ESG-rapport 2024 - Dissing+Weitling

ESG-Rapport e2024

Vandrehallen. H C. Ørsted Instituttet

Forord

04

Arkitektur som bevæger dig

06

Væsentlighedsanalyse

08

Bæredygtighedsprogram

10

Ansvarlig drift

12

Læring og uddannelse

20

Diversitet og inklusion

Transformation af rum og oplevelse

26

21Ø Jagtvej 169B

Sundsvall Centralstation Hamburgische Elektricitäts-Werke AG H.C. Ørsted Instituttet

34 42 52

Appendiks

61

Kære kunder, samarbejdspartnere og kollegaer Velkommen til anden udgave af Dissing+Weitlings bæredygtighedsrapport.

Siden vi i 2024 offentliggjorde vores egne miljødata i det, der skulle vise sig at være en af arkitektbranchens første ESG-rapporter, har vi arbejdet med at integrere bæredygtighed endnu mere i vores forretning, rådgivning og arkitektur.

Vi fortsætter med at se indad og afrapportere data - også selvom 2025 endte med at fritage SMV’er fra de forventede bæredygtighedskrav og rapporteringsstandarder. Som vi både har skrevet om i debatindlæg og afholdt ESG-minikursus om, mener vi, det er sund fornuft at supplere data om det, vi gør, med det, vi tilstræber, i en voldsomt miljøbelastende sektor.

Faktisk var efterspillet på ESG-rapporten 2023 ret interessant. Foruden opmærksomheden, vi oplevede fra branchen, blev vi selv mere bevidste om værdien af at tale åbent om erfaringer og dilemmaer. Det satte gang i en vigtig samtale om, hvorfor åbenhed om bæredygtighed betaler sig, også uden lovkrav.

Et andet omdrejningspunkt for os i 2024 – og fremover – er transformation. Det er et arbejdsfelt, Dissing+Weitling har beskæftiget sig med siden tegnestuens grundlæggelse efter Arne Jacobsen, og som i dag er en integreret del af hele arkitektfaget. Mange tegnestuer arbejder naturligt med disciplinen at omdanne og genbruge bygninger til at andre formål - og det gælder også for os: Transformation hænger tæt sammen med vores historie og faglige udgangspunkt. Vi ser på det eksisterende med et åbent blik, vurderer bygningers og infrastrukturers potentiale for nye funktioner og arbejder med respekt for stedets ånd og historie.

Transformation gælder også for os på anden vis, dvs. internt i organisationen. I strategien for 2025-2028 har vi således samlet forretningsområderne bygning og kulturarv/transformation for at styrke fokus på at revitalisere og genbruge ressourcer frem for at rive ned og bygge nyt. Strategien omfatter naturligvis også vores mobilitets- og infrastrukturprojekter.

I rapporten kan du læse, hvordan vi i 2024 arbejdede med alt fra ressourceoptimering og genanvendelse i et svensk stationsprojekt, til revitalisering af ikoniske undervisningsfaciliteter som H.C. Ørsted Instituttet.

Vi står et sted, hvor bæredygtighed ikke længere er et selvstændigt fokusområde, men en integreret del af alt, hvad vi gør – fra rådgivning til projekter og drift.

Med samme nysgerrighed, åbenhed og ambition som hidtil, fortsætter vi rejsen mod en endnu mere ansvarlig praksis. Den kurs vil vi holde – og styrke.

Med venlig hilsen Jesper Henriksen, administrerende direktør

Arkitektur som bevæger dig Vi skaber bygninger, broer og miljøer, som bevæger dig fysisk og følelsesmæssigt. Vi forener det bygbare, holdbare og brugervenlige med nye metoder og værktøjer, for at opnå harmoni mellem funktion, miljø og æstetik.

Vi transformerer eksisterende kvadratmeter til nye behov, og stræber efter at gøre en positiv forskel for alle brugere af vores arkitektur. Det skal være motiverende at cykle i byen, opleves behageligt og inkluderede at arbejde i alle bygninger og føles trygt at vente på stationen. Vores arkitektur er katalysator for gode oplevelser, når vi bevæger mennesker over distancer og i rum.

Vi har rødder i Arne Jacobsens tegnestue. Det giver os et enestående afsæt i dansk design- og arkitekturhistorie, som vi bærer i vores DNA og former en rød tråd gennem mere end 50 års arbejde til i dag. Ser du i vores portefølje, kommer du forbi ikoniske værker som Danmarks Nationalbank, Storebæltsbroen og Cykelslangen. Vi transformerer arven til meningsfulde løsninger af i dag og i morgen.

Vi tegner kontorer, hoteller, boliger, kultur- og erhvervsbyggeri, og vi optimerer og bevarer den byggede kulturarv. Vi står også bag broer, stationer og andre mobilitetsløsninger, som giver adgang for alle og forbinder os i byer og lokalsamfund. Uanset løsningens størrelse, sted og type indeholder vores metoder og formsprog den nordiske designarv, driver nye løsninger frem og skubber til faglige standarder.

Vi samarbejder på tværs af fagligheder og nationaliteter og har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden.

Væsentlighedsanalyse Dissing+Weitlings væsentlighedsanalyse (materiality assessment) danner fortsat grundlaget for tegnestuens arbejde med bæredygtighed og ESG. Analysen blev gennemført i forbindelse med implementeringen af bæredygtighedsstrategien 2022–2024 og identificerede de væsentligste miljømæssige og sociale påvirkninger fra vores praksis og projekter.

Denne ESG-rapport bygger videre på analysen fra 2022 med en let opdatering af data samt præsentation af udvalgte projekter, der viser, hvordan vi arbejder med transformation og tilstræber bæredygtige løsninger under forskellige forudsætninger, krav og bindinger.

I 2025 lancerede vi en ny strategi for perioden 2025–2028. Strategien viderefører de initiativer, der blev søsat under den tidligere plan, samtidig med at den sætter nye mål – særligt inden for opgradering og genbrug af eksisterende bygninger og ressourcer.

Den største væsentlighed ligger fortsat i tegnestuens miljømæssige aftryk – herunder materialevalg, ressourceforbrug, CO2-udledning og cirkularitet. Derfor fokuserer strategien 2025–2028 på at styrke arbejdet med transformation og genanvendelse som centrale redskaber til at reducere klimabelastningen og fremme bæredygtig arkitektur.

