Forsikring nr. 2-2016

NR. 2 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

DEN NYE ØKONOMI

ER DU KLAR TIL AT DELE? [Tema side 4-14]

VI VIL HELST DELE DE ANDRES TING, ER VORES MEDLEMMER RET ENIGE OM [side 8] DIGITALT ARBEJDSKVÆG ER DEN MØRKE SIDE AF DEN DIGITALE ØKONOMI [side 10] STJÆLES DINE IDEER? HER ER, HVAD DU KAN GØRE [side 16] LÆS OGSÅ OM: Glad motion i det fri. Det koster at være kvinde. På vintereventyr i Tyrol. Du skal have lyst til at arbejde. Bliv AMIR og hjælp dine kolleger. Ungdomsnetværket i Rom.

LANDSMØDETILLÆG PÅ MIDTERSIDERNE: Forsikringsforbundet afholder landsmøde den 13. maj og på midtersiderne får du en status på, hvad der er arbejdet med i indeværende landsmødeperiode.

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

NR. 2 / 2016

INDHOLD

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: DELEØKONOMI

10

TEMA DIGITALT ARBEJDSKVÆG Den digitale økonomi, som dele­ økonomien er en del af, har også en mørk side.

TEMA

DELEØKONOMI

4

I fremtiden bliver der større fokus på at låne og leje frem for at eje. Men alt er dog ikke lysegrønt…

04 Skal vi dele…? 06 Du kommer til at elske at dele… 08 Medlemspejling om deleøkonomien 10 Fra betroet forsikringsansat til digitalt arbejdskvæg 11 Deleforsikringer 12 Tjek dine forsikringer før du deler! 13 Unge deler for deres egen skyld 14 Crowdfunding er det næste forsikringsmål

ARTIKLER

15

ARTIKLER GLAD MOTION I DET FRI Træn under åben himmel, så bliver du gladere.

15 Glad motion i det fri 16 Forlang anerkendelse for dine ideer 18 Det koster at være kvinde… 19 Opråb til fædre om barsel 20 Vægteren på vintereventyr i Tyrol 22 Du skal have lyst til at arbejde

DIVERSE

TEMA

8

VI VIL HELST DELE DE ANDRES TING

Medlemmerne har talt: De er endnu ikke klar til at leve dele­ økonomien helt ud.

2

23 Retten er sat 24 Profilen: Atradius Danmark 25 Chatten: Keld Holst fra Thisted Forsikring

16

ARTIKLER FORLANG ANERKENDELSE FOR DINE IDEER Hvad gør du, hvis andre gang på gang hugger dine gode ideer?

26 Ungdomsnetværket i Rom 27 AMIR – Vigtig hjælp til dine kolleger 28 Lokalt – nye fra personaleforeningerne 30 Medlemsarrangementer og kurser 31 Pause 32 Bagsiden – Medlemsundersøgelse: Hvad mener du?

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard Landsformand

Der er (meget) mere i vente… På seneste møde med hovedbestyrelsen meddelte formandskabet – Lone og jeg – at vi genopstiller som formandskab ved landsmødet i maj. Det fik vi en enig hovedbestyrelses opbakning til, og det er vi naturligvis meget glade for. Det er vi ikke mindst fordi vi, siden vi blev valgt som formandskab ved landsmødet i 2014, virkelig har fået sparket til myretuen ved at sætte gang i forandring og fornyelse på en lang række områder. Og nu har vi fået hovedbestyrelsens opbakning til at fortsætte arbejdet, som langt fra er afsluttet – og sikkert aldrig bliver det. For vi lever i en foranderlig verden, hvor vi som faglig organisation til stadighed skal være skarpe og forandringsparate, hvis vi skal efterleve vores vision, som siger, at ’vores medlemmer har det godt’. Vi kan dog ikke klare opgaven alene – vi har brug for medlemmernes – din – støtte og opbakning, først og fremmest til at få flere forsikringsansatte med i vores fællesskab.

Jo flere vi er i Forsikringsforbundet og jo bredere vi dækker i branchen, desto stærkere er vores udgangspunkt over for arbejdsgiverne, og det styrker vores arbejde for at sikre dig et godt arbejdsliv. Vi skal i dialog med medarbejdere med højere uddannelser, specialister og andre, som i dag ofte ansættes på individuelle kontrakter. Men først og fremmest er det en opfordring til dig om at støtte op ved at få din kollega med i fællesskabet. Det gør en forskel!

om din værdi for arbejdspladsen, og den bevares og styrkes bedst ved at du har sikkerhed for løbende vedligeholdelse og udbygning af dine kompetencer. Forsikringsforbundet har i dag en markant tilfredshed og opbakning fra medlemmerne, og vores omfattende forandring og fornyelse har alene til formål at sikre vores værdi for dig som medlem. Vi står klar, når et medlem har brug for os, og arbejder hver dag for at sikre medlemmerne et godt arbejdsliv.

Og der bliver brug for det – ikke mindst når konsekvenserne af den øgede digitalisering og outsourcing, som allerede i dag påvirker vores medlemmers situation, virkelig tager fart. Og det vil den gøre.

På trods af de mange udfordringer og forandringer ser formandskabet med glæde frem til at tage fat på en ny arbejdsperiode.

Vi oplever også at arbejdsgiverne presser vores fælles overenskomst, som skal genforhandles i starten af 2017. Fra vores side bliver der ikke alene fokus på at sikre realløn og pension, men også på at øge din tryghed i hverdagen. Tryghed handler blandt andet

Venlig hilsen

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets med­ lemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@ nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdan­ mark og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2016 er afsluttet den 7. april 2016.

3

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

TEMA: DELEØKONOMI af Lone Clausen, næstformand

Skal vi dele…? Dele-økonomi, dele-jobs, dele-ting og dele-goder. Trenden går øjensynlig mod, at vi deler vores materielle goder med andre – går fra at eje til at leje eller låne. Samtidig vil kendte jobs forsvinde og nye dukke op, også i vores branche. DEN DÅRLIGE NYHED

er, at 730.000 jobs i Danmark vil forsvinde i løbet af de kommende 20 år. Den gode er, at der vil opstå mange ny, men sikkert ikke nok til alle. De truende udsigter understøttes af tal fra LO og HK og konklusionen er, at digitaliseringen vælter ind over os og klarer alle de nemme jobs. Og udviklingen er i fuld gang.

forsikringssektoren, men at sørge for at den sker med størst muligt hensyn til medarbejderne og deres krav og behov. Og der er ingen nemme, hurtige løsninger, så det bedste råd til alle i sektoren er, at støtte op om fællesskabet i Forsikringsforbundet, for det giver styrke og indflydelse. Og det får vi virkelig brug for de kommende år.

Dele-dit-og-dat Robotter udvikles til at overtage mange af vores job - ikke skinnende metalmænd med blinkende øjne, men summende computere i et teknikrum, der gennem kunstig intelligens og evnen til at drage konklusioner ud

Et andet sted i den digitale økonomi gøres der op med eje/leje til fordel for at deles om tingene. Vi er ikke længere så optaget af at eje, men vil gerne have mulighed for og adgang til forskellige goder og ydelser. Vi deler

fra nærmest uoverskuelige datamængder kan udføre stadig flere jobs. Og udføre dem hurtigere og bedre end et menneske.

vores boliger når vi tager på ferie, vi deler bil, når vi skal rundt i landet. Der etableres flere og flere delebils- og samkørselsordninger, vi deler vores græsslåmaskine og andre materielle ting.

Denne del af digitaliseringen har vidtrækkende konsekvenser for forsikringsbranchen, og dermed for medlemmerne af Forsikringsforbundet. På den ene side er der noget positivt i, at kedelige rutinejobs overtages af maskiner. På den anden side stiller det krav til medarbejderne i disse jobs om, at de skal udvikle sig og være klar til nye og anderledes jobtyper. Det er ikke Forsikringsforbundets mål at stille sig i vejen for udviklingen inden for

4

På nettet styres det hele efter behov, så vi får adgang til den service og de ting vi har brug for, når vi har brug for dem. Og når vi ikke har brug for det mere, ja, så deler vi det videre. Men hvis vi deler mere, så bliver der færre ting at forsikre. Der skal findes nye veje og forsikringsselskaberne skal finde nye typer af forsikringer, der kan håndtere de pro-

blemstillinger som opstår, når ting deles af mange. Også samfundsmæssigt giver deleøkonomien udfordringer: Hvem sørger for, at den danske stat får sine skatteindtægter, når huset eller lejligheden udlejes via et globalt delesystem? Der er mange eksempler på, at samfundssystemerne og lovgivningen ikke er fulgt med udviklingen i den digitale økonomi.

Et anderledes jobmarked Jobmarkedet er under forandring. Stadig flere arbejder i projekter for en afgrænset periode og udbyder deres arbejdskraft til forskellige virksomheder. Vi ser også flere medarbejdere blive ansat på kontrakt frem for en fælles overenskomst. Fremtidens medarbejder vil i nogle tilfælde ikke længere arbejde ét sted, men måske have fem-seks forskellige jobprofiler, hvor arbejdskraften tilbydes virksomheder over hele kloden. Succesen på disse jobtjenester kan være afhængig af ens personlige ’rating’ – hvor mange jobmæssige likes du har – og netop din rating kan gå hen og blive afgørende for din succes i arbejdslivet. Som arbejdsgiver kan man ’zappe’ omkring på nettet efter lige præcis de kompetencer man har brug for – men også udnytte det typisk lavere niveau for betaling for arbejdet, som et globalt arbejdsmarked vil medføre. For hvordan vil du have det med at skulle konkurrere på løn med en kineser eller inder, der måske har markant lavere omkostninger til beboelse, mad og skat?

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Det stiller krav til fagforeningen og til de traditionelle måder at organisere på. Som fri agent på nettet vælger du selv dine arbejdstider, og hvor du vil tilbyde din arbejdskraft. Men for at få fyldt din tid ud skal du naturligvis være god til et eller andet, som efterspørges. Derfor vil kompetencer fortsat være afgørende vigtige.

Nye ansættelsesformer Og vi kan se, at arbejdsgiverne ser nye muligheder. Senest så jeg en jobannonce fra Skandia Forsikring, som sagde: ”Bliv din egen chef – bliv agent for Skandia. Brænder du for at få fuldt udbytte af din egen indsats, få medejerskab på dine egne kunder og kan selv bestemme? Som Skandia Tied Agent driver du din egen selvstændige virksomhed ved salg af Skandias pensions- og sundhedsprodukter til firmapensionsmarkedet.” Ved at ansætte ’sælgere’ som selvstændige erhvervsdrivende til bestemte jobs, slipper arbejdsgiver for en række omkostninger og forpligtigelser i forbindelse med en ansættelse. Det er den ansatte selvstændiges eget problem f.eks. at sikre sig løn under sygdom,

indbetale til en pensionsordning og udbetale feriepenge og meget andet. Det er en jobsituation, som nok kan give frihed og fleksibilitet for den enkelte og familien, men samtidig flytter risikoen for dårlige tider og ændret marked fra arbejdsgiveren over til den selvstændige medarbejder.

Nærhed, tryghed og nutidig

om man skaber et fagligt fællesskab for selvstændige, så er det ikke lovligt at koordinere krav om sociale forhold, krav om mindste betaling etc. Det forhindres af kartel-lovgivningen, som på den ene side skal hindre, at hemmelige aftaler skaber for høje priser, men nu på den anden side spænder ben for, at borgerne kan få tryghed i deres liv, når de agerer i et globalt samfund.

Netop derfor vil der være brug for et andet slags fagligt fællesskab, der kan give tryghed for individet. Der vil i højere grad være efterspørgsel efter individuelle tilbud fra fagforeningen og en mulighed for at vælge til og fra, alt efter behov.

For Forsikringsforbundet som fagforbund kan vi støtte op, men ikke med forhandling af overenskomst. De nye ’frie’ medarbejdere har brug for viden og støtte i at agere i det globale arbejdsmarked, og måske hjælp og

Bliver en del af arbejdet i fremtiden flyttet

rådgivning til udarbejdelse af kontrakt og forhandling af vilkår.

fra fastansatte medarbejdere til frie selvstændige erhvervsdrivende enkeltpersoner, så opstår nye udfordringer og nye behov for på anden vis at skabe tryghed i sit liv. Her støder man dog hovedet mod en lovgivning, der endnu ikke er fulgt med tiden, for selv

Også i fremtiden vil medlemmet være i centrum for vores arbejde i Forsikringsforbundet, og service- og kundeoplevelser vil være essentielt for at tiltrække og fastholde medlemmerne i fremtiden.

5

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

TEMA: DELEØKONOMI af Birgitte Aabo, journalist

Du kommer til at elske ”Der lanceres konstant nye eksempler på deleøkonomi – et sted mellem hver anden og tredje uge dukker der noget nyt op herhjemme. En lille håndfuld er indtil videre løbet med opmærksomheden, men det vil ændre sig drastisk,” forudser Claus Skytte, ekspert i deleøkonomi og undervejs med sin tredje bog om emnet.

I massiv vækst At det kun går én vej, kan aflæses af flere undersøgelser. Da TNS Gallup for Nordea i 2014 undersøgte, hvor mange, der aktivt deltog i deleøkonomi i løbet af et halvt år, var det kun tre procent. Året efter var deleøkonomien i Danmark tredoblet, og de seneste meldinger går på, at 14 procent har fået øjnene op for fænomenet.

Claus Skytte

Lige som det tog tid at vænne sig til e-handel, skal vi danskere have tid til at se deleøkonomien lidt an. Men så kommer den til at tordne igennem, lyder forud­ sigelserne. UBER, GOMORE OG AIRBNB. Indtil videre er det forholdsvis få eksempler på deleøkonomi, der er genkendelige for et bredt udsnit af befolkningen. Men der er meget andet at dele end biler og værelser, kreativiteten blomstrer, og der lanceres løbende nye tiltag. At dele i stedet for at eje er en trend, der ventes at slå bredt igennem og få en naturlig plads i hverdagen.

6

Ligesom det tog tid for danskerne at vænne sig til e-handel, tager det tid at forstå og stole på, at deleøkonomi fungerer. ”Ligesom det tog tid for danskerne at vænne sig til e-handel, tager det tid at forstå og stole på, at deleøkonomi fungerer. I forhold til e-handel var der også mange, der var usikre på, om det fungerede og bange for at lægge deres kortoplysninger ind på nettet. Men det kom lidt efter lidt, og blev godt hjulpet på vej af e-mærkning,” siger Claus Skytte. E-mærket er garanti for sikker e-handel, og Claus Skytte håber, at deleøkonomiske virksomheder på samme måde vil få et certifikat, et d-mærke.

”Den usikkerhed, der er knyttet til eksempelvis at indgå i Uber eller bruge tjenesten, kunne manes i jorden med et d-mærke,” siger han. Kørselstjenesten har været i vælten, siden den blev lanceret herhjemme i november forrige år, og det er foreløbig uafklaret, om den er lovlig eller ikke.

Kapow! Erhvervsministeren Troels Lund Poulsen (V)

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

at dele… har tidligere lovet, at regelsættet omkring deleøkonomi skal på plads, både for virksomheder og kunder. Danmark skal være et af de lande i EU, som er bedst til at integrere deleøkonomi i den almindelig økonomi, er visionen.

ererne for virksomheder, der udspringer af deleøkonomien.

Også EU-kommissionen har varslet udspil, der skal skabe mere vækst og fjerne barri-

Trussel eller mulighed?

”Reglerne kommer, og når det sker, siger det kapow! Så eksploderer væksten,” vurderer Claus Skytte.

Han holder foredrag om deleøkonomi og mærker en stor interesse for emnet blandt organisationer og virksomheder: ”De fleste vil vide, hvad det egentlig er, og om det er noget blivende – og finde ud af, om det er en trussel eller en mulighed for deres forretning”, siger Claus Skytte. Han har foruden mange år erfaring i reklamebranchen også en forpost i deleøkonomien i form af Resecond, der begyndte som en fysisk kjolebyttebutik, men nu også er en app, hvor alt muligt andet kan byttes. Har du eksempelvis et maleri, men ønsker dig en taske, kan du få ’match’ og vælge mellem de tasker, der er til rådighed. Lidt ligesom den populære datingtjeneste Tinder, men med ting i stedet for mennesker. ”Som samfund har vi kun lige set begyndelsen. På den længere bane kommer vi til at dele alle fysiske ting med hinanden. Det ligger meget godt til danskerne – vi betaler halvdelen af indtægten i skat og deler veje, hospitaler og biblioteker, så det er ikke så uvant. Vi låner også gerne naboen traileren, og på nettet får du virkelig mange naboer.” Hvor længe skal vi vente, før det store gennembrud? Claus Skyttes bedste bud er: ”Det kommer til at gå langsommere, end vi regnede med, og hurtigere end vi troede…”

Deleøkonomi vinder frem – eksempler: Meploy – studenterhjælp Resecond.com – bytteapp Reshopper – legetøj Leg & Lej – legetøj Farmbackup – landbrugshjælp Spaceflex – ledig lagerplads GoMore – samkørsel MinBilDinBil – privat biludlejning Lendino - lån til virksomheder Deemly - ry og rygtebørs Njordic - Danmarks tænketank for deleøkonomi Partyl - udlejning af festlokaler Joli – smykker

Deler for at spare

Det er udsigten til en økonomisk gevinst frem for hensynet til miljøet, der får danskerne til at prøve deleøkonomi, viser en undersøgelse fra sidste år, som TSN Gallup udførte for Nordea. Kun hver fjerde pegede på miljøgevinsten, som ellers ofte fremhæves som bærende argument i debatten. Det er især helt unge under 26 år, der er vilde med at dele. Fænomenet er mest udbredt i hovedstaden, og dem, der har enten lav eller høj indkomst, er bedst repræsenteret – dem med mellemindkomst deltager mindst.

