En trompet lyder virkelig dårligt over SkypeTema

En trompet lyder virkelig dårligt over Skype:

Tre musikundervisere deler deres erfaringer med fjernundervisning

Covid-19-nedlukningen har tvunget musikskoler i hele landet til omlægge undervisningstilbuddene til digitale platforme. Tre musikundervisere er enige om, at musikundervisning via en skærm er en nødløsning fuld af mangler og udfordringer. Men de peger også alle på konkrete erfaringer, der kan trækkes med over i den normale undervisning, når skolerne åbner igen

Ligesom resten af undervisningssektoren lukkede musikskolerne over hele landet ned for fysisk undervisning efter Mette Frederiksens skelsættende pressemøde d. 11. marts. Covid-19-situationen tvang private og kommunale musikskoler til at tænke nyt og skabe relevante undervisningstilbud, der kunne fastholde interessen hos de mange musikelever.

De seneste måneder har Danmarks musikundervisere nødtvungent kastet sig ud i nye læringsformater, og gjort sig en masse konkrete erfaringer med digital fjernundervisning. Det er i skrivende stund ikke meldt ud, hvornår musikskolerne atter må slå dørene op for den traditionelle undervisning. Forventningen og håbet er, at skolerne bliver en del af regeringens tredje åbningsfase d. 8. juni.

Når musik skal formidles og indlæres, er der mange faktorer, der spiller ind. Er fingersætningen helt korrekt, er klangen god, formår man at kommunikere med hinanden, når man spiller sammen og hvad med det personlige udtryk?

Ser man på den samlede pakke, virker undervisning via nettet i udgangspunktet ikke som en optimal løsning for hverken elev eller lærer. Men har nødsituationen mon også skabt nogle brugbare alternativer og elementer i undervisningen, som kan overføres til skemaet, når Danmark atter vender tilbage til normalen?

Nærværet mangler

Pianisten Morten Puper underviser på Stevns Musikskole og Rytmisk Center på Vesterbro. Hans skemaer er fyldt op af både instrumentalundervisning, sammenspil, musikkarussel, musik på iPads og rytme-lære. Hans holdundervisning er generelt lukket helt ned i corona-tiden, men Morten har fortsat undervisning med sine solo-elever.

”Enkelte elever foretrækker 1:1-sessions som videosamtale, men det er svært at få til at fungere rigtig godt. Det kræver et stabilt teknisk set-up hos både eleven og mig, og så er det min erfaring, at eleven simpelthen har svært ved at holde koncentrationen undervejs. Vi har på ingen måde det samme nærvær som i den normale undervisningssituation. Jeg savner, at have eleverne tæt på, hvor man kan gå i dybden, også med de mere personlige ting, som spiller ind, når selvtillid og lysten til at spille musik skal opbygges,” forklarer Morten, der ved siden af undervisningstjansen er en meget aktiv musiker på pop, rap, folk og jazz-scenen.

Morten Puper. Foto: Petrine Puper Jørgensen.

Har lavet tagselvbord

Gennem hele den ekstraordinære situation har han forsøgt at opretholde en form for tovejskommunikation, hvor det har været op til eleven, om de ville ringe, skrive eller sende en video. Det har været vigtigt for Morten, at den enkelte elev har kunnet forme undervisningen med udgangspunkt i sin egen situation og muligheder.

”Nogle har for eksempel været i sommerhus med familien, hvor de digitale muligheder har været begrænsede,” siger Morten, der som konsekvens af den nye digitale virkelighed opfandt et tag-selv-system, hvor hver eleven valgfrit kan plukke fra alle hylder.

”Jeg lagde fra starten ’Ugens 4’ ud med forskellige links til eleverne. Nummer 1 er et par noder af forskellig sværhedsgrad, og nummer 2 er en undervisningsvideo med et instrumental-stykke, som jeg har indspillet. Tredje punkt er links til inspirationsvideoer i form af koncerter, musik-dokumentarer, behind the scenes eller lignende. Og som sidste del har jeg produceret en hørelære-quiz , med forskellige akkorder. Hørelære-delen har virkelig været et hit, og mange har brugt den som en sjov familie-event med nye ugentlige udfordringer. Den vil jeg tage med i min undervisning fremadrettet,” fortæller Morten, der glæder sig til at komme tilbage i undervisningslokalet med eleverne.

Grænseoverskridende i starten

På Køge Musikskole har trompetist Maj Berit Guassora undervist i mere end 10 år. Hun bestrider nu en fuldtidsstilling sideløbende med et travlt liv som udøvende musiker i blandt andet Maluba Orchestra, Trinelise Værings band og The Orchestra. I Køge dækker hun både forskole, børnehaveklasser, musikkarussel for 1. klasse, samarbejde mellem folkeskole og musikskole samt soloundervisning på trompet.

Som en del af corona-nødpakken etablerede Maj Berit et lille filmstudie hjemme i stuen til børnehaveklasserne og musikkarusselen. Her blev der produceret videoer med sange, fagter, lege og idéer til, hvad børnene kunne øve sig på med deres familier hjemme i stuen.

