Issuu

NR. 4 / 2020

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Bæredygtighed [Tema side 4-18]

MEDLEMSPEJLING: BÆREDYGTIGHEDEN HOLDER HELE VEJEN HJEM [side 6]

FTFa HAR FOKUS PÅ FNs VERDENSMÅL [side 17]

KRÆNKELSE: PENSION: ÉN SAG ER ÉN SAG DE UNGE ER MARKANT FOR MEGET MERE GRØNNE [side 14] [side 26] TILLÆG KOMPE OM TENCE [side 19 -25] Få støtte til din kompetenceudvikling Du kan få støtte på op til 25.000 kr. til efter- og videreuddannelse fra Uddannelsespuljen.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

NR. 4 / 2020

INDHOLD 4

ORSIK . 4 < F 0 < NR BER 202 NOVEM

TILLÆG: KO

MPETENC

0000

RING

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

ldbar viden Langtidsho

’fremrede dig på de til at forbe søges skal anven espulje, som selskaberne nlige al uddannels nok til et r dine perso og en centr nnelse var tidens stol’, det og støtte forvenen enkelt udda ringsforbun Tiden, hvor st forbi. I dag gennem Forsik er for læng udvikler esønsker. ring helt arbejdsliv, vi løbende uddannels her sektion af Forsik dsgivere, at e matc arbej denn i tiden om ter vores k. Vi glæder læse mere etencer hele espuljen.d Det kan du vi uddannels , at vores komp er derfor vigtigt, at du for en sikrer ker, og mesid os esøns ver – og på hjem arbejde. Det uddannels dsliv. lse, så du forbli op om dine lende arbej nye krav i vores euddanne os til at støtte trygt og udvik efter- og vider har ret til et prioriterer er. mener, at alle medarbejd en attraktiv været et t har længe dsmarkede vi har en arbej og på i det, Din værd ringsforbun aard sikre dig som de for Forsik Charlotte Houg erne for at fokusområ dsgiv olde med arbej and r for at fasth Landsform løbende dialog e mulighede overer de bedst indgåelse af medarbejd etencer. Ved dine komp to nye puljer og udbygge har vi aftalt n i foråret 2020 uddannelsespuljer, som enskomste e erne: Lokal med arbejdsgiv

TEMA: BÆREDYGTIGHED 04 Et bæredygtigt arbejdsliv

06 Medlemspejling: Bæredygtigheden holder hele vejen hjem 08 Hvad siger ledelsen om bæredygtighed? 10 Kolleger og kompetencer er centralt 12 Bæredygtighed på den nordiske og europæiske agenda

om ro, Pexels.c Foto: Cottonb

TILLÆG: KOMPETENCE

13 Tænk grønt – og skab sorte tal 14 Eksperten: De unge er markant grønnere 15 ’Bad cup’ udskiftet med ’Good cup’ 16 Fra grønne regnskaber til verdensmål 16 Strategiskifte hos Forsikring & Pension 17 FTFa har fokus på FNs verdensmål 18 Selv små ting har stor effekt

TEMA: BÆREDYGTIGHED

34 Pensionsbranchen er foran på klimaløfter

ARTIKLER

26 Krænkelse: Én sag er én sag for meget 27 Opgør med seksuel chikane

DE UNGE ER MARKANT GRØNNERE

28 Fremtidens ikke-bæredygtige arbejde 30 Retten er sat: Nøglekort gav bortvisning 30 App skal belønne gode bilister 31 Lloyds of København? 31 Ingen grænser for ligebehandlingen 35 Tryg får dronepilot 36 SOS tilbyder coronatest

NÆR DIG

31 Medlemsarrangementer

HVAD SIGER LEDELSEN?

KRÆNKELSE

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk) formand for Forsikringsforbundet i Gjensidige og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Velliv. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. Claudia M. Sønderskov (cms@kfforsikring.dk) formand i personaleforeningen i Købstæderne Forsikring og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2020 er afsluttet den 2. november 2020.

32 Nyt fra personaleforeningerne 35 Pausen 36 Tilmeld dig årets onlinejulekalender

TILLÆG: KOMPETENCE 19 Langtidsholdbar viden

20 Uddannelsespuljen: Nu er der ingen undskyldning for at vente 22 Lokale puljer: Klar til fremtidens job 22 Medlemskurser 23 FOAK: Psst! Se lige her 23 Friske penge i Omstillingsfonden 24 RKV: Din arbejdserfaring kan åbne døren 25 Kompetencer gennem nettet 25 Sprogkurser: How do you do?

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Et bæredygtigt fællesskab På min vej til arbejde sad jeg forleden i metroen og så på mine medpassagerer, der alle havde mundbind på. Jeg blev pludselig ramt af den enorme betydning og påvirkning, Corona har haft på os alle. Mundbind og håndsprit er noget, vi tidligere kun havde nærkontakt med på hospitalet og hos tandlægen, men nu er det blevet en ’naturlig’ del af vores færden i det offentlige rum. Og vi holder afstand og nyser høfligt i ærmet. Jeg må bare konstatere, at 2020 er et historisk mærkeligt år, men også et år, hvor fællesskabet og ’den danske model’ virkelig har vist sit værd. Takket være utallige forhandlinger mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne – også kaldet trepartsforhandlinger – er det lykkedes at skabe en lang række økonomiske hjælpepakker, der holder hånden under virksomhederne og medarbejderne, og dermed begrænser triste konkurser og ulykkelig arbejdsløshed. Værdien og vigtigheden af Danmarks fagforeninger er blevet endnu tydeligere. Som medlemmer er I parter i et bæredygtigt fællesskab, hvor I tager medansvar for løsninger til at få os alle godt gennem krisen – også på den lange bane. Siden 11. marts har vi fra centralt hold indgået fire særlige corona-aftaler med vores arbejdsgivermodpart, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Her har vi bl.a. suspenderet dele af vores overenskomst for i størst muligt omfang at begrænse corona-relaterede afskedigelser. Jeg vil gerne kvittere for den hjælpsomme tilgang og loyale opbakning, som medlemmerne af Forsikringsforbundet har vist – det er virkelig dejligt at opleve!

Jeres opbakning var også vigtig i forbindelse med fornyelsen af vores fællesoverenskomst (OK) i marts måned. Her gav Forsikringsforbundets massive medlemstal os et stærkt og vigtigt forhandlingsmandat over for arbejdsgiverne. Jeg er af mange grunde stolt over resultatet, hvor vi også set i et bæredygtighedsperspektiv fik styrket tre meget vigtige områder: Det første er et øget fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø, nummer to er, at der afsættes kompetencemidler til ”fremtidens job”, og det tredje er en styrkelse af rammerne for vores tillidsrepræsentanter og deres arbejde. Det er alle områder, som rækker ind i fremtiden, og som har et klart sigte mod at forbedre arbejdsdagen for alle medlemmer lokalt i selskaberne. Derfor skal I have tak for jeres store opbakning ved afstemningen om overenskomstresultatet, men der skal også lyde en tak til vores arbejdsgivermodpart for en god og konstruktiv dialog under forhandlingerne. Om ikke så længe skal vi sige farvel til år 2020, hvor vi det meste af året har været ”sammen hver for sig”. Jeg håber, at 2021 meget hurtigt vil give os en Coronafri verden, hvor vi igen trygt kan være sammen, og vi igen kan trække vejret frit uden mundbind. Jeg vil slutte med at ønske alle en rigtig dejlig jul og ikke mindst et skønt og lykkebringende nytår. Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

TEMA: BÆREDYGTIGHED

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

ender i arbejdsløshed. Det er en ulykkelig situation for medarbejderen og en omkostning for samfundet.

FN’s verdensmål

Et bæredygtigt arbejdsliv

Når talen falder på bæredygtighed, tænker de fleste miljø. Men bæredygtighed er ikke kun miljø og reduktion af CO2. Bæredygtighed er et bredt og holistisk begreb, der både inkluderer sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Er din arbejdsplads bæredygtig? Det er et spørgsmål, som man sikkert ikke umiddelbart kan svare ja eller nej til, for der indgår mange aspekter i vurderingen af, om selskabet arbejder med bæredygtighed, samfundsansvar og et bæredygtigt arbejdsliv. Bæredygtighed handler nemlig ikke kun om reduktion af CO2, affaldssortering og om at spise mindre kød. Det spænder lige fra selskabernes miljøtiltag og grønne investeringer til at have en social bæredygtig profil, hvor selskabet tager samfundsansvar, arbejder for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne og støtter op om FN’s verdensmål. Det handler om at forme en grøn overgang, så det sker på en retfærdig og socialt ansvarlig måde. Den skal ikke kun pege på snævre klimainitiativer, men også på nødvendige støttende foranstaltninger, som fx et sundt

og sikkert arbejdsmiljø, medarbejderinddragelse, kompetenceudvikling og jobsikkerhed.

Det bæredygtige arbejdsliv Taler vi om arbejdsmiljø, handler det om, hvordan vi kan opretholde et anstændigt og værdigt arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk, uden at hindre økonomisk vækst. Et bæredygtigt arbejdsliv handler om, at organisationen afleverer medarbejderne i en bedre tilstand, end da man modtog dem. Det handler om at forebygge fysisk og mental nedslidning – om at prioritere sine medarbejderne, selv hvis det kræver, at man skruer ned for udbyttet til aktionærerne. Den udbredte outsourcing har negative konsekvenser: Arbejdsopgaver flyttes til steder – ofte ude i verden – hvor arbejdskraften er billigere, og medarbejdere typisk har dårligere vilkår. Det kan føre til afskedigelse af danske medarbejdere, som i værste fald

Virksomhederne kan se på FN’s verdensmål for inspiration til at skabe bæredygtighed. En del af de 17 verdensmål tager udgangspunkt i at sikre bæredygtighed i jobbet. I praksis skal et selskab skabe balance mellem fx investeringer i ny teknologi og den tilhørende uddannelse/opkvalificering. De skal ganske enkelt arbejde mere systematisk med uddannelsesplanlægning. Stadig flere virksomheder, også selskaberne i vores brancher, arbejder strategisk med verdensmålene, og stort set alle har fokus på deres samfundsansvar. Det kan aflæses i deres arbejde med CSR - Corporate Social Responsibility.

Bæredygtig dansk model Bæredygtighed handler også om, at virksomhederne har ordnede forhold og bakker op om den danske ’flexicurity’ model. Den danske model er kendetegnet ved at kombinere fleksibilitet og sikkerhed, og er en af støttepillerne i det danske velfærdssamfund. Som arbejdstager er det vigtigt, at man organiserer sig og dermed støtter op om fællesskabet og de kollektive aftaler. Hvis vi skal bevare den danske model fremover, så skal vi opretholde en høj organisationsprocent. Arbejdsgiverne skal på deres side indgå og støtte op om overenskomsterne. Vi har de senere år set, at dette har fået stadig større betydning for samarbejdspartnere og kunder: Det viser, at den virksomhed, man lægger sine forretninger hos, tager sit samfundsansvar alvorligt. I Forsikringsforbundet er vi stolte over vores overenskomst. Den sikrer gode løn- og arbejdsvilkår, der også kan ses i et bæredygtigt perspektiv. Ved overenskomstforhandlingerne i foråret fik vi styrket tre vigtige områder: Der blev øget fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø, vi fik kompetencemidler til brug for ’fremtidens job’, og vi fik styrket rammerne for vores tillidsrepræsentanter.

NOVENBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

Grønne investeringer Investorer – fx pensionskunder – stiller i stigende omfang krav om bæredygtige investeringer, og de sætter ofte lighedstegn mellem bæredygtighed og klimahensyn. Men der er også andet, der spiller ind, ikke mindst sociale faktorer. Bæredygtige investeringer handler også om at fravælge investeringer i virksomheder, som benytter sig af fx børnearbejde eller producerer våben, og bakke op om en investeringsprofil med respekt for menneskerettigheder. Og så handler det ikke mindst om at investere i mennesker. Løbende kompetenceudvikling er et strategisk valg, som understøtter virksomhedens udvikling. Og bæredygtig omstilling kræver hele tiden nye kompetencer.

Europæisk dagsorden EU-Kommissionen har oprettet et rådgivende organ, sammensat af eksperter fra den private og offentlige sektor. Organet skal rådgive kommissionen i dens arbejde med at udvikle bæredygtigheden i den finansielle sektor.

FN’s verdensmål

Et bæredygtigt arbejdsliv indgår i de 17 verdens mål. Blandt andet kan disse mål fremhæves: Mål 3: Sundhed og trivsel: Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Mål 4: Kvalitetsuddannelse: Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst: Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. Mål 13: Klimaindsats: Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Signe Andreasen Lysgaard fra Institut for Menneskerettigheder er specialkonsulent indenfor menneskerettigheder og erhverv, og hun repræsenterer Danmark i den sammenhæng. Hun er med til at komme med indspark til EU-kommissionen om, hvordan man får etableret en social taksonomi (klassifikation) for finanssektoren, der med men-

neskerettighederne som udgangspunkt skal være med til at kvalificere begreber som CSR og ’bæredygtige’ investeringer. Med alle disse faktorer og gode kræfter, som arbejder i samme retning, er der ingen tvivl om, at bæredygtighed og socialt ansvar går en grøn fremtid i møde.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Lars H. Knudsen

Bæredygtigheden holder hele vejen hjem Forsikringsforbundets medlemmer sætter i høj grad handling til ord, når det drejer sig om bæredygtighed: De går ind for økologiske madvarer, minimerer madspild, sorterer affald og støtter op om genbrug – men har ikke rigtigt fokus på FN’s verdensmål. Bæredygtighed er noget, der har en praktisk indflydelse på hverdagen hos medlemmerne af Forsikringsforbundet. Det skinner klart igennem hos de over 470 medlemmer, der har svaret på medlemspejlingen denne gang. Det handler i høj grad om bæredygtighed i hverdagen, hvor hele forsikrings- og pensionsbranchen i dag har både grønne strategier og tilbud til kunderne. På pensionssiden er det særlige puljer for bæredygtige investeringer, mens det i forsikringsselskaberne i høj grad handler om forebyggelse, frem for erstatning – og

også velfærdsprodukter er på vej frem. Dette betyder noget for medlemmerne, fortæller pejlingen: Næsten 81 pct. mener, at arbejdspladsen skal tænke klima ind i sine investeringer, og over 61 pct. Synes, at branchen skal støtte op om FN’s klimamål.

Verdensmål og CSR Når talen er om FN’s 17 verdensmål, så kan man dog fornemme, at respondenterne bliver mere usikre. Næsten halvdelen ’ved ikke’, om selskabet arbejder med FN’s verdensmål,

hvilket nok handler om manglende kommunikation, for rigtig mange virksomheder har et eller flere verdensmål som del af deres strategier. Og det nytter virkelig noget, at virksomheden tænker bæredygtigt, mener 71 pct. Også i det store billede. Det er lykkedes bedre at formidle selskabernes arbejde med CSR, men det har også haft fokus gennem mange år. Her svarer næsten 79 pct., at de anser det for vigtigt, at arbejdspladsen har en CSR-strategi. Men hvor meget betyder bæredygtigheden egentlig? Er vores medlemmer villige til at bytte løn for mere bæredygtighed i selskabet? Ikke rigtigt, for kun 12 pct. er enige, lige over 51 pct. foretrækker løn over bæredygtighed, og godt en tredjedel tager ikke stilling.

