Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO
Børns Hverdag
Til daginstitutioner, bestyrelser og forældre
100-ÅRS JUIBILÆUM
DLO fylder rundt
Stor fejring på Nationalmuseet og Christiansborg
Udsatte børn lades i stikken – Banebrydende undersøgelse fra DLO
Normeringskrav umuligt at levere på med for lave tilskud – Stor undersøgelse fra DLO
INDHOLD
Børns Hverdag
og du er inviteret.
4
DLO fylder rundt
100 år med fællesskab, frivillighed og kampen for gode daginstitutioner
6 Børn i private daginstitutioner har samme behov for støtte – men ikke samme adgang til den
DLO undersøger forskelle i kommunernes støtte
9 Boganmeldelse
Dit højt begavede barn – om asynkron udvikling
10 Overenskomstaftaler for det pædagogiske område
Nye aftaler og hvad de betyder i praksis
12 100-års jubilæum –invitation den 3. og 4. november
DLO inviterer medlemmer, samarbejdspartnere og politikere
14 Normeringskrav truer over halvdelen af DLO’s private institutioner
Ny budgetundersøgelse fra DLO
16 Portræt af en politiker
Christina Kryzrosiak Hansen om trivsel, kvalitet og fremtidens dagtilbud
18 Nyt forskningsprojekt vil lytte til børn og forny de kommunale børnepolitikker
Fra en af DLO’s samarbejdspartnere
20 Faktaark til inspiration
DLO har udarbejdet faktaark om udfordringer og bud på løsninger
23 Retten til egen administration
DLO søger erfaringer fra selvejende institutioner
24 Portræt af en medlemsinstitution
Cathrine Asylets Folkebørnehave – sjæl, tradition og hjemlige omgivelser
Heldigvis er vi mange, der står sammen om at skabe gode daginstitutioner og kæmpe for, at det lokale ejerskab fortsat får ilt.
DLO fylder rundt
–Efter 100 år er DLO stadig den organisation, der skaber resultater for institutionerne
Året 2026 er på mange måder særligt. Det er året, hvor vi skulle vente rekordlænge på en ny regering, året hvor både selvejende og private daginstitutioner blev presset meget langt ud i bekymringer om fremtiden, og samtidig året, hvor DLO fylder 100 år. Med det store runde jubilæum kan DLO fejre 100 års fællesskab om at samle frivillige og pædagogiske ildsjæle på tværs af hele Danmark og om at lave gode hverdagsrammer for de mindste børn. Der er mere end nogensinde er brug for DLO: Løsninger på de store bekymringer skal være en vigtig opgave i en ny regering.
100-års jubilæum markeres
Det civile initiativ til at bidrage til børnenes hverdag er endnu ældre, men for 100 år siden begyndte flere at skabe børnehaver og vuggestuer for børnenes skyld ogpå børnenes præmisser som supplement til de første nødtørftige asyler, der nærmest havde karakter af nødpasning og fattigforsorg. I 1926 samledes 50 selvejende daginstitutioner på Christiansborg for at stifte Forebyggende Børneværn, der senere blev til DLO.
Det store 100-års jubilæum fejrer vi med en festdag og landsmøde for DLO’s medlemmer den 3. november og en konference om fremtidens daginstitutioner på Christiansborg den 4. november 2026. Det kan du læse mere om her i bladet. Her kan du også læse om DLO’s nyeste undersøgelser, der sætter tal og perspektiver på de udfordringer, der er allermest presserende for de selvejende og private daginstitutioner lige nu.
Af Tanja Krabbe, Generalsekretær
LEDER
Politisk opbakning ønskes
Samtidig giver jubilæet god anledning til at sætte de aktuelle politiske debatter i et større perspektiv. Vi har mere end nogensinde brug for - og politisk ønske om - at daginstitutionerne passer til nutidens børnefamilier. At vi får taget kvalificeret vare på de mindste børns trivsel. At vi lærer af og støtter den mangeårige danske tradition for, at lokalsamfund, forældre, frivillige og pædagogiske ildsjæle sammen løfter en helt væsentlig del af det danske velfærdssamfund – nemlig giver en god start for dem, der skal skabe og bære vores fælles fremtid.
En stor mangelvare for børn, forældre og ildsjæle nu og her, er politisk opmærksomhed. Altså den type opmærksomhed, der ikke kun findes i skåltaler og som et flygtigt klap på skulderen, men oprigtig nysgerrighed, også på de tekniske detaljer i lovgivningen, der skaber kæmpe udfordringer i hverdagen og giver store bekymringer for de meste populære og velfungerende daginstitutioners fremtid. Fordi de små institutioner godkendt efter lovgivningens regler om ’private’ institutioner er så økonomisk klemt, og fordi de selvejende institutioner langsomt får drænet deres selvbestemmelse til det svært identificerbare, er det et åbent spørgsmål, hvor meget af det civile engagement, der om få år er tilbage på daginstitutionsområdet.
Vi fortsætter kampen de kommende 100 år
Heldigvis er vi mange, der står sammen om at skabe gode daginstitutioner og kæmpe for, at det lokale ejerskab fortsat får ilt. I DLO spænder vi over hele landet, på tværs af driftsformer og institutionstyper, over hele viften af den pædagogiske metodefrihed. Vi samles i en upartisk kamp til fordel for børn, for børnefamiliernes mangfoldighed og for respekten for den pædagogiske faglighed. Vi bringer stemmerne direkte fra mangfoldigheden af den pædagogiske praksis og ind til Christiansborg, også de næste 100 år.
Vi ses den 3. og 4. november!
LEDER
Af Helena Bjorvatn
DLO UNDERSØGER
Børn i private daginstitutioner har samme behov for støttemen ikke samme adgang til den
En tredjedel af kommunerne meddeler, at de ikke lever op til lovkravet.
DLO har tidligere afdækket, hvor uklare regler og vejledning der findes, når det gælder støtte til børn i private daginstitutioner, som har behov for en ekstra hånd og opmærksomhed.
Når kommunerne beregner driftstilskuddet til institutionen, trækkes betydelige beløb fra tilskuddet med begrundelsen om, at midlerne skal dække støtte til børn med særlige behov, som tildeles efter individuel vurdering. Det lyder principielt fair, men manglende vejledning efterlader et stort rum for fortolkning. Resultatet er, at kommunerne vælger tilpas forskellige løsninger til, at det sætter spørgsmålstegn ved reel lige adgang til støtte.
En tidligere undersøgelse om støttepædagogudgifter viste, at de beløb, kommunerne trækker fra, varierer mellem alt fra 18 til 12.800 kr. pr. barn. Samtidig spænder de tilbud, som midlerne dækker, fra en bred vifte af specialiserede tilbud for små summer til alene vejledning for store beløb.
