XxxxXXxxXX xxårsrapportX xxxxx2010xx DANISH SCHOOL OF DANISH SCHOOL OF MEDIA AND JOURNA MEDIA AND JOURNALISM xXXxXxXX DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE
DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ
JOURNALISTHØJSKOLEN DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE
JOURNALISTHØJSKO DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ
MEDIEHØJSKOLEN DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE
MEDIEHØJSKOLEN DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ
UPDATE DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJSKOLE
UPDATE DANMARKS MEDIEOG JOURNALISTHØJ
DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX
XXXDanmarks Medie- og Journalisthøjskole XXXaDR Olof Palmes Allé 11, 8200 Århus N XXXInstitutionsnr. 751468 XXXTLF +45 89 440 440 XXXWEB WWW.DMJX.DK
2XXX
indholdXXXXXXXX xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx PÅTEGNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Den uafhængige revisors påtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 LEDELSESBERETNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Oplysninger om institutionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hoved- og nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 ÅRSREGNSKAB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Anvendt regnskabspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Resultatopgørelse 1. januar – 31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Balance pr. 31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Pengestrømsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
XXXX3
PÅTEGNINGERXXXXXXXXXXXXXXX Ledelsespåtegning Bestyrelsen og ledelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Årsrapporten er aflagt i henhold til årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige, ligesom årsrapporten efter vores opfattelse indeholder de oplysninger, der er relevante for at bedømme økonomiske forhold. Det er derfor vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles aktiver og passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010. Undertegnede bestyrelse erklærer samtidig på tro og love at opfylde habilitetskravene, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Desuden er det vores opfattelse, at vi har taget skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning.
København, den 28. marts 2011 Ledelsen: Jens Otto Kjær Hansen Anne-Marie Dohm Anne-Marie Wivel Direktør Rektor Rektor Svend Lawaetz Ressourcedirektør
København, den 28. marts 2011 Bestyrelsen: Lisbeth Knudsen
Jesper Jungersen Ebbe Dal
Formand
Næstformand
Peter Orry Jensen
Christian Kierkegaard Mogens Blicher Bjerregård
Hans Peter Blicher
Didde Elnif Simon Tøgern
Peter Huntley
Bjørn Karsholt Karen-Margrethe Österlin
Ole Rode Jensen Troels Gaadegaard Frølich Sarah Bjerkhof
4XXX
Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Vi har revideret årsregnskabet og ledelsesberetningen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010. Årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet og ledelsesberetningen udarbejdes efter årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser. Disse standarder og denne revisionsbekendtgørelse kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for skolens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol.
XXXX5
En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af skolens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af skolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser. Det er endvidere vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af skolens årsrapport for 1. januar - 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolen, og at oplysningerne i rapporteringen om resultater er dokumenterede og dækkende i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Ledelsens ansvar Institutionens ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.
6XXX
Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om skolen har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevis gennemgået skolens rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater er dokumenterede og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen.
Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om resultater ikke er dokumenterede eller i overensstemmelse med årsregnskabsloven og bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Aarhus, den. 28. marts 2011 PricewaterhouseCoopers (PwC) Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Claus Lindholm Jacobsen Lars Østergaard Statsautoriseret Revisor Statsautoriseret Revisor
XXXX7
LEDELSESBERETNINGXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXX Oplysninger om institutionen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11 8200 Århus N CVR-nr. 31111048 www.dmjx.dk info@dmjx.dk Telefon: +45 89 440 440 Telefax: +45 86 168 910
Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Ebbe Dal Peter Orry Jensen Christian Kierkegaard Mogens Blicher Bjerregård Hans Peter Blicher Didde Elnif Simon Tøgern Peter Huntley Bjørn Karsholt Karen-Magrethe Österlin Ole Rode Jensen Troels Gaadegaard Frølich Sarah Bjerkhof
Ledelsen Jens Otto Kjær Hansen, direktør Anne-Marie Dohm, rektor Anne-Marie Wivel, rektor Svend Lawaetz, ressourcedirektør
Revision PricewaterhouseCoopers (PwC) Statsautoriseret. Revisionsaktieselskab
Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst
8XXX
Hoved- og nøgletalXXXXXX XXXXXXXXX 2010
2009
2008
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
109,2
105,9
96,5
66,6
57,7
58,5
Omsætning i alt
175,8
163,6
155,0
Driftsomkostninger i alt
-171,4
-156,3
-158,1
4,4
7,3
-3,1
Finansielle poster i alt
-0,9
-1,2
-2,0
Årets resultat
3,5
6,1
-5,1
Anlægsaktiver i alt
54,5
50,6
49,5
Omsætningsaktiver i alt
44,4
43,9
46,0
Aktiver i alt
98,9
94,5
95,5
6,3
2,5
-3,7
Langfristet gæld i alt
37,6
37,6
37,6
Kortfristet gæld i alt
55,0
54,4
61,6
Passiver i alt
98,9
94,5
95,5
7,9
10,8
-5,0
-10,7
-7,1
-5,2
-2,8
3,7
-10,2
%
%
%
Overskudsgrad
2,5
4,5
-2,0
Likviditetsgrad
80,8
80,7
74,7
6,4
2,6
-3,9
74,0
80,0
81,8
Finansielle nøgletal
Resultatopgørelse Statstilskud Øvrige indtægter
Resultat før finansielle poster
Balance
Egenkapital ultimo
Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Pengestrøm, netto
Regnskabsmæssige nøgletal
Soliditetsgrad Finansieringsgrad
XXXX9
2010
2009
2008
Antal STÅ (Årselever)
Antal STÅ (Årselever)
Antal STÅ (Årselever)
Journalistuddannelsen
628,6
658,8
633,4
Mediehøjskolen GK: ID, KK, GD
155,5
138,1
109,2
Mediehøjskolen MPL
93,3
88,2
83,3
Mediehøjskolen TVM
77,0
59,0
49,5
954,4
944,1
875,4
330,0
318,5
348,5
Mediehøjskolen GK: ID, KK, GD
30,5
15,4
15,8
Mediehøjskolen MPL
19,2
14,8
16,2
Mediehøjskolen TVM
56,5
40,0
11,0
436,2
388,7
391,5
Journalistuddannelsen
958,6
977,3
981,9
Mediehøjskolen GK: ID, KK, GD
186,0
153,5
125,0
Mediehøjskolen MPL
112,5
103,0
99,5
Mediehøjskolen TVM
133,5
99,0
60,5
1.390,6
1.332,8
1.266,9
Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse
243,0
243,8
241,0
Antal ressourceudløsende dimittender i alt
338,0
278,0
264,0
Antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt
213,0
214,0
173,0
21,8
15,4
9,5
2,0
0,5
-
132,9
14,5
-
Nøgletal for aktivitet vedrørende ordinære heltidsuddannelser og åben uddannelse
Ressourceudløsende grunduddannelse teori
Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt
Ressourceudløsende grunduddannelse praktik Journalistuddannelsen
Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt
Ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt
Ressourceudløsende ordinære heltidsuddannelser i alt
Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.) Ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt Ikke ressourceudløsende STÅ - kursusaktivitat m.v.