Vejer bæredygtigheden så tungt, at det indgår i overvejelserne ved skift af arbejdsplads? Næ, ikke rigtigt. Godt 17 pct. siger ’ja’, mens dobbelt så mange siger ’nej’ – og næsten halvdelen tager ikke stilling. Nu er bæredygtighed meget andet end klimaforhold og genbrug. Det er også arbejdspladsens sociale virke for mangfoldighed og for kompetenceudvikling af medarbejderne. Godt 27 pct. anser kompetenceudvikling for også at være bæredygtighed, og godt 28 pct. at en seniorpolitik styrker bæredygtigheden. At et godt arbejdsmiljø er udtryk for bæredygtighed, er 48 pct. enige i.

Støtter op hjemme Bæredygtighed har efterhånden sat et meget stort aftryk på vores privatliv. Når medlemmerne er hjemme, er der stor fokus på den side af bæredygtighed, som handler om bæredygtige madvarer, at undgå madspild og at støtte op om affaldssortering og genbrug. Over 61 pct. vælger økologiske madvarer, ca. 40 pct. prioriterer kollektiv trafik eller cykler, over 80 pct. minimerer madspild, over 90 pct. sorterer affald og hele 80 pct. støtter op om genbrug.

Betyder det så, at medlemmerne begrænser deres kødforbrug af klimahensyn eller overvejer at blive vegetarer? Nej, ikke i meget høj grad, for mens godt 28 pct. er enige, så er næsten 45 pct. uenige i, at de begrænser deres kødforbrug. Og kun lige under 9 pct. er eller overvejer at blive vegetar. I det hele taget har bæredygtighed stor vægt i vores liv og vores valg: 57 pct. tænker over deres personlige klimaaftryk og godt 68 pct. vil gerne betale mere for madvarer, der er produceret bæredygtigt. Over halvdelen angiver, at de vil vælge en elbil eller hybridbil næste gang, ca. 25 pct. at deleøkonomi er vejen frem. Næsten 75 pct. er enige i, at det er godt for miljøet, at man arbejder hjemmefra. Over 60 pct. går ikke og tænker på bæredygtighed i hverdagen. Men hvad med pengene: Vil man acceptere lavere afkast på pensionen, hvis pengene investeres bæredygtigt? Lige godt 30 pct. er enige, mens godt 40 pct. er uenige.

Mænd, kvinder, unge og ældre Kigger man dybere i resultaterne af medlemspejlingen, er der overraskende små forskelle på svarene fra mænd og kvinder, og generelt kun mindre variationer mellem aldersgrupperne. Tak til alle, som deltog i pejlingen – og særlig tak for de mange personlige kommentarer, som der desværre ikke er plads til her.

Endelig melder pejlingen, at godt 63 pct. er enige i, at deres fagforening skal arbejde for bæredygtighed.

Bæredygtighed - alle respondenter

■ Alle enige ■ Alle neutrale

■ Alle uenige

100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 %

Mi na r be jds p på lads bæ ha red r fo mi Bæ yg kus ste re tig r v dyg he ær d t di, igh nå ed r je på g a arb rbe ej Je gv jde dsp il h r h lad ell jem se ere me n ha fr a ve ø g De et te bæ rv re ig en dygt str tigt, d m igh ate at ere ed gi ( min er i lø be arbe n vid jds st o pla m ds sit ha so r en cia le a CSR ns Ar b va r) kli ejds ma pl a ind ds i si en s ne ka inv l tæ es ter nke Hv ing så is je er ve jer g sk bæ al v red ælg yg e n tig yt Je he job gs dt , yn un e st ø s, a gt tte t vi op som om b FN ran D ’s v che vo et n erd sk res yt en al vir ter i sm k s kk ål om e i he det d t st æn ore ke bil r b led ær ed e, at Bæ yg red tig yg t om tigh ko ed mp ha ete ndl Bæ nc er o r eu ha edyg dv g s å nd tig ikl ing ler he og d p så å om arb go ejd dt sp arb lad ejd sen Bæ sm r iljø ha edy nd gt ler igh og ed så i a om rbe se jds nio liv rpo et Mi liti na k r be j d me sp d F lads N’s ar ve bej rde de ns r må l

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Lars H. Knudsen

Hvad siger ledelsen om bæredygtighed? Forsikring har spurgt nogle chefer om deres syn på bæredygtighed og konstateret, at det er noget, som vejer tungt på chefgangen – og for dem personligt. ”Jeg ved godt, at jeg ikke kan ændre verden alene, men jeg er af den overbevisning, at jo mere man ”lyser” på noget, desto mere kan man få ting til at ske. Jeg har en datter, der er enormt bevidst om klimaforandringers betydning for den verden, vi lever i, så derhjemme taler vi en del om, hvad vi kan gøre, og at man kan gøre en forskel med en masse små initiativer,” fortæller Barbara Plucnar Jensen, som er koncernfinansdirektør i Tryg og formand for selskabets Corporate Responsibility Board.

Også hos Christian Baltzer, CEO for Codan, har datteren indflydelse: ”Jeg vil gerne gøre mit for at efterlade de kommende generationer med en klode i balance, derfor har vi lavet flere tilvalg de sidste år for at gøre vores del. Fx spiser vi mindre kød, bruger IOT-løsninger i huset for at reducere varmeforbrug, kører i elbil og køber økologiske varer i videst muligt omfang. Min datter på 17 går meget op i, at vi som mennesker ikke ødelægger moder jord!”

pladser, som tager hensyn til både miljøet og menneskers velbefindende,” lyder det fra Bente Sverdrup, som er chef for bæredygtighed i Gjensidige-koncernen.

Bæredygtighed i forretningen For alle virksomheder i såvel forsikrings- som pensionsbranchen gælder, at der er stor fokus på bæredygtighed – og at der ses bredt på begrebet, så det ikke alene handler om klima, men bestemt også om at være en god samfundsborger og støtte udviklingen af et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne.

”For mig personligt betyder bæredygtighed, at vi må leve vores liv i samspil med naturen og ikke forbruge så meget, at det bliver på bekostning af muligheden for at leve gode liv i fremtiden. Dagens forbrugssamfund er ikke bæredygtigt, og det er heller ikke muligt at købe sig til lykke. Vi skal finde en bedre balance mellem det at beskytte naturen,

Bente Sverdrup nævner klimaændringernes påvirkning og den deraf stigende fokus på at arbejde struktureret med forebyggelse af skader, for det ser hun som et vigtigt område, hvor selskabet kan bidrage til bæredygtigheden: Det er godt for naturen, godt for os mennesker og godt for økonomien. Hos Gjensidige

beskytte mennesker og skabe nye arbejds-

sætter man et konkret fokus på tre områder,

Christian Baltzer, Codan

Barbara Plucnar Jensen, Tryg

Bente Sverdrup, Gjensidige

hvor selskabet særligt kan bidrage og gøre en forskel: Bidrage til et tryggere samfund, reducere CO2-udledninger og foretage ansvarlige investeringer. For hvert af disse tre fokusområder har bestyrelsen vedtaget et mål, som der arbejdes med i hverdagen.

deres på lige vilkår, og med forståelse og respekt for forskelle.”

bæredygtig profil, som bliver vægtet højt, når der prioriteres arbejdsgivere.”

Bæredygtigt arbejdsliv

For Codan handler det bæredygtige arbejdsliv i høj grad om kompetencer:

”I Tryg skal bæredygtighed ikke kun være noget, vi taler om, men integreret i vores måde at drive forretning på – i vores produktudvikling, medarbejder¬sammen-sætning, investeringer, indkøbsprocesser og skadebehandling,” forklarer Barbara Plucnar Jensen. Som konkrete tiltag nævner hun den adfærdsbaserede bilforsikring, som forebygger skader og gør det attraktivt at køre sikkert og dermed også mere økonomisk. Også i skadesbehandling tænkes bæredygtigt ved at reparere, fremfor at udskifte, hvor det er muligt. Christian Baltzer taler også om forebyggelse af uheld og skader: ”Forsikring har altid været funderet i et samfundsansvar. Ansvaret for vores kunder og samfundet begynder ikke med salg af en forsikring og slutter ikke med skadeshåndtering. Vi kan gøre en forskel med vores indsigter og ekspertise for at forebygge, at skaden sker.” ”Vi arbejder også med social bæredygtighed i Codan gennem en Diversity & Inclusion-strategi. Her har vi nedsat en D&I-gruppe, hvor både medarbejdere og ledere er medlemmer for at arbejde med denne dagsorden. For os handler mangfoldighed om den bedste blanding af perspektiver, baggrunde, erfaringer og færdigheder. Vi arbejder for, at alle inklu-

”Diversitet og mangfoldighed står højt på agendaen i Tryg. Der skal være lige muligheder uanset køn, alder, etnicitet, seksuelle orientering, religion og handicap. Vi har et helt konkret mål på 41 pct. kvindelige ledere, hvilket støtter op omkring FN’s verdensmål 5 – Ligestilling mellem kønnene. Men ligestillingen går også den anden vej: Vi opfordrer fx vores mandlige medarbejdere til at tage deres del af barslen – så vi har en del mænd, også ledere, der tager 10 ugers barsel,” fortæller Barbara Plucnar Jensen.

Tryg: Vores medarbejde res sundhed og trivsel, både fysisk og mentalt, er helt elementært for os. Tryg vil gerne være en attraktiv arbejdsplads, og her er bæredygtighed centralt: ”Vores medarbejderes sundhed og trivsel, både fysisk og mentalt, er helt elementært for os. Derfor stiller vi også både fitnessfaciliteter til rådighed samt rådgivning både ift. pressede situationer på jobbet, men lige såvel i privatlivet. Vores tilgang til bæredygtighed er helt centralt, når det kommer til at tiltrække fremtidens medarbejdere og fastholde talenter. Der er et ønske om en stærk

”Vi arbejder med at skabe bæredygtige kompetencer for vores medarbejdere, så de løbende bliver klædt på til fremtidens arbejdsmarked og de teknologier, som kan hjælpe os. Her handler det bl.a. om, at vores skadebehandlere kan ’arbejde sammen’ med de nye teknologier som AI og Machine Learning, som der uden tvivl vil komme mere af i fremtiden.” ”Udover at vi arbejder med løbende kompetenceudvikling gennem vores performance management-program, så er det også muligt for vores medarbejdere at søge støtte til videreuddannelse gennem vores Medarbejderfond, hvor medarbejdere kan søge støtte til fx kurser og kongresser,” fortæller Christian Baltzer. ”I Gjensidige lægger vi vægt på at passe på vores medarbejdere og sikre en udvikling i jobbet. Et af målene for bæredygtighed hos Gjensidige er et tiltrække og fastholde kompetence. Det, at have engagerede medarbejdere og at støtte op om mangfoldighed, ser vi som vigtigt for at skabe motivation og engagement. Gjensidige har eget ‘akademi’ – Gjensidigeskolen – som sørger for at skabe og vedligeholde kompetencer for alle vores ansatte. Det er med til at sikre, at kunderne får de rette forsikringsprodukter,” slutter Bente Sverdrup fra Gjensidige.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Henrik Munksgaard, journalist

Kolleger og kompetencer

er centralt i et bæredygtigt arbejdsliv Forandringerne har været markante for den generation, der kom på arbejdsmarkedet i 70’erne. Gode kolleger og åbenhed over for at lære nyt har givet tre aktive seniorer et bæredygtigt arbejdsliv – og de har ingen planer om at stoppe. Da Marianne Larsen nåede til fyringsrunde nummer 12 holdt hun op med at tælle. Med næsten 50 års erfaring i forsikringsbranchen har hun taget turen fra elevtiden, hvor hun blev tiltalt med ’De’ og ’frk. Larsen’ til i dag, hvor hun har ansvaret for brugerfladerne i it-løsningerne til skadesbehandling. Det har været et arbejdsliv med masser af forandringer, med nye omgangsformer, med en strøm af ny teknologi og med outsourcing, som har slanket hele sektoren. Men Marianne Larsen har ikke bare overlevet fyringsrunderne. Hun går stadig glad på arbejde, og selv om hun er midt i tresserne, er pension ikke en del af hendes aktuelle planer. ”Min chef siger, jeg skal blive. Han vil så gerne holde en tale til et 50-års arbejdsjubilæum, og han er vist ikke sikker på, han får chancen med andre end mig,” fortæller hun. Marianne kom til Hafnia i 1974, og der er hun i princippet blevet. Hun fulgte med, da Hafnia blev en del af Codan i 1992, og efter

næsten tyve år på hovedkontoret flyttede hendes afdeling til Roskilde i 1993. Da var decentralisering moderne, som hun siger det.

”Jeg har nærmest taget alle de kurser og al den efteruddannelse, jeg har kunnet komme i nærheden af,” siger Marianne.

”Og så flyttede vi tilbage i 1999. Da var centralisering blevet moderne,” siger hun med et let anstrøg af sarkasme.

I midten af nullerne tog hun et større spring, da Codan skulle have nyt it-system. Marianne er ikke programmør, selv om det ellers var hendes drøm som helt ung. Men hun er med til at finde fejl i systemerne, og er som forsikringskyndig bindeleddet til ’itnørderne’, der koder systemerne.

Ellers er det på ingen måde sur sarkasme, som er grundtonen, når Marianne Larsen fortæller om sit arbejdsliv. Tværtimod. Og noget af det, hun er rigtig glad for, er sammenholdet med kollegerne. De to nærmeste kolleger har været i Codan i hhv. 25 og 40 år, og har endda begge fundet deres ægtefælle på arbejdspladsen. Det har været en stor kvalitet at have kolleger, hvor hun så tæt har fulgt deres liv, kender deres børn og livshistorie.

Efteruddannelse er nøglen

Bredt netværk Samtidig har Marianne Larsen været aktiv i ’sporten’, som hun siger. Både som udøver og bestyrelsesmedlem har idrætsaktiviteter i selskabet været en del af hendes arbejdsliv. ”Jeg har et meget stort netværk. Både inden for firmaet og bredt i branchen. Det giver god inspiration, også rent arbejdsmæssigt. Og når man som jeg kender folk rundt omkring, er det også en god påmindelse om, at græsset altså ikke altid er grønnere et andet sted,” siger hun. Når hun bliver bedt om opskriften på et godt arbejdsliv med op til 50 års holdbarhed, er efteruddannelse en afgørende ingrediens:

Foto af Tove Retz fra 1975, kun to år efter hendes debut i forsikringsbranchen.

Også Tove Retz peger på kompetencer og faglig udvikling som et fundament til et bæredygtigt arbejdsliv. Hendes karriere tog sin begyndelse, da hun i 1973 som

nystartet elev gik ind ad døren til Alm. Brands afdeling i Silkeborg. Hun har haft en mellemlanding hos Zürich Forsikring og flyttede så til København i 2001. I dag er Tove en del af et mæglerteam i Købstædernes Forsikring. ”Både efteruddannelse og sparring i teamet er vigtig. Mine unge kolleger er født og opvokset med en computer. Det er jeg ikke, og jeg er altså ikke bange for at indrømme, når der er noget, jeg ikke er helt så skarp til. Men så ved jeg, hvor jeg kan få hjælp,” fortæller hun.

