Issuu

Børns Hverdag

Børneordfører

Lotte

Ildsjæle- lederne:

Litten Høyer

TILSKUD

Margot Freire og

Litten Høyer Nielsen

Af Tanja Krabbe, Generalsekretær LEDER

DLO: fra visionær praksis til kvalificeret politisk arbejde

Når DLO’s medlemsinstitutioner skaber god pædagogisk kvalitet og forældrene er så tilfredse, er det især fordi idealistiske og visionære ledere skaber fantastiske arbejdsrum for dygtige pædagoger og giver børnene særlige og mindeværdige hverdagsliv. Fremover kan du i Børns Hverdag læse portrætter af nogle af de ypperste ’pædagogiske rockstjerner’ i Danmark. I dette nummer kan du læse om Margot Freire, der i en årrække har været pædagogisk leder i Tusindfryd i Valby, og om Litten…

Lige præcis grundfinansieringen er desværre i disse år et kæmpe problem

DLO kæmper for bedre rammer

Det Børns Hverdag, du nu sidder med i hånden, er spækket med vigtige, spændende, og til tider indviklede, for ikke at sige nørdede, artikler om den politiske kamp for fortsat at have private og selvejende daginstitutioner i Danmark. Det allervigtigste i en vuggestue og børnehave er først og sidst børnene og børneperspektivet. Men for at kunne give børnene nærvær og kvalificeret pædagogik skal rammerne være på plads. Der skal være råd til nok personaletimer, og der skal i det hele taget være en grundfinansiering, der ikke er mindre end den, som børnene i kommunale daginstitutioner har. Lige præcis grundfinansieringen er desværre i disse år et kæmpe problem, og det kæmper DLO en indædt kamp for at rette op på.

Du kan læse mere inde i bladet om, hvordan kampen blandt andet handler om de store forskelle, der er i de kommunale driftstilskud til børn i private og kommunale daginstitutioner, hvorfor kommunernes organisering af støttepædagogudgifter har en konkret betydning for børnenes hverdag, og hvad vi i DLO har gjort for at støtte den konkrete kamp i de danske kommuner for at bevare selvejende og private daginstitutioner.

Institutionernes repræsentant på Christiansborg Når vi fortæller så meget om juraen, økonomien og de politiske sværdslag, er det først og fremmest fordi, vi ønsker at bevare muligheden for at skabe gode hverdagsliv for børn i hele landet. Og så er det fordi DLO’s politiske arbejde har en betydning og en karakter, der er helt enestående. DLO er den eneste organisation i Danmark, der samler næsten alle private daginstitutioner og langt størstedelen af de selvejende. Det er derfor, at DLO repræsenterer institutionerne på Christiansborg og inviteres med i de diskussioner, der foregår med Børne- og Undervisningsministeren og de andre store organisationer som BUPL, FOA, FOLA og KL.

Viden og data giver holdninger tyngde

Når DLO’s politiske arbejde opnår reelle resultater på finansloven, i dagtilbudsloven og i kommunerne, så er det især fordi, DLO sammen med vores medlemsinstitutioner, medlemsorganisationer og paraplyorganisationer lægger så mange kræfter i at grave data frem og udarbejde analyser, der viser politikerne, hvorfor de politiske problemer kræver en løsning. Holdninger og debatindlæg er vigtige, men de flytter ikke i sig selv politik. Der skal viden og data til at give holdningerne tyngde, og her gør DLO en stor forskel. Det er vi stolte af. Og det kan du læse mere om her i bladet.

Af Tanja Krabbe

I 2025 afholdes for første gang et årligt landsmøde for DLOs medlemmer. I tidligere år samledes DLOs medlemsinstitutioner og medlemsorganisationer til landsmøde en gang hvert andet år, men fremover afholdes mødet som følge af sidste års vedtægtsændringer og i demokratiets ånd en gang årligt, og der er hvert år bestyrelsesmedlemmer på valg. Dog udgives en egentlig rapport fortsat hvert andet år og næste gang i 2026. Derfor er her nedslag over de vigtigste begivenheder og højdepunkter i 2025:

DLO 2025

2025 i DLO - et politisk turboår

Politisk arbejde med historiske resultater

· 2025 blev året, hvor DLO samlede daginstitutioner over hele landet til en historisk indsats for at forbedre tilskud pr. barn i de mange små civilt drevne daginstitutioner under dagtilbudslovens ’private’ paragraf. DLO indsamlede penge nok til en kvalificeret og uafhængig rapport, som resulterede i, at der på næste års finanslov afsættes 40miokr. til bedre tilskudsberegning og 25miokr til mere uddannelse til private daginstitutioner. Særligt i den brede kommunikation om rapporten har DLO fokuseret på betydningen for børnefamilier i landdistrikterne. Kampagnen bygger blandt andet på DLOs beregninger i 2024 af forskel på vuggestuetilskud.

· DLO iværksatte en stor aktindsigtsanmodning til alle landets kommuner for at grave mere dybt i kommunernes definition af støttepædagogudgifter, der fortolkes vidt forskelligt fra kommune til kommune og sænker driftstilskuddet pr. barn mellem 18kr og 15.000kr pr barn. En rapport om de modtagne oplysninger er sendt til alle børneordførere og udsendt via Ritzau til alle medier, og vil få stor betydning for DLOs videre arbejde for fair tilskudsberegning og særlig støtte til alle børn med behov for det.

· DLOs undersøgelser i tæt samarbejde med især LDD om beregninger af institutionernes mulighed for at overholde reglerne om minimumsnormeringer og samarbejdet mellem alle DLOs medlemsorganisationer har haft stor effekt både for det politiske arbejde for bedre tilskudsberegning for mere fair minimumsnormeringer. Senest har DLO bedt om at der spørges til meromkostningerne ved at levere normeringer på institutionsniveau i stedet for i kommunalt gennemsnit. Det arbejde peger også ind i næste år, hvor der skal slås et afgørende slag for minimumsnormeringer.

· Allerede da Regeringen i 2002 offentliggjorde sit regeringsprogram om bl.a. mere frisættelse, kvittede DLO med en række forslag til bedre rammevilkår for ikke-offentlige leverandører på dagtilbudsområdet. I sommeren 2025 fik alle partiernes børneordførere på Christiansborg en opdateret liste over de vigtigste forslag, der skal sikre at forældre også i fremtiden kan vælge selvejende og private daginstitutioner til deres børn.

· Efter lønløftet i de kommunale daginstitutioner som følge af trepartsforhandlingerne i 2024 har DLO fortsat kampen for, at alle kommuner genberegner tilskud til de private, så driftstilskuddet beregnes på korrekt grundlag. I april 2025 gav Børne- og Undervisningsministeren endelig det svar, der skulle til, for at kommunerne rettede ind. Forinden havde DLO indbragt flere kommuner til Ankestyrelsen, og sagen forventes afgjort inden længe. Flere kommuner har allerede meddelt DLO, at de alligevel genberegner tilskuddet for 2024.

DLOS BESTYRELSE

DLOs bestyrelse har i 2025 bestået af:

· Eva Djurhuus, forperson

· Jørgen Galsgaard, valgt for selvejende institutioner, næstforperson

· Bo Abrahamsson, valgt for selvejende private, næstforperson

· Martin Schmidt-Nielsen, valgt for privatejede institutioner, udtrådt af bestyrelsen i maj 2025

· Peter Topp Jensen, valgt for organisationerne (LDD)

· Jan Engholdt, valgt for organisationerne (Børneringen)

· Peter Bendix, valgt for organisationerne (FRISKOLERNE)

· Leif Ebsen, valgt for organisationerne (Foreningen af Kristne Friskoler)

· Hanne Høy-Larsson, repræsentant for private pasningsordninger

· DLO har været i tæt dialog med blandt andet Frederiksberg kommune om administrationstilskud og i samarbejde med LDD og Børneringen arbejdet politisk for klarere meldinger vedrørende de selvejende daginstitutioners administrationstilskud. Det arbejde kan der siges mere om senere.

· I maj udkom en kvalitetsundersøgelse af de danske børnehaver, som viste udfordringer med kvaliteten i 9 ud af 10 stuer i kommunale daginstitutioner. DLO finder undersøgelsens resultater bekymrende og har i årevis opfordret til at undersøgelsen også inkluderer selvejende og private daginstitutioner, hvilket er tilgodeset i finansloven for 2025. En vigtig mærkesag for DLO er samtidig et uafhængigt tilsyn.

· DLO har i 2024 og 25 arbejdet for bedre forhold for de private pasningsordninger i form af ligestilling af søskende- og fripladstilskud samt tilskud under barsel, hvilket har resulteret i nye tiltag på kommende års finanslov.

· DLO har bidraget til refleksioner i regi af Børne- og Undervisningsministeriet om mulig juridisk afklaring af magtanvendelse i dagtilbud, som især BUPL arbejder for.

· DLO samarbejder som led i det politiske arbejde med en lang række organisationer som fx Børnesagens Fællesråd, Landdistrikternes Fællesråd og Tænketanken DEA, og har som fast repræsentant i Børne- og Undervisningsministerens Kvalitetsforum for Dagtilbud sammen med BUPL, FOA, KL og FOLA drøftet kvalitetsundersøgelserne og vigtige politiske tiltag inden offentliggørelse / endelige beslutninger. DLO var også udpeget til EVAlueringsinstituttets repræsentantskab og interessentforum.