10XXX
2010
2009
2008
Antal Årsværk
Antal Årsværk
Antal Årsværk
Undervisningens gennemførelse
133,8
125,3
127,4
Ledelse og øvrig administration
66,8
62,1
66,0
200,6
187,4
193,4
Fleksjob
5,0
7,0
6,7
Skånejob
0,2
0,3
0,3
Medarbejdere ansat på særlige vilkår i alt
5,2
7,3
7,0
2,6%
3,9%
3,6%
11,2
11,7
12,8
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Undervisningens gennemførelse
63,4
58,0
58,1
Ledelse og øvrig administration
36,7
31,8
33,4
100,1
89,8
91,5
Nøgletal vedrørende medarbejdere Medarbejder antal fordelt på
Medarbejdere antal i alt
Heraf antal medarbejdere på særlige vilkår:
Andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår
Antal årsværk pr. 100 elev STÅ
Medarbejder lønomkostning fordelt på
Medarbejdere lønomkostning i alt
XXXX11
xxxxxxxxxxxxx Beretningxxxxxxxxx Et år med fokus på fremtiden Danmarks Medie- og Journalisthøjskole underviser nu godt 1.500 meget aktive fuldtidsstuderende og havde i 2010 3.800 studerende og kursister på efteruddannelse. Vi får gode evalueringer, har et meget beskedent frafald, og vores dimittender har trods krise været attraktive på arbejdsmarkedet. Vores studerende er karakteriseret ved både høj studieog social aktivitet; således har vi nu også to DSR (De Studerendes Råd), som spiller aktivt med i forhold til kvalitets- og uddannelsesudvikling. I alle institutionens kroge er der i løbet af året blevet arbejdet strategisk med alt fra udvikling af nye uddannelser og nye fælles arbejdssystemer til en fælles strategi for fremtiden samt udvikling og effektivisering af eksisterende uddannelser. Bestyrelsen holdt i løbet af året fem møder. Temapunkter ved møderne har været de nye uddannelser, efter- og videreuddannelse samt strategiplan 2012-15.
Rammevilkår og økonomisk udvikling I 2010 blev vi udsat for mærkbare besparelser på bevillingerne. En samlet indsats til forbedring af den offentlige økonomi, den såkaldte genopretningsplan vedtaget af Folketinget medio 2010, førte til besparelser på alle områder, herunder også videregående uddannelse. Besparelser, som vil blive fortsat og endda øget frem til og med 2014. Ansøgertallene har heldigvis fortsat været meget høje. Både til hele vores vifte af professionsuddannelser og til kandidatuddannelser og andre forløb gennemført i samarbejde med Aarhus Universitet. På efter- og videreuddannelsen samt kursusområdet blev efterspørgslen på dele af vores åben uddannelse svækket, formentlig som effekt af den økonomiske krise, mens en ny aktivitet med kompetencegivende kvalifikationsforløb for ledige hurtigt blev stor. Dette opvejede afmatningen inden for øvrig åben uddannelse. Alt i alt må rammebetingelserne siges at være blevet svækket i 2010.
Årets overordnede perspektiver Året har i høj grad været præget af en særdeles stor, ekstraordinær og vellykket indsats for at få skabt det faglige og myndighedsmæssige grundlag for de tre nye uddannelser, som omtales længere fremme i beretningen. I efter- og videreuddannelserne har hovedemnerne været gennemførelse af det første år med en ny og langt mere differentieret model for kurser under Den journalistiske Efteruddannelse samt opbygning af kompetencegivende kvalifikationsforløb for ledige. På den administrative side har det været nødvendigt med en lige så stor og ekstraordinær indsats bl.a. for at klare overgangen til et nyt studieadministrativt system og opfyldelse af stadigt stigende lokalebehov.
12XXX
Videre blev der indgået en udviklingskontrakt 2010-12 med Undervisningsministeren. På en række områder byggede den videre på den tidligere kontrakt 2008-09, men nye aspekter kom til. Det var blandt andet en ressourcekrævende opgørelse og afrapportering omkring projekter, der kan generere innovation og vækst på det offentlige og private arbejdsmarked. Heri afspejles givetvis en klar forventning om, at højskolen forstærker sin indsats for dette i de kommende år.
Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse I årets løb er der holdt seks møder i hovedsamarbejdsudvalget og et større antal møder i de enkelte samarbejdsudvalg. Videre blev det første medarbejderdøgn, med samtlige højskolens medarbejdere inviteret, holdt på Munkebjerg Hotel i august, blandt andet med startskuddet på det interne arbejde med strategiproces 2010-12 som emne. Der blev gennemført den første store APV- og trivselsundersøgelse, og resultaterne heraf blev behandlet i hovedsamarbejdsudvalget i løbet af efteråret. Overordnet set viste undersøgelsen rimelige resultater, men bestemt plads til forbedringer. Der blev sat gang i en række initiativer, der skal medvirke til at komme helt i top på områder som eksempelvis stresshåndtering, anerkendelse, mobning og fællesskab. Det videre trivselsarbejde følges tæt i hovedsamarbejdsudvalget.
Strategi 2010-12 og omstillingsprojektet Medio året blev arbejdet på strategiplan 2010-2012 sat i gang med henblik på, at rammerne for det strategiske beredskab i den periode skal ligge færdige i midten af 2011. I efteråret gennemførtes fire åbne strategiworkshops i København og fire i Aarhus, og der var god opslutning fra medarbejderne til dette arbejde. Der blev også arbejdet videre med det omstillingsprojekt, som bestyrelsen vedtog i 2009 med henblik på at skabe økonomisk frirum til at kunne klare en proaktiv, faglig udvikling, en fornyelse af de bygningsmæssige faciliteter og en god økonomisk reserve. I 2010-budgettet var første trin heraf indarbejdet i budgetterne, og som forberedelse til budget 2011 blev der startet et omfattende reformarbejde om mere effektive undervisningsformer. Andre indsatser som mersalg, meroptag på uddannelser og budgetbesparelser indgik i at opnå den planlagte virkning af omstillingsprojektet, som rækker til og med 2012.