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: BÆREDYGTIGHED Tove Retz og Marianne Larsen har begge nået at opleve en branche, hvor papiret havde en central rolle, og der blev arkiveret i ringbind. Tove Retz kan huske, hvordan indførelsen af ’EDB’ kom som noget helt nyt. Og huske hendes egen glæde, da hun blev bevilliget en elektrisk skrivemaskine med kuglehoved og indbygget slettefunktion. ”For mig var det også noget nyt, da mapper blev noget, jeg lavede på min computer. Det har været med til at give mig et godt arbejdsliv, at jeg har taget de nye teknologier til mig,” understreger hun. Tove Retz og Marianne Larsen har haft et arbejdsliv med markante forandringer, når det gælder ligestillingen mellem kønnene – hvilket i øvrigt er verdensmål nummer fem. ”Da jeg startede, var det langt mere opdelt. Og det var altid mændene, der blev udnævnt og forfremmet. Man regnede nærmest ikke med os kvinder,” fortæller Tove Retz. Marianne Larsen kan huske, at der i starten af hendes karriere var afdelinger, hvor man slet ikke ansatte gifte kvinder.

”Her har der været en klar forandring til det bedre. Jeg synes ikke, vi er i mål med ligestillingen, men der er sket meget, og vi er heldigvis godt på vej,” siger hun.

dem fra skole, fordi jeg selv kunne planlægge min arbejdstid,” siger Aage. Han fremhæver kontakten med kunderne som en anden vigtig kilde til arbejdsglæde.

Ren grønskolling Når det gælder erfaring i forsikringsbranchen, er Aage Smidt den rene grønskolling, sammenlignet med Marianne Larsen og: Han har ’kun’ fejret 25-års arbejd sjubi læu m.

”Mange gange, når jeg har givet en afvisning, er der fulgt et godt råd med, som har gjort kunden tilfreds. Der har jeg følt, at jeg har gjort en forskel,” siger han.

Han kom på arbejdsmarkedet med en læreplads som tømrer i 1970, og umiddelbart efter svendebrevet var i hus, efteruddannede han sig til bygningskonstruktør. I midten af 90’erne tog han springet fra jobbet på en arkitekttegnestue til et job som taksator for Topdanmark, hvor han i dag med base i Aalborg dækker ejerskiftesager i det meste af Nordjylland.

en i spidsen ved overgangen fra at tegne i hånden til at benytte tegneprogrammerne på computeren. Derfor har det også i jobbet som taksator været helt naturligt for ham at tage de digitale værktøjer til sig.

Aage Smidt fra Topdanmark er involveret i det faglige arbejde for taksatorerne.

”For mig har friheden i jobbet været helt central. Jeg har altid haft kontor hjemme, og da jeg startede som taksator, havde jeg stadig mindre børn. Så jeg kunne aflevere og hente

Også Aage har oplevet digitaliseringen som en af de helt store forandringer. Allerede i jobbet som bygningskonstruktør var han ret IT-mindet, og gik i sit job på tegnestu-

”Man må bare klø på og følge med udviklingen. Der har været en del 40- og 50-års jubilæer i min tid, men det bliver der ikke ved med. Jeg tror, det i dag er klogt at skifte funktion inden for branchen, eller søge ud til helt andre brancher, så du kan samle nye færdigheder op. Det er den bedste forsikring for at beholde sit job,” siger han.

Et kontor fra 'gamle dage', hvor computerne var større og mere klodsede, og papirbunkerne anseelige. (arkivfoto)

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Carin Hallerström, generalsekretær for Nordic Financial Unions

Bæredygtighed på den nordiske og europæiske agenda Bæredygtighed og socialt ansvar har længe været en byggesten i opbygningen af det nordiske samfund – og den nordiske model for arbejdsmarkedsforhold. Som en konsekvens af dette ses Norden i mangt og meget som førende inden for bæredygtighed – også på verdensplan.

I diskussioner om bæredygtig finans tales ofte om de såkaldte ESG-mål. ESG står for Environment, Social og Governance, hvor ”Environmental” handler om indvirkning på miljø og klima, ”Social” står for sociale aspekter såsom arbejdstageres rettigheder, og ”Governance” refererer til mål, relateret til Corporate Governance, altså ledelse.

Nordic Financial Unions, NFU, repræsenterer ansatte i den nordiske finansielle sektor på europæisk plan. Som en del af arbejdet for at fremme de finansansattes interesser på EU-plan deltager NFU aktivt i den europæiske dialog om en bæredygtig finanssektor. For NFU er de ansatte i finanssektoren kernen i den finansielle sektor – og i dialogen om bæredygtig finans. De finansansatte har

EU’s handlingsplan fokuserer for nuværende meget på miljø og klimamål. Det er godt og vigtigt, men det er nødvendigt at understrege vigtigheden i at tage hensyn til ESG-målene som helhed. NFU mener derfor, at selv om noget vurderes at være miljømæssigt bæredygtigt, må det ikke betyde, at man undlader de sociale overvejelser. Uden et holistisk perspektiv er det svært at tale om bæredygtighed.

en nøglerolle i implementeringen af regulering og i rådgivning af kunder, også når det kommer til bæredygtighed. Derfor ser NFU, at ansatte og fagforeninger sammen har et enormt potentiale for at fremme en bæredygtig udvikling og en bæredygtig finanssektor.

Betydningen er også vokset i kølvandet af COVID-19 og i den genopretning, som følger efter, og EU fornyer nu sin strategi for bæredygtig finans i lyset af dette. I NFU forventer vi en ambitiøs agenda med en meget overordnet tilgang til ESG-området.

NFU har givet sine input til udviklingen af strategien og har bl.a. fremhævet behovet for et stærkere fokus på den sociale dimension, bedre sammenhæng mellem forskellig lovgivning og de finansansattes nøglerolle i at drive den bæredygtige udvikling frem. Af udfordringer er bl.a. fremhævet behovet for mere viden til de finansansatte om udvikling inden for bæredygtighed, udfordringer med tilgængeligheden af data og behovet for en effektiv regulering, som tager hensyn til forbrugerbeskyttelse. At engagere både finansansatte og fagforeninger er nøglen til succes med dette arbejde. Som ny generalsekretær for NFU er jeg stolt over det arbejde, som de Nordiske finansog forsikringsforbund gør for bæredygtighed og bæredygtig finans. Dette er vigtigt, ikke mindst for NFU’s fortsatte arbejde på europæisk plan. Sammen har vi potentiale til at påvirke og udvikle, ikke bare den Nordiske finansielle sektor, men også hele Europa i en mere bæredygtig retning.

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Søren Dalager

Tænk grønt – og skab sorte tal

For forsikrings- og pensionskunderne handler valg af selskab ikke længere kun om, hvor man får den bedste pris. Selskabernes grønne profiler og grønne investeringstilbud vejer stadig tungere, og det kan være afgørende for en kundes valg af udbyder. Den grønne bølge har over de seneste år fået godt rodfæste i den almindelige borgers bevidsthed. Aktivister, som fx Greta Thunberg, har været med til at sætte klima og grøn omstilling på dagsordenen – og det i en grad, der gør, at selv de mest ’sorte’ selskaber ikke længere kan overhøre forbrugernes krav om, at de skal have et grønt mindset. For forsikrings- og pensionsbranchen handler grønne investeringer dog ikke blot om at undgå at investere i ’sorte’ eller ’beskidte’ aktier, som kan være investeringer i bl.a. eftersøgning, udvinding, raffinering af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) eller produkter til off-shore industrien, våbenproducenter og lignende. Grønne investeringer handler også om at investere i fx infrastruktur, der understøtter en klimavenlig omstilling i samfundet. Derfor ser man selskaberne investere i alt fra skovbrug og biobrændselsanlæg, til havnedrift og havmølleparker. Branchen er blevet en væsentlig medspiller for samfundet, der simpelthen ikke kan undvære de økonomiske muskler, som ligger i fx pensionsselskabernes kasser. Det er derfor ikke en overraskelse, at de nordiske statsministre ved Nordisk Råds møde i oktober 2020

kom med et klart budskab til branchen. Kun med fælles hjælp og et stærkt samarbejde kan det private og det offentlige være med til at sikre, at Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigninger m.m. kan opfyldes. Her er det især pensionsselskaberne som grønne investorer, der spiller en central rolle.

lægger en rettesnor for, hvilke faresignaler man skal kigge efter, og hvordan man som investor skal håndtere en investering, der ikke var så grøn som først antaget.

Et gode for samfundet Grønne investeringer er bestemt kommet for at blive, men skal ikke ses som en mulighed for at tjene penge ved at følge folkestemningen. Det skal være noget, som bygger på selskabernes egne etiske og grønne principper, så grønne investeringer skal gennemsyre hele selskabet – lige fra selskabets eget klimaaftryk og behandling af medarbejderne til hvad man investerer pensionsmidlerne i.

Det grønne Klondike Som i alle andre tilfælde, hvor der skabes ny fokus, så tiltrækkes lykkejægere og profithungerende forretningsfolk til området for grønne investeringer. At investere grønt

Grønne investeringer giver mulighed for at støtte op om en grøn omstilling hos såvel samfundet som helhed, som hos de virksomheder og privatpersoner der er kunder. Det

stiller derfor store krav til dem, der sidder på pengekassen i selskaberne, og til de rådgivere og investeringsfolk, der hjælper selskaberne med at forvalte pengene. De skal kunne gennemskue, hvor selskabernes betydelige ressourcer vil få en praktisk miljømæssig betydning, og ikke blot bide på det første og bedste tilbud om grønne og etisk korrekte investeringer.

er en grøn omstilling, som ikke udelukkende betales af borgernes skattepenge. Når selskaberne investerer i infrastruktur og grøn energi, så er de samtidig med til at gøre en aktiv indsats for at bekæmpe klimaforandringer og de følger, der opstår som følge af CO2 udledning, stigende temperaturer mv.

Der er derfor en stor fokus i bestyrelseslokalet på, om pengene bliver placeret ansvarligt. Og det kan som udgangspunkt være problematisk, idet investeringer sker globalt. Mange selskaber har derfor tilsluttet sig FN´s principper for ansvarlige investeringer, i daglig tale kaldet UN PRI. Disse principper

Når man tænker på, hvor meget skybrudsskader, storme og lignende fylder for forsikringsbranchen, så giver grønne investeringer mening ud fra både et filantropisk og et mere virksomhedsøkonomisk perspektiv. Grønne investeringer skaber, som overskriften siger, sorte tal på bundlinjen.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Lars H. Knudsen

Eksperten:

De unge er markant mere grønne Får man dårligere afkast, hvis man investerer sine pensionsmidler grønt? Efterspørger kunderne grønne investeringer? Og hvad er en ’grøn investering’ i det hele taget? Carsten Holdum, forbruger økonom hos PFA, havde svarene. holde sig aktivt til deres pensionsopsparing og vælge ’grønne’ produkter, som fx ’PFA Klima Plus’. Carsten ser en tydelig forskel på interessen for grøn placering af pensionen hos yngre og ældre kunder. De unge er markant mere grønne end ældre. Og det er jo helt naturligt, mener han.

Grønne investeringer

Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos PFA

”Vi oplever, at kunderne i stigende omfang efterspørger grønne investeringer, samt at flere og flere ønsker selv at være tæt på beslutningerne om, hvor ens pensionsmidler placeres. Tidligere forventedes det blot, at PFA sørgede for det hele,” fortæller Carsten Holdum, forbrugerøkonom hos PFA. Han ser en stigende klimainteresse som en god mulighed for at få kunderne til at for-

Traditionelt har der været fokus på, at pensionsmidler skal investeres ’ansvarligt’. Derfor har alle selskaber en såkaldt ’ESG-politik’, som står for ’Environment, Social and corporate Governance’. Den betyder, at der investeres under hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabspraksis – fx at der investeres i selskaber, som betaler deres skat. I de senere år har der været en særlig fokus på den grønne omstilling. Det er en stor samfundsopgave, hvor pensionsinvesteringer kan gøre en markant forskel. Den danske pensionssektor har forpligtet sig over for samfundet til at investere 350 mia. kr. frem mod 2030 – og det er PFA en del af.

Endelig er der regulering på vej fra EU i form af den såkaldte ’taksonomi’, der kommer til at definere præcist, hvad man må kalde ’grønne investeringer’. Set fra et kundeperspektiv er det rigtig positivt, idet der ifølge Carsten er lidt ’fri leg’ nu, i forhold til hvad man kalder ’grønt’.

Fordeling af pensionsmidlerne De fleste selskabers pensionsprodukter er allerede præget af kravet om ansvarlige investeringer (ESG). ”I PFA hedder standardproduktet PFA Plus og er skruet sådan sammen, at det på sigt arbejder med at nedbringe CO2-udledningen. Det kan dog godt ske gennem en form for aktivt ejerskab af ’sorte selskaber’, hvor man arbejder på en overgang til grøn. Et eksempel er Ørsted, hvor PFA var medinvestor under deres grønne omstilling,” fortæller Carsten. ”Vi har imidlertid også kunder, som ønsker mere – som foretrækker, at deres investeringer i større omfang går derhen, hvor man allerede har foretaget den grønne omstilling. Disse kunder kan vælge egentlige klimafokuserede produkter, som i PFA hedder Klima Plus. Det har fokus på, at investeringerne skal være grønne, og er knyttet til målbare reduktioner i CO2. Andre selskaber går samme vej, fordi kunderne efterspørger det.” I PFA kan man se, at klimaspørgsmålet har kundernes interesse: Klima Plus har kun

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: BÆREDYGTIGHED været udbudt i et halvt år og er lanceret under coronakrisen. Alligevel har kunderne allerede flyttet knap 1,5 mia. kr. over i dette produkt. ”Vi kan se, at omkring 10 pct. af kundernes opsparing i gennemsnit lander i klimarettede pensionsprodukter i PFA, i takt med at kunden aktivt tager stilling. Andelen af klima-investeringer forventes derfor at stige kraftigt i tiden fremover,” mener Carsten.

Samme afkast? Klimainvesteringer ligger klart på den lange bane, men hvad så med afkastet af pensions-

midlerne – bliver det bedre, det samme eller dårligere ved at vælge grønne produkter? ”Vores forventning er, at det vil give samme afkast på den lange bane, men at man skal være forberedt på lidt højere udsving på den korte bane. Det er naturligvis vores bedste gæt. Der er ingen, som ved det med sikkerhed,” understreger Carsten. Carsten tilføjer, at selv om det hele bliver ’grønnere’, så vil der også fremover være investeringer i olie mv. For der skal jo produceres fx benzin, så længe vi forbruger benzin.

”Jeg forestiller mig, at det kommer til at fungere på den måde, at når stadig flere kunder efterspørger grønne investeringer, så leder vi som selskab efter passende investeringsmuligheder. Det sikrer risikovillig kapital til nye grønne initiativer, kun begrænset af menneskers iderigdom og virkekraft. Pensionsselskaberne bliver så det sted, hvor man prøver at vælge de gode investeringer ud. Vi skal jo trods alt primært skaffe afkast til kunderne, så der bliver en god pension i sidste ende,” slutter Carsten Holdum.

af Mette Jensen

’Bad cup’ udskiftet med ’Good cup’

Ordspillet lå lige til højrebenet, da Topdanmark fjernede de mindre miljøvenlige engangspapkrus ved kaffemaskinerne og introducerede keramik- eller termokrus til alle medarbejdere.

