Issuu

Forsikring Nr. 3 -- 2026

TEMA KOMPETENCER ↓ FRA TEMPELSKOLER TIL AI MISTER VI MENINGEN MED ARBEJDET? I HÆLENE PÅ HACKERNE FOREDRAG MED CHRISTIANE VEJLØ

Anders Hemmingsen ”Med det, jeg laver, tør jeg næsten ikke kigge bare én dag frem”

Drabet på forsikringschefen

KARRIEREBEVIDST Line steg i graderne, men ramte bunden – og tog en svær beslutning

– og hvorfor morderen blev en helt i USA

+ TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE · NYT MEDLEMSSYSTEM · GF’S LOKALAFDELING FYLDER RUNDT

Indhold

16 34

Leder

Det, I taler om

Tilfredshedsundersøgelse

Foredrag med Christiane Vejlø

Stress Line Runing tog et sundt karrierevalg

TEMA: KOMPETENCER

Historien om uddannelse

20 Husk meningen i en AI-tid 24 I hælene på hackerne

26 Drabet på Brian Thompson Portræt af USA’s forsikringssystem 32 Lokalt Jubilæum i GF Forsikring 32 Deltidsansatte kan have penge til gode 33 Nyt medlemssystem 34 Udbetalt Anders Hemmingsen 2

FORSIKRING

LEDER

Kan det nu passe? Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

eg er ikke i tvivl. Men hvis du er i tvivl om, hvorfor du er medlem af Forsikringsforbundet, får du svaret her: Du er medlem, for di det både er godt for dig, det er godt for din arbejdsplads, og det er godt for Danmark. Kan det nu passe, tænker du måske. Og ja, den er god nok. Det Økonomiske Råd har i deres seneste rapport undersøgt, hvordan medlemskab af en fagforening og den danske model med overenskomster er med til at påvirke dansk økonomi. De økonomiske vismænd dokumenterer i rapporten, at overenskomster og fag foreninger ikke bare sikrer en højere løn. De bidrager samtidig til en højere produktivitet og flere jobs. Eller sagt med andre ord. Fag foreningsmedlemmer og overens komster har skabt et bedre arbejds

Forsikringsforbundets redaktion Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk Næstformand Lars P. Øelund Helvard lph@forsikringsforbundet.dk Formand for Forsikringsforbundet i A&Til Gry Lindegaard Rasmussen glr@aogtil.dk Formand for personaleforeningen i Alm. Brand Group Lotte Kathrine Sørensen personaleforeningen@ almbrand.dk

3 — 2026

marked, mere konkurrencedygtige virksomheder og samlet set et rigere samfund. Set fremadrettet vil det iføl ge vismændene endda samfundsøko nomisk give mening at styrke de fag foreninger, der tager ansvar for den danske model og overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Dit medlemskab af Forsikringsfor bundet (og alle andre medlemmer af en fagforening) er altså ikke bare en fordel for dig – det er til gavn for os alle. Det kan du godt være lidt stolt af. Tak for dig.

Foto: Sara Skytte

Formand for Forsikringsforbundet i If Mette Jensen etj@topdanmark.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Velliv Tommy Østerberg tommy.oesterberg@velliv.dk

Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk

Produceret af Piccolo Media Group ApS distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk

Formand for Forsikringsforbundet i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk

Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Thomas Amby Johansen Korrektur Birthe Egdal

Kontakt og ideer redaktionen@ forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@ forsikringsforbundet.dk Oplag 10.200 ISSN 1904-4836 Tryk: CS Grafisk A/S

Husk, at du kan fravælge papirudgaven af medlemsbladet Forsikring. Du vil i stedet modtage et nyhedsbrev med link til onlineudgaven, når bladet udkommer. På mit. forsikringsforbundet.dk kan du altid tilvælge papirudgaven igen.

5041 0474

Scan QR-koden for at framelde dig:

Forsidefoto Jasper Carlberg Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk

DET, I TALER OM

FINANSREKORD Flere unge end nogensinde er i år blevet optaget på finansuddannelserne. Der er i år optaget 11 % flere studerende på finansbacheloruddannelsen end sidste år. Med en uddannelse som finansbachelor er der gode udsigter til at få et job. Aktuelt er dimittendledigheden ca. 3 %.

ØVETID Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at op mod 13 % af langtidssygefraværet, dvs. fravær i mere end 30 dage, i Danmark kan undgås, hvis medarbejdere laver korte styrke- og bevægelsesøvelser i arbejdstiden. En rapport fra forskningscenteret viser, at personer, der lavede småøvelser i arbejdstiden, f.eks. tre gange 10 minutters elastikøvelser eller øvelser med kropsvægt, havde lavere risiko for langtidssygefravær. Hvis småøvelserne blev udført i fritiden, havde det ikke samme effekt.

Det er ikke kun i romantiske Hollywood-film, at et bryllup skal være helt perfekt. Ingen går formentlig så højt op i den store dag som virkelighedens amerikanere. Når amerikanske par bruger deres bryllupsforsikring, skyldes det oftest problemer med leverandører. I 2025 handlede 55 % af alle erstatningssager om fotografer, lokaler eller andre, der ikke leverede som aftalt. Til sammen-

ligning stod sygdom for 16 %, mens vejret kun udgjorde 10 %. Også nogle danske brudepar vælger at forsikre sig. I Danmark findes der enkelte deciderede bryllupsforsikringer, mens fest- og afbestillingsforsikringer kan dække tab, hvis brylluppet må aflyses pga. alvorlig sygdom eller dødsfald. Et dansk bryllup anslås at koste i gennemsnit mellem 75.000 og 150.000 kr.

DÅRLIG LEDELSE KAN SES I MEDICINSKABET Medarbejdere, der har en god chef, bruger mindre stressmedicin end medarbejdere med en dårlig chef. Det er konklusionen på et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet. ”Det er overraskende, at dårlig ledelse ligefrem kan ses på forbruget af medicin,” siger økonomiprofessor Morten Bennedsen til Politiken. Han fremhæver, at ledelse, der påvirker positivt, er tydelighed om arbejdspladsens mål, systematisk

og konstruktiv feedback til medarbejderne og høj gennemsigtighed om fordeling af opgaver og krav til, hvordan man kan få bonus eller blive forfremmet. ”Omvendt har ledelse, som bygger på kvantitative måleredskaber som KPI’er og præstationsovervågning, ingen positiv effekt på medarbejdernes mentale trivsel,” siger Morten Bennedsen.

FORSIKRING

Af Christian Mohr Boisen og Simon Tolstrup Holmegaard – Foto & illustration Adobe Stock, MovieStillsDB og Magnific

VEJRET HOLDT, MEN DER VAR HÅR I SUPPEN

VÆGTTABSMEDICIN KAN SLANKE PENSIONSKASSER Fedme er en af de største risikofaktorer for tidlig død i Storbritannien, men ny vægttabsmedicin som Wegovy og Ozempic kan ændre udviklingen og få flere til at leve længere. Det kan blive en økonomisk udfordring for pensionskasser, som kan tabe rigtig mange pund, advarer forsikringsog pensionsselskabet Standard Life ifølge The Actuary. En ny undersøgelse blandt 100 britiske pensionskassebestyrelser viser,

at 88 % endnu ikke har vurderet, hvordan nye sundhedsbehandlinger kan påvirke deres pensionsforpligtelser, mens 69 % endnu ikke har drøftet, hvordan slankemedicin kan påvirke levealder og pensionsudbetalinger. Modelberegninger peger på, at vægttabsmedicin på længere sigt kan reducere dødeligheden med mellem 1,8 og 5,1 %, hvilket kan betyde, at pensioner skal udbetales i flere år end hidtil antaget.

EUROPA I FLAMMER Den ekstreme sommervarme og de mange brande, der har hærget i Sydeuropa, har kostet milliarder. Det viser en foreløbig opgørelse over erstatningsudgifterne fra Financial Times. Brandene har kostet mere end 23 mia. kr. Analysen konkluderer, at

udviklingen med flere store naturbrande sandsynligvis vil få forsikringspriserne til at stige, og i de mest udsatte områder kan der være en risiko for, at nogle ejendomme vil være svære overhovedet at forsikre fremover.

FORSIKRET MOD TERROR Den amerikanske kongres har vedtaget at forlænge den føderale terrorforsikringsordning TRIA, der ellers ville udløbe i 2027. Ordningen blev indført efter 11. september 2001, fordi private forsikringsselskaber trak sig fra markedet. Forsikringsbranchen har presset på for en tidlig for-

38 3 — 2026

Så stor en procentdel af den danske pensionsformue er placeret i danske aktiver. Det viser en ny analyse fra Forsikring & Pension. USA er fortsat det næststørste investeringsland med 27 % af pensionsformuen, og investerin-

længelse, da virksomheder, ejendomsejere og långivere efterspørger sikkerhed ved store investeringer. Ifølge brancheorganisationer er ordningen afgørende for, at forsikringsselskaber fortsat kan tilbyde dækning mod terrorangreb til erhvervskunder.

gerne i USA er endda steget fra 2024 til 2025. Langt størstedelen af de danske investeringer er placeret i obligationer, mens investeringerne i USA primært er i børsnoterede aktier.

Høj tilfredshed med Forsikringsforbundet Langt de fleste medlemmer er tilfredse med deres medlemskab af Forsikringsforbundet, viser en ny medlemsundersøgelse. Tilfredsheden er faldet lidt i forhold til den forrige undersøgelse fra 2023, men tilfredsheden er fortsat højere end i andre fagforeninger. Af Simon Tolstrup Holmegaard

orsikringsforbundets tilfredsheds undersøgelse viser, at 79 % af med lemmerne er tilfredse med deres medlemskab af Forsikringsforbun det og Forsikringsforbundets lokalafdeling i deres selskab. Tallene fra analyseinstituttet Ennova, der har gennemført undersøgelsen, viser, at For sikringsforbundets medlemstilfredshed lig ger højere end gennemsnittet for andre fag foreninger, hvor tilfredsheden ligger på 72 %. Forsikringsforbundets medlemstilfreds hed er dog faldet lidt sammenlignet med den forrige undersøgelse fra 2023, ligesom med lemstilfredsheden i den nye undersøgelse varierer en del fra selskab til selskab. ”Tusind tak til alle de medlemmer, der har taget sig tid til at deltage i undersøgelsen. Det giver os et vigtigt indblik i, hvad medlemmer ne er glade for, og ikke mindst, hvor vi kan gøre det bedre fremover. Tallene giver et godt grundlag for målrettet at bruge vores kræfter på det, som er vigtigst for medlemmerne – både centralt i Forsikringsforbundet og i de enkelte lokalafdelinger tæt på medlemmer ne,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet. Tilfredshedsundersøgelsen viser bl.a., at 78 % af medlemmerne mener, at Forsik ringsforbundet tilbyder fagligt kompetent rådgivning, og tilfredsheden med medlems fordelene ligger også højt med 76 % tilfredse medlemmer. 84 % oplever, at det er nemt at komme i kontakt med Forsikringsforbundet eller deres tillidsrepræsentant.

Jeg er tilfreds med mit medlemskab af Forsikringsforbundet/ min lokalafdeling

84 %

79 %

81 % 72 %

Det er nemt at komme i kontakt med Forsikringsforbundet/ min tillidsrepræsentant

87 %

84 %

Forsikringsforbundet tilbyder fagligt kompetent rådgivning

78 %

75 %

Jeg er tilfreds med Forsikringsforbundets medlemsfordele

77 %

76 % 64 %

Forsikringsforbundets tilfredshedsundersøgelse 2026 Forsikringsforbundets tilfredsheds undersøgelse er gennemført i foråret 2026 af analyseinstituttet Ennova. 2.331 medlemmer har svaret på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 25. 2023

2026

Benchmark (andre fagforeninger i undersøgelsen)

FORSIKRING

Start dagen briefet – på forsikringsbranchen ForsikringsBrief er et nyt medie fra Børsen, der giver dig overblikket over de vigtigste nyheder, dybdegående analyser og tendenser i forsikringsbranchen. Vores førende erhvervsjournalister sorterer hver morgen i støjen og briefer dig på det, der er mest relevant, direkte i din indbakke.

