Forsikring 2020-2 - Tema: Nye tider

NR. 2 / 2020

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Nye tider [Tema side 4-26]

MEDLEMSPEJLING: I ER EKSEMPLARISKE! [side 6]

DIN PENSION I EN CORONATID [side 18]

HJEMME HOS MIG [side 8]

KVINDER I LEDELSE: DER KRÆVES EN KULTUR­ ÆNDRING [side 27]

SÆT ORD PÅ DEN GODE KOMMUNIKATION [side 16]

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

NR. 2 / 2020

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: NYE TIDER

6

I ER EKSEMPLARISKE!

27 TEMA: NYE TIDER

KVINDER I LEDELSE

36

11

ET KIG UD I FREMTIDEN

DIN NYE OVERENSKOMST

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly.

FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836.

SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk.

TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk) formand for Forsikringsforbundet i Gjensidige og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Velliv. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk.

Redaktionen af Forsikring nr.2 – 2020 er afsluttet den 4. maj 2020.

04 Corona og den danske model 06 Medlemspejling: I er eksemplariske!

08 Hjemme hos mig: Få et kig på hjemmekontoret 11 FA og Forsikringsforbundet: Et kig ud i fremtiden 12 Lederinterview: Rasmus Werner Nielsen, Alm. Brand 14 Ramt af krisen på hver sin måde 15 Krisen kalder på åbenhed og nysgerrighed 16 Sæt ord på den gode kommunikation 18 Din pension i en coronatid 20 Du skal uddanne dig hele livet – også i krisetider 22 Hjemmearbejde i en coronatid: Det er gået så godt!

24 Arbejdsmiljø: Tilbage på arbejde igen – Hvad nu?

25 Arbejdsmiljø: Pas på dig selv, når du arbejder hjemme 26 Coronatanker: Hele verden er vendt på hovedet

ARTIKLER

27 Ligebehandling: Der kræves en kulturændring 28 Kompetence: Styrk dine kompetencer online 29 Kompetence: Din arbejdserfaring åbner døren til uddannelse 30 Retten er sat: Må du spekulere i kryptovaluta?

31 Digitalt 34 Verdens største puslespil 34 Danmark er et godt land at være kvinde i 34 Boganmeldelse: Fup, Svindel og Fifleri 35 Rekordår i Forbrugsforeningen 35 Prepperne var forberedt

NÆR DIG 31 32 35 36

Medlemsarrangementer Nyt fra personaleforeningerne Pausen Din nye overrenskomst

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Krisen har vist fagbevægelsens værdi Nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Det var præcis det, der skete for mig den 11. marts, da jeg hørte vores Statsminister lukke Danmark fuldstændig ned. Jeg må indrømme, at jeg ikke havde taget de forudgående corona-advarsler alvorligt nok, så jeg blev chokeret og meget trist.

I vores forsikrings- og pensionsbranche er samfundssindet og fællesskabet stærkt, og selskaber og medarbejdere har i fællesskab taget ansvar for at mindske de økonomiske og menneskelige konsekvenser af nedlukningen. Kæmpe anerkendelse af at I, trods tekniske udfordringer, manglende børnepasning og social isolation, udviser stor forståelse og fleksibilitet og på bedste vis passer jeres arbejde.

Langt de fleste af vores arbejdsgivere håndterer den svære tid rigtigt godt bl.a. med tiltag som støtter op om hjemsendte medarbejdere - hyggepakker, Coronabanko og fredagsskypebar. Og videoer fra ledelsen som giver medarbejderne ros, trøst og ikke mindst håb. Stor tak for det.

I Forsikringsforbundet arbejder vi for brancheløsninger med det overordnede sigte at begrænse opsigelser. Enkelte selskaber har desværre set sig nødsaget til at afskedige medarbejdere, men jeg håber på, at de berørte medarbejdere bliver genansat så snart, der igen kommer gang i forretningen.

Coronakrisen har bragt rigtigt meget dårligt med sig, men den har også vist nye veje og muligheder. Den har bl.a. vist værdien af fagbevægelsen og ”den danske model”.

Det er netop takket være et stærkt trepartssamarbejde mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere, at de vigtige økonomiske hjælpepakker er blevet skabt. Værdien og vigtigheden af ordnede arbejdsforhold, fagforeningsfælleskaber og overenskomster er blevet helt tydelige. De, der står udenfor det etablerede arbejdsmarkedet, har oplevet at være særligt udsatte. De står alene uden støtte fra et fællesskab, og de har ingen til at forhandle løsninger for dem. Jeg håber, de får øjnene op for, hvor vigtigt det er at være medlem af en fagforening, og de nu kan se, hvad stærke fællesskaber kan udrette.

Vi kommer ikke ud af krisen foreløbig, men vi kan dog se frem mod tiltag til genåbning af Danmark. Jeg håber, at I alle vil fortsætte jeres fantastiske arbejde og loyale opbakning til jeres selskaber og personaleforeninger, for så tror jeg på, at vi i fællesskab kan få os godt og sikkert gennem coronakrisen.

Med afsprittet håb til os alle

Charlotte Hougaard

TEMA: NYE TIDER

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Corona og den danske model Da coronavirussen i marts måned for alvor ramte landet og Danmark blev lukket ned, var det, at det danske demokrati, styrken ved den danske model og vigtigheden af overenskom­ ster viste sit værd.

Om aftenen den 11. marts udsendte Statsministeren besked om en dramatisk nedlukning af Danmark i et omfang, som aldrig tidligere er set. Det skete for at begrænse udbredelsen af den ukendte og smitsomme coronavirus, og for at sundhedsvæsenet kunne følge med i forhold til behandling af svært syge borgere.

Ingen vidste hvad coronasituationen ville udvikle sig til, og ingen havde nogen konkrete svar.

Resultatet var en meget anderledes hverdag for os danskere.

Faren for at smitte hinanden og andre med coronavirussen har gjort, at vi har måtte finde nye måder at indrette os på – hjemme, på arbejdspladsen og i det offentlige

4

rum. Vi kunne ikke længere være fysisk sammen med vores kolleger, og også vores sociale liv og familieliv blev sat på standby.

Samtidig blev der gennemført uset dramatiske begrænsninger for erhvervslivet, men samtidig åbnet for gigantiske økonomiske hjælpepakker.

I dag, hvor vi så småt kan se enden på den totale nedlukning af samfundet, må vi erkende, at indsatsen fra både erhvervsliv og borgere har gjort en afgørende og positiv forskel for håndteringen af virussituationen.

gået en politisk aftale, som havde til formål at holde hånden under de danske virksomheder og de danske lønmodtagere. Vi kan være stolte af, at vi har et velfærdssamfund som det danske, der langt bedre og hurtigere end noget andet sted i verden er i stand til at spænde et socialt og økonomisk sikkerhedsnet ud under vores samfund.

Aftalen gav et økonomisk fundament for virksomhederne og værnede samtidig om arbejdstagerne i en svær situation. Til gengæld for en økonomisk støtte til virksomhederne, måtte de ikke afskedige medarbejdere i perioden. Lønmodtagerne fik fuld løn og gav fra deres side fem arbejdsdage som deres bidrag.

Denne aftale galdt, hvis en virksomhed havde produktivitetsnedgang og ikke arbejde nok til medarbejderne. De øvrige medarbejdere blev sendt hjem for at arbejde i det omfang, det nu kunne lade sig gøre – ikke en nem situation, når der for manges vedkommende også skulle passes børn, fordi skoler og institutioner blev lukket.

Men det har vist sig at fungere ganske godt og uden nævneværdige produktivitetstab.

Opgaverne er blevet løst.

Omkring 30.000 virksomheder har søgt om lønkompensation, og den seneste opgørelse viser, at der er sendt ansøgninger ind for kompensation til mindst 150.000 lønmodtagere.

Til trods herfor, meldte flere tusinde sig le-

Den danske model viser sit værd Arbejdsmarkedets parter og regeringen indgik medio marts en trepartsaftale, der skulle hjælpe danske virksomheder og lønmodtagere mere sikkert gennem krisen. De indgik en aftale om midlertidig lønkompensation, som i skrivende stund gælder til den 8. juli.

Det er en ordning, hvor lønmodtagere kan sendes hjem med fuld løn og dermed undgå en fyreseddel som følge af hjemsendelse fra arbejdspladsen eller nedlukning af aktiviteter på grund af coronakrisen.

Der blev handlet og der blev forhandlet. Regeringen traf et valg, og sammen med arbejdsmarkedets parter blev der hurtigt ind-

dige – et antal, som var 4-5 gange højere end normalt. Mange har uden tvivl været ’løst ansatte’ vikarer, konsulenter og andre, hvis tjenester blev lukket ned fra dag til dag. Det samlede antal ledige steg med over 40.000 personer på få uger. Man kan kun gisne om, hvor mange der ville stå uden arbejde i dag, hvis trepartsaftalen ikke var indgået.

Corona-aftale med arbejdsgiverne I Forsikringsforbundet var blækket dårligt tørt på underskriften af vores nye overenskomst, der trådte i kraft 1. april, før vi var nødt til at justere på regelsættet. Som ansvarlig fagforening skal vi støtte op om selskaberne, så vi kan sikre vores medlem-

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

mers arbejdspladser. Den helt ekstraordinære situation krævede en helt ekstraordinær løsning og fleksibilitet fra alle parter.

Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) var hurtige til at få en aftale på plads, så vores medlemmer og selskaber vidste, hvad de kunne navigere i, når medarbejderne blev sendt hjem for at arbejde. Forsikringssektoren er godt med teknologisk, og selskaberne kunne i vid udstrækning gøre brug af hjemmearbejdspladser.

Når vi i dag kigger tilbage, så ser vi masser af eksempler på, at branchen kører videre som før bare på en anden måde. Der er holdt et utal af video- og telefonmøder, kommunikationen er elektronisk svirret frem og tilbage, og opgaverne er i stor udstrækning blevet løst og kunderne serviceret som de skal.

Der er udvist sammenhold og disciplin, men fællesskabet og den sociale dimension har været under pres. Vi savner nærværet, vi savner vores kolleger og vi savner hverdagen.

USA registreret lidt over 650.000 nye ledige om ugen. Ledigheden i verdens lande stiger generelt i et tempo, som vi aldrig har set før.

Og det stopper desværre ikke her, ledigheden vil fortsætte den bekymrende himmelflugt i den kommende tid, også selv om en del samfund så småt er begyndt at lukke op for aktiviteterne.

I USA er sundhedssystem og velfærd ikke for alle. Blandt andet er lægehjælp og adgang til sundhedsvæsenet sikret via ens job som en del af ansættelsesvilkårene. Det mister de ved afskedigelse, og de fleste har ikke råd til at tegne forsikringerne selv, så krisen kan ramme særligt hårdt her.

I et udviklingsland som fx Filippinerne, som ikke har et fintmasket socialt sikkerhedsnet, kan en lukning af samfundet medføre økonomisk katastrofe oven i den sundhedsmæssige. Det er så galt, at man frygter, at folk simpelthen vil dø af sult midt i krisen.

Det skal vi sætte pris på Vores liv er ændret, vi er omgivet af restriktioner og vi kan ikke mødes i samme omfang som før coronakrisen. Men ingen i Danmark vil under krisen komme til at sulte eller stå uden nogen form for indkomst. Det er et privilegium, som vi skal sætte stor pris på.

Derudover har vi et samfund, der kærer sig om sine borgere og henter dem hjem til Danmark fra fjerne destinationer, når det bliver utrygt at være i det fjerne. Et samfund der har et sundhedsvæsen for alle, rig eller fattig, og som står sammen om at klare udfordringerne på bedste vis. Det er det, man kalder et velfærdssamfund.

Jeg kan kun sige, at jeg er meget taknemmelig for at bo i et land som Danmark.

Desværre kan alle jobs ikke reddes. Nedgang i produktivitet, omsætning og mangel på arbejde har medført afskedigelser også i vores branche. Men vi er stadig meget heldigt stillet i forhold til mange andre steder i verden, hvor millioner af medarbejdere har mistet deres job.

Store konsekvenser Alene i USA har over 22 millioner amerikanere nu mistet deres arbejde i løbet af de seneste fire uger og søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse (tal fra US Labor Department). Til sammenligning kan nævnes, at da finanskrisen var på sit højeste, blev der i

5

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER af Lars H. Knudsen

Medlemspejling

I er eksemplariske!

Medlemspejlingen denne gang prøvede at finde jeres mere sorte sider men uden held. I er bare eksemplariske: Holder afstand, drikker ikke mere og hamstrer ikke. Sådan!

Vi havde de store smil på, da redaktionen denne gang strikkede en anderledes corona-medlemspejling sammen. For vi skulle da høre, om I har fået nye vaner som følge af coronakrisen: Drikker mere alkohol, spiser mere slik og kager, ser mere Netflix og er begyndt at lægge puslespil eller strikke. Og hvad I har hamstret.

Så vi glædede os virkelig til at høre, hvordan vores medlemmer lever livet - og måske synder - under coronakrisen. Med fuld anonymitet er vi jo sikre på, at vi kan stole på svarene.

Men nej, I synder ikke men gør i store træk, som I plejer!

Der er egentlig kun én ting at sige til jer 640 medlemmer, som har svaret på medlemspejlingen: I er ganske enkelt eksemplariske!

Synderne En del har da spist mere slik (siger 36 pct.) og mere kage (siger 29 pct.) mens langt flere ikke har haft fingrene stukket dybt i slikeller kagedåsen: Over 45 pct. har ikke spist mere slik, end de plejer og hele 55 pct. ikke mere kage. Det er altså godt gået!

Og apropos det at gå, så har næsten 68 pct. svaret, at de har gået flere ture. Mange har uden tvivl følt behov for lige at komme væk fra computeren og få lidt luft i løbet af dagen.

32 pct. har da også fået dyrket mere motion

6

i hjemmeperioden, mens 45 pct. ikke har ændret på deres motionsvaner.

Over 61 pct. svarer, at de ikke har drukket mere alkohol under krisen og da slet ikke fra nemme vinboxe, som vi ellers troede: Hele 85 pct. svarer, at de ikke har købt flere vinboxe end normalt, men 12 medlemmer (1,8 pct.) indrømmer dog at have listet flere vinboxe i indkøbskurven. Det er godt nok ikke mange ud af 670 besvarelser.

Kun lidt mere sex Når man ikke skal bruge tid på transport, så har mange mere tid til sig selv uden for arbejdstid. Det udmønter sig i en stigning i aktiviteter, som kan laves i hjemmet. Over 55 pct. har da også fået lavet flere praktiske projekter i hjemmet end normalt, og 31 pct. har streamet mere fra diverse videotjenester.

Senere, når lyset bliver dæmpet i soveværelset, er der ikke sket det store. Ikke alle har haft lyst til at løfte dynen for os, men dog svarer 47 pct., at deres sexliv er som det plejer, corona eller ej. Godt 8 pct. har dog været mere aktive – det dobbelte hos medlemmer under 35 år – men vi skal nok alligevel ikke forvente babyboom i forsikringssektoren. Ærgerligt, når nu fædrene har fået en uges ekstra betalt fædreorlov i den nye overenskomst.

