Skip to main content

Kirkeblad Juni-September 2021

Page 1

Ø Juni 2021 - September 2021


OM SØMANDSKIRKEN DEN DANSKE SØMANDSKIRKE 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 +1 718 875 0042 info@dskny.org www.dskny.org ÅBNINGSTIDER Fra 7. september 2021 Tirsdag kl. 14-17 og torsdag kl. 1014 samt i forbindelse med gudstjenester og arrangementer. KIRKENS ANSATTE Sømandspræst Julie Sløk +1 347 633 1176, js@dskny.org Kontoransvarlig og fundraising Christina Nymark cn@dskny.com Kommunikationsmedarbejder Line Weng Ankersø lwa@dskny.com Bogholder Ole Nørtoft Kirkesangere Mariah Langberg Anne Thostrup Lyngsø Karina Rasmussen Lopez Camilla Marstrand Golden Pianist Rasmus Sørensen

KIRKERÅDET Formand: Marianne Beresford Næstformand: Karina R. Lopez Kasserer: Kirsten Jensen Sekretær: Anne Thostrup Lyngsø Øvrige medlemmer: Anne E. Jensen (DSUK), Bente Bladt, Julie Sløk, Susanne Mørch, Ulla Gruden


NYT FRA SØMANDSPRÆSTEN

Sømandspræsten skriver om løb Det er med en lille smule bekymring at jeg skriver det her, men nu gør jeg det. Det handler om løb, mit første maratonløb, der skal foregå den 19. juni i Duluth, Minnesota. Julie Sløk

Jeg har trænet til maratonløbet længe. Det var egentlig meningen at mit første maratonløb skulle have været NYC Marathon i november 2020 i anledning af at jeg fyldte 50. Planlægningen var i orden for jeg begyndte at træne struktureret i oktober 2019 og tænkte at på et år ville mit hidtil længste løb på 5 km kunne blive til 42,195 km, hvis bare jeg lagde nok energi i træningen Træningen gik godt, der kom utrolig mange kilometer i benene, jeg fandt ud af alle de ting som hører med til at maratontræne. Ordentlige sko, som skal skiftes jævnligt. Solbriller, som ikke glider ned på næsen. Shorts med lommer, der kan holde telefon og energidrikke. Regnjakker, kasketter, uldsokker til vinteren, løbeur og Strava. Dertil kommer tålmodighed, udholdenhed og regelmæssighed. Det gik så godt med at løbe at jeg rykkede planen om mit første maraton et halvt år frem til Københavns Maraton 2020 i maj måned. Maraton er så langt at det kræver lang forberedelsestid. Det er ikke noget man med fornuft kaster sig ud i uden at have trænet. Da jeg begyndte at træne troede jeg at sidesting og ømme ben ville være det værste, men har fundet ud af, at kedsomhed er den største udfordring. Monotonien i endnu engang at løbe to timer alene i blæsevejr på en grå februardag kan

være næsten ubærlig. Nogen gange kunne jeg komme igennem ensformigheden ved at tænke på Københavns Maraton og alle de mennesker som ville være der for at heppe, andre gange talte jeg til ti igen og igen indtil jeg havde hypnotiseret mig selv ind i en rytme, der pludselig giver plads til glæde over løbet, og andre gange igen har det været hårdt arbejde som bare skulle gennemføres indtil jeg kunne trykke stop på løbeuret på hjørnet af Willow og Clark. Der er mange ting man kan kontrollere, udstyr, løbemængde, ja, selv skader har man til dels indflydelse på. Til gengæld er der også en hel del man ingen indflydelse har på. Covid-19pandemien betød, at Københavns Maraton fornuftigt nok blev aflyst. Det blev de næste 6 maratons jeg tilmeldte mig også. Skuffelserne over aflyste maratons til trods, har jeg gennem hele pandemien løbet Brooklyn og Manhattan tyndt, jeg har været i Prospect Park kl. 6:30 en morgenmørk decemberdag og kæmpet mig igennem 15 kilometer i slud. Jeg har løbet igennem mennesketomme gader i begyndelsen af pandemien hvor


de eneste som var ude var hundeejere. Jeg har løbet forbi hospitaler, hvor udkørte læger, sygeplejersker og portører stod udenfor og prøvede at holde gejsten oppe under maske, visir og skibriller. Jeg har oplevet den umiskendelige lugt af død når jeg har løbet forbi de store kølevogne uden for begravelsesforretninger i Brooklyn. Jeg har en smuk forårsmorgen været rundt om reservoiret i Central Park beruset af blomstrende kirsebærtræer i fuld flor. Løb blev midt i århundredets pandemi pludselig en investering som gav overskud, rutine og en følelse af frihed som pegede ind i fremtiden midt i pandemiens stilstand og uvished. Nu står jeg her så. På nippet af min første maraton, ret ydmyg overfor det hele. Jeg ved, at jeg er forberedt, jeg