Ledelsesstruktur Ved etableringen af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole gav Undervisningsministeriet dispensation til, at højskolen i maksimalt fire år kunne anvende den søjleopdelte struktur og dens direktionsmodel med ordførende direktør, som også er direktør for UPDATE, to rektorer og en ressourcedirektør. Bestyrelsen igangsatte i slutningen af 2010 processen med en overgang til en enstrenget model, hvor søjlerne ikke længere indgår, og det ledelsesmæssige hovedansvar ligger hos en rektor.
Bygninger Antallet af fuldtidsstuderende på Emdrupvej er på 8-9 år steget fra 130 til 465, ligesom der er sket en kraftig udvidelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteten efter fusionen. Det har stillet store krav til lokalefaciliteter og også i 2010 givet behov for en del ombygning og tilpasning. Højskolen er i gang med at undersøge mulighederne for en ny bygning, som passer bedre til vores fremtidige behov i København.
XXXX13
Bestyrelsen traf i 2010 beslutning om renovering af faciliteterne på Olof Palmes Allé, så bygningerne matcher nutidens behov og krav. Planlægningen foregår i et samarbejde med en ekstern rådgiver.
Nye fælles, effektive systemer Ressourcedivisionen har i 2010 brugt mange kræfter på at overgå fra tre forskellige studieadministrative systemer til et fælles - SIS. Der er blevet analyseret, udviklet og testet, sorteret og konverteret. Og i efteråret gik så det store implementeringsarbejde i gang. En proces, der forventeligt ikke forløb helt uden udfordringer. Men med udsigt til en vellykket udgang, som betyder, at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole står med et moderne og effektivt system. Også på en lang række andre områder er der blevet skabt nye fælles løsninger. Eksempelvis er der etableret et fælles telefonsystem, så medarbejderne kan ringe internt til fastnet- og mobiltelefoner – også på tværs af bælterne. Desuden er der skabt nye, moderne trådløse netværk i både København og Aarhus, ligesom både it-afdelingen og intern service har fået nye fælles webbaserede helpdesk-funktioner, som systematiserer og effektiviserer servicefunktionerne.
Nye uddannelser Det markerede en milepæl i den fælles historie for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, da Undervisningsministeriet i slutningen af året gav grønt lys til at udbyde tre nye uddannelser til medie- og kommunikationsbranchen. Uddannelserne – en bacheloruddannelse i kommunikation, en linje i fotografisk kommunikation samt en diplomuddannelse i visuel journalistik – er alle blevet til som frugter af de forskellige kompetencer og fagligheder, som blev forenet med fusionen i 2008. Kommunikationsuddannelsen udbydes i Aarhus fra efteråret 2011 og forventes udbudt i København fra efteråret 2012. Den bliver således den nye højskoles første fælles udbudte uddannelse. Linjen i fotografisk kommunikation udbydes i København fra efteråret 2011. Dermed fik højskolen ikke alene godkendt samtlige indstillede uddannelser, men tegnede sig samtidig for halvdelen af alle videregående uddannelser, som Undervisningsministeriet gav grønt lys til. De tre nyskabende uddannelser underbygger højskolens strategi om at være medie- og kommunikationsområdets uddannelsesmæssige kraftcenter, som forsyner samfundets mest vitale brancher med dimittender ved at udbyde en bred vifte af professionsbacheloruddannelser.
14XXX
Professionsbacheloruddannelserne Tre grafiske linjer fortsætter – under nyt navn Forsøgsordningen med udbud af de tre linjer grafisk design, interaktivt design og kreativ kommunikation blev afsluttet i 2010, da vi fik akkrediteret de tre linjer. Disse tre og den kommende nye linje i fotografisk kommunikation er fremover samlet under et nyt navn, nemlig professionsbachelor i visuel kommunikation.
Første TV-og Medietilrettelæggere dimitteret Under sommerens dimittendafslutninger udklækkede Danmarks Medie- og Journalisthøjskole sine – og landets – første 18 bachelorer i TV- og Medietilrettelæggelse (TVM). De bestod uddannelsen, der blev oprettet i 2006, med et fornemt gennemsnit på 9,4. 12 af dem havde allerede underskrevet en jobkontrakt inden eksamen var i hus.
Udvikling af uddannelserne Journalisthøjskolen indledte inden sommerferien en omfattende proces med at udvikle og effektivisere journalistuddannelserne – som konsekvens af omstillingsprojektet. På baggrund af et heldagsmøde for alle Journalisthøjskolens medarbejdere blev fem udviklingsområder identificeret. De fem områder – undervisnings- og eksamensformer, uddannelsesindhold, studiemiljø, samarbejde med mediebranchen samt udviklingskraft i forskning og undervisning – har i løbet af efteråret været omdrejningspunkter for udviklingsarbejde i arbejdsgrupper og workshops. Arbejdet fortsætter i 2011, hvor de studerende også inddrages. Omstillingsprojektet for bacheloruddannelserne i København har haft en anden karakter, idet ressourcerne er fundet ved at ekspandere i uddannelsesaktiviteterne uden en tilsvarende stigning i omkostningerne.
Rekordmange ansøgere Journalist- og medieuddannelser er fortsat populære blandt landets unge. Danmarks Medieog Journalisthøjskole modtog i 2010 2.792 ansøgninger til bacheloruddannelserne, hvilket er 11 procent flere end året før. Det betød blandt andet, at medieproduktion og ledelse (MPL) for første gang oprettede to hold med pladser til i alt 60 studerende.
Masser af anerkendelse og priser til studerende Fotojournaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole markerede sig igen i 2010. Der var priser i fem kategorier ved Årets pressefoto i marts – to førstepriser og tre andenpladser. Desuden spillede fotojournaliststuderende toneangivende roller som både udstillere, foredragsholdere og prisvindere ved den prestigefyldte Lumix Festival i Hannover og ved verdens største fotokonkurrence for studerende, CPOY i USA. To studerende fra kreativ kommunikation høstede priser ved den internationale reklamefestival i Cannes. De vandt en Guldløve – reklamebranchens svar på en Oscar – i den såkaldte Young Media Lions-konkurrence, som er for reklamefolk på max 28 år. Desuden scorede parret en statuette i Future Lion-konkurrencen, der havde modtaget flere end 1.000 bidrag fra studerende over hele verden.
