Forsikring 1-2016

NR. 1 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

VI SÆTTER FOKUS PÅ

LEDELSE [Tema side 4-21]

STJERNETEGNET ER MÅSKE FORKLARINGEN PÅ, AT DIN LEDER ER HURTIG PÅ AFTRÆKKEREN [side 6] KUNDEOPLEVELSEN KAN BLIVE DET, SOM FREMTIDEN DREJER SIG OM [side 24] 7 MINUTTER ER NOK – 12 HURTIGE ØVELSER FÅR DIG I TOPFORM [side 25] LÆS OGSÅ OM: Kvinder i ledelse. Tjek din lønseddel.

Sådan gøres overarbejde til en god oplevelse.

At blive fyret er ikke verdens ende. Sådan bliver du leder.

Fra DFL til Forsikringsforbundet. Nyt fra Ungdomsnetværket.

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

NR. 1 / 2016

INDHOLD

Du kan inde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: LEDELSE 04 God ledelse giver pote 06 Chefhoroskopet – stjernerne påvirker lederen

08 Lederens dag:

TEMA

6

CHEFHOROSKOPET Tro det eller ej: Din leders stjernetegn kan påvirke måden du ledes på.

TEMA

4

LEDELSE Gode ledere og god ledelse kan gøre en verden til forskel på din arbejdsdag.

ØVRIGE

25

7 MINUTTER Brug 7 minutter på 12 øvelser, så er dit daglige motionsbehov klaret.

Uforudsigeligheden er det bedste

10 Motivation skaber produktivitet 11 En tro på relationer 12 Medlemspejling: Ledelse

14 15 16 18 20

Uddannelse skaber ledere ’Tiltideværende’ ledelse Flere kvinder i ledelse Er du klar til at blive leder?

En positiv omgang overarbejde 21 Hård og lærerig debut

ØVRIGE 22 At blive fyret er ikke verdens ende 24 Kundetilfredshed er målet 25 7 minutters træning er nok 26 Nu hedder vi Forsikringsforbundet

DIVERSE 28 Retten er sat – Gravide mænd

29 Proilen Lokal Forsikring 30 Chatten:

TEMA

12

FRI OS FRA KOLLEGAEN SOM CHEF Medlemmerne har talt, og de ønsker bestemt ikke at få deres kollega som leder.

2

Camilla D. Jensen fra Industriens Pension

28 RETTEN ER SAT

31 Arrangementer 32 Forsikringsforbundet lokalt 34 Ungdom:

GRAVIDE MÆND ER DYRT

35 Pause 36 Bagsiden

Det er forskelsbehandling, hvis du som mand bliver afskediget, fordi I venter barn.

Nu er vi et netværk!

– Kan du se forskel / Duten af et nyt blad / Tjek stadig din lønseddel

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard Landsformand

En leder i gulvhøjde Lige så nemt det er at nævne det negative

for. Lederen skal vise sin tillid for kun på den

ved dårlige ledere og dårlig ledelse, lige så vanskeligt er det at sætte ord på, hvad en god leder og god ledelse er. Der er skrevet mange og tykke bøger om emnet, men alene mængden af ledelseslitteratur er et signal om, at emnet er svært at få styr på.

måde kan man gøre sig fortjent til tillid også den anden vej – til gensidig tillid. Når den er til stede har lederen skabt grundlaget for god ledelse – og grundlaget for, at medarbejderne i høj grad kan lede sig selv i hverdagen.

Endnu sværere er det i praksis, hvor lederne på de lavere niveauer i organisationen risikerer at ende på ”øretævernes holdeplads”, i en klemme mellem topledelsens krav og hvordan de skal føres ud i livet hos medarbejderne.

For mig handler god ledelse om at skabe muligheder for medarbejderne, så de kan udvikle sig i jobbet og være klædt på til både dagens og fremtidens udfordringer. Medarbejdernes succes er også lederens succes, og god indsigt i situationen ”på gulvet”, forståelse for medarbejdernes hverdag og udfordringer samt evnen til at kommunikere på alle niveauer, er vigtige værktøjer hos den gode leder. Samtidig arbejder den gode leder for fælleskabet, og ikke kun for resultater i egen afdeling.

Nøgleordet er for mig ”tillid”. Lederen skal have tillid til dem, som hun eller han er leder

Tillid opbygges ved at lederen har tillid til medarbejdernes selvstændige ageren og evne til at træffe de rette beslutninger.

Samtidig skal medarbejderne erfare, at de kan stole fuldt og helt på deres leder og på at lederen vil stå bag dem og bakke dem op, også når de har truffet en forkert beslutning.

Tillid mellem leder og medarbejdere skaber en tættere relation og dermed er der større sandsynlighed for, at kommunikationen glider bedre, aftaler bliver overholdt og engagementet vokser.

Vi har nok mange forskellige ønsker til ledere og ledelse. Mit personlige ønske til en leder er nærvær og tilstedeværelse, kendskab til hvad der sker hos medarbejderne, viden om hvad netop jeg arbejder med og dermed mulighed for at guide mig med løsninger – kort sagt en leder, der interessere sig for mit arbejde. Jeg har ikke noget imod at lederen tilmed kender min private situation, og uden

at snage holder sig ajour og viser interesse.

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så skal min ”drømmeleder” skabe plads og rum til mig, uden at gå på kompromis med fællesskabet i gruppen.

Som så meget andet, så starter god ledelse også oppefra – hos topledelsen. En god topchef kan gøre forskel hele vejen ned gennem organisationen, og heldigvis har vi mange gode topchefer i selskaberne. De har tilmed en stadig større forståelse for, at trivsel og tillid skaber glade og produktive medarbejdere, og eksperimenterer med organisationsformer og bonusløsninger, der støtter op om det.

Den gode leder medvirker til trivsel, engagerede medarbejdere og bundlinje. Med andre ord er god ledelse en win-win-win situation for både kunder, selskab og ikke mindst for medarbejderne.

Venlig hilsen

FORSIKRING UDGIVES AF: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.330. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet. dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2016 er afsluttet den 12. januar 2016.

3

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Lone Clausen, næstformand

God ledelse gi’r Ledelse er et håndværk som kan læres, men det er mennesket bag der gør, om man bliver en god leder. Det er ote nemt at deinere dårlig ledelse, men hvad er egentlig den gode ledelse? Et er sikkert. Når medarbejdere oplever god ledelse skaber det trivsel, arbejdsglæde, efektivitet og bedre resultater.

HVIS JEG, med få linjer og ord i en artikel, var i stand til at belyse hvad god ledelse er, sad jeg nok et andet sted og tjente store penge! Oplevelse af god ledelse, er meget individuelt og slet ikke så enkelt endda. Men set fra min stol her i Forsikringsforbundet, er god ledelse når der skabes et rum hvor tilliden til medarbejderne får lov at blomstre, hvor arbejdsglæden er i højsædet og hvor der generelt er ’højt til loftet’. Dette skaber grobund for trivsel, kreativitet og produktivitet, som i den sidste ende skaber resultater. Samtidig skaber god kommunikation og fælles forståelse af

4

krav og forventninger ro i maven hos såvel medarbejdere som ledere.

Afskaf kontrol- og målingskulturen Via Forsikringsforbundets hovedorganisation, FTF, arbejder vi for at psykisk arbejdsmiljø skal være en obligatorisk del af en lederuddannelse, for det er bevist, at god ledelse og et godt psykisk arbejdsmiljø giver engagerede medarbejdere og bedre bundlinje.

mer oplever en hverdag fyldt med kontrol og målinger. Dygtige og kompetente medarbejdere bliver styret af ledelse gennem kontrol- og styringssystemer og ikke af en ledelse, der har tillid og motivering som omdrejningspunkt.

Performance Management, Workforce Management og andre styringssystemer er en stor belastning for medarbejdere, der gerne vil levere god service og kvalitet til kunden – i stedet kommer hverdagen til at handle om performance, salgsmål og hvor mange telefoner der bliver besvaret.

Der er ikke noget galt i, at der måles og styres. Det er måden det bruges på i forhold til medarbejderne, der er usund og giver utryghed og ’ondt i maven’.

Tilliden tilbage Jeg er bekymret over den kultur, der har bredt sig på vores arbejdspladser i forsikringssektoren, hvor mange af vores medlem-

Der bliver generelt trukket store veksler på medarbejderne og der stilles meget høje krav til den enkelte. Presset på medarbejderne er

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

pote så stor en belastning, at det giver stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø – og det bliver vi syge af. Stressrelaterede lidelser koster samfundet over 5 mia. kr. hvert år. Og ét er sikkert, nemlig at kontrol og mistillid ikke skaber produktivitet og udvikling.

Vi skal have tilliden tilbage til medarbejderne – tillid til vores faglighed og kompetencer. Der skal fokus på kvalitet og tillid til, at medarbejderne godt kan forvalte tid og krav til opgaven.

Det er vigtigt, at medarbejderne ved om de gør et godt stykke arbejde – er en succes eller ej. Det behøver ikke at ske gennem målinger, men gennem god gammeldags ledelse, hvor lederen taler med sine medarbejdere. Den gode arbejdsplads skabes i samarbejde og via dialog.

Robusthed

God ledelse kommer ikke af sig selv

Der efterlyses i stigende grad robuste og solide medarbejdere, som underforstået kan klare mosten i et strabadserende og omskifteligt arbejdsliv med højt tempo og stort pres. Derfor er robusthed blevet det nye buzzword på arbejdsmarkedet. Men udfor-

Ledere og virksomhed har et medmenneskeligt, et forretningsmæssigt og et samfundsmæssigt ansvar for ikke at undergrave den robusthed, medarbejderen har med sig på jobbet.

dringerne skal være passende, fremfor at være overvældende. Den gode leder har en opgave med at hjælpe med at styre arbejdspresset, så det ligger på et niveau, hvor det stimulerer og ikke paralyserer medarbejderne. For at kunne det, skal lederen kende sine medarbejdere og deres kapacitet i forhold til de arbejdsmæssige udfordringer på et givet tidspunkt. Netop fordi vi er forskellige og ikke reagerer ens.

God ledelse er, når lederen påtager sig sit lederskab, er bevidst om sit ledelsesrum og den kontekst, som han/hun er en del af, kommunikerer klart og udøver meningsfuld styring med det sigte at skabe bedre resultater.

En god leder skal også have øje for medarbejderens styrker og sørge for, at de får dem i spil i hverdagen. De skal huske at anerkende dem for deres indsats og initiativ og det de gør godt, og undlade en ensidig fokus på de fejl, der altid vil blive begået undervejs. Det giver tryghed at vide, at ens leder står op for sine medarbejdere og helhjertet støtter dem, så længe medarbejderne leverer efter aftalerne.

En god leder skaber fællesskab på arbejdspladsen og profilerer arbejdspladsen i omverdenen, skaber trivsel og et godt arbejdsliv for den enkelte og skaber rum for refleksion og innovation.

God ledelse kommer ikke af sig selv, men skabes i samarbejde med medarbejderne og ved at lederen udvikler sit lederskab gennem selvrefleksion og ved at sætte god ledelse på den fælles dagsorden.

Ledelsen skal bruge målingerne som styringsværktøj for virksomhedens strategier, men ikke i forhold til medarbejderne.

5

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Stella Astro

Chefhoroskopet

Hvilken type er din leder?

Hvad er din leder for en type og hvad kan du forvente fra den kant? Tjek chefhoroskopet og få inspiration til hvordan du bedst håndterer din leder.

Tyren

20. april – 21. maj

Krebsen 22. juni – 22. juli

Krebsen har uden tvivl humor, men hvis du tror at det altid er sjovt at arbejde for en krebs, så tager du fejl.

Krebse-chefen vil se resultater på bundlinjen og er på mange måder en vaskeægte købmand, der elsker at købe og sælge.

Som menneske er krebsen følsom, blid og ofte usikker, og familien hjemme sættes i højsædet.

Er chefen en tyr, så er tålmodigheden

Krebsen er ofte snu og beregnende i forhand-

stor, men ikke særlig langvarig. Ty-

linger, men altid fair. Det kan komme dig til

ren kan synes blid og rolig, men træk

gode, når der skal forhandles løn eller snakkes

ikke tingene for længe ud, så kommer hornene

om mere ferie.

frem. Men tyren er dog den, der giver dig en fair

SÅDAN ER DIN CHEF – hvis du ellers tror på at stjerner og stjernetegn har betydning for den måde vi er på, hvad vi sætter pris på og hvordan vi lever vores liv. Lad det være sagt med det samme: Vi giver selvfølgelig ingen garantier for at nedenstående holder, men det er baseret på tolkninger af stjernetegnenes styrker og svagheder fra den kendte amerikanske astrolog Linda Goodman.

Vædderen

chance og ikke dømmer for hurtigt, hvis du begår fejl.

Det har dog sin pris, for ting skal gøres på ty-

dovne medarbejdere, men kræver at du giver dig 100 pct. – til enhver tid, også uden for normal arbejdstid, hvis noget presser sig på. Til gengæld sidder feriedage, ekstrabetaling og bonusser løst, hvis man har gjort sig fortjent til det.

Vædderen er ikke så modtagelig for ros og smiger, men det skader nu heller ikke. Husk at lægge kreative noter i forslagskassen, det kan gavne din karriere hos vædder-chefen.

Selv om vædderen gerne buldrer derudaf alene og ikke indrømmer det, så er afhængigheden af andres hjælp og støtte stor. Så giv en hånd, også selv om du ikke bliver bedt om det.

6

23. juli – 22. august

rens måde og ingen andens. Har tyren lagt en

Løvens store force er at kunne orga-

plan bliver den fulgt til dørs, og det kan ikke

nisere og uddele opgaver. Selv om du

ændres. Spring ikke tingene over eller tag gen-

måske ikke lige opdager det, så kan

veje, når du har en tyr som chef. Tyren går lige

løven få dig til at tage opgaver, du ikke lige øn-

til sagen, så drop dine omsvøb.

skede. De er ikke bange for at fortælle det, hvis du ikke gør dit arbejde godt nok, og de sørger

Tvillingen 22. maj – 21. juni

21. marts – 19. april

Vædder-chefen bryder sig ikke om

Løven

hele tiden for at tingene kører som de skal.