· Op til kommunalvalget har DLO udarbejdet vejledninger til kommunalpolitikere om, hvordan man sikrer fair vilkår for selvejende og private daginstitutioner i kommunerne. DLO har også undersøgt samarbejdet mellem kommunale forvaltninger og de selvejende og private daginstitutioner i alle landets kommuner og har interviewet en række kommunalpolitikere og kandidater til kommunalvalget. Interviews og undersøgelse ligger til grund for DLO's katalog over gode eksempler på samarbejde og eksempler på udfordringer i samarbejdet.

DLO's rådgivning

DLO's rådgivningsfunktion er telefonisk tilgængelig mandag til torsdag og fredage efter aftale. Henvendelser på mail besvares i langt de fleste tilfælde samme dag som de modtages.

Også i 2025 har DLO's rådgivning håndteret spørgsmål over en meget bred vifte af tematikker, fra det helt konkrete til det mere kuriøse. Der er jævn spredning i, hvilken institutionstype spørgere henvender sig fra, ligesom spørgsmål kommer fra hele landet.

Det der oftest søges svar på kan kategoriseres under overskrifterne ”Løn og personale” herunder overenskomst, interne konflikter og juridisk sagsbehandling samt ”Lovgivning og myndigheder” herunder tilsyn og afgørelser. Henvendelser der sorteres under ”Ledelsessparring, konfliktløsning, bestyrelsesforhold og kurser” er særligt mangfoldige i indhold, og drejer sig ofte om det, som den stedlige leder kan have brug for at drøfte eller modtage sparring om, mere end blot konkrete svar.

Henvendelser fra ledere og bestyrelser, som søger refleksion og sparring mere end konkrete svar alene, er tiltagende i antal. Den udvikling har medført, at rådgivningen i nogen grad har ændret karakter, og har medført udvikling af et nyt medlemstiltag hvor DLO fremover også tilbyder sparringsforløb og individuel coaching.

DLOS SEKRETARIAT

DLO har i 2025 gennemført en organisationsændring og opnormering for at styrke den politiske interessevaretagelse:

· Generalsekretær Tanja Krabbe

· Souschef og konsulent og Thinne Nielsen-Tjørnfeldt

· Kommunikationsrådgiver Christine Holm Donatzky

· Konsulent Hanne-Dorthe Frimodt

· Juniorkonsulent Ida Sønderby

· Student Hanna Lundbo

· Student Helena Bjorvartn

· Praktikant Christa Lange

· Ekstern juridisk konsulent Frederik Blichfeldt

Sekretariatet flyttede 1. april 2025 til nye lokaler på Vesterbrogade 127, 1620 København V.

Kommunikation

DLO har styrket sin kommunikation i 2025 med især flere pressemeddelelser, debatindlæg og hyppigere opslag på Facebook og LinkedIn og samt jævnlige opdateringer til bidragsyderne til DLO's kampagne. DLO har også udgivet en række budskabsfilm som led i kampagne for bedre tilskudsfordeling og om forældrenes ønsker om at bevare de private daginstitutioner. Kommunikationen er også styrket med en lang række data og grafiske budskabsudgivelser, landkort mv., som især gør en stor forskel i den politiske interessevaretagelse. Børns Hverdag er udkommet 2 gange i 2025 med en lang række af artikler om især det politiske arbejde. DLO's bestyrelseshåndbog er med støtte fra Børneringens Fond ved at være klar til udgivelse i anledning af DLO's jubilæum i 2026. I 2025 har DLO's sekretariat gennemført en brugerundersøgelse og kortlægning af brugerbehov til ny hjemmeside, som også lanceres i 2026.

Økonomi

Regnskab 2024 viste et overskud på 286.000, primært fordi administrationsudgifter var mindre end budgetteret og især indtægt ved konsulentopgaver var en smule højere end beregnet. DLO en en non-profit organisation og budgetterer hvert år med et beskedent overskud som buffer for uforudsete udgifter.

I 2025 besluttede bestyrelsen efter konsultation med DLO's medlemsorganisationer at hæve organisationernes kontingent for at styrke DLO's politiske arbejde. Derfor har DLO's sekretariat kunnet afsætte flere personaleressourcer til politiske analyser og kommunikation. Om end der oprindeligt undtagelsesvist var budgetteret med et negativt årsresultat (inden beslutning om forhøjelse af organisationernes kontingent og fordi der blev udbetalt højere tilskud end vanligt fra den statslige pulje ULFRI), er der udsigt til et overskud for 2025 på små 50.000,-

Sekretariatet efteraar 2025: Fra venstre Ida Sønderby, Christine Holm Donatzky, Tanja Krabbe, Thinne Nielsen-Tjørnfeldt, Hanna Lundbo og Helena Bjorvatn

Af TANJA KRABBE og HELENA BJORVATN RAPPORT FRA MBC

Da 400 institutioner fik 40 mio på finansloven

I starten af 2025 iværksatte DLO en kampagne for at sikre lige vilkår til børn uanset driftsform. Kampagnen byggede blandt andet på DLOs tidligere arbejde for lige tilskud til vuggestuebørn, for nødvendig frisættelse og for fair måling af normeringskrav. Mere end 400 institutioner, organisationer og ildsjæle gik sammen om initiativet og leverede en historisk fælles indsats for at skabe mere retfærdige rammer for børn og familier i Danmark.

Resultatet blev en uafhængig rapport fra analysebureauet MBC, der udkom i juni 2025. Undersøgelsen dokumenterede blandt andet markante forskelle i offentlig støtte til børn i private og kommunale daginstitutioner. Det betyder konkret, at et barn i en privat vuggestue årligt snydes for 8.243 kr. i driftstilskud sammenlignet med et barn i et kommunalt tilbud. For børnehavebørn er forskellen på 1.175 kr. Samtidigt peger rapporten på for lave bygningstilskud, som risikerer at reducere driftstilskuddet yderligere.

Det hårde arbejde har båret frugt

I foråret og hen over sommeren mødtes DLO med en række politikere på Christiansborg for at skærpe deres fokus på behovet for en ny og mere retfærdig tilskudsberegning. Samtidigt lancerede vi en række kampagnefilm på sociale medier og skrev debatindlæg, som kastede lys på problematikken og mødte bred opbakning og stor opmærksomhed.

Resultaterne af den fælles indsats er til at tage og føle på. Med Finansloven for 2026 er der nu afsat 40 mio. kr. til at styrke driftstilskuddet til de private dagtilbud, og her har rapporten været et nøgleargument. Det er en politisk sejr, DLO og alle bidragsydere kan være stolte af.

Effekten for de private dagtilbud

DLO glæder sig over regeringens håndsrækning i den nye finanslov, men det betyder ikke, at DLO tillader sig at hvile på laurbærrene. Der er stadig et godt stykke vej, før vi kan tale om reel ligestilling mellem private og kommunale dagtilbud.

De 40 mio. kr. er afsat til justering af beregningsgrundlaget for tilskuddet til private daginstitutioner. Det betyder, at flere private dagtilbud bringes tættere på at nå minimumsnormeringerne, når de skal indberettes i 2028, men mange små institutioner lever fortsat med en overhængende fare for at lukke.

Illustrationer Stine Lindborg

Det er en uoverkommelig udfordring for de fleste. De små græsrodsvuggestuer og -børnehaver ligger typisk i mindre byer i landdistrikterne, hvor de har central betydning for børnefamiliers trivsel i området, fordi børnepasning i nærheden er afgørende for at kunne for en hverdag med to fuldtidsjob til at hænge sammen.

Illustrationen viser antal private daginstitutioner i de enkelte kommuner.

KILDE: DANMARKS STATISTIK

DLO_folder_FIN_110625.inddc 3-4

I samarbejde med LDD har DLO regnet på finanslovens effekt: Tallene viser, at selvom de 40 mio. kr. er et stort skridt i den rigtige retning, svarer beløbet kun til lidt over halvdelen af, hvad det vil koste endeligt at opnår fuld ligestilling. Derfor fortsætter DLO arbejdet.

Næste skridt

Kampen er langt fra vundet endnu. DLO fører løbende forhandlinger og dialoger med politikere i kommunerne og på Christiansborg for at sikre, at de private daginstitutioner får lige vilkår og fair finansiering. DLO har et tæt samarbejde med flere partier, der alle har udvist stor vilje til at forbedre rammerne for de private dagtilbud. Sideløbende fortsætter DLO med at sætte private daginstitutioner på dagsordenen gennem kronikker, kampagnefilm og debatindlæg.

Sammen står vi stærkere

De 40 mio. kr. på Finansloven viser, at fælles handling er vejen frem. Kampagnen, rapporten og den brede støtte har allerede sat tydelige spor - ikke kun på Christiansborg men også i den offentlige debat. Med dokumentation, dialog og vedholdende engagement er det lykkedes at skabe opmærksomhed på den ulige og uretfærdige tilskudsmodel.

Derfor opfordrer DLO alle medlemsinstitutioner, bestyrelsesmedlemmer og forældre til at fortsætte med at bidrage aktivt. Sammen kan vi nå helt i mål.

Af Tanja Krabbe, generalsekretær i DLO

DLO’S POLITISKE ARBEJDE

Når det lange seje træk giver resultater

DLO’s politiske arbejde er kendetegnet ved, at vi bider os fast og bliver ved, også når det tager tid og forhindringerne er mange. Sådan har det også været i spørgsmålet om, at tilskud til børn i private daginstitutioner skal genberegnes, hvis der bruges flere penge på børnene i kommunale dagtilbud.

