Issuu

NR. 1 / 2020

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Overstyring [Tema side 4-19]

OVERSTYRING KAN DRÆBE ENGAGEMENTET [side 8]

EKSPERTEN: BIVIRKNINGERNE VED STYRING OG KONTROL SKAL FREM I LYSET [side 12]

KARRIERE: TAG MAGTEN OVER DIT JOB OG DIN FREMTID [side 24] FOKUS PÅ DIT ARBEJDSMILJØ [side 28]

MINITEMA: PÅ VEJ MOD DIN NÆSTE OVERENSKOMST [side 20]

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

NR. 1 / 2020

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: OVERSTYRING 04 Tillid er bedre end kontrol

06 Stressen forsvandt sammen med målingerne 08 Topchefen: Overstyring kan dræbe engagementet 10 Workforce Management – hvad er nu det for noget?

12 Bivirkningerne skal frem i lyset

OVERSTYRING KAN DRÆBE ENGAGEMENTET

TEMA: OVERSTYRING

14 Målinger kan bruges positivt 16 Fyret af en computer 17 Vil du have en kage? 18 Overvågning – galt eller genialt?

MINITEMA: OVERENSKOMST 2020 20 Kollektivet vs. individet

21 Overenskomstprocessen 22 Konflikt: Hvad nu hvis…?

MÅLINGER KAN BRUGES POSITIVT

22 Afstemning om overenskomsten 36 Er du klar til overenskomstafstemningen?

ARTIKLER

15 Undo får styr på skaderne 24 Tag magten over dit job – og din fremtid 26 Karriere: Når svære valg skal træffes

OVERENSKOMST 2020

ARBEJDSMILJØ

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk) formand for Forsikringsforbundet i Gjensidige og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Velliv. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr.1 – 2020 er afsluttet den 3. februar 2020.

28 Fokus på dit arbejdsmiljø 29 Arbejdsmiljø: Et vigtigt indsatsområde 30 Retten er sat: Efterbetaling af løn i op til 10 år 31 Stor glæde af kurser via nettet 32 Kolibri: Går efter små erhvervsdrivende 32 Analyse: Højt arbejdspres – mere stress

NÆR DIG

31 Medlemsarrangementer 33 Nyt fra personaleforeningerne 35 Pausen 36 Snup en frisk løbetur

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Moder jords regnbuer Nytårsaften sagde vi både farvel til et gammelt og goddag til et nyt årti. Når vi ser tilbage på de forgangne ti år eller 3.652 dage,

mæssige hensyn og sikre, at vi altid tænker mennesker før teknologi.

som det faktisk kun drejer sig om, blev vores verdensdagsorden ændret på flere vigtige og store områder. Specielt er det lykkedes for klima-, teknologi- og ligestillingsdagsordenen at få afsat store og vigtige aftryk for eftertiden.

For mig er ligestilling grundlæggende for vores demokrati, og det er en forudsætning for den enkeltes frihed og muligheder. Det gælder, uanset om vi taler uddannelse, på arbejdsmarkedet, i den politiske debat eller som samfundsborger generelt.

Som forsikringsbranche har vi altid haft en interesse i meteorologernes forudsigelser. Mange kender fra egen erfaring, at morgendagens vejr kan være afgørende for både arbejdsdagens længe (specielt i skadeafdelingerne) men også for selskabets bundlinje. Jeg tror dog, at når vi taler klima, så har de fleste mennesker en naturlig interesse i moder jords tilstand. Der er ingen tvivl om, at klimadebatten har fået et boost, der sikrer den en fast plads fremover på den politiske dagsorden. Det særlige ved den ”nye” klimadagsorden er, at den i høj grad blev sparket

Det er måske ligestillingsdagsordenen, der har skabt de største skelsættende forandringer de seneste ti år. Vi fik Danmarks første kvindelige statsminister i 2011, og det blev en vigtig milepæl for kønsdebatten. Men også internetfænomenet #MeToo om seksuel chikane fik stor betydning. Selv om debatten flere gange blev lidt for skinger for min smag, grundlagde den en vigtig etisk debat om ”do’s and don’ts”, og ikke mindst blev et vigtigt område aftabuiseret.

i gang af helt unge mennesker med en vis frøken Thunberg i spidsen. Det syntes jeg er ret godt gået.

afgørende for en tryg og fredelig verden. I 2010’erne blev begrebet ”regnbuefamilier” introduceret efterfulgt af seksuel mangfoldighed, som i høj grad blev dagsordensat i slutningen af det sidste årti.

På teknologifronten har vi tidligere talt meget om hastigheden på udviklingen og om digital disruption. I dag handler debatten i højere grad om, hvordan vi skal indrette os med den nye teknologi – leve med den i hverdagen. Hvordan skal vi bruge den og til hvad? Vigtigst er måske, hvad vi ikke skal bruge den til. Dataetiske principper bliver helt sikkert et af de store emner, der skal afklares de kommende år. Vi er nødt til at drøfte balancen mellem de menneskelige og forretnings-

Gensidig respekt og accept af hinanden er

Vi skal sammen passe på moder jord, og jeg håber, at 2020’ernes dagsorden i endnu højere grad vil understøtte en mangfoldig verden, der med respekt og tolerance understøtter det enkelte menneske og det gode liv – bestemt også, når vi er på arbejde. Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

TEMA: OVERSTYRING

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Der er blevet mindre plads til, at den enkelte medarbejder kan få indflydelse på tilrettelæggelsen af sin arbejdsdag. Kontrol og styring fylder til stadighed mere i vores sektor og begrænser fleksibiliteten for den enkelte. Det går ud over trivsel og arbejdsglæde. Forsikring og pension opleves som velsmurte, strømlinede og effektive brancher, hvor optimering er i fokus, både når det angår bundlinje og markedsandele. Men bestemt også når det drejer sig om service til kunderne og dermed kundetilfredsheden. En væsentlig del af den styring og kontrol, der opleves i hverdagen, bygger på et ønske hos ledelsen om at effektivisere arbejdsgange og optimere resultaterne.

Tillid er bedre end kontrol Medarbejdernes arbejdsdag er på mange områder fastlagt gennem styrings- og kontrolsystemer, der typisk går under fællesbetegnelsen ”workforce management”. Det er teknologi i form af IT-systemer, der skal sørge for, at medarbejderne er så effektive som muligt. Systemet bruges til at planlægge og sikre, at det er de rigtige medarbejdere, der udfører det rette job på det rette tidspunkt, og det styrer typisk bemanding via de vagtplaner, som systemet skaber.

I en branche hvor der konstant er fokus på effektivitet, resultater, bundlinje og afkast til aktionærerne, oplever vi i Forsikringsforbundet desværre også en opstramning i den enkelte medarbejders arbejdsvilkår. Som medarbejder oplever man en hverdag, hvor en stadig strammere styring giver mindre selvstændighed, reducerer den enkeltes indflydelse på arbejdsdagen og er med til at mindske arbejdsglæden.

Styring og kontrol Vi ser styring og kontrol som redskaber i form af vagtplaner, fastlæggelse af kommeog gåtider og ser dermed også fleksaftaler, der reelt bliver sat ud af kraft. Det indskrænker vores medlemmers muligheder for fleksibilitet i hverdagen.

Som medarbejder oplever man en hverdag, hvor en stadig strammere styring giver mindre selvstændighed Præstationsmålinger Præstationsmålinger er en anden udbredt styringsmekaniske i den finansielle sektor. Her gælder generelt, at det man måler, er det man får! Med andre ord kan selskabet via målstyring sætte fokus på det område eller produkt, de gerne vil udvikle og får så den adfærd, der måles på. Måles medarbejderne

på salget af et givet produkt, så er det jo også det produkt, der får fokus og sælges. I Forsikringsforbundet er vi som sådan ikke imod målinger. Vi siger ikke, at målinger ikke skal finde sted. Målinger kan være gode, hvis de bruges rigtigt af ledelsen ved at give medarbejderne medindflydelse på målfastsættelsen. Erfaringer viser, at det har afgørende betydning for medarbejdernes trivsel, hvordan virksomhederne griber målinger an, hvad der måles på, hvad målingerne bliver brugt til og ikke mindst, hvordan der løbende kommunikeres til medarbejderne om målene og hvordan de hver for sig opfylder dem.

Plads og rum til at puste ud Kvalitet i arbejdet og god service til kunderne står højt på ledelsens agenda men er bestemt også et prioritetsområde for vores medlemmer – de ønsker virkelig at give kunderne den bedst mulige service og positive oplevelse af kontakten til deres selskab. Men det kan være svært for en medarbejder at levere den bedst muligt kundeoplevelse, når de måles på deres tilgængelighed på telefonen. Her må man ofte gå på kompromis med både kvalitet og service, fordi den næste

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

samtale blinker rødt på skærmen og telefonen venter på at blive taget.

svært, når man som medarbejder sidder i et af de meget fastlåste og styrede områder.

Det der desuden ligger af opgaver ved et salg eller en skadebehandling skal efterfølgende håndteres, og det kan være svært at komme til at lukke telefonen og udføre den sagsbehandling, som kundens sag kræver. Her tæller ikke mindst hensynet til ens kolleger, for når man logger sig ud, går det ud over kollegerne, der så får flere telefoner at tage.

Kære arbejdsgiver

Der er også brug for ind imellem at puste ud og give hjernen en pause. Det kan være

Brug derfor jeres styrings-, planlægningsog kontrolsystemer med omtanke og udvis

Så kære arbejdsgivere, mit budskab til jer, er: Hav tillid til jeres medarbejdere og til, at de altid vil yde deres bedste – også uden hele tiden at skulle måles og vejes. De er bundloyale over for deres arbejdsplads og over for hinanden. Så loyale, at alt for mange får problemer med stress i hverdagen.

tillid til, at medarbejderne udfører deres arbejde og gør det bedste, de har lært for at yde kunderne god rådgivning og service. I har som arbejdsgivere et stort ansvar for, at medarbejderne trives, kan bevare arbejdsglæden, og at der er balance mellem jeres krav og opgaver og de ressourcer, I har til rådighed. Ingen har brug for, at medarbejderne brænder ud, går ned med stress eller forlader virksomheden, fordi det er blevet for meget. Både vi og I ved, at trivsel og arbejdsglæde smitter af på jeres bundlinje.

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

TEMA: OVERSTYRING af Lars H. Knudsen

Stressen forsvandt sammen med målingerne Hos teleselskabet ’3’ valgte man at droppe KPI-målingerne i callcenteret og som resultat, har medarbejderne typisk fået en mindre stressende hverdag. I fremtiden kan det være, at du vil vælge job efter, hvad du bliver målt og vejet på i hverdagen. Erfaringer fra teleselskabet ’3’ viser, at medarbejdere bliver gladere for deres job og yder bedre, når deres KPI-målinger fjernes. Populært sagt måler man på mange arbejdspladser medarbejdernes produktivitet på en række nøglefaktorer, som fx hvor mange kunder får de talt med på en dag, eller hvor mange sager de får lukket. Der er utallige måder at måle på, men fælles er, at målinger kan skabe utryghed, konkurrence mellem kolleger og ikke mindst stress.

Hos ’3’ har man som et forsøg prøvet at erstatte de meget stive KPI-målinger med KBI’er, som står for Key Behavioral Indicators – altså retningslinjer for adfærd snarere end for mængde. Isabella Weidner, leder af callcenteret, udtaler i en artikel fra Berlingske den 18. december 2019, at hendes arbejde med KBI’erne bliver styret af adfærdsmæssige retningslinjer, som fx at hun skal følge sager til dørs og gøre sig umage med sine opgaver. For hende har det været en positiv oplevelse og fjernet stress i kundekontakten, udtaler hun. Teleselskabet melder ud, at forsøgene med at arbejde med KBI’er fremfor KPI’er har givet bedre salgstal, større kundetilfredshed og ikke mindst større tilfredshed hos medarbejderne. Med KBI’erne sætter man fokus på adfærd og bløde værdier som fx holdninger, motivation og ansvar.

Michael Vinter er leder af de tre kundeserviceteams hos tele selskabet 3, som har haft succes med nye måder at evaluere med arbejderne på. Og kundeservicemedarbejder Isabella Weidner er glad for beslutningen, som hun mener har fjernet meget stress. Foto: Carsten Andersen

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

TEMA: OVERSTYRING Med KBI’erne sætter man fokus på adfærd og bløde værdier

Man har dog ikke kunne droppe KPI’erne helt men har reduceret antallet til nogle ganske få. De foreløbige erfaringer med skiftet har været, at man faktisk alligevel når KPI’erne. Konkret melder selskabet ud, at antallet af kundeklager er faldet markant, fravær blandt medarbejderne er mere end halveret og forsinkelser i arbejdsprocesserne er faldet med 80 pct. Også i forsikringssektoren har der været eksperimenteret med at droppe KPI-målingerne og i stedet sætte den gode kundeservice i højsædet. Det er dog indtil videre blevet ved forsøgene, og de er nu lukket ned.