Løve-lederen udpeger de rigtige opgaver til de rette personer og forventer, at tingene klares

Tvillingen er en rastløs chef, der har

til tiden. De deltager ikke i intriger eller hem-

svært ved at sidde stille og derfor ofte

meligheder og løven er på mange måder den

bevæger sig omkring blandt medar-

fødte leder.

bejderne. Tvillingen kan blive topchef, men er for rastløs til i længden at beholde stillingen.

Kommunikation skal være hurtig og effektiv og sig aldrig ”sådan har vi altid gjort tingene” – så

Jomfruen

23. august – 22. september

starter forandringerne.

Jomfruen ser typisk sig selv som lidt Tvillinge-chefen kommer ikke til at elske el-

ulykkelig og plaget, også som chef, og

ler hade dig – så længe holder interessen for

er ofte den der loyalt hjælper med at

dig sjældent, for tvillingen skal altid videre i

gennemføre andres beslutninger, f.eks. som

en fart.

mellemleder. Så gå ikke til jomfru-chefen med

Tvillingen er en dygtig forhandler, der gerne

dine spekulationer og problemer, for de har ri-

lytter og kan ændre standpunkt, men som også

geligt selv.

kan snakke dig til at gøre stort set alt med sin

Chefen vil forvente, at du er kreativ og idérig, og

charme, humor og vid.

hvis du også kan leve op til jomfruens ønsker om fokus på detaljer og perfektionisme, så er

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

du på rette spor. Samtidig er jomfruen den, der

have en kort lunte, og der er ikke langt fra tanke

ved at huske dit navn, irriterer dig ved at lade

siger tingene lige ud og ligefrem hader hykleri.

til handling, hvilket kan gøre det svært for

omfattende planer komme som et lyn fra en

Så pas på med det!

medarbejderne at følge med.

klar himmel og sætter uden forvarsel medar-

Vægten 23. september – 22. oktober Hvis både chefen og du er mænd, så

Skytten tager sig ikke nødvendigvis tid til at kommunikere sine tanker og planer videre til ger tale for sig selv.

Skytte-chefen er sjældent i dårligt humør og er

reel fyr, der altid er til at snakke med.

ofte meget optimistisk og entusiastisk og aldrig

Hvis du er en kvinde, så er du muligvis en smu-

kedelig at arbejde sammen med. Skytten vil

le varm på ham. Hvis vægt-chefen er en kvinde,

som chef også være fair omkring ønsker til fe-

så vender du bare scenariet om.

rier og fridage, sygedage eller hvis du pludselig

nerskab, for der er et stærkt ønske om at bringe to ting eller to mennesker sammen. Vægten

har brug for et forskud. Men misbrug det ikke.

Og så er skytte-chefen en fighter, der gerne slås

fundet en fair og upartisk løsning, så er chefen tilfreds og klar til næste udfordring – ofte

22. december – 19. januar

sandheden. Men fiskens kreative sider betyder

psykiske evner – så er du advaret – som fører til

alle andres.

utrætteligt at håndtere alle løse en-

sidder

solidt

bag

der, delegerer opgaverne til rette personer

Skorpion

mens telefonen ringer i tide og utide. Stenbuk-

23. oktober – 22. november

der af informationer i hovedet kan holde på

også, at det er klogt at få andre til at holde styr på tallene i hverdagen. Derfor er fiske-chefen også mere til kreativ forretningsudvikling end til det tunge træk, når salget går ned.

ken er detaljeorienteret og kan rumme tusin-

”Tal blidt, men hav en stor kæp ved

hemmeligheder.

hånden”, er præsident Roosevelt ci-

Stenbukken har lange dage og indretter ofte

teret for. Og det er skorpion-chefens

sit kontor, som var det hans eller hendes andet

filosofi i en nøddeskal. Skorpionen vil have

hjem. Som chef kræver stenbukken loyalitet og

kendskab til alle hemmeligheder og hvad der

ser strengt på det, hvis man bryder aftaler eller

rumsterer i hjernen – også din. Og du fortæller

ikke lever op til, hvad man havde lovet. Tonen

det uden tvivl før eller senere, for kun få kan

kan være lidt grov, og komplimenter spredes

modstå skorpionens hypnotiske blik.

ikke med rund hånd. Så er det sagt.

Skorpion-chefen er derfor også den, der kender er svært at gennemskue chefens egen sindstil-

Vandmanden

stand – så svært, at chefens angreb ofte kom-

20. januar – 18. februar Vandmænd hader rutiner og tager kun nødigt beslutninger, bryder sig

Indsigten i medarbejderne betyder også, at hvis

ikke om at give ordrer og mistrives

chefen kan lide dig, så er der ingen grænser for

ved langvarige møder. Derfor de også sjældne

hvad du kan opnå, mens du sikkert slet ikke

som chefer, selv om de kan være særdeles vær-

bliver ansat, hvis ikke sympatien er til stede.

difulde. De kan være excentriske, glemsomme og uforudsigelige, men have en knivskarp in-

23. november – 21. december

fisken, at du får sandheden råt for usødet – de

Som chef har fisken nærmest overnaturlige

chef-bordet og sørger for effektivt og

Skytten

snarere i roller, hvor de kan sprudle af kreativitet og ideer. Det er heller ikke hos

Stenbukken

tyder, at vægten ofte vil høre din mening – og

ofte slagene for chefen.

Fisken er typisk en ener, og derfor ender de sjældent som chef, men

ting, som de mener at du gerne vil høre.

Stenbukken

mer som et lyn fra en klar himmel. Det vinder

19- februar – 20. marts

vil hellere tie stille eller nøjes med at sige de

dirrende af energi. Ønsket om at være fair be-

dit humør og vil tage hensyn til det, men det

Fisken

for hvad der er det rigtige.

er ofte væk fra skrivebordet for i fred at afveje beslutninger mod hinanden. Men når der er

ter at du gør dit bedste – og belønner dig for det.

andre – men foretrækker at lade sine handlin-

synes du sikkert at han er en fin og

Derfor er vægt-chefen også ofte del af et part-

bejderne til nye opgaver. Vandmanden forven-

tuition parret med evnen til at analysere, dissekere og afveje fakta som sammen med deres fremsynethed vil føre til indiskutabelt rigtige beslutninger. For det meste.

Skytter er uafhængige og individuelle og passer derfor ikke altid naturligt

Vandmanden ønsker som chef at være venner

ind i chef-rollen. Skytte-chefen kan

med alle omkring sig, men har sikkert svært

Astrologen Linda Goodman Linda Goodman blev født i 1925 i West Virginia, USA, som Mary Alice Kemery og døde i 1995. Hun er en af de bedst kendte amerikanske astrologer, og har også været brevkasseredaktør og skrevet poesi. I 1 6 ik hun som første astrolog nogensinde en bog med på ”The New York Times Best Seller List” med bogen ”Sun Signs”. I denne bog har hun beskrevet hvordan chefer typisk vil være, afhængig af deres stjernetegn, og har du interesse i det så inder du detaljerede beskrivelser ved at google ”Linda Goodman Sun Signs”.

7

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Birgitte Aabo, freelance journalist

”Uforudsigeligheden er det bedste” Som leder har Trine Zappe fået en hverdag, der aldrig helt bliver, som den så ud til fra morgenstunden.

Og det sætter hun stor pris på.

8

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

PLUDSELIG VAR CHANCEN

der. Trine Zappe fik tilbudt en mellemlederstilling hos Topdanmark og var ikke længe om at slå til. ”Jeg havde lyst til noget nyt og til at få ledelsesansvar. Men jeg var faktisk ikke helt klar over, hvad det indebar. Når jeg spurgte ind til, hvad der blev forventet af mig, fik jeg at vide, at jeg skulle lede medarbejderne og stå for driften. Men hvad det betød i praksis, var jeg noget usikker på.”

Nu har den 38-årige skadeleder hos Privatskade ved Topdanmark i Viby J. haft næsten tre år til at finde sin rolle og lederstil – dog har hun været på barsel midt i perioden. ”Min hverdag er meget uforudsigelig. Jeg kan se i kalenderen og tænke, at i morgen bliver en dag med tid til at få noget færdiggjort, men så vælter det ind med ting, der skal løses. Det er samtidig det, der gør det til så spændende et arbejde,” siger skadelederen.

Møder på stribe I går havde hun det månedlige, daglange besøg af sin leder fra hovedkontoret i Ballerup, og denne fredag lagde hun ud med et telefonmøde med hovedkontoret, efterfulgt at et afdelingsmøde. Derefter blev det tid til et møde om et internetprojekt og digitalisering, afløst af et møde med et af de fire teams, hun har ansvar for. Desuden har hun brugt tid på en elev, der lige er begyndt, og talt med flere medarbejdere. ”Medarbejdere, der har noget fagligt eller personligt at vende, kommer til mig hver dag. Vi sidder i storrum, og det giver mig den fordel, at jeg har bedre føling med, hvad der foregår. Samtidig er jeg mere tilgængelig, end hvis jeg sad bag en lukket dør. Men vi har muligheden for at trække ind i et lille mødelokale tæt ved mit skrivebord, hvis der er behov for at tale under fire øjne.”

Sværeste opgave Det behov kan opstå i forskellige sammenhænge, blandt andet hvis der er behov for, at Trine Zappe skal have en mere alvorlig samtale med en medarbejder eller ligefrem uddele en advarsel. ”Det kan eksempelvis være nødvendigt, hvis en enkelt medarbejder samler sine sager til bunke, så der bliver lange sagsbehandlingstider. Jeg vil ikke acceptere, at nogen kører sololøb på den måde, så må man bede om hjælp af andre. Det melder jeg meget klart ud, men altid én til én, alt andet ville være respektløst.”

Tre gange i sin tid som leder har Trine Zappe også gjort det, hun bryder sig mindst om – fyret medarbejdere.

Det er aldrig en god dag, når man skal sende en medarbejder ud af virksomheden til en uvis fremtid. ”Det er aldrig en god dag, når man skal sende en medarbejder ud af virksomheden til en uvis fremtid. Jeg har den fordel, at jeg kom fra stillingen som næstformand i personaleforeningen, så jeg har noget erfaring med situationen, som jeg har kunnet trække på - selv om jeg sidder på den anden side af bordet nu,” siger Trine Zappe.

har også den fordel, at jeg kender regler og ordningen om eksempelvis fleksaftaler og sygdomspolitik, som andre nye ledere må sætte sig ind i fra bunden.”

Retten til at vælge En af de mere fornøjelige sider af ledelsesjobbet er at ansætte. ”Det er en spændende proces, men også meget tidskævende. Både at læse alle ansøgninger grundigt igennem og have samtalerunder. Det kan være meget svært at vælge, men noget af det jeg lægger vægt på er, at det er en person, der passer ind i teamet,” fortæller Trine Zappe, der i alt har ledelsesansvar for omkring 30 ansatte. ”Noget af det, jeg sætter mest pris på i mit arbejde, er, når jeg har tiden til at være nærværende overfor medarbejderne og ikke sidder begravet i mails, møder og mobilsamtaler. Jeg kan rigtig godt lide at være med på en lytter, altså at høre med, når en medarbejder taler med en kunde og bagefter tale med den ansatte om, hvordan det gik og hvad der eventuelt kan forbedres.”

Mellem to lag Jobbet som mellemleder bliver ofte beskrevet som utaknemmeligt, fordi man i den position risikerer at komme i klemme mellem ledere og medarbejdere, men Trine Zappe synes ikke, det har givet hende anledning til konflikter.

Ved sin udnævnelse til leder var hun usikker på, om hun kunne omstille sig efter sit mangeårige engagement i Forsikringsforbundets personaleforening, dengang hvor det hed DFL.

”Jeg kan godt tænke om ledelsen, at det var en lige vel frisk udmelding, lige så vel som jeg kan blive overrasket over, hvor meget en enkelt udmelding kan fylde hos medarbejderne. Men det er ikke noget problem for mig at navigere i, det giver meget sig selv med den rolle jeg har - det føles naturligt.”

”I første omgang overvejede jeg, om jeg kunne have hjertet med og være tro over-

Medarbejderne er tilsyneladende enige i, at hun løser opgaven godt. I hvert fald

for det, ledelsen ville. Men reelt har det ikke været et problem. Tværtimod synes jeg, at jeg har empati med mig som leder, fordi jeg kender synspunkterne fra begge sider. Det

blev Trine Zappe meget glad for de positive tilbagemeldinger, hun fik i sin første medarbejdertilfredshedsundersøgelse.

9

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Kim Faurdal

Motivation giver produktivitet Det mest moderne inden for ledelse er ikke overraskende, at motiverede medarbejdere arbejder både hurtigere og mere efektivt.

dre motivation og ikke at være motiveret, ligger så ’den ydre motivation’. Graden af motivation afhænger af, i hvor høj grad det sociale miljø understøtter medarbejdernes tre grundlæggende behov, nemlig (1) behovet for uafhængighed, (2) behovet for at føle sig kompetent og (3) behovet for relationer.

JA, MOTIVEREDE medarbejdere, der trives i arbejdsdagen arbejder hurtigere og mere effektivt, det har man jo vidst længe. Men hvordan skal man som leder så motivere medarbejderne og sikre sig, at de trives? Kan firmaerne blot sætte alle 10.000 kr. op i løn? Kan man stille medarbejderne en kæmpebonus i udsigt, hvis man opnår et specielt mål? Eller kan det gøres bedre og smartere?