Måske er tiden i stedet blevet brugt på at strikke og lægge puslespil? Nej, sådan ser det ikke ud: Kun 17 pct. har strikket mere eller lagt flere puslespil.

Færre brusebade?

Når man nu ikke møder op på kontoret, gør det så noget, at man genbruger trøjen fra i går og måske lige springer et brusebad eller to over? Ja, det gør noget, mener over 57 pct., som ikke har slækket på hygiejnen under krisen. Det har derimod ca. 15 pct. i aldersgruppen over 54 år, mens andelen hos unge under 35 år er på hele 59 pct.

Da vi skrev spørgsmålet, om man har klippet sit hår selv, tænkte vi os ikke godt nok om.

For kun ca. 15 pct. angiver at have klippet sig selv. Men vi mente jo, om man har klippet ’sig selv eller hinanden’ i hjemmet. Vi ville dog gerne have set billeder af de 102 medlemmer der svarer, at de har klippet sig selv.

Ellers kan det nok ikke overraske, at 46 pct. svarer, at de har været mere på de sociale medier. På trods af mere tid ved skærmen svarer mange, at de har fået et tættere forhold til deres nærmeste under coronakrisen.

Næsten 35 pct. er enige i dette, ca. 40 pct. angiver, at det er uændret, mens de resterende 25. pct. ikke kan se, at coronakrisen har bragt dem tættere sammen. Men det er jo heller ikke alle, som har ægtefælle, kæreste, børn eller børnebørn løbende om benene, når de arbejder hjemme.

Tiger King Takeaway-mad har hittet stort hos danskerne under coronakrisen, men de forsikringsansatte står alligevel gerne og laver mad – hvis vi skal tolke, at over 53 pct. ikke har spist mere takeaway end før krisen.

De 32 pct. som svarer, at de har spist mere takeaway, har muligvis spist foran fjernsynet men nok ikke med Netflix-serien ’Tiger King’ på skærmen. Kun 15 pct. har kigget med på ’Tiger King’, som ellers har været danskernes foretrukne coronaunderholdning – hvis man skal tro udmeldingerne fra Netflix. Serien falder klart mere i de unges smag, for hos medlemmerne under 35 år er andelen af ’Tiger King’ kiggere på hele 38 pct.

Hamstring – ikke her!

Af de 640 medlemmer, der har svaret på vores coronapejling, har kun ganske få hamstret i starten af krisen. Også her må vi konkludere, at medlemmerne af Forsik-

ringsforbundet opfører sig eksemplarisk og afslappet.

Pepsi Max. Og så ”havregryn og plantebaseret mælk”, men nok kun hos et fåtal.

Men lidt er der dog hamstret, og det har typisk været toiletpapir, håndsprit, pasta og rugbrød. Mere interessant er det at høre, hvad medlemmerne skriver i deres kommentarer:

Overholder reglerne

”Kom til at købe en ekstra Panodil Junior, da jeg hørte, de var i restordre”, ”hamstrede makrel på dåse og portvin” og ”garn - har altid strikket og det er godt af have et solidt lager.

Slikskuffen må heller ikke mangle udvalg”.

Ellers er der købt lidt ekstra gær, som jo er en typisk krisevare samt vin, smør, kaffe og

Svarene viser, at man har overholdt de coronapåbud, som regeringen har givet. Alle svarer, at de har overholdt påbuddet om ikke at forsamles mere end ti personer. Under 5 pct. svarer, at de har overtrådt 2-meters påbuddet og 70 pct. er altid gået alene i supermarkedet.

Alle skal have ros for ikke at spille politi over for deres medmennesker – dog undtagen de ca. 15 pct., der indrømmer at have irettesat medborgere. Men det var jo nok velfortjent, for 56 pct. har set mange, som ikke overholdt retningslinjerne.

Nye vaner i en Corona-tid

■ Unge - Enig (til og med 34 år)

Andel, som har svaret "enige" eller "meget enige"

■ Ældre - Enig (55 år og ældre)

■ Midt - Enig (35 til 54 år)

Jeg har spist mere slik Jeg har spist mere kage Jeg har drukket mere alkohol Jeg har shoppet mere på nettet Jeg har gået flere ture Jeg er gået over til at drikke vin i boks frem for på flaske Jeg har spist mere takeaway Jeg er begyndt at lægge puslespil og/eller strikke Jeg har lavet flere praktiske projekter i hjemmet Jeg har fået et tættere forhold til mine nærmeste Jeg har dyrket mere sex Jeg har dyrket mere motion Jeg har klippet mit hår selv Jeg har været mere på de sociale medier Jeg har slækket på min personlige hygiejne Jeg har set Tiger King på Netflix Jeg har streamet mere

0

10

20

30

40

50

60

70

80

7

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER af Lars H. Knudsen

Hjemme hos mig Hvordan ser din hjemmearbejdsplads ud? Det har vi spurgt nogle medlemmer om, og også bedt dem fortælle lidt om deres hjemme­ arbejdsoplevelser.

Vi savner vores kolleger. Meget.

Det er konklusionen, når man læser sig gennem mails fra de medlemmer, vi inviterede til at skrive ind. De skulle skrive om, hvad der for dem var den største forskel i at arbejde på kontoret og hjemme, hvad de savnede mest fra kontoret

Jeg fandt en god og sund balance mellem privat- og arbejdstid. Derudover har det været hyggeligt at arbejde hjemme fra sofaen med min hund ved siden af mig.

Bibbi fra Codan

8

og hvad de tror, at de kommer til at savne fra tiden med hjemmearbejde, når verden igen er åben.

Så ja, vi savner den sociale kontakt med kollegerne, sparringen, de faste rammer på kontoret og rutinerne. Og så er det svært at

Jeg savner så klart mest ”face to face”-møderne og det sociale samvær med kolleger.

Jeg savner IKKE myldretiden på Helsingørmotorvejen.

Christian fra Codan

adskille privatliv fra arbejde, når kontoret er i stuen eller køkkenet og ægtefællen, børnene, hunden eller katten er omkring én. ”Den mest markante forskel er, at jeg har opdaget, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at arbejde hjemmefra. Det er første gang i mine 44 år i Danske Bank-koncernen, at jeg har prøvet at arbejde hjemmefra”, skriver Helle fra Danica. Og fortsætter: ”Jeg må tage hatten af for Danske Bank-koncernen. Ca. 95 pct. af alle medarbejdere arbejder hjemmefra i

Jeg savner den daglige sparring og det sociale samvær med alle mine dejlige kollegaer - og især mit fantastiske ”frokosthold”. Og så ikke at skulle lave frokosten selv.

Tina fra If

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: NYE TIDER

Jeg vil helt sikkert savne at sove længe! I dag er det muligt at stå op en halv time før, arbejdsdagen starter, og man kan stadig nå i bad, spise morgenmad og lave kaffe. Da vi ikke har video­møder, skal jeg ikke tænke på tøj, hår og makeup. Det er en fornøjelse og næsten for komfortabelt.

Katja fra Alm. Brand

denne tid. Det fungerer bare - har gjort det fra dag ét. Jeg har en fantastisk arbejdsplads – og det må I også gerne skrive”.

Effektive Det tog et stykke tid for de fleste at få hjemmearbejdet til at falde ind i effektive rammer, men så betød det også, at man i flere tilfælde blev så effektiv, at der pludselig var overskud til at indhente pukler, til andre typer opgaver og til at tænke frem. Næsten for effektiv, mener flere, der savner kollegernes små afbrydelser i løbet af arbejdsdagen: ”Den første uge var jeg super effektiv og følte, jeg var på job 24/7 – men da jeg fik styr på mine mails og projekter, som jeg var bagud med, fik jeg pludselig tid til at fordybe mig i andre arbejdsopgaver, der ellers ikke er tid til i hverdagen på kontoret”, fortæller Bibbi fra Codan.

Karin fra Danica skriver: ”I starten af coronakrisen holdt jeg min frokost foran pc’en og

Alt rent teknisk er OK, når jeg sidder på mit hjemmekontor. Men jeg savner at kunne vende mig om til mine kolleger og lige vende en problemstilling. Den digitale kommunikation bliver så underlig firkantet og formel.

Det er fantastisk, at jeg ikke behøver at sidde i kø på motorvejen morgen og aften. Har pludselig fået 1 time forærende i hverdagen, som jeg kan bruge på min familie. Vi sparer så meget CO2 på denne måde. Det er helt igennem top-luksus og en win-win-situation for alle parter - herunder Moder Jord.

Jørgen fra Topdanmark

Susanne fra If

arbejdede samtidig. Men så var min arbejdsgiver klar i spyttet og sagde, at vi skulle være gode til at holde vores halve times frokost eller gå/løbe en tur”. Det var også noget, som ledelsen tog op på det daglige Skype-møde med medarbejderne.

Ikke alle husker dog pausen: ”Jeg er sygt dårlig til at holde pauser i løbet af dagen, når jeg jobber hjemmefra. Selv frokostpausen bliver glemt i kampens hede - dagene er bare gået derudad”, skriver Tina fra If. Med til at støtte effektiviteten er, at man nu kan tilrettelægge sin arbejdsdag og sit arbejde selv: ”Det, at jeg kan disponere over min egen tid, er helt igennem fantastisk. Sammen med roen gør det, at jeg føler mig mindre stresset og derved mere frisk”, lyder det fra Susanne fra If. Og hun fortsætter: ”Det, jeg vil savne mest, er roen og disponeringen af min egen tid. Det giver mindre stress i hver-

Jeg savner mit hæve-sænke skrivebord og min kontorstol, da jeg i dag sidder ved spisebordet. Det er ikke lige lavet til, at man skal sidde og arbejde der i mange timer hver dag.

Karin fra Danica

9

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER dagen og tid, som kan bruges med familien og på mig selv.”

Ingen spildtid Kigger vi frem til tiden, når coronakrisen er lagt bag os, så falder flere kommentarer i øjnene. Dels ønsker en del at arbejde mere hjemmefra i fremtiden, ikke hver dag men mere end før krisen. Og dels er der mange, som har set fordelen i ikke at skulle sidde i bil eller tog til og fra arbejde - det giver væsentlig mere tid til én selv. Og så ikke at skulle dresse-op og lægge makeup hver dag: ”Jeg vil savne, at jeg ikke kan gå i træningstøj og ha´ vildt hår hele dagen”, skriver Maria

indtaget sin mors lejlighed til hjemmearbejdet men sidder rigtigt dårligt: ”Min mor har et spisebord i køkkenet, hvor der ikke er plads til alt mit grej. Jeg sidder derfor i stuen på sofaen foroverbøjet for at kunne nå min pc, som ligger på sofabordet. Jeg er dog begyndt

i stedet at sidde 80 pct. af tiden på gulvet for at holde ryggen rank. Men det har ikke mindsket smerterne i min ryg synderligt”.

En god arbejdsstilling er vigtig, også når man arbejder hjemme. Tahir skulle nok tale med sin arbejdsmiljørepræsentant om problemet.

Savner den direkte interaktion med kollegerne – sparring, smådrilleri osv. Og at få frokosten serveret.

Jeg kunne ønske mig en gylden middelvej, hvor hjemmekontor og udekontor kunne vælges efter behov.

Michael fra Topdanmark

Kim fra Codan

Mine kollegaer er helt klart det, jeg savner allermest.

Både den faglige sparring men bestemt også det sociale, som bare ikke er det samme over en fælleschat.

Jeg vil savne det at have været sammen med min ægtefælle i hverdagen. Det har simpelthen været så hyggeligt. Det kan man jo faktisk også blive afhængig af – når man har nået vores alder.

Helle fra Danica

fra Codan.

Kim fra Topdanmark skriver: ”Det, jeg kommer til at savne, er roen samt det, at man ikke har transport til og fra arbejdet. Jeg bor i Frederikshavn og arbejder i Herning.

Det har givet en meget bedre disponering af min dagligdag. Min hund nyder også, at jeg er hjemme og den har fornøjelsen af at blive luftet i frokostpausen”.

Ensomt Ikke alt er dog lysegrønt, for nogle af dem, der ikke har familie omkring sig, melder om, at isolationen skaber ensomhed. Så bliver savnet af kollegerne endnu større: ”Min sædvanlige sidekammerat er skiftet ud med familiens marsvin og uanset, hvor sød hun er, så giver hun ikke meget faglig feedback”, som Tine fra Alm. Brand skriver.

Og Katja fra Alm. Brand skriver: ”Jeg savner mine kolleger og den sociale kontakt. Når man bor alene og kigger på de samme fire vægge hver dag, kun afbrudt af gå- og handleture, bliver det meget ensomt”.

Derimod savner familiemenneskerne også roen, når familien er væk – altså at komme væk hjemmefra til andre og måske mere rolige omgivelser på kontoret.

Og så er der det med maden. Kantinen er savnet, for den tilfører øjensynlig en ønsket variation: ”Kantinen, så man kan få noget varieret kost. Fisk er i hvert fald ikke noget, der har stået på menuen hjemme hos os”, fortæller Tahir fra Danica Pension. Han har

10

Tina fra Alm. Brand

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: NYE TIDER

Et kig ud i fremtiden Bliver forsikrings- og pensionssektoren den samme igen, eller kommer coronasituationen til at forandre vores del af finanssektoren?

Der er ved at være styr på coronasituationen og genåbningen af Danmark og genåbningen af vores del af finanssektoren. Men bliver forholdene de samme, som de var før krisen, eller har vi på godt og ondt lært noget, som hele branchen kan få glæde af i fremtiden?

cent af de ansatte arbejdede fast hjemmefra under coronanedlukningen, og at 69 procent af virksomhederne var meget tilfredse med effektiviteten hos de hjemmearbejdende medarbejdere”, siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Det spørgsmål har vi stillet til Mariane Dissing, adm. direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), og Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

”Hjemmearbejde er mere oplagt for nogle funktioner og for nogle virksomheder end for andre. Derfor vil anvendelse af hjemme­ arbejde naturligvis være forskellig fra selskab til selskab og fra funktion til funktion.

Men betragter vi forsikrings- og pensionsselskaberne over en bred kam, er jeg sikker på, at vi vil se flere hjemmearbejdsdage efter nedlukningen, end vi så inden nedlukningen”, siger Mariane Dissing.

møder men som et ofte meget effektivt supplement”. ”De seneste to måneders hjemmearbejde har

Charlotte Hougaard: Værdien af fællesskabet ”Coronakrisen har givet os alle et lynkursus i nye måder at organisere vores arbejde på.