Højere løn aftalt i trepartsforhandlinger

Egentlig er det jo meget enkelt: efter dagtilbudsloven skal tilskud til børn i private daginstitutioner regnes ud efter driftsudgifterne pr. barn i kommunale pasningstilbud. Så hvis udgifterne i kommunale institutioner stiger, skulle man tro, at det var åbenlyst for alle, at tilskud til børn i de private daginstitutioner også skulle stige. Udfordringen er, at det er de budgetterede udgifter i en kommune, der ligger til grund for beregning af tilskud. Når udgifterne pr. barn i kommunale daginstitutioner steg markant i 2024 som følge af højere løn til personalet, hvilket var aftalt i trepartsforhandlingerne, så mente nogle kommuner, at det jo ikke var en budgetteret stigning, og der derfor ikke kunne betales forhøjet tilskud.

Krav om genberegning af tilskud

Allerede i foråret 2024 så DLO, at private daginstitutioner ville få en udfordring med at kunne matche lønstigningen for personalet, hvis ikke der kom klarhed over, at tilskud skulle genberegnes. DLO stod overfor at skulle forhandle overenskomst med BUPL om lønnen i de private dagtilbud. DLO gjorde det meget klart for BUPL, at de private daginstitutioner hellere end gerne vil matche lønnen i de kommunale daginstitutioner, men at det forudsætter, at tilskuddene følger med, så pengene rækker. De private daginstitutioner kæmper som bekendt allerede med færre penge til personaletimer pr. barn, så det var helt afgørende, at organisationerne stod sammen om at lægge pres på embedsmænd og politikere for en klar udmelding til kommunerne.

Et retfærdigt driftstilskud

Pres på regering og kommuner

DLO fik først sagen op i Regeringens Koordinationsudvalg, der dog ikke gav den ønskede klare melding. Udvalgets svar var formuleret så vagt, at kommunerne kunne læse det, som om de selv måtte bestemme, om de ville genberegne tilskuddet. DLO indgik overenskomst med lønstigninger med løfte fra BUPL om at ville fortsætte kampen for afklaring sammen. DLO samarbejdede med medlemsinstitutioner over hele landet om at få klarlagt, hvilke kommuner der ikke havde tænkt sig at genberegne tilskuddet. Herefter skrev DLO på vegne af både BUPL og øvrige organisationer i forhandlingsfælleskabet for de private daginstitutioner til alle kommuner, der ikke havde tænkt sig at genberegne. DLO indbragte også flere kommuner for Ankestyrelsen.

Det betaler sig at holde fast I foråret 2025 samarbejdede DLO med en privat medlemsinstitution i Faaborg-Midtfyn Kommune, der er hårdt ramt af de lave tilskud, om at give kampen endnu et skud. Sammen med Alternativets børneordfører, Helene Brydensholt, skrev vi et spørgsmål til Børne- og Undervisningsministeren om kommunernes pligt til at genberegne. Og endelig blev ministeren tilpas præcis i sit svar til, at det kunne gøre en forskal. I svaret skriver Børne- og Undervisningsministeren nemlig:

”Hvis det besluttes at tilføre flere midler til dagtilbudsområdet, vil dette indebære en ændring af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Det betyder, at kommunen efter dagtilbudsloven skal vedtage nye tilskud og takster (forældrebetaling) for en plads i dagtilbud, så kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud fastsættes på et retvisende grundlag (de budgettererede bruttodriftsudgifter), og forældrenes egenbetaling ikke overstiger 25 pct. Det er i forlængelse heraf et krav, at kommunen skal genberegne driftstilskuddet til privatinstitutioner. ”

Svaret er nu sendt til alle kommuner, der ikke har genberegnet. Og efter sigende har det fået Kommunernes Landsforening til at ændre sin anbefaling, så tilskuddet for 24 skal genberegnes. For nogle gange betaler det sig at bide fast og blive ved.

Af Hanna Lundbo PORTRÆT AF POLITIKER

LOTTE ROD

er folketingsmedlem for Radikale Venstre og har siddet i Folketinget siden 2011.

Hun er valgt i Sydjyllands Storkreds og opstillet i kredsene Kolding Sydkredsen og Vejle Sydkredsen.

Inden karrieren i Folketinget havde hun en aktiv rolle i Radikal Ungdom som formand for Sønderjyllands Amt fra 2003 til 2005.

Hun er blandt andet ordfører for børne- og undervisningsområdet, ældreområdet og boligområdet.

Lotte Rod har en cand.scient. pol.-uddannelse fra Københavns Universitet.

Børnenes stemme skal også gælde i demokratiet

Børns Hverdag har talt med folketingsmedlem Lotte Rod om, hvad det er, der får hende til at brænde for daginstitutioner, og hvordan hun udfører sit politiske arbejde på børneområdet.

Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivsel og i daginstitutionspolitik?

Jeg synes, at børn er de vigtigste – både i det store og det små. Barndommen har en værdi i sig selv. Børn skal have et godt børneliv, og det har vi som voksne et ansvar for – både for børnene, men også for hele vores samfund. Hvis vi gerne vil have et stærkt demokrati, ja, hvis vi gerne vil være det samfund, hvor alle bliver lyttet til, så starter vi med, at børn er en del af fællesskabet.

Hvorfor står du politisk, hvor du gør?

Børnene og skolen var hele grunden til, at jeg gik ind i politik. Jeg startede som uddannelsesordfører i Radikale Ungdom, og siden da har jeg holdt ved. Jeg har altid været drevet af, at alle børn skal have en god barndom, og at de, når de er i vuggestue eller børnehave, bliver mødt af dygtige pædagoger og ledere. Men også at de skal have gode muligheder for at lege, være børn og være sammen.

I Danmark kan vi noget helt særligt i forhold til den pædagogiske relation, hvor børnene får lov til at prøve alt muligt: lave krea-projekter, hoppe i vandpytter, putte sneglehus i lommerne, lave eventyr. Men denne særlige danske pædagogik har været under pres i mange år – både på grund af besparelser, men også politisk styring. Derfor kæmper jeg så meget for at sætte fagligheden fri.

Hvad er dine tre vigtigste mærkesager på børneområdet?

Høj kvalitet, høj kvalitet og høj kvalitet. Sagt på en anden måde: Jeg går ind for, at vi skal have dygtige pædagoger med høj faglighed. De skal have et frirum til at sætte fagligheden i spil ved at fjerne de mange koncepter og regler, der styrer institutionerne for meget. Vi skal give mere plads til legen og til, at børn selv kan finde på ting – så de ikke bliver styret og bundet op af firkantede kasser udefra. De skal have lov til at være børn på deres måde, i en magisk verden, hvor tid og rum kan udfolde sig, og hvor alt kan ske.

Hvad mener du er vigtigst for at forbedre daginstitutionernes rammevilkår de kommende år?

Det allervigtigste er, at vi får en regering, der tager ansvar og prioriterer de penge, det koster – fordi det koster at sikre høj kvalitet!

Det kræver, at vi får en regering, som faktisk prioriterer de penge, det koster. Der skal være gode muligheder for at lege indenfor og udenfor i alle institutioner. Der skal netop være plads til at være barn. Noget af det, der gør, at nogle børn bliver sårbare i dag, er, at man har sparet så meget ned, at alt for mange børn har for lidt plads. Men i stedet tror jeg, at løsningen er, at vi skal sætte børnene meget mere fri.

Hvad kan daginstitutionerne og deres organisationer gøre over for kommunerne og på Christiansborg for at forbedre de mindste børns trivsel? Jeg synes, at daginstitutionerne skal råbe endnu højere. De har en vigtig stemme, fordi de ved, hvad virkeligheden er, og hvad der skal til, hvis vi ikke bare vil nøjes med det laveste niveau – men faktisk den højeste kvalitet.

Det er særligt vigtigt at være konkret omkring, hvad der skal til, så man for eksempel kan vise, at der er behov for flere pædagoger og ledere – og at det koster. Lige nu bliver mange gode institutioner fanget i, at deres ambitioner begrænses af presset økonomi og regler. Derfor er det vigtigt at gå fra snak til handling – at gøre det klart, hvad der er brug for, så man åbent kan vise det til politikerne.

Af HELENA BJORVATN DLO POLITISK

Hvor meget dyrere er minimumsnormeringer pr private institution i forhold til i kommunale institutioner?

DLO har overfor politikere og ministerium igen og igen forklaret, at det er dyrere for private daginstitutioner at levere minimumsnormeringer på institutionsniveau i forhold til kommunale institutioner, der måles på et gennemsnit i kommunen. Indtil nu har vi ikke haft tal til at vise, hvor meget mere institutionskravet koster end et gennemsnitligt kommunalt krav. Derfor er det en spændende udvikling, at Børneog Undervisningsministeren nu har regnet på den kommunale del af regnestykket. Derfor har DLO hurtigt grebet muligheden til også at få beregninger for forskellen til private daginstitutioner.

Spørgsmål til ministeren

Mattias Tesfaye svarede på et spørgsmål fra Theresa Berg Andersen (SF), at det vil koste 420 mio. kr. at ændre reglerne, så de kommunale institutioner også skal levere for hver enkelt institution. De private daginstitutioner lever allerede op til dette krav - uden ekstra kompensation. Omvendt skal de kommunale og selvejende dagtilbud blot levere minimumsnormeringer på et kommunalt gennemsnit. Det betyder, at institutioner med mange voksne pr. barn kan udligne, at andre institutioner ligger under grænsen på én voksen til tre vuggestuebørn én til seks børnehavebørn.

