Forsikring nr. 1 - 2021 - Tema: Isolation

NR. 1 / 2021

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Isolation [Tema side 4-22]

MEDLEMSPEJLING: DE UNGE FØLER SIG MEST ISOLEREDE OG ENSOMME

CORONA OG VEJEN TIL JOB [side 18]

[side 6]

STOR EFTERSPØRGSEL EFTER UDDANNELSESSTØTTE [side 24]

PRIK HUL PÅ HINANDENS CORONA-BOBLER [side 10]

DEBAT: DET HANDLER IKKE KUN OM DIG [side 28]

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

NR. 1 / 2021

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: ISOLATION

04 Der er både en forside og en bagside af medaljen 06 Medlemspejling: De unge føler sig mest isolerede og ensomme 08 Vi taler altid om trivsel først 09 Det virtuelle kontormiljø 10 Prik hul på hinandens corona-bobler

10

12 Psykologen: Gør noget godt for dig selv

KOM UD AF DIN BOBLE

14 Der er brug for at vi spiller hinanden gode 15 Isolation og ensomhed stiger 16 Corona – facts, fun og what the f…?

18 FTFa direktøren: Corona og vejen til job 20 Sådan styrker du din mentale og fysiske coronatrivsel

TEMA: ISOLATION

22 Alene på job

6 12

ARTIKLER

23 Tag IDD-certificering online 23 Også IDD for ledige

GØR NOGET GODT FOR DIG SELV I DAG

24 Stor efterspørgsel efter uddannelsesstøtte 24 Støtte til interessen i mennesker 26 Karriere: Man skal gribe de muligheder, der åbner sig 27 Organisering i branchen 28 Debat: Det handler ikke kun om dig 30 Image: Og årets arbejdsgiver er…

31 Er du klar til ferie?

32 Gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane

DE UNGE HAR DET SVÆRT

18

CORONA OG VEJEN TIL JOB

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly.

FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836.

SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk.

TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem.

Claudia M. Sønderskov (cms@kfforsikring.dk) formand i personaleforeningen i Købstæderne Forsikring og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2021 er afsluttet den 8. februar 2021.

32 Coronavaccination: Hvad må din arbejdsgiver kræve?

33 Få succes med forandring 34 Digitalt: Armbånd fortæller chefen, om du er glad 34 Retten er sat: Fem opsagte fik over 1,1 mio. i godtgørelse 40 Ren forkælelse ved Storebælt 40 I kamp for dit hjemme-arbejdsmiljø

NÆR DIG

35 Medlemsarrangementer 36 Nyt fra personaleforeningerne 39 Pausen

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

De pårørende Mennesket er et flokdyr, og de fleste af os trives bedst sammen med andre. Derfor har nedlukningen af Danmark trukket store følelsesmæssige veksler for mange af os. Jeg er selv en af dem, der – specielt i den anden nedlukningsperiode – har haft det svært ved den tilhørende isolation og de mange sociale afsavn, der er forbundet ved at være hjemme og at arbejde hjemmefra.

Personligt sætter jeg stor pris på det sceneskift, der er mellem kontoret og min private bopæl, og jeg er en ”af dem”, der trives bedst, når jeg er på kontoret sammen med mennesker omkring mig.

et forældreliv i en tilstand af konstant ”følelsesmæssigt beredskab”. Det var blot én af en lang række beretninger. Selv er jeg mor til to og kan slet ikke forestille mig, hvor stor en sorg det må være, og hvor udfordret og stressfyldt et liv både børnene, forældre og pårørende har.

TV2-dokumentaren sluttede med at fortælle, at det kun er ca. 4 pct. af de danske virksomheder, der har en personalepolitik, som hjælper og understøtter medarbejdere med psykisk syge pårørende tæt inde på livet. Det efterlader resten i en rigtig svær situation, hvor de lever med en stor risiko for at blive opsagt.

Heldigvis er vaccineprogrammet i fuld gang, så formodentlig skal vi bare holde ud nogle få måneder endnu. Før vi ved af det, åbner hele samfundet igen, og vi kan sammen rette vores fokus på det, som coronatiden lærte

Selv om de fleste selskaber i vores branche generelt behandler deres medarbejdere godt og anstændigt, kan det fortsat blive meget bedre. Vi bør som branche gå forrest og i

os: Hvad bør vi undlade at gøre eller gøre mindre af i fremtiden? Og hvad kan vi med fordel gøre mere af?

langt højere grad arbejde for rammevilkår, der understøtter medarbejderne i alle livets facetter.

Noget af det, coronasituationen har mindet mig om, er, hvor skrøbeligt livet er, og hvor sårbare mange af os er. De mennesker, der i forvejen er udfordret af f.eks. sygdom, ledighed eller personlige kriser, er blevet yderligere udfordret under corona.

At der fx i dag kun er ca. 4 pct. af arbejdspladserne, som har det med i deres personalepolitik, er simpelthen ikke godt nok.

En moderne arbejdsplads understøtter et godt arbejdsliv gennem medarbejderudvikling, trivsel, og et holistisk syn på det hele mennesker.

TV2 sendte i starten af januar dokumentaren ”De pårørende”, hvor forældre til et psykisk sygt ungt menneske fortalte om nogle af deres mange daglige udfordringer. Det var virkelig tankevækkende, og jeg blev meget berørt af de hjerteskærende beretninger om

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

TEMA: ISOLATION

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Der er både en forside og en bagside af medaljen Størstedelen af alle medarbejdere i den finansielle sektor arbejder hjemmefra, for at minimere risikoen for corona-smittespredning.

Hjemmearbejde er ikke et valg, men en nødvendighed, men kan udfordre os alvorligt på trivslen.

Arbejdsdagen er flyttet hjem. Vi sidder limet til stolen, skærmen og telefonen hele dagen. Det er blevet hverdag at ”mødes” på Teams og Zoom, både med kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Noget, krisen har lært os, er, at mange ting kan lade sig gøre med den rette teknologi.

Men vi er efterhånden mange, der er i socialt underskud. Når vi arbejder væk fra arbejdspladsen, mangler – og sikkert også savner – vi den direkte menneskelige kontakt, fællesskabet, den faglige sparring, den sociale småsnak og følelsen af at høre til, når vi arbejder.

Det udfordrer os på trivslen, både den fysiske og den mentale, når vi arbejder hjemme i det omfang, som tilfældet er her under corona.

For de fleste er nu hundrede procent hjemme, og du har reelt ikke noget valg.

Sådan skal arbejdslivet ikke se ud, når vi kommer hen på den anden side af corona –

4

når vi står i en ”new normal” situation. At være tvunget til at arbejde hjemmefra er ikke sundt i længden. For meget går ganske enkelt tabt, når man ikke er fysisk i samværet med kolleger.

I Forsikringsforbundet er vores klare anbefaling, at der skal findes en balance i at arbejde hjemme og have en tilstedeværelse på arbejdspladsen. Det skal være frivilligt, og så skal der tages hensyn til den enkelte medarbejders ønsker og behov.

Ledelsen har ansvaret At være leder på distancen er en disciplin, som frem til coronasituationen ikke har været dyrket særlig meget. Det stiller helt nye krav til kommunikation, information og værktøjer, og det kræver sin leder at håndtere det. Ledere skal være tydelige i deres forventninger, og der skal være væsentlig hyppigere kontakt til den enkelte medarbejder.

Det kan være rigtigt svært for en medarbejder at tolke, hvilke forventninger der er til ens præstation. Og præstationerne kan være udfordrede på mange måder, ikke mindst er det sværere at spørge kolleger til råds og hente hjælp, fordi det kræver, at man ringer, sender en mail eller måske videomødes på skærmen.

Det er utroligt vigtigt, at ledelsen er opmærksom på de udfordringer, som følger af de nye digitale betingelser. Tommelfingerreglen er, at alt det, der normalt gælder for god ledelse, også gælder over for medarbejdere, der arbejder hjemme. Lederen skal være synlig og kommunikere klart og tydeligt.

En ledelsesmæssig opgave er også at hjælpe den enkelte med at få struktur på sin arbejdsdag, give praktisk hjælp og følelsesmæssig støtte, og især være opmærksom på medarbejderens situation, som for eksempel det at bo alene eller være nyansat.

Virksomhederne skal også være opmærksomme på forebyggelse af mentale og ergonomiske udfordringer. Vi skal holde til et langt arbejdsliv, også når vi arbejder hjemmefra. Det har medført, at mange virksomheder indfører nye tiltag for at forebygge udfordringerne ved hjemmearbejdet: Eksempelvis at opfordre medarbejderne til at få bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen. Det er vigtigt, at vi som medarbejdere tager imod ledelsens opfordring.

Vi er glade for at arbejde hjemme Der er mange positive ting ved at arbejde hjemme. Når man spørger medarbejderne, viser undersøgelser, at en af de ting, der scorer højest, er sparet transporttid, og at man dermed også undgår absolut at skulle nå et tog eller en bus på et bestemt tidspunkt.

Samtidig kan hverdagen også blive markant lettere, ikke mindst hvis man skal aflevere og afhente børn i institution. Kort sagt slipper mange for at ”hænge i en klokkestreng”, og det kan have positiv effekt på, om man føler sig presset og stresset. Det har i øvrigt også en positiv betydning for klimaet, luftforureningen og antallet af trafikulykker.

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

Selvbestemmelse og mere selvstændig arbejdstilrettelæggelse har også en positiv effekt på trivslen. Hjemmearbejde giver ro til fordybelse, mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaver, og en større oplevelse af frihed. Undersøgelser viser, at oplevelsen af stress mindskes og sygefraværet daler, når vi arbejder hjemme.

Fremtidens arbejdsliv Fremadrettet skal vi have fokus på, hvad der er ”det gode arbejdsliv”, og hvordan vi grundlæggende indretter vores arbejdsliv og de rammer, der skal forme arbejdslivet i fremtiden.

Det er ikke et spørgsmål om ja eller nej til hjemmearbejde. Så enkelt er det ikke. Når vi kommer om på den anden side af coronasituationen, vil Forsikringsforbundet arbejde for, at det bliver frivilligt at arbejde hjemme.

Det skal være legalt at sige ”nej tak” og have friheden til at gå fysisk på arbejde. Arbejdet skal give mening, og der skal være frihed til at vælge det, der skaber størst værdi for den enkelte – det, der er livgivende, giver motivation og arbejdsglæde.

Back to better

sion. Også her ses en markant stigning – og forsikringsselskaberne frygter regningen.

mulighed for hjemmearbejde, lige. Men det er at lægge ansvaret over på den enkelte medarbejder. Det ønsker vi ikke skal ske.

Der må ikke slækkes Derfor er det Forsikringsforbundets holdning, at der ikke må slækkes på lovgivning og regler på dette område. Vi skal have sikkerhed for, at vi kan have et langt, sikkert og sundt arbejdsliv, uanset hvor arbejdet finder sted. Det er til enhver tid arbejdsgivers ansvar at leve op til gældende regler, og ansvaret må ikke lægges over på den enkelte medarbejder.

Det er fornuftigt at give arbejdsmiljøreglerne et serviceeftersyn. Blandt andet synes der at være behov for, at reglerne for hjemmearbejde forholder sig til det grænseløse arbejde – det, hvor arbejdstid og privatliv flyder sammen, og medarbejdernes behov for at kunne være offline og for at holde pauser og få bevægelse ind i arbejdsdagen glemmes eller tilsidesættes.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Rigtig mange virksomheder er godt i gang

ønsker arbejdsmiljøreglerne suspenderet i forhold til hjemmearbejde, så længe coronasmitten hærger. De ønsker bekendtgørelsen om hjemmearbejde ændret, når vi kommer hen på den anden side af corona.

Blandt andet regler om indretning af hjemmearbejdspladsen. Det er et ansvar, som i dag ligger hos arbejdsgiverne. Samtidig vil de indføre et personligt skattefradrag på op til 10.000 kr. til etablering af hjemmekontor.

med at trække læring ud af coronakrisen, og jeg er sikker på, at endnu flere følger efter gennem året. Et ønske kunne være, at når vi løbende bliver klogere på coronakrisens virkninger og bivirkninger, så tager vi ved lære af det, snarere end at træffe forhastede konklusioner.

Med fradraget mener de at kunne forebygge potentielle ergonomiske udfordringer og samtidig stille alle medarbejdere, der har

Hvis vi kan det, så kan vi på den måde komme ud på den anden side af coronasituationen både styrket og klogere, og ikke bare vende tilbage til ”normal”.

Vi ser nu de første tegn på de ergonomiske udfordringer ved hjemmearbejdet. Mange tænker ikke over, at de sidder for dårligt, lyset er forkert, og computeren står for højt eller lavt. Hjemmearbejde må ikke gå hen og blive en tikkende bombe for arbejdsskader, som skyldes dårlig ergonomi. Jeg håber, at man tænker sig grundigt om og tager ved lære af forskningen på området, inden vi lægger alt ud til hjemmekontoret. Det kan få store konsekvenser for den enkelte, for virksomheden og for samfundet.

Det er arbejdsgivers ansvar, at der er styr på hjemmearbejdspladsens indretning.

Hvis der lempes på reglerne, kan antallet af fysiske arbejdsskader øges. Forsikringsselskaberne oplever allerede en stigning i arbejdsskader grundet skader i skuldre, nakke, albuer og lænd.

Også den mentale tilstand er udfordret med symptomer på ensomhed, angst og depres-

5

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

TEMA: ISOLATION af Lars H. Knudsen

Medlemspejlingen:

De unge føler sig mest isolerede og ensomme Coronavirussen påvirker fortsat vores privat- og arbejdsliv i alvorlig grad, og nu begynder der at komme meldinger om de problemer – såvel fysiske som psykiske – som den udstrakte brug af hjemmearbejde kan give. Her er medlemmernes melding om situationen på hjemmearbejdspladsen.

Medlemspejlingen sætter denne gang fokus på isolation og ensomhed i en coronatid. Over 400 medlemmer har deltaget denne gang, og rigtig mange har skrevet personlige kommentarer til os om deres situation under nedlukningen af Danmark.

Der er vist ingen tvivl om, at rigtig mange er ved at være møre af restriktionerne, og medlemspejlingen viser klart, at vi savner den sociale kontakt med vores kolleger – i alvorlig grad.

Ser vi på alle besvarelser, så melder over 79 pct., at de savner kollegerne socialt, og 59 pct. at de savner dem fagligt. De digitale systemer afhjælper sikkert en del af den faglige kontakt, for over 72 pct. angiver, at de ofte sparrer med kollegerne, og det kan jo primært være via mail, chat, telefon og videomøder. Denne kontakt hjælper uden tvivl også på savnet af fysisk tilstedeværelse med kollegerne, for 49 pct. har uformel/social kontakt med kollegerne, også i denne tid.

6

Det kniber lidt mere med kontakten til ledelsen, som godt 38 pct. ofte har kontakt til, mens godt 32 pct. ikke har det. Over 70 pct. glæder sig til igen at kunne komme på arbejde og være sammen med kollegerne.

Jeg fik en hundehvalp lige før jul, så på den måde er timingen i den lange hjemsendelse god. Jeg tror, jeg havde haft det langt værre, hvis ikke det var for mit firbenede selskab.

Familien er ikke nok For hos dem, der har ægtefælle og måske børn omkring sig, er det ikke tilstrækkelig social kontakt. Over 37 pct. angiver, at de ikke får dækket deres sociale behov af familie og venner, mens lige så mange angiver, at det gør de.

Mangler efterhånden en hverdag at vågne op til, hvor man ”klæder” sig på, og ikke bare sætter sig bag skærmen i ”joggingtøj”.

Ser vi kun på de gifte/samboende med børn, så savner de kollegerne endnu mere, for af dem finder godt 47 pct., at de ikke får dækket deres sociale behov af familie og venner. Af singlerne er vi nede på under 23 pct., der får dækket deres sociale behov af familie og venner. I det hele taget er coronatiden ikke god at være single/alene i. Af dem, der bor alene, melder over 45 pct., at de føler sig ensomme, hvor det samme kun gælder ca. 17 pct. af dem med hjemmearbejdende ægtefælle.

Vi spurgte også til isolation i hverdagen, og her melder over 63 pct. af dem, der bor alene, at de føler sig isolerede, mens godt 22 pct. ikke gør. Af dem, der er hjemme sammen med ægtefællen, er samme tal godt 33 pct. mod næsten 46 pct., som ikke føler isolation.

De unge føler sig mest ensomme Der er også store variationer, når vi ser på alder. Her føler kun 43 pct. af de ældre over

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION De ting, der før foregik ved kaffemaskinen – positiv vidensdeling/nyheder – eksisterer ikke længere.

65 år isolation, mens samme tal for gruppen af unge under 35 år er, at godt 67 pct. føler sig isolerede. Der er dog kun 15 medlemmer over 65 år og 31 medlemmer under 35 år i de to grupper. Den største gruppe af medlemmer, der deltog i pejlingen, er fra 55 til 64 år.

Det samme billede gælder for følelsen af ensomhed, som gælder for markant flere unge end ældre. Her føler over 42 pct. af de unge under 35 år ensomhed, mens samme tal for de ældre – som er det laveste – er godt 28 pct.

Det kan derfor ikke overraske, at de unge savner kollegerne allermest: Over 93 pct. savner kollegerne socialt.

Behandlingen af nyansatte Det er sikkert ikke særlig let at være nyansat her under nedlukningen, hvor introduktion til jobbet måske finder sted i hjemmet via videokontakt til ledelsen. Så hvordan føler de nyansatte, at deres introduktion gik, og kender de leder og kolleger?

Der var 15 nyansatte (inden for de seneste år) blandt dem, der har svaret. Af dem føler ca. en femtedel, at de nu kender virksomhedskulturen på deres nye arbejdsplads, mens en tredjedel ikke gør. Men kultur har også meget med kolleger, omgangsform, stemning etc. at gøre, så det er nok meget naturligt.

