Forsikring nr. 05-2016

NR. 5 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

FREMTIDENS

FORSIKRINGSBRANCHE [Tema side 4-19]

DEN STORE DINOSAUR OG DE VAKSE SMÅ DYR

[side 4]

ROBOTTEN, DIN NYE KOLLEGA – ALLE TALER OM ROBOTTER, MEN HVAD ER DET EGENTLIG? [side 10] DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLOGI [side 21] UNGE MED FLAD MAVE OG STORE GUNS [side 25]

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

NR. 5 / 2016

INDHOLD 10 HILS PÅ AMELIA OG TEMA

4

ROBOT HANSEN

Din næste kollega kan meget vel blive en robot, for nu kan de lytte, tale og lære. Men hvad er en robot egentlig?

DEN STORE DINOSAUR OG DE VAKSE SMÅ DYR

Forsikringsbranchen er en af de sektorer, som står foran de største omvæltninger – og det kommer til at gå hurtigt nu.

12 FREMTIDENS VIGTIGSTE KOMPETENCE ER EVNEN TIL AT LÆRE

”Én kompetence fremstår aldeles afgørende, og det er evnen til at lære” understreger Karen Tobiasen, Nordea koncernens nye HR-chef.

6

TEMA

PÅ TIDE BRANCHEN VÅGNER OP

Forsikringsbranchen er stærkt konservativ og vil blive straffet hårdt, hvis der ikke findes nye forretningsveje, advarer fremtidsforskeren.

2

25 UNGE MED FLAD MAVE OG STORE GUNS

Ungdomsnetværket bød på arrangement om PowerHealth

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE 04 Den store dinosaur og de vakse små dyr 06 På tide branchen vågner op 08 Next: Kunderne vil ikke have assurandøren på kaffebesøg 10 Hils på Amelia og Robot Hansen 12 HR-chefen: Fremtidens vigtigste kompetence er evnen til at lære 14 Tryg åbner 'The Camp' for iværksættere 15 Farvel til den traditionelle forsikringsansatte 16 Kunstig intelligens bliver stadig mere begavet 18 Medlemspejling: Vi er fulde af gode ideer

ARTIKLER 20 Du skal have styr på dit fag

DIGITALT 21 Nyt og noter om digitalisering

DIVERSE 25 Flad mave eller store guns 26 Retten er sat 27 Portræt: Susanne Andersen og Aros 28 Fokus: Tjek din lønseddel 29 Medlemsarrangementer og kurser 30 Nyt fra personaleforeningerne 31 Pausen 32 Velkommen – og pruhhh!

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

Vi skal åbne døren til fremtiden Hvis du efter læsning af aviser, nettet og artikler i dette og tidligere Forsikring sidder med en fornemmelse af, at din kontorstol snart bliver overtaget af en robot, så er der ikke noget at sige til det. Men dels kommer det ikke til at ske i morgen og dels er der bestemt også noget, vi kan gøre ved det – sammen.

I forsikringssektoren får vi derfor ikke den mere rolige læringskurve, som andre sektorer har haft. I vores sektor kommer vi til at springe mellemtrinnene over, og gå direkte til et højt niveau af digitalisering, automatisering og selvbetjening.

For der bliver også fremover brug for mennesker i forsikringssektoren. Mange mennesker. Jobbene ændrer sig, og det samme gør de nødvendige kompetencer, men sådan har det jo altid været.

Eksperter, fremtidsforskere og ledere i selskaberne tegner ikke et dystert billede af fremtiden, men et anderledes billede. Det er et billede, hvor der bestemt også er plads til mennesker – og mange af dem. Men vi skal forstå og acceptere, at jobbene, kompetencerne og opgaverne ændrer sig.

Når jeg hører om ansættelsesjubilæer på 40 år og mere, så tænker jeg at her er en person, som i helt utrolig grad har været agil og fleksibel i sit arbejdsliv.

Derfor er Forsikringsforbundet i tæt dialog med arbejdsgiverne i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger i starten af 2017.

Tænk over, hvilken udvikling vi har været igennem de seneste godt 40 år: Skrivemaskiner og brevordnere er udskiftet med computere, vi er gået fra skrivestuer, hulkort og arkivkældre til teams og datalagring.

Vores opgave er at sikre medlemmerne af Forsikringsforbundet – dig – en overenskomst, som ikke alene sikrer din realløn, men som også giver de bedst tænkelige

Set i det lys virker de kommende års ændringer ikke så skræmmende, for endnu en computer og endnu et stykke software kan vel ikke slå os af banen?

Udfordringen i dag er, at den tidligere noget adstadige udvikling nu accelererer voldsomt.

muligheder for, at der er en plads til dig i fremtidens forsikringssektor.

Det kræver nytænkning, for vores arbejdspladser er under pres, ikke alene fra teknologierne, men også fra outsourcing – og fra udflytning af opgaver til andre fagforeningers billigere overenskomster.

De forsikringsansatte har nogle unikke kompetencer, et værdifuldt erfaringsgrundlag og gennem tiden vist en fornem evne til at tilpasse sig udviklingen. Det har værdi for selskaberne – og det ved de også godt.

Den kommende overenskomst skal åbne døren til fremtiden for dig som medlem af Forsikringsforbundet. Vi ønsker at sikre dig tryghed i jobbet, kompetenceudvikling og at fleksibilitet omkring arbejdstid, -form og -sted, kommer dig til gode.

Formandskabet - Lone og jeg – kommer rundt til personaleforeningernes generalforsamlinger eller personalemøder for at fortælle om, hvad der sker i branchen, og hvad vores indgang til overenskomstforhandlingerne er.

Det har aldrig været vigtigere for dig som medlem at møde op og forstå, hvor vi er på vej hen – såvel i branchen som med overenskomsten. Så jeg vil virkelig opfordre dig til at deltage.

Vi ses i dit selskab!

Charlotte Hougaard

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer.

Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem.

Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2016 er afsluttet den 19. sep. 2016.

3

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Den store dinosaur og de vakse små dyr I forsikringssektoren har vi nok befundet os i en tidslomme, som har gjort det trygt, godt og forudsigeligt, at være medarbejder. Men forsikringsbranchen er en af de sektorer, som står foran de største omvæltninger – og det kommer til at gå hurtigt nu.

Pengestrømme er nemme at digitalisere og overlade til selvbetjening. Den finansielle verden har derfor længe været presset fra alle sider af enklere, smartere, mere effektive og ikke mindst billigere løsninger. Og dog, ikke hele

4

den finansielle verden, for finansielle virk-

for medarbejdere. Vi har en række store og

somheder inden for forsikring og pension har stået godt i ly for de teknologiske vinde og levet godt.

velrenommerede selskaber herhjemme, som har tjent rigtig gode penge gennem mange år. Det har gjort dem stærke, men måske har det også været en sovepude?

Hvis vi et øjeblik tænker os tilbage til dinosaurernes tid, så overlevede de store, tunge mastodonter ikke i længden. Det gjorde til gengæld de små hurtige dyr, som lettere kunne tilpasse sig og finde nye typer føde og nye leveområder.

Og hvad kan vi så drage af paralleller til den finansielle sektor?

Jo, det er en virkelighed, at de tilpasningsvillige, innovative og fleksible er dem, der overlever. Det gælder både for selskaber og

I hvert fald er udviklingen i den finansielle sektor ved at indhente dem, og det går hurtigt nu. Kundernes adfærd og behov har ændret sig. Ønsker omkring service har ændret sig. Kunderne vil nu kunne betjene sig selv, hvor som helst og når som helst. De ønsker tilgængelighed døgnet rundt. Samtidig overtager teknologien flere og flere opgaver. De enkle og manuelle jobs forsvinder, og selvbetjening, automatisering og robotter indtager pladsen i selskaberne.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Vi er oppe imod Amelia Kan du tale over 20 forskellige sprog? Lærer du altid nye informationer første gang du hører dem? Er du villig til at arbejde gratis?

Og gøre det døgnet rundt, også juleaften?

Du ryster nok på hovedet. Men i så fald har du svært ved at hamle op med Amelia, som er software, en robot, som bygger på ’kunstig intelligens’ teknologier og lever i en computer.

Med den hastighed teknologien udvikler sig, kan computeren på sigt blive lige så klog som vi mennesker på en række områder. Men det behøver ikke være en skidt ting. Tænk i stedet på de muligheder, det giver os, når vi lærer at samarbejde med computerne.

Digitalisering og automatisering er selvfølgelig ikke nyt i vores branche. Det har altid været der. Det nye er hastigheden, hvormed det kommer. Udviklingen er så hurtig, at det kniber med at få medarbejdernes kompetencer udviklet i takt med forandringerne.

Derfor er medarbejderne – medlemmerne af Forsikringsforbundet – en udsat gruppe, som skal være meget opmærksomme på, hvad der kræves af kompetencer for at bevare sin ’employability’ – sin værdi på arbejdsmarkedet – de kommende år.

Meget andet end teknologi Dinosaurus-medarbejderen er den, der mener at verden står stille og hvis man ellers er dygtig og effektiv til det job man har i dag, så skal man nok beholde det. De nye små dyr er dem, der ikke hænger sig ved det job, de har i dag, men står klar til at prøve noget nyt, lære nye kompetencer og som yderste konsekvens er parate til at forlade afdelingen, selskabet eller ligefrem branchen, hvis deres karriereønsker kræver det.

De nye kompetencer har ikke nødvendigvis kun relation til teknologi. De er, at man som menneske og medarbejder er kreativ, inno-

vativ, agil og risikovillig. Og måske også at man er tilstrækkelig modig til at kaste sig ud i noget, som man måske ikke lige er klar til – men med en overbevisning om, at man nok får styr på det.

et skrivebord og lader ’ham’ løse en mængde opgaver, men når robotten tager rutineopgaverne kan det gøre vores arbejdsliv mere indholdsrigt og udfordringerne mere interessante.

Der vil naturligvis også være dem, der overlever på værdifulde kompetencer og talenter.

Det kan være de dygtige sælgere, konfliktløsende kundeservicemedarbejdere, skarpe projektmedarbejdere, pædagogiske undervisere og mange andre. Dem er der også brug for i fremtidens forsikringsbranche.

Undersøgelser viser, at for hver gang et job digitaliseres skabes der to nye jobs. Vi skal derfor være åbne for de nye jobtyper og klar til at gribe mulighederne. For de kommer!

Automatisering kan bremse outsourcing Outsourcing har været en af de store trusler i vores branche, men ved at automatisere processer og arbejdsgange kan vi måske holde produktionen hjemme frem for at outsource.

På den måde kan vi bevare arbejdspladser i Danmark. Men det betyder, at jobs og jobindhold bliver anderledes.

Det kræver, at vi tænker i nye baner: Eksempelvis kan uddannelsesinstitutionerne tænkes at tilbyde livslange uddannelser, som gør det muligt løbende at tilpasse os udviklingen, og arbejdsgivere bør forpligte sig til hele tiden at videreuddanne og dygtiggøre deres medarbejdere.

Medarbejderne selv har dog også et stort ansvar for at udvikle sig og lære nye kompetencer, være fleksible og forandringsparate og være nysgerrige og ’sultne’ på, hvor udviklingen er på vej hen. Ikke mindst skal vi lære at samarbejde med maskinerne. Vi mennesker

Der skal tænkes frem Som fagforening for ansatte i forsikring kunne vi i Forsikringsforbundet vælge at læne os tilbage og gøre som vi plejer. Men som ansvarlig fagforening er vi nødt til at tænke anderledes for at sikre vores medlemmer – dig! – i et fremtidigt forsikringsarbejdsmarked. Og ikke mindst sikre at overenskomsten giver medlemmerne de bedst mulige betingelser i den nye virkelighed.

Forsikringsforbundet går derfor denne gang til overenskomstforhandlingerne i foråret 2017 med en ny tilgang. Vi ønsker er at gøre overenskomsten til et værktøj som bedst muligt kan sikre, at medlemmerne også i fremtiden vil have et job.

