Forsikring nr. 5-2017

NR. 5 / 2017

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

[Tema side 4-15]

Outsourcing MEDLEMSPEJLING: OUTSOURCING BEKYMRER OS – OG OPGAVERNE UDFØRES IKKE BEDRE [side 6] MAN SKAL IKKE SIDDE FAST MØD MEDLEMMET, DER ALTID ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER [side 14]

ROBOTTER MED SJÆL [side 17]

JULEHYGGEN MED PÅ ARBEJDE [side 18] SØVN – DET NYE SORT FOR SUNDHEDEN [side 20]

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

NR. 5 / 2017

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: OUTSOURCING

17

KAN DU FØLE NOGET FOR EN ROBOT? Har robotter sjæl? Kan du selv føle noget for en kollega, som er en robot? Det kan man øjensynlig i Japan, siger forsker.

TEMA:

04 Når arbejdsopgaverne forsvinder ud af selskaberne 06 Medlemmerne har talt: Outsourcing bekymrer os 08 Masser af outsourcing – men der er oaser 09 Robot-sourcing på vej 10 Insourcing: Ind med de vigtige kompetencer 11 Outsourcing fortsætter – på den selektive måde 12 Rutinejobbene går til udlandet 14 Man skal ikke sidde fast – mød et medlem

ARTIKLER

OUTSOURCING

Det er hverdag, at arbejdsopgaverne forsvinder ud af sel­ skaberne til eksterne partnere herhjemme eller i fjerne lande.

Vi ser på outsourcing – og den noget sjældnere insourcing.

18

JULEHYGGE VED SKRIVEBORDENE

Ved juletid kan du møde drillenisser og nissevenner i selskaberne. Det er en del af den danske tradition for hygge.

16 Ny sekretariatschef: Vi skal forberede medlemmerne 16 Nettet strammes om forsikringssvindlere 17 Robotter med sjæl 18 Julehyggen med på arbejde 20 Søvn – det nye sort for sundheden 21 Tag nu den barsel, fædre!

22 Arbejdsmiljøet – et fælles ansvar 23 Dedikeret til sidste bold 24 Kunderne har stigende fokus på datasikkerhed

DIGITALT

6

MEDLEMMERNE HAR TALT:

OUTSOURCING BEKYMRER OS Der er ingen tvivl hos medlemmerne om, at outsourcing bekymrer. Opgaverne går hverken hurtigere eller løses bedre med outsourcing. Hør også hvad Forsikringsforbundets lokale afdelinger siger til outsourcingen.

2

20

SØVN ER DET NYE SORT

Hvor langt må arbejdsgivernes inte­ resse for vores personlige sundhed gå? Skal de have lov til at belønne os for at sove godt og møde udhvilede op på job?

26 IT-selskaber er verdens mest kostbare 26 Amazon kan disrupte forsikringsverdenen 26 Tryg investerer i digitalisering

DIVERSE

27 Retten er sat 28 Nyt fra personaleforeningerne 30 Pause 31 Ungdomsnetværket på fredagsbar 32 Deltag i årets julekalender

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

Godt – og skidt Julen og årsskiftet nærmer sig med hastige skridt, og dermed må det også være tid til refleksioner og et tilbageblik på året.

Men der var måske en dybere mening med, at vi skal vente til år 2020 med at forhandle om en nytænkende overenskomst. Ikke mindst vil meget være afklaret til den tid

Jeg er med garanti ikke den eneste, der vil huske 2017 som et år, der har været præget af store overraskelser. Set i det store perspektiv, så går min førsteplads til indsættelsen af Donald Trump som amerikansk præsident. Som formand for en fagforening er jeg naturligvis bekymret over, at verdens mest indflydelsesrige mand er en erklæret modstander af fagforeninger.

omkring teknologier og med udviklingen i jobbene.

Også det britiske farvel til EU – ’Brexit’ – har givet genlyd verden over. I den kommende tid kommer vi til at se konsekvenserne af briternes beslutning.

På hjemmebanen var det mest overraskende for mig overenskomstforhandlingerne i foråret, som endte med et noget anderledes resultat, end jeg havde troet og håbet.

Det blev en god overenskomst for jer som ansatte i forsikring,, men det blev ikke den nytænkende overenskomst, som både vi og arbejdsgiverne ønskede.

Den teknologiske udvikling i Forsikringsbranchen er heller ikke gået helt så hurtigt, som vi frygtede. Ja, vi er udfordret af de nye teknologier, som koster arbejdspladser, men indtil nu er jobbene ikke forsvundet i den takt, som vi havde troet. Det viser sig også, at når nogle døre lukkes, så åbnes andre. Automatisering og digitalisering skaber også nye, anderledes og spændende jobs. For at få dem kræves der først og fremmest nysgerrighed, forandringsvillighed og at man holder sine kompetencer i top.

På positivlisten glæder jeg mig over de mange nye medlemmer, vi har budt velkommen i år - heraf mange beskæftiget inden for IT-området. For mig signalerer det, at vi stadig er mange aktive og engagerede medarbejdere i forsikringssektoren, og at der er

En væsentlig forudsætning for vores virke i Forsikringsforbundet er vores lokale tilstedeværelse i selskaberne. Her har det været glædeligt at se de mange nye tillidsrepræsentanter, der er kommet til. De viser et oprigtigt engagement og lyst til at gøre en positiv forskel for kollegerne.

Jeg vil slutte med at ønske jer alle en rigtig dejlig og afslappet jul, samt et skønt og lykkebringende nytår.

Venlig hilsen

kommet mere gang i ansættelserne omkring i selskaberne.

Når alt kommer til alt, tror jeg ikke, at tiden var den rette – og der var bestemt heller ikke nok af den. Så omfattende forandringer, som vores oplæg til ny overenskomst viste vejen for, kræver en modningstid hos begge parter.

Og det havde vi simpelthen ikke.

I den forbindelse har vi gennemført flere medlemsundersøgelser og pejlinger, og desuden etableret et medlemspanel i samarbejde med analysefirmaet Megafon. En stor tak til alle jer, der har bakket op og deltaget i disse aktiviteter. Jeres svar giver os vigtig og værdifuld viden, som vi bruger i vores arbejde med at udbygge og tilpasse medlemskabet af Forsikringsforbundet.

I Forsikringsforbundet har vi gennem året arbejdet med fornyelse og tilpasning af det, at være medlem. Det handler i høj grad om, hvad I medlemmer er godt tilfredse med, og hvor I mener, at vi kan gøre det bedre.

Charlotte Hougaard Landsformand

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets med­ lemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk.

NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@ nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2017 er afsluttet den 30. oktober 2017.

3

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

TEMA: OUTSOURCING af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Når arbejdsopgaverne forsvinder ud af selskaberne Vi arbejder i en branche der er udfordret af outsourcing og automa­ tisering. Vi hverken kan eller skal stoppe udviklingen, men vi skal arbejde for at minimere konsekvenserne for vores medlemmer og hjælpe dem, der rammes af udviklingen, godt videre.

At lægge opgaver ud af huset er bestemt ikke nyt. Det har vi set gennem rigtig mange år, og kommer også til at se fremover. I dag kalder vi det med et godt dansk ord for ’outsourcing’, og det er et af de værktøjer en ledelse har til at få forretningen til at fungere bedre – eller helt lavpraktisk til at reducere omkostningerne.

At vores selskaber går godt er helt i vores medlemmers interesse, for det sikrer deres overlevelse og udvikling, og dermed vores arbejdspladser. Paradoksalt nok.

At lægge opgaver, funktioner eller hele afdelinger ’ud i byen’ er og bliver en ledelsesbeslutning, som hverken Forsikringsforbundet centralt eller vores lokale tilstedeværelse i selskaberne, personaleforeningerne, kan sige ret meget til.

Men det betyder absolut ikke, at vi skal l nikke og sige, at det bare er i orden. For enhver organisatorisk ændring i selskaberne – også outsourcing – skal ske med hensyntagen til de medarbejdere, der berøres. De skal ikke

4

alene behandles korrekt efter de regler og retningslinjer, der er aftalt i overenskomsten. Vi mener at selskaberne også har nogle menneskelige og samfundsmæssige forpligtelser, som de bør opfylde.

Pris og kvalitet

Men outsourcing sker ikke kun til udlandet.

Det kan også være en virksomhed i Danmark, der overtager opgaverne.

Spørgsmålet er, hvordan pris og kvalitet hænger sammen.

Det er sikkert muligt at lære en litauer at tale dansk, men at kunne tale sproget er kun en lille del. Det handler også om at kende den danske mentalitet og kultur, det danske samfund og måden at skabe relationer til kunder på.

Meget tyder på, at det bliver mere almindeligt for den danske forsikringssektor at outsource opgaver, der tidligere blev betragtet som fundamentale kernekompetencer.

Ensidigt økonomisk fokus

Et forsikringsselskab, som ikke selv skades-

ring, og oplever en stor del af outsourcingen som løndumping, der udfordrer vores overenskomstbestemte lønninger og øvrige arbejdsvilkår.

behandler. En lønadministration, der ikke selv regner medarbejdernes løncheck ud.

IT-afdelinger, som får udefrakommende til at udvikle og drifte IT-systemerne og kundeserviceafdelinger, der flytter servicering af kunder til Vilnius for at opnå lavere lønudgifter. Det er blot nogle få eksempler på outsourcede arbejdsområder. Og pensionsselskaberne er godt med på bølgen.

Selskaberne ser bredt på muligheder for at lægge arbejdsopgaver ud af selskabet og outsource dele- eller hele forretningsområder til virksomheder uden for landets grænser.

Som fagforening, er det i sagens natur utroligt svært at sige noget godt om outsourcing med henblik på at spare lønkroner. Forsikringsforbundet ser på det med stor bekym-

Men der er naturligvis også andre årsager til outsourcing. Det kan være håndtering af områder, som kræver en stor specialistviden, man ikke har eller ikke ønsker at have internt. Eller områder, som selskabet strategisk ikke ønsker at satse på/udbyde. Disse situationer kan forklares og forsvares sagligt. De er dermed ikke helt så bekymrende, men kan dog også ramme vores medlemmer negativt.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Som nævnt kan og skal vi ikke stoppe selskabernes udvikling, og når der er tale om økonomiske dispositioner – herunder outsourcing – fra selskabets side, er det nærmest en tabt kamp.

I Forsikringsforbundet skal vi i stedet fortsætte vores arbejde med at påvirke selskabsledelserne og politikerne til at holde arbejdet på danske hænder, og ad den vej flytte det ensidede økonomiske fokus til et bredere perspektiv.

Et af perspektiverne er selskabernes samfundsansvar, for når opgaverne flytter ud af landet, så gør kompetencerne det også.

Samtidig kan det føre til et fald i kvaliteten af servicen, negative kundeoplevelser og dermed et dårligere image for selskabet til følge.

Et andet er selskabernes medansvar for at bevare den danske model og det aftalesystem, der gør det danske arbejdsmarked unikt og fleksibelt. Det har selskaberne nydt godt af gennem mange år, og det bør de kunne se en fordel i at bevare, også fremover.

Det handler om meget mere end at spare penge og skrabe overskud sammen til aktionærerne. Det handler om ansvar for at understøtte det danske velfærdssamfund og ikke sende arbejdsopgaver og dermed skattekroner ud af landet - og så handler det i høj grad også om mennesker. Det handler om arbejdspladser. Det handler om loyale medarbejdere, der skaber værdi for det enkelte selskab.

Job, der forsvinder Tryg Forsikring er et af de selskaber, der som led i deres store fokus på omkostningsreduktioner er i fuld gang med at effektivisere dele af funktioner og arbejdsopgaver ved at outsource. Selskabet taler selv om outsourcing for at højne kvalitet, men det medfører desværre samtidig at der bliver færre medarbejdere i koncernen. For det handler ikke kun om kvalitet, men som oftest også om omkostninger og besparelser, når et selskab vælger at outsource opgaver.

Heldigvis er det sådan, at når job forsvinder, vil der samtidig opstå nye jobs. Derfor kan det ikke siges ofte nok, at det for dig som ansat i forsikring og pension handler om at tilegne sig kompetencer, der kan åbne dørene til andre jobs – enten i dit selskab eller udenfor. Ønske om livslang læring, personlig vilje til læring og sund nysgerrighed, er stadig mere vigtige egenskaber.

Arbejdsgiverne har et stort ansvar for at medarbejderne i tide tilbydes relevant uddannelse og udvikling, så de er i stand til at løfte andre og nye arbejdsopgaver. Omvendt har medarbejderne et ansvar for at byde ind på kompetenceudvikling og have viljen til at lære nyt.

Vi har fokus I Forsikringsforbundet har vi stor fokus på outsourcing. Vi opfordrer vores repræsentationer i selskaberne at sætte emnet på dagsordenen lokalt i selskabernes samarbejdsudvalg, og politisk sætter vi det på dagsordenen hos vores arbejdsgivermodpart, FA, og hos vores hovedorganisation FTF. Det gør vi fordi outsourcing ud af Danmark er et generelt

problem, som politikerne skal være bevidste om. Danmark mister arbejdspladser og dermed både viden og skattekroner.