De fleste anser deres introduktion til deres nye job for god – 73 pct. – og kun godt 13 pct. mener, at den ikke var god. Ca. 40 pct. føler, at de kender deres nye kolleger, mens

Jeg er træt af det helt inde i knoglerne. Det er så skide­ svært at mærke hinanden, selv om arbejdspladsen gør en masse for, at vi har Teams-møder. Men når man ikke kan se hinanden i øjnene og mærke stem­ ning, så er det altså svært at få til at fungere. næsten 27 pct. ikke føler det. Derimod ved de fleste – næsten to tredjedele – hvem de skal sparre med af kollegerne i faglige spørgs-

Holdninger til isolation og ensomhed mv.

mål, og samme andel føler, at de har en god relation til deres leder. Meget bedre kan det nok ikke gøres i en situation med nyt job og hjemmearbejde.

To gange om ugen, tak!

Med isolation, ensomhed, distanceledelse og de mange andre udfordringer, der har karakteriseret coronatiden, hvor meget hjemmearbejde har vores respondenter så lyst til at have, når Danmark og selskaberne igen åbner?

Svaret er 1-2 dage om ugen. Det mener hele 45,9 pct. af alle, der har svaret. 31,2 pct. hælder til 3-4 dage om ugen, mens godt 5 pct. slet ikke vil have hjemmearbejde og 8,3 pct. helst vil være hjemme hele tiden. Over 9 pct. mener, at ’efter behov’ er sagen.

Svært at sidde med kunder i røret, som er gale/kede af det og ikke efterfølgen­ de kunne vende det med kollega. Har fået massive smerter i nakken over de sidste 3 måneder, som bare ikke vil løsne sig.

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

100% 90% 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Jeg føler mig isoleret i min hverdag.

Jeg føler mig ensom.

Jeg savner mine kolleger socialt.

Jeg savner mine kolleger fagligt.

Jeg sparrer ofte med mine kolleger.

Jeg har ofte uformel / social kontakt med mine kolleger.

Jeg får dækket mit sociale behov af familie / venner.

Jeg glæder mig, til jeg igen kan komme på arbejde med mine kolleger.

Jeg sparrer ofte med min nærmeste leder.

7

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

TEMA: ISOLATION af Claudia Sønderskov

Vi taler altid om trivsel først Har du tænkt på de enorme udfordringer, som din leder står over for i denne coronatid? De færreste ledere var klar til distanceledelse af hjemsendte medarbejdere, og mens nogen forfaldt til at kigge på produktivitet, så har andre haft fokus på at sikre sammenhold og godt socialt miljø. ”Trivslen kommer altid først. Det vigtigste for mig er at høre, hvordan det går,” fortæller Ann Carlslund Langtoft. Som leder for ti medarbejdere har hun igennem det seneste års tid måttet tilpasse sin lederrolle for at favne de forskelligheder, der findes blandt hendes medarbejdere.

Trivslen, både den fysiske og psykiske, samt de sociale relationer er under voldsomt pres på grund af coronasituationen. Så hvordan tager man som leder hånd om netop det, samtidig med at produktiviteten ikke må miste kadencen?

Én ting danner en rød tråd i Anns ledelse, nemlig italesættelsen af trivslen. Det har bevirket, at både teammøder og individuelle møder altid starter med, at man taler om, hvordan det går. I det hele taget tager Anns ledelsesfilosofi udgangspunkt i trivslen og udviklingen af sine medarbejdere, frem for rå driftsledelse. I Anns team har dette vist sig at være det helt rigtige, for teamets præstationer – produktiviteten – ligger højt.

Personlig kontakt hver uge Hun forklarer, at hvor det handlede om mere praktiske ting i starten af hjemsendelsen i foråret, handler det nu i højere grad om det mentale velvære blandt medarbejderne. Det

Ann Carlslund Langtoft Ann har været i forsikringsbranchen i 22 år, hun startede sin karriere som elev i Købstædernes Forsikring (KF). Hun valgte efter nogle år hos et konkurrerende selskab at vende tilbage til KF og har de seneste fire år været leder for et erhvervsskadeteam.

I KF deltager ledere i et internt lederudviklingsprogram, som har til formål at uddanne lederne men også at etablere et tæt samarbejde lederne imellem.

8

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION betyder en prioritering fra Anns side om at tale med alle medarbejdere mindst én gang om ugen. ”Det er svært at mærke folk på afstand,” forklarer Ann, og tættere kontakt har derfor været afgørende for at sikre, at alle medarbejdere føler sig inkluderet og hørt.

Behovet for bevægelse og frisk luft i forbindelse med hjemmearbejde har betydet, at virtuelle én-til-én møder er blevet erstattet af gåturs-møder. Behovet for social interaktion har også affødt morgenmøder om fredagen, hvor der siges ’Godmorgen’ og ønskes ’God weekend’ over en kop kaffe. Derudover er der blevet indført kollegasnakke, hvor der er afsat tid til, at kollegaerne parvis kan snakke om løst og fast.

Flere gode ting Coronasituationen har bragt flere gode ting med sig, hvis du spørger Ann. For hende helt personligt er der kommet en hverdag med langt mere ro og en fornemmelse af at være mere til rådighed for sine medarbejdere, hvilket de da også istemmer. Der er langt mere fleksibilitet, og det er nemmere at imødekomme den enkelte medarbejders situation. Telefonbemandingen ligger fast, men den øvrige planlægning er i vid udstrækning lagt ud til medarbejderne selv, således at de har mulighed for at få arbejds- og privatliv til at gå op i en højere enhed.

Det virtuelle kontormiljø Fremtidens kontormiljø bliver måske halvt virkeligt og halvt virtuelt? Eller tilmed helt virtuelt? Teknologien åbner mulighed for at skabe virtuelle kontorer, hvor medarbejderne kan gå ind i virtuelle møderum og mødes, holde virtuelle kaffesnakke i loungen eller banke på chefens virtuelle dør og høre, hvad næste opgave er.

I dag er hjemmearbejde og videomøder ved at blive hverdag, og selskaberne begynder at tænke i ”efter corona”-besparelser på kontorpladserne ved at indføre mere hjemmearbejde. IT-virksomheden Yonderdesk tilbyder at skabe virtuelle kontormiljøer, hvor man rent visuelt på sin skærm kan se indretningen og klikke sig ind på virtuelle møder – videomøder – ved ganske enkelt at vælge at ”gå ind i” et mødelokale … på skærmen. De understreger, at det tilmed kan spare miljøet for en masse CO2.

Lyder det lige lovlig science fiction-agtigt? Måske, men det findes altså allerede og bygger på mange måder videre på det, som man for snart mange år siden kunne se i ”Second life” og lignende virtuelle verdener. Det kan ses som en ”World of Warcraft”-skærmverden, men forhåbentlig uden de mange slåskampe …

Så måske skal du engang i fremtiden åbne den virtuelle dør på din arbejdsplads, tjekke ind hos en virtuel receptionist og så gå til dit skrivebord. Plads bliver ikke et problem, for i den virtuelle verden kan alt skabes, også flotte virtuelle rekreative områder med grønne planter og hyggekroge. Næste skridt vil være, at du tager dine VR-briller på (Virtuel Reality), så du frit kan kigge dig rundt og vinke til kollegerne.

Ann vil helt sikkert gøre brug af erfaringerne med ledelse på afstand, når arbejdssituationen normaliserer sig igen, så vi kan komme tilbage på kontorerne. Hun nævner blandt andet, at hun ønsker at gøre den fleksible måde at arbejde på, gåturs-samtalerne og kollegasnakkene permanente. ”Når mennesker trives og udvikles, har man et rigtig godt team, hvis man samtidig forstår, at vi er alle forskellige – og at den forskellighed er en styrke,” understreger Ann Carlslund Langtoft afslutningsvist.

IT-firmaet Yonderdesk tilbyder at konstruere virtuelle kontormiljøer til organisationer af enhver art og størrelse.

9

TEMA: ISOLATION

af Helle Sindal, journalist

Prik hul på

hinandens cor Her har hun stået i spidsen for en stor undersøgelse af, hvordan coronakrisen har påvirket den mentale sundhed og opgaveløsningen hos medarbejdere og ledere på en stribe forskellige arbejdspladser.

Forskerne fra NFA har fået mange positive tilkendegivelser fra folk, der har arbejdet hjemme under coronapandemien. Men de har også talt med medarbejdere, som har følt sig ensomme og har savnet fællesskabet på arbejdspladsen.

Malene Friis Andersen. Foto: Lærke Posselt

Vi savner den spontane sparring med kollegerne og kan føle os ensomme, når vi er nødt til at arbejde hjemme i månedsvis. Skru op for anerkendelsen af hinanden og sæt det spontane i system, opfordrer psykolog og forsker Malene Friis Andersen, som står i spidsen for et forskningsprojekt om jobtrivslen under corona-pandemien.

Vis os dit hjemmekontor, onlinekage og fredagsbar. Sociale aktiviteter og kollegiale løjer blomstrede op via Zoom og Teams, da medarbejdere i tusindtal blev sendt hjem for at arbejde på distancen under den første coronanedlukning i 2020. ”Siden er kreativiteten og gejsten fadet noget ud. Der bliver ikke spillet så meget tillidsbingo, selvom vi har mere brug for det end nogensinde. Men energien forsvinder, når vores relationer ikke bliver revitaliseret,” forklarer Malene Friis Andersen, som er psykolog, ph.d. og arbejdslivsforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

10

”Oplevelsen af, at noget giver mening, er vigtig for os mennesker.

Den får vi gennem udveksling med andre, og det kan mangle, når vi arbejder på distancen. Det er sværere at mærke den forskel, vi gør for andre, og f.eks. fornemme den glade kunde, den opmærksomme chef eller inspirationen fra en kollega,” siger Malene Friis Andersen.

Derfor skal vi være mere tydelige over for hinanden: Melde mere direkte ud og være klare i mælet om arbejdsprocesser. Sige tak, give feedback og skrue op for hinandens betydning. ”Larm noget mere med anerkendelsen til hinanden,” opfordrer forskeren.

Vi savner den spontane snak Coronakrisen har udviklet sig over tid. Den første fase var for mange karakteriseret af chok, krisestemning og bekymring. Senere fik mange af os energi og lyst til at få hjemmearbejdet og de digitale muligheder til at fungere. Og så fulgte en fase præget af afmatning og modløshed – bl.a. over afstanden til kollegerne.

Oven i hatten har vi hver især haft det forskelligt med krisen på forskellige tidspunkter. Nogle har arbejdet mutters alene i ugevis, mens andre har kæmpet for at få kabalen med distancearbejde, hjemmeskole og børnepasning til at gå op.

Også på den enkelte arbejdsplads kan der være stor forskel på, hvordan nedlukningen påvirker medarbejderne. Nogle har opgaver med gensidig afhængighed, hvor man samarbejder og taler sammen og får de sociale kontaktpunkter forærende. Andre har opgaver, hvor man er ret alene uden naturlige kontaktpunkter. Her kan distance-

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

orona-bobler arbejde blive til kollegial ensomhed, hvis man ikke er opmærksom på at skabe nogle kontaktpunkter. ”Vores studier viser, at man på distancen især kan savne den spontane sparring. Den snak på mødet eller ved kaffemaskinen, som vi ikke vidste, vi havde brug for. Det opstår ikke i samme grad, når vi kun mødes digitalt,” pointerer Malene Friis Andersen.

Vi hører til, når vi bliver hørt Hun opfordrer til, at man sætter det spontane i system og bruger tid på at tjekke ind med hinanden – både fagligt og socialt. På den måde kan man få en erstatning for de uformelle samtaler, som mange savner.

Skru op for fællesskabet på afstand Coronakrisen har påvirket alle i større eller mindre grad.

Derfor er det vigtigt for kollegaskabet, at der er social støtte, og at man er opmærksom på hinanden. Det fremmer trivsel og arbejdsmotivation og skaber fællesskab.

Ræk ud til hinanden. Ræk ud med arbejdsmæssige og faglige ting, men også som kolleger og mennesker. Et kort opkald eller en mail på to linjer kan gøre en kæmpe forskel.

Vær opmærksom på alle kolleger i arbejdsfællesskabet. Der kan være kolleger, som opgavemæssigt eller socialt var i udkanten af fællesskabet allerede inden coronakrisen. Dem er det ekstra vigtigt at række ud til.

Trivsel på dagsordenen. Prioriter at drøfte trivsel på jeres digitale møder. Øv jer i at tale ærligt med hinanden om, hvordan I har det, så I har mulighed for at yde passende omsorg og støtte til hinanden.

Man kan f.eks. indføre trivselsmakkere, som på skift stiller hinanden spørgsmål som: Hvad synes du fungerer, og hvad savner du?

Send et skulderklap. Når man arbejder på distancen, kan man

”Ved at formalisere det kan man sikre, at alle i arbejdsfællesskabet bliver hørt. Når vi bliver hørt, hører vi til,” forklarer Malene Friis Andersen.

opleve at sidde alene med de svære og kedelige arbejdsopgaver. Det kan gøre det vanskeligere at opretholde arbejdsmotivation og trivsel. Derfor er det ekstra vigtigt med et virtuelt skulderklap og anerkendelse af hinandens indsats.

Hun tilføjer, at der let kan opstå nogle stereotype forestillinger om, hvem der hhv. trives og mistrives med distancearbejde:

Styrk og dyrk den sociale lim. Sørg for at bevare det uformel-

Nogle tænker, at unge har det nemt, fordi de har skarpslebne digitale kompetencer. Men det tekniske er jo kun ét aspekt ved distancearbejde. Måske bor de alene og har svært ved at afgrænse arbejde og fritid.

en gruppe. Inviter sociale ting ind i det virtuelle – f.eks. fælles morgenmad eller fredagsbar.

Det kan også være en udfordring for nyansatte at række ud og spørge om hjælp hos kolleger, som man kun har mødt på computerskærmen. ”Vi lever meget i hver sin boble under coronapandemien, men der skal ikke så meget til for at ændre på det. Spørg dine kolleger, hvordan det går. Tilbyd din hjælp, hvis du kan. Faktisk kan du selv få det bedre ved at række ud til andre,” slutter Malene Friis Andersen.

le, især hvis jeres møder og koordinering handler meget om arbejdsopgaver. Alle har brug for at mærke, at de er en del af

Find nye måder at mødes på. Tænk ud af boksen, så I kan fastholde det sociale på en coronatryg måde. Måske kan I mødes udendørs i mindre grupper eller lave en ”walk and talk”.

Kilde: Psykolog og arbejdslivsforsker Malene Friis Andersen og coronatrivsel.dk

Læs mere om forskningsprojektet ’Mental Sundhed og Arbejdsfællesskaber under coronakrisen’ og find viden, redskaber og gode råd til at hjælpe trivslen og opgaveløsningen på vej på coronatrivsel.dk

11

af Helle Sindal, journalist

TEMA: ISOLATION

Psykologen:

Gør noget godt for dig selv i dag Ensomhed under corona-krisen kan være belastende for helbredet. Fokusér på dagen i dag i stedet for på tiden efter pandemien, råder psykolog Birgitte Sølvstein. En lille indsats i det daglige kan gøre en stor forskel for din psykologiske trivsel, forklarer hun.

Ensomheden breder sig på de tomme pladser i kalenderen, når coronarestriktioner fører til aflysninger af aktiviteter og arrangementer. Den rammer også mennesker, som normalt investerer meget socialt i deres job og nu sidder alene derhjemme.

Når hverdagens rutiner og vores sociale fællesskaber forsvinder, er der grobund for psykologisk mistrivsel, men også mere alvorlige tilstande som stress, angst og depression, forklarer psykolog Birgitte Sølvstein:

12

”Ensomhed og mangel på mening og struktur er voldsomt stressende. Dine psykologiske behov forsvinder ikke, bare fordi samfundet er i undtagelsestilstand.”

Ensomhed er mangel på social kontakt, nære relationer og fællesskab. ”Det stresser os. Helbredet lider under det – både fysisk og psykisk. Man visner som en plante,” siger Birgitte Sølvstein. ”Som mennesker er vi flokdyr og sociale væsener. Vores hjerne og nervesystem udvikles og trives i gode sociale omgivelser – vi har brug for både nære relationer og for at føle, at vi hører til i fællesskabet bredere set,” fastslår psykologen, som har specialiseret sig i bl.a. stress, angst og depression og fornemmelsen af at være kørt over af livet.

bjerge af chokolade og vente på, at den vante hverdag vender tilbage: ”Uanset hvordan tilværelsen ser ud lige nu, handler det om at tage ansvar for at skabe en hverdag, hvor du passer på dig selv, og hvor du kan trives bedst muligt,” råder psykologen.

Vores hjerne og nerve­ system udvikles og trives i gode sociale omgivelser

Kig på dagen i dag

”Kig på dagen i dag i stedet for at fokusere på tiden efter corona. Gør din dag i dag så god som mulig i stedet for at lukke af eller afreagere. Find ud af, hvad du kan gøre for dig selv, som tjener dig bedre. Det kan være bittesmå valg, som gør en stor forskel.”

Det sidste kan mange nikke genkendende til i takt med forlængelsen af nedlukninger og restriktioner. Men det er ikke en løsning at synke ned i endeløs serie-streaming og

Hun medgiver, at det kan kræve lidt ekstra at passe på sig selv i denne fase af pandemien, hvor sidste forårs akutte krisereaktioner er

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION afløst af træthed og udmattelse, og corona ligner et maratonløb i modvind.

et rart sted at være. Hold orden: ydre orden giver indre ro.

”Vi skal ikke være perfekte, men have intentioner om at holde fast i os selv og sige nej til det dovne og destruktive, som slår os endnu mere ud af kurs,” uddyber Birgitte Sølvstein.

Bevæg dig. Vi får mindre motion, når vi er hjemme og ikke skal til og fra job og andre aktiviteter. Hold din krop i en god grundform – en stærk og stabil krop giver et stærkt og stabilt sind. Bevæg dig gerne udendørs og få frisk luft. Eller snup et 7-minutters træningspas på stuegulvet. Der findes mange workout-apps og træningsvideoer på YouTube, hvis du mangler inspiration. Få pulsen op, så du får sved på panden mindst én gang dagligt.

Man skal dog være opmærksom på en række symptomer, som kan kræve professionel hjælp. (Se boks)

En mulighed for at grave dybere Coronapandemien påvirker alle, men på mange forskellige måder. Mange hungrer efter social kontakt med andre, mens andre savner alenetid efter uger under samme tag med børn, partner, husdyr og hurlumhej.

