Forsikring nr. 2-2017

NR. 2 / 2017

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

MEDLEMSPEJLING: VI ER SKRÅSIKRE, MEN TVIVLEN NAGER DOG [side 14] DU FÅR BRUG FOR FLERE SOCIALE KOMPETENCER [side 12] FREMTIDENS LEDER SKAL VÆRE SUPERSKARP [side 20] DEN STØRSTE IT-RISIKO ER DIG SELV [side 26]

KOMPETENCE [Tema side 4-23]

MIDTERSIDERNE: 97 % STEMTE JA TIL OVERENSKOMSTEN

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

NR. 2 / 2017

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: KOMPETENCE

12

DU FÅR BRUG FOR FLERE SOCIALE KOMPETENCER

Fremtidens arbejdsmarked vil forvente, at du bringer mere af dig selv i spil på jobbet.

TEMA

KOMPETENCE

De rette kompetencer er vigtigere end nogensinde, ikke alene for at kunne varetage fremtidens nye typer jobs, men også for at bevare det man har i dag.

6

04 Invester i din fremtid 06 Lukker du øjnene sidst på måneden?

08 Tænk meruddannelse og udvikling ind 09 Bliv akademiker 10 RKV: Udnyt dine kompetencer 12 Du for brug for flere sociale kompetencer 14 Medlemspejling: Fremtiden er over os 16 IT-system: Her skal vi alle lære nyt 20 Fremtidens leder skal være superskarp 21 Nyuddannede tillidsrepræsentanter står klar til at hjælpe dig 22 Fremtidens medarbejder er som en Formel 1-bil

OVERENSKOMST 2017

17-19

STORT JA TIL OVERENSKOMSTEN

97 procent af medlemmerne stemte JA til overenskomsten, som giver 5,85 procent i lønstigning over de næste tre år. Læs om overens­ komsten på midtersiderne.

17 Formandskabet: Tak for opbakningen 18 97 procent sagde JA 18 Fremtidsmagasin: Hvad bringer fremtiden?

19 Overblik: En god overenskomst

ARTIKLER

24 Er du forandringsparat, agil og robust?

26 Den største IT-risiko er dig selv

DIGITALT

28 Slip ikke robotterne (helt) løs 28 Robothær i København 29 Forsikringsdisruption?

29 Fair priser med bilovervågning

LUKKER DU ØJNENE PÅ MÅNEDENS SIDSTE DAG?

Hvis du er en af dem, der lukker øjnene og holder vejret, når vi nærmer os afslutningen på en måned, så er det nok på tide at du ser på karriere og kompetencer.

2

20

FREMTIDENS LEDER SKAL VÆRE SUPERSKARP Kompetencerne skal være i orden hos lederne for at kunne håndtere de ledelsesmæssige udfordringer i fremtidens digitale miljøer.

DIVERSE

30 Retten er sat 31 Projekt gode arbejdspladser 31 Medlemsarrangementer 32 Nyt fra personaleforeningerne 35 Gratis med i Forbrugsforeningen 35 Forsikringsakademiet får ny direktør 35 Pausen 36 OK: Fokus på efteruddannelse

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

Alt er som det plejer – næsten da Foråret er endelig kommet, og solens varme og lys giver os et længe ventet power-boost til krop og sjæl. Alle årstider har sin charme, men foråret er for mig den skønneste.

Alt i naturen vågner op og cyklussen starter på ny, præcis som det altid sker i marts og april måned. Selv om jeg dagligt tager aktiv del i et væld af forandringer og fornyelser er der bare nogle ting, der forbliver dejligt uforandrede. Det giver mig god ro i maven og tryghed i sindet.

en lang række møder og seminarer, hvor vi sammen har drøftet branchens udfordringer og udvikling. Særligt har den digitale udvikling og de tilhørende muligheder og udfordringer, fyldt meget.

Det sammen kan man sige om fornyelsen af vores overenskomst. Her er alt ’næsten’ også som det plejer, og dermed stort set uforandret. Set udefra kan arbejdet med overenskomstfornyelsen måske opleves som bestående af fem forhandlingsmøder og to omgange underskrifter – én fra arbejdsgiverne og én fra os.

”Når vi bliver enige, bliver vi enige sammen og så lægger vi resten bag os.”

Det er dog ikke helt så simpelt, og var det slet ikke denne gang.

Forsikringsforbundet og FA i stedet sammen enige om en helt traditionel fornyelse af overenskomsten.

Forsikringsforbundets hovedbestyrelse har det sidste halvandet år, sammen med vores arbejdsgivermodpart ’varmet op’ til forårets forhandlinger. Vi har i fællesskab afholdt

Derfor har der også fra begge sider af forhandlingsbordet været et stort og udtalt ønske om at nytænke vores overenskomst, og i fællesskab skabe løsninger der rækker ind i fremtidens forsikringsbranche.

Sådan sagde Mariane Dissing, direktør i FA, i et interview op til overenskomstforhandlingerne. Arbejdet med at nytænke overenskomsten krævede rigtig meget tid, og mere tid end vi havde inden der skulle ligge en ny overenskomst klar. I sidste ende blev

pudse de løsninger, vi allerede har overvejet.

Jeg håber arbejdsgiverne vil gøre det samme, så vi alle er helt klar, når vi sidder ved forhandlingsbordet igen.

Udviklingen er fuldstændig ligeglad med vores overenskomst, og de mange forandringer rundt om i samfundet og i selskaberne vil fortsætte, uanset hvad vi forhandler.

I forsikringsforbundet centralt samt lokalt i personaleforeningerne vil vi naturligvis også arbejde videre med udvikling og fornyelse af den service, rådgivning og de medlemstilbud, vi udbyder.

Der er fortsat rigtigt meget at arbejde med og kæmpe for, men lige nu vil jeg glæde mig over den nye overenskomst og de mange forbedringer vi fik forhandlet, og så vil jeg gå en tur ”ud i det fri” og nyde det dejlige forår.

Venlig hilsen Det store fornyelsesarbejde er dog på ingen måde spildt. I Forsikringsforbundet vil vi fortsætte arbejdet med at nytænke og fin-

Charlotte Hougaard

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer.

Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikrings­ forbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikrings­ forbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelses­ medlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem.

Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2017 er afsluttet den 6. april 2017.

3

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Invester i din fremtid Alle taler om at have ’de rette kompetencer’, om kompetenceløft, kompetenceudvikling, bevidsthed om de kompetencer du allerede har. Og om dem, du mangler. Eller dem, der skal til for at gøre dig klar til morgendagens job. Om, hvad der skal til for at bevare din arbejds­ markedsværdi ind i fremtiden.

Alle taler om det, men ingen ved præcis hvad der skal til. Det er svært at blive konkret, når det gælder fremtidens behov for kompetencer.

Når ingen rigtig kan fortælle dig det, så er det også svært at vide, hvad du egentlig skal være parat til. Arbejdsgiverne har ikke været gode til at sætte ord på, hvad de har brug for i de kommende år, og du sidder måske

Forandringer er et vilkår i vores branche og evnen til at tilpasse sig og trives i forandringer er en nødvendighed nu og i fremtiden.

tilbage med en oplevelse af, at det du kan i dag også er godt nok til de opgaver, der ligger på bordet i morgen.

plekse end hidtil. De nemme opgaver overtages af automatisering og robotter. Det er ikke kun skidt: Det bringer også muligheder med sig. Evnen til at samarbejde med andre på tværs af organisationen og specielt evnen til at samarbejde med og udnytte de nye teknologier. Nye typer jobs opstår, men det medfører behov for nye kompetencer.

Maskiner kan klare meget, men ikke alt, og der vil altid være brug for mennesker i forsikringssektoren.

I Forsikringsforbundet tror vi på, at der er brug for løbende at udvikle sine kompetencer for at bevare sin arbejdsmarkedsværdi på den lange bane.

Vigtigste kompetence er evnen til at lære Vi tror på, at det bedste råd til dig er at være nysgerrig, opsøgende og følge med i job­ opslagene i branchen og de kompetencer, der efterspørges. Det kan give et praj om, hvad der forventes i de nye typer af jobs.

4

Der kommer stadig flere specialister ind i vores branche, ofte med en anderledes uddannelsesmæssig baggrund. Jobbene ændrer karakter og opgaverne for den typiske forsikringsmedarbejder bliver mere kom-

Kompetence opstår, når den enkelte – i samspil med andre – anvender viden og færdigheder i en arbejdsmæssig sammenhæng, der giver værdi for den enkelte og for virksomheden.

Ledelsens ansvar for udvikling I Forsikringsforbundet har vi fokus på kompetenceudvikling. Vores overenskomst beskriver en enighed mellem parterne om, at kompetenceudvikling har betydning for kundernes oplevelse af mødet med virksomheden, for virksomhedens værdiskabelse og ikke mindst for medarbejdernes trivsel og udvikling.

Der er også enighed mellem os og arbejdsgiverne om, at det er i såvel selskabernes som medarbejdernes interesse, at medarbejderne til stadighed besidder de færdigheder, der skal til for at bestride det daglige arbejde.

Det er også i begge parters interesse at medarbejderne har den kompetence og uddannelse, der er nødvendig for at imødegå de ændringer, der finder sted i branchen. Der er derfor behov for systematisk kompetenceudvikling. Med andre ord skal der gives en kompetenceudvikling, således at opgaverne kan udføres under hensyn til den enkeltes jobprofil – både nu og i fremtiden.

Dermed ligger der et stort ansvar hos arbejdsgiverne om at udvikle deres medarbejdere og ikke blot at vælge den nemme løsning med at afskedige ”de gamle” og ansætte nye med de rette profiler. Dette er i strid med intentionerne i overenskomsten, det er en dyr løsning og viser en manglende ansvarlighed hos ledelsen for at gøre medarbejderne parate til fremtidens job.

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Vær beredt Jeg har sikkert nævnt det før, men gør det gerne igen: Du har også selv et ansvar for din egen udvikling, både hvad angår kompetencer, forandringsparathed og viljen til at lære nyt. Det er ikke kun arbejdsgiveren, der har et ansvar for at din kompetence udvikles du skal også være parat og positiv over for at tage imod den udvikling der tilbydes. For den bliver nødvendig.

Derfor skal du forberede dig til din udviklingssamtale med din leder, være ærlig om, hvor ’skoen trykker’ hos dig og hvor du mangler kompetence. Gå ind i dialogen med din leder og få lagt en udviklingsplan. Du kan også udfordre din leder med et spørgsmål om, hvordan han ser dit job i morgen, og hvilke kompetencer du vil få brug for. Det er vigtigt, at du har styr på din faglighed, men faglighed er ikke længere nok, du skal også arbejde med dine personlige kompetencer.

Hvis du er i tvivl om hvad vej du skal gå, eller hvilke muligheder du har, så kan Forsikringsforbundet hjælpe dig på sporet med en karriererådgivning. En karriererådgivning handler ikke nødvendigvis om at skifte job eller søge nye veje. Det handler også om, hvor du kan se dig selv i den virksomhed du arbejder i, at se nye muligheder i andre jobtyper eller områder. Ofte er det lidt en øjenåbner for dig selv, at få kortlagt dine kompetencer og tænke nyt.

Krav til ledelse i en digital verden Det stiller store krav til virksomhederne og lederne, når 25 procent af de job, vi kender i dag, forandres eller forsvinder. Det kræver nye kompetencer, nye måder at lære på og nye måder at arbejde sammen på. Det kræver sandsynligvis et helt nyt lederskab.

dagligdag og rytme, og hvor ledelsesretten ændres. Det skal være et lederskab, der giver frihed og udfolder menneskers fulde potentiale. Et lederskab, der forbinder den teknologiske og digitale verden med nye kompetencer og medarbejdere, som måske ikke længere er synlige på arbejdspladsen fra 8 – 16, og hvor kontrollen forsvinder. Det kræver en klar retning, som alle har lyst til at være og blive en del af.

Hvor skal vi hen, du?

På vej derhen kræver det også, at der er tydelighed hos lederne i forhold til hvilke kompetencer, der efterspørges i fremtiden. Det er nødvendigt for at du som medlem har en fornemmelse af, hvad vej du skal gå.

Og husk, at hver gang et job digitaliseres skabes der to nye jobs. Vær klar til at gribe dem.

Et lederskab, hvor freelancere og selvstændige bliver en naturlig del af virksomhedens

5

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for uddannelse og kompetenceområdet

LUKKER DU ØJNENE?

Er du blandt dem, der lukker øj­ nene og holder vejret, når næste dato i kalenderen er månedens sidste dag? Hvis ja, så er det nu du skal handle!

Der sker rigtig mange forandringer på arbejdsmarkedet, og der bliver ikke færre fremover. Job bliver overtaget af selvbetjeningssystemer, automatiseres eller skal håndteres af medarbejdere med nye eller anderledes baggrund og kompetencer.

Dit jobindhold står måske i stampe, du kan have konflikter med chefen, du savner nye udfordringer eller ændringerne på arbejdspladsen gør dig i tvivl om, hvorvidt dine kompetencer er de rette til at bevare dit job i fremtiden – eller til at finde et andet.

6

Hvis det er noget, du går og tænker på, så er det nu du skal handle!

Sådanne bekymringer møder Forsikringsforbundets karriererådgivere ofte under karrieresamtaler med medlemmer. Har du arbejdet med de samme opgaver i rigtigt mange år og ikke haft en løbende efter-/videreuddannelse, så kan du være i risikozonen næste gang selskabet skal skære ned eller ændre organisationen.

Det er også en udbredt situation, at du er begyndt at kede dig i dit nuværende job – du savner måske udfordringer eller luftforandring. Det kan bestemt også føre til utilfredshed med jobbet og ønske om at komme videre i arbejdslivet.

