Forsikring nr. 5-2018

NR. 5 / 2018

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Vores medlemmer

[Tema side 4-14]

MEDLEMSPEJLING: VI VIL REJSE UD I VERDEN MIMI: FARVEL UDEN TAK EFTER 33 ÅR [side 10]

[side 6]

DEN GODE GAMLE FORSIKRINGSJUL [side 16] SLÅ OP MED DIN MOBIL

[side 20]

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

NR. 5 / 2018

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: VORES MEDLEMMER

04 Plads til individet i fællesskabet 06 Medlemmerne har talt: Vi vil rejse ud i verden 08 René: Medarbejdernes ambassadør

4

TEMA: VORES MEDLEMMER

DEN GODE GAMLE FORSIKRINGSJUL

16

18

10 Mimi: Farvel uden tak efter 33 år 12 Ulrik: Drømmen – og alligevel ikke 14 Rangle til HR-baby

ARTIKLER

16 Den gode gamle forsikringsjul 18 Svært at tabe julefedtet 19 Hvad hittede i 2018?

20 Slå op med din mobil 21 Stillested 22 Tør du være modig 24 Fejl er det nye sort

DIN SUNDHED: SVÆRT AT TABE JULEFEDTET

20

18

MEDARBEJDERNES AMBASSADØR

25 Årets FOAK-dimittender

DIGITALT

26 Kunstig kunst 26 Bæredygtige pensioner 26 Personlig cyberforsikring 27 Unge vil have personlig og autentisk ledelse

DIVERSE SLÅ OP MED DIN MOBIL

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly.

FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 11.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk.

SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­ LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@ gjensidige.dk) formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet. dk. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2018 er afsluttet den 4. november 2018. PORTRÆTFOTO SIDE 4: camillahey.dk

25 Retten er sat 27 Medlemsarrangementer 28 Nyt fra personaleforeningerne 29 Deltag i årets julekalender 29 Kulturnetværket: Teaterstykke 30 Rabat at hente i Forbrugsforeningen 30 Pause 31 Tryg får grønt lys til at købe Alka 32 Bliv medlem: De bedste rammer for dit arbejdsliv

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

360-graders udsyn efterlyses 2018 har været et spændende og aktivt år, men nu handler det om 2019. Mine tre stør-

effektiv service, nye produkter og større muligheder for at de kan betjene sig selv.

I ønskes alle en rigtig dejlig jul og et skønt lykkebringende nytår.

ste ønsker til selskaberne i det nye år er bedre ledelseskommunikation og håndtering af forandringer, direktioner der medtænker medarbejderudvikling i de digitale strategier og at HR og ledelserne inddrager Forsikringsforbundet og de tillidsvalgte langt tidligere i de mange forandringsprocesser.

Omkring ved skrivebordene støttes de daglige opgaver af stadig flere robotløsninger der klarer rutinerne, så medarbejderne kan fokusere på opgaver, der kræver viden, erfaring og overblik.

Charlotte Hougaard Landsformand

De tre ønsker burde være en helt naturlig del af en forandringsledelse. Og så er de hurtige og stort set gratis at opfylde.

I 2017 spurgte vi medlemmerne om deres oplevelse af forandringer. Hele 45 pct. svarede at deres ledere var dårlige til at håndtere forandringer og at den dårlige håndtering belastede arbejdspladsens trivsel og det psykiske arbejdsmiljø.

Netop vores trivsel er afgørende for at vi har et godt arbejdsliv, så de udmeldinger tager vi dybt alvorligt og gør noget ved, både som faglig organisation, men bestemt også over for HR og ledelse i selskaberne. Forsikringsforbundets lokale repræsentation – personaleforeningen - og de tillidsvalgte skal inddrages langt tidligere i forandringsprocesserne.

De kender hverdagen i selskaberne og er dermed ’sandhedsvidner’, som kan bidrage med værdifuld viden – og måske medvirke til at skabe forståelse for forandringer frem for modstand.

En del af forandringerne er den øgede automatisering, som ses overalt. Mange selskaber er i gang med kæmpe projekter om modernisering af deres basissystemer. Slutmålet er, at give kunderne bedre og mere

Vores værdi som medarbejdere ligger i vores kompetencer, og det er super-vigtigt, at vi alle holder vores faglige, tekniske og menneskelige kompetencer vedlige. Det betyder, at vi forbliver attraktive medarbejdere, også på fremtidens arbejdsmarked. Det stiller krav til os om vilje og tidsforbrug – og krav til ledelserne om opgaveaflastning, tid og økonomi til vores løbende kompetenceudvikling.

Jeg har været en del af branchen i over 30 år, og har været del af den fantastiske udvikling fra ’sorte systemer’ og store ’dumme’ terminaler, til computere på ethvert bord og selvtænkende robotter. Hvis nogen påstår, at jeg eller mine kollegaer ikke er forandringsparate, så tænker jeg, at de har misforstået ordet.

Vi lever i en foranderlig verden og arbejder i en branche hvor tingene til tider går stærkt.

Vi skal ikke modarbejde eller fjerne forandringer, for de er en nødvendig del af branchens løbende udvikling, men vi skal stille krav om anstændige og gennemtænkte forandringer, som giver mening.

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

TEMA: VORES MEDLEMMER af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Plads til individet i

fællesskabet

Vi er alle unikke og har vores helt egen historie. I Forsikringsforbundet organiserer vi alle typer medarbejdere, med vidt forskellige baggrunde og jobfunktioner. For at behandle alle ens, må vi behandle alle forskelligt.

Der er ikke én som dig. Du er helt din egen og har din helt egen personlighed, din egen baggrund og dine egne drømme, ønsker og udfordringer.

Derfor er det nødvendigt at behandle mennesker forskelligt, for at behandle dem ens.

I Forsikringsforbundet forsøger vi at målrette vores services og tilbud til dig som medlem, alt efter hvor du er henne i dit liv – din livsfase. Vi har forskellige behov i forskellige perioder af vores private liv og i arbejdslivet. Du er måske i en periode med små børn,

4

der skal hentes og bringes fra institution, og skal få det hele til at hænge sammen med et travlt arbejdsliv. Eller måske er du senior i arbejdslivet, og har derfor nogle helt andre behov.

I Forsikringsforbundet arbejder vi på at skabe gode rammer for fællesskabet. De skal sikre, at hver enkelt af os har mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv i så vidt omfang som muligt, og til at udvikle sig i den retning man brænder for.

Livet leves i ryk, siges det. I nogle perioder har vi overskud og muligheder. Og i andre perioder kan det være svært at få alt til at hænge sammen.

Fællesskabet skaber rammerne for individet Fællesskabet kom før fagforeningen, sammenholdet kom før strukturen, og relationerne kom før reglerne. Fællesskaberne opstår, når tilstrækkelig mange søger en forandring og organiserer sig om en sag.

Fællesskaber gør os stærkere.

I forhold til fremtidens nye og anderledes ansættelsesformer og nye jobtyper er det helt afgørende, at vi i fællesskab finder løsninger.

Det skal være løsninger, der omfavner nye behov, nye typer medarbejdere og nye jobtyper, som vi slet ikke kan forestille os i dag –

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

og som sikrer, at man ikke som medarbejder bliver tabt i et helt ureguleret marked.

I en medlemsorganisation båret af fællesskabet er det naturligvis ikke nok at have fokus på fællesskabet. Vi er også nødt til at have fokus på individet. Hele pointen er jo netop, at fællesskabet stiller individet stærkere – det er derfor, vi laver kollektive aftaler.

Ved hjælp af overenskomstens værktøjer – eksempelvis flekstid samt ret til deltid og orlov – har lønmodtagerne en legitim adgang til at opnå en større frihed til at balancere arbejds- og privatliv.

Vi er til stede lokalt i de fleste selskaber, hvor vi står til rådighed for dig. Her har vi dygtige tillidsrepræsentanter, som kan sætte sig ind i netop din situation, tage ansvar for dig som medlem og hjælpe dig med de spørgsmål, du måtte have i forbindelse med arbejdslivet.

Forskelligheder Der er rigtig mange medarbejdere i finans­ verdenen, hvis karrierevej egentlig kørte i et helt andet spor, men som alligevel i dag arbejder i finanssektoren.

Der er snart ikke den profession, som ikke kan dækkes i forsikringsbranchen. For eksempel på taksator- og løsøresiden er der mange tidligere politifolk, hvis baggrund ligger meget langt fra den, der ellers normalt skal til for at være den typiske forsikringsmedarbejder.

Det kan være socialrådgiveren, som kan vejlede skadebehandlerne om love og regler og muligheder i den sociale lovgivning – og kunderne om, hvordan de bedst kommer videre i deres liv.

Det kan være sygeplejersken, der nu er ansat i rejseskadeafdelingen og varetager den medicinske del i forhold til forsikringerne, når folk rejser og får brug for lægehjælp eller ligefrem bliver indlagt i udlandet. Eller hvis de bliver syge og skal vide, hvad deres muligheder er.

Byd ind I vores branche – forsikring og pension – er vi nærmest indbegrebet af mangfoldighed, for vi spænder vidt i forhold til professioner, kompetencer, baggrund og arbejdsområder.

Det giver energi, og hvis vi udnytter hinandens potentialer og forskelligheder, får vi flere forskellige vinkler på at løse udfordringerne og udvikle branchen. Resultatet er, at man ser på en sag med forskellige perspektiver og meget tænkeligt finder bedre løsninger.

Mit budskab til dig som medlem er: Byd ind med det du har på hjertet, der hvor det kan give mening. Til arbejdsgiverne vil jeg sige:

Byd ind med det du har på hjertet, der hvor det kan give mening.

Forsikringsbranchen giver dig muligheden for at arbejde sammen med folk med forskellige baggrunde og tilgange til det, de laver.

Det er alt sammen med til at fremme den gode sagsbehandling og skabe en sund og udviklende diversitet i vores branche.

For det er positivt at få folk ind i finanssektoren, som ikke nødvendigvis har de typiske uddannelsesbaggrunde, og det giver en god dynamik på en arbejdsplads.

Inddrag og lyt til medarbejderne og benyt jer af alle de gode kompetencer, der er til stede i selskabet.

Medarbejderne sidder inde med viden, som bogstavelig talt er guld værd for arbejdsgiverne, ikke mindst når der skal indføres nye processer og teknologier som eksempelvis kunstig intelligens (AI) og robotsystemer.

Det er medarbejderne, som er i frontlinjen over for kunderne, dem der arbejder med servicering af kunderne hver dag og derfor også dem, der kender rutinerne og arbejdsgangene.

Så brug dem og lad dem være en del af udviklingen.

5

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

TEMA: VORES MEDLEMMER af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Vi vil rejse ud i verden Hvis du vandt i Lotto og vandt så meget, at du aldrig mere behøvede at spekulere på hverken tid eller penge - hvad ville du så gøre med dit liv? Hvad er dine største drømme?

en badestrand i Thailand, mens andre måske vil tage på oplevelsestur på første klasse med Orient Expressen eller et luksuskrydstogt til Caribien. Den store interesse for at rejse kan antyde, at de forsikringsansatte på trods af gode feriemuligheder, timebank og ret til orlov efter en årrække, alligevel ikke helt får udlevet deres trang til at se sig om i verden.

Forestil dig, at du en dag vandt den helt store gevinst i fx Lotto – så stor, at du aldrig mere behøvede at arbejde, men kunne gøre lige hvad du ville – og at din tid var helt din egen. Du kan rejse rundt i verden, søge svar på livets store spørgsmål gennem meditation eller religion, bruge din tid på at hjælpe og støtte familien eller på at hjælpe mennesker i nød.

Man kunne markere flere svarmuligheder under dette store spørgsmål, som ikke er et ’enten-eller’ men et ’både-og’. Nok vil mange rejse, men de kommer nok hjem igen før eller senere. Og hvad så?