Vi har lært om nye muligheder for hjemme­ arbejde og om nyttige digitale løsninger. Men vi har bestemt også lært noget om den store værdi af det sociale fællesskab på arbejdspladsen”, udtaler Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

Mariane Dissing: Det vil præge fremtiden ”Jeg er overbevist om, at coronanedlukningen vil komme til at præge vores måde at arbejde på i fremtiden. Vi har fx gennemført en stor undersøgelse blandt forsikrings- og pensionsvirksomheder, der viser, at 76 pro-

”Det er blevet tydeligt, at der altid er både fordele og ulemper. Jeg har personligt haft mange positive oplevelser ved videokonferencer og skærmmøder, men jeg har også tænkt, at det skal bruges med omtanke. Det skal ikke bruges som erstatning for fysiske

netop lært mig, hvor vigtigt det er, at vi prioriterer den arbejdstid, hvor vi er sammen.

Vores arbejde handler om meget mere end blot at løse en opgave. Det handler også om at få sparring og nye ideer fra andre, om udvikling gennem vidensdeling og ikke mindst om den menneskelige og sociale del, som vi nu har fået indblik i, er så vigtig for os”.

”Coronakrisen har givet os alle et lynkursus i nye måder at organisere vores arbejde på."

Charlotte Hougaard

11

TEMA: NYE TIDER

Rasmus Werner Nielsen, adm. direktør for Alm. Brand:

Det har været en kæmpe omvæltning

af Lars H. Knudsen

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

Coronakrisen har stillet helt nyt krav til ledelserne i vores selska­ ber, som har måtte skabe nye rutiner, finde nye kanaler og ikke mindst løfte kommunikationen til et nyt niveau.

Betyder den personlige kontakt meget for dig som topchef?

Som medarbejdere har medlemmerne af Forsikringsforbundet typisk oplevet coronakrisen fra deres hjemmearbejdspladser og herfra set, hvordan ledelsen har benyttet sig af nye kanaler og nye måder at lede og være synlige på. Men

”Det har fungeret rigtig godt i forhold til at holde forretningen i gang, og jeg er enormt stolt af den måde hele organisationen har håndteret omvæltningen. Men der er ingen tvivl om, at man mangler den sociale kontakt, som er svær at erstatte med vir-

også, hvordan ledelsens tillid til medarbejderne har lettet situationen og fået arbejdet til at glide – og glide rigtigt godt.

tuelle aktiviteter. Så jeg har glædet mig til at vende fysisk tilbage til mine kolleger på hovedkontoret”.

Men hvordan ser det så ud fra ledelsens side?

Hvad har du lært af coronakrisen?

Vi har spurgt adm. direktør Rasmus Werner Nielsen i Alm. Brand.

Hvordan har coronasituationen påvirket ledelsen af selskabet? ”Det har været en kæmpe omvæltning for os alle sammen, både medarbejdere og ledelsen. Vi var med det samme klar over, at det var nødvendigt at mødes virtuelt i koncernledelsen hver eneste dag. Og i den første periode af krisen tilmed flere gange om dagen – både på grund af usikkerheden og den hurtige udvikling af krisen. Men også fordi man mister den daglige uformelle kontakt, hvor man ellers fik klaret mange ting i en hurtig samtale på gangen. Videomøder er utrolig effektive, men man er nødt til at formalisere tingene mere”, fortæller Rasmus Werner Nielsen. ”Samtidig har vi gjort meget ud af den interne kommunikation på tværs af koncernen. Det gælder både i forhold til at støtte lederne i deres ledelsesopgave, som er svær på distancen, men også i form af løbende information til samtlige kolleger. Når man sidder alene på hjemmekontoret, og hele samfundet er rystet af en krise, er det afgørende at holde alle opdateret på, hvordan det går for koncernen, og hvordan man skal forholde sig”.

”Ja, det gør den i høj grad, men der tror jeg ikke, at jeg er meget anderledes end mange af mine kolleger. Det har krævet tilvænning at gå fra at møde inde på kontoret og være omgivet af mennesker og så til at arbejde hjemmefra.”

”Coronakrisen har uden tvivl været en kæmpe øjenåbner i forhold til, hvor meget vi egentlig kan på distancen. Både i forhold til hvor tilfredse kunderne er med at holde møder online, men også i forhold til hvor effektive vi kan være, selvom vi ikke sidder på kontoret. Vi gik fra stort set ingen virtuelle møder til flere end 300 om dagen, da vi rykkede hjem, og vi har været lige så effektive som før. Samtidig er kunderne blevet mere tilfredse, end de var før krisen”. ”Så vi kommer helt sikkert til at tage de nye værktøjer med ind i fremtiden. Vi kommer til at klare flere ting digitalt og virtuelt, når kunderne foretrækker det, og det åbner mulighed for en større fleksibilitet i forhold til at organisere arbejdet. Vi har for eksempel oplevet, at vores agile selv-ledende udviklingsteams har været lige så effektive under, som før krisen. Og for nogle medarbejdere har det været endnu mere effektivt at kunne sidde uforstyrret hjemme, når de for eksempel skal arbejde koncentreret med kodning.

På salgssiden kan det derimod være sværere at holde momentum fra en hjemmearbejdsplads. Det er selvfølgelig læring, vi skal tage med os.”

Hvordan vil Alm. Brand se ud om et år? ”Om et år vil Alm. Brands kunder opleve at blive betjent på en endnu mere personlig og relevant måde end i dag – og præcis på den

Rasmus Werner Nielsen

måde, de ønsker at være i kontakt med os på. Det er essensen af den plan, vi er i gang med at gennemføre for at blive ’Kundens Alm. Brand’”, siger Rasmus Werner Nielsen. ”Det handler i høj grad om at fortsætte den digitalisering, vi allerede er i fuld gang med.

Det faktum, at vi alle sammen kunne rykke hjem på hjemmekontoret under krisen, uden tekniske udfordringer, viser, at vi allerede står på en stærk platform. Men digitaliseringen kommer til at gå endnu hurtigere nu med afsæt i de ting, vi har lært under krisen”. ”Vi kan blive endnu bedre til at hjælpe kunderne hurtigt og effektivt, uanset om de kontakter os fysisk, i vores kundecenter eller i vores digitale kanaler. Og vi kan se, at kunderne tager rigtig godt imod løsninger som digitale skadeanmeldelser eller online køb af forsikringer. De kan allerede selv tilpasse en lang række af vores forsikringsprodukter online og på den måde til- og fravælge dækninger, så de finder den løsning, der passer bedst til dem og deres liv. Det arbejde fortsætter vi med, fordi erfaringerne er rigtig gode. Den betyder også på sigt, at det for os bliver lettere at udregne risikoen og på den måde sætte den rigtige pris”. ”Men det handler i høj grad også om at udvikle løsninger baseret på data og kunstig intelligens, så vi bliver endnu bedre til at forudse kundens behov og møde dem proaktivt med tilbud, der er relevante for lige netop dem”, slutter Rasmus Werner Nielsen.

13

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER af Helle Sindal, journalist

Malene Friis Andersen

Rikke Høgsted

Ramt af krisen på hver sin måde Fra raseri til rastløshed. Fra slikspi­ seri til søvnløshed. Vi reagerer vidt forskelligt på kriser, og det er helt normalt, forklarer en psykolog. Vis overbærenhed – både med dig selv og andre, opfordrer hun.

Vredesudbrud, søvnløse nætter og en ubændig lyst til at proppe sig med slik og snacks. Dårlig hukommelse, træthed og manglende lyst til andres selskab. ”Mennesker reagerer meget forskelligt på kriser og belastninger. Nogle rammes af en voldsom reaktion med det samme, hos andre er reaktionen mindre, og hos nogle kommer den først efter et stykke tid”, forklarer psykolog Rikke Høgsted, som er leder af Institut for Belastningspsykologi og forfatter til Grundbog i Belastningspsykologi.

I begyndelsen af en krise er det almindeligt at opleve en slags choktilstand, hvor krop-

14

pen går i alarmberedskab. Det hele føles uvirkeligt, og det kan være svært at falde til ro, fortæller psykologen.

Derefter kan der bl.a. komme:

Følelsesmæssige reaktioner, hvor man kan få kort lunte, blive ked af det eller føle sig opgivende.

Mentale reaktioner som koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse eller sort-hvid tankegang uden plads til nuancer.

Fysiske reaktioner så som søvnproblemer, smerter og craving af mad, tobak eller alkohol til at dulme rastløsheden.

Sociale reaktioner, hvor man får kontaktkvalme og trækker sig fra andre mennesker, isolerer sig eller føler sig utryg ved at være sammen med andre.

Det er også meget almindeligt blive ramt af mathed og træthed, når den værste krise er overstået. Det kommer bag på mange, for nu går det jo fremad. Men det er en naturlig

følge, når man har været i en form for alarmberedskab i et stykke tid. ”De fleste reagerer med lidt af hvert, men det er vigtigt at forstå, at vi reagerer forskelligt”, understreger Rikke Høgsted.

Krise uden punktum Coronakrisen er ekstra udfordrende, fordi den ikke har et endegyldigt punktum, som vi kan forholde os til. ”Vores psyke elsker slutdatoer, for så kan vi dimensionere vores kræfter. Men der er ingen udløbsdato på konsekvenserne af den aktuelle krise”, pointerer psykologen.

Det spiller naturligvis også ind, hvilke følger krisen har for den enkelte: ”Coronakrisen rammer hele samfundet, men der er meget store individuelle forskelle. Nogle oplever sygdom og dødsfald på nærmeste hold eller er sendt hjem med en fyreseddel og har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Andre har knoklet ekstra på jobbet eller arbejdet hjemme sideløbende

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: NYE TIDER med ungernes hjemmeundervisning. Nogle har været alene i ugevis, mens andre ikke har haft ét minut for sig selv”, uddyber psykologen.

Sæt den hårde dommer i karantæne Hun opfordrer til, at man finder overbærenheden frem og går i store sko for at passe på sig selv og andre i krisetider:

”Sæt den hårde dommer i karantæne – både over for dig selv og andre. Grov og krænkende opførsel er selvfølgelig ikke i orden, men prøv at appellere til den gode tone, og vær klar over, at en uheldig adfærd kan dække over, at en person er presset og har det dårligt”, siger Rikke Høgsted.

Samtidig råder hun til, at man giver sig selv lov til at være ked af eller vred over det, man

har mistet under krisen – om det så ’bare’ er en fest eller en ferietur. Det skal man ikke undertrykke, selvom andre mennesker lider langt større tab. ”Når vi tillader os at sørge og stå ved det, kan vi tage en dyb indånding og tage vores skæbne på os. Så kan vi sætte af derfra og orientere os fremad”, slutter psykologen.

Krisen kalder på åbenhed og nysgerrighed Forskere undersøger arbejds­ fællesskabets betydning for den mentale sundhed under coronaepidemien.

I marts ændrede coronakrisen arbejdslivet for de fleste. Tusinder skulle pludselig arbejde hjemmefra og samtidig passe deres børn. Andre befandt sig med ét alene på hjemmearbejdspladsen, mens en tredje gruppe mødte ind til en helt anderledes hverdag på jobbet.

Forskere undersøger nu, hvordan den usædvanlige situation påvirker arbejdsfællesskabet og den mental sundhed hos medarbejdere og ledere i private virksomheder i Danmark.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har peget på, at coronakrisen vil få betydning for den mentale sundhed og øge risikoen for mistrivsel og mentale helbredsproblemer. ”Vi ved fra forskningen, at arbejdsfællesskabet har afgørende betydning for den mentale sundhed. Men vi ved kun meget lidt om, hvilke handlinger og hvad i

arbejdsfællesskabet, der er vigtigt for at skabe god trivsel og god opgaveløsning i ekstraordinære situationer som coronakrisen”, fortæller Malene Friis Andersen, som er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og står i spidsen for projektet. ”Når vi sættes i uvante situationer, kan vi lære meget om os selv og hinanden.

Det kan sætte spot på vigtige faktorer i arbejdsfællesskabet, som vi normalt tager for givet”, siger Malene Friis Andersen.

Forskerholdet vil bl.a. undersøge, hvordan krisen og de ualmindelige arbejdsbetingelser har påvirket opgaveløsningen, behovet for ledelse og relationerne mellem kolleger.

Senere på året vil forskerne lancere materialer og redskaber, der kan hjælpe virksomheder - både i hverdagen og i usædvanlige situationer.

Vigtigt at få alle med i fællesskabet For ikke at gå glip af uventede svar og pointer er forskerne gået til opgaven med stor åbenhed og nysgerrighed.

Malene Friis Andersen anbefaler kolleger, tillidsfolk, ledere m.fl. at gøre det samme,

for vi har aldrig været i en tilsvarende krise og kan derfor ikke tage så meget for givet. ”Derfor må vi spørge hinanden mere og på nye måder. Som for eksempel: hvordan kan jeg være en god kollega for dig?

Tillidsfolk og ledere kan heller ikke gætte, hvordan medarbejderne har det, hvis de ikke siger det højt”, pointerer Malene Friis Andersen.

Hun råder til, at man - trods alle krisens udfordringer - også fokuserer på de ting, der lykkes og anerkender alt det gode, der sker mellem kollegerne, hvor end de befinder sig: ”Husk at kvittere for det positive”, siger forskeren, som også peger på, at vi alle i arbejdsfællesskabet har et ansvar for, at ingen efterlades alene: ”Det er vigtigt at få alle med i fællesskabet. Så skriv til den kollega, du ikke har været så meget i kontakt med. Skriv to linjer til den stille kollega om, at du glæder dig til at se ham eller hende igen.

Spørg ind til dine kollegers opgaveløsning og trivsel. Det er nogle af de små ting, som kan gøre en stor forskel”.

15

TEMA: NYE TIDER af Helle Sindal, journalist

Sæt ord på den gode kommunikation Coronakrisen har i lyntempo ændret vores møde- og kommunikati­ onsvaner, og det kan vi få mange fordele ud af, fremhæver to eksper­ ter. De betragter ikke digitale møder og telefonmøder som anden­ rangs i forhold til fysiske møder. Det er bare noget andet, og det skal man være opmærksom på.

Kommunikation handler i høj grad om vaner. De telefonsamtaler, e-mails og sms’er, som vi hjemmevant bruger i dag, har engang krævet tilvænning og tålmodighed.

Han afviser, at digitale møder er det næstbedste. Faktisk kan der være rigtig mange fordele ved at ordne dagsordner digitalt fremfor ansigt til ansigt. Men det er en helt naturlig reaktion, hvis man i første omgang oplever lynindførte videomøder som en

Coronaepidemien har i lyntempo tvangs­ digitaliseret en del af vores kommunikationsvaner. Fra den ene dag til den anden blev mange af os indkaldt til møder på video i stedet for ansigt til ansigt. Det gav udfordringer – og ikke kun i form af teknisk drilleri, hvor kamera og mikrofon er slukket, når de skal være tændt og omvendt.

andenrangs-løsning:

”De fleste har – bevidst eller ubevidst – et hierarki for kommunikation mellem mennesker. Her rangerer det fysiske møde som nummer et, så følger video, derefter telefonen og nederst ligger e-mails, der betragtes som det mest upersonlige”, fortæller erhvervspsykolog, iværksætter og foredragsholder Henrik Leslye.