Prøv nu

3 — 2026

forsikringsbrief.dk

Prøv 30 dage for 0 kr. Ingen binding. Stopper automatisk.

Duftlys og benspænd Forsikring har mødt en af Danmarks førende digitale eksperter, Christiane Vejlø, til en snak om AI og mennesker. Af Simon Tolstrup Holmegaard — Foto Sif Meincke

jemme hos Christiane Vejlø står et duftlys. Et tilfældigt duftlys fra et hotel i USA. Men lyset betyder noget særligt for hende. ”Jeg var i USA for tre år siden og fik et opkald kl. 5 om natten. Min far var faldet om med en aneurisme og lå og var ved at dø på Esbjerg Sygehus. Så under et halvt døgn efter jeg var landet i Los Angeles, skulle jeg skaffe en billet hjem gennem mit forsikringsselskab,” fortæller Christiane Vejlø, da hun bliver spurgt om, hvad det er, mennesker kan, som AI ikke kan. ”Da jeg ringede til forsikringsselskabet, talte jeg med et menneske, der sagde ’kondolerer’ og oprigtigt forstod, at jeg følelsesmæssigt var i en svær situation, og sagde, at ’nu skal jeg nok hjælpe dig’. Hvis det havde været en AI, der bare havde skaffet mig en flybillet, men ikke kunne sige noget menneskeligt til mig i den situation, havde det helt klart været en dårligere oplevelse,” siger Christiane Vejlø.

”Det betød faktisk sindssygt meget for mig, at alle dem, som hjalp mig fra forsikringsselskabet og hotellet, var mennesker, jeg kunne mærke havde medfølelse med mig. Det vil en AI aldrig kunne. Selvom den kan imitere det, bliver det aldrig det samme. En AI kan godt sige ’kondolerer’, men den ved ikke, hvad det er, for den har aldrig mistet nogen.” På hotellet fik receptionisten nærmest tårer i øjnene, og helt ud af det blå gav han hende et duftlys. ”Han syntes, det var synd for mig, og vidste ikke, hvad han ellers skulle gøre. Det gav ingen mening. Hvorfor skulle jeg have et eller andet hotel-duftlys? Det ville en AI aldrig gøre. Det var helt irrationelt, men for mig kom det duftlys til at betyde noget. Det står i dag hjemme hos mig og har faktisk en betydning for mig nu,” siger Christiane Vejlø. Netop det særligt menneskelige mener Christiane Vejlø, at vi alle skal være opmærksomme på,

uanset hvad vi arbejder med. Det er det første, hun nævner, da hun skal give tre gode råd til medarbejderne i forsikringsog pensionsbranchen. Hun opfordrer alle til at prøve at opdyrke de mest menneskelige dele af deres job. ”Der bliver talt meget om varme hænder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det kun er knyttet til én sektor. Det er vigtigt, at alle prøver at finde ud af, hvad der er netop deres varme hænder. Det kan være mange forskellige ting. Det kan handle om at vise omsorg, samarbejde, være kreativ. Det er det, du skal styrke, for det er lige præcis det, som AI ikke umiddelbart kan overtage. Efteruddannelse handler ikke kun om at kunne bruge AI, det handler også om at forsøge at styrke sine menneskelige kvaliteter.” Christiane Vejlø opfordrer samtidig alle til at lære om AI. ”Du skal helt sikkert bruge AI. Her kan du ikke stikke hovedet i busken. Du er simpelthen nødt til at sætte dig ind i det og blive fortrolig

med teknologien. Både hvordan du bruger det, hvornår du ikke bruger det, og især også at forstå logikken bag AI og forholde dig kritisk til det,” siger Christiane Vejlø. Hendes sidste råd handler om at lave nogle benspænd for sig selv, når man bruger AI. ”Der sker et kognitivt offload, når vi bruger AI. Det er usynligt på den korte bane. Der ser man kun gevinsten og effektiviseringen. Hvis man udliciterer alle sine opgaver til AI, bliver man slap. Man kan heller ikke bare gå ind i et fitnesscenter og få klistret en muskel på. Det kræver træning. Sådan er det også med hjernen. Jeg vil klart opfordre til, at man laver nogle benspænd for sig selv, så man sørger for hele tiden at holde sig skarp. Det gælder både den enkelte medarbejder og virksomheden. Lav nogle benspænd, nogle regler og faste rammer for, hvornår man ikke bruger AI. Vi er nødt til at vedligeholde evnen til at tænke selv.”

Stort medlems arrangement med Christiane Vejlø tirsdag den 24. november.

Argumenter for mennesker – derfor er der brug for dig i en verden fuld af AI

Forfatter og digital ekspert Christiane Vejlø stiller skarpt på behovet for menneskelige kvaliteter, evner og perspektiver i en fremtid formet af teknologien. Undervejs trækker forfatteren på et væld af forskning og konkrete eksempler. Fra fortidens filosofi til fremtidens science fiction-scenarier. Hun argumenterer for, at vores menneskelige kvaliteter vil blive endnu mere værdifulde, efterhånden som teknologien udvikler sig.

Læs mere, og tilmeld dig på forsikringsforbundet.dk

Mens AI udvikler sig med stadig større hast, presser et vigtigt spørgsmål sig på. Hvad bliver menneskets rolle i en fremtid domineret af maskiner? Taber vi vores jobs til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Er der plads til kreativitet?

FORSIKRING

→ Christiane Vejlø er fremtids- og medieanalytiker, forfatter og en af landets førende eksperter i kunstig intelligens og forholdet mellem mennesker og teknologi.

3 — 2026

MIT HOVED VAR VED AT EKSPLODERE Af Anders Ryehauge — Foto Jasper Carlberg

Selvfølgelig skulle Line Runing stige i graderne. Det var jo det, man gjorde. Først da hun blev sygemeldt med stress, og hendes psykolog begyndte at bore i, hvorfor hun egentlig ville være leder, gik det op for hende, at hun ikke havde noget godt svar.

FORSIKRING

3 — 2026

ET VAR LIDT af et tilfælde, at Line Runing endte i forsikringsbran chen. Hun vidste ikke rigtig, hvad hun ville, så efter gymnasiet søgte hun forskellige elevstillinger og landede i TJM Forsikring, som er en del af Tryg. Det var det rigtige valg, viste det sig. Det juridiske aspekt ved jobbet fangede hende, og det samme gjorde dét at kunne hjælpe andre mennesker. Men allerede under sin elevtid

fra 2013 til 2015 havde hun også en følelse af, at hun skulle noget mere – uden at hun konkret vidste, hvad det så var. ”Det var hele tiden mit mål at skulle stige i graderne. Jeg tror, jeg følte, at det var sådan, man lykkedes i sit karriereliv – ved hele tiden at stige, stige, stige.” Efter sin elevtid var hun i de næste fire år skadebehandler og blev undervejs teamkoor dinator og kom til at stå for meget af det ope

rationelle ansvar i sin afdeling. Det var første gang, hun kom til at snuse lidt til ledelse, og det tændte hende, så da muligheden for at blive skadechef bød sig i 2019, takkede hun ja uden at tøve. Hun var kun 26 år gammel, og folk i hen des omgangskreds syntes, det var sejt, at hun havde fået så flot en titel og så stort et ansvar. Hun følte det selv som naturligt, at hun var trådt et trin op ad karrierestigen, for det var jo

FORSIKRING

det, man skulle, og det var det, hun mere eller mindre bevidst var gået efter siden elevtiden. ”Når jeg tænker tilbage på mine gymna sieår, var jeg absolut ikke den bedste elev. Ikke fordi jeg var dum eller noget, men der var bare andre, der klarede sig bedre, og jeg kan tydeligt huske det pres, jeg følte, fordi mange af de andre skulle på universitetet, mens jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg ville. Jeg havde sådan en idé i mit hoved om, at det

rigtige var at gå på universitetet, så nogle af de der lederambitioner udspringer nok også af et behov for at føle sig god nok. Jeg tror, det er noget, mange i de yngre generationer kæmper med. Vi vil gerne være de bedste til alting, og så kan man komme til at glemme, at det vigtigste er, at man har det godt.” MED SIN NYE stilling som skadechef fik Line Runing væsentlig mere travlt. Hen over en længere periode kom der flere og flere møder og opgaver i kalenderen, så hun til sidst havde svært ved at nå det hele, fordi hver eneste dag var fyldt ud. Det var også en del af jobbeteg nelsen, at hun skulle have én-til-én-møder med alle medarbejderne hver måned. Det meste af tiden gik med arbejdsopgaver, som hun havde svært ved at se et konkret resultat af, og når hun kom hjem efter en lang arbejds dag, kunne hun føle, at hun ikke havde lavet noget som helst værdifuldt. ”Jeg har efterfølgende fundet ud af i mit forløb med en psykolog, at jeg har brug for at kunne se, hvad jeg har lavet den dag. Det kunne jeg ikke altid som leder, fordi man ren der fra det ene møde til det andet – medar bejdermøder, ledermøder, strategimøder. En del af jobbet som leder er jo netop at være der for sine medarbejdere, men jeg kunne nogle gange føle det lidt fluffy.” Helt overordnet holdt Line Runing af sit arbejde, men det begyndte at ændre sig, da hun kom tilbage fra barsel efter at have fået sit andet barn i februar 2025. Mens hun havde været væk, var der sket mange ændringer i hendes team, og modsat første gang hun var vendt retur efter en barsel, havde hun en fø lelse af ikke at passe ind længere. ”Måske spillede det også ind, at jeg havde fået barn nummer to og selv havde ændret mig. Alle de kloge siger, at der sker en masse, når man får nummer to, fordi man ikke læn gere får de samme pauser derhjemme, som

man gjorde, da man kun havde et og kunne aflaste hinanden. Jeg tænkte nok bare: ’Ja ja, den er god med jer. Jeg har jo prøvet det før.’ Men det er bare svært at få den der mentale pause i dagligdagen, når man har to børn, og hamsterhjulet kører.” I STARTEN AF JUNI 2025 mistede Line Ru ning pludselig en tæt veninde. Hun var væk fra arbejdspladsen i en uge, gik til psykolog for at bearbejde tabet og syntes egentlig, at hun var landet nogenlunde på benene igen. Hen over sommeren var hun godt nok mere drænet og mindre oplagt end normalt, men tænkte, at det nok mest handlede om, at hun trængte til sommerferie. Imens børnene var små, holdt Line Runing og familien altid sen sommerferie i slutningen af august for at undgå turistsæsonen, så da ferien endelig kom, var det tiltrængt. Den lille familie hyggede sig i Sydens var me. Om søndagen, inden hun skulle starte på arbejde igen, havde hun det anderledes end normalt i slutningen af en ferie: Hun orkede ikke tanken om at vende tilbage, og da hun mødte ind om mandagen, mærkede hun ikke den velkendte fornemmelse af, at det trods alt var dejligt at være tilbage på arbejdet. Det gjorde det ikke bedre, at der var et væld af medarbejderkonflikter, hun måtte tage sig af. ”Mit hoved var ved at eksplodere. Jeg hav de mistet min tætte veninde kort forinden og tænkte bare: ’Skulle vi dog aldrig få større problemer i livet?’ Det havde helt klart på virket mit tankesæt i forhold til, hvad der er vigtigt her i tilværelsen. Lige pludselig kunne jeg slet ikke rumme medarbejdernes proble mer og konflikter.” Efter første uge var overstået, skulle Line Runing på sommerhustur med nogle venner. Men i stedet for at slappe af og hygge sig brug te hun det meste af tiden på at gruble over,

”Lige pludselig kunne jeg slet ikke rumme medarbejdernes problemer og konflikter.” Line Runing

3 — 2026

↑ Bølgebrus virkede beroligende for Line Runing, da hun blev ramt af stress, og hun gik mange ture nær hjemmet i Jyllinge.

