Nutidens arkitekter kan lære af journalistborg

Nutidens arkitekter kan lære af brutal journalistborg Fremtidens energikrav dikterer solide huse. Samtidig gør øget fokus på byggeri med signalværdi og fleksibilitet Journalisthøjskolens bygninger til et aktuelt skoleeksempel Af Marie Sofie Larsen, cand.arch/ arkitekt m.a.a Solid fæstning - Bygningen er brutalistisk. Men en blid form for brutalisme. Betonen skulle se ud som den var, og det var arkitekternes måde at være ærlige på. Både arkitekter og journalister skal være ærlige, siger Jørgen Frederiksen (60), som har været ansat som arkitekt hos Kjær og Richter siden 1978. Han har tegnet tilbygninger til Journalisthøjskolen siden starten af 1980erne Kun de som tør og vil, kommer ind på journalisthøjskolen. For der skal råstyrke til for at skubbe den tunge dør op, og ingen kan se igennem murene. Bag døren hænger duften af tryksværte, beton og kaffe i luften. Glatte mure i tusind grå nuancer, udstiller artikler og fotoreportager. Cementfliserne på gulvene, refererer til fortovene i byen. Det langstrakte rum minder om hovedgaden i en travl by, og brede trapper deler gaden i mødepladser. Himmellyset vælder ned over særligt udvalgte steder; over en orange dør, og i kroge som ellers ville være mørke. Der er højt til loftet, og der gror planter op ad gulvet. Ritzaus og Google er dine eneste kontakter til verdenen udenfor. Du har forladt Århus. Du er trådt ind i journalisternes borg Danmarks medie- og journalisthøjskole Danmarks medie- og journalisthøjskoles bygninger er opført af den århusianske tegnestue Kjær og Richter fra 1971 – 1973. Skolen ligger overfor Danmarks Radio på Olof Palmes Allé 11 nord for Århus. Den er opført i brutalistisk stil Brutalisme er et begreb indenfor moderne arkitektur, som kendetegnes ved, råt og utilsløret at fremvise materialer og konstruktion - ofte af beton. Storhedstiden var fra 1950erne til midt i 1970erne. Stilarten var forbundet med en social velvilje, men kritikken har altid været, at bygningerne har udvist det modsatte. I Danmark blev arkitektfirmaet Friis og Moltke de væsentligste repræsentanter for retningen med konferencecentret Scanticon i Århus Blid brutalisme Journalisternes borg knejser højt placeret på en skrå bakke. Den rummer to auditorier, radio- og tv-studier, et bibliotek, og en kantine.

Mellem disse rum løber korridorer så brede som gader, med stikveje til kontorer, undervisningslokaler og indre haver. Bygningen er støbt i 1/5

beton, og døre, lofter og lamper er mørkebrune, hindbærrøde eller glødende orange. Dybe vinduer understreger murenes tyngde, og skærmer for solen. Naturen smyger sig ind gennem glashuller. Fra betonbænke med uldhynder følges livet indenfor murene. Hastige skridt, debat og ringende telefoner høres over alt Mere bestandigt end glashuse Arkitekturprofessor fra Arkitektskolen Aarhus, Niels Ole Lund (80), har en klar holdning til Journalisthøjskolens robuste lokaler. Han mener at byggeriet kan lære nutidens arkitekter at bygge holdbart - I fremtiden bliver vi nød til at bygge mere solide huse med tykke mure for at spare energi. Tyngde i et hus er helt meningsfyldt. Jeg tvivler på at folk bryder sig om at opholde sig i alt det glas og aluminium vi ser i dag. Mange mennesker vil forlange noget håndfast af et byggeri. Noget mere evigtvarende end huse af glas.

Journalisthøjskolen er et enormt præcist og solidt byggeri. Der er ikke nogen vaklen her, siger Niels Ole Lund Fremsynet fleksibilitet Byggeriet er ombygget og udvidet i 1984 og 1993. Det var Danmarks første journalisthøjskole, så journalisterne var ikke helt klar over, hvad de gerne ville have. Derfor byggede man huset så væggene i undervisningslokalerne kunne flyttes, og så man let kunne bygge til, fortæller arkitekten Jørgen Frederiksen (60), fra Kjær og Richter. Til det svarer professor Niels Ole Lund - Huset er bygget op om en tanke om fremtidig udvidelse. Resultatet kan diskuteres, men trods alt kunne det eksisterende byggeri klare en udvidelse. Man var fremsynet da man designede byggeriet. Det kunne nutidens arkitekter godt lære af, vurderer Niels Ole Lund Ingen romantik til studenterne Der er ingen romantisk signalværdi over anlægget. Men det er heller ikke meningen, siger Niels Ole Lund. Han mener at huset passer til journalisternes arbejde, som sjældent er romantisk - Man ville konfrontere de studerende med noget, og det skulle ikke være slapt og pænt. Det skulle virkelig være tungt! Reelt!

Understreger Niels Ole Lund og læner sig frem i stolen; - Godt at journalisterne møder lidt virkelighed i arkitekturen. At de får noget beton. Det er jo sjældent sødsuppe de beskæftiger sig med.

Hvis de nu havde fået plystæpper på gulvene og lysekroner i loftet, så havde man indhyllet dem ind i falskhed. Man havde lullet dem ind i noget, som lå fjernt fra den virkelighed de arbejder i. Omvendt så river du dig jo ikke til blods på bygningen, og arkitekterne har bekymret sig om journalisternes hverdag på skolen, slutter Niels Ole Lund 2/5

Fremtidens journalistiske magthavere har endnu ikke helt øje for, at deres bastion er et skoleeksempel i energirigtigt byggeri, fleksibilitet og signalværdi. Men nutidens arkitekter, kan med fordel tage på studietur til journalistborgen. For de kan lære af byggeriet (4.142 tegn)

Journalistborgen fra Olof Palmes Allé 1

Udsnit af den indre hovedgade 1

3/5

Udstillinger skifter fra dag til dag

Mødeplads pü hovedgaden

4/5

Højt til loftet i kantinen

Studerende arbejder i indre have

5/5