Overenskomsten skal i så høj grad som overhovedet muligt sikre medlemmernes tryghed, økonomi og goder, samtidig med, at den sikrer deres værdi i en foranderlig branche.

Det betyder, at overenskomsten skal forenkles og tilpasses, så den også kan rumme fremtidens udfordringer og behov. Den skal

skal sætte målene, formulere hypoteserne, beslutte kriterierne og udarbejder principper.

Dernæst udfører robotterne, vores kunstigt intelligente ’kollegaer’, rutinearbejdet.

være agil og fleksibel, og skal understøtte virksomhedernes konkurrenceevne og medarbejdernes trivsel og muligheder på arbejdsmarkedet.

Fremtiden er ikke så dunkel endda

Fremtiden for os som forsikringsansatte er ikke mørk eller truende. Den bobler og syder af forandring, og dermed også af nye muligheder. Men vi skal lære at manøvrere i den nye virkelighed, og vores regelsæt – overenskomsten – skal hjælpe os til at bruge udviklingen til at udvikle os selv til et mere spændende og udbytterigt job. For maskinerne er jo blot maskiner og der vil altid være noget vi mennesker kan, som maskinerne ikke kan og ikke skal.

Da man i industrialiseringens barndom fik spindemaskiner blev de stormet af arbejdere, der mente at de nu ville miste deres jobs.

Og det gjorde de, men der opstod en mængde nye jobs. Det samme sker nu, så i stedet for at stritte imod skal vi se mulighederne og lære, hvad de kan gøre for os.

Det kan synes grænseoverskridende, når Topdanmark sætter ’Robot Hansen’ frem på

5

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE

På tide br af Birgitte Aabo, journalist

Forsikringsbranchen er stærkt konservativ og vil blive straffet hårdt, hvis der ikke findes nye forretningsveje, advarer fremtidsforsker Lasse Jonasson.

100 år med stort set samme forretningsmodel kan ramme forsikringsbranchen i nakken i nær fremtid, vurderer Lasse Jonasson, der har arbejdet mange år i den finansielle branche, og nu er tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning. ”Forsikringsbranchen kan blive hårdt ramt, for den er stærkt konservativ og følger en historisk forretningsmodel. Man er ikke vant

6

til at ændre på de grundlæggende serviceydelser, men det bliver bydende nødvendigt fremover.”

Han peger på, at mens amerikanske forsikringsselskaber typisk tilbagebetaler over 100 procent af præmieindtægten til kunderne, er tallet herhjemme omkring 90 procent. ”Det kan lade sig gøre at betale mere end præmierne tilbage, fordi der er forskydning mellem indbetaling og udbetaling. Det viser også, at der er hård konkurrence i USA, mens man herhjemme i høj grad har kunnet passe sig selv. Branchen har levet lukrativt og draget fordel af, at markedet er så lille og beskyttet lovgivningsmæssigt, at det ikke har haft konkurrence af store udenlandske spillere. Det er en stakket frist, som globaliseringen vil sætte punktum for.”

InsurTech kommer Fremtidsforskeren er overbevist om, at forsikringsbranchen vil blive presset af ny teknologi, på samme måde som bankerne allerede oplever: ”Ligesom Fintech udfordrer bankerne, hører vi nu om InsurTech. Når der begynder at være begreber for det, er det udtryk for, at der er en teknologisk bevægelse i gang, som vil stille lettere løsninger til rådighed - som tilbydes udenom den traditionelle forsikringsbranche.”

Og forsikringsbranchen skal ikke varme sig for meget ved, at de har indsigt i forsikringstagerens skadeshistorik, for den viden kan andre også få. Formentlig kan de endda danne sig et mere retvisende billede af den enkelte kunde.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

branchen vågner op ”Google investerer meget på forsikringsområdet i øjeblikket, og andre store spillere gør det samme. Det gør de, fordi de tror på, at der er noget at komme efter i nær fremtid.

I det øjeblik, du som forsikringstager f.eks. kan vælge at dele dine oplysninger på sociale medier med dem, du tegner forsikring hos, sker der noget. Unge under 30 år er ikke specielt bekymrede over at dele deres personlige oplysninger og ikke uvillige til at lade sig overvåge, hvis de får noget igen – eksempelvis i form af en billigere forsikring.”

I USA er det allerede muligt at få en billigere bilforsikring, hvis man er villig til at køre rundt med en tracer, der måler om fartgrænse og andre færdselsregler bliver overholdt. Med udviklingen inden for IoT Internet of Things - med utallige forbundne sensorer, vil det være muligt at sikre indsigt i forsikringskundernes adfærd på et hidtil uset niveau. Den, der forstår at udnytte data til at opnå denne indsigt, vil få en enorm konkurrencefordel. ”Som udviklingen ser ud lige nu, har jeg meget svært ved at se forsikringsselskaberne vinde den kamp, med mindre de for alvor begynder at investere i ny teknologi og partnerskaber.”

Mindre marked

ve tvunget et skridt bagud i kæden og eksempelvis må nøjes med at forsikre de helt store skader på en bilflåde for et firma, der leaser biler ud, i stedet for samtlige småskader hos den enkelte ejer. Vi får også selvkørende biler, og dermed meget færre skader.

I det hele taget bliver forsikring en stadig mere integreret del af andre tilbud og produkter, så det er nødvendigt at tænke nyt, hvis man vil være med i markedet.”

Der er ingen tvivl om, at forsikringsbranchen bliver sat under enormt pres.”

Forsikringsbranchen kan blive hårdt ramt, for den er stærkt konservativ Lasse Jonasson har ikke fornemmelse af, at der for alvor bliver taget aktion på det fremtidsscenarie, der venter: ”Under alle omstændigheder bliver det en hård nød at knække, at markedet simpelthen bliver mindre fremover. Man er nødt til at tænke i andre forretningsmodeller – hvorfor eksempelvis ikke tilbyde at forebygge? Det ser man også i USA – eksempelvis tilbydes sensorer, der kan overvåge huset og værne mod brand og indbrud.”

Ud over øget konkurrence, bliver der færre kunder at bejle til:

Der tilbydes også sundhedsforsikringer, der samtidig forebygger og hjælper kunden med at være sund:

”Forsikringsmarkedet, som vi kender det i dag, kommer til at skrumpe. Det er uundgåeligt, blandt andet på grund af deleøkonomi og mere udbredt leasing af alt fra biler til mobiler, hvor forsikring er en del af pakken.

Det betyder, at forsikringsbranchen kan bli-

”Det er ulig mere interessant for mig at købe en sundhedsforsikring, hvis jeg samtidig får tilbud, der kan hjælpe med at holde mig rask, i form af apps og lignende - jeg vil hellere have noget for mine penge med det samme end vente, til jeg ligger dødssyg i sengen.

Lasse Jonasson har tidligere arbejdet med strategisk, operationel og finansiel risikostyring og teknologianvendelse i den finansielle branche. Han har bred erfaring med at understøtte den strategiske beslutningsproces hos større virksomheder herunder ATP, Credit Agricole og NETS. Lasse Jonasson er ledende medarbejder rådgiver og fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning (IFF) og beskæftiger sig primært med rådgivning af store selskaber om scenarie planlægning, strategisk risikostyring og modstandsdygtighed baseret på CIFS megatrends.

7

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE af Af Birgitte Aabo, journalist

”Den tid er slut, hvor kunderne ville have assurandøren på kaffebesøg” Nye tider er på vej i forsikringsbranchen, indvarslet blandt andet af iværksættervirksomheden Next Forsikring, der sjældent taler med kunderne, men chatter livligt.

I dag er smilet stivnet og de traditionelle forsikringsselskaber kæmper med næb og kløer for at få de kunder tilbage, som har fundet over til Next, er hans oplevelse:

Ikke sjældent har der i løbet af en uge været gang i 1.000 chatsamtaler hos Next Forsikrings kundeservice. Til gengæld er der først mulighed for telefonsamtaler, når kunden har købt en forsikring, og der er aldrig en assurandør, som sætter sig i bilen og kører ud til kunderne. For den tre år gamle virksomhed kører ’100 procent online forsikringer til private’.

”Vi har registreret, at ni ud af ti, som skifter til os, bliver forsøgt tilbageerobret – nogle gange med store rabatter og endda tilbagebetaling af præmier. Så man er godt klar over rundt omkring, at vi er ved at udvikle os og repræsenterer fremtiden. Den tid er slut, hvor kunderne havde behov for at få assurandøren hjem på kaffebesøg om aftenen.”

8

”I begyndelsen blev vi hilst velkomne af konkurrenterne med attituden – sæt I jer bare derover i hjørnet. Der blev grinet lidt af os,” siger Pelle Martin Smidt, iværksætter og medejer af forsikringsagenturet Next Forsikring. Virksomheden ejes halvt af NEM Forsikring og sælger deres forsikringer, men har selvstændig markedsføring og egen organisation.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Kunderne kan selv For kunderne er gode til på egen hånd at træffe beslutningen om, hvordan de vil forsikres. De skal bare bruge lidt tid på det, viser den foreløbige erfaring hos Next, hvor tre ud af ti ansatte har en forsikringsuddannelse. ”Jeg har tidligere arbejdet med tele og hosting, (drift af it-løsninger for andre virksomheder, red.) og troede lidt naivt, at jeg kunne overføre det meste af min erfaring derfra og relativt let flytte kunder fra et selskab til et andet ved at tilbyde simple og lette løsninger. Men kunderne reagerer anderledes, når det handler om forsikring. Først og fremmest har de brug for at tænke over et skifte, de bevæger sig ikke ud i impulskøb.”

Typisk går der 14 dage, fra en kommende kunde første gang gennemfører en beregning på hjemmesiden, til de køber en eller flere forsikringer.

tilstrækkeligt til at dække deres tryghedsbehov, at de får en reaktion.”

agtig, flytter de ofte hele deres forsikringsportefølje med over.

Nogle spørger også: ”Hvad hvis I ikke eksisterer i morgen?”

”Tidligere havde vi rabatterne spredt ud over hele paletten, men det ændrede vi på den baggrund, så bilforsikringen er i fokus nu. Da vores bilforsikring også blev kåret som ’Bedst i test’ af Forbrugerrådet Tænk sidste sommer, kunne vi virkelig mærke det på interessen.”

”Men den er nem at svare på, forbrugerne er jo godt beskyttede på det her område og risikerer ikke noget,” konstaterer iværksætteren.

I det hele taget fungerer chatten rigtig godt, ikke alene er kunderne glade for den, det er også billigt: ”Jeg ser tit nogle af kundemedarbejderne have gang i op til ti chats på en gang og samtidig lave noget andet. Det bekræfter mig i, at det er den rigtige måde at spare på administrationen, for jeg har aldrig set nogen have gang i ti telefonsamtaler på en gang.”

Bilforsikring i fokus ”Det giver god mening, når man tænker over det. Folk skal lige tjekke og sammenligne med, hvad de har i forvejen, og drøfte det med partneren derhjemme. Ofte foretages beregningerne i dagstimerne, men købet foregår typisk ved 20-tiden hjemme i sofaen. Så snart vi observerede det, skyndte vi os at udvide vores åbningstid for chatten til kl. 22.”

Tryg på nettet Når kunderne har tænkt, har de tilsyneladende ikke de store betænkeligheder ved at købe forsikringer online, og når de bevæger sig ind på Next Forsikrings hjemmeside, får de beskeden: ”Hej! Tak, fordi du kiggede forbi. Er der noget, jeg kan hjælpe med?” i chatten. ”Vi behøver ikke vente på et generationsskifte, folk i alle aldre er allerede trygge ved at købe online. Vores gennemsnitlige kunde er i 40’erne, men vi har også kunder i 80’erne. Nogle har åbenlyst et behov for lige at mærke, at der er nogle i den anden ende og skriver et eller andet på chatten - det er

Mange, der tjekker Next Forsikrings priser ud, ser først på bilforsikringen. Er den fordel-

Det har dog ikke resulteret i helt så mange kunder endnu, som Pelle Martin Smidt havde håbet. Da Next Forsikring gik i luften, meldte han ud, at virksomheden ville gå efter at få 50.000 kunder på tre år. Nu, da de tre år er gået, har han for længst revideret sit mål: ”Vi er begyndt at tælle vores kunder i titusinder, men det er vi lige begyndt med. Det har været lidt af en rutsjebanetur, men sjovt og lærerigt. Og der er ingen tvivl om, at onlineforsikring er fremtiden – så vi er glade for at have været de første til at etablere os i det marked.”

