Skip to main content

Træningsprogram U7-U8, uge 7 2024

Page 1

Program U7 - U8 træning, uge 7 Øvelse 1: "Bolden op i luften og..." (10 min) Øvelse 2: "Hold fast i bolden!" (10 min) Øvelse 3: Kontraløb enkeltvis (10 min) Øvelse 4: Ståtrold med bold (10 min) Øvelse 5: Skudbane 1 (15 min)

Træningsprogram U7 - U8, uge 7


Øvelse #1

(10min)

"bolden op i luften og ..."

Øvelse Kast bolden op i luften, og gør én af følgende ting: klap med hænderne, før bolden gribes. klap med hænderne bag ryggen, før bolden gribes. rør gulvet, før bolden gribes. sid ned, før bolden gribes. lig på ryggen, før bolden gribes. lig på ryggen og grib bolden, kast den op - og grib den ståend lad bolden ramme jorden og grib den på vejen op.

Træningsprogram U7 - U8, uge 7

Øvelsesopsætning: 1 bold pr. spiller

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes boldfortrolighed. Desuden er øvelsens formål at give spillerne mulighed for at “lege lidt med bolden”.

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er spillernes evne til at kaste bolden i en lige linje op i luften – i bestræbelserne på at nå deres ”aktivitet”, inden bolden modtages.

Differentiering:

Man kan lade de bedste spillere gå sammen to og to. Parrene udfordrer nu hinanden i at kaste bolden op i luften, udførelsen af ”aktiviteten” samt gribningen af bolden.


Øvelse #2

(10 min)

"hold fast i bolden!"

Øvelsesopsætning:

Øvelse Denne øvelse er en kasteøvelse. Spillerne er sammen to og to om én bold. Spillerne står over for hinanden med tre meters afstand. Bolden gribes og føres op til kasteposition. Der lægges an til skud, og kastebevægelsen føres igennem, men bolden slippes ikke. Efter skudtruslen føres armen tilbage til udgangsstilling. Spilleren tager nu bolden bag benene, og der udføres et kast, hvor bolden kastes mellem benene og over til makkeren placeret 3-4 meter væk.

Træningsprogram U7 - U8, uge 7

2 og 2 sammen 1 bold pr. par

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillerne i at klemme om bolden, når gribninger, afleveringer m.m. skal beherskes i forbindelse med en håndboldkamp. Formålet er desuden at aktivere håndled i forbindelse med kast.

Fokuspunkt:

Opmærksomhed på børnenes evne til at holde fast i bolden. Fingrene skal trænes i at klemme sammen om bolden. Det kan på sigt have helt afgørende betydning for udvikling af korrekt afleverings- og skudteknik, at bolden fastholdes med fingrene og ikke ligger løst i hånden.

Differentiering:

De spillere, der har svært ved øvelsen, kan udføre et almindeligt kast til makkeren. Således er fokus rettet mod det at klemme om bolden i udførelsen af kastebevægelsen med bolden i hånden.


Øvelse #3

(10 min)

KONTRALØB ENKELTVIS

Øvelsesopsætning:

Øvelse En spiller starter ved midten, hvor bolden afleveres til tilspilleren, der står i midtercirklen. Spilleren løber ud og runder keglen og fortsætter mod mål. Tilspilleren afleverer fra midtercirkel over en afstand, der passer til spillerens niveau. Bolden skal gribes med to hænder, og udfordringen er at løbe fremad og samtidig orientere sig bagud efter afleveringen. Bolden gribes, og der afsluttes - der kan evt. stilles krav om bestemte skudformer. Hvis der er mange spillere, kan øvelsen organiseres, så der arbejdes i begge retninger af minibanen.

Træningsprogram U7 - U8, uge 7

1 tilspiller Spillere ved midten med én bold hver 1-2 kegler

Formål:

Øvelsens formål er at træne spillernes evne til løbe fremad og gribe bolden. Det er med andre ord målet, at spilleren skal være i bevægelse, når bolden gribes i stedet for at standse op, før bolden modtages.

Fokuspunkt:

Et fokuspunkt i øvelsen er den korrekte gribning af bolden i et løb fremad.

Differentiering:

Afstanden, hvormed afleveringen udføres, kan varieres efter den enkelte spillers niveau.


Øvelse #4

(10 min)

STÅTROLD MED BOLD

Øvelsesopsætning:

Øvelse To fangere med veste på. De øvrige spillere har hver en bold, som de løber omkring på banen med. Man fanger ved at berøre en spiller. Når en spiller fanges, stiller denne sig med bolden på hovedet og med spredte ben. Frie spillere kan befri fangede spillere ved at trille bolden mellem benene på disse.

En afgrænset bane fx 20x20 meter 8-12 spillere 5-10 bolde

Formål:

En leg, hvor fokus er på at kunne drible, mens man orienterer sig i rummet og skynder sig væk fra en fanger. Et andet fokus kan være på børnenes evne til at finte sig fri af en fanger for at undgå at blive taget til fange.

Fokuspunkt:

Udover det meget væsentlige fokus på at sikre smil på læberne og sved på panden er det evnen til at udføre driblinger under kontrol. At kunne drible mens orientering i rummet har børnenes opmærksomhed.

Differentiering:

Legen kan tilpasses fx ved at justere banestørrelsen eller antallet af fangere.

Træningsprogram U7 - U8, uge 7


Øvelse #5

(15min)

skudbane 1

Øvelse En skudbane er en oplagt mulighed for at lave en ramme for træning af skud, hvor der i samme øvelse sikres højt aktivitetsniveau og alsidige motoriske udfordringer. Forslag til bane nr. 1 består af følgende fire elementer: drible gennem keglebane med skiftevis højre og venstre hånd. fløjskud. drible og hinke. kontraafslutning, hvor en aflevering fra en træner placeret bagved den løbende spiller skal gribes med begge hænder.

Træningsprogram U7 - U8, uge 7

Øvelsesopsætning:

Spillere med én bold hver Kegler

Formål:

Øvelsens formål er i en og samme øvelse at træne driblinger, gribning og skud i høj fart.

Fokuspunkt:

Øvelsens fokuspunkt er at afvikle skudbanen med kontrollerede driblinger, udføre en sikker gribning og afvikle et skud i høj fart.

Differentiering:

Man kan eventuelt lave en konkurrence, hvor spillerne skal tælle antallet af scoringer på 3 minutter. OBS! Fokus på driblinger og gribning skal opretholdes, selv om der sættes konkurrence på selve skuddelen i skudbanen.


Træningsprogram U7 - U8, uge 7


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Træningsprogram U7-U8, uge 7 2024 by DanskHåndbold - Issuu