Computerspillere bliver en del af fagbevægelsen Esport er blevet en kæmpe sportsgren, der følges af millioner mennesker overalt i verden. Men hvor går en spiller hen med spørgsmål om fx kontrakter, arbejdsskader, regler om løn/skat, feriepenge og pension? Det giver den nye fagforening - Esport Spillerforeningen - bl.a. svar på! Esport Spillerforeningen er blevet til via en samarbejdsaftale mellem HK og Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF-Sport) og er den første i verden, der organiserer udøvere af esport og hermed anerkender esport som et fag. Esportspillernes fagforening er fagligt organiseret i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Esporten er som ny branche visse steder præget af en slags ”wild west”. Den nye fagforening skal medvirke til at sikre et ordentligt og sundt arbejdsmiljø og ikke mindst rimelige arbejdsforhold for de professionelle udøvere af esport.

TEMA: OVERSTYRING

Anders Hestbech, adm. direktør for Købstædernes Forsikring:

Overstyring kan dræbe engagementet af Lars H. Knudsen ”Vi har rigtig mange ildsjæle i selskabet, men det kan være svært at bevare ilden, hvis man bliver overstyret,” mener Anders Hestbech, administrerende direktør i Købstædernes Forsikring. Han vil hellere have medarbejdere, som på baggrund af personligt engagement og arbejdsglæde giver kunderne en god service. Anders mener ikke, at ledelsen gennem styring og kontrol kan tvinge strategier igennem, for strategier fungerer først, når kunden mærker resultatet af dem. Derfor har Købstædernes Forsikring heller ikke mål for, hvor længe en kundesamtale må vare:

der ved om en given kunde skal tilbydes et møde ansigt-til-ansigt, eller om det kan klares via telefon.”

med eksempelvis rådgivning, kundeservice, analyser, markedsføring og lignende. Det er

Det er vigtigt at være en spændende og engagerende arbejdsplads, hvis man skal kunne tiltrække de rette medarbejdere

”Nogle år sparede vi den type af medarbejdere væk, som ellers var en kilde til at få nye og yngre folk ind. Hvis vi samtidig gør arbejdet kedeligt, så får vi sværere ved at tiltrække de rette medarbejdere og risikerer, at dem, vi har, søger væk,” mener Anders.

Vidensmedarbejdere ”Som mennesker er vi alle forskellige. Det er derfor medarbejderen selv der skal mærke, når en kundesamtale er færdig. På samme måde er det også vores assurandører selv,

Som i de øvrige selskaber er der også i Købstædernes Forsikring sket et skift fra, at en del medarbejdere har håndteret sager til, at de nu er vidensmedarbejdere, der arbejder

vigtigt at være en spændende og engagerende arbejdsplads, hvis man skal kunne tiltrække de rette medarbejdere:

Han er helt med på, at et selskab som Købstæderne også skal levere den digitale adgang til kunderne. Mange opgaver vil kunden foretrække selv at håndtere via nettet, mens det i andre sammenhæng er vigtigt med kontakt til et menneske. Købstæder-

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

TEMA: OVERSTYRING

Godt med en stærk modpart ”Jeg opfordrer gerne til, at nye medarbejdere melder sig ind i selskabets personaleforening, for jeg ser fordelen for selskabet i at have en stærk forhandlingspart, der repræsenterer medarbejderne. Det er med til, at vi hurtigt kan tage beslutninger og komme videre med tingene,” siger Anders Hestbech, adm. direktør for Købstædernes Forsikring.

Personaleforeningen er selskabets lokale afdeling af Forsikringsforbundet og ud over at være medarbejdernes repræsentant i selskabets samarbejdsudvalg, så er personaleforeningen også klar med støtte og hjælp til medarbejdere, tilbyder at fungere som bisidder og har stor fokus på trivslen i selskabet.

nes Forsikring skal give kunderne både den digitale adgang men bestemt også den personlige betjening.

udlandet for den sags skyld, understreger Anders.

Robotterne skal klare rutineopgaverne Derimod bliver der stadig færre håndteringsopgaver i selskabet, hvor man har et ønske om, at medarbejderne ikke skal bruge deres tid på indtastninger og håndtering. Købstæderne har derfor en afdeling, der arbejder med udvikling af softwarerobotter, som kan håndtere stadig flere af de trivielle opgaver i hverdagen.

Der er også målinger ”Ja, vi har da også målinger her i selskabet,” siger Anders. I Købstædernes Forsikring gennemfører man hvert år en engagementsmåling. Den danner udgangspunkt for, at hvert team i selskabet udvælger et område, som de ønsker at forbedre sig på fx læring og udvikling. Netop læring og udvikling er noget, som mange af selskabets teams ønsker at arbejde videre med, og et team skaber så sine egne handlingsplaner for at nå målet.

”Personaleforeningen repræsenterer en stor andel af medarbejderne og med et stigende antal medarbejdere med vidt forskellig baggrund, hjælper den til at ’kitte’ dem sammen. Anders Hestbech var for nylig gæst ved personaleforeningens generalforsamling: ”Det var megafedt at blive inviteret med. Det var helt nyt for mig og jeg var faktisk en smule nervøs,” indrømmer han.

Engagementsmålingerne suppleres af nogle helt overordnede mål for selskabet som fx stresshåndtering. Netop på dette område har man gjort en del omkring uddannelse af ledere. Men indsatsen stopper aldrig, understreger Anders: ”Vi har enormt flittige medarbejdere, men de bliver stressede, hvis de føler, at de ikke har overblik og kontrol. Opdager man sådanne situationer, så står ledelsen klar til at hjælpe. Vi har dog en høj grad af selvplanlægning i selskabet,” slutter Anders Hestbech.

”Vores robotudviklere ved ikke ret meget om forsikring, så der er et behov for at få erfarne forsikringsmedarbejdere til at hjælpe med udvikling af robotsystemerne. Der er derfor flere fra bl.a. skade, som har søgt over i den digitale verden, for her er det meget vigtigt med viden og erfaring om, hvordan ting håndteres snarere end om, hvordan de rent teknisk skal programmeres,” forklarer Anders Hestbech. Købstæderne har egen IT-afdeling og udvikler alt her i Danmark. Anders forklarer, at en del af udviklerne i selskabet kommer fra de store IT-konsulentvirksomheder, hvor de nu har udskiftet en hverdag med mange typer kunder og opgaver med at arbejde i en virksomhed, hvor de kan følge opgaverne til dørs og være med til at fejre succeserne med kollegerne. Selskabet vil gå meget langt for ikke at sende opgaver ud af huset eller til

Danmarks ældste forsikringsselskab Købstædernes Forsikring blev grundlagt i 1761 og er Danmarks ældste landsdækkende forsikringsselskab for både privat og erhverv med kundeejerskab som ejerform. Ledelsen består af en delegeretforsamling og en bestyrelse, der har ansat en direktion til at varetage den daglige ledelse af koncernen. Selskabet har omkring 250 medarbejdere til at håndtere de 75.000 privatkunder og 15.000 erhvervskunder. Selskabets strategi er at skabe værdi ved altid at tilbyde passioneret service og derigennem opbygge langvarige og loyale kunderelationer.

TEMA: OVERSTYRING

af Mette Jensen

Workforce management / WFM

Hvad er nu det for noget? WFM, Topplan, Teleopti WFM – ja, ’kært barn’ har mange navne. Men workforce management-systemerne har fælles mål: De skal sikre, at medarbejderne er effektive og styre, hvornår det tjener kunderne bedst, at medarbejderne er på arbejde. Overordnet set er definitionen på Workforce Management, at det er alle de aktiviteter og systemer, der skal til for at sikre, at en virksomhed har effektive medarbejdere. I servicevirksomheder – som forsikring og pension jo er – har denne helt centrale styring som hovedregel form af et IT-system, der kan planlægge, hvor mange og hvornår medarbejderne skal være på arbejde for at kunne servicere kunderne bedst muligt. For selskabet er Workforce Management et intelligent datadrevet værktøj, der analyserer kundedata fra alle leder og kanter i forretningen og på den måde skematiserer, hvornår kunderne kontakter selskabet og om hvilke typer problemstillinger. Det er ud fra den viden, at systemet skaber sin plan for, hvem der skal være på arbejde hvornår. Workforce Management bliver brugt i de større kundevendte afdelinger – typisk kundeservice – hvor der er flest indgående kundehenvendelser i form af emails, telefoner, chats og så videre.

Systemet kan, på baggrund af sin omfattende analyse af historiske data, med en større grad af nøjagtighed, end hvad vi mennesker er i stand til, give et bud på (også kaldet at ”forecaste”) hvor mange og hvilke typer kundekontakter, der vil komme i løbet af en dag. Systemet hjælper altså med at forudsige, hvornår det er mest hensigtsmæssigt, at de rette folk med de rette kompetencer er på arbejde på de rette tidspunkter. Og så vil det udarbejde en bemandingsplan.

Der er selvfølgelig forskel på funktionerne og stramheden i styringen Vagtplanlægning Man kan i bund og grund kalde et Workforce Management-system for et avanceret vagtplanlægningsværktøj. Ud over sin analyse af store mængder af selskabets data, har det også fået ledelsens retningslinjer i form af et ønsket serviceniveau for kunderne. Hertil kommer – forhåbentlig – medarbejdernes

personlige ønsker om arbejdstid og frihed. I en stor afdeling er der store datamængder og mange modsatrettede ønsker at tage hensyn til, men systemet vil med kold beregning – som computere nu kan – skabe sit forslag til vagtplan. Det er en meget detaljeret plan, som fortæller, hvem der skal komme og gå på hvilke tidspunkter i løbet af dagen, ugen og måneden. Som med så mange andre af vores stadig mere intelligente systemer, lærer Workforce Management-systemet af de data, der hver dag strømmer ind: Var bemandingen på en bestemt dag korrekt i forhold til antallet og typen af kundehenvendelser? Hvis ja – fint, så husker systemet det. Hvis nej – så må systemet ændre på noget til næste gang for at ramme bedre. Der er selvfølgelig forskel på funktionerne og stramheden i styringen i de konkrete systemer, de enkelte selskaber benytter sig af. Nogle steder er vagtplanlægningen relativt simpel, mens den andre steder har adgang til et væld af selskabets data og dermed store muligheder for at analysere sig frem til mønstre, der kan give bedre bemandingsplaner. Der er også forskel på, hvor meget indflydelse ledelse og medarbejdere har på systemets planer, men i sidste ende har systemerne samme formål: Det ligger i navnet ”Workforce Management”, som kan oversættes til ”ledelse af arbejdsstyrken”.

ER DIN K APITALFORVALTER KEDELIG NOK? Der er noget nærmest naturstridigt i at vælge den kedelige løsning. Men lige i forbindelse med kapitalforvaltere giver det faktisk ret god mening at gøre netop dét. Her kan du med fordel gå efter en kapitalforvalter, som opererer med en langsigtet strategi i stedet for her-og-nu-investeringer, modefænomener og selskaber, der stiger eksplosivt – for at falde kort tid efter. Eller sagt med andre ord: God kapitalforvaltning handler ikke om at få dit blod til at rulle, men om at give dig ro i maven. Det er den filosofi, vi følger år efter år ved at holde fast i den samme investeringsstrategi, udvælge aktiverne med omhu, sprede risikoen både på brancher, geografi og de enkelte investeringer, gardere os mod det uventede – og ved at tillægge Plan B mindst lige så stor betydning som Plan A. Og det har vist sig at virke overordentligt godt. Vores langsigtede tilgang til investeringer sikrer nemlig ikke kun ro, stabilitet og god nattesøvn. Den sikrer også et rigtigt godt udbytte til vores kunder. Ja, faktisk er det så godt, at vi ligger i top igen og igen, når det handler om at bevare og øge formuer på længere sigt – også efter alle omkostninger. Så længe vi lykkes med det, har vi intet problem med, at der findes investorer med langt mere kulør end os. Dem, som køber og sælger i ét væk, vælger de kortsigtede, risikofyldte løsninger – og tilbyder et helt andet spændingsniveau. Men det er op til dig: Du skal ikke vælge os, hvis du vil have mere drama i hverdagen, du skal vælge os, hvis du vil have mere overskud.

MERE OVERSKUD. MINDRE SPÆNDING.

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

TEMA: OVERSTYRING af Helle Sindal

Styring og kontrol:

Bivirkningerne skal frem i lyset Systemer, der styrer og måler vores arbejdsindsats, kan have negative konsekvenser for den enkelte medarbejder og for fællesskabet på arbejdspladsen, advarer forsker og organisationspsykolog Malene Friis Andersen. Skal jeg hjælpe min kollega og komme bagud med mit eget arbejde? Kan jeg stole på de andre, eller tænker de kun på deres egne præstationer? Er jeg overhovedet god nok, hvis mine målinger ikke ligger i top? Kronisk konkurrence og mindre fællesskab med kollegerne. Selvkritik, stress og overdrevent fokus på ratings og ranglister. Det er nogle af de alvorlige bivirkninger, der kan følge med, når systemer styrer og måler vores arbejde. Det fortæller Malene Friis Andersen, som er selvstændig organisationspsykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Her er hun i gang med et projekt, som bl.a. undersøger betydningen af indflydelse og målstyring i det moderne arbejdsliv. Hun står også bag antologien ’Tæller vi det der tæller’ om målstyring og standardisering i arbejdslivet.

