Kirkeblad februar september 2017

Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen’s Church in New York Februar - September 2017

Om Sømandskirken Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 Telefon: 718 875 0042 Email: info@dskny.org www.dskny.org Kirken er åben i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i weekenden. Kirken er yderligere åben for besøg-ende torsdage 10am-2pm Sømandskirken er lukket for besøgnende og afholder ikke gudstjenester i hele august måned.

Sømandspræst Julie Sløk Telefon: 347-633-1176 Email: js@dskny.org

Formand: Marianne Beresford Næstformand: Helene Heyes Kasserer: Marlene Riascos Sekretær: Nanna Munch Walter Øvrige medlemmer: Anne E. Jensen (DSUK), Katrine Rubinstein, Anne Thostrup Lyngsø, Eva Jespersen, Lene Skou, Julie Sløk

Clark Street: 2 og 3.

Borough Hall: 2, 3, 4 og 5.

Court Street: R. High Street: A og C. Jay Street: F

Cadman Plaza

Sømandspræsten skriver Så blev det 2017! Året hvor vi fejrer 500-året for begyndelsen på reformationen, den række af begivenheder i det 15. århundrede som førte til en splittelse af kirken i en protestantisk og en katolsk kirke. Startskuddet gik den 31. oktober 1517, hvor Luther slog sine 95 teser om afladen op på kirkedøren i Wittenberg.

Men der går jo en hel del forud både i Martin Luthers og kirkens liv inden opgøret finder sted: Martin Luther skulle egentlig have været jurist, det havde hans far bestemt fordi det var en sikker karriere og han betalte, så Luther begyndte at læse jura ved universitet i Erfurt. Efter et par måneder ved studierne var han på vej hjem for at besøge sine forældre og blev overrasket af et voldsomt tordenvejr. Den unge Luther var sikker på at hans sidste time var kommet og tanken om at dø uden at have gjort sig fortjent til en plads i himlen gjorde ham skrækslagen. Han faldt på knæ og bad til den hellige Anna, og lovede at blive munk, hvis han slap levende gennem uvejret. Som lovet så gjort og få uger senere trådte Luther ind præsteordenen Augustiner-eremitterne i Erfurt for at uddanne sig til munk.

Det blev begyndelsen på mange timers læsning af bibelen og kirkefædrene.

Men trods alle de teologiske studier, var Luthers bekymring om sin frelse ikke blevet dæmpet, så han knoklede hårdt for at opfylde munkeløfterne til punkt og prikke, så meget at hans fysiske og mentale helbred led under det. Alligevel følte han ikke, at anstrengelserne bragte ham nærmere til Gud. Som de fleste andre på sin tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvordan han levede sit liv her i verden, og trådte han ved siden af kunne kirken tilsige syndsforladelse, når synderne blev bekendt til en præst i en skriftestol.

Skriftefaderen idømte så synderen nogle straffe som f.eks. bønner, bod og gode gerninger.

De synder som et menneske ikke nåede at sone i dette liv, skulle afbetales i skærsilden efter døden. Skærsilden var et frygteligt sted, hvor ingen, ikke engang kirken, vidste hvor længe man skulle være inden den syndige fik adgang til paradis. Men hvis ikke kirkens syndstilgivelse det gav ro i sjælen havde kirken også afladsbrevet til sag. Afladsbrevene havde samme funktion som bønner og gode gerninger, de slettede synden og alt efter hvor dyrt afladsbrevet var tog det århundreder af opholdet i skrærsilden. Man behøvede man hverken at angre, skrifte eller gøre bod, hvis blot man havde købt et afladsbrev.

Handlen med afladsbreve blev systematiseret, da Pave Leo X skulle skaffe penge til opførelsen af Peterskirken i Rom. Men handlen løb løbsk for paven. Der var afladsbreve til salg for alt og intet, for afdøde slægtninge, for fremtidige forseelser, for dødssynder og så videre og så videre.

Luther kunne se misbruget og mærke skærsildens flammer fordi han vidste at han hverken følte nok anger, bad nok, stadig havde syndige tanker og i det hele taget levede han i skræk for Guds straf, hvilket jo i sig selv også var syndigt fordi det viste, hvor lidt tillid han havde til Gud. Men heldigvis arbejdede Luther videre med Paulus breve til menigheden i Rom og det fik ham til at indse at hverken hans eller noget menneskes frelse ikke afhang af, hvad det selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.

For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger.

Romerbrevet kapitel 3 vers 28 Det var den sætning i romerbrevet Luther faldt over. Og Luther blev mere og mere overbevist om, at man ikke bliver frelst ved at gøre gode gerninger, men alene ved at tro på Kristus jo mere han læste i Paulus’ breve til menighederne i Rom og i Galatien.

