Lydia - Carl Th. Dreyer - The script (C) - ©DFI

er den ved at overfløje Brenges der dog ikke hører til de smaa."

Bogholderen rækker Avisen tilbage med en ærbødig smigrende Bemærkning til

Chefen. Chefen- nikker og Siger:

Tiden er nu kommen, da je

tilbyde Brenge Kompagniskab; Og gaar han ikke ind paa midi P<

,g,

•

tvinger kKH

Jeg ham. Jeg er mægtig nok til det ni! Hun rejser sig

øtraks for at gaa hen til Brenge, tager sit Tø,, 2

r.

Stort Banklokale hos Alexis Brenge.

2^aakl .,

(U>^/^

Pers, Rekv:

Til; venstre en Skranke,, Til højre Pulte. Ved en af disse, .Brenge Førstef

Stig, Karl Fribert. Kontoret bærer - i Modsætning til

Steinwalts, der er moderne og elegant udstyret - et umiskendeligt Aide, men ogsaa af Soliditet. Steinwalt trader ind, hen til «

Skranken. Fribert bliver øjensynlig lidt forbavset, rejser sig og gaar hen til Skranken. Steinwalt ønsker at tale med Chefen. Fribert gaar ind til Chefen, vender strax eXter -tilbage, viser Steinwalt

I ind i

*

<*U J

B ren g e s Privat k onto r. >

Paakl« jPerii. 1 _Re i kXL_ Præg af Ælde og Soliditet. Stainwalt ind.

> rejser

.. Tager høfligt, men koldt imod haj »Beder ham

J-Frl hf

•

- Den ur.,

nand, der har vist Steinwalt ind, forsvinder.

Steinwalt fremfører sit Ærinde. Han siger, at han nu har oparbejdet sin Forretning til samme Højde s©m Brenges. Han er kommen for at fore= slås

, a t de gaar i Kompagniskab. De vil da ganske beherske Mar»

kedet og vil være i Stand til at tjene enormt. Brenge ser forbavset •aa ryster har

Hovedet. Det vil han ikke. Steinwalt

Ü4*l

a.

,

f^QA • •

I

U^ ft* IL

V>* * ^

bliver overrasket. Det havde han ikke ventet. Han paatager sig on tilig Mine og siger: at det skal Brenge dog betænke sig *aa Gange at sige Mej til til ham. Mon Brenge ©r ubøjelig. Han vil ikk< Da siger Steinwalt: "Hvis De ikke vil, bliver det værst for dem selv.

Jeg er meget stærkere,end de tror. Og De skal fa« min Maßt at føle.

Vil De-ikke samarbejde, saa bliver det Krig, Krig oaa Kniven, mærk Dem vel det! i!

Han rejser sig for at gaa med denne Trusel. Men Brenge træder tæt hen til ham, ser stift paa ham og diger: De glemmer vist, at , den Tid, De endnu var i min Forretning, har Beviser imod Dem, s< .kunde'_ blive skæbnesvanger for Demi Vod nærmere E

tee

husker

De maaske et Par falske Vexier."

Med disse Ord gaar Brenge hen og lukker sit PéY

op og ti

gammel, gulnet Konvolut frem og viser Steinwalt den. Med St regaar der er komplet Forvar

Q bliver gusten i

Han havde glemt de falske Vexler, eller han troede ikke d© exjsters •e, Han knytter Hænderne i afmægtig Vrede over, at hans Plan s.

•±S er

et i 1

, staar lidt og ser hadefuldt pai

• ganske roligt betragter hamSaa erkender tabt. Han hilser brat • han sig n

.-,

han for sig 3dlV, i

aar« Breng< ianden over Pan<

sætter s

Skrivebord, efter at have lagt Konvolutten ind i

et

et det, \.

Forkontoret. :1»

- fra højre

rid, m

POAI^L^MPX :o Mane

o en, f f 3. &

XrH**^^®

MAA$S4V

\Jb*4ßM

L

1,

^

';/ "' -'

4.

•»aakl.

'Pers. Rekv: Fra Dør i BaggrunderPser naif en ung Mand stikke Hovedet ind.

Da han Ger, at Brenge er alene, kommer han helt ind. Det er Brenges Søn Kurt, en ung blaseret Levemand af ganske kønt, men ikke blød« agtigt Ydre. Den strenge alvorlige Brenges Ansigt lyse''-* op, da han ser Sønnen, der er den eneste, Breiige er svag overfor. Kan kan ikke nægte ham noget.

Kurt bruger da ogsaa Penge i ubegrænset Mængde

uden at bekymre sig om, hvor de kommer fra. Ogsaa denne Gang er det Penge,mdet gælder. Kurt kommer derfor elskværdigt hen og sætter sig til at passiare med (l.en Gamle. Siger ligesom en passant, at han skal bruge 1000 Kr. ekstra. Dem kan han vel nok faa? Brenge prøver pi at ye streng ud og forbeholde ham at han maa klare sig med

t«

geiige Midler, der er stillet til hans Disposition. Men Kurt sukker Komisk bekymret og erklærer, at det er saa dyrt at leve. Brenge ta, halvt smilende, halvt sukkende Papir og Pen og skriver en Anvisning, som han rækker Sønnen med |a Drd: Der har Du en Anvisning paa !j000 Kr., ^ M I I Du k ^ / r M Ä ^ > s ^ P r i b e ^ e d

ham saa med det samme

komme op til mig. Jeg vil gerne tale med ham. Kurt lover det.

Takker for Anvisningen, rejser sig og gaar ud i 6-

Forr e s t e Banklok ale, • Ir 1

Pers» Rekv;

&&JP

>v han hos jflKHgajrt hæver den anviste

Sum. Han og Fribert hilser

hinanden som gamle Bekendte. Fribert er en ung Mand omtrent p rts Alder, men med et meget alvorligt og energisk Ydre. Man ser, at han er vant til at arbejde, og at han gaar samvittighedsfuldt . Man sporer ogsaa hos ham. en vis Fo

1? Dagd

Kurt, hvem han dog omgaas med on vis SaxKgt Venskabelighed t

»ren

L

_

5.

3rens Skyld. Da Kurt har faaet Pengene og vekslet Ord med Fribert slentrer han videre. Fribert bøjer sig o\ >r om, at han skulde

'' •

'bejde. Kurt ver: omme

ntor.