XXXX15
Studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole løb med både 1., 2. og 3.-prisen i konkurrencen Danidas Verdensbillede – som går ud på at producere dokumentarfilm, der skaber øget indsigt i den 3. verden.
Succes med nye praktikforløb For første gang er der gennemført praktik på de tre designlinjer og på medieproduktion og ledelse. Det lykkedes – på trods af finanskrisen – at skaffe relevante, gode praktikpladser til alle. Et midtvejsmøde og den afsluttende evaluering vidnede om tilfredshed blandt både arbejdsgivere og studerende.
Rift om skrift Aller Sans, der er Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles egen specialudviklede skrifttype, er populær. Skriften, der fik sit navn, fordi den blev muliggjort med et sponsorat fra Allerkoncernen, blev udviklet, da højskolen fik en ny, fælles grafisk identitet efter fusionen. Derefter blev den lagt ud til fri download i en toårig periode, som udløb i sommeren 2010. På det tidspunkt havde over 25.000 downloadet skriften.
Internationalt Første udvekslingsaftaler med universiteter i Mellemøsten Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fik i 2010 sine første samarbejdsaftaler om udveksling af studerende og undervisere med universiteter i Mellemøsten. Fremover kan studerende således tage et formelt udvekslingsophold på American University i Beirut eller American University i Cairo. Aftalerne betragtes som meget vigtige set i lyset af mediernes intensiverede fokus på – og dækningen af – forholdene i Mellemøsten igennem det seneste årti. Et fokus, der selvsagt ikke er blevet mindre med de begivenheder, som har fundet sted i Mellemøsten i starten af 2011.
Ud og ind Der bliver talt mange sprog på Journalisthøjskolens gange. Især engelsk, naturligvis, der er fællessproget for de mange internationale studerende, som hvert år tager ophold på skolen. I 2010 var der i alt 121 internationale studerende. Herudover kunne højskolen i 2010 – i samarbejde med Aarhus Universitet – byde velkommen til et nyt Erasmus Mundus Journalism Master-hold med 48 internationale studerende. Som i 2009 valgte også mange af Journalisthøjskolens danske studerende i 2010 at benytte sig af chancen for at tage et ophold i udlandet. Denne gang 55 – hvoraf langt de fleste forløb kom i stand via en af de flere end 40 samarbejdsaftaler, som Journalisthøjskolen har med udenlandske universiteter.
Undervisning på engelsk I 2010 udbød Mediehøjskolen for første gang undervisning på engelsk for at tiltrække nye udvekslingsstuderende. På den baggrund lykkedes det at tiltrække fem australske studerende og en enkelt fra Tyskland.
16XXX
Udvikling og forskningsaktiviteter iMagasin og forskningsprojekt i ét I efteråret udkom første udgave af iMagasinet RefleXx.dk. Magasinet beriger læserne med nye former for journalistik til iPad’en og smartphonen – og derudover fungerer RefleXx.dk som et forskningsprojekt, der skal udforske metoder, interfaces og digitale platforme for publicering til mobile enheder. Det nationale forskningscenter Digital Urban Living ved UPDATE står, i samarbejde med en lang række interne og eksterne parter, bag forskningsprojektet – hvis resultater blev præsenteret ved en stor tablet-konference hos Berlingske Media i foråret 2011.
Klimadækningen under lup Forskere fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole bidrog i 2010 – sammen med medieforskere fra 18 andre lande – til rapporten ”Global Climate – Iocal journalisms”. Rapporten er udgivet i regi af forskernetværket MediaClimate og går bag om mediernes dækning af COP 15 i København.
Ph.d.-afhandling inden for farvevidenskab Casper Find Andersen afsluttede og forsvarede i slutningen af 2010 sin ph.d.-afhandling ”New results in color characterization of humans and cameras”.
Lokaljournalistik 2.0 Takket være en bevilling på 200.000 kroner fra Den Berlingske Fond kunne UPDATE realisere et spændende lokaljournalistik-projekt i samarbejde med Viborg Stifts Folkeblad. Formålet har været at opbygge en ”hyperlokal portal” for et lokalområde, at uddanne et antal lokale borgerjournalister og at afprøve forskellige former for samspil med den professionelle redaktion.
Journalistik i netværk Projektet ”Journalistik i netværk” blev udført i et samarbejde mellem UPDATE og blandt andre Berlingske, Ekstra Bladet, Computerworld, Ingeniøren og Fyens Stiftstidende med det formål at dokumentere journalistiske processer og resultater af at arbejde med kilder og brugere i netværk, hvor viden kører frem og tilbage i strømme, som man ikke kendte før fremkomsten af Facebook, Twitter osv. Rapporten af samme navn udkom i efteråret 2010 og skal også tjene som inspirationskatalog til – og vejledning i – brug af sociale medier i journalistisk arbejde.
En million til læringsportal Danmarks Medie- og Journalisthøjskole modtog i 2010 over en million kroner fra eksterne bevillingsgivere til at opbygge en læringsportal. Formålet er at forbedre mulighederne for at tilegne sig viden om journalistik og medier samt at øge vidensniveauet om nye digitale og sociale medier. Portalen vil samle skolens vidensressourcer inden for journalistik og medier. De faglige miljøer på højskolen skal stille deres viden og ekspertise til rådighed i form af lyd, billeder, tekst eller film, så læringsportalen kan udgøre skolens bedste bud på fleksibel uddannelse og digitalt formidlet vidensdeling – både for egne studerende og branchens medarbejdere.
XXXX17
Forskere i medierne Forskere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er med til at præge den offentlige debat – både som ekspertkilder i artikler og som debattører i indlæg, klummer og synspunkter. Særligt inden for kommunale forhold og mediejuridiske aspekter er skolens eksperter svære at komme udenom. Men også når det handler om eksempelvis mediesprog, markedsføring, sociale medier, grafisk design, typografi og journalistik via nye medier, trækker landets journalister flittigt på højskolens medarbejdere som kilder.
Forskning i undervisningen Journalisthøjskolen har i de seneste par år foretaget en væsentlig opgradering af sine forskningsaktiviteter. Økonomi, nye medier, sprog og etik/filosofi er alle selvstændige forskningsområder, ligesom højskolen samarbejder med Samfundsvidenskab på Aarhus Universitet om en ph.d. i journalistisk praksis. I 2010 er der arbejdet på at implementere og synliggøre denne viden i undervisningen.