7

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

TEMA: DELEØKONOMI af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Vi er ikke klar til deling I marts gennemførte Forsik­ ring en medlemspejling for at høre, om Forsikringsforbundets medlemmer er aktive brugere af deletjenester og i øvrigt er klar til at dele. Det er de ikke - og slet ikke, hvis det er deres egne ting, der skal deles. SOM MEDLEM af Forsikringsforbundet er du egentlig ganske positiv over for deletjenester og kunne måske også tænke dig at prøve det af, men det skal altså ikke være ved at låne eller leje din egen bolig ud. Og end ikke en høj lejeindtægt kan få os til det, hvis vi skal dømme efter vores medlemspejling i marts, som 333 medlemmer svarede på.

8

De 333 besvarelser er et ganske repræsentativt udsnit af medlemmerne. Fordelingen på køn, alder og bopæl svarer rimelig godt til fordelingen af Forsikringsforbundets medlemmer som helhed.

mindre end 89,7 pct. har oplevelsen været positiv. Kun 1,5 pct. siger, at de havde en negativ oplevelse. Så deletjenesterne fungerer, og giver gode oplevelser.

Jeg vil have mine egne ting Men hvad siger medlemmerne så?

Ser vi på dem, der ikke kunne forestille sig at prøve at dele, hvad skyldes det så?

Positive oplevelser Medlemmerne er generelt positive over for deletjenester, som f.eks. deling af biler og bolig. Hele 48,5 pct. har svaret, at de er positive eller meget positive (kun 10,9 pct. meget positive), mens næsten 40 pct. er neutrale. Kun 11,6 pct. er negative eller meget negative. Men har de så prøvet et delesystem, f.eks. en køretur med Uber eller en ferielejlighed med Airbnb? Det siger 23,4 pct. at de har, og har haft en god oplevelse med det. Efter at have prøvet det er 39,7 pct. meget positive mens yderligere 50 pct. er positive – dvs. at for ikke

Langt de fleste – 55,2 pct. – vil ikke deles f.eks. om en bil, fordi de hellere vil eje selv. Godt halvdelen – 51,7 pct. – angiver at de holder sig tilbage fordi de ikke har adgang til det, de ønsker, når de står og har brug for det. 41,4 pct. mener at det er for bøvlet at arrangere lån/leje og 37,9 pct. finder det besværligt at skulle hente og aflevere det lånte/lejede. Går vi ind på et mere følsomt spørgsmål, nemlig om medlemmerne kunne tænke sig at leje deres egen bolig eller bil ud, så er udmeldingen klar: Nej, det ønsker 66,2 pct.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

ikke at gøre. Men hvorfor egentlig ikke, og hvad kunne få dem til at gøre det alligevel – pengene, måske? Nej, absolut ikke pengene. Kun 12,8 pct. mener at en høj lejeindtægt kunne få dem til at skifte mening, mens det er langt vigtigere, at de kender eller har personlig kontakt med den, som de udlejer/udlåner til. 43,1 pct. angiver, at den personlige kontakt eller kendskab til lejer/låner måske kunne få dem til at låne/leje ud. Yderligere 21,3 pct. antyder, at en virkelig vandtæt forsikring, der dækker alle typer skader, kunne få dem til at leje/ låne ud.

til at bruge deletjenester er alligevel ikke helt så positiv som den ældre gruppes. På spørgsmålet om man kunne tænke sig at prøve en deletjeneste svarer 32,1 pct. af de unge ’ja’, mens det i gruppen af 35-46 årige er hele 58,7 pct. der svarer ’ja’.

Hvorfor vil du ikke bruge en deletjeneste?

helt skråsikre på, at det vil de bare ikke gøre.

Hvad med de unge? Nu er flertallet af medlemmer i Forsikringsforbundet fyldt 40 og 50 år, så måske er de unge medlemmer friskere til hoppe med på delebølgen?

Generel holdning til deleøkonomien

■ Meget positiv ■ Positiv

■ Neutral

■ Negativ ■ Meget negativ

Skal man driste sig til at drage en konklusion ud fra medlemspejlingen er det, at Forsikringsforbundets medlemmer er åbne og interesserede i deletjenester, men at det kun er en lille gruppe, som reelt er klar til at dele deres køretur med andre, eller leje gæsteværelset ud. Langt flertallet er ikke klar til at låne/leje ud, når det er deres egne ting, men er positive over for at låne/leje andres ting.

Dårlige Facebook-­ venner kan koste dig dyrt

Men når dagen er omme, så bliver det nok ikke til noget alligevel, for hele 53,7 pct. er

Jo, det kan der faktisk være noget om. En større andel af de unge under 35 år har prøvet en deletjeneste, og har vurderet det som en væsentlig mere positiv oplevelse, end de 35-46 årige. Men de unges generelle holdning

Vi er ikke klar

■ At tingene ikke er dine egne ■ At du ikke har adgang til ting/tjenester lige når du har brug for det/dem ■ At det er for bøvlet at arrangere lån/leje/deling ■ At det er besværligt at hente/aflevere det, der lånes/ lejes/deles ■ Andet

Hvordan var din oplevelse af en deletjeneste?

■ Meget positiv ■ Positiv

■ Neutral

Facebook ved meget om dig. Uhyggeligt meget. I USA har Facebook nu taget patent på en funktion, der giver banker, kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder mulighed for at vurdere din kreditværdighed ud fra en samlet rating på Facebook. Så tænker du på at låne penge, må du sørge for at have de rette venner. Funktionen betyder, at den kreditmæssige kvalitet af dine venner - på eksempelvis Facebook – kan påvirke hvor meget du kan låne og til hvilken pris. Det bliver dermed endnu mere værdifuldt fremover med et godt omdømme – og de rette venner. Endnu vides det ikke om danske selskaber i finanssektoren vil bruge de nye muligheder, men hvorfor ikke? De bruger uden tvivl allerede Google til at tjekke kunderne.

■ Negativ ■ Meget negativ

9

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

TEMA: DELEØKONOMI af Lars H. Knudsen

Fra betroet forsikringsansat til Global indsats Den digitale økonomi er grænseløs, og udfordringerne i den må derfor håndteres på globalt plan. UNI Global Union, som en global faglig organisation for servicefagene, har derfor en vigtig rolle. Forsikringsforbundet er medlem af UNI Global Union og af europakontoret UNI Europa. UNI Europa har tæt kontakt til bl.a. EU Kommissionen og EU parlamentet, og arbejder for at den digitale økonomi vil få gode, retfærdige arbejdsvilkår. Læs mere på hjemmesiden www. uni-europa.org. Christina Colclough, som er Head of EU Affairs i UNI Europa med base i Bruxelles, har tidligere været generalsekretær for de nordiske finansansattes organisation NFU, som også arbejdede med påvirkning af beslutningstagerne i EU.

digitalt arbejdskvæg Den digitale økonomi er over os, og selv om den rummer rigtig stort potentiale så har den bestemt også sine mørke sider. Dem ser Christina Colclough fra UNI Europa meget alvorligt på. ”Det er misvisende at kalde den nye økonomi, der vokser frem, for ’deleøkonomien’. For jo, selvom vi i stigende grad kan deles om biler, huse, både og vaskemaskiner, så er der oftest penge involveret – og på den måde er det jo en handelsrelation. Endnu vigtigere er den digitale revolution, eller den digitale økonomi”, forklarer Christina Colclough, Head of EU Affairs i UNI Europa. Hun mener, at den nye økonomi markant vil ændre hvordan vi arbejder, hvad vi arbejder med, og hvor vi arbejder. Arbejdsopgaver vil i stigende grad blive løst af robotter og kunstig intelligens, eller af personer, der ikke er ansatte i virksomhederne. Virksomhederne kan lægge arbejdsopgaver ud i den digitale sky på platforme, hvor hvem som helst, hvor som helst på kloden kan byde på dem. Disse platforme – tjenester – forbinder dem, der vil have arbejde udført med personer, der byder ind på arbejdet. Men for at byde ind skal man være en virksomhed, og derfor tvinges man til at blive selvstændig erhvervsdrivende eller del af en virksomhed.

Risikoen flyttes Det giver en fleksibilitet, som mange efterspørger. Men den fleksibilitet kan hurtig blive en fare, mener Christina:

10

”Virksomhederne har på den korte bane en del at vinde ved at flytte arbejdsopgaver ud på de nye platforme i skyen, ikke mindst spare markant på lønudgifterne ved at afskedige fastansatte. Samtidigt mindsker de deres risiko for sker der ændringer i markedet, behøver virksomheden ikke at afskedige medarbejdere eller beholde en arbejdsstyrke, der ikke er nok arbejde til. For de selvstændige kan det derimod betyde, at indkomsten varierer fra måned til måned, alt efter om der er relevante arbejdsopgaver – og om man får dem. Risikoen bærer man selv.” Christina kalder de personer, der tvinges til at blive selvstændige, for de ’falske selvstændige’ – de er tvunget til at etablere egen virksomhed for at kunne byde ind på arbejde. ”Det er fleksibilitet uden sikkerhed, og udhuler det ’flexicurity’ system, som Danmark ellers er verdenskendt for”, mener hun. ”Samfundet kan ikke køre rundt, hvis en stor del af befolkningen enten ikke tjener tilstrækkeligt eller slet ingen indkomst har. Og så skal vi huske, at robotter ikke køber brød. Desværre er der ikke mange politikere der tænker så langt, når de taler om den digitale økonomi og dens konsekvenser.”

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

af Mette Frænde, journalist

Deleforsikringer

Deleøkonomien har skabt behov for nye typer forsikringer i det komplekse grænseland mellem private og erhvervsdrivende.

Forældet lovgivning Men kan man så ikke organisere de nye selvstændige arbejdstagere, så de er sikret en rimelig mindsteløn og social sikkerhed? ”Absolut ja – og desværre nej”, svarer Christina. ”Ja, fordi vi i fagbevægelsen skal gøre alt hvad vi kan for at organisere alle typer arbejdere i den digitale økonomi. Vi må tænke nyt og anderledes.” ”Men også nej, for hvad angår lønninger og sikkerhed støder vi mod den gældende lovgivning. Hvis fagforeningerne hjælper de selvstændige med at fastlægge deres lønninger – prisen, de kræver for deres arbejde – så betyder dagens lovgivning, at vi kan blive anklaget for karteldannelse. Og det er forbudt”, forklarer Christina og understreger, at organisationerne må arbejde for at få lovgivningen til at følge med udviklingen. Dem, der udfører arbejdet for virksomhederne skal ikke efterlades i et tomrum uden ret og uden det sikkerhedsnet, som fagbevægelsen har kæmpet for at etablere.

Det anslås, at alene hovedområderne i den digitale økonomi – finans, online-arbejde, boligudlejning, delebilordninger og musik/ videostreaming – vil nå en værdi på 2.231 milliarder kroner i 2025 mod ’blot’ 100 milliarder i dag.

forsikringsselskab AXA har lanceret et partnerskab med den franske langdistance-delebilsservice BlaBlaCar om forsikringsdækning for samkørsel.

Men der er opstået et nyt og anderledes behov for at være forsikret, som er både en udfordring og en mulighed for de traditionelle forsikringsselskaber.

Forsikringer til dele­ økonomien skal være både fleksible og konkurrencedygtige

Traditionelt er personlige forsikringspolicer tænkt for individer eller familier, der ønsker at forsikre deres ting til privat brug. Deleøkonomien skaber et behov for policer, der i lighed med kommercielle forsikringsprogrammer, også dækker kunder, der låner/lejer ens ting.

De nye forsikringer til deleøkonomien skal både være fleksible og konkurrencedygtigt prissat, tage højde for pay-peruse-kunder, omfatte dækning af værdier på flere forskellige lokaliteter – og så skal forsikringerne kunne købes her og nu, når man skal bruge dem.

Mange udfordringer

Deleøkonomien rummer et stort potentiale for innovative forsikringsselskaber,

I udlandet er en række selskaber godt i gang med at imødekomme deleøkonomien. Eksempelvis har det franske

som ønsker at få fodfæste på et dynamisk marked i stærk vækst.

”Den digitale økonomi er global, og som sådan kender den ingen grænser. For at vi i fagbevægelsen kan få de bedst mulige arbejdsbetingelser for alle typer af arbejdere, så må vi stå sammen og finde løsninger på det europæiske og det globale niveau”, slutter Christina Colclough.

11

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

TEMA: DELEØKONOMI af Mette Jensen

Deleøkonomien ruller frem

Tjek dine forsikringer, før du deler!

Velkommen til mit hjem

Deletjenesterne giver store udfordringer til forsikringsverdenen – eller gør de? Måske er det snarere forsikringstagerne, der er udfordret på, om de har den rigtige dækning? Det bedste råd er, at man tjekker sine forsikringer før man kaster sig ud i deling af det man ejer. DET MÅ GIBBE

i enhver forsikringsuddannets hjerte, når de hører om, at folk bare lejer deres bil eller lejlighed ud til vildtfremmede folk.

hvilke dækninger og eventuelle udvidelser forsikringen har, og hvilket forsikringsselskab man har.

For har de virkelig tænkt forsikringsaspektet igennem: ”Hvad hvis de ødelægger inventaret, stjæler arvesølvet eller aldrig kommer tilbage med bilen?”

Der er behov for nye produkter

Man har jo selv givet dem nøglerne til boligen og bilen, så er skaderne dækket af forsikringen?

Nogle skader kan være dækket – andre ikke De eksisterende hus/indbo/ansvars/bilforsikringer har faktisk i et vist omfang allerede taget højde for udlejningsscenarierne, men der er ingen klar linje – i nogle tilfælde er der dækning og i andre er der ikke. Det kommer helt an på, hvilken forsikring man har,

12

For mange forsikringstyper gælder altså, at de måske – måske ikke – dækker, hvis du deler med andre. Så måske må branchen se at få øjnene op for de nye digitale muligheder for at dele, udlåne og udleje og sørge for, at forsikringsprodukterne er klare og letforståelige for dem, der ønsker at kaste sig ud i dele-verdenen.

ked, og dermed som mål for at skabe helt nye forsikringstyper. Sådanne forsikringer er i hvert fald ikke i handlen endnu – så vidt vides – men måske er de på tegnebrættet? En påstand vil være, at så længe skadesmængden ikke stiger for voldsomt – både dækkede og ikke-dækkede skader – så er udviklingen af nye tilpassede produkter begrænset. Så mon ikke blot forsikringssælgerne og skadebehandlerne i øjeblikket får udstukket nogle nye retningslinjer omkring, hvor langt det enkelte selskab vil strække sin dækning i disse situationer? For hvor meget er forsikringsrisikoen egentlig forøget ved privat udlejning? Åbenbart ikke nok til at forsikringsselskaberne allerede nu står klar med helt nye forsikringstyper.

Tjek forsikringen før opstart Så der er uden tvivl behov for at udvikle en decideret ”privat udlejnings/deleforsikring”, der dækker de skader, som mange normale forsikringstyper har som undtagelser i deres betingelser. Det ser bare på nuværende tidspunkt ikke ud til, at forsikringsselskaberne ser trenden som et tilstrækkeligt stort mar-

Det gode råd til alle, der ønsker at kaste sig ud i udlejning af bil, bolig, båd, sommerhus eller græsslåmaskine, er at kontakte deres forsikringsselskab. Få helt præcist afdækket hvilken risiko de vil dække, og hvilken man selv må tage.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

af Kim Faurdal

Unge deler for deres egen skyld En bonus af deleøkonomi er typisk, at det også har et præg af færre spildte ressourcer og bedre udnyttelse. Men dem der benytter sig af deleøkonomien gør det udelukkende for deres egen skyld og ikke for miljøets skyld. DEN PRIVATE KØRSEL

i Uber og udlejning af boliger i Airbnb er nok de mest kendte tjenester i deleøkonomien, men der findes mange andre. Egentlig er Uber og Airbnb ikke klassisk deleøkonomi, men snarere det, der kaldes ’platformskapitalisme’. Dermed menes, at selv om man deler bil eller bolig, så handler det kun om at tjene penge. En tjeneste som samkørselsordningen Gomore er en mere klassisk deleøkonomi-tjeneste. En person skal fra et sted på Sjælland til Nordjylland og via Gomore kan man nu opnå at køre flere sammen i bilen, og dermed dele udgifterne til benzin, bro mv.

Deleøkonomien tredoblet En undersøgelse lavet af Nordea peger på, at deleøkonomien er tredoblet sidste år i forhold til året får, og det er især i storbyerne, at det har taget fat. Men selv efter en tredobling, så er omfanget ikke særlig stort og det er ikke noget alle og enhver gør, men tendensen er ikke til at tage fejl af. Undersøgelsen viste at 18 pct. af de unge under 26 år havde gjort brug af en deleøkonomitjeneste de sidste 6 måneder, frem for selv at købe en given ting. Især de unge ser muligheden for at tjene og spare penge via deletjenester, hvilket stemmer godt overens med, at de unge sammen med nybagte for-

ældre har den strammeste økonomi. Samtidig har de unge ambitioner, som kan imødekommes med deleøkonomien, som f.eks. ikke at skulle cykle eller tage bussen hjem, når man har været i byen. En traditionel taxa er måske for dyr, når en tur med Uber koster cirka to tredjedele af den normale taxapris.

Del en flok køer Jo ældre man er, desto mindre har man benyttet sig af deleøkonomi. Deleøkonomien har egentlig base i at begrænse ressourcespild, støtte en grøn tilværelse, give bedre udnyttelse af tingene og andre traditionelle ’grønne’ ting. Man kan eksempelvis melde sig ind i ’Københavns Kogræsserlaug’, hvor man er med til at passe nogle køer og får så kød, når de bliver slagtet. Der er hjemmesider som www.bevidstforbrug.dk, som formidler alt mellem himmel og jord ved hjælp af forskellige fora, og har opbygget et katalog over bæredygtige forhandlere af alt muligt. Deleøkonomien breder sig. I takt med at forskellige delesystemer og -platforme bliver nemmere og mere avancerede, så vil stadig flere også begynde at bruge dem. De unge ejer generelt færre og færre ting: Musik og film bliver ikke købt i samme omfang som tidligere, det bliver nu streamet i stor stil, i næste ombæring er det måske bilerne der står for skud. Der er allerede tjenester, hvor man nemt kan leje biler, nærmest

på minutbasis. Det er måske kun relevant i de større byer, men det er nu engang også dér, hvor der bor flest mennesker.