Også gennem FTF’s ”Vækst- og beskæftigelsesudvalg” arbejdes der for at påvirke politikerne til at stramme op overfor den spekulation i løndumping, som outsourcing rummer. Den vil skabe en ulige konkurrence for de danske selskaber.

Internationalt arbejder vi i NFU (den nordiske finansunion) og UNI (vores internationale hovedorganisation) med outsourcing problematikkerne. Gennem dem påvirker vi EU-embedsværket, ligesom vi økonomisk- og praktisk hjælper med at få medarbejderne i de baltiske lande til at organisere sig i fagforeninger. Det er tanken at vi af den vej arbejder for at de får overenskomster, der ikke er løndumpende i forhold til os.

Sidst men ikke mindst arbejder vi i Forsikringsforbundet for at skabe et overenskomst set-up, der gør det attraktivt for selskaberne at fastholde jobbene i Danmark.

5

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

TEMA: OUTSOURCING af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Outsourcing bekymrer os

Outsourcing er ikke bare noget, som sker hos de andre. Det sker i stort set alle selskaber, og er noget som medlemmerne oplever i deres hverdag. Og det giver ikke større kvalitet i håndteringen af opgaverne, mener medlemmerne.

Der er gang i outsourcingen omkring i forsikringssektoren. Over 700 medlemmer har svaret på vores pejling om outsourcing, og over 75 pct. har set outsourcing i deres selskab. Der outsources på mange områder, men mest ’opgaver’ – siger 85 pct. – som typisk vil være specifikke projekter, der lægges ud af huset.

Næsten 60 pct. angiver, at der outsources

efter med outsourcede opgaver, for 48 pct. siger at kvaliteten i udførelsen af opgaverne er ringere. Yderligere 24 pct. er negative eller neutrale, mens kun godt 3 pct. mener, at kvaliteten er blevet højere.

funktioner og 35 pct. at hele afdelinger lægges ud af huset. De store andele tyder på, at mange selskaber benytter sig af alle typer outsourcing.

Men så har outsourcingen da heldigvis fjernet de kedelige og rutineprægede opgaver?

Nej, ikke hvis man skal dømme efter pejlingen, for 20 pct. vil ikke vurdere det, 60 pct. mener at det ikke har påvirket noget, mens 20 pct. bekræfter, at det faktisk har reduceret antallet af rutineopgaver.

Men hvordan fungerer outsourcingen så?

Ikke mere besværligt

Langsommere og dårligere Som man nok vil forvente, så ser medlemmerne – som jo ofte er kolleger til de outsourcede medarbejdere – ikke særligt positivt på at opgaver, funktioner og job flyttes ud. Blot 8,6 pct. mener at opgaverne nu udføres hurtigere, mens over 73 pct. er neutrale eller mener at det går langsommere.

Også på kvaliteten halter det øjensynligt

6

Hvad så med arbejdsgangene - har outsourcing gjort dem mere komplicerede og besværlige? Nej, det ser egentlig meget godt ud her, for 30 pct. mener ikke, at det er tilfældet, mens yderligere 25 pct. er neutrale.

Kun 7,5 pct. er direkte negative og mener, at det er blevet mere besværligt.

Vi går nok alle og antager, at outsourcing betyder at der mistes arbejdspladser. Og ja, det gør der. Hele 65 pct. siger, at outsourcing

har betydet afskedigelser på deres arbejdsplads, mens blot 8,4 pct. er uenige i dette.

Brugen af outsourcing i selskaberne bidrager bestemt heller ikke til trygheden hos medarbejderne, for over 75 pct. angiver, at outsourcing har medført større usikkerhed blandt medarbejderne.

Opgaver tages ind igen Men hvad så med insourcing, hvor opgaver trækkes tilbage i virksomheden?

Dette sker ret sjældent. Kun godt 12 pct. angiver, at det er sket i deres selskab, og omfanget af de enkelte insourcinger er sikkert heller ikke stort – langt fra så stort, at det opvejer outsourcingen. De steder, hvor ting er trukket hjem igen, er det typisk opgaver, som tidligere var blevet outsourcet.

Synet på at ting trækkes tilbage i selskabet er gennemgående positivt. Medlemmerne mener at opgaverne dermed udføres hurtigere, i højere kvalitet og at det skaber nyansættelser. Så mere af det!

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Fremtiden Beder vi medlemmerne om at se fremad, så er der mere på vej. Ja, siger 57 pct.: Der bliver outsourcet mere de kommende to år.

Kun 8 pct. forventer ikke, at der sker yderligere outsourcing. Medlemmerne er urolige eller ligefrem bekymrede for, at deres job forsvinder – langt mere bekymrede end de var ved en medlemsundersøgelse for et par år siden, hvor langt flertallet ikke mente at udviklingen kunne påvirke deres job. Men selv om der er markant flere medlemmer i dag – ca. 35 pct. – der ser outsourcing og automatisering som en trussel for deres job, så er der fortsat over 21 pct. som ikke ser det og yderligere næsten 30 pct. som mener hverken/eller. Outsourcing ses som en lidt større trussel end automatisering, men begge er årsag til utryghed hos medlemmerne.

Forståelsen for at selskabet outsourcer kan ligge på et ret lille sted, idet godt 12 pct. me-

ner, at outsourcing er nødvendigt for at selskabet kan bevare konkurrenceevnen, mens 32 pct. er helt uenige i det synspunkt.

år, mener 71 pct. at outsourcing skaber usikkerhed blandt medarbejderne, og i gruppen fra 35 til 44 år er tallet 64 pct.

Alder og køn

Samme billede ved spørgsmålet om den enkelte er bekymret for at blive afskediget. Det er ca. 45 pct. i meget høj eller høj grad hos de unge under 35 år, men bekymringen er dog jævnt faldende, jo ældre kvinderne er. I gruppen over 55 år er 13 pct. meget bekymrede og 22 pct. noget bekymrede for at blive afskediget, dvs. i alt 35 pct.

Ser vi alene på mændene, så er gruppen fra 35 til 44 år dem, der er mest urolige for udviklingen og deres jobsituation. Næsten 28 pct. angiver, at de er meget eller noget bekymrede. Det er markant mere end i den ældre gruppe på 55 år og over, hvor samme tal er under 20 pct. Paradoksalt nok er det også i gruppen fra 35 til 44 år, at vi finder flest, som slet ikke er bekymrede: 47 pct. mod 37 pct. i gruppen over 55 år. Pejlingen giver ingen forklaring på, hvorfor netop gruppen af mænd mellem 35 og 44 er mere opdelt.

Endelig kan vi se, at kvinderne er væsentlig mere positive over for outsourcing, og flere end gennemsnittet mener at opgaverne udføres hurtigere og i bedre kvalitet, når de outsources.

Ser vi alene på kvinderne, så mener de i meget høj grad, at outsourcing skaber usikkerhed på arbejdspladsen, uanset deres alder.

Blandt de helt unge kvinder, dem under 35

Medlemmernes holdning til outsourcing 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% Outsourcing har medført, at opgaverne udføres hurtigere.

Outsourcing har medført, at der er større kvalitet i opgavevaretagelsen.

Outsourcing har betydet, at der er færre rutineprægede opgaver.

Outsourcing har medført mere besværlige arbejdsgange.

Outsourcing har betydet afskedigelser på min arbejdsplads.

Outsourcing har medført større usikkerhed blandt medarbejderne.

■ I meget gradXXXXXXX■ I høj gradXXXXXXX■ NeutralXXXXXXX■ I begrænset gradXXXXXXX■ Slet ikkeXXXXXXX■ Ved ikke

7

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

TEMA: OUTSOURCING af Lars H. Knudsen

Personaleforeningerne har talt:

Masser af outsourcing Outsourcing er en del af hverda­ gen i de fleste større selskaber, og det bliver ikke mindre de kommende år – med mindre robotterne overtager.

Der er ikke mange positive vinkler at spore, når man spørger Forsikringsforbundets lokale afdelinger om deres oplevelse af outsourcing i selskaberne. Langt de fleste steder er det en del af hverdagen, men der er da også små oaser rundt omkring i forsikringssektoren.

Oaserne er de lokale selskaber, som i forhold til selskaber som Topdanmark og Tryg er små, men som også har et anderledes fokus på lokal kundeservice. Og det er altså ikke noget man sætter robotter til, eller sender til udlandet. Eksempler er Bornholms Brandforsikring, Popermo (politiets forsikringsselskab) og et selskab som Alm. Brand, der ikke har outsourcet det seneste år.

I andre selskaber har man i stor udstrækning outsourcet funktioner, som ikke direkte har noget med salg og kundeservice at gøre, herunder kantinedrift, rengøring, ejendomsadministration og lignende.

Det er karakteristisk for de selskaber, som ikke har fokus på outsourcing, at man i Forsikringsforbundets lokale afdelinger heller ikke forventer, at det vil komme. Det ligger ganske enkelt ikke i deres kultur.

8

Altid IT Informationsteknologi er et værktøj, der kan bruges til at løse stadig flere opgaver.

Softwaren bliver hele tiden mere avanceret, men også en større mundfuld end de fleste selskaber kan håndtere internt. Derfor er IT-afdelingen også et af de steder, der først er kig på, når der tænkes i outsourcing.

skaberne. Blandt det, som Forsikringsforbundets afdelinger i selskaberne nævner er opgaver, som har vist sig ikke at have det omfang eller den enkle håndtering, som man ellers havde antaget.Det er dog få og små opgaver, der typisk meldes om, og de fører sjældent til egentlige ansættelser.

Begrænset indflydelse Også support af IT-systemerne er flere steder outsourcet, og det har ikke altid gjort livet lettere for medarbejderne. Hvis IT-support er lagt ud til Indien, så skal medarbejderne være klar til at beskrive deres problemer med systemer og computer på engelsk til en medarbejder, som kan være svær at forstå.

En helt basal kompetence som at kunne tale og forstå engelsk, er derfor blevet meget aktuel i mange selskaber.

Outsourcing er en ledelsesbeslutning, og er ikke noget som selskaberne kommer til Forsikringsforbundet og beder om lov til.

I nogle selskaber er samarbejdet mellem Forsikringsforbundets lokale afdeling, personaleforeningen, og ledelsen dog så godt, at man bliver orienteret og har mulighed for en dialog om beslutningen.

Også forsikringsfunktioner

medlemmerne korrekt, og at der så vidt muligt tages hensyn til medlemmer, der har særlige situationer. Det kan være nært forestående pensionering, ønske om deltid eller andet. Dette lykkes i mange tilfælde, for ledelsen er også interesseret i at behandle deres ofte mangeårige og loyale medarbejdere godt, når deres job forsvinder.

Men andre områder er også i kikkerten – eller er allerede outsourcet. I mange selskaber har man lagt processer omkring administration, løn, mailbehandling etc. ud til eksterne partnere, hvoraf en del sender opgaverne langt væk for at kunne håndtere dem billigt.

I de store selskaber outsourcer man meget, og her er også funktioner inden for skadebehandling, visse processer inden for kundeservice samt særlige forsikringstyper og telemarketingopgaver lagt ud til eksterne partnere.

Også ind igen Men der siver da også opgaver tilbage i sel-

Det er Forsikringsforbundets vigtigste opgave at sørge for, at selskaberne behandler

Ingen redning Den stigende anvendelse af automatisering og robotteknologi kommer til at begrænse outsourcingen, men det er en ringe trøst, når man hører de lokale afdelinger. For ja, det kan betyde mindre outsourcing, men om en opgave går til Indien eller til en robot er jo ét fedt.

Den forsvinder under alle omstændigheder.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

TEMA: OUTSOURCING af Søren Dalager

Robotsourcing på vej

G SPØR MIG T OM AL

En af begrænsningerne for, hvad man kan sætte computere til, er at de ikke kan føre en fornuftig samtale. Eller rettere ikke kunne, for robot-sourcing er ved at være en reel mulighed.

Amelia hjælpe kunder med mere simple opgaver som eksempelvis hjælp til at nulstille en kundes kodeord til netbanken.

Men Amelia har evnen til at lære, og derfor kan systemet allerede nu klare mere kom-

Der er masser af opgaver, som kræver at man taler sammen om tingene. Derfor er de også vanskelige at overlade til en computer, som jo foretrækker tastatur og museklik.

Selv om taleforståelse og syntetisk tale har været fremme i mange år, så er det stadig ikke på et stadie, hvor du bare sætter dig og

kunden om et nyt tilbud eller mindet om, at præmierne stiger.

sludrer med din robot-kollega. Men det varer nok ikke så længe…

systemet selv svare på spørgsmålene, når kunderne ringer.

Computere der kan lytte, forstå og tale er ikke længere et fremtidsscenarie, for kunstig intelligens teknologien vil sætte skub i det, som vi har ventet på i årtier. Eller måske frygtet, for når computerne kan forstå hvad vi spørger om og ønsker, så kan de overtage nye typer opgaver, også på arbejdspladsen.

