Forsikring nr. 4 - 2023 - Tema: Bæredygtighed

Forsikring Nr. 4 -- 2023

GOD VIND

Risikoingeniør Truels har kravlet på vindmøller i hele verden

Peter Ingemann Drømmen om en velpolstret pension – og en ditto labrador

Tema BÆREDYGTIGHED Ansvarlig investering Pensionspenge på arbejde Ekstremt vejr Sådan påvirker det forsikringsbranchen Medlemspejling Rød bøf eller grøn frikadelle?

Få hjælp til din lønforhandling

Indhold

20

3

Leder Stressforebyggelse

4

Panorama

6

Når jeg har fri Henrik Foged Rasmussen er økonom og podcastvært

8

Digital overvågning De fleste chefer indsamler data TEMA BÆREDYGTIGHED

10

Truels Kjer Vindmølleeksperten har rejst verden rundt med jobbet

16

Klimakrise og forsikring Sådan kan branchen støtte den grønne omstilling

20 Grønne investeringer Pensionsmidler i kamp mod klimaforandringer

16

24 Pejling Hvad gør medlemmerne for klimaet?

26 Lønforhandlinger Der er hjælp at hente 28 Den nye overenskomst Større fællesskab i Alm. Brand Group

32

30 Lokalt 32 Udbetalt Peter Ingemann 34 Trivselsundersøgelse Husk at deltage

LEDER

Vi skal forebygge stress endnu bedre Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

D

et står klart og tydeligt i arbejdsmiljøloven: Som medarbejder må du ikke blive syg af at gå på arbejde.

Alligevel ser vi store udfordringer med stress. De nationale undersøgelser af arbejdsmiljøet viser, at vi er en af de brancher i Danmark, hvor medarbejderne oplever det højeste arbejdspres. Tallene understøttes af tilbagemeldingerne fra vores medlemmer og tillidsrepræsentanter.

Stort arbejdspres i for lang tid giver høj risiko for stresssyge medarbejdere. Udfordringen ses tydeligt afspejlet i Forsikringsforbundets egen trivselsundersøgelse fra 2021. Hvert femte medlem sagde, at de har følt sig stresset ofte eller hele tiden inden for de seneste 14 dage. De er ikke syge med stress. Men de tilhører den store gruppe af medarbejdere, der ligger i farezonen for at blive det.

Virksomhederne er generelt gode til at tage sig af de medarbejdere, som er sygemeldt med stress. Men vi må og skal i endnu højere grad gå forebyggende til opgaven. Det gør vi bl.a. ved at rette indsatsen mod den store gruppe medarbejdere, der er belastet af et højt arbejdspres, og ved at kigge på de arbejdsbetingelser og vilkår, de arbejder under.

Det er to år siden, vi spurgte jer medlemmer om jeres trivsel. Nu gen-

Forsikringsforbundets redaktion Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk Formand for Forsikringsforbundet i Topdanmark Mette Jensen etj@topdanmark.dk

4 — 2023

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring Søren Dalager sodp@lb.dk Formand for Forsikringsforbundet i Købstædernes Forsikring Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk Bestyrelsesmedlem i Forsikringsforbundet i PFA Malene Bergholdt mhn@pfa.dk

”Én medarbejder syg med stress er en for mange.”

Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsidefoto Christian Als

tager vi undersøgelsen i november 2023. Har du ikke allerede svaret på trivselsundersøgelsen, vil jeg kraftigt opfordre dig til at gøre det.

Jeg håber, at vi i den nye trivselsundersøgelse kan se bare en lille forbedring i tallene – for én ud af fem er virkelig et højt tal. Og hvis du spørger mig, så er bare én stresssyg medarbejder en for mange. Vi har nultolerance, når det gælder chikane og mobning.

Burde vi egentlig ikke have den samme nultolerance over for stress?

Stress har store personlige konsekvenser og er desuden en dårlig forretning. Derfor er jeg også glad for, at vi sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet har lavet det nye dialogværktøj ’Få styr på arbejdspresset’. Tanken er, at ledere sammen med deres team kan bruge materialet til at tage en snak om, hvad der skaber arbejdspresset, og hvor løsningerne skal findes.

Kan vi vinde kampen mod stress, vil vi både få højere trivsel, motivation og arbejdsglæde hos den enkelte – og vi vil få en branche, der bedre kan fastholde medarbejdere, tiltrække arbejdskraft, løse opgaver med højere kvalitet og give bedre service til kunderne.

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk Oplag 13.400 | ISSN 1904-4836 Tryk: Mercoprint A/S

3

PA N O R A M A

Stormen Hans, der ramte Skandinavien i august, blev især dyr for de norske forsikringsselskaber.

Der var skader for ca. en mia. danske kroner, efter at elve gik over deres bredder og hærgede flere byer. De norske selskaber fik over 7.000 anmeldelser om skader på bygninger, indbo og grunde. Oven i det skal lægges skader på bl.a. biler. I Danmark var skaderne mindre omfangsrige. Her indløb der ca. 2.000 skadesanmeldelser.

Xx

Stian Lysberg Solum/AFP/Ritzau Scanpix

DYR GÆST

← En del af oversvømmelserne stammede fra elven Dokka, som gik over sine bredder.

KØREPRØVELSER

TRE OG EN SJAT Debatten om firedages arbejdsuge skal måske justeres. I hvert fald sagde lederen af finansvirksomheden JPMorgan Chase, Jamie Dimon, for nylig i et interview, at den teknologiske udvikling vil betyde, at ”Børn i dag vil leve, til de er 100, og ikke få kræft, og de vil formentlig arbejde tre en halv dag om ugen.”

4

EN RIGTIG CYBERKRIMI Virksomheder, der bliver udsat for cyberangreb og lider tab, bør være den største bekymring blandt alverdens forsikringsselskaber. Det er konklusionen, efter at 600 forsikringsansatte og andre eksperter fra 39 lande er blevet spurgt, hvor de største risici ligger de kommende

to-tre år. Nr. 2 på listen er krav fra det offentlige, f.eks. om øget dokumentation og bæredygtighed. Nr. 3 er større udgifter som følge af voldsomt vejr og naturkatastrofer.

Den London-baserede tænketank The Centre for the Study of Financial Innovation står bag undersøgelsen.

Skotten Brian Morrison fik sig en noget usædvanlig køretur i dette efterår. En tur, der førte til en usædvanlig sag for hans forsikringsselskab. Morrison blev nemlig ’kidnappet’ af sin elektriske bil i Glasgow. Han kørte ca. 50 km/t, da det gik op for ham, at bilen var umulig at bremse. Det var heller ikke muligt at slukke motoren, så han valgte at ringe til politiet, som til sidst måtte bremse en politibil ned foran det meget selvkørende køretøj, indtil de to biler kolliderede, og turen sluttede – uden personskade. En undersøgelse af bilens computer viste massevis af fejl, som forsikringsselskabet nu også skal forholde sig til.

FORSIKRING

GÅ NU HJEM Ledelsen i det indiske IT-firma SoftGrid Computers mener det tilsyneladende, når de siger, at medarbejderne skal have en god work-life balance. Når den en-

kelte medarbejders arbejdsdag er slut, kommer der en besked frem på skærmen, hvor der står, at systemet lukker ned om 10 minutter, og ’Please go home’.

SÅ BEGYNDTE VI AT SNAKKE ...

En kort snak med en ven kan være effektivt for at modvirke stress eller bare falde ned efter en travl arbejdsdag. 900 studerende fra University of Kansas deltog i et projekt, der blev gennemført både før, under og efter coronanedlukningerne. En del af de studerende blev bedt om at have en

samtale med en ven på bestemte dage og skulle bagefter svare på, om de f.eks. følte sig ensomme, stressede eller godt tilpas.

Svarene blev sammenlignet med kontrolgruppen, og tendensen var tydelig: Selv en kort snak er et godt middel mod nedtrykthed eller stresssymptomer.

GRØNSPÆTTEBOGEN UNDP (United Nations Development Programme) har lanceret ’The Climate Dictionary’, en ordbog over de mange udtryk om grøn omstilling og klimaforandringer, som fylder medierne dagligt. Hvor mange har f.eks. tænkt over, hvad klima egentlig betyder? Svar: De gennemsnitlige vejrmønstre i et bestemt område set over en længere periode, som regel mindst 30 år. Der er også de mere ukendte udtryk, f.eks. feedback loop: Når

4 — 2023

én klimaforandring sætter gang i andre i en selvforstærkende proces, som til sidst kan nå et punkt, hvor forandringerne i klimaet bliver permanente. Og hvordan er det nu med den Paris-aftale? Det er en juridisk bindende aftale, der er underskrevet af 196 lande. Målet er at holde de globale temperaturstigninger på under to grader sammenlignet med temperaturerne før industrialiseringen. Hele ordbogen kan findes online.

DEN NYE KOLLEGA AI, eller kunstig intelligens, er stadig nyt land for mange af os. At det får en betydning for arbejdslivet, er der dog bred enighed om. I hvert fald ifølge en undersøgelse fra LinkedIn med deltagelse af mere end 10.000 personer fra Storbritannien, Frankrig, Italien,

Spanien, Tyskland og Holland. En tredjedel bruger allerede AI på jobbet, og 45 % regner med, at AI markant kommer til at forandre deres arbejde i 2024. Rundspørgen viser desuden, at ca. halvdelen af deltagerne har lyst til at lære mere om teknologien.

5

NÅR JEG HAR FRI

ØKONOMIKLASSE 29-årige Henrik Foged Rasmussen er økonom i Nordea Pension og vært på podcasten ’Rig på viden’. Her fortæller professorer på CBS og andre eksperter om alt fra investering og makroøkonomi til regnskabsmanipulation.

H

vordan opstod ideen til podcasten? ”Jeg havde lige mistet mit job i Danske Bank i en fyringsrunde, fordi der skulle spares penge efter deres hvidvaskningsskandale. Det var i sommeren 2020.

Jeg gik egentlig bare derhjemme og var på barsel med børnene. Samtidig var mine venner André Thormann og Benjamin Zumofen hjemsendt fra deres jobs på grund af corona. Jeg havde lært André og Benjamin at kende nogle år forinden, da vi tog kandidaten i finansiering og regnskab på CBS. Sammen dyrkede vi engelske podcasts om finansiering, forskning og faktorinvestering. Vi brugte de podcasts som et supplement, men også som en appetitvækker til undervisningen. Efter kandidaten begyndte vi i fritiden at poste resumeer af spændende forskningsartikler til vores netværk på Linked­In. Mens vi alle alligevel gik derhjemme, stak vi hovederne sammen og sagde: ’Hvorfor gør vi ikke det her i et andet format?’ Hele ideen var at formidle et komplekst stof på et nogenlunde niveau til studerende og folk i branchen. Vi købte et par billige mikrofoner og skrev til vores gamle underviser, Ken L. Bechmann, som er chefredaktør på magasinet Finans/Invest, og spurgte, om de ville optage en podcast med os. Sådan startede det.”

Lavede I begynderfejl? ”Ja, for søren. Lyd og akustik er uendeligt meget sværere, end man forestiller 6

1

Af Teis Gørtz Foto Sara Skytte

sig. Så der var masser af tekniske problemer. Når vi besøgte professorerne ude på CBS, endte vi ofte i dårlige lokaler med ekko. De fleste bump har vi heldigvis fået rettet med tiden. Ellers kan man klare meget i redigeringen. I den allerførste episode havde vi besøg af Thomas Plenborg, professor på CBS, og der ringede hans telefon højlydt midt under optagelsen. Det syntes vi faktisk alle sammen var så morsomt, at vi lod det blive i redigeringen.”