Skat har kig på sagen At deleøkonomien vinder større og større indpas, kan man også se hos Skat. De igangsætter et analyseprojekt i 2016, der skal undersøge skattebetalingen i forhold til den hastigt voksende deleøkonomi. Skatteminister Karsten Lauritzen har pt. ikke aktuelle planer om at indføre indberetningspligt på området, f.eks. for dem, der tjener på deres bil og bolig via Uber og Airbnb, men han mener, at der kan være et behov for at ændre reglerne på området, så det skal vurderes løbende. Skats analyseprojekt om deleøkonomi samt overvejelser i andre ministerier og i andre lande kan give anledning til fornyede overvejelser herom, mener ministeren.

Vil helst dele andres ting Udfordringen for deleøkonomien i Danmark er, at deltagelsen stort set endnu kun er for ens egen skyld. Vi vil nemlig gerne bruge andres ting, men vi har ikke lyst til at låne vores egne ting ud. Deleøkonomien har brug for en kritisk masse af goder, som kan deles. Men halvdelen af danskerne (48 pct.) har ikke lyst til at dele deres ting med andre. Så det kan give deleøkonomien udfordringer i Danmark. En mulighed er dog at antallet af folk, der ikke vil dele deres ting, falder i takt med at det bliver mere udbredt at dele, og det kan sætte fart over deleøkonomiens indmarch. Men mon ikke at deleøkonomien finder et naturligt leje i løbet af nogle år – men om det ender med, at vi næsten udelukkende lejer og låner frem for at eje kan kun tiden vise.

13

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

TEMA: DELEØKONOMI af Lars H. Knudsen

Crowdfunding er det næste forsikringsmål I en tid hvor den digitale økono­ mi vinder frem overalt, ser vi i USA, at en ny investeringsmodel skaber nye forsikringstyper. CROWDFUNDING

– hvor rigtig mange mennesker skyder penge i et eller andet projekt – er ikke længere en nyhed, men en realitet, der bl.a. har skabt panderynker i bankverdenen og lagt op til nytænkning af vores traditionelle investeringssystemer. Med crowdfunding har idéfolkene bag et projekt den fordel, at man ikke afgiver indflydelse, som det eksempelvis sker ved at få fonde eller private investorer ind. Ordsproget ”mange bække små, danner en stor å” er derfor ret beskrivende for crowdfunding. Ulempen ved crowdfunding er, at ind imellem bliver projektet ikke til noget, og så står de mange investorer uden de lovede produkter eller ydelser. Ofte er belønningen for støtten et eller flere eksemplarer af det kommende produkt/ydelse, men det kan også

14

være kasketter, t-shirts, at man nævnes som støtte eller alt muligt andet. Fælles er dog, at man stort set aldrig får ejerskab – og at man ikke bør investere mere end man kan klare at miste. Blandt de kendte crowdfunding selskaber er Indiegogo, Kickstarter og Microventures, men der er også specialiserede selskaber, der skaffer penge til filmprojekter (Cinecrowd, musik (Artistshare, Sellaband), computerspil (bl.a. StarCitizen) og meget andet.

Crowdfunding som model for forsikrings­ aktiviteter er egentlig ikke noget nyt. Ikke noget nyt Crowdfunding som model for forsikringsaktiviteter er egentlig ikke noget nyt, for vores medlemsejede selskaber – bl.a. LB koncernen og GF Forsikring/GF klubberne - bruger

på mange måder allerede denne model. Her skyder medlemmerne penge ind og de bruges så til at dække skader samt investeres. Når året er omme opgør selskaberne så resultatet, og det giver ofte tilbagebetaling af penge til medlemmerne. Egentlige crowdfundede forsikringsselskaber har vi ikke set endnu (forår 2016), mens der til gengæld er opstået et vist marked for forsikringer mod at miste de penge, man som enkeltperson investerer i crowdfundede projekter. I Kina er der fundet på en forsikringsmodel, hvor man tegner en forsikring for et vist beløb og opnår en basal dækning. Ved at invitere familie og venner til også at tegne forsikringer kan man hæve sit dækningsbeløb og efterhånden nå op på det dobbelte dækningsbeløb. De kalder det for ”Love Upgrading”. Crowdfunding metoden at rejse penge på anses dog for ulovlig i Kina og tjenesten er også blevet beskyldt for at få kunderne til at presse familie og venner til at købe. Men kreativt er det, og vi vil sikkert se lignende ideer dukke op fremover.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

MOTION af Kim Faurdal

Glad motion i det fri Hvis du træner udenfor under åben himmel, er der flere fordele – ikke mindst, at du faktisk bliver gladere end når du knokler i fitnesscentret. AT TRÆNE og

dyrke motion udendørs er bare sagen. Ikke blot får du frisk luft og kan opleve naturen, men du sparer også pengene til fitnesscenteret – og så siger forskerne, at du får mere ud af det end ved at træne indendørs. Så det er bare om at komme ud i det fri! Forskning konstaterer, at man faktisk får mere ud af udendørs træning end indendørs træning, både på det fysiske og mentale. Det er måske ikke overraskende, at en løbetur på en solskinsdag kan virke meget motiverende, mens det naturligvis er lidt mere surt på en blæsende regnvejrsdag. Fakta er dog, at du får samme udbytte af din træning, uanset vejret. Så det er ikke af den årsag, man skal udsætte træningen.

ligvis at træning i indendørscentre hurtigt kan blive ensformigt. Samtidig er træning udendørs en vigtig kontrast til manges hverdag, hvor man sidder meget ned og er indenfor på grund af arbejdet – ikke mindst i forsikringsbranchen, hvor meget arbejde jo foregår foran computerskærmen.

skellige øvelser, hvor landskabet og naturen udnyttes. I Fitness.dk har nogle centre endda udendørs styrketræningsbaner tilknyttet, mens andre forsøger at imødekomme folks behov for udendørs træning, spinning, boksning og yoga – og mange centre tilbyder i dag udendørs løbetræning.

Ud over den friske luft er naturoplevelsen

Find en makker

i sig selv også en medvirkende faktor til, at udendørsmotion kan være mere motiverende. Man ser og oplever ofte noget nyt hver gang, i forhold til fitnesscenterets ensartede vægge. Seks ud af ti voksne danskere angiver ’udendørs’ som deres foretrukne sted at dyrke motion, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut. Over hele landet er foreninger, kommuner og offentlige styrelser som Naturstyrelsen, Slots- og Ejendomsstyrelsen ved at udvikle tilbud til danskerne. Det samme gælder kommercielle aktører, bl.a. de store fitnesskæder, som også har set tendensen til, at motionisterne vil ud. Der er efterhånden kort mellem de stadig flere udendørs træningsfaciliteter, hvor der opstilles udendørs maskiner man kan benytte som et godt alternativ til de kommercielle indendørscentre.

Et ekstra fif hvis du går i gang med træning er, at du bør finde en eller flere træningsmakkere. Det gør at man forpligter hinanden og det bliver derfor sværere at droppe træningen. Samtidig er det sociale også centralt for manges motivation til at træne.

Ud i naturen Både Fitness World og Fitness.dk har set lyset og tilbyder nu udendørs træningshold, hvor en instruktør tager et hold motionister med på en løberute eller i den lokale park. En blanding mellem løb, coretræning og for-

Det er dog ikke kun motivationen, der styrkes. Faktisk bliver selve træningen som regel også bedre og mere effektiv. Når man træner alene, kan det nemlig være svært at presse sig selv. Og det er lettere når man træner med andre, hvor man kan konkurrere lidt. Og måske træner man med nogen, der er dygtigere end én selv, og derfor kan hjælpe med fif, teknik og lidt udfordring. På Facebook findes der masser af grupper, hvor man kan mødes med andre tæt på hvor man bor og træne, løbe, spille fodbold mv. sammen. For at nævne et par stykker er der blandt andet Løbeklubben, Danske Trailløbere, Sociale Løb og Pandelampeløb. Så der er masser af muligheder, det er bare om at komme i gang - nu hvor vejret også er bedre.

Mere positive Udendørstræning gør os mere positive, giver mere energi, virker afstressende, gør os mindre anspændte, mindre forvirrede og mindre vrede ifølge forskerne. Samtidig er folk, der træner i det fri, mere vedholdende end dem, der træner indendørs. Den friske luft giver os en større vilje til at gentage træningen og holde ved. Dette skyldes sandsyn-

15

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

ARBEJDSGLÆDE af Birgitte Aabo, journalist

Forlang anerkendelse for Stjæler andre æren for din tan­ kevirksomhed og dit arbejde? Hvis det plager dig, er det på tide at gøre noget ved det, råder ekspert. DU OG DIN KOLLEGA har haft en rigtig god snak i kantinen, hvor du har fortalt ham om din gode idé til en mulig løsning på et arbejdsproblem. Til din store overraskelse og frustration har han nu sendt en mail ud til teamet, hvor han præsenterer idéen som helt og holdent sin egen. Han får straks positiv respons fra chefen. Hvad gør du ved det? ”Kolleger og chefer, der gør sig flotte på andres bekostning, finder man på mange arbejdspladser. Ikke mindst, hvis man arbejder i en konkurrence- og bundlinjeorienteret kultur, som eksempelvis forsikringsverdenen. Her er der meget fokus på at stige i graderne, og det kan gøre det mere fristende at tage æren for andres arbejde,” siger psykolog Niels-Henrik Sørensen. Han er partner i konsulentvirksomheden LEAD foruden ekstern lektor ved CBS og har i mange år arbejdet med anerkendelse i organisationer og virksomheder. ”Når jeg møder mennesker, som er frustrerede over, at deres ideer bliver stjålet af kolleger eller chefer, beder jeg dem først om grundigt at overveje: ”Hvor vigtigt er det for dig?” Hvis det er noget, der fylder i hverdagen og repeterer sig, skal du gøre noget ved det. Ingen har godt af at føle sig pisset på i en længere periode.”

16

LANDSMØDE 2016

2-5 Formandskabets beretning 6-7 Sekretariatet: Klar til fremtidens opgaver 8 Landsmødet: Her bestemmer kohalerne 9 Team Rådgivning og forhandling 10 Team Tillidsvalgte og medlemmer

11 Medlemsudvalget 11 Trivsels- og medbestemmelsesudvalget 12 Kommunikationsudvalget 12 Arbejdsliv og karriere udvalget 13 TR-udviklingsudvalget

13 Kulturnetværket 14 Taksatorfaggruppen 14 Alarmfaggruppen 15 Ungdomsnetværket 16 Agenda for landsmødet

LANDSFORMANDENS BERETNING

Forandring og fornyelse Dagen var fredag den 9. maj 2014. Det var dagen for DFL’s landsmøde, og der skulle vælges nyt formandskab, idet den tidligere landsformand var trådt tilbage i utide, og havde efterladt næstformand Lone Clausen med det politiske ansvar for såvel DFL som for overenskomstforhandlingerne med Finanssektorens Arbejdsgiverforening i foråret 2014.

Hovedbestyrelsen havde peget på Charlotte Hougaard som landsformand og den erfarne Lone Clausen som næstformand sammen med et udtrykt ønske om et nyt formandskab, som kunne skabe samling, forandring og fornyelse i hele organisationen. I faglige sammenhæng var Charlotte Hougaard meget langt fra ny og uprøvet, for før valget til landsformand var hun formand for omkring 1.300 medlemmer i den største af Forsikringsforbundets lokale afdelinger: Personaleforeningen i Topdanmark. Samtidig var Charlotte mangeårigt medlem af Forsikringsforbundets hovedbestyrelse og medarbejdervalgt medlem af selskabsbestyrelsen i Topdanmark. Så at finde rundt på en direktionsgang og forhandle med arbejdsgiverne var ikke noget nyt. Men i dag er det jo fortid og grunden til at nævne det er for at forklare de mange forandringer og den store aktivitet, der har været på alle områder siden det nye formandskab tiltrådte i maj 2014.

2 Landsmødetillæg 2016

Medlemmerne først og øverst Charlotte Hougaard og Lone Clausen stillede op med et helt nyt arbejdsprogram for 2014 til 2016, som gjorde op med rammerne for Forsikringsforbundets virke. Sammen med hovedbestyrelsen var der udviklet et helt nyt grundlag for Forsikringsforbundet, som byggede på fem værdier: Tryghed, nærhed, nutidig, professionel og fællesskab. Det er værdier som er centrale i Forsikringsforbundets arbejde, og i høj grad for medlemmerne. Senere i perioden blev visionen udskiftet, og hedder nu ”Vores medlemmer har det godt”. Visionen er det langsigtede mål, som hele organisationen arbejder frem mod, og hvor den vil fortsætte uændret i den kommende landsmødeperiode, så stiller formandskabet forslag om, at antallet af værdier reduceres til tre, nemlig tryghed, nærhed og nutidighed. Ikke fordi professionalisme og fællesskab droppes, men fordi disse to værdier ligger i selve det fundament, vi arbejder ud fra.

De nye værdier og visionen ændrede tilgangen til medlemmerne: Hvor de tidligere udgjorde fundamentet for organisationen, er fundamentet nu visionen og værdierne. Fundamentet skal gennem aktiviteter og services give medlemmerne værdi i deres arbejdsliv, og dermed er medlemmerne og deres behov blevet placeret som det primære. Forsikringsforbundet er ganske enkelt medlemmernes organisation – ingen andres. Alle aktiviteter og ressourcer går alene til at arbejde frem mod det overordnede mål, at vores medlemmer har det godt. I visionen ligger implicit, at Forsikringsforbundets organisation står klar til at støtte medlemmerne, så vi kan arbejde frem mod opfyldelsen af visionen.

Øget indflydelse Det nye formandskab ønskede at øge hele organisationens involvering og indflydelse på Forsikringsforbundets politik og aktiviteter. Det har dels ført til en øget involvering af hovedbestyrelse i politikskabelsen, og

LANDSFORMANDENS BERETNING dels til en ændring af repræsentantskabet, som består af repræsentanter – typisk formanden – for Forsikringsforbundets personaleforeninger. Repræsentantskabet er udvidet med næstformændene, idet hver personaleforening dog fortsat har én stemme ved afstemninger. Udvidelsen betyder, at næstformændene kan få en mere aktiv rolle i kommunikation af information og beslutninger fra repræsentantskabsmøderne til personaleforeningens bestyrelse, tillidsrepræsentanter og medlemmer. Der er desuden indført strukturerede ­møder mellem formændene for de mindre per­sonaleforeninger – dem uden repræsentation i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse – og formandskabet. Det er sket for at sikre, at også disse personaleforeningers behov, ønsker og erfaringer indgår i formandskabets arbejde, og for at sikre at formændene har den nødvendige indsigt i Forsikringsforbundets arbejde.

Ingen sovepude Medlemmernes tilfredshed med Forsikringsforbundets og personaleforeningernes arbejde er stor, hvilket bygger på den nærhed og det indgående kendskab til medlemmernes hverdag, som de lokale personaleforeninger giver. Det er her, at medlemmerne får råd og støtte, får en bisidder til alvorlige samtaler og kan få fortolket overenskomstens mange regler og mulig­ heder. Netop den lokale tilstedeværelse, og ikke mindst de lokale tillidsrepræsentanter, giver en nærhed, som er unik for en faglig organisation – og er en styrke, som der skal bygges videre på. Men det må aldrig blive en sovepude, for konkurrencen om medarbejdernes opmærksomhed er voksende – ikke alene fra alter­ native faglige organisationer, men i lige så høj grad fra et ændret samfund. Forsikringsforbundets udspil er et stærkt fællesskab i forsikringsbranchen, vores nærhed samt ­lokale kendskab til og dialog med selskaberne. Det giver medlemmerne værdi – ikke blot når der er knas i arbejdslivet, men også gennem de fine forhold og attraktive sociale goder, som vi har opnået gennem overenskomsten. Blandt de yderligere medlemsgoder, som er indført i denne landsmødeperiode, er karriererådgivning, flere medlemskurser, spændende sociale arrangementer, øget

fokus på det fysiske arbejdsmiljø gennem oprettelse af et netværk for AMIR’er (arbejdsmiljørepræsentanter) samt øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. gennem bedre uddannelse til de tillidsvalgte om dette vigtige område. Blandt de meget populære aktiviteter i inde­ værende landsmødeperiode var Seniormøderne, der trak omkring 400 deltagere omkring i landet. Og så må vi ikke glemme arrangementer i Palads Biograferne, hvor Chris MacDonald og Mikkel Beha har givet næsten 1.000 medlemmer en spændende oplevelse. Kulturnetværket har i alt haft ca. 3.000 medlemmer med til arrangementerne i denne landsmødeperiode.

Øgede kompetencer De tillidsvalgte – personaleforeningernes bestyrelser samt Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter – er helt centrale i ar-

Blandt de meget populære aktivi­ teter i indeværende landsmøde­ periode var Seniormøderne, der trak omkring 400 deltagere om­ kring i landet. bejdet for medlemmerne. Deres opgaver er ­blevet flere og stadig mere krævende, jobbene ændrer sig og det samme gør ledelsernes ønsker til de tillidsvalgtes kompetencer. Resultatet er, at der er krav om vedligeholdelse og udbygning af kompetencer hos dem, der allerede er tillidsvalgte, og ikke mindst om grundig uddannelse af de nye. Det har ført til afholdelse af ’TR Update Dage’ rundt omkring i landet, hvor Forsikringsforbundets tillidsvalgte indbydes til en dag med faglig information, orientering om nye love og regler samt nyttig erfaringsudveksling og netværk til tillidsvalgte i andre selskaber. Det har også ført til en gennemgribende revision af uddannelsen af nye tillidsvalgte – Grunduddannelsen i Organisation, GO-uddannelsen – der blandt de mange ændringer har fået øget fokus på undervisning og træning i såvel forhandling som i bisidderrollen ved vanskelige samtaler.