Amelia sidder klar

Allerede i dag benytter visse selskaber sig af computere, der lytter med på kundesamtaler og analyserer hvad der siges. De er ikke nødvendigvis særlig avancerede, men lytter efter bestemte ord som måske antyder, at forsikringsmedarbejderen har talt med

De nye og stadig mere intelligente systemer kan faktisk lytte med og forstå, når vi besvarer spørgsmål fra kunderne. Efter at have lyttet med tilstrækkelig længe, så kan

SEB Bank i Sverige arbejder netop med en sådan løsning. De har valgt at bruge Amelia, som er en såkaldt ’kognitiv virtuel agent’, der kan besvare opkald fra bankens kunder.

Amelia findes ikke rent fysisk – ’hun’ er ikke er et menneske eller en skinnende metalrobot, men software i en computer. Alligevel kan man som kunde godt tro, at man taler med en virkelig person.

En af de først opgaver for Amelia har været at forstå og tale svensk. I første omgang skal

plicerede opgaver for bankens kunder og medarbejdere. Som tiden går, lærer Amelia sågar at gætte sig til kundernes underliggende intentioner og bruge det til at give mere korrekte svar og bedre hjælp.

Hvornår rammer det mig?

I dag findes der mange eksempler på kunstig intelligens systemer, AI-systemer, der løser simple opgaver. Amelia er bare ét eksempel, mens Watson fra IBM er et andet. Watson er et generelt system, som kan bruges til at skabe alt fra kundeserviceløsninger til diagnosticering af kræftsygdomme.

På nuværende tidspunkt arbejdes der massivt på at udvikle og implementere nye IT-systemer i forsikringsverdenen, og selv om det at kunne lytte, forstå og tale ikke har meget høj prioritet netop nu, så er der ingen tvivl om, at vi de kommende år også vil se dette i vores forsikringssystemer. Teknologien er der i hvert fald.

9

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

TEMA: OUTSOURCING af Lotte Kronholm Sjøberg

Ind med de vigtige

Koncerndirektør for Teknologi og Udvikling, Kaare Østgaard

kompetencer Hos Gjensidige i Oslo har man siden maj haft travlt med at rekruttere et større antal IT-medarbejdere, for man ønsker at trække de vigtige kompeten­ cer ind i huset som støtte for koncernens videre udvikling.

”Formålet med at ansætte medarbejdere med de nye kompetencer, er at understøtte den videre digitalisering af Gjensidige. Eksempler på kompetenceområder hvor vi p.t. styrker vores egen kapacitet, er blandt andet indenfor kernesystemer, webudvikling, projektledelse og IT-arkitektur. Vi vil fortsat benytte eksterne konsulenter for at sikre ressourcefleksibilitet, men i noget mindre grad end det har været tilfældet tidligere.”

Hurtigere

Hvor mange selskaber har travlt med at outsource IT-opgaver til lavtlønslande, så mener man hos Gjensidige i hovedkontoret i Oslo, at IT-kompetencer er så vigtige for udviklingen fremover, at man ønsker at have dem nær på. Så fremfor at samarbejde med IT-leverandører i udlandet er man i gang med at ansætte et større antal medarbejdere med IT-kompetencer.

Indtil nu er der ansat 20 nye medarbejdere inden for centrale kompetenceområder, blandt andet IT-arkitektur og robotteknologi.

IT-ledelsen under Teknologi og Udvikling, har siden 2016 arbejdet med at finde ud af hvilke kompetencer der skal til, for at nå koncernens ambition om, at give kunderne markedets bedste digitale kundeoplevelse.

10

Kaare supplerer sin kommentar: ”Fordelene ved at øge antallet af ansatte internt, er blandt andet, at vi opnår en øget udviklingshastighed ved, at de ansatte kender vores IT-løsninger godt. Vi opnår en bedre ressourceudnyttelse og en styrket evne til at styre udviklingen af vores digitale løsninger og platforme.”

Kompetencerne internt På baggrund heraf, har der været behov for nye kompetencer, som koncernen indtil nu ikke har haft – eller ikke haft nok af – internt.

Alt i alt skal der rekrutteres 40 nye medarbejdere i Teknologi og Udvikling i den kommende tid, og rekrutteringen er i fuld gang.

Koncerndirektør for Teknologi og Udvikling, Kaare Østgaard uddyber:

De nyansatte medarbejdere besidder et bredt udvalg af IT-relaterede kompetencer, og uddannelsesniveauet spænder fra mastergrad til højskole. Samtidig er der en høj aldersspredning, som medfører at der både er adgang til helt nyuddannede og til folk med mange års erfaring. Fælles for dem er, at de skal bidrage til at tænke nyt og udfordre koncernen på løsninger og arbejdsmetoder.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

af Birgitte Aabo, journalist

Outsourcing fortsætter

– på den selektive måde Forsikringsbranchen er ikke færdig med at sende it-opgaver ud af landet, men kerneopgaver og hjerteblod bliver i højere grad end tidligere holdt herhjemme. ”Det er stadig attraktivt at outsource mange typer af opgaver – men ikke så attraktivt, som det har været.”

Det konstaterer Henrik Ringgaard Pedersen, ekspert i sourcing hos PA Consulting Group, hvor han arbejder som seniormanagement-konsulent.

Han følger nøje udviklingen og har også sin indsigt fra en stor undersøgelse, som PA gennemførte sidste år sammen med Whitelane Research. Her blev næsten 1.000 outsourcing-kontrakter gennemgået, ligesom der blev indhentet uddybende svar fra mere end 300 respondenter i hele Norden.

tive i deres udvælgelse af, hvad der skal outsources: ”Vi ser en mere af balanceret tilgang til outsourcing. En del af finanssektoren har outsourcet eksempelvis løn, fakturering og bogføring. Til gengæld holder man kerneforretning og hjerteblod tæt til kroppen, for forsikringsselskabernes vedkommende typisk behandling af skader og policer, mens de fleste til gengæld har outsourcet driften af IT,” siger Henrik Ringgaard Pedersen.

Han vurderer, at alle forsikringsselskaber i dag i en eller anden grad outsourcer:

For lidt styring

”Det er kun et spørgsmål om graden af out-

Der er flere grunde til, at det ikke er så attraktivt at outsource længere. Den ene er, at arbejdskraften er ikke helt så billig, som den har været, siger Henrik Ringgaard Pedersen.

sourcing. De fleste er nået et godt stykke, men er ikke færdige med at fintune, så jeg forventer, at der bliver sendt flere opgaver ud af landet.”

”Samtidig har mange virksomheder og organisationer måttet erkende, at de har smidt for meget over hegnet i første omgang. Det kan være svært at styre nogle typer af opgaver, hvis de mennesker, der arbejder med dem, sidder langt væk og hverken forstår forretningen eller forstår dansk. Hvis man er vant til at kunne gå hen til Bo og Børge i IT og få tingene fikset, er det en stor forandring.”

Et af de områder, mange virksomheder i øjeblikket ser som mulig kandidat er det, der kaldes business-proces outsourcing.

Hjerteblod bliver her

Ingen udsigt til insourcing

Derfor er virksomheder blevet mere selek-

Der ses stadig flere eksempler på near-sour-

”De fleste vil ikke have kundevendte processer sendt i outsourcing, det vil man selv holde fuld kontrol med herhjemme. Men eksempelvis intern sagsbehandling kan i nogle tilfælde klares i udlandet.”

cing, hvor opgaverne eksempelvis ryger til Polen, Letland og Litauen: ”Det kan have klare fordele. Nogle steder lærer befolkningen endda dansk i skolen, og det gør det nemmere at håndtere kontakten på flere planer, end når opgaverne ryger helt til Indien og andre eksotiske destinationer.”

Selv om flere opgaver bliver tættere på, er der ikke udsigt til, at de i større omfang trækkes helt tilbage til Danmark, vurderer eksperten. De eksempler, der er på insourcing, har som regel en specifik årsag - der er ikke tale om en tendens.

Sammenkogt spaghetti Til gengæld vil brugen af big data og udviklingen af software-robotter gradvist føre både forsikringsbranchen og resten af samfundet til et niveau, hvor behovet for outsourcing aftager. Opgaverne kan klares af robotterne, som kan udkonkurrere selv de laveste lønninger. ”Tidligere kunne robotterne kun klare det, der var regelbaseret og repeterende. Med udviklingen mod kunstig intelligens kan de lære på en helt anden måde og varetage mange flere opgaver.”

For mange forsikringsselskaber er det dog langt fra deres virkelighed, siger Henrik Ringgaard Pedersen. ”Mange forsikringsselskaber er fusioneret og lagt sammen af flere omgange. Det betyder ofte, at deres IT er som en gang sammenkogt spaghetti. Det er ikke noget, man uden videre klikker et moderne IT-system på toppen af.”

11

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

TEMA: OUTSOURCING af Søren Dalager

Rutinejobbene

går til udlandet Hvordan frigør man tid til kompetencekrævende opgaver og bliver opgaver kvit, som alligevel med tiden skal automatiseres?

I Tryg sender man dem til udlandet.

12

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Sortering og håndtering af indgående mails er ikke en af denne verdens mest spændende og mest kompetencekrævende opgaver. Faktisk er det en opgave, som uden tvivl i en ikke særlig fjern fremtid skal håndteres af en robot.

Opgaven ville dermed alligevel forsvinde, og de danske medarbejdere, der tidligere håndterede denne type opgaver, er forhåbentlig kommet godt videre til mere spændende ting.

retningsgange. Først da kan det egentlige arbejde med at outsource begynde.

I Tryg betød det, at selskabet op til outsourcingen i 2015 havde indere gående på hovedkontoret i Ballerup for at lære, hvordan opgaverne skulle løses. Derefter sendte Tryg en række danske medarbejdere til Indien for at sikre, at de indiske medarbejdere, der skulle løfte opgaverne, nu også kunne det, inden opgaven blev overført til Indien.

Derfor sendte Tryg håndteringen af indkommende mails til Indien. Der er ingen tvivl om at en lang række administrative opgaver, som ikke kræver dyb indsigt i det danske sprog, den danske kultur eller kundernes tankegang kan sendes ud af huset og ud af landet. Eller straks automatiseres, som det også sker.

Ganske godt, viser det sig. For godt nok forstår de ikke det danske sprog, men Tryg har givet dem en række nøgleord og retningslinjer som gør, at de med det som udgangspunkt klarer håndteringen af størstedelen af de indkommende mails. Resten, dem der ikke lige er til at gennemskue eller kræver kendskab til dansk, måtte de så sende videre til håndtering hjemme på hovedkontoret.

Ikke en enkel opgave Selv om der er tale om simple opgaver, så er det ikke en enkel proces, at outsource opgaverne. Der ligger en lang proces forud, før man kan sende opgaver ud af landet. Først skal man finde ud af præcis hvilke opgaver, der egner sig til at blive løst af partnere, og derefter skal opgaverne nøje dokumenteres og der skal nedskrives fyldestgørende for-

Cognizant er en af de virksomheder, som har specialiseret sig i at tilbyde dansksproget assistance i lande, der ikke ligger så langt fra Danmark, men dog stadig har markant lavere lønninger og færre udfordringer omkring arbejdsmæssige forhold.

Selv om Tryg har flyttet en sådan sprogafhængig opgave, så er der fortsat outsourcing til Indien inden for IT-området, herunder IT-support til danske medarbejdere samt dele af IT-udviklingen.

Gode arbejdsforhold Når talen er om outsourcing til Indien, så går tankerne let i retning af underbetalte ansatte, der sidder tæt under dårlige arbejdsforhold.

Bortskafningen af sådanne administrative og tidskrævende opgaver er blandt dem, man har kig på, når der tales outsourcing og automatisering i Tryg.

Men hvordan klarer en inder så behandlingen af indkommende mails?

Resultatet blev, at Tryg nu udvider samarbejdet med firmaet Cognizant i Litauen, hvor de primære kontaktpersoner på processerne er medarbejdere, der forstår og taler de skandinaviske sprog.

Under deres oplæring, har de indiske medarbejdere lært at at kigge mails og dokumenter igennem efter specifikke ord. Ud fra ordene kan de fastslå hvilken afdeling hos Tryg i Danmark, der skal modtage kommunika­ tionen, og så sende den videre. Uddannelsen og hele processen har fungeret fint, og sikrede at medarbejderne i Indien var kompetente og selvkørende.

Dette er ikke tilfældet for de indiske medarbejdere – langt fra. Det indiske personale, er efter de lokale forhold meget privilegerede. Det er naturligvis ikke en dansk overenskomst, de er ansat under, men Trygs partner i Indien, Genpact, er meget

Men dette skete for flere år siden – i 2015 – og siden har verden igen ændret sig.

opmærksomme på hvordan de vestlige selskaber motiverer og fastholder deres medarbejdere. Deres indiske ansatte har en 40 timers arbejdsuge, kantineordning og får tilskud til to årlige familiedage. Der har dog været problemer med indretningen af arbejdspladserne, idet de ansatte har siddet trangt. Genpact har erkendt problemet og i dag er det blevet løst.