For hvis mennesker selv skulle gøre sig fortjent til at komme i Himlen, skulle de være lige så perfekte som Jesus. Det er der ingen, der er. Men Jesus har allerede overholdt loven for os alle sammen ved at gå i døden på korset.

Derfor regner Gud os for at være retfærdige selvom vi ikke har fortjent det.

Med andre ord: Jesus tog vores skyld på sig, og derfor behøver vi ikke længere bære den.

For Guds retfærdighed er helt forskellig fra, hvad vi kalder retfærdighed.

Det er ikke en streng og dømmende retfærdighed, og heller ikke en øje for øje-retfærdighed, men en nådens retfærdighed. En retfærdighed, som Gud skænker mennesker gratis, blot de tror på, at Kristus har frelst dem.

Pludselig kunne Luther se hvordan kirkens lære indgød unødig angst for Gud og samtidig misbrugte de troendes tillid til kirken. Det førte til Luthers opgør med afladshandelen og i efteråret 1517 skrev han sine berømte 95 teser imod afladen og slog dem op på døren til slotskirken i Wittenberg. Det

var dengang en almindelig måde at indbyde til akademisk debat på og et forsøg på at komme afladshandlen til livs og reformere kirken indefra. Men som bekendt blev det ikke modtaget i den ånd for Luther blev lyst i band af paven og dermed var reformationen i gang, splittelsen af de protestantiske kirker fra den katolske kirke.

Det afgørende i reformationen var tanken, om at troen alene er nok til at få en plads i paradis. At tro på Jesus Kristus er en levende, dristig tillid til Guds nåde som Luther skriver. At tro er at have tillid til Kristus og stole trygt på, at hver og en af os er omfattet af Guds tilgivende kærlighed uden videre.

Når man mærker den frihed, der kommer af at vide, at man er elsket og tilgivet af Gud, så fulgte de gode gerninger helt af sig selv. ”Gode gerninger gør ikke en mand god. En god mand gør gode gerninger” som Luther sagde.

Julie Sløk, sømandspræst Litteratur: Folkekirken om Luther. 2017. www.folkekirken.dk Martin Schwarz Lausten. 1997. Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden. Forlaget Anis.

Nyt fra Kirkerådet Marianne Beresford, Kirkerådsformand Godt nytår! Julemarkedet var dejligt – tusinde tak til alle de frivillige, der gjorde det muligt, og til de besøgende for støtten. Desværre var resultatet meget skuffende, da vi fik $12,000 mindre ind end sidste år. Det er ikke et beløb, vi kan få ind på anden måde, da ingen af vores andre fundraisers kommer op på siden af Julemarkedet i indtægter. Desværre virkede det som om, at mange havde glemt, at der hvert år afholdes Julemarked weekenden før Thanksgiving. Vi fornemmede, at der var færre besøgende i år, men at der, efter at have gennemgået tallene for restauranten om lørdagen, så ud til at være 200 + færre besøgende, kom lidt bag på os. For kirkens medarbejdere, julemarkedskomiteen og de frivillige er arbejdet det samme, hvad end resultatet bliver. Men det er da betydeligt sjovere for alle, hvis arbejdet bliver belønnet med et godt resultat. Det er ved Julemarkedet, at vi skal skaffe grundlaget for assistenternes, bogholderens, kirkesangernes og organistens lønninger samt andre af kirkens faste udgifter. Som alle husholdninger skal også Sømandskirkens betales af de indtægter der kommer ind, og de eneste måder at skaffe pengene på er ved donationer og brugerbetaling fra menigheden. Ved købet af julelys, smørrebrød og flæskestege støtter I i kirken, derfor er det så umådeligt vigtigt, at Julemarkedet giver et godt overskud. Så kirken også kan være der, når I har brug for den.

Julemarkedet er begyndelsen på julemåneden i Sømandskirken - i år var der julehygge, Luciagudstjeneste, gudstjeneste på hjemmet i Croton on Hudson og i Washington DC, samt to julegudstjenester, julemiddag og juletræsfest ekstra på kalenderen, så ja, der er liv i Sømandskirken. Og det liv vil vi gerne kunne bibeholde, men uden økonomien til det bliver det svært. I kirkerådet må vi se på andre muligheder for indtægter, og der må overvejes om brugerbetalingen skal sættes op. For regningerne skal jo betales.

Fremtiden byder på Online Auktion engang i slutningen af april. Auktionskomiteen er godt i gang med arbejdet, så hold øje med information ang. startdatoen, og støt Sømandskirken enten ved at donere ting til auktionen eller ved at byde godt på tilbudene. Husk at hver gang I byder, støtter I kirken. Der er ofte mange spændende ting og oplevelser at finde, så hold jer klar. Jeg takker allerede på forhånd for det store arbejde Auktionskomiteen lægger i denne fundraiser.

