Partnermagasin August 2025

Page 1


Partnermagasinet

August 2025

SAMMEN FOR HOLDET

Velkommen

Kære partner

Velkommen til sensommerens udgave af DanskHåndbolds Partnermagasin.

Meget er sket siden sidst – både på og uden for banen. Før sommer fik DanskHåndbold ny ledelse, da Torsten Laen blev valgt som bestyrelsesformand og Mette Vestergaard som næstformand for Elite (begge tidl. landsholdsspillere). Sammen skal de være med til at sætte retningen for, hvordan vi fortsat kan udvikle dansk håndbold – til glæde for både bredden, eliten og alle jer, der er en del af rejsen.

I dette magasin kan du læse om de seneste højdepunkter, kommende begivenheder og spændende indsatser i samarbejde med vores partnere og sponsorer. Vi giver dig et indblik i, hvordan fællesskabet omkring håndbolden skaber værdi – både på banen og i erhvervslivet. Tak fordi du er med til at styrke dansk håndbold. Vi håber, du vil finde inspiration i historierne og få lyst til at læse mere om, hvordan vi sammen løfter og kan løfte sporten samt fællesskabet endnu højere.

God læselyst!

Tal & data

DanskHåndbold har i den seneste sæson styrket sin position – både i medierne og på de sociale platforme. Medieomtalen er steget med 13%, båret af store slutrunder, medaljer og personlige historier, mens breddehåndbolden har fået mere plads med fokus på frivillighed og fællesskab.

På de sociale medier er aktiviteten vokset med 19%, og rækkevidden er mere end fordoblet. Håndboldherrerne driver udviklingen med nye formater, mens DanskHåndbolds Instagram har fordoblet sit følgerantal på ét år. Tallene viser, at håndbolden står stærkere end nogensinde – og giver et solidt fundament for at skabe endnu mere værdi sammen med jer partnere.

OBS Medieanalysen fra Infomedia inkluderer tal fra kvindernes EM 2024 samt herrernes VM 2025. Dette gør SoMe-analysen ikke.

Medieanalyse: DanskHåndbold (16. sep. 2024 – 15. feb. 2025)

5 vigtigste pointer

• Antallet af omtaler steg med 13 % ift. sidste sæson (15.836 omtaler mod 14.019).

• Elitehåndbold fyldte mest med næsten 12.000 omtaler. Herrelandsholdets VM-guld og kvindelandsholdets EM-sølv var de største trækplastre.

• Breddehåndbold fik 23 % flere omtaler end sidste sammenlignelige periode, især pga. frivillighed, børns udvikling og flere aktive hold.

• Organisationen DanskHåndbold blev oftere nævnt ved navn (+6 %-point i elite og +17 %-point i bredde), hvilket viser stærkere organisatorisk synlighed.

• Mest synlige talspersoner var Nikolaj Jacobsen (4.150 omtaler) og Jesper Jensen (2.582 omtaler).

SoMe-analyse: DanskHåndbold (16. feb. – 15. maj 2025)

5 vigtigste pointer

• Der blev produceret 855 stykker content – en stigning på 19 % fra foråret 2024 (719).

• Samlet rækkevidde mere end fordoblet (fra 16 mio. til 39 mio.), primært drevet af nye FB-stories hos herrerne.

• Engagement er stabilt ift. sidste år (ca. 531.000), men engagementsraten er faldende, især pga. mange nye perifere følgere.

• Følgerudviklingen er positiv: DanskHåndbolds Instagram er fordoblet på ét år (fra 5.700 til 11.466 følgere). Ungdomslandsholdene har haft den største procentvise stigning (+19 %).

• Beach Handball skiller sig negativt ud med faldende rækkevidde og lavere engagement ift. sidste år.

102 håndboldskoler fra uge 26-32

Sommerens håndboldskoleren sommer fyldt med leg og fællesskab

Denne sommer summede haller over hele landet af grin, energi og sammenhold, da 102 håndboldskoler samlede hele 7.402 børn og unge på halgulvet.

Og det er ikke bare et tal – det er tusindvis af oplevelser, venskaber og stunder, hvor håndbolden endnu en gang viser sin styrke som mødested for leg, udvikling og fællesskab.