har løbet langt hver uge igennem lang tid, udstyret er i orden, jeg har ingen skader. Men alligevel har jeg en lille stemme i øret, som hvisker til mig, at jeg ikke skal være hovmodig, sælge skindet før bjørnen er skudt eller tage glæderne på forskud, for som jeg snakkede med en løbeven om i morges er der også så meget som kan gå galt stadigvæk. Jeg kan blive skadet eller forkølet, det kan regne og blæse, det kan blive 25C og alt for varmt at løbe i. Men jeg ved at jeg har gjort hvad jeg kunne og det har været en glæde at styre efter et mål. I sidste ende er det egentlig også en lettelse at vide, at ligegyldigt hvor godt man forbereder sig på maratonløb, vigtige møder eller livet, har man aldrig helt kontrol over alting og dermed heller ikke selv ansvar for alting. Med den konklusion kom der alligevel en smule eksistentiel refleksion i en klumme om maratonløb. Julie Sløk, Sømandspræst


NYT FRA FORMANDEN

Nye tider i sigte! Det stående spørgsmål for tiden, er du blevet vaccineret, hvilken vaccination fik du, og om hvordan havde man det bagefter? Det er spørgsmål der er tegn på, at mange er blevet vaccineret, det føles som om at der er lys forude, og at det sociale liv forhåbentligt lige så stille kan begynde igen. Vi forsøger forsigtigt at åbne Sømandskirken igen, med nogle få arrangementer og konfirmationer. Den 5. juni fejrer vi Grundlovsdag i Sømandskirken med et ægte dansk kaffebord og minibod. Kom og støt kirken med en kop kaffe og et stykke kage. Vi skal stadigvæk følge social distance reglerne, så der skal bestilles bord. Vi håber, at mange vil komme forbi for at fejre Grundlovsdagen, sommeren, og lidt mere frihed end vi har været vant til det sidste år.

Marianne Beresford

regnskab, hvilket var en lettelse. Med et lille overskud med hjælp fra vores generøse donorer og færre udgifter til lønninger, men jo desværre også uden aktiviteter i kirken, arbejder vi nu på at dette års regnskab bliver positivt på samme måde. Men det kan vi kun opnå med økonomisk hjælp fra menigheden. Så vi er bl.a. så småt begyndt at gøre klar til Julemarkedet. Vi må igen indse, at det er lidt uvist hvordan det kan afholdes, men vi lærte jo mange ting sidste år, så afholdt bliver det helt bestemt, og godt skal det også nok blive.

Kirkerådsvalget var igen i år et fredsHav en rigtig dejlig sommer, pas på jer valg, med to kirkerådsmedlemmer på selv og husk, at vi stadigvæk er her for genvalg, Ulla Gruden og undertegnede. jeres skyld. Et nyt medlem, Bente Konge Bladt, blev valgt ind, vi glæder os til at arbejde sammen med Bente. Marianne Beresford Lene Skou Moynihan stillede ikke op Kirkerådsformand igen. Vi vil savne hendes stille, gennemtænkte, gode råd, og siger tusinde tak for den store støtte Lene har været for Sømandskirken. Årsmødet blev afholdt på zoom og i kirken. Det er nu et år siden vi startede med at holde møder på zoom, og vi fortsætter sikkert et stykke tid endnu. Næste møde bliver det konstituerende kirkerådsmøde i juni. Det årlige Financial Statement viste heldigvis et lille bitte overskud i vores


349 Main Ave | Norwalk, CT 06851 | Phone: 203-529-3244 Email: info@scandinavianbutik.com | www.scandinavianbutik.com

Sig Ja i New York

SØMANDSKIRKEN I NY WWW.DSKNY.ORG 


TILBAGEBLIK I februar fik vi afholdt fastelavn i kirkens baggård, for at holde det så corona-venligt som muligt. Det var så dejligt at have menigheden tilbage i kirken efter juleferien.

En sød kattekonge

Trods pandemien har mødregruppen fortsat mødtes udenfor på legepladser og i parker.

Det har været så dejligt endeligt at være samlet med netværket igen. Vi har mødtes udenfor til gåture og i april havde vi også en skøn tur til Brooklyn Botanic Garden for at se på kirsebærtræerne.


Der er altid tid til en hurtig selfie I midten af april havde vi en fantastisk dag med vores konfirmander. Konfirmanderne skulle skrive, opføre og prædike over lignelsen om den fortabte søn. Du kan se det hele på vores YouTubekanal.

Både kirkens ansatte og hollywoodstjerne var helt klar til gæsternes ankomst

Oscar Night med storskærm i baggården, hjemmelavede popcorn, quizzer og masser af hygge! Vi fik selvfølgelig også fejret de flotte danske sejre med champagne.