Eller måske at træne dig op til en fysisk præstation, som du ellers kun turde drømme om: Gå tværs over indlandsisen på Grønland eller krydse Australien på cykel. Du kunne også bruge din tid og dine penge på at hyre de bedste musiklærere og blive god til at synge eller spille et instrument.

Jo ældre man bliver, jo større er rejselysten og jo mindre lysten til at blive hos familien – men dog stadig markant, med lige godt 60 pct. De ældre grupper – dem over 45 år –øn-

Rigtig mange medlemmer vil bruge deres tid på familien - hele 67 pct. Ser vi kun på kvinder under 46, så er andelen tilmed 77,4 pct.

For mændene gælder, at næsten 40 pct. ville fortsætte med at arbejde, mens tallet for kvinderne er lige under 35 pct. Aldersgrupperne adskiller sig ikke særligt fra hinanden, så uanset om man er yngre eller ældre er fordelingen næsten ens.

Frelse verden Men hvad med at hjælpe mennesker i nød, leve i naturen eller gøre noget for miljøet?

De scorer ikke så højt. En tredjedel vil hjælpe mennesker i nød og 16,5 pct. vil gå ud og gøre en indsats for miljøet. Blot 14,6 pct. vil træne sig op og gennemføre en krævende sportspræstation, mens én ud af otte - 12,1 pct. – kunne tænke sig at leve i naturen og mærke årstidernes gang.

Kollegerne er familie

Vores drømme er mange og vidt forskellige – og dog. For vi spurgte medlemmerne af Forsikringsforbundet hvad de ville gøre, hvis de vandt en giga-stor præmie og der var frit valg på alle hylder.

Rejse ud i verden Lige under 72 pct. angav, at de ville rejse ud i verden. Nogle vil nok holde livslang ferie på

6

sker at bruge mere tid på at være kreative inden for musik, maleri osv., mens lysten ikke er så stor til at kaste sig over en helt ny uddannelse. Det er 38 pct. af de yngre under 45 år derimod friske på.

Vi vil arbejde Selv om man vinder en kæmpe gevinst, så vil rigtig mange af de forsikringsansatte fortsætte med at arbejde – hele 36,3 pct. Kun godt én ud af fire - 26,7 pct. – ville lægge sig hjem på sofaen og ikke lave noget som helst.

I anden del af medlemspejlingen spurgte vi ind til kollegaer og arbejdssituation.

Som forsikringsansat er man meget tæt på og fortrolig med sine kolleger, også uden for arbejdstid. Godt 40 pct. angiver, at de har kolleger, der er som en familie for dem, og næsten 55 pct. omgås kolleger uden for arbejdstid.

Endnu mere fantastisk er fortroligheden mellem kolleger, for over 88 pct. siger, at de kan betro sig til kolleger om arbejdsmæssige udfordringer, mens hele 72,2 pct. angiver, at de også kan betro sig om personlige udfordringer. Samme positive signaler gælder, når vi spørger til, om kollegerne har støttet i

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

arbejdsmæssige og personlige udfordringer, for det har rigtig mange.

Selv lederne er man på overraskende god fod med, for godt 40 pct. angiver, at de også kan betro sig til deres leder.

Endelig kan vi se, at arbejdspresset har været stigende i branchen, for godt 68 pct. siger, at der er blevet mindre tid til at hygge med kollegerne, og næsten 82 pct. angiver, at arbejdspresset er stigende.

Forlade branchen

Skifte til noget andet i selskabet

Uddanne sig til noget helt andet

Under 35

44,0

44,0

42,0

35-45

30,8

28,7

41,3

46-55

31,6

24,4

32,5

56 og ældre

22,0

13,5

21,5

Alle mænd

28,4

27,4

33,0

Alle kvinder

30,2

20,2

31,7

Alder

Tabel - Alle tal er i procent.

63,2 pct. at de ønsker fast arbejde, og 53,4 at de skal have det for at klare udgifterne.

Fast arbejde Sidste del af vores medlemspejling gik på,

Er medlemmerne glade for deres jobs? Ja,

om vores medlemmer fortrækker fast arbejde eller er friske på projektansættelser, freelancejobs og andre typer løse ansættelser.

Det er medlemmerne ikke, og da slet ikke den yngre gruppe. Her sidder man typisk med faste udgifter – sikkert til hus og bil – som kræver fast indtægt. De ældre er faktisk mere fleksible på dette område.

bestemt. Men jo yngre man er, i desto højere grad overvejer man at forlade branchen, skifte til en anden funktion i samme selskab eller uddanne sig til noget helt andet. Jo ældre man er, desto mere ønsker man sin arbejdssituation uforandret - se tabel.

For forsikringsansatte over 45 år gælder, at 53,6 pct. klart foretrækker fast arbejde, mens 32,7 pct. siger at de skal være i fast job for at klare udgifterne. I gruppen under 46 år siger

Mest tilbøjelige til at forlade branchen er kvinder under 35 år, hvor 25 pct. står klar til at forlade branchen, mens kun 13,6 pct. af de yngre mænd har det ønske. Det stik modsatte gælder for skift af funktion i selskabet, hvor 17,9 pct. af kvinderne under 35

år ønsker en anden funktion, mens tallet for mændene er 31,8 pct. Så de yngre mænd vil gerne prøve noget andet, men blive på arbejdspladsen. Disse procentandele er alene baseret på svaret "Meget enig", mens tallene i tabellen ovenfor er "Meget enig" og "Enig" lagt sammen.

Alt i alt er medlemmerne af Forsikringsforbundet dog glade for deres arbejde og kun relativt få drømmer om at lave noget andet – med mindre altså, at de vinder en kæmpe gevinst i Lotto…

Tak til de 650 medlemmer, som svarede på pejlingen og delte deres ønsker med os.

Hvad ville du gøre, hvis hverken penge eller tid var et problem?

Alle

Under 35

Over 55

80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Fortsætte med at arbejde

Rejse ud i verden

Hjælpe mennesker i nød

Leve ude i naturen og mærke årstidernes gang

Bruge min tid på familien

Træne mig op til og gennemføre en krævende sportspræstation

Finde mig selv gennem meditation, religion eller lignende

Bruge tid på at Tage en ny være kreativ uddannelse i (fx spille musik noget, der eller male) virkelig optager mig

Gøre noget for miljøet

Læne mig tilbage og bare slappe af

Andet

7

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

TEMA: VORES MEDLEMMER af Lars H. Knudsen

René Larsen, Velliv:

Medarbejdernes ambassadør Nysgerrighed, en bred baggrund suppleret med forsikringsuddannelse og flair for teknologi gør, at René Larsen i dag arbejder med at få forsikringsfolk og teknologi til at spille godt sammen. ”Det er drømmejobbet for mig,” siger René Larsen entusiastisk, når man spørger ham om jobbet hos Velliv. Han sidder som del af kundeservice og arbejder med at skabe praktiske løsninger, der integrerer teknologi med hverdagens arbejdsopgaver. Det kræver viden om både forretningsgange, udfordringerne i afdelingerne, i huset og viden om de tilgængelige teknologiske muligheder. Man kunne måske tro, at René så er ITmand, men det er han ikke. Han har derimod en baggrund inden for salg, suppleret med en forsikringsuddannelse fra FOAK, og er dermed et eksempel på en medarbejder, der har haft mod til at redefinere sit arbejdsområde og gribe nye muligheder, når de har vist sig. ”Jeg er vant til at se muligheder og ikke hindringer,” forklarer René. Han kan i en alder af 54 år se tilbage på et varieret arbejdsliv, der startede som handelselev i et firma, som solgte smykker og værktøj. Herefter gik turen videre til salg af brugt computerudstyr, værktøj og maskiner samt en periode som selvstændig.

8

En god bekendt foreslog forsikringsbranchen, så René startede i udbetalingsafdelingen, som er en del af kundeservice.

Kreativitet, ikke ledelse Ledelsen ønskede at få René med i et udviklingsprogram, som blev kaldt for ”Væksthuset” for potentielle lederkandidater. De blev enige om en femårsplan, der omfattede FOAK-uddannelse med mulighed for forfremmelser. Det endte med en stilling som ekspeditionssekretær, men ledelse var ikke noget for René, som var mere interesseret i det kreative og idéudvikling.

René forblev derfor i kundeservice, hvor han begyndte at se på processerne i afdelingerne. Her så han mange opgaver og processer, som han mente kunne gøres nemmere og mere effektive. Og det gjorde han så ved at små-programmere makroer, der kunne lette hverdagens opgaver for kollegerne.

Ledelsen opdagede snart hvad der gik for sig, og præsenterede René for en idé om at være med til at oprette en slags support- og udviklingsafdeling i kundeservice, hvor han kunne gøre netop hvad han var god til: At hjælpe kollegerne gennem praktiske løsninger i hverdagen.

ske arbejde i kundeservice. Her er det vigtigt at have en ’oversætter’, der kan tale begge sprog. Man skal kende de udfordringer der i hverdagen, og på den baggrund finde de rette løsninger,” forklarer René.

Han understreger, at teknologi ikke er løsningen på alt. Meget handler om at se på processer og hvordan de kan forenkles og effektiviseres. Det kan så indebære at man tilfører teknologi til at automatisere en proces, eller dele af den. Målet er at støtte medarbejderne, så de dermed kan udføre deres opgaver hurtigere og oftest også i bedre kvalitet.

organisationen er ganske enkelt indstillet på, at man tager action.

Det blev så til drømmejobbet hos Nordea Liv & Pension, som i dag hedder Velliv.

Eksempelvis sidder René lige nu og nørkler med at lave nogle Excel-makroer, så et regneark automatisk kan markere bestemte typer data med farve – fx virksomheder af en særlig type eller kunder i en bestemt aldersgruppe. Det lyder måske banalt, men funktionen gør det nemmere for kollegerne at strukturere arbejdet samt overskue og analysere hverdagens store datamængder.

Oversætteren

Gøre ting smartere

”Ofte tales der ’forskellige sprog’ i IT-afdelingen og hos dem, der sidder med det prakti-

René er ikke teknik-nørd, men har tilsyneladende en veludviklet evne til at sætte sig

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

ind i brugen af teknologi – og altid med udgangspunkt i løsning af praktiske behov for kollegerne. Der er dog altid fokus på målet med det hele, nemlig at sikre en bedre og hurtigere service for kunderne. ”I Velliv er vi vant til at tænke i automatisering og spørger ofte os selv, om ikke noget kan gøres lidt smartere. Det handler ikke om rationalisering, men om at arbejde mere effektivt. For vi er jo alle pressede i hverdagen, og kan vi få hjælp af IT-systemerne, så vi for eksempel slipper for at slå 2.000 CPR-numre op selv, så er det jo en lettelse og ikke en trussel for medarbejderne.”

Velliv er en virksomhed, hvor man gerne ser, at medarbejderne er kreative og kommer med forslag til forbedringer. Tankegangen er efterhånden en så naturlig del af arbejdet, at det nu hele tiden strømmer ind med forslag og ideer.

Som medarbejder i kundeservice sidder René med til mange møder, og samler også i den sammenhæng ideer op til nye og bedre måder at udføre projekter og opgaver på. ”Når vi sidder i sådan et møde og hører om kollegernes udfordringer i hverdagen, så ender det ofte ud i, at chefen spørger mig om det er noget, der kan gøres noget ved. Og så gør vi det som oftest. Her i Velliv er organisationen ganske enkelt indstillet på, at man tager action, hvis det ellers giver god mening.”

