XDANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
ÅRSRAPPORT 2014
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
1
I 2014 uddannedes de første bachelorer fra højskolens uddannelse i Fotografisk Kommunikation, der er specialiseret i billeder til reklame og andre kommercielle sammenhænge. Men at de også kan tage billeder, der dokumenterer omverdenen, viste 22 studerende fra 1. semester, da de i efteråret brugte en uge i og omkring Esbjerg. Her samarbejdede de med Jydske Vestkysten, hvor fotochef Ulrik Pedersen og redaktionschef Søren Rødkjær gav sparring og inspiration – og hvor de studerende til gengæld forkælede avisens læsere med stemningsfulde fotografier hver dag i efterårsferien. Foto: Oliver Mirkovic
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N I: www.dmjx.dk M: info@dmjx.dk T: 89 440 440
ÅRSRAPPORT 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDELSESBERETNING side Institutionsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Præsentation af institutionen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Årets faglige resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Årets økonomiske resultat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Hoved- og nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 MÅLRAPPORTERING
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
REGNSKAB Anvendt regnskabspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resultatopgørelse 1. januar–31. december . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Balance pr. 31. december. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pengestrømsopgørelse 1. januar–31. december. . . . . . . . . . . . . . . . . . Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Særlige specifikationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den uafhængige revisors erklæringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
13
18 23 24 26 27 34
38 39
LEDELSESBERETNING INSTITUTIONSOPLYSNINGER Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N www.dmjx.dk info@dmjx.dk Telefon: 89 440 440 CVR-nr.: 31111048 Regnskabsår: 1. januar-31. december Hjemstedskommune: Aarhus Bestyrelsen Lisbeth Knudsen, formand Jesper Jungersen, næstformand Christian Kierkegaard Lars Werge Hans Peter Blicher Simon Tøgern Mona Juul Ole Rode Jensen Karsten Vestergaard Anders Michael Kristensen Ditte Christensen Daglig ledelse Jens Otto Kjær Hansen, rektor Lars Poulsen, prorektor Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videncenterfunktioner. Højskolen bidrager gennem bl.a. nationalt og internationalt samarbejde samt viden- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskolen retter sig imod. Bankforbindelse Danske Bank, Finanscenter Jylland Øst Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 1, 8000 Aarhus C
4
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
PRÆSENTATION AF INSTITUTIONEN Bestyrelsen fastlagde i 2011 en strategiplan for 2012-2015. Strategiplanens mission og vision understøtter de tre kerneydelsesområder og opgaver, som højskolen satser på, nemlig udvikling af talent, livslang læring og innovation.
MISSION Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal som uddannelses- og videnscenter for medieog kommunikationssektoren: 1. Uddanne unge til at blive medarbejdere i offentlige og private virksomheder og danne dem til aktiv deltagelse i samfundslivet 2. Give sektorens medarbejdere mulighed for at sikre og udbygge deres kompetencer gennem efter- og videreuddannelse 3. I samarbejde med sektoren skabe udvikling af ny viden til gavn for erhvervslivets konkurrenceevne og samfundet som helhed
VISION Højskolens vision er udtrykt gennem tre statements: Talent, Livslang Læring og Innovation. Talent Det er et privilegium og samtidig et stort ansvar at uddanne til en branche, som har en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på landets unge. Alle højskolens studerende er udvalgte talenter, som målrettet har arbejdet sig gennem et snævert nåleøje for at komme med på holdet. Det er vores pligt i forhold til både branchen og vores studerende, at vi sikrer dimittender af højeste karat. Alle højskolens ni professionsbachelorlinjer er praktiske, professionsorienterede og kendetegnet ved, at en færdig dimittend kan eksekvere fra allerførste dag. Livslang Læring Mange, som i dag arbejder med mobiljournalistik, digital redigering eller interaktivt design har for ikke så længe siden arbejdet med notesblok, boomstang og rødfilm. Vi skal være det sted, som medie- og kommunikationsbranchens medarbejdere vender tilbage til, når de har brug for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Samtidig arbejder vi på at forstærke vores position som det samlingspunkt, folk fra andre brancher søger mod, hvis de skal omskoles eller har brug for værktøjer og strategier inden for journalistik, design, kommunikation og medieledelse. Innovation Med in house-ekspertise, som dækker hele medie- og kommunikationssektorens behov, kombineret med et stort og tæt branchenetværk og tæt kontakt til erhvervslivet, har vi alle forudsætninger for at understøtte sektorens innovationsevne. Det sker både gennem deling af viden og gennem aktiv medvirken i konkrete, praksisnære forsknings- og udviklingspro jekter med udgangspunkt i virkelighedens problemstillinger og med øget konkurrenceevne som mål. Samtidig intensiverer vi indsatsen for at skabe innovation i verden uden for branchen, som i disse år står med helt nye kommunikative og formidlingsmæssige udfordringer som følge af øget digitalisering og nye krav om formidling på nye platforme. Således deltager vi som samarbejdspartner og projektejer i en lang række udviklingsprojekter som eksempelvis skal hjælpe sundhedsvæsen, biblioteker og byråd med at kommunikere bedre med brugere og borgere.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
5
Interne udviklingsområder På de interne linjer – naturligt afledt af vores strategiske målsætning og med fokus på at understøtte denne – arbejder højskolen med tre udviklingsområder, som ligeledes følger 2012-2015-planen. Under betegnelsen en fælles højskole samles en række indsatser, som sigter mod at få mest muligt ud af potentialet i vores to afdelinger og mange uddannelseslinjer, herunder bl.a. tværgående indsats for kvalitetssikring, uddannelser med udbud i både øst og vest, en ansættelses- og arbejdsmodel, der gør, at flest muligt er aktive på tværs af uddannelser og opgaver, og sikring af adgang til dele fra andre af vores uddannelser for alle studerende. En digital højskole er overskriften for en udvikling, der skal digitalisere optagelse og eksamen helt, muliggøre forelæsning og fagligt arbejde på tværs af geografisk opdeling og lede frem til, at al økonomistyring, administration og ledelse understøttes digitalt. Endelig indebærer udviklingsområdet en global højskole, at højskolen skal sikre mulighed for udveksling begge veje på alle uddannelser, rendyrke en strategi med dybe alliancer med få nære, fagligt brede partnere plus mange udvekslingsaftaler, samt sikre, at alle studerende får øget international kompetence gennem udvekslingsophold eller ved at have mindst ét semester på engelsksprogede forløb sammen med internationale udvekslingsstuderende.
