Forsikring nr. 2-2018

NR. 2 / 2018

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Ungdom [Tema side 4-18]

MEDLEMSPEJLING: UNGE: VI ER MERE FORANDRINGSPARATE ÆLDRE: DE UNGE TÆNKER MEGET PÅ SIG SELV [side 6] DE UNGE SKAL LÆRE AT BALANCERE PSYKEN ALLE ALARMLAMPER BLINKER, NÅR MAN SER PÅ DAGENS UNGE [side 8] HVER ALDER HAR SIN STYRKE [side 10] WORK-LIFE: DET LIV, DU DRØMMER OM [side 16]

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

NR. 2 / 2018

INDHOLD 4

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: UNGDOM RAKTER KA

14

12 10

SKAL MAN ALTID VÆRE 7 END 12’ER?

Mange unge føler en tung pligt til at 4 skulle være en 12’er gennem skole og uddannelse. Men hvordan 02 er det så at komme ud i job? 00

TEMA:

UNGDOM

Dagens unge medarbejdere har allerede gennem uddannelsen levet med store krav, og skulle foretage valg med betydning for deres videre karriere. Vi pejler holdninger, forskelle og ligheder mellem unge og ældre.

16

DET LIV, DU DRØMMER OM Dine prioriteter ændrer sig gennem livet, så hold kursen mod det liv, du ønsker dig.

6

20

MEDLEMMERNE HAR TALT:

FORSKELLE – MEN IKKE OVERRASKENDE

Unge er temmelig skråsikre omkring dem selv og ser sig som mere forandringsparate end de ældre – som derimod anser de unge for at tænke for meget på sig selv.

2

KARRIERE: SIG HEJ TIL PETER OG PAULA

Mænd forfremmes ofte for meget, mens kvinder typisk forfremmes for lidt.

04 Uden kampe, ingen vundne slag 06 Medlemmerne har talt: Sådan ser vi på hinanden 08 De unge skal lære at balancere psyken 10 Hver alder har sin styrke 12 En gnaven gammel mands bekendelse 13 Når jeg bliver stor (1) 14 Skal man altid være en 12’er? 15 Når jeg bliver stor (2) 16 Work-Life balance: Det liv, du drømmer om 18 Anerkendende feedback

ARTIKLER

19 Er du attraktiv? 20 Karriere: Sig hej til Peter og Paula 21 Ja til ny hovedorganisation 22 Hele familien rammes af stress 23 Vi går syge på arbejde 24 Ligebehandling: Stadig forskel

DIGITALT

26 Ny teknologi rusker op 26 Sydkorea slukker computerne 26 Intet nyt under solen 27 Systemerne kører i Forsikringsforbundet

DIVERSE

25 Retten er sat 25 Nettet strammes om forsikringssvindlere 27 Forsikring er en ”personfølsom oplysning” 27 Medlemsarrangementer 28 Nyt fra personaleforeningerne 30 Pause 31 Ungdom 32 Tillidsrepræsentanterne er sprunget ud

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

De smukke unge mennesker Efter mange år på førstepladsen på FN’s årlige ’World Happiness’ liste, måtte Danmark sidste år aflevere førstepladsen til Norge. I år

stilles der store krav til os alle – vi skal løbe hurtigere, være mere produktive, skabe højere afkast. Desværre betyder det for de unge,

Jeg ser frem til at følge det videre arbejde i vores ungdomsnetværk og høre deres politiske input. Og så håber jeg, at endnu flere af

smuttede også Finland forbi og gik direkte til førstepladsen. Så nu er vi det tredjelykkeligste land.

at der ikke længere er tid og råd til ’fjumreår’, hvor de kan udforske livet og prøve tingene af. I stedet mødes de tidligt af store krav til valg af uddannelse og livsbane – krav, hvor der ikke levnes plads til fejltagelser.

vores unge medlemmer vil bakke aktivt op om netværket.

Det er i sig selv bekymrende, at vores nations generelle lykke er for nedadgående, men det mest alvorlige er, at vi er det eneste EU-land, hvor unge – mellem 18 og 24 år – ikke er mere lykkelige end gennemsnittet. Det er trist og noget må være rivende galt. Som ung skal man bare være lykkelig, livsglad, naiv, fuld af fremdrift og vågemod. Sådan ser jeg på det. Punktum! Vores nationalskjald Kim Larsen skrev i 1988 en hyldest til ”de smukke unge mennesker, som ingen kan forstå”. Det er 30 år siden, men desværre har årene ikke givet os mere ungdomsforståelse. Og det er bestemt ikke blevet nemmere at være ung, tværtimod: I dag er stress, angst og depression en del af hverdagen for alt for mange unge. Det er stærkt bekymrende og helt forkert. Jeg er sikker på, at der er rigtigt mange forklaringer på de unges ’mistrivsel’. Generelt

Danmark har skabt et uddannelsessystem, hvor der kun kan vælges ungdomsuddannelse én gang, og hvor en eventuel efter- og videreuddannelse kun kan være opad og ikke til siden. Det matcher rigtigt dårligt med en fremtid, hvor de unge vil skulle skifte livsbane 5-6 gange i deres arbejdsliv.

Som fagforbund skal vi naturligvis varetage alle vores medlemmers interesser og lytte til alle medlemsgrupper, uanset alder. Som udgangspunkt mener jeg ikke, at de unge skal forfordeles eller have særlige fordele. Men vi, der er lidt ældre, skal blive bedre til at holde mund, slå ørene ud og lytte ordentligt efter, når de unge taler. Vi skal tage de unge seriøst og inddrage dem i løsningen af deres problemer og udfordringer.

De unge stiller også store krav til sig selv. Alt skal gøres på normeret tid, og helst med rene ’12-taller’. Samtidig skal de også lige løbe maraton, spise økologisk og være attraktive kærester. Det er bare ikke let at få det hele til at gå op i en højere lykkelig enhed.

Hvis vi hjælpes ad med at lytte til hinanden – unge som ældre – så kan vi måske i fællesskab generobre førstepladsen i ”World Happiness”, og samtidig skabe et samfund, hvor de unge igen er et hak lykkeligere end gennemsnittet.

Forsikringsforbundet er et af de få danske forbund med et særligt netværk for unge medlemmer. En flok unge tillidsvalgte ildsjæle har pustet nyt liv i vores ’unge-netværk’. Foruden ungdomsarrangementer, vil netværket også byde ind med holdninger og input til vores fagpolitiske arbejde.

Præcist som det bør og skal være. Venlig hilsen

Charlotte Hougaard Landsformand

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.000. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@ forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2018 er afsluttet den 21. marts 2018.

3

189

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Intet kommer af intet:

Uden kampe, ingen vundne slag Siden ’den danske model’ blev født ved septemberforliget i 1899, har arbejdsmarkedets parter forhandlet løn- og arbejdsvilkår. Fagforeningerne har kæmpet for at opnå de goder, vi har i dag - de er ikke kommet af sig selv.

’Hvad skal jeg med en fagforening?’, ’Jeg får det samme, uanset om jeg er medlem eller ej’. ’Jeg kan klare mig selv og forhandle min egen løn’. ’Hvis forholdene ikke passer mig, så finder jeg bare noget andet…’.

4

Hvad kommer den 5. september 1899 de unge ved? De var ikke født dengang, og arbejderkamp og strejker hører vel fortiden til – og kommer det os andre – ældre – ved, for vi var jo heller ikke født dengang?

Svaret er, at uden det, der skete den 5. september 1899, så havde vi måske ikke i dag haft et stabilt og reguleret arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne og lønmodtagere selv fastlægger løn- og arbejdsforhold via overenskomster. For arbejdsmarkedet fungerer godt, og det skyldes vores danske model. Der er noget grundlæggende sundt i, at to parter kan sætte sig sammen og forhandle sig frem til en løsning, som man derefter overholder og efterlever.

Og det sagt, så bygger de overenskomstforhandlinger, som netop nu finder sted omkring fornyelse af overenskomster for de offentligt ansatte, på den danske model. I skrivende stund er vi på vej mod storkonflikt, men jeg krydser fingre for en forhandlingsløsning.

Enige om et system

Men tilbage til historien, som også de unge har godt af at høre. For uanset om de tænker over det eller ej, så bygger deres gode arbejdsforhold i forsikringsbranchen på Forsikringsforbundets arbejde med at forhandle overenskomster med vores arbejdsgivermodpart: Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

99

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Den 5. september 1899 blev der i København indgået en aftale, som skulle få overordentlig stor betydning for det danske arbejdsmarked, for den danske velfærdsstat og for tilliden i det danske samfund. En aftale, som gjorde politiske revolutioner og væbnede klassekonflikter overflødige, idet virksomhedsejerne og arbejderne blev enige om et system, de kunne være uenige inden for. Septemberforliget anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Derudover indeholdt forliget reguleringer af, hvordan overenskomster skal indgås og opsiges, og hvordan konflikter skal iværksættes.

fællesskab. En høj organisationsgrad giver Forsikringsforbundet legitimitet og styrke til at forhandle aftaler og overenskomster.

Vi har brug for de unge

Og så er vi tilbage til nutiden – og til de unge.

I Forsikringsforbundet har vi fokus på vores unge medlemmer, ikke mindst gennem vores netværk for medlemmer op til 35 år. Nogle kan med rette mene, at det er diskriminerende i forhold til andre typer af medlemmer, men for os handler det om, at få netop de unge til at forstå og ’leve’ fagforeningstankegangen - forstå værdien i faglige fællesskaber.

Vigtigt at støtte op

Traditionen for frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter betyder bl.a., at der ikke er nogen lov om minimumsløn i Danmark. Generelt er der meget lidt lovgivning, der regulerer det danske arbejdsmarked. Det reguleres via de kollektive overenskomster, hvor parterne – lønmodtagere og arbejdsgivere – selv fastlægger løn- og arbejdsforhold. Den danske model giver flexicurity – en sammenskrivning af fleksibilitet og sikkerhed. Det, sammen med den aktive arbejdsmarkedspolitik, er med til at skabe et stabilt og dynamisk arbejdsmarked. Den danske model er unik og karakteriseret ved en høj overenskomstdækning. Derfor er det så vigtigt, at du støtter op om det faglige

For vi har brug for de unge i vores arbejde. De unge vil gerne fællesskaber, men begrebet ’solidaritet’ klinger ikke rigtigt i de unges bevidsthed.

Disse digitale tider

Måske er det på tide, at fagbevægelsen fjerner filteret og lytter til hvad det er for et arbejdsliv, der ligger lige om hjørnet. I disse digitale tider har vi brug for de unge. De er født ind i den digitale verden og kan i den grad lære fra sig til ældre kolleger. Vi har også brug for de unge i det faglige arbejde. Unge der kan være med til at sætte dagsordenen i forbundet og se fremad mod det nye arbejdsmarked, tænke nyt og fortælle os hvad de ønsker sig af en nutidig fagforening.

De gode vilkår og rammer for vores arbejde, som vi er omfattet af gennem overenskomsten, har krævet blod, sved og tårer, arbejdskampe og lange og seje forhandlinger mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Ret til ferie, gode pensionsordninger, omsorgsdage, barselsorlov, arbejdstidsregler og seniorbestemmelser, for bare at nævne nogle.

Stadig meget at kæmpe for

I det moderne arbejdsmarked udfordres vi til stadighed af effektiviseringer, digitalisering, høje krav og højt tempo for ikke at tale om mange job, der helt forsvinder. Vi kæmper med det psykiske arbejdsmiljø, stress og stressrelaterede lidelser, krav til produktivitet, med et grænseløst arbejde, med at være online døgnet rundt, og med at få tiden at tilegne os nye kompetencer. Vi vil meget gerne være med til at udvikle branchen, men samtidig skal vi have øje for det gode arbejdsmiljø. Der er brug for at flere unge engagerer sig fagligt, for deres energi og friske syn på tingene kan gøre en forskel. For at se fremad må vi se tilbage, men være til stede i nuet.