Prisen for private

Når det vil koste 420 mio. kr. at få de kommunale og selvejende institutioner til at leve op til samme regler, som de private allerede skal opfylde, vil det sige, at de private i øjeblikket betaler en markant højere pris for at leve op til lovens krav. Derfor har DLO i samarbejde med Lotte Rod den 21. september 2025 stillet et spørgsmål til ministeren om, hvor store merudgifter, der er forbundet med, at private daginstitutioner skal opfylde minimumsnormeringerne på institutionsniveau, når det vurderes, at det vil medføre en ekstraudgift på 420 mio. kr. for de kommunale og selvejende institutioner at leve op til samme krav?

Ved trykning af bladet har ministeren endnu ikke svaret.

Kursuskalender 2026

JUBILÆUMSARRANGEMENTET

DLO kan fejre sit 100 års jubilæum i 2026. Vi følger op med begivenheder i løbet af året.

WEBINARRÆKKEN FOR INSTITUTIONER

– er nu inkluderet i institutionernes medlemskab. Du skal altså ikke tilkøbe adgang via DLOs hjemmeside, men vi beder dig om at foretage tilmelding for året 2026, ved at sende en mail til thinne@dlo.dk

FAGWEBINARER

· Mandag den 2. marts 12.30 – 14.00: Heliotropi som udviklings – og processtrategi

· Tirsdag den 5. maj 12.30 – 14.00: Læreplaner i nye perspektiver og muligheder

· Onsdag den 16. september 12.30 – 14.00: Fysisk indgriben i dagtilbud

· Torsdag den 19. november 12.30 - 14.00: Når forældrenes konfliktsituation gør samarbejdet svært

POLITISKE WEBINARER

DLO afholder løbende politiske webinarer, hvor sekretariatet orienterer om den nyeste udvikling fra Christiansborg.

· Onsdag den 7. januar 11.30 – 12.30

· Torsdag den 7. maj 11.30 – 12.30

· Onsdag den 7. oktober 11.30 – 12.30

· Mandag den 7. december 11.30 – 12.30

WEBINARRÆKKEN FOR PPO'ER

· Mandag de. 2. marts18.30 – 20.00: Implementering af finanslovens børnepakke

· Tirsdag den 5. maj 18.30 – 20.00: Søvn og søvnmønstre

· Onsdag den 16. september 18.30 – 20.00: Fysisk indgriben i dagtilbud

· Torsdag den 19. november 18.30 – 20.00: Pædagogisk observation

BESTYRELSESKURSER

· Hjemme-hos (enkelt institution eller netværk) eller Online

DLO’s bestyrelseskurser kommer i flere former, og vi tør godt love, at ét af dem også passer jeres institution. Kurserne er som udgangspunkt rettet mod bestyrelser med bestemmende indflydelse; det vil sige bestyrelser i selvejende daginstitutioner og puljer enten med driftsoverenskomst eller godkendt som privat leverandør.

Men vi har også kurser til forældrebestyrelser i kommunale og privatejede daginstitutioner. I bestemmer, om vi skal komme til jeres institution med et kursus skræddersyet til jer, eller om vi skal holde kurset online på et tidspunkt, der passer ind i jeres skema.

Forældre valgt til bestyrelsen, skal ikke have særlige kompetencer. De bidrager med afsæt i deres interesse og engagement i deres børns hverdag. Derfor klæder vi jer på til at vide mest muligt om at sidde i en bestyrelse, samt hvilke muligheder, opgaver og ansvar der følger med. Vi fokuserer bl.a. på:

· de mest nødvendige vidensområder

· lovgivning, der har værdi for hverdagens opgaveløsning

· roller og opgaver mellem bestyrelse og leder

· pointer til det gode, effektive samarbejde.

Målgruppe: ansatte i institutionen og bestyrelsesmedlemmer

Fysisk fremmøde eller Online via Teams

Pris: Online: Aften: 2.995 kr. / Hel dag: 4.995 kr.

Ved fremmøde: + 2.000 kr. – dertil kommer transportomkostninger

DIGITALE BESTYRELSESKURSER MEDLEMSPRIS

Basiskurset 995 kr.

Tematisering 295 kr. pr. stk.

Ved samlet køb af basiskurset + alle tematiseringer gives 35 % rabat.

Som medlem af DLO kan bestyrelsen derfor få glæde af den samlede digitale kursusrække for kr. 1.605,50 + moms. Læringsserien streames via DLO’s hjemmeside, hvor der efter køb vil være adgang i 12 måneder.

Der gives desuden 500 kr. i rabat ved efterfølgende bestilling af et bestyrelseskursus på egen institution inden for 12 måneder.

LEDELSESCOACHING

DLO udvikler løbende vores medlemsservice, og kan nu tilbyde ledelsescoaching.

Både fra bestyrelser og ledere oplever DLO en øget efterspørgsel på mere end almen rådgivning, sparring eller bistand. Mange ledere har også behov for at arbejde med egen udvikling i både ledelsespraksis, ledelsesstil og ledelsesfilosofi, som en mere helstøbt tilgang til både udvikling og problemløsning i ledelsespositionen og i institutionen.

DLO tilbyder flere former for coaching og tilpasser coachingstilen efter lederens konkrete behov. Mest anvendt er den heliotropiske tilgang som basismetode, som ofte udvides med en coachingfilosofi, der knytter lederens professionelle virke an til lederens professionelle-personlige værdier. På den måde giver det mulighed for at skabe en dybere forankring af lederens udviklingsrejse og et øget ejerskab til strategier, handlinger og løsninger.

Coachingen tilbydes både i fysisk møde og online, og som enkeltstående eller forløb.

En coachingsamtale kræver at der afsættes mellem 1 ½ og 2 timer pr. samtale.

Pris

Intropris for medlemsinstitutioner Kr. 950 + moms pr. samtale

Der tilbydes rabat ved et samlet forløb.

KONSULENTBISTAND VED LEDERUDVIKLINGSSAMTALE (LUS)

DLO tilbyder konsulentbistand ved LUS mellem bestyrelse og leder. Bistand inkluderer sparring til tilrettelæggelse af samtalens struktur, redskaber, proces og opfølgningsforløb. Bistand inkluderer derudover konsulentens forberedelse og udførsel af opfølgende notat. Under samtalen er konsulenten til rådighed for begge parter som medspiller i forhold til at sikre, at samtalen kvalificerer formålet, og at drøftelserne kommer omkring de relevante punkter på en konstruktiv måde. Der afsættes op til 2 timer til LUS.

Medlemspris kr. 1.955 + moms og transportomkostning.

HUSK OGSÅ 1 ½ DAGS OPFØLGENDE AMR

KURSER SOM UDBYDES I SAMARBEJDE MED BUPL

– DATOER FØLGER.

· 1 ½ dags opfølgende AMR kursus ØST

· 1 ½ dags opfølgende AMR kursus VEST

Kontakt DLO for skræddersyet oplæg, procesfacilitering og øvrige forespørgsler på dlo@dlo.dk, thinne@dlo.dk eller tlf. 7025 5520

dlo@dlo.dk.

Af HELENA BJORVATN DLO UNDERSØGER

I september 2025 udgav DLO en rapport om støtte til børn med særlige behov i private daginstitutioner. Rapporten bygger på aktindsigt fra 74 af landets kommuner og undersøger, om børn i de private dagtilbud i praksis kan få andel i alle de aktiviteter, som de betaler for gennem driftstilskuddet.

Rapport om støttepædagogudgifter

De små private dagtilbud kæmper allerede med at nå i mål med minimumsnormeringerne, blandt andet fordi de modtager et for lavt driftstilskud sammenlignet med de kommunale. Når kommunerne samtidig fratrækker støtteudgifter på forskellig vis, risikerer tilskuddet at blive yderligere reduceret, og dermed forringes vilkårene for de private dagtilbud.

Store forskelle mellem kommunerne Rapportens overordnede konklusion er, at der er betydelig variation på tværs af kommuner i, hvor stort et beløb til støttepædagogudgifter, der fratrækkes driftstilskuddet til børn i private dagtilbud - og lige så stor forskel på, hvilke aktiviteter pengene faktisk finansierer.

Beløbet varierer mellem alt fra 18 kr. i Tårnby til 15.511 kr. pr. vuggestuebarn i Viborg, og de aktiviteter og indsatser, som midlerne dækker over, spænder ligeledes

DLO UNDERSØGER

Uklare regler om støttepædagogudgifter er derfor et spørgsmål om økonomi.

fra en bred vifte af specialiserede tilbud til mere begrænset støtte i form af sparring og vejledning.

Når Vordingborg kan oplyse, at de tilbyder eksternt personale, specialpladser og fagspecialister for 661 kr. pr. barn, mens Viborg primært tilbyder vejledning og sparring for hele 15.511 kr. pr. barn, tyder det på, at forskellen skyldes mere end blot kommunens prioritering - men også uklare regler og fortolkninger.

I Dagtilbudsvejledningen er der et fravær af klare og entydige retningslinjer, som giver kommunerne et vidt fortolkningsrum. Det er problematisk, fordi det kan føre til både uigennemsigtighed og ulighed, når flere kommuner tilkendegiver, at tildelingen af støttemidler afhænger af driftsformen.