ÅRETS FAGLIGE RESULTAT Udviklingskontrakt Udviklingskontrakten for 2013-2014 omfatter følgende målområder: Bedre kvalitet i uddannelserne, Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet, Tidligere færdig og mindre frafald, Øget innovationskapacitet, Styrket forsknings- og udviklingsbasering samt Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift. I alt indgår 22 indikatorer, som kan ses under afsnittet om målrapportering på side 13. I 2014 blev den nye udviklingskontrakt, gældende for 2015-2016, forhandlet og under skrevet. Betinget aftale om salg af Aarhus-domicil Ønsket om at flytte til et nybygget campus på Katrinebjerg i Aarhus er tættere på at kunne realiseres, efter at højskolen i slutningen af året underskrev en betinget aftale om salg af bygningerne på Olof Palmes Allé 11. De punkter, som mangler at blive afklaret inden et endeligt salg, forventes at blive afklaret. Således er der igen sat damp under de kedler, som har været sat på standby af salgsforløbet – med henblik på en indflytning på Katrinebjerg i 2018. Når alle forhold omkring Campus Aarhus er på plads, vil ledelsen se på de fremtidige forhold for Campus København. Tilpasning af højskolens BA-optag Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal i lighed med en lang række andre uddannelsesinstitutioner tilpasse sit optag af BA-studerende, så det passer til arbejdsmarkedets behov. Oprindeligt blev højskolen pålagt en dimensionering på 17 procent over tre år. Men efter et grundigt analysearbejde, og en frugtbar dialog med ministeriet, er tallet landet på syv procent og over fire år. Det svarer til et optag på omkring 10 studerende færre per år. International strategi skudt forrygende i gang Højskolens internationale strategi for 2014-2020 er kommet særdeles godt fra start. Strategien sigter blandt andet mod øget samarbejde med internationale samarbejdsinstitutioner og et mål om, at halvdelen af alle BA-studerende skal på studie- eller praktikophold i udlandet i løbet af studietiden. Højskolen har sikret sig adskillige nye udvekslingsaftaler. Herunder den første formelle EU-støttede udvekslingsaftale, som bringer studerende fra højskolens kreative uddannelser
6
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
i spil. Aftalen sikrer, at op til 20 studerende fra Interaktivt Design kan komme på et seks måneders udvekslingsophold på Royal Melbourne Institute of Technology (RMIT) i perioden 2015-2018. Højskolen vil modtage et tilsvarende antal studerende fra RMIT. Første aftale om dobbelt grad Højskolens succesrige internationale uddannelsesprogram ”Europe in the World” kan i 2015 fejre 25 års jubilæum med en nyskabelse. Her vil en journalist, som den første, dimittere fra højskolen med en dobbelt uddannelsesgrad. En af flere store bevillinger fra EU i 2014 betyder nemlig, at højskolen nu kan yde støtte til, at 10-20 journaliststuderende fra 2015-17 kan opnå en dobbelt grad hos partnerinstitutionen University of Tasmania. Oven i købet uden at forlænge Journalistuddannelsens varighed på fire år. Første bachelorer fra Fotografisk Kommunikation Inden sommerferien udklækkede højskolen sine allerførste dimittender fra en uddannelse, som er etableret efter fusionen i 2008. Fotografisk Kommunikation bygger på et fundament af det bedste fra den fotojournalistiske og den kreative verden. De 15 dimittender er specialister i iscenesat fotografi og udfylder et forretningsmæssigt tomrum inden for kreativ og kommerciel fotografering. Nyudviklede valgfag styrker alle BA-uddannelser I efterårssemestret blev højskolens nye satsning på ”Fælles højskole for de studerende” skudt i gang, da de første 15 valgfag på tværs af uddannelser og geografi blev udbudt. Fremover skal alle studerende i løbet af uddannelsen vælge sig ind på fag som ”Kreativ Skrivning”, ”Ekstern kommunikation med sociale medier” og ”Innovation, konceptudvikling og pitch” – hvor undervisning og eksamen sker sammen med studerende fra de otte øvrige BA-uddannelser. Tværfagene forløber over tre uger og har til formål dels at øge de studerendes samarbejde og kendskab til hinanden, dels at skabe mere fleksibilitet i forhold til at udvikle forløb, som giver brancheefterspurgte kompetencer. Første BA-fag som ren e-læring For første gang i højskolens historie var et helt fag i foråret tilrettelagt som ren online-undervisning, da al undervisning på Medieteori for 7. semester på Journalistuddannelsen foregik via Moodle og video. I evalueringen scorede faget højere end i de foregående år, hvor undervisningen har været gennemført som forelæsninger og tilhørende gruppeopgaver. Efterfølgende er andre e-lærings-forløb blevet indarbejdet i relevante dele af undervisningen på Journalistuddannelsens 7. og 8. semester – typisk som såkaldt Blended Learning, hvor e-læring mikses med fremmødeundervisning. En undervisningsform, som også andre dele af uddannelserne ved højskolen arbejder på at implementere. Ikke længere monopol på støttet efteruddannelse I 2007 overtog højskolen – på opfordring fra Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund – Den Journalistiske Efteruddannelse ved en virksomhedsoverdragelse. Nu er eneretten på at udbyde PU-kurser – som man kan tilmelde sig med støtte fra Pressens Uddannelsesfond (PU) – imidlertid brudt. Konkurrencen fra en række nye aktører på markedet betyder, at højskolen har arbejdet målrettet på at revitalisere sit kursusudbud. Blandt andet med nye ideer, nyt indhold og nye læringsformer. Adjunkter skal lektorbedømmes 14 adjunkter på højskolen er i efteråret startet på et uddannelsesforløb med henblik på at blive lektorbedømt. Adjunktforløbet strækker sig over fire år og skal give nye indsigter og kompetencer, som opkvalificerer deltagerne. Det indebærer blandt andet deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter samt nye former for undervisning.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
7
Arbejde med social kapital igangsat Højskolen påbegyndte i 2014 et arbejde omkring social kapital. Det er blandt andet besluttet at anvende Arbinger-tilgangen som værktøj til implementeringen. Højskolens hovedsamarbejdsudvalg har oparbejdet fælles rammer, vidensgrundlag og forståelse for formålet med projektet med henblik på at igangsætte den endelige proces i 2015.
STYRKET UDVIKLINGS- OG EVIDENSBASERING Forskning I 2014 er forskningen konsolideret med ansættelsen af tre forskningschefer og to stipen diater. Poul Thøis Madsen, PhD er ansat som forskningschef i økonomi og kommer fra en forskerstilling ved Aalborg Universitet, hvor han flere gange er blevet hædret for sine evner til at formidle økonomisk stof til ikke-økonomer. Poul Thøis Madsen forsker bl.a. i den økonomiske journalistik. Vibeke Borberg, PhD er ansat som forskningschef i medieret og kommer fra en forskerstilling ved Københavns Universitet. Vibeke Borberg forsker i medieret og presseetik og fungerer i øvrigt som sparringspartner og rådgiver for journalister og redaktører. Jacob Linaa Jensen, PhD er ansat som forskningschef i sociale medier og kommer fra en forskerstilling ved Aarhus Universitet. Jacob Linaa Jensen forsker i sociale og politiske anvendelser af nettet og vil indgå i højskolens vidensklynge om sociale medier og teknologier. Maria Eitzinger er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om anvendt medieantropologi. Hendes forskning vil dels bidrage til en forståelse af det medieforbrugende menneske og dels udvikle brugerorienterede innovationsmetoder til mediebranchen. Jøren Ullits Olai Nielsen er ansat som ph.d.-stipendiat og vil skrive en afhandling om de juridiske og etiske problemer ved mediernes brug af sociale medier – i mediernes egne konti, i blogs med anonyme indlæg og i citater fra halv-lukkede fora. Innovation og udvikling Der er i 2014 gennemført en række større innovationsforløb, som alle har bragt ny viden ud i højskolens aftagerbrancher, ind i uddannelserne og ud i det danske samfund. Altinget – koncept- og metodeudvikling for mediebranchen Sammen med Altinget.dk er der gennemført et pilotprojekt om integration af levende billeder på Altingets platforme. Pilotundersøgelsen har ført til ansøgning om 5 mio. kr. i Kulturstyrelsens Innovationspulje til gennemførelse af et treårigt projekt i samarbejde mellem Altinget og højskolen. Projektet skal resultere i ny viden om levende billeder på netmedier og i udvikling af konkrete koncepter, som skaber værdi for Altinget og Altingets brugere. Folkets bibliotek – styrkelse af bibliotekets rolle i offentligheden Sammen med Kulturstyrelsen og Tænketanken Fremtidens Biblioteker er der gennemført et designantropologisk projekt om bibliotekets roller og relationer. Projektets formål var at skabe viden, metode og koncepter med henblik på, at 1) styrke bibliotekets rolle i offentligheden, med fokus på ny teknologi, inddragelse af unge og community-skabelse 2) udvikle relevante metoder til at opnå valide indsigter i brugergrupper og til at udvikle koncepter på disse indsigter 3) integrere denne metode i medieuddannelserne. Projektet bygger på et pilotprojekt, der blev gennemført i foråret 2013, hvor studerende fra højskolens afdeling for Interaktiv Design og Institut for Antropologi på fem uger undersøgte en række biblioteker og udviklede koncepter. På baggrund af projektet forberedes et lignende designantropologisk projekt, som skal sætte den opnåede viden og metode i spil i et samarbejde med en række danske regionale mediehuse.