MIT USA, MIN SØMANDSKIRKE

Anja, 37 år Park Slope, Brooklyn Hvornår flyttede I til USA og hvorfor? Vi flyttede til USA i efteråret 2016, da Thomas fik job i Nordea, New York. Vi flyttede herovre da vores søn, Sigurd, var 2 år og jeg var gravid med termin i slut november.

New York, omkringliggende stater og andre steder i USA.

Det sværeste må have været savnet til familie og venner hjemme i Danmark. Men vi Hvad har været det bedste og har heldigvis sværeste ved at flytte til USA? Det bedste har været oplevelsen ved at også haft mange befå lov til at bo i et andet land i en lænsøg herovre, gere periode, hvor vi har haft masser og det har af tid sammen som familie. På de næværet fedt at sten fem år vi har haft herovre, er vi gået fra at være en familie på 3 til nu at få lov til at vise vores hjem og by frem. Og så har være en familie på 5. Hverdagene har Facetime helt klart gjort at afstanden til været forholdsvis fleksible ift. børnene og vi har haft rig mulighed for at opleve dem derhjemme ikke har føltes så stor.


Hvad sætter I mest pris på ved den amerikanske kultur - og hvad savner I mest ved den danske? Jeg sætter stor pris på amerikanernes åbenhed - og savner danskernes evne til at hygge når vi er ude. Hvordan bruger I Sømandskirken og hvad betyder den for jer? Vi har brugt Sømandskirken rigtig meget. Vi holdte juleaften i kirken det første år herovre. Vores børn, Arthur og Vilma, som er født herovre, er også døbt i kirken af Julie.

glade for vores tid her, og kommer helt sikkert til at savne New York. Lige om lidt venter der en hverdag, med knap så meget frihed og fleksibilitet for os, når vi begge skal ud og arbejde og børnene skal vænne sig til længere dage i skole/pasning. Vi tænker me-

”Sømandskirken har været med til at give os et fantastisk netværk i New York. Der er (næsten) altid andre danskere, som har stået i lignende situationer som en selv, og som man kan dele erfaringer med om alt fra skolesystemet, amerikansk kultur, drikkepenge eller flytning til Danmark” Jeg er kommet meget i mødregruppen og så har vi deltaget i netværksbrunch, været til fastelavnsfest, julemarked, luciaoptog mm. Sømandskirken har været med til at give os et fantastisk netværk i New York. Der er (næsten) altid andre danskere, som har stået i lignende situationer som en selv, og som man kan dele erfaringer med om alt fra skolesystemet, amerikansk kultur, drikkepenge eller flytning til Danmark. Nu har I valgt at flytte hjem, hvilke tanker har I gjort jer om det? Vores ophold her i New York får en naturlig afslutning, idet at Thomas’ kontrakt hele tiden har været på maks. 5 år. Vi glæder os til at flytte hjem til Danmark, men vi har virkelig også været

get på at det skal være en god oplevelse for os alle at flytte hjem, men at det uden tvivl kommer til at tage tid (måske mest for Thomas og jeg) at lande i den nye hverdag der venter os. Hvad kommer I til at savne mest ved USA? Vi kommer helt klart til at savne den blå himmel (især om vinteren) og de varme forårs- og efterårsmåneder! Og så kommer vi til at savne vores brownstone hus, vores vej, vores naboer og bare hverdagen i New York, med al dens summen af liv og mangfoldighed.


KONFIRMATION

Konfirmation i pandemiens tid Af Edith Sløk ”Personligt var jeg klar til at holde en kæmpe fest til min konfirmationen for både skolevenner og familie fra Danmark.”

Jeg kan huske, da jeg var lille, og så min storebror blive konfirmeret. Han havde en hyggelig lille fest, men jeg forstod aldrig helt hvorfor han ikke holdt en kæmpe fest. Han ville hellere bare spise frokost med familien og to venner. Personligt var jeg klar til at holde en kæmpe fest til min konfirmationen for både skolevenner og familie fra Danmark.

forældre, imens min mor (præsten) forklarede hvad det var vi skulle lave til undervisningen.

Et par uger efter skulle vi alle sammen på konfirmandweekend med konfirmander fra hele USA. Den weekend mødte jeg nogle virkelig søde folk, vi tog til Governors Island og lavede skattejagt, og skrev bønner og prædiken og gjorde klar til vores gudstjeneJeg begyndt til konfirmandundervisste dagen efter. Om natten sov vi i ning i september 2019, og var nervøs kirken og så film. Det var en fantastisk for at de andre konfirmander bare så weekend! Jeg var helt vildt med alle mig som “præstens datter.” Den første de andre konfirmander, og vi snakker gang til undervisning gik jeg ind i me- stadig sammen via Snapchats, og nighedslokalet med sommerfugle i taler sammen online. maven. Alle andre sad med deres