ü fen sidder over nogle Pi

r. Ser hastigt op, da Fribert

I. Beder ham med en I

,V;l

'-'!'

iel

'* *T ir" 1

>visør,

der

;else tage Plads. I

«I J| Krig paa Kniven. Jeg har ganske vidst

*&n brii

ham i Tugthuset, men jeg holder mest af

ige Konkurrence B r G n g e rejser sig og gaar en Gang from og tilbage paa Gulvet, medens han bakker ivrigt paa sin Cigar. Saa standser han foran Fribert, og M Vig^ir f.ov denne, hvorledes han i førstTOmgang har t æ n k t T i g a t T ; ramme Steinwalt. Konkurrenten paaten] jbur-g. Det er af V i g t i g h e d e r

errette en Ä l i a l i H a m ^ * * * «

at k o r ^ e * ^ G i n w a l t i jÉrkøbet. Breng

^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ B i e i V e l i g h e % s t a r t e r n Hamb\rger-FJ$Fial. Selv tør

ft-t\ v / J

han^

se derne$', t h i det \ l v ^ k e Opm&rk|omh# og alarmere men San vUl ikks rejflaa FriberiÄdJbte ærefulde Hverv. ad 'inigret m%i§illigevel n o ß betænkelig ved den vanskelige 0}%fve. Brfenge* d e r j j e r d e t , b e r e i t e r ham, men giver han ^^^•^•erlas:;;.:;ike^til i

rjgjpi?

'ti^^^^^^H^^^^^^^^^^^^^^H

i

^ ^ • ^ • ^ m e m t æ n l \ | Sagen.

I ;er ud i s i t eg F.-.ak

D;:

*y*

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^

L

{รถmhi%,t

6.

Ian ser glad ud efter Samtalen ned Chefen. Han ser glad ud efter Samtalen mod Chefen, beslutter at gaa ind og fortolle sin Forlovode derom o Ud

tel,

per« TRORV : U*^n *f"'

^^2^%^^

htoiMfiwio

hvor dor sidder^flere unge Piger og skriver paa Maskine. Fri bert gaar hen til en

Lem, en køn, lyshaaret, frisk, noget land-

ligt Udseende ung Pige, Gudrun Aarup. Kun ser glad op, da han kommer hen til hende. Han fortæller hende, hvad Chefen haroti*8§ajrham. y-lun bliver glad paa hans Vegne. Ktøi vil g

en, nen hfn kalder PSm

bage og foreslaar, at de skal fejre Begivenheden ved at gaa i atret om Aftenen. Hfcn gaar ind paa det, spørger, hvad hun vi'l Hun tager en Avis og viser ham en Notits. Dor er et Bille smuk ung Pige, Prk Lydia Erzbach, Der staar:

Vi brJ

lede af den smukke Danserindo, Prk Lydia Erzbaeh, af h\

»ut

"Landsbypigen" man ventor sig saa meget. Fribert er ini bemærker, at det ser ud til at være en ui

idelig smuk

„at tage Billetter« De aftaler at mødes udenfor Seatret.

10 .

-.? Aften i Teatret r

Paakl.

•

Pers. Rekvi Parterret, hvor Fribert cg Gudrun kommer i De begynder forventnings fulde at kigge i Prof' 11•

ter sig. >t.

Scenen.

Paakl.

Pers. Rekv: Tæppet op. Begynder in ed et Kor af derpiger. Derefter kommer Prk Lydia Srtxbach ind. Hun

7. t Skønhed og Ydre. Mørk, sydlig Skønhed. Naturlig i sine istig. Hun danser.

Parterre; Paakl, Pers , Rekv: Folk sidder i. aandeløs Spæxftixg

Beundring. Man ser i Nærfoto«

grafi de ^drepladser hvor Fribert og Gudrun sidder. Fribert har bøjet sig lidt frem, sidder med opspilede øjne og aaben Mund, man ser han er langt borte, Gudrun lægger blidt sin Haand paä hans Arm, me-n han trækker utaalmodigt Armen til sig. ^3 .

Forts0311 e 1 se . a^.JLU_

Pers o j\gJSXL., ' Lydia slutter sin Dans, nejer ud mod Publikum.

•

Parterret.

Paakl# Pgrs_. Rekv: Spændingen his Publikum udløses i langvarrigt, larmende BiCald. et sidder

:

Bie Stilling som før.. Plan deltager ikke

plausen. Han er aldeles betaget.

15 , jjdenfor Teatret.

Paakl« Pers. Reky: Fribert og Gudrun kommer ud. Hun er oprømt, han adsprede.

Kan standser og spørger, om hun er ked af at gaa alene Hjem. Han føler s.i

helt vel til Pas. Hun bekymret. Han ryster paa Hoved-

og siger, at det er ikfc

t der betyder no

. Følger hende hen

til en Vogn, som han anbringer hende i. Vognen kører. Han gaar.

" 1

••

H V

li

1

1 |

8.

-:-£ •

13 ag s i cle ri af Teatret.

£aak1. £§3lSr Rekv: Personalets Udgang,.

Sid>

Fribert kommer,

stiller sig hen ved •

-iledes at han,—selv uset - kan se fem, der kommer ud-. Idet

s

a,mme kører en flot Sei vejerbil op, og ud stiger - Kurt Brenge»

Han venter kun et Øjeblik. Saa kommer Lydia ud fri v

tret. Kurt vj

-j til Automobilet, men Lydia siger, at hun vil hel:

Öer til noget frisk Luft. Forøvrigt vil hu Hun vil lige Hjem. Lydia og Kurt følges ned a

er hen i Alten. en. Fribert staar

1 i cl t, g a ar s a a s amme Vej bort.

'•

Foran en Villa med en Have udenom.

takl, ;rs, Rekv; Lydia og Kurt kommer livligt passiarende som garn: * Baggrunden ser man Fribert komme. Han holder v

°«.ge for ikke at blive set. Kurt tager Afsked med Lydia,

J

gaar ind

;in Bil og- kører. Lydia ind i Haven op til Villaen. Derefter I >r Fribert frem, staar lidt og ser op mod Villaen,

baar et

Étryger sig med Bagsiden af Haanden over øjnene., Gaar dereftejf stille bort« !

•

P e ns i o na t sværelse.

kaki.

Fribert ind tander Lyset. Han s..

