Februar - Maj 2023
Ø
DEN DANSKE SØMANDSKIRKE
Willow Street
Brooklyn, NY 11201 718 875 0042
info@dskny.org www.dskny.org
BNINGSTIDER
Tirsdage og fredage kl. 14-17, og
torsdage kl. 10-14 samt i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i weekenden.
KIRKENS ANSATTE
ømandspræst e Sløk 347 633 1176 skny.org
Kontoransvarlig
Birgit Dahlgren bgd@dskny.org
Events & kommunikation
Mathilde Hjertholm Nielsen mhn@dskny.org
Bogholder
Ole Nørtoft
Organist
Rasmus Sørensen
Kirkesangere:
Camilla Marstrand Golden
Vibe Buur Andersson
Karina Rasmussen Lopez
KIRKERÅDET
Formand: Marianne Beresford
Næstformand: Karina Rasmussen
Lopez
Kasserer: Kirsten Jensen
Sekretær: Tina Heideman Strand-
Øvrige medlemmer:
Bente Bladt
Karin Søsted
Susanne Mørch
Ulla Gruden
Anne E. Jensen (DSUK)
Julie Sløk
OM SØMANDSKIRKEN
75 år med kvindelige præster i Folkekirken
Den 28. april 1948 blev de tre første kvindelige teologer i Danmark præsteviet. Det foregik i Odense Domkirke, hvor ca. 2000 mennesker og de fleste danske medier overværede biskop Hans Øllgaards ordination af Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen.
Jeg har været præst i Sømandskirken i 15 år. Det er min første præstestilling og den der gjorde mig til præst. Ind imellem strejfer det mig, at kvindelige præster ikke altid er normen, som når folk der besøger kirken og automatisk tror, at det er min mand som er præsten, men langt det største del af tiden tænker jeg ikke over, at jeg er kvindelig præst, til trods for, at det selvfølgelig har indflydelse på mit virke som præst, at jeg er kvinde.
Ligesom i alle andre stillinger bringer man hele sin person med ind i sit præsteembede. Ens teologiske og pastorale uddannelse, ens tro og ens teologiske ståsted er fundamenter for præstegerningen sammenkoblet med alle de livserfaringer man har hvad enten man er mand eller kvinde. Det er umuligt at alene at være professionel, for en præst er ligesom alle andre mennesker sat lige midt i livet med alle de erfaringer og op- og nedture, der præger et menneskeliv. Præster er borgere i samfund, som vi bliver påvirkede a, hvilket selvfølgelig smitter af, når vi holder prædikener, skriver kirkebladsartikler, planlægger aktiviteter eller taler med menigheden.
For eksempel startede jeg Sømandskirkens mødregruppe i 2012. Jeg havde selv prøvet at flytte til Paris med min mand og 5 uger gamle søn i 2003 og kunne tydeligt huske fornemmelsen af at være nybagt mor på barsel, som tussede rundt alene med barnevognen, mens min
Julie Sløk
mand arbejdede fuld tid. Det var en befrielse at møde andre nybagte mødre til croissanter og café crèmes i den mødregruppe vi fik stablet på benene i Paris. Den oplevelse gjorde, at det var oplagt at lave en mødregruppe i Sømandskirken, da jeg blev præst her.
Men nok om mig for her kommer historien om, hvor lang vejen faktisk var for kvindelige præster:
Bibelen
Omkring år 30, lige efter korsfæstelsen og opstandelse, men inden Kristi himmelfart, mødte den opstandne Jesus disciplene for at fortælle dem hvad der nu skulle ske. Disciplene fik at vide, at de skulle gå ud og fortælle alle verdens folk om Kristus og døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Det blev begyndelsen på kirken og hurtigt spredte kristendommen sig i middelhavsområdet med menigheder i det nuværende Grækenland og Italien. Menighederne skrev breve i stor stil til hinanden og fortalte om stridigheder, både teologiske som om kristne skulle følge Moseloven, men også om uro og manglende vilje til at hjælpe hinanden økonomisk. Den mest kendte brevskriver er nok Apostlen Paulus som på sine store missionsrejser rundt i middelhavsregionen forsøgte at få at klarhed over, hvad kristustro er. Alle hans breve er skrevet til menigheder og Paulus forholdt sig i sine breve ofte til specifikke problemer i de forskellige menigheder.
