NYT fra Danske Sømands- og Udlandskirker

NYT

Danske Sømandsog Udlandskirker

NR. 1 FEBRUAR 2019 16. ÅRGANG

d

e #gåm

este n e j t s d Festgu g Kirke in i Hern 1. juni lørdag 5 Side

Tema

UDLANDSKIRKER G E N N E M 100 ÅR

LEDER

NYT

Jub i l æ u ms å r

NYT udgives tre gange årligt af: Danske Sømands- og Udlandskirker Oplag | 8.000 eksemplarer ISSN 1603-6689 Danske Sømandsog Udlandskirker Smallegade 47 2000 Frederiksberg Tlf | +45 7026 1828 E-mail | kontor@dsuk.dk www.dsuk.dk Redaktion Pia Sundbøll, ansvarshavende redaktør Anne Meldgaard, redaktør og layout Tlf | +45 7026 1828 E-mail | nyt@dsuk.dk Tryk Strandbygaard Grafisk A/S, Skjern Annoncer Marie Østerholt E-mail | mrko@dsuk.dk Forsidefoto Joanna Kosinska Information Danske Bank Reg. nr | 4400 Konto | 4525 2100 49 SWIFT-BIC DABADKKK IBAN nr. | DK 91 3000 4525 2100 49 MobilePay | 3119 6600 Girokonto | 500-3660 Protektor Dronning Margrethe II af Danmark

Tekst: Anne E. Jensen, formand DSUK Foto: Anne Meldgaard

V

ores rødder rækker mange år tilbage. For to år siden fejrede vi 150-året for Sømandskirken. I år vil vi fejre 100-året for DKU, Dansk Kirke i Udlandet, som i 2004 blev fusioneret med Sømandskirken til DSUK.

Ofte startede DKU det kirkelige arbejde med en besøgspræst. Siden opstod ønsket om fast tilknyttet præst og anskaffelse af egen kirke, hvilket Margrethekirken i Sydspanien er et godt eksempel på.

DKU var fra starten en støtteforening til at indsamle penge til den danske kirke i Berlin. Dernæst kom den danske menighed i Flensborg med, og videre gennem 20’erne blev aktiviteten udvidet til at omfatte støtte af kirkeligt arbejde så forskellige steder som Rio de Janeiro i Brasilien, Buenos Aires i Argentina, Shanghai i Kina og Edmonton i Canada.

Samtidig udviklede der sig faste menigheder omkring flere sømandskirker. Så det var logisk at sammensmelte de to organisationer Sømandskirken og DKU, som det skete i 2004.

I 1933 startede arbejde i Sydslesvigs landdistrikter, og efter krigen var der styrket fokus på sikring af præsteembeder til betjening af det danske mindretal i Sydslesvig. Siden kom kirkerne i Paris, Bruxelles og Luxembourg og en aktiv menighed på Solkysten i Spanien. Samarbejdet med sømandskirken udviklede sig i Gøteborg, hvor danskere, der havde fået arbejde i industrien, dannede grundlag for en fast menighed.

Det var godt nok to forskellige kulturer. I Sømandskirken blev sømandspræsten sendt ud, hvor de danske skibe lagde til, og det var en central beslutning. I DKU var det danskere i udlandet, der kaldte en præst, og i det meste selv skaffede pengene til at drive kirken. I dag er den forskel stort set forsvundet. Med enkelte undtagelser er kirkerne under DSUK afhængige af en aktiv menighed, der går ind i et stort frivilligt arbejde på stedet, for at holde liv i kirkens fællesskab og for at skaffe en stor del af pengene til det kirkelige og sociale arbejde. Uden de mange frivillige ildsjæle gik det ikke. De 100 år med DKU og nu DSUK afspejler store historiske omskiftelser. De afspejler også en stor fleksibilitet og evne til at rette opmærksomheden mod nye behov. DKU udviklede sig ikke efter en overordnet slagplan, hvor man med en globus ved hånden besluttede, hvor man skulle være. Nej, tilstedeværelsen af dansk kirke i udlandet fulgte ønskerne hos menighederne, der viste viljen til at bakke op om det kirkelige arbejde. Det er den vilje og ildhu, vi fejrer ved dette 100-års jubilæum. Vilje og ildhu hos de, der hjemmefra støtter det kirkelige arbejde ude, og vilje og ildhu hos de danske og dansksindede i udlandet, der bærer dansk kirke i udlandet.

22

N NY YT T ff ee bb rr uu aa rr 22 001199

I n d h ol d HM Dronningen side 5

4

5

Festgudstjeneste i Herning

6-7

10

Om 100 år er alting glemt! Eller er det? Flere artikler og historier tager dig med tilbage.

DSUK udgiver Podcast-serie Lyt til ti fascinerende menneskeskæbner, der alle knytter an til en udlandskirke

22

Vi markerer 100-året for etableringen af Dansk Kirke i Udlandet ved en festgudstjeneste under Himmelske Dage på Heden

Interview med ny Sydslesvigprovst Hasse Neldeberg Jørgensen tiltræder 1. marts i Sydslesvig. Her fortæller han om sig selv og sine tanker om den nye stilling

Franks ønske Et virksomt liv og et mangeårigt engagement i DSUK fortsætter

Lands- og repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand Sæt kryds i kalenderen allerede nu

28 Mini-projekter Vil du gerne støtte en dansk kirke i udlandet helt

håndgribeligt, så læs om mulighederne i et mini-projekt

Søfart i blodet

Faste dele:

side 8-9

Formandens leder 2 Nyt fra udlandsprovsten 11 Ungderude 14-15 Nyt fra stifter, kredse og komiteer 30-31 Kirkeoversigt 32-33 Til- og fratrædelser 35 Mini-prædiken 36

10 0 Å R

T i skæbner t i k ir ker Ti fortællinger

Wolfgang, Berlin

I anledning af 100-året for etablering af Dansk Kirke i Udlandet udgives 10 podcasts, der hver især har en forbindelse til en udlandskirke. 10 mennesker deler deres særlige historie med os - den ene mere rørende end den anden. Fortællingerne viser på forskellig måde, hvordan kirken går med mennesker ud i verden.

På banegården: De vidste ikke, at de var på samme sted, samme dag. Wolfgang på 14 år var flygtet fra skolen i Polen, da krigen rykkede nærmere. Hans far var som statsløs dansker på vej til fronten, tvangsudskrevet soldat til den tyske hær. De mødtes ikke den dag på banegården, eller nogensinde igen. Et nært forhold til Den Danske kirke i Berlin samt kærlighed til Doris og til musikken blev Wolfgangs bolværk gennem livet.

Der udgives 2 episoder hver fredag gennem marts måned. Læs om to af dem her: Wolfgang og Karen.

Ly t til p o d c a st iP h o n e Gå ind i App Store og hent app’en: Apple Podcasts

An d ro id

Langt væk, men ikke alene

Gå i Play Butik og hent app’en: Google Podcasts

Podcast-serien hedder Langt væk, men ikke alene, og den udgives i samarbejde med Forlaget Eksistensen. Du finder serien i din fortrukne podcast-app ved at søge efter Eksistensens feed. Har du ikke tidligere lyttet til en podcast, så se en vejledning til højre eller læs en mere udførlig beskrivelse på www.dsuk. dk/podcast. En podcast kan sammenlignes med en radiomontage eller et hørespil. Forskellen er blot, at du kan høre det præcis, når du har tid. Vi vil gerne sige en stor tak til de ti medvirkende: Wolfgang Jørgensen/Berlin Karen Bangsgaard Mathiasen/Paris Klaus Bondam/Bruxelles Lis Suhr/Flensborg Ida Schaumburg-Müller/Buenos Aires Mai Ellegaard/Bangkok Mette Berg/Toronto Peter Madvig/Sydney Gunilla Knudsen/London og familien Møller Krabbe/Dubai. Tak også til journalist Marie Enevoldsen og Forlaget Eksistensen.

Karen, Paris 15 meter: Så tæt var Karen Bangsgaard Mathiasen på den lastbil, der i 2016 pløjede sig igennem menneskemængden på Bastilledagen i Nice. Turen til Nice markerede afslutningen på et år som au pair i den franske hovedstad, Paris. For den kun 20-årige Karen blev året i Paris farvet af både stor sorg – for Karen nåede at opleve hele to terrorangreb i sin tid som au pair – men også af stor omsorg. Noget, som hun især mødte i Den Danske Kirke, Frederikskirken.

I podcast app’en skal du søge efter: Eksistensen podcast

C o mp u ter

På computer med internet og højttaler kan du høre serien på: www.dsuk.dk/podcast og www.eksistensen.dk/podcast.

Himmelske Dage I fire dage er der fokus på TRO, SAMFUND & FOLKELIGHED på Hernings torve og pladser, på biblioteket, i BOXEN og andre steder i byen. Der er kunstture til omkringliggende museer, sangarrangementer, bibel-refleksioner og udstillinger. Se hele programmet på www.himmelskedage.dk og læs om fordelene ved at købe billet.

LAND

S

DAN

KER

I Danmark fejrer vi festgudstjeneste lørdag 1. juni kl. 13.00 (12.45*) i Herning Kirke. Biskop Marianne Gaarden og udlandsprovst Pia Sundbøll forestår gudstjenesten. Musikalsk skal vi beriges af Herning Kirkes Drengekor under ledelse af Mads Bille og med Kristian Marius Andersen ved tangenterne. I forlængelse af gudstjenesten er der reception i det nærliggende kulturhus, Huset no. 7. Vi går hertil i samlet procession.

UD

IR

100-året skal markeres

E

K

F estgudstje n e s t e o g H immels k e Dag e

SK

10 0 Å R

100

ÅR

Vores protektor HM Dronningen Det er med stor glæde, at vi kan annoncere HM Dronningens deltagelse ved festgudstjenesten 1. juni. Den kongelige bevågenhed betyder meget for vores organisation og for mange danskere i udlandet. HM Dronningen kommer med bil fra kongeskibet, der dagen forinden afslutter årets sommertogt. *Af hensyn til HM Dronningens ankomst bedes menigheden være på plads kl. 12.45.

Foto Torben Eskerod: HM Dronningen Foto Jens Peter Engedal: Herning Kirkes Drengenkor

Show i Boxen Lørdag aften er der stort show i Boxen, hvortil der kan købes separat billet. Her kan man opleve bl.a. Peter Mygind som vært, landets største gospelkor og et show, der tager vores tro under kærlig behandling. Køb billet til ”Det Himmelske Show” på Ticketmaster.dk.

N Y T f e b r u a r 2 019

5

SYDSLESVIG

H asse er S y dslesv igs nye p rov st Tekst | Hasse Neldeberg Jørgensen Foto |Per Kær

NYT har fanget kommende Sydslesvigprovst, Hasse Neldeberg Jørgensen, der tiltræder sin nye stilling 1. marts. Fortæl om dig selv og dine interesser Jeg er født og opvokset i Randers. Jeg studerede i Århus, hvor jeg kombinerede kirkehistorie med kristendomskundskab og middelalderarkæologi. I studietiden boede jeg fortsat i Randers og arbejdede om natten som sygehjælper på et plejehjem. På alle måder et godt studiejob, der gav vigtig livserfaring til et ungt menneske. Jeg har gennem livet følt mig utrolig privilegeret; jeg fik den uddannelse, jeg ønskede, og kunne herigennem dyrke de interesser, som jeg har brændt for. Hele tiden i et, for mig at se, dynamisk krydsfelt mellem teologi og kulturhistorie. Efter nogle år i museumsverdenen, med en enkelt afstikker til et pædagogikum i gymnasieskolen, blev jeg så præst i 1991. I de tre embeder, jeg har haft indtil nu, har det formet sig sådan, at jeg har været kaldet til tre forskellige slags grundtvigsk prægede menigheder: en frimenighed (Ågård), en valgmenighed (Odense) og en sognemenighed (Askov). Jeg har været provst i 15 år, heraf halvandet år i to provstier, Malt og Varde Provstier, ifm. ændringerne ved kommunalreformen.