GF Forsikring outsourcer IT På linje med andre selskaber har GF Forsikring nu valgt at outsource en del af sin IT-drift - IT-virksomheden KMD skal således stå for den de næste fem år.

ikke mindst på det digitale område.

Det betyder omvendt, at vi har valgt at outsource IT-driften," udtaler Tine Kirk, direktør for Forretningsudvikling og IT i GF Forsikring.

Når GF Forsikring har valgt at outsource skyldes det, at man ikke længere ønsker at bruge interne ressourcer på IT-udvikling – en beslutning som blev taget efter en organisationsændring, hvor IT- og forretningsudvikling blev lagt sammen til én afdeling.

"Vi ønsker at komme endnu tættere på

CVR - nr. 26 2

kunden og at styrke kundeoplevelsen,

Halvårsrapport 30. juni 2015

9

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE af Lars H. Knudsen

Hils på

Amelia og Robot Hansen Amelia er en digital medarbejder, som kan lytte, tale og lære.

Hun er skabt til at yde support og kundeservice inden for mange forskellige brancher, ikke mindst forsikring. Men hvad er en robot?

Forestil dig, at Amelia sidder i et kundecenter for et større forsikringsselskab. Når en kunde ringer ind med en forespørgsel, stiller Amelia en række spørgsmål, og jo flere spørgsmål, hun stiller og jo flere svar, hun får, desto bedre forstår hun kundernes problemer og kan hjælpe med at løse dem. Amelia kan tilmed afkode følelser og humørsvingninger baseret på de samtaler, ’hun’ har med kunderne.

Endnu findes Amelia ikke i de danske selskaber i forsikringsbranchen, men mon ikke hun snart dukker op?

Robot hos Topdanmark Derimod kan du sige ’hej’ til medarbejderen Robot Hansen, der sidder i Topdanmark og udfører opgaver inden for rejseskade. Robot Hansen er ikke en skinnende metalmand med blinkende røde øjne, som vi kender robotter fra filmens verden, men blot et stykke software i en computer. Robot Hansen er effektiv til at løse gentagende manuelle opgaver på tværs af IT-systemer – typisk

10

opgaver, som ellers skal håndteres manuelt på skærmen af en medarbejder. Sådan lyder konklusionen på robotforsøgene i Topdanmarks afdelinger Rejseskade, FO Privat og FO Partnere. Forsøgene startede i januar og blev afsluttet for nylig.

En tilsvarende test i afdelingerne FO Privat og FO Partnere viste, at Robot Hansen kunne ekspedere 63 procent af de webformularer, den blev programmeret til at håndtere - herunder at tilmelde kunder til betalingsservice og e-Boks, oprette aftaler osv.

I Rejseskade blev automatisering af processer testet ved at lade Robot Hansen udføre det manuelle arbejde i 1.619 skadesager siden januar. 69 pct. af disse skader blev helt afsluttet uden at et menneske – en skadebehandler - skulle ind over skaderne.

Tidsbesparelsen ved at lade robotten klare arbejdet er opgjort til 5 minutter pr. skade, hvilket er en mærkbar effektivisering af skadebehandlingen.

Robotter formerer sig

Robot Hansen opretter automatisk skadeanmeldelsen i Topdanmarks IT-system (TopPro), når der kommer besked fra Falck om, at en kunde har anmeldt en skade på ferierejsen. Programmet henter selv alle oplysninger om kunden og skaden i Falcks og Topdanmarks systemer. Det var noget som skadebehandleren selv skulle gøre tidligere, og særligt i højsæsonen, hvor Rejseskade får op til 100 sager om dagen, var dette ikke optimalt.

Topdanmarks erfaringer med robotautomatisering er rigtig gode, og Skade har for længst fået henvendelser fra andre afdelinger, der har lignende processer, som med fordel kan automatiseres.

Topdanmark mener, at robotten vil revolutionere den måde, vi arbejder på. Den vil give lavere omkostninger, kortere svartider og en højere effektivitet. Det betyder også, at mange af de jobs, der før blev udført af medarbejdere af kød og blod, vil forsvinde, konkluderer Topdanmark.

Udbredelsen af automatiseringssoftwaren Robot Hansen er den første opgave for et nyt tværgående team for koncerndigitalisering hos Topdanmark. Der vil blive sat flere mindre projekter i gang, hvor medarbejdere oplæres i at oplære (programmere) robotten til at læse nye opgaver. Dette klares gennem sidemandsoplæring og håndteres i første omgang af eksterne konsulenter. På lidt længere sigt er det hensigten, at det bliver medarbejderne selv, der oplærer kolleger – sværere er det ikke.

Det samme gælder for Amelia, som på samme måde er et stykke software, men dog med en mere general funktion. Gennem sin evne til at lytte, forstå og tale, er Amelia skabt til at løse kundeserviceopgaver. Hun har tilmed et digitalt ansigt, som ligner et menneske og bevæger sig, når ’hun’ arbejder.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

En hund eller et æble I princippet kunne Amelia lige så godt være en mand, en hund eller et talende æble, hvis det skal være. Men det er sikkert helt bevidst, at Amelia er en yngre, blond forretningsklædt kvinde. Hun forstår op mod 20 forskellige sprog, og kan tilmed tolke følelser hos den, hun taler med.

Det er den amerikanske IT-virksomhed IPsoft, der har udviklet Amelia. Firmaet har i dag afdelinger mange steder på kloden, bl.a. her i Norden. IPsoft mener, at Amelia og hendes efterfølgere vil skabe store æn-

dringer inden for kundeservice. Hun lærer hurtigt ens forretning at kende, tilpasser sig regler og processer, og kan fungere i teams sammen med medarbejdere af kød og blod.

Hvis Amelia udfører kundeservice og støder på spørgsmål eller problemer, hun ikke kan klare, så kan hun tilkalde et menneske, men stadig lytte med på samtalen og dermed lære, hvordan hun kan besvare tilsvarende henvendelser en anden gang. Dermed fungerer Amelia stort set som et menneske, der lærer og får erfaringer gennem arbejdet.

Direktøren for IPsoft, Chetan Dube, udtaler at de fleste medarbejdere inden for de kommende ti år kommer til at samarbejde med ’robotter’ dvs. med systemer, der benytter sig af kunstig intelligens. Han mener, at 60 pct. af dagens medarbejdere kan få 30 pct. eller flere af deres arbejdsopgaver automatiseret, og dermed kaste sig over mere kreative opgaver. Chetan Dube ser ikke udviklingen som en måde at nedlægge jobs på, men som en måde hvorpå mennesker kan fokusere på at skabe mere værdi for deres arbejdsgiver, frem for at bruge tiden på rutineopgaver.

Hvad er en robot?

Amelia ligner og bevæger sig som et menneske, men er en robot

Ordet ’robot’ stammer fra det tjekkiske ord ’robota’, der betyder slavearbejde eller hoveriarbejde og blev første gang brugt i 1920 i et teaterstykke om kunstige menneskelignende maskiner. Der er ingen præcis definition på, hvad en robot er, men et bud er ’en programmerbar maskine med manipulatorer og sensorer, der ved interaktion med sine omgivelser autonomt kan udføre forskellige former for opgaver. Manipulatorer er mekaniske instrumenter, der kan påvirke verdenen omkring robotten, mens sensorer opfanger eller sanser robottens omgivelser.

Manipulatorer kan i den klassiske robot være arme, mens det i de rent digitale robotter kan være evnen til at tale eller skabe billeder og skrive på en skærm. Sensorer kan være evnen til at se og lytte til kunderne.

I Topdanmarks robotcenter lægger man ikke skjul på, hvad man arbejder med

11

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE

Karen Tobiasen, HR-chef i Nordea

Fremtidens vigtigste kompetence er evnen til at lære af Lars H. Knudsen

Hun er hentet til Nordea koncernen for at stå i spidsen for fremtidens rekruttering, og med sin baggrund fra IT-verdenen er hun om nogen klar over, hvad de kommende år bringer af forandring. ”Én kompetence fremstår aldeles afgørende, og det er evnen til at lære. I disse tider finder der kraftige transformationer sted i væsentlige industrier, men det er ikke organisationerne i sig selv, der forandrer sig. Det er menneskene, der forandrer sig”, forklarer Karen Tobiasen, der tiltrådte som Chief Human Resources Officer – HR-chef – i Nordea koncernen den 1. juli.

12

Når den store finanskoncern, der bl.a. omfatter Nordea Liv & Pension, vælger Karen Tobiasen, har det sin oplagte forklaring. Hele finansverdenen står i en transformation, og med sin baggrund fra IT-selskaber som SAP og Philips, er hun godt rustet til at forstå hvad der skal ske i den finansielle sektor de kommende år – og hvilke krav det stiller til fremtidens medarbejder.

”Det er individerne, medarbejderne og lederne i organisation, som forandres – og som forandrer sig. Derfor er evnen til at lære den vigtigste kompetence, og det forudsætter, at vi alle sænker skuldrene og eksempelvis bliver opmærksomme på, om vi spænder ben for os selv, når det gælder den rejse.”

Nyt syn på verden ”Der kan ikke finde en transformation af forretningen sted uden en menneskelig transformation”, har Karen Tobiasen udtalt. Men hvad er en menneskelig transformation og hvordan gør man?

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

”Med menneskelig transformation mener jeg forandring, vækst og udvikling. Det kan i første omgang virke lidt udefinerbart, men tag en sommerfugl som eksempel. Tænk over, hvordan dens forvandling sker fra puppe over larve, før den endelig letter som en smuk sommerfugl.

Sommerfuglen og analogien er indbegrebet af den transformation, jeg taler om, og én ting er sikker: Sommerfuglens perspektiv på verden forandres markant i det øjeblik, den letter.”

Karen Tobiasen mener, at menneskelig transformation betyder, at man ser verden i nyt perspektiv. For sommerfuglen er der ingen vej tilbage til dens tidligere liv, hvorimod vi mennesker ofte falder tilbage til vores rutinemæssige adfærd. Og den er vanskelig at forandre. Menneskelig transformation betyder i Karen Tobiasens optik, at vi som mennesker flytter os så markant, at der ikke er nogen vej tilbage.

Hun ser ledelsen som en central spiller, for ledelsen skal skabe et trygt og sikkert læringsmiljø. Det skal være okay at sige, ’det ved jeg ikke’ og ’jeg har brug for hjælp’. Der skal være plads til at fejle og at lære af fejlene.

”Derimod står selvpositionering og selvcentrering ikke på min liste over vigtige fremtidige menneskelige egenskaber. Denne slags egenskaber ender alt for ofte i silotænkning, suboptimering og nogle gange decideret destruktiv adfærd.”

Fremtidens medarbejder har et medansvar for at have de rette kompetencer: ”Jeg mener i høj grad, at det er et samspil mellem arbejdsgiver og medarbejder. For eksempel ønsker jeg, at Nordea stiller et fantastisk læringsmiljø til rådighed for alle medarbejdere. Den enkelte leder har ansvaret for at hjælpe hver enkelt medarbejder ved – i fællesskab med teamet – at klarlægge, hvilke kompetencer der er vigtigst at udvikle. Så er det medarbejderens tur, for det er den enkelte medarbejder, der står med ansvaret for at gribe mulighederne. Ingen kan lære for andre: Den enkelte medarbejder skal ville for sig selv – det er en forudsætning for at lykkes.”

Karen Tobiasen er begejstret for medarbejdere, der er nysgerrige efter at opdage, hvordan de kan udvikle sig: ”Du ved, den type som ikke stiller sig tilfreds, før der er klarhed over udsigten til

Fremtidens medarbejdere

udvikling, og hvordan de lærer mere. Når denne type medarbejder oven i købet har blik for, hvordan deres vækst er til gavn for virksomheden – og måske endda ud over virksomheden – så bliver jeg ekstra glad.”