Hvilke emner tager I fat i? ”Vi er gladest for investering. Det er der mange, som kan relatere til, også folk, som ikke arbejder med finans.

Vi mener, det er sundt for alle og enhver, der bare har en lille opsparing, at tænke på investering. Derfor er emnerne oftest økonomi, privatøkonomi og investering, men der er også mange andre felter. Vi har været inde på ledelse, bæredygtighed, makroøkonomi og renter. Der er næsten lidt til alle.”

FORSIKRING

Hvorfor er det sjovt og interessant at have en podcast? ”Fordi man som vært kommer dybt ned i stoffet. Hvis man skal kunne stille nogle relevante spørgsmål til en professor, som har sindssygt godt styr på sit stof, bliver man nødt til at læse helt ned i detaljerne. Et af de interessante emner, vi har talt om, er med Morten Seitz omkring hans ph.d.-afhandling om regnskabsmanipulation.

Her kunne han bl.a. se i data, at direktører med en kriminel baggrund i højere grad lavede regnskabsmanipulation. Så virksomheder med en direktør eller en større andel af medarbejdere med en kriminel baggrund har flere spor i deres regnskab af manipulation, som eksempelvis kan være at skabe overskud, så man ser bedre ud for aktionærer og banken, hvis virksomheden skal låne penge. Det er også sjovt, at jeg nu begynder at blive lidt genkendt på CBS.” Er der en bestemt lytterreaktion, du kan huske? ”Efter vi havde haft et afsnit om private investorer og deres aktieinvesteringer, var der en lytter, som skrev til mig, at han i hvert fald var glad for, at han kun havde investeret i Tesla-aktier på trods af, at vi i afsnittet havde opfordret folk til at sprede deres investeringer. Det var en sjov reaktion.

Selvom forskningen siger én ting, og man kan have en professor, som kan argumentere nok så fornuftigt for det, kan man stadig være ret stædig, når det kommer til investering. Især når det går ens aktier godt, så tror jeg, vi alle sammen har en tendens til at blive lidt for selvsikre og ignorere gode råd.”

Inspirerer arbejdet med podcasten dig til noget i dit daglige job? ”Jeg tager mange af podcastens emner og forskning med mig på arbejdet hos Nordea Pension. Det kan være en interessant strategi eller en bestemt faktormodel, som jeg selv kan teste på min portefølje. Vi havde f.eks. en episode om performanceevaluering af investeringsforeninger. Altså hvordan man finder en porteføljeforvalter, som klarer sig godt og kommer til at klare sig godt i fremtiden. Der kunne jeg gå ind med data og få testet på perfor4 — 2023

Henrik Foged Rasmussen 29 år og cand. merc. i finansiering og regnskab fra Copenhagen Business School.

Ansat som økonom i Nordea Pension, hvor han sidder med analyse og rapportering på deres investeringer. Har tidligere arbejdet med fondsudvælgelse og investeringsrådgivning hos Danske Bank. I 2020 startede han podcasten ’Rig på viden’ sammen med sine gamle studiekammerater André Thormann og Benjamin Zumofen. En podcast om forskning i finans, investering og økonomi.

2

mance, fordi episodens professor var utrolig flink til at komme ned i detaljen og gå igennem sin model step by step. Og det så rent faktisk ud til, at tingene holdt.”

Hvad med den anden vej rundt? ”Vi har siddet rigtig meget med bæredygtighed hos Nordea Pension. I ’Rig på viden’ har vi produceret flere episoder om bæredygtighed, hvor jeg har perspektiveret til de udfordringer, vi har haft i forhold til datamangel, hvordan man skal måle ting, og hvordan man skal imødegå de mange nye rapporteringskrav. Vi har f.eks. haft besøg af Andreas Brøgger, ph.d.-kandidat i finansiering på CBS, der har fortalt om greenwashing, og hvordan man kan få et merafkast ved at investere bæredygtigt. Mange tror fejlagtigt, at det ikke kan lade sig gøre.”

1 Henrik Foged Rasmussen er vært på ’Rig på viden’ sammen med to tidligere studiekammerater.

2 Podcasten har rundet afsnit nr. 130.

Hvad er dine råd til andre med podcastideer? ”Fordi indgangsbarriererne er så lave, så bare giv det et skud, og se, hvad der sker. Det kræver ikke meget mere end et par mikrofoner, som man typisk kan plugge direkte i sin bærbare, og så er man kørende. Man skal selvfølgelig ikke sige nogle ting, man ikke kan stå ved over for sin arbejdsgiver.

Os, der arbejder i branchen, ved godt, at der bliver gået meget op i, at man ikke søler ens virksomheds image til.

I vores podcast er vi meget bevidste om at være objektive. Vi lader forskningen tale og giver ordet til professorerne. Hvis man som vært kommer med sine personlige holdninger til investeringsrådgivning og anbefalinger, kan det gå rigtig galt, og folk kan blive sure, vil jeg tro.”

Tjener I penge på podcasten? ”Den eneste omkostning er vores egen tid og energi. Vi har en del sponsorer og samarbejdspartnere, som byder ind med forskere og artikler, og som støtter og betaler os for at få deres forskning ud, så på den front giver podcasten lidt on the side til vores fuldtidsjobs, selvom det ikke er mange penge. Det er dog klart interessen og ikke pengene, der driver den.”

I magasinet Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde.

Laver du – eller en af dine kolleger – noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion på redaktionen@forsikringsforbundet.dk 7

Medarbejderovervågning kan skade forholdet mellem ledere og medarbejdere Af Simon Tolstrup Holmegaard

Top-5

Størstedelen af ledere i Danmark indsamler systematisk data om deres medarbejdere. Men halvdelen af alle ledere og medarbejdere ser en risiko for, at det skader forholdet mellem ledere og medarbejdere. Det viser en ny undersøgelse fra projektet Algoritmer, Data og Demokrati, som Forsikringsforbundet er en del af.

Ledernes største bekymringer ved at bruge medarbejderdata → Kan skabe en oplevelse af mistillid → Kan skabe en oplevelse af overvågning → Kan påvirke personlig relation/ kommunikation negativt → Kan krænke privatlivet → Data kan misbruges

L

edere i Danmark indsamler og bruger medarbejder­data i omfattende grad. 79 % af lederne i en ny undersøgelse anvender medarbejderdata indsamlet via digitale værktøjer i deres ledelse. I større virksomheder med over hundrede medarbejdere anvender 96 % af lederne medarbejderdata.

Det viser en befolkningsundersøgelse fra projektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), der er baseret på interviews med 600 repræsentativt udvalgte ledere i offentlige og private virksomheder.

Undersøgelsen er udført af Tænketanken Mandag Morgen for Dansk Erhverv, DI, DJØF, DM, Fagbevægelsens Hovedorganisation, IDA, Finansforbundet og Forsikringsforbundet. ”Vi er i Forsikringsforbundet en af parterne bag den nye undersøgelse, fordi vi ser medarbejderovervågning 8

Det bruger lederne medarbejderdata til → Trivsel og tilfredshed → Møde- og gåtider → Tidsforbrug på arbejdsopgaver → Mødeaktivitet → Performance

”Vi ser medarbejderovervågning som en af de store udfordringer på arbejdsmarkedet de kommende år.”

FORSIKRING

som en af de store udfordringer på arbejdsmarkedet de kommende år. Vi håber, at den nye undersøgelse kan være med til at starte en meget vigtig debat både blandt ledere og medarbejdere,” siger Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet. ”Den nye undersøgelse har ikke specifikke tal for forsikrings- og pensionsbranchen, men vi ved, at der også i vores branche er omfattende indsamling og brug af medarbejderdata. Det giver en række dataetiske problemstillinger om bl.a. formålet med overvågningen – og om medarbejderne reelt ved, hvor meget de bliver overvåget,” siger Lars Helvard.

Han påpeger, at arbejdet i branchen i meget høj grad foregår digitalt, hvilket giver mulighed for meget detaljeret brug af medarbejderdata.

Undersøgelsen viser, at 52 % af lederne og 54 % af medarbejderne er helt eller delvist enige i, at der er risiko for, at indsamling og brug af medarbejderdata skader lederens forhold til medarbejderne.

Den mistillid er en udfordring for både medarbejdere og ledere, mener Forsikringsforbundet. Undersøgelsen peger på samme måde på, at udfordringen ikke er lovgivning, men at det er relationer og tillid, som kan blive en udfordring, når lederne bruger medarbejderdata.

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har aftalt at nedsætte en fælles dataetisk arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan branchen kan løse udfordringerne med indsamling og brug af medarbejderdata. ”Vi mener, at vi som faglig organisation bør tages med på råd og have indflydelse på beslutningerne, når ledelserne i selskaberne ønsker at bruge nye teknologier til at tracke medarbejderne. Samtidig ser vi det som afgørende, at medarbejderne klart og præcist bliver informeret om, hvilke data deres arbejdsgiver overvåger og kan følge med i,” siger Lars Helvard og tilføjer: ”Selvom noget i snæver juridisk forstand er lovligt, er det ikke sikkert, det er rimeligt set fra et medarbejderperspektiv. Derfor er inddragelsen af medarbejderne så vigtig.”

4 — 2023

Risiko for at skade forholdet mellem leder og medarbejder Spørgsmål: ”Jeg ser en risiko for, at anvendelsen af digitale værktøjer til indsamling af medarbejderdata skader forholdet mellem mig som leder og mine medarbejdere.”

Ledere

52 %

Medarbejdere

54 %

37 %

24 % 18 % 10 % 5% 1% Helt eller delvist enig

Hverken enig eller enig

Helt eller delvist uenig

”Det er afgørende, at medarbejderne klart og præcist bliver informeret om, hvilke data deres arbejdsgiver overvåger og kan følge med i.”

De nye tal fra undersøgelsen viser, at mange medarbejdere ikke er klar over, hvor meget og hvorfor de bliver overvåget.

Mens 68 % af lederne svarer ja til, at de har talt med deres medarbejdere om brugen af medarbejderdata, er det kun 25 % af medarbejderne, der mener, at deres leder har talt med dem om, hvorfor virksomheden indsamler data om medarbejderen.

Ved ikke

”Medarbejderne har krav på at vide, hvilke data virksomheden indsamler om dem og hvorfor. Åbenhed og dialog er vigtigt, hvis der ikke skal opstå mistillid. Det er vigtigt ikke bare at måle for at måle. Der skal være et rimeligt og sagligt formål med at indsamle data om medarbejderne,” siger Lars Helvard.

Lars Helvard er næstformand i Forsikringsforbundet og deltager i projektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), som bl.a. via flere undersøgelser har sat fokus på virksomheders overvågning af medarbejdere.

9

Som risikoingeniør i Codan har Truels Kjer i mange år rejst verden rundt og inspiceret vindmøller. Han har også på nærmeste hold set det øgede fokus på den grønne omstilling, hvor Danmark i snart mange år har været et foregangsland.

PIONEREN 10

R

SI K RI

F

O

N G

I

MANGE ÅR var Truels Kjer klar til at rykke ud med dags varsel. Det var en del af jobbeskrivelsen som ingeniør i Codan, at han skulle pakke tasken med klatreudstyr og sikkerhedssko og tage af sted, når der var bud efter ham – uanset om destinationen hed Norge eller Argentina.

På en af hans mange sager i 90’erne skulle turen gå til Nordkap for at besigtige en vindmølle, der var væltet.

Han ankom næste morgen, og hen over de næste dage klatrede han rundt på den, indtil han i samarbejde med

TEMA

GRØN OMSTILLING 4

— 202

3

Af Anders Ryehauge Foto Sara Skytte

lokale teknikere fandt frem til, hvordan problemet var opstået. ”Der var en servicetekniker, der havde lavet noget fittelihut i styringen af møllen, så den var løbet løbsk og var væltet. Med baggrund i min rapport kunne skadeafdelingen så aftale ansvarsfordelingen mellem leverandørens ansvarsforsikring og vores forsikringsdækning,” fortæller Truels Kjer.