Til maj er der årsmøde og forinden også kirkerådsvalg. Vi har mindst 4 pladser ledige, som vi gerne så fyldt. Så overvej at lægge lidt frivilligt arbejde i kirken, og om det ikke kunne være en god måde at støtte kirken på.

Hav en god vinter og et godt forår, brug kirken enten som religiøst ståsted eller som dansk åndehul midt i byens travlhed, den er der for alle.

Vi ses i kirken!

Reformationsåret 2017—om Luther Kirsten Schmidt, sognepræst på Orø Året 2017 er kåret til reformationsår, fordi det efter sigende var d. 31. oktober 1517, at den katolske munk og professor i teologi Martin Luther hamrede sine 95 teser imod afladshandlen op på kirkedøren i Wittenberg og dermed skød reformationen i gang. Og det er altså 500 år siden i år.

I den anledning er Den danske Folkekirke, også kaldet Den evangelisklutherske Folkekirke, gået fuldstændigt Luther-amok. Der vil blive holdt foredrag om Luther i de fleste sogne, der er lavet Luther-musicals og en kæmpestor dyr Luther-opera i samarbejde med Tyskland. Kirkenettet vrimler med forslag til konfirmandundervisning over Luther-temaet, og Roskilde Stift har udskrevet en kagekonkurrence under sloganet: ”Luther lagkage”.

Og der er noget at fejre. Selv den katolske pave Frans har udtalt, at den reformation, Luther satte i gang, var nødvendig. Også den katolske kirke havde brug for en reformation på flere planer.

Men måske skal vi være en smule tilbageholdende med alt det Luther-halløj.

Det kommer let til at se ud, som om det er personen Martin Luther, vi fejrer i år, og ikke den reformation, han gav startskuddet til.

Martin Luther er den eneste person, der nævnes ved navn i Danmarks Riges Grundlov. Han nævnes faktisk i to paragraffer, nemlig »§ 4. Den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten« og »§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke« Hele Danmark i almindelighed - og kongen i særdeleshed - skal altså følge den fortolkning af kristendommen, som Luther gav. OK, han sagde og gjorde meget, der var vigtigt. Mange af hans handlinger, hans taler og skrifter har haft enorm betydning for den måde, vi opfatter Gud, Jesus, troen og præster på i dag. F.eks. er det hans fortjeneste, at Bibelen er den bog, der i dag er oversat til flest sprog overhovedet. Før Luther oversatte hele Bibelen og sørgede for, at den blev trykt og solgt så billigt som muligt, kunne den kun fås på latin, og det var kun præster og andre lærde, der kunne læse den. Ved gudstjenesterne foregik alt andet end prædiken på latin før reformationen. Men Grundtvig protesterede i sin tid imod, at man kaldte folkekirken for evangelisk-luthersk, og hvis man kigger ind under skørterne på Luther, kan man godt forstå, at det er en lidt betænkelig sag at have den mands navn indføjet i sin tro.

I foråret hørte jeg Cand. mag. i filosofi Peter Tudvad holde et foredrag på Liselund: ”Luthers dunkle sider”, og jeg tænkte straks, at inden reformationsåret bliver skudt i gang som ”Luther-år”, vil jeg skrive i kirkebladet om Luthers dunkle sider, så vi kan holde ham lidt ud i strakt arm.

Det er særligt Luthers syn på jøder, på kvinder og på bondeoprøret, der er interessant i den forbindelse, set med nutidens briller.

Martin Luther havde nogle ret ekstreme synspunkter angående jøder. I 1523 havde han revset folk for antisemitisme. Men han sluttede med at true jøderne med, at hvis de ikke omvendte sig, kunne det tænkes, at han endte med at skrive noget andet.

Det spiller dog en afgørende rolle, at tiden var en anden, og at begreber som økumeni var ganske fremmede for den kristne kirke den gang. Anderledes troende skulle omvendes, kun som kristne gav det mening at beskæftige sig med dem. Og Luther skrev om jøderne: ”Det er ikke muligt at omvende jøderne, for de er af natur forstokkede.”

542 udgav han så: ”Om jøderne og deres løgne”. Luther beskrev jøderne som et hadefuldt folkefærd og opfordrede kristne til at jage dem og ødelægge deres ejendom i en syv-punkts handlingsplan, hvorfra følgende er hentet: “ Jeg vil give mit betænksomme råd. Først, at man skulle tænde ild på deres synagoger og skoler og kaste jord hen over det, der ikke vil brænde, så at intet menneske nogensinde skulle se en sten eller en slagge af det. […]

For det andet må man ligeledes sønderbryde og ødelægge deres huse. For de bedriver det samme uvæsen i dem som i deres skoler. Derpå kan man lade dem indrette sig under et tag eller i en stald, ligesom sigøjnerne, for at de skal forstå, at de er ikke herrer i vort land, således som de praler af, men derimod fangen i landflygtighed, således som de uden ophør skriger op om og beklager sig over lige overfor Gud. […]

For det fjerde, at man under dødsstraf forbyder deres rabbinere vedblivende at undervise. […]

For det femte: At man fuldstændig ophæver jødernes beskyttelse på vejene.