6

N Y T f e b r u a r 2 019

Jeg er godt gift med Merethe, som også er præst. Hun er præst på det psykiatriske regionshospital i Esbjerg og desuden p.t. vikar for mig i det meste af mit sognepræstearbejde i Askov. Vi har tilsammen fem voksne børn og et barnebarn. Siden barndommen og fortsat er jeg stor fan af Liverpool Football Club, og jeg har takket være min teknisk kyndige journalistsøn ”You´ll never walk alone” som ringetone på mobilen. Sammen er min kone og jeg fælles om god appetit på både teologisk- og skønlitteratur. Dertil kommer klassisk musik og haver. Ikke blot fin havekultur, men blomster og buske og træer i en frugtbar forening, der gerne må skabe ramme om et rum til fornøjelse, ro og eftertænksomhed. Hvilket forhold har du til grænselandet? Mit forhold kan betegnes som ”mange bække små” gennem mange år. I sin tid arbejdede jeg en del med pastoralteologi, især hvorfor og hvordan vi ordinerer præster? Og jeg brugte de grundtvigske frimenigheder som spejl på en folkelig opfattelse af ”Hwa nøtt er et te?”. Dermed kom de sønderjyske og sydslesvigske frimenigheder til at spille en afgørende rolle i mine undersøgelser. Vi har i 10 år holdt Flensborg Avis. Takket være en sød dame i Askov, der personligt leverer avisen til præstegården. Så vi er ret godt orienteret om det danske liv syd for grænsen.

Gennem de sidste 15 år har jeg også haft fornøjelsen af et altid inspirerende samvær med min kollega, Viggo Jacobsen. Dertil kommer de formelle samarbejdsrelationer til Nordkirche i de seneste syv år. En foreløbig kulmination er en fælles konference i Breklum i maj, hvor vi (FUV, Ribe Stift, Christian Jensen Kolleg og Slesvig-Holsten Stift) sammen inviterer repræsentanter for de nordiske lande, England, Holland og Tyskland til en drøftelse af, hvilke vilkår de kristne kirker har i Vesteuropas landdistrikter. Hvad er Sydslesvigs egenart iflg. dig? Egenart = noget ganske særligt og dyrebart. Vi har et fint og forbilledligt samliv og samarbejde i det dansk-tyske grænseliv. Præget af gensidig respekt og forhåbentlig også gensidig nysgerrighed. Vi er to forskellige udgaver af dét at være evangelisk-luthersk kirke. Og her er sproget også en ubetinget vigtig faktor. Det er hjertesprog! Det er poesiens sprog. Det er med til at accentuere, hvad der er dansk og tysk, med de værdier, den ballast, som vi hver især har at leve af og tære på. Hvad er dit kendskab og dit forhold til Nordkirche? Det er præget af gode, personlige relationer og konkret samarbejde, som nævnt tidligere. Jeg har i de senere år været inviteret til at deltage i den årlige Landkirchen Konferenz i Breklum.

D AT O E R 2019 NYT udkommer tre gange om året inkl. dette nummer. Bladet udkommer i 8.000 eksemplarer, i Danmark og i udlandet hos DSUKs kirker samt danske ambassader og konsulater. Du er velkommen til at indsende relevante kommentarer eller historier til os. Input sendes til nyt@dsuk.dk.

Jeg havde fornøjelsen af at holde gudstjeneste på tysk og deltage i en paneldiskussion med biskop Gottfried Maagaard i 2017. Hvordan ser du sognekirken på landet vs. kirken i Sydslesvig? Som kompleks! Der er store forskelle rent strukturelt mellem de folkekirkelige forhold i Danmark og i Sydslesvig. Men der er også mange fælles forhold at tage stilling til:

Vi forbeholder os ret til at prioritere, udvælge og evt. forkorte indkomne tekster. Fotos skal have en opløsning på min. 200 dpi. Er du interesseret i at annoncere, så kontakt Marie Østerholt på mail: mrko@dsuk.dk / 7026 1828.

Deadlines

NYT nr. 2 Deadline 6. maj Udgivelse uge 25

NYT nr. 3 Deadline 16. september Udgivelse uge 44

- hvordan vil/kan vi være menighed og kirke i det 21. århundrede i landdistrikter? - hvad gør vi med udfordringen med rekruttering af præster til landembeder? Jeg har p.t. en workshop med præster fra 6 forskellige stifter, der arbejder med at være præst på landet. Vi barsler med en fælles artikel i april. Hvad tænker du om din nye stilling? Jeg ser med stor glæde på den tillid, man har vist mig ved at indstille mig til embedet, med respekt, ildhu og en helt klar erkendelse af, at der skal spørges, lyttes, samtales og leves i et kirke- og menighedsliv, der er anderledes end dét, jeg kommer fra. Men forhåbentlig kan mine kompetencer og erfaringer være til gavn for arbejdet i DKS.

N Y T f e b r u a r 2 019

7

EMNE

8

N Y T f e b r u a r 2 019

SØFART

C am illa har s øfa rt i b lo det Tekst | Camilla Westergaard Foto | Sille Arendt

Camilla Westergaard er 26 år og skibsfører. Hun er opvokset dels i Nyboder i København, dels på en flådebase i Grønland, hvor hendes far var officer. I april 2018 blev hun valgt ind i bestyrelsen for Lederne Søfart og er således en af de helt unge influenter i søfartserhvervet. Camilla fortæller: “Jeg har altid haft tilknytning og interesse for det maritime. Som 11-12-årig besluttede jeg, at jeg skulle være kaptajn som min far, og i dag er jeg færdiguddannet og sejler som 2. styrmand. Jeg elsker mit job og føler, at det giver mig en frihed, man ikke finder andre steder. Uddannelsen er utrolig alsidig; jeg er navigatør, røgdykker og brandleder. Jeg kender til maritim ret og lovgivning, nationalt og internationalt, jeg er uddannet leder, har et sygdomsbehandlerforløb og er ansvarlig for laste-/lodseoperationer mm. Hver gang jeg er afsted, lærer jeg nyt. Den brede vifte af kompetencer er én af grundene til, at jeg gerne vil påvirke flere unge til at vælge denne vej. Mærkesager Det er vigtigt, at yngre søfarende får indflydelse på fremtidens maritime erhverv, for vi står i et generationsskifte. Her mener jeg ikke det aldersmæssige generationsskifte, men et generations-holdningsskifte. Den unge generation af søfarende har et nyt og anderledes syn på verden.

Holdningsskiftet gælder ikke kun danske søfarende, vi ser det også blandt vores udenlandske kollegaer. Den yngre generation er ekstremt tolerant og åben overfor det globale arbejdsmiljø. De ønsker en langt mere åben dialog på skibene ift. køn, seksualitet og chikane mm. Og at tage debatten om kønsroller og magtbalance for sammen at skabe en større fleksibilitet ift. jobmuligheder. Dette er nogle af de ting, vi arbejder med i Lederne Søfart. Jeg ønsker flere kvindelige kollegaer til søs. Hvad der skal til, for at dette bliver en realitet, er svært at sige. Jeg tror, at rederne skal blive bedre til at vise karrieremulighederne også i land i Det Blå Danmark, have en skarp og tydelig politik ift. barsel og evt. have tilbud om landjob eller videreuddannelse under graviditet. Selvom man får børn, kan man jo godt stå til søs igen på et tidspunkt. Det, sammen med fremtidens maritime uddannelser, er mine mærkesager. Ikke kun fordi jeg er kvinde eller en ung søfarende, men fordi vi i 2019 ikke kan undgå at tage disse ting op. Udfordringerne Det er selvfølgelig ikke lutter lagkage at sejle langfart og være langt væk fra alting - ofte isoleret grundet dårligt internet. Særligt i tider med dødsfald blandt familie/venner rammer det én, hvor langt væk man er.

Der er også fordomme om kvinder i erhvervet, at man ‘skal kunne klare mosten’ og være hårdhudet. Heri er jeg dog uenig. Selvfølgelig er der et særligt miljø på skibene, men dét ligger der meget andet i, end at jeg er kvinde blandt mange mænd. Jeg er altid blevet behandlet med respekt og føler, at man som kvinde bliver passet godt på derude. Bevares, diverse havnearbejdere rundt omkring i verden kan da godt være uvante med kvindelige officerer, og havnemyndighederne i Saudi Arabien har engang nægtet at give mig hånd. Men der vil altid være kampe på en arbejdsplads. I min optik er det vigtigt, at vi gør noget ved det, når det sker. Min arktiske baggrund Jeg har for nylig sejlet med på Venta Mærsk’s jomfrurejse. Som det første containerskib i historien sejlede vi fra Asien til Europa via Nordøstpassagen. En helt uforglemmelig tur, og det var som at være hjemme på Grønland igen. Masser af nordlys, hvaler, hvalroser og blikstille sø hele vejen. Det er højsommer i det arktiske august-oktober, så vi mødte ikke meget is deroppe. Temperaturen lå lige over frysepunktet og på dage med solskin næsten 10 plusgrader. Det kom bag på mig, hvor langt der er op til Beringstrædet. Det tog os mere end en uge at sejle fra Sydkorea til starten af Polarhavet, herfra en uges tid igennem Nordøstpassagen og så knap en uge ned langs Norges vestkyst, før vi lagde til i Bremerhaven. Jeg havde heller ikke forestillet mig, hvor øde og afsidesliggende de farvande er. Det stiller nogle helt andre krav til skibenes udrustning og besætningerne om bord for hvis der sker noget så langt nordpå, så er der langt til hjælpen. Danske Sømands- og Udlandskirker Jeg har endnu ikke så meget erfaring med DSUK’s arbejde. I Tanjung Pelepas og Rotterdam har jeg oplevet et frirum i lokalerne, der stilles til rådighed, og besøgene ombord er et frisk pust, selvom der ikke er meget tid til at sætte sig ned og sludre. Jeg er selv ateist, men nogle gange mangler man én at snakke med om alvorlige ting, og derfor er jeg positiv omkring en evt. online chat med sømandspræster, som jeg ved, at DSUK undersøger.

N Y T f e b r u a r 2 019

9

D E T G O D E T E S TA M E N T E

”Jeg fik også indsigt i søfolkenes verden og var med til at etablerer en lille klub ude på havnen sammen med Mærsk. Mine besøg ved kirkerne i Singapore, Hong Kong, Hamborg og Vancouver bidrog til min fortsatte interesse for sagen.” Frank har endnu ikke fortalt sine børn, at han har betænkt DSUK i sit testamente. Han føler sig overbevist om, at de vil billige hans valg. Han har egentlig heller ikke talt med andre om det, selvom han synes, at det er vigtigt. Testamenter er en tabuiseret størrelse, og det er netop dét samarbejdet Det Gode Testamente, som DSUK er en del af, skal forsøge at påvirke.

F ra nks ø nsk e Tekst og foto | Anne Meldgaard

F

å danskere betænker organisationer i deres testamenter. Endnu færre fortæller om det.

Første gang han besøgte sømandskirken, blev han inviteret på middag, og snart blev han også involveret i kirkerådet.

Frank Madsen fra Sorø adskiller sig på dette punkt. Han har valgt at betænke Danske Sømands- og Udlandskirker i sit testamente, og han vil også gerne fortælle hvorfor - i ønsket om at påvirke andre til at betænke deres hjertesag.

Franks kirkelige tilknytning før udrejsen lå ellers på et lille sted. En streng indremissionsk opdragelse med søndagsskole ansporede ikke til flittig kirkegang. Men sømandskirken i Rotterdam blev Franks og familiens andet hjem. De kom alle de søndage, det kunne lade sige gøre, og selvfølgelig også til basar og andre arrangementer. Trods masser af andet foreningsliv, bl.a. Rotary og Dansk/Hollandsk Forretningsklub, var sømandskirken det stærkeste tilknytningspunkt, og derfor ligger DSUK’s sag hans hjerte nær.

Frank blev som ung forretningsmand udstationeret i Holland for den danske fabrik, Kongskilde. Hans kontrakt blev forlænget gentagne gange, og det endte med sammenlagt 30 år. ”Det var ikke tanken fra start, at vi skulle blive så længe, men så gik børnene jo i skole, og så blev vi”, fortæller han. Frank og hans nu afdøde hustru rejste ud med en 11-årig søn og seksårig datter, og de var bosat 45 km fra den danske sømandskirke. Det første halve år var Frank alene i Holland, og han havde brug for at skabe sig et netværk både forretningsmæssigt og socialt. Han havde på det tidspunkt intet kendskab til danske kirker i udlandet, men det fik han hurtigt.

10

N Y T f e b r u a r 2 019

Gennem tyve år sad Frank som formand i kirkerådet. I sømandskirken mødte han masser af danskere, søfolk såvel som alle mulige andre. Ofte folk der, som han selv, kom uden tradition for kirkegang. ”Men kirken repræsenterer et særligt sammenhold, når man er på udebane, og man tager større del i hinandens ve og vel”, fortæller Frank, som i sagens natur har kendt en lang række af de danske præster, der har været udsendt til Rotterdam.