Tag dit arbejdsliv seriøst Rigtig mange overlader til andre at træffe beslutningen om den videre udvikling i ens

arbejdsliv – sidder nærmest og venter på en afskedigelse. Det er ikke en situation, der giver arbejdsglæde, så er man nået dertil, er det på høje tide at tage sit arbejdsliv seriøst og ikke bare lade stå til. At tage action!

Du savner måske udfordringer eller luftforandring.

Ja, det er efterhånden blevet vanskeligere at fastholde den tryghed i ansættelsen, som vi hidtil har haft i branchen. Du må ikke bare at affinde dig med at gå utryg eller utilfreds på arbejde. Hvis du er utilfreds med dit arbejde, behøver det ikke nødvendigvis at betyde, at du skal skifte job. Det afhænger jo helt af, hvad du er utilfreds med, og hvilke mulig-

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Pernille Fahlmann Kristensen

heder du har for selv at øve indflydelse på dit job. Stil krav til din udvikling, ræk ud efter de muligheder, som er inde for rækkevidde, byd ind på projekter og tag imod eller stil krav om løbende efteruddannelse til din ledelse.

Hvis et jobskifte er vejen frem Er jobskifte en nødvendighed fordi udfordringerne virker for store i forhold til de kompetencer og muligheder du har til rådighed, og du ikke har mulighed for at ændre nævneværdigt på situationen, så gælder det om at komme væk fra jobbet og måske tilmed selskabet. Og gerne hurtigst muligt.

Rigtig mange bliver hængende i et job, selv om de mistrives. Det skyldes især, at tryghed betyder rigtig meget og at alene det at søge nyt job kan være direkte skræmmende: Er du klar til nyt job, nye udfordringer, nye kolleger? Forandring er ikke altid det, vi ønsker os mest, så det kan være et stort skridt at tage.

Hvis jobskifte virker skræmmende, så prøv at tænke over hvorfor du synes det: Hvad er det værste, der kan ske? Hvad frygter du? Er du nervøs for ikke at have de rette kompetencer? Frygter du ikke at slå til? Måske er et manglende overblik over egne kompetencer og muligheder skyld i, at du er begyndt at tvivle på dig selv?

Tag ansvar Det, selv at tage ansvaret for sin karriereudvikling gør en stor forskel, men kan være svært at gøre helt på egen hånd. Derfor kan det lette din indsigt og dit overblik at tale om det med én, som du har tillid til, men ikke er følelsesmæssigt forbundet med.

Du kan måske bruge din familie, en god ven eller nær kollega, som du er fortrolig med.

Hvis du er medlem af Forsikringsforbundet, har du mulighed for at benytte dig af vores

karriererådgivere eller deltage på et af vores karriereafklaringskurser.

færdigheder og holdninger, samt af de roller, ansvar og arbejdsopgaver, der skal løftes.

Med jævne mellemrum bør du gøre status over din situation, så du får afdækket de muligheder du har på din nuværende arbejdsplads, eller kig på dine kompetencer og prøv at vurdere din værdi på arbejdsmarkedet.

En vigtig kompetence bliver, at du som medarbejder kan lytte til og fange kundernes behov, formidle din viden til andre. Kan du også omsætte den til kreative nye ideer, som kan være med til at skabe vækst i selskaberne, så er du den type medarbejder, som der

Hvis du ikke bruger tid på at overveje din jobsituation, kan du gå hen og vænne dig til at leve med utilfredshed og manglende arbejdsglæde. Og det er ikke sundt.

Bliver jeg gladere?

Kan man sikre sig, at man bliver gladere i det næste job? Næ, det er jo ikke til at sige, men alene de nye omgivelser, nye udfordringer og nye kolleger gør, at du får en frisk start og alle muligheder for at lægge ud med en positiv holdning.

Men det er og bliver da en chance. Derfor er det vigtigt, at du gør dit forarbejde ordentligt, så du ved, hvad du har af kompetencer og hvad de kan føre til jobmæssigt. Overvej hvad der giver dig trivsel, og hvad du måske er nysgerrige efter at få prøvet af. Et godt spørgsmål at stille sig selv er, hvilke job har du frem til nu været mest glad for, og hvilke

altid vil være brug for. Vigtige egenskaber i fremtiden vil være at kunne samarbejde på tværs af områder og have det store overblik. Vi skal derfor sørge for at styrke vores generelle kompetencer, som gøre os bredere i vores virke og dermed også mere flytbare.

Spørg dig selv Her er en række spørgsmål, som du kan stille dig selv og dermed få et indtryk af din jobtilfredshed her og nu.

arbejdsopgaver har du brudt dig mindst om?

• Er jeg tilfreds med indholdet i mine arbejdsopgaver?

Alt dette er et led i din bevidste karriereplanlægning, og vil være et vigtigt skridt i retningen af at sikre dig arbejdsglæde og trivsel i jobbet – og i det næste job. En stor del af dem, som har valgt at stoppe op og bruge tid på Forsikringsforbundets karriererådgivning, eller på et karriereafklaringskursus, har efterfølgende udtalt at de har fået helt nye vinkler på deres egne muligheder, som har gjort det nemmere at sætte kursen frem mod næste stop på deres karrierevej.

• Har jeg mulighed for at udvikle mig fagligt i mit nuværende job?

Livslang læring Fremtidens kompetencer bliver en kombination af hvad den enkelte har af viden,

• Får jeg anerkendelse for mit arbejde?

• Har jeg en god relation til min chef?

• Har jeg en god relation til mine kollegaer?

• Passer min arbejdstid til mine opgaver og mit øvrige liv?

• Får jeg en løn som afspejler min indsats?

7

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Birgitte Aabo, journalist

Tænk meruddannelse og udvikling ind i din hverdag Vil du noget mere med dit arbejde? Det er dit eget ansvar at få det til at ske, og mere uddannelse er ikke altid det eneste saliggørende.

Nysgerrighed og engagement kan også gøre forskellen.

Hvis bare du fik muligheden for at tage en uddannelse mere. Så ville dit arbejdsliv blive meget bedre, du ville få flere spændende opgaver, ny stillingsbetegnelse - og mere i løn.

Måske. For nogle er svaret på uforløste ambitioner et længere efteruddannelsesforløb eller en videregående uddannelse, men der gives ingen garantier, konstaterer Poul Hansen, erfaren karriererådgiver og coach i rådgivningsvirksomheden AS3 Transition.

Hvis det skal lykkes, kræver det for det første, at du sælger ideen på en overbevisende måde til din arbejdsgiver – med mindre du har midler til at gennemføre for egen regning. Du skal ikke vente på, at lederen prikker dig på skulderen for at høre, om du har lyst til at dygtiggøre dig yderligere. Måske er han eller hun ganske tilfreds med det arbejde du udfører, og tænker overhovedet ikke i samme baner som du gør. ”Hvis du skal have din arbejdsgiver til at investere i et uddannelsesforløb, skal du tænke i, hvad der har relevans for både dig og arbejdspladsen. På de områder, hvor I har sammenfaldende interesser og et værdifællesskab, kan du gøre dig håb om at få efteruddannelsen betalt,” siger Poul Hansen.

Men det er ikke gjort med at få uddannelsen dækket og gennemføre den. Hvis du ikke har mulighed for at bruge den nye viden aktivt bagefter, er ikke meget vundet.

Poul Hansen.

8

”Den viden, du tilegner dig, skal tages i brug i en fart, integreres i dit arbejde. Så det skal du så vidt muligt sikre dig er muligt på forhånd. Ellers har den nye viden det med at fordampe igen, og så er du lige vidt.”

Begynd i dag Poul Hansen peger på, at traditionel efteruddannelse langt fra er den eneste måde, du kan udvikle dine kompetencer. Måske skal du begynde et helt andet sted. ”Når talen falder på at udbygge sine kompetencer, tænker rigtig mange automatisk på en uddannelsessituation, hvor de møder fysisk op for at deltage i et skoleforløb. Men det er ikke det eneste saliggørende. Der er mange måder at tilegne sig ny viden på løbende, og der er ingen grund til at udskyde det, til det måske en gang bliver muligt at få et uddannelsesforløb dækket af sin arbejdsplads. Tværtimod er det meget tilrådeligt at gå i gang med at få flere kompetencer omgående,” siger karriererådgiveren.

Det gælder også jobsøgende, som han råder til - med udgangspunkt i ønskerne til et nyt job - både at udvikle sig og holde sig ajour med den nyeste udvikling.

Hank op i dig selv Han fastslår, at der kun er én, der har ansvaret for, at du udvikler dig fagligt – dig selv. Så hvis din arbejdsgiver ikke kan se gevinsten i at dække en ekstra uddannelse for dig, må du enten overveje, om det er så afgørende for dig, at du helt skal skifte spor, eller forsøge at finde en anden vej til målet.

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

”Der er mange måder at skaffe sig ny viden på. Ofte har du mulighed for at få såkaldt ’on the job training’, eller måske er der mulighed for jobrotation, så du kan få indblik i andre områder af virksomheden. Vær nysgerrig og hold øje med tendenser og udvikling i din branche. Der er også virksomheder, der tilbyder mentor- og coachingordninger, du kan trække på,” siger karriererådgiveren.

Poul Hansen tilråder også, at du går til afteneller netværksmøder og hører om aktuelle temaer, læser om de nyeste tendenser, eller benytter dig af de mange muligheder for online-learning.

”Det er alt sammen overkommeligt, og det giver dig et nyt afsæt.”

Fremtidssikret Det nye afsæt kan klæde dig på, før du fremfører et ønske om at få nye opgaver eller et nyt job i virksomheden. Det viser, at du har engagement og allerede af egen drift har gjort en indsats for at nå dit mål, og sat dig ind i tingene. Det kan også være dét, der sikrer dig, at du beholder dit eksisterende job.

bejde, der i dag udføres af mennesker, og kunder skal i højere grad betjene sig selv online. Hvis du er en af dem, der holder dig opdateret i stedet for at sidde med foldede hænder og sige: ”Det forstår jeg ikke, det lærer jeg aldrig”, kan du fremtidssikre dine kompetencer - også uden at gennemføre en ny uddannelse eller et efteruddannelsesforløb,” pointerer karriererådgiveren. ”Det er ikke så vanskeligt, men det kræver, at du selv tager et initiativ.”

”I forsikringsbranchen er der mange nye tendenser. Digitaliseringen gør sit indtog.

Robotter spås at overtage meget af det ar-

Bliv akademiker

Du kan bruge din forsikringsuddannelse til at gå den akademiske vej.

Har du en uddannelse fra Forsikringsakademiet og erfaring fra den finansielle branche, så har også mulighed for at gennemføre en HD eller MBA. Forsikringsakademiet har i samarbejde med Aalborg Universitet etableret et Brobygningsforløb, der løber over otte intense måneder. Deltagere, der består Brobygningsforløbet, kan søge direkte ind på HD 2. del eller MBA-studiet på Aalborg Universitet.

Forudsætningen for at komme ind på Brobygningsforløbet er, at du har gennemført et modul på niveau 3 og to niveau 4-moduler på Forsikringsakademiet. Derudover skal du have fem års erfaring fra den finansielle branche. Er dit mål at bruge Brobygningsforløbet som mulighed for at komme ind på MBA-studiet, skal du desuden have: • Minimum 3 års ledererfaring, hvor du har arbejdet med strategi, f.eks. i form af balanced scorecard og strategikort • Erfaring fra et lederjob på et niveau, hvor implementering af strategi har været et arbejdsområde • Indsigt i finansiering • Erfaring med eller forståelse for markeds­føring Næste hold på Brobygningsforløbet starter i august 2017 – sidste frist for tilmelding er 8. juni. Du kan læse mere om forløbet på www.forsikringsakademiet.dk

9

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Søren Dalager

Udnyt dine kompetencer Drømmer du om at uddanne dig videre, men har du ikke tidligere taget en videregående uddan­ nelse, så kan en Realkompeten­ cevurdering (RKV) åbne døren for dig. Mange uddannelsesste­ der ønsker en RKV for at kunne optage dig på studiet. Men hvad er det, og hvad kræves det af dig for kunne udarbejde sådan en?

For mange ansatte i forsikringsbranchen gælder det, at kun de færreste møder op med erfaring inden for det etablerede uddannelsessystem. De fleste jobs i branchen kræver på nuværende tidspunkt ikke en videregående uddannelse for at kunne blive varetaget. Det er godt for muligheden for at komme ind i branchen, men skidt hvis du ønsker at tage en videregående uddannelse for at komme videre i din karriere.

Uddannelsesstederne har behov for at vurdere, om du har kvalifikationerne til at gennemføre det studie, du søger ind på. Derfor er det nødvendigt for dem, at få et overblik

10

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

over de kompetencer, du har tilegnet dig gennem dit arbejds- og fritidsliv. Det kan f.eks. være foreningsarbejde som frivillig i gymnastikforeningen, højskoleophold eller et tillidshverv.

En RKV – en Realkompetencevurdering – er en individuel vurdering af dine kompetencer foretaget af den uddannelsesinstitution, du ønsker at søge ind på. Får du anerkendt dine kompetencer, modtager du et kompetencebevis der muliggør optagelse på dit ønskede studie.

Få det hele med

en afvisning bliver langt større, hvis du ikke er tilstrækkelig grundig i din beskrivelse af dine kvalifikationer. Det skal også holdes op imod, at en RKV skal kompensere for at du ikke har taget en længere videregående uddannelse.

Og hvad så?

Har du lavet en god RKV, så modtager du en accept fra uddannelsesinstitutionen om at de vurderer dig til at være kompetent til at gennemføre det studie, du har ønsket. Med denne accept i hånden har du nu en væsentlig forhindring mindre på vejen mod dit drømmestudie, som du nu kan søge ind på.

