Den Danske Sømandskirke i New York Danish Seamen’s Church in New York Oktober 2017—Januar 2018
Om Sømandskirken
Ansatte
Den Danske Sømandskirke 102 Willow Street Brooklyn, NY 11201 Telefon: 718 875 0042 Email: info@dskny.org www.dskny.org
Kirkens ansatte: Sømandspræst Julie Sløk Telefon: 347-633-1176 Email: JS@dskny.org
Kirken er åben i forbindelse med gudstjenester og arrangementer i weekenden. Kirken er yderligere åben for besøgende tirsdage kl. 1417 samt torsdage 10-14
Find Sømandskirken Subway Clark Street: 2 og 3. Borough Hall: 2, 3, 4 og 5. Court Street: R. High Street: A og C. Jay Street: F
Parkering Parkering: Cadman Plaza Clinton St.
Kontoret: Telefon i åbningstiden: 718-875-0042 Email: info@dskny.org Ungdomsassistent Line Rask Telefon i åbningstiden: 718-875-0042 Email: LR@dskny.org Kirkerådet:
Kirkeråd Formand: Marianne Beresford Næstformand: Katrine Rubenstein Kasserer: Marlene Riascos Sekretær: Anne Thostrup Lyngsø Øvrige medlemmer: Emily Beresford, Anne E. Jensen (DSUK),
Sømandspræsten skriver om livshistorier ”Alle mine oplevelser, selv de smertefulde, har lært mig noget om livet,” svarede Oprah Winfrey engang, hun blev spurgt om, hvordan hun var kommet igennem en barndom med hård fattigdom, incest og et kaotisk hjemmeliv. Oprah gjorde det næsten umulige at vokse op i dyb armod, men kunne takket være hårdt arbejde, intelligens og karisma gå på pension med en enorm formue på mere end tre milliarder dollar og en imponerende kulturel indflydelse. Oprahs livshistorie blev en del af hendes brand, for her i USA elsker alle livshistorier om overleveren, der vender en negativ begivenhed og en svær begyndelse til livsvisdom og social og økonomisk kapital, og derefter klarer sig fremragende. Men hvad er en livshistorie egentlig? Hver gang vi møder nye mennesker, prøver vi at fortælle, hvem vi er, når vi fortæller om hvor længe vi har boet i USA, hvorfor vi forlod Danmark, hvordan vi valgte uddannelse, og hvad der fik os til at vælge lige netop den partner. Alt sammen små historier vi fortæller hinanden om, hvorfor vi er havnet netop der, hvor vi er. Alle de historier tilsammen danner en livshistorie. Livshistorien fortæller, hvem vi er, hvordan vi er blevet sådan, og hvad der er vigtigt for os, så den er ikke bare en opremsning af, hvad der er sket i vores liv, men en historie vi skaber ved at til– og fravælge begivenheder at tage med i vores historie og fortolke dem ind i vores liv. Livshistorien sætter vores liv i perspektiv og indrammer vores forståelse af nutiden og vores forventning til fremtiden. Den er en fortælling om vores livsforløb, som hænger snævert sammen med vores identitet, og vores sociale og kulturelle baggrund.1 Kulturelle og nationale forskelle træder også frem i livshistorier. Som danskere er en del af vores kollektive historie tv-serien Matador, hvor den fromme, arbejdssomme enkemand Mads Skjern ankommer til byen Korsbæk med sin forsagte søn Daniel. Mads Skjern bliver gift med den smukke
arbejdssomme Ingeborg, og får et forretningsimperium op at stå til trods for sin beskedne formue og manglende netværk. Dette ville have været den lykkelige slutning på en amerikansk tv-serie, men i en dansk kontekst, er det sigende, at den økonomiske og sociale optur skæmmes af familiestridigheder med sønnen Daniel og lidt småkorruption omkring en sommerhusgrund. Mon ikke det er en lille formanende dansk pegefinger om, at træerne ikke vokser ind i himlen og at succes har sin pris? Bibelen er også fuld af livshistorier, der fortæller, hvordan det er at være et lille gudskabt menneske i en stor verden. En af de livshistorier er Abrahams. Det er fortællingen om Gud og Guds udvalgte folk, Israel, som bliver velsignet i Abraham: Egentlig hedder Abraham Abram; han bor i Ur og er gift med Saraj. Gud befaler Abram at forlade sin hjemstavn og drage til et land, som Gud vil give ham. Tre gange viser Gud sig for Abram og lover ham velsignelse og mange efterkommere. Han giver også Abram et nyt navn: Abraham og Saraj får navnet Sara. Gud lover Abraham, at Sara skal føde en søn, og at hans efterkommere skal blive så talrige som himlens stjerner, og at de få et land af Gud, nemlig Kana'ans land. Til sidst slutter Gud en pagt med Abraham og hele hans slægt, som skal være Guds folk, og tegnet på pagten er, at alle mænd i slægten skal omskæres. Men Abraham og Sara kan ikke få børn, og Abraham forsøger at få forjættelsen til at ske ved at få sønnen Ismael med Saras egyptiske slavinde, Hagar. Sara bliver frygtelig jaloux og Hagar må flygte sammen med sin søn. En dag kommer Gud på besøg og lover, at Abraham og Sara skal få en søn. De ler begge mistroisk, for de er omkring 100 år gamle. Men Sara bliver gravid og de får en søn, som de kalder Isak. Senere befaler Gud Abraham at tage Isak med til Morija-Bjerget for at ofre ham. Abraham adlyder Gud og begiver sig af sted med sønnen. Han bygger et bål, binder Isak og skal lige til at sætte kniven i ham, da en engel stopper ham og siger, Marc Chagall. 1931. Abraham et Isaac en route vers le lieu du Sacrifice. www.europeana.eu at han skal ofre en vædder i stedet.