Uafhængighed

Motivation kan ses som en organisme Den amerikanske motivationsteori ’Self Determination Theory’ giver et bud på, hvordan en leder kan opsætte rammer, der skaber meningsfuldt arbejde. Teorien ser motivation som en organisme, hvor ’ikke være motiveret’ og ’indre motivation’ udgør yderpunkterne. I spændet mellem den in-

10

åbne spørgsmål inkluderes medarbejderne i løsningen af vigtige problemstillinger. Dette understøtter medarbejdernes behov for uafhængighed og følelsen af at være kompetente. På den måde bliver medarbejdernes perspektiver og idéer sat i spil, og de oplever at være involveret i processen.

2. Lyt aktivt og anerkendende – Ved samarbejde og dialog er medarbejderne en del af løsningen, det er vigtigt, at der lyttes aktivt og anerkendende til medarbejdernes syn på tingene.

3. Tilbud om medbestemmelse – Medbestemmelse inden for de givne rammer, ansvar og bidrag skal tydeliggøres.

4. Skabe en positiv feedback kultur – Relationer

Mange medarbejdere motiveres ikke af lønforhøjelser og bonusordninger. De vil have meningsfulde opgaver og medbestemmelse.

Forskning peger på, at kreativt og innovativt arbejde er drevet af medarbejdernes interesse for opgaven, men mange ledere i videnstunge organisationer bruger stadig økonomiske belønningssystemer som primær motivationsfaktor. Det hæmmer den indre motivation og går ud over medarbejdernes produktivitet og kvaliteten af deres arbejde.

1. Stil åbne spørgsmål – Når der stilles

Kompetence

Anerkend medarbejdernes initiativ.

Feedbacken skal være faktuel og ikke dømmende i forhold til de givne problemstillinger. Der skal gives anerkendelse og ros, som ikke skal være kontrollerende.

”Self Determination Theory” 5. Dyrk talentudvikling og vidensdeling – Understøt kompetenceudvik-

Seks værktøjer til lederen Motivationsteorien kan bestemt anvendes med succes i praksis, for den kan udmøntes i følgende seks konkrete ledelsesredskaber, der kan bruges af lederne i hverdagen. Men de kan også bruges, selv om man ikke lige er leder, for der er ingen tvivl om, at de vil medvirke til at både du og dine kolleger vil føle jer mere værdsatte af hinanden, få ros og anerkendelse i hverdagen og tilskynde til at man hjælper og støtter hinanden med at løse opgaverne.

ling og uafhængighed hos medarbejderne. Hvis der er et ønske om at udvikle sig professionelt, vil tilbud om efteruddannelse være en motivationsfaktor.

6. Minimer adfærdsregulerende kontrol – Det betyder, at man skal minimere bonusordninger og sammenlignende evalueringer.

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

TEMA: LEDELSE af Lotte Kronholm Sjøberg

En tro på relationer En god leder skal have en naturlig interesse i andre mennesker, være tillidsskabende og tro på relationer.

Belønningen er ikke til at tage fejl af, for det giver trivsel og tilfredshed blandt medarbejdere.

”MAN SKAL TRO på relationer”, siger Patrick Colding, taksatorchef for 13 autotaksatorer i Gjensidige Forsikring. Patrick blev ansat i januar 2013 og har siden da været blandt de ledere i selskabet, der har vist de bedste resultater i den årlige tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne. Når det gælder arbejdsglæde, ligger Patricks afdeling blandt de højeste, med en score sidste år på 97 procent. Også scoren i forhold til engagement, retfærdig ledelse og socialt samspil i afdelingen, ligger alle over 90 procent.

Styr på det grundlæggende Patrick blev ansat til at varetage en spændende opgave, da han skulle sammensætte et nystartet hold af autotaksatorer, der indenfor en måned skulle være klar til at taksere autoskader. Noget af det første Patrick valgte at fokusere på, efter at holdet var sat, var at få styr på skillelinjerne mellem taksatorens og skadebehandlernes ansvar, da der helt naturligt er et tæt samarbejde mellem de to grupper. Det var også nødvendigt, at alle blev hel skarpe på processerne, så kunden kunne få så god og effektiv skadebehandling som muligt. Ledere og medarbej-

dere i de samarbejdende afdelinger begyndte at holde kvartalsvise møder, for at sikre en god dialog. Noget som Patrick mener ikke bør nedprioriteres, på trods af en travl hverdag.

Ingen konkret ledelsesstil Da det grundlæggende var på plads, var tiden kommet til at fokusere på medarbejderne som et hold. Patrick har en HD i organisation og ledelse, og har en naturlig interesse i andre mennesker. Men én bestemt ledelsesstil læner Patrick sig ikke op af: ”Jeg kan generelt godt lide tanken om relationsskabende ledelse. Det er vigtigt, at være interesseret i sine medarbejdere, og skabe en god relation. Derudover lægger jeg stor vægt på arbejdsglæde og engagement. Det behøver ikke kun at være arbejdsrelateret snak i afdelingen. Det skal være sjovt at gå på arbejde, når vi nu bruger så meget tid på det, som vi gør”, mener Patrick. ”En god leder er for mig er én der motiverer medarbejderne til at nå deres mål på en sjov og spændende måde. Der skal være en god holdånd, som gør, at vi har lyst til at løfte i flok og nå et fælles mål, samtidigt med at den enkelte kan udvikle sig. Involvering,

ejerskab og ansvarsfølelse medvirker også til, at det bliver meningsfuldt at gå på arbejde”, forklarer han. ”Alt dette skal du motivere til som leder. Og så er det vigtigt, at skabe en fælles tillid, så alle tør være ærlige overfor hinanden. Der skal være tillid til, at man også kan tage en snak om de svære ting. En klog person har engang sagt ’godt gjort er bedre end godt sagt’. Det er vigtigt, at man som leder handler og får ting gjort”, mener Patrick.

Et godt råd Til spørgsmålet om, hvilket godt råd Patrick ville give en helt nystartet leder er svaret: ”Ledelse er komplekst, da mennesker er forskellige. Forskellighederne skal respekteres, for at få det hele til at gå op i en højere helhed. Du skal hele tiden huske på, at det er mennesker du har med at gøre. Hav en åben og ærlig dialog med dine medarbejdere. Læg en klar og tydelig retning for målene, som skal give mening og være realistiske, men samtidigt være ambitiøse. Som leder skal du sikre, at dine medarbejdere får succes”, slutter Patrick.

11

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Fri os for kollegaen som chef!

Medlemmerne af Forsikringsforbundet ønsker bestemt ikke at få deres kollega som chef, men er i øvrigt ret tilfredse med måden de ledes på.

Hvis medlemmer af Forsikringsforbundet er enige om noget, så er det at man ikke ønsker at se sin kollega sidde i afdelingens chefstol – man vil have en leder, som man ikke kender, mener 2/3 af de medlemmer, som svarede på den leder- og ledelsespejling, som vi udsendte i midten af januar.

12

Samtidig er det tydeligt, at kun få medlemmer af Forsikringsforbundet vil være ”Kalif i stedet for kaliffen” (se Iznogood af René Goscinny/Jean Tabary) – eller kort sagt selv ønsker at tage chefstolen i stedet for chefen.

Kun 7 pct. kunne virkelig godt tænke sig at blive leder, mens 83 pct. er neutrale eller ikke ønsker lederrollen. 32 pct. er helt på det rene med, at det ikke er noget for dem.

God ledelse Indledningsspørgsmålet i pejlingen hos medlemmer var, hvad deres syn er på ledelsen hos deres nærmeste leder – typisk deres teamleder eller afdelingsleder. Det er en lederrolle, som er særlig vanskelig, da disse ledere ofte er klemt mellem deres chef(er) og medarbejderne, og skal kommunikere og implementere beslutninger, som kan være særdeles upopulære.

Men de klarer det øjensynlig rimelig godt, for lige godt halvdelen af besvarelserne – 51 pct. – er enige eller meget enige i, at deres

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

nærmeste leder bedriver god ledelse. Tager vi de neutrale med – som jo ikke er negative – så er tallet tilmed 74 pct.

Det bliver ikke ringere af, at kun 7 pct. er meget negative omkring deres leder. Vi har ikke umiddelbart tal fra andre brancher at sammenligne med, men må konkludere at vores medlemmer generelt er godt tilfredse med deres nærmeste leder, men at der selvfølgelig er udfordringer hist og her.

Dårlig ledelse

Men det kan vel ikke komme bag på os…

Med tanke på, hvad god ledelse er, så er det også forventet at dårlig ledelse karakteriseres ved manglende forståelse for mennesker, ensidig talfokus, dårlige kommunikationsevner og manglende involvering af medarbejderne.

Der skal lyde en stor tak til de ca. 500 medlemmer, som har hjulpet os ved at give deres bud på hvad god og dårlig ledelse er i denne pejling.

Jeg vil gerne være lederMin nærmeste leder bedriver god ledel Min nærmeste leder bedriver Jeg vil gerne være leder god ledelse

Den gode leder Hvad kendetegner ”den gode leder”? Vi bad medlemmerne om at vælge de egenskaber ved en leder, som de fandt vigtigst. Resultaterne taler deres tydelige sprog, selv om svarene uden tvivl påvirkes af den enkeltes arbejdssituation og leder.

Egenskaber som strategisk, kammeratlig, upartisk og målrettet scorede meget lavt, mens egenskaber som kommunikerende, empatisk, ordholdende og synlig ses som vigtige for lederen.

Det tegner et billede af lederen som en person, man som medarbejder kan stole på, ■ Meget uenig ■ Neutral som forklarer tingene ordentligt og i god ■ Uenig ■ Enig uenig Uenig Neutral tid, som ses i hverdagen og udviser en Meget god portion empati. Kort sagt, som et interesseret, lyttende og sympatisk menneske, men absolut ikke som en kammerat for medarbejderne - en leder er en leder.

■ Meget enig

Enig Den gode leder

■ Meget uenig ■ Uenig

Meget enig Meget uenig

■ Neutral ■ Enig

■ Meget enig

Uenig Neutral Enig Dårlig ledelse

Meget en

Dårlig ledelse

Den gode leder

Ser vi alene på antallet af førstepladser for de enkelte egenskaber, så understreges billedet af den gode leder med fokus på kommunikation og empati som det vigtigste. Det er her, vi finder den moderne leder, der ser på mennesker frem for tal, giver coaching i hverdagen og er god til at forklare, hvad vej man skal gå.

Den dårlige leder er dermed en person, der holder blikket fæstet på tal og resultater og tænker i struktur frem for mennesker. Det kunne være billedet på den dygtige medar-

■ ■ ■ ■ ■

Struktureret Kommunikerende Empatisk Strategisk Helhedsorienteret

■ ■ ■ ■ ■

Kammeratlig Upartisk Synlig Målrettet Holder ord

■ ■ ■ ■ ■

Dårlig kommunikation Involverer ikke Uklare mål Fokus på tal For sen information

■ Formeget forandring ■ Upartisk ■ D årlig indsigt i kompetencer

Struktureret

Kommunikerende Empatisk Dårlig kommunikation

Strategiskikke Involverer

Helhedsorienteret

Kammeratlig Fokus på talUpartisk

Synlig For sen information

Målrettet

Holder ordDårlig menneskeforståelse

Dårlig indsigt i kompetencer

bejder eller specialist, der er avanceret til leder på sine faglige kompetencer.

Ukl

For 13

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Forsikringsuddannelse skaber ledere Der står ikke ledelse på skoleskemaet, når du uddanner dig på Forsikringsakademiet. Men har du lyst til og ambitioner om at blive leder, så er der faktisk mulighed for at bruge din forsikringsuddannelse som afsæt. Du skal bare blive brobygger.

har defineret i samarbejde med branchen.

Her er fokus lagt på høj faglighed inden for skade- og livsforsikring – ikke på ledelse. Men vi har gennem de senere år bygget bro til det offentlige uddannelsessystem, sådan at en baggrund fra Forsikringsakademiet kan give adgang til en HD i organisation og ledelse eller til en MBA”, fortæller Bjarne Dyrberg, som er chef for markedsudvikling og uddannelsespolitik på Forsikringsakademiet.

Bro til de ofentlige uddannelser FORSIKRINGSFAG og kundekommunikation står øverst på ønskelisten, når forsikringsbranchen sender sine medarbejdere på uddannelse. Og begge ønsker kan opfyldes. Moduler og kurser på Forsikringsakademiet er tilrettelagt ud fra de kompetencer, som branchen specifikt skal bruge for at drive og udvikle sin forretning.

Mange ledere i forsikringsbranchen bliver valgt til lederjobbet på baggrund af deres faglige styrke. De har, hvad der skal til for at løse opgaver af stor faglig kompleksitet, kombineret med evnen til at coache en gruppe medarbejdere.

Men hvad nu hvis man gerne vil arbejde med ledelse på et mere strategisk plan. Hvilke muligheder giver forsikringsbranchen så? ”Rammen for uddannelserne på Forsikringsakademiet er de kompetencebehov, som vi

14

Forbindelsen til de offentlige uddannelser er bygget på, at en uddannelse fra Forsikringsakademiet giver de rette kompetencer. Det kommer bl.a. til udtryk i det brobygningsforløb, som er etableret i samarbejde mellem Forsikringsakademiet og Aalborg Universitet. Det giver dig mulighed for at søge direkte ind på HD 2. del eller en MBA efter et otte måneder intenst uddannelsesforløb.

For at komme ind på brobygningsforløbet skal du have bestået en række niveau 3 og 4 moduler og kunne dokumentere mindst fem års erfaring fra den finansielle branche.

Det kunne blandt andre Annette Kræmmer, som er teamleder i erhverv i Alm Brand. Hun startede på brobygningsforløbet i august 2015. ”Det er noget, jeg har haft lyst til længe, men som først nu er muligt at få til at hænge sammen med familie og job. Til gengæld får jeg så også virkelig opfyldt mit ønske om større indsigt på bl.a. det økonomiske felt”, fortæl-

ler hun en fredag - dagen inden hun skal have undervisning på Forsikringsakademiet. ”Al undervisning ligger i weekender og er meget koncentreret. Den første gang forventede jeg at være fuldstændig mast, men tværtimod var jeg helt høj på viden”, griner hun.

Skal du med på næste brobygningsforløb?