8
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
Patientkommunikation – styrkelse af det offentliges digitale kommunikation Danmarks Medie- og Journalisthøjskole indgik i 2013 et branchepartnerskab med Region Midtjylland om Innovativ Offentlig Kommunikation. Partnerskabet arbejder for at opbygge en ny kultur omkring offentlig kommunikation – som er gearet til den digitale virkelighed – og for at åbne feltet som et nyt marked for kreative virksomheder. En lang række aktører er tilknyttet. Herunder kreative kommunikatører, sundhedsfaglige og kommunikatører fra sundhedssektoren og det offentlige generelt, medarbejdere og studerende fra uddannelsesinstitutioner, der uddanner kommunikatører og/eller forsker i kommunikation. I 2014 har fokus været på patientkommunikation. Der er udviklet en model for mikrofinansiering, som har ført til en række konkrete samarbejdsprojekter mellem hospitalsafdelinger og mindre, kreative kommunikationsvirksomheder. Mikroprojekterne har skabt konkrete forretningsmuligheder og projektmodning og der er aftalt en fortsættelse af dette samarbejde i 2015. Adjunkturforløb – styrket relation til brancherne I forbindelse med etableringen af adjunktforløb ved højskolen er der skabt en ramme for projektsamarbejder mellem højskolens medarbejdere og eksterne partnere til gensidig gavn. Højskolen er rustet til at styrke sine relationer til brancherne gennem konkret samarbejde. Årsberetning 2014 I lighed med sidste år udgiver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole – som supplement til denne årsrapport – en årsberetning. Årsberetningen er digital – og kan tilgås via højskolens hjemmeside. Den er lavet i et samarbejde med studerende og nyuddannede dimittender fra højskolen.
ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT Årets omsætning var med en vækst på 0,6 % stabil og årets resultat blev på 4,9 mio. kr. Driften gav en positiv likviditetspåvirkning på 17,4 mio. kr. Investeringer i året på 27,6 mio. kr. kan opdeles i 20,7 mio. kr. vedrørende frikøb af Aarhus Kommunes tilbagekøbsret af højskolens bygninger i Aarhus samt 6,9 mio. kr. i investeringer i andre anlægsaktiver. Samlet blev likviditeten 10,2 mio. kr. mindre end budget og den samlede likviditetsbeholdning udgør 36,9 mio. kr. ved årets udgang. Omsætningsfremgangen på 0,6 % blev mindre end 6,1 % i budgettet, primært på grund af en lavere aktivitet inden for efter- og videreuddannelsesområdet. Overskuddet på 4,9 mio. kr. er 3,2 mio. kr. mindre end budgettet. Årsagerne er den lavere aktivitet indenfor efter- og videreuddannelsesområdet, engangsomkostninger i forbindelse med kapacitetstilpasning, dimensionering af uddannelser og arbejde med nyt domicil i Aarhus. For 2015 budgetteres der med en faldende omsætning på 1,5 % og et resultat på 6,2 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. bedre end det realiserede resultat i 2014. Investeringsniveauet forventes på 7,2 mio. kr. Der forventes i 2015 en positiv likviditetspåvirkning på 6,2 mio. kr.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
9
HOVED- OG NØGLETAL 2014
2013
2012
2011
2010
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
200,1
198,9
188,7
180,3
175,8
-194,5
-189,3
-178,2
-170,6
-171,4
5,6
9,6
10,5
9,7
4,4
-0,7
-0,7
-0,9
-1,0
-0,9
4,9
8,9
9,6
8,7
3,5
Anlægsaktiver
75,4
56,4
52,6
53,8
54,5
Omsætningsaktiver
53,7
69,7
66,3
49,3
44,3
Aktiver i alt
129,1
126,1
118,9
103,1
98,8
Egenkapital
30,6
29,9
22,7
13,7
6,3
Langfristet gæld
39,9
38,5
39,7
39,1
37,8
Kortfristet gæld
58,6
57,7
56,5
50,3
54,7
129,1
126,1
118,9
103,1
98,8
17,4
14,1
24,5
12,0
7,9
Investeringsaktivitet
-27,6
-11,1
-6,6
-6,6
-10,7
Pengestrøm, netto
-10,2
3,0
17,9
5,4
-2,8
Nøgletal
%
%
%
%
%
Overskudsgrad
2,5
4,5
5,1
4,8
2,0
Likviditetsgrad
91,6
120,9
117,5
98,0
81,0
Soliditetsgrad
23,7
23,7
19,1
13,3
6,4
Finansieringsgrad
56,9
75,9
85,4
81,3
74,3
Resultatopgørelse Omsætning Omkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Årets resultat
Balance
Passiver i alt
Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet
10
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
HOVED- OG NØGLETAL 2014
2013
2012
2011
2010
Antal STÅ
Antal STÅ
Antal STÅ
Antal STÅ
Antal STÅ
Journalistuddannelsen
645,0
628,9
652,1
629,7
628,6
Kommunikationsuddannelsen
139,0
99,0
46,0
–
–
Visuel Kommunikation
207,9
202,3
182,2
161,2
155,5
Medieproduktion og Ledelse
125,4
125,7
111,7
106,5
93,3
TV- og Medietilrettelæggelse
90,0
96,5
98,0
94,5
77,0
Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt
1.207,3
1.152,4
1.090,0
991,9
954,4
Ressourceudløsende grunduddannelse teori i alt – udlagt undervisning
156,2
155,1
79,4
84,1
67,7
Journalistuddannelsen
351,0
338,5
341,5
330,0
330,0
Kommunikationsuddannelsen
69,0
20,0
–
–
–
Visuel Kommunikation
41,6
27,7
29,3
30,3
30,5
Medieproduktion og Ledelse
19,6
24,8
19,8
19,5
19,2
TV- og Medietilrettelæggelse
54,0
53,0
56,5
56,0
56,5
Ressourceudløsende grunduddannelse praktik i alt
535,2
464,0
447,1
435,8
436,2
Journalistuddannelsen
996,0
967,4
993,6
959,7
958,6
Kommunikationsuddannelsen
208,0
119,0
46,0
–
–
Visuel Kommunikation
249,5
230,0
211,5
191,5
186,0
Medieproduktion og Ledelse
145,0
150,5
131,5
126,0
112,5
TV- og Medietilrettelæggelse
144,0
149,5
154,5
150,5
133,5
Udlagt undervisning
156,2
155,1
79,4
84,1
67,7
1.898,7
1.771,5
1.616,5
1.511,8
1.458,3
Studieaktivitet – ordinære videregående uddannelser
Ressourceudløsende ordinære videregående uddannelser i alt
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
11
HOVED- OG NØGLETAL 2014
2013
2012
2011
2010
Antal STÅ
Antal STÅ
Antal STÅ
Antal STÅ
Antal STÅ
150,0
142,8
194,6
189,0
243,0
Antal ressourceudløsende dimittender i alt
380,0
363,0
340,0
320,0
338,0
Antal ressourceudløsende udvekslings studerende (ind- og udgående) i alt
286,0
288,0
260,0
198,0
213,0
31,2
39,9
37,1
14,7
21,8
4,5
2,3
1,2
4,5
2,0
46,1
80,7
114,8
134,0
132,9
Studieaktivitet – åben uddannelse Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt
Studieaktivitet – øvrige oplysninger
Ikke ressourceudløsende STÅ for ordinære heltidsuddannelser i alt (merit m.v.) Ikke ressourceudløsende årselever for udenlandske studerende i alt Ikke ressourceudløsende STÅ – kursusaktivitet m.v.
12
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
MÅLRAPPORTERING Statusrapportering af udviklingskontrakten 2013-14 – Målopfyldelse for 2014 Sammenfatning af målopfyldelse for 2014 Milepælene indgår i højskolens overordnede strategi og i ledelsens resultatløns kontrakter. Overordnet er 11 helt opfyldt, 8 er delvist opfyldt, mens 2 ikke er opfyldt. Punkt 3.2 er ikke afrapporteret. (Se bemærkningsfeltet) 1. Bedre kvalitet i uddannelserne
1.1
1.2
Indikator
Milepæle 2014
Målopfyldelse
Bemærkninger
Implementering og synliggørelse af en fælles studieaktivitetsmodel for institutionens professionsbachelor-uddannelser.