Sveden af Panden. Springer op °6 holder Haanden for øjnene, som i v

«.ndre, faar øje paa

Brev, der

ter

L

.

w

w i

:-

9. y&£G F r i b e r t i

Gør mig don Fornøjelse at spise til Middag hos mig i Morgen i mit nye Ungkarlehjem. De vil træffe et Par gode Bekendte ©g nogle smukke Damer, blandt andet har den nye Stjerne, Frk Lydia, lovet at beære os med sin Nærværelse.

Deres Kurt Brenge. r*ibert bliver synlig opgivet. Saa gunstig havde han ikke ventet, a

t Skæbnen vilde være ham. Strax at give ham Lejlighed til at lære

A

ende at kende. Med et Smil paa Ansigtet fortsætter han sindvandring,

ll

tøtil han endelig træt smider sig paa sin Divan. Slukker

yaeA..^

ö

^nrtrr-isko Iryrr f Luf Lul ¥•>& •tendui e1!! lille l(J~Lys med grønFSJ

^

-biuii ijrnTTTans Skrivebord ved Siden af Divanen. Ligaer lidt og

If **•* 0 p i Loftet, falder i en urolig Slummer. Paa Vægg^m/over rt toner Drømmebilleder frem: Først ser man Lyfå Ja

°ft Scenen o Fribert smiler i Søvne. Lydia tober bo£ Li- ul ri

Kurt,

n toner frem. F^fberts Ansigt

plager et mørkt truende Udtryk. Drømmebilledewtoner atter bort |°ver til Gudruns Billede. Toner bort. Fribert/kaster sig uroli.

5

ti et, rejser sig, ser sig for ox) om sig

om. SljKker den lill ilder i S

ape

Billedet toner bort.

ChefenV Kontor. Næste Morgen.

P

^kl. Öls, Rekv: et banker, Friert træder ind Brenge modtager ham el. ^fcker ham Haanden og 1 feørger, om han har besluttet at ts

g t e Plads. Fribert bliver forlegen, ryater pi ikke ki ^ kommet for at meddele, a 5l *bucl." -Brenge ser overrasket H ^ h a m ,

til-

b

G

a

h

e

P •

-

g

Ol

9

4

10.

Pi£ert at han nok skal gør« dot af med hans BetænkelichedgÉÉr. Chefen bliver

opmærkuom paa hans alver11c« Mine, spørger aljÉBrrlig, hvad dor

°^ i Vejen. Hon lot kan Fribort ikke *t har.

kan

Rar

Ldtf at i

liv -r JÉot ved at orkl • ir OheijÉæ tftaalmodighe . Fjjdr^ert kan godt

^ribert tumler ulykkeli

forlegen ud jgÉrD^ron. Brenge sor fori,

ham.

P*'

F^ i bort kommer tilbade til sinJjFiilt kl. ;v: endnu f o r t u m l e t ,

U l y k k ^ K g o\

len o

or

Chefen,

i han i k J » ' k a n h a n d l e a n d e r 1 ede 8« H: ,a e t Kort Chefen,

Æ i r em, «M MW .. i " * i 1 Crudrun : •<

a t J£?sjßhv

o p g i v e t a t t a g e do

•rætj^pfaar,

saa s n a r t i l t

:

lidt, ;ar niedd

. 4 ^ i Hamburg- J

Arbejde e r

endt.

Karl,I

i»

#

• i:v^4er Daa ewuniformeret Kontorbud, som hau bedår bringe Kor1 Udrun. BuJpFt bort. Fribert til Arbejdet. fd sin Maski:

B*det^5rin£e '•nina

''

s I

0

Af t a n hor; .1.

:v: • den i

on, h*v

ser i

ar

L

11. ind i den forreste« I det samme føres Fribert ind fra højre af en livreklædt Mulat, der bukkende holder Døren aabon for ham. Modtages elskværdigt

af Kurt. Derefter føres Lydia ind af Mulatten. Ibin B<

•traalende smuk ud i en elegant, men enkelt og smagfuld Selsl dragt. Kurt hilser kammeratlig paa hende, præsenterer Fribert for hende» Fribert bukker rødmende og kejtet, tager ikke øjnene fr Kurt tager d det samme fra Bordet et flot Etui, tager derop af et pragtfuldt Collier, som han lægger om Halser

hende m<

;r

Örd om, at hun ikke maa forsmaa denne lille Paaskønnelse for den Nydelsesrige Aften hun, hun har skaffet ham den forgaaende Aften.

Lydia takker ham glædesstraalende, ser sig om efter et Spejl. Kurt dækker hende øjeblik et lille elegant Rococospejl. Kun staar læn og ser paa Collieret fra alle Sider. Vender sig undskyldende mod ^ribert og siger: "undskyld min Optagethed. Men jeg elsker Lægger saa Spejlet fra sig, Kurt fører derpaa Fribert og Lydia ind H l de andre Gæster.

35,

Stue.

(Aften)

^aakl, jers. Rekv: I Gartner Aarups Hjem. Gartneren og hans Kone, et Par jævne, Q

iskværd:i.gt udseende Mennesker, samt Gudrun og en yngre Broder Bord. Moderen og Gudrun med et Kaandarbejde. Gudrun er ad« t. Hen stille indbyrdes Kærlighed skal præge dett<

^6„

Kurts Spisestue.

&takl.

Jlers. Rekv: exentrisk udstyret som den øvrige Lejlighed. Røde engelse Herre« • ane ler og Chippendal-Møbler. Middagen er ved sin Slutnir.

L

o,

ﾂ｣i

3(

fe

ﾃ僕ﾂｫ

)

lift

*1

1° ftfdia sidder mellem Kurt o»,Fribert. Hun ser animeret ud. Alle Gasterne taler og lor.jjjfcn Fri*bert sidder ret stille, men med en still, G

-"^d i Øjet og betragter Lydia. Kurt hæver nu Taflet, hvorpaa alle

b

egiver sig til den tilstødende Salon.

p'•

Den tyrkiske Salon.

£S£g. Rekv: hvor Mokkaen serveres af sraaa tyrkisk« Koppen sammen med Ci' e**er og Cigaretter.

§ftj\

t^LMÆÅ\

^ • Hos Gartnerfamili»n.

£ s r ^ Rekv: Gudrun rejser sig ned en Bemærkning om, at hun vil &&a en Tur a

hun ikke føler sig vel. Forældrene ser bekymrede af "bar hende.

Haven,

SL. Rekv: hvor hun gaar igennem og skynder sig bort. ,5 %

°

Tyrkiske Salon.