8

Betydning for interessenter

v m f

l

e g

c b

n

d

r

o

s

i

q p

j

h

t

u k a

Ubetydelig

Moderat

Betydelig

Stor betydning

Påvirkning af forretningen

Miljø

a. b. c. d. e. f. g. h. i. j. k.

Social

Oprindelige folks rettigheder Gennemsigtighed i værdikæde Biodiversitet Anti-korruption Menneskerettigheder Affaldshåndtering Energistyring Risikostyring Social sammenhængskraft Klimaforebyggelse IT- og datasikkerhed

Økonomi

Ledelse

l. m. n. o. p. q. r. s. t. u. v.

Virksomhedens fokus

Arbejdsmiljø Forureningsforebyggelse Sundhed og sikkerhed Klimatilpasning Uddannelse og læring Cirkularitet Hele bygningens klimapåvirkning Tilgængelighed og Universelt Design Diversitet og inklusion Etik samt overholdelse af love og standarder Innovation af materialer

9

Bæredygtighedsprogram ESG-fremdrift 2024 Dissing+Weitlings bæredygtighedsprogram understøtter en langsigtet vision om at integrere bæredygtighed som en naturlig del af både vores drift og designfilosofi. Programmet fokuserer på tre hovedområder: Virksomhedens drift, arbejderne og egne designs.

I 2024 tog vi endnu et skridt fremad ved at styrke vores interne systemer, reducere emissioner og uddybe vores engagement i ansvarlig arkitektur – både i huset og i de projekter, vi skaber.

Vores arbejde med at beskrive og måle egen adfærd, som for alvor startede med certificeringen i ISO 14001-miljøledelsessystemet, blev konsolideret gennem årets opfølgende audit, som bekræftede både overensstemmelse og løbende forbedring.

2024 var i det hele taget et år med konsolidering – vi opbyggede større modenhed i vores miljøledelsessystem, integrerede bæredygtighed dybere i den daglige drift og balancerede ressourcebesparelser med stabil forretningsvækst. Dissing+Weitling nåede eller overgik de fleste operationelle klimamål, styrkede rapporteringssammenhængen og bekræftede sin rolle som en ansvarlig design- og rådgivningspartner i den grønne omstilling.

10

11

Ansvarlig drift Klima- og ressourceforvaltning Dissing+Weitling fortsætter sit ønske om at minimere den miljømæssige påvirkning af egen forretningsdrift, samtidig med at vi forbliver engagerede og transparente i forhold til hele vores værdikæde. Vi anerkender, at vores arkitektoniske projekter bidrager betydeligt til globale CO2-udledninger, hvor byggeindustrien står for 37% af denne påvirkning1. Samtidig mener vi, at en ansvarlig bæredygtighedsstrategi skal begynde med egen intern praksis.

Vi opstiller ambitiøse mål for at nedbringe forbrug og emissioner fra arbejdspladsen på Islands Brygge; vi måler eget fodaftryk, implementerer strategier for at minimere påvirkning, og vi evaluerer resultaterne undervejs.

Vi ønsker at optimere ressourceforbruget, reducere affald og forbedre energieffektiviteten.

Samtidig har vi forpligtet os til transparent kommunikation med interessenter og partnere for at sikre, at vores bæredygtighedspraksis følger industristandarder og ESG-krav. Med vores eget miljøledelsessystem kan vi levere præcise ESG-data til partnere påvirket af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Dette dobbelte fokus på ansvarlig drift og miljøledelse styrker både vores overholdelse af standarder og vores interne engagement i bæredygtighedsmålene.

1. The Global Status Report for Buildings and Construction, 7 March 2024, UNEP

Primære indsatser - fortsat 2024 Reducere eget energiforbrug og minimere tegnestuens forbrug og affald.

Evaluere og minimere leverandørleds GHG-udledning (Green House Gas).

Vurdere den samlede GHG-udledning, der kommer af forretningsrejser.

Prioritere miljøbevidste leverandører, når vi køber ind.

12

Victoria-drivhuset

13

Klima- og ressourceindsats Vores driftsmæssige påvirkning fortsatte med at falde i 2024, med målbare fremskridt på tværs af energi- og emissionsmål.

I overensstemmelse med GHG-protokollen og ved at bruge Klimakompasset, som

Scope 1

Direkte emissioner fra kilder, vi ejer

Erhvervsstyrelsen står bag, har vi udført et

eller kontrollerer, fx fra biler.

delvist kulstofregnskab, der omfatter GHG-

Scope 2

emissioner med Scope 1, 2 og upsteam 3.

Indirekte emissioner fra varme- og strømforbrug.

Scope 3

Indirekte emissioner fra aktiviteter, vi ikke selv ejer eller kontrollerer.

Scope 1+2-emissioner Scope 1-emissionerne faldt med 17% sammenlignet med 2023, hvilket markerer en samlet reduktion på 14% i forhold til basisåret 2022.

Scope 2-emissionerne forblev stabile med en mindre stigning på 1,6%, men ligger fortsat under niveauet fra 2022.

Tons CO2-udledning

2024

2023

Ændring

Scope 1

7,35

8,87

-17%

Scope 2

5,59

5,50

1,6%

Scope 3-emissioner Scope 3 (upsteam) emissioner faldt med 42%, primært som følge af lavere udledninger fra indkøbte varer, forretningsrejser og leasede aktiver. Som arkitektvirksomhed indgår vi i komplekse værdikæder, hvor det er både udfordrende og nødvendigt at vurdere det samlede klimaftryk. Derfor har vi valgt at inkludere scope 3, selvom et fuldt overblik over alle emissioner på tværs af vores forretningsområder — bygning, kulturarv og transformation samt mobilitet — endnu ikke er muligt.

14

Vi besluttede at inkludere følgende frem til 2024: •

Indkøbte varer og tjenester

•

Forretningsrejser

•

Affald genereret i drift

•

Leverandør-lejede aktiviteter

•

Brændstof- og energirelaterede aktiviteter, der ikke er inkluderet i scope 1+2

Tons CO2-udledning

2024

2023

Ændring

Scope 3 upstream

119,19

204,70

-42%

Elektricitet Vores elforbrug er fordelt mellem indkøbt elektricitet til lejet kontor og den tildelte andel af bygningens samlede forbrug, som indkøbes af vores udlejer. Af det samlede elforbrug kommer 8% fra certificeret vindenergi.