16

”Mennesker er styret af følelser og fornemmelser og kun i ringe grad af fornuft, selvom vi tror, det forholder sig omvendt. Så hvis vi føler os usikre på noget, sender det negative følelser til hjernen, som finder nogle forklaringer på, at det ikke er en god løsning. På den måde får usikkerhed og ukendskab os ofte til at diskvalificere noget nyt”, forklarer erhvervspsykologen.

som rådgiver bredt om digitalisering, digital dannelse og digitale kompetencer: ”Når vi mødes ansigt til ansigt, afkoder vi meget information fra kropssprog og mimik.

Det kan vi ikke i samme grad på en skærm.

Til gengæld har vi set hinanden med skægstubbe og morgenhår, der har måske været barnegråd i baggrunden og frit kig til en del af privatsfæren i hjemmet”.

Der er i høj grad behov for styring og ledelse, når kommunikationen foregår på uvante kanaler, understreger de to fagfolk. ”Det er vigtigt at sætte ord på mødekulturen og klart definere: sådan holder vi et godt møde. Så undgår man, at deltagerne sidder med vidt forskellige tilgange og forventninger”, fremhæver Jacob Brøndum Pedersen.

Morgenhår og skægstubbe

Mødekulturen omfatter bl.a. praktiske og tekniske ting. Her er det en fordel med nogle faste strukturer, så der fx altid er en klar dagsorden, en mødeleder og en aftale om, at man slukker sin mikrofon, når man ikke har ordet.

Coronakrisen har på én gang gjort hverdagens møder mere fremmedgjorte og mere personlige, konstaterer Jacob Brøndum Pedersen, stifter af Center for Digital Dannelse,

”Kompleksiteten stiger, jo flere man er. På den måde kan videomøder være en god anledning til at blive opmærksom på at holde

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

antallet af mødedeltagere på et minimum i stedet for at indkalde folk i flæng”, indskyder han.

og grupper er der en særlig hård jargon – og deciderede ‘trolde’, der næres af at være perfide og ondskabsfulde.

Fra nærvær til tilsvining

”Det er ikke i samme grad et problem, når man kommunikerer med kamera på og kan se hinanden”, mener erhvervspsykologen.

Begge eksperter medgiver, at fysiske møder er det mest optimale i situationer som fyringer, hvor der er følelser på spil, og ved indgåelse af store kontrakter. Det kan også være et plus at have mødt hinanden ’live’ forud for et længerevarende samarbejde på digitale kommunikationskanaler. ”Men det er en udbredt misforståelse, at kommunikation online eller i telefonen er mindre nærværende og sværere at bruge til tunge emner. Tænk bare på Børnetelefonen, alkohollinjer og andre fora, hvor brugerne ringer eller chatter om alvorlige problemer og bekymringer. Mange oplever faktisk, at det kan være mere afslappet og fortroligt end et fysisk møde”, siger Jacob Brøndum Pedersen.

Han er selv begejstret for den fleksibilitet og brugervenlighed, der ligger i at kunne booke et webmøde med sin forsikringsrådgiver efter kl. 19, når ungerne er lagt i seng.

Men nogle oplever desværre, at distance kan have en ubehagelig bagside: Visse steder på nettet får den fuld skrue med tilsvininger og beskyldninger, og også i indbakker og telefoner dukker der mindre pæne ting op, som man aldrig ville udtrykke på samme måde ansigt til ansigt. ”Vi har lettere ved at agere uempatisk, når folk er ‘længere væk’, og vi ikke kan mærke den eventuelle smerte, vi påfører dem. Evolutionen har givet os evnen til empati – men den så ikke lige de moderne kommunikati-

Onlinemøder med gruppearbejde Han ser et hav af fordele ved onlinemøder fremfor fysiske møder – især hvis man bruger nogle af de virkemidler, der følger med de forskellige platforme. ”Der skal være noget, der appellerer til deltagernes øjne og ører, så de ikke bare sidder og tjekker mails”, siger Henrik Leslye.

Han har gode erfaringer med at bruge slides og afstemninger og sende mødedeltagerne ud i mindre grupper undervejs for at sikre, at alle bliver hørt – inklusive de generte og introverte.

Videomøder kan bringe medarbejdere og ledelse tættere på hinanden – også i coronakrisetider, fremhæver Henrik Leslye: ”Man kan se og fornemme ledelsen bedre i en video end i en tekst, og deltagerne kan sende spørgsmål ind i forvejen eller stille dem undervejs i chatten eller i en app. Det kan også gøres anonymt, hvis situationen kalder på det”.

I starten var Henrik Leslye som mange andre famlende over for de nye kommunikationskanaler. ”Derfor har jeg øvet mig og optaget mig selv på video for at se, om det hele fungerer, som

Henrik Leslye

Jacob Brøndum Pedersen

det skal. På samme måde kan man f.eks. holde et lille testmøde før et rigtigt kundemøde”, anbefaler han.

Digital fredagsbar Jacob Brøndum Pedersen oplever, at der bliver høstet mange vigtige erfaringer om kommunikation i disse måneder – ikke mindst om, hvordan man holder gode onlinemøder.

Han forudser, at flere møder og aktiviteter i fremtiden vil være digitale – måske med opgraderet teknik. ”Digitalisering handler ikke kun om effektivisering. Det kan også frigøre tid og kræfter til at løse andre og mere spændende opgaver, når vi ikke skal transportere os til og fra en masse fysiske møder”.

Og har man savnet morgenkaffen og fredagsbaren med kollegerne under coronakrisen, så har flere virksomheder vist, at sociale aktiviteter også kan foregå på andre kanaler.

Medarbejderbanko, online pizzaspisning og puslespiludfordringer med billeder fra kollegernes hjemmearbejdspladser er blot nogle af de opfindsomme tiltag, som har bragt medarbejdere tættere på hinanden, samtidig med at de har holdt afstand.

onskanaler komme. Ord kan gøre rigtig ondt på modtageren, men er mere ‘kostfri’ for afsenderen”, pointerer Henrik Leslye.

Han fortæller om en ven, som fik en grim mail med personlige trusler. Vennen skrev tilbage til afsenderen og fortalte om den smerte og utryghed, som mailen havde forvoldt hende. Og så kom der den længste undskyldning, for nu var der pludselig et menneske i den anden ende.

Det menneskelige kan også ryge i baggrunden, når folk raser over en sag eller et firma, som de har set sig vrede på. I nogle medier

Fem tip til bedre digitale møder 1. Sæt ord på mødekulturen: Sådan holder vi et godt møde.

2. Onlinemøder kræver stram styring. Følg dagsordenen og vær præcis, når du tager ordet.

3. Begræns antallet af mødedeltagere og mødets varighed til det nødvendige.

4. Brug muligheden for gruppearbejde undervejs.

5. Hold et testmøde, hvis du føler dig usikker på teknikken.

Kilder: Erhvervspsykolog Henrik Leslye og stifter Jacob Brøndum Pedersen, Center for Digital Dannelse.

17

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER af Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos PFA Pension

Din pension i en coronatid Coronakrisen i 2020 giver pensioner i markedsrente de største tab nogensinde med et fald på de globale aktiemarkeder på over 30 pct. på under én måned. Flertallet vælger at have is i maven og holde fast i deres investeringsprofiler.

Flertallet af danske lønmodtagere indbetaler i dag til en pensionsordning i den såkaldte ’markedsrentepension’, hvor man har sit eget depot, vælger sin egen investeringsprofil og hvor man direkte kan se sit afkast. Ældre danskere har fortsat store opsparinger i den såkaldte ’gennemsnitsrentepension’ (garanteret pension), som ikke er ramt på samme måde.

Corona-pandemien ramte verden i starten af 2020 og afsluttede en usædvanlig og meget langvarig højkonjunktur. Med ganske få negative perioder havde globale aktier været stigende siden 2009. Det fik en brat afslutning ved udgangen af februar 2020, hvor aktier faldt med over 30 pct. på under én måned. Det gav negative afkast på pensionsordninger i Danmark på op til 20 pct. I løbet

Hvad hvis man mister jobbet?

Coronakrisen får i øjeblikket ledigheden til at stige generelt, men forsikrings- og pensionssektoren er dog ikke hårdt ramt af opsigelser. Mister man sit arbejde, så er der god grund til at være opmærksom på sin pensionsordning.

Det er meget vigtigt at beslutte, hvad der skal ske med pensionsordningen, når arbejdsgiveren ikke længere indbetaler til den.

Man har tre måneder til at beslutte sig, for i denne periode vil forsikringerne – som dækker, hvis man bliver kritisk syg, mister erhvervsevnen eller dør – typisk fortsætte, selvom der ikke indbetales.

Gør man ikke noget, bliver pensionsordningen stillet i bero, og forsikringerne bliver nedsat eller bortfalder helt efter de tre måneder.

18

af april måned er markederne dog kommet sig en del, men der har været store daglige udsving gennem marts og april.

Det er især yngre kunder, der har valgt en investeringsprofil med mange aktier (høj risikoprofil), som nu har fået et stort negativt afkast. Ældre kunder er ramt mindre hårdt men har også negativt afkast, hvilket betyder, at de må se frem til et fald i deres pensionsmidler.

I denne situation ville det nærmest være unaturligt ikke at blive bekymret. Pension er vores indtægtsgrundlag i den tredje alder sammen med folkepensionen. Rigtig mange kunder har da også kigget på deres pensionsordninger, været bekymrede og/eller kontaktet deres pensionsselskab og fået rådgivning.

Kan man selv fortsætte med indbetalingerne, så kan man bevare pensionsordningen og dermed også beholde sine forsikringer i en periode uden at indbetale ekstra. Her skal man være opmærksom på, at prisen for forsikringerne så bliver trukket i ens opsparing.

Man bør altid hurtigst muligt kontakte sit pensionsselskab, hvis man bliver arbejdsløs, for at høre om sine muligheder. Og der kan være muligheder for at lave en bedre aftale, hvis man har brug for det. Det er især vigtigt, hvis man er i en situation, hvor man har problemer med sit helbred.

Når man igen får arbejde med en ny pensionsordning og nye forsikringer, så er de generelt billigere. Her skal man huske at få opsagt de gamle forsikringer, hvis man har videreført dem.

Så hovedreglen er: Kontakt dit pensionsselskab og hør om mulighederne, hvis du bliver afskediget. Hvis pensionsselskabet automatisk tager kontakt, så sørg for at reagere på det og ikke udskyde det til senere.

Hav is i maven

Ingen fordel i at overtage selv

Det generelle råd fra PFA gennem hele krisen og til alle kunder er at have is i maven og holde fast i den investeringsprofil, som man valgte i det rolige øjeblik ved at tage investeringsguiden. Det er vores erfaring, at det får man mest ud af. En del vil være meget bekymrede og usikre på, om man nu også har valgt den rette investeringsprofil.

Man skal ikke ignorere sin bekymring, som kan være svær at lægge fra sig og ligefrem betyde, at man ”ikke kan sove roligt om natten”, så at sige. Så er det tid til at tage investeringsguiden én gang til og derefter booke sig en pensionsrådgivning. Det giver overblik og skaber ro, når man får talt om situationen.

Det er teoretisk korrekt at holde fast i sin investeringsprofil. Det skyldes, at man antager, at markeder er effektive, så aktiekurser altid afspejler al den viden, der findes om markederne. Er det tilfældet, så kan det ikke forudsiges, hvilken vej markedet bevæger sig på kort sigt. Hvis der har været kraftige kursfald i en periode, så kan man ikke forudsige, om det fortsætter. Kunne man det, så ville nogen jo opdage det og straks udnytte det.

Det er erfaringsmæssigt bedst at holde sig til sin investeringsprofil. Både når markederne stiger, og når de falder. Det er samtidig vigtigt at vide, at det er helt forventeligt, at der både vil være perioder med positivt og negativt afkast. Det merafkast, som man historisk får ved at have aktier, får man netop som belønning for at kunne tåle disse udsving.

Især for privatpersoner viser al erfaring, at det ikke er en fordel selv at prøve at finde det rigtige tidspunkt at handle. Nogen slipper godt af sted med det, men de fleste får først den idé at handle, når markedet enten er steget eller er faldet. På den måde kommer man ind i en ond cirkel med dobbelte tab. Først købes dyrt, så sælges billigt.

Et helt typisk forløb for kunder er, at markedet falder. Det giver negativt afkast. På et tidspunkt kommer der nyhedshistorier om store aktiefald. Så vælger man at gå i ’flyverskjul’ ved at vælge fx at gå fra en risikopro-

Udvikling i afkast 2020

fil med middel til en med meget lav risiko.

Efterfølgende kommer markedet sig. Så får man igen blod på tanden og vælger at flytte tilbage til den normale risikoprofil. Samlet set er denne operation tabsgivende og har samtidig kostet både tid og kræfter.

Vær tro Hvis man derimod holder sig tro mod sin investeringsprofil, så får man automatisk den gode modsatte effekt, når udviklingen vender. Når man holder fast i sin investeringsprofil, betyder det, at hvis fx aktier stiger kraftigt i værdi, så sælger pensionsselskabet en smule for at holde profilen. Hvis omvendt aktier falder i værdi, så sørger selskabet for, at der automatisk købes en smule. Det svarer til at købe billigt og sælge dyrt, og det vil de fleste nok synes er sund fornuft.

Gode råd til investering • Vælg din investeringsprofil omhyggeligt. Det er et personligt valg, hvor det hverken er rigtigt eller forkert at ønske sig at være mere risikobetonet eller i højere grad gå med livrem og seler. De fleste vælger dog den middel profil, som de fleste pensionsselskaber anbefaler.

• Vær tro mod din investeringsprofil, både når markeder stiger og når de falder kraftigt.

Afkast i markedsrente afhænger af valg af investeringsprofil og hvor lang tid, man har til pension. Her er fx afkast for kunderne i PFA pr. 28. april, hvor afkast ligger mellem minus 3,3 pct. og ned til minus 9,2 pct.

Afkast 2020 år til dato Opdateret 28.04.2020

• Juster din investeringsprofil, hvis din økonomiske situation ændrer sig væsentligt. Det kunne fx være ved skilsmisse.

• Det er naturligt at nedsætte sin andel af aktier, når man bliver ældre og i højere grad investere i obligationer. Det sker automatisk i pensionsordningerne i Danmark, så dér behøver man ikke selv gøre noget.

• Sørg for at have mange æg i kurven, det er fint at sprede sine investeringer både på pension, bolig og nogle frie midler.

Kilde: pfa.dk

19

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Du skal uddanne dig hele livet

– også i krisetider Da Danmark lukkede ned den 11. marts, åbnede Forsikringsakade­ miet dørene på vid gab - online. Det er blevet til i alt 990.000 minut­ ters undervisning i marts og april.

