Forsikring nr. 6-2016

NR. 6 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

TEAMLEDER OG GLAD SØMAND [side 6] ET KIG PÅ HVERDAGEN I ÅR 2031 [side 8] ENERGI TIL ARBEJDSDAGEN MED MOTION OG KOST [side 20-21] DIT PRIVATLIV ER MED PÅ JOB [side 22]

DIN ARBEJDSDAG [Tema side 4-22]

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

NR. 6 / 2016

INDHOLD 8

ARBEJDSLIVET I ÅR 2031

TEMA

DIT ARBEJDSLIV

4

Du tilbringer en stor del af dit liv på arbejdspladsen, og derfor er trivsel og arbejdsglæde så vigtigt.

Hvordan ser arbejdslivet ud for en forsikringsansat i fremtiden? Tag med på en fantasitur til år 2031.

20 MOTION OG MAD Motion i løbet af arbejdsugen og sund eftertanke omkring maden kan give god energi til hele arbejdsdagen.

GLAD SØMAND

Det strukturerede arbejdsliv får kreativt modspil for Søren Juul Bredahl, der spiller banjo i ’Sømændene’

2

TEMA: DIN ARBEJDSDAG 04 Den store maskine 06 Teamleder og glad sømand 08 Fremtidsvision: Årstallet er 2031 10 Storrumskontoret: Godt og skidt 12 Medlemspejling: Spændende arbejdsopgaver er sagen 14 Kronobiologi: Derfor er du frisk eller træt om morgenen 16 Er du på den rette hylde?

18 Dit håndled overvåger dig 19 Glad i nyt job hos bageren 20 Motion: Løb i frokostpausen 21 Mad: Spis dig til energi 22 Dit privatliv er med på arbejde

ARTIKLER

GIVER ENERGI

6 TEAMLEDER OG

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

22 DIT PRIVATLIV ER MED PÅ ARBEJDE

Når vi taler om trivsel er det ikke muligt at adskille arbejdsliv fra privatlivet.

23 Obligatorisk uddannelse af bestyrelsesmedlemmer 23 Vi er lige om hjørnet

DIGITALT 24 Nyt og noter om digitalisering

DIVERSE 25 Ungdom: Nordisk ungdomsmøde 26 Retten er sat 27 Trivslen er på spil 28 Nyt fra personaleforeningerne 31 Medlemsarrangementer 31 Pausen 32 Julekalender med masser af vinderchancer

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

Alle har ret til et trygt og udviklende arbejdsliv I forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger er næstformand Lone Clausen og jeg lige nu på tur rundt i landet, hvor vi deltager på vores personaleforenin-

Trivsel er netop udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæden ved livet – og ikke mindst arbejdslivet. Vi le-

og om kompetenceudvikling. Alle disse emner tager naturligvis udgangspunkt i jeres – medlemmernes – situation og ønsker.

Men også jeres trivsel i arbejdsdagen er er et

gers generalforsamlinger eller ved lokale

ver i en verden, både privat og på jobbet, hvor

medlemsmøder. Vi lægger store ressourcer i turen, og gør det fordi hele forsikringsbranchen står i en brydningstid. Det har betydning for jeres arbejdsliv og derfor lægger vi vægt på at I – Forsikringsforbundets medlemmer – informeres om hvorfor og hvordan, vi arbejder for at sikre jeres arbejdsliv og tryghed.

alt hele tiden skal være større, bedre og hurtigere. Det er hårde betingelser, som påvirker vores velvære og udfordrer vores trivsel og arbejdsglæde. Men det er også noget vi kan påvirke og gøre noget ved.

vigtigt tema, der fylder rigtigt meget i vores overvejelser.

På et af møderne indledte formanden for den lokale personaleforening i selskabet med at sige, at ”det har været sjovere at arbejde i vores selskab, end det er i dag”.

Formanden refererede til en række opsigelsesrunder, selskabet netop har været igennem, og de affødte konsekvenser i form af utryghed og manglende arbejdsglæde.

På et andet medlemsmøde brød to af de fremmødte medlemmer grædende sammen og fortalte om en hverdag fyldt med mismod og manglende trivsel.

Vi oplever heldigvis, at flere selskaber er begyndt at se kritisk på deres systemer til performancemåling og de konsekvenser, som systemerne kan have for medarbejdertrivslen. Det er et skridt i den rigtige retning.

I Forsikringsforbundet har vi gennem 2016 arbejdet med forberedelserne til de kommende overenskomstforhandlinger, og nu spidser det til, for de egentlige forhandlinger går i gang i starten af 2017.

Vores branche står over for en kæmpe transformation, hvor digitalisering og robotisering indføres overalt og vil få en afgørende betydning for hvordan vores jobindhold og arbejdsliv kommer til at se ud i fremtiden.

Vi kan ikke sætte trivsel og arbejdsglæde på som et overenskomstkrav, for i den sammenhæng må vi være mere konkrete. Men jeg er sikker på at vi sammen – jer medlemmer, arbejdsgiverne og os i Forsikringsforbundet - i fællesskab kan styrke grundlaget for at branchen kendetegnes ved arbejdsglæde og medarbejdertrivsel.

For os alle er arbejdet en vigtig faktor for vores selvopfattelse og identitet. Vi bruger rigtigt mange af vores vågne timer på jobbet.

Det skal være positive timer, hvor arbejdsglæde og trivsel er et naturligt grundlag.

Det skal være spændende og rart at arbejde i forsikringsbranchen. Vi skal ikke finde os i mistrivsel og manglende arbejdsglæde, men i stedet tage ansvar og vise omsorg for hinanden, og i fællesskab fastholde retten til et trygt og udviklende arbejdsliv.

Venlig hilsen og rigtig god jul til jer alle

Begge møder gjorde et stort indryk på mig og understregede vigtigheden af et forøget fokus på trivsel, såvel i Forsikringsforbundet som lokalt i selskaberne.

Vi skal derfor nytænke og finde løsninger, der fremtidssikrer overenskomsten og dermed vores medlemmers beskæftigelse. Der er allerede tænkt mange nye tanker, blandt andet omkring bedre lønsystemer, mere praktiske og fleksible arbejdstidsrammer

Charlotte Hougaard

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer.

Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem.

Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2016 er afsluttet den 11. nov. 2016.

3

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Den store maskine

Selskaberne i forsikringsbranchen kan ses som store maskiner, der bare kører derudad og måske synes upåvirkelige. Men det er medarbejderne, de mange små tandhjul, som dag efter dag sørger for at maskinerne kører – og kører godt!

Når jeg kommer i selskaberne i forsikringsbranchen, så får jeg meget hurtigt et indtryk af, om der er en smittende arbejdsglæde og energi på kontorerne, i gangene, kantinen og hos ledelsen.

Eller om der måske hviler en tung, grå sky over selskabet. For selv om rigtig mange af selskaberne gør en stor indsats og har succes med at sikre trivsel og arbejdsmiljø, så ser vi altså også rundt omkring den grå sky.

Der skal ikke være mange af de små tandhjul, der ikke snurrer godt, før hele maskinen hakker i det.

Det er svært at sætte en finger på, hvad den grå sky lige består af. Men det er noget med stemningen blandt medarbejdere, og mellem medarbejdere og ledelse – en stemning, der typisk ikke er præget af åbenhed og dialog, og at nogle selskaber måler og vejer medarbejderne og deres arbejde så meget, at det går ud over arbejdsglæden.

Trivsel og arbejdsglæde smitter. Uanset hvad vi i Forsikringsforbundet og personaleforeningerne kan forhandle os til med arbejdsgiverne, så er det i sidste ende dig og din trivsel, der får hele maskinen til at snurre på den gode måde.

Grå sky Udfordringen i selskaberne er, at den grå sky har det med at brede sig og være selvforstærkende. Der snakkes sikkert i gangene, hakkes på ledelsen og arbejdsforholdene er dårlige, fordi der er et stift blik rettet mod de mål, man skal opfylde, da det ellers kan påvirke ens bonus og i værste fald karriere.

4

Derfor er det så vigtigt, at du har et godt arbejdsliv. Det er afgørende vigtigt for dig selv, din arbejdsglæde og din tryghed. Det er vigtigt for dit forhold til kollegerne og deres trivsel. Og det er vigtigt for dit forhold til ledelsen og i sidste ende din produktivitet.

Ikke tankelæsere I Forsikringsforbundet har vi en vision som siger, at ’vores medlemmer har det godt’.

Alt vores arbejde sker for at sikre visionen.

Derfor forhandler vi med arbejdsgiverne, er bisiddere for vores medlemmer, uddannes i forhandling og konfliktløsning, støtter lobbyarbejde i EU og holder medlemskurser og arrangementer. Vi ønsker, at du som medlem har de bedste muligheder for at have det godt.

Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter – dine tillidsrepræsentanter – er som oftest en af dine kolleger. Tillidsrepræsentanten færdes i selskabet og kender din afdeling og dit arbejdsområde. Men de kan ikke altid se på dig, hvordan du har det – og er jo ikke tankelæsere. Heller ikke selv om det ofte kan mærkes, hvis der er en ’grå sky’ på kontoret.

Så hvordan kan vi i Forsikringsforbundet finde ud af, om du nu også har det godt?

Svaret ligger jo lige for: Det skal du selv fortælle os!

I Forsikringsforbundet er vi til for at hjælpe og støtte dig. Men vi kan ikke gøre det, hvis vi ikke ved at der er en udfordring eller et regulært problem. Det kan være med en leder, der savner forståelse for din afdelings og din personlige arbejdssituation. Men det kan også være udfordringer med mobning, sladder og at kollegerne ikke hjælpe og støtter hinanden i hverdagen. Eller at svare på dine spørgsmål om fortolkning af overenskomsten eller af lokalaftaler.

Mange værktøjer Vores tillidsrepræsentanter har tavshedspligt, og det tages dybt alvorligt. Tavshedspligten betyder, at du trygt kan gå til din tillidsrepræsentant og fortælle om problemer, der er med til at ødelægge din arbejdsglæde og trivsel.

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

Hvis du skal til en vanskelig samtale med din leder, så har du ret til at få en tillidsrepræsentant med som bisidder, og det er særligt vigtigt, hvis det drejer sig om advarsler, sygdom eller opsigelse. Jeg kan kun sige, at det skal du benytte dig af!

Tillidsrepræsentanterne og personaleforeningen har mange muligheder for at hjælpe dig. Som bisidder kan de sørge for, at du behandles korrekt og ikke mister rettigheder og penge i en situation, som kan være meget vanskelig for dig selv at vurdere korrekt.

Gennem dialog med HR-afdeling og ledelse kan der tages hånd om dårligt arbejdsklima, og i selskabets samarbejdsudvalg – SU – har man et fælles ansvar for at sikre det psykiske arbejdsmiljø og trivslen. Det er noget, som arbejdsgivernes organisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, lægger stor vægt på, for de ved om nogen hvad dårligt arbejdsklima – den grå sky – betyder for produktiviteten.

omkring dig, der har brug for hjælp og støtte. En positiv indsats vil helt sikkert komme tilbage i form af bedre trivsel for alle.

Men du kan gøre endnu mere: Du kan stille op som tillidsrepræsentant, når der er valg i selskabet.

Du er ikke alene Som lokal tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet tager du aktivt del i fællesskabet, tager et ansvar over for dine kolleger og får mulighed for virkelig at gøre noget for dem.

Hvervet som tillidsrepræsentant kan måske ved første øjekast synes omfattende og vanskeligt, men i Forsikringsforbundet står

ingen alene med opgaverne og udfordringerne. Som nybagt tillidsrepræsentant sørger vi for, at du får en god uddannelse, der kan blive dig til gavn på mange områder, også når du ikke længere er tillidsrepræsentant.

Du vil også få god indsigt i selskabsforhold, og få en god kontakt til ledelsen. Og ikke mindst får du adgang til nyttige kurser og videreuddannelse.

Jeg vil opfordre dig til at tænke over, om du kunne tænke dig at være med til at gøre en ekstra indsats, for at I alle i selskabet trives bedre og oplever arbejdsglæde.

Tro mig, det er en meget stor personlig glæde, når man ser det lykkes. Og det gør det ofte.

Fællesskab I fagbevægelsen talte man tidligere om ’solidaritet’, om at man måtte stå sammen og stå fast. Dengang var der meget at kæmpe for, og kun gennem at stå sammen kunne man opnå bedre forhold. I dag har arbejdsgiverne stor fokus på trivsel og arbejdsmiljø, og der bruges store ressourcer på undersøgelser, aktiviteter og ikke mindst på lederuddannelse.

Men hvis ’solidaritet’ er gået af mode, så er ’fællesskab’ til gengæld mere aktuelt end nogensinde. Dit fællesskab har du gennem medlemskabet af Forsikringsforbundet og din lokale personaleforening. Eller af vores Landskreds, hvis dit selskab ikke har en personaleforening. Alene i kraft af dit medlemskab, er du med til at støtte op om fællesskabet og give os vægt over for arbejdsgiverne.

