Issuu

NR. 4 / 2018

FORSIKRINGSFORBUNDETS MAGASIN OM FORSIKRING OG PENSION

SENIORER [Tema side 4-17]

MEDLEMSPEJLING: NEJ, VI VIL IKKE PÅ PLEJEHJEM – OG DET SKAL VI NOK HELLER IKKE

[side 10]

UDDANNELSE ER DA NOGET, MAN SELV TAGER [side 24] DIGITAL REVOLUTION: HVAD SKAL DET DOG IKKE ENDE MED? FREE SEATING ER ALLE TIDERS

[side 28]

[side 20]

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

NR. 4 / 2018

INDHOLD 18

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: SENIORER

SUNDHED: DIN ENESTE ENE

TEMA: SENIORER UDDANNELSE ER DA NOGET, MAN SELV TAGER

28 ET SENIORLIV SOM

HEKS

04 Et langt og holdbart arbejdsliv 06 Hvorfor gå på pension, når man kan arbejde? 08 Gitte blev ”heks” som 63-årig 10 Medlemmerne har talt: Nej, vi vil ikke på plejehjem 12 Pension: Hvor meget er nok? 13 Din sidste arbejdsdag 14 Hvorfor bliver Tom Cruise ikke ældre? 15 Der skal tænkes tanker om seniorer 16 Regler: Her tæller alderen

ARTIKLER

18 Sundhed: Din eneste ene 20 Alle tiders med Free Seating 21 Fokus på seksuel chikane 22 Teknologien har kig på dig 26 Kendskab gir' venskab 30 Social ansvarlighed handler også om medarbejderne 31 Godt image i branchen 35 Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende

KOMPETENCE

24 Uddannelse er da noget, man selv tager 25 Der er 10.000 kroner på højkant 26 IDD: Hvad har det med mig at gøre? 28 Hvad skal det dog ikke ende med?

HVAD SKAL DET DOG IKKE ENDE MED?

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 11.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@ gjensidige.dk) formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet. dk. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2018 er afsluttet den 21. september 2018. PORTRÆTFOTO SIDE 4: camillahey.dk

DIGITALT

32 Robotkollegerne er ikke så farlige 34 Beskatning af den digitale økonomi 34 Omfavn de digitale forandringer

DIVERSE

31 Retten er sat 35 Medlemsarrangementer 36 Nyt fra personaleforeningerne 36 100 år i Topdanmark 38 Pause 39 Det nye navn er Velliv

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Hvor mangfoldig er du selv? Jeg har brug for andre mennesker. De hjælper mig til at blive bekræftet i mine overbevisninger, meninger og værdier, og de inspirer mig til at tænke i nye og anderledes baner.

Jeg er ikke i tvivl om, at forskellighed kan øge kreativiteten, nytænkningen og arbejdsglæ-

Selv om det er nemt, behageligt og derfor meget fristende at vælge ligesindede, så er det dem der udfordrer mig og stiller spørgsmål, som sikrer, at jeg inddrager andre tankesæt, perspektiver og vinkler. Det gør, at mit arbejde ikke bliver ensidet og ”smalt” – og tilfører dermed værdi.

Selskaberne skal tænke mangfoldigt og sikre en bred sammensætning af medarbejderne. De skal tænke i samarbejde og projekter på tværs af afdelinger, kompetencer og personligheder, og de skal ikke mindst sørge for en kontinuerlig efter- og videreuddannelse, der sikrer, at alle medarbejdere er opdaterede og bevarer deres værdi på arbejdsmarkedet.

En mangfoldig tilgang til andre er vigtig både for min egen udvikling, men også for samfundet og virksomhederne. Det handler om at anerkende forskellighed, og se mangfoldighed som en ressource, der bidrager til udvikling og vækst. I dette Forsikring sætter vi fokus på seniorerne og den værdi det giver, når virksomhederne skaber plads og rum til modne og erfarne medarbejdere. Beskæftigelsesministeriet har for nyligt nedsat en særlig ”tænketank” for et længere og godt seniorarbejdsliv. Det handler bl.a. om at finde løsninger, der kan motivere arbejdsgiverne til at ansætte flere seniorer, men også at anerkende at seniorer ikke er en ensartet gruppe med ens behov. Tænketanken er et rigtigt godt initiativ, som jeg kun kan bifalde. Et mangfoldigt arbejdsmarked handler om meget andet end seniorer. Det handler om respekt og accept af, at alle mennesker er forskellige i relation til køn, alder, religion, kultur, etnisk oprindelse og seksualitet – og om forskellighed i uddannelse, erhvervserfaring, politiske holdninger m.m.

Venlig hilsen

den. Det understøtter vækst og bundlinje, men kræver en indsats fra os alle.

Medarbejdernes tilgang spiller naturligvis også en rolle. ”Den der føler sig færdiguddannet, er måske mere færdig end uddannet” lyder en fortærsket floskel, men den holder stadig. Det er bare så vigtigt, at du holder dine kompetencer ved lige, så du forbliver interessant at inddrage og at samarbejde med. Nogle gange får jeg en oplevelse af, at vi alle har så forrygende travlt, at vi simpelthen ikke har tid til at interessere os for hinanden, spørge ind og være nysgerrige. Hvis vi skal skabe et dynamisk og mangfoldigt arbejdsmarked, tror jeg, at vi bliver nødt til at tage os tiden. Vi skal arbejde med at forstå hinanden og kunne favne forskelligheder gennem simpel tolerance, og gennem dialogen opdage og se potentialet i hinandens forskelligheder.

Charlotte Hougaard Landsformand

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

TEMA: SENIORER af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Et langt og holdbart arbejdsliv Arbejdet fylder meget for langt de fleste af os og det giver os identitet og livskvalitet. Vi bliver længere på arbejdsmarkedet fordi arbejdet er vigtigt for os, for vores identitet og for økonomien. Hvornår er man senior og hvad betyder det for vores arbejdsliv? Det spørgsmål er meget individuelt og handler mere om personen end om alder. Det gode arbejdsliv skulle gerne opfylde nogle grundlæggende behov, som vi skal have opfyldt for at føle os godt tilpas. Et langt og holdbart arbejdsliv afhænger af, at man har trivsel og arbejdsglæde – og et helbred, som tillader det. Trivsel og sundhed er alfa og omega i arbejdslivet for at få såvel arbejdspladsen som den enkelte medarbejder til at fungere optimalt.

En anden faktor, der påvirker vores lyst til at fortsætte på arbejdsmarkedet, er et godt psykisk arbejdsmiljø. Det får os til at blive længere tid i jobbet – også selvom vi kunne være gået på efterløn eller pension.

Fastholdelse af ældre medarbejdere Et godt psykisk arbejdsmiljø kræver, at virksomhederne gør en indsats for at fastholde og tiltrække ældre medarbejdere. Undersøgelser viser, at knap halvdelen af de danske arbejdspladser gør en indsats for at fastholde de ældre medarbejdere.

Indsatserne handler primært om at trappe arbejdstiden ned, fx ved ekstra feriedage, nedsat arbejdstid, fleksibel arbejdstid og mindre krævende arbejdsopgaver. Men også tilbud om kompetenceudvikling på lige fod med øvrige medarbejdere bør være en naturlig del af fastholdelse af seniormedarbejdere. Der er flere årsager til, at seniorer trækker sig fra arbejdsmarkedet – ikke mindst den enkeltes helbred, uddannelsesniveau og privatøkonomi. Men også arbejdspladsens arbejdsmiljø, personalepolitik og sociale relationer spiller ind. Endelig har lovgivningen og reguleringen af arbejdsmarkedet og pensionsområdet en rolle. I forsikringsbranchen har vi fået forhandlet os til gode bestemmelser for seniorer i overenskomsten, som kan medvirke til, at virksomhederne fastholder ældre medarbejdere i job.

Gode rammer for et langt og holdbart arbejdsliv

I Forsikringsforbundet arbejder vi for at skabe gode rammer i arbejdslivet gennem hele livet. Vi arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor ingen skal blive syge af at gå på arbejde. Vi arbejder for at forebygge stress, fordi vi mener, at stress ikke kun er et individuelt problem, men skal løftes kollektivt. Vi er meget optaget af, at vores medlemmer bevarer sin arbejdsmarkedsværdi, så de også som seniorer er en attraktiv arbejdskraft. Og så skal vi huske vores arbejdsgivere på at værdsætte den ældre medarbejders erfaring og stabilitet.

Steppe lidt ned Der er brug for de ældre på arbejdsmarkedet. De ældre har de rette kvalifikationer og er en god og stabil arbejdskraft med stor erfaring. Det er meget individuelt, hvornår man er senior. Derfor er en seniorpolitik og individuelle samtaler om fremtiden som senior gode redskaber til at planlægge senkarrieren. Som ældre kan det være naturligt at steppe lidt ned i senkarrieren, både hvad angår charge og ansvar – og dermed også løn. Den mulighed kan være med til at fastholde den ældre på arbejdsmarkedet.

Kompetenceudvikling gennem hele livet er en forudsætning for at følge med jobbet. De ældre skal derfor videreuddannes, så de holder sig relevante for arbejdsmarkedet. Til gengæld skal de ældre også være villige til at tage imod kompetenceudvikling, være forandringsparate og fleksible, så de er rustet til det fremtidige arbejdsliv.

Seniorforskrækkelse Det stigende antal ældre i beskæftigelse står i skarp kontrast til debatten om ’seniorforskrækkelse’ i virksomhederne. Et er at forlænge sit arbejdsliv, noget andet er at finde tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man mister sit job. De ældre har stadig dårligere muligheder, når de søger job og skal bruge markant længere tid på at finde et nyt job. Der er noget paradoksalt i, at virksomhederne gerne vil beholde de modne og erfarne medarbejdere, men de vil ikke have nye modne. Undersøgelser viser at ældre ledige sender flere ansøgninger end gennemsnittet, men kommer til færre samtaler.

Senere på pension Jo yngre vi er, desto senere i livet kan vi gå på pension. Men vores længere levealder gør, at pensionen skal række det samme antal år som tidligere. Antallet af personer over 65 år på arbejdsmarkedet har været stigende de sidste ti år. Ifølge Danmarks Statistik var mere end 128.000 personer over 65 år i 2016 fortsat på arbejdsmarkedet. Det er 46.000 personer eller 56 pct. flere end i 2008. Stigningen skal ses i lyset af, at der i 2004 blev indført nye regler, der har gjort det muligt at udskyde udbetalingen af sin folkepension og dermed gjort det mere attraktivt at arbejde længere.

mange fordele ved at have ældre på arbejdspladsen. Han peger især på erfaring som en af de vigtigste kompetencer hos de ældre. Han peger også på, at der er langt flere fordele end ulemper ved at bibeholde de ældre på arbejdsmarkedet: ”De er dygtige efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Og så er de frem for alt erfarne. Erfaringen er både vigtig, når det handler om at løse opgaver, men også når det handler om at introducere nye medarbejdere for arbejdet”, siger han. Ifølge Henning Jørgensen er det største problem i forhold til at få de ældre i arbejde deres syn på dem selv:

Man skal forberede sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet grundigt. Arbejdet har

”De ældres største svaghed er, at de ofte på-

været en stor del af ens liv og ens identitet. Når man stopper med at arbejde, skal man til at finde ud af, hvem man egentlig er som menneske – det kan være svært, fordi man i stort omfang er sit arbejde.

tager sig den offerrolle, som omverdenen har skabt omkring dem. I stedet for at købe den fortælling, burde de bruge deres energi på at udvikle sig - og lade være med at spejle sig i omverdenens opfattelse”.

Ældre har værdi Ifølge Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er der

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

TEMA: SENIORER af Lotte Kronholm Sjøberg

Hvorfor gå på pension, når man kan arbejde? Arbejdslivet er ikke altid så let at give slip på, selv om titlen ’senior’ kan skrives på CV´et. Heller ikke for Evald Nielsen hos Topdanmark, som regner med at fortsætte i jobbet til han er 71 år og kan fejre 50 års jubilæum i selskabet. Vi bliver belønnet for at arbejde længere, men den økonomiske belønning er ikke den eneste grund til, at vi bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Vores job er nemlig en del af vores identitet og det at gå på arbejde og have gode kolleger, giver livet indhold og mening. Antallet af personer over 65 år, som er aktive på arbejdsmarkedet, har været markant stigende de seneste ti år. Ifølge Danmarks Statistik var mere end 128.000 personer over 65 år i 2018 i fuld gang på arbejdsmarkedet. Det er 46.000 personer - eller 56 pct. - flere end i 2008.

I brancheorganisationen Forsikring og Pension mener man, at det blandt andet er tegn på, at der nu er en bredere forståelse for, at samfundsøkonomien, og vores velfærd i det hele taget, kun kan hænge sammen, når vi arbejder længere i takt med, at levealderen bliver stadig højere. Men også det faktum, at vi får brug for en større økonomisk reserve, når vi i gennemsnit lever længere, spiller ind.

Evald Nielsen

Også andre faktorer spiller ind Men der er andre faktorer på spil end hensynet til økonomien, når vi vælger at blive ved med at arbejde efter at have passeret 65 år. Et godt forhold til kollegerne og det at være en del af et fællesskab er vigtige faktorer. Forholdet til vores arbejde handler ikke kun om at have noget at stå op til. Det handler i høj grad også om at kunne bruge sig selv, føle tilfredshed – og nogle vil endda sige, at deres arbejde giver livet indhold og mening, hvis man skal tro psykolog Lone Nørgaard. Så det er altså ikke kun den økonomiske gevinst, der får os til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Evald Nielsen er et godt eksempel. Han er 69 år og har nu været ansat i Topdanmark i ikke mindre end 48 år. Evalds plan var egentligt at takke af som arbejdstager som 70-årig, men når han om lidt mindre end to år fylder 71 år, så kan han fejre 50 års jubilæum hos Topdanmark. Og den fejring ønsker han ikke at gå glip af.