Kompetencerne Selv om mange af opgaverne er komplekse og kræver viden om og indsigt i arbejdet i afdelingerne, så kræver de også et vist niveau af teknisk indsigt. Selv om René ikke har en formel uddannelse inden for IT, så har han hen ad vejen taget både kurser og efteruddannelse inden for IT og programmering: ”Der er ingen grund til at opfinde dybe tallerkener, så når jeg støder på en udfordring,

som jeg ikke lige kan se løsningen på, søger jeg inspiration fra mange kilder – også nettet, for ikke sjældent har andre allerede løst tilsvarende problemstillinger. Jeg kan også hente god støtte i vores IT-afdeling, der jo har det overordnede ansvar for IT-systemerne og overvåger, at systemer og data behandles korrekt og ansvarligt. Mine løsninger arbejder typisk på overfladen af vores forretningssystemer, og fungerer på mange måder som brugere af systemerne.”

robotudviklere fra Velliv. Her hørte de om de nyeste trends og teknologier. Robotter er i den sammenhæng ikke skinnende metalmænd, men blot programmer, der kører i computerne – makroer, der kan hente input fra forskellige systemer, kombinere dem, behandle data og så sende dem videre til andre systemer. Selv om teknologien udvikler sig, så håndterer robotter og makro-programmer for det meste rene rutinejobs omkring håndtering af data og processer.

Der kan også hentes god inspiration fra konferencer, og René har netop været til ’robotkonference’ i London sammen med

”Vi er der slet ikke endnu, men fremtidsvisionen kunne fx være, at hver medarbejder har sin egen ’lille hjælper’ i form af software, der støtter op om arbejdet og tager sig af de kedelige rutineprægede opgaver. På den måde kan medarbejderen selv fokusere på analyse, beslutninger og ikke mindst på servicering af kunderne, som altid er det primære”, understreger René Larsen fra Velliv.

TEMA: VORES MEDLEMMER

Farvel uden tak – efter 33 år ”Jeg er slet ikke klar til at være pensionist”, siger Mimi på 71 år, der blev afskediget efter 33 år i selskabet uden tak, og uden at få sagt ordentligt farvel til kollegerne.

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

af Lars H. Knudsen

”Mimi, går du lige med… Nej, det er ikke alvorligt.

Der skal omorganiseres i HR-afdelingen og derfor er din stilling nedlagt”. Det var ordene fra HR-chefen, da Mimi Annette Byrnak efter 33 år i selskabet og i en alder af 71 år blev sagt op. Ordene har mejslet sig ind i Mimis hukommelse, for selv om hun kunne være gået på folkepension nogle år tidligere, så sidder hun dér, frisk og aktiv. Hun har et smart AppleWatch om håndleddet og en iPhone X på bordet.

Både i krop og sind, men altså også teknologisk, er Mimi helt på omgangshøjde og så langt fra billedet af en pensionist, som man kan være. Og hun var slet ikke klar, da hun blev prikket på skulderen af HRchefen. For Mimi var budskabet så alvorligt, at havde hun ikke haft støtte af sin tillidsrepræsentant fra Forsikringsforbundets personaleforening, så var hun brudt helt sammen.

Blev kørt hjem ”Jeg havde jo arbejdet i HR-afdelingen gennem mange år, og selv været ked af det, når jeg har skulle give kolleger sådan et budskab. Dette her tog meget hårdt på mig, og selv om jeg forstod situationen, så havde jeg ikke troet at jeg ville reagere så voldsomt, ” fortæller Mimi om den dag, hun måtte forlade selskabet grædende og bare blive kørt hjem.

Kort tid efter at have mistet sin mand fik Mimi gennem sin mands pensionsselskab tilbudt en lejlighed i Lyngby, og hun flyttede derfor til hovedstaden. Men hun har opretholdt kontakten til flere af sine pendlervenner fra tiden i Nykøbing Falster.

Facebook kontakt Da chokket efter opsigelsen havde lagt sig, begyndte Mimi at dyrke sit store netværk, ikke mindst da mange tidligere kolleger tog kontakt med hende gennem Facebook og andre kanaler. I dag ser Mimi stadig mange af sine tidligere kolleger i selskabet.

Efter 33 år i selskabet fik Mimi hverken tak eller afskedsreception, og Forsikringsforbundet måtte kæmpe for en rimelig godtgørelse. ”Jeg var så glad for at få kontakt gennem Facebook og fik på den måde også bekræftet, at det ikke kun var mig, der savnede dem – de savnede også mig, og det varmede. Jeg var så at sige stadig med i flokken”.

Forsikringsforbundets personaleforening i selskabet kom til at spille en stor rolle for Mimi. Både under opsigelsen og efterfølgende havde hun solid støtte fra sin tillidsrepræsentant, som havde været en god kollega og ven i mange år, der også stod klar til at køre Mimi hjem bagefter. Ikke mindst under den alvorlige samtale med ledelsen var Mimi glad for, at tillidsrepræsentanten tog over, for hun selv kunne ikke overskue situationen.

Bliv medlem

Hjem og familie

”Jeg har det underligt med, at jeg ikke kan tjene mine egne penge og har en fornemmelse af, at den gode overenskomst måske er for god ved os, når vi bliver ældre. Vi bliver dyre i drift og dermed også oplagte mål for ledelsen, når økonomien er i fokus. Havde jeg den gang fået tilbuddet om dobbelt arbejdstid og halv løn, så havde jeg sagt ja tak. For jeg ville da gerne være gået ned i løn, hvis jeg havde kunnet beholde mit arbejde”, slutter Mimi Byrnak.

For at forstå Mimis situation skal man også kende lidt til hendes historie. Hendes mand gik bort i 2006, og herefter var Mimi alene – og dog. For hun var utrolig glad for sit arbejde og sin arbejdsplads. Kollegerne var som en familie for Mimi, der hver dag glædede sig til at komme på arbejde – oog hver dag gerne kørte den lange tur ud og hjem fra Nykøbing Falster til København med toget. Det er der mange, som gør, og efterhånden havde pendlerne fast kupé og kom godt ind på livet af hinanden. ”Jeg kunne slet ikke se mig selv som pensionist og elskede mit job – tilmed så meget, at jeg gerne ville være gået ned i løn eller have arbejdet gratis i weekenderne, hvis jeg havde kunnet beholde det på den måde. Selskabet var mit andet hjem og kollegerne min familie,” fortæller Mimi.

”Jeg vil anbefale alle at være medlem af en fagforening, i mit tilfælde Forsikringsforbundet. Man er bare så sårbar, når man står i en situation som min, og kan ikke løse sine egne problemer.

Mit medlemskab af Forsikringsforbundet sikrede mig uvurderlig støtte fra min tillidsrepræsentant og alt blev arrangeret og aftalt, så jeg fik det bedste ud af situationen. Jeg blev bare så godt hjulpet”, fortæller Mimi.

I dag glæder hun sig over at kunne støtte op om familien ved at hente sit barnebarn en gang om ugen og i øvrigt stå klar, når der er brug for det. Og så lytte-læser hun flittigt bøger via lydbog-tjenesten Mofibo, hvor hun har fast abonnement, og går til koncert i Østerbro Koncertforening, hvor hun også har fast abonnement.

11

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

TEMA: VORES MEDLEMMER af Lars H. Knudsen

Ulrik Skov Nielsen prøvede et liv i Frankrig

Drømmen – og alligevel ikke Hvordan lyder det med at bo i et skønt hus i en lille by i Frankrig? For Ulrik lød det som drømmen om et andet og mere spændende liv end 8 til 16 jobbet hos If. I dag er han tilbage hos If, men hvorfor nu lige det?

lidt af en tilfældighed, faldt så på forsikring og på If, og her har jeg så været lige siden”, fortæller Ulrik.

Han tilføjer, at han som medarbejder hos If gennem årene har oplevet en mængde forandringer, omstruktureringer, nye chefer og meget andet. Men det har været og er stadig et godt arbejdsliv i forsikringsbranchen, understreger han.

’Jan’s Place in Burgundy’ hedder det og Jan, som er fra Holland, driver det charmerende Bed & Breakfast sted i Bourgogne. Stedet er en 300 år gammel kro med en skøn have, der ligger lige ned til Saône floden i den lille by Ecuélles.

Kroen er fantastisk smuk, nænsomt renoveret og fyldt med de skønneste, gamle møbler.

Et års frihed

Forblændet

Men så var der jo det med det mangeårige job hos If, som Ulrik jo også var meget glad for. Hvad gør man i den situation?

Efter 30 år lød det spændende med at prøve noget nyt og helt anderledes, men Ulrik var ikke klar til at sige jobbet helt op og flytte.

Så i stedet ville han søge om orlov i henhold

”Hvordan er det at leve et frit liv uden at skulle være klar på jobbet klokken 8 morgen og gå hjem klokken 16? Jeg var nok lidt forblændet af tanken om det skønne sted i Bourgogne og livet med at servicere glade gæster på Jan’s Place. Drømmen holdt skam også og stedet var dejligt, men livet på en Bed & Breakfast er bare så meget anderledes

Kort sagt, er det selve virkeliggørelsen af drømmen om at bo i Sydfrankrig, og det er en drøm, som mange uden tvivl går rundt med.

til overenskomsten. Han gik til personaleforeningens formand for at få råd og vejledning, og derefter til sin chef. Chefen viste sig at være positiv over for ideen, og efter at have fundet en egnet vikar, fik Ulrik bevilliget et års orlov.

end livet hjemme i Danmark. Hos If går jeg hjem ved 16-tiden og har så tid til mig selv og mine egne sysler. På en Bed & Breakfast skal man altid være klar, hvis gæsterne har brug for noget. Og det blev til både tidlige morgener og sene aftener”, fortæller Ulrik.

Dermed var døren åbnet for at leve drømmen ud, og Ulrik gik i gang med at lære fransk som forberedelse til turen.

”Jeg kan godt lide at have fri, når jeg er færdig. Og den frihed, sammen med et job med struktur på, fandt jeg snart ud af er noget, som jeg værdsætter meget højt.”

Det var også en drøm, som Ulrik Skov Nielsen gik rundt med. Ud over det med Frankrig var det også tanken om at bytte det 8-til-16 job, som Ulrik har haft hos If i omkring 30 år, ud med et helt anderledes ustruktureret liv som medarbejder på et Bed & Breakfast sted.

Jan, som Ulrik har kendt gennem mange år, havde overtaget kroen tidligere og spurgt, om ikke Ulrik kom ned til ham og ville være med til at drive kroen. Og det ramte jo lige drømmen…

12

”Jeg kom til If som elev i en alder af 17 år, altså lige fra skolen. Dengang stod man typisk med valget mellem at komme i lære eller tage et arbejde, og derfor endte jeg i overvejelser om at søge ind hos Politiet eller i forsikringsbranchen. Valget, som vist var

”Når man er sin egen chef, er man altid på.

Arbejdsdagene bliver lange og man skal stå til rådighed og være klar til at servicere, helt frem til gæsterne går i seng. Nogle gæster er nemme, glade og tilfredse, mens andre

pludselig vil have serveret vin i haven og hygge til meget sent. Og det skal man jo også håndtere.”

Jan’s Place har fire værelser og et familieværelse, så der kan overnatte op til ti gæster. ”Mine opgaver rakte fra at hente frisk brød hos den lokale bager om morgenen, dække op til morgenbord, gøre værelser rene, vaske sengetøj og duge, og hænge det hele til tørre i haven – som i øvrigt var stor og også skulle passes. Hertil kom i ny og næ tilberedning af aftensmad til de gæster, der ønskede det, selv om Jan’s Place ellers ikke var et spisested. Så skulle der også dækkes op, ryddes af og vaskes op. Det blev hurtigt til meget lange arbejdsdage”, forklarer Ulrik. Klokken blev ofte 22.30 før han omsider kunne tage fri og gøre, hvad han selv ville.

Dejligt Men der var dejligt ved Saône-flodens bred i Frankrig – lige i det kendte Bourgogne vindistrikt. Om morgenen startede Ulrik med at lufte Jans hund og mødte her landsbyens beboere. Han hilste pænt på fransk, men på trods af grundige forberedelser påstår han alligevel, at han ikke taler fransk. Han gik dog også til franskundervisning, mens han var på Jan’s Place. Gæsterne var mest tyskere, englændere og belgiere, men også franskmænd, der benyttede Jan’s Place som mellemstop på køreturen fra det nordlige del af landet til ferieboliger i Sydfrankrig.

Så der var dejligt, men Ulrik kørte efterhånden træt. ”Det var ikke lige det, jeg havde drømt om.

