FORHANDLINGERNE FOR DE OFFENTLIGT ANSATTE

FORHANDLINGERNE FOR DE OFFENTLIGT ANSATTE ER I FULD GANG

Dansk Musiker Forbunds juridiske hold inden for ansættelses- og arbejdsret, med Jesper Hvolby Christensen i spidsen, er i fuld gang med at forhandle med de offentlige arbejdsgivere om bedre løn- og ansættelsesforhold for de medlemmer, der er ansat i stat og kommuner.

“FOR at sikre medlemmerne en rimelig og fair betaling for deres opgaver, er det vigtigt, at vi laver aftaler med arbejdsgiverne, der rammer løn- og arbejdsforholdene ind og giver medlemmerne bedst mulige rettigheder,” fortæller Jesper Hvolby Christensen.

TEKST AF RIKKE TJØRRING / FOTO MADS MAZANTI

Idenne tid forhandler Jesper Hvolby Christensen og kollegerne Dorte Bang og Roxanne Bryan med arbejdsgivere inden for stat og kommuner om løn- og arbejdsforhold for de DMF-medlemmer, der er offentligt ansatte. Dansk Musiker Forbunds sekretariatschef Nanna Klingsholm deltager også i forhandlingerne.

Teamet udgør Dansk Musiker Forbunds hold af jurister med ekspertise inden for ansættelses- og arbejdsret, og de har travlt i denne tid, for forhandlingerne forventes afsluttet til april. Forberedelserne har imidlertid været i gang et stykke tid. ”Vi forbereder overenskomstforhandlinger ved at høre på medlemmernes og tillidsrepræsentanternes ønsker og forslag til forbedringer. Når der er enighed om, hvad vi skal foreslå af overenskomstforbedringer, bliver kravene udvekslet med arbejdsgiverne. På det offentlige område blev de udvekslet den 15. december sidste år,” forklarer Jesper Hvolby Christensen.

Han understreger, at selvom det lige nu er de offentligt ansatte, det gælder, så har Dansk Musiker Forbund også overenskomster på andre områder, herunder freelanceområdet, og forbundet arbejder hele tiden på at overenskomstdække flere og flere områder.

Det er usædvanligt, at en fagforening har overenskomster for freelancere. Men det er vigtigt for os i Dansk Musiker Forbund at overenskomstdække alle de områder, hvor vores medlemmer arbejder.

JESPER HVOLBY CHRISTENSEN

Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en kollektiv aftale, som regulerer løn- og ansættelsesforholdene for en gruppe ansatte. Den indgås mellem en fagforening eller en sammenslutning af fagforeninger på den ene side – og en arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation på den anden side af bordet.

I modsætning til en individuel aftale mellem en konkret arbejdstager og en konkret arbejdsgiver er en overenskomst altså en aftale for en gruppe af mennesker inden for et eller flere fagområder.

I Danmark har vi det, der hedder ’Den Danske Model’. Den betyder, at arbejdsmarkedets parter – det vil sige arbejdsgivere og lønmodtagere – aftaler løn- og ansættelsesvilkår med hinanden. Siden septemberforliget i 1899 har det på denne måde været dansk tradition, at arbejdsmarkedets parter selv aftaler løn- og ansættelsesforhold uden politisk indblanding. Dette står i modsætning til, hvordan arbejdsmarkedet typisk er reguleret i mange andre lande, hvor det typisk er politikerne, der via lovgivning fastsætter minimumslønninger og -vilkår. I Danmark er arbejdsmarkedet dog i nogen grad reguleret ved lov f.eks. ferieloven, diskriminationslovene samt regulering fra EU. Vi har også funktionærloven, som nogle ansatte falder ind under, men dette gælder f.eks. ikke musikere og musikundervisere, og derfor skal det fremgå af en overenskomst eller ens individuelle ansættelseskontrakt, hvis det er funktionærlovens betingelser, man er ansat under.

JESPER HVOLBY CHRISTENSEN er Dansk Musiker Forbunds chefjurist for ansættelses- og arbejdsret.

”Det er usædvanligt, at en fagforening har overenskomster for freelancere. Men det er vigtigt for os i Dansk Musiker Forbund at overenskomstdække alle de områder, hvor vores medlemmer arbejder,” fastslår Jesper Hvolby Christensen.

Hvorfor har man som medlem gavn og glæde af overenskomster? ”På grund af ’Den Danske Model’ er der i Danmark fri ledelsesret til at fastsætte løn- og ansættelsesvilkårene for vores medlemmer, for det sætter lovgivningen ikke rammer for. For at sikre medlemmerne en rimelig og fair betaling for deres opgaver, er det vigtigt, at vi laver aftaler med arbejdsgiverne, der rammer løn- og arbejdsforholdene ind og giver medlemmerne bedst mulige rettigheder,” fortæller Jesper Hvolby Christensen og minder om, at Dansk Musiker Forbund også hjælper medlemmerne med deres individuelle ansættelseskontrakter med deres arbejdsgivere.

RAMMEN FASTSÆTTES CENTRALT

Jesper Hvolby Christensen forklarer i øvrigt, at den økonomiske ramme, man aftaler på det offentlige områder, bl.a. er afhængig af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Derfor er der altid en forskydning i de private og de offentlige overenskomstforhandlinger. Han forklarer også, at den overordnede økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område denne gang er udfordret, fordi lønudviklingen på det private arbejdsmarked bl.a. på grund af COVID19 ikke har været så god som forventet. Derfor bør forventningerne til det økonomiske resultat ikke være for høje.

Hvis du har input og ønsker til, hvad Dansk Musiker Forbunds ansættelses- og arbejdsretsjurister skal tage med til overenskomstforhandlingerne – eller hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med din ansættelseskontrakt, så skriv til dmf@dmf.dk

Om Dansk Musiker Forbunds overenskomster

I Dansk Musiker forbund har vi 22 overenskomster.