R§£8_. Rekv: Kurt, der har Wffft borte fra Stuen, kommer nu atter ind og ^Icler, at Rouletten venter. De fleste af Selskabet følger strax 'fordringen og følger heim. Fribert bliver tilbage. Han sidder samö)fl q

Med Lydia ved et lille Bord. Da hun er ved at rejse sig, griber hendes Haand og bønfalder hende om at blive, hau maa tale med

*tøe. Kun ser forbavset oaa ham, men sætter sig atter. Han begynder

k t -i -.

Cttlo, først kejtet, men senere ned stigende Begejstring. Siger:

I 011 M

1

JL«J •

"Aldrig før har jeg kendt Livet::; Værd. Do har lært nig at elske Livet og Skønheden og Glæden. De har bragt Dansen og Musikken ind i mit Liv..."

Lydia ser forbavset, glad paa ham. Run har ikke tænkt sig, at der kunde rummes saa megen

i ham. 1 det samme kommer Kurt ind.

Fribert bliver Fortrydelig over Forstyrrelsen, mon Kurt mærker inéet, han vil trække dem begge med ind til Spillebordet, t

Lydia i

Haanden og fører hende med sig bort. Raaber til Fribert i Døren, at han ogsaa skal komme. Fribert ser vredt efter ham, knytter Haanden for sig selv og siger:

"Han har alle Fordele'.Rigdom., Frihed...men

hende skal han ikke tage fra mig. Jeg skal vinde- hende trods alt, for jeg elsker hende - som ingen anden kan elske hende." Rejser sig •,r efter dem.

3 1 • Ved Éoutet'ten.

Paakl. j-ers. Rekvs Spillet er i fuld Gang. Kurt

ulier liden«

skabeligt. Fribert træder nu derhen o{

b s. V

sætter ind igen, men forsigtigt, lidenskabsli 32,

Trappegang frcenfor Døren til Friberts Pensionats

Paakl.

Pers. Rekv: Gudrun komi?

ringer paa. Værtinden lukkor op. Gudrun spørger

efter Fribert, ^ i tinden siger: at han ikke or hj -aa indenforJ i ov at vente n&a ham, 1.

53,

1 FribertsWtl'elso ( se 19).

aakl • o«.

Per, .

.kv,

. Gudrun vil

j

14.

Gudrun ind. Værtinden trasker sig tilbage. Gudrun satter sig i en Stol. faar øje paa Invitationen fra Kurt, bliver snertelig berørt ved atter at se Lydias NavnJ 34.

beslutter at vent

Fortsættelse af 52.

jjaakl. jjers. Rekv: Spillet er i fuld Gang. Kurt lidenskabeligt. Fribert begynder Ggsaa at rives ned, vinder stadig.

3 5 / Fortsættelse/tf 33.

Gartnerens Stue. jjaåkl. jers. Rekv: De to ganle venter, ser ængstelig paa det gamle Bornholnerur. ganle Bgrnholn 30*

Fortsættelse af 54. ;:1.

Jjcivs. Rekv; Friberts Seddelbunke vokser stadig. Lydia, der hidtil har set til, begynder at blive træt. Hun vil gerne hjem« Beder Kurt følge sig, vAon han erklærer kort, at han vil have Revanche. Man forstaar, at hans Ligegyldighed krænker hende, og at det er halvt paa Trods, at hun henvånder sig til Fribert der bliver henrykt over Anmodningen og strax afbryder Spillet. De to trækker sig tilbage, nedens Spillet Fortsættes.

15. u no^cun?. ifTioewr og^Tjydia^iia i l U l e n y & o r tøører b o r x .

•

Udenfor V i l l a e n , (se 17)

£ftakl, Ugrs." Rokv: Fribert og Lydia ud ar Bilen. Fribert sender BilenttotftjfHiver %dia

Haanden o

holder den et Øjeblik i sin, idet han siger: om

^fcn maa faa Lov til snart at so hende igen. Lydia nikker venligt til og siger: Dot skal være mig en Glæde at fortsætte Bekendtskabet.

Hvin De har Lyst, saa drik The hos mig i Morgen Eftermiddag efter

pribert takker glædesstraalende, tager Af

. Lydia forsvinder ind

i Villaen. Han staar længe og ser efter hende, gaar langsomt bort.

59,

Gartner Aarups Stue.

£aakl.

^^jß^MAAPt

.£ers. .Hekv:

rtnerfamilien om Lampen. Gartneren ser paa Uhret og ytrer, *t han ikke kan forstaa, hvor Gudrun bliver af. Han vil se efter dejser sig} tager sin ^ •

Hat og gaar.

Gudrun i Friberts Værelse.

üaakl. £erg. Rekv; »gynder a\ blive utaalmodig, da Fribert endelig træder ind. ser.1., at hanV>liver uvilkaarligt forstemt og ubehagelig berørt Aidrun tager lidt forbeholdent imod ham. Med en Mine !

om han vilde sige! "lige saa godt springe i det som krybe i det"

'•iger Fribort nu, at Vudruns Besøg forsaavidt kommer ham tilpas som ten ha

vigtig Sag a\ tale med hi

,fventende« D

om. Hun bliver bange, sætter

'Nrt for Fribert at faa det sagt, men endelig

bommer det med stor Bestemt/Ved: Jeg kan lige saa godt før si

JUU

OU.

ad

ad

zå—C=L

&l

A/

£±i

ccS

>

1

IG. !

°ß. sidst sig

f Jog tror ikke længere, vi passer sammen,

PQt er det bedste orstaar ikke e

os begge at vi skilles." Hunnbliver forfærdet, frd

t 3|ele, Rejser sig og iler hen til ham.

vad er dor å©g i Vejen? om

n er misfornøjet med hende? Hun for«

•• pludselig det hele, pejler paa Indbydelsen brister i Graad,

nfor.)

ned ad Vejen, Gudrun kommer gaar som hun svarer ham ikke følger ham blot.

ren spørger ængstelig. Gudrun fortal« t deres Forlovelse. Moderen og Fader* r de begge stille ved Sorgen i Bårne de er smaa

Mennesker i et stort .„.i

r. -;. . . ( « W

Næste Dag paa Rontoret.

kuÜkJU

T yUM*

^£s, Rekv:

Pribert sidder ved sin Pult, da Postbudet kommer in og smider °sten

."»kranken. Et Bankbud gaar hen

»r dem,

* Brevene hen til Fribert. Fribert ser ]

Leje:

'vlcs at faa Breve af privat IJdseende her. Bryder1 d< **e forbavset. Det 1

"Kr.

de Dem om en Samtale i Dag • v

%t

at tale med Dem om.