Thi de har intet at gøre på landet, eftersom de dog ikke er herrer eller offentligt ansatte eller er handelsmand eller lignende. De skal blive hjemme. […]

For det syvende: At man giver de unge, stærke jøder og jødinder plejl, økse, rive, spade, spinderok, ten i hånden og lader dem tjene deres brød i deres ansigts sved.”

Luther forsvarede sine ret ukristelige forslag med, at som øvrighedens undersåt kan man godt udføre ting, som man ikke kan som kristen.

Allerede i 1923 roste Hitler Luthers syn på jøderne: »Luther var en stor mand, en kæmpe. I ét tag brød han gennem tusmørket, og han så jøderne,

som vi først i dag er begyndt at se dem«.

Krystalnatten skete natten til Luthers fødselsdag, og den evangelisklutherske biskop Martin Sasse udgav få uger efter Krystalnatten et genoptryk af Luthers værk, og skrev begejstret i forordet, at »den 10. november 1938, på Luthers fødselsdag, brænder synagogerne i Tyskland«. Biskoppen kaldte Krystal-natten for »kroningen på Førerens gudsvelsignede kamp for fuldt ud at befri vort folk«, og kaldte Martin Luther for »en tysk profet [...] der drevet af sin samvittighed var blevet den største antisemit i sin tid«, og »en Advarer af sit folk imod jøderne«.

Luther havde som munk på egen krop mærket umuligheden af at udslette det kønslige begær. Det er derfor, ifølge Luther, bedre at gifte sig end at brænde af begær. Det er sagt på den pæne måde. Men Luther kunne ikke nære sig imod at gå videre. Han mente, at ægteskabet er til for at holde kønsdriften i ave, derfor kan man lige så godt gifte sig med tyrkiske kvinder. Ægteskabet er et rent kødeligt forhold. Ægteskab og horeri er det samme, når man ser på akten. Kvinder er skabte til enten at være hustruer eller prostituerede.

En kvinde skal stå seksuelt til rådighed for sin mand. Vil hun ikke, må han tvinge hende, vil hun stadig ikke, må øvrigheden tvinge hende, vil hun stadig ikke, må øvrigheden slå hende ihjel.

Desuden sagde Luther om kvinderne: ”Lad dem bare bære børn indtil døde, de er der af samme grund.”

Det var den bibelske skabelsesberetning, der lå til grund for Luthers forståelse af kvindens rolle, og det helt afgørende var, at kvinden var skyld i syndefaldet.

For Luther var den offentlige verden mandens, og hjemmet var kvindens.

Han skriver et sted, at Gud har givet kvinden en bred bag, så hun kan sidde stille og styre hjemmet.

Martin og Katarina Luther, Lucas Cranach

Dette var når den gode Doktor Luther udtalte sig offentligt. Det ser heldigvis ud til, at hans forhold til sin kone, den tidligere nonne, Katharina

von Bora, var præget af stor hengivenhed fra begges side. Det gav ham dog ikke anledning til at tilbagekalde sine udtalelser om kvindernes plads.

Jesu fattige fremtræden i evangelierne udgjorde en skarp kontrast til den katolske kirkes pragtglæde, pavens og biskoppernes magtbrynde og kirkens konstante krav om penge. Reformationen havde sat spørgsmålstegn ved den katolske kirkes legitimitet, og bønderne rundt omkring på kirkens og klostrenes godser drømte om frihed.

Bønderne var i vid udstrækning inspireret af Martin Luthers skrift: Et kristenmenneskes frihed. De opsatte et 12-punkts pro-gram, hvor de ville af med hoveriarbejde, tiende og den slags, og de ønskede, at alt skulle være fælles.

Luthers tidligere elev Tomas Müntzer var chefteologen bag bondeoprøret i Thüringen. Han havde tilsluttet sig reformationen efter at have læst Luthers 95 teser, men Müntzers reformation var i højere grad politisk. Han opfordrede bønderne til at slå de gudløse ned og oprette gudsriget.

Luther foretog en prædikenrejse for at få bønderne på ret køl igen, men de lyttede kun til Müntzer, og kaos og anarki truede.

Luther citerer hele tiden Paulus brev til Romerne kap. 13,1-4, som var baggrund for Luthers lære om de to regimenter: Enhver, der har myndighed, har fået den af Gud, og derfor er det oprør imod Gud, hvis man sætter sig op imod statsmagten, fyrsterne, præsterne osv., og disse har som Guds tjenere til opgave at straffe dem, der gør noget forkert – også ved at gribe til sværdet.

