
4 minute read
Bycentret har optur

Poul Brøns og Charlotte Hjerpsted foran Dianalund Centrets nye facade.
Det handler om at forberede sig på en fremtid, hvor handel i fysiske butikker kan se ganske anderledes ud end i dag, siger centerformanden og glæder sig over opsvinget.
Advertisement
Tekst og Foto: Jakob Rubin
”Først var der centret, så kom byen.” Ordene tilhører Poul Brøns, den kendte Diana lund-borger, der har været en af drivkræfterne bag udviklingen af byens næringsliv i de seneste 50 år. Udsagnet er selvfølgelig sat på spidsen, men det er ikke helt forkert. Da centret åbnede, var der bare marker hele vejen rundt om det.
”Forretninger og liv tiltrækker folk. Det er afgørende for en by, som folk er glade for at bo i og har lyst til at flytte til, at der er et levende miljø i konstant udvikling. Der har centret vist sig at være det store lokomotiv,” siger han. Det er en kendsgerning, at Dianalund er vokset og fortsat vokser, mens andre byer uden et levende indkøbscentrum i mange tilfælde har svært ved at holde på sin befolkning og mister værdi. Blandt andet fordi, der med det levende indkøbscenter følger arbejdspladser, institutioner og forbedret infrastruktur.
Det handler om at skabe energi
Byens Blad har sat den 76-årige formand for Torvet A/S i stævne en solbeskinnet majdag sammen med Centerforeningens formand, den præcist halvt så gamle Charlotte Hjerpsted, der til daglig driver butikken Skoringen.

Når håndværkerne er færdige skifter facadebilledet helt karakter.
For knap 50 år siden lagde kræfter i byen anført af Poul Brøns pres på de lokale politikere for at få samlet byens butikker i et center, der kunne virke som en dynamo for byens udvikling.
”I dag er centret en moden størrelse, der oplever udvikling og ikke afvikling. Centrets to største supermarkeder, Coop og Netto, har netop bygget flotte, moderne butikker, og vi har fremtidssikret centret med et moderne look i form af ny facadebeklædning af skifer og jern. Lige som vi oplever større søgning til butikkerne, end vi har set længe,” siger Poul Brøns.
Centret er motoren
”Det handler om at skabe liv. Vi mennesker er jo sådan indrettede, at vi søger hen, hvor der er andre mennesker. En bys hoved drivmotor er dens erhvervs liv og indkøbsmuligheder. Det er en kendsgerning, at vores by oplever stor søgning. Børnefamilier har lyst til at flytte hertil. Det er skønt,” siger Poul Brøns.
Et eksempel, han giver, er de nye udstykninger på Færøvej, der nu alle er solgt. Også andre udstykninger går som varmt brød, lige som det for tiden ikke er til at opdrive en lejelejlighed i Dianalund. Af samme grund bygges og renoveres der nu over 100 lejligheder i byen til udlejning.
Sammenhæng og synergi
”Centret giver samling til byen. Aktivitetsområdet ’På Banen’ og det nye design af parkeringsområdet ved centret får bymidten til at hænge sammen og giver en selvforstærkende effekt,” siger centerformand Charlotte Hjerpsted. Hun hæfter sig ved, at Dianalund har alle de servicefunktioner, som en borger kan ønske sig.
”Det er en god tid at være Dianalund-borger i. Det tror jeg, vi alle kan skrive under på. Der sker meget i disse år, og med tilflytningsstrømmen af børnefamilier er vi fremtidssikret. Vi tilbyder hele paletten. Fra vuggestue til ældrepleje. Og et bycenter, der får folk fra andre byer til at køre hertil,” siger hun.
Charlotte Hjerpsted er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden for byens butikker, selv om nethandlen i disse år truer den slags butiksmiljø, vi er vant til.
”Det er skønt at være vidne til, at så mange af de nye butikker, der åbner i centret, er drevet af yngre kræfter. Sådan noget gør mig til optimist,” siger hun.
”Jeg er yderst tilfreds med centret, og det er skønt, der er blevet gjort noget ved facaden. Jeg synes, den ser virkelig godt ud. Hvis det stod til mig, behøvede det hele imidlertid ikke blive så fint og dyrt. Men alt i alt passer vores søde lille center mig rigtigt godt. Jeg skal ikke udenbys efter noget, og jeg nyder virkelig mine næsten daglige tur hernede.”

Johanne Lund Nielsen, pensionist
”Jeg kommer i centret mindst en gang om ugen og går altid ind hos slagteren, som jeg holder meget af. Det er dejligt at møde så mange, jeg kender. Ofte møder jeg også folk, der kender mine malerier. Jeg synes, det er trist at se tomme lokaler hernede, og nogle af de lukkede butikker savner jeg.”

Thomas Dylmer, maler, teknisk tegner, der her står med Linette Christensen
Dianalundborgerne er engagerede – men postnummeret?
”Dianalunds største aktiv er borgerne. Vi har over 60 foreninger i byen. Da der skulle samles ind til aktivitetsområdet ’På Banen’ var de aktive borgere i både DUR og foreningslivet noget af det, som vægtede tungest hos de fonde, der bidrog,” forklarer Poul Brøns, hvis købmandsbutik var blandt de tre første butikker i Dianalundcentret for over 40 år siden. De to øvrige var et apotek og en slagter.
”Vi brugte mange kræfter på at få FDB, altså Brugsen, til centret. Det lykkedes heldigvis. Og tænk lige på, at dengang var der ikke andet end marker rundt om centret. Alle de villaer, der omgiver centret i dag, er kommet senere,” fortæller han.
Med andre ord går vi mod lyse tider, hvis man spørger Poul Brøns og Charlotte Hjerpsted. Dianalunds største problem er snarere de fire små tal i postnummeret.
”Helt ærligt. 4293. Det er jo helt umuligt. Folk tror jo, at der er tale om to gårde og et gadekær. Der havde det været fint, hvis vi kunne runde tallet lidt op. Eller ned. Så det i det mindste sluttede på nul,” siger de. Med et smil. Så vigtigt er det vist heller ikke.
DIANALUND BY - BYENS BLAD