MENS HAN TIDLIGERE rejste rundt og inspicerede møller, der var gået i stykker, arbejder han i dag primært FORSIKRING

4 — 2023

11

skellige møller i tidens løb, og det gør jo, at de som regel kan se en fordel i at snakke med mig, fordi jeg kan dele ud af mit kendskab til, hvad der ellers kunne være sket, og hvordan man undgår det en anden gang.”

1

”Jeg kravlede rundt på væltede vindmøller i en ørken i Brasilien og alle mulige steder.”

bag skærmen, hvor han som risikoingeniør bruger sin tekniske indsigt i vindmøllers opbygning til at vurdere, hvor risiciene for skader ligger. I sidste ende er det med til at skabe det korrekte forhold mellem pris, risiko og dækning. I de mange år han rejste ud som risikoingeniør, oplevede han altid at have god dialog med de leverandører og serviceteknikere, han mødte rundtomkring. ”De er aldrig glade for at have en risikoingeniør til at kigge dem efter i sømmene, og derfor er det vigtigt, at man er en smule ydmyg. Når de opdager, at jeg er tekniker og ikke en typisk forsikringsmand, plejer de at bløde op, og så får vi en god snak,” siger han. ”Jeg har samtidig set så mange for12

1 Truels Kjer har set store dele af verden i sit job som ingeniør for Codan: ”Jeg rynker lidt på næsen ad det, når folk, der rejser meget, siger, at de alligevel ikke ser andet end lufthavne, hotelværelser og mødelokaler. Jeg har altid sørget for at få set noget, når jeg har været rundt.

Jeg har simpelthen oplevet så meget.”

DET LÅ I KORTENE , at Truels Kjer skulle beskæftige sig med teknik.

Han voksede op på landet i Sønderjylland og interesserede sig tidligt for traktorer og andre maskiner, og som teenager byggede han og en kammerat deres egen radio. De loddede komponenter fast, ætsede kobberplader i et hjemmelavet syrebad i køkkenet og forbandt til sidst ledninger, så de havde deres egen version af den populære Beomaster 1400, som Truels Kjer døbte TK-master – en forkortelse for sit eget navn.

Senere gik turen til København for at læse til el-ingeniør på DTU, og så gik det slag i slag, før han i 1990 faldt over en jobannonce, hvor Codan søgte en tekniker i ingeniørafdelingen. Han anede ikke, at et forsikringsselskab havde brug for teknikere, men søgte af nysgerrighed stillingen og endte til en snak med chefen, hvor det kom ham til gode, at han dengang importerede vin på hobbyplan. ”Der var 50 ansøgere, men som chefen sagde: ’De var alle sammen dygtige, men du var den eneste, der importerede vin.’ Det kan betale sig at kunne lidt af hvert.”

Med undtagelse af et par afstikkere undervejs til en mægler og et andet forsikringsselskab har Truels Kjer siden da været ansat i ingeniørafdelingen i Codan. I løbet af de knap 35 år har han oplevet, hvordan fokusset i højere og højere grad er kommet på den grønne omstilling. Til at begynde med var han også selv mere beskæftiget med software- og backupsystemer til banker og kraftværker rundtom i Jylland og på Fyn. Takket være en håndfuld vind-entusiaster i Codan og Hafnia (som Codan helt overtog i 1993, red.), kom der dog også tidligt et fokus på vindmøller. ”Dengang var vindmøllerne så små, at du kunne bære en vinge på nakken.

Der var en hel masse forskellige små vindmøllefabrikanter, som efterhånden slog sig sammen og blev større og

Truels Kjer → 71 år. Bor i Aarhus. → Uddannet elingeniør på DTU. → Arbejder som risikoingeniør i Codan.

FORSIKRING

større, så der i dag kun er ganske få, men meget store vindmøllefabrikanter tilbage. Fordi Codan var involveret så tidligt, blev vi hurtigt kendte og efterspurgte over hele verden,” siger han.

I midten af 90’erne stod Truels Kjer over for en af sine første store opgaver, da en hel serie af vindmøller havde gearskader, hvilket var ved at knække NEG Micon, der i dag hører under Vestas, forklarer han: ”Det var faktisk ved at tage livet af dem, og derfor indgik vi i en redningsplan, hvor vi leverede driftstabet, og det bidrog til at redde dem. Det gjorde os for alvor kendte i branchen, og med en voksende forretning og vores tekniske indsigt gav det sorte tal på bundlinjen.”

Det har i den grad været en fordel, at han har kunnet rejse rundt og inspicere vindmøllerne med egne øjne, forklarer han. F.eks. da Codan på et tidspunkt havde forsikret et vindmøllefirma, der i en periode oplevede, at deres møller løb løbsk. ”Den eneste grund til, at vi kunne finde løsningen, var, at jeg så det selv.

Jeg kravlede rundt på væltede vindmøller i en ørken i Brasilien og alle mulige steder, og til sidst knækkede jeg koden.”

I ÅRENES LØB har Truels Kjer set store dele af verden som udsending fra Codan. Han har været i USA mange gange, men også besøgt det meste af Europa og store dele af Sydamerika og Asien. I dag er der elevatorer i vindmøllerne af sikkerhedsmæssige årsager, men tidligere måtte man ofte kravle de 80 meter op til toppen for at studere dem, hvilket var både udfordrende og slidsomt.

Det kræver da også en hel del certifikater at inspicere vindmøller, særligt offshore-vindmøllerne. I sit eget tilfælde tog han en uddannelse i Esbjerg hen over et par uger, hvor man undervejs blandt andet firer sig selv ned fra toppen af en vindmølle og bliver smidt i vandet, svømmer hen til en redningsflåde, der ligger på hovedet, mens der er simuleret lyn og torden og høje bølger. Man bliver også spændt fast i en helikopter-attrap, der bliver sænket under vand og vendt på ho4 — 2023

13

14

FORSIKRING

vedet, hvorefter man skal kunne gøre sig selv fri af selen og banke ruden ud med albuen for at redde sig. ”Det er fuldstændig som at være i Tivoli og få penge for det. Det er helt vildt sjovt,” siger Truels Kjer. ”Det er påkrævet for vindmøllefolk over hele verden, fordi man skal trænes i at undgå farlige situationer. Når man klatrer i vindmøller, har man godkendt seletøj på og hooker sig fast hele tiden, så sikkerheden er meget høj, selvom man måske sidder 80 meter oppe. Det er ikke farligt, men hvis man har højdeskræk, er det måske ubehageligt.”

Truels Kjer er dog ikke gået helt fri for ubehagelige situationer i tidens løb. Den ene gang var der en mølle, der var brændt i Minnesota i USA. Det var om vinteren, hvor nogle montører havde været oppe for at ordne noget og undervejs var kommet til at knække en bolt. De ville ikke fortælle deres chef det, så de kravlede i stedet op og forsøgte at brænde bolten løs. Undervejs gik der ild i noget flamingo inde i møllen. Det satte fut i den. ”Det var næsten ligesom krudt. To af gutterne nåede at komme ned gennem hullet, men den sidste blev fanget af flammerne og sprang ud fra den brændende mølle fra 80 meters højde.

Han havde kone og børn, det var helt forfærdeligt,” siger han.

Et par dage senere ankom Truels Kjer til stedet for at finde ud af, hvad der var sket. Møllen var brændt, og der var intet lys i den, så han måtte kravle op i frostvejr med is på stigen på, hvad han beskriver som en ”fuldstændig kulsort og sodet” vindmølle. ”Der var ingen sikkerhedsline, som man normalt spænder sig fast i, så jeg skulle hooke mig op med min krog for at sikre mig bedst muligt. Det var en lille smule scary, og det var samtidig ubehageligt med den baggrund, at det havde kostet en mand livet.”

Til sidst fandt Truels Kjer frem til, at de havde haft et svejseapparat med op i møllen, som havde sat ild til den.

MED TIDEN har Truels Kjers arbejdsdag ændret sig fra at have meget med skader at gøre til nu mere at omhandle underwriting – at sætte priser og betingelser op for nye forsikringer på nye projekter. Det er ikke kun vind4 — 2023

2

”Hvis der går ild i et batteri, kan det jo sætte ild i hele stationen, så det skal vi prøve at finde ud af, hvordan man griber an.”

møller, men alle former for vedvarende energi, heriblandt Power-to-X, brintproduktion, solanlæg, brændselsceller og batterilagring, hvor man gemmer strømmen til senere brug.

Når Codan får et nyt projekt ind, er det Truels Kjer, der gennemgår det rent tekniske. Han skriver spørgsmål og notater ned og snakker med underwriteren om det, der i sidste ende afgør priser og betingelser. For tiden er Codan bl.a. involveret i et projekt, der i tilknytning til en stor vindpark planlægger en stor konstruktion på vandet, hvor man kombinerer batterier, brintproduktion og brændselsceller, så det hele foregår på én platform. ”Det er udfordrende at forsikre, fordi det hele er kombineret meget kompakt. Hvis der går ild i et batteri, kan det jo sætte ild i hele stationen, så det skal vi prøve at finde ud af, hvordan man griber an,” siger han.

Det var teknikken, der i første omgang fangede Truels Kjer, og derfor

2 Codan er i dag verdensførende i offshore-vind, forklarer Truels Kjer, også selvom de er oppe imod store selskaber rundtom i verden. Han tilskriver det, at Codan har haft chefer med forsikringsteknisk indsigt, der tidligt har fornemmet, at det ville være en god forretning, hvis de ansatte fik frie hænder til at udvikle området. ”Vi tjente penge og fik lov til at udvikle konceptet.

Sådan udviklede vi os og viste gode resultater – altså sorte tal på bundlinjen – og det elsker alle jo.”

har han aldrig manglet motivation, for som tiden går, bliver møllerne større og større, og med det forandrer de tekniske udfordringer sig også. Mange nye møller har nemlig børnesygdomme, forklarer han, og det kan være dyrt, hvis man ikke får dem identificeret. ”Det, som trigger mig, og som har gjort det i snart 35 år, er den udvikling, der har været. I dag er en vinge måske over 100 meter lang og koster over en million kroner, så hvis den går i stykker, er det af gode grunde dyrt.

Udfordringen er derfor at få identificeret, om der er nogle prototype-agtige problemer i de nye møller,” siger han. ”Jeg skulle i virkeligheden være gået på pension for lang tid siden, men så kommer der nye teknologier som Power-to-X og brint og batterilagring og en hel masse nye teknikker, og det trigger mig helt vildt. Det er især teknikken og udviklingen, der har været det spændende ved mit liv. Og så er det rart at vide, at det er grønt. Det er en god fornemmelse. Jeg ved ikke, om jeg ville have det på samme måde, hvis jeg arbejdede i olieindustrien.”

De seneste år har Truels Kjer holdt masser af foredrag på forskellige konferencer rundtom i verden. Her har han kunnet fornemme, hvordan vindenergi er i fokus, og at der ligefrem er kommet prestige i vindprojekter. ”Det er jo fedt, at den grønne omstilling er blevet mere og mere hypet.

Dengang vi startede, føltes det som pionerarbejde, og siden er det bare gået fremad og er blevet kommercielt. Der har Danmark været et foregangsland, og Codan har været i fokus ude i den store verden.”

I en alder af 71 år er Truels Kjer på papiret klar til pension, men hver gang han tænker på at holde op, bliver han lokket til at tage et år mere.