Flere forskellige motivationer Ifølge Evald er der mere end én årsag han kan nævne, når han bliver spurgt hvorfor han ikke er gået på pension endnu: ”Jeg kan godt lide mit arbejde. Mit første job hos Topdanmark var i postafdelingen, og derefter fortsatte jeg til forskellige ITfunktioner. Nu arbejder jeg som ITdriftsmedarbejder, og er blandt andet involveret i et GDPR-projekt. Jeg startede med at gå ned på 80 procents arbejdstid som 66-årig, og er nu på 60 procent, ” fortæller Evald. ”Det betyder meget at jeg har gode kolleger. Vi har det godt i afdelingen, hvor vi primært er lidt op i årene. En af mine kolleger har jeg haft som kollega i stort set alle årene. Han blev 70 år for nylig. En af de andre holder snart 40-års jubilæum. Jeg, og de andre af mine ældre kolleger, bliver nok hængende fordi vi har de arbejdsforhold vi har. Muligheden for nedsat tid, og medindflydelse på det jeg vil involvere mig i, betyder meget.

Hvis jeg ikke havde haft mulighed for at gå ned i tid, så var jeg nok gået på pension nu. Så den mulighed, sammen med det at jeg har mine gode kolleger, som jeg har kendt i så mange år, det er en stor motivation,” forklarer Evald.

Brug seniorbestemmelserne i overenskomsten - det er guld værd at gå ned i tid. Atletik, dans og fitness Når Evald har fri, bruger han fritiden på at dyrke atletik, gå til dans, fitness og på sine fire børnebørn og øvrige familie. Når han en dag går på pension, så har Evald tænkt sig at melde sig ind i Topdanmarks pensionistforening. Den giver pensionerede medarbejdere mulighed for at mødes med gamle kolleger,

deltage i jubilæer og andre arrangementer, som gør, at han kan bevare kontakten til sin arbejdsplads. Derudover vil Evald bruge mere tid på dét, som han allerede bruger sin tid på: ”Mine fritidsinteresser, og så bruge tid med børn og børnebørn, som jeg gør allerede. Jeg rejser også flere gange om året sammen med min kone Marianne, og det vil jeg fortsætte med. Jeg glæder mig dog til at få mere tid til det, og også til hus, have og naboer,” fortæller Evald. Evald har et godt råd til de medarbejdere, der nærmer sig en mulig pensionsalder: ”hvis man har det godt med arbejdet og med sine kolleger, så brug seniorbestemmelserne i overenskomsten. Det er guld værd at gå ned i tid, og det giver en blød overgang til den kommende pensionering”, slutter han. Se nærmere om seniorbestemmelser i overenskomsten i artiklen på side 16.

ER DIN FAGLIGHED EN VELBEVARET HEMMELIGHED?

Styrk dine personlige kompetencer inden for kommunikation, salg & samarbejde - og bliv bedre til at løfte sløret for din faglighed.

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/PERSONLIGUDVIKLING

TEMA: SENIORER af Annette Sørensen, journalist

Gitte blev ”heks” som 63-årig Det er bestemt muligt at skifte karriere som senior. Det beviser Gitte, der forlod Danica Pension til fordel for en tredje karriere som clairvoyantrådgiver og healer. Hun opfordrer alle til at mærke efter i sig selv og huske at gå efter sine drømme. Det er en meget glad Gitte Lilian Jensen, vi møder til et interview om hendes skift fra at være personaleforeningsformand i Danica Pension, til en tilværelse som clairvoyantrådgiver og healer. Gitte stråler af trivsel i sit hjem på Frederiksberg, for hun er et eksempel på, at det er muligt at skabe en seniorkarriere, hvor du som 60+ både mærker friheden og glæden ved nyt arbejde – også kaldet ’den tredje karriere’. Hun opfordrer derfor alle til at mærke efter i sig selv og forsøge at gå efter drømmene, uanset alder. Man er ikke i tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning at gå fra pensionsverdenen og fagforeningsarbejdet i Forsikringsforbundet til livet som healer. Trods skepsis fra omgivelserne fulgte Gitte sin drøm, og hun møder stadig mere respekt for ikke alene

hendes valg, men også hendes nye branche – den alternative verden. Gittes familie er lige så glad for skiftet som hende selv. For Gitte var det overraskende, at det føltes så anderledes ikke at skulle sætte vækkeuret om morgenen for at tage på arbejde - til kollegerne og de mange forskellige opgaver man har som formand for en personaleforening. Den gamle verden var væk, men behovet for at føle sig nyttig og gøre noget for andre var der stadig – og det behov får hun i dag rigeligt dækket som healer.

20 års tilløb Allerede for 20 år siden, da Gitte var i 40-års alderen, kunne hun mærke sine evner og lyst til at udforske den alternative verden. Derfor greb hun også muligheden, da hun via Dani-

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

ca Pension fik mulighed for at uddanne sig til clairvoyantrådgiver. På det tidspunkt sad Gitte som formand for personaleforeningen i Danica Pension og hjalp medlemmerne af Forsikringsforbundet i selskabet til et bedre arbejdsliv.

Gør det! Forsøg at gå efter dine drømme. Det er så vigtigt, at du trives hver dag. ”Nogle tog et kursus i maskinskrivning, andre et sprogkursus. Men jeg har nok altid været lidt anderledes, så jeg ville noget helt andet: Clairvoyantrådgiver var lige mig. Jeg har altid haft lyst til at hjælpe andre, og det gjorde jeg jo allerede som formand i personaleforeningen – et job, som jeg var virkelig glad for,” fortæller Gitte. 20 år efter, i en alder af 63 år, fik hun mulighed for at få en fratrædelsesordning, som var skræddersyet til hendes behov. Hun fik lov at gå hjemme med løn i et par år, som alternativ til en pose penge i fratrædelsesordning.

Valget skyldtes også, at hele pensionsverdenen var under forandring, og Gitte ønskede at forlade den og det faglige arbejde, før den blev alt for ukendt og anderledes. Hun var glad for selv at kunne tage beslutningen om, hvornår hun skulle gå af. Det burde alle kunne. Det gav hende også mulighed for at forberede sit brancheskift, inden hun hoppede ud i det.

går på pension, har man brug for fortsat at føle sig nyttig, og det er man jo, når man kan gøre en forskel for andre mennesker. Og jeg kan jo sagtens fortsætte med healing, til jeg bliver 90,” fortæller Gitte med et glimt i øjet.

Skepsis mod ”heksekunsten”

Fra clairvoyance til tarotkort og healing

Nu kunne man godt tro, at Gittes nye karriere ville skabe lidt skepsis blandt hendes omgivelser, da den jo ligger placeret i den alternative verden. Men sådan forholder det sig ikke.

”Det var en fantastisk god måde at gå på pension på. Jeg havde ligesom et puslespil

”Jeg har ikke mødt skepsis som sådan over

i hovedet, hvor brikkerne begyndte at falde på plads, nu hvor jeg fik tid til virkelig at følge mit ønske om at arbejde seriøst med clairvoyance. Jeg begyndte hurtigt at anvende clairvoyance i forbindelse med tarotkort. Min kontakt til universet åbnede efter et par år op for healing, og nu er det healing, jeg arbejder mest med. Og med stor succes, kan jeg glæde mig over. Det er en fantastisk gave at kunne hjælpe andre,” fortsætter Gitte.

min nye branche, men der har da været venner og tidligere kolleger, typisk mænd, der har smilet af det. Og der var sjovt nok også en, der kaldte mig heks. Men de fleste mener faktisk, at der er mere mellem himmel og jord end vi lige kan se, så jeg synes generelt, at min nye verden er vel modtaget,” slutter Gitte Lilian Jensen. Hun tilføjer et godt råd til alle, der har lysten til at tage springet til en seniorkarriere:

”Jeg er så privilegeret. Jeg elsker min nye verden og mit nye job, hvor hver dag er en gave. Jeg gik efter min drøm, og jeg vil råde alle andre til at gøre det samme. Når man

”Gør det! Forsøg at gå efter dine drømme. Det er så vigtigt, at du trives hver dag. Sæt dig et mål og arbejd dig hen imod det, også selvom det tager nogle år at nå i mål.”

Du kan læse mere om Gittes aktiviteter på hendes Facebook-profil: www.Facebook.dk/Gittelilian/

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

TEMA: SENIORER af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Nej, vi vil ikke på plejehjem – og det skal vi nok heller ikke Selv om de forsikringsansatte generelt har det helt fint med at blive ældre, så er de opmærksomme på at holde sig i form, og kan ikke rigtigt se sig selv på et plejehjem. Og så mener de, at man først er ”gammel” som 80-årig. Tak til de næsten 650 medlemmer, som gav deres holdninger til kende i vores pejling om det at blive ældre i arbejdslivet og i al almindelighed. Forsikringsforbundets vision er, at ”vores medlemmer har det godt”, og det er medlemmerne også opmærksomme på, at de skal have – og har selv gjort noget for at sikre sig det. Det handler blandt andet om selv at sørge for tilstrækkelig pensionsopsparing, om at holde sin krop i form og bevidsthed om, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet. Det er da også kun en forsvindende lille del som kan se sig selv på et plejehjem: 2 pct. siger ”ja”, yderligere 11 pct. ”tja, måske”, mens 42 pct. siger ”nej”. Det er godt i tråd med at fremtidsforskeren Claus Kjeldsen (se artikel på side 14) mener at pensionisttilværelsen forsvinder til fordel for et aktivt og engageret seniorliv.

Helt ok at blive ældre Vi har det fint med at blive ældre: Næsten 74 pct. af dem, der svarede på medlemspejlingen er helt afslappede omkring alderen og tænker ikke over den i hverdagen, mens blot 1 pct. har det skidt med, at de bliver ældre. De forsikringsansatte er da heller ikke en gruppe, der kæmper mod alderen. Kun 5 pct. gør aktivt noget for at se yngre ud, mens flertallet - godt halvdelen - ikke gør noget. Eller i hvert fald ikke meget andet end at studse de grå hår lidt. Til gengæld passer man på sin krop. Synspunktet, at hyppig motion kan holde kroppen i form og medvirke til at hindre sundhedsproblemer, er bredt accepteret og i medlemspejlingen angiver over 70 pct., at de passer godt på deres krop, så den er klar til et aktivt seniorliv. Mindre end 6 pct. angiver, at det ikke interesserer dem.

Glæder sig Typisk for medlemmerne af Forsikringsforbundet er, at de ikke har tænkt sig at forlade deres skriveborde. 63 pct. mener at forsikringsbranchen er et godt sted for seniorer, og 83 pct. agter at blive i branchen, til de skal på efterløn eller pension. De fleste ser allerede i dag tilbage på et langt arbejdsliv i branchen, og glæder sig

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

tilsyneladende også til seniorlivet: 55 pct. angiver, at de ser frem til at gå på efterløn eller pension, mens godt 17 pct. ikke ser frem til det. Resten har ikke taget stilling eller er ligeglade. Det ser ud til at rigtig mange af de forsikringsansatte også har noget at glæde sig til, for over 61 pct. angiver, at de vil være sikret rent økonomisk, når de går på efterløn/pension. 56 pct. mener, at deres pension sikrer dem en tilstrækkelig indkomst resten af livet, og over 67 pct. har denholdning, at man selv er ansvarlig for, at der er råd til en god seniortilværelse. Om det er en konsekvens af at arbejde inden for forsikring og pension er ikke til at se af undersøgelsen, men medlemmerne af Forsikringsforbundet ser ud til at have forberedt sig godt til deres seniorliv – og har også haft mulighed for det med overenskomstens højere pensionsbidrag for arbejdsgiverne og fuld pensionsindbetaling, selv om man går på seniordeltid.

Alder og arbejdsliv Der er mange rigtig positive udmeldinger fra medlemmerne i denne senior-medlemspejling. En af dem er, at 43 pct. angiver, at yngre medarbejdere har respekt for de ældre, mens blot en femtedel ikke mener, at det er tilfældet. Vi spurgte også om man arbejder bedst sammen med dem på ens egen alder, og det er slet ikke tilfældet: 63 pct. mener ikke, at det er sådan, mens kun 8 pct. synes, at der er noget om snakken. Tiderne bliver vanskeligere – eller gør de? Får næste generation det lettere eller sværere som ældre i forhold til i dag? 20 pct. mener, at de får det sværere mens 11 pct. ikke tør at gætte. Under 8 pct. mener, at de får det lettere. Hvis du sidder med en fornemmelse af, at alt var nemmere og kravene mindre ”i gamle dage”, så er 36 pct. i pejlingen enige med dig.

God overenskomst Tryghed i jobbet er vigtigt for arbejdsglæden og trivslen. At være medlem af Forsikrings-

forbundet øger trygheden, siger 57 pct. af vores medlemmer. Hele 77 pct. er helt på det rene med, at det er gennem Forsikringsforbundets overenskomst, at de er sikret gode seniorvilkår.

De 80-årige er gamle Om man er ung eller gammel har ikke så meget med ens fødselsdato at gøre. Men vi bad alligevel medlemmerne om at fortælle os, hvor gammel man skal være, for at være ”gammel”. 80 år, siger 46 pct., mens lige godt 30 pct. mener at man skal være over 70 år. Der er endda 11 pct. som mener at man først er gammel som 90-årig, mens 60 år er ingen alder. På vores bedsteforældres tid var man ”gammel” i en væsentlig yngre alder. Et gæt er, at alderen, hvor man anses som ”gammel”, er steget med 10-20 år … og fortsætter med at stige som følge af vores gode helbred og stadig længere levetid.

Hvor enig er du i følgende udsagn om samfundet og din alder? Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

Ved ikke

100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Jeg kan godt forestille mig at komme på plejehjem

Der er mange relevante tilbud for de ældre, når de stopper i arbejdslivet

Min pension sikrer mig en tilstrækkelig indkomst resten af livet

Jeg er økonomisk sikret, når jeg når på efterløn / pension

Man er selv ansvarlig for, at der er råd til en god seniortilværelse

Næste generation får det lettere, når de bliver ældre end vores

Alt var nemmere og kravene lavere 'i gamle dage'

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

TEMA: SENIORER af Kim Faurdal

Hvor meget er nok? Når det handler om pensionsopsparingen, hvor meget skal man så have sparet op til pension for at fortsætte med at leve som man gør, mens man arbejder? Hold fast i stolen, for her kommer chokket – for nogle i hvert fald: Som tommelfingerregel skal du have opsparet 10 års løn før skat, når du går på pension. Hvis du har en årsindtægt på 350.000 kroner før skat, skal du altså have en samlet opsparing på 3,5 millioner kroner, når du går på pension. Det er mange penge, men de behøver jo ikke at være i kontanter. Langt de fleste danskere har to-tre årslønninger opsparet i friværdi i boligen, frie midler og andre værdier på tidspunktet for pensionering. Hvis du har tre årslønninger opsparet på denne vis, skal du altså ”kun”

have opsparet syv årslønninger før skat på din pensionsopsparing. Med en årsindtægt på eksempelvis 350.000 kroner før skat, så bliver det til at du bør have ca. 2,5 mio. kroner på din pensionsopsparing, når du når pensionsalderen. For at nå dette nvieau, skal du opspare følgende gennem dit arbejdsliv, fra du er 25 år til den officielle pensionsalder: • 10 procent af din løn, hvis din årsindkomst er op til ca. 300.000 kroner før skat. • 12 procent af din løn, hvis din årsindkomst er på ca. 400.000 kroner før skat. • 15-20 procent af din løn, hvis din årsindkomst er på 500.000 kroner før skat.

