
7 minute read
Tema // København kan få et nyt musikhus til akustisk musik
KAMMERMUSIKKEN I KØBENHAVN Af Rasmus Barud Thomsen Tema
Fantastisk mulighed: København kan få et nyt musikhus til akustisk musik
Advertisement

Det gamle palæ på Vesterbrogade, der tidligere husede Bymuseet, skal have et nyt formål. Indtil videre er forslaget om et ’Musikhuset København’ blandt favoritterne til at få huset
Det samme år som Mozart fyldte 31, stod et imponerende bygningsværk på Vesterbrogade 59 færdig. Det var i året 1787, og palæet, der blev opført af Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, blev efter 2. Verdenskrig overtaget af kommunen og brugt som bymuseum.
Men nu er museet flyttet, og huset har stået tomt siden 2015.
Derfor har Københavns kommune sat det smukke hus med et grundareal på 2.586 kvadratmeter til salg. Med prisskiltet på cirka 15 mio. kr. følger en såkaldt formålsparagraf, der siger, at ejendommen kun må anvendes til offentlige formål og private institutioner af almen karakter samt sociale og kulturelle formål.
Formålsparagraffen betyder, at huset er helt oplagt til i fremtiden at huse et musikkens hus med fokus på akustisk og klassisk musik.
Det mener i hvert fald styregruppen bag forslaget Musikhuset København, der i disse dage arbejder benhårdt for, at deres forslag i sidste ende vil kunne overbevise politikerne i borgerrepræsentationen om, at deres forslag er det bedste.
Et hus til byens borgere Styregruppen bag forslaget består af en gruppe erfarne herrer, nemlig Viktor Wennesz, klarinettist i Messiaen Quartet Copenhagen, Björn Ross, der er leder af Koncertkirken, advokat og formand for KLANG festival Martin Malmgreen samt Jesper Lützhøft, der er kunstnerisk leder for ATHELAS sinfonietta.
Sammen er det deres drøm og vision, at København endeligt får det musikhus med fokus på akustisk musik, som hovedstaden fortjener.
”Musikhuset København skal være et levende og aktivt hus med plads til hele det akustiske musikliv. Det er det, huset egner sig til med sin fantastiske akustik, beliggenhed og indretning, og det skal fungerer som et hus til byens borgere, hvor vi samler den akustiske og klassiske musik,” fortæller Viktor Wennesz, der oplever stor politisk, faglig og folkelig opbakning til projektet.
København har nemlig – modsat de fleste andre større danske byer – ikke et musikhus til klassisk musik, hvorfor hovedstandens frie ensembler og musikere er spredt ud over byen. Det betyder ifølge Viktor Wennesz, at både publikum og musikere går glip af de fordele, der er ved at have et samlende hus.
Det samme mener en række politikere i Københavns Borgerrepræsentation, DMF samt medlemmerne af den støttegruppe på facebook kaldet ’Musikhuset København,’ som styregruppen har oprettet. På under en måned har flere end 5000 mennesker meldt sig ind i gruppen for at støtte om op projektet.
- VIKTOR WENNESZ
Musikkens tempel Ideen til et musikkens hus i det gamle Bymuseum opstod i december, kort efter at huset blev sat til salg. Bjørn Ross sendte en mail ud til en række forskellige musikorganisationer, da han blev opmærksom på den unikke mulighed. Viktor Wennesz modtog mailen og var fra starten klar over, at dette er en mulighed, han gerne vil kæmpe for.
”Når man ser dette hus, så sætter det gang i en masse tanker og ideer om, hvordan man kan gøre det til et samlende hus for hele den akustiske scene i København. Vores vision er, at man skal have fornemmelsen af, at man forlader den kedelige hverdag udenfor og træder ind i en verden af musik. Det har potentialet til at blive et musikkens tempel,” fortæller Viktor Wennesz, der forestiller sig at huset skal være meget mere end blot et koncerthus.
Udover tre koncertsale rummer bygningen nemlig mange rum, der egner sig til kontorer, hvilket giver de mange frie ensembler og freelancemusikere mulighed
Ifølge styregruppen er deres mål at skabe et hus med en 360 graders løsning på de udfordringer, som den klassiske musik står over for i dag.
Viktor Wennesz fortæller, at styregruppen allerede har modtaget de første 50 henvendelser fra ensembler og artister, der vil høre om muligheden for at leje sig ind i huset. Efterspørgslen er altså absolut til stede, fortæller han.