Ny undersøgelse styrker tidligere konklusion Nu kan DLO fremlægge resultaterne af en ny undersøgelse, der tydeliggør billedet af en skæv fordeling, som første undersøgelse tegnede opridset af. Budskabet er, at børns adgang til støtte risikerer at afhænge af postnummer og driftsformen i daginstitutionen – frem for af det enkelte barns behov.
Hver tredje kommune overholder ikke reglerne I slutningen af 2025 indsamlede DLO svar fra samtlige kommuner gennem aktindsigt. Her spurgte DLO blandt andet om, hvorvidt kommunerne har levet op til deres forpligtelse til at informere private daginstitutioner om, hvor mange støttetimer institutionen tildeles.
Svaret er bekymrende: En tredjedel af kommunerne meddeler, at de ikke lever op til lovkravet. Efter DLO’s henvendelse har 12 dog oplyst, at de vil rette op snarest muligt, så støttetimerne kan indgå i de privates normeringsopgørelse.
De private modtager påfaldende lidt støtte
I samme aktindsigt spurgte DLO også, hvor mange støttetimer kommunerne faktisk tildelte henholdsvis private og kommunale daginstitutioner i første halvdel af 2025.
Svarene tegner et dystert billede af, at børn i private daginstitutioner modtager påfaldende få støttetimer, og at en stor del af de midler, som reserveres til støtte, i praksis aldrig ender som timer til pædagogisk personale ude i institutionerne.
En tredjedel af kommunerne har ikke leveret en eneste støttetime til private daginstitutioner. I 15 af disse kommuner er pengene ellers allerede trukket fra institutionernes tilskud til netop dette formål.
I yderligere 9 kommuner er niveauet af støttetimer alarmerende lavt. Her modtager private daginstitutioner højst halvt så meget støtte som de kommunale tilbud, når man tager højde for deres andel af børn i kommunen.
Det er særligt problematisk, når Danmarks Evalueringsinstitut EVA i en rapport fra 2024 slog fast, at børn i private daginstitutioner har samme behov for støtte som i de kommunale institutioner - på trods af, at de modtager mindre.
Høj timepris på støtte
Når man sammenligner kommunernes samlede fratræk til støtte med, hvor få timer institutionerne modtager til støtte, fremstår skævheden endnu tydeligere.
Lidt forsimplet svarer det til en gennemsnitlig timepris for støtte på 1.772 kr. Sammenlignet med en gennemsnitlig pædagogløn, der ligger på 275 kr. i timen, er timeprisen på støtte mere end 6 gange så høj.
børns adgang til støtte risikerer at afhænge af postnummer og driftsformen i daginstitutionen – frem for af det enkelte barns behov.
Den høje timepris understreger, at en stor del af midlerne enten forsvinder i administration, ender i de kommunale institutioner eller et helt tredje sted. Uanset hvor pengene forsvinder hen, ender en stor del ikke hos de børn i private dagtilbud, som ellers har både krav på og behov for en ekstra hjælp i hverdagen.
Manglende støtte forstærker økonomisk pres De private daginstitutioner modtager i forvejen mindre i offentligt tilskud end kommunale. Det kunne det uafhængige konsulentbureau, MBC, fortælle i en rapport fra juni 2025: Et vuggestuebarn i et privat dagtilbud modtager i gennemsnit 8.243 kr. mindre om året, mens det for børnehavebørn drejer sig om 1.175 kr. mindre.
Forskellene i økonomi har mærkbare konsekvenser. En undersøgelse fra DLO blandt 223 institutioner viser, at over halvdelen ikke forventer at kunne leve op til minimumsnormeringerne i 2026. Disse institutioner er dermed i overhængende fare for at dreje nøglen om, når alle private daginstitutioner skal indrapportere deres normeringer i marts 2028. DLO vurderer, at en stor andel af de berørte institutioner, allerede har hævet forældrebetalingen så meget, som de kan, for at almindelige familier stadig kan vælge dem til.
Hvis de private daginstitutioner samtidig modtager mindre i støtte, spiller det en afgørende rolle i, hvorfor institutionerne har vanskeligt ved at opfylde minimusnormeringerne. De midler, som fratrækkes, uden at vende tilbage som støtte og varme hænder, kunne ellers have været brugt til at finansiere flere ansatte og normeringer til gavn for børnene.
Det frie valg udfordres
Når støtten endelig tildeles, viser undersøgelsen, at det ofte sker på betingelse af, at barnet flyttes fra den private daginstitution, som barnet er tryg i, og som familien har valgt. I stedet kan støtten kun modtages, hvis barnet placeres i et kommunalt specialtilbud.
DLO møder stor vilje og evne fra de private daginstitutioner til selv at løfte opgaven og levere støtten - men de kan ikke få lov til at modtage finansieringen til det.
Det udfordrer familiernes frie valg og svækker sammenhængskraften i de mange små lokalsamfund, hvor størstedelen af de små, private institutioner ligger.
Ulige vilkår men ens regler
Selvom det er veldokumenteret, at alle børn har samme behov for støtte, uanset navnet på deres daginstitution, tegner denne undersøgelse et kedeligt mønster, hvor private dagtilbud modtager markant mindre støtte end de kommunale tilbud.
Det går ud over det driftstilskud, privatinstitutioner modtager, som i forvejen er mærkbart lavere end de kommunale, fordi støttemidlerne trækkes fra på forhånd, men først udbetales, når behovet viser sig.
Dermed efterlades de små, civilt drevne daginstitutioner med svære vilkår, når de skal leve op til de samme regler, normeringer og kvalitet som de kommunale – men for færre midler.
Af Thinne NielsenTjørnfelt
BOGANMELDELSE
DLO anmelder: Dea Francks ”Dit højt begavede barn, en forældreguide om asynkron udvikling"
Dea Franck
Dit højtbegavede barn
En forældreguide om asynkron udvikling
Samarbejdet mellem forældre og de pædagogiske medarbejdere har stor betydning for børnene, og har måske afgørende betydning, for de børn, som har en udviklingsprofil, der kalder på særlig opmærksomhed. At se og forstå barnet med henholdsvis det professionelle og forældrenes perspektiv, og i henholdsvis hjemmearenaen og institutionens arena er lige nødvendigt. Begge perspektiver er væsentlige og kun tilsammen ses barnet tilstrækkeligt nuanceret. Samtalen og inddragelse af begge perspektiver er derfor en væsentlig del af samarbejdet.
I mange tilfælde er forældrene ikke i samme grad klædt på med begrebsapparat og teorier til at sætte ord på det, de oplever i barnet. Her er der hjælp at hente hos Dea Franck. Selvom bogen betegnes som en forældreguide, kan også pædagogisk personale hente viden og indsigter, der kan bidrage til at se, forstå og støtte børn med asynkron udvikling. Udgivelsen kan bidrage til et fælles sprog og forståelsesgrundlag.
Høj begavelse
Det, som ifølge Dea Franck kendetegner et barn i asynkron udvikling, er ”når hoved og hjerte vokser i forskelligt tempo”.
