Forsikring nr. 4-2016

NR. 4 / 2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

VIDERE I ARBEJDSLIVET [Tema side 4-17]

DIGITALISERING ER ET VÆRKTØJ – IKKE ET MÅL [side 6] KOM FORREST I JOBKØEN [side 8] NU SKAL VI TALE OM KARRIERESIKKERHED [side 14] DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLOGI [side 22]

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

NR. 4 / 2016

INDHOLD

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET 04 Videre i arbejdslivet 06 Digitalisering er et ’must’ 08 Sådan kommer du forrest i jobkøen 10 Fra forsikringsansat til sexolog

10

TEMA

4

TEMA FRA FORSIKRINGS­ ANSAT TIL SEXOLOG

Efter ti år i forsikringsbranchen trængte Line Bassøe til nye ud­ fordringer.

VIDERE I ARBEJDSLIVET

Vi skal til at tale om ’karrieresikker­ hed’ frem for jobsikkerhed. Men hvad ligger der så i det?

DIGITALISERING ER ET ’MUST’

Koncerndirektør Marianne Wier fra Topdanmark giver sit bud på, hvordan man kan sikre sig en plads i fremtidens forsikringsselskab.

2

16 Afskediget: ”Jeg tog det ikke personligt”

ARTIKLER 18 Arbejdsmiljødag for ledere

20 Træn den stressede krop med omtanke

14 KARRIERESIKKERHED

TEMA

14 Karrieresikkerhed

19 Folkemødet - pulserende politisk event

Størst mulig tryghed i en foranderlig verden er, hvad Forsikringsforbundet arbejder for at sikre medlemmerne.

Men der er meget, man selv kan gøre…

6

12 Medlemspejling: Ikke bange for fyring

24 Ungdommen på Bornholm 25 Brug karriereagenterne

DIGITALT 22 Nyt og noter om digitalisering

DIVERSE 26 Retten er sat 27 Portræt: Mondux 28 Nyt fra personaleforeningerne

22 DIGITALT – OM FREMTID OG TEKNOLOGI

Forsikring tager hul på fremtiden med noter og nyt om digitalisering.

30 Medlemsarrangementer og kurser 31 Udmærkelser 31 Pausen 32 Ny energi til Pokemon jægere

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard Landsformand

Det havde jeg bare aldrig troet skulle ramme mig Har du hørt sætningen ovenfor før?

Selv har jeg hørt den et utal af gange, når jeg efter et opsigelsesmøde i selskabet har siddet med et ulykkeligt og chokeret medlem. ”Det er så uretfærdigt, jeg har altid passet mit arbejde og gjort det så godt, jeg kunne”. Og det er utvivlsomt rigtigt i langt de fleste tilfælde, men det er desværre bare ikke længere nok.

Ikke i dag.

I dag er kravene til den enkelte medarbejder skærpet, og den hastige teknologiske udvikling kræver et konstant fokus på egen kompetencer. Og så kræver det ikke mindst evnerne til at kunne bestride ’det næste job’.

Fremtiden er ikke i morgen - men i dag, og vi skal hele tiden være klædt på til at klare nye udfordringer og nye arbejdsopgaver. Det handler ikke længere kun om antal sygedage, det gode kollegaskab eller om at have særligt gode talegaver. Dagens medarbejder skal have omstillingsevne, være innovativ og besidde modet til at kaste sig ud i nye udfordringer.

I den finansielle branche har forsikringsselskaberne indtil nu haltet godt efter bankver-

medarbejdere med de rette kompetencer, og så bliver det dyrt for det enkelte selskab at bruge en god bid af ansættelsen på uddannelse. Det er nu, vi skal i gang, hvis det forsømte skal indhentes.

denen i teknologisk udvikling. Men nu kan vi for alvor mærke ’de digitale vinde’ blæse.

Forsikringsbranchen har det seneste år haft flere store opsigelsesrunder. Mange af vores medlemmer har desværre på egen krop og sjæl oplevet hvordan det føles, når de faglige og personlige evner ikke længere matcher kravene til de nye jobs. Selvbetjening på nettet udfordrer en del af de jobfunktioner, vi kender i dag - men samtidig opstår der også nye jobmuligheder. Det er ikke antallet af jobs, der er den store udfordring, men derimod spørgsmålet om vores medlemmers kompetencer kan stå mål med nye krav og jobfunktioner.

Såvel arbejdsgiverne som Forsikringsforbundet har et ansvar for og interesse i at sikre din fremtidige arbejdsmarkedsværdi. Men den vigtigste part er dig selv. Brug MUS eller status-samtalerne med din leder til at drøfte dine fremtidige kompetencer. Hjælp dig selv og investér lidt tid i efter- eller videreuddannelse. Udnyt dit medlemskab af Forsikringsforbundet til at få rådgivning hos din lokale personaleforening eller centralt fra vores sekretariat. Book en samtale til karriererådgivning, meld dig til relevante medlemskurser – og styrk dine IT-kompetencer via vores onlineskole.

Medlemmernes kompetenceudvikling er et af Forsikringsforbundets helt store fokusområder. Vi ved, hvor vigtigt det er, at du har de rette kompetencer, hvis du også i fremtiden skal være i forsikringsbranchen.

Du har uden tvivl flere muligheder, end du lige tænker på. Det vigtigste er, at du gør noget og hele tiden sikrer, at din arbejdsmarkedsværdi holdes intakt, og du dermed forbliver attraktiv på arbejdsmarkedet.

Vi er i løbende dialog med arbejdsgiverne og påtaler gang på gang det ansvar, de har for at give medarbejderne den nødvendige uddannelse til fremtidens jobs. Ledelserne ’sover i timen’, når de tænker i nuet og glemmer at videre- og efteruddanne medarbejderne til nye jobfunktioner. Om ganske få år vil der med stor sandsynlighed være en mangel på

Venlig hilsen

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer.

Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikrings­ forbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikrings­ forbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelses­ medlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem.

Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2016 er afsluttet den 19. aug. 2016.

3

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Videre i arbejdslivet…

Størst mulig tryghed i en for­ anderlig verden. Det er Forsik­ ringsforbundets hovedtema i de kommende overenskomstfor­ handlinger.