5

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM De ældre:

”Unge sætter deres egne behov øverst”

De unge:

”Vi er mere omstillingsparate”

MEDLEMMERNE HAR TALT Vi har spurgt medlemmerne om deres holdning til unge og ældre, og resultaterne overrasker ikke: De unge ser sig selv som omstillingsparate og bedre uddannede. De ældre synes, at de unge har stor fokus på dem selv og deres egne behov. Men sådan har aldersgrupperne vel altid set på hinanden? Mon ikke at forholdet mellem unge og ældre altid har båret præg af en sund skepsis: Har du unge ikke altid ment, at de ældre er groet fast på stolen, afviser forandring og har opgivet deres nysgerrighed? Og mener de ældre ikke, at de unge altid er rastløse, forkælede og mener, at de ved bedst selv. Og det gør de da ikke, vel?

de ældre – dem over 55 år. Det er de ældre så kun delvist enige i, men 48 pct. støtter da synspunktet. Mellemgruppen fra 35 til 54 år falder midt imellem med ca. 60 pct. enighed, men mange af dem føler sig uden tvivl også som ’unge’ i den forbindelse.

Hvordan ser vi på hinanden

De unge er også mere nysgerrige, mener de selv. 75 pct. af de unge er enige i dette synspunkt, som de øvrige aldersgrupper så ikke støtter så meget op om. Her ligger enigheden på ca. 45 pct.

Medlemspejlingen denne gang handler om, hvordan vi ser på hinanden. Og der er bestemt forskelle i synspunkterne, for lad os bare tage den med omstillingsparatheden. Her mener 88 pct. af de unge – dem under 35 år – at de er mere forandringsparate end

Det halter øjensynlig for de unge med at kommunikere med de ældre. 88 pct. af mellemgruppen mener ikke, at de unge er bedre til at give feedback i hverdagen, men det mener 30 pct. af de unge selv, at de er.

6

af Lars H. Knudsen

Mere spændende opgaver Men når lederen så står med de omstillingsparate og nysgerrige unge, er det så dem, der får de spændende opgaver. Nej, mener de unge selv: Kun godt 13 pct. synes, at de får mere spændende opgaver end deres ældre kolleger. De ældre – dem over 55 år – er ikke helt enige, for her mener 24 pct., at de unge får mere spændende opgaver. Der er også flere af de ældre, som har den holdning, at unge ses som en bedre arbejdskraft end de ældre kolleger. Her tænkes uden tvivl på ledelsens opfattelse af unge og ældre som arbejdskraft.

Vil de unge videre? Vi hører, at de unge er sarte og står klar til at forlade jobbet, hvis de er utilfredse eller ser bedre udviklingsmuligheder andre steder – måske i helt andre brancher. Men gælder det også de unge i vores selskaber? Nej, det vil være synd at sige: De unge er kommet for at blive. Kun 6,7 pct. mener ikke at de arbejder inden for forsikring og pension inden for de næste to år. Næsten det samme

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

gælder mellemgruppen, mens de ældre formodentlig ser pensionen i horisonten. I hvert fald mener 31 pct., at de ikke er i branchen om et par år. Derimod skifter de unge gerne arbejdsområde, for til dette spørgsmål svarer 27 pct. at de ikke ser sig arbejde med det samme inden for de næste par år. De ældre har samme holdning, mens mellemgruppen fra 35 til 54 år er nede på 14 pct. og dermed agter at holde godt fast i deres job og arbejdsområde.

Vigtigt at kunne udvikle sig Men karrieremulighederne er naturligt nok vigtigst for de unge. 52 pct. ser karrieremulighederne som vigtigere end hvad branche, de arbejder inden for. Med 14 pct. har de ældre afskrevet tanken om yderligere karriere. De unge står også klar til at uddanne sig for at nå deres mål og trygheden i jobbet er meget vigtigt – mener 63 pct. – men dog endnu vigtigere for de øvrige aldersgrupper. Er man over 55 år er det for tre fjerdedeles vedkommende vigtigst at have tryghed i jobbet. Intet scorer dog så højt, som ønsket om at kunne udvikle sig i sit job. De unge fører med over 93 pct. der mener, at de vil udvikle sig personligt i jobbet, men de øvrige grupper

ligger ikke langt bagefter med 83 pct. i mellemgruppen og 75 pct. hos de ældste.

jobskifte i deres arbejdsliv. Stort set ingen har haft flere end ti skift.

Når man sine personlige karrieremål, når man arbejder inden for forsikring og pension?

Det er længe side, medlemmerne sidst skiftede job: Mere end 7 år siden for 60 pct. af de ældste og 51 pct. i mellemgruppen.

Ja, mange af dem. Naturligvis er de unge kun ved starten af deres karriere og har mange år til at nå derhen, mens de ældre egentlig er godt tilfredse: 53 pct. af dem over 55 år er enige i, at de har opnået hvad de ville med deres karriere. Lægger vi de neutrale ældre til, så er tallet ca. 82 pct. og færre end én ud af fem (17 pct.) mener ikke, at de har opnået hvad de ville.

Det er åbenlyst, at medlemmerne af Forsikringsforbundet er i en stabil branche, hvor tilfredsheden med jobbet er høj, og hvor der er langt mellem jobskifte – og væsentlig længere mellem, at et medlem søger over i en helt anden branche.

Klar til skift af job og branche? Og så var der lige spørgsmålet om brancheskift: Skifter vores medlemmer ofte job? Nej, også her er der en markant stabilitet: 28 pct. af de unge har naturligt nok ikke skiftet job endnu og ca. 20 pct. i de to andre grupper har aldrig skiftet job. Af dem, der så har skiftet job, har det typisk været ét eller to skift. Det gælder 40 pct. af midtergruppen og 31 pct. af de ældre. Det kan også læses som, at næsten 60 pct. af mellemgruppen og godt 51 pct. af de ældre højst har haft to

Forstå hinanden Måske kan denne medlemspejling hjælpe os med at forstå hinanden bedre. Der er egentlig ikke noget overraskende i de unges syn på sig selv og deres ældre omverden, og det er nok også naturligt, at de ældre har en vis skepsis over for de friske unge, der måske kommer med en anderledes baggrund – men i hvert fald med en anderledes kultur og nye kompetencer i bagagen. Det må de ældre forstå – og bære over med: De unge bliver jo også gamle en dag, og så kan de ende i samme situation.

Hvor stor en andel er enige i disse påstande

Enige i disse påstande

■ Unge

■ Midtergruppe

■ Ældre

100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0

UngeUnge er bedre uddannet Ungeer ermere mere er bedre Unge end deres ældre kolleger omstillingsparate omsti llingsparateend end uddannet end deres deresældre ældrekolleger. kolleger. ældre kolleger. deres

Unge sætter egne behov Unge Unge er mere nysgerrige Unge er bedre til til at at give Unge Unge opfattes som en Unge sætter egne er mere Unge er bedre Ungefår fårmere mere Unge opfattes som over detover kollegiale end deres ældre feedback end deres spændende opgaver end bedre arbejdskraft end behov det nysgerrige endkolleger. deres give feedback end spændende opgaver en bedre arbejdskraft fællesskab. ældre kolleger. deres deres kollegiale fællesskab. ældre kolleger. deres ældre kolleger. endældre dereskolleger. ældre endældre dereskolleger ældre kolleger. kolleger. Unge Midt ergruppe Ældre

7

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM af Theodor Gjerding, organisationen SIND Ungdom

Antallet af unge, der rammes af angst eller depression, er mere end fordoblet i løbet af de seneste ti år, og det er dybt foruroligende, mener Theodor Gjerding, som er bestyrelsesmedlem i SIND Ungdom, en organisation der arbejder med unge psykisk sårbare. Theodor er studerende og læser finansbachelor på Copenhagen Business Academy. Vi har bedt Theodor om at skrive denne artikel til Forsikring om de unges psykiske udfordringer, for også i forsikringsbranchen er stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø en del af hverdagen – og de unge er udsatte.

8

De unge skal lære at balancere psyken fra uddannelse til arbejdsliv Alle alarmlamper blinker rødt efter undersøgelser, der viser, at vi har en ungdomsgeneration, hvis mentale trivsel er mere udfordret end nogensinde før. Stigningen i antallet af unge, der rammes af angst eller depression får alle lamper til at blinke, og det er nødvendigt at sætte ekstra stor fokus på de unges problemer. Men hvordan bliver vi klogere på mental trivsel? Hvad gør man,

hvis man bliver ramt på psyken? Og hvordan kan arbejdspladsen gøre en forskel? I sidste udgave af Forsikring omtalte en undersøgelse blandt medlemmerne, at mere end 20 pct. har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Tallene er ikke til at tage fejl af og prognoserne er de samme, når man ser på de unge medarbejdere. Unge mellem 16 – 35 år bliver nemlig i langt højere grad end tidligere ramt af psykiske lidelser. Stress, angst og depressioner er blevet folkesygdomme i vores ungdomsgeneration,

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

og de skaber udfordringer, som kan være meget svære at komme tilbage fra. Samtidig oplever flere og flere unge i dag at skulle leve op til en lang række idealer, og presset for at skulle levere, både fagligt og socialt, er konstant stigende.

Den mentale mur Men hvordan hjælper man en, der har ramt en mental mur? Og hvad gør man selv, hvis man rammes på psyken? Selv om både medier og arbejdspladserne selv har skruet op for fokusset på den mentale trivsel, er den stadig på mange måder både abstrakt og svær at få øje på i hverdagen. Som en ung mand, der selv har været ramt på psyken, er mit bedste råd dette: Fortæl, og tal om det. Især når man føler, at tilværelsen presser sig på.

Min generation og jeg, vi lever i et præstationssamfund. Det handler om at være bedst i alle livets aspekter.

stadig eksisterer – og som er med til at gøre udfordringerne endnu sværere.

Vi skal være ’den bedste’ Min generation og jeg, vi lever i et præstationssamfund. Det handler om at være bedst i alle livets aspekter. Hele ræset om karakterer og tanken om at være den bedste til alt, man gør, er noget som fylder rigtig meget, ikke mindst mens vi er under uddannelse. Og vi unge risikerer at tage det med os videre ind i vores arbejdsliv. Der er intet forgjort i at ville være den bedste på arbejdspladsen. Det skal bare ikke være årsag til, at den mentale trivsel svækkes. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiverne værner om deres medarbejdere. Og at vi hjælper dem til at forstå vigtigheden i det. Her er det værd at nævne, at en lang række arbejdspladser allerede er blevet markant bedre til at anerkende psykiske lidelser og gøre en indsats, når virkeligheden rammer. Men jeg mener, at vi kan blive endnu bedre. Det skal være acceptabelt at have en dårlig dag på arbejdet. En eller flere dage hvor indsatsen måske ikke er på samme niveau, som den plejer, og alt bare går lidt langsommere.

Lettere at åbne Jeg selv kæmpede i sin tid meget med at åbne mig og kunne tale om, hvordan jeg havde det. Men jeg kunne sagtens have taget snakken lang tid før end jeg gjorde. For siden jeg tog fat og begyndte at tale om det, er jeg blevet mødt af stor forståelse, støtte og positivitet. Når det er sagt, så findes der ikke nogen mirakelkur, når det kommer til mental trivsel. Det er vigtigt at huske på, at alle har forskellige behov og vaner, som er med til at gøre os til dem, vi er. Alle kan miste den psykiske balance, og derfor er vi nødt til at være åbne omkring det og nedbryde det tabu, som

Ved at gøre dét acceptabelt, vil det også være lettere for den ramte at åbne sig, hvis han eller hun sidenhen rammer en stime af dårlige dage. Det sidste, vi skal ud i, er et arbejdsmarked, hvor vi aktivt søger diagnoser for at kunne få et afbræk fra en stresset hverdag.

SIND Ungdom

SIND Ungdom er en organisation, der kæmper for et samfund, hvor ingen unge føler sig alene, når de eller deres nærmeste bliver ramt af psykisk sårbarhed. Det handler om at skabe rammerne for et fællesskab, hvor man bliver mødt på lige fod med alle andre, og alt ikke skal handle om diagnoser. Det gør vi ved at have en række klubber fordelt i landet, hvor man i alderen 16 til 35 år kan komme og være den, man har lyst til at være. Organisatorisk består vi af en frivillig bestyrelse, et sekretariat og mere end 100 frivillige på landsplan. Læs mere på www.sindungdom.dk eller skriv til info@sindungdom.dk. Er du under 36 år, og vil du være med til at skabe bedre ramme for unge psykisk sårbare? Så meld dig ind i SIND Ungdom ved at sende en SMS med teksten ”SUM” til 1272. Er du over 35 år, så læs mere på www.sindungdom.dk/stot om, hvordan du kan støtte op om foreningens arbejde.