I bogen defineres ”høj begavelse” ved en beskrivelse af hjernen som en elastik. ”Hos et barn med gennemsnitlig begavelse er elastikken fleksibel og smidig (..) Hos et højt begavet barn er elastikken langt mere strækbar. Den kan udvides langt ud over det normale. Det betyder at barnet kan rumme større mængder information, forstå med flere nuancer og lære på måder, som afviger fra det, er vant til eller kan kapere.” Heraf netop også risikoen for asynkron udvikling og mistrivsel, da den store mentale kapacitet ofte følges af en tilsvarende følelsesmæssig og sansemæssig intensitet. Videre kommer bogen omkring begreber som synkronitet, intensitet, overspænding og tidlige tegn på mistrivsel.
Relevant for bestyrelser
Børns Hverdags målgruppe er særligt de forældre, som er valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen, som har det overordnede ansvar for den pædagogiske kvalitet og læringsmiljøets rummelighed i forhold til børn med særlige behov. ”Særlige behov” er i mange tilfælde en noget unuanceret betegnelse, og ”Dit højt begavede barn, en forældreguide om asynkron udvikling” kan derfor også bidrage til at nuancere forståelsen af særlige behov og erkendelsen af, at særlige behov kan vise sig i mange udgaver, som alle skal anerkendes og understøttes i den pædagogiske praksis. Der skal derfor lyde en særlig anbefaling til forældre i bestyrelsen om at sikre fokus på det inkluderende og rummelige læringsmiljø, og en pædagogisk praksis, hvor alle børn vokser - uanset forudsætningerne for deres deltagelse.
KONSULENTNYT
Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter. Af Thinne NielsenTjørnfelt
Overenskomstaftaler for det pædagogiske område
Netop i dette forår der landet et forlig mellem DLO og BUPL om overenskomst for pædagoger, pædagogiske specialister og ledere, og mellem DLO og FOA for medhjælpere og pædagogiske assistenter, for de kommende 3 år. Her kan du læse om de vigtigste nye elementer i aftalen.
I den selvejende daginstitution, uanset med driftsoverenskomst eller godkendt som privat, er institutionsbestyrelsen arbejdsgiver. I den privatejede daginstitution er ejeren eller ejerkredsen arbejdsgiver.
Som en del af arbejdsgiveransvaret skal der tages stilling til medarbejdernes ansættelsesforhold, herunder om arbejdspladsen skal tiltræde en kollektiv overenskomst. For det pædagogiske personale på daginstitutionsområdet er det FOA og BUPL, som er arbejdstagerparter, mens arbejdsgiver kan tiltræde overenskomster med bemyndigelse til blandt andre DLO.
Der er netop landet et forlig mellem DLO og BUPL om overenskomst for pædagoger, pædagogiske specialister og ledere, og mellem DLO og FOA for medhjælpere og pædagogiske assistenter, for de kommende 3 år. Ud over de traditionelle dele som løn og sociale vilkår har to elementer påkaldt sig særlig opmærksomhed i denne forhandlingsrunde . For det første er der afsagt en arbejdsretslig dom over den tidligere praksis om, hvornår en medarbejder har ret til 50% i merbetaling for arbejde ud over sin årsnorm. For det andet er der aftalt et noget videre omfang af fleksibilitet under overskriften ”fritvalgsordning”.
Medarbejdere tilgodeses
Begge elementer er til glæde for medarbejderne, og medvirker til, at de private arbejdspladser for pædagogisk personale fortsat kan være vilkårsmæssigt attraktive og måle sig med vilkårene på tilsvarende offentlige arbejdspladser. Det er godt for både rekruttering og fastholdelse og godt for medarbejdernes tilfredshed. Begge elementer er dog også administrativt mere krævende end tidligere bestemmelser. Omfanget af opgaven vil afhænge af, hvordan den enkelte institution har organiseret løsningen af løn- og personaleadministrationen.
Afregning af årsnorm
Bestemmelsen om afregning for arbejde ud over den ansattes årsnorm er allerede trådt i kraft, og lederne af de overenskomstomfattede institutioner er informeret direkte. Bestemmelsen om fritvalgsordning vil træde i kraft 1. januar 2028.
Fritvalgsordning
Det er overenskomstparternes intention at afvikle et fælles informationswebinar i god tid forinden ikrafttræden af fritvalgsordningens bestemmelser, sådan at vi i videst mulige omfang sikrer, at både ledere, som selv håndterer løn- og personaleadministration, og institutioner, der køber deres løn- og personaleadministration, har til strækkelig viden at udmønte overenskomsternes bestemmelser efter hensigten, og bestyrelser og ejere derved kan indfri deres ansvar som arbejdsgivere på en overenskomstomfattet arbejdsplads.
Der sker rigtig meget fagpolitisk i FOA, hvor de og DLO har en fælles interesse i væsentlige drøftelser med både ministeriet og KL.
Der blev også plads til et nybrud
Der er som noget nyt i FOA-forliget aftalt at gennemføre en proces som fælles overenskomstprojekt. Den type forpligtende samarbejde har lang historik og er omgivet af stærke erfaringer i BUPL-regi, men er faktisk at betragte som et nybrud i FOA-regi. Det glæder vi os meget over hos DLO, af flere grunde. Dels har overenskomstprojektet til formål at afdække fælles interesseområder på arbejdspladserne - blandt andet ved at sætte fokus på omfanget af den faglige organisering og engagement for de FOA omfattede ansatte - dels fokus på kompetenceudvikling og uddannelse og dels tager de centrale parter hinanden i ed på både fælles aktiviteter, kommunikation, oplysning og gensidig udveksling af relevante tematikker i overenskomstperioden. For arbejdsgivere og medlemmer, betyder det også, at man vil opleve, at DLO og FOA indleder et tættere samarbejde end tidligere, og derfor også en tættere relation om medlemsinstitutionerne. Styrken ved den type samarbejde er, at de tiltag og løsninger, der folder sig ud, får DNA fra begge parter, og via det fælles engagement også skaber en øget forventning til ejerskab og implementering i daginstitutionerne.
Der sker rigtig meget fagpolitisk i FOA, hvor de og DLO har en fælles interesse i væsentlige drøftelser med både ministeriet og KL.
Du kan læse mere om DLO’s overenskomster på DLO’s hjemmeside https://dlo.dk/tiltraedelsesoverenskomst-mellem-dlo-bupl.asp og her https://dlo.dk/tiltraedelsesoverenskomst-mellem-dlo-foa.asp
INVITATION
DLO'S MEDLEMMER SAMLES OM DE NÆSTE 100 ÅR.
Medlems- og landsmødedag den 3. november på Nationalmuseet i København.
2026 er året hvor DLO som organisation kan fejre sit 100-års jubilæum. Det synes vi er en stor og vigtig sag. Vi har derfor planlagt en særlig fejring af jubilæet, der fordeler sig over 2 dage.