For Frank var det en folder fra bedemanden, der satte tankerne i gang. Foruden spørgsmål vedrørende begravelse/bisættelse var testamente også nævnt i folderen, og Frank følte, at det var et hensyn, han kunne tage til sine børn og sin veninde - at de vidste, hvad han ønskede. Det sidste skub fik han på DSUK’s Lands- og repræsentantskabsmøde, hvor der i budgetgennemgangen var et tomt felt til arveindtægter. ”For dem kan man jo ikke rigtig budgettere med”, griner han. I Franks tilfælde sørgede en advokat for alting omkring testamentet, og faktisk vidste han slet ikke, at han havde modtaget et tilskud på 5.000 kr. til udfærdigelse af sit testamente. Tilskud såvel som gratis advokatrådgivning er en mulighed, når man benytter www.detgodetestamente.dk. Der er 33 organisationer med i samarbejdet, bl.a. DSUK. Da Frank og hans hustru kom retur til Danmark, fortsatte hans engagement i DSUK og han blev kasserer i Roskilde Stiftsbestyrelse. Sømandskirken i Rotterdam har selvsagt fået mange besøg sidenhen, og det hollandske sprog holdes vedlige gennem bøger. ”Jeg skal jo kunne tale med min hollandske svigersøn”, siger Frank.

UDLANDSPROVSTEN

A l ler ede i flye t...

Tekst | Pia Sundbøll, udlandsprovst Foto | Sille Arendt

A

llerede i flyet kunne han mærke, at han var ved at flytte sig som menneske i mere end en forstand. Bare logistikken i at komme gennem den kæmpe lufthavn i New York og ud til det sted, hvor han skulle være volontør, var en spændende udfordring. Det er psykologen og forfatteren Svend Brinkmann, der fortæller sådan om sin allerførste rejse ud i verden som ganske ung. ”Det er jo ikke noget særligt, men når man prøver den slags første gang, er man spændt på, om man kan klare det”, fortæller han. Turen sidder stadig i ham som en del af hans dannelses-dna. ”Jeg tror”, siger han,” at dannelse handler om at blive konfronteret med noget andet end en selv – komme væk fra sig selv for at kunne komme tilbage til sig selv.” Dannelsesrejser Mange unge danskere rejser som Svend Brinkmann ud i verden. Det kan være efter studentereksamen, som backpacker, volontør eller med job på en cafe i Paris. Det kan være midt i studiet, man vælger at tage noget af sin eksamen på et universitet i London, og det kan være efter færdiggjort uddannelse, man søger job ude i verden, i Singapore eller Hong Kong. Jeg tror, som Svend Brinkmann, at det at mærke verden og blive konfronteret med andre måder at leve og tænke på er en fin måde at udvikles og modnes på.

Alt, hvad man i de unge år ser, møder og oplever, er med til at danne en. Forventningspres Det er svært at være ung i dag. Det var det også, da min mormor var ung. Dengang var det fattigdom og manglende muligheder, som kunne gøre det svært. I dag har rigtig mange unge gode muligheder for at trives. De er ofte vokset op med kærlige og opmærksomme forældre. Materielt set har de aldrig haft det bedre, de har al viden let tilgængeligt og massevis af valgmuligheder. Alligevel ved vi, at det også er benhårdt at være ung i dag. Man skal lykkes, blive en ”succes”. Der er et accelererende forventningspres både fra de unge selv og fra samfundets performancekultur. Mange unge har i dag angst som en følgesvend, fordi kravene er så høje. Det kan være svært at finde ro til bare at være menneske. Et helle Midt i det – og ude i verden på sin første dannelsesrejse – har de unge brug for et helle. De har brug for et sted, hvor de kan rekreere. Mange af de unge, der gennem årene er kommet i de danske kirker ude i verden, fortæller om kirken som sådan et helle, et åndehul, hvor de har mødt opmærksomhed og fællesskab. Og tid til samtale. En kirke, både i Danmark og ude i verden, er fordybelsens og rekreationens sted.

Mange unge danskere starter med at deltage i det sociale liv, der ofte udspiller sig omkring de danske kirker ude i verden. Sidenhen finder nogle af dem også vej til gudstjenesten. Som en ung, der ofte kom i en DSUK-kirke ude i verden, sagde til mig: ”Der er nu et eller andet ved sådan en gudstjeneste – der er ro og tid til at mærke, hvad der i virkeligheden er vigtigt i livet.” Midt i den moderne verdens budskab til de unge om at performe og blive en succes møder de i kristendommen nogle helt andre værdier. De møder en opfordring til at se op og se ud: Kig på verden i stedet for hele tiden at kigge på jer selv. Mærk verden og dine medmennesker i stedet for hele tiden at mærke på dig selv. Det budskab kan mindske angsten og rette blikket mod det glædelige, der er i at være menneske sammen med de andre mennesker. Støt de danske kirker ude i verden De danske kirker ude i verden, vore præster og assistenter, er sammen med de lokale menigheder med til at skabe vigtige ”heller” for de danskere, som på et givent tidspunkt befinder sig ude i verden. Det gælder både for de danske søfolk, som får besøg af en sømandspræst, det gælder for de danske familier og expats som for en kortere eller længere periode er udrejst, det gælder for de danske emigranter – og det gælder for de unge danskere ude i verden.

N Y T f e b r u a r 2 019

11

G R E NAA GYM NAS I U M IB • STX • HF • KOSTSKOLE

IB-STUDENT? Tag din IB-uddannelse på Grenaa Gymnasium! IB Diploma - en internationalt anerkendt studentereksamen af høj akademisk standard Kostskole - skole og venner helt tæt på! ”Kostskolen er som en stor familie” Amy ”IB gives me a good self-confidence” Touka

”Du danner utroligt hurtigt et netværk på kostskolen, fordi folk er så åbne og søde” Jonas

www.grenaa-gym.dk

Mød HerlufsHolM i udlandet Herlufsholm Kostskole tilbyder internationale uddannelser og har mange elever, der er bosat i udlandet. På kostskolen finder de ro og venskaber med ligesindede og har mulighed for at koncentrere sig om deres uddannelse – og om at være ung på kanten af voksen. Vi ved, at det er vigtigt for forældre at være godt informeret for at kunne træffe det rigtige skolevalg for deres barn. Herlufsholm Skole Herlufsholm Allé 170 Denmark - 4700 Næstved

Derfor afholder Leder af internationale anliggender Ann Hansen fra Herlufsholm en række events, hvor hun fortæller om uddannelsesmuligheder, om skolens værdier og traditioner og om, hvad man kan forvente sig, hvis man vælger en skole som Herlufsholm. Kunne du tænke dig at læse mere, så find beskrivelse og program på vores hjemmeside: herlufsholm.dk. eller på facebook.

6.-10. grade and STX Pre-IB and IB Diploma Summer School

Herlufsholm events in 2019 • Hong Kong 25.-27. februar

• Manilla 7.-8. marts

• Singapore 1.-2. marts

• Atlanta 3. april

• Bangkok 4.-5. marts

Se herlufsholm.dk

BERLIN

Det betyder, at jeg rummer og skifter mellem min tyske og danske side. En slags dobbelt-identitet eller indre grænseland. Måske har følelsen med det tidligere Vestberlin at gøre. Når vi i min barndom skulle til Danmark, var der først den tysk-tyske grænse og så den dansk-tyske. Det var en 12-13 timers rejse, og man vidste aldrig, hvor lang tid det tog at krydse grænsen.

J eg er græ ns e g æ n ger! Tekst og foto | Anne Meldgaard

G

rænsegængeren er Katrin Lück. Betegnelsen er hendes egen og refererer til hendes følelse af at være dansk, såvel som tysk. Katrin eller Katrine, som hun præsenterer sig i Danmark, bor i Berlinerbydelen Charlottenburg-Wilmersdorf, tæt på den danske kirke. Katrin er født i Vestberlin i 1967 af tyske forældre. Alligevel føler hun sig mindst ligeså dansk som tysk, og hun har haft sin gang i Christianskirken gennem mange år. ”Her har jeg altid fundet et stykke af det Danmark, som jeg føler mig så nært knyttet til”, fortæller hun. I foråret 2018 blev hun formand for kirkerådet i den danske kirke. Hendes første gerning som formand var at få forhandlet en ordning, så hendes og andres tyske kirkeskat kunne tilfalde den danske kirke.

Katrins historie er en familiehistorie, og den starter, da hun som 2-årig rejser med sin mor, far og storebror på bondegårdsferie til Harboøre i det vestjyske. ”Vi kom til en dansk familie, som nærmest adopterede os allerede ved første besøg. Både børn og voksne kom utroligt godt ud af det med hinanden, og med tiden tog også min mormor og morfar med på ferierne. Nu havde jeg både en mormor i Tyskland og en i Danmark - lidt forvirrende for en lille pige, men jeg følte mig meget heldig. Mine to ”mormødre”, Hildegard og Johanne, udviklede et nært venskab. Gennem mange år ringede de sammen hver søndag. Den ene talte dansk, den anden tysk, men de forstod fint hinanden.” Fremover var det kun familien Lück, der kom på ferie hos familien i Harboøre. Da Katrins forældre blev skilt, blev børnene sendt alene afsted på ferie hos mormor i Danmark. ”Min barndoms tilknytning til Danmark var identitetsdannende og gjorde mig til grænsegænger.

I Harboøre lærte jeg vestjysk ved at lege med andre børn. Da jeg som 18-årig kom til Berlins venskabsby, Gladsaxe, tjekkede jeg selvsikkert ind på Hotel Viking i Bredgade. Jeg blev noget overrasket over, at de ikke rigtig forstod mig. Jeg troede jo, at jeg talte rigsdansk. Et praktikophold i Gladsaxe Kommune fik tonen korrigeret. I dag skifter jeg mellem tysk og dansk på et splitsekund uden at tænke over det. Jeg har også arbejdet en tid i Indenrigsministeriet i Danmark, og har fortsat mange gode kontakter. Hvert år er jeg tilbage på min barndomsferieegn. Så siger folk, jeg kender, ”Nå, du er hjemme”. Danmark og jeg har bare noget særligt sammen.” Katrin arbejder som ligestillingsombudsmand i Charlottenburg-Wilmersdorf. Hun har tidligere været stabschef for en tysk politiker og leder af Ordnungsamt Berlin. Det tyske netværk samt Katrins flydende tysk er uden tvivl en gevinst for kirkerådet. ”Det var min mor, Anita, der fik mig i Christianskirken. I flere år hjalp min kæreste og jeg til ved julebasaren og deltog i forskellige ting. I foråret stillede jeg op til kirkerådet og blev valgt ind. Nu sidder både min mor og jeg i kirkerådet, og vi oplever fuld opbakning, selvom vi ikke er danskere, men dansksindede.” I Christianskirken har de lige haft besøg fra Lolland-Falster Stift. Kontakten blev skabt på DSUK’s Lands- og repræsentantskabsmøde i august 2018, hvor Katrin var med for første gang. ”Det var en fornøjelse, og jeg ser frem til mange gode oplevelser og opgaver fremover som del af kirkerådet. Inden længe skal vores præst, Jens Frederik, og jeg til møde på Den Danske Ambassade. Vi skal se, om vi kan lave flere arrangementer i fællesskab for danskerne og de dansksindede i Berlin.“

N Y T f e b r u a r 2 019

13

# U NEGM DN EE RUDE

P rak tik i B a n gk ok Tekst | Marianne Clement Fotos | Marianne Clement og Sille Arendt

Jeg fik 3½ måneders praktik, som har dannet grundlag for mit speciale. I forlængelse heraf holdt jeg 14 dages ferie, hvor jeg oplevede lidt mere af landet.

Ø

nsket om at komme til udlandet i min praktikperiode har jeg haft fra start. Jeg læser religionsstudier og samfundsfag på Syddansk Universitet, og praktikmuligheden ligger under religionsstudierne. Det var ikke nemt at få det stablet på benene, men det lykkedes heldigvis.

Fordi jeg fra starten vidste, at jeg ville forsøge at komme afsted, tog jeg alle valgfag hvert semester og kunne dermed opspare points til et helt semester.

14

N Y T f e b r u a r 2 019

Det var svært at finde praktiksteder i Asien, hvor jeg gerne ville til. Jeg endte med at betale et bureau for at finde muligheder og fik to, herunder den danske kirke i Thailand. Jeg fik direkte kontakt til præsten, Christa Lund Herum, og vi lavede en lynhurtig og meget løst formuleret aftale. Hun var stort set lige landet selv. Jeg fik styr på visum og den slags, og så rejste jeg. Boligforhold og praktikkens indhold måtte vi finde ud af, når jeg var kommet frem. De første måneder boede jeg på hostel, og indholdet i min praktik opfandt vi dag for dag. Den sidste måned blev jeg tilbudt at bo hos en expat-familie fra det danske netværk, de sødeste mennesker. Kommunikation og opstart af en ungdomscafé blev hurtigt mine domæner. Jeg deltog i mange møder, men kunne ikke tage med på sygehus- og fængselsbesøg af hensyn til fortrolighed og tavshedspligt.