Studieaktivitetsmodellen er implementeret på alle institutionens uddannelser
Målet er helt opfyld
Studieaktivitetsmodellen er blevet indført på alle uddannelser i løbet af 2014. Dvs. at ved udgangen af 2014 havde alle uddannelser taget modellen i brug og lavet de nødvendige udregninger, så vi for samtlige forløb ved, hvordan tidsforbruget er fordelt mellem de fire områder i modellen.
Aftagervurdering af kvalitet og relevans af efteruddannelse målrettet aftagerbrancherne.
Dvs. at de enkelte uddannelser kan redegøre for og har synliggjort undervisningens tilrettelæggelse på de fire grupperinger af aktivitetsform og type i modellen.
Samlet aftagertilfredshed blandt praktikere, der har modtaget opkvalificering gennem åben uddannelse på mindst 3,3 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst.
Studieaktivitetsmodellen vil fremover være fast punkt i alle fagbeskrivelser, som alle vil være opdateret med udgangen af 2015.
Opgørelsen er i år inddelt i bekendtgørelsesbelagte forløb og ikkebekendgørelsesbelagte forløb – sidstnævnte i parentes. Tallene viser den gennemsnitlige score.
Højskolen har i 2013 indført en generel kvalitetsproces, som styrker den fremadrettede brug af evalueringer i forhold til udvikling af kurser. Denne forventes fuldt implementeret i 2014.
Tilrettelæggelse og gennemførsel = 3,53 (4,15) Udbytte af forløbet = 3,5 (4,11) Opnåelse af relevante kompetencer = 3,46 ( 3,99) 1.3
Videncirkulation mellem de ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelsen målt på andelen af undervisere og fagmedarbejdere, der underviser både på ordinære uddannelser og på efterog videreuddannelse.
25% af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efterog videreuddannelse.
33% af undervisere og fagmedarbejdere deltager i både ordinær uddannelse og i efterog videreuddannelse.
1.4
Andel af studerende, der gennemfører et undervisningsophold i udlandet.
38%.
38%
Studerende målsættes som andelen af et givet års færdiguddannede, som i løbet af studiet har gennemført et studie- eller praktikophold i udlandet på mindst to uger. Måltallet rettet fra 25% til 38%, da 2013 målopfyldelsen var 36,9. Målet i 2020 er 50%, hvilket svarer til en 2-procents stigning pr. år.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
13
2. Bedre sammenhæng i uddannelsesystemet
2.1
2.2
Indikator
Milepæle 2014
Målopfyldelse
Bemærkninger
Andel af institutionens udbudte professionsbacheloruddannelser, der via aftaler med andre institutioner giver direkte adgang til kandidat-uddannelser.
Sikre indgåelse af aftaler om videre kandidatforløb for yderligere minimum tre bacheloruddannelser (inkl. studieretninger).
Målet er delvist opfyldt
Målet med denne indikator er at sikre professionsbachelorer videreuddannelsesmuligheder, undgå blindgyder samt styrke sammenhængen i uddannelsessystemet. Opgøres som andel i% af de professionsbacheloruddannelser, der opfylder kravet.
Afdækning af mulige overgange fra akademiuddannelser med pb-overbygning ved optagelse på vore professionsbacheloruddannelser.
Gennemført drøftelser med alle erhvervsakademier med henblik på en afklaring af alle relevant overgange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling.
I 2014 er der indgået yderligere to aftaler med Aarhus Universitet, gældende for Kommunikation og TVM. Regeringens dimensioneringsmodel har dog skabt betydelig usikkerhed om behovet for antallet af kandidatforløb, hvorfor indgåelse af yderligere aftaler, afventer implementeringen og betydningen af dimenssioneringen for universiteternes mulighed for at honorere retskravet. Målet er delvist opfyldt
I starten af 2014 gennemførte højskolen en besøgsrække til samtlige erhvervsakademier med henblik på at skabe et øget samarbejde. Regeringens dimensioneringsmodel, har dog sat dette arbejde på foreløbig stand-by. Dog er der indledt konkrete drøftelser om samarbejder med to af erhvervsakademierne med henblik på at styrke det faglige miljø. (Dette er ligeledes indsat som målepunkt i den nye udviklingskontrakt.) Målet ændret fra: "Forhåndsmerit i forhold til alle identificerede relevante uddannelser og information herom indarbejdet i beskrivelsen af vores uddannelser. Optagelsesprøven, som vi har på alle uddannelser, skal bestås tilfredsstillende. Herefter gives relevant merit." Ændringen skyldes den besøgsrække, der i starten af året har været med alle erhvervsakademierne og som har muliggjort en mere fokuseret indsats.
2.3
Andel af udbudte pbuddannelser med mulighed for at skifte spor eller kombinere relevante fagområder på tværs af højskolens uddannelser.
Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25% af højskolens professionsbacheloruddannelser.
Målet er helt opfyldt
2.4
Omfanget af aftaler om horisontale sporskifter mellem samme uddannelser udbudt af profes-sionshøjskoler eller andre videregående uddannelsesinstitutioner.
Gennemført drøftelser med alle relevante videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på en afklaring af alle relevant overgange, samt at få de fornødne aftaler med alle om den fremtidige fælles udvikling.
Målet er ikke opfyldt
Regeringens dimensioneringsmodel, har foreløbig sat dette arbejde på stand-by. Højskolen ønsker på alle måder at samarbejde med de øvrige uddannelsesinstutioner, men vil afvente implementering af dimensioneringen, inden der tages stilling til, hvordan kommende samarbejder udformes. Målet ændret fra." Start på implementering og muligheder skabt for minimum 25 % af de af højskolens pb-uddannelser, der også udbydes af andre." Ændringen skyldes, at der stort set ingen lignende uddannelser er på andre professionshøjskoler. Indsatsen vil derfor rette sig mod de øvrige uddannelsesinstitutioner.
14
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
3. Tidligere færdig og mindre frafald
3.1
3.2
Indikator
Milepæle 2014
Målopfyldelse
Bemærkninger
Andel optagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår
Minimum gældende for alle uddannelser 92%
Samlet gennemsnit på 98%
5 af højskolens 9 uddannelser – Grafisk design, Kreativ kommunikation, Interaktivt design, Fotojournalistsamt Tv- & medietilrettelægger – ligger alle på 100%.
Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen
Samlet gennemsnit for alle uddannelser 92%
Minimum for alle uddannelser 80%
90-100% pr. uddannelse
Kun Kommunikation – som den eneste af skolens uddannelser, der også rekrutterer gennem kvote 1 – ligger på 90%. Strengt formelt ligger Kommunikation derfor under den fastsatte milepæl, men da de 8 øvrige uddannelser – heraf 5 på 100% – ligger over, anser vi milepælen som helt opfyldt. Ikke afrapporteret
Samlet gennemsnit for alle uddannelser 90%
Det er endnu ikke muligt at trække data centralt fra UNI-C´s databank. FIVU arbejder forsat på at få løst dataproblemer, bl.a. at UNI-C modellen ikke tager højde for hverken orlov, to årlige optag på journalistuddannelsen eller øget reeksamensandel på grund af udlandsophold i sidste semester.
4. Øget innovationskapacitet 4.1
Indikator
Milepæle 2014
Målopfyldelse
Bemærkninger
Antal FoU-projekter.
FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering Måltal: 90 projekter – omsætning: 4 mio.kr.
FoU projekter med 100 pct. ekstern finansiering: 64 projekter Omsætning: 5,3 mio.kr.
Skærpede kriterier, bl.a. påvirket af behovet for korrekt indrapportering til UC-viden, betyder at delaktiviteter, der tidligere er indgået i opgørelsen, denne gang har måtte holdes ude.
Store fælles FoU projekter: 2 projekter Omsætning: 2,2 mio.kr
De oprindelige måltal er udarbejdet efter den praksis vi anvendte da kontrakten blev udformet, og er i den ændrede praksis ikke længere realistiske. Når 2014 resultaterne sammenholdes med målopfyldelsen 2013 og de skærpede kriterier er det samlede billede, at F&U området ikke har bevæget sig baglæns, på enkeltpunkter faktisk forbedres, men at de jævnfør ovenstående nødvendigvis vil ligge under måltallene. På den baggrund anses målet alt i alt for delvist opfyldt.