NYT FRA SØMANDSPRÆSTEN
Det betyder, at han ikke altid var en stringent teolog, men også en praktiker, som skulle få kirkerne til at fungere, derfor kunne han ind imellem modsige sig selv. Dertil kommer at Paulus, som alle andre mennesker, var et produkt af sin tid og derfor selvfølgelig har haft et syn på mænd og kvinder, som afspejlede det klassiske antikke, nemlig at manden var mere værd end kvinden.
Et af de skriftsteder som modstanderne mod kvindelige præster i dag som igennem historien ofte benytter er fra Paulus’ første brev til Timotheus i Det Nye Testamente, hvori han blandt andet skriver ”En kvinde skal underordne sig og forholde sig i ro, når hun får undervisning. Jeg tillader ikke, at en kvinde underviser eller bestemmer over en mand. Hun skal tie stille.” 1. Tim 2,12.
Men som modsvar er Paulus’ brev til menigheden i Galatien, hvor der er en konflikt mellem to grupper kristne. På den ene side, de der er vokset op som jøder og er blevet kristne, og på den anden side, de der er vokset op som hedninge og er blevet kristne. De jødiske kristne mente, at alle kristne skulle overholde moseloven og blive omskåret, mens Paulus insisterer på at alene troen på Kristus tæller for en kristen. Derfor skriver han i sit brev: ”Alle, der er døbt til at tilhøre
Kristus, er nemlig blevet ligesom ham. Der er ikke forskel på jøder og ikkejøder, slaver og frie, mænd og kvinder; fordi I hører til hos Kristus, er I en enhed.” Gal 3,27-28 Det skriftsted er blevet et vigtigt udgangspunkt mod diskrimination af mindretal i kirken.
Og samtidig afslutter Paulus selv i sit store teologiske brev til menigheden i Rom med at skrive: ”Jeg vil gerne give vores søster Føbe min varmeste anbefaling. Hun er med til at lede menigheden i Kenkreæ. I skal tage imod hende, som om hun var en af jeres egne – det hører sig til blandt kristne. Hjælp hende med alt, hvad hun har brug for hos jer. Hun har selv hjulpet mange, også mig.” Rom 16,1-2
Andre modstandere af kvindelige præster fokuserer på, at Jesus selv alene udpegede mandlige disciple, mens fortalere for kvindelige præster argumenterer, at det var kvinder, der var de første opstandelsesvidner. Det var kvinder, der fandt graven tom påskemorgen og kvinder, der løb hen og fortalte disciplene om den tomme grav.
Nyere tid
I USA begyndte forskellige kirkesamfund at ordinere kvinder allerede i 1800-tallet. I 1815 blev Clarissa Danforth ordineret i den baptistiske Kirke, siden fulgte flere kvinder i forskellige kirkesamfund, bl.a. Anna Howard Shaw som i 1880 blev ordineret præst i The Methodist Protestant Church. I Danmark skulle der gå næsten et halvt århundrede inden kvinders ordination kom på dagsordenen. (Kilde: National Women’s Hall of Fame)
I 1921 fik kvinder ved en lovændring adgang til alle offentlige embeder i Danmark. Da statsminister Zahle i 1919 fremsatte "Forslag til Lov om Kvinders Ad-
De tre første kvindelige præster blev ordineret i Odense Domkirke den 28. april 1948. Fra venstre biskop Hans L. Øllgaard og præsterne Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen. Foto: Odense Stadsarkiv
gang til Tjenestestillinger og Hverv” i Rigsdagen, var det lige præcis kvinders adgang til præstestillinger, der blev hele omdrejningspunktet for den offentlige debat. Modstanderne mente, at det var Folkekirken selv, der skulle afgøre, om den ville have kvindelige præster eller ej, mens tilhængerne så det som et statsligt anliggende. Og da modstanden inden for Folkekirken var stor, både blandt de ansatte og i menighedsrådene, blev loven vedtaget men undtaget var dog visse stillinger i kirken og militæret. For de danske kvindeorganisationer Dansk Kvindesamfund og Danske Kvinders Nationalraad betød denne undtagelse næsten tre årtiers ihærdigt lobbyarbejde for at få ligestilling i den danske folkekirke, fordi skiftende regeringer frem til 1947 igen og igen tøvede med at ændre loven.