Mange af dem er for øjeblikket under genforhandling. Det drejer sig om overenskomsterne på det kommunale område – hvor musikskolelærere, landsdelsorkestermusikere og teknikere er ansat – og på det statslige område, som dækker de ansatte på Det Kongelige Teater og i Forsvarets tre musikkorps.' Derudover har Dansk Musiker Forbund bl.a. overenskomst med DR, teatre, Levende Musik i Skolen samt en hel række orkestre og ensembler.

I det daglige arbejde er der et tæt samarbejde med Dansk Musiker Forbunds 66 tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne samt repræsentanter fra de forskellige områder.

Dansk Musiker Forbund er medlem af en række paraplyorganisationer på det statslige og det kommunale område og samarbejder på denne måde med alle de andre fagforeninger.

DMF arbejder hele tiden på at overenskomstdække nye områder, så alle vores medlemsgrupper får så gode løn- og arbejdsforhold som muligt.

25 år med røde kjoler og ren spilleglæde

I år er det 25 år siden, 14 Red Ladies genopstod som en kopi af 30’ernes orkester af samme navn. Selvom det stadig kan være svært for så mange kvinder at få en plads på scenen, så spiller damerne i de røde kjoler deres dansable salonmusik med uformindsket styrke og glæde.

TEKST AF STINE RENDRUP JOHANSEN / FOTO DANIELA STOIAN

Året er 1996 og de 14 røde silkekjoler funklende nye. Tivolis Divan 1 passer med sit gammeldags interiør perfekt til repertoiret af swingjazz og ældre revyviser, og på alle nodestativerne står der “RL” med svungen guldskrift. Den første tone lyder. 14 Red Ladies’ debutkoncert er i gang.

“Det var en spændende aften. Forud for koncerten havde vi haft en hel masse prøver. Humøret var virkelig højt. Blandt andet havde vores dirigent Jytte Abildstrøm sin gamle far med som gæst, og han var et helt festfyrværkeri i selv. Det var meget muntert og festligt, og vi vidste alle sammen, at dér her var starten på noget godt.”

Sådan fortæller den ene af 14 Red Ladies’ violinister, Anne Eltard, om den første koncert, det “nye” orkester spillede i anledning af Kulturby ‘96 i København. Det er nu 25 år siden, og de 14 medlemmer, alle kvinder, som navnet antyder, kan i år fejre sølvbryllup med de røde kjoler, spilleglæden og hinandens gode selskab.

“Lige fra første færd har vi haft det sjovt og hyggeligt sammen uden konflikter. Når man går hjem fra en koncert helt opløftet, og publikum har det lige sådan, ja, så har man bare lyst til at spille mere sammen med dette unikke orkester”, siger Anne Eltard.

EN KARISMATISK DIRIGENT – FØR OG NU

Det var nu afdøde lektor Inge Bruland, der under sin forskning om kvinder i musikken faldt over historien om, at der i 1930’erne fandtes et orkester bestående af 100% kvinder i røde kjoler. Hun satte sig for at genskabe de 14 Red Ladies, håndplukkede musikerne, fandt arrangementerne og søgte penge til at få syet de 14 røde kjoler efter originale mønstre.

“Jeg tror, Inge Brulands intention var at illustrere, at selvom kvinderne ikke har en særligt fremtrædende plads i musikhistorien, så findes de altså alligevel. Inge Bruland ville ikke kun skrive og fortælle om det, nej, hun ville vise det “live” og sætte ansigt på”, siger Anne Eltard.

Det daværende 14 Red Ladies debuterede i Marmorhaven på Palace Hotel i

København i januar 1933, og de 14 velspillende kvinder skabte både forargelse og beundring. Dirigenten dengang, den livlige danserinde Astrid Nielsen, var ikke umiddelbart den store musikalske drivkraft, men til gengæld var hun sprudlende og farverig. Ikke ulig det moderne orkesters karismatiske dirigent, Jytte Abildstrøm.

“Jytte er jo ikke uddannet til at dirigere, men hun har altid drømt om at gøre det. Hun bliver instrueret i, hvordan hun skal tælle for – og så gør hun det på sin helt egen måde. Nogle gange resulterer det i lidt bølgegang i orkestret, men hun gør det så godt og er en fantastisk frontfigur. Hun fortæller også historier om alle de store skuespillere, hun gennem tiden har arbejdet sammen med, og hendes parløb med vores forsanger Daimi er helt magisk,” fortæller Anne Eltard.

TRE AKTUELLE UDFORDRINGER

I 1930’ernes København vakte 14 Red Ladies opsigt. For det første var det et ret stort orkester, og for det andet bestod det alene af kvinder. For det tredje spillede de jazz. Selvom der er gået næsten 90 år siden den oprindelige debut, så er alle tre ting stadig udfordringer, som det er aktuelt at forholde sig til som kvindelig musiker og kvinde. Anne Eltard er ikke i tvivl om, at det har en betydning, at der kun er kvinder i orkesteret.

“Personligt tror jeg desværre, at det afholder nogen fra at booke os. Tilsvarende mandlige orkestre har gennem tiden haft spækkede kalendere, men det er som om, der – nok på det ubevidste plan – tvivles lidt på den kvalitet, vi kan præstere,” siger Anne Eltard. Hun fornemmer en underliggende bias om, at når man optræder i røde kjoler og ikke i jakkesæt, så kan man nok ikke levere rigtig musik, men kun sjov og ballade. Og det vækker undren hos Anne Eltard.

“Det her orkester har altid kun haft professionelle musikere med, så standarden har til hver en tid været meget høj. Hver især spiller vi med mandlige musikere i vores respektive ensembler, men her er vi kun kvinder, og det kan vi mærke er en større udfordring,” beskriver hun.

STADIG RELEVANT

Når Anne Eltard kigger på de forgangne 25 år, ser hun tilbage på koncerter, som har foregået utroligt mange forskellige steder i landet. Fra festivaler og hal-arrangementer i provinsen til koncerter i Riddersalen på det fine Frederiksberg. Det har givet et meget broget publikum.