Ved at tale sammen om, hvordan vi har det og ved at være åbne omkring vores mentale trivsel, kan vi skabe de bedste rammer for hinanden og de bedste forudsætninger for vores fremtidige generationer. På arbejdet og uden for arbejdet – som ung og som ældre. Vi skal have skabt en fremtid, hvor de blinkende røde lamper og alarmer er fortid.

9

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM

r e d l a r e v H har sin styrke 10

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

af Lotte Kronholm Sjøberg

Birgit Madsen, leder i Arbejdsskade

Enhver aldersgruppe har sin helt egen charme og styrke. Kollegerne Anne Mette Pultz Hansen, 57 år, og Awder Aras på 23 år, er helt enige om, at de på trods af en aldersforskel på 34 år, kan lære en masse af hinanden. Og det gør de med respekt for hinandens forskelligheder og styrker. Kunsten er at have et åbent sind, når man som yngre og ældre generationer arbejder sammen, mener erhvervspsykolog Anton Eg. For er sindet åbent, så kan generationerne komplimentere hinanden og få glæde af hinandens styrker. Anne Mette har været ansat i forsikringsbranchen siden 1998, hvor hun startede hos Danica. Hun arbejder i dag som skadebehandler i Personskade hos Gjensidige Forsikring. Awder Aras er i gang med sin Finansbachelor hos CBH Business. Han har i den forbindelse været hos Gjensidige Forsikring siden august 2017, og er nu ansat i et studievikariat i samme afdeling som Anne Mette. Begge er enige om, at de kan bidrage med hvert sit, når det kommer til et godt samarbejde.

Serviceminded ”Da jeg skulle starte hos Gjensidige havde jeg ikke nogle præferencer i forhold til afdeling, men jeg er meget glad for at det var i Personskade jeg havnede,” fortæller Awder. ”Jeg har tidligere arbejdet meget med service, fra supermarkedsbranchen. Det har været noget helt andet at starte i forsikring, og det at gøre en forskel for kunder, der virkelig har brug for det, syntes jeg er meget motiverende. I forhold til afdelingen, så har jeg kunne bi-

drage på IT-siden, hvor jeg f.eks. hjælper med at lave Excel regneark og trække forskellige statistikker ud. I starten syntes jeg, at vores IT-system ’F2100’ var gammelt og burde skiftes ud. Men nu hvor jeg har fået større viden, kan jeg godt se at det er et kæmpe projekt. Systemet er meget grundlæggende for alt hvad vi gør,” fortæller Awder. Og fortsætter: ”Anne Mette har lært mig en masse fagligt. Hun har en enorm viden, som det tager lang tid at tilegne sig, så her har jeg mulighed for at suge en masse til mig.” Anne Mette supplerer: ”Det har været sundt for mig at få en kollega, der kommer udefra og har helt nye ideer og input. Os, der har været her i mange år, er idérige på en anden måde. Jeg kan ikke lære så meget mere i forhold til det faglige på mit felt, fordi jeg har været her så længe. Men Awder bidrager med sine gode kompetencer indenfor IT, og det nyder hele afdelingen godt af.”

En gevinst for alle parter Ifølge erhvervspsykolog Anton Eg, findes der mange gode eksempler på, hvordan yngre og ældre generationer kan drage stor nytte af hinanden på arbejdspladsen. Men det kræver, at man har en god dialog med hin-

anden. Og kulturen med en god dialog på arbejdspladsen udgår fra ledelsen. God ledelse tager dialogen med medarbejderne, så der er åbenhed omkring de udfordringer, som måtte opstå. Er der et godt samspil mellem ledelse og medarbejdere, ser man oftest, at medarbejderne trives på tværs af alder, køn og faglighed. Birgit Madsen, som er leder i Arbejdsskade, mener at det går op i en højere enhed, når de unge under uddannelse kommer ind på arbejdspladsen med deres umiddelbare tilgang til jobbet og livet. Her møder de så medarbejdere med et højt kompetenceniveau, som de kan lære af.

Gåpåmod Birgit har en generel opfattelse af, hvordan de unge er, når de kommer ind direkte fra uddannelsesinstitutionerne: ”De kommer naturligvis med de kompetencer, som man lærer i dag, og som vi ikke nødvendigvis lærte for 20 år siden. Vi har i vores afdeling haft stor gavn af deres IT-færdigheder og den måde, hvorpå de går til opgaverne. Det er en stor styrke for dem. Og så kommer de ikke snigende ind ad døren. De har et sundt gåpåmod og stor appetit på at lære nyt”, understreger hun. ”Alt i alt, så giver det en god dynamik at have både unge og ældre medarbejdere i afdelingen, og et godt råd herfra er, at sørge for løbende at forventningsafstemme hvad man forventer af hinanden, lave et godt introduktionsprogram og holde en løbende dialog og opfølgning,” slutter Birgit Madsen.

11

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM af Søren Dalager

En gnaven gammel mands bekendelser Vi kender dem – de gnavne gamle mænd, der altid er negative og mener, at tingene var meget bedre, da de var unge. De findes bestemt også i forsikringsbranchen, og her er et bud på, hvad de kunne mene om hverdagen i et af vores selskaber. Du kender dem godt, de gnavne gamle mænd. Statler og Waldorf, eller Jack Lemmon og Walther Matthau var to kendte filmduoer med gnavne gamle mænd, der med knastørt vid kunne spidde alt og alle, der ikke var som dem. Men hvad nu, hvis de havde været forsikringsansatte og havde set de mange ændringer i vores branche. Lad os prøve, med selvironien i behold, at se på en forsikringsarbejdsplads gennem øjnene på sådan et par gnavne gamle mænd. Siger navnene i indledningen dig ikke noget, så er du sikkert (for) ung. Disse gnavne mænd tilhører nemlig en tid før Youtube og

12

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Snapchat. Så allerede her risikerer vi at have tabt de yngre læsere. Men hvad tænker de gnavne gamle mænd (og kvinder) om ungdommen? Er de for ambitiøse eller for egoistiske, og har de overhovedet nogen respekt for de grundfæstede værdier på arbejdsmarkedet?

mine yngre kollegaer og stillede dem disse spørgsmål. Sandheden er, at ungdommen er langt mere professionel end selv jeg havde forestillet mig.

at selskaberne har så stor fokus på profit og indtjening. De var ikke skuffede, men det var blevet klart for dem, at deres oprindelige tanker om at gøre en forskel, var blevet mere nuanceret af virkeligheden.

Og nu vi er i gang. Hvad er deres forventninger til arbejdsmarkedet? For snakkede de ikke om uretfærdigheden i at jeg, med min anciennitet får en højere løn end dem? Ja bevares, vi laver da det samme arbejde. Men overenskomsten belønner jo, at jeg har været

Mine unge kollegaer var rigtig glade for at arbejde sammen med de ældre kollegaer. Særligt det professionelle indblik i branchen, som de ældre gav dem i hverdagen, var noget de værdsatte. Men også på det personlige plan havde de ældre kollegaer stor betydning for dem. En ting, de fremhævede, var den livserfaring som ældre kollegaer besidder. Det værdsatte de unge, når de måtte have behov for at sparre om store og små ting i

her længere end dem. Vi er vel alle sammen enige om, at man skal yde før man kan nyde?

hverdagen, og det gav dem en ny vinkel, når der skulle løses problemer.

Og den der uddannelse? Altså, de skal jo være her længe endnu, så der er da ikke grund til at nå det hele på det første år. I det hele taget burde de slå koldt vand i blodet, og tager det stille og roligt. Man bliver jo stresset af alt det engagement.

Har de unge så ændret syn på forsikringsbranchen, efter at de er kommet ind i den?

at med en smule social bevidsthed, lyst til at dele ud af sin erfaring og en vilje til at lære nyt, så er forsikringsbranchen egentlig en fantastisk arbejdsplads.

Det havde de: Før deres ansættelse havde de en idé om, at branchen var mere filantropisk end den reelt viste sig at være. De havde troet, at forsikringsbranchen primært var til for at hjælpe andre med at komme på fode igen. Derfor var de overraskede over,

Og hvad angår lønnen? Jamen, de får jo hvad de skal have ifølge overenskomsten. Så bliver de bare hængende længe nok, så skal de nok få det samme som mig.

Ungdom med noget på hjertet Forleden dag fik jeg lejlighed til at udfordre

Erfaring og udvikling går begge veje Det sidste spørgsmål til de yngre kolleger gik på, om de overhovedet kunne lære mig noget. Efter et øjebliks betænkningstid kom svaret, at jo, de kunne nok lære mig noget om at være mere åben over for forandringer. Så sad jeg dér, sat en lille smule til vægs. Men skal jeg være helt ærlig, så var jeg nu godt tilfreds. For hvor ofte er det lige, at en gnaven gammel mand kan blive mindet om

Hvad vil du være, når du bliver stor? Mathias Brøns Grand, 21 år:

Har ikke et fastsat mål Hvad vil du gerne være, når du ”bliver stor”? Min drøm på nuværende tidspunkt er at blwive erhvervsassurandør. Jobbet lyder spændende og jeg kan godt lide tanken om, at man får noget nyt at se hver dag. Hvor skal du dit arbejdsliv føre dig hen - ønsker du f.eks. at blive leder? Målet for hvor mit arbejdsliv skal føre mig hen, har jeg endnu ikke fastsat. Jeg tager et skridt af gangen og bevæger mig stille i den retning, jeg finder interessant. Kan du forestille dig, at du skal arbejde her i Topdanmark resten af dit arbejdsliv?

Ja, det kan jeg bestemt. Som det ser ud lige nu, er jeg rigtig glad for at være her, men det er svært at sige hvordan Topdanmark ser ud om et par år. Topdanmark er en virksomhed, der går store forandringer i møde. Derfor kan jeg ikke svare på om det er noget for mig senere hen. Drømmer du om at komme ud i verden og arbejde? Det er helt klart en ting, jeg har overvejet. Jeg synes det lyder spændende at komme ud i verden og opleve noget nyt, men om jeg ligefrem drømmer om at komme ud i verden og arbejde, det ved jeg ikke. Hvad er vigtigst for dig: Arbejdet eller privatlivet? Og hvorfor? En god blanding, det er vigtigt for mig med en god karriere. Når det så er sagt, tror jeg ikke det ville kunne fungere for mig uden privatlivet.

13

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM af Søren Dalager

Skal man altid være en Det er ikke let at være studerende, for omverdenen forventer at de kommer hjem med 12-taller på stribe. Presset er stort og det er køen hos psykologerne også, når stressramte studerende må søge hjælp. Men hvordan går det så med 12-tals studerende, når de kommer ud i job? Performancekulturen hos de unge har været et tilbagevendende tema. I dag forventes det, at man ligger i den høje ende af karakterskalaen, hvis man vil noget med sit liv. Men når man så står med sit flotte eksamensbevis i hånden, hvordan er det så at møde hverdagen på en arbejdsplads i forsikringsbranchen? For Amanda og Mathilde er det ikke mere end et par år siden, at de selv var studerende og jagede de høje karakterer. Vi mødte dem og tog en snak om, hvad det vil sige at være ung og under karakterpres. ”Karakterkulturen i min omgangskreds husker jeg som stille og rolig,” fortæller Amanda. ”Nu til dags kan man nemt blive påvirket af forældre, der stolt skriver om topkaraktererne på de sociale medier. Det kan hurtigt få topkarakterer og højt gennemsnit til at fremstå som altafgørende. Men det er alligevel mit indtryk, at de fleste af mine kammerater valgte gymnasiet som

14

uddannelsesvej, fordi man her også havde det sociale sammen.” Mathilde nikker, men erkender at hun havde en anden tilgang til gymnasiet: ”I mit tilfælde fandt jeg karakterræset størst i gymnasiet. Sandsynligvis grundet de strikse krav for at kunne fortsætte på den ønskede videregående uddannelse. På den videregående uddannelse var det så mere almindeligt, blot at ville bestå.” Amanda griner lidt inden hun udbryder: ”Det var mit indtryk, at fik du et 02 var det mere ’okay’ i klassen, end ikke at dukke op til den næste gymnasiefest. Hvilket jo egentlig er sørgeligt, når man tænker over det.”