Næste hold brobyggere starter i august 2016. Allerede 11. april kl.

14 kan du høre mere om uddannelsen på et informationsmøde på Forsikringsakademiet. Læs mere om informationsmødet og brobygningsforløbet på www.forsikringsakademiet.dk

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

”Der er en del talnørderi undervejs, men det bliver formidlet på en måde, så man ikke kan undgå at blive motiveret. Min plan er at søge om optagelse på HD 2. del, når min eksamen fra Forsikringsakademiet er i hus, for allerede nu kan jeg jo mærke, at den nye viden giver mig noget at bygge videre på som leder”, siger Annette Kræmmer.

”Jeg har arbejdet med mange forskellige typer opgaver i min tid i If og har på den måde stort kendskab til selskabet. Men jeg er ikke i tvivl om, at min MBA-uddannelse er årsag til, at selskabet har villet satse på mig som produktchef”, fortæller Helle Rasmussen – og tilføjer, at hun nok heller ikke selv ville have søgt jobbet uden titlen.

Mulighed for MBA

”Jeg har fået nogle stærke kompetencer bygget op i forhold til at arbejde med udvikling og forretningsstrategi. Når jeg nu sidder med det i praksis, er der selvfølgelig en masse nyt jeg skal lære. Men de seneste års uddannelse har givet mig de nødvendige værktøjer,

Med et bestået brobygningsforløb kan du altså søge ind på HD 2. del på Aalborg Universitet. Det er også muligt at søge ind på universitetets MBA-studie, her er der dog særlige krav til dokumenteret ledererfaring.

Helle Rasmussen er gået hele vejen fra brobygger i 2011 til indehaver af MBA-titlen i 2015. Siden da er hun avanceret til produktchef for private personforsikringer i If Skadeforsikring, der har været hendes arbejdsplads de sidste 20 år.

eksempelvis metode, struktur og analyse, bare for at nævne nogle af dem”, siger Helle Rasmussen.

Det næste hold på brobygningsforløbet starter i august 2016.

Helle Rasmussen

af Lars H. Knudsen

Tiltideværende ledelse Ledere, der skal lede dagens unge, digitale indfødte, skal tænke anderledes og have nye ledelseskompetencer. De skal ikke tænke i tilstedeværelse, men i ’tiltideværelse’ og skal sørge for ’nuvær’ i stedet for nærvær, mener erhvervsforskeren Søren Shultz Hansen. De ’gamle’ ledere skal vænne sig til de nye digitale medarbejdere, som kræver løbende fokus, coaching og tilbagemeldinger. Derfor dur de gamle årlige MUS-samtaler heller ikke over for digitale indfødte, som jo er vant til omgå-

Vejen til nærhed og tilgængelighed i ledelse går for digitale indfødte via løbende anerkendelse. Samtidig er grænserne mellem privatliv og arbejdsliv bare helt anderledes for digitale indfødte, og lederne skal finde ud af at navigere i denne grænseløshed.

ende at få en ’like’ på de digitale platforme, hvis de gør noget godt. Årlige, planlagte éntil-én samtaler er for dem manglende nærvær alene pga. tidsperspektivet.

’GPS-ledelse’ er vejen frem: Lederen kender målet, men når de unge snarere er ’startstyrede’ end ’målstyrede’ kræver det, at lederen støtter og vejleder dem undervejs, frem for

Over for dagens digitale unge handler det om at bedrive tiltideværende ledelse i stedet for tilstedeværende ledelse, når man har medarbejdere, for hvem nuvær er vigtigere end nærvær. Søren Shultz Hansen mener, at

at sige, at de skal sigte mod et endeligt mål.

De skal have løbende feedback i en grad, som de ældre, målstyrede medarbejdere slet ikke har brug for.

Vælger ledere at fortsætte med at lede, som de altid har gjort, er risikoen ikke blot konflikter, men også at arbejdspladsen går glip af det potentiale, der ligger i de unges relationelle kompetencer og nye måder at arbejde på, mener Søren Schultz Hansen, som er forfatter til bogen ’Digitale indfødte på job’.

15

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Lone Clausen, næstformand

Hvo I 2012 vedtog Folketinget nye lovkrav om rapportering af måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning i ledelser og bestyrelser. Det har dog ikke rykket ved, at der er alt for få kvinder i topledelserne.

DANMARK HAR NOGLE af verdens bedst uddannede kvinder.

Men alt for få af dem ender med at bruge deres gode uddannelse i en ledende stilling både på topchefniveau og i bestyrelser.

Siden 2012 har virksomhederne ved lov skulle indrapportere tal og politik for den kønsmæssige fordeling i deres ledelse og bestyrelse, så nu findes der reelle tal for kønsfordelingen.

Lovkravene omfatter de 1.100 største private virksomheder og alle statslige virksomheder og institutioner uanset størrelse.

Højtuddannede Selvom danske kvinder i dag udgør over halvdelen af dem, der tager en længerevarende videregående uddannelse, besætter de kun mellem 6-7 pct. af de ledende stillinger på topchefniveau og i bestyrelser.

Tallene afdækker på den ene side, at vi i Danmark har et uudnyttet lederpotentiale, på den anden side at der fortsat ikke er reel lige adgang for begge køn til topposterne i erhvervslivet.

Det er vigtigt at sikre, at kompetente kvinder får adgang til ledende stillinger i erhvervslivet på lige fod med kompetente mænd.

Flere internationale undersøgelser viser, at der er positive sammenhænge mellem mangfoldighed i bestyrelseslokalet og en virksomheds økonomiske præstationer. Der

16

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

rfor skal vi have lere kvinder i ledelse? er altså helt klare forretningsmæssige fordele ved at få flere kvinder i bestyrelser, for det giver resultater på bundlinjen.

Der er langt mellem kvindelige topchefer i forsikringsbranchen I de største forsikringsselskaber sidder der kun en enkelt kvinde som øverste chef. Forsikring er en branche, hvor der arbejder nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Men i toppen af branchen er fordelingen noget anderledes. I de ni største forsikringsselskaber er der 18 pct. kvinder blandt de ledende medarbejdere, mens kun et enkelt selskab har en kvinde som topdirektør.

Det er ærgerligt, at der ikke er flere kvindelige ledere og at ikke alle kompetencer kommer i spil. Kvinder og mænd kan noget forskelligt, og de anskuer tingene forskelligt.

Det er godt for virksomheden.

Dem, der sidder øverst i hierarkiet i dag, er mænd. Når de ansætter ledere, så vælger de nogen som de kan spejle sig i, og som ligner dem selv – og det er oftest mænd. Der er en masse fordomme om, at kvinder er mindre ambitiøse eller ikke har lyst til at blive ledere, som slet ikke har hold i virkeligheden.

”Forsikringsbranchen har ligesom resten af verden traditionelt haft langt flest mænd i toppen. I sig selv er det fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn, der sidder hvor. Men der er ikke umiddelbart noget, der gør, at mænd skulle være mere oplagte til lederjobbene.

Derfor ville det være naturligt, at lederstillingerne afspejlede kønssammensætningen i branchen. Men det tager tid at ændre traditioner og at uddanne nye ledere,” siger hun.

I sig selv er det fuldstændig ligegyldigt, hvilket køn, der sidder hvor.

Det kan også være kvinderne selv, der fravælger lederstillingerne. Det er i det hele taget en interessant vinkel - om det er kvinderne, der bliver valgt fra, eller om de selv vælger lederstillingerne fra. På toplederstillinger ser vi, at det for nogle kvinder er et bevidst fravalg. De ønsker kun at gå til et vist niveau.

Mænd svinger stadig taktstokken

Tradition for mænd i toppen

For ti år siden indførte Norge verdens første lov om kvinder i bestyrelser. Den siger, at

I Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) mener adm. direktør Mariane Dissing dog, at ”det ikke ser så tosset ud” med 18 pct. kvinder blandt de ledende medarbejdere.

der skal være 40 pct. kvinder. men den er endt som en sovepude, lyder kritikken fra førende danske eksperter. Mændene sidder stadig tungt på toppen.

Det er relativt få selskaber i Norge, der skal leve op til kravet om de 40 procent kvinder og loven har ikke haft den forventede effekt, når det gælder andelen af kvindelige topledere eller kvinder i bestyrelser for øvrige selskaber, påpeger professor Nina Smith fra Aarhus Universitet. ”Hvis du sammenligner Danmark og Norge, er udviklingen målt på kvindelige topledere cirka den samme, selv om vi ikke har kvoter i Danmark. Loven er et lille hvepsestik, der ikke har noget med det brede arbejdsmarked at gøre”, udtaler Nina Smith.

Ingen efekt Professor Steen Thomsen, CBS, er kritisk over for kvoteloven, som han kalder et socialt eksperiment: ”Norsk erhvervsliv er ikke faldet fra hinanden, men helt ærligt, er det heller ikke sådan, at norsk erhvervsliv har udkonkurreret alle andre lande”, siger han. ”Andelen af kvinder i bestyrelserne har ingen målbar effekt”, påpeger han. ”Kvoter forhindre blot aktionærerne i at sammensætte de bestyrelser, de ønsker”.

Norges erhvervsminister, Monica Mæland, skriver i en mail, at der ikke er planer om yderligere stramninger i Norge. Hun er dog træt af, at loven ikke har haft den ønskede effekt på norsk erhvervsliv i bred forstand.

17

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Lars H. Knudsen

Lederkarriere:

Er du klar til at blive led At være medarbejder og at være leder er to vidt forskellige måder at være i en organisation på, og man kan ikke både være tæt kollega og leder.

”HVIS DU GÅR og drømmer om en karriere som leder skal du først og fremmest overveje med dig selv, om det er et job og en rolle, som passer til dig”, forklarer Susanne Søndergaard Hansen, områdechef i VIA Ledelse & Styring. Susanne arbejder med lederudvikling og forklarer til Forsikring, at der omkring i virksomhederne er behov for gode ledere. ”Der er forskel på at være medarbejder og at være leder. Som leder bliver du virksomhedens repræsentant med alt hvad det indebærer af opgaver og udfordringer. Du skal kunne stå på mål for beslutninger, der ikke altid vækker jubel, og det er derfor en god idé at finde en organisation som har samklang med dine egne værdier”, forklarer Susanne. ”Som leder har man et ansvar i forhold til organisationen og for de medarbejdere, man er leder for”.

Faldgruber Lederjobbet har faldgruber, som man ikke

18

mindst skal være sig bevidst, når man tager sine første skrift på lederbanen. Man har måske været rigtig god til sin funktion som medarbejder og tror derfor, at en god leder er én, der kan udføre arbejdet bedre end medarbejderne. Men det er jo ikke opgaven – opgaven er ledelse, coaching, motivering og at holde fokus på de ledelsesmæssige mål: ”Lav ikke medarbejdernes arbejde – som leder skal du lave dit eget arbejde”, understreger Susanne.

Sørg ikke mindst for at have en tæt sparring med din egen leder og husk så på, at ingen forventer at du som ny leder er ’Superman’, som bare kan det hele fra første dag. ”Som ny leder skal man være ydmyg over for sin rolle. Start med at finde ud af hvem i organisationen, der er dine ’venner’ – dem, du kan henvende dig til og sparre med omkring ledelsesmæssige spørgsmål og opgaver. Det kan være andre ledere, medarbejdere i administrationen, specialister mv. Sørg ikke

mindst for at have en tæt sparring med din egen leder og husk så på, at ingen forventer at du som ny leder er ’Superman’, som bare kan det hele fra første dag. Det er også fint at få en masse gode ideer, men gem dem til du har fundet dine ben og din rolle i organisationen – og lad så for alt i verden være med bare at gøre som dér, hvor du kom fra.

Vurdér hvad der er behov for dér, hvor du er nu.”

Sådan bliver du leder Der findes et udvalg af kurser i ledelse og en del selskaber har også interne uddannelsesforløb, som kan føre til en lederstilling.

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

der?

Susanne har selv arbejdet med afklaring og klargøring af medarbejdere, der overvejer en lederstilling. ”Det vigtige for den, der har tanker om at blive leder, er, at man prøver det af i lille målestok først, for måske er det alligevel ikke en vej man ønsker at gå og så er det ærgerligt at have påtaget sig et job der ikke var det, man troede. I praksis bør man tage sine første skridt i ledelse i en anden sammenhæng, end den man arbejder i til daglig. Start med at få nogle ledelseslignende opgaver, f.eks. omkring projektstyring, hvor man kan få afprøvet sine kompetencer. Man kan også ka-

ste sig ud i en lederrettet uddannelse, f.eks. på akademi/diplom niveau, men det vigtige er, at man får mulighed for at afprøve sine lederevner i praksis, så man kan se, hvad man kaster sig ud i”.

De mange spørgsmål Før du overhovedet kaster dig ud i at skabe en ny karrierevej som leder er der mange spørgsmål, du skal overveje – ikke mindst hvordan du kan vide, om ledelse overhovedet er er noget for dig. At du har dét, som skal til for at være leder.

Her er Susannes bud på, hvad du skal tage med i dine overvejelser, når du tænker karrierevej: ”En leder bør have let ved at se og forstå større sammenhænge, og have let ved at kommunikere budskaber klart, på rette måde og tidspunkt. Det er også vigtigt, at man kan se løsninger og muligheder omkring sig – og så skal man for alt i verden ikke være konfliktsky, for der kan opstå udfordringer i forhold til medarbejdere, som ikke er enige i de forandringer, du som leder skal implementere i organisationen”.

19

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TEMA: LEDELSE af Lotte Kronholm Sjøberg

En positiv omgang overarbejde En storm kan hurtigt få bunkerne i en skadeafdeling til at vokse, men de kan klares på en rar og positiv måde, hvis ledelsen tænker sig om.

Tvunget overarbejde er ikke den mest festlige udmelding fra chefen - især ikke i en weekend i december. Men når bunkerne af sager vokser, ikke mindst efter en decemberstorm som Gorm, så er overarbejde ofte en nødvendighed.

