Forsikring nr. 3-2017

NR. 3 / 2017

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

ER GRÆSSET GRØNNERE... [Tema side 4-17]

MEDLEMSPEJLING: VORES GRÆS ER DET GRØNNESTE!

GIVER KUNDEFOKUS EN BEDRE ARBEJDSPLADS? [side 12]

MISUNDELSE OG IDEALER KAN GIVE ENERGI [side 8]

PAS PÅ DIG SELV: FÅ BEVÆGELSE IND I DIN ARBEJDSDAG [side 21]

[side 6]

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

NR. 3 / 2017

INDHOLD J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

0000 Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE...

14

”JEG SYNES, GRÆSSET ER GRØNNEST HOS OS” Vores to store selskaber har gigantiske græsarealer, så vi spurgte gartnerne hvor græsset er grønnest…

TEMA

5

ER GRÆSSET GRØNNERE…

ARTIKLER

Er der bedre forhold i andre selskaber: Lønner de bedre? Lytter chefen mere til medarbejderne og har de bedre personalegoder? Vi har mange gæt på forholdene hos ”naboen”, men er sjældent misundelige.

6

04 Er græsset grønnere hos naboen? 06 Medlemspejling: Vores græs er det grønneste! 08 Misundelse og idealer kan give energi 10 Jobskifte: ”For mig er græsset lidt grønnere i det nye job” 11 Selskabsimage: Hvad mener kunderne? 12 Giver kundefokus en bedre arbejdsplads? 14 Gartnerne: ”Jeg synes at græsset er grønnest hos os” 16 Danmark mod Sverige

21

FÅ BEVÆGELSE IND I DIN ARBEJDSDAG

Stadig flere lider under smerter som følge af stillesiddende arbejde. Her er nogle nemme øvelser der kan hjælpe – måske især dig, der endnu ikke har problemer.

18 IDD: Nu skal du have kørekort til jobbet 18 Verdens 20 største selskaber 19 Ny direktør hos Forsikringsakademiet 20 Sig hvad andre tænker 21 Få bevægelse ind i din arbejdsdag 22 Orienteringsmøde 2017: Vi er de varme hænder… 23 Pensionsalder hæves ikke 24 EU: Digitaliseringens sociale påvirkning

DIGITALT

26 825 mio i bøde til Facebook 26 Vi er dygtige til it-sikkerhed

VORES GRÆS ER DET GRØNNESTE!

De fleste medlemmer mener, at forholdene i deres selskab er bedre end hos naboen. Men nogle er dog overbevist om, at de kan få bedre forhold ved et jobskifte.

2

22

”VI ER DE VARME HÆNDER I EN KOLD DIGITAL TID” På Forsikringsforbundets orienteringsmøde satte landsformanden fokus på at have hjertet hvor medlemmerne er.

DIVERSE 25 25 27 28 30 31 32

Sekretariatschef stopper IT-kampagne: Hvervedag i SOS Retten er sat Nyt fra personaleforeningerne Pausen Medlemsarrangementer Overenskomsten: Kæmpestort JA

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

Her er det ’grønne græs’ brunt og svedent I Danmark tager de fleste af os, vores medarbejdergoder og rettigheder for givet. Det er helt naturligt at vi genforhandler vores overenskomst hvert andet eller tredje år, og selvfølgelig har vi tillidsrepræsentanter, der trygt kan tale vores sag. Vi ser det nærmest som en naturlov, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn og medarbejdervilkår.

Det er skræmmende og fuldstændigt urimeligt.

Men sådan er det ikke bare nogle få hundrede kilometer øst for os. Her er overenskomster bestemt ikke en given størrelse.

Forsikringsforbundet er medlem af UNI Europa Finance, sammenslutningen af europæiske fagforeninger i finanssektoren. UNI har forgæves appelleret til topcheferne i Nordea, Casper Von Koskull, og i DNB, Rune Bjerke, om at få ledelsen i den estiske datterbank til at acceptere fundamentale rettigheder for arbejdstagerne.

​I Estland er bankerne Nordea og DNB ved at fusionerer deres forretninger sammen i ’Luminor Bank’. Her har ledelsen afvist af forhandle overenskomst med den nye finans-fagforening i Estland, hvor ca. 70 procent af bankens 450 medarbejderne er organiseret. Ledelsen chikanerer fagforeningens fællestillidsmand på forskellige måder, blandt andet ved uden begrundelse af fra­ tage hende ansvarsområder, beskære bonus og samtidig har hun fået at vide, at hun ikke skal være sikker på, at der er et job til hende i den nye Luminor Bank, der forventes åbnet til efteråret.

Selv om vi her er i bankverdenen og det er langt væk fra vores danske model og sam­ arbejdskultur, så bør vi være opmærksomme på forholdene i Estland, for det kan på sigt få en afsmittende effekt på os her i Danmark.

Det er stærkt betænkeligt at banker, der i Norge, Sverige, Finland og Danmark anerkender basale rettigheder, ikke vil acceptere

at vi kan lægge pres på andre, og dermed være med til at sikre helt basale rettigheder i alle dele af den finansielle sektor. I fagbevægelsen skal vi også kikke indad: Vi skal blive meget bedre til at fortælle om de mange rettigheder for medarbejdere, som vi har opnået gennem vores overenskomster og lokale selskabsaftaler. Mange fra de unge generationer kender ikke fagbevægelsens historie og forbinder derfor ikke deres gode rammer og vilkår for arbejdet med en fagforening. Hvis vi skal fastholde en frodig plæne i sund vækst, så skal vi blive bedre til at sætte fokus på den positive forskel fagbevægelsen gør, både for den enkelte medarbejder, men i høj grad også for vores samfund. Med ønske om at vi alle må få en skøn sommer med frodigt grønt græs under fødderne.

samme rettigheder og indgå overenskomstforhandlinger andre steder i verden. Venlig hilsen Vi skal passe godt på vores danske ’grønne græsplæne’ og sikre os, at den forbliver grøn og frodig. Det er netop via vores egen plæne,

Charlotte Hougaard

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@ nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2017 er afsluttet den 11. maj 2017.

3

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Er græsset grønnere hos naboen? Som mennesker går vi ofte rundt og tænker, at naboen sikkert har det meget bedre. Vi stræber efter at kunne det samme og have de samme muligheder, som naboen åbenbart har. Men har naboen det nu også så meget bedre? Hånden på hjertet: Vi har vist alle en større eller mindre tendens til at misunde andre og tro, at de har det bedre end os selv. Vi hører om Facebook-depressioner som skyldes, at vi ser på vennernes ’glansbilleder’ fra deres ih-så-spændende liv, mens vi måske selv kæmper med et utal af praktiske udfordringer. Så måske skulle vi i virkeligheden heller se lidt indad, i stedet for at kigge på omverdenens tilsyneladende lykke og overflod. Måske skulle vi fokusere på det, vi allerede har og kan glæde os over. Det, vi er trygge ved og det, som giver mening i vores liv. For vores egen lykke ligger helt sikkert ikke gemt hos naboen.

4

Du er på rette hylde Tillad mig at sætte fokus på Forsikringsforbundet og de værdier, services og tilbud vi har til dig som medlem. Det er givet, at der er store, dyre fagforeninger der har en væsentlig større pallette af tilbud, men vi kan jo spørge os selv og ikke mindst jer om, hvad det grundlæggende er, en fagforening skal levere for at give jer værdi? På trods af, at Forsikringsforbundet ikke er en stor forening med uanede ressourcer, så har vi vores faglige arbejde som en passion vi varetager med engagement og indlevelse i din situation. Det kan vi, fordi vi, de allerfleste steder, er til stede ude på din arbejdsplads og at vores tillidsrepræsentanter er dine egne kolleger som kender din hverdag. Derfor kan vi bedre end nogen andre give dig vigtige kerneservices for en fagforening, nemlig faglig rådgivning og sparring, nærhed og tryghed. Vi har ikke en stor administration og et af landets billigste kontingenter.

din arbejdsplads. Det sikrer vores lokale tillidsrepræsentanter, som er dit talerør lokalt. De er der, når du er i tvivl om dine muligheder og rettigheder, når overenskomsten skal fortolkes og når der er knas i arbejdslivet. De er der som din støtte og som bisidder, når arbejdslivet tager en alvorlig drejning.

Omdrejningspunktet Det er også Forsikringsforbundet, der forhandler din overenskomst. En overenskomst, hvor vi går ud og spørger dig om, hvor du oplever udfordringer i arbejdsdagen. Det gør vi inden vi går til forhandling med arbejdsgiverne, og vi gør det igen, når overenskomsten er forhandlet færdig. Din stemme ved urafstemningen om en ny overenskomst fortæller os, om du kan se dig selv i den nye aftale.

Nærhed og branche er styrker

Der er ingen andre end Forsikringsforbundet, der kan forhandle din kollektive overenskomst og dermed fastlægge dine lønforhold samt muligheder i forbindelse med ferie, barsel, sygdom og mange andre områder.

Vi er fælles om branchen – om det, at være ansat i forsikring. Det betyder, at vi kender branchen og kan råde og vejlede dig og de øvrige medlemmer herefter. Vi er lokalt forankret og er til stede lige dér, hvor du er på

Det er endnu et vigtigt parameter for at vedblive med at være medlem, og støtte op om den fagforening der forhandler din overenskomst.

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

Lokalt forankret – centralt funderet Vores indsigt og engagement i forsikringsbranchen gør, at vi har fingeren på pulsen. Vores lokale tillidsrepræsentanter ved præcis, hvad der rører sig i selskaberne: Hvilken strategi der er lagt for selskabet, hvilken udvikling der er gang i og hvordan kulturen er. De kender ledelsen, og vores personaleforeninger sidder med om bordet i samarbejdsudvalget (SU), arbejdsmiljøudvalget og

tanter og hjælp ved afskedigelse, omstrukturering og forandring på jobbet. Hjælp til arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen, psykisk arbejdsmiljø og stress er ligeledes vigtigt for medlemmerne og prioriteres højt på ønskerne til fagforeningerne. Derimod er billige forsikringer eller indkøbsordninger ikke afgørende ved valg af fagforening.

ofte også i selskabernes bestyrelse.

Lille og vågen… Det er også dem, der forhandler de særoverenskomster og lokale aftaler, som fastlægger mange af vores medlemmers vilkår. Centralt i Forsikringsforbundet følger vi udviklingen i branchen tæt og er i løbende dialog med arbejdsgiverforeningen Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Vi har et fælles ansvar for medarbejdernes trivsel og udvikling og har særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø og kompetenceudvikling, så vi kan sikre vore medlemmer et job også i fremtiden.

