
2 minute read
pDet sker... Tre i én
from Høng/Gørlev 07
Tre i én!
En ny symbiose har set dagens lys i Høng. Nu kan du nøjes med at gå et sted hen når du skal have ordnet fødder, hår eller ømme muskler!
Advertisement
De tre indehavere af hver deres forretning på samme adresse.
Et nyt samarbejde har set dagens lys i Høng, Salon Carlsen har fået nye kollegaer i huset nemlig Fysioterapi der Virker samt Klinik Bundgaard er flyttet ind i sidste uge.
Fysioterapi der virker og Klinik Bundgaard har i 3 år delt lokaler på Hovedgaden 15a, men nu er adressen Hovedgaden 32a, hvor også Salon Carlsen holder til og det glæder Pernille og Mikkel sig meget til. - Vi synes vi trængte til at prøve noget nyt og ser mange fordele i at de-
Mikkel Hagemann og Pernille Bundgaard står her foran indgangen til deres nye behandlingsrum bagerst i salonen . le lokaler med Salon Carlsen, siger de to nyindflyttere. Thomas glæder sig også til mere selskab i salonen, og ser muligheder i at man nu kan tilbyde 3 former for behandling i samme hus.

Enkel fysioterapi Mikkel Hagemann tilbyder fysioterapi af den mere enkle slags, hvor der er fokus på behandlingen på briksen og ikke så meget træningsseancer og hjemmetræning. Med sine 20 års erfaring fra sundhedssektoren føler han sig godt rustet og har da også kunder langvejs fra som kommer til Høng. - Jeg har valgt ikke at være med i Sygesikringens ordning, da jeg ville være bundet op på for mange ting, som jeg ikke har interesse i, men alle er velkomne og man ikke behøver lægehenvisning først, og hvis du er medlem af Danmark får du tilskud, siger Mikkel.
Fodpleje Pernille Bundgaard er klar til at tage sig af dine fødder og forkæle dem.
Sunde fødder opnås ved at få klippet negle, fjernet hård hud og let fodmassage. Ligtorne og nedgroede negle klarer hun også. Pernille er uddannet fodplejer, fysioterapeut og akupunktør og glæder sig meget til at få kunderne i fokus i de nye rammer. Trænger du til en gang massage klarer hun også det.
Velkendt frisørforretning Thomas Carlsen har klippet Høngs borgere de sidste 17-18 år og vil gerne være frisør for hele familien. De sidste 6 år har været fra den nuværende destination i Eilands tidligere lokaler. Thomas er et kendt ansigt i byen og håber det nye samarbejde vil være med til at skabe en god og hyggelig stemning i salonen.
Så skal du klippes, farves, permanentes eller krølles, så står Thomas klar til at modtage dig i salonen.