Heldigvis har alle, som er dækket af Forsikringsforbundets overenskomst, en ganske fornuftig indbetaling. Men det er langt fra alle, der startede med indbetalingerne allerede fra de var 25 år.

Hvor meget har du? Hvis du ikke ved, hvor mange penge du har sparet op på din pensionsordning, og hvor meget du vil få udbetalt om året som pensionist, så start med at tjekke din pensionsopsparing på Pensionsinfo.dk. Her logger du ind med dit NemID og følger så bare anvisningerne. Undersøg også din risikoprofil på din pensionsopsparing. Dit pensionsselskab har typisk tre typer produkter på hylderne. Lav risiko, middel risiko og høj risiko. Høj risiko betyder, at der er en høj andel aktier med mulighed for et højt afkast, men

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

også risiko for tab. Lav risiko betyder, at du har en høj andel obligationer, som giver et sikkert, men relativt lavt afkast. Tag stilling til, hvad der passer bedst til dit behov og temperament. Jo længere tid der er til at du skal bruge pengene, jo bedre kan du tolerere et tab da du derved har god tid til at tjene pengene ind igen på kommende afkast.

sionen. De sidste fem år før du når den officielle folkepensionsalder, kan du indskyde ca. 50.000 kroner om året efter skat. Husk, at selv mindre ekstra-indbetalinger på for eksempel 500 kroner om måneden kan over tid vokse sig til store beløb på grund af renters-rente effekten.

For at sikre, at du har tilstrækkelige midler til din pension sparet op, så skal du altså ikke alene tænke dig godt om, men også gerne søge hjælp hos de professionelle rådgivere.

Omkostninger Du skal også være opmærksom på omkostningerne ved din pensionsordning. I langt de fleste pensionsselskaber kan man vælge at ens investeringer skal være indeksbaserede. Det betyder, at en computer er sat til at gennemføre nogle handler på aktiemarkedet, frem for at det gøres af et investeringsteam. For dig og selskabet betyder det, at omkostningerne ved håndtering af din opsparing bliver mindre. Alle undersøgelser viser, at de indeksbaseret produkter slår de sammenlignelige produkter fra selskabernes investeringsteams på afkast, hvis man kigger ti år eller længere tilbage. De procenter man sparer i omkostninger betyder, at der bliver flere penge til én selv, når man skal på pension.

Din sidste arbejdsdag Hvis du har besluttet hvornår du skal fratræde dit job, så kan det være en kompleks beregning at finde ud af, hvornår du egentlig har sidste arbejdsdag. Her skal tages hensyn til feriedage og timebank. Men spørg trygt din tillidsrepræsentant, som har adgang til udregningsværktøjet – ’Find sidste arbejdsdag’ – som let og

hurtigt regner ud, præcis hvilken dag du reelt fratræder. Værktøjet skal kende din officielle fratrædelsesdato, din daglige normtid, antal feriedage i indeværende ferieår, feriedage i nyt ferieår samt saldoen i din timebank. Ud fra disse oplysninger kan værktøjet så fortælle, hvornår din sidste arbejdsdag er – og hvor mange resttimer, du så vil have.

Læg en plan Du bør lægge eller få lagt en plan for, hvordan din pensionsopsparing skal udbetales, og hvordan eventuel friværdi i din bolig skal nedspares. Det kan på grund af modregningsreglerne have stor betydning for, hvor meget du vil få i offentlige ydelser, som for eksempel folkepensionstillæg. Få rådgivning af en pensionsrådgiver, for reglerne er de sidste år blevet mere og mere komplicerede. Brug derfor muligheden for at få et møde med en pensionsrådgiver fra det selskab, hvor du har din opsparing. Pensionsrådgiveren kan også hjælpe dig med at afdække om du sparer for lidt eller for meget op, om dine forsikringsdækninger passer til dit behov osv.

Aldersopsparingen Udnyt den såkaldte aldersopsparing. Især personer med lav- og mellemindkomster vil med fordel kunne spare op på en aldersopsparing, da den ikke modregnes i folkepen-

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

TEMA: SENIORER af Lars H. Knudsen

Hvorfor bliver

Tom Cruise ikke ældre?

Claus Kjeldsen, CEO for Institut for Fremtidsforskning

”Der har aldrig være flere ældre, og aldrig har de haft det bedre” lød det positive budskab fra fremtidsforsker, som samtidig sagde, at fremtidens ældre ikke ønsker en pensionisttilværelse. Hvorfor ser skuespilleren Tom Cruise i en alder af 56 år ud som en på 35? Spørgsmålet er stillet af Claus Kjeldsen, leder af Institut for Fremtidsforskning, som straks svare på det: Det skyldes ’Hormone Replacement Therapy’, hvor man får indsprøjtet de hormoner man selv producerer færre af, når man bliver ældre. På den måde kan man undgå at muskelmassen svinder ind og en række andre alderstegn, som teknologien i dag kan stoppe eller forsinke. Udsigten er at vi – hvis vi ellers har råd – har mulighed for at nå en høj alder uden at ældes væsentligt. Det åbner så for næste spørgsmål til fremtidsforskeren: Hvordan går mentalt og fysisk friske mennesker på pension?

Ifølge Claus Kjeldsen kommer vi ikke til at gå på pension i fremtiden, og det gælder faktisk allerede i dag. Når vi i en høj alder vælger at forlade arbejdsmarkedet, så er vi slet ikke klar til at sidde i gyngestol og kigge på solnedgangen, eller til at spille bridge med de andre på plejehjemmet. Faktisk ønsker kun få at komme på plejehjem, hvis det overhovedet kan undgås.

Det tredje arbejdsliv I stedet kaster vi os over et tredje arbejdsliv med fokus på det, der virkelig interesserer os. Det vil ofte være frivilligt – altså ulønnet – arbejde med noget, som vi finder spændende eller nødvendigt: Godgørende arbejde, hjælpearbejde, klubarbejde osv. Fremtidens pensionister vil være en aktiv og engageret gruppe, som vil markere sig inden for organisationer, politik, i lokalsam-

fundet og i mange andre sammenhænge, hvor de kan og vil gøre en forskel for deres omverden. Som Claus Kjeldsen udtrykker det, så tæller frivilligt arbejde ikke i Danmarks BNP, men det skaber livskvalitet og noget at stå op til. Og det tæller jo rigtig meget for det enkelte menneske.

Forsikring mødte fremtidsforskeren Claus Kjeldsen ved arrangementet ”Øget digitalisering i forsikringsbranchen – Hvad sker der med mit job?”, som blev afholdt i september. Forsikringsforeningen afholder jævnligt møder med fokus på forsikringsbranchen. Mere information på: www.forsikringsforeningen.dk

TEMA: SENIORER af Lars H. Knudsen

Der skal tænkes tanker om seniorer Regeringen har nedsat en seniortænketank, der skal tænke tanker om seniorer på arbejdsmarkedet og hvordan de kan sikres et længere og godt seniorarbejdsliv. ”Tænketanken har til formål at fremme, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet”. Sådan er formålet for regeringens nye Senior Tænketank formuleret, og den vil nå målet ved at afdække hvordan vilkårene er for seniorer i dag, vurdere hvad der er af udfordringer og potentialer og skabe opmærksomhed omkring, hvordan man bedst kan sikre medarbejdere et langt og godt arbejdsliv. En af deltagerne i Senior Tænketanken er Sorgenfrey, formand for FTF (billedet):

”Vi lever længere og skal derfor tilbringe mere tid på jobbet. For FTF er det derfor helt afgørende at rammebetingelser, som blandt andet arbejdsmiljø, fysisk og mental sundhed, løn, pension mm. matcher de behov og ønsker, som ældre lønmodtagere har. Arbejde og arbejdsmarked er desuden i forandring, med bl.a. mere automatisering og kunstig intelligens,

medarbejdere er en styrke for arbejdspladsen, men desværre er omgivet af myter om at seniorer har forældede kompetencer, eller at de ikke er attraktive på arbejdsmarkedet længere. De myter skal tænketanken hjælpe med at få aflivet.

hvilket kræver nye kompetencer og tilpasning,” forklarer Bente Sorgenfrey til Forsikring.

somheder får den nødvendige arbejdskraft, og i sidste ende hjælper det til, at vi også i fremtiden kan have et økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.

”Jeg håber derfor, at Senior Tænketanken kan bidrage med analyser og debatter, der kan afdække hvorfor en del lønmodtagere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet, samt at komme med konkrete anbefalinger, der kan fokusere på strategier for forebyggelse og fastholdelse og dermed gøre det attraktivt at blive længere for dem, der kan og vil.”

Myter skal aflives Tænketankens kommissorium tager udgangspunkt i en holdning om, at senior-

Videre understreges det, at et godt seniorarbejdsliv bidrager til, at de danske virk-

Senior Tænketanken vil inddrage eksperter og praktikere i arbejde, deltage i og understøtte en løbende debat om seniorer på arbejdsmarkedet, søge inspiration hos vores nabolande og have fokus på praksis frem for teori. Det første møde i Senior Tænketanken blev afholdt i slutningen af august, og der er forberedt en møderække frem til april 2019.

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

TEMA: SENIORER af Mette Jensen

KEND REGLERNE I OVERENSKOMSTEN!

Alder har ingen betydning

– eller har den? Ofte siger man, at alder ikke har nogen betydning. Men på arbejdsmarkedet og som medarbejder omfattet af Forsikringsforbundets overenskomst, har alderen bestemt en betydning. Om det så er en fordel eller ulempe, afhænger af øjnene, der ser på det. Der er en række aldersbetingede goder, som Forsikringsforbundet har forhandlet sig frem til i årenes løb, og dem ser vi på her.

Seniordeltid - §11 i overenskomsten Har du været ansat uafbrudt i mindst 5 år, kan du få samme pensionsbidrag som hidtil, men gå på seniordeltid. Hvad du har ret til af seniordeltid afhænger af din alder: 58 år – r et til at få nedsat arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 80 og 100 60 år – r et til at få nedsat arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 70 og 100 62 år – ret til at få nedsat arbejdstid til en arbejdstidsprocent mellem 60 og 100 Pensionsbidraget ændres ikke og betales af selskabet i op til 7 år. Selskabet kan modsætte sig deltidsordningen, hvis særlige hensyn taler i mod den. Forsikringsforbundets lokale repræsentation skal altid inddrages til en dialog.

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Seniorfridage - §12 i overenskomsten Fra du fylder 50 år har du ret til seniorfridage. Antallet afhænger af din alder og gives i det kalenderår, hvor du fylder år: 50 år – 2 fridage årligt 58 år – d u får yderligere 1 fridag til i alt 3 fridage årligt 60 år – d u får yderligere 4 fridage til i alt 7 fridage årligt

er nok til, at du ikke kan få godtgørelsen. Der kører i øjeblikket en sag i ligebehandlingsnævnet, som måske kan ændre på denne bestemmelse. Det vil tiden vise.

Kollektive forsikringer De ekstra seniorfridage som 58- og 60-årig gives dog kun, hvis du ikke har benyttet dig af at gå på seniordeltid jf. §11. Vær opmærksom på, at dagene (omregnet til timer i din timebank) gives forholdsmæssigt, hvis du er ”almindeligt” deltidsansat.

Overenskomsten fastlægger, at alle medarbejdere i forsikringsbranchen som minimum er omfattet af en sundhedsforsikring og en gruppelivsforsikring. Da ikke alle selskaber har samme dækning, vil vi ikke her opliste aldersbetingede dækninger, men blot gøre dig opmærksom på, at du som medlem bør undersøge om der er en begrænsning omkring, hvornår/hvor længe/hvor meget du kan få i

Afskedigelsesvilkår - §13 i overenskomsten

erstatning alt efter din alder.

Har du som medarbejder været ansat uafbrudt i 12 år, så får du følgende godtgørelser, hvis du bliver opsagt af selskabet. Godtgørelserne er uden pensionsbidrag og afhænger af din alder på opsigelsestidspunktet. De er som følger: 40 år – godtgørelse på 1 månedsløn 45 år – g odtgørelse på 2 måneders løn 50 år – godtgørelse på 4 måneders løn + 12 måneders selskabspensionsbidrag 55 år – g odtgørelse på 4 måneders løn + 18 måneders selskabspensionsbidrag Der er følgende situationer, hvor godtgørelserne IKKE kommer til udbetaling: • hvis du selv GÅR på pension på fratrædelsestidspunktet eller • hvis du har en alder, hvor du KAN GÅ på folkepension. Det er således ligegyldigt, om du reelt går på folkepension eller ej – alderen

A-kassen og alder Forsikringsforbundet samarbejder med FTFa, som kan oplyse følgende: Det normale medlemskab af a-kassen ophører fra udgangen af den måned, hvor man er overgået til folkepension – det vil sige fra det tidspunkt, hvor man kan gå på folkepension. Dette gælder også, selv om man fortsætter med at arbejde. Herefter kan man fortsætte sit medlemskab af a-kassen som seniormedlem: I FTFa har man med et seniormedlemskab fortsat ret til job- og karrierevejledning, men man kan ikke længere modtage dagpenge. Et seniormedlemskab koster 93 kroner om måneden, hvor det almindelige medlemskab koster 442 kroner om måneden.

Seniorfridage 2 Alder

Max 7 års løbetid

Anciennitet

Minimum 12 år

Minimum 5 år

Godtgørelse ved afskedigelse

Ret til seniordeltid

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

SUNDHED af Kim Faurdal

Din eneste ene Du har kun én hjerne. Mange andre kropsdele kan enten erstattes på et hospital eller man kan nemt leve videre forholdsvis uforandret med en mindre funktionsnedsættelse på de fleste af kroppens dele. Man kan sågar få transplanteret et nyt hjerte. Men din hjerne, den er din eneste ene hjerne. Du har kun den, så pas på den!