”Jeg sammenligner målstyring med medicin: Ligesom piller, har målstyring nogle fordele og positive effekter, men der følger også nogle bivirkninger med. Ligesom indlægssedlerne i medicinæskerne indeholder beskrivelser af både virkninger og bivirkninger, må vi gøre det samme i vores analyser og beskrivelser af målstyring. Indtil videre har virksomheder mest fokuseret på de positive virkninger, når det gælder systemer til målstyring og kontrol. Men de har altså også en række alvorlige bivirkninger, som der er brug for også at få frem i lyset. Og så må man overveje, om de er virkningen værd,” siger Malene Friis Andersen. Hun understreger, at der ikke findes én samlet sandhed om de positive og negative konsekvenser af målstyring og kontrol i arbejdslivet: ”Der er bl.a. stor forskel på, om det er individuelle eller fælles mål, medarbejderne styrer efter. Det er også vigtigt at skelne mellem målinger og kontrol af ydre ting, der kan tælles som f.eks. antal kundekontakter og indre forhold, som handler mere om den enkelte medarbejders personlighed.” Det kan være fornuftigt nok at måle på nogle få meningsfulde parametre, men man skal være meget bevidst om, hvad man gør. For når vi måler noget, påvirker det også det, vi ikke måler, og det, som er vanskeligt at

måle. Det er ikke alt, der er vigtigt, der kan måles, og ikke alt, der kan måles, der er vigtigt, pointerer hun.

Fra kolleger til konkolleger En sammenfattende analyse af forskningsresultater viser, at der er bedre præstation i grupper med fælles mål for hele teamet fremfor individuelle mål. I teams er det typisk en fordel og ikke et benspænd at have brug for hinanden, forklarer Malene Friis Andersen: ”Vi ved, at social støtte og sparring er noget af det vigtigste for, at man kan klare vanskelige arbejdsbetingelser og -opgaver. Men den støttende og hjælpende adfærd bliver udfordret, hvis vi hver især bliver målt på og belønnet efter, hvad vi enkeltvis når. Det kan efterlade os i en kronisk konkurrence, hvor vi ikke længere er kolleger, men konkolleger,” fastslår hun. Et forskningsstudie har vist, at medarbejderne har en øget risiko for at udvikle psykiske helbredsproblemer som depression og angst, hvis en virksomhed indfører en form for individuel præstationsløn, hvor lønnen afhænger af, hvor meget man sælger, skaber eller leverer. Det kan lægge op til interne konkurrencer, som kan motivere og udfordre nogle på en positiv måde, mens andre oplever det som en belastning.

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

TEMA: OVERSTYRING Det skaber usikkerhed og har betydning for medarbejdernes oplevelse af, om deres indsats bliver fair vurderet og belønnet i forhold til kollegernes. Malene Friis Andersen mener, at klare individuelle mål kan være med til at afgrænse det grænseløse arbejde, som er en stor udfordring for mange. ”Men hvis der så bliver skruet op for kravene hele tiden, kan balancen mellem krav og ressourcer tippe og føre til stress og mistrivsel,” advarer hun.

På flere arbejdspladser skal ledere rate personlige egenskaber, som er centrale for den enkeltes identitet, og give dem en karakter fra 1-5. Karaktererne er typisk ikke til forhandling for medarbejderen. Da karaktererne også har betydning for fx bonus, er det givet på forhånd, at der skal være et bestemt antal ratings i toppen, midten og bunden. ”Hvis man så bliver udsat for vurderinger, som ikke er i top, kan man komme i tvivl om både sin faglighed og sine personlige evner. Man begynder i højere grad at se sig selv udefra og prøver at tilpasse sin adfærd og identitet på systemets præmisser”, forklarer

Man kan også føle sig uretfærdigt behandlet, hvis systemet kun belønner specifikke dele af den samlede af arbejdsindsats. Hvis det f.eks. er antallet af løste opgaver, der tæller, men ikke kvaliteten og om løsningen overhovedet er fornuftig på den lange bane.

forskeren.

Det kan få konsekvenser for, hvordan opgaverne bliver løst, fordi man tilpasser sin arbejdsindsats efter, hvad systemet belønner og ikke nødvendigvis efter den bedste løsning, pointerer Malene Friis Andersen.

”Så bliver det i højere grad set som den enkelte medarbejders problem. Et problem, der bor i personligheden, og ikke en fælles udfor-

Hvis vi ikke oplever, at det, der styres og måles, er meningsfyldt, kan det have negativ betydning for vores oplevelse af mening i arbejdet, tilføjer hun.

Usundt at bedømme personlige egenskaber Medarbejdernes personlighed og identitet bliver også målt og vejet på mange arbejdspladser. Her bliver de f.eks. målt på, hvor samarbejdsvillige, kreative eller tillidsvækkende de er.

Der er også risiko for, at bedømmelserne bliver bragt i spil og gransket, når man skal finde årsager til og løsninger på problemer som stress og mistrivsel på arbejdspladsen.

dring for organisationen,” bemærker Malene Friis Andersen.

En dyr tidsrøver Og hvad er så lederens rolle, når systemer styrer og kontrollerer medarbejdernes indsats? Her minder Malene Friis Andersen indledningsvist om, at ledere heller ikke går fri - der bliver typisk styret, målt og ratet på alle niveauer i organisationer, som benytter den slags. ”Bivirkningerne ved de her systemer rammer både medarbejdere og chefer,” fortæller hun. I sit arbejde som selvstændig organisationspsykolog rådgiver hun både offentlige og private virksomheder, bl.a. i finanssektoren. ”En del virksomheder har efterhånden erkendt, at den tætte målstyring er en dyr tidsrøver at have kørende. De vælger i stedet bl.a. at indføre jævnlige en-til-en-samtaler mellem medarbejderne og den nærmeste leder,” slutter Malene Friis Andersen.

P O T E N T I A L E

”Det er problematisk af flere årsager,” mener Malene Friis Andersen, som sætter spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt, meningsfuldt og etisk forsvarligt at måle og bedømme bløde og personlige egenskaber. Når vores personlighed bliver genstand for måling og evaluering, øger det risikoen for, at vi mister forankringen i os selv og udvikler stress, advarer hun.

PR Æ S TAT I O N

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

TEMA: OVERSTYRING

Det er i høj grad lederens anvendelse af KPI-målingerne som afgør, om det er positivt for medarbejderne, mener Helene Christiansen.

af Lars H. Knudsen

Målinger kan bruges positivt Måling af KPI er ganske normalt i forsikringssektoren og med en god leder, kan de blive en god rettesnor i hverdagen og et værn mod stress. Hvordan er det at leve med måling af ens ’Key Performance Indicators’ – KPI’er – i det daglige arbejde? Vi har talt med Helene Christiansen, som er medarbejder i en del af forsikringssektoren, alarmcentralen SOS International, hvor en hektisk hverdag med intens kundekontakt er normen snarere end undtagelsen. Helene er desuden nyvalgt formand for Forsikringsforbundets personaleforening i alarmcentralen.

SOS International har aftaler med kunderne – selskaber i forsikringsbranchen – som fastlægger, hvad man skal overholde af reaktionstider på forskellige områder. KPI’erne knytter sig til disse aftaler, så alarmcentralen kan dokumentere, at man overholder, hvad der er aftalt. ”Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvornår man som medarbejder ser sine mål. For mit vedkommende er det én gang om

måneden, hvor jeg pr. mail modtager information om min indsats på fem eller flere parametre. Mine personlige målinger sker dog ud fra forholdene på centralen og de kolleger, som jeg aktuelt arbejder sammen med,” fortæller Helene.

Sæt farten ned ”Jeg har flere gange oplevet at overpræstere i forhold til mine personlige mål og har så oplevet, at min leder inviterer til en kaffesnak for at tale om det. For hvis jeg som medarbejder overpræsterer og måske gør det hen over en periode, kan det være et signal om risiko for stress. Jeg har en dygtig leder, der

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

TEMA: OVERSTYRING er opmærksom på dette og ikke bare ser på produktiviteten. Det er dog ikke nemt at styre på en alarmcentral, hvor vi ikke har indflydelse på, hvor meget telefonen ringer med både nye og igangværende sager – eller på forhold som kollegers sygdom og lignende.” Helene mener dog også, at overpræstering kan bunde i et ønske om at vise sit værd, hvis man går efter at få mere i løn. For netop målingen af KPI’erne er jo en oplagt dokumentation for den enkelte medarbejders indsats. Men hvad så, hvis man ikke når sine mål som fastlagt i KPI’erne? Helene forklarer, at hvis man ikke når sine mål, så spørger ens lederen ind til, hvad årsagen er til det. Det får man en snak om, og herefter laver man en aftale for målene i den kommende periode.

Kan skabe uro mellem kolleger At have sine personlige måltal er både godt og skidt, afhængig af hvordan man håndterer dem: ”Det er fint at have en retning at følge og mål at nå, men jeg har også oplevet kolleger, som måler sig op mod hinanden. Her skaber måltallene risiko for, at nogle kolleger føler, at de arbejder mere end andre, og det kan give en

dårlig stemning og skabe følelsen af, at man ikke får løn som fortjent,” forklarer Helene. ”Det positive ved at arbejde med sine mål er, at man kan bruge det til at komme videre til en anden og måske bedre stilling, da gode tal kan blive tolket som, at man er en dygtig og produktiv medarbejder.”

om de bliver en god hjælp eller er med til at skabe stress. Hun anser det for vigtigt at have synlige mål, men også at målene skal være realistiske og brugbare for en selv som medarbejder. Lederen skal forstå, at KPI’erne i høj grad er et værktøj, som skal bruges til at tale med medarbejderen ud fra, understreger hun.

Helene understreger, at lederens brug af målingerne er en meget vigtig faktor for,

Styr på skaderne

Forsikrings-appen Undo (som vi skrev om i foregående Forsikring) har succes, og kunderne strømmer til. Men der er en bagside af succesen, og den hedder forsikringssvindel. Jo mere automatisk man gør behandlingen af sager, desto vanskeligere bliver det uden tvivl også at opdage de tilfælde, hvor kunden indgiver falsk anmeldelse for at svindle sig til en erstatning. Selv om der allerede er indbygget værktøjer i Undo-appen til at spotte forsøg på svindel, så har selskabet konstateret, at der også er brug for dygtige medarbejdere til dette arbejde. Derfor har Undo nu ansat sin første skadechef, der er hentet ind for at styrke arbejdet med at forhindre svindel. Direktør i Undo, Anders Valentin, udtaler til nyhedsbrevet FinansWatch, at man har haft et højere erstatningsniveau end forventet, men at der nu er ved at være styr på det. Bl.a. viser det sig, at de unge, som Undo typisk er rettet mod, har en højere tendens end andre segmenter til at ødelægge deres mobiltelefon. Derfor har antallet af skader på elektronikområdet været højt.

af Lars Helvard

TEMA: OVERSTYRING

Fyret af en computer

Hos Amazon har de Workforce Management, som går langt videre end noget vi kender herhjemme. Og det er bestemt ikke en brug, vi skal stræbe efter. Ifølge dokumenter som informationstjenesten The Verge (theverge.com) har fået adgang til, er der hos Amazons distributionscentre - ”fulfill ment centres” - et system, der måler hver enkelt ansattes produktivitet. Det sammenlignes herefter straks med et standardiseret produktivitetsmål, som er dannet ved hjælp af opsamlede ”quality performance data”, som Amazon kalder det. Altså data om den enkelte medarbejders arbejde, produktivitet og kvalitet. Disse data indsamles i alle Amazons fulfillment centres i Nordamerika. Ifølge dokumenterne modtager de ansatte selv, eller den underleverandør, de måtte være ansat hos, en kundeordre som de gen-

nemgår, fremfinder de varer, der er bestilt og pakker dem, så de kan blive sendt til kunden. På baggrund af de førnævnte quality performance data og indregning af sæsonudsving skal den enkelte medarbejder nå et givet antal pakker pr. time. I Amazon-sprog kaldes det ”to make rate”. Antallet af pakker man skal sende afsted, kan variere. Men det er ikke ualmindeligt, at det forventes, at man som medarbejder skal klare op mod 400 pakker i timen, hvilket er rigtigt meget og ikke giver tid til mange pauser.

Tisser i flasker Systemet holder da heller ikke kun øje med antallet af pakker, der ekspederes pr. time men også ”time off task”, TOT. Det er den tid, hvor man ikke skanner varer og pakker til afsendelse. Det kan fx være toiletbesøg, drikkepauser osv. Af frygt for ikke at være i stand til at klare sin fastsatte ”make rate” er der eksempler på, at medarbejdere tisser i flasker eller helt undlader at besørge.