Med nye smarte kaffemaskiner, der kan brygge alskens forskellige slags kaffe, og medarbejdernes generelle indtag af takeaway-drikkelse som

den for at få den daglige livseliksir – en god kop kaffe eller te.

nødvendige morgen-øjenåbnere var der langsomt men sikkert opstået en ”hent-ogsmid-ud”-kultur blandt kaffe- og tedrikkerne. Det ville selskabet nu tage et opgør med.

skellige slags kopper, så der var mulighed for lidt mere individualitet for den enkelte, og dermed blev koppen ”mere dig”. Ud over branding blandt medarbejdere kommer kopperne til både at spare miljøet og ikke mindst Topdanmark for en masse spild.

Der blev nemlig brugt 4.500 papkrus om dagen (!) til at indtage kaffe eller te med, hvilket jo slet ikke er i tidens trend med genbrug.

Medarbejderne kunne vælge mellem 12 for-

Win-win – både for selskabet og for miljøet

Oven i det blev keramikkopperne fremstillet af danske keramikere fra foreningen ”Danske Kunsthåndværkere og Designere”, så der blev samtidig støttet op om danske kunstnere i en svær tid.

Efter corona-lockdown i marts og april fik alle medarbejdere en ”Velkommen tilbage-gave”, da kontorerne begyndte at åbne igen i maj måned. Direktionen ville gerne vise en mere bæredygtig tilgang til mulighe-

Det er muligt, at dette tiltag ikke bidrager det store i verdens kæmpe klimaregnskab, men god samvittighed kan man altså ikke altid gøre op i penge.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Henrik Munksgaard, journalist

Fra grønne regnskaber

til verdensmål Gennem de seneste 25 år har virksomhedernes arbejde med bæredygtighed udviklet sig. Her er nogle

nedslag i udviklingen.

1987. Den såkaldte Brundtland-rapport ’Vor fælles fremtid’ introducerer begrebet bæredygtighed. Der er fokus på både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

1994. Novo Nordisk udarbejder som den første danske virksomhed en miljørapport. Novo Nordisk er også virksomheden bag begrebet ’den tredobbelte bundlinje’, hvor man udover det økonomiske resultat har fokus på sociale og miljømæssige forhold.

1995. Den første lov om miljøregnskaber vedtages i Folketinget. Det er alene et krav til virksomheder i de mest miljøbelastende brancher.

2000. Året forinden introducerer FN’s generalsekretær Kofi Annan begrebet ’Global Compact’ i en tale på World Economic

Forum. Samme år etableres et netværk af store internationale virksomheder, som forpligter sig på ti principper, der vedrører menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Virksomheder, som er tilsluttet Global Compact, er forpligtede til årligt at rapportere om politikker og fremdrift.

2009. De 1.100 største danske virksomheder skal med en ny lov redegøre for virksomhedens samfundsansvar i årsrapporten.

2014. Kravet om, at der i ledelsesberetningen skal redegøres for virksomhedens samfundsansvar, kommer med et EU-direktiv til at gælde i hele EU og EØS.

2015. FN’s 17 verdensmål, Sustainable Development Goals (SDG), vedtages af FN’s 193 medlemslande. Verdensmålene er gradvist kommet til at fylde mere og mere. I Global Compact-rapporteringen opfordres virksomhederne til at fokusere på områder, der påvirker verdensmålene.

Strategiskifte hos Forsikring & Pension

Brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) skal ud i et større strategiskifte, fortæller direktør Kent Damsgaard til Børsen Pro. Hans mål er at gøre branchen mindre sårbar, som fx i sagen om særskatten til finansiering af ’Arnes pension’, men også at sætte markant mere fokus på velfærdsdiskussionen og klimadagsordenen i branchen. “Danmark når ikke klimamålsætningerne med statens penge alene. Man er nødt til at have pensionssektoren med ind, og man er nødt til at have forsikringssektoren med ind i forhold til at undgå klimabelastende skader,” udtaler Kent Damsgaard til Børsen Pro. Kent Damsgaard mener, at det samme gælder velfærd: ”I forhold til de forventninger befolkningen har og det begrænsede råderum, der er fremadrettet, så er der behov for, at vi som branche går ind og supplerer den offentlige velfærd.” Han mener, at det er nødvendigt for at undgå, at branchen overraskes af regulering, der kan stå i vejen for, hvordan den kan være med til at finansiere initiativer i velfærdssamfundet.

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: BÆREDYGTIGHED Forankring i ledelsen

af Lars Poul Helvard

FTFa har fokus på

FNs verdensmål FN’s verdensmål blev vedtaget på et FN-topmøde i 2015 og trådte i kraft den 1. januar 2016. Målene har været medvirkende til at sætte turbo på CSR og samfundsansvar i virksomheder i hele verden – også i FTFa. I FTFa blev samfundsansvar en integreret del af FTFa’s mission og forretningsstrategi i 2017. Man besluttede derfor at ansætte Annemette N. Johansen som intern CSR-konsulent, som skulle hjælpe FTFa med at fokusere og professionalisere CSRarbejdet. Annemette er cand.merc. i strategi og ledelse, og hun har arbejdet med CSR og samfundsansvar gennem 20 år. Til at begynde med var Annemettes opgave at kortlægge FTFa’s CSRindsatser og derefter i samarbejde med ledelse og hovedbestyrelse sikre, at CSR fremadrettet fik strategisk fokus fremfor det ad hoc-fokus, det havde haft hidtil i FTFa.

det er ikke sikkert, at alle målene er relevante som strategisk fokus. Fx kan nævnes mål 9, som handler om industri, innovation og infrastruktur: Det er et mål, hvor FTFa skal langt ud i værdikæden for at skabe noget, der kan give en synlig påvirkning. En afgrænsning af de mål, man vælger som strategiske, betyder ikke, at man ikke senere kan udvide fokus til at omfatte flere mål. Fx kan mål 12, som handler om ansvarligt forbrug og produktion, ad åre blive så integreret i virksomheden, at det ’sidder på rygraden’ i alle sammenhænge, og at det derfor ikke længere behøver det strategiske fokus. Det kan så skiftes ud med et andet.

Hvis man skal lykkes med sit strategiske fokus på målene, peger Annemette på, at det er vigtigt, at der er forankring i alle ledelseslag. Det skal sikre, at målene tænkes ind i alle processer, hvor de er relevante. For at sikre et kontinuerligt fokus på verdensmålene og FTFa’s politik og mål for samfundsansvar har FTFa desuden etableret et samfundsansvarsudvalg, som består af ledere og medarbejdere fra forskellige funktioner, der mødes 4-5 gange årligt. Her arbejdes dels med indkomne forslag fra kolleger, og dels med at udvikle nye indsatser med afsæt i verdensmålene. FTFa har med andre ord en veludviklet CSR-organisation og et modent CSR-arbejde, hvor hovedbestyrelsens strategiske fokus siver ned igennem organisationen og manifesterer sig som konkrete handlinger og forandringer. Hvert år publicerer FTFa en samfundsansvarsrapport. I rapporten fra 2019 på FTFa’s hjemmeside kan du læse om FTFa og FN’s verdensmål.

Destillerede verdensmålene Sammen med ledelsen har Annemette arbejdet på at ’destillere’ de 17 verdensmål og 169 delmål ned til dem, der er særligt væsentlige og relevante for FTFa – og ikke mindst håndterbare. Ikke med det sigte at rangordne målene – de er alle vigtige – men for at sætte fokus på dem, hvor FTFa kan gøre en forskel. Processen mundede ud i, at FTFa satte skærpet fokus på ”Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst”, ”Mål 10: Mindre ulighed” og ”Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion”.

Vælg relevante mål Annemette understreger, at det er vigtigt, at man tager en dialog om målene i en virksomhed som FTFa. Alle målene er vigtige, men

Annemette N. Johansen

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

TEMA: BÆREDYGTIGHED af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

bruge sin sunde fornuft. Men nysgerrighed, ny viden og et skub fra de yngre medarbejdere, har tændt hendes engagement.

”Når vi er mange, har selv små tiltag stor effekt” Du behøver ikke at tænke på bæredygtighed, når du besøger Rungstedgaard. Det har hoteldirektør, Stine Kold, allerede gjort for dig – men du kan stadig gøre en forskel.

”Vi har altid haft fokus på miljøet og bestræbt os på at bruge de naturlige ressourcer med omtanke. Men bæredygtighed anno 2020 er mere end el-sparepærer og termostater på radiatorerne. Som hotelejer skal du nu tænke bæredygtighed ind i hele værdikæden, lige fra kunden booker, til kunden tager hjem igen,” fortæller Stine Kold.

”I dag er det helt naturligt, at vi på den ene side forholder os til FN’s overordnede verdensmål og på den anden side – lavpraktisk – optimerer vores indkøbsproces, så vi undgår madspild. Jeg oplever, at det hos vores yngre medarbejdere er en selvfølge, at vi arbejder med emnet. Fx er det kokkenes fortjeneste, at vi nu har en økologisk køkkenhave og bistader, som bidrager til de mange måltider i restauranten,” fortæller Stine Kold. Bæredygtighed er på den måde blevet et konkurrenceparameter i rekrutteringen, ligesom kunderne stiller krav til dokumenterede tiltag. ”Der er en forventning om, at vi som hotel, konferencecenter og uddannelseshus har styr på de her ting. Det betyder, at vi selv skal stille krav til vores underleverandører, som igen stiller krav til deres samarbejdspartnere. På den måde får vi i fællesskab løftet niveauet.”

Sammen kan vi reducere forbruget Du vågner, står ud af sengen og går på toilettet. Du trækker ud, vasker hænder og går i bad. Så spiser du dagens første måltid og drikker en stærk kop kaffe for at blive klar til dagens øvrige gøremål. Sådan ser mange af dine morgener sikkert ud: enkle og overskuelige. Men ikke desto mindre en daglig negativ belastning af vores fælles klima. Prøv så at gange denne morgenrutine med 300 gæster og studerende og overvej, hvordan du undgår at belaste klimaet tilsvarende meget. Den opgave sidder hoteldirektør Stine Kold med.

Bæredygtighed i hele værdikæden Siden 2007 har hun stået for driften af Rungstedgaard, der ejes af og danner rammen om Forsikringsakademiet. Udover at være uddannelsessted, er Rungstedgaard et velrenommeret hotel og konferencecenter, som i løbet af en almindelig dag kan have op til 300 mennesker ind og ud ad dørene.

Det betyder fx, at der er kommet flere digitale værktøjer og mindre print. Senest app’en Digital Guest, som guider gæsten under hele opholdet. Engangsplastikvandflasker er blevet til vandhaner – det har på et år sparet 200.000 flasker. De traditionelle blandingsbatterier er udskiftet med ’vandsparehaner’, så du kan tage bad med ren samvittighed. Buffeten er blevet til portionsanretninger, hvilket har reduceret madspild betragteligt. Indkøb af grøntsager er blevet til egen økologisk køkkenhave, som kokkene dagligt høster fra. ”Jeg er meget opmærksom på, at de beslutninger, vi tager, ikke bare gælder for en familie på fire, men for et hus med flere hundrede gæster. Det batter altså virkelig noget, hver gang vi kan reducere forbruget, også selv om det er små tiltag,” siger Stine Kold.

En konkurrencefaktor Stine Kold omtaler sig selv som en ’late bloomer’, når det gælder bæredygtighed: for hende har det egentlig bare handlet om at

Kål, bælgfrugter og spiselige blomster. Udvalget af økologiske grøntsager og krydderurter er bredt.

TILLÆG: KOMPETENCE

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

Langtidsholdbar viden Tiden, hvor en enkelt uddannelse var nok til et helt arbejdsliv, er for længst forbi. I dag forventer vores arbejdsgivere, at vi løbende udvikler os og sikrer, at vores kompetencer hele tiden matcher nye krav i vores arbejde. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer efter- og videreuddannelse, så du forbliver en attraktiv medarbejder. Din værdi på arbejdsmarkedet har længe været et fokusområde for Forsikringsforbundet, og vi har en løbende dialog med arbejdsgiverne for at sikre dig som medarbejder de bedste muligheder for at fastholde og udbygge dine kompetencer. Ved indgåelse af overenskomsten i foråret 2020 har vi aftalt to nye puljer med arbejdsgiverne: Lokale uddannelsespuljer, som

selskaberne skal anvende til at forberede dig på ’fremtidens stol’, og en central uddannelsespulje, som søges gennem Forsikringsforbundet og støtter dine personlige uddannelsesønsker. Det kan du læse mere om i denne sektion af Forsikring – og på hjemmesiden uddannelsespuljen.dk. Vi glæder os til at støtte op om dine uddannelsesønsker, for vi mener, at alle har ret til et trygt og udviklende arbejdsliv.

Charlotte Hougaard Landsformand

Foto: Cottonbro, Pexels.com

TILLÆG: KOMPETENCE

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for karriere og kompetence

Få op til 25.000 kr. i støtte:

Nu er der ingen undskyldning for at vente Med støttemulighed via Uddannelsespuljen har du et nyt, attraktivt tilbud om støtte til din efter- og videreuddannelse. Kompetencer er vigtigere end nogensinde, så hvad venter du på? Vil du have op til 25.000 kr. til at uddanne dig for? Den digitale udvikling har taget et markant spring frem i den senere tid, ikke mindst på grund af coronaepidemiens øgede fokus på digitale værktøjer, automatisering og fjernarbejde. Det har åbnet for nye jobtyper, ændrede arbejdsopgaver og nye organisationsformer, og dermed også betydet øget efterspørgsel efter medarbejdere med andre eller nye kompetencer. Derfor er det også nu, at du skal overveje, hvordan din videre karriere skal forme sig: Vil du udvikle dig på din nuværende arbejdsplads, eller skal du måske opbygge kompetencer til et egentligt karriereskift? Ud over at du selv gør dig tanker om det, så tilbyder Forsikringsforbundet karrieresamtaler, som er gratis for medlemmer. En sådan samtale kan være et godt udgangspunkt for dine overvejelser om nye kompetencer, og dermed om ønsker til uddannelse.

Gode støttemuligheder Vil du tage en efter-/videreuddannelse, så har dine muligheder for at få støtte til det aldrig været bedre end nu. Hvis dit nuværende uddannelsesniveau ikke overstiger en erhvervsuddannelse, så kan du som forsikrings- og pensionsuddannet søge Omstillingsfonden. Denne offentlige fond kan give op til 10.000 kroner årligt til en række uddannelser og kan søges hvert år, foreløbig frem til og med 2021. Fonden har været en særdeles populær støttemulighed, og har netop fået tilført ekstra midler.

En anden og helt ny mulighed er at søge Uddannelsespuljen, som kan give op til 25.000 kr. årligt i støtte til din uddannelse. Den skal vi se nærmere på nu.