For tiden er han dog ved at køre sin efterfølger i stilling, så nu regner han med, at et spændende arbejdsliv snart får sin afslutning: ”Når jeg holder op, så holder jeg op.

Jeg har 10 børnebørn og en motorcykel, og jeg laver vin på marken hjemme i Jylland, så jeg har masser at lave, når jeg ikke længere skal kravle rundt i vindmøller.”

15

16

FORSIKRING

I udlandet hærger orkaner, tørke og skovbrande, og herhjemme truer skybrud og stigende vandstand med at oversvømme kældre og kloakker. Klimaforandringerne påvirker alle dele af det moderne samfund, også forsikringsbranchen, der går en dyrere og mere usikker fremtid i møde – men også en fremtid, hvor branchen kan blive en vigtig aktør i den grønne omstilling.

R

SI K RI

N

F

G

O

TEMA

GRØN OMSTILLING

FORSIKRET MOD FREMTIDEN 4

V

I L E V E R I E N T I D med oversvømmelser, hedebølger, skovbrande, orkaner og andre naturkatastrofer.

I et globalt klima under hastig forandring, hvor nye temperaturrekorder sættes hvert eneste år, og sommeren 2023 alene på vores eget kontinent bød på – bl.a. – voldsomme haglbyger i Norditalien, tørke i Sydeuropa og skybrud i Norge, stiger risikoen for, at ekstreme vejrfænomener gør skade på huse, biler og mennesker. Og dermed vokser udfordringerne også for forsikringsbranchen.

Den internationale genforsikringsvirksomhed Swiss Re har beregnet, at forsikringsselskaber i de seneste fem år har udbetalt næsten 312 mia. kr. til kunderne alene som følge af hedebølgerelaterede skader, mens den samlede udbetaling i de foregående fem år lød på 197 mia. kr. Stignin4 — 2023

Af Benjamin Dane Illustration Peter Berke

gen på næsten 60 % illustrerer ikke blot den større økonomiske risiko for branchen, men forklarer også, hvorfor myndigheder verden over i disse år holder skarpere øje med forsikringsselskaberne. Det danske finanstilsyn meldte for nylig ud, at man i det fælleseuropæiske tilsyn EIOPA overvejer, om kapitalkravene til branchen skal skærpes, og spørger man Jan Auerbach, partner i revisions- og konsulenthuset Deloitte med speciale i forsikring, er forsikringsbranchen havnet i et krydspres, som dens aktører må have en klar strategi for at håndtere. ”På den ene side ser forsikringsselskaberne ind i et scenarie, hvor det på en række områder bliver langt dyrere for dem at forsikre både private og virksomheder, hvilket fundamentalt vil ændre, hvordan forsikringsselskaber modellerer og påtager sig risici,” siger han.

— 202

3

”På den anden side bliver de fra myndighedernes side udsat for et pres i forhold til, om de er tilstrækkeligt godt polstret økonomisk til at håndtere en fremtid med væsentligt flere forsikringsudbetalinger relateret til vejr og klima. Det er heller ikke utænkeligt, at vi vil se en større offentlig interesse for, hvordan branchen hjælper med at løfte den samfundsopgave, som det er at håndtere klimaforandringerne.”

NOGLE AF DE MEST ekstreme vejrfænomener er ganske usandsynlige i Danmark, men i Californien har hyppige skovbrande skabt en situation, hvor flere store amerikanske forsikringsselskaber har valgt at trække sig fra delstaten – f.eks. sælger selskabet Allstate ikke længere husforsikringer i Californien. Lignende scenarier kan lyde utænkelige i Danmark, men det 17

er de ikke nødvendigvis, mener Auerbach, som peger på, at der er danske byer, hvor kloaksystemet er så utidssvarende, at det vil have svært ved at håndtere de vandmængder, som hyppigere skybrud vil medføre. ”Det er faktisk en problematik, som rammer ind i kernen af den kollektivistiske forsikringstanke herhjemme,” siger han. ”Der er nogle mennesker, der gerne vil have havudsigt, men skal du og jeg, der ikke bor på vandsiden af Strandvejen, være med til at betale for de mennesker, som vælger at bo eller bygge nyt på steder, hvor de med en vis sandsynlighed vil få oversvømmet kælderen to gange om året? Forsikringsselskaberne er efterhånden blevet så dygtige til at beregne og forudsige risici, at de ret præcist vil kunne udpege, hvor der med stor sandsynlighed vil ske oversvømmelser. Dermed vil prisen potentielt kunne stige betragteligt for de mennesker, som bor der, og i værste fald kan forsikringsselskabet blive nødt til at sige, at de enten slet ikke vil forsikre i disse områder, eller at folk, som bor andre, mindre risikable steder, skal være med til at finansiere det gennem deres forsikringspræmie.”

Hvor realistisk anser du sådan et scenarie for at være? ”Det er meget realistisk. Men så er der samfundsansvaret. Vi har set eksempler på pensionsselskaber, der har sagt nej til at livsforsikre borgere med en BMI på over 30 (fordi risikoen for, at de blev syge, var for stor, red.), men som blev udsat for et stort pres og endte med at skifte praksis. Måske vil der være nogle forsikringsselskaber, som

Forsikringsfri zone

18

Nogle steder i verden har ekstreme vejrfænomener medført, at det er blevet sværere eller helt umuligt at købe en forsikring. I Californien har tilbagevendende skovbrande fået selskaberne Allstate og State Farm – der er den største udbyder af husforsikringer i delstaten – til ikke længere at ville sælge forsikringer til husejere, ikke kun i udsatte skovområder, men i hele staten.

Lignende problematikker har

man tidligere set ved oversvømmelser i Florida. F.eks. begyndte det statslige amerikanske nationale katastroferedskab FEMA – der siden 1968 har dækket amerikanere ved naturkatastrofer – i 2021 at prissætte forsikringsløsninger efter en ejendoms konkrete risiko for oversvømmelse eller lignende skader. Tiltaget var oprindeligt tænkt som et billigere alternativ til en privat forsikring, men ef-

terhånden er priserne blevet så høje, at mange amerikanere ikke har råd til en FEMA-forsikring.

Med udsigt til en potentiel nedsmeltning på husforsikringsmarkedet har det amerikanske senat indledt en undersøgelse af forsikringsbranchens håndtering af klimaforandringerne. En af de løsninger, der har været foreslået, er øget støtte til at hærde boliger og andre ejendomme mod naturkatastrofer, mens

et mere radikalt greb vil være at begrænse eller helt forbyde opførelse af nye ejendomme i områder, der er særligt udsatte, i erkendelse af at det i fremtiden hverken vil være muligt at blive forsikret eller bo i sikkerhed disse steder.

Kilder: Insure Our Future, Corporate Knights, KPMG, The New York Times, NPR. FORSIKRING

af portefølje-, image- eller samfundsmæssige grunde vil vælge at fortsætte med at forsikre folk i lavtliggende områder eller steder med dårlige kloakker, men så dækker de måske et lidt mindre beløb eller finder en anden måde at ’bokse’ risikoen ind. Fra myndighedernes side kan man også vælge at gå ind og løfte byrden. F.eks. har vi allerede Naturskaderådet, som er med til at betale i nogle af de skadessager, hvor forsikringsselskaberne ikke længere kan eller vil dække.”

EN FREMTID MED et mere ustabilt klima vil kræve, at forsikringsbranchen er innovativ, og vil potentielt kunne afføde helt nye forsikringsprodukter. I Caribien har man på grund af tilbagevendende orkaner allerede i en årrække opereret med parametriske husforsikringer, hvor forsikringen ikke udbetales ud fra skadens størrelse, men ud fra vindstyrke og mængden af nedbør. Noget lignende kunne man forestille sig i et scenarie, hvor en dansk landmand i et lavtliggende område får udbetalt en sum af sin forsikring, hvis nedbøren når over en bestemt mængde og oversvømmer hans afgrøder. ”I sådan et tilfælde skal landmanden ikke bevise, at hans afgrøder har taget skade, men får blot automatisk udbetalt en sum, og det gør det nemmere for både forsikringstager og forsikringsselskab, fordi man ikke skal bruge en masse ressourcer på at beregne, ekspedere og modellere,” forklarer Jan Auerbach.

Også Hanne Kærhøg, der er markedsleder for konsulent- og revisionsvirksomheden Ernst & Youngs afdeling for den finansielle sektor, vurderer, at parametriske forsikringer kan blive mere udbredte, end de er i dag. Hun peger også på, at klimaforandringerne desuden kræver, at forsikringsselskaberne i endnu højere grad omstiller sig fra skadesdækning til at forebygge skaderne, inden de sker. ”Det er allerede udbredt, at forsikringsselskaber f.eks. rådgiver og varsler deres kunder om skybrud, men jeg tror, at vi kommer til at se endnu større fokus på at undgå skaderne, inden de sker, og det kommer til at blive dre4 — 2023

”Vi ser det også meget inden for sundhed. Hvordan undgår man sygdom frem for kun at behandle den, når den opstår?”

Hanne Kærhøg, Ernst & Young

Farvel til det fossile I udlandet er en række forsikringsselskaber i gang med at udfase fossil energi fra deres portefølje.

Swiss Re, verdens næststørste genforsikringsvirksomhed, vil fra og med i år ikke forsikre nye olie- og gasprojekter, og ifølge en rapport fra organisationen Insure Our Future har 41 forsikringsselskaber, der tilsammen repræsenterer 62 % af genforsikringsmarkedet og 39 % af det primære forsikringsmarked, enten helt eller delvist droppet dækning af nye kulprojekter.

1 Hanne Kærhøg er markedsleder for Ernst & Youngs afdeling for den finansielle sektor.

2 Jan Auerbach er partner i Deloitte med speciale i forsikring.

vet af de efterhånden enorme mængder data, som forsikringsselskaberne ligger inde med,” siger hun. ”Vi ser det også meget inden for sundhed. Hvordan undgår man sygdom frem for kun at behandle den, når den opstår? Inden for klima kan et forsikringsselskab, der har kunder, som bor i et lavtliggende område, rådgive om, hvordan man klimasikrer sin ejendom, eller hvilken type ejendele man bør opbevare i den del af sit hjem, der er i risiko for oversvømmelse.”

KLIMAFORANDRINGERNE BRINGER dog ikke kun udfordringer og risici, men også muligheder for forsikringsbranchen. Ifølge Jan Auerbach kan sektoren ikke blot selv bidrage til den grønne omstilling, men også skabe incitamenter for andre til at gøre det samme. Igen går udviklingen hurtigst i udlandet, hvor verdens største forsikringsinstitution, Lloyd’s of London, i 2022 stoppede udbuddet af nye forsikringer til virksomheder, der beskæftiger sig med bl.a. kul og olie – og fra 2030 planlægger at trække sig helt ud af det fossile energimarked.

Men også herhjemme har flere selskaber indført klimakrav til leverandører og samarbejdspartnere. Jan Auerbach mener, at forsikringsbranchen kan spille en nudgende rolle på markedet for private forsikringer. ”Fra udlandet kender vi til sager, hvor forsikringsselskaber ved husskader udbetaler flere penge, hvis kunden vælger at reparere sin bolig med mere energivenlige materialer. Og i

Danmark har Tryg for at nedbringe deres plastaffald valgt, at når der sker en skade på f.eks. kofangeren på en kundes bil, vil de forsøge at reparere i stedet for at udskifte og gøre det med klimavenlige materialer,” siger Jan Auerbach, der også ser et potentiale inden for genbrug.