Da coronaen ramte Danmark, blev alle uddannelser og kurser på kort tid lagt om fra fysisk undervisning på Forsikringsakademiet i Rungsted til virtuel undervisning på videomødesystemet Zoom. At det lod sig gøre på så kort tid skyldes især to ting, fortæller Helle Havgaard, der er adm. direktør på Forsikringsakademiet: ”Vi har igennem mange år udviklet ’blended learning’, hvor du som studerende oplever et miks af bl.a. undervisning i klasselokalet, e-læring, video og onlinemøder. Det understøtter både måden vi lærer på og giver

Er efterårets uddannelser også online?

Skal du på uddannelse i efteråret, får du direkte besked fra Forsikringsakademiet om, hvordan undervisningen bliver gennemført.

Hvordan og hvor mange vi kan samles, afhænger af regeringens og myndighedernes udmeldinger.

Hold dig opdateret på www.foak.dk

20

uddannelser, jeg har taget på FOAK, har jo været med fysisk tilstedeværelse. Men det viste sig at fungere godt. Underviseren ledte os sikkert igennem dagen, så vi både kunne sidde hele holdet sammen og gå parvis ud i grupper og få de mere personlige samtaler”, fortæller Line.

Onlineundervisningen stiller dog også nogle krav, oplever hun.

fleksibilitet i forhold til job og familie. Vi har derfor haft et rigtig godt afsæt for hurtigt at skrue op for online-delen, da det blev nødvendigt”.

”Jeg er vant til at holde møder online, men det er alligevel noget andet at skulle holde fokus en hel dag. Så der var indlagt små pauser og aktiviteter undervejs i undervisningen for at holde energiniveauet oppe”.

Helle Havgaard har også tal på, hvor mange onlineminutter, det efterhånden er blevet til.

Uddannelsen var i gang, men så kom Corona

”I år var det samlede antal ’mødeminutter’ i marts og april 34 gange større end på samme tidspunkt sidste år. I runde tal betyder det, at vores studerende tilsammen har været i onlineundervisning eller til eksamen i 990.000 minutter”, opregner direktøren, som glæder sig over, at både studerende og undervisere har fået øget deres digitale kompetencer mærkbart på relativt kort tid.

Online giver muligheder og stiller krav Og selvom online jo på ingen måde erstatter at mødes ansigt til ansigt i de dejlige omgivelser på Rungstedgaard, så kan det virtuelle altså også noget.

Det har Line Zenia Stenbæk Radoor, som er kundebetjener i Danica Pension, oplevet på Succeed-kurset ’Fra konflikt til samarbejde’.

Her har det handlet om personlig kompetenceudvikling, hvor samtalerne indimellem kan gå tæt på. ”Før kurset var jeg lidt bekymret for, om onlineundervisning kan gennemføres på en måde, så alle kan følge med. De andre

De faste forsikringsuddannelser og eksamener er også midlertidigt gået onlinevejen.

Her er holdene typisk større og undervisningen strækker sig over flere dage.

Maria Dupont, som er kunderådgiver i Topdanmark, har netop afsluttet modulet ’Skadeforsikring – privatkunden, salg og kundebetjening’ - også kendt som ”3.58”.

Uddannelsen startede i januar, og de første undervisningsdage foregik på Forsikringsakademiet. Men så kom Corona, og de sidste træningsdage og den mundtlige eksamen blev flyttet over på Zoom.

Det har været en god oplevelse – men hun er glad for, at hun også nåede at få traditionel undervisning. ”Jeg tænkte i hvert fald, at det nok var nemmere at følge med på træningsdagene, fordi vi havde fået tavleundervisningen i starten af uddannelsen. Men når det er sagt, så fungerede det supergodt online både i grupper og med individuelle opgaver. Underviserne er gode til at få os alle sammen med og give feedback. Så mikset mellem online og det

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: NYE TIDER

”Gitte har været utrolig god til at gøre undervisningen nærværende, selvom det er online, så det har været en god oplevelse”, fortæller Line Zenia Stenbæk Radoor, der har været på kursus hos underviser Gitte Reinholdt.

Michael Murmann Frosberg og Tim Jensen fra Danica Pension er nogle af dem, der har taget imod tilbuddet om at booke et værelse på Rungstedgaard, da de skulle på onlineuddannel­ se. Pc’en havde de med hjemmefra – og sutskoene.

almindelige klasseværelse er måske det allerbedste”, fortæller Maria.

”Det har fungeret rigtig godt, at vi blev delt op i mindre grupper i onlineundervisningen, så alle kunne fremlægge og få feedback”, fortæller Maria Dupont, som her er på skærmen (øverste højre hjørne) med hele sit hold og underviser Mia Fobian.

”FOAK er krævende! Så det har da været lidt udfordrende, at undervisningen skulle foregå hjemme. Børnene har svært ved at

Online sammen på Rungstedgaard I nogle tilfælde har studerende valgt en helt tredje løsning – på Rungstedgaard.

Familien skal også passes Så er der jo lige det der med, at onlineundervisning for mange studerende foregår på en stol hjemme ved køkkenbordet. Og med familien omkring sig. Hvordan er det?

Hos Line var løsningen at vinke farvel til mand og 4-årig søn og låne plads hjemme hos sin mor. Ellers kunne det godt blive noget rod.

For Maria har det været en anden situation, fordi der er tale om en uddannelse over flere måneder.

FOAKs studerende har tilsammen været i onlineundervisning eller til eksamen i 990.000 minutter. forstå, at man både skal sidde ved pc’en i løbet af dagen for at arbejde og igen efter aftensmaden for at studere. Til gengæld har jeg nok kunnet være mere effektiv og fokusere bedre, fordi jeg har siddet for mig selv”, fortæller Maria.

Det har nemlig været muligt at booke et hotelværelse i forbindelse med uddannelse og fra værelset deltage på Zoom. ”Vi har jo en unik mulighed for at stille værelser til rådighed og sørge for forplejning dagen igennem. Og det tilbud har en del studerende taget imod. Så vi har både kunnet leve op til myndighedernes sikkerhedskrav og samtidig give plads til fordybelse”, siger Helle Havgaard.

21

af Mette Hørsman, arbejdsmiljøkonsulent

Undersøgelse af hjemmearbejde i en coronatid:

Det er gået så godt!

Medarbejderne i forsikrings- og pensionssektoren arbejder godt og effektivt, selv om det foregår ved spisebordet. Når ledelsen på deres side har tillid til, at medarbejderne kan arbejde selvstændigt, så fungerer det.

Medlemmerne af Forsikringsforbundet har generelt været tilfredse med at arbejde hjemmefra under coronakrisen – så tilfredse, at de ønsker i højere grad at kunne arbejde hjemme fremover. Man har oplevet tillid fra nærmeste leder i forhold til opgaveløsningen, og hele 79 pct. har svaret, at ledelsen har kommunikeret klart om rammer og forventninger.

22

Det er vigtige konklusioner fra den undersøgelse af hjemmearbejde under coronakrisen, som Forsikringsforbundet sammen med Finansforbundet og FA har gennemført.

2.443 af Forsikringsforbundets medlemmer svarede på undersøgelsen. Godt 83 pct. har svaret, at de helt eller delvist har arbejdet hjemmefra under coronakrisen, mens kun 1,2 pct. har været hjemsendt.

De fleste oplever, at de kan udføre deres opgaver selvstændigt og træffe beslutninger uden at være afhængig af nærmeste leder

Undersøgelsen viser, at der er mange muligheder i hjemmearbejde men også nogle udfordringer. ”Undersøgelsen af hjemmearbejdet under coronakrisen peger på, at det at arbejde hjemmefra kan være både effektivt og attraktivt for vores medlemmer, og det har selskabernes ledelse også erfaret og erkendt.

Men før sluserne åbnes for et større omfang af hjemmearbejde, også efter coronatiden, så skal Forsikringsforbundet sammen med arbejdsgiverne sikre, at rammer og vilkår er i orden. Ikke mindst mener jeg, at man skal have en ret til at komme på kontoret.

Det skal hindre, at man mister den sociale kontakt og den kollegiale sparring, som er vigtig for ens trivsel og arbejdsglæde”, understreger Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet.

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

TEMA: NYE TIDER Opgaverne er løst Medlemmerne svarer, at på trods af at der er arbejdet hjemme, så er deres opgaver blevet løst som ellers. Det er sket ved hjælp af virtuelle møder, IT-værktøjer og nye måder at gøre tingene på. De fleste oplever, at de kan udføre deres opgaver selvstændigt og træffe beslutninger uden at være afhængig af nærmeste leder – og uden at det har haft betydning for produktion og effektivitet.

Dog har der været udfordringer ved arbejdsopgaver, der kræver fysisk kontakt med kolleger eller kunder. Kun 3 pct. har angivet, at de i mindre grad eller slet ikke har været i stand til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende under coronakrisen.

er blevet brugt. Brugen af værktøjer som opgavestyringsprogrammer, elektroniske mødetavler og virtuelle mødeplatforme er blot nogle af de elektroniske løsninger, der har været afprøvet under krisen.

Stress og fællesskab Også ved hjemmearbejdspladsen kan medlemmerne opleve stress. Lidt under halvdelen svarer, at de har oplevet stress i hjemmearbejdsperioden, 30 pct. oplever stress sommetider og 15 pct. ofte eller hele tiden.

Undersøgelsen tyder på, at stress især opleves blandt de 25- til 44-årige – dér har en større andel oplevet stress under corona-

Den digitale tidsalder

hjemmearbejdet sammenlignet med dem fra 45 år og opefter. Der kan have været udfordringer i den yngre gruppe med at skulle balancere privatliv og arbejdsliv.

Forsikrings- og pensionsbranchen har teknologisk været godt rustet til denne type krise, hvor hjemmearbejdspladser og digitale løsninger etc. allerede var på plads og

Når mange arbejder hjemmefra, så udfordres det sociale fællesskab: 62 pct. svarer, at de savner det daglige nærvær med kolleger

og arbejdspladsen. Også de faglige fællesskaber er udfordret, da 40 pct. svarer, at de opgave- og projektmæssige fællesskaber har fungeret dårligere under coronakrisen, og at fællesskabsfølelsen i hele virksomheden har fungeret dårligere.

Sidder ikke godt På kontoret har man hæve-sænkeborde og gode stole. Det har man sjældent hjemme, og derfor opleves en del problemer med den fysiske arbejdsplads i hjemmet. Knap 70 pct. svarer, at de har været tilfredse med de fysiske og tekniske muligheder i perioden, men har en række konkrete udfordringer i arbejdsmiljøet. Halvdelen oplever uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og 42 pct. svarer, at de har oplevet uhensigtsmæssigt ergonomiske udstyr og inventar. Det er primært borde og stole, der ikke kan indstilles og begrænset fysisk plads i hjemmet til at indrette en arbejdsplads - især når flere arbejder hjemme.

Lån & S par Ban k kender økonom din ib end de edre fleste

Lån & Spar Bank er ejet af dig og din fag­ forening. Derfor har vi med tiden opbyg­ get en særlig viden om dit fagområde og mennesker med din uddannelse. Vi har også udviklet fordele, som kommer medlemmer af Forsikringsforbundet til gode.

Har du spørgsmål om økonomi, bolig eller pension, giver vi dig svar. Du behøver ikke at være kunde. Det er nok, at du er medlem af Forsikringsforbundet. Hvorfor ikke benytte sig af det?

Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/ forsikringsforbundet og book et møde.

PERSONLIGE

LØSNINGER

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Vi er ikke ens, og vi har brug for forskellige løsninger. Derfor skal bankrådgivere lytte, før de kommer med forslag. På den anden side skader det ikke at vide, hvem man taler med.

BEGYNDER MED, AT NOGEN LYTTER

Forsikring_200518_Pro-Løsninger_180x112.indd 1

14.05.2020 10.46

23

af Mette Hørsman, arbejdsmiljøkonsulent

TEMA: NYE TIDER

Tilbage på arbejde igen

– HVAD NU? Du skal være tryg ved at komme tilbage på din arbejdsplads efter at have været hjemme i ugevis. Arbejdspladsen tager en lang række forholdsregler for at begrænse smittemulighederne, men du skal også hjælpe til.

Rigtig mange i forsikrings- og pensionssektoren har været hjemmegående de seneste mange uger – de fleste dog i fuldt arbejde, da vores selskaber typisk var teknologisk godt forberedte og de fleste allerede havde et velfungerende setup til hjemmearbejde.

Selv om hjemmearbejdet vil fortsætte for mange af Forsikringsforbundets medlemmer, så åbner selskaberne nu igen dørene for, at man kan komme tilbage til kontoret. Selskaberne skal overholde Sundhedsstyrelsens retningslinjer for afstand mellem medarbejdere, rengøring, afspritning og portionsanretning i kantinen. Og meget mere. I nogle selskaber er alle døre åbnet, så man ikke skal bruge dørhåndtagene, og i andre er elevatorer ’ensrettet’, så man ikke står sammen.

Så dit selskab gør en masse for at beskytte dig – sikkert også mere, end hvad de er blevet pålagt af myndighederne. Nu skal du gøre din del.

Forandret arbejdsdag Arbejdsdagen, som vi kendte den, er på grund

24

af coronavirussen under forandring og mange nye rutiner skal på plads, for at vi kan vende tilbage til kontoret igen. Der vil i lang tid fremover være brug for, at vi har opmærksomhed på, hvordan vi holder smitten nede.

Vi kan selv gøre meget for at passe på os selv og vores kolleger ved at følge de fem gode råd til, hvordan du er med til at mindske smittespredningen og beskytte dig selv mod smitte.

Vask hænder ofte eller brug håndsprit Sørg for at have et højt niveau af hygiejne.

Hav fx en lille flaske håndsprit i lommen, som du kan bruge. Brug også de opstillede spritautomater, som typisk står på vigtige steder. Er du i tvivl om, hvordan du bedst vasker eller spritter dine hænder af, så se Sundhedsstyrelsens video om det. Den ligger på deres hjemmeside.

Host og nys i dit ærme Det er vigtigt, at du undlader at røre dig selv i ansigtet - især hvis du har rørt ved andet og ikke har sprittet hænderne af inden. Det er også vigtigt, at du ikke nyser og hoster ud i luften, da man ved, at virus typisk spredes i

op til 2 meters afstand. Derfor skal du hoste i dit ærme, så eventuel smitte ikke spredes i rummet.

Begræns den fysiske kontakt Find sammen med dine kolleger på nye måder og lad være med at kramme, give hånd eller anden berøring. Man kan sagtens hilse på hinanden på afstand. Ved at begrænse den fysiske kontakt er du med til at mindske risikoen på kontoret for, at I smitter hinanden.

Hold afstand – og bed andre tage hensyn Ledelsen skal sikre, at kontorerne er indrettet, så der er god afstand til kolleger på de faste arbejdspladser. Måske er der tegnet streger på gulvet, hvor mange ofte samles i kø som hjælp til at holde afstand, og måske er der opsat skillevægge rundt omkring.