»eres ;st

J.S

*

{y^y^^ (w^c Libert gr

17.

lidt paa, hvad den mægtige Konkurrent kan ville ham.

Petter Brevet i Lommen, Gør sit Arbejde færdig. Rejser sig og gaar. *2«

Fribert

I i len«

Juvelerbutik. facikl. £§rs. Rekv 8 Fribert ind. Beder om at se nogle forskellige Smykker til Haar= Prydelse. P

et pragtfuldt Diadem, som han vælger og betaler

l!1

Qd 1000

**•

i har vundet den foregaaende Aften. Gaar.

I Lydias Daglistue.

L_.

?s« Rekv; ^keltj

d, kunstnerisk prydet. Lydia sidder ved Klaveret, ti melder Fribert. Fribert ind. I Forgrunden dækket Thebord.

Lads. Han sætter sig stille betaget, ser ;er hendes Haand og erklærer hende sin K

hed. Slutter

: "Giv mig blot et lille Haab om, at De engang vil opmit ønske

live min Hustru." Hun ryster paa Hovedet o,;; tn

sin H;.

. Det Jam hun ikke give ham. Hun passer ikke det hen i Spøg og beder ham fcomi

Thebordet, og drikke The med hende. Han tager Plads, hun ogsaa. *^ti

har si Indskudt Bill_^ Ly

Lg ringer Telefonen.

Hurt vod Telefonen. n ud i

. efone

,

Fri»

han er klar over, at det er Kurt, som ringer. hans Ar

. Lydia ofrer forøv«

nusrksomhed. Hun foregiver træthed, men dning Lov til at I

I .i"

h

18. samme Eftermiddag. Lydia Lave»»« T,T C B jraia iagger Telefonen og genoptager Samtalen med "ribert, men han er£ ferstamt n,„ „ •, c e w e a t . Der raader nogle øjeblikkes tavshed Heer Fribert stammende, at nu forstå« han bedre, hvorfor hun « * . vil give ham noget Kaab. Ru„ elsker formodentlig Kurt.,7 tma

sidder lidt forlegen og ser hen for sig.

Saa

ryster hun paa

Hooedet, Nej. hun elsker ikko K^-I- e4 > **er ikke Kurt. Siger elter nogen Betænkni), "Jeg elsker Friheden T»» v n „TI • *aen. Jeg vil aldrig smedes i Ægteskabets Lænker. Og skulde Jeg endelig gifte mip saa **m<i- , #.

CJ &«*••«• m ulABj Baa skulde dot vt»r^ med en meget ri^ MR-nr, *+ r* >» —^ ^ g «anfl?_ Et-Liv i Fattigdom vil være. mig det værste ai alt."

Hun ser, at hendes Ord g,r ham bedr,vet, tager hans Haand og Oder ham vedblivende at vare hend.s Von, hun kan godt tide ham, selv hun ikke kan gifte sip mod h»« u «. . , »iß med ham. han trykker varmt hendes Haand

0rfl

c s i p e r , at hun kan vær« v i s n». . 1 + • T ° 7 1 ° P d t i a l l i d at have en Ven i ham. Men an er forstemt, , $°dt Humør ipen, ,. ,

OP- skønt hun «**.«. ^ «røc liun gør »ig negen umage for at faa ham i er han st«.rn» *. „ . u - nan stadig taus. han beder hende synge for ham.

| J * opfylder hans Bøn, sætter sig til Klaveret og synger en lille -!: * gteinwalts Kcåitor. *6, medena han sidder ganske henfalden i sin Beundring,

•££§. Rekv: M i t s p ø g e r s i n Fukdmmgtig o* * l k e t b e s v a r e s benægtende.

{ l er

er h ø r t f r a Hr. . F r i b o r t ,

Lydias S a l o n .

cv: Hun sidder ved Flyglet, afslutter,- han bøjer hendos Hoved til« S hun er lige s

;ive sig hen til hans Favntag, rive

5

^

Ifl pludselig, siger: >Jej,Noj, i;olv o» De var mir nok faa k w r , — nej, Kan kun gifte nig *ed en Hand nod gennet Fribert tag -c stille *> besk

Aiskod . Lydia,

MOT»

efter ham, vil ligesom kald

til«

. Stryger Haaret hastigt tilbag*. Nej! det gaar ikke - nol Kurt, ar Pons-:!

HWTSOtter sis«

/r*X*~

C\/Usfa*X

45B. flæber t ud &ra Ullfoej

•s. Kekv;.

Ser op mod don, sv&ker dybt« Kommer i Tanker om Steinwalts ifrev og tager det from, bestemmer »ig til at ga 46,

:

j5tc

tg Kontor.

.__ •s. KoI:v:..

Lt vod si» Pult,ldl Fri bort au i I

r overordentlig wflig i .

MM^JS

inwait mod ham, beder hs

o;: rt forstaar ikke,! hvad alt cl

fortmller ham 01

, lom er j

ßerjic* vil havo Tal; i. Sluttoijpied at tfrtoiréVT f

bo 20,

Kr.

iddelse, c "Hvis Do skaffer

•ede

i min Bank mod dobbelt sat yfo|> Gage, som don Bren

iv^r

Don,"

Libert rojser sig harmfuldt) o| sparser, om det var det eneste haø| jo før jo hellere vil tj

lor i saa Fald man do he

ptflinwalt trekker paa Skuldrer

;o, er] ctdt værat for ha

Iv. Mi

-ar han

tfiden Gans skulde faa more Ijjru:§ for Pon^;o. Saa staar Steinwalt al» Bit Tilbud. Fribort 'bulker koldt og forlader Kontorot.

Steinwalt »er listigt oftor h a A nikkor, aom om han vilde sige: Han fconmor nok igenI

^ I

20. i(

->

a

•

Lydias

jtgrs.

S i vi o . P o t t s PJ 11 o 1 s o a f -113 .