Men en konkret henvendelse i 1947 til kirkeministeren fra valgmenigheden i Nørre Ørslev på Falster blev den direkte anledning til, at loven af 1921 endelig blev ændret. Valgmenigheden ønskede at ansætte teolog Johanne Andersen som præst og bad om at få det godkendt af ministeriet. Og da ønsket nu kom fra kirken selv, besluttede man i Rigsdagen at ændre lovens ordlyd fra ”mænd” til ”personer” i afsnittet om, hvem der havde adgang til embeder i Folkekirken. Herefter var det alene op til det enkelte menighedsråd, om de ville ansætte en mandlig eller kvindelig præst. (Kilde: Det Kongelige Bibliotek. 2023. Kampen om de kvindelige præster).
En årelang kamp for formel ligestilling i folkekirken var slut, men det var modstanden mod kvindelige præster ikke.
Så sent som i august 2022 var der atter diskussion omkring menighedernes ret til at fravælge en præst blot fordi hun er kvinde. Et medlem af Evangelisk Luthersk Missionsforening lod sig interviewe og sagde: ”Vi mener, at Biblen forsvarer, at en præst skal være en
mand. Det handler ikke om, at vi ser ned på damer, og at vi synes, de er dårlige. De har nogle andre roller, for eksempel er de i vores menighedsråd, og vi lytter til dem.” (Interview med DR 29. august 2022). Han mente at afvisningen af kvindelige præster i folkekirken kunne retfærdiggøres ud fra Paulus’ breve. Men trods alt er det et fåtal af menighedsråd, som i dag er imod kvindelige præster.
I 1948 ville ingen andre biskopper end Hans Øllgaard ordinere kvinder. Hans ordination af Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche-Petersen sikrede ham en plads i historiebøgerne. De tre kvindelige præster blev de første af mange. I dag er flertallet (60%) af præster i folkekirken kvinder. I 1995 blev den første kvindelige biskop Lise-Lotte Rebel valgt, og i dag er 5 af Folkekirkens 11 biskopper kvinder.
Jeg tror ikke, man kan forestille sig folkekirken uden kvindelige præster. Kirken har brug for kvinders udlægning af biblen, der er brug for undervisere og forkyndere, som bringer kvinders tro, erfaringer og levet liv med. I Sømandskirken fejrer vi 75 året for ordinationen af kvindelige præster søndag den 23. april ved højmessen kl. 11.
Det er en velsignelse at være kvindelig præst!
Julie Sløk, sømandspræst
Min ordination , august 2007
Peter Skov-Jakobsen, præst i Holmens Kirke, nu biskop over Københavns Stift, Generalsekretær Margith Pedersen Danske Sømands– og Udlandskirker, nyordineret Julie Sløk, tidligere kirkeminister A.O. Andersen, biskop Erik NormanSvendsen
Rigtig godt nytår!
I Sømandskirken er efteråret altid travlt, med opstart af konfirmandundervisning og konfirmandweekend, igangsættelse af allerede eksisterende programmer efter sommerferien, kirkerådsmøder og ikke mindst julemarkedsmøder og forberedelserne til Julemarkedet.
Jeg var i oktober til en rigtig fin konfirmandgudstjeneste. Vi har et meget stort hold konfirmander i år, hvor de fleste får fjernundervisning, dvs. at de bor mere end 3-4 timers kørsel fra Sømandskirken. Julies undervisning er på computer og i kirken, de søndage hvor konfirmandundervisningen foregår. Men konfirmanderne samles alle til en konfirmandweekend, så de kan lære hinanden at kende. Der var fuldt hus til gudstjenesten og frokosten bagefter og jeg fornemmede at konfirmanderne havde nydt at lære hinanden at kende, og havde haft en sjov weekend. Nu bliver det spændende at få dem konfirmeret, vi får se hvordan vi får plads til dem og deres familier i kirken til konfirmationen.
Vi er flere i Julemarkedskomiteen der har været med i mange år, og vi må nok have lov til sige at øvelse gør mester Jeg har altid lidt sommerfugle i maven op til det årlige julemarked, fordi næste års økonomi afhænger af, hvor godt det går over de to dage. Men sommerfuglene udeblev denne gang, da alt gik stille og roligt som en velsmurt ma-
skine med en omsætning på $70,620, så vi var glade, tilfredse og lettede efter weekendens arbejde.
Vi vil gerne sige tusinde tak til alle de frivillige, der hjalp op til og ved selve Julemarkedet. Vi kan jo have planlagt nok så meget, men hvis vi ikke havde jeres hjælp, ville alle planerne jo ikke kunne lade sig gøre. Vi havde det dejligste Julemarked, med masser af glade mennesker der kom, hyggede sig og støttede os. Og en stor tak til de firmaer, der år efter år støtter Sømandskirken med forberedelsen af Julemarkedet.