Det valgte skadelederne i Gjensidige Forsikrings Bygning/Løsøre samt Ansvars- og Storskade afdelinger, at gribe an på en ny måde efter Gorm. Dagen før det planlagte overarbejde, satte de syv ledere sig sammen, for at definere alle opgaver, matche de rette kompetencer til opgaverne og lave en tidsplan for en hel dag, hvor pauser og hygge ikke blev glemt.

Det var godt givet ud, for forarbejdet gjorde, at de omkring 90 involverede medarbejdere, kunne møde op og arbejde på den mest effektive måde i det afsatte tidsrum fra 13 til 20 på en hverdagsaften.

Tankerne bag dagen Målet var en effektiv indsats med succesfuld målopfyldelse, som også var en god oplevelse foralle.

20

Lene Rasmussen er chef for Bygning/Løsøre, og en af entreprenørerne bag dagen: ”Tanken bag var at undgå weekendarbejde, specielt fordi det var december måned. Så vi overvejede, hvordan vi kunne få den største effekt og samtidigt tage hensyn til medarbejderne, så godt som det nu var muligt, når situationen var som den var. Vi blev enige om, at hvis mange løftede i flok på samme tid, så ville vi ikke behøve, at bruge så mange timer på det”, fortæller Lene.

Målet blev nået Dagen var en succes over al forventning: ”Normalt bliver der lukket omkring tusind sager om ugen, i afdelingerne. Men den fælles indsats var helt ekstraordinær, og på de blot syv timer, blev der lukket mellem 800 og 1000 sager. Det er virkeligt godt gået”, fortæller Lene.

Viljen til at tage fra på dagen var fantastisk.

Alle arbejdede intensivt og fokuseret, også os ledere. ”Viljen til at tage fra på dagen var fantastisk.

Alle arbejdede intensivt og fokuseret, også os ledere. Der blev i bogstaveligste forstand løftet i flok. Og det vil vi nok gøre på sam-

me måde næste gang. Der var bred enighed blandt ledere og medarbejdere om, at det her var den mest optimale måde at klare overarbejde på”, fortæller Lene.

Positivt overrasket Dette kan Lene Eis fra Erhvervsskade - og tillidsrepræsentant i Forsikringsforbundet - kun være enig i: ”Vi vidste godt at bunkerne var vokset og at det betød overarbejde på sigt. Det er naturligvis noget man helst vil undgå, men jeg blev alligevel positivt overrasket over, at det blev beordret på en almindelig hverdagsaften, i stedet for i en weekende”, fortæller Line”.

Hun glæder sig også over, at det var en gruppe meget engagerede ledere, der mødte op med en helt klar plan for, hvad der skulle ske på dagen. Det var helt sikkert afgørende for, at medarbejderne nåede så meget, som de gjorde.

Lederne bidrog også selv til at få bunkerne ned, og det skabte ifølge Line et stort engagement hos alle: ”Der var også tænkt på det sociale i programmet, da der var sat tid af til, at vi spiste fælles aftensmad, der var rigtig god forplejning hele eftermiddagen/aftenen og indlagt en obligatorisk gåtur. Og endelig var det afgørende for dagens succes, at vores telefoner blev omstillet til andre skadeafdelinger, så vi ikke blev afbrudt af telefonopkald hele tiden”, slutter Line Eis.

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

af Birgitte Aabo, freelance journalist

Leder:

Hård og lærerig debut Medarbejder i går, chef i dag.

Det kræver snilde at springe ud som leder, specielt når en afskedigelse er det første, der står på programmet.

LYSTEN TIL AT

lede og hjælpe medarbejdere med at udvikle sig, fik i 2010 Annette Kræmmer til at søge job som teamleder hos Alm Brand. Desværre viste en af hendes første opgaver i den nye rolle sig at være en afskedigelse. ”Jeg havde ikke været leder før, og havde ikke engang lært mine ti medarbejdere at kende, før jeg skulle afskedige en af dem. Det var i sig selv en udfordring, og dertil kom, at stemningen på det tidspunkt var præget af, at Alm Brand i forvejen havde været igennem flere fyringsrunder.”

Annette Kræmmer følte, at hun fik løst den tvungne opgave på en tilfredsstillende måde, selv om den var vanskelig at lægge ud med. ”Det var nødvendigt at finde mine egne fødder i forhold til, hvordan tingene skulle gøres, og det nåede jeg dårligt nok. Medarbejderne viste sig at være meget utilfredse, og efter fire måneder i stillingen fik jeg en liste med 15 punkter om, hvad de kunne tænke sig af mig.

Det var lidt af et chok.”

Vendte stemningen En del af ønskerne handlede om at blive informeret mere, andre om at blive holdt fagligt opdateret.

”Jeg sparrede med HR og fik også en ekstern erhvervspsykolog til at coache mig. Han fik mig til at indse, at jeg faktisk burde takke medarbejderne for at være så engagerede, at det i virkeligheden var en gave.”

Med det positive afsæt og aldrig svigtende opbakning fra ledelsen, lykkedes det Annette Kræmmer sammen med teamet at få vendt stemningen. ”Først tog jeg stilling til, hvilke af ønskerne jeg ville og kunne imødekomme, og derefter, hvordan jeg ville gøre det. Blandt andet indførte jeg regelmæssige afdelingsmøder, hvor ’bordet rundt’ var et fast element – alle deltagende skulle i den forbindelse byde ind i forhold til det, der rørte sig hos dem.”

Samtidig erfarede teamlederen, at det er vigtigere at ansætte medarbejdere, der går godt i spænd med det øvrige team, frem for at lægge altafgørende vægt på deres faglighed.

beroligede mig med, at han var glad for min indsats, bakkede mig op og var klar over, at det ville tage tid at vende stemningen.”

De forstemmende målinger rettede sig dog hurtigt. Et år efter hendes tiltrædelse angav medarbejderne en arbejdsglæde på 83 point. ”Vi var rykket hele tyve point. Jeg havde regnet med, at den havde rettet sig, men at det var så markant, var virkelig opmuntrende.”

Siden er den steget yderligere, og har årligt ligget mellem 85 og 88 point i de nu tre specialteams med i alt 12 personer, Annette Kræmmer har fået ansvaret for: ”Nu er vi nået dertil, hvor det handler om at fastholde arbejdsglæden fremfor at styrke den, og det er en stor tilfredsstillelse. Selv om det var en hård start, havde det den fordel, at jeg på meget kort tid lærte en masse om at være leder og fandt min egen ledelsesstil.”

”Jeg ansatte én, som var fagligt stærk, men ikke passede ind i teamet. Det gjorde jeg kun den ene gang, for det blev tydeligt for mig, at det er vigtigst, at personen passer godt ind med de andre. Så skal vi nok få styr på det faglige.”

Øget arbejdsglæde Ændringerne viste sig hurtigt i øget arbejdsglæde. ”Den første måling efter min tiltrædelse var helt nede på 63 point, mod koncerngennemsnittet på 79 point. Inden det blev offentliggjort, blev jeg kaldt ind til min chef, som

21

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

JOBSØGNING af Hans Peter Bech, virksomhedskonsulent

At blive fyret er ikke verdens ende Der er meget få mennesker, der ligefrem bliver glade for en fyreseddel, men afskedigelse er en del af arbejdslivet og sker for rigtig mange. Med den globale udvikling, vil det uden tvivl ske for lere og lere. Derfor skal du stille dig foran i jobsøgningskøen.

fem gange og det giver en betydelig erfaring i at få sig placeret forrest i jobsøgningskøen.

Kunne jeg være blevet?

Er du blevet fyret fra et job, som du godt kunne lide og trivedes med, mens en række af dine kolleger ikke er fyret, så bør du nok overveje om der var noget i jobbet, du kunne have gjort anderledes. I det næste job kan man så arbejde på, at du er en af de medarbejdere, som virksomheden nødigt vil undvære.

ALLE TYPER organisationer, bestemt også

Hvad vil jeg med resten af mit liv?

i forsikringsbranchen, skal i fremtiden omstille sig stadig oftere og hurtigere. Det betyder, at udskiftning af personale kommer til at ske væsentlig hyppigere end i dag.

Forfatteren til denne artikel er blevet fyret

Når du står med fyresedlen i hånden, gælder det om at se fremad og forstå, at tilværelsen de kommende måneder skal fokuseres på at definere og skabe din jobmæssige fremtid.

Da langt de fleste, der bliver fyret, vil søge et nyt lønnet job – frem for eksempelvis at starte egen virksomhed – skal du se på, hvad der kan øge dine chancer for et nyt job – for at komme foran de andre i jobkøen.

Om Hans Peter Bech Hans Peter Bech er forfatter, økonom og rådgiver. Han skriver og rådgiver primært om international forretningsudvikling i IT industrien. Læs mere om ham på LinkedIn under ’hanspeterbech’

22

Frit valg på alle hylder Efter en fyring, er der i princippet frit valg på alle hylder. Naturligvis kan du ikke søge et hvilket som helst job, men råderummet er faktisk langt større end de fleste forestiller sig. Du bør derfor stoppe op og overveje, hvad du kunne tænke dig at bruge den næste del af dit arbejdsliv på. Herefter kan du med fordel bryde processen op i nogle trin.

Tænk grundigt over målene og drøft dem eventuelt med dine nærmeste fortrolige. Lad dig ikke begrænse af, om du har kvalifikationerne til det, du sigter efter. Du bør have 2-3 ambitioner, men ikke ti og da slet ikke nul.

Trin 2 – hvad kan jeg?

Du holder nu dine faglige og personlige kvalifikationer op imod, hvad dine ambitioner kræver og får hermed klarlagt, hvad du med tiden skal tilføje. Nogle af de manglende kvalifikationer kan et nyt job måske bibringe, men du skal sikkert investere tid og energi i selv at opkvalificere dig. Hvis du mangler informationer om hvilke kvalifikationer et bestemt type arbejde kræver, så må du sætte dig ind i det. Søg informationer på nettet og opsøg personer, der har denne type af job for at høre, hvad der kræves og hvilke udfordringer, de oplever.

Trin 3 – hvor kan jeg få indfriet mine ambitioner?

Nu skal du finde de virksomheder, der kan tilbyde den type job, som du gerne vil have.

Jo længere din liste med mulige arbejdspladser er, desto bedre vil dine chancer være for at finde en arbejdsplads, der lige står og mangler dig, og dermed for at komme hurtigt i job igen.

Trin 4 – kontakten

Trin 1 – hvad vil jeg?

At tage kontakt til firmaerne på din liste er et rigtigt salgsjob. Du kan derfor med fordel sætte dig ned og læse et par bøger om salg,

Du bør sætte dig nogle mål 5-10 år ud i tiden.

for det er en god investering at blive fortrolig

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

med salgets mysterier. Sørg også for at mobilisere hele dit netværk, for det kan være guld værd.

Du skal nu kontakte virksomhederne, og gerne på mindst det niveau, hvor din eventuelt kommende chef befinder sig. Afhængig af, hvad type job du søger, kan det være en fordel at styre uden om personaleafdelingerne, hvor du typisk bare bliver henvist til at sende en ansøgning.

Trin 5 – salgsarbejdet Når du tager kontakt til en virksomhed uopfordret – altså ikke som svar på et jobopslag – så bør dit mål være at få et møde. I den situation er det jo dig, der er nysgerrig efter at høre om deres problemstillinger og behov for at du kan vurdere, om det er et sted og en arbejdssituation, som du kunne brænde for at blive en del af – og som støtter dine langsigtede mål med dit arbejdsliv.

Når du har fået en mødeaftale på plads, investerer du i at lære virksomheden at kende og forberede dig på dine spørgsmål til virksomheden - og svar på, hvad du sikkert vil blive spurgt om.

Trin 6 – mødet

hinanden, mens de faglige kvalifikationer er nogenlunde ens – ikke mindst inden for forsikringsområdet. En leder vil også være mere tilbøjelig til at vurderer, at en person med energi og initiativ kan få kompetencerne efterfølgende.

Trin 7 – is i maven Hvis det lykkedes at få mødeaftaler og du i øvrigt har et fagområde, der er efterspørgsel efter, så bør der efter lidt tid komme jobtilbud. Når du får tilbud om job, så hav is i maven og føl godt efter om tilbuddene passer til dine ambitioner, og om du synes at kemien med virksomhed/ledelse er i orden.

Løn og ansættelsesvilkår er på dette tidspunkt tæt på ligegyldige. Det gælder om at komme ind og komme i gang, så du kan sætte kursen mod opfyldelsen af dine ambitioner.

Med den foreslåede fremgangsmåde demonstrerer du initiativ, handlekraft og kreativitet – kvaliteter som alle arbejdsgiver sætter umådelig stor pris på. Og lur mig om ikke dit nye job bliver meget bedre end det, du blev fyret fra.

Det skete i hvert fald for mig samtlige fem gange, jeg blev fyret.

Derfor virker metoden Ovenstående metode virker først og fremmest, fordi du på den måde springer foran i jobsøgningskøen. Du knytter relationer og får positioneret dig før jobbene bliver ledige – og det kan tilmed være, at du selv skaber det job, som du siden får tilbudt. Det virker, fordi der er så få, der griber det an på den måde, og fordi du vil fremstå langt mere målrettet, energisk, initiativtagende og kræsen (på den gode måde), end dem der bare stiller sig passivt op i køen af ansøgere til de jobs, som virksomhederne slår op.

I langt de fleste situationer er det de personlige egenskaber, der adskiller jobsøgere fra

A V IS

Når du træder ind af døren har du rank ryg, smiler og giver et fast håndtryk. Efter den sædvanlige ’small talk’ skal du tage styringen af mødet ved at fortælle hvorfor du ønskede mødet. Spørg ind til de faglige områder, som du brænder for og få din mødepartner til at fortælle hvordan de i dag håndterer disse områder og hvad deres udfordringer er. Du skal lytte og lære samt stille opfølgende spørgsmål, så du sikrer dig, at du forstår, hvilke udfordringer chefen har på de berørte områder. Slut af med at fortælle mere – men stadig kort – om dine planer og din baggrund. Din mødepartner vil selv spørge om flere detaljer, hvis der er aktuel interesse, så du skal ikke oversælge dig selv.

er interessere for mere information. Rund evt. af med at fortælle, at du er på rundtur til en række virksomheder for at afdække, hvor du bedst muligt kan få indfriet dine ambitioner.