På trods af at det har kørt godt med outsour-

For inderne er det positive ved outsourcin-

cingen til Indien, så er der altid mulighed for at optimere sine processer. På baggrund af udfordringer med forståelse af det danske sprog og de deraf følgende forviklinger i håndteringen af de indgående mails, søgte Tryg efter en alternativ løsning.

gen af vores ’kedelige og rutineprægede’ danske opgaver, at de for inderne ikke ses som kedelige og rutineprægede. De ses som attraktive, og som værende en genvej til en god karriere.

Opgaverne er rejst videre

13

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

TEMA: OUTSOURCING af Lars H. Knudsen

skal sidd Jacob blev egentlig outsourcet for et år siden, men nysgerrig­ hed og lysten til at kaste sig ud i nyt har hele tiden åbnet nye døre for ham.

Jacob Lützen er selve billedet på, at nysgerrighed og åbenhed over for udvikling og forandring kan føre til et godt og spændende arbejdsliv, der har ført ham fra tidligere så velkendte selskaber som Baltica, Vidar og Hafnia til i dag Codan.

14

Jobmæssigt har Jacob altid haft et eller andet med teknologi at gøre, men er egentlig ikke IT-medarbejder, selv om han gennem tiden har arbejdet med hulkort, magnetbånd, linjeskrivere, terminaler, tekstbehandling og hvad der ellers hørte til ’stor IT’, før de personlige computere kom til. Og egentlig stadig hører til, for Jacob var med til at udvikle nogle processer omkring udskrivning af policer og certifikater, som stadig kører et sted bagved den dag i dag.

De findes stadig

Men dog ikke så meget længere, for Codan er i gang med et kæmpe projekt omkring indførelse af en forsikringsløsning fra IT-firmaet TIA.

”Selv om grundsystemerne ikke har ændret sig markant gennem mange år, så er der sket rigtig meget omkring den måde vi betjener systemerne på. Brugerfladen har udviklet

Selv om de færreste tænker over det i vores smartphone-verden, så findes der stadig mainframes, og i mange selskaber er det fortsat dem, der står et sted i kælderen og holder hjulene i gang. Hvor man i gamle dage – i firserne og halvfemserne – betjente dem gennem terminaler, fungerer de i dag som servere, der behandler og gemmer de data, som brugerne indtaster og bearbejder via deres personlige computere.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Man al ikke de fast

I det hele taget har medarbejderne til alle tider reageret ens over for ny teknologi, mener Jacob. Der er altid børnesygdomme ved nye IT-løsninger, som skal håndteres, og selv med nye ’digitale’ generationer af medarbejdere er reaktionerne egentlig som de altid har været.

Jobbet gik til Gdansk Jacob ved, hvad han taler om. Han har gennem mange år arbejdet med brugersupport, men den funktion har selskabet nu outsourcet til en virksomhed i Gdansk, Polen. Det gjorde at Jacob blev afskediget, men når man er åben for nye muligheder og har flair for at arbejde med teknologi, så er der altid nye døre, der åbner sig. I hvert fald havde selskabet stadig brug for Jacobs kompetencer, så han fik sin ansættelse forlænget – og forlænget igen. Han arbejder nu med systemer til adgangskontrol.

Selv om outsourcing er en ledelsesbeslutning, som hverken Forsikringsforbundet eller den lokale repræsentation, personaleforeningen, har den store indflydelse på, så fik Jacob god hjælp fra personaleforeningen i Codan, da beskeden om outsourcing og afskedigelse blev givet. Formand Christian Sletten assisterede i forhandlingerne mel-

sig fra de gamle skærme med grøn skrift, og til dagens peg og klik med brug af mus,” forklarer Jacob.

Brugerne er, som de altid har været Men en ting er IT-systemerne, men hvordan har brugerne så udviklet sig? ”Det er jo næsten altid forfærdeligt, når man udskifter noget gammelkendt med noget helt nyt, men det sker jo for at gøre arbejdet lettere, mere effektivt og med færre fejl.

Så man bliver hurtigt glad, også for det nye.

Teknikken har hen ad vejen hjulpet meget med at gøre betjeningen af systemerne mere intuitiv,” er Jacobs erfaring.

lem Jacob og selskabet, og Jacob fik hjælp med gennemgang af ansættelseskontrakten, da den efterfølgende skulle forlænges.

40 år siden Det er hele 40 år siden, at Jacob Lützen meldte sig ind i Forsikringsforbundet, som jo dengang hed DFL – Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Det medlemskab har han holdt ved gennem årene, og gennem skiftene af arbejdsplads og funktion - og altid været glad for: ”Jeg har været flittig bruger af medlemskurser og haft god glæde af dem. Jeg har også benyttet mig af rådgivning og været godt tilfreds med den hjælp, jeg har fået.

Ikke mindst er det godt at have et sted at gå hen, når man står med konsekvensen af outsourcing i hånden, for så har man brug for en person, man kan stole på er på ens side, når tingene skal forhandles på plads med arbejdsgiveren”, forklarer Jacob.

Jacob Lützen er i dag 62 år og ”jeg er slet ikke færdig med at arbejde”, som han siger. Og det ser bestemt heller ikke sådan ud.

Vær åben og grib de muligheder, der viser sig.

Du skal være positiv Jacobs opskrift på, hvordan man holder sig i job inden for IT-området med den voldsomme udvikling, som teknologien er i, er egentlig meget enkel: ”Du skal være nysgerrig og ikke være bange for forandring. Vær åben og grib de muligheder, der viser sig. Og tag de kurser og den uddannelse, som du har mulighed for. Jeg har altid været positiv over for at prøve noget nyt, og derfor har jeg hen ad vejen også fået spændende muligheder tilbudt fra min leder. I flere tilfælde har jeg haft en rolle som igangsætter af nye områder inden for brug af teknologi. Sæt dig for alt i verden ikke hen i et hjørne for at surmule, for så åbner dørene sig ikke for dig”, understreger Jacob.

Han indrømmer dog som afsluttende bemærkning, at han slet ikke er tekniknørd.

Han roder ikke med computere som hobby i fritiden, og spiller ikke spil på dem. Han mener tvært imod at der skal komme noget fornuftigt anvendeligt ud af at bruge computere, så underholdning foran skærmen er ikke ham. Han løber meget hellere en tur med Codans løbeklub, tager over til sommerhuset i det sydfynske øhav eller sejler en tur.

15

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

LEDELSE

Vi skal forberede medlemmerne på udviklingen Anne Seiersen, Forsikringsforbundets nye sekretariatschef, tiltrådte den 1. november og er i fuld gang med at sætte sig ind i, hvad Forsik­ ringsforbundet og sekretariatet er.

Forsikrings- og pensionsbranchen er meget mere end forretningsmodeller, der sådan lige kan spoleres af digitalisering. Medarbejderne i selskaberne er vigtige tandhjul i den samlede danske velfærdsmodel, der sikrer tryghed og velstand til danskerne.

Det er en af grundene til at Anne Seiersen, Forsikringsforbundets nye sekretariatschef, har så stort et engagement omkring det at beskæftige sig med forholdene i branchen.

Anne Seiersen har arbejdet med forsikringsog pensionsforhold i over 20 år i brancheorganisationen Forsikring & Pension: ”Som sekretariatschef i Forsikringsforbundet kan jeg kombinere min viden om forholdene i forsikringsbranchen og erfaring med at arbejde i en politisk styret medlemsorga-

nisation, med nye udfordringer som arbejdsmarkedsforhold og overenskomstforhandlinger,” forklarer Anne Seiersen.

Anne Seiersen mener, at fremtiden for de forsikringsansatte er spændende, men ikke nødvendigvis en ren solstrålehistorie. Hun forudser, at vi de kommende år vil se generelle ændringer på arbejdsmarkedet, blandt andet i form af nye typer ansættelser, mere løsarbejde og nok også mere outsourcing.

Samtidig er forsikringsbranchen under hastig forandring. Der kommer uden tvivl nye typer selskaber ind på markedet, nye modeller for kundebetjening og nye produkter, der eksempelvis vil være tilpasset den udvikling inden for deleøkonomi, som vi ser:

”Det vil påvirke hvilke kompetencer medarbejderne fremover skal have, og hvordan disse kompetencer skal sættes i spil i selskaberne. Det bliver en stor, men også rigtig spændende opgave at forberede vores organisation og medlemmer på disse udfordringer.”

Nettet strammes om forsikringssvindlere Et forbedret it-system og nye arbejdsprocesser har betydet, at Alm. Brand fik opklaret et rekordhøjt antal sager om forsikringssvindel i 2016. Der ryger også langt flere ’mindre fisk’ i nettet end tidligere.

Hvert år forsikringssvindles der for knap en halv milliard kroner i Danmark. I 2016 opklarede Alm. Brands skadeinspektører forsikringssvindel for et samlet beløb på 48,3 mio. kr. fordelt på 481 sager. Det svarer til en stigning i antal sager på knap 60 procent fra 2015 ifølge koncernens CSR-rapport.

Hos Alm. Brand har man valgt at arbejde målrettet med at skabe en holdningsændring hos dem, der svindler. De fleste danskere kan heldigvis aldrig finde på at svindle med deres forsikringer. Men der er en gruppe, som af en eller anden årsag er så økonomisk trængte, at de fristes til at snyde sig til erstatningsudbetalinger.

Når en kunde afsløres i forsikringssvindel, prioriterer skadeinspektørerne at gå i dialog med vedkommende. Først derefter afgør Alm. Brand, om kunden skal have lov til at fortsætte som kunde.

16

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

SJÆLEN af Lotte Kronholm Sjøberg

Robotter med sjæl Kan robotter blive menneske­ lige, sociale partnere for os men­ nesker? Det er kun et spørgsmål om at tro på det, mener en af verdens førende robotudviklere.

I forsikringsbranchen oplever vi i øjeblikket, at robotterne indtager og til dels også overtager vores arbejdspladser. Det sker med henblik på at udføre lettere rådgivningsopgaver til kunderne eller administrative opgaver, for blot at nævne to typiske områder. Det er noget, som stadig er forholdsvist nyt og spændende, og også forholdsvist simpelt: Der er jo blot tale om et computerprogram, der simulerer intelligens ved at samle op, hvad den skal svare på nogle foruddefinerede spørgsmål.

Men hvad nu, hvis dette ’væsen’ nu også lignede et menneske, og kunne spørge dig om du har haft en god weekend, når du møder ind på jobbet mandag morgen? Ville du være i stand til at betragte en sådan robot som en kollega? Og måske på lige fod med dine menneskelige kolleger?

Et spørgsmål om at tro Det er der ingen tvivl om, at Hiroshi Ishiguro, professor ved Universitetet i Osaka, Japan, kan. Han har været med til at skabe en ’Geminoid’, der er så realistisk af udseende, at

den ved første øjekast godt kan forveksles med et menneske.

Professor Ishiguro tror på, at robotter og androider i fremtiden ikke kun vil indgå i for eksempel servicefag i vores samfund, men også at mennesker i stigende grad vil indgå nære og dybe relationer med dem. En tanke, som mange af os måske finder temmelig grænseoverskridende på nuværende tidspunkt, for selvfølgelig kan en robot da ikke erstatte en god kollega.

Det mener Ishiguro dog kun er et spørgsmål om tro. Og det er han ikke alene om, for i den japanske kultur tror man generelt på, at alting har en sjæl. Det er en ældgammel religion, Animismen, som tilskriver alle mulige ting, også ikke-mennesker, et liv og en sjæl.

Animismen, kombineret med den buddhistiske holistiske tankegang, som siger, at alt og alle er jævnbyrdige i universet, er medvirkende til at japanerne er åbne for at acceptere robotter på lige fod med mennesker og dyr. I Europa og USA, og specielt blandt kristne, tror vi snarere på, at kun mennesker har en sjæl, og det gør en væsentlig forskel, mener Ishiguro.

Men hvem ved: Måske bliver robotterne en dag så realistiske af udseende og intelligens – ikke mindst deres evne til at tolke og forstå os mennesker – at det er lige meget, om vi tror på, at de har en sjæl eller ej. For vi kan

alligevel ikke se om det er et menneske eller en robot, der sidder på stolen ved siden af os i afdelingen og svarer på kundernes henvendelser.

Robot

Ordet ’robot’ blev første gang introduceret i 1920 med premieren på tjekkiske Karel Capeks teaterstykke R.U.R., som stod for ’Rossums Universal Robot’. Her har en videnskabsmand fundet formlen for, hvordan man kan genskabe mennesker, men vil ikke gøre det.

Det vil derimod hans ambitiøse og mere fremtidsorienterede søn.

Desværre sker der bare det, at robotterne dræber menneskene og overtager styringen. Som et lille lys i dette dystre mørke, slutter stykket med, at det sidste menneske får opereret et hjerte ind i to af robotterne, som derefter går ud i verden hånd i hånd. Gennem disse nye Adam og Eva lever kærligheden muligvis videre, og det sidste menneske kan dø med ro i sjælen.

17

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

HYGGE

af Birgitte Aabo, journalist

Julehyggen med på arbejde Den danske hygge er blevet kendt og markedsført rundt om i verden, og den er et ikon for os danskere. Også på arbejdspladsen – ikke mindst op til jul. ”Hvem er din nisseven?”