For at kunne udarbejde en fyldestgørende ansøgning skal du udarbejde et udvidet CV, der virkelig går i dybden med dine kompetencer. Det er vigtigt, at du får beskrevet hvilken erhvervs- og uddannelseserfaring du har opnået i din karriere.

Er du forsikringssælger og har gennemført din uddannelse på Forsikringsakademiet, er det ikke nok at skrive ”3.58 – FOAK”. For de uindviede er dette sort kodesnak. Du er derfor nødt til kort, at beskrive hvad formålet med uddannelsen var, hvad du fik ud af at gennemføre uddannelsen, og hvordan du bruger uddannelsen i din hverdag.

Det samme gælder, når du skal beskrive din erhvervserfaring.

Et korrekt udfyldt udvidet CV skal indeholde følgende: • En kort beskrivelse af dig selv • Din uddannelsesbaggrund • Din erhvervserfaring • Dine øvrige erfaringer Du skal ikke blive overrasket, hvis et udvidet CV kommer til at fylde 5-8 sider, og du skal heller ikke lade dig afskrække. En uddannelsesinstitution forventer dette, og risikoen for

Uddannelsessystemet

Realkompetence

Arbejdslivet

Folkeoplysning og foreningsliv m.v.

Hvilken dokumentation skal jeg sende med?

• Uddannelsesbaggrund. Her kan du f.eks. vedlægge delbeviser, beskrivelser af studieretning, valgmoduler, specialer, praktikperioder mm.

• Efteruddannelse. Her kan du f.eks. vedlægge dokumentation for kurser på højskole, samt skole-/studieophold i udlandet.

• Erhvervserfaring. Her kan du f.eks. vedlægge dokumentation for internationale projekter og samarbejdsrelationer, dokumentations-, afrapporterings- og evalueringsopgaver, faglige oplæg, foredrag, artikler, publiceringer, forsøgs- og udviklingsarbejde.

• Erfaringer fra fritidsliv og foreningsliv. Her kan du f.eks. vedlægge dokumentation i form af aftaler, aktivitetsbeskrivelser mm. Du kan også dokumentere, hvilke funktioner, du har haft, f.eks. ledelsesfunktioner, koordinerende funktioner eller organisatorisk arbejde inden for frivilligt arbejde, bestyrelsesarbejde, fritidsaktiviteter, tillidshverv.

Kilde: UCC

11

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Birgitte Aabo, journalist

Anne Dencker Bædkel.

Du får brug for flere sociale kompetencer Fremtidens arbejdsmarked vil forvente, at du bringer mere af dig selv i spil på jobbet.

Udviklingen er allerede i fuld gang.

12

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

En person på arbejde og en anden derhjemme. Mange foretrækker stadig at vise en begrænset del af sig selv som privatperson, når de er på job, men fremadrettet bliver der mere efterspørgsel efter det hele menneske på arbejdspladserne. ”De sociale kompetencer, det medmenneskelige og empatiske, vil komme til at spille en større rolle i arbejdshverdagen – både for ansatte og ledere. Man kan eksempelvis se, at der allerede er skabt et marked for kurser i empati, hvor ansatte og ledere lærer at læse andre og give feedback. Det er et udtryk for, at udviklingen allerede er i gang,” siger Anne Dencker Bædkel.

Hun er sociolog hos Institut for fremtids-

den del, der handler om privatlivet. Det kan ikke skilles ad, det hele spiller sammen. Så man skal kunne tale om det hele, hvis man vil gøre noget for at reducere stress,” siger Anne Dencker Bædkel.

Har du det godt derhjemme?

I en del virksomheder kan udviklingen i retning af det hele menneske på jobbet aflæses i HR-funktionen. ”Hvor HR tidligere handlede mest om rekruttering, omfatter det nu også, om medarbejderne har det godt – og også har det godt i privatlivet.”

For nogle kan det givetvis udløse en følelse af at blive omklamret af arbejdspladsen, at det forventes, at man som medarbejder er villig til at dele den slags informationer.

Hvor HR tidligere handlede mest om rekruttering, omfatter det nu også, om medarbejderne har det godt – og også har det godt i privatlivet.

”Nogle vil ikke bryde sig om det, og have svært ved at tolerere det - eller se formålet med det. For flertallet tror jeg på, at det bliver en fordel, at der generelt bliver mere empati på arbejdspladsen. Det betyder også flere søde chefer. Hierarkiet på arbejdspladsen bliver mindre udtalt, når lederne interesserer sig for det hele menneske og den hele medarbejder,” siger Anne Dencker Bædkel.

forskning, hvor hun blandt andet har været

Er du en meget privat person, kan det muligvis blive vanskeligt at tilpasse sig de høje krav til sociale kompetencer i fremtiden og

projektleder på en rapport om fremtidens kompetencer.

blive empatisk til arbejdsbrug, vurderer hun: Hvor der tidligere i nogle virksomheder og organisationer har været mere eller mindre tabubelagt at bringe privatlivet på bane, vil arbejdspladserne i fremtiden komme til at dyrke det hele menneske i langt højere grad, forudser hun:

”Det siges, at det langt hen ad vejen kan læres. Alligevel vil der være nogle, der får vanskeligt ved at tilegne sig det – alle er ikke i stand til at lære sig at være empatiske.”

Social og lærevillig ”Man vil trække privatlivet med ind på arbejdspladserne, som ikke længere skal være et sted, hvor man skruer ned for følelser og lægger låg på. Blandt andet i erkendelse af, at stressproblematikker ofte hænger sammen med, at ansatte har ondt i livet - også

I fremtidsforskerens optik er det også en vigtig del af de sociale kompetencer at have generel viden om omverdenen.

alt, hvad du eventuelt kunne få brug for i dit arbejdsliv under din uddannelse – det der kaldes ’Just in case’ læring – skal du nu lære ’Just in time’. ” Den evne er ikke kun vigtig i forhold til den faglige del af dit arbejdsliv, vurderer hun: ”Du har også brug for den til at kunne tillære dig nyt løbende, for at fungere godt socialt på en arbejdsplads. Du er nødt til at følge med og være bevidst om din omverden - det hænger sammen med evnen til at være empatisk og forstå mennesker omkring dig.”

Sociale kompetencer til arbejdsbrug Hvilke sociale kompetencer er relevante i arbejdssammenhæng?

Her er en liste med eksempler: • Empatisk • Fleksibel • Selvbevidst • Problemløsningsorienteret • Udadvendt og åben • Tillid til andre og tillidsvækkende • Samarbejdende • Pligtopfyldende • Koordinerende • Selvstændig • Netværksskabende • Foretrækker teamarbejde • Kundeorienteret • Kan håndtere konflikter

”Det er nødvendigt at blive ved løbende at tilegne sig viden. Hvor du tidligere lærte

13

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Fremtiden er over os Hvordan går det med med­ lemmernes syn på deres egne kompetencer – føler de sig godt rustet til såvel de nuværende som fremtidens opgaver i sel­ skaberne?

Vi spurgte om det samme i foråret 2016 og her var medlemmerne så overbevist om værdien af og tilstrækkeligheden i deres nuværende kompetencer, at de ikke på nogen måde var bekymrede for fremtiden.

Der er sket lidt forskydninger omkring kompetencerne til det nuværende job, for i dag er medlemmerne om noget endnu mere overbevist om, at de har de rette kompetencer til deres job. Altså til deres nuværende job.

14

Tvivlen lurer Men alligevel lurer tvivlen, for når vi så spørger om medlemmerne forventer at kunne fastholde deres job med deres nuværende kompetencer, så er antallet af tvivlere fordoblet og antallet af ’neutrale’ er vokset markant på bekostning af de helt ubekymrede medlemmer.

Antallet af tvivlere er 10,3 pct. i denne pejling, hvor det i 2016 var 5,2 pct. Der er altså tale om næsten en fordobling af antal medlemmer, der er kommet i tvivl om, hvorvidt deres nuværende kompetencer holder, også fremover.

Men grundholdningen hos medlemmerne er fortsat, at man har kompetencerne på plads og i øvrigt ikke er særligt bekymrede for at miste jobbet på grund af kompetencer. Der kan så være andre årsager – eksempelvis omorganiseringer, nedskæringer etc. – men

kompetencerne tror man på. De fleste, i hvert fald.

Klar til næste job?

Men hvad så med det næste job? Er medlemmerne bekymrede for, om de kan få et andet job i samme selskab eller andet selskab med de kompetencer, de har i dag? Her er der heller ikke den store bekymring, for 27 pct. er slet ikke bekymrede og yderligere 27 pct. er kun bekymrede i begrænset grad.

Antallet af medlemmer, der går med en tvivl om, hvorvidt de er klar til næste job, er dog stærkt stigende siden sidste år. Næsten 21 pct. er nu ’noget’ eller ’meget’ bekymrede for, om deres kompetencer slår til, mens det sidste år var 12 pct. Og det er en markant ændring.

Der er nok ingen tvivl om, at hverdagen i selskaberne med en stærkt stigende digitalise-

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

ring i selskaberne – herunder et stort arbejde med indførelse af nye IT-systemer i en række selskaber – har fået en del medlemmer til at revurdere deres kompetencer i forhold til hvad der sker omkring dem. Hertil kommer så den informationsindsats, som der har været fra såvel Forsikringsforbundet som fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), hvor formålet har været at italesætte kompetencerne.

dinger om flotte overskud i branchens selskaber viser, at det er de lykkedes godt med.

Men dygtige forsikringsfolk er der fortsat brug for, så selv med det nuværende niveau

Jeg har de rette kompetencer til at varetage mine arbejdsopgaver

Sammen med FA har Forsikringsforbundet produceret fremtidsmagasinet ’Vores fælles fremtid’, der er blevet godt modtaget omkring i selskaberne af såvel medlemmer

70

som ikke-medlemmer. Også i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger har udviklingen i branchen været italesat.

30

60 50 40 20 10 0

Kig på egne kompetencer Selv om fællesoverenskomsten rummer en ret for medarbejderne til at efter- og videreuddannelse sig, så er dette afhængig af, hvad du kan aftale med din leder. Hvis lederen ikke er enig i, at du har behov for mere uddannelse eller måske uddannelse på et helt nyt område, så kan hverken du eller Forsikringsforbundet slå i bordet og forlange det. Støder du på sådanne udfordringer, så vil vi opfordre til at du kontakter din tillidsrepræsentant eller personaleforening og tager en snak om tingene – og måske hjælp og støtte til at få dine ønsker hørt og forstået.

Konklusionen på denne medlemspejling, ikke mindst sammenholdt med de tilsvarende spørgsmål i starten af 2016 er, at medlemmerne af Forsikringsforbundet har fået større fokus på deres kompetencer og uden tvivl også en bedre forståelse af, hvad vej det går med hensyn til behovet for kompetencer de kommende år – og de kompetencer, som de har brug for, hvis de ønsker at skifte job.

I 2016 mistede godt 330 medlemmer af Forsikringsforbundet deres job, men det er ikke meget foruroligende, da det er nogenlunde på niveau med tidligere år. Der er altså endnu ikke klare signaler om, at forsikringsbranchen er begyndt af afskedige på baggrund af den digitale udvikling. Den forsætter snarere med at afskedige for at tilpasse – det vil sige ’reducere’ – omkostningerne. De mange mel-

for afskedigelser er det indtrykket, at rigtig mange finder nyt arbejde andre steder i branchen – eller i relaterede brancher.

I meget høj grad

I høj grad

Neutral 2017

I begrænset grad

Slet ikke

Ikke relevant

2016

Jeg er bekymret for om jeg kan fastholde mit job med mine nuværende kompetencer 50 40 30 20 10 0

I meget høj grad

I høj grad

Neutral 2017

I begrænset grad

Slet ikke

Ikke relevant

2016

Jeg er bekymret for om jeg kan få nyt job med mine nuværende kompetencer 40 35 30 25 20 15 10 5 0

I meget høj grad

I høj grad

Neutral 2017

I begrænset grad

Slet ikke

Ikke relevant

2016

15

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Kim Faurdal

Her skal vi alle lære nyt Et nyt IT-system i Nordea Liv & Pension giver store forandringer - ikke kun for kunderne, men i høj grad for alle, der skal arbejder med det nye system i selskabet.

Et nyt IT-system, som endnu ikke er færdigudviklet, er ved at blive implementeret i alle dele af Nordea Liv & Pension. Ledelsen har valgt, at medarbejderne allerede nu skal begynde at bruge det nye system, selv om alt ikke er færdigudviklet. De har vurderet, at de erfaringer medarbejderne får gennem daglig brug, giver de bedste forudsætninger for den løbende videreudvikling og færdiggørelse af systemet. Samtidig vurderes det også, at de fejl der opdages undervejs, kan rettes inden de vokser sig større.

Undervisning er en sjov størrelse, der gennem forløbet har handlet om det, som administrationen selv skal bruge. Men det holder ikke længere end til den første kunde er i telefonen, for så mærker medarbejderne, at det man har lært ikke nødvendigvis er det, som kunden vil vide. Kunderne er jo ret ligeglade med hvad en medarbejder har lært og hvilke knapper på tastaturet, der skal klikkes på, for at systemet gør hvad man ønsker.

Bare en simpel ting som at se hvor meget der er indbetalt fra arbejdsgiveren til en pensionsordning, bliver hurtigt en udfordring, når medarbejderen er under det tidspres som det

Omfattende oplæring

er, når en kunde er i telefonen.