Fra de første kast i nord til de sidste scoringer i syd, blev der skabt øjeblikke, som både børn, trænere og forældre vil huske længe. Håndboldskolerne har igen i år vist sig som et af DanskHåndbolds stærkeste samlingspunkter – et sted, hvor passionen for spillet bliver giver videre til næste generation, og hvor nye drømme får lov at vokse. Alt sammen gjort muligt af de mange fantastiske frivillige, som knokler både før, under og efter for at skabe unikke oplevelser for vores børn og unge. En stor, stor tak til alle ildsjæle.

Hed sommer i sandet

I juni kæmpede klubhold fra hele Danmark om at kunne kalde sig Danmarksmestre i Beach Handball.

Tronholmparken i Randers dannede den perfekte ramme om en dag fyldt med seje scoringer, akrobatiske redninger og vaskeægte sommerstemning. Og udover seværdig håndbold, var der også sjove aktiviteter for store og små.

Vores nye Danmarksmestre blev

Aarhus Beach på herresiden og hos kvinderne løb HH Elite Beach med titlen.

European Beach Handball Tour

Sommeren bød også på vores første danske European Beach Handball Tour i over 10 år (i forbindelse med Generation Handball). 360 graders piruetter, flyveparader og spektakulære tricks – publikum blev i den grad underholdt.

Tre dage i træk mødtes klubhold fra Europa i sandet i Viborg. Og efter en intens finale mod Göteborg Beach kunne Aarhus Beach herrer løbe med sommerens anden titel og endnu en pokal til samlingen.

Beach Landshold

30+ grader, intense kampe, to rejser og vilde oplevelser. Det er, hvad sommeren har budt på for vores Beach Landshold.

Det har nemlig været en travl sommer for begge Beach Landshold, der i juli rejste til Alanya i Tyrkiet for at spille EM. Sultne efter sejr og med sand overalt kastede de danske spillere sig ud i den ene kamp efter den anden. Men efter to tabte kvartfinaler måtte begge hold desværre vende snuden hjemad uden metal om halsen, og det blev derfor ikke til den slutrunde, vi drømte om.

I august gik det så løs igen. Over 7.000 km mod øst ventede et World Games, hvor de to danske hold igen skulle mærke sandet mellem fødderne. Og Kina havde meget at byde på. Med kampe hver dag blev holdene både udsat for brændende varmt sand og intenst regnvejr. Udover håndbolden bød de også på en imponerende åbningsceremoni, et besøg hos pandaer og et møde med en helt anden kultur. Dog blev det heller ikke her til medaljer – men begge hold rejste hjem med en rygsæk fyldt med gode oplevelser og nye erfaringer.

Sommerens U-slutrunder

I DanskHåndbold har vi et klart mål med vores talentudvikling: Vi vil udvikle hele håndboldspillere i verdensklasse. Spillere, der kan være med til at vinde medaljer på vores A-landshold.

Derfor kigger vi nu tilbage på og evaluerer sommerens ungdomsslutrunder. Og den korte konklusion er, at sommeren 2025 har været en stor succes.

- For os i DanskHåndbold handler deltagelsen i ungdomsslutrunder ikke kun om at skabe sportslige topresultater. Det vigtigste for os er, at vores unge, talentfulde håndboldspillere får nogle værdifulde erfaringer, som de kan tage med sig hjem og bygge videre på i deres daglige gang i klubberne, fortæller Søren S. Frydendahl, talentchef i DanskHåndbold, og fortsætter:

- Når vi alligevel hylder de flotte resultater, handler det om, at vi er overbeviste om, at udvikling og resultater ikke er hinandens modsætninger – tværtimod kan de godt gå hånd i hånd. Erfaring handler nemlig ikke kun om det håndboldfaglige, men også det mentale.

Resultater ved sommerens U-slutrunder:

• M21 blev verdensmestre

• W19 sikrede sig den tredje medalje i træk ved en slutrunde

• M19 vandt VM-bronze med et ungt hold

• W17 sluttede som nr. 6 efter et tæt nederlag i kvartfinalen til Slovakiet, der siden vandt hele turneringen.

Foto: EHF / IHF
Foto: EHF / IHF

Kommende landskampe

Efteråret 2025 byder især på mange kvindelandsholdskampe inkl. VM i Tyskland og Holland, mens herrerne først spiller på dansk grund igen til januar 2026. Første halvdel af 2026 er tæt pakket for begge hold med slutrunder, kvalifikationskampe eller EHF Euro Cup og Golden League.