Op til 25.000 kr. årligt Som led i Forsikringsforbundets forhandling af fællesoverenskomsten for forsikrings- og pensionssektoren, der trådte i kraft i april 2020, blev det aftalt, at arbejdsgiverne skal indbetale til den nye pulje, Uddannelsespuljen, som administreres af Forsikringsforbundet. Den har til formål at støtte individuel efter- og videreuddannelse for medarbejdere i branchen.

Vil du udvikle dig på din nuværende ar bejdsplads, eller skal du måske opbygge kompetencer til et egentligt karriereskift? Uddannelsespuljen kan søges af alle medlemmer af Forsikringsforbundet, men dog ikke medlemmer, som er gået på pension eller efterløn. Derudover kan medarbejdere i selskaber, der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), søge støtte fra Uddannelsespuljen, hvis de er ansat under Forsikringsforbundets overenskomst.

Hvad kræves der? Først og fremmest skal du selv have tænkt over, hvad dine ønsker er til nye kompetencer, eller måske til nye veje i dit arbejdsliv. Hvis du ved det, så er du allerede godt på vej. Herefter kan du se på, hvordan dine uddannelsesønsker kan realiseres, herunder om du kan søge støtte fra Omstillingsfonden, eller om du skal søge fra Uddannelsespuljen.

TILLÆG: KOMPETENCE

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

Uddannelsespuljen.dk Forsikringsforbundet har oprettet hjemmesiden uddannelsespuljen.dk, hvor du finder mere information og kan søge om støtte fra Uddannelsespuljen.

ECTS-systemet

Alle uddannelser i Danmark er placeret på forskellige kvalifikationsniveauer, angivet ved et tal fra 1 til 8. Niveauerne gør det muligt at sammenligne uddannelser i hele EU. Grundskolen er placeret på niveau 1, HHX og lignende på de mellemliggende niveauer, og de videregående uddannelser på niveau 5, 6, 7 og 8. ECTS-uddannelser ligger på følgende niveauer: • Akademiuddannelser er kvalifikationsniveau 5 og giver fra 5 til 15 ECTS-point pr. modul. • Diplomuddannelser er kvalifikationsniveau 6 og giver fra 5 til 15 ECTS-point pr. modul. Der er nogle betingelser for at søge Uddannelsespuljen om støtte. Det centrale krav er, at støtten skal være til uddannelser, der giver ECTS-point. ECTS er et fælles europæisk pointsystem for uddannelse – European Credit Transfer System – som betyder, at de pointgivende uddannelser i Danmark også tæller i resten af EU-området.

• Masteruddannelser er kvalifikationsniveau 7 og giver 15 ECTS-point pr. modul. • Ph.d.-uddannelser er kvalifikationsniveau 8 og giver typisk fra 10 til 30 ECTS-point. Der kan ikke søges støtte fra Uddannelsespuljen til dette niveau.

ECTS-uddannelser, som der kan søges støtte til via Uddannelsespuljen, omfatter akademi-, diplom- og masteruddannelser. Ud over ECTS-uddannelserne, kan man også søge til andre typer uddannelser, herunder anerkendte certificeringer, hvor Uddannelsespuljen kan støtte med op til 25.000 kr. pr. år. Endelig er der mulighed for at søge støtte til kurser og uddannelser fra udvalgte private udbydere. Her gælder, at de skal have en aftale med Forsikringsforbundet, for at der kan søges støtte. Der er allerede indgået aftaler om Succeed-certificeringerne på Forsikringsakademiet og med Virksomhedsskolen om sprogkurser. Flere vil uden tvivl komme til, så hold dig orienteret via forsikringsforbundet.dk og på uddannelsespuljen.dk.

Hvad kan du få dækket? Hvis du vil tage en offentlig uddannelse, så kan Uddannelsespuljen støtte op til kvalifikationsniveau 7 (se forklaring i faktaboks) og støtte uddannelse på op til maksimum 15 ECTSpoint pr. år. Du kan godt uddanne dig til mere end 15 ECTS-point, men hvis du vil have støtte, må det ske over flere år, hvor du søger om støtte hvert år.

Uddannelsespuljen støtter din deltagerbetaling med op til 25.000 kr. pr. år, men du kan aldrig få mere end selve deltagerbetalingen. Du kan altså ikke søge støtte til transport, bogkøb eller lignende omkostninger. Heller ikke til frihed fra arbejde, hvor Forsikringsforbundet opfordrer til, at du går i dialog med din arbejdsgiver. Hvis uddannelser strækker sig over flere år, kan du søge støtte til deltagerbetaling på op til 25.000 kr. hvert år. Du kan søge om støtte hvert år, men der kan ikke gives garantier for, at Uddannelsespuljen støtter igen.

Merit til uddannelse Hvis du har tanker om en uddannelse, som du ikke umiddelbart opfylder adgangskravene til, så kan det være, at du kan komme ind via en realkompetencevurdering – RKV. Læs mere om RKV her i bladet og på forsikringsforbundet.dk.

TILLÆG: KOMPETENCE

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for karriere og kompetence

Klar til fremtidens job

Din arbejdsmarkedsværdi er en mærkesag for Forsikringsforbundet, og den er i høj grad afhængig af dine kompetencer. Jo bedre kompetencer, desto nemmere er det at skifte arbejdsområde eller ligefrem job. Det ved arbejdsgiverne alt om og efterspørger medarbejdere, som er fleksible og har de rette kompetencer til at påtage sig nye og anderledes opgaver. FA, som er arbejdsgivernes organisation, har sammen med Forsikringsforbundet besluttet, at der i overenskomstdækkede selskaber skal oprettes lokale uddannelsespuljer. De lokale udviklingsmidler skal i særlig grad understøtte en kompetenceudvikling, som du kan få brug for i fremtiden – og som dermed rækker ud over de færdigheder, du har i din nuværende jobfunktion. Hvilke kompetencer, der er relevante for at bestride fremtidens job i netop dit selskab, afhænger bl.a. af selskabets strategi. De lokale puljer er dermed ikke tiltænkt intern træning og uddannelse, men skal have fokus på nye faglige og personlige kompetencer, som kan åbne døren for fremtidige jobtyper og muligheder.

Forsikringsforbundets lokale repræsentationer – personaleforeningerne – skal ifølge aftalen med FA inddrages i beslutningerne om anvendelsen af de lokale puljer. De har dermed også mulighed for at sikre, at puljerne anvendes til det påtænkte formål.

Medlemskurser Rigtig mange aktiviteter er præget af coronasituationen, herunder Forsikringsforbundets medlemskurser. Normalt mødes man jo til kurset, men på grund af regeringens skiftende retningslinjer, er det meget vanskeligt at planlægge kurser i denne tid. Derfor er det besluttet, at der ikke kommer et nyt katalog over Medlemskurser før i 2021, når det forhåbentligt igen er muligt at

planlægge fremad. Der vil også være kursustilbud for medlemmer frem til det, men de annonceres kun online på hjemmesiden og i Medlemsinfo-informationsbrevet, som du får på mail. Følg med dér, så går du ikke glip af noget. I mellemtiden kan du altid få flere nyttige kompetencer via AOF Onlinekurser, som du kan læse mere om på side 25 i dette Forsikring.

TILLÆG: KOMPETENCE

Psst! Se lige her Det er nu, du kan begynde at planlægge, hvad der skal ske med dine kompetencer i 2021. Måske er BCA lige noget for dig?

For selv om mange ting har ændret sig radikalt i år, står én ting fast: Der er fortsat brug for fagligt, skarpe hjerner og handlekraftige personligheder i forsikrings- og pensionsbranchen! Tag fx med på den helt nye uddannelse, ’Business Cybersecurity Ambassador (BCA)’, som er udviklet i samarbejde med forsikringsbranchen og eksperter i IT-sik-

kerhed. Uddannelsen klæder dig på til at spotte og håndtere brud på it-sikkerheden i netop din del af forretningen og er relevant for alle, der har skærmarbejde. Starter i januar 2021. Eller bliv certificeret i ’Erstatning og forsikring ved personskade på masterclass-niveau’. Det er tredje gang, uddannelsen kører, den er på højt fagligt niveau og relevant for alle, der har erfaring med personskadesager og personskaderetten. Starter i august 2021. Du kan også blive del af holdet på ’Brobygning til HD 2. del’ – et intenst 8måneders

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

forløb, som giver adgang til HD 2. del på Aalborg Universitet, når den afsluttende prøve er bestået. Forløbet er relevant for dig, der har uddannelse fra Forsikringsakademiet og ønsker videreuddannelse, fx for at gå ledelsesvejen. Starter september 2021.

Se alle dine muligheder på foak.dk/kurser2021 Programmet for 2021 ligger klar på Forsikringsakademiets hjemmeside. Her finder du aktuelle fagkurser inden for skadeforsikring, liv og pension og personlig kompetenceudvikling. Her finder du også kontaktinformation mv.

Friske penge i Omstillingsfonden

Tænker du på at efteruddanne dig, så giver Omstillingsfonden faglærte medarbejdere i beskæftigelse, herunder også forsikringsuddannede, mulighed for at søge om støtte på op til 10.000 kr. til akademi- eller diplommoduler. Søgemuligheden har været så populær, at de 65 millioner kroner, som fonden havde til hele 2020, hurtigt blev opbrugt.

I forbindelse med COVID-19-hjælpepakkerne er der nu tilført yderligere 10 millioner kroner til støtte til efteruddannelser i 2020. I 2021 bliver der igen tilført midler, så Omstillingsfonden kan fortsætte med at støtte efteruddannelse.

ser, men kan ikke modtage over 10.000 kr. i tilskud pr. år.

Som forsikringsuddannet er du kvalificeret til at søge Omstillingsfonden, dvs. at du typisk har en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse som højeste uddannelse. Du skal også være i beskæftigelse og ansat ved kursusstart, dvs. du skal være ansat på hel- eller deltid i Danmark. Selvstændige anses ikke som ansatte og kan ikke modtage tilskud.

Jo før du søger, desto bedre. Princippet i Omstillingsfonden er ”først til mølle”, så det er vigtigt at få din ansøgning af sted, mens der er penge. Du kan søge om 2020-midler helt frem til 31. december 2020.

Endelig må du ikke allerede have opbrugt det årlige maksimumbeløb på 10.000 kr. i tilskud fra Omstillingsfonden, som du kan søge. Du kan altså godt søge til flere efteruddannel-

Og så skal du opfylde de generelle adgangskrav, som der måtte være til den ønskede akademi- eller diplomuddannelse.

Du kan læse mere om søgemulighederne i Omstillingsfonden på Forsikringsforbundets hjemmeside under ’Kompetence > Uddannelse/Efteruddannelse’. Har du spørgsmål til ansøgning til Omstillingsfonden, kan du også kontakte Pernille Fahlmann Kristensen på pfk@forsikringsforbundet.dk.

TILLÆG: KOMPETENCE

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

af Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for karriere og kompetence

Ønsker du at tage en ny uddannelse eller videreuddanne dig?

Din arbejdserfaring kan åbne døren Bøger og teori kan være meget godt, men de erfaringer, som du samler op i dit arbejdsliv, er ofte det, som rummer den største læring. Den læring kan du få glæde af, da den kan være døråbner til spændende efter- og videreuddannelser – og måske også til at afkorte en uddannelse. Det er aldrig for sent at uddanne sig, uanset om det er en helt ny uddannelse eller efteruddannelse, og dine kompetencer bliver stadig vigtigere for at sikre din værdi på arbejdsmarkedet. Vi oplever større grad af specialisering, flere digitale værktøjer, nye arbejdsmetoder og dermed også et løbende behov for at holde kompetencerne i top. Eller for at danne grundlag for et markant sporskifte i arbejdslivet. Forsikringsforbundet tilbyder gratis karriererådgivning til medlemmerne, og det kan jeg kun opfordre til, at du benytter dig af – ikke blot, hvis du har aktuelle karrieretanker, men også hvis du har brug for en dialog om dine videre uddannelsesønsker. For der er mange spændende tilbud, ikke mindst inden for akademi- og diplomuddannelser. Netop til disse to typer uddannelser er der mulighed for at søge om op til 10.000 kroner i støtte gennem Omstillingspuljen. Den kan du læse om her i Forsikring og på Forsikringsforbundets hjemmeside. Når du vil søge ind på uddannelser, kan du få stor glæde af de erfaringer, som du har op-

samlet i dit arbejdsliv. Ordningen ’realkompetencevurdering’ (RKV) gør, at dine arbejdsmæssige erfaringer kan åbne døren for dig til

dannelse: Din viden og erfaring kan give dig godskrivning/udstedelse af kompetencebeviser for et eller flere moduler på din ønskede

nye, spændende efter- og videreuddannelser.

efter- eller videreuddannelse.

Her i 2020 er RKV en proces, der håndteres af de enkelte uddannelsesinstitutioner, men fra 2021 lanceres en ny, national RKV-platform, som gør det nemmere og mere overskueligt at søge om optagelse på en uddannelse.

Forsikringsforbundet arbejder for, at der lægges mere vægt på anerkendelse af den erhvervserfaring, som man har opsamlet gennem sit arbejdsliv, og gennem kurser og uddannelser uden for det offentligt anerkendte uddannelsessystem. Det drejer sig bl.a. om FOAK niveau 3 til 6.

Forsikringsforbundet har gennem sit medlemskab af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) deltaget i arbejdet, for at sikre at du som medlem får størst mulig glæde af RKV-ordningen. Ud over at give mulighed for at komme ind på en række uddannelser, hvilket har været den primære brug indtil nu, så giver RKV også adgang til at afkorte en efter-/videreud-

Du kan søge mere information på Forsikringsforbundets hjemmeside, men også på www.voksenuddannelse.dk og på Uddannelsesguiden, som du finder på ug.dk. Arbejdet for at gøre RKV og uddannelsesmulighederne mere gennemskuelige foregår i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Realkompetencevurdering – RKV

Ideen med en realkompetencevurdering, RKV, er, at du ikke skal lære det samme to gange. I stedet får du mulighed for at bygge videre på dine erhvervserfaringer. Med et RKV-bevis i hånden kan du bl.a. bygge videre på din nuværende uddannelse eller søge ind på en helt ny uddannelse. En RKV er typisk for dig, der i sin tid startede i job i stedet for i uddannelse. Hvis du vil skifte jobtype, branche eller ganske enkelt ønsker mere uddannelse, så kan en RKV bane vejen. Det gælder også, hvis du har uafsluttede uddannelser, som du gerne vil færdiggøre. Realkompetencevurdering er for dig, som har viden og erhvervserfaring, måske suppleret med andre typer kurser og/eller erfaring fra frivilligt arbejde.

TILLÆG: KOMPETENCE

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

How do you do? Trænger du til at blive bedre til sprog? Til at få dit engelske eller tyske op i niveau, så det kan bruges ved videomøder med udenlandske samarbejdspartnere? De fleste kan uden tvivl svare ’ja’, for bruger man ikke et sprog i hverdagen, så kan det nemt blive rustent.