En undersøgelse fra Forsikring & Pension i 2021 har f.eks. vist, at 75 % af danskerne gerne vil acceptere brugte produkter i erstatning frem for nye, hvis det kan gavne klimaet. ”Lad os sige, at kunden får en skade på en sofa, som ikke kan renses og derfor skal udskiftes. Normalt ville man sende den til stort brændbart, men i udlandet findes der forsikringsselskaber, som så tilbyder den slags indbo i erstatning til f.eks. studerende eller andre kunder, som godt kan leve med en plet. Det er endnu et eksempel på, at forsikringsselskaberne ikke kun bliver presset af klimaforandringerne, men også har en hel række muligheder for at positionere sig og udøve indflydelse i forhold til den grønne omstilling.”

1

2

19

R

SI K RI

N

F

G

O

TEMA

GRØN OMSTILLING 4

20

— 202

FORSIKRING

3

Ann-Louise Winther er Senior ESG Manager i Industriens Pension og sidder i investeringsafdelingen, der forvalter ca. 220 mia. kr. Hun er med til at sikre, at pengene kommer på arbejde i virksomheder, der lever op til pensionsselskabets politik for ansvarlige investeringer. Og ja, det kan godt være bæredygtigt at investere i – visse – olieselskaber.

Grønne tal på bundlinjen H

vad består dit job af? ”Vi har en klart defineret politik for, hvad vi ser som ansvarlige investeringer, og jeg er med til at sikre, at de investeringer, vi har i porteføljen, rent faktisk også er det. For os er ansvarlighed ikke et eller andet add-on eller et kommunikationsredskab. Det skal være en naturlig del af det at investere. Jeg yder løbende rådgivning til mine investeringskolleger om, hvordan vi får indarbejdet parametre for ansvarlighed i vores processer. Derudover står jeg for den løbende screening af vores portefølje i forhold til ansvarlighed og for implementeringen af ny lovgivning på området, og så er jeg tovholder for de internationale samarbejder, som vi har med andre investorer og organisationer på området.”

4 — 2023

Af Anders Ryehauge Foto Christian Als

Hvorfor og hvordan er ansvarlighed en integreret del af jeres investeringer? ”Det er virkelig noget, der fylder på tværs af vores organisation, og jeg kan se, hvordan det også begynder at pible frem hos medlemmerne, der er nysgerrige på, hvordan vi investerer deres penge. Til at starte med kigger vi på: ’Hvad er en god investering?’ Vi laver en due diligence-proces, hvor man ser på, hvad det forventede afkast er, og hvad risiciene er ved en given investering. Ansvarlighed og bæredygtighed skal være en integreret del af den vurdering, som investeringsfolkene laver.

Det har det også været tidligere til en vis grad, men problemet har været, at der ikke har eksisteret særligt meget validt data på bæredygtighedsområdet, men det er man virkelig ved at

komme efter. Vi bruger selv meget tid på at få overblik over de parametre, der handler om ansvarlighed og bæredygtighed, så vi kan vurdere de risici på lige fod med de traditionelle finansielle risici.”

Hvad kunne være et eksempel på det? ”Det kan være, hvis vi vil bygge en ejendom, og den ligger et sted, hvor der som følge af klimaforandringer kan ske oversvømmelser. Når vi så har en investering, følger vi løbende op på, om investeringen lever op til vores forventninger til bæredygtighed og ansvarlighed. Hvis vi direkte ejer en solcelle- eller vindmøllepark, sidder vi med i bestyrelserne og har dermed en direkte indflydelse på selskabets strategi, håndtering af risici osv. Hvis det 21

er en aktie, har vi også direkte dialog med ledelsen i selskabet, når der er behov. Vi har flere tusind aktier, så det er bl.a. en opfølgning, der foregår ved, at vi screener porteføljen på en lang række parametre, og jeg følger med i, om der er noget, vi skal tage action på i form af at gå i dialog med selskaberne eller stemme for eller imod aktionærforslag på generalforsamlinger. Hvis vi vurderer, at der foregår noget, der strider imod vores politik på ansvarlighed, har vi også en eksklusionsliste over selskaber, som vi ikke vil investere i.”

Så I ekskluderer også selskaber fra tid til anden? ”Ja, i nogle tilfælde, men vores udgangspunkt er at forsøge at påvirke selskaberne via aktivt ejerskab. Vi har f.eks. sat et klimamål om, at vores investeringsportefølje skal være CO2-neutral i 2050, og vi mener, at vi som udgangspunkt kan påvirke mest ved at stille krav til virksomhederne i stedet for blot at frasælge dem, så de måske havner hos investorer med en mindre ambitiøs klimadagsorden.

Hvis vi til gengæld ser, at det ikke har nogen fremtid i forhold til grøn omstilling – f.eks. selskaber, der udvinder kul og olie fra tjæresand, og vi ikke kan påvirke dem i en positiv retning – er det nytteløst at bruge kræfter på det.”

Hvor lang tid går der, før man ekskluderer et selskab? ”Ofte er det jo vores håb, når vi skriver eller har møder med selskaber og beder dem om at gøre noget anderledes, at de vil lytte. Hvis ikke de gør det, er det ikke sådan, at vi frasælger dem allerede i morgen. Det er et langt, sejt træk med dialoger, afstemninger på generalforsamlinger osv. Vi er i dialog med fossile selskaber i porteføljen, altså olieselskaber, om deres omstillingsplaner og CO2-reduktionsplaner og stemmer for de aktionærforslag, som har fokus på at forbedre omstillingsplanerne. Vi mener ikke, at frasalg er den rigtige vej at gå, for der ligger meget kapital i de her selskaber, og hvis man kan få dem til at gå i den rigtige retning, er det noget, der kan batte i den grønne omstilling.”

22

redygtigt. Det er noget, selskaberne selv skal rapportere, men det er først undervejs nu. Målet er, at vi skal kunne sige, at en vis andel af vores investeringer lever op til EU’s klassificeringssystem. Lige nu er der selskaber, som mange vil tro er grønne, der ikke kan klassificeres sådan, fordi de f.eks. har haft brud på menneskerettigheder i forhold til beskyttelse af en lokalbefolkning. Det er et skridt i den rigtige retning at få et fælles system, for det bliver jo ikke bæredygtigt, bare fordi man selv synes det.”

Hvilke parametre følger I? ”Førhen kunne man til en vis grad selv definere, hvad man syntes, der bidrog til en grøn omstilling, men nu er EU kommet på banen med en såkaldt taksonomi, som ensretter, hvilke investeringer man kan klassificere som bæredygtige, i stedet for at man hver især finder på, hvad der er grønt. EU har defineret seks miljømål for, om et selskab bidrager til grøn omstilling.

F.eks. modvirkning af eller tilpasning til klimaforandring og anvendelse og beskyttelse af vand eller biodiversitet. Man kigger på, om selskabet bidrager til et af de miljømål, og samtidig skal man kunne dokumentere, at selskabet ikke skader nogen af de andre miljømål. Derudover har man lavet minimumskrav til overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så man f.eks. ikke producerer vindmøller, men har ringe arbejdsforhold. Der er altså kommet et målesystem for, hvornår noget er bæ-

Er det så blevet nemmere at spotte greenwashing nu? ”Ja, det er faktisk grunden til, at man har opfundet det. Der er to dele i det.

Der er både taksonomien, som giver et fælles sprog for, hvornår noget bidrager til den grønne omstilling, og så er der den del, hvor EU her fra 2023 kræver, at vi skal oplyse vores medlemmer om bæredygtighed i vores investeringer. Det datagrundlag har vi ikke haft, men det kommer, og det samme med alle de andre oplysninger om, hvordan man arbejder med ansvarlighed, og parametre for, hvordan man identificerer negative påvirkninger inden for både miljø og sociale forhold. Alle de her ting bliver transparente, fordi det både skal sendes ud til medlemmerne i årsrapporten og stå på hjemmesiden. Det skal alle finansielle virksomheder gøre, og derfor bliver det meget svært at greenwashe. Virksomheder skal være forsigtige med at sige, hvor grønne de er, for de skal virkelig kunne dokumentere det.”

Ann-Louise Winther Cand.polit., 42 år.

Ansat i Industriens Pension siden 2022. Tidligere seniorkonsulent hos Sampension og Policy Advisor i Nationalbanken og hos Europa-Kommissionen.

Hvorfor investerer I i olievirksomheder? ”De fleste af de store olieselskaber har den indsigt, at hvis de skal kunne eksistere i fremtiden, bliver de også nødt til at omstille sig. Langt de fleste af dem har lavet klimaplaner nu, og så er det vores opgave at se på, om de planer er ambitiøse nok, om det går hurtigt nok, om de får medtaget al den CO2-udledning, de skal. Det er ret teknisk, hvordan man kommer til de målsætninger, så det er noget, vi er i løbende dialog med dem om. Vi vurderer også, om de er villige til at være i den dialog. Hvis vi er stødt på FORSIKRING

1

virksomheder, der bare vil køre videre som i gamle dage, har vi valgt ikke at have dem med. Hvis vi omvendt kan se, at de rykker sig og både har vilje og evner til en omstilling til vedvarende energi, har vi beholdt dem, for det er også dem, der har kapaciteten og kapitalen til at rykke et langt stykke hen ad vejen. Vi forholder os til gengæld meget kritisk til dem og følger tæt med i, hvad de kommer ud med af planer.”

I stemmer også til generalforsamlinger i selskaberne? ”Vi stemmer på generalforsamlingerne i alle de olieselskaber, vi har i porteføljen. Med olieselskaberne går vi typisk ind og stemmer for aktionærforslag med klimatiltag, der er mere ambitiøse end det, selskaberne selv melder ud. Så vi stemmer faktisk imod selskabets egen strategi og for de mere ambitiøse forslag. Vi tror på, at det mest ansvarlige er at blive i selskaberne og stille krav sammen med 4 — 2023

”Et andet eksempel er virksomheden CH4 Global, som har udviklet et tangprodukt til køer, som man blander i foderet, hvilket gør, at de udleder mindre metangas.”

de aktionærer, der har samme dagsorden som os.”

I investerer også i tech-startups – hvad laver de virksomheder? ”Vi har en ret stor portefølje på omkring 30 mia. af det, der hedder private equity, som er investeringer i unoterede virksomheder – altså noget, der ikke bliver handlet på børsen.

Der har vi bl.a. fokus på at investere

i klimavenlige løsninger. Vi har f.eks. investeret i virksomheden Pivot Bio, der udvikler bæredygtigt nitrogen, gødning til landbruget, som typisk er syntetisk fremstillet. Et andet eksempel er virksomheden CH4 Global, som har udviklet et tangprodukt til køer, som man blander i foderet, hvilket gør, at de udleder mindre metangas. Der er også Green Group, som er en stor genbrugsvirksomhed, der opererer i Østeuropa, hvor man ikke tidligere har haft så stort fokus på genbrug. Med den portefølje, vi har, rammer vi bredt, for vi har både store børsnoterede selskaber, vi har direkte investeringer i infrastruktur som solcelleparker, vindmølleparker og biogas, vi har fokus på miljømæssige forhold og energioptimering i vores ejendomsinvesteringer, og så har vi de her små, innovative virksomheder, som ligger i private equity-fonde. Vi skubber på omstillingen fra forskellige vinkler.”

23

Den nyeste medlemspejling om klima og bæredygtighed viser, at mens størstedelen af Forsikringsforbundets medlemmer affaldssorterer og forsøger at mindske deres madspild, er den røde bøf stadig svær at slippe.

MINDRE MADSPILD OG KAMPEN OM KØDET

R

SI K RI

N

F

G

O

Af Sebastian Dall Mayoni

TEMA

GRØN OMSTILLING 4

D

er findes få emner, som kan skabe mere debat end klima, bæredygtighed og grøn omstilling. Vi vil gerne have flere vindmøller, men de skal måske ikke stå lige i vores baghave.