Elektricitet

2024

2023

Ændring

kWh

51.171,10

59.201,00

-13,6%

kWh pr. medarbejder

882,26

1.020,71

-13,6%

Samlet set faldt vores elforbrug med 13,6% sammenlignet med 2023 og med 41% siden 2022 — et tydeligt resultat af de energieffektiviseringstiltag, der er indført under ISO 14001. Elforbruget pr. medarbejder er blevet halveret siden 2022, hvilket viser den langsigtede effekt af opgraderinger af IT-udstyr og adfærdsændrende initiativer.

15

Varme Vores kontor får leveret varme fra Københavns integrerede fjernvarmesystem.

Selvom varmeforbruget steg med 9,9% i forhold til 2023 på grund af fuld udnyttelse af kontorarealer, forblev varmeforbruget pr. medarbejder på niveau med tidligere år.

Artillerivej 86, 3. tv.

16

Vand Vandforbruget faldt med 4,5%, hvilket fastholder et stabilt niveau i forhold til basisåret 2022 trods fuld belægning.

Vand

2024

2023

Ændring

m3

188,21

407,31

-53,7%

3,25

7,02

-53,7%

m3 pr. medarbejder

Affald Vi har ikke i øjeblikket mulighed for at måle vores affald, da sortering og bortskaffelse håndteres af en rengøringstjeneste på låst kontrakt. Alligevel fandt vi det vigtigt at inkludere et mål i Dissing+Weitlings miljøpolitik for reduktion af affald.

Papir udgør en central del af det daglige arbejde på tegnestuen, og målet blev derfor at reducere papirforbruget med 20% i 2023. Vi målte det på mængden af indkøbt papir i løbet af en tolvmåneders periode.

Det store fald i forbruget i 2024 skyldes foruden omtanke ved eget forbrug, at tegnestuen overtog et overskydende parti papir af en fraflyttende virksomhed i kontorbygningen på Atillerivej.

Papir

2024

2023

Ændring

Antal ark

29.500

75.000

-60,7%

508

1.293

-60,7%

Antal ark pr. medarbejder

17

Forretningsrejser Som dansk arkitektvirksomhed med internationale projekter er regionale og internationale rejser en del af vores aktiviteter. Arbejdsområderne for bygning samt kulturarv og transformation rejser primært i Danmark, mens mobilitetsenheden har projekter og netværksforpligtigelser i store dele af verden.

Ikke desto mindre var den mest markante ændring i 2024 den fortsatte reduktion i flyrejser. Det samlede omfang af flytransport faldt med næsten 90% sammenlignet med 2023, primært fordi vi undlod at flyve på internationale studieture og blev mere bevidste om, hvornår fysiske møder var nødvendige.

Denne ændring udgør en af de mest betydelige enkeltårsforbedringer i vores indirekte klimaaftryk.

Selvom vi ikke købte CO2-kompensationer i 2024, er Dissing+Weitling fortsat engageret i at udforske verificerede kompensations- og insetting-muligheder, der er i overensstemmelse med Science-Based Targets og fremtidige leverandørrammer.

18

Ansvarlige indkøb Som rådgiverfirma ønsker vi at give vores kunder transparente data og tage ansvar for bæredygtighed. Det var en vigtig drivkraft for vores ISO 14001-certificering, og det er en forpligtigelse, vi ønsker at implementere i alle vores indkøb og ydelser.

Andelen af verificerede bæredygtige leverandører nåede 49% i 2024, et mindre fald fra 58% året før. Det giver dog stadig et godt grundlag for en mere systematisk opfølgning fremover.

Målet om at nå 70% verificerede leverandører er fortsat en høj prioritet, med fokus på at styrke dokumentationen og udvide vurderingen til også at omfatte SaaS- og strategiske partnere i 2025.

19

Læring og uddannelse Dissing+Weitling arbejder målrettet for at styrke tegnestuens ekspertise inden for bæredygtig arkitektur og konstruktion, fremme engagementet i vores bæredygtighedsinitiativer og fastholde et inkluderende arbejdsmiljø. Vi har en lang tradtion som projekterende tegnestue og for at have et teknisk, bygbart fokus. Tilsvarende anser vi viden om bæredygtighed for at være et grundvilkår i vores arbejde.

Vi prioriterer at have en mangfoldig og højt kvalificeret medarbejderstab og vi understøtter både individuel karriereudvikling og fælles læring gennem workshops, oplæg fra eksterne fagfolk og deltagelse i faglige netværk.

Samtidig er vi transparente om de fremskridt, vi opnår i forhold til vores bæredygtighedsmål.

Bæredygtighed er integreret i alle aspekter af vores drift og jobfunktioner.

Vores medarbejdere arbejder med specialer som livscyklusvurdering (LCA), transformation, digitale værktøjer, bæredygtige materialer og evaluering af miljøpåvirkning.

2024 I 2024 brugte medarbejderne hos Dissing+Weitling i gennemsnit 15 timer pr. person på individuel efteruddannelse og 1 time på fælles læringsaktiviteter.

Selvom det samlede antal træningstimer faldt sammenlignet med 2023, forblev det vigtigt at holde fokus på bæredygtighedskompetencer, digitale værktøjer og projektbaseret udvikling.

Timer/medarbejder

20

2024

2023

Ændring

Individuel træning

14,98

18,28

-18%

Gruppetræning

1,00

2,52

-60,32%

21

22

Diversitet og inklusion Hos Dissing+Weitling arbejder vi sammen på tværs af køn, generationer, nationaliteter og uddannelsesmæssige baggrunde.

I 2024 forblev vores team stabilt med 58 fuldtidsansatte, der repræsenterer 12 nationaliteter og fem generationer.

Kvinder udgjorde 38% af den samlede medarbejderstab og 50 % af ledelsen, hvilket fastholdt kønsligevægt på ledelsesniveau.

Vores arbejdsstyrke er international - i 2024 kom medarbejderne fra 12 forskellige lande og 28% af vores medarbejdere ikke-danske statsborgere.

Denne diversitet bidrager til et dynamisk arbejdsmiljø, styrker virksomhedens globale perspektiv og gør os effektive i samarbejdet med kunder og partnere verden over.

Aldersdiversitet er ligeledes en hjørnesten på vores arbejdsplads - vi har en arbejdskultur, hvor unge talenter og erfarne arkitekter lærer af hinanden.