“Vi har gennem årene spillet rundt omkring i hele Danmark. Fordi vi er så mange, kræver det et ret stort sted, og de steder, der har plads til alle os, er meget forskelligartede. Derfor har vi også mødt et meget bredt publikum,” siger Anne Eltard.

Men om man er ung eller gammel, mand eller kvinde, fra land eller by har ikke den store betydning, mener Anne Eltard. For helt grundlæggende appellerer 14 Red Ladies til alle. Det er derfor orkestret stadig har en aktualitet trods de mange år på bagen. “Det er ikke mange steder i dag, man får lov til at danse til musik, der ikke er styret af el-bas og trommer. Vores musik har en helt anden dynamik. Folk elsker genkendelsen og at få lov til at grine, danse og synge med. Det er nogle helt basale og gode ting, som de fleste nyder. Det er det, der gør vores orkester relevant og unikt den dag i dag”, siger Anne Eltard.

Jubilæum i en corona-tid

At skulle markere 25-året for 14 Red Ladies i en usikker pandemi-tid er selvfølgelig en udfordring. Derfor ligger jubilæumskoncerterne også først senere på året, hvor alting forhåbentligt er mere normalt.

“Vi har ikke turdet planlægge noget stort her i foråret på grund af corona, men der sker noget til efteråret. Vi vil så gerne række ud til alle, som har lyst til at høre os. Uden det skal lyde støvet og kedeligt, så er vi et lille stykke kulturhistorie, som det vil være givende for rigtig mange mennesker at opleve,” slutter Anne Eltard.

Når koncertdatoerne er klar, bliver de offentliggjort på www.14redladies.dk

14 RED LADIES BESTÅR AF:

Dirigent: Jytte Abildstrøm Sang: Daimi Gentle Violin: Anne Eltard Violin: Mette Smidl Cello: Soma Allpass Fløjte: Chris Poole Trompet: Maj Berit Guassora Sax: Betty Magnusson Sax: Mia Dyberg Barytonsax: Birthe Schou Accordeon: Marie Wärme Klaver: Nenia Zenana Kontrabas: Eva Skipper Trommer: Mikkel(ine) Finn Lys og Lyd: Lars(ine) Rex

NÅR ANNE ELTARD (til højre i billedet) kigger på de forgangne 25 år, ser hun tilbage på koncerter, som har foregået utroligt mange forskellige steder i landet. Fra festivaler og hal-arrangementer i provinsen til koncerter i Riddersalen på det fine Frederiksberg.

Det her orkester har altid kun haft professionelle musikere med, så standarden har til hver en tid været meget høj.

ANNE ELTARD, VIOLINIST

Vi kommer stærkt igen efter coronaen

Coronapandemien raser, og på trods af stor opfindsomhed og mange feberredninger blandt musikerne har de flestes arbejdsliv lidt et knæk, som kan mærkes. Mens vi venter på vaccinens virkning og mere normale tilstande, har vi taget temperaturen på musikerlivet, som det ser ud her og nu. Termometret viser, at der er både frustration og bekymring, men også flere lyspunkter og masser af håb og gåpåmod at spore.

“ALTING er meget uvist, og det er svært at arbejde på den måde, synes jeg. Bekymringen bliver en lidt mærkelig djævel på skulderen, der hæmmer den kreative proces,” fortæller Sara Nigard Rosendal. Foto: Gabriel Bicho. TEKST AF STINE RENDRUP JOHANSEN

En djævel på skulderen

Sara Nigard Rosendal, slagtøj og komposition

Kan du give et kort rids af, hvordan dit arbejdsliv plejer at se ud?

Jeg arbejder freelance som slagtøjsspiller og komponist og så lidt undervisning ved siden af. Jeg har også afløst lidt i nogle symfoniorkestere, men de seneste år har jeg fokuseret på den mere eksperimenterende musik, så nu spiller jeg mest ny musik. Men jeg har haft et godt flow af opgaver, og det har også skabt et godt flow i min økonomi.

Hvordan har det så været det seneste år?

En stor del af coronaperioden har jeg faktisk været på barsel og derfor ikke rigtig berørt af nedlukningen. Jeg har ikke som så mange andre oplevet at få ting aflyst, for jeg havde alligevel ikke rigtig noget planlagt. Men der var lige lovligt tomt i kalenderen, da jeg kom tilbage i august, så jeg gik direkte på dagpenge. Jeg nåede dog at komme lidt ud at spille i efteråret og havde også nogle Levende-Musik-i-Skolen-koncerter, før skolerne også lukkede ned.

Hvad er status på dit arbejdsliv her og nu?

Status er, at jeg lige nu er hoppet af dagpengene, fordi jeg faktisk har en del arbejde den kommende tid. Det drejer sig mest om nogle kompositionopgaver, men det er jo spændende, om vi overhovedet får lov til at opføre nogle af de partiturer, vi afleverer. Jeg skulle også have begyndt på et nyt undervisningsjob her i januar. Det er jo så ikke blevet til noget, men er udskudt på ubestemt tid.

Min kalender de næste tre måneder ser egentligt ok ud. Jeg har nogle ret langsigtede projekter, der skal til at starte op, og jeg har også stadig nogle spillejobs i marts måned – men de bliver muligvis aflyst. Det er meget usikkert alt sammen. I april har jeg prøver og forestillinger på den fynske opera, hvor vi skal opføre et remake af Monteverdis L’Orfeo, som jeg har arrangeret med We like We, hvis det altså bliver til noget.

Alting er meget uvist, og det er svært at arbejde på den måde, synes jeg. Bekymringen bliver en lidt mærkelig djævel på skulderen, der hæmmer den kreative proces.

Hvilket udfordringer ser du som de væsentligste de næste tre til fem måneder?