Men du kan gøre meget mere, hvis du ønsker at slå et slag for det gode arbejdsliv og den gode trivsel på din arbejdsplads. Du har et medansvar for at stoppe sladder og mobning i hverdagen, og du kan give en hånd til dem

Bliv tillids­ repræsentant Hvis du er interesseret i at blive tillidsrepræsentant i dit selskab, så gå til personaleforeningen og tal med dem om, hvordan det gøres.

Tillidsrepræsentanter vælges af medarbejderne, så første skridt er at du hører mere om, hvad hvervet indebærer og hvordan og hvornår, du stiller op.

På Forsikringsforbundets hjemmeside kan du læse mere om, hvad der ligger i at være tillidsrepræsentant.

5

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Birgitte Aabo, journalist

Teamleder

og glad sømand Det strukturerede arbejdsliv i Topdanmark får kreativt modspil i fritiden for Søren Juul Bredahl, der spiller banjo i ’Sømændene’.

Når Søren Juul Bredahl ikke er i arbejdstøjet som teamleder i Topdanmark, sker det at han finder en hvid uniformsskjorte med martime skulderstroppe og sin banjo frem. En del af

6

hans fritid er dedikeret til det ni mand store band ’Sømændene’, der i løbet af en årrække har skabt en niche med deres sømandsviser, som bliver leveret med høj energi og indlevelse fra scener rundt om i landet.

Privatskade Bygning, som er uddannet bygningskonstruktør og indtil for fem år siden arbejdede for arkitektfirmaer. Og er en del af fællesskabet i Forsikringsforbundet.

70 koncerter årligt ”Du kan godt sige, at det er en slags kreativ ventil at være med i bandet. Jeg trives enormt godt med at arbejde struktureret, som man gør i forsikringsbranchen, men jeg nyder også at stå på scenen med bandet, spille banjo og skrive sange. Det er forskellige verdener, som giver mig noget forskel-

Oprindelig hed bandet ’De glade Sømænd’, og det opstod, da Søren Juul Bredahl begyndte at spille sammen med to gymnasievenner i Næstved i gymnasietiden tilbage i 2001.

ligt,” konstaterer den 34-årige teamleder i

roligt større, til vi nåede op på de nuværende

”Vi spillede første gang til en morgensamling på gymnasiet, og det voksede sig stille og

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

ni personer, som kender hinanden på kryds og tværs og alle har rødder i Næstved eller Karrebæksminde. I 2005 udgav vi vores første af fire plader, den seneste kom i 2013,” fortæller musikeren, der under sin studietid nåede op på at have op til 70 engagementer årligt med bandet rundt om i landet.

Det gav mange sjove oplevelser, men tanken om at leve af musikken har aldrig været under alvorlig overvejelse: ”Jeg har altid prioriteret at spille musik og givet det plads i min fritid, men aldrig ønsket at gøre det til en levevej. Der er alt for meget andet, jeg også vil.”

”Vi har, uden at være gået efter det bevidst, skabt os en niche med vores sømandssange – både de gamle viser, som alle kender, og dem, vi selv skriver. Og vores musik har appel til en bred gruppe, både børn, ældre og dem midt imellem.”

Tanken om at leve af musikken har aldrig været under alvorlig overvejelse.

Platinplade

Stadig udvikling

I 2008 fik ’Sømændene’ et pladeselskab i ryggen, og solgte tilstrækkeligt af albummet ’Søforklaringer’ til at blive belønnet med en platinplade, ligesom de i 2012 blev kåret til ’Årets livenavn’ ved Danish Music Awards Folk.

I de senere år er nogle af bandmedlemmerne blevet fædre, og det har været med til at begrænse aktiviteten. Søren Juul Bredahl er ikke en af dem, men han er i gang med at istandsætte en lejlighed sammen med sin hustru, og sådan kommer der løbende stadig flere ting, de ikke længere helt unge bandmedlemmer vælger at prioritere.

Senest har de været aktuelle med singlen ’Kommer hjem igen’, som blev spillet flittigt på P4 tidligere på året.

”Vi er så mange, at man kan trække sig lidt i en periode og så komme tilbage for fuld styrke, når man får luft til det. Nogle gange, hvis vi skal af sted for at spille på en festival, kan jeg godt lige tænke, at jeg hellere vil på stranden. Men jeg ved, at det bliver sjovt, når vi er af sted – det er det altid. Ellers gjorde vi det ikke, med ni medlemmer til at dele indtægten, er det ikke noget, vi bliver fede af. Det er glæden ved musikken og vores fællesskab, der trækker.”

I dag har Sømændene skåret ned på antallet af engagementer, så det ligger på omkring 15-20 stykker i sommersæsonen, en del af dem store events, som Langelandsfestival, Samsø Festival og Køge Festuge. Det aktivitetsniveau passer Søren Juul Bredahl godt, han vil fortsat prioritere at tage af sted på job med de andre sømænd en stribe weekender hvert år: ”Vi vil ikke læne os tilbage og slappe af, vi arbejder for at blive ved med at udvikle os og holde bandet levedygtigt. Vi skulle gerne blive ved at have noget nyt at byde på og spille sammen i mange år endnu.”

7

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Søren Dalager

Fremtidsvision:

Årstallet er 2031

”Vi bor selv på 32. etage, hvor der er en fed udsigt over København. Og maden skal vi ikke tænke på at få handlet ind. Vores smartkøleskab sørger for, at maden bliver leveret til døren. Det betyder virkelig meget for mig og min familie, at vi har så meget tid til hinanden.” ”Faktisk,” fortsætter Andreas, ”er det sjældent at vi tager ind til Malmø eller København, for vi har alt hvad vi skal bruge lige her. Hvad end det er motionsrum, biograf eller cykelværksted, så findes det hele her i bygningen.”

Jeg husker selv hvor hårdt Forsikringsforbundet måtte kæmpe for bedre medarbejdergoder ved overenskomstforhandlingerne i ´26, og glæder mig over den værdi, de forhandlinger lader til at have givet.

Vær med i et lille tankeeksperiment, hvor vi prøver at skrue tiden frem til år 2031 og ser på, hvordan en forsikringsansats hverdag vil se ud til den tid – som jo ikke er så fjern endda.

Når vi taler om robotter, digitale platforme, selvbetjening og ændrede kundebehov, så er der ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se markante ændringer i vores arbejdsdag. Men hvor markante? Og hvornår vil tingene ske? Her er dit gæt uden tvivl lige så godt som vores, men vær alligevel med i dette lille tankeeksperiment, hvor vi prøver at forestille os din arbejdsdag i år 2031 i det tænkte selskab ’Enterprise Forsikring’.

Enterprise Forsikrings domicil er ikke sådan lige at overse. Det ligger lige midt i det, der engang var Øresund og skaber et naturligt knudepunkt i den nye bydel mellem det gamle København og Malmø. Med sine 60 etager, virker den nærliggende bygning ’Turning Torso’ i Malmø nærmest lille i forhold til den gigantiske glasbygning, jeg skal besøge.

I receptionen bliver jeg mødt af Andreas, der skal føre mig op på øverste etage. Inden jeg

8

kan komme ind i elevatoren, må jeg holde tilbage for 20 glade og larmende børn, der sammen med fire voksne er på vej ud.

Koder er bare så meget 2029, griner hun.

Irisvision og sociale relationer

”Hej far,” siger en lille pige med rottehaler til Andreas. ”Jeg glæder mig til du henter mig”, og så er hun videre.

Det kontorlokale Andreas fører mig ind i, er stort, lyst og bomstille. Rundt omkring i lokalet ligger folk på bløde stole, der er placeret i spredte øer.

Inde i elevatoren kigger Andreas på mig. ”Ja, så fik du lige mødt ungarbejderne her i selskabet,” griner han, inden han fortæller videre. ”Min datter Silja går i selskabets børnehave. Jeg afleverer hende, inden jeg går op på kontoret. Det er nemt, og så kan jeg hente og bringe som det passer med mit arbejde. Og pædagogerne er virkelig dygtige og engagerede”.

Andreas har talt sig varm, og fortæller videre.

”Vi har placeret stolene, så kollegaerne stadig kan mærke hinandens fysiske nærvær,” fortæller Andreas og fortsætter, ”i bund og grund er vi mennesker jo sociale væsener.

Og vi fandt ud af, at ved at placere workspace stolene sådan som de står nu, så fik vi optimeret medarbejdernes kreativitet og innovationsevne”.

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

En medarbejder rejser sig op, og fjerner den Irisvision brille hun har haft på, og går os i møde. ”Dejligt at møde dig,” siger Amanda. ”Jeg har lige femten minutters hvilepause inden mit næste kundemøde.”

Amanda fortæller, at Irisvision håndterer alle kommunikationsformer for hende. Både med kunder og kollegaer. I brillen ligger der en irisscanner, der overflødiggør brugen af koder og lignende, for at tilgå firmaets systemer og informationer.

”De fleste af os bor jo her i bygningen, så vi ser mere end rigeligt til hinanden i forvejen, såvel her som i fritiden. Heldigvis er der da stadig dør ind til min lejlighed, så jeg kan altid lukke den, når jeg gerne vil være alene,” griner hun.

Amandas femten minutters pause er overstået, og hun skal tilbage til sine kundemøder.

Andreas følger mig ned til receptionen. Og på vej ned til min Hovercar, ser jeg Silja der sidder i sandkassen og bygger sandslotte med sine venner.

”Koder er bare så meget 2029,” griner hun.

Ved hjælp af øjenbevægelser styrer hun de computerprogrammer, der muliggør, at hun kan hjælpe kunderne med deres spørgsmål.

Et indbygget datamodul i brillen læser hendes hjernebølger, således at hendes tanker lynhurtigt bliver kommunikeret ud til modtageren.

”Det er ikke alt, der kan eller skal moderniseres,” tænker jeg, mens jeg beundrer børnenes kreative værk. Jeg tager Irisvision på og lader bilen bringe mig ind mod det gamle København igen, mens jeg begynder at tænke min artikel…

”Jeg har været sagsbehandler siden 2016, og en gang imellem kan jeg godt savne at bruge min stemme, når jeg taler med kunden,” indrømmer Amanda. ”Men omvendt så er sagsbehandlingen også bare så meget hurtigere overstået, når jeg ikke længere skal sidde og skrive alt ind på et tastatur.”

Jeg spørger, om hun ikke godt kan savne kollegaernes nærvær. ”Nej,” siger Amanda.

9

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG

Storrumskontoret:

Godt og skidt Ønsket om at skabe et arbejdsmiljø og en virksomhedskultur hvor fleksibilitet, vidensdeling og samarbejde er i fokus, gør at mange selskaber har etableret storrumskontorer. Men fungerer det egentlig i praksis?

10

af Søren Dalager

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

Det kan være svært at koncentrere sig i storrumskontoret, når kollegaen banker løs på tastaturet, der småsnakkes mellem bordene eller når telefonen i salgsafdelingen ringer i ét væk.

I 2014 udførte Analyse Danmark en undersøgelse om storrumskontorer for Ugebrevet A4. I undersøgelsen svarede 60 procent af de medarbejdere, der til daglig arbejder i åbne kontorlandskaber, at de oplevede dårligere koncentration som følge af den uro og støj, deres kolleger laver.

Hele 35 procent angav, at de som følge af støjen havde begået arbejdsmæssige fejl, og som følge af en svækket koncentration svarede en del medarbejdere, at de måtte arbejde over for at nå deres arbejde.

60 pct. oplever dårligere koncentration som følge af uro og støj.

Skal man tro på undersøgelsen, er det altså langt fra en optimal arbejdsdag, som en stor del af de ansatte har i storrumskontoret.

De fysiske rammer Udfordringen er i mange tilfælde, at kontoret ikke er indrettet optimalt. Det kan for eksempel være uhensigtsmæssigt at placere et callcenter ved siden af medarbejdere, der sidder med koncentrationskrævende, tunge opgaver.

Men det er også vigtig at sørge for, at de fysiske rammer er på plads.

I et projekt fra COWI, støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, taler man om flere faktorer der skal tænkes ind, når storrumskontoret indrettes. For det første er det vigtigt, at der etableres nok stillerum, mødelokaler og at der er områder, hvor medarbejderne kan afholde spontane møder uden at genere kollegerne.

Derudover bør der være fleksibilitet i form af alternative arbejdsstationer, bærbare computere og trådløst netværk, så man ikke nødvendigvis er bundet til sit skrivebord.

Endelig skal man have en bevidsthed om ganglinjers placering i forhold til arbejdspladser, således at medarbejdere forstyrrer og forstyrres mindst muligt, når de selv og kollegerne går til og fra deres arbejdsplads.