Staben spænder over fem generationer, som hver især bringer unikke færdigheder og perspektiver til bordet. Det tværgenerationelle samarbejde er med til at sikre, at vores processer og løsninger fortsat reflekterer både erfaring og nytænkning.

23

Transformation af rum og oplevelse Interview med Daniel V Hayden (DVH), partner og arkitekt, Dissing+Weitling.

Transformation betyder egentlig ”at give ny form”, men i praksis rummer transformation af bygninger meget mere end funktionelle tilpasninger eller opdatering af ældre strukturer. Transformation er lige så meget et spørgsmål om at se de immaterielle værdier, åbne for nye rumlige oplevelser og skabe strukturer, der kan udvikle sig i takt med ændrede behov. Denne langsigtede tilgang er kernen i den designfilosofi, som Daniel V. Hayden (DVH) arbejder ud fra. Han har oplevet, at opfattelsen af transformation har ændret sig markant gennem tiden: DVH: – I 1980’ernes oliekrise handlede transformation om isolering og energiforbrug. I dag er fokus på at genbruge ressourcer og materialer. For mig handler bæredygtig arkitektur grundlæggende om at tegne bygninger i en kvalitet, der gør dem robuste nok til at kunne transformeres, når behovene ændrer sig. De mest bæredygtige kvadratmeter er dem, vi kan genbruge – og det kræver en arkitektur, der er fleksibel, logisk disponeret og materialemæssigt holdbar. Projekter, som er godt tænkt fra starten.

24

Transformation som rumlig og kulturel driver Transformation handler ikke kun om at skifte funktioner ud; det handler om at skabe nye sammenhænge. Et par af tegnestuens tidligere projekter – tranformationen af COWI’s hovedsæde og det omdannede til ISS – illustrerer hvordan bygninger, som forblev kontorhuse, fik ændrede liv.

DVH: – Vi reducerede størrelsen på lejemålet ved bedre pladsudnyttelse og nye logiske forbindelser i kontorkomplekset. Blandt andet etablerede vi et link mellem højhus og kantine, som blev et centralt samlingspunkt. Det betød, at COWI kunne blive i de eksisterende bygninger frem for at flytte – og man fik et kontorhus der understøttede jobfunktioner og styrkede sammenhængskraften.

Den rumlige transformation blev dermed ikke kun en økonomisk og funktionel gevinst; den ændrede måden, medarbejderne brugte huset på – og dermed også arbejdskulturen. Netop sammenhængen mellem kultur og arkitektur blev også tydelig i transformationen af andet hovedkontor: – Et andet eksempel er transformationen af et kontorhus, vi oprindeligt tegnede til NNIT, og siden omdannede til ISS. Her var opgaven ikke blot funktionel transformation, men kulturel. ISS havde selvfølgelig andre behov end NNIT – fx til servicefunktioner. Men det var stadig et kontorhus til brug for nogenlunde samme antal mennesker. Dén transformation havde mange lag – det handlede om at omdanne kontormiljøet, så det passede til de nye lejeres profil, selvopfattelse og oplevelse af et godt arbejdsmiljø.

Udgangspunktet var afgørende: – For os var det helt afgørende først at forstå ISS’s strategi, for at kunne skabe reel værdi. Vi fandt en løsning sammen, der koblede virksomhedens strategi med husets arkitektur. Transformationen gjorde hovedkontoret til et billede på ISS’ selvforståelse – og viste, at arkitektur kan understøtte både kultur og identitet.

25

21Ø – når bevaring og nybyg skal balancere Hvor projekterne for COWI og ISS viser transformation som både rumlig og kulturel forandring, illustrerer 21Ø (tidligere Vibenshus) på Østerbro den arkitektoniske og planfaglige kompleksitet, der opstår, når bevaring, nybyggeri og genanvendelse skal forenes i én samlet strategi.

I projektets tidlige fase vurderede parterne, at den løsning der bedst understøttede både kontekst, funktionelle behov og områdets bymæssige potentialer, indebar en balanceret kombination af nybyg og delvis nedrivning.

Resultatet blev et integreret bolig- og erhvervsprojekt på 15.000 m², disponeret som en helhed: et nyt erhvervsbyggeri, en karréudfyldning med boliger og en nænsom omdannelse af en bevaringsværdig erhvervsejendom. Den eksisterende struktur mod Jagtvej blev videreført og trappet ned fra 7 til 5 etager for at sikre udsyn og skabe et harmonisk møde med nabobygningen. Projektet omfatter også parkeringskælder, gårdrum og bylivsskabende funktioner i stueetagen, der styrker områdets urbane sammenhængskraft.

Undervejs viste et lille pakhus sig dog at være et betydeligt benspænd. Trods omfattende undersøgelser og tegninger kunne bygningen ikke indpasses uden at kompromittere helheden. Den blev derfor fjernet – men med et konsekvent fokus på maksimal genanvendelse af materialer. Arkitekt Daniel V Hayden beskriver dilemmaet e

26

DVH: – Selvom vi grundlæggende altid ønsker at genbruge og bevare så meget så muligt, kan udgangspunktet være sådan skruet sammen, at en delvis nedrivning er den rigtige løsning. I de tilfælde er det afgørende at genanvende flest mulige ressourcer og materialer, og optimere det eksisterende.

– Bygningen ligger på en svær geometri – på en hjørnegrund ved den trafikerede Jagtvej og Aldersrogade med sine blandede bygningstyper.

Indeklemt lå et lille pakhus, som alle parter i lang tid gjorde alt for at bevare.

– Vi lavede hundredvis af tegninger og beregninger og forsøgte at få det til at fungere at bevare bygningen og stadig opfylde programmet. Men – og det kan lyde kontroversielt at sige – der skulle i det her tilfælde en nedrivning til for at få harmonien i det store projekt til at gå op. Det var den bedste løsning – samlet set – til dét sted. Vi sparede på pladsen, bevarede naboernes udsyn og fik bilerne væk fra vejen i en ny parkeringskælder.

Samtidig blev så meget som muligt genanvendt: mursten blev renset, gulvbrædder blev til møbler, og en bygningsfacade fungerer nu som bærende element i den nye boligblok. Nye materialer som aluminium og glas er kombineret med lyse og mørke tegl, så byggeriet indpasses i områdets kontekst, og tagterrasser, gårdrum og café skaber nye sociale mødesteder for kvarteret.