Vi gør også et stort arbejde for at levere andre services og tilbud, men i en nylig tilfredshedsundersøgelse blandt jer medlemmer ses det klart, at den lokale nærhed og den faglige kompetence er det, som I er allermest tilfredse med.

rådgivning, services og tilbud, som vi leverer. Men jo, der er altid plads til forbedringer, men det, der betyder noget for jer medlemmer, er gode løn- og arbejdsvilkår og trivsel på arbejdspladsen. Det handler kort sagt om god faglig rådgivning, og om at I oplever tillid, retfærdighed og godt samarbejde i jeres hverdag. Som ansat i forsikring, er Forsikringsforbundet naturligvis det oplagte valg. Ser du på alternativer vil du opdage, at muligheden for at spare nogle få kroner er et dyrt valg den dag, du får brug for en faglig støtte i dit arbejdsliv. For nej, naboens græs er bestemt ikke grønnere!

Tilfredshedsundersøgelsen viser, at I medlemmer giver os en flot score for den

Vi er ”grønnest” Derfor vil jeg hævde, at selv om større fagforeninger naturligvis har større muskler og kan tilbyde en bred vifte af services, tillægsydelser og events, så er jeg slet ikke i tvivl om, at Forsikringsforbundet kan levere de grundlæggende kerneydelser, som en fagforening skal. Det nære kendskab til branchen og vores lokale tilstedeværelse er der ingen andre foreninger – uanset størrelse – der kan stikke. Vi er ganske enkelt ’grønnest’ på kerneydelserne. En undersøgelse blandt vores hovedorganisation FTF’s medlemmer, heriblandt os, viser også at medlemmerne først og fremmest vil have deres fagforening til at levere overenskomster, juridisk bistand, lokale tillidsrepræsen-

5

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Vores græs er det grønneste! Yngre mænd er mere misundelige på lønnen i andre selskaber end ældre kvinder, men alle er enige om to ting: Vores overenskomst er den bedste og vores eget græs er grønnere end naboens. Medlemspejlingen denne gang handler ikke om fakta, men om holdninger og mave­fornemmelser. Og holdninger er helt klart noget, der kan få jer medlemmer ud af bus­ken: Over 900 havde denne gang deltaget i medlemspejlingen om, hvorvidt forholdene i de andre selskaber, andre afdelinger eller i andre jobs er bedre end i ens eget.

Tusinde tak! Vi siger tusinde tak for den store deltagelse, som gør at vi med stor sikkerhed kan konkludere, at vores eget græs er det grønneste!

6

Og ikke mindst kan vi konkludere, at Forsikringsforbundets overenskomst af omkring 80 procent ses som bedre end andre faglige organisationers. Men det ved vi jo godt…

Næsten ingen misundelse En anden hovedkonklusion er, at medlemmerne af Forsikringsforbundet er ganske godt tilfredse med deres arbejdsplads og hvad den tilbyder – og er dermed ikke misundelige på forholdene i andre selskaber. Flertallet mener, at deres selskab er helt i orden omkring løn, arbejdsforhold, medarbejdergoder, ledelse og karrieremuligheder.

De fleste er dog enige i, at deres egne IT-systemer er ringere end andres. Faktisk mener over halvdelen af dem, der har besvaret pejlingen, at deres IT-systemer er ringere end konkurrenternes, så selv om vi nu har talt digitalisering i lang tid, står det altså ikke så godt til med teknologien derude. Man er i øvrigt også meget enige om, at det ikke er i provinsen, at der udbetales de store lønninger. Typisk mener over 80 pct. at lønnen er bedre i storbyerne. Ikke mindre end 92 pct. af alle ældre i provinsen mener, at der lønnes bedre i hovedstaden.

De yngre mænd Ser man på en række forskellige segmenter i pejlingen, så viser der sig overraskende stor enighed, men også markante forskel-

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

le på nogle områder. Hvis vi deler besvarelserne i yngre (fra 19 til 45 år) og ældre (fra 46 år og op), samt i mænd og kvinder, så viser der sig forskelle i holdninger og mavefornemmelser. De yngre mænd sidder åbenbart på spring for at gavne deres karriere, for næsten 50 pct. mener at medarbejdere i andre selskaber har bedre arbejdsforhold og over 50 pct. mener, at det er lettere at gøre karriere i de andre selskaber. Så der er ingen tvivl om, at det kribler i dem for at komme videre. Dette deles slet ikke af de yngre kvinder, hvor blot 25 pct. mener at man har bedre arbejdsforhold i andre selskaber, mens 50 pct. er enige med mændene i, at det er nemmere at gøre karriere andre steder.

Yngre og ældre De ældre medlemmer mener, at de unge har det nemmere, men de unge er dog ikke meget enige. Således mener godt 60 pct. af de ældre mænd, at de yngre har nemmere

ved at få efter- og videreuddannelse, mens kun 38 pct. at de yngre kvinder er enige i det synspunkt. Det betyder, at hvis man er over 46 – og endnu mere udpræget, hvis man er over 56 år – så mener man, at ledelsen giver mere uddannelse til yngre end ældre.

De yngre mænd sidder åbenbart på spring for at gavne deres karriere. Og der er flere aldersbetonede forskelle omkring, hvordan man ser på tingene. De yngre mænd er sært nok dem, der har sværest ved at få ledelsen i tale, selv om 60 pct. angiver, at det er nemmere end i andre selskaber. Men jo ældre man er, og jo længere man har været i selskabet, jo lettere mener man også at adgangen til ledelsen er. Således mener hele 82 pct. af de ældre

kvinder, at ledelsen er nemmere at få i tale end i andre selskaber. De yngre og ældre kvinder ser lidt forskelligt på karrieremulighederne i deres og andre selskaber. Blandt de ældre mener 35 pct. at det er nemmere at gøre karriere andre steder, mens det i den yngre gruppe er 50 pct. Men det passer meget godt med det generelle billede af, at jo yngre man er, desto højere vurderer man, at et skift af arbejdsplads gavner karrieren.

Det grønne græs Selv om forsikringsansatte øjensynlig er godt tilfredse med deres branche og ikke mindst med deres eget selskab, så lurer der alligevel en holdning hos mænd under 45 år om, at græsset nok er grønnere hos naboen. Men ikke i markant grad, for medlemmerne er generelt ganske godt tilfredse med deres egen situation, og jo ældre man er, desto bedre mener man at der er i ens eget selskab. Det er vel også en oplagt årsag til, at man er blevet hængende.

7

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Birgitte Aabo, journalist

Misundelse og Når andre har, hvad du vil have, kan det motivere dig til at skabe forandring. Desværre skaber det også ofte en massiv utilfredshed. Hvorfor er det ikke dig, der altid er heldig? Hvorfor har du ikke et topjob, et perfekt familieliv, en rød Ferrari, et stort hus ud til vandet? For ikke at tale om et jernhelbred, et gudeskønt ydre og evne til at charme dig til det meste? Ole Bødtcher, der har konsulentfirmaet Step Up og en fortid i den finansielle sektor, bliver dig svar skyldig. Men som efterhånden mangeårig konsulent og coach for ledere og medarbejdere, kan han sige dig så meget, at det er meget almindeligt at synes, at græsset ser grønnere og saftigere ud hos naboen. ”Vi danskere er generelt meget tilbøjelige til at fokusere på det, vi ikke har og ikke kan. Vi vil rigtig gerne opnå det, de andre har – eller det, vi ser som idealet - hvad enten det er noget helt konkret eller det handler om at være bedre, klogere, dygtigere,” konstaterer han.

Grønnest hos dig Ole Bødtcher har så ofte mødt den indstilling, at han for nogle år siden skrev bogen

8

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

idealer kan give energi ’Hvordan bliver græsset grønnere på min side?’, for at imødegå den og give gode råd til at håndtere følelsen af, at de andre har det bedre. ”Engang havde jeg en gartner på kursus, som kunne fortælle mig, at græsset ikke er grønnere hos naboen. Når man får det indtryk, er det fordi, man kun ser spidserne af græsset, når man ser ind på nabogrunden, mens jorden ses mere, når man ser græsset lige oppefra, som man gør, når man står i sine egen have.” Og den betragtning kan faktisk overføres til livet i al almindelighed, mener Ole Bødtcher. For når du kommer tæt på mennesker, du opfatter som særligt privilegerede, har de ofte selv en lidt anden oplevelse.

Man skal prøve at skifte fokus engang imellem og huske alt det gode, man har i sit liv.

Skift fokus Derfor anbefaler coachen, at du prøver at arbejde med at få proportionerne på plads, hvis du har tendens til at tænke meget på det, der ikke er muligt eller svært at opnå for dig: ”Jeg synes, man skal prøve at skifte fokus engang imellem og huske alt det gode, man har i sit liv. De behov, man får opfyldt, i stedet for dem, der ikke bliver opfyldt.” For at gøre det mere konkret, kan du gribe til et velkendt værktøj og skrive en plus/ minus liste – med dit liv som emne. Hvad er du glad for, og hvad utilfreds med? ”Ofte vil listen vise, at du faktisk har mange plusser i dit liv, hvis du tænker det igennem. Mange er tilbøjelige til at kigge udad, og se det, andre har adgang til, i stedet for at se indad og få øje på det, de selv har. Og du bliver ikke lykkelig af at stræbe efter stadig mere.”

Positiv energi Alligevel kan der også være noget godt at hente i at misunde eller stræbe efter det, andre har, mener han.

”Det er også vigtigt at huske sig selv på ind imellem, at vi danskere er meget privilegerede - vi har ikke krig og sult inde på livet. Men i stedet for at glæde sig over det, har

”Du kan hente energi i at have ambitioner om at ville opnå noget, ingen tvivl om det. Det kan være en stærk driver og give dig retning og mål, at andre kan eller har noget, du også gerne vil kunne eller have.”

mange en tendens til at lede efter hullerne i osten. Det at opnå et større hus eller en lønstigning kommer til at fylde alt for meget.”

Problemet opstår, hvis du spænder buen for hårdt og er for urealistisk.

”Jeg oplever ofte, at mennesker hamrer sig selv i hovedet med alt det, de ikke får gjort. Det er en elendig strategi, for det er demotiverende hele tiden at fortælle sig selv, hvor uduelig man er. Så hvis man vil gøre græsset grønnere på sin egen banehalvdel, skal man sætte sig realistiske mål og belønne sig selv på vejen til dem.”

Gør dit græs grønnere

Tæl dine plusser – lav liste over det, du har at glæde dig over og de behov, du får opfyldt. Måske er der en del, du glemmer i hverdagen. Beløn dig selv ofte – hvis du har et mål, så sørg for løbende at belønne dig selv undervejs for at arbejde i den rigtige retning, ikke først når du når det. Det motiverer dig og gør dit liv rarere her og nu. Bær over med dig selv – sæt realistiske mål, pisk ikke dig selv konstant, giv dig selv lov til at trække stikket i en periode, hvis behovet opstår.