Produktivitetsraterne kan kun ændres af ledere, som ikke er lokalt ansat i Amazons fulfillment centre. Er der lokale hensyn eller pludseligt opståede omstændigheder, som kan tale for at modificere kravene, kan det således ikke bare lade sig gøre men kræver en større proces. Som nævnt tidligere overvåger systemet den enkelte ansattes produktivitet i realtid og i tilfælde, hvor en medarbejder er bagud i forhold til dagens rate, kan systemet på egen hånd og helt uden en leders mellemkomst uddele advarsler og sågar fyre medarbejdere. Dog er det muligt for lokale ledere at tilsidesætte advarsler og fyringer, hvis de blev udstedt på grund af fejl. Ifølge artiklen fra The Verge blev ca. 300 medarbejdere på et af Amazons fulfillment centre i Baltimore fyret på et år af systemet med baggrund i deres ineffektivitet, og det er sket ud af en arbejdsstyrke på 2.500 på blot dette ene center.

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

TEMA: OVERSTYRING af Kim Faurdal

Vil du have en kage Tænker du meget over, hvem der egentlig har adgang til dine data? Svaret er desværre, at næsten alle kan få adgang, medmindre du tænker dig godt om. Kan du godt lide kage? Og siger du typisk ”ja tak” til en kage, når du bliver tilbudt en? Hvis svaret er ja, så er du nok ligesom langt de fleste andre, der per automatik trykker på ”ok” eller ”tillad cookies”, når man besøger en hjemmeside. De små ”kager/cookies” gør det muligt for dem, der har hjemmesiden, at identificere dig, når du igen besøger siden. Ikke umiddelbart med navn og adresse, men de kan med dine gentagne besøg opbygge et meget præcist billede af dig ud fra det, du gør, hvad du klikker på osv. Det er også disse cookies, der gør det nemt at logge ind på hjemmesider, uden at du skal huske navn og kodeord. Siden genkender dig og gør det nemt for dig. Hvorfor skulle man dog sige nej til noget så nemt og praktisk? I dag er det nærmest en umulighed at undgå at blive overvåget. It-selskabet Apple er blandt dem, som indsamler færrest data om forbrugerne, men selv de er for nylig blevet afsløret i, at selv om man indstiller deres telefon til ikke at indsamle data, så gør den det alligevel. Og Apple er det af de store IT-selskaber, som fører sig frem med, at man har ekstra beskyttelse hos dem.

Dine data er penge værd Man kan kun forestille sig, hvordan det så står til hos Google og Facebook. De leverer gratis tjenester men har alligevel en nærmest astronomisk indtjening. Det har de, fordi de lever af at udnytte oplysninger om deres kunder – om dem, der bruger deres tjenester. Google har foruden deres søgemaskine også Gmail-mailsystemet, Youtube videotjenesten, internetbrowseren Chrome, dokumenthåndtering, oversætterprogrammer, vejnavigation, office-programmer, lagring i skyen og Android, som er verdens mest udbredte styresystem til mobiler. Og meget andet.

Du kan forsøge at undgå en del af overvågningen, men det er svært Man behøver ikke at betale særlig meget for noget, hvis man bare bruger Googles tjenester. Facebook består primært af selve Facebook, Instagram, WhatsApp og Oculus VR, men det er jo også noget af en mundfuld med milliarder af brugere.

Du bliver sporet I løbet af en helt normal dag vil de fleste af os have brugt vores mobil, browset på internettet, læst og svaret på mails, været på Facebook og/eller Instagram. Og alt hvad vi gør logges, sættes i system og bruges til at give deres betalingstjenester højere værdi –

fx Google Adworks annoncetjenesten, hvor du mod betaling kan målrette dine reklamer til lige netop dem, du måtte ønske. Du har sikkert lagt mærke til, at hvis du laver et par søgninger på f.eks. rejser til Thailand, så består reklamerne på Facebook og i din browser snart efter af reklamer for rejser til Thailand. Det tager kun nogle få millisekunder fra, du har lavet din søgning til, det bruges af nogle, der vil tjene penge på dig.

Uden om overvågningen Du kan forsøge at undgå en del af overvågningen, men det er svært. Du kan sørge for, at din browser ikke tillader cookies, bede din mobil om ikke at logge dine data og håbe på, at de faktisk overholder dit ønske. Og du kan undlade at bruge Facebook til at logge automatisk ind på andre tjenester. Du kan tilmed gå endnu videre ved at droppe de store IT-selskaber og finde andre tjenester, som ikke logger dig og din færden i cyberspace. De findes faktisk men har ikke særlig mange brugere i dag – men det er i stigning efterhånden, som mange bliver opmærksom på overvågningens omfang. Og så skal vi alligevel ikke tro, at vi kan undgå at blive overvåget. Der er i øjeblikket en del debat om, hvorvidt Kina prøver at få overvåget hele verden gennem kinesisk teknologi. Det er heller ikke mange år siden, at selveste USA blev taget på fersk gerning i at overvåge alle mulige typer elektronisk kommunikation.

TEMA: OVERSTYRING af Kim Faurdal

OVERVÅGNING – galt eller genialt Hvor går grænsen for om vi skal øge overvågningen, eller stoppe med det vi allerede har? Skal vi have mere overvågning i samfundet? Eller mindre? De åbenlyse argumenter for mere overvågning er, at kriminalitet bliver sværere at begå og nemmere at opklare. Men på den anden side ønsker selv vi mange lovlydige borgere ikke at leve i et ”Big Brother” samfund, hvor myndighederne ved hvad alle laver. Men realiteten er nok, at vi allerede overvåges i alle ender og kanter, og at vi som oftest selv har sagt ja til det. Vel at mærke uden at vi tænker nærmere over konsekvenserne. Mange af de store stigninger på aktiemarkederne de seneste år ligger hos teknologi aktier. I USA er det de såkaldte FANG-aktier (Facebook, Amazon, Netflix og Google), men også på andre børser er de store teknologifirmaer stormet frem. Hvor firmaerne tidligere levede af at sælge produkter – fx Windows – så ligger værdien for dem i dag i deres opsamlede data om kunder og brugere – og de ved efterhånden alt om, hvordan du ser ud - både udenpå og indeni. Facebook ved, hvem du kender og hvad du interesserer dig for. De ved, hvad du køber brugt af andre og hvad du liker også inden for politik, sport og underholdning. Amazon kan i dag forudsige, hvilke ting du vil købe, længe før du selv ved det. Netflix ved

og leverer, hvad folk gerne vil se og med en succes, der gør, at søvn efterhånden er deres eneste alvorlige konkurrent. Og hos Google ved man nok mere om dig og dit liv, din færden, dine interesser, dine indkøb osv. end nogen anden.

De digitale fodspor bliver koblet sammen med aktiviteter i det fysiske liv. Det kan for eksempel være, hvem man drikker te med eller hvor man køber ind. Det sker ved hjælp af ansigtsgenkendelsesteknologi, som allerede er meget udbredt i Kina.

Overvågning på kinesisk

Forebygge kriminalitet

Forestil dig, at du er kommet til at gå over for rødt eller har glemt af afbestille en bordreservation på en restaurant. Det lyder måske ikke som meget alvorlige forseelser, men i Kina kan den slags dårlig opførsel fremover få store konsekvenser. Den kinesiske regering er nemlig i fuld gang med at udrulle et nationalt pointsystem, som vil give de kinesiske borgere point efter deres opførsel. Har man en dårlig score, kan man pludselig blive nægtet adgang til at flyve, køre med højhastighedstog, eller man kan få problemer med at finde

Formålet med det kontroversielle system er at hjælpe politiet med at forudse og forebygge kriminalitet. Hvis myndighederne for eksempel registrerer, at en borger besøger en suspekt adresse, kan de slå til, inden der sker en forbrydelse. Hvor galt det kan gå, kan man se et eksempel på i filmen ”Minority Report” fra 2002 med Tom Cruise i hovedrollen.

sig et job eller en partner. Er man derimod en god samfundsborger, som donerer blod, arbejder frivilligt eller giver penge til velgørenhed, får man pluspoint på kontoen.

tallet af overvågningskameraer skal stige fra 176 millioner i 2016 til 626 millioner i 2020.

Det nye pointsystem er en del af et ekstremt overvågningssystem, der kontrollerer de op mod 1,4 milliarder kinesere både online og offline. Kina er verdens største digitale økonomi med 772 millioner internetbrugere - godt halvdelen af befolkningen er altså online, og det er de hovedsageligt på mobilen. Det giver virksomheder og myndigheder gode muligheder for at overvåge borgerne samt indsamle data, for eksempel om, hvor de opholder sig, hvad de køber online og hvem de kender på sociale medier.

Det vil dog kræve endnu flere overvågningskameraer, end man har i forvejen, og derfor planlægger de kinesiske myndigheder, at an-

Digital opdragelse Det sociale pointsystem skal hjælpe myndighederne med at opdrage kineserne som gode samfundsborgere og hjælpe til at sikre stabiliteten i det store land. I sidste ende handler det om styring og kontrol. I Kina er man lykkedes med at løfte hundredvis af millioner mennesker ud af dyb fattigdom og landet har leveret tocifrede økonomiske vækstrater gennem flere årtier, men ikke uden sociale og miljømæssige konsekvenser. Den sociale ulighed er vokset markant, korruption gennemsyrer samfundet og Kinas forureningen er enorm, fordi virksomhederne ikke over-

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

holder lovgivningen. Det er medvirkende til, at der hvert år er mange tusinder af sociale oprør rundt omkring i det store land, og det bekymrer naturligvis magthaverne.

rencer og relationer. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig en sammenkobling af ovenstående oplysninger og personlige data fra vores online liv og relationer.

Det sociale pointsystem har været undervejs i mere end 10 år, og i første omgang var idéen at synliggøre virksomheders og enkeltpersoners kreditværdighed, men det har siden udviklet sig til at være langt mere omfattende.

Kreditvurdering

Der er stadig et langt stykke vej til det altomfattende kinesiske system, men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, at oplysninger fra databaser og points fra sociale medier vil blive sammenkoblet i en ikke så fjern science fictionagtig fremtid.

Hos Facebook har man allerede patenteret et kreditvurderingssystem, der bl.a. tager højde for brugernes venners kreditværdighed. Hos nogle danske forsikringsselskaber kan man få en billigere bilforsikring for bilister, der takker ja til at få installeret en boks i bilen, som overvåger deres kørsel ved hjælp af GPS. Det er også dokumenteret, at flere af de populære fitness-trackere sladrer om, hvor langt brugerne løber eller hvor mange skridt

Ville vi ikke alle sammen ønske, at der automatisk dumpede en bøde ind, når en bilist kører over for rødt i trafikken? Eller i det mindste vide, at forseelsen ville trække point fra personens sociale konto? Altså, når det er de andre, der gør det – for ville vi selv acceptere, at det ikke længere var muligt at slippe fra småforseelser, ”hvis nogen ikke så det”?

Det er uklart, hvilken rolle internetgiganter som Tencent og Alibaba vil få, men det er en kendsgerning, at virksomhederne er underlagt den kinesiske stat, og hvis myndighederne kræver adgang til data om brugerne på Alibabas e-handelsplatforme eller Tencents populære sociale medie WeChat, så er virksomhederne tvunget til at dele deres viden om kinesernes aktiviteter, præfe-

de tager på en dag. Herhjemme har man i Gladsaxe kommune ansøgt om at få lov til at samkøre dataregistre om børns sundhed, misbrug i familien, bopæl og etnicitet i håb om tidligere at kunne spotte udsatte børn.

Der er masser af gode intentioner, også i Kina, men overvågning og kontrol er en balancegang på et tveægget sværd.

De kinesiske myndigheder er kommet uhyggelig langt med video overvågning af befolkningen. Automatisk ansigtsgenkendelse gør, at man kan følge hvem der mødes med hvem.

OVERENSKOMST 2020

vil betale sig - både for den enkelte og for fællesskabet.

Kollektivet vs. individet De seneste måneder har sekretariatet og hovedbestyrelsen summet af aktiviteter, relateret til forhandlingen af vores kommende fællesoverenskomst. Hvis alt går efter planen, skulle vi gerne have en ny overenskomst klar, som kan træde i kraft den 1. april 2020. Det er tredje gang jeg er så privilegeret at være en del af Forsikringsforbundets forhandlergruppe men uanset tidligere erfaringer ved ”det store forhandlingsbord”, så bliver forhandlingen af en overenskomst aldrig en rutineopgave. Hver gang er noget helt særligt og det er mindst lige så intenst her i 2020, som det var første gang, jeg deltog for seks år siden i 2014.

Kerneproduktet Kollektive overenskomster er kerneproduktet for en ægte fagforening, og det er en helt central opgave i Forsikringsforbundet at forhandle løn- og ansættelsesvilkårene for de ansatte i forsikrings- og pensionsbranchen. Vores overenskomst, eller ”den gule” som den grundet farven blive kaldt, omhandler

netop alle grupper af ansatte: Rengøring, salg, ledere, taksatorer, skade, specialister, HRfolk og økonomimedarbejdere. Og mange andre. Alle er vi i forskellige faser af livet og har forskellige behov og ønsker. Derfor skal mange interesser og ønsker medtænkes ved forberedelserne til forhandlingen af overenskomsten. Det er en umulig opgave at stille alle tilfredse. Den ene gang kan det største fokus ligge på de unge og børnefamilierne, hvorefter det så næste gang er seniorernes tur. Og andre gange er det dem midt imellem. Det er netop her, det er vigtigt at udvise solidaritet og se tingene i et større perspektiv. Carl Scharnberg, en af vores store danske digtere, har sagt det så fint: ”Hvis solidariteten er noget, man blot ønsker, når man selv trænger til den, så findes solidariteten ikke mere”.