I Faaborg-Midtfyn har de kommunale institutioner eksempelvis fast tilknyttede støttepædagoger i institutionen, mens børn i de private alene modtager støtte efter individuel vurdering. Med forskellige rammer for tildeling af støtte, risikerer man dermed, at børn i private dagtilbud ikke har samme forudsigelige adgang til støtte som børn i kommunale dagtilbud.

Konsekvensen for de private daginstitutioner Når driftstilskuddet beregnes til den private institution, tager man udgangspunkt i, hvad et barn i et alderssvarende kommunalt dagtilbud koster. Kommunen skal derefter trække de udgifter fra, der er forbundet med særlig støtte. Det skyldes et princip om, at den særlige støtte tildeles efter individuelt behov.

Jo mere kommunerne definerer som ’særlig støtte’ eller ’støttepædagogudgifter’, des lavere er driftstilskuddet pr. barn i private dagtilbud. Der er derfor vigtigt, at kommunerne kun fratrækker de udgifter, som rent faktisk finansierer støttepædagogudgifter, og som børn i alle dagtilbud har adgang til at få tildelt, forudsat at de har behov herfor. Ellers risikerer man, at børn i private institutioner ender med at betale for aktiviteter, som de reelt ikke har adgang til.

Når de private dagtilbud i 2028 skal indrapportere minimumsnormeringer, er mange små private institutioner i fare for at lukke. Her er driftstilskuddets størrelse afgørende, fordi det bestemmer, hvor mange personaletimer institutionen kan finansiere. Uklare regler om støttepædagogudgifter er derfor et spørgsmål om økonomi, hvis forskellig praksis betyder, at institutionen fratrækkes flere udgifter end nødvendigt.

Uklare regler kalder på bedre vejledning Som reglerne er nu, er der ingen klar definition i Dagtilbudsvejledningen om, hvilke aktiviteter og indsatser, som særlig støtte dækker over. Det resulterer i uklare praksisser og stor variation på tværs af kommuner.

Derfor er der behov for tydeligere rammer, som kan sikre, at de fratrukne midler, afspejler reelle og sammenlignelige ydelser og at alle børn, uanset driftsformen på det dagtilbud de går i, har lige adgang til støtte, når de har brug for den.

DLO opfordrer til et grundigt kvalitetstjek af kommunernes praksis og en revision af Dagtilbudsvejledningen. Målet er at sikre fair og ensartede rammer, så alle børn, uanset hvor ejerformen af deres dagtilbud, får den støtte de har behov for og ret til.

Af Ida Sønderby

DLO UNDERSØGER

Samarbejdet mellem kommune og institutioner – erfaringer fra børneforvaltninger og lokalpolitikere

Op til kommunalvalget i november har DLO undersøgt samarbejdet mellem landets kommuner og de private og selvejende daginstitutioner. Undersøgelsen bygger på svar fra 69 børneforvaltninger og en række interviews med lokalpolitikere fra forskellige kommuner.

En todelt undersøgelse

DLO arbejder for bedre vilkår for private og selvejende institutioner ved at give lokalpolitikere konkrete eksempler og viden fra kommuner med lignende udfordringer. Derfor gennemførte vi i efteråret en todelt undersøgelse: et spørgeskema til kommunernes børneforvaltninger og interviews med lokalpolitikere fra hele landet. Indsigten fra denne undersøgelse vil på sigt kunne fungere som vejledning af byrådsmedlemmer om daginstitutionsområdet.

Samarbejdet med kommunerne: et overordnet positivt billede

Børneforvaltningerne i 69 kommuner deltog i undersøgelsen, og billedet er overvejende positivt særligt mht. formelle rammer. 72% svarer, at regler og afgørelser er ens på tværs af driftsformer, og næsten 90% gør godkendelseskriterier og tilsynstakster offentligt tilgængelige. Det er væsentligt, at kommunerne er transparente om gældende krav og muligheder for oprettelse og drift af selvejende og private institutioner. Over 90% har udarbejdet eller ajourført godkendelseskriterier for private daginstitutioner.

Der er dog stadig huller i de formelle rammer: 42% af kommunerne har ikke en skabelon til selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Tilsyn og dialog – men manglende kontakt Kommunernes tilsynspraksis fremstår generelt fair. 74% fører tilsyn lige hyppigt uanset driftsform, og omtrent samme andel anvender én samlet tilsynsmodel for alle institutionstyper. Når det gælder den løbende dialog, er billedet mere blandet. Kun 25% af kommunerne holder faste møder med private institutioner, og 20% gør det samme med selvejende. Det betyder, at mange samarbejder først opstår, når der opstår problemer – og ikke som del af et fast, forebyggende samarbejde.

DLO UNDERSØGER

Information til forældrene Kommunernes kommunikation til forældre spiller også en rolle. 87% samler alle dagtilbudstyper – også private – på den offentlige liste over dagtilbud. Det skaber et mere lige udgangspunkt, men kun 60% deler af og til information om private daginstitutioner. Her er der altså et oplagt potentiale for mere synlighed omkring de private tilbud – især for nytilflyttede familier, som ofte orienterer sig via kommunens hjemmeside.

Afholder kommunen faste dialogmøder med de forskellige typer dagtilbud?

Ja, med kommunale

Ja, med selvejende med driftsoverenskomst

Ja, med private daginstitutioner

Ja, med private pasningsordninger

Ja, med alle typer på tværs

Nej, ingen af ovenstående

Adgang til ressourcer – stadig forskelle På ressourceområdet er der flere lyspunkter. 81% af kommunerne giver private institutioner samme adgang til PPR som de kommunale, og 46% af de private har adgang samme sprogvurderingsmetoder som de kommunale. Derimod halter adgangen til kompetenceudvikling: kun 30% af kommunerne giver selvejende og private institutioner adgang til kommunale kurser – ofte mod egenbetaling.

Samtidig oplever 58% særlige udfordringer i samarbejdet, hvilket peger på, at der stadig er ubalancer mellem ambitioner og dagligdag. Denne store andel af kommuner, som oplever udfordringer i samarbejdet går hånd i hånd med de indsigter, vi har opnået i den anden del af undersøgelsen – fra lokalpolitikerne.

Optræder alle disse typer samlet på kommunens offentligt tilgængelige liste over dagtilbud i kommunen, f.eks. på kommunens hjemmeside?

Ja Nej

Hvordan omtales forældres frie valg i kommunens kommunikation?

Forskellige daginstitutioner optræder på kommunens hjemmeside

Der oplyses om flere muligheder i den overordnede præsentation af daginstitutioner

Når man kontakter forvaltningen på telefon, får man flere muligheder præsenteret

Det frie valg omtales ikke eksplicit i kommunens kommunikation

Andet

Lokalpolitikernes oplevelser – gode viljer og skjulte barrierer Interviewene med lokalpolitikere giver et mere broget billede af samarbejdet. Mange fremhæver et godt forhold mellem kommune og institutioner, men samtidig peges der på strukturelle forskelle og skjulte barrierer. I Norddjurs Kommune beskriver en lokalpolitiker fra Liberal Alliance et velfungerende samarbejde med god dialog og er vellykket tiltag om lige tilskud til private vuggestuer. Her har de private institutioner kontaktet politikeren om den for hende ellers ukendte problematik: “De private har snakket sammen og informeret mig om, at det er noget man skal være opmærksom på, hvilket jeg er glad for”. Norddjurs Kommune har desuden et krav om at informere og hjælpe nye private og selvejende aktører i opstartsfasen. I Aabenraa Kommune fortæller en Venstre-politiker og leder af en privat institution om et godt samarbejde med forvaltningen, især på specialområdet: ”Vi har nedlagt vores minigrupper og sendt midlerne ud i institutionerne. Hele vores specialpædagogkorps er nu ude i børnehaverne på ugentlig basis”. Det giver mere fair muligheder på tværs af alle driftsformer. Men i Aabenraa opleves der dog også udfordringer trods nye positive tiltag. Private institutioner har fået adgang til efteruddannelses-puljen, men må kun bruge 10% af budgettet på kurser, hvilket gør det svært at finansiere efteruddannelse. De private institutioner har desuden nu fået adgang til kommunens sprogvurderings-system, men kun i papirudgave, hvorimod de kommunale institutioner arbejder digitalt. Det skaber praktiske problemer i overgangen til skole.

I Esbjerg Kommune nævner en politiker fra en lokalliste kommunens faste dialogmøder med de selvejende som et positivt initiativ men dog med skjulte problematikker: ”Det er fint med rundbords-dialoger. Man så bare ikke, at de ting, der blev snakket om, blev forvaltet ud”.

Et konkret eksempel fra Esbjerg er en ny tildelingsmodel for budgetter, hvor selvejende institutionerne blev inddraget i forarbejdet, men som ifølge politikeren senere viste sig at være en spareøvelse: ”I den nye tildelingsmodel har man sparet næsten halvdelen på ledelse og administration uden at kunne forklare hvorfor” fortæller politikeren.

I Odense Kommune oplever en LA-politiker lignende problemer med gennemsigtighed. Her peges især på de privates driftstilskud, hvor visse udgiftsposter fra de kommunale institutioner – som snerydning og bygningsvedligehold – ikke nødvendigvis indgår i beregningsgrundlaget.