Vi sætter af med en kombineret medlems- og landsmødedag. Vi inviterer vores medlemmer til København, hvor vi sætter DLO’s fortid og fremtid i fokus
Det bliver en dag med oplæg og dialog. Blandt andet vil Litten Høyer Nielsen fra Børnehuset Videbechs Minde i Viborg dele sine betragtninger på selvejets historie og aktuelle værdi. Nogle af dagens drøftelser vil vi bære med til en politisk paneldebat på Christiansborg dagen efter.
I forlængelse afvikles landsmøde og valg til DLO’s bestyrelse.
Vi byder på let morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt frugt og kaffe og te i løbet af dagen.
Tilmelding til thinne@dlo.dk senest onsdag den 30. september kl. 12.00.
Ønsker du at deltage i en middag for egenbetaling efter dagens program, vil DLO foreslå et fælles sted.
Ønsker at deltage på jubilæumskonferencen onsdag d. 4. november på Christiansborg, kan DLO anbefale overnatningssted.
INVITATION
DLO FYLDER 100 ÅR
Konference på Christiansborg
4. november 2026 · kl. 10–17
Til DLO’s medlemmer, samarbejdspartnere og børneordførere
Vi inviterer til en dag med perspektiv, debat og udsyn, når DLO markerer 100 år med børnene i centrum.
På programmet:
100 år med DLO
Fra praksis til politik – erfaringer fra daginstitutionerne direkte til Christiansborg
Fremtidens børnepasning
Oplæg ved fremtidsforsker Anne Skare-Nielsen
Favnende fruentimmere, modige madammer, politiske pædagokker og pressede pædagoger Fire nedslag i pædagogernes og institutionernes historie. Fra 1870’erne til i dag. Forfatter, forsker og lektor Søs Bayer.
Politisk satire
Per Helge Sørensen fra DJØF med LØGN
Politisk debat
Hvordan skal selvejende og private daginstitutioner bidrage til fremtidens velfærd?
Tilmelding: Senest den 30. september kl. 12.00 til dlo@dlo.dk
Per Helge Sørensen.
Anne Skare-Nielsen
Søs Bayer
DLO UNDERSØGER
Normeringskrav truer over halvdelen af DLO’s private institutioner
DLO udsendte i februar en omfattende budgetundersøgelse til de private medlemsinstitutioner. Her fremlægger vi resultaterne, der viser, at overholdelse af minimumsnormeringer er økonomisk uholdbart for over halvdelen af de private dagtilbud.
Hævet forældrebetaling – en urealistisk løsning
Visse politikere henviser til, at de små private institutioner må hæve deres forældrebetaling over prisen for en plads i en kommunal institution for at udligne underskud i budgettet. DLO’s undersøgelse bekræfter, at en tredjedel af de deltagende institutioner netop har sat prisen for en plads i institutionen op – men de kan fortsat ikke leve op til normeringskravet.
I de institutioner, hvor forældrebetalingen er sat op, peger DLO’s beregninger på, at prisen i gennemsnit ligger ca. 300 kroner over prisen i de kommunale institutioner. Institutionerne har dermed begrænset mulighed for at opkræve en endnu højere pris for at overholde minimumsnormeringerne.
Mange af institutionerne er placeret i landdistrikter, hvor forældrenes indtægter ikke er større end for forældre med børn i kommunale institutioner. Hvis forældrebetalingen bliver presset endnu højere op, risikerer institutionerne at lukke, fordi prisen for en plads kan blive økonomisk urealistisk for børnefamilierne.
Politiske målsætninger løser ikke problemet
Den forhenværende SVM-regering forsøgte at gå de små civilt drevne daginstitutioner økonomisk i møde gennem deres finanslovsforslag fremsat i august 2025. En del af forslaget indebærer bl.a. 40 mio. kroner afsat til forbedring af driftstilskuddet for private institutioner. Forslaget nåede dog ikke at blive behandlet inden folketingsvalget i marts 2026, og en eventuel gennemførelse afhænger altså af den kommende regerings prioriteringer.
DLO forventer dog, at de private institutioner - selv med vedtagelse af de nævnte forbedringer -vil stå over for et økonomisk benspænd i forsøget på at overholde normeringskravene. Hvis finanslovens forslag om tilskudsstigning træder i kraft fra august 2026, viser budgetundersøgelsen, at institutionerne fortsat vil mangle 894 kroner pr. barn pr. måned. De politiske ambitioner kommer altså ikke de økonomiske udfordringer til livs.
DLO har også undersøgt, hvordan en tilskudsstigning for hele året i 2027 vil på-
Af Tanja Krabbe
PORTRÆT
Christina Kryzrosiak Hansen, Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL og borgmester i Holbæk Kommune
Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivsel og i daginstitutionspolitik? Har dit fokus flyttet sig over tid?
”Mit engagement i børns trivsel og daginstitutionsområdet udspringer af en grundlæggende overbevisning: at alle børn skal have en god start på livet – uanset baggrund. De første år er afgørende for både læring, udvikling og livschancer, og derfor er kvaliteten i vores dagtilbud noget af det vigtigste, vi som samfund kan investere i.
De
sidste år har
vi haft meget
fokus på normeringer. Og selvfølgelig betyder det noget, hvor mange børn der skal dele en pædagog.
Jeg har mødt mange familier og fagpersoner, som hver dag gør deres bedste for at skabe trygge og udviklende rammer for børnene. Samtidig har jeg også set de udfordringer, der kan opstå, når normeringer er pressede, eller når der mangler tid til det enkelte barn. Det har styrket mit engagement i at sikre bedre vilkår – både for børnene og for de voksne, der arbejder med dem.
Mit fokus har udviklet sig over tid. Hvor jeg tidligere især var optaget af adgang til daginstitutioner og de overordnede rammer, er jeg i dag i højere grad optaget af kvaliteten i hverdagen: nærvær, relationer, faglighed og tid. Trivsel handler ikke kun om at være til stede – men om at blive set, hørt og forstået.
Hvorfor står du politisk, hvor du gør?
”Som borgmester arbejder jeg for, at vi prioriterer området politisk og økonomisk, så vi kan sikre gode normeringer, stærke faglige miljøer og tidlig indsats, når børn mistrives. Det er ikke kun en investering i det enkelte barn – men i hele vores fælles fremtid.”
Hvad er dine tre vigtigste mærkesager på børneområdet?
”Jeg er meget optaget af, at vores børn får en god og tryg hverdag i dagtilbud med høj kvalitet, hvor der er plads til, at de kan lege, lære, falde og rejse sig igen. Her skal de møde voksne, som brænder for at skabe de bedste muligheder for, at de kan udvikle sig og trives. Jeg har selv en søn, som går i dagtilbud, og jeg tror, at det er med til at gøre, at mit hjerte banker ekstra meget for området. For det er afgørende, at alle vi forældre trygt kan aflevere vores børn i gode dagtilbud, så vi kan passe vores arbejde med ro i maven og samtidig vide, at vores barn leger, lærer og bliver mødt med omsorg af dygtige fagprofessionelle.”