For nogle år siden hørte jeg et indlæg fra en amerikansk fagforeningskvinde, som fortalte om forholdene på et ureguleret arbejdsmarked. Her skal den enkelte forhandle egne ansættelsesvilkår, og dermed ender arbejdsmarkedet hurtigt i alles kamp mod alle. Når ingen kender hinandens vilkår, så bliver det et ulykkeligt ”kapløb mod bunden”. De eneste vindere var arbejdsgiverne. Hun understregede på den baggrund vigtigheden af vores kollektivt forhandlede overenskomster og den gennemsigtighed, de skaber. Hendes indlæg gjorde et stort indtryk på mig.

Tanker For os i Forsikringsforbundet er der mange tanker, spørgsmål og overvejelser forud for forhandlingerne. Hele organisationen har gennem lang tid arbejdet med at forberede og begrunde vores krav og prioritere, hvad vi i forhandlergruppen skal lægge på forhandlingsbordet. Hvad er det, vi ønsker at opnå? Hvad er vigtigst? Hvad skal vi forsøge at fastholde, og hvad har ikke længere relevans? Hvordan skaber vi en overenskomst, der afspejler nutidens arbejdsmarked, men også er klar til morgendagens? Vi lever i en tid med stort fokus på individet, og på individets fokus på egne behov. Mit ønske er, at vi kan nå frem til løsninger, ikke mindst gennem overenskomsterne, der skaber plads og rum for et tolerant og mangfoldigt arbejdsmarked, og hvor der er plads til os alle. Vi skal tage hensyn til individet, men altid huske at kollektivet er vores udgangspunkt. Derfor skal vi medtænke den enkeltes behov og trivsel ud fra aktuel livsfase og samtidig fastholde det vigtige fællesskab, der er vores fundament. Venlig hilsen

Solidaritet betaler sig Jeg selv tror fuldt og fast på, at vi alle står bedst ved at stå sammen og forhandle centrale løsninger. Og jeg tror, at solidaritet altid

Charlotte Hougaard Landsformand

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

Forhandlingen af en overenskomst er kulminationen på en meget lang proces, hvor både Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne - Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) – har arbejdet på at sammensætte krav og ønsker til den kommende overenskomst. I Forsikringsforbundet startede arbejdet således helt tilbage i 2018. Den nuværende overenskomst er 3-årig og blev indgået i marts 2017 med udløb den 31. marts 2020. Tidsplanen for overenskomstforhandlingerne blev fastlagt allerede i 2019, hvor Forsikringsforbundet sidst på året havde en række uformelle møder med FA bl.a. med det formål at afstemme forventningerne.

Udveksling af krav Den egentlige forhandlingsproces startede den 4. november 2019, hvor parterne udvekslede krav til den kommende overenskomst. Kravene vil typisk omfatte egentlige krav men også ønske om redaktionelle ændringer af teksten i overenskomsten. Disse skyldes ofte ny lovgivning, som kan påvirke bestemmelserne i overenskomsten, og derfor skal den naturligvis rettes til.

Forsikringsforbundets krav og ønsker til den kommende overenskomst faldt inden for områderne løn, trivsel og kompetence. Arbejdsgivernes krav og ønsker centrerede sig om løn og arbejdstid.

Forhandlingsmøder Som tidligere nævnt er der fastlagt mødedage for forhandlingerne af den næste overenskomst, hvoraf de to første forhandlingsdage – den 16. januar og den 6. februar – allerede er afholdt. Ifølge planen skulle forhandlingsmøderne afrundes den 4. og 5. marts, men på mødet den 6. februar blev parterne enige om at lægge endnu en forhandlingsdag ind den 18. februar. Baggrunden var forhandling af en række komplekse problemstillinger, som krævede beregning af de økonomiske konsekvenser. Planen er fortsat at afslutte forhandlingerne i starten af marts, hvor der er afsat to hele dage til forhandlingerne. Hvis alt går, som det skal – og det er forventningen – vil der ligge et forslag til ny overenskomst, når disse sidste forhandlingsdage er afsluttet.

Godkendelsen Når Forsikringsforbundet og FA har opnået enighed om indholdet i den kommende overenskomst, skal forslaget godkendes af de to organisationer. I Forsikringsforbundet betyder det, at repræsentantskabet skal samles og stemme om forslaget. Repræsentantskabet består af formænd og næstformænd fra Forsikringsforbundets lokale repræsentationer, personaleforeningerne.

OVERENSKOMST 2020

OVERENSKOMSTPROCESSEN

Hvis forslaget godkendes, så bliver det efterfølgende sendt til urafstemning blandt de af Forsikringsforbundets medlemmer, som arbejder i et selskab, der er organiseret i FA. Medlemmer i de øvrige selskaber skal altså ikke stemme om overenskomsten. Når urafstemningen er afsluttet og endt ud i et ’ja’, kommunikeres resultatet til alle medlemmer af Forsikringsforbundet og der udsendes information om, hvad den nye overenskomst får af konsekvenser. Hvad konsekvenserne kan blive, hvis overenskomstforslaget nedstemmes, kan du læse om i artiklen ”Hvad nu hvis…?”

De to forhandlerteams ved forhandlingsbordet. Til venstre forhandlerne fra FA: (fra venstre) Claus Ryde, seniorkonsulent i FA, Mariane Dissing, direktør for FA, Vivian Lund, juridisk direktør i Codan samt Brian Rothemejer Jacobsen, CCO koncerndirektør i Topdanmark. Forhandlingsgruppen fra Forsikringsforbundet er (fra venstre): landsformand Charlotte Hougaard, næstformand Lone Clausen, sekretariatschef Anne Seiersen samt juridisk konsulent Morten Vadstrup.

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

OVERENSKOMST 2020

Hvad nu hvis…?

Forsikringsforbundets medlemmer har aldrig været i konflikt. Men hvad nu hvis overenskomst forhandlingerne ender i uenighed, eller hvis der stemmes ’nej’ til forslaget til ny overenskomst? Selv om Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne, repræsenteret af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), altid er blevet enige om en ny overenskomst, så er Forsikringsforbundet alligevel nødt til at forberede sig på muligheden for uenighed – eller for at repræsentantskabet eller medlemmerne stemmer ’nej’ til et forslag til ny

Kan forhandlerne enes om et nyt forslag, der også kan godkendes af Forsikringsforbundets repræsentantskab og af medlemmerne ved urafstemning (og godkendes internt i arbejdsgiverforeningen), er der herefter fred i en ny overenskomstperiode. Kan overenskomsten ikke stemmes hjem, kan truslen om konflikt blive reel.

overenskomst.

Forsikringsforbundet og FA har sat datoen for sidste forhandlingsmøde til den 4. og 5. marts. Normalt vil der på det sidste aftalte møde opnås enighed om forslag til en overenskomst, som herefter kan sendes til urafstemning hos både Forsikringsforbundets og FAs medlemmer. Begge parter skal sige ’ja’ til forslaget, før den nye overenskomst kan vedtages.

Skulle denne situation opstå, er parterne forpligtet til at forsøge at forhandle en ny aftale på plads, evt. under medvirken af Forligsmanden, der kan fremsætte mæglingsforslag. Parterne kan samtidigt afgive et konfliktvarsel. Lønmodtagerne kan true med at standse arbejdet (strejke) og arbejdsgiverne kan true med at udelukke medarbejderne fra arbejdspladsen (lockout).

Ændringerne i overenskomsten vil som hovedregel træde i kraft, når den foregående overenskomst udløber – i dette tilfælde pr. 1. april 2020.

Hvis det bliver et ’nej’? Hvis Forsikringsforbundets repræsentantskab eller medlemmer stemmer ’nej’ til overenskomsten, så skal parterne igen til forhandlingsbordet. Ender man ikke med et overenskomstforslag, som parterne kan stemme ’ja’ til, så kan det ende ud i konflikt. En konflikt kan tidligst starte den 1. april 2020. Hold øje med Forsikringsforbundets hjemmeside, hvor der løbende informeres om overenskomstsituationen. Her vil også komme vigtig information, hvis ikke der opnås enighed om overenskomsten, eller hvis den kasseres ved afstemningerne.

Hvis du har spørgsmål Hvis du har spørgsmål om konflikt eller overenskomstforhandlingerne i øvrigt, kan du skrive til ok20@forsikringsforbundet.dk

Afstemning om overenskomsten

Hvis du arbejder i et selskab, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), så skal du være med til at stemme om den kommende overenskomst. I dag foregår afstemningen rent elektronisk på den måde, at du vil modtage en e-mail med et link, hvorefter du så kan klikke dig ind og stemme. Afstemningen er sikret mod, at man kan stemme flere gang, og du vil være helt anonym. Hvis overenskomstforhandlingerne afsluttes som planlagt og parterne opnår enighed, så vil der foreligge et forslag til ny overenskomst i starten af marts. Det skal først gennem en afstemning i Forsikringsforbundets repræsentantskab, hvorefter det går til afstemning blandt medlemmerne. Afstemningen åbner den 12. marts, og du kan stemme helt frem til den 26. marts. Medlemmerne af FA skal på lignende måde stemme om, de kan godkende forslaget. Først når begge organisationer har stemt og det er blevet et ’ja’, ophøjes forslaget til ny overenskomst, som derefter træder i kraft den 1. april 2020.

FAGLIGHED & PERSONLIGHED PÅ FORSIKRINGSAKADEMIET KALDER VI DET HELHED Nu kan du udvikle dig til fremtiden gennem Forsikringsakademiets SUCCEED-program for personlige kurser.

Vi har gjort det nemt for dig at komme i gang. Vælg et af de 10 anbefalede spor, som matcher kompetencekravene til netop dit arbejdsområde. Hvert spor består af 4 kurser, som du afslutter med eksamen og certificering. Du kan naturligvis også vælge frit blandt alle kurserne uden at gå til eksamen. Bare fordi det passer præcis dig – her og nu. Kommunikation, Coachingmetode, Motivation, Selvledelse, Psykologiske spil, Personlig power, Visuelle virkemidler, Agil udvikling er bare nogle af dine muligheder.. LÆS MERE PÅ FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/SUCCEED

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

KARRIERE af Susanne Svendsen, karrierekonsulent i Forsikringsforbundet

Tag ma Kender du din markedsværdi? Har du styr på, hvordan du undgår at blive hægtet af i utide? Er svaret nej, så ligner du de fleste. Men alt for mange venter alt for længe med at få styr på deres muligheder og drømme. Du vinder ikke den store gevinst i Eurojackpot, hvis ikke du investerer i nogle rækker om fredagen. Det samme gælder for dit arbejdsliv: Hvis du vil øge sandsynligheden for at få netop det job, som du drømmer om – og generelt blive ved med at være en eftertragtet medarbejder – er der ingen vej uden om. Du er nødt til i tide at tage temperaturen på din karriere og dit arbejdsliv. Du skal altså af og til spørge dig selv, om du fortsat er glad for at lave det, du laver nu. Kig dig omkring på din arbejdsplads og se, om der måske kunne være andre typer af opgaver og roller, der måske kunne være mere spændende. Og så skal du ikke mindst have blik for, at du løbende er nødt til at vedligeholde og forbedre dine kompetencer. Enhver forandring - fra nye IT-systemer over nye lovkrav til en ny chef - kan være med til at gøre netop dig overflødig. Susanne Svendsen er en af de karriererådgivere, der tilbyder Forsikringsforbundets medlemmer individuelle karrieresamtaler

Alligevel ser vi alt for mange, der reelt ikke bruger tid på at lægge planer for noget så

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

KARRIERE

agten over dit job – og din fremtid vigtigt som deres arbejdsliv, vi har en tendens til at lade tilfældet råde. Den ene dag tager den anden, for vi har travlt, og det går jo okay. Måske endda godt. Indtil det pludselig ikke helt gør det mere. Måske holder du ved, fordi lønnen er god, kollegerne søde og opgaverne velkendte. Eller fordi du ikke aner, hvad du skulle lave i stedet. Eller endnu værre: Du bliver opsagt og er fuldstændigt uforberedt på, hvad du nu skal gøre og hvilke muligheder du har.

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en gratis karrieresparring en gang om året Få et karrieretjek Rettidig omhu var et motto for en for længst afdød skibsreder, men det er stadig godt – også når det gælder dit arbejdsliv. Det er ikke rettidig omhu at opsøge rådgivning og sparring, når du er blevet opsagt eller har været lagt ned af stress i måneder. Du skal stadig kontakte os og få hjælp og støtte, for vi har kun én interesse: At du trives og er glad for dit arbejde - uanset om det er dit nuværende eller et nyt. Derfor tilbyder Forsikringsforbundet work shops og kurser i jobsøgning og til at øge dine kompetencer.