Transformation som langsigtet designfilosofi DVH: – Vibenshus illustrerer de mange facetter, der kan ligge i en transformation.

Det er langt mere end genbrug af materialer. Det er lige så meget et spørgsmål om at skabe rumlige og bymæssige kvaliteter, der kan leve videre i nye sammenhænge.

På tværs af projekterne for COWI, ISS og 21Ø viser transformationen sig som en designfilosofi, der også forstår bæredygtighed som evnen til tilpasning: indvendigt i forhold til arbejdsformer, kulturelle identiteter og funktionelle behov – og udvendigt i forhold til byrum, kontekst og fremtidige ændringer.

Alle tre projekter er tegnet med en robusthed, der gør det muligt at transformere dem igen i takt med, at verden og behovene forandrer sig. Transformation er dermed ikke en afsluttende fase – men en kontinuerlig mulighed, indbygget i arkitekturen fra starten.

27

Jagtvej 169B Ifølge ATP Ejendomme er 90% af materialerne fra de 6000 kvadratmeter nedrevet ejendom på Jagtvej 169B blevet genbrugt og genanvendt.

Byggematerialerne lever videre med sin oprindelige funktion, hvor det har været muligt.

Gipsplader og glas, der normalt bliver knust for at kunne indgå i en ny fremstillingsproces, der udleder CO2, er blevet rengjort og solgt videre, så de kan bruges som reelle materialer i nybyggeri.

Genanvendelse af alt fra toiletter til stikkontakter og brugte vinduer er blevet kortlagt af projektets ingeniører, og omkring 30-40% ud af de 90% genanvendte materialer er videresolgt til private og virksomheder.

ATP Ejendomme har ikke præcise tal på, hvor stor CO2-besparelsen bliver gennem arbejdet med at genanvende alle byggematerialerne.

21Ø Type: Erhverv, bolig, uderum, parkingskælder Bygherre: ATP Ejendomme År: 2018-2026 Størrelse: 9.000 m2 erhverv + 6.000 m2 bolig 28

En nedtrapning i bygningsdesignet giver plads til tagterrasser på de øverste etager.

I stuetagen er der skabt gårdanlæg for ejendommens beboere, ligesom en café vil være med til at styrke samhørigheden i området.

29

Arkitektur, der holder over tid Klimakrisen og den stigende ressourceknaphed har placeret transformation i centrum af både byggebranchen og arkitektfaget. I dag handler transformation ikke kun om æstetik og funktion, men om ansvar – at forlænge bygningers levetid, reducere CO2-aftryk og bygge videre på den eksisterende kulturarv.

Alligevel er tankegangen langt fra ny. Arkitekter har altid arbejdet med at omdanne og tilpasse det bestående som en naturlig del af faget - det gælder også vores virksomhed, soms siden grundlæggelen i 1971 har haft transformation og renovering som et kerneområde. Vi er drevet af ønsket om at skabe tidløse løsninger, hvor bevaring og fornyelse går hånd i hånd.

Dissing+Weitlings målsætning er hver gang at levere holdbare arkitekturløsninger, som skaber værdi for mennesker og planeten. Som en del af vores strategiske fokus på bæredygtighed og transformation har vi sat tre hovedmål: at mindske klimaaftrykket fra vores arkitektur, øge antallet af projekter med et stærkt bæredygtighedsfokus og udvikle interne værktøjer og processer, der understøtter vores bæredygtighedfokus. Disse mål er integreret i alt, hvad vi gør – i alle faser af design- og byggeprocessen.

De følgende tre projekter viser bredden i vores arbejde inden for byggeri, transformation samt mobilitet. Casene handler om henholdsvis en ny gangbro til det kulturhistoriske og bevaringsværdige stationsområde Sundsvall Centralstation i Sverige, transformationen af et fredet hovedsæde i Hamburg, tegnet af Arne Jacobsen, samt værdisætning og Universel Design-løsning til et bevaringsværdigt uddannelsesmiljø i København. Projekterne er forskellige, men sansen for kvalitet, detaljer, sted og bygbarhed er tværgående og eviggyldig.

Sundsvall Centralstation: Fredet stationsbygning og træbro HEW: Nænsom transformation af Arne Jacobsen-kontor Universelt Design: Ligeværdig adgang til historisk arkitektur 30

21Ø

31

Sundsvall Centralstation Med respekt for det kulturhistoriske og bevaringsværdige stationsområde Sundsvall Centralstation i Sverige har Dissing+Weitling designet en ny gangbro i træ – Portamento – der forbinder den bevaringsværdige stationsbygning med perronerne. Projektet illustrerer, hvordan vi forener infrastrukturløsninger med viden om bygningstransformation og tilpasning af kulturmiljøer.

32

Fredet stationsbygning og træbro Gangbroen er placeret mellem den fredede stationsbygning fra 1925 og Petterssons Hus og er nænsomt tilpasset omgivelsernes arkitektoniske skala og historiske karakter.

Broens formgivning og materialevalg bidrager aktivt til at forankre det nye anlæg i kulturmiljøet – og skaber samtidig en tydelig og sammenhængende overgang mellem by og jernbane. Den nye station har til formål at skabe en tryg, effektiv og inkluderende adgang for alle passagerer.

33

Indpasning og flow Bevægelsesflowet i hele stationsområdet er nøje gennemtænkt; den buede geometri skaber en sanselig arkitektonisk figur, der gør gangbroen til en behagelig rumlig oplevelse. Samtidig understøtter geometrien flowet, ligesom valget af transparente materialer og overskuelige hjørner bidrager til at øge tryghedsfølelsen hos brugerne.

Stationsbygningens gavlvæg fungerer som et forbindende led mellem de eksisterende bygninger og styrker helhedsindtrykket af en samlet station.

Tilsvarende er trapper, rulletrapper og elevatorer under ét tag og fremstår integreret i forbindelsesbygningen.

Navn Sundsvall Centralstation Type: Type: Gangbro og Bygherre: transformation af station År: Bygherre: Trafikverket Størrelse: År: 2022-2028 Størrelse: 85 meter gangbro 34

“Vi har designet en bro med respekt for det betydningsfulde kulturarvsmiljø i området. Vi ville ikke bare skabe en praktisk løsning, men stilede efter også at skabe en sikker passage, som

Jesper Henriksen, Dissing+Weitling giver noget tilbage til stedet.”