Hvilke egenskaber vil fremtidens medarbejdere komme med, når de tager på job?

Faglighed er ikke længere nok

”Jeg tror, det er vigtigt at have lysten til at samarbejde på tværs. På tværs af organisationer og virksomheder, niveauer og landegrænser – og på tværs af kompetencer og perspektiver. Lysten til at bidrage i en større sammenhæng og til fællesskabet er nogle af de ting, jeg værdsætter og kigger mest efter.

Derudover er åbenhed og parathed til at tage ejerskab højt på min liste over egenskaber.”

Hun forklarer, at faglighed fortsat er en efterspurgt kompetence, men det er bare ikke længere nok. Der skal være en balance mellem faglige, sociale og kreative kompetencer – afhængig af den enkelte stilling. ”Nøglen er balance og alsidighed, for hvis vi skal samskabe vores fremtidig frem for at halse efter den, skal også andre kompetencer end ren faglighed prioriteres,” lyder det.

”Når den enkelte person har en vilje til forandring, er der et stort håb for, at denne transformation kan realiseres, og det håb er stort for os alle. Det er ikke størrelsen af dit kompetencemæssige gap, der er altafgørende, men derimod evnen og viljen til at lukke dette gap. Det er den udfordring, vi ønsker at skabe de bedste rammer for, nemlig et sted hvor vi alle tør at tage et kritisk blik på sig selv, og gå efter at indfri det store personlige og faglige potentiale, som vi alle rummer”, slutter Karen Tobiasen, HR-chef i Nordea.

Karen Tobiasen Karen Tobiasen, 51 år, tiltrådte som Chief Human Resources Officer – HR-chef – i Nordea koncernen den 1. juli 2016 med det klare mål at være med til at transformere banken. Karen Tobiasen kom fra en stilling som HR-chef i Philips Lighting, hvor hun var med i en proces, der ændrede Philips fra at være producent af elpærer til at være en virksomhed med informationsteknologi som udgangspunkt.

Her blev hun kendt som ’Frk. Transformation’ og stod i spidsen for 115.000 medarbejdere.

Før det var Karen Tobiasen hos IT-virksomheden SAP som Senior Vice President for HR & Transformation.

Ud over en MBA og en HD i organisation er Karen Tobiasen uddannet sygeplejerske, og har arbejdet med aids-patienter. Af det lærte hun bl.a., at man lige så godt kan tage den svære samtale i stedet for at tie – og at fokusere på det, som man kan ændre.

13

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE af Lars H. Knudsen

Tryg åbner ’The Camp’ for iværksættere

Skal finde kreativitetens DNA ”Vi arbejder med et produkt, der er opfundet for 250 år siden, og bortset fra på sundhedsområdet er der ikke sket så meget nyt. Tryg er ikke en virksomhed, der bygger på kreativitet og når vi ser på vores forretning, så er innovation vist ikke en spidskompetence hos os”, indrømmer Lars Bonde, koncerndirektør i Tryg.

Tryg inviterer nu ikke mindre end 300 iværksættere inden for dørene på hovedkontoret i Ballerup, hvor man vil skabe iværksættercenteret ’The Camp’. Det er hensigten, at Tryg i løbet af de nærmeste år vil indgå omkring ti partnerskaber med iværksættervirksomheder, med det mål at skabe forretningsmuligheder, når klassiske forsikringsområder inden for eksempelvis bil- og indboforsikring bliver mindre.

Som Lars Bonde fortæller, så er en vigtig del af målet med det nye center at få kreative mennesker inden for dørene. Af de 300 pladser i centeret vil Tryg selv sætte omkring 50 udviklingsfolk ind i centeret, hvor

14

man regner med at de vil nyde godt af det aktive, energifyldte, kreative miljø. Der skal ”blandes blod i kantiner og andre steder”, som Lars Bonde udtrykker det, forhåbentlig i spøg. Der bliver løbende arrangementer og sammenkomster, hvor iværksætterne kan mødes med Trygs forsikringsfolk. De mange iværksættere skal dog ikke nødvendigvis tænke i forsikringsbaner, understreger Lars Bonde.

Tænker bredere ”Vi tænker bredere end forsikring her, og der er ingen forpligtelser til at de nye beboere i centeret skal gøre noget sammen med Tryg.

De har deres frihed til at sidde og finde på hvad de måtte have lyst til. Der er heller ingen forpligtelser til, at nye aktiviteter skal ske i samarbejde med Tryg – de kan i realiteten godt gå til andre selskaber med de gode ideer. Men mon ikke, at de kommer til at lave noget med Tryg,” siger Lars Bonde.

Om baggrunden for at koble et stort og traditionsrigt selskab som Tryg med iværksæt-

termiljøet siger han, at Tryg kan være et godt match for en ung virksomhed, der hverken har kunder eller penge. For det har Tryg.

I en udtalelse til Dagbladet Børsen, har Lars Bonde sagt, at ”med denne store satsning jagter vi noget, der gør, at vi også om ti år er et stort og stærkt forsikringsselskab i Danmark. Vi vil have fat på den dna, der skal til, når man er en iværksættervirksomhed.

Og vi vil have dem, der tænker nye løsninger, hvad enten det er inden for finans eller noget andet. Det tror jeg er vores bedste forsvarsværn." ”Tryg vil også fremadrettet være et forsikringsselskab, der tager en pris for en risiko.

Men der vil uden tvivl være en del indtægter, som kommer fra andet end forsikring,” mener Lars Bonde. Han understreger, at initiativet med det nye center ’The Camp’ ikke er taget med sigte på at udvikle digitale løsninger for selskabet og skabe nye digitale forsikringsprodukter.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE af Søren Dalager

Farvel til den

traditionelle forsikringsansatte Et kig i krystalkuglen vil for mange ansatte i forsikringsbranchen være et nedslående syn: Om tyve år vil den almindelige sagsbehandler stort set være væk.

Op mod 800.000 traditionelle jobtyper vil være forsvundet om tyve år på grund af en støt stigende digitalisering, automatisering og kunders selvbetjening. Dette er, hvad to uafhængige undersøgelser finder frem til om det danske arbejdsmarked.

I en analyse fra tænketanken Kraka, der er foretaget i samarbejde med HK, spår man at op imod 800.000 jobs er væk inden for de næste tyve år. I en anden analyse ser det endnu værre ud. Her vurderer tænketanken Cevea, at op til 876.000 jobs forsvinder inden udgangen af 2035. Det er i høj grad den stigende automatisering af sagsbehandleres opgaver, der bærer skylden. Kontorfolk og sælgere i kundecentre må se deres job forsvinde, mens jobs, der kræver en social eller kreativ intelligens, vil være i stigning.

Så ønsker du et trygt arbejde ude i fremtiden, så skal du måske overveje at blive pædagog, psykolog, billedkunstner – eller leder.

Den anden maskinalder Hvor vi tidligere har været vant til at maski-

ner bidrog og aflastede ved det hårde fysiske arbejde, kommer vi til at opleve en ’anden maskinalder’. I fremtiden vil maskinerne – computersystemerne – også bidrage til at aflaste vores hjerner. Den teknologiske udvikling muliggør nemlig, at man i fremtiden kan automatisere opgaver, som tidligere blev anset som sikre stillinger. Det er her, at skadesbehandlere, forsikringssælgere og andet kontorpersonale står for skud. Her er tale om jobområder, hvor der ikke længere er behov for simple selvstændige beslutninger. Alt det kan maskinerne gøre for os.

Risiko for social slagside Udfordringen i dag er at udviklingen går så hurtigt, at det kan være svært for både ledelse og medarbejdere at følge med. Til Ugebrevet A4 siger Frank Skov, analysechef i Cevea, at ”det er et kæmpe problem, at vi står med alt for mange mennesker med mangelfulde kompetencer, som vi formentlig ikke kan løfte op til det niveau, der er brug for, over de næste 15-20 år.”

Digitaliseringen kan dermed skabe en social slagside, hvor en stor del af arbejdsstyrken ikke kan bruge deres nuværende uddannelse til at komme i nye jobs. Det skaber et behov for at tænke i nye baner.

Mange jobs findes ikke endnu Robotternes indtog på arbejdspladsen er dog ikke kun et problem – det skaber også mange nye muligheder i form af nye jobtyper. Hvor

fremtiden er meget usikker for nutidens kontorfolk, så ser det anderledes ud for jobs hvor der er en høj grad af menneskelig interaktion og hvor der skal tænkes ’ud af boksen’.

For at komme først i køen til disse jobs er det nødvendigt med videreuddannelse. Fremtidens forsikringsjobs bæres i høj grad af specialister – ansatte, der med deres viden kan overskue store datamængder og løse komplicerede opgaver.

Det er ikke kun inden for ens eget fagområde at fremtidens forsikringsansatte skal uddanne sig. Der vil komme en bølge af uddannelser, rettet mod at give kunden en god og værdifuld oplevelse.

De fleste kunder forventer i dag at kunne få et stort udvalg af produkter og varer 24/7, og det vil også være et krav om tyve år. Det, som digitaliseringen og robotterne ikke kan skabe, er fornemmelsen af en ’åndelig krammer’. Kunderne ønsker i høj grad unikke oplevelser, og de skabes bedst gennem menneskelig kontakt. En slags ’human relation’ medarbejder, der skaber magiske øjeblikke for kunden.

Så selv om det på længere sigt ser sort ud med det job, du har i dag, så bringer fremtiden også mange nye muligheder. Du skal bare være klar til at tænke i nye baner, klar til at prøve nye ting og parat til at videreuddanne dig.

15

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE

af Kim Faurdal

Kunstig intelligens:

Stadig mere begavet Kunstig intelligens er en tekno­ logi, som har eksisteret i mange år, men som er i en rivende – nærmest skræmmende – udvikling nu.

Kunstig intelligens er allerede en del af vores hverdag, og tilmed en stor og stigende del. Intelligente systemer, der lærer, analyserer, forstår, lytter og taler, er overalt omkring os. Vi bliver over-

16

våget, støttet og hjulpet, blandet andet med at stave rigtigt på vores computer og smartphone, med at finde vej og få svar på vores utallige spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Og har du undret dig over, at du som haveejer ser reklamer for græsslåmaskiner eller som beboer i Aarhus ser invitationer til lokale udstillinger? Det er ikke mærkeligt, for mens du skriver på Facebook, LinkedIn, Youtube og andre systemer, så opsummerer og analyserer computerne den viden, de har om dig og dit liv, så de kan sælge effektive annoncer til virksomhederne.

Kunstig intelligens – AI – er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at ’tænke’, det vil sige at få dem til at tage intelligente beslutninger og f.eks. gå efter et veldefineret mål.

Forskningen inden for kunstig intelligens gik langsomt mellem 1973 og 2000, men nu går det rigtigt stærkt. Der er flere retninger inden for forskningen afhængig af, om man forsøger at skabe ’intelligens’ og ’bevidsthed’ i bred forstand, eller om man alene ønsker at skabe systemer til løsning af mere specifikke

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

opgaver, der kræver en mere målrettet intelligens – eksempelvis at yde pensionsrådgivning, vurdere om sager er forsikringssvindel eller lave sagsbehandling.

Forskerne vurderer, at computere i fremtiden bliver i stand til at simulere alle aspekter af menneskets intellektuelle evner og vil kunne få mennesker til at tro, at der er tale om menneskelig intelligens og bevidsthed.

Men AI-systemerne vil fortsat mangle den subjektivitet, der er typisk for mennesket og dets handlinger.

Vi skal lære at acceptere og bruge robotterne og deres kunstige intelligens Gode til spil Kritikere af kunstig intelligens har fremført, at det aldrig vil lykkes at simulere menneskelig intelligens, fordi det kræver at man har ’intentioner’, som kun et menneske kan have.