Justeres eventuelt, såfremt regeringens kommende innovationsstrategi giver anledning hertil.
Store fælles FoU projekter Måltal: 6 projekter – omsætning: 4,2 mio.k Mindre fælles FoU projekter. Måltal: 43 projekter – omsætning: 1,9 mio.kr.
Mindre fælles FoU projekter. 20 projekter – omsætning: 1,9 mio.kr.
4.2
Studerendes deltagelse i praksisforankrede innovationsprojekter, eksperimenter ol.lign. sammen med sektorens aftagervirksomheder og organisationer mv.
43 forskellige projekter inkluderende samlet set 1.350 studerende.
50 projekter 1.449 studerende
Hermed menes, at projekter og eksperimenter i aftagervirksomheder gennemføres som led i undervisningen med undervisernes supervision. Her medregnes alene deltagelse uden for praktiktid og før eksamen, da disse områder i forvejen er 100% praksisforankret.
4.3
Involvering af undervisere i institutionens innovations-, forskningsog udviklingsaktiviteter.
Mindst 50% af højskolens undervisere medvirker i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter.
29 undervisere, svarende til 33% har været involveret i højskolens innovations-, forsknings- og udviklings-aktiviteter
Det faktiske antal undervisere, der deltager i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter, er i absolutte tal vokset, men i kraft af vækst i optællingsbasen procentuelt faldet. Området anses for delvist opfyldt.
4.4
Antal undervisere med egen erfaring fra iværksætning af virksomheder og antallet af undervisere, der har gennemført kompetenceudviklings-aktiviteter om iværksætning.
Opgørelse udarbejdes for begge kategorier. Plan for tilførsel af kompetenceudviklingsforløb igangsat og min 20% af undervisere uden sådanne forløb har gennemført disse.
Egen erfaring med iværksætning: 37, svarende til 42% af undervisere – 41% i 2013
Hensigten er at sikre, at et tilstrækkeligt antal undervisere har enten førstehåndserfaring med iværksætning af virksomheder eller har fået tilført specifik videnkompetence om, hvordan viden omsættes til værdi som basis for skabelse af nye job og virksomheder.
Aftagervurdering af kvalitet og relevans af innovationsprojekter, rådgivning og anden videntilførsel målrettet de brancher, vi uddanner til.
Samlet aftagertilfredshed på mindst 4,2 på en skala fra 1 (meget utilfreds) til 5 (meget tilfreds) blandt aftagervirksomheder, der har fået tilført viden gennem udviklingsprojekter og/eller rådgivning.
Målet er ikke opfyldt
4.5
Gennemført kompetence-udviklingsaktiviteter indenfor iværksætteri: 15, svarende til 20 % af undervisere – 14% i 2013
Plan for tilførelse af kompetenceudviklingsforløber er lavet og vil fra 2015 indgå i MUS/LUS.
Denne opgørelse er i de seneste udviklingskontrakter, blevet foretaget via en ekstern samarbejdspartner, baseret på udvalgte projekter, udpeget af højskolen. Vi har i år valgt ikke at gennemføre en lignede analyse, men har i stedet i 2014, brugt ressourcerne på at få indført en model, der sikrer en kontinuerlig opfølgning. Denne model vil være fuldt implementeret i løbet af 2015.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
15
5. Styrket forsknings- og udviklingsbaserin 5.1
5.2
Indikator
Milepæle 2014
Målopfyldelse
Bemærkninger
Andel af og antal undervisere med færdiggjort ph.d. samt antal og andel undervisere i ph.d.-uddannelsesforløb.
Antal Ph.d.: 15
Antal ph.d.: 14
Andel af ansatte i underviserstillinger med færdiggjort Ph.d: 18%
Andel af ansatte i underviser-stillinger med færdiggjort ph.d: 17%
I forhold til højskolens forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter, har det i 2014 været mere hensigtsmæssigt at ansætte flere i Ph. D uddannelsesforløb, fremfor at ansætte undervisere med en allerede færdiggjort Ph.d.
Antal ansatte i Ph.d. uddannelsesforløb: 3
Antal ansatte i ph.d. Uddannelses-forløb: 4
Andel af ansatte undervisere i Ph.d.-uddannelsesforløb: 4%
Andel af ansatte undervisere i ph.d.-uddannelses-forløb: 5%
Artikler i tidsskrifter: 3
Udtræk fra PURE viser højskolens publikationer uden fordeling på de to lister:
Antal publikationer i publikationskanaler ( tidskrifter eller forlag) på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste, opdelt på – Artikler i tidskrifter – Bidrag til bøger/ antologier – Bøger/monografier
Bidrag til bøger/antologier: 9 Bøger/monografier: 5
Artikler i tidsskrifter: 13
Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio. Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.
Bidrag til bøger/ antologier: 39 Bøger/monografier: 4 Fordelingen på de to lister er forsinket og ventes først færdig til april.
5.2.1
16
Antal publikationer i publikationskanaler (tidskrifter eller forlag) på listen anerkendt af UC Videns kvalitetsudvalg, opdelt på – Artikler i tidskrifter – Bidrag til bøger/ antologier – Bøger/monografier
Artikler i tidsskrifter: 10
Højskolen har traditionelt ikke ret mange publikationer i disse kanaler, da forsknings- og udviklingsaktiviteter i højere grad publiceres i de kanaler, som disse aktiviter beskæftiger sig med. Eksempelvis blogs, web, tv- og radio.
5.2.2
Medieomtale
3.500 Indlæg, citering og optræden i aviser, fagblade og magasiner, radio/tv og web
2683
Denne indikator er medtaget, da højskolen forsknings- og udviklingsaktiviteteri højere grad publiceres gennem de medier, disse aktiviteter beskæftiger sig med, fremfor de i 5.2 og 5.2.1 angivne kanaler. Medtagelse af øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.
5.3
Omfang af ekstern finansiering af institutionens forsknings- og udviklingsaktiviteter
Omsætning 9,6 mio. kr.
8,3 mio. kr
Opgørelsen er påvirket af ændrede kriterier på den måde der er beskrevet under 4.1, og ud fra dette anser vi det opnåede samlede omfang på 8.3 moi. Kr for reelt at svare til målopfyldelse
Bidrag til bøger/antologier: 1 Bøger/monografier: 1
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
Øvrige publikationer, såsom konferenceindlæg mv. afventer udmelding fra UC-Viden om dette.
6. Effektiv og udviklingsorienteret institutionsdrift Indikator
Milepæle 2014
Målopfyldelse
Bemærkninger
6.1
Ledelsessystem med tilstrækkelige ledelseskompetencer på alle niveauer
Alle ledere har gennemført 360 graders måling. Med ledere menes Rektoratet og chefgruppen.
Målet er helt opfyldt
Alle chefer, der var ansat ved projektets gennemførelse, har gennemført 360 graders målingen. To chefer, ansat efter dette, vil gennemføre sammen med det øvrige ledelseslag, jf. den nye udviklingskontrakt.
6.2
Digitalisering af alle arbejdsgange
Indførelse af elektronisk journalsystem, elektronisk tidsregistrering og e-læring.
Målet er delvist opfyldt
På bagrund af den it-strategiske analyse der blev gennemført i 2013, har højskolen fraveget målet om digitalisering af alle arbejdsgange og i stedet koncentreret sig om de områder, der understøtter den overordnede strategi. Eksempelvis er der fokuseret meget på, at indføre digitale optagelsesprøver og eksamen. E-læring er indført og vil forsat være et indsatsområde for højskolen, jf. den nye udviklingskontrakt. Det elektroniske tidsregisteringssystem er indført og ventes fuldt implementeret i 2015. Elektronisk journalsystem er endnu ikke indført, men er tænkt ind i sammanhæng med valg af systemer til de øvrige indsatsområder.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
17
REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative vejledning (www.oav.dk). Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner. Ved aflæggelse af årsrapporten for 2014 er der anvendt samme regnskabspraksis, som blev anvendt i 2013. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Der er for balancens vedkommende foretaget en enkelte reklassifikation mellem lang- og kortfristet gæld vedrørende renteswap. Denne reklassifikation påvirker ikke resultatet eller egenkapital. Der er foretaget tilretning af sammenligningstal. Pr. 1. januar 2013 bortfaldt dispensation om periodisering af taxametertilskud vedrørende Mediehøjskolen. Periodiseret taxametertilskuddet pr. 1. januar 2013 nedtrappes med 25% årligt, hvorefter de normale regler om periodisering af taxametertilskud anvendes fra regnskabsåret 2017. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip med de fravigelser, der fremgår nedenfor. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele heraf vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser, som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Leasing Alle de indgåede leasingkontrakter er operationel leasing. Betalte leasingydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes løbende i resultatopgørelsen, og den samlede leasingforpligtelse i hele leasingperioden oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel indtægt eller omkostning.