9

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Birgitte Aabo, journalist

”For mig er græsset lidt grønnere i det nye job” Mange leger med tanken om at skifte job, men vælger at blive. Christina Christophersen tog springet fra SOS International til branchens største spiller og har ikke fortrudt et sekund. Skal – skal ikke? De fleste prøver formentlig i løbet af deres arbejdsliv i al hemmelighed at gå med overvejelser om et jobskifte. Sådan var det også for Christina Christophersen, der i ni år var ansat hos SOS International, før hun i december sidste år fik nyt job i Tryg. ”Mange blev meget overraskede over, at jeg valgte at søge væk. Det er jo ikke noget, man går og fortæller om, før det er på plads, og

10

jeg havde været i SOS hele mit arbejdsliv og var også tillidsmand i fem år. Så det var ikke noget, mine kolleger så komme.” Det var også næsten som at flytte hjemmefra for den 35-årige skadebehandler at skifte job, og når hun tænker tilbage, var det en beslutning, der modnes langsomt over flere år. ”Det har nok også noget med min alder at gøre. Jeg føler stadig, at jeg er ung og har

udviklingspotentiale og ambitioner, som jeg ville have sværere ved at få indfriet hos et mindre assistanceselskab som SOS International. Det var en dejlig arbejdsplads, hvor jeg var superglad for at være, ellers var jeg heller ikke blevet så længe. Men jeg trængte til at prøve noget andet,” siger Christina Christophersen, der stadig ser sine kolleger jævnligt. ”På en lille arbejdsplads som SOS, hvor jeg sad i et team med 7-8 personer, lærer man hinanden virkelig godt at kende. Det er som en familie. Nu indgår jeg i et team med 2324 personer og arbejder i Danmarks største forsikringsselskab - jeg farer stadig jævnlig vild på min arbejdsplads. Det er noget helt andet, men det er de skønneste mennesker, og jeg synes, det er fantastisk spændende. Jeg er stadig helt oppe i det lyserøde felt, det hele er så nyt endnu.”

Søgte kun ét job Jobbet som skadebehandler i Trygs rejse-

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

skadeafdeling var det eneste, hun søgte. En veninde gjorde hende opmærksom på jobopslaget, og kort efter var skiftet en realitet. ”Det er som at rive gulvtæppet væk under sig selv og starte helt på bar bund, jeg have det jo trygt og rart i SOS, men jeg tror det er vigtigt at sætte sig selv i spil ind imellem. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde gjort det, hvis jeg var 15 år ældre, så havde sikkerheden i jobbet nok betydet mere for mig. Måske ville jeg heller ikke have samme tro på, at jeg kunne lære noget nyt,” mener hun.

Læringsproces Til trods for, at hun tilhører den første digitale generation, blev hun dog udfordret af de nye systemer, hun skulle lære på sin nye arbejdsplads: ”Jeg var sikker på, at jeg lynhurtigt ville tilegne mig de nye systemer, men sådan var det ikke. De første 14 dage troede jeg aldrig, jeg ville lære det! Jeg fik slettet alt, hvad jeg havde tastet ind og den slags – det er hårdt for en perfektionist som mig. Men pludselig sad den der, og så kørte det.” Selv om det meste er nyt, er der også noget velkendt i arbejdet, for hun beskæftiger sig med samme område som i SOS International, selv om det på den tidligere arbejdsplads i højere grad handlede om assistance af tilskadekomne på rejser. ”Det er oplagt, at jeg er begyndt indenfor samme område her i Tryg og trækker på min erfaring. Men jeg føler, at mange flere muligheder ligger åbne for mig nu, i så stor en organisation, som har hele forsikringspaletten,” siger Christina Christophersen. ”Græsset er ikke nødvendigvis grønnere på den anden side, men for mig har det vist sig at være det. Jeg er meget glad for skiftet, jeg har ikke fortrudt ét sekund.”

Hvad mener kunderne? En ting er, hvad de forsikringsansatte selv går og mener om deres selskaber, men hvad mener kunderne egentlig? Det har Dagbladet Børsen sammen med konsulentvirksomheden Loyalty Group undersøgt ved at spørge mere end 3200 af selskabernes kunder. De er bl.a. blevet spurgt, om de vil anbefale deres forsikringsselskab til andre, og om ville de vælge samme selskab igen. Svarene er samlet i en kundeloyalitetsmåling, som siger noget om hvilke selskaber kunderne helst bliver hængende i. Ikke overraskende ligger de kundeejede selskaber højt på listen med LB Forsikring i toppen og GF Forsikring som nummer tre. De kundeejede – medlemsejede – selskaber har kunder i bestyrelserne og giver bonus til ejerne – kunderne – i gode år. Og hvad skaber større loyalitet end at være medejer? Loyalty Group bad også kunderne om at vurdere selskaberne om deres værdi for pengene, om de tror på at deres eventuelle skader bliver dækket, deres syn på kvaliteten af service og evne til at informere kunderne. Her er listen over de selskaber, der ligger øverst på listen. Selskaberne Tryg, Topdanmark, Codan, If og Alm. Brand ligger under den gennemsnitlige indeksscore, noterer Loyalty Group sig.

LB Forsikring

Alka

GF Forsikring

Tryg

Topdanmark

Codan

If

Alm. Brand

11

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Søren Dalager

Giver kundefokus en bedre arbejdsplads? I en uvildig undersøgelse placerer LB Forsikring og Topdanmark sig i toppen med finanssektorens bedste image. Vi har spurgt nogle nyligt ansatte i LB Forsikring, hvad de mener gør selskabet til en attraktiv arbejdsplads og hvorfor de søgte en stilling netop dér.

12

Selskaber har ofte travlt med at klappe sig selv på skulderen over alt det gode de gør, men når dommen kommer fra et uvildigt analysebureau, så er det jo noget helt andet. Nyhedstjenesten FinansWatch har sammen med ana-

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

lysevirksomheden Wilke undersøgt den danske finanssektor, og herunder også selskabernes image. Overordnet set løb LB Forsikring med førstepladsen som det selskab, der har finanssektorens bedste image i undersøgelsen, der udkom i slutningen af 2016. Den havde hovedfokus på at vurdere finanssektorens image blandt de finansansatte, og rangerede blandt andet selskaberne efter hvem der havde den bedste ledelse, de mest attraktive personalefordele og det største fokus på kundernes behov.

Lad medarbejderne være de bedste ambassadører for kunder og fremtidige kollegaer. Særlige ejerforhold LB Forsikring henvender sig udelukkende til bestemte kundegrupper, som i selskabet bliver kaldt medlemmer, og ejerkredsen består af selskabets egne kunder. Måske er det netop dette særlige ejerforhold, der skaber det gode kundeforhold og dermed det gode image. For, hvor Tryg og Topdanmark får ros for deres lønvilkår og karrieremuligheder, så vægter selskabernes kundepleje og omdømme højt hos medarbejderne i finanssektoren. Hos LB Forsikring udgør netop disse værdier en vigtig del af arbejdsdagen. Selskabets kundegrupper kommer fra den del af Danmark, der til dagligt gør en forskel for alle os andre. Det er lærere, sygeplejersker og pædagoger, der som medlemmer af de respektive fagforbund har ret til at tegne forsikringer i selskabet. Det er altså fagligt og socialt engagerede kunder, som medarbej-

derne møder, og dette engagement smitter af i kundekontakten. Bundlinje er ikke hovedprioriteten, men man lægger vægt på at give den bedste rådgivning. Sådan er det nok i de fleste selskaber, men i et selskab hvor man ikke bare kan hive nye kunder ind fra gaden, er dette en særlig vigtig del af kontakten til kunden.

Andreas Johannsen er 34 år og har tidligere arbejdet hos Tryg og Aon Danmark

Og for en nyansat, er det noget man hurtigt skal forholde sig til.

Netværket skaber image Azra Eide og Andreas Johannsen er blevet ansat i LB Forsikring for nylig. De har begge arbejdet i branchen i nogle år, og for dem er der ingen tvivl om, hvad der var årsagen til, at de søgte job i LB Forsikring. ”Jeg kender et par stykker, der har arbejdet i LB Forsikring, og som kun har talt positivt om selskabet. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at det var det rigtige sted at søge,” fortæller Andreas. Og Azra følger op: ”Jeg har fra tidligere kollegaer hørt ekstremt godt om LB som arbejdsplads.” De er enige om, at de ikke er blevet skuffet over de forventninger, som deres netværk har bygget op. For Azra er der dog også andre ting, som var vigtige for beslutningen om at skifte arbejdsplads. ”Når man været i forsikringsbranchen i over 10 år, har man heller ikke kunnet undgå at bemærke de høje ratings i medlemstilfredshed, vinder af bedst i test m.m. Jeg ville være en del af denne succes,” fortæller hun.

Forskellen er kunderne Selv om arbejdsdagen minder dem om den hverdag, de kender fra deres tidligere arbejdspladser, så er der én ting, der adskiller sig væsentligt - nemlig kunderne: ”De medlemmer, som jeg dagligt er i dialog med, føler

Azra Eide er 29 år og har tidligere arbejdet hos Alm. Brand

et større tilhørsforhold til deres forsikringsselskab, end jeg tidligere har oplevet. Jeg har altid glade og tilfredse medlemmer i røret,” fastslår Azra. Andreas følger op, da han bliver spurgt til betydningen af at være ansat i et medlemsejet selskab: ”For mig betyder det at indtjeningen ikke jagtes for enhver pris, og at selskabet går længere for at give det enkelte medlem en god oplevelse.” Konklusionen må være, at sidder der en virksomhedsleder, der ønsker at forbedre sit selskabs image, må rådet være at få de ansatte med på rejsen. Dyrk de gode historier på arbejdspladsen og lad medarbejderne være de bedste ambassadører for kunder og fremtidige kollegaer.

13

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Birgitte Aabo, journalist

”Jeg synes,

græsset er grønnest hos os” Gartnerne, der holder de store græstæpper ved Topdanmarks og Trygs hovedkvarterer i Ballerup, mener begge, at deres plæne er smukkere og grønnere end konkurrentens.

Erchicitatis excerfe ruptatur, ventio quatis electotatus dolorep erchiliquas iniae officiet molorum

14

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

”En gang imellem kigger jeg derover for at se, hvordan det står til med deres græs, det er klart.” Gartner Per Andersen står i spidsen for det team, der har ansvaret for de omkring 55.000 kvadratmeter græs, der omkranser Topdanmarks hovedkvarteret i Ballerup. Og direkte adspurgt mener han, at det er grønnere end konkurrenten Trygs, som har hovedsæde en spytklat derfra.

Det vigtige er at holde græsset stærkt og sundt, så er det meget modstandsdygtigt. ”Jamen, jeg synes jo, vores er pænest. Jeg tror, det skyldes, at vi slår det lidt oftere, og det betyder, at der er færre totter og ujævnheder at få øje på,” vurderer Per Andersen, der har taget sig af udearealerne omkring hovedsædet i tredive år. Hos Tryg mener gruppeleder for gartnerne, Bjarne Petersen, ikke overraskende, at græsset er smukkest på de cirka 80.000 kvadratmeter, han har haft ansvaret for i 26 år. ”Det er rigtig nok, at vores græs er længere nogle steder, det er ikke så friseret. Det er mere naturligt og indbyder til dyreliv på dele af grunden,” siger gartneren, som synes, det er charmerende med den variation. De to gartnere er opvokset i samme by og har kendt hinanden i 45 år, og er ved tilfældets magt endt med at arbejde næsten plæne om plæne. De er også i erfa-gruppe med hinanden og mødes her et par gange årligt for at udveksle og dele viden. Begge bedyrer, at ingen hemmeligheder holdes tilbage, hverken når det gælder plæner eller andre arbejdsopgaver.