Hvorfor skal vi høre Abrahams livshistorie? Det er svært at forstå, hvordan historien bare kan lade Abraham drage ud i ørkenen, villig til at ofre sin søn helt uden protest. En forklaring på det får vi ikke, men tidligere i historien om Abraham står der, at han troede Gud, og at det blev regnet ham til retfærdighed. Måske skal det ses i lyset af, at Abrahams livshistorie er en historie om tillid til Gud og dermed tillid til, at Gud vil finde en udvej, selv når vi mennesker kun kan se lukkede døre og håbløshed. Abrahams livshistorie er også historien om, hvem Gud er: Den, som kan skabe liv, hvor der før var ufrugtbarhed, den som slutter pagt med mennesker. Den, som velsigner og den, som er guddommelig og almægtig og dermed også helt anderledes end os, og som vi derfor nogen gange ikke kan forstå. Guds løfte om at alle folk skal velsignes i Abraham bliver opfyldt med Jesus Kristus. Han er efterkommer af Abrahams, og han bringer velsignelse og frelse til alle Gud skabninger. Livshistorier former os som mennesker, som kristne og som nationer. På den ene side er vores egen livshistorie strengt personlig, fordi den er bundet op på vores oplevelser, men på den anden side også foranderlig og kulturelt bestemt, fordi vi reflekterer over den. Derfor kan nye fortællinger, oplevelser og tolkninger ændre vores udlægning af fortiden, indramme nutiden og forvandle vores forventninger til fremtiden. Næste gang du møder en fremmed i Sømandskirken og spørger, hvorfor hun lige er flyttet til USA, ved du, at du kun har fat i en lille del af historien og der er meget mere livshistorie at fortælle. Julie Sløk, sømandspræst 1. Tænkepauser #5: Livshistorien. 2013. Dorthe Kirkegaard Thomsen
”Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhed-ens bånd. ” Fra vielsesritualet
Bliv gift i Sømandskirken Et bryllup i Sømandskirken er både vielse og velsignelse af et par. Ved brylluppet siger parret ja til at leve sammen som ægtepar og til at elske og ære hinanden. Brylluppet foregår som en gudstjeneste med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen. I bønnerne beder vi Gud om at styrke og bevare kærligheden mellem de to, som er blevet gift, og vi takker for Guds kærlighed. Et kirkebryllup handler altså også om kristen tro, håb og kærlighed! Brylluppet kan finde sted uden for Sømandskirken, hvis forholdene tillader det. I Sømandskirken vier vi par af samme og forskellige køn. Der er nogle formaliteter, der skal være på plads for at blive gift i Sømandskirken i New York: Hvis I bor i Danmark skal en af jer være medlem af folkekirken. Hvis I er bosat i resten af verden, skal en af jer være krist-ent døbt for at blive gift i Sømandskirken. Inden vielsen vil sømandspræsten gerne have lov til at snakke med jer. Til den samtale bedes I medbringe -Marriage License, -kopi af jeres dåbs/fødselsattester -en ægteskabserklæring fra Borger.dk, hvis I er bosiddende i Danmark. Et bryllup i Sømandskirken koster $750, og gives som donation til Sømandskirken. Gaver til Sømandskirken er fradragsberettigede i USA i henhold til gældende skatteregler. Hvis I er interesserede i, at blive viet i Sømandskirken, så kontakt sømandspræst Julie Sløk js@dskny.org og hør nærmere.