Vi lever i en tid, hvor hastig teknologiudvikling er et grundvilkår, der løbende forandrer hele vores samfund og vores forretningsmodeller. Også i forsikringsbranchen vil kompetencer og omstillingsparathed blive afgørende fremover.

Udfordringen er ikke isoleret til Danmark, men rækker videre ud i Europa, og EU har præsenteret en ny plan for, hvad de tror og håber, bliver starten på en gennemgribende opkvalificering af den europæiske arbejdsstyrke. EU-planen har titlen ”New Skills Agenda for Europe” der har som mål at sikre, at man udvikler de kompetencer, der er nødvendige i såvel nutidens som fremtidens jobs.

Ifølge EU-kommissionen mangler 25 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år basale digitale kompetencer. For hele Europa er tallet 41 pct. eller 70 millioner europæere i den arbejdsdygtige alder, der mangler enten numeriske, sproglige eller digitale færdigheder. Der skal samarbejdes intenst på europæisk niveau for at tackle de udfordringer, der lurer om hjørnet.

Din uddannelse holder ikke til et helt arbejdsliv Også herhjemme er der stærk fokus på ud-

4

dannelse. Emnet er en del af de igangværende trepartsforhandlinger, hvor blandt andet vores hovedorganisation FTF og vores arbejdsgiverforening Finanssektorens Arbejdsgiverforening sidder med om bordet. Det handler om at investere i fremtidens arbejdskraft.

Parterne er gået til forhandlingerne med en ambition om bedre muligheder for efter- og videreuddannelse til ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.

Fra sikkerhedsnet til springbræt Tryghed i jobbet er ikke, hvad det har været. Tryghed i jobbet handler om at have de rette kompetencer til at varetage de arbejdsmæssige opgaver, at kunne vedblive at være attraktiv på arbejdsmarkedet og at kunne opfylde de kompetencekrav, der er såvel i dag som i fremtiden.

For dig som medlem handler det om at hoppe på mulighederne for uddannelse til morgendagens opgaver. Det er ikke længere nok at være en stabil arbejdskraft, der hver dag passer sit job – og passer det godt.

Nutidens medarbejder – ikke mindst forsikringsmedarbejder - skal ikke bare sidde ved skrivebordet, men blive bedre og klogere gennem hele arbejdslivet. Det er vigtigt at være mobil og kunne rykkes rundt i organisationen, men det stiller også krav til arbejdsgiverne. De skal give medarbejderne muligheder for at uddanne sig og dermed være åbne for jobrotation, projektopgaver og andre måder at arbejde på.

Tryghed i nye rammer Forsikringsforbundet vil som den faglige organisation for alle i forsikringsbranchen være med til at løfte opgaven om at støtte og udvikle vores medlemmer til morgendagens krav.

Vi ser det som en del af vores ansvar at gøre jer medlemmer bevidste om, hvor vigtigt det er, og i forhandling med vores arbejdsgivere skabe gode rammer for kompetenceudvikling.

Men du bliver også nødt til selv at flytte dig, selv at fange mulighederne og at investere i din fremtid. Det kan tilmed være, at det vil koste dig både fritid og penge, men det vil uden tvivl være godt givet ud.

Set med Forsikringsforbundets briller er arbejdsgiverne ikke gode nok til at fortælle medarbejderne, hvad de skal besidde af kompetencer. Blandt andet derfor er medarbejderne ikke altid bevidste om, at deres kompetencer måske ikke rækker til de opgaver, som arbejdsgiverne ser i fremtiden.

Det skinner blandt andet igennem i Forsikringsforbundets nyligt afholdte medlemsspørgeundersøgelse, hvor svaret fra jer lyder, at I ikke er i tvivl om, at I besidder de nødvendige kompetencer, såvel i dag som i fremtiden. Men hvis ingen fortæller jer, hvilke kompetencer og jobs der er brug for i virksomheden i de kommende år, er det svært at flytte sig i den rigtige retning.

Nye døre åbner sig Nye profiler, nye uddannelseskrav, nye kompetencer, ændrede arbejdsopgaver vil sam-

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

men med stigende digitalisering og outsourcing desværre betyde, at vi ser en stigning i antallet af afskedigelser.

Når man står tilbage og har mistet sit job, er en af de store opgaver for Forsikringsforbundet at hjælpe jer videre i arbejdslivet så hurtigt som muligt og på en tryg og professionel måde. Vi er med jer i hele forløbet og klar med støtte, råd og vejledning på vejen mod et nyt job – og vi er ikke mindst med lokalt i jeres selskab, når der skal forhandles omkring organisationsændringer og outplacementaftaler.

Vi har en forholdsvis lav arbejdsløshed i forsikringsbranchen. Omregnet til fuldtidsansatte er den på 2,2 procent, svarende til 207 ledighedsberørte. Til sammenligning er den på hele FTF-A området på 3,1 procent. Det er måske ikke mange, men det er 207 for mange.

I tæt samarbejde med FTF-A, gør vi i Forsikringsforbundet alt for at få de ledige hurtigt tilbage i job. Vi gør det så godt, at 70 pct. af de ledige medlemmer er i job igen inden for blot et halvt år. Måske ikke i den samme type job eller i den vante branche, men så til noget nyt og andet i eller udenfor branchen.

Den digitale medarbejders DNA

Arbejdet med algortimer og big data kræver en særlig kombination af evner. Her kan du se, om du har det, der skal til for at blive fremti­ dens digitale datamedarbejder.

Formidling (storytelling)

– evnen til at kommunikere historien i data og dermed skabe ny læring hos modtagerne.

Analytisk forståelse

– evnen til at krydse data og skabe analyser, der giver ny indsigt.

Dataforståelse

– evnen til at se og forstå sammen­ hænge i data – også komplekse strukturer.

Forretnings­ forståelse

– evnen til at koble datapotentiale med forretningsmæssige udfordringer.

10

20 pct.

pct.

Visualisering

15 10 pct.

15 pct.

30

pct.

pct.

– kreative kom­pe­ten­cer, der formår at gøre data visuelle og ta­ ger udgangspunkt i modtageren.