Når medarbejderne skal til at arbejde i et nyt IT-system, så skal alle jo lære det nye system at kende. Det betyder, at der i første kvartal i Nordea Liv & Pension har været over 300 medarbejdere, som har fået ikke mindre end 1.600 timers undervisning fordelt på 23 undervisningsaktiviteter. Frem til sommerferien fortsætter undervisningen med fokus på de områder, som de ansatte stadig mangler at blive undervist i, og indtil videre er der 9 nye moduler at sætte sig ind i. Og mon ikke antallet fortsætter med at vokse efter sommerferien i takt med at systemet videreudvikles.

16

afgørende for at Tværgående Uddannelse er nået i mål”, fortæller Dorthe.

Alle undervisningsmodulerne er bygget op som basismoduler. Dem, der måtte have brug for lidt ekstra træning har mulighed for at deltage i undervisningen en ekstra gang. Det kalder Dorthe at være ”med på en lytter”, da de ikke tager en decideret plads på modulet og ikke skal gennemgå tests endnu engang. Alle modulerne er desuden understøttet af en forretningsgang og en manual til systemet, der forklarer hvordan man udfører bestemte opgaver og funktioner i systemet.

Det første stykke tid må man som medarbejder acceptere, at med det nye system er det ofte to skridt tilbage og ét frem. I starten virker det som en nedgradering af systemet, selv om man på sigt faktisk opgraderer.

Kæmpe planlægningsopgave Dorthe Brohus Poulsen og Hanne Bøgild fra afdelingen ’Tværgående Uddannelse’ står for koordineringen af undervisningen i Nordea Liv & Pension. Det betyder, at de driver det praktiske i forbindelse med undervisningen.

Man skal kunne melde til og fra kurser på selskabets intranet, tage tests, give feedback osv. online. ”Det er en stor planlægningsopgave, hvor både mennesker i og udenfor projektet, lokaler og leverancer skal gå op i en højere enhed. Det kan give udfordringer, men hvor der er vilje er der en vej. Den faktor har været

Der er ingen tvivl om, at i starten virker mange ting er sværere og er vanskeligere at håndtere. Det vigtige i overgangsperioden, inden det nye system kommer ind under huden på medarbejderne, er, at man er villig til at lære systemet at kende og accepterer, at man ikke gør tingene som tidligere. Forandring starter oftest i én selv, og selv om noget virker besværligt og klodset, så er det måske bare fordi det er anderledes.

Der er dog ingen tvivl om, at al begyndelse er svær – også når det handler om at begynde at bruge et nyt IT-system.

Tak for opbakningen Tirsdag den 14. marts indgik Forsikringsforbundet forlig om en ny treårig overenskomst med arbejdsgiverne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). I formandskabet er vi rigtig godt tilfredse med resultatet af den nye overenskomst, og det er vores hovedbestyrelse og repræsentantskab også, for de godkendte forliget enstemmigt.

Den har dermed primær fokus på at sikre din realløn og fastholde din tryghed og trivsel.

Forsikringsforbundet og FA havde et fælles ønske og vision om at skabe en helt ny overenskomst, der rakte ind i fremtiden. Det var baggrunden for et langt forarbejde og en tæt dialog med FA med det formål at skabe, hvad vi kaldte ’fremtidens overenskomst’.

Og I, kære medlemmer, er helt klart også godt tilfredse med forliget, for ikke mindre end 97 procent af jer stemte JA til det ved urafstemningen, der løb fra 27. marts til og med 7. april. Det er en overvældende stor opbakning og det glæder os som formandskab meget at se. Der var også stor opbakning om urafstemningen, idet 60,6 procent af de stemmeberettigede medlemmer var inde og afgive deres stemme.

Den overenskomst, som vi endte med at indgå forlig om, er en god overenskomst. Den giver mere i løn og andre positive goder for alle under vores overenskomst, samtidig med, at der ikke ændres på centrale områder som bl.a. lønsystem og arbejdstidsbestemmelser.

➤➤➤ Det store forarbejde for at skabe ’fremtidens overenskomst’ er dog ikke spildt. Dels har vi aftalt med FA at vi kan genforhandle hele eller dele af overenskomsten inden for de tre år, den løber, og dels er der skabt en række forslag og oplæg, som er et godt udgangspunkt, når vi arbejder frem mod næste overenskomst.

Vi siger tak for din opbakning og støtte til

Når vi alligevel ikke kunne opnå enighed om ’fremtidens overenskomst’ var det fordi den viste sig at rumme så store og komplekse problemstillinger, at tiden blev for knap til at vi kunne få enderne til at nå sammen. Det var emner som et helt nyt lønsystem, nye rammer for arbejdstid og nye muligheder for kompetenceudvikling.

Vi valgte derfor at gå tilbage og forhandle overenskomsten på basis af vores traditionelle krav. For Forsikringsforbundets vedkommende var det krav om sikring af medlemmernes realløn samt en række andre goder.

det store arbejde, som forhandling af en ny overenskomst er.

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard Landsformand

Lone Clausen Næstformand

17

97 procent sagde JA Urafstemningen om forliget til overenskomst sluttede den 7. april kl. 12. Da afstemningen lukkede havde 60,6 procent af de stemmeberettigede medlemmer afgivet deres stemme, og 97 procent af dem havde sagt JA til overenskomsten.

Den helt overvældende positive opbakning til Overenskomst 2017 skyldes ikke mindst, at den sikrer reallønnen for de forsikrings-

ansatte, idet den rummer en lønstigning på 5,85 procent over de kommende tre år. Samtidig giver den tryghed og stabilitet i en tid, som er præget af rigeligt med forandringer af såvel organisationer som jobindhold.

Ansatte under Forsikringsforbundets overenskomst kan nu glæde sig over at der ikke pilles ved deres forhold – herunder de mange goder og den store fleksibilitet, som den

nuværende overenskomst rummer – frem til 2019, hvor den næste overenskomst skal forhandles med arbejdsgiverne.

De stemmeberettigede medlemmer var alle, som er ansat i et selskab, der er medlem af arbejdsgiverforeningen FA. Forsikringsforbundet har også medlemmer i andre typer selskaber og i selskaber, der har valgt ikke at være medlem af FA.

Hvad bringer fremtiden?

Det er jo vanskeligt at spå om, hvad fremtiden bringer for forsikringsbranchen. Det er dog sikkert, at der i kortene ligger en mængde digitalisering, robot-teknologi, selvbetjeningsløsninger og avancerede systemer til håndtering af kunder og produkter. Meget af det ses allerede i selskaberne, og andet er på vej. I mange af de store selskaber er der allerede avancerede administrative systemer, mens man er ved at implementere det i bl.a. Nordea Liv & Pension og på vej i LB koncernen.

18

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har sammen prøvet at give et bud på branchens fremtid i folderen ”Vores fælles fremtid”, som du kan rekvirere i dit selskab eller læse elektronisk på Forsikringsforbundets hjemmeside.

Tag også et kig på Forsikring nr. 5 – 2016, som stort set udelukkende handler om fremtiden i forsikringsbranchen.

NR. 5 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

FREMTIDEN

S FORSIKRINGSBRANCHE [Tema side 4-19]

DEN STORE DINOSAUR OG DE VAKSE SMÅ DYR [side 4] ROBOTTEN, DIN NYE KOLLEG A – ALLE TALER OM ROBOTTER, MEN HVAD ER DET EGENTLIG? [side 10] DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLO GI [side 21] UNGE MED FLAD MAVE OG STORE GUNS [side 25]

En god overenskomst I en branche, der er præget af omfattende forandringer, er det bedste man kan få uden tvivl tryghed og stabilitet. Og det giver den nye overenskomst, som samtidig sikrer din realløn. Derfor er det en god overenskomst.

Her får du et overblik over hovedpunkterne i, hvad den nye overenskomst mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) giver dig. Overenskomsten trådte i kraft den 1. april 2017 og alle bestemmelser i den gælder fra denne dato, idet dog lønreguleringer sker fra 1. juli.

Hvis du vil have flere detaljer om indholdet i overenskomsten, så finder du dem i ’OK-avisen’, som ligger på hjemmesiden sammen med nyttig information om branchen og dens udvikling.

Hvis du har spørgsmål omkring overenskomsten og hvordan du kan få mest mulig glæde af de nye bestemmelser, så er du velkommen til at kontakte din tillidsrepræsentant eller personaleforeningen.

Du kan også stille dine spørgsmål direkte til Forsikringsforbundet ved at sende en mail til info@forsikringsforbundet.dk eller skrive det på hjemmesidens OVERENSKOMST17 afsnit under Spørgsmål og svar.

Længere forældreorlov Vi har en god aftale omkring forældreorlov, og med den nye overenskomst bliver den endnu bedre. Fra 1. april er der lagt yderligere én uge med fuld løn oven i orloven, så du nu har ret til 11 ugers forældreorlov med fuld løn. Orloven kan som hidtil placeres efter aftale mellem dig og selskabet. For at have ret til de 11 uger er det en betingelse, at barnet er født den 1. april 2017 eller senere.

Ekstra feriedage på ’afbetaling’ Som noget nyt har du nu ret til at købe op til 5 ekstra feriedage pr. ferieår. En aftale om køb af ekstra feriedage skal være indgået inden ferieårets start. Du vælger selv, hvor mange dage du vil købe op til de maksimalt 5 dage, og de tilkøbte feriedage modregnes i din løn med 0,384% af årslønnen pr. ekstra feriedag, og din pension og ferietillæg reduceres tilsvarende. Beløbet trækkes i din løn over en 6 måneders periode, så du afbetaler de ekstra feriedage over seks måneder.

Vær opmærksom på at de ekstra feriedage skal afholdes efter at du har afholdt dine

almindelige 5 ugers ferie. Læs mere om den nye mulighed i OK-avisen på hjemmesiden.

Se også den nye vejledning med spørgsmål og svar om tilkøb af feriedage, som netop er kommet. Også den ligger på hjemmesiden..

Forbedringer af gruppeliv Der er kommet nogle væsentlige forbedringer af gruppelivsdækningen i overenskomsten. Der er således i listen over ”visse kritiske sygdomme hos børn” tilføjet Diabetes 1 og der indføres også en dødsfaldsdækning i Forenede Gruppelivs generelle vilkår for børnekritisk sygdom. Endelig er hæves aldersgrænsen for udbetaling af dødsfaldssum og forsikringssum for kritisk sygdom fra 70 år til 75 år.

Nemmere ledsagelse ved alvorlig sygdom Tidligere har det været vanskeligt at gøre brug af din ret til at ledsage alvorligt syge nærtstående, da det skulle over kommunen.

Fremover er processen langt mere smidig, idet der nu blot kræves en erklæring fra den nærtståendes læge om, at vedkommende er alvorligt syg. Det er selskabet, der kan kræve en sådan erklæring, men det er deres eget valg, om de vil gøre det. Udgifter til en erklæring skal refunderes af selskabet.

5,85 procent mere i løn Hen over de næste tre år er du, som er ansat under Forsikringsforbundets overenskomst, sikret en lønstigning på 5,85 procent. Du får 1,90 procent i stigning den 1. juli 2017, 1,95 procent den 1. juli 2018 og 2,0 procent den 1. juli 2019.

Der er her tale om en generel lønstigning, som alle under overenskomsten får glæde af, idet der ikke i stigningen er lagt noget ud til lokal fordeling eller individuel forhandling.

En branche i forandring

I en branche, præget af hastig forandring og udvikling, er en treårig overenskomst en lang periode. Derfor har Forsikringsforbundet og FA aftalt, at der er mulighed for at tage hele eller dele af overenskomsten op til fornyet forhandling, hvis parterne er enige om det. Ønsket har været at skabe en agil overenskomst, der ikke låser branchen fast de kommende tre år.

Aftalen om genforhandling af overenskomsten i selve overenskomstperioden kan blive nyttig, hvis der f.eks. kommer ny lovgivning eller EU-direktiver, som branchen skal forholde sig til og rette ind efter.

19

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Birgitte Aabo, journalist

Fremtidens leder skal være superskarp Effektivitet og hurtig reaktions­ evne er afgørende egenskaber for dem, der drømmer om at blive ledere.

Op til 200 gange i løbet af en arbejdsdag. Så ofte har ledere brug for deres lederevner, hvis de skal leve op til fremtidens krav.

Vurderingen kommer fra Mogens Fog, direktør i ledelseshuset CfL, der har 90 ansatte og er specialiseret i at uddanne ledere via kurser, netværk og rådgivning. ”Den tid, da ledelse var noget, der foregik i bookede sessioner, og hvor ledere havde den berigende kontakt med den enkelte medar-

bejder ved en årlig medarbejderudviklingssamtale, er ved at være ovre. I stedet skal lederne være super effektive ved de op til 200 interaktioner eller ’touchpoints’, de kan have i løbet af en dag.”

De kommende ledere skal være umiddelbare og superskarpe, være i stand til at afkode, hvilke behov der er, og hvordan de bedst motiverer medarbejderne.

Han forklarer, at touchpoints kan dække over møder ansigt til ansigt, mails, sms’er, opkald, opdatering på sociale medier mm.

Det er en almindelig antagelse i hans branche, at ledere kan have flere hundrede af den slags berøringer i løbet af en arbejdsdag. ”De nye ledere skal være i stand til at lede hele tiden. De skal være supereffektive i rollen som leder, svare med det samme på henvendelser, få tingene gjort og være ’på’ konstant. Både medarbejdere og andre vil forvente af dem, at de er i stand til at komme med input og supplere med noget konkret løbende.”

Poul Hansen.

20

Lederne får altså ikke så meget tid til at gå at tænke over tingene og henvise til, at noget

kan drøftes på et kalenderlagt møde. De skal være tilgængelige og på – og samtidig skal de vise mere menneskelige egenskaber, end vi i dag typisk forbinder med en leder, forudser Mogens Fog: ”De kommende ledere skal være umiddelbare og superskarpe, være i stand til at afkode, hvilke behov der er, og hvordan de bedst motiverer medarbejderne.”