Flere af mine projekter løber helt ind i 2022, så jeg er ikke bekymret på den lange bane. Men jeg mangler de faste små spillejobs som gør, at økonomien hænger sammen. De er vigtige for det bæredygtige musikerliv, for det ene spillejob genererer jo gerne det andet. Men det pendul er stoppet nu.

Jeg er dagpengeberettiget, så økonomien er ikke det største problem. Men det er en mærkelig følelse på den ene side at blive lovprist i aviserne for sit kunstneriske virke – og så på den anden side sidde her på dagpenge. Det er virkelig en underlig fornemmelse.

Hvor ser du muligheder i den kommende tid?

Jeg har lige sendt en arbejdslegatansøgning afsted, og selvom jeg godt ved, at det er der også virkelig mange andre, der har gjort, så håber jeg så meget at få det. Så kunne man bruge denne periode til at fordybe sig lidt. Det ville være en god måde at bruge tiden på. Det er også den eneste mulighed, der virkelig er. Alt andet er jo afhængigt af, om vi har nogle spillesteder at optræde på, og det er jo så usikkert lige nu.

Hvad håber du for 2021?

Jeg håber, at det, at vi har været så pressede, betyder, at vi kommer virkelig stærkt igen, og at publikum er sultne efter mange koncerter. Kultur og musik binder os sammen, og derfor er der brug for os, når vi kommer ud på den anden side.

“JEG forsøger at bruge al den frustration, jeg selv føler over hele situationen, til at hjælpe andre via mit arbejde i DMF,” fortæller Benjamin Aggerbæk. Foto: Niels Gether

Lad os dyrke og styrke musikkens fællesskab

Benjamin Aggerbæk, sanger, guitarist og sangskriver

Kan du give et kort rids af dit arbejdsliv som det plejede at se ud?

Jeg har altid kaldt mig selv en kludetæppemusiker, der syr en masse forskellige opgaver sammen til et tæppe, der så kan holde mig varm. Jeg er både sanger og sangskriver i eget navn, selskabsmusiker, arrangør og underviser. Så har jeg det politiske arbejde i DMF, hvor jeg både sidder i Københavns lokalafdelings bestyrelse og i hovedbestyrelsen. Jeg bruger også min sangskrivning til at hjælpe kriseramte børn og mødre, og i den forbindelse har jeg lavet noget musikteater for børn. Jeg har kort sagt haft paletten fuld og rigtig godt gang i butikken.

Hvordan har det så været det seneste år?

Det så sort ud i marts, men allerede i starten af april lavede jeg sammen med nogle andre en ansøgning og fik en ret stor pose penge fra en akutpulje til at lave koncerter på plejehjem. Vi fik udviklet nogle bærbare batterier til vores udstyr, og så kunne vi simpelthen spille på parkeringspladser, i gårdhaver og gange, uden det var besværligt. Jeg spillede måske 50-60 koncerter fra april til august, og det var skønt. Selvom jeg manglede noget af det, jeg plejede at lave, så blev det afløst af noget andet, som også var godt, og som coronaen faktisk havde skabt. Så for mig var det først i september, at krisen rigtig kunne mærkes.

Hvad er status på dit arbejdsliv her og nu?

Lige nu har jeg ikke så forfærdelig meget at lave. Men alligevel er der lidt, og i denne uge skal jeg i studiet et par dage og har også en online koncert for et privat firma. Men ellers er der skræmmende lidt i kalenderen. Jeg bruger tiden på at kigge dybt ind i mulighederne for at få et arbejdslegat. Og så forsøger jeg at bruge al den frustration, jeg selv føler over hele situationen, til at hjælpe andre via mit arbejde i DMF med at navigere i det her vacuum af usikkerhed.

Hvilket udfordringer ser du som de væsentligste de næste tre til fem måneder?

Den største bekymring, jeg har, går på, at vi ikke ved, hvornår det hele bliver bedre. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vi er det sidste led i rækken af ting, der bliver åbent i samfundet.

Det er også en udfordring, at kompensationspakkerne er så besværlige. Når man har et langt arbejdsliv baseret på mundtlighed, er det svært at fremvise kontrakter og skriftlige aftaler. Mange musikere er, som jeg selv, ikke så organiserede, og jeg synes godt politikerne kunne gøre det lettere for os.

Hvor ser du muligheder i den kommende tid?

Jeg er stadig i tæt kontakt med de steder, jeg fast laver noget for. Jeg passer løbende forbindelsen, så når det giver mening, og vi må, så er vi klar til at åbne op. Vi er også startet på at sende ud til plejehjemmene igen for at informere om, hvad vi kan tilbyde. Så jeg er hele tiden og løbene i gang med at pleje mine kontakter.

Hvad håber du for 2021?

På nogle måder har der jo under coronaen været masser af fokus på kunst og kultur. Det håber jeg fortsætter. Glæden blandt danskerne ved fællessang, morgensang og alle mulige andre tiltag har virkelig været et lyspunkt. De koncerter, vi spillede hen over sommeren, gav også stående applauser, som vi nærmest aldrig har oplevet det før. Der er behov for den åndelige føde. Det giver håb og basis for, at vi virkelig kan dyrke og styrke musikkens fællesskab, når vi endelig åbner op igen.

Det åndelige afsavn er det værste

Andreas Fryland, slagtøj

Kan du give et kort rids af dit arbejdsliv, som det plejede at se ud? Siden 2008 s har jeg levet af at spille som freelancetrommeslager og af at undervise på musikskoler og forskellige MGK´er. Jeg spiller i mange forskellige sammenhænge, men mest inden for de akustiske genrer som blandt andet jazz. På de vildeste uger har jeg godt kunnet nå fem jobs på en weekend, og sammen med et par stykker i løbet af ugen og lidt undervisning har det ofte givet et ret tætpakket program.

Hvordan har det så været det seneste år? Hvis man skal kigge samlet på perioden, så har jeg måske haft, hvad der svarer til tre eller fire måneders arbejde i alt. Det meste har været undervisning, men selv her har der også været mindre end normalt. Man kan jo for eksempel ret dårligt undervise i sammenspil online. Som supplement har jeg været på dagpenge, og af den grund har jeg ikke lidt nogen økonomisk nød for alvor.