Selvhjælp Uanset hvor godt et åbent kontorlandskab er indrettet, er der dog én ting, som er nødvendigt for at det hele skal fungere optimalt, hvis man skal tolke undersøgelserne af storrumskontorer: At dem, der hver dag bruger kontoret, har forståelse for hinandens arbejde og mulighed for at præge deres egen hverdag.

Derfor er det en god idé at ledere og medarbejdere har en dialog, hvor alle bliver

Arbejds­­­­til­synets krav til arbejds­ rum Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være tilpasset arbejdets art,så arbejdet kan foregå forsvarligt

Normalt skal et arbejdsrum have en arbejdshøjde på 2,5 meter og minimum være på 7 kvadratmeter Det vil normalt være tilstrækkeligt, hvis der er 12 kubikmeter luft i arbejdsrummet pr. medarbejder Kilde: arbejdstilsynet.dk

enige om de spilleregler, der skal være gældende i storrumskontoret og det åbne kontorlandskab.

Mange selskaber arbejder for at skabe optimale rammer for det gode arbejdsliv, samtidig med at de bakker op om nye arbejdsformer, der understøttes af netop storrumskontorer. I denne proces kan man nemt komme til at overse medarbejdernes individuelle behov. Også ved organisering og indretning af storrumskontoret kan der være en mulighed for at tage individuelle hensyn, herunder til karakteren af den enkeltes arbejde.

Som medarbejder i et storrumskontor – herunder i åbne kontorlandskaber – er det derfor vigtigt, at man gennem sin lokale arbejdsmiljørepræsentant holder ledelsen oppe på, at et storrumskontor skal fungere for alles bedste.

Hvid støj hjælper

Hos Topdanmark har man forsøgt at mindske støjgener i storrumskontorer ved at udsende såkaldt ”hvid støj” – dvs. en lys susen. Højtalere i loftet sender en konstant susen ud i lokalet, og den vil så udligne andre og mere generende lyde. Effekten er markant og dæmper snak fra naboborde og klaprende hæle.

11

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Giv os spændende arbejdsopgaver!

Hvad giver medlemmerne af Forsikringsforbundet arbejdsglæde?

Det gør spændende arbejdsopgaver i langt højere grad end ros, forfremmelser og kontant belønning.

Næsten 800 medlemmer har deltaget i vores medlemspejling denne gang, og det tolker vi som et klart tegn på, at emnet ’arbejdsglæde’ har rigtig stor betydning i arbejdslivet. Tusinde tak for hjælpen til alle, der har deltaget i pejlingen.

Men hvad giver så medlemmerne størst arbejdsglæde?

Med en kneben førsteplads er det ’Spændende arbejdsopgaver’, som fik over 96 pct. scoring, mens ’Samarbejdet med mine kolleger’ kom ind på en klar andenplads med 95 pct. score – altså i begge tilfælde en meget høj score. Procenterne angiver alle dem, der har svaret ’I meget høj grad’ eller ’I høj grad’.

At ’Spændende arbejdsopgaver’ scorer højst er rigtig positivt og kan tolkes som, at Forsikringsforbundets medlemmer står klar til at udføre de mere krævende og mindre rutineprægede opgaver. Det er vigtigt i en tid, hvor automatisering og robotter kan tage over på rigtig mange rutineopgaver.

Blandt topscorerne på arbejdsglæde er også, at man selv har indflydelse på sine arbejdsopgaver og også gerne arbejdstid. Så vi er klar til selv at tage action på, hvad vi skal lave hvornår.

12

Det gode samarbejde tæller Når samarbejdet med kollegerne scorer så højt, betyder det, at medlemmerne ser kollegerne og den sociale kontakt på jobbet som en meget vigtig del af vores hverdag.

Når det bare kører, så er det en af de vigtigste faktorer til at give arbejdsglæde i hverdagen – langt mere end ros fra chefen, forfremmelse og kontant belønning i form af bonus og lønforhøjelse.

Det, der har mindst indflydelse på vores arbejdsglæde, er tilbud fra selskabet og sociale aktiviteter med kollegerne uden for arbejdstiden. Et godt råd til lederne må derfor være at finde de spændende opgaver frem, give os mere medbestemmelse og støtte det gode samarbejde i hverdagen. Så kører det.

Selv om mænd og kvinder er ret enige i det med de spændende opgaver, så vurderer de betydningen af samarbejdet med kollegerne forskelligt. Ikke overraskende betyder det mest for kvinderne, hvor 52,3 pct. siger ’I meget høj grad’, mens det hos mændene er 33,9 pct. I forhold til mændene er kvinderne mere interesserede i at have indflydelse på deres arbejdstid.

Unge vil frem og op Ser vi på forskellen på de helt unge (under

35 år) og ældre (56 år og over), så er den tydelig omkring ønsker til forfremmelse, uddannelse og sociale aktiviteter med kolleger.

Her går de unge all-in, men de ældre er helt anderledes tilbageholdende. De unge er også vilde med personlig bonus og lønforhøjelse (57,4 pct. giver topscore), hvor det ikke regner nær så tungt hos de ældre (23,9 pct. topscore).

Hvis man yderligere skal forbedre de unges arbejdsglæde, så skal de have belønning i form af bonus og lønforhøjelse, forfremmelse og mulighed for mere uddannelse. De unge vil også gerne have kortere arbejdstid og flere fridage, mens dette ikke betyder så meget for de ældre.

Medlemmerne ser kollegerne og den sociale kontakt på jobbet som en meget vigtig del af deres hverdag.

Lønnedgang er ikke sagen Den største dukkert for arbejdsglæder er, hvis man går ned i løn. Det er de unge under 35 år særligt enige i (75 pct. ’I meget høj grad’). Også en nedgang i antal fridage tæller mest for de unge, hvor det for de ældre over 56 år snarere er mangel på indflydelse på

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

Hvad giver dig størst arbejdsglæde?

Slet ikke I mindre grad Neutral I høj grad I meget høj grad

120 100

Hvad giver dig størst arbejdsglæde?

80 60 40

Slet ik 20

egne opgaver og arbejdstid, der tærer mest på arbejdsglæden. De ældre er også mere enige i, at afskedigelser i selskabet er med til at sætte arbejdsglæden ned, og det samme gælder, hvis antallet af arbejdsopgaver overstiger, hvad der er muligt at nå inden for arbejdstiden.

Og så ønsker de ældre ikke tvunget overarbejde, mens det hos de unge under 35 år blot er 25 pct., der ser det som alvorligt hak i arbejdsglæden.

I mind

Neutr

0

I høj g

I mege

Hvad kan gøre dit arbejdsliv bedre?

120 100

Hvad kan gøre dit arbejdsliv bedre?

80

På spørgsmålet om, hvad der kan nedsætte arbejdsglæden, er forskellen på kvinder og mænd ikke stor, men mændene er dog en tand mindre følsomme på stort set alle områder.

60 40

Slet ik 20

I mind

Neutr

0

I høj g

Det, der ikke tæller

I meg

Hvem der er ens leder, har ikke den store betydning i hverdagen – dog sikkert forudsat, at ledelsen er kompetent. Skift af leder ses ikke som nogen udfordring for arbejdsglæden – og da slet ikke i forhold til hvor meget det gode samarbejde med kollegerne tæller.

Men når dagen er omme, så giver medlemspejlingen denne gang indtryk af, at medlemmerne generelt er tilfredse med deres job og arbejdsliv, og oplever arbejdsglæde i hverdagen. Større opgavemæssige udfordringer og større selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen vil klart være med til at øge arbejdsglæden.

Så, kære ledere, lyt og lær – og husk at de unge vil have personlig påskønnelse, herunder også gerne højere løn, hvor de ældre gerne vil udfordres, men ellers selv være med til at bestemme hvad de laver. Det er ikke nødvendigvis en nem cocktail at ryste sammen, men loyalitet og jobtilfredshed i branchen er høj, så selskaberne er bestemt på rette spor.

100%

Hvad vil nedsætte dinDiagramtitel arbejdsglæde?

90% 80% 70% 60% 50% 40% 30%

Slet ik

20%

I mind

10%

Neutra

0%

I høj g

I mege

13

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Lone Clausen

Kronobiologien har svaret:

Derfor er du frisk eller træt om morgenen Vi mennesker har forskellige døgnrytmer. Det handler om, hvornår vi er vågne og hvornår vi sover. Døgnrytmer er ikke noget vi selv vælger, dem er vi født med og kan ikke gøre så meget ved.

Døgnrytmer er noget, vi har indbygget i kroppen. Vi kalder de to mest fremtrædende for A- og B-mennesker. A’erne er dem, der står tidligt op om morgenen og er klar til det hele, men går så også tidligt i seng. B’erne kan være aktive til langt ud på aftenen og natten, men har svært ved at komme op om morgenen.

skevenner på besøg. For de går aldrig hjem.

De holder dig vågen til sent, og selv om du først går i seng kl. 2 om natten, så vågner du stadig tidligt om morgenen. Det er rigtigt svært for et A-menneske at sove til kl. 10, for dit indre ur vækker dig tidligt.

Forskellen mellem A og B mennesker kan fastlægges via forskning i kronobiologi, som

Du bliver først træt, når dit indre ur fortæller dig, at du skal sove.

er studiet af menneskets døgnrytmer. Din døgnrytme er uafhængig af, hvor mange timers søvn, du har brug for, og den har stor indflydelse på din livskvalitet, dit helbred og din produktivitet. Det kan have store helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesker at skulle tilpasse sig livet i et 8-til-16 samfund.

A-menneske eller B-menneske?

Trods morgenfriskhed og samfundsrammer, der understøtter netop det at være A-menneske, kan mange A-mennesker føle sig socialt hæmmede, da meget socialt liv foregår om aftenen. For ikke at tale om det kulturelle liv, der ofte foregår efter kl. 20.

Hvis du er A-menneske, understøtter 8-16-samfundet din rytme på hverdage. Det betyder, at du typisk sover godt på ugens arbejdsdage, men for lidt på fridagene. Som A-menneske har du lyst til at gå tidligt i seng, og du vågner tidligt om morgenen. Du frygter fredag aften, hvor du får dine B-menne-

Hvis du er B-menneske foretrækker du typisk at gå senere i seng og stå senere op end A-mennesker. Om morgenen har du en lavere kropstemperatur end et A-menneske, og derfor kan der godt gå et par timer fra du vågner til du føler dig frisk og klar. Selv

14

om du går i seng kl. 22, er det ikke sikkert, at du kan sove. For du er ikke træt på det tidspunkt. Du bliver først træt, når dit indre ur fortæller dig, at du skal sove. Og det kan godt være på den anden side af midnat. Hvis du skal møde på arbejde kl. 8, betyder det, at du sover for lidt på arbejdsdage og mere på dine fridage.

Tænk A og B og øg produktiviteten På Zürichs universitet har en forskergruppe arbejdet med at kortlægge menneskets biologiske rytmer. Hos cirka halvdelen af deltagerne var den naturlige rytme og den rytme, de levede efter, i større og mindre grad ude af trit med hinanden. Disse deltagere rapporterede ofte søvnproblemer eller koncentrationsbesvær. Undersøgelsen dokumenterer, at mange mennesker vil arbejde bedre og mere produktivt, hvis de kunne arbejde på andre tidspunkter end det traditionelle 8-til-16.

Desværre er samfundet fortsat kun indrettet efter A-mennesker og 8-til-16 rytmen.

Det gælder både børnehaver, skoler og arbejdspladser.

8-til-16 samfundet giver B-mennesker helbredsproblemer, for der er tæt relation mellem døgnrytmer og velbefindende. B-mennesker indtager generelt flere opkvikkende stimulanser såsom kaffe, nikotin og sukker for at tilpasse sig 8-til-16 samfundet. Andre

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

uheldige konsekvenser kan være brug af sovemedicin, alkohol samt en følelse af ikke at passe ind, hvilket kan medføre stress og stressrelaterede sygdomme. Eksempelvis har de 31 til 40-årige B-mennesker en øget risiko for at udvikle en depression.

Fleksible arbejdstider A-mennesket føler måske, at det er uretfærdigt, at de bruger døgnets bedste tid på arbejdspladsen, alt imens B-mennesket har energi til at have et socialt liv efter en dag på kontoret. Mange A-mennesker foretrækker at få de vigtigste arbejdsopgaver løst før frokost, hvorimod mange B-mennesker hellere tager dem senere på dagen, når de er kommet op i gear. For B-mennesket har stadigvæk flere produktive timer foran sig, når klokken er blevet 16 på en almindelig arbejdsdag.

Det typiske 8-til-16 job forhindrer B-mennesker i at levere varen fuldt ud på arbejds-

markedet, viser ny undersøgelse. Mens A-mennesker trives med en typisk 8-til-16 hverdag, slås B-mennesker med arbejdstider, der strider mod deres døgnrytme.