vel. Vi gik ind i kirken, i hvide masker som passede til kjolerne og stor afstand mellem familierne. Til venstre var der også en computer med zoomforbindelse sat op for familierne hjemme i Danmark. Det blev ikke helt konfirmationen jeg havde håbede på. Det vigtigste var nu aldrig festen, eller antallet personer der var in-person hos konfirmationen. Det vigtigste var, at jeg kunne blive konfirmeret, samI februar 2020 havde vi endnu en konmen med mine nye venner! firmandweekend. Det var weekenden inden alt gik galt og New York lukkede helt ned. Coronavirus kun nået i Kina, der “aldrig kunne komme herover”, så vi hyggede os, og tog på museum i Brooklyn, og lavede gudstjeneste. Det var det jeg husker som sidste uge af normalt liv. Så kom pandemien, og at holde en fest med veninderne, eller selv med familien fra Danmark, blev mindre og mindre sandsynlig. Min perfekte ide af en konfirmation var ved at forsvinde mellem fingrene på mig. Den 23. marts tog min mor præsten den endelige beslutning om at udsætte konfirmationen fra 19. april til 20. september. Den dag der skulle have været vores konfirmationsdag loggede vi alle på zoom, hyggede og talte om hvor meget vi glædede os til 20. september. På det tidspunkt ville vi have været konfirmander i over et år i stedet for de normale otte måneder. September kom fyldt med kjole shopperi og sko prøvelser. Jeg havde håbet at kunne holde en stor fest, men coronasituationen var stadig alvorlig i New York så vi kunne kun have vores forældre og søskende med til konfirmationen. Det var en dejlig dag allige-


KONFIRMATION

SØMANDSKIRKENS KONFIRMANDHOLD 2021-2022

Tilmelding til Sømandskirkens konfirmandhold 2021-2022 er åben. Konfirmandundervisningen er rettet mod danske og dansk-amerikanske unge, der er født i 2007-2008, som har lyst til at filosofere over livet, døden, miljøet, ondskab, godhed og alt muligt andet mellem himmel og jord. Konfirmandundervisningen foregår i Sømandskirken eller via fjernundervisning for konfirmander der bor mere end 90 minutters kørsel fra kirken søndag morgen. Der vil være 7 undervisningsgange, 2 konfirmandweekender og selve konfirmationen foregår 10. april 2022. Der er mulighed for at følge Sømandskirkens konfirmationsundervisning her i USA og blive konfirmeret i Danmark. Dette skal dog godkendes af præsten, som skal konfirmere konfirmanden i Danmark. Det koster $300 pr konfirmand at følge undervisningen i Sømandskirken. Sidste frist for tilmelding er 12. september 2021. Læs mere på www.dskny.org/


DANSKE VIRKSOMHEDER I USA

Smagen af Danmark Kirstine Gjerding Grøn flyttede oprindeligt til New York for at hjælpe med at åbne Ole & Steen US i et par måneder, men blev dog hurtigt klar over, at hun ikke var klar til at flytte hjem. Nu arbejder hun som Head of Training and Business Development for Ole & Steen US. Nedenfor skriver Kirstine om hvordan det har været at flytte permanent til New York midt i en global pandemi og om hvilke udfordringer, der kan opstå når man som dansker skal træne amerikanske ansatte.

Jeg kom til New York i August 2019, for at hjælpe i nogle måneder med butiksåbning og træning af managerne af vores butikker i US. Jeg blev tilbudt en stilling indenfor Training & Business Development og takkede derfor ja til en permanent stilling. Jeg er nu ansvarlig for udvidelsen af Ole & Steen i New York og står for udarbejdelsen af træningsmateriale til management, produktion og butikker, samt butiksåbninger. Mit job er meget alsidigt, jeg har det seneste år blandt andet arbejdet på en medarbejder app, hvor vi samler alt information og træning til vores ansatte. Efter at have været hjemme i Danmark et par måneder over Jul og Nytår kom jeg tilbage til New York i starten af marts, hvor hele verdenen lukkede ned, og det var pludselig en meget anden virkelighed jeg kom tilbage til. Jeg oplevede et New York, som jeg ikke tror vi

kommer til at se det igen i mange mange år i fremtiden (forhåbentligt). Mens byen og grænserne var lukkede, havde jeg nogle oplevelser, som jeg aldrig havde fået, hvis ikke jeg havde sprunget ud i eventyret, da jeg fik muligheden. Jeg har oplevet New York som en spøgelsesby, deltaget i demonstration i New Yorks gader under Black Lives Matter bevægelsen sidste år, oplevet et festligt New York, der fejrede valget af en ny præsident og lært enormt mange spændende mennesker at kende.