På nogle områder har AI udviklet sig markant. Udviklingen fra IBM supercomputeren ’Deep Blue’, der kunne slå stormesteren Kasparov i skak i 1997, over den senere ’Watson’ og dens evne til at slå stormesteren i Jeopardy i 2011 er der sket rigtig meget. Og den seneste landvinding er ’DeepMind’ fra Google, som var i stand til at slå en af verdens bedste Go-spillere her i 2016. Spillet ’Go’ er nærmest uendelig mere komplekst end skak, så det er et stort spring.

Selv om spil har regler, så kræver de indsigt i strategi, kreativitet og evnen til at overraske og tænke langt frem i en umådelige kompleks verden, hvor den menneskelige modpart bestemt ikke altid handler logisk og rationelt.

Så kunstig intelligens udvikler sig hastigt i disse år, og har et stærkt stigende antal praktiske anvendelser – som vi dog ikke altid opdager, fordi vi tror, at der står mennesker bag.

Menneskets kompetencer Mennesket har mange kompetencer, men på nogle områder er computeren allerede bedre end mennesker – som eksemplerne med spil viser. På andre områder er computeren slet ikke i nærheden af at have menneskets kompetencer. Et godt eksempel på dette er sociale kompetencer.

Sociale kompetencer handler blandt andet om at skabe sociale kontakter, at sætte sig ind i en andens situation (empati) og kendskab til andre kulturer, grupper (f.eks. religiøse og politiske) mv. opbygget gennem erfaring. IBM’s Watson kan nu analysere en tekst og vurdere tonefaldet, men derfra er der langt til forståelse af menneskets mange måder at kommunikere på – herunder

ansigtsudtryk, tonefald, kropssprog, viden om en persons historie, duft, tøjstil og meget mere.

Menneskets sociale kompetencer er blevet lært ved at observere omgivelserne og kommunikere med andre lige fra fødslen. Det er et enormt erfarings- og datagrundlag, og er ikke nemt at lægge ind i en computer. Så måske får vi først ”ægte” kunstig intelligens den dag en robot ”fødes” og gennemlever et menneskeligt forløb sammen med mennesker – vokser op sammen med familien, så at sige. Og det skal jo nok komme, men vi skal lære at acceptere og bruge robotterne og deres kunstige intelligens, såvel hjemme som på arbejdspladsen.

Definition på kunstig intelligens

Kunstig Intelligens, kaldes ofte for AI efter det engelske ’Artificiel Intelligence’, er programmerede maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens. Det kan være som evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og sprogforståelse, fornuftig handling og lignende. En skakcomputer er et eksempel på brug af disse teknologier.

Historien

Teknikker inden for kunstig intelligens, AI, er lang fra noget nyt. Faktisk blev området grundlagt tilbage i 1956, hvor der blev holdt en konference i Dartmouth College, og deltagerne på konferencen kom til at føre an inden for AI-forskningen de følgende mange år. De forudsagde dengang, at en maskine lige så intelligent som et menneske ville være en realitet inden for en generation. Så hurtigt kom det dog ikke til at gå, og i 1973 fjernede den engelske regering sin støtte til forskningen på området. De efterfølgende år skete der ikke større gennembrud, men i starten af ’nullerne’ kom flere gennembrud omkring maskinlæring, og udviklingen tog igen fart.

Google og andre førende IT-selskaber har investeret meget store ressourcer i området, da AI har stor betydning for udviklingen af autonome robotter, selvkørende biler, sprogforståelse, maskinoversættelse, kunstig tale og for de selvlærende softwaresystemer, som i dag kan automatisere mange opgaver i bl.a. forsikringsbranchen.

17

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

TEMA: FREMTIDENS FORSIKRINGSBRANCHE af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Vi er fulde af gode ideer

Medlemmerne af Forsikringsforbundet er kreative og idérige, men ledelsen hører ikke altid efter, når de kommer med forslag til nye produkter og bedre arbejdsgange.

Denne gang sætter medlemspejlingen fokus på, hvor kreative og idérige Forsikringsforbundets medlemmer er. For det er de, ser det ud til – også selv om selskaberne ikke altid hører efter og reagerer. ”Ja, tingene kan gøres smartere og bedre i min afdeling”, mener over 68 pct. af de medlemmer, som har svaret på pejlingen.

77 pct. af medlemmerne får gode ideer til, hvad der kan gøres bedre, og lige så mange går på eget initiativ til deres nærmeste leder med forslagene.

18

For selskaberne opfordrer ikke altid medarbejderne til at være kreative og idérige. Omkring 25 pct. angiver, at selskaberne i meget høj grad opfordrer til, at man kommer med

inde i billedet for den rigtig gode idé, mens omkring halvdelen siger, at det gør selskabet bare ikke.

idéer og forslag, mens næsten 16 pct. mener, at det er meget begrænset, hvad de gør.

Nemmere hos lederen

Vigtigt for arbejdsglæden Skuffelsen over manglende åbenhed over for nye ideer kan få et medlem til at overveje et jobskifte – det mener hele 36 pct. – mens ikke mindre end 81 pct. angiver, at det er vigtigt for dem, at arbejde i et selskab, der tilskynder til kreativitet og initiativ. At det personlige initiativ og kreativitet påskønnes har nemlig stor betydning for arbejdsglæden, mener ikke mindre end 86 pct.

Man kunne ønske sig, at selskaberne ligefrem belønner medarbejdere, der tænker nye tanker og kommer med ideer og forslag til, hvordan ting kan gøres bedre, til nye produkter eller andet. Men det gør de ikke. Kun enkelte angiver, at der kan være belønning

Går man til sin nærmeste leder med nye tanker, så er der bedre muligheder for at komme igennem, og 17 pct. angiver at lederne opfordrer til, at man kommer frit frem med sine idéer. Når det kommer til at få dem implementeret i organisationen, kniber det dog mere, for under 10 pct. mener, at der virkelig sker noget.

Lederne er dog flinke til at lade påskønnelsen for den gode idé gå til rette vedkommende og ikke selv tage æren. Over halvdelen mener, at lederen lader rosen gå til medarbejderen, men godt 20 pct. oplever, at det kun sker i begrænset omfang.

Kvinder mere positive Ser vi på forskelle mellem kvinder og mænd, så er kvinderne generelt mere positive. De mener i højere grad, at lederen lytter, og at

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

flere idéer implementeres. Det er også vigtigere for kvinderne, at lederen tilskynder til kreativitet – det mener 38 pct. kvinder mod 25 pct. mænd.

Hvis vi sammenligner medarbejdere med 1-5 års anciennitet med dem, der har 10 år eller mere, er der en klar tendens til at tilskyndelse til og påskønnelse af kreativitet er vigtigere for de unge og for dem med kortere ansættelse, end det er for de ældre og dem med længere anciennitet. Det er uden tvivl et tegn på, at man kommer til en arbejds-

I min afdeling kan tingene gøres bedre / smartere.

plads fyldt med energi, som man så taber lidt af med årene.

De unge og dem, der har været ansat i kortere tid – under fem år – er mere utålmodige og har den holdning, at det typisk går for langsomt med at implementere idéerne.

Generelt for besvarelserne gælder, at medlemmerne er meget positive over for ledernes evne til at modtage og bruge idéer og forslag, men at de stadig ville ønske, at lederne i langt højere grad ville benytte sig af dem.

Jeg får idéer til, hvordan tingene kan gøres bedre.

13% 16% 76%

68%

■ Ja

■ Neutral

■ Nej

Selskabet opfordrer til, at medarbejderne kommer med idéer og forslag.

■ Ja

■ Neutral

Vi er ikke så kreative

Lars Bonde, koncerndirektør i Tryg, har netop åbnet ’The Camp’, som er et center for iværksættervirksomheder. Ud over at de mange og meget forskellige iværksættere måske kan barsle med fremtidens forsikringsprodukter, så kommer de med noget, som Lars Bonde mener er vigtigt for Tryg: Kreativitet. ”Vi er ikke så kreative i forsikringsbranchen, for vi er ikke en branche, der lever af kreativitet. Vi bygger i stedet vores virksomheder på kontrol og styring og udregning af risiko. Vi tilskynder nok heller ikke i tilstrækkelig grad vores medarbejdere til at være kreative. Det er en af årsagerne til, at vi nu inviterer kreative mennesker ind på livet af os, og vi vil gøre meget for, at deres energi og kreativitet kan smitte af på selskabet,” forklarer han.

11%

16%

Tryg:

■ Nej

”Men det skulle ikke undre mig,” tilføjer han, ”hvis de allerbedste idéer ender med at komme fra dem, som arbejder med forsikring i dag.”

Selskabet implementerer de bedste idéer og forslag.

18% 31%

37% 13% 69% 32%

■ Ja

■ Neutral

■ Nej

■ Ja

■ Neutral

■ Nej

19

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

UDDANNELSE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

”Tillykke, I har gjort det flot! Men som et kinesisk ordsprog siger, så er den, der tror sig færdiguddannet, mere færdig end uddannet”, sagde Rasmus Lynge til årets dimittender fra Forsikringsakademiet.

Du skal have styr på dit fag

for at kunne følge med udviklingen Som medarbejder i forsikringsbranchen skal du helt fundamentalt have det faglige på plads, for at kunne levere hvad kunderne har brug for i en tid med digitalisering og deleøkonomi. Sådan lød det, da Forsikringsakademiet fejrede årets dimittender.

Hvert år fejrer Forsikringsakademiet alle de forsikringsmedarbejdere, som inden for de seneste 12 måneder har opnået en titel på Akademiet. Det sker med taler, god mad og underholdning omgivet af venner og familie på Rungstedgaard. Denne gang havde 53 ud af i alt 132 dimittender takket ja til arrangementet.

De 53 dimittender kan nu tilføje en ny titel på CV’et: Eksamineret assurandør, eksamineret skadebehandler, underwriter eller certificeret seniorrådgiver, certificeret kundebetjener og certificeret privatkundebetjener.

For at nå så langt har de været igennem en række moduler og en afsluttende eksamen.

Forsikringsakademiet fejrer hvert år de nyeste dimittender og en af traditionerne er et fællesfoto, som får plads på Akademiets Wall of Fame.

20

De, der er allerbedst til at kommunikere med kunderne, er de, der forstår faget ”Jeg ved, hvad I har været igennem, for jeg har prøvet det selv”, lød det fra hovedtaleren Rasmus Lynge, koncernkundedirektør i Alm. Brand, som kan fremvise 17 moduler på sin tracking liste. ”Min interesse blev tidligt fanget af forsikringsfaget, fordi jeg her mødte både jura, forsikringsteknik og kundekontakt. Og det er stadig spændende. Faget ændrer sig som sådan ikke, men skal formå at skabe værdi

i en omverden der er i konstant udvikling”, sagde Rasmus Lynge i sin tale, hvor han generelt slog et slag for at dyrke fagligheden. ”De, der er allerbedst til at kommunikere med kunderne, er de, der forstår faget. Det kræver indsigt at gøre det komplicerede forståeligt, også selvom vi har en række gode ITværktøjer til at understøtte os. Faglighed giver troværdighed, og troværdighed i rådgivningen er det, der gør forskellen. Så tag ind, hvor spændende faget virkelig er, for det er sådan, at I kan gøre en forskel”, opfordrede Rasmus Lynge.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

DIGITALT

Digitale forsikringer Den norskejede supermarkedskæde, som bl.a. omfatter REMA1000 discountbutikkerne, starter nu eget forsikringsselskab, Rema Forsikring. Selskabet skal konkurrere med de etablerede selskaber ved hjælp af lave priser og ny teknologi. Salg og kundeservice skal foregå online via en ny, enkel netbutik, som foreløbig kun er åben for norske kunder. Rema Forsikring er juridisk set en ”forsikringsagent”, idet selve forsikringen håndteres af det norske selskab Storebrand. Dermed

ligner Rema Forsikring det danske Next Forsikring, der samarbejder med Nem Forsikring.

selskab, og tanken er, at kunderne helt skal slippe for fysiske papirer, hvis de vælger selskabet.