Mødet bør ikke tage mere end en time, hvorefter du lægger dine kontaktdata og henviser til din LinkedIn profil, hvis der

23

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

TRIVSEL En fælles vindersag

af Marie Hein Haslev, ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet i Forsikringsforbundet

Kundetilfredshed er et vigtigt mål En række funktioner i Topdanmark har igennem de seneste to år erstattet de hårde performancemål med et øget fokus på kundetilfredshed. Det giver ikke blot tilfredse kunder, men også glade medarbejdere.

omdrejningspunktet – også i performancemålingerne. Ifølge Søren Pahl, HR-direktør i Topdanmark, giver det ikke mening at afskaffe målinger, men det er vigtigt at være bevidst om, at man måler det, der tilfører værdi til kunderne. I Topdanmark betyder det, at medarbejdernes individuelle mål på salg mm. er afskaffet og erstattet af fælles mål, ligesom individuelle bonusaftaler er erstattet af en ny lønmodel.

DET ER IKKE NYT, at tilfredse kunder giver

Selv om formålet med projektet ikke i første omgang har været at øge trivslen, så oplever Per Mathiesen, en af Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter i Topdanmark, at det styrkede fokus på kunderne har påvirket hans og kollegernes arbejdsglæde og givet ham en stolthed ved at gå på arbejde. Følelsen af at have fået et større ejerskab og mere frihed i hverdagen betyder desuden, at man i dag kan udfordre ledelsen og tænke ud af boksen. Endelig har den nye tilgang, hvor bonusser er fjernet, haft betydning for samarbejdet med kollegerne, da man ikke længere oplever samme tidspres og derfor bedre kan hjælpe en kollega og udveksle viden.

en positiv bundlinje. Det er formentlig heller ikke nogen overraskelse, at glade og tilfredse kunder smitter af på medarbejderne – ligesom medarbejdere, der er glade og trives i jobbet, også smitter af på kundeoplevelsen.

Alligevel er forsikringsbranchen kendt for at opstille performancemål, der fokuserer på de hårde og statiske mål såsom samtaletid, antal møder og salg.

Fælles mål styrker trivslen I en række af Topdanmarks afdelinger besluttede man sig for et par år siden for at skifte kurs. Kundeoplevelsen skulle være

Anders Raastrup Kristensen, lektor på CBS

24

Charlotte Hougaard var i panelet

Søren Pahl og Per Mathiesen var blandt oplægsholderne på konferencen ”Trivsel og bundlinje – en fælles vinder-sag”, der blev afholdt i januar. Konferencen var arrangeret af Samarbejdsrådet, som foruden Forsikringsforbundet består af Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Topdanmarks erfaringer viser tydeligt, at performancemålinger kan bruges mere eller mindre hensigtsmæssigt og have betydning for medarbejdernes trivsel. Dette var også én af pointerne i det oplæg, som blev holdt af Anders Raastrup Kristensen, Ph.d. og ekstern lektor ved CBS. Hans forskning fra banksektoren viser, at der generelt er højere trivsel på de arbejdspladser, hvor der ikke er præstationsmålinger. Hvis målingerne ikke er meningsfulde ift. medarbejdernes kerneopgaver, kan de skabe frustration og intern konkurrence, hvorimod konkrete mål centreret omkring at styrke kundeoplevelsen kan være med til at skabe motivation, retning og samarbejde. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har indflydelse på formuleringen af målene.

Trivsel kræver fælles front Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet, synes at Topdanmarks erfaringer er spændende og med til at vise vejen frem for branchen.

Hun er ikke i tvivl om, dét at skabe trivsel er en fælles opgave, som derfor kræver en fælles front mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dog understreger hun, at initiativet nødvendigvis starter oppefra og kræver ledelsens fulde opbakning, prioritering og synlighed.

Søren Pahl, HR-direktør i Topdanmark

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

MOTION af Kim Faurdal

7 minutter er træning nok Lidt gulvplads, en væg og en spisebordsstol er alt hvad du behøver for at holde dig i form.

Et større forskningsprojekt, der er publiceret i det amerikanske tidsskrift American College of Sports Medicin, viser nemlig, at bare 7 minutters motion dagligt kan give store helbredsmæssige gevinster. Personer, som

ders pause. Det er vigtigt, at man presser sig selv meget, hvis den kortvarige motion skal have optimal effekt.

HICT betyder

tidligere har troet, at de ikke havde tid til at motionere, kan nu bytte lang træningstid ud med stor træningseffekt og få de samme heldbreds- og motionsgevinster på meget mindre tid, som det hedder i den videnskabelige artikel.

skala fra 1 til 10, skal man gerne ligge på 8 hele vejen igennem. Hvis du med tiden vil nedsætte pausen mellem øvelserne til f.eks.

5 sekunder kan du presse dig selv yderligere og dermed opnå endnu bedre resultater.

High Intensity Circuit Training eller høj-intensivt træningskredsløb, som det bedst kan oversættes til på dansk.

Forkortelsen dækker over en træningsrutine som på bare 7 minutters øvelser får gennemarbejdet hele din krop. Du skal dog nok i virkeligheden afsætte 8 minutter, da du skal kunne skifte mellem øvelserne, og det tager typisk omkring 10 sekunder hver gang.

Fremgangsmåden er simpel Hver af de 12 øvelser laves i 30 sekunder, og mellem hver øvelse holder man 10 sekun-

Forestiller man sig en personlig ubehags-

Gør dig selv en tjeneste og download en app til at styre dine øvelser. Der er tonsvis af dem, og de er gratis, hvis man blot kan udholde at se en reklame efter programmet.

Her er de tolv øvelser 1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Sprællemand Sid op ad mur Armstræk Mavebøjninger Træd op på stol Squat Tricepsøvelser på stol Planken Løb på stedet med knæløt Lunge Armstræk med rotation Planken på siden (her skiter du enten side eter 15 sekunder, eller tager mandag den ene side og tirsdag den anden side osv.)

25

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

INFO

"Første arbejdsdag i de nye lokaler"

"Formandskabet har glaskontorer"

af Lars H. Knudsen

Nu hedder vi Alt hvad vi gør bliver gjort for medlemmernes skyld. Men hvad glæde har medlemmerne af et skit af navn fra DFL til Forsikringsforbundet?

allerede i 1946. Og så gik der ellers omkring 60 år frem til årsskiftet 2015/16, hvor navnet blev ændret til Forsikringsforbundet.

Men hvorfor ændre et 60 år gammelt og godt indarbejdet navn?

– blev stiftet i 1944 under navnet ’Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat’. Ud-

”Selv efter så mange år var der mange omkring os, som ikke kunne gennemskue hvad DFL var en forkortelse for. Vi hørte ofte noget med Danmark Lærerforening, Danske

viklingen gik hurtigt med flere medlemmer og flere personaleforeninger i selskaberne, så derfor skiftede man navn til ’Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening’ (DFL)

Familielandbrug og lignende. Samtidig er tiden løbet fra ordet ’funktionær’, som de færreste i dag ved, hvad er – også selv om vi stadig er ansat under Funktionærloven.

DIN FAGFORENING – Forsikringsforbundet

26

Og så det med ’danske’, som har mistet sin relevans i en verden, der bliver stadig mere globaliseret. Vi har danske og udenlandske selskaber inden for landets grænser, og medarbejdere som pendler fra vores nabolande”, forklarer Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet. ”Læg hertil den omfattende fornyelsesproces, vi som faglig organisation for forsikringsansatte er godt i gang med, så skal man også se det nye navn som et klart signal om, at der sker – og allerede er sket – en masse nyt”.

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

Aktiviteter lokalt DFL’S SKIFT af navn til Forsikringsforbundet betyder, at også vores lokale repræsentation, personaleforeningerne, har skiftet navn. De fleste har valgt at bevare ’personaleforening’ i deres navn, og hedder nu ’Forsikringsforbundets personaleforening i Topdanmark’, for at nævne et eksempel. Andre er gået mere dramatisk til værks og har taget ’Forsikringsforbundet’ med ind i navnet, således at f.eks. personaleforening i Gjensidige Forsikring nu hedder ’Forsikringsforbundet i Gjensidige’.

Uanset navnet, så er personaleforeningen også fremover det sted, du henter hjælp og støtte, kan få rådgivning og bede om en bisidder, hvis du skal til en alvorlig samtale med din chef.

"Så er vi på plads"

En række personaleforeninger havde valgt at markere navneskiftet over for medlemmerne i selskabet ved at uddele en folder om navneskiftet sammen med et marcipanbrød, enten ved indgangsdøren om morgenen eller ved at gå rundt til medlemmerne i selskabet. Nogle steder gik man mere drastisk til værks, f.eks. i Topdanmark, hvor personaleforening havde indkøbt 69 flotte kagemænd, så alle medlemmer kunne få et stykke. I et par af personaleforening havde man tilbudt marcipanbrød også til ikke-medlemmer på betingelse af, at de meldte sig ind her-og-nu. Det gav opmærksomhed og også flere nye medlemmer.

Nye rammer Og på fornyelse er Forsikringsforbundet gået ’all-in’, for sammen med navneskiftet er de upraktiske lokaler i tre etager hos Finansforbundet på Applebys Plads udskiftet med et storrumskontor i Fondenes Hus i Otto Mønsteds Gade 5, lige over for Politigården i København. Her sidder formandskab og medarbejdere i sekretariatet nu samlet, hvilket har skabt et spændende nyt og effektivt arbejdsmiljø. Nu kommunikeres der på kryds og tværs, og det har løftet effektivitet og vidensdeling til et nyt niveau. ”Navneskifte og flytning har begge udgangspunkt i vores ønske om at vores medlemmer har det godt. Hvis vi med de samme ressourcer kan give en bedre og mere effektiv service, så får medlemmerne endnu større værdi af deres medlemskab”, siger næstformand Lone Clausen og tilføjer, at ”det er en proces uden ende, for vi arbejder altid på at gøre det bedre for vores medlemmer – det er jo derfor, vi er her”.

27

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

RETTEN ER SAT af Lars H. Knudsen

Gravide mænd er en dyr fornøjelse

Derudover havde virksomheden ifølge ligebehandlingsnævnet ikke taget højde for, at medarbejderen var på deltid og også havde andre opgaver end sin hurtigere kollega. Virksomheden havde derfor ikke løftet sin bevisbyrde og blev dømt til at betale ni måneders godtgørelse for brud på

– en opsigelse, som han følte sig presset til at skrive under på.

ligebehandlingsloven.

Facebookdebat i sin fritid. I øvrigt en debat, der startede i en saglig tone men provokeret af andre indlæg efterhånden blev mere flabet. Ser man indlæggene og kommentarerne blev de dog aldrig provokerende og hånlige over for Danmark.

EN MANDLIG medarbejder

blev opsagt under en måned efter, at han havde fortalt lederen om sin kones graviditet. Da virksomheden snart efter skulle spare, mente man, at medarbejderens opgaver kunne klares af den anden medarbejder, som havde samme jobtype.

Medarbejderen havde tidligere været på orlov med parrets første barn og efterfølgende arbejdet på nedsat tid. Ledelsen lykønskede medarbejderen med den kommende familieforøgelse, men gav medarbejderen en opsigelse ved slutningen af måneden. På grund af svigtende salg var virksomheden nødt til at afskedige, og derfor opsagde virksomheden medarbejderen og en kollega.

Juristens kommentar Afgørelsen er interessant fordi den på ny fastslår, at mænd har fuldstændig de samme rettigheder som kvinder til at påberåbe sig en overtrædelse af Ligebehandlingslovens regler og vil få en tilsvarende godtgørelse.

Må man være aktiv debattør på Facebook?

EN AKTUEL sag om opsigelse af en

Medarbejderen mente, at opsigelsen i virkeligheden skyldtes, at hans kone var gravid, og klagede derfor til Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingslovens regler om ’omvendt bevisbyrde’ gælder også for fædre under moderens graviditet, uanset om faderen har varslet orlov eller ej. Det var derfor virksomheden som skulle bevise, at graviditeten ikke havde haft betydning for deres beslutning om opsigelsen.

Virksomheden begrundede beslutningen om opsigelsen med, at medarbejderen sammenlignet med den anden med samme jobtype var 10-12 pct. langsommere til at udføre sit arbejde. Men det fandt Ligebehandlingsnævnet ikke var dokumenteret.

28

ung medarbejder i Bilka, der var aktiv debattør på Facebook i sin fritid, viser at man ikke må afskedige medarbejdere på baggrund af deres personlige holdninger og interesser.

Det var en debat om islam i Facebookgruppen ”Ja til frihed - Nej til islam”, der kort før julen 2015 førte til, at den 17-årige gymnasieelev Mohamad Al Jawerheri blev fyret fra sit fritidsjob i Bilka. Fyringen kom efter at flere medlemmer af Facebookgruppen havde kontaktet butikken og forlangt Mohamad afskediget.

Da Mohamad Al Jawerheri mødte op i butikken på sin næste arbejdsdag efter at have deltaget i debatten, blev han straks kaldt ind på chefens kontor, hvor han fik sin opsigelse

Siden opsigelsen har mange på Facebook raset over ledelsen i Bilkas beslutning om fyring af den unge mand hvor det eneste ankepunkt var, at han havde deltaget i en

Efter den megen virak om sagen, herunder at Mohamad har været i landsdækkende tv, har Bilka givet ham en undskyldning og tilbudt ham genansættelse i samme job, eller job i en anden Bilka butik.

Juristens kommentar At man er politisk aktiv og debatterer i sin fritid om emner, der ikke har relation til sin ansættelse, må naturligvis ikke kunne påvirke ansættelsen – så længe man ikke overtræder landets love, herunder funktionærlovens bestemmelser om loyalitet mod arbejdsgiver.