Der er mange, der har fokus på at passe på deres krop og sørger for at motionere kroppen. Der er mange idealbilleder af ’kroppen’ i samfundet, og der bliver stadig flere motionstilbud og personlige trænere, som står klar til at hjælpe. Det, de færreste tænker på, er hvor vigtig ens hjerne er – fordi den jo blot er der. Hvis man har oplevet demens i familien eller omgangskredsen, så ved man, hvor forfærdeligt det er, at hjernen lige pludselig begynder at svigte. Typisk ses det hos personer over 65 år, men symptomerne starter ofte omkring 40 -50 års alderen.

Træn hjernen Indenfor forskningen er der bred enighed om, at man skal være fysisk aktiv, og vi har alle hørt rådene om mindst 30 minutters moderat aktivitet om dagen. Men det er også vigtigt at være social, så hjernen stimuleres gennem selskabet med andre. Hjernen skal trænes ligesom kroppen, så alt hvor vi bruger hjernen aktivt er sundt. Det kan være at løse en sudoku, krydsogtværs – eller noget så simpelt som at bytte om på ens kniv og gaffel, når man spiser. Ved at bytte om på kniven og gaflen tvinger man hjernen på arbejde med noget, som egentlig ikke er svært. Normalt tænker man ikke over hvordan man bruger bestikket, fordi man har gjort det hundredetusinde af gange – hjernen kører på ’autopilot’ og du får maden i munden.

Kosten er vigtig Den nyeste forskning viser, at vores kost kan have meget stor effekt på vores hjerne. Så man skal nok begynde at kigge sin kost efter i sømmene. Forskeren dr. Lisa Mosconi har de seneste år forsket og skrevet en afhandling om kostens virkning på hjernen. Hun viser, at man gennem sit valg af kost kan påvirke hjernen, og bl.a. på den måde modvirke og forebygge demens. Pointen er, at hjernen faktisk er kræsen. Den spiser kun det den vil, og får den ikke det, som den vil spise, så sulter den. Hjernescanninger på personer, der i længere tid har levet af fastfood som burgers og fritter – hvad Lisa Mosconi kalder typisk ’American Food’ – har mindre hjernemasse end personer, der lever af typisk ’Middelhavskost’. Det kan være fed fisk, grøntsager, æg, plantebaseret olie, bær og lidt fuldkorn.

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Spis grønt Hendes kostråd kan opsummeres til, at man skal spise mange grove grøntsager, jo mørkegrønnere desto bedre. Blandt de bedste grøntsager nævner hun spinat, kål, bladbede (skribenten måtte google det for at se hvad det er) og ikke mindst mælkebøtteblade, som viser sig at være helt fantastisk sunde. Lisa Mosconi mener også, at bær er en såkaldt ’Superfood’ ligesom avocado. Logikken bag er, at bær er lavet af planten/træet/busken til at reproducere sig selv. Hun er fascineret af, at et lille bær kan være livgivende og bruges til at skabe et helt nyt træ/plante/ busk, så derfor er hendes logik, at det må være sundt at spise. Fede fiskearter mener hun, at man bør spise flere gange om ugen.

Ikke banebrydende Hvis man sammenligner Lisa Mosconis forskning med den mere traditionelle forsk-

på din

lønkonto

ning omkring demens, så er der faktisk ikke så meget nyt at hente. Hun er muligvis lidt mere kontroversiel omkring, at hun mener at kost betyder så meget for hjernens kognitive tilstand. Lisa har naturligvis studeret mennesker i sin forskning. Mennesker er meget komplekse og derfor kan man ikke endnu sige, hvor meget kosten betyder for hjernens tilstand. Men der er meget andet forskning der tyder på, at kost påvirker andet end blot kroppen. I forhold til andre har Lisa en mere holistisk tilgang til kosten. Hun mener at kosten skal være økologisk og biodynamisk – der er kort sagt forskel på æg fra burhøns og en høne fra et økologisk landbrug. Når en høne lever sundere, så bliver dens æg også sundere, mener hun. Den påstand er dog endnu ikke bevist i videnskaben.

Lisa Mosconi

Skift hænder Så spis godt og helst ’Middelhavsmad’ med fisk, bær, nødder og grønt. Og prøv fra tid til anden at skifte hænder og spise ’omvendt’ med kniv og gaffel. Om ikke andet kan det give nogle gode grin, næste gang du spiser med dine kollegaer i kantinen.

Stærke fællesskaber – også til din fordel

Som medlem af Forsikringsforbundet er du også en del af Lån & Spar. Vi er nemlig en bank for fælles skaber. En solid bank fra 1880, drevet af mennesker til mennesker. I dag ejet af Forsikringsforbundet og dig – og mere end 45 andre organisationer. 5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche. For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

VIL DU HAVE

PÅ LØNKONTOEN

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse.

Ring: 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikrings forbundet og book møde

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. januar 2018. Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med Forsikringsforbundet siden 2016. Det får vi alle sammen mere ud af...

Forsikringsf_180921_5%-A_180x112.indd 1

17/09/2018 13.58

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

ARBEJDSMILJØ af Kim Faurdal

Alle tiders med...

Free Seating I Vellivs nye lokaler er der indført ’free seating’, så her skal man finde en ledig plads, når man kommer om morgenen. Kontorerne, som huser Velliv – der tidligere hed Nordea Liv & Pension – består af to bygninger. I den ene bygning har man faste pladser og i den anden har man Free Seating. Meningen med Free Seating er, at man kan spare nogle borde og stole væk, fordi man kun har opstillet borde til ca. 90 procent af medarbejderne. Begrundelsen er den udmærkede, at der altid er nogle som har ferie, er syge, er i projekter andre steder eller til møder ude af huset. Desuden er det hensigten, at Free Seating skal nedbryde siloer og skabe nye kreative arbejdsmiljøer.

Fungerer godt – og mindre godt Alle medarbejdere i Velliv, som sidder i den nye bygning, har et skab hvor computer, tastatur og personlige ting låses inde hver nat. Free Seating fungerer rigtig godt i nogle afdelinger og i andre gør det ikke – i hvert fald ikke, hvis præmissen er, at kollegaerne skal side ved siden af en ny kollega hver dag. Der er afdelinger hvor chefen har lavet skemaer over, hvordan medarbejderne skal sidde de næste to uger eller to måneder. Efter perioden udarbejdes der så et nyt skema, så medarbejderne får nye pladser. Det giver god mening ift. at styre oplæring og sørge for at

kompetencerne sidder samlet eller spredt, alt afhængig af hvad chefen måtte ønske.

Alle tiders Pudsigt er det, at nogle medarbejdere som Anne-Mette Berthelsen fra Udbetalingsafdelingen synes, at Free Seating er ”…alle tiders! Det giver et godt kollegaklima at sidde ved siden af forskellige kolleger hver dag. Man får talt sammen på kryds og tværs af teams, og lærer ens kolleger rigtig godt at kende”. Mens andre afdelinger skal have lavet bordplaner, for at de ikke sidder ved de samme ’Free Seating’ faste pladser, så fungerer det altså fint for Anne-Mette. Man kan så diskutere om Free Seating også er, at man kan vælge at sidde ved de samme pladser hver dag, eller om man egentlig skal rykke rundt. Anne-Mette er i hvert fald meget glad for det, hun synes ikke det er besværligt at rykke rundt: ”Det har jeg vænnet mig til. Intet problem. Jeg har skaffet en lille plastkasse, hvor jeg har blyanter m.m. så det er hurtigt at pakke sammen, når dagen er slut”. Der er nogle som netop efterspørger en sådan plastkasse, som passer til deres skab,

men således at computer, mus, tastatur etc. også kan være i den. Løsningerne er indtil videre at man enten ikke ”gider” at pakke sine ting ud. Det giver mindre rod på bordene og gør det selvfølgelig nemmere at rydde bordene igen om eftermiddagen, når man skal hjem.

Praktiske kasser Men forskellige kasser, som gamle førstehjælpskasser og lignende har også fundet vej til skabene, og repræsenterer forskellige, gode kreative løsninger, når man skal rydde sit bord om eftermiddagen. Som det ofte sker med os mennesker, så har vi det med at skabe mønstre og vaner – måske fordi det skaber mere tryghed i hverdagen. Derfor er der sket det i nogle afdelinger, at man sidder på nogle ikke-aftalte, men alligevel faste pladser. Det er medarbejderne også glade for, da de jo selv har valgt at sidde sådan. Og vælger det igen i morgen! Og skulle der en morgen sidde en på den plads, de normalt sidder på, så sidder de blot på den næste ledige plads. Sværere er det jo ikke.

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

ARBEJDSMILJØ af Lars H. Knudsen

Finanssektoren sætter fokus på seksuel chikane Seksuel chikane opleves individuelt, men skal forebygges i fællesskab, lyder det i en erklæring om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane i finanssektoren. Bag erklæringen står Forsikringsforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Finansforbundet. Som følge af #MeToo-bevægelsen er der kommet et øget fokus på seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed, såvel i samfundet generelt som på arbejdspladserne. I den sammenhæng har beskæftigelsesministeren og ligestillingsministeren opfordret til, at man drøfter emnet og tager problemet seriøst. Forsikringsforbundet forholder sig til problemstillingen og er gået sammen med FA og Finansforbundet om at formulere en fælles erklæring samt 8 gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Hensigten

Gør det klart fra ledelsens side, at seksuel chikane er uacceptabelt

4. Sig fra med det samme

Udarbejd en handlingsplan for, hvordan seksuel chikane håndteres på arbejdspladsen

med materialet er, at Forsikringsforbundet kan være med til at sætte seksuel chikane på dagsordenen lokalt i selskaberne. ”Seksuel chikane er ofte et tabubelagt emne, der kan være svært at tale om. Derfor er det vigtigt, at ledelserne og vores tillidsvalgte

Et af de gode råd i erklæringen handler om at formulere klare retningslinjer omkring seksuel chikane. Mange medarbejdere ved nemlig ikke, om der eksisterer konkrete retningslinjer på deres arbejdsplads eller ej.

er klædt på til at åbne for dialogen på arbejdspladsen. Dialog er dog kun første skridt, og jeg håber, at selskaberne tager handling på baggrund af de gode råd, vi som organisationer har udarbejdet i fællesskab,” siger landsformand Charlotte Hougaard.

Hvornår taler man om seksuel chikane? Ifølge Arbejdstilsynet er der tale om seksuel chikane, når en person regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende.

Problemerne omkring seksuel chikane er ikke store i forsikringsbranchen. I en nylig medlemspejling angiver kun én ud af 231 medlemmer, at vedkommende har oplevet seksuel chikane inden for det seneste år. Dog har én ud af tyve oplevet, at andre er blevet udsat for det.

3. Skab et samarbejde

Brug dialog som et værktøj

Her er de 8 gode råd er de 8 godeom råd –Her læs mere – læs mere om indsatsen på indsatsen på forsikringsforbundet.dk forsikringsforbundet.dk

8. Hold fokus

Udarbejd klare retningslinjer for, hvordan seksuel chikane skal forebygges

Lær af episoder

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

FREMTID af Kim Faurdal

Overvågning i hverdagen:

Teknologien har kig på dig De store IT-selskaber holder i stadig højere grad øje med dig – og du giver dem selv lov til det. Elektronikken strømmede ind i hjemmene i 90’erne. Antallet af fjernsyn, video, cd og dvd-maskiner, stereoanlæg osv. Det var en udfordring, at hver enhed havde sin egen fjernbetjening og i øvrigt skulle betjenes forskelligt. I dag overtager vores mobil stadig mere i kraft af, at næsten alt bliver forbundet til nettet – enten hjemmets lokale netværk eller internettet. Det er den udvikling, som kaldes ”Internet of Things” (IoT), og som vil betyde at alt fra vaskemaskiner, tv, køleskabe, radiatortermostater til biler, cykler og hvad vi ellers kan tænke på, kommer på nettet og kan tilgås via mobiltelefonen. Den bliver vores vindue ind til hjemmets netforbundne verden og betyder, at du vil kunne starte din vaskemaskine eller tjekke hvor varm stegen i ovnen er, også når du sidder på kontoret. Eller står i supermarkedet. Ellers sidder ved poolen på ferien.

Stemmestyring Vi har gennem mange år set det i science fiction film og også i Anders And bladet: Computere som lytter og taler. Intet kan vel være mere naturligt, men selv om vi er kommet meget langt, så er det stadig hundesvært at få til at fungere godt. Vi taler forskellige sprog, har forskellige dialekter og forskellig betoning, når vi taler. Og ordene betyder ikke altid det samme, men skifter mening afhængig af, i hvilken sammenhæng de si-

ges. Så der er fortsat et stykke vej til, at du kan sidde og småsludre med din computer over morgenkaffen. I det hele taget har forståelse af menneskelig tale også været mange, mange år undervejs. Og selv i dag, hvor vi har haft talegenkendelse gennem snart mange år – bl.a. Siri, Cortana, Alexa, Bixby, Google Assistant og andre – og ja, de bliver bedre og bedre. Både Siri og Google Assistant forstår og taler nu dansk og er gode til at lytte, men ikke altid lige gode til at forstå hvad vi virkelig mener og har brug for. Bag Google Assistant ligger Googles kunstige intelligens, så den vil uden tvivl udvikler sig efterhånden som vi bruger den mere og mere.

Jo bedre de kender os, desto bedre kan de servicere os. Taleforståelsen har også fundet vej til betjening af bilen, men er nu også på vej ind i dit hjem. Både Amazon og Google er ude med produkter – højttalere og andet – som kan lytte og forstå hvad du siger, men stadig primært på engelsk.

Har du talt med dit hjem i dag? Inden i de nye produkter ligger forskellige typer ’Home Systems’. Når man vil tale med sin Google-højttaler, så siger man bare ’Okay Google’, så ved systemet at nu vil du tale til

det – og de er blevet gode til at lytte. Du kan ikke alene styre musik fra højtalerne, men også tænde dit fjernsyn, få information om vejret, rulle dine gardiner op og ned, høre om trafiksituationen der, hvor du senere skal hen – eller bare snakke lidt med din personlige assistent om det, du har lyst til. Det var Amazon der startede sidste år, og selv om deres system med assistenten Alexa ikke fik den store omtale herhjemme, så tog forbrugerne godt imod produktet i udlandet. Det er nu kommet i opdaterede versioner og bliver stadig bedre til at lytte og forstå.