Vi vil gerne mindske vores klimaaftryk, men vi vil også gerne til Lanzarote. Holdningsundersøgelser har flere gange konstateret, at selvom danskerne generelt vil gøre mere for klimaet, er det ikke på bekostning af hvad som helst. Det samme gør sig gældende hos Forsikringsforbundets medlemmer, som i den seneste medlemspejling har taget stilling til en række spørgsmål om blandt andet klima, kød og bæredygtighed.

Langt de fleste deltagere i pejlingen går op i klima og bæredygtighed. 84,6 % af respondenterne er ’enige’ eller ’meget enige’ i, at deres arbejdsplads skal tænke klima ind i sine investeringer for at få økonomien til at arbejde grønnere og mere bæredygtigt.

Desuden medgiver knap hver tredje kvinde i spørgeskemaet, at virksomhedens klimaprofil vejer tungt, hvis de skal finde nyt job.

66,8 % fortæller desuden, at de tænker over deres eget klimaaftryk. Omtrent halvdelen mener, at deres næste bil bliver en elbil frem for en benzineller dieselsluger, mens to ud af tre gerne vil betale mere for madvarer, såfremt de er mere bæredygtige. På 24

— 202

3

Hvordan tænker du klima og bæredygtighed ind i din hverdag?

20,1 %

13,1 %

14,5 % 29,9 %

50,0 %

26,2 %

58,9 %

12,1 %

21,0 % 28,5 % Ved ikke

19,6 %

22,9 %

29,9 % 21,0 %

Slet ikke I ringe grad Hverken eller

12,1 %

I høj grad I meget høj grad

Bruger kollektiv trafik og/eller går og cykler hellere end at tage bil

Pejlingen i tal Pejlingen er udført i efteråret 2023 som en anonym rundspørge blandt Forsikringsforbundet medlemmer.

214 medlemmer har deltaget i pejlingen på tværs af jobfunktion, alder og køn.

52,3 % af besvarelserne kommer fra kvinder, 47,7 % fra mænd.

Minimerer madspild

Sorterer affald

tværs af emner som transport, fødevarer, klima og bæredygtighed støtter medlemmerne altså en forandring i klimaets navn.

Der bliver også gjort noget. 88,8 % af respondenterne svarer f.eks., at de ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ sorterer deres affald, og 79,9 % fortæller, at de minimerer madspild i hverdagen.

Samtidig er der en klar grænse hos medlemmerne. Eksempelvis overvejer blot 28 % at flyve mindre, og kun 9 % overvejer at skifte livet med shawarma og spaghetti bolognese ud med tilværelsen som vegetar eller veganer.

Begrænser mit kødforbrug

Omkring hvert tredje medlem i pejlingen fortæller dog, at han eller hun begrænser sit kødforbrug.

Det er i særdeleshed spørgsmålet om kødforbrug, der deler medlemmerne. Specielt en besvarelse om varmeforbrug illustrerer konflikten. For mens 26 % af medlemmerne er ’enige’ eller’ meget enige’ i, at kantinen bør stoppe med at servere oksekød for at reducere sin klimabelastning, er omkring 33 % ’enige’ eller ’meget enige’ i, at arbejdspladsen bør skrue ned for varmen for at nedbringe energiforbruget. Besvarelserne viser altså, at hvis FORSIKRING

spørgsmålet stod mellem et koldt kontor med ossobuco i kantinen eller et lunt kontor med grøntsagsfrikadeller eller kylling i kantinen, ville medlemmerne vælge kulden og oksekødet.

Som modsvar er mere end halvdelen af respondenterne ’uenige’ eller ’meget uenige’ i, at oksekødet skal ud af kantinen i klimabelastningens navn.

Til gengæld er der bred enighed om, at man ikke vil bytte øget løn for øget bæredygtighed. Det vil blot én ud af 10. Eller som et medlem skriver: ”Det ville være rart, hvis man ikke gav arbejdsgiverne et nyt våben ift. at lave lønpres … Kapitalisterne skal fandeme nok tjene penge.”

Ser man på forskellene mellem mænd og kvinder, tegner der sig et genkendeligt mønster. Mænd er mindre villige til at slippe kødet, de sorterer i mindre grad deres affald, og de minimerer ikke madspild i så høj gad som kvinderne.

”Til gengæld er der bred enighed om, at man ikke vil bytte øget løn for øget bæredygtighed.”

Derudover tyder besvarelserne på, at mændene har nogle skarpere holdninger til spørgsmål om kødforbrug, kødfrie kantiner eller bæredygtighed over for lønforhøjelse. 8,9 % af kvinderne begrænser slet ikke deres kødforbrug. Hos mændene er det tal på 22,5 %. Halvdelen af kvinderne overvejer ikke at blive vegetar eller vega-

ner. Hos mændene er det procenttal på 63,7.

I de åbne besvarelser fortæller en lang række medlemmer om, hvad deres egen arbejdsplads gør for klima og bæredygtighed. Der bliver f.eks. fjernet papkrus og indført kødfrie dage.

Der bliver opsat solceller og bistader på tagene og plantet vilde blomster.

Der skrues ned for varmen, og lyset styres af sensorer, så lamperne ikke brænder unødvendigt. Det er mange små tiltag, og flere respondenter påpeger, hvor ligegyldigt det kan forekomme i et globalt perspektiv. Som et medlem skriver: ”Jeg mener, at innovative løsninger er vejen frem. Ændring af få menneskers adfærd giver reelt ikke meget.

Når ens arbejdsplads holder klimadage i kantinen, hvor det ikke er o.k. at spise svinekød fra Roskilde, men o.k. at spise bananer fra Sydamerika og avocadoer, så går det for langt.”

NY MEDLEMSFORDEL

Få fuld adgang til Goodtalks’ digitale netværk ... og inspiration til din personlige udvikling via spændende live events — hver måned!

15. NOVEMBER 2023

Det handler om dig

— Hvordan du undgår stress Med Nanna Kirkebjerg & Christian G. Bøving 5. DECEMBER 2023

High Performance

— Fra stjerne til vejen ud af spiseforstyrrelse Med Nicolai Grassi

11. JANUAR 2024

Gode digitale vaner

— Nytårskur og gode råd til mindre SoMe Med Imran Rashid

Læs mere, se flere events og tilmeld dig Goodtalks i dag

4 — 2023

25

Forsikringsforbundet gør klar til individuelle lønforhandlinger Af Simon Tolstrup Holmegaard

1

Fra 2024 vil medarbejdere i flere selskaber i forsikringsog pensionsbranchen skulle til individuelle lønforhandlinger. Det blev aftalt ved forårets overenskomst. Forsikringsforbundet arbejder nu på at kunne tilbyde målrettede lønforhandlingskurser til medlemmerne.

Overenskomst 2023 Har du spørgsmål til overenskomsten og lønsamtalerne, kan du sende dem til OK23@forsikringsforbundet.dk

N

æste år (2024) har de enkelte selskaber omfattet af den fælles overenskomst i branchen mulighed for at holde lønsamtaler for nogle medarbejdere. Ved forårets overenskomst blev aftalt en lønstigning for alle på 4,5 % i 2023 og en generel lønstigning i 2024 på 1,85 % samt yderligere 1,85 % i en fælles lønpulje, som det enkelte selskab kan vælge at bruge til at give individuelle lønstigninger. Muligheden 26

1 Forsikringsforbundet vil til næste år tilbyde korte forhandlingskurser skræddersyet til medlemmerne i de enkelte selskaber, hvor der skal holdes individuelle lønsamtaler.

for individuel lønforhandling gælder kun for medarbejdere i det nye ’Lønbånd 2’ i branchen. Medarbejdere i ’Lønbånd 1’ får næste år 1,85 % plus 1,85 % i lønstigning.

Forsikringsforbundet har fået mange spørgsmål fra medlemmerne om lønforhandlingerne, der kan blive aktuelle fra næste år. ”Det var et stort ønske fra arbejdsgiverne, at de i højere grad gerne vil have individuelle lønforhandlinger.

Samtidig kunne vi se i medlemsundersøgelsen, som vi lavede op til overenskomstforhandlingerne, at mange medlemmer ønskede større individuel indflydelse på deres løn. Nu er vores fokus på at sikre, at det bliver en god oplevelse for alle, selvom det helt naturligt lige nu giver stor usikkerhed hos mange. Den bekymring og usikkerhed har jeg stor forståelse for,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Det er det enkelte selskab, som be-

slutter, om de vil holde individuelle lønforhandlinger eller ej. Det er meget forskelligt fra selskab til selskab, hvor langt de er i processen med at tage beslutningen – og evt. at planlægge processen. I de fleste selskaber er meget endnu ikke faldet på plads, og landsformand Charlotte Hougaard opfordrer derfor alle til at væbne sig med tålmodighed.

Lønforhandlingskurser Forsikringsforbundet er ved at forberede at kunne ruste medlemmerne til, hvis de til næste år skal til individuelle lønforhandlinger. ”Det vil være nyt for mange at skulle til en lønsamtale. Derfor vil vi tilbyde korte forhandlingskurser, der bliver skræddersyet til det enkelte selskab.

Det bliver kurser, som vil være tilpasset præcis de kriterier og den måde, som lønforhandlingerne kommer til at foregå i det konkrete selskab, så man som medlem kan føle sig godt forberedt,” siger Charlotte Hougaard.

Forsikringsforbundet vil tilbyde lønforhandlingskurserne næste år, så de kommer til at ligge umiddelbart inden, der skal holdes lønsamtaler i det enkelte selskab. Ud over lønforhandlingskurserne vil medlemmerne få et særligt skriftligt materiale fra Forsikringsforbundet, som de kan bruge til forberedelse af deres lønsamtale.

Tillidsrepræsentanterne i de enkelte selskaber vil også styrke deres kompetencer inden for lønforhandling, så de er klædt på til at vejlede medlemmerne om lønsamtalerne.

Når det enkelte selskab har besluttet, om de vil holde individuelle lønforhandlinger, skal kriterierne for at kunne få en lønstigning aftales med Forsikringsforbundets lokalafdeling i selskabet. Forsikringsforbundet vil lægge vægt på, at det bliver nogle tydelige og gennemsigtige principper, som lønpuljen bliver fordelt efter, og at lønsamtalerne bliver gennemført efter en god og gennemskuelig køreplan. ”De individuelle lønforhandlinger er arbejdsgivernes ønske, men i Forsikringsforbundet bakker vi op om den aftale, vi har indgået. Og vi vil gøre, hvad vi kan, for at få det til at fungere på en god måde for både selskaberne og medlemmerne,” siger Charlotte Hougaard.

FORSIKRING

dler

nå r d u ha n t, a b ra t n ta n ko få g o rt o Benyt dit PlusK

til nye Uanset om bilen trænger t helt ge no r elle t skif olie dæk, et nge ma de tredje, så kør forbi et af er. ed kst dæk- og autovær

10 %

PlusHotel. er - lige fra Byder på mange oplevels benhavn, Kø s. f.ek i storby-oplevelser e til ens Od r elle rg Aarhus, Aalbo phold. eto urm go og ser vel ple naturo

20 %

PlusFeriebolig. pool Lej alt fra villaer med egen ske dan nne skø til i sydens sol sigt hos sommerhuse med havud NOVASOL.

10 %

PlusMobil. karp Mobiltelefoni til en supers neon ab Se pris til hele familien! at/ ab k/r rt.d sko plu menterne på il alkamob

Særpris

PlusHave. rlig Efterår i Tivoli er en eventy t af rte hje i ve Ha mle tid i den ga ranteret ga du er oli Tiv I vn. nha Købe timevis af hygge.