hvordan hun skulle løse det ene og det andet problem på arbejdspladsen. ”I løbet af weekenden havde jeg flere af det, man nok vil kalde for nedsmeltninger, hvor jeg bare græd og græd og ikke vidste hvorfor og ikke kunne sætte ord på det over for de andre. Min mand var hele tiden sådan: ’Hvad er der galt?’ Og jeg vidste det simpelthen ikke. Jeg følte mig bare totalt udbrændt og kunne slet ikke overskue noget som helst.” HUN NÅEDE DA heller ikke langt ind i ar bejdsdagen mandag, inden hun brød sam men foran en af sine lederkolleger. Hun blev opfordret til at tage hjem resten af dagen, og selvom hun ikke var meget for det, var hendes lederkollega klar i spyttet. ”Først var jeg sådan: ’Jeg kan jo ikke bare gå.’ Men der sagde hun bare: ’Det kan du blive nødt til.’ Hun sendte mig hjem, og så sov jeg resten af dagen.” Det var den 22. september. Dagen efter ringede Line Runing til sin læge, der i første omgang sygemeldte hende i 14 dage, men det stod hurtigt klart, at det slet ikke var nok. Hun blev også sendt videre i et psykologforløb, hvor hun prøvede at få greb om sin situation. ”Det var ret svært for mig at acceptere, for man kunne jo ikke se på mig, at jeg var syg. 14

Jeg har også altid tænkt, at stress ikke var no get, der ville ramme mig. Jeg har altid kunnet navigere i travle og pressede perioder, men det her var noget andet. Det gik ikke bare væk. I starten troede jeg, at det var en efterreaktion på min venindes død, men det blev klart efter noget tid, at det ikke kun var det.” Når hun ser tilbage, kan hun godt se, at der havde været optræk til stress, før hun blev sygemeldt. Hun havde i lang tid haft en grundlæggende træthed i kroppen og ingen lyst til at skulle på arbejde. Hun havde heller ikke været verdens bed ste mor. Hun havde intet overskud, når hun kom hjem fra arbejde, og hendes lunte var kort. Det var dog først i forbindelse med sy gemeldingen, at hun begyndte at fundere over, hvordan hun egentlig var derhjemme, og ikke mindst, hvordan hun gerne ville være. Hun begyndte også at tale med sin mand om, at hun måske ikke kunne rumme at være leder mere. At det måske var noget helt an det, hun skulle. ”Vi havde mange snakke frem og tilbage, inden vi nåede frem til, at det vigtigste var, at jeg havde det godt og var glad for at gå på arbejde. Det tog noget tid for mig at nå frem til den konklusion, og det gjorde det også for min mand. Det skal ikke misforstås, for han

har været min største støtte i alt det her, men det økonomiske aspekt fyldte også meget for os begge to. Det lyder sikkert totalt åndssvagt, men det gjorde det. Vi bor i et dejligt hus og har to børn, der skal have mad på bordet. Det virkede uoverskueligt, hvis jeg pludselig skul le stå uden et job.” DER VAR OGSÅ hele selvforståelsesaspek tet. Line Runing følte det som et personligt nederlag, at hun var blevet ramt af stress, og tilmed i en sådan grad, at hun var sygemeldt i månedsvis. Hun havde altid været en meget social person og fuld af energi, men pludselig blev hendes batterier brugt lynhurtigt op. I løbet af sin sygdomsperiode begyndte hun også at få symptomer på angst. Trykken for brystet og svært ved at trække vejret. Psy kologen gav nogle redskaber til at håndtere angsten og lære at anerkende kroppens sig naler og brugte også meget tid på at bore i, hvorfor Line Runing egentlig var blevet leder. Til sin store overraskelse havde hun svært ved at svare på det. ”Jeg kunne ikke rigtig sige andet, end at det jo var det, man gjorde – begav sig op ad karrie restigen. Jeg kunne ikke rigtig sige noget om, at det var, fordi jeg var drevet af at motivere og udvikle andre mennesker og sådan noget, for FORSIKRING

det var egentlig ikke det essentielle for mig.” I den periode begyndte hun at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigst for mig lige nu? Og modsat spørgsmålet om, hvorfor hun var blevet leder, var hun her ikke i tvivl om sva ret: familien. ”I virkeligheden har jeg jo altid haft det sådan, at familien er det vigtigste. Det er bare ikke altid sådan, jeg har prioriteret mit liv. Selv når computeren ikke er slået op, ar bejder hjernen stadig, når man er leder, for der er hele tiden noget at forholde sig til. Et møde, en personalesag, alt muligt. Hjernen kører hele tiden i det spor, så selvom jeg må ske fysisk har været til stede hos mine børn, har det rent mentalt været arbejdet, der har fyldt mest.” Det begyndte efterhånden at stå klart for Line Runing selv, at der skulle ske noget an det. Hver gang hun overvejede at starte op igen, bare i et par timer ad gangen, mærkede hun, hvordan hendes krop strittede imod. Til sidst nåede hun frem til, at hun ikke skulle tilbage i sin gamle lederrolle. I stedet ville hun være skadebehandler igen.

I alt endte hun med at være væk fra arbejds livet i otte måneder. Hun fik mulighed for at være mere sammen med sine børn – aflevere dem lidt senere, hente dem lidt tidligere. Det betød meget for hende, men nu er hun også klar til at vende tilbage til hamsterhjulet, som hun selv formulerer det. ”Nu hvor jeg er tilbage, kan jeg også mærke, hvor meget jeg har savnet det. Og hvor meget jeg har savnet at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads. Men når jeg lukker min computer og kører hjem, har jeg fri. Sådan var det jo aldrig, dengang jeg var leder. Der sad jeg og tjekkede mails om aftenen, og der var hele tiden noget, jeg skulle tage stilling til. Det er enormt rart ikke at behøve at forholde sig til alt det, når jeg er sammen med min familie.”

Samtidig sætter hun også mere pris på at være på sin arbejdsplads, når hun så rent fak tisk er på arbejde. ”Jeg har trængt til at komme ud og lave no get andet end bare at tulle rundt herhjemme. Man kan godt mærke, at ens hjerne begynder at lukke lidt ned, når man ikke rigtig bliver fagligt udfordret i lang tid. Dét har jeg sav net rigtig meget. Jeg er enormt glad for at være tilbage og være en del af noget, hvor vi hjælper andre mennesker. Det føles meget meningsfuldt.”

↓ På de mange gåture kredsede tankerne bl.a. om, hvorfor hun egentlig altid havde stræbt efter at avancere og blive leder.

I BEGYNDELSEN AF juni startede Line Ru ning i sin nye stilling som skadebehandler i Tryg. Det fyldte meget for hende, hvad andre mon ville tænke, for på papiret var det et par trin ned ad karrierestigen. ”Jeg har været nødt til at arbejde rigtig meget med mine ambitioner og er nået frem til, at jeg ikke behøver at gøre karriere, mens mine børn er små. Jeg er kun 34 år, jeg elsker det, jeg laver nu, og jeg har resten af livet til at gøre karriere, hvis det er det, jeg vil – især hvis de bliver ved med at hæve pensionsalderen. Så det skal jeg nok nå, hvis jeg får lyst til det en dag. Det behøver bare ikke at være, mens mine børn er små, og især ikke når det bety der, at jeg ikke er i stand til at være den mor, jeg gerne vil være, fordi jeg konstant er på arbejde oppe i hovedet.”

Line Runing → Født 1992. → Har tidligere været skadechef i TJM Forsikring. → Arbejder i dag som skadebehandler i Tryg i Ballerup. → Bor i Jyllinge lidt uden for Roskilde med sin mand og to børn. 3 — 2026

SI K RI

N G

TEMA

KOMPETENCER 3

—

202

Historien om uddannelse Der er sket meget på uddannelsesfronten siden menneskets første skoledag. Fra tempelskoler og afstraffelse til kanindræberkurser og hele Danmark på efteruddannelse. Af Christian Mohr Boisen — Foto Scanpix og MovieStillsDB

↓ Jack Black tager alternative metoder i brug i rollen som musiklærer i ’School of Rock’ (2003).

2500 f.Kr. Hvordan var første skoledag, lille Anubisemonekeh? Ved de store egyptiske templer opstår nogle af verdens første organiserede skoler. Uddannelse på Per-Ankh (Li vets Hus) er forbeholdt en lille elite af skrivere, embedsmænd og præster. Ud over teologi og rituelle bønner står der matematik, astronomi, lægekunst, ar kitektur og fremmedsprog på skemaet. Uddannelsen er først og fremmest et redskab til administration, fordi man har brug for folk, der kan holde styr på skatter, lagre og lovtekster.

Ca. 500 f.Kr. – 100 e.Kr. Pædagogen er en slave I det antikke Grækenland bliver ud dannelse også et spørgsmål om dan nelse. Filosoffer som Sokrates, Platon og Aristoteles underviser elever i lo gik, retorik og etik. Drenge i velståen de familier ledsages mellem skole og hjem af en – ofte veluddannet – slave, en såkaldt paidagogos, ordret ’drenge fører’, heraf ordet ’pædagog’. Samti dig lærer håndværkere deres fag gen nem mesterlære. Hvis man vil være sandalmager eller bronzestøber, går man ikke på skole – man arbejder sig til viden. I Romerriget går sønner af velhavende familier i skoler, hvor man 16

FORSIKRING

læse. Formålet er især religiøst – man skal kunne læse Luthers katekismus – men reformen bliver et vigtigt skridt mod folkeuddannelse. I 1814 får Dan mark undervisningspligt for alle børn. Det bliver grundlaget for den moderne folkeskole.

1844 Er lyset for de lærde blot?

↑ Indtil 1903 måtte kvinder booke privatundervisning, hvis de ville være studenter. Her på Horsens Latinskole i 1905 har kønsbalancen dog endnu slagside.

lærer grammatik, retorik og jura, for imperiet har brug for administratorer og embedsmænd. Rom blev ikke byg get på én dag, og byggeri er en sær lig vigtig kunst, der kræver en særlig tilgang til uddannelse – forening af teori og virkelighed. En romersk ar kitekt ville sandsynligvis finde nuti dens kombination af skole og praktik ganske genkendelig.

Ca. 800-1050 Så kan du lære det, knægt! I vikingetiden lærer en smed af en smed, en bonde af en bonde, en kriger af en kriger. Der findes ingen skoler i moderne forstand, men viden over føres gennem arbejde, fortællinger og erfaring.

1088 Jeg ta’r nok et semester i Bologna Europas første universitet grund lægges i Bologna. Oxford følger efter i 1096, Paris i 1150. Her undervises der i teologi, medicin, jura og filoso fi. Studerende taler latin, og mange rejser på tværs af Europa for at stude re. Universiteterne uddanner tidens eksperter, embedsmænd, læger og præster.

1200-1400 Han sover bare hos sin chef – i fem år Håndværksuddannelse bliver forma liseret. En lærling bor ofte hos sin me ster i flere år, før han bliver svend. Derefter kan han rejse rundt og arbej de hos forskellige mestre. Først efter mange års erfaring kan han selv blive mester og få sin egen virksomhed. 3 — 2026

1479 Det’ en lukket fest To år efter Nordens første universitet i Uppsala bliver Københavns Univer sitet grundlagt af kong Christian I. De vigtigste fag er teologi, jura, medicin og filosofi. I middelalderen er univer siteterne lukket land for de fleste men nesker. Undervisningen foregår på la tin, og studerende kommer næsten udelukkende fra aristokratiet, kirken eller velhavende familier.

1536 Gud lærer dansk Reformationen ændrer uddannelsen i Danmark. Staten får brug for præ ster, der kan læse Bibelen på dansk og undervise befolkningen i den luther ske tro. Skoler og uddannelse bliver derfor også et redskab til at opbygge den nye stat.