Jeg kørte træt i det ustrukturerede liv med de lange arbejdsdage hele ugen. Men jeg fik prøvet drømmen af og det var godt. Nu er det overstået og drømmen om at være vært på en Bed & Breakfast i Sydfrankrig er ikke noget, der trækker længere,” forklarer Ulrik.

Men han tilføjer, at ”havde jeg været ti år ældre havde jeg måske været mere klar til det…”

Ulrik Skov Nielsen er i dag tilbage hos If og nyder det velstrukturerede liv i forsikringsbranchen, hvor han kan lukke ned og gå hjem, og så nyde at bruge tiden uden for arbejdslivet til lige det, han har lyst til.

Jan’s Place in Burgundy

Man finder det skønne Jan’s Place in Burgundy via hjemmesiden på https://jansplaceinburgundy.jimdo.com/ og kan også booke det via AirBnB og via Booking.com

13

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

TEMA: VORES MEDLEMMER af Mette Jensen

HR-baby

får Forsikringsforbundet ind med modermælken Hvis man mixer en god samarbejdsrelation med en graviditet og en hækledronning, får man en rangle formet som ringene i Forsikringsforbundets logo. På trods af uenigheder i hverdagen, kan man godt lave sjov med HR – særligt når der er babylykke på vej.

På trods af mange sværdslag mellem Personaleforeningen i Topdanmark og selskabets HR-jurister, så er stemningen god parterne i mellem. Rollefordelingen er klar, og uanset hvor uenige de kan være om sager og arbejdsforhold, så holder de relationen til hinanden god. Derfor kunne Personaleforeningen også tillade sig at få sjove kreative ideer, da de fik at vide, at HR-juristen Vicky Jensen var gravid med en lille søn og skal nedkomme i november.

Tillidsrepræsentant Bibi Christensen fortæller: ”Personaleforeningens formand Mette Jensen fik en idé om, at HR-babyen da lige så godt kunne få Forsikringsforbundet ind med modermælken – ligesom at moderen da heller ikke skal glemme, at Forsikringsforbundet har sørget for, at hun har mulighed for at tage en lang god barsel. Dette kunne vi symbolisere ved at hækle de to ringe som en rangle og give som barselsgave. Og da jeg nørkler lidt med diverse hækle-og strikkesysler i min fritid, tog jeg imod udfordringen, da Mette spurgte mig”.

Bibi gik straks i gang med at kreere en rangle formet som de to forbundne ringe i Forsikringsforbundets logo. Og vaks som den hækledronning hun er, var ranglen allerede klar efter en weekend.

Barnet er endnu ikke født, men Personaleforeningen i Topdanmark er sikre på, at den lille rangle vil vække stor begejstring og et smil på læben for både mor og den kommende søn.

14

Bibi deler gerne sin opskrift ud, hvis der er andre, som har lyst til at berige verden med en Forsikringsforbundet logorangle. Sådan gør man:

Hækleopskrift Bomuldsgarn og hæklenål 2½.

Slå 16 lm op, vend og hækl 1 fm i den anden lm fra nålen, hækl fm rækken ud.

Hækl i alt 56 rækker fastmasker. Hækl to stykker. Stykker syes sammen langs den lange side. Til slut fyldes de godt op med volumenfyld og syes sammen.

Husk at den anden ring skal puttes ind i den første, inden den syes sammen. Du kan evt. putte en lille bjælde i den ene ring.

Hækle-dronningen Bibi Christensen arbejder til daglig som skadebehandler i løsøreskade, og har været tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet siden 2007. Hun har i mange år været en passioneret hækler, og har på det seneste fanget interessen for at hækle bamser, dyr og andre sjove kreationer. Og nej – hun tager ikke i mod bestillinger generelt. Redaktionen har forsøgt :-)

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

LÆR AT TALE DIGITALSK PÅ 6 UGER

BOT WHY?

Her er kurset, som giver dig ord og begreber til at snakke med om chatbots og digitale assistenter i kundekontakten: FÅ SUCCES MED CHATBOTS I KUNDEKONTAKTEN Og det er ikke kun snak. Du får også værktøjerne til at designe og bygge en chatbot, som dine kunder vil elske.

Kurset er udviklet i samarbejde med menneskelige eksperter fra BotXO, til mennesker der vil lære at tale digitalsk.

KURSUSSTART 16. JANUAR 2019

Læs mere om kurset på www.forsikringsakademiet.dk

15

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

JULETID af Lars H. Knudsen

Den gode gamle

forsikringsjul Nu er tiden kommet, hvor vi igen mødes af juleudsmykkede gader og butikker, når vi jagter rundt efter de sidste gaver, mens duften af julemad, gløgg og gran ledsages af lyden af julemusik. Alt er kort sagt, som det plejer.

Robotterne kommer, robotterne kommer råbte man for nogle år siden, og forestillede sig uhyggelige væsener med robotkrop og udstyret med overlegen kunstig intelligens, hvor vi andre har hjerne. Vi fik at vide, at de ville komme marcherende i et antal, der ville rydde alle skriveborde på deres vej for medarbejdere. Så måske ville der slet ikke være plads til os, når julen var forbi og den sidste nytårsraket brændt af.

Men sådan gik det slet ikke. Hverken i år, sidste år eller forrige år. Der kom ingen truende robotter marcherende og vi kunne nyde jul og nytår vel vidende, at når vi kom tilbage efter nytår stod skrivebordene klar, ganske som de plejede.

Og dog… for omkring på mange arbejdspladser piler musene nu lidt hurtigere rundt på

Her ser du, hvad der var af julegoder i selskaberne i 1986. Julefrokoster og gaver var normen, mens man hist og her også kunne få et håndtryk – sikkert fra chefen.

December 1955: Organisere opad I december 1955 fyldte julen ikke noget i bladet, men i stedet var der fokus på argumenter for at foreningen skulle have lov til at organisere alle medarbejdere – også dem over fuldmægtige. I oplæg til fællesoverenskomst i efteråret 1954 måtte man i DFL erkende, at arbejdsvilkårene ikke kunne fastlægges ensartet i alle selskaber for de charger, der lå over fuldmægtige, som det udtrykkes. Så derfor var de udeladt.

16

Det var ret banebrydede med en julekonkurrence på hjemmesiden i december 2003. Designet på hjemmesiden afspejlede tidens trend i starten af 2000-tallet.

December 1958: Ligebehandling Ligeløn mellem kvinder og mænd fik en ironisk vinkling, da ”Gamle” skrev en artikel med titlen ”Kære søster”. Den sluttede med ”Slå grillerne om ligeløn af hovedet, søster, og vær varsom med dit gode navn og rygte”.

December 1965: Computerror I Forsikringsfunktionæren fra julen 1965 var der ikke meget julehygge, men derimod fokus på ”Computerror” med undertitlen ”Hvordan man bliver uvidende uden selv at vide det”. Her skriver forfatteren om elektronhjerner og at de skaber så mange data, at det fordrer flere elektronhjerner til at håndtere dem: De skaffer arbejde til sig selv.

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

bordene end de gjorde før. Kigger vi nærmere efter under tastaturerne og bag skærmene, så er det næsten ikke til at se, men noget er der sket. Vi har ikke set noget til Robocop-lignende robotter, der skubber medarbejderne væk fra skrivebordene. I stedet har vi fået små robotassistenter, der hjælper os med at håndtere rutineopgaverne på en hurtig og praktisk måde. De sikrer, at vi kan holde fokus på det, som vi er gode til – det, som kræver viden, erfaring, kreativitet og måske også lidt vovemod.

For tiden står ikke stille i forsikringssektoren, og forandring er en del af hverdagen. Eller måske snarere udvikling end forandring, for teknologien skal primært hjælpe os til at udføre vores arbejde bedre og hurtigere.

Værktøjerne sikrer at der bliver bedre tid til kunderne og åbnes for nye produkter og muligheder.

Så når året går på hæld i 2019, 2020 eller 2021 – dit gæt er lige så godt som vores – så skal du måske ønske ’glædelig jul’ til din personlige robotassistent og give din AI-kollega et virtuelt kram i erkendelse af, at de er her for at hjælpe – og i tryg vished om, at man i forsikringssektoren ikke kan klare sig uden os.

Den gode gamle I 2019 fylder Forsikringsforbundet 75 år, og det kommer I til at høre meget mere til. Når man er på vej til sin 75 års fødselsdag, så er det på sin plads at mindes de gode gamle dage. Og julen i de gode gamle dage.

Når vi tænker tilbage, så vil mange sikkert have gode minder om en højtid med plads til traditioner og glade kolleger. Men branchen i gamle dage var også stivere, mere hierarkisk og med langt mindre medbestemmelse, fleksibilitet, frihed og selvstændighed. Forsikringsforbundet har været en afgørende

vigtig med- og modspiller for arbejdsgiverne på den lange vej, der har bragt os frem til i dag.

Vi har kigget i arkiverne og set på, hvordan vi i Forsikring – der gennem de fleste af årene hed ’Forsikringsfunktionæren’ – markerede julehøjtiden og på nogle af de emner, der var oppe i juleudgaverne.

Stadig aktuelt Det var bare en hurtig tur i bladarkivet, men den viste os at mange af de emner og faglige udfordringer – ligebehandling, teknologi, arbejdstid og kalorieindtaget i julen - for blot at nævne nogle eksempler – også er aktuelle den dag i dag.

Og apropos det sidste emne, julens overdådige udbud af god mad og drikke, så husk at læse artiklen i dette nummer om, hvordan man smider et ekstra jule-kilo!

I både 1987 og 1990 var der et særligt juletillæg i Forsikringsfunktionæren.

Navnet var ”Dækningsløse tidende” og her kunne man læse sjove, ironiske julehistorier med udgangspunkt foreningens faglige virke.

Den varme familie-julehygge var i fokus i julen 1958, hvor billedet på forsiden var meget tidstypisk.

Den faglige sprælle-julemand var i stort format og beregnet til at blive klippet ud og hængt op i selskaberne.

December 1972: Udvis forsigtighed ”Man bør altid iagttage en vis Forsigtighed naar man kommer i Nærheden af et større Vand, da det jo er en Kjendsgjerning, at mange pludselige Dødsfald stamme fra Uforsigtighed i denne Retning”. Sådan kunne man læse i december 1972, hvor man gengav 100 år gamle råd om sikkerhed.

December 1987: Præstationssystemer Det stigende antal præstationsmålinger i forsikringsbranchen var på forsiden i december 1987, hvor man var bekymret over at flere selskaber indførte sådanne systemer.

December 1989: Julespiseri Redaktøren af Forsikringsfunktionæren havde før jul i 1989 kritiseret julens ofte store kalorieindtag og anbefalet motion. Det gav et læserindlæg december 1989 hvor der under overskriften ”Fedt og knas” blev påpeget, at motion også var farligt, og at lønningerne i forsikringssektoren automatisk betød, at man måtte skære ned på de store julemiddage og genbruge juletræet fra året før – også selv om der ikke var flere nåle tilbage på det.

17

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

JULETID af Kim Faurdal

Svært at tabe

JULEFEDTET Julen er dejlig, men også kalorie­ tung - men hvor meget betyder den gode julemad for din krop, og hvordan slipper du af med den ekstra vægt igen?

Man skal naturligvis ikke gøre alt op i kalorier, og da slet ikke juleaften, for juledagene er vigtige og hyggelige. Tiden med familie og vennerne skal skattes højt, for i dagens travle samfund er der nok en tendens til at droppe nogle af de store familiebegivenheder.

Men så er der det med den gode julemad. I Danmark er der ofte lighedstegn mellem hygge og højt kalorieindtag, og julen er bestemt ingen undtagelse.

En typisk julemiddag med flæskesteg, brunede og hvide kartofler, rødkål og sovs, efterfulgt af risalamande med kirsebærsauce indeholder omkring 2.000 kalorier – det, som man typisk indtager på en hel dag. Og så slik, marcipan og chips, samt nogle glas vin, øl og/ eller sodavand til at skylle det hele ned med.