Kompetencer gennem nettet Som medlem af Forsikringsforbundet kan du ganske gratis få nye kompetencer via nettet. Der er et stort udvalg af gratis kurser, som du kan tage – eller gentage – i lige den takt, du har brug for og lyst til. Tilbuddet hed oprindelig Onlineskolen, skiftede senere navn til Onlinekurser, og har hidtil været en aktivitet under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Onlinekurser er nu overgået til AOF, men Forsikringsforbundet har forhandlet sig frem til, at du som medlem fortsat kan benytte de mange gode kurser helt gratis. Du finder kurserne samme sted på nettet, og er du i gang med et kursus, så kan du uden videre fortsætte på det. Med Onlinekurser får du nem adgang til at styrke din viden om Microsofts Office værktøjer – Word, Excel, PowerPoint og OneNote – og til at bruge de meget udbredte onlinemødeplatforme Zoom og Microsoft

Teams. Du kan også tage kurser i brug af sociale medier – Facebook og LinkedIn – og i, hvordan du udformer et CV og søger job via onlineplatforme. Og der er meget mere: Du kan også tage sprogkurser i engelsk og tysk, og du kan lære at sætte kommaer på dansk. Eller måske blive bedre til projektledelse, virksomhedsøkonomi eller håndtering af IT-sikkerhed.

Forsikringsforbundet har indgået et samarbejde med Virksomhedsskolen i København, som betyder, at du nu ikke blot kan lære (mere) sprog, men i mange tilfælde også kan få kurset betalt gennem den nye uddannelsespulje. (Se anden artikel og læs mere på uddannelsespuljen.dk). Du kan tilmelde dig sprogkurserne via uddannelsespuljen.dk og få støvet dit engelske/ tyske/danske af på Virksomhedsskolen i København, Aarhus eller online. Hvis din ansøgning om deltagerbetaling via uddannelsespuljen.dk bliver godkendt, kan du endelig tilmelde dig kurset på Virksomhedsskolen. Virksomhedsskolen arbejder med EU Common European Frameworks sprogniveauer i forbindelse med sprogtestning og holdinddeling, og du vil få udstedt et bevis fra skolen, når du har gennemført undervisningen. Læs mere på uddannelsespuljen.dk

Der er ingen grænser for, hvor mange kurser du må tage, og for hvert kursus, du gennemfører, får du et certifikat på gennemførelsen, som du kan dokumentere dine kompetencer med. Du finder mere om Onlinekurser ved at gå ind på forsikringsforbundet.dk og læse mere under Fagligt > Uddannelse/Efteruddannelse > Onlinekurser.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

ARBEJDSMILJØ af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Én sag er én sag for meget Seksuel chikane skal ikke finde sted på vores arbejdspladser. Seksuel chikane opleves individuelt, men skal forebygges i fællesskab. Hverken medarbejdere eller virksomheder skal acceptere seksuel chikane – aldrig og uanset omfang. Seksuelle krænkelser er uacceptable, og vi har nul tolerance. Punktum. Krænkelse fylder meget i medierne i øjeblikket. Specielt seksuel krænkelse. En undersøgelse, som Forsikringsforbundet gennemførte i 2019, viste, at 1 pct. af vores medlemmer, altså én ud af hundrede havde været udsat for uønsket seksuel chikane på arbejdspladsen indenfor de seneste 12 måneder. Tallet for vores sektor er ikke højt, og set i forhold til andre brancher er det ganske få sager. Men én sag er én sag for meget. Seksuel chikane kan have alvorlige konsekvenser, både for helbred, velvære og karriere. Hver tiende, der har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen, siger op. For unge er tallet endnu højere. Det er voldsomme tal, som understreger, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på seksuel chikane og en krænkende arbejdskultur. Det handler ikke om flirt eller seksuelle relationer – men i mange tilfælde om misbrug af magt. Det er en rigtig svær balance at se, hvor grænsen går. Kulturer er forskellige, og mennesker er forskellige. Man kommer let til at overskride andre menneskers grænser. Det,

der blot skulle være en sjov bemærkning, bliver måske opfattet af modtageren på en helt anden måde. Men der skal også være plads til at have det sjovt, når vi går på arbejde, og vi skal kunne omgås hinanden uden hele tiden at gå med en frygt for, at vi krænker.

Seksuel chikane kan have alvorlige konsekvenser, både for helbred, velvære og karriere. Fælles indsats for forebyggelse Vi har i fællesskab med Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet allerede tilbage i 2019 sat fokus på emnet med en fælles udgivelse af 8 gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen. Men vi kan udgive nok så mange gode råd, for de ændrer ikke på, at opgaven stadig er svær og kompleks at løfte. Håndtering af chikane og krænkelse

kræver tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter, og kræver ikke mindst åbenhed og dialog ude på den enkelte arbejdsplads. Det er vigtigt, at arbejdspladsen har retningslinjer for forebyggelse og håndtering. En vejledning fra Arbejdstilsynet lægger netop vægt på forebyggelse og understreger, at det handler om at have tydelige rammer, klar kommunikation og ikke mindst god ledelse. Det er ledelsen, der har ansvar for, at seksuel chikane ikke finder sted i deres virksomhed. Det handler om den kultur, der hersker på arbejdspladsen. Arbejdet med kulturen starter i toppen med direktionen og bestyrelsen, som skal forholde sig til, hvilken virksomhedskultur, man vil have i virksomheden. Der skal skabes en åben arbejdspladskultur, hvor det er OK at sige fra, og der skal skabes et godt arbejdsmiljø, hvor seksuel krænkelse ikke er tilladt. Seksuel chikane er ulovlig, men der er behov for at revidere lovgivningen på området. Vi støtter op om vores hovedorganisation FH’s arbejde omkring lovgivningen. Det skal gøres klart, at arbejdsgiveren har ansvaret, og at erstatningerne for seksuelle krænkelser skal være markant højere end i dag.

Brug for kulturændring og åbenhed Ledelsen har et særligt ansvar for at forebygge og håndtere seksuel chikane på arbejdspladsen. Medarbejderrepræsentanterne har et ansvar for at hjælpe kolleger, der har væ-

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

ARBEJDSMILJØ ret udsat for seksuel chikane, og kollegerne har et ansvar for at sige fra og gribe ind, hvis man er vidne til seksuelle krænkelser. Selv om det kan være svært at tale om krænkelser, så har den, der oplever krænkelser, et ansvar for at sige fra og melde ud, at det er sket. Udmeldingen kan være til tillidsrepræsentant eller ledelse og gør det muligt at håndtere sagen. Endelig har alle – såvel ledelse som medarbejdere – et medansvar for at opretholde en arbejdspladskultur, hvor seksuel chikane ikke er acceptabelt. Det kan være svært at tale åbent om seksuel chikane. Det er derfor vigtigt at skabe rum for større åbenhed og en snak om, hvad der forstås som ordentlig adfærd og god omgangstone. Vi har forskellige grænser, og det skal være helt legalt at sige fra, hvis man

føler, at ens grænser er overskredet. Som individ har man et ansvar for at sige fra med det samme og gøre det klart, at grænsen er overskredet. Tal derfor åbent om det, også selv om det kan være svært. Bliv enige om, hvor grænserne går. Skab en sund kultur og husk at bruge din tillidsrepræsentant, hvis du synes, det er svært.

Hvad gør Forsikringsforbundet? Som fagforeningen for forsikringssektoren tager vi ansvaret for, at alle vores medlemmer trygt kan henvende sig til os, hvis de oplever sexistisk adfærd. Vi vil håndtere det lige så professionelt og kompromisløst, som vi gør, når vi repræsenterer vores medlemmer i

Opgør med

seksuel chikane ”Vi skal have et endeligt opgør med seksuel chikane i vores samfund,” lyder det fra fagbevægelsen – såvel fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) som fra Forsikringsforbundet. Konkret har FH offentliggjort et åbent brev med dette budskab, og med blandt andre landsformand Charlotte Hougaard som medunderskriver. ”Som fagbevægelse kæmper vi også for arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. Vi er forkæmpere og garanter for arbejdspladser, hvor offentlige og private lønmodtagere bliver mødt med og behandlet med respekt af arbejdsgivere. Og hvor medarbejdere tilsvarende møder hinanden med respekt, rummelighed og tolerance. Arbejdspladser, hvor der er plads til alle, og hvor der ikke sker forskelsbehandling på grund af køn, etnicitet og tro. Vi vil ikke tolerere krænkende adfærd!” står der i det åbne brev.

Fagbevægelsen foreslår helt konkret, at der indføres et ”indirekte objektivt arbejdsgiveransvar”, så arbejdsgivere fremover skal hæfte for chi-

øvrige faglige sager, og vi vil håndtere det konsekvent. Forsikringsforbundet opfordrer til, at virksomhederne får en personalepolitik om seksuel chikane og italesætter, hvordan vi skal være sammen på arbejdspladsen. Vi vil understøtte, at det er legalt at tale om sexchikane og skabe tillid, så den, der bliver krænket, tør sige fra, når det sker. Vi har et ansvar for at gå forrest i kampen for at bekæmpe sexisme og fremme en kultur, hvor alle medarbejdere behandles med respekt og værdighed.

Toppen af fa gb vil gøre endeevægelsen med seksuel ligt op ch i vores samfuikane nd

I fagbevægels en kæmper vi for gode lønarbejdsvilkår og for alle. Uanset Konkret foreslår køn, seksuel orie tering, oprinde vi at indføre et nlse og religion. ’indirekte obje tivt arbejdsgiver Vi kæmper for adgang til udd kansvar’, således lige annelse, job og fremover skal at arbejdsgiver pension. For soci mobilitet, lige hæfte for chik e muligheder og al ane, der udøves kolleger, lede ligestilling mel kønnene. Det af re, kun der, klienter og lem har vi gjor t i rigti den ansatte i and re, g som man kraf Som fagbevæ ge år. t af arbejdet gelse kæmper kommer i kon med , med min vi også for artakt bejdspladser dre arbejdsgiver med et godt en kan godtgør at der forud for arbejdsmiljø. forkæmpere e, chikanen har Vi er og garanter for været iværksat passende forh arbe offentlige og oldsregler. Tan private lønmodta jdspladser, hvor stærker ken er at skab e incitament gere bliver mød e et med og behand hos arbe t let med respekt jdsg leve op til forp iverne til at Og hvor med af arbejdsgiver ligtelsen om arbejdere tilsv at forebygge e. chikane. arende møder seksuel anden med resp hinekt, rummelighe Vi vil i fagbevæ Arbejdspladser, d og toleranc gelsens top gå e. hvor der er plad bidrage til den forrest for at der ikke sker s til alle, og hvo kulturændring, forskelsbehand r vi skal ogs der skal til. Og ling på grund å se køn, etnicitet indad. For de af og tro. Vi vil ikke samme sexistisk kulturer og stru tolerere krænke de adfærd! e kturer kan ogs n- selv – i de fagpolitiske mag å findes hos os Vi er kommet trum og på arbe langt, men vi pladserne i fagf er desværre lang jdsfra i mål endnu. oreningerne. t De seneste man Vi forpligter os ge ugers ekse pler og vidnesby ligeledes til at m- svaret for, rd om fysiske tage ledelses at alle trygt kan overgreb og and former for sexc anhenvende sig, re oplever hikane på dan sexistisk adfæ hvis de ske arbejdsplads taler for sig selv rd. Vi vil håndter er . så professione e det lige lt og komprom Som toppen af fagbevægels isløst, som vi det, når vi repr gør en stiller vi os forrest i kampen æsenterer fagb for at gøre op evægelsens med lemmer, og vi med den uacceptable adfæ vil håndtere det rd og sexistisk konsekvent. Vi har et kæm e kultur, der stad findes. Vi øns pe ansvar for ker at sætte øge ig at stå op for kampen for lige t fokus på arbe givernes ansv stilling og for jds- isme og ar ved at skæ at bekæmpe sexrpe ligebehand fremme en kult lovens bestemm lings- med ur, hvor alle beh elser om seks respekt og vær andles uel chikane. dighed. Det skriver vi under på:

Lizette Risga ard, Fagbevæg elsens Hovedorga Claus Jensen, nisation. Per Dansk Metal. Benny Andersen, Christensen, Gordon Ørsko 3F – Fagligt Fælle Socialpædagog erne. Claus Oxfel v Madsen, Danmarks Lære s Forbund. Kim rforening. Grete Simonsen, HK/D dt, Politiforbu Ole Wehlast, Fødevareforbund ndet. Lone Engb Christensen, anmark. Mona Kurt Brantner, Dansk Sygep erg Thomsen, Striib, FOA. et NNF. John Hærens Kons lejeråd. Elisa Nielsen, Servi Teknisk Lands Ghita Parry, tabel- og Korpo Rimpler, BUPL ceforbundet. Kost- & Ernæ ralforening. Chris . Henrik W. Peter forbund. Jørgen Juul Rasm ringsforbundet. Mads Bilstrup, tina Durinck, ussen, Dansk sen, Blik- og Henrik Horup, Dans Farmakonomfore El-Forbund. k Rørarbejderforb Socialrådgiverfo Brancheorganisa Uffe Pilegaard ningen. Tonny undet. rening. Micha Larsen, JID – tionen Luftfa Olsen, Maler el Guldbech, Jordbrugsteknol rt og Jernb forbundet i Danm ane. Ditte-Marie Foreningen af oger i Danmark. Jeppe K. Frost Folketingets ark. Post, Danske Benjamin Boe Henrik Høy-C Betjente. Charl Psykomotoriske Rasmussen, Dans holm, FAF – Film- og tv-arb aspersen, HI otte Graungaard Terapeuter. – organisatio ejder foreningen k Skuespiller Falkvard, Radio n for ledende Elisabeth Grege Forbund. Micha . Kim Bøje meda graf Madsen, Dans rsen, Danske Rådet. el Petersen, Det k Formands Foren rbejdere i idræts-, kulturTandplejere. Offentlige Bered Kasper Berg, Helle Christense og fritidssekto ing. Niels Berte Trafikforbundet. Jens Zorn Thors skabs Landsforbu ren. n, SAFU, Samm lsen, PROSA. Vibeke Breds en, Foreningen nd. Nee Maria enslutningen dorff Sørensen, af Danske nne Attle, Frede af Funktionær Charlotte Houg Gentofte Komm riksberg Komm er. Anders Laurs aard, Forsikrings Kirkegårdsledere. Hanne Ponto unalforening. unalforening. en, Dansk forbundet. Esthe ppidan, Udda Jesper Korsg Ingrid Bartholin nnelsesforbundet aard Hansen, r Gramstrup, Orga Musiker Forbund. Centralforeninge Jensen, kirkekultur.nu. Lars . Thomas West Henrik Kristo nistforeningen. Bonde Erikse er-Andersen, n for Stamperso ffersen, Danm n, Foreningen Kort- & Landm arks Kordegnefo nel. John Hatti af Tekniske og ålingsteknikernes ng, Kriminalfo rening. Joan Martina Jürs, Admi Foren Ande rsorg nistrative Tjene rsen, Danske sforeningen. Danske Bioan Jeppe Lund Curth stemænd – TAT. ing. Uffe Rostrup, Bandagister alytikere. Mark – Lønfr Frie Skolers Lære , Spillerforen . O. Madsen, ingen. Lean Bach rforening. Dansk Elitesports aktionen. Tina C. Christense -Nielsen, Hånd n, Danske fodte bold Spiller Foren udøveres Forening (DEFrapeuter. Sport ingen. Christa Ceré, Cabin Atten ). dants Union.

kane, der udøves af kolleger, ledere, kunder, klienter og andre, som ansatte i kraft af arbejdet kommer i kontakt med – medmindre arbejdsgiveren kan godtgøre, at der forud for chikanen har været iværksat passende forholdsregler. Tanken er at skabe et stærkere incitament hos arbejdsgiverne til at leve op til forpligtelsen om at forebygge seksuel chikane. ”Vi har altid arbejdet for et godt arbejdsmiljø i forsikrings- og pensionsbranchen, og vi er kommet meget langt. Hvor det fysiske arbejdsmiljø på kontorerne langt hen ad vejen er på plads, så er der stadig meget

at gøre omkring det psykiske arbejdsmiljø. Mobning, krænkelse og chikane i alle former er fokusområder, og vi står klar såvel lokalt i virksomhederne som centralt i forbundet til at støtte, hjælpe og løfte sager i den forbindelse,” udtaler landsformand Charlotte Hougaard.