Rekv:

Lydia or under Indflydelse af et anfald Melankoli, da Piogn «•Ider Kurt. Med on ligegyldig Bevægelse nod Haanden giver Lydia **gn til at lade ham trade ind. Kurt ind. Dot gaar hurtigt op for ham, *t hun or i sit ondo .Luno. Han udfolder al »in Channe for at faß Bugt "u"5d hendes daarlige Humør - non forgovos. Hun bliver kun dobbelt tvstr oc vranten. Han tremger

Ind paa hende og bebrejder hende

kendes Lunefuldhed. Hun bliver kun yderlj

opirret og skrigers

"Hvorfor plager Du mig? Jeg ved godt, at Du ikke bryder dig en Døjt on nig. Du om;

kun for at prale med mig overfor

dine Venner i" ^Uu. beiowgtlges af en Raseriets Qraad o^T synker sammen paa en Stol.

J

'W staar et øjeblik betuttet men bestemmer si • Rolle, tænder en Ci

p

spille den

For*

itter sig stille og afventen-

^fjQ* Titel. Nogen Tid senere. Fribert har f it Hjerte og har derfor und;

udslette Lyd

. hende i lang Tid. Men hi

r ved at forteores af Længsel efter hebd; *?£ibert _jy&a_ sit Værelse. sidder med et Avisbillede af Lydia'. Det forestiller hende i. i ty Viol

fedenunder staar: Om faa 1 Skønhed og egenar-

Lent I

udenfor reatervordenen,

vil fvk

Lydia Erxbach, hvis do en Forste;

»remiore i "Ilddansen" Man venter •j, han kan ikke hold

hende - 3

,/ldigt med hvilke Midler, Han aaa blive

til, at

r

^

21. i-,

er bleven hulkindet, ög hans Øjne har faaet en sygelig Glans.

ft an gaar ud i Korridoren jajtkli

%Qy^

£ers. Rekvt

hvor han tager sit Tøj paa. Finder i Sprækken til Postkassen Q

t Brev siddende. Det er til ham. Det er maskinskrevet og lyder: De ved, jeg staar ved mit Tilbud til enhver Tid.S.

Ingen Underskrift. Fribert grubler lidt, krø.ller det saa ærgerlig -ammen, vil smide det bort, men betænker sig lidt og stikker det i Loriipien. Gaar. ^9.

Lydia \

s in S tue.

Gaar Diiænd^vridÆnt c

ad Gulvet, gaar hen r

i l Skrivebordet og 'batteri Steinwalts Kontor.

, v: Fribert meldes. Fribert har ikke mere den sikre Optræden s< 1st. Kt listigt Smil viser sig paa Steinwalts Ansigt, da Fribert s ind. Steinwalt rejser sig som sidst o

'

;t i M

*iger, at han tankte jo nok, at Fribert kom til Fornuft. Fribert 8

iger, at l

• villig til at

et Forsøg, hvcb

en Del af Summen 5000 Kr. forud. Dette ordn •

Fr iber t uden 1'or B ^nken .., Lydia i sin Stue.

:.v:

ftfcw/i<

W

fhO<*<\ \S

i vil overlade (?) Han

*\f—»

op

Lydia slutter sit taarevædode Brev, det lyder saaledes: Kære Kurt !

t

A

*•

A^7 -f^***?^

""""'•—••", *

•—

^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^

s

* *

<?£*-> lÅfr* —~-/^-~

»^

"1"WH^i'l"!'''if fKLg, *«»t jeg venter

5*T skulde være Moder, •»^yp«/l#i ^ ^ Ikke sandt?

•t^./j^l/^j^tjfflfte OKcfrfclQAvo m<g. v k< Sidder med et ulykkeligt grublende Udtryk lidt-med Brevet .i.Iiaande-n.

Baar saa ud Tor at i'aa det af Sted. :

'•' - Gartner Aarups Stue.

jjaakl. üers. Rekv: Gudrun, der ogsaa er kommen til at se daarlig og forpint ud, sidder sammen med Moderen og syer. Gartneren Aarup kommer ind, g&ar.fe Hen til Gudrun, ser hendes forgræmmede Ansigt, der derefter over t Konen,- sætter sig stille hen. Gudruns Sorg hviler som en tung Skygge over det lille Hjem. :

>ifc

Næs be Dag paa Kontoret.

.P'iakl. £ers. Rekv: F r i b o r t aift^v

TUCNgfrin Pult£-Ær k e n d e l i g n e r v ø s . Gudrui/ k

bi, giver ham tjenstlig og korrekt en Stenograf-Note, hendes rolige Sorpinte Blik gør ham yderligere nervøs, hun gaar hen til en anden ^Ult. Da hun er borte rejser han sig, ligesom samler sig og gaar in ,C

^ * Br e ngo s Kon t or.

•£aakl. s. Rekv; F r i b e r t i n d , b e d e r om a t t a l e med Ch<

,

e a k a b e t atkaar

8,abent. Man s e r dun g' enili* K o n v o l u t . BreriKe 3 e r l o r b a v ^ f . b a a Fribejrt.

^•»^•"•H»!

23Libert siger forlegen, at det or noget meget, vigtigt. Fribert har stillet sig bag ved Brenges Stol, soaledes at han staar lige ved Pengeskabet. Nu simulerer han at han føler sig syg og beder on til« ladelse til at gaa hjem, pludselig styrter han sammen- med. et Skrigt Brenge iler hen ud af Døren. '^•

I Yderkontoret.

Paakl.

Pers, Rekv: Brenge tilkalder tft&xmxz HJßlp. Gudrun er der ogsaa. Hun og 2 Kontorister c aar ned ind.

57-,

*\JL*T0J^ &r~\

fry

Fribert benytter Lejligheden til iynsnarYat stikke den gule

Konvolut til sig og putte den i en al sine Inderlommer• • Brtsiw** ..v^ncLee-r- tilbage med de ::> andre. De barer i Forening Fribert hen paa en Sofa.

Han faar Vand, slaar øjnene op. Fribert ryster over hele Kroppen, i det han møder Gudruns Blik, Brenge trøster ham med, at det viat Ikke er saa slemt. Brenge siger til Fribert: De maa hellere gaa hji straz Fribert. Kommsaa op til mig bag efter, Fribert takker, følge ' Gudrun og de 2 andre. jaakl. j'ers. H( sig MTcyfc^om«. skt.

Fri

sig hen\til Stein«

valt« 57 a. Kurt lirendes Ungkarlelejlighed ,ikl.