Behøver vi sige mere: Man er altså godt over den anbefalede daglige kalorieindtagelse, så regn med at have taget et ekstra kilo på i julen – eller mere.

Fedt og vand Fedtvævet består hovedsageligt af fedt og vand. Et kilo rent fedt svarer til 9.000 kalorier, men der indgår jo også vand, så et kilo fedtvæv svarer til ca. 7.000 kalorier. Langt de fleste mennesker kan forbrænde ca. 600 kalorier i timen, mens en supermotionist kan forbrænde mellem 1.000 og 1.200 kalorier i timen.

18

Det betyder, at man skal motionere hårdt i 15 timer for at forbrænde et kilo fedt. Hvis man dropper en julefrokost på anden juledag og blot træner hårdt i 15 timer, så kan man altså møde op på arbejde igen, helt som man tog af sted før jul.

Træner man mere normalt – fx to gange om ugen – så tager det meget længere tid. Med normal træning ender man omkring marts, før det ekstra kilo fedt er tabt.

Det hele afhænger dog af, hvor mange kalorier man forbrænder, og her er vi alle forskellige. Nogle har højt stofskifte og brænder alt af, mens (alle) vi andre skal gå mere forsigtigt til værks ved bordet.

30 dåser tun Lad os se på, hvad man kan spise uden at få for mange kalorier. Tun er oplagt, for 30 dåser tun i vand rummer i alt 2.200 kalorier, men svarer til ca. 4 kilo tun. Velbekomme!

Hvis sulten melder sig så pas på, for kaster man sig over en plade Marabou chokolade på 400 gram, så er man også oppe på 2.200 kalorier.

Kan man holde et kalorieunderskud på 200 kalorier om dagen, tager det frem til ca. midten af februar, før man har tabt et kilo fedt.

Hvis man vil tabe sig, så er nøglen at holde et kalorieunderskud hver dag. Man skal altså indtage færre kalorier på en dag end man forbruger, for så begynder kroppen at supplere fra fedtdepoterne. Man skal holde sundt kalorieunderskud, som defineres som et lille kalorieunderskud. 100 til 400 kaloriers underskud kan være rigtig, alt efter hvem man er. Ved træning forbrændes flere kalorier, så man kan spise lidt ekstra de dage. Og en ’gratis bonus’ er, at man i timerne efter træning får en nedsat lyst til spise.

Taber muskler Det er vigtigt at træne, når man vil tabe sig.

Hvis ikke man træner, så vil man også tabe noget af sin muskelmasse. Muskler er med til at forbrænde kalorier, så jo mindre muskelmasse, desto sværere at tabe sig. En ond cirkel.

Så det kan altså være ret svært at tabe sig igen, hvis man hygger max i julen - men sværere er det så heller ikke – og der er bestemt også positive sider: Træning udløser nemlig endorfiner og andre gode ting, og dermed kan man opnå glæde ved at tabe sig og træne.

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

KOMPETENCE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Hvad hittede i Medarbejderne i forsikrings­branchen er i løbet af 2018 blevet endnu bedre til at kommunikere, konkluderer Forsikringsakademiet, hvis kurser om kommunikation har været særlig populære.

Medarbejderne i forsikringsbranchen har i meget høj grad deres faglige kompetencer på plads. På Forsikringsakademiet kan man konstatere, at fokus er skiftet til de personlige kompetencer, og i særlig grad er det kurserne i coaching og assertiv kommunikation, som har været efterspurgt. Det overrasker ikke Akademiets kundechef, Henning Kaffka. ”Der er en stigende forventning om, at du har stærke kommunikationskompetencer.

Vil du med på kursus?

Sådan gør du:

Det gælder både i jobs med direkte kundekontakt og i stabsfunktioner. Vores hverdag er blevet mere kompleks og kræver, at du kan arbejde godt sammen med andre. Derfor er kommunikation så vigtig en kompetence”, siger Henning Kaffka.

I år har der også været run på at blive compliant med de nye regler om persondata-beskyttelse. Det du sikkert kender som GDPR.

digitale udvikling, også uden at have særlige IT-forudsætninger. Derfor har vi udviklet et kursus i samarbejde med en softwareleverandør, der lærer dig at designe chatbots og digitale assistenter. Det er en meget konkret vej ind i den digitale udvikling, som måske ellers kan virke lidt uoverskuelig”, siger Henning Kaffka.

Man finder 2019-kurserne på Forsikringsakademiet på www.foak.dk

”Alle har i et eller andet omfang hørt om GDPR og måske også mere, end de har haft lyst til. Men man må bare sige, at branchen har fulgt flot op på de nye krav. Allerede da reglerne trådte i kraft 25. maj, havde flere end 3.000 medarbejdere gennemført vores elæringsgrundkursus om GDPR”, fortæller Henning Kaffka.

Den digitale fremtid

2) F ind det kursus, som er relevant for netop dig

”Personlig udvikling vil helt sikkert fortsat være i fokus. Som medarbejder er du med til at drive og konkretisere, de store forandringer hele branchen står midt i. Det kræver stærke personlige kompetencer - det er dem, som adskiller dig fra din nye digitale kollega, Robotto”, siger Henning Kaffka.

4) T al med din leder eller HR-afdeling, som kan tilmelde dig kurset

”Vi vil gerne gøre det let at blive del af den

Alle lærte at sige GDPR

1) Gå ind på - www.forsikringsakademiet.dk/efteruddannelse - og søg på de kursusemner, der interesserer dig

3) R ing evt. til Kundeservice på 4516 5000 og få råd og sparring

Når det er sagt, så præger den digitale virkelighed også kursusudbuddene.

Og hvad så i 2019 – hvilke tendenser forventer man hos Forsikringsakademiet?

”For os handler det om at matche branchens kompetencebehov nu og i fremtiden. Derfor tilbyder vi både forsikringsfaglige kurser og kurser inden for personlig udvikling”, siger Forsikringsakademiets kundechef, Henning Kaffka.

19

SUNDHED

Slå op med din mobil af Søren Dalager

Har du nogensinde taget dig selv i at tænke over hvorfor du bruger så meget tid sammen med din telefon? Og har du nogensinde overvejet om det rent faktisk er muligt, at bryde forholdet til din telefon?

Studier viser, at det er sværere end du tror at slippe den digitale støjsender – og det med god grund. Du kan faktisk ikke gøre for det.

Du kender det sikkert godt. Turen med offentlig transport til og fra arbejde kan virke så enorm lang og kedelig. Du bliver med garanti også lidt rastløs og utålmodig. Heldigvis er løsningen på problemet og underholdningen ganske nær: Du hiver mobilen frem, og lige pludselig er der ro på.

Ja, og er du rigtig uheldig, så glemte du måske endda helt at stå af på den rigtige station.

Men hvorfor kan det være så svært at modstå fristelsen til at ’gå online’, og hvorfor kan du ikke længere bare nyde turen og fortabe dig i den forbipasserende morgentrafik?

føler glæde eller lyst. Afhængighed af stoffer såsom kokain, amfetamin og nikotin, er alle sammen relateret til dopaminfrigørelse, der påvirker hjernen. Og jo mere du oplever denne glæde eller rush, jo mere ønsker du at genopleve den.

På samme måde som med euforiserende stoffer, vil din mobil frigøre en lille smule dopamin. Når du får det lille ping eller notifikation på mobilen giver din krop signal til hjernen om, at der nu er et lystcenter, der bliver tilfredsstillet. Det er en af de væsentlige årsager til, at det er så svært at lade være med at kigge på mobilen. Din hjerne er nemlig hele tiden på jagt efter det næste kick.

Svaret ligger i dit hoved.

Med mobilen oppe af lommen, surfer du ikke bare på internettet, du holder dig også i kontakt med resten af verden via Facebook, Snapchat eller Instagram. Inden du ser dig om, er du fremme.

20

Digital junkie Faktisk ligger årsagen til dine problemer i molekylet dopamin. Dopamin har mange funktioner, men en af de væsentligste er, at den styrer de rare følelser vi får, når vi

Digitale pushere Det kan derfor være naturligt at se de digitale medier som en form for digitale pushere, der hele tiden står klar med nye highs, og som nok skal sørge for at du ikke når at opleve et low. For skabere af digitale platforme

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

og sociale medier, er det et succeskriterie, at holde dig beskæftiget så længe som muligt. For ganske nyligt udtalte topchefen for filmtjenesten Netflix, Reed Hastings, at den største konkurrent for streamingtjenesten var søvn. Det er altså ikke konkurrenter eller andre tjenester han er bange for. Hans bekymring lå i noget, som er det allermest fundamentale for at vi forbrugere kan fungere i dagligdagen. Det kan være meget svært at slippe en god serie. Vi kender det for eksempel når der er en god cliffhanger, hvor vi lige skal se hvad der sker i næste afsnit.

Her hjælper Netflix til, for det næste afsnit starter helt af sig selv, hvis man bare holder vejret nogle sekunder.

Men vidste du, at din tablet eller mobiltelefon også fastholder dig i din bingewatching?

Når aftenen falder på og lyset bliver mere dæmpet, udskilles der stoffer i kroppen, der forbereder den på at skulle sove. Desværre bliver det ødelagt af, at din skærm udsender et meget blåt lys, der modvirker denne effekt. Resultatet af at sidde med din mobil eller tablet om aftenen er derfor, at du ikke føler dig træt, at du oplever søvnbesvær når du lægger dig i sengen og i sidste ende får et dårligere helbred.

Sæt telefonen på pause Paradoksalt nok er alt det din telefon gør skidt for dig, er jo også det vi elsker den for.

Den digitale verden er kommet for at blive.

Det vil derfor også være utopisk, at gå tilbage til dengang hvor telefonen hed Nokia, og det mest fantastiske spil var en lille slange der spiste prikker på skærmen. Det vil også være svært at undvære muligheden for at afspille musik, tage billeder og alt det andet fantastiske, din telefon hjælper dig med.

Men hvis du ikke selv kan lægge telefonen væk, så findes der pudsigt nok apps der kan hjælpe med dette. Appen ’Moment’ holder øje med hvor mange gange du løfter din telefon, hvor mange minutter og timer du bruger den aktivt, og giver dig dermed et indblik i dit mobilforbrug. Endnu mere ekstrem er appen ’Quality time’, der giver dig mulighed

for at sætte tidslås på brugen af din mobil og dermed giver dig tid til alt muligt andet.

Måske det kan give dig en øjenåbner for hvor meget vi lader den lille støjsender styre vores liv.

Den tid kunne du så meget passende bruge på at snakke med familien og være til stede i nuet. Måske endda få en god nats søvn.

Og herfra skal lyde en opfordring: Næste gang du sidder i toget, så prøv at kigge op.

Tæl hvor mange der læser en bog, hvor mange der snakker med hinanden og hvor mange der kigger på deres mobil.

Denne artikel er skrevet efter inspiration fra bøgerne ”Sluk – Kunsten at overleve i en digital verden” af Imran Rashid og ”Jeg slukker nu! – Få et sundt forhold til din telefon” af Catherine Price. Begge bøger kan købes i boghandlen eller hentes som E-bog/Lydbog.

Stillested En helt stille zone som du kan bruge, når det ikke er nok at slukke for mobilen og smarturet: The Quiet Zone i Læderstræde 13 i Københavns centrum er skabt af Maria Jessen-Petersen og Allan Ulrich Thomsen, og det er Danmarks første ”all day drop-in QuietSpace”. Der er tale om et stillerum, hvor man kan komme forbi og tage en pause fra hverdagens travlhed. Her finder man total ro til at bare at slappe af, meditere, powernappe, lave yogaøvelser, eller hvad man nu har brug for. Man kan købe et klippekort til stille­ rummet eller tegne et månedsabonne­ ment. The Quiet Zone tilbyder også kurser i Mental Fitness og ønsker at give os overskud i en travl hverdag ved at lære os at sætte den lidt på pause. The Quiet Zone tilbyder også hjælp til virksomheder, der ønsker at skabe stillerum hos dem selv, og træne medarbejderne i mental fitness. Man kan læse mere om værdien i stilhed på QuietZone.dk.