Decembers juleindsamling blev hjulpet godt afsted med hjælp fra en donor, der matchede op til $5,000. Vi er usigeligt taknemmelige for denne og alle de andre donationer der samlet gav $32,709.
Så vi går det nye år i møde med en nogenlunde solid økonomi, men har stadigvæk de samme udgifter, forbrug og reparationer som altid. Så endnu engang vil jeg gøre opmærksom på, at Sømandskirken er selvfinansieret ud over præstens løn, da vi er en selvejende institution under DSUK. Så opfordringen er stadigvæk den samme; støt og brug Sømandskirken - vi er her for din skyld!
NYT FRA FORMANDEN
Marianne Beresford
Karina, 47 New Hyde Park, NY
Hvornår flyttede du/I til USA og hvorfor?
Jeg flyttede herover i 2004 efter at have giftet mig med min New Yorker på Amager i slutningen af 2003. Vi fandt hinanden i København, men i vores første år sammen var der et regeringsskift i Danmark, der medførte stramninger for familiesammenføringer af en udenlandsk ægtefælle. Det kunne vi ikke overskue, så vi rykkede til New York i stedet. De første 7 år boede vi i Queens, men er nu flyttet til New Hyde Park i Nassau County på Long Island.
Hvad har været det bedste og sværeste ved at flytte til USA?
Det bedste ved at flytte herover har nok været alle de mennesker, jeg ellers ikke ville have mødt. Og at jeg har fået mine 3 dejlige børn her og at jeg er endt i et job, som jeg er meget glad for som medical assistant.
Det sværeste ved at flytte herover har været, og er savnet af familien og de gamle venner. Begge min forældre er gået bort, mens jeg har boet her, og det vil altid være en stor sorg, at jeg ikke var der for dem, og at de ikke nåede at kende mine børn.
MIT USA, MIN SØMANDSKIRKE
Solnedgang ved Port Washington på Long Island: Mig Victor, Frederik og Tony
Hvad sætter du mest pris på ved den amerikanske kultur - og hvad savner du mest ved den danske?
Hvad jeg sætter mest pris på ved den amerikanske kultur? Nok at folk ikke synes man er underlig, når man taler med fremmede. Jeg bor i et forholdsvist blandet samfund kulturelt, så hvad er egentligt amerikansk kultur?
Hvad jeg savner ved den danske kultur er nok, at man kan sige, hvad man mener, uden at folk bliver stødt. At man ved, at alt ikke er så sort og hvidt. Nogen gange synes jeg amerikanere glemmer alle li-
Henriette. Derudover er jeg en af 3 kirkesangere, og sidst, men ikke mindst, næstformand i kirkerådet.
De venner jeg har fået igennem kirken er nok dem, der betyder mest for mig herovre. Så jo, kirken er en vigtig del af vores liv, for mine børn måske mest for kulturelle aspekt. Det bliver ikke rigtig jul uden juleaften på kirken.
Hvordan bruger du Sømandskirken og hvad betyder den for dig?
Sømandskirken! Jamen hvor ville jeg være uden?
Jeg/vi startede med at komme fast på kirken for snart 17 år siden, da min ældste var 8 uger gammel. Det var vores første legestue. Vi havde været til enkelte højmesser før da, men legestuen er hvad jeg kalder vores start.
Siden har vi været til MANGE legestuer, højmesser og andre arrangementer.
Jeg plejer at sige jeg er blevet en del af møblementet. Jeg er på 6. år frivillig leder af legestuen sammen med min veninde
Victor og Frederiks første Halloween på kirken 2011
Julemiddag på kirken 2022
Kaj fastelavn 2022
Sømandskirkecup
Lørdag d. 29 april finder kirkens nyeste tradition sted igen en five-a-side fodboldturnering i Brooklyn Bridge Park. Hvem mon vinder titlen?Bliver det sidste års mestre fra SMØR eller kan Shipco eller måske RAINS overtage pokalen? Win or lose fejrer vi alle med hotdogs og hygge i kirkens gård efter turneringen.
Skriv til Julie: js@dskny.org for at tilmelde dig selv eller dit hold.
KIRKECUP SPONSOR
Har du en virksomhed og elsker fodbold?
Vi søger virksomheder, der vil stille hold, donere præmier og støtte økonomisk op om turneringen.
Skriv til Birgit på info@dskny.org
DET SKER I KIRKEN
Fastelavn er mit navn...