Bred organisering For at kunne sikre trygheden hos de forsik-

Landsmødetillæg 2016 3

LANDSFORMANDENS BERETNING

ringsansatte er det nødvendigt, at vi er en stærk og betydende forhandlingspartner for arbejdsgiverne. Her er medlemmerne selve grundlaget, idet en høj organisationsgrad blandt medarbejderne fører til øget styrke, såvel lokalt som centralt over for overenskomstpartneren Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Forsikringsforbundet har succes med at fastholde sit medlemstal, hvilket dels skyldes tilfredse medlemmer, og dels en stor indsats fra personaleforeningernes side.

4 Landsmødetillæg 2016

Generelt har Forsikringsforbundet en høj organisationsgrad, men dels ansættes der stadig flere medarbejdere i specialist­stillinger og dels er andelen af højtuddan­nede stigende – det er ansættelser, som oftest sker på individuelle ansættelses­kontrakter og med selvstændig arbejds­tilrettelæggelse. Det samme gælder ledere på de lavere niveauer, som f.eks. teamledere. Her har Forsikringsforbundet og arbejds­ giverne en fælles interesse i at få disse

medarbejdere ind under vores fælles­ overenskomst, således at alle sikres samme forhold og goder. For arbejdsgiverne vil det give en nem, central aftale som overflødiggør de mange individuelle kontrakter, og det vil samtidig sikre, at man konkurrerer på markedet under samme vilkår. For Forsikringsforbundet vil det styrke positionen som forhandlings­ partner over for arbejds­giverne og forenkle arbejdet for vores personaleforeninger lokalt i selskaberne.

LANDSFORMANDENS BERETNING Som led i dette arbejde er Forsikringsforbundet i kontakt med andre forbund, herunder Magistrene og DJØF.

En overenskomst under pres Forsikringsforbundet oplever et stigende pres på overenskomsten fra arbejds­ giverside. Vores modpart i forhandlingerne, FA, taler om behov for øget fleksibilitet og fokus på selskabernes konkurrenceevne, mens Forsikringsforbundet lægger vægt på at bevare vores gode forhold i branchen – herunder sikre reallønnen – samt øge trygheden for de ansatte og den løbende udvikling af deres kompetencer. Med den løbende ændring af jobindhold følger behovet for at medarbejdernes kompetencer følger med – ikke blot for at bevare de nu­ værende jobs, men i høj grad for at være klar til de fremtidige. Processen frem mod overenskomstforhandlingerne i starten af 2017 er allerede i gang. Således har der sammen med ­Finansforbundet og FA været afholdt seminarer med fokus på trivsel og bundlinje og om fremtidens forsikringsbranche og dens udfordringer. At der er pres på Forsikringsforbundets overenskomst har vi set i form af enkelte selskaber, som har haft tanker om at udskille bestemte arbejdsområder i nye selskaber, som derefter kunne indgå billigere overenskomster med andre faglige orga­ nisationer. Det er dog lykkedes at over­ bevise selskaberne om fordelen i at have alle medarbejdere på samme overenskomst – men presset øges. Overenskomsten er indgået mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og dermed er det arbejdsgiverne selv, der har accepteret det lønniveau og den kompensation ved arbejde uden for normal arbejdstid, som gælder. Dialogen med arbejdsgiverne frem mod overenskomstforhandlingerne i starten af 2017 vil vise, hvad arbejdsgiverne forstår ved fleksibilitet og konkurrenceevne – og hvordan vi bedst kan sikre vores medlemmer.

Global påvirkning Dialogen med arbejdsgiverne er vigtig, men det samme gælder hvad der sker inden for lovgivning og regulering fra EU. Selv om EU synes fjern for de fleste, så kommer nye love

og regler stadig tættere ind på vores hverdag, og i dag er en overraskende stor del af lovgivningsarbejdet i Danmark baseret på det, der besluttes i EU. Selskaberne har kæmpet med kravene til soliditet i Solvency direktiverne, og har også fået krav til rådgiveres uafhængighed og kompetencer defineret fra EU. I de kommende år vil der være fokus på at ­implementere IDD (Insurance Distribution Directive) i dansk lovgivning, og det får betydning for de mange af Forsikringsforbundets medlemmer, der arbejder med alle former for distribution af forsikringsprodukter. Når man er en lille spiller internationalt set, som Forsikringsforbundet er, så må man finde stærke partnere. Det har vi i form af vores medlemskab af UNI Global Union, UNI Europa, NFU (de Nordiske Finansansattes Union) samt vores hovedorganisation FTF. Alle arbejder med information og lobby­isme over for beslutningstagerne i EU, og FTF har endvidere tæt kontakt til regering og politikere i Danmark. Gennem disse organisationer arbejder vi for at opnå de bedst mulige arbejdsbetingelser for de danske forsikringsansatte.

På vej mod næste landsmøde Får man ud fra ovenstående en fornemmelse af, at det har været en travl periode siden landsmødet i 2014, så har man ganske ret. Meget travl – og travlheden slutter aldrig, for dels er arbejdet med Forsikringsfor­ bundets egen organisation i gang, men langt fra færdigt, og dels sker der markante ændringer i såvel branchen som i samfundet, både nu og fremover.

Arbejdsprogrammet Det seneste halve år har der i formandskab, hovedbestyrelse, repræsentantskab og sekretariat været arbejdet på arbejdsprogrammet for den kommende periode 2016 til 2019. Arbejdsprogrammet har fået en ny form, hvor konkrete aktiviteter er erstattet af overordnede mål, mens vejen mod målene og de konkrete tiltag skal fastlægges af de politiske udvalg sammen med nedsatte arbejdsgrupper og sekretariatet. Dette skaber en organisation, som vil være bedre egnet til de stadig hurtigere ændringer i vores omverden, som vi ser – og kommer til at se i endnu højere grad fremover. Med i målsætningen for den kommende landsmødeperiode er at arbejde mod en bredere organisering af branchen, hvor vi i dialog med arbejdsgiverne vil arbejde på at få medarbejdere på individuelle kontrakter og i nye stillingstyper med i en fælles overenskomst til glæde for begge parter. Det stiller også krav til tilpasning af vores egen organisation, som skal være gearet til at imødekomme de krav og ønsker, som blandt andre unge, specialister, IT-medarbejdere og højtuddannede fremover vil ­stille til vores services og kompetencer. Med en enig hovedbestyrelses opbakning til at formandskabet fortsætter arbejdet i den kommende landsmødeperiode er der lagt op til fortsættelsen af en spændende og udfordrende rejse!

Dette er også baggrunden for, at formandskab og hovedbestyrelse har det vigtige ændringsforslag til Forsikringsforbundets vedtægter til afstemning på landsmødet, at landsmødeperioden fremover vil være på tre år. I de mellemliggende år bliver der så afholdt et orienteringsmøde, hvor personaleforeningerne holdes opdateret og medvirker ved en række vigtige afgørelser og arbejdsopgaver. En treårig landsmødeperiode vil give bedre tid til at komme i mål med det, der defineres i arbejdsprogrammet. Desuden betyder det, at landsmøderne ikke falder oven i overenskomstforhandlingerne, hvilket giver store arbejdsmæssige belastninger.

Landsmødetillæg 2016 5

SEKRETARIATET

’OMVÆLTNINGER’

må være det rette ord for, hvad der er sket i sekretariatet siden landsmødet i 2014. Der er gennemført navneskifte, flytning og omstrukturering. I dag står sekretariatet bedre rustet til fremtidens opgaver, og der er rigeligt i vente.

Klar til fremtidens Forsikringsforbundets landsmøde i 2014 var på mange måder startskuddet til en forandringsproces, der har berørt hele organisationen – ikke mindst sekretariatet. I januar 2015 blev ledelsen af sekretariatet overdraget til Kenneth Sejlø Andersen, der som følge af pensioneringer og en opsigelse kunne holde antallet af medarbejdere konstant, men byde velkommen til flere nye konsulenter. Konsulenterne Kurt Andreasen, André ­Mersebak og Torben Nylén er gået på ­pension, mens Peter Kirkegaard opsagde sin stilling på grund af andet jobtilbud. De nye medarbejdere er Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for kompetenceområdet og karriererådgivning, Marie Hein Haslev, konsulent for arbejdsmiljø og ligebehandling, Susanne Paulsen, konsulent

6 Landsmødetillæg 2016

for organisation og hvervning, samt Morten Vadstrup, juridisk konsulent.

Ny struktur I oktober 2015 gennemførte ledelsen en markant omstrukturering af konsulentgruppen, der blev inddelt i to teams: Team Rådgivning og Forhandling består af Bent Halfdan Pedersen, Morten Vadstrup samt Ole Bilde. Team Tillidsvalgte og Medlemmer består af Marie Hein Haslev, Pernille Fahlmann Kristensen og Susanne Paulsen. Inden for hvert team foregår et omfattende samarbejde og vidensdeling, således at man kan støtte op om hinandens opgaver og projekter. Ud over de to teams er der en række stabsfunktioner, som kommunikation og admi-

nistration, samt en række koordinatorer, der indgår i de to teams samt i stabsfunktionerne.

I ledelsen er Kenneth Sejlø Andersen ansvarlig for sekretariatet generelt, samt for medarbejderne, mens Anne Grete Meyer er administrativ leder og ansvarlig for IT-området.

Nye omgivelser Tidligere havde sekretariatet adresse på Applebys Plads, hvor medarbejderne var placeret på tre forskellige etager. Det gjorde samarbejde, vidensdeling og kommunikation vanskelig og det var åbenlyst, at der måtte gøres noget. At flytte sammen på én etage var ikke muligt på denne adresse, så i starten af januar 2016 flyttede sekretariatet til et nyindrettet storrumskontor i Fondenes Hus i Otto Mønsteds gade. Her

SEKRETARIATET

opgaver blev der mulighed for at indrette sig på en praktisk måde, og ikke mindst åbnede det for et helt nyt niveau af kommunikation og samarbejde, der virkelig har vist sin værdi lige siden flytningen.

Navneskifte Sammen med flytningen skete et skift af navn, idet ’DFL – Danske Forsikrings­ funktionærers Landsforening’ blev ændret til ’Forsikringsforbundet’. Navneskiftet havde baggrund i et politisk ønske om at sig­ nalere udvikling og forandring, og dels for at navnet umiddelbart signalerer hvem vi er og hvad vi arbejder med – noget som det gamle navn fra 1946 ikke længere gjorde. For hvem i disse tider ved, hvad en funktionær er? Navneskiftet var en omfattende proces, som bl.a. har omfattet ny grafisk identitet

med brug af to forbundne ringe, redesign af medlemsbladet Forsikring samt en grafisk opdatering af hjemmesiden. Endnu er arbejdet med opdatering af alle informationsbreve, brochurer, foldere etc. ikke endeligt afsluttet, men der arbejdes på det.

Politikere og politik En vigtig udvikling siden landsmødet i 2014 har været at Forsikringsforbundets politiske niveau – formandskab, hovedbestyrelse og repræsentantskab samt bestyrelserne i personaleforeningerne – har fået større fokus på den vigtige politikskabelse. Samtidig arbejdes der på at skabe øget effektivitet gennem centralisering af en række mere praktiske opgaver.

sonaleforeninger via et onlinesystem kan bestille de materialer, som de har brug for i deres arbejde for medlemmerne. Forsikringsforbundet som helhed er på en spændende rejse, der har fokus på medlemmerne og på at kunne opfylde deres behov i dag og i fremtiden. Ikke mindst de markante skift i selskaberne med øget fokus på digitalisering og outsourcing giver et behov for en stadig udvikling og tilpasning i hele Forsikringsforbundet – noget, som organisationen i dag er væsentlig bedre forberedt til end nogensinde tidligere.

Et af resultaterne er oprettelsen af en ’materialeshop’, hvor Forsikringsforbundets per-

Landsmødetillæg 2016 7

LANDSMØDETEMA

Her bestemmer

KOHALERNE Hvad i alverden har kohaler med et landsmøde i en fagforening at gøre? Svaret er, at de delegerede på landsmødet har det antal stemmer, som de repræsenterer af Forsikringsforbundets medlemmer, og det kaldes populært for ’kohaler’. Det er bogstavelig talt kohaler, der bestemmer på Forsikringsforbundets landsmøde, der i år finder sted den 13. maj. En kohale svarer til et medlem, og dermed kan man godt sige, at det er medlemmerne, der bestemmer. De repræsenteres af de delegerede på landsmødet, som har det antal stemmer at gøre godt med – ’kohaler’ – som de har medlemmer i deres personaleforening. Men kohalerne kommer dog kun i brug, når der er afstemninger på et landsmøde, bl.a. når der skal vælges formandskab og når ændringer af Forsikringsforbundets vedtægter skal godkendes. Formandskabet for Forsikringsforbundet – Landsformand Charlotte Hougaard og

næstformand Lone Clausen – har meddelt at de genopstiller, og har fået hoved­­­­­be­styrelsens fulde opbakning. Landsmødet skal desuden godkende en vedtægtsændring som siger, at lands­ mødeperioden ændres fra de nuværende to år til fremover at være tre år. Dette har baggrund i to ting, dels at overenskomst­ perioden i 2014 blev ændret fra to til tre år, og dels at to år er kort tid, når et formandskab skal nå i mål med det politisk vedtagne arbejdsprogram, der angiver mål og indsatser for landsmødeperioden. For overenskomstforhandlingerne betyder ændringen af landsmødeperioden, at disse krævende forhandlinger ikke falder sammen med landsmødet og de mange opgaver, der er i

den forbindelse. Med en landsmødeperiode på tre år har formandskabet tre års arbejdsro til at fortsætte fornyelsesprocesserne og forhandle den ­næste overenskomst på plads i starten af 2017. Den formelle del af landsmødet med valg og vedtægtsændringer forventes at tage hele formiddagen, mens eftermiddagen ved årets landsmøde er afsat til de delegeredes arbejde med spørgsmål omkring Forsikringsforbundets arbejdsprogram for 2016-2019.

EKSEMPEL Personaleforeningen i Topdanmark er med sine ca. 1.300 medlemmer den største lokale afdeling af Forsikringsforbundet. Bestyrelsen i personaleforeningen er delegerede på landsmødet, og de har dermed ca. 1.300 stemmer at gøre godt med.

8 Landsmødetillæg 2016

TEAMS TO TEAMS AF KONSULENTER I Forsikringsforbundets sekretariat håndteres de faglige opgaver af to teams af konsulenter, Team Rådgivning og Forhandling samt Team Tillidsvalgte og Medlemmer, som blev dannet i oktober 2015.

Rådgivning & forhandling Team Rådgivning og Forhandling bistår dels Forsikringsforbundets personaleforeninger i faglige sager, og dels medlemmerne af Landskredsen, som omfatter medlemmer i selskaber uden personaleforening. Team Rådgivning og Forhandling har dermed indsigt i hvad der er af sager i selskaberne, og peger på tre temaer, som har været iøjnefaldende i den forløbne periode.

desuden et stort behov for rådgivning af det enkelte medlem. Forsikringsforbundet tilbyder de opsagte karriererådgivning samt typisk også psy­ kologrådgivning og skaffer bistand fra a-kassen i relation til reglerne om dagpenge og efterløn.

Større kollektive afskedigelsesrunder Uanset at vi muligvis er på vej ud af den lange og hårde økonomiske krise, ser vi fortsat en del kollektive afskedigelsesrunder i selskaberne. Selskabernes fokus på kundetilfredshed, omkostningsreducering og 2020-planer m.v. giver konstante ændringer i medlemmernes arbejdsliv, og ender ikke sjældent med, at der skal tages afsked med en større eller mindre gruppe af medlemmer.

Opsigelser med baggrund i sygdom og stress Der er ingen tvivl om, at ”lunten” er blevet kortere og rummeligheden mindre i mange selskaber, når medarbejdere bliver syge ­eller rammes af stress. Derfor ser vi des­værre en stigning i antallet af opsigelser, der er begrundet i den ulempe, som fraværet skaber for selskabets drift. Der kan ikke sættes et præcist antal dage for, hvornår man med rimelighed kan afskediges på grund af fraværet, idet det altid vil afhænge af konkrete omstændigheder.

Personaleforeningen, som er Forsikrings­ forbundets lokale afdeling i selskabet, spiller en stor rolle i forbindelse med forhandlingerne med ledelserne om at begrænse antallet af afskedigelser, finde alternative jobmuligheder og aftale foranstaltninger, der skal afbøde en opsigelses negative konsekvenser. I disse situationer er der

I forbindelse med sygdom af længere va­ righed skal der afholdes sygesamtaler mellem den sygemeldte og ledelsen, og det er her rigtig vigtigt, at man som medlem gør brug af sin overenskomstmæssige ret til at tage en tillidsrepræsentant med til sam­talen. Det er værdifuldt ikke at stå alene i en så vanskelig situation.

Større (negativt) fokus på tillidsvalgte Vi har i det seneste års tid set en markant stigning i sager vedrørende opsigelser eller omplaceringer af Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter eller kolleger, der er valgt som arbejdsmiljørepræsentanter.

De tillidsvalgte udfører vigtige funktioner for medlemmerne, og er deres talerør og bisidder, når der er knas i arbejdslivet. De er derfor specielt udsatte for at ”komme i ledelsens søgelys”, og har derfor efter overenskomsten en særlig beskyttelse mod afskedigelser og forringelse af deres vilkår. Opsigelse eller stillingsændring for tillidsvalgte kræver derfor en forudgående forhandling mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Vi ser også en stigning i sager, hvor arbejdsgiveren ønsker at gøre indsigelse mod valget af en given tillidsrepræsentant. Dette kan normalt kun ske i tilfælde, hvor den valgte har fået en advarsel. Udviklingen er betænkelig og Forsikringsforbundet ser meget alvorligt på disse sager.

Landsmødetillæg 2016 9

TEAMS

Team Tillidsvalgte og Medlemmer har til opgave at understøtte personaleforeningerne og hjælpe medlemmerne inden for områderne kompetenceudvikling, karriererådgivning, arbejdsmiljø, trivsel, medbestemmelse, ligebehandling, hvervning samt medlemsservice. Teamet har siden oprettelsen gennemført aktiviteter på en række vigtige områder.