Bilka begik i øvrigt en procedurefejl ved ophævelsen af ansættelsesforholdet, idet Mohamad ikke fik tilbudt en bisidder og derfor blev overtalt til selv at sige op. Bilka havde heller ikke undersøgt den debattråd på Facebook, som var den direkte årsag til ophævelsen af ansættelsesforholdet.

Det må derfor igen understreges, at det er vigtigt at have en tillidsrepræsentant med, hvis man skal til en alvorlig samtale. Dermed kan man undgå at blive presset/overtalt til at indgå aftaler, som er på kant med reglerne. I den konkrete sag har procedurefejlene i Bilka gjort, at de efterfølgende har tilbudt Mohamad genansættelse.

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

SELSKABSFROFILEN af Casper Greve

Vi besøger Lokal Forsikring Hos Lokal Forsikring er det helt centralt, at kunderne altid kan få kontakt til selskabet – og vel at mærke ikke til en telefonsvarer eller et tastselv system, men en medarbejder, der kan sætte sig ind i situationen og træffe beslutninger. Der er knap 100 ansatte i firmaet til at håndtere over 27.000 kunder. Det kan give travle dage, men det er der heldigvis en løsning på, forklarer Birgitte Andersen, der er formand for personaleforeningen: ”Med det arbejdspres vi kan komme under, er det vigtigt, at man som medarbejder har mulighed for at komme lidt væk fra sin plads i løbet af dagen. Derfor har vi lov til at holde et kvarters pause, betalt af firmaet, både om formiddagen og eftermiddagen”, fortæller hun.

Godt arbejdsmiljø Selskabet går også op i, at medarbejderne

har gode forhold, uanset hvor travl en dag, man kan have. ”Vi har grundlæggende et godt arbejdsmiljø, ikke kun psykisk men også fysisk”, forklarer Birgitte Andersen. ”Det er karakteristisk for vores afdelinger omkring på Fyn og Sjælland, at de er ret forskellige med hensyn til størrelse, indretning og faciliteter, men der er gjort hvad man kan for at sikre de gode arbejdsbetingelser”. ”Naturligvis er der dårlige dage – det er vist meget almindeligt i den her branche – men det skal der også være plads til”, indleder Birgitte Andersen og fortsætter: ”I Lokal Forsikring havde vi sidste år nogle strategidage, hvor der blev gjort meget ud af, at man er på ’Grøn Bane’, hvilket handler om at være positiv, optimistisk og imødekommende. Det

er et godt udtryk, som vi har taget til os, og som hjælper os med at lette stemningen når der er tryk på. Faktisk joker vi nu med, at man vist trænger til at komme ’på grøn bane’, hvis man har en dårlig dag”.

Som en familie Birgitte Andersen har været ansat hos Lokal Forsikring de seneste tyve år og er glad for at være en del af selskabet. Særlig glad er hun for kollegerne, som hun anser som en lille familie: ”Nu har jeg jo været her i nogen tid, og jeg synes Lokal Forsikring er en god arbejdsplads, hvor vi er lidt som en lille familie. Der er ingen kommandoveje, hvor man skal spørge om lov til ting. Vi tager en beslutning og døren hos direktøren er altid åben”, afslutter hun.

Birgitte Andersen

29

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

CHATTEN af Casper Greve

Vi chatter med

Camilla Dahl Jensen fra Industriens Pension Hvornår blev du for­ mand, og hvad ik dig til at stille op?

Jeg blev formand i oktober 2015. Jeg er uddannet socialrådgiver, og før jeg kom ind i denne branche har jeg i flere år arbejdet med især sygedagpengelovgivningen. Så da jeg blev opfordret til at stille op som formand for personaleforeningen her i selskabet tænkte jeg, at jeg måske kunne bidrage med nogle særlige kompetencer, der kunne bruges i arbejdet for medlemmerne.

Hvad er dine arbejds­ opgaver som formand?

I personsager er jeg medlemmernes ’mand’. Jeg ser det dog også, som min opgave at være bindeled og mægler mellem medlemmerne og ledelsen hvor jeg prøver at bidrage til gensidig forståelse. Jeg tror på, at det skaber den bedste arbejdsplads for os alle.

Hvad beskætiger du dig med som formand?

Meget af tiden går på at sortere og handle på den information, der kommer fra Forsikringsforbundets sekretariat, og sørge for at give det videre til medlemmerne. Der går også en del tid med at vejlede medlemmer om stort og småt, og det er rart på den måde at kunne gøre en forskel for det enkelte medlem.

Hvad gør Industriens Pension speciel?

Det er der mange ting, der gør. Jeg

Hvad arbejder du med, når du ikke laver foreningsarbejde?

Jeg er kunderådgiver i selskabets Medlemsservice og arbejder især med helbredssager, herunder sager om tab af erhvervsevne og kritisk sygdom.

Konlikter det at være formand med dit øvrige arbejde?

Det er lidt svært her i starten, hvor der går ekstra tid med at komme godt ind i arbejdet som formand.

30

Jeg vil samtidig gerne fortsætte med at være en kunderådgiver, som mine kolleger kan regne med. Det er en proces at erkende, at man ikke bliver givet ekstra timer i døgnet, når der kommer nye opgaver til, men jeg kan mærke, at jeg hele tiden bliver bedre til at prioritere.

synes, vi har en rigtig positiv og god kultur, hvor man står klar til at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger.

Der er forståelse for hinandens arbejdsområder, og der er ikke langt fra idé til handling.

Hvad bruger du tiden på, når du ikke er på arbejde?

Jeg bor i hus, så der er altid projekter at give sig i kast med. Samtidig skal der naturligvis være tid til gode middage og et glas vin med hinanden og vennerne. For at skabe balance mellem nydelse og ydelse, spiller jeg badminton en gang om ugen.

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

ARRANGEMENTER

Tag mig med!

Medlemsarrangementer

Mikkel Beha og ”Kurs mod fjerne kyster” begejstrede mange deltagere, som uden tvivl bageter var klar til at smide fortøjningerne og rejse ud i verden.

Netværk ­ sådan kommer du i gang Kurset er en enestående mulighed for at lære, hvor nemt du kan netværke dig til markant større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere målrettet end du nogensinde har gjort før.

12. april, Tivoli Hotel & Congress Center,

OMKRING 500 forventningsfulde

København V

medlemmer var mødt op i den sto-

12. oktober, IDA Mødecenter, København V

re sal i Palads biografen i december, hvor Forsikringsforbundet havde inviteret til foredrag med Mikkel Beha Erichsen. Som barn af Troels Kløvedal ligger det med sejlads og eventyr uden tvivl dybt i familiens gener, og det gør evnen til at fortælle fængende om oplevelserne også – sammen med Mikkel Behas indiskutable charme og scenetække. Faktisk var

Region Midt/Øst

Verdens brændpunkt med Simi Jan

Tag hånd om dit arbejdsliv (2­dags kursus) At være i arbejde betyder for de fleste rigtig meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet, er der mange ting, som skal harmonere. På for-

det svært at afgøre, om det var de interessante

SIMI JAN er TV2 Nyhedernes kor-

og spændende sejladsberetninger og billeder,

respondent i Sydasien, og hun har

eller om det var personen Mikkel Beha, der trak

det med en overvejelse om: Hvordan bevarer

i en årrække boet i Pakistan og Af-

mest. Men interessant var det, og vi fik mange

jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat

ghanistan. Hendes stærkt personlige beretning

oplysninger og et kig bag scenen omkring bå-

udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette ba-

handler om hvordan kampen mod terror påvir-

den og familien – og fik at vide, at man faktisk

lance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på

kede og forandrede de to lande i de skelsætten-

kan købe gasteplads på sejlbåden Havana. Der

rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde

de år, hvor hun var bosat der. Og handler om at

var uden tvivl mange af de glade deltagere på

mig et andet job, eller skal jeg tale med min

møde grænseløs gæstfrihed fra mennesker, der

arrangementet, som var klar til at smide alle

arbejdsplads om eventuelle andre muligheder?

lever midt i netop den virkelighed.

hverdagens fortøjninger og drage på eventyr – hvis bare Mikkel Beha var med.

TV2 viser tredje sæson af ”Kurs mod fjerne

14. og 15. marts, IDA Mødecenter,

Arrangementet bliver afholdt 7. marts fra kl.

København V

17.30-21.15 hos Tryg Forsikring i Aarhus. Til-

3. og 4. oktober, IDA Mødecenter,

meldingsfrist er 26. februar.

København V

kyster” fra starten af februar. Læs mere om udsendelsen på programmer.tv2.dk/kursmod

skellige tidspunkter kan det også være forbun-

Læs mere – og tilmeld dig arrangementet på hjemmesiden under Regionale arrangementer.

Nå dine karrieremål med LinkedIn

Få jobbet – vejen til den gode ansøgning Kurset giver overblik over hvordan en moderne jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan

Bliv overbevist om at LinkedIn er værd at bru-

skrives.

ge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver

2. marts, Tivoli Hotel & Congress Center,

brugt til rekruttering. Få optimeret din profil,

København V

og lær at forbind til de rigtige personer.

23. maj, IDA Mødecenter, København V

10. maj, IDA Mødecenter, København V

14. september, IDA Mødecenter, København V

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

1. november, IDA Mødecenter, København V

Mere info og tilmelding Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’.

Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

31

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

LOKALT FTF-A

Alm. Brand

SEB Pension

If… forsikring

Generalforsamling

Direktør-fødselsdag

Præstationsforbedringer i 2016

Generalforsamling

Personaleforeningen i

Den administrerende direktør i

Hos SEB Pension blev julen 2015

I november 2015 blev der afholdt

FTF-A afholdt i efteråret general-

Alm. Brand, Søren Boe Mortensen,

fejret ved, at personaleforeningen

generalforsamling i personalefor-

forsamling i Middelfart, hvilket

fyldte i december 60 år, hvilket

delte julegaver ud til medlemmer-

eningen i If. Fra Forsikringsfor-

gav genvalg til Alain Robert og

blev fejret af medarbejderne.

ne i starten af december. Tidligere

bundet deltog næstformand Lone

i november afholdt SEB Pension

Clausen og juridisk konsulent

Charlotte Lange til bestyrelsen, samt genvalg til Simon Bijlsma

Ryst posen

desuden sit årlige medarbejdermø-

Bent Halfdan Pedersen, der sør-

som formand og Elisabeth Kirke-

I november måned skød persona-

de. Denne gang fokuserede mødet

gede for at dirigere arrangemen-

terp-Møller som revisorsuppleant.

leforeningen det årlige julebanko

på at forbedre medarbejdernes

tet trygt i mål og hjælpe med at

I forbindelse med overenskomst-

af for tredje gang, og ligesom de

præstation, og her fik man hjælp

svare på spørgsmål fra deltagerne.

forhandlingerne har FTF-A plan-

foregående gange, blev det en

fra de forhenværende olympiske

Susanne Frost og Finn Olsen blev

lagt en diskussion, der skal handle

succes.

roere Eskild Ebbesen og Ulrik Lyn-

valgt ind som nye bestyrelses-

ge. Formålet var, at få personalet

medlemmer, og samtidig var der

om indførelse af et nyt lønsystem hos a-kassen, da det nuværen-

Tid til seminar

igennem et fælles løft af præstati-

genvalg til Ulrik Nielsen og Lau

de lønsystem er blevet forældet.

I 2016 er personaleforeningen i

onerne i 2016. Alle medarbejdere

Schirrmacher.

Generalforsamlingen sluttede af

gang med at arrangere det årlige

har i forbindelse med dette projekt

med live musik fra ’The Flash’ og

tillidsrepræsentant-seminar, der

valgt et personligt emne, som de

Søde sager til medlemmer

ømme dansefødder dagen efter.

løber af stablen i marts måned.

skal arbejde med, og er blevet op-

I december blev Michael Schrøder

Seminaret sørger for at tillidsre-

delt i ’vennegrupper’, der består af

kåret månedens medlem og mod-

præsentanternes kompetencer er

op til fire kollegaer. Grupperne skal

tog derfor en stor kagemand. Men

i top, så medlemmerne støttes og

hjælpe hinanden, så man kommer

uddelingen af søde sager stoppede

hjælpes bedst muligt.

i mål med medarbejdernes person-

ikke her, idet Personaleforeningen

lige mål for 2016.

i If havde valgt at uddele chokolade fra Spangsberg i julegave til alle

Danmarks bedste kantine

medlemmer i selskabet.

SEB Pension sluttede også året af med stor anerkendelse til SEB-hu-

Tag din karriere til nye højder Bliv del af Danica Pension, og vær med til at udvikle vores produkter og services.

Vi vil møde kunderne i øjenhøjde og være det mest tillidsskabende pensionsselskab. Det kræver dygtige og engagerede medarbejder med lyst til at overgå vores kunders forventninger.

Læs mere om dine muligheder hos os på danicapension.dk/job

sets kantine, der vandt Kantine-

LB Forsikring

prisen 2015.

Medlemsmøde

Nordea Nyt produktsystem og marcipanbrød Hos Nordea har selskabet haft travlt med at implementere et nyt produktsystem, der blev søsat i starten af februar. Det har

I januar markerede bestyrelsen i

givet ekstra travlhed, og det var

Personaleforeningen i LB Forsik-

derfor en kærkommen afbry-

ring DFL’s nye navn -Forsikrings-

delse, da Personaleforeningen i

forbundet - ved at dele foldere og

Nordea Liv & Pension gik rundt

marcipanbrød ud til medlemmer-

og uddelte over 400 brochurer og

ne i selskabet. Det var en stor for-

marcipanbrød i forbindelse med

nøjelse for personaleforeningens

markeringen af DFL’s navneskifte

repræsentanter at komme ud og

til Forsikringsforbundet.

møde medlemmerne ude ved skrivebordene. På trods af travlhed overalt, så blev personaleforeningen mødt med et smil i alle afdelinger. Samtidig var der mange medlemmer, der benyttede chancen til at komme med nyttige og konstruktive forslag og spørgsmål til bestyrelsens arbejde.