Uanset scenariet kan det forstærke andre kriser, som ikke har noget med coronapandemien at gøre, bemærker Birgitte Sølvstein. ”Det kan virke uoverkommeligt at gøre noget ved, men rummer samtidig et kæmpe potentiale – en mulighed for at grave dybere og finde kimen til nye gode vaner. Så tag et kig på livet lige nu og find ud af, hvad der skal til for at komme mere i balance,” opfordrer hun.

FEM TIP TIL BEDRE PSYKOLOGISK TRIVSEL Birgitte Sølvstein har lavet en overlevelsesguide til psykologisk trivsel under pandemien. Hun peger på fem områder, hvor vi kan gøre en indsats i det daglige:

1. Skab struktur og orden og oprethold en normal hverdag.

Stå op om morgenen, red sengen og tag tøj på. Det signalerer, at dagen er i gang. Spis måltider til sædvanlig tid. Hvis du arbejder hjemme, er dit hjem en stor del af din verden. Gør det til

2.

3. Skru ned for nyhedsstrømmen. Tjek

nyheder én gang om dagen, og vær bevidst om, hvilke informationer du indtager mentalt. De påvirker dig, så sortér med hård hånd og find en eller to pålidelige kilder. Social isolation kan medføre, at vi bruger meget tid foran skærmen, hvor verden er gået af lave eller er på vej til det. Fordyb dig i noget, der gør dig godt: ring til nogen, hør musik, lav noget kreativt eller brug tid på at lave lækker mad. Gør noget, som nærer din sjæl.

4. Hav ægte social kontakt hver dag.

Kommuniker ikke kun sms og mail. Se folk og hør deres stemme. Det kan være en nabo over hækken eller en person, som du møder på en gåtur. Ræk ud og tal med mindst én hver dag. Udfordr dig selv og øv dig i det, hvis du ikke er vant til det. Måske kan du gøre noget for andre – opmuntre dem med et telefonopkald eller hjælpe med indkøb.

Har du brug for professionel hjælp?

Når ensomheden for alvor bider fra sig, kan det være svært at skelne mellem ’almindelig’ coronatræthed og tilstande som angst, stress og depression. Psykolog Birgitte Sølvstein anbefaler, at du søger hjælp hos egen læge eller en psykolog, hvis du oplever: Søvnløshed, der varer ved, og som du oplever ikke selv at kunne vende.

Overvældende angst, som du selv har svært ved at rumme eller dæmpe.

At du går helt i stå og ikke selv kan etablere en god døgnrytme og f.eks. sover en stor del af tiden eller sidder foran en skærm og har svært ved selv at bryde ud af den onde cirkel.

Svære kognitive problemer: Hvis du ikke kan huske eller koncentrere dig om noget og glemmer ting, du normalt ville kunne huske, kan det være tegn på, at du er overbelastet og har brug for at stoppe op.

Vær også bevidst om at have kontakt med andre, hvis du er hjemme med familien – en videokaffe med en ven eller kollega kan gøre underværker.

5. Hold dig fra ting, du ikke kan styre.

Når vi er pressede, kan nogle af de ting, vi gør, kamme over og blive destruktive. Det kan f.eks. være sociale medier, fastfood, spil eller alkohol, som vi kan falde ned i som et sort hul. Pas på dig selv og være opmærksom på at styre tingene – eller hold dig helt fra dem. Måske er der nogle mad- eller drikkevarer, som ikke skal være inden for rækkevidde.

Find psykolog Birgitte Sølvsteins blogindlæg og podcasten "Psykologen i Øret" med inspiration og værktøjer til psykologisk trivsel på www.soelvstein.dk

13

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

TEMA: ISOLATION af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Der er brug for, at vi spiller hinanden gode Forestil dig et øjeblik, at din kollega vender ryggen til, når I skal løse en arbejdsopgave sammen. Ikke så motiverende, vel? Det samme gælder, når du slukker dit kamera i virtuelle møder. Nærværet forsvinder, og motivationen følger lige efter. ”Skru op for nærværet og spil hinanden gode,” lyder rådet fra en erfaren onlineunderviser.

I starten var det dejligt at slippe for bilkøen på motorvejen, støjen i storrumskontoret og køen ved kaffemaskinen. Men nu, hvor der er gået et lille år efter den første coronanedlukning, er der mange, som drømmer om at komme tilbage til kollegerne i kontorets fysiske rammer.

Bare noget af tiden. Det hundrede procent virtuelle liv bliver simpelthen for isoleret og ensomt.

Så hvad kan du gøre for at komme godt igennem den sidste slutspurt af livet hjemme ved skrivebordet?

Det har uddannelseskonsulent Dorthe Schollert fra Forsikringsakademiet et bud på. Hun underviser i emnerne kommunikation og samarbejde og har under coronakrisen rådgivet en række selskaber om ’det gode virtuelle møde’.

Dorthe Schollert har undervist virtuelt under hele coronakrisen, noget af tiden fra hjemmearbejdspladsen. Her har det ultimative setup vist sig at være: Dorthe stående i øjenhøjde foran skærmen, opnået ved hjælp af en tøjkasse placeret ovenpå et strygebræt.

14

”I starten havde de fleste fokus på at få teknikken til at fungere for alle, men ret hurtigt handlede det også om, hvordan vi agerer, når vi mødes virtuelt. For det kræver noget andet af os at skabe nærvær på skærmen, end når vi er sammen på kontoret eller i undervisningslokalet,” siger Dorthe Schollert.

Dorthe Schollert

Det her skal du aldrig gøre i et onlinemøde Øverst på hendes liste over ting, du absolut ikke skal gøre, er at slukke dit kamera. ”Det er virkelig en dræber for samværet, og det kan jeg sige både som underviser og mødedeltager. Når vi hverken kan se ansigtsmimik eller kropssprog, mister vi fornemmelsen for hinanden. Og i en tid, hvor mange føler sig ensomme og lettere isolerede, har vi tværtimod brug for at komme så tæt på hinanden, som det nu er praktisk muligt,” lyder det fra Dorthe Schollert.

Uanset om du er møde­ leder eller mødedeltager, har du en aktiv rolle i at skabe nærvær og engagement Selv har hun også skullet vænne sig til at gå fra delvis til 100 procent onlineundervisning. ”Der indgår Zoom-møder i de fleste af vores uddannelsesforløb, men i kombination med at man er på Forsikringsakademiet til undervisning. Normalt har jeg altså mulighed for at skabe en relation ansigt til ansigt. Nu anerkender og fremhæver jeg den enkelte studerende ved fx at stille spørgsmål direkte til en person i stedet for ud i gruppen. Og

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION jeg tager nogle dybere snakke i mindre grupper eller på tomandshånd i breakout rooms,” fortæller Dorthe Schollert.

Sådan skaber du nærvær og engagement Uanset om du er mødeleder eller mødedeltager, har du en aktiv rolle i at skabe nærvær og engagement. Fx skal mødelederen sørge for tydelige rammer og et klart formål. Og deltageren skal komme forberedt og deltage aktivt. ”På mange måder er det fuldstændig de samme krav, man vil stille til et fysisk møde. Forskellen er, at du virtuelt skal skrue helt op for tydeligheden, så dit kropssprog er nemt at afkode og hele tiden underbygger dine budskaber. På den måde spiller du dine mødedeltagere gode, i stedet for at dræne dem for energi,” forklarer Dorthe Schollert.

TRE TIPS til mødelederen

TRE TIPS til mødedeltageren

underviser. Det giver et bedre kropssprog, som understøtter dine budskaber.

tag ikke i videomøder uden kamera på.

#1 Rejs dig op, når du holder møde eller

#1 Sæt håret og sæt så kamera på. Del#2 Sæt dig foran et vindue, så får du

#2

Lav variation ca. hver 10 min. Vis skærm med billeder, grafer eller citater til refleksion. Lav korte grupperefleksioner.

Bed deltagerne selv læse det, der står på den teksttunge PowerPoint.

#3 Hold dig væk fra dette spørgsmål: ”Har I nogle spørgsmål eller kommentarer til det, jeg lige har gennemgået?”. Sæt i stedet rammen for, at deltagerne finder frem til spørgsmål i mindre grupper. Definer en mødeleder i grupperne, som stiller spørgsmålet i plenum.

et godt lys på dit kamera. Og hav ikke kraftigt lys bagved dig, for så kan du ende som en sort silhuet.

#3 Overvej, hvordan det påvirker resten af deltagerne, når du pludselig ”går ud af lokalet”, taler med andre omkring dig eller begynder at slå masker op til din nye sweater.

af Lars H. Knudsen

Isolation og ensomhed stiger Hvis du i stigende grad føler dig ensom og isoleret, så er du meget langt fra ene om det. Et stort internationalt studie fra Acta Neuropsychiatrica, publiceret af Cambridge University Press på vegne af Scandinavian College of Neuropsychopharmacology, dokumenterer, at stigningen er markant.

Studiet er foretaget i Europa og har bl.a. undersøgt, hvor stor en andel af de undersøgte der lider af depression, angst og søvnproblemer. Det gjorde hhv. 28,6 pct., 20,4 pct. og 27,3 pct. Undersøgelsen har så sat fokus på, om problemerne er stigende, og det er de i høj grad: 63,5 pct. flere føler sig deprimerede, 73 pct. flere er angste og 34,6 pct. flere kæmper med søvnproblemer.

Undersøgelsen ser også på følelsen af ensomhed, som den fandt var udbredt hos 29,4 pct. af de undersøgte, og der var en stigen-

de følelse af ensomhed hos ikke mindre end 39,9 pct. Problemet omkring ensomhed er, står der i rapporten, at stigende følelse af ensomhed kan føre til depression, stigning i symptomer på angst og dårligere søvn.

Rapporten fra Acta Neuropsychiatrica nævner, at under coronapandemien melder omkring 30 pct. af alle europæere over 50 år om mentale problemer, typisk depression, angst og søvnproblemer. To tredjedele siger, at problemerne har været stigende, siden coronapandemien tog til.

En konklusion er, at coronasituationen har medført et fald i de ældre europæeres mentale velbefindende, og at 40 pct. af dem føler sig mere ensomme efter de mange restriktioner for at begrænse smitten.

15

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

TEMA: ISOLATION af Søren Dalager

CORONA

– facts, fun og what the f…?

Aldrig tidligere har en pandemi fyldt så meget i hverdagen og i mediebilledet, som corona gør. Og aldrig tidligere har vi hørt så mange falske nyheder og konspirationsteorier. Her har du et udvalg.

Du bombarderes døgnet rundt med nyheder og information om coronapandemien. Hos mange hænger det sikkert ud af halsen, og man har fået hård hud over for både coronamutationer og dommedagsvarsler. Statsminister Mette Frederiksens bekymrede ansigtsudtryk kan ikke længere overraske, og nye restriktioner for vores liv accepteres uden større brok.

Det verdensomspændende coronashow kan følges på ethvert medie – radio, TV, Facebook, Youtube, Twitter osv. – og i snakken med naboen, på afstand naturligvis.

Og hvad skal vi tro på, når USA siger, at coronavirussen stammer fra Kina, og Kina nu

16

siger, at den nok stammer fra USA. Eller at den slet ikke findes, men er magthavernes måde at få os i et jerngreb, hvor vi bare gør, hvad vi får besked på.

forskellige sygdomme. Selvom Covid-19 på mange områder minder om andre virussygdomme, så indeholder den også individuelle og unikke dele, man ikke ser i andre vira.

Dermed er der også forskel på en almindelig forkølelse og sygdommen Covid-19.

Forsikring har taget et kig på de mere outrerede udtalelser i et forsøg på at sortere facts fra de mest udbredte konspirationsteorier.

Vi garanterer ikke, at det, vi siger, er korrekt, men al research er foretaget på YouTube, Facebook og Twitter. For, som vi alle ved, er det jo her, de bedste eksperter findes – siger de selv.

PÅSTAND 1: COVID-19 ER BARE EN MUTERET INFLUENZAVIRUS Svar: Nej, det er det ikke. Coronavirus er en større familie af vira, der indeholder mange

PÅSTAND 2: CORONAVIRUSSEN ER MENNESKESKABT OG STAMMER FRA KINA Svar: Selvom dette er en populær konspiration, så er der absolut ingen beviser for, at corona er skabt i et laboratorie. Det er sand-

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION synligvis korrekt, at virussen udspringer fra en hændelse i Kina. Men virussens opbygning taler kraftigt for, at det er sket gennem menneskelig kontakt med dyr. Og det er også overvejende sandsynligt, at denne kontakt har været med en flagermus, da virussens opbygning taler for en sådan overførelse.

PÅSTAND 3: NEDLUKNINGEN AF DANMARK ER METTE FREDERIKSENS IDE, SÅ HUN KAN KONTROLLERE BORGERNE

gen, øge deres indflydelse og skabe profit til dem selv.

Er det lidt svært at sluge? Er Bill Gates, der nu arbejder for at frelse verden, i virkeligheden ude på at kontrollere os alle via mikrochips?

Har den gode Forrest Gump (Tom Hanks) luskede planer? Og hvorfor tilbeder de kendte egentlig djævelen?

Ja, der tjenes nu milliarder på produktion af coronavaccine - og ikke mindst på de stærkt stigende aktiekurser på medicinalvirksomheder. Så måske er det dem, der står bag vi-

Svar: Vi må være lidt imponerede over Mette. Ikke nok med at hun får overbevist alle verdens statsledere om, at Kina har udviklet en super smitsom virus, så får hun dem med på ideen om, at de også skal lukke ned for deres samfund. Herhjemme kan hun så træde i karakter som landets store leder. Selvom Mette har udvist stor handlekraft det seneste år i kampen mod corona, så bliver det altså et nej til denne påstand.

PÅSTAND 7: COVID-19 ER UDTÆNKT AF DE STORE MEDICINALVIRKSOMHEDER

russen for at skabe en veritabel pengemaskine? Lad os sige, at det nok var sluppet ud, hvis det var tilfældet. Men at vi nok skulle have købt aktier i marts sidste år...

PÅSTAND 5: HVIS DU GURGLER BLEGEMIDDEL, KAN DU BESKYTTE DIG SELV MOD CORONA Svar: Stop! Nej! Lad være med at prøve på det! Opfordringen kom jo fra ekspræsident Trump og blev efter sigende fulgt af en del amerikanere, men de fatale resultater af gurglingen gjorde, at det kunne være ret lige meget med coronaen.

PÅSTAND 8: COVID-19 FINDES SLET IKKE Påstanden om, at hele virussituationen er et regeringsplot for at få styr på os allesammen, hænger ret godt fast. Der er mange 'troende', som er løbet ind på hospitaler for at dokumentere, at der ingen coronasmittede er, men utallige historier om sygeforløb viser altså det modsatte. Ikke desto mindre er denne påstand nok lige så svær at komme til livs, som selve virussen.

PÅSTAND 4: VIRUSSEN ER SKABT AF BILL GATES, SÅ HAN VIA VACCINEN KAN INDSPRØJTE MIKROCHIPS I VORES BLOD!

Mange flere

Svar: Gruppen qAnon var indtil for nylig en relativ ukendt størrelse i den offentlige bevidsthed. Men det seneste år har gruppen af konspirationsteoretikere haft succes med at overbevise dele af befolkningen om, at USA forsøges styret af en (knap så) hemmelig gruppe af politikere og kendte mennesker, der gennem kannibalistisk satan-dyrkelse og pædofili-ringe kæmper for verdensherredømmet. Gruppen, der blandt andet siges at tælle Hillary og Bill Clinton, rigmanden George Soros, skuespilleren Tom Hanks, og altså Bill Gates, skulle efter sigende lede Amerika fra en kælder under et pizzeria i Washington D.C. Ifølge qAnon skulle indsprøjtningen af mikrochips gøre gruppen af djævletilbedere i stand til at styre befolknin-

medier. Hvis du en dag er ved at få for meget hjemmekuller, kan vi for underholdningens skyld anbefale et hurtigt kig på de mange skøre teorier. Men husk at have fornuften og en sund skepsis med dig, for det er de færreste ting, som har hold i virkeligheden.

Der findes et hav af mere eller mindre obskure teorier og tanker om corona, dens opståen og funktion derude – specielt på de sociale

PÅSTAND 6: DET NYE 5G MOBIL­ NETVÆRK SPREDER VIRUS Det er det nye 5G-mobilnetværk, der er skyld i coronavirussen. Det har fået aktivister til at sætte nogle mobilmaster i brand, bl.a. i England, i et forsøg på at stoppe 5G med at udbrede virussen. Sundhedsorganisationen WHO understreger i en meddelelse, at virus ikke kan spredes af radiobølger - hvis nogen skulle komme i tvivl.

17

TEMA: ISOLATION

Lars Helvard og Lars H. Knudsen

Corona og vejen til job Coronasituationen har haft stor indflydelse på arbejdsmarkedet.

Nogen har mistet jobbet og søger nyt, mens andre har fået nyt job og oplever at skulle starte på det hjemme ved spisebordet. Vi har talt med Kasper Kyed, direktør i FTFa, om situationen.

Kasper Kyed har været i det nye job

opmærksomhedspunkt lige nu, så har vi i

som direktør for a-kassen FTFa i blot en uge, da vi spørger, om han vil dele sine tanker omkring ledighed, jobsøgning og det at være ny i job i denne coronatid. Og det vil han gerne, men understreger, at han jo kun har haft én uge i direktørstolen og derfor lige skal have virksomheden op under huden.

Danmark et vildt dynamisk arbejdsmarked.

Og har altid haft det, og det har coronanedlukningen altså ikke ændret ved,” forklarer Kasper Kyed.

Men Kasper Kyed er bestemt ikke ny inden for beskæftigelsesområdet, idet han har haft en række særdeles relevante topposter inden for beskæftigelsesområdet i den offentlige sektor.

Vildt dynamisk ”Selv om coronasituationen er det vigtigste

18

”Det gør, at der er mange job at søge, selv når ledigheden er høj. FTFa’s vigtigste opgave er at sige til vores medlemmer, at det er muligt at komme tilbage i job, selv om der bliver udbudt færre job. Det er vores opgave at hjælpe medlemmerne med ikke at tabe modet.”