Hacker-mindset – tager ikke et nej for et nej og ved, at alt i udgangs­ punktet kan lade sig gøre.

Hertil kommer, at der bliver gjort en særlig indsats for den gruppe af medlemmer, der ikke har fundet arbejde efter et år.

Pres på de der overlever Når kollegaer må forlade jobbet, sidder der andre tilbage, som skal få enderne til at nå sammen. Det betyder ofte flere arbejdsopga-

Grafik: Poul Malling, Berlingske

ver, nye værktøjer og krav om større effektivitet. De skal gennem store forandringsprocesser og en turbulent tid, hvor de ofte oplever et pres i forhold til deres effektivitet og resultater.

Der skal tages hånd om dem, der mister deres job, men der skal bestemt også tages hånd om dem, der ”overlever”. Det kræver opmærksomhed og støtte fra lederen og fra Forsikringsforbundets lokale afdeling, din personaleforening.

Vi skal alle videre i arbejdslivet på den ene eller den anden måde, om det er i nyt job et andet sted eller om det er i vante omgivelser i virksomheden.

Om undersøgelsen:

2014 var året, hvor konsulentvirksomheden Inspari for første gang præsenterede en temperaturmåling på det datadrevne Danmark – en undersøgelse af det datadrevne niveau blandt danske virksomheder krydret med analyser af udfordringer, gevinster og værdi af arbejdet med data. I år er Norge, Sverige og Finland kommet med i undersøgelsen, så der for første gang er lavet en skandinavisk undersøgelse, der bygger på 415 svar fra virksomheder i de fire skandinaviske lande.

5

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Lars H. Knudsen

Marianne Wier, koncerndirektør i Topdanmark:

Digitalisering er et ’must’ Vi taler med Marianne Wier, koncerndirektør og COO – Chief Operating Officer – i Topdanmark, og om nogen har hun fingeren på pulsen i selskabet og hos kunderne.

”Men vi digitaliserer ikke bare for at gøre det, men for at kunne give en bedre kundeoplevelse og yde en mere effektiv service”, understreger Marianne Wier, der mener at forsikringsbranchen står over for en transformation.

Forsikringsbranchen er bagud og står over for en transformation.

Jobbene i branchen ændrer sig, men det er der ikke noget nyt i, for sådan har det været længe. Det nye er, at de ændrer sig hurtigere og mere dramatisk end tidligere.

Det er en udvikling, der drives af kunderne, som ser nye og effektive servicetilbud overalt omkring sig, og ønsker de samme muligheder hos deres forsikringsselskab.

Kundeservice er afgørende.

6

”God kundeservice er ikke ensbetydende med digitalisering og selvbetjening, men handler bestemt også om at der er dygtige servicemedarbejdere klar til at hjælpe kunderne. I forsikringsverdenen er der mange situationer, hvor man har brug for at tale med et menneske. Men kunderne ønsker også at kunne servicere sig selv på linje med, hvad de kan i bankverdenen, og det skal vi naturligvis tilbyde. Derfor er selvbetjeningsløsninger sammen med digitalisering og automatisering en del af fremtidens forsikringsvirksomhed – det er et konkurrenceparameter og kunderne forventer det”, understreger Marianne Wier, der ser digitalisering som et værktøj og ikke et mål.

Selskaberne er nødt til at arbejde effektivt og tjene penge, for ellers vil der ikke være noget selskab i fremtiden. At have en sund forretning er en sikkerhed for såvel aktionærer som for kunder og medarbejdere. De selskaber, der kan tilbyde nemme, enkle og tilgængelig produkter og services til en attraktiv pris overlever – det er, hvad alle selskaber arbejder for og med lige nu.

Stolen bliver tungere Der bliver færre jobs i forsikringssektoren, og også kompetencerne ændrer sig. Automatisering vil fjerne manuelle processer, så

de første jobs, der forsvinder – og mange er allerede forsvundet – er dem, der har med rutineprocesser og sagshåndtering at gøre. ”Stolen, som vi kender den i dag, bliver der færre af i fremtiden og den bliver tungere på den måde, at det vil være de mere komplekse opgaver, der kræver involvering af en forsikringsmedarbejder. Men der vil også dukke nye stillingstyper op, hvor indholdet i jobbet er mere bredt og afvekslende. Det kunne være inden for procesoptimering, produktudvikling, brugergrænseflader samt udvikling af værktøjer til automatisering.” ”Det stiller krav til den måde, selskaberne leder og udvikler deres medarbejdere på, og til de overenskomster, selskaberne arbejder under”, forklarer Marianne Wier. Hun mener, at fremtidens overenskomster skal være agile og fleksible, og kunne rumme såvel medarbejdernes som selskabernes individuelle behov. Og at de understøtter selskabernes konkurrencekraft samt medarbejdernes trivsel og muligheder på arbejdsmarkedet.

Outsourcing af jobs Der har været talt meget om selskabernes outsourcing af opgaver til andre virksomheder i såvel Danmark som udlandet. Marianne Wier forudser dog, at behovet for outsourcing kan ændre sig i takt med indførelsen af løsninger til digitalisering og automatisering, for der er jo ikke grund til at outsource en opgave, som kan håndteres af en computer.

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

”Krav om flere ressourcer til eksempelvis IT-udvikling vil dog også fremover betyde, at opgaver lægges hos eksterne partnere, men min vurdering er, at det i mindre grad bliver de kundevendte opgaver."

deres netbank skal vi have opbygget inden for forsikring”, mener hun.

Det kan du selv gøre

”Dette her er ikke selskabernes konkurrence med eller mod medarbejderne, men en nødvendighed, som kommer til at ske. Indsættelse af robotter til at løse rutineopgaver er ikke nødvendigvis negativt, men kan give medarbejderne andre og mere spændende opgaver.”

Men hvad kan man som medarbejder selv gøre for at have en rimelig sikkerhed for job i fremtidens forsikringsbranche? ”Man skal være åben over for, at hvad man gjorde på én måde i går, kan laves på en helt anden måde i morgen – eksempelvis at kunderne ønsker at kunne betjene sig selv.