32

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

Topdanmark Organisationsændringer Topdanmark har haft travlt med organisationsændringer, hvilket har medført at afdelingen for privatskade, der tidligere har inkluderet indbo og bygningsskader, nu er blevet delt op i to separate

Forbrugsforeningen bliver brugt littigt

afdelinger.

Forbrugsforeningen kom godt ud af 2015 med en omsætning på over 3,14 mia. kroner

Tryg

og en samlet bonus på over kr. 196 mio. Og

Provinsturné og julegaver

i 2015 fik Forbrugsforeningen over 10.000

I slutningen af 2015 havde Perso-

nye medlemmer.

naleforeningen i Tryg de tre første

Forsikringsforbundets knap 2000 aktive

møder i forbindelse med den tilbagevendende provinsturné. Tina

medlemmer hos Forbrugsforeningen har

Snejbjerg, formand for personale-

gjort flittig brug af deres betalings- og bonuskort. Det har genere-

foreningen, turnerede rundt til af-

ret en omsætningen i 2015 på næsten 39,5 mio. kroner og der blev

delingerne sammen med deltage-

blandt de aktive medlemmer optjent ikke mindre end 2.515.523 kroner i bonus svarende til 1.284 kroner i gennemsnit pr. medlem.

re fra bestyrelsen samt de lokale besøgte Tryg bl.a. afdelingerne

Kagemænd, bowling og jule-hoptimister

’Skade’, ’Industri og Erhverv’ og

I Personaleforeningen i Topdan-

’Salg’ i Aarhus. På møderne blev

mark havde man valgt at mar-

der snakket om overarbejde, reg-

kere navneskiftet fra DFL til For-

ler og retningslinjer samt løntjek

sikringsforbundet med uddeling

kampagnen. Personaleforenin-

af kagemænd i afdelingerne over

gen vil gerne takke for den store

hele landet. Det blev til ikke min-

opbakning og fremmøde, der har

dre end 62 lækre kagemænd, der

været til disse besøg.

godt nok strider lidt imod Top-

tillidsrepræsentanter. På turneen

engagement - erfaring - ekspertise

danmarks sundhedspolitik, men

Byt til en nisse

blev modtaget med stort smil af

Hos Tryg blev der delt julegaver

medlemmerne.

ud til medlemmerne i form af en julenisse. Ikke-medlemmer skulle

Medlemmerne havde i julen

dog ikke føle sig snydt, så de fik en

mulighed for at vinde en ju-

seddel om, at hvis man meldte sig

le-hoptimist-figur,

ind i Forsikringsforbundet, kunne

naleforeningen uddelte 50 stk.

man bytte sedlen ud med en rigtig

via lodtrækning. I slutningen

nisse. Dette gav ti nye medlemmer

af januar afholdt personalefor-

henover julen – men det var også

eningen igen et landsdækkende

en fin nisse.

bowlingarrangement.

da

perso-

1 7 4 2 3 5 8 9 6

5 8 2 6 4 9 3 7 1

4 9 1 5 7 3 2 6 8

2 6 7 9 1 8 5 4 3

8 5 3 4 2 6 7 1 9

9 2 6 3 5 4 1 8 7

7 1 5 8 9 2 6 3 4

3 4 8 1 6 7 9 2 5

3 7 9 4 6 1 2 8 5

6 1 2 7 5 8 4 3 9

5 4 8 9 3 2 1 7 6

2 3 7 8 1 6 9 5 4

1 8 6 5 9 4 3 2 7

9 5 4 3 2 7 6 1 8

7 9 3 2 4 5 8 6 1

4 6 5 1 8 3 7 9 2

8 2 1 6 7 9 5 4 3

3 1 8 2 4 6 9 7 5

4 5 6 1 7 9 3 8 2

2 9 7 8 5 3 6 1 4

8 7 1 3 2 4 5 6 9

9 4 3 7 6 5 1 2 8

Har du en bygningsfaglig baggrund? Har du erfaring med sagsbehandling af bygningsskader? Vil du være en del af en international organisation, hvor du får ansvar for din egen skadeportefølje?

Så kan vi præsentere dig for en stilling som Loss Adjuster/taksator hos vores kunde i København.

Sudoko løsning (Fra side 35) 6 3 9 7 8 1 4 5 2

Skadebehandling af bygningsskader

5 6 2 9 1 8 4 3 7

1 8 4 6 9 2 7 5 3

7 2 9 5 3 1 8 4 6

6 3 5 4 8 7 2 9 1

Lyder det interessant for dig?

Læs mere på: www.centrum-personale.dk eller kontakt Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

33

F O R S I K R I N G > N R . 1 > J A N U A R 2 0 16

UNGDOM

af Kim Faurdal, formand for Ungdomsnetværket

Ungdom:

Nu er vi et netværk!

Som følge af DFL’s navneskite til Forsikringsforbundet har DFL Ungdom også skitet navn, og lidt til. Hvor vi før var et ’forum’ er vi nu blevet et ’netværk’ - Forsikringsforbundets Ung-

domsnetværk. Men nu som før kalder vi os bare ’Ungdom’.

UNGDOMSARBEJDET

i DFL – undskyld, Forsikringsforbundet – er hidtil varetaget af DFL Ungdom.

Og det vil det også blive fremover. Men navneskiftet har naturligvis den konsekvens, at vi nu hedder Forsikringsforbundet Ungdom.

Samtidig har vi skiftet status, så vi ikke længere er et forum, men et netværk, hvilket faktisk er en mere korrekt betegnelse. For at deltage i arbejdet – og fornøjelserne – i Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk be-

N55 88 / Ø12 54 O

O

VEJEN TIL DIN UDDANNELSE

Tag en tur gennem uddannelseslandskabet på Forsikringsakademiet og ind din egen vej. www.forsikringsakademiet.dk/uddannelsesveje

34

J A N U A R 2 0 16 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

høver man ikke at være tillidsvalgt. Vores arrangementer er åbne for alle medlemmer af Forsikringsforbundet på 34 år eller yngre og målet er både at øge kendskabet til Forsikringsforbundets faglige arbejde blandt de unge medlemmer, samt at opbygge og styrke medlemmernes personlige netværk.

Indlydelse Og så vil vi også gerne have indflydelse på overenskomstprocessen for at sikre de unge medlemmers ønsker og krav. Derfor er det også lidt ærgerligt, at Ungdom ikke fik en plads i hovedbestyrelsen, som vi ellers ønskede, men blev sendt tilbage til tegnebrættet med opmuntrende ord og en velvilje fra hovedbestyrelsen. Ungdom fik heller ikke

grønt lys til at udarbejde egne vedtægter med den begrundelse, at vi er omfattet af Forsikringsforbundets vedtægter. Derfor er vi nu ved at udarbejde en forretningsorden, der skal formalisere arbejdet i Forsikringsforbundet Ungdom.

aktiviteter. Hvis du er under 35 år og sidder med en god idé til et kursus, arrangement eller andet – fagligt eller socialt – så skriv til formanden for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk, Kim Faurdal, på kim. faurdal@nordea.dk

Aktiviteter

Vær med – og få indlydelse

2016 år bliver et spændende år, hvor der er planer om mange aktiviteter, blandt andet kurser i Excel og PowerPoint. Vi overvejer også at tilbyde økonomisk rådgivning, familierådgivning, uddannelsesvejledning, mere karriererådgivning samt LinkedIn kurser.

Senere i 2016 begynder det store arbejde med at forberede overenskomstforhandlingerne i 2017. Derfor har Ungdom brug for de unges hjælp til at give overenskomsten et tydeligt strejf af ungdom. Hvis du vil have indflydelse på dette arbejde, så kom frit frem og deltag i ungdomsarbejdet og arrangementerne.

Før planerne kan blive til noget skal Ungdom finde ud af, om der også er interesse for disse

PAUSE 3 9 7 8

5

5 4 2 7 8 6 4 1 6 8 6 5 3 1 4 7 1 8 4 2 3 2 7 6 9 3 2 6 1 8 9

6

9

4 8 7 4 9 6 8 4 1 5 1 6 1 8 8 5 2 9 3 5 9 4 5 6 4 8 3

2 8 9 7 6 1 4 7 6

9 5

7 6 1 8 5 2 1 2 3 4

7 2

1 7

9

35

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Kan du se forskel?

SMAGASIN UNDETS MEDLEM FORSIKRINGSFORB

VI SÆTTER FOKUS

PÅ

LEDERE E OG LEDELS [Tema på side 4-23]

T ER MÅSKE R STJERNETEGNE PÅ, AT DIN LEDE FORKLARINGEN ÆKKEREN [side 6] ER HURTIG PÅ AFTR DET, LSEN KAN BLIVE KUNDEOPLEVE DREJER SIG OM [side 24] SOM FREMTIDEN IGE ER NOK – 12 HURT 7 MINUTTER DIG ORM [side 26] TOPF I FÅR ØVELSER

DU SIDDER NU

med det første nummer af Forsikring, efter at vi har skiftet navn til Forsikringsforbundet.

Vi har lagt op til og markeret navneskif-

tet på mange måder hen over de seneste måneder, og nu også i Forsikring. Dette første nummer har fået vores nye ringe på forsiden, som samtidig er trykt på særlig tykt papir og har fået en gang lak. el.

Tjek din lønsedd Kvinder i ledelse. e.

LÆS OGSÅ OM: ejde til en god oplevels leder.

Sådan gøres overarbverdens ende. Sådan bliver du ikke snetværket.

At blive fyret er Nyt fra Ungdom ngsforbundet.

Fra DFL til Forsikri

Men der er sket meget mere, for hele bladet har fået en opfriskning af layoutet, så det er blevet mere markant og tidssvarende.

Overskrifter er blevet kraftigere og skriften ændret. I det hele taget er der sket en masse med layoutet, men det vigtigste er, at du finder det lækkert og får lyst til at åbne bladet og læse artiklerne. Det håber vi i redaktionen, er lykkedes for os. Har du kommentarer til layoutet og Forsikring i det hele taget, så er du altid velkommen til at skrive til os på redaktionen@forsikringsforbundet.dk.

Tjek stadig din lønseddel

Duten af et nyt blad NEJ, DER ER ikke noget galt med det blad, du nu sidder med i hånden. Ja, det kan dufte lidt kemisk, når du lige har modtaget det, men bare rolig: Produktionen af Forsikring er Svanemærket fra A til Z og trykkeriet fortæller, at farverne er så miljørigtige, at du nærmest kan spise dem.

Forsikring trykkes af Clausen Gruppen i Odense, og her lægger man stor vægt på, at hele produktionsgangen er miljørigtig. Man er derfor certificeret og benytter kun miljørigtige materialer hele vejen igennem.

fejl og mangler, som i værste falde kunne have ført til afskedigelse. Nu kunne man selv gå til HR-afdelingen og få fejlen rettet, og det sparede medlemmerne både kroner og problemer.

SELSKABERNE

i forsikringssektoren har godt styr på lønudbetalingerne viste Løntjek-kampagnen i slutningen af 2015.

Der er mange poster på en lønseddel, og det kan være svært at overskue, om lønnen er udregnet korrekt. Derfor vælger de fleste også at stole på lønsedlen, men det bør man ikke. Løntjek-kampagnen viste, at det kan være kritisk, tilmed for ansættelsen, hvis man ikke tjekker lønsedlen.

Under kampagnen fandt man nemlig

Problemerne omfattede fejlberegning af løn ved overgang til deltid, manglende træk for kantineordning, manglende korrektion for pension under barsel og fejl i træk for sundhedsordning. I et par tilfælde var der tale om store beløb, som medlemmet havde fået for meget, men her viste HR-afdelingerne storsind og man fandt en mindelig ordning.

Men tingene skal gå hurtigt i dag, så hvor en tryksag i tidligere tider fik lov til at ligge 2-3 dage og dampe af, så kommer Forsikring kun lige ud af trykmaskinen, før den bringes over til bogbinderen for skæring og hæftning. Og så snart det er sket bringes den direkte videre til distribution. Det er kort sagt en hurtig og effektiv proces, der sikrer at bladet leveres til tiden omkring i personaleforeningerne og via post til medlemmerne af Landskredsen.

Så fra trykkerne skal vi hilse og sige, at lugten – duften – er som et nytrykt blad skal dufte, og at den er ganske uskadelig.

dyrt Fejl koster dig på

blindt e dyrt at stole Det kan vær t Oskar fra el. Det fand sin lønsedd ede sine ud af. Han tjekk e København at der mangled de, age opd t, lønsedler og Fejlen blev rette betalinger. han havde pensionsind som kr., 00 de 36.0 og Oskar ik til gode.

tjekke Dette skal du inder du w.dl.dk) meside (ww kan På DFL’s hjem dan du selv e råd om, hvor tips og god bl.a. en liste eddel. Her er tjekke din tjekke din løns du særligt bør kter, pun over de lønseddel på.

så spørg Er du i tvivl, ræsentant din tillidsrep korrekt,

eddel er om din løns Er du i tvivl, entant. Eller tillidsrepræs DFL’s så tal med din gen, som er onaleforenin ed en kontakt pers ion - og derm ntat æse lokale repr fagforening.

OK din til direkte linje rs Landsforening ngsfunktionære DFL - Danske Forsikri dfl@dfl.dk / www.dfl.dl / Tlf. 33 12 42 42 januar 2016 hedder Husk, at vi fra

Hvornår har et du sidst tjekk ? el d ed ns lø din og fagforening’ .

DFL er din ‘OK overenskomst forhandler din var at tjekke ans t ege Men det er dit , når du får den din lønseddel ske fejl...

- for der kan

ster overenskom Det er os med skaber og faglige fælles

Du inder mere information på www.forsikringsforbundet.dk under Fagligt/Løn/Tjek din lønseddel.

kindly.dk

NR. 1 / 2016