Jeg arbejdede med at skaffe overblik over fondsansøgningsmuligheder til brug for præst og kirkeråd samt andre etableringsopgaver. Nogle dage var det frustrerende ikke at have rutiner eller faste opgaver, men så måtte jeg finde noget at kaste mig over! Det gav en god forståelse for proces og også for det anderledes arbejdsliv, der hersker et sted med ekstrem varme og umulig trafik. Først undervejs gik det for alvor op for mig, hvor unikt det var at tage del i en opstart. Det blev alt-i-alt et fantastisk grundlag for mit speciale. Det har været en stor gevinst for min faglighed at være ude. Det viste sig, at al min teoretiske viden kan bruges i virkeligheden. Fx i forståelsen for en anderledes kultur. Thaierne udviser stor åbenhed omkring tro. Når jeg opsøgte deres templer, tog de gerne kontakt, viste rundt og forklarede. Jeg synes, at jeg har oplevet troen mere i handling i Thailand. Den kommer anderledes i spil i et land, hvor den sociale sikring ikke er så udbygget som i Danmark, og her er ingen kirke eller tempel pr. automatik. I forhold til mit speciale, som jeg afleverede i december, har kirkeopstarten været mit casestudie.

#UNGDERUDE

Jeg har lagt vægt på at beskrive den nødvendige drivkraft, den vigtige proces, og hvordan præst og menighed arbejder med at skabe identitet. Historik omkring det forudgående arbejde hos DSUK, om hvorfor og hvordan der kunne etableres en kirke, indgår. Også forholdet mellem DSUK og folkekirken samt den økonomi, der definerer, hvilken kirke man er nødt til at være, er væsentligt i specialet. Foruden stof til specialet har turen givet mig ro omkring mig selv. Jeg har lært, at jeg kan en masse, og jeg føler mig fremkaldt på en rigtig god måde. Jeg har fået stor indsigt i thailandsk kultur, buddhisme og i, hvordan vi er kristne i Danmark. Jeg har oplevet den kæmpe opbakning, andre danskere giver, når man mødes ude. Klimaet betyder meget for menneskers adfærd. I Thailand er man mere umiddelbar og aftaler nemt og hurtigt at mødes. Jeg har en større spontanitet og åbenhed med hjem. Jeg vil noget mere, og hverdagen skal ikke være så 9-16-agtig længere. Mine råd til andre skal være: Gør det! Men vær i god tid, spar op og søg fonde eller legater minimum et halvt år før praktikken. Det ville være fedt, hvis praktik blev SU-berettiget. Så blev det noget nemmere, og man kunne måske slippe for lån.. Husk også penge til at opleve noget, og hvis du rejser til Asien, så husk rigeligt med undertøj – for du kommer ikke til at købe noget derude, som passer. Du skal selvfølgelig sørge for korrekte vacciner og forsikringer, og så skal du passe virkelig godt på i trafikken!

J oh a n n e s ve j t i l Be rl i n Tekst og foto | Anne Meldgaard

Og løsningen kom, da en ven taggede Johanne i et opslag fra DSUK. Der var brug for en assistent med alle Johannes kompetencer ved den danske kirke i Berlin. Johanne søgte pladsen, og da hun allerede var rykket til byen, tog hun også på besøg i kirken og gjorde præsten opmærksom på sin ansøgning og sin baggrund.

2

4-årige Johanne er opvokset på en fårefarm i Sønderjylland. Hun er LM-barn, som hun selv kalder det (red: Luthersk Mission), og der er ikke langt fra idé til handling hos den unge kvinde. ”Forrige år blev jeg ikke optaget på det studie, jeg ønskede. Og så skulle jeg jo finde på noget andet! En venindes bror var taget til Berlin, og jeg tænkte – det vil jeg også. Hvad jeg skulle lave i Berlin, og hvor jeg skulle bo, vidste jeg ikke på det tidspunkt. Men jeg er typen, der nok skal finde en løsning.”

Siden er Johanne blevet en integreret del af Christiankirkens mange opgaver og tiltag, og hun er meget glad for udfordringerne, hun får i sit job ca. 20 timer ugentligt. Samtidig er hun blevet optaget på sit ønskestudie i Malmø. Heldigvis for kirken er det et fjernstudie, så Johanne kan fortsætte sin indsats på Brienner Strasse. Drømmestudiet, Johanne skal starte, er en uddannelse til tegneserietegner, og som det ses af illustrationerne herunder, så har Johanne allerede udstrakte færdigheder. Du kan se flere af Johannes værker på www.joks.dk.

N Y T f e b r u a r 2 019

15

2 018

Å ret der g ik ØST FOR MALAGA En nyhed her var en meget fin nytårsgudstjeneste i Maro kirke 31. december. Vi var så heldige denne eftermiddag at have juniorassistent Rasmus (foto) fra Margrethekirken som organist for de ca. 30 deltagere, der var mødt frem. Efter gudstjenesten skålede vi i et glas cava og ønskede hinanden godt nytår. En dejlig indgang til årets sidste aften.

MIJAS Margrethekirken har for 1. gang tilknyttet en juniorassistent. Vi er heldige at have fået en rar, udadvendt ung mand herned, som tilmed er musikalsk. Ungdomsarbejdet er en pioneropgave, der er ingen fodspor at træde i, og der er bestemt udfordringer med at få samlet de unge på Solkysten. Men dét, at vi nu har tilbud målrettet aldersklassen 18-24 år, er en stor ting.

NEW ZEALAND Årets største oplevelse var vores “tour de julegudstjeneste”, hvor den danske præst besøgte og fejrede juleaftensgudstjeneste og julefest fem steder rundt i landet. Der var i alle byer et flot fremmøde og en overvældende opbakning til den danske kirke i New Zealand.

HAMBORG I efteråret var Barbara teologipraktikant. Som praktikant deltager man i præstens arbejde og i tre ben: det kulturelle, det kirkelige og sømandsdelen. Samtidig skriver man opgave til universitetet med en selvvalgt vinkel på praktikken. Barbara formåede alt dette, foruden at gøre uudslettelige indtryk på os alle med en sjældent set kombination af mod, visdom og stor sødme.

NEW YORK Hvert år har vi besøg af gymnasieklasser fra Danmark. I september havde vi travlt med tre skolebesøg på to dage. I alt 115 elever var forbi sømandskirken til et måltid og en snak om bl.a. religionens betydning for unge mennesker i USA, tillid til det politiske system i USA, sømandskirken som et socialt og kulturelt mødested og frivilligt velgørenhedsarbejde.

BANGKOK For første gang afholdtes en dansk julebasar i Bangkok. Danish Women’s Network og kirken gjorde det kæmpe arbejde til et fællesprojekt. Vi turde ikke satse for stort, for vi havde ingen penge til et eventuelt underskud! Lettelsen og glæden var enorm, da folk strømmede ind uafbrudt. Nordisk stil og “hygge” er populært og eksotisk på den tjekkede måde herude. Ambassadøren holdt åbningstale, og Luciaoptoget bragte tårer frem i selv granvoksne mænds øjne. I løbet af få timer var børnebilletter, al mad, gløgg og slik udsolgt.

16

N Y T f e b r u a r 2 019

2 018

SYDNEY Invictus Games for veteransoldater fra hele verden blev afholdt med besøg af bl.a. HKH Kronprins Frederik samt danske atleter og tilskuere. Kirken var involveret i ”meet and greet”, hvor sportsudøverne og deres familier kunne hilse på lokale danskere. Søndagsudflugt til Den Botaniske Have, hvor vi heppede under cykel- og sejladskonkurrencer. Mette, Britta og Ole fra kirken var liaison officers 24-7 mellem sportsudøvere med deres ledsagere, Invictus organisatorerne og myndighederne.

BRUXELLES Efteråret bød på en velbesøgt paneldebat med Margrete Auken, Morten Helveg Petersen, Anders Vistisen og Morten Løkkegaard. Her debatteredes, om EU er et kristent værdifællesskab. Diskussionen fortsatte næste dag i Tidsånd på P1 i et radiostudie i Europa-Parlamentet.

2018 Et begivenhedsrigt år i vores kirker og menigheder. Nogle har sagt farvel, andre goddag. Her er en række små beretninger fra nær og fjern.

VANCOUVER En særlig stemningsfuld aften er Allehelgensaften. Her mødes menigheden til gudstjeneste, og navnene på dem, der døde i årets løb, læses op. Bagefter går vi ud til kirkens memorial walk og sætter lys ved alle mindeplader. Vi planter påskeliljeløg, som kan blomstre til foråret og minde os om al det liv og opstandelse, vores døde også rummer.

DUBAI Det danske kultur- og sømandscenter i Dubai havde i oktober besøg af DGI’s Verdenshold, der var på en uges turne i de Forenede Arabiske Emirater. Foruden et forrygende show med gymnasterne og workshop for børn var der tale ved den nyudnævnte danske ambassadør i de Forenede Arabiske Emirater Franz-Michael Skjold Mellbin og generalkonsul i Dubai Jens Alsbirk.

PARIS 100-året for fredsslutningen efter 1. verdenskrig, 11. november, blev en bevægende dag for alle deltagere i Braine, nordøst for Paris. Gode folk helt fra Sønderjylland, knap 50 personer fra Frederikskirken, HKH Prins Joachim og HKH Prinsesse Marie samt mange franskmænd mindedes de faldne sønderjyder med salmer, kransenedlæggelse og taler. En dag vi ikke glemmer og som minder om, at det dansk-franske venskab forbliver stærkt.

N Y T f e b r u a r 2 019

17

ARGENTINA

Strontiumisotop-analyserne af tænderne viser, hvor Egtvedpigen var opvokset, og analyserne af det lange hår viser, at hun har rejst frem og tilbage. Hun var meget berejst i modsætning til Skrydstruppigen, der rejste hertil og blev her, antagelig som familiesammenført. Karin Frei bruger sin egen spændende migrationshistorie: ”Hvis man for eksempel undersøger mit DNA, vil man kunne se, at jeg er efterkommer af nordeuropæere, dvs. mit DNA er nordeuropæisk. Men mine tænder fortæller, at jeg er opvokset i Argentina.”

U dla ndsd an sker en og E gtvedpigen Tekst | Bertel Haarder, MF Foto | Folketinget og Nationalmuseet

H

vem skulle nu tro, at Egtvedpigen var indvandrer!

Det har professor Karin Margarita Frei påvist. Hun er selv indvandrer fra Buenos Aires i Argentina! Datter af danske udvandrere. Født i en dansk slægt med rødder i Herning. Gift med en svejtser. Hun har med sine forældre og som geolog og arkæolog rejst overalt på kloden. Men altid med sin danske bagage, som hun hele tiden vender tilbage til i sin nye bog ”Egtvedpigens rejse”: ”Når man er flere nationaliteter, bliver man nødt til at acceptere, at man altid vil have en form for fremmedhed i sig, hvor man end går hen.” Hendes dobbelte identitet gennemsyrer bogen, der er en åndeløst spændende og velskrevet person- og videnskabshistorie. Hun bruger naturvidenskaben til at stedbestemme tekstiler, fårepelse, negle, tænder og hårlokker gennem strontiumisotop-analyser (red: Metode til at fastslå levesteder via isotopmåling). 18

N Y T f e b r u a r 2 019

Først finder hun ud af, at Egtvedpigens tøj ikke kommer fra danske får. Så får hun lov at bore i en 6-årstand og klippe en lang hårtot af Egtvedpigen (efter at hun har øvet sig på mandens, børnenes og sine egne hårtotter!). Hendes epokegørende opdagelser og videnskabelige metoder har vakt opsigt over hele verden. I 2016 blev hun Danmarks første professor i arkæometri (red: Læren om nøjagtig grundstofanalyse og aldersbestemmelse af arkæologisk materiale). Beskrivelserne af Egtvedpigens liv er fyldt med empati og lige så bevægende som beskrivelsen af hendes egen dobbeltidentitet. Det er, som om hun identificerer sig med bronzealderpigen, som kun har efterladt sig sin smukke dragt med bl.a. kortbluse, snoreskørt, uldbælte samt tænder, negle og hår. Men det er for hende tilstrækkeligt til at dokumentere, at menneskene allerede i Bronzealderen for 3000 år siden kunne rejse langt mere og meget længere, end man hidtil har troet.