Kasper forklarer, at coronasituationen betyder, at der for nogle brancher er lange udsigter til, at de kommer op på samme aktivitetsniveau som før, og at ledige derfor må orientere sig mod andre brancher. Det kan

være en udfordring for den enkelte, men det står rådgiverne hos FTFa klar til at hjælpe med. ”Situationen stiller større krav til os som a-kasse, men også større krav til de medlemmer, der står uden job. I denne situation kræver det meget af den enkelte ledige at nyorientere sig på arbejdsmarkedet.”

Ikke en normal nedgang ”Vi skal som a-kasse være bevidste om, at coronakrisen ikke er en normal konjunkturnedgang, men skaber nogle dramatiske ændringer. I FTFa kan vi understøtte medlemmerne i at forstå og acceptere den forandring, der skal til. Redskaberne, vi bruger, er de samme som før corona, men vi er naturligvis klar over, at det er sværere at være ledig lige nu.”

Hvad, en virksomhed som FTFa kan tage med sig fra coronatiden, er, at der kan ske noget uventet, som meget hurtigt kan sende hele brancher i knæ:

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION ”Digitaliseringen har vist, hvad virksomhederne er i stand til, og det vil være med til at omdefinere, hvad der er normalt arbejde.

Konsekvensen kan være, at arbejdsopgaver ændrer sig, at arbejdsmetoder ændrer sig, og at der måske ikke i fremtiden er krav om at møde på bestemte steder og tidspunkter.

I det lys er det en vigtig opgave for FTFa at støtte op om kompetenceudvikling, når man er blevet ledig,” siger Kasper Kyed.

Vi har været i stand til at omstille os til den nye situation, som corona­ virussen har skabt

arbejde sig igennem denne pukkel. Sideløbende lykkedes det faktisk FTFa at ændre på arbejdsgange og tilbud, så de blev tilpasset til den nye virkelighed med corona. En masse samtaler blev afholdt telefonisk og digitalt, og samtidig blev der udviklet på afholdelsen af fokusmøder.

Fokusmøderne henvender sig til ledige medlemmer af FTFa og har forskellige temaer.

Inden corona blev de afholdt med, at de ledige fysisk skulle møde frem. Da dette ikke var muligt længere, blev de konverteret til webinarer via nettet, og jobrådgivere blev sendt på kursus i, hvordan man ’optræder online’. Nogle fokusmøder blev oversat til engelsk, så også FTFa engelsktalende medlemmer kunne få glæde af dem. Sideløbende med disse forandringer, har der også været udviklet på indholdet i fokusmøderne.

To måneders suspendering Da hele Danmark lukkede ned i marts 2020, besluttede regeringen, at man også ville suspendere beskæftigelsesindsatsen i a-kasserne. Det er en vigtig forudsætning for at forstå, hvordan a-kasserne har håndteret medlemmernes behov under coronakrisen.

I de 2½ måned, som suspendering kom til at strække sig over, skulle de ledige ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og der var ikke krav om jobsøgning.

Dette forklarer Mads Kromann Fog, vicedirektør i FTFa med ansvar for beskæftigelsesindsatsen, for at sætte FTFa’s indsats i perspektiv.

Udover suspensionen blev der også vedtaget en ’død’ dagpengeperiode. Det betød, at selv om man som ledig modtog dagpenge, så forbrugte de ledige ikke af deres i alt 104 ugers dagpenge. ”I perioden marts til september kom der 5.000 nye ledige til blandt FTFa-medlemmer.

Det resulterede i, at FTFa skulle håndtere en kæmpe pukkel af lovpligtige samtaler, der havde ophobet sig i suspensionsperioden,” forklarer Mads.

Udvikling af nye metoder Indledningsvis betød det, at en stor del af jobrådgivernes ressourcer blev brugt på at

Ved siden af samtaler og fokusmøder har FTFa også prioriteret individuelle, ikke-lovpligtige samtaler, hvor det er lykkedes at

opretholde den samme høje tilfredshed hos medlemmerne som tidligere.

I en vanskelig situation, hvor der i december 2020 var over 1.800 flere ledige end i samme måned i 2019, har FTFa været nødt til at prioritere. Man har forsøgt at gennemføre så mange lovpligtige samtaler som muligt, og derudover prioritere de indsatser og tilbud, som FTFa har på hylderne: Lægge vægt på dem, som giver størst muligt udbytte for medlemmerne i den nuværende situation. ”Vi har med andre ord ændret på noget, øget vores aktivitet på noget andet og – må vi erkende – også måtte nedprioritere nogle aktiviteter. Samlet set kan vi konstatere, at vi har været i stand til at omstille os til den nye situation, som coronavirussen har skabt, og alligevel få tilbagemeldinger om høj tilfredshed fra medlemmerne med de nye typer af samtaler og møder,” slutter Mads Kromann Fog.

Kasper Højvang Kyed Kasper Højvang Kyed tiltrådte som direktør i FTFa den 4. januar 2021.

Han har arbejdet med beskæftigelse siden 2001, først som fuldmægtig i arbejdsformidlingen i Holbæk og siden som arbejdsmarkedschef i Holbæk Kommune, regionsdirektør i beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, vicedirektør i STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) og direktør for SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration).

Som direktør for FTFa glæder Kasper sig til at kombinere sin interesse for ledelse med sin interesse for beskæftigelse på en anden måde, end han har gjort hidtil.

19

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

TEMA: ISOLATION af Marie Hein Haslev, arbejdsmiljøkonsulent

Sådan styrker du din mentale og fysiske coronatrivsel I starten nød mange af os at arbejde hjemme. Man sparede transporttiden til arbejdet, kunne blive i nattøjet, sætte en tøjvask over i frokostpausen, og glippede det med tandbørstningen, var der alligevel ingen kolleger, der ville bemærke det.

Her næsten et år efter første nedlukning begynder mange dog at mærke savnet. Savnet efter turen til og fra arbejde, at hoppe ud af nattøjet, ikke at skulle se på vasketøjsbunkerne i arbejdstiden og – ikke mindst – at være tæt på kollegerne.

Heldigvis er der nogle enkle ting, du selv kan gøre for at holde humøret højt på hjemmearbejdspladsen.

Tag arbejdstøj på, når du arbejder, og skift til ”hjemmetøj”, når du har fri

Webinar om trivsel på hjemmearbejdspladsen

Vil du gerne vide mere om, hvordan dit arbejdsliv derhjemme kan blive endnu bedre? Den 10. marts kl. 16.30 - 17.30 afholder Forsikringsforbundet et webinar med overskriften ”Skab trivsel på hjemmearbejdspladsen”.

Webinaret består af tre små oplæg á ca. 20 minutters varighed. Her får du inspiration til: • Hvordan du indretter dit hjemmekontor.

• Hvordan du plejer din mentale trivsel derhjemme.

• Hvordan du får sund kost og motion ind i løbet af arbejdsdagen.

Du finder link til tilmelding på Forsikringsforbundet.dk

20

Seks råd til bedre mental trivsel Danmarks førende arbejdsmiljøforskere har interviewet 116 medarbejdere og ledere under coronakrisen. På denne baggrund har de formuleret seks gode råd til, hvordan du kan tage hånd om din egen trivsel på hjemmekontoret:

1. Når du arbejder hjemme, har du måske ikke et komplet hjemmekontor med alt det sædvanlige udstyr, og det kan være anstrengende. Husk at bevæge dig og komme ud i naturen – også i løbet af arbejdsdagen.

2. Find nogle gode grænsemarkører, der hjælper dig med at adskille arbejde og privatliv. Det kan fx. være at tage arbejdstøj på, når du arbejder, og skifte til ”hjemmetøj”, når du har fri. Du kan cykle en tur hver morgen og eftermiddag for at markere opstart og afslutning af arbejdsdagen, etc.

3. Nogle oplever, at hverdagen under coronakrisen kan føles triviel og kedelig. Ofte skal der ikke meget variation eller afbræk til, for at man har noget at se frem til.

Opsøg coronavenlige arrangementer, fx virtuelle foredrag eller onlinekoncerter.

4. Ræk ud til dine kollegaer. Et kort telefonopkald, en mailhilsen eller et tre minutters digitalt kaffemøde kan være den korteste afstand mellem kollegaer i denne tid. Ofte skal der ikke mere til, for at man føler sig genforbundet til arbejdsfællesskabet.

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

TEMA: ISOLATION 5. Hvis dit humør er påvirket af coronakrisen, kan du prøve at skrue ned for mængden af nyheder.

6. For nogle kan det være svært ikke at kunne præstere på samme niveau som før corona. Her kan du øve dig på at acceptere situationen, som den er, og sænke dit eget forventnings- og præstationsniveau, så det passer til den ekstraordinære situation.

Kilde: Coronatrivsel.dk

Indret dig godt og bevæg dig!

Det er ikke kun den mentale trivsel, der er udfordret, når vi arbejder hjemmefra. Flere forsikringsselskaber rapporterer om et boom i antallet af arbejdsskader, der kan tillægges hjemmearbejde. Selskaberne mener selv, at udviklingen er så markant, at det må skyldes uhensigtsmæssige arbejdsstillinger på hjemmekontoret.

Men hvad kan man så gøre for at forebygge smerter og skader? Forebyggelsen går på to ben: Det handler både om at sikre en god indretning derhjemme, så du arbejder korrekt, og dernæst om at få bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen, så du bryder det stillesiddende arbejde. Det er med andre ord ikke nok at løbe en tur, når du har fri.

Dette skal din arbejdsplads stille til rådighed

Arbejdsmiljøloven gælder også, når du arbejder hjemme. Det betyder, at din arbejdsgiver skal sørge for – og du selv medvirke til – at arbejdsforholdene i hjemmet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Din arbejdsplads skal stille følgende til rådighed: • Kontorstol, hvor sædet kan indstilles i højden. Stoleryggen skal også kunne indstilles i højden, og den skal kunne stilles skråt.

• Arbejdsbord, der er dybt nok til, at skærmen kan anbringes i passende synsafstand med plads til tastatur og armstøtte foran. Der er ikke krav om hævesænkebord.

• Hensigtsmæssig skærm, hvor tegnene på skærmen er tydelige og tilstrækkeligt store.

• Tastatur, der kan stilles skråt og være adskilt fra skærmen, så du kan placere det, så det passer til din arbejdsstilling.

• Skrivebordslampe, der kan sikre god belysning.

Kilde: Arbejdstilsynet (At.dk)

Gode råd til indretning af hjemmearbejdspladsen God plads ved computeren

Vinduer skal helst være til siden, så du ikke får reflekser eller blændes

Sørg for god plads rundt om computeren, så du kan hvile under­armene på bordet

Her er nogle fif til at få bevægelse ind i løbet af arbejdsdagen: • Tag alle de møder, du kan, gående.

• Har du et hæve-sænkebord, så brug det så ofte som muligt – eksempelvis til hvert videomøde, eller efter du har holdt en pause.

• Har du ikke et hæve-sænkebord derhjemme, så prøv indimellem at placere din skærm højt på fx køkkenbordet eller på en stak bøger.

• Køb en yogabold, du kan sidde på et par gange i løbet af dagen.

• Flyt skraldespanden/papirkurven til den anden ende af lokalet, så du skal rejse dig i ny og næ.

• Gå en tur i dine pauser.

• Rejs dig op og stræk ud flere gange i løbet af dagen.

Find flere tips og gode øvelser på kropogkontor.dk

Brug et bord med god højde

Læg evt. noget under bordbenene, hvis det ikke er højt nok

Afstand til din skærm skal t ypisk være 45 til 70 cm

Skift siddestilling hyppigt

Den næste er altid den bedste!

Hold pauser!

Mindst en gang hvert 25. minut

Vælg en god stol

Brug evt. en kilepude, hvis stolen er lav. En god siddestilling er vigtigt

Godt lys

Der skal være godt lys omkring dig.

Stil evt. en lampe på bordet

Brug tastatur og mus

Hvis du arbejder på notebook, så brug helst eksternt tastatur og mus

Brug headset

Hvis du skal tale i telefon, evt. via computeren, så brug et eksternt headset

Adskil arbejde og hjem

Læg arbejdstingene i en kasse, når arbejdsdagen er omme

Hold aktive pauser

Indlæg pauser, hvor du laver noget andet end at sidde ved computeren

21

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

TEMA: ISOLATION af Lone Clausen, næstformand

samme. Mange kan sidde hjemme med en følelse af noget uafsluttet, hvis der ikke er klare aftaler om, hvornår en opgave er afleveret,” forklarer hun og tilføjer, at lederne skal være eksplicitte og tydelige i deres forventninger, når vi sidder på distancen.

Ekspert i kompetencebehov og det digitale arbejdsliv, Søren Skaarup, fremhæver betydningen af at være i rum sammen.

Alene på job Coronapandemien betyder, at hjemmearbejde er blevet normen for de mange ansatte i forsikringsog pensionsbranchen – og arbejdsmiljøreglerne står deres største prøve.

Det er ikke kun ja eller nej, sort og hvidt eller godt eller skidt.

De ansatte i forsikrings- og pensionsselskaberne er generelt glade for hjemmearbejde. Men hvor der i forårets lockdown næsten kun var positive meldinger om forbedret trivsel, produktivitet og fleksibilitet, er billedet nu betydeligt mere nuanceret.

Forsker Malene Friis Andersen fra NFA (Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), som har forsket i, hvad det betyder for den enkelte at arbejde hjemme, peger på, at den største udfordring under coronakrisen er ikke at kunne se sine kolleger.

Det savn kan forstås på forskellige måder, forklarede Malene Friis Andersen ”Det er et socialt savn, fordi rigtig meget socialt fællesskab er forbundet med at gå på arbejde og indgå i meningsfulde relationer.

Og så mangler vi den løbende forventningsafstemning, som vi er vant til at få i hverdagen på arbejdspladsen, ved kaffemaskinen og mødebordet, uden at vi nødvendigvis bemærker det.”

Jeg bor på mit arbejde

”Det er alt det uformelle arbejde, som ikke står i jobbeskrivelsen, der gør en arbejdsplads til en levende organisme, hvor man er sammen om at løse sine opgaver og får anerkendelse fra sine kolleger,” siger Søren Skaarup.

Det uformelle forsvinder, når vi kun møder vores kolleger på skærmen. På den måde går medarbejdere glip af sammenhold, men også af vigtig viden.

Kollegaskab giver arbejdsglæde Det er ikke kun, når det gælder information og viden, at kollegerne er vigtige: Undersøgelser viser, at kollegaskab er helt afgørende for vores trivsel på jobbet. Onlinekontakten bliver mere professionel og formel, og de uformelle samtaler og informationer forsvinder. Men det er ofte det, der er limen på vores arbejdsplads – som skaber kulturen og sammenholdet.

Onlinekontakten betyder også, at de store arbejdsfællesskaber afløses af små fællesskaber.

Kulturen udfordres Det er udfordrende for virksomhedskulturen ikke at være i det fysiske fællesskab – ikke at kunne se sine kolleger. Fællesskab er forbundet med at gå på arbejde, det giver tilhørsforhold og plads til mikrosamtaler og sparring.

Krisen udfordrer den mentale sundhed, og flere oplever dårlig mental sundhed. Tal fra undersøgelser, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget, viser, at tallene for oplevelse af dårlig mental sundhed i 2020 er steget med mere end 10 procent.

Coronakrisen tvinger os til at gentænke måden, vi kan adskille arbejde og fritid, når vi arbejder hjemme, mener Malene Friis Andersen.

Vi mennesker er sociale væsener. Vi har brug for fællesskaber, brug for nogen at gå til, hvis der er problemer. Og så er det vigtigt for os at kunne noget, at blive udfordret og at lykkes med noget.

”Der kan komme en oplevelse af at blive hjemløs, når man ikke får lavet afgrænsninger mellem arbejde og fritid – når rummet er det

Derfor er det så vigtigt at finde den rette balance i at arbejde hjemme og være til stede på arbejdspladsen.

22

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen

Tag IDD-certificering online IDD efteruddannelsesprøven kan nu gennemføres online fra fx din hjemmearbejdsplads som følge af de krav om fleksibilitet, som coronasituationen stiller. Dette gælder foreløbig frem til 31. august 2021. Hvis det ikke er muligt for dig at gennemføre prøverne internt i selskaberne jf. de generelle regler, kan det altså også ske fra hjemmearbejdspladsen.

Når du tager din IDD-prøve via Forsikringsakademiet, så skal du - som altid - acceptere gældende regler, som du får oplyst i systemet inden teststart. Dem skal du godkende og dermed stå inde for, at du overholder reglerne.

ber gennemført efteruddannelsesprøven.

Alle har bestået, ikke mindre end 96,3 pct. i første forsøg. De øvrige har alle bestået i anden omgang.

Forsikringsakademiet forventer at skulle gennemføre yderligere op til 15.000 testforløb inden 1. oktober i år, da en del medarbejdere skal gennem flere tests alt efter deres forretningsområder.

Fra Forsikringsakademiet lyder det gode råd til dem, der skal testes, at hvis man bruger tid på at øve sig på den digitale ’trænings­ bane’, så skal prøven nok gå fint.

Forsikringsakademiets testforløb benyttes af foreløbig 52 selskaber, og pr. februar 2021 har over 1000 medarbejdere fra 19 selska-

Også IDD for ledige

FTFa og Forsikringsforbundet har fået optaget kurser på positivlisten, hvilket giver mulighed for ledige forsikringsrådgivere at opkvalificere sig med IDD-certifikatet. Det gælder for regionerne Hovedstadsområdet og Sjælland for resten af 2021. Dermed kan du som ledig søge din a-kasse eller dit jobcenter om uddannelse til IDD-certifikat, hvis du ikke allerede har erhvervet den.

Følgende kurser er nu på positivlisten: 3.58 ”Skadesforsikring – privatkunden salg og kundebetjening”, 3.34 ”Skadesforsikring – erhvervskunden salg og policebehandling” samt 3.24 ”Grundlæggende personforsikring”.