18
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Omsætning Statstilskud Taxametertilskud vedrørende undervisning periodiseres ikke, men indtægtsføres på udbetalingstidspunktet, idet Uddannelses- og Forskningsministeriet generelt ikke tillader periodisering af disse indtægter. Deltagerbetalinger og andre indtægter Deltagerbetalinger og andre indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at der erhverves endelig ret hertil. I det omfang indtægterne vedrører kurser m.v., som starter op i en efterfølgende regnskabsperiode, bliver disse optaget i balancen som periodeafgrænsningsposter under gæld. Afgørelsen af, hvornår en indtægt anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: – der foreligger en forpligtende salgsaftale, – salgsprisen er fastlagt, – levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og – indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Omkostninger Alle driftsomkostninger i resultatopgørelsen: Personalelønninger, afskrivninger samt øvrige udgifter er opdelt på omkostningsfunktioner således: – Undervisningens gennemførelse – Markedsføring – Ledelse og administration – Bygningsdrift – Aktiviteter med særlige tilskud – Forsknings- og udviklingsaktiviteter Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursreguleringer på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
19
BALANCE PR. 31. DECEMBER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Omkostninger til udviklingsprojekter under opførelse omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der direkte og indirekte kan henføres til udvikling af aktivet. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare – hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i institutionen kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet – indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at kapitalværdien af den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgsog administrationsomkostninger samt selve udviklingsomkostningerne. Udviklingsprojekter, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen, indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen i takt med, at omkostningerne afholdes. Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger eller genindvindingsværdi, hvis denne er lavere. Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives fra tidspunktet for færdiggørelsen. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Færdiggjorte udviklingsprojekter: 3-5 år Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris, reduceret med eventuel restværdi. Afskrivningerne beregnes lineært over aktivernes forventede brugstid således: Bygninger, ekskl. grundværdi: 50 år Indretning af lejede lokaler: 2-5 år Udstyr og inventar: 3-5 år Aktiver med en anskaffelsessum på under 50.000 kr. ekskl. moms føres som omkostning i anskaffelsesåret. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita måles til nominelle beløb, hvorpå der ikke afskrives. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden eller til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres til det beløb, som forventes at kunne indbringes ved salg i normal drift med fradrag af salgs- og færdiggørelsesomkostninger. Nettorealisationsværdien opgøres under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.
20
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning, baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Igangværende tilskudsfinansierede projekter Igangværende projekter måles til salgs-/tilskudsværdien af det udførte arbejde, opgjort på grundlag af færdiggørelsesgraden. Færdiggørelsesgraden opgøres som andelen af de afholdte omkostninger i forhold til forventede samlede omkostninger på projektet. Når det er sandsynligt, at de samlede omkostninger på projektet vil overstige de samlede indtægter på et projekt, indregnes det forventede tab i resultatopgørelsen. Når salgs-/tilskudsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-/tilskudsværdien til medgåede omkostninger eller en lavere nettorealisationsværdi. Acontotilskud fragår i salgs-/tilskudsværdien. De enkelte projekter klassificeres som tilgodehavender, når nettoværdien er positiv, og som forpligtelser, når acontotilskud overstiger salgs-/ tilskudsværdien. Omkostninger i forbindelse med opnåelse af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at de afholdes. Periodeafgrænsningsposter – aktiver Periodeafgrænsningsposter, opført som aktiver, omfatter forudbetalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte omkostninger udgør løn og pensionsbidrag til forudlønnede medarbejdere, husleje og abonnementer mv. Værdipapirer Offentlige noterede værdipapirer måles til statusdagens noterede kursværdi. Likvide beholdninger Likvide beholdninger består af indestående i banker. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen som en renteomkostning over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter – passiver Periodeafgrænsningsposter, opført som forpligtelser, udgøres af forudbetalte indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Forudbetalte indtægter udgør taxametertilskud, renoveringsmidler og kursusgebyrer mv. Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad = Driftsresultat før ekstraordinære poster/Omsætning i alt x100 Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver i alt/Kortfristede gældsforpligtelser i alt x100 Soliditetsgrad = Egenkapital i alt/Aktiver i alt *100 Finansieringsgrad = Langfristede gældsforpligtelser i alt/Materielle anlægsaktiver i alt x100
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
21
PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Pengestrømsanalysen viser institutionens pengestrømme for året, opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og afslutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat, reguleret for ændring i driftskapitalen og ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvide midler Likvide midler består af ”Likvide beholdninger” og ”Værdipapirer” under omsætningsaktiver samt kortfristet gæld til pengeinstitutter. ”Værdipapirer” består af kortfristede værdipapirer med ubetydelig risiko for værdiændringer, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger.
22
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER Note
2014
2013
Kr.
tkr.
Statstilskud
1
144.975.152
138.595
Deltagerbetalinger og andre indtægter
2
55.144.454
60.346
200.119.606
198.941
Omsætning i alt
Undervisningens gennemførelse
3
130.324.171
124.196
Markedsføring
4
5.657.567
6.378
Ledelse og administration
5
32.381.544
31.994
Bygningsdrift
6
22.233.790
20.429
Aktiviteter med særlige tilskud
7
3.349.361
6.219
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
8
590.538
51
194.536.971
189.267
5.582.635
9.674
9
113.441
99
10
-784.744
-833
-671.303
-734
4.911.332
8.940
4.911.332
8.940
4.911.332
8.940
Omkostninger i alt
Driftsresultat før finansielle poster
Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Finansielle poster i alt
Årets resultat
Resultatdisponering: Overført resultat
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
23
BALANCE PR. 31. DECEMBER AKTIVER
Note
2014
2013
kr.
t.kr.
1.470.257
1.852
1.470.257
1.852
4.277.107
5.346
Grunde og bygninger
54.816.382
34.552
Udstyr og inventar
10.957.724
10.900
70.051.213
50.798
Deposita
3.887.496
3.728
Finansielle anlægsaktiver i alt
3.887.496
3.728
75.408.966
56.378
Varebeholdninger
1.374.446
966
Varebeholdninger i alt
1.374.446
966
Tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser
2.606.423
6.434
11.099.818
13.189
1.632.103
1.963
Tilgodehavender i alt
15.338.344
21.586
Likvide beholdninger
36.984.430
47.205
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
53.697.220
69.757
129.106.186
126.135
Færdiggjorte udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt
11
Indretning af lejede lokaler
Materielle anlægsaktiver i alt
12
ANLÆGSAKTIVER I ALT
Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter
AKTIVER I ALT
24
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
13
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2014
2013
t.kr.
t.kr.
Særlig indskudskapital
4.502.432
4.502
Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter
-2.445.437
-1.130
Overført resultat
28.536.119
26.532
30.593.114
29.904
37.678.131
37.671
2.188.374
873
PASSIVER
Egenkapital i alt
Note
14
Realkreditgæld Anden langfristet gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt
15
39.866.505
38.544
Gæld til pengeinstitutter
16
64.143
64
4.262.930
4.229
14.272.805
14.180
Uddannelser
3.779.001
3.733
Leverandører af varer og tjenesteydelser
5.790.333
6.929
2.519.502
4.203
4.072.045
3.629
23.885.808
20.720
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
58.646.567
57.687
GÆLDSFORPLIGTELSER I ALT
98.513.072
96.231
129.106.186
126.135
Skyldig løn og lønrelaterede gældsposter Feriepengeforpligtelser Mellemregning med Styrelsen for Videregående
Igangværende tilskudsfinansierede projekter
17
Anden gæld Periodeafgrænsningsposter
18
PASSIVER I ALT
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
19
Andre forpligtelser
20
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
25
PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR – 31. DECEMBER 2014
2013
kr.
t.kr.