TEAM TILLIDSVALGTE OG MEDLEMMER Ny uddannelse for tillidsvalgte Målet med grunduddannelsen for tillids­ valgte (GO uddannelsen) er at klæde de tillidsvalgte på til at kunne agere professionelt over for medlemmerne, samt give dem værktøjer inden for menneskelige reaktioner og relationer. Karriererådgivning En del medlemmer af Forsikringsforbundet har desværre oplevet at blive opsagt. I den situation tilbyder teamet individuel karriererådgivning – en rådgivning som også er et tilbud til medlemmer, der er i job, men som har brug for inspiration. Medlemskurser I en foranderlig verden er det afgørende,

10 Landsmødetillæg 2016

at medlemmerne har de rette kompetencer til at varetage morgendagens jobs. Derfor arbejder teamet løbende med kompetenceudvikling og har udviklet medlemskurser og tilbud, som hjælper medlemmerne videre i deres karriere. Blandt disse er afklaringsforløb, jobsøgningskurser, brug af LinkedIn, netværk og meget andet.

Trivsel og arbejdsmiljø Et godt, sundt og udviklende arbejds­ miljø er en forudsætning for, at man trives i ­arbejdslivet. Det kræver en fælles indsats fra ledelse, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere. Teamet har sammen med arbejdsgiver­ siden haft fokus på at styrke samarbej-

det og dialogen omkring trivsel i selskaberne – bl.a. gennem fælles konferencer, inspirations­kataloger og dialogværktøjer.

Politisk styrke Forsikringsbranchen er under pres i disse år. Mange medlemmer har oplevet, at deres eget eller kollegers job er blevet overflødiggjort på grund af outsourcing eller digitalisering. Nye medarbejder­ typer dukker op, og en løbende styrkelse af Forsikringsforbundet er afgørende for legitimitet og handle­kraft. Der er et mål om, at alle i branchen er organiseret i Forsikrings­forbundet, for det vil styrke arbejdet med at opnå de bedste vilkår for medlemmerne.

UDVALG

Medlemsudvalget Medlemsudvalget har som hovedopgave at udarbejde politikken for hvordan Forsikringsforbundet bevarer og gerne udvider sin organisationsgrad – antal medlemmer – samt løbende vurdere de indsatser og ­aktiviteter, der iværksættes. Medlemsudvalget er tillige ansvarlig for den service og de tilbud, som medlemmerne får såvel lokalt i personaleforeningerne som fra Forsikringsforbundet generelt. Medlemmet skal tænkes i centrum i forhold til alle serviceydelser og på en måde, der giver værdi. Gennem seneste periode har der været nedsat en række underudvalg, som har arbejdet med udvikling af en hvervepolitik, der siger at det er et mål for Forsikringsforbundet at hverve alle ansatte i forsikringsbranchen, og det er en permanent opgave for alle tillidsrepræsentanter at hverve medlemmer til foreningen. Der har også været set på mulighederne for at få medlemmer blandt voksende med­ arbejdergrupper som specialister og de lavere lederniveauer. Disse er ofte ansat på individuelle kontrakter eller er omfattet af ”chef-overenskomsten” og ikke indplaceret efter overenskomsten. Der er derfor iværk-

sat en lokal indsats i personaleforeningerne med at få organiseret specialisterne under overenskomsten. Derudover er der skabt kontakt til Djøf og Dansk Magisterforening med henblik på at indgå et tættere samarbejde om vores fælles medlemmer – gerne i form af en samarbejdsaftale og netværk på tværs. Endelig er der forberedt en indsats for at få flere IT-medarbejdere i tale, idet en rundspørge blandt de større selskaber har vist, at der her er et stort potentiale. Blandt Medlemsudvalgets øvrige opgaver er løbende at se på medlemsudviklingen via medlemsstatistikker og desuden at vurdere og lægge rammerne for Forsikringsforbundets rabatordninger og medlemstilbud.

Livsfaser Udvalget har vedtaget at arbejde med livsfaser i tilgangen til medlemsservice og i kommunikationen ud til medlemmerne. Tanken er, at tilbud/services og kommunikation skal målrettes og segmenteres, således at medlemmerne vil opleve tilbuddene som mere personlige og vedkommende.

Trivsels- og medbestemmelsesudvalget Trivsels- og medbestemmelsesudvalget er med til at udvikle tiltag, inspirationsmateriale og politikker, der kan bidrage til at skabe trivsel og et sikkert, sundt og udviklende arbejdsliv for vores medlemmer. Udvalget arbejder desuden for at styrke medbestemmelsen ude i selskaberne, så vores tillidsvalgte kan gøre deres indflydelse gældende. Udvalget har iværksat en undersøgelse af arbejdet i selskabers samarbejdsudvalg (SU) og har derigennem fået indblik i, hvilke udfordringer der er forbundet med at skabe medbestemmelse og indflydelse i selskaberne. Denne viden skal skabe fundament

for fremadrettede materialer og tiltag, der kan støtte op om det vigtige arbejde i SU. Der arbejdes også med arbejdsmiljørepræsentanternes rolle (AMIR), herunder hvilke kompetencer de har brug for, og hvordan man styrker samarbejdet omkring trivslen i selskabet. For at skabe relevante kursustilbud der kan styrke de tillidsvalgtes kompetencer og fokus på trivsel og medbestemmelse, har udvalget budt ind med ideer til seminarer, kurser mm. Endelig har udvalget deltaget i og været med til at evaluere konferencen om trivsel og bundlinje, som blev afholdt i samarbejde med FA og Finansforbundet.

Landsmødetillæg 2016 11

UDVALG

Kommunikationsudvalget Kommunikationsudvalget har ansvaret for at fastlægge retningslinjerne for kommunikation og information i Forsikringsforbundets organisation – såvel internt til personaleforeninger og tillidsvalgte, såvel som eksternt til medlemmer, potentielle medlemmer samt øvrige interessenter. Udvalget skal arbejde for at skabe et mere ensartet og genkendeligt kommunikationsudtryk såvel centralt som lokalt, dog således at der også fortsat er plads til et lokalt præg. Ingen må være i tvivl om ,at det er Forsikringsforbundet der er afsenderen, uanset om de modtager en lokal mail eller en central information.

hvordan Forsikringsforbundet kommunikerer. Den gældende politik siger at:

En af udvalgets opgaver var at justere kommunikationspolitikken, så den afspejler Forsikringsforbundets virke i dag. Kommunikationspolitikken lægger rammerne for

Kommunikationsudvalget har arbejdet med at fastlægge niveauet for kommunikation lokalt i personaleforeningerne, således at man vil opleve en passende kommunika-

Forsikringsforbundet kommunikerer nutidigt, målrettet og relevant med alle interessenter. Kommunikation handler om at blive forstået af medlemmerne, så de oplever nærhed og værdi af deres medlemskab. Forsikringsforbundet skal medtænke kommunikation i alle aktiviteter. Den siger også, at kommunikation skal være ærlig og troværdig, målrettet og relevant, konsistent, respektfuld, professionel og uformel.

tion, hvad enten man er medlem i en stor eller mindre personaleforening – eller er medlem af Landskredsen for medlemmer uden personaleforening. Det var også kommunikationsudvalget, der besluttede rammerne for hvordan navneskiftet fra DFL til Forsikringsforbundet skulle kommunikeres over for medlemmer og personaleforeninger. I planerne for den kommende landsmødeperiode 2016-19 er der lagt op til at kommunikationen i Forsikringsforbundet fastlægges af formandskab og hovedbestyrelse sammen med ledelse og kommunikationsfunktion i sekretariatet. Det forventes derfor at kommunikationsudvalget ikke fortsætter efter landsmødet.

Arbejdsliv & karriere Arbejdsliv og karriere udvalget har som formål at skabe muligheder for udvikling af medlemmernes kompetencer og personlige udvikling gennem hele arbejdslivet. Udvalget udarbejder guidelines og hjælpeværktøjer til de lokale personaleforeninger, således at arbejdet med kompetenceudvikling og lige muligheder for alle understøttes - også lokalt i selskaberne. Dette arbejde sker i relation til hele arbejdslivet, herunder ligestilling, livslang læring, livsfaser osv.

kan ikke afgrænses til ens arbejdsliv, men går på tværs af arbejds- og privatliv, samt medlemmernes livsfaser.

Udvalget skal tillige beskæftige sig med medlemmernes personlige karriereplanlægning og sikre, at der er relevante medlemskurser og tilbud, som kan støtte deres karriereudvikling. Ved at skabe en bevidsthed omkring mål for karrieren igennem hele arbejdslivet vil Forsikringsforbundet s­ tyrke medlemmernes mulighed for at handle a ­ ktivt, og skabe den karriere, som de ønsker sig. Karriere

Der udbydes også medlemskurser, som støtter medlemmerne i deres videre karriere – alt fra afklaringsforløb til jobsøgningskurser, LinkedIn, Netværk og meget andet.

12 Landsmødetillæg 2016

Der er oprettet et afsnit på hjemmesiden www.forsikringsforbundet.dk under hovedafsnittet Kompetence. Her kan medlemmerne arbejde med karriereværktøjer til afklaring af egne karrieremål og der er vejledning til opbygning af ansøgninger og CV samt råd og vejledning omkring job­samtaler.

Personlig karriererådgivning har været et nyt tilbud og er blevet meget positivt modtaget. Der er ud over Forsikringsforbundets karriererådgiver også uddannet

KarriereAgenter, som lokalt i selskaberne tilbyder medlemmerne rådgivning omkring ledighed, lokale rokeringer, hjælp til jobsøgning og lettere afklaringsforløb. I perioden har der været afholdt seniormøder omkring i landet, hvor Forsikringsforbundet i samarbejde med FTF-A og en skatte/pensionsekspert afholdt gå-hjemmøder.

Køreplan for opsagte Udvalget arbejder for at personaleforeningerne og tillidsrepræsentanterne har en løbende kontakt til opsagte og fritstillede medlemmer under hele opsigelsesperioden, således at medlemmerne ikke får indtryk af at være ”glemt”. Når medlemmet siden overgår til Landskredsen er det konsulenterne i Forsikringsforbundets s­ ekretariat, der hjælper medlemmet videre i arbejdslivet.

UDVALG

TR-udviklingsudvalget TR-udviklingsudvalget arbejder med udvikling af kompetencerne hos Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter. Udvalget har til opgave at udforme den grundlæggende uddannelsespolitik, således at tillidsrepræsentanterne har de nødvendige kompetencer til at yde medlemmerne den bedste hjælp og støtte. Det er tillige udvalgets opgave, i samarbejde med den faglige konsulent med ansvar for kompetenceområdet, at holde grunduddannelsen, som alle Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter skal gennemgå, samt øvrige opkvalificeringskurser ajour og nutidige.

Udvalgets arbejdsopgaver omfatter dermed at fastlægge de overordnede retningslinjer for uddannelse og undervisning af tillids­ repræsentanter, at afholde kurser og temadage for at sikre, at tillidsrepræsentanterne kender til de nyeste regler og lovgivning samt at hjælpe med at formulere krav omkring tillidsrepræsentanternes kompetencer til brug for overenskomstforhandlinger.

KarriereAgenter En af udvalgets tiltag er uddannelsen af ­lokale KarriereAgenter i en række selskaber. De kan tilbyde en indledende rådgivning om jobsøgning, ikke mindst med fokus på

udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, mens den egentlige karriererådgivning finder sted centralt hos Forsikringsforbundet.

Uddannelsespolitik I Forsikringsforbundets værdigrundlag står blandt andet, at vi skal være professionelle og sikre, at vores medlemmer får en korrekt behandling. Det kræver at de tillidsvalgte løbende opdaterer deres kendskab til relevant lovgivning. De skal samtidig være klædt på til mødet med de selskabernes ledelser og skal kunne forvalte en mangesidet rolle som forhandler, advokat og professionel medspiller.

NETVÆRK

Kulturnetværket Tidligere har ’Kulturnetværket’ heddet ­’Regionsforum’, idet man skiftede navn pr. 1. januar 2016 med henblik på at navnet i højere grad skulle afspejle aktiviteterne. Kulturnetværket arrangerer medlemsmøder lokalt i hele landet. Formålet er i hovedtræk at være bindeled mellem Forsikrings­ forbundets medlemmer samt sikre kon­tak­ten mellem medlemmerne og Forsikringsfor­ bundet. Kulturnetværket er i høj grad med til at gøre Forsikringsforbundet synlig ude i landet for de medlemmer, som ikke har haft brug for faglig assistance. Via Kulturnetværkets ar-

rangementer mødes forsikringsansatte og kan erfaringsudveksle på kryds og tværs mellem selskaberne. Typen af arrangementer kan spænde fra rundtur på Christania, foredrag med kendte personer som Mikkel Beha og håndboldspilleren Lars Christiansen til en rundvisning på TV Syd. Kreativiteten er stor. I nogle dele af landet er det dog vanskeligt at finde tillidsvalgte til at bistå med arrangementerne, så her skal lyde en opfordring til Forsikringsforbundets tillidsvalgte om at melde sig på banen og støtte op om Kulturnetværkets aktiviteter. Man finder

information om Kulturnetværket, link til arrangementer samt kontaktinformation på www.forsikringsforbundet.dk under menupunktet ”Om os”.

Landsmødetillæg 2016 13

FAGGRUPPER

Taksatorfaggruppen Taksatorfaggruppen har til formål at støtte op om løsning af fælles udfordringer af arbejdsmæssig karakter i taksatorhvervet. Faggruppen ønsker desuden at gøre sin indflydelse gældende omkring løn- og ansættelsesvilkår samt være netværk for taksatorerne i branchen. Faggruppen kommer desuden med forslag til krav og ønsker­ ­omkring overenskomstforhandlinger. Der har været nedsat arbejdsgrupper, der skulle arbejde med at komme med bud på ”hvordan kan taksatorerne påvirke og synliggøre deres berettigelse” samt ”gerne påvise hvordan taksatorerne kan spare på skadeudgifterne og samtidig yde en god kundeservice”. Gennem årerne er faggruppen vokset og har nyttig erfaringsudveksling. Det er derfor af

værdi, at gruppen er bredt sammensat hen over selskaberne, og repræsenterer desuden taksatorernes forskellige arbejds­ områder – som f.eks. auto, bygnings/løsøreog kontortaksatorer. Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde blev bl.a. til ’10 bud for taksatorerne’, som beskriver hvad der efter faggruppens mening kendetegner en taksator. Disse omfatter god uddannelse, høj faglighed, god intuition, erfaring samt det, at en taksator kommer på skadestedet og møder de implicerede, foretager risikovurderinger, begrænser og styrer skadesomfang i langt større omfang end eksterne samarbejdspartnere samt giver kunderne vejledning og rådgivning. Taksatoren er også kundernes ansigt på firmaet og giver dem en samlet betjening efter anmeldelsen.

Alarmfaggruppen Formålet med alarmfaggruppen er at samle, debattere og erfaringsudveksling omkring problemstillinger som specielt er gældende for medarbejdere, der arbejder døgnet rundt, året rundt. Alarmfaggruppen består af tillidsrepræsentanter fra selskaber med en alarmcentral, herunder SOS International, Topdanmark samt Gjensidige Forsikring /Gouda.

Alarmfaggruppen holder to årlige møder samt et årligt seminar, hvor der er mulighed for at gå i dybden med alarmrelaterede problemstillinger. Blandt de typiske emner som behandles er vagtsystemer,

14 Landsmødetillæg 2016

herunder ’ønskevagter’, fast rotation, ferieafholdelse, timebanksproblematikker, særlige ferieaftaler, outsourcing-insourcing af alarmopgaver til og fra Forsikringsforbundets selskaber, samt opkøb og overtagelser i branchen.

Disse emner er også aktuelle fremover, hvor de særlige bestemmelser i overenskomstens faneblad 6, omhandlende særbestemmelser for alarmcentraler samt udtagelse af overenskomstkrav, har specielt sigte på medlemmer af Forsikringsforbundet som arbejder døgnet rundt, året rundt.

NETVÆRK

Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Ungdomsnetværket ønsker at udvikle sig og har fokus på både sociale og faglige arrangementer.

Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk, der er for medlemmer af Forsikringsforbundet under 35 år, har ønsket repræsentation i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse med henblik på bedre at kunne sikre hensynet til de unges vilkår og behov. Hovedbestyrelsen har dog ikke ønsket en særlig repræsentation for unge, men ser det som sin opgave at sikre at alle medlemsgrupper varetages. Ungdomsnetværket har fortsat som sit mål at opnå øget politisk indflydelse i Forsikringsforbundet. Ungdomsnetværket står for både sociale arrangementer med fokus på netværk og underholdning, samt på seriøse arrangementer med faglig karakter, men kan også dreje

sig om personlig udvikling, uddannelse osv. På den seriøse side har det været afholdt LinkedIn kurser i København og Aarhus, samt et netværkskursus. Der er etableret et godt samarbejde med Team Tillidsvalgte og Medlemmer i sekretariatet, som støtter op ved de faglige arrangementer. Fremadrettet er der tanker om at arrangere kurser i Excel samt tilbyde budgetplanlægning, familierådgivning og meget andet. Ungdomsnetværket går på forhånd ud og pejler stemningen for disse emner for at sikre, at tilbuddene har værdi for de unge medlemmer.

elever og unge medlemmer ved et socialt arrangement og byder dem velkommen i branchen. Her skabes der relationer på tværs af selskaber og bliver diskuteret faglige problemstillinger. Det internationale ungdomsarbejde har været prioriteret højt, idet Ungdomsnetværket deltog med to personer i en international ungdomsuddannelse i forhandling og netværk. Desuden deltager Ungdomsnetværket i enkelte internationale – typisk europæiske – møder og konferencer gennem året, for at deltage i og påvirke arbejdet til gavn for unge medlemmer på længere sigt.