Gode råd til din IDD-test

1. Kom i gang med at træne, så du får et overblik og ro på 2. Tag en prætest, for at finde ud af hvor du skal lægge din indsats 3. Træn, hvor det er svært 4. Hav ro omkring dig, når du træner 5. 100 % rigtige er ikke målet 6. Der kommer ingen overraskelser – du træner det, du møder i testen 7. Posttesten hjælper til at vise, om du er klar til testen 8. Du har 3 forsøg. Kan være rart at vide, hvis du er meget nervøs 9. Læs spørgsmålet grundigt og formuler et svar i hovedet, inden du ser på de 4 svarmuligheder. Svar kun på det, du bliver spurgt om 10. Testen er så tæt på din hverdag som muligt, så du kender emner og typer af spørgsmål fra træningen 11. Husk, at du er højt uddannet og fagligt dygtig, også selv om det måske er længe siden, at du har været på uddannelsen.

23

KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen, uddannelseskonsulent

Stor efterspørgsel efter uddannelsesstøtte Introduktionen af Uddannelsespuljen er en stor succes, der allerede har hjulpet mange medlemmer i gang med deres drømme­uddannelse.

Også du kan søge støtte på Uddannelses­puljen.dk.

Du skal have fokus på dine kompetencer og aldrig stoppe med at uddanne dig. Det har Forsikringsforbundet sagt og skrevet utallige gange.

Og det gælder i dag mere end nogensinde.

Selvfølgelig har coronasituationen spændt ben for nogle typer uddannelse, men stadig flere tilbydes online, og kan tilpasses dine øvrige gøremål.

Støtte til interessen i mennesker

Enneagrammet

Marianne Holm arbejder med salg- og service i If og har en stor in-

for landkort, hvor mennesket via sin type kan blive bevidst om

teresse, såvel fagligt som personligt, i forståelsen for mennesker og

sin egen situation, sine tanke-/handlemønstre, passioner, fik-

deres forskellige personligheder. Det har ført til interesse for En-

seringer og særlige evner. Enneagrammet inddeler mennesker

nagrammet, der arbejder med ni personlighedstyper, samt til en

i ni personlighedstyper, der afbilledes som model bestående af

coachuddannelse og anden selvudvikling. Indsigten i mennesker gør

ni punkter i en cirkel med et punkt for hver personlighedstype.

hun god brug af i sit arbejde, hvor det betyder, at hun kan yde dem

Enneagrammet har bl.a. til formål at give indsigt i de forhold, der

en endnu bedre service.

motiverer mennesket.

Ønsket om at få større indsigt i Ennagrammet og de teknikker og principper, der knytter sig til det, førte til, at Marianne sendte en ansøgning til Uddannelsespuljen om støtte til et kursusforløb. Kurset hos Henriette Claydon, der strækker sig over seks måneder, kostede 50.000 kroner, og Uddannelsespuljen støtter højst med 25.000, men Marianne var klar til at skyde resten til selv, så hun kan starte her i marts måned. ”Jeg har talt med flere af mine kolleger i If om det at kunne få støtte til sine uddannelsesønsker, og mange af dem går med tanker og ønsker om uddannelse, som de kunne tænke sig at tage – og at kunne få det helt eller delvist betalt er jo fantastisk,” fortæller Marianne, der nu glæder sig til at komme i gang med uddannelsen i Ennagrammet og de ni personlighedstyper.

Marianne nævner, at Enneagrammet også kan ses som værktøj til brug inden for ledelse, og at det kan være god ballast at have, hvis der skulle vise sig sådan en karrierevej.

Man skal jo hele tiden udvikle sig, understreger hun.

24

Og ikke mindst, så har du nu mulighed for at få støtte på op til 25.000 kroner til deltagergebyret på en lang række offentlige og private uddannelser via Uddannelsespuljen, som Forsikringsforbundet åbnede for i december 2020. Frem til nu har over 50 medlemmer fået støtte til deres personlige ønsker om efter- og videreuddannelse, som er alt fra anerkendte certificeringer og sprog-

Enneagrammet er et tolkningssystem, udviklet af den chilenske psykiater Claudio Naranjo. Et Enneagram kan ses som en form

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

kurser til moduler på Forsikringsakademiet og videre til både akademi- og diplomuddannelser i det offentlige uddannelsessystem.

Uddannelsespuljen.dk ”Der er ingen tvivl om, at vi med Uddannelsespuljen har ramt et stort behov, og det er en stor glæde at se de mange spændende efter- og videreuddannelser, som der søges støtte til. Langt de fleste har været til offentligt godkendte uddannelser, som vi hurtigt har kunnet godkende,” fortæller Pernille Fahlmann Kristensen, som er konsulent for kompetence- og uddannelsesområdet i Forsikringsforbundet.

Du har sikkert også ønske om at efter- og videreuddanne dig, så klik ind på uddannelsespuljen.dk, hvor du finder information om uddannelsesmuligheder, godkendte kurser og uddannelser, og svar på mange af de spørgsmål, som du sikkert har. Her ligger også den onlineansøgning, som du skal bruge til at søge støtte til netop dine uddannelsesønsker.

Hjælp til uddannelsesplan Hvis du er i tvivl om, i hvilken uddannelsesretning du skal bevæge dig, så husk, at du som medlem kan få råd og sparring på din uddannelsesplanlægning hos Forsikringsforbundets uddannelseskonsulenter.

Nye uddannelser online Med åbning af Uddannelsespuljen.dk har du nu adgang til et univers af værdifulde uddannelser – ikke mindst mange ny onlineuddannelser.

Udbyderne af uddannelser har været hurtige til at omlægge kurser og uddannelser fra at kræve fysisk tilstedeværelse til at kunne tages

Der er bevilliget uddannelser på alle niveauer. Her er eksempler på uddannelser, som Uddannelsespuljen har givet støtte til: • Organisation, udvikling og samskabelse • Projektledelse • Et modul på HD • Forretningsforståelse • IT-sikkerhed I + II • International Diploma in Governance, Risk and Control • FOAK – Succeed certificering • Engelsk på flere niveauer • Ennagram-certificering

Med Uddannelsespuljen (se mere på uddannelsespuljen.dk) er alle medarbejdere blevet ligestillet, uanset deres uddannelsesbaggrund, og kan nu søge puljen om betaling af deltagergebyr til uddannelser, som giver ECTS-point, til anerkendte certificeringer, Succeed certificeringsuddannelsen på FOAK samt til en række sprogkurser på virksomhedsskolen.

Forsikringsforbundet arbejder for at kunne tilbyde relevante kurser til dig og vil fra efteråret kunne præsentere nye uddannelser indenfor bl.a. bæredygtighed og innovation på både akademi- og diplomniveau.

online. Det vælter frem med nye spændende online uddannelsesmuligheder, og med åbningen af Uddannelsespuljen er der tilmed god mulighed for, at du kan få hele eller en del af uddannelsesgebyret betalt.

Blandt de mange online uddannelsesmuligheder kan du nu tage mange forskellige efter- og videreuddannelser som onlinemoduler, så du hjemmefra kan følge et modul på enten en akademi-, diplomeller masteruddannelse. ”Jeg tror, at vi fremover i højere grad vil se uddannelser udbudt som både onlineforløb, og, når der bliver åbent op igen, som kombinationer af online og fremmøde – Blended Learning – hvor man blander digital undervisning med traditionel undervisning. Fordelen for deltagerne er, at undervisningen i højere grad kan lægges på praktiske tidspunkter. Man kan også strække undervisningen over tid, så man kan nå at arbejde med det lærte mellem modulerne,” forklarer Pernille Fahlmann Kristensen, der er konsulent for kompetenceområde i Forsikringsforbundet.

Få støtte til uddannelsen Hvor det tidligere kunne være svært at afse penge til et uddannelsesforløb, medmindre man fik det bevilliget af sin arbejdsplads eller kunne søge midler fra Omstillingsfonden, så har åbningen af

Hold øje med medlemskurserne Under coronatidens restriktioner har Forsikringsforbundet været nødt til at aflyse en del medlemskurser, men vi arbejder på at kunne udbyde nogle af dem som webinarer, frem til at vi igen må åbne op for fysisk fremmøde.

Så hold øje med de medlemstilbud, som du finder på mit. forsikringsforbundet.dk under kurser og arrangementer.

Husk, at du som medlem også har mulighed for at tilmelde dig de mange nyttige kurser på Onlinekurser.dk.

De mest benyttede af onlinekurserne er: 1. Sociale medier – LinkedIn 2. Teams-kurser 3. Engelsk 4. Excel 5. Virksomhedsøkonomi 6. Kommakursus.

Uddannelsespuljen gjort en stor forskel.

25

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

KARRIEREN af Henrik Munksgaard, journalist

Helbredsudfordringer var ingen hindring:

Man skal gribe de muligheder, der åbner sig Uffe Holck Andersen har været lærer, vinhandler og jobrådgiver.

For snart fem år siden fik han en hjerneblødning, men det har ikke forhindret ham i at søge nye veje i sit arbejdsliv. Nu er han en af hovedmændene bag FTFa’s softwarerobotter.

Pludselig var der ingen kontakt til højre arm. Det var regulær snestorm i januar 2016, da Uffe Holck Andersen var på vej mellem to møder og måtte holde ind til siden og ringe 112. Det var en hjerneblødning. Med alvorlige lammelser i højre side tog det 10 måneders sygemelding og yderligere et par måneders optrapning, før han var tilbage i jobbet som jobrådgiver i FTFa. I dag er Uffe Holck Andersen på benene, men har dog stadig mén. Med dropfod og dårligere kontrol over højre arm og ben er hans egen vurdering, at hans højre side kun fungerer 30 pct. Men det har ikke været en hindring for at kaste sig over nye jobmæssige udfordringer. Uffe Holck Andersen arbejder fuld tid på helt normale vilkår, og han er i dag en af kræfterne bag de softwarerobotter, som klarer vigtige rutineopgaver hos FTFa.

26

”Da FTFa begyndte at åbne igen efter corona-nedlukningen var der en stor pukkel af opgaver. Vi skulle tjekke de lediges CV’er og den joblog, som de skal lave på jobnet.dk.

Her fik jeg og en kollega skabt en ’robot’, som kunne se, om alt var i orden, eller om der var behov for en samtale,” fortæller Uffe.

Det, som det normalt vil tage en sagsbehandler op til 10 minutter at tjekke, klarer robotten i stedet, og resultatet er, at der er frigjort masser af tid til samtaler og rådgivning af de ledige.

Tvunget til at være kreativ At Uffe Holck Andersen trods sygdomsforløbet i dag er i gang med helt nye opgaver, ligger på mange måder i logisk forlængelse af hans arbejdsliv. Med hans egne ord handler det om at gribe de muligheder, der åbner sig. Han er uddannet pianist og dirigent fra musikkonservatoriet. Men med ganske få job i de store symfoniorkestre har hovedparten af hans arbejdsliv ikke stået i musikkens tegn, men på job som lærer, vinhandler og jobkonsulent. Sideløbende med sine dagjob har han så stået for musikken på flere teatre. ”Når man som jeg har en uddannelse, som næsten ingen kender, hvor der kun er få jobmuligheder, er man tvunget til at være kreativ. Min erfaring som jobrådgiver er, at alt for mange er blinde over for egne kompe-

Uffe Holck Andersen. Foto: Kim Vadskaer

tencer. Samtidig er det vigtigt undervejs i sit arbejdsliv at byde sig til på nye projekter. På den måde får du udvidet dine kompetencer,” siger han.

Kreativitet og disciplin Men man skal have hjertet med – også når man erobrer nyt land rent arbejdsmæssigt, pointerer Uffe. ”Jeg kan ikke længere spille klaver på grund af hjerneblødningen, men ellers vil jeg ikke lade den være en begrænsning. Jeg kaster mig gerne over nye opgaver, men det skal være områder, hvor jeg har en reel interesse. Jeg vil ikke gå på pension og fortryde, at jeg brugte tid på job og opgaver, der var ren pligt,” siger han.

Og hvis nogen tror, at musikken og digitale løsninger i en A-kasse er modsætninger, tager de fejl, understreger Uffe. ”Begge dele kræver både kreativitet og disciplin. I musikken snakker vi om ’play to play’, at man skal lege, når man spiller. Men du skal jo også spille de noder, der står i nodearket. Og det kræver hårdt arbejde. Når vi laver robotterne, gælder det samme. Vi skal tænke kreativt, og der skal være styr på detaljerne, hvis det skal virke for brugerne,” slutter Uffe Holck Andersen.

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

ORGANISERING af Lone Clausen, næstformand

Organisering i branchen Det er så glædeligt, når vi i Forsikringsforbundet ser virksomheder i branchen tage beslutning om aktivt at støtte op om den danske model gennem en aftale om overenskomst.

Den danske model er vores DNA og vores hjerteblod. Det, at Danmark har en høj organisationsgrad, sikrer et velfungerende arbejdsmarked, hvor håndteringen af arbejdsmarkedsvilkår sker på den platform, som den danske aftalemodel er. Det er en model, der regulerer lønog ansættelsesvilkår og forhandles mellem arbejdsmarkedets parter og ikke, som I så mange andre lande, reguleres via lovgivning. En høj organisationsgrad er det bedste

Arbejdsgiver kan hyre og fyre, så arbejdsstyrken tilpasses virksomheden. Til gengæld holder overenskomster, dagpengesystem og samfundet hånden under den enkelte medarbejder.

fundament for, at den danske model er et solidt og velfungerende fundament.

heden agerer som en god borger i og for samfundet. En del af det at have ordnede forhold er også, at virksomheden har overenskomst.

Det er et godt signal til medarbejderne og støtter op om virksomhedens omdømme – hvilket er stadig vigtigere i konkurrencen om at ansætte gode medarbejdere.

Vi kalder ofte vores arbejdsmarkedsmodel for ”flexicurity-modellen”. Det betegner det fleksible danske arbejdsmarked (flexi), samt at der er høj social sikkerhed for de arbejdsløse (security=sikkerhed). Modellen kan kun fungere i et velfærdssamfund som vores, hvor aftalerne skabes og håndteres af arbejdsmarkedets parter selv, og hvor samfundet og arbejdsløshedskasserne holder hånden under arbejdsstyrken.

Der er de seneste år også skabt en bevidsthed i samfundet om CSR – Corporate Social Responsibility – eller på dansk: Virksomhedens samfundsansvar. En opmærksomhed på at der er ordnede forhold, og at virksom-

spiller en rolle i forhold til virksomhedens omdømme og branding. Verdensmålene danner rammen for den globale udviklingsindsats frem til 2030, og de 17 verdensmål er gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: Økonomisk, socialt og miljømæssigt.

Velkommen Inden for det seneste år har Forsikringsforbundet kunnet byde velkommen til flere nye selskaber/virksomheder, som har valgt at indgå overenskomst. Et stort velkommen skal lyde til Dansk Tandforsikring, Alka Fordele og Storstrøms Forsikring. Vi glæder os til fremover at samarbejde med jer om lønog arbejdsvilkår for jeres medarbejdere.

Stort velkommen skal også lyde til alle nye medlemmer i virksomhederne.

Vi er her for jer.

Flere og flere virksomheder arbejder med flere bundlinjer i deres regnskaber. Det er ikke længere kun den økonomiske bundlinje, der tæller, men også en samfundsansvarlig og bæredygtig bundlinje.

Ordnede forhold

Bæredygtig udvikling

Derfor har vi også et langt mere fleksibelt arbejdsmarked end så mange andre lande.

Også FN’s verdensmål for bæredygtighed er blevet en del af virksomhedernes strategi og

27

DEBAT af Dr. Christina J. Colclough, The Why Not Lab Tredje artikel i serien om kunstig intelligens, databeskyttelse og hvad det hele kan (mis-) bruges til.

Det handler ikke kun om dig ”Jeg har ikke gjort noget galt, så jeg er da ligeglad med, at de opsamler data om mig!” Hvis du kan høre dig selv tænke dette, så er det vigtigt, at du læser videre.

Hvis du tror, at den omfattende opsamling af data om dig i den finansielle sektor, it-virksomheder, spiludbydere, teleselskaber og hos stort set alle andre, kun handler om dig, så tror du helt forkert. Data om dig kan få enorm indflydelse på andre menneskers liv og arbejdsmuligheder – ikke mindst for dem, der ligner dig meget eller slet ikke ligner dig. Vi må ganske enkelt indse, at den digitale økonomi forbinder os på kryds og tværs – oftest uden at vi er klar over det.

Derfor er det så vigtigt, at vi står sammen om at kræve, at den digitale verden respekterer vores rettigheder som mennesker!

Gennem de senere år har jeg fået mulighed for at tale om digitalisering og fremtidens arbejde med rigtig mange forskellige mennesker over hele kloden. Når det har drejet sig om overvågning af mennesker generelt, og mere specifikt af arbejdstagere, erkender mange nu, at det sker. Når vi bruger de sociale medier, vores kreditkort, GPS-vejvisere, søger efter ting på internettet eller spiller musik og ser film via streamingtjenester, så fodrer vi virksomheder med enorme mængder af data om vores liv: Det registreres, hvor du går hen, hvor du ikke går hen, hvilke butikker du besøger, og hvad du ser, når du starter en streamingtjeneste. I det øjeblik, du har din smartphone i hånden eller i lommen, bliver du malket for data i rå mængder.

28

Udtræk af data på arbejdspladsen

I dag, hvor konsekvenserne af coronavirussen gennemsyrer vores samfund og alt, hvad vi gør, er markedet for software til overvågning af medarbejdere og deres arbejdsindsats, vokset voldsomt. Fra at overvåge, hvilke hjemmesider du besøger i arbejdstiden (måske endda ud over arbejdstiden), til dine tastaturklik i minuttet, hvem du forbinder dig til via videosoftware, og hvor du er lige nu. Listen er nærmest endeløs. (Læs Christina Colcloughs artikel om dette emne i Forsikring 2020-3).

Alle disse overvågningsværktøjer sælges til arbejdsgiverne med løftet om at ”øge produktiviteten og effektiviteten”. Jeg har i min tid i fagbevægelsen – og også i mit nuværende virke – skrevet og talt meget om, hvilke datarettigheder arbejdstagere skal have, men ikke har, når det drejer sig om opsamling, lagring og brug af data om dem. Du finder flere artikler om dette emne på thewhynotlab.com/ hub). Fokus i denne artikel er, hvordan denne enorme udtrækning af data om dig ikke alene påvirker dit liv og dine karrieremuligheder, men – vigtigst af alt – også mennesker, der ligner dig, eller er meget ulig dig.