Det har hun tilfælles med 15.000 andre herboende dansk-argentinere, som hun har været formand for - og lige så mange i Argentina. Jeg har to gange i efteråret rejst rundt i fjorten dage til de danske menigheder og været den danske foredragsholder på den årlige fem dages-højskole, der har været afholdt i næsten hundrede år! I Tandil, Necochea og Tres Arroyos er der fine danske kirker ligesom i hovedstaden Buenos Aires og i den brasilianske storby Sao Paolo. De danske kirkegårde bevidner, hvad Karin Frei skriver om sin argentinske barndom: ”Danskheden i sig selv er nærmest noget helligt i min familie, og selvom jeg ikke forstår betydningen af ordene, forstår jeg betydningen af at kunne synge med på en dansk salme. Det er noget helt særligt for mig. For det er jo det, jeg kommer fra, det er jo det, jeg er: dansk.” Måske havde Egtvedpigen det på samme måde med sin sydtyske barndom. Tænk, hvad de to kunne få ud af at tale med hinanden på tværs af tre årtusinder!

Karin Margarita Frei har opnået stor anderkendelse i hele verden med sit arbejde. Bl.a. har det amerikanske akademiske tidsskrift, Archaeology, sat hendes forskning i Egtvedpigen på sin ”Top 10 liste” over vigtigste opdagelser. Kilde: Nationalmuseet.

ARGENTINA / CANADA

U d vandr er s p rog

Kartoffelavlerdansk i New Denmark New Denmark er en lille canadisk by, der blev grundlagt af danske familier. Kirken kom til at spille en stor rolle som samlingspunkt for udvandrerne, og i modsætning til de danskere, der bosatte sig i USA, blev de stort set alle sammen boende inden for det samme lille område. Det betød, at dansk blev holdt ved lige på en helt anden måde end i resten af Nordamerika.

Med tilladelse fra Carsten Munk Hansen

Sprogforskerne har 39 optagelser fra 1982 og 1998 af New Denmark-dansk. Stort set alle deltagere havde været beskæftiget inden for landbruget, særligt med kartoffelavl.

I Argentina præparerer de æblekager, og i Canada digger de kartofler Sprogforskere har undersøgt, hvordan det danske sprog har udviklet sig hos danske udvandrere og deres efterkommere i USA, Canada og Argentina. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet emigrerede i hundredtusindvis af eventyrlystne danskere for at begynde et nyt liv. Hvad skete der egentlig med deres sprog, efter de havde slået sig ned i udlandet? “Langt de fleste af dem, der rejste til USA, opgav at tale dansk allerede i første eller anden generation. Det skyldes, at mange af dem, der tog afsted, var unge, ugifte mænd, som giftede sig ind i familier, hvor de havde andre modersmål. De bosatte sig af samme grund heller ikke i danskerkolonier, hvor de kunne holde de danske traditioner og det danske sprog ved lige”, forklarer sprogforsker og daglig leder af projektet Karoline Kühl fra Københavns Universitet. Hun fortsætter: “I Argentina og til dels i Canada ser det meget anderledes ud, for her samlede udvandrerne sig i små lokalsamfund, som ofte var centreret omkring den protestantiske kirke. Det gav dem et tæt sammenhold og et netværk, som gjorde det relevant at holde fast i dansk inden for familien, i kirken og i de forskellige foreninger.

Det betyder, at vi stadig kan finde argentinere, som kan spore deres danske slægt fire eller fem generationer tilbage, og som stadig taler og forstår dansk på et imponerende niveau. Kun cirka en procent af deres ordforråd er spansk, når de taler med os.” Argentinadansk – dansk med spanske låneord Forskerne har interviewet 130 dansktalende argentinere i projektet. “Generelt kan man sige, at argentinadansk har et klart modersmålspræg over sig. Det lyder ikke som et sprog, der er blevet tillært i en sen alder, og det lyder heller ikke så gammeldags, som man måske kunne forvente. Men de mange år i Argentina har selvfølgelig sat sig spor, og der er mange spanske indlån, fx tager man muligvis til ‘oculisten’ i stedet for øjenlægen og siger ‘professor’ om en lærer”, fortæller Karoline Kühl. “Et andet gennemgående træk er, at spanske udsagnsord bliver gjort danske. Fx kan de sige præparere en æblekage i stedet for at lave en æblekage. Derudover laver de sammensatte ord, som ikke findes i standarddansk, men som faktisk følger reglerne for nye sammensætninger. Fx siger de ‘ølfabrik’ i stedet for bryggeri og ‘barnetid’ i stedet for barndom.

“Deres beskæftigelse har smittet af på deres dansk, så man næsten kan tale om et kartoffelavlerdansk. Der er en række landbrugsord, som de har overtaget fra engelsk og fordansket: Fx siger de, at de ‘rejser’ kartofler i stedet for at dyrke dem, som kommer af det engelske ‘raise’, og de ‘digger’ kartofler op med en kartoffeldigger. Alle talerne bruger de her ord fuldstændig uden tøven. Det tyder på, at det er en helt naturlig del af deres sprog, og at de selv opfatter det som rigsdansk. Endelig er der en del eksempler på udtryk, der er gået i glemmebogen herhjemme, men som udvandrerne har holdt fast i. Fx siger en del af dem ‘kanske’ i stedet for måske. Dansk på retur i Argentina og Nordamerika Både i New Denmark og i de danskargentinske samfund i Argentina er dansk på retur. Sproget bruges kun i meget begrænsede sammenhænge, og selv om børnene måske forstår en del dansk, lærer de det ikke længere, og de kan ikke bruge det aktivt. De yngre generationer orienterer sig mod det omgivende samfund og flytter væk fra de små danske samfund for at uddanne sig på canadiske og argentinske skoler.

Artiklen kan læses i sin fulde længde på: https://bit.ly/2RTH2xU, hvor man også kan lytte til de omtalte lydklip.

N Y T f e b r u a r 2 019

19

EMNE

20

N Y T f e b r u a r 2 019

10 0 Å R

Tv ivl bliver t i l tro

Retur i Danmark er Charlotte Liva tilbage i sit tidligere job som kirketjener ved Gl. Holte Kirke. Idéen om og lysten til at blive præst lyser mere klart. Tvivlen om, hvad det næste skridt i livet er, er begyndt at pege i en bestemt retning. Og troen på, at det måske bliver virkelighed, er begyndt at tage over. Lige inden hun rejste til Argentina, skrev hun dette:

Tekst | Anne Meldgaard Foto | Abrazo Productions, Jørgen Erik Assentoft

N

ys hjemvendt volontør i Buenos Aires, Charlotte Liva, som rejste til Argentina for at arbejde frivilligt i den danske kirke og danse tango i fritiden, har løbende skrevet hjem til sekretariatet. Hendes oplevelser gennem et år har budt på mere end hun selv og alle andre regnede med. De kunne faktisk fylde et helt NYT, men I må nøjes med en forkortet version. Assistere præsten, understøtte menigheden, danse tango og leve i den pulserende storby Buenos Aires. Sådan nogenlunde lød forventningen ved udrejsen. Og den er helt og fuldt udlevet. Dertil kom en lang række opgaver og udfordringer, som blev Charlotte Liva til del, da præsten ved kirken, Sergio, sagde op for at arbejde fuld tid for den tyske kirke. Opgaven som assistent for præsten blev i stedet selv at skrive prædikener og holde lægmandsgudstjenester sammen med en lille men aktiv menighed. En opgave Charlotte Liva har nydt til fulde og fundet spændende, udfordrende og meningsfuld. ”Hver tirsdag tog jeg hul på at finde tekster og salmer og skrive et salmeblad med liturgi, bønner, spanske salmer og henvisninger til de danske salmer. Herefter stykkede jeg en prædiken sammen. Nogle gange var det mine egne ord, der strømmede, andre gange var det prædikener, som jeg havde læst

I oktober var jeg repræsentant for kirken ved Højskolen i Tandil. Den danske højskole arrangerer årligt et fem dages ophold for alle de danske menigheder i Argentina. Bertel Harder holdt foredrag, og jeg holdt andagt samt mit eget foredrag ”Tro og Tango - En dans med Livet”.

eller jeg kunne huske hjemmefra, som satte sit præg. Maggie, der er sekretær fra kirkerådet oversatte til castiliansk og fandt salmer på spansk. Jeg fandt danske salmer, og min lægmandsprædiken blev givet på dansk og castiliansk. En præst udefra underviste mig i Det Gamle Testamente, og Steen Lerfeldt, som er pensioneret præst fra Necochea, var mig en god støtte. Det samme skal siges om alle, der er knyttet til kirken og som bød mig så hjertelig velkommen i deres midte. Maggie og Danni med danske aner, Karen der var fast holdepunkt i biblioteket, Karen der er formand for den danske klub, Eduardo og Jacko i klubben, de studerende, Sergio og mange flere.” Undervisning i dansk, rundvisning af danske turister i kirken, kontakt til ambassaden, samarbejde med den danske klub samt sang og dans iført dansk folkedragt var andre opgaver, Charlotte Liva blev kastet ud i og løste med stor entusiasme og glæde. ”I forbindelse med VM i fodbold samledes en del fra ambassaden og andre danske unge i byen til fodbold på storskærm. I den forbindelse inviterede jeg dem alle til sankthansfest i kirken. Vi fik også stablet en Kim Larsen hyldestkoncert på benene, for kokken i klubben, Eduardo, er stor fan og har et Kim Larsen cover-band.

”Jeg tror på Gud. Der er et formål, og vi er i Guds hænder. Det ændrer mit liv at forlade Danmark for et år i Argentina, og det er, som det skal være. Jeg behøver bare at blive ved med at stå på mine to fødder og gå det næste skridt. Lige som livet er for alle mennesker – et skridt ad gangen, en udfordring ad gangen, en løsning ad gangen.” Den sidste bulletin fra Buenos Aires lyder således: ”Det er som om, at alt, jeg har gjort i mit liv indtil nu, har båret hen imod at virke som præst. En naturfaglig kandidatgrad var udgangspunktet, praktisk erfaring fra Gl. Holte kirke og Trinitatis kirke, sjælesørgerisk arbejde i Stilhedens Katedral på Roskilde Festival, frivillig i natkirken i Vor Frue. Og nu et så indholdsrigt år fra kirken i Buenos Aires! Jeg har fået en indsigt i Guds rige og det at være i en rolle, hvor mennesker blot kan komme, når de har brug for det i livet. Hvor døren er åben, hvor der er betalt for samtalen, og det ikke afhænger af, hvad du kommer fra. Det er sådan en rolle, jeg ønsker at udfylde fremover. Så må vi se, hvordan alting måske kan lade sig gøre et skridt ad gangen. Og jeg får lyst til at tilføje - om Gud vil.”

Fra DSUK skal lyde en stor tak til Charlotte Liva for hendes indsats og al mulig held og lykke.

N Y T f e b r u a r 2 019

21

Ses v i 23.-2 4 . a u gu s t ?

D

et vil glæde os at se dig ved årets Lands- og repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand. Alle er velkomne, og man kan deltage helt eller delvist. Sæt X i din kalender ved FREDAG-LØRDAG 23.-24. AUGUST Vi starter fredag kl. 13.00 og slutter senest lørdag kl. 16.00. Selve repræsentantskabsmødet afholdes lørdag med dagsorden iht. vedtægterne. Det endelige program for dagen bringes sammen med tilmeldingsinformation i juniudgaven af NYT.

Dagsorden for repræsentant­skabsmødet: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for arbejdet i det forløbne år 3. Godkendelse af det reviderede årsregnskab 4. Indkomne forslag 5. Godkendelse af handlingsplan for kommende år og ramme budget 6. Valg af formand samt øvrige medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 7. Valg af statsautoriseret revisor 8. Eventuelt

Vedr. pkt. 4: Forslag, der ønskes optaget på dagsorden, skal jf. vedtægterne være formanden i hænde seneste 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. fredag 12. juli.

Tekst | Anne Meldgaard Foto |Hotel Nyborg Strand

22

N Y T f e b r u a r 2 019

Forslag sendes til formanden på mail: kontor@dsuk.dk eller pr. post: DSUK, Smallegade 47, 2000 Frederiksberg.

Vedr. pkt. 6: På valg er følgende: Formand: Anne E. Jensen Bestyrelsesmedlemmer: Inge Kjær Andersen Line Kofoed Karina Sillesen Elmquist Suppleanter: Hans M. Janus og Jens-Peter Lorentzen. Kandidatforslag til bestyrelsesvalg skal indsendes til formanden senest 6 uger før repræsentantskabsmødet, dvs. fredag 12. juli og skal være tiltrådt af mindst 6 medlemmer af repræsentantskabet. Hvert medlem af repræsentantskabet kan kun tiltræde ét kandidatforslag. En liste over repræsentantskabets medlemmer kan ses på www.dsuk.dk.

KORT NYT

ENGLAND

SINGAPORE

DANMARK

I kommende år skal der ske en del forandringer i vores indsats i det engelske.