36

Som i Sverige, er der også pres på pendlertrafikken i København: e20% flere daglige rejser forventes i hovedstadsregionen frem mod 2035. eI 2015 spildte bilister 16,7 mio. timer i trængsel – dette forventes at stige til 33,4 mio. timer i 2035W, hvis ikke nye løsninger iværksættes. eStationerne skal kunne håndtere flere passagerer i fremtiden, hvilket kræver ombygninger, bedre skifteforhold og tryghed. eTransportsektoren står for over 1/3 af Danmarks CO2-udledning, og personbiler tegner sig for halvdelen. eKombinationen af cykel og kollektiv trafik er en vigtig nøgle til at flytte pendlere væk fra vejene.

Taktile og skånsomme materialer Materialerne er nøje afstemt med landskabet og de nærliggende bygninger.

Platformstage og broens buede form er udviklet med fokus på brug af lokalt tilgængelige materialer og en reduceret klimabelastning.

Entréhallen fremstår med bærende glasfacader monteret uden synlige rammer, hvilket giver et let og åbent udtryk. Mod nord er væggen beklædt med grønne fliser genbrugt fra den eksisterende stationsbygning, mens taget er udført i lakerede aluminiumsplader med stående false. Gulvet er belagt med ølandsfliser, og loftet består af asketræslameller, der tilfører rummet en varm og taktil atmosfære.

Broen er bygget i synlige, præfabrikerede limtræsbjælker og -søjler og forstærket med stålprofiler ved trapper. Taget er dækket af lakeret aluminiumsplade med snefang, faldsikring og integrerede tagrender, der leder regnvand til nedløbsrør i gavlene.

Gulvet er skridsikkert, og broens underside afsluttes med aftagelige aluminiumskassetter for nem vedligeholdelse. Loftet er – som i hallen – beklædt med asketræslameller. Træ er valgt for dets æstetik, lave vægt og lave CO2aftryk, og fungerer samtidig som et gennemgående designgreb, der tilfører området en varm, menneskelig skala.

38

Dagslys og tryghed Belysningsdesignet udnytter dagslyset optimalt for at skabe trygge rum og samtidig sikre energibesparende løsninger. Stationens udendørsarealer – herunder opholdspladser, det åbne gårdrum og cykelparkeringer – er udformet med fokus på høj tilgængelighed og overskuelighed. Gode sigtelinjer, gennemsigtige materialer og velbelyste områder styrker oplevelsen af tryghed både i dagtimerne og i aftentimerne.

Sundsvall Centralstation viser, hvordan infrastrukturprojekter kan forankres i kulturmiljøet og bidrage til stedets identitet, samtidig med at de opfylder nutidens krav til funktionalitet, tilgængelighed og bæredygtighed.

Brugen af træ er central i projektet – både som konstruktivt og æstetisk materiale – og illustrerer, hvordan arkitektur kan skabe værdi i overgangen mellem mobilitet og byrum.

39

Hamburgische Elektricitäts-Werke AG (HEW)

City Nord blev etableret i 1961 som et erhvervsområde for store virksomheder.

40

I dag er det stadig et dynamisk erhvervskvarter.

Nænsom transformation af Arne Jacobsen-kontor Dissing+Weitling har gennem årene haft privilegiet at vende tilbage til flere af Arne Jacobsens ikoniske værker for at renovere bygningsfysiske forhold eller tilpasse funktioner til nutidige behov.

Et særligt eksempel er transformationen af det fredede hovedsæde for Hamburgische Elektricitäts-Werke AG (HEW), som frem mod 2027 opgraderes til moderne kontorfaciliteter - nøje afstemt mellem arv og krav. En facade under forvitring erstattes, nye rum og funktioner som Sitzungssaal Bezirksversammlung Hamburg-Nord og tagterrasse tilføres og tilpasses.

Dissing+Weitling er bygherrens rådgiver og samarbejder med det lokale arkitektfirma KSP ENGEL samt fredningsmyndighederne fra Hamburg for at sikre, at både interiør og eksteriør forbliver tro mod Jacobsens oprindelige vision.

41

Hamburgische Elektricitäts-Werke AG (HEW) HEW blev opført i 1960’erne som en del af erhvervsområdet City Nord i Hamburg – et område udviklet til store koncerner og som i dag huser omkring 300 virksomheder og 30.000 ansatte.

42

Banebrydende modernistisk værk Bygningen er opført i fire forskudte, smalle bygningskroppe i beton med curtainwall-facader og gavle beklædt med lysegrå natursten. Den 44,5 meter høje bygning er orienteret nord-syd, og en lavere teknikbygning er tilføjet mod nord.

Det hamburgske ejendomsudvikler MATRIX Real Estate GmbH har arbejdet med transformation og renovering af HEW siden 2019.

43

Innovativ facadeløsning Et centralt element i transformationen er udviklingen af en ny, specialdesignet facade til højhuset. Løsning er et forbilledligt eksempel på, hvordan kulturarv – og specifikt facader med stor definerende betydning for helheden – kan moderniseres og bringes i overensstemmelse med nutidens komfortkrav – uden at kompromittere de arkitektoniske kvaliteter.

Alle facadeelementer – herunder glasfelter, brystninger og gavlbeklædning – udskiftes omhyggeligt med materialer, der i både udtryk og kvalitet svarer til de oprindelige. På trods af en øget facadedybde på op til 40 mm er det lykkedes at bevare bygningens oprindelige proportioner og samtidig leve op til nutidens energikrav.

Det oprindelige bruntonede glas er blevet genskabt, og de steder hvor nutidens lovkrav gjorde afvigelser uundgåelige, er der udviklet et nænsomt alternativ i harmoni med det samlede arkitektoniske udtryk. Hver eneste detalje er vurderet ud fra det oprindelige design, og Jacobsens oprindelige solafskærmning implementeres nu for første gang.

Inspireret af Danmarks Nationalbank får HEW også en ny tagterrasse, diskret placeret på bygningens bageste del, så den ikke forstyrrer bygningens samlede arkitektoniske udtryk – heller ikke med de tilhørende elevatorer.

Type: Transformation af hovedkontor, Værdisætning Bygherre: Hamburgische Elektricitäts-Werke AG (HEW) År: I proces Størrelse: 48.600 m2 Fotos: AJH GmbH c/o MATRIX Real Estate GmbH 44

Bygningen har fået navnet Arne Jacobsen Haus, hvilket genskaber forbindelsen til den ikoniske arkitekt og hans internationale betydning.

