SØMANDSKIRKEN. DET ER FEDT!

To skoleklasser fra Marstal Navigationsskole besøgte Benediktekirken og ved nu, hvad sømandskirkerne rundtom i verden kan betyde for deres kommende arbejdsliv.

Tekst og foto: Anne Meldgaard

Andreas Jonsen, Victor Nielsen, Julie Nielsen, Sofie Ejlerskov, Freja Nielsen, Max Holm, June Jungermann og Nora Ivø stiller op til en snak om deres uddannelse og søfartsdrømme. De er 17-19 år og kommer fra hele landet. Til hverdag går de på 3. år af HF SØFART i Marstal, to på maskinlinjen og resten på nautisk linje.

De er unge, velovervejede mennesker med mange forskellige interesser: Hækle, rollespil, fiskeri, musik, spille kort og hygge med venner, og en af pigerne er vild med biler og vil også uddanne sig til mekaniker. I oktober var de alle på studietur for at opleve en større europæisk havneby.

Valg af uddannelse

For flere af de unge kom valget om en søfartsuddannelse i forlængelse af Marstal Navigationsskoles besøg på deres skoler og efterskoler. Max har sin egen vinkel: ”Jeg har altid elsket at sejle og være på vandet. Jeg har gået på efterskole med sejlerlinje, og så vil jeg gerne uddannes i et miljø, hvor praksis står højt.”

Både Julie og Sofie drømmer om at blive kaptajner på krydstogtskibe. Sofie siger: ”Det er et job med ansvar og en vigtig rolle, hvor man skal få besætningen til at trives og tingene ombord til at køre rundt.”

Victor har øje på det særlige vilkår, at man sejler en periode og er i land en periode: ”Jeg vil gerne arbejde i søfarten, hvor man kan fokusere på arbejdet under udmønstring og så være længe i land.”

Andreas vil se verden og tjene gode penge imens. ”Og så stå i det flotte maskinrum og nyde maskinerne arbejde,” tilføjer han. ”Jeg vil være med til at få tingene til at køre i verden. Få dagligdagen til at fungere for alle andre, som de søfarende jo gør, når de fragter gods rundt om kloden,” siger Max.

Sømandskirken

De unge er begejstrede over alt dét, sømandspræsten og assistenten har fortalt dem. Samtidig er samabejdet mellem deres skole og Den Danske Kirke i Udlandet vigtig. De peger på, at de ikke havde kendt til tilbuddene, hvis vores søfartsprojektleder ikke havde været på besøg på skolen, og de ikke havde været forbi sømandskirken. De er glade for at høre om en sømandskirke, som kommer med samtaler, et sted at søge hen og tryghed i form af det genkendelige danske. June siger: ”Vi kommer nok til at opleve uoverskuelige og vilde ting til søs, og derfor er det sundt, at vi kan komme herhen og føle os hjemme.”

Det kirkelige

Flere omtaler sig selv som traditionskristne, og de er glade for, at sømandskirken er med til, at traditionerne kan følge med til søs, f.eks. ved at indkøbe julegaver til skibene. Nora, som er vokset op ved siden af sin sognekirke og er kommet der en del, siger: ”Jeg synes, det er godt, at det ikke kun handler om at sidde og ”tro på Gud sammen,” men også om at være danske sammen.”

Andreas er også opvokset med kirken som en naturlig del af hverdagen og tilføjer: ”Det er skønt at se sømandskirken. Den er så anderledes end en dansk middelalderkirke. Og det er godt at kunne få en gudstjeneste og en snak, når man kommer i havn.”

Freja er også glad for at kende til sømandskirkerne: "Her kan vi få en forbindelse hjem til, så vi ikke føler os alene derude."