21

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

ARBEJDSLIV af Carsten Rasmussen, Magasinet Finans

Tør du være

MODIG Hvornår er du modig? Hvornår tager du skridt, der gør dig bange? Mod er ikke en statisk størrelse, og du kan øve dig på at bringe dig selv i spil i din professionelle rolle, siger organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski.

Franz SøesCybulski

ger. Derfor skal folk også turde udfordre sig selv, og det kræver i min optik mod”, siger Franz Søes-Cybulski, der har arbejdet med betydningen af begrebet mod inden for finanssektoren.

I H.C. Andersens berømte fortælling om Kejserens nye klæder er det jo det lille barn, der udviser mod ved at råbe: ”Men han har jo ikke noget på.”

Og ovenikøbet breder denne erkendelse sig, så alle råber det. Organisationspsykolog Franz Søes-Cybulski henviser til historien på spørgsmålet, hvad det egentlig vil sige at være modig? ”Virksomheder efterspørger ledere og medarbejdere, som er i stand til at udvise en så høj grad af mod, at de får sagt det, der skal siges på det rigtige tidspunkt og kan tage den nødvendige autoritet, der skal til for at bane vejen for væsentlige forandrin-

22

”Vores mod er det brændstof, vi bruger hver dag, og” siger Franz Søes-Cybulski, ”jeg er kommet frem til, at der skal mod til at bringe vores personlige og faglige kompetencer i spil i vores professionelle liv. Jeg vil faktisk vove den påstand, at det kræver mod at stå ud af sengen hver eneste morgen og løse sine opgaver.”

”Ofte forstår vi mod som de store heroiske gerninger, hvor man redder små børn ud af brændende huse, men hvis vi taler om det arbejdsmæssige, er det ikke den form for brændende bygning, som er det mest normale”, siger Franz Søes-Cybulski.

Hvis vi tager en sproglig tilgang til begrebet mod bliver det psykiske tydeligt, fordi det franske ord for mod er courage, som betyder fra hjertet - så modet kommer fra hjertet. ”Det, der kommer fra hjertet, fordrer, at du også er i kontakt med dig selv, og at du forholder dig til dig selv, og så kommer vi ind i en filosofisk diskussion”, siger Franz Søes-Cybulski med henvisning til Søren Kirkegaard og det at forholde sig til sig selv; vi er som mennesker hele tiden i en form for relation til os selv, og det selv-forhold har stor betydning for vores selvbillede:

Mod bor i hjertet Hvad er det, der gør, at mens nogle mennesker – soldater og brandmænd – dagligt skal takle et naturligt mod, så er vi andre de frygtsomme? Eller måske kan vi også være modigere, end vi tror?

”Hvis jeg for eksempel har et selvbillede af, at når jeg tager på arbejde, må jeg ikke lave nogen fejl, så derfor skal jeg være supermand og klare det hele.”

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

relation, og du bliver oplevet som et menneske, der er langt mere til stede”, siger Franz Søes-Cybulski og vender tilbage til psykologien: Det at være menneske betyder, at vi spejler os i hinanden. Det bygger stærke relationer, når vi oplever, at en person sætter noget på spil og er autentisk.

Skammekrogen fundet frem til, at skam og mindreværd er et udbredt fænomen. Vi skammer os over ikke at være gode nok, og den usikkerhed holder os tilbage fra at tage den følelsesmæssige risiko at vise verden, den vi er. Ifølge Brené Brown er sårbarhed en målestok for mod.

Sårbarhed er ikke svaghed

”Mod og sårbarhed går hånd i hånd. Når vi er modige i den her definition at tale fra hjertet eller være tro over for sig selv, så kommer vi i en proces, som peger på væsentligheden af, at vi finder et sted at stå. Her tager vi os selv så tilpas al-

Men i en verden i evig forandring er der også utryghed, så vi kan ikke tale om mod uden også at tale om sårbarhed, idet sårbarhed er en forudsætning for at være modig. Mange af os har problemer med begrebet sårbarhed og tænker måske på svaghed. Men sårbarhed er ikke svaghed.

vorligt, at vi oplever, at det vi er, og det vi står for hænger sammen med det, vi går ud og siger og gør.”

”De fleste arbejdspladser har en kultur, hvor sårbarhed er noget, vi prøver at undgå, men det er ikke så godt”, forklarer Franz Søes-Cybulski og fortæller om Brené Brown, en forsker ved Houston University i USA, der har

”Tillid er noget, som de fleste virksomheder har stående som en af deres topværdier. Og igen tilbage til sårbarhed, der faktisk er en forudsætning for tillid, fordi når du viser sårbarhed, så inviterer du folk indenfor i en

Tillid Men vi kan heller ikke tale om sårbarhed uden at tale om tillid.

Vi skammer os over ikke at være gode nok, ikke at være dygtige nok. ”Hvis man er håndsky over for at tale om begrænsninger, oplevelser af usikkerhed, hvis man frygter at nogen skal gennemskue én - hvis alle de forskellige elementer i en organisationskultur fylder mest, er det meget hæmmende for at kunne være modig.”

Det er vigtigt at skelne mellem skyld og skam: Hvor skam er en følelse af at være uduelig – i den forstand, at man ikke er værd at holde af – relaterer skylden sig til de fejl, vi begår. ”Man kan have følelser, som man har svært ved at fortælle andre om; det vi i psykologien kalder skamfulde følelser. En virksomhed kan have en organisationskultur, hvor man er tilbageholdende over for at tale om noget, der minder om utilstrækkelighed til at kunne levere”, siger Franz Søes-Cybulski og peger på, hvordan mange virksomheder kunne hente styrke i, hvis flere fandt deres mod frem og sagde: Der er noget her, der ikke er, som det skal være!

23

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

ARBEJDSLIV af Lotte Kronholm Sjøberg

Fejl er det nye Vi lever i en kultur der hylder vinderne. Vi tilstræber den fejlfri og perfekte præstation, den der virkelig anerkendes og giver skulderklap. Men når man ikke er bange for at fejle, så kan der afprøves nye ideer og skabes store succeser.

SORT

Tilsvarende udtaler Wendy Clark, chef for Marketing Communications hos CocaCola, at det i USA alt for længe har været acceptabelt at bygge en karriere på neutrale resultater. Ingen bliver fyret for at ligge ”midt på vejen”. Men i nutidens digitale miljøer, er det at være neutral fjenden.

Det lader til at det nye sort i store amerikanske virksomheder, er modet til at begå fejl.

Baggrund er, at man her ser netop fejlen som vinderpræstationens forsætning, og som noget der altid går forud for den perfekte præstation. Bag det perfekte ligger der med al sandsynlighed hundredvis af timer med fejl, usikkerhed og mislykkede tiltag. For hvis man ikke har modet til at fejle, ender man heller ikke med at vinde, er

seks medarbejdere et helt års arbejde. Til gengæld har selskabet nu gang i to projekter, som de poster mange penge i, og som begge er opstået på baggrund af nogle af fejlene fra ”Hall of Fame”. Og hvis fejlene ikke var begået, så var selskabet aldrig kommet frem til de nuværende succesfulde projekter, hævder direktøren.

Fra fejlfinderkultur til fejlkultur Administrerende direktør hos den amerikanske virksomhed ”Crocs”, John McCarvel, fortalte i et interview til Børsen for et par år tilbage, hvad han går efter når han ansætter nye medarbejdere:

24

Herhjemme i vores egen lille andedam hører vi sjældent om, at modet til at begå fejl er en attraktiv kompetence. Men det vil Kristian Schrøder Hart-Hansen, administrerende direktør i LEO Innovation Lab, gerne gøre op med. Her ligger der konstant champagne på køl, og den bliver skænket op til medarbejderne, når en eller flere af dem har begået en fejl. Direktøren mener nemlig, at nye ideer og potentielt store succeser først kommer, når man ikke er bange for at fejle - og jo større fejlen er, jo større bliver fejringen.

På kontoret hos LEO Innovation Lab er der en storskærm, hvor alle de fejlslagne projekter er samlet under overskriften ”Hall of Fame”. Fejlene begået hos firmaet har haft konsekvenser. Indtil videre har fejlslagne projekter kostet

filosofien.

”Jeg vil have folk til at være risikobetonede uden frygt for, at en fejl vil koste dem jobbet. Jeg var i teknologibranchen i 25 år, og hvis ikke du var blevet fyret eller dit firma var gået konkurs to gange i din karriere, så havde du ikke presset dig selv hårdt nok”.

Fejl giver succes

Coca-Cola har i dag en 70/20/10-model indarbejdet, hvor 70 pct. af budgettet går til dét, der erfaringsmæssigt driver biksen, 20 pct. er forbeholdt innovative ideer, der har nogen viden i ryggen, og 10 pct. er reserveret til ”høj-risiko væddemål”, med potentielt store gevinster.

Evnen til at tænke kreativt bliver fremhævet som en ønsket kompetence i mange job­ opslag. Og hvem ved – måske bliver evnen til at turde tænke så kreativt, at du begår lærerige fejl af det, en kompetence der vil blive hyldet i jobopslagene fremadrettet. Det kan vi da håbe på.

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

RETTEN ER SAT Ligebehandling og fertilitets­behandling Man skal huske, at Ligebehandlingsloven også gælder under fertilitets-

Den særlige beskyttelse gælder ikke den forud-

Efter godt en måned blev videoovervågnin-

gående udredningsfase, hvor det undersøges,

gen fjernet, da ledelsen fik mistanke om,

hvilken behandling kvinden eller manden skal

at den skjulte overvågning var opdaget af

gennemgå.

medarbejderne.

Medarbejdernes fagforening rejste efterføl-

går til undersøgelse eller behandling for barn-

Skjult overvågning af hyggekrog

løshed, behandles fraværet som sygdom. Det

I en større virksomhed opdagede ledelsen, at

betyder, at hvis du har ret til løn under sygdom,

der ganske uformelt var blevet oprettet en hyg-

og LO.

får du løn under fraværet.

gekrog i et afsides lokale. Den var indrettet med

Arbejdsretten konkluderede, at den skjulte

borde, stole og et køleskab med øl. Som de fleste

videoovervågning var i strid med både DA og

steder var det også imod virksomhedens alko-

LO’s aftale, og med lov om tv-overvågning, fordi

holpolitik at indtage alkohol i arbejdstiden, og

virksomheden ikke havde opsat skilte og under-

derfor iværksatte man skjult videoovervågning

rettet medarbejderne. Den blev derfor pålagt at

for at finde ud af, hvem der benyttede sig af

betale en bod på 25.000 kroner.

behandling ud over, at den naturligvis gælder under graviditet. Hvis du

Når vi taler fertilitetsbehandling, så kan der både være tale om kvinder og mænd. Men det er kun den part, som behandles for barnløshed, der har ret til løn. Du skal følge de almindelige regler for sygemelding på din arbejdsplads, når du skal være fraværende.

Kvinder og mænd i fertilitetsbehandling er særligt beskyttet mod afskedigelse efter ligebehandlingsloven. Den særlige beskyttelse gælder dog først, når den egentlige fertilitetsfremmende behandling er begyndt, og kun for

gende sagen i Arbejdsretten, fordi de mente at overvågningen medførte et brud på de overordnede retningslinjer for kontrolforanstaltninger, som aftalt mellem hovedorganisationerne DA

hyggekrogen og om de drak øl i arbejdstiden.

Virksomheden skiltede ikke med videoovervågningen, ligesom medarbejderne heller ikke blev underrettet om den. Andre steder i virksomheden var der opsat skilte om, at der var videoovervågning, men altså ikke ved hyggekrogen.

den part, som er under behandling.