Dato Hold Type

20. sep. 2025

DanskHåndbolds årlige Partnerseminar løber også af stablen i efteråret 2025. Seminaret vil blive afholdt torsdag den 2. oktober fra kl. 09.30 til 16.00 på Varna Palæet i Aarhus. Invitation og program er fremsendt på mail.

Modstander Sted

Kvinde-A Landskamp Island Frederikshavn (Arena Nord)

15. okt. 2025 Kvinde-A EHF Euro Cup Tjekkiet Nykøbing Falster (Guldborgsund Boxen)

19. okt. 2025

30. okt. 2025

1. nov. 2025

2. nov. 2025

20. nov. 2025

22. nov. 2025

27. nov. – 14. dec. 2025

8. – 10. jan. 2026

15. jan. – 2. feb. 2026

4./5. marts 2026

7./8. marts 2026

19. – 22. marts 2026

8./9. april 2026

11./12. april 2026

11. – 17. maj 2026

Kvinde-A EHF Euro Cup Tyrkiet Ankara, Tyrkiet

Herre-A Golden League Norge Trondheim, Norge

Herre-A Golden League Holland Trondheim, Norge

Herre-A Golden League Færøerne Trondheim, Norge

Kvinde-A Landskamp Sverige Næstved (Arena Næstved)

Kvinde-A Landskamp Sverige Halmstad, Sverige

Kvinde-A VM

Se kampprogram på IHF’s hjemmeside Holland

Herre-A Golden League - Almere, Holland

Herre-A EM

Se kampprogram på EHF’s hjemmeside Herning (Jyske Bank Boxen)

Kvinde-A EHF Euro Cup Ungarn – Danmark Kampen spilles i Ungarn

Kvinde-A EHF Euro Cup Ungarn

Herre-A Golden League Norge, Holland og ukendt

Placering i Danmark er endnu ikke fastlagt

Placering i Danmark er endnu ikke fastlagt

Kvinde-A EHF Euro Cup Tjekkiet Kampen spilles i Tjekkiet

Kvinde-A EHF Euro Cup Tyrkiet

Herre-A Landskamp -

Placering i Danmark er endnu ikke fastlagt

Placering i Danmark er endnu ikke fastlagt

Skal du med til håndboldfest i Fanzonen ved EM 2026?

169.000 spændte fans og 13 forskellige stande. Det er resultatet af sidste års Fanzone. Og Fanzonen under EM 2026 bliver mindst lige så stor.

Allerede nu har vi solgt rekordmange stande til partnere og eksterne virksomheder – men vi kan stadig klemme et par pladser mere ind.

Konceptet er i store træk, som vi kender det fra sidst, men der er også sat nye spændende aktiviteter og underholdende initiativer i søen.

Så hvis I ønsker at blive en del af en kæmpe håndboldfest og et unikt fællesskab i Fanzonen, så er det nu, I skal slå til.

Hør fra en partner: ”Partnerskabet passer perfekt til vores DNA”

Når tusindvis af glade børn samles i både sommerferien og efterårsferien på DanskHåndbolds håndboldskoler, er Teknicar en stor del af, at det kan lade sig gøre. På brystet af de røde trøjer finder du nemlig vores hovedsponsors navn trykt i grøn. Og når børnene griber efter dunken i pausen, så er det også Teknicar der står for forsyningerne.

Det er ifølge marketingchef for Teknicar og AutoPartner, Lone Møller Borup, et sponsorat, som de er utroligt glade for:

- Vi har valgt at være sponsor fordi det lokale fællesskab betyder noget – både i hallen og på arbejdspladsen. Sponsoratet støtter vores arbejde i at øge kendskabet til Teknicar samtidig med, at vi er med til at give en masse børn stærke fælleskabsoplevelser.

Teknicar og AutoPartner er nogle af vores trofaste samarbejdspartnere. Samarbejdet blev skudt i gang for 10 år siden, og de er blevet en værdifuld partner for DanskHåndbold – hvor de er med til at skabe glæde og fællesskab i foreningerne.

- DanskHåndbold har, ligesom vi, nogle stærke grundværdier og et stærkt fællesskab, så det føltes helt

naturligt at indgå et partnerskab. AutoPartner og Teknicar er lokale værksteder, som på forskellige måder engagerer sig i deres lokalområde og derfor passer samarbejdet, hvor omdrejningspunktet er frivillighed og fællesskaber, perfekt til os, fortæller Lone Møller Borup.