Men nedlukningen betød også at min arbejdssituation pludselig så meget anderledes ud. Butiksåbninger og udvidelsen af virksomheden var sat på pause, og i stedet lukkede vi det meste ned og afskediget stort set alt personale. Det var nogle hårde måneder, hvor jeg hver dag gik i seng og ikke anede hvad der skulle ske næste dag, når jeg slog øjnene op. Heldigvis er vi nu atter klar til at udvide og regner med at åbne næste butik i starten af 2022. Ole & Steen er jo en dansk virksomhed, som er bygget på dansk kultur og traditioner. Vores måde at arbejde på er meget anderledes fra en amerikansk arbejdsplads i retail-branchen. I Danmark er der meget ”frihed under eget ansvar” og man er ikke for fin til at hjælpe til, ligemeget hvilken rang eller titel man har. Herovre er det en meget dikterende ledelsesstil og hierarkisk kultur. Det svære har helt klart været at ”omvende” vores ledere. De er ikke vant til at skulle lave så meget praktisk arbejde og vil gerne ”gemme” sig bag administrative opgaver. Men det er ikke sådan vi driver vores butikker i Danmark, og det er ikke sådan man får en veldrevet butik. For at få en god forståelse af driften og sit team, skal man være

med hvor det sker, og det er på gulvet sammen med sine medarbejdere. Det har været mit største ønske fra starten at indføre den danske arbejdsmentalitet i vores team og ledelse. Det har været meget udfordrende, men vores med medarbejdere sætter stor pris på det og responderer enormt godt på den tilgang vi har.

Rent arbejdsmæssigt har det også været en udfordring at måden danskere og amerikanere kommunikerer på, er meget forskellig. Jeg oplever at danskere er meget mere direkte i deres måde at sige tingene på, og det kan tit blive misforstået eller i det hele taget opfattes helt forkert. Så jeg har bestemt været udfordret i form af min danske kultur og måde at være på, og jeg har lært enormt meget om at rumme andre mennesker, forskelligheder og andre kulturer.


Støt Den Danske Sømandskirke på www.dskny.org

Konfirmandgudstjeneste

Bliv ven af Den Danske Sømandskirke i New York Become a friend of The Danish Seamen’s Church in NY with a donation of $30

Since 1878, The Danish Seamen’s Church in New York has been a church as well as a cultural and social venue for everyone in the USA with a relationship to Denmark. The Danish Seamen’s Church is located in Brooklyn Heights, New York and has been a meeting place for the past 140 years. The Danish Seamen’s Church in New York is a private church under the Danish Church Abroad / Danish Seamen’s Church (DSUK). This means that the church receives no funding from Denmark. We need your support so that we can continue to be a meeting place for everyone in our community. The church is dependent on donations from its congregation. With a small donation of $30 you would be helping fund events and activities held by the church. To donate go to dskny.org using the Onlinedonation link choose ’Ven af Sømandskirken’. This donation will help ensure that we will always be here when you need us. Konfirmation Netværket på tur i Brooklyn Botanic Garden


DET SKER I KIRKEN

Grundlovsdag Lørdag den 5. juni Lørdag den 5. juni fejrer vi grundlovsdag i Sømandskirken. Kom og støt kirken og nyd et fantastisk kagebord med både hjemmebag, konditorkager og kager fra Ole & Steen. Der vil også være rig mulighed for at shoppe lidt i vores dansker-bod. For at sikre at vi overholder alle restriktioner har vi valgt at dele dagen op i to tidsrum fra kl. 112pm og kl. 2-5pm. Prisen: $20 for voksne. $15 for børn. Prisen dækker tre kager pr. person, samt kaffe, the og saft. Du kan tilmelde dig og din familie på vores hjemmeside www.dskny.org.

Sømandskirkens mødregruppe To torsdage om måneden kl. 11 Mødregruppen mødes fortsat to gange om måneden fra kl. 11-13 til en hyggelig snak, kaffe og the. Grundet den nuværende situation vil vi i stedet for at mødes i kirken, mødes udendørs på Pierrepont Playground. Bliv medlem af "Mødregruppen i Sømandskirken" på Facebook. Her kan du holde kontakt til de andre mødre i gruppen samt holde dig opdateret om, hvor vi mødes fra gang til gang.

Sankt Hans aften Søndag den 27. juni inviterer kirken til en hyggelig fejring af Sankt Hans aften i kirkens baggård. Så husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu og hold øje med vores sociale kanaler hvor vi løbende vil dele mere information.


Kirkerådsmøde Søndag den 6. juni kl. 13-15 Kirkerådet afholder møde 5-8 gange om året for at diskutere og tage beslutninger om Sømandskirkens økonomi, arrangementer og vedligeholdelse. Alle kirkerådsmøder er offentlige og man er velkommen til at deltage.