Juristens kommentar

Hvis en virksomhed ønsker at iværksætte videoovervågning, så skal der opsættes skilte og medarbejderne skal underrettes om ’kontrolforanstaltningen’. Disse regler gælder, uanset om der er tale om synlige eller skjulte videokameraer.

Fest for fremtidens forsikringsmed­arbejdere Hvert år inviterer Forsikringsaka-

taler, dejlig mad fra Rungstedgaard, underhold-

Fra Forsikringsforbundet var landsformand

demiet til dimissionsfest for de stu-

ning – og selvfølgelig det traditionsrige gruppe-

Charlotte Hougaard og næstformand Lone

derende, der inden for det seneste

billede til Akademiets Wall of Fame.

Clausen til stede ved dimissionen.

Årets tale fra branchen blev givet af Per Klit-

Dimissionsfesten 2019 er allerede lagt i kalen-

gård, adm. direktør i Danica, mens talen fra en

deren. Alle der bliver certificeret i 2. halvår 2018

I år var ingen undtagelse. Og lørdag den 6. ok-

af de aktuelle dimittender kom fra Jens Brøgger,

og 1. halvår 2019 bliver inviteret personligt.

tober kunne dimittenderne lade sig hylde med

VIP-rådgiver i Topdanmark.

år har afsluttet et uddannelsesforløb med en certificering.

25

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

DIGITALT

Kunstig kunst Vi ved, at kunstig intelligens – AI – kan overskue store datamængder og løse mange typer opgaver i forsikringsverdenen. Men kan en kunstig intelligens lære at skabe original kunst? Eller vil det ende som kunstig kunst og dermed noget, som er mere interessant for IT-folk end kunstkendere?

Diskussionen er opstået på baggrund af projektet CAN og står for Creative Adversarial Network (’kreativt modspilsnetværk’), og er en kunstig intelligens, som består af en skabende billedkunstner og en kunstkritiker. Den kan dermed give kritik af sine egne værker.

Kritiker-delen kender til 81.000 kunstværker af enhver type, og til stilarter inden for malerkunsten. Når den skabende kunstner i AI’en har produceret et billede, så ser kritikeren på det og svarer, om det er kunst eller ej. Hvis det er ’eller ej’, så ryger det ud. Godkendes det, så får billedet dernæst point i forhold til, hvor meget det ligner en kendt stilart.

Bæredygtige pensioner Pensionsselskabet Skandia og fintech-virksomheden Penstable har indgået et samarbejde om at give danskere, der ønsker at investere deres pensionsmidler i bæredygtige virksomheder og projekter, bedre mulighed for det. Samarbejdet er et konkret resultat af, at Skandia har indgået partnerskab med Copenhagen Fintech, som er en slags rugekasse for opstartsvirksomheder inden for finanssektoren.

Penstable er grundlagt i 2017 og specialiserer sig i bæredygtige investeringer i pensionsbranchen. Samtidig har virksomheden som mål at skabe digitale løsninger, der giver pensionskunder mulighed for at se den miljømæssige effekt af deres opsparing – hvordan pensionspengene er med til at påvirke klima, miljø og menneskerettigheder. Det er noget, som stadig flere pensionskunder er opmærksomme på.

Skaberen i AI’en har som mål at få billeder anerkendt som kunst, men samtidig at undgå de etablerede stilarter. Den skal altså producere billeder, som er kunst og som er originale – som ikke ligner noget kendt.

Det lyder som et spil: Vind, hvis du kan lave et billede, der bliver accepteret og scorer godt. Og spil er nærmest en ønskeopgave for en kunstig intelligens, så der sprøjter originale kunstværker ud af CAN. Den etablerede kunstverden er dog ikke helt så begejstret og mener, at CAN mest producerer ’sofakunst’: Farverige og dekorative billeder. Men døm selv – læs mere på Kunsten.nu, søg på ’Kunstig intelligens’.

Personlig cyberforsikring Stadig mere af vores liv er digitalt og sker via digitale medier – bank, forsikring, giftermål, skilsmisse, skat osv. Desværre er de kriminelle blevet mere avancerede og deres angreb vanskeligere at afværge. Risikoen for at man som person mister sine data, bankadgang og andre dele af ens digitale identitet er stigende, og hvad gør man så?

Lige som sundhedsforsikringen er betryggende at have, så kan forsikringer mod at miste sin digitale identitet og data – herunder indeståender i banker mv. – i fremtiden blive lige så naturlige at have. I forretningsverdenen har de eksisteret gennem flere år, men de kan også blive nødvendige for den enkelte person. For hvad gør du, hvis du en morgen vågner og finder ud af, at du ikke kan komme ind på din bank, Facebook, mail osv. og ikke kan bruge dine betalingskort? Så har du brug for hurtig hjælp, og det har store udenlandske selskaber som AIG og Hiscox kig på – og tilbyder forsikringsprodukter inden for. De tilbyder hjælp med at fjerne virus og rådgive om beskyttelse fremover, og man kan tilkøbe forsikring mod økonomiske tab.

26

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

DIGITALT

ARRANGEMENTER

Unge vil have personlig og autentisk ledelse

Medlemsarrangementer

De digitale unge – SoMe-generationen – er ikke forskellige fra andre og kræver ingen særlige ledelsesmæssige hensyn, viser ny forskning fra CBS. Men der er opbygget masser af myter omkring, hvad de unge vil og ikke vil. De unge ønsker fx ikke at lederne anvender digitale værktøjer i deres ledelsesform – de vil have personlig kontakt, hurtig tilbagemelding og autentiske relationer. Lige som os andre.

Faglige arrangementer

Forskningen afdækker, at det for de undersøgte unge – som var mellem 22 og 28 år – først og fremmest handler om gode menneskelige relationer, dernæst om anerkendelse og feedback på arbejdet, og endelig om identitet og meningsskabelse. Forskningen ender ud i tre gode råd til de ledere, der har medarbejdere i SoMe-generationen: Få en god personlig kontakt til de unge, for når den er god og rammerne og retningen for deres arbejdssituation er klare, så trives de unge. Dernæst skal man tænke i anerkendelse og feedback fra deres nærmeste leder – og endnu bedre er det, hvis anerkendelsen kobles sammen med deres konkrete forslag til forbedringer og aktuelle arbejdsopgaver.

Endelig er der det med identiteten, for især de unge har brug for at se en mening med deres arbejde.

Så konklusionen i CBS-forskningsprojektet er, at de unge ikke er forskellige fra os andre, når det gælder hvad der får os til at fungere i jobbet.

Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er angivet. Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, her kan du også se alle aktuelle kurser samt hente den nye udgave af uddannelseskataloget Medlemskurser 2018/2019.

Excel grundkursus 27. februar 2019 (få pladser)

Nå dine karrieremål med LinkedIn 5. marts 2019

Få jobbet - Vejen til den gode ansøgning 19. marts 2019

Husk bedre 27. marts 2019

Login på Mit.Forsikringsforbundet Du logger ind på selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet med dit medlemsnummer og din adgangskode. Første gang du logger ind, skal du klikke på "Ny adgangskode for førstegangsbrugere" og følge anvisningerne. Herefter bliver du bedt om at vælge din egen adgangskode, som fremover skal anvendes sammen med dit medlemsnummer til at logge ind.

Hvis du har glemt dit medlemsnummer og/eller din adgangskode, kan du benytte hjælpefunktionerne på mit.forsikringsforbundet.dk.

TIP: Dit medlemsnummer står altid i nyhedsmailen Medlemsinfo.

Bemærk: Du kan ikke ændre dit brugernavn - det vil altid være dit

INFO

medlemsnummer.

Tidligere Topdanmark-boss får nye udfordringer Den tidligere topchef i Topdanmark, Christian Sagild, er ny bestyrelsesformand i Nordic Solar Energy, hvor hans opgave blandt andet bliver at gøre selskabet til en folkeaktie, med aktier i ’alle størrelse’, og gennemføre en børsnotering i 2020.

Christian Sagild har arbejdet 35 år i den finansielle sektor, heraf rigtig mange år i Topdanmark. Der er stærkt stigende fokus på solenergi, hvor de globale investeringer er steget 41 pct., mens investeringerne i vindenergi er faldet med 5 pct.

27

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Atradius Generalforsamling Forsikringsforbundet i

Bornholms Brandforsikring

Tryg

man også på generalforsamlingen

Provinsturne

delse mellem hovedkontoret på

den 5. oktober for Skype-forbin-

Som alle andre år har formandska-

vores medlemmer. Vi startede i

Personaleforeningen i Bornholms

Viborg, hvor vi var 20 til mødet og

Brandforsikring afholdt general-

derefter 16 til middag. Næste dag

forsamling den 30. oktober og be-

tog vi til Aarhus i to dage, først

styrelsesmedlem Keld Andersen

sammen med Kundefront Privat,

blev genvalgt.

hvor der deltog 42 medlemmer og

følgende ud i nattelivet til en bid

Ny kollega

29 til spisningen. Dagen efter var

mad, drikke og hyggeligt samvær.

Medarbejderne

ralforsamling den 30. oktober.

Formand Ane-Mette Kofoed og Henrik Schledermann blev enstemmigt genvalgt. Vanen tro, gik nogle af medlemmerne efter-

i

Bornholms

Brandforsikring har fået en ny kollega i skadeafdelingen. Der er desuden ansat en elev og man søger nu en ny medarbejder til kundeservice.

kontorer omkring i landet. Der-

været landet rundt for at besøge

Generalforsamling

Atradius afholdt ordinær gene-

Midtermolen i København og fem

bet for Personaleforeningen i Tryg

med kunne også medlemmer i andre dele af landet deltage aktivt i generalforsamlingen. Meldingen er, at det fungerer fint – der deltog ca. 20 medlemmer på hver af de fem lokationer, der var Skype-forbindelse til, og 75 i hovedkontoret.

Der var i øvrigt genvalg af for-

det Erhverv, industri og skade, hvor

mand og næstformand i perso-

der deltog hele 72 til selve mødet og

naleforeningen, mens Henriette

56 til spisning - det var lige før vi

Pedersen fra privat skade Roskilde

ikke kunne være i lokalet. Efterføl-

blev nyvalgt til bestyrelsen

gende gik turen til Næstved kontoret, hvor der var der 22 tilmeldte til

Codan

mødet og 22 til spisning.

lemmer til vores møder, og vi er

Ny tillids­ repræsentant

PFA

rigtig glade for at I tager jer tid til

I Codan blev

at komme og være med – og også

der afholdt ge-

Generalforsamling

selv kommer med input til mø-

neralforsam-

derne. På bestyrelsens vegne vil

ling i persona-

Vi mødte dermed i alt 156 med-

Forsikringsforbundet i PFA afholdt generalforsamling den onsdag den 24. oktober. Her blev der valgt tre nye tillidsrepræsentanter: Jeanette Aagaard, Jesper Pedersen og Malene Henriksen.

Foredrag med feltsygeplejerske

leforeningen og

gelse og spørgelyst ved møderne.

her blev Bibi Dimitrov, 39 år, valgt

Køb af Alka

som ny tillidsrepræsentant. Bibi

konkurrencestyrelsen af Trygs

feltsygeplejerske Christian B. Kummerfeldt. Ved foredraget hørte

køb af Alka. Det skete den 5. no-

deltagerne bl.a. om, hvordan det er at arbejde under de vilkår,

vember og var en glædelig nyhed,

som man bliver mødt med i krig. Hvordan er det, pludselig at stå

da vi ser rigtig meget frem til at

i et internationalt team man aldrig har mødt eller trænet med, og

byde de nye kollegaer velkommen.

samt diskussion om emner som etik, ar på sjælen, karriere/familie og de overvejelser man gør sig, når man står overfor et større karrieremæssigt valg – et valg der potentielt kan slå dig ihjel.