Et spørgsmål, der ikke kun optager sindene i danske børnehaver og skoler op til højtiden, for det er ikke ualmindeligt, at der også nisses igennem blandt voksne. Kolleger imellem lægges energi og kreativitet i at overraske eller drille hinanden maksimalt, som en fast del af julehyggen.

Den danske hygge er et ikon, og til jul får den ikke for lidt. Undersøgelser har vist, at der pyntes op på syv ud af ti arbejdspladser og næsten alle virksomheder holder julefrokoster og giver julegaver til de ansatte.

Repertoiret kan også omfatte eksempelvis julekalendere, juletræsfester for ansatte og deres familier, juleudflugter eller gavespil og gløggudskænkning - alt sammen afviklet i hyggens navn og med til at skabe uformelle rammer.

18

Bestseller om hygge

For ægte hygge er tæt forbundet med lighed, og kan dermed åbne op for at mødes på mere lige vilkår - fra top til bund - i en virksomhed, end det er muligt i dagligdagen.

Selv om det kan være lidt svært at udtrykke kort, hvad det vil sige at hygge sig, er udlændinge lydhøre. Det kan blandt andet ses af den succes Meik Wiking har haft som forfatter til ’The Little Book of Hygge’. Her giver han små 300 siders praktiske tips til at opnå hygge – bogen er oversat til over 30 sprog og solgt i over en million eksemplarer.

Hygge er entydigt godt

I det hele taget har der været en del hype om

At hygge sig er noget særligt dansk – eller den opfattelse har vi i hvert fald selv. Antropolog og forbrugsforsker Jeppe Trolle Linnet, der som den første studerede hygge i sin ph.d. afhandling i 2011, har sagt, at hygge er et ”uanfægtet og meget stort, positivt kulturelt begreb herhjemme”. Altså noget entydigt godt som udgangspunkt.

den danske hygge i de senere år, og hyggeekspert Jeppe Trolle Linnet har taget afstand fra det, han ser som falsk markedsføring af hygge som quickfix til evig lykke.

Sidste år valgte danskerne da også hygge som en af de ti værdier i den nye Danmarkskanon. Begrebet fylder meget i vores selvbevidsthed, mange af os ser det som noget væsentligt i vores kultur og fortæller gerne udlændinge på besøg i landet om det og om, hvad det betyder.

Passende omfang?

I forhold til julehyggens udbredelse på arbejdspladser, er der også dem, som synes, det nogle steder tager overhånd. En af dem er ledelsesrådgiver Susanne Teglkamp. I et blogindlæg skriver hun, at hun holder meget af julen: ”Men jeg oplever, at julehyggen på nogle arbejdspladser har fået et sådant omfang, at jeg tænker, at det går udover det, man egentlig er kommet for, nemlig at arbejde.”

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Derfor anbefaler hun, at juletraditioner tages op og diskuteres i god tid i virksomheder, måske har nogle af dem overlevet sig selv og skal afvikles.

Uanset om du er til afvikling eller udvikling af juletraditioner på din arbejdsplads, har du sikkert nogle at forholde dig til i december – ellers kan du hente inspiration i boksen her på siden.

Tag hyggen med på arbejde Fem måder at skabe julehygge på arbejdspladsen: 1. Hyg om hinanden – et eksempel er afdelingschefen, der serverede ris a la mande for alle medarbejderne på kontoret. Hvad kan du gøre for at sprede hygge og julestemning?

2. Gå amok med julepynten – arranger en konkurrence mellem afdelingerne om den flotteste julepynt.

Hyggens kerne Hvad er hygge egentlig?

Hygge kan defineres som en oplevelse, i en specifik situation, af nogle sociale og fysiske rammer, der skaber en behagelig atmosfære. En atmosfære, der ansporer én til at være til stede, her og nu, på en spontan og tvangsfri måde. Den er karakteriseret ved at være genkendelig og hverdagsagtig. Samtidig er den afgrænset, et frirum fra sammenhænge, der er mere udfordrende, fordi de er mere formelle, styrede, hierarkiske.

3. Glad nisseordning – vend drillenissen til en nisse, der skaber arbejdsglæde. Læg slik, skriv rosende beskeder, hjælp med arbejde.

4. Gavmild pakkeleg – vend pakkespillet, så den, der får en sekser, må give en gave – i stedet for at tage en fra en anden. Det giver glad stemning.

5. Syng en sang – hvorfor ikke starte arbejdsdagen eller afdelingsmøderne i december med en julesang. Mange bliver i godt humør af det.

Kilde: Arbejdsglædenu.dk

Kilde: Jeppe Linnet, antropolog og hyggeekspert.

19

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

SUNDHED af Lone Clausen

Søvn – det nye sort for sundheden Først fik vi alkoholpolitikker, der­ næst rygestop-kurserne og så kantinemaden, der ikke måtte være fed. Så kom motionsklub­ berne, yoga og mindfulness, og nu kommer så fokus på den gode søvn.

Fakta om søvn

• Mangel på søvn går ud over arbejdsindsatsen • De største indirekte udgifter koblet til søvnproblemer og søvnsygdomme vedrører nedsat arbejdsproduktivitet • På basis af resultater fra en amerikansk undersøgelse betyder dårlig søvn årligt 7,8 mistede arbejdsdage for hver fuldtidsbeskæftigede dansker • Af alle sygedage estimeres 13,1 procent til at være ekstra sygedage blandt personer med søvnbesvær Kilde: ’Søvn og Sundhed’ fra Vidensråd for Forebyggelse.

20

Bliver vores søvnmønstre det næste arbejdsgiverne gerne vil blande sig i? Hvor langt må de i så fald gå og hvor langt skal vi gå? Er det omsorg eller utidig indblanding, når arbejdsgiveren gerne vil vide, om du sover godt og får nok søvn?

Dårlig søvn er dyrt, giver en kort lunte og gør os ineffektive. Arbejdsgiverne kan derfor se en fordel i at hjælpe medarbejderne til at få en rolig nat og en ordentlig søvn.

En god og rolig nattesøvn giver livskvalitet.

Sover du dårligt gennem en længere periode, rammer det koncentrationen, hukommelsen, læringen og din reaktionsevne. De negative følelser får forrang, dine sociale kompetencer eroderer og din impulsstyring bliver dårlig. På den længere bane er søvnbesvær voldsomt belastende for hjerne, krop og organisme, og kan forbindes med livsstilssygdomme som diabetes2, hjertekarproblemer, højt blodtryk, depression og meget andet skidt. Så det er ikke så underligt, at emnet optager arbejdsgiverne. ”Du bliver hvad du spiser” kan i fremtiden meget vel blive til ”du præsterer som du sover”

Screening af medarbejdernes søvn Måske bliver alle på arbejdspladsen i fremtiden udstyret med et smartwatch, der overvåger og opsamler alt hvad du foretager dig. Det kan blive til et ledelsesværktøj, der anvendes i medarbejdersamtalen og kan fortælle hvad du indtager af kalorier, hvor meget du motionerer og hvordan du sover.

I forsikringsbranchen er søvnbehandling blevet en del af mange sundhedsforsikringer og hos blandt andre Topdanmark tilbyder man virksomhedskunder, at deres medarbejdere kan få hele paletten af udredning og behandling. Internt på arbejdspladsen er Topdanmark i gang med et søvnforløb for medarbejderne, der får deres søvn screenet.

De medarbejdere, der konstaterer at de har udfordringer på søvnområdet, kan - hvis de ønsker det - få hjælp til behandling. Næsten 20 procent har haft brug for hjælp. Det er oftest terapeutisk hjælp til at komme ud af mangeårige dårlige søvnvaner, men enkelte har også fysiologiske og/eller medicinske søvnproblemer, som udredes i et søvnlaboratorie, fortæller Pia Bay, sundhedschef i Topdanmark, til Ugebrevet A4.

Sov syv timer og tjen mere Hvis man vil se, hvad fremtiden byder på, kan det nogle gange give mening at skue over Atlanten til USA. Her skabte en stor forsikringskoncern sidste år overskrifter ved at tilbyde medarbejderne flere hundrede dollars ekstra om året, hvis de kunne dokumentere, at de sov mindst syv timer hver nat.

Det at arbejdsgiverne hele tiden æder sig længere ind i vores privatsfære og nu også omsorgsfuldt vil hjælpe os til en god søvn, er ikke uden betænkelighed. Den gode vilje hænger også sammen med at få medarbejderne til at yde bedre på arbejdspladsen, og arbejdsgiverne har i den grad opdaget, hvor essentiel en god søvn er for medarbejdernes velbefindende og effektivitet.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

Hvor meget søvn har vi brug for?

Ifølge søvneksperten Mikael Rasmussen skal du som absolut minimum have fire timers søvn på en nat, for at du kan fungere, men det er stadig for lidt. Da vi alle er forskellige, har vi også forskellige søvnbehov. Mens nogle kun har brug for seks timers søvn, har enkelte mennesker brug for op til ni timers søvn. Kvinder har statistisk set et lidt stør-

Tag nu den barsel,

FÆDRE!

Fagbevægelsen støtter, sammen med arbejdsgiverne og flere store virksomheder, regeringens kampagne ’Aktion fars orlov’.

Det gør vi også i Forsikringsforbundet, fordi vi mener, at det er vigtigt, at fædre tager en større del af forældreorloven. Afholdelse af fædreorlov vil styrke ligestillingen i familierne, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. De faglige organisationer har samstemmende tilkendegivet, at vi ønsker lovgivningsmæssige ændringer, ’øremærket barsel’ til fædre, men ønsket er blevet blankt afvist af regeringen. Vi hilser dog enhver forbedring velkommen.

re søvnbehov end mænd, og det har dels hormonelle, dels sociologiske årsager, som hænger sammen med, at mange kvinder stiller større krav til sig selv og i øvrigt ofte laver mere i løbet af dagen, end mænd gør.

Med alderen reduceres vores evne til at sove, da den dybe søvn bliver kortere, og melatonin-udskillelsen nedsættes.

Den god søvn er også et forebyggende middel for stress: ”Søvnbesvær optræder ofte længe inden du kommer ind i stress-tilstanden. Faktisk kan det ikke lade sig gøre at blive syg af stress, hvis du får 7-8 timers kvalitetssøvn hver nat”, siger Mikael Rasmussen.

De barrierer, der var årsag til de ikke fik afholdt så meget orlov, var blandt andet, økonomi, manglende opbakning fra arbejdsgiver, bedre orlovsvilkår hos partneren og samfundets forventning om, at orloven primært bør tilfalde kvinden.

Derfor synes Forsikringsforbundet, at det er positivt, at regeringen ønsker at fremme en kulturændring i samfundet, og vi har selv gennem årene været en varm fortaler for, at fædrene benytter sig af deres muligheder for barselsorlov.

Vi har gode betingelser for barselsorlov i vores overenskomst, så det er blot at håbe, at ’vores’ fædre i forsikringsbranchen vil benytte sig noget mere af deres rettigheder, og tænker på barnets ret til at være sammen med sin far.

Lone Clausen, næstformand

Regeringens kampagne skal sætte fædreorlov på dagsordenen, både hos fædrene selv, men bestemt også hos virksomhederne. Ifølge en undersøgelse fra Epinion, udarbejdet på initiativ af fagbevægelsen, ville hele 42 pct. af de adspurgte fædre gerne have holdt mere barsel end de rent faktisk gjorde.

Om kampagnen Forsikringsforbundets hovedorganisation, FTF, bakker op om kampagnen, der startede her i november og slutter i 2020. Kampagnen har også sloganet ’Orlov, ta’ det som en mand’ og bag aktionen står ligestillingsministeren, erhvervsministeren, fagbevægelsen og en række virksomheder. Man kan både som virksomhed, organisation og privatperson støtte op på nettet, her: www.aktionfarsorlov.dk

Gode råd

Kampagnen giver en række gode råd til dialog i familierne om faders barselsorlov, blandt andet følgende: Deleordning: Forældreorlov er både kvinden og mandens. Og undersøgelser viser, at involverede fædre er godt for børns udvikling. Økonomi: Det behøver ikke at være økonomi, der afholder far fra at tage del i orloven.

At være far: Orlov er ikke kun for kvinder – du kan gøre det på din måde, og præcis som du vil.

At være mor: I er to om at få barn.

Fars orlov er til gavn for familien.

Snakken med arbejdsgiveren: Tag snakken om orlov på dit arbejde på samme måde, som du taler om andre arbejdsvilkår.

21

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

ARBEJDSMILJØ af Marie Hein Haslev, konsulent for arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet

– et fælles ansvar tager hovedorganisationerne) og står også for en omfattende undersøgelse af vores medlemmers psykiske arbejdsmiljø.

Tirsdag den 23. oktober afholdt FTF deres årlige arbejdsmiljødag, hvor Forsikringsforbundet naturligvis deltog. Her fik vi rig lejlighed til at diskutere det psykiske arbejdsmiljø i vores branche, og komme med indspark til det ekspertudvalg, der er nedsat af beskæftigelsesministeren. Det er et udvalg, hvor FTF sidder med ved bordet og dermed har stor indflydelse.