Pers. Rekv;

/"

M

iiAfii11rr luTPfS^BftS^for Kurt, der kommer hjem s e l s k a b s k l æ d t e og

! don høje Hat i nakken f u l g t af 4 unge pelsklædte Damer. Mulatten r ø n a t dor e r :

.-t Brev. Han aabner det og l ø s e r Lydii

« • " • • *'.v>) t

•

; ' • - . •

24. klagende Linier, Mad et Udtryk af Ubehag kanter han efter Læsningen Brevet i Kaminen og vender sig derefter mod de unge Damer« Disse kaster deres Pelse og staar nu i kortskørtede Varieteko«turner a la •engliøh ßirl". Mulatten har imidlertid lukket op i Spisestuen, hvor Bordet staar dækket. Ked en Dame under hver Arm begiver Kurt sig derind (Maäske bør Selskabet hor allerede være i fuld Gang), ^

B«

Steinwalts Kontor^

Paakl. p

.^--""T /ém)

JjZLS

/

eys t Rekv;

/-

f

^-'

Fribert ind, afleverer Konvolutten faar Pengene c,s.v. Der gaar Q

t Drag over hans Ansigt som om han vilde, sige nu er jeg lig© saa s imp eL som alle de andre.

'8 / Lydias Stue.

*

~==ZZZ==zz*^,

^*f-~

/^-> ri A»*^/

ft

•J>aakl. lers. Rekv: Hun sidder og er bedrevet, da Fribertmeldes. Fribert hurtigt ind, stormende og oprevet. Hun sarger, hvorfor hun ikke har set ham a længe. Han skjuler Ansigtet i sine Hænder, og siger at han har forSøgt at glemme hendq.. Men%det er ham ikke muligt. De er alt for mig Lydia« /J'UR'ltan ikke leve uden DemTT&en jeg finder ogsaa Dem syg og bedrøvet. Betro Dem til mig. Sig mig, hvad der tynger Dem. Jeg er ßeres Ven, og nu er jefo rigl Hun vil intet siger. Men han ti*e»n&or Ind paa hende. Hun begynder at græde. Han bliver aldeles ulykkelig, han falder DÖ a Knæ for hende, -kærtegner hendeø Hænder> besværger hende at fortælle ham alt. Hun ser op og siger endelig:

De skal vide, at jeg

|fet+V*

har været en •Me*ck3 E l s k e r i n d e , og a t han h a r f o r l a d t mig n u . . . da jeg mere end nogensinde har- Brug f o r Jutm, og hans S t ø t t e , F r i b e r t e t a a r l a m s l a a e t , s t i r r e r paa hende, Saa s i g e r han:fli/i,4iViMn ni1^in*lfurMtM. . ført

Breiige! Men Jeg - v i l hævne Deres l r & . Jeg v i l t v i n g e ham t i l

%*

MM

un py s t er b e dr ø v o t p a a Hove d e t . tru

Tffands

iON^HM>|H'^W**lftmiJjM|

"ed. Hun d r a g e r F r i b o r t ned f o r s i n e Fødder og s p ø r g e r , om la

n kan t i l g i v e ••*• 1nun

*ju±t U'l'LT1""" ¥ I M Ui***u,«*tmt*i I g l ø d e n d e Ord

5f orsikrer han hende, at han elsker hende lige højt, og under alle

•tingeiser for hele Livet, j m hun 111' Un bøjer sig over « og siger: at hun aldrig har elsfcet andre og at hun elsker ham. •ffW'' :?

^ w mTfiriiy!W)ll|W|wwwiiiiii > Over Lydias Person og Væsen maa der i SI tning&n

a

£ dette Billede være af Jomfruelig Uberørthed og Ynde 1 Fribert rejser

l

C lykkelig i sin Sorg. Han vil nu gaa til .Kurt. Han er allerede hen^

e

vod Døren, da hun kalder ham tilbage og giver ham en Pakke Brev Hvis han nu skulde nægte at være Fader til det Barn, jeg bærer under mit Hjerte, saa vis flam disse Breve. Og naar De har trufham, saa kom hon til mig paa Teatret! Han lover deti

Kurt i sin elegante Salon. (Aften)

^£s, Rekv: 8

om ligger fuldstændig i Kaos efter Orgiet. Mulatten melder f

-t.

*t rejser sig fra en Divan, hvor han ligger og ryger, \

^dende i Møde. Ser forbavset paa hans Udseende. Beder ham tåge Plads.

KM

*bert gaar lige til Sagen. Siger, han kommer fra Lydia. Kurt lader

S ikke mærke med noget, men beder ham med en Haandbe\ *

;e

h ^ds. Fribert begynder nu at spørge Kurt, hvorfor han ikke har svaret ;

Lydias Breve. Kurt trækker paa Skuldrene. Fribert springer op: Skal jeg sige Dem hvorfor? Fordi De frygtede for at give noget Bevis fra Dem. De som den lumpne Fyr De or har i Sinde.at unddrage Dom Dors*; forpligtelser som Mand af Ära. I.Ion dot s

\

*

*

BH

dykkes Den, thi her er tilstr Ngent sin Modst pvißer af nog

Beviser! Kurt betragter over'* efter rentud, at Brovene indeholdor

'di. Ivrigt giver Fribert sig til at pakke Brevene

Kurt bøjer sig over ham for at læse med, men pludselig griber han 5 Bunken af

.stor de'

'' aminen. Vender sig deretter med

:

-i haanligt Grin mod Fribert: saa nu er Beviserne brændte! Med et for« u.r Fribert Kurts List. Opfyldt al et sandt Raseri styrter han : Kurt, der pludselig bliver angst og viger. Men Fribert er ud

r;

ig selv, griber Kaminlampen og knuser Kurts Pande. Der bliver merkt,

Klin Sk

fra Kaminen oplyser Kurts blodige Ansigt,som Fribert og ser det er dodt.

Lydia i sit Paaklædningsvgrelse paa Teatret.

il.

£g_rs. Reky: Er omklædt til "Ilddansen*, gaar urolig frem og tilbage, gaar pigt til Vwen

Tor at høre, HQfl&fibert ikke kommer.