Med blodsudgydelse frem for bønner kan fyrsterne tjene Gud. sagde Luther, og: Der er ingen djævle tilbage i Helvede, for de er alle sammen faret i bønderne.

Luther omtalte denne sag, som om det var et korstog. Fyrsterne kunne ende som martyrer, hvis de faldt. Tidligere havde han fra-taget paven rettet til at sende folk i krig.

6000 bønder blev slået ihjel på to timer i Frankenhausen. Fyrsterne mistede 5 mand eller så. Müntzer blev taget til fange, tortureret og halshugget.

Bondeoprøret 1525

300 000 bønder og menigmand var involveret i ”bondeoprøret”, hvoraf ca.

100 000 blev dræbt eller henrettet efter Luthers op-fordring: ”Slå dem ned som gale hunde”. Der er ingen tvivl om, at disse begivenheder og Luthers ensidige stillingtagen for fyrsterne imod almuen blev enden på den folkelige begejstring for reformationen. Reformationen var fra nu af mest teologernes og fyrstemagtens projekt.

Måske kom de voldsomme blodsudgydelser bag på Luther. Han udviste i hvert fald en vis brødbetyngethed umiddelbart efter, men allerede et år efter forsvarede han dem.

--Nu kommer denne artikel let til at stå som et opgør med Luther som sådan.

Det er den ikke ment som. Men jeg vil gerne pille lidt af helte- eller måske helgenglorien af ham.

Luther var ingen ”Lichtgestalt” – ”Lysskikkelse”, som vi skal beundre eller dyrke. Han var et menneske med alle menneskets fejl og mangler, som han også altid selv gjorde opmærksom på. Luther sagde selv, at vi i ethvert trosspørgsmål skal se efter, om det ”driver på Kristus” – det betyder det samme som det populære nutidige slogan: WWJD, ”What Would Jesus Do?”.

Og det kunne han nok selv have haft brug for en gang imellem.

Naturligvis er det ikke Luthers skyld, at nazisterne forfulgte jøderne. Det gjorde de jo alligevel, de kunne bare bruge ham til at legitimere deres forbrydelser.

Naturligvis er Luthers kvindesyn farvet af det unaturlige klosterliv med dets cølibat og skyld og skam over seksualiteten.

Og naturligvis ville Luther ikke have opfordret til nedslagtning af bønderne, hvis han havde stoppet op og havde spurgt sig selv, om det nu ”driver på Kristus” – ligesom Paulus skulle have gjort inden han skrev det famøse brev til romerne om til enhver tid at bøje sig for myndighederne, fordi de er indsat af Gud. Vi kan lære meget af Luthers teologi. Den kan ikke erstatte evangeliet om Jesus Kristus, men Luther var et vigtigt skridt på en vej, hvor vi stadig famler os videre.

Kilder: Peter Tudvad, ”Luthers dunkle sider” – et foredrag i 2016. www.biblen.info Wikipedia Forskellige artikler i Kristeligt Dagblad

Studieorlov og vikar

Sømandspræst Julie Sløk er bevilget studieorlov i tre måneder som påbegyndes 1. maj og løber indtil 31. juli 2017. Studieorloven vil Julie bruge på at undersøge samarbejdet mellem kristne trossamfund og FN-systemet.

I orlovsperioden vil det præstelige arbejde blive dækket af Birgitte Grøn, som er sognepræst i Hillerød Slotskirke. Birgitte kender livet i sømandskirkerne godt, da hun er opvokset som præstebarn i Sømandskirken i Rotterdam og selv har været sømandspræst samme sted fra 1999 til 2003.

Grundlovsdag på The Danish Home i Croton-on-Hudson Lørdag den 3. juni fejrer vi grundlovsdag på det danske plejehjem i Crotonon-Hudson Vi begynder kl. 11am med gudstjeneste ved Julie Sløk og herefter fortsætter dagen med live musik, tombola, the kids tent, raffle, boder med danske delikatesser og meget andet. Det er en festelig og hyggelig dag i meget smukke omgivelser og med en stor græsplæne, hvor børnene kan lege.

Adressen er: Danish Home, 1065 Quaker Bridge Rd E Croton-On-Hudson, NY 10520

Konfirmation 2018 i Sømandskirken Skal din teenager konfirmeres i Sømandskirken i 2018? Eller måske følge undervisningen her i kirken og konfirmeres i Danmark? Så kan du allerede nu melde din konfirmand til, hvis han eller hun er født i 2003 eller 2004.

Undervisningens formål er at gøre konfirmanderne bekendte med den kristne tro. Der er mange ting at reflektere over bl.a. fadervor, trosbekendelsen, historier fra bibelen, den danske salmetradition og gudstjenestens forløb, men også eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg, hvorfor er jeg her og hvordan blev vi skabt. Undervisningen foregår primært på dansk.