Resultaterne stammer fra en undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. I undersøgelsen betegner 43 procent af de adspurgte sig som A-mennesker og 39 procent som B-mennesker. Og hvert fjerde B-mennesker oplever at arbejde på tidspunkter, der i virkeligheden ikke passer til deres døgnrytme.

Møde til direktørtid At der er markant forskel på A- og B-menneskers trivsel på arbejdsmarkedet overrasker ikke arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar B. Baldursson.

B-mennesker bruger jo en del af deres halvvågne tid på at befinde sig i en arbejdsmæssig situation, hvor de ikke kan levere deres

bedste. Morgentimerne er jo et mareridt, siger han til Ugebrevet A4.

Mere end hvert tredje A-menneske oplever ifølge undersøgelsen irritation over morgentrætte kolleger, og hver tiende mener, at B-mennesker slet og ret er dovne. Men den opfattelse ser Einar B. Baldursson helst manet til jorden med det samme. ”B'erne skal måske nok stramme sig an for at følge med A'erne først på dagen, men senere på dagen vender billedet, hvor A'erne har svært ved at komme i omdrejninger. De har deres forcer på forskellige tidspunkter”, siger han.

Ved at tilgodese menneskers forskellige døgnrytmer vil vi få en bedre hverdag, bedre læring, bedre helbred, højere livskvalitet og større produktivitet samt en bedre infrastruktur, når vi ikke bruger vejene på samme tid hver dag.

15

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for kompetence og karriere

Den rette hylde Arbejdsglæde handler om, at man er på rette hylde på rette tidspunkt i sit liv og alt for mange lader dette vigtige område afhænge af tilfældigheder.

Man lulles ind i hverdagens krav og udfordringer, og mange glemmer ganske enkelt at man ikke skal lade tilfældigheder styre karrieren, men selv have mål og retning for, hvor man vil hen.

Måske er problemet, at vi taler om lang tidshorisont på alt fra ’næste år’ til ’resten af arbejdslivet’. Og sandt er det da også, at man ikke skal kaste sig ud i et forsøg på at planlægge sit arbejdsliv i mindste detalje. Men at sætte sig nogle mål for karrieren er kun godt.

Funktion eller måske løn Mål for karrieren kan være mangfoldige. For nogle gælder det måske om at opnå nogle ønskede kompetencer – eller at få ny kompetencer, der åbner døre til nye typer jobs.

16

Det kan meget vel være i samme selskab, for har man det godt med ledelsen og kollegerne er der jo ingen umiddelbar årsag til at søge væk – man kan bare søge nye udfordringer samme sted.

For andre kan det dreje sig om ønsker til en lønmæssig udvikling, som kan kræve nye kompetencer eller ansvarsområder. Og så må man jo sigte mod det.

Uanset hvad, så er det første spørgsmål, man bør stille sig selv: ’Hvad giver mig arbejdsglæde, og hvad har jeg lyst til at arbejde med?’

Det andet spørgsmål bør så være ’Hvad har jeg kompetencer til – og hvad mangler jeg?’,

for kompetencer er noget af det første der kommer i spil, når du vil følge din karrierevej og nå dine karrieremål.

Karriererådgivning I processen med at sætte dig nye karrieremål, så er det godt at have nogle at støtte sig til. Når du selv har gjort dig nogle tanker, så kan du kontakte Forsikringsforbundet og bede om karriererådgivning, som er en gratis service for dig som medlem.

I nogle af de store selskaber tilbyder Forsikringsforbundet lokal karriererådgivning gennem ’Karriereagenter’, som typisk er en lokal, specialuddannet tillidsrepræsentant. Ønsker du ikke lokal rådgivning, så kan du i stedet vælge at møde en kar-

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

evt. skal satse på i den kommende tid, for at kunne nå de mere langsigtede mål, du har.

Se alle aktuelle kursustilbud fra karriereafdelingen på forsikringsfor­ bundet.dk under Arrangementer og vælg Medlems­ arrangement under type.

De nære støtter Ud over familie og venner samt tidligere og nuværende kolleger – og Forsikringsforbundets karriererådgivning og Karriereagenter – så har du ofte en række personer omkring dig, der kender dig og din situation, og kan giver dig værdifuld råd og vejledning.

Den vigtigste er måske din egen leder, som kender dig og dine faglige og menneskelige kompetencer og uden tvivl ved, hvad selskabet kan tilbyde dig af uddannelse og karrieremuligheder. Det kan også være godt at tage en snak med en eller flere gode og nære kolleger – eller måske hoppe med på et kursus, der sætter fokus på hvordan du planlægger og styrer din karriere.

Mange jobs besættes gennem netværk, så det personlige netværk har aldrig været vigtigere. Det skal dyrkes og man skal holde sig i frisk erindring, hvis man vil komme i betragtning til nye og spændende jobs.

Ondt i arbejdslivet?

Hvis du går og har ondt i dit arbejdsliv så skyldes det ikke sjældent, at andre har overtaget styringen af din karriere og at du i større eller mindre grad bare ’flyder med’ og accepterer, hvad der kommer. I denne riererådgiver fra Forsikringsforbundets sekretariat.

Under karrieresamtalen ser vi sammen på din situation, dine ønsker, dine kompetencer og hvor du er i dit liv. Rådgivningen tager typisk udgangspunkt i en tidshorisont på tre til fem år. At se endnu længere ud i fremtiden kan være vanskeligt og rummer stor usikkerhed, men derfor kan man jo godt have nogle overordnede mål, som f.eks. at man på sigt ønsker en lederstilling eller en ny uddannelse.

Men karrieren er jo din helt egen, så samtalen går ud på at sætte fokus på dine muligheder og hvilke opgaver, uddannelse mv. du

situation har du ikke længere kontrol over, hvad der sker i dit arbejdsliv, og det skaber nemt utryghed og frygt for fremtiden.

Løsningen er, at få styr på arbejdslivet – få styr på karrieren.

Ikke mindst skal man have overblik over sine kompetencer og ikke lulle sig ind i tryghed, for i løbet af kort tid kan de velkendte opgaver forsvinde og nye opgaver kræve nye kompetencer. Forsikringsforbundets medlemmer er typisk overbevist om, at deres kompetencer er i orden og sikrer dem jobbet, men er de klar til at arbejde digitalt, rådgive via nettet, samarbejde med folk i fjerne lande eller måske med robotter?

Fremtiden og dens avancerede teknologier og muligheder presser sig på, og før vi ser os om kan vores hverdag blive rystet af store forandringer.

Husk dine successer - skriv ned, når du har gjort noget godt.

Husk dine successer De færreste tænker nærmere over, hvad de egentlig opnår og har af succes i hverdagen. Og der er succes, for de fleste opnår jo gode arbejdsrelaterede mål og resultater, og kommer måske med forslag til nye metoder, services eller produkter, som kommer kunderne – og selskabet – til gavn.

Det bedste råd er, at du huske at notere dine successer – skriv ned, når du har gjort noget godt, taget føringen på et eller andet eller ført et projekt sikkert i mål. Listen over dine successer kan blive af stor værdi den dag du sidder ved en jobsamtale og skal fortælle, hvad du kan gøre for din eventuelle nye arbejdsplads.

Øv dig på jobskifte At skifte job er normalt ikke noget, man gør særlig ofte. Men netop derfor kan det være godt at øve sig ved at sende ansøgninger, dyrke sit netværk, skrive ansøgninger og gå til de jobsamtaler, som man får tilbudt – også selv om du ikke har intentioner om at tage jobbet. Eller måske ender det med, at du vil have det nye job. Hvem ved…

Uanset hvad det ender med, så er det jo altid dejligt at få tjek på, at man har værdi på arbejdsmarkedet og er efterspurgt.

Det giver ekstra overskud i hverdagen og mod på at kaste sig ud i sin udvikling af karrieren.

17

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Helle Baagø, journalist

Dit håndled overvåger dig Der er to grunde til at du skal interesse dig for fitnessarmbånd.

Den ene er, at du arbejder i forsikringsbranchen. Den anden, at de hurtigt kan gå hen og blive en del af dit arbejdsmiljø.

Først tilbød IBM deres ansatte et gratis fitness-armbånd, der måler, hvor meget de bevæger sig ved at tælle deres skridt gennem dagen. Målet var at medarbejderne skulle blive mere ’fit’ og dermed opnå mere produktive medarbejdere med større energi og færre sygedage.

Resultaterne var så positive, at den globale IT-koncern nu har opgraderet tilbuddet, således at medarbejderne nu kan få et Apple Watch, der kan indsamle endnu flere sundheds – og helbredsdata. IBM er ikke ene om at se fordele i, at de ansatte bruger fitness-armbånd til eksempelvis at monitorere deres livsstil. Det samme har den amerikanske dagligvaregigant Target gjort, og herhjemme har der været et mindre projekt hos forsikringsmæglervirksomheden Marsh.

En gruppe medarbejdere hos Marsh i Nordsjælland fik et tilbud fra PFA om at deltage i et stressforebyggelsesforløb, som også omfattede brugen af et fitnessarmbånd, en

18

såkaldt ’wearable’ – en enhed man altid har på sig.

Wearables kan ud over at tælle skridt også overvåge brugerens søvn og søvnkvalitet, og manglende søvn er et stigende problem for medarbejdere på danske arbejdspladser.

På Marsh var det kun medarbejderne selv og ikke ledelsen, der kunne se de data der blev indsamlet om deres søvn. De ansatte var i øvrigt glade for tilbuddet, som hjalp dem til at få mere søvn og øget energi i hverdagen.

Dansk design Wearables tordner frem på salgskurverne over digitale gadgets. Bølgen, som i første omgang blev drevet af fitnessfolket i form af løbeure og armbånd, skyller nu ind over alle os andre, der i stigende grad bruger wearables til at få et bedre helbred.

Teknologien har både appel til raske, syge og mennesker, der skal i form efter langvarig eller alvorlig sygdom.

I USA er forsikringsselskaber for alvor med på bølgen, når det gælder om at få ansatte til

Unge designere fra Københavns Erhvervsakademi, KEA, holdt i foråret en event, hvor de fremviste designede wearables til forskellige brugergrupper. Et af dem, det smarte armbånd SAM, retter sig direkte mod at overvåge

at måle og spore sig selv og deres aktiviteter.

Men her sker det på en mere kontant måde end herhjemme.

arbejdsmiljø-forhold. De studerende beskriver det som en gadget, der skal minde ejeren om at tage pauser i løbet af arbejdsdagen.

Det private sundhedsforsikringsselskab United HealthCare udleverer gratis fitnessarmbånd til medarbejdere i private virksomheder. Gevinsten er en nedsat præmie, hvis brugerne opfylder deres mål for aktivitet i hverdagen.

Armbåndet registrerer bevægelsen af kroppen samt støj fra omgivelserne, og ud fra disse data kan SAM anbefale bæreren at tage sociale, aktive eller mentale pauser.

SAM skal ifølge de unge designere øge ejerens motivation, kreativitet og produktivitet.

Her i Europa har Philips, kendt for forbrugerelektronik, og forsikringsselskabet Allianz indgået en aftale om et personligt sundhedsprogram, som er designet til at motivere ansatte til at træffe sundhedsrigtige beslutninger om deres livsstil.

Danske designere anses i øvrigt for at kunne få gode forretningsmuligheder ud af wearables. Den danske tradition for brugerinddragelse og smuk hverdagsteknologi spiller fint sammen med udviklingen af intelligente, digitale ’smykker’.

Økonomisk bonus

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

Risiko for misbrug Midt i ”hypen” omkring de nye muligheder for selvmonitorering og opsamling af sundhedsdata rejser skeptikerne søgelyset mod risikoen for manglende datasikkerhed.

En af dem er Anja Bechmann, leder af forskningsenheden Digital Footprints Research Group på Aarhus Universitet.

Ud over de åbenlyse fordele i form af bl.a. livsstils- og performanceoptimering peger hun på, at man som bruger skal forholde sig til en række risici, hvis man bruger wearables til at opsamle personlige sundheds- og aktivitetsdata. ”Først og fremmest skal man være klar over, at data afgivet i én sammenhæng kan bruges i en anden. Man kan som almindelig bruger ikke overskue konsekvenserne, når man ubevidst har sat sine digitale dataspor,” siger hun.

Har man først klikket ’enig’ til betingelserne for eksempelvis at hente en app, der følger med fitnessarmbåndet, risikerer man at ens data bliver udnyttet og videresolgt, uden at man selv kan kontrollere brugen.

definere spillereglerne på dette område, mener Anja Bechmann. Men hun erkender, at begrebet ’privacy’ – privatlivets fred – er svært at definere i en global verden, hvor hvert samfund har sin egen fortolkning.

Når det gælder brug af wearables for at opnå en økonomisk bonus eller få bedre produktivitet på arbejdspladsen, er der ikke længere tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, mener Anja Bechmann.