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

FREMTIDENS JOB af Dr. Christina J. Colclough, The Why Not Lab

Fremtidens ikke-bæredygtige arbejde At arbejde hjemmefra har sine indlysende fordele. Du springer den ofte lange og uproduktive pendling over, du kan organisere din dag mere frit, du kan jonglere med flere gøremål på én gang – som at sætte vasken over og hænge den op. Men hjemmearbejdet har også sine ulemper: Du kan føle dig ensom, isoleret eller stresset ved ikke at have en klar grænse mellem arbejdsliv og privatliv. Som en klog kvinde for nylig sagde til mig: ”Vi arbejder ikke hjemmefra, vi lever på arbejdet.” COVID-19 har tvunget os til at tilpasse os, tænke anderledes og håndtere mange typer udfordringer. Virksomheder tilpasser sig også – ikke mindst ansporet af rapporter fra medarbejdere om, at det at arbejde hjemmefra gør dem mere produktive. Derfor har mange virksomheder, specielt i udlandet, besluttet at lade deres medarbejdere arbejde permanent hjemmefra. Facebook, Dropbox, nogle dele af Google tager føringen her. Også nogle banker – der tillader fx børshandlere at handle hjemmefra – omend under komplekse overvågningssystemer. Fordelene for virksomhederne er mange: Helt åbenlyst er, at de kan reducere kravet til dyre kontor lokaler betydeligt. Mens situationen her og nu er til gavn og glæde for flertallet, må vi også turde se ind i krystalkuglen og spørge, hvad de langsigtede konsekvenser af fjernarbejdet kan blive på

såvel det at arbejde som på vores ansættelsesformer og overenskomster.

Hybridvirksomheden Lad os dykke ned i det. Har du bemærket, at ordene ”hybrid-arbejde” eller ”hybrid-virksomheder” allerede kryber ind i medierne? Hybridarbejde handler om en blanding af arbejdsformer: At arbejde hjemmefra – og andre former for fjernarbejde – eller arbejde ude et sted. Hybridvirksomheden eksisterer typisk virtuelt og kun i begrænset omfang fysisk. Her er kontorlokaler kraftigt reduceret eller – mere sandsynligt - decentraliseret til mindre knudepunkter, spredt over hele landet og/eller hele verden. I fremtiden får du som arbejdstager ikke valget, om du vil arbejde hjemmefra. Du bliver tvunget til det. Det rejser spørgsmål som: Hvem er dine kolleger? Og hvor er de rent faktisk? Intet forhindrer et hybridfirma i at engagere arbejdere fra vidt forskellige dele af verden. Et job er et job, og opgaverne skal udføres. Internettet fjerner alle geografiske grænser. Dine kolleger kan godt fysisk befinde sig i Indien, Latinamerika, Filippinerne eller Svendborg. For virksomheden betyder det ikke noget, så længe jobbet bliver gjort. Med AI-drevet oversættelsessoftware bliver selv sproggrænser udviskede.

Den usikre arbejdssituation Hvis vi antager, at dette er en sandsynlig fremtid, skal vi også spørge: Hvad betyder

dette for vores ansættelseskontrakter? Hvorfor skulle en virksomhed fortsætte med at tilbyde permanente kontrakter uden udløbsdato til dem, der arbejder? Job kan opdeles i opgaver. Opgaverne kan lægges ud på et globalt arbejdsmarked og gives til dem, som virksomheden ser, er bedst kvalificeret. Vi ser allerede dette ske i det stigende antal ”falske” selvstændige arbejdstagere – ikke mindst i platformsøkonomien (se nederst). Det betyder, at du skal konkurrere på hastighed, kvalifikationer og ikke mindst pris mod andre selvstændige arbejdstagere fra alle verdenshjørner. Det er ikke svært at forestille sig, hvilke konsekvenser dette vil have på lønniveauet. Vi risikerer simpelthen et kapløb mod bunden, der vil give arbejdere i de højtlønnede dele af verden, fx dig, en markant ulempe. På et arbejdsmarked, hvor arbejdet ikke er sikret gennem kontrakter og aftaler, vil tidligere kolleger blive konkurrenter. I vil blive sat op mod hinanden, når I byder på de tilgængelige opgaver eller projekter. Individualiseringen af arbejdet vil være opnået. Forestil dig, hvad dette vil betyde for vores mentale helbred? Vores velbefindende? Vores evne til at opretholde os selv og vores tilværelse?

Skræmt? Jeg forstår, hvis du nu føler dig godt skræmt. Jeg forstår også, hvis du tænker, at netop dit arbejde er for vigtigt til, at det går en så usik-

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

FREMTIDENS JOB ker fremtid i møde. I en ikke så fjern fortid havde du muligvis haft ret. Men mulighederne i de digitale værktøjer og deres eksponentielle vækst er med til at fremskynde og forenkle overgangen til et grænseløst, globalt arbejdsmarked. Som en sidebemærkning vil jeg nævne, at et af forslagene i de globale handelsaftaler handler om at fjerne kravet om, at virksomheder har en fysisk og derfor juridisk tilstedeværelse i et givet land som forudsætning for at kunne sælge deres tjenester dér. Hvis disse forhandlinger falder ud efter virksomhedernes ønske, så er døren åben for at fx forsikringsselskaber overalt i verden kan sælge deres forsikringer i Danmark. Dette vil blive den første store åbning for etablering af virtuelle virksomheder, hvilket igen vil åbne for et globalt arbejdsmarked – og inden vi ved af det, så er vores scenarie fra krystalkuglen blevet virkelighed.

er fuldt ud klar over konsekvenserne af disse forhandlinger? For det tredje skal vores hjemlige fagforeninger kræve, at deres globale repræsentationer – fx UNI og NFU – engagerer sig tilstrækkeligt i FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv (United Nations Guiding Principles on Business and Human Rights – UNGP) for at sikre, at alle verdens arbejdstagere har anstændige arbejdsforhold og lønniveau.

For det andet skal fagforeninger nationalt og internationalt engagere sig i handelsaftalerne og forhandlingerne om de digitale virksomheders virke. Og de skal italesætte problemerne med deres regeringer. Herhjemme har EU forhandlingsmandatet på vegne af medlemslandene. Mon den danske regering

Mens vores krystalkuglescenarie selvfølgelig kan ses som alt for negativt og dramatisk, så vil det ikke være klogt at se bort fra det. Vi ser allerede indikationer på, at det kan være den vej fremtiden går – måske ikke i morgen eller om et år. Men snart.

For det fjerde skal vi alle erkende, at arbejde er arbejde, uanset hvor og hvordan det udføres, og at alle arbejdere skal have de samme grundlæggende rettigheder. Indførelsen af ”gig-økonomien” og andre former for ”usikkert” arbejde – tidsbegrænset arbejde og projektarbejde – er blevet hjulpet på vej af forældede sociale beskyttelsesordninger, der betyder, at det giver virksomhederne en økonomisk fordel at gøre arbejdet stadig mere ”usikkert”. Dette skal stoppes.

Hvad fagforeningerne kan gøre Kun en effektiv reaktion fra fagforeningsverdenen kan forhindre, at dette fremtidsscenarie bliver en realitet. For det første skal fagforeninger og tillidsvalgte her og nu være opmærksomme på, hvad virksomhederne selv siger om fjernarbejde, hvilke ansættelser de foretager, og under hvilke kontraktlige forhold.

ler for selskabsbeskatning, der fungerer i en verden uden grænser og uden fysisk tilstedeværelse. Dette bør også være en topprioritet for regeringen.

Og for det femte er vi nødt til at diskutere konkurrence og innovation med virksomhederne. Meget forskning – inklusive min egen – viser, at gode ledelses-medarbejderrelationer, et højt tillidsniveau mellem parterne og en god dialog understøtter innovation og læring. Hvis arbejdet bliver brudt ned i småstykker, og arbejdere bliver til individuelle selvstændige, hvad sker der så med virksomhedernes evne til at tilpasse sig og ændre sig? Mens hybridfirmaet måske er en økonomisk attraktiv model, så kan det også være begyndelsen på enden for mange virksomheder.

Om Christina J. Colclough

Dr. Christina Colclough er uddannet i England og Danmark, og har fået sin doktorgrad på FAOS under Københavns Universitet. Hun har arbejdet i faglige organisationer gennem det meste af sin karriere, senest som ansvarlig for ”The Future World of Work” i den verdensomspændende faglige organisation for bl.a. finansansatte, UNI Global Union. I dag er Christina Colclough selvstændig debattør og rådgiver. Mere information på www.thewhynotlab.com

Og til sidst er vi nødt til at tale om beskatning og støtte arbejdet frem mod nye model-

Platformsøkonomi er et eksempel på et tosidet marked og betegner de forskellige forretningsmodeller, som baserer sig på en platform – typisk internetbaseret – der fungerer som mellemled mellem fx en udbyder af opgaver og en arbejds tager. I platformsøkonomien optræder arbejdstagere som selv stændige erhvervsdrivende og byder ind på arbejdsoptager. Eksempler herhjemme er platformene Worksome og Hilfr.

FORSIKRING > NR. 3 > SEPTEMBER 2020

RETTEN ER SAT

Bortvist efter upassende adfærd To piger i en skoleklasse fortalte en vikar, at deres mandlige lærer havde rørt deres bryster. Efterfølgende fortalte yderligere syv piger at de havde oplevet upassende adfærd fra læreren. Læreren havde været ansat i kommunen i mange år. Først næsten 20 år som pædagog og siden som lærer. Han havde således haft med børn at gøre i 30 år, og der havde ikke tidligere været nogen sager om upassende opførsel. Efter pigernes udmelding blev læreren indkaldt til en tjenstlig samtale. Her afviste læreren, at han skulle have opført sig grænseoverskridende over for pigerne. Ved voldgiften blev det fremlagt, at de to piger, der først oplyste at læreren havde opført sig upassende, begge havde ’særlige udfordringer’ - bl.a. svært ved at indordne sig under lærerens krav om ro og orden. Samtidig havde de øjensynlig et særligt behov for opmærksomhed. Dommeren anså det for sandsynligt, at anklagen kunne være et udtryk for at de to piger havde følt sig uretfærdigt behandlet af læreren. I dommerens afgørelse indgik, at der i samtalerne med de ni piger ikke blev nævnt konkrete episoder, men alene generelle anklager. I lærerens timer havde der tilmed været en støttepædagog til stede,

som ikke havde bemærket nogen upassende opførsel. Det talte også med, at der på intet tidspunkt tidligere i lærerens karriere havde været tilsvarende anklager. Omkring bortvisningen af læreren anså dommeren ikke, at kommunen på tidspunktet for bortvisningen havde et tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag til hverken at bortvise læreren, eller til en saglig opsigelse. Derfor tildelte dommeren læreren en godtgørelse svarende til seks måneders løn for den uberettigede bortvisning.

Juristens kommentar

Sager om seksuelle krænkelser kan være meget vanskelige, da der ofte er tale om påstand mod påstand. Men det tæller naturligvis, når et antal kvinder/piger træder frem med samme historie. I dette tilfælde reagerede arbejdsgiver prompte, som omverdenen uden tvivl forventer, men altså uden at have tilstrækkeligt grundlag for bortvisningen. Da en sådan sag vil stemple en arbejdstager – her tilmed en pædagog/lærer – og uden tvivl vil få stor indvirkning på medarbejderens fremtidige karriere, så må arbejdsgiveren sikre sig tilstrækkeligt grundlag før der skrides til en så alvorlig handling, som en bortvisning er.

DIGITALT

App skal belønne gode bilister LB Forsikring lancerer appen Bilist+, som skal give selskabets bilforsikringskunder et bedre overblik over, hvornår de kører godt, og hvornår de kører knap så godt. Appen opsamler point for god kørsel, så LB kan give rabat på bilistens selvrisiko. Appen er de næste måneder i begrænset test. ”Ved at give vores medlemmer indsigt i deres kørsel og en økonomisk nudging, håber vi på at få flere til at tænke over, hvordan de kører og måske ændre lidt i deres adfærd i trafikken,” siger Mikkel Frost Kopenhagen, direktør for Strategi og innovation i LB Forsikring.

Appen Bilist+ identificerer via alg oritmer potentielt farlige situationer under kørslen. Det kan være hårde opbremsninger, mobilbrug, distance og tidspunkt på dagen, der køres. Registreringerne giver en månedlig score, som kan blive konverteret til en reduktion i selvrisikoen. Optjener man 80 point, får man 80 kr. i reduktion. Man kan samle op til 1.500 kr. i reduktion på selvrisikoen. Scoren bliver dog til reduktion i selvrisikoen, hvis den er højere end 70. Brugerne af Bilist+ kan via appen se, hvornår de har haft potentielt farlige situationer i trafikken, og hvordan deres score er.

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

INFO

Lloyds of København?

De fleste har nok hørt om det verdenskendte forsikringsmarked Lloyd’s of London, hvor 330 mæglere gennem ca. 80 såkaldte forsikringssyndikater byder ind på forsikringsdækning for kunder. Markedet er unikt, idet det har eksisteret siden 1686, hvor en gruppe skipsredere samledes og blev enige om at forsikre hinandens skibe. Markedet er dermed ikke mindre end 334 år gammelt.

KURSER/ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer. På grund af coronaepidemien kan Forsikringsforbundet være nødsaget til at aflyse kurser og arrangementer med kort varsel. På mit.

Danske selskaber har hidtil kunne handle gennem britiske mæglere, typisk med genforsikringer, men nu har Lloyd’s of London for første gang fået en autoriseret forsikringsmægler med base i Danmark. Det er forsikringsmægleren O2, der har fået æren, som slet ikke er så nem at opnå. For at blive Lloyd’s of London mægler skal man nemlig opfylde en lang række kompetencekrav og desuden kræves en anseelig investering i forsikringsmarkedets fælles IT-platform.

forsikringsforbundet.dk finder du en løbende opdateret oversigt

”Storbritannien er jo på vej ud af EU, så man skal have mæglere inden for EU, der har tilladelse til at rådgive EU-kunder om forsikringsprodukter. Derfor har der været behov for at få flere autoriserede mæglere,” fortæller direktør i O2, Henrik Skafte, til Dagbladet Børsen.