Lyder det kryptisk? Læs endelig videre ...

People Analytics De data, der bliver opsamlet hos dig, mens du arbejder, bliver analyseret af avancerede digitale systemer. Ofte ansætter virksomheder specialister i dataanalyse – eller ’People Analytics’ (PA)-eksperter – en ny form for specialistfunktion, som ifølge de hollandske forskere Heuvel & Bondarouk benyttes til ”... systematisk identifikation og kvantificering af de personer, der har markant påvirkning af en forretnings resultater.” **

Hvad People Analytics har til formål, er: 1. Måling af dine aktiviteter (din performance) i forhold til en standard, norm eller et statistisk gennemsnit (her ligger det med, at alt hvad vi gør – og ikke gør – påvirker andre, ligesom hvad andre har gjort og ikke gjort vil påvirke os).

2. Finde sammenhænge mellem dine handlinger (og ikke-handlinger) og dine resultater for produktivitet og/eller effektivitet.

3. Prædiktiv analyse – en analyse, der f.eks. baseret på sammenhæng i dine data har til formål at forudsige, hvad dit næste træk eller næste adfærd vil blive. Vil du, siden du er 31 år gammel og gift, snart skulle have et barn? Vil kunderne vise dig tillid, givet dit postnummer (der kan være en indikation af din sociale status), din accent eller dit køn?

4. Værktøjerne kan også producere simple analyser – f.eks. af din effektive arbejdstid i forhold til din alder, køn, uddannelse og færdigheder.

Grænsende til overtrædelse People Analytics-eksperterne er dem, der identificerer disse sammenhænge og producerer forudsigelser. De er ofte hjulpet godt på vej af de algoritmer (regneregler), der er indbygget i de softwarepakker, som virksomhederne har købt. Det arbejde, som People Analytics-eksperterne udfører med analyse af vores adfærd, vil mange med rette betegne som grænsende til en overtrædelse af vores privatlivsrettigheder og menneskerettigheder.

People Analytics-eksperterne er ved at forvandle os til statistiske objekter og hændelser – slet og ret foder til sandsynlighedsberegninger. Det er netop derfor, at People

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

Analytics-eksperterne skal uddannes, så de vil være langt mere kritiske og lægge langt flere etiske og moralske overvejelser ind i deres arbejde. De burde også sidde med ved bordet, når der forhandles overenskomster, diskuteres arbejdsmiljø m.m. Fagbevægelsen har en vigtig opgave her.

Ledelsen har ansvaret Men når dagen er omme, så er det ikke People Analytics-eksperter, som har det endelige ansvar. Det har ledelsen. Det er ledelsen, der beder People Analytics-eksperterne om at gøre, hvad de gør. Det er også dem, der godkender indkøbene af overvågningsværktøjer.

Når jeg finder det stærkt foruroligende, så er det fordi, at kun meget få af de mange virksomheder, jeg har talt med, har procedurer og styringsmekanismer på plads, som skal beskytte dine privatlivsrettigheder, dine menneskerettigheder samt privatlivets fred.

Og også beskytte menneskerettighederne for alle dem, som berøres af de analyser og beslutninger, der drages på baggrund af dine data.

Forbyd digitale slavemarkeder Shosana Zuboff, forfatteren til ’Overvågningskapitalismens tidsalder’, opfordrer til, at markedet for ”menneskers fremtid” – altså markedet for køb og salg af profiler, opbygget på basis af opsamlede data om dig og mig, skal forbydes. Begrundelsen er, at det er data og profiler, der i alvorlig grad kan påvirke dine, mine og alle andres livs- og arbejdsmuligheder.

Vi burde helt klart følge hendes råd og arbejde for at forstå, hvor afhængige og forbundne vi er på tværs af generationer, lande og jobs gennem disse data, profiler og analyser.

Gør du noget skidt, bliver jeg måske belønnet, fordi jeg ikke ligner dig. Har kunderne højere tillid til folk med fynsk accent end til én med københavnsk accent, så vil en ansøger fra Ishøj til et callcenterjob måske blive rykket ned af listen over ansøgere. Og måske slet ikke komme på listen, hvis han eller hun har en accent, der ifølge systemet afviger fra normen.

Det skal forhindres Vi må derfor kræve, at markedet for alle disse profiler, som vi oftest slet ikke kender til, forhindres og forbydes. Vi bliver helt enkelt

manipuleret med. Det kender vi fra nyhedsflowet på Facebook, hvor du ser visse poster og nyheder, og ikke andre. Eller fra Netflix og Spotifys forslag til, hvad du burde se eller lytte til. Vist er alt dette meget bekvemmeligt, men det kommer med en pris. Trykker du på en anbefaling, bekræfter du deres profil af dig. Gør mange andre, der ligner dig, det samme, så bliver algoritmen bekræftet i, at fx yngre kvinder hellere ser actionfilm og ældre kvinder dokumentarfilm. Og dermed fortsætter manipulationen af, hvad du bliver tilbudt – og ikke tilbudt.

Tim Wu – en anerkendt professor og skribent i the New York Times – beskrev, hvordan vi er faldet for ’bekvemmelighedens tyranni’ – altså at vi accepterer denne manipulation, fordi det nu engang er så nemt at få alt serveret lige til døren. På vores arbejdspladser må og skal vi erkende, at det samme er på spil. Hvem burde ledelsen ansætte? Hvem skal tilbydes forfremmelse, hvem er uønsket? Det algoritmiske svar på disse spørgsmål kommer fra alt det, du har gjort, hvor produktiv du er, eller det modsatte. Du, med andre ord, har indflydelse på, om ’William’, der i dag er teenager, nogensinde får tilbudt et job i forsikringsbranchen.

Fagbevægelsen må svare igen Med udgangspunkt i en forståelse af hvad der er på spil her, må fagbevægelsen fremføre

nye og stærke krav. I min artikel i Forsikring 2020-3 kom jeg ind på, hvad fagbevægelsen burde gøre for at beskytte dine og andres rettigheder.

Det handler om, at vores liv kan formes og begrænses af en masse dataprofiler, vi slet ikke kender til, fra personer vi sikkert aldrig har mødt. Omvendt påvirker profiler, der bygger på vores egne handlinger, andre. Vi skal have nogle rettigheder over de profiler. Vi skal vide, hvad de er, og hvad de bruges til, kunne modsætte os dem: Få dem rettet til eller ligefrem slettet. Og vi skal kunne forbyde, at de bliver solgt til tredjepart.

Den europæiske lov om databeskyttelse, GDPR, er svag på dette område og giver os ikke automatisk disse rettigheder. Fagbevægelsen har en vigtig opgave foran sig med at sikre, at fremtidens arbejdsmarked er inkluderende og mangfoldigt. Fagbevægelsen må og skal forhindre, at vi mennesker bliver reduceret til dataprofiler og sandsynlighedsberegninger. Og vi skal alle blive bedre til at passe på, hvad vi giver væk af data om os selv.

Næste gang du falder for tyranniens bekvemmelighed og tænker ”skidt pyt at de tager mine data – jeg har ikke noget at skjule”, så husk på, hvordan du dermed er med til at åbne eller lukke døre for andre.

Mød en af verdens førende eksperter i digitalisering

Du har sikkert læst artiklerne af Dr. Christina Colclough her i Forsikring (i 2020-3, 2020-4 og dette nummer). Den 14. april kl. 17 kan du møde hende online og få mulighed for at stille spørgsmål eller kommentere artiklerne: Hvordan oplever du den stigende digitalisering og dataopsamling i jobbet, og hvad mener du, fagbevægelsens svar skal være?

Deltag i dette spændende online diskussionsforum, hvor Christina vil give et kort indlæg, der opsummerer hendes synspunkter, hvorefter der er åbent for spørgsmål og debat.

Der bliver tilmelding via Mit.forsikringsforbundet – og der kommer mere information om arrangementet på forsikringsforbundet.dk. Læs mere om Dr. Christina Colclough og hendes indlæg og artikler på thewhynotlab.com.

29

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

IMAGEANALYSE Forsikring og pension

af Claudia Sønderskov

Og årets arbejdsgiver er …

Hvor vi førhen gik på arbejde for at overleve, er der i dag en tendens til, at vi vælger arbejdsgiver både ud fra at vores arbejde skal være meningsfyldt, men også at virksomheden har et godt image. Det kan vi aflæse i undersøgelsen Medarbejderimage 2020 fra FinansWatch.

Ansøgere vælger ikke længere arbejdsplads efter opgaver og løn, men også efter arbejdsopgavernes meningsfyldthed, og efter hvor god en samfundsborger arbejdspladsen er – fx i forhold til klimamålsætninger.

serer sig på svar fra medarbejdere, og man har undersøgt en lang række virksomheder i finanssektoren. Specifikt har man set på virksomhedernes image som arbejdsgivere – altså hvor attraktive virksomhederne er set med arbejdstagernes øjne.

I konkurrencen om de dygtige og talentfulde medarbejdere er det derfor yderst vigtigt at fremstå som en virksomhed med ordentlig ledelse, gode muligheder for medarbejderne og et grønt syn på sin rolle.

4.500 medarbejdere i finanssektoren er blevet bedt om at vurdere de 55 største virksomheder i finanssektoren ud fra otte udsagn, som alle relaterer til virksomhedernes omdømme som arbejdsplads. De adspurgte er blandt andet blevet bedt om at vurdere, om der er en god ledelse i virksomheden, om der er gode karrieremuligheder, og om man som ansat kan være stolt af sit arbejde.

FinansWatch har sammen med analyseinstituttet Wilke for femte år i træk udgivet deres medarbejderimagerapport. Den ba-

De finansansattes opfattelse af forsikringsselskaberne som arbejdsplasder

Kigger man nærmere på forsikringsselskaberne, finder man Tryg på førstepladsen, tæt fulgt af LB Forsikring og Topdanmark.

Tryg indtog også førstepladsen sidste år og er dermed det forsikringsselskab, der har det bedste image som arbejdsgiver blandt de finansansatte.

Hos pensionsselskaberne er Topdanmark Livsforsikring, PFA Pension og Velliv at finde i top tre. Velliv er årets højdespringer og det selskab med den største forbedring i imagescore i forhold til 2019.

Det er hovedsageligt opfattelsen af, om man som medarbejder kan være stolt af sit arbejde, om der er god ledelse i virksomheden samt virksomhedens kundefokus, der påvirker den overordnede vurdering af forsikrings- og pensionsselskabernes image.

Finanssektorens ambassadører ”Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale din arbejdsplads?” er et spørgsmål, som er blevet stillet til nuværende ansatte i selskaberne. Én ting er selskabets omdømme, et andet er, hvor stor lysten er til at anbefale selskabet til andre. Generelt er de ansatte i finanssektoren meget villige til at anbefale deres arbejdsplads.

Baseret på beregningsmetoden ’Net Promoter Score’ (NPS) findes der væsentligt flere, der er villige til at anbefale deres arbejdsplads, end der findes kritikere – de medarbejdere, som er negativt indstillede overfor deres arbejdsplads.

Forsikrings- og pensionsselskaberne har de sidste fem år været dem med de højeste NPS-scorer i finanssektoren.

Det går godt På trods af en vis tilbagegang i scoren fra 2019 til 2020, både hos pensions- og forsikringsselskaberne, viser rapporten, at selskaberne overordnet har et godt image. De fleste ansatte deler opfattelsen af, at selskaberne er veldrevne, og mulighederne er gode for medarbejderne.

30

FAGLIGT

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

Er du klar til ferie?

Vigtigt at huske i den nye ferielov

De nye ferieregler ligger stadig ikke på rygraden, så her tager vi lige et kig på dem. Så er du forberedt, når du skal planlægge din ferie her i 2021.

Optjeningsåret: De 25 feriedage optjenes på et år, der går fra 1. september til 31. august. (Det gamle ferieår gik fra 1. maj til 30. april).

Lige straks skal du melde dine ferieplaner til arbejdspladsen, men ud over corona-usikkerheden, der stadig kan spænde ben for rejseplaner, så er der også den nye ferielov, og hvad den giver dig mulighed for. For hvor mange dage kan du egentlig råde over til din ferie?

Den nye ferielov trådte i kraft den 1. september sidste år. Den vigtigste ændring i den er, at vi nu har ’samtidighedsferie’. Det betyder, at man kan holde sin ferie i samme år, som den er optjent, hvor du tidligere sparede op til din ferie året før.

Konkret optjener du 2,08 feriedage pr. hele måned, du er i arbejde – uanset om det er deltid eller fuld tid. Det svarer til 25 dages betalt ferie på et år.

Ret til 25 dage: Den nye ferielov sikrer ret til 25 dages ferie om året, dvs. præcis det samme som før. Det svarer til, at du optjener 2,08 feriedage om måneden – eller 0,07 feriedag pr. dag.

Samtidighedsferie: Med den nye ferielov kan lønmodtagerne afholde betalt ferie inden for samme ferieår, som den optjenes. For at give mulighed for fleksibilitet mv. er ferieafholdelsesperioden imidlertid længere end optjeningsperioden. Du har således helt fra 1. september det ene år til 31. december det næste år (16 måneder) til at holde din ferie.

Forskudsferie: Ferieloven giver mulighed for at ’låne’ feriedage til betalt ferie, hvis du endnu ikke har optjent tilstrækkeligt med feriedage på det tidspunkt, du vil holde ferie. Det kræver imidlertid, at din arbejdsgiver er villig til at indgå en sådan aftale med dig.

Men hvordan ser dit personlige ferieregnskab ud? Har du dage nok til at holde f.eks. både vinterferie, påskeferie og sommerferie i år?

Overførsel af ferie: Ferie, som ikke er afholdt, kan overføres til næste ferieår. Det kræver imidlertid, at din arbejdsgiver er villig til at indgå en sådan aftale med dig.

De første 4 uger af den optjente ferie kan ikke overføres.

De skal altid holdes samme år.

Tag et kig på, hvor mange dage der står på dit ferieregnskab her og nu.

Det er udgangspunktet. Dernæst skal du regne ud, hvor mange dage du så har optjent under den nye ferielov – altså fra 1. september 2020. Det er dine hele arbejdsmåneder gange 2,08 dage – f.eks. fra 1/9 2020 til 31/12 2020 er der 5 måneder, så dermed har du optjent 10,4 feriedage.

Kig fremad: Når du har overblik over din aktuelle beholdning af fridage, er det tid til at regne fremad. Du udregner det antal fridage, du har udsigt til at optjene resten af optjeningsåret, dvs. frem til den 31. august i år – og antallet lægger du så til din aktuelle beholdning af dage.

Men du har måske allerede brugt feriedage, og de skal så trækkes fra i regnestykket.

Hvis du har ekstra fridage i din ansættelse – f.eks. feriefridage, omsorgsdage, seniorfridage, feriedage overført fra året før eller andet – så kan du lægge dem til.

Er du i tvivl om noget, så kan du gå til din HR-afdeling og spørge, eller – i selskaber hvor Forsikringsforbundet er repræsenteret – spørge din tillidsrepræsentant.

Varslet ferie: Hvis du allerede – f.eks. i forbindelse med nedlukningen af samfundet – er blevet varslet, at du skal holde ferie i den kommende tid, så skal du trække de varslede feriedage fra dit ferieregnskab.

Arbejdsgivers varsling: Arbejdsgiver kan godt varsle ferie til afholdelse, som du ikke har optjent på varslingstidspunktet. Arbejdsgiver kan derimod ikke pålægge dig at holde ferie, som du ikke har optjent på ferietidspunktet.

31

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

e Seksuel chikan es gg by re skal fo i fællesskab

ARBEJDSMILJØ

Seksuel chikane skal forebygges i fællesskab

af Lone Clausen

Gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane Forsikringsforbundet, Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening har relanceret den fælles sektorguide om forebyggelse og håndtering af seksuel chikane.

Hvad gør du, hvis du føler dig chikaneret seksuelt? Måske går du og grunder over, om det nu også var sådan ment, om det er dine egne grænser, som er for snævre? Og hvem kan du i det hele taget henvende dig til og få en fortrolig snak med?

Finanssektoren har også sine udfordringer med krænkelser og seksuel chikane. Antallet af sager viser, at det ikke er et markant problem, men bare én enkelt sag er naturligvis én for meget.

Forsikringsforbundet, Finansforbundet og FA udgav i 2018 en guide med gode råd til håndtering af seksuel chikane. Nu er fokus på seksuel chikane eskaleret, og organisationerne har opdateret og udvidet guiden.

Nye gode råd Ud over en generel gennemgang, så er der kommet to yderligere råd med i guiden. Det første er, at der skabes en fortrolig ’kanal’ – et fortroligt rum – på arbejdspladsen, som man trygt kan henvende sig gennem.

Det andet nye ’gode råd’ er, at man har fokus på særlige grupper, som fx nyansatte, men også på medarbejdergrupper, som må anses for at være særligt udsatte for krænkende adfærd. ”Som kollegaer og tillidsvalgte skal vi hjælpe hinanden med at sige fra, når vi oplever krænkende adfærd. Det kan dog være svært

Coronavaccination:

Hvad må din arbejdsgiver kræve?

At blive vaccineret mod Covid-19 er din personlige sag, også selv om en arbejdsgiver kan have interesse i, at medarbejderne vaccineres. Hovedorganisationen FH har udsendt en række svar på, hvad du som medarbejder kan have af spørgsmål omkring vaccination.

Så nej, din arbejdsgiver kan ikke forlange, at du bliver vaccineret. En vaccination er et

32

lt, men opleves individue Seksuel chikane det kræn er uaci fællesskab. Og på arbejdspladse skal forebygges Seksuel chikane af ansvaret. er, samdel s kund dere er det tager om ver, at alle ceptabelt. Uanset ger, som ledere eller kolle at forees arbejdspartnere, særligt ansvar for måde, der kan oplev Ledelsen har et på aropfører sig på en seksuel chikane bygge og håndtere sentankrænkende. medarbejderrepræ ger, bejdspladsen, kolle e af let hjælp at ssektoren, er antal har et ansvar for finan r, ne, terne sekto chika s el til vore I ld t for seksu chikane lavt i forho der har været udsa e er gt et vigti harbejder sager om seksuel og medar arbejder medtanter ræsen lte arked. derrep enke s jdsm den og opleve arbe er e e en el chikan e en arbejdsdet øvrig Seksuthold e på arbejdsplads ndig. opre nødve at for i fælles- er Seksuel chikan r, ar gges kunde ansv foreby er med t omsdet men skal chikane ikke Uanse individuelt,seksu foku elr, at alle tager deres at have d til tabelt. eller kolleger,skultur, hvor er grunuaccep plad artnere, ledere skab. Og det kræve el samarbejdsp Når der alligevel tering af seksu upassende. og hånd acceptabelt.del af ansvaret. som opfører sig på forebyggelse ke enoren, er det gans sektoren, er antallet for at g t ansvar særlig og håndterin chikane i finanssekt sag en har et , finans lse t.