Karakter på jobbet Både Amanda og Mathilde har arbejdet i LB Forsikring i halvandet år. De er begge i gang med at tage deres forsikringsuddannelse på Forsikringsakademiet og er ansat i salgsafdelingen. Gennem deres daglige arbejde op-

'er? RAKTER KA

12 10 7 4 02 00 -03

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

lever de også hvad det vil sige at blive målt og vejet i forsikringsbranchen: ”Det er som om alvoren her er en helt anden, og folk her tager arbejdet meget mere seriøst end vi oplevede i studietiden. Det her er jo hvad man laver til daglig, så man har også en helt anden interesse for faget end vi havde i gymnasietiden,” fortæller Amanda. ”Nu er man dér i livet, hvor man selv har valgt at være. Du har fundet ud af hvad du brænder for, og derfor er det meget lettere at holde fokus på mål og fremtid”. Mathilde tilføjer: ”Det er i mine øjne slet ikke en dårlig ting at blive målt og have tidsplaner at arbejde efter. Det fungerer også som et fingerpeg til os selv så vi ved, om det vi leverer, er tilstrækkeligt og hvornår din arbejdsgiver er tilfreds”. Hun tænker sig lidt om, inden hun følger op på sit argument: ”Både i skolen og på arbejdet tror jeg dog, at det største problem er, at det ikke handler om hvornår din lærer eller din arbejdsgiver er tilfreds.

Det handler om hvornår du selv er tilfreds. Der er nemlig meget fokus på at blive målt og vejet i samfundet.”

Karakter i 2. klasse Mathilde har en pointe. Siden 2010 har det været obligatorisk, at man helt fra 2. klasse skal gennemføre såkaldte ”nationale test”. Det betyder, at den gruppe af unge kollegaer, der indtager arbejdsmarkedet i dag, er vant til at blive målt og vejet. Derfor er det for de unge ikke problematisk at have en arbejdskultur, hvor deres performance er under lup. Så måske er historien om ”12-tals” kulturen i skolen blot en myte, som de unge ikke tager nær så seriøst, som vi ældre går og tror. Det virker da også mere som om de unge snarere motiveres end skræmmes ved tanken om karakterer. Det giver dem nemlig mulighed for at kunne vurdere om det arbejde, de leverer, er tilfredsstillende i forhold til deres egne forventninger.

Amanda Line Pedersen er 23 år og har en uddannelsesmæssig baggrund fra STX, før hun blev forsikringselev i LB Forsikring.

Mathilde Kierkegaard Hove er 22 år og har en uddannelsesmæssig baggrund fra STX og er desuden finansbachelor fra CBA.

Hvad vil du være, når du bliver stor? Charlotte Sonne, 25 år:

Jeg vil have et dejligt familieliv

at være her, så det kunne godt blive en

Hvad vil du gerne være, når du ”bliver stor”? Jeg vil have et dejligt familieliv med et par børn. Jeg håber, at der så bliver mulighed for at arbejde på nedsat tid i en periode.

realitet. Jeg kan dog alligevel ikke udelukke, at jeg kunne finde på at springe ud i noget andet, hvis arbejdet efter mange år bliver for ensformigt. Jeg synes at det er vigtigt, at man bliver udfordret i sit arbejdsliv.

Vil du være chef? Lige nu har jeg ingen ønsker om at blive leder. Jeg vil dog gerne blive dygtig til det, som jeg laver og kunne godt tænke mig på sigt, at få niveau 4 og 5 på Forsikringsakademiet.

Drømmer du om at komme ud i verden og arbejde? Det kunne måske gå hen og blive en realitet, hvis min kæreste på et tidspunkt fik tilbudt noget i udlandet. Så ville jeg tage med. Jeg ville ikke selv opsøge det, da min familie er herhjemme.

Kan du forestille dig, at du skal arbejde her i Topdanmark resten af dit arbejdsliv? Jeg kunne godt forestille mig at være i Topdanmark resten af mit arbejdsliv. Jeg er lidt af en tryghedsnarkoman, og jeg kan godt lide

Hvad er vigtigst for dig: Arbejdet eller privatlivet? Og hvorfor? Det allervigtigste for mig er privatlivet. Jeg kan godt lide at være på arbejde, men jeg glæder mig alligevel til at komme hjem og være sammen med kæreste og familie, lægge puslespil og se lidt TV.

15

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM af Kim Faurdal

Gennem livet ændrer prioriteringen sig mellem familie-, fritidsog arbejdsliv, men hovedmålet bør altid være at have netop det liv, du ønsker dig. Balance i sit liv er en vigtig forudsætning for at have et godt familieog arbejdsliv. Man ved godt selv, hvornår der er balance i tingene: Det er, når det bare kører for dig. Når du kører med klatten på jobbet, familien trives, I spiser sundt og du får rørt dig så meget, at du har det godt og føler, at du har en god livskvalitet. Udfordringen er, at få skabt denne balance i sit liv, og at bevare den. Man bliver nødt til at stille sig selv nogle basale spørgsmål, som ’hvad vil jeg med mit liv?’, ’hvad betyder mest for mig og gør mig mest glad?’, ’hvad kan jeg lide at arbejde med?’, ’hvordan bliver jeg en bedre medarbejder/partner/forældre?’ – og mange andre.

Det liv, Work-Life balance Og her er det så, at begrebet Work-Life balance kommer ind i billedet, altså hvordan du balancerer dit arbejds- og privatliv. For tænker du i ovennævnte baner, så vil du også skulle overveje hvad der betyder mest i dit liv og hvor meget arbejdet skal fylde. For nogle er jobbet, karrieren og kollegerne altafgørende, mens andre hellere vil prioritere venner, familie og fritid. Sådan er vi alle så forskellige. Ifølge en undersøgelse lavet af IDA (Ingeniørforeningen) hænger fleksibilitet og trivsel tæt sammen. Undersøgelsen viser, at jo større indflydelse du som medarbejder har på din arbejdstid, desto mere tilfreds vil du være med din Work-Life balance.

Ja, det lyder sikkert både højtravende og meget eksistentielt, men brug alligevel tid på

Unge fokuserer meget på fritid og karriere, mens familien fylder mere for de lidt ældre. Herefter kan der være en årrække, hvor kar-

sådanne spørgsmål, for de er vigtige for din karriere og dit familieliv. For slet ikke at tale om dit personlige velvære.

rieren dyrkes for at man kan nå sine ønskede karrieremål. Og når man så nærmer sig pensionsalderen ændrer prioriteringen sig

16

typisk igen til at have fokus på fritiden, familie og venner.

Find dine prioriteter Mange taler om at leve i nuet. Det handler om, at du forholder dig til, hvad dine prioriteter er lige her og nu – og så arbejder for at opnå den rette balance for netop dig. Pas på ikke at sætte dig mål, som du måske gang på gang må slække på eller udsætte – en karriere kører hen over mange år, så du skal tænke langsigtet i dine planer. Der er mange faktorer, som påvirker din Work-Life balance, forklarer Stephanie fra Tryg:

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

du drømmer om ”Mange prioriterer at gå ned i tid, når de får børn, enten via barselsorlov eller bruge eventuel overskydende ferie fra den tid, man har været på barsel. Det letter i hverdagen og giver mulighed for, at man kan nå at hente, lave mad og nå lidt træning.” Nye teknologier udfordrer vores WorkLife balance. Både virksomheder og medarbejdere kan have stor glæde af smart­ phones, apps og anden informationsteknologi, som giver dig mulighed for at arbejde hvor som helst og når som helst. Men der er en risiko for, at teknologien skaber en usund afhængighed, som kan forstyrre dit arbejdsliv og trivsel. Du kender det sikkert godt: Mobilen brummer og blinker under det vigtige møde. Vi får den til at tie stille, så den ikke forstyrrer andre og os selv. Men vores hjerne fortsætter alligevel med

at gætte på, hvad det mon var og hvad ved-

Nogle fastsætter klare retningslinjer for –

kommende ville os.

med sig selv eller andre – om hvornår man er på arbejde og hvornår man ikke er på arbejde. Er man typen, der har svært ved at holde fingrene fra mobilen eller mailen på computeren, så kan sådan en ’aftale’ hjælpe både én selv, ens venner, familie og også ens leder og kolleger til at afstemme deres forventninger omkring, hvornår du er ’på’ og hvornår du er dig selv. Det er i en sådan aftale, at du afstemmer din Work-Life balance.

Vi tjekker lige Mobilen kan distrahere de fleste, selv når vi har lagt den fra os. Og det er det samme hjemme, hvis mobilen bipper og melder om beskeder fra arbejdet. Det vil nærmest krible i fingrene hos de fleste efter lige at se, hvad det drejer sig om. Så man tjekker jo beskederne – og har man alligevel læst dem, så ligger det jo lige for også at svare på dem. Det tager jo kun få sekunder… Vi er ved at ende i en kultur, hvor vi er ’på’ altid – vi er mere kommunikerende end nogensinde før og kaster os over mobilen, hver gang den giver lyd fra sig. Det er et skråplan, som går ud over tiden med familie, venner og fritidsaktiviteter. Og så er det typisk ikke et tidsforbrug, som du får nogen form for kompensation for.

Det vigtigste Noget af det vigtigste i livet er sociale relationer, mener Jeanette Svendsen, som er psykolog. Hun anbefaler, at man bruger tid med dem, man holder af - venner og familie. Og man skal prøve at fokusere på at få et meningsfuldt liv, både på arbejdet og i privaten.

17

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

TEMA: UNGDOM af Kim Faurdal

De unge skal ikke bare have ros:

Vil have anerkendende feedback Anerkendende feedback, hvad er nu det? Det er faktisk ikke nyt, men det vinder mere og mere indpas, at man i selskaberne opdyrker en anerkendende feedback kultur. I en anerkendende feedback-kultur er det nødvendigt at forstå og lære, hvornår der rent faktisk skal gives respons. Den gode tilbagemelding er andet og mere end blot nogle rosende ord og lidt rygklapperi. Her kommer nogle bud på, hvordan du kan støtte op om kollegerne gennem anerkendende feedback.

når du gør det her, så har det denne effekt. Er det også det, der er din intention?” Foreslå gerne et alternativ til den handling, der bliver givet feedback på. Tænk fremadrettet og forklar din kollega, hvad du kan forestille dig, at der skal gøres i stedet.

Vær specifik Den anerkendende vinkel tager udgangspunkt i, at vores handlinger stort set altid begynder med en god intention om, at ville udføre handlingen så godt som muligt.

Den gode feedback bør altid være anerkendende, og bør også altid være specifik. Hvis det bliver for ukonkret, bliver den ubrugelig. Hvis du fremhæver forskellige elementer,

Derfor er det netop intentionen, og ikke kun resultatet, der bør anerkendes. Det vil understøtte et fremadrettet udviklingspotentiale og opbygge tillid til, at du kan løse opgaverne.

har du også mulighed for at nuancere din feedback: Du kan præcisere hvad der var godt og hvad der ikke var helt så godt. Husk at det drejer sig om at støtte kollegaen og hendes eller hans udvikling i jobbet – hvis noget er mindre godt, så kan man gøre det bedre næste gang.

Udgangspunktet for enhver feedback på et stykke arbejde bør være, at du giver din kollega mulighed for at udvikle sig videre. Derfor skal du også være varsom med kritik af noget, som kollegaen ikke kan ændre på. Det kan eksempelvis være de praktiske eller ressourcemæssige rammer for et projekt. Fokusér i stedet på arbejdet, adfærden og effekten på arbejdsmiljøet. Anerkend ved at forstå, som f.eks. ”jeg har lagt mærke til, at

18

Hav fokus på processen og ikke kun resultatet. Resultatet er selvfølgelig vigtigt, men ikke i din feedback. Fremhæv det positive i din kollegas handlinger og hjælp til, at kollegaen kan udvikle sit potentiale.

Vær personlig Modsat så mange andre tilfælde på jobbet, så skal du her være personlig. Når du giver

feedback, skal du stå ved hvad der siges. Det gælder både det positive og anerkendende, men især også det som din kollega kan forbedre. Anerkendende feedback er noget man skal lære at give, men i høj grad også at modtage. Det er selvsagt både ’giver’ og ’modtager’, der skal lære at lytte uden at gå i forsvarsposition med det samme. Selv om en tilbagemelding kan være ubehagelig at give, så kan den godt være sand. Efterfølgende kan du så overveje og reflektere på, om du vil tage det til efterretning og om du kan ændre på forholdene. Uanset hvad du gør med en tilbagemelding, skal du anerkende den og være glad for tilbagemeldingen – du kan med fordel takke for tilbagemeldingen. Det kræver mod og tillid begge veje, både at give og modtage en tilbagemelding. Hvis du har nogle kolleger, som du er fortrolig med, så kan det være nyttigt at øve sig sammen i at give og modtage kritik. Det kan være omkring nogle fiktive situationer, for også her gør øvelse mester. Og netop omkring at anerkende og kritisere hinanden kan valget af ord og vinkel være altafgørende for, om det bliver positivt modtaget og taget til efterretning.