Ny medarbejder Forsikringsforbundet har pr. 19. november ansat Yvonne Riedel som koordinator med opgaver i sekretariatet samt som støtte i en række personaleforeninger. Yvonne Riedel har en stor erfaring inden for fagbevægelsen og har bl.a. været ledelsessekretær i Dansk El-Forbund og i LO som sekretær.

bor på Vesterbro blot 5 minutter

Endelig kom så godkendelsen fra

Den 21. november havde Forsikringsforbundet i PFA besøg af

skal yde tæt på max? Foredraget blev ledsaget af en del billeder,

28

vi sige stort tak for den store delta-

fra Codan, hvor hun har tilbragt de seneste 13 år af arbejdslivet.

Hun har haft forskellige stillinger i Codan og er bl.a. uddannet som assurandør, forsikringsmægler mm., men sidder nu i Affinity/

Alm. Brand

Partner Solutions afdelingen. Bibi

Højteknologisk generalforsamling

hvervet som tillidsrepræsentant

I Alm. Brand tager personale-

og håber på at bidrage til at med-

foreningen avanceret teknologi

lemmerne har en bedre hverdag

i brug, når der skal afholdes ge-

og gøre Codan til en endnu bedre

neralforsamling. Således sørgede

arbejdsplads.

glæder sig til at prøve kræfter med

Sudoko løsning (Fra side 30) 6 7 8 1 5 3 2 4 9

2 3 9 7 6 4 5 8 1

5 1 4 8 2 9 6 7 3

1 2 5 3 7 8 4 9 6

8 9 6 4 1 5 3 2 7

3 4 7 6 9 2 1 5 8

4 5 1 9 3 7 8 6 2

7 6 2 5 8 1 9 3 4

9 8 3 2 4 6 7 1 5

9 6 1 8 4 2 7 3 5

5 7 3 1 6 9 8 2 4

8 4 2 5 3 7 6 9 1

2 5 6 4 1 8 9 7 3

7 9 4 3 2 6 5 1 8

1 3 8 7 9 5 2 4 6

6 1 7 9 8 4 3 5 2

3 2 5 6 7 1 4 8 9

4 8 9 2 5 3 1 6 7

1 6 8 3 9 2 7 5 4

4 2 3 7 8 5 6 1 9

5 9 7 4 6 1 2 3 8

9 1 2 6 3 4 5 8 7

8 7 4 1 5 9 3 2 6

3 5 6 8 2 7 4 9 1

6 4 5 9 1 3 8 7 2

2 8 9 5 7 6 1 4 3

7 3 1 2 4 8 9 6 5

D E C E M B E R 2 0 18 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

INFO

Hyggelig julekalender Igen i år markerer Forsikringsforbundet julen med en hyggelig online julekalender for medlemmer, hvor der hver dag frem til jul trækkes lod om gavekort. For at deltage skal du selvfølgelig være medlem af Forsikringsforbundet. Du tilmelder dig via dette link:

Pensionsordnings­ forsikringer, hvad er det?

Hver femte dansker kender ikke til de forsikringer, der ligger i deres pensionsordninger, viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har udført for brancheforeningen Forsikring & Pension. En pensionsordning indeholder ofte forsikringer mod fx tab af erhvervsevne eller en sundhedsforsikring, og en del af dem omfatter også resten af familien, men danskerne har altså ikke særligt godt styr på, hvad netop deres pensionsordning rummer.

http://julekalender.forsikringsforbundet.dk/ Online julekalenderen løber hen over alle juledagene, helt frem til juleaften, hvor der naturligvis er særlige gode præmier at vinde.

Samme undersøgelse viser også, at langt fra alle har styr på, hvor meget der egentlig indbetales til deres pensionsordning. Men meget af ukendskabet skyldes uden tvivl, at 83 pct. af danskerne har en arbejdsgiverbetalt pensionsopsparing, som de primært ser som en post på lønsedlen.

Hvis du læser dette og ikke allerede er medlem, så gå ind på blivmedlemnu.dk og se at få dig meldt ind. Ud over at deltage i julekalender-konkurrencen, så giver det dig også tryghed i hverdagen og effektiv hjælp, hvis noget går skævt i arbejdslivet.

Du finder mere info om julekalenderen og dagens vindere på forsikringsforbundet.dk

Kulturnetværket Underholdende teaterstykke

Deltag i årets julekalender – og vind dejlige gavekort

Den 15. oktober var Odense Teater rammen om Kulturnetværk Fyns efterårs arrangement.

Deltagerne mødtes i teaterets restaurant, som havde sørget for noget lækkert mad. Der var en god og hyggelig stemning, og der kom hurtigt gang i snakken mellem nuværende og tidligere kollegaer, som fortsatte i pausen på det meget underholdende teaterstykke SKYBRUD.

Du kan være med helt frem til juleaften.

I SKYBRUD mødte vi 8 ansatte i et firma, som alle var rygere, og

De bedste julehilsner

som delte denne last på virksomhedens tag og her delte de stort og småt, glæder og sorger.

– vi forsøder vores medlemmers jul.

Det var en fin aften, hvor vi alle blev godt underholdt.

Ikke medlem?

Gå ind på blivmedlemnu.dk

29

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 18

MEDLEMSFORDELE

Bonus for milliarder

melde dig ind i Forbrugsforenin-

brugsforeningen får man et med-

det er ikke kun store kæder som

gen, og dermed opnå gode rabat-

lemskort, der kan bruges som

Bahne, Bauhaus, Imerco, Lagka-

ter – bonus – på både dagligvarer,

betalingskort alle de steder, som

gehuset, Paw Sko, Silvan, Spies,

større anskaffelser, rejser og me-

har en aftale med foreningen. Det

Thiele, TUI Rejser og UnoX. Der er

get andet. Forbrugsforeningen er

opsamler automatisk bonus, når

også mange lokale modebutikker,

Forbrugsforeningen har

ikke del af en kæde, men har ud-

man bruger det.

frisører, tandlæger og spisesteder

de sidste 10 år skabt bo-

spring i andelsbevægelsen i Dan-

nus og fordele for over 2

mark, og der er ingen, som skal

Med kortet får man også bonus

end 150 brancher repræsenteret

milliarder kroner til medlemmer-

tjene penge på foreningen. Derfor

på i forvejen nedsatte varer og

og ikke mindst de mange webs-

ne hos 130 tilsluttede organisatio-

går stort set det hele til rabatter til

dermed også under udsalg og ek-

hops er blevet populære gennem

ner, herunder Forsikringsforbun-

medlemmerne.

sempelvis Black Friday. For man-

det seneste årti. Medlemmerne af

ge medlemmer løber den optjen-

Forbrugsforeningen får bonus, når

det. Der er tale om et fællesskab,

med i samarbejdet. Faktisk er flere

hvor organisationerne bag alle er

Forbrugsforeningen bruger ikke

te bonus op i tusinder af kroner

penge på reklamekampagner,

de handler hos fx Coolshop, Ret-

faglige forbund med aftale- og

– faktisk er rekorden på mere end

men baserer sig på at tilfred-

nemt, Skagenfood, Webapoteket,

forhandlingsret.

40.000 kr.

Lirum Larum Leg, Stylepit mv.

se medlemmer ser fordelene og Som medlem af Forsikringsfor-

fortæller det til kolleger, familie

Flere end 4.000 butikker samarbej-

Læs mere om Forbrugsforenin-

bundet har du mulighed for at

og venner. Som medlem af For-

der med Forbrugsforeningen, og

gen på www.fbf.dk

PAUSE 7

2

1 1 2

4 7

4 8 9 6 7 1 2 1 8 2 6 2 7 9 4 9 8 5 2 1 5 6 3 8 9 1

30

7 8

1 6 5 3 8 3 4 8 7 6 6 3 9 8 9 4 3 8 6 5 7 1 9 7

2 9 3

4

5 7 6

9 8

6

4 6 3

2

5 3 8

6 1

9 1 5 3 7 4

8

ARRANGEMENTER

INFO

Tryg får grønt lys

engagement - erfaring - ekspertise

Det overraskede forsik-

serne er bl.a., at Tryg skal donere

ringsbranchen, da Tryg

penge til prissammenligningspor-

i december 2017 kunne

talen Forsikringsguiden og des-

annoncere, at man ville købe Alka

uden fjerne en række gebyrer ved

Forsikring i det, der ville være den

opsigelse af policer samt en eks-

største handel i dansk forsikring

klusivitetsaftale. For Tryg kom-

de seneste 20 år. Og så har man

mer kravene til at give omkost-

ikke hørt så meget mere til sagen

ninger på omkring 20 mio. kroner

før nu, for Konkurrence- og For-

årligt i de kommende 5 år. Kravene

brugerstyrelsen havde øjensynlig

gør det nemmere for Tryg-kunder

sine bekymringer omkring hande-

at shoppe rundt og øger gennem-

lens betydning for konkurrencen

sigtigheden på markedet.

på markedet.

Med de sidste hindringer for han-

Nu kan Tryg melde ud, at hande-

delen ryddet af vejen kan Tryg nu

len er godkendt, men på en række

begynde at integrere Alka i Tryg,

betingelser, som Konkurrence- og

så man bl.a. kan opnå de forven-

Forbrugerstyrelsen har krævet for

tede synergieffekter af fusionen til

at sikre konkurrencen. Betingel-

en værdi af 300 mio. kroner.

på din

lønkonto

Nye karrieremuligheder – nye historier Vil du gerne videre i karrieren og skabe nye historier og nye erfaringer?

I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kunder inden for forsikring. Det har vi gjort gennem mange år.

Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk.

Bliv en del af vores emnebank Så står du i første linje til nye karrieremuligheder – både faste stillinger og vikariater. Læs mere på: www.centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

Stærke fællesskaber – også til din fordel

Som medlem af Forsikringsforbundet er du også en del af Lån & Spar. Vi er nemlig en bank for fælles­ skaber. En solid bank fra 1880, drevet af mennesker til mennesker. I dag ejet af Forsikringsforbundet og dig – og mere end 45 andre organisationer.

5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse.

Ring: 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikrings­ forbundet og book møde

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med Forsikringsforbundet siden 2016.

Det får vi alle sammen mere ud af...

Forsikringsf_180921_5%-A_180x112.indd 1

17/09/2018 13.58

31

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

De bedste rammer for dit arbejdsliv Dit arbejdsliv udfordres af automatisering, outsourcing og robotter, mens love, regler og aftaler heller ikke gør det enklere at være medarbejder i forsikringsog pensionsbranchen. Forsikringsforbundet arbejder for at sikre dig de bedste rammer for dit arbejdsliv i en branche i forandring.

Forsikringsforbundet kan hjælpe dig

Du skal være medlem fordi: • Vi er til stede lokalt i de fleste selskaber • Vi forhandler den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold • Vores faglige eksperter står klar til at hjælpe • Vi tilbyder karriererådgivning, kurser og arrangementer, feriehuse, gode rabatter via Forbrugsforeningen og meget mere.

Vi er til stede i dit selskab, hvor vores tillidsrepræsentanter har kontakten til ledelse og HR-afdeling. De kan ofte løse problemer, før de bliver til alvorlige sager.

Forsikringsforbundet

Det er kun Forsikringsforbundet, der kan føre din sag i det fagretlige system, hvis den ikke kan løses lokalt.

Det er også kun Forsikringsforbundet, som har viden om og dermed kan rådgive om lokale løn- og ansættelsesvilkår. Andre fagforeninger har ikke adgang til ledelse og HR i dit selskab, og har heller ikke viden om lokale løn- og ansættelsesforhold.

Det koster kun 225 kr. om måneden (plus evt. bidrag til lokal repræ-

Forsikringsforbundet er fagforeningen for ansatte i forsikringssektoren, som omfatter forsikring, pension og alarmcentraler. Vi organiserer alle ansatte, også specialister, taksatorer og IT-ansatte.

sentation) at være medlem af Forsikringsforbundet. Se mere på forsikringsforbundet.dk. Det samlede kontingent er fradragsberettiget.

Hvis du ikke allerede er medlem, så støt op om fællesskabet, kollegerne og Forsikringsforbundets arbejde: Gå ind på blivmedlemnu.dk og meld dig ind.

kindly.dk

Derfor skal du være medlem - scan koden og læs mere