Marie Hein Haslev

I den Europæiske Arbejdsmiljø­ uge var temaet i år ’Sikre og sun­ de arbejdspladser for alle aldre’.

Det kan vi kun bakke op om.

I Forsikringsforbundet er arbejdet for det gode arbejdsmiljø selvfølgelig ikke begrænset til den europæiske arbejdsmiljøuge. Det er et konstant fokusområde for os – både politisk og i vores daglige arbejde i vores lokale personaleforeninger – hver dag, året rundt. Ét af de steder Forsikringsforbundet arbejder politisk med arbejdsmiljøet, er via vores hovedorganisation FTF. FTF har blandt andet en nøglerolle i trepartsforhandlingerne (mellem regering og arbejdsgiver/arbejds-

22

Samarbejdet er afgørende Der er mere end nogensinde brug for et forstærket fokus på det psykiske arbejdsmiljø – både fra politikerne, fra fagforeningerne og fra ledelsen i selskaberne. De nyeste nationale tal viser nemlig, at det går den gale vej, og at der fra 2012 til 2016 har været en stigning i antallet af psykisk overbelastede på ca. 17 pct.

Forsikringsforbundet arbejder for at få endnu større fokus på det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne. Det gør vi bl.a. lokalt ved at sætte temaet på dagsordenen i samarbejdsudvalgene (SU) og ved at være i løbende dialog med HR-afdelingerne og personalelederne. Derudover er det afgørende for os, at vores tillidsrepræsentanter er klædt på til at kunne identificere problemerne og støtte vores medlemmer i tilfælde af mistrivsel.

Også vores samarbejde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er centralt.

Vi har indgået en aftale om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, som giver vores personaleforeninger en nøglerolle ift. det psykiske arbejdsmiljø i det enkelte selskab. Vi samarbejder desuden om at udvikle materialer og værktøjer til ledelser, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Disse er samlet på branchens nye fælles arbejdsmiljøside www.bfafinans.dk I januar 2018 glæder vi os til sammen med FA at afholde ’Finanssektorens Arbejdsmiljødag’ med deltagelse af både ledere, HR og medarbejderrepræsentanter. Vi forventer, at det bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

Tag medansvar I Forsikringsforbundet kan vi gøre meget, men det gode arbejdsmiljø starter med dig selv. Langt de fleste ledere vil gerne medvirke til at sikre gode arbejdsmiljøer og tage hånd om de udfordringer, der måtte være.

Men de kan ikke gøre det, hvis ikke de kender til udfordringerne. Derfor vil vi give dig en kærlig opfordring: Sig fra hvis du er overbelastet, bed om hjælp fra din leder til at prioritere, hvis opgaverne er for mange, vær ærlig i trivselsundersøgelserne og ikke mindst, så tag kontakt til din lokale tillidsrepræsentant, hvis du har brug for støtte og vejledning.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

UDDANNELSE af Lotte Kronholm Sjøberg

Dedikeret til sidste bold Thisted Forsikring har af fle­ re omgange givet unge elite sportsudøvere mulighed for et fleksibelt elevforløb. De unge talenter kan dermed kombinere et uddannelsesforløb med deres sportskarriere.

Jonas Porup fik mulighed for at starte et treårigt forløb som elitesportselev hos Thisted Forsikring i 2013, da han flyttede til MorsThy Håndboldklub som 22-årig. Klubben hjalp Jonas med at tage kontakt til Thisted Forsikring, som er hovedsponsor for håndboldklubben, og efter en samtale i selskabet blev elevforløbet en realitet.

Dennis René Petersen

Jonas Porup

nemføres med en kombination af praktik og skoleforløb. Den eneste forskel er, at forløbet typisk tager tre år i stedet for to, og at eleven har en større grad af selvstændig planlægning og fleksibilitet. Det skal sikre, at hverdagen kan hænge sammen med en sideløbende stram træningsplan.

En gevinst for begge parter Jonas brugte på det tidspunkt omkring 20 timer om ugen på træning, så der var behov for planlægning, for at få det hele til at gå op: ”Jeg planlagde i samråd med min afdeling hvor mange timer jeg skulle arbejde de forskellige dage, så det kunne harmonere med min træning. Og jeg oplevede altid stor forståelse for, at træningen også skulle passes.

Jeg havde rigtigt gode kolleger, der var klar til at hjælpe til med oplæringen, selvom det jo tog lidt længere tid, når jeg kun var ansat på deltid”, fortæller Jonas.

Uddannelsesforløbet som elitesportselev er egentligt ganske traditionelt, og gen-

På trods af det forlængede elevforløb, mener både Jonas og Thisted Forsikring, at elitesportselever er en gevinst for selskabet. Jonas er ikke i tvivl om, at han og andre unge talenter, bidrager med nogle værdifulde egenskaber via deres liv som elitesportsudøvere: ”Jeg tror helt generelt, at vi som personer er meget disciplineret, i forhold til det vi laver.

Og så er vi vandt til at skulle præstere. Vi er nok heller ikke så bange for at lave en fejl, for i vores karriere som sportsprofessionelle tænker vi ’godt, det kan jeg lære af til næste gang’, når vi begår en fejl. Vi er også – i hvert fald inden for håndbolden – vant til at samarbejde i et team, der skal præstere

sammen. Her er vi virkelig afhængig af hinandens præstation. Den tankegang tror jeg er god, også i forhold til at fungere i et team i arbejdsregi og på en arbejdsplads generelt.”

Ledelsen helt enig Administrerende direktør i Thisted Forsikring, Dennis René Petersen, er helt enig: ”Som hovedsponsor indenfor håndboldsporten her i Thisted, føler jeg, at vi har en forpligtelse overfor de her unge mennesker.

Med et forlænget elevforløb er vi med til at sikre dem, at de har en uddannelse at falde tilbage på, når de en dag ikke længere skal spille på det niveau. Jeg synes, at vi har haft nogle af de bedste elever indenfor den her ordning. De er vant til at skulle tilrettelægge deres hverdag og de er meget dedikerede.

Dem, vi har haft her hos os, har alle fået flotte karakterer og klaret sig rigtigt godt”, fortæller Dennis.

Og han kan varmt anbefale andre selskaber at gøre det samme. For selv om elevforløbet strækker sig over længere tid, så er den vilje og det engagement de unge professionelle sportsudøvere kommer med, det hele værd.

23

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

DATASIKKERHED af Helle Baagø, journalist

Kunderne har stigende fokus på datasikkerhed EU’s forordning om persondata­ sikkerhed stiller omfattende krav til dokumentation. Men det nye regelsæt er helt i tråd med kundernes behov, siger Data Protection Officer Rikke Olling, Codan Forsikring.

25. maj 2018 er en dato, som burde være mejslet ind i bevidstheden hos alle medarbejdere og ledere med ansvar for it-sikkerhed.

Den dag træder det til dato mest omfattende EU-regelsæt om beskyttelse af persondata i kraft. Forsikringsbranchen er en af dem, som kommer til at opleve konsekvenserne mest.

telse. Hun skal informere og rådgive virksomheden om dens forpligtelser i henhold til loven og overvåge, om reglerne bliver fulgt.

Skal kunne vise, at loven overholdes Det er også DPO’en, der skal sørge for at medarbejderne får en passende uddannelse i behandlingen af persondata, og at ledelsen bliver holdt fast på sit ansvar for datasikkerhed. ”Jeg skal fungere som en uafhængig rådgiver og kontrolfunktion i alle spørgsmål om persondata. DPO’ere kan ikke fyres for at komme med sandheden. EU har sørget for, at man ikke kan skyde budbringeren, fortæller hun.

Hvad er det vigtigste formål med den nye persondataforordning?

De nye regler vil påvirke arbejdsrutiner hos næsten alle medarbejdere indenfor kundekontakt, markedsføring, HR og en lang række andre funktioner.

”Den nuværende lov er 20 år gammel og helt forældet. Den tager slet ikke højde for den verden, vi har i dag. Der er et stort behov for at styrke beskyttelsen af persondata i en

”Stort set alle procedurer i den daglige arbejdsgang skal gås efter i sømmene,” fortæller Rikke Olling, Data Protection Officer (databeskyttelsesrådgiver) i Codan Forsikring.

tid, hvor data bliver indsamlet i et kæmpe omfang. Almindelige mennesker har svært ved at overskue, hvem de giver deres data til, hvor data havner, og hvad de bliver brugt til. De nye og strengere krav skal sikre, at situationen ikke løber helt af sporet.”

Hendes eget job som DPO er en direkte konsekvens af den nye EU-forordning. Reglerne siger nemlig, at ansvaret for at monitorere persondata-sikkerhed kobles til en navngiven person i virksomheder, der i vid udstrækning håndterer personfølsomme data som en del af deres forretning.

Uafhængig og kan ikke fyres Rikke Olling har en central placering i omstillingen til en strengere persondatabeskyt-

24

voldsomme dokumentationskrav i forbindelse med håndtering af persondata.”

Hvad er de vigtigste bestemmelser set med forsikringsbranchens øjne? ”På mange måder er lovgivningen en videreførelse af noget, vi kender i dag. Vi har for eksempel i forsikringsbranchen allerede regler om, at kunderne skal afgive deres samtykke til, at vi videregiver deres personoplysninger. Det er ikke nyt, at virksomhederne skal slette data efter brug. Noget af det nye er det

”Vi skal i detaljen kunne demonstrere, at vi overholder loven og har kontrol over, hvad vi bruger data til, hvordan de opbevares osv.

Det kræver, at vi udarbejder fortegnelser over alle processer, hvor der er persondata involveret. Hver eneste arbejdsgang skal kigges efter i sømmene. Her i Codan har vi allerede produceret 165 fortegnelser til forskellige arbejdsgange. Det giver måske et billede af arbejdets omfang!”

Hvorfor er det vigtigt, at man som medarbejder lærer at håndtere de nye regler? ”Først og fremmest er det vigtigt i forhold til kunderne. Den almindelige bevidsthed om persondata er blevet højere. Vi får et stigende antal henvendelser fra folk, der vil have slettet deres persondata og som spørger ’hvad har I registreret om os?’.”

Kæmpebøder ”Sikkerhed omkring persondata bliver et konkurrenceparameter fremover. Mange vil tage hensyn til, om de føler sig trygge ved virksomheden, når de skal vælge forsikringsselskab. Det vil f.eks. betyde meget for omdømmet, hvis selskabet får ry for ikke at forhindre uautoriseret adgang til personfølsomme oplysninger.

Fra lovgivernes side er det bødestørrelsen, som er værktøjet. Bøderne er enormt høje, hvis ikke vi overholder reglerne. Så her vil der ligge en klar business case for ledelsen: Skal virksomheden bruge penge på at opdatere processerne eller risikere en bøde til

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

mange millioner, hvis Datatilsynet kommer på inspektion og finder fejl?

Vil den nye forordning skabe stress på arbejdspladserne i forsikringsbranchen? ”Nej, det tror jeg ikke. Medarbejderne vil få en masse ny information og tilbud om efteruddannelse. Men vi kan godt få hverdagen til at fungere alligevel. Vi skal først og fremmest lære, at dette er kommet for at blive, og at vi kommer til at snakke om persondata længe. Det er en positiv ting,” slutter Rikke Olling.

Bilforsikring under data-lup At oprette en almindelig motorkøretøjs-forsikring er en af de processer, som nu skal kortlægges med fokus på persondata-sikkerhed, forklarer Rikke Olling.

”Når man som kunde ringer ind beder om at få oprettet en bilforsikring, stiller vi en lang række spørgsmål for at foretage en risikovurdering: Hvor bor du, hvor gammel er du, hvor meget køreerfaring har du, hvilken bil ejer du osv.

Nu skal vi tjekke, om det er lovligt og nødvendigt at bede om alle disse informationer. Et af formålene med lovgivningen er at minimere data-indsamling. Vi skal sørge for, at kunden er klar over procedurer og rettigheder.

Efter den vurdering skal vi i gang med det system-mæssige: Bliver data opbevaret sikkert på servere, der ikke kan hackes? Har kun relevante personer adgang til oplysningerne? Følger kontrakter med vores eksterne leverandører reglerne? osv.” fortæller hun.

Guide til arbejde med persondata Advokat Claus Elmquist-Clausen fra Alm. Brand er ekspert i EU’s persondataforordning og dens konsekvenser for forsikringsbranchen. Vi har stillet ham fem spørgsmål om, hvordan du som medarbejder i forsikringssektoren skal håndtere de nye regler.

Hvilken type oplysninger dækker loven?

Ligesom de nuværende regler om persondata omfatter loven alle oplysninger om fysiske personer. I forsikringsspørgsmål er data i denne sammenhæng både simple fakta som navn, alder, adresse, personnummer og personfølsomme oplysninger om f.eks. skader og sygdomme.

Hvilke type arbejdsgange dækker reglerne?

Alle forsikringsvirksomheder skal fra maj 2018 have fuldstændige fortegnelser over alle typer af sagsbehandling, der omfatter persondata. De skal fremvises, hvis Datatilsynet kommer på besøg og foretager en stikprøvekontrol af sikkerheden.