Nyt fra Kirkerådet Marianne Beresford, Kirkerådsformand Det er gået lidt lang tid siden sidste Kirkeblad så der er sket en del ting i Sømandskirken bl.a. har vi budt velkommen til herboende assistenter. De har været i gang i længere tid, hvilket har medført ro på assistentsiden til stor fordel for hverdagen i kirken. Auktionskomiteen havde overgået sig selv med spændende tilbud til Sømandskirkens årlige Online Auktion i april. Det førte da også til en omsætning på $22,238, en meget flot rekord og et meget tiltrængt overskud. Tusinde tak til Auktionskomiteen og tak til donorerne og vinderne af priserne. Julie Sløk har været på orlov i 3 måneder her i sommer, og vi havde god hjælp fra Birgitte Grøn til at forestå de fornødne ting i kirkeregi, vi takker hjerteligt for hendes hjælp. I maj fik vi 3 nye medlemmer af Kirkerådet, Emily Beresford, Vibeke Nørgaard og Ulla Bretschneider - stort velkommen, og tak fordi I allerede er hoppet godt i vandet med vi andre incl. vores 5 timers marathon kirkerådsmøde før sommerferien. Ulla Bretschneider trak sig fra kirkerådet i september måned. Vi sagde farvel og tusinde tak for deres arbejde til de udgående kirkerådsmedlemmer Eva Jespersen og Helene Thorup-Hayes. Julemarkedskomiteen har haft flere møder i løbet af det sidste halve år. Vi har bestemt, at Julemarkedet i år kun bliver holdt om lørdagen den 18. november, så vær opmærksom på det. Byens flotteste smørrebrød bliver som sædvanligt udbudt i Plymouth kirke og selve Julemarkedet i Sømandskirken. De danske indkøb er gjort, og varerne er på vej over Atlanten, så nu skal der “bare” laves æbleskiver, frikadeller, prissættes varer og arrangeres alle de hundredevis af andre små ting, der får julemarkedet til at lykkedes hvert år. Husk at vi skal bruge mange frivillige til at hjælpe med disse forberedelser og til selve Julemarkedet. Så meld jer til som frivillige, og sæt allerede kryds i kalenderen for selve dagen. Dette er chancen for at få julehygget i kirken med familie og venner. Vi glæder os til at starte julen med rigtigt stort besøg til Julemarkedet lørdagen før Thanksgiving. Vi glæder os over, at kirkesalen og opholdsstuen er blevet malet under ferielukningen her i august. Som vi alle ved, er det ikke billigt at holde en gammel bygning i god stand. Vi kæmper en kamp for at samle midlerne ind til disse basale reparationer og indkøb, som det nye komfur vi fik installeret før sommeren. Overskudet fra Julemarkedet og Auktionen er vores økonomiske basis for disse ekstraudgifter samt de faste årlige udgifter vi har på over $100,000. Vi er
umådeligt afhængige af disse to fundraisers, men de er langt fra nok til at dække driften af kirken. Vi starter derfor en ny kampagne kaldt “Ven af Sømandskirken”. Det er kirkerådets håb, at vores mange venner og brugerne af kirken vil støtte Sømandskirken med en fast årlig gave på $30. At vi forhåbentligt på denne måde kan sikre os en økonomisk base for kirkens drift. Vi ved, at kirken har mange venner, og det ville være vidunderligt, hvis de alle med en lille årlig gave,var med til at sikre, at Sømandskirken økonomisk har en fremtid i New York. Derfor opfordrer jeg på det stærkeste til, at I går på Sømandskirkens hjemmeside dskny.org og donerer online her https://www.aplos.com/aws/give/DanishSeamensChurch1/general
Valg til kirkerådet og årsmøde Sømandskirkens årsmøde blev afholdt Kristi Himmelfartsdag søndag den 7. maj, 2017 kl. 1pm i Sømandskirken. Det nye kirkeråd har nu konstitueret sig og følgende er medlemmer:
Marianne Beresford, Kirkerådsformand
Katrine Rubenstein, Næstformand
Marlene Riascos, Kasserer
Anne Thostrup Lyngsøe, Sekretær
Emily Beresford
Vibeke Nørgaard
Lene Skou
Julie Sløk,