Vi tilbyder også en helt personlig karrieresparring, hvor eneste fokus er at hjælpe dig med at tage kontrollen over dit arbejdsliv og din karriere. Hvis du løbende tager temperaturen på din karriere, øger du markant mulighederne for at få et arbejdsliv, der giver mening for dig. Samtidig øger du sandsynligheden for, at din arbejdsgiver ser, at du ikke er gået i stå. Som karriererådgivere har vi ingen holdning til, hvad der er rigtigt for dig. Men vi ved noget om branchen, om at netværke og skrive gode ansøgninger – og om hvordan du kan finde ud af, hvad du egentlig drømmer om. Og vi er hverken bange for at udfordre dig eller give dig et konkret råd, hvis du har brug for det. Fordi du måske som 21-årig blev ansat i kundeservice, er det jo ikke ensbetydende med, at det job også er det rigtige for dig, når du er 35 eller 45 år.

Book en karrieresparring Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en gratis karrieresparring en gang om året. Samtalen varer en times tid og tager udgangspunkt i netop dig, din situation, din baggrund, dine udfordringer og dine muligheder. Du kan læse meget mere på Forsikringsforbundets hjemmeside eller booke en karrieresparring ved at sende en mail til uddannelse@forsikringsforbundet.dk.

Tag magten over din fremtid Du skal dog også selv i arbejdstøjet, når det drejer sig om dit arbejdsliv og karriere. Der er nemlig nogle ting, som du løbende bør gøre: • Sørg for, at dit CV altid er opdateret. Hav fokus på, hvad andre skal tænke om dig – og hvad du er særligt god til. • Spørg dig selv, hvad din markedsværdi er. Hvor efterspurgt er det, du kan – både i dag og om fem år? Hvad kan du selv gøre for at gøre dig mere eftertragtet? • Tænk over, hvad der egentlig motiverer dig – hvad du trives bedst med. • Netværk med kolleger i andre afdelinger – og med andre uden for din arbejdsplads. • Tænk i efteruddannelse, der kan føre dig videre og ikke kun er målrettet det job, du allerede har. • Lad dig inspirere af andres karrierevalg og find ud af, hvordan de er nået dertil. • Giv aldrig op på forhånd. Spørg evt. din chef: ”Hvad skal der til for, at jeg kan…?” • Sæt dig i din arbejdsgivers sted: Hvad skal der til for, at han/hun synes, at dit forslag om fx efteruddannelse giver mening? Vent ikke med at forholde dig til din karriere, den skal løbende passes. Gevinsten er at du øger dine muligheder for at blive ved med at have det sjovt og spændende på jobbet.

KARRIERE

af Lotte Kronholm Sjøberg

Når svære valg skal træffes For nogle medarbejdere kan tilbuddet om en frivillig fratrædelsesordning være en positiv chance for at komme i gang med noget helt nyt og spændende. Og måske tilmed noget, som man i sin travle hverdag ikke lige selv havde set. Frivillige fratrædelser, åbne vinduer eller nedbemanding af frivillighedens vej. Kært barn har mange navne, men for de fleste medarbejderes vedkommende får disse ord det nok til at løbe koldt ned ad ryggen. For i bund og grund betyder det nedlæggelse af stillinger, og det bliver som oftest også konsekvensen, hvis der ikke er tilstrækkelig mange medarbejdere, der tager imod tilbuddet om af fratræde frivilligt. I Gjensidige Forsikring fik medarbejderne midt i 2019 tilbudt at tage imod en frivillig fratrædelsesordning, da selskabet skulle reducere antallet af medarbejdere. Det sagde 35-årige Ayse Evrim Karatas ”ja tak” til. Men beslutningen blev bestemt ikke truffet hurtigt: ”Det var en meget spontan og grænseoverskridende beslutning, som blev taget i sidste øjeblik efter ni år i Gjensidige/Nykredit forsikring. For ca. halvandet år siden, da jeg kom tilbage fra barsel, følte jeg, at der skulle ske noget nyt i mit arbejdsliv. Og det gjorde der så. Jeg fik en stilling som skadebehandler i ejerskifteskade, og samtidigt startede jeg på parterapeut- og sexologuddannelsen, som jeg blev

færdig med ved udgangen af 2019”, fortæller Ayse. ”I maj fik vi tilbudt den frivillige fratrædelsesordning, som blandt andet indeholdt en ekstraordinær godtgørelse. Vi havde 10 dage til at beslutte os, og til at starte med havde det på ingen måde min interesse. Tværtimod. Jobbet som skadebehandler var jo stadig nyt og spændende for mig, og jeg havde en utrolig god chef, gode kollegaer og gode løn- og arbejdsvilkår. Men Ayse Evrim Karatas inderst inde havde jeg alligevel et spirende ønske om at prøve at arbejde med mennesker på en ny måde. Det blev tydeligere for mig, efter jeg begyndte på uddannelsen som parterapeut og sexolog, som til at starte med var af ren interesse og et ønske om selvudvikling. To dage før fristen for fratrædelsesordningen, så jeg pludselig tilbuddet som en mulighed. Det kom simpelthen ud af det blå, så det må have være skæbnen, tænker jeg i dag”, fortæller Ayse.

Ikke en nem beslutning Ayse fortæller, at tiden efter har været med op- og nedture: ”Jeg havde jo helt spontant og frivilligt fravalgt trygheden og et job, som jeg var glad for, selv om jeg på intet tidspunkt havde følt, at min stilling var

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

truet. Hvis man kigger rationelt på det, giver min beslutning absolut ingen mening. Men efter sigende skulle det med at lytte til hjertet og følge mavefornemmelsen ikke altid give mening”.

nesker for at få lidt rådgivning og et par minutter inden midnat, hvor fristen udløb, sendte jeg mailen afsted og takkede ”ja” til ordningen”.

En rejse ind i sig selv Om fremtiden tænker Ayse, at ”indtil videre har jeg brugt min frihed på at arbejde på min hjemmeside, taget kurser, haft øve-klienter, læst faglitteratur og så har jeg været sammen med min familie og rejst et par gange. Alt det, der kan være svært at finde tid til i en travl hverdag”.

Til spørgsmålet om hvad der nu skal ske, svarer Søren: ”Lige nu er jeg i Spanien, hvor jeg skal gå Caminoen de næste par uger. Derefter skal jeg blandt andet til Sydafrika og rejse tværs gennem ørkenen i Namibia og så endnu en Camino i Japan for at få en af de helt store natur- og rejseoplevelser. Jeg har altid rejst meget og det

Ayses ønske for fremtiden er at arbejde med menneskerelationer og menneskets udvikling og psykologi: ”Om jeg så kommer til at arbejde som terapeut eller med noget helt andet, det aner jeg ikke endnu. Det kan også være, at jeg en dag vil tilbage til det, jeg kender til. Men lige nu føler jeg, at mit valg har givet mig et bredt og spændende grundlag at søge mit fremtidige job ud fra. En fratrædelsesaftale kan være en fordel både for karrieren men også på det personlige plan. Det at trække stikket ud for en periode, kan være rigtig sundt for kroppen og for sindet. Man får virkelig mulighed for at mærke efter og lytte til sig selv. Det i sig selv er en kæmpe gave. Jeg har personligt fået mulighed for at reflektere over en masse ting, som jeg normalt ikke har haft tid til. Jeg har endnu ikke søgt et nyt job, men jeg er spændt på at se, hvad fremtiden byder på”, slutter Ayse.

Spillepladen skulle ryddes Søren Eberg var endnu en medarbejder i Gjensidige, som valgte at tage imod den frivillige fratrædelsesordning. Søren er 48 år og arbejdede som risikokonsulent hos Gjensidige i knapt tre år. Om sin beslutning fortæller Søren:

I Gjensidige Forsikring fik medarbejderne midt i 2019 tilbudt at tage imod en frivillig fratrædelsesordning er livsglæde for mig. En rejse ud er altid også en rejse ind i sig selv. Nu vil jeg rejse i sammenlagt et halvt års tid, hvor jeg kommer hjem ind imellem. Den rejse jeg er på nu har egentligt ikke en bestemt destination, men nu hvor hele spillepladen er blevet ryddet, så har jeg tid til at tænke over, hvad jeg vil bruge de næste år af mit liv på. Fratrædelsesordningen gav mig mulighed for at tage livet op til revision. Og selv om det har været grænseoverskridende at ’cutte’ alt uden sikkerhed og livline, så giver det også et adrenalin-kick at være helt ude på kanten, hvor man virkelig kan mærke, at man lever. Det syntes jeg, der var brug for. Så nu vil jeg tænke over mulighederne. Et job som selvstændig konsulent kunne være et sted at starte”, slutter Søren.

”Den korte og altoverskyggende grund til at jeg trykkede på knappen er, at jeg efter et langt sygdomsforløb med kræft har haft svært ved at genvinde livsglæden. Jeg startede op på jobbet ret hurtigt efter sygdomsforløbet, som også medførte en periode med stress, selv om min chef opfordrede mig til at tage det stille og roligt. Men som tidligere selvstændig har jeg stort set aldrig haft en sygedag, så det føltes naturligt for mig at starte på fuld tid stort set med det samme. Men jeg kunne mærke, at dén her livsglæde, som jeg altid har haft, ikke rigtigt var fulgt med. Og så var det, at tilbuddet om frivillig fratrædelse kom, og jeg tænkte, at nu blev jeg nødt til at rydde spillepladen helt og tage en timeout på ubestemt tid for at komme helt ovenpå igen og forhåbentligt genvinde livsglæden. Der skulle simpelthen et helt nyt spil til”, fortæller Søren. Og selv om det var den mest rigtige beslutning på dét tidspunkt, så var den på ingen måde let at tage, indrømmer han: ”Jeg har normalt ikke svært ved at tage beslutninger, og jeg havde de bedste kolleger og det bedste job. Så det var egentligt en umulig beslutning som var nødvendig at tage. Jeg talte med forskellige menSøren Eberg

ARBEJDSMILJØ af Mette Hørsman, arbejdsmiljøkonsulent

Fokus på dit arbejdsmiljø Finanssektoren ved godt, at arbejdsmiljøet er afgørende vigtigt for din trivsel og dermed også for, hvor produktiv du er i arbejdslivet. Det er baggrunden for afholdelsen af Finanssektorens Arbejdsmiljødag, hvor repræsentanter for ledelse og medarbejdere mødes for at lære mere og drøfte arbejdsmiljøspørgsmål. Finanssektoren har på mange måder godt styr på arbejdsmiljøet, men det er også en sektor, hvor krav om høj produktivitet og en stadig strøm af forandringer presser medarbejderne i hverdagen. Derfor er det psykiske arbejdsmiljø et meget vigtigt indsatsområde, for de fleste af os skal arbejde mange år endnu, og vi har brug for den trivsel og arbejdsglæde, som et godt arbejdsmiljø giver. Desværre halter det stadig omkring det psykiske arbejdsmiljø i forsikrings- og pensionsbranchen, og derfor er det godt, at den årlige Arbejdsmiljødag giver ledelser og medarbejderrepræsentanter mulighed for at få viden og dialog om arbejdsmiljøet. Finanssektorens Arbejdsmiljødag er overordentlig populær, idet den i år var overbooket, både i Horsens og København, og havde totalt næsten 400 deltagere. I år satte dagen fokus på arbejdsfællesskaber, bevægelse i arbejdet og digital chikane.

Arbejdsfællesskaber Arbejdsfællesskaber kan forbedre trivslen og medvirke til, at man som ansat opnår et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig kan de give en positiv effekt på kundetilfredshed, kvaliteten af opgaveløsning og tilmed styrke selskabernes bundlinje.

Professor Lars Andersen demonstrerede elastikøvelser

Organisationskonsulent Katrine Brenner fra Arbejdsmiljø København fortalte om arbejdsfællesskaberne, og hvordan man i Københavns Kommune har set rigtig positive resultater af at fokusere på dem.

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

To minutter er nok!

Digital chikane

To minutters elastiktræning om dagen er lige så effektiv som træning i 12 minutter eller længere!

Det er uhyggelig nemt at chikanere andre via mail, chats og sociale medier – det, vi kalder ”digital chikane”. Det ses i stigende grad, hvor der er kundekontakt – også på vores arbejdspladser. Journalist Abelone Glahn fortalte om ubehagelige oplevelser af digital chikane og gav råd om, hvordan man i selskaberne kan forebygge problemet og sikre, at eventuelle episoder bliver dokumenteret og håndteret.

Det var et af de meget interessante resultater, som professor Lars Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kunne fortælle om, da han satte spot på effekten af fysisk aktivitet i arbejdstiden. I det hele taget er fysisk aktivitet overordentlig vigtig ikke mindst lige før eller efter frokosten. Vores krop er nemlig sådan indrettet, at vi bliver sløve af at spise. Så hvis vi ikke sørger for at forbrænde noget enten før eller efter et måltid, så kan det gå alvorligt ud over arbejdsindsatsen. Øget fysisk aktivitet kan ske gennem forskellige typer initiativer i løbet af arbejdsdagen. Det kan fx ske ved at gennemføre møder stående eller som en ”walk and talk”. Arbejdspladsen kan også indføre en mere målrettet fysisk aktivitet i form af styrketræning med elastikker. Elastikkerne er et nemt redskab, som hverken fylder meget eller kræver meget plads at gennemføre.