Nemt, når man kan det Ingen af gartnerne har særlige udfordringer med at holde græsset. Det er nemt, når man ved, hvordan det skal gøres.

”Når græsset er i fulde omdrejninger, slår vi det cirka en gang om ugen fortil, hvor det ses mest, og omkring hver 14. dag bagtil. Det tager én mand et par dage at komme det hele igennem, for der skal også klippes kanter og den slags,” fortæller Per Andersen. Derudover gødes græsset et par gange årligt, luftes igennem med en maskine hvert andet år – det vil sige, der rives let i overfladen. Det er det hele. ”Kun, hvis der har været en skade, f.eks. hvis en bil har været inde at vende, sår vi lidt græs for at reparere skaden. Ellers passer den sige selv. Det vigtige er at holde græsset stærkt og sundt, så er det meget modstandsdygtigt,” fortæller han. Græstæppet er således det samme, som da Per Andersen kom til for tre årtier siden. Og det helt uden at vande om sommeren. ”Det ville være for uoverskueligt et projekt med den størrelse plæne. Selvfølgelig betyder det, at græsset ikke altid er grønt hen over sommeren. Men det kommer sig af sig selv.”

Hjælp til de skrå flader Heller ikke græsset, der sorterer under Bjarne Petersen hos Tryg, får andet vand end det, der kommer naturligt. Men dele af græsset får ekstra omsorg, nemlig det, der grænser op til de kunstigt anlagte søer, som man kan gå og sidde omkring. Også det græs, der udgør en fodboldbane, får ekstra opmærksomhed, og endelig kræver de skrå græspartier særbehandling. ”Vi har mange meget skrå og stejle stykker, som ikke kan slås med samme maskine som de flade områder. Det arbejde udføres af udviklingshæmmede, som vi har en aftale med. De kommer ud og får oplevelsen af en anderledes dag og hjælper os samtidig ved at løse opgaven, så det hele præsenterer sig pænt,” fortæller Bjarne Petersen. Både han og Per Andersen kan i de næste måneder se frem til duften af nyslået græs på arbejde hver uge. Og er altså - i modsætning til så mange andre – i den heldige situation, at de ikke synes, at naboens græs ser grønnest ud.

Hvad man dog gør for grønt græs

Dengang i 1974 hvor Topdanmark flyttede ind i sit nye hovedkontor i Ballerup, skulle der tages et luftfoto af det flotte område. Der var dog det lille problem, at alt var nyanlagt og græsset omkring bygningerne var simpelt hen ikke groet op endnu. Så hvad gør man, når der nu gerne skal se grønt og frodigt ud på billederne i en tid, før PhotoShop fandtes? En kreativ sjæl – sikkert en gartner – fandt på, at man jo kunne skynde sig at så noget, der groede meget hurtigt op og blev meget grønt: Løsningen måtte være karse! Man såede derfor karse på arealerne, ventede til det var kommet op og fik så taget en stribe flotte luftfotos. Hvad der siden er blevet af karsen og om der fortsat er en frisk duft på plænerne hos Topdanmark melder historien ikke noget om.

15

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

TEMA: ER GRÆSSET GRØNNERE... af Kim Faurdal

Danmark mod Sverige

Nej, det er ikke fodbold, vi tænker på – for her er vi slået af Sverige, hvis vi ser på FIFA’s rang­ orden. Men hvad med arbejds­ livet? Kan vi slå svenskerne her?

sammenligner arbejdsmarkederne i Sverige og Danmark, så svenskerne vinder en lunken sejr på at have den mest snærende regulering med de strammeste regler. Men det typisk mest noget, som arbejdsgiverne mærker. For en lønmodtager ligger de største forskelle i det bagvedliggende system.

Danmark ligger nummer 51 på fodboldorganisationen FIFA’s rangliste, hvor Sverige ligger nummer 34. Det er svært at diskutere, at svenskerne er mere succesfulde end os danskere, når det

Begge lande har relativt stærke fagforeninger, som gennem mange år har forhandlet gode vilkår til de ansatte. Det typiske nordiske menneskesyn, hvor der er kort fra top til bund, og hvor arbejdsgiver og fagforeninger

drejer sig om fodbold.

forhandler mere end at kæmpe med hinanden – blokader og strejker er et nærmest ukendt fænomen, som næsten udelukkende ses andre steder i Europa.

Men det gør det heldigvis ikke her, for nu taler vi om hvordan der er at arbejde i Sverige i forhold til Danmark.

Et hav af regler Der er et hav af regler til forskel, når vi

16

Lovens bogstav I Sverige er opsigelser reguleret ved lov, og det samme er mindste opsigelsesperiode.

Der kan være aftalt længere opsigelsesperioder i en overenskomst, altså stort set ligesom i Danmark. Dog er der typisk mere aftalestof i overenskomsterne end i lovgivningen. En af de store forskelle er, at der i Sverige er Forsikringskassen, som er en ’kasse’ – opsparing – som alle arbejdsgivere betaler til. Den udbetaler penge til ansatte, når de har sygedage, idet arbejdsgiver selve betaler de første 14 dage og den ansatte selv betaler den første sygedag, første barselsdag osv.

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

480 dages forældreorlov Forsikringskassen udbetaler dog ikke, hvad der svarer til fuld løn. Man får f.eks. en lavere sats, når vi taler barsel. Og for ikke at gå alt for meget i detaljer skal det dog lige nævnes, at man har næsten 480 dages forældreorlov pr. barn, som far og mor skal dele. De 480 dage kan man bruge op til barnet er 4 år, hvilket åbner mange muligheder – blandt andet at man kan starte på arbejde og have en ugentlig fridag gennem rigtig lang tid. I Danmark har man 46 ugers orlov med dagpenge, som kan spredes ud på 8 eller 14 uger ekstra. De fleste overenskomster har dog indbygget, at der er løn til moren og nogle overenskomster har også indbygget løn til faren ligesom Forsikringsforbundets. Institutionerne i Sverige er billige i forhold til i Danmark. Herhjemme koster en vuggestueplads ca. 3.500 kr., hvor den i Sverige koster blot ca. 900 kr. Dog må man ikke sende sine poder i institution, hvis man selv har fri. Dette frigør selvfølgelig noget fra de svenske institutioner.

Flyt rundt på feriedage I Sverige tager du ferie, mens du optjener den. I Danmark tager du ferie det efterfølgende år. I Sverige har ansatte ret til at spare feriedage op og bruge dem i et andet ferieår. Det kan minde lidt om, at vi herhjemme kan overføre ferie til et kommende ferieår.

statning for feriedage, man ikke har benyttet sig af i løbet af sin ansættelse. Det svarer til vores feriepenge i Danmark. Hvis man har børn under 12 år, har man ret til at arbejde på deltid i Sverige, hvor man i Danmark skal aftale sig til det. Det betyder, at der i Sverige er en hel selvfølgelighed i, at forældre med børn under 12 år arbejder

Man har næsten 480 dages forældreorlov pr. barn, som far og mor skal dele.

Det hele kører frem og tilbage mellem de ansatte i Forsikringskassen, der føles og virkelig er en regulær mastodont. Det gør, at man nemt kan komme til at cykle rundt med sin sag mellem afdelingerne – og ofte flere gange. Men selv om Forsikringskassen er tung at danse med, så gør det, at pengene kommer fra den og ikke fra arbejdsgiveren, at de ikke har så stort et økonomisk tab på barsler, syge medarbejdere osv.

Mindre syge svenskere på deltid. Her vil man i Danmark opleve arbejdsgivere, der ikke er udpræget velvillige til at give deltid til forældre. I øvrigt har man i Sverige op til 120 dage om året, hvor man må have barn syg. Her får man løn, udbetalt fra Forsikringskassen. Det betyder, at der ikke er nogen grund til stress, selv om ens barn pludselig får skoldkopper. Det er dog ikke fuld løn, man får udbetalt. I Danmark er det noget helt andet. I Forsikringsforbundet er det helt ekstraordinært, at vores overenskomst giver ret til op til fem børnesygedage pr. barn pr. sygdomsforløb.

Beskyttelse af ansatte I Sverige får man udbetalt sin ’semesterersättning’ - en slags ferieydelse/feriepenge - når ens ansættelse ophører. Man får er-

har reguleret så meget mere i vores overenskomster. Det svenske bureaukrati er dog ret berygtet, idet alt skal tjekkes og stemples fire gange, underskrives fem gange, og så skal der sendes kopier og originaler til ’gud og hver mand’.

Landene er altså ret ens omkring deres beskyttelse af de ansatte, og begge systemer er temmelig ens. Svenskerne har mere regulering i form af lovgivning, hvor vi i Danmark

Det giver et mindre pres på de ansatte, og i højere grad en tilgang med at arbejdsgiveren hellere synes man skal tage en ekstra dag, så man bliver helt rask, eller ens barn bliver helt rask. En nylig opgørelse viser faktisk, at svenskerne har færre sygedage end danskerne, så måske en for tidlig tilbagevenden til arbejdet giver flere sygedage i det lange løb. Den umiddelbare vurdering er, at der i Sverige er højere til loftet mht. egen og børns sygdom, og en større forståelse for børnefamilierne. Dog bliver man ’straffet’ lidt på pengepungen, når man er syg eller har barn syg, på grund af de lidt lavere udbetalinger, hvor man i Danmark får sin normale løn. Herhjemme er det også arbejdsgiveren, der skal klare det bureaukratiske, og det er da også en lettelse. Hvad der er bedst er svært at sige, dog er svenskerne noget mere bløde i kanten ift. børnefamilien.

17

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

ØVRIGE

Verdens 20 største forsikringsselskaber Vi har store forsikringsselskaber i Danmark, men ser vi på hvem der er verdens største selskaber, så ligger de danske og nordiske selskaber meget langt nede på listen. Faktisk er de slet ikke med på denne liste fra Branddirectory.com,

Nu skal du have kørekort til jobbet Der er ny lovgivning på vej, som omfatter alle, der sælger eller rådgiver om forsikring og pension. Er du en af dem, betyder det, at du fra 1. januar 2018 skal have kørekort til dit job. Den nye lovgivning er også kendt som IDD, der står for Insurance Distribution Directive. Direktivet er født i EU og er nu på vej som en dansk bekendtgørelse, der træder i kraft primo 2018. IDD består af en række elementer, f.eks. godkendelse af forsikringsprodukter samt nye oplysningsforpligtelser. Formålet er at sikre, at vi som forbrugere får den rette vejledning og rådgivning, når vi køber forsikringer. Derudover beskæftiger IDD sig med kompetencekrav blandt medarbejdere, der rådgiver om og sælger produkter inden for forsikring og pension. De skal fremover tage en kompetencekravseksamen, som – populært sagt – giver kørekort til jobbet. Efterfølgende skal medarbejdernes faglige viden testes hvert 3. år.