Et mål at brænde for Fremtidens ledere skal også være gode til at etablere fortællinger om formål, frem for de mere traditionelle historier om profit. ”Hvis du som leder vil skabe passion hos medarbejdere – ikke mindst milllenials – (også kendt som generation Y, unge, der nu er i 20’erne og 30’erne, red.) er det ikke tilstrækkeligt med en fortælling om at tjene penge og skabe omsætning. Der skal noget mere til, et formål man kan brænde for.”

Og hvis det skal være et troværdigt mål, skal fortællingen være den samme overfor kunder og medarbejdere. Er den ikke det, kan den ikke skabe ægte passion blandt medarbejderne, for så virker formålet konstrueret. ”Som leder skal man kunne forstå, hvad der skaber passionen. Hvorfor går folk til guitar?

Lysten driver dem, og kan du som leder overføre den passionerede lyst til arbejdet, får du medarbejdere, der giver meget og har lyst til at blive i virksomheden. F.eks. er det ikke

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

noget særligt godt mål at sælge flest muligt forsikringer med størst mulig profit. Men det er det til gengæld at hjælpe folk til at sove trygt om natten, fordi de er forsikret.”

Spot en trend Endnu et grundlæggende krav til fremtidens ledere er, at de skal være gode til at opsnappe trends og oversætte dem, som kan komme deres forretning til gode, mener Mogens Fog. Der åbner sig konstant nye muligheder indenfor ledelse, forretningsmodeller og –strategier, og der må ikke soves i timen. ”Alle kan blive enige om, at der er en stribe trends, som er værd at opholde sig ved. Det afgørende er, om man som leder kan håndtere dem og oversætte dem til værdi for egen organisation og kunder. Det kan f.eks. være co-creation, man vurderer som leder: Er der noget at hente i det for min virksomhed?”, siger Mogens Fog med henvisning til den trendy forretningsmodel, der går ud på at flere er med til at kreere et produkt eller en ydelse, f.eks. brugerne af det.

Mindre snøvl I forhold til forsikringsbranchen, mener han, at fremtidens ledere kommer til at arbejde med at gøre forretningsprocesserne skarpere:

Nyt kuld af Pernille Fahlmann Kristensen Hvis kompetencer er vigtige for medlemmerne, så er de mindst lige så vigtige for Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter. De skal arbejde med stadig skiftende regelsæt og retningslinjer, kunne rådgive og hjælpe medlemmerne og de skal kunne stå op mod ledelsen, når de forhandler på medlemmernes vegne. De skal også være klar til at fungere som bisiddere ved vanskelige samtaler i forbindelse med blandt andet advarsler, afskedigelser og sygesamtaler. Endelig kan der være opgaver som deltagelse i SU-møder med ledelsen, hvor dit psykiske arbejdsmiljø skal diskuteres og sikres.

Alt dette sørger Forsikringsforbundet for gennem grunduddannelsen i orga-

nisation (GO-uddannelsen) og løbende efteruddannelse, temadage etc. at holde i top, så din tillidsrepræsentant altid er godt rustet til at sikre din tryghed som medlem.

Det nye hold bestod af 28 engagerede tillidsrepræsentanter, og det er første hold som har gennemgået en gennemgribende fornyet uddannelse, som har vægt på at opbygge stærke faglige og personlige kompetencer.

De nye tillidsrepræsentanter imponerede ved deres engagement og evne til at samarbejde og støtte op under hinanden gennem hele GO-uddannelsen, der startede i april 2016. Det lover godt for deres videre virke omkring i personaleforeningerne.

”Det er generelt en meget snøvlet og besværlig proces, som kræver meget menneskelig interaktion, at tegne og bruge forsikringer.

En øget digitalisering af processen vil formentlig være en gevinst.”

Selv om de mange krav til fremtidens ledere kan virke overvældende, er det noget, der kan læres, siger Mogens Fog: ”Selvfølgelig er der nogen, det ligger mere naturligt for at lede på den måde, med mange effektive touchpoints. For andre vil det føles akavet, hvis de har været vant til at lede på mere traditionel facon. Men ligesom med så meget andet gælder det, at man bliver bedre, når man træner og får erfaring med det.”

21

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

TEMA: KOMPETENCE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Fremtidens medarbejder er som en god Formel 1-bil ”Vi står i en tid, hvor udvikling og forandring sker med meget høj acceleration. I stedet for at blive bange for farten, skal vi lære os at accelerere med”, siger Gitte Reinholdt (tv).

Hun er del af teamet ’Personlig kompetenceudvikling’ på Forsikringsakademiet sammen med Dorthe Schollert (tv) og Mette Thrane.

På racerbanen er Formel-1 bilernes acceleration og fart høj. Sådan er forholdene også på arbejdsmarkedet, hvor vi må spænde bæltet og holde godt fast på rattet for at følge med.

En Formel-1 racer kan accelerere fra 0 til 100 km/t på få sekunder.

Og under de helt rette baneforhold kan den nå op på hastigheder, der langt overstiger 350 km/t. Det skaber godt nok et vældigt pres på føreren af bilen, men g-kræfterne kan tæmmes med solide køreegenskaber.

22

Det er imidlertid ikke kun på Formel-1 banen, at hastigheden og accelerationskraften er høj. Vi oplever det i den generelle samfundsudvikling og ikke mindst på arbejdsmarkedet. Det er blevet et vilkår, at du som medarbejder hurtigt skal kunne flytte dig, dvs. hurtigt tilegne dig nye kompetencer, være agil i forhold til nye

opgaver og smidigt følge med når der sker forandringer.

For mange af os er det lidt svært. Ikke fordi vi er imod, men fordi … tja, hvorfor er det nu lige, at vi har så svært ved forandringer i høj hastighed?

Dybest set er vi magelige og bange ”Det er pokkers svært ikke at reagere med modstand på forandringer, vi ikke selv har valgt. Forandringer truer vores komfort-zone, hvor vi er trygge og kan slappe af. Når vi

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

møder forandringer, kæmper vi derfor imod med modstand, som vi ikke engang altid er bevidste om,” siger Gitte Reinholdt, der er uddannelseskonsulent i personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiet.

Hun har igennem mange år arbejdet med bl.a. forandringsledelse og ved, hvor vanskelig forandring er at håndtere.

chens behov. Det vil bl.a. sige, at den faglige forståelse skal være i top og at evnen til at kommunikere med kunderne tilsvarende skal være stærk. Vi ved også, at der er behov for medarbejdere, som er i stand til hele tiden at lære nyt.

situationen. Du undgår først at skulle bekæmpe en række barrierer og gamle vaner, men kan rykke direkte fra 0 til 100 km/t og gøre, hvad situationen kræver af dig”, siger hun.

”Hvis vi skal undgå at modarbejde forandringerne, er vi nødt til at revidere – måske kassere – vores gamle metode til at håndtere

Gitte Reinholdt giver eksemplet med medarbejderen, der i mange år har arbejdet med sagsbehandling og været tryg ved det. Hun eller han er komfortabel med den faktuelle kommunikation med kunderne, men skal som noget nyt – og lidt ubehageligt - også inddrage salgsbudskaber i kundekontakten.

forandringer med. I stedet skal vi skabe en tidssvarende metode, der gør os i stand til at accelerere hurtigt og få mod til at gå med i stedet for imod.”

Hvis medarbejderen lader instinktet og de gamle metoder styre, vil hun – eller han – formentlig løbe skrigende væk, i bedste fald modstræbende tilpasse sig den nye opgave.

”Vi er i udgangspunktet magelige og bange”,

Du kan lære at accelerere hurtigt

lyder det fra Gitte Reinholdt, som fortsætter: ”Igennem livet opbygger vi derfor en metode til at håndtere forandringer, så de er tålelige for os. Metoden, er en form for modstand, som vi bruger til at beskytte os med. Det er et grundlæggende vilkår, uanset hvor i en virksomhed du er placeret, og uanset hvilket job du bestrider”, siger Gitte Reinholdt.

”Formel-1 racerne, der kan accelerere fra 0-100 km/t på få sekunder, er resultatet af mange års udvikling og af førerens træning bag rattet. Samme tur må vi tage som medarbejdere”, mener Gitte Reinholdt.

Hvis medarbejderen derimod har indsigt i sine egne reaktioner og barrierer, har hun eller han mulighed for at vælge en bevidst adfærd.

Evnen til at accelerere hurtigt på denne måde kan læres.

Grib rattet og styr Som medarbejder i forsikringsbranchen er der mange forandringer at forholde sig til lige nu og i den nærmeste fremtid. Du møder dem bl.a. under overskrifter som disruption, digitalisering, robotteknologi, deleøkonomi, outsourcing, on-demand forsikring og micro insurance. De fleste er enige om, at det er forandringer, der har konsekvenser for jobbene i branchen. Men vi er sjældent i stand til at påvirke udviklingen. ”Det første, vi interesserer os for, er naturligt nok, hvilke personlige konsekvenser forandringerne har. Sagen er bare, at vi sjældent aner det. Og i stedet for at bruge ressourcer på bekymringer om, hvad der kan ske, er mit bedste råd at gribe rattet og styre efter, det vi ved”, siger Gitte Reinholdt.

Og hvad ved vi så?

Vi ved, at der fortsat er brug for medarbejdere med kompetencer, som afspejler bran-

Gitte Reinholdt peger på, at kravene i høj grad kalder på stærke personlige kompetencer.

”Jo større selvindsigt du udvikler, desto større mod kan du skabe i forhold til de forandringer, hverdagen byder på. Når du f.eks. kender dine egne reaktionsmønstre på godt og ondt, har du mulighed for bevidst at vælge den reaktion og adfærd, som er gavnlig for

”Evnen til at accelerere hurtigt på denne måde kan læres. Og når vi arbejder med det i undervisningen på Forsikringsakademiet, sker det gennem viden, værktøjer og træning.

Masser af træning. For det er ikke nok bare at kende til teorier om f.eks. kommunikation, du skal kunne omsætte dem til adfærd på et splitsekund”, siger Gitte Reinholdt.

Kom hurtigt op i fart med personlig kompetenceudvikling Selvindsigt, mod og læring er omdrejningspunktet for personlig kompetenceudvikling på Forsikringsakademiet. Kurserne er målrettet medarbejdere i forsikringsbranchen og indholdet kan derfor omsættes direkte til jobbet.

På www.forsikringsakademiet.dk/pku kan du se alle dine muligheder. Tjek f.eks. kurserne: • • • •

Håndter hverdagens forandringer (0.91) Bliv komfortabel med salg i din kundekontakt (0.96) Planlæg og effektiviser din arbejdsdag (0.97) Assertiv kommunikation på jobbet (0.88)

23

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

FORANDRING af Kim XXXXX, Faurdal Fxxxxxxxxx

Er du forandringspa De fleste tænker på dem selv som forandringsparate, men ofte er det kun så længe, det ikke er dem selv, der skal forandres.

Forandring er en svær ting. Den er typisk ikke rar at føle på egen krop, men i dag sker afdelingssammenlægninger, organisationsændringer og indførelse af ny teknologi i ét væk. Verden er foranderlig, og forandringerne kommer hurtigere og hurtigere. At det eneste konstante på vores arbejdspladser er forandring, er noget de fleste kender til.

I mange større selskaber kommer der efterhånden et nyt organisationsdiagram hver måned. En undersøgelse fra Harvard Business Review viser, at 70 pct. af alle forandringsprojekter i virksomhederne fejler. En tilsvarende dansk undersøgelse viser, at 75 pct. af de danske virksomheder mener, at forandringsparathed er den vigtigste konkurrenceparameter. Men 52 pct. af lederne i de selvsamme virksomheder vurderer, at de ikke lever op til det krav.

24

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

af XXXXX, Fxxxxxxxxx

Overleverne Det er hverken den stærkeste eller klogeste, der vil overleve, men den, som er bedst til at tilpasse sig forandringerne” Sagt af Alec Ross, teknologipolitisk ekspert og tidligere innovationsrådgiver for Hillary Clinton, på en konference i Aalborg om, hvordan man fremtids­sikrer danske skoleelever.

arat, agil og robust?

Sørg for at byde forandringer velkommen, for at du og dine kolleger kan forholde jer kritisk til forandringerne, og forandre tingene til det bedre.

Forandringsparathed er af nogle udnævnt til tidens motto. Mennesker og organisationer skal være forandringsparate. Men der er to ting galt med det begreb: Dels er selve begrebet for passivt: "Jeg sidder her på min stol, parat til forandring. Bare kom med forandringen, jeg er klar". Der ligger ikke meget personligt initiativ i at være forandringsparat.

Og dels har begrebet forandringsparathed et skær af noget viljesløst over sig, som om man passivt skal acceptere de forandringer, der kommer. Så snart man forholder sig aktivt og kritisk til dem, er man ikke længere forandringsparat - så er man jo i stedet forandringsmodstander.

At være parat er ikke nok Derfor er forandringsparathed i sig selv ikke nok. Der skal mere til. Det, vi skal bruge, er forandring som folk vil. Forandring med

liv, energi og motivation. Forandring med arbejdsglæde.

Nøglen til god forandring er mennesker. Når man skaber forandring med glæde, undgår man at gøre forandring til et tovtrækkeri mellem nogle, som presser på for at skabe forandring, og andre som stritter imod med næb og kløer. Det er en meget udbredt myte, at folk hader forandring. Men hvis folk hader forandring, hvordan kan det så f.eks. være,

Det kunne alle vores organisationer lære noget af, og det burde være det ypperste mål frem for endnu en intranetnyhed om endnu en organisationsændring – og så en masse ændringer, som den normale medarbejder ikke føler har nogen som helst betydning alligevel.