SPONSORER Har du en virksomhed og har du lyst til at sponsorere årets julemarked i form af produkter, hører vi hjertens gerne fra dig. Kontakt: info@dskny.org

Sømandskirkens legestue Første lørdag hver måned kl. 10.30 Legestuen mødes en gang om måneden, hvor Karina og Henriette står for at klippe og klistre sammen med børnene, synge og lave sanglege. Legestuen er for børn i alderen 0-10 år og deres forældre. Hold dig derfor opdateret på Facebook i gruppen "Legestuen i Den Danske Sømandskirke i NY" og på vores hjemmeside www.dskny.org.


DET SKER I KIRKEN

Miniprædikener på YouTube På vores YouTube-kanal Danish Seamen’s Church, uploader vi hver søndag miniprædikener, da vi fortsat ikke kan holde almindelige gudstjenester hver søndag. Du kan også gå tilbage og se gamle videoer af både Luciagudstjenesten, konfirmandprædiken og julegudstjenesten. Vi er glade for, at så mange af jer har set vores videoer og at vi trods den svære situation stadig kan være tilstede for jer alle.

Julemarked Lørdag den 20. november kl. 11 Sæt allerede nu kryds i kalenderen til dette års julemarked, som løber af stablen lørdag d. 20. november. Vi ved endnu ikke om vi kan holde julemarked på den traditionelle facon eller om vi må tænke ud af boksen ligesom sidste års arrangement. Vi ved dog at du allerede nu kan begynde at glæde dig til Sømandskirkens årlige hyggelige julemarked, hvor både sulten kan stilles og årets julegaver købes. Mere info følger.

Netværket Siden pandemiens start har vi måttet aflyse vores arrangementer med både frokostselskabet og netværket. Vi er nu så småt begyndt at mødes udenfor til gåture, udflugter og hygge. Følg med på Sømandskirkens andre kanaler for mere information om kommende arrangementer.

Notits Sommerlukket Kirken holder sommerlukket fra søndag d. 18. juli til og med tirsdag d. 7. september 2021


INFO FRA KIRKEN

Formandens beretning for 2020 Af kirkerådsformand Marianne Beresford Dette er en opsummering af et ufatteligt svært år for alle så vel som Sømandskirken.

ning omkring julemarkederne hos os og ude i verdenen.

Her i NY var vi på forkant mht. julemarkedsplanlægningen, da vi hurtigt havde indset, at vi måtte lave planer for alle eventualiteter. Vi havde i alt 7 meget lange zoommøder i Julemarkedskomiteen over sommeren og ind i efteråret. Hvor vi året før havde klaret os med 1 møde, måtte vi sidste år fuldstændigt reevaluere hvordan vi kunne afholde Julemarkedet. Økonomisk kunne vi ikke lade være med at Men så kom marts og efter mange organisere denne for kirken vigtigste overvejelser, fulgte vi alle andre offentfundraiser. Det blev et meget anderlelige institutioners, skolesystemers og des Julemarked og overskuddet ikke kirkers beslutning om at lukke. Julie og så stort, men for os var det vigtigt, at jeg diskuterede i vores ugentlige møde Julemarkedet blev en realitet midt i frem og tilbage om lukningen, og en uvisheden og vi var glade for resultaforhåbentlig åbning i maj, og så juni, tet. derefter juli osv. Da vi jo ikke vidste fra den ene uge til den næste, hvad der Midt i arbejdet om Julemarkedet orgakunne foregå i Sømandskirken var niserede vi også den Bidding for Good uvisheden meget drænende psykisk, online Auktion, vi havde udsat i foråret. og overtog og ændrede fuldstændig Denne gik godt på trods af, at vi ikke vores planlægning for året. havde de samme tilbud som årene før. 2020 var et mærkeligt, angstfyldt og uvist år. Et år der er lidt svært at opsummere, fordi det kan føles som om at der ikke skete noget særligt, og så alligevel fløj året afsted. Et år der begyndte med kirkerådsmøde i januar og en fantastisk fejring af fastelavn i februar, og planer om mange spændende ting for resten af foråret.

Men en lukket kirke betød jo ikke, at arbejdet i eller omkring kirken gik i stå. Der blev stadigvæk skrevet 3 indlæg til kirkebladet og der blev afholdt 5 kirkerådsmøder, hvor beslutningsreferatet tydeligt afspejler situationen i kirken, med frustrerende ”ingen beslutninger” under hvert punkt. Jeg deltog i zoommøder med formanden for DSUK, udlandsprovsten og kirkerådsformænd fra andre kirker i udlandet, som erstatning for landsmødet i DK, der naturligvis var aflyst, men også om planlæg-

Vores velmødte opfordring til støtte over sommeren, og den sædvanlige juleindsamling var succesfulde og meget vigtige for den økonomiske situation i kirken. Alle fundraisingen samt de lidt formindskede udgifter til lønninger gav i 2020 et lille overskud i årsregnskabet. En meget speciel tak til nogle meget gavmilde donorer der trådte til sidste år. Det var et meget svært år økonomisk for rigtigt mange kirker og non-


profitorganisationer, men med støtte fra jer alle, klarede vi den igennem året med hovedet oven vande. Der var kirkerådsvalg i april og årsmøde i maj, hvor vi sagde farvel til Vibeke Glavind Nørgaard, vi takkede for hendes store arbejde for Sømandskirken, og bød velkommen til Kirsten Jensen, Susanne Mørch og Karina Lopez. Anne Thostrup Lyngsø blev genvalgt. Vi havde ikke brug for så mange frivillige til julemarkedet i 2020, men tak til jer der hjalp til, på de mange dage vi havde åbent.