Et puslespil omkring bemanding i Singapore er ved at falde på plads.

Med bagrund i mange års nedgang i skibsanløb vil der ikke længere blive udsendt en seniorpræst dedikeret til sømandskirken i Hull. Menigheden af danske emigranter vil istedet blive betjent fra kirken i London med højtidsgudstjenester og kirkelige handlinger. Menigheden ejer og driver fortsat deres kirke som samlingssted.

Sømandskirken skal bemandes på ny, da præst, assistenter samt en lokalt ansat stopper indenfor en kort periode.

Bestyrelsen for Danske Sømands- og Udlandskirker har været samlet på et todages-seminar 4.-5. februar for at drøfte den overordnede retning for kommende år. På programmet var:

Ved St Katharine’s i London er der ansat en præst for en 2-årig periode. Præsten, Johanne Nørtoft Thomsen, skal pr. 15. marts varetage en kombinationsstilling dels som præst ved St Katharine’s, dels som præst for de danske studerende i London. Hun skal desuden varetage tjenester i Hull og Newcastle.

Singapore er et udfordrende land at arbejde i ift. visum, diplomatstatus, adgang til havn, kørekort oma.

Prioritering Der er derfor ansat såvel en vikarierende præst som en assistent, der varetager opgaverne frem til ansættelsesprocessen omkring en ny sømandspræst/assistent har fundet sin afslutning.

Funding og public affairs National struktur og folkelig forankring Fremtidens tilstedeværelse i verden Sekretariatets medarbejdere fik lejlighed til at give deres input til bestyrelsens videre arbejde den første eftermiddag.

Bøger fra Eksistensen

NATTERGALEN Med illustrationer, prolog og epilog af Esben Hanefelt Kristensen Af H.C. Andersen

PRÆSTEBØRN Mellem glæde og alvor Af Tina Hastrup von Buchwald (red.)

En eventyrligt smuk udgave af H.C. Andersens klassiske fortælling Nattergalen.

Birthe Rønn Hornbech, Jacob Holdt, Poul Nesgaard og Jens Albinus er alle præstebørn. Sammen med otte andre præstebørn indkredser de betydningen af at vokse op i en præstegård.

40 SIDER | 139,-

108 SIDER | 175,- | E-BOG: 105,-

DET ER JO MENNESKER Skæbner fra fængslet

Af Dorte Kvist i samarbejde med Carl og Ingeborg Lomholt

DEN KRISTNE RELIGION En vejviser

Af Kristoffer Garne

Carl og Ingeborg Lomholt, hhv. fængselspræst og organist i det tidligere Horsens Statsfængsel, fortæller her en rørende historie fra et lukket land bag tremmer og pigtråd.

En lille bog i et letforståeligt sprog, der vil vise sin læser vej ind i den kristne religion. I fem kapitler gennemgås kristendommens grundfortællinger og kirkens ritualer.

152 SIDER | 200,- | E-BOG: 120,-

86 SIDER | 129,-

Køb bøgerne på www.eksistensen.dk N Y T f e b r u a r 2 019

23

10 0 Å R

E n p io ners hi s t ori e Tekst |Anne Meldgaard Foto | Sune Overgaard, Den Danske Kirke, Toronto

Alt var godt, og Tove blev gravid med parrets 3. barn. Men i slutningen af graviditeten fik hun en blodprop i nakken og blev lam. Hun kunne ikke røntgenfotograferes af hensyn til barnet, og pludselig tog tilværelsen en helt ny drejning med store udfordringer. Heldigvis fødtes barnet uden vanskeligheder. ”Det første år efter blodproppen blev børnene passet hos forskellige venner, mens Tove blev rehabiliteret så godt som muligt. Desværre kunne der ikke gøres meget ved hendes lammelse, og hun havnede i en kørestol”, husker Knud. Ved hårdt arbejde lykkedes det ham at købe et hus til dem, hvor Tove kunne komme omkring i kørestolen. Børnene kom hjem igen, og Tove kunne selv klare det meste omkring hjemmet. Til gengæld var det trange år ift. at få arbejde for Knud, nærmest daglejeragtigt.

E

ngang var Danmark et udvandrerland, hvor hundrede tusinder forlod landet for at slå sig varigt ned i andre verdensdele. Årsagerne var hovedsageligt manglende arbejde og ønsket om en bedre tilværelse. Canada var et attraktivt sted at rejse til. Det anslås, at der i dag lever mere end 200.000 danske efterkommere i Canada, heraf 17.000 som er født i Danmark. Knud og hans hustru Tove hører til dem, der i 1960’erne rejste ud for at skabe sig en ny tilværelse. ”Vi startede med at bo hos en dansk kammerat, der også kunne skaffe os en lejlighed”, fortæller Knud. ”Men det trak ud med lejlighedsbyggeriet, og så flyttede vi ud ved Innis Lake, hvor vi boede i telt i flere måneder med vores to børn.” Her mødte familien også Karen Marie og Jørgen Enevoldsen, der blev livslange venner. ”Vi følte os som rigtige pionerer, og sammen med Karen Marie og Jørgen blev vi involveret i at opbygge den danske kirke i Toronto.”

24

N Y T f e b r u a r 2 019

”Jeg tog enhver opgave, der kunne give en skilling. I flere perioder var jeg arbejdsløs eller måtte arbejde flere måneder ad gangen væk fra familien, bl.a. i Oregon, USA. Det var svære tider, men vi havde det alligevel godt.” Senere viste det sig, at Tove var berettiget til en mindre invalidepension fra Danmark, hvilket de var meget glade for.

Tove kom aldrig til Danmark igen, og børnene var kun afsted få gange. Der var ikke råd til, at alle kunne rejse. I stedet blev menneskene omkring den danske kirke deres familie, og de deltog i stort set hver eneste gudstjeneste og højtid gennem alle år, selvom det ikke var lige om hjørnet. De havde også forsøgt sig i den canadiske lutheranske kirke, men det var med Knuds ord ”dødens pølse”. Trods modgang og svære udfordringer havde Knud og Tove et godt liv i Canada og fortrød aldrig deres valg om at emigrere. I 2013 døde Tove 78 år gammel, og senere samme år måtte Knud også tage afsked med sønnen, Kenneth, der døde af kræft. ”Det var det sværeste år af dem alle”, siger Knud. Både Tove og Kenneth blev bisat fra den danske kirke, og begge er stedt til hvile på den danske kirkegård ”Sunset Villa’s Memorial Garden”. ”Jeg har fået seks børnebørn og et oldebarn, som jeg er meget glad for, selvom vi bor langt fra hinanden. Vores datter, Tina, bor på Barbados, og det er blevet til et par besøg. En dag skal vi alle samles på kirkegården i Toronto”, slutter Knud, som fortsat er stærkt knyttet til sin kirkefamilie i Toronto.

SØFART

F remtid ens k i rk e f or sø fo lk

T

il gavn for den igangværende og tidligere omtalte undersøgelse om fremtidens kirke for søfolk er der sammensat en følgegruppe, der skal give sparring til undersøgelsens arbejde. Dette for at sikre, at undersøgelsen tager højde for aktuelle tendenser i den maritime verden.

SVENDBORG SØFARTSSKOLE

Første møde 17. december bød på gode råd og relevante erfaringer, der hjælper projektmedarbejder Julianne Sloth Bach videre i undersøgelsen, herunder konkrete kontakter til søfolk fra de forskellige rederier, som Julianne Sloth Bach nu er i færd med at interviewe.

Med kurs mod styrmand og maskinmester

• HF-Søfart (3 år) • Ubefaren skibsassistent (20 uger) • Befaren skibsassistent (20 uger) STCW-kurser Grundkursus i røgdykning

Genopfriskning af røgdykning

Brandbekæmpelse for skibsofficerer

Brandleder

Søsikkerhed

Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484

Gruppen består (set fra højre) af: Tom F. Møller fra DFDS, Bertil Hohlmann fra Danske Rederier, Jan Lindgaard Høyer fra Torm, udviklingsudvalgsmedlem Birgitte Kragh Engholm, Jan Prüssing fra Mærsk og fra Danske Sømands- og Udlandskirker desuden bestyrelsesmedlem Bjarne Tvilde, udlandsprovst Pia Sundbøll og projektmedarbejder Julianne Sloth Bach. Sømandspræsterne inddrages ligeledes løbende i undersøgelsen

info@svesoef.dk

www.svesoef.dk

Til vands, til lands og altid med dig.

Søfolkenes indsigt giver en vigtig viden om, hvordan livet til søs er, og hvad søfolk kan have glæde af sømandskirkerne til. I øvrigt samles inspiration og gode råd fra forskellige søsterorganisationer, blandt andet fra den norske sømandskirke. I midten af marts mødes sømandspræsterne fra hhv. Gøteborg, Hamborg og Rotterdam for at koordinere deres skibsbesøg, idet en del af skibene rammer flere af havnene med få dages mellemrum. Følgegruppens næste møder bliver i slutningen af marts.

N Y T f e b r u a r 2 019

25

CANADA

Ko rtur i Ca nada Tekst | Sognepræst Helle Krogh Madsen, Frederiksberg Sogn Foto | Korleder Sigrid Damsager

F

rederiksberg Sogns Pigekor har rejst en del i tidens løb, bl.a. til sømands- og udlandskirkerne i Rotterdam, Hamborg og Paris. I efteråret 2018 gik turen til Vancouver og Edmonton i Canada. Ud over egenbetaling var turen finansieret af fonde, legater og Frederiksberg Sogns Menighedspleje. 17 piger i alderen 12-25 år, deres korleder samt fem medrejsende voksne var afsted på en fantastisk ni dages tur. Det er altid noget særligt at rejse til fremmede egne og så blive mødt af noget meget hjemligt: Kirker, som kunne være taget ud af det danske landskab, og mennesker, der taler dansk – endda klingende sønderjysk, fynsk og vendelbomål. To ting slog os alle. Den store gæstfrihed og hjertelighed, som tydeligvis udsprang af glæde over besøg ”hjemme” fra Danmark, og vore værters glæde ved at bo i Canada, hvor et motto synes at være ”det finder vi ud af”.

26

N Y T f e b r u a r 2 019

I Vancouver-forstaden Burnaby åbnede pastor Susanne Ivalo Rasmussen og hendes mand, Søren, deres hjem for os, inkl. overnatning. Medlemmer af menigheden sørgede hver dag for dejlige måltider i kirken. I Edmonton havde præsteparret Frederikke og Lasse Hultberg sørget for indkvartering hos lokale værtsfamilier med danske rødder. Imellem Vancouver og Edmonton havde vi to overnatninger på Hostel Vancouver Downtown, tæt på Granville Island (her fik vi som dansk gruppe en klækkelig rabat, fordi bestyrerens mor stammede fra Tønder!). Det nære samvær med menighederne gav rig lejlighed til det, der er en vigtig sidegevinst ved en kortur. For naturligvis tager vi af sted for at bringe sang og glæde til andre, for at blive dygtigere gennem den intensive øvning, en tur indebærer, og for at få styrket sammenholdet. Men derudover er rejser i udlandet også anledning til at få indblik i andres såvel som egen kultur. Koncerten på plejehjemmet Dania Home i Burnaby blev således en meget

bevægende oplevelse for korpigerne, da de erfarede, hvor stærke følelser det kan vække hos tilhørerne at høre fx Weyse og Ingemanns sange og ”I Danmark er jeg født”. Koret sang desuden i Scandinavian Community Centre i Vancouver, hvor islændingene fejrede Leif Erikson Day sammen med danskere, svenskere og nordmænd. I Edmonton startede vi med en vandring ad ”Church Street” med pastor Lasse Hultberg i spidsen. På en kort strækning ligger 14 forskellige kristne kirker. Church Street er et meget konkret udtryk for, i hvor høj grad Canada er et indvandrerland, og for hvordan mennesker med fælles national baggrund har brug for at holde fast i dele af den kultur, de kommer fra, samtidigt med at de integrerer sig. Både i Vancouver og i Edmonton sørgede vore værter for, at vi fik et indtryk af den fantastiske canadiske natur. I Vancouver besøgte vi Grouse Mountain med bjørne og solnedgang over English Bay, og i Edmonton fik vi travetur i Elk Island National Park med bisoner, bævere, præriehunde og elge. I Edmonton deltog koret i fire timers korundervisning på Victoria School of the Arts og fik dermed indtryk af en skole, der vægter de kreative fag virkelig højt. Korsang var fx indlagt i skemaet. ”Her gad jeg godt at gå!” var den samstemmende kommentar fra pigerne.