Hvis du har kundekontakt, skal du overveje, hvordan det kan foregå, uden at der bliver for tæt fysisk kontakt. Tal eventuelt med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant om det, hvis du er i tvivl. Hold møder som telefoneller videomøder, hvis det er muligt.

Regelmæssig rengøring og oprydning Arbejdspladsen skal sikre, at der er mere og bedre rengøring på steder, som mange personer kan berøre fx dørhåndtag, kopimaskinens tastatur, kaffemaskinen og toiletterne.

Du kan også selv øge rengøringsniveauet ved at sørge for at rydde op på dit skrivebord og jævnligt spritte dit tastatur, mus og telefon af – ting, som du rører ved mange gange i løbet af dagen. Sørg også for god udluftning i de lokaler, hvor du arbejder.

Pas på dig selv, når du arbejder hjemme I disse tider arbejder mange af Forsikringsforbundets medlem­ mer hjemme. Her har de færre­ ste det gode hæve-sænkebord og den justerbare kontorstol. Så hvad gør du for ikke at få skader af hjemmearbejdet?

Er du i tvivl – så spørg Der er ikke noget at sige til, hvis du er nervøs over at skulle på arbejde igen. Det er helt naturligt. Du kan sikkert afhjælpe det meste af nervøsiteten ved at spørge ind til de tiltag, som ledelsen har gjort - og så bruge din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant,

hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre og om retningslinjerne overholdes. De kan også hjælpe med at spørge videre hos ledelsen, fagforeningen eller myndighederne, så du kan være sikker på, at alt som minimum sker efter forskrifterne.

Gode råd til indretning af hjemmearbejdspladsen God plads ved computeren

Vinduer skal helst være til siden, så du ikke får reflekser eller blændes

Sørg for god plads rundt om computeren, så du kan hvile under­armene på bordet

Brug et bord med god højde

Læg evt. noget under bordbenene, hvis det ikke er højt nok

Afstand til din skærm skal t ypisk være 45 til 70 cm

Skift siddestilling hyppigt

Den næste er altid den bedste!

Hold pauser!

Mindst en gang hvert 25. minut

Vælg en god stol

Brug evt. en kilepude, hvis stolen er lav. En god siddestilling er vigtigt

Godt lys

Der skal være godt lys omkring dig.

Stil evt. en lampe på bordet

Brug tastatur og mus

Hjemmearbejde. For nogen er det

Hvis du arbejder på notebook, så brug helst eksternt tastatur og mus

noget helt nyt, mens det for andre

Brug headset

Hvis du skal tale i telefon, evt. via computeren, så brug et eksternt headset

er noget, som de er vant til og ofte har benyttet sig af. Når vi er væk fra kontorets fine hæve-sænkeborde, praktiske kontorstole,

Adskil arbejde og hjem

gennemtænkte belysning og gode ventilation, så skal vi tænke på vores arbejdssituation.

Læg arbejdstingene i en kasse, når arbejdsdagen er omme

For hjemmearbejdet må ikke udvikle sig til

Hold aktive pauser

Indlæg pauser, hvor du laver noget andet end at sidde ved computeren

begyndende fysiske problemer på grund af dårlig arbejdsstilling og andre forhold.

Derfor får du her en række gode råd om-

• Sid på en stol, som du sidder godt i. Brug

• Adskil arbejde og hjem. Hav en kasse,

kring indretning af hjemmearbejdspladsen.

eventuelt en kilepude, hvis stolen er lav. Du

hvor du opbevarer dine arbejdsdokumen-

skal op og sidde, så du får en god siddestilling.

ter. Den kan du så pakke ud om morgen

Når du i væsentlig større omfang end normalt arbejder ved en hjemmearbejdsplads,

• Sid gerne med godt lys omkring dig. Sidder

så er det vigtigt, at indretningen er så god,

du i et mørkt hjørne, så find en bordlampe,

som du nu kan gøre den i hjemmet.

som kan give dig bedre lys.

• Stil skærmen med siden til vinduer. Det

• Sørg for god plads rundt om din compu-

mindsker generende refleksioner ind i skær-

ter. Der skal være så meget plads, at du

men og hindrer, at solen skærer dig i øjnene.

kan hvile underarmene på bordet, mens du skriver.

• Brug et bord med en god højde. Læg evt. bøger eller klodser under bordbenene, hvis det er for lavt.

• Skift siddestilling hyppigt. Den bedste sidestilling er altid den næste.

• Brug helst ekstern mus og tastatur, hvis du arbejder på en notebook/bærbar computer.

• Brug et headset, hvis du skal tale i telefon via computer eller mobil.

• Placér din arbejdsplads et sted uden for mange forstyrrelser.

og væk, når du slutter dagen.

• Indlæg aktive pauser. En aktiv pause er at lave noget andet end det, som du lige gjorde. Kom op og stå, hvis det er muligt.

Varier dine opgaver, så du ikke laver det samme gennem lang tid. Uanset om du er hjemme eller på job, bør du ikke sidde stille foran din computer i længere tid.

Husk, at du kan kontakte din lokale arbejdsmiljørepræsentant med spørgsmål omkring indretningen af dit fysiske arbejdsmiljø – også ved hjemmearbejdspladsen.

25

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

TEMA: NYE TIDER af Lars Helvard

Hele verden er vendt på hovedet Hvad har filmene ”28 days later”, ”Children of Men”, “Outbreak”, “Contagion”, “Blindness”, “12 Monkeys” til fælles? Ja, du har ret, de handler alle om en virus som vender hele verden på hovedet.

Det er lørdag den 21. marts 2020.

Jeg var ude og gå en tur med min familie, og vi besluttede os for at gå en tur på Strøget i København. Det er ellers ikke et område af København, hvor vi kommer særlig ofte, men vi tænkte, at det kunne være sjovt at se Strøget nu, hvor verden var lukket ned.

Det var en mærkelig oplevelse. Snarere end sjov var det en deprimerende og, for at være ærlig, skræmmende oplevelse. Der gik ikke længe før mine tanker gik til den lange række af film, jeg har set, der handler om pandemier. For mine øjne kunne jeg nærmest se zombier komme vaklende ud af sidegaderne, eller soldater i skræmmende 'HAZ-MAT' beskyttelsesdragter, der råber til os, at byen er lukket og at vi skal holde os inden døre.

har som bekendt ikke været forbud mod at gå tur, så længe man holder god afstand.

Vi defilerede ud i det smukke solskin, passerede andre turgående borgere på behørig afstand og ankom til Frederiksberg Have.

Ved indgangen blev vi mødt med et skilt, som nøje beskrev retningslinjerne for brug af haven, herunder, naturligvis, de nye retningslinjer om afstand osv. Der var andre end os, der havde fået den gode idé at gå en tur, og det så ud til, at de fleste havde taget retningslinjerne meget alvorligt.

Pludselig, mens vi gik og talte om, hvor mærkværdig denne coronatid er, ser vi, til vores store overraskelse, en politibil komme kørende. På stien. Inde i haven! En have hvor man vel at mærke ikke en gang må cykle!

Politistat?

Hold da op tænkte jeg. Det var da alligevel utroligt. Altså, skulle det nu også være nødvendigt? Jeg fik sådan en mærkværdig ambivalent følelse. På den ene side er det glimrende, at politiet holder øje og hjælper dem, der har svært ved det med at over-

holde retningslinjerne. På den anden side virkede det voldsomt at se en politibil så ”out of place” på gangstierne i haven. Igen fløj mine tanker til apokalyptiske film, hvor en sundhedskrise har fået magthaverne til at etablere en regulær politistat, som skal ”passe på os”. Tanken er ikke længere så urealistisk og fjern.

Det er muligt, at jeg har en lige lovlig livlig fantasi, men de fleste af os har jo ikke oplevet noget lignende før. Det eneste, der i min erindring kan sammenlignes, er den latente trussel under den kolde krig og tiden efter Tjernobyl. Her forbød mine forældre mig at lege i sandkasser af frygt for stråling og syreregn.

I Danmark er der gudskelov ikke tegn på, at apokalypsen står for døren. Vi er trods alt ikke så hårdt ramt som mange andre lande, men for at vi ikke skal risikere at blive det, så kræver det altså, at vi fortsat overholder myndighedernes henstillinger og anbefalinger.

Det kræver, at vi står sammen - hver for sig.

Også fremover.

I ugerne op til nedlukningen må jeg erkende, at jeg havde en lidt laissez faire-tilgang til coronavirussen. Jeg hygge-jokede med, at jeg da selv lige kunne opsøge en omgang smitte og få det overstået. Tiøren faldt, da meldinger kom, om at man kunne rende rundt og smitte en masse i risikogrupperne uden selv at være klar over det.

Mine temmelig sprukne hænder vidner nu om, at lige siden er håndvask og afspritning i den grad blevet prioriteret.

Du må jo gerne gå tur En anden surrealistisk, nærmest filmisk oplevelse var, da min kæreste og jeg besluttede os for at gå en tur i Frederiksberg Have. Der

26

Amagertorv, København. d. 21. marts 2020 kl. 14.48. Foto: Lars Helvard

af Lone Clausen næstformand for Forsikringsforbundet

LIGEBEHANDLING

Flere kvinder i ledelse:

Der kræves en kultur­ændring Langt flere kvinder end mænd i finanssektoren oplever, at der ikke er lige muligheder for at gøre karriere i deres virksomheder. Karrierevejene er ikke klare, og kvinderne oplever ikke støtte til karrieren fra deres nærmeste leder.

Alle undersøgelser viser, at det er god forretning at have en topledelse med mangfoldighed og kønsbalance. Diversitet i ledelser og bestyrelser styrker forretningen, bidrager til bundlinjen og giver bedre beslutninger. Derfor kan det undre, at det går så trægt med at få flere kvinder i ledelse.

Virksomhederne skal kigge indad og se på virksomhedskulturen, hvis der skal rykkes ved mangfoldighed og kønsbalance i ledelsen. I rigtig mange finansvirksomheder skal der en kulturforandring til, hvis man vil ændre kønsbalancen i de øverste ledelseslag – og den skal forankres hos topledelsen.

Der skal opbygges en mere inkluderende kultur, hvor der er plads til alle – uanset køn, alder og etnicitet – og ikke præget af fastgroede myter og rodfæstede adfærdsmønstre. Det skal være en kultur, der giver opbakning og plads til både fejl og familieliv, for den maskuline ledelsesstil fylder bare alt for meget i dag.

Finanssektoren undersøgt En nylig undersøgelse, udført for Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), ser på udviklingen inden for kønsbalance på øverste ledelsesniveau i finanssektoren. Den kortlægger de barrierer og muligheder, kvinder oplever på deres vej mod det øverste ledelsesniveau.

En af konklusionerne er, at mandlige ledere ikke i samme omfang som deres kvindelige kolleger kan se talent blandt kvinderne i virksomheden. Det første skridt for at få flere kvindelige ledere er at ændre virksomhedskultur og at der sker et brud med gamle vaner.

Ikke lige muligheder ”Den internationale erfaring med at skabe mere diversitet i ledelse viser, at det hele starter med topledelsen”, siger Kasper Jels­ bech Knudsen, chefkonsulent i analysehuset Living Institute, som har stået for undersøgelsen.

danske kvinder ligger højest, når det gælder uddannelsesniveau.

Snæver rekruttering Finanssektoren er præget af ældre mænd, der har en tendens til at pege på nogen, der ligner dem selv. Det er den bedste sikring mod forandring. Men man går glip af en masse gode – især kvindelige – ledere, hvis man bliver ved med udelukkende at rekruttere direktører internt i finanssektoren.

Virksomhederne kan selv gøre en masse for

For Kasper Jelsbech Knudsen har den største overraskelse i undersøgelsen været, at langt flere kvinder end mænd i finanssektoren oplever, at der ikke er lige muligheder for at gøre karriere. Karrierevejene er ikke klare, og kvinderne oplever ikke støtte til karrieren fra deres nærmeste leder.

at få flere kvinder i ledelse, men en del af årsagen skyldes også love og regler, som indirekte understøtter den kønsmæssige ulighed på arbejdsmarkedet – de trænger ganske enkelt til et serviceeftersyn.

Derimod er han ikke overrasket over, at kvinderne i finanssektoren faktisk ikke ser familieliv som nogen stor barriere for at gøre karriere. Han har arbejdet med ligestillingsområdet længe og ved godt, at det er en af myterne om kvinder. Han siger, at de finansielle virksomheder ikke behøver kigge så langt efter forbilleder for øget ligebehandling: ”Man skal se på sin egen sektor, for nogle steder sker der noget. Det handler om kulturforandring. Det er ikke kvinderne, der skal fikses”.

Danmark er generelt bagud, når det gælder ligestilling, og især for kvinder i de øverste lederstillinger. Ifølge en nylig undersøgelse fra World Economic Forum om kvinder i topledelse, var Danmark ikke engang blandt de 100 bedste lande. I den finansielle sektor i Danmark var andelen af kvindelige ledere i topledelsen kun 26 pct. i 2018 - på trods af, at

27

FORSIK RING > NR. 1 > FEBRUAR 2 02 0

KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for karriere og kompetence

Styrk dine kompetencer online Mangler du kompetencer – måske ikke lige nu, men så til fremtidens jobs? Ja, det gør de fleste af os uden tvivl, for kompetencer kan man aldrig få for mange af.

Du finder oversigten på hjemmesiden under ’Fagligt/Kompetence/ Uddannelse- Efteruddannelse/Online kurser uddannelser’. Der er kurser og uddannelse fra:

Til og med juni 2020 står Forsikringsforbundet klar til at støtte din

• Onlinekurser (gratis via dit medlemskab af Forsikringsforbundet) • FOAK (moduler fra Succeed) • SmartLearning (offentlige uddannelser på akademi/diplomniveau)

kompetenceudvikling ved at betale dit deltagergebyr på en række udvalgte onlinekurser. Hvis du arbejder hjemmefra, er hjemsendt uden opgaver, ledig eller på anden måde har ledig arbejdstid, så er Forsikringsforbundet og Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) blevet enige om en ny aftale, der bl.a. opfordrer selskaber og medarbejdere til at bruge eventuel ledig arbejdstid under coronakrisen til kompetenceudvikling.

Hvis du arbejder hjemmefra og har ledig arbejdstid, så kan det være en rigtig god idé at tage en snak med din arbejdsgiver, om du må deltage. Rigtig mange kurser og uddannelser kan tages som online-undervisning, og vi har udvalgt en række kurser og uddannelser, hvor vi tilbyder at betale dit deltagergebyr.

28

• Mercantec kurser og efteruddannelse Hvis du er hjemsendt, og din arbejdsgiver får lønkompensation fra staten, er deltagelse på offentlig uddannelse via SmartLearning under forudsætning af, at hverken din arbejdsplads eller du søger og modtager Voksen Efteruddannelsesstøtte (VEU) godtgørelse eller Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Pernille F. Kristensen på pfk@forsikringsforbundet.dk eller 3170 8400.

af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for karriere og kompetence

KOMPETENCE

Din arbejdserfaring åbner døren til uddannelse Forsikringsforbundet arbej­ der for større anerkendelse af de gode kompetencer, du har opsamlet gennem arbejdslivet.