Så sørg for at byde forandringer velkommen, for at du og dine kolleger kan forholde jer kritisk til forandringerne, og forandre tingene til det bedre.

at de nogensinde får børn? Børn forandrer ens liv helt ned til selve fundamentet.

Vejen til forandringsglæde er derfor, at man skal involvere de involverede - især de uenige. Der skal være plads til at være uenig, og plads til følelser. Ingen forandring er mulig uden glæde. Den ægte forandring kommer først, når glæden indfinder sig. Derfor er forandringsglæde vejen til forandring, der virker.

Kim Faurdal

25

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

DIGITALT af Søren Dalager

Den største IT-risiko

ER DIG SELV

Bølgen af digitalisering er grobund for kriminalitet. Stol ikke på, at den du er i kontakt med på nettet, er den du tror. Dagens IT-krimi­ nelle bærer ikke elefanthue, men sidder trygt bag en computer­ skærm et sted i verden – ofte langt uden for rækkevidde!

I Ungarn sidder der en leverandør af gummiænder og mangler 180.000 Euro. Alt havde ellers været ’business as usual’, som man siger. Hans kunde i Danmark havde som sædvanligt kontaktet ham på mail, og lagt en bestilling ind på en ny sending. Der havde godt nok været en lidt længere kommunikation end normalt. Men ikke noget der gav anledning til mistanke om, at der var ’ugler i mosen’. Nu har han været i kontakt med den danske kundes bogholderi, der bekræfter at de har sendt pengene til ham for tre uger siden. De nævner dog også, at de har overført pengene til hans nye bankkonto, og det er her bekymringerne melder sig. For leverandøren ved, at hans firma ikke har skiftet bank de sidste mange år.

Historien er klassisk eksempel på den kriminalitet, man kalder ’Business Email Compromise’ eller ’CEO Fraud’. På et eller andet tidspunkt i korrespondancen mellem en kunde og leverandør er deres mailkonti blevet hacket, og samtalen er overtaget af kriminelle. Hackeren har derefter styret samtalen og kun ventet på én ting: At der blev udvekslet en faktura. Når han først har fakturaen i hånden, har det været nemt at ændre kontonummeret og således dirigere pengene ned i egne lomme. Det sidste hackeren husker, inden han lister ud af den digitale bagdør, er at slette alle spor. Selv de mails,

26

han har sendt frem og tilbage til kunde og leverandør, forsvinder ud i den blå luft.

Et stigende problem At digitaliseringen ville skabe nye muligheder for kriminelle, har man længe vidst.

Myndigheder og politi i Danmark etablerede i 2014 Nationalt Cyber Crime Center (NC3).

Formålet er at gøre Danmark til et af de førende lande i samspillet mellem samfund og politi, med henblik på at hindre og opklare it-forbrydelser. Det er dog en vanskelig opgave. For det første er den løbende teknologiske udvikling en udfordring, da den også skaber en udvikling i mulighederne for kriminalitet.

Det betyder at NC3 hele tiden skal være på forkant med udviklingen. Faktorer som det skjulte internet – Dark Web – og den virtuelle valuta Bitcoin, der praktisk talt er umulig at spore, er også medvirkende årsag til, at det er en stor og uoverskuelig opgave, politiet står over for.

Profitabel forretning For den kriminelle er det en yderst profitabel og næsten risikofri forretning. For det første skal de ikke sætte sig selv fysisk i fare. For når døren ind til pengene er virtuel, er der ikke risiko for at møde en emsig vagt eller politimand. For det andet er det forholdsvis nemt for en garvet hacker at omdirigere sin kommunikation til servere rundt omkring i

verden, så han bliver svær at spore. De kriminelle er villige til at satse for at score den store gevinst, da risikoen er ganske lav.

Det måske største problem kommer dog fra ofrene selv. Det er langt de færreste selskaber og virksomheder, der ønsker at udstille deres egne fejl og måske at kundeoplysninger er blotlagt. Derfor går de stille med dørene, når de bliver udsat for kriminelle handlinger. Netop IT sikkerheden er et ømtåleligt emne, for ofte kræver det en stor gennemgang af virksomhedens IT-sikkerhedspolitik. Samtidig besværligøres det daglige arbejde for medarbejderen, der med en skærpet IT-politik vil opleve, at det daglige arbejde bliver besværliggjort af sikkerhedsforanstaltninger.

Vi prøver hele tiden at gøre os selv klogere og opdatere vores systemer, så vi er et skridt foran svindlerne. Vi fornyer vores systemer og bruger forskellige former for robotter og kunstig intelligens for at optrævle og forhindre deres arbejde."

Kaspar Kock Kristensen, Senior Vice President for Fraud and Dispute hos Nets A/S

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

De kriminelle, som primært er udenlandske grupper, er blevet meget dygtigere på kort tid. Vi oplever for eksempel koordinerede robotangreb mod betalingskortene, og det stiller virkelig høje krav til vores forebyggende arbejde. Faktisk er antallet af forsøg på misbrug af kort tredoblet de sidste to år."

Kaspar Kock Kristensen, Senior Vice President for Fraud and Dispute hos Nets A/S

Det er ikke for sjov En stram IT-politik er nødvendig, for et angreb fra hackere kan være ødelæggende for forretningen. Ikke nok med at et angreb kan være lammende for selskabets aktivitet i en periode, men det kan også kompromittere selskabets data, herunder kundernes persondataoplysninger. I maj 2018 træder EU´s nye persondatabeskyttelseslov i kraft.

Loven betyder blandt andet, at Datatilsynet vil føre øget tilsyn med finansielle virksomheder og være i stand til at tildele selskaber, der bryder loven, store bøder. Grove brud på

medarbejdere har sågar installeret firmaets e-mail konti på telefonen, for at være på forkant med arbejdet. Vi har i dag mange informationer liggende på enheder, der er alt for nemme at hacke.

Derfor er det en god ide, at du husker at sikre dig selv. Et godt råd kan være, at du regelmæssigt tager backup af din harddisk. Det vil gøre, at du altid kan reetablere dine data, hvis andre skulle kapre dem.

Det er en stigende tendens, at private bliver udsat for et såkaldte ransomware angreb. I korte træk betyder det, at en kriminel får adgang til din computer og låser dig ude, så du ikke kan komme til dine data. Den eneste måde du kan få adgang til dine data igen, er at betale hackeren en løsesum. Den kriminelle kan få adgang til din computer på man-

Et andet sted, du kan hjælpe dig selv, er når du vælger password/kodeord. Vi har i dag så mange konti på sociale medier, mails og andre tjenester. Det gør det besværligt at overskue, og derfor vælger mange at have det samme password på alle konti og tjenester. Det er desværre en rigtig skidt idé, for er en konto først ramt, så står alle dine

ge måder, men et typisk eksempel kan være en mail med et uskyldigt link eller fil, som du bedes om at klikke på. Begge dele fungerer som trojanske heste, der ved klik opnår adgang til dit system, uden at du ved det.

konti så godt som åbne for hackeren. Selv om det er besværligt, så er der en sikkerhed i at have unikke passwords på alle de konti, du benytter online.

De fleste ved godt, at man skal være varsom med at åbne noget, der kommer fra ukendte kilder. Men for hackeren er det ligegyldigt.

Den tid det tager at udsende hundrede eller tusinder af mails er besværet værd, hvis blot ét offer narres til at klikke på et link.

Og i øvrigt at have den holdning, at hvis du ikke er helt sikker på at noget er ægte og korrekt, så er det nok fordi det er svindel og snyd.

Sådan kan det se ud, hvis din computer bliver overtaget af kriminelle og harddisken krypteret, så du kan blive tvunget til at betale 'løsepenge' for at få adgang til indholdet

persondataloven kan medføre bøder på 20 mio. euro eller op til 4 pct. af en virksomheds globale omsætning. Det er altså ikke småbeløb, som selskaberne skal betale i bøde, og derfor er IT-sikkerhed et emne, som skal tages seriøst.

Det rammer også dig IT-kriminalitetens ofre er ikke kun de store virksomheder og selskaber. I en verden hvor vi i stigende grad er afhængige af elektroniske apparater, er vi også selv udsat for fare.

Tænk på hvor mange data din smartphone, tablet og computer gemmer. Billeder fra ferien, Facebook-venner og din netbank. Mange

27

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

DIGITALT

Slip ikke robotterne (helt) løs En række af verdens kendte rigmænd og store forskere er i stigende grad bekymrede for udviklingen inden for robotter og kunstig intelligens. Der tales konkret om at indbygge nødstop i systemer, som kan risikere at blive for smarte. Skrækscenariet er, at en intelligent computer konkluderer, at mennesket er klodens største problem, og derfor vælger at fjerne problemet.

I spidsen er Bill Gates fra Microsoft, som bestemt ikke står alene med et ønske om vi tænker os godt om. Han taler bl.a. om, at hvis vi fortsætter med at lade robotter overtage vores jobs, så bør man gennem en skat på robotter sikre, at folk, der mister deres jobs, bliver omskolet.

En af verdens mest fremtrædende forskere, den lammede Stephen Hawking, er også gået ind i kampen mod robotternes hurtige fremrykning. Sammen med Tesla-topchef Elon Musk har han advaret mod et våbenkapløb inden for kunstig intelligens og slår til lyd for, at der vedtages principper, som kan beskytte mennesket mod maskinerne. I stedet skal man sikre, at alle får del i den velfærd, som maskinerne kan skabe.

Stephen Hawking har forståelse for, at mange er bange for robotterne. Han udtaler, at robotterne allerede har fjernet mange jobs inden for produktionsområdet. Udviklingen inden for kunstig intelligens (AI) vil sandsynligvis udvide

problemet til også at omfatte videnbaserede jobs, så vi ender med kun at have behov for mennesker til de mest krævende, kreative og overordnede roller. Han påpeger, at det risikerer at fremskynde den voksende økonomiske ulighed i verden ved at tillade meget små grupper af individer at tjene enorme formuer, mens meget få mennesker beskæftiges.

Elon Musk og Stephen Hawking er medunderskrivere på 23 principper om etik, forskningsstrategier og langsigtede planer for udvikling af kunstig intelligens, samlet af Future of Life Institute i Boston, men henblik på at skabe ”gavnlig, kunstig intelligens”.

Robothær i København En regulær robothær skal løfte tonsvis af ’idiotopgaver’ i Københavns Kommune, idet medarbejderne fremover får hjælp af robotter, der kan udføre monotome opgaver igen og igen uden fejl. Og der er masser af opgaver at tage fat på: Op til 800 gange på en måned skal HR-medarbejdere i Københavns Kommune skrive de såkaldte fratrædelsesbreve, når en medarbejder forlader arbejdspladsen.

HR-medarbejderne afgør, om der skal afholdes ferie, og om der udbetales en fratrædelsesgodtgørelse, hvorefter de bare klikker på 'Klar til robot' og trykker gem. Nu tager en software-robot over, navigerer gennem 4-5 adskilte systemer, henter diverse informationer og sammensætter det endelige fratrædelsesbrev.

Teknikken kaldes Robotic Process Automation - eller RPA - og den repræsenterer en simpel tilgang til automatisering; Nærmere bestemt noget software, der kan betjene mange forskellige IT-systemer

28

helt på samme måde, som et menneske vil gøre – bare meget hurtigere og med færre fejl.

Fratrædelsesbrevene er bare en af flere tunge og kedelige manuelle processer, som Københavns Kommune har sat en robot til. Kommunen har i dag et team på seks personer der udbreder robotteknologien til nye områder.

Fakta om RPA Robotic Process Automation (RPA) er et ord for software-robotter. Robotterne er software, der kan udføre de samme handlinger på en computer, som et menneske kan. De kan navigere på en skærm, åbne og lukke programmer, lave copy/ paste, sende e-mails, søge på nettet mv.

Fordi RPA kan efterligne medarbejderens handlinger og få alle applikationer på

I en kommune som Københavns lider man under mange tunge og umoderne systemer, som ikke uden videre kan udskiftes. Derfor er software-robotterne en effektiv måde at kompensere for en manglende digitalisering og sammenhæng mellem adskilte systemer.

skrivebordet til at spille sammen, kan de implementeres som erstatning for computeropgaver, der ikke kræver menneskelig intelligens eller skøn. Formålet er, som med meget automatisering, at frigøre ressourcer og sikre lav fejlmargin på repetitive opgaver. Især manuelle og arbejdskraftintensive aktiviteter i HR, finans, regnskab, service, offentlig administration, kundecenter og supply chain kan omlægges.

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

DIGITALT

Forsikringsdisruption?

Ordet ’disruption’ er gået hen og er blevet hverdagsslang for ting, der markant ændrer måden vi arbejder eller bruger services på. Forsikringsbranchen har ikke set den store disruption – endnu. Men det ulmer overalt, for når man har en branche, hvor der ikke er sket det store gennem mange år, så er der naturligvis også plads til nytænkning. Og der tænkes meget inden for ’Insurtech’ området, som er navnet på de mange iværksætter-firmaer omkring i verden, der vil ind på forsikringsmarkedet

med nye og smartere produkter og metoder. Hos So-sure.com vil man forsikre mobiltelefoner, hos Brolly (heybrolly. com) skaber man en AI-baseret forsikringsbutler og hos Friendsurance.com er man ved at lave en peer-to-peer baseret forsikringstjeneste, hvor man forsikrer hinanden. Og der er mange andre, for det nærmest myldrer frem med nye ideer og nye måder at arbejde med forsikring på.

