4 minute read

Krabi & Koh Lanta Strande, byliv & nationalpark

Krabi (7 nætter), Koh Lanta (7 nætter)

√ Oplev de smukkeste landskaber i Thaland √ Lækre strande på Koh Lanta √ Byliv og nationalpark i Krabi provinsen

Tag på en skøn par- eller familieferie hvor I får det bedste af det hele: smukke, børnevenlige strande, frodig nationalpark og shopping. Krabi Provinsen har Thailands smukkeste og mest særprægede natur. Et væld af enestående kalkstensklipper er med rund hånd strøet rundt i det turkisgrønne hav. De mere end 20 bugter ligger som en perlerække langs den 15 km lange kyststrækning. Koh Lanta er den største af de 15 øer, der ligger i den 134 km² store Marine National Park, der omgiver det tropiske ø-paradis. Store dele af Koh Lanta er dækket af frodig vegetation og strandene er blandt de bedste i området. Hovedparten af indbyggerne ernærer sig ved fiskeri. Selve øen hører til blandt Thailands største, da den er 25 km lang. På Koh Lanta finder I en afslappet atmosfære, smukke strande ud til Andamanerhavet og med mulighed for at tage på snorkelture, ø-rundture og jeepsafari i regnskoven.

Hilton Hua Hin Resort

14 DAGE - fra kr. 9.990

Hilton Hua Hin Resort & Spa har Hua Hin’s bedste beliggenhed, en god standard og rimelige priser. I kan bo 2 voksne og 2 børn i de store værelser - alle med skrå havudsigt. Skønt poolområde mod stranden, og kun få minutters gang til Hua Hin’s hyggelige natmarked med boder og restauranter. Udflugtsmuligheder til f.eks. River Kwai, Koh Talu og Sam Roi Yot Nationalpark.

Storby Stopover

Singapore er smeltedigel af nyt og gammelt og oplagt til et stopover på 3-4 dage. Der er oplevelser for alle - fra moderne forlystelsesparker som Universal Studios til Chinatown og Little Indias krogede gader med markeder. Trænger I til et pusterum fra oplevelser og shopping, er der en fin strand på Sentosa Island og mange fine parker samt en af verdens bedste zoologiske haver. Når aftenen falder på, kan I tage et smut forbi Raffles Hotel og nyde en Singapore Sling i den berømte bar, inden I indtager en lækker middag enten på en af de prisbelønnede restauranter eller på et af de mange madmarkeder i byen.

Qatar er et af de rigeste lande i verden og hovedstaden Doha, i det lille Emirat, er Mellemøstens hurtigst voksende by. Byen ligger mellem ørken og hav og er en pendant til Dubai - og så alligevel ikke. I Doha får man en mere autentisk mellemøstlig stemning, hvor Dubai syner mere vestlig og international.

Dubai er en oplevelse udover det sædvanlige. På få dage kan I opleve en pulserende storby, overdådig luksus og gold ørken og alt indenfor kort afstand. Byen er nok mest kendt for sine enorme shoppingcentre, de utrolige bygninger og de utallige luksushoteller. Snyd ikke jer selv for en tur i den gamle bydel og souk'erne, hvor der sælges alt fra guld og tekstiler til krydderier eller tag på en ørkentur med jeep. I kan vælge at bo i forskellige områder og i forskellige prisklasser. Palmen og området omkring Dubai Mall er de dyreste, mens der er gode hoteller til meget rimelige priser lige udenfor dette område. I kommer nemt rundt i Dubai by med sky-train, eller I kan tage en taxa - det er billigt. Der er flere ”must-see's” i Dubai, og en af dem er The Fountain ved aftentide hvor springvandet danser til musik hver halve time - det er magisk.

Før olie og naturgas berigede Qatar med umådelig rigdom, ernærede en stor del af befolkningen sig ved perlefiskeri. Deraf navnet The Pearl, som er Qatars kunstige ø ligesom Dubai's The Palm.

Hvis I bruger 2-3 dage i Doha i forbindelse med et stopover, kan I nå at få et godt indtryk af byen. Her er smukke museer, magiske souk'er, enorme shoppingcentre og futuristiske bygningsværker.

Blot 1 time fra Doha kan I opleve beduinliv i ørkenen og saltsøer med store flokke af lyserøde flamingoer.

Istanbul er en fascinerende by, placeret mellem Europa og Asien. Her får du en blanding af de to kulturer som ikke kan opleves andre steder i verden – og går flyruten denne vej, så er et stopover på 2–3 dage værd at overveje. Byen er et overflødighedshorn af smukke bygningsværker, skabt gennem sin 8.500 år lange historie. Oplev Hagia Sophia og Den Blå Moské, shop i den historiske Grand Bazaar med mere end 4000 butikker, eller prøv det traditionelle tyrkiske bad, inspireret at det antikke rom. Når aftenen falder på, kan I nyde en enestående solnedgang over Bosporus strædet, inden I afslutter dagen med middag og drinks i den smukke, gamle by.

Det Bedste af Bali

Sanur (6 nætter), Ubud (4 nætter), Lovina (2 nætter)

√ Oplev Balis højdepunkter √ Privat guide og chauffør på alle ture √ En varieret ferie til Gudernes Ø

Oplev vidunderlige Bali i jeres eget tempo. I får både afslappende dage på egen hånd og to dages sightseeing med privat guide og chauffør. I bor først i kunstnerbyen Ubud midt på øen og fortsætter til Lovina – berømt for sine sorte vulkanstrande og vilde delfiner. I vil på rejsen rundt på Bali fascineres af smukke risterrasser, majestætiske bjerge, vulkansøer, flotte templer, palmestrande og ikke mindst den balinesiske folkesjæl med dens afslappende og smittende livsglæde. I afslutter rejsen på Sanur.

Strandhop på Bali & Gili

Sanur (3 nætter), Gili Trawangan (4 nætter), Gili Meno (3 nætter), Amed (4 nætter)

√ Gili øer med fantastisk snorkling √ 4 skønne strande √ Fredelig atmosfære i Amed på Bali

16 DAGE - fra kr. 12.990

Tag på et fantastisk strandhop til nogle af de mere fredelige og smukke strande i Indonesien. Rejsen begynder på Bali med et par dage i Sanur, hvor I kan bade, shoppe på de farverige markeder og besøge de hyggelige restauranter. Dernæst fortsætter I til de 2 Gili-øer, Gili Trawangan og den lille Gili Meno med de fine strande og fantastisk snorkling. Her leves livet i vandkanten, i en hængekøje eller i havet med en snorkelmaske. I kan nyde synet af havskildpadderne, der elegant svæver gennem vandet. Rejsen afsluttes i Amed på Balis østkyst, der er en lille og nærmest ukendt fiskerlandsby beliggende ved foden af vulkanen Mt. Agung. I kan snorkle og opleve farvestrålende fisk og koraller i det turkisblå hav og et fredeligt byliv.