Lige nu er det heldigt, at jeg aldrig har været den slags musiker, der turnerer meget uden for Norden og med kæmpestore setups, for så ville jeg jo virkelig have lidt afsavn. Jeg spiller i mindre bands og på mindre scener for publikum på mellem 30 og 500 mennesker. Noget af året har det jo heldigvis godt kunnet lade sig gøre. I sommer måtte jeg faktisk aflyse en hel masse familieaktiviteter, fordi der var så stor efterspørgsel, og jeg måtte selvfølgelig bare springe til. Jeg har nærmest heller aldrig haft så travl en september, fordi jeg sammen med nogle andre fik søgt nogle coronapuljer, som skulle afvikles der. Men herefter begyndte aflysningerne jo så at komme.

Hvad er status på dit arbejdsliv her og nu? Ja, det er jo ret forfærdeligt, for der bliver slet ikke booket noget nu, så min kalender er bare tom. De få ting, der var landet her i januar og februar, er blevet flyttet til efteråret. Så hvis der blev lukket op for alting i morgen, ja, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle lave. Jeg har et par indspilningsprojekter i marts og april, men ellers er der ikke noget at se frem til på den kunstneriske front.

Hvilket udfordringer ser du som de væsentligste de næste tre til fem måneder? Jeg kan helt ærligt sige, at jeg er ikke bekymret for aflysninger – for jeg har simpelthen ikke noget i kalenderen, der kan blive aflyst. Det er heller ikke økonomien, der er det største problem. Fornemmelsen af økonomisk usikkerhed og lavvande er jeg vant til – og fordi jeg får dagpenge nu, har jeg nærmest aldrig haft så stabil en indtægt før i mit liv.

For mig er det klart det åndelige afsavn, der er det værste. Når jeg ikke er ude at spille, så mangler jeg halvdelen af mit liv simpelthen. Det er hårdt ikke at føle, man gør en forskel derude med sin musik.

Hvor ser du muligheder i den kommende tid? Jeg er rimeligt optimistisk anlagt, og jeg tror på, at når der bliver givet grønt lys igen, så kommer der jobs også. Sådan har det altid været. Lige når man synes, der er dødvande, bum, så kommer der et eller andet ind fra højre, som lige redder det hul, der var den måned.

Jeg har aldrig gjort særligt meget for at blive booket, men når der bliver åbnet igen, vil jeg tage fat i nogle af de spillesteder, jeg har god kontakt til, for at sætte gang i noget.

Hvad håber du for 2021? Jeg prøver lidt at lægge en dæmper på forhåbningerne, for så bliver man ikke så skuffet, hvis de ikke holder. Men jeg tror på, vi er ude at spille igen til maj under nogenlunde de samme forhold som i efteråret. Men vi ved jo reelt ingenting.

”JEG er rimeligt optimistisk anlagt, og jeg tror på, at når der bliver givet grønt lys igen, så kommer der jobs også. Sådan har det altid været”, fastslår Andreas Fryland. Foto: Harald Kahn (Berlin)

I denne tid afholdes der generalforsamlinger i Dansk Musiker Forbunds 27 lokalafdelinger. Men hvordan planlægger og afholder man egentlig en generalforsamling i en tid med forsamlingsforbud? Tre lokalafdelingsformænd fortæller, hvilke udfordringer coronasituationen har givet i forhold til afholdelse af generalforsamling, og hvordan de afholder den.

Camilla Overgaard, formand for DMF Aarhus

”S om covid-19 situationen ser ud i øjeblikket og med de gældende redette hybrid-format, hvor der både er fysisk og digital deltagelse, ligger der en udfordring i at skabe gode betingelser for deltagelse begge steder. Det kommer til at kræve en hel del planlægning fra bestyrelstriktioner, forventer vi, at der går sens side med hensyn til den tekniske afvikling og kommunikationen lang tid, før vi igen kan samles, som omkring generalforsamlingen. vi har kunnet ved tidligere gene- Det er ikke alle, der har lige stor erfaring med digital deltagelse, ralforsamlinger. Det er selvfølgelig og derfor er det vigtigt, at vi er klar til at hjælpe medlemmerne godt vigtigt, at vores generalforsamling igennem, så vi sikrer så stærkt et medlemsdemokrati som muligt Foto: Margrethe Debel Christensen afholdes på en forsvarlig måde, også i disse vanskelige tider. I forbindelse med selve afviklingen af men planlægningen er udfordren- en hybrid generalforsamling kunne en mulig løsning være at have en de i en virkelighed, vi har svært ved at forudsige. Vi havde oprindeligt dirigent, som varetager den rolle, dirigenten normalt har i det fysiske håbet på, at vi kunne afholde vores generalforsamling i slutningen af rum, men i tillæg til dette have en person, der er ansvarlig for at holde marts, men vi har vurderet, at det ikke er realistisk, hvis vi gerne vil øje med de medlemmer online, som ønsker at få ordet, og løbende kunne favne en eller anden grad af fysisk fremmøde. give dirigenten besked om dette, da det er vanskeligt for én person

Vi planlægger i øjeblikket efter at kunne afholde vores general- at forholde sig til både det fysiske og det digitale rum på samme tid. forsamling i begyndelsen af maj, hvor vi regner med, at en vis grad af Derudover er der også brug for en person, som tager sig af selve fysisk fremmøde vil være en mulighed. Samtidig forbereder vi os også den tekniske afvikling. Det kunne eksempelvis være at styre de elekpå, at det kan være nødvendigt at supplere det fysiske fremmøde med troniske afstemninger samt skærmdeling af de dokumenter, som muligheden for at deltage digitalt. Lige nu forestiller vi os en løsning, generalforsamlingen skal forholde sig til. Det er en udfordrende ophvor det supplement bliver, at medlemmer kan deltage i generalfor- gave at afvikle en generalforsamling med de benspænd, corona fører samlingen via Microsoft Teams, og hvor afstemning her foregår ved med sig, men det er ikke en umulig opgave, hvis vi samarbejder og hjælp af Survey Monkey. Såfremt vi ender med at måtte benytte os af deler vores erfaringer med hinanden på tværs af afdelingerne. ”