#UNGDERUDE

Endelig! Tekst | Andrea Larsen og Filip Jochumsen, ungdomsassistenter i Sydney Foto | Frederikskirken, Sydney

Efter timers fiflen med forsikringer, visumansøgninger og andet godt papirarbejde kan vi nu læne os tilbage og nyde vores år i Sydney. Den første tid hernede har bragt et hav af indtryk og oplevelser med sig. Vi skulle inkorporere og forholde os til nye arbejdsrutiner, nye mennesker og nye omgivelser samtidig med, vi har forsøgt at skabe en hel ny hverdag i et nyt samfund.

Som medrejsende præst er det altid tankevækkende at opleve andre vilkår at være kirke og menighed på, end dem vi kender fra den danske folkekirke. Det er nyttigt bredt i folkekirken at blive mindet om det engagement og det fællesskab, der er sømands- og udlandskirkernes livsnerve. Og dét er noget, piger i et besøgende kor lægger mærke til! At nogen står tidligt op og kører 50 km for at lave morgenmad til koret, river dage ud af kalenderen for at være værter. Og det er noget helt særligt at holde koncert i kirker ni timers flyrejse væk.

Australien minder givetvis på mange måder om Danmark - bare langt større og med langt bedre vejr. Men hvad der er kommet bag på os begge, er de forskelle på det danske og det australske samfund, der gemmer sig under overfladen. Her kan blandt andet nævnes fænomenet ’aussie time’. Vi har begge rejst i lande som Iran og Mexico, hvor tid er et relativt begreb, og hvor man snildt kan møde op 30-45 minutter efter aftalt tidspunkt uden noget sved på panden. Vi troede dog ikke, at vi skulle finde samme laissez faire-tilgang (red: laden stå til) omkring tid, og navnlig andre menneskers tid, i et moderne i-land. Her har vi måttet sande, at et lignende syn på tid lever i bedste velgående i det australske.

Vi har hurtigt adopteret de kulturelle forskelle, lært vores arbejdsrutiner og fundet os tilrette hernede. I denne sammenhæng vil vi begge gerne sige et KÆMPE tak til Astrid og Ditte, de tidligere ungdomsassistenter. Overgangen var aldrig gået så gnidningsfrit, hvis det ikke havde været for dem. De havde planlagt vores første uger hernede og gav sig tid til at sætte os begge ordentlig ind i tingene - både de arbejdsrelaterede og de private aspekter. De fortjener stående bifald. De første dage var det en kæmpe øjenåbner at opleve, at der selv 16.000 km fra Danmarks grænser findes små danske samfund. For det er i bund og grund det, kirken hernede er. Et lille stykke af Danmark. Medlemmerne tæller alle aldersgrupper, men særligt ‘damerne’ har gjort indtryk på os. ‘Damerne’ er en gruppe pensionerede kvinder, der kommer i kirken hver anden onsdag og laver julepynt til vores julebasar. Når de kommer, spiser vi morgenmad sammen med dem. ‘Damerne’ minder os begge om vores bedsteforældre, så når hjemveen fra tid til anden melder sig, er det hyggeligt at have samvær med dem. Det kompenserer lidt for den familie, vi savner hernede. Afslutningsvis er der ikke andet at sige: Vi er så klar til at suge til os, nyde den rige natur, det fantastiske byliv, det eminente vejr og alt andet godt, Australien har at byde på – ’aussie time’ eller ej.

Fotos: I toppen af siden Frederiksberg Sogns Pigekor ved deres koncert i Den Danske kirke i Vancouver og korets besøg ved School of Arts i Edmonton. Til venstre herfor ses Filip og Andrea, juniorassistenter ved kirken i Sydney.

N Y T f e b r u a r 2 019

27

EMNE

G aver hjemm e f ra DUBAI - Konfirmationsundervisning 30 konfirmandbibler – 7.200 kr. Siden den danske kirkes etablering i 2017 er godt 60 danske unge blevet konfirmeret. Konfirmationsundervisningen er en vigtig del af kirkens liv, og præst Carl Bjarkam ønsker sig gode materialer til undervisningen.

MIJAS, Spanien – Dåb Dåbskande – 10.000 kr.

LONDON – Sikkerhed Pengeskab – 12.500 kr.

Mange er blevet døbt i Margrethekirken gennem årene med vand fra en almindelig glaskande ude fra køkkenet.

Den danske kirke i London mangler et sikkert sted at opbevare sine kirkebøger samt andre værdifulde genstande.

Menigheden ønsker sig brændende en rigtig dåbskande, som de kan bruge i mange år fremover.

Der har været indbrud to gange i kirken, hvor nogle vigtige papirer såvel som præstens violin gik tabt.

Necochea - Sammenkomster Projektor – 6.000 kr.

Berlin – Kollegieboliger Renovering af badeværelser – 3.000 kr.

’Englehuset’ hedder menighedshuset ved den danske kirke i Necochea. Her inviteres til filmaftener, ungdomsmøder, søndagsskole mm. Kirken ønsker sig en projektor med højtalere til erstatning af det gamle TV, som ikke altid virker.

Kirken har fire kollegieboliger, som udlejes til danske studerende. Værelserne og fællesrummet er netop blevet istandsat takket være private donationer, og nu står badeværelserne fra 1994 for tur. Det drejer sig om udskiftning af toilet, bruseniche, håndvask og ventilation.

SYDNEY – Danskundervisning Smart Board - 7.500 kr. Sydney har fået 7.500 kr. fra Haderslev Stiftsbestyrelse og mangler 7.500 kr. I Den Danske Kirke i Australien bliver der flere gange hver uge undervist i dansk sprog for både børn og voksne. Kirken ønsker sig et smartboard, som vil gøre undervisningen nemmere.

28

N Y T f e b r u a r 2 019

EMNE

Privat person støtter kirken på New Zealand med rejsekors

Haderslev Stiftsbestyrelse støtter Den Danske Kirke i Sydney

Ønsker du eller din kirke at hjælpe med et af ønskerne til venstre, kan det ske ved overførelse til reg.nr. 4400 konto 45 25 21 00 49. Angiv gavens navn fx “Dåbskande, Mijas”.

Efter annoncering her i NYT har en privat person meldt sig som donor af dét rejsekors, den danske præst og menighed har ønsket sig længe. Kirkeråd og præst har udarbejdet en skitse til korsets udformning og opbevaring. Der er lige nu samtaler mellem dem og en dansk kirkesølvsmedje, som forventes at skulle løse opgaven.

Er du privat donor, kan du få skattefradrag.

Stiftsbestyrelsen har doneret 50 % af udgiften til et smartboard, som omtalt på modstående side.

Kontakt gerne sekretariatet på telefon 70 26 18 28.

Tusind tak til jer alle i Sønderjylland for donationen.

Stor tak til den private donor for opbakningen.

Det handler ikke om at blive til noget, men om at blive til nogen 18-22 ugers højskoleophold i Danmark. KUNST, IDRÆT & VANDSPORT, MUSIK POLITIK, FRILUFTSLIV, CHANGE MAKERS og alt derimellem. www.silkeborghojskole.dk

Gymnasial uddannelse i Danmark? Internationale Programmer

Sports College

Skolen tilbyder Pre-IB (år 11) samt det meget anerkendte IB Diploma Programme (år 12 og 13).

Stenhus Gymnasium er godkendt som Eliteidrætsgymnasium.

Kostskole

Dansk som 2. sprog

Som elev på Stenhus Gymnasium er der mulighed for at bo på kostskole.

Vi kan tilbyde danskundervisning på 4 niveauer.

For yderligere information, se www.stenhus-gym.dk eller kontakt IBkontoret på tlf. (+45) 59 40 09 46.

Stenhusvej 20 4300 Holbæk Denmark

N Y T f e b r u a r 2 019

29

ARBEJDET I DANMARK

N yt fra stif t e r, k re d s e & k om iteer Årsmøde Roskilde torsdag 14. marts kl. 18.00

Konventhuset, Domkirkestræde 10, 4000 Roskilde Middag og generalforsamling samt information om spændende tur til Sydslesvig i efteråret. Foredrag ”Vi gør Folkekirken lidt større” ved tidligere provst for Sydslesvig Viggo Jacobsen. Tilmelding til middagen til Jens Arendt senest 4. marts på: jens.arendt@live.dk eller 21654989. Middag kr. 75. Drikkevarer kan købes.

Årsmøde Viborg søndag 17. marts kl. 10.15

Egeris Kirke, Kirke Allé 113, 7800 Skive Gudstjeneste ved sognepræst Birgitte Refhauge Kjær. Derefter frokost og foredrag ved præst Cecilie Brask: “Rendsborg - en af Sydslesvigs små menigheder”. Frokost 60 kr.

Årsmøde København søndag 17. marts kl. 13.00

Eliaskirken, Vesterbrogade 49, 1620 København V Gudstjeneste ved Birgitte Kvist Poulsen Efterfølgende kaffe og kage. Pris 30 kr. Foredrag ved Jacob Christensen fra Sea Health and Welfare om deres rolle i Rotterdam og samarbejdet med sømandskirken om skibsbesøg. Tilmelding til årsmødet til Birgitte Grøn på mail bg@km.dk

Forårsmøde Ourekredsen onsdag 20. marts kl. 15.00

Konfirmandstuen, Oure Præstegård, Albjergvej 30, 5883 Oure Orlogspræst Erling Andresen kommer og fortæller om at være præst på Galateaekspeditionen. Der vil også være lotteri til fordel for sømandskirken i Rotterdam.

Årsmøde Ribe torsdag 21. marts kl. 17.30

Konfirmandstuen, Frydendalsvej 2, Grønbjerg, 6971 Spjald Årsmøde og fællesspisning. Foredrag: ”At være udsendt præst under DSUK” ved sognepræst Bodil Toftdahl, tidligere Canada. Tilmelding til fællesspisning senest 1. marts til Ib Ansgar Jensen på: ansgar@esenet.dk. Middag kr. 50.

30

N Y T f e b r u a r 2 019

ARBEJDET I DANMARK

Årsmøde Aalborg fredag 22. marts kl. 16:30

Vodskov Kirke, Vodskov Kirkevej 60, 9310 Vodskov Gudstjeneste ved sognepræst Bodil Bolding, som efterfølgende fortæller om sognet. Spisning og herefter foredrag ved præsteparret Birthe og Ulrik Maarup Iversen, der fortæller om deres spændende år som præstefolk ved sømandskirken i Rotterdam. Herefter generalforsamling, amerikansk lotteri og kaffebord. Udgiften dækkes gennem donation fra deltagerne! Vejledende pris er 150 kr., drikkevarer inklusive. Tilmelding til middag mm. senest 14. marts til Ole Stevns på e-mail: o.stevns@gmail.com eller tlf. 20713046.

Årsmøde Helsingør onsdag 10. april kl. 19.30

Islev Kirke, Slotsherrensvej 321, 2610 Rødovre Foredrag ved tidligere præst i Grøndalslund, Toronto og London, Hanne Vejs Christensen. Derefter Stiftsårsmøde efter vedtægterne. Der er en let servering til mødet.

Årsmøde Lolland Falster torsdag 11. april kl. 19.00 Gedser præstegård, Langgade 36, 4874 Gedser

Årsmøde Fyn søndag 28. april kl. 10.00

Hjallese kirke, Hjallesegade 25, 5260 Odense S Gudstjeneste ved biskop Erik Norman Svendsen. Derefter frokost i konfirmandstuen og foredrag ved Erik Norman Svendsen: “Livet som en sejlads”. Erik Norman Svendsen var tilsynsførende biskop for sømandskirkerne 1992-2009. Pris for hele arrangementet er kr. 75. Tilmelding til frokost senest 22. april til: Hans Vestergaard Jensen, 24 25 42 38 / havj@outlook.dk eller Conny Frederiksen, 50 91 52 47 / connyfrederiksen@hotmail.com.

Se alle årsmøder på DSUKs hjemmeside: www.dsuk.dk / Arbejdet i Danmark.