Med RKV kan de give dig god værdi, hvis du kaster dig ud i efter- og videreuddannelse.

Som ansat i forsikring- og pensionssektoren har du uden tvivl opsamlet mange nyttige kompetencer. Gennem realkompetencevurdering (RKV) kan de være med til at åbne

den primære brug indtil nu, så giver RKV også adgang til at afkorte en efter-/videreuddannelse. Din viden og erfaring kan give dig godskrivning/udstedelse af kompetencebeviser for et eller flere moduler på din ønskede efter- eller videreuddannelse.

Forsikringsforbundet arbejder for, at der lægges mere vægt på anerkendelse af de faglige kompetencer, som en ansøger til efter- og videreuddannelser har opnået gennem sin erfaring. Når det tages med i RKV,

kan det give både adgang til og afkortning af akademi- og diplomuddannelser.

Det kan være rigtig svært at overskue mulighederne for efter- og videreuddannelser via RKV, så Forsikringsforbundet anbefaler, at interesserede forud for ansøgningen kontakter den karriere- og kompetenceansvarlig i sekretariatet.

Arbejdet for at gøre RKV og uddannelsesmulighederne mere gennemskuelige foregår i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

døren for dig til nye, spændende efter- og videreuddannelser.

Realkompetencevurdering - RKV

Muligheden for RKV har eksisteret gennem flere år, men i forbindelse med de seneste trepartsforhandlinger aftalte regeringen og arbejdsmarkedets parter, at en arbejdsgruppe skulle sikre yderligere kendskab til og udbredelse af mulighederne i RKV. Forsikringsforbundet har gennem sit medlemskab af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) deltaget i arbejdet for at sikre, at medlemmerne får størst mulig glæde af RKV-ordningen.

Ideen med en realkompetencevurdering, RKV, er, at du ikke skal lære det samme to gange. I stedet får du mulighed for at bygge videre på dine erfaringer.

Ud over at give mulighed for at komme ind på en række uddannelser, hvilket har været

En RKV giver dig papir på det, du faktisk kan og ved. Med et RKV-bevis i hånden kan du søge ind på en uddannelse, tage dele af en uddannelse, du mangler for at få et fuldt uddannelsesbevis eller søge job med et nyt kursusbevis på dit CV. En RKV er typisk for dig, der i sin tid startede i job i stedet for i uddannelse. Hvis du vil skifte jobtype, branche eller ganske enkelt ønsker mere uddannelse, så kan en RKV bane vejen. Det gælder også, hvis du har uafsluttede uddannelser, som du gerne vil færdiggøre.

Realkompetencevurdering er for dig, som har viden og en masse erfaring måske suppleret med kurser og/eller erfaring fra frivilligt arbejde.

29

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

RETTEN ER SAT

Må du spekulere i kryptovaluta?

Medarbejdere i finanssektoren må formodes at have viden om og interesse for investeringer og for finansmarkedet generelt. Der er derfor ikke noget at sige til, hvis køb og salg af kryptovaluta – bl.a. Bitcoins – kunne ses som en mulig og attraktiv anbringelse for nogle af en medarbejders private midler.

Men hvad nu, hvis ens arbejdsgiver udsteder et forbud mod, at medarbejderne i privat regi investerer i kryptovaluta? Må arbejdsgiveren det?

En sådan sag er blevet behandlet i Arbejdsretten, idet en bank forbød sine medarbejdere at investere i kryptovalutaer, herunder i Bitcoins.

Arbejdsgiveren kan, som del af den grundlæggende ledelsesret, opstille retningslinjer for sine medarbejderes adfærd i et vist omfang også uden for arbejdspladsen. Hvor langt denne ret rækker kan diskuteres, og derfor anlagde Finansforbundet sag på vegne af bankens medarbejdere ved Arbejdsretten.

Skadebehandler

til Vejle Kommunes Forsikringsteam Ansøgningsfrist: 5. juni 2020 kl. 23:59 Vi søger en engageret og serviceminded kollega. Finder du skadeopgørelse af tingskader interessant, og trives du i et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, og hvor faglighed vægtes højt?

Så er det dig, vi søger som vores nye kollega. I Forsikringsteamet tager vi hånd om Vejle Kommunes interne kunder, når de skal gøre brug af Vejle Kommunes forsikringer.

Om jobbet Vejle Kommune er forsikret på tingskadeområdet (Bygning, løsøre og motor). Dit primære job er at tage stilling til, om en tingskade er dækningsberettiget, og i samarbejde med den skaderamte afdeling og forsikringsselskabet at få igangsat de rigtige tiltag i forhold til skadesbegrænsning, genopbygning mm., så afdelingen hurtigst muligt kan komme tilbage til almindelig drift.

Tiltrædelse er den 1. august 2020.

Læs mere om stillingen på forsikringsforbundet.dk under Ledige stillinger eller på Vejle Kommunes hjemmeside.

30

Som normalt for banker havde også denne bank retningslinjer for ’god opførsel’ for sine medarbejdere – et sæt regler med det sigte, at medarbejderne ikke skulle komme i økonomiske problemer, der kunne påvirke deres arbejde med at passe på bankens og kundernes penge. Det skal dog nævnes, at reglen om forbud mod at investere i kryptovaluta var ny, og at banken derfor tillod, at en medarbejder kunne beholde kryptovaluta, der allerede var købt.

Finansforbundet mente, at forbuddet var et for vidtgående indgreb i medarbejdernes rent private anliggende, og at der må være snævre grænser for, hvilke begrænsninger en arbejdsgiver kan pålægge medarbejderne udenfor arbejdspladsen.

Arbejdsretten konstaterede i sin dom, at banken allerede i sine retningslinjer forbød medarbejdere at spekulere i bl.a. udenlandsk valuta. Forbuddet mod at spekulere i kryptovaluta blev derfor set som et supplement til disse regler. Hertil kom, at både Finanstilsynet og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed havde advaret om, at handel med kryptovaluta var meget risikabel.

Arbejdsretten konkluderede derfor, at forbuddet i banken ikke gik ud over de grænser, der må være for en arbejdsgivers ledelsesret.

Banken blev altså frifundet i sagen.

Juristens bemærkninger

Afgørelsen bekræfter, at en arbejdsgivers ledelsesret afhængig af situationen også kan medføre begrænsninger i en medarbejders private råderum.

Arbejdsretten fastslog dog, at reglerne altid skal have et sagligt driftsmæssigt formål og ikke gå videre end nødvendigt af hensyn til formålet.

I den konkrete sag fandt Arbejdsretten, at bankens forbud skulle vurderes i lyset af de risici, der var ved investering i kryptovaluta, og som havde ført til lovgivningsinitiativer på europæisk plan. Da banken desuden allerede havde interne regler om visse begrænsninger vedrørende medarbejdernes privatøkonomiske dispositioner, mente Arbejdsretten ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte bankens skøn i relation til investeringer i kryptovaluta.

Da forbuddet ikke indebar, at medarbejderne skulle afhænde allerede erhvervede beholdninger, og ikke omfattede nærtståendes disposi­ tioner, som medarbejderne ikke var involveret i, fandt Arbejdsretten heller ikke, at forbuddet var mere indgribende end nødvendigt af hensyn til formålet.

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

DIGITALT

Smart chatbot

Topdanmark tog i 2019 chatbotten Globus i brug. Den er i stand til at give kunderne personlige svar på spørgsmål om deres forsikringer, fx Kunde: ”Jeg skal på skiferie i næste uge. Er jeg dækket?” Chatbot: ”Ja, men husk, at du har ikke udvidet skidækning”. Der er ikke noget nyt i brugen af chatbots, som Topdanmark har eksperimenteret med siden 2016, men hidtil har de været ret begrænsede i deres muligheder for at forstå og svare på spørgsmål. Kunderne skal logge ind med NemID, når de skal chatte med Globus, som så kender dem og deres forsikringer og kan svare både personligt og skarpt. Men også med ’et lunt touch’, som Topdanmark har lagt vægt på at få bygget ind i Globus.

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

På grund af coronakrisen har mange af forårets medlemskurser desværre måtte aflyses. Vi har rykket rundt på de aflyste medlemskurser, og allerede nu vil du kunne finde mange interessante kurser, som du kan tilmelde dig i efteråret 2020. Vi tilføjer løbende nye kurser, så hold øje med listen over aktuelle kurser og arrangementer på mit.forsikringsforbundet.dk.

Faglige arrangementer og foredrag

Alle arrangementer holdes i København medmindre andet er an-

Elbiler har flere ulykker

Dagbladet Politiken har spurgt rundt i forsikringsselskaberne og har her fået en klar melding om, at elbiler har betydelig flere uheld end benzinbiler. Værst står det til med Tesla’erne, som ligger helt i top i uheldsstatistikken. Når man ser på årsagen til uheldene, så er det ofte urutinerede elbil-kørere, der laver skaderne. Elmotorer har en helt anden måde at levere deres kraft på, og det kommer bag på mange nye elbil-kørere, at accelerationen kan være så kraftig. De kommer derfor til at træde alt for hårdt på speederen, hvorefter bilen farer frem og støder ind i noget – typisk i skilte og bagvæggen i garagen.

Konklusionen på forsikringsselskabernes udmeldinger er, at elbiler kræver tilvænning hos føreren, for når først man har vænnet sig til at køre elbil, falder antallet af skader hurtigt – efter sådan cirka otte måneder, melder selskaberne.

givet. Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, hvor du kan se alle aktuelle kurser samt hente uddannelseskataloget Medlemskurser 2020/2021.

Medlemskurser Excel Grundkursus 1. september 2020

Verdens bedste kollega – er det dig?

10. september 2020

Nå dine karrieremål med LinkedIn 15. september 2020

Login på Mit.Forsikringsforbundet Du logger ind på selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet med dit medlemsnummer/CPR/e-mail og din adgangskode.

Første gang du logger ind, skal du klikke på ”Ny adgangskode for

Der er penge i forsikringer Den 34-årige iværksætter Mads Faurholt-Jørgensen scorede i 2019, sammen med to partnere, kassen på at sælge en forsikringsportal. Portalen fungerer i en række asiatiske lande, hvor man her kan sammenligne prisen på forsikringer og banklån og få tilbud. Det er blot fem år siden, portalen blev stiftet.

Køberen er det asiatiske forsikringsselskab FWD, der købte hele aktieposten i selskabet. Prissammenligningsportaler er store i mange dele af verden men ikke i Danmark. De fungerer ofte på den måde, at man kan sammenligne priser på fx indbo- eller bilforsikring og så vælge at få tilbud fra det selskab, som man fortrækker. Portalen modtager så en procentdel for henvisningen.

førstegangsbrugere” og følge anvisningerne, så modtager du en e-mail med en adgangskode.

Herefter bliver du bedt om at vælge din egen adgangskode, som fremover skal anvendes sammen med dit medlemsnummer til at logge ind. Hvis du har glemt dit medlemsnummer og/eller din adgangskode, kan du benytte hjælpefunktionerne på mit.forsikringsforbundet.dk.

TIP: Dit medlemsnummer står altid i nyhedsmailen Medlemsinfo.

Bemærk: Du kan ikke ændre dit brugernavn - det vil altid være dit unikke medlemsnummer.

31

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Codan Stor plan

I Codan har ledelsen udarbejdet en meget stor, og dog minutiøs, plan for hvordan medarbejderne skal vende tilbage til arbejdet. Planen giver ro og tryghed for de ansatte, når de kan se,

Aros

Rigeligt at lave Réne Pilegaard Berthelsen, for-

der har været virtuel fredagsbar,

mand for personaleforeningen i

Masterchef, deling af podcasts

Aros, har ikke noget at rapportere

og streaming af ideer. Der har

- og så dog alligevel. For han skri-

også været afholdt bankospil og

ver, at medlemmerne i selskabet

forskellige quizzer, og så har der

knokler på og har rigeligt at lave.

tilmed været ”tid-til-en-snak” i

Og det er jo godt at høre.

teamet – næsten som om, alle stadig sidder sammen.

FDC

Undervejs skulle en af vores Art’er gennemføre en PI-planning (ITsnak, mener redaktøren) over to dage og man var meget spændte på, hvordan det ville gå. Der var på forhånd planlagt forskellige møder, bl.a. når alle medarbejdere var samlet, når et team var samlet og når nogle enkelte havde brug for at kunne samles.

Da vi var gennem de to dage, syn-

at der er tænkt på alt i forbindelse

Medarbejderne har masser af

Det kørte

med deres tilbagevenden.

gode ideer til at sætte initiativer

Da coronavirussen ramte Dan-

i gang og til at drive dem – der er

mark og vi alle skulle arbejde

altid nogen klar til frivilligt at del-

hjemmefra, så viste det sig, at FDC

tage. Det giver så meget til teamet,

bare var klar. Der gik ikke mange

når der investeres tid og lidt af én

timer, før alle medarbejdere var

Social kontakt over nettet

selv i fællesskabet. Nogle af med-

oppe at køre fra hjemmekontoret

I FDC har der været tiltag for, at

arbejderne i de forskellige teams

og kunne deltage i diverse møder

vi også socialt kunne mødes, når

kender næsten hinanden bedre nu

via Skype. Der har været ganske få

vi nu alle arbejdede hjemmefra.

end før krisen.

udfordringer, og alle fandt hurtigt

Af de tiltag kan nævnes en tors-

en arbejdsrytme derhjemme.

dagsbar via Skype og fællestræ-

personaleforeningen med ikke

Nyuddannet tillidsrepræsentant

menhold med kollegerne. Nogen

mindre end fem nye tillidsvalgte.

Personaleforeningen i Tryg kan

afdelinger har holdt fredagsbar

Stort velkommen til:

også ’prale’ med at have tre nyud-

via skype eller videomøder over

dannede tillidsrepræsentanter, da

Teams med kolleger. Topchefen i

de afsluttede deres GO-uddannel-

Tryg, Morten Hübbe, sender per-

se (grunduddannelse for tillidsre-

sonlige hilsner til medarbejderne

præsentanter) den 11. marts 2020.

om fredagen.

Holdt humøret oppe Medarbejderne i Codan har gennem coronakrisen været virkelig gode til at holde humøret oppe bl.a. ved at tage forskellige initiativer om morgenen og om eftermiddagen i forbindelse med ”check-in” i de enkelte teams. Der er blevet spillet Kahoot via nettet,

Tryg

En stor familie Det har været lang tid undervejs, men nu er det endeligt. Alka-med-

Henriette Kristensen (Alka-Ker-

arbejderne er kommet over på vo-

nen Århus samt bestyrelsesmed-

res overenskomst fra den 1. april

lem), Danny Larsen (Alka-Kernen

2020. Så nu kan vi sige, at vi er en

Ballerup), Klaus Erik Markussen

stor familie.