Baggrundsfoto: Unsplash.com

Foto: Andreas Elkjær, INSP Media

Anders Hvidberg-Hansen, formand for DMF Roskilde

Foto: Alex Østergaard Jensen

Kim Jensen, formand for DMF Sydvest

”V i har i DMF Roskildes bestyrelse diskuteret muligheden for afholdelse af GF online og har i fællesskab afvejet fordelene og ulemperne herved. Den største ulempe er klart, at vi typisk plejer at gøre vores GF til et sted, hvor både musikken, det sociale samvær og det fagpolitiske mødes – og ofte åbnet dørene for offentligheden efter den formelle del for at synliggøre vores tilstedeværelse som musikere i Alle Tiders Musikby Roskilde. En anden overvejelse imod angår de rent tekniske aspekter omkring mødet (f.eks. stemmeafgivelse), da en del bestyrelsesmedlemmer er på valg i år. Til gengæld regner vi med, at en afholdelse online kan medføre en større deltagelse fra især de medlemmer, som normalt ikke møder op til GF. Det er i hvert fald det mål, vi har i år: At vinde den virtuelle udfordring og vende den til foreningens fordel.

Vores GF 2021 bliver derfor afholdt online søndag den 14. marts kl. 11-13. Vi holder os her til den formelle del og venter med de planlagte sociale og faglige medlemsaktiviteter, til vi kan mødes for sjov og alvor ude i virkeligheden.” ”A fdelingen er, som resten af samfundet, hårdt mærket af coronasituationen. Alle de sociale og musikalske arrangementer, som afdelingen plejer at afvikle, har ikke været mulige. Det, der gør mest ondt, er naturligvis at se vores medlemmer, som lider under dette, ikke kan komme på spillejobs og så samtidigt skal slås med ugennemtænkte ”hjælpepakker” og manglende forståelse for vores branche.

Vi havde planlagt at afholde vores ordinære generalforsamling den 28. februar. Bestyrelsen havde planlagt lidt ekstra i år, da afdelingen kan fejre 120 års jubilæum. Både pga. Corona og jubilæet havde bestyrelsen besluttet at lave en Live Stream videokonkurrence, hvor vinderen bliver belønnet med dkk 10.000 i præmie, samt 2 dages indspilning i Lundgaard Studiet til værdi af dkk 10.000. – og i 2. præmie er der i samarbejde med Musikkens Hus på Fanø et ophold til en værdi af dkk 3.500 på højkant.

Der var planlagt, at vinderen optræder på generalforsamlingen. Derfor vil bestyrelsen strække sig rigtigt langt for, at generalforsamlingen bliver i fysisk form. Foreløbig er den planlagt til den 28. marts 2021 – med forbehold for, at den kan blive udskudt igen afhængig af coronasituation og gældende restriktioner. ”

’SIG EN LYD’ er udkommet via Gateway Music.

Tilbage til den målløse kreativitet

På trods af stor kommerciel succes på streamingtjenesterne med sin engelsksprogede musik, har Sille Nilsson med ’Sig En Lyd’ valgt at skrive på dansk. Albummet er et resultat af en proces, hvor Sille Nilsson slukkede for omverdenen og overgav sig til sangskrivningen.

TEKST AF RIKKE TJØRRING / FOTO BOBBY MANDRUP

”D et er en stille tid, jeg siger en lyd i,” bemærker Sille Nilsson, der glæder sig til at komme ud og dele sit nye album med publikum og med branchen, når det igen bliver muligt.

Albummet er hendes mest personlige til dato, forklarer hun. For selvom det er en kliché, at man er mere blottet og sårbar, når man synger på sit modersmål, så er der ifølge hende noget om snakken. ”Jeg kan ikke undgå at forholde mig til ordene, når jeg synger på dansk. Når jeg har sunget på engelsk, har det i højere grad været en leg med lydene og melodierne. Dette album er et album, hvor jeg kigger rigtig meget på mig selv og mine usikkerheder; dér, hvor jeg er bange og allermest sårbar. Og det betyder, at det er et album, hvor jeg føler mig meget mere blottet end tidligere,” beretter Sille Nilsson. ’Sig En Lyd’ er delvist optaget i hendes lejlighed – blandt andet mens vinduet har stået åbent. Det tekniske har ikke haft førsteprioritet, beretter hun. Det vigtigste for hende har derimod været at skabe et ærligt udtryk. Hun forklarer, at med den store succes, hun havde fået med sin engelsksprogede musik, var drømme og planer på grænsen til at overskygge glæden ved musikken.

”SELVOM ALT, hvad jeg har udgivet på engelsk, er ”mig” og har føltes 100% rigtigt for mig, var det som om, jeg befandt mig i mit eget drømmefængsel. Jeg havde lige pludselig brug for at trække stikket og finde ud af, hvad jeg havde allermest brug for og lyst til, og hvilken retning jeg skulle gå,” fortæller Sille Nilsson.

“ALT DETTE her med at være taktisk med min musik var kommet til at fylde rigtig meget i de planer, jeg lavede, og det tog mig væk fra musikken. Jeg blev nødt til at spørge mig selv: Hvad er egentlig det vigtigste?” fortæller Sille Nilsson.

Da jeg startede med at skrive på de danske sange, var de ikke helt mine sange endnu. Det føltes lidt som at tage nogle sko på, der var nogen andres.