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

KOMPETENCE af Lotte Kronholm Sjøberg

Er du attraktiv? Det er vigtigt, at selskaberne allerede i dag udarbejder uddannelsesplaner, som afspejler fremtiden. Det kan sikre, at du fortsat er attraktiv som medarbejder, når jobbene skifter indhold. I fremtidens forsikringsselskab vil det blive stadig vanskeligere at matche de hidtidige medarbejderes kompetencer med dem, der er brug for på sigt. Kunstig intelligens og algoritmer vil overtage en stor del af det manuelle arbejde, som en medarbejder udfører i dag. Derfor bør selskaberne allerede nu sørge for at lave uddannelsesplaner der afspejler fremtiden, og det skal ske sammen med medarbejderne.

Husk på…

At du som medlem af Forsikringsforbundet tilbydes gode råd og sparring om dine karriereønsker og planer. Du skal blot henvende dig til Forsikringsforbundets karriererådgiver, Pernille Fahlmann Kristensen på pfk@forsikringsforbundet.dk.

Her taler vi ikke om, at du som medarbejder hurtigst muligt skal på kursus i avanceret dataanalyse eller anvendelse af algoritmer. Men medarbejdere, der i dag udfører manuelt tastearbejde og kunderådgivning, skal have en realistisk uddannelsesplan på plads. Her skal tænkes kompetencer ind, der rækker udover den nuværende stol.

Traditionelle kompetencer mindskes En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at 60 pct. af de ansatte i finanssektoren forventer, at dele eller hele deres arbejde vil blive automatiseret som følge af ny teknologi. Fremtidens forsikringsmedarbejdere skal ikke længere kun beherske traditionelle kompetencer indenfor for eksempel kunderådgivning og skadebehandling, men skal også meget gerne være specialist indenfor sit felt, kunne analysere store datamængder, have digitale kompetencer, et bredt kendskab til sociale medier, være omstillingsparat og have evner til at samarbejde på tværs af organisationen. Det hele i meget større grad, end det er tilfældet i dag. En rundspørge blandt Forsikringsforbundets lokale foreninger viser, at en del selskaber har en eller anden form for uddannelsespolitik. Men det er uklart, hvor dybdegående disse politikker er, når vi taler om fremtidige uddannelsesplaner. Det er også ret uigennemskueligt hvad beløb til uddannelse pr. medarbejder, selskaberne afsætter årligt. Enkelte selskabers uddannelsespolitik rummer kun uddannelse, der er relevant for medarbejderens nuværende job, men ser ikke ud over det.

En fremtidssikring af dig selv Med ovenstående som udgangspunkt kan vi spørge os selv og vores selskaber, om vi er gode nok til allerede nu at tænke videreuddannelse til de nuværende medarbejdergrupper ind i planerne? For der er to scenarier at vælge imellem, når det gælder om at være klar til en digitalisering og automatisering af de kundevendte jobs. Det ene er at uddanne eller opgradere sig til et job i vores branche de kommende år, og det andet er at efteruddanne sig til et job uden for vores branche. Uanset scenariet, så er der i hvert fald rigeligt af uddannelse at vælge imellem på landets forskellige uddannelsesinstitutioner og hos diverse kursusudbydere. Som medarbejder er det også dit eget ansvar at efterspørge uddannelse. En klog ting kan være at vælge uddannelses- eller kursusaktiviteter indenfor områder, der kan bruges på tværs af brancher. Det kan f.eks. være færdigheder indenfor kommunikation, projektledelse, forhandling eller ledelse, for blot at nævne et par stykker. Gå-på-mod, eget initiativ og omstillingsparathed er et godt grundlag, og så at du er villig til at videreuddanne dig – om nødvendigt også udenfor arbejdstid, hvilket kan være nødvendigt for at fremtidssikre dig selv. Hvis dette kan imødekommes af selskabets uddannelsespolitik og de midler, der forhåbentligt er afsat til det, så hænger tingene godt sammen, og dit selskab kan bevare sine gode og loyale medarbejdere.

19

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

KARRIERE af Lars H. Knudsen

Sig hej til

Peter og Paula Peter-princippet siger, at mænd bliver forfremmet én gang for meget. Paula-princippet siger, at kvinder bliver forfremmet en eller flere gange for lidt. Man plejer at sige, at mænd typisk presser på og er friske på at blive forfremmet, uanset om de har kompetencerne helt på plads eller ej. Det betyder, at mændene i jagten på den gode karriere typisk ender med at blive forfremmet op til dér, hvor de ikke længere slår til. Det kaldes også ’forfremmet til uduelighed’ og ligger til grund for ’Peter-princippet’, der blev formuleret engang i 1960’erne. Princippet er opkaldt efter forfatteren Laurence J. Peter, der dengang skrev en bog om mænds karrieremønstre.

20

Det skal naturligvis understreges, at dette ikke gælder for alle mænd, for vi er jo alle meget forskellige, og det er vores higen efter karriereudvikling også. Som man også kan se i Forsikrings medlemspejling denne gang, så er det meget langt fra alle, som drømmer om en karriere, der fører dem frem til lederstillinger. Men hvorfor det ofte går sådan med mænds karriere, må man spørge psykologer om. Det er dog kendt, at mænd i højere grad end kvinder påtager sig opgaver, som de måske kun delvist er kompetente til. De finder nok ud af resten, når de sidder med problemerne, mener de ofte.

Spejlbilledet Sidste år fik vi så Paula, som på mange måder er det kvindelige spejlbillede af Peter. Paula er beskrevet i en bog fra 2017 af Tom

Schuller, en engelske professor, og billedet af Paula er, at hun som kvinde ofte gør karriere et eller flere trin under, hvad hun faktisk er kvalificeret til. Så hvor Peter gerne påtager sig opgaver og jobs, hvor det kniber med de reelle kompetencer, så vil Paula holde sig tilbage og ikke udnytte sit fulde potentiale. Igen er der tale om en bred generalisering, men hvis vi kigger os om i selskaberne, så ser vi uden tvivl en del Paulaer, der er knagende dygtige til det, de laver, men alligevel ikke får den fulde anerkendelse i form af det jobniveau, som de egentlig burde have. Når vi hertil lægger, at dagens kvinder ofte er bedre uddannede og har scoret højere i deres uddannelse end mændene, uanset uddannelsestype og fagområde, så bliver det nærmest urimelige forhold mellem Peter og Paula større.

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Kvinder er mere videlystne Som sagt er Peter og Paula beskrevet af udenlandske forfattere, men præcis de samme forhold gør sig gældende i alle moderne vidensamfund – bestemt også det danske. Kvinderne tager stadig højere uddannelser, scorer højst og uddannelseskløften mellem mænd og kvinder bliver større – i kvindernes favør.

Kvinderne er beskedne, måske især de danske, mens mændene er sikre på sig selv og tør gå veje, hvor de egentlig ender ude på gyngende grund.

I det hele taget er kvinderne mere videlystne, mener professoren, og presser på for at øge deres kompetencer, også ude i jobbene. Man kan på mange måder konkludere, at hvis livet var én lang skolegang – og det er jo stort set rigtigt, allerede i dag – så burde kvinderne regere verden.

Der er flere bud på forklaringer, herunder kultur og ikke mindst de mønstre for afholdelse af barsel, som man ser i Danmark. I Skandinavien har flere lande indført ordninger, der gør det attraktivt for fædre at tage barsel, mens vi i Danmark halter bagud. Regeringen har dog med kampagnen ”Barsel – tag det som en mand!” sat fokus på udfordringen og forsøger med information at skubbe til en ændring af kulturen. Men der er lang vej endnu.

Kultur og barsel

De videnhungrende kvinder

Men sådan er det altså ikke, når vi ser på antallet af kvinder på de forskellige stillingsniveauer. Der er stadig langt færre kvinder end mænd i topstillinger, og dette billede er tilmed mere udpræget i Danmark end i de øvrige skandinaviske lande.

Claus Holm, lektor og institutleder DPU på Aarhus Universitet mener, at også uddannelsessystemet har sin del af skylden. Han peger på, at vi risikerer at opdrage en generation af piger og drenge med dårlig konkurrencementalitet. Han påpeger også, at det

stigende antal meget dygtige kvinder og de færre, måske ikke helt så dygtige mænd kan blive et problem: ”Vi risikerer at uddanne for mange piger, der vægrer sig mod at nå helt til tops. Vi kan også se frem til færre, ja, måske endda for få skråsikre mænd. Sagt på anden vis: Konkurrencestaten forsvinder ikke, men vi klarer os dårligere i den, hvis vi uddanner for mange piger, der ikke bryder sig nok om konkurrence som sådan, men til stadighed overlader det til skråsikre, men relativt dårligere uddannede drenge.” Claus Holm tilbyder desværre ikke en patentløsning på problemet, men mener, at der er brug for et ændret syn for mænd og kvinder omkring det at uddanne sig, konkurrere og stræbe efter en god karriere.

Ja til en ny hovedorganisation Med 71,4 % stemmer for sagde fagforbundene i FTF et historisk ’ja’ til at skabe en ny hovedorganisation gennem fusion af FTF med LO, på en ekstraordinær kongres den 13. april. Den kommende hovedorganisation vil repræsentere 1,5 mio. lønmodtagere. ”Det her er en rigtig god nyhed for alle de medlemmer, der ønsker sig job til alle, kvalitet i velfærden og et godt arbejdsliv. Det er et stærkt fællesskab, vi nu bygger videre på. Der er meget mere, der samler os end skiller os”, udtaler FTF-formand Bente Sorgenfrey. Forsikringsforbundet valgte, på linje med Finansforbundet og en række andre fagfor-

bund, at stemme ’nej’ til forslaget til en ny hovedorganisation: ”I Forsikringsforbundet ønsker vi at være medlem af en hovedorganisation, som kan give os den fornødne støtte og slagkraft over for arbejdsgivere, regering og politikere, og som kan tilbyde os en lang række nyttige services, som skaber værdi for vores arbejde og dermed vores medlemmer.”, forklarer landsformand Charlotte Hougaard. ”Vi har aldrig været i tvivl om, at vi skal være medlem af en hovedorganisation. Som udgangspunkt er vi enige i projektet om en ny stor fælles hovedorganisation, men vi er bekymrede over om grundlaget

er ordentligt gennemarbejdet. F.eks. den interne struktur og dermed vores fremtidige indflydelse samt den tilhørende økonomi. Derfor stemte vi ’nej’ til en fusion af de to hovedorganisationer. ”Vi respekterer naturligvis flertallets beslutning”, understreger Charlotte Hougaard og forklarer, at forbundene i FTF inden den 1. juli 2018 skal beslutte, om de vil være en del af den nye hovedorganisation, der bliver etableret den 1. januar 2019.”

21

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

PSYKISK ARBEJDSMILJØ af Birgitte Aabo, journalist

Anne Mollerup

Selv om det ofte er arbejdet, der vælter læsset, er det især hjemme­basen, der må holde for. Det kan være en benhård periode for de pårørende, som coach Anne Mollerup har gode råd til.

Hele familien rammes, når stress slår ned ”Det kan næsten være lige så hårdt at være pårørende som stressramt - der er alt for lidt fokus på, at hele familien bliver påvirket.”

ved at blive overmandet af alle opgaverne og bekymringerne.

Virksomhedsrådgiver og coach Anne Mollerup er ikke i tvivl, hverken som professionel eller privatperson. Hun arbejder blandt

”Den stressramte skal ofte igennem en proces, som er hård at være vidne til. Blandt andet skal den ramte arbejde med at forlige sig med, at han eller hun virkelig er en per-

andet med pårørende og har selv tidligere været stressramt og oplevet, hvordan det sled på hendes familie.

son, der er ramt af sygdommen. De fleste ser sig selv som én, stress ikke bider på og bliver chokerede over, at det er overgået dem.”