En spion flytter ind Men er det egentlig godt, at IT-giganterne flytter ind i dit hjem? De nye enheder er altid koblet på internettet og indsamler allerede enorme mængder data om os og vores liv – data som de via nettet sender til behandling og analyse hos dem, der har skabt systemerne. Disse data bliver så brugt til at støtte og hjælpe dig, men også til at give dig målrettede reklamer for ting og tjenester, som du måske ikke selv havde tænkt på, at du ønskede dig eller havde brug for. Deres argumenter er, at jo bedre de kender os, desto bedre kan de servicere os. Det kan lyde som et ønskescenarie for enhver med hang til konspirationsteorier, og der kan da være noget om sagen. Tænk at vi (næsten) alle går rundt med mobiler i lommen og tasken, og at det giver Google og Apple mulighed for at se hvor vi er, hvad vi laver, hvad vi søger, hvad vi ser, hvad du bruger dine penge

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

på og gennem mails og beskeder, også hvad vi tænker og mener. De kan hen ad vejen få langt større indsigt i og forståelse af dit liv, end du selv har. Et oplagt spørgsmål til Siri eller Google Assistant bliver snart: ”Hvad vil gøre mig glad i dag?”.

Dybere forståelse Den kinesiske elektronikgigant Huawei har været fremme et stykke tid med en smartphone, som har indbygget en særlig AI-processor. Dens kunstige intelligens holder øje med, hvad du bruger din mobil til – hvilke apps du bruger hvor og hvornår, hvilken musik du hører, hvilke services du efterspørger osv. Den kan så lægger dem klar til dig så de måske allerede står på skærmen, når du kigger. Eller den hjælper dig med at udføre praktiske opgaver på mobilen, så den efterhånden lærer nærmest at betjene sig selv. Lignende AI-chips kan efterhånden finde vej til det meste af det, vi omgiver os med, så de lærer hvad vi ønsker: At tænde fjernsynet til nyhederne og så slukke igen, høre bestemte typer musik eller have det koldt i soveværelset om natten. Og så gør de det bare, som var de en usynlig, tjenende ånd.

Overvågning 24-7 Det interessante er, at vi selv står klar til at betale for al denne overvågning og hvad den kræver af udstyr. Det er forklædt som lækre og smarte ting, som vi kan se mange fordele i at eje – og i at give tilladelse til at se og lytte med i vores liv. Apple, Google og Amazon

får på denne måde at vide hvor du er henne og hvem du har på besøg, hvad der bliver talt om og hvad I laver. Systemerne vil så at sige være ’en flue på væggen’, når de står og spiller musik – og selv lytter med. Men er det godt eller skidt? Der er argumenter for begge dele. Her er en illustrativ historie fra USA… I juli måned ringede Google Home i USA til politiet da et kærestepar kom op og skændes foran deres lille barn, og faren trak en pistol. Faren råbte - ”did you call the sheriffs?” Dermed aktiverede han Google Home, der opfattede ”call the sheriffs”, og derfor optog det efterfølgende skænderi, som det lokale politi så kunne følge med i. Der blev med det samme sendt et hold bevæbnede politifolk til huset, og efter flere timers forhandling fik de den bevæbnede mand til at overgive sig og sit våben.

Sjov og alvor I denne situation var det jo godt at Google Home tilkaldte hjælp, men systemet er dog ikke intelligent nok – endnu – til at skelne lidt familiært råberi fra trusler på livet. Hvad vil det gøre, hvis man råber ”jeg slår dig ihjel” til hunden, når den har tisset på gulvtæppet? Kan systemerne skelne mellem sjov og alvor, mellem sarkasme og ærlighed? Lige nu er svaret nej, så derfor ønsker vi nok ikke at mobilen selv tilkalder brandvæsenet, hvis den hører at man siger ”du bræn-

der hele huset af, når du glemmer at slukke strygejernet”. På den anden side vil systemer af denne art kunne redde liv, hvis man f.eks. falder eller bliver syg, og ikke har mennesker i nærheden. Så kan man råbe om hjælp til sit hjemmesystem, der sørger for at ambulancen tilkaldes. Det er en funktion, som de fleste vil mene er i orden. Men den kræver altså, at systemerne altid er klar og lytter. Eller at de kigger med via videokamera og forstår, at du er faldet og behøver hjælp. Om det ender godt eller skidt kan vi kun gisne om. Mange vil ønske funktionaliteten og glæde sig over hjælpen i hverdagen, mens andre vil kæmpe for privatlivet og hive stikkene ud.

Ret til at blive glemt Lovgiverne i EU har for længst fået kig på området, og Persondataforordningen – GDPR – er et meget synligt resultat, som også mærkes i hverdagen: Du skal godkende opsamlingen og brugen af data om dig selv i alle ender og kanter, og har tilmed fået ret til ”at blive glemt” – dvs. at blive slettet i systemerne hos Google, Microsoft, Apple eller hvem du måtte ønske. Andre vil nok frasige sig smartphonen, de intelligente højttalere og så ellers sætte tape over notebookcomputerens kamera. Men vi betaler jo stadig med kort, bruger Google Maps til vejvisning og bruger computere til alt, og der opsamles gigantiske mængder data uanset hvad vi gør.

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

KOMPETENCE af Lars H. Knudsen

Hvervet som tillidsrepræsentant åbnede øjnene hos Troels Szreder Hjort for værdien i at arbejde med og hjælpe mennesker. Det gav lyst til nye kompetencer inden for HR-området, som måske kan bane vej for et sporskifte i karrieren.

Troels Szreder Hjort, Mølholm Forsikring:

Uddannelse er da noget man selv tager At være tillidsvalgt kan føre til mangt og meget. I Forsikringsforbundet ser vi temmelig ofte at vores tillidsvalgte efterfølgende får en karriere inden for HR eller ledelse. Begge områder bygger på kompetencer, som man får gennem uddannelsen som tillidsrepræsentant, og gennem det daglige arbejde for medlemmerne. Det hele støttes så af den tætte kontakt til ledelsen, som de tillidsvalgte ofte får. For Troels Szreder Hjort kom hvervet som tillidsvalgt i Mølholm Forsikring, der i dag er en del af Gjensidige Forsikring – til at få stor betydning for hans tanker om karrieren fremover. Uddannelsen som tillidsrepræsentant gav viden og indsigt i områder som lovgivning, overenskomsten, forhandlingsteknik, konfliktløsning og meget mere. Det gav Troels nye tanker om en karriere, som i højere grad byggede på at hjælpe og støtte kollegerne. Her var en uddannelse inden for HR-området et naturligt valg. ”Drivkraften har hele tiden været den nære kontakt til mine medlemmer, og det at være i daglig, tæt dia-

log med dem, og så det at lære mennesket bag medlemmet at kende, så jeg kan bruge min viden til at hjælpe dem i deres arbejdsliv. Det gør noget ved et menneske at være tillidsrepræsentant,” fortæller Troels.

Bevidst om karrieremål ”Jeg er i løbet af de seneste to år blevet meget mere bevidst om mine karrieremål. Dette skyldes, at det at arbejde med mennesker – som TR-rollen jo handler om – helt har ændret mine præferencer for, hvordan den optimale og motiverende arbejdsdag for mig skal være skruet sammen.” For at opfylde sine karriereønsker måtte der flere kompetencer til, og derfor startede Troels i september 2018 på akademiuddannelsen i HR. Valget blev truffet med hjælp fra Forsikringsforbundets uddannelseskonsulent Pernille Fahlmann Kristensen, hvor han fik den nødvendige sparring og input til at strikke den helt rigtige kompetenceudviklingsplan sammen. HR-uddannelsen er ikke støttet af selskabet, men noget som Troels er startet på af helt eget initiativ og selv betaler. Han kender godt til uddannelsespuljen fra Omstillingsfonden, som giver op til 10.000 kroner til efteruddannelse, men kunne ikke gøre brug af den, da han allerede har en kort videregående uddannelse som finansøkonom.

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Man må give sig selv og sin fritid Men hvordan stiller selskabet sig til, at man som medarbejder begynder på en ny uddannelse? ”Jeg har hele tiden haft en god og åben dialog med min nærmeste leder omkring min egen udvikling – både via MUS og personlige samtaler. Men jeg er påbegyndt uddannelsen på helt eget initiativ, og der er derfor ikke lavet en aftale med min arbejdsgiver. De fleste efteruddannelser ligger udenfor arbejdstid og det er min klare opfattelse, at man bliver nødt til at give noget af sig selv og sin fritid, hvis man vil udvikle sig rent arbejdsmæssigt, og dermed selv få indflydelse på i hvilken retning ens karriere udvikler sig,” siger Troels. Troels mener, at man selvfølgelig skal springe ud i det og begynde på en uddannelse – hvilket han også selv har gjort. Han under-

streger, at det er vigtigt enten at man taler med sin lokale tillidsrepræsentant eller forbundets uddannelseskonsulent, så man kan få sparring om, hvad der driver og skaber værdi i ens eget arbejdsliv.

Giver god mening Forsikringsbranchen og hele den finansielle sektor gennemgår i disse år en udvikling, som kan være svær at definere, hvor den bærer hen. Troels mener, at det giver ekstra god mening, at overveje efteruddannelse, da man på den måde kan være med til at skabe og påvirke udviklingen, i stedet for blot at blive en del af den. Troels’ råd til andre er, at ”man selvfølgelig altid skal rådføre sig med dem, som betyder noget i ens liv og som kender én bedst, når man skal træffe større beslutninger om ens

Valget af uddannelse eller kursus skal alene ske ud fra, hvad der motiverer én som menneske, understreger Troels. Og så skal man gå efter det 100 procent! ”Ens arbejdsliv skal give mening, det skal være sjovt og udfordrende og valget skal derfor bero på en god blanding af personlige ambitioner, ens nuværende job samt den karriereplan, som man enten har eller bør tage op til overvejelse at få lavet,” slutter Troels Szreder Hjort. Troels er i dag tillidsrepræsentant for medarbejderne i Mølholm Forsikring og er placeret i Odense. Hans job i hverdagen er regnskabsassistent.

karrierevej. Det må så være op til den enkelte, hvem det lige er… ”

Der er 10.000 kroner på højkant:

Det er nu, du skal tænke i uddannelse Uddannelsesinstitutionerne er i fuld gang med at lægge

Hvis du har spørgsmål om tilskudsmulighederne eller er i tvivl

information ud om deres uddannelsestilbud og moduler for foråret 2019. Du har mulighed for at søge midler fra Omstillingsfonden på op til 10.000 kr. Midlerne bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet, så derfor er det vigtigt at søge i god tid og allerede nu tilmelde dig den efteruddannelse, du måtte ønske.

om dine karriereønsker og videreuddannelse, så kan du henvende dig til uddannelseskonsulent Pernille Fahlmann Kristensen på pfk@forsikringsforbundet.dk

Tilskuddet skal gå til deltagerbetalingen på offentligt godkendte akademi- eller diplomuddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter mv. Omstillingsfonden giver tilskud til både korte fag og længere uddannelsesforløb. Du finder mere information på Forsikringsforbundets hjemmeside – forsikringsforbundet.dk – under Fagligt/Kompetence/Uddannelse-Efteruddannelse/Få 10.000 kroner til nye kompetencer – årligt!

KOMPETENCE

af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

IDD - Hvad har det med mig at gøre? Er du stadig i tvivl om, hvad IDD er og hvad det har med dig at gøre? Så svarer Forsikringsakademiet her på almindelige spørgsmål om de nye kompetencekrav og konsekvenserne for dig. IDD er en større samling af nye forbrugerbeskyttende EU-regler i forsikringsbranchen. I Danmark er det Finanstilsynet, som håndhæver dem. En del af IDD har med medarbejdernes kompetencer at gøre - og det er her, det bliver særlig interessant for dig, som er ansat i forsikring.

Hvordan skal jeg dokumentere mine kompetencer?

Hvorfor er IDD interessant for mig?

Hvad hvis jeg ikke har de nødvendige kompetencer?

De nye regler betyder, at du skal kunne dokumentere dine kompetencer. Det vil sige, at du skal dokumentere, at du har den nødvendige viden om de konkrete produkter og kundetyper, som ligger inden for dit jobområde. Reglerne medfører desuden, at du hvert 3. år skal dokumentere, at du fortsat har de nødvendige kompetencer.

Hvert 3. år skal du bestå en obligatorisk efteruddannelsesprøve, som dokumenterer, at du stadig har de nødvendige kompetencer. Efteruddannelsesprøven er en online multiple-choice test, som du kan gennemføre på arbejdspladsen.

Hvis du mangler kompetencer, skal du gøre som du plejer: Uddanne dig og træne. Forsikringsakademiets uddannelser kører videre som hidtil, så du er dækket ind. Derudover har Forsikringsakademiet udviklet ’træningsbaner’, som hjælper dig frem til både kompetenceprøven og efteruddannelsesprøven. Alle Forsikrings-

akademiets eksamener er IDDgodkendt af Finanstilsynet.

Er det mit eget ansvar? Din arbejdsgiver har ansvaret for, at du lever op til kompetencekravene i dit aktuelle job. Det er også arbejdsgiver, som skal sørge for, at du kommer op til efteruddannelsesprøven hvert 3. år.

Hvilke kompetencer er det, jeg skal have? Finanstilsynet har defineret 11 arbejdsområder og beskrevet kravene til kompetencerne inden for de respektive områder. Når du tager en uddannelse eller en eksamen, som er IDD-godkendt, kan du være sikker på, at den lever op til Finanstilsynets krav. Er du nysgerrig, så kan du læse mere på www.forsikringsakademiet.dk/idd

INFO

Kendskab gir’ venskab

af Rita Modberg, FOAK

Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey, formænd for henholdsvis LO og FTF, stillede op til en snak med Forsikringsforbundets hovedbestyrelse i slutningen af august. Forsikringsforbundet havde en række over vejelser omkring fusionen af LO og FTF til en ny hovedorganisation, og dem blev der lejlighed til at udfordre de to formænd på. Lizette og Bente svarede og kommenterede beredvilligt på de mange spørgsmål

fra hovedbestyrelsesmedlemmerne om bl.a. partipolitisk uafhængighed, om økonomien i den kommende hovedorganisation, og om hvorvidt en organisation, der får så stor en hovedbestyrelse, kan fungere effektivt og agilt. Lizette og Bente forsikrede hovedbestyrelsen om, at vi også fremover får den nødvendige opbakning, støtte og services fra den nye hovedorganisation, som vil være en realitet fra 1. januar 2019.