1739 Ingen slipper for at lære Christian VI indfører skolepligt. Det er langtfra alle børn, der går regelmæs sigt i skole, men princippet er nyt: Almindelige mennesker skal lære at

Danmark får sin første folkehøjskole i Rødding, inspireret af Grundtvigs idé om livsoplysning (skolen for livet) frem for eksaminer og udenadslære (den sorte skole). Højskolebevægel sen vokser for alvor fra slutningen af 1800-tallet, og det er særligt land boungdommen, der tager på højskole.

1870-1900 Nu bliver det teknisk Industrialiseringen skaber behov for nye kompetencer, og i 1829 har fysike ren H.C. Ørsted oprettet Den Polytek niske Læreanstalt (senere Danmarks Tekniske Universitet). Tekniske sko ler og handelsskoler dukker op. Flere håndværkere skal nu også kunne læse tegninger, regne og forstå maskiner. Uddannelse bliver med tiden en vej til social mobilitet.

1881 Hvad skal det ikke ende med? Kirke- og undervisningsministeri et afviser på baggrund af en høring blandt 13 uddannelsessteder at give piger adgang til de såkaldte latinsko ler (senere gymnasier). Man er bekym ret for, at det hårde skolearbejde for pigerne kunne resultere i ”Svækkelse i de vigtigste Livsfunktioner og Udyg tighed til at opfylde hendes Fremtids Bestemmelser”, samt at pigers adgang ville forringe kvaliteten i undervis ningen, fordi ”Manden besidder stør re Tænkekraft og Abstraktionsevne, mens Kvinden lettere tilegner sig, hvad der fremstilles i individuelle og anskuelige Former”. Den sidste, men nok ikke mindst vigtige, begrundelse for afslaget er frygten for de uover skuelige konsekvenser af, at drenge og piger er sammen i frikvartererne.

1888 Tillykke, fru doktor Nielsine Nielsen, der forinden har be stået latinskolens pensum som priva tist, bliver Danmarks første kvindelige 17

læge efter at have gennemført medi cinstudiet ved Københavns Univer sitet. Ved University of Oxford kan kvinder følge undervisning og tage prøver i slutningen af 1800-tallet, men får ikke universitetsgrader før 1920.

kurser i nye maskiner og produkti onsmetoder. Øget uddannelse er en investering i fremtiden, lyder et gen nemgående politisk mantra.

1968 Goddag til rundkredsen

1889 Slå dig løs, mester! Indtil den første danske lærlingelov i 1889 har det været almindeligt accep teret, at en håndværksmester har et opdragende ansvar over for lærlingen, og det betragtes som en del af opdra gelsen at slå sine lærlinge under 18 år. I virkeligheden fortsætter mange mestre og svende dog den kontante ’opdragelse’ af lærlinge efter lovens indførelse. Den nye lov fastslår des uden, at lærlinge under 18 år højst må arbejde 12 timer dagligt inklusi ve pause, og at læretiden højst må vare fem år. Før lærlingeloven i 1889 kunne en mester i praksis forlænge læretiden efter behov. I 1930’erne kla ger en fagforeningsmand i Roskilde over, at nogle lærlinge lærer så lidt hos deres mester, at de knap nok kan udføre faget. Til gengæld er de billig arbejdskraft.

1903 Det var en anden tid Latinskolerne bliver til gymnasier. Omkring 400 unge danskere tager studentereksamen. Det svarer til knap 1 % af en ungdomsårgang. 10 år senere er tallet fordoblet til omkring 800 studenter om året. Med den nye skolelov af 1903 vedtager man samti dig, at ’Gymnasiet kan omfatte baade Drengeskoler, Pigeskoler og Fælles skoler for Drenge og Piger’. Fra Aarhus Katedralskole dimitterer de to første kvindelige studenter i 1906, og rektor Engell udtaler: ”Ved at give Piger Ad gang til Skolen er Alvoren i Skolens Arbejde blevet ringere.”

1917 Det bliver en lang dag Handelshøjskolen i København (se nere Copenhagen Business School) bliver oprettet som privat instituti on af Foreningen til Unge Handels mænds Uddannelse. I 1921 bliver tekniske skoler en del af håndværks uddannelsen. Det foregår om afte 18

Studerende maler slagord på Køben havns Universitets mure, besætter rektors kontor og overtager talerstolen til årsfesten. De kræver medbestem melse i stedet for ’professorvælde’. Før 1968 lyttede de studerende til læreren – efter 1968 bliver læreren tvunget til at lytte til de studerende, og uddan nelserne går fra ’Hold mund og lær’ til ’Lad os diskutere, hvorfor vi skal lære det’. Auditorierne på de højere lære anstalter bliver fyldt med debat, kritik og flere spørgsmål end svar. Hierarkiet er væltet, og medbestemmelse bliver i nogle år mindst lige så vigtigt som pensum. Forandringerne breder sig. I de mest progressive kommunale sko ler bliver katederundervisning erstat tet af såkaldt rundkredspædagogik.

↑ Jægersoldaten Carsten Mørch er med til at sætte skub i såkaldte kanindræberkurser, hvor deltagerne skal have blod på de bløde kontorhænder.

nen, og lærlinge arbejder hele dagen på værkstedet for derefter at møde op til undervisning i tegning, regning og teori.

1970 Hvor tænder man EDB-apparatet?

Den første forsikringsskole, Akkvi sitørskolen, åbner i København med mottoet ’Laboremus pro securitate omnium’ (Lad os arbejde for alles sik kerhed) og en ambition om at profes sionalisere forsikringsbranchen og skabe dygtige medarbejdere. Fra 1963 bliver uddannelsen obligatorisk, og skolen bliver i 1966 til Forsikringshøj skolen, der bliver til Forsikringsaka demiet i 2003.

I slutningen af 60’erne og begyndel sen af 70’erne udvikles de arbejdsmar kedsuddannelser, der senere bliver kendt som AMU. Ideen er enkel: Voks ne skal kunne lære nye færdigheder gennem hele arbejdslivet. En smed kan lære svejsning, en chauffør kan lære nye regler, og en kontoransat kan lære EDB, selvom mange mener, com puteren nok er en døgnflue. I 80’erne sender virksomheder tusindvis af medarbejdere på EDB-kurser – f.eks. om tekstbehandling og regneark – og mange ledere opdager, at deres yngste medarbejder er den eneste, der kan få printeren til at virke.

1960 Eksplosionen

1984 Nak og æd

Velfærdsstaten skaber et enormt be hov for lærere, sygeplejersker, inge niører og socialrådgivere. Antallet af studerende vokser eksplosivt. På Københavns Universitet firedobles antallet af studerende på 10 år – fra omkring 4.700 i 1958 til 21.500 i 1968. Samtidig bliver efteruddannelse al mindeligt, og mange faglærte tager

Den tidligere jægersoldat Carsten Mørch tilbyder lederuddannelse og personlig udvikling. På et af Mørchs første kurser har han indbudt nogle journalister til at deltage, og sidst på kurset skal deltagerne aflive, parte re og tilberede kaniner for at få mad. Hans kurser bliver landskendte som ’kanindræberkurser’.

1953 Så blev det prof

FORSIKRING

1990’erne Revolutionen

2023 Revolutionen 2

Internettet ændrer alt, også uddannel se. Universiteter får e-mail og digitale databaser, og efteruddannelse bliver et konkurrenceparameter. MBA-uddan nelser vinder frem blandt ledere, og virksomheder investerer i kompeten ceudvikling, som gjaldt det deres liv.

Generativ kunstig intelligens ændrer uddannelser. Studerende bruger AI til at forklare svære emner, skrive udkast (eller hele opgaver) og træne sprog. Universiteter og skoler diskuterer nye eksamensformer, mens kursusudby dere lancerer en syndflod af AI-kurser til både håndværkere, ledere og aka demikere.

2000-10 Meget mere af det hele E-læring bliver standard. Sygeplejer sker, lærere og ingeniører tager efter uddannelse online, og virksomheder opretter interne akademier. Livslang læring er nærmest et politisk slagord, for uddannelse ses fortsat som nøglen til den enkeltes muligheder for både at fungere som samfundsborger og for at realisere sine individuelle drømme. Udgifterne til uddannelse er vokset fra lidt over 2 % af BNP i 1950’erne til 8 % i 2010.

2012 Herning, kan I høre mig?

2024 Danmark på efteruddannelse Danmark er blandt de europæiske lan de med den højeste deltagelse i vok sen- og efteruddannelse. Vi har i dag omkring 3.000 forskellige AMU-kur ser, der spænder fra gaffeltruck- og kranføring til klimaregnskab, lean-op rydning og positiv kommunikation

i ældreplejen. Elektrikere lærer om varmepumper, mekanikere om elbi ler, og kontoransatte lærer at arbejde sammen med AI-systemer.

2025 Huer til alle Ifølge Danmarks Statistik er 143.017 elever i gang på gymnasiale uddan nelser (stx, hf, hhx og htx). Omkring 50 % af en ungdomsårgang tager en gymnasial eksamen. Kunstig intel ligens er i stigende grad personlig tutor, kursusudvikler og læringsas sistent. Virksomheder bruger AI til at skræddersy undervisning til den enkelte medarbejder, og flere univer siteter eksperimenterer med digitale vejledere. Den vigtigste kompetence er blevet evnen til at lære noget nyt.

↓ ”Så kan du godt stikke piben ind, fessor.” Studerende på Københavns Universitet gjorde i 60’erne og 70’erne oprør mod det, de kaldte professorvældet.

Massive Open Online Courses – MOOCs – får deres gennembrud. Platforme som Coursera og edX giver millioner af mennesker gratis eller billig adgang til undervisning fra uni versiteter som Harvard og MIT. Man kan tage et kursus i noget, der hedder kunstig intelligens, fra sin sofa i Her ning. Det bliver stort i fremtiden, siger de på kurset.

2020 Digital omstillingsparathed Under COVID-pandemien flytter end nu mere undervisning online. Danske undervisere lærer på rekordtid at un dervise på Zoom og Teams – en digital kompetenceudvikling, ingen havde planlagt som efteruddannelse.

2021 Nyt fundament I forsikringsog pensionsbranchen skrues op for medarbejdernes mulig heder for efter- og videreuddannelse. Forsikringsforbundet og arbejdsgiver foreningen opretter som del af over enskomsten i branchen en ny uddan nelsespulje, hvor medarbejderne kan få økonomisk støtte til deres personli ge efter- og videreuddannelse. 3 — 2026

SI K RI

TEMA

N G

KOMPETENCER 3

—

Er vi rent faktisk i gang med at trække det meningsfulde ud af vores arbejde?

202

Der mangler en reflekteret samtale om brugen af AI på mange arbejdspladser. Det skaber både produktivitetstab, mistrivsel og en større modstand mod at tage nye AI-værktøjer til sig, mener Louise Harder Fischer, der forsker i, hvordan det sociale og digitale spiller sammen på arbejdspladserne. Af Anders Ryehauge — Illustration Magnific

FORSIKRING

vad er tendensen, hvis vi ser på brugen af AI på arbejdspladserne? ”Der er lavet studier på MIT (Mas sachusetts Institute of Technology, red.), hvor man har fulgt 244 konsulenter i otte måneder, hvor de har brugt den samme type AI-model, der har støttet dem i at træffe be slutninger. Her opdelte man efterfølgende medarbejderne i tre typer. Der var self-automateren, som er en type, der bare overlader analyse og anbefalinger til GPT’en og i vir keligheden begynder at de-skille sig selv. Her ser man en ureflekteret tilgang til brugen af AI. Der er også centauren, som hele tiden overvejer, hvordan han eller hun kan byde ind med sin egen faglighed, og hele tiden træner sig i, hvordan man kan bruge AI me ningsfuldt i den eksisterende arbejdsgang. Her re-skiller man oven på en eksisterende faglighed og jobidentitet. Til sidst er der cyborgen, som tænker nyt og laver helt nye ar bejdsgange. Her foregår det, man kalder for new-skilling. Det er en tilgang, der er baseret på en nysgerrighed på, hvad nye teknologier kan, og hvordan vi kan begynde at nytænke den måde, vi leverer services på.” Var konklusionen så, at den ene af de tre typer var bedre end de andre? ”Nej, konklusionen var, at mennesker er for skellige. Men også, at vi har forskellige tilgan ge til en teknologi, som i virkeligheden er et værktøj, som vi mennesker kan forme vores arbejde ud fra.” Du har sikkert hørt den holdning, at hvis ikke man hurtigt tager mest muligt AI til sig, bliver man sorteret fra på fremtidens arbejdsmarked? ”Det tror jeg ikke på. Den, der ryger, er den, der laver dårligt arbejde. Du kan sagtens være en analog type, der ikke er specielt inte resseret i de nye AI-værktøjer, og stadig gøre et virkelig godt stykke arbejde. Faktisk me ner jeg, det er supervigtigt, at vi anerkender den type medarbejdere, der har det på den måde. Hvordan udvikler du så din faglighed, hvis du har det sådan? Ikke nødvendigvis med AI, så hvad kan vi i stedet gøre, så du forbliver relevant og aktuel og stadig får en meningsfuld tilværelse på arbejdspladsen? Det er vigtigt, at vi får snakket om det, men det gør man ikke mange steder.”