”Opgaven som pårørende kan føles uoverskuelig. Dels skal du som partner typisk tage dig af en stribe praktiske gøremål, som I plejer at dele mellem jer i forholdet. Dels kan det være voldsomt frustrerende at se den forandring, han eller hun gennemgår. Du kan føle dig magtesløs og være bange for, at personen aldrig bliver den samme.”

Børn i vildrede

Når pårørende kommer til Anne Mollerup forklarer hun dem blandt andet, at det er en helt almindelig reaktion at føle, at man er

22

Er der børn i familien, vil de hurtigt registrere forandringerne, og det kan føre til utryghed. Derfor tilråder coachen, at du er omhyggelig med at fortælle dem, hvad der er i vejen med mor eller far: ”Det er selvfølgelig afhængig af alder og personlighed, hvad man skal fortælle sit barn. Jeg synes, det er vigtigt, at de får at vide, at far eller mor er syg, men går til en læge, som kan hjælpe.”

Det kan også være godt for børn af få forklaret, at kort lunte og opfarende adfærd hos den ramte skyldes sygdommen. At de måske uundgåelige skænderierne mellem de voksne ikke er farlige, og at intet af det, der foregår, er barnets skyld. Anne Mollerups egen halvstore søn fortalte længe efter, at hun var kommet sig over sin stress, at han undervejs havde været bange for, at hun skulle glemme, hvem hendes børn var: ”Jeg glemte så meget i en periode, at han blev nervøs for, at jeg pludselig en morgen ville have glemt dem også - vågne og være ude af stand til at genkende dem. Så det er vigtigt, at man får talt med børnene undervejs, og også gerne sørger for, at der er andre, de er trygge ved, som de kan tale med.”

Bliv ved at lytte Anne Mollerup anbefaler de pårørende at

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

lytte og blive ved at lytte til de problemstillinger, den stressede oplever. ”En af de ting, man kan prøve at efterleve som pårørende er, at undgå at gå ind i diskussionerne. Lade den syge gentage ting og lade være at påtale, at det nok ikke er sådan, det forholder sig i virkeligheden. Man må tage det ekstra åg på sig i en periode.” Det er også vigtigt at huske, at den stressede faktisk er syg:

Som partner skal du dog heller ikke falde helt i den medlidende grøft og servicere den stressramte i alle leder og kanter:

gensinde bliver rask og stressfri. Det skal nok lykkes, hvis man giver det tid, siger Anne Mollerup:

”Som regel er det ikke et problem, for stressramte vil som hovedregel gerne tilbage til deres normale hverdag. Det kan bare være svært at vurdere, hvornår det er tiden, og derfor er det vigtigt at blive ved at tale sammen,” siger Anne Mollerup, der har coachet pårørende, der har været meget tæt på at give op og opløse forholdet.

”Men har man været hårdt ramt, vil man gennemgå en forandring og være en ny udgave af sig selv, som kan tage tid at acceptere.”

”Stress kan jo ikke ses, som hvis du havde brækket begge ben. Hvis det sidste var til-

Husk dig selv

fældet, ville ingen forslå dig at støvsuge, nu du alligevel var sygemeldt og hjemme hele dagen. Stressramte er ofte totalt drænet for energi. Når du dårligt magter at stå ud af sengen, kan du heller ikke støvsuge.”

og har man ikke et godt forhold i forvejen, er det endnu vanskeligere at stå det igennem.”

”Der er ingen tvivl om, at det er benhårdt,

For at komme igennem den sværeste periode, skal man som pårørende være opmærksom på at give sig selv åndehuller, råder hun: ”Sørg for jævnligt at gøre noget, der løfter humøret og gør dig selv glad – så har du mere energi at give af til den syge og de andre familiemedlemmer.”

Som pårørende kan man måske i perioder have svært ved at tro på, at den ramte no-

VI GÅR SYGE PÅ ARBEJDE Arbejdsgiverne vil have stabile medarbejdere, der går på arbejde uanset hvordan de har det. De undskylder sig med at arbejds­opgaverne ikke kan vente og at samvittigheden tynger. Hele 17 ud af 20 af de danske arbejdstagere - 85 procent – er klar til at gå syg på arbejde. Det viser en måling, som analysebureauet Megafon har foretaget for TV2. Undersøgelsen fortæller, at 51 procent er gået syge på arbejde et par gange, 23 procent har gjort det mange gange, mens 11 procent har gjort det en enkelt gang. Og hvorfor gør man så det, når al fornuft siger, at man skal blive hjemme under dynen?

Det gør man af frygt og af loyalitet. Frygt for at miste jobbet, hvilket først og fremmest er efterveer fra finanskrisen. Faktisk er det vanskeligt i dag at finde kompetente medarbejdere, så de fleste sidder nok fastere på kontorstolen, end de selv tror. Og så af loyalitet over for arbejdspladsen, men i høj grad også over for kollegerne. Opgaverne skal klares, og hvis man ikke er på sin plads, så er det ofte at andre må tage over og dermed får kollegerne endnu større arbejdspres. Det er hårdt for samvittigheden at vide, at man bare læsser tingene over på andre. ”Folk har stadig frygten for at miste deres job siddende i sig. Samtidig har arbejdspladserne også stort fokus på, om man er til stede - der er blevet strammet voldsomt op, og det gør, at nogle kommer, selvom de er syge,”

siger Bente Sorgenfrey, formand i hovedorganisationen FTF, til TV2.

Robusthed ”Arbejdsgiverne vil have robuste medarbejdere, der kommer på arbejde, selv om de har influenza og kan smitte. Man kan se det i personalehåndbøger, hvor der direkte står, at folk skal være robuste. Det står også i rigtig mange jobannoncer. Arbejdsgiverne gider ikke pivskider,” siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Fra arbejdsgiverne lyder der heldigvis en opfordring til, at man bliver hjemme hvis man er syg: ”Fra arbejdsgivers side er der ikke en forventning om, at man går på arbejde, hvis man er syg,” siger Lena Søby, chefkonsulent hos DA indenfor arbejdsmiljø og sundhed, til TV2.

23

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

LIGEBEHANDLING

I cirklen: Næstformand Lone Clausen var aktiv deltager i DelDinLøn kampagnen

Der er stadig forskelle Kvinder og mænd er ikke ens og det er deres løn for samme arbejde heller ikke nødvendigvis. På ”Kvindernes Internationale Kampdag” den 8. marts var Forsikringsforbundet, sammen med 37 andre fagforbund, en del af kampagnen DelDinLøn. At det selv her i 2018 er relevant at tale om ligeløn mellem kønnene understøttes af Danmarks Statistik, som kan konstatere at kvinder på arbejdsmarkedet generelt i gennemsnit tjener 13,2 procent mindre end mænd. Kampagnen tog udgangspunkt i, at jo mere åbenhed der er omkring ens løn, desto nemmere bliver det at opdage og fjerne lønforskelle. Men det er ikke så ligetil, at italesætte løn. Ikke mindre end 31 pct. af de ansatte i forsikringssektoren anser det for upassende at tale om, hvad man får i løn. Ser man på alle brancher under ét, så deles dette synspunkt kun af 13 pct.

24

Tallene stammer fra en undersøgelse i Forsikringsforbundets Medlemspanel, som er gennemført i anledning af DelDinLøn kampagnen.

Du må gerne tale om din løn Selv om danskerne allerede i 1976 fik Ligelønsloven, så ved de færreste, at den siden 2001 har givet ansatte ret til at tale åbent om deres løn. Af de forsikringsansatte er under halvdelen klar over, at dette er en lovfæstet ret. Netop i forsikringssektoren er det et større problem end i andre brancher at tale om løn. Undersøgelsen i Medlemspanelet viser, at 62 pct. af forbundets medlemmer ikke taler om løn med deres kolleger, og at kvinderne er væsentlig mere tilbageholdende (67 pct.) end mændene (55 pct.).

Der er en forskel ”Vi kan se af lønstatistikkerne, at der også i forsikringssektoren er en forskel på, hvad kvinder og mænd får i løn for samme arbejde. Den er vanskelig at komme til livs, idet kvinderne i højere grad anser lønnen for en privatsag og har sværere ved at tale om løn, end mændene,” forklarer næstformand Lone Clausen, som er politisk ansvarlig i Forsikringsforbundet for ligebehandlingsområdet. ”Vores undersøgelse støtter billedet af, at kvinder er mere tilbageholdende, når det drejer sig om lønforhold. Selv om lønningerne i forsikringssektoren i høj grad er reguleret af overenskomsten, så er der mulighed for at skaffe sig personlige tillæg og bonusaftaler. Og det er mændene altså i højere grad gode til at få glæde af.”

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

RETTEN ER SAT Gravid blev afskediget i prøveperioden En virksomheds afskedigelse af en gravid medarbejder blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet, da en medarbejder ifølge Ligebehandlingsloven ikke må afskediges, som følge af at medarbejderen ”har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, har været fraværende eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.” Loven siger, at hvis en medarbejder afskediges under graviditet eller under afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Medarbejderens situation var, at hun tidligere havde arbejdet som konsulent for virksomheden, men nu var blevet fastansat. Inden udløbet af hendes 3 måneders prøveperiode meddelte hun arbejdsgiveren, at hun var gravid og få dage efter blev hun nødsaget til at melde sig syg på grund af graviditeten. Herefter opsagde arbejdsgiveren medarbejderen med henvisning til, at hendes varetagelse af stillingen havde været utilfredsstillende under ansættelsen og angav også, at de i den periode, hvor hun havde arbejdet på konsulentbasis, havde påtalt arbejdets kvalitet. Hun blev afskediget med et forkortet opsigelsesvarsel på 14 dage i henhold til reglerne i Funktionærlovens paragraf 2 stk. 5. Da medarbejderen var gravid ved afskedigelsen konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at reglerne for omvendt bevisbyrde var opfyldt. Det var virksomheden, der skulle bevise at afskedigelsen hverken helt eller delvist var begrundet i medarbejderens graviditet.

Ligebehandlingsnævnet fandt ikke, at virksomheden havde bevist dette og lagde i sin vurdering vægt på den tidsmæssige sammenhæng mellem at medarbejderen oplyste om graviditeten, den graviditetsbetingede sygemelding og så afskedigelsen. Ligebehandlingsnævnet fandt heller ikke bevis for medarbejderens utilfredsstillende arbejde, idet der ikke var givet påtaler eller advarsler. Resultatet blev at Ligebehandlingsnævnet fastsatte en godtgørelse på 190.000 kroner, svarende til 6 måneders løn. Og det, selv om medarbejderen blot nåede at være ansat 2½ måned.

Juristens kommentar Godtgørelsens størrelse illustrerer hvor høj erstatningen kan blive, selv om man kun har været ansat i meget kort tid. Som arbejdsgiver kan det være endog meget vanskeligt at bevise, at en afskedigelse ikke er helt eller delvist begrundet i graviditeten. Sagen er endnu et eksempel på, at man får langt mere i erstatning, hvis der er sket overtrædelse af Forskels- og Ligebehandlingslovene, end hvis man i øvrigt bliver afskediget på et urimeligt grundlag. Som eksempel vil erstatningen til en medarbejder, som bliver urimeligt opsagt efter 20 års ansættelse, så godt som aldrig kunne nå op på de 6 måneders godtgørelse, som den gravide her har fået efter blot 2½ måneds ansættelse.

Nettet strammes om forsikringssvindlere Hvert år forsikringssvindles der for knap en halv milliard kroner i Danmark. Tilbage i 2016 opklarede Alm. Brands skadeinspektører forsikringssvindel for et samlet beløb på 48,3 mio. kr. fordelt på 481 sager. Det svarer til en stigning i antal sager på knap 60 procent fra 2015. Der er altså penge i at finde og udrede disse sager. Selskabet har forbedret sit it-system og indført nye arbejdsprocesser som betyder, at Alm. Brand i 2016 fik opklaret et rekordhøjt antal sager om forsikringssvindel.

Det nye system opfanger også langt flere ’mindre fisk’ end tidligere. Forebyggelse er dog bedre, og hos Alm. Brand har man valgt at arbejde målrettet med at skabe en holdningsændring hos dem, der svindler. De fleste danskere kan heldigvis aldrig finde på at svindle med deres forsikringer. Men der er en gruppe, som af en eller anden årsag er så økonomisk trængte, at de fristes til at snyde sig til erstatningsudbetalinger.