Et tilbagevendende succesfuldt arrangement er, når Ungdomsnetværket samler nye

Landsmødetillæg 2016 15

LANDSMØDE 13. MAJ 2016 DAGSORDEN 1 Valg af dirigent 2 Beretning 3 Regnskabsaflæggelse 4 Fremlæggelse af Arbejdsprogram 2016 - 2019 5 Behandling af indkomne forslag 6 Fremlæggelse og godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent og henlæggelse til fond 7 Valg og præsentation a) Valg af landsformand b) Valg af næstformand c) Præsentation af hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 7 d) Valg af en revisor, der skal være statsautoriseret 8 Eventuelt

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER: Hovedbestyrelsen har indstillet, at landsmødeperioden ændres fra to til tre år.

OBS!

Deltagerne på landsmødet er delegerede, udpeget af bestyrelserne i Forsikringsforbundets personaleforeninger.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

DINE ideer Tre strategier Hvis du når frem til, at det er vigtigt nok til, at du ikke uden videre kan lade det passere og komme videre i teksten, kan du vælge mellem tre strategier. ”Du kan vælge at se på det faktum, at dine ideer bliver stjålet, som en del af et absurd teater, der kører på dit arbejde. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre, alle deltager i et spil, og du kan bestemme dig for, at du ikke vil lade dig påvirke af det. Hvis du kan finde ro med den beslutning og holde fast i den, kan du arbejde videre fra 8-16 for at gå hjem til det, der virkelig betyder noget for dig: din familie, dine venner, dine fritidsinteresser.” Hvis den model ikke fungerer for dig, og du er så krænket, gal og skuffet over en kollega eller chef, at det påvirker dit humør i en længere periode, bør du sige op. ”Det er usundt at blive, hvis du er så påvirket af manglen på anerkendelse for dit arbejde og dine ideer, at det bliver ved at være et problem. Så er det bedre at sige op og starte forfra et andet sted,” råder Niels-Henrik Sørensen.

I eksemplet med mailen, der rundsendes efter det, man troede var en fortrolig samtale med en kollega om løsning af et problem, kan man gøre det ved at følge op på mailen med egne indspark.

Kom konstruktivt på banen ”Det er fint at gøre opmærksom på, at hovhov, hvad foregår der her! Den idé var faktisk min. Men det er en dårlig strategi at være fornærmet, for det skubber andre mennesker fra dig, også selv om du er berettiget fornærmet. Det gælder om at gøre sig synlig i processen og få bragt sig selv på banen,” konstaterer psykologen. Hvis du har været udsat for idétyveri, men ikke synes, at det er vigtigt nok til at gå ind i en kamp, indhentes tyven muligvis alligevel af sine ugerninger på et senere tidspunkt. ”Måske betaler det sig for en stund at tage æren for andres arbejde. Men den arrogance, der ligger i det, skaber fjender – der er ingen, der bryder sig om sådan en person. Derfor falder den type mennesker ofte hårdere, når de falder,” konstaterer Niels-Henrik Sørensen. Det gør de, fordi deres opførsel bliver husket:

Endelig kan du vælge den tredje model: Bliv og kæmp. ”Hvis du vælger at kæmpe, skal du tage opgøret med den person, der har stjålet ideen. Men du skal gøre det lidt strategisk, ikke sidde med korslagte arme og være sur, men gøre opmærksom på det, tage ejerskab over ideen og være med til at udvikle den yderligere.”

”Du møder ofte de samme mennesker på vej op gennem systemet, som på vej ned. Så når du på et tidspunkt holder op med at kunne levere, bliver du slagtet. Det ser man ofte ske for topchefer, der brænder samtlige broer på vej op, uden indføling med andre mennesker. Det hævner sig.”

Niels-Henrik Sørensen

Fem råd, hvis andre snupper dine arbejdsideer • Træng bedre igennem over for andre - arbejd med dit kropssprog og din forberedelse • Tænk i timing – hvis du leverer dine input på det rette tidspunkt, høres du lettere • Opsøg feedback og anerkendelse hos din leder • Gå ikke med din vrede, vælg en strategi • Overvej også om det nu var din idé alene, eller om den eventuelt er opstået i fællesskab.

17

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

LIGEBEHANDLING af Lone Clausen, næstformand

Det koster at være kvinde… Der er stadig for stor forskel på mænd og kvinders løn, og det går den helt forkerte vej: Lønstatistikkerne viser at lønforskellen nu er stigende, hvor den ellers siden 2008 har været faldende. LØNSTATISTIKKERNE VISER,

at lønudviklingen i forsikringsbranchen går i den forkerte retning, når vi taler ligebehandling af mænd og kvinder, og det er stærkt bekymrende. Gennem mange år er lønforskellen blevet mindre, men det seneste år er udviklingen vendt, således at den nu er stigende. Rundt regnet to tredjedele af medlemmerne af Forsikringsforbundet er kvinder og mere end 50 pct. af dem sidder i jobfunktioner, hvor der ifølge lønstatistikkerne er 9 pct.

eller mere i lønforskel til mændenes fordel. Ser man på mænd og kvinder, der arbejder i samme jobfunktion, så er den gennemsnitlige lønforskel på 6,5 pct. Dette på trods af, at forsikringsområdet opererer med et funktionsbestemt lønsystem, hvor det er ’prisen på stolen’, altså hvilken jobfunktion man varetager, der bestemmer lønnen. Kønsbestemte lønforskelle er ikke i orden og bør være en opfordring til større åbenhed om løn og løndannelse i sektoren.

Børn og barsel koster Det er dyrt at få børn. Og det er i høj grad moderen, der betaler prisen, viser ny forskning. Når en dansk kvinde føder det første barn, falder hendes løn og pensionsopsparing markant. For kvinderne betyder det, at de ti år senere i gennemsnit vil have mistet 10 procent af deres indkomst for hvert barn, i forhold til hvordan indkomsten kunne have været, hvis lønnen havde fortsat udviklingen, fra før hun blev mor. For en gennemsnitlig dansk kvinde med to børn er løntabet altså cirka 20 procent. ”Vi kan se, at mænd og kvinder, der får børn sammen, stort set har samme udvikling i deres løn i de fem år op til barnets fødsel. Men så falder kvindens løn brat, mens mandens er upåvirket. 80 procent af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares med, at hun får børn”, siger Jakob Egholt Søgaard, ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet. Sammen med to forskerkolleger fra London School of Economics har han analyseret økonomiske data om forældrene til 350.000 danske børn født i perioden fra 1985 til 2001. Forældrenes løn er betragtet over 15 år – fra 5 år før fødslen og til 10 år efter.

Børnestraf At moderens lønudvikling dykker og aldrig kommer tilbage til den, hun havde før fødslen, kaldes ’child penalty’ – børnestraf. Årsagen er ifølge forskerne tre faktorer: Manglende tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, mangel på udviklings- og lønsamtaler samt antallet af arbejdstimer og timelønnen. Dels er det kvinderne, der holder langt hovedparten af barslen, og dels vælger mange bagefter at gå ned i tid og at søge mod den offentlige sektor eller til virksomheder, der i

18

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

forvejen har mange kvinder med børn ansat. Det trækker generelt deres lønniveau ned. ”Det er svært at sige, om det er kvindernes eget valg, eller om det skyldes normer, hun føler sig underlagt”, siger Jakob Egholt Søgaard.

Flere barselsrettigheder til fædre ”Vi har en dominerende forestilling om, at vi har ligestilling i Danmark, men derunder ligger stadig en forventning om, at børnene er moderens ansvar”. Skal man ændre på mønsteret, der rammer kvinders indkomst hårdt ved børnefødsler, må arbejdsmarkedets parter på banen. Det kræver politisk vilje og interesse for, hvordan familie- og arbejdsliv kan hænge bedre sammen – herunder flere barselsrettigheder til mænd, mener Anette Borchorst, som er

ligestillingsforsker og professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

I øjeblikket bliver det fra politisk side gjort til familiens eget valg, hvordan man indretter sig. ”I øjeblikket bliver det fra politisk side gjort til familiens eget valg, hvordan man indretter sig. Men en presset mor til små børn, der vælger deltid, kan ikke nødvendigvis overskue konsekvenserne af det på 20 års sigt. Det går for eksempel ud over hendes pensionsopsparing og det er et problem, hvis hun senere bliver skilt”, påpeger Anette Borchorst.

Mindre i pension Hos foreningen Forsikring og Pension ser man også resultatet af ’børnestraffen’. Kvinder sparer i gennemsnit kun 80 kroner op til pension for hver 100 kroner, mændene lægger til side. ”Kvinders pension afspejler de valg, de træffer på arbejdsmarkedet, for eksempel om at holde længere barsel, være på deltid og gå tidligere på pension. De valg har konsekvenser, og det bør man være bevidst om”, siger underdirektør Anne Sejersen. I overenskomsten mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er der indgået aftale om, at der indbetales pensionsopsparing under dagpengedelen af barslen. Det er et stort og vigtigt skridt for at sikre mod udhuling af pensionen for kvinderne i branchen.

Opråb til fædre Kære mænd: Tag nu og hold barsel med jeres børn! Tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser desværre endnu en kedelig statistik, nemlig når det kommer til mænd og barselsfravær. Det gennemsnitlige antal barselsdage i året for en mand på barsel er faldet med 1,7 dage i perioden fra 2008 til 2014. Hvor mændene i 2008 i gennemsnit tog 25,1 dages barsel, er tallet i 2014 faldet til 23,4 dage. Og det kan bestemt gøres bedre, for til sammenligning har der for mænd i pen-

ge- og realkreditinstitutter været en stigning på 5,1 dage i samme periode: Fra 25,1 dage i 2008 til 31,3 dage i 2014. Det betyder alt andet lige, at kvinderne er mere på orlov, og det viser sig på den længere bane i statistikkerne på lønudviklingen mellem mænd og kvinder. Men hvorfor holder mænd i forsikringssektoren mindre barsel end mænd i penge- og realkreditinstitutter? Det er et privilegie at have mulighed for at holde barsel, specielt når man

arbejder under Forsikringsforbundets overenskomst, der giver fuld løn til fædre i 4 uger og derefter mulighed for yderligere 10 uger til forældreorlov til enten mor eller far.

19

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

ARBEJDSGLÆDE

...over 95. pct. af medarbejderne tog udfordringen op og tilmeldte sig.

Vægteren på vinter­even Konkurrencer og præmiering forbindes som oftest med selskaber­ nes salgsafdelinger og kundecentre, og ikke med et skadeområde. Men hos Gjensidige Skade ser agendaen ikke hel traditionel ud. Her konkurreres der også i, at være bedst til hurtig sagsbehandling og kundetilfredshed. FOKUS PÅ DE

mest komplicerede sager, hurtigere sagsbehandling og test af nye former for kundebetjening, har i længere tid været på Gjensidige Skades agenda. Men i fire dage i februar, så agendaen for omkring 80 medarbejdere i skadeområderne hos Gjensidige i Danmark, Sverige og Norge noget anderledes ud. Her bød programmet på olympisk ild, tyrolerfest, bevægende taler og teambuilding.

Et anderledes initiativ For at motivere til at gøre en god indsats

20

frem mod at nå de strategiske mål, lancerede skadechef Sigurd Austin konkurrencen ’Innsbruck 2016’ som et forholdsvist nyt og helt anderledes initiativ i skadeområdet. Indledningsvis blev det mødt med en vis skepsis og tilbageholdenhed blandt nogle af medarbejderne, men kampagnen skabte efterhånden et stort og bredt engagement - og gode resultater. Til spørgsmålet om, hvilke tanker der lå bag Innsbruck konkurrencen, fortæller Sigurd Austin: ”jeg tænkte blandt andet på, hvor-

dan vi kunne skabe mere opmærksomhed på effektivisering, og på at opnå vores nye strategiske mål i skadeområdet, samtidigt med at give kunderne en ekstraordinær behandling. Det er første gang vi har afholdt den form for konkurrence i skadeområdet, og det var frivilligt, i hvor stor grad den enkelte medarbejder ville deltage i konkurrencen. Meget positivt viste det sig, at over 95 pct. af medarbejderne tog udfordringen op og tilmeldte sig”, fortæller Sigurd.

Bedst i Norden Innsbruck konkurrencen var en del af kampagnen ’Bedst i Norden’, og den blev skudt i gang i 2015 og afsluttet sidst på året. Efterfølgende blev de 80 skademedarbejdere fra Norge, Danmark og Sverige, som hver og én havde ydet en ekstra god indsats, inviteret med på vintereventyret. Turen til Innsbruck bød på masser af aktiviteter og hyggeligt

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

ntyr i Tyrol samvær med kollegerne, men der var også tid til at reflektere over, hvad der havde bragt dem dertil.

vintereventyret, og fortæller hvad der bragte hende til Innsbruck:

af Lotte Kronholm Sjøberg

gør ting i hverdagen og hvor vi kan gøre det bedre. Mit råd til alle er at tage udfordringen op, hvis muligheden byder sig”.

”Jeg gjorde ikke så meget andet end at lave mit Nina Eben Jensen er løsøretaksator hos Gjensidige i Danmark, og var én af de 80 medarbejdere, som var med i Innsbruck. Om turen fortæller Nina, at ”det var en fantastisk tur med skønne kollegaer fra Norge, Sverige og Danmark. Vi manglede intet og der blev virkelig kræset om os. Vi fik lov til at mærke, at vi havde fortjent denne tur og at vi kunne være stolte af vores arbejde i hverdagen. Jeg ville ønske, at alle kunne få lov til, at opleve sådan en tur. Så jeg kan kun anbefale andre at deltage, næste gang der kommer en konkurrence”, fortæller Nina.

Motivationen i top Skademedarbejder i Privatskade Danmark, Annie Sachmann Hansen, var også med på

arbejde, ligesom mine kollegaer. Undervejs i konkurrencen var der nogle fælles ’sprint’ på afdelingsniveau, som for vores vedkommen i Privat-/Landbrugsskade var at afslutte så mange skader som muligt, samme dag som de blev anlagt. Ved at afslutte en sag med det samme, sparer vi både ressourcer og tidskrævende korrespondance, men vi får også tilfredse kunder. Undervejs fik vi delresultater, hvor vi kunne se, hvordan vi var placeret. Og det gav da en ekstra motivation, når man kunne se at man lå blandt kandidaterne til at komme af sted. Men det var også rigtigt fint, at have nogle fælles mål at gå efter som afdeling”, fortæller Annie og fortsætter: ”jeg synes, at en konkurrence som denne, giver anledning til at reflekterer over, hvordan vi

Én brik i et større puslespil Ifølge Sigurd Austin er Innsbruck konkurrencen blot ét tiltag ud af flere, der indgår i kampagnen ”Bedst i Norden”. Sigurd fortæller om de fremadrettede tiltag: ”Vi kommer til at køre en kampagne mere i 2016. Jeg har fået en masse gode tilbagemeldinger på, hvad der fungerede godt ved konkurrencen, og hvad der kunne blive forbedret. Så det arbejder vi nu videre med. I den nye kampagne forestiller jeg mig, at de forskellige skadeafdelinger selv kan være med til, at bestemme hvad de vil have som konkurrencemål. Og så bliver den høje deltagelsesprocent forhåbentligt den samme”, slutter Sigurd Austin.

21

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

LEDELSE af Kim Faurdal

Du skal have lyst til at arbejde Motivation er bedre til at forud­ sige succes i arbejdslivet end intelligens, kompetencer eller løn. Det fastslår forskningen. LEDELSEN I FIRMAET kan

gøre meget for at motivere dig i en grad, så du næsten ikke kan vente med at komme på arbejde. Og det er vigtigt, for hvem vil dog have et arbejde, som man bare ikke har lyst til? Men hvad skal der så til, for at motivere dig – penge?

være med at gøre noget, man virkelig har lyst til. Det er sådan hjernen er programmeret. Forskning viser, at når du vil øge motivationen, så er det følelsen af fremskridt, der gavner motivationen bedst. Når din leder fortæller dig at tingene går i den rigtige retning for dig, så oplever du højst sandsynlig en følelse af fremskridt. Af alle de faktorer på jobbet, der kan påvirke en medarbejders motivation i en positiv retning, er den mest magtfulde følelsen af, at tingene går i den rigtige retning – at der er fremskridt og udvikling for dig personligt og for gruppen af medarbejdere.

Den inspirerende historie Men hvordan skaber man så en inspirerende historie? Man skal starte med organisationens formål. Medarbejdere bliver engageret og motiveret af, hvorfor der gøres som der gøres. Belønning i form af løn skaber motivation, men det er ikke altid nok. Penge skaber egentlig blot ønske om flere penge indtil et vist punkt. Og selv om de fleste nok ønsker flere penge, så har vi trods alt tilstrækkeligt til at vi har det godt. Derfor er det også begrænset hvor meget en eventuel bonus kan

Fremskridt skal synliggøres Har du nogensinde ydet en topindsats for at

Dermed også sagt, at tilbageskridt og ned-

løse en opgave på den bedst tænkelige måde fordi din leder stillede dig 5.000 kr. i bonus i udsigt? Eller fordi han/hun på det strengeste havde krævet den ypperste indsats?

gang i resultater er ting, der kan påvirke motivationen i en negativ retning. Et fundamentalt ledelsesprincip er derfor altid at synliggøre fremskridt. Det er den mest effektive måde for ledere at påvirke motivationen på: Der skal vises resultater og gives feedback leder og medarbejder imellem.

Nej vel. Du har derimod nok gjort det, fordi du ønskede at glæde en kunde, at opnå anerkendelse fra leder og kolleger og skabe den bedste løsning for både din virksomhed og kunderne. Kort sagt fordi din motivation var til stede.

De stærke følelser Handlinger er ofte motiveret af følelser som kærlighed, hævn, jalousi, glæde osv. Man gør sjældent noget, man ikke har lyst til – altså føler for. Og det er ligefrem svært at lade

22

I en stærk virksomhedskultur er man enige om de ydre og indre principper for arbejdet, og der er en fælles tro på noget, som kan være en fælles historie eller et fælles mål, der inspirerer medarbejderne. Det skaber engagement og dermed motivation. Derfor formår organisationer, der kan kommunikere en overbevisende historie, ofte at inspirere medarbejderne til et særligt højt engagement.