De erfarne

over vores kurser og arrangementer. Alle kurser og arrangementer følger gældende regler for afstand og afspritning. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet. Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, hvor du også kan hente uddannelseskataloget ’Medlemskurser 2020/2021’.

Fyraftensmøde om senkarrierer, overgangen til pension og hjernens udvikling I samarbejde med Københavns Universitet og Velliv-foreningen inviterer vi til et fyraftensmøde, som handler om, hvordan du kan skabe dig en god senkarriere og overgang til pensionen. På mødet giver vi dig også et refleksionsværktøj, som du kan bruge til at forberede en god afslutning på arbejdslivet, og en

Ingen grænser for ligebehandlingen Vi er så vant til separate toiletter for mænd og kvinder, at vi nok ikke tænker på de dårlige toiletforhold, som kvindelige astronauter lider under. Indtil nu, i hvert fald, for i erkendelse af det stigende antal kvinder i rummet har NASA udviklet et nyt toilet, som også tager hensyn til den kvindelige anatomi. Og i øvrigt til det faktum, at kvinder ofte gør både ”småt og stort”, når de er på toilettet, hvad mænd sjældent gør. ”NASA put men on the moon”, som man siger i USA, men de tider er for længst forbi. I dag har kvinderne deres plads i rumprogrammerne, så derfor har man skabt det nye toilet. Samme problem gælder i øvrigt rumdragterne, som i høj grad baserer sig på designs fra 1970’erne. I 1990’erne blev produktionen af små størrelser stoppet på grund af budgetnedskæringer, så på en rumvandring for nylig måtte astronauten Anne McClain opgive at bruge rumdragten til en tur udenfor, og erstattes af en mand. Der arbejdes nu på at skabe ”dametøj” til rumbrug.

god start på pensionslivet. For at få adgang til fyraftensmødet skal du være mellem 59 og 70 år. Vælg mellem følgende datoer:

Foredrag – København: De erfarne 7. januar 2021

Foredrag – København: De erfarne 14. januar 2021

Foredrag – Aarhus: De erfarne 20. januar 2021

Foredrag – Odense: De erfarne 21. januar 2021

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Alm. Brand

Farvel og goddag til formand Personaleforeningen i Alm. Brand havde generalforsamling den 2. oktober 2020, som foregik online via Skype. Der deltog ca. 70 medlemmer rundt om i landet, som fulgte generalforsamlingen online på dagen.

pe som formand efter godt 11 år på posten. Helle sad også i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse og deltog i forbundets arbejde i mange sammenhænge. Den hidtidige næstformand, Lotte Katrine Sørensen, blev valgt

Helle Låsby Frederiksen

Lotte Katrine Sørensen

foreningen uden modkandidater.

gået, og Lotte talte efterfølgende

og der var en del kandidater, som

Helle Låsby og Lotte Katrine delte

om fremtiden.

var interesseret i at arbejde for

som ny formand for personale-

beretningen til generalforsamlin-

Det var en særlig dag, da Helle

gen. Helle talte om året, der var

Som følge af skiftet blev der såle-

Låsby Frederiksen valgte at stop-

des en ledig plads i bestyrelsen,

Tryg

Juleoverraskelse

bestyrelsen. Henriette Pedersen blev genvalgt i bestyrelsen, og

må lægge noget på bordet uden

I år kan medlemmerne hos Tryg

samtykke.

glæde sig over, at der kommer en

Udover den lille overraskelse vil

juleoverraskelse, som vil blive

personaleforeningen også på hver

I år har Personaleforeningen i Tryg

fordelt i uge 48. I denne tid, hvor

arbejdsdag frem mod jul trække

desværre måtte aflyse oriente-

alle ikke er så meget på kontoret,

lod blandt medlemmerne om en

ringsmødet og formandskabets

opfordrer personaleforeningen

gave. Der bliver trukket lod om 5

medlemmerne til at sætte klister-

gaver om dagen, og da der er 17

Aflysning af ori enteringsmøde og provinsturné

ellers traditionelle provinsturné.

Lise Bak Hansen

Frank Rande

”Det er trist ikke at kunne afhol-

Frank Rande og Lise Bak Hansen

mærket ”Medlem af Forsikrings-

arbejdsdage indtil jul, sætter man

de disse møder og ikke mindst at

stillede deres kandidatur og tid til

forbundet” på deres plads. Så har

hele 85 gaver på højkant. Medlem-

komme ud til vores medlemmer

rådighed, og den 26. oktober kun-

tillidsrepræsentanten mulighed

merne i Tryg skal holde øje med

rundt i det danske land,” lyder det

ne personaleforeningen afslutte

for at lægge overraskelsen på

information fra personaleforenin-

fra formandskabet.

valget, da der ikke var indkommet

bordet. Årsagen til klistermær-

gen, som håber, at initiativet kan

modkandidater. En stor tak til Lise

ket er GDPR-reglerne, som siger,

skabe ekstra glæde i dagene frem

og Frank, og ikke mindst et stort

at personaleforeningen ikke bare

mod jul.

Bestyrelsens beretning blev i år sendt ud som en skriftlig beretning via personaleforeningens medlemsnetværk på mit.forsikringsforbundet.dk. Her håber bestyrelsen på samme livlige drøftelse af beretningen, som hvis man var mødtes med medlemmerne, som det jo plejer at foregå.

Nye revisorer Personaleforeningen havde to ledige poster som revisorer, da de tidligere revisorer var stoppet som medarbejdere i Tryg. Derfor skulle der gennemføres en ekstraordinær skriftlig generalforsamling med det ene formål at få valgt to nye revisorer.

tillykke med valget!

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

LOKALT føle sig trygge ved at kunne gå på arbejde. Der bliver taget alle forholdsregler i selskabet, og der er stor fleksibilitet.

Månedsmail Hver måned sender Personaleforeningen i Alm. Brand en mail til medlemmerne. Mailen hedder ”HUSK AT” og fortæller om for-

Lene Kingo blev valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem. Ved bestyrelsesseminaret i sidste uge konstituerede man bestyrelsen, og Henriette Pedersen blev ny næstformand, mens Maj-Britt Andersen fortsatte som kasserer.

skellige ting, som har relevans for dem i forhold overenskomst, ferie, overarbejde, barsel osv.

Aflyst Som i nok de fleste andre selskaber aflyser også Alm. Brand julefrokosten for medarbejderne

det samme hvert år, for der er

på baggrund af muligheden for

gennem årene både delt jule-

coronasmitte.

kalendere ud samt lavet lod-

Nye tillidsrepræsentanter Personaleforeningen i Alm. Brand kan også byde velkommen til hele tre nye tillidsrepræsentanter, nemlig Katja Dalhoff, Søren Røge

trækninger og quizzer for at

Sygeforsikringen ”danmark”

sprede julehygge blandt medlemmerne. Personaleforeningen har endnu ikke besluttet, hvilken idé den i år ender med

og Maria Clausen.

Generalforsamling

Så er der afholdt generalforsam-

at hive op af julesækken. Det

Coronasituationen

ling i Sygeforsikringen ”danmark”.

må forblive en overraskelse

Topledelsen lader det nu være op

Der er udvidet med en ekstra til-

frem til december.

til hver enkelt leder at planlægge

lidsrepræsentant, og det blev Tina

hverdagen, så medarbejderne kan

Bisgaard Petersen.

Mundbind i kantinen

Topdanmark

Julehyggen bliver – måske – anderledes i år

Atradius

Alle julegaveplaner hos Personaleforeningen i Topdanmark

Succes med onlinemøde

er gået i vasken i år pga. coro-

I Atradius kniber det som oftest med at få medlemmerne til at

nasituationen, da der ikke er

møde frem, fx ved sidste års generalforsamling. Men i år blev

mulighed for at lave en gave-

personaleforeningens generalforsamling afholdt online som

uddeling på kontorerne.

Teams-videomøde, og ikke mindre end 46 ud af de 50 medlemmer

Heldigvis er der ikke tradition

i selskabet sad og så med fra deres skærm.

Efter regeringens krav om mundbind, bl.a. på indendørssteder med offentlig adgang, har Topdanmark valgt at kræve brug af mundbind, når man går eller står i kantinerne. Der er udleveret et stofmundbind til alle medarbejdere, ligesom der også er indkøbt engangsmundbind, i tilfælde af at man ikke lige har fået det andet med sig.

for, at personaleforeningen gør

8 6 5 4 7 9 2 3 1

7 1 3 5 8 2 6 4 9

1 5 8 7 2 6 4 9 3

3 7 4 8 9 1 5 2 6

6 9 2 3 4 5 1 8 7

5 2 1 9 3 7 8 6 4

9 8 6 1 5 4 3 7 2

4 3 7 2 6 8 9 1 5

26 87 74 19 38 63 52 91 45 42 69 13 55 77 91 24 88 36 98 55 31 82 44 26 17 63 79 64 46 59 71 85 37 98 12 23 11 72 88 23 99 44 36 55 67 37 93 25 66 12 58 71 49 84 79 28 66 44 53 12 85 37 91 53 34 47 98 21 85 69 76 12 85 11 92 37 66 79 43 24 58

SUDCL_ 4012 SUDCL_ 4004

2 4 9 6 1 3 7 5 8

SUDCL_ 4012

Sudoko løsning (Fra side 35) 64 25 89 47 18 76 93 32 51

72 91 58 63 24 39 86 45 17

46 37 13 95 82 51 64 79 28

98 54 27 19 33 62 41 86 75

89 73 45 56 91 28 37 14 62

31 12 66 74 45 87 28 53 99

25 46 71 88 69 13 52 97 34

17 88 34 22 56 95 79 61 43

53 69 92 31 77 44 15 28 86

SUDCL_ 4004 SUDCL_ 4010

Lene Kingo

4 5 9 7 8 6 3 2 1

2 1 8 3 4 9 6 5 7

6 7 3 5 2 1 4 9 8

FORSIKRING > NR. 4 > NOVEMBER 2020

INFO

Pensionsbranchen er foran på klimaløfter I forbindelse med regeringens klimaplan stillede bl.a. pensionsbranchen op i september 2019 og lovede at sætte 350 mia. kroner af til grønne investeringer inden år 2030. Og det holder – og mere til, ser det ud til. I hvert fald melder branchen, at målet for den grønne omstilling bliver nået tre år før tid. Alene det første år har pensionsbranchen investeret 50 mia. kr. ”Jeg er rigtig glad for at se, hvordan den danske pensionsbranche leverer på de

grønne ambitioner – selv i en tid, hvor coronaen skaber usikkerhed,” udtalte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på en klimakonference for nylig. Han understregede, at pensionsbranchen med sine milliardinvesteringer spiller en afgørende rolle i den samlede klimaindsats og kaldte det derfor positivt, at der allerede er foretaget så store grønne investeringer.

Leder du efter en bæredygtig bank?

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Forsikringsf_201116_investering-bæredygtig_180x112.indd 1

”Det viser både, at den grønne omstilling er en god forretning, og at der virkelig er handling bag ordene hos de danske pensionsselskaber,” udtaler Dan Jørgensen.

Hos Lån & Spar tager vi ansvar for klima og miljø på flere måder. Som bank gør vi især en forskel gennem vores professionelle valg. Vores nye investeringsfond, Globale Aktier Basis, investerer udelukkende i store virksomheder, som er blandt de 10% mest bæredygtige inden for deres felt. Vil du have flere forslag til ansvarlig investering, behøver du bare booke et møde hos en af dine investeringsrådgivere. Ja, vi mener ”dine”. Lån & Spar er bl.a. ejet af Forsikringsforbundet. Som medlem ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og fri adgang til alle de råd om ansvarlig og bæredygtig investering, du har brug for. Giver det mening? Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og book et møde

11.11.2020 09.24

NOVEMBER 2020 < NR. 4 < FORSIKRING

INFO

Tryg får dronepilot Taksatorer får bogstavelig talt lettet deres opgaver, hvis der benyttes droner til at besigtige skader fra luften. Derfor har selskabet nu fået uddannet en dronepilot, som bl.a. skal hjælpe selskabets taksatorer med at taksere skader på afgrøder, der fx er skadet af haglbyger. "Haglnedslag rammer som regel meget lokalt på markerne. Hidtil har vi derfor travet store markarealer igennem sammen med landmanden for at indkredse de ødelagte områder. Men med dronen kan vi hurtigere og mere effektivt omfangsbestemme skaden," udtaler Charlotte Dietzer, skadeschef i Tryg. Droneflyvningerne er i første omgang et pilotprojekt, hvor selskabet vil høste erfaringer. Men man forventer, at droner vil blive en fast del af taksatorernes værktøjskasse. Det har også stort potentiale ved besigtigelse af bygningsskader og lignende.

PAUSE

1 5

1 6

3 2 1

4 9

7 5

6 6

1 4

9 1 8 6

SUDCL_ 4010

1 8 6 4

2 4 9 9 5 3 9 4 6 7 3 8 8 3 7 1 3 7 5 2 7 4

SUDCL_ 4004

2 3 4

1 5 5 3 8 4 5 1 8 9 6 7 2 4 5 3 6

9 8 3 7 1 2 SUDCL_ 4012

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Tilmeld dig årets onlinejulekalender Igen i år markerer Forsikringsforbundet julen med en hyggelig onlinejulekalender for medlemmer, og den løber hen over alle juledagene. Fra den 1. december og helt frem til juleaften kan du dagligt onlineskrabe dig til dejlige Supergavekort. Og juleaftensdag er der tilmed særligt store gavekort at vinde. For at deltage skal du selvfølgelig være medlem af Forsikringsforbundet.

Du tilmelder dig via dette link: https://jul.forsikringsforbundet.dk/

Hvis du læser dette og ikke allerede er medlem, så gå ind på blivmedlemnu.dk og se at få dig meldt ind. Ud over at deltage i julekalenderen, så giver det dig også tryghed i hverdagen og effektiv hjælp, hvis noget går skævt i arbejdslivet. Du finder mere info om julekalenderen på forsikringsforbundet.dk.

Glædelig jul og pøj-pøj med skraberiet.

SOS tilbyder coronatest Alarmcentralen SOS International er gået ind i en ny aktivitet, coronatest. Det sker ikke mindst med baggrund i at hjælp til rejsende, som normalt udgør en stor del af centralens virke, er faldet som følge af det dramatiske fald i rejseaktiviteter på grund af coronasituationen.

og valideret af den danske lægefaglige rådgivningsvirksomhed Medkoncept. SOS overleverer testresultaterne til Statens Serum Institut, og vil løbende koordinere indsatsen bedst muligt ift. den offentlige teststrategi.

Testen er en såkaldt ’antigentest’, som på blot 15 minutter viser, om en person er smittet med COVID-19. SOS kalder det et supplement til den offentlige teststrategi, og det koster 375 kr. at blive testet. Testen er CE-godkendt

kindly.dk

SOS har åbnet testcentre på Frederiksberg i København samt i lufthavnene i Aalborg, Billund og Esbjerg. Muligheden for at blive testet for COVID-19-virussen henvender sig til alle privatpersoner og virksomheder.

Forsikring nr. 4 - 2020 - Tema: Bæredygtighed