Eyetrack-satsning En bevilling fra Aarhuus Stiftstidendes Fond har gjort det muligt at investere i nyt, professionelt, mobilt eyetrack-udstyr. Vi har dermed kunnet bringe den eyetrack-satsning, som i en del år har været i gang i København, op i et højere gear. Samtidig er projektet blevet tværgående. Eyetracking kan bidrage til at undersøge og dokumentere, om kommunikation eller journalistisk formidling virker – altså om budskaberne modtages og forstås, som afsenderne håber og ønsker. Højskolen udnytter udstyret og projektteamets viden i både undervisning, kursusvirksomhed, forskning og til praktisk innovation i branchens virksomheder.
Forskningsrapport om digitale vs. papirmedier Forskningsprojektet ”Nye digitale fortællinger på web og mobil” har undersøgt, hvordan digitale medier kan supplere – og i betydeligt omfang overtage – dagbladenes markedsposition og samfundsopgave. Det er sket i regi af forskningscentret Digital Urban Living, sammen med et team af forskere, udviklere og journalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Aarhus Universitet. Rapporten ”E-publicering” blev udsendt til relevante medier og kan ligeledes downloades fra UPDATEs hjemmeside.
18XXX
Efter- og videreuddannelse Journalistisk Vinterskole I 2010 udviklede Journalisthøjskolen og UPDATE i fællesskab et to ugers introduktionskursus til journalistuddannelsen. Kurset er kompetencegivende og henvender sig til potentielle ansøgere, som ønsker afklaring i forhold til studievalg og et godt grundlag for at søge ind på Journalisthøjskolen. Trods kort rekrutteringstid blev 19 kursister optaget – og fulgte med stor begejstring kurset i januar 2011. Der er forventninger om, at der ligger et potentiale for at tiltrække endnu flere til kommende års Vinterskoler.
Næsten 4.000 kursister UPDATE havde i 2010 3.794 kursister på i alt 268 gennemførte kurser og efteruddannelsesforløb – med godt 31.000 kursusdage i alt. De fordeler sig med 54 procent på åben uddannelse og 6 ugers selvvalgte kurser for ledige, 25 procent på de branchetilpassede DjE-kurser, som gennemføres for Pressens Uddannelsesfond, og 21 procent på diplomuddannelserne i journalistisk arbejde samt i fagjournalistik.
Samarbejde med SDU UPDATE og Center for Journalistik ved Syddansk Universitet er gået sammen for at puste liv i samarbejdet omkring udvikling og udbydelse af fælles diplomuddannelser. Syddansk Universitet vil gerne tilbage i en aktiv rolle som udbyder af journalistiske diplomuddannelser – i fællesskab med UPDATE.
God start for fagjournalistuddannelse i København Der var rift om pladserne, da fagjournalistuddannelsen i august blev udbudt som heltidsstudium i København for første gang. 22 studerende er således i gang med at tilegne sig en lang række journalistiske færdigheder og at lære at omsætte deres egen faglige viden til journalistik.
Stor succes med kurser for ledige UPDATE er blevet en særdeles aktiv spiller på markedet for de såkaldte 6 ugers selvvalgte kurser for ledige. I 2010 gennemførte knap 800 ledige et forløb i enten Aarhus eller København. Særligt forløbene i København har oplevet stor efterspørgsel. Kursustitler som Skriv journalistisk, Kommunikation i praksis og Formidling på nettet har vist sig at være uhyre populære, men der arbejdes hele tiden på at udvikle nye kurser, der kan tiltrække nye målgrupper. I efteråret var der eksempelvis planlagt 24 forløb, hvoraf de 19 blev udbudt i København.
Konferencer og events Vi har igen i 2010 gennemført en række konferencer og events. Op til Fodbold-VM i Sydafrika i sommeren 2010 holdt vi en konference for sportsjournalister. Konferencen var vellykket og blev gennemført med 56 betalende deltagere.
XXXX19
Magasindesignkonferencen blev i 2010 holdt for syvende år i træk, mens landets største konference om skrifttyper og typografi – CPH: Typo – blev afholdt for sjette år i træk. Igen i år var der rift om pladserne. I december afholdtes i Folketinget en konference om følgerne af den ny offentlighedslov, som flere medarbejdere har deltaget i arbejdet med. Konferencen samlede omkring 50 journalister, politikere og debattører og havde succes med at åbne politikernes øjne for lovens konsekvenser.
Ritzau i stort udviklingsforløb UPDATE satser kraftigt på at tilbyde flere konsulentydelser og fleksible sparrings- og udviklingsforløb. Et af 2010’s store og spændende projekter blev lavet i samarbejde med Ritzau – der for at fremtidssikre sin position som landets største nyhedsbureau igangsatte en forandringsproces, som blandt andet skulle medføre en modernisering af bureauets webnyhedsformat. Hele den skrivende redaktion kom på skolebænken og deltog i et særligt tilrettelagt udviklingsforløb, der blandt andet har resulteret i et klart koncept, en mere effektiv produktion og et stærkere journalistisk miljø hos Ritzau.
20XXX
ÅRETS ØKONOMISKE DRIFTSRESULTAT I 2010 fortsatte den økonomisk krise i ind- og udland. Regeringen vedtog i lyset heraf både en genopretningspakke med reduktion i bevillingerne i 2011-14 til følge og en dispositionsbegrænsning i 2010, som medførte tilskudsreduktion på 1 % for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Forventningerne til 2010 var en omsætningsstigning på 2%, en forsat omkostningsbesparelse og et resultat på 4,2 mio. kroner Det er lykkedes at indfri forventningerne. Omsætningsfremgangen blev på 6,4%, og overskuddet i 2010 på 3,6 mio. kroner efter ovennævnte tilskudsreduktion på 1,1 mio., hvilket vil sige, at overskuddet før den statslige besparelse lå over det budgetterede. Videre gav driften en positiv likviditetspåvirkning på 7,9 mio. kroner Derved har institutionen stort set kunnet finansiere alle årets investeringer på 10,7 mio. kroner over driften. Den samlede likviditetsbeholdning udgør herefter 20,8 mio. kroner ved årets udgang. For 2011 budgetteres der med en yderligere omsætningsforøgelse på 1,0% og en forøgelse af driftsresultatet før afskrivninger og finansielle poster (EBITDA) på 16% . Skolen forventer et investeringsniveau på 11,9 mio. kroner, hvoraf 3,0 mio. kroner vedrører den forventede opstart på renoveringen af Olof Palmes Allé 11. Det budgetterede resultat for 2011 er på 4,8 mio. kroner, hvilket er en forbedring på 1,2 mio. kroner i forhold til 2010. For 2011 forventes der en negativ likviditetspåvirkning på 4,1 mio. kroner Den negative likviditetspåvirkning på 4,1 mio. kroner skyldes den forventede opstart på renoveringen af Olof Palmes Allé 11 ultimo 2011 samt forbrug af forudbetalinger på igangværende projekter.