45

Lys og trivsel

46

47

Lys og trivsel

48

Fleksibel og fremsynet planløsning Allerede ved opførelsen blev bygningen udformet med høj grad af fleksibilitet – med enkeltmandskontorer frem for storrum, hvilket var usædvanligt for perioden.

Denne fleksible grundstruktur muliggør i dag en moderne kontorindretning med zoner til samarbejde, stilhed og individuelle arbejdspladser. Det modulære gridmål på 62,5 cm, defineret i 1962, videreføres som strukturelt og æstetisk princip i hele bygningen.

HEW er et fremragende eksempel på Arne Jacobsens og Otto Weitlings helhedsorienterede tilgang til arkitektur, og deler flere ligheder og designgreb med den senere Danmarks Nationalbank – dog med en mindre detaljeringsgrad.

Begge arkitekturværker rummer nøje kuraterede materialer, som f.eks.

Porsgrunn-marmor og pæretræ, og elementer som plantekasser, belysning og dørgreb, tegnet af Jacobsen selv.

49

H.C. Ørsted Instituttet Forskønnelse og værdisætning Som led i vores rammeaftale med Københavns Universitet, har Dissing+Weitling i 2024 arbejdet med flere arkitekturhistorisk betydningsfulde værker, herunder Panum og H. C. Ørsted Instituttet – begge tegnet af Eva og Nils Koppel.

50

Arkitektonisk værdisætning Arkitektonisk værdisætning indebærer en analyse af, hvad der bør bevares, fornyes eller omformes, når en bygning eller et miljø transformeres, og fungerer som et grundlag for arkitektoniske beslutninger. Analysen omfatter blandt andet typologi, kontekst, materialer, rumlige kvaliteter samt historisk og nutidig brug.

Nogle projekter har fokus på at bevare en høj grad af autenticitet gennem originale materialer og håndværk, mens andre kræver større designmæssig frihed, eksempelvis for at imødekomme nye brugsmønstre eller forbedrede energiydelser. Værdisætningen indebærer således en afvejning mellem bevaring og udvikling.

Den eksisterende bygningsmasse kan indebære begrænsninger, men er ofte også en ressource, der bidrager til reduceret materialeforbrug, forlænget levetid og stærk forankring til stedet. I dette spændingsfelt arbejder vi med transformation som en kreativ, ansvarlig og værdibaseret disciplin.

51

Brutalistisk campus-klassiker H. C. Ørsted Instituttet består af tre seksetagers laboratoriebygninger, taget i brug i 1964. Byggeriet er kendetegnet ved sin brutalistiske stil med rå betonkonstruktioner, terrakottafliser, plankelofter og marmorgulv i Vandrehallen.

Med undtagelse af enkelte opdateringer af laboratorieetagerne står bygningen i store træk som ved opførelsen – robust, skulpturel og præget af materialebevidst institutionsarkitektur.

Koppels intentioner Den 160 meter lange vandrehal er bindeled mellem institutterne og er tænkt som en storslået velkomst til studerende og besøgende. Den grønne campushave kan opleves indefra gennem fem tværgående kig via store glasfacader, mens fire atrier åbner sig vertikalt for at give de studerende et ’sug i maven’ og løfte tanken.

Stueetagen var oprindeligt tænkt som ramme for sociale pauser og uformelle møder, mens balkonen ovenover skulle give plads til ro og overblik.

Arkitekternes vision var, at turen gennem bygningen – understøttet af strategisk placeret kunst og lys – i sig selv skulle være en sanselig og inspirerende oplevelse.

Type: Campus - auditorier, undervisningsfaciliteter, laboratorier Værdisætning Nyindretning Bygherre: Københavns Universitet År: 2020-23 Størrelse: 31.000 m2 52

53

Disse intentioner mener vi stadig er aktuelle og værdifulde. Derfor har vi undersøgt, hvordan bygningen i dag anvendes i forhold til det oprindelige arkitektoniske udgangspunkt.

Den glemte rumdisponering og kunst Vandrehallen var med tiden blevet fyldt op med møbler, rumdelere og andre elementer, som forstyrrede udsynet til både rum, have og integreret kunst herunder en monumental vægmosaik af Carl Henning Pedersen. Samspillet mellem kunst og arkitektur var centralt for Koppel-parret, som så kunsten som et væsentligt bidrag til byggeriets værdi og brugeroplevelse.

Vores analyser viste, at tilfældige tilføjelser havde skærmet af for 7 ud af 10 oplevelser, som rummet oprindeligt tilbød. Den åbne glasgang med kig til haven – det dobbelthøje rum – var stort set gået tabt.

Vi undersøgte årsagerne til disse ændringer og sammenholdt dem med bygningens oprindelige idégrundlag.

54

Brugerinddragelse Efter gennemgang med studerende, institutledere og KU’s projektleder blev det tydeligt, at den østlige ende af Vandrehallen blev opfattet som den mest velfungerende del - og den eneste der stadig afspejlede den oprindelige arkitektoniske intention. Vi analyserede både de historiske og nyere plantegninger og rekonstruerede de oprindelige rumlige principper. Det gav alle et overblik over de kvaliteter, der med fordel kunne føres videre: særligt den gennemgående transparens og de lange sigtelinjer.

I situationer med modstand mod forandring blev brugernes egne erfaringer taget i brug som argument: Vi fremhævede den oplevede kvalitet i den bevarede del og skabte forståelse for, hvordan justeringerne ikke blot var ændringer – men en genskabelse og forstærkning af den oprindelige arkitektoniske intention og helhed.

55

Lamper med høj kulturhistorisk værdi Arbejdet på H. C Ørsted Instituttet indeholder også en mini-case om genanvendelsen af en original, specialfremstillet udendørslampe fra Universitetsparken - oprindelig tegnet på Koppels tid.

I arkiverne fandt vi en original tegning med angivelsen ”Lyfa” og initialet ”K” – formentlig Henning Koppel, bror til Niels Koppel, som designede for Lyfa.

Lampen havde ikke været i brug i over 70 år. Manglende dele blev rekonstrueret ud fra det originale design, og en producent blev inddraget for at fremstille mast og lampehoved i samme legering og form – med respekt for det oprindelige udtryk. En specialist adskilte og restaurerede lampehovedet.