Hvilke nye rettigheder har kunderne?

Et af formålene med den nye lovgivning er at minimere indsamlingen af data, sådan at vi kun registrerer det, som vi har brug for. Vi skal også dokumentere, at formålet med indsamlingen af data er legitimt. Hvis et selskab uddeler gratis fitness-ure for at anspore kunderne til at holde sig i form, skal kunderne vide, hvis deres aktivitetsdata bliver sendt videre til en server i USA. Som tidligere skal vi have kundernes accept af, at vi deler deres data med andre.

Kunderne har desuden indsigtsret i, hvilke oplysninger vi gemmer om dem. De har ret til at få oplysningerne slettet og til at se alt, hvad vi har skrevet om dem. Derfor skal man tænke sig om, før man kommer med sine egne vurderinger. Det er ikke en god ide at notere, at kunden er en fordrukken kværulant!

Den mest markante nye rettighed hedder ’portabilitet’. Det betyder, at kunden har ret til at få udleveret alle data om sig selv i et IT-format, som kan overdrages til et andet forsikringsselskab. Personligt tror jeg ikke, at denne regel får stor betydning i forsikringsbranchen. De færreste kunder ønsker at dele mange års skades-historik med et nyt selskab.

Hvem har ansvaret for, at tingene foregår efter reglerne?

Som medarbejder har man pligt til at sige til, hvis man oplever huller i sikkerheden.

Men det er virksomheden, som er ansvarlig og kun den, som kan blive dømt for ikke at overholde loven.

Hvor kan jeg få mere oplysning om persondatabeskyttelse?

Selskaberne lægger typisk information om den nye forordning ud på deres intranet eller rundsender på email. Hos Forsikringsakademiet tilbyder man kurser og seminarer om emnet. Ellers er det op til den enkelte virksomhed at tilbyde efteruddannelse og klæde medarbejderne på til at håndtere lovgivningen.

25

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

DIGITALT

IT-selskaber er verdens mest kostbare Du kender alle navnene, for det er verdens bedst kendte og mest kostbare varemærker/brands: Apple, Google, Microsoft, Amazon, Samsung, Facebook og IBM. Blandt de ti mest kostbare brands finder du disse syv, som alle har relation til IT. Apple er kendt for computere og telefoner, Google for søgemaskiner, Microsoft for Windows og kontorprogrammer, Amazon for e-handel, Samsung for telefoner og alt muligt andet, Facebook for … Facebook. Og så IBM, der engang lavede store mainframe-computere, men i dag er mere et konsulenthus.

Disse syv teknologivirksomheder er dog ikke helt alene, for på plads nummer 4 har Coca-Cola sneget sig ind, mens Toyota indtager plads nummer 7. Endelig finder du Mercedes-Benz på plads nummer 9. Så ud over IT-firmaerne har du altså verdens bedst kendte læskedrik sammen med to bilmærker.

Der har været lidt rokering, for følgende virksomheder er vokset: Facebook (48%), Amazon (29%), Microsoft (10%), Mercedes-Benz (10%), Samsung (9%), Google (6%) og Apple (3%). Derimod er følgende brands faldet i værdi: Coca-Cola (-5%), Toyota (-6%) og IBM (-11%).

Amazon kan disrupte forsikringsverdenen

Tryg investerer i digitalisering

E-handelsgiganten Amazon er i gang med at ansætte forsikringsfolk til deres kontor i London. De skal indgå i et nyt team, som har til opgave at ’disrupte’ – altså nærmest at rive tæppet væk under – forsikringssektoren i England, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. De nordiske lande er uden tvivl for lille og vanskeligt et marked – i denne omgang.

Informationen kommer fra det globale analysefirma GlobalData.

Selv om Tryg har succes med indtjeningen, så er selskabet presset på erhvervssegmentet og skyder derfor et tocifret millionbeløb i digitalisering af forretningen på dette område. Baggrunden er en meget hård konkurrence inden for erhvervsforsikringer, og det presser også Tryg. Selskabet ønsker, at niveauet for digitalisering inden for erhvervsforsikringer bliver lige så højt, som det i dag er inden for privatområdet.

Amazon blev kendt som en international internetboghandel og er vokset til gigantstørrelse på at være et enkelt, trygt og hurtigt sted at handle, og for sin gode kommunikation med kunderne. I dag er Amazon et kæmpe marked for alt muligt, og har nu også kig på onlinesalg af forsikringer.

"På den danske erhvervsforretning trænger vi til at lave en række af de investeringer, vi har lavet i privatforretningen, for at sikre, at vi får lige så gode løsninger. Derfor investerer vi i både proces- og produktmæssige forbedringer, for at vi kommer til at stå stærkest muligt i løbet af nogle år," udtaler Morten Hübbe, koncernchef i Tryg, til dagbladet Børsen.

GlobalData konkluderer, at hvis ikke forsikringsvirksomhederne er meget opmærksomme, så risikerer de at blive skubbet væk fra den direkte kontakt til kunderne og få rollen som dem, der håndterer det forsikringstekniske i baggrunden.

Investeringen skal bruges til at automatisere forløbet, når erhvervskunder køber forsikring, akkurat som det i dag er tilfældet med privatkunder.

Sudoko løsning (Fra side 31) 3 5 6 2 9 4 7 1 8

26

4 8 9 1 5 7 2 3 6

2 1 7 6 3 8 4 5 9

6 9 5 3 2 1 8 7 4

8 4 1 7 6 5 9 2 3

7 2 3 8 4 9 1 6 5

9 6 2 4 1 3 5 8 7

5 3 8 9 7 2 6 4 1

1 7 4 5 8 6 3 9 2

6 1 2 4 9 5 7 8 3

4 8 3 7 1 2 9 5 6

7 5 9 6 3 8 1 2 4

8 2 7 9 5 3 4 6 1

9 3 6 1 8 4 2 7 5

5 4 1 2 6 7 8 3 9

1 6 8 5 2 9 3 4 7

2 7 5 3 4 1 6 9 8

3 9 4 8 7 6 5 1 2

5 3 8 1 4 9 6 7 2

9 6 2 5 8 7 1 4 3

7 1 4 3 6 2 8 9 5

3 5 9 8 2 6 4 1 7

8 4 1 7 9 5 2 3 6

6 2 7 4 3 1 5 8 9

4 9 5 6 7 8 3 2 1

1 7 3 2 5 4 9 6 8

2 8 6 9 1 3 7 5 4

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

RETTEN ER SAT

Det handler om ligebehandling Forsikringsforbundet kører jævnligt medlemssager i det faglige system, dvs. i form af voldgifter, hvor både arbejdsgiverne og vi stiller med hver to sidedommere, mens der udpeges en uvildig opmand – ofte en højesteretsdommer. De fire sidedommere er jo altid enige med deres bagland, så afgørelsen tages af opmanden.

om forældreorlov var kommet på plads, udvalgt som én ud af et antal

I to nylige sager var der fokus på ligebehandling. Den ene drejede sig om afskedigelse af en medarbejder, der ønskede at gå på deltid, mens den anden havde fokus på afskedigelse af en nybagt far, som ønskede at tage barselsorlov. Der er tale om nylige afgørelser, og derfor nævnes ingen navne.

var udvalgt på grund af ønsket om fædre- og forældreorlov, hvilket er

medarbejdere, der skulle afskediges i en større afskedigelsesrunde. Igen var der opstillet en række kriterier for valget af medarbejdere, som var behandlet i samarbejdsudvalget.

Det var Forsikringsforbundets påstand ved voldgiften, at medlemmet i strid med Ligebehandlingslovens paragraf 9. Selskabets ledelse skulle herefter løfte bevisbyrden for, at ønsket om forældreorlov ikke helt eller delvis var lagt til grund for afskedigelsen.

Det lykkedes for selskabets ledelse at overbevise opmanden om, at vores medlem var blandt dem, som bedst kunne undværes i selskabet, da han

Medarbejder var beskyttet

Et kvindeligt medlem af Forsikringsforbundet havde under en performancesamtale bedt sin leder om deltid. Lederen havde ifølge medlemmet reageret negativt på ønsket, der ellers er

havde de svageste kompetencer i sin gruppe.

Opmanden konkluderede i sin dom, at det derfor var objektive kriterier og ikke ønsket om forældreorlov, som havde ligget til grund for valget af vores medlem. Forsikringsforbundet tabte dermed voldgiftsagen.

udbredt praksis i selskabet.

Juristens kommentar

Medlemmet blev efterfølgende udvalgt som én i en gruppe på næsten

Det er en helt konkret sag hvor det var selskabets bevisførelse, der af-

30 medarbejdere, som skulle afskediges, da selskabet ønskede at spare

gjorde udfaldet. En vigtig ting, som kan udledes af afgørelserne er, at de

omkostninger. Ledelsen havde opstillet en række kriterier for valget af

objektive kriterier for afskedigelserne naturligvis skal respekteres. Det er

dem, der skulle afskediges, og fremlagt disse i samarbejdsudvalget.

de kriterier, som arbejdsgiver aftaler med Forsikringsforbundets lokale

Når sagen blev indklaget skyldes det, at alene ønsket om at gå over på

repræsentation i samarbejdsudvalget.

deltid gør, at klageren er beskyttet under deltidslovgivningen. Derfor

Ved opsigelsesrunder er der ind imellem sager, hvor Forsikringsfor-

kan selskabet alligevel godt afskedige en medarbejder, men det påhviler

bundet formoder, at der er foretaget en subjektiv vurdering, fremfor de

ledelsen at bevise, at afskedigelsen ikke sker som følge af medarbejderens

aftalte objektive vurderinger. Men det kan altså være svært at bevise.

deltidsarbejde eller ønske om det.

Før denne afskedigelsesrunde, havde personaleforeningen tidligere været involveret i personalesager, hvor den konkrete leder nægtede en medarbejder at få deltid. Med udgangspunkt i parternes fremlæggelser konkluderede opmanden efterfølgende, at det ikke kunne udelukkes, at anmodningen om deltid kunne have indgået i beslutningen om afskedigelsen af vores medlem. Opmanden gav derfor Forsikringsforbundet medhold i sagen, og vores medlem fik tilkendt 100.000 kr. i godtgørelse.

Kurser

til it-professionelle

Juristens kommentar I denne helt konkrete sag har det været afgørende for udfaldet, at de aftalte objektive kriterier for afskedigelserne ikke har været anvendt i vores medlems tilfælde. Ledelsen har dermed foretaget en subjektiv

Arkitekturstyring

Agile kontrakter i praksis

Leading SAFe® 4.0

Forandringsledelse

udvælgelse, og har ikke kunne bevise at ønsket om deltid ikke påvirkede udvælgelsen. Det er et rigtigt tilfredsstillende resultat at vi fik medhold i denne sag, og dermed også har fået understreget at ledelsen skal respektere de kriterier, der er aftalt med Forsikringsforbundets lokale repræsentation i selskabet.

Mand ønskede barselsorlov Den anden sag drejede sig om et medlem inden for IT-området, som havde ønsket at afholde forældreorlov fra slutningen af 2016 og tre måneder frem. Han blev dog, før aftalen

Se det store udvalg på dit.dk/kurser 27

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Tryg Forsikring

Generalforsamling Den 27. oktober holdt personale-

prikket til Peter Struve Frederiksen, således at han var klar til at overtage jobbet som tillidsrepræsentant for området. Peter starte-

Nye tillidsrepræsentanter

de som elev hos Tryg i 2014.

Da et af Trygs

foreningen i Tryg generalforsamling med efterfølgende middag over spansk tema og bankospil.

Her kunne man konstatere, at nogen helt klar har alt for meget held i spil, for de løb med mange

I september blev der gennemført

af gevinsterne. Personaleforenin-

valg i tillidskorpset. Der var to

gen takker for en dejlig aften og

til mere end

områder hvor der blev kampvalg.

håber, at medlemmerne allere-

100 medlem-

I Aarhus Privat Salg blev der valg

mer, var det

mellem den nuværende tillidsre-

nødvendigt

i

præsentant Mette Fogh, som pt. er

juli måned at

på barsel, og en ny kandidat, Al-

opdele området i to. De nye om-

lan Bremer Obling. Her vandt den

Bestyrelsen for

råder blev Privat Salg, hvor Mette

nuværende tillidsrepræsentant

personalefor-

Louise Larsen Fogh Horne fort-

Mette Fogh og fortsætter dermed

ening i Tryg fik

sætter som tillidsrepræsentant,

på posten.

et nyt medlem

områder i Aarhus er vokset

Ditte Kni Hansen

og i Kundefront, hvor vi siger vel-

mellem

været ansat i Tryg siden 2008, og

nuværende til-

er derfor allerede et kendt ansigt.

Peter Struve Frederiksen

den

lidsrepræsen-

I juni trak Mo-

tant Marianne

gens Rasmus-

Weichert, som

sen, Ballerup

Henrik Anker

sig som tillids-

barsel, og ny kandidat, Henrik

repræsentant

Anker. Her blev Henrik valgt som

for at få mere

ny tillidsrepræsentant. Vi ønsker

tid. Heldigvis

begge tillykke med sejren.

også pt. er på

havde Mogens

Den 5. oktober 2017 afholdt Personaleforeningen i Codan generalforsamling. Der var ca. 50 deltagere til arrangementet, og de var vidne til en beretning med kant, hvilket afstedkom en række gode kommentarer, spørgsmål og gode råd fra medlemmerne.