Særpris

PlusTaxi. e, når du Få 10 % rabat på alle taxitur t er både De n. bruger Dantaxi-appe du altid har så og t nemt og hurtig i lommen. kte dire ier tax 00 næsten 2.0

10 %

taftalerne på pluskort.dk r og betingelser for raba rede rabataftaler. Læs vilkå

PlusBil.

luskort.dk

trykfejl og ænd Der tages forbehold for

– se alle rabatterne på p

Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.

4 — 2023

27

Et større og stærkere fællesskab i Alm. Brand Group Af Simon Tolstrup Holmegaard

1

”V

i kan i løbet af det kommende års tid byde velkommen til en stor gruppe kolleger på specialistkontrakter.”

Sådan lød det fra Forsikringsforbundets landsformand Charlotte Hougaard i foråret, da det som en del af den nye overenskomst blev aftalt med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at ca. 2.400 specialister fremover bliver omfattet af Forsikringsforbundets fælles overenskomst i forsikrings- og pensionsbranchen.

I Alm. Brand Group er de gået forrest og har fået alle aftaler på plads for selskabets mange specialister fra både det gamle Alm. Brand og fra Codan.

Det er sket i et tæt samarbejde mellem HR-afdelingen, Forsikringsforbun28

”Jeg vil klart anbefale vores specialister at melde sig ind i Forsikringsforbundet.”

1 Brian Egested har været ansat i Alm. Brand i 18 år og er i dag chef for Alm. Brand Groups efterforskningsafdeling. Han har siden 2013 været formand for chefforeningen i Alm. Brand Group (ABC), og han er desuden medarbejdervalgt repræsentant i Alm. Brand Groups bestyrelse.

dets lokalafdeling og chefforeningen (ABC) i Alm. Brand Group.

Brian Egested er formand for chefforeningen i Alm. Brand Group, og han fortæller om processen med at få lavet aftaler for selskabets specialister: ”Mit mål har altid været at skabe de bedst mulige rammer for medarbejderne. Da vi så den nye overenskomst, gik vi derfor hurtigt i gang med at lave aftaler for de medlemmer af vores chefforening, der er specialister. Det er vi kommet godt i mål med, og de er nu omfattet af Forsikringsforbundets fælles overenskomst.”

Brian Egested har gennem sine mange år som formand for chefforeningen oplevet fordelene ved at stå sammen og være et stærkt fællesskab.

Han er personligt ikke selv en typisk fagforeningsmand, men fordelene ved at stå sammen som medarbejdere er han ikke i tvivl om. Derfor lyder hans anbefaling også, at man som specialist bør melde sig ind i Forsikringsforbundets lokalafdeling i selskabet. ”Jeg vil klart anbefale vores specialister at melde sig ind i Forsikringsforbundet. Det er selvfølgelig op til hver enkelt, hvad de gør. Men min tilgang er, at man bør være medlem dér, hvor man er bedst tjent med at være,” siger Brian Egested.

Arbejdet for medlemmerne er højeste prioritet for både Forsikringsforbundets lokalafdeling, Assurandørforeningen i Alm. Brand Group – og for chefforeningen og Brian Egested.

Mange medarbejdere er dog ikke helt klar over den store indsats, som tillidsrepræsentanterne yder, mener Brian Egested. ”De fleste medlemmer opdager først, hvilken værdi det har at være medlem, når de får en personlig sag,” siger Brian Egested.

FORSIKRING

DIN UDDANNELSE ÅBNER DØRE HOS VORES SAMARBEJDSPARTNER Forsikringsakademiet har sørget for, at du kan få adgang til uddannelse inden for projektledelse, personaleledelse, bæredygtighed og innovation hos udvalgte erhvervsakademier, hvis du har en forsikringsuddannelse. Og de er tilmed helt gratis for de fleste – og foregår både fysisk, hybrid og online.

Livslang læring er nemlig en forudsætning for at være relevant på din arbejdsplads.

4 — 2023

Se dine muligheder på foak.dk eller scan QR koden

29

L O K A LT

Lokalt Medlemswebinar

Kom godt i gang på LinkedIn Brug en aften online på at få kickstartet en professionel tilstedeværelse på LinkedIn. 22. november 2023 kl. 16:3020:00 (inkl. 30 min. pause til at spise aftensmad)

Stor fyringsrunde i Tryg

På kurset vil du lære det basale om at lave en værdiskabende profil og lære, hvordan du bruger LinkedIn til at udvide dit netværk med relevante relationer.

Du vil lære, hvordan du: → Får forståelse for, hvad LinkedIn er, og hvad du kan bruge det til. → Optimerer din profil for at blive fundet af potentielle arbejdsgivere, kunder eller samarbejdspartnere. → Bruger avancerede søgefunktioner til at finde det rigtige netværk for dig. → Netværker med andre. → Poster indlæg på LinkedIn.

Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menuen ’Kurser og arrangementer’ finder du en oversigt over alle aktuelle kurser og arrangementer.

TILMELD DIG via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk

Se alle medlemskurser på mit.forsikringsforbundet.dk

30

Tryg gennemførte i slutningen af september 2023 en stor fyringsrunde, hvor ca. 120 medarbejdere i Danmark blev afskediget. Det berørte ca. 50 medlemmer i Forsikringsforbundet i Tryg. Dertil kom en nedbemandingsrunde i starten af oktober, som heldigvis var meget mindre og berørte ca. otte medlemmer.

Det har været en svær situation for de mange berørte medarbejdere, og Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter i Tryg har ydet en stor indsats for at støtte de

medlemmer, som er blevet afskediget.

Tillidsrepræsentanterne har deltaget i fyringssamtalen og sikret, at medlemmets rettigheder bliver respekteret, og har ydet støtte i den svære situation, det er at blive sagt op. ”Det har store ­person­lige konsekvenser for den enkelte, som er blevet opsagt og nu skal ud at finde et nyt job. Heldigvis har alle fået tilbudt et newplacement-forløb, så de får hjælp til at finde det næste job. Vi har haft

stort fokus på at hjælpe vores medlemmer, så godt vi overhovedet kan. Vores tanker går til de mange værdsatte kolleger, som vi desværre siger farvel til,” lyder det fra Tina Snejbjerg og Jesper Henrik de Gusmão-Sørensen, formand og næstformand i Forsikringsforbundets lokalafdeling i Tryg.

Når det enkelte medlem har behov for det, kan Forsikringsforbundet tilbyde råd og vejledning i forhold til det at være ledig og i forhold til at komme videre til et nyt job.

FORSIKRING

Af Simon Tolstrup Holmegaard

Kurset er åbent for alle, der ønsker at lære at bruge LinkedIn. Ingen forudgående viden er påkrævet.

Mange klimabække …

Selskaberne i forsikrings- og pensionsbranchen arbejder på at blive mere bæredygtige. Se her syv eksempler på, hvad der bliver gjort rundtom i branchen for klimaet og miljøet.

Danica har indført klimavenlige genbrugskopper.

Grøn mad Danica har som del af Danske Bank-koncernen en Global Food Strategy. Fødevarer står for ca. en tredjedel af alle drivhusgasser, så fokus på bæredygtig mad batter.

Danica har siden 2019 reduceret kantinens CO2-udledning med 30 % pr. kg mad købt i Danmark.

Afstanden fra jord til bord betyder noget for klimaaftrykket. Mere end 90 % af de fødevarer, der serveres, kommer fra Europa. Næste skridt er flere økologiske varer for at styrke biodiversiteten.

overskudsmad. Det er mad, som intet fejler, men som alligevel ikke kan sælges i butikkerne.

Mere strøm, mindre papir

LED-lys og genbrugscomputere

Velliv har indført krav om, at alle nye firmabiler skal være lav­ emissionsbiler (under 50 gram CO2 pr. km), og de skal enten være el- eller hybridbiler. Efter 2024 skal nye firmabiler være elbiler.

Samtidig bruger selskabets medarbejdere markant mindre papir end tidligere pga. et nyt arkivsystem. Velliv har reduceret sit papirforbrug med op mod 80 %.

Bornholms Brandforsikring er blevet et grønt kontor for nogle år siden. Alle lys i hele bygningen er skiftet til LED-pærer, og selskabets medarbejdere har stort fokus på at nedbringe forbruget af papir.

Alle nye pc’er er energimærket, og hvis en computer er defekt, bliver den sendt til genbrug.

Grøn Arbejdsplads LB Forsikring har indført projekt Grøn Arbejdsplads med medarbejderrepræsentanter fra forskellige afdelinger. Alle medarbejdere bliver hvert år spurgt om deres syn på bæredygtighed og kan komme med forslag til aktiviteter, som selskabet skal sætte i gang – f.eks. lånecykelordninger, solceller eller madspildskampagner.

Skov og solceller Popermo Forsikring sælger ikke bare forsikringer. Her er så mange solceller på matriklen, at det dækker selskabets eget elforbrug, og den overskydende produktion bliver solgt. Selskabet har plantet frugttræer og vilde blomster på deres egen matrikel, og Popermo har også købt otte hektar jord på Midtfyn, som er ved at blive plantet til med skov.

Køling med havvand Alm. Brand Group bruger både sol og vand til at spare på energien. Hovedkonkoret har solceller på taget og en server, der bliver kølet med havvand. Alm. Brand Group sigter samlet mod at have nedbragt CO2-udledningen med 70 % i 2030.

Madspild Aros Forsikring har et samarbejde med FødevareBanken i Skejby, der arbejder for en verden uden madspild i Danmark. Flere medarbejdere i Aros har hjulpet med frivilligt arbejde – både med at pakke, scanne og aflevere

4 — 2023

31

U D B E T A LT

Som årene går, bliver jeg mere og mere som et egern For Peter Ingemann er der gået sport i at forberede sig fornuftigt til pensionsalderen. Overvejelserne går både på ekstra indbetalinger til pension – og måske endda hjælp fra Tyskland.

M

IT BARNDOMSHJEM lå uden for Ry. Så langt ude på landet, man nærmest kunne komme. Så jeg var meget alene og lærte at begå mig i mit eget selskab. Jeg gravede store huller og sad nede i dem og følte mig lykkelig, eller jeg gik ned til bækken og lavede en dæmning. Grundlæggende har jeg aldrig kedet mig, og jeg tror heller ikke, jeg kommer til at sidde som gammel og tromme med fingrene og tænke over, hvad jeg nu skal lave.

Der er noget, der hedder ’den hellige grals syndrom’: Så længe du kæmper for noget, kan du holde dig i live, men den dag krigen er slut, og du kommer hjem og smider rustningen, falder du død om. For kampen og krigen er slut.

Men jeg er sikker på, at jeg nok skal have noget at lave, og jeg skal nok finde en eller anden form for konstruktiv kamp. Måske kan jeg skrive flere bøger eller stadig være guide på historiske busture. Eller bare gå ture. Jeg er slet ikke bekymret for, at mit liv ikke skal give mening.

DET, NOGLE MENNESKER VISNER af som ældre, er vel netop, hvis der ikke er noget indhold. Så sidder de i 32

Af Henrik Nordskilde Foto Joachim Ladefoged

Peter Ingemann Født 1973. Uddannet journalist og har været vært på en lang række tv-programmer, bl.a. ’Hammerslag’, ’Nybyggerne’, ’Den store bagedyst’ og ’Størst’ samt historiske programmer om anden verdenskrig. Han har kørt rundt i Danmark på knallert i ’Ingemann og Vestkysten’, ’Ingemann og hovedstaden’ samt ’Ingemann, Fyn & Lolland-Falster’. Forfatter til bøgerne ’Ingemanns land’, ’Elsk afgrunden’ samt ’Den Gyldne Hest’.