”Jeg er også meget optaget af, at vi lykkes med at udvikle folkeskolen. For den er en meget vigtig dannelsesinstitution. Den skal vi passe godt på, og vi skal investere i at gøre den endnu bedre, så børn og unge får de bedste forudsætninger for deres rejse videre i livet.”
”Og så ligger det mig meget på sinde, at alle børn har mulighed for at være en del af et stærkt fællesskab med andre børn og unge uden for skoletiden. Vi har et an-
Og så
ligger det mig meget på sinde, at alle børn har mulighed for at være
en del af et
stærkt fællesskab med andre børn
og unge udenfor skoletiden.
svar for, at der er nogle fritidstilbud, hvor de kommer væk fra deres skærme og alt det, der måtte tynge. Og at de kan få lov til at lave noget, de synes er sjovt, og samtidig oplever, at de er gode til noget.”
Hvad mener du er vigtigst for at forbedre daginstitutionernes rammevilkår de kommende år?
”De sidste år har vi haft meget fokus på normeringer. Og selvfølgelig betyder det noget, hvor mange børn der skal dele en pædagog. Men vi er også nødt at tale med hinanden om, at det også handler om meget andet end normeringer. Fx om kompetencerne hos det pædagogiske personale og den faglige kultur i hverdagen. Og så handler det rigtig meget om faglig ledelse. Det er vigtigt, at lederne går foran, sætter en faglig retning og hele tiden sørger for at have fokus på, hvordan man skaber de bedst mulige rammer i det enkelte dagtilbud, så medarbejderne kan lykkes med at skabe en god og tryg hverdag for børnene.”
Hvad kan daginstitutionerne og deres organisationer gøre overfor kommunerne og på Christiansborg for at forbedre de mindste børns trivsel?
”Det vigtigste, vi og I kan gøre for at forbedre de mindste børns trivsel, er at sikre frihed til at tage de initiativer, der er giver mening lokalt. Børn er forskellige, pædagoger er forskellige, kommuner er forskellige, og forældre har forskellige forventninger. Derfor findes der heller ikke én løsning, som vil være den bedste alle steder. Den skal man lokalt finde frem til, også når det fx handler om ejerformer.”
Af
FRA VORES SAMARBEJDSPARTNERE
Nyt forskningsprojekt vil lytte til børn
og forny de kommunale børnepolitikker
Børns perspektiver er på dagsordenen, og har været det længe. Vi vil gerne sikre børnene gode opvækstvilkår, og vi forstår ”det gode børneliv” som noget, børnene har indflydelse på. Men hvordan?
Sine
Penthin Grumløse, Anja Marschall, Hanne Warming, Sarah Alminde og Helle Kildevang
Således ønsker vi at undersøge, hvordan børns perspektiver kan omsættes i og til pædagogisk udvikling og evaluering.
I landets kommuner har man i de seneste 15-20 år arbejdet på at få børnene og deres perspektiver tydeligere frem i de kommunale børnepolitikker. Man har talt om, at den lokale børnepolitik – tæt på børnene – skal sikre et mere helhedsorienteret arbejde med fokus på børns trivsel og velbefindende. Børnepolitikkerne ledsages ofte af formuleringer om, at børn har ret til et godt liv, og krav på at blive lyttet til. Børns perspektiver skal med andre ord inddrages. Ved nærmere eftersyn bliver det dog tydeligt, at børns perspektiver primært bringes på banen i de kommunale børnepolitikker i forbindelse med bekymring, vanskeligheder og tidlig indsats (Marschall m.fl. 2025). Det vil sige, at børns almindelige hverdagsliv ikke får den nødvendige opmærksomhed. Det betyder ret beset, at mens det formuleres, at man skal lytte til børnene, når der opstår problemer, er der ikke nævneværdig fokus på, hvordan man kan sikre, at børn har indflydelse på og i de institutionelle fællesskaber, de indgår i til daglig. Det, der mangler i mange kommunale børnepolitikker, er med andre ord en opmærksomhed på, hvordan børn kan bidrage til at forme de faktiske rammer, de lever i – ikke kun i kritiske livsomstændigheder, men også i det helt almindelige hverdagsliv.
Kan børns perspektiver fungere som løftestang for pædagogisk kvalitet? Undersøgelser viser, at ni ud af ti daginstitutioner har læringsmiljøer af så lav kvalitet, at de ikke kan forventes at gøre en positiv forskel for børn i udsatte positioner (Lindeberg m.fl. 2025). Samtidig fremhæves inddragelse af børns perspektiver som en oplagt udviklingsmulighed. En udviklingsmulighed der kræver en faglig undersøgende og nysgerrig tilgang. Dette gælder ikke mindst i arbejdet med de yngste børn.
Projektet løber til og med 2030. Børns Hverdag vil følge med og bringe projektets nye indsigter videre.
Det er netop i dette krydsfelt – mellem den kommunale børnepolitiks problemorienterede logik og dagtilbuddenes ønske om at arbejde med en børnelydhør pædagogik og ledelse, at vores forsknings-praksispartnerskab placerer sig. Projektets overordnede ambition er ikke alene at styrke den pædagogiske praksis men at udvikle en faglig og politisk forståelse af børns perspektiver som et legitimt og nødvendigt vidensgrundlag i hele styringskæden. Således ønsker vi at undersøge, hvordan børns perspektiver kan omsættes i og til pædagogisk udvikling og evaluering, og hvordan børns perspektiver kan bringes i spil i de styringsdialoger, hvor beslutninger om kvalitet, organisering og prioriteringer træffes på et kommunalpolitisk plan. Vi ønsker med andre ord at bringe børns perspektiver ind i styringskæden, og undersøge hvordan børns perspektiver kan være et bidrag i de kommunalpolitiske processer, og hvordan dette kan styrke kvalitetsudviklingen i vores dagtilbud.
VORES SAMARBEJDSPARTNERE
OM
FORSKNINGSPROJEKTET:
Projektet Små børns perspektiver som løftestang for kvalitetsudvikling har modtaget en bevilling på 9,4 millioner kroner fra Partnerskab for Børneforskning i januar 2026. Projektet skal udvikle ny viden om, hvordan små børns perspektiver kan styrke kvaliteten i de danske dagtilbud. Projektet ledes af professor Hanne Warming, Roskilde Universitet, og består af fire delprojekter med fokus på henholdsvis børnenes hverdagsliv (ledes af seniorforsker ved Roskilde Universitet Sarah Alminde), den pædagogiske praksis (ph.d.-stipendiat under ledelse af professor Hanne Warming), den faglige ledelse (ledes af lektor ved Københavns Professionshøjskole Anja Marschall) og de kommunale børnepolitikker (ledes af docent ved Professionshøjskolen Absalon Sine Penthin Grumløse). Projektgruppen består desuden af lektor Helle Kildevang, der som mangeårig konsulent ved Københavns Professionshøjskoles videreuddannelse skal sikre, at viden fra projektet kobles tæt til de pædagogiske uddannelser. Målet er således at udvikle praksisnær viden, som både kan styrke det pædagogiske arbejde i institutionerne, kvalificere pædagogisk ledelse og beslutninger på kommunalt niveau såvel som styrke de pædagogiske uddannelser.