Kirkerådet er Sømandskirkens menighedsråd og er ansvarlig for kirkens liv og vækst. Kirkerådets opgaver spænder bredt fra at sørge for kirkens økonomiske velbefindende, til engagement og planlægning af kulturelle og sociale aktiviteter som fundraising, foredrag og netværksarrangementer. Vi har valg til kirkerådet i maj måned hvert år, da vi har rullende valg. Valgte kirkerådsmedlemmer sidder i rådet i Anne E. Jensen, tre år og kan genvælges. Hvis du har lyst til at prøve kræft Formand for DSUK -er med kirkerådsarbejdet Sømandskirken, kan du tage kontakt til formand Marianne Beresford, som kan fortælle om kirkerådets virke. Kontaktinformation til alle kirkerådets medlemmer findes på Sømandskirkens hjemmeside www.dskny.org
Konfirmation 2018 i Sømandskirken Skal din teenager konfirmeres i Sømandskirken i 2018? Eller måske følge undervisningen her i kirken og konfirmeres i Danmark? Så kan du allerede nu melde din konfirmand til, hvis han eller hun er født i 2003 eller 2004. Undervisningens formål er at gøre konfirmanderne bekendte med den kristne tro. Der er mange ting at reflektere over bl.a. fadervor, trosbekendelsen, historier fra bibelen, den danske salmetradition og gudstjenestens forløb, men også eksistentielle spørgsmål som hvem er jeg, hvorfor er jeg her og hvordan blev vi skabt. Undervisningen foregår primært på dansk. Vi holder en konfirmandweekend 21.-22. oktober 2017, som er obligatorisk for alle konfirmander, både dem der følger fjernundervisning og dem der modtager undervisning i New York Konfirmanderne kommer lørdag formiddag i kirken, hvor vi skal forberede gudstjeneste til om søndagen og hygge os sammen. Konfirmanderne overnatter i kirken og afholder om søndagen gudtjeneste for forældre og menigheden. Det er ikke muligt at følge Sømandskirkens konfirmandundervisning, hvis ikke konfirmanden kan komme til den obligatoriske konfirmandweekend og man kan heller ikke melde sig til undervisningen efter weekenden. Specifikt om undervisning i New York Konfirmationen finder sted 22. april 2018. Man kan tilmelde sig konfirmationsforberedelse ved at tilmelde sig via linket på Sømandskirkens hjemmeside: www.dskny.org under kirkelige handlinger og konfirmation. Det koster $300 pr. konfirmand at gå til konfirmationsforberedelse i Sømandskirken, som skal sendes på en check til Sømandskirken mærket ”Konfirmation” samt konfirmandens navn.
Luciaoptog og luciagudstjeneste Vi glæder os til endnu engang at kunne byde velkommen til USA's sødeste luciakor søndag den 10. december kl. 11. Koret består af børn i menigheden som bærer lyset ind til vores børnegudstjeneste. Bagefter er der pizza og æbleskiver samt gløgg til de voksne. Skriv til Sømandskirken på info@dskny.org hvis dit barn (314 år) har lyst til at være med i luciaoptoget.
Dansk julegudstjeneste i Washington, DC Julegudstjeneste i Washington, DC foregår i Faith Lutheran Church i Arlington, VA søndag den 17. december kl. 14. Efter julegudstjenesten serveres boller, kaffe og æbleskiver i menighedslokalet. Adressen er: Faith Lutheran Church 3313 Arlington Blvd, Arlington, VA 22201
Julegudstjeneste på The Danish Home i Croton-on-Hudson Sømandskirken holder julegudstjeneste på dansk på det danske plejehjem i Croton-on-Hudson onsdag den 20. december kl. 13. Vi synger danske salmer, hører juleevangeliet på dansk og har en dansk prædiken. Det er en utrolig hyggelig tradition og en måde af være med til at hjælpe alderdomshjemmet bibeholde et dansk islæt. Adressen er: Danish Home, 1065 Quaker Bridge Rd E Croton-On-Hudson, NY 10520
Juleaften i Sømandskirken Sømandskirken indbyder til hyggelig juleaften. Efter julegudstjeneste kl. 16 gør vi klar til en traditionel julefejring med al hvad hjertet kan begære: Julemiddag efterfulgt af risalamande, mandelgave, dans om juletræet, besøg af julemanden og vi slutter aftenen med kaffe og julebag. Tilmelding til middag juleaften er åben for tilmelding allerede nu for fastboende danskere samt deres gæster. Vi åbner for tilmelding for turister 1. december. Vi har et begrænset antal pladser og der bliver udsolgt hurtigt, så meld dig til snarest til Sømandskirken på info@dskny.org.
Julegudstjenester i Sømandskirken juleaften den 24. decemberJuleaften den 24. december Juleaften den 24. december afholder vi julegudstjenester kl. 14 og kl. 16. Efter gudstjenesterne ønsker vi hinanden glædelig jul med et glas champagne.