Heldigvis skal der typisk et eller andet sted bagved alle computerne sidde nogle

mennesker med forsikringsviden, som dels skal være med til at definere produkterne, og dels at sikre at de fungerer, er forretningsmæssigt sunde og ikke åbner for svindel. Kort sagt, så er der rig lejlighed til at ændre salgskanaler og metoder, men det forsikringsmæssige fundament skal stadig være i orden – og det vil såmænd ikke ændre sig så afgørende de kommende år, selv om vi måske køber forsikringerne i supermarkedet eller via mobilen.

Stephen Hawkins om kunstig intelligens Det vil begynde at gå sine egne veje og redesigne sig selv med stadig stigende hast. Mennesker, der er begrænset af den biologiske evolution, vil ikke være i stand til at konkurrere og vil blive overgået,” siger den verdenskendte forsker Stephen Hawkins i en pessimistiske spådom om computere med kunstig intelligens.

Fair priser med bilovervågning Tryg vil nu indføre den overvågning af vores bilkørsel, som der har været talt om gennem de senere år. Ifølge topchef Morten Hübbe handler det om at sikre fair forsikringspriser til alle, også de unge, som jo sagtens kan køre pænt og forsigtigt, selv om de lige har fået kørekortet. Princippet

er, at prisen på en kundes bilforsikring – hvis man som kunde vælger det til – vil så komme til at afhænge af ens kørselsmønster. Den pæne bilist, som nøje overholder fartgrænser vil dermed få lavere præmie end den, der elsker at køre for hurtigt. Løsningen er allerede afprøvet i Sverige af selskabet Moderna,

der er Trygs navn i Sverige. I Danmark vil overvågningskunderne blive tilbudt en basispris, baseret på deres hidtidige risikomønster, og så vil den øvrige del afhænge af kørselsadfærden. Løsningen skulle være klar hos Tryg omkring sommer.

29

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

RETTEN ER SAT

Bordet fanger i penis-sag I 2015 omtalte Ekstra Bladet en historie om en kvindelig rejsekundes ubehagelige oplevelse med en massør på et hotel i Tyrkiet, hvor massøren havde lagt sin penis i hånden på kunden. En destinationsleder hos Bravo Tours kommenterede sagen på Facebook og skrev, at ”han i de sidste tre år havde et privat tæskehold til at tage sig af disse modbydelige episoder” og videre, at “man roligt kunne rejse med Bravo Tours, for ingen tør lave de numre med vore gæster”.

Næste morgen blev rejsebureauet opmærksom på Facebook-kommentaren. Destinationslederen blev bedt om at slette kommentaren, hvilket han straks gjorde og sagde, at kommentaren var ment som en spøg.

Alligevel blev han samme dag bortvist under henvisning til, at kommentaren havde skadet rejsebureauets omdømme.

Landsretten stadfæstede en tidligere dom i byretten om, at bortvisningen var berettiget.

Retten lagde vægt på, at kommentaren efter sit indhold og ordlyd fremstod som alvorlig ment og ikke var i overensstemmelse med rejseselskabets værdier. Kommentaren var fremsat i et åbent forum, Facebook, og der var åbenbart risiko for alvorlige reaktioner fra læsere og kunder.

Uanset om destinationslederen havde ment udtalelsen alvorligt eller ej, havde der således været negativ omtale af virksomheden på de sociale medier, hvilket måtte anses som illoyalt og tillige i strid med vilkårene for ansættelsen.

Juristens kommentar Dommen understreger, at man som medarbejder er forpligtet til at undlade udtalelser, herunder kommentarer på sociale medier, der risikere at miskreditere arbejdsgiveren.

Selv om der ikke nåede at udvikle sig konsekvenser af kommentarer, så var alene risikoen for negative reaktioner og måske en egentlig ’shitstorm’ tilstrækkeligt grundlag for bortvisningen. Så igen-igen må det understreges, at man står til ansvar for hvad man udtaler sig om, også på sociale medier og også selv om en udtalelse var ment i spøg.

Bordet fanger, også selv om en kommentar hurtigt slettes igen.

Dyr rødvin var ikke nok Et dansk forsikringsselskab opsagde en IT-medarbejder i 2013.

Forud for opsigelsen havde medarbejderen modtaget både en mundtlig og en skriftlig advarsel, bl.a. fordi han gentagne gange var udeblevet fra aftalte møder. Da han efterfølgende valgte at blive væk fra en workshop uden at melde afbud, valgte selskabet at opsige ham.

Opsigelsen skete helt efter bogen, hvilket også blev bekræftet af såvel byretten som landsretten, hvor medarbejderen selv havde indbragt sagen. IT-medarbejderen var ikke medlem af Forsikringsforbundet, og havde dermed ikke adgang til vores juridiske rådgivning i denne sag.

At opsigelsen overhovedet blev en sag ved domstolene skyldes blandt andet, at IT-medarbejderen efter sin opsigelse og fritstilling, forsøgte at få adgang til selskabets IT-systemer. Helt konkret tog IT-medarbejderen kontakt til en ekstern IT-konsulent, som var tilknyttet selskabet. Her forsøgte medarbej-

30

deren via løfter om rødvin, at få konsulenten til at overføre en række filer fra selskabets IT-system til ham.

Den eksterne konsulent lod sig dog ikke lokke af rødvinen og orienterede selskabet, som valgte at bortvise medarbejderen. Dermed mistede den opsagte IT-medarbejder en del af den løn, som han ellers ville have modtaget under sin fritstilling.

Filerne, som den bortviste medarbejder forsøgte at få adgang til, er naturligvis selskabets ejendom. Det samme ville gælde, hvis en ikke-fritstillet medarbejder havde overført filerne til sig selv.

Den bortviste IT-medarbejder mente ikke selv, at bortvisningen var berettiget. Tværtimod. Han lagde sag an mod forsikringsselskabet og sagsanlægget omhandlede dels opsigelsen og dels bortvisningen. Byretten frifandt imidlertid selskabet, hvorefter ITmedarbejderen ankede sagen til landsretten.

Men også her fik virksomheden fuldt medhold i, at såvel opsigelsen som bortvisningen var berettigede.

Den bortviste medarbejder er både i byretten og landsretten blevet dømt til at betale sagens omkostninger. I alt beløber de sig til kr. 78.000.

Juristens kommentar Dommen er et klart udtryk for, at opsagte medarbejdere bedømmes relativt strengt, hvis de forsøger at overføre elektronisk materiale, der betragtes som arbejdsgiverens ejendom. Det samme gælder i øvrigt generelt for det, der er arbejdsgiverens ejendom, så om materiale er elektronisk, på papir eller anden form er underordnet.

At IT-medarbejderen ikke var medlem af Forsikringsforbundet betød, at vedkommende ikke havde adgang til vores juridiske vurdering af sagen. Den kunne have betydet, at sagen slet ikke var ført, eller at Forsikringsforbundet havde ført sagen og dermed også påtaget sig sagsomkostningerne, hvis sagen tabes.

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

ARRANGEMENTER

Projekt gode arbejdspladser FTF, LO og Akademikerne har gennem det seneste års tid arbejdet på et fælles projekt, om hvad der kendetegner ’gode arbejdspladser’.

Hovedorganisationerne har i fællesskab finansieret en rapport om de seneste 25 års forskning om højt præsterende virksomheder.

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arran-

Rapporten viser, at der er nogle fælles kendetegn for højt præsterende virksomheder og hovedkonklusionerne er, at højtpræsterende virksomheder er kendetegnet ved: • En forankret strategisk tænkning og et udsyn mod markeder og omverden • Klare værdier, som er delt af alle og indlejret i virksomhedens kultur som aktive fælles mål både i kundeorienteringen og i udviklingen af kerneforretningen • Incitamentsstrukturer og investering i kompetenceudvikling til alle medarbejdergrupper samt at man tør prøve nye kompetencer af Det er fælles for virksomhederne, at ledelsen har et strategisk udsyn og evne til at eksekvere. Ledelseskulturen er båret af et stærkt fælles værdisæt og mål, som udgør virksomhedens DNA, og det er understøttet af klare incitamentsstrukturer. Det bevirker, at medarbejderne anses og værdsættes som en helt central innovationsressource.

Rapporten fra de tre hovedorganisationer konkluderer for vækstvirksomhederne at ”den interne arbejdsorganisering er baseret på en høj grad af funktionel fleksibilitet, og at medarbejderne anses som en central innovationsressource. I de ’bedst præsterende’ virksomheder sker der en myndiggørelse og uddelegering af ansvar sideløbende med et fokus på læring og tværfaglighed.”

gementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’ eller ’Kulturnetværks-arrangement’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Kommende faglige arrangementer Nå dine karrieremål med LinkedIn (København) 13. juni 12. september 28. november

Planlæg bedre - få mere tid (København) 26. september

Arbejdsglæde gennem karriereudvikling (København) 3. - 4. oktober

Husk bedre (København) 11. oktober

Få jobbet - vejen til den gode ansøgning (København) 31. oktober

Kommende Kulturnetværksarrangementer Mød det første kirkeviede transkønnede par At være født som ét køn, men føle sig som det andet køn er ganske udbredt. Men at to transkønnede begge skifter fra at være mand til kvinde og derefter bliver viet i kirken, det er ikke noget, der

Med rapporten ønsker FTF, LO og Akademikerne blandt andet, at den samlede viden om succesfulde virksomheder kan medvirke til at styrke dialogen på arbejdspladserne – medarbejdere og ledere

sker hver dag. Kom med til et spændende foredrag og mød Cecillia

imellem – om, hvordan man udvikler og understøtter en strategisk og inddragende håndtering af innovation og forandringer. Det kunne være uddannelsestilbud med fokus på, hvordan medarbejderne kan bidrage til innovation. Eller et dialogværktøj som tillids- og medarbejderrepræsentanter kan bruge i et samarbejde med ledelsen om, hvordan man kan styrke innovation – eksempelvis gennem ændringer i arbejdsorganiseringen.

9. maj 2017 i Ringsted.

Mundt og Isabel Storm - det første danske transkønnede par, der er viet i den danske folkekirke.

23. maj 2017 i København.

Anders Agger: "Det må gerne gøre lidt ondt" TV-dokumentaristen Anders Agger fra DR har i flere år bevæget sig ind og ud af miljøer, hvor der ofte er noget på spil. Det er der efterhånden kommet flere prisbelønnede dokumentarprogrammer ud af. Under foredraget tager Anders Agger os med helt ind i kulissen på hans udsendelser.

17. maj 2017 i Odense.

Sagt om kunstig intelligens Er kunstig intelligens (AI) den største trussel mod mennesket?

Nej, det er snarere manglende intelligens. Kunstig intelligens vil aldrig kunne hamle op med naturlig dumhed, når det drejer sig om trusler mod menneskeheden.

31

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

LOKALT Nordea

Nyt administrationssystem på vej Vores nye administrationssystem er blevet udbredt i alle afdelinger i Kundeservice og de fleste – hvis ikke alle – har efterhånden været til undervisning i brugen af det avancerede IT-værktøj.

Hvidvaskningsloven fylder Håndtering af hvidvasknings-

kollega, medarbejder osv. blev kå-

selskabets vækstplaner og forven-

ret. Per Helge (ham fra Djøf med

tes at være klart med udgangen af

Løg(n)) sluttede af med et sjovt

2018. "At have det bedste it-system

foredrag om nutidens arbejds-

er i vores optik en hygiejnefaktor.

pladser. Her fik vi alle lov til at

Du kan ikke drive og vækste din

grine af eksempler, der slet ikke

forretning i årene, der kommer,

var så langt fra virkeligheden.

hvis du ikke har det på plads. Det

LB Forsikring Påskelækkerier til medlemmerne

I anledning af påsken uddelte

loven fylder en hel del i Nordea

personaleforeningen traditionen

koncernen. Kunderne skal afle-

tro, påskeæg til alle medlemmer

vere blanketter og identificere sig

i selskabet. På vores tur rundt,

inden vi må udføre ændringer og

fik vi god mulighed for at snakke

oprette ordninger til dem, hvilket

om den nye overenskomst med

gør det noget mere besværligt at

vores engagerede medlemmer og

være både kunde og medarbejder.

kollegaer.

Men blanketterne skal i hus inden vi må lave tingene, så den rutine skal vi vænne os til.

Nyt IT-system til millioner LB Forsikring skal nu bruge et tre-

Årsmøde afholdt Der blev afholdt årsmøde i Nordea Liv & Pension hvor årets leder,

Branchens bedste kundeservice

er fundamentet," siger adm. direk-

If Skadeforsikring blev vinder af

tør Anne Mette Toftegaard.

bedste kundeservice inden for Pension og Finans. If fik ligeledes

Hun mener at selskabet har po-

en 2. plads ved hovedprisen for

tentiale for 100 pct. vækst, ikke

Danmarks Bedste Kundeservice.

mindst gennem den større kundeindsigt, som det nye IT-system

Tryg

vil give – herunder bedre indsigt

Nye tillidsrepræsentanter

i kundernes behov, reduktion af time-to-market samt at realisere

I januar kunne personaleforenin-

et effektiviseringspotentiale.

gen byde velkommen til Mette Holm Hansen, som ny tillidsre-

IF Forsikring

præsentant på Næstved kontoret, idet Anders Endahl skiftede

Næstformanden på skolebænken

til kontoret i Ballerup. Her blev

cifret millionbeløb på at udskifte

Susanne Frost,

sit centrale IT-system. Det nye

næstformand i

IT-system skal skabe grobund for

Forsikringsfor-

Anders i stedet tillidsrepræsentant for Rejseskade, Indboskade, Omstilling, Onboarding og Driftssupport.

bundet i if forsikring – perso-

I marts kunne vi ligeledes byde

naleforeningen

velkommen til Jacob Sandberg,

– har nu gen-

der træder ind som tillidsrepræ-

nemgået grunduddannelsen for

sentant for løsøretaksatorerne i

tillidsrepræsentanter, den såkald-

stedet for Frede Kristensen. Frede

te GO-uddannelse, der løber over

har valgt at trække sig fra sine

næsten et år. Susanne er dermed

tillidsposter for at få mere fritid.