Når en kunde afsløres i forsikringssvindel, prioriterer skadeinspektørerne at gå i dialog med vedkommende. Først derefter afgør Alm. Brand, om kunden skal have lov til at fortsætte som kunde.

25

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

DIGITALT Ny teknologi rusker op

Intet nyt under solen

Blockchain-teknologi, kryptovalutaer, selvkørende biler, deleøkonomi og et utal af andre udviklingstendenser kan komme til at ruske kraftigt op i forsikringsselskaberne. Selv om usikkerheden omkring kryptovalutaer er stor, så er den bagvedliggende blockchain-teknologi accepteret som brugbar i rigtig mange sammenhænge. Blockchain-teknologien er gennemsigtig, sikker og klar til brug. Et eksempel er det franske forsikringsselskab AXA, som i 2017 lancerede Fizzy – en forsikring for flyforsinkelser. Forsinkes en flyafgang mere end 2 timer, så får man udbetalt penge fra Fizzy. Fizzy er baseret på blockchain og er koblet til forsikringskundens billetnummer. Når betingelserne for udbetaling er opfyldt, så sendes pengene automatisk.

En smartphone er bare en videreudvikling af hjemmecomputeren og notebook-computeren. Computeren blev opfundet i 1940’erne og robotter i industrien har vi haft siden 1990’erne. Der er altså ikke meget nyt og revolutionerende i alle de fikse gadgets, som vi i dag kan bruge – de står i bund og grund bare på skuldrene af tidligere innovation, mener makroøkonomen Robert J. Gordon, som har skrevet bogen ”The Rise and Fall of American Growth”. Han mener ikke, at udviklingen i dag står mål med det, som man oplevede i perioden 1870-1970, hvor man gik fra hestevogn til jumbojet. Samme periode gav os rindende vand, elektricitet og plastic. Robert J. Gordon mener derfor, at vores nye teknologier og digitale revolution i disse år bare er en videreudvikling af det, vi allerede har fået.

Også teknologien ’Internet of Things’ (IoT) kan få stor indflydelse på forsikringsbranchen. Når alle de ting, vi omgiver os med, taler sammen via nettet og opsamler og deler data, så kan det være med til at forhindre skader og ulykker. Via IoT kan et hjem opdage problemer og sørge for, at de ikke udvikler sig til ulykker eller dyre skader. Forsikringsselskaberne kan dermed få en rolle i at hindre skader gennem overvågning og analyse af data fra IoT enheder. Kommende forsikringer kan dermed blive en kombination af apparater, services og forsikringsdækning.

Det interessante er, at selv med alle vores ’nye’ digitale teknologier, så ser vi ikke nogen større forbedring af produktiviteten: ”Smartphones er den vel nok vigtigste teknologiske opfindelse de sidste ti år, men selv om den har markant ændret forbrugernes liv, har opfindelsen ikke ført til en målbar øget produktivitet på arbejdsmarkedet,” siger Gordon. I perioden 1891-1972 blev en amerikansk medarbejder 2,33 procent mere produktiv om året. Til sammenligning steg produktiviteten kun 1,38 procent om året i perioden 19721996, mens it-teknologiens indtog kortvarigt gav en stigning på 2,46 procent fra 1996-2004. Herefter fladede kurven ud til 1,33 procent om året frem mod 2012.

Sydkorea slukker computerne Vi har tidligere hørt om japanske medarbejdere, som bare ikke vil stoppe med at arbejde. I Sydkorea har man samme problem, men hvor man i Japan overvejer at sende droner rundt for at jage medarbejdere hjem, så har man på offentlige arbejdspladser i hovedstaden Seoul valgt ganske enkelt at slukke for medarbejdernes computere. Det hindrer jo ret effektivt, at man arbejder alt for meget. En undersøgelse har vist, at en ansat i Sydkoreas regering i gennemsnit arbejder 1.000 timer mere om året end på kontorerne i andre sammenlignelige lande. I gennemsnit arbejder en medarbejder i regeringen 2.738 timer årligt, og det er alt for meget. For at lette overgangen til at arbejde mindre sker der en nedtrapning. Første trin er, at computeren i regeringen automatisk slukkes kl. 20. I fase to bliver tiden ændret til 19.20 og i tredje fase er det kl. 19. I første runde er det dog kun om fredagen, at man tager så drastiske midler i brug, for de ansatte er slet ikke med på det: 67,1 pct. har ligefrem bedt om at blive fritaget for den nye ordning, men det giver regeringen ikke mulighed for.

26

Sudoko løsning (Fra side 31) 9 4 1 8 6 5 2 3 7

3 7 6 9 4 2 5 8 1

8 5 2 3 1 7 9 6 4

2 3 4 1 5 9 6 7 8

7 1 9 6 2 8 4 5 3

5 6 8 4 7 3 1 2 9

1 2 7 5 8 4 3 9 6

6 9 5 7 3 1 8 4 2

4 8 3 2 9 6 7 1 5

5 9 2 4 6 8 1 7 3

7 8 1 5 9 3 2 4 6

4 6 3 1 7 2 5 9 8

6 3 4 8 2 9 7 5 1

8 7 5 3 4 1 9 6 2

1 2 9 6 5 7 8 3 4

3 4 7 2 1 5 6 8 9

9 1 8 7 3 6 4 2 5

2 5 6 9 8 4 3 1 7

7 3 1 4 6 2 5 9 8

8 6 2 5 3 9 7 4 1

4 5 9 7 1 8 2 3 6

5 4 8 6 9 7 1 2 3

9 1 3 2 4 5 6 8 7

6 2 7 3 8 1 9 5 4

2 8 4 9 7 6 3 1 5

3 9 6 1 5 4 8 7 2

1 7 5 8 2 3 4 6 9

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

INFO

Systemerne kører! NR. 5 / 2017

NR . 4

I Forsikringsforbundet har vi nu

repræsentanter og medlemmer

skal du derimod første gang be-

med succes udskiftet størstedelen

i selskabet kommunikere sam-

nytte den adgangskode, som du

af vores IT-systemer. Ud over det

men via indlæg og kommentarer

har modtaget på mail.

centrale medlemssystem, drejer

– meget lig det man kender fra

det sig også om systemet til sags-

Facebookgrupper.

og dokumenthåndtering, registrering af medlemssager samt

Sådan gør du

økonomisystemet.

Du logger på Mit.forsikringsfor-

Med de nye systemer har du som medlem også fået nye muligheder,

bundet.dk med dit brugernavn og adgangskode.

ikke mindst i den nye selvbetje-

Dit brugernavn til Mit.forsikrings-

ningsportal - Mit.forsikringsfor-

forbundet er altid dit medlem-

bundet. Her kan du se og ændre

snummer. Hvis du ikke har note-

dine stamdata, ændre oplysninger

ret det, så finder du det nemmest

om din ansættelse, uddannelse, se

ved at se nederst i en Medlems-

dit kontingent og tilmelde dig kur-

info nyhedsmail, som vi jævnligt

ser og arrangementer.

udsender.

Mit.forsikringsforbundet giver

Din adgangskode er første gang

også adgang til personalefor-

du logger på de fire sidste cifre i

eningens eget lukkede netværk.

dit personnummer (CPR). Hvis du

Her kan formandskab, tillids-

er blevet medlem i løbet af 2018,

Herefter vil du blive bedt om at vælge din egen adgangskode, som skal anvendes sammen med dit medlemsnummer til at logge ind fremover. Få eventuelt din browser til at huske dit login. Du kan nemt ændre din ad-

7 / 201

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

SIN MAGA DLEMS ETS ME RBUND INGSFO FORSIKR

FORS IKRING SFO RBUN DE

[Tema side 4-15]

TS ME DLEM SMAG ASIN

NR .

Outsourcing

1 / 201 8

dit job EU og Ledelse

9] side 4-1 [Tema

[Tema side 4-13]

R MED ? SKER DE HVAD R DE UNGE LEDE LEMSPEJ LING LIGE FO ATTR RJOBBET MEDLEMSPEJLING: ROBOTTER MED SJÆL AKTI ER M : [side 20][side 17] OM AT VT – OS OUTSOURCING BEKYMRER IN TUR: BL T! OPGAVERNE IVE LEKUN FÅ DRE BEJDSKULFRA – OG UDFØRES CER ROLIG T DR EN AR DE NE DE ET Ø DET R [side MM TAG [side JULEHYGGEN IKKE BEDRE [side 6] -KOMP H6] ERØJNE e 22] MED PÅ 6] FLYT ORDEN HISTO ANDLER DINE IDD ENE [sid [side 18] ARBEJDE KERT I FEJL RIEF OM [si ER SIK MAN SKAL ORTFAST 10] SIDDE G: deIKKE ESS PÅ ÆLLER EJLIN GET – DET NYE SORT MEDLEMMET, DER ALTID ING NDFULN e 24] EMSPMØD MISØVN NNO YNYE EN [sid RIGTIGTIL MEDL IKKEKLAR SELV [side 20] FOR UDFORDRINGER EN ME NUSUNDHEDEN BETJ VI VED [side[side 9] 14]MIT.FO EN RS EU IN IKRING OM GSP LE SFORB ORT LDOM EU SKULFUES UNDE AL: UDEN ARK TÆMNK ØD ANFART OVE T [SIDE NE O DANM R 22] G SA UNGDO [side 16] IRA [SI M DE 26 MEN: ] MIN ARBEITEMA: JDSM ILJØ [SI DE 14

-20]

gangskode til Mit.forsikringsforbundet under dine personlige oplysninger på selvbetjeningsportalen, men dit brugernavn er altid dit Forsikringsforbundet medlemsnummer. Hvis du har problemer eller ople-

Forsikring er en ’personfølsom oplysning’

ver fejl, kan du bruge hjælpefunktionerne på loginsiden eller skrive

Efter maj måned er medlem-

til it@forsikringsforbundet.dk

skab af en faglig organisation ifølge den nye Persondataforordning en ’personfølsom oplysning’. Derfor vil der fra Forsikring 2018-3 ske en ændring af distributionen, da den omdeling af bladet til medlemmer, som sker i mange selskaber, ikke længere vil være lovlig. Modtager du bladet via post, så sker der ingen ændring.

Medlemsarrangementer Gå ind på Mit.forsikringsforbundet.dk for at se og tilmelde dig aktuelle medlemsarrangementer og kurser.

27

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Tryg

på valg hvert andet år, så i år var Kim Barstad fra Auto Øst på valg og blev genvalgt. For Auto Vest var

de forskellige tiltag, der har været i taksatorkorpset gennem året. Sammen med Personaleforeningen i Tryg blev der også givet et bud på, hvor vi står i fremtiden.

Generalforsamling i Taksatorforeningen i Tryg

Christian Skov på valg og også han

Som noget nyt i år valgte taksator-

blev genvalgt.

foreningen at afslutte mødet ef-

Taksatorforeningen i Tryg afholdt

Formanden for Taksatorforenin-

generalforsamling den 22. marts på Kolding Golfklub. Her deltog 75 taksatorer fra alle forretningsområder, og det giver en deltagelsesprocent på omkring 65 procent. Halvdelen af bestyrelsen er

gen berettede kort om året der gik og om de forhandlinger der har

ter frokost med standup comedy, hvilket gav en dejlig positiv stemning at gå hjem i.

Købstædernes Forsikring Generalforsamling Personaleforeningen i Købstædernes Forsikring afholdte sin årlige generalforsamling den 21. marts. Der var en vakant plads i personaleforeningens bestyrelse og man var glad for at kunne byde velkommen til Beth Simoni som nyt bestyrel-

været med ledelsen i forbindel-

sesmedlem. Formandsposten var

se med særoverenskomsten. Der

på genvalg, og her blev Claudia

blev givet en kort gennemgang af

Sønderskov genvalgt som formand.

Legater til sportstalenter Købstædernes Jubilæumsfond uddeler legater til fremme af unge

Sønderjysk Forsikring

for Arbejdsmiljø’ og erstatter

Ny tillidsrepræsentant

en lang række nyttige udgivel-

står for ’Branchefællesskab det, som hed BAR. BFA står bag

Personaleforeningen i Søn-

ser omkring arbejdsmiljøet i

derjysk Forsikring har fået en

finanssektoren – se mere på

ny tillidsrepræsentant. Det

hjemmesiden bfafinans.dk.

er Christian Wagner, som er

Arbejdsmiljødagen har af-

blevet en del af personaleforeningen og har fået posten som næstformand indtil den førstkommende generalforsamling, hvor han skal vælges af medlemmerne.