”Der er rigtig meget snak om, hvordan vi skal lære at bruge AI, og knap så meget om, hvad det er for en tænkning, vi skal tilgå teknologi en med. Så er man oppe på et mere eksisten tielt plan, hvor det handler om, hvordan vi udvikler vores egen faglighed, men også om, hvad vores ståsted i verden skal være med den her teknologi. Vi snakker om teknologi en, som om det er en slags neutral ting – et værktøj – som vi alle sammen skal lære, men det er langt vigtigere at lære, hvad vores eget forhold skal være til en teknologi, som er så transformativ og kraftfuld.” Hvad vil det sige at tilgå teknologien med en bestemt tænkning? ”Det er i mange tilfælde ret vigtigt, at et men neske i sidste ende træffer beslutningen eller ved, hvordan beslutningen er truffet. Tag f.eks. forsikringsbranchen. Hvis folk klager over en afgørelse, skal man kunne give en begrundelse og forklaring på, hvordan algo ritmen er nået frem til den afgørelse. Og man skal ikke bare kunne forklare, men med sin faglighed byde ind med, hvorfor det var den rigtige beslutning. Lige nu er det ofte overladt til, hvordan algoritmen er bygget, og så får man ikke bragt den menneskelige faglighed, viden, erfaring og de menneskelige værdier i spil. Vi kender efterhånden algoritmer, og de drifter og skyder forbi målet og alt sådan no get. Vi har haft sagerne med Tryg, der sendte mærkelige mails ud med prisstigninger på forsikringer, uden at nogen kunne give en

forklaring på det. Derfor kræver det også en særlig dømmekraft, når man snakker human oversight. (Human oversight er et EU-krav om, at mennesker overvåger og kan gribe ind i AI-systemer, red.).” Oplever du, at der er for lidt refleksion over brugen af AI på mange arbejdspladser? ”Ja, vi har tendens til slet ikke at kigge på jobdesignet. Man kigger på, at nu har vi ud viklet en eller anden supersmart algoritme eller en GPT, som medarbejderne kan sidde og chatte med, men ingen har hånd i hanke med, om de ansatte re-skiller, de-skiller eller new-skiller sig selv. Er vi rent faktisk i gang med at trække det meningsfulde ud af vores arbejde, så vi bliver demotiverede eller leve rer dårlig kvalitet, som vi ikke er ’stolte’ af? Vi ved, at den måde, vi arbejder på, bliver mere og mere tavs, at vi snakker mindre med vores kolleger som en afledt effekt af, at folk sidder foran skærmen med de nye AI-modeller, og at vi bare lader dem løbe af sted som enten self-automater, centaur eller cyborg uden at etablere en dybere samtale om, hvad der foregår.” Du har opfundet begrebet AI-dømmekraft. Hvorfor er det vigtigt? ”Virksomheder skal erkende, at hverken virk somheden selv eller det enkelte menneske er neutralt. Derfor kan man ikke bare lave human oversight, for hvem er mennesket

”Du kan sagtens være en analog type, der ikke er specielt interesseret i de nye AI-værktøjer, og stadig gøre et virkelig godt stykke arbejde.” Louise Harder Fischer, lektor ved IT-Universitetet

Hvordan oplever du så den nuværende debat om AI?

3 — 2026

ved skærmen? Der er brug for en samtale om værdier, om moral og etik. Altså, hvordan bruger vi AI her i virksomheden? Hvad vil vi ikke stå inde for? Hvilken faglighed skal sidde med det, og hvordan sørger vi for, at vedkommende ikke ender med at sidde og de-skille sig selv, fordi det ikke bliver et me ningsfuldt oversight? Dengang piloter be gyndte at kunne bruge autopilot for snart mange år siden, opdagede man, at piloternes manuelle færdigheder gradvist forringedes – det, forskere kalder ironies of automation. Ved at automatisere de komplekse opgaver efterlod man piloter med de kedelige over vågningsopgaver, og dermed mistede de ev nen til at gribe ind, når systemet fejlede. Som reaktion blev der indført, at piloter løbende skulle træne i flysimulator – et bevidst for søg på at redesigne arbejdet, så mennesket forblev kompetent og in the loop. Ikke bare i tilfælde af nødsituationer, men også fordi ens arbejde jo bliver vanvittig kedeligt, hvis man bare skal lade et fly flyve sig selv – eller sidde og overvåge en algoritme. Så mister du dine evner. Lige for tiden er man på mange arbejdspladser ved at miste evnen til at kom munikere, til at skrive, til at idé-generere, til at søge ny viden, fordi det er fuldstændig friktionsløst at gå ind i Claude eller ChatGPT. Det kræver ingenting af os.” 22

Louise Harder Fischer → Lektor ved IT-Universitetet. → Forsker i samspillet mellem det sociale og det digitale på vidensarbejdspladsen og i, hvordan der kan designes både produktivitet og trivsel ind i vores arbejdssystemer. → Står bag begrebet AI-dømmekraft. → Har desuden været med til at opfinde STAIR-metoden, der er et værktøj til AI-implementering på arbejdspladsen. Læs mere på stairmetoden.dk

Hvordan starter sådan en samtale helt konkret? ”Sammen med nogle kolleger har jeg la vet en metode, der hedder STAIR, som står for Socioteknisk AI Refleksion. Det er seks spørgsmål, som man løbende stiller sig selv, og udfaldet af de seks spørgsmål er nogle vær dier og principper, som man kan benytte sig af. Et spørgsmål kunne f.eks. være: ’Hvilken værdi bibringer AI i din arbejdsgang?’ Bare det, at du snakker om det, bør tydeliggøre, hvorvidt AI i virkeligheden bidrager til noget eller tager noget fra dig. Det er nogle ret enkle greb, der stammer fra en forskningstradition, der hedder socioteknik, hvorfra man ved, at man får mere produktivitet og trivsel, hvis man har et socioteknisk perspektiv på sin arbejdsgang. Lige nu får man rigtig mange steder hverken produktivitet eller trivsel ud af AI.” Hvordan kan det være? ”Vi kan se, at brugen af AI mange steder ikke skaber produktivitet, for når man ikke sy nes, at ens arbejdsopgaver er spændende, bliver man dårligere til sit arbejde, og man mister faktisk også lysten til at arbejde med AI. Det ser vi allerede nogle effekter af, hvor folk strejker i tavshed ved bevidst ikke at tage AI-modeller i brug, fordi de mener, at det ta FORSIKRING

ger meget mere, end det giver. Særligt i USA har de yngre generationer skabt en bevægelse kaldet AI resistance eller AI sabotage, der handler om slet ikke at bruge AI på arbejdet eller bevidst gøre modellerne dårligere, bl.a. fordi de er bange for, at der i sidste ende ikke vil være jobs til dem.” Hvad gør man som medarbejder, hvis man netop er bange for at miste jobbet pga. AI? ”Vores undersøgelser viser, at tilliden til at integrere AI i ens arbejde øges, hvis man be

nytter sig af STAIR-modellen. Det skaber en grundlæggende tillid frem for en frygt eller usikkerhed i forhold til, hvad der venter. Vi kan se, at trivslen stiger alene ved, at de an satte sammen går ind i et rum og snakker om, hvordan man bruger AI i virksomheden for at øge fagligheden, og hvilke afledte effekter der er ved det. Det er supervigtigt, at vi aner kender og er meget ærlige om, at AI kommer til at ændre jobindholdet markant for rigtig mange mennesker. Det er bare ikke det sam me, som at jobbet forsvinder. Så lad os snakke

om: Hvordan ændrer jobindholdet sig? Der har man som arbejdsgiver et stort ansvar for at udstikke en tydelig retning. Så når du sidder med en dyb faglighed, og der er nogle delopga ver, der bliver automatiseret, hvad er det så, du skal udvikle dig hen imod? Som medarbejder har man brug for en retning. Man kunne starte med at tale om faglig udvikling i stedet for at snakke om produktivitet. Hvad er det for en faglighed, vi har i vores forsikringsselskaber? Hvordan udvikler vi den? Strategien skal hele tiden være forankret i AI-dømmekraft.”

Hvordan ændrer ’menneske-AI samarbejdet’ vores jobs?

Re-skilling

New-skilling

Strategisk rådgiver

AI-orkestrator

•

Bruger AI som forarbejde

•

Designer arbejdsgange med AI

•

Prioriterer og vurderer

•

Samarbejder med AI-agenter

•

Fokus på etik og kontekst

•

Tænker i systemer og processer

Fra producent til rådgiver

Fra fag til workflow-design

AI-DØMMEKRAFT

”Jeg er bevidst om, hvordan AI former min faglighed”

”Jeg ser mit arbejde og organisationen med nye øjne”

Down-skilling

Re-skilling

Faglig specialist

AI-specialist i fagområdet

•

Dyb faglig ekspertise

•

Forstår både fag og AI

•

Producerer analyse og tekster

•

Kvalitetssikrer AI-output

•

Klassisk kerneopgave

•

Oversætter mellem teknik og praksis

Rutineopgaver automatiseres

Ny hybridrolle

AI-DØMMEKRAFT

”Hvad giver det mening at bruge AI til i mit arbejde?”

”Min faglighed har udviklet sig – med og gennem AI”

3 — 2026

SI K RI

TEMA

N G

KOMPETENCER 3

—

202

Vil lære at spore hackerangreb Af Simon Tolstrup Holmegaard

a corona-pandemien ramte, blev det starten på en ny karriere for Susanne Marstrand. Hun havde i mange år arbejdet med at hjælpe rejseforsikringskunder på forskellige alarmcentraler, men corona lagde nærmest den branche ned i en periode. Susanne Marstrand meldte sig derfor klar, da Gjensidige havde brug for nogen til at teste deres nye kernesystem. Hjælp fra Uddannelsespuljen banede dengang vejen til hendes nye job, da hun fik støtte til at tage en uddannelse som Test Automation

Engineer. Susanne Marstrand er nu softwaretester i Gjensidige på sjette år og er glad for sit job. Men hun er også glad for at lære nyt. Derfor har hun igen søgt støtte fra Uddannelsespuljen. ”Jeg er vild med, at man har mulighed for at lære hele livet. Jeg synes, at cybersecurity er superspændende, og det vil jeg gerne vide noget mere om. Nu har jeg fået støtte fra Uddannelsespuljen til et onlinekursus som hacking investigator, hvor jeg lærer at kunne spore hackerangreb. Mit formål med uddannelsen er lige nu bare at blive klogere og snuse til noget,

↓ Susanne Marstrand har fået støtte fra Uddannelsespuljen til at blive certificeret som Computer Hacking Forensic Investigator på Teknologisk Institut.

jeg synes er spændende,” siger Susanne Marstrand. Susanne Marstrand forventer ikke, at kurset er vejen til et nyt job på den korte bane, og det er heller ikke planen. Hun ser det som første lille spadestik inden for et helt nyt arbejdsområde, der måske kunne være interessant for hende. ”Uddannelsespuljen er en fantastisk mulighed, hvis man kan lide at få ny viden, og det kan også bruges som springbræt til at skifte karriere og arbejde med noget andet. Jeg synes, Uddannelsespuljen er en mulighed, som alle bør gribe,” siger Susanne Marstrand.

UDDANNELSESPULJEN ÅBNER 1. OKTOBER → Overvejer du at styrke dine kompetencer og begynde på en efteruddannelse? → Den 1. oktober 2026 kl. 10:00 åbner Uddannelsespuljen igen for nye ansøgninger. → Du kan få op til 17.500 kr. i økonomisk støtte fra puljen. Når Uddannelsespuljen åbner, fordeles midlerne i puljen efter ansøgningstidspunkt til de ansøgere, som lever op til kriterierne for at få støtte. → Uddannelsespuljen og muligheden for at søge økonomisk støtte til efteruddannelse er en del af den fælles overenskomst i branchen mellem F&P Arbejdsgiver og Forsikringsforbundet. Læs om Uddannelsespuljen og kriterierne for at få økonomisk støtte på Forsikringsforbundets hjemmeside.

FORSIKRING

* % Få 5 i rente på din studiekonto Derfor vælger medlemmer af Forsikringsforbundet Danmarks bedste studiekonto:

Ansøg i appen om at blive kunde

• 5 % i rente på de første 20.000 kr.

– det tager 10 minutter, og så får du adgang til alle studiefordelene

• Mulighed for at købe bolig, allerede mens du studerer • En fagforeningsejet bank, der arbejder for dig og for fællesskabet • En personlig rådgiver, der kender dit studie og dine vilkår Book møde på 3378 1978 eller på lsb.dk/ forsikringsforbundet-studie – så kontakter vi dig

Sådan gør du:

• Download appen Mobilbank Lån & Spar • Ansøg om studiekontoen – det tager 10 min.

Vilkår *Du er medlem af Forsikringsforbundet og samler hele din privat økonomi hos os. Du får 5% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0,1%. Renten beregnes dagligt og tilskrives årligt. Du får Lønkonto StudieKunde på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 8. august 2025.

• Du får svar inden for 24 timer

Lån & Spar Bank A/S. Forbehold for trykfejl. 2026.08 · 1523-1

Forsikring_2026-3_Studie_184x122_1523-1.indd 1

04.08.2026 14.03

Stærke rabatter til dig med PlusKort 6-10 %

5-20 %

Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk

20 %

3 — 2026

Hent PlusKort appen

15 %

10 %

15 %

20 %

3-5 %

Særpris

2For1 350 kr.

15-50 % 15 %

20 %

10 %

9% 10 %

10 %

20 %

33 øre pr. liter/kWh

SKUD MOD

FORSIKRING NR. 3 — 2026

Da direktøren for USA’s største sundhedsforsikringsselskab blev dræbt på åben gade i New York, blev gerningsmanden i dagene efter hyldet som folkehelt. Sagen udstiller et forsikringssystem, som millioner af amerikanere oplever som så brutalt, at selv et mord kan blive set som retfærdig hævn.

Af Benjamin Dane — Foto Scanpix

SYSTEMET 26

FORSIKRING

LOKKEN VAR lidt i syv om morge nen, og New York var stadig ved at vågne, da Brian Thompson gik hen ad fortovet foran Hilton-hotellet på West 54th Street i Midtown Manhattan. Han var kommet til byen for at deltage i en investorkonference, hvor aktionærer og ana lytikere skulle høre om fremtiden for Uni tedHealthcare, der er USA’s største private sundhedsforsikringsselskab. Thompson var 50 år, far til to og havde arbejdet sig op gen nem virksomheden i mere end 20 år. Siden 2021 havde han været topchef. På overvågningsbilleder fra den morgen, 4. december 2024, kan man se en mand vente uden for hotellet. Han er klædt i mørk jakke med hætte, har rygsæk på, og den nederste del af hans ansigt er skjult bag en maske. Iføl ge politiet var han ankommet få minutter før Thompson. Andre fodgængere passerede for bi, inden Thompson nærmede sig hotellets indgang. Manden i den mørke jakke gik op bag ham, trak roligt en pistol med lyddæmper frem, tog sigte og skød. Mens en kvinde, der stod kun et par meter væk og talte i telefon, flygtede hen ad forto

vet, nåede Thompson at tage nogle få skridt, før han faldt om på fortovet. Gerningsman den gik hen imod ham, så ud til at pege våb net mod ham endnu en gang og forsvandt derefter på elcykel i retning af Central Park. Det var et koldblodigt og tilsyneladende planlagt drab på åben gade, som under nor male omstændigheder ville være blevet mødt med chok, vrede og fordømmelse. Men mor det på Brian Thompson tog hurtigt en helt anden drejning. På sociale medier, under ny hedsopslag om drabet, skrev folk kommen tarer, der ironiserede over forsikringsselska bernes måde at formulere sig på: ”I’m sorry, prior authorization is required for thoughts and prayers”, og ”Does he have a history of shootings? Denied coverage”, mens andre reagerede med grinende emojis. I Washington Square Park mødte unge mænd op i hættetrøjer og masker til en lookalike-konkurrence for den mistænkte gerningsmand. På sociale medier blev Luigi Mangione, den 26-årige mand – der i august i år tilstod at have skudt Thompson – fremstil let som både sexsymbol, hævner og folkehelt. På TikTok dukkede der videoer op med en

CEO assassin-vandrerute gennem New York. På Spotify lavede brugere playlister tilegnet ham. På Etsy blev der solgt merchandise, indtil handelsplatformen begyndte at fjerne nogle af produkterne. Og da Mangione blev anholdt på en McDonald’s i Pennsylvania fem dage senere, blev medarbejderen, der havde genkendt ham og kontaktet politiet, kaldt en rotte og en forræder, og restauranten overdænget med dårlige anmeldelser. ”Den mistænkte er en kujon, ikke en helt,” sagde Pennsylvanias guvernør, Josh Shapi ro, kort efter pågribelsen af Mangione. Men hvor han for myndighederne var en drabs mistænkt på flugt, blev han for en desperat del af den amerikanske befolkning manden, der gjorde det utænkelige: Han slog igen mod systemet. PÅ PATRONHYLSTRENE , som politiet fandt på gerningsstedet, stod der ifølge flere ameri kanske medier tre ord: Deny. Defend. D epose. Ordene mindede om titlen på den ameri kanske juraprofessor Jay M. Feinmans bog ’Delay, Deny, Defend’ fra 2010, der handler om amerikanske forsikringsselskaber, som

Luigi Mangione i retten i New York i september 2025, sigtet for mord og terrorisme.

3 — 2026

Brian Thompson havde været CEO for UnitedHealthcare i tre år, da han blev myrdet af Luigi Mangione.

ifølge Feinman undgår at betale krav ved at forsinke sagsbehandlingen, afvise krav og tvinge sager ind i en juridisk proces, så den syge eller de efterladte i sidste ende giver op. Efter drabet strøg bogen op på Amazons bestsellerlister. I USA skal patientens forsikringsselskab før en operation, en scanning, en indlæggel se, et genoptræningsforløb eller en receptud skrivning i mange tilfælde først godkende behandlingen, og det går ikke altid lige let. Ifølge en undersøgelse fra den uafhængige sundhedspolitiske tænketank Common wealth Fund har 17 % af forsikrede amerika nere i den arbejdsdygtige alder oplevet, at deres forsikringsselskab afviste dækning af behandling, som deres læge havde anbefalet. 45 % har oplevet at få en regning for noget, de mente burde være dækket af forsikringen. UnitedHealthcare og dets moderselskab UnitedHealth Group har i årevis været gen stand for omfattende protester og politiske undersøgelser. Ifølge det amerikanske ma

gasin The New Yorker har selskabet en af visningsrate på 32 %, omkring det dobbelte af branchegennemsnittet. UnitedHealthcare forsikrer næsten en tredjedel af amerikanerne i Medicare Advan tage, den offentligt finansierede ordning for ældre, som administreres af private selska ber. Her modtager forsikringsselskaberne et fast beløb pr. patient, og profitten afhænger bl.a. af, hvor lavt man kan holde patienternes behandlingsudgifter. Under Brian Thomp sons ledelse steg UnitedHealthcares drifts overskud fra 12 mia. dollars i 2021 til mere end 16 mia. i 2023, mens Thompson selv modtog en samlet lønpakke på 10,2 mio. dollars. Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie og lektor ved Syddansk Universitet, forklarer, at sundhedsforsikring for mange amerikanere ikke bare er et kedeligt, admi nistrativt produkt, men helt afgørende for, om de får adgang til behandling – og i sid ste ende, i hvert fald for nogle, om de lever eller dør. ”De fleste er forsikret på en måde, hvor deres forsikringsselskab skal godkende alt, hvad der bliver foretaget. Det er ikke kun en lægelig vurdering på hospitalerne,” siger han. Han har selv en ven i New York, der mærker det, hver gang han skal rejse. Hvis vennen skal til Danmark i tre uger og have hjerteme dicin med, kan han ikke bare gå på apoteket og hente den. Apoteket skal først kontakte hans forsikringsselskab og få godkendt, at han må få medicin til tre uger i stedet for 14 dage. ”Der er et helt afsindigt bureaukrati,” siger Niels Bjerre-Poulsen, der kender flere ame rikanere, for hvem mødet med det danske sundhedsvæsen har været nærmest uvirke ligt. ”De bliver jo målløse over, at de aldrig ser en regning.” I MERE END 100 år har amerikanske politi kere med jævne mellemrum forsøgt at samle opbakning til en offentlig sundhedsforsik 3

SAGEN KORT

Brian Thompson, topchef for det amerikanske sundhedsforsikringsselskab UnitedHealthcare, blev skudt og dræbt uden for New York Hilton Midtown på Manhattan om morgenen 4. december 2024. Han var i byen for at deltage i en investorkonference for moderselskabet UnitedHealth Group.

Fem dage senere blev Luigi Mangione anholdt på en McDonald’s i Altoona i Pennsylvania og senere tiltalt i både en statslig sag i New York og en føderal sag. I august 2026 erkendte han sig skyldig i den føderale sag og tilstod i retten, at han havde skudt Thompson.

Kilder: Manhattan District Attorney’s Office, U.S. Department of Justice, Associated Press, ABC News, The Guardian

FORSIKRING

1. ’Free Luigi’. Der blev hurtigt skabt en tilhængerskare af Luigi Mangione, som ville have ham på fri fod. 2. Bankrøveren John Dillinger er en af de mest berømte forbrydere i USA’s historie og blev af nogle amerikanere set som en helt. Han blev skudt af politiet i 1934.

3. I samme kategori som Dillinger kan man placere Billy the Kid (t.v.), der skabte fascination med sin bande. Han fik dog også tid til et slag kroket med samme bande, som på dette udaterede foto. Han blev skudt af en sherif som 21-årig i 1881. 4. En kvinde viser sin støtte til Luigi Mangione uden for retten i New York i februar 2025.

ring. Ifølge Niels Bjerre-Poulsen begyndte diskussionen allerede i 1912, da den tidli gere præsident Theodore Roosevelt genop stillede som uafhængig kandidat og havde en form for sundhedsforsikring som en af sine mærkesager. Det handlede dengang især om arbejdere, der blev syge eller miste de arbejdsevnen, men grundtanken var, at sygdom ikke kun var den enkeltes problem. ”Det var et samfundsanliggende, mente Roosevelt, men han tabte, og derfor blev forslaget aldrig til noget,” fortæller Niels Bjerre-Poulsen. I 30’erne, under Franklin D. Roosevelts New Deal-politik, begyndte USA at opbygge dele af det velfærdssystem, der stadig findes i dag. Social Security blev indført som en of fentlig pensionsordning, hvor amerikanerne betaler ind gennem arbejdslivet og får penge udbetalt, når de bliver gamle. Men en univer sel sundhedsforsikring blev ikke en del af de nye velfærdsreformer, og i stedet voksede der under og efter anden verdenskrig et system frem, hvor sundhedsforsikringen blev knyt tet til arbejdspladsen. ”Det er dér, USA adskiller sig fra andre vest lige lande,” forklarer Niels Bjerre-Poulsen. 4

I den føderale sag erkendte Mangione sig skyldig i to stalkinganklager, hvor anklagemyndigheden mener, at stalkingen førte til Thompsons død. Han risikerer op til livstid i fængsel, og strafudmålingen er sat til 18. december 2026.

3 — 2026

Mangione er fortsat tiltalt i en statslig sag i New York, bl.a. for drab af anden grad og våbenbesiddelse. Den statslige retssag er efter planen sat til at begynde 8. september 2026, men hans forsvar forsøger at få sagen afvist med henvisning til, at han ikke kan retsforfølges to gange for samme handling. Det spørgsmål er uafklaret ved redaktionens slutning.

Sagen har fået usædvanlig opmærksomhed, fordi drabet udløste både fordømmelse og vrede mod den amerikanske sundhedsforsikringsbranche.

”Man gør det til et anliggende for arbejds giverne.” Det betyder, at mange amerikanere får de res sundhedsforsikring gennem deres job. For dem kan systemet fungere udmærket, og nogle har ifølge Niels Bjerre-Poulsen me get gode forsikringer. Men ordningen har en indbygget skrøbelighed. Mister man sit arbejde, kan man også miste sin forsikring. Skifter man arbejde, kan der opstå perioder uden dækning. Og står man uden for arbejds markedet, bliver forsikringen hurtigt dyr. Siden har USA forsøgt at lappe på systemet gruppe for gruppe. Krigsveteraner fik deres egne ordninger. I 60’erne kom Medicare for ældre og Medicaid for de fattigste. Senere kom Obamacare, der skulle gøre det lette re for flere amerikanere at blive forsikret og forhindre selskaberne i at smide syge kunder ud. Resultatet er ifølge Niels Bjerre-Poulsen blevet et kludetæppe af et sundhedssystem. ”De fleste amerikanere er dækket af deres arbejdsgiver. Ældre er dækket under Medi care, nogle er dækket under Medicaid, solda ter er dækket under noget andet, men så har du stadig mange millioner amerikanere, der falder uden for systemet,” siger han. Og selv for dem, der er forsikret, er syste met dyrt, bureaukratisk og fuldt af modstri dende interesser. ”Hvor meget vil forsikringsselskaberne betale for? Er det noget, de vil godkende og betale? Hospitalerne skal sende en regning til forsikringsselskaberne, der skal godkende, at de overhovedet vil betale for behandlingen.” AT DET AMERIKANSKE sundhedssystem alligevel har fået lov at bestå, skyldes ifølge Niels Bjerre-Poulsen ikke kun tilfældigheder og historiske kompromiser, men også politisk kultur og økonomisk magt. ”Medicinalindustrien og forsikringsindu

Barack Obama underskriver ’The Affordable Care Act’, også kendt som Obamacare. Drengen er Marcelas Owens, hvis mor blev syg med en lungesygdom og mistede sit job og dermed sin sundhedsforsikring. Hun døde, da hendes søn var otte år.

Med Franklin D. Roosevelt som præsident fik amerikanerne visse velfærdsydelser, men ikke sundhedsforsikring, som i stedet blev knyttet til arbejdspladserne.

strien har jo virkelig magtfulde lobbyer. Det kan man ikke komme uden om,” siger han. I USA har modstanden mod en mere of fentlig eller universel sundhedsforsikring ofte samlet sig om forestillingen om staten som en trussel mod individets frihed. Da Barack Obama forsøgte at udvide adgangen med Obamacare, advarede modstandere om, at reformen ville føre til såkaldte death panels, hvor offentlige bureaukrater skulle af gøre, hvem der måtte få behandling. ”Der blev ført store skræmmekampag ner om, at det nu skulle være faceless bureaucrats, som skulle bestemme over folks liv,” siger Niels Bjerre-Poulsen. ”Modsvaret var selvfølgelig, at det var præcis det samme, forsikringsselskaberne gjorde: ’Vi vil ikke betale, så du kan ikke få nogen kemobehand ling.’ Men i mange amerikaneres øjne er det værre, hvis det er en offentligt ansat, som tager stilling til den slags.” Frygten for staten har ifølge Niels Bjer re-Poulsen historisk set været et effektivt po litisk våben i amerikansk politik. Et offentligt alternativ til de private forsikringsselskaber er i årtier blevet mødt med modstand, fordi det ifølge kritikerne ville blive en rettighed, som siden kunne udbygges og blive dyre re og dyrere (og ifølge Bjerre-Poulsen er det gået med Obamacare, som modstanderne frygtede: Ordningen er blevet populær). Men paradoksalt nok er udgifterne i det nuværen de amerikanske sundhedssystem bare fortsat

med at vokse. Ifølge Niels Bjerre-Poulsen bru ger amerikanerne i dag omtrent dobbelt så meget pr. indbygger på sundhed som mange andre lande uden at få tilsvarende bedre re sultater, og det har skabt en vrede, som ikke følger de sædvanlige politiske skillelinjer. ”På både venstre- og højrefløjen er der en grundlæggende opfattelse af, at det er et uret færdigt system, hvor forsikringsselskaberne og medicinalvirksomhederne tjener styrten de med penge, mens millioner af amerikane re ikke har råd til sygeforsikring,” siger han. DA LUIGI MANGIONE i maj mødte op foran retsbygningen på Manhattan til et indleden de retsmøde i sagen, stod hans tilhængere – de såkaldte mangionistas – i kø for at få en plads i salen. Mange havde ventet i time vis, og flere bar T-shirts med teksten ’Free Luigi’ og grønne hatte inspireret af Nintendo- karakteren Luigi fra ’Super Mario’. Blandt de fremmødte var tre unge kvinder, som havde anskaffet sig pressepas til trods for, at de var åbenlyse Mangione-støtter. ”Fuck Brian Thompson. Det er alt, hvad jeg har at sige. Fuck Brian Thompson, og fuck hans mor,” sagde en af dem til New York Post. ”Han er ansvarlig for flere dødsfald end Osama bin Laden. Jeg kan huske, at ameri kanerne fejrede det, da Osama bin Laden blev dræbt. Vi kan jo godt forstå heroisk vold, og når vold er godt. Det er så amerikansk, som det kan blive,” sagde en anden af kvinderne. FORSIKRING

I retssalen fordømte Mangiones advokat kvindernes udtalelser. Selv sagde den ankla gede, der var mødt op i mørkeblåt jakkesæt og lyseblå skjorte, intet. Set udefra ligner den nu 28-årige Luigi Mangione ikke den vrede, marginaliserede enspænder, der ellers er den mest domine rende arketype bag offentlige masseskyde rier i USA. Han kommer fra en velhavende familie i Maryland, gik på en privat dren geskole i Baltimore, hvor han dimitterede som årgangens bedste elev, og læste senere på University of Pennsylvania, et af USA’s Ivy League-universiteter. Men i efterforsk ningen har politiet og anklagemyndigheden ifølge flere amerikanske medier fundet et manifest og dagbogsnotater, hvor han kalder forsikringsselskaber for parasitter. Han skal også have skrevet, at han handlede alene, og at drabet var rettet mod den amerikanske sundhedsforsikringsbranche og dens kor ruption og magtspil. For Niels Bjerre-Poulsen var det rystende, at Mangione så hurtigt blev gjort til en Robin Hood-figur. Samtidig genkender han figuren fra amerikansk historie: Jesse James, Billy the Kid, Bonnie og Clyde, John Dillinger. Forbrydere, der i populærkulturen blev gjort til oprørere mod banker, rigdom og magt. ”Der er et forførende træk i det,” siger Niels Bjerre-Poulsen. ”Ideen var, at de tog

fra de rige. At de så ikke nødvendigvis gav til de fattige, er en anden sag.” I USA BLEV reaktionerne på mordet hurtigt en historie i sig selv. En Emerson-måling kort efter drabet viste, at et klart flertal af ameri kanerne fandt drabet uacceptabelt, men 41 % af vælgere mellem 18 og 29 år svarede, at den anklagedes handling var helt eller delvist acceptabel. En anden måling fra University of Chicago viste, at omkring syv ud af 10 ame rikanere mente, at forsikringsselskabernes afslag på behandling og branchens profitter bar en del af ansvaret for Thompsons død. Selv hos UnitedHealth Group, moder selskabet bag UnitedHealthcare, erkendte man efter drabet, at vreden havde en reel baggrund. I et debatindlæg i The New York Times skrev koncernchef Andrew Witty, at det amerikanske sundhedssystem ”ikke vir ker så godt, som det burde”. Samtidig adva rede han mod den vrede, der nu blev rettet mod medarbejdere i virksomheden. Niels Bjerre-Poulsen kalder accepten af mordhandlingen ildevarslende. ”Når man begynder at mene, at ens politi ske uenighed med nogen er en legitim grund til at bruge vold, er man et farligt sted,” siger han – og understreger samtidig, at politisk vold langtfra er et nyt fænomen i USA. ”Der har altid været politiske attentater

Drabet på Brian Thompson er udtryk for mistillid til institutioner, myndigheder, virksomheder, domstole, medier og politiske modstandere, som også kom til udtryk ved stormen på Kongressen i januar 2021. Det mener Niels Bjerre-Poulsen, ph.d. i amerikansk historie.

3 — 2026

i USA. Der er en hel del præsidenter, der er blevet skudt i tidens løb med forskellig moti vation. Der er andre politikere, som er blevet skudt ned eller forsøgt skudt ned.” Når sagen om mordet på Brian Thompson alligevel bekymrer ham, skyldes det, at den taler ind i en bredere strømning af polarise ring og mistillid til institutioner, myndighe der, virksomheder, domstole, medier og poli tiske modstandere. I de senere år har USA set angreb på kongresmedlemmer, attentatfor søg mod præsidentkandidater, trusler mod dommere, guvernører og embedsmænd, og 6. januar 2021 stormede Donald Trumps tilhæn gere Kongressen i et forsøg på at forhindre godkendelsen af Joe Bidens valgsejr. ”Når den amerikanske præsident udråber ’den indre fjende’ som den største fjende for USA og hele tiden har vold som et underlig gende tema i sin politiske retorik, er der nok en øget risiko for, at ensomme ulve tager det helt bogstaveligt og siger: ’Så må jeg jo også gøre noget,’” siger Niels Bjerre-Poulsen. IFØLGE HISTORIKEREN rammer mordet ned i en sprække i den amerikanske sam fundskontrakt. Den gamle forestilling om USA som landet, hvor alle har de samme ret tigheder, hvor alle kan arbejde sig op, og hvor systemet i sidste ende belønner flid, er blevet sværere at tro på for mange amerikanere. ”Den amerikanske drøm byggede jo på en idé om, at man spillede på den samme bane,” siger Niels Bjerre-Poulsen. ”At der selvfølgelig var forskelle, men at alle havde en chance.” Sådan opleves det ikke længere. Ifølge ham har stadig flere amerikanere en fornemmelse af at leve i et land med to økonomiske syste mer: ét for den rigeste ene procent og et an det for resten af amerikanerne. Det gælder sundhedsforsikringer, men også retssystemet, skattesystemet, boligmarkedet og politik. I USA tales der i disse år om the Epstein class, siger Niels Bjerre-Poulsen: den klasse af rige og magtfulde mennesker, som mange ameri kanere oplever som hævet over loven. ”Du vil sikkert også se Epstein blive nævnt i forbindelse med denne sag, fordi argumen tet er: Hvad med alle dem i Epstein-filerne? Hvornår bliver de retsforfulgt?” Retssagen mod Luigi Mangione, der begyn der i september, kommer derfor til at handle om mere end spørgsmålet om skyld og straf. Uden for retssalen kommer den også til at handle om et land, der så en forsikringsdi rektør blive skudt ned på åben gade – og bag efter begyndte at diskutere, hvem der egentlig bar skylden. 31