Motorskadebehandler

godt rustet til at hjælpe og støtte

Et stort og varmt velkommen til

medlemmerne i if.

Mette og Jacob, vi glæder os til samarbejdet!

Vil du gerne være en del af et velfungerende skadeteam? Kunne du tænke dig at bruge dine forsikringskompetencer i en større, international koncern? Og kan du lide en hverdag, hvor du får noget fra hånden?

Påskelækkerier I starten af april uddelte persona-

engagement - erfaring - ekspertise

leforeningen påskelækkerier til medlemmerne i if. Det var skøn chokolade fra Påskefabrikken.

Så kan vi tilbyde et længerevarende vikariat med opstart snarest muligt.

Hvis du vil videre Kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på telefon 33 24 40 80 og få flere informationer.

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

32

Sudoko løsning (Fra side 31) 2 3 1 9 5 8 7 4 6

5 4 7 3 1 6 2 8 9

9 6 8 7 4 2 1 3 5

6 2 9 8 3 7 5 1 4

1 7 4 5 6 9 8 2 3

8 5 3 1 2 4 6 9 7

4 8 6 2 7 3 9 5 1

7 1 2 4 9 5 3 6 8

3 9 5 6 8 1 4 7 2

3 2 8 1 4 6 7 9 5

9 5 1 7 2 3 8 6 4

6 4 7 8 9 5 2 1 3

2 7 6 4 1 9 3 5 8

1 8 3 5 6 2 4 7 9

4 9 5 3 7 8 1 2 6

8 3 2 6 5 1 9 4 7

5 1 4 9 3 7 6 8 2

7 6 9 2 8 4 5 3 1

4 3 1 6 5 7 2 8 9

2 6 9 1 3 8 7 4 5

7 5 8 9 4 2 3 6 1

3 9 6 2 7 1 4 5 8

1 7 5 3 8 4 6 9 2

8 4 2 5 9 6 1 3 7

5 8 4 7 1 3 9 2 6

6 1 3 8 2 9 5 7 4

9 2 7 4 6 5 8 1 3

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

LOKALT Tak til Frede

Pe r s ona lefor-

lyder der en stor

eningen byder

tak til Frede Kri-

velkommen til

stensen for hans

Peter

Norlin

store arbejde og

Nielsen som ny formand for Tak-

engagement både som tillidsre-

satorforeningen i Tryg. Peter løf-

præsentant, som formand i Taksa-

ter posten efter Frede, som ikke

torforeningen og som bestyrelses-

genopstillede. Peter er i forvejen

medlem i personaleforeningen.

tillidsrepræsentant, og derfor et kendt ansigt for mange. Peter bliver i sin egenskab af formand for Taksatorforeningen også medlem af personaleforeningens bestyrelse. Personaleforeningen ønsker Peter tillykke med valget og velkommen i bestyrelsen.

Fra Personaleforeningen i Tryg

Farvel til Christian I

forbindelse

med generalforsamlingen i Taksatorforeningen har man også måtte sige farvel til Christian Carstensen, som har været tillidsrepræsentant siden 2012. Der skal lyde en varm og stor tak til Christi-

Aros Forsikring

Årets medarbejder Sebastian Just Mikkelsen blev til

Generalforsamling

Der var indkaldt til generalforsamling i personaleforeningen i Aros den 20. april. Her var Ole Bilde, konsulent i Forsikringsforbundets sekretariat, til stede og svarede på de spørgsmål, som medlemmerne havde omkring den nye overenskomst.

selskabets kick-off den 20. januar udnævnt til årets medarbejder, hvilket også betød at han modtog et gavekort på hele 10.000 kr.

Sebastian blev valgt pga. hans store engagement, en arbejdsindsats ud over det sædvanlige samt ikke mindst hans gode humør og hjælpsomme væsen.

Afskedigelser På grund af stigende digitalisering og dermed bortfald af arbejdsopgaver har Aros Forsikring den 22. marts desværre måtte sige farvel til to kollegaer, hvor af den ene var medlem af personaleforeningen.

Medlemmet har været ansat hos Aros i 31 år og i personaleforeningen er man kede af at måtte sige farvel.

Sønderjysk Forsikring

Tillidsrepræsentanter klar Tillidsrepræsentanterne Henrik Rene Pedersen og Henrik Holm Hansen er nu færdige med deres grunduddannelse – GO-modulerne – og er dermed færdiguddannede tillidsrepræsentanter.

an for hans indsats gennem årene.

Fortsættes ➝

Få mere ud af dine penge Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine penge?

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Forsikringsforbundet – og have afsluttet din uddannelse.

Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Ring til os på 3378 1978

Online:

Gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og vælg ’book møde’.

Så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Ny formand for Taksatorforeningen

Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2017.

33

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 17

LOKALT PFA

Årets digitale finansvirksomhed

Sådan undgår du tricktyveri Forsikringsforbundet i PFA afholder medlemsarrangement den 23. maj, hvor tryllekunster Sunny Cagara deltager og giver gode råd til hvordan man kan stoppe tricktyveri. Sunny er Danmarks førende specialist i tricktyveri.

Han har brugt mange år på at træne de samme tricks og fingerfærdigheder som de kriminelle tricktyve og lommetyve bruger til at stjæle fra andre, og han bruger denne viden til at holde foredrag om forebyggelse af tricktyveri.

Han arbejder også som rådgiver for FN og Rigspolitiet, der bruger hans viden indenfor området til at uddanne deres ansatte i tricktyveriets mange facetter.

I hans foredrag ved medlemsar-

PFA Pension er for andet år i træk kåret til ’Årets digitale finansvirksomhed’ blandt pensionsselskaberne af nyhedstjenesten FinansWatch i samarbejde med Wilke. PFA har samtidig de næstbedste ’digitale kundeløsninger’ og det tredjebedste ’interne digitale setup’. "Vi er glade for at tage hovedprisen. Vi havde også håbet på at tage en af de andre priser,

FDC

Generalforsamling Personaleforeningen i FDC holdt generalforsamling torsdag den 23. marts. Mødet startede kl. 16, og der var mødt 30 medlemmer af personaleforeningen op. Fra For-

for taksatorerne.

FTF-A

I forbindelse med personalefor-

Marie Hein Haslev, hvor Marie

eningens generalforsamling i

blev valgt til dirigent.

efter­året skete der en gennemgri-

nu stærkere tilbage næste år," lød

ster på valg denne gang, nemlig

det fra PFA's chef for det digitale

kasserer Frank Skytte, bestyrel-

område, Jesper Flach, der modtog

sesmedlem Gitte Maÿland, be-

prisen. Danica Pension placerer

styrelsesmedlem Anders Bo Friis,

sig på andenpladsen og ligger

revisor Peter Bille samt revisor-

desuden nummer et på scoren for

suppleant Sonnich Lindquist. Alle

det "interne digitale setup" – foran

blev genvalgt.

bende fornyelse af personaleforeningens bestyrelse. Formand er nu Lars Poul Helvard og Pia Nielsen er næstformand. De øvrige i bestyrelsen er Charlotte Lange, Christa Lund Nielsen og Gerd Christiani.

Lars Poul Helvard Formand

Under punktet ’eventuelt’ var der en god debat med tilbagemeldinger til bestyrelsen. Lone Clausen

Angelica Boström, næstformand

holdt et indlæg om overenskomst-

i Forsikringsforbundet i SOS har

forløbet, samt en gennemgang af

han viser hvor nemt det er at stjæle

opsagt sit job i SOS og fratræder

de enkelte punkter i den nye over-

fra folk ved hjælp af simple, mani-

dermed også som tillidsvalgt.

enskomst. Generalforsamlingen

pulerende teknikker. Ved hjælp af

Derfor har Forsikringsforbundet

sluttede med middag kl. 18.

sine demonstrationer, lidt teori og

i SOS konstitueret sig på ny med

en god portion humor, sørger Sun-

Helle Bladmose som ny næst-

ny for at klæde publikum på til at

formand og Arni Bjarni som ny

undgå tricktyvenes lange fingre.

kasserer.

Købstædernes Forsikring

Pia Nielsen Næstformand

Der har netop været afholdt generalforsamling i personaleforeningen. Den blev noget mere

Alm. Brand

dramatisk end forventet, idet der

Pris for digitalisering

var kampvalg om flere pladser i

I en kåring af årets digitale finans-

bestyrelsen, herunder også for-

virksomhed, foretaget af nyheds-

mandsposten. Resultatet af valget

tjenesten FinansWatch og Wilke,

blev, at Claudia Sønderskov blev

løber Alm. Brand med sejren og

Medlemmerne i Poper-

valgt som ny formand for perso-

modtager den samlede pris inden

mo var ikke i tvivl om, at

naleforeningen. I bestyrelsen kom

for forsikringsområdet, da koncer-

det var påske. Kasper og

også Line Eis, Ingrid Sørensen og

nen både klarer sig godt på ’digi-

Berit fra personalefor-

Charlotte Andersen. Bestyrelsen

tale kundeløsninger’ og på ’internt

eningen var rundt for at

konstituerer sig selv, så det vides

digitalt setup’.

dele lækre chokoladepå-

endnu ikke, hvem der bliver ny næstformand.

"Vi er super stolte og overrasket

skeæg ud sammen med

Popermo Påskesødt til medlemmerne

et håndklippet og hånd-

over at tage to priser. Vi synes

GF Forsikring

selv, at vi først lige er lettet," lød

På generalforsamlingen den 23.

digitalisering, Thomas Erichsen,

mindet

marts blev Jette Christensen, for-

der modtog prisen. Opløbet blandt

om at huske at stemme

mand for personaleforeningen,

forsikringsselskaberne var tæt

om overenskomsten.

genvalgt sammen med Helle Sø-

idet både LB Forsikring og Codan

gård Monrad og Glennie Dohm ef-

placerer sig tæt op ad Alm. Brand

ter kampvalg. Endvidere blev Nick

på den samlede score.

skrevet kort med en påskehilsen. Samtidig blev medlemmerne

34

haft en særstatus som talsmand

mand Lone Clausen og konsulent

praktiske demonstrationer hvor

rangementet i PFA indgår der

sonaleforeningen. Nick har hidtil

Nyt formandskab

Der var en række bestyrelsespo-

SOS International

og er dermed ny tillidsvalgt i per-

sikringsforbundet deltog næstfor-

men vi håber på at komme end-

PFA Pension.

Lohmann valgt ind i bestyrelsen,

det fra Alm. Brands direktør for

A P R I L 2 0 17 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

LOKALT Forsikringsakademiet får ny direktør

Gratis med i Forbrugsforeningen

Forsikringsbranchens velkendte uddannelsesinstitution, Forsikringsakademiet (FOAK), har fået Helle Havgaard som ny direktør efter Torben Holme Nielsen. Helle Havgaard, der har

Som medlem af Forsikringsforbundet

en uddannelse som advokat med sig, kommer fra et job som

har du mulighed for at blive medlem af

HR-direktør i Codan. Hun var også i en periode formand for

Forbrugsforeningen, og dermed få glæde af de mange fordele, som for-

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

eningen tilbyder. Lige nu får alle nye medlemmer af Forbrugsforeningen kontingentfrihed i de første 12 måneder. Det betyder, at nye medlemmer får

Som administrerende direktør kommer Helle Havgaard til at

det første års medlemskab helt gratis og dermed adgang til gode rabatter,

stå i spidsen for Forsikringsakademiet, der er ejet af 130 ska-

som på årsbasis kan give tusinder af kroner i besparelse.

deforsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, pengeinstitutter og andre finansielle institutioner. Ud over at

Læs mere om Forbrugsforeningen på vores hjemmeside under Services/

selskabet ejer og driver Forsikringsakademiet så omfatter det

Medlemsfordele/Forbrugsforeningen.

også hotel- og konferencecentret Rungstedgaard med i alt 100 medarbejdere.

PAUSE

7

4

6 2

9 6

3

8 1 4 2 5 1 4 2 8 7 3 8 6 1 5 1

3

5 1

4 8 9 6

6

7 8 9 3

5 9 8

3 6 7 1

5

3 6 2

1 7

6

3

1

5 2 9 2 5 5 7 8 8 6 2 3 4 6 2

9 3

4

5 7 1

35

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Fokus på efteruddannelse Fra den 3. til den 10. maj sætter FTF og LO i fællesskab fokus på efteruddannelse og på, hvordan de ægte fagforeninger – herunder Forsikringsforbundet – arbejder for at sikre adgang til efter- og videreuddannelse for deres medlemmer. Der løber en egentlig reklamekampagne i perioden, hvor man vil se budskabet om OK og uddannelse på webaviser og sociale medier.

På Forsikringsforbundets hjemmeside finder du en side, hvor mulighederne for efter- og videreuddannelse gennemgås. Du finder siden under menuen Fagligt - Kompetence – Uddannelse/Efteruddannelse.

Forsikringsforbundet overenskomst giver mulighed for såvel jobspecifik som generel kompetencegivende efteruddannelse. Du har en ret til uddannelse inden for dit arbejdsområde, men skal dog blive enig med din leder om det. Hvis du er i tvivl om dine muligheder for efter- og videreuddannelse, så tal med din tillidsrepræsentant eller personaleforening om det. Hvis du er medlem af Landskredsen, så kontakt sekretariatet.

UNDER CONSTRUCTION

Personlig kompetenceudvikling fra Forsikringsakademiet. w w w. for s i k r i n g s a k a d e m i e t . d k / p ku

kindly.dk

DU HAR ALLEREDE VÆRKTØJERNE, VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ DEM BRUGT.