Et vigtigt indsatsområde

Digital chikane er et område, som Forsikringsforbundet kommer til at se mere på, da det bestemt også kan ramme dig, som arbejder i forsikring. Der er allerede mange selskabs-hadesider på Facebook, og medarbejdere i kundeservice har oplevet meget voldsomme ting via SMS, e-mail og på sociale medier.

Øget fysisk aktivitet kan ske gennem forskellige typer initiativer i løbet af arbejdsdagen

Om Mette Hørsman

Med en faglig baggrund som fysioterapeut og en lang karriere Arbejdsmiljøområdet er et af de store indsatsområder i For-

i Arbejdstilsynet - med den grønne hjelm og sikkerhedsskoene

sikringsforbundet. Området ligger normalt hos arbejdsmilj-

på - har Mette set rigtig meget forskelligt arbejdsmiljø på mange

økonsulent Marie Haslev, som nu er på barsel. Derfor er Mette

forskellige typer arbejdspladser. Som tilsynsførende har hun

Hørsman trådt til, og med erfaringen fra en lang karriere hos Arbejdstil-

både ført tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø såvel som det

synet er Mette særdeles godt rustet til at køre arbejdsmiljøarbejdet videre.

fysiske arbejdsmiljø – og tilmed i en periode også været dag-

”Jeg er meget optaget af, at vi alle skal have et godt arbejdsmiljø. Det sunde og sikre arbejdsmiljø giver mange gevinster på en arbejdsplads – engagement, motivation og høj trivsel, og ikke mindst undgår man ulykker og opnår et lavt fravær”, forklarer Mette.

lig leder af Arbejdstilsynets Call Center, som tog imod medarbejderes spørgsmål og klager om deres arbejdsmiljø.

Hvis du oplever konkrete problemer i dit arbejdsmiljø, så opfordres du til at kontakte din lokale afdelingen af Forsikringsforbundet – personaleforeningen – hvor du kan få en snak med din TR eller arbejdsmiljørepræsentant (AMR). Har du ikke en lokal repræsentation, så kan du kontakte Mette direkte for rådgivning om problemer i dit arbejdsmiljø. Mette har som hovedopgave at støtte Forsikringsforbundets lokale repræsentationer i selskaberne med at få trivsel og arbejdsmiljø højere op på dagsordenen. Men hun står også klar, hvis du som medlem af Forsikringsforbundet sidder med spørgsmål om arbejdsmiljø – hvad enten det er om regler, anmeldelse af ulykker og skader, eller hvordan en given problemstilling kan forebygges. Man kan kontakte Mette Hørsman på meh@forsikringsforbundet.dk

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

RETTEN ER SAT

Efterbetaling af løn i op til 10 år Som medarbejder har man ret til at få efterbetaling, hvis man har fået forkert løn. Men hvor længe efter kan man komme med sit krav? I 10 år siger Arbejdsretten i en konkret sag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har ført for fagforbundet FOA mod Kommunernes Landsforening. Sagen drejede sig konkret om en pædagogmedhjælper, som ved en fejl aldrig var blevet indplaceret korrekt i lønsystemet. Afgørelsen slår fast, at arbejdsgiveren har pligt til at beregne lønnen korrekt på baggrund af de oplysninger, den ansatte har givet. Medarbejderen havde således rimelig grund til at forvente, at kommunen levede op til denne pligt.

”Arbejdsretten slår fast, at man som lønmodtager ikke skal straffes økonomisk for ikke at opdage, at man er forkert indplaceret i lønsystemet. Sagen viser, at selv offentlige arbejdsgivere kan lave fejl i lønudbetalingen, og at det kan være meget vanskeligt for lønmodtageren at gennemskue. FH anbefaler derfor, at man får tjekket hos sin fagforening, om man får korrekt løn,” udtaler Peter Nisbeth, som er chefjurist i FH. Afgørelsen fastslår, at en medarbejder har ret til at gå ud fra, at den løn, der udbetales fra arbejdsgiver, er korrekt. Hvis man har modtaget for lidt i løn pga. en fejl fra arbejdsgivers side uden at opdage fejlen, så har man krav på efterbetaling og kravet forældes først efter 10 år.

100 mio. kr.

Hvis man derfor tidligere har drøftet sin indplacering med arbejdsgiver eller har haft særlig anledning til at undersøge sine forhold, så er uvidenheden ikke længere ”undskyldelig”, og den almindelige 5-årige forældelse for lønkrav gælder. Fra det tidspunkt, hvor man faktisk har kendt til sit krav på efterbetaling, kan der desuden opstå passivitet, hvis man giver arbejdsgiver grund til at tro, at der ikke vil blive fremsat yderligere krav.

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3 % i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Forsikringsforbundet_200210_3%-100mio_180x112.indd 1

Arbejdsretten afgørelse beror på, at forældelsen kan være suspenderet, hvis man er i ”undskyldelig uvidenhed” om sit krav. Dog aldrig længere end 10 år.

Mere end 100 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

Værsgo. Vi giver mere end

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Juristens kommentar

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1978, book på lsb.dk/forsikringsforbundet eller skriv til forsikringsforbundet@lsb.dk

Bare fordi du er medlem af

09.02.2020 17.09

din faglige organisation FH Onlinekurser er et gratis kursustilbud til dig, som er med i en af medlemsorganisationerne F E B R U A R 2 under 0 2 0 <FH.N R . 1 < F O R S I K R I N G

Sådan får du adgang:

INFO

Stor glæde af kurser via nettet

Har du brug for at forbedre dine kompetencer inden for bl.a. IT, herunder brug af Office-programmerne, så er FH-tilbuddet ’Onlinekurser.dk’ en oplagt mulighed. Det er ganske gratis for dig som medlem af Forsikringsforbundet og rigtig mange medlemmer er lige nu i gang med at lære mere om

Besøg

FH.Onlinekurser.dk de mange emner, som Onlinekurser giver adgang til viden om. Lige nu er der 246 medlemmer tilmeldt onlinekurser.

Længere nede på listen kan man se, at 10 medlemmer er ved at lære tysk, og 6 medlem• Klik på linket Opret bruger. mer ser nærmere på præsentationsteknik. • Udfyld felterne og klik på knappen

De mest populære kurser på Onlinekurser netop nu er ”Engelsk UK Talk Now” sprogkursus i engelsk, som 31 medlemmer bruger. Nummer to er ”Økonomi og IT-sikkerhed”, som 30 medlemmer er i gang med. Herefter kommer kurser i Microsoft Office, brug af Sociale Medier og et kommakursus i dansk.

• Tjek din e-mail og klik på bekræftelseslinket, du har fået tilsendt.

• Find din medlemsorganisation i listen. Brug eventuelt søgefunktionen.

Opret bruger.

Du finder nemmest tilbuddet om Onlinekurser ved og atklikgå ind på forsikringsfor• Vælg en adgangskode på knappen Skift adgangskode. bundet.dk og læse mere under Fagligt/ • Du har nu adgang til omkring 30 kurser indenfor IT, sprog, sociale medier, Uddannelse-Efteruddannelse/Onlineskolen. præsentationsteknik med mere.

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

Faglige arrangementer og foredrag Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er angivet. Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, hvor du kan se alle aktuelle kurser samt hente uddannelseskataloget Medlemskurser 2019/2020.

Husk bedre 12. marts 2020 (Aarhus) 17. marts 2020 (Fyn)

E-mail Security – domains, clients and servers 12. marts 2020

Hvordan er du værdifuld – og hvem kan se det?

Sagde du virkelig det? Oplev dette virkeligt sjove og politisk ukorrekte dobbeltforedrag med skuespiller og komiker Farshad Kholghi, og foredragsholder og komiker John Harmsen, som med sjove

17. marts 2020

eksempler og masser af gode grin, skubber til din krænkel-

I dybden med SCRUM

sesparathed og hensynsbetændelse.

16. april 2020

Nå dine karrieremål med LinkedIn 21. april 2020 (Bornholm)

Få styr på dit CV

Rønne - 19/3/2020 København - 26/3/2020 (venteliste) Aarhus - 28/4/2020

23. april 2020

Odense - 29/4/2020

Byd fremtiden velkommen

Kolding - 12/5/2020

5. maj 2020

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

INFO

Går efter små erhvervsdrivende

Så blev det igen-igen bekræftet:

Højt arbejdspres giver mere stress

Kolibri er en app, der har til mål at sælge forsikringer til små erhvervsdrivende – ikke så fjernt fra, hvad Undo gør på privatmarkedet. Bag den nye forsikringsapp står stifteren af prissammenligningsportalen Comparo, Morten Rinder Stengaard, der er direktør for Kolibri. Comparo giver Morten Rinder Stengaard danskere mulighed for at sammenligne selskabernes priser på forskellige typer forsikringer. Kolibri er gået i samarbejde med Topdanmark, der håndterer selve forsikringen, og har dermed fået en af Danmarks største forsikringskoncerner i ryggen. For Topdanmark giver det en ny og enkel salgskanal over for de små erhvervsdrivende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har offentliggjort resultaterne af en analyse af lønmodtagernes arbejdspres i både den private og offentlige sektor. Over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen erklærede sig helt eller delvist enige i udsagnet om, at deres arbejdspres var højt – og mange forventede, at det de næste fem år vil stige yderligere. Det høje arbejdspres angives at være en årsag til stress og sygdom. Også i forsikrings- og pensionsbranchen er presset højt. I Forsikringsforbundets Trivselsundersøgelse fra sidste år meldte vores medlemmer om højt arbejdspres - ikke mindst fra forandringer og uventede arbejdsopgaver, som kan sætte den enkelte under yderligere tidspres. Samtidig finder medarbejderne det utilfreds-

Kolibri går målrettet efter virksomheder med fra 1 til 5 medarbejdere, og her ligger bl.a. et marked på ca. 25.000 virksomheder inden for kontorområdet, små konsulentvirksomheder og lignende.

stillende, at der ofte er arbejdsopgaver, de ikke når i løbet af arbejdsdagen. Derfor har Forsikringsforbundet stor fokus på tiltag omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø for at sikre trivsel i jobbet og et godt

Til nyhedsbrevet FinansWatch udtaler Morten Rinder Stengaard, at mange små virksomheder ikke har styr på deres forsikringer:

psykisk arbejdsmiljø. Det handler i høj grad om viden, ikke mindst hos ledelsen, som kan styrke forebyggelsen af skader. Du kan læse om FH’s analyse på fho.dk

"Vi ser et kæmpe stort behov blandt iværksættere, freelancere og små virksomheder for at få styr på deres forsikringer. Langt de fleste af dem – vi oplever, at det er op mod 50 pct. – er inden for det første leveår ikke forsikret. Det kan enten være fordi, de ikke ved, at de skal have en lovpligtig forsikring, men det kan også være fordi, de ikke når til det i den lange liste af prioriteter, som de har." Man finder Kolibri på nettet under kolibri.app, men selv om den kan bruges i en browser, så er Kolibri først og fremmest tænkt til at fungere på smartphones.

4 6 2 9 3 5 7 1 8

3 4 1 8 9 7 6 5 2

8 7 5 2 6 3 9 4 1

6 2 9 4 5 1 3 8 7

2 1 6 3 4 9 8 7 5

7 9 4 5 8 2 1 3 6

5 8 3 7 1 6 2 9 4

14 99 41 35 58 63 87 72 26 69 16 98 71 24 32 43 85 57 56 43 79 22 61 15 98 37 84

33 86 67 49 72 24 15 51 98 81 23 45 97 69 56 78 34 12 62 97 31 54 48 83 26 15 79

22 78 55 17 96 81 63 49 34 34 52 77 48 85 13 96 21 69 85 14 28 79 37 96 51 63 42

47 93 12 36 65 74 21 88 59 59 84 38 93 21 47 76 62 15 71 25 66 52 19 88 34 93 47 95 69 84 17 38 56 42 21 73 16 48 27 71 93 62 89 55 34 32 51 73 89 44 25 68 17 96 64 37 95 28 76 11 53 49 82 28 12 59 44 87 33 95 76 61 83 76 41 65 52 99 17 34 28

SUDCL_ 4002 SUDCL_ 4003

9 5 7 1 2 8 4 6 3

SUDCL_ 4001 SUDCL_ 4002

1 3 8 6 7 4 5 2 9

SUDCL_ 4001

Sudoko løsning (Fra side 35) 7 9 1 5 6 2 4 8 3

3 4 5 9 8 1 7 2 6

2 8 6 4 7 3 5 9 1

6 3 2 7 1 9 8 4 5

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne GF Forsikring

værdifuld” var planlagt til den 26. februar 2020, også hos GF Forsikring, men i skrivende stund (pri-

Medlemskurser i provinsen Yes! Så er det lykkedes at få medlemskurser til provinsen, og det

mo februar) er der desværre ikke nok tilmeldte, så dette kursus blev nok ikke til noget.

finder personaleforeningen i GF

Generalforsamling

Forsikring rigtigt dejligt.