^c^>a^-^;^iJ?:-:H^^iaxx

Sntre^jL Kurts Lejlighjjd^

k 'i

Üors. Rekv: Fribert lister sig stille ud, staar et øjeblik stille og lytter, :

'a;i^ttjeneren sidder i en Stol og sover. Fribert lukker stille Fntre-

Gudrun i sit Hjem. :

.1•

jers, Rekv: Sidder og syr. Ser ofte fra Sytøjet til Uhret. Faderen og N æteren skubber en Veninde af hende ind af Døren: Sig det saa! Veninden til hende og viser hende 2 Teaterbilletter,- Gudrun svarer"Nej" Lger: støttet af Forældrene - Jamen tænk der er Premiere, äia Frxbaeh optræder for første Gi

i "llddaaben"

Man

at

E

$JJLAÄ4A^

det ;>r hende f~ ovei

saa er han der ogsaa,- Hun lader Big

aldrene glade og lykkelige, tönkor: Ku er hun ovep det. jKttelso af 60.

Paakl. k vj L

-v

nerves, Indelig kommer Fribert, ligbleg. Hun øer

strax pi

,m, at der er 3ket noget usædvanligt. Hun spørger ham angst.,

hvad

>t. Han svarer rol&gt: Blot det at Jo- har værnet Diin Ære. Han vil.de unddrage sig - overfor dig- Jog dræbte ham ned som den æreløse Pjalt, han var! Lydia bliver først forfærdet. Skjuler Ansigtet

1 sine Hænder. Fribert staar utaalaodigt og venter. Oaar endelig hen til hende og rorer blidt hendes Ana, spørger, hvorfor hun græder.

• hun ham begge sine Hænder og siger: - Jeg græder, fordi jeg har styrtet dig, som jeg elsker, i Ul'jtkke. Men Fribert, der /ed hendes Ord, tager hende i sine Arme og kysser hende.

• J.kke, hvad han har gjort. Han har Lkke kunnet handl . I det samme kommer Paaklædersken ind og melder, at det tun skal ned paa Scenen. LJtdla siger førot, at hun ikke v , Konen bestyrtet. Fribert beder hende danøe for sidste (f-

or

>r hun saa vil hunndanse - for hans Skyld. Siger t i, at hun kommer strax. Konen ud. F»*jj§æHErykker hende endnu engang kende i sine Arme, siger, at de jo nu snart skal skilles. Haar F »r forbi, maa lian overgive sig i Rettens Kander. Hun Btirre

t. Den Tanke har hun ikke gennemtænkt. Plan h ryster bedrøvet pa/f) Hovedet. Det nytter ikk.eh-

Konei

Lnd igen. Lydia maa komme!* Lydia stirrer frem for sig, beta« Lidenskab, Hun er blevet grebet af en vanvittig Ide. Hun kai sidste

;

: i ii . £av

Halsen paa Fribert or, kysser ham vildt. Heder Loge saa vil hun danse for ham...for ham hende

. skal ha« i Aften give

stirrer forvirret efter hende. Hvad mener hun

'w

Oft

8.

Har han før tvivlet om hendes Kærlighed, skal hun i Aften give ham Bevis for den, Hunnud. Han stirrer forvirret efter hende, hvad mener aklædersken kommer til Syne. 'Hun vil vise ham Vej

H 1

J

\n\n!vi

Loge e Begge ud.

1

ßy

\

Vod Teatrets Indgang ?

Paalcl« Pers c Rskv: Gudrun kommer, sammen med Veninden. Alt er udsolgt. De gaar begge ift/i 6:;; -

Fr i b e r t

e r ind i G i 11 o r 1 o g e n, tag o r P1 a u s .

Gudrun og Veninden ind paa Deres Pladser i Parterret.

64.

em Gitteret fra Friberts Plads ser man Tæppet gaa op og

Lydia

r sin Dans. I Baggrunden af Scenen flammer et Baal.

Fribert i sin Loge«

Paakl.

Pers» Rekv: Følger Dansen i samme Rus, som altid naar hannser Lydia.

65 a.

Gudrun opdager Fribert. i1a Srjenen, nsrmer s ig Baa ie t.

- sig ængstelig frem. Kommer til at tænke' paa hendes gaade^ Rejser sig. Skulde hun have i sinde at?- Han tør ikke tænk d, Lydia helt henne ved Baalet.

t

kl.

-s. IV

€<.

griber fat i hendes Klæder.

Fribert: Paakl.

r f^**^

2^B or styrter nød.(springernned), Orke;

!n_^__

e derned• Jerntæppet gaar i det samme ned li. for

• sine knyttede Næver tllblo

Tæppet. Da del

• Rampen ud i Orkestret for af denne Vej n.

7!

-

Tilskuerpladsen.

Paakl. _Pers *

'i

,nik. Fol

• af3ted over B æ n k e r æ k k e r n e . De forreste Rækk

a 11 ?rfibert 01

snsavér T r a p p e ^ d e r ar fyldt m e d K o s -

ryd **/ ^iJW/f/# A•

73,

G

V e n i n å e n jw^\*jEJ> .1 i Ti' a o 1 ^ .

:tnRga t i l T s a t r e t .

7.

'

/1 f i l

V / it

\i

A*^ *^*^ ^ .' M

Ö

MA Æ A

¥ ik/lål

A\s^r*

/i\AsV^ *r*rv

n stormer ud f r a T e m t r e t . GJadrun presses op i en Kro r er skot o ^ faar S v a r . Ved en Kraftanstrænr snde, at trænge »ig ind i et H u l i d e n f r e m t r æ n g e n d e Me.

r f r e m , f i n d e r d e n b e v i d s t l ø s e L y d i a . Iler bort m e d A.rme .

I;' d v e n d i e; J e r n t r a P p e i T e a t r e t .

Fribert kommer med Lydia i sine A r m e . Det b r æ n d e r alle Vegne under

r

30. ham«, saa han maa gaa O P ad.

70.

Paa Taget»

Pers« Rekv: Fribert ligger varaq-mt Lydia n^d. .Hun slaar ot Øjeblik Øj op., hvisker., da han bøjer sig ned over hende: "Inden Je

• J•.-•.••

; tilgive mig al det onde, jeg har forvoldt dig." Han trykker hen»* 3 Lober mod sine« Hun lukker atter Øjnene og er død« Haj; rejse sig, han er bleven vanvittig. Han springer over T&ggesimson« 77.

Gadebillede.

Paakl.

•s. Rekv: Plan ser Gudrun storm frem for at komma om til Bagsiden af tret.

7 •

Ved Bagsiden.*tf Teatret.

Paakl.

Pors» Rekv: Omgivet af en talrig Klyngo Nysgerrige. Brandfolk er beskwfl ;e Liget af Fribert i en Pressenning Gudrun trænger . fulder s

n over Friberts Lig.

•