
3 minute read
p Det sker... En drømmeverden for de små
from HøngGørlev03
Mette Thrane hænger børnenes sutter i loftet i forretningen når det er tid til at sige farvel til vanen.
En drømmeverden for de små...
Advertisement
Åben døren og gå ind, og du forvandles selv til et barn med julelys i øjnene og trang til at omfavne alle tingene som på din barndoms Dalle Valle juleudflugt...
Tekst: Thor Nielsen Jeg har en aftale med Mette Thrane som er indehaver af den ikoniske legetøjsbutik i Gørlev, som jeg er sikker på mange allerede kender, ikke mindst på grund af beliggenheden og en vinduesudstilling der drager og lokker, men dog først og fremmest på grund af indholdet. Mette tager selv imod, hun har travlt og tager sig tid til kunderne og ekspeditionerne.
Jeg bliver nærmest overvældet af det enorme udbud og sortiment af legetøj, spil, puslespil, dukker og alt det som tilhører børnenes verden og som kan stimulere dem, deres kreative udvikling og deres motorik. Forretningen bugner af varer og giver et indtryk af at være en god gammeldags legetøjsbutik. Der er ikke så mange af de kendte logo varer, men det bliver det bestemt ikke mindre spændende af.
Mette Thrane: ”Mine kunder er hovedsageligt fra lokalområdet, men en del kommer også langvejs fra fordi de ved at min forretning og mit udvalg kan noget særligt. Jeg har et godt forhold til de lokale kunder og kender dem efterhånden godt. Men der kommer også mange fra sommerhusområderne, der har lyst til en særlig oplevelse og give deres børn en ekstraordinær legetøjsoplevelse”.
Børnene føler sig hjemme i legetøjsbutikken, det er deres univers og de fleste af dem kommer så ofte at de efterhånden kender Mette ganske godt – og hvem af de små vil ikke gerne have en god ven, der har sådan en overflod af legetøj.
Børns afvænning med at bruge en sut kan være en vanskelig opgave for både forældre og børn. Men Mette Thrane gør det lidt nemmere. Når børnene skal sige farvel til deres sutter, kan de aflevere dem hos Mette. Sutterne bliver hængt op i loftet inde i butikken. Til gengæld for og i forbindelse med afvænningskuren får børnene en lille gave fra Gørlev Legetøj og Mette Thrane. Julegaven Julen er børnenes fest og det er oplagt at kigge forbi Gørlev Legetøj for der kan man få alt til de små. Netop i år anbefaler Mette Thrane at man er tidlig ude. På trods af en butik der bugner med julegaver, kan der opstå en
situation hvor der bliver mangel på legetøj. - Vi plejer at kunne få leveret helt frem til jul, men det kan vi på grund af den internationale situation ikke forvente i år – så min opfordring er at man køber julegaverne i god tid – som lige nu,” siger Mette. Nyanlagt Parkeringsplads Forretningen havde indtil for nylig en noget nødlidende parkeringsplads ved siden af. Det er der nu blevet gjort noget ved. Borgerne i Gørlev og omkring Mettes butik gik sammen og startede en indsamling på Facebook. På ganske kort tid blev der indsamlet 33.000,- kr. til formålet, at renovere Mettes parkeringsplads. Frivillige gik ind i projektet og udførte alt det praktiske arbejde i forhold til at lave ny fast belægning på parkeringspladsen. Mette: ”Det viser at der er et meget stort sammenhold blandt borgerne, og man gerne giver en hånd – det mærkede Mette på den nyanlagte jeg i forbindelse med detparkeringsplads. te projekt, men jeg bemærker hver dag den gode positive tone og sammenhængskraft blandt kunderne i min butik.” Gørlev Legetøj er den ene af Mettes 2 legetøjsforretninger. Udover butikken i Gørlev ejer og driver hun også Thrane Legetøj i Kalundborg. Butikken i Gørlev har udover legetøjet postkontor i samarbejde med PostNord.