Arbejdsgiver har ansvar for dokumentation Det er arbejdsgivers ansvar, at du som medarbejder har de krævede kompetencer til det job du aktuelt bestrider. Derfor har Forsikringsakademiet inviteret til informationsmøder for alle med ansvar for kompetenceudvikling. Flere end 200 har tilmeldt sig møderne, hvor også Finanstilsynet og FA deltager. Du kan holde dig orienteret om IDD-kompetencekrav på iddinfo.dk

18

hvor kinesiske selskaber fylder godt i toppen. Kinesiske Ping An ligger øverst, mens det herhjemme mere kendte tyske Allianz ligger på en andenplads. Der er herefter langt ned til de to næste, som igen er kinesiske med China Life Insurance på 3. og kinesiske AIS på 4. pladsen. Nummer fem er franske AXA og – for nu at blive ved de mere hjemligt kendte, så kommer schweiziske Zurich på en 7. plads, mens plads 9 til 13 er amerikanske. Der er mange kinesiske selskaber på listen, men de har naturligvis også et stort hjemmemarked.

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

ØVRIGE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Ny direktør hos

Forsikringsakademiet Det er en kvinde med stor erfaring fra bl.a. forsikrings- og pensionsbranchen, som har sat sig i direktørstolen hos Forsikringsakade­ miet. Navnet er Helle Havgaard og hun er lige nu på en mission. ”Som ny i en virksomhed har man altid det særlige privilegie at kunne byde ind med friske øje og ’dumme spørgsmål’. Sådan er det også for mig. Min første mission er derfor at lære stedet og medarbejderne at kende ved at være nysgerrig og spørge ind,” fortæller Helle Havgaard, der kommer fra et job som HR-direktør i Codan.

Fokus på mennesker Helle Havgaard er uddannet jurist og har i en stor del af karrieren brugt uddannelsen i HR-relaterede jobs. CV’et fortæller om flere år som HR-direktør for Danske Bank Koncernen, HR-direktør for ISS World Services, en formandspost for FA – og altså senest HR-direktør i Codan. ”HR er også et fokus, der vil være naturligt for mig at tage med ind på Forsikringsakademiet. Mennesker – ressourcer – er det, som driver en virksomhed frem mod sine forretningsmål. Vi skal spotte og udvikle medarbejdernes kompetencer og samtidig tænke kommercielt og markedsorienteret. På den måde kan der skabes fantastiske resultater,” siger Helle Havgaard.

I tæt dialog med branchen I disse uger er Helle Havgaard derfor på besøg i en række af de 130 selskaber, som tilsammen udgør ejerkredsen bag Forsikringsakademiet A/S.

”Vores ejerkreds er bred, men den har et fælles ønske om at kompetenceniveauet blandt branchens medarbejdere skal være højt. Og det er Forsikringsakademiet garant for. Det kræver, at vi har en tæt dialog med vores ejere, så vi er en del af den udvikling, branchen gennemgår,” lyder det fra Helle Havgaard. Hun peger på, at der er brug for at løfte i flok, når forsikrings- og pensionsbranchen skal tilpasse sig udviklingen – en udvikling der bl.a. drives af skærpede lovkrav, stærke forbrugerforventninger og digitalisering i høj fart. ”Her kommer vi ind med et velfungerende maskineri, som kan hjælpe branchen med at skabe et uddannelsescentrum i en turbulent tid. Der er helt basalt en skala-fordel ved, at vi kan håndtere opgaven på tværs af selskaber,” siger Helle Havgaard.

19

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

ØVRIGE af Lars H. Knudsen

Liz Ryan

Sig hvad andre tænker Det gavner ikke altid karrieren at brokke sig, men der kan dog også være fordele ved at være den, der tør åbne munden. Er en god og loyal medarbejder den, der holder sin mund tæt lukket, hvis noget i selskabet eller på kontoret ikke er i orden, eller er man først rigtig loyal, hvis man gør opmærksom på problemer og udfordringer? Ingen ønsker vel at blive kendt som et ’brokke­hoved’ eller at der opstår en negativ aura omkring ens skrivebord, men at man konstaterer problemer og udfordringer har typisk også den positive side, at man har forslag til, hvordan de kan håndteres. Det kan være at jeres interne informationsgang ikke er optimal – at din leder ikke er god til at informere afdelingen – men du har så et forslag til, hvordan det kan gøre bedre. Der er også forskel på, hvordan vi mennesker fremfører problemer. Nogle har en evne til at gøre det sjovt og positivt, mens andre får det til at lyde som om den eller de, der er årsag til problemerne, er verdens største tåber. Selv om indholdet i kritik og forslag kan være det samme, så er præsentationen ofte afgørende for, om det opfattes positivt eller negativt.

20

Men der er ofte en risiko ved at sige sin mening højt. Bliver du først stemplet af din leder og dine kolleger som besværlig, modvillig og måske illoyal, så kræver det et stort arbejde at komme tilbage som betroet teammedlem. Men derfor skal du ikke holde munden lukket. Du skal bare tænke dig om og gøre tingene rigtigt. Her er fem fordele ved at lufte problemer og uenighed med ledelsens arbejde ifølge Liz Ryan, direktør for den amerikanske karriererådgivningsvirksomhed Human Workplace og skribent på ledelsemagasinet Forbes Magazine.

Den første: Du får afprøvet din chefs syn på uenighed Er det første gang, du udtrykker uenighed med din chef og den gængse måde at gøre tingene på i afdelingen, så vænner du din chef til at du kan komme med holdninger, der ikke er støttende over for beslutningerne. Og, ja, måske arbejder du et sted, hvor folk, der er uenige, risikerer at blive kørt ud på et sidespor og måske tilmed fyret. Viser din leder tegn på at du er uønsket, så begynd straks at søge efter nyt job. For så er arbejdspladsen ikke sund for dig, og det skal en arbejdsplads være.

Den anden: Det bliver nemmere at sige fra Når du åbner munden, så påvirker det dit omdømme. Nogle vil måske synes du er et brokkehoved, men stol på at andre vil være glade for at du tør sige hvad andre sikkert tænker, men ikke selv tør sige. Du vil opdage, at det bliver nemmere for dig at udtrykke din holdning, jo oftere du vænner dig til at åbne munden.

Den tredje: Du vil stole på dig selv Det styrker dit selvværd at sige, hvad du mener. For hver kommentar eller indvending udvikler du mere mod. Det vil blive til din fordel, for nogen må jo påpege problemerne, når andre tier.

Den fjerde: Du bliver meningsdanner De, der tør udfordre vanetænkningen, vil få en vigtig rolle som meningsdannere både i og uden for deres organisation. Hvis du har lyst til, at dine ideer skal have vægt hos såvel ledelse som kolleger, er positionen som meningsdanner et godt udgangspunkt.

Den femte: Du vil blive en inspirationskilde Andre vil uden tvivl blive inspireret af dig og dit vovemod, og selv begynde at sige højt, hvad de mener. Det vil give et mere dynamisk og spændende arbejdsmiljø.

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

INFO af Marie Hein Haslev, konsulent for arbejdsmiljø

Hold dig i gang

ind i din arbejdsdag

Alt for mange af os døjer dagligt med ondt i ryggen, nakken og skuldrene. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre i løbet af din arbejdsdag for at forebygge og tage hånd om disse problemer. Det ser ikke godt ud med vores fysiske arbejdsmiljø! I marts 2017 fremlagde beskæftigelsesministeren nye tal for, hvor mange på det danske arbejdsmarked der lider af muskel- og skelet­ besvær. Konklusionen er skræmmende. Hvor målet var at sænke antallet af skader med 20 pct., er der i stedet sket en stigning på 15 pct. siden 2012. Det svarer til, at hver tiende af os i dag døjer med problemer i muskel og skelet.

Her finder du mere information Kropogkontor.dk Jobogkrop.dk Bfakontor.dk

1. Varier dine siddestillinger 2. Stå op ind imellem - bevæg dig eventuelt lidt rundt, f.eks. når du taler i telefon eller rydder op på arbejdsbordet 3. Har du et hæve-sænkebord, så sørg for at stå op ind imellem 4. Lav strækøvelser 5. Prøv så vidt muligt at variere mellem computerarbejde og andet arbejde 6. Undgå at sidde stille - bevæg dig hyppigt og lav øvelser 7. Print dine dokumenter ud og gå væk fra computeren for at læse dem 8. Gå over og giv din kollega mundtlig besked i stedet for at sende en e-mail 9. Stil papirkurven, så du er nødt til at rejse dig for at smide affald ud 10. Tag trappen i stedet for elevatoren 11. Sørg for at I skiftes til at gå på posthuset, hente forsyninger til møder eller andet 12. Hold pauser

Klip ud og hæng op.

Kilde: Bar-kontor.dk

✁

Mange forbinder nedslidning og smerter i kroppen med fysisk hårdt arbejde, men sådan behøver det ikke at være. At sidde stille foran en computer mere end syv timer om dagen, kan være lige så nedslidende. Vores krop er ikke bygget til at sidde stille og udføre de små og statiske bevægelser, som det er at arbejde på et tastatur og med en mus. Den har derimod behov for at blive bevæget og strakt godt igennem.

Her er 12 gode råd til, hvordan du kan få bevægelse ind i din arbejdsdag.

Kilde: Branchevejledning fra BAR Kontor om arbejde ved computer

Få bevægelse

21

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

INFO af Lars H. Knudsen

Orienteringsmøde 2017

Vi er de varme hænder… ”Vi er de varme hænder i en kold digital tid”, sagde landsformand Charlotte Hougaard i indledningen til sin beretning på Forsikringsforbundets orienteringsmøde den 19. maj, der havde temaet ”Medlemmet i centrum”. ”Den digitale udvikling skaber mange nye muligheder, som vi bestemt ikke må være blinde for, men den medvirker også til øget outsourcing, omstruktureringer, ændring af jobindhold, nye krav til medarbejderne og ulykkelige opsigelser af vores medlemmer. Det sidste har vi desværre oplevet alt for mange af det sidste års tid,” sagde landsformand Charlotte Hougaard under sin beretning ved Forsikringsforbundets orienteringsmøde. Orienteringsmøder holdes de år, hvor der ikke holdes landsmøde, og giver

De varme hænder

Forsikringsforbundets organisation – personaleforeninger og faggrupper – en status på arbejdet og et kig frem mod det kommende år. Næste ordinære landsmøde holdes i 2019, idet landsmødeperioden er vedtaget at være tre år.

ringsforbundets cirkler med et rødt hjerte i centrum.

”Det er netop når udfordringerne er størst og livet gør allermest ondt, at vi opdager hvor vigtige de menneskelige relationer er. Det betyder rigtig meget, at man ikke er alene, og det skaber en stor værdi og tryghed for den enkelte at have en lokal tillidsrepræsentant, der kender historien, tæt på. Et menneske, der kærligt og omsorgsfuldt kan tage hånd om én, og hjælpe og rådgive på den rigtige måde,” fortsatte Charlotte.