Man skal også være fleksibel og 110 procent orienteret mod den digitale kundeoplevelse – bankkundernes positive syn på og brug af

Det bedste råd, som Marianne Wier kan give medarbejderne er at være åbne og fleksible:

”Hvis du vil være en del af fremtidens forsikringsselskab, så skal du som medarbejder melde dig klar, når der åbnes for nye muligheder i selskabet. Og tag aktivt del i udvik-

lingen og - det gælder ikke mindst de lidt ældre medarbejdere – sætte dig ind i kundens univers og forstå hvorfor og hvordan de digitale løsninger bruges,” understreger Marianne Wier. ”Det virkelige onde er, hvis vi til sidst står uden kunder. Så støt op om, at vi forbliver en branche”, slutter hun.

Marianne Wier Marianne Wier, 53 år, er det nyeste medlem af Topdanmarks koncernbestyrelse med ansvar for skadebehandling, koncernudvikling, IT og digital udvikling. Hun har en baggrund som advokat, hvilket hun har haft brug for i teknologiselskaber som Navision og Microsoft, samt Danske Bank, elbils-selskabet Better Place og i E-boks. Før skiftet til direktionsgangen i Topdanmark har hun haft stillingen som skadesdirektør i selskabet.

7

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Camilla Bech Madsen, FTF-A

Sådan kommer du

forrest i jobkøen Flere af os kan risikere at miste jobbet i løbet af karrieren. Heldigvis er der en række ting, du kan gøre for at komme godt videre. Forsik­ ringsforbundet anbefaler FTF-A til medlemmerne, og Anni Kjeldahl, job- og karrierecoach hos FTF-A, giver dig her tre vigtige skridt på vejen mod dit næste job.

Hvis opsigelsen er en realitet, så handler det om at komme godt og hurtigt videre til et nyt arbejde.

Det kan være lettere sagt end gjort, men når du først er kommet dig over omvæltningen, er der en række konkrete skridt, du kan tage for at komme forrest i jobkøen. ”Vi får mange henvendelser fra medlemmer, der er blevet sagt op, som har brug for sparring til at lande deres næste job. Min erfaring er, at jo hurtigere man kommer i gang med at

søge nyt arbejde, jo bedre. Helt konkret råder vi medlemmerne til at dele jobsøgningen op i tre faser, der bygger ovenpå hinanden: En afklaringsfase, en planlægningsfase og en fase med fokus på jobsøgningsteknikker. På den måde finder medlemmerne ud af, hvad de kan og vil, ligesom de får tips til, hvordan de kan bruge deres netværk og skrive målrettede CV’er, ” siger Anni Kjeldahl.

FTF-A er den største a-kasse på FTF-området med over 140.000 medlemmer. FTF-A er bl.a. a-kasse for Forsikringsforbundet og er en tværfaglig a-kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Vi har et stærkt fokus på jobrådgivning, fordi vi gerne vil hjælpe vores medlemmer hurtigt i job. Læs mere på: www.ftf-a.dk/din-situation

8

”Når du har lavet din afklaring, vil du have et godt overblik over, hvad du kan, og hvad du kan byde ind med til dit næste job. Du vil typisk også opleve, at ryggen bliver lidt rankere, og du finder ud af, om du er på rette karrierevej. Tag udgangspunkt i dig selv og brug det til at orientere dig om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud lige nu. Hvilke profiler efterspørger virksomhederne i din branche?

Det giver dig et godt springbræt til at lave nogle konkrete jobmål.”

Hos FTF-A er omkring halvdelen af de ledige i job igen efter tre måneder.

Bliv skarp på hvem du er

Hvem er FTF-A?

at lade dig begrænse af dine arbejdsopgaver, hvis du f.eks. har siddet i den samme stilling i mange år. Dine faglige kompetencer kan også komme fra bestyrelsesarbejde eller frivilligt arbejde,” forklarer Anni Kjeldahl og uddyber:

Det første skridt mod dit næste job handler om, at du bliver afklaret omkring, hvad der motiverer dig, og hvilke faglige og personlige kompetencer du har. Det kan du gøre sammen med din a-kasse. ”Hvad har jeg lyst til at arbejde med? Hvilke personlige egenskaber har jeg? Og hvilke faglige kompetencer har jeg? Det kan være nogle af de spørgsmål, du stiller dig selv for at blive afklaret omkring din motivation, personlighed og faglighed. Når det handler om de faglige kompetencer, kan du finde dem ved at lave et brutto CV, hvor du skriver alle dine arbejdsopgaver ned og får beskrevet alt det, du kan. Husk, at du ikke behøver

Det første skridt mod dit næste job handler om, at du bliver afklaret omkring, hvad der motiverer dig Invitér på kaffe Det næste skridt, du skal tage, er at aktivere dit netværk. Dit netværk er både kolleger, tidligere kolleger og deres ægtefæller, venner, familie og din a-kasse. ”I dag bliver mange jobs besat gennem netværk. Derfor er det vigtigt, at du er åben omkring, at du står uden job, så dit netværk

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

husker dig, hvis der pludselig åbner sig en mulighed et sted. Ligeså vigtigt er det, at du klæder dit netværk på, så de ved, hvad du kan og gerne vil. Skriv f.eks. på LinkedIn, hvilke typer jobs du søger, og hvilke kompetencer du har,” anbefaler Anni Kjeldahl.

Forbered dig på jobsamtalen Der er flere ting, du med fordel kan øve dig på, når du bliver kaldt til jobsamtale: • Øv dig på en relevant og god præsentation • Kend dine styrker og svagheder • Tal i billeder og giv eksempler, når du skal fortælle om dine kompetencer • Kend dit lønkrav

”Tag teten og invitér folk i dit netværk på en kop kaffe eller til et interessemøde. Det kan eksempelvis være nogen, som har en relation til den virksomhed, du godt kunne tænke dig at arbejde hos. Men du skal ikke komme med hatten i hånden og spørge direkte om et job. Spørg i stedet om gode råd og få nyttig information om virksomheden eller branchen, som du kan bruge i din jobsøgning,” siger Anni Kjeldahl og understreger, at man ikke skal tøve med at række ud og bede om hjælp. Langt de fleste er imødekommende og vil gerne hjælpe.