”Jeg kastede mig bare ud i det. I starten var det grænseoverskridende, at skulle sende hjemme fra hybelen til 150 børn om ugen,” siger Maj Berit, der som underviser har lært meget af at se sig selv på skærmen.

Lyden er et kæmpeproblem

Sammen med sin kollega Henrik Bay har Maj Berit produceret 11 små hørelære- og teorivideoer til musikkarussel. De er bygget helt basalt op, og Henrik og Maj Berit har udarbejdet opgaveark, som lærerne kan benytte i undervisningen, nu hvor de mindste elever igen er tilbage i skolerne.

”Det kræver, at lærerne følger op på de korte videoer, jeg sender ud. Det er forskelligt, hvad der virker bedst, og i den sammenhæng mangler jeg et klart billede af, hvordan hverdagen ser ud rundt omkring. Det er meget forskelligt fra skole til skole,” forklarer Maj Berit, og fortsætter:

”Det fede er, at vi har lavet noget materiale, vi synes holder, og vi får snakket om, hvordan man formulerer sig præcist. Det bringer nogle gode diskussioner med sig.”

Trompetundervisningen afvikler hun med en ugentlig session over Skype. En stor del af undervisningen er udveksling af video og lyd.

Maj Berit Guassora. Screenshot fra øve-video.

”Undervisningssiden af ens musikerskab bliver ikke dokumenteret så tit. Jeg har fået en meget bedre fornemmelse for, hvad der virker, og hvordan jeg skal formulere mig mere præcist og konkret. Det kom bag på mig, hvor meget jeg egentlig vrøvler,” griner Maj Berit.

”Vi prøver at holde den kørende efter bedste beskub. Det er vigtigt for mig at pointere, at det er nødundervisning, og det vil aldrig kunne erstatte rigtig undervisning.”

”Lyden er et kæmpe problem - en trompet lyder virkelig dårligt over Skype. Og elementer som klang, holdning og vejrtrækning ryger fuldstændig ud”, fortæller Maj Berit.

Savner de rigtige instrumenter

Trommeslager Michael Strange har en bred palette af undervisning på Københavns Musikskole, hvor han også er tillidsmand. Også han har de seneste måneder afprøvet forskellige digitale formater med videoundervisning og ugentlig formidling af indspillet materiale.

”Videoundervisning fungerer nogenlunde, fordi jeg kan se, hvad eleverne har gang i. På det punkt minder det om almindelig undervisning. Den store ulempe er, at der er stor forsinkelse på lyden, hvorfor det er helt håbløst at spille sammen, hvilket er en meget stor del af min undervisning,” fortæller Michael.

På skærmen er det muligt at lave en form for ’kongens efterfølger’, men det bliver aldrig sammenspil, hvilket Michael savner.

Michael Strange. Foto: Sofia Lavigne Strange. ”Undervejs skal jeg række fingeren op for at få kontakt, for jeg kan ikke råbe dem op. Det er meget abrupt. Den kommunikative side er i det hele taget meget svær,” siger han.

Mange elever har ikke eget trommesæt eller marimba derhjemme, men må i nødundervisningen klare sig med øveplader eller keyboard.

”Vi savner de rigtige instrumenter i undervisningen, og vi kan ikke arbejde med udtryk og dynamik på nogen måder – det forsvinder fuldstændig. Det bliver en form for motoriske øvelser,” forklarer Michael, der som udøvende musiker blandt andet spiller med Ben Chawes og Copenhagen Slim Band.

Elever bliver mere selvhjulpne

Hans bud er, at eleverne kun får mellem 25 og 50 procents udbytte af den digitale undervisning i forhold til en rigtig undervisningssituation i musikskolens lokaler.

”Man oplever aldrig at spille rigtigt med nogen, hvor undervisningen bliver musik. Hvis dette var det eneste tilbud, vi kunne give eleverne på lang sigt, ville rigtig mange falde fra. Det er ikke spændende nok. Kontakt og nærvær betyder rigtig meget for både elev og lærer – det kan man ikke få gennem en skærm,” siger Michael.

Han har i coronatiden opfattet sig selv mere som øvecoach end som musiklærer. Han peger i den forbindelse på nogle frugtbare erfaringer, han vil trække med sig ind i den normale undervisning.

”Fremover vil jeg et par gange om året tage på et virtuelt hjemmebesøg i børnenes øvelokale. Nogle gange kommer jeg som lærer til at servicere eleverne lidt for meget i den normale undervisning. I de seneste måneder har børnene af nød været tvunget til at være mere selvhjulpne, og jo mere hands on eleverne er, desto hurtigere lærer de det,” siger han og uddyber:

”Der har jo ikke været en lærer, der kan indstille stolen eller trommesættet, eller indkøbe de rigtige ledninger, så musikken kan komme ud over anlægget. De har selv været nødt til at finde ud af det, og det er meget nyttig læring,” mener Michael Strange.