Lizette Risgaard, formand for LO.

Lizette var overbevist om, at Forsikringsforbundet får glæde af dialog med andre fagforbund i den nye hovedorganisation, hvor en stor del arbejder i den private sektor. For "kendskab gir' venskab", sluttede hun.

Annonce

DOKUMENTERET HØJERE AFKAST OG LAVERE RISIKO FORENING

ÅTD

1 ÅR

3 ÅR

Formuepleje Penta

10,0%

15,4%

7,5%

12,0%

Globalt aktieindeks – MSCI AC NR

5 ÅR

7 ÅR

73,7%

110,5%

310,4%

40,1%

76,6%

149,8%

Verdensaktieindekset er MSCI World AC inklusiv geninvesterede nettoudbytter målt i danske kroner. De angivne afkast er efter omkostninger og opgjort pr. 30. september 2018. Risikorammerne for Formuepleje Penta blev sænket markant fra 1. april 2009 og har været uændret siden.

Når du investerer i Formuepleje Penta, får du afkastet fra cirka 60 store globale aktier sammen med en stabil investering i realkreditobligationer. Porteføljen, som vi styrer aktivt, består af cirka 25% aktier og 75% obligationer. Vi sikrer, at investeringen altid har den rigtige balance mellem aktier og obligationer ved at anvende gearing. På den måde opnår vi for Formuepleje Penta, at risikoen for store tab over en treårig periode er lavere end ved en tilsvarende investering i verdensaktieindekset. Når man måler på treårige horisonter, er worst case-scenariet for de to investeringer med 95 procent sandsynlighed således -25% for verdensaktieindekset, mens det til sammenligning er -15% for Formuepleje Penta. Formuepleje Penta er en del af en bred produktpalette af både gearede og ugearede investeringsløsninger med hver deres afkast- og risikoprofil. Læs mere om Formuepleje, vores koncept og afkast på formuepleje.dk, hvor du også kan bestille en gratis intropakke. Du er også velkommen til at kontakte en rådgiver på 87 46 49 00 for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.

Formuepleje anbefaler investorer at søge rådgivning forud for enhver investering i værdipapirer. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

af Lars P. Helvard, formand for Personaleforeningen i FTFa

KOMPETENCE

AI, automatisering og robotter:

Hvad skal det dog ikke ende med? ”Fremtidens analfabeter er ikke dem, der ikke kan læse og skrive, men dem, der ikke kan lære, aflære og genlære.” Citatet ovenfor stammer fra den nu afdøde amerikanske forfatter, fremtidsforsker og forretningsmand Alvin Toffler. Han var bl.a. redaktør af det kendte Fortune Magazine og har tænkt mange tanker omkring den teknologiske udvikling. Hans citat dukkede op på skærmen under konferencen ’The Future Of Work & And Education - augmented by technology’, som var arrangeret af Innovation Centre Denmark, som er en aktivitet under Udenrigsministeriet.

industrielle revolution’, være omtrent den samme som i dag. Opgaverne vi løser og hvordan vi løser dem, vil dog være meget anderledes. Bogen forudser følgende:

Formålet med konferencen var at udforske hvordan teknologi vil påvirke fremtidens arbejdspladser, fremtidens medarbejdere og fremtidens uddannelse. Skiftet fra traditionelle kompetencer til evnen til at lære er markant, og lyder sådan lidt ildevarslende. Men hvad betyder det? Ifølge bogen - What To Do When Machines Do Everything’ af forfatterne Malcolm Frank, Paul Roehrig og Ben Pring, vil arbejdsløsheden i 2025 blandt de lande i den industrialiserede verden, som omfavner ’den 4.

• Ca 12 pct. af de eksisterende job er i fare for at blive overtaget af AI (kunstig intelligens) • Ca 75 pct. af eksisterende job forandres eller ’forbedres’ af AI og giver øget produktivitet og kvalitet • Ca 13 pct. nye job vil blive skabt i takt med at AI medfører nye indtjeningsmuligheder og jobkategorier Hvis man ellers køber ovenstående forudsigelser, lyder det jo ikke så slemt. Hvis arbejdsløsheden holdes på samme niveau

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Er vi som branche gearet til forandringer i det omfang? Jeg kan godt have mine tvivl.

Hvad gør vi så? En indlægsholder, Manish Bahl, Senior Director for ’Center For Future Work’ i Indien, havde flere pointer i forhold til hvad man bør gøre fremadrettet. Her vil jeg fokusere på tre af dem. 1. Gør det til en målsætning, at hver eneste medarbejder i din organisation skal ”forbedres” – altså løbende efteruddannes 2. For at få succes skal man som virksomhed fokusere på medarbejdernes iboende menneskelige, værdifulde egenskaber: Fantasi, inspiration, medmenneskelighed, empati osv. Her har AI ikke en chance (endnu) 3. Udøvelse af lederskab, hvor fundamentet er blevet skabt over det seneste århundrede, trænger i den grad til at blive opdateret til brug i den digitale alder

tisering og AI er vi indiskutabelt også nødt til at investere i mennesker. Der skal bygges på menneskers iboende egenskaber som netop er det, der gør forskellen i de enkelte selskaber. Det er dem der gør, at den enkelte medarbejder får succes i den 4. industrielle revolution.

Plejer er død Så for at besvare det indledende spørgsmål, hvad betyder så citatet for mig? Det betyder, at ”plejer” er død! Det betyder, at vi skal til at stille krav til uddannelsespolitikken, både på landsplan, i selskaberne og i Forsikringsforbundet. Vi er nødt til, i fællesskab på tværs af fagforbund og på tværs af selskaber, at udvikle kurser, tilbud og rammer, som fordrer, at vi står lige dér hvor vi skal være, når røgen har lagt sig.

For tiden viser der sig et meget tydeligt billede af, at man ikke ’bare’ kan rekruttere sig ud af problemstillingerne – eller outsource for den sags skyld. Og det ser bestemt ikke ud til, at det bliver nemmere i fremtiden. Så hvad er løsningen?

Løsningen Vi uddanner, for pokker hvor vi uddanner! Eller rettere det burde vi! bliver de 12 procent, der forsvinder, til nye og anderledes job. De 75 procent bliver forandret til det bedre og vi kan så alle byde ind på de spændende nye muligheder, der udgør de resterende 13 procent.

Jeg synes, at ovenstående tre punkter er helt centrale i den indsats, der skal ydes. Samtidig med at vi investerer i robotter, automa-

De dårlige nyheder Hvad er så de dårlige nyheder? Der var i 2015 ca. 13.200 ansatte i Forsikringsbranchen. Hvis vi regner med ovenstående procentfordeling vil det sige at 1.584 stillinger forsvinder og at 9.900 stillinger forandres eller forbedres. Det betyder, at 11.484 forsikringsjob bliver påvirket i alvorlig grad af den 4. industrielle revolution.

Den 4. industrielle revolution

Det er navnet på den næste æra siden begyndelsen på den industrielle revolution i det 18. århundrede. Den karakteriseres ved en sammensmeltning af teknologier, som ofte kaldes for ”cyber-fysiske systemer”. Den 4. industrielle revolution kendetegnes af en lang række teknologiske gennembrud inden for AI, robotter, nanoteknologi, kvantecomputere, bioteknologi, Internet of Things og andre områder.

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

IMAGE af Søren Dalager

Social ansvarlighed handler også om medarbejderne CSR, eller Corporate Social Responsibility, er et buzzword blandt de fleste virksomheder. På dansk kan det vel bedst oversættes til at være virksomhedens samfundsansvar. Og netop dette samfundsansvar gør mange selskaber en stor dyd ud af, at vise omverden at de tager. Regnbueflag i Pride-ugen, støtte til bæredygtige projekter og reducering af virksomhedens CO2-udledning. At tage et samfundsansvar som virksomhed, kan antage mange former. Bryggerigiganten Carlsberg har eksempelvis proklameret, at de for at nedbringe deres brug af miljøskadelig emballage, fremover vil lime deres dåser i stedet for brugen af den nuværende plastikløsning. Overordnet set, handler CSR altså om måden hvorpå virksomheden tjener sine penge, og især om den er moralsk og etisk forsvarlig. Der er ingen tvivl om, at disse mange tiltag giver værdi for samfundet og for virksomheden. Undersøgelser viser, at det også skaber goodwill hos firmaernes egne medarbejdere, der ligefrem er stolte over at deres virksomhed tager et samfundsansvar.

UN-PRI og Global Compact UN-PRI står for United Nations Principles for Responsible Investment. Principperne bygger på den idé, at der i investeringsporteføljer, skal tages hensyn til de miljømæssige og sociale aspekter ved investeringer. Global Compact bygger på ti principper, delt op i fire hovedgrupper, som virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af, herunder menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

CSR og lovgivningen Siden 2009 har det ifølge årsregnskabsloven været lovpligtigt, at de største virksomheder i Danmark skal indarbejde en redegørelse i deres årsrapport om deres samfundsmæssige arbejde. Loven omfatter alle virksomheder med over 50 ansatte og en nettoomsætning på mellem 72 og 286 mio. kr., børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber.

Udadtil vundet, indadtil glemt? Mange af de anerkendte internationale udviklingsmål, som blandt andet tæller FN´s Global Compact-initiativ eller PRI-initiativ, har som et af de væsentligste punkter for øje, at skabe gode arbejdsforhold i primært ulande. Men hvor virksomhedens samfundsansvar ofte relaterer sig til de udadvendte aktiviteter, så halter det mere med at skabe fortællingen, når virksomheden tager et samfundsansvar i forhold til egne medarbejdere. For det at tage et socialt ansvar kunne lige så godt handle om, at skabe diversitet på arbejdspladsen, give plads og anerkendelse til forskellighed og værne om de medarbejdere, der ikke nødvendigvis kan puttes ned i en kasse. Disse historier florerer ikke i medierne i samme grad. Og det er en skam. For historierne findes.

Ikke så sexet Naturligvis hjælper virksomheden ofte de svage medarbejdere, og naturligvis findes der i dag en stor diversitet på det danske arbejdsmarked. Både hvad angår etnicitet, religion og seksuel orientering. Men det lader ikke til, at disse historier er så ’sexede’, når virksomheden skal fortælle om deres samfundsansvar. Derfor kan man godt frygte, at viljen til at udvise samfundsansvar kun relaterer sig til de områder, hvor virksomheden tager sig godt ud i den brede offentlighed. At det for virksomheden handler om at undgå shitstorme, og at man derfor går efter de lavt hængende frugter, som alle nemt kan blive enige om er etisk korrekte.

Medarbejdere skaber bundlinje Naturligvis skal virksomhederne fortsætte det gode arbejde udadtil. Men det er måske ikke så dum en idé, hvis man rykker fokus over på at fortælle offentligheden den gode historie om indsatsen overfor egne medarbejdere. Udover at skabe en endnu større bevidsthed om sin arbejdsgivers initiativer, så kan det også skabe større stolthed og loyalitet blandt virksomhedens egne medarbejdere. Det vil også have en positiv effekt udadtil, hvor det kan skabe en bevidsthed hos dem, der overvejer at søge ansættelse i virksomheden. Det er jo dem, der overvejer om virksomheden er værd at satse på, og vie deres arbejdsliv til. I sidste ende kan det altså betale sig for virksomheden at tage sit sociale ansvar overfor medarbejderne alvorligt, da det kan være med til at skabe en bedre bundlinje for både virksomheden og for samfundet.

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

IMAGE

Forsikring og pension i toppen! Finansbranchen som helhed har et fint image, men særlig godt er det for forsikringsog pensionsselskaberne, der har vundet mens bankerne har tabt. Sygeforsikring ”danmark” ligger helt i top i årets imageundersøgelse af finansverdenen, udført af nyhedstjenesten FinansWatch sammen med analysebureauet Wilke. Ser man hen over de seneste tre år, så er der en markant positiv holdning til forsikringsog pensionsselskaberne, mens den er neutral over for pengeinstitutterne. Holdningen er tilmed blevet endnu mere positiv for vores branche i 2018-analysen, som må siges at have et særdeles godt image hos befolkningen. Undersøgelsen baserer sig på over 5.000 repræsentativt udvalgte danskere. I finanssektoren som helhed placerer danskerne Sygeforsikring ”danmark” helt i top, tæt fulgt af LB Forsikring. På fjerdepladsen kommer Industriens Pension og på 7. pladsen ligger Tryg. Også PFA Pension, GF Forsikring og Topdanmark falder godt i øverste halvdel af listen over de selskaber, der har bedst image.

Læs mere om Finansimage 2018 på insight.finanswatch.dk

RETTEN ER SAT

Maveplasker til arbejdsgiver Efter sygedagpengeloven har man som medarbejder pligt til at deltage i en mulighedssamtale. Samtalen skal som udgangspunkt afholdes ved fysisk fremmøde, men hvis medarbejderen grundet sin sygdom ikke kan møde op, så kan samtalen afholdes telefonisk. Det måtte en arbejdsgiver konstatere i en sag, der endte i Vestre Landsret. Sagen handlede om et mindre advokatkontor, hvor indehaveren, efter at være blevet langtidssygemeldt, besluttede at afvikle kontoret, og derfor opsige samtlige medarbejdere. Kort forinden opsigelsen var en advokatfuldmægtig blevet sygemeldt på fuldtid med ondt i ryggen. Efter to måneders sygemelding blev advokatfuldmægtigen indkaldt af arbejdsgiver til en mulighedssamtale, men afslog at møde frem fysisk til samtalen, da hun på grund af rygproblemerne kun kunne ligge på maven. Hun tilbød i stedet at holde mulighedssamtalen telefonisk. Indehaveren vendte ikke tilbage omkring fuldmægtigens forslag, men meddelte hende i stedet, at hendes ansættelsesforhold var ophørt, da han mente, at det manglende fysiske fremmøde var en misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Det mente fuldmægtigen og hendes fagforening ikke, og sagen blev derfor indbragt for byretten. Her forklarede indehaveren, at medarbejderen havde taget sin særlige kontorstol med hjem og påstod, at det var en tilkendegivelse af, at hun ikke havde til hensigt at vende tilbage. Advokatfuldmægtigen forklarede, at hun havde tilbudt at medvirke ved en telefonisk mulighedssamtale. Byretten afgjorde, at afslaget på at møde fysisk op til en mulighedssamtale ikke kunne danne grundlag for en bortvisning. Hun fik tilkendt 1 måneds løn i godtgørelse, da hun allerede var lovligt opsagt grundet afviklingen af advokatkontoret. Dommen blev anket til Landsretten, som stadfæstede afgørelsen.