En kæmpe tak til Julemarkedskomiteen for det enorme arbejde I gjorde sidste år, med den uvisse situation måtte vi lave planer for alle eventualiteter. Det gjorde I så fantastisk, og Julemarkedet gik rigtigt fint, økonomisk ikke så flot som året før, men under omstændighederne var det rigtigt godt. Og til vores medarbejdere i kirken, som har arbejdet under disse besværlige forhold, siger vi tusinde tak for 2020.


INFO FRA KIRKEN

Årsberetning 2020 Af Sømandspræst Julie Sløk Det er ikke nogen hemmelighed at året 2020 har været et vanskeligt år for Sømandskirken ligesom det har været for resten af New York, USA, ja verden. Det har været et år i pandemiens tegn og det bliver afspejlet i hele livet i kirken, både det kirkelige, sociale og økonomiske.

danskere. Der var mange som rejste tilbage til Danmark, særlig da skolerne lukkede her mens skolerne var åbne i DK.

Det kirkelige Sømandskirken lukkede ned for alle aktiviteter den 10. marts 2020 pga. den totale nedlukning af New York som følge af Covid-19-pandemien. Heldigvis havde vi haft fastelavn med 150 deltagere og en dejlig konfirmandweekend i weekenderne før nedlukningen. Efter sommerferien i september havde vi optimistisk håbet på at alt ville være tilbage til normale tilstande og havde planlagt forårets udskudte konfirmationer til 20. september. Det blev desværre ikke helt de konfirmationer vi havde håbet på med masser af mennesker og en fyldt kirke, men det blev en fantastisk dag alligevel hvor konfirmanderne blev konfirmeret fire ad gangen kunne have forældre og søskende med. Vi havde en fin, lille reception i Sømandskirkens gård og konfirmanNedlukningen betød at alt indtil sepderne strålede som konfirmander skal, tember måned blev aflyst eller rykket da de blev fotograferet på Promenaonline bortset fra en enkel vielse og en den med udsigt til NY skyline. enkelt konfirmation. Fra september måned, har vi haft Fra marts til august lavede vi forskelligudstjenester med mundbind, ingen ge tiltag som online miniprædikener, menighedssang og kaffe eller frokost daglige bibelvers på instagram, indkøb efter gudstjenesterne. Det har været for ældre i menigheden, gåture med meget sparsomt besøgt, men vi håber snak og samtidig en masse telefonat vi fra september 2021 får gang i samtaler om hvordan livet i NY gik for


gudstjenestelivet igen.

julemarked er største indtægtskilde og den bedste måde at møde mange af Vi har haft mange skibsbesøg i 2020, menigheden på en enkelt gang om da et Mærskskib lå i dok i NJ. Det blev året, men det er også hvad man med til mange hyggelige samtaler og turistnutidens briller ville kalde en superture med hele besætningen ad flere sprederbegivenhed, hvor folk står tæt omgange i et coronanedlukket New sammen, snakker højt og hygger sig; York alt sammen noget som ikke hørte til i 2020. Derfor holdt vi mange zoommøDet sociale der om hvordan julemarkedet skulle Sømandskirkens sociale fællesskab forløbe så det blev en god og hyggelig har også lidt under nedlukningen, vi begivenhed, som også kunne støtte har haft få legestuer, netværksarrangementer og mødregrupper efter ned- kirkens økonomi. julemarked over lukningen. Vi har ikke haft nogen kul- mange uger i sømandskirken, vi havde gode frivillige som hjalp hele dage, turelle arrangementer hele året.

Det økonomiske Kirkens økonomi sidder på en skammel med fire bed: 1. Donationer fra menigheden. 2. Fundraisingaktiviteter som julemarked og onlineauktion i Sømandskirken. 3. Omsætning i forbindelse med arrangementer (som frokoster og foredrag) og kirkelige handlinger som dåb og vielser. 4. Økonomisk støtte fra Danske Udlands - og Sømandskirker i Danmark. og fik indført nye reservationssystemer til baren i gården. Vi fik megen positiv respons fra mange specielt alle de som blev tvunget til at blive i USA og ikke rejse til Danmark som de pleTil gengæld fik vi en stor støtte i mejer. Omsætningen blev cirka halvdelen nigheden som støttede Sømandskiraf omsætningen ved et almindeligt ken generøst over sommeren, da situ- julemarked, vi havde en del flere udationen så allermest fortvivlende ud. gifter til lønninger af kirkens ansatte Tusind tak for det! som tog en ekstra tørn, men alt i alt Fundraisingdelen er gået relativt godt var det en god måde vi fik julemarkesituationen taget i betragtning. Kirkens det afviklet på. Det ene ben af skamlen knækkede, da vi lukkede ned nemlig alle de ting som krævede personlige møder, så kirkens omsætning har været minimal.