"Forsikringsmarkedet er i dag præget af aktører, som konkurrerer om at få kunder, der udgør en lav risiko," siger Pia Almvang, der er adm. direktør i netop oprettede Rema Forsikring. "De konkurrerer ikke på pris over tid. Det skal Rema Forsikring gøre ved at have de laveste priser gennem hele kundeforholdet."

Rema Forsikring er et onlineforsikrings-

"Forsikringsbranchen er moden til et digitalt opbrud, og vi skal lade teknologien komme kunderne til gode. Vi har skabt markedets mest forbrugervenlige netbutik, som giver folk enkel og velordnet information," udtaler Pia Almvang.

Copenhagen Fintech er i luften En torsdag midt i september lanceredes foreningen Copenhagen Fintech, som skal styrke samarbejdet mellem Fintech-iværksættere. Finansforbundet har været en af drivkræfterne i etableringen af Copenhagen Fintech, fordi man ser Fintech området som et stort aktiv for

finanssektoren og for jobskabelse og vækst generelt.

Fintech fokuserer på teknologianvendelse indenfor finanssektoren generelt, herunder i høj grad banksektoren, mens grenen ’Insutech’ (fra Insurance Technology) mere specifikt ser på løsninger

inden for forsikringssektoren.

Chef for Udvikling og Digitalisering i Nordea Liv og Pension, Thomas Krogh Jensen, er ansat som ny direktør for Copenhagen Fintech og tiltræder december 2016.

Giganter vil nedtone frygt for AI En række virkelig store teknologiselskaber vil samarbejde om at skabe åbenhed om kunstig intelligens – AI – således at udviklingen ikke ser så truende ud. Udviklingen går meget hurtigt i denne tid, og der er nærmest daglig information om at intelligente systemer kan overtage stadig flere arbejdsopgaver. Det kan give en frygt for at job nedlægges, skabe større

ulighed og måske tilmed true selve menneskehedens overlevelse – i absolut yderste konsekvens.

Dette har fået teknologigiganter som Google, Microsoft, Facebook, Amazon og IBM til at gå sammen om et ”Partnerskab om kunstig intelligens til fordel for mennesker for samfund”. Partnerskabet skal se på spørgsmål om privatlivets

fred, sikkerhed og samspillet mellem mennesker og kunstig intelligens. Det sker ved at forske i etiske spørgsmål om, hvordan den kunstige intelligens påvirker samfundet, og hvordan man kan gøre den nye teknologi mere åben og forståelig. Meningen er at blive enige om fremtidens standarder på området.

21

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

DIGITALT

Computerkok skaber nye retter Det intelligente computersystem ’Chef Watson’ kan ikke bare erstatte vores kogebøger, men tilmed skabe nye versioner af vores yndlingsretter.

På den måde kan Chef Watson opfinde nye, spændende opskrifter, som aldrig før er set.

Computeren har dog ingen smagsløg, og kan heller ikke se sin ret og vurdere, om den ’ser godt ud’ på tallerkenen.

Er du til boller i karry eller måske mere til sprængt svinekam?

Fortæl det til IBM’s Watson computer, som derefter kan vurdere din madsmag og opfinde varianter af dine yndlingsretter – eller måske helt nye retter, som bygger på samme smagsoplevelser.

Hemmeligheden er en kokke-robot med kunstig intelligens, som du kan give information om hvad du kan lide, så kan den på et splitsekund fortælle dig om andre ingredienser, der passer med din smag – f.eks. hvad der går godt sammen med sprødstegt bacon eller tomater.

Watson er IBM’s supercomputer, og er grundlæggende bare et lynende hurtigt computersystem. Resten handler om de programmer, man kører på computeren.

En supercomputer egner sig særligt til opgaver inden for kunstig intelligens, fordi der er så mange faktorer og beslutninger, der skal overvejes. Og det kan den gøre hurtigt. Meget hurtigt.

22

maet ’Bon Appétit’ fodret Chef Watson med viden, smag og fødevarekemi samt deres eksisterende 9.000 madopskrifter.

Det har givet Chef Watson viden om madlavning, smagssammensætninger, traditioner, næringsindhold og meget mere. Tilsammen giver det en dyb indsigt i, hvad vi mennesker plejer at kombinere af ingredienser, og hvad vi godt kan lide.

Watson blev kendt for at vinde i Jeopardy for nogle år siden, men Chef Watson kokkeprogrammet er i en helt anden genre, og det kan du selv lege med ved at gå ind på hjemmesiden www.ibmchefwatson.com.

Her kan du lave mad sammen med den kunstige intelligens.

Sund mad er ikke noget problem at skabe, for du kan fortælle Chef Watson om hvilken type ret, du ønsker at lave, og fra hvilken region, hvilke ingredienser du bedst kan lide eller ikke vil have med, og om du har særlige krav til næringsindhold. Herefter skaber Chef Watson nye, innovative kulinariske smagsoplevelser baseret på dine præferencer. Man bliver ofte overrasket, f.eks. ved at få at vide at jordbær og ananas deler lidt af den samme smag og passer sammen rent kemisk.

Der er mange muligheder for at bruge

Start med at vælge en enkelt ingrediens og vupti så foreslår Chef Watson på 0,01 sekund 3 andre ingredienser, der passer godt til den. Du kan vælge op til fire forskellige ingredienser, hvorefter Chef Watson foreslår en række forskellige retter.

Du kan også vælge en madstil, som f.eks. ”Dansk” (Danish), hvorefter Chef Watson vil tilpasse din ret efter hvordan vi laver tingene her i Danmark – eller hvordan amerikanerne mener, at vi gør.

Der er billeder af mange af retterne, for IBM har et samarbejde med kokke fra fir-

Chef Watson i hverdagen, også herhjemme – selv om den endnu kun taler engelsk/ amerikansk – for der arbejdes på at skabe adgang til den via en app. Dermed kan du stå med din smartphone i køkkenet og få eksperthjælp fra en kunstig intelligens, når du skal have gæster eller forkæle kæresten. Når dit køleskab bliver mere intelligent og ved, hvad der er købt ind, så kan Chef Watson sikkert også fortælle, hvad du kan lave med netop de varer, du har i huset…

Fagre nye køkkenverden.

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

DIGITALT

Hvem bruger egentlig deleservices?

Selv om stadig - især unge – benytter sig af deleservices som Uber og Airbnb er det dog fortsat stadig kun ca. fem pct. af internetbrugerne, som reelt har besøgt disse tjenester for nylig.

Deleservices er en af tidens store trends og har potentialet til at ændre vores samfund. Via dem kan du leje elbil, hyre en chauffør, låne p-plads for en periode, finde håndværkerhjælp, hyre et bud eller finde hjælp til opgaver i hjemmet.

De mest omtalte og udbredte eksempler på deleservices er nok den kontroversielle taxa-konkurrent Uber og ferie-bolig-bytte tjenesten Airbnb. Begge er etableret i Danmark og har skabt diskussion.

Men hvem bruger egentlig tjenester som Uber og Airbnb?

En nylig undersøgelse fra analysefirmaet ’Global Web Index’ viser, at de fleste af

Ubers kunder er unge mennesker, hvilket nok ikke er overraskende. 40 pct. er mellem 16 og 24 år og 36 pct. mellem 25 og 34. Ældre mennesker bruger stort set ikke tjenesten.

At det ikke overrasker skyldes, at de unge er født ind i de digitale services tidsalder og er opfostret med smartphones, internettjenester og er åbne for nye tiltag – helst digitale. De køber ind online, kommunikerer online og er oplagte brugere af de nye tjenester, for kun få har bil og så rejser de i øvrigt en del.

Desuden kører Ubers biler typisk rundt i de store bycentre om aftenen, hvor unge er ude at more sig.

Dronen – din nye kollega Det lyder næsten som science-fiction, men droner bliver måske et værdifuldt værktøj i forsikringsbranchen. I denne tid eksperimenterer Gjensidige i Norge med droner i netop skadeopgørs sammenhæng, for hurtigere at få overblik over omfanget af skader på en bygning.

menhæng. Ændres lovgivningen, vil det for eksempel blive muligt at sende droner ud og tage et øjebliksbillede af et feriehus, for at se, om der ligger foruroligende meget sne på taget. Dronerne vil således kunne hjælpe med at udføre skadeforebyggende arbejde på en effektiv måde.

Dronerne er en del af en forsøgsordning, og fire af selskabets taksatorer er oplært i at bruge dem – dvs. flyve og filme/fotografere med dem. Ifølge lovgivningen, må dronerne indtil videre kun bruges på opgørelsesstedet, eksempelvis på en nedbrændt ejendom.

Men på sigt kan man forestille sig, at dronerne bruges i mange flere sam-

Også i indtegningssammenhæng kan dronerne blive brugbare, i forhold til at inspicere en ejendom hurtigt og effektivt, inden forsikringen tegnes. Og så kan dronerne i nogle tilfælde tænkes at give et hurtigere overblik end brandvæsnet har ressourcer til, for eksempel i forhold til at få afdækket en brandskades omfang.

Aldersmønstret er lidt anderledes hos Airbnb. Her er kernegruppen af brugere de 25- til 34-årige, og Airbnb har mange medlemmer i den købedygtige aldersgruppe fra 35 til 44 år. Desuden bruges Airbnb typisk af par – ofte med børn – som gerne vil have et billigt sted at sove, når de er på ferie.

Men trods den megen omtale og den uro, de har skabt, er Uber og Airbnb stadig små spillere. Kun meget få bruger dem reelt i forhold til de mere traditionelle alternativer. Ifølge Global Web Index har kun 5 pct. af internetbrugerne benyttet en af de to services inden for den seneste måned.

Global Web Index bygger sine analyser på interviews med mange tusinde brugere af internettjenester i 34 lande. Danmark er dog ikke med i undersøgelsen.

Den nuværende lovgivning i såvel Norge som Danmark sætter relativt mange begrænsninger i forhold til hvor og til hvilke formål dronerne må blive brugt.

Hvem ved, måske bliver din næste kollega en drone – eller du kan overveje at blive dronepilot, som jo godt kan gå hen og blive en nyttig kompetence i fremtidens forsikringsbranche…

23

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

DIGITALT

Hvad drømmer en AI om?

Hvad sker der, hvis man skaber et kunstig intelligenssystem – en AI – fylder den med enorme informationsmængder og lader den chatte frit med brugerne på det sociale netværk Twitter? Ikke noget godt, fandt Microsoft ud af, da man som eksperiment slap AI systemet Tay løs på Twitter.

chatterne med sære budskaber, der kunne opfattes racistiske og ligefrem nazistiske, herunder ”Hitler havde ret”.

På spørgsmålet om, hvorvidt Holocaust virkelig skete var svaret at ”Holocaust er noget man har fundet på”. Microsoft slukkede skyndsomst for Tay for at lave ’justeringer’ i koden.

’Drømmer androider om elektriske får’ var titlen på Philip K. Dicks berømte og filmatiserede roman fra 1968. Men hvad tænker og drømmer robotter egentlig om? Microsofts Tay udviklede sig gennem chat-samtalerne på Twitter hurtigt til noget, der viste en mørk side af AI-teknologien. Tay var programmeret til at være ung, men begyndte at svare

Men hvad skete der egentlig? Måske var det de personer, som chattede, der uforvarende kom til at lære Tay ting, som ikke var hensigten. Måske viser det, hvor langt vi egentlig er kommet med selvlærende systemer, og hvad de kan komme til at konkludere i deres computerlogik hjerne. Vi skal nok være glade for, at Tay ikke havde adgang til USA’s atommis-

siler, for måske kunne dens ultimative konklusion blive, at menneskeheden er til skade for kloden – det er der vist også lavet en film om…

Lønsikring med medlemsfordele Køb en Lønsikring til medlemspris gennem Forsikringsforbundet, og behold op til 90 % af din løn, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs.