Juristens kommentar

Som sygemeldt kan man godt tænkes at være i en situation, hvor man ikke kan møde fysisk frem til en mulighedssamtale med arbejdsgiver. Med dommen er det stadfæstet, at det i den situation er i orden, at sygemeldte tilbyder arbejdsgiver at afholde samtalen telefonisk.

af Birgitte Aabo, journalist

DIGITALT

Robotkolleger er ikke så farl De er her allerede, og der er mange flere undervejs. Det åbner nye jobmuligheder for mennesker, men stiller også nye krav.

langt man kan komme med robotisering, og gæsterne synes, det er underholdende at blive serviceret af robotter. Men hvis det blev almindelig udbredt, ville gæsterne nok blive

Du kan vælge at sætte dig i hjørnet med korslagte arme og nægte at forholde dig til robotterne. Men det er næppe en farbar strategi, for de kommer til at fylde mere og mere – på arbejdspladserne og i samfundet som sådan.

andringer, men ikke i form af en stor omvæltning på en gang. Det vil ske glidende, og samtidig vil der blive åbnet for, at de ansatte, der spares, glider over i andre funktioner. Der bliver frigjort arbejdskraft til at gøre tingene bedre.”

irriterede over de mangler, det indebærer,” vurderer professoren.

Det synes stadig flere at indse, og mediebilledet er i øjeblikket præget af mange positive udmeldinger om, hvad robotternes indmarch vil betyde for os. En af optimisterne er Thomas Bak, professor ved Aalborg Universitet, Institut for elektroniske systemer. Han tror ikke, at robotterne samlet set kommer til at koste job.

Revolution undervejs

Softwarerobotter derimod, som intet fylder i landskabet, er i massiv fremmarch. De automatiserer sagsgange og virksomhedsprocesser og spiller en væsentligere rolle i det, der kaldes den fjerde industrielle revolution.

”Vi kommer uden tvivl til at opleve store for-

Når det gælder de fysiske robotter, er de dog stadig langt fra at kunne udmanøvrere mennesket. ”De kan hjælpe os med tunge løft og andre manuelle opgaver, men uanset hvilket fysisk ydre, de skabes med, er de langt fra at kunne indgå på lige fod med menneskelige kolleger. I Japan har man på et hotel afprøvet, hvor

For robotter forstår sig ikke på at aflæse behovene hos den enkelte gæst, de kan ikke udvise empati, sende et smil eller være fleksible.

Krav om uddannelse Mange brancher har så småt taget hul på robotisering, og næsten alle forventes at blive påvirket. Men selv om mange af de

rne lige endda jobfunktioner, vi kender i dag, vil blive automatiserede, vil der stadig være job at få. De nye job vil dog stille krav om høj faglighed, dømmekraft og kreativitet – og skaber behov

Topøkonomen forstår godt, at fremtidsvisionen om et mere automatiseret samfund skaber bekymring om arbejdsløshed og frygt for usikre jobmuligheder for næste generation.

for, at vi uddanner os mere. Det vurderer en af verdens førende økonomer, David Autor fra Massachusetts Institute of Technology (der ofte bare kaldes MIT), i et interview på Uddannelses- og Forskningsministeriet hjemmeside. Ikke alle behøver ligefrem en doktorgrad, men uddannelse skal der til. ”Meget fysisk hårdt arbejde vil i fremtiden blive udført af maskiner. Store dele af det kedelige arbejde med monotone gentagelser vil kunne gøres af robotter. Men der vil altid være behov for mennesker, som kan løse problemer. Mennesker som er kreative – og som kan hjælpe andre, undervise andre.”

”Det er naturligt, at man er bange for, at hvis ’computeren laver mere’, så er der mindre arbejde til os mennesker. Men det, mange ikke ser, er, at selv om visse job – måske hele områder af job forsvinder, så vil der stadig være masser af arbejde, og nye job vil opstå.”

Tre vigtige kvaliteter David Autors optimisme tager blandt andet afsæt i, at det ikke er første gang menneskeheden oplever dramatiske forandringer – det skete blandt andet i forbindelse med industrialiseringen.

liteter, der efter hans vurdering bliver behov for på fremtidens arbejdsmarked: Høj faglighed, dømmekraft og kreativitet. Det er nemmere at tilegne sig de kvaliteter herhjemme, hvor der er tilbud om gratis uddannelse, end i mange andre lande. Tilbuddet om gratis uddannelse gør det muligt for alle at tilegne sig ny viden og nye kompetencer, og det er betydningsfuldt, vurderer han: ”Det er vigtigt, at vi skaber lighed, når det gælder uddannelse. Det er de lavtuddannede, der mister job til automatiseringen nu.”

For at ruste os bedst muligt til omvæltningerne, skal uddannelser fremelske tre kva-

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

DIGITALT

Beskatning af den digitale økonomi Af Annika Stenström, Policy Advisor, Nordic Financial Unions (NFU)

Til manges overraskelse har internettet de seneste 20 år transformeret vores verden på en måde, som man ikke kunne forestille sig, da det først dukkede op. I dag er halvdelen af verdens befolkning koblet på nettet, og en markant større andel her i Norden. På globalt plan er 9 ud af de 20 største virksomheder i dag rent digitale, hvor det var 1 ud af 20 for ti år siden. Og den digitale økonomi vokser vildt, også i finanssektoren, hvor fintech/insuretech virksomheder skyder op overalt. Vores nordiske model med høj social beskyttelse finansieres gennem beskatning, og typisk gennem skat på arbejde snarere end på produktivitet, og på overskud i en virksomheds hovedkontor snarere end hvor overskuddet skabes. Hvis forholdene på arbejdsmarkedet ændrer sig som konsekvens af den digitale udvikling, så risikerer skatteindtægterne at falde dramatisk de kommende år. Samtidig udvasker den digitale økonomi de nationale grænser, og virksomheder kan vælge at købe arbejdskraften i lande, hvor lønningerne er lavere. Resultatet I Norden kan blive, at vi kan få svært ved at finansiere vores velfærdssystem med skatteindtægterne. Det kan også blive svært at sikre et fair marked, for indtægter i den digitale

økonomi kan ikke nødvendigvis beskattes i et hovedkontor, men skabes på utallige lokationer samtidigt. Lovgiverne i EU prøver at følge med udviklingen og EU Kommissionen har udarbejdet et reformforslag til nye beskatningsregler og en særlig skat på visse digitale services, som slet ikke beskattes i dag. Mange europæiske lande er positive, mens amerikanerne kalder det for anti-amerikansk, da det rammer fx Google, Apple og Facebook. Sverige og Finland er i tvivl, mens Danmark og bl.a. Irland og Grækenland er imod. Ethvert EU-land har vetoret, så der er lang vej endnu, før vi vil se en konkret EU-beslutning om beskatning af den digitale økonomi.

Omfavn de digitale forandringer ”Omfavn forandringerne, for der er flere på vej,” sagde Pia Holm Steffensen, privatdirektør i Alm. Brand Forsikring, da hun præsenterede selskabets nye forsikringsprodukt til unge, ”Yndlings”, som er en app til smartphones, hvor især de unge kan tegne forsikring på de ting, de nødigt vil undvære. Via app’en kan de til- og fravælge, hvilke af deres ejendele de vil forsikre - uden selvrisiko. De unge interesserer sig ikke meget for forsikringer, så der skal tænkes nyt, mener Pia Holm: ”Forsikringer er dyre, uvedkommende, og det er svært at få udbetalt erstatning,” lyder nogle af argumenterne fra de unge. Også Tryg er ude med en app rettet mod især unge, ”Undo”, som på en lignende måde gør det nemt at vælge, hvad man ønsker at forsikre – og opsige dækningen igen.

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

ARBEJDSMILJØ

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer

Regeringens ekspertudvalg:

Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende

Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

Faglige arrangementer

Mere uddannelse i psykisk arbejdsmiljø til ledere er

Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er

en af anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg

angivet. Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, her

om arbejdsmiljø. Og det er et meget relevant emne at

kan du også se alle aktuelle kurser samt hente den nye udgave

fremhæve, mener landsformand Charlotte Hougaard, som dog

af uddannelseskataloget Medlemskurser 2018/2019.

havde set frem til skarpere udmeldinger fra ekspertudvalget.

Nå dine karrieremål med LinkedIn

”Alle har ret til et godt og trygt arbejdsliv - det er vores grundlæg-

6. november 2018 (få pladser)

gende holdning i Forsikringsforbundet. Derfor hilser vi udmeldin-

Netværk – sådan kommer du i gang

gerne fra regeringens nedsatte ekspertudvalg om arbejdsmiljø

13. november 2018 (få pladser)

velkommen. Men selv om udmeldingerne fokuserer på vigtige områder, så kunne vi godt have ønsket os væsentlig skarpere

Introduktion til Angular med TypeScript

anbefalinger. Vi vil nu se nærmere på, hvordan vi kan bruge

14. november 2018

ekspertudvalgets rapport”, udtaler landsformand Charlotte

Kulturnetværket inviterer

Hougaard. ”I forsikringsog pensionsbranchen er vores største arbejdsmil-

Spændende foredrag med Jens Arentzen

jømæssige udfordringer de psykiske belastninger. Det skyldes

- om stressforgiftning og emotionel intelligens

ikke mindst de mange forandringer i vores branche.”

Aarhus V den 15. november 2018

lægger op til en bekendtgørelse om forebyggelse af risici i det

psykisk arbejdsmiljø, og anbefaling 12, der anbefaler bedre leder-

Du logger ind på selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet

uddannelse i psykisk arbejdsmiljø. Netop ledelsens håndtering

med dit medlemsnummer og din adgangskode. Første gang du logger

Charlotte Hougaard vil særligt fremhæve anbefaling 11, der

ind, skal du klikke på ”Ny adgangskode for førstegangsbrugere” og

af forandringer ser Forsikringsforbundets medlemmer som en

følge anvisningerne, så modtager du en e-mail med en adgangskode.

kilde til belastning af det psykiske arbejdsmiljø.

Herefter bliver du bedt om at vælge din egen adgangskode, som frem-

Ekspertudvalget

over skal anvendes sammen med dit medlemsnummer til at logge ind.

Regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø er nedsat som reak-

Hvis du har glemt dit medlemsnummer og/eller din adgangskode,

tion på, at det går den forkerte vej med danskernes arbejdsmiljø.

kan du benytte hjælpefunktionerne på mit.forsikringsforbundet.dk.

Ekspertudvalgets opgave har været at gentænke arbejdsmiljøind-

Bemærk: Du kan ikke ændre dit brugernavn - det vil altid være dit

satsen i bredt perspektiv.

medlemsnummer.

Andelen af beskæftigede, der er fysisk eller psykisk overbelastede, er steget. En stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at der siden 2012 er 17 procent flere beskæftigede personer, der overbelastes psykisk, og at 15 procent flere har overbelastninger af muskel og skelet. Ekspertudvalget har haft til opgave at kortlægge de alvorligste udfordringer med arbejdsmiljøet, og hvilke virkemidler der vil have størst effekt. Herudover har udvalget set på arbejdsmiljøsystemets organisering samt muligheden for at forenkle arbejdsmiljøreglerne.

Sudoko løsning (Fra side 38) 4 9 5 7 8 3 2 6 1

1 6 2 5 4 9 8 3 7

8 3 7 1 6 2 5 4 9

2 8 1 6 7 5 3 9 4

7 4 3 2 9 8 6 1 5

9 5 6 3 1 4 7 2 8

3 1 4 8 5 6 9 7 2

5 2 9 4 3 7 1 8 6

6 7 8 9 2 1 4 5 3

2 6 4 7 1 8 9 3 5

3 7 1 5 9 4 2 6 8

5 8 9 6 2 3 1 7 4

4 3 7 8 5 9 6 2 1

1 9 5 3 6 2 4 8 7

6 2 8 1 4 7 3 5 9

9 1 3 2 8 5 7 4 6

7 5 6 4 3 1 8 9 2

8 4 2 9 7 6 5 1 3

3 1 4 6 8 2 5 9 7

5 6 9 7 4 1 3 2 8

7 2 8 9 5 3 1 6 4

6 7 2 3 1 8 9 4 5

9 4 3 5 7 6 8 1 2

1 8 5 2 9 4 6 7 3

8 9 7 1 2 5 4 3 6

4 3 1 8 6 7 2 5 9

2 5 6 4 3 9 7 8 1

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne If Forsikring

Er If Danmarks bedste arbejdsplads? If er med i medarbejderundersøgelsen Great Place To Work (Danmark), og med resultaterne fra undersøgelsen får vi et godt indblik i graden af tillid, stolthed og fællesskab på tværs af If Privat Danmark. 365 personer i selskabet er med i undersøgelsen, som offentliggøres i november 2018.

Sund og velsmagende aftensmad Medarbejdere i If har fra den 1. september i år fået mulighed for at bestille sund og velsmagende

Humanitært arbejde Alle fastansatte i If får nu mulighed for at udføre to timers socialt/humanitært arbejde om måneden, hvor If kompenserer for indsatsen ved at betale for tiden.

LB Forsikring Orienteringsmøde

Personaleforeningen i LB Forsikring afholder orienteringsmøde for medlemmerne fredag den 9. november i Kompagnisalen. Orienteringsmødet starter kl. 16.30

aftensmad via virksomheden

Ifs rolle som tryghedsskaber er

og efter mødet byder persona-

Dinnr. Det foregår via en app,

rigtig vigtig i samfundet, og sel-

leforeningen på mad og drikke.

hvor man bestiller maden inden

skabet ønsker at leve op til dets

Som medlem i LB Forsikring kan

kl. 9 om morgenen, hvorefter ma-

værdier og ”Rolig vi hjælper dig”

du allerede nu tilmelde dig orien-

den leveres i en køletaske lige til

sloganet. Nu er det ikke længere

teringsmødet på mit.forsikrings-

at tage med hjem. If sponsorerer

kun over for vores kunder og

forbundet.dk. Her vil vi også

leverancen til hovedsædet på

internt i If, men også over for

lægge en endelig dagsorden op,

Stamholmen.

omverdenen.

når vi nærmer os dagen.