Inden for EU er en ny forordning om datasikkerhed vedtaget af EU-parlamentet i foråret 2016. Den træder i kraft i Danmark i 2018 og betyder, at virksomheder skal kunne dokumentere og kontrollere de strømme af persondata, som bliver indsamlet og sendt videre. Reglerne om samtykke til, hvordan data bliver brugt af virksomheder, for eksempel til markedsføring eller videresalg,

Etik og værdier ”Her udnyttes teknologien til endnu en ’performance’ dimension i arbejdslivet. Teknologien bliver et redskab til at opdele mennesker i A- og B-hold. Selvmonitorering bliver et spørgsmål om kontrol, og persondata vil i yderste konsekvens kunne bruges som fyringsgrund,” siger hun.

Derfor handler det mere om etik og værdier

skærpes også.

Men kritikere peger på, at der er for mange fortolkningsmuligheder i forordningen, og at den ikke tager højde for den hast, som opsamling af vores personlige data udvikler sig med.

end om teknologi, når arbejdspladsen skal

af Birgitte Aabo, journalist

Blev fritstillet – og glad i nyt job Efter ni år i Danica mistede Joan Thomsen sin stilling. I stedet arbejder hun nu i Kvickly for en markant lavere løn, men har til gengæld masser af arbejdsglæde.

spruttefunktion, hvor nogle typer af opgaver voksede hende over hovedet. ”Det kunne godt have været klaret på en anden måde, jeg synes ikke, jeg fik en fair chance,” siger hun, der blev støttet i forløbet af Charlott Due Pihl, formand for personaleforeningen i Danica.

Først var det nærmest uoverskueligt for Joan Thomsen at blive fritstillet. Hun er 56 år gammel og havde tilbragt de seneste ni år af sit arbejdsliv som forbehandler hos Danica, da hun fik beskeden.

”Hun hjalp mig med at holde modet oppe og også med at skrive ansøgning og cv. Men det endte jeg med ikke at få brug for,” konstaterer Joan Thomsen.

”Jeg var bange for, at jeg var alt for gammel til at finde nyt arbejde,” siger Joan Thomsen, der beskriver sit tidligere job som en blæk-

For få dage før fratrædelsesaftalen på seks måneder løb ud, fik hun nyt arbejde.

En bekendt anbefalede hende til et job i Kvickly i Farum, hvor hun i juli tiltrådte i bagerafdelingen.

”Jeg har fået søde kolleger og er meget glad for arbejdet, selv om jeg er gået ned i løn – jeg får 500 kr. mere brutto, end jeg tidligere fik udbetalt netto, så det er noget af et dyk.”

Joan Thomsen bor alene i lejlighed, men hun er fortrøstningsfuld: ”Jeg må sætte tæring efter næring. Penge er ikke alt, og jeg er glad, hver morgen, når vækkeuret ringer, fordi jeg skal på arbejde.”

19

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Kim Faurdal

Løb i frokostpausen Bevægelse er vigtig, så et par gange om ugen bør du fravælge frokostpausen til fordel for en løbetur. Det er hyggeligt og giver mere energi – og så undgår du eftermiddagstrætheden.

Dorte og Christine fra Nordea Liv & Pension er blandt de forsikringsansatte, der fra tid til anden bytter frokostpausen ud med en løbetur. Ud over det praktiske i at få motionen klaret i løbet af arbejdsdagen så er det også smadder-hyggeligt, synes de.

Dorte, som har to børn, er meget glad for at få klaret løbeturen inden hun skal hente børnene, lave aftensmad og alt det andet praktiske, der skal klares, når man får fri fra arbejde. Der er også lige det, at når man har lavet en løbeaftale med en kollega, så melder man ikke lige fra, er både Christine og Dorte enige om. Og så tæller det kollegiale fællesskab bestemt også.

Tættere på hinanden Løbeturen med en eller flere kollegaer er hyggelig. Der er plads til både at løbe hurtigt, eller til at løbe langsommere og få en snak imens. Man kan få vendt stort og småt, og man skal ikke bekymre sig om at andre hører det, hvis man snakker om

20

noget privat. De tættere personlige bånd, man skaber ved at løbe sammen, smitter også af på arbejdet, hvor løbekollegerne gerne gør noget ekstra for netop dem, man er kommet tæt på, fortæller Christine.

Både hende og Dorte synes, at det generelt gør kollegaskabet bedre.

Godt for selskabet Hvis man ser løbeturen fra arbejdsgivernes synspunkt, burde de også juble og være klar til at åbne for motion i arbejdstiden. En dansk undersøgelse fra 2015 med kontoransatte, udført af Syddansk Universitet, påviste meget klart at de ansatte producerede mere og havde det bedre, selv om de arbejdede mindre, da arbejdsgiveren som led i undersøgelsen gav dem en times motion i arbejdstiden hver uge.

De ansatte producerede mere og havde det bedre.

Faktisk begynder Københavns Kommune fra 2017 at kræve, at deres ansatte på plejehjem skal motionere en time om ugen i arbejdstiden. Beslutningen er baseret på et 3-årigt projekt, som viste at den ene times motion om ugen gav færre gener for de ansatte. Samtidig fandt ca. halvdelen at motionen gjorde deres arbejde nemmere at klare. Ninna Thomsen fra

SF, Sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, ser det som at kommunen endelig tager ansvaret for arbejdsmiljøet på den lange bane.

Større trivsel Mange undersøgelser peger på, at motion kan være vejen til ikke bare større trivsel på arbejdspladsen, men den giver også en højere produktivitet hos medarbejderne – selv hvis man regner ind, at de arbejder de par timer mindre om ugen, som bruges på motion. En undersøgelse fra USA viser at selv med en times mindre arbejdstid om dagen, brugt på motion, blev der produceret mere og medarbejderne var mere tilfredse med både arbejdet, arbejdspladsen og med dem selv.

Det er en win-win situation, hvis medarbejderne kan blive sundere, gladere og samtidig producere mere – eller kan bibeholde det høje niveau, vi allerede har i forsikringsbranchen, selv om der afsættes et par timer om ugen til motion. Erfaringen viser, at motion også giver færre sygedage, mere energi og en større arbejdsglæde og tilfredshedsfølelse på jobbet.

Som Christine og Dorte er inde på, så hjælper deres løbeture dem til bedre samarbejde, tættere kollegiale bånd og tættere tilhørsforhold til deres selskab.

At frokosten så bagefter skal indtages ved deres arbejdsstation, har de ikke noget imod. De prioriterer gerne løbeturen et par gange om ugen.

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Kim Faurdal

Spis dig til energi Eksperter mener, at din kost vægter op til 80 procent i dit personlige energiregnskab. Det kan du bruge bevidst til at sikre dig energi til hele arbejdsdagen.

med fra vindruekerneolie, majsolie, hørfrø, valnødder og paranødder. Snup også med mellemrum en spiseske fiskeolie, som vil give dig en masse næringsstoffer.

Kulhydraterne Spis varieret og bevidst - så du er sikker på at give din krop alle de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som den skal bruge for at holde dig sund og give energi til hele dagen.

Du skal spise rigtig mad, siger kosteksperterne. Grøntsager, kød, fisk, æg, mælkeprodukter og groft brød. Det rette måltid er farverigt og indbydende at se på, og har flere smagsnuancer. Det skal have tekstur og struktur, så du har noget at tygge i. Det får dig til at spise langsommere og mætter hurtigere.

Det sunde fedt Fedt er ikke farligt, hvis det altså er det umættede fedt. Spiser du 10 til 20 gram umættet fedt hver dag, har det en gavnlig effekt på alt fra nervebaner til kolesterolindhold i blodet. Det gør også at kroppen kan optage de fedtopløselige A-, D-, E- og K-vitaminer.

Spis mest enkeltumættet fedt, f.eks. fra fede fisk, raps- og olivenolie, avocado, mandler, hassel- og cashewnødder. Det flerumættede fedt, som bl.a. indeholder vigtige omega-6og omega-3 fedtsyrer, kan du så supplere

Kulhydrater er heller ikke farlige, selv om vi snakker meget om dem. De er sammen med fedt og protein din kosts grundlæggende elementer. Kulhydrater påvirker dit energistofskifte og giver brændstof til muskler og hjerne. Det er de komplekse – eller langsomme – kulhydrater, du især skal have.

Dem får du fra grøntsager, visse frugter, fuldkornsris, gryn, fuldkornsprodukter, kartofler samt rugbrød, groft knækbrød og fuldkornspasta.

De komplekse kulhydrater har en mere krævende nedbrydningsproces og en langsommere optagelse. Derfor giver de en bedre mæthedsfornemmelse, et mere stabilt blodsukker og indeholder flere vitaminer og mineraler. De er derfor perfekte til at give dig et langtidsholdbart energioverskud.

Det dårlige fedt Du ved det jo godt. Men alligevel skal det nævnes: Junkfood, sodavand, slik, kage og chips er fulde af dårligt fedt, sukker og tomme kalorier, der har en uhyggelig evne til at finde direkte vej til sidebenene uden i øvrigt at bidrage med vitaminer og mineraler. Ja, det giver umiddelbar mæthed men brænder

også hurtig ud, og så vil trætheden og sulten hurtigt snige sig ind på dig igen og give lyst til at spise endnu mere. Kan du fornemme den dårlige spiral?

At du drænes for energi, giver dig også mindre lyst til at bevæge dig, og så stiger risikoen for overvægt.

Vand skal der til Drik rigeligt med vand, for det er afgørende for stort set alle processer i din krop – også for, at du kan holde dampen oppe en krævende arbejdsdag. Juice, saft og sodavand er også væske, men det indeholder samtidig sukker og masser af unødige kalorier. Så drik i stedet rent vand – og mindst 1½ liter af det hver dag. Husk at lægge ekstra vand til, hvis du træner eller har været fysisk aktiv.

Det kan betyde, at du kommer til at rende på toilettet lidt mere end du plejer, men som bonus får du så rørt dig i løbet af din arbejdsdag og samtidig taget en skærmpause. Det er også godt.

21

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

TEMA: DIN ARBEJDSDAG af Birgitte Aabo, journalist

Dit privatliv er med på arbejde Hvis det er så som så med arbejdsglæden, skal årsagen ikke altid findes i dit professionelle liv. Problemer på hjemmefronten kan være umulige at lægge på hylden i arbejdstiden.

Manden forsøgte at få sin arbejdsdag til at fungere som normalt.

Han kunne ikke holde ud at indvie sine kolleger i, at hans kone lå for døden, men hans adfærd afslørede, at noget var galt.

Fra at være en favnende kollega, blev han småsur og snerrende overfor omgivelserne.

Et af utallige eksempler på, at det kan være umuligt at adskille arbejde og privatliv, hvor gerne man end vil. Det er også grunden til, at der efterhånden i flere årtier har været talt om den vigtige balance mellem arbejde og privatliv – det er to størrelser, som for de fleste er uløseligt sammenknyttet.

Trafikken går begge veje, som mange har erfaret: udfordringer på arbejde kan slå ud på hjemmefronten, men knas hjemme kan også i høj grad følge med dig på jobbet. ”Du er nødt til at se dit arbejds- og privatliv som et samlet hele. Hvor mange ressourcer har du til rådighed i hverdagen? Og hvis du har familie, hvad er så summen af ressourcer for din familie som helhed? Det har betydning, hvilken person, du er gift med, hvordan dit ægteskab fungerer, hvilke hensyn, du skal tage til dine børn. Er de ofte

22

syge, er de nemme eller svære at aflevere i institution? Det er den slags, der spiller ind på dit liv og dit arbejdsliv,” siger psykolog Vivi Bach Pedersen, ph.d. i erhvervs- og organisationspsykologi.

Fleksibilitet er ikke nok Hun har specialiseret sig i work-life balance problematikker og forsket i en af de faktorer, der menes at have stor betydning for den enkelte, nemlig fleksibilitet i arbejdslivet. ”Der tales meget om, at arbejdspladser skal være fleksible, for at give den enkelte de bedste muligheder for at få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen – jo mere fleksibilitet, des bedre. Men da vi undersøgte det nærmere, viste det sig overraskende nok, at det var skifteholdsarbejdere, som ikke har nogen fleksibilitet i forhold til arbejdstid og sted, der var mest tilfredse.”

Forklaringen var, at skifteholdsarbejdere ofte har fri på skæve tidspunkter, eksempelvis på en hverdag.

Vivi Bach Pedersen

hente børn, hvilken type arbejdsliv, man bør have, hvordan man skal agere som par – og mange flere,” konstaterer Vivi Bach Pedersen.

Hun ser ofte klienter i sin konsultation, som ikke har været bevidste om de valg, de har taget: ”Pludselig går det op for dem, at det også er et valg ikke at vælge, og gøre som de andre.

Det kan være en øjenåbner at gøre sig det klart og prøve at gå sine valg igennem. Hvor mange af dem har du aktivt truffet? Og er det så det, du vil?”