22

”Forsikringsforbundets arbejde handler helt grundlæggende om mennesker - det må vi aldrig glemme,” understregede Charlotte over for formænd, næstformænd og bestyrelsesmedlemmer fra Forsikringsforbundets lokale personaleforeninger. ”Vi er de varme hænder, i en kold digital tid.” Til temaet ”Medlemmet i centrum” var der produceret en illustration af Forsik-

Charlotte forklarede, at illustrationen kan tolkes på mange måder, idet hjertet kan repræsentere vores medlemmer, Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter og tillidsvalgte i øvrigt, men også ses som et billede på vores passion for at hjælpe medlemmerne. ”For mig er det et perfekt billede på alle os med hjerter, der banker for medlemmerne. Det er netop det hjerte der altid sætter medlemmet i centrum og giver dem nærhed og tryghed,” sagde Charlotte og understregede, at ”alle har ret til et godt og udviklende ar-

bejdsliv”. Det er essensen af Forsikringsforbundets arbejde – hvad hele organisationen arbejder for.

Status I forbindelse med orienteringsmødet blev der afholdt et ekstraordinært landsmøde, idet der skulle vedtages en række ændringer af Forsikringsforbundets vedtægter, og det kan kun ske på et landsmøde. En af ændringerne var, at der fremover ikke er karens for nye medlemmer af Forsikringsforbundet. Ændringens konsekvenser er ikke store, idet konsulenter og personaleforeninger fortsat ikke tilbyder hjælp med sager, der stammer fra tiden før man blev medlem. Som medlem kan man altid få rådgivning hos Forsikringsforbundets juridiske konsulenter og det er så op til dem at vurdere, om en sag kan og skal føres videre. Dirigent for såvel orienteringsmøde som for det ekstraordinære landsmøde var advokat Helle Hjorth Bendtz fra vores hovedorganisation FTF, der kunne fortælle forsamlingen, at dette var hendes 10-års jubilæum som dirigent for Forsikringsforbundet.

Medlemstilfredshed Efter formandskabets beretning med status over årets aktiviteter, herunder de nedsatte udvalgs resultater, blev der kigget på kommende tiltag. Dagen blev rundet af med gennemgang af den gennemførte undersøgelse af med-

MEDLEMMET

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

lemstilfredsheden med Forsikringsforbundet og personaleforeningerne. Af en 7-punkts skala scorer Forsikringsforbundet og personaleforeningerne omkring 5,6 til 5,8, og det er meget tilfredsstillende, forklarede en statistisk ekspert fra den virksomhed, der stod for undersøgelsen. Kun organisationer som Greenpeace, Røde Kors og Red Barnet kan forvente at score højere, så det er tegn på at medlemmerne er godt tilfredse med den service og de tilbud, Forsikringsforbundet og de lokale personaleforeninger giver.

Regeringen hæver ikke pensionsalder Har man gået og frygtet, at skulle arbejde til man var langt oppe i tresserne eller tilmed halvfjerdserne, så kan man – indtil videre – slå lidt koldt vand i blodet. Regeringen er blevet klemt af andre partier i en grad, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen må konstatere, at der ikke kan samles flertal for planerne om at hæve pensionsalderen.

Igen i 2018 holder Forsikringsforbundet et orienteringsmøde, mens der i 2019 skal holdes et ordinært landsmøde.

På 20 år er levetiden for 60-årige mænd og kvinder steget med 4,2 år og 3,4 år ifølge Finansministeriet, skriver Jyllands-Posten. Regeringens 2025-plan sigter nu på at give flere lyst at blive på længere arbejdsmarkedet – men altså uden egentlig tvang. Den seneste ændring af pensionsalderen skete i 2011.

Næstformand Lone Clausen fortæller om arbejdsmiljø og medlemstilfredshed

Landsformand Charlotte Hougaard fremlægger beretning

"Både for den enkelte og for samfundet er det værdifuldt, at så mange som muligt arbejder og bidrager til fællesskabet indtil pensionsalderen - og endda længere, hvis det er muligt. Her er det bare afgørende, at folk vælger at blive på arbejdsmarkedet af egen drift", siger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, som også Forsikringsforbundet hører under. FTF præsenterer en række konkrete forslag til at fremme en frivillig senere tilbagetrækning. Forslagene omfatter bl.a. skattenedslag og fritagelse for modregning af løn i pensioner.

Bente Sorgenfrey Kasper Baden Jørgensen fra Popermo (tv) og Kim Faurdal fra Nordea Liv & Pension

23

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

INFO af Lone Clausen, næstformand

Digitaliseringens

Nye muligheder

sociale påvirkning

Digitaliseringen skaber ikke alene udfordringer, men også muligheder. Eksisterende lovgivning giver et højt niveau af beskyttelse af medarbejderne, også i et digitaliseret arbejdsliv, men selskaberne skal – som erklæringer siger – overveje at gøre deres bedste

meget langt til en egentlig forpligtelse for såvel selskaber som medarbejdere.”

for at undgå, formindske og nedsætte antallet af afskedigelser.

Skal lægge rammer

Medarbejderne skal også selv tage ansvar for deres jobparathed. Selskab og medarbejdere skal være gensidigt forpligtede til at sikre yderligere uddannelsesaktiviteter omkring digitalisering. Herunder skal selskaberne – igen – gøre deres bedste for at tilbyde uddannelse og efteruddannelse, som kan finansieres til rimelige omkostninger, som der står.

Forsikringsforbundet deltager i det EU-støttede arbejde med at fremme en social dialog på forsikringsområdet sammen med blandt andre også FA. Som konkret resultatet af arbejdet er netop fremlagt ”Fælles erklæring om de sociale effekter af digitalisering”.

”Den fælles erklæring fra forsikringssektoren i EU er et godt signal fra en enig branche om, at man vil arbejde for at håndtere de sociale udfordringer, som digitaliseringen skaber, herunder stigende krav til kompetenceudvikling. Selv om vi ikke får nye redskaber i hånden med erklæringen, så bekræfter den at arbejdsgiversiden deler vores synspunkter, og vil arbejde for at sikre trygge arbejdspladser med mulighed for den nødvendige kompetenceudvikling”, forklarer næstformand Lone Clausen. Lone Clausen er Forsikringsforbundets repræsentant i EU-arbejdsgruppen for social dialog i forsikringssektoren, hvor også Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er med. ”Vi havde naturligvis gerne set at erklæringen var skarpere og mere konkret. I denne form er det en god erklæring, men der er

24

Hensigten med den fælles erklæring er at lægge rammerne for en dybere dialog på nationalt plan, og sætte gang i den offentlige debat om digitaliseringens sociale påvirkning inden for forsikringssektoren. Forsikringsbranchens europæiske arbejdsmarkedsparter er enige i, at det fælles mål for alle de deltagende organisationer og deres medlemmer er at følge den digitale forandringsproces på en positiv måde, da digitaliseringen skaber nye muligheder for såvel selskaber som medarbejdere.

Bredt formuleret Når arbejdsgiver- og lønmodtagerside sammen skal udarbejde en sådan fælles erklæring, så må den i sagens natur blive meget bredt favnende. Det betyder også, at den er temmelig vag i sine formuleringer, da arbejdsgiversiden nødigt vil forpligte sig i en grad, der går ind og påvirker hvad de må og skal gøre i forhold til national lovgivning og lokalt i selskaberne. Hovedindholdet i den fælles erklæring er, at selskaber og medarbejdere må være forberedt på at investere i kontinuerlig udvikling af færdigheder og kvalifikationer, ikke mindst fordi digitaliseringen fører til større behov for fleksibilitet, fordomsfrihed, agilitet og robusthed på arbejdspladserne – og til en større grad af specialisering.

Ledelsesmæssige færdigheder Digitalisering ændrer samarbejdsformen, og medarbejdere ønsker højere involvering og anerkendelse. Det stiller krav om nye ledelsesmæssige færdigheder, og uddannelse af ledere skal have ekstra opmærksomhed, siger erklæringen. Nye færdigheder i et digitalt miljø inkluderer høj social kompetence, tilpasningsevne, agilitet og fokus på selskabernes kommercielle muligheder. Som medarbejder skal man drives af åbenhed, nysgerrighed og være innovativ, ligesom evner for kommunikation er stigende vigtige. Endelig lægger erklæringen vægt på at de faglige repræsentanter – herunder Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter – inddrages og tager del i selskabernes forandringer. Det vil gøre det nemmere for medarbejderne at forstå processerne og konsekvenserne af de forandringer, den stigende digitalisering medfører, mener man i erklæringen.

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

INFO

IT-kampagne:

Hvervedag i SOS International Tirsdag den 23. maj inviterede de lokale tillidsfolk i SOS International deres IT-kolleger på pizza. Susanne Paulsen fra sekretariatet hjalp med at præsentere Forsikringsforbundets spændende tilbud til IT-medarbejdere, og besvarede spørgsmål fra de fremmødte.

Der var et fint fremmøde på dagen, og duften af pizza fik også andre potentielle medlemmer til at kigge indenfor. Dagen resulterede i 11 nye medlemmer – heraf fem ITmedlemmer.

Hvervedagen i SOS var led i en bredt anlagt kampagne for at få flere IT-medarbejder med i Forsikringsforbundet, og dermed styrke forbundet over for arbejdsgiverne på dette stigende vigtige fagområde.

Sekretariatschef stopper Efter gensidig aftale stopper Forsikringsforbundets sekretariatschef Kenneth Sejlø Andersen med udgangen af juni måned. Kenneth ønsker at søge nye udfordringer, efter at han gennem de seneste år har stået i spidsen for udviklingen af Forsikringsforbundets sekretariat.

Der arbejdes nu på at udarbejde et stillingsopslag til stillingen som sekretariatschef for Forsikringsforbundet. I perioden fra 1. juli og frem til Forsikringsforbundet finder en ny sekretariatschef, vil Anne Grete Meyer fungere som konstitueret sekretariatschef.

25

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

DIGITALT

825 mio. i bøde til Facebook Der bliver stadig mere fokus på de store IT-virksomheder og deres virke. Facebook er på mange måder et stort digitalt ’land’, der med næsten 2 mia. ’indbyggere’ har udviklet sig til en verdensomspændende magtfaktor uden lige. Netop derfor skal Facebook opføre sig ordentligt over for den virkelige verden, og det har vi bl.a. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, til at holde øje med. Margrethe Vestager har været ude med kritik og bøder før, men med en bøde på 825 mio. kroner for at give forkerte eller vildledende oplysninger omkring

overtagelsen af WhatsApp slår Facebook alligevel de andre.

dybt i vores liv og vores brug af kommunikation med hinanden.

Selve overtagelsen er gigantisk. Face­ book har nu ca. 1,968 mia. brugere og WhatsApp har 1,2 mia. De fleste WhatsApp brugere er uden tvivl allerede på Facebook, så det har nok syntes helt naturligt at køre de to systemer sammen. Men det havde de faktisk sagt til EU, at de ikke ville gøre, da Facebook fik tilladelsen til at overtage WhatsApp.