Er du hverken til kaffe eller LinkedIn, så har du også mulighed for at melde dig ind i forskellige jobsøgningsnetværk, eksempelvis Powerjobsøgerne, som FTF-A har et samarbejde med.

Skriv et skarpt CV og ansøgning Endnu et vigtigt skridt på vejen til at lande jobbet er at skrive et målrettet CV og ansøgning, så du bliver kaldt til jobsamtale. ”I langt de fleste tilfælde bliver dit CV læst før din ansøgning. Derfor er det afgørende,

Anni Kjeldahl

at du får vist din erfaring. Et godt råd er, at dit CV skal beskrive din karriere indtil nu ved at vise, hvilke arbejdsopgaver du har haft, og hvilke resultater du har skabt – alt sammen skrevet, så modtageren kan se, at du matcher de kompetencer, de søger. I ansøgningen skal du i stedet forklare, hvordan du vil løfte opgaverne, der følger med jobbet, ligesom det er vigtigt, at arbejdsgiveren kan mærke din motivation for at søge stillingen,” siger Anni Kjeldahl.

Husk, at du som medlem af FTF-A kan booke coachingforløb, jobsamtaletræning eller få sparring på dit CV og ansøgning.

Uddannelse er det vigtigste

Jobsøgningens tre faser 1. Afklaring: Hvem er du – fagligt og personligt? Hvad motiverer dig?

Og hvor vil du gerne hen?

2. Planlægning: Hvilke jobs vil du søge? Hvordan vil du f.eks. bruge dit netværk og jobdatabaser?

3. Jobsøgningsteknikker: Hvordan skriver jeg et skarpt CV og en målrettet ansøgning?

Du kan se mere på ftf-a.dk

den tekniske uddannelse med den forretningsmæssige uddannelse er et godt grundlag for at forstå de ofte komplekse sammenhænge i forsikringsprodukterne.

Nicklas Larsen, ny erhvervsdirektør i Codan, er øjensynlig en person, der gerne kaster sig ud i udfordringer. Ikke blot har han på samme tid taget to vidt forskellige typer uddannelser – en kandidatgrad i Finance and Management samt en kandidatgrad i Teknisk Fysik – men han er også klar til sit første maratonløb.

Som ny erhvervsdirektør i Codan kan man som medarbejder uden tvivl forvente fuld fart frem og forandringer. Nicklas Larsen forklarer, at Codan allerede er langt henne i en forandringsproces, men at digitaliseringen betyder, at kunderne forventer et andet serviceniveau fra forsikringsselskaber i bred forstand, og at Codan skal videre i sin omstilling for at kunne opfylde kundernes forventninger.

Det er derfor ikke overraskende, at han forklarer til nyhedsbrevet Finanswatch, at uddannelse er det vigtigste valg for et menneske.

Han mener, at hans kombination af den komplekse matematik fra

”Vi skal være endnu skarpere til at sætte kunden først”, mener Nicklas Larsen, der i øvrigt er svensk og bor med familien i Limhamn.

9

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Birgitte Aabo, journalist

Fra forsikringsansat til

sexolog

Kollegerne så det måske som en slags selvrealiseringsprojekt, som jeg ikke ville gøre alvor af at bruge karrieremæssigt, når det kom til stykket

Efter ti år i forsikringsbranchen trængte Line Bassøe til at beskæftige sig med noget andet. Det blev et skifte, hun stortrives med.

at man måtte kunne organisere det bedre.

Men jeg fik nu aldrig noget svar.”

Teammøde igen-igen. Uge ud og ind. Efter ti år i forsikringsbranchen begyndte det at dræne Line Bassøe for alvor. Hun havde trang til kortere beslutningsveje, til at der skulle ske noget nyt. Svaret blev et liv som selvstændig sexolog og parterapeut.

Gradvist blev Line Bassøe overbevist om, at hendes behov for hurtigere beslutningsveje kunne opfyldes ved at blive selvstændig.

Hun havde også lyst til at bruge sine evner til at tale med mennesker til at gå mere i dybden og møde dem ansigt til ansigt i stedet for over telefonen, og hun fandt frem til, at parterapeut var det rigtige.

”Jeg var meget glad for den del af mit forsikringsjob, der handlede om at tale med efterladte i forbindelse med dødsfaldsudbetalinger. Det var, hvad man kalder svære

For at blive det, skulle man dengang først tage sexolog-uddannelsen, sammenlagt tre års uddannelse. Hun gennemførte uddannelserne med et vist overlap, samtidig

samtaler med mennesker, der var meget påvirkede af sorg og økonomisk frustration - mennesker, der nogle gange græd undervejs. Men for mig var det ikke svært at tale med dem. Det var den del af mit arbejde, jeg syntes var mest interessant,” fortæller den tidligere forsikringsfuldmægtig.

med at hun passede sit job som forsikringsfuldmægtig på nedsat tid, 30 timer om ugen.

Kollegerne igennem årene i forskellige virksomheder i forsikringsbranchen var hun også glade for, og lønnen var god, men til sidst var det alt sammen ikke længere nok.

Spild af tid ”Min følelse omkring arbejdet var meget delt.

Det blev enormt tungt for mig med alle de

10

Line Bassøe

teammøder. Jeg var træt af hver uge at høre de samme mennesker sige det samme på de møder, uden at det rigtig flyttede noget. Jeg skrev også til ledelsen på et tidspunkt, at jeg syntes, at det var spild af mange menneskers tid og arbejdskraft med alle de teammøder,

”Kollegerne så det måske som en slags selvrealiseringsprojekt, som jeg ikke ville gøre alvor af at bruge karrieremæssigt, når det kom til stykket. Men jeg var selv meget sikker på, at jeg ville skifte branche, så snart jeg var færdiguddannet.”

Holdt på pengene Springet ud i det selvstændige liv føltes ret markant: ”Jeg er alenemor til to børn og var vant til både høj løn og stort pensionstillæg, så det

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

føltes noget utrygt at stå uden nogle af delene. Der var heller ikke meget økonomisk buffer tilbage at tære på, efter at jeg både havde været på nedsat tid og betalt uddannelsen selv”, fortæller den nu 44-årige sexolog og parterapeut, der blev selvstændig for syv år siden.