Bedre børnepolitik
Skal vi have bedre kommunale børnepolitikker, der understøtter det pædagogiske arbejde med at inddrage børnene, kræver det, at man i kommunerne betragter børn ikke blot som målgrupper for indsatser men som videns-bærere, der kan bidrage til udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Derfor er det vigtigt at få viden om, hvad der skal til for, at børns perspektiver kan blive en central del af de kommunale beslutningsprocesser, og hvordan det pædagogiske arbejde og ikke mindst de pædagogiske ledere kan være med til at understøtte en bevægelse, hvor børns perspektiver flyder både opad til de lokale børnepolitikker og ind i daginstitutionens pædagogiske arbejde. Hvilke rammer - såvel politiske og organisatoriske som økonomiske - er nødvendige for, at børneinddragelse ikke kun bliver et ideal, men en realiserbar dimension i det lokale arbejde med udviklingen af pædagogisk kvalitet? Det er noget af det, vi skal undersøge.
På denne måde vil forskningsprojektet kunne vise veje i udviklingen af de kommunale børnepolitikker, så de i højere grad kan tage udgangspunkt i børns hverdagsliv, og i de erfaringer børn gør sig i de institutionelle sammenhænge, de dagligt er del af. Det er en børnepolitik, hvor vi som voksne tager stilling til, hvordan børns perspektiver inddrages og bruges i de mange sammenhænge, børn indgår i.
Litteratur
Lindeberg, N. H., Bjerre, L. B., Hansen, A. T., Vixø, K., Lundby, A., Jakobsen, F. D., & Friis Hansen, M. (2025). Kvalitet i dagtilbud for 3 5 årige [National undersøgelse af rammer og kvalitet i pædagogiske læringsmiljøer i kommunale daginstitutioner for 3 5-årige børn]. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) & VIVE for Børne og Undervisningsministeriet. ISBN 978 87 7582 465 6 Marschall, A., Alminde, S., Warming, H., & Grumløse, S. P. (2025, maj 20). Hvor bliver børns perspektiver af i kommunernes børnepolitikker? Kommunen.dk. Kommunen Politik fra Rødderne https://www.kommunen.dk/artikel/hvor-bliver-boerns-perspektiver-af-i-kommunernes-boernepolitikker
DLO har udarbejdet faktaark, der fortæller om de største udfordringer for de civilt drevne daginstitutioner og giver bud på, hvordan udfordringerne kan løses. Hvis du vil bruge dem i samarbejdet med den kommunale forvaltning er du velkommen til at bestille nogle eksemplarer hos DLO's sekretatriat.
Ligestil børn i daginstitutionerne
Hvis de nødvendige civilt drevne daginstitutioner på landet skal bestå, skal børn have samme offentlige tilskud med sig, uanset om deres vuggestue, børnehave eller pasningsordning drives i offentligt, offentligt-privat eller privat regi
Her er de største udfordringer og DLO’s bud på, hvordan de kan løses.
Dagtilbud med stærk forældreinddragelse og tæt samarbejde med civilsamfundet kan være en vigtig byggesten i at styrke demokratisk opmærksomhed hos børn og familier. Samtidig er de civilt drevne daginstitutioner helt nødvendige for at bevare børnepasning tæt på lokalsamfundet og bevare børnefamilierne i landdistrikterne.
Dagpleje og vuggestuer giver meget forskelligt beregningsgrundlag I dag beregnes driftstilskuddet pr. barn i en privat vuggestue på baggrund af gennemsnitlige driftsudgifter til enten vuggestuepladser eller dagplejepladser. Men en dagplejeplads kan ikke sammenlignes med en vuggestueplads, og kommunens driftsudgift pr. barn er typisk meget lavere. Det betyder, at forskellen på driftsøkonomien for en privat og kommunal vuggestueplads afhænger af antallet af dagplejepladser i kommunen.
Løsning: Reglerne om tilskud til private daginstitutioner ændres, så der skal gives samme driftstilskud i kommunale og private daginstitutioner (Dagtilbudslovens § 36).
I dag følger pengene ikke barnet
Hvis de nødvendige civilt drevne daginstitutioner skal bestå, skal børnene have samme tilskud. Det fordrer en sikring af, at det økonomiske grundlag for hver enkelt daginstitution er ens, så offentlige skattekroner følger barnet.
Etableringsret til private daginstitutioner er ikke en hindring for ligestilling af børnene, da kommunen kan nedskalere antallet af kommunale vuggestuepladser, hvis der er stor søgning på vuggestueplads i private daginstitutioner.
Løsning: Indfør tydeligere vejledning om korrekt kontering for at sikre korrekt beregning af tilskud til børn i private institutioner, så børn i alle dagtilbud får det samme kronebeløb med sig. Det gælder også støttepædagogudgifter, der skal fordeles ligeligt og dermed sikre ligelig bevillingsmulighed til alle børn. Naturligvis afhængig af støttebehov. Indfør samtidig pligt for kommunen til at offentliggøre detaljeretberegningsgrundlag for forældrebetaling i daginstitutioner (Dagtilbudslovens §§ 31 og 36).
I dag er det ikke reelt muligt at drive private dagtilbud i relevante bygninger
I dag beregnes tilskud til at betale ejerudgifter/ husleje ud fra et gennemsnit af kommunens lignende udgifter til selvejende og udliciterede dagtilbud. Det er en utidssvarende regel fra dengang, der var mange selvejende daginstitutioner med driftsoverenskomst. Nu er de fleste selvejende daginstitutioner godkendt som private leverandører.
Løsning: Reglerne om bygningstilskud ændres, så bygningstilskud beregnes ud fra en fastsat takst baseret på pris pr. kvm, der følger prisindekset, og som har en geografisk indeksering.
Administrationstilskuddet rækker ikke
Den organisatoriske forudsætning for et lokalt ejerskab er et minimum af ressourcer til organisering og ledelse. I de seneste år er kravene til administration steget i detaljeringsgrad og omfang, bl.a. gennem GDPR, normeringsregistrering, ansættelsesretlige krav, PPR og sociale myndigheder, whistleblowerordning, kost, sprogtest, mv. Krav til revision er mere omfattende for selvejende og private daginstitutioner end til kommunale daginstitutioner.