Belønning i form af løn skaber motivation, men det er ikke altid nok. få os til at løbe hurtigere. Penge er simpelthen ikke nok til at fastholde vores fokus og motivation. Når det handler om komplekse opgaver, er man væsentlig mere motiveret af behovet for selvbestemmelse, dygtighed og formål end med økonomisk belønning. Husk, at gøre hvad du selv kan for at være motiveret i dit arbejde, og hjælp andre til at opnå motivation, det gavner alle på arbejdspladsen.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

RETTEN ER SAT

spisning på den pågældende restaurant den pågældende dag. Politiforbundets synspunkt var, at der er dækning efter loven ved spisning under en tjenesterejse, hvis spisningen har en nødvendig og naturlig forbindelse med arbejdets udførelse.

dels baggrund i ønsket om at være en sund virksomhed, der begrænsede passiv rygning, og dels af hensyn til virksomhedens omdømme overfor omverdenen. En faglig organisation fandt imidlertid, at forbuddet mod at ryge, når medarbejderne gik til og fra arbejde i civil, var for vidtgående, og anlagde derfor voldgiftssag.

Østre Landsret gav politiassistenten med-

Maveforgiftning i Albanien EN POLITIASSISTENT var på en

hold heri og stadfæstede dermed, at hændelsen kunne betragtes som en arbejdsskade.

Juristens kommentar Sagen har principiel betydning for alle, der er på tjenesterejse, hvad enten det er her i landet eller i udlandet. Det vides ikke, om dommen søges indbragt for Højesteret.

pålagt tjenesterejse til Albanien, hvor han pådrog sig en maveforgiftning efter at have spist et aftenmåltid på en restaurant. Måltidet blev betalt af hans arbejdsgiver, Rigspolitiet, og restauranten lå nær det hotel, hvor Rigspolitiet havde bestilt overnatning til ham. Spørgsmålet var nu, om der var tale om en arbejdsskade eller om han selv bar risikoen. Sagen handlede om afgrænsning af arbejdsskadesikringslovens dækning, hvorefter en ulykke eller erhvervssygdom skal være opstået ”som følge af arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under”. Ankestyrelsen har en mangeårig praksis for, at en sådan hændelse ikke betragtes som en arbejdsskade. Politiforbundet havde anket afgørelsen og anlagt sag i Østre Landsret. Ankestyrelsens synspunkt var, at der kun er dækning efter arbejdsskadesikringsloven ved spisning af mad under en tjenesterejse, hvis arbejdsgiveren har påtvunget den ansatte at spise et konkret sted, her på en konkret navngivet restaurant i Albanien, og hvis det er dokumenteret, at der var en forøget risiko for at få en maveinfektion ved

Voldgiftsretten fandt på baggrund af den generelle samfundsmæssige holdning til rygning, at det var sagligt at forbyde medarbejdere i uniform mm. at ryge på matriklen, når de var på vej til eller fra arbejde. Men et forbud mod rygning for medarbejdere, der ikke bar uniform eller på anden måde kunne identificeres som ansat i lufthaven, var for vidtgående. Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at virksomhedens matrikel er meget stor (12 mio. kvadratmeter), at medarbejderne var nødt til at færdes på matriklen på vej til og fra arbejde, og at medarbejdere i civil ikke kunne identificeres som ansatte ved Københavns Lufthavne A/S. Det havde også indflydelse, at færdslen (og rygningen) fandt sted i medarbejdernes fritid, og at rygning var tilladt for passagerer og andre kunder på lufthavnens matrikel.

Totalt ryge­ forbud var for meget SAGEN TOG udgangspunkt

i, at Københavns Lufthavne A/S i 2014 indførte en ny og udvidet rygepolitik, som indebar, at medarbejderne ikke længere måtte ryge på virksomhedens matrikel. Indtil da havde det været tilladt for medarbejderne at ryge på virksomhedens matrikel, hvis de var på vej til eller fra arbejde og var iført civilt tøj. Ændringen havde

Resultatet blev, at den faglige organisation fik medhold i, at virksomheden ikke kunne forbyde medarbejdere i civil at ryge, når de gik til og fra arbejde. Forbuddet var derfor i strid med ledelsesretten.

Juristens kommentar Når rygningen fandt sted i medarbejdernes fritid og at de i øvrigt ikke kunne identificeres som ansatte i virksomheden, forekommer rygeforbuddet vidtgående og ikke driftsmæssigt sagligt begrundet. Der er dog også et signal om, at et ændret samfundsmæssigt syn på rygning vil kunne påvirke afgørelsen af fremtidige sager, så de muligvis kunne få et andet udfald.

23

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

SELSKABSPROFILEN af Casper Greve

Vi besøger

Atradius Danmark Atradius, der en gang tilhørte Danmarks Erhvervsfond, er i dag et selskab med varierede og spændende arbejdsdage for de omkring 100 medarbejdere. SELV OM

Atradius på verdensplan har omkring 3500 ansatte, så er man ’blot’ ca. 100 i Danmark. Men Atradius er også et meget specialiseret selskab, der arbejder med kreditforsikring, garanti og inkasso - særlig ved import og eksport af varer. For Atradius er det vigtigt, at kunderne bliver behandlet ens og får samme gode service, hvad enten det er en stor eller mindre kunde. For Ane-Mette Kofoed, der til dagligt arbejder i ’købedatabasen’ og også er formand for personaleafdelingen, kan selskabets forhold til kunderne godt minde lidt om gentleman-aftaler: ”Hos Atradius vil vi gerne vise vores kunder, at vi er professionelle og seriøse. Vi sørger for, at alle vores kunder får samme gode service. Det betyder blandt andet, at vi altid giver kunderne en god og ærlig forklaring, f.eks. ved afslag på noget de har ansøgt om. Det handler om at have en god dialog, og vi ser det som en gentleman-måde at arbejde med tingene på”, siger hun.

Aldrig de samme arbejdsdage En af glæderne ved at arbejde hos Atradius er ifølge Ane-Mette, at det aldrig er kedeligt at møde på kontoret, da to dage aldrig er ens: ”Ingen arbejdsdage er de samme. Der kan jo

24

Ane-Mette Kofoed

eksempelvis ske det, at en køber eller kunde må lukke, eller at vi hører rygter om svin-

relsen har Ane-Mette Kofoed som formand og Henrik Schledermann som næstformand

del. Og så skal vi jo tage affære, f.eks. ved at sætte vores inkassoafdeling på sagen. Vi er meget fleksible her”, tilføjer Ane-Mette.

og bestyrelsesmedlem. Ane-Mette er også den lokale tillidsrepræsentant for medlemmerne i selskabet.

Når det unormale bliver hverdag, så skal der meget til at bringe medarbejderne ud af fatning – det skulle lige være at IT-systemerne gik ned. Når der er virkelig travlt, så prioriterer man sager i kategorier efter hvor kritiske de er: ”Vi laver en første, anden og tredje prioritet. Det betyder selvfølgelig, at ikke alle sager kommer lige hurtigt igennem. Men vi sørger for, at nye kunder i butikken altid kommer i første række”, fortæller Ane-Mette.

En dejlig arbejdsplads Et arbejde hos Atradius betyder en hverdag i et internationalt miljø. Koncernsproget er engelsk, og det meste af det daglige arbejde foregår da også på engelsk. Nyansatte tages ofte imod med blomster og tilbydes sidemandsoplæring, hvor man følger en senior, der lærer én, hvad man skal være særlig opmærksom på. Ane-Mette er glad for personalepolitikken i selskabet: ”Man kan forhandle med sin nærmeste chef om, hvornår man har ferie. Men børnefamilier har naturligvis fortrinsret. Der er respekt for at man kan blive syg, så langtidssyge afskediges ikke bare. Man går ind og tager en dialog og finder ud af, hvad der er bedst for vedkommende. Det kan være ved stress, men også hvis der er tale om en person, der er kommet til skade med arme eller ben på skiferien”, slutter Ane-Mette Kofoed. Forsikringsforbundets personaleforening i Atradius har godt 50 medlemmer, og besty-

Om Atradius

Atradius NV har 160 kontorer i 50 lande verden over med ca. 3.300 ansatte og en årlig omsætning på omkring 12 milliarder kroner. Atradius NV er grundlagt i Holland i 1925, men i dag del af en koncern med stærke spanske rødder, idet den er ejet af Grupo Catalana Occidente og Grupo Compañía Española de Crédito y Caución. I Danmark går selskabets historie helt tilbage til 1922.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

CHATTEN af Casper Greve

Vi chatter med

Keld Holst fra Thisted Forsikring Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen i Thisted Forsikring? Jeg startede med at være næstformand i personaleforeningen hos Thisted Forsikring, men da vores tidligere formand valgte at stoppe på posten, så var det naturligt for mig at stille op som formand.

Hvor kommer interessen for det faglige arbejde fra? Da jeg kom til Thisted Forsikring, havde jeg meget stor erhvervserfaring med mig fra jobs som pædagogmedhjælper, konstabel i flyvevåbnet, kok, brandmand, assurandør samt underviser på FOAK. Noget af det vigtigste jeg lærte herfra var, at omgangstonen, den gensidige tillid mellem ledelse og medarbejder samt medarbejderne indbyrdes, har stor indflydelse på kulturen og miljøet på en arbejdsplads. Det har en vigtig afsmittende virkning på, hvordan arbejdspladsen udvikler sig og ikke mindst, hvordan den enkelte medarbejder udvikler sig. Så derfor er min interesse i det faglige arbejde i personaleforeningen og Forsikringsforbundet opstået i kraft af mine egne erfaringer.

Hvad har dine bedste oplevelser som formand været? Der har været rigtig mange gode oplevelser, men en vigtig begivenhed var, da vores selskab var i krise for nogle år siden. Her oplevede jeg et helt fantastisk og enestående sammenhold blandt medarbejderne i selskabet. Alle gav den gas og arbejdede hårdt for at få arbejdspladsen på fode igen.

Hvilke udfordringer har du haft i personaleforeningen? En af de vigtigste udfordringer i arbejdet for medlemmerne i Thisted Forsikring var og er, at få skabt et godt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med selskabets direktion og ledelse. Det kan ikke altid være nemt, men udfordringer er til for at løses.

Jeg har fuld forståelse for, hvis nogle medlemmer en gang imellem undrer sig over, hvorfor personaleforeningen tilsyneladende ”ikke gør noget”. Men det gør vi altså – hver eneste gang!

Er Thisted Forsikring en god arbejdsplads? Efter min mening er Thisted Forsikring en dejlig arbejdsplads. Vi har indgået rigtig mange gode politikker og aftaler med ledelsen til fordel for kollegerne. Men som på så mange andre arbejdspladser, så er der altid plads til forbedringer her og der.

Hvad bruger du din fritid på? I min fritid kan jeg godt lide at spille musik. Jeg spiller i et par bands, men det er dog blot til husbehov. At spille musik sammen med andre er en virkelig effektiv måde at stresse af på. Og her er der med sikkerhed tale om et godt arbejdsmiljø.

En anden af mine udfordringer er, at forventningsafstemme med kollegerne i selskabet i forhold til, hvad man som tillidsrepræsentant kan og må.

25

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

UNGDOM af Kim Faurdal, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Det kæmpede man for i Rom under sloganet ”Ungdommen er fremtiden, men vi er her også nu”. Det er vigtig for kontinuiteten i det faglig arbejde, at der fokuseres på at få de unge i fagforeningerne med i arbejdet – og med til konferencerne. Det giver de unge medlemmer et talerør, som bedre kan relatere til dem, og organisationernes ledelser får nemmere ved at forstå de yngre medlemmer, når de deltager aktivt. For at skabe opmærksomhed omkring problematikken gennemførte ungdomsafdelin-

Ungdoms­ netværket i Rom Forsikringsforbundets Ungdom­ snetværk tog til konference i Rom i marts for at dele erfaringer med andre fagligt aktive unge fra hele Europa – og for at få flere unge med, hvor tingene sker. UNI EUROPA afholder en regional konference hvert fjerde år – i år var det i Rom. Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk var repræsenteret, men desværre glimrede mange af fagforeningerne ved totalt fravær af unge – altså under 35 år. Kun godt 7 pct. af de delegerede på konferencen var unge – ud af 753 deltagere var kun 54 unge. Og det er ikke godt nok. UNI Youth, som Ungdomsnetværker er en del af, har sat sig som mål at 20 pct. af deltagerne på konferencerne skal være unge.

26

gerne i UNI Youth, herunder Ungdomsnetværket, en happening, hvor man placerede billeder af unge, som burde have været med på konferencen, på 20 pct. af pladserne i salen. På konferencen skulle UNI Europas arbejdsprogram for de kommende fire år vedtages sammen med en række ’motions’ – indstillinger. UNI Youths mål om 20 pct. repræsentation af unge var også en ’motion’ – og den blev vedtaget. Danske HK deltog også på konferencen, og havde et interessant indlæg omkring organisering. En af deres hovedpointer var at for at organisere nye og oftest unge havde de gjort op med gammel vanetænkning. Det sværeste for HK havde været at ændre på kulturen hos de ansatte og tillidsrepræsentanterne.

Ikke så ringe På konferencen var der hyret en tegner, som på et 2 x 6 meter stort lærred tegnede konferencen som han hørte og så den – en slags visuelt referat. Han tegnede blandt andet to forbundne ringe i blå og orange der til forveksling lignede Forsikringsforbundets nye grafiske identitet. Da vi spurgte ham var svaret, at han ikke havde set vores ringe, men tænkt på fagforening, forbund, fælleskab, forene, ’sammen er vi stærkere’ osv. Og så faldt det ham ganske naturligt at tegne ringene. Han blev overrasket, da vi viste ham Forsikringsforbundets logo.

Lobbyisme Lobbyisme over for Europaparlamentet er

en kæmpe opgave, men afgørende vigtig, hvis vi skal sikre vores medlemmer, også her i Danmark, vor mellem 70 og 80 pct. af al lovgivning kommer i dag fra EU. Dermed er det indlysende, hvor vigtig det er at påvirke EU-politikerne, så de tager de ’rigtige’ beslutninger for vores medlemmer. Men det er sådan, at for eneste hver person fagforeningerne har til at lave lobbyisme har virksomhederne hele 1.700 personer. Så der skal kæmpes for at komme igennem med sine synspunkter i EU. UNI Europa ønsker derfor at øge de ressourcer, der bruges til lobbyisme. Men der kommer fortsat til at være markant forskel på, hvad vi kan som organisation, og hvad erhvervslivets interesseorganisationer bruger af ressourcer på til lobbyarbejdet: I fagforeningerne kan vi ganske enkelt ikke match de summer, som arbejdsgivernes organisationer og de store selskaber bruger.

Hvad er UNI?

UNI Global Union er en globalt arbejdende faglig organisation for servicefagene, herunder også de finansansatte, og repræsenterer omkring 900 fagforeninger med tilsammen over 20 mio. medlemmer. Inden for finanssektoren repræsenterer man på verdensplan 237 fagforeninger med over 3 mio. medlemmer. UNI Europa er den europæiske afdeling af UNI Global Union og repræsenterer over 7 mio. medlemmer. Forsikringsforbundet er medlem af såvel UNI Global Union som af UNI Europa. Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk har kontakt til UNI Youth, som er den afdeling i UNI Global Union, der repræsenterer de unge medlemmer, dem under 35 år.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

ARBEJDSMILJØ af Marie Hein Haslev, konsulent for arbejdsmiljøområdet

Vigtig hjælp til dine kolleger Vores arbejde fylder meget i vores liv, og det er derfor særlig vigtigt, at arbejdsmiljøet er i or­ den. Det er netop, hvad AMIR’en er med til at sikre.

VI HAR ALLE et arbejdsmiljø, hver dag og hele tiden - vi tænker måske bare ikke så meget over det. Vores arbejdsmiljø har betydning for, hvordan vi trives fysisk og mentalt – både sammen og hver for sig. Af samme grund er det essentielt for vores arbejdsliv, at vi forebygger arbejdsmiljøproblemer og håndterer de udfordringer, der må være.

Det er arbejdsgiverne, som har det overordnede ansvar for at skabe sikre og sunde arbejdspladser, men arbejdsmiljørepræsentanterne – de såkaldte AMIR’er – har en nøglerolle.

Medarbejdernes stemme Arbejdsmiljørepræsentanterne er medarbejdernes stemme i arbejdsmiljøarbejdet. Som AMIR varetager man sine kollegers interesser og samarbejder med ledelsen om at skabe sikre, sunde og udviklende arbejdsmiljøer. Det gør AMIR’erne dels i det daglige, hvor de er ”øjnene og ørerne på gulvet”, dels som medlem af selskabernes arbejdsmiljø-

Hvis du interesserer dig for arbejdsmiljø, og ønsker at give dit bidrag til et bedre arbejdsmiljø til glæde for dig og dine kolleger, så bør du overveje at stille op som AMIR, næste gang de skal vælges i dit selskab. Hvornår der er valg, og hvor mange der er brug for, afhænger af det enkelte selskab. Samtidig giver AMIR-rollen en god kontakt til andre i arbejdsmiljøarbejdet og til selskabets ledelse. AMIR’erne vælges af medarbejderne i den del af virksomheden, som vedkommende skal repræsentere i arbejdsmiljøudvalget, og man vælges typisk for to år af gangen.

organisation, hvor de sammen med ledelsen arbejder strategisk med at udvikle tiltag og indsatser, der skal styrke arbejdsmiljøet.

Brug din AMIR AMIR’er kan hjælpe kollegaen med at få en ergonomisk mus, men de kan meget mere end det. Det er også AMIR’en, der kan give gode råd om, hvordan man kan trives i storrumskontorer. De kan inspirere til, hvordan man får sundhed ind i sin arbejdsdag. De kan vejlede om korrekte arbejdsstillinger og om arbejdspladsindretning. Og endelig er det typisk AMIR’erne, der gennemfører selskabets årlige APV (Arbejdspladsvurdering), hvor de finder ud af, hvilke temaer der skal sættes fokus på fremadrettet.