DLO’s videre arbejde

Undersøgelsen viser, at mange kommuner har solide formelle rammer og en vilje til samarbejde, men også at der i praksis stadig er mange udfordringer. DLO vil fremover samle erfaringerne i en ‘best practices’, så lokalpolitikere og institutioner kan lære af hinandens løsninger.

KONSULENTNYT

Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter.

Skab en stærk struktur for bestyrelsens arbejde

Bestyrelsens arbejde er afgørende for en selvejende daginstitution. Arbejdet skal struktureres og koordineres med lederens processer og årets gang i institutionen, så det en platform for samspillet mellem den overordnede ledelse og den daglige driftsledelse. Strukturen sikrer samtidig, at den til enhver tid siddende bestyrelse,når omkring sine ansvarsområder.

Herunder får du et bud på en struktur, som sikrer, at relevante temaer berøres. Det vil være en lokal vurdering, om temaerne tidsmæssigt matcher ledelsesprocesser og årets gang i institutionen. Derfor skal punkternes tidsmæssige placering tilpasses den konkrete kontekst i den enkelte institution. I det følgende er tale om strukturering af de ansvar og opgaver der knytter sig til en bestyrelse med driftsansvar. Men vi håber, at andre bestyrelsesformer også kan lade sig inspirere af selve strukturen,

1. kvartal – nyt budget

Der er nyt budget, og bestyrelsen skal sikre sig at have tilstrækkelig indsigt i udmøntningen af budgettet, og hvorvidt budgettet holder, eller om bestyrelsen skal intervenere. En gennemgang af statusrapport bør være et punkt ved alle bestyrelsesmøder.

· Er det tid til APV? MUS? LUS? Særligt er det vigtigt at bestyrelsen forholder sig til leders trivsel og forhold, mens leder er den, som primært løfter processer om medarbejdernes trivsel og forhold.

· Er der behov for planlægning af andre tiltag eller arrangementer i det kommende år?

· Har vi orden på institutionens procedurer omkring GDPR?

2. kvartal – valg til bestyrelse

Der vil typisk være udarbejdet en revisionsrapport, som kan give anledning til drøftelse og måske ændringer.

Måske skal der afvikles valg til bestyrelsen. Forud for valget kan det være en stor fordel at vurdere, om der skal lægges ekstra kræfter i kommunikation og oplysninger om bestyrelsens arbejde og medlemmernes opgaver og ansvar. Husk også at vurdere om det er tid til et bestyrelseskursus. Det kan også være et relevant tidspunkt at evaluere, hvordan nye bestyrelsesmedlemmer introduceres til bestyrelsesarbejdet.

Måske skal der afvikles arbejdsdag i institutionen? Hvis bestyrelsen har udarbejdet en drifts- og vedligeholdsplan, er det derfor også et godt tidspunkt at gennemgå og opdatere den. Husk at eventuelle større økonomiske poster i den sammenhæng, skal indtænkes med det kommende års budget.

Hvordan ser det ud med venteliste efter sommerferien? Er der måske behov for fokus på ekstern kommunikation, eller har institutionen fyldte pladser?

Fordelene ved at lave en tydelig struktur for bestyrelsens arbejde er mange.

3 kvartal – kommunens budgetlægning

Budgetproces og dialogmøder vil typisk blive afviklet i kommunen. Bestyrelsen kan i samarbejde med lederen med fordel vurdere, i hvilket omfang man skal deltage, hvem der skal deltage, og hvilke budskaber det er relevant at lægge vægt på.

De ældste børn er startet i skole, og nye er kommet til. Det kan være et godt tidspunkt at sætte tid af til en drøftelse af institutionens pædagogiske værdier og børnesyn, og sætte fokus på læringsmiljø, pædagogisk kvalitet og evaluering og eventuel justering af læreplanen.

Er der også kommet nye ansatte, er det et godt tidspunkt at drøfte arbejdsgiveransvaret; er medarbejderne omfattet af en overenskomst? Er der ordnede forhold om løn og vilkår? Skal der følges op på APV´ens handleplan?

4. kvartal - stillingtagen til næste års budget

Bestyrelsen har nu et overblik over årets forventede økonomi. Er der balance, eller skal der foretages ændringer forud for næste år? Et nyt budget skal udarbejdes og vedtages, og eventuel ændring i forældrebetalingen skal varsles med minimum 30 dage til et årsskifte. Det er vigtigt at få drøftet relevante og nødvendige prioriteringer; ud over de faste omkostninger kan det dreje sig om ekstra fokus på fx kompetenceudvikling, nye tiltag i de fysiske forhold som fx legeplads eller tiltag der påvirker arbejdsmiljøet og som kræver prioritering af økonomi. Hvis institutionen har haft tilsyn, er det en god lejlighed til at gennemgå rapporten og forholde sig til eventuelle behov for justering af institutionens forhold.

Generel evaluering af året kan være relevant:

· Hvordan fungerer forældresamarbejdet hos os?

· Har vi et godt samspil mellem bestyrelse og ledelse?

· Fungerer overgange til og fra institutionen bedst muligt?

· Har vi generelt god søgning til institutionens pladser?

· Hvordan er forældretilfredsheden?

· Hvordan er medarbejdertilfredsheden?

· Hvordan ser sygefraværet ud?

· Lykkes vi med at rekruttere de medarbejdere, vi har brug for?

· Hvordan er bestyrelsens kommunikation med den øvrige forældregruppe?

Dette er vores bud på en struktur for bestyrelsens arbejde. Den dækker naturligvis ikke alt, og mange elementer vil knytte sig helt lokalt til den enkelte institutions forhold og traditioner. Det vil også have en betydning for strukturen, hvis institutionen har en to-strenget bestyrelse eller hvis institutionens ledelse er organiseret sådan at man har en forældrebestyrelse, fx er privatejet eller drevet af en skole.

Fordelene ved at lave en tydelig struktur for bestyrelsens arbejde er mange

1. Det skaber en tydelighed over, hvordan vi anvender forældrenes frivillige kræfter mest effektivt

2. Det sikrer, at bestyrelsen kommer omkring sine ansvarsområder.

HUSK

at du altid kan ringe eller skrive til DLO’s konsulenter, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med bestyrelsesarbejde…

Telefontider mandag til torsdag fra 9:3014:30 7027 5520

3. Det sikrer at bestyrelsens mødeindhold flugter med ledelsesopgaven og årets gang i institutionen.

4. En klar struktur, der fx er udarbejdet i en fysisk eller digital årskalender, er også et godt redskab til at skabe forventningsafklaring og overblik over opgaven for nye kandidater til bestyrelsen.

Af HANNA LUNDBO

MARGOTS VEJ TIL LEDELSE

66-årige Margot Freire læste engang dansk på Københavns Universitet, men sprang fra, da hun blev introduceret til Steinerpædagogikken. Margot startede på Rudolf Steiner Børnehaveseminarium og blev færdiguddannet i 1987, hvilket førte hende direkte ind i lederrollen.

Rudolf Steiner står bag idéen om en pædagogik, der ser mennesket som et åndeligt væsen i en fysisk krop, der oplever verden gennem et levende sjæleliv.

Hun har 38 års erfaring med ledelse i steinerinstitutioner og har været leder eller medleder i tre institutioner. I 2009 blev hun leder af Børnehaven og Vuggestuen Tusindfryd i Valby, hvor hun var aktiv i den pædagogiske praksis frem til 2024.

Hun spillede også en central rolle i “Ro på barndommen” –et opråb fra 2020, hvor hun sammen med to andre ildsjæle afslørede, at besparelser i nogle kommuner tvang børn til at starte tidligere i SFO end forventet. De samlede information fra hele landet og fik - med hjælp fra en journalist - sat sagen på dagsordenen i medierne og på Christiansborg.

PORTRÆT

Margot ønskede en institution, der skulle rumme alle børn

Børns Hverdag har talt med Margot Freire, som efter en lang årrække at have arbejdet i Steinerinstitutioner netop er stoppet i den pædagogiske praksis. Men sit engagement stopper hun ikke. Hun hjælper stadig Tusindfryd med økonomisk administrativt arbejde. Derudover er hun coach, og rådgiver pædagoger.

Frihed, ligeværd og fællesskaber

Margot blev grebet af Steiners forståelse af en helhedsanskuelse af barnet: “Man modtager barnet, som det er i daginstitutionen - og så handler det om at skabe miljøer, der gør, at barnet er i stand til at frisætte mangfoldigt potentiale”.

“Det unikke ved Steiner-pædagogikken er særligt en impuls til at skabe frihed, ligeværd og fællesskaber.” Ifølge Margot er det lige præcis disse værdier, der gennemsyrerlederens rolle: Børnene skal have frihed til at være dem de er, og medarbejderne skal være frie til at blive set, hørt og være medskabere af en bæredygtig hverdag i institutionen.

Kønsnormer i dagtilbud

Selv voksede Margot op i 60’erne og 70’erne, hvor hun oplevede, at køn blev forstået langt bredere end i dag. Der var ikke den samme skarpe opdeling mellem, hvad der blev opfattet som ”typisk” pige eller dreng, men en større grad af frihed. Hun stod derfor fast på princippet om, at alle aktiviteter i en daginstitution skulle være gode for alle børn. Der skulle ikke være lege eller aktiviteter, der ud fra et kønsstereotypt mønster kun var rettet mod den ene halvdel.