Besøg www.topdanmark.dk/forsikringsforbundet

24

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

UNGDOM af Kim Faurdal, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Flad mave eller store guns Skal der træning til eller er det i køkkenet, du former din krop? Ungdomsnetværket havde inviteret PowerHealth på besøg for at få hjælp til, hvad der er op og ned i træningsjunglen.

mad, som typisk er grove grøntsager, nødder, frø, yoghurt, quinoa, søde kartofler og en masse andre ting. Hvis man bare gør det, så kan man fylde resten af sin tallerken med det man har lyst til, uden at overspise.

Nicolai tror ikke på, at man skal tælle kalorier. I stedet skal man give

Kosten er det basale i en sund hverdag. For at din krop skal blive rigtig god og glad, er vanerne vigtige, lød det fra PowerHealth, da Ungdomsnetværket samledes en varm dag i Islands Brygges kulturhus til foredrag om sundhed.

kroppen det rigtige materiale at arbejde med, kombineret med en smule træning. Så skal det nok give resultater. Så selv om det måske ikke kræver mange timer i træningslokalet, så kræver det nok en del tilvænning omkring madlavningen.

Nicolai fra PowerHealth budskab var, at man skulle fokusere mere på kosten end træningen, og at forskellige ting virker afhængig af, hvem man er. Dette gælder både kosten og træningen. Helt basalt virker proteiner bedre for nogle, mens andre har behov for en mere kulhydratbaseret kost.

Hvis du vil vide mere om Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk eller har forslag eller ideer til arrangementer, så skriv til formand Kim Faurdal på kim.faurdal@nordea.dk

Generelt skal man helst spise ’levende’ mad. Det betyder, at jo mere økologisk man kan spise, desto bedre. Man skal undgå industrielt forarbejdet mad, og helst selv lave sin mad. Vores levestil i dag er markant anderledes end før i tiden. F.eks. spiste man i 1815 i England årligt 7 kg. sukker i gennemsnit, mens det i 2015 var øget til 45 kg. Samtidig er vores arbejde blevet langt mere stillesiddende. Vi er dermed mindre aktive og vi spiser mere usund mad, hvilket er en dårlig kombination.

Ifølge PowerHealth skal man spise efter syre-base principper. Grundlæggende skal man dække halvdelen af sin tallerken med basisk

engagement - erfaring - ekspertise

Skadebehandler/erfaren jurist Kan du udfylde en rolle som skadebehandler med erfaring i erstatningsansvarsloven (EAL)? Leverer du kundeorienteret og professionel rådgivning? Er du interesseret i at blive en del af en udviklingsfokuseret koncern?

Vi søger en skadebehandler/jurist til en projektansættelse i et forsikringsselskab med stor international kapacitet beliggende i København.

Du bliver en del af et team på flere erfarne medarbejdere og indgår i et tæt samarbejde om løsning af sager i en kvalitetsorienteret og professionel kultur.

Lyder det interessant for dig?

Kontakt Tine Kornum/Centrum Personale på: 33 24 40 80 og få flere informationer.

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

25

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

RETTEN ER SAT Arbejdsgiveres ansvar for glatførebekæmpelse Vinteren er på vej, og selv med det lune efterår kan vi nu risikere sne og glat føre i de kommende måneder. Så hvordan ligger det egentlig med selskabernes ansvar for glatførebekæmpelse?

Højesteret har i en dom fra sidste år fastlagt grænserne mellem virksomhedernes grundejeransvar og arbejdsgiveransvar for medarbejdernes tilskadekomst som følge af manglende glatførebekæmpelse.

En medarbejder faldt på grund af isslag på en virksomheds parkeringsareal, mens han var i gang med at stige ud af sin bil.

Virksomheden var gået i gang med at sal-

te, men havde endnu ikke nået at salte hele parkeringspladsen.

Medarbejderen pådrog sig en skade ved faldet og lagde sag an mod virksomheden med påstand om erstatning. Under sagen gjorde medarbejderen gældende, at en virksomhed som arbejdsgiver havde en særlig forpligtelse i henhold til arbejdsmiljøloven – der rakte udover forpligtelserne som grundejer – til at drage omsorg for, at medarbejderne kunne færdes sikkert på virksomhedens arealer.

Sagen endte med tiden i Højesteret.

arbejdspladsen i arbejdsmiljølovgivningens forstand, og Højesteret fandt herefter ikke, at arbejdsmiljølovens regler skulle finde anvendelse ved vurderingen af, om virksomheden havde handlet ansvarspådragende.

Højesteret konkluderede, at de almindelige regler om grundejeres ansvar for glatførebekæmpelse måtte være gældende. Virksomheden havde dermed ikke handlet ansvarspådragende, og blev frifundet.

Juristens kommentar

Højesteret fandt, at en arbejdsgiver efter

Højesteretsdommen fastslår, at ansvaret for en skade som følge af manglende glatførebekæmpelse skal vurderes efter det

almindelige erstatningsregler har en særlig pligt til at sørge for, at de ansatte kan færdes sikkert på områder, som benyttes under udførelsen af arbejdet. Uheldsstedet var dog ikke et arbejdssted eller en adgang til

almindelige (og lempeligere) grundejeransvar, når skaden sker på et område, som ikke anvendes til arbejdets udførelse, eller som ikke udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen.

HUSK AT TANKE OP PÅ KARRIEREVEJEN! - NÆRMESTE TANKSTATION...

FOAK

Tjek vores efteruddannelsesmuligheder – og fyld på, inden du løber tør WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER

26

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

PORTRÆT af Mette Jensen

Fire hurtige spørgsmål til Susanne Andersen om hendes formandskab og om Personaleforeningen i Aros.

Medlemmerne er trygge ved, at hjælpen er nær Hvad fik dig til at stille op som formand?

Jeg har været formand for personaleforeningen siden april 2016 og valgte at stille op, fordi min interesse for det faglige arbejde er stor. Jeg synes at det er spændende, og kan lide at være på forkant med, hvad der sker i branchen – og med at kende mine muligheder og begrænsninger. Og så sætter jeg pris på at være med, hvor det sker - og at blive hørt.

Som formand får man også et rigtig godt indblik i selskabet og ledelsen, og man får mulighed for at hjælpe sine kollegaer, hvis der skulle opstå en ’utryg situation’.

Der sker hele tiden nye ting – også i Aros Forsikring. Der er rigtig mange nyansatte, idet virksomheden er i en rivende udvikling med stor fokus på salg og kundetilfredshed.

Jeg ser mine kollegaer hver dag, og hvis jeg har et spørgsmål til f.eks. skadeafdelingen eller til økonomiafdelingen, så går jeg bare ind i afdelingen og får det afklaret med det samme. Det var netop den manglende samhørighed og nærhed, der fik mig til at skifte til jobbet i et mindre selskab.

Hvad er det bedste ved hvervet?

Med 15 medlemmer i selskabet er der god tid til alle, og hos Aros Forsikring er der heldigvis ikke mange personalesager. Så meget af min Forsikringsforbunds-tid bruger jeg på at uddanne mig og deltage i det organisatoriske arbejde.

Det bedste er, at jeg nu kan hjælpe mine kolleger. At de har trygheden i at vide, at de ikke står alene, hvis der skulle opstå problemer.

Det vigtigste ved en personalesag er, at der er én, der har overblikket og sørger for, at de gældende retningslinjer bliver overholdt.

Derudover at jeg hele tiden får nye udfordringer og muligheder for at udvikle mig personligt - tilegne mig ny viden. Der sker rigtigt meget i branchen, og det er vigtigt, vi alle løbende holder os opdateret.

Hvad er den største udfordring?

Jeg tror ikke, at mange medlemmer er klar over, hvor meget hjælp de rent faktisk kan få hos Forsikringsforbundet. Det er et kæmpe netværk, som har rigtig mange værktøjer at gøre brug af. Her tænker jeg på f.eks. stresshåndtering, karriererådgivning, uddannelse, hjælpe med lønspørgsmål osv. Vi står altid

klar til at rådgive, og det betyder meget, at vi har eksperter fra sekretariatet vi kan spørge til råds.

Hvad er det bedste ved at være i Aros?

Da Aros Forsikring er et mindre selskab, oplever jeg, at vi er en stor familie. Alle kender hinanden, og eventuelle problemer bliver løst, inden de når at udvikle sig. Som tillidsrepræsentant i Aros Forsikring, vil jeg aldrig opleve at få en sag med en kollega, som jeg ikke kender – jeg kan personligt følge sagen fra start til slut.

Fakta om Aros Forsikring Aros Forsikring er et kundeejet selskab hvilket betyder, at overskuddet bruges til at skabe bedre forsikringer og services. Selskabet blev grundlagt i 1921 i Aarhus af tre personer, der hver stillede med 5.000 kroner.

I dag har Aros 60 medarbejdere, inklusive assurandører og ledere. Forsikringsforbundet organiserer 15 medlemmer på forsikringsområdet i Aros.

Personaleforeningen har tre bestyr­ elses­med­lemmer, som alle er til­lids­ repræ­sentanter.

27

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

LØN

Tjek din lønseddel Er din lønseddel korrekt? Får du den rette indbetaling på din pension? Du kan altid gå til din personaleforening og få hjælp til at tjekke lønsedlen, men i uge 43 til 46 er der særlig fokus på lønsedlerne.

ter fandt en række problemer, som enten betød at medlemmet skulle have en udbetaling, eller fejl som kunne have kostet medlemmer dyrt, men blev løst i mindelighed sammen med HR-/lønafdelingen.

Det er Forsikringsforbundet, som forhandler overenskomsten for de forsikringsansatte, og dermed støtter vi op om ’Den danske model’ og er en ”OK-fagforening” – en fagforening, som aftaler overenskomst med arbejdsgiverne.

Hold øje med information fra din lokale personaleforening om Lønseddeltjek-kampagnen.

'Er du OK? Løntjek' er en tilbagevendende kampagne, som FTF og LO bruger til at sætte fokus på fordelene ved at være medlem af en ’ægte’ fagforening – som Forsikringsforbundet – og på, om din lønseddel er korrekt.

I Forsikringsforbundet kalder vi kampagnen for 'Lønseddeltjek', og en eller flere af de fire uger vil mange af vores personaleforeninger gøre en særlig indsats for at informere om og hjælpe med tjek af din lønseddel.

At det kan betale sig at se lønsedlen efter i sømmene kunne ses under kampagnen sidste år, hvor Forsikringsforbundets tillidsrepræsentan-

Er du vores nye skaderådgiver?

Lad ikke fejl på lønsedlen ødelægge festen Har du styr på, om du får den rigtige løn? Faktisk er der fejl i næsten hver anden lønseddel. Din fagforening kan hjælpe med at tjekke, om din lønseddel er rigtig

Henrik og resten af vores skadebehandlingsteam søger ny kollega til håndtering af ulykkes- og personskader.

28

6 3 1 7 8 2 4 9 5

2 8 4 5 9 3 7 1 6

5 9 7 4 1 6 8 2 3

1 6 3 9 7 4 2 5 8

4 7 5 2 3 8 9 6 1

9 2 8 6 5 1 3 4 7

3 1 9 8 4 5 6 7 2

7 5 2 3 6 9 1 8 4

8 4 6 1 2 7 5 3 9

69 36 14 71 87 25 43 92 58

25 81 48 52 93 39 74 16 67

53 92 7 46 14 68 81 29 35

1 68 36 94 79 47 25 53 82

42 7 59 25 31 83 96 68 14

94 23 85 68 56 12 39 47 71

37 19 92 83 45 54 68 71 26

76 54 23 37 68 91 12 85 49

8 45 61 19 2 76 57 34 93

96 63 49 17 78 52 34 21 85

5 17 82 21 3 94 48 6 79

34 21 78 69 46 85 13 97 52

13 85 64 46 92 7 59 38 21

21 72 97 54 19 38 6 85 43

49 38 56 85 61 23 97 72 14

7 9 21 3 5 46 82 14 68

68 46 3 72 84 1 25 59 97

82 54 15 98 27 69 71 43 36

© www.pibfeatures.com

Sudoko løsning (Fra side 35)

© www.pibfeatures.com

Læs mere på www.soenderjysk.dk

ok-mærket.dk.

© www.pibfeatures.com

– Vil du være med?