Aktuelt arbejder han på ’Ingemann og Østkysten’ samt nye afsnit af ’Størst’.

tavshed og glor på deres kone, eller hun sidder og glor på sin mand og tænker: ”Gud fader, mand, nu kan jeg rigtig høre, hvordan du smasker.” Eller: ”Den der måde, du smører sennep oven på osten, har altid irriteret mig, og nu irriterer den mig rigtig meget, for jeg kan ikke bare tage på arbejde i otte timer.” Vi er heldigvis meget kommunikerende herhjemme og taler sammen om alt muligt og nyder helt generelt at være i vores tosomhed, og det tror jeg, vi vil blive ved med.

I DE 15 ÅR, JEG VAR ANSAT I DR, og indtil videre 10 år hos TV 2 har jeg haft en pensionsordning, og det er jeg glad og taknemmelig for. Det tænker jeg nogle gange på, når jeg møder kolleger, der arbejder som freelancere – som ofte er bedre betalt – der siger: ”Det kigger jeg på til næste år.”

Eller: ”Når jeg lige tjener lidt bedre, skal jeg også have sat noget ind på en pensionsopsparing.” Selvom der er begrænsninger i at være fastansat, er der godt nok også nogle fordele, som blandt andet hedder pension.

JEG FYLDTE 50 ÅR I FEBRUAR, og det markerer selvfølgelig en slags skillelinje. At jeg ligefrem nød at blive 50, er måske at stramme den, men jeg drømmer mig ikke tilbage til at være 40 eller 30, og derfor har jeg heller ikke den her med at: ”Nej, jeg vil ikke tænke på pension, fordi det minder mig om at blive gammel.” Jeg ser lyst på anden halvdel af mit liv – for jeg håber da at blive 100. Mine grublerier kan mere gå på, hvordan det kan tilrettelægges

økonomisk. Derfor tænker jeg meget over min pensionsopsparing og på at få nedbragt gæld. Det har jeg egentlig altid gjort. Det sidste er jo noget nyt for mange af os. At vi skal vænne os til, at gæld ikke længere er gratis.

I MIN BARNDOM oplevede jeg glæden ved, at der var 28 grader varmt vand i vores kæmpe swimmingpool, men jeg oplevede også tre tvangsauktioner og flere konkurser, fordi min far i sine forretninger, og livet i det hele taget, satte alt på ét bræt. Det gjorde mig bevidst om, at der skulle jeg aldrig ende – selvom det var lidt for tæt på i 2009 under finanskrisen, bl.a. fordi jeg havde købt en ferielejlighed i Tyrkiet. Den slags er jeg færdig med. Som årene går, bliver jeg mere og mere som et egern, der samler forråd. Og det synes jeg faktisk er spændende. Der går lidt sport i det.

MED ALDEREN BLIVER DET en ret sjov øvelse – og en vigtig øvelse – at tænke over, hvordan man vil leve efter arbejdslivet. Jeg har en drøm om at flytte til Nordjylland på en gård eller et nedlagt landsted og så have en tyk labrador, der render rundt. Det, vi betaler i ejendomsskat i dag, kan mere end rigeligt betale for at bo i et hus deroppe. Men andre gange tænker jeg, at det ville jeg alligevel ikke kunne holde ud, eller min kone ville ikke – jeg kommer trods alt fra landet. Men den tanke om at blive mindre slave af terminer osv. tror jeg ligger dybt i mange af os.

JEG KAN DA GODT MÆRKE, selvom 50 år ikke er nogen alder, at jeg nok ikke er på arbejdsmarkedet, til jeg er 70. Dvs. jeg vil nok være der i en eller anden forstand, for jeg tror aldrig, jeg holder helt op med at arbejde. Men jeg vil ikke arbejde i samme omfang, som jeg gør nu. Samtidig vil jeg gerne kunne opretholde en vis levestandard, og der er jo forskellige muligheder.

Jeg tænker over, om jeg skal indbetale ekstra til min pensionsordning, eller man kunne købe et sommerhus og leje det ud. Så er det pludselig tyskere, der betaler til min pensionsopsparing.

FORSIKRING

4 — 2023

33

Forsikringsforbundets trivselsundersøgelse 2023 Hvordan har du det?

I Forsikringsforbundet har vi medlemmernes trivsel som topprioritet.

For at vide, hvor vi skal tage fat, har vi brug for viden om, hvordan det står til med arbejdsmiljøet. Derfor gennemfører vi en stor trivselsundersøgelse blandt alle erhvervsaktive medlemmer af Forsikringsforbundet.

Resultaterne fra undersøgelsen bruger vi til at gå i dialog med arbejdsgiverne om nye tiltag, der kan øge trivslen og forbedre det psykiske arbejdsmiljø – både bredt i hele branchen og lokalt på din arbejdsplads.

Lån & Spar er den bedste bank til andelsboliglån

Har du ikke allerede svaret på Forsikringsforbundets trivselsundersøgelse? Så tjek din indbakke.

Vi har sendt en e-mail til dig med link til at svare på undersøgelsen.

Du kan svare på trivselsundersøgelsen indtil 19. november 2023.

PS: Vi trækker lod om 10 gavekort blandt alle, der svarer på undersøgelsen.

Ring

3378 1978,

JUN. 2

023

Det er ikke tilfældigt, at lån til andelsboliger ligger os særligt på sinde. Som en bank, ejet af mere end 50 fagforeninger, ved vi nemlig, hvad fælles ejerskab kan.

book møde på lsb.dk/forsikringsforbundet – eller skriv til forsikringsforbundet@lsb.dk

Bor du i andelsbolig, er det vigtigt at få gennemgået dit lån med jævne mellemrum – tænk, hvis ’huslejen’ kan blive billigere. Du kan læse mere på lsb.dk/andelsbolig Du får: • En lav, konkurrencedygtig rente • Hurtigt svar Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang.

34

Forsikring_2023-4_Andelsbolig_184x122.indd 1

02.10.2023 12.02

FORSIKRING

Bliv Bliv medlem medlem af af Forsikringsforbundet Forsikringsforbundet –– det det giver giver mening! mening!

Det Det er er faktisk faktisk ganske ganske simpelt simpelt – – inden inden for for din din branche branche er er det det kun kun os, os, som som har har det det fulde fulde kendskab kendskab til hele dit arbejdsliv.

Derfor giver det rigtig til hele dit arbejdsliv. Derfor giver det rigtig god god mening at være medlem af Forsikringsforbundet. mening at være medlem af Forsikringsforbundet.

Du bruger mange timer på dit arbejde, og i løbet af Du bruger mange timer på dit arbejde, og i løbet af din karriere vil du få brug for rådgivning, støtte og din karriere vil du få brug for rådgivning, støtte og inspiration til dit arbejdsliv. I Forsikringsforbundet ser inspiration til dit arbejdsliv. I Forsikringsforbundet ser vi os som din professionelle sparringspartner, når du vi os som din professionelle sparringspartner, når du har spørgsmål til løn, job, uddannelse og karriere. Vi har spørgsmål til løn, job, uddannelse og karriere. Vi kender dine udfordringer, og vi står klar lokalt med et kender dine udfordringer, og vi står klar lokalt med et korps af dygtige tillidsrepræsentanter og jurister. korps af dygtige tillidsrepræsentanter og jurister.

Det giver dig ro og tryghed i dit arbejdsliv med et Det giver dig ro og tryghed i dit arbejdsliv med et stærkt forbund i ryggen. stærkt forbund i ryggen.

Som medlem får du blandt andet adgang til Som medlem får du blandt andet adgang til karriererådgivning, kurser og arrangementer, karriererådgivning, kurser og arrangementer, rabatordninger, uddannelsespulje og meget mere. rabatordninger, uddannelsespulje og meget mere.

Forsikringsforbundet Forsikringsforbundet

• er til stede lokalt på din arbejdsplads.

• er til stede lokalt på din arbejdsplads.

• har et indgående kendskab til dit selskab • har et indgående kendskab til dit selskab og taler din sag. og taler din sag.

• har jurister og faglige eksperter, der står klar • har jurister og faglige eksperter, der står klar til at hjælpe dig. til at hjælpe dig.

• forhandler som den eneste den overenskomst, som • forhandler som den eneste den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold. fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold.

• har indgående viden om lokale løn- og ansættelses• har indgående viden om lokale løn- og ansættelsesforhold og har adgang til ledelse og HR i dit selskab. forhold og har adgang til ledelse og HR i dit selskab.

Bliv Bliv medlem medlem Spar Spar 620 620 KR. KR.

Medlemskab af Forsikringsforbundet koster op til Medlemskab af Forsikringsforbundet koster op til 260 kr. pr. md.* Vi byder dig velkommen med 260 kr. pr. md.* Vi byder dig velkommen med 2 måneders gratis medlemskab.

2 måneders gratis medlemskab. * I selskaber med en personaleforening betales der et * I selskaber med en personaleforening betales der et lokalt kontingent. Se kontingentsatser på forsikringslokalt kontingent. Se kontingentsatser på forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Services’. Du sparer forbundet.dk under menupunktet ’Services’. Du sparer også det lokale kontingent de første 2 måneder. også det lokale kontingent de første 2 måneder.

Vi Vi klarer klarer udmeldelsen udmeldelsen af af din nuværende fagforening! din nuværende fagforening!

Meld dig ind senest den 24. november∆∆ – så hjælper Meld dig ind senest den 24. november – så hjælper vi dig med at blive meldt ud af din nuværende vi dig med at blive meldt ud af din nuværende fagforening. Det kræver en fuldmagt. Efter du har fagforening. Det kræver en fuldmagt. Efter du har meldt dig ind på blivmedlemnu.dk, skal du skrive en meldt dig ind på blivmedlemnu.dk, skal du skrive en kort mail til os på medlem@forsikringsforbundet.dk, kort mail til os på medlem@forsikringsforbundet.dk, hvor du skriver: hvor du skriver:

Jeg giver hermed Jeg giver hermed Forsikringsforbundet Forsikringsforbundet fuldmagt til at melde mig ud af fuldmagt til at melde mig ud af [ NAVNET PÅ DIN [ NAVNET PÅ DIN NUVÆRENDE FAGFORENING].

NUVÆRENDE FAGFORENING].

Venlig hilsen Venlig hilsen [ DIT FULDE NAVN ] [ DIT FULDE NAVN ] [DIN FØDSELSDATO ]** [DIN FØDSELSDATO ]** ** Ikke CPR-nummer ** Ikke CPR-nummer

Vælg en fagforening Vælg en fagforening med tillidsrepræsentanter. med tillidsrepræsentanter.

Kig efter OK-mærket.

Kig efter OK-mærket. ∆ ∆

Der trækkes lod om 10 LuksusGavekort a kr. 500.

Der trækkes lod om 10 LuksusGavekort a kr. 500.

Alle ny-indmeldte i perioden 6. nov. til 24. nov. 2023 Alle ny-indmeldte i perioden 6. nov. til 24. nov. 2023 deltager automatisk i lodtrækningen. Vinderne får direkte deltager automatisk i lodtrækningen. Vinderne får direkte 4 — 2023 besked. besked.

Meld Meld dig dig ind ind allerede allerede ii dag dag på på

blivmedlemnu.dk blivmedlemnu.dk 35

Kontakt 44 51 73 37

Bliv medlem af Forsikringsforbundet – vi hjælper dig med at sætte kursen, når du har brug for inspiration og rådgivning til dit arbejdsliv.

Vind Luksusgavekort 10 x 500 kr.

Bliv medlem nu og deltag automatisk ∆ i lodtrækningen.

Bliv en del af Danmarks største og voksende netværk for ansatte i Forsikring og pension.

Vi byder dig velkommen med

2 måneders GRATIS medlemskab.

Vend og læs mere

Meld dig ind allerede i dag på

blivmedlemnu.dk