4.911.332
8.940
8.545.321
7.657
0
-443
7.310
7
Ændring i varebeholdninger
-409.029
-64
Ændringer i tilgodehavender
6.247.694
-334
-2.907.307
-2.907
959.896
296
0
920
17.355.217
14.072
-27.416.532
-11.735
0
721
-159.279
-30
-27.575.811
-11.044
-10.220.594
3.028
47.140.881
44.113
Årets likviditetsvirkning fra drift og investeringer
-10.220.594
3.028
Likvide midler pr. 31. december i alt
36.920.287
47.141
36.984.430
47.205
-64.143
-64
36.920.287
47.141
Årets resultat
Reguleringer vedr. ikke kontante poster Af- og nedskrivninger Gevinst ved salg af anlægsaktiver Amortisering af låneomkostninger
Heraf nedskrivning af taxametertilskud over egenkapitalen Ændringer i kortfristet gæld Heraf ændring i afdrag på renteswap ført via. egenkapital Pengestrømme fra driftsaktivitet
Køb af immaterielle og materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Ændring i finansielle anlægsaktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Årets likviditetsvirkning i alt
Likvide midler pr. 1. januar
Som specificeres således: Likvide beholdninger Kassekredit Likvide midler pr. 31. december i alt
26
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
NOTER 2014
2013
kr.
t.kr.
Undervisningstaxameter, teori/praktik
69.189.741
65.330
Fællesudgiftstaxameter
10.978.181
11.290
Færdiggørelsestaxameter
5.933.600
5.608
Bygningstaxameter
6.279.691
6.284
Faglig basisbevilling
11.817.611
11.712
3.725.562
4.980
16.916.583
17.376
Udlagt undervisning
8.952.949
9.043
Videnskab.dk
6.045.700
3.088
5.135.534
3.884
144.975.152
138.595
1.898,70
1.771,50
150,00
142,80
2.048,70
1.914,30
33.874.667
38.258
Diverse tilskud
9.812.755
8.763
Nettoindtægter fra projekter
2.797.997
5.795
Andre indtægter
8.659.035
7.530
55.144.454
60.346
1. Statstilskud
Åben uddannelse/diplomuddannelse Kapital- og grundbevilling
Særlige tilskud Statstilskud i alt
Antal årselever Åben uddannelse Antal STÅ i alt
2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling uddannelse
Deltagerbetaling og andre indtægter i alt
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
27
NOTER 2014
2013
kr.
t.kr.
Løn og lønafhængige omkostninger
95.959.501
91.723
Øvrige udgifter
31.932.615
29.858
2.432.055
2.615
130.324.171
124.196
7.956.445
3.552
Løn og lønafhængige omkostninger
2.792.235
2.707
Øvrige udgifter
2.225.930
3.069
639.402
602
5.657.567
6.378
Løn og lønafhængige omkostninger
17.304.527
17.170
Øvrige udgifter
11.986.078
12.131
3.090.939
2.693
32.381.544
31.994
2.881.185
2.412
16.969.680
16.270
2.382.925
1.747
22.233.790
20.429
Løn og lønafhængige omkostninger
1.139.905
1.126
Øvrige udgifter
2.209.456
5.093
Aktiviteter med særlige tilskud i alt
3.349.361
6.219
Løn og lønafhængige omkostninger
482.587
41
Øvrige udgifter
107.951
10
590.538
51
3. Undervisningens gennemførelse
Afskrivninger m.v. Undervisningens gennemførelse i alt* * Heraf Videnskab.dk
4. Markedsføring
Afskrivninger m.v. Markedsføring i alt
5. Ledelse og administration
Afskrivninger Ledelse og administration i alt
6. Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige udgifter Afskrivninger Bygningsdrift i alt
7. Aktiviteter med særlige tilskud
8. Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Forsknings- og udviklingsaktiviteter i alt
Under forsknings- og udviklingsaktiviteter indgår omkostninger vedrørende ’Styrket udviklings- og evidensbasering‘
28
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
NOTER 2014
2013
kr.
t.kr.
Renteindtægter, obligationer og likvide beholdninger
113.441
99
Finansielle indtægter i alt
113.441
99
24.641
40
Prioritetsrenter
495.730
490
Præmie for renteswap
257.063
259
7.310
7
–
37
784.744
833
9. Finansielle indtægter
10. Finansielle udgifter Renteudgifter, obligationer og likvide beholdninger
Amortisering af låneomkostninger Kurstab på obligationer Finansielle udgifter i alt
11. Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter
I alt
kr.
kr.
3.469.982
3.469.982
723.673
723.673
–
–
Anskaffelsessum 31. december
4.193.655
4.193.655
Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar
1.617.845
1.617.845
Årets af- og nedskrivninger
1.105.553
1.105.553
–
–
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december
2.723.398
2.723.398
Bogført værdi 31. december
1.470.257
1.470.257
Anskaffelsessum 1. januar Årets tilgange til kostpris Overført til kostpris
Afskrivninger på afhændet udstyr
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
29
NOTER 12. Materielle anlægsaktiver Grunde og Indretning af Bygninger lejede lokaler
Udstyr og inventar
I alt
kr.
kr.
kr.
kr.
Anskaffelsessum 1. januar
37.744.132
9.690.914
29.482.819
76.917.865
Årets tilgange til kostpris
20.720.250
980.897
4.991.711
26.692.858
Årets afgange til kostpris
–
-648.001
-5.244.771
-5.892.772
58.464.382
10.023.810
29.229.759
97.717.951
3.192.000
4.345.248
18.582.494
26.119.742
456.000
2.049.456
4.934.312
7.439.768
–
-648.001
-5.244.771
-5.892.772
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december
3.648.000
5.746.703
18.272.035
27.666.738
Bogført værdi 31. december
54.816.382
Anskaffelsessum 31. december
Akkumulerede af- og nedskrivninger 1. januar Årets af- og nedskrivninger Afskrivninger på afhændet udstyr
4.277.107
10.957.724
70.051.213
Værdien af grunde og bygninger beliggende Olof Palmes Alle 11, 8200 Århus N, udgjorde ifølge den seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2013 63.000 t.kr., hvoraf grundværdien udgør 21.236 t.kr.
2014
2013
kr.
t.kr.
Kompensationsmoms
2.197.568
1.683
Taxametertilskud nye medieuddannelser
5.814.615
8.722
Andre tilgodehavender
3.087.635
2.784
11.099.818
13.189
13. Andre tilgodehavender
Andre tilgodehavender i alt
30
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
NOTER 14. Egenkapital Særlig indskudskapital *)
Renteswap reservation
Overført resultat
Egenkapital i alt
kr.
kr.
kr.
kr.
4.502.432
-1.129.944
26.532.095
29.904.583
Regulering renteswap i 2014
–
-1.315.493
–
-1.315.493
Nedskrivning af taxameter tilskud, nye medieuddan nelser i 2014
–
–
-2.907.308
-2.907.308
Årets resultat i 2014
–
–
4.911.332
4.911.332
4.502.432
-2.445.437
28.536.119
30.593.114
Saldo pr. 1. januar
Saldo pr 31. december
*) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr. 31. december 1990 vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/11 1990. Egenkapitalen er båndlagt og skal jf. institutionens vedtægter § 21 anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.
Gæld i alt
Afdrag næste år
Langfristet andel
Restgæld efter 5 år
kr.
kr.
kr.
kr.