”Det betød, at de oplevede at have tid til praktiske gøremål som rengøring og indkøb, og kunne give børnene korte dage i institutionen. Det betød også, at den enkelte havde mere tid til sig selv, til at pleje egne interesser, og det giver en følelse af overskud. For

Allerbedst vil det være at overveje det grundigt, uden nogen aktuel anledning. Altså før, det eventuelt brænder på og privatliv og arbejdsliv tilter på en og samme gang.

vidensarbejdere derimod, som havde den største fleksibilitet arbejdsmæssigt, var det sværere at få tingene til at gå op, og ofte havde de meget lidt eller ingen tid til sig selv og egne interesser uden for familien.”

de bliver opmærksomme på, hvor vigtigt det er. Når man står i en skilsmisse eller anden personlig krise, bliver det mere nærværende at finde ud af, hvorfor man lever, som man gør. Og meget synligt, at privatliv- og arbejdsliv hænger sammen.”

”Men desværre skal mange ned at dykke, før

Er det dine valg?

Og når hverdagslivet ikke fungerer, går det ud over både dig selv, din familie og dit arbejde. Derfor kan det være en god idé at overveje, om de valg du tager i dit privatliv, i grunden er dine egne, råder Vivi Bach Pedersen. ”Mange bliver ubevidst presset af en helt masse normer, som er i samfundet og den samfundsklasse, man ser sig selv som en del af. Der er normer for, hvornår man skal

Når kriser slår ud i stress og gør det umuligt at arbejde i en periode, vender mange det indad, siger psykolog: ”Det er forbundet med stor skyld og skam for de fleste. De synes ikke, de slår til. Derfor er det meget vigtigt, at arbejdspladserne har en model for, hvordan man arbejder med stress, og ikke bare ser det som den enkeltes problem.”

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Alle nye bestyrelsesmedlemmer skal uddannes Bestyrelserne i banker, forsikrings- og pensionsselskaber skal professionaliseres, og et vigtigt skridt er en obligatorisk uddannelse for nye bestyrelsesmedlemmer. Den skal de gennemføre inden for de første 12 måneder efter indtrædelse i bestyrelsen. Bestemmelsen er kommet ind i ’Lov om finansiel virksomhed’ og træder i kraft januar 2017. ”Vi er klar med en målrettet uddannelse, der lever op til lovens krav, og som giver besty-

”Vi er klar med en målrettet uddannelse, som lever op til lovens krav og giver bestyrelsesmedlemmerne en grundlæggende relevant, faglig viden”, siger Bjarne Dyrberg, markedschef på Forsikringsakademiet. (foto: Thomas Busk)

relsesmedlemmerne en grundlæggende relevant, faglig viden. Det kræver ingen særlige forudsætninger at tage uddannelsen - den er for alle, som enten er udpeget eller valgt ind i en bestyrelse”, fortæller Bjarne Dyrberg, markedschef på Forsikringsakademiet.

Forsikringsakademiet har udviklet uddannelsen i samarbejde med Aalborg Universitet (AAU) og første hold starter i maj 2017. Der er tale om et todagesforløb, som køres af den

Vi er lige om hjørnet!

Forsikringsforbundet er unikt ved at have lokal tilstedeværelse i de fleste selskaber. For dig som medlem betyder det, at du kan få hjælp og støtte lokalt i dit selskab.

Som medlem af Forsikringsforbundet får du hjælp og vejledning lokalt på din egen arbejdsplads, eksempelvis hvis du skal til alvorlig samtale med ledelsen, til sygesamtale, er i tvivl om reglerne for barselsorlov eller lignende. Kontakt din lokale tillidsrepræsentant eller personaleforeningen.

Forholdene i forsikringsbranchen strammer til i kraft af stadig større automatisering, indførelse af robotteknologi og outsour-

anerkendte underviser og finansielle ekspert Lars Krull. Der bliver undervist inden for kompetenceområder som vurdering af risiko og solvens, kapitalgrundlag, hensættelser for livselskaber og skadesselskaber, finansiel rapportering og revision.

Læs mere om bestyrelsesuddannelsen på www.forsikringsakademiet.dk/bestyrelse

cing. Branchen har også til stadighed fokus på rationalisering, og de mange ændringer betyder, at det aldrig har været vigtigere at kunne trække på den ekspertise, som du har adgang til gennem dit medlemskab af Forsikringsforbundet.

Personaleforeningen vil typisk også stå for arrangementer og en årlig generalforsamling, som ikke sjældent er kombineret med bespisning og hygge med de andre medlemmer i selskabet.

For dig uden personaleforening Der er nogle få selskaber, som ikke har egen personaleforening.

Men derfor står Forsikringsforbundet stadig klar til at hjælpe og støtte. Du er så med i Landskredsen, og i stedet for en lokal tillidsrepræsentant kan du trække direkte på jurister og konsulenter i Forsikringsforbundets sekretariat. Sekretariatet kan også stille med en bisidder, hvis du har brug for støtte ved advarsel, afskedigelse eller sygdom. Og du har naturligvis adgang til karriererådgivning, medlemskurser, rabatordninger og andre medlemsfordele.

Brug dit medlemskab af Forsikringsforbundet. Det har værdi.

23

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

DIGITALT

Virtuel tilstedeværelse ”Beam me up, Scottie” er nok en af science-fiction verdens mest kendte udtryk og stammer fra Star Trek filmene. Med denne ’transport-stråle’ kunne Star Trek folkene transportere sig fra et sted til et andet på brøkdele af et sekund, og det gik – for det meste – godt.

Lige den teknologi ligger stadig umådelig langt ude i fremtiden, men vi nærmer os alligevel noget, der ligner: Telepresence.

Det handler kort fortalt om at være til stede virtuelt, altså ikke i virkeligheden, men via digital overførsel af video og lyd i et 3D-univers. Er det stadig tågesnak?

Okay, så forestil dig at du tager et Virtual Reality (VR)-headset på og ser nu ikke alene det rum, som du befinder dig i, men også en eller flere andre personer.

Du kan vende og dreje hovedet og ser de

øvrige personer i høj kvalitet, som om de rent faktisk er til stede. Du kan tale med dem og de kan svare, vise dig ting eller hvad I nu ellers har brug for.

Det er IT-giganten Cisco, som begynder at tale om telepresence, og det kan ses som det naturlige næste skridt efter telefonmøder og videomøder. Måske er det fremtidens Skype, hvor du bare tager VR-brillerne på, og så er du med til møde i et helt andet rum?

Teknologien er egentlig på plads, men vi mennesker er jo ikke altid klar lige så hurtigt, som vi får de teknologiske muligheder. Hos Cisco arbejder man med telepresence via en væg med skærme, der f.eks. kan udgøre den ene side af et mødebord. Så sidder en del af deltagerne helt andre steder i verden, men samles om samme bord og kan samarbejde, som sad de rent faktisk i samme rum.

Endnu et skridt mod den totale virtuelle tilstedeværelse kan opnås, hvis du kombinerer telepresence-systemer med droner. Det giver dit virtuelle ’jeg’ mulighed for at flyve rundt og f.eks. ’gå’ en tur ned af Strøget, tage på tur rundt i Tivoli eller hvad du måtte have lyst til.

By Fuelrefuel - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index. php?curid=5146472

Fotomodeller er en udsat gruppe Her gik vi og troede, at det er de kontoransatte, der er mest udsat for robotter og automa-

24

tisering. Men nu påstår Anders Hvid fra rådgivningsvirksomheden DareDisrupt, at robotterne nok vil få stor påvirkning af vores arbejdsmarked, men at nogle ret overraskende jobs virkelig er i farezonen – herunder fotomodeller. Det skyldes, at man nu kan ændre og kombinere eksisterende billeder, så de kan bruges i nye sammenhæng, og man kan lave 3D-billeder, som er så virkelighedstro og nemme at arbejde med, at de levende modeller kan undværes. Han mener også, at en del af lægernes arbejde kan automatiseres, bl.a. diagnosticering, så de kan bruge tiden på mere værdifuldt lægear-

bejde. Også andre medarbejdergruppers arbejde ændres markant: Bibliotekarer skal ikke længere sætte bøger i rækkefølge, men være kulturformidlere.

Ifølge Anders Hvid er det de kreative fag, som skal håndteres af mennesker – de intuitive og skævt-tænkende mennesker. Det kan være kunstnere, musikere, arkitekter, forfattere og journalister. Og dem, der skal forhandle, løse konflikter og hjælpe mennesker, der ikke har det godt. Der er heldigvis stadig mange opgaver, som robotter ikke kan klare… endnu.

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

UNGDOM af Kim Faurdal, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Nordisk ungdomsmøde Kim og Katrine fra Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk har været til nordisk møde i Stockholm. De fik en masse inspiration fra mødet med andre nordiske forbund.

Det årlige UNI Union Nordic Youth Area Meeting blev i år afholdt i Stockholm, og Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk var med til mødet.

Organisationen er et tværgående nordisk samarbejde under den internationale fagforening for servicefagene, UNI Global Union, hvor også Forsikringsforbundet er medlem.

Formålet med mødet er at skabe og opretholde netværk på tværs af de nordiske lande, hvor de nordiske organisationer kan inspirere hinanden og lære af hinandens erfaring.

Man kommer typisk hjem med nye ideer og inspiration til aktiviteter, som man så kan overveje om kan bruges i Ungdomsnetværkets virke.

Norden og de andre Den internationale styregruppe i UNI fremlagde hvad de havde opnået det seneste år, og hvad programmet for det næste år er.

Det gav en del debat, fordi vi i det nordiske område gerne vil have konkrete emner og aktiviteter på programmet, men hurtigt støder på, at arbejdsforholdene og de faglige organisationers virke omkring i Europa er anderledes fra Nordens. Når man som UNI arbejder europæisk og globalt, er der mange hensyn at tage, og ønsker og krav skal fungere multinationalt. Eksempelvis mener de sydeuropæiske lande at det er godt hvis EU vedtager en minimumsløn, mens vi har den stik modsatte holdning i de nordiske forbund. Her spiller historie og kultur ind, arbejdsmarkedsforholdene generelt og hvad fagforeningerne har opnået historisk. Dér må vi sande, at de nordiske fagforeninger over en bred kam har været ekstremt succesfulde – måske tilmed for succesfulde, for forholdene er nu så gode, at fagforeningerne

mister de medlemmer, der ikke mener, at der er mere at kæmpe for.

Medlemssivning Hvordan man stopper nedgangen i medlemstal var også et punkt på konferencen.

Mange pegede på vigtigheden af, at fagforeningerne udvikler sig i takt med det øvrige samfund. Altså ikke så meget med faglig kamp, men mere vægt på fællesskabet og hvordan det giver værdi til den enkelte. Der kom forslag om, at fagbevægelsen kunne slå sig sammen om en uddannelsesportal, hvor medlemmerne kunne melde sig til alle mulige typer kurser og efteruddannelse.

Også her i 2016 og de kommende år er det vigtigt, at fagforeningerne kæmper for medlemmernes interesser – ikke mindst for at lægge nogle rimelige rammer for det, der er ved at udvikle sig til en global arbejdsplads, hvor alle kæmper med og mod alle.

Uddannelsespolitik Et vigtigt emne denne gang var uddannelsespolitik og herunder hvad vi gør for at uddanne vores korps af tillidsrepræsentanter. Det handlede dog også om, hvordan vi som faglige organisationer kan uddanne den almindelige borger, så de ved hvad en fagforening er og hvorfor fagforeningerne er vigtige – både i dag og i fremtiden.

I Danmark gør HK et stort arbejde for at komme ud på skoler og fortælle om fagbevægelsen. HK har også det de kalder ’jobpatruljen’, hvor de kommer rundt til virksomheder og kører kampagner for at få medarbejdere organiseret – eller i det mindste sørge for at arbejdsgiverne overholder regler og krav.

25

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

RETTEN ER SAT

Ret til lægebesøg En nylig dom fra Østre Landsret slår fast, at du som funktionæransat har ret til at gå til speciallæger i arbejdstiden uden at blive trukket i hverken løn eller fridage. Sagen var rejst af fagforbundet HK og dommen får også betydning for langt flertallet af de forsikringsansatte.

Sagen handlede om en kvinde ansat på et kontor på Roskilde Sygehus. Hun skulle for tre år siden til en undersøgelse på Slagelse Sygehus og bad om fri til det. Chefen blev irriteret og forlangte, at kvinden skulle bruge timer fra sin flekstid på undersøgelsen, hvilket så havde den konsekvens, at hun efterfølgende skulle arbejde timerne af.

Løn i pauser, når man forstyrres Hvis man forstyrres i sine pauser kan det give ret til betaling af løn for pauserne, fastslår en afgørelse i en sag om en medarbejder i Fakta. Medarbejderen blev forstyrret i sine pauser af arbejdsgiveren, der krævede at forskellige arbejdsopgaver blev udført her og nu. Alligevel trak arbejdsgiveren medarbejdere for løn for de pauser, der sjældent blev holdt.