Løsning: Et fair administrationstilskud sikres. Der opstilles klar vejledning om fremgangsmåde ved uenighed om aftalen samt beregningsmetode for, hvilke udgifter der skal indgå i kommunale udgifter som sammenligningsgrundlag.
DLO
Normeringsbureaukratiet er ikke gennemskueligt
Opgørelsesmetoder for normeringer i daginstitutioner sikrer i dag ikke børn i kommunale daginstitutioner en vis normering, når den måles i gennemsnit og kan derfor i nogle institutioner være under det fagligt vurderede minimum. Samtidig er reglerne skævt udmøntede med stor administrativ byrde for de små selvejende institutioner, der er godkendte som private leverandører. Disse institutioner har samtidig et højere normeringskrav end kommunaleinstitutioner, men lavere tilskud til at finansiere det krævede antal personaletimer.
Løsning: Lav en forenklet normeringsberegning, der gælder for alle institutioner uanset driftsform eller afskaf normeringskrav og stil i stedet krav til pædagogisk kvalitet via uafhængigt tilsyn.
Tilsynet er bundet for tæt sammen med kommunen
Alle børn fortjener god pædagogisk kvalitet i deres dagtilbud, og alle dagtilbud skal overholde dagtilbudslovens krav om pædagogisk kvalitet. Tilsynet er i dag en del af den kommunale forvaltning, som samtidig er øverste tilskudsansvarlig og enten topledelse, godkendelsesmyndighed eller kontraktpart for dagtilbud. Det giver en risiko for, at tilsynet ikke fremstår uvildigt. Det er vigtigt, at tilsynet ikke påvirkes af ressourcehensyn eller administrative politikker, men ser nøgternt på den faglige standard og prioriterer børnenes perspektiv.
Løsning: Et uafhængigt, ensartet og transparent tilsyn, der er fagligt velfunderet, og som kan kræve hurtig opfølgning. Tilsynet skal have en ensartet vurdering men give rum til lokal og pædagogisk forskellighed, så længe resultatet er pædagogisk kvalitet. Der kan oprettes et statsligt tilsyn som fx Arbejdstilsynet. Finansiering kan ske ved at overføre midler fra det kommunale tilsyn.
Den kommunale styring er for detaljeret
DLO
I de senere år har styringsparadigmer i det offentlige øget detaljeringsgraden af kontrol og drænet ilten for det lokale ledelsesrum, som tiltrækker ildsjælene i alle dagtilbud - også i de selvejende og private dagtilbud.
Løsning: Indfør loft for, hvor meget styring kommunale forvaltninger kan kræve i driftsoverenskomst og godkendelseskriterier, så institutionernes metodefrihed stålsættes og arbejdsgange ift. koncepter og dokumentation frisættes. Kvaliteten tjekkes via uafhængigt tilsyn.
Uklare regler for pasning under private former Reglerne for den private passers godkendelse af kommunen varierer fra kommune til kommune og afspejler ikke parallelitet med dagpleje.
Løsning: Godkendelseskriterier og tilsyn bør reguleres, så der er ensartede og lige vilkår for godkendelse, herunder brug af vikar, ferie mv. Endelig skal private pasningsordninger have mulighed for bisidder ved tilsyn.
Frit valg på fritidsområdet
I dag er det op til den enkelte kommune, om man vil tillade private fritidshjem og efter hvilke kriterier.
Det betyder, at et selvejende fritidshjem, der opsiges af kommunen, ikke kan fortsætte, selvom børn og forældre gerne vil det. I dag kan nogle børn heller ikke følge med deres klassekammerater med over på det private fritidshjem i nærheden, hvis de har bopæl i en nabokommune uden private fritidshjem.
Løsning: Indfør etableringsret for private fritidshjem, ligesom det gælder for private daginstitutioner. Giv alle børn ret til at tage deres fritidshjemstilskud med til et privat fritidshjem i en anden kommune uanset om hjemkommunen har et privat fritidshjem, ligesom man altid kan tage sit tilskud med til et kommunalt fritidshjem i en anden kommune.
Lær af erfaringer fra private og selvejende daginstitutioner
Selvejende og private daginstitutioner har højere medarbejdertilfredshed og færre rekrutteringsudfordringer end kommunale daginstitutioner. Forældretilfredsheden er høj, og der er indikation af høj pædagogisk kvalitet. Erfaringer med stærkere rum for lokal faglig og administrativ ledelse bør undersøges og om muligt overføres til kommunale institutioner.
Daginstitutionernes Lands- Organisation, DLO, omfatter over 90% af de private daginstitutioner og mere end 60% af de selvejende daginstitutioner. DLO kan udføre en undersøgelse af erfaringer med anbefalinger til kommunale daginstitutionsorganisering.
Matheo Louis Ingrid Hugo Viggo Emilia
RETTEN TIL EGEN
ADMINISTRATION
Har din selvejende institution en driftsoverenskomst med kommunen, og har I erfaring med selv at varetage jeres administration? Har I skiftet, fx fra at kommunen varetog administrationen, til at lade en paraply udføre de administrative opgaver, eller til selv at udføre opgaverne? Så vil vi gerne høre fra dig i DLO.
DLO har iværksat en stor undersøgelse af de kommunale tilskud til administrationsopgaverne, som i mange kommuner sættes meget lavt i forhold til kommunens egne udgifter til administration, og nogle steder også lavere end lovens rammer giver mulighed for. Det kan du læse om i næste Børns Hverdag. Samtidig sætter vi nu fokus på, at man som selvejende institution har styr på sit eget ledelsesrum, fx i samarbejde med en paraply eller ved egen varetagelse af den administrative opgave.
Varetager den kommunale forvaltning opgaverne, får institutionen ikke et revideret regnskab og nogle kan have sværere ved at få indblik i egne forhold – hvad er dine erfaringer?
Skriv til tanja@dlo.dk med emnefelt: Retten til egen administration.
Af Christine Holm Donatzky
PORTRÆT
Cathrine Asylets Folkebørnehave: Sjæl, tradition og hjemlige omgivelser
Børns Hverdag har talt med Nadja Nilsson der er leder af Haderslevs ældste børnehave. Vi tegner her et portræt af Nadja og af Cathrine Asylets Folkebørnehave
Midt i Haderslev ligger Cathrine Asylets Folkebørnehave – en institution, der har været en del af bybilledet siden 1868. Som Haderslevs ældste børnehave bærer stedet på en levende historie, der mærkes i de gamle skæve vægge, de originale dørhåndtag og den varme, hjemlige atmosfære. Her er der ikke tale om en almindelig institution, men om et hus med sjæl, hvor børn, forældre og medarbejdere føler sig hjemme. I dag er det en privat, selvejende børnehave, der forener den historiske arv med nutidig pædagogik.
Et lille hus med stærke relationer
Nadja fortæller, at Cathrine Asylet er et lille hus med tætte relationer, hvor børn, forældre og personale kender hinanden. Der er en ro og et nærvær i hverdagen, som mange beskriver som noget helt særligt. Cathrine Asylet er et hus med sjæl – og det mærkes tydeligt, når man træder ind ad døren.