Forventninger til 2011 I 2011 øges besparelsestakten i vores bevillinger, så vi må fokusere på både øget produktivitet og merindtjening – det vil sige de emner, som også omstillingsprojektet er centreret omkring – for at kunne realisere vores planer. Igangsætningen af de nye uddannelser til efterårssemesteret vil fylde meget i både uddannelsesplanlægning, administration og på bygningsområdet. Der skal også fortsat bruges en del ressourcer på at få de nye fælles administrative it-systemer helt på plads. I 2011 lanceres desuden et nyt website, som præsenterer højskolen samlet og afspejler den som en fælles enhed. I årets løb vil de første konkrete brikker til den digitale læringsplatform komme ud til test, så vi kan sikre den rette udvikling af dette ambitiøse projekt. Videre forventer vi at foretage en nærmere afklaring af, hvordan vi styrker indsatsen for at medvirke til mediebranchens og samfundets vækst gennem innovation og entrepreneurship.
XXXX21
ÅRSREGNSKABxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for 2010 er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 376 af 12. april 2010 om regnskab for professionshøjskoler for videregående uddannelser, herunder dele af årsregnskabslovens bestemmelser for virksomheder i regnskabsklasse C. Ved aflæggelse af årsrapporten for 2010 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i 2009. Såfremt der er sket ændring i klassificeringen af enkelte regnskabsposter, er sammenligningstallene for 2009 tilpasset i overensstemmelse hermed. Årsrapporten for 2010 er aflagt i danske kroner.
Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. For indregning af anlægsaktiver anskaffet før 1. januar 2007 gælder særlige forhold efter aftale med Undervisningsministeriet. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under balancen. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.
Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note.
Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.
22XXX
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.
Resultatopgørelsen Som udgangspunkt skal alle indtægter og udgifter henføres til det regnskabsår, som de vedrører uanset betalingstidspunktet. For indtægtsførte statstilskud udbetalt efter taxameterprincippet gælder dog særlige forhold, idet Undervisningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Der henvises til efterfølgende beskrivelse heraf under statstilskud. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris. Alle driftsomkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, indregnes i resultatopgørelsen, herunder afskrivninger, nedskrivninger samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen.
Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres som hovedregel ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet. Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres dog i enkeltstående tilfælde – og efter forudgående tilladelse fra Undervisningsministeriet – i forbindelse med opstart af nye uddannelser eller markante udvidelser af eksisterende uddannelser.
Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes/faktureres. I det omfang indtægterne vedrører fremtidige regnskabsperioder, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld. Afgørelsen af hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: • • • •
der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.
Driftsomkostninger Alle driftsomkostningerne i resultatopgørelsen; personalelønninger, afskrivninger, samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således: • • • • •
Undervisningens gennemførelse og forskning Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift inkl. leje Aktiviteter med særlige tilskud
XXXX23
Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Bygninger, ekskl. grundværdi Indretning af lejede lokaler Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar
50 år 2-5 år 3-5 år 3-5 år
Aktiver med en anskaffelsessum på under 25.000 kroner ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper.
Materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007 Ifølge aftale med Undervisningsministeriet er materielle anlægsaktiver anskaffet af Danmarks Journalisthøjskole før 1. januar 2007 fortsat indregnet i balancen efter de omkostningsbaserede principper for statsinstitutioner. Disse anlægsaktiver er således indregnet til de bogførte værdier i henhold til Danmarks Journalisthøjskoles åbningsbalance pr. 1. januar 2005 ved overgangen til omkostningsbaseret regnskabsaflæggelse, med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: It-udstyr Inventar og andet udstyr
2-3 år 2-5 år
Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kroner ekskl. moms er omkostningsført i anskaffelsesåret. Dog er aktiver med en værdi under 50.000 kroner ekskl. moms for så vidt angår kontoradministrativt it-udstyr omfattet af reglerne om obligatorisk bunkning og derfor aktiveret og værdiansat med udgangspunkt i Økonomistyrelsens Procesvejledning 4 og saldoafskrives med 50 % pr. år.
Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi.
24XXX
Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.
Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives. Offentlige noterede værdipapirer måles til statusdagens noterede kursværdi.
Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år.
Igangværende tilskudsfinansierede projekter Igangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen. Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi. Aconto-tilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud overstiger salgs-/tilskudsværdien. Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes.
Periodeafgrænsningsposter – aktiver Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje, abonnementer mv.
XXXX25
Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.
Periodeafgrænsningsposter – passiver Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte indtægter udgør taxameterstilskud, renoveringsmidler, kursusgebyrer mv.
Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før finansielle poster/Omsætning i alt x 100 Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristet gæld i alt x 100 Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt x 100 Finansieringsgrad = Langfristet gæld i alt/Materielle anlægsaktiver i alt x 100
Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning.
Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret for ændring i driftskapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider.
Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser.
Likvider Likvide midler består af ”Likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætningsaktiver. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.
26XXX
XXXX27
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Note
2010
2009
kr.
t.kr.
Statstilskud
1
109.163.671
105.890
Deltagerbetalinger og andre indtægter
2
66.649.455
57.733
175.813.126
163.623
Omsætning i alt
Undervisningens gennemførelse
3
94.073.371
85.133
Markedsføring
4
8.471.903
7.343
Ledelse og administration
5
47.145.923
42.384
Bygningsdrift
6
16.828.902
15.432
Aktiviteter med særlige tilskud
7
4.904.383
5.993
171.424.482
156.285
4.388.644
7.338
Driftsomkostninger i alt
Driftsresultat før finansielle poster
Finansielle indtægter
10
448.336
818
Finansielle omkostninger
11
-1.322.039
-2.063
-873.703
-1.245
3.514.941
6.093
3.514.941
6.093
3.514.941
6.093
Finansielle poster i alt
Årets resultat
Resultatdisponering: Overført resultat
28XXX
Balance pr. 31. december AKTIVER
Note
2010
2009
kr.
t.kr.