HK bragte sagen op, og den endte med at Fakta erkendte den manglende betaling og udbetalte godt 14.000 kr. til medarbejderen for at have arbejdet i sine pauser.

blevet forfremmet og det blev dengang aftalt, at hun først ville få et kvalifikationstillæg, når hun var blevet afprøvet i stillingen.

I 2010 blev afdelingslederen indstillet til et kvalifikationstillæg på ca. 1.500 kr., men fik aldrig besked om forhandlingsresultatet.

Efterfølgende fik hun udbetalt et månedligt tillæg på 4.556 kr. I 2014 blev Forsvarets Personalestyrelse ved en tilfældighed opmærksom på, at afdelingslederen i næsten fire år ved en fejl havde fået udbetalt et for stort kvalifikationstillæg.

Forsvarets Personalestyrelse mente, at afdelingslederen havde fået besked om størrelsen på kvalifikationstillægget og krævede derfor tilbagebetaling. Den beslutning var afdelingslederen ikke enig i, og derfor kom sagen for retten.

Juristens kommentar Retten slog fast, at lægebesøget var sygefravær, og medarbejderen derfor havde ret til frihed med løn. Dette gælder uanset, om der måtte være indgået en lokalaftale med et andet indhold, hvilket eksempelvis kunne være i en fleksaftale.

Hovedpersonen fik i retten tilkendt 762 kroner fra Region Sjælland, som skal dække det løntab, hun led ved at gå til undersøgelsen.

Juristens kommentar Dommen bekræfter, at lægebesøg på grund af sygdom – herunder behandlinger og undersøgelser hos speciallæger, der er lægeordineret – er at betragte som sygefravær.

Man skal dog altid forsøge at få lagt lægebesøg uden for arbejdstid eller på et tidspunkt, der giver mindst mulig gene for arbejdsgiveren.

Uanset dommen vil der stadig være ’gråzoner’, hvor arbejdsgiveren vil kunne kræve at der bruges egen tid. Det kan være rutineeller opfølgnings/kontrolbesøg hos læge eller tandlæge, hvor medarbejderen – forhåbentlig – får at vide, at man netop ikke er syg. Der er også fortsat et åbent spørgsmål om, hvorvidt transporttid til lægebesøget kan regnes som lovligt sygefravær eller skal betales af medarbejderen selv.

26

I sagen fra Fakta var der tale om selvbetalte pauser, og derfor havde medarbejderen krav på løn, når pauserne gang på gang blev ’inddraget’. I forsikringsbranchen håndteres pauser lidt forskelligt, idet man i nogle selskaber har ret til at tage en kop kaffe i arbejdstiden, mens man i andre flekser ud og ind, når man holder pause. Frokostpausen er typisk uden løn, og dermed medarbejderens egen tid. Forstyrres man derfor af ledelsen i frokostpausen, hvor man f.eks. bliver bedt om at håndtere en hastesag, kan det i princippet udløse at man skal have løn for den tid, man anvender arbejdsmæssigt.

Dommen i Østre Landsret faldt på baggrund af, at afdelingslederens to nærmeste chefer ved mindst to lejligheder havde modtaget oplysninger om størrelsen på kvalifikationstillægget. Østre Landsret fandt det derimod ikke godtgjort, at afdelingslederen selv havde fået oplysninger om tillæggets rette størrelse eller burde have indset, at det udbetalte kvalifikationstillæg var for stort.

På den baggrund blev Forsvarets Personalestyrelse dømt til at anerkende, at afgørelsen om tilbagebetaling af for meget udbetalt løn var uberettiget.

Det (for) høje tillæg Hvis en medarbejder ved en fejl har fået udbetalt for meget i løn, kan arbejdsgiveren som udgangspunkt kræve tilbagebetaling af det for meget udbetalte. Hvis medarbejderen har modtaget for meget i løn i god tro, eller det efter en samlet vurdering vil være ’særlig byrdefuldt’ for medarbejderen at tilbagebetale lønnen, kan medarbejderen dog være berettiget til at beholde lønnen.

Juristens kommentar

I den aktuelle sag skulle Østre Landsret tage stilling til, om Forsvarets Personalestyrelse kunne kræve delvis tilbagebetaling af et forkert beregnet kvalifikationstillæg til en afdelingsleder i Forsvaret. Hun var i 2008

Afgørelsen viser, at det er en grundlæggende forudsætning for at fravige udgangspunktet om tilbagebetaling af for meget udbetalt løn, at medarbejderen har været i god tro, og ikke med rimelig grund burde have ’opdaget’ fejlen.

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

DIALOGVÆRKTØJ

Trivslen på spil Forsikringsforbundet har i samarbejde med FA og Finansforbundet udviklet et nyt dialogværktøj, der kan hjælpe jer med at sætte fokus på trivslen ude i den enkelte afdeling.

Værktøjet hedder ”Find overskuddet” og kan benyttes af 3-9 deltagere, der arbejder sammen til hverdag. Lederen deltager på lige fod med de øvrige deltagere, og er I mange, kan I benytte flere spil.

Igennem dialogen får I lejlighed til at drøfte temaer såsom tillid, kompetence, engagement og arbejdsmængde – temaer som vi ved, kan styrke både trivslen, arbejdsglæden og bundlinjen hos jer.

Dialogværktøjet ligger allerede nu hos personaleforeningerne, som I kan kontakte, hvis I ønsker at låne et eksemplar.

Sagsbehandler – Grønland en stor beslutning, men min hustru og jeg har ikke fortrudt det et sekund,” Tommy Edvardsen, salgschef.

Dyrk den nære relation til kunderne Du håndterer opgaver for både private og erhvervs kunder.

Du vil på mange måder kende til opgaverne fra tidligere job: opret skader, kontakt kunder, be­ handling af sager. Du får også tæt kontakt og dia­ log med vores kunder. Det giver en god dynamik i hverdagen og giver dig muligheden for at hjælpe kunderne face­to­face. ”Det er en anden kultur, så det sker jævnligt, at folk kommer ind på kontoret, hvis de har brug for hjælp” Dora Drechsel, direktør.

Kollegaer På kontoret i Nuuk samarbejder du med 10­12 kol­ legaer – sagsbehandlere, sælgere, skadesbehand­ lere og taksator. Sammen sætter vi en ære i at skadesbehandle vores kunder på bedste vis.

Dagene er sjældent ens, og arbejdet giver plads til at løse opgaverne både individuelt og i fællesskab.

Vi hjælper dig godt på plads Når du flytter til Grønland, er der en del praktik, som skal gå op i en højere enhed. Men vi står klar til at hjælpe dig på plads og stiller blandt andet en bolig til 4­5 personer til rådighed. Derudover får du fast løn, pensionsordning og helbredssikring.

Erfaren skadesbehandler med mod på nye oplevelser Du får en rolle med ansvar for dine sager, samt muligheden for at udvikle dig både personligt og fagligt. Til gengæld forventer vi, at: · Du har min. et par års erfaring med skadesbe­ handling inden for bygning, indbo, løsøre og/ eller auto. · Du har gerne en uddannelse svarende til FOAK på niveau 4 på et eller flere fagområder – alter­ nativt er du uddannet jurist og interesseret i skadesbehandling. · Du taler og skriver dansk og engelsk Ansøgningsfrist: 10. december 2016 Kontakt: dora.drechsel@if.gl

”Beslutningen om at starte nyt job i Grønland og rive teltpløkkerne op, sælge hus, biler og tage afsked med familie og venner og flytte fra Danmark til Grønland er

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Nuuk

Kalaallit Forsikring Agentur A/S er et forsikrings­ agentur i det grønlandske marked, og vi sælger forsikringer på vegne af If skadeforsikring.

+299 701243 • www.forsikring.gl • kfa.erhverv@if.gl

27

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

LOKALT Generalforsamling Personaleforeningen i Thisted Forsikring holdt generalforsamling den 27. oktober. Keld Holst blev genvalgt som formand.

Trivselsundersøgelse Selskabets

samarbejdsudvalg

kommende overenskomst og hvad vi kan forvente os af fremtiden i forsikringsbranchen. Det handler bl.a. om den digitale udvikling og fremtidens kompetencer. Det var et godt møde med ca. 30 deltagende medlemmer.

FTF-A

Nye i bestyrelsen

SOS

i bankospillet og i det efterfølgende amerikanske lotteri. Over 50

Generalforsamling

medlemmer var tilmeldt, og der

Personaleforeningen i SOS afholdt

blev serveret pizza, øl, vin og vand

generalforsamling den 9. novem-

mellem spillene.

ber, hvor formand Rikard Livman ikke var på valg i år. Der var for-

Sønderjysk Forsikring

ventet stor udskiftning i bestyrelsen for personaleforeningen,

Generalforsamling

da flere i bestyrelsen var stoppet på grund af nye jobs. Og det blev

Personaleforeningen i Sønderjysk

(SU) er i samarbejde med perso-

Ved generalforsamlingen i per-

naleforeningen i gang med forbe-

der: Helle Bladmose, Angelica Bo-

sonaleforeningen blev Lars Poul

Forsikring har afholdt general-

redelserne til en trivselsundersø-

ström og Kaj Heimland blev alle

Helvard valgt som ny formand,

forsamling den 10. oktober, hvor

gelse, som løber af stablen ultimo

genvalgt, og Helle bliver ny næst-

mens Pia Nielsen og Gerd Christi-

formand Mia Zentio Jessen var

november. Der har været afholdt

formand. Samtidig kan persona-

ani, begge tillidsrepræsentanter,

på valg. Hun blev genvalgt for de

workshop med trivselsagenter, og

leforeningen byde velkommen

er nye medlemmer af bestyrelsen

næste to år.

spørgsmålene er udarbejdet.

til nye tillidsvalgte, idet Denise

som henholdsvis næstformand og

P Sotomayor-Schroder, Arni Bjar-

kasserer. Ved generalforsamlin-

ni Sigurdarson og Tinna Milsted

gen trådte Simon Bijlsma tilbage

Sanchz Stürmer blev valgt ind.

efter at have været formand for

Dirigent Ole Bilde fra Forsikrings-

personaleforeningen gennem seks

forbundets sekretariat sørgede

år og ydet et stort arbejde for med-

for at alt gik korrekt for sig, men

lemmerne i FTF-A.

havde sine udfordringer med ud-

Møde om næste overenskomst Personaleforeningen i FDC har haft besøg af Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet, som holdt indlæg om den

Vi har i personaleforeningens bestyrelse rigtig stor glæde af vores mentorordning med Helle Frederiksen, formand for personaleforeningen i Alm. Brand. Helle hjælper vores ”nye” bestyrelse godt på vej, med de mange opgaver vi

talen af efternavnene. Navnene

har over for vores medlemmer og

afspejler, at sammensætningen

som del af Forsikringsforbundets

af medarbejdere i SOS er meget

organisation.

international. Der var 80 med-

engagement - erfaring - ekspertise

lemmer tilmeldt generalforsam-

Flytning af filial

lingen, hvilket man var stolte og

Ledelsen i Sønderjysk Forsikring

glade over i personaleforeningen.

har valgt at flytte filialen i Aaben-

Årligt seminar

raa by ind på hovedkontoret, som også er i Aabenraa. Når vi på den-

Personaleforeningen i SOS har

Har du en baggrund inden for bygning/løsøre?

Er du klar til nye opgaver? Og er du interesseret i en projektansættelse i en international virksomhed?

Vi har flere kunder i københavnsområdet, som efterspørger skadebehandlere til property-området.

Interesseret i at høre mere?

Kontakt chefkonsulent Tine Nissen Kornum på tlf. 33 24 40 80 og få flere informationer.

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C info@centrum-personale.dk · Telefon: 33 24 40 80

28

betyder det at kunderne nemmere

den kommende overenskomst

kan finde ud af, hvor de skal hen-

og selskabets lokalforhandlin-

vende sig. Flytningen fandt sted

ger var på dagsordenen, ligesom bestyrelsen

skulle

i slutningen af oktober, og hele

fastlægge

bykontoret flyttede med skrive-

arbejdsprogrammet.

borde og bemanding. Så udover

Bankohygge

ny adresse og frokostordning er

Personaleforeningen har netop

der ingen ændringer.

afholdt banko for medlemmer, og der var fantastiske præmier, både

Sudoko løsning (Fra side 35) 1 8 7 5 9 2 6 3 4

5 4 9 7 3 6 8 1 2

3 6 2 8 1 4 9 5 7

8 9 3 6 7 1 2 4 5

2 1 5 4 8 9 7 6 3

4 7 6 2 5 3 1 9 8

9 3 8 1 4 7 5 2 6

7 2 4 9 6 5 3 8 1

6 5 1 3 2 8 4 7 9

© www.pibfeatures.com

Skadebehandlere – property

ne måde får samlet ressourcerne,

været på sit årlige seminar, hvor

12 87 75 58 9 21 63 36 4

58 46 93 72 35 64 87 19 21

31 64 29 83 17 46 95 58 72

87 93 31 69 76 18 24 42 5

29 12 56 47 84 95 71 63 38

4 75 68 21 52 3 16 97 89

95 39 84 16 48 7 52 21 63

73 28 47 94 61 52 39 85 16

6 51 12 35 23 89 48 74 97

© www.pibfeatures.com

FDC

Mentormøde

26 71 57 84 9 12 38 63 45

8 69 3 25 56 41 72 94 17

12 45 94 38 7 63 51 89 26

7 36 18 9 63 84 45 2 51

95 24 62 76 41 58 13 37 89

49 53 81 12 25 37 64 76 98

53 98 46 61 82 79 27 15 34

34 87 75 43 18 26 9 51 62

61 12 29 57 34 95 86 48 73

© www.pibfeatures.com

Thisted Forsikring

6 1 7 4 9 2 8 3 5

8 9 3 5 6 1 2 4 7

2 5 4 8 7 3 1 9 6

7 6 8 9 3 4 5 2 1

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

LOKALT

Ny tillidsrepræsentant På generalforsamlingen hos Personaleforeningen i Gjensidige Forsikring, der blev afholdt den 6 oktober, blev der valgt to nye tillidsrepræsentanter. Den ene sid-

Alm Brand Julebanko

Personaleforeningen i Alm. Brand har afholdt det fjerde årlige Julebanko for medlemmerne i selskabet. Som altid var der stor tilslutning, og rigtig mange glade medlemmer blev begavet med

der på kontoret i Aarhus og hedder

flotte gevinster.

Camilla Bonnez, den anden sidder

Bestyrelsesseminar

på kontoret i København og hed-

Personaleforeningens bestyrelse

til de kommende overenskomst-

225 års fødselsdag Selskabet tæller stadig ned til dets

forhandlinger i starten af 2017.

store 225 års fødselsdag, hvor der

Der var genvalg til formand Conni

er under et halvt år tilbage. Men

Knudsen og næstformand Birgit

inden den store fødselsdagsfest

Mortensen.

kan vi se frem til den årlige ju-

Rigtig mange medlemmer fik en

lefrokost, der for de hovedkon-

hyggelig aften, hvor personale-

torsansatte foregår fredag den 2.

foreningens 15 års jubilæum blev

december på Kulturhuset Docken.

markeret endnu engang – denne

Sygeforsikringen "danmark"

der Sebastian Buur Kristiansen.

har afholdt bestyrelsesseminar,

Derudover blev den nuværende

hvor det blev besluttet i hvilken

tillidsrepræsentant May Olsen fra

retning vores arbejde skal gå i de

vores Kundecenter i København

næste par år.

sikringen

Telemarketing samles

11. oktober. Aftenen forløb efter

nu officielt valgt. Lotte Kronholm Sjøberg og Karina Lisa Lindequist blev genvalgt som henholdsvis formand og næstformand. Anja Lunde blev valgt som ny kasserer.

Generalforsamling

lemsnumre blandt deltagerne, som vandt lækker chokolade fra Summerbird. Aftenen sluttede af på restaurant Flammen.

Personaleforeningen i Sygefor"danmark"

gang med lodtrækning af med-

afholdt

generalforsamling i Aarhus den

Ledelsen i Alm. Brand har valgt at

dagsordenen. Konsulent Morten

samle deres telemarketing-afde-

Vadstrup fra Forsikringsforbun-

linger i tre regioner frem for i de

det fik hilst på medlemmerne,

nuværende fem. Baggrunden er et

og orienterede om nyt fra Forsik-

ønske om at effektivisere telemar-

ringsforbundet. Der var en god

keting aktiviteterne.

debat omkring forslag og emner

NEM Forsikring Generalforsamling

Personaleforeningen i NEM Forsikring havde generalforsamling den 25. oktober. Lone Bach Hansen valgte ikke at genopstille som næstformand, men Carsten Rochat Rasmussen opstillede og blev valgt ind som næstformand.

Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge?

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Direkte til os på 3378 1978

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine

Online:

Gå ind på lsb.dk/forsikringsforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

penge?

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Forsikringsforbundet.

NY T SEM MEDL UD B TIL

Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar.

LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Gjensidige Forsikring

D u behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

29

F O R S I K R I N G > N R . 6 > D E C E M B E R 2 0 16

LOKALT LB Forsikring

If Forsikring

PFA

Fredag den 28. oktober blev der af-

If har den 27. oktober holdt ge-

Også i PFA har personaleforenin-

holdt orienteringsmøde for med-

neralforsamling

personale-

gen afholdt generalforsamling og

lemmer af personaleforeningen

foreningen med flot fremmøde.

kan byde velkommen til Troels

i selskabets ’Kompagnisalen’. På

Landsformand Charlotte Hou-

Hjorth fra Mølholm Forsikring, der

Orienteringsmøde

mødet havde vi besøg af næstfor-

gaard

Forsikringsforbun-

i dag er en del af PFA. Som tillids-

Den 13. oktober holdt personale-

mand Lone Clausen, der fortal-

det kom og holdt et indlæg om,

repræsentant kommer Troels til at

foreningen i Tryg orienteringsmø-

te os om Forsikringsforbundets

hvad der rører sig i branchen og

varetage medlemmerne interesser

de. Efter bestyrelsens beretning

hvad medlemmerne kan for-

i Mølholm Forsikring, der er pla-

havde Charlotte Hougaard et

overenskomstforhandlinger. Der

vente omkring de kommende

ceret i Odense, men vil også være

oplæg om Forsikringsforbundets

var en stor spørgelyst blandt de

overenskomstforhandlinger.

tillidsrepræsentant for andre PFA

arbejde samt den kommende

fremmødte medlemmer – både til

Claus Hansen var på valg og

medlemmer. Troels er desuden

overenskomst. Medlemmerne fik

Lone, men også til Claus Hansens

blev genvalgt som formand for

blevet medlem af bestyrelsen for

også lejlighed til at hilse på Bent

beretning.

personaleforeningen. Endvidere

Forsikringsforbundet i PFA.

H. Pedersen, juridisk konsulent

Efter mødet blev medlemmerne

blev Finn Olsen genvalgt som

budt på mad og drikke, og afte-

bestyrelsesmedlem, mens Anne

nen sluttede med hygge og god

Eriksen blev valgt som nyt med-

stemning.

lem af bestyrelsen.

Orienteringsmøde

tanker i forhold til de kommende

Generalforsamling

Generalforsamling

fra

i

Nordea Liv & Pension Generalforsamling

Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension holder generalforsamling den 30. november, og for første gang sker det på Jonstrup Gamle Købmandsgård.

GF Forsikring

Samarbejde med Thisted GF Forsikring har indledt et samarbejde om forretningsudvikling med Thisted Forsikring, som betyder, at de to kundeejede forsikringsselskaber vil samarbejde om forsikringer til mindre erhvervsvirksomheder. Her bliver GF Forsikring fra foråret 2017 en ny spiller på markedet. Når selskabet i foråret 2017 går ind i dette marked, sker det med

udgangspunkt i et erhvervs-

Juletræsfest i Tivoli

kundekoncept, som Thisted

Selskabet afholder juletræsfest for

Forsikring er i gang med at

alle medarbejdere i Tivoli den 27.

udvikle.

november, hvor børn og voksne

”Medarbejderne i de to sel-

jule-hygger sammen.

skaber

Bornholms Brand­ forsikring

benytter

samme

it-platform, hvilket er et godt grundlag for fælles udvikling på flere områder. Konkret samarbejder vi lige nu med Thisted Forsikring om et erhvervskundekoncept”, supplerer Jesper Mortensen, der er adm. direktør i GF Forsikring.

nedsætter præmierne på en del private forsikringer.

Tryg

i Forsikringsforbundet, som var mødets dirigent.

Efter mødet inviterede personaleforeningen alle fremmødte medlemmer til middag og banko over temaet ”Halloween”. Den (u) hyggelige stemning blev komplet med den gyselige pynt, grufulde ”muzak” og den skrækkeligt gode middag!

Generalforsamling

Generalforsamlingen i personaleforeningen fandt sted den 12.

Personaleforeningen siger tak til

oktober, og der var genvalg til be-

alle fremmødte, der gjorde det

styrelsesmedlem Keld Andersen,

til et godt møde og en hyggelig

som var på valg i år.

eftermiddag/aften.

Udvidelse af kundeservice

Husk at sætte kryds ved fredag

Selskabet skal udvide sin kundeservice, således at der skal tages hånd om kunden ved første henvendelse, både hvad angår tegning af forsikringer og skader. Endnu ved vi ikke, hvad dette får af betydning i hverdagen.

Udskiftninger

30

Samtidig har selskabet valgt at

den 27. oktober 2017, hvor der afholdes generalforsamling!

Popermo

Valg af formand På generalforsamlingen i Popermo i starten af oktober blev den konstituerede formand, Kasper

Bornholms Brandforsikring har

Baden Jørgensen, valgt som for-

en vis udskiftning på lederniveau,

mand for personaleforeningen

idet der er søgt nye ledere til poli-

i Popermo for en 2-årig periode.

ceafdelingen, skadeafdelingen og

Samtidig blev Berit Wrist valgt

til kundeservice.

som ny næstformand.

D E C E M B E R 2 0 16 < N R . 6 < F O R S I K R I N G

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’ eller ’Kulturnetværks-arrangement’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

NETVÆRK - sådan kommer du i gang Kurset er en enestående mulighed for at lære, hvor nemt du kan netværke dig til markant større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere målrettet end du nogensinde har gjort før.

28. februar 2017 i København.

"Noller" fra Brdr. Olsen foredrag

DIG! SKYNDingsfrist den 28.11 Tilmeld

Kom med til et gribende foredrag om et liv med både lyse øjeblikke, men også skyggesiden af succes. Niels "Noller" Olsen deler på bedste vis ud af et liv, kun få kan drømme om.

29. november i København.

Til søs med Mikkel Beha Mikkel Beha er en engageret og levende fortæller, der med stor glæde deler ud af de mange oplevelser, køjesækken er fyldt med efter at have rejst verden tynd med sin familie.

12. januar 2017 i Rønne (Bornholm).

PAUSE

6

1 8 7 4 8

4 1 1 3

1 7 8 4 9 3 7 5 6 9 7 5 4 3 4 6 7 2 8 1

2 9 4

9 2 3 6 6 9 7 5 2 7 7 8 2 9 5 1 1 6 4 9 3 6 9 7 6 8 4 6 3 3 5 2 8

7 3 6

6 8 7 9

9 4 4 1 6 5 1 3 7 5 2 9 4 5 5 7 1 7

2 9 5 6 7 1 6 1 6 8 5

7 9 5 4 3 6 4 9 6 4 6 2 6 9 7 2 4 7 2 2 3 1 8 5

3

6 9 5 4

9 6 1 5 2 7

31

9 © www.pibfeatures.com

7 6

© www.pibfeatures.com

5 9

9 2 3

2

© www.pibfeatures.com

1 8 4

5

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Deltag i årets julekalender:

Masser af vinderchancer Igen i år markerer Forsikringsforbundet den søde juletid ved at give dig mulighed for at vinde en ekstra julegave til dig selv, eller måske til en du holder af. I år er vi tilmed i ekstra godt julehumør, og fordobler derfor dine vinderchancer.

Når du har tilmeldt dig julekalenderen, modtager du dagligt en email med et link til et spørgsmål. Du vælger selv, om du vil klikke ind på dagens spørgsmål fra din computer, tablet eller smartphone.

Du kan melde dig til konkurrencen på julekalender.forsikrings­forbundet.dk og er derefter med i lodtrækningen om fire gavekort á 250 kroner hver eneste dag til og

med den 23. december. På selve juleaften trækker vi lod om ekstra store gavekort: Fire gavekort på hver 1.500 kroner.

Du kan tilmelde dig konkurrencen når som helst og deltager så fra den dag, hvor du tilmelder dig. Det er naturligvis kun medlemmer af Forsikringsforbundet, der deltager i lodtrækningen om gavekort blandt de rigtige besvarelser på dagens spørgsmål.

OBS: Du anbefales at bruge en privat e-mail adresse for at sikre, at den daglige email med link til spørgsmål ikke opfattes som spam af dit selskab. Det vil også sikre, at du modtager dagens e-mail, selv om du er gået på juleferie.

UNDER CONSTRUCTION

Personlig kompetenceudvikling fra Forsikringsakademiet. w w w. for s i k r i n g s a k a d e m i e t . d k / p ku

kindly.dk

DU HAR ALLEREDE VÆRKTØJERNE, VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ DEM BRUGT.