Vi holder en konfirmandweekend 21.-22. oktober 2017, som er obligatorisk for alle konfirmander, både dem der følger fjernundervisning og dem der modtager undervisning i New York Konfirmanderne kommer lørdag formiddag i kirken, hvor vi skal forberede gudstjeneste til om søndagen og hygge os sammen. Konfirmanderne overnatter i kirken og afholder om søndagen gudtjeneste for forældre og menigheden. Det er ikke muligt at følge Sømandskirkens konfirmandundervisning, hvis ikke konfirmanden kan komme til den obligatoriske konfirmandweekend og man kan heller ikke melde sig til undervisningen efter weekenden.

I Sømandskirken begynder al konfirmandundervisning med gudstjeneste kl.

11, efter gudstjenesten går forældre og konfirmander ned og spiser frokost sammen med resten af menigheden, herefter undervises alle konfirmanderne i kirken. Undervisningen slutter ca. kl. 14.30.

Fjernundervisning i Sømandskirken foregår ved, at jeg sender opgaver til konfirmanderne, som skal besvares og sendes tilbage via email eller med posten. Konfirmanderne får de rettede opgaver tilbage. Undervisningen er allerede komprimeret, så det er nødvendigt, at konfirmanderne laver de opgaver de bliver stillet, og at I forældre er med til at diskutere opgaverne med konfirmanderne. Det er kun muligt at følge fjernundervisning, hvis konfirmanden bor mere en 90 min. kørsel fra Sømandskirken.

Konfirmationen finder sted 22. april 2018.

Man kan tilmelde sig konfirmationsforberedelse ved at tilmelde sig via linket på Sømandskirkens hjemmeside: www.dskny.org under kirkelige handlinger og konfirmation.

Det koster $300 pr. konfirmand at gå til konfirmationsforberedelse i Sømandskirken, som skal sendes på en check til Sømandskirken mærket ”Konfirmation” samt konfirmandens navn.

Vi glæder os til at lære jer at kende!

Sømandskirkens mødregruppe Mødregruppen i Sømandskirken henvender sig til gravide kvinder, nybagte mødre og mødre med små børn, som har tilknytning til Danmark. Mødregruppen er et hyggeligt og afslappet mødested, hvor man kan tale med andre danske mødre om det at være gravid, føde og have et lille barn, som dansk mor i New York.

Vi mødes to gange om måneden fra kl. 11am-1pm, til hyggelig snak, kaffe og hjemmebagte boller.

Bliv medlem af gruppen "Mødregruppen i Sømandskirken" på facebook. Her kan du holde kontakt til de andre mødre i gruppen og holde dig opdateret med aktiviteterne i mødregruppen.

Sømandskirkens legestue Legestuen mødes to gange om måneden, hvor Karina og Henriette står for at klippe og klistre sammen med børnene og synge og lave sanglege. Samt påskelegestue, fastelavn, etc.

Legestuen er for børn i alderen 0-10 år og deres forældre. Sømandskirken laver en let frokost til alle børn og forældre efter legestuen. Legestuen mødes to gange om måneden og man kan blive medlem af legestuens facebookgruppe Legestuen i Den Danske Sømandskirke

Fastelavn i Sømandskirken Søndag den 19. februar fejrer vi fastelavn i Sømandskirken. Vi begynder kl.

11 med børnegudstjeneste og derefter slår vi katten af tønden. Efter tøndeslagningen spiser vi fastelavnsboller og drikker kaffe! Vi glæder os til en sjov og hyggelig dag med en masse udklædte børn!

Tilmelding er nødvendig til info@dskny.org. Pris: $10 for voksne og $5 for børn.

En lur i Mødregruppen og en på kassen til fastelavn

Påsken i Sømandskirken Påsken er den største kristne højtid. I påskeugen stilles alle livets store spørgsmål om håb, forsoning, tilgivelse, fællesskab, tro på livet, men også svigt, ensomhed, lidelse og død. Alt det som hører til en menneskeliv. Kom og vær med til påskegudstjeneste søndag den 16. april med efterfølgende påskefrokost i menighedslokalet.

Tilmelding er nødvendig til info@dskny.org Pris $25 for voksne, store børn under 15 år $10 og børn under 6 år gratis.

Påskelegestue Vi fejrer påsken i Sømandskirkens legestue med en stor påskeæggejagt lørdag den 15. april. Påskeharen har været på besøg i kirken og gemt en masse farvede påskeæg, som alle børnene skal finde og samle. Vi afslutter dagen med at spise frokost sammen. Det koster $10 for voksne og $5 for børn. Tilmelding til påskelegestuen er nødvendig og skal ske til info@dskny.org

Sømandskirkens onlineauktion Sømandskirkens onlineauktion begynder tirsdag den 4. april og løber indtil 20. april kl. 22. Hjælp Sømandskirken og gør et godt køb, når auktionen begynder i april måned!