37.842.000
–
37.842.000
–
-171.179
7.310
-163.869
–
2.445.437
-257.063
2.188.374
–
40.116.258
-249.753
39.866.505
–
15. Langfristet gæld Realkreditgæld i ejendom Låneomkostninger til amortisering Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt
Realkreditlånet i ejendommen er et 30-årigt lån optaget i maj 2008 med variabel halvårlig rentetilpasning. Til sikring mod eventuelle renteforhøjelser er der indgået en 30 årig renteswap med et renteloft på maksimalt 5,5 % p.a. Værdien af renteswappen er indarbejdet i balancen og udgør pr. 31. december 2014 -2.445.437 kr. Afdrag næste år er lig med forventet nettopræmiebetaling. Realkreditlånet henstår afdragsfrit indtil 2018. Ejendommen på Olof Palmes Allè 11, 8200 Aarhus N er solgt betinget i 2014. Realkreditlånet (med tilhørende renteswap) i ejendommen forventes indfriet i 2018.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
31
NOTER 2014
2013
kr.
t.kr.
Udnyttet kreditfacilitet
64.143
64
Gæld til pengeinstitutter i alt
64.143
64
Udbetalte tilskud
9.669.482
11.953
Afholdte omkostninger
-7.149.980
-7.750
Igangværende tilskudsfinansierede projekter i alt
2.519.502
4.203
18.302.222
16.123
Forudbetalt deltagergebyr kurser
1.519.015
499
Renoveringstilskud bygninger
1.057.731
2.087
257.063
257
Andre periodeafgræsningsposter
2.749.777
1.754
Periodeafgrænsningsposter i alt
23.885.808
20.720
16. Gæld til pengeinstitutter
Den maksimale kreditfacilitet i pengeinstitut udgør 10.000.000 kr.
17. Igangværende tilskudsfinansierede projekter
18. Periodeafgrænsningsposter – gæld Taxametertilskud
Renteswap
19. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for realkreditlån på 37.842.000 kr. er der tinglyst pantebrev i ejendommen Olof Palmes Allè 11, 8200 Århus N. Til sikkerhed for kreditfacilitet i pengeinstitut på maksimalt 10.000.000 kr. er der afgivet håndpant i værdipapirdepot samt depotafkastkonto med en samlet værdi pr. 31. december 2014 på 9.379.699 kr.
32
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
NOTER 2014
2013
kr.
t.kr.
842.692
763
1.230.627
1.739
–
–
2.073.319
2.502
20. Andre forpligtelser Leasingkontrakter (Operationel leasing) De samlede fremtidige leasingydelser fra de indgåede leasingkontrakter udgør: Inden for 1 år Mellem 1 og 5 år Efter 5 år Samlede fremtidige leasingydelser i alt
De indgåede leasingaftaler udløber senest den 31. oktober 2018
Lejekontrakter Skolen har indgået 4 lejemål med en opsigelsesvarsel på 1-6 måneder. Den samlede forpligtelse udgør maksimalt 176.448 kr.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
33
SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 2014
2013
kr.
t.kr.
Modtagne tilskud mv. vedrørende aktiviteter gennenført for andre
8.952.949
9.043
Udlagte aktiviteter, i alt
8.952.949
9.043
Lønninger
104.653.014
100.198
Pensioner
14.484.011
13.636
1.422.915
1.345
120.559.940
115.179
Undervisningens gennemførelse
95.959.501
91.764
Ledelse og øvrig administration
24.600.439
23.415
120.559.940
115.179
2014
2013
Antal årsværk
Antal årsværk
Undervisningens gennemførelse
175,9
168,1
Ledelse og øvrig administration
49,6
49,5
225,5
217,6
6,3
4,1
–
–
6,3
4,1
2,8%
2,0%
Udlagte aktiviteter
Personaleomkostninger
Andre omkostninger til social sikring Personaleomkostninger i alt
Medarbejdere lønomkostning fordelt på
Medarbejdere lønomkostning i alt
Personaleårsværk
Medarbejder antal fordelt på:
Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår
Heraf antal medarbejdere på særlige vilkår: Fleksjob Skånejob Medarbejdere antal på særlige vilkår i alt
Andel af medarbejdere ansat på særlige vilkår
34
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 2014
2013
kr.
t.kr.
275.000
270
76.183
146
351.183
416
120.559.940
115.179
73.977.031
74.088
194.536.971
189.267
49.629
61
–
335
49.629
396
Bygninger og løsøre
–
–
Ikke genanskaffede genstande i alt
–
–
49.629
396
Revision Honorar for lovpligtig revision Andre ydelser end revision Revision i alt
Omkostninger i alt Lønomkostninger Øvrige omkostninger Omkostninger i alt
Selvforsikringsudgifter Udgifter vedrørende bygninger og løsøre Udgifter vedrørende bygninger og løsøre (genanskaffelse vedrørende 2012) Afholdte selvforsikringsudgifter, i alt
Beløb for ikke genanskaffede genstande
Institutionens selvrisiko i regnskabsåret
2014
2013
2012
2011
2010
kr.
kr.
kr.
t. kr.
t. kr.
26.399.334
26.477
25.075
24.393
24.005
6.784.432
5.524
5.313
6.019
6.245
12.618.828
13.454
13.374
12.624
10.272
3.795.000
3.795
3.795
3.795
4.140
–
600
864
937
809
3.201.074
3.104
1.729
1.020
2.539
15.074.669
11.874
8.770
7.041
6.021
Indtægtsdækket virksomhed – IDV Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger Andre direkte og indirekte omkostninger* Efter- og videreuddannelsen, refusion andel af fællesomkostninger Campus Øst, refusion IDV lønandel Resultat i alt
Akkumuleret egenkapital IDV
*Under direkte og indirekte lønomkostninger er der fra 2014 tillagt løn til kursusadministration.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
35
SÆRLIGE SPECIFIKATIONER Fripladser og stipendier Fripladser Uddannelse
Antal ansøgninger
Antal ersoner, p der har fået tildelt hel/ delvis friplads
Forbrug i regnskabsåret
Supplerende egen betaling af studieafgift ved delvise fripladser
EitW programme
12
12
388.800
–
I alt
12
12
388.800
–
Beholdning primo
Overført fra UVM / VUS
Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende
Forbrug i regnskabsåret
Beholdning ultimo
2010
–
315.134
–
64.800
250.334
2011
250.334
294.747
–
190.800
354.281
2012
354.281
333.686
–
64.800
623.167
2013
623.167
241.577
–
425.100
439.644
2014
439.644
283.411
–
388.800
334.255
År
Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014
36
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
SÆRLIGE SPECIFIKATIONER Stipendier Uddannelse
Antal Antal persoansøgninger ner, der har fået tildelt hel/delvis friplads
Forbrug i Supplerenregnskabsde egenåret betaling af studieafgift ved delvise fripladser
EitW programme
10
10
400.000
–
I alt
10
10
400.000
–
Beholdning primo
Overført fra UVM / VUS
Overført overskud vedr udenlandske betalingsstuderende
Forbrug i regnskabsåret
Beholdning ultimo
2010
–
214.502
–
80.000
134.502
2011
134.502
201.411
–
168.998
166.915
2012
166.915
230.128
–
35.000
362.043
2013
362.043
161.857
–
243.000
280.900
2014
280.900
187.914
–
400.000
68.814
År
Hensat til afgivne tilsagn pr. 31. december 2014
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
37
PÅTEGNINGER LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: – At årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. – At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. – At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten Aarhus, den 24. marts 2015
Daglig ledelse:
Jens Otto Kjær Hansen Rektor
Lars Poulsen Prorektor
Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love at opfylde habilitetskravene i Lov om medie- og journalisthøjskolen. Aarhus, den 24. marts 2015
Bestyrelse:
38
Lisbeth Knudsen Formand
Jesper Jungersen Næstformand
Christian Kierkegaard
Lars Werge
Hans Peter Blicher
Simon Tøgern
Mona Juul
Ole Rode Jensen
Karsten Vestergaard
Anders Michael Kristensen
Ditte Christensen
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for perioden 1. januar til 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdet efter lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Her ud over er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1294 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
39
Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN OG MÅLRAPPORTERINGEN Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Aarhus, den 24. marts 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Claus Lindholm Jacobsen Statsautoriseret revisor
40
Lars Østergaard Statsautoriseret revisor
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE
42
DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE