Forsikring nr. 3-2016

NR. 3 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

[Tema side 4-11]

ARBEJDSGLÆDE FUNDAMENTET FOR ET GODT ARBEJDSLIV

TAG ET SERVICEEFTERSYN AF ARBEJDSGLÆDEN [side 6] SÅDAN TAGER DU LIVET AF ARBEJDSGLÆDEN [side 10] HOLD DIT NETVÆRK LEVENDE – DET ER IKKE SÅ SVÆRT [side 18] FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMMER FØLER SIG TRYGGE [side 20] LÆS OGSÅ OM: Forsikringsforbundets landsmøde 2016: Vores medlemmer skal have det godt [side 12] · Mødet med stædige ildsjæle [side 16] · Digitalt - om fremtid og teknologi [side 23-24]

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

NR. 3 / 2016

INDHOLD

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: ARBEJDSGLÆDE 04 Arbejdsglæde er den sikre vej 06 Sæt arbejdsglæden i højere gear 08 Motion kan skabe arbejdsglæde 10 Tag livet af arbejdsglæden 11 Poker: Arbejdsglæden er på spil

LANDSMØDE 2016

12 LANDSMØDE 2016 TEMA

ARBEJDSGLÆDE

4

Fundamentet for et godt arbejdsliv er at man trives, og her er arbejdsglæden en hjørnesten.

Forsikringsforbundet afholdt landsmøde i maj. Her blev planen for de kommende tre års arbejde fremlagt

18 HOLD DIT NETVÆRK LEVENDE

Det er lettere, end du tror, at holde dit netværk levende.

8

TEMA

MOTION KAN SKABE ARBEJDSGLÆDE En time om ugen er nok til at gøre en forskel.

2

23

DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLOGI Forsikring tager hul på fremtiden med noter og nyt om digitalisering.

12 Vores medlemmer skal have det godt 12 Medlemmerne bestemmer 13 Forlænget landsmødeperiode 13 Ungdomsnetværket og hovedbestyrelsen 13 Arbejdsprogrammet giver dig værdi 15 Tryghed i forandring 15 Arbejdsgiverne: Overenskomst hver anden måned? 16 Mødet med stædige ildsjæle

ARTIKLER 18 Hold dit netværk levende 20 Medlemspejling: Vi er trygge 22 Vandkæmmet hår er vejen frem 25 Ungdom: Forandringen er på vej

DIGITALT 23-24 Nyt og noter om digitalisering

DIVERSE 26 Retten er sat 27 Chatten: Charlott Due Pihl fra Danica Pension 28 Nyt fra personaleforeningerne 30 Medlemsarrangementer og kurser 31 Ferielejlighed i Barcelona 31 Pause

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard Landsformand

Arbejdsglæde Den gode trivsel og arbejdsglæde er et rigtigt bredt begreb, men meget handler om at kunne se et formål med sit arbejde, og om at blive anerkendt for det man laver. Når man er formandskab i Forsikringsforbundet, er det nemt at se et formål med sit arbejde. Ligesom resten af organisationen er det vores overordnede formål at arbejde for, at vores medlemmer har det godt. Vi glæder os over de mange sager, hvor det er lykkedes for vores personaleforeninger og vores konsulenter at få vendt en afskedigelse til en advarsel, at få hjulpet medlemmerne videre i arbejdslivet ved kollektive afskedigelser eller få forklaret en topledelse, at opgaverne udføres bedre i Danmark end i Indien.

noget man som medlem tænker så meget over, men på sigt kan det påvirke vores forsikringsjob herhjemme i alvorlig grad. Arbejdet med at udvikle Forsikringsforbundet i takt med udviklingen i samfundet og i selskaberne slutter aldrig. Vi skal hele tiden sikre, at vores arbejde matcher de behov vores medlemmer har og løbende tilpasse vores politiske arbejde, tilbud og services, i vores lokale afdelinger - personaleforeningerne - og centralt.

meget, og genvalget var for os en anerkendelse af, at vi arbejder i den rigtige retning. Lone og jeg har nu tre år frem til landsmødet i 2019 til at fortsætte udviklingen i Forsikringsforbundet med vores medlemmer i centrum. Vi vil arbejde for at skabe endnu mere arbejdsglæde, og dermed sikre vores medlemmer et godt og trivselsfyldt arbejdsliv.

Venlig hilsen Som formandskab står vi absolut ikke alene. Vi har et stort team af passionerede tillidsrepræsentanter og sekretariatsmedarbejdere bag os, der alle brænder for at gøre en positiv forskel for vores medlemmer.

Vi glæder os også over, at det kan lade sig gøre at fortælle EU-beslutningstagerne i Bruxelles, at hvad der er godt for finansmedarbejdere i Sydeuropa ikke nødvendigvis fungerer i Danmark. Det er måske ikke

Da vi stod på landsmødet den 13. maj og modtog genvalg var det en enorm anerkendelse, som gav en utrolig glæde. I fælleskab har vi siden landsmødet i 2014 ændret rigtigt

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@ nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2016 er afsluttet den 26. maj 2016.

3

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

TEMA: ARBEJDSGLÆDE af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

ARBEJDSGLÆDE er den sikre vej Arbejdsglæde giver overskud – både for den enkelte medarbejder og for selskabets bundlinje. En forudsætning for at skabe arbejdsglæde er dog, at arbejdsmiljøet er i orden, og at man som medarbejder trives både fysisk og mentalt. Her har vi en vigtig opgave som forbund, men det kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne. GLADE MEDARBEJDERE

giver gladere kunder og samarbejdspartnere, og loyaliteten hos både medarbejdere og kunder stiger. Motivation og arbejdsglæde giver overskud og produktivitet hos den enkelte medarbejder og gør, at man bedre kan håndtere en travl hverdag i en foranderlig branche. Trivsel og arbejdsglæde giver den robusthed, der er så efterspurgt af vores arbejdsgivere - og større arbejdsglæde fører typisk også til et lavere sygefravær.

vær har stor værdi, og glade medarbejdere der er produktive, fleksible og støtter op om hinanden, så arbejdsopgaverne kommer fra hånden, det ses bestemt også på bundlinjen.

Både centralt over for FA - og ikke mindst lokalt i vores personaleforeninger - gør vi meget for at fremme arbejdsglæden og trivslen.

Vi er enige

At møde glad på arbejde er ikke en selvfølge. Manglende arbejdsglæde går ud over selskabets resultater, og det bunder som oftest i dårlig kommunikation mellem ledelse og medarbejdere – og medarbejdere imellem.

En forudsætning for at skabe arbejdsglæde såvel som en sund bundlinje er, at arbejdsmiljøet er i orden. Derfor samarbejder vi tæt med arbejdsgiverne – repræsenteret ved Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) – om at sætte fokus på trivslen i selskaberne. Trivsel og bundlinje er nemlig en fælles vindersag. Vi har sammen med FA holdt to konferencer om emnet, og aktuelt arbejder vi på at udvikle et dialogværktøj, der skal understøtte snakken om arbejdsglæde, trivsel og bundlinje ude i de enkelte afdelinger. Endelig er vi i samarbejde med FA ved at udarbejde et inspirationskatalog, der skal sætte fokus på, at præstationsmålinger og trivsel ikke udelukker hinanden, men derimod kan gå hånd i hånd, hvis ledelsen bruger redskaberne rigtigt og formår at inddrage og informere medarbejderne.

Bedre kommunikation kan øge arbejdsglæden i selskaberne og dermed også produktiviteten. Her hjælper det ikke med frugtordninger, motionscenter, massage eller lønforhøjelse. Arbejdsglæden kommer ikke med frugtordningen.

RELATIONER, RESULTATER OG RUMMELIGHED Men hvad skaber så arbejdsglæde? Svaret er blandt andet, at det gør gode relationer og positive resultater. Relationerne handler om, hvorvidt du som medarbejder har et godt forhold til dine nærmeste kolleger og til nærmeste leder. Resultaterne afspejler om du føler dig god til dit arbejde, får noget fra hånden og får anerkendelse for det.

Fokus på din trivsel For arbejdsgiverne er arbejdsglæde noget, der kan ses på bundlinjen. Lavere sygefra-

4

I Forsikringsforbundet har vi stor fokus på vores medlemmers trivsel og arbejdsmiljø.

Ledelsen alene skaber ikke en god arbejdsplads, men kan skabe rammerne. Som med-

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

arbejder har du også et stort ansvar for at skabe en god arbejdsdag for både dig selv og for dine nærmeste kolleger. Her er det afgørende hvordan vi behandler hinanden, hvordan vi taler sammen, hvordan vi arbejder sammen, om vi tager os tid til at hjælpe hinanden eller om alle bare sejler deres egen sø og sørger for at klare hvert sit. En af de ting, du og dine kolleger selv kan gøre, er at øge rummeligheden. For du lærer som oftest mest af dem, der ikke er som dig selv.

FTF ønsker at uddannelsen gøres obligatorisk og lægges ind som en del af ledernes øvrige uddannelse. Tanken er, at alle ledere med personaleansvar inden for det første år i deres lederstilling skal gennemføre en uddannelse om psykisk arbejdsmiljø af op til tre dages varighed. Det vil medvirke til at nye ledere bliver bedre til at håndtere og sikre et godt arbejdsmiljø. Det forslag bakker Forsikringsforbundet selvsagt op om, for der er ingen tvivl om, at gode ledelsesmæssige kompetencer har stor betydning for arbejdsmiljøet og trivslen i selskaberne.

Lederne skal uddannes

Arbejdsglæde og sygefravær

Der har netop været trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne – sidstnævnte repræsenteres ved FTF, der er Forsikringsforbundets hovedorganisation. I disse forhandlinger har FTF stillet med et ønske om mere efteruddannelse for alle, ikke mindst for lederne.

Ny forskning viser, at hvis man vil have sygefraværet ned, så skal arbejdsglæden op!

Det skal gerne være sjovt at arbejde, og samarbejdet mellem dig og dine kolleger bliver bedre, hvis I ser hinanden som venner og ikke bare nogen, du skal arbejde sammen med. Trygge omgivelser og et resultatorienteret miljø, hvor I får anerkendelse, når tingene lykkes, er vigtige ingredienser. Ledere skal ikke bidrage til arbejdsglæden for idealismens og medarbejdernes blå øjnes skyld. De skal gøre det, fordi det giver god mening for alle – og er en god forretning. En arbejdsplads kan godt være velfungeren-

Undersøgelser viser, at hele 70 procent af lønmodtagerne finder at der er behov for, at ledere får bedre kompetencer til at forebygge og håndtere problemer i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø. De mener også, at ledere skal efteruddannes i psykisk arbejdsmiljø, så arbejdsmiljøet kan forbedres og færre bliver sygemeldt.

Mange chefer evner simpelthen ikke at skabe rammerne for, at den enkelte medarbejder bliver motiveret og realiserer sit personlige potentiale. Alt for mange ledere er slet ikke uddannede til at være ledere, men har andre gode – ofte faglige - kompetencer. Men god ledelse kommer altså ikke af, at en leder ved alt om det, som medarbejderne sidder med på bordet. Kommunikation og motivation ligger nok naturligt hos nogen, men man kan også et godt stykke hen ad vejen lære det.

de, selv om nogle af medarbejderne måske ikke er 100 procent på toppen, men hvis lederen er uengageret, er det et problem for alle – og ikke mindst for selskabet. Som mennesker tiltrækkes vi af gode ledere – dem, som evner at motivere, udvikle og samle. Det modsatte gør sig gældende for dårlige ledere, for det er nemlig dem som netop ikke evner at lede mennesker. Dem søger vi som mennesker ofte væk fra. Derfor er det vigtigt, at selskaberne sikrer sig gode ledere – og sørger for at hjælpe og støtte dem, der ikke helt har styr på lederjobbet. Det er vigtigt, at selskaberne skaber gode ledere, der evner at motivere deres medarbejdere.

5

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

TEMA: ARBEJDSGLÆDE

Sæt arbejdsglæden i højere gear

med sit arbejde. Det kan hænge sammen med, at ingen fortæller dig, at det du gør, har betydning - at dit bidrag er vigtigt i en større sammenhæng,” siger erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen.

Bed om tilbagemelding Derfor skal du selv opsøge feedback på din arbejdsindsats, hvis du føler, at du mangler den. Mange får den ikke i hverdagen, og du kan være nødt til direkte at bede om den. Hvis det føles som en overvindelse, så husk at det i sidste ende gavner både dig selv, dine kolleger og virksomheden, at du får en klarere fornemmelse af, hvornår du har løst en opgave godt og hvad den overordnede idé med dit arbejde er. ”Spørg kolleger, chefen eller kunder, hvad de synes om din indsats i en bestemt situation. Det er ikke så vanskeligt at spørge om, hvis du samtidig forklarer, at du har brug for deres tilbagemelding for at få læring og finde ud af, hvordan du bedst løser lignende opgaver fremover. Eller vær den, der tager initiativet til at sparre jævnligt med nogle af dine kollegaer,” siger erhvervspsykologen.

af Birgitte Aabo journalist

Hvis det kniber med lysten til at passe jobbet og arbejdsugen nærmest føles endeløs, er det tid for et serviceeftersyn af arbejdsglæden.

6

”KAN DET VIRKELIG PASSE, at det kun er tirsdag?” Kender du følelsen af, at hverdagene nærmest kan stå stille og weekenden alt for hurtigt er overstået? Så bør du gøre noget ved din arbejdsglæde. For jo, du kan faktisk selv gøre en del for at give den et løft. ”Manglende arbejdsglæde skyldes ofte, at den enkelte har svært ved at se meningen

Del succeshistorier For at kunne opnå arbejdsglæde, skal det basale dog være på plads på arbejdspladsen. Hvis der ikke er gode rammer og kolleger, du trives med, er det sjældent muligt at opgradere sin lyst til arbejdet. God trivsel er i høj grad en ledelsesopgave, men når det grundlæggende er i orden, kan arbejdsglæden i nogle tilfælde hjælpes forholdsvis enkelt på gled.

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

af XXXXX, Fxxxxxxxxx

Det har Marianne Bach Lauridsen blandt andet set ske i en international forsikringsselskab, der er blandt hendes kunder. ”Nogle af de ansatte sad og tog imod opkald i døgndrift og tastede sager ind på computeren, før de gik videre til det næste opkald og den næste sag. De fik ikke noget indblik i, hvad der skete med sagerne, og de havde ingen følelse af at gøre noget godt for andre.” For at højne trivsel og arbejdsglæde foreslog hun forsikringsselskabet at dele succeshistorier med alle virksomhedens ansatte. ”De valgte at dele historier om tilfredse kunder, der havde fået hjælp til eksempelvis lille Peters brækkede ben i Peru og var meget glade for hjælpen og havde skrevet en takkemail. De slog succeshistorierne op på en skærm i kantinen, andre virksomheder vælger at dele historier på intranet eller med mail. Metoden er ikke afgørende, men det viser alle ansatte, at de deltager i noget, der giver mening, og det skaber glæde og stolthed,” konstaterer erhvervspsykologen.

En rar liste På en anden arbejdsplads, et stort dagblad, fik arbejdsglæden en hjælpende hånd, når det blev for surt for de ansatte, der tog imod læsernes klager over manglende leveringer dagen lang. ”Det er hårdt at være udsat for så meget negativitet, så for at imødegå det gemte afdelingen en oversigt med de positive mails, de også fik en gang imellem. Dem, hvor folk takkede for god service og den slags. Det

hjalp de ansatte til at holde fokus på, at de var del i en større sammenhæng, som folk var glade for. For hvis man kun får skrald hældt i hovedet, er det svært at huske, at virksomheden faktisk leverer noget vigtigt, som kunderne er glade for.” Et andet eksempel, som Marianne Bach Lauridsen kender via en kollega, viser, at brokkekultur kan have rod i mangel på arbejdsglæde: ”En arbejdsgiver henvendte sig og sagde lige ud, at hun ikke kunne lide sine ansatte. Det var lægesekretærer, som aldrig var tilfredse med noget. Først ville de have bladene fra venteværelset med hjem, og når de fik lov til det, var de ikke tilfredse, fordi bladene var blevet for gamle. Så ville de have flere forskellige slags the i køkkenet, og bagefter var der noget tredje.”

Der er behov for at få at vide, at den arbejds­ indsats, man leverer, har betydning for andre. Brokkeriet forsvandt, da lægerne blev mere opmærksomme på at anerkende det arbejde, sekretærerne stod for, og lod dem forstå, at det var vigtigt.

Ingen automat-ros Selv når ens arbejde kan synes indlysende vigtigt, er der behov for at få at vide, at den

Erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen

arbejdsindsats, man leverer, har betydning for andre. ”Selvfølgelig er vi forskellige, og ikke alle har lige stort behov for anerkendelse og ros, ligesom det også er meget forskelligt, hvordan den enkelte udtrykker sin tak over en andens indsats. Nogle siger bare tak, andre lægger mange flere ord og følelser i deres respons.” Uanset hvilken type anerkendelse for arbejdsindsatsen er der én slags ros, der ikke højner arbejdsglæden: Den automatiske. ”Det nytter ikke at beslutte sig for at rose alle for alt, for at gøre alle glade. Anerkendelsen skal gives i situationer, hvor det er noget, der går ud over den sædvanlige præstation og være vedkommende. Ellers mister den sin betydning.”

7

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

TEMA: ARBEJDSGLÆDE af Kim Faurdal

Motion kan skabe arbejdsglæde

En time om ugen gør forskellen JUST BENDIX JUSTESEN, som er ph.d. og forsker, har i 2015 afsluttet sin forskning gennem tre år, der har set på 400 frivillige kontormedarbejdere og sammenhængen mellem deres arbejdsglæde og fysiske aktivitet. Just Bendix kunne konkludere, at blot én times motion om ugen øgede arbejdsglæden. Det var selvfølgelig ikke helt så simpelt som beskrevet ovenfor.

helbred blev forbedret med 10 pct. og samtidig blev medarbejderne mere effektive og leverede en forbedret arbejdsevne på 8 pct. Endelig opnåede arbejdsgiveren en stigning i produktiviteten på 10 pct. Det helt simple regnestykke, hvis man kun kigger på produktiviteten, er som følger. Kan én times nedgang i arbejdstiden betales med en stigning i produktiviteten på 10 pct.?

Ja, det kan betale sig Forskningen og de indlagte forsøg undersøgte hvad en times betalt motion om ugen giver arbejdsgiveren, ikke medarbejderen. For én times motion får arbejdsgiveren reduceret sygefravær med 56 pct., medarbejdernes

8

Svaret er ’ja’, det kan den og regnestykket er ret simpelt. Nedgangen er på godt 2,7 pct. i arbejdstid, men der bliver så produceret 10 pct. mere, på en arbejdsuge, der så er på 36,5 timer frem for 37,5 timer.

Træningen, der skal tilbydes, skal være individuel således at hver medarbejder træner på en måde, de synes er sjov. Det kan være at nogen går en tur i rask tempo, mens andre foretrækker styrketræning, holdtræning eller noget helt fjerde. Det er dog ikke nok for virksomhederne at tilbyde træningen. Der skal også indføres en sundheds- og implementeringsstrategi, som skal bygge på brugen af managementkonsulenter, hvis virksomhederne skal lykkes med deres sundhedstiltag.

Del af virksomhedskulturen For at motion ikke skal være en belastning for medarbejderne, kræver det at medarbej-

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

derne skal se motion som en fast forankret del af virksomhedens kultur. Det kræver igen en analyse af virksomhedens kultur, som kan give viden og indsigt som grundlag til at skabe den rette sundheds- og implementeringsstrategi. Strategien skal efterfølgende inkorporeres på ledelsesniveau, da lederne jo naturligvis skal være dem, der tager beslutningen om at implementere sundhedsstrategien.

Motion skal ses som en fast forankret del af virksomhedens kultur. Ledernes opgave er i denne sammenhæng at alliere sig med virksomhedens medarbejdere. De skal udvælge en række sundhedsambassadører og forandringsagenter blandt medarbejderne, som skal hjælpe til at skabe den reelle implementering. Det vil typisk være medarbejdere, der er kulturbærere og i dagligdagen er med til at definere, vedligeholde og skabe kulturen i virksomheden. De-

res rolle som ambassadører og agenter er at skabe relationer på tværs af organisationen, og det er rent faktisk dem, der får det hele til at lykkes, forklarer Just Bendix Justesen.

Mere effektive Hovedargumentet for at indføre en sundhedsstrategi og bruge penge, tid og ressourcer i virksomheden er, at medarbejderne bliver mere effektive samtidig med, at virksomheden sparer penge. Foruden fysisk god form, giver motionen også medarbejderne et større mentalt overskud til at klare hverdagens udfordringer – både på arbejdet og i lige så høj grad i privatlivet. For den enkelte medarbejder sikrer det en højere arbejdsglæde, der i sidste ende øger livskvaliteten. At det virkelig er tilfældet viser andre undersøgelser, der peger i samme retning. Om nogle år, når virksomhederne for alvor får øjende op for betydningen af motion og arbejdsglæde, vil det sandsynligvis blive en trend, som kan blive almindelig praksis. Det gælder ikke mindst i vores branche – forsikring - hvor vi har mange store kontorarbejdspladser.

Brug karriere­ agenterne Er du på rette spor i din karriere? Måske har du en lurende mavefor­ nemmelse af, at du kunne gøre noget mere eller noget andet, og her kan Forsikringsforbundets karriereagen­ ter give dig en hjælpende hånd. For­ sikringsforbundet har uddannet en række karriereagenter, ofte en af de lokale tillidsrepræsentanter eller en medarbejder i personaleforeningen, som du kan gå til, hvis du vil have et kig på dine kompetencer, muligheder og dit CV. Den lokale karriereagent vil være det rette sted at starte, når du vil tage et sundhedstjek på dit arbejdsliv og sparre om dine karrieretanker. Hvis du derefter ønsker en mere omfattende sparring, kan du gå til Forsikringsforbundets karriererådgi­ ver i sekretariatet, Pernille Fahlmann Kristensen. Der er i dag lokale karriereagenter i Alm. Brand, Danica Pension, Topdan­ mark, PFA Pension, Codan og SOS In­ ternational. Desuden har sekretaria­ tet en karriereagent, som kan bookes for møder lokalt i selskabet, eller man kan afholde mødet i sekretariatet. Du booker tid hos de lokale karriere­ agenter ved at tage kontakt til personaleforeningen. Karriereagenter vil typisk også være at finde på perso­ naleforeningens hjemmeside (se på www.forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Nær dig’). Man er også velkommen til at kontak­ te Katrine Haar Pedersen på kat@forsikringsforbundet.dk for bookning af samtale med karriere­ agenterne.

9

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

TEMA: ARBEJDSGLÆDE af Mette Jensen

Tag livet af arbejdsglæden Der er mange muligheder for at tage livet af arbejdsglæden og trivslen. Her kommer top fem listen – forhåbentlig er der ikke noget, du genkender… at få gjort noget ved problemet og få brokkerierne stoppet.

2. Manglende ros og anerkendelse DANMARKS FØRENDE eksperter i arbejdsglæde, firmaet Arbejdsglæde Nu har lavet en undersøgelse blandt 700 medarbejdere, som viser hvilke forhold på en arbejdsplads, der kan dræbe arbejdsglæden. De har kunnet rangordne listen, så her har du arbejdsglædedræbernes top 5 liste. Hvis du genkender nogle af tingene fra din arbejdsplads, så er det på høje tid at gøre noget ved det.

1. Brok fra kollegerne

Vi kender alle den ene kollega, som lidt for tit har nej-hatten på, og som kan gøre hverdagen på kontoret til en mindre god fornøjelse. Er du denne ’ene kollega’, så prøv at kigge lidt indad og find ud af, hvad problemet er. Hvorfor har du behov for at brokke dig hele tiden? Kan du selv gøre noget ved problemet – så gør det. Kan du ikke, så få andre til at hjælpe dig. Er du en af dem hvis arbejdsglæde blive dræbt af en negativ kollega, så vær med til

10

I Danmark er vi stadig ramt af janteloven og savner virkelig en rosekultur. Vi skal alle blive bedre til at give hinanden positiv feedback. Ros skal også gives undervejs og ikke kun når resultatet er i mål.

3. Manglende opbakning fra lederen

Oplever du manglende opbakning, støtte og coaching fra din leder, så tag fat i din leder og bed om det. Det er nemmere sagt end gjort, enig – men du får i sidste ende en bedre arbejdsdag og mere arbejdsglæde ud af det.

4. Nærmeste leder / uklare opgaver

Den nærmeste leder scorer en delt fjerdeplads som arbejdsglædedræber sammen med ’uklare opgaver’. ’Nærmeste leder’ handler om relationen til lederen. Det er især fraværet af lederen og af klar ledelse, der er årsagen til at arbejdsglæden smutter. Så vær ærlig i din tilbagemelding i ledermålinger og husk bestemt også at sige det til din leder, hvis det er punkter vedkommende kan ændre på. Og ja, det kan

være svært, men hvis ingen siger noget, så sker der jo heller ikke noget. De ’uklare opgaver’ handler egentlig også om dårlig ledelse og herunder om dårlig kommunikation. Er du usikker på, hvad din opgave er, så bed din leder om klar og tydelig forklaring.

5. Travlhed

Ingen i forsikringsbranchen har en arbejdsuge, hvor der ikke er travlt. Det er efterhånden blevet et grundvilkår, og vi må nok lære at leve med det. Men selv om der er travlt, kan der godt være arbejdsglæde. For den travle medarbejder gælder det om at fokusere på alt det, som man når i løbet af en arbejdsdag, og så ellers lade være med at bekymre sig over bunkerne og telefonkøerne.

Giv en hånd Hvis du har en god idé til, hvordan I som kontor eller afdeling kan gøre noget bedre, smartere eller rarere og derved måske få en bedre hverdag med større arbejdsglæde eller måske håndtere mere effektivt, så giv ideen til din leder. Han/hun tager forhåbentligt i mod med kyshånd :-) Du kan læse mere på www.arbejdsglaedenu.dk

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

af Lars H. Knudsen

Arbejdsglæden er på spil I SEB Pension sætter man bogstavelig talt arbejdsglæden på spil, når man samles om bordet og gør sig klar til et slag Arbejdsglædepoker. BLIKKENE ER STIFT RETTET mod kortene og deltagerne kører nervøst rundt på stolene, mens man forsøger at holde pokerfjæset i stive folder. Vi er til et slag Arbejdsglædepoker hos SEB Pension, hvor man lægger kortene på bordet for at slå et slag for arbejdsglæden. Men det kan også være en barsk oplevelse, hvor deltagerne risikerer at miste nogle illusioner undervejs i spillet. Arbejdsglædepoker er egentlig et sæt spillekort, men ud over hvad der plejer at være på kortene, er der nu også et ord på kortet, der for hver korttype – hjerter, klør, ruder, spar – er ordnet i kategorier efter type.

Altså om det har noget at gøre med ens personlighed, arbejde osv. Reglerne er ganske simple. Pokerspillerne sætter sig fire personer ved et bord og én af dem vælges til at være i ”den varme stol”. De tre andre deltagere finder nu frem til hver fem kort – ord – som de mener passer på den fjerde. Når de er fundet, så forhandler de tre sig åbent frem til fem fælles ord, mens personen i ’den varme stol’ ikke må sige noget.

der ingen tvivl om, at man kender hinanden og den enkeltes styrker og svagheder på en anden og meget bedre måde. Dermed er vejen også banet for at kunne tage hensyn til hinanden og den enkeltes ønsker i hverdagen. Arbejdsglædepoker er et godt værktøj til at få ”svesken på disken” og få talt om nogle af de emner, som ellers kan skabe uro og mistrivsel i en travl hverdag, så det er ikke sjældent, at man snupper et slag poker i SEB Pension.

Når de fem ord er fundet, så taler man alle fire om dem, og formålet er at få en god og åben snak om, hvem man er og hvordan man arbejder. Det kan blive en meget personlig snak, hvor personen i ’den varme stol’ kan føle sig gået meget tæt ind på livet og der kan komme ting frem, som ellers kan være svære at sætte i tale. Formålet er at få tingene frem og få luften renset, og når man har spillet sammen er

11

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

LANDSMØDE af Lars H. Knudsen

Forsikringsforbundets landsmøde 2016:

Vores medlemmer skal have det godt Medlemmerne af Forsikringsforbundet deltager på landsmødet med deres delegerede, der er bestyrelsen i deres personaleforening. Det gennemgående tema på landsmødet var, hvordan Forsikringsforbundet bedst kan arbejde for at medlemmerne har det godt. Som medlem af Forsikringsforbundet er det ikke sikkert, at du sidder og bider negle i spænding over, hvad der sker på din fagforenings landsmøde. Vi er heller ikke en fagforening, hvor der er det store drama på landsmøderne, som typisk foregår i en god og positiv dialog.

12

Men landsmødet har alligevel stor betydning for dig som medlem, for det er på landsmødet at medlemmerne vælger formandskab, godkender vedtægtsændringer og giver grønt lys for hvad der skal arbejdes på og mod frem til næste landsmøde.

Medlemmerne bestemmer For ja, det er medlemmerne, der bestemmer i Forsikringsforbundet og især på landsmødet. Medlemmerne repræsenteres af de delegerede, som er bestyrelsen fra jeres lokale personaleforening. I selskabet har I selv valgt de tillidsvalgte, enten ved at vælge lokal formand og bestyrelse, eller ved at vælge en bestyrelse, som så selv fordeler rollerne. Når jeres personaleforeningsbestyrelse tropper op på landsmødet i Forsikringsforbundet har de alle jer medlemmer med, for de kan stemme med det antal stemmer, som I er medlemmer i jeres personaleforening. Det er, hvad vi kalder ’kohaleprincippet’. Det kan du i øvrigt læse mere om i det foregående Forsikring. Beslutninger på landsmødet skal vedtages med to-tredjedeles flertal, dvs. at 66,6 procent af de fremmødte stemmer skal sige ’ja’, for at en indstilling godkendes, f.eks. at en ændring af vedtægterne godkendes. Men så meget for landsmødepraktikken. Hvad skete der så?

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

Kim Faurdal, Ungdomsnetværket

Christian Sletten, Codan

Forlænget landsmødeperiode Første vedtægtsændring til godkendelse var at landsmødeperioden ændres fra to til tre år. Ændringen blev godkendt, og dermed skal næste landsmøde afholdes i 2019. Baggrunden for ændringen var, at to år er en meget kort periode for et formandskab til at få skabt udvikling og forandring i en organisation som din. Før arbejdet i den nye landsmødeperiode overhovedet kommer i gang er der sommerferie, og så vil de nye udvalg dårligt nok være kommet i gang med arbejdet endsige være nået frem til planer og beslutninger. Desuden starter den nye landsmødeperiode med overenskomstforhandlinger såvel centralt som lokalt, og det kræver store ressourcer frem til næste forår, hvor din nye overenskomst skal være på plads. Endelig blev overenskomstperioden ved forhandlingerne i 2014 ændret fra to til tre år. Så alt i alt skaber den treårige landsmødeperiode tid og ro til arbejdet for dig

Mette Jensen (th) og Tina Carlsson, Topdanmark

Det genvalgte formandskab: Landsformand Charlotte Hougaard (th) og næstformand Lone Clausen

som medlem – for at sikre dig værdi af dit medlemskab.

Ungdomsnetværket Kim Faurdal, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk, var på talerstolen for at motivere et forslag til vedtægtsændring der sagde, at Ungdomsnetværket skulle have en observatørpost i hovedbestyrelsen. Det førte til en længere diskussion hos de delegerede, men en generel forståelse for det positive i at give ungdommen mulighed for at følge de politiske processer og præsentere deres synspunkter for hovedbestyrelsen. Forståelsen viste sig også ved et stort antal ja-stemmer for vedtægtsændringen, men da afgørelser ved landsmødet skal ske med to-tredjedel stemmer og efter medlemstal, så lykkedes det ikke helt at nå de 66,6 procent ja-stemmer, som var nødvendigt. Ungdomsnetværket får dermed ikke en observatørpost i hovedbestyrelsen i denne omgang.

Formandskabet genvalgt En enig hovedbestyrelse havde tilkendegivet

deres fulde opbakning til formandskabet for Forsikringsforbundet – landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clausen – og det støttede et enstemmigt landsmøde op om ved stående applaus. Dermed har formandskabet arbejdsro frem til maj 2019 til at fortsætte udviklingen af Forsikringsforbundet og gennemføre målsætningerne i arbejdsprogrammet for den nye landsmødeperiode.

Arbejdsprogrammet Det helt centrale på landsmødet var formandskabets fremlæggelse af arbejdsprogrammet for den kommende landsmødeperiode – 2016 til 1019. Arbejdsprogrammet blev vedtaget af et enstemmigt landsmøde, og det lægger de overordnede rammer for, hvad du kan forvente af din fagforening de kommende tre år. Ud over arbejdsprogrammet arbejder Forsikringsforbundet altid med områder som kompetence, arbejdsmiljø, trivsel og meget andet, der er en del af de daglige opgaver. Det samme gælder for de services, som du

13

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

LANDSMØDE tilbydes: Faglig assistance og rådgivning, hjælp og støtte til ledige og syge medlemmer, medlemskurser, karriererådgivning, kultur-arrangementer, rabatordninger, kommunikation, information og meget mere. Der vil naturligvis ske en løbende tilpasning og udbygning, så vi sikrer at tilbuddene er aktuelle og værdifulde for dig som medlem.

Værdier Arbejdsprogrammet rummer tre værdier og tre mål. Værdierne er nærhed, tryghed og nutidighed, og dem anser vi for helt centrale for dit arbejdsliv de kommende år. Nærheden betyder, at du i en foranderlig verden altid har Forsikringsforbundet nær dig. Vi er ikke længere væk med støtte og

hjælp end din lokale tillidsrepræsentant og personaleforening, der har ekspertisen i sekretariatet i ryggen. Din tryghed er, hvad vi arbejder for i enhver sammenhæng – såvel lokalt i dit selskab, som over for arbejdsgivernes organisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Vi har din tryghed i tankerne, når vi forhandler ny overenskomst, såvel centralt som lokalt, og når vi er i dialog med ledelsen på møderne i selskabernes SU og i den løbende kontakt med HR-afdelingerne. Nutidighed er et krav i en verden, som vi den ene dag anså for tryg og stabil, men hvor vi den næste dag må erkende, at forandringerne kommer væltende ind over os. Ja, det lyder dramatisk, men det vil ændringerne i

branchen også blive de kommende år. I en del selskaber sidder vores medlemmer allerede side om side med robot-kolleger, mens andre medlemmer har måtte forlade deres job fordi det er flyttet til partnere i ind- og udland. Forsikringsforbundet skal følge med udviklingen i branchen og omkring hvad medlemmerne ønsker af deres fagforening, og løbende tilpasse vores indsatser og services. Som medarbejder i forsikringsbranchen er dit job ikke længere sikret og selv om du kan stole på, at vi kæmper for din tryghed, så er det i sidste ende ledelsen i selskabet, der bestemmer. Det kan vi ikke ændre på, men prøve at sikre, forberede og støtte vores medlemmer bedst muligt.

Lars Christoffersen, PFA

14

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

Målsætningerne Arbejdsprogrammet fastsætter også tre centrale målsætninger for de næste tre år. ’Medlemmet i centrum’ betyder, at hele Forsikringsforbundets organisation har dig i tankerne i enhver aktivitet og ethvert tiltag. Sådan har det nu altid været, men vi har ikke italesat det på samme måde som politisk mål. Næste målsætning er, at vi skal ’Bevare og styrke vores politiske position’. For dig som medlem betyder det, at jo stærkere vi er som fagforening, desto bedre kan vi arbejde for din tryghed. Jo flere vi organiserer, desto mere lytter FA og selskabernes ledelser, og jo mere kan vi dermed gøre for dig. Her kan

du hjælpe til, for ved at anbefale og inspirere dine kolleger til at være medlem af Forsikringsforbundet styrker du os, og dermed også hvad vi kan gøre for jer. Endelig vil Forsikringsforbundet arbejde for at skabe ”En enklere hverdag”. Bag denne målsætning ligger, at overenskomsten efterhånden er blevet en meget kompleks sag, som vi sammen med arbejdsgiverne vil arbejde for at forenkle og gøre nemmere at bruge i hverdagen. Det betyder også, at den skal kunne håndtere nye måder at arbejde på, nye jobtyper og tilgodese dine eventuelle ønsker om mere fleksibilitet i jobbet og i dine arbejdstider.

De tre målsætninger lægges ud i Forsikringsforbundets tre politiske udvalg, som den kommende tid skal arbejde på implementere dem på en måde, der vil fungere såvel centralt som lokalt i personaleforeningerne.

Tryghed i forandring Temaet for hele landsmødet var i år ’Tryghed i forandring’ og i dette noget dobbelttydige tema ligger, at trygheden er helt central for Forsikringsforbundet, og at den skal sikres i en foranderlig verden. Men der ligger også, at selve tryghedsbegrebet er i forandring, ikke mindst hos de yngre generationer, der har mere fokus på kompetenceudvikling og udfordringer i jobbet, end de har på at kunne blive siddende på samme stol frem til pensioneringen.

Mariane Dissing, direktør for FA:

Overenskomst hver anden måned? Fra talerstolen malede Mariane Dissing et billede af fremtidens forsikringsbranche med digitalisering, robotter og truslen fra udenlandske selskabers indtog i Danmark. Det er første gang nogensinde, at arbejdsgiverforeningen var inviteret med på et landsmøde i Forsikringsforbundet – eller DFL, som vi jo hed ved de tidligere landsmøder. Mariane Dissing, direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) lyttede med på landsformand Charlotte Hougaards beretning og gik så efterfølgende på talerstolen for at præsentere FA’s syn på den kommende overenskomst.

Mariane startede med at male et billede af forsikringsbranchen som en branche, der står over for markante omvæltninger efter

Ifølge Mariane Dissing har vi en række udfordringer herhjemme. Hun mener, at selv om overenskomsten åbner for fleksibilitet,

mange års rolig udvikling. Hun talte om globalisering, digitalisering, outsourcing, robotter, generation Z, disruption og alt det andet, som rumler i branchen allerede nu.

så er den for dyr. Også tryghedsbegrebet er i forandring, og Mariane mener ikke at fremtidens tryghed er at kunne beholde sit job, men at man løbende forbedrer sine kompetencer, så man har god værdi for arbejdsgiverne.

Et hovedbudskab var, at til forskel fra tidligere, så sker der nu et væld af tiltag uden for den traditionelle forsikringsbranche, som begynder at gå ind over forretningsområdet. Det er nye forsikringstilbud fra nye spillere, hvoraf en del aldrig før har udbudt forsikringer. For dem er det ligegyldigt, om de har en tilstedeværelse i Danmark, for de er på nettet og dermed overalt. Så forsikringsmarkedet er ikke længere lukket og beskyttet.

Og tør en arbejdsgiver overhovedet at indgå en overenskomst, der rækker mere end to måneder ud i fremtiden? Og skal overenskomsten være med eller mod selskaberne, sluttede Mariane Dissing retorisk af med at spørge og understregede, at her vil en enkeltperson nok se anderledes på tingene end en fagforening.

15

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

LANDSMØDE

Marlene Piil Laberdesque, Gjensidige Forsikring

Mødet med stædige ildsjæle Camilla Dahl Jensen, Industriens Pension

af Lotte Kronholm Sjøberg

Forsikringsforbundets lands­ møde er ildsjælenes mødeplads, mener en af de delegerede, der var med på sit første landsmøde.

Arvid Ahrin, NFU

16

”FORSIKRINGSFORBUNDET ER

fuld af ildsjæle. Kompetente, intelligente og til tider stædige mennesker, som alle brænder for medlemmerne i Forsikringsforbundet”. Det er blot én af de udtalelser, der kom fra

Susanne Andersen, Aros Forsikring

en nystartet personaleforeningsformand, da hun den 13. maj deltog i Forsikringsforbundets landsmøde. At deltage i sit første landsmøde i Forsikringsforbundet er noget helt specielt. Salen ulmer af energi og ildsjæle, der er klar til en spændende dag. Der er en masse ukendte ansigter, som man alligevel har rigtig meget til fælles med.

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

Redaktionen har spurgt et par af de nye personaleforeningsformænd og et bestyrelsesmedlem, hvordan det var at deltage i deres første landsmøde.

godt billede på stemningen. Selv om man vil have sin holdning igennem, så sker det med respekt for fagligheden og for hinanden. Og alle er enige i, at målet er, at medlemmerne af Forsikringsforbundet har det godt”.

helt ny. Men jeg var positivt overrasket, for landsmødet blev professionelt udført, blandt andet med en god og spændende årsberetning fra formanden, og en god dagsorden i det hele taget.

”Jeg synes det er svært, at hive en enkelt ting

Og så var der mange gode input og indlæg. Som ny er der mange nye ting man skal sætte sig ind i, men jeg syntes det var spændende og meget relevant. Landsmødet var en god måde at kunne observere og finde sine egne synspunkter ud fra de indlæg, der kom

Fik sat ansigter på Marlene Piil Laberdesque, Gjensidige Forsikring - ”Jeg må indrømme, at jeg ikke havde de store forventninger, da jeg ikke har været til landsmøde før. Jeg havde dog forventet, at få et bedre indblik i vores organisation og at få sat ansigt på repræsentanter fra de forskellige selskaber - og det fik jeg indfriet”. ”Jeg kunne især godt lide debatterne og det faktum, at der var mange der tog ordet og gik på talerstolen. Jeg synes også, at de forskellige gæstetalere var spændende og relevante”.

Fuld af ildsjæle Camilla Dahl Jensen, Industriens Pension - ”Forsikringsforbundet er fuld af ildsjæle. Kompetente, intelligente og til tider stædige mennesker, som alle brænder for medlemmerne i Forsikringsforbundet. Det var en stor glæde, at opleve et velstruktureret landsmøde, hvor talerne var præget af saglighed, faglighed og engagement. Der var en der sagde til mig: ”I Forsikringsforbundet går vi altid efter bolden, og ikke manden”. Det synes jeg er et

Kenneth Sejlø Andersen, sekretariatschef

frem som særlig god. Jeg var meget begejstret for den indsigt jeg fik i det politiske arbejde herhjemme, i norden og i EU. Jeg var ikke tidligere klar over hvor meget indflydelse Forsikringsforbundet har på f.eks. lovgivningen i EU, i kraft at det samarbejde vi har med NFU. Samtidig er det for alvor ved at gå op for mig, hvordan ’Nærhed’ som en af forbundets værdier, er gennemgående i hele Forsikringsforbundet. Strukturen er flad, og hvad enten jeg har brug for en snak med landsformanden eller med en faglig konsulent, så kan jeg bare ringe til dem. Samtidig er der så megen god erfaring og viden, som man som ny formand kan have glæde af, blandt andet sparringen med andre tillidsvalgte og formænd fra de andre personaleforeninger. Og det er uundværligt”.

Spændende og relevant

i dagens løb”. ”Det bedste ved landsmødet, fra mit synspunkt, må være stemningen. Der er ingen tvivl om, at alle brænder for det. Vi ser ikke alle ens på tingene, men der er respekt for de argumentationer der kommer, og de beslutninger der træffes. Som ny formand følte jeg mig velkommen, og i gode hænder, ikke mindst med Charlotte Hougaard og Lone Clausen der som formandskab også de kommende år skal repræsentere vores forbund. Jeg fornemmer et super godt samarbejde de lokale foreninger imellem, og ser frem til at møde alle igen”.

Susanne Andersen, Aros Forsikring - ”Det er svært at vide hvad man kan forvente som

Solvej Ørteby, næstformand i Finansforbundet

17

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

NETVÆRK

af Birgitte Aabo journalist

Hold dit netværk levende - det er lettere, end du tror De fleste af os kan risikere at miste jobbet på et tidspunkt i karrieren. Du forærer dig selv et forspring i jagten på nyt arbejde, hvis du passer dit netværk. Du sidder i en god stilling, og tid har du ikke for meget af. Så hvorfor skal du bruge den på at passe en LinkedIn-profil eller drikke kaffe med gamle kolleger?

18

Det skal du fordi det kan gøre en afgørende forskel, når og hvis du bliver opsagt, siger Peter Straadt, partner i AS3 Transition, der blandt andet rådgiver virksomheder og an-

satte om outplacement – det vil sige, hjælper medarbejdere videre i job efter afskedigelse. ”I dag må alle have i baghovedet, at der er en risiko for at miste sit job – også i forsikringsbranchen. Det er ikke noget, man skal gå og frygte i det daglige, men det er klogt at være realistisk, så man ikke er fuldstændig uforberedt, hvis det skulle ske.”

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

Færre stillinger slås op Tidligere har undersøgelser vist, at kun omkring en tredjedel af alle job opslås, og jo ældre og mere etableret du er, des færre relevante stillinger finder du opslået. ”Jeg tror faktisk, det er færre stillinger, der slås op nu, og det bliver formentlig endnu færre med tiden. Netværk er langt mere effektfuldt end traditionel jobsøgning,” konstaterer Peter Straadt. Som et minimum bør du derfor oprette og opdatere en LinkedIn-profil, for det åbner dig mod omverdenen og gør dig synlig, så dit netværk ikke glemmer, at du eksisterer.

Netværk er langt mere effektfuldt end traditionel jobsøgning. ”Danmark er blandt de lande, der mest aktivt bruger LinkedIn. Søgning efter kandidater begynder tit dér, så det er vigtigt at være til stede. Lad være kun at brande dig selv som forsikringsansat. Fortæl i stedet succeshistorier om det, du har udrettet – det synliggør, at dine kompetencer også kan bruges i andre branchen. Desuden er du lettere at huske, hvis du fortæller en historie i stedet for at remse dine evner op.”

”Man må ruste sig med mod og lægge ud med de mennesker, man er tryggest ved at henvende sig til. På den måde får man nogle gode oplevelser at bygge ovenpå”, siger Peter Straadt. Han har i AS3 været med til at rådgive medarbejdere i forsikringsbranchen, og har selv tidligere igennem 15 år arbejdet i finansbranchen. ”I både finans- og forsikringsbranchen skal du være god til at vurdere og risikoafdække. Det betyder, at mange i branchen har et godt redskab ved hånden i forhold til det at netværke, nemlig evnen til at stille undersøgende og analyserende spørgsmål.” Og den evne er vigtig, for hvis man tager initiativ til et netværksmøde, skylder man også at forberede sig lidt. ”Det er ikke nok at møde op og fortælle om sig selv og alt det, man er god til. Det skal være en samtale, og hvis man på forhånd har gjort sig den ulejlighed at undersøge lidt om den virksomhed, den man møder er tilknyttet, har man mulighed for at stille interesserede spørgsmål og gøre et bedre indtryk.”

Spørg aldrig om job Selv om du naturligvis ikke skal lægge skjul på, at du er interesseret i et job, skal du aldrig direkte spørge den, du møder, om han eller hun har et til dig.

Peter Straadt råder dig også til at kommentere på andres nyhedsopslag på LinkedIn ind imellem og selv bidrage med relevant og interessant indhold, også når der sker noget for dig arbejdsmæssigt, eksempelvis hvis du har erhvervet nye kompetencer eller nye arbejdsopgaver. Væn dig til at lægge noget på cirka hver anden uge, så popper du op hos dit netværk jævnligt.

Branchen giver netværksevner En ting er LinkedIn, en noget større overvindelse kan det være at gribe fat i gamle bekendte og høre, om det var noget med et møde over en kop kaffe. Følelsen af at stå med hatten i hånden og bede om tjenester er ubehagelig.

Peter Straadt

”Det er en uskreven regel, for det kan skabe en akavet situation. Spørg i stedet efter nogle ideer til, hvor en profil som din vil være interessant? Og sæt dig det mål at komme fra mødet med to gode råd og to nye kontakter, som kunne være gavnlige at opsøge. Så har du noget konkret at gå videre med og får samtidig udbygget dit netværk yderligere og dermed større chance for i sidste ende at finde det job, der matcher dig.”

Kom i gang med at netværke Kortlæg dit netværk

Hvis du har svært ved at overskue, hvem du skal gribe fat i, så start med at skrive en liste over alle, du kender. Familie, nære venner, bekendte, gamle kolleger, din tandlæge og bankmand, dine børns venners forældre - alle.

Læg blødt ud

Begynd med at kontakte dem, du føler dig tryggest ved.

Forbered dig

Søg informationer, så du kan stille relevante spørgsmål, der viser, at du har sat dig ind i det mest basale omkring virksomheden.

Sæt mål for mødet

Hav som målsætning, at du skal gå fra hvert netværksmøde med to gode råd og to nye navne at kontakte.

19

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

MEDLEMSPEJLING af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Vi er trygge

Redaktionen har taget et kig på resultaterne af den nylige medlems­ undersøgelse og særligt én ting springer i øjnene: Forsikrings­ forbundets medlemmer går ikke og frygter for deres job. Omkring en tredjedel af Forsikringsforbundets medlemmer har besvaret den medlemsundersøgelse, som blev udsendt i april/ maj. Medlemsundersøgelsen havde til formål at pejle medlemmernes holdninger og ønsker i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i starten af 2017 – et arbejde, som allerede er i fuld gang.

Trygge medlemmer Hvad der umiddelbart springer i øjnene ved undersøgelsen er, at medlemmerne ikke går

20

og frygter for deres jobs. Det skorter ikke på budskaber om digitalisering, automatisering, robotter og outsourcing – hverken i medierne, selskaberne eller her i Forsikring – men medlemmerne føler sig fortsat trygge i deres job. Af samtlige besvarelser anser 44 pct. sig for meget sikre i deres ansættelse, mens yderligere 37 pct. føler sig trygge. Altså 83 pct. Blot 6 pct. føler sig truet af afskedigelse.

Forskellen på holdningen hos unge (under 35 år) og ældre (over 55 år) er ikke voldsomt forskellig, men en større del af de unge føler sig sikre, mens de ældre er lidt mere i tvivl. Medlemmernes syn på jobsikkerheden stemmer ikke godt med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), som netop har været ude med et budskab om, at der forventes 550 færre ansatte i finanssektoren allerede i 2016. FA skriver, at siden 2008 er hver 7. stilling i sektoren blevet nedlagt. Det stemmer heller ikke med, at Codan for nylig har sat over 70 medarbejdere på gaden med flere på vej, og at andre af de store selskaber løbende opsiger eller ikke genbesætter stillinger.

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

Analysebureauet Epinion har spurgt danskerne om deres frygt for at blive afskediget. Her svarer hver sjette af de godt 1000 spurgte, at de frygter at stå uden job inden for det næste år, primært på grund af fyringsrunder.

For at fuldende billedet af de trygge medlemmer viser besvarelserne, at kun få er bekymrede for at blive afskediget som følge af nedskæringer, digitalisering eller outsourcing. Ikke desto mindre markerer medlemmerne en stor interesse for at få en lønsikringsordning, der sikrer dem størsteparten af deres løn ved ledighed.

mistet deres arbejde på grund af nedskæringer, automatisering og outsourcing – en udvikling, som arbejdsgiverne siger bliver markant hurtigere de kommende år. Det glæder mig at se, at medlemmerne har fokus på løbende kompetenceudvikling og jeg ønsker inderligt, at de har ret i, at man kan føle sig tryg og sikker som forsikringsansat.”

Kompetencerne på plads

Overrasket

Medlemmernes tro på, at alt nok skal flaske sig, baserer sig blandt andet på, at de anser sig selv for at have de rette kompetencer. Flere end ni ud af ti

Landsformand Charlotte Hougaard er overrasket over, at trygheden og jobsikkerheden føles så stor hos medlemmerne:

mener, at de har de rette kompetencer til at varetage deres nuværende job, men næsten lige så mange mener da også, at det er deres pligt løbende at uddanne sig til jobbet. Mønsteret er det samme for unge og ældre, men de unge er dog lidt mere uddannelsesmindede.

chen har været længe om at komme op i omdrejninger teknologisk. Men de seneste par år har alt for mange af vores medlemmer

Charlotte Hougaard tilføjer, at Forsikringsforbundet har særlig fokus på trygheden for medlemmerne ved de kommende overenskomstforhandlinger med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), og herunder på at sikre en løbende kompetenceudvikling med sigte på at bevare medlemmernes værdi på arbejdsmarkedet.

”Der er ingen tvivl om, at forsikringsbran-

Jeg føler mig sikker i min ansættelse Jeg føler mig sikker i min ansættelse

50 45 40

”Selskaberne er gode til at uddanne medarbejderne til deres nuværende job, men i en verden hvor jobbene hurtigt ændres eller forsvinder, er det måske ikke længere godt nok,” forklarer Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

35 30 25 20 15 10 5 0

Øget pres Medlemmerne oplever generelt et øget arbejdspres, og det gælder både unge og ældre. Næsten en fjerdedel angiver, at det gælder ’i meget høj grad’, men over 80 pct. oplever det i større eller mindre grad.

I høj grad

I nogen grad

Jeg føler mig sikker i min ansættelse Alle

”Fremover skal der også fokus på at videreuddanne medarbejderne, så de er klar til fremtidens nye og anderledes jobs, hvad enten det er i samme eller et andet selskab. Rutineopgaver bliver automatiseret eller flyttet til samarbejdspartnere, så vores medlemmer skal have fokus på at udnytte deres kompetencer inden for kundeservice, forhandling, konflikthåndtering og kommunikation generelt. Det er her, at robotter og IT-systemer først kommer til kort.”

I meget høj grad

I mindre grad

Slet ikke

Ikke relevant

Jeg føler mig sikker i min ansættelse Unge

Jeg føler mig sikker i min ansættelse Ældre

Jeg er bekymret forDiagramtitel at blive fyret som følge af... 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0

I meget høj grad

I høj grad Outsourcing

I nogen grad Digitalisering

I mindre grad

Nedskæringer

Slet ikke

Ikke relevant

Manglende kompetencer

21

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

KOMPETENCE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Vandkæmmet hår og rene negle er

Flemming Bonvang

vejen frem Eller er det? Hvis du skal vedligeholde din kvalitet, relevans og værdi på arbejdsmarkedet skal ’indersiden’ også shine. Det vil den, når du sørger for at vedligeholde og udbygge dine kompetencer. Der var engang, hvor vandkæmmet hår, rene negle - og lad os bare tilføje pressefolder - var nogle af de vigtigste forudsætninger for at blive en succesrig medarbejder i forsikringsbranchen. Og selv om det ydre også i dag spiller en væsentlig rolle, så fylder kravene til faglig viden og personlig udvikling unægtelig mere. Af samme grund er det nu både den faglige og personlige kompetenceudvikling, som er i fokus på Forsikringsakademiets

klar med opdaterede kurser inden for skadeforsikring, pension og personlig kompetenceudvikling”, tilføjer han.

Nye kompetencer – nye kurser Fra september til december er der en rig mulighed for at opdatere eller fylde ny viden på. Flemming Bonvang fremhæver bl.a. to nye fagkurser: ”Taksering af bygningsskader for skadebehandlere (0.28)” og ”Specialiseret erhvervs- og produktansvar - for den erfarne medarbejder (8.67)”.

efteruddannelseskurser. ”Jeg stiller gerne op til slipseknudebinding, hvis nogle skulle efterspørge det”, lyder det med et smil fra Flemming Bonvang, kundechef på Forsikringsakademiet. ”Men jeg vil nu meget hellere overlade scenen til vores dygtige undervisere, som står

”Det er nye kurser, som er opstået ud fra de kompetencebehov, branchen giver udtryk for. På hver deres måde er de med til at klæde forsikringsmedarbejderne på til jobbet, som det ser ud nu og i fremtiden.” Nyt inden for personlig kompetenceudvikling er ”Planlæg og effektiviser din arbejdsdag”. ”Vi mærker en stigende interesse for værktøjer til at håndtere planlægningen af de daglige opgaver. Jo mere selvstændighed du har i jobbet, desto større er kravet til disciplin”, forklarer Flemming Bonvang.

22

Effektiv uddannelse uden eksamen Kurserne er bygget op om de kompetencekrav, som medarbejderne i forsikringsbranchen møder - akkurat som Forsikringsakademiets moduluddannelser. Det vil sige, at det du tager med dig hjem, kan du bruge direkte i jobbet. I modsætning til modulerne kræver de kortere kurser dog ikke, at du skal afslutte med eksamen.

Vidste du, at …

Kurser på Forsikringsakademiet • varer 1-3 dage • gennemføres uden eksamen • tager udgangspunkt i seneste praksis • giver plads til erfaringsudveksling • bliver opdateret før hvert hold Du finder Forsikringsakademiets kursusoversigt på www.forsikringsakademiet.dk/kurser

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

DIGITALT

Enden på ni til fem? Arbejdstid er et stadig mere diffust begreb, og den digitale økonomi gør arbejde til noget man gør, når man har tid, behov eller lyst. I udlandet ser det ud til, at arbejdsmodellen i bl.a. Uber kan få indflydelse hvordan arbejde håndteres i andre sektorer. Hos bryggerigiganten MillerCoors LLC i USA ser man positivt på en ’Uber-model’. Den kan betyde, at en medarbejder frit kan arbejde når ved­ kommende har lyst, så meget man har lyst til og at man ikke skal spørge nogen om lov til at holde fri eller ferie. Det er

ikke mindst det, der har tiltrukket store skarer af Uber-chauffører til tjenesten. Arbejdsgiveren må så indstille sig på, at en medarbejder ikke altid er at finde ved skrivebordet. Der skal måske opfin­ des nye regler om, at man kan nås via mobilen eller computeren, men med tilstrækkelig mange medarbejdere – som MillerCoors jo har – vil modellen ikke give den store forskel i den udførte arbejdsmængde.

Hos Uber er man dog klar til at gå skrid­ tet endnu videre, for hvorfor overhove­ det have medarbejdere? Virksomheden støtter varmt op om udviklingen af selvkørende biler, for kan Uber sætte en flåde af selvkørende biler ud i byerne, så kan de selv beholde hele fortjenesten ved kørslen. Spørgsmålet er så, hvad vi skal gøre for at tjene penge til at betale for kørsel og mad på bordet, når frem­ tidens selvkørende biler og robotter overflødiggør mennesker?

Hvad har førerløse biler med Forsikringsakademiet at gøre? De første førerløse biler og lastbiler er en realitet. Snart kan du også slippe rattet og løfte blikket fra kørebanen. Eller kan du? Svaret på det rigtig gode spørgsmål kan du muligvis få på Forsikringsakade­ miets og Forsikringsforeningens konfe­ rence i efteråret med titlen ”Forsikring, teknologi og transport”. Teknologien

kommer, men hvordan er det med udvik­ lingen af bl.a. trafiksikkerhed, trafikafvik­ ling, infrastruktur og vejanlæg. Det hele skal være klar nogenlunde samtidig – og det gælder selvfølgelig også forsikrings­ forholdene.

Volvo stiller op med et par eksempler på deres kommende tech cars, og konferen­ cen åbnes af transportminister Hans Chri­ stian Schmidt. Desuden deltager Swiss Re, FDM, Rådet for Sikker Trafik og DTU. Konferencen afholdes på Forsikringsaka­ demiet den 7. september 2016.

Selvstændige medarbejdere ”Bliv din egen chef – bliv agent for Skandia” - stod der i et stillingsopslag fra Skandia her i foråret. Dermed var det jo egentlig ikke et stillingsopslag, men en opfordring til at man kan blive selvstæn­ dig agenter til salg af selskabets pensi­ ons- og sundhedsprodukter.

Skandias opslag er ganske godt i tråd med tonerne i den digitale økonomi, hvor kolleger bliver konkurrenter, når de som selvstændige erhvervsdrivende kan kom­ me til at konkurrere mod hinanden. Det lyder som et attraktivt job at blive selvstændig agent, for Skandia går efter

at fordoble denne del af forretningen in­ den 2018. Hvis det holder stik, så bør der jo falde meget af til de selvstændige. Men også kun hvis det holder stik, for skulle det af den ene eller anden årsag ikke holde stik, så står Skandia jo principielt uden ansvar for de selvstændige agenters indkomst.

23

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

DIGITALT

Dårlige Facebook-venner kan koste dig dyrt Facebook ved meget om dig. Uhygge­ ligt meget. I USA har Facebook nu taget patent på en funktion, der giver banker, kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder mulighed for at vurdere din kreditværdighed ud fra en samlet rating på Facebook. Så tænker du på

at låne penge, må du sørge for at have de rette venner. Funktionen betyder, at den kreditmæssige kvalitet af dine ven­ ner - på eksempelvis Facebook – kan påvirke hvor meget du kan låne og til hvilken pris. Det bliver dermed endnu mere værdifuldt fremover med et godt

omdømme – og de rette venner. Endnu vides det ikke om danske selskaber i finanssektoren vil bruge de nye mu­ ligheder, men hvorfor ikke? De bruger uden tvivl allerede Google til at tjekke kunderne.

”Tag styringen over dit liv…” Stine Bosse advarer om, at vi med digitale gadgets har vores kontor på os hele tiden, og kan arbejde uafbrudt. Men vi skal ikke lade dem styre vores liv, understreger hun i en artikel i Berlingske. net bortset fra, når vi sover”, udtaler Stine Bosse i en artikel i Berlingske.

Mange, ikke mindst på ledelsesniveau, mener at de står til rådighed for deres arbejde døgnet rundt. Stine Bosse, tidli­ gere koncernchef i Tryg, ser det som en udvikling, der kun vil blive værre. ”Vi får alle mulige nye gadgets og har direkte forbindelse til hinanden. Det helt banale faktum er, at vi har vores fulde kontor på os hele tiden. Det giver en masse fordele, men det skaber også en stor risiko. Vi kan arbejde hele døg­

24

”Hvis vi ikke tager styringen over vores eget liv nu, kan vi glemme det om fem til ti år. Det er os, som skal styre alle de digitale produkter og ikke modsat. Vi er nødt til at sætte nogle hegnspæle. Ellers risikerer vi at brænde ud alt for tidligt”, mener Stine Bosse. Diskussionen om de stadig mindre skel mellem privatliv og arbejdsliv har efter­ hånden været til diskussion mange gan­ ge, men hvad gør man ved det, når ens smartphone bimler og computeren på sengebordet er direkte koblet sammen med virksomhedens systemer?

Ifølge Stina Bosse er vejen frem, at sørge for at alle er tilstrækkelig oplyste – og ikke mindst er opmærksomme på hvordan man presser hinanden, f.eks. ved at sende mails ud om aftenen som modtagerne føler sig forpligtede til at besvare straks. Hun mener derfor, at arbejdsgiverne har et ansvar for at oparbejde en kultur, hvor det er helt i orden at mails og arbejdsopgaver ikke klares straks, men venter til næste dag. ”Vi taber gode mennesker på gulvet, hvis det her går helt over gevind,” fryg­ ter Stine Bosse.

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

UNGDOM af Kim Faurdal, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

vatørpost. Forskellen er grundlæggende, om man har stemmeret eller ej, samt om man oppebærer honorar for at sidde i hovedbestyrelsen.

Nedtur

Forandringen er på vej Temaet for årets landsmøde i Forsikringsforbundet var ”Tryghed i forandring”. Men ét sted, er der ikke megen forandring, og det er i hovedbestyrelsen.

Debatten endte med en skriftlig afstemning om ændringen, og mens stemmerne blev optalt sagde mange, at de regnede med at forslaget blev vedtaget. Da stemmerne var opgjort var resultatet da også et flertal for vedtagelse, men det var alligevel ikke nok. På Forsikringsforbundets landsmøder skal vedtægtsændringer vedtages med 2/3 flertal, altså 66 pct., og der var kun ca. 60 pct. for vedtagelsen. De sidste stemmer manglede altså, og bliver der ikke indkaldt til ekstraordinært landsmøde i mellemtiden, så er næste mulighed ved det ordinære landsmøde i 2019.

Opmuntringer Efter afgørelsen på landsmødet kom der mange opmuntringer og ros til forslaget – også at man allerede næste år ville indkalde til et ekstraordinært landsmøde og fremsætte indstillingen igen.

FORSIKRINGSFORBUNDETS Ungdomsnetværk – Ungdom – havde ved dette års landsmøde fremsat en indstilling til en vedtægtsændring, der skulle give Ungdomsnetværket mulighed for at deltage i hovedbestyrelsens arbejde som observatør uden stemmeret. Ideen med forslaget var at få foden inden for i hovedbestyrelsen for bedre at kunne sætte sig ind i den politik, man arbejder ud fra i Forsikringsforbundet. Og samtidig få trænet og udviklet ungdommens politiske viden og evner. Indstillingen om vedtægtsændringen blev motiveret af Kim Faurdal, som er formand for Ungdomsnetværket. Kim lagde vægt på, at hvis man vil leve op til målsætningen om at Ungdom er en rugekasse for kommende politikere i Forsikringsforbundet, og man ønsker at Ungdom skal tilbyde andet end fredagsbarer og andre sociale arrangementer, så var der her en mulighed. Ved at invitere Ungdom med i hovedbestyrelsen kunne man udbygge de aktive unges kompetencer og politisk erfaring.

Lang debat Indstillingen blev det mest debatterede punkt på dagsordenen under landsmødet. Der var mange positive tilkendegivelser, og mange ønsker om at få Ungdom med i hovedbestyrelsen. Men der var også nogle få imod. De eneste argumenter mod at få Ungdom ind som observatør i hovedbestyrelsen var, at hvis Ungdom skulle med i hovedbestyrelsen, hvad så med faggrupper som IT-folk, Specialist- og Alarmfaggruppen, taksatorerne og andre. Enkelte erklærede, at de ville stemme imod, fordi de hellere ville støtte et fuldt medlemskab af hovedbestyrelsen, og ikke blot en obser-

Om der bliver mulighed for at bringe indstillingen frem igen før landsmødet i 2019 er jo ikke til at vide, men skulle muligheden åbne sig, så er Ungdom klar til en runde til.

engagement - erfaring - ekspertise

Selvstændig autoskadebehandler – med tysk – til international organisation Har du erfaring med autoskadebehandling?

Er du flydende på tysk og dansk? Er du interesseret i at blive en del af en mindre organisation med et uformelt miljø, hvor et godt samarbejde har høj prioritet? En international organisation, hvor din indsats er synlig og værdsat? Få mere at vide om stillingen:

Kontakt Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80. Læs mere på: www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”. Send din ansøgning og CV til: info@centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

25

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

RETTEN ER SAT Bortvist for at ville optage samtale En medarbejder havde efter kort tids ansættelse været til tjenestelig samtale, fordi arbejdsgiveren – en kommune – mente, at han havde optrådt illoyalt. Medarbejderen blev siden indkaldt til endnu en samtale, da chefen mente, medarbejderen efter den første samtale igen havde optrådt illoyalt. Da medarbejderen insisterede på at optage samtalen med sin mobiltelefon og nægtede at følge lederens besked om, at han skulle lægge sin mobiltelefon uden for mødelokalet, blev medarbejderen bortvist. Han havde forinden fået at vide, at en denne opførsel ville blive betragtet som lydighedsnægtelse. Byretten fastslog, at der ikke er særlige regler for, hvornår man som ansat kan optage en tjenestelig samtale med sin chef. Retten konkluderede desuden, at medarbejderens nægtelse af at følge lederens ordre om at lægge telefonen væk havde karakter af arbejdsvægring, og at det var i orden at bortvise, fordi den tjenestelige samtale herefter ikke kunne gennemføres. Når arbejdsgiveren udøver ledelsesretten, skal det altid ske ud fra saglige hensyn. Over

for medarbejderen begrundede arbejdsgiveren sin beslutning om, at samtalen ikke måtte optages med hensynet til en fri og tillidsfuld dialog mellem ledelse og arbejdstagere.

Før han blev bortvist, var rygepolitikken blevet skærpet endnu en gang. Det fremgik af den skærpede rygepolitik, at overtrædelser heraf ville medføre bortvisning.

Byretten bemærkede i sin afgørelse, at der ikke var nogen konkrete omstændigheder, der gjorde, at arbejdsgivers krav var usagligt. Retten nævner, at hvis der var behov for at optage samtalen – for eksempel på grund af et handicap – så kunne ledelsens beslutning have været usaglig.

Lagerchefen selv mente ikke, at virksomheden havde kommunikeret den nye rygepolitik ordentligt, og at han ikke var bekendt med skærpelsen. Derfor mente han også, at bortvisningen var uberettiget.

Medarbejderen havde en bisidder med til samtalen og havde endvidere mulighed for at kommentere på det referat der ville blive skrevet.

Ryg og rejs En fødevarevirksomhed havde længe haft en rygepolitik, der var blevet skærpet yderligere over årene. Da virksomheden arbejdede med fødevarer, var virksomheden underlagt stramme certificeringsregler for fødevaresikkerhed. En lagerchef med 31 års anciennitet blev bortvist, da han røg uden for det anviste rygeområde. Han havde tidligere fået en mundtlig advarsel for det samme. Det fremgik af den dagældende rygepolitik, at gentagelser kunne medføre opsigelse.

Bisidderen er vigtig

Vidste du, at der er en vej i Københavns NV kvar­ ter, der hedder ’Bisidder­ vej’? Nej vel. Men rollen som bisidder er så vigtig, at den har fået sin egen vej. Ud over dette posi­ tive budskab, så husk at din personaleforening er klar til at stille med en kompetent bisidder, der har fået uddannelse og trænet til jobbet, hvis du skal til alvorlig samtale med ledelsen.

26

Byretten fandt det godtgjort, at det var afgørende som fødevarevirksomhed at have en klar rygepolitik, og at man kunne håndhæve denne. Medarbejderen kunne på grund af sin lange anciennitet ikke have været i tvivl om rygepolitikken eller vigtigheden af denne for virksomheden. Det blev lagt til grund for Byrettens afgørelse, at det var usandsynligt, at medarbejderen ikke havde været bekendt med ændringen i rygepolitikken, da den var kommunikeret via e-mails til de ansatte, flyers på kantinebordene og opslag på opslagstavler. Lagerchefen havde tilmed erkendt, at han havde fået e-mailen med ændringen af rygepolitikken, men at han ikke havde læst den. Byretten mente, at det kunne kræves, at en medarbejder i en ledende stilling gjorde sig bekendt med den udsendte information. På den baggrund blev virksomheden frifundet.

Terror og rejseforsikring

Selskaberne If og Alm. Brand besluttede efter terrorangre­ bet i Bruxelles i marts at udvide deres rejseforsikringer på en sådan måde, at danskere, der opholdt sig i Bruxelles og ville hjem straks, kunne få dækket deres udgifter til rejseaf­ brydelsen. Det samme gjaldt for kunder i selskaberne, der på baggrund af terrorangrebene ikke ønskede at tage af sted – de kunne også få dækket deres udgifter. Også mobilselskabet 3 reagerede på terrorangrebet ved at give fri telefoni og data for danskere i Belgien, så de kunne kontakte familier og pårørende, finde alternative transport­ muligheder på nettet og dermed nemmere kunne få styr på deres situation.

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

CHATTEN af Lars H. Knudsen

Vi chatter med

Charlott Due Pihl, formand for Personaleforeningen i Danica Pension Hvad fik dig til at stille op som formand for personale­foreningen?

Hvad har dine bedste oplevelser som formand været?

Jeg mente, at jeg kunne gøre en forskel for medlemmerne i Danica. Jeg havde været næstformand længe, og kunne godt mærke, at jeg ønskede at gøre mere for medlemmerne. Så da personaleforeningens tidligere formand gik på pension, greb jeg muligheden.

Mine bedste oplevelser er, når et medlem synes at vi har været dygtige og gjort noget godt for medlemmet. Det at stå klar og kunne hjælpe medlemmerne, når de har brug for det, giver mig den bedste oplevelse og lyst til at gøre meget mere.

Hvor kommer interessen for det faglige arbejde fra?

Hvilke udfordringer ser du i dit virke?

Jeg har haft min faglige interesse i mange år. Jeg startede som tillidsrepræsentant i 1996 i det, der dengang hed BG Bank. Siden fortsatte jeg hvervet i Danske Bank, og har også været tillidsrepræsentant her i Danica. Mine forældre har begge været med i fagligt arbejde, og min søster sidder i dag som formand i en anden virksomhed.

Vores største udfordring er som overenskomstpartner her i Danica, hvor vi forhandler virksomhedsoverenskomst for medarbejderne. Vi forhandler selv overenskomsten, og det er vigtigt, at vi får en god og holdbar overenskomst, som tilgodeser alle parter.

Er Danica Pension en god arbejdsplads? Ja, Danica er en rigtig god arbejdsplads. Her prøver man at gøre tingene på en lidt anderledes måde. Eksempelvis har Danica lige haft en 10 uger lang kampagne om sundhed, hvor alle medarbejdere kunne deltage. Der har desuden været foredrag om sundhed og mulighed for træning i arbejdstiden. Det er også anderledes, at man i Danica ikke længere har årlige medarbejdersamtaler, men at vi her i 2016, prøver at lave 10 minutters check-in mellem medarbejder og leder, hvor der vil være mulighed for at tale om alt muligt.

Hvad bruger du din fritid på? Jeg bruger en del af min fritid på familie og venner - resten af tiden går med Zumba og dans.

27

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

LOKALT Topdanmark Nye ergonomiske superbrugere på vej

FDC

Valg af medarbejderrepræsentanter

NEM Forsikring Gang i selskabet

I NEM Forsikring har medarbej-

Topdanmark er i gang med at ud-

FDC og PFDC afholdt valg af med-

derne forrygende travlt, og der

danne ti nye ergonomiske super-

arbejderrepræsentanter (MAR)

er derfor blevet ansat fire nye

brugere, som kan hjælpe deres kol-

til selskabets bestyrelse i maj

medarbejdere i afdelingen for

leger med at få styr på det fysiske

måned, hvor der skulle besættes

Nysalg, en ny vikar i policeafde-

arbejdsmiljø, herunder indstille

to poster. Valget blev afgjort ved

lingen samt en ny medarbejder i

borde, stole og skærme korrekt.

skriftlig afstemning, som efter

skadesafdelingen.

Overenskomst arbejdsgrupper Bestyrelsen i personaleforeningen har nedsat to interne arbejdsgrupper, som skal komme med ideer til ændringsforslag/overenskomstkrav inden for områderne arbejdstid og genebetaling samt tryghed og sociale bestemmelser. Ideerne og forslagene vil gå videre til brug for overenskomstforhandlingerne

endt optælling viste, at Frank Meyer og Gitte Maÿland Hansen bliver medarbejdernes to nye repræsentanter i bestyrelsen. Som suppleanter valgtes Gitte Kock og Jørgen Willaume-Jantzen. Personaleforeningen ønsker de nye

Tivoli Friheden Personaleforeningen i NEM Forsikring har inviteret medlemmerne i selskabet med i Tivoli Friheden til koncert med Kim Larsen den 1. juli, og det skal nok blive godt.

var på 54,8 pct.

i starten af 2017.

get af Analysebureauet Wilke og finansmediet FinansWatch.

Aros Forsikring Generalforsamling

Personaleforeningen i Aros Forsikring afholdt generalforsamling den 26. april med valg til formandsposten og som tillidsrepræsentant for medarbejderne.

i bestyrelsen i GF Horsens i tre år.

På grund af sygdom har den

Personaleforeningen takker Birgit-

mangeårige formand for Perso-

te Knudsen for mange års tjeneste

naleforeningen i Popermo, Helle

både som formand, og i de forskel-

Mortensen, valgt at trække sig

lige udvalg hun var med i.

Bestyrelsen i Personalefor-

har været næstformand. Kasper

eningen i SEB Pension har

er konstitueret formand og som ny

afholdt sit årlige seminar på

på posten og som tillidsrepræsen-

Hotel Søpark i Maribo. Før-

tant, skal han i gang med sin ud-

ste dag på seminaret havde

dannelse i Forsikringsforbundet.

vi besøg af direktør Søren

Der er ikke valgt ny næstformand

Lockwood og HR-manager

i personaleforeningen.

Steffen Wiborg. Med dem

Andersen, som tidligere har været

Middag for medlemmer Personaleforeningen i Aros havde invitereret medlemmerne i selskabet til middag hos China Place i Århus. Det blev et godt og hyggeligt arrangement, hvor alle nød aftenen i godt selskab med hinanden.

Kvartalets kollega Karen Thorsted hos Aros blev

Alm. Brand

valgt som ’kvartalets kollega’.

Medlemsarrangementer

at leve op til Aros værdier, som

Personaleforeningen i Alm. Brand

er Anerkendelse, Resultater, Op-

På seminarets anden dag kom Bent Halfdan Pedersen, juridisk

har inviteret medlemmerne til

timisme og Sammenhold. Karen

konsulent i Forsikringsforbundet, på besøg. Han stod for en

både cocktailkursus og ”Ladies

er en dejlig kollegaer, som altid

gennemgang af og et arbejde med Forsikringsforbundet nye ar-

Night”. Begge arrangementer var

er opmærksom på sine kollegaers

bejdsprogram, samt gennemgang af en række sager der er oppe

fuldt bookede, og kæmpe succeser.

ve og vel, skaber gode resultater,

i personaleforeningen i øjeblikket.

Personaleforeningen glæder sig til

bakker op om nye tiltag, er posi-

Ny tillidsrepræsentant

at være værter for medlemmerne

tiv, og har en rigtig god tone over

ved det kommende Go-Boat arran-

for kunderne. Kvartalets kollega

gement i Københavns Havn, som

får en lille anerkendelse samt et

afholdes den 22. juni.

diplom.

Overskud

Ombygning

Alm. Brand har aflagt sit koncer-

Der sker rigtig meget i Aros Forsik-

Pensions webrådgivning og har været i

nregnskab for første kvartal af

ring. Efter en kæmpe ombygning

selskabet i tre år. Han kommer i øvrigt

2016, og for første gang siden fi-

står de nye lokaler nu klar på 8. og

fra en stilling i PFA.

nanskrisen er der nu også et over-

9. etage i højhuset ved Viby cente-

skud på banksiden.

ret. Det betyder at medarbejderne

en meget åben dialog om forskellige emner, der fylder i dagligdagen, samt ikke mindst om fremtiden.