Margrethe Vestager kalder selv bøden for ”passende og afskrækkende”, men bøden er dog ’kun’ på 1 procent af Facebooks globale omsætning på et år. Alene det seneste kvartal omsatte Facebook for 53,5 milliarder kroner, så de mangler ikke penge.

Facebook har allerede ca. 1 mia. brugere af Messenger, så med overtagelsen af WhatsApp kan Facebook kigge meget

Vi er dygtige til it-sikkerhed Den branche, hvor flest medarbejdere kender til it-sikkerhedspolitikken på deres arbejdsplads og hvor ledelsen prioriterer it-sikkerhed højt, er nok ikke overraskende finansiering og forsikring. Det viser en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for interesseorganisationen Dansk IT. Medarbejderne er ofte en af de største kilder til problemer med it-virus, da et simpelt klik i en e-mail kan være nok til at hente skadelig software ind på computeren. Netop i finanssektoren – ikke mindst i forsikring – er medarbejderne opmærksomme og dygtige til at spotte fælderne, og falder meget sjældent i dem. Men også ledelsens prioritering af området tæller. Godt 1000 personer har deltaget i undersøgelsen fra DANSK IT, og 87 procent af dem, der arbejder i finanssektoren svarer, at ledelsen i høj grad prioriterer it-sikkerhed. 91 procent siger, at deres arbejdsplads har en it-sikkerhedspolitik.

26

Ser man på bygge- og anlægsbranchen, så er de tilsvarende tal blot 27 procent og 36 procent.

her højt på agendaen hos både ledelse og medarbejdere,” siger Rikke Hvilshøj, direktør for Dansk IT.

”Finanssektoren er vel nok den mest digitalisererede sektor og har historisk set været udsat for mange angrebsforsøg fra it-kriminelle, og derfor står it-sikkerhed

Kun fem procent af de adspurgte fortæller, at de har haft virus eller malware på deres arbejdscomputer inden for det seneste år.

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

RETTEN ER SAT

Gratis pissoir for mænd Ligebehandlingsnævnet skal nogen gange tage stilling til nogle besynderlige sager, som indklages for forskelsbehandling. I en nylig sag havde en bogstavelig talt ’pissesur’ kvinde klaget over at en banegård stillede et gratis, udendørs pissoir til rådighed for mænd, mens kvinder måtte benytte et indendørs betalingstoilet med adgang for begge køn. Dette toilet havde betjening og blev rengjort jævnligt, mens pissoiret var ubemandet og havde en væsentlig ringere rengøringsstandard. Den kvindelige klager havde påvist nogle faktiske omstændigheder, der indikerede ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, for pissoiret var klart indrettet alene til mænd og der var ikke en tilsvarende gratis mulighed for toiletbesøg for kvinder. Ligebehandlingsnævnet konkluderede, at ligestillingsprincippet ikke var blevet krænket, fordi banegården stillede toiletter til rådighed for begge køn mod betaling. Betalingstoiletterne og det udendørs pissoir var forskellige ydelser, der adskilte sig fra hinanden i både indretning og rengøringsstandard. Den kvindelige klager fik dermed ikke medhold.

Den mandlige ingeniør hævdede, at opsigelsen var forskelsbehandling på grund af hans alder og i øvrigt var usaglig. Han krævede derfor godtgørelse for usaglig afskedigelse. Sagen endte i Landsretten, som kom frem til at der ikke var tale om forskelsbehandling på grund af alder. Derimod kom Landsretten frem til, at den opsagte ingeniør havde væsentlig bedre kvalifikationer til jobbet, og ofte hjalp den gravide medarbejder med hendes opgaver. Han var derfor helt enkelt bedst kvalificeret af de to, og Landsretten mente derfor at opsigelsen var usaglig efter Funktionærloven. Det gjorde ikke opsigelsen mindre usaglig, at den anden medarbejder var gravid. Landsretten dømte herefter virksomheden til at betale en godtgørelse på 135.000 kroner, svarende til tre måneders løn, for usaglig opsigelse under hensyntagen til medarbejderens anciennitet.

Juristens kommentar Sagen illustrerer, at en medarbejder nok kan være særligt beskyttet – her af sin graviditet – men at det ikke ændrer på vurderingen af en opsigelses saglighed. En gravid, som afskediges, kan ofte få en godtgørelse på op til 9 måneders løn, så virksomheden tog sikkert sit valg ud fra en økonomisk betragtning af størrelsen på godtgørelsen, og ikke ud fra medarbejdernes kvalifikationer.

Juristens kommentar Kom ikke og sig, at jura altid er kedeligt…

Bedre kvalifikationer op mod graviditet Det er sjældent let for den leder, der skal vælge hvem i en virksomhed som skal afskediges, og når en af medarbejderne er gravid bliver dilemmaet kun større. En virksomhed fik et alvorligt fald i ordretilgangen og skulle derfor skille sig af med en af sine to ingeniører, en mandlig som havde været i virksomheden i 22 år, og en kvindelig ingeniør, som var relativt ny i jobbet. Den ene ingeniør havde altså lang anciennitet og dertil stor erfaring med virksomhedens arbejdsområde. Den senere tid havde han hjulpet den kvindelige ingeniør med opgaverne og i det hele taget arbejdet med at oplære hende. Den anden ingeniør havde dermed slet ikke samme erfaringsgrundlag og kendskab til kunder og produkter, men kunne oplyse til ledelsen, at hun var gravid. Gravide medarbejdere har en særlig beskyttelse, og derfor valgte virksomheden at opsige den erfarne mandlige ingeniør, uden i øvrigt at have noget særligt ønske om det.

engagement - erfaring - ekspertise

Pensionsmedarbejder til telefonrådgivning og administrative opgaver Har du erfaring med kunderådgivning på telefonen? Og lyst til at tage en periode med spørgsmål fra pensionskunderne? Sammen med et kompetent team. Vi tilbyder flere længerevarende vikariater til uddannede pensionsrådgivere hos en række af vores kunder – større virksomheder med velordnede rammer. Hvis du vil videre: Interesseret i at høre mere? Kontakt Tine Kornum på 33 24 40 80.

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

27

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

LOKALT Nordea Liv & Pension

Nye formål og værdier Nordea koncernen har besluttet

Flødeboller

sig for at formulere nye formål

Den 3. maj afholdte Per-

og værdier. For første gang har

sonaleforeningen i Nordea Liv &

man fra ledelsens side taget ud-

Pension et flødebollearrangement.

gangspunkt i at spørge de ca. 7.000

Her kunne deltagerne konstatere,

medarbejdere i Nordea og ud af

at det er meget sværere at lave en

det er kommet følgende værdier:

god flødebolle, end man lige skulle

Ownership, Collaboration, Passion

tro. I hvert fald hvis de samtidig

og Courage (ejerskab, samarbejde,

skal være flotte at se på. Men uan-

passion og mod).

set udseende så smagte de rigtig godt, og arrangementet var rigtigt

Formålet er nu formuleret såle-

hyggeligt og sjovt.

des: ”Together we lead the way

Medarbejdervalg til bestyrelsen

enabling dreams and everyday aspirations for a greater good.”

Der er medarbejdervalg til bestyrelsen i Nordea Liv & Pension,

Baggrunden for værdierne og

da der er udvidet med en ekstra

det ny-formulerede formål er, at

plads. Valget afgøres blandt de

Nordea koncernen ønsker at være

opstillede kandidater den 12. juni

formåls- og værdidrevet. Samti-

2017. Den, der bliver valgt, kom-

dig var det ønsket, at formålet og

mer dog ikke til at sidde meget

værdierne skulle komme fra med-

længe, da valget ’kun’ er indtil

arbejderne. Med de nye værdier

april 2018, hvor der igen skal væl-

er der kommet mere ’hjerte’ med,

ges nye til bestyrelsen i Nordea Liv

og det er ellers ikke noget, der har

& Pension.

været med tidligere.

Personaleforeningens formandskab til AMG

Som medarbejder er det spæn-

Tommy Østerberg, formand for personaleforeningen, var sam-

dende om der kommer til at ske en forandring, eller om det meget

Flødebollearangement i Nordea Liv & Pension

arbejde med formål og værdier

men med næstformand Kim

ender som varm luft. Indtil videre

Faurdal til den årlige generalfor-

På generalforsamlingen diskute-

MacLeod. Det gav anledning til in-

virker ledelsen dog meget seriøse

samling for fagforeningerne i Nor-

redes stort og småt, og man fik

teressante samtaler om stort og

omkring ønsket om at skabe en

dea – det såkaldte AMG (Annual

besøg af CEO Casper von Koskull

småt, strategi, fremtid samt Nor-

kulturændring. Det er noget af et

Generel Meeting). AMG består af

samt Karen Tobiasen, HR Chef,

deas nye formål og værdier.

arbejde, som også medarbejderne

alle fagforeningerne i alle landene

samt to strategiske ledere fra IT,

i Nordea.

nemlig Poul Raaholt og Ewan John

skal støtte op om.

Vi springer et Forsikring over!

Forsikringsforbundet har gang i en række meget omfattende IT-projekter, herunder også forberedelse af en ny hjemmeside. Den nuværende hjemmeside har været i drift siden 2012 og er desværre blevet meget langsom at bruge. Den kommende hjemmeside bliver dels hurtigere at arbejde med, og dels vil den få en række nye, praktiske moduler, der er tæt integreret med et nyt medlemssystem. Den nye hjemmeside indføres for at sikre bedre medlemsservice, men vil i udviklingsfasen kræver mange ressourcer. Derfor er det besluttet at springe et nummer af Forsikring over, således at der ikke bliver noget august/september nummer. Næste forsikring udkommer dermed den 20. oktober. Vi ønsker alle en god sommer og glæder os til at ses igen i oktober.

28

NR. 3 / 2017 FORSIKRIN GSFORBUN DETS MED LEMSMAG ASIN

ER GRÆSS ET GRØNN ERE... [Tema side 4-17]

MEDLEMS VORES GRÆPEJLING: S ER DET GRØ [side 6] NNESTE! GIVER KUNDEFOKUS ARBEJDSPL EN ADS? [side 12] BEDRE MISUNDEL SE OG IDEALE PAS PÅ DIG GIVE ENERGI R KAN [side 8] FÅ BEVÆGELSSELV: E IND I DIN ARBEJDSDA G [side 21]

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

LOKALT Tryg

Aros Forsikring

nan. Læs mere om arrangementet

tikforløb fra landets otte andre

på www.craa.dk

erhvervsakademier. Her blev det

I forbindelse med den nye over-

Ved generalforsamlingen blev

Årets bedste praktiksted

til en flot tredjeplads.

enskomst har Personaleforenin-

næstformand Diana Behrendt

Aros Forsikring er blevet kåret

”Vi er alle utroligt beærede over

gen i Tryg været i forhandling

genvalgt. Fremadrettet blev ved-

som årets bedste lokale praktik-

dette, og vi ser det som en stor an-

med den lokale ledelse om de

tægterne ændret, således at val-

sted af Erhvervsakademi Aarhus,

erkendelse af Aros Forsikring som

lokalaftaler og særoverenskom-

get nu er for en 3-årig periode.

nomineret af vores 23-årige prak-

den attraktive arbejdsplads vi er.

ster man ønsker. Vi har pt. en

Formand Susanne Andersen og

tikant Jeppe Ahrensborg Grundt.