Du kan også hjælpe med at samle ind til onlineauktionen. De ting som går allerbedst er helt særlige oplevelser som for eksempel at møde Jimmy Fallon, særlige koncertbilletter eller en rundtur på en tv-station, men også gavekort til hotelovernatninger, frisører, spa, undervisning og restauranter går rigtig godt. Send en mail til Sømandskirken, hvis du har fået fat i ting til auktionen: info@dskny.org Og husk at shoppe i en god sags tjeneste!

En glad auktionskomite efter sidste års onlineauktion med resultatet hængende over hovedet

Valg til kirkerådet og årsmøde Sømandskirkens årsmøde afholdes Kristi Himmelfartsdag søndag den 7. maj, 2017 kl. 1pm i Sømandskirken.

Til årsmødet skal indvælges fire nye medlemmer til kirkerådet. Kirkerådets valgte medlemmer sidder tre år ad gangen og kan genvælges.

Kirkerådet opfordrer alle, der ønsker at være kandidat, til at opstille sig selv.

For at blive kandidat til kirkerådet skal man skrive lidt om sig selv og hvorfor, man gerne vil med i kirkerådet. Dernæst skal man indsamle underskrifter fra 15 stillere. Stillerne skal være ’voting members.’

For at sikre sig at ens stillere er ’voting members’ kan man bede stillerne om at udfylde en voting member-blanket og vedlægge dem i kuverten med ens kandidatur.

Kandidaturet skal sendes til Sømandskirken og skal være poststemplet senest den 16. april 2017 og sendes til: Den Danske Sømandskirke i New York 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 Alle dem som har ladet sig opstille rettidigt med de krævede 15 stillere kommer på stemmesedlen og bliver sendt ud til alle Voting Members senest poststemplet den 26. april 2017.

Indkaldelse til Sømandskirkens årsmøde Den Danske Sømandskirke i New York afholder sit årsmøde søndag den 7. maj, 2017 kl. 1pm i: Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 Alle medlemmer, venner af og brugere af Sømandskirken er meget velkomne.

Dagsorden for årsmødet: 1.

Velkommen

2.

Formandens beretning

3.

Præstens beretning

4.

Kasserens beretning

5.

Valg til 4 pladser i kirkerådet

6.

Diverse

Elections to the Church Board and Notice of Annual Meeting The Annual Meeting of the Danish Seamen’s Church will be held on Sunday May 7th, 2017 at 1pm at the Danish Seamen's Church. At the annual meeting agenda, there will be an election for four seats at the church board.

Church board members will sit a three-year term and may be re-elected.

The church board invites all who wish to be a candidate to nominate themselves. To become a candidate for the church board you must write a bit about yourself as well as collect support for your election signed by at least fifteen voting members of the Danish Seamen’s Church.

Nomination must be sent to the Seamen's Church and must be postmarked at the latest on April 16th, 2017.

The Danish Seamen's Church in New York 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 Ballots will be sent to all Voting Members postmarked no later than April 26th, 2017.

Annual Meeting of the Danish Seamen’s Church Notice of the annual meeting and election for the church board at the Danish Seamen’s Church.

The annual meeting of the Danish Seamen’s Church in New York will be held Sunday May 7th, 2017 at 1pm at: The Danish Seamen’s Church 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 All voting members, friends and users of the Seamen’s Church are warmly welcome.

Agenda for the annual meeting: 1.

Welcome

2.

Chairman’s report

3.

Report from the pastor

4.

Treasurer’s report

5.

Election for 4 slots at the Board of Directors

6.

Miscellanea

Super Bowl med Netværket Søndag den 5. februar lægger kirken lokaler til et brag af en Super Bowlaften. Vi tænder for storskærmen, laver pulled pork burgere og har kolde øl og Bud Light, hvis man er til den slags. Vi starter med Warm-up kl 15 og holder øllene kolde til kampen er overstået.

Tilmelding nødvendig på info@dskny.org Er du ny i New York eller kunne du bare godt tænke dig at møde nye mennesker og tale med andre dansksindede i NYC, så er netværket måske noget for dig. Meld dig ind i vores Facebook-gruppe ”Det Danske Netvaerk i New York”











Bliv stemmeberettiget medlem af kirken (voting member) Det er gratis at være medlem af Sømandskirken. At være medlem giver mulighed for at stille op til kirkerådsvalg og man har mulighed for at stemme til valget. Udfyld nedenstående og send den til Sømandskirken

Tak! Af hjertet tak til alle jer som har doneret til Sømandskirken i 2016. Sømandskirken er helt afhængig af jeres økonomiske støtte!