Onlineauktionen gik også flot og krævede en kæmpe indsats af kirkens personale og kirkeråd. Vi endte med en indtægt på auktionen på $10,000. Sømandkirken fik i 2018 lovet tre år økonomisk støtte, hvilket i 2020 sikrede at vi kom igennem med skindet på næsen.

Kirkens brugere er repræsentative for dansker i New York, dog er der mange børnefamilier og unge. I 2020 var der meget få danske turister, skoleklasser og kulturgrupper som besøgte kirken.

På trods var 2020 et godt år for Sømandskirken. Vi har fundet ud af hvor meget vi betyder for hinanden og for danskerne her. Det må følge devisen Om Sømandskirken om, at intet er så skidt at det ikke er Til sidst lidt om Sømandskirken. Der er godt for noget. 220 stemmeberettigede medlemmer, et kirkeråd med 7 medlemmer, to del- Tak for endnu et dejligt og begiventidsansatte på 10 timer om ugen (en hedsrigt år i Sømandskirken! Vi glæder kontoransvarlig, en kommunikationsos til endnu flere møder i 2021 og rådgiver). 2022!


INFO FRA KIRKEN

VELKOMMEN TIL VORES NYE MEDLEMMER AF KIRKERÅDET Igen i år havde vi et fredsvalg til kirkerådet. På genvalg var Ulla Gruden og Marianne Beresford. Bente Konge Bladt stillede op til kirkerådsvalget for første gang, og vi siger hjerteligt velkommen, vi glæder os til at være sammen med dig. Lene Skou Moynehan stillede ikke op til genvalg, vi siger tusinde tak for alle dine rigtigt gode tanker og forslag, og store støtte til kirkerådet og kirken i al almindelighed. Vi er kede af at se dig forlade kirkerådet, men værdsætter den tid du var med. Og du ved jo hvor vi er, så vi glæder os til at se dig herinde ind imellem. Kirkerådet konstitueres søndag den 13. juni 2021 Nedenfor er kandidaternes begrundelser for at søge valg til kirkerådet. Bente Konge Bladt Jeg hedder Bente og er 69 år. Jeg har boet i Lumberton, New Jersey siden 1976, da jeg blev gift med Ed. Vi har 3 børn. Jeg fik min uddannelse på Aarhus Kommune Hospital og har arbejdet som sygeplejerske på det lokale hospital i 38 år. Ed og jeg har gennem årerne ofte kommet i Den Danske Sømandskirke. To af vores piger er døbt der, de er alle tre konfirmeret og vores yngste blev viet af Julie Sløk. For mig er kirken som en oase – man bliver inspireret, der er fred og ro og der er den atmosfære af alt det, det er at være dansk. Jeg håber jeg kan bidrage til at kirken bliver ved med at være et sted med både kirkelige og kulturelle tilbud for alle. Marianne Beresford Jeg genopstiller til Sømandskirkens kirkeråd, da jeg føler at der stadigvæk er brug for mit arbejde. Det sidste år har været en meget svær tid for alle, også for Sømandskirken, men forhåbentligt er der lys forude og jeg vil gerne være med til at hjælpe Sømandskirken gennem denne tid og de næste 3 år.

Ulla Gruden Min familie og jeg er kommet i Den Danske Sømandskirke i New York siden 2009. Jeg har været kirkerådsmedlem i de sidste 3 år og ønsker at fortsætte i den rolle i håb om at hjælpe med kirkens fortsatte fremgang i USA.


Vil du vide, hvad der sker i Sømandskirken? Følg os på Facebook Søg på ’Sømandskirken i New York’. Vi står også bag grupperne ’Det Danske Netvaerk i New York’ og ’Mødregruppen i Sømandskirken’ samt ’Legestuen i Den Danske Sømandskirke, NY’.

Følg os på instagram via @somandskirken Eller på vores hjemmeside:

www.dskny.org

Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen’s Church in New York


Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen’s Church in New York 102 Willow St ▪ Brooklyn ▪ NY 11201 ▪ USA

ADDRESS SERVICE REQUESTED

PRESORT STD

U.S. POSTAGE

PAID

PERMIT NO. 407


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeblad Juni-September 2021 by DSKNY - Issuu