Særlig status Forslaget om Musikhuset København er indtil videre blevet godt modtaget alle steder, som styregruppen har fremlagt den. Også hos Jørgen Sprogøe, der er formand for kulturudvalget under Vesterbros lokaludvalg, der fungerer som bindeled mellem bydelen og politikerne i borgerrepræsentationen.
”Vi har været ængstelige over, hvad kommunen kunne finde på at bruge huset til. Men nu, hvor det er bestemt, at huset ikke kan bruges til kommercielt brug, har vi kunnet drage et lettelsens suk,” fortæller han. sikere, hvis ikke de unge har et sted, hvor de kan mødes om den klassiske musik,” siger han. ”Det er tydeligt, at netop det akustiske og klassiske miljø har brug for et samlende sted.”
Et af de emner, som fyldte i det lokale kulturvalgs overvejelser er, at børn og unge i København har meget ringere adgang til musikundervisning i forhold til andre kommuner.
”Det er vores håb, at et sådant hus vil kunne samarbejde med de eksisterende musiktilbud i området og skabe endnu flere muligheder for børn og unge,” siger han.
Fantaster og realister Hvis musikhuset bliver til noget, er det lokaludvalgets ønske, at det skal samarbejde med de eksisterende musiktilbud på Vesterbro såsom Københavns Musikskole, Rytmisk Center og Vesterbro Ungdomsgård samt skolerne i området.
Viktor Wennesz er sikker på, at de fleste ønsker kan blive imødekommet, hvis blot kommunen giver lov til, at huset bliver til et musikhus. Der er dog nogle forhindringer på vejen i forhold til økonomi, som styregruppen skal have forhandlet på plads med kommunen, inden det rent praktisk kan lade sig gøre.
Huset har ifølge Jørgen Sprogøe en særlig status på Vesterbro, hvor gamle huse i den stand og stil ikke hænger på træerne. Derfor er det også deres ønske, at huset på den ene eller anden måde skal rumme kulturelle tilbud og være åbent for borgerne.
Her passer ideen om et musikkens hus godt ind, mener Jørgen Sprogøe. Han er opmærksom på, at der er mange grupper, som har et godt øje til huset, men han fortæller, at medlemmerne af kulturudvalget ser meget positivt på forslaget om at skabe et musikhus, ikke mindst på baggrund af det høringssvar, Lokaludvalget afgav i forhold til den musikalske kortlægning, der er lavet over København: ”Københavns Kommune overlader i høj grad det til andre at vedligeholde og udvikle det klassiske musikmiljø. Vi anbefaler, at der sammen med de private aktører arbejdes mere strategisk med udviklingen af scener for den klassiske musik, og at Københavns Kommune påtager sig et større ansvar”.
”Som det er nu, er det klassiske musikmiljø enormt fragmenteret, og der en risiko for, at det vil gå ud over fødekæden af nye muBl.a. er huset i øjeblikket sat til salg, men styregruppen vil i stedet låne huset mod at de selv betaler en del af den årlige drift og søger fondsmidler til renoveringen af huset, der vil koste et tocifret millionbeløb.
Desuden kan der komme andre bud på huset på banen, som kommunen skal forholde sig til.
”Men jeg er sikker på, at med den kvalitet og den værdi, som huset vil give København, så skal politikerne nok kunne se fordelen i, at København får et musikhus i verdensklasse,” siger han og uddyber:
”Vi ved godt, at det her er et vildt projekt, og det kræver nok nogle fantaster som os, at sætte gang i ideen. Men vi er også realister med stor erfaring i at udvikle og drifte koncerthuse, så vi kan begge dele.”
Klar til nytår Hvis kommunen, når de træffer deres endelig afgørelse inden sommerferien, beslutter sig for at vælge et musikkens hus, skal de ikke vente længe, inden de kan høre musikken spille på Vesterbrogade 59. ”Vi kan være klar til at slå dørene op 1. januar 2021. Får vi huset, er alle hermed inviteret til nytårskur i Musikhuset København,” siger Viktor Wennesz, der opfordrer alle musikere og kulturelskere i København til at bakke om op projektet.
”Vi er meget glade for, at folk melder sig ind i vores facebookgruppe ’Musikhuset København,’ og har man mulighed for det, må man gerne skrive læserbreve til aviserne og tale med de politikere, man måtte kende. Den her mulighed er værd at kæmpe for,” slutter han.

Særaftale på vin
DMF København har indgået en fordelagtig aftale med Kjær Sommerfeldt.
Mod forevisning af medlemskort kan alle DMF-medlemmer få 10% rabat ved køb af vin og andre lækkerier.

Aftalen gælder ikke spiritus og varer, som allerede er nedsat.
Information om forretninger i byen kan findes på www.kogs.dk
Salg • Stemning • Udlejning • Reparation