36.176.000
36.632
Indretning lejede lokaler
1.015.948
321
Undervisningsudstyr
6.609.454
5.259
Andet udstyr og inventar
5.504.864
3.760
Materielle anlægsaktiver under opførelse
1.588.037
1.071
50.894.303
47.043
Deposita
3.616.638
3.575
Finansielle anlægsaktiver i alt
3.616.638
3.575
54.510.941
50.618
Varebeholdninger
1.008.593
1.291
Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser
6.873.287
6.018
13.672.709
12.159
1.896.741
706
22.442.737
18.883
8.939.804
8.728
Likvide beholdninger
11.977.638
14.958
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
44.368.772
43.860
AKTIVER I ALT
98.879.713
94.478
Grunde og bygninger
Materielle anlægsaktiver i alt
12
ANLÆGSAKTIVER I ALT
Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt
Værdipapirbeholdning
13
XXXX29
Balance pr. 31. december PASSIVER
Note
Særlig indskudskapital Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter Overført resultat
2009
kr.
t.kr.
4.502.432
4.502
-443.311
-743
2.236.207
-1.279
Egenkapital i alt
14
6.295.328
2.480
Realkreditgæld
15
37.641.580
37.634
37.641.580
37.634
116.860
65
2.922.534
2.395
11.937.018
12.621
6.352.546
5.895
1.224.894
4.672
Mellemregning med Undervisningsministeriet
3.600.378
3.558
Anden gæld
3.587.047
2.057
25.201.528
23.101
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
54.942.805
54.364
GÆLD I ALT
92.584.385
91.998
PASSIVER I ALT
98.879.713
94.478
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kassekredit
16
Skyldig løn og lønrelaterede gældsposter Feriepengeforpligtelser Gæld til leverandører af varer og tjenesteydelser Igangværende tilskudsfinansierede projekter
Periodeafgrænsningsposter
30XXX
2010
17
18
Sikkerhedsstillelser
19
Andre forpligtelser
20
Pengestrømsanalyse 2010
2009
kr.
t.kr.
Årets resultat
3.514.941
6.093
Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter
6.829.893
6.128
7.309
11
Dagsværdiregulering ført via egenkapitalen
300.055
82
Ændring i varebeholdninger
282.078
-112
-3.560.020
1.021
527.292
-2.423
7.901.548
10.800
-10.681.174
-7.082
0
0
-41.327
-60
-10.722.501
-7.142
Årets likviditetsvirkning
-2.820.953
3.658
Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 1. januar
23.621.535
19.964
Årets likviditetsvirkning fra driften og investeringer
-2.820.953
3.658
20.800.582
23.622
8.939.804
8.728
11.977.638
14.958
-116.860
-64
20.800.582
23.622
Driftens likviditetsvirkning
Amortisering af låneomkostninger
Ændringer i tilgodehavender Ændringer i leverandører og tjenesteydelser og anden kortfristet gæld Driftens likviditetsvirkning i alt
Investeringers likviditetsvirkning Betaling for materielle og finansielle anlægsaktiver Modtaget fra salg af materielle og finansielle anlægsaktiver Betalt depositum Investeringers likviditetsvirkning i alt
Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt
Som specificeres således:
Værdipapirer Likvide beholdninger Kassekredit Likvider/værdipapirer og kassekredit pr. 31. december i alt
XXXX31
Noter 2010
2009
kr.
t.kr.
55.272.201
53.314
Fællesudgiftstaxameter
9.779.392
9.213
Færdiggørelsestaxameter
5.148.800
4.119
Bygningstaxameter
6.208.733
6.020
Faglig basisbevilling
10.939.992
10.843
5.004.810
5.129
16.238.852
16.097
1.355.625
0
109.948.405
104.735
314.173
1.155
-1.098.907
0
109.163.671
105.890
1.390,6
1.332,7
243,1
243,8
1.633,7
1.576,5
39.892.021
35.931
Diverse tilskud
9.414.912
8.898
Nettoindtægter fra projekter
4.904.383
5.245
Andre indtægter
12.438.139
7.659
Deltagerbetaling og andre indtægter i alt
66.649.455
57.733
Personaleudgifter, (note 8)
63.425.116
57.964
Øvrige udgifter
27.077.506
23.571
3.570.749
3.598
94.073.371
85.133
1. Statstilskud Undervisningstaxameter, teori/praktik
Åben uddannelse/diplomuddannelse Kapital- og grundbevilling Særlige midler UVM
Periodisering undervisningstaxameter, Mediehøjskolen Tilskudsreduktion, FL 2010 Statstilskud i alt
Antal årselever (STÅ) Åben uddannelse Antal STÅ i alt
2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling uddannelse
3. Undervisningens gennemførelse
Afskrivninger m.v. (note 9) Undervisningens gennemførelse
32XXX
Noter 2010
2009
kr.
t.kr.
Personaleudgifter, (note 8)
4.012.742
4.656
Øvrige udgifter
4.459.161
2.687
Markedsføring i alt
8.471.903
7.343
Personaleudgifter, (note 8)
29.824.576
24.709
Øvrige udgifter
14.546.941
16.012
2.774.406
1.663
47.145.923
42.384
1.220.200
1.066
15.123.964
13.593
484.738
773
16.828.902
15.432
Personaleudgifter, (note 8)
1.632.042
1.322
Øvrige udgifter
3.272.341
4.671
Aktiviteter med særlige tilskud i alt
4.904.383
5.993
Lønninger m.v.
88.743.780
79.099
Pensioner
11.370.896
10.617
100.114.676
89.716
200,6
187,4
4. Markedsføring
5. Ledelse og administration
Afskrivninger (note 9) Ledelse og administration i alt
6. Bygningsdrift Personaleudgifter, (note 8) Øvrige udgifter Afskrivninger (note 9) Bygningsdrift i alt
7. Aktiviteter med særlig tilskud
8. Personaleudgifter Institutionens samlede lønudgifter fordeler sig således:
Personaleudgifter i alt
Antal ansatte (årsværk)
XXXX33
Noter 2010
2009
kr.
t.kr.
Afskrivninger, (note 12)
6.829.893
6.034
Små anskaffelser under 25.000 kr.