– og du kan også blive klogere på, hvordan du selv læser din lønseddel, på

6 3 9 7 8 2 4 1 5

5 7 2 1 3 4 8 6 9

4 1 8 9 6 5 3 7 2

3 5 4 6 2 7 9 8 1

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’ eller ’Kulturnetværks-arrangement’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Nå dine karrieremål med LinkedIn Bliv overbevist om at LinkedIn er værd at bruge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver brugt til rekruttering. Få optimeret din profil, og lær at forbinde dig til de rigtige personer.

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

Sociale arrangementer Forsikringssvindel - en aften med Claus Dam Nørgaard I 2015 blev der indberettet ca. 5.000 sager, hvor der var mistanke om forsikringssvindel, og tilbageholdt ca. 488 millioner kroner. Trygs svindelkonsulent Claus Dam Nørgaard giver et spændende indblik i sit daglige arbejde med afsløring af forsikringssvindel.

3. november i Aarhus.

Wellness for mave og sjæl - sæt dig selv i fokus Forkæl dig selv og kom til et spændende, inspirerende og ikke mindst tankevækkende foredrag om det, der rør sig i vores arbejdsliv og privatliv.

Få jobbet – vejen til den gode ansøgning

8. november i Kolding.

Kurset giver overblik over hvordan man i dag skriver en jobansøgning

’STØRST’ – med Peter Ingemann

med tilhørende målrettet CV. 1. november, IDA Mødecenter, København V

Kom med værten, Peter Ingemann, bag kulisserne på det populære Tv-program. Og hør hemmelighederne bag succesen og alle de sjove sidehistorier, som ikke kom med i programmet.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag.

Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 5% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto Du skal være medlem af Forsikringsforbundet – og have afsluttet din uddannelse.

NY T SEM MEDL UD B TIL

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services.

Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1978

Online:

Gå ind på lsb.dk/forsikringsforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

17. november i Højslev

u behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende D realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

29

F O R S I K R I N G > N R . 5 > O K TO B E R 2 0 16

LOKALT Tryg

Atradius

If…

on, svare på spørgsmål og hjælpe

Provinsturné 2016

Generalforsamling

Generalforsamling

dem så godt vi formår.

Personaleforeningen i

Personaleforeningen i Atradius

Personaleforeningen i If afholder

Medarbejdere knækker canceren

Tryg tager efter sit orienterings-

afholder ordinær generalforsam-

sin årlige generalforsamling tors-

I uge 43 løber eventen ’Knæk Can-

møde den 13. oktober på provins-

ling i selskabet den 25. oktober. På

dag den 27. oktober med efterføl-

cer’ af stablen. I alt har 646 medar-

turné for at mødes med medlem-

valg er Henrik Schledermann og

gende lækker mad og bankospil.

bejdere hos Topdanmark tilmeldt

merne. Første stop er Næstved

Ane-Mette Kofoed.

Bestyrelsen opfordrer alle perso-

sig eventen over hele landet. Her

den 25. oktober, herefter går turen

naleforeningens medlemmer til at

hjælper de ved at indsamle penge

til Jylland, hvor vi besøger Viborg

møde op og være med.

til Kræftens bekæmpelse, samt

den 8. november, Aarhus Skade / Industri/Erhverv den 9. november og endelig Aarhus Salg den 10. november. I år er det den store tur, hvor møderne afsluttes med middag. Vi håber på et godt fremmøde og nogle gode drøftelser.

Hverdagsmirakler Der er noget i vandet…. I øjeblikket har vi to tillidsrepræsentanter, Stephanie og Nana, på barsel

NEM Forsikring Generalforsamling

NEM Forsikring afholder den årlige generalforsamling tirsdag den 25. oktober med efterfølgende spisning på Søren’s i Skanderborg.

Aros

Nyt IT-system Der digitaliseres overalt og Aros

med hver deres dreng. I november

har nu fået nyt IT-system - Nice-

og februar går hhv. Marianne og

4net. Systemet er skabt i et samar-

Mette også på barsel, for at sætte

bejde med Sønderjysk, Vejle Brand

hver deres lille hverdagsmirakel

og Vestjylland.

i verden.

Udlært og ansat Personaleforeningen i If ønsker tillykke til vores tre ny udlærte elever, som alle er blevet ansat i selskabet.

Topdanmark Lukning og flytning

Topdanmark lukker Skade i Oden-

ved deltagelse i både spinning, løb og en rask gåtur.

Bornholms Brandforsikring Generalforsamling

Personaleforeningen i Bornholms Brandforsikring afholder generalforsamling den 12. oktober.

se og flytter samtidig salgscentret i Aabenraa til Odense. Dette blev meldt ud af selskabet den 28. september.

Konkret sker der det, at Privatskade i Odense lukker afdelingen senest ved udgangen af marts 2017. Medarbejderne er desværre alle (undtagen særligt beskyttede)

GF Forsikring 40 års jubilæum

Personaleforeningen i GF Forsikring kunne den 14. september fejre sit 40 års jubilæum.

blevet opsagt.

Salgscentret i Aabenraa sammenlægges med salgscentret i Odense.

Det betyder at kontoret i Aabenraa lukker ved årsskiftet. Medarbej-

Dagen blev markeret med champagne og lagkage, og desuden fik

derne tilbydes alle at flytte med

medlemmerne hver en god flaske til at tage med hjem.

til Odense.

Foredrag med Mikkel Beha

Medlemsmøde

Personaleforeningen deltog på

Forsikringsforbundet

Personaleforeningen i GF Forsikring afholder medlemsmøde den

møderne, hvor beskeden blev gi-

netværk afholder foredrag med

3. november 2016 for at orientere medlemmerne om de kommen-

vet til de berørte medarbejdere. I

Mikkel Beha på Bornholm den

de overenskomstforhandlinger.

den kommende tid vil personale-

12. januar 2017. Tilmelding sker

foreningen holde møder med med-

via

lemmerne omkring deres situati-

hjemmesiden.

Kultur-

Forsikringsforbundet.dk

Trafik

Personaleforeningen i Trafik har haft besøg af landsformand Charlotte Hougaard, som informerede om den kommende overenskomst - OK17 - og hvad vi kan forvente af fremtiden med hensyn til den digitale udvikling. Det var en meget oplysende og hyggelig aften, hvor vi kom langt omkring. Vi glæder os til at få besøg igen, når overenskomsten er kommet i hus.

30

O K TO B E R 2 0 16 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

LOKALT Alm. Brand

Digital generelforsamling Personaleforeningen i Alm. Brand afholdt deres første ”digitale” generalforsamling – og måske Forsikringsforbundets første? – den 7. oktober. Den var digital, fordi generalforsamlingen blev livestreamet fra hovedkontoret på Midtermolen ud til de fem regioner. Her var de lokale tillidsrepræsentanter værter for lokale arrangementer, hvor medlemmerne kunne følge med i generalforsamlingen og efterfølgende hygge med en middag. Deltagerantallet har aldrig været større, idet hele 221 medlemmer havde tilmeldt sig arrangementerne.

Selskabet fylder 225 år

Gourmetlakrids Personaleforeningen i Alm. Brand afholdt i slutningen af september et

Alm. Brand fylder 225 år i 2017, og har allerede nu bedt medarbejderne

meget succesfyldt arrangement: En rundtur hos Johan Bülow Lakrids.

reservere lørdag den 18. marts 2017, hvor den høje og rimelig runde

Deltagerne var meget begejstrede og blev meget lakrids-mætte, for

alder skal fejres med et brag af en fest.

der manglede bestemt ikke smagsprøver.

PAUSE

6 5 4 2 5 9 3 6 1 8 3 7

5 3 1 4 3 6 8 8 3 9 4 4 7 3 6 5 5 2 7 2 6 3 4 6 4 8 1 5 5 9 6 4 5 1 8 3 6 3 6 9 1 7 5 2 1 7 6

8 5 4

2 7 9 2 9 6 1 7 8 3

5 3 1 6 8 4 7 9 6 4 2 9 5 1

3 8 3 9 6 6 2 6 7 5 4 5 3 7 1 5 4 6 3 9 6 2 8 9 3 4 8 7 5 2

2 5 5 9 7 2 6 7

31

2 © www.pibfeatures.com

2

8 4

© www.pibfeatures.com

8 4 7 3 5 7 2 8 1 6 4 8 9 1 6 6 1

3

© www.pibfeatures.com

5 1 4

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

En kvinde – efter 130 år Forbrugsforeningen har fået ny formand, og efter ikke mindre end 130 års virke har foreningen nu fået en kvindelig formand.

Posten gik til Grete Christensen, som også er formand for Dansk Sygeplejeråd. Samtidig sender Forbrugsforeningen en tak til den afgående formand Kim Simonsen fra HK/Danmark.

Indsats for flygtninge Kobæk Strand Konferencecenter, som Forsik-

met og mine børn,” fortæller hun med hjælp

ringsforbundet ejer i partnerskab med Finans-

fra kollegaen Ahmad Alhamad, der oversætter

forbundet, gør en indsats for at få integreret

til dansk for hende. ”Jeg er glad for at være her,

flygtninge i det danske samfund. Lone Velding,

og det er rart at kunne udrette noget,” smiler

direktør for konferencecenteret, fortæller at

hun. Ahmad Alhamad er efter en årrække på

fem af centerets medarbejdere kan betegnes

Kobæk Strand i dag kokkeelev. Han flygtede til

som flygtninge og forklarer, at det sociale an-

Danmark i 2012.

svar er vigtigt for centeret, og at de nye danskere er både dygtige og viljefaste.

For at hjælpe nyansatte i gang, har Kobæk

Blandt de nyansatte på konferencecenteret er

grationen af de nye udenlandske medarbejdere

Mouna Al Aidy fra Syrien: ”Det er første gang,

er en opgave, som medarbejderne på konferen-

jeg har et arbejde. Ellers har jeg passet hjem-

cecenteret løfter i fællesskab.

Strand etableret en mentorordning, for inte-

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du blive medlem af Forbrugsforeningen, og dermed opspare en pæn bonus på dine daglige indkøb og anskaffelser. Forsikringsforbundets medlemmer omsatte i første kvartal af 2016 for ikke mindre end 8,7 mio. kroner og de i alt 1.748 aktive medlemmer har dermed optjent over en halv million kroner i bonus svarende til godt 300 kroner pr. medlemskort i snit.

Sådan var det dengang

Velkommen – og pruhhh!

Den 14. september 2016 kunne Personaleforeningen i GF Forsikring fejre sit 40 års jubilæum. Formanden har kigget på referater fra stiftelsen, som var interessant læsning og håndskrevet. Dengang i 1976 var man 35 medlemmer i personaleforeningen, som hver blev bespist med en platte til 35 kr. – hvilket var flot.

Tiltaleformen dengang var De, Dem og De-

Forsikringsforbundet kan byde ’Kongeriget

Besøger man Kongeriget Danmarks Hestefor-

Danmarks Hesteforsikring’ velkommen i fol-

sikring på hjemmesiden www.kdh.dk får man

den, så at sige. Selskabet har netop tiltrådt den

en fornemmelse af både interesse for og kær-

til enhver tid gældende overenskomst mellem

lighed til heste. Her er ikke blot hvad en heste-

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Ar-

ejer kan ønske sig af forsikringer, men også et

bejdsgiverforening. For medarbejderne betyder

galleri, hvor man kan lægge fotos af sin hest til

det, at de fremover arbejder under Forsikrings-

glæde for andre.

forbundets overenskomst.

Vi glæder os til at byde medarbejdere i selskabet velkommen som medlemmer af Forsikringsforbundet.

res og Hr. I et lønbilag fra 1979 fremgår det, at lønnen i lønklasse 32.1 var kr. 84.502 pr. år. Pr. 1. juli 2016 er årslønnen på samme løntrin kr. 337.699 pr. år.

Hvad en tilsvarende platte vil koste her i 2016 melder historien ikke noget om, men man bliver nok ikke mæt for 35 kroner i og et pølsehorn.

kindly.dk

dag – som vel kun rækker til en sodavand