Vi arbejder hver eneste dag ud fra

god dialog med ledelsen, og hå-

næstformand Diana Behrendt

Som den lokale vinder gik Jeppe

mottoet ’forvent lidt mere’ og det

ber derfor at aftalerne falder på

har begge gennemført GOud-

videre til den nationale finale om

forpligter”, udtaler kundeservice-

plads indenfor kort tid, og kan

dannelsen som tillidsrepræsen-

Danmarks bedste praktikophold,

chef Lisbeth Kløvelund.

publiceres på ASK. Er du i tvivl

tanter og er dermed godt rustet

hvor han repræsenterede Aros

om hvorvidt en tidligere aftale

til at støtte og rådgive medlem-

Forsikring blandt de øvrige prak-

stadig er gældende, så kontakt

merne i Aros.

personaleforeningens kontor.

Din TR har været på seminar i maj

Generalforsamling

Classic Race Alle medarbejdere i Aros Forsik-

Fra den 8. til den 10. maj 2017 var

ring er ved at gøre klar til Classic

din lokale tillidsrepræsentant på

Race i Aarhus, der køres fra 25.

seminar. Et af temaerne på semi-

til 27. maj. Aros er hovedsponsor

naret var kompetenceudvikling

for det kæmpestore arrangement

indenfor TR-området, så vi altid

med motorløb i alle afskygninger.

kan være klar med professionel

Fredag starter med motorløb og

rådgivning.

herefter sommerfest på Hotel Hel-

Sudoko løsning (Fra side 31) 2 6 4 7 1 8 9 3 5

3 7 1 5 9 4 2 6 8

5 8 9 6 2 3 1 7 4

4 3 7 8 5 9 6 2 1

1 9 5 3 6 2 4 8 7

6 2 8 1 4 7 3 5 9

9 1 3 2 8 5 7 4 6

7 5 6 4 3 1 8 9 2

8 4 2 9 7 6 5 1 3

4 9 8 7 2 5 3 6 1

7 6 2 1 3 8 4 9 5

5 1 3 9 6 4 8 2 7

1 3 7 5 9 2 6 4 8

9 5 4 6 8 1 7 3 2

2 8 6 3 4 7 5 1 9

3 2 1 8 5 6 9 7 4

8 7 9 4 1 3 2 5 6

6 4 5 2 7 9 1 8 3

3 7 8 1 4 5 6 9 2

9 4 1 2 6 8 7 3 5

2 5 6 3 7 9 4 8 1

5 6 4 8 3 2 1 7 9

1 8 2 5 9 7 3 6 4

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge Hvad med dig? Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Forsikringsforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1978 eller book møde på: lsb.dk/forsikringsforbundet

7 3 9 6 1 4 2 5 8

8 9 3 7 2 1 5 4 6

6 2 5 4 8 3 9 1 7

4 1 7 9 5 6 8 2 3

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lokalaftaler

29

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 17

LOKALT GF Klubberne Medlemsmøde

GF Klubberne har afholdt medlemsmøde i Kolding den 9. maj

er kommet hele tre nye tillidsvalg-

Opjustering

på plads. Det er blevet til en fleks-

te ind, nemlig Cecilie Kaas Chri-

Alm. Brand fremlagde i maj regn-

tidsaftale for især de kundevendte

stoffersen, Anne Frank Ryom og

skabet for første kvartal af 2017,

afdelinger, hvor fleksibiliteten for

Kasper Nygaard Mortensen.

og opjusterede samtidig det for-

medarbejderne er bevaret selv om

ventede årsresultat for hele 2017.

mødetiden om morgenen er æn-

2017. Det var et rigtigt hyggeligt

Generalforsamlingen blev afholdt

møde, hvor vi blandt andet talte

den 5. maj og var en god dag, der

Organisationsændring

om den nye overenskomst, samt

sluttede med en hyggelig fredags-

Den 26. april gennemførte Alm.

om hvad der ellers sker rundt

bar bagefter.

Brand en mindre organisations-

omkring i klubberne. Det var desværre det eneste møde, der blev afholdt, da der ikke var tilmeldt deltagere nok til de øvrige møder i GF Klubberne.

dret for at tage hensyn til driften.

ændring i Alm. Brand Bank, som

Alm. Brand

betød at to bankansatte blev overført til Forsikringsforbundets

Ginsmagning

Personaleforeningen i Alm. Brand afholdt i juni et ginsmagningsar-

Danica

rangement for vores medlemmer

Fællesoverenskomst.

Det er også blevet til en aftale om fast forskudt tid. Tidligere arbejdede medarbejderne med skæve arbejdstider på flere forskellige aftaler/kontrakter. Med denne aftale sikrer vi ensartethed og tryghed for medarbejderne.

Industriens Pension

i Roskilde og omegn. Arrange-

Ny lokalaftale

Generalforsamling

mentet var en stor succes, dog var

Efter at den nye overenskomst

Personaleforeningen i Danica har

deltagelse betinget af, at man lod

blev stemt hjem har vi i Indu-

afholdt valg til tillidsrepræsen-

bilen stå.

striens Pension forhandlet med

Samtidig er det blevet tydeligere for de medarbejdere, der kan blive varslet forskudt tid, hvilke rettigheder de har i forhold til løn og varsel.

ledelsen for at få nye lokalaftaler

tanter og bestyrelsesmedlem. Der

PAUSE 6 9

8 3 7 5 1 9

8

9 2

2 4 3

5

7

30

8 4 6

4 2 1 6

9

5 1 9 2 3

4 2 1 4 6 6 3

8

7 8

9 4

9

5

1 7 5

1 3

7

4 1

5 9 8 6 2 1 2 3 8 3 9 2 7 7 5 8 6 5 2 4 7

J U N I 2 0 17 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

ARRANGEMENTER

LOKALT

Til audiens

hos Dronningen

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’ eller ’Kulturnetværks-arrangement’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Kommende faglige arrangementer Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er angivet.

Nå dine karrieremål med LinkedIn 12. september 28. november

Planlæg bedre - få mere tid Ulla Andersen Voigt fik nøje instruks i at neje før hun skulle mødes med Hendes Majestæt Dronningen – et møde der skyldtes tildelingen af ’Den Kongelige Belønningsmedalje’ for 50 års tro tjeneste i Tryg.

Lloyds på Rådhuspladsen, som blev til Baltica i Ballerup, som senere blev til Tryg”, fortæller Ulla. Hun afslører, at Hendes Majestæt grinede, og kommenterede, at det var ligesom med statslige institutioner, som også flytter rundt og skifter navn.

I oktober 2016 fik underwriter Ulla Andersen Voigt overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje ved et Folkemøde i Industri DK, som påskyndelse af 50 års tro tjeneste i Tryg. Med

Der er meget der har ændret sig, siden Ulla startede som elev i Skjold Forsikring og skrev alle policer i hånden:

medaljen fulgte en audiens hos Hendes Majestæt Dronningen. Mødet med Hendes Majestæt blev en kæmpe oplevelse for Ulla. Efter kort instruks i hvordan hun skulle neje for Hendes Majestæt, blev dørene åbnet til selve audiensen. Her fik Ulla en kort snak med Hendes Majestæt, som blandt andet gerne ville høre, om Tryg altid havde heddet Tryg. ”Derfor fortalte jeg hende om, hvordan Skjold Forsikring på Amaliegade blev til Danske

26. september

Arbejdsglæde gennem karriereudvikling 3. - 4. oktober

Husk bedre (Der er venteliste til dette kursus) 11. oktober

Få jobbet - vejen til den gode ansøgning 31. oktober

”Jeg har haft et godt arbejdsliv, og været heldig at kunne holde sammen med og følge mange gode kollegaer i Tryg Industri gennem mange år”, siger Ulla. Ullas daglige leder, Lisbeth Kærgaard Nielsen, der er ansvarlig for kundeservice og Support i Industri, tilføjer, at det er en flot præstation af Ulla: ”Jeg bliver utrolig stolt over, at vi i Tryg har formået at være så spændende en arbejdsplads, at vi har kunne holde på en så god en medarbejder i 50 år.”

31

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Kæmpestort JA Ikke mindre end 97 procent af dem, der stemte ved urafstemningen om den nye overenskomst, stemte JA. Dermed godkendte medlemmerne af Forsikringsforbundet med overvældende flertal forliget til den nye overenskomst.

Formandskabet for Forsikringsforbundet glæder sig over den store medlemsopbakning ved urafstemningen, hvor hele 60 procent af de stemmeberettigede medlemmer (medlemmer i selskaber, som er med i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA) valgte at bruge deres stemmeret. Vedtagelsen af forliget til overenskomst sker med simpelt flertal.

Medlemmerne af Forsikringsforbundet har talt,

Hertil kommer så en række forbedringer i form

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du

og med en JA-procent på 97 til forliget om ny

af en ekstra uges forældreorlov med fuld løn,

altid kontakte din tillidsrepræsentant eller

overenskomst, var opbakningen til overens-

mulighed for at tilkøbe sig ekstra 5 feriedage

personaleforening, hvis du har spørgsmål til

komsten overvældende. Overenskomsten gi-

om året og ’afbetale’ dem over 6 måneder,

overenskomsten og hvad den betyder for dig.

ver de ansatte inden for forsikring-, pension

nemmere muligheder for at støtte alvorligt syge

Nybagte forældre skal huske på, at de nu har

og beslægtede områder en lønstigning pr. 1.

nærtstående samt forbedringer af Gruppelivs-

ret til 11 ugers forældreorlov med fuld løn, og

juli de kommende tre år på i alt 5,85 procent.

ordningen. Du kan læse mere om indholdet i

andre kan uden tvivl få glæde af muligheden

Stigningen fordeles med 1,9 pct. i 2017, 1,95 pct.

den nye overenskomst i OK-avisen, som du fin-

for at tilkøbe sig ekstra feriedage. Hertil kom-

i 2018 og 2,0 pct. i 2019.

der på forsikringsforbundet.dk.

mer så de rigtig mange muligheder, der allerede findes i overenskomsten.

KLOKKEN RINGER IND TIL MERE UDDANNELSE HVAD SKAL DER STÅ PÅ DIT SKEMA?

Juli

2 3 4 5

SOMMER

1

August rtspo ng n a Tr sikri for 8.72) (

September

I ing ach 3) o 9 C (0.

Oktober tab fts Dri .31) (0

November

December

I

I ng ch i ) a Co (0.94

Se alle dine muligheder på forsikringsakademiet.dk/kurser

støj øre ng k r i r to Mo orsik 8) f 8 (8.

kindly.dk

Lektioner