N Y T f e b r u a r 2 019

31

OVERSIGT

DS U Ks udse ndte fi n d e r du h e r EUROPA Belgien BRUXELLES Den Danske Kirke Rue Washington 27 B-1050 Bruxelles tlf +32 2 666 93 34 www.dankirke.be

England LONDON Den Danske Kirke 4 St. Katharine’s Precinct, Regent’s Park London NW1 4HH tlf +44 20 7935 7584 www.danskekirke.org

Frankrig NICE Den Danske Kirke i Sydfrankrig 154 Avenue de la Colle, Villa 8 F-06800 Cagnes sur Mer tlf +33 4 93 29 08 44 www.eglisedanoise.org PARIS Den Danske Kirke 17, rue Lord Byron F-75008 Paris tlf +33 1 42 56 12 84 www.frederikskirkenparis.dk

Holland ROTTERDAM Den Danske Sømandskirke Coolhaven 1 NL-3015 GC Rotterdam tlf +31 10 714 2626 www.kirken.nl

Folkekirke i udlandet

Luxembourg

Tyskland

LUXEMBOURG Den Danske Kirke 28, rue Paul Wilwertz L-2738 Luxembourg tlf +352 691 325 035 www.dankirke.lu

BERLIN Den Danske Kirke Brienner Strasse 12 D-10713 Berlin tlf +49 30 873 4430 www.christianskirken.de

Schweiz

HAMBORG Den Danske Sømandskirke Ditmar Koel Strasse 2 D-20459 Hamborg tlf +49 40 37 13 00 www.dankirke.de

GENÈVE Den Danske Kirke i Schweiz 2, Ch. Taverny CH-1218 Grand Saconnex, GE tlf +41 22 798 8018 www.dankirke.ch

Spanien ALGECIRAS Den Danske Sømandskirke International Seaman’s Center Av. Virgen Del Carmen 15,3. E-11201 Algeciras tlf +34 956 632 664 www.margrethekirken.com MALAGA Den Danske Kirke Øst for Màlaga Los Girasoles II 48B Las Palomas E-18697 La Herradura tlf + 34 609 825 899 www.margrethekirken.com MIJAS Den Danske Kirke Avda. de Dinamarca 2 Las Lagunas E-29649 Mijas Costa tlf +34 952 587 481 www.margrethekirken.com

Sverige GØTEBORG Den Danske Sømandskirke Thorild Wulffsgatan 8 S-413 19 Gøteborg tlf +46 72 037 2811 www.dkig.se

SYDSLESVIG 22 præster er ansat i Sydslesvig Kirkekontoret, Südergraben 36a D-24937 Flensborg tlf +49 461 529 25 www.dks-folkekirken.dk

MELLEMØSTEN Dubai DUBAI Det Danske Kultur- og Sømandcenter i Emiraterne Norwegian Seamen’s Center 252 Oud Metha Road P.O. Box 2404, Dubai, U.A.E tlf +971 50 119 0368 www.sjomannskirken.no/dubai

ASIEN Hong Kong + Kina HONG KONG Den Danske Sømandskirke Danish Room, Mariner’s Club, 3/F 2 Container Port Rd., Kwai Chung tlf +852 9490 8562 www.soemandskirken.org

Singapore/Malaysia

OCEANIEN

NORDAMERIKA

PELEPAS International Seamen Centre Port of Tanjung Pelepas, Johor tlf +65 86 89 66 70 www.dkchurch.com

Australien

Canada

SYDNEY Den Danske Kirke 33-35 Hillcrest Road Pennant Hills, NSW 1715 tlf +61 299 80 82 23 www.danishchurch.org.au

CALGARY Danish Lutheran Church 210 10 Avenue NE Calgary, Alberta T2E 0W9 tlf +1 403 719 3832 www.danishlutheranchurch.ca

New Zealand

EDMONTON Danish Lutheran Church 9554-108 A Avenue Edmonton, Alberta T5H 1C1 tlf +1 780 422 8777 www.ansgar.ca

SINGAPORE Den Danske Sømandskirke 10 Pender Road Singapore 099171 tlf +65 6274 6344 www.dkchurch.com

Thailand BANGKOK Dansk Kirke Thailand Christ Church of Thailand 328 Phaya Thai Road, 3rd floor Ratchathewi, 10400 Bangkok tlf +66 82 251 0039 www.danishchurch.in.th

DUNEDIN Den Danske Lutherske kirke 18 Greenhill Avenue Wakari, Dunedin 9010 tlf +64 3 464 0218 www.danishchurchnz.org

SURREY Danish Lutheran Church 15144-92 A Avenue Surrey, British Columbia V3R 7A6 tlf +1 604 581 0628 www.granlychurch.ca TORONTO Danish Lutheran Church 72 Finch Ave. West Toronto, Ontario M2N 2H4 tlf +1 416 222 2494 www.dlctoronto.on.ca VANCOUVER Danish Lutheran Church 6010 Kincaid Street Burnaby, British Columbia V5G 4N3 tlf +1 604 298 6112 www.danishchurch.vancouver.bc.ca

USA NEW YORK Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn NY 11201 tlf +1 718 875 0042 www.dskny.org Dansk præst/assistent Besøgsmenighed Sydslesvig 22 præster N Y T f e b r u a r 2 019

33

OVERSIGT

D an ske gud s t j e n e s t e r an d re stede r i ve rd e n EUROPA England

www.danishchurchhull.co.uk

SYDAMERIKA Argentina

www.iglesiadanesa.com.ar BUENOS AIRES

HULL

Schweiz

NECOCHEA

www.dankirke.ch

TANDIL

BERN

TRES ARROYOS

BASEL ZÜRICH CHÂTEL-ST-DENIS

Sverige

www.dkig.se SKÅNE SMÅLAND STOCKHOLM

MELLEMØSTEN Israel

www.israel.dk JERUSALEM

OCEANIEN Australien

www.danishchurch.org.au BRISBANE MELBOURNE

DANSK KFUK I LONDON Af historiske årsager er Dansk KFUK i London organiseret hos DSUK. Her bor gennemsnitligt 60 danske, unge mennesker under deres ophold i London. “K” ligger tæt på den danske kirke, St Katharine’s. www.kfuk.co.uk 43 Maresfield Gardens, Hampstead London NW3 5TF tlf. +44 207 435 7232

HØJTIDSGUDSTJENESTER Köln München Wien Mons Brunssum Gronningen Waterloo New Castle Oxfordshire Norwich Athen Rom Madrid Portland Arlington Minneapolis Seattle Washington Victoria Nanaimo Sao Paolo Kuala Lumpur Shanghai Ho Chi Minh City Hanoi Tokyo Canberra Perth Adelaide Wellington Hamilton Auckland Christchurch Listen opdateres løbende

34

N Y T f e b r u a r 2 019

N Y T O M N AV N E

T i l- og f ratrædelse r T i ltrædelser

Algeciras

Hjertelig velkommen i DSUK og held og lykke i jeres gerning.

Toronto

Fratrædelser Kirsten Eistrup, Singapore, tiltræder pr. 1. april som sømandspræst ved Sømandskirken i Algeciras, Spanien.

Sydslesvig Simon Kangas Larsen, Risskov, er tiltrådt som præst ved den danske Kirke i Toronto pr. 1. februar.

Ulrich Vogel, Husum, tiltræder pr. 1. juni som præst for den danske menighed i Egernførde og Holtenå.

Hjertelig tak for jeres indsats i DSUK gennem kortere eller længere tid.

Sydslesvig

Viggo Jacobsen fratrådte som provst for Dansk Kirke i Sydslesvig og præst ved Helligåndskirken i Flensborg pr. 31. december 2018. Han vikarierer i sin egen stilling indtil 28. februar.

Husum og Frederiksstad Sydslesvig

Rotterdam Hasse Neldeberg Jørgensen, Malt, tiltræder som provst for Dansk Kirke i Sydslesvig og præst ved Helligåndskirken i Flensborg pr. 1. marts.

Anne Ahlmann Kristensen, Ringkøbing, tiltrådte som juniorassistent ved Sømandskirken i Rotterdam pr. 1. januar.

Hong Kong

London Johanne Nørtoft Thomsen, Århus, tiltræder den 15. marts i en projektstilling som præst ved den Danske Kirke i London.

Casper Plambech, København, tiltrådte som juniorassistent ved Sømandskirken i Hong Kong pr. 1. januar.

Christian Madsen tiltræder pr. 1. april som vikar ved sømandskirken i Singapore. Ny sømandspræst forventes ansat i sommeren 2019.

Hong Kong

Tilde Hjermind Pedersen og Christian Moskjær Andersen er fratrådt som juniorassistenter ved Sømandskirken i Hong Kong pr. 15. januar.

Rotterdam

Jonas Zeuthen fratrådte stillingen som juniorassistent ved Den Danske Kirke i Rotterdam den 15. januar.

Pelepas

Karsten Holst Thomsen er fratrådt som assistent pr. 31. januar.

Pelepas

Singapore

Ulrich Vogel fratræder pr. 31. maj stillingen som præst for de danske menigheder i Husum og Frederiksstad, Sydslesvig.

Vibeke Carmen Jørgensen tiltrådte 15. januar som assistent i Pelepas/Malaysia og ved sømandskirken i Singapore.

Singapore

Kirsten Eistrup fratræder pr. 31. marts stillingen som sømandspræst i Singapore. Stine Bech Olsen og Mathias Breum fratræder som assistentpar ved Sømandskirken i Singapore den 15. marts.

H j emme er de r, h vor. . . Tekst | Pastor Marie Ørgaard, Luxembourg Foto | Véronique Kolber

Hvad er et hjem? Hvad vil det sige at være hjemme og føle sig hjemme? I den nyligt overståede julekalender når den lille Selma meget sødt frem til, at hjem ikke er det hus, hun bor i, men dem hun bor der sammen med - søster, mor, far og bedstefar. Det er lige meget, hvor hun opholder sig i verden, bare hun er sammen med dem, hun elsker. Globetrotterne Nina Rasmussen og Hjalte Tin fortalte, hvordan de sørgede for at indrette sig ens, når de camperede med deres to små børn på rejser rundt i verden. Så følte børnene sig hjemme, hver gang de vågnede op et nyt sted. Her er bamsen, her er tøjet. Hver gang det samme. Hjem. På den anden side findes der mennesker, der føler sig meget knyttede til et bestemt sted i verden, et hus, en egn, som de ikke kan slippe. Ingmar Bergman havde det sådan. Han hørte til på Fårö fra første besøg. Her slog han rødder i sådan grad, at han nærmest opkøbte hele øen. Så kunne han leve der i fuldstændig, fascinerende regelmæssighed uden al for mange svinkeærinder. Møblerne står i dag, som han efterlod dem, og stedet er indrettet som et mindesmærke over en mand, der helst kun foretog indre rejser. Konerne kunne skifte, de ni børn kom og gik. Men Ingmar var utilpas alle andre steder end lige der i huset, ved havet.

Jesus i templet Jesus finder hjem som 12-årig, og det er ikke der, hvor mor er. Han er hjemme i templet, i helligdommen, i kirken. Der hvor Gud er. Mange har det sådan med kirkerum. Her er man hjemme overalt og kan finde den samme stemning i Bern som i Boston. Indretningen er stort set ens. Med stolerækker, hvor vi sidder sammen som i en kæmpemæssig båd og under gudstjenesterne stævner ud i retning af alteret. Vi er på samme færd ud i verden og livet. I mange danske kirker hænger netop et skib for at signalere livsrejse, at vi er på vej sammen, at vi er en del af et fællesskab og af noget større. Vi er afsted, med Gud i vold. Moderne rodløshed? Er moderne mennesker mere rodløse, nu hvor mange rejser, flytter rundt og skifter job, og det måske er mere ualmindeligt end tidligere at have et bestemt sted, hvor man i særlig grad føler sig hjemme? Det er der nogen, der mener. Måske har de ret. At vi mangler fordybelse, at vi ikke kan finde ro, at vi er et samfund, der generelt lider af rastløshed. Unge læser lektier og hører musik samtidig, mens de holder øje med Snap’en og Insta. Ingmar Bergman ville have fået et bommesislag! Nok er de hjemme, men livet foregår i et andet netværk, hvor snakken går lystigt, og stemningsbilleder bliver sendt rundt: Nu venter jeg på bussen, nu skal jeg lige have en mad osv. Vi andre kan have svært ved at forstå, hvori det interessante ligger.

Moderne tænkere, som Svend Brinkmann, taler i smarte overskrifter og kan udtale sig om alt fra flygtninge til flygtighed uden forberedelse. Er vi for hurtige på aftrækkeren? Sker der for meget omkring os? Er vi aldrig i ro, hjemme, hvor vi hører til? Måske ikke. Eller måske er hjemme under forandring. Når vi synes, vores unge mangler nærvær og ro, har de måske nærværet et andet sted udover det fysiske, med vennerne i et fællesskab på de sociale medier. De siger som Jesus i templet: “Hvorfor leder I efter mig, ved I ikke, at jeg bør være her i cyberspace, hvor mine venner er?” Måske er vi voksne for hurtige, når vi dømmer de nye former for fællesskaber? Måske er vi urolige som en anden Maria over, at vore børn vælger en anden vej, end den vi selv kender? Hvor er vi hjemme? Hvor føler vi os hjemme? Sammen med dem vi elsker, ja, når vi er en del af et fællesskab, ja, når vi lever så godt, som vi kan, og tænker så godt, som vi kan, og udfolder os, så godt som vi kan. Da føler vi os hjemme i vores liv, når vi tager det på os.