Forretningssans gør forskel

Selv om hun fik en flyvende start og på sin allerførste arbejdsdag som parterapeut fik henvendelser fra og aftaler med tre par, var hun meget forsigtig med at bruge penge i begyndelsen:

”Det er ikke alene vigtigt for mig at stille mig til rådighed og at hjælpe andre, det er også vigtigt for mig, at det er en god forretning.

Og jeg kan mærke, at det gør en forskel i den branche, jeg er i nu, at jeg har forretnings-

”Jeg levede spartansk og købte kun det allermest nødvendige. Det var jo ikke til at vide, hvordan næste måned så ud. Først efter flere år med en god omsætning, turde jeg begynde at bruge af pengene.”

sans med mig fra tidligere. Eksempelvis kender jeg betydningen af en velfungerende hjemmeside og ved, hvordan sådan en skal sættes op og se ud,” siger Line Bassøe, der lagde hårdt ud med at tilbyde klienter samtaler i hele tre klinikker.

Line Bassøe oplevede, at hun ikke alene kunne bruge sine nye uddannelser og den erfaring, hun havde fra samtalerne i forbindelse med dødsfaldsudbetalinger, men også den forretningssans, hun havde med sig som en del af rygsækken fra forsikringsbranchen.

Det viste sig dog, at to klinikker var det rigtige antal, så i dag har hun klinikker i Hellerup og Hillerød og har hyret telefonhjælp og ansat en terapeut. Udover mere almindelige terapiforløb har hun også mentorforløb, hvor hun coacher andre terapeuter, der vil være selvstændige, foruden forløb for ledere, der ønsker at få bedre relationer til medarbejdere og kunne håndtere konflikter. Desuden har hun faste opgaver som chefmentor, tilknyttet Joan Ørtings sexologuddannelse. ”Det kan godt være, at jeg på et tidspunkt må ansætte en terapeut mere, hvis der kommer endnu mere tryk på. Men ellers synes jeg, det har en rigtig god størrelse, som det er nu. Det er en stor tilfredsstillelse, at jeg har fået det til at køre godt. Og jeg elsker virkelig mit job.”

11

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Susanne Paulsen, konsulent

Medlemmerne har talt:

Vi er ikke bange for at blive fyret!

Forsikringsforbundets medlem­ mer lever ikke i en stadig frygt for fyringer, men føler sig gene­ relt trygge i deres job.

Medlemmerne af Forsikringsforbundet er uden tvivl blandt de tryggeste medarbejdere, man kan finde i den private sektor herhjemme. I forsomme-

ren gennemførte Forsikringsforbundet en medlemsundersøgelse, som bl.a. spurgte til medlemmernes frygt for at blive fyret som følge af outsourcing, robotisering eller digitalisering. Konklusionen er, at det ikke er noget, der holder medlemmerne vågne om natten.

Men måske burde disse emner i større grad have medlemmernes bevågenhed. For flertallet af selskaber arbejder i dag målrettet

med at digitalisere, robotisere og/eller outsource arbejdspladser.

Unge er skråsikre Det er især de yngre medlemmer, der føler sig sikre. Blandt dem svarer næsten to ud af tre positivt på udsagnet om sikkerhed i ansættelsen, mens det kun er en ud af tre af seniorerne på arbejdspladsen, der oplever at have samme sikkerhed.

Forsikringssammenligning Vores sammenligningsværktøj til forsikringsfolk gør sammenligning korrekt, hurtigt, enkelt & sjovt.

Sammenlign: • Bil, hus, indbo, ulykke, fritidshus, hund, børnesygdom & rejseforsikringer.

• Undtagelser, begrænsninger, summer, basis- & tilvalgsdækninger mv.

• Over 40 selskabers forsikringsprodukter.

Vi opdaterer dagligt 35.000 siders vilkår, produktark mv. www.comadso.com Se vores film på youtube

Comadso A/S har mange danske samt norske og svenske forsikringsselskaber som kunder.

12

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Hvad er din alder?

Fordelt på "Jeg føler mig sikker i min ansættelse"

Hvor længe har du været i branchen?

Fordelt på "Jeg føler mig sikker i min ansættelse"

100%

100%

90%

90%

80%

80%

70%

70%

60%

60%

50%

50%

40%

40%

30%

30%

20%

20%

10%

10%

0%

0% I meget høj grad/I høj grad

I nogen grad

I mindre grad/Slet ikke

■ Under 34 år ■ 35-54 år ■ 55 år og ældre

Forsikringsforbundet har brugt Camilla Guldberg fra analysevirksomheden Tranberg & Partners til at hjælpe med at profilere de unge og deres holdninger til fagbevægelsen. Ifølge hendes undersøgelser stemmer de unges opfattelse af jobsikkerhed godt overens med unges generelle holdning til, at de får da bare et nyt job, hvis de af den ene eller anden årsag må forlade det nuværende. En del hilser det ligefrem velkomment med skift af jobfunktion og/ eller arbejdsgiver.

Hvis man ser på jobfunktion, så viser medlemsundersøgelsen, at vi finder de mest trygge medlemmer som ansatte i salgs, alarm- og kundeservicefunktioner.

Under 5 år

6-10 år

11-15 år

16 år og længere

■ I meget høj grad/I høj grad ■ I nogen grad ■ I mindre grad/Slet ikke

Når Forsikringsforbundets medlemmer mener, at de har en så høj grad af tryghed og jobsikkerhed skyldes det ikke mindst, at de over en bred kam oplever at have de rette kompetencer til jobbet.

Tror ikke på omplacering Spørger man medlemmerne, om de er bekymrede for at miste jobbet som følge af outsourcing eller digitalisering, svarer størstedelen ’nej’. Dog er der nogle medlemsgrupper, der frygter en fyring på grund af outsourcing, herunder de IT-ansatte og ansatte i en række servicefunktioner.

Der er desuden og ikke overraskende en større bekymring for fyring i de selskaber, der allerede har haft flere fyringsrunder som følge af outsourcing og digitalisering.