Forsikringsforbundet i GF Forsik-

På Fyn afholdes kurset ”Husk bedre” den 17. marts 2020 i GF Forsikring. Kurset ”Hvordan er du

ring afholder generalforsamling den 24. marts 2020 i GF-Huset med efterfølgende lækker mad fra vores kantine.

Velliv

arbejde sammen med den af le-

Løsrivelse

Peter Kristiansen. Tillidsrepræ-

I Velliv kæmper medarbejderne

sentant Marlene Elbæk Munk har

videre med løsrivelsen fra Nordea

en observatørpost til møderne i

Bank, som driver meget af vores

Arbejdsmiljøudvalget.

delsen udpegede repræsentant,

IT. Det giver kæmpe problemer og dog begyndt at flytte enkelte systemer ud af Nordea Bank og ind i

Ny formand

Vellivs egen nye IT-struktur.

På

Vinder i bowlingturnering Fredag den 31.01.2020 afholdte Personale-

valgte medlem-

sidste andel af Velliv fra Nordea cent kundeejet.

Aros forsikring

Velliv Foreningen har købt den Bank, så selskabet nu er 100 pro-

generalfor-

samlingen

100 procent kundeejer

merne et helt nyt ansigt som formand for personaleforeningen, nemlig Rene Pilegaard Berthelsen. Rene, som

Arbejdsmiljø

Topdanmark

Aros

forsinkelser i hverdagen. Man er

Der har været afholdt valg til Ar-

ikke tidligere har været tillids-

bejdsmiljøgruppen i Velliv, som nu

repræsentant, overtager posten

består af de nye medlemmer Sa-

fra Susanne Andersen, som er

dia Nawaz og Gitte Thorvil. Hertil

fratrådt selskabet. Diana Berendt

kommer Jakob Samuel Dahlgaard,

fortsætter som næstformand for

som var på genvalg. Gruppen skal

personaleforeningen.

foreningen i Topdanmark en landsdækkende bowlingturnering. Der deltog 78 medlemmer i Ballerup, Århus og Odense i en rigtig sjov aften med hygge og mad. Med 201 point blev Haydar fra Salgscenter Odense personaleforeningens bedste bowler.

engagement - erfaring - ekspertise

Nye karrieremuligheder – nye historier

Indbydelse til indflydelse I forbindelse med forhandlingen af lokalaftalerne i Topdanmark afholder personaleforeningen ”Indbydelse til indflydelse-møder” i Ballerup og Århus for på den måde at få flere medlemmer i tale

Vil du gerne videre i karrieren og skabe nye historier og nye erfaringer?

om, hvilke ønsker de har til de lokale aftaler.

Velkommen til nye tillidsrepræsentanter Personaleforeningen har fået tre nye tillidsrepræsentanter: Kurt Susgaard, Bygningsskade, Hanne Timm, Salgscenter Ballerup og her i januar fik vi Ebru Fener som ny tillidsrepræsentant for Autoskade, Privat løsøre skade og rejser. Ebru sidder selv i Autoskade. Vi byder alle tre velkommen og glæder os til samarbejdet.

I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kunder inden for forsikring. Det har vi gjort gennem mange år. Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk. Bliv en del af vores emnebank Så står du i første linje til nye karrieremuligheder – både faste stillinger og vikariater. Læs mere på: www.centrum-personale.dk

Kurt Susgaard

Hanne Timm

Ebru Fener

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

LOKALT Alm. Brand

Påskebanko i Roskilde

ringsforbundet. Personaleforenin-

PFA

Foredrag

af holder

påskebanko den 19. marts 2020 i

gen er i kontakt med de berørte

Medlemsarrangement Forsikringsforbundet i PFA og Fi-

Personaleforeningen i Alm. Brand

Personaleforeningen

omkring 40 medlemmer af Forsik-

Roskilde. Man tilmelder sig arran-

medlemmer og har bl.a. afholdt et

afholdt midt i januar et spænden-

gementet via mit.forsikringsfor-

afklaringsmøde for medlemmerne

nansforbundet i PFA Bank afholder

de foredrag med Thomas Milsted

bundet.dk.

på Sjælland.

et fælles medlemsarrangement,

mer var mødt op. Desværre var

Seminar for tillidsvalgte

Den 25. februar afholdes der et til-

personaleforeningen nødt til at

Den 1. og 2. april 2020 holder per-

svarende møde i Aarhus for med-

aflyse samme foredrag i Aarhus

sonaleforeningen seminar for vo-

lemmerne fra Jylland.

den 13. januar, da der ikke var nok

res tillidsrepræsentanter. Her skal

tilmeldte.

blandt andet drøftes overenskomst

på Midtermolen, hvor 36 medlem-

Nyt ansigt i personaleforeningen Personaleforeningen byder velkommen til en ny tillidsrepræsentant, Mette Holmberg, som er

og lokale forhandlinger, så alle er godt rustet til at hjælpe og støtte medlemmerne, når den nye overenskomst træder i kraft.

Det afholdes torsdag den 19. marts i ca. 30 minutter.

Codan I Codan forsikring har man fået ny direktør, Christian Baltzer, der har

Jubilæum Onsdag den 1. april 2020 har formand for Forsikringsforbundet

en fortid i Tryg og Danske Bank.

i PFA Lars Christoffersen 25-års

Christian lagde ud med at invitere

jubilæum i PFA. Der afholdes reception fra 14.30 – 16.30.

Farvel til 120 medarbejdere

alle selskabets ansatte på kaffe for

tant for Alm. Brands taksatorer

Torsdag den 30. januar 2020 måt-

at blive klogere på virksomheden

øst for Storebælt. Vi glæder os til

te vi desværre sige farvel til 120

hvis økonomi, han håber at kunne

samarbejdet.

medarbejdere i Alm. Brand, heraf

styrke.

Julegaver i Kolding

Julegaver hos Tryg på Sommervej i Aarhus

Tryg

SMS’er og opkald på FaceTime

kommer over på vores overens-

Farvel til Henrik

til et medlems bedre halvdel for

komst. Vi har derfor også tilbudt

Så var der julegaver

Vi starter des-

lige at tjekke hvilken gave, der

en plads i personaleforeningens

værre også året

Ved slutningen af 2019 var der

ville være mest kærkommen i

bestyrelse til en tillidsrepræsen-

med

julegaver til alle medlemmer i

familien.

tant fra Alka. Derfor skal vi byde

sige farvel til en

Personaleforeningen i Tryg Forsikring. På selskabets lokationer havde personaleforeningen udstyret tillidsrepræsentanterne med godter og forfriskninger samtidig med, at de delte julegaver ud til medlemmerne. Der var hele tre gaver at vælge mellem. Det betød, at mange havde svært ved at bestemme sig, så der blev både sendt

Thomas Warberg og Ane Høgsberg. 2020 og hver komiker underholder

taksator. Mette er tillidsrepræsen-

Julegaver hos Tryg på Dusager i Aarhus

hvor man kan høre komikerne

skulle

velkommen til Henriette Kristen-

tillidsrepræsen-

sen, som til dagligt har sin gang

tant. Henrik Anker, som har være

på Århus-kontoret. Henriette

med i mange år, har fået nyt ar-

starter med en observatør-plads

bejde uden for Tryg og stopper

frem til 1. april 2020, hvor hun

derfor som tillidsrepræsentant.

indtræder som fuldbyrdet med-

Vi vil gerne sige en stor tak til

lem af personaleforeningens be-

Henrik for hans arbejde og enga-

styrelse. Vi byder Henriette rigtig

Nyt bestyrelsesmedlem

gement som tillidsrepræsentant

hjertelig velkommen og glæder

og held og lykke med det nye job.

Nu er der ikke lang tid til den

os til samarbejdet.

Fra personaleforeningen lyder der en stor tak til alle medlemmer - ikke bare for at gøre dagen til en hyggelig dag for os alle, men også fordi medlemmerne i Tryg støtter så positivt op om personaleforeningen.

1. april 2020, hvor Alka endelig

FEBRUAR 2 02 0 < NR. 1 < FORSIK RING

LOKALT SOS International

ledig plads i bestyrelsen, hvortil

går tomhændet hjem. Sammen

ret snak og hygge samt en lettere

der skulle vælges et nyt bestyrel-

med bankospillet bliver der serve-

varm anretning i løbet af aftenen.

Ny formand og nyt bestyrelsesmedlem

nære generalforsamling opstil-

sesmedlem. Ved den ekstraordilede Alexander Barren til posten

Forsikringsforbundet i SOS In-

og blev valgt ind. Helle Bladmose

ternational har fået ny formand.

blev genvalgt som næstformand

Den 14. januar blev der afholdt

og Charlotte Ferkinghoff-Borg blev

ekstraordinær generalforsamling

genvalgt som kasserer.

for at vælge ny formand til perso-

Banko-aften for medlemmer

naleforeningen. Mødet blev holdt i SOS’ kantine på Nitivej på Frederiksberg, og der var nok omkring 50 fremmødte.

Personaleforeningens bankoaften er en årlig og meget værdsat begivenhed for medlemmerne i SOS International. I år bliver ban-

Det hidtidige bestyrelsesmedlem

koaftenen afholdt den 19. marts

Helene Christiansen blev valgt

og igen i år er der lagt op til en

som ny formand ved fredsvalg.

regn af gevinster til medlemmer-

Valget af Helene udløste så en

ne – der er sjældent nogen, som

Helene Christiansen og Alexander Barren

PAUSE 4 7

6 2

4 8 3 1 7 5 2

2 9 2 1 3 8 7 4 6 1 9 8 2 4 5 1 9

SUDCL_ 4003

2 1 1 8 3 8 5 7 2 6 7 6 9 1 2 2 4 8 9 3 5 4

7 9

8 3 7

6 2 8 9 2 7 5 1 3 7 6 8 5 3 5 1 3 9 2 7 1 4 9 8 9 1

SUDCL_ 4002

2 9 6 4 3 5 4

4 5 8 2 9 6

SUDCL_ 4001

1 9 5

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Er du klar til overenskomst-afstemningen? Det er vigtigt, at vi altid har de rigtige oplysninger om dig som medlem, for at vi kan give dig den bedst mulige service og for at du får de informationer, der er vigtige for dig. Ikke mindst er det vigtigt, at din e-mail og information om den overenskomst, du er ansat under, er korrekt angivet i de informationer, vi har om dig. Du kan selv tjekke informationer og opdatere dem, hvis der er fejl. Det gør du ved at logge ind på Mit.forsikringsforbundet og se under ’stamdata’, hvad vi har af oplysninger om dig.

Når du nu ser på dine stamdata, så tjek også gerne, at du er registreret med korrekt arbejdsplads, stillingsbetegnelse mv.

Sådan logger du ind Du logger på mit.forsikringsforbundet.dk med dit brugernavn og adgangskode. Som brugernavn kan du frit vælge dit medlemsnummer, CPR-nr. eller den e-mailadresse, som du har registreret i systemet. Som adgangskode skal du indtaste din selvvalgte adgangskode. Dit medlemsnummer findes bl.a. i den Medlemsinfo, som vi sender til dig pr. e-mail.

På grund af overenskomstforhandlingerne er det særligt vigtigt, at følgende oplysninger er korrekte: • Mobilnummer • E-mail • ’Hvilken overenskomst er du ansat på?’ (læs evt. mere om dette på forsikringsforbundet.dk) • ’Hvilken e-mailadresse vil du kontaktes på under konflikt?’ (Det skal være din private emailadresse, da du ikke vil have adgang til din arbejds e-mailadresse under en eventuel konflikt) • Husk at afslutte ændringer ved at klikke på ”Gem” nederst på siden.

Første gang du logger ind, skal du klikke på ”Ny adgangskode for førstegangsbrugere” og følge anvisningerne. Herefter bliver du bedt om at vælge din egen adgangskode, som fremover skal anvendes sammen med dit brugernavn. Hvis du har glemt dit medlemsnummer og/eller din adgangskode, kan du benytte hjælpefunktionerne på mit.forsikringsforbundet.dk

Snup en frisk løbetur Fordi du er medlem af Forsikringsforbundet, har du mulighed for at deltage i WhiteOverLøbet 2020, som afholdes søndag den 5. april – det er helt gratis, men koster dog nogle kalorier! WhiteOverLøbet er et hyggeligt motionsløb, hvor du kan vælge mellem distancerne 5 og 10 km. Løbet har start og mål på Hvidovre Strandvej og ruten går langs vandet. Du er velkommen til at tage én ledsager med til arrangementet. Eller måske vil du løbe sammen med nogle gode kolleger fra dit selskab. Men der er et begrænset antal startnumre og det er først til mølle, som gælder. Klik ind på forsikringsforbundet.dk, hvor du kan læse mere og tilmelde dig løbet. Lån & Spar Bank er ejet af mere end 50 organisationer, herunder Forsikringsforbundet, så faktisk kan man sige, at Lån & Spar er kundeejet - ejet af dig og de andre kindly.dk

medlemmer.

Forsikring 2020-1 - Tema: Overstyring