2.501.964
1.389
Afskrivninger i alt
9.331.857
7.423
448.336
681
0
137
448.336
818
Renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger
166.142
226
Prioritetsrenter
815.466
1.568
Præmie for renteswap
257.063
257
7.310
12
76.058
0
1.322.039
2.063
9. Afskrivninger
10. Finansielle indtægter Renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger Kursgevinster på obligationer Finansielle indtægter i alt
11. Finansielle udgifter
Amortisering af låneomkostninger Kurstab på obligationer Finansielle udgifter i alt
34XXX
Noter 12. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger
Indretning Undervisaf lejede ningsudstyr lokaler
Andet udstyr og inventar
I alt
Anlæg under opførelse
Anskaffelsessum primo
38.000.000
1.946.833
18.798.170
13.028.089
1.071.712 72.844.804
Årets tilgange til kostpris
0
1.103.140
4.928.727
4.140.170
2.295.456 12.467.493
Årets afgange til kostpris
0
0
-5.677.757
-3.520.500
-1.779.131 -10.977.388
Anskaffelsessum ultimo
38.000.000
3.049.973
18.049.140
13.647.759
1.588.037 74.334.909
Akkumulerede afskrivninger primo
1.368.000
1.626.058
13.539.507
9.268.218
0 25.801.783
456.000
407.967
3.570.749
2.395.177
0
6.829.893
0
0
-5.670.570
-3.520.500
0
-9.191.070
1.824.000
2.034.025
11.439.686
8.142.895
0 23.440.606
36.176.000
1.015.948
6.609.454
5.504.864
1.588.037 50.894.303
Årets afskrivninger Afskrivninger på afhændet udstyr Akkumulerede afskrivninger ultimo Bogført værdi pr. 31.12.2010
Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2010 70.000 tkr., hvoraf grundværdien udgør 21.600 tkr.
2010
2009
kr.
t.kr.
Kompensationsmoms Undervisningsministeriet
2.168.782
1.602
Taxametertilskud nye medieuddannelser
9.659.117
9.345
Andre tilgodehavender
1.844.810
1.212
13.672.709
12.159
13. Andre tilgodehavender
Andre tilgodehavender i alt
XXXX35
Noter 14. Egenkapital Særlig indskudskapital *)
Rente swap Overført resultat reservation
Egenkapital i alt
4.502.432
-743.366
-1.278.734
2.480.332
Regulering af renteswap i 2010
0
300.055
0
300.055
Årets resultat i 2010
0
0
3.514.941
3.514.941
4.502.432
-443.311
2.236.207
6.295.328
Saldo pr. 1.1.2010
Saldo pr 31.12.2010
*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.
2010
2009
kr.
t.kr.
37.842.000
37.842
-200.420
-208
37.641.580
37.634
15. Langfristet gæld Realkreditgæld i ejendom Låneomkostninger til amortisering Langfristet gæld i alt
Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning. Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30-årig renteswap med et renteloft på maksimalt 5,5 % p.a. Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2010 -443.311 kr.
2010
2009
kr.
t. kr.
Udnyttet kreditfacilitet
116.860
65
Kassekredit i alt
116.860
65
16. Kassekredit
Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.
36XXX
Noter 2010
2009
kr.
t.kr.
14.595.847
16.200
-13.370.953
-11.528
1.224.894
4.672
15.098.150
14.368
1.327.691
1.604
247.800
808
6.585.534
4.685
443.311
743
1.499.042
893
25.201.528
23.101
17. Igangværende projekter for fremmed regning Udbetalte tilskud Afholdte omkostninger Igangværende projekter for fremmed regning i alt
18. Periodeafgrænsningsposter - gæld Taxametertilskud, UVM Forudbetalt deltagegebyr kurser Fusionsmidler, UVM Renoveringstilskud bygninger, UVM Rente SWAP Andre periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter i alt
19. Sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N. Til sikkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr., er der afgivet håndpant i værdipapirdepot samt depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2010 på 8.941.326 kr.
XXXX37
Noter 2010
2009
kr.
t.kr.
112.872
237
37.624
150
0
0
150.496
387
20. Andre forpligtelser Leasingkontrakter (Operationel leasing) De fremtidige leasingydelser forfalder således:
Inden for 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år Samlede fremtidige leasingydelser i alt De indgåede leasingaftaler udløber senest den 30. april 2012
Lejekontrakter Skolen har indgået 1 lejemål med et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Den samlede forpligtelse udgør således maksimalt 26.983 kr.
38XXX
Særlige specifikationer 2010
2009
kr.
t.kr.
Honorar for lovpligtig revision
255.000
250
Andre ydelser end revision
347.671
640
Honorar til revisor i alt
602.671
890
Undervisningsområdet, drift
2.360.833
2.246
Bygningsområdet, drift
4.100.533
5.012
Fællesudgiftsområdet, drift
2.706.495
920
Indberettet købsmoms, drift i alt
9.167.861
8.178
Anlægsinvesteringer, anlæg
2.669.266
1.411
Indberettet købsmoms i alt
11.837.127
9.589
743.534
165
0
0
743.534
165
1.758.131
1.636
Indtægter
6.229.861
6.031
Direkte og indirekte lønomkostninger
2.729.798
2.280
Andre direkte og indirekte omkostninger
3.943.003
3.856
-442.940
-105
Honorar til revisor (PwC)
MOMS kompensation Den samlede indberettede købsmoms specificeres således:
Opgørelse Statens selvforsikring Afholdte selvforsikringsudgifter, løsøre Beløb for ikke genanskaffede genstande Samlede selvforsikringsomkostninger i regnskabsåret Institutionens selvrisiko i regnskabsåret
Resultatopgørelse over anden tilskudsfinansieret aktivitet
Resultat anden tilskudsfinansieret aktivitet i alt
XXXX39
Særlige specifikationer 2010
2009
kr.
t.kr.
24.005.571
27.667
6.244.986
11.486
10.272.050
8.816
4.140.000
4.986
809.140
807
Resultat indtægtsdækket virksomhed i alt
2.539.395
1.572
Akkumuleret egenkapital IDV
6.021.889
3.483
Opgørelse af institutionens indtægtsdækkede virksomhed IDV Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger Andre direkte og indirekte omkostninger UPDATE, refusion andel af fællesomkostninger Mediehøjskolen, refusion IDV lønandel
40XXX
Særlige specifikationer Økonomisk opgørelse vedrørende fripladser til visse udenlandske studerende
Uddannelse
Antal personer
Forbrug af beholdning vedrørende fripladser i 2010
Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis fripladser
International TV Course and International Photojournalism
2
64.800
0
I alt
2
64.800
0
År
Beholdning primo
Overført fra Undervisningsministeriet
Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende
Forbrug i regnskabsåret
Beholdning ultimo
0
315.134
0
64.800
250.334
2010
Uddannelse
Antal personer
Forbrug af beholdning vedrørende fripladser i 2010
Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis fripladser
International TV Course and International Photo
2
80.000
0
I alt
2
80.000
0
År
2010
Beholdning primo
Overført fra Undervisningsministeriet
Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende
Forbrug i regnskabsåret
Beholdning ultimo
0
214.502
0
80.000
134.502
XXXX41