Årlig arbejdsmiljødag Sønderjysk Forsikring, repræsenteret ved HR-chefen og formanden for personaleforeningen, deltog i den årlige BFA-arbejdsmiljødag. BFA

født, at vi har fået elastikker på kontoret og deltager i de aktiviteter, som er angivet på BFA-kalenderen. Kalenderen hænger rundt omkring i vores kontormiljøer.

↑Jacob Sandberg

sportstalenters bestræbelser på

↑ Mette Louise Larsen Fogh Horne

at kvalificere sig til deltagelse i

← Mette Holm Hansen

to legater uddelt, og HKH Kron-

Midt i april 2018 blev yderligere prins Frederik mødte op og uddelte legaterne. Dette skete ved

Nyuddannet tillidsrepræsentant - og flere på vej

et arrangement i Købstædernes Forsikring på Strandgade, hvor legatmodtagerne, deres familie,

I Personaleforeningen i Tryg er vi

repræsentanter fra vores besty-

så heldige, at vi nu har tre nyud-

relse og ledelse samt repræsen-

dannede tillidsrepræsentanter,

tanter for Team Danmark deltog

som står klar og godt rustede til

(arrangementet var ikke afholdt

at hjælpe og rådgive medlemmer-

ved redaktionens slutning, så vi

ne i Tryg. De tre nyuddannede er

kender ikke prismodtagerne).

Vi startede februar måned

Jacob Sandberg, som er taksator,

med ’planken’ indtil elastik-

Mette Louise Larsen Fogh Horne

kerne var indkøbt, og har nu

fra Privatsalg Århus samt Mette

været aktive i marts med gode

Holm Hansen, som tager sig af

elastikøvelser.

hele Næstved kontoret. Fra hele personaleforeningen lyder der et kæmpe tillykke til de nyuddannede med at have gennemgået Forsikringsforbundets grunduddannelse i organisation (GO).

28

OL – som næste gang er i 2020.

SEB Pension Formand og næstformand byttede rolle Torsdag den 22. marts 2018 afholdt personaleforeningen i SEB Pension sin årlige generalforsamling. Her blev den tidligere næstformand Amanda Nielsen valgt som ny formand. Den tidligere formand Doris Markussen, fortsætter i be-

Men vi stopper ikke her, for i løbet

styrelsen som næstformand. Do-

af 2018 sender vi yderligere tre nye

ris Markussen har været formand

tillidsrepræsentanter af sted på

i personaleforeningen i 14 år og har

uddannelsen. Det er Henrik An-

gennem den lange periode som

ker, som har været ’i gamet’ før og

formand udført et kæmpe arbejde

har valgt at komme tilbage, Ditte

for medlemmerne i SEB Pension

Kni Hansen fra Kundefront Skade

og for Forsikringsforbundet, ikke

Århus samt Peter Struve Frederik-

mindst som medlem af hovedbe-

sen, som sidder i Ballerup skade.

styrelsen i Forsikringsforbundet.

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

LOKALT Topdanmark LB Forsikring

i hele huset. Derfor er vi også

Påskeæg til medlemmerne

somhed vi ser hos vores kol-

Reorganisering og procesoptimering nedlægger 18 stillinger i Skade

taknemmelige for den hjælp-

Traditionen tro ønskede per-

legaer, når vi skal finde alle

sonaleforeningen sine med-

vores medlemmer i LB Forsik-

lemmer en god påske med

ring – også dem, der gemmer

chokoladepåskeæg. Det er

sig i kringelkrogene af de fine

stor opgave, at komme rundt

gamle bygninger.

I marts blev der gennemført en reorganisering og procesoptimering i bygnings- og ejerskifteskade i Topdanmark. I den forbindelse skal vi desværre sige farvel til nogle gode kolleger, nemlig ti bygningstaksatorer. Desuden er otte øvrige stillinger nedlagt ved naturlig afgang. Heldigvis hører vi, at en af de opsagte allerede har fået nyt job, og at andre er godt i gang med at finde nye jobmæssige muligheder.

Kom til foredrag med Nikolaj ”So ein ding” Sonne 30. maj i Ballerup

til tider finurlig rejse rundt i ’digiland’ både mørke og lyse sider. Hvordan kom vi hertil, og hvor er det vi - måske - er på vej hen? Alt er forbundet og fremtiden er ikke, hvad den har været: Den er mere gak og på mange måder nok tættere på, end du tror. Nikolaj Sonne er kendt som tv-vært på DR2’s gadget-program ”So ein ding”. Vi glæder os til at se en masse Topdanmark-medlemmer til et spændende foredrag, hvor du også bliver opdateret på de teknologiske trends.

GF Forsikring Generalforsamling Forsikringsforbundet i GF Forsikring afholdt den 12. marts sin

”Teknologistorm med udsigt til

årlige generalforsamling. Rigtig

orkan” hedder foredraget, hvor

mange af medlemmerne i GF For-

Nikolaj Sonne tager os med på en

sikring deltog i generalforsam-

ed Billån m

M SM EDL E L E E FORD

Få en ny bil for under 2.500 kr./md.

Er du medlem af Forsikringsforbundet, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a. Billån med medlemsfordele – 2.446 kr./md. før skat • Løbetid: 84 måneder • Udbetaling: 44.000 kr. (20 %) • Bilens pris: 220.000 kr. • Lånebeløb: 176.000 kr. • Variabel rente: 2,95% p.a. • Debitor rente: 2,98% p.a. • Samlede låneomkostninger: 185.510 kr. • ÅOP: 4,59% • Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling: 205.499 kr. • Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2018 Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/ finansieringsselskaber. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

Forsikringsf_180319_Bil_180x112.indd 1

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/forsikringsforbundet

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring 3378 1978 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Online: Gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Ring:

19/03/2018 10.34

29

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 18

LOKALT Gjensidige

Personaleforeningen i Danica Penpåske, og samtidig påskønne den

til et selskabslokale. Generalfor-

Ny distributionsstrategi nedlægger stillinger

samlingen foregik i sædvanlig god

Privatorganisationen i Gjensidige

medlemmer udviser hver eneste

ro og orden, og der var genvalg til

i Danmark har valgt at ændrer sin

dag. Æggene skabte stor glæde

alle de nuværende bestyrelses-

distributionsstrategi, og som kon-

blandt medlemmerne.

medlemmer. Personaleforeningen

sekvens heraf bliver selskabets 40

kan i øvrigt glæde sig over en stor

privatassurandørstillinger ned-

If

medlemstilgang, også før man i

lagt i sin nuværende form. Det-

Betal med MobilePay

starten af april gennemførte en

te sker frem mod sommerferien

Hos If har man nu åbnet for at

særlig indsats for at få flere af de

2018.

kunderne kan bruge MobilePay

lingen, som foregik under meget ’rustikke’ rammer: En lagerhal, som midlertidigt var omdannet

sion ville gerne ønske alle en god store arbejdsindsats som vores

til betaling for deres forsikringer.

unge som medlemmer.

Gå-hjem-møde

Danica Pension

Det sker for ikke at betalingen

Den 18. april afholdt HR/SU

Påskeæg til medlemmerne

stopklods for kunderne, forklarer

Den 22. marts blev der uddelt på-

man hos If. Med MobilePay kan

foredrag med titlen ’Find glæden

skeæg til medlemmerne af Forsik-

man købe og betale sin forsikring

i forandringen’.

ringsforbundet i Danica Pension.

med det samme.

et ’gå-hjem-møde’ i form af et

for køb af forsikring skal blive en

PAUSE 9

7

30

2 5 3 4 3 1 4 5

7 1

5

4

1 2

6 4 2 7 8

4 8 3

5

5 3 2

1 6 3 7 9 2

8 6 1 4 4 5 1 2 9 6 8 1

2 9 6

8 6

1 8

3 8 6 4 4 7

7 3 6 9 8

4 2 5 9

9 6 4

6 1

2 3 7

1 7 1 4 8

5

2 6 9

A P R I L 2 0 18 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

UNGDOM

Ungdomsbestyrelsen er i arbejdstøjet - fra venstre ses Stephanie Lesley Ogle fra Tryg, Christian Slot Munk fra LB Forsikring, Marlene Piil Laberdesque fra Gjensidige. Mona Marie Mikkelsen fra PFA, Anne Eriksen fra If og Jens Stage fra Alm. Brand. Mangler på foto: Peter Struve Frederiksen fra Tryg.

Er du ung? Christian Slot Munk, giver her en introduktion til Forsikringsforbundets Ungdom, som han er formand for.

Hovedbestyrelsen i Forsikringsforbundet godkendte indstillingen, og dermed kan bestyrelsen i ungdomsnetværket nu få tid til at finde sit politiske og praktiske fodfæste. Dispensationen betyder, at Stephanie Ogle, tillidsrepræsentant i Tryg, Mona Mikkelsen, tillidsrepræsentant i PFA Pension, samt formanden i ungdomsnetværket Christian Slot Munk, tillidsrepræsentant i LB Forsikring, kan fortsætte deres arbejde i yderligere et år.

Når man som medlem af Forsikringsforbundet er under 35 år, så er man også en del af Forsikringsforbundets Ungdom. Det er ikke en forening i foreningen, men en netværksgruppe, der ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen består af unge tillidsvalgte, altså tillidsrepræsentanter, som kommer fra forskellige forsikrings- og pensionsselskaber , som Forsikringsforbundet organiserer. Netværkets opgave er, at sikre fokus på branchens næste generationer af

engagement - erfaring - ekspertise

medarbejdere. Der er rivende udvikling på samtlige områder i samfundet

vi som fagforening har et løbende fokus på de kommende generationer.

Motorskadebehandler

Aldersdispensation til ungdomsbestyrelsen

Vil du gerne være en del af et velfungerende skadeteam? Kunne du tænke dig at bruge dine forsikringskompetencer i en større, international koncern? Og kan du lide en hverdag, hvor du får noget fra hånden?

og fælles for udviklingen er, at de næste generationer vokser op med den som en del af deres normale hverdag. Derfor er det en vigtig opgave, at

Forsikringsforbundets Ungdom havde i 2017 en periode, hvor arbejdet i netværket var stillet i bero. I slutningen i 2017 gik en gruppe unge sammen om at genstarte netværket med en ny bestyrelse. Formålet var blandt andet, at netværket skulle have en mere politisk orienteret dagsorden. Bestyrelsen har siden arbejdet på at fastlægge retning og formål for netværket. I forbindelse med opstarten var netværket dog under et vist tidspres, da hele tre medlemmer af bestyrelsen, med værdifulde erfaringer fra den

Så kan vi tilbyde et længerevarende vikariat med opstart snarest muligt. Hvis du vil videre Kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på telefon 33 24 40 80 og få flere informationer.

tidligere ungdomsbestyrelse, stod til at falde for aldersgrænsen på de 35 år. For at sikre en flydende overgang i netværkets opstartsfase, indstillede bestyrelsen i ungdomsnetværket derfor til, at de tre bestyrelsesmedlemmer fik dispensation til at forlænge deres virke i Forsikringsforbundets

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

Ungdom med ét år – altså til de fylder 36 år.

31

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

på, både i de faglige og personlige kompetencer. De har gennem uddannelsesforløbet sat sig grundigt ind i overenskomsten mellem Forsikringsforbundet og FA (arbejdsgiverforeningen), der danner grundlag for de forsikringsansattes arbejdsmæssige forhold. De har også lært om love og regler, det psykiske arbejdsmiljø og om håndtering af rollen som bisidder for et medlem. Holdet har udvist kæmpe engagement, og i Forsikringsforbundet sender vi dem trygt afsted for at

Tillidsrepræsentanterne er sprunget ud Det er forår og et nyt hold til-

afsluttet Forsikringsforbundets

forbundets GO-uddannelse klæ-

lidsrepræsentanter er allerede

grunduddannelse i organisation

der tillidsrepræsentanterne godt

sprunget ud. Holdet har netop

- GO-uddannelsen. Forsikrings-

arbejde for at ”vores medlemmer har det godt”, som forbundets vision lyder. Til jer medlemmer omkring i selskaberne kan vi kun sige: Brug dem - de er rigtig dygtige!

AT LÆRE ER AT LEVE

Lær med os i 2018 og få det optimale ud af arbejdslivet. www.forsikringsakademiet.dk

kindly.dk

AT LEVE ER AT LÆRE