
1 minute read
p Eneste turistbureau i området
from HøngGørlev05
På billedet ses fra venstre: Eigil, Anni, Niels Bent, Anne-Grethe, Anne-Marie, Erik og Helge foran. Fraværende var Arne og Finn. Gørlev Turistforening:
� Stiftet i 1984 � Formål: At fremme turismen i Kalundborg syd
Advertisement
Eneste turistbureau i området!
I Danmarks 8. største sommerhusområde (fra Drøsselbjerg til Svallerup) huserer Danmarks eneste selvdrevne turistbureau.
Det er noget af en bedrift når Anne Marie og Helge på helt frivillig basis driver Gørlev Turistbureau, der i sommerperioden betjener turister og servicerer sommerhusområdet fra Drøsselbjerg til Svallerup. Hvert år udgives i påsken en turistguide i 10.000 eksemplarer, hvoraf 3.500 omdeles til alle sommerhusene i området. De sidste 6.500 stk. fordeles i butikker, centre, servicestationer, campingpladser, bibliotek, banker m.fl. og så selvfølgelig på turistkontoret, hvor man kan få vejledning og forslag til ture i området, kort over de mange stisystemer, anvist seværdigheder og fx også få lavet fisketegn. - Førhen var der lønnet personale på Turistkontoret, men nu driver vi det hele på frivillig basis, siger Anne-Marie der er en del af en flok på ni frivillige der hver tager sin tørn. - Vi synes jo, det er en helt naturlig ting, at turister kan få oplysninger med på turen fra en fysisk butik, siger Helge og nævner at kontoret samarbejder med VisitSjælland i de omliggende nabokommuner, hvor magasinet også ligger på hotspots til fri afbenyttelse. - Og så skal vi jo ikke glemme at kontoret også huser brochure fra attraktioner i hele landet, tilføjer Anne-Marie.
Torvedage Men det er ikke kun turistvejledning og brochurer teamet står for. Gennem hele sommeren samarbejder de fire foreninger, Turistforeningen, Musikcafeen, Idrætsforeningens Venner og Gørlev Erhvervsforening om lørdagsarrangementer, de såkaldte Torvedage, hvor hver forening står for 2 lørdage.
Alle Torvedage bliver der serveret den populære egnsret Sortsild. Der bliver stegt over 2000 stk. hen over sommeren. Desuden er der kræmmere på torvet alle 8 lørdage. Så gå ikke glip af noget, kom og vær med!