Ingen håndboldfællesskaber uden frivillige. De er dem, der får det hele til at køre rundt ude i foreningerne. Og det støtter AutoPartner op om, når de hvert år sammen med DanskHåndbold kårer Håndboldens Hverdagshelt.

- Den glæde, prisen som Håndboldens Hverdagshelt udløser, bekræfter os i, at dette markedsføringstiltag er et af de mest meningsfulde tiltag, som rører flest mennesker og

hvor markedsføringskronerne samtidig kommer til gavn både i klubberne og til de frivillige kræfter, fortæller Lone Møller Borup og fortsætter:

- Værdien af partnerskabet er for os stort på flere planer. Vi støtter frivillighed og fællesskaber og får igennem vores partnerskab en profilering af vores to værkstedskæder, som passer perfekt til vores DNA. Vi får meget værdi for vores markedsføringskroner både i forhold til kendskab, men lige så vigtigt, at det er i en sammenhæng, hvor vi kan være med til at gøre en forskel, afslutter Lone Møller Borup.

I DanskHåndbold er vi også utroligt glade for samarbejdet. Tak for jer og for et langt og godt partnerskab.

Nyt lederteam på Håndboldkvinderne

Den 1. juli 2025 overtog Helle Thomsen posten som landstræner for Håndboldkvinderne. En post hun har kontrakt på til udgangen af 2028.

– Det er det største at få lov til at stå i spidsen for det danske landshold som dansker. Danmark er et håndboldland. Her er hele pakken: unge talenter, masser af spillere og et landshold, der deltager i alle slutrunder og kæmper om medaljer. Jeg er utrolig stolt, taknemmelig og ydmyg over for opgaven, siger Helle Thomsen og fortsætter:

- Det er vigtigt for mig, at det her bliver hele Danmarks landshold. Landsholdet står på skuldrene af alle de frivillige ude i foreningerne. Det er dem, der er med til at fremelske, inspirere og udvikle alle de danske håndboldspillere. Nogle af dem bliver så gode, at de kommer på landsholdet. Det skylder vi dem en stor tak for, og derfor er landsholdet også deres, siger Helle Thomsen.

Helle Thomsen har tidligere været landstræner for Sverige og Holland.

Bojana Popovic bliver ny assistenttræner Og så er der nu sat navn på, hvem der skal være Helle Thomsens assisterende landstræner. Det bliver den tidligere Viborg HK- og Slagelse-spiller, Bojana Popovic.

Popovic begynder i jobbet den 1. september og har fået en kontrakt, som løber frem til den 31. december 2026.

- Det er en stor ære og et privilegium at blive en del af trænerstaben på det danske landshold. Jeg er bevidst om ansvaret og de høje forventninger, men jeg synes, at den kvalitet og erfaring, som Danmark har, giver os ret til at tro på, at Danmark kan fortsætte med at levere gode resultater, siger Bojana Popovic

Bojana Popovic er i øjeblikket træner for ŽRK Budućnost i hjemlandet Montenegro. Et job, som hun fortsætter i samtidig med, at hun skal være assisterende landstræner for det danske landshold. Hun har også tidligere

været landstræner for Montenegro, ligesom hun bredt regnes som en af verdens bedste håndboldspillere nogensinde.

- Jeg har igennem nogle år haft en god kontakt til Bojana. Det bliver vildt fedt at få hende ind på holdet med alt, hvad hun kommer med af engagement og temperament. Jeg har selv været træner i Østeuropa og kender til den lidenskab, der blandt andet findes på Balkan. Det bliver godt at få bragt lidt af den energi ind i vores skandinaviske kultur. Bojana er superdygtig, og jeg glæder mig virkelig til samarbejdet, siger landstræner Helle Thomsen.

Sportschef i Dansk Håndbold, Morten Henriksen, er også begejstret for, at det er lykkedes at skrive kontrakt med Bojana Popovic.

- Det er et kæmpe scoop, at vi kan tilknytte Bojana Popovic til vores landshold som assisterende landstræner. Hun er en enorm kapacitet med stor håndboldfaglighed, og så elsker spillerne hende de steder, hun har været, siger Morten Henriksen.

Den 20. september har Helle Thomsen og Bojana Popovic deres første kamp med kvindelandsholdet. Det har de på Helle Thomsens egen hjemmebane i Arena Nord i Frederikshavn.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.