(Alka-Kernen Ballerup), Mar-

Nye tillidsrepræsentanter Der er blevet flere medlemmer i Tryg, og derfor har vi også styrket

tin From Gren (Skade, Ballerup K601) og Niels-Erik Pedersen (Koldingkontoret)

Et stort tillykke med uddannelsen skal der lyde til Lonni Lütken, Bouchra Mohammadi og Rasmus Bilgrav Stisen.

Coronatider I disse tider prøver alle i Tryg at bevare det gode samarbejde og sam-

I Tryg kunne medarbejderne sende fotos ind af hjemmearbejdspladsen, som alle så kunne glæde sig over.

32

tes alle, at det havde været et par rigtig gode dage, og vi havde fået gennemført det, som vi havde forventet.

I selskabet har der været en konkurrence, hvor ansatte kunne sende et billede af deres hjemmearbejdsplads. Her er et par eksempler.

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

LOKALT ning, hvor vi mødtes på Skype og udførte øvelsen ’planken’. Der har

Hjemkomstgave Nu er medarbejderne hos FDC så

Topdanmark

hestestald. Alt sammen afholdt

Sociale på tværs

virtuelt, naturligvis.

også været konkurrencer de for-

småt i gang med at vende tilbage

skellige teams imellem, hvor man

til kontoret, og i den forbindelse har

Vi har hygget sammen på afstand

ud fra billeder skulle gætte ejeren

ledelsen sat en lille ”velkommen

Da coronavirussen indtog vores

af hjemmekontoret, eller ud fra en

tilbage på kontoret”-gave på vores

verden og adskilte kolleger fra

playliste med musik skulle gætte,

skriveborde. Gaven er en pose med

hinanden, måtte vi finde på andre

hvilken kollega det var. Og så af-

en lille håndsprit, en vejledning til

måder at være sociale og ses på.

holdt man en virtuel fællesfrokost

hvordan medarbejderne i FDC sam-

fra ’egen’ hjemmekantine og quiz

men kan passe på hinanden samt

via Kahoot-appen.

ikke mindst en fin æske chokolade.

Selvom medarbejderne i Topdanmark har været på afstand, har coronasituationen skabt et nyt og andet fællesskab ved, at vi har været sociale på tværs af

entertainerpar

afdelinger og måske også været

nummer ét - Marianne og Mi-

mere åbne om vores hjemmeliv

chael - har hen over de seneste

end nogensinde før.

uger sørget for flere arrangemen-

Overenskomstmøder aflyst – besøg udskudt

Topdanmarks

ter for hele medarbejderflokken.

Der har bl.a. været fredagsbar,

I personaleforeningen var planen

som omfattede en havevandring

oprindelig, at vi ville have holdt

med indlagte quizzer og musik

medlemsmøder på forskellige af

undervejs og banko med gode

Topdanmarks lokationer, hvor

præmier. Vi har konkurreret i ”Vis

man kunne høre om den nye

os dit hjemmekontor”, og ”Hvilket

overenskomst og lokalaftalerne.

team synger den bedste sang

På grund af forsamlingsforbuddet

sammen”. Vi har også kunnet følge

valgte personaleforeningen i ste-

med i påskehygge og gækkebreve

det at sende nyhedsbreve ud og

hos medlemmerne samt en visuel

rykke besøgene på lokationerne i

tur med Søren Arnvig, som tog

Herning, Vejle og Odense til i efter-

os med på morgenrutinen i hans

året. Vi ser frem til at ses senere.

engagement - erfaring - ekspertise

Vikariater i forsikringsbranchen En fleksibel løsning for alle parter Et vikariat er en fleksibel løsning for både jobsøgende med forsikringsbaggrund og virksomheder.

5 9 2 7 3 1 4 8 6

1 8 4 9 6 2 3 5 7

6 7 3 5 8 4 9 2 1

4 2 8 1 9 5 6 7 3

7 5 1 6 2 3 8 9 4

9 3 6 4 7 8 2 1 5

2 1 5 8 4 6 7 3 9

3 6 7 2 1 9 5 4 8

8 4 9 3 5 7 1 6 2

55 12 64 96 83 79 28 41 37 77 96 58 33 69 82 11 24 45 42 37 96 89 58 21 64 75 13

41 73 97 22 58 35 84 19 66 19 65 41 97 26 74 58 32 83 65 84 28 73 97 12 36 41 59

26 38 89 17 61 44 53 72 95 84 23 32 48 15 51 69 96 77 71 59 13 35 44 66 92 87 28

54 28 47 11 33 76 69 82 95 66 31 93 25 89 52 74 18 47 82 19 75 47 98 64 31 23 56 73 65 86 99 51 17 48 34 22 38 97 29 72 64 45 83 56 11 11 42 54 83 26 38 97 65 79 29 76 61 58 45 83 12 97 34 97 84 18 36 72 29 55 41 63 45 53 32 64 17 91 26 79 88

SUDCL_ 4008 SUDCL_ 4005

www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk

Sudoko løsning (Fra side 35)

SUDCL_ 4006 SUDCL_ 4008

En interessant mulighed?

Kontakt os på tlf.: 33 24 40 80

Mette Jensen, formand for personaleforeningen i Topdanmark, møder medlemmerne ved hjemmecomputeren.

SUDCL_ 4006

I et vikariat træder vikaren ind og håndterer opgaver i en defineret periode.

For virksomheden kan det aflaste de faste medarbejdere og afhjælpe opgavemængder.

For jobsøgende kan det åbne en dør for nye arbejdsmæssige veje og udfordringer.

33

4 6 2 3 8 1 9 7 5

8 1 9 5 7 2 6 4 3

7 3 5 6 9 4 1 8 2

FORSIKRING > NR. 2 > MAJ 2020

INFO

Verdens største puslespil Danske butikker er nærmest ryddet for pus-

inden og Taj Mahal for blot at nævne nogle få.

lespil, for danskerne har virkelig taget pusle-

Hele kassen vejer ca. 20 kilo og koster ca. 4.000

spilslæggeriet til sig under coronakrisen. Kø-

kroner – hvis man er heldig at få fat på det, for

ber man puslespillene store nok, så kan man

det bliver revet væk.

sikkert også nøjes med et enkelt eller to. Et stort puslespil har ofte 3-5.000 brikker, men hvorfor ikke gå all-in: Verdens største puslespil med 51.300 brikker. Giga-puslespillet er skabt af fotovirksomheden Kodak og består af 27 separate motiver af verdens største seværdigheder, der altså skal sættes sammen til et væg-til-vægbillede med den kinesiske mur,

Der er regnet på, hvor lang tid det tager at lægge det ca. 2 x 9 meter store puslespil, og man mener, at det kan gøres på ca. 9 måneder, hvor de første to måneder nok går med bare at vende og sortere brikkerne. Så går man i gang nu, er coronakrisen forhåbentlig historie, når sidste brik lægges.

Colosseum, New Yorks skyline, Frihedsgud-

Danmark er et godt land at være kvinde i Danmark ligger på en delt tredjeplads blandt

tredjepladsen. Noget der trækker ned i Dan-

de lande i verden, hvor det er bedst at være

mark, er, at kvinder ikke er lige repræsenteret

kvinde. Det er det anerkendte amerikanske

i regering og virksomhedsledelser. USA ind-

tidsskrift National Geographic, der har gen-

tager en 19. plads og Frankrig plads nr. 20. I

nemført undersøgelsen, som er meget bred

den anden ende af skalaen er Yemen det land,

Det er godt nok sjældent,

og bl.a. ser på, hvor sikkert landet er for kvin-

hvor kvinder er dårligst stillet, og det er stort

at man hører ordet ’fifle-

der, hvordan retssystemet er og hvor mange

set på alle fronter. Der er ikke ligebehandling

ri’, som indgår i denne

kvinder, der er i regeringen og i topledelser,

i retssystemet, i bankvæsenet eller repræsen-

bogtitel. Men ja, der

kvinders uddannelsesniveau, antal sager med

tation i hverken regering eller virksomheder.

fifles uden tvivl en del

vold mod kvinder. Og meget mere.

Næstsidst er Afghanistan, hvor det ikke står

blandt de danske forsikringskunder, og

meget bedre til.

sammen med egentlig svindel er det, hvad

Topscorer er Norge, hvorefter kommer Schweiz efterfulgt af Finland og Danmark, der deles om

Fup, Svindel og Fifleri

bogen handler om.

Den er udgivet af Kriminalforlaget, men er langt fra en spændingsroman. Derimod er det en række nærmest tåkrummende fortællinger om forsøg på forsikringssvindel.

Karakteristisk for fiflerne og svindlerne er at deres forsøg på snyd er så dumt, at det bare må blive afsløret.

Så bogen ”Fup, svindel og fifleri” er da lidt underholdende læsning, men den eneste læring, der er at hente for kommende svindlere er: Lad være, for du bliver afsløret! Derimod kan bogen måske inspirere forsikringsfolket til at spotte de skadesanmeldelser, som bør ses nærmere efter i sømmene. ”Fup, svindel og fifleri” af Kirsten Stubbe-­ Teglbjærg og Preben Lund, udgivet på Kriminalforlaget, er på 224 sider og koster 299 kr.

34

MAJ 2020 < NR. 2 < FORSIKRING

INFO Rekordår i Forbrugsforeningen Det går godt for Forbrugsforeningen, der også giver medlemmerne af Forsikringsforbundet gode rabatter på små

Bag den stigende brug af Forbrugsforeningen ligger ikke mindst et stigende antal medlemmer. Tilgangen af nye medlemmer var 11.858 i 2019, så lemsfamilier og 300.000 kortholdere.

kaldte ’Preppere’, der – som ordet antyder – er forberedt på

foreningen melder om omsætningsre-

sikringsforbundet med i Forbrugsfor-

kord i 2019.

eningen, og de handlede i 2019 for godt

mere end 6,6 mio. betalingstransaktioner fra bl.a. medlemmerne af Forsikringsforbundet. Det giver medlemmer af Forbrugsforeningen bonus og fordele til en samlet værdi af over 200 mio. kr.

årevis, på alt fra samfundskriser, oversvømmelser, forurening, cyberangreb og krig til virusepidemier. Det er de så-

Der er 2.053 aktive medlemmer af For-

eningen blev på 3,24 mia. kr. fordelt på

En lille gruppe af danskere har været forberedt, nogle i

foreningen nu totalt har 225.000 med-

og store indkøb i hverdagen. Forbrugs-

Den samlede omsætning i Forbrugsfor-

Prepperne var forberedt

38 mio. kr. Det betød, at de i alt optjente 2,3 mio. kr. i bonus, svarende til en bonus på 1.137 kr. pr. medlem. Der kan optjenes bonus hos mere end 4.000 ud-

det værste. I bogstaveligste forstand, for mange har samlet forråd, så de kan klare sig i måneder uden at gå uden for en dør. Der er ligefrem en Facebook-gruppe, ’Preppers i DK’, hvor de udveksler tips og spørger om råd, så de kan være bedst muligt forberedt. Forberedelserne omfatter store lagre af konserves og vand men også af værnemidler som masker og håndsprit.

valgte forretninger heraf 500 webshops i

De rigtige preppere går meget stille med dørene, for sker

mere end 150 forskellige brancher.

der noget, som gør, at de får brug for deres forberedelser,

Mere information på

så ser de sig som et mål for andre, der måske vil tage eller deles om deres forråd. Og det er ikke det, som de har

forbrugsforeningen.dk

forberedt sig til.

PAUSE

4 3 9

9 4

5

8 4

7 9 2 1 3 6 7 4 2 5 1

4

3 6 1 7 9 2 7 4 5 8

35

SUDCL_ 4005

9 2 7 4 8 2 5 3 3

6 1

5

© www.pibfeatures.com

7

7

5 6

8 9 1 5 2 5

SUDCL_ 4008

6 3

4

© www.pibfeatures.com

5 3 1 6 4 1 5 9 7 6 8 3 6 8 2 7 1 2 5 7 4 6 8 2 7 9 4 6 6 7 3 5 9 2

SUDCL_ 4006

7

4

© www.pibfeatures.com

5 9

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Din nye overenskomst Overenskomsten mellem arbejdsgiverne og Forsikringsforbundet skaber gode og trygge rammer for dit arbejdsliv.

Den 1. april 2020 trådte den nye overenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Forsikringsforbundet i kraft. En række af overenskomstens bestemmelser trådte i kraft straks, mens andre træder i kraft den 1. juli 2020.

Det har du fra 1. april Hvis du er blevet far efter 1. april 2020, så har du ret til en ekstra uges fædreorlov med fuld løn. Ugen er øremærket til far, som dermed kan tage 5 ugers fædreorlov med fuld løn.

Deltidsansatte får nu erstatningsfridag, hvis en arbejdsfri dag falder på en søgnehelligdag, som fx Langfredag.

Der bliver nu bedre tid til at tage sig af et mindreårigt barn, som indlægges på hospital. Muligheden for fravær med fuld løn i den situation hæves fra 8 kalenderdage til 2 uger.

Mere i løn og ferietillæg fra 1. juli Den 1. juli 2020 kommer en lønstigning på 2 procent,

Pensionsforbedring Dem, som i dag har en pensionsindbetaling på 13,5 procent, får fra 1. juli hævet den med 0,5 procentpoint til i alt 14,0 procent. Det drejer sig om medarbejdere i lønklasse 21 og 31 samt IT-medarbejdere med en løn, som ikke er højere end lønklasse 31.

Tandforsikring Den 1. juli skal selskaberne også have den tandforsikring på plads, som de skal tegne for alle medarbejdere omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten fastlægger et minimum for dækningen, som omfatter de fleste større behandlinger.

Lang proces Forud for den sidste underskrift på overenskomsten lå der over et års forberedelse, som involverede hele Forsikringsforbundet – også medlemmerne. Herefter fulgte en række forhandlingsmøder med FA, som blev afsluttet med forlig om ny overenskomst den 5. marts. Den endelige godkendelse i Forsikringsforbundet skete ved urafstemningen hos medlemmerne, hvor 97,4 pct. stemte ’ja’.

Overenskomsten dækker medarbejdere i selskaber, der er medlem af FA, og dermed for langt flertallet af medlemmer af Forsikringsforbundet.

som er første del af den aftalte lønstigning på i alt 6 pct.

Resten følger 1. juli de to kommende år.

Der er også aftalt stigning af ferietillægget på en halv procent, så det nu hæves til 2,25 pct. Hertil kommer det lovbestemte ferietillæg på 1 procent, så du fra 1. juli 2020 opsparer i alt 3,25 pct. til din ferie. Det udbetales første gang i maj 2021.

kindly.dk

Læs mere om overenskomsten i OK-avisen, som du finder på Forsikringsforbundets hjemmeside. Du kan stille spørgsmål om overenskomsten til din lokale tillidsrepræsentant, men også sende dem til ok20@forsikringsforbundet.dk