De fysiske rammer betyder også meget for forældrene. Huset er ikke institutionspræget, men rummer en varm og hjemlig atmosfære med højt til loftet, gamle skæve vægge, originale dørhåndtag og detaljer, der fortæller historie. Der er lyskæder, troldgrene og blomster i vinduerne – elementer, der bidrager til ro og en følelse af hjem. Forældrene lægger vægt på de hjemlige omgivelser og den personlige kontakt. "Der er altid tid og plads til en snak i garderoben," siger hun.
Institutionen har i gennemsnit 45 børn om året, fordelt på tre stuer. Personalegruppen er stabil, og som Nadja siger med et smil i stemmen: "Vi skifter kun ud, når nogen går på pension." Hun fortæller om sin medarbejder Margit, der gik på pension i 2020, men som ikke kunne undvære børnehaven. I dag er hun en af børnehavens faste vikarer – og med sine 73 år er hun stadig en værdsat del af hverdagen.
En børnehave for alle børn
Cathrine Asylet har en bred og mangfoldig børnegruppe og har gennem den seneste tid oplevet et boom i hjemmepassede børn, der starter hos dem, fordi de fysiske rammer, den rolige stemning og de tætte relationer skaber en blødere overgang ind i institutionslivet. "Vi vægter, at alle børn får lov til at lande i deres eget tempo," siger Nadja. "Vi forsøger at tilpasse rammerne efter barnet, i stedet for at barnet skal passe ind i faste kasser." Dette gælder især for sensitive eller præmature børn, hvor institutionens fleksibilitet og nærvær gør en stor forskel.
En leder med passion for relationer Nadja startede sin karriere som pædagog i en nystartet småbørnsgruppe, hvor hun var med til at forme strukturen og kulturen. Senere kom hun til en selvejende institution i Vojens, hvor hun opdagede sin interesse for den administrative side af arbejdet og blev i stigende grad nysgerrig på ledelse.
Da hun i 2019 søgte stillingen som souschef i Cathrine Asylet, var det med et klart ønske om at kombinere det pædagogiske med det ledelsesmæssige. Allerede fire måneder efter sin ansættelse som pædagog blev hun tilbudt souschefrollen, og i 2026 tiltrådte hun lederstillingen i Cathrine Asylet.
"Det var en naturlig udvikling," fortæller Nadja. "Jeg havde været med på sidelinjen i alle ledelsesmæssige beslutninger, og da den tidligere leder skulle fratræde, føltes det rigtige at tage ansvaret."
Hun karakteriserer sin ledelsesstil som en, der er præget af relationer, tillid og tydelighed. Hun vægter, at medarbejderne føler sig set og hørt, og at der er plads til initiativ og faglighed inden for tydelige rammer. "Når medarbejdere føler sig medinddraget, skaber det engagement – og det smitter af på børnene," forklarer hun.
Nadja har deltaget i et skræddersyet lederforløb hos DLO, hvilket har givet hende værktøjer til at udvikle sin ledelsesstil. "Uden at lederen får ro, kan hun ikke lede," siger hun. "Jeg har lært, at det er vigtigt at sætte rammerne og at have øje på medarbejderne."
Fremtiden for Cathrine Asylet
Nadja ser fremad med optimisme. Hun skal i gang med en diplomuddannelse i ledelse, og bestyrelsen bakker op om hendes udvikling. "Det er sundt at have tvivl," siger hun. "Det skærper sanserne og gør én mere bevidst om sin ledelsesstil."
Hendes råd til andre, der arbejder i private, selvejende daginstitutioner, er klart: "Stå stærkt i institutionens identitet og værdier. Brug friheden klogt, investér i relationer, og vær tydelig i ledelsen. Tillid, stabilitet og fællesskab er fundamentet."
En børnehave med sjæl
Cathrine Asylets Folkebørnehave er mere end bare en institution – det er et sted med sjæl, hvor børn, forældre og medarbejdere trives. Her værdsættes den personlige kontakt, de hjemlige omgivelser og den frihed, der kommer med at være selvejende.
"Det er den bedste børnehave, og det er et rart sted for børnene at være," slutter Nadja. "Vi bliver valgt på kerneværdierne, og det er det, der gør os særlige."
Af Tanja Krabbe, sekretariatschef
NY BESTYRELSESHÅNDBOG PÅ VEJ
I sekretariatet arbejdes der i øjeblikket på en ny og revideret bestyrelseshåndbog, som vi være mulig at bestille fra sensommeren.
FRA MASKINRUMMET
JURIDISK KONSULENT SØGES
Efter mange års dedikeret og kvalificeret juridisk rådgivning til DLOs medlemsinstitutioner har Frederik Blichfeldt valgt at koncentrere sig om andre opgaver fra udgangen af juli. DLO søger derfor ny juridisk rådgiver.
Stillingsopslaget kan ses på dlo.dk og jobindex.
Hjemmeside opdateres
Der arbejdes på at lancere en ny mere brugervenlig hjemmeside for DLO’s medlemmer.
Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk
Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk
Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk (i Aabenraa) Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk
Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk
Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk
Kristne Friskoler Foreningen af
Foreningen af Kristne Friskoler
www.titibo.dk
Børneringen, www.borneringen.dk
KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk
Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk
Interesseorganisation
Fremmer de bedste vilkår for børn
Forbedre daginstitutionernes vilkår
Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.
Konsulenthjælp
Fortolkning
Problemløsning
Forhandling
Kurser og e-kurser
Forlagsvirksomhed
Håndbøger
Webinarer
Mødestatistikker, kartotekskort m.m.
Medarbejdere:
Generalsekretær: Tanja Krabbe
Konsulent: Thinne Nielsen
Kommunikationsrådgiver: Christine Holm-Donatzky
Juniorkonsulent Ida Sønderby
Studentermedhjælpere: Hanna Lundbo og
Helena Sell Bjorvatn
Varesalg: Stibo Complete
Bogholderi: Landsorganisationen LDD
Freelancekonsulenter: Nana Nyhuus
Juridisk konsulent Frederik Blichfeldt
Grafisk konsulent Stine Lindborg
Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus
Børns Hverdag udgives af:
Daginstitutionernes
Lands-Organisation
Vesterbrogade 127, 1620 København V. Tlf. 7027 5520
E-mail: dlo@dlo.dk
Hjemmeside: www.dlo.dk
Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus
Redaktør: Tanja Krabbe
Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky
Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S
Abonnement:
Børns Hverdag udkommer 2 gange i 2026. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms
Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.
Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms.
En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLO's politiske arbejde.
Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLO's holdning.
Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.
Tilmeldt ISSN 0908-1682
Børns Hverdag i 2026
Der kommer to udgivelser i juni og december 2026.
Sæt
kryds i kalenderen den 3. og 4. november!