Sezer Zulfer, tillidsrepræsentant i Personaleforeningen i SEB Pension, har desværre valgt at stoppe, og er blevet erstattet af Tahir Rehman som ny tillidsrepræsentant. Tahir sidder i SEB

28

deløsninger. Kåringen blev foreta-

Ny formand i personaleforeningen

Kasper Baden Jørgensen, der hidtil

havde personaleforeningen

landet med de bedste digitale kun-

gen fik ny formand med Susanne

sentant. Hun overlader posten til

Seminar

at være det forsikringsselskab i

Popermo

som formand og som tillidsrepræ-

SEB Pension

Alm. Brand har vundet en pris for

Valget betød, at personaleforenin-

medarbejderrepræsentanter tillykke med valget. Valgdeltagelsen

Bedste digitale løsninger

Karen gør sig især bemærket med

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

nu har dejligt lyse kontorer og godt

i Kompagnistræde 39. Personale-

pose frø med enten blomster eller

ter var på deres årlige seminar.

arbejdsmiljø.

foreningen har ikke fast kontortid,

grøntsager for at markere forårets

Her var der besøg både fra For-

men har et medlem brug for hjælp,

komme. Nu er det så spændende

sikringsforbundet ved konsulent

så kan man altid sende en mail til

om medlemmerne også besidder

Ole Bilde samt af Morten Hübbe,

personaleforeningen@lb.dk.

kompetencen ’grønne fingre’ og

administrerende direktør i Tryg.

Nye kolleger Aros er inde i en positiv udvikling hvilket ikke mindst ses af, at der

kan få frøene til at spire og gro. Vi

inden for de sidste otte måne-

Påskeoverraskelse

der er ansat seks nye kollegaer i

I ugen op til påske blev medlem-

kundeservice og salg. Desuden

merne af Forsikringsforbundet i

er Christina Søgaard Obel blevet

LB Forsikring overrasket med et

fastansat i skadeafdelingen efter

dejligt påskeæg fra personalefor-

endt elevtid.

eningen. Det har tidligere været en

glæder os til at se det dokumen-

Temaet var rollen som tillidsre-

teret med billeder og meget gerne

præsentant med dens udfordrin-

smagsprøver eller buketter!

ger, dilemmaer og udvikling. Målet var at give tillidsrepræsentanterne et godt overblik på godt og ondt over, hvad rollen indeholder, samt

god tradition at uddele påskeæg, og

hvad de har af mulige udfordrin-

den har været efterlyst og ønsket

LB

ger. Og ikke mindst, hvordan de

af mange medlemmer. Derfor var LB

kan sørge for at de udvikler sig

det også dejligt for de tillidsvalgte

Ny i hovedbestyrelsen

både fagligt og personligt.

at opleve medlemmernes positive

koncernen

reaktion på den lækre gave.

– der består af

For at styrke det sociale sammenhold, krydredes seminaret med et

Lærerstandens Brandforsikring,

Seminar for tillidsrepræsentanter

Bauta Forsikring, Runa

Forsik-

Maj var også måneden hvor hele

ring og FDM Forsikring – er i god

socialt arrangement, hvor tillidsrepræsentanterne fik muligheder for at prøve nogle andre roller af.

Trygs korps af tillidsrepræsentan-

udvikling og ansætter løbende nye medarbejdere. Det har bragt antallet af medlemmer af Forsikringsforbundet i LB over 300,

Tryg

og ifølge Forsikringsforbundets

Danica

Ny tillids­repræsentant

vedtægter giver det en plads til personaleforeningsformanden i

Mogens

hovedbestyrelsen. Dermed er Per

mussen blev i

Gustavsson nu blevet medlem af

april valgt som

Forsikringsforbundets hovedbe-

ny tillidsrepræ-

styrelse, og skal fremover være

sentant hos Tryg

med til at lægge den fagpolitiske

i Ballerup. Mo-

linje og tage de store beslutninger

gens har før været tillidsrepræ-

i Forsikringsforbundet.

sentant i Tryg, og kommer derfor

Morgenbrød gav nye medlemmer

Ras-

Personaleforeningen i Danica Pension bød for nylig alle medarbejdere på morgenbrød. Man havde sendt en mail til alle medlemmer af Forsikringsforbundet i selskabet og bedt dem

med en del erfaring, som blot skal

Eget kontor

om at invitere et ikke-medlem på morgenbrød, og det var en stor

genopfriskes.

Efter at have været hjemløse i et

succes, som foreløbig har givet otte nye medlemmer. Personale-

års tid, har personaleforeningen

Grønne fingre?

foreningen har338 medlemmer, men Charlott Due Pihl, formand,

igen fået sit eget kontor i LB Forsik-

I forbindelse med udgivelsen af

skønner at der sidder omkring 100 ikke-medlemmer som man gerne

ring. Fremover kan medlemmer-

personaleforeningens første blad

vil have med. Kampagnen kører hen over en måned, og der er gaver

ne finde os i ’Glasburet’ på 1. sal

i 2016, fik medlemmerne hver en

til medlemmer, der får et ikke-medlem med i Forsikringsforbundet.

Generalforsamling Personaleforeningen i Danica Pension har afholdt ekstraordinær

6 3 2 7 5 4 8 9 1

3 9 7 1 2 6 4 5 8

1 2 5 8 4 7 3 6 9

4 6 8 5 3 9 7 1 2

2 4 1 9 7 5 6 8 3

9 5 3 2 6 8 1 7 4

8 7 6 4 1 3 9 2 5

59 84 42 65 97 16 21 3 78

7 13 96 31 8 24 5 42 69

65 31 28 73 52 49 87 96 14

34 9 7 18 26 62 43 5 81

12 25 51 89 4 73 38 67 96

generalforsamling hvor man besluttede at gå fra en opdeling i per-

46 68 83 57 31 95 79 14 2

21 42 15 94 79 57 6 8 3

93 56 39 2 65 8 14 71 47

8 7 64 46 13 31 92 29 5

93 45 2 58 76 64 17 39 81

7 38 69 1 82 45 54 23 96

51 14 86 39 27 93 72 65 48

4 93 71 82 69 26 38 57 15

28 52 15 97 4 31 83 76 69

6 89 37 73 15 58 91 42 24

15 27 54 46 98 72 69 81 3

39 6 93 24 51 87 45 18 72

82 71 48 65 3 19 26 94 57

© www.pibfeatures.com

7 1 9 3 8 2 5 4 6

© www.pibfeatures.com

5 8 4 6 9 1 2 3 7

© www.pibfeatures.com

Sudoko løsning (Fra side 31) 3 5 2 8 6 4 7 9 1

7 8 9 1 2 5 4 3 6

og tillidsrepræsentanter, til fremover at 1sonaleforeningsbestyrelse 4 8 6 5 9 2 4være 3 2 én 9 stor 7 6 bestyrelse, 1 hvor alle er med. Bestyrelsen i personale6 1 5 7 4 3 8 foreningen bliver dermed på 7 medlemmer – der er pt. et vakant 9 2 7 3 6 4 5 7område 9 4 5 –8plus 1 3formand Charlott Due Pihl. Et af medlemmerne er – elev – der er fuldbyrdet medlem på linje 3ungdomsrepræsentant 6 1 8 2 7 9 2med 8 3de1 øvrige 9 5 6med fuld tale- og stemmeret. 5 7 6 2 1 8 4 8 5 9 4 3 2 7

29

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 16

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Netværk - sådan kommer du i gang

Bliv overbevist om at LinkedIn er værd at bruge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver brugt til rekruttering. Få optimeret din profil, og lær at forbind til de rigtige personer.

udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på

Kurset er en enestående mulighed for at lære,

rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde

hvor nemt du kan netværke dig til markant

mig et andet job, eller skal jeg tale med min

større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere

arbejdsplads om eventuelle andre muligheder?

målrettet end du nogensinde har gjort før.

Nå dine karrieremål med LinkedIn

jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat

3. og 4. oktober, IDA Mødecenter, København V

12. oktober, IDA Mødecenter, København V

Tag hånd om dit arbejdsliv (2-dags kursus)

At være i arbejde betyder for de fleste rigtig meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet,

Få jobbet – vejen til den gode ansøgning Kurset giver overblik over hvordan en moderne jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan skrives.

er der mange ting, som skal harmonere. På for-

22. sept., Forsikringsforbundet, København V

skellige tidspunkter kan det også være forbun-

14. september, IDA Mødecenter, København V

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

det med en overvejelse om: Hvordan bevarer

1. november, IDA Mødecenter, København V

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge? Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 5% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked.

Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto Du skal være medlem af Forsikringsforbundet – og have afsluttet din uddannelse.

NY T SEM MEDL UD B TIL

Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. u behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende D realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

30

FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1978

Online:

Gå ind på lsb.dk/forsikringsforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

16. juni, Forsikringsforbundet, København V

J U N I 2 0 16 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

FERIE

Ferielejlighed i Barcelona Finanssektorens Feriefond udvider

Lejligheden har seks sovepladser og

med en spændende lejlighed centralt

er netop blevet istandsat og nyind-

i Barcelona på den spanske nordkyst

rettet for Finanssektorens Feriefond.

som supplement til den meget popu-

Når dette skrives er udlejningen al-

lære lejlighed i Alicante. Lejligheden i

lerede godt i gang. Man finder mere

Barcelona er centralt placeret i områ-

om lejligheden, herunder book-

det Poblenou, hvor der er et hyggeligt

ning, på Feriefondens hjemmeside

miljø med caféer, restauranter, shop-

www.finanssektorensferiefond.dk.

ping og hvad der ellers hører en byferie til. Der er blot 7 minutters gang

Bemærk, at kun medlemmer af

til sandstrand og havnemiljø og kort

Forsikringsforbundet i selskaber,

vej til metroen, hvorfra man kan nå

der er medlem af Finanssektorens

lufthavnen på under 30 minutter og

Arbejdsgiverforening (FA), kan leje

centrum på 12 minutter.

lejlighederne.

PAUSE

8 5 9

5 9

7 3 6 4 6 8 3

1 8 7 2 3 4

5 3 1 1 3 9 2 1 7 9 9 4 6 2 4 9 6 3 1 3 3 5 2 9 7 4 6 4 1 7

6 2 1 8 8 7 8 5 3 6 2 4 6 5 6 5 9 8 3 4 1 8 7 2 3 4 5

9 3 7 5 2 6 8 1 9 7 5 9 6 4 4 2 8 4

1 6 3 7 1

6 1 8 7 5

9 2 4 1 3 5 8 3 9 4 5 7 9 3 2

8 1 7

3 2 8

6 3 4 5

31

© www.pibfeatures.com

9 1 2 5 4 7

2

© www.pibfeatures.com

1

3 1 3 9 2 7 4 6 3 9 6

© www.pibfeatures.com

5

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

HUSK AT TANKE OP PÅ KARRIEREVEJEN! - NÆRMESTE TANKSTATION...

FOAK

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER Tjek allerede nu vores efteruddannelseskurser i efteråret 2016 – og fyld på, inden du løber tør.

kindly.dk

Tjek allerede nu vores efteruddannelseskurser i efteråret 2016 – og fyld på, inden du løber tør.