Juletræsfest i Sømandskirken Vi holder juletræsfest i Sømandskirken tirsdag den 26. december kl. 11. Vi begynder med en børnegudstjeneste inden vi danser om juletræet og får besøg af julemanden. Husk at melde jer til på info@dskny.org
Sømandskirkens mødregruppe Mødregruppen i Sømandskirken henvender sig til gravide kvinder, nybagte mødre og mødre med små børn, som har tilknytning til Danmark. Mødregruppen er et hyggeligt og afslappet mødested, hvor man kan tale med andre danske mødre om det at være gravid, føde og have et lille barn, som dansk mor i New York. Vi mødes to gange om måneden fra kl. 11am-1pm, til hyggelig snak, kaffe og hjemmebagte boller. Bliv medlem af gruppen "Mødregruppen i Sømandskirken" på facebook. Her kan du holde kontakt til de andre mødre i gruppen og holde dig opdateret med aktiviteterne i mødregruppen.
Sømandskirkens legestue Legestuen mødes to gange om måneden, hvor Karina og Henriette står for at klippe og klistre sammen med børnene og synge og lave sanglege. Samt påskelegestue, fastelavn, etc. Legestuen er for børn i alderen 0-10 år og deres forældre. Sømandskirken laver en let frokost til alle børn og forældre efter legestuen.Oplysninger om legestuen kan findes på kirkens hjemmeside og på Facebook gruppen Legestuen i Den danske Sømandskirke New York.
Legestuen i den danske sømandskirke Mit navn er Karina Rasmussen Lopez og jeg er en af 2 frivillige ledere af legestuen. Jeg startede med at komme i legestuen, da min ældste var 8 uger gammel, hun er nu 11 år. Dengang var der ikke noget der hed mødregruppe i kirken, så legestuen blev vores sted at komme med vores først et, senere 3 børn for at møde andre hele og halvdanske familier. Det har opbygget lidt af et netværk i tidens løb. For omkring 2 år siden stod kirken pludselig i den situation at der ikke var nogen til at afholde legestue. Derfor blev Henriette (min partner in crime i legestuen) og jeg Hygge i Legestuen enige om, at så måtte vi Foto: Kristine Boel træde til, så vores yngste børn også kunne få glæde af legestuen, ligesom vores ældste havde haft. Det er blevet til mange kreative projekter, danske børnesange, og ikke at forglemme, en HEL del kaffe, boller og kage. Dertil har det været skønt at se så mange forskellige familier der har passeret igennem. Nogen kommer troligt hver gang, mens andre kommer sporadisk. Når man er langt fra det danske, så har jeg gennem alle mine år på kirken nydt at kunne komme og få min dosis danskhed i legestuen, samt til mange af kirkens andre arrangementer. En ting jeg er sikker på mange er enige med mig om, legestuen er ikke kun et sted hvor børnene kan komme og få lidt dansk ind lørdag formiddag. Det er også et åndehul for os forældre, hvor vi kan sludre om at have børn i og omkring NYC.
Danish Christmas Fair 2017 One day only! Saturday November 18, 11am-6pm
The Danish Seamen’s Church, 102 Willow Street, Brooklyn, NY 11201
Julemarked 2017 Julemarkedet står for døren, også selv om vi kun er midt i september, når dette skrives. I år laver vi en del ændringer fordi vi havde så skuffende resultat sidste år. Den væsentligste er at vi kun afholder julemarked en dag, nemlig
lørdag den 18. november fra kl. 11 om formiddagen til kl. 18 om aftenen. Vi håber på at en enkelt dag med luften tyk af julestemning, hygge og forventningens glæde vil få flere mennesker til at lægge vejen forbi. Her i Sømandskirken sælger vi flæskesteg, flagguirlander til juletræet, træsko, rødbeder, asier, julekalendre, chokoladekalendre, kalenderlys, julelys og alle de mange andre ting der hører til en dansk julmåned Vi byder stadig på byens bedste smørrebrød, gløgg, æbleskiver, wienerbrød og kransekager ovre i Plymouth Church. Hvis du har lyst til at være frivillig, så følg med på vores hjemmeside www.dskny.org og vores facebookside Sømandskirken i New York. Der kommer også beskeder op i vores facebookgruppe ”Det danske netværk i New York.”
Stedet for alt hvad der er dansk mad, slik, gaver, design 349 Main Ave | Norwalk, CT 06851 | Phone: 203-529-3244 Email: info@scandinavianbutik.com
| www.scandinavianbutik.com
ADDRESS SERVICE REQUESTED
102 Willow St, Brooklyn, NY 11201, USA
VALLEY STREAM, NY
PERMIT NO. 6
PAID
U.S. POSTAGE
PRESORT STD