Vi sammenlignede lampen med en nyere standardmodel fra parkeringspladsen ud fra en værdisætningsmodel med kriterier som pris, materialer, levetid, miljøpåvirkning og kulturhistorisk betydning. Den oprindelige lampe havde en forventet levetid på op til 70 år ved korrekt restaurering – mod 15 år for den nye.

Den gamle lampe blev tillige vurderet som mest stedsspecifik og arkitektonisk integreret i parken.

Casen illustrerer, hvordan bevaringsfokuseret genbrug - stort som småt - kan være et bæredygtigt og værdiskabende alternativ til nyproduktion, når det vurderes ud fra levetid, miljøbelastning og arkitektonisk forankring.

56

Samspillet mellem kunst og arkitektur var centralt for Koppel-parret

57

H.C. Ørsted Instituttet Universelt design i bevaringsværdigt uddannelsesmiljø I 2024 tegnede Dissing+Weitling en universelt design-løsning til H.C. Ørsted Instituttet: en integreret rampe, nænsomt indarbejdet i den eksisterende arkitektur, der byder alle indenfor – uanset krop, alder eller førlighed.

Det 31.000 kvadratmeter store bygningskompleks er tegnet af Eva og Niels Koppel i 1962 og bruges dagligt af flere hundrede studerende og ansatte fra Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Som ofte i ældre bygninger havde ankomstområdet forskudte niveauer, hvilket gjorde adgangen vanskelig for bevægelseshæmmede, ældre og for vareaflevering.

Integreret niveaufri adgang Den nye rampe udgår fra rotundens belægning og leder naturligt både gående og kørende brugere ind i bygningen. Belægningen er integreret i det oprindelige formsprog, og en ny håndliste med indbygget belysning markerer forløbet frem til dørene. Samtidig er betonplinten og Koppels originale kobberlamper restaureret og genanvendt – et eksempel på, hvordan bevaringsværdige elementer kan opdateres til nutidens brugskrav.

Projektet viser, hvordan transformation med universelt design som strategisk værktøj ikke alene opfylder lovmæssige krav til tilgængelighed, men, ved at lægge nye lag på det eksisterende, også styrker stedets arkitektoniske sammenhæng, sociale bæredygtighed og langsigtede relevans.

Indvendigt er de oprindelige kønsopdelte toiletter erstattet af unisex-løsninger, og der er indrettet bade-, omklædnings- og toiletfaciliteter for personer med funktionsnedsættelse. Tydelig skiltning, farvesætning og taktile ledelinjer sikrer tryg, intuitiv wayfinding, mens nye glasrammedøre øger dagslysindfald og visuel kontakt til Vandrehallen.

Vores tilgang til opgaven bygger på, at tilgængelighed alene ikke er nok: Universelt design handler om lige deltagelse – at alle, uanset funktionsevne, alder, køn eller baggrund, kan bevæge sig, orientere sig og opleve bygningen på lige fod. Det universelle designværktøj bruges til at fremme inklusion og fællesskab på tværs af brugergrupper samtidig med, at værktøjet lægger nye lag på arkitekturen.

Rolighedsvej 23

58

Dissing+Weitling står bag ”Guide til Universelt Design – en tjekliste til fremme af inklusion i det byggede miljø”. Guiden er tilgængelig på dansk og engelsk via vores hjemmeside.

59

Appendiks Miljø Klima

Enhed

Vand

2024

2023

Ændring

Ændring baseline (2022)

CO2 -ækv., Scope 1

Ton

7,35

8,87

-17,14%

-13,93%

CO -ækv., Scope 2

Ton

5,59

5,5

1,64%

-2,10%

2

CO -ækv., Scope 3 - Upstream

Ton

119,19

204,7

-41,77%

Elforbrug

kWh

51.171,10

59.201,00

-13,56%

Elforbrug pr. medarbejder

kWh

882,26

1.020,71

Andel vedvarende energikilder

%

ikke målt

91%

Varmeforbrug

MWh

43,16

109,39

Varmeforbrug pr. medarbejder

MWh

0,74

1,89

Vandforbrug

m

188,21

407,32

2

Energi

Mål

-60% 100%

3

-40,98% -50,14%

-60,54%

-60,87% -66,94%

-53,79%

-50,70%

Vandforbrug pr. medarbejder

m

3,25

7,02

Flyrejser - I alt

pers.km

52.098,00

497.248,00

-89,52%

16,75%

Flyrejser - Forretning

pers.km

52.098,00

188.627,00

-72,38%

16,75%

Flyrejser - Studieture

pers.km

0,00

308.621,00

-

Klimakompensation

Ton

0

46

-

Indkøb Leverandørers bæredygtighedsforpligtelser

%

49%

ikke målt

-

Rejse

3

Socialt Sammensætning af medarbejdere

80%

Enhed

2024

2023

Fuldtidsansatte

Antal

58

58

49

0%

Kønsfordeling - Medarbejdere

% kvinder

38%

41%

37%

-8%

Kønsfordeling - Ledelse

% kvinder

50%

50%

40%

0%

Repræsenterede generationer

Antal

5

5

5

0%

27%

28%

25%

-2%

Andel udenlandske medarbejdere %

Træning/udvikling Engagement

Repræsenterede nationaliteter

Antal

Overenskomstansatte

%

Politikker

2022 Ændring 2023

11

12

10

-8%

80%

80%

80%

0%

15%

18

12

-18%

1

2,5

2,5

-60%

Individuel træning pr. medarbejder Timer Gruppetræning pr. medarbejder

Timer

APV-besvarelse

%

ikke målt

Enhed

2024

Medlemmer

Antal

6

Uafhængige medlemmer

Antal

2

Kønsfordeling

% kvinder

33%

Repræsenterede nationaliteter

Antal

Ledelse Sammensætning af bestyrelse

-58,35%

83,37% ikke målt

2023

2022

6

5

2

2

33%

20%

2

2

2

Privatlivs- og databeskyttelsespolitik

Ja

Ja

-

Whistleblowerordning

Ja

Ja

-

Artillerivej 86, 3. tv.

2300 København S dw@dw.dk +45 3283 5000 CVR 34900639 www.dissingweitling.com Research, data og redaktion MBA, ESG-rådgiver Catherine Merlo Cand. Mag., Kommunikationsansvarlig Susanne Bendsen Copyright Dissing+Weitling Alle fotos tilhører Dissing+Weitling med mindre andet er anført.