Ledels sektor ygge e mege vores til I for foreb til forhold re seksuel chikan er én l chikane lavt i De gode råd forebygge og håndte kelt, fordi én sag finder på næste af sager om seksue vi stolte af medarbejderrepræne, somen,du smarked. Det er af seksuel chika på arbejdsplads det øvrige arbejdForsikhåber, at e.forViat hjælpe ansvar stedharatetstart bundet, godt terne l jFinansfor og glade for. seksue for side, er et sentan arbe udsat til n været har ArDerfor har vi i ratio der s inspi kolleger, fokus ne kan tjene som enkelte medarbejder har el og Finanssektoren råde seksu el ertgrund entil at have chikane, og den og håndtere olde ringsforbundet alligev en Når der bejde ygge udar af seksuel for at opreth (FA) og håndtering det med atetforeb vigtigt medansvar e på forebyggelse el chi- det ganske bejdsgiverforening seksuel chikan dan seksusektoren, er spladskultur, hvor til, hvor chikane i finans chika . ne. arbejd række gode råd påer arén sag for meget teres én sag ikke er acceptabelt. hånd , fordi og s enkelt ygge kane kan foreb ringsog håndte Forsik ggelse det, foreby Finansforbun De gode råd til bejdspladsen.

Derfor har vi i du finder på sgiverl chikane, som sektorens Arbejd ring af seksue forbundet og Finans, for- række gode råd starte. en et godt sted at sskab i fælle næste side, er g (FA) udarbejdet t rådene forenin ar- e kan forebygges l chikan Vi har udarbejde e, med n seksue leder hvorda inspi- 1 em ts melltil, kan tjene som 202 arbejdsplads Januar res på er en.

Vi håber, at rådene di en fælles indsa håndtearbe jdere og med gge og foreby et med at r og ration til arbejd bejderrepræsentante

invasivt indgreb i kroppen, som griber ind i din personlige sfære, og går derfor ud over ledelsesrettens grænser.

Du kan som udgangspunkt ikke blive afskediget, hvis du nægter at blive vaccineret, men der kan dog være helt særlige situationer, hvor udførelsen af dine arbejdsopgaver er umulig uden en vaccination. I sådanne tilfælde skal arbejdsgiver først afsøge, om

nødvendig.

skab, fordi rådene i fælles Vi har udarbejdet , medarbejs mellem ledere en fælles indsat

Finansforbundet l Budolfsen Næstformand Michae

Forsikringsforbundet Clausen Næstformand Lone

håndtere seksue

l chikane.

Arbejdsgiverforening Finanssektorens e Dissing Adm. direktør Marian

for mange, og derfor er det vigtigt, at der er en kanal, man trygt og fortroligt kan henvende sig til og hente hjælp hos,” siger Lone Clausen, næstformand i Forsikringsforbundet.

Hun minder i denne sammenhæng om, at alle – både medarbejdere og ledere – i fællesskab skal arbejde for at skabe en kultur, hvor seksuelle krænkelser ikke er acceptable, og hvor der er plads til dialog om, hvor grænsen går. Lone Clausen minder om, at de tillidsvalgte på arbejdspladserne har tavshedspligt, så man trygt kan henvende sig til dem, hvis man har oplevet krænkelser eller er i tvivl om håndteringen af en anmeldelse.

F i na Næ

Du kan finde dokumentet med de ti gode råd på Forsikringsforbundets hjemmeside.

der er andet arbejde inden for dit arbejdsområde, som du kan omplaceres til. Hvis ikke, så kan arbejdsgiver i sidste ende måske afskedige dig.

Din arbejdsgiver må ikke spørge, om du er blevet vaccineret – og ikke anmode om helbredsoplysninger, hverken før eller under din ansættelse. Kun i helt særlige tilfælde, hvor arbejdet ikke kan udføres uden vaccination, kan arbejdsgiver spørge, om du er vaccineret.

Læs videre på fho.dk

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

FORANDRING af Søren Dalager

givet, kan lederen være med til at påvirke medarbejderens forståelse og dermed skabe en øget retfærdighedsfølelse hos de involverede medarbejdere.

Få succes

med forandring

Forandring er i dag så indgroet en del af arbejdslivet, at det er svært at forestille sig en verden uden. Men for medarbejderne kan formålet med forandringer ofte være svære at gennemskue og finde mening i. I de tilfælde fremstår ledelsens ønske om forandring mere som et prestigeprojekt, end tiltag der skaber værdi for virksomheden og de ansatte.

Op mod 70 pct. af alle forandringstiltag, som klienterne hos konsulentfirmaet McKinsey havde iværksat, opnåede ikke de mål, ledelsen havde opstillet. De blev som følge deraf skrottet som fejlagtige projekter.

Det er resultatet af en undersøgelse, som det anerkendte amerikanske managementkonsulentbureau McKinsey & Company gennemførte i 2017. Undersøgelsen har siden været diskuteret vidt og bredt blandt eksperter i forandringsledelse, og der hersker enighed om, at den manglende succes opstår på grund af ganske få, men væsentlige, mangler: • Ledelsen er ikke dygtig nok til at formulere slutmålet for forandringen • Ledelsen giver ikke tilstrækkelig tid til at implementere forandringen • Ledelsens fokus på målet er ufravigeligt • Medarbejderne føler sig ikke involveret.

Netop det sidste punkt er væsentligt at fokusere på, for når ledelsen har formuleret og iværksat deres projekt, så er næste naturlige skridt jo at få medarbejderne til at trække i samme retning som resten af organisationen.

Vestergaards argument, at en medarbejdergruppe, der tager ejerskab for forandring, øger sandsynligheden for, at en forandringsproces er succesfuld til 8 ud af 10 gange. Dermed er der kæmpe forskel på de tal, som McKinsey fandt, og de undersøgelser, som Bo Vestergaard bygger sine konklusioner på.

Grobund for utilfredshed Lederen kan selvfølgelig også påtage sig ansvaret for planlægningen alene, men dermed skabes der grobund for en utilfreds medarbejdergruppe, der kan føle sig tilsidesat og uden medindflydelse. Det er netop denne utilfredshed, der er dræbende for fremdrift og en succesfuld forandringsproces.

Der er selvfølgelig mange andre faktorer, som ledelse og medarbejdere skal have fokus på, når forandringer skal implementeres.

Men den største fejl, man kan begå, er at tro, at forandring skabes i et stræk. Ligesom med planlægningen af vagtskemaet, så kræver en succesfuld forandringsproces involvering og italesættelse, og at man er villig til at gå tilbage til tegnebrættet for at finde en bedre løsning.

Men vigtigst af alt, så kræver succesfulde forandringer tid og tålmodighed.

Det er ikke alle forandringer, der er lige populære, og rigtig ofte kan man som medarbejder have svært ved at se den dybere mening i ledelsens ønsker. For at imødekomme denne problemstilling, argumenterer Bo Vestergaard for, at lederen skal arbejde for at skabe forståelse og en følelse af retfærdighed for processen blandt medarbejderne.

Et eksempel kan være en leder, der skal have en vagtplan til at gå op, hvor lederen med fordel kan inddrage medarbejderne i planlægningen. Det er vigtigt, at lederen formulerer de rammer, som planlægningen skal ske inden for. Samtidig skal lederen fortælle om, hvilke muligheder medarbejderne inden for disse rammer har for at påvirke planlægningen. Derudover skal lederen oplyse medarbejderen om de begrænsninger, der er i forhold til vagtplanens udformning.

Retfærdighed er nøgleordet Den danske ledelses- og organisationskonsulent Bo Vestergaard beskriver i sin bog ”Fair Proces”, hvordan ledelser, der involverer medarbejderne, skaber grundlag for en mere succesfuld forandringsproces. Det er

Når det er på plads, er det op til lederen at vurdere, hvor meget ansvar lederen ønsker at give medarbejderne i arbejdet med planlægningen. Ved at inddrage medarbejderne og fortælle hvilke handlemuligheder, der er

Udover ”Fair Proces” har Bo Vestergaard også skrevet ”Byg bro mellem siloerne”. Begge bøger kan købes på nettet.

33

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

RETTEN ER SAT

Fem opsagte fik over 1,1 mio. i godtgørelse En række afskedigelser i forbindelse med outsourcing af kantinedriften i et af vores store forsikringsselskaber kom til at koste den nye arbejdsgiver 1,1 mio. kroner i godtgørelse. Medarbejderne havde i forbindelse med en outsourcing af kantinen fået lovning på, at der ikke ville ske opsigelser i 2020. Selvom overenskomsten faldt bort ved outsourcingen, havde de også fået løfte om, at de ville beholde deres ansættelsesvilkår indtil 31/12 2020. Derefter ville de være ansat på Dansk Industris kantineoverenskomst.

En medarbejders rettigheder ved afskedigelse afgøres af det tidspunkt, afskedigelsen sker, og ikke når vedkommende fratræder. De opsagte kantinemedarbejdere var ansat under fællesoverenskomsten mellem FA og Forsikringsforbundet, og de rettigheder havde de derfor også, da de blev opsagt i 2020.

Alle aktiviteter er ramt af nedgang i forbindelse med coronasituationen, og det gælder i særdeleshed kantinedrift. Der er ikke mange medarbejdere til stede i selskaberne, og derfor ikke samme behov for medarbejdere, som før coronakrisen. Compass Group, der havde overtaget kantinedriften, valgte derfor at afskedige et antal medarbejdere allerede i efteråret 2020, heraf fem mangeårige medlemmer af Forsikringsforbundet.

Dette juridiske princip forelå der heldigvis tidligere domme om, og selvom Compass Group slog sig i tøjret, måtte man efter juristens henvendelse erkende, at der ingen vej var udenom at udbetale fratrædelsesgodtgørelserne efter fællesoverenskomsten. Det gav i gennemsnit en godtgørelse på godt kr. 200.000 til vores medlemmer.

De opsagte medarbejdere havde arbejdet i kantinen i mange år, idet den med længst anciennitet blev ansat i 1987 og den med kortest i 2003. De modtog deres opsigelser uden større postyr, men et medlem rettede i anden anledning henvendelse til Forsikringsforbundet, hvor en af juristerne tog et nærmere kig på sagen.

Held i uheld var det derfor, at de blev opsagt i 2020, for fællesoverenskomsten har væsentlig bedre betingelser for opsagte, end den kantineoverenskomst de skulle være overgået til efter nytår.

Juristens kommentar

Der er ingen diskussion om, at man som medlem af Forsikringsforbundet arbejder under en af markedets bedste overenskomster. Det viste sig med stor tydelighed ved denne outsourcing og de efterfølgende opsigelser, hvor vores medlemmer kunne glæde sig over at være opsagt, mens de var under fællesoverenskomsten. Og dermed glæde sig over at få rigtigt pæne beløb med sig ved deres fratrædelse i 2021.

DIGITALT

Velkommen til overvågningssamfundet

Armbånd fortæller chefen, om du er glad Tryk på Moodbeam-armbåndets gule knap, hvis du er glad, men den blå knap, hvis du ikke er glad. I disse coronatider, hvor ledelsen ikke lige kan mødes med medarbejderne og fornemme, hvordan de har det, kommer Moodbeam-armbåndet ind i billedet. Ja, det er en amerikansk opfindelse, og sådan en overvågning er ikke rigtigt i tråd med vores danske kultur. Moodbeam er tænkt som coronatidens svar på, hvordan man som ledelse kan fornemme, om ens medarbejdere har det godt, for gentagne klik på ”den blå knap” indikerer jo, at der er noget galt – men ikke hvad der er galt. Er det arbejdsopgaverne, der er for mange eller vanskelige, eller familien, der støjer omkring én?

Forhåbentlig vil vi ikke se arbejdsgivere sprede Moodbeam-armbånd og lignende overvågningstiltag herhjemme, men fortsætte med god medarbejderkontakt og trivselsundersøgelser.

34

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

KURSER/ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer finder du en løbende opdateret oversigt over aktuelle kurser og arrangementer samt oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding.

På grund af coronaepidemien kan vi være nødsaget til at aflyse kurser og arrangementer med kort varsel.

Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.

Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, hvor du også henter uddannelseskataloget ’Medlemskurser 2020/2021’.

14. april 2021:

WEBINAR om beskyttelse af data om dig – og hvad de kan (mis-)bruges til – med Dr. Christina J. Colclough Deltag i et spændende og aktuelt webinar med den internationalt anerkendte ekspert og debattør Dr. Christina J. Colclough den 14. april kl. 17 til ca. 18. Christina Colclough har en baggrund fra bl.a.

Københavns Universitet, Nordic Financial Unions og UNI Global Union. Hun indleder med et indlæg (på dansk), hvorefter der er åbent for spørgsmål og debat. Hendes debatartikler fra de seneste 3 udgaver af Forsikring finder du på forsikringsforbundet.dk. Læs mere og tilmeld dig via mit.forsikringsforbundet.dk

14. april 2021:

I dybden med ”Scrum” (fysisk fremmøde*) 27. april 2021:

Medlemsarrangementer: 10. februar 2021:

Sådan tænker din chef (via Zoom) Workshoppen er til dig, der gerne vil vide, hvad chefer (især) lægger mærke til, både i det daglige, og når de skal ansætte. Og den er til dig, der gerne vil undgå de værste selvmål, når du skal videre i din karriere. Der er med andre ord masser af inspiration at hente, uanset om du er i job eller måske er opsagt eller ledig.

10. marts 2021:

WEBINAR om trivsel på hjemmearbejdspladsen Deltag i dette webinar og få at vide hvordan dit arbejdsliv derhjemme kan blive endnu bedre. Den 10 marts kl. 16.30 til 17.309 afholder Forsikringsforbundet webinaret ”Skab trivsel på hjemmearbejdspladsen”.

Det består af tre oplæg på hver ca. 20 minutters varighed. Her får du inspiration til: • Hvordan du indretter dit hjemmekontor • Hvordan du plejer din mentale trivsel derhjemme • Hvordan du får sund kost og motion ind i løbet af arbejdsdagen

Boost din ansøgning – sådan skriver du dig til en jobsamtale (via Zoom) På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan skrive en ansøgning, der får dig tættere på drømmejobbet. Du lærer også, hvorfor en ansøgning tager lang tid at skrive – og hvorfor få ansøgninger er bedre end mange. Og så får du også en huskeliste til det, der ALTID skal være fokus på samt ikke mindst det, der aldrig må stå i din ansøgning.

4. maj 2021:

Boost din markedsværdi – tag hånd om din karriere, før andre gør det (via Zoom) På dette kursus zoomer vi ind på, hvordan du øger sandsynligheden for ikke at blive den næste, der bliver fyret. Vi kommer i dybden med, hvad du skal have fokus på for at blive ved med at være en vigtig medarbejder for din virksomhed eller måske endnu bedre: Hvad du selv kan gøre for at styre dit arbejdsliv, så det bliver både sjovt og langtidsholdbart.

11. maj 2021:

Roller, ansvar og mandat når man arbejder agilt (fysisk fremmøde*)

Tilmelding skal ske via hjemmesiden Forsikringsforbundet.dk, hvor du finder det på forsiden.

Hvad betyder alle de nye roller, som er dukket op, i takt med at flere og flere organisationer arbejder agilt?

17. marts 2021:

10. juni 2021:

Boost dit CV – sådan sælger du dig selv bedre (via Zoom) På denne workshop får du en gennemgang af, hvad et CV faktisk er – og hvordan du bruger det bedst. Du får masser af tips og tricks til at sælge dig selv og dine erfaringer/evner bedst muligt. Efter workshoppen vil du være meget bedre klædt på i forhold til at skrive præcis

De agile møder (fysisk fremmøde*) Er du også begyndt at deltage i daily standup, refinement, retrospectives eller andre nye mødetyper, der er dukket op, i takt med at flere og flere organisationer arbejder agilt? Eller har du blot hørt om disse møder?

det CV, der passer allerbedst til dig og det job, du søger.

7. april 2021:

Nå dine karrieremål med LinkedIn (fysisk fremmøde*)

Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk ​– se evt. vejledning til login nedenfor. * Medlemsmøder med fysisk fremmøde afholdes efter alle gældende regler om afstand og restriktioner.

35

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne PFA Pension Ny næstformand

Ny tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentant Susan Zahle

foreningen efter fyraften virtuelle

arbejder som danselærer, men i

gå-hjem-møder med medlemmer-

hendes fag er der ikke så meget at

ne fra alle tillidsrepræsentantom-

lave i denne tid.

råder. Bedømt ud fra reaktionerne og tilbagemeldingerne fra de fire

er fratrådt PFA. I stedet er Aman-

generalforsam-

første møder er dette tiltag kom-

da Nielsen valgt som ny tillidsre-

lingen i oktober blev

met for at blive.

præsentant. Amanda har en fortid

Ved

Daniel Mersebak valgt som ny næstformand. Daniel har dog efterfølgende valgt at holde et års orlov fra 1. april 2021. I stedet

som tidligere formand for Personaleforeningen i SEB Pension, inden de fusionerede med Danica.

Udstrækning med danselæreren I Forsikring & Skade mødes de hver dag til strækøvelser, hvor pensionsmedarbejder Peter Krogh

”Så kan vi jo ’misbruge’ hende lidt i PFA – det er jo helt fantastisk,” siger Peter og griner via Teams-forbindelsen. Han har Hanne ved sin side, og hun nyder at hjælpe Peters kolleger: ”Det kan nogle gange være svært at komme i gang, men når det

overtager Mona Mikkelsen rollen

I denne coronatid

så at sige lægger ægtefælle til. Æg-

som næstformand.