Valget til bestyrelsen af persona-

den 4. oktober 2018, hvor der er

leforeningen faldt ud således, at

orienteringsmøde.

Christian Sletten fortsætter som

Nyt bestyrelsesmedlem

Kim Simonsen Lundgaard

formand, og Anne Franck som næstformand. Bestyrelsen består af Elise Holm (Kasserer), Ole Thureholm, Tina Vesth og Kim Olsen Korff.

forbindelse

Efter generalforsamlingen var der

med årets gene-

først dejlig middag og hyggeligt

ralforsamling

samvær, hvorefter der traditionen

og siger tillykke

tro var pubquiz, hvor det vinden-

og velkommen

de hold fik 8 ud af 10 rigtige!

i

der være valg

ny tillidsrepræsentant. Ditte har

Generalforsamling

de nu har sat kryds ved torsdag

I Viborg skulle

kommen til Ditte Kni Hansen som

Codan

til Kim Simonsen Lundgaard. Kim er et kendt ansigt, idet han har været ansat i Tryg siden 2007 og været tillidsvalgt siden 2016. Kim overtager pladsen efter Christine

Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 25. oktober 2018, hvor Personaleforeningen

afholder

generalforsamling.

Raun, der har valgt at trække sig.

Provinsturné 2017 Personaleforeningen i Tryg tog efter generalforsamlingen på hovedkontoret på provinsturné. Første stop var Aarhus den 7. og 8. no-

AROS Forsikring Team arrangement

ter i Næstved den 28. november. I år var det korte totimers møder,

og kundecenteret et team-arrangement,

hvor møderne sluttede med sand-

hvor det handler om samarbejde og

wich og et hurtigt amerikansk lot-

sammenhold. Vi ser frem til et supergodt

teri blandt de fremmødte. Der skal

arrangement.

lyde en stor tak til de fremmødte.

Julefrokost

Personaleforeningen fylder 75 år

toret den 6. december. I år er der mexicansk tema, så vær klar til krydret mad.

Medlemssag

✘

til Viborg den 9. november og slut-

Den 23. november har assurandørerne

Aros Forsikring afholder den årlige julefrokost på hovedkon-

28

vember. Herefter fortsatte turen

Den 7. januar 2018 fylder Personaleforeningen i Tryg hele 75 år.

Det runde jubilæum fejrer vi allerede den 13. december 2017 rundt om i landet, hvor der vil være en

Et medlem af Forsikringsforbundet er blevet opsagt i prøveti-

overraskelse til alle medlemmer

den. Personaleforeningen hjalp med til at der blev indgået

af personaleforeningen. Invitation

en fratrædelsesaftale.

til fødselsdagsfejringen følger.

Nordea Liv og Pension Generalforsamling

Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension har afholdt generalforsamling. Der var genvalg til de to bestyrelsesmedlemmer, der var på valg. Generalforsamlingen blev afholdt på Bryggeri Skovlyst, og deltagerne afsluttede dagen med en hyggelig middag.

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

LOKALT Topdanmark Afskedigelsesrunder

Personaleforeningen har den 12. oktober og 25. oktober bistået de i alt 19 medlemmer, der fik at vide, at deres job nedlægges på grund af

Smidt, Michael Hytting Norden-

cer kampagnen. Ikke færre end

Hansen genvalgt til bestyrelsen i

hof, Annette Jensen, Per Mathie-

753 medarbejdere brændte kalo-

personaleforeningen.

sen, Bibi Christensen, Tina Gaarn

rier af, som blev omsat til penge.

Nielsen, Mette Jensen og Tina

Sammen med andre aktiviteter og

Møller Carlsson. Birgitte Anker-

lotteri, blev det i alt til 285.778 kr.

stjerne blev valgt ind i bestyrel-

indsamlet til Knæk Cancer.

sen som nyt medlem. Efterfølgen-

effektiviseringer og outsourcing. I

de konstituerede bestyrelsen sig

alt er der nu nedlagt 48 stillinger,

med genvalg til Mette Jensen som

alene i de to afdelinger. En stor del

formand og Tina Møller Carlsson

af de nedlagte stillinger består dog

som næstformand og kasserer.

heldigvis af stillinger, der over en

Sønderjysk Forsikring Generalforsamling

Sønderjysk Forsikring har afholdt

periode ikke er blevet genbesat.

generalforsamling den 24. okto-

Generalforsamlinger

ber. Der var en god opbakning med 24 deltagende medlemmer.

Personaleforeningens general-

Pernille Fahlmann Kristensen,

forsamlinger i Viby og Ballerup

konsulent i Forsikringsforbundets

bød i år blandt andet på personaleforeningens syn på selskabets

Indsamling til Knæk Cancer

outsourcing, et overblik over det

sekretariat deltog med et indlæg om kompetence og uddannel-

Der blev løbet, gået og spinnet til

se. Helle Laasby Frederiksen fra

den store guldmedalje i uge 43

Forsikringsforbundets hovedbe-

over det ganske Topdanmarkland,

styrelse informerede om hvad

da medarbejderne svedte og for-

hovedbestyrelsen arbejder med.

Der var genvalg til alle siddende

brændte kalorier i den gode sags

På generalforsamlingen blev Hen-

medlemmer: Aage Nedergaard

tjeneste til fordel for Knæk Can-

rik René Pedersen og Henrik Holm

seneste års afskedigelsesrunder, en oversigt over personsager samt præsentation af bestyrelsen.

på din

lønkonto

Afdeling i Odense Sønderjysk Forsikring er nu på plads i Odense, idet man nu har fået alle medarbejdere på plads på kontoret. Til januar åbner afdelingen dørene for kunderne.

Bornholms Brandforsikring Generalforsamling

Personaleforeningen i Bornholms Brandforsikring har lige afholdt generalforsamling, hvor Pia Lysegaard blev genvalgt som formand.

Lene Kure, den hidtidige næstformand, gik af og der ses nu efter en ny til posten som næstformand.

Pia Lysegaard fortsætter arbejdet i Bornholms Brandforsikring sammen med tillidsrepræsentant Keld Drejer Andersen.

Et fællesskab, der betaler sig – især for dig

Vidste du, at Lån & Spar er kundeejet? At vi faktisk er ejet af bl.a. dig og de andre medlemmer af Forsikringsforbundet – og mere end 45 andre organisationer? Udover at være en solid bank fra 1880, er vi nemlig også en bank for fællesskaber.

5 % er Danmarks højeste rente Med fællesskabet følger ekstra gode fordele.

Som bl.a. 5 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det er Danmarks højeste rente og noget ingen andre banker kan matche.

For Lån & Spar er en personlig bank, vi deler med hinanden.

VIL DU HAVE

5%

PÅ LØNKONTOEN

Sådan får du 5 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse.

Ring: 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikrings­ forbundet og book møde

Du samler din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

De 5 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen.

Der er 0 % på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 1. april 2017.

Se vilkårene på lsb.dk/medlemsvilkår.

Lån & Spar har samarbejdet med Forsikringsforbundet siden 2016.

Det får vi alle sammen mere ud af...

Forsikringsf_171101_5%-C_180x112.indd 1

01/11/2017 12.46

29

F O R S I K R I N G > N R . 5 > D E C E M B E R 2 0 17

LOKALT Ny skadechef

ordinær generalforsamling i Forsikringsforbundet i Atradius. For-

SOS

pet medlemmer videre i arbejdsli-

Bornholms Brandforsikring har fået ny skadechef, Mulle Birch

mand Ane-Mette Kofoed og næst-

30 år i medlemmernes tegn

at vores medlemmer har det godt.

Hørdum, mens selskabets tidlige-

formand Henrik Schledermann

Forsikringsforbundet i SOS Inter-

re skadechef skal være ny direktør

modtog genvalg, mens Anne Boch

national fejrede sit 30 års jubilæ-

med virkning fra 1. januar 2018:

blev ny suppleant og kasserer.

um den 11. november, og det er

her går den nuværende direktør går på pension.

Massageordning Medlemmerne

30 år i medlemmernes tegn. Som

NEM Forsikring

personaleforening for medlemmerne i SOS har man gennem 30

Generalforsamling i

vet og i det hele taget arbejdet for

Bornholms

Den 25. oktober holdt persona-

Brandforsikring har også frem-

leforeningen i NEM Forsikring

over mulighed for massage, idet

generalforsamling. Her blev Car-

selskabets massageordning er

sten Rasmussen genvalgt som for-

blevet fornyet.

mand, mens der desværre ikke var

år forhandlet med ledelsen, hjul-

Jubilæet blev markeret med en reception og fest, og Karin Tranberg, executive vice president for Medical Division, holdt tale som repræsentant for selskabet, mens Charlotte Hougaard, landsformand for

nogen opstillede til posten som

Atradius

næstformand. Efterfølgende bød personaleforeningen på middag

Generalforsamling Den 25. oktober blev der afholdt

på Sørens i Skanderborg.

PAUSE

2

1

30

4 6 8 9 7

5 9

8

2 6 7 5

5

9

4

4 1

4

4 1

8 6 3

9

8 9 2

3 5 8 8 4 5 7 3 6

6 7 2

2 5

3 1 6 4

2

1

6 7 2 1 4

3 8 9 8

4 9 3

6 9

5 4 2 5 7 3 2 9

D E C E M B E R 2 0 17 < N R . 5 < F O R S I K R I N G

UNGDOM

LOKALT Forsikringsforbundet, ønskede til-

tilhænger af fagforeningstanken

lykke på vegne af forbundet.

besluttede hun, at medarbejderne

om hvordan hun var med til at

Efterfølgende holdt Rikard Liv-

stifte personaleforeningen i som-

man, formand for Forsikringsfor-

meren 1987. Dengang var der ikke

bundet i SOS, sin beretning om

80 unge til fredagsbar

nogen organisering af medarbej-

året der gik. Mere end 70 var mødt

Ungdommen i Forsikringsforbundet har savnet at netværke med

derne i SOS, og som brændende

frem for at ønske tillykke.

deres unge kolleger i både deres eget og de andre selskaber. Det

Hanne Smidt, tidligere formand for personaleforeningen, fortalte

i SOS da også skulle være med i det, der dengang hed DFL.

må være den klare konklusion på det første arrangement i Forsikringsforbundets Ungdoms­netværk den 10. november: Fredagsbar på Hornsleth Bar, som ligger centralt på Løvstræde i indre København.

Jens Christian Stage fra Ungdomsnetværkets bestyrelse bød velkommen til de omkring 80 deltagende unge med nogle ord om det genopståede Ungdomsnetværk og spurgte deltagerne om, hvad de synes at Ungdomsnetværket skal sætte fokus på fremover.

Svarene skal nu bearbejdes i bestyrelsen. Ikke mindst Topdanmark var godt repræsenteret med ca. 35 deltagere.

De mange unge kunne glæde sig over den velassorterede bar, hvor Ungdomsnetværket bød på de første drinks, men der var dog ikke frit slag for deltagerne. Aftenen sluttede officielt ved 23-tiden, men festen fortsatte til ud på de små timer.

engagement - erfaring - ekspertise

Vil du være en del af vores karrierenetværk?

I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kunder inden for forsikring, og det har vi gjort gennem mange år.

Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk.

Send dit CV til emnebanken: Bliv en del af vores emnebank, så står du i første linje til nye karrieremuligheder – både faste stillinger og vikariater.

Er du interesseret? Send dit CV til: info@centrum-personale.dk.

Følg QR-koden, og læs mere om os:

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80 www.centrum-personale.dk

31

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Deltag i årets julekalender Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig mulighed for at vinde en ekstra julegave til dig selv, eller måske til en du holder af.

Når du er tilmeldt julekalenderen, modtager du dagligt en e-mail med link til et spørgsmål. Vælg selv, om du vil klikke ind på dagens spørgsmål fra din computer, tablet eller smartphone. Du kan tilmelde dig konkurrencen når som helst og deltager så fra den dag, hvor du tilmelder dig.

Vindere får en SMS med en Supergavekort kode, så det er vigtigt at du angiver et korrekt mobilnummer ved tilmelding. Kun medlemmer af

Du melder dig til på julekalender.forsikringsforbundet.dk og, svarer

Forsikringsforbundet kan deltage.

på dagens spørgsmål og er svaret rigtigt, så er du med i lodtrækningen om fire gavekort á 250 kroner hver eneste dag fra 1. december til og med den 23. december. På selve juleaften trækker vi lod om to ekstra store

den daglige e-mail ikke opfattes som spam af dit selskab.

AT LÆRE ER AT LEVE AT LEVE ER AT LÆRE

Lær med os i 2018 og få det optimale ud af arbejdslivet. www.forsikringsakademiet.dk

kindly.dk

gavekort på hver 1.500 kroner.

OBS: Du anbefales at bruge en privat e-mailadresse for at sikre, at