L O K A LT Forsikringsforbundet i GF Forsikring fylder 50 Utilfredshed med pensionsordningen blev startskuddet til, at medarbejderne i GF Forsikring i 1976 gik sammen og stiftede deres egen lokalafdeling af Forsikringsforbundet. Knap 10 år tidligere var det lille selskab, der var forløberen for det nuværende GF Forsikring, blevet stiftet i en villa i Odense. Antallet af medarbejdere voksede, og der kom et stigende

↓ GF Forsikrings hovedkontor i Odense i slut-80’erne.

behov for at organisere sig for at sikre ordentlige vilkår. DFL, som Forsikringsforbundet hed dengang, hjalp de dengang 35 ansatte i selskabet med at stifte deres egen lokalafdeling og forhandle en overenskomst. ”Et par medarbejdere var allerede medlem af fagforeningen, og der havde ulmet noget utilfredshed særligt om pensionsordningen. Derfor blev det vel modtaget, da DFL tog kontakt for at lave en lokal overenskomst i selskabet,” fortæller Lillian Falck Skivinger Bojsen, nuværende formand i Forsikringsforbundet i GF Forsikring. Opstarten af Forsikringsforbundets nye lokalafdeling den 14. september 1976 blev da også med tilslutning fra 99 % af medarbejderne. Vokseværket i selskabet er fortsat, og GF Forsikring har i dag

↑ Lillian Falck Skivinger Bojsen, formand for Forsikringsforbundet i GF Forsikring.

over 400.000 medlemmer og ca. 500 medarbejdere. Medarbejderne i selskabet er nu også en del af den fælles overenskomst i forsikringsbranchen. ”I mange år var vi ikke større, end at vi alle kendte hinanden, men nu er vi blevet et stort selskab. Udfordringerne er dog meget de samme som dengang, og vi har i lokalafdelingen bl.a. fokus på støj og mangel på plads,” siger Lillian Falck Skivinger Bojsen, som ser frem til, at GF Forsikring flytter til sit nye kontordomicil i Cortex Park i Odense senere på året. Forsikringsforbundet i GF Forsikring fejrer 50-årsjubilæet over to dage. Alle de nuværende medlemmer får en jubilæumsgave, og alle medarbejdere bliver budt på lidt overraskelser for at markere jubilæet og skabe synlighed om lokalafdelingens arbejde.

Deltidsansatte kan have penge til gode Af Simon Tolstrup Holmegaard

y praksis fra EU-Domstolen kan betyde, at deltidsansat te allerede har krav på over tidsbetaling, når de – efter ønske fra deres arbejdsgiver – arbej der ud over deres aftalte arbejdstid (f.eks. 30 timer). Praksis har ellers hid til været, at man først har fået over tidsbetaling, når den deltidsansatte arbejder mere end en fuldtidsnorm.

Det betyder, at du som deltidsansat kan have penge til gode. Et eventuelt krav om efterbetaling kræver dog, at det er muligt at doku mentere, at du er blevet underbetalt af din arbejdsgiver. Forsikringsforbundet hjælper nu værende og tidligere medlemmer med at undersøge, om de har krav på ef terbetaling.

Læs mere på Forsikringsforbundets hjemmeside

FORSIKRING

Foto Lisbeth Holten og Forsikringsfunktionæren

L O K A LT

FORSIKRINGSFORBUNDET HAR FÅET EN NY MEDLEMSLØSNING D

u har i løbet af sommeren fået en ny løsning til dit medlemskab af Forsikringsforbundet. Det bety der bl.a. et bedre overblik over dit medlemskab og dine oplysninger, og hvem der er din tillidsrepræsentant. Du kan nu også nemt ændre din betalingsmetode eller bestille karriererådgivning eller lønsparring via de nye kontaktformularer på Mit Forsik ringsforbundet. Forsikringsforbundet vil også fremover være en moderne fagforening, som kan give vores medlemmer den bedst mulige service. Det kræver, at vi følger med tiden med en IT-løsning, som er nem og intuitiv for med lemmer at bruge, og hvor vi har opdateret viden om alle jer medlemmer, og hvad I ef terspørger og bruger Forsikringsforbundet til. Det har vi fået nu. Det nye Mit Forsikringsfor bundet er udviklet for din skyld. Vi håber, du vil tage godt imod det.

Log ind, og tjek dine oplysninger

Giv samtykke, og få mere ud af dit medlemskab

Det er vigtigt, at dine oplysninger i vores medlemssystem altid er opdaterede. Du må derfor meget gerne logge ind på Mit Forsikringsforbundet og se, om de oplysninger, vi har, er rigtige. Det er nemt at rette og opdatere dine oplysninger i det nye system.

For at du kan få mest muligt ud af dit medlemskab, opfordrer vi dig til at give samtykke til, at vi må kontakte dig om nye medlemstilbud og andre fordele, du har som medlem af Forsikringsforbundet.

Scan QR-koden, og log ind med MitID:

Har du tekniske problemer eller spørgsmål, kan du skrive til medlem@forsikringsforbundet.dk.

U D B E T A LT

”Jeg tror, min drøm er at gå en tur uden telefon” Af Henrik Nordskilde Foto Morten Frøslev

Anders Hemmingsen er ikke fyldt 40 år, men Instagram-fænomenet tænker allerede over, hvornår han bliver pensionsmoden. Det skal man dog ikke have ondt af, for manden med de 1,3 mio. følgere vil meget andet i livet end at kigge på telefonen.

EG TOG HG-UDDANNELSEN fra han delsskolen og skulle i praktik i to år, og der endte jeg i en administrativ regn skabsstilling i Danmarks Radio. Jeg blev fastansat derefter og var i DR i syv år, hvor jeg bl.a. lavede regnskaber for Thomas Blachman. Der var mange sjove eksistenser derude. DER VAR OGSÅ EN pensionsordning, da jeg var på DR, og bl.a. fordi min kone er selvstæn dig, har jeg været glad for den tryghed, der er i at få sparet op til pension. For ca. fire år siden hyrede jeg nogle økonomiske rådgivere, der bl.a. har fokus på pensionen, så jeg har allieret mig med nogle, der ved mere end mig. Jeg kigger en gang imellem, hvordan det går med opsparingen – men ikke lige så tit, som jeg tjekker min Instagram. JEG HAR VÆRET fastansat lige siden DR og haft pension med mig hele vejen. Først på MetroXpress, så B.T. og i dag på Ekstra Bladet, men jeg har faktisk sagt op for nylig og skal være 100 % selvstændig. Så jeg skal finde ud af, hvad jeg gør nu, hvor der ikke længere er en automatisk pensionsordning. 34

UD OVER PENSION HAR JEG , også via de økonomiske rådgivere, investeret i obligatio ner. Vi har også en lejlighed og et sommerhus, og det får min søn, som er halvandet år, nok gavn af på et tidspunkt. Da han fyldte et år, oprettede vi også en børneopsparing. Man hører jo nogle gange om tidligere fodbold spillere, der har brændt det hele af på dyre biler osv., så jeg er meget opmærksom på at få investeret i mursten og i obligationer. DET ER DOG IKKE KUN pga. min søn, men også med tanke på mig selv og min økonomi, at jeg investerer og sparer op. For jeg aner ikke, hvad dagen bringer. Med det, jeg laver, tør jeg næsten ikke kigge bare én dag frem. Det er både skræmmende og motiverende i den forstand, at jeg bliver nødt til at gøre tingene ordentligt, så længe det varer. Jeg har levet af det i 12 år, men jeg fylder 40 i år og skal overveje, hvor længe jeg kan være an sigtet udadtil over for nogle unge mennesker på sociale medier. NÅR JEG EN DAG SKAL noget andet, tror jeg, at jeg vil blive inden for noget med kom munikation. Jeg skal ikke tilbage til det, jeg

lavede hos DR. Det er nok heller ikke reali stisk, for en ulempe ved, at jeg laver noget helt andet i dag, er, at det er svært at vende tilbage til det gamle. Men jeg tror også, at det er sundt at blive kastet ud i noget nyt, og så må man finde ud af det derfra. JEG HAR I MANGE ÅR haft en drøm om at arbejde i lufthavnen. Måske skulle jeg sælge hele biksen en dag og arbejde deltid i lufthav nen. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle lave, men jeg synes, stemningen er fed, og en lufthavn

Anders Hemmingsen → Født 1986. → Kendt for Instagram-profilen andershemmingsendk, hvor han deler humoristiske indslag med sine 1,3 mio. følgere. → Han får bl.a. sin indtægt fra kommercielle partnerskaber. → Står bag flere bøger, bl.a. ’117 (+ det løse) ting fra hverdagen du helt sikkert også hader’, ’Den store Tinderbog’ samt ’Sådan får du følgere på Instagram – En guide af Anders Hemmingsen’. FORSIKRING

er en fascinerende verden. Hvis alt andet glipper, kan det være, jeg skal arbejde med bagage derude. Hvis de vil have mig. JEG TROR ALTID , jeg vil lave lidt i stedet for at stoppe helt med at arbejde. Men jeg føler ikke, at det, jeg laver nu, er et arbejde. Det er mere underholdning. Det er jo ikke, fordi jeg redder liv på Rigshospitalet, men det, jeg laver, gavner måske folks hverdag på en anden måde. J E G H A R E N F O R M F O R had-kærlig heds-forhold til mit arbejde og holder det lidt i armslængde. Det er ikke for at spille et offerkort, for jeg kan også lide det, men jeg har en drøm om ikke at være så meget på. Måske arbejde mindre og have nogle ansat te, så jeg kunne have fingrene mindre nede i mulden, end jeg har nu. Jeg har været i gang i mange år, hvor jeg har skullet være aktuel og tilgængelig og hele tiden have telefonen i hånden. Mange har f.eks. en mening om, hvad jeg lægger på nettet, og jeg skal kunne stå på mål for det. Så i fremtiden vil jeg gerne være lidt mindre online og lidt mere til stede. HVIS JEG SKAL SE EN pensionisttilværelse for mig, håber jeg at nyde sommerhuset, tage på en rejse en gang imellem og ikke at skulle gruble over noget og tage stilling til ting hele tiden. At kunne føle en frihed og ikke være for begrænset af økonomi. Ikke sidde i en lille lejlighed med en kanariefugl, men stadig være lidt i live. At tage ud og vandre. Opleve verden. Jeg er begyndt at træne, også netop for at kunne leve længere og have det godt, så jeg ikke sidder som 80-årig og ikke kan gå en tur ned i Netto. Jeg har kunnet se i min egen familie, at man godt kan blive en gammel nisse, hvis man ikke tænker så meget over, hvad man spiser og drikker osv., som man måske ikke gjorde i tidligere generationer. JEG ER ’HAM DER FRA INSTAGRAM’ , men jeg husker mig selv på, at jeg også er en an den end den person. Det er vigtigt for mig, at det ikke er hele min identitet, der hænger sammen med sociale medier eller det at være kendt. Jeg har f.eks. kun venner fra gamle dage i folkeskolen, der er ligeglade med, hvad jeg laver. Det er ikke kendte mennesker, der måske ikke synes, jeg er så spændende, hvis jeg en dag laver noget andet. I FREMTIDEN, OG NÅR JEG BLIVER GAMMEL , vil jeg i bund og grund dyrke min fa milie mere, for det er tidskrævende, det, jeg laver nu. Jeg vil gerne kunne læse en bog og ikke skulle forholde mig til noget, der bipper og blinker hele tiden. Jeg bilder mig ind, at jeg 3 — 2026

faktisk ikke ville være på sociale medier, hvis ikke jeg lavede det, jeg laver. Så nysgerrig er jeg ikke på andre, men nu er det den vej, jeg har valgt. Jeg tror, min drøm er at gå en tur uden telefon. Det kunne være sundt for mig.

↓ Anders Hemmingsen ville sandsynligvis ikke være på sociale medier, hvis ikke det var en del af hans arbejde.

www.dao.as

Kontakt 44 51 73 37