SILLE NILSSON

”Selvom alt, hvad jeg har udgivet på engelsk, er ”mig” og har føltes 100% rigtigt for mig, var det som om, jeg befandt mig i mit eget drømmefængsel. Jeg havde lige pludselig brug for at trække stikket og finde ud af, hvad jeg havde allermest brug for og lyst til, og hvilken retning jeg skulle gå. Alt dette her med at være taktisk med min musik var kommet til at fylde rigtig meget i de planer, jeg lavede, og det tog mig væk fra musikken. Jeg blev nødt til at spørge mig selv: Hvad er egentlig det vigtigste?” fortæller Sille og uddyber: ”Mine egne forventninger og drømme var blevet så store i alt dette her og havde måske i virkeligheden overskygget den helt målløse kreativitet. Jeg har brugt tid på at finde ud af, hvordan jeg kan være i musikken og arbejde megahårdt på det, som jeg brænder for og samtidig have hele mig selv med,” forklarer hun.

Føler du, at det er lykkedes på dette album?

”Ja, det synes jeg. Det har været en lang proces, hvor jeg har gemt mig lidt i musikken, og jeg har holdt den for mig selv i længere tid, end jeg nogensinde har prøvet. Det har været nogle små skridt i forhold til at turde at dele albummet, fordi det er blevet så personligt.”

”DET har været nogle små skridt i forhold til at turde at dele albummet, fordi det er blevet så personligt.”

Mine egne forventninger og drømme var blevet så store i alt dette her og havde måske i virkeligheden overskygget den helt målløse kreativitet. Jeg har brugt tid på at finde ud af, hvordan jeg kan være i musikken og arbejde megahårdt på det, som jeg brænder for og samtidig have hele mig selv med.

SILLE NILSSON

Kunne du forestille dig at skrive mere musik på dansk, eller var det bare denne her, der skulle være på modersmålet?

”Jeg ved det faktisk ikke lige nu. Jeg kunne sagtens skrive mere på dansk, og jeg kunne også sagtens finde på at skrive mere på engelsk engang. Da jeg startede med at skrive på de danske sange, var de ikke helt mine sange endnu. Det føltes lidt som at tage nogle sko på, der var nogen andres. De var meget gode og sjove, men var de mig? Med tiden er det i stedet blevet de engelske sange, der er kommet længere væk fra mig. Så jeg ved ikke, om det er nogle bølger, jeg kan bevæge mig i. Jeg håber jo, at jeg bare tager de omveje, som jeg har brug for at tage. Og så ved jeg ikke, om det bliver det ene eller det andet – og det er måske også i virkeligheden meget godt ikke at sætte sådan nogle regler op for sig selv. ”

TERJI KROSSTEIG NORDISK BLÅ

Blues Digitalt

JENS JEFSEN MUSIC BETWEENGIGS

Jazz CD & Digitalt

ALVI JOENSEN LOST GEMS

Klassisk CD & Digitalt

JUMA JUMA

World CD, Vinyl & Digitalt

BAROKBUREAUET ANTONIO VIVALDI SIX FLUTE CONCERTS

Klassisk Digitalt

LISE DRES DET STILLE RUM

Pop CD & Digitalt

FRANK FRANKIE ZIYANAK TIDLIGERE STRAFFET PERSON

MICHAEL WINTHER AFTERMATH

SILLE NILSSON SIG EN LYD

MICHELLE BIRKBALLE 2021

Rock CD & Digitalt

RANDI LAUBEK JETTY OUT TO SEA

Folk CD & Digitalt

POJKEN FLENSBORG QUARTET OPEN

Jazz CD & Digitalt

SIMON HØIRUP GENNEM BLÅT GLAS

Rock CD & Digitalt

SOLVEJ DRØMME PÅ DAGE, HVOR TANKEN ER TUNG

Singer/Songwriter CD & Vinyl

THE FRENCH CONNECTION THE FRENCH CONNECTION

Jazz CD, Vinyl & Digitalt

Vil du gerne udgive din egen musik – og selv bevare ALLE rettigheder?

Hos Gateway Music tilbyder vi såvel fysisk som digital distribution af dine udgivelser – også singler, EPer og bagkatalog. Digitalt leverer vi worldwide til over 150 portaler inkl. Spotify, iTunes/AppleMusic, Tidal, YouSee & QQMusic. Via vores dashboard har du adgang til en række statistik- og analyseværktøjer, der giver dig mulighed for at følge med i, hvordan dine udgivelser klarer sig. Dette kan bl.a. være nyttigt i forhold til at planlægge og målrette udgivelser, promotion- og PR-kampagner, booking af spillejobs osv. Hvis du har en fysisk distribution hos os, har du også mulighed for at gøre brug af vores favorable prisaftaler på CD, vinyl og bogtrykning.

Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere – eller booke et møde til en uforpligtende snak om din udgivelse, og hvad Gateway kan gøre for dig.

Dansk Musiker Forbund Kurser & Uddannelse:

Online-kurser Undervisningsvideoer Support …til dig

TEKST AF RIKKE TJØRRING

Ien tid hvor vi må være sammen hver for sig, har vi online-kurser for jer medlemmer inden for jeres forskellige fagområder. De fysiske kurser vender tilbage, når vi igen kan mødes.

På vores hjemmeside www.dmf.dk kan du orientere dig om, hvad vi har på tapetet.

Her kan du også købe vores undervisningsvideoer i live streaming og videoproduktion med Bo Larsen og Jacob Vinjegaard. I de fem videoer lærer du om god lyd, gode billeder, redigering, colourgrading og formidling.

Hvis du sidder med en akut udfordring, for eksempel i forhold til sociale medier eller pressemateriale, kan du desuden via vores hjemmeside booke tid til individuel support.

I øvrigt opfordrer vi vores lokalafdelinger og alle medlemmer til at kontakte enten Camilla Lyngsøe, Mads Mazanti eller Thomas Hyllested fra DMFs sekretariat med forslag til nye kurser og koncepter – og med forslag til udvikling af de eksisterende – så vi på bedste vis kan imødekomme jeres ønsker til efteruddannelse.