Efter mange år i branchen oplevede Margot nemlig, at der lå flere lag af stereotyper og klicheer i den pædagogiske praksis: Især i forhold til dreng og pige. Medarbejderne blev opmærksomme på, hvordan de bad pigerne lægge dukkerne til at sove, mens de bad drengene rydde bilerne og klodser, sværd og kapper op i kassen. Og medarbejderne blev opmærksomme på, at de talte anderledes til fædrene, når de hentede børnene, end de gjorde til mødrene. “Det er noget, børn iagttager og lærer af, og når det er oplevelser på daglig basis, vil det formidle en tilbageskuende kultur, der viser børnene, at vi ser kønnet før vi ser mennesket”, mener Margot.

I Tusindfryd var hun med til at stifte et efteruddannelsesforløb for medarbejderne, i samarbejde med Prisme-certifikatet v/ Cecilie Nørgaard. Dette uddannelsesforløb bidrog til at skabe en særlig institutionspraksis i Tusindfryd, der arbejdede med at genoverveje pædagogernes forståelse af kønsnormer og andre stereotyper i dagtilbuddet. “Og denne idé ligger lige til højrebenet i Steinerpædagogikken”, fortæller Margot.

Normkritisk pædagogik

Magien i Tusindfryd begyndte for alvor at tage form. Ved aktivt at arbejde med den såkaldte “normkritiske tilgang” begyndte medarbejderkredsen så småt at ændre den normative konstellation i børnehavens indre liv.

DETTE SIGER

KOLLEGAER OM MARGOT:

Børns Hverdag har talt med tidligere kollegaer til Margot, både fra Tusindfryd og fra hendes arbejde med “Ro på barndommen”.

Helle Heckmann har kendt Margot gennem 46 år. Hun er selv Steinerpædagog og var en af to ildsjæle, der sammen med Margot fik startet “Ro på barndommen”-projektet.

“Margot er i stand til at se vigtigheden af, at vi arbejder sammen – både i Steiner-regi, men også udenfor – fordi hun altid mener, at det er barnet, som er vigtigst. Gennem alle de år, jeg har kendt Margot, har hun været god til at gå i dybden med de ting, hun brænder for.”

Dorte Grønlund er pædagogisk leder af Tusindfryd og tidligere medarbejder hos Margot.

“Margot er passioneret og brænder for vores børnehave og vuggestue. Hun er visionær, klar til at tænke stort og siger sjældent nej til idéer. Samtidig er hun handlekraftig – når noget skal ordnes, gøres eller bestilles, er der ikke så meget snak.”

Det startede med at lave nye legegrupper:

“Tanken var, at alle børn kan lære noget af hinanden. Vi lavede nye legegrupper på tværs af køn, alder og forskellighed for at ophæve det mønster, hvor man kun finder tryghed med to eller tre, ” forklarer Margot.

Det skabte et enormt frirum og mangfoldighed i legene for børnene. Pludselig deltog drengene i familielege med pigerne, pigerne begyndte at deltage i mere fysisk betonede lege, som om det var det mest naturlige i verden. De gik også kritisk til værks med eventyrfortællingerne og sanglege, der formidler køn på en måde, der ikke længere er tidssvarende i dag.

De voksne kan lære af børnene

For Margot har værdierne, frihed, ligeværd og fællesskab også været helt essentielle i hendes ledelse af medarbejdernes faglige udvikling. Det var vigtigt for hende at sørge for, at medarbejderne – både erfarne og nye – fik tid og plads til at skabe den normfrie arbejdsplads, de selv ønskede. Mere frihed til børnene betød nemlig også mere frihed til den enkelte medarbejder.

“Som leder kan man ikke sejle med skuden og efterlade sine kolleger på havnen.”, siger Margot. For hende er det vigtigste i et lederskab at få alle med i fællesskabet. “Man skal formå at dele den vision og begejstring, man selv har, og samtidig tage imod og lytte til alle bidrag.” Hun fortæller videre om, hvordan det har været nyttigt at lære, at man ikke altid selv skal tage affære for hurtigt at nå et mål - men hellere lade processerne udspille sig mellem medarbejderne. Et arbejdsmiljø er kun bæredygtigt, hvis alle relevante medspillere bidrager og er aktive i udviklingsprocessen

Ser stadig barnet som det er For Margot har det været givende at bidrage til at udforske og skabe muligheder for at alle kan udvikle og udfolde de potentialer, der findes i alle mennesker – hvad enten det er barnet eller medarbejderen.

Selvom hun nu er ude af den pædagogiske praksis, føler Margot stadig, at hun laver det samme som før: “Jeg skelner ikke så meget mellem privatliv og arbejdsliv, fordi interessen er jo den samme!”

Foto Tusindfryd

På hendes natbord ligger både fagbogen Pædagogik og erkendelse af mennesket og bøger af Karen Blixen og Tove Ditlevsen. Litteraturen fylder meget for Margot –og hun anbefaler også varmt De norske folkeeventyr i brugen af børneeventyr i daginstitutionerne: “Man bliver aldrig for gammel til at læse disse, og de er særligt gode, da de bryder lidt med de klassiske kønsnormer.” Hun fortæller om, hvordan man her kan finde eventyr med hovedroller, der ikke har noget køn, eller hvor der er prinsesser, der tager ud på opdagelsesfærd. Bøgerne har haft stor succes blandt børnene i Tusindfryd.

I dag er Margot flyttet på landet og vil sammen med andre erfarne Steinerpædagoger undersøge mulighederne for at skrive en grundlæggende lærebog i Steinerpædagogik for barnet før skolealderen.

Lederstafetten er givet videre til den næste generation. Og i Tusindfryd lever den pædagogiske vision videre – at komme barnet i møde, som det er og ikke som det burde være.

Fotos Tusindfryd

Af HANNA LUNDBO

LITTENS VEJ TIL LEDELSEN

Litten Høyer Nielsen har de sidste 11 år arbejdet som leder i Viborgs ældste daginstitution – den selvejende institution Videbechs Minde. Hun har læst til pædagog i Viborg og har desuden en diplomuddannelse i ledelse fra VIA University College fra 2017. Hun er certificeret coach og er i gang med en proceslederuddannelse.

Hun har både ledelses- og pædagogisk erfaring fra fire forskellige institutioner, både private og kommunale. Inden hun kom til Videbechs Minde, var hun leder i en privat institution i Sahl ved Bjerringbro.

PORTRÆT

Trivsel og høj faglighed

Børns Hverdag har talt med Litten Høyer Nielsen om, hvordan hun fandt vejen til ledelse, og hvad der inspirerer hende i hendes hverdag. Efter mange års erfaring som både pædagog og institutionsleder finder hun stadig stor glæde og mening ved at gå på arbejde.

Blev hooked i sabbatåret I Littens familie har der været en lang tradition af pædagoger, der går helt tilbage til 1700-tallet. Hendes oldemor startede en friskole op i Nord-Jylland, og hendes storesøster læste til pædagog. Men selv drømte Litten aldrig om at være leder af en daginstitution. Hun ville være grafiker på et reklamebureau og gå en helt anden retning end sin egen familie. “Men så kom jeg til at få et job som pædagog i mit sabbatår, og så blev jeg helt fanget,” siger hun mens hun griner. Det var den særlige kontakt til barnet, der gjorde hende “hooked”.

Litten begyndte at læse til pædagog og har ikke set sig tilbage siden. Det er 11 år siden, at Litten overtog ledelsen af den selvejende institution Videbechs Minde, som for øvrigt er Viborgs ældste daginstitution. Da hun trådte til, skrev hun sig ind i en over 60 år lang historie som den fjerde leder af Videbechs Minde. I starten mærkede hun, hvordan der var nogle gamle traditioner, der skulle ændres på. “Dengang jeg startede, gik man på arbejde med sin egen person og dømmekraft.”

Som pædagog er det nemt at tage sin personlighed med på arbejdspladsen, men Litten understreger, at det vigtigste er at have et fagligt og professionelt grundlag.

“Jeg brænder for at skabe trivsel og faglighed hos mine medarbejdere, for hvis de er godt klædt på, skaber vi også et godt grundlag for børnene, ” fortæller Litten.

Neuropædagogisk tilgang

Dette faglige fundament er også en vigtig del af hendes og Videbechs Mindes praksis. I de senere år er hun som leder blevet grebet af den neuropædagogiske tilgang, der handler om, hvilken kontakt man danner til børnene. “Vi skal se børnene, hvor de er, og lægge en særlig indsats i at danne en tryg kontakt med barnet, inden vi går i gang med en opgave.”

Den neuropædagogiske tilgang er tæt forbundet med forståelsen af hjernens udvikling, hvor Litten mener, at denne forståelse kan bidrage til at gøre pædagogerne endnu mere kompetente i mødet med børnene.

Litten er stor fan af alle slags børnebøger og fortællinger, fordi de understøtter børnenes kreative og kognitive udvikling. “Men de skal naturligvis indeholde billeder. Bøger uden billeder er no-go!”

Professionalisme

Det har ikke bare været nemt at overtage en institution med så mange års historie. Der lå en masse tavs viden indgraveret i kulturen, som hun selv mente var uddateret. For Litten har det derfor været vigtigt hele tiden at arbejde for en kultur, hvor fagligheden er en naturlig del af hverdagen – noget, man bare gør automatisk, og ikke noget, der hele tiden føles nyt eller påtvunget.