Som noget nyt afholder personale-

tefællen er Hanne Klausen, som

Topdanmark

har Topdanmark lavet en brut-

Online juleshow

Der blev underholdt med historie

tolønsordning for køb af hæve/

Idérigdomme med at finde på må-

fra Peters jul, tegnekonkurrence

sænkebord til hjemmet.

der, hvor medarbejderne kan have

for børnene og banko med gode

socialt samvær på i disse hjemme-

præmier. Chatten var fyldt med

arbejdstider, er mangfoldige. En af

muntre kommentarer og sikkert

de bedre udspringer af en aflyst

også et ”ryst posen!”. Arrange-

julefrokost, kærlighed til banko og

mentet blev rundet af med musi-

glæden ved musik: Topdanmarks

ker og sanger Mads Langer, som

online juleshow, som blev afholdt

gav en intimkoncert, hvor han

i december 2020.

både fortalte historier fra turne-

Ny tillidsrepræsentant I Topdanmark har personaleforeningen længe ønsket en tillidsrepræsentant, placeret i Kundeservice Liv, og det er nu lykkedes. Efter et kampvalg kan man byde velkommen til Diana Borup, der til daglig arbejder i Liv Antagelse og har været ansat 14 år i Topdanmark.

Personaleforeningen skal have en debat med ledelsen om, hvilke goder og udgifter det er rimeligt, at Topdanmark afholder, når medarbejderne arbejder så meget hjemme som nu. Hvad fx med tilskud til strøm og brug af egen telefon?

bliver serveret på et fad, så er det

livet og tog imod musikønsker på

Det bliver en spændende debat,

Topdanmark havde sørget for,

som vi håber ender med enighed

at alle medarbejdere fik en hyg-

til glæde og gavn for begge parter.

gekasse hjem. Nogle blev sendt,

Trods lidt teknikdril var det et

andre leveret ved døren, af nær-

yderst velfungerende juleshow,

meste leder. Der blev livestreamet

som fik mange roser de efterføl-

fra et flot oppyntet julestudie, og

gende dage på både intranettet

medarbejderne sad parate hjem-

og på Teams-møder. Det var fedt

me med julegodter og bankopla-

at vide, at 1.200 - 1.300 kolleger

derne klar til at hygge med familie

og deres familier sad rundt i det

og kolleger på distancen.

ganske land og var sammen om

chatten.

at julehygge.

Outsourcing Hjemmearbejde Med udsigten til en længere lockdown end ’blot’ en måneds tid i december, har de fleste spørgsmål og henvendelser fra medlemmerne i øjeblikket gået på, hvad Topdanmark har pligt til at stille til rådighed for dem, der arbejder hjemme.

Efter mange måneders analyse kom nyheden medio januar om, at Topdanmark vil outsource opgaverne med rengøring og intern service. Medarbejderne virksomhedsoverdrages pr. 1. marts 2021 til Forenede Service A/S. Personaleforeningen er kede af, at medarbejderne ikke længere skal være en del af Topdanmarks ansatte,

I forvejen har medarbejdere, der

men heldigvis er der sikret job til

har ønsket det, fået to skærme,

alle, og langt de fleste kan fort-

lampe, stol/siddepude og et almin-

sætte med at udføre deres job på

delig skrivebord mv. Derudover

Topdanmarks lokationer.

36

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

LOKALT meget nemmere. Jeg kan mærke, at det sociale er rigtig vigtigt, for de bliver lige revet ud af det, de sidder med – alle får pulsen lidt op, folk er glade og tilfredse, når vi siger

Velliv

I Personaleforeningen i Velliv melder formand Tommy Østerberg, at der ikke sker så meget for tiden:

farvel, og der bliver også sludret

”Vi er i gang med sammen med HR

lidt inden. Og jeg skal jo alligevel

at forhandle rammerne for den lo-

træne hver dag,” siger hun.

kale kompetencepulje, og der er

Til at starte med var det kun Skade-teamet, der strakte ud sammen, men nu er hele Forsikring kommet med. Det er et kvarter hver dag, men tidspunktet svinger. Det skal nemlig i sagens natur passe ind i Peters kalender, da det er hans pc, der bliver brugt til at nå ud til kollegerne.

heldig, at en ny kandidat er klar, al-

desværre ikke rigtigt kan løse. I GF

lerede inden Pia stoppede. Et stort

prøver man dog på at være fleksi-

velkommen skal der derfor lyde til

ble omkring arbejdstid henset til

Tina Bundgaard Jensen.

telefoner.

GF Forsikring

Nyansættelser og ny i bestyrelsen

Coronaaftale

I GF Forsikring er der mange nyan-

Forsikringsforbundet i GF har for-

fint fremskridt og velvilje fra ledel-

handlet en aftale med ledelsen

sens side. Vi håber at få aftalen på plads inden udgangen af februar.”

omkring distancearbejde og ret-

Medarbejderne kan aftale med

over har alle ansatte fået et tilbud

deres leder, at de kan møde op

om kontormøbler, dvs. bord, stol

på kontoret, og hvis man skal/

samt underlag og lampe. Alle har

må møde på arbejde, hvem der så

i hele perioden for hjemsendelse

kommer hvornår. Det sikrer, at der

haft mulighed for at have to skær-

ikke samles for mange. Aftalerne

me med hjem.

ningslinjer omkring APV. Derud-

klares decentralt i de enkelte afde-

”Det er meget forskelligt, hvor

linger, og det ser ud til at fungere

mange der er med, men dem, der

tilfredsstillende. Dem, der møder

kan, kommer,” siger Peter, som i

fysisk op, opfordres til at blive tes­

øvrigt ikke kun danser gennem li-

tet én gang i ugen.

sættelser, hvilket også giver flere medlemmer til Forsikringsforbundet. Den lokale repræsentation oplever en stor interesse for at blive medlem på trods af manglende tilstedeværelse på kontoret, hvor Forsikringsforbundet i GF dog er klar via det virtuelle og pr. telefon.

Forsikringsforbundet har lokalt afholdt generalforsamling i efteråret 2020, hvor der var nyvalg til

Men så er der udfordringerne

bestyrelsen. Derfor skal lyde et

omkring arbejdsro, når lille Peter

velkommen til Lene Panch, som

sidder ved siden af og skal have

også tidligere har været medlem

hjemmeundervisning. Det er en

af bestyrelsen.

svær situation, som arbejdsgiver

vet med Hanne. De to danser også sammen professionelt, og p.t. er de nummer 35 på verdensranglisten i standarddans.

Tryg Farvel og goddag til tillidsrepræsentant sluttede

engagement - erfaring - ekspertise

desværre året med at skulle sige farvel til en tillidsrepræsentant.

Har du overvejet et vikariat i forsikringsbranchen?

Pia Norre Andersen, som har været med i mange år, har fået nyt arbejde uden for Tryg og stopper derfor som tillidsrepræsentant.

Et vikariat kan åbne døren for nye arbejdsmæssige veje. Som vikar træder du ind og løser opgaver for en defineret periode. Et vikariat er en fleksibel løsning både for dig og virksomheden.

Vi vil gerne sige en stor tak til Pia for hendes arbejde og engagement som tillidsrepræsentant, og held og lykke med det nye job.

Men der er ikke noget, der er så

I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kundegruppe inden for forsikringsområdet. Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk;

skidt, at det ikke er godt for noget.

Personaleforeningen har været så

4 3 7 8 2 5 1 6 9

6 1 3 5 8 7 4 9 2

9 7 4 6 1 2 5 8 3

8 5 2 3 9 4 6 1 7

7 4 5 9 6 3 8 2 1

1 2 9 4 5 8 7 3 6

3 8 6 2 7 1 9 5 4

51 23 47 65 94 82 79 16 38 95 68 32 19 76 51 47 23 84 14 89 76 33 47 28 51 92 65 78 11 89 56 62 33 94 45 27 37 44 23 88 19 95 66 51 72 66 92 55 74 21 47 33 88 19 22 36 18 47 53 69 85 74 91 43 77 61 92 85 14 28 39 56 89 55 94 21 38 76 12 67 43

18 51 46 84 73 65 27 32 99

32 85 94 19 47 21 63 78 56

73 27 69 96 38 52 84 15 41

56 92 37 61 89 48 75 23 14

49 68 71 23 95 14 32 56 87

24 13 85 37 52 76 99 41 68

95 74 12 48 61 37 56 89 23

67 39 28 55 16 83 41 94 72

81 46 53 72 24 99 18 67 35

SUDCL_ 4007 SUDCL_ 4009

2 6 8 1 4 9 3 7 5

SUDCL_ 4016 SUDCL_ 4007

5 9 1 7 3 6 2 4 8

SUDCL_ 4016

Sudoko løsning (Fra side 39) 8 1 6 4 3 5 7 2 9

2 5 4 9 7 1 3 8 6

3 7 9 6 8 2 4 5 1

Er du interesseret i nye arbejdsmuligheder?

6 9 4 5 7 1 Send 2 8 3 dit 4 9CV 6 til: info@centrum-personale.dk 7 1 9 8 5 3 4

1 3 5 4 2 6 7

5 7 2 6 9 1 8

2 8 3 8 5 2 1 6 4 7Frederiksberg 3 9 Allé 35 · 1820 Frederiksberg C 6 1 8 Telefon: 33 24 40 80 9 4 7 3 2 5 SUDCL_ 4009

Personaleforeningen

37

FORSIKRING > NR. 1 > MARTS 2021

LOKALT

LB Forsikring

I slutningen af januar udsendte Personaleforeningen i LB Forsikring en lille hilsen til alle medlemmer i selskabet. Sammen med budskabet om at foreningen ønsker at ’passe på sine medlemmer’, blev der sendt genanvendelige corona-ansigtsmasker ud til de hjemsendte medlemmer.

Det uvante arbejde med konvolutter gav en del skrivekrampe og vabler på fingrene, da alle 355 adresser skulle skrives i hånden.

Gjensidige

Hos Forsikringsforbundets lokale repræsentation i Gjensidige opleves isolation og ensomhed forskelligt og ikke som noget, der er ubetinget negativt. Mange af medlemmerne i selskabet arbej-

der hjemmefra i en udstrækning, som ikke tidligere er set hos Gjensidige. Hovedparten værdsætter den fleksibilitet, som de har fået.

Særligt børnefamilierne og de medlemmer, der drikker kaffen langsomt om morgenen eller nyder en løbetur i frokostpausen,

sætter stor pris på hjemmearbejdet. Medlemmerne er derudover generelt begejstrede for den arbejdsro, som de oplever på hjemmearbejdspladsen. Arbejdsroen betyder, at en del oplever bedre muligheder for fordybelse i deres arbejdsopgaver.

Det er dejligt at fokusere på de positive elementer ved hjemmearbejdet, men der er naturligvis også udfordringer, og de kan være af ganske alvorlig karakter. En stor del af medlemmerne i Gjensidige har ikke ’professionelle’ kontorfaciliteter hjemme. Det kan mærkes på kroppen, fordi arbejdsstillingerne ikke altid er lige hensigtsmæssige. For enkelte medlemmer opleves isolation og ensomhed som selvforstærkende og negative elementer. Netop derfor er der medlemmer, der gennemgår en særligt hård tid, og som udsættes

for en uønsket hård belastning af deres mentale velvære.

Hos Gjensidige er der igangsat mange tiltag for at passe på medarbejdernes ve og vel. Alle medarbejdere har bl.a. mulighed for at benytte Gjensidiges Sundhedsunivers, hvor man anonymt kan måle sin egen trivsel og tage imod tilbud om rådgivning, hvis der er behov.

Codan Flytter hus Codan er pr. 1. januar 2021 flyttet ud af højhusdelen af Codanhus på Gl. Kongevej og over i baghuset på samme adresse. Over de næste måneder vil baghuset blive bygget om og moderniseret, så de ansatte, der ikke arbejder hjemmefra, har en plads på matriklen, når Danmark forhåbentlig snart genåbner.

Værsgo. Vi giver tæt på

70 mio. kr.

Tæt på 70 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.

tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 3% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0% på resten.

Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Læs mere på www.lsb.dk/forsikringsforbundet

Forsikringsforbundet_210215_3%-70mio_180x112.indd 1

38

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 3% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Bliv kunde i Lån & Spar Bank Ring 3378 1978, book på lsb.dk/forsikringsforbundet eller skriv til forsikringsforbundet@lsb.dk

Bare fordi du er medlem af

29.01.2021 11.04

MARTS 2021 < NR. 1 < FORSIKRING

LOKALT I forbindelse med coronanedluk-

rettet en arbejdsplads i hjemmet.

ningen har Codans ansatte alle-

De vil også udlevere øvelser, der

rede i starten af året fået besked

kan hjælpe til at undgå eller mind-

om, at alle, der kan, skal arbejde

ske ømme skuldre og nakke. Hvis

hjemmefra til efter påske. Alle, der

de ansatte har brug for at hente en

kommer i Codanhus eller på År-

skærm, stol eller tastatur på kon-

huskontoret, skal bære mundbind

toret, til brug på hjemmekontoret,

og testes ugentligt. Både under den

så skal det aftales med nærmeste

første lockdown periode og under

leder.

den anden, hvor medarbejderne har været hjemsendt, refunderer Codan nogle af de penge, som de ansatte betaler for at være med i kantineordningen.

Bornholms Brand

Bornholms Brand har lukket kontoret for kunder, men ikke mere end hvis de er nødt til at komme

Øvelser og hjælp til ansatte

ind på kontoret, så åbnes der selv-

Ydermere er der lavet en aftale

følgelig for dem – man er jo til for

med Falck Healthcare om, at de

kunderne. Men selvfølgelig med

kan hjælpe ansatte med at få ind-

håndsprit og mundbind.

Så mange som muligt af medarbejderne i selskabet er sendt hjem.

Der skal dog stadig være nogle stykker på kontoret, og man skiftes til at komme ind. IT-systemet fungerer fint på distancen, og man har lov til at tage sin kontorstol med hjem, hvis man vil.

ningsvis om ro og styr på tingene

Hver afdeling i selskabet taler sammen hver dag over Teams.

I kundeservice mødes man på Teams hver morgen og fordeler opgaver, og gennemgår hvis der er problemer eller særlige opgaver, der skal løses. Det er der også en god social funktion i.

Det er ikke en hvilken som helst

Pia Lysegaard, formand for personaleforeningen, melder afslut-

på Bornholm.

Købstædernes Forsikring Købstædernes Forsikring fylder år fødselsdag,

som

Købstæder-

nes Forsikring rundede i januar. Hele 260 år fyldte Danmarks ældste forsikringsselskab, men fødselsdagsfejringen og fødselsdagskagen har medarbejderne til gode, indtil coronasituationen igen tillader fysisk fremmøde på kontorerne.

4 6 9 5 3 1 4 7 9

6 1 9

4 2 5

7 2 3 4 7 8 6 1 5 1 8 6 8 7 3 1 2 8 9 5 6 2 3

4

7 5 1 7 6

1 4 9 6 1 8 7 5 9 2 6 6 3 5 9 9 4

39

© www.pibfeatures.com

4

2 3

SUDCL_ 4007

7 8

9

4 2 9

© www.pibfeatures.com

1 3

3 7 5 4 2 8 2 5 9 5 9 4 8 1 2 8 1 6 9 8 1 2 3 3 1

SUDCL_ 4016

4 6

© www.pibfeatures.com

5 9

SUDCL_ 4009

PAUSE

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Ren forkælelse ved Storebælt Sommer, sol og strand forvandler Kobæk Strand Konferen-

halvpension. Og restauranten tilbyder skønne middage med

cecenter ved Skælskør til Kobæk Strand Badehotel i som-

fantastisk havudsigt.

til Storebælt og skønne bademuligheder i det rene, klare vand. Om aftenen danner Storebæltsbroen en smuk guirlande til aftenturen langs vandet.

Som badehotel tilbyder Kobæk Strand værelser af mange typer, heraf også værelser og suiter med havudsigt og direkte udgang til grønne områder og strand. Morgenmad er inkluderet i prisen, som mod et beskedent tillæg kan udvides til

Vi skal finde de bedste løsninger for fremtidens arbejdsliv Forsikringsforbundet havde digitalt foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg midt i februar. Næstformand Lone Clausen og sekretariatschef Anne Seiersen fortalte udvalget om den enorme stigning i skader i bevægeapparatet på grund af dårlige arbejdsstillinger, og

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du booke ophold i 1, 2 eller 7 nætter med eller uden halvpension til særlig medlemspris. Mod tillæg kan du få værelse med havudsigt og suite. Tilbuddet gælder for perioden fra 11. juni 2021 til og med 15. august 2021.

Ophold bookes på telefon 58 19 45 15 eller e-mail til booking@kobaek-strand.dk. Oplys "Medlemstilbud" for at få en særlig god pris som medlem af Forsikringsforbundet.

Derfor var budskabet fra Forsikringsforbundet til politikerne også klart. Der må ikke slækkes på arbejdsgivernes ansvar for arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladserne.

Hverken under coronakrisen eller når coronakrisen er overstået, og hyppigt hjemmearbejde bliver ”new normal”.

For verden er forandret, vores arbejdsliv under corona er forandret, og arbejdslivet efter corona vil blive et andet.

I Forsikringsforbundet kigger vi frem mod en ny hverdag efter corona med markant mere hjemmearbejde, og det er vigtigt, at vi drager nytte af de erfaringer, vi har gjort

om stresssygemeldinger som direkte følge af det store

i det seneste år.

omfang af hjemmearbejdet.

Målet for Forsikringsforbundet er at finde frem til de bed-

Der er rigtig mange positive sider af hjemmearbejde. Men

ste løsninger for fremtidens arbejdsliv og arbejdsplads –

det bliver dyrt for samfundet, for arbejds­g ivere og for den enkelte medarbejder, hvis vi lukker øjnene for de negative effekter af dårligt indrettede hjemmearbejdspladser.

også for hjemmearbejdspladserne – og forebygge, at vi bliver syge af at gå på arbejde. For vi skal holde til et langt og forhåbentligt godt arbejdsliv, hvor vi ikke bliver nedslidte. kindly.dk

mermånederne. Placeringen er helt perfekt med kig direkte