Vi arbejder desuden på at hjælpe faglige medlemsnetværk i gang. Disse netværk vil også skulle bidrage til vores samlede kursusvirksomhed med forslag og idéer til kurser, webinarer og andet.

Sidder du med en akut udfordring, kan du via vores hjemmeside booke tid til individuel support.

GÅ IND PÅ WWW.DMF.DK

Baggrundsfoto: Unsplash.com

Byd ind med idéer

Vi opfordrer vores lokalafdelinger og alle medlemmer til at kontakte enten Camilla Lyngsøe, Mads Mazanti eller Thomas Hyllested fra DMFs sekretariat med forslag til nye kurser og koncepter – og med forslag til udvikling af de eksisterende – så vi på bedste vis kan imødekomme jeres ønsker til efteruddannelse.

Mads Mazanti: maz@dmf.dk Camilla Lyngsø: cly@dmf.dk Thomas Hyllested : th@dmf.dk

BLACKSTARS nye ID:Core V3 er gode begynderforstærkere og priserne starter fra omkring 1.000 kr. (Foto: Blackstar).

MASSER AF NYT GREJ OG GEAR PÅ VEJ

Starten af året byder traditionelt på mange grejnyheder, især fra USA, hvor musikmessen NAMM plejer at blive afholdt. På disse sider har MUSIKERENS grejredaktion håndplukket spændende nyt, bl.a. fra guitarfronten, der giver et fingerpeg om, hvad musikere kan nyde af nyt udstyr i det kommende år.

TEKST OG FOTO: NILS HARBO

Iår er Winter NAMM 2021 digital online, men der er alligevel masser af nyheder. Corona-pandemien har givet stort opsving for salg af digitalt hjemmeudstyr. Og på guitarområdet har 2020 været et rekordår, så guitarproducenterne er optimister. Gibson har rejst sig fra konkursruinerne og præsenterer et hav af nye modeller i 2021. Musikerens grejredaktion har bl.a. spottet nyt fra Gibson og Fender (se næste side). Og Gretsch imponerer med en stribe nye guitarer i alle priskategorier, hvor der bl.a. er en hilsen til afdøde Chris Cornell (Soundgarden) og flot vintage vibe i de nye Streamliner og Electromatic Collections. Den engelske forstærkerproducent Blackstar er klar med tre nye familiemedlemmer i ID:Core V3-serien til priser, der starter på omkring 1.100 kr. Serien er egentlig rettet mod begyndere, men kan også fungere som en øveforstærker for den professionelle guitarist. Ampen er meget fleksibel, med 6 klassiske forstærkerlyde og nemme styringsmuligheder. Desuden er der kabinetsimulator og et hav af effekter, herunder en stereofunktion, der gør forstærkeren meget vellydende. Desuden er der mange fleksible tilslutningsmuligheder, USB Audio interface og minijackstik, der betyder, at du kan livestreame direkte fra ampen.

KAPTAJNENS NYE GIBSON SG

Den amerikanske guitarist ”Captain” Kirk Douglas er en alsidig og fremragende guitarist, som du sikkert kender fra The Roots, der er fast husorkester i Jimmy Fallons ”Late Night” Show på NBC. Hans Signatur Gibson SG udkom første gang i 2013 i kun 400 eksemplarer. Nu er en ny klar – og mindst lige så alsidig og fremragende som manden selv. Den nye model imponerer med sit flotte grønne sexy look og lidt utraditionel udstyring for en SG, idet den er forsynet med tre BurstBucker humbucking pickupper, hvor der jo kun er to humbuckers på en klassisk Gibson SG. Prisen for kaptajnens SG lander i Danmark på knap 16.500 kr.

KIRK DOUGLAS Signature Gibson SG fås i to farver, Inverness Green og Ebony /Ibenholt (Foto: Gibson).

VINTAGE VIBE FRA FENDER

FENDER Jazzmaster fra ny Noventa-serie med MP-90 pickupper (Foto: Fender).

Fender er klar med en ny Noventa-serie, der lidt stjæler showet med sit flotte look. Noventa er inspireret af den eksperimenterende ”Alternate Reality” og ”Parallel Universe”-serie fra sidste år. Guitarerne er udstyret med den meget moderne single coil MP-90 pickup, som også er i Mustang 90 og i flere af Modern Player modellerne. Noventa har vintage vibe i form og farvevalg og er ifølge Fender ”en ren rockmaskine”. MP-90 single giver både klassisk midrange bid, sprød spids og varm blød bund, og der er et lidt spøjst antal pickupper på hver model. To på Stratocasteren, tre på Jazzmasteren og en på Telecasteren. Guitarerne er bygget i Mexico og kommer på markedet i maj til priser på 6.000-7.000 kr.

TYVE ÅR OG NY NUENDO

Steinberg Cubase version 11 kom i efteråret, og nu er Yamaha også klar med en update af den proffe high-end software Nuendo 11, der i 2021 kan fejre 20års jubilæum. Version 11 byder bl.a. på ADM authoring til Dolby Atmos, speech intelligibility og Netflix Loudness Meter. (Foto: Tonik Studios Hamburg/Steinberg).

M-AUDIO TIL SMÅPENGE

Lidt ældre musikere husker sikkert M-Audio, hvis audiointerfaces styrede i den digitale barndom, da harddisk recording var en revolutionerende ny ting. Nutidens M-Track Solo og Duo USB interfaces koster kun 300-400 kr og har 24-bit/48 kHzs opløsning – perfekt til indspilning, podcast og streaming (Foto: M-Audio).

NYE YAMAHA STAGEKEYBOARDS

Mange kender YC61, men nu lancerer Yamaha to nye stagekeyboards, YC73 og YC88 – fyldt med vintage keyboardlyde, herunder meget fleksible orgellyde, der kan styres med drawbars plus Rotary speaker simulator (Leslie). Priserne er landet på hhv. lidt over 20.000 kr og 26.000 kr. (Foto: Yamaha).