Søndag d. 19 februar inviterer kirken til fastelavnsballade for de små Vi starter med en børnegudstjeneste og så slås katten af tønden. Der er tønder til alle aldersgrupper. Der er selvfølgelig også en fastelavnsbolle at se frem til bagefter.
Arrangementet koster $10 for voksne og $5 pr. barn.
Tildmelding og betaling forgår skal ske via kirken hjemmeside.
SKER I KIRKEN
DET
Der fejres gudstjeneste i kirken hver søndag formiddag kl. 11, med undtagelse af den sidste søndag i måneden. Der serveres altid enten frokost eller kaffe bagefter.
Anden weekend i marts holder vi igen konfirmandweekend for årets konfirmandhold. Kom forbi og mød dem til gudstjenesten d. 12 marts.
Legestuen for børn i alderen 0-10 år og deres forældre sker den første lørdag i måneden. Hold dig opdateret på Facebook i gruppen
’Legestuen i Den Danske Sømandskirke i NY’ og på vores hjemmeside.
Mødregruppen henvender sig til gravide kvinder, nybagte mødre og fædre og forældre med små børn, som har tilknytning til Danmark. De mødes hver anden torsdag fra 11 til 13. Bliv medlem af ’Mødregruppen i Sømandskirken’ på Facebook.
DET SKER I KIRKEN
Vi satser på at holde frokostselskabet kørende med spændende arrangementer til foråret. Hold øje med vores hjemmeside dskny.org for information om hvad der er i horisonten
For Fokostselskabet er omdrejningspunktet kultur, kunst, mad og godt selskab..
ørdag I hver måned mødes vi netværksbrunch på Clarks Diner i Brooklyn Heights. Tildmeling sker via kirkens Facebookside. Det er en fantastisk måde at mødes med en divers gruppe knyttede I New York - og nyde byens bedste pandekager.
Søndag d. 9 april byder vi til klassisk påskefrokost. Du finder frikadeller, rejer, rugbrød og meget mere på buffetbordet. Arrangementet koster $20 for voksne og $10 for børn under 12.
Tilmelding til Birgit på bgd@dskny.org. Frivillige søges også.
DET SKER I KIRKEN
TILBAGEBLIK
Sanger og sangskriver Janne Mark fra Brorson’s Kirke aflagde Frokostselskabet et besøg. Det blev en indføring i Jannes nye salmer og historierne bag. En dejlig dag i kirken.
Konfirmandholdet var til overnatning i kirken met på kreative aktiviteter. Det blev en skøn prædiken, meningsfulde bønner og flotte armband.
Lucia gudstjeneste var som altid et af årets lyspunkter.
TILBAGEBLIK
julesæson i kirken, fra æbleskivebagning til julemarked til juleaften. Og vi kunne ikke have gjort det uden verdens bedste frivillige.
Indkaldelse til årsmøde og valg til kirkerådet 2023.
Den Danske Sømandskirkes årsmøde afholdes søndag den 21. maj 2023 kl. 13.00 i Sømandskirken og via Zoom. Alle medlemmer, venner af og brugere af Sømandskirken er meget velkomne.
Valg til kirkerådet
Til årsmødet skal der indvælges op til 5 nye medlemmer til kirkerådet. Kirkerådets valgte medlemmer sidder tre år ad gangen og kan genvælges. Kirkerådet opfordrer alle valgbare medlemmer, der ønsker at være kandidat, til at opstille sig selv.
For at blive kandidat til kirkerådet skal man skrive lidt om sig selv og hvorfor, man gerne vil med i kirkerådet. Dernæst skal man indsamle underskrifter fra 15 stillere. Stillerne skal være medlemmer af Sømandskirken ’voting members’. Man bliver automatisk ”voting member”, hvis man er stiller for en kandidat. Kandidaturet sendes til Sømandskirken og skal være poststemplet senest den 1. maj 2023.
Den Danske Sømandskirke i New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201
Alle dem som har ladet sig opstille rettidigt med de krævede 15 stillere kommer på stemmesedlen som bliver sendt ud til alle medlemmer (Voting Members) senest poststemplet den 11. maj 2023.
Dagsorden for årsmødet:
1. Velkommen
2. Formandens beretning
3. Præstens beretning
4. Kassererens beretning
5. Valg til 5 pladser i kirkerådet
6. Diverse
Link til Zoom-møde kan findes her:
Elections to the Church Board and Notice of Annual Meeting 2023
The Annual Meeting of the Danish Seamen’s Church will be held on Sunday May 21st, 2023 at 1pm at the Danish Seamen's Church and via Zoom. All voting members, friends and users of the Seamen’s Church are welcome.