Topdanmark En skøn 100 års begivenhed

Den 24. august kunne Personaleforeningen i Topdanmark fejre sit 100 års jubilæum. Der var pyntet op til reception på selskabets forskellige lokationer, og alle medlemmer af personaleforeningen fik en flot og praktisk rygsæk som gave. De blev naturligvis også forkælet med søde sager og boblende vand.

På kontoret i Viby afholdes Orienteringsmøde den 21. november. Og så er der Julebanko den 4. december.

På rundtur i landet og områderne I den kommende tid vil personaleforeningens formand Mette Jensen og næstformand Tina Carlsson komme på besøg i Topdanmarks afdelinger omkring i landet, og i forskellige afdelinger. Det sker for at opleve medlemmernes hverdag og for at tale med

Mette Jensen, formand for personaleforenin-

dem om, hvad der rører sig hos dem.

gen fortæller at ”det var en rigtig god og hyg-

Nye ansigter i toppen

gelig dag. Rigtig mange medlemmer tog sig

Den 1. oktober startede hele tre nye direktø-

tid til at kigge forbi i en ellers travl hverdag,

rer i Topdanmark. Der er Thomas Erichsen,

og på den måde være med til fejringen. Det

som er direktør for teknologi og innovation

er vi meget glade for.”

og medlem af direktionen. Thomas kommer

Kommende arrangementer

fra Alm. Brand. Så er der Vivian Byrholt, som

På hovedkontoret i Ballerup indbyder personaleforeningen til foredrag med Brian Holm. Det er den 31. oktober. Der afholdes Orienteringsmøde samme sted den 22. november.

Landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clausen ønskede tilllykke

er direktør for livsforsikringsdivisionen og kommer fra SEB Pension. Endelig er der Louise Hørdum, ny HR-direktør, som før det har været hos Alka.

Formand Mette Jensen og næstformand Tina Carlsson bød velkommen

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

LOKALT FDC

GF Forsikring

Der er afholdt orienteringsmøde

Forsikringsforbundet i GF Forsik-

for medlemmerne af personale-

ring har netop afholdt sit årlige se-

foreningen i FDC, og 30 medlem-

minar for tillidsvalgte i selskabet.

mer var mødt op. På orienterings-

Det var gode og givtige dage, både

mødet blev der behandlet mange

på det faglige som på det sociale

emner, herunder uddannelse. Et

plan. Det at tage to dage ud af ka-

andet område var et kig på de grå-

lenderen og være 100 procent til

zoner, der er i timebanken - f.eks.

stede er guld værd, fordi man ikke

stri Aarhus var der hurtigt to kan-

Udskiftningen af tillidsrepræsen-

om hvornår der skal udbetales 1:1

sidder og tænker på, at ’nu skal jeg

didater, som stillede op. I det sid-

tanten i Aarhus betød et farvel til

eller med +50 procent.

være tilbage på min pind’.

ste område Erhverv Salg Ballerup

Kim Simonsen Lundgaard, der

var der hele to kandidater, hvilket

dog fortsætter i personaleforenin-

betød, at der skulle afholdes valg.

gens bestyrelse. I Skade Ballerup

Orienteringsmøde afholdt

Seminar for tillidsvalgte

Lonnie Lytken

Nikki Steffen Kofoed

En del af de tilbagemeldinger

De tillidsvalgte diskuterede em-

som vi fik, blev taget med på vo-

ner som dilemmaer, mobning,

res efterfølgende SU-møde med

tillidsrepræsentanternes rolle og

Da valget var gennemført, kun-

ledelsen.

opgaver m.m. Med på mødet var

ne personaleforeningen byde vel-

faglig konsulent Ole Bilde fra sekre-

kommen til fire nye tillidsrepræ-

tariatet, som på mange områder

sentanter.

Tilbagemeldingerne var i øvrigt, at der er tilfredshed med vores lokalaftaler, som ser ud til at fungere som de skal. Der blev også taget en gennemgang af nye tiltag, som er kommet til i overenskomsten, f.eks. tilkøbt ferie. Alt i alt var der en god og konstruktiv debat om de mange emner. Efter mødet sluttede man af med hyggelig spisning.

Popermo

Generelforsamling Den 4. oktober blev der afholdt generalforsamling i Personaleforeningen i Popermo. Den hidtidige formand Kasper Baden Jørgensen, havde før generalforsamlingen meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte, men så var der andre klar til at tage over. Helle Mortensen blev valgt som formand og det er en post, som hun kender til, da Helle tidligere har været formand for personaleforeningen. Camilla Torp An-

måtte man sige farvel til Peter Struve Frederiksen og i Erhverv Salg Ballerup var det til Stephanie Lesley Ogle.

gav mødet også en faglig opdatering af de tillidsvalgtes viden. Selv den hyggelige spørgeleg Kahoot for deltagerne på mødet, satte fokus på emner fra overenskomsten.

Danica

Orienteringsmøde og seminar Personaleforeningen i Danica Pension holdt oriente-

Tryg

ringsmøde den 12. september 2018. Desuden har bestyrelsen i

Tryg-ejer får ny direktør

Personaleforeningen i Danica og i Personaleforeningen i Pensi-

Hovedejeren af Tryg har med Mads

onsforsikring i Danica (det tidligere SEB Pension) været sammen

Lebech fundet en ny topchef med

på bestyrelsesseminar. Det var nogen gode dage, hvor alle fik

både direktør- og borgmestererfa-

mulighed for at lære hinanden bedre at kende og blive sporet

ring. Mads Lebech er uddannet ju-

ind på, hvordan vi arbejder bedst for medlemmerne i selskabet.

rist og kommer fra en stilling som topchef i Industriens Fond, og før det har han været borgmester på Frederiksberg. Tryghedsgruppen er hovedejer af Tryg og er en stor almennyttig aktør gennem TrygFonden, der støtter en mængde gode formål.

Klistermærke synliggør medlemskab I de to Danica-selskaber har vi nu uddelt klistermærker til medlemmerne. Klistermærkerne angiver, at medarbejderen er medlem af Forsikringsforbundet og er nødvendige for at vi må uddele Forsikring og andet materiale til medlemmerne efter at Persondataforordningen (GDPR) er trådt i kraft. Der er stor opbakning fra medlemmerne omkring dette.

Nye tillidsrepræsentanter Det har været en del udskiftning i korpset af tillidsrepræsentanter i Tryg. Området ’Kundefront Privat Skade Ballerup’, som har været vakant siden Anders Endahl fik ny stilling, var der nu fundet en kandidat, som ønskede at blive tillidsrepræsentant.

mand, og hun har ikke tidligere

Tre tillidsrepræsentanter havde

i personaleforeningen.

Rasmus Bilgrav Stisen

gjorde os klogere. Så på den måde

dersen blev valgt som næstforværet en del af det faglige arbejde

Helle Juul Pedersen

fået nyt job, så derfor skulle der findes tre nye. I to af områderne Skade Ballerup og Erhverv/Indu-

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 18

LOKALT Personaleforeningen vil benytte

Efter mødet inviterede persona-

Provinsturné

lejligheden til at sige tusind tak

leforeningen medlemmerne på

Som de foregående år kommer

Aarhus, torsdag den 25/10

for deres store arbejde som tillids-

middag og banko i Korsbæk. Den

formandskabet i personalefor-

kl. 15.00 - 18.00 med

repræsentanter, og ønske dem alt

hyggelige stemning blev komplet

eningen også i år en tur rundt i

efterfølgende middag

godt fremover.

med flot pynt og en traditionel

landet. Her er en oversigt over,

(Skade/Indu/Erhverv)

dansk middag.

hvornår møderne afholdes:

Orienteringsmøde Den 4. oktober holdt Personaleforeningen i Tryg orienteringsmøde for medlemmerne. I år var antallet af deltagere fordoblet i forhold til generalforsamlingen sidste år, med hele 120 tilmeldte. Ud over orientering fra personaleforenin-

Næstved, tirsdag den 30/10 kl. 15.00 - 18.00 med

Personaleforeningen siger tak til alle fremmødte, der gjorde det

Viborg, tirsdag den 23/10

til et godt møde og en hyggelig

kl. 15.00 - 18.00 med

eftermiddag/aften. Medlemmer-

efterfølgende middag

ne i Tryg kan læse bestyrelsens

efterfølgende middag

På møderne vil Tina Snejbjerg og

Aarhus, onsdag den 24/10

beretning i PF-netværket på mit.

Jesper de Gusmão-Sørensen del-

kl. 15.00 - 18.00 med

forsikringsforbundet.dk.

tage sammen med en repræsen-

efterfølgende middag

gen fik medlemmerne hilst på

Husk allerede nu at sættes kryds

(Kundefront privat salg/

Morten Vadstrup, juridisk konsu-

i kalenderes for 2019, hvor Per-

skade)

lent i Forsikringsforbundet, som

sonaleforeningen i Tryg afholder

var mødets dirigent.

generalforsamling fredag den 31.

tant fra bestyrelsen og den eller de lokale tillidsrepræsentant(er). Mød op og få nogle timer med god debat og lejlighed til at stille spørgsmål.

oktober.

PAUSE 4 9 6 8 5 2 7 5 1 2 7 3 2 3 3 4 1 4

5 1 2

4 7 2

8 5 3

4 6 3

6 9

8 3 7 5 1 9

9 2

2 4 3

8 4 6

4 2 1 6

3 1

7 6 9 4 8 9 3 5 1 3 2

1 8

6 4 5 4 1 2 3 6

8 1

O K TO B E R 2 0 18 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

LOKALT rene alkohol’, hvor vi kunne nyde forskellige sammensætninger af ’Gin & Tonic’. Vi fik alt fra en helt normal Gin & Tonic til en version, hvor gin’en var lavet på rabarber og blev serveret med friske ærteskud.

Vinsmagning I september var det så tid til vinsmagning for medlemmerne. Vinbutikken på Frederiksberg var igen blevet valgt og diskede op med lækre vine fra Spanien, Italien og Frankrig. Der blev drukket vin og spist tapas til sent ud på aftenen. Det var dejligt at se så mange af personaleforeningens medlemmer glade og i højt humør.

Nordea Liv & Pension hedder nu Velliv Velliv

Nordea Liv & Pension har skiftet navn til Velliv. Det officielle navneskift skete den 1. oktober 2018. Foruden et nyt navn har selskabet også fået en ny identitet som kundeejet, og hertil kommer nyt logo, nye farver osv. Der er desuden et væld af praktiske ting, som eksempelvis nyt brevpapir, nye mailadresser, ny hjemmeside, ny HRafdeling, nyt lønsystem - og en masse andet, som også hører til det at få nyt navn og ny selskabsstruktur. I Velliv bliver der brugt meget tid og mange kræfter på at få selskabet frigjort fra Nordea koncernen. Vores IT og mange andre ting er dybt forankret i Nordea Bank, som har insourcet og outsourcet en masse til sig selv og bankens samarbejdspartnere. Mange af de områder er Velliv nu i gang med at hjemtage eller sende videre til egne samarbejdspartnere. En af de største udfordringer er naturligvis at få Vellivs IT-løsninger adskilt fra Nordea, og det kan nemt komme til at tage nogle år. I Velliv glæder vi os til at det er veloverstået, selv om det bliver en af vores største udfordringer og projekter i nyere tid.

Ginsmagning I juni afholdt personaleforeningen ginsmagning for medlemmerne i selskabet. Det skete i hyggelige omgivelser i en vinbutik på Frederiksberg, hvor der var masser af højt humør, tilhørende røverhistorier og lidt tapas. Gin’en blev drukket ren for at kunne smage den ordentligt, men man kunne dog tilsætte lidt vand, hvis man syntes det var for stærkt. For at vi ikke skulle drikke os helt under bordet, fik vi nogle gode pauser fra ’den

engagement - erfaring - ekspertise

Har du overvejet et vikariat i forsikringsbranchen? Et vikariat kan åbne døren for nye arbejdsmæssige veje. Som vikar træder du ind og løser opgaver for en defineret periode. Et vikariat er en fleksibel løsning både for dig og virksomheden. I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kundegruppe inden for forsikringsområdet. Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk; Er du interesseret i nye arbejdsmuligheder? Send dit CV til: info@centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

De bedste rammer for dit arbejdsliv Dit arbejdsliv udfordres af automatisering, outsourcing og robotter, mens love, regler og aftaler heller ikke gør det enklere at være medarbejder i forsikringsog pensionsbranchen. Forsikringsforbundet arbejder for at sikre dig de bedste rammer for dit arbejdsliv i en branche i forandring.

Forsikringsforbundet kan hjælpe dig

Du skal være medlem fordi: • Vi er til stede lokalt i de fleste selskaber • Vi forhandler den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold • Vores faglige eksperter står klar til at hjælpe • Vi tilbyder karriererådgivning, kurser og arrangementer, feriehuse, gode rabatter via Forbrugsforeningen og meget mere.

Vi er til stede i dit selskab, hvor vores tillidsrepræsentanter har kontakten til ledelse og HR-afdeling. De kan ofte løse problemer, før de bliver til alvorlige sager.

Forsikringsforbundet

Det er kun Forsikringsforbundet, der kan føre din sag i det fagretlige system, hvis den ikke kan løses lokalt. Det er også kun Forsikringsforbundet, som har viden om og dermed kan rådgive om lokale løn- og ansættelsesvilkår. Andre fagforeninger har ikke adgang til ledelse og HR i dit selskab, og har heller ikke viden om lokale løn- og ansættelsesforhold.

Det koster kun 225 kr. om måneden (plus evt. bidrag til lokal repræ-

Forsikringsforbundet er fagforeningen for ansatte i forsikringssektoren, som omfatter forsikring, pension og alarmcentraler. Vi organiserer alle ansatte, også specialister, taksatorer og IT-ansatte.

sentation) at være medlem af Forsikringsforbundet. Se mere på forsikringsforbundet.dk. Det samlede kontingent er fradragsberettiget.

Hvis du ikke allerede er medlem, så støt op om fællesskabet, kollegerne og Forsikringsforbundets arbejde: Gå ind på blivmedlemnu.dk og meld dig ind.

kindly.dk

Derfor skal du være medlem - scan koden og læs mere