Agnete og Richard Sundt Aksel og Kamma Olesen Alexander P. Jacobsen Allan Petersen Anina Rossen og Jeremy Abbate Anita Rittenhouse Anja Kragsig Rathkjen Anna og Tania Vikki Anna Thomsen Holliday Anne & Henrik Vestergaard Anne Davis Anne Dorrit Konig Anne-Mette Andersen og Andrew McWilliam Baerentz Barbara Montagna og Dennis Santella Bent og Inger Mortensen Bente Bladt Bente Konge Bladt Bente Ott Birgit Landgrebe Birgitte Vejlang Birte & Hans Jørgen Sørensen Birte Mainardi Birthe Blok Bo og Inge Dupont C. Flemming og Judith Heilmann Cabot-Kjellerup Foundation Carsten Stendevad Catherine Engell Cathrine Rydal Cecilie Lindgreen Christian Bonnesen Christina Kehlet Claus & Rikke Torp Jensen Danish Crown USA Inc. Danish Home for the Aged.

Dean & Susanne Winkelmann/ Balle Donald og Ruth Summers Douglas Phillips og Kirsten Jensen Edith Bloch Edith og Bjorn Rossing Edith og Kirsten Hillgaard Edith R. Bloch Edmond & Margit Oliva Else Grotrian Erik and Anne Marie Scherning Erik Jorgensen Eva & Gebhard Pittl Eva Alming Eva og Stephen Weinstein Everett Zabriskie III

Familien Montwillo Farhang Farazmand Finn og Laetitia Jensen Frank og Mette Rea Frederick og Lisa Eichhorn Gerda E. Waldorff Gomes Grete Huber Grethe og Richard Smith Hanne Kim Hanne Vendelbo Grote Hanne Walsh Hans & Birte Sorensen Hans Christian Sorensen Harry og Bodil Wilson Helge S. Steensen Henrik og Elsebeth Olsen Henry og Doris Stehr Ivar og Emily Ipsen Jan H. Larsen Jane Nielsen Jann Schau Jens Oerum Jeppe Skou-Madsen John & Johanna Schmitt John og Mimi Dailey Jonna Rankine Jorgen Conradsen Jorgen Hansen Julie Lydolph Julie Svendsen Julie Thostrup Jytte Brooks Karen Rossen Karen Witt Karin og Alxander Jacobsen Karina Lopez Karsten og Birgitte Bruun Katrin Svabo Bech Katrine Skanderup Kirsten og Jens Glysing-Jensen Kirsten Philippides Kjeld og Birgit Krag-Jensen Klaus Frandsen Knud Hansen Knud Præst Jørgensen Kristoffer & Eva Rose Laetitia & Finn Jensen Laila Kavaldjian Lars og Dana Kragh Lars Otto Larsen Lars Tyge Nielsen Leif og Valerie Nielsen Leman USA, Inc Lene Skou Lilian Mortensen Willis Lily og Bill Tragos Lisa og Finn Marten

Lisbet & Jorgen Engell Lotte Delaney Louis og Anne-Mette Hansell Margit Barsdorf Lea & Mikael Olesen Marianne Beresford Marlene Krüger-Klausen Marlene Riascos Matthew & Helle Blackwell Michael og Ulla Sattinger Michael Thorbye Michelle Krogsgaard Mikael Poulsen Moehring Mogens og Kirsten Agesen Mogens Skov Niels Olsen Olaf S Andersen Ole og Anni Pedersen Ole Raadam P. og K. Aurup Paul Steffensen Per Vranum Peter og Harriet Rasmussen Peter Svendsen Pia & Carsten Trolle Poul Jakobsen Preben Poulsen Randi El-Selehdar René Pedersen Rene Thomsen Richard & Grethe Smith Rikke Randrup Robert og Lilian Robert Sr. og Mergit West Scott og Anne Hammond Sonja Esben Petersen Sonny og Suzanne Hansen Soren D. Muller Soren Wolmar Stacy & Flemming Rom-Jensen Sten Bang-Christensen Sten Sasso Forslund Stephen L. Metzger Suci G. Sorensen Svend & Else Jensen T. Poock Thomas C. Thomsen Torben & Susan Weiss Torben Christiansen Tove Weiss Vagn Fausing Verner og Else Jensen Vibeke Reig Viggo og Marie Melin William Johnson Winnie or Gerald Brandt

Danish Christmas Fair 2016 The Danish Seamen’s Church thanks all of its donors and all volunteers Den Danske Sømandskirke takker alle donorer og frivillige

Stedet for alt hvad der er dansk mad, slik, gaver, design 349 Main Ave | Norwalk, CT 06851 | Phone: 203-529-3244 Email: info@scandinavianbutik.com

| www.scandinavianbutik.com

Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen’s Church in New York 102 Willow St, Brooklyn, NY 11201, USA

ADDRESS SERVICE REQUESTED

PRESORT STD

U.S. POSTAGE

PAID

PERMIT NO. 407