Elections to the Church Board
At the annual meeting, there will be an election to fill five seats at the church board. Church board members will sit a three-year term and may be re-elected. The church
INFO FRA KIRKEN
board invites all eligible members who wish to be a candidate to nominate themselves.
All candidates for the church board must write a bit about themselves, as well as collect support for your election signed by at least fifteen voting members of the Danish Seamen’s Church supporting their election. Nomination must be sent to the Seamen's Church and must be postmarked May 1st, 2023 at the latest.
The Danish Seamen's Church in New York
102 Willow Street
Brooklyn, NY 11201
Ballots will be sent to all Voting Members postmarked no later than May 11th, 2023.
Agenda for the annual meeting:
1. Welcome
2. Chairman’s report
3. Report from the pastor
4. Treasurer’s report
5. Election of five candidates for the Board of Directors
6. Miscellanea
Link to Zoom-meeting can be found here:
349 Main Ave | Norwalk, CT 06851 | Phone: 203-529-3244 Email: info@scandinavianbutik.com | www.scandinavianbutik.com
Tak til årets donorer
A. M. Moehring
Agnete & Richard Sundt
Allen George
Anders Iversen
Anders Jørgensen
Andrea and Bo Honoré
Anette Urban
Anina Rossen
Anne-Kathrine Danielsen
Anne-Mette og Louis Hansell
Anni W Pedersen
Barbara Sievert
Barbara Struckman
Bente Bladt
Bente Bladt
Bente Eegholm
Bente Houby Søndergaard
Bente Konge Bladt
Birgit Landgrebe
Carlo Christensen
Carsten Stendevad
Carsten Svensson
Christian Bonnesen
Christian Vollerslev
Claus Friis
Claus Holmelund
Doris and Henry Stehr
Dorrit Konig
Elsebeth & Henrik Olsen
Emily Ipsen
Erik and Anne Marie Scherning
Guan Yang
Flemming Andreasen
Gerda Gomes
Gorrissen Federspiel
Guan Yang
Hanne Bøge Vos
Hanne Kim
Harry & Bodil Wilson
Henning Nielsen
Henrik Welander
Hjemve.dk v. Susan Rasmussen
Irene Krarup
Jan Larsen
Jann Schau
Jorgen Quistorff
Judith Bro
Karen Sullivan
Karin Thostrup
Kirsten Berndorff Jensen
Kirsten Philippides
Kjeld & Birgit Krag-Jensen
Klaus Jepsen
Kristian Fonss
Kristina Cooke
Lene Skou
Linda Ruch
Lisbet & Jorgen Engell
Lise Greene
Liselotte Perrella
Margit Barsdorf
Maytee Pereira
Michel de Crevecoeur
Mogens & Kirsten Agesen
Morten Sorensen
Nargis McGuinness
INFO FRA KIRKEN
INFO FRA KIRKEN
Niels & Kathleen Nielsen
Nina Goldsamt
Ole & Steen
Peder Moeller
Per & Lyn Randers
Peter Ibsen
Peter Jensen
Peter Kirk
Peter Leeds
Peter Rasmussen
Poul E. Munkholm
RAINS
Rett Zabriskie III
Richard & Grethe Smith
Rikke Holmgaard
Robert & Lizzie Montwillo
Scandinavian Butik
STØT KIRKEN
Det er aldrig for sent at donere til kirken. Da vi ikke modtager økonomisk støtte fra Danmark er det donationer fra menigheden og virksomheder der gør kirkens drift mulig. Følg denne QR kode, hvis du har lyst til at støtte kirkens arbejde.
Shipco Transport
Sophie Wallas Rasmussen
Soren Wolmar
Susan & Torben Weis
Susan Ringler
Susanne Hansell
Theresa Champagne
Thomas C. Paine
Torben Christiansen
Ulla Griffiths
Ulla Groving
Ulla Sattinger
Vagn & Angelina May Fausing
Verner H. & Else Jensen
Viggo & Marie Melin
William James Lawson
Winnie & Gerald Brandt
ADDRESS SERVICE REQUESTED PRESORT STD U.S. POSTAGE PAID PERMIT NO. 407 Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen ’ s Church in New York 102 Willow St ▪ Brooklyn ▪ NY 11201 ▪ USA