Ældre tror ikke på omplacering Hvis uheldet skulle være ude, og ens jobfunktion bliver overflødig, er Forsikringsforbundets medlemmer usikre på, om de kan blive omplaceret.

Usikkerheden er størst blandt de ældste medarbejdere, hvor kun hver sjette har tillid til, at de vil blive omplaceret i eget selskab, mens en tredjedel af de yngre medarbejdere føler sig sikre på, at de vil blive omplaceret.

Hvis man kigger på jobfunktion, så er de medlemmer, der er mest usikre på chancerne for omplacering dem, der arbejder i servicefunktioner, som taksatorer og medlemmer inden for IT-området, i særdeleshed IT-driftsfunktioner.

13

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Pernille Fahlmann Kristensen

Karrieresikkerhed Efterhånden er begrebet ’jobsikkerhed’ ved at være noget, der hører fortidens arbejdsmarked til. Nu skal vi i stedet til at tale om ’karriere­ sikkerhed’.

Forsikringsbranchen har traditionelt været et sikkert sted at være ansat. Efter en vel overstået elevtid og nogle omgange hos Forsikringsakademiet har du siddet trygt og godt på din stol – og kunnet regne med at blive siddende. Det har kort sagt været en branche, hvor ordet ’jobsikkerhed’ havde uovertruffen troværdighed, med mindre du nærmest tog af kassen.

Nu siger kalenderen 2016 og vi strør om os med ord som disruption, kunstig intelligens, digitalisering, automatisering og selvbetjening – for bare at nævne nogle af slagordene. Stabilitet, produktivitet

14

og loyalitet har altid været højt skattede egenskaber hos en medarbejder, men der er kommet nye faktorer med i billedet.

Det er ikke mindst ønsket om at en medarbejder er forandringsparat, fleksibel og aktivt søger nye kompetencer. At være ansat samme sted det meste af sin karriere risikerer at blive noget der trækker ned, når det i fremtiden skal besluttes, hvem der eventuelt skal afskediges.

Konklusionen er, at du som medarbejder i forsikringsbranchen i stigende grad skal være klar til at arbejde på nye og anderledes måder, skifte jobfunktion ofte og måske li-

gefrem søge nye udfordringer andre steder i eller uden for branchen.

Den nye virkelighed Men hvordan manøvrerer du som forsikringsmedarbejder i den nye virkelighed?

Nøgleordet er ’kompetencer’. Du skal selv sørge for at være med på noderne – hele tiden have fokus på hvad du kan få af uddannelse og hvordan du kan lære nyt. Hold øjnene åbne for hvad der sker i samfundet og i selskaberne, og sørg for i god tid at vise dig klar til forandring, klar til at få nye kompetencer og klar til at rykke over på en helt anden stol, hvis det er vejen frem.

På den måde kan du opnå en høj grad af karrieresikkerhed, hvormed menes at du måske ikke ved hvad du skal lave i morgen, men

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

er rimelig sikker på at være i job og komme godt videre i dit arbejdsliv. Så kort sagt: Du skal vænne dig til at stolen ikke er vigtig. Det vigtige er at holde fast i dine overordnede karrieremål.

Plads til alle

Ønsker du karrieresikkerhed i fremtiden, må du have kig på din karriere på samme måde, som du sikkert jævnligt tjekker dit engagement i banken eller dine forsikringer. Et årligt karrieretjek kan anbefales, og det kan du klare selv, eller trække på mulighederne for karrieretjek i Forsikringsforbundet.

At du skal spille en aktiv rolle kan give indtryk af, at det fremtidige jobmarked er for de ekstroverte, mens de introverte – dem, som foretrækker at arbejde med tal og analyser

Du skal også bruge dine MUS-møder bevidst og målrettet, og gerne udfordre lederen om hvad du har af muligheder for udvikling

eller tekniske udfordringer, snarere end salg, rådgivning og konfliktløsning – måske går en hårdere tid i møde.

Men det er ikke rigtigt. Der vil også på fremtidens jobmarked være behov for alle typer, men det vil være klogt at du i din personlige karriereplanlægning gør dig klart, hvilke typer jobs du har det bedst med og som giver dig størst arbejdsglæde.

Større ansvar Gennemgående i billedet af fremtidens arbejdsmarked er, at du selv skal tage ansvar for din egen karriere. Det kan måske lyde selvfølgeligt, men i forsikringsbranchen har man ofte fået serveret karrieremulighederne i form af en typisk udvikling i job og ansvarsområder, parret med bestemte kurser på Forsikringsakademiet, som har matchet ens aktuelle jobsituation.

af kompetencer og karriere. Det giver ikke mindst et signal til ledelsen om, at du er klar til at lære, at udvikle dig og er fleksibel. Har selskabet ikke nogen tilbud, så overvej selv at opsøge dem. Ja, det kan være at du selv kommer til at betale, men se det som en investering, der kan komme mangefold igen i form af nye, spændende jobmuligheder.

I det hele taget er det godt løbende at opsøge nye ansvarsområder, arbejdsopgaver og uddannelse for at være klar den dag, hvor der virkelig er brug for forandringsvillighed og fleksibilitet for at fastholde karrieren.

En ny start Det er vel altid svært at stå med sin opsigelse i hånden. Men det er en situation, som man kan blive god til at håndtere, ikke mindst hvis man er forberedt. Ofte ved man som medarbejder, at noget er på vej. Ledel-

sen kan have mange og lange møder, eller der kan være snak i gangene, og dermed kan kommende afskedigelsesrunder måske opdages i god tid. Og så er det bare om at bruge tiden rigtigt – f.eks. ved at tjekke interne jobmuligheder, kontakte sit netværk og tage en snak med en karriererådgiver.

Husk også løbende at opdatere dit CV med eventuelle nye kompetencer og jobfunktioner. Og hvem ved… måske er det næste job endnu bedre med udfordringer, god løn og nye, skønne kolleger.

Bliver du afskediget, så bliv - hvis muligt på arbejdspladsen, i stedet for at gå hjemme. Det giver mere energi og du er stadig en del af fællesskabet, mens du er aktivt jobsøgende.

Det er typisk nemmere at skifte job, mens du er i job. Dyrk dit netværk og giv din omverden signal om, at du er klar til nye udfordringer. Læs stillingsopslag og brug Forsikringsforbundets tilbud om karriereplanlægning med tjek af dine jobmuligheder.

Og tag mod alle tilbud om støtte og hjælp - vent for alt i verden ikke med at søge nyt, til du er fri af det tidligere job. Jo før du kommer i gang med at se dig om efter nye jobmuligheder, desto bedre er dine chancer.

15

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

TEMA: VIDERE I ARBEJDSLIVET af Birgitte Aabo, journalist

”Jeg tog det ikke personligt” Jesper Thomsen

Det var et chok for Jesper Thomsen at miste sit job gennem syv år i Danica, men han er kommet godt videre og er nu privatråd­givertrainee i Jyske Bank. ”Da vi på dagen fik at vide, at mødet var flyttet til et lokale i en anden bygning, begyndte jeg at få en mistanke. Selv om det også var på koncernens adresse, virkede det mærkeligt…”

tilbud, han fik fra Forsikringsforbundet under hele forløbet, ikke mindst via Charlott Due Phil, der er formand for Personaleforeningen i Danica Pension.

Jesper Thomsen var 29. oktober sidste år indkaldt til arbejdsmøde med en tilforladelig dagsorden i Aarhus, sammen med fire kolleger fra Danica. Alle sad i stillinger som supportere for chefkonsulenter indenfor firmapensionsordninger, og det kom som en grim overraskelse, hvad det virkelige tema for mødet var. De blev fyret, og det sam-

”Charlott har virkelig støttet og rådgivet mig og blev ved at holde kontakt efterfølgende for at høre, hvordan det gik. Jeg har også fået en god behandling af Danica – de har desværre prøvet af afskedige en del gange og ved, hvordan det skal håndteres. Jeg havde sam-

me gjorde kolleger andre steder i landet, for funktionen blev nedlagt.

taler med min chef, som hjalp med coaching, og jeg blev tilbudt et outplacementforløb begge dele gav mig vigtige redskaber til at komme videre. Vi, der var blevet afskediget, blev også samlet en sidste gang hos Forsikringsforbundet, det var rigtig godt at tale sammen.”

Støtte og hjælp ”Vi var først samlet, og derefter fik vi samtaler én efter én. Det var en omstrukturering, så jeg tog det ikke personligt, men det vendte mit liv på hovedet på et øjeblik,” kon st aterer 31-årige Jesper Thomsen.

Han er meget glad for den støtte og de

16

Et spark videre Men allerførst skulle han forholde sig til at stå uden arbejde. Han havde mistet sit job gennem syv år, hans første job som finansøkonom. Det var fuldstændig uforskyldt, og da han tog hjem efter fyringen, var han både vred og ked af det, men han fik en god snak med sin kone:

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

”Ret hurtigt blev vi enige om, at det her skulle betragtes som noget, der fik mig videre i karrieren. Jeg havde selv haft overvejelser om, at jeg gerne ville noget andet. Det kom bare til at ske med et spark, ikke lige den måde, jeg havde tænkt mig,” siger Jesper Thomsen.

Tag selv kontakt Sideløbende med sit job var han, et halvt år før fyringen, blevet færdig som certificeret pensionsrådgiver, og han læste HD 2. del, mens han ledte efter arbejde. ”Jeg nåede at søge mange job, og lærte også, at det var nødvendigt at gøre noget andet end at søge opslåede stillinger – 75 procent af jobbene bliver jo besat på anden vis. Selv om det var en overvindelse i begyndelsen, tog jeg kontakt til folk i nøglepositioner og bad om et kaffemøde.”

I juni lykkedes det. Han blev ansat som privatrådgiver-trainee i Jyske Bank, halvanden måneder efter, at han var blevet fritstillet.

Og det var netop et kaffemøde, han selv tog initiativ til, der gav pote. ”På HD læste jeg med nogle fra Jyske Bank, og jeg forhørte mig lidt i forhold til, hvem der var god at tale med. Bagefter inviterede jeg mig selv på en kop kaffe.”

Selv om det er nødvendigt at være om sig for at komme i job igen, råder Jesper Thomsen dog til, at man giver sig selv ro til at slikke sårene. ”Det havde jeg i hvert fald selv brug for. At blive fyret var en voldsom oplevelse, på trods af, at jeg kunne gå videre med god selvtillid, fordi det ikke var personligt. Giv dig selv lov at lande og gør dig klar til de udfordringer,

Ret hurtigt blev vi enige om, at det her skulle betragtes som noget, der fik mig videre i karrieren. Jeg havde selv haft overvejelser om, at jeg gerne ville noget andet.

Det kom bare til at ske med et spark, ikke lige den måde, jeg havde tænkt mig der venter – så øger du din chance for at komme godt igennem det.” ´

Kæmp dig tilbage efter fyring Det var frygteligt at miste jobbet midt i sine 50’ere efter mere end tre årtier i samme firma. Men den anonyme forsikringsansatte, som her videregiver en række råd, er kommet stærkt igen og haft succes med atter at få job.

Opfordring til handling, når du er blevet fyret og skal søge nyt job: • Tænk tilbage på alle de mange gode timer, du har haft i dit gamle firma • Bevar kontakten til tidligere kollegaer og hør til, hvordan det går • Brug dit netværk • Kom ind i nye netværk • Benyt dig af alle de gode tilbud som Forsikringsforbundet har i form af kurser, arrangementer og personlige møder • Kom ud og mød andre og hent inspiration

• Lær at skrive et professionelt CV • Lær at skrive ansøgninger, som har struktur, er ærlige og oprigtige i deres indhold • Bevar fokus og drive på at du vil have et nyt job, giv aldrig op • Vær bevidst om, at det at være jobsøgende er det hårdeste af alle job til den laveste løn - og du har aldrig fri • Tag eventuelt imod et deltidsjob for at holde dig på arbejdsmarkedet, imens du fortsætter din søgning • Få et godt samarbejde med jobcentret og søg de to job om ugen for din egen skyld, ikke for at tilfredsstille