Indretning Indeklima

Sundhedsfremme

Ergonomi

Arbejdsskader

Noget for dig?

Som AMIR har du ret til • At få den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse • At deltage i 1½ dags kompetenceudvikling årligt • Beskyttelse på lige fod med tillidsrepræsentanterne

Som medlem af Forsikrings­ forbundet har du desuden adgang til • Sparring, hjælp og støtte fra Forsikringsforbundets konsulent for arbejds­miljøområdet • Sparring med og støtte fra Forsikringsforbundets lokale personaleforening og tillidsrepræsentanter i dit selskab • Seminarer og temadage om emner indenfor arbejdsmiljø • Forsikringsforbundets AMIR netværk på Facebook • AMIR info – en informationsmail fra Forsikringsforbundet med nyheder om værktøjer og lovgivning

27

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

LOKALT GF-forsikring Generalforsamling

Personaleforeningen i GF Forsikring afholdt generalforsamling den 16. marts, hvor bestyrelsen i personaleforeningen blev genvalgt og fortsætter dermed uden ændringer. Efter generalforsamlingen var der foredrag med Anders Endahl Mielnicki om emnet ”Den succesfulde alkoholiker”.

Marcipanbrødsoverskud Efter navneskift fra DFL til Forsikringsforbundet havde man hos GF en del marcipanbrød i overskud. De gik naturligvis til medlemmerne, som kunne deltage i en lodtrækning om de ekstra marcipanbrød.

Nordea Liv & Pension

Tryg

Topdanmark

Hos Nordea har man afholdt

I starten af maj sker der en fami-

Trivselsudvalget og arbejdsmil-

lieudvidelse hos tillidsrepræsen-

jøorganisationen i Topdanmark

tant Stephanie Ogle og hun har

har valgt at sætte fokus på ”be-

sidste arbejdsdag før sin barsel

vægeapparatet”, og derfor fik alle

fremtidsforskning.

den 6. maj. Under hendes barsel

medarbejdere en træningselastik

varetager Nana Erstling tillidsre-

i påskegave sammen med et stort

Administrationssystem snurrer

præsentants-opgaverne frem til

æg fyldt med lækre lakridsæg.

Årsmøde

årsmøde, der denne gang bød på særdeles relevante temaer omkring digitalisering og

Nordeas nye administrationssystem, der er blevet kaldt N16, er blevet udvidet massivt idet der er lagt endnu flere kunder ind. Hos Nordea ser man frem til den 1.juli 2016, hvor selskabet påbegynder den første store konvertering af eksisterende kunder til det nye system.

Tillidsrepræsentantbarselsvikar

Påskeharen kom med lakridsæg og træningselastikker

slutningen af juni, hvor hun selv går på barsel.

På intranettet vil der henover de næste uger køre en kampagne

Ny tillidsrepræsentant

med gode råd til, hvordan med-

Kim Simonsen Lundgaard blev

arbejderne kan bruge træning-

valgt som ny tillidsrepræsentant

selastikken og få strukket ud.

hos Tryg i Aarhus. Kim har ni års

Kampagnen indeholder blandt

erfaring som medarbejder i Tryg.

andet film med forskellige elastikøvelser, som man kan lave i

Medaljeoverrækkelse

arbejdstiden – siddende på kon-

Tirsdag d. 16. februar modtog den

torstolen eller stående.

tidligere tillidsvalgte og nu penen fortjenstmedalje i sølv, som

Svindelkonsulenten kommer til Viby

tak for 40-års uafbrudt tjeneste.

Den 26. april bød personalefor-

Med medaljen fulgte et diplom og

eningen medlemmerne velkom-

medaljens forside er prydet med et

men til en spændende aften med

Engageret sagsbehandler med potentiale

portræt af Dronningen mens der

en af Topdanmarks svindelkon-

på bagsiden står ordet ”Fortient”.

sulenter, der uden tvivl kunne

I Forsikring & Pensions afdeling DFIM/FAH/FUH behandler vi på baggrund af diverse garantiordninger ting- og personskader forvoldt af uforsikrede og ukendte motorkøretøjer, hunde og heste samt udenlandske motorkøretøjer.

gen og Forsikringsforbundet.

sionerede Anne Lise Abildgaard

Vi har travlt med mange spændende sager, og derfor søger vi nu en ny kollega, der kan hjælpe os med sagsbehandlingen. Vi sørger for en grundig oplæring, men det er vigtigt, at du har interesse for og grundlæggende erfaring med autoområdet.

28

fortælle en masse gode historier

Hvervekampagne

fra hverdagen - fyldt med både

Igennem april måned førte Tryg

forsikringssvindlere og uskyldige

en lokal kampagne for at få flere

forsikringstagere.

medlemmer i personaleforeninKampagnen hed - ”Køb en forsikring til dit arbejdsliv”. Der kom flere nye medlemmer, der som velkomstgave modtog lækre sager fra Summerbird og en kagemand til uddeling i deres afdelinger.

FDC

Generalforsamling Hos FDC afholdt personaleforeningen generalforsamling i midten af marts. Den blev skudt i gang kl. 16.00 med 31 deltagere fra FDC, og med en repræsentant fra For-

Gjensidige

sikringsforbundet i form af juri-

Flytning med brunch

Generalforsamlingen gav

I midten af marts måned flytte-

genvalg til Johnny Hansen som

de Mondux motorcykelforsikring

formand og med yderligere gen-

Ansøgningsfrist den 16. maj 2016. Læs mere om jobbet og om Forsikring & Pension på www.FogP.dk/om-os/job

ind i Gjensidiges hus, der ligger

valg til bestyrelsesmedlemmer,

i Københavns Sydhavn. Indflyt-

revisor og revisor suppleant. Der

ningen blev fejret med en stor

var en god debat og tilbagemel-

fælles brunch i kantinen, hvor de

dinger til bestyrelsen. Mødet

omkring 40 nye kolleger blev budt

sluttede af med spisning.

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

velkomne i ”Gjensidige familien”.

disk konsulent Morten Vadstrup.

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Nykredit Forsikring

dersøgelse af, hvad kunderne sy-

Nykredit Forsikring, men alle er

nes om selskaberne. Men hvem er

placeret i Gjensidiges hovedkon-

egentlig Nykredit Forsikring?

tor i Sydhavnen. Om det er årsa-

Der har længe eksisteret et sel-

Selskabet er en del af Gjensidige

nærkontakt vides ikke, men det er

skab ved navn Nykredit Forsik-

Forsikring, altså et selvstændigt

i hvert fald, hvad de melder ud i

ring og senest har der været lidt

brand under Gjensidige. Der er

tilfredshedsundersøgelsen.

medieskriveri om dem, fordi dette

afsat medarbejdere hos Gjen-

selskab scorede ret lavt i en un-

sidige, der håndterer arbejdet i

Gjensidige under andet navn

gen til, at kunderne savner mere

SOS International Ny næstformand i personaleforeningen

Et hverv som tillidsrepræsentant kan føre til en spændende karriere, som det er sket for Rune Sixtus Glæser. Rune har hidtil været næstformand i personale-

Købstædernes Forsikring

foreningen i SOS International og

Ny tillidsrepræsentant

trækker sig dermed fra det faglige

Der har været generalforsamling

arbejde, men forbliver medlem af

i Personaleforeningen i Købstæ-

Forsikringsforbundet.

tillidsrepræsentant, men har takket ja til et job som teamleder. Han

dernes Forsikring. Her blev Claudia Marquard Sønderskov valgt

Personaleforeningen kan derfor

ind som ny tillidsrepræsentant i

byde velkommen til Christina R.

afdelingen i Aarhus. Claudia har

Christophersen, tillidsrepræsen-

tidligere været ansat i Tryg, hvor

tant og medlem af personalefor-

hun også var tillidsrepræsentant

eningens bestyrelse, der er ud-

og kommer dermed med god erfa-

nævnt til ny næstformand.

ring i opgaverne.

If… Forsikring

ligheder for grundig træning, herunder løbebånd, crosstra-

Vinder af grøn pris

inere, håndvægte, en yogasal

Den 1. marts modtog If prisen

og spinningcykler – det hele til

som ”Årets grønne indkøber

engagement - erfaring - ekspertise

stor glæde for de ansatte.

2015” af Miljømærkning Danmark. Prisen gik til If på bag-

Overvejer du et jobskifte?

Stadig plads til kage

grund af deres dedikerede og

På trods af indvielsen af et

vedholdende indsats for at pro-

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

nyt fitnesscenter og fokus på

filere og udbrede kendskabet til

sundhed, så skulle det ikke stå

miljømærkede produkter i hele

i vejen for lidt uddeling af søde

Norden.

sager fra personaleforenin-

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

gen. Vinder af kagedamen for

Tid til fitness

februar gik til Helle Platen Fre-

I starten af året åbnede If for

deriksen, mens Henrik Bengts-

et spritnyt fitnesscenter på 500

son løb med kagemanden for

kvm. Centret er fyldt med mu-

marts.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder. Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:info@centrum-personale.dk

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige 5 3 7 9 4 8 1 6 2 59 35 76 92 48 81 13 64 27 92 58 65 26 87 1 34 49 73 2 8 5 stillinger”. 6 7 1 4 9 3 9 2 3 6 5 8 4 1

6 1 5 4 2 3 7 8

7 3 8 1 9 6 2 5

2 5 6 3 7 4 1 9

4 8 2 5 6 7 9 3

5 9 4 7 3 1 8 2

3 7 9 8 1 5 6 4

84 63 15 28 47 96 32 71

18 41 79 92 86 23 57 64

92 27 31 63 54 85 48 19

63 14 58 46 21 37 79 85

76 35 87 19 92 64 21 53

27 59 63 34 75 42 16 98

41 86 2 5 68 79 94 37

59 98 46 7 3 1 85 2

35 72 94 81 19 58 63 46

49 34 53 86 71 65 27 18

81 16 97 25 64 32 73 49

27 73 18 32 49 54 86 91

35 42 84 69 18 73 91 57

64 58 76 91 23 49 15 32

73 9 32 47 5 28 64 86

18 61 29 53 86 97 42 75

92 85 61 74 37 16 58 23

56 27 45 18 92 81 39 64

© www.pibfeatures.com

1 4 7 9 8 2 5 6

© www.pibfeatures.com

8 6 1 2 4 9 3 7

© www.pibfeatures.com

Sudoko løsning (Fra side 35)

9 4 3 6 1 5 7 8

1 6 7 5 4 2 3 9

7 3 8 2 9 4 6 1

5 4 3 8 2 6 2 8 er 9 1også 5 7 altid velkommen til at kontakte Du 4 6 2 9 1 5 Tine Nissen 9 1 7 3 4 8 Kornum på: 33 24 40 80. 8 3 5 6 7 2 3 9 8 7 6 1 1 5 4 2 8 9 7 2 6 5 3 4

29

F O R S I K R I N G > N R . 2 > A P R I L 2 0 16

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Netværk - sådan kommer du i gang Kurset er en enestående mulighed for at lære,

Bliv overbevist om at LinkedIn er værd at bruge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver brugt til rekruttering. Få optimeret din profil, og lær at forbind til de rigtige personer.

jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde mig et andet job, eller skal jeg tale med min arbejdsplads om eventuelle andre muligheder? 3. og 4. oktober, IDA Mødecenter, København V

hvor nemt du kan netværke dig til markant større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere målrettet end du nogensinde har gjort før.

Nå dine karrieremål med LinkedIn

det med en overvejelse om: Hvordan bevarer

12. oktober, IDA Mødecenter, København V

Tag hånd om dit arbejdsliv (2-dags kursus)

At være i arbejde betyder for de fleste rigtig meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet,

10. maj, IDA Mødecenter, København V

er der mange ting, som skal harmonere. På for-

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

skellige tidspunkter kan det også være forbun-

Få jobbet – vejen til den gode ansøgning Kurset giver overblik over hvordan en moderne jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan skrives. 23. maj, IDA Mødecenter, København V 14. september, IDA Mødecenter, København V 1. november, IDA Mødecenter, København V

DER ER MANGE MÅDER AT DELE PÅ... HOS OS ER VIDENSDELING DEN MEST ANVENDTE!

Få viden om dine uddannelsesmuligheder på www.forsikringsakademiet.dk

30

A P R I L 2 0 16 < N R . 2 < F O R S I K R I N G

Region Midt/Øst Foredrag med Lindy Aldahl fra DR’s seersucces – ’Rigtige Mænd’.

Tryghed i hverdagen

Mød den altid grinende og kække humørbombe, Lindy Aldahl, der i DR’s se-

At sikre sin lønindkomst giver dig ro til at få styr på din arbejdssituation, hvis du bliver opsagt fra dit job. I samarbejde med Topdanmark tilbyder Forsikringsforbundet sine medlemmer markedets mest attraktive lønsikring, som giver dig mulighed for at besvare op til 85 pct. af din nuværende løn, hvis du mister jobbet. Lønsikringen er et godt supplement til dagpenge fra en A-kasse, men der er ikke krav om, at du er medlem af en A-kasse for at tegne den.

ersucces ’Rigtige Mænd’ tog danskerne med storm. Der er lagt op til et foredrag med højt humør og masser af anekdoter fra programmet og om Lindys livsstilsændring. Det bliver med garanti ikke kedeligt! Arrangementet bliver afholdt 23. maj fra kl.

• Du kan få udbetalt op til 40.000 kr./md. før skat - alt efter størrelsen af din nuværende løn • Du får skattefradrag for den pris, du betaler for forsikringen • Du kan købe Lønsikring, hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark

17.30-21.00 på Orkideen i Aalborg. Tilmeldingsfrist er 17. maj. Læs mere – og tilmeld dig arrangementet på hjemmesiden under Regionale arrangementer.

Læs mere på www.forsikringsforbundet.dk under menuen Services/Lønsikring.

PAUSE

1 3 5 8 5 9 7 6 1 8 6 1 9 6 1 8 5 3 2

8 3 4 2 7 9 9 7 2 5 3 4 1 5 5 8 9 6 3 6 7 8 9 6 1 9 3 5 2 4 2 7 6 5 9 8 6 2 7 9 3 1 9 9 8 5 5 7 2 7 4 1 3

2 4 1 8 1 8 6

9 2

8 1 3 4 7 2 7 8 9 6 3 8 5 7 3 1 5 3 2 5 6 4 2 6 9 9 4 1 8 1 9 4 2 5 9 8 7 1 8 2 2 7 9 4 9 5 7 3

31

2 3 1 © www.pibfeatures.com

3 7

7 2 5 3 5 8 9

9 3

© www.pibfeatures.com

6 4 7 2 9

9

2

© www.pibfeatures.com

3

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Prøv med Youtube EN SJOV Youtube-video kan hurtigt hjælpe på dit humør, når du er på arbejde – og du behøver ikke at have dårlig samvittighed over det. Nye forsøg fra England viser nemlig, at du løser dine arbejdsgaver mere effektivt,

hvis du er i godt humør. Det meget videnskabelige forsøg gik ud på at vise en sjov video til en forsøgsgruppe og en ligegyldig video til en anden forsøgsgruppe, og så lade de to grupper løse en opgave. Det viste sig, at den gruppe, der havde set den sjove video, arbejdede 12 procent mere effektivt end den gruppe, som havde set en ligegyldig video. Det er kendt, at glade medarbejdere giver bedre produktivitet. En forskningsrapport fra Nordisk Råd viser, at der er en statistisk

Facebook-politiet

sammenhæng mellem de virksomheder, som har en høj produktivitet og et velfungerende arbejdsmiljø.

FACEBOOK HAR VÆRET ’NEDE’ (ude

Så måske skulle din chef ligefrem opfordre til, at du ser en Youtube-video, men husk at den skal være rigtig sjov!

Medlemsundersøgelse om den kommende overenskomst:

Hvad mener du?

SOM MEDLEM af Forsikringsforbundet tæller din mening, når der i starten af 2017 skal forhandles ny overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Når du læser dette er der via e-mail udsendt besked til medlemmerne om, hvordan du deltager i en medlemsundersøgelse. Undersøgelsen sætter fokus på dine holdninger til væsentlige emner for de kommende overenskomstforhandlinger, nemlig tryghed, kompetence og fleksibilitet. Hvis du ikke har modtaget e-mailen, så gå ind på www.forsikringsforbundet.dk, hvor du finder information om, hvordan du kan deltage. Her kan du også logge ind og tjekke at vi har din korrekte e-mailadresse. Log ind (typisk med dit medlemsnummer og din fødselsdato) og klik på ”Rediger profil” øverst i login-feltet. Medlemsundersøgelsen er som altid helt anonym, men hvis du ved afslutningen af din besvarelse skriver din e-mailadresse, så deltager du automatisk i lodtrækningen om iPads og gavekort. Du kan svare på medlemsundersøgelsen frem til-og-med den 10. maj.

af drift/utilgængelig) nogle gange og i desperation over ikke at kunne læse om vennerne, så har nogle brugere omkring i verden valgt at ringe til politiet. Politiet har flere steder valgt at lægge beskeder på Twitter, som f.eks. i Texas, hvor Houston Police skrev ”Lad venligst være med at ringe til politiet om #facebookdown. Vi er lige så kede af det som du er, men kan ikke fikse Facebook”. I England har politiet i Kingston skrevet: ”Ja, vi kan bekræfte at Facebook er nede, men du skal ikke ringe til os! Sikke en fantastisk mulighed for at tilbringe lidt tid sammen med din familie”. I Australien har Queensland Police taget humoren i brug: ”Er der nogen, der venligst kan ringe til os lige nu og beskrive i detaljer, hvad de spiser til morgenmad, for Facebook er nede og vi kan ikke holde det ud”.

Sjove skadesanmeldelser

”For at undgå kollision påkørte jeg den anden bil.” ”Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi den var skjult af fodgængere.” kindly.dk

Træt og sløv på jobbet?