HVAD SIGER KOLLEGAER OM LITTEN?

Annemette Lund Kjær, der har været ansat under Littens ledelse i to forskellige institutioner, har meget at fortælle om hende.

“Litten er en varm, stærk og ambitiøs leder. Hun går forrest og viser tydeligt retningen. Hun er fortaler for husets værdier og nye faglige tiltag, men står samtidig bagved med en kærlig hånd i ryggen, når man har brug for støtte eller rådgivning.

Hun er løsningsorienteret og har et positivt mindset, som smitter af på medarbejderne. At arbejde med hende er trygt og rart, og fagligheden kan man se og mærke. Jeg har stor respekt for hendes måde at tackle udfordringer og uforudsigelige hændelser på i et børnehus.

Jeg kan mærke, at Litten går op i sit arbejde – gnisten i hendes øjne smitter videre i huset. Når man kan smitte med gnister, høje ambitioner og positiv energi, må det være, fordi man selv indeholder det.”

For at skabe et fælles fagligt grundlag blandt medarbejderne, deltager alle aktivt i de indsatser, der igangsættes i Viborg Kommune. I tillæg kommer alle medarbejdere på et Marte Meo-grundkursus – som går hånd i hånd med deres neuropædagogiske fokus. Her er fokus også på at se på, pædagogens kompetencer og de mødeøjeblik der opstår i relationen med barnet. De kigger på det, der fungerer, og arbejder med at gøre mere af det.

Selvom Litten er optaget af, at professionalisme skal kendetegne arbejdspladsen, lægger hun ikke skjul på, at hendes egen personlighed hjælper hende med at løse udfordringer.

“Jeg er naturligt positiv og engageret. Der er ingenting, jeg tænker, vi ikke kan løse sammen,” fortæller hun.

Det at løfte i flok

Ordentlighed, medmenneskelighed og åbenhed. For Litten er det ikke bare ord på et værdigrundlag – det er rettesnore, hun tager med sig ind i lederrollen. Hun lægger vægt på at handle ordentligt, også når de svære ledelsesopgaver melder sig, som ved afskedigelser eller omrokeringer. For hende handler det om respekt – både for mennesket og for fællesskabet.

Hun ønsker, at medarbejderne altid ved, hvor de har hende – at de mærker, at døren står åben, og at der altid er plads til sparring, tvivl og dialog. “Vi er her i kraft af hinanden, vi er afhængige af hinanden, og vi skal give noget af os selv til hinanden.”

Som leder skal hun inspirere medarbejderne, men de skal sammen løfte arbejdet i flok. Hun beskriver det som, at hun sår små frø hos sine medarbejdere – men at det er pædagogerne, der skal få frøene til at vokse. “Mit job er at gøre alt, hvad jeg kan, for at støtte pædagogerne i deres arbejde og skabe de bedste rammer for, at de kan trives og skabe den bedste trivsel for børnene.”

Glæder sig til at tage på arbejde

Efter 11 år i den samme institution glæder Litten sig stadig til at tage på arbejde hver dag. Der er et smil på læben, både når hun kører derhen, og når hun er på vej hjem igen.

“Det giver noget særligt at vide, at man har haft betydning for et barns udvikling på en eller anden måde,” fortæller hun og smiler.

Hun bruger sin fritid på at dyrke hobbyer – hun løber, læser og går særligt meget op i yoga og mindfulness. “Jeg tager mindfulness med på arbejde, og det er blevet en meget integreret del af mig.” Litten fortæller, hvordan det har hjulpet hende at stå stærkere i sig selv og være sikker på, at de beslutninger, hun træffer, er gode. “Det gør, at jeg altid kan trække vejret helt ned i maven og være lidt mere jordnær.”

Hun lytter også meget til musik – alt fra jazz til mindfulness-musik, men indimellem bliver det også Metallica. Musikken fylder også meget på arbejdspladsen: “Når vi åbner institutionen om morgenen, sætter vi wellness-musik på til børn, og senere på mit kontor starter jeg noget rolig jazz eller klassisk musik.” For Litten er det vigtigt, at døren altid skal stå åben for både børn og medarbejdere.

Kriseberedskab

Flere har henvendt sig med spørgsmål om kriseberedskab. DLO har derfor spurgt Børne- og Undervisningsministeriet om der kommer specifikke anbefalinger til daginstitutioner. De henviser til Styrelsen for samfundssikkerhed.

DLO opfordrer til, at institutionens beredskabsplan gentænkes og opdateres med handlemuligheder for diverse scenarier, fx hvor børn skal sendes hjem, herunder hvor man ikke kan få fat i børnenes familier ad normale kommunikationsveje.

Inspiration kan hentes fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, der har udarbejdet pjecen Forberedt på kriser https://samsik.dk/

FORBEREDT PÅ KRISER

DLO UDDELER SMÅ TILSKUD TIL SOCIALE FORMÅL

DLO’s medlemmer har mulighed for at søge om et tilskud på 5000 kr. til noget ekstraordinært, som kommer socialt udsatte børn til gode.

DLO uddeler midlerne indsamlet af Børnesagens Fællesråd. Midlerne indsamles i kirker landet over ved juletid. Derfor anvendes midlerne primært til formål, hvor udsatte børn har behov for lidt ekstra hjælp. Men formålet må også gerne tilgodese alle børn i institutionen. Udgifter, der kan betragtes som ordinære driftsudgifter, vil ikke komme i betragtning.

Send en kortfattet ansøgning pr. mail til dlo@dlo.dk inden den 31. december 2025.

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef

Praktikant

DLO har i september og oktober 2025 haft glæde af praktikant Christa Baerentsen, der har udført en behovsundersøgelse til brug for udvikling af DLO’s nye hjemmeside.

Ida Sønderby Madsen blev i juni 2025 Bsc, bachelor i statskundskab og er udnævnt til junior konsulent. Ida har primært politiske og administrative opgaver og gennemfører her i efteråret en stor kortlægning for DLO om kommunernes samarbejde med private og selvejende daginstitutioner.

Studentermedhjælper Helene Bjorvatn blev midlertidigt ansat i april 2025 til at bistå DLO’s kampagne for bedre tilskud til private daginstitutioner. Helena bistår med politiske analyser, administrative opgaver og med at forberede DLO’s kommende hjemmeside.

Hanna Lundbo er siden april ansat som studentermedhjælper i DLO. Hanna læser statskundskab nu på andet år, er tutor og engageret i mange projekter på sit studie. I DLO varetager Hanna en vifte af administrative opgaver. Hun har også researchet til det politiske arbejde og lavet tre interviews til dette nr af Børns hverdag. Hanna er fra Norge, så i telefonen vil du som medlem kunne høre en svar dialekt. Vi er glade for at nyde godt af Hannas mange kvaliteter i DLO.

FRA MASKINRUMMET

COACHING

DLO tilbyder nu coaching som følge af at Thinne Nielsen i foråret 2025 blev certificeret coach ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense. DLOs generalsekretær Tanja Krabbe blev i april 2025 certificeret Sofia Manning Coach

Hanne-Dorthe Frimodt, der i 2025 har været ansat til at bistå Thinne Nielsen i DLOs rådgivning som led i DLOs omorganisering og styrkelse af det politiske arbejde. Hanne-Dorthe Frimodts ansættelse er blevet forlænget, idet DLOs medlemsorganisationer har ønsket fortsat at styrke den politiske interessevaretagelse og sikre, at der kan frigøres ressourcer hertil. Ud over rådgivning af DLOs medlemmer og undervisning på DLOs kurser, har Hanne-Dorthe også til opgave at undersøge nye områder til at servicere DLOs medlemme

Organisationer der er medlem af DLO: Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk

Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk

Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk (i Aabenraa) Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk

Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk

Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk

Kristne Friskoler Foreningen af

Foreningen af Kristne Friskoler

www.titibo.dk

Børneringen, www.borneringen.dk

KFUM Sociale

Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk

Danmarks Private Skoler https://privateskoler.dk

Interesseorganisation

 Fremmer de bedste vilkår for børn

 Forbedre daginstitutionernes vilkår

 Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.

Konsulenthjælp

 Fortolkning

 Problemløsning

 Forhandling

 Kurser og e-kurser

 Forlagsvirksomhed

 Håndbøger

 Webinarer

 Mødestatistikker, kartotekskort m.m.

Medarbejdere:

Generalsekretær: Tanja Krabbe

Konsulent: Thinne Nielsen

Kommunikationsrådgiver: Christine Holm-Donatzky

Juniorkonsulent Ida Sønderby

Studentermedhjælpere: Hanna Lundbo og

Helena Sell Bjorvatn

Varesalg: Stibo Complete

Bogholderi: Landsorganisationen LDD

Freelancekonsulenter: Nana Nyhuus

Juridisk konsulent Frederik Blichfeldt

Grafisk konsulent Stine Lindborg

Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus

Børns Hverdag udgives af:

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

Vesterbrogade 127, 1620 København V. Tlf. 7027 5520

E-mail: dlo@dlo.dk

Hjemmeside: www.dlo.dk

Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus

Redaktør: Tanja Krabbe

Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky

Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S

Abonnement:

Børns Hverdag udkommer 2 gange i 2026. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms

Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.

Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms.

En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLO's politiske arbejde.

Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLO's holdning.

Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.

Tilmeldt ISSN 0908-1682

Børns Hverdag i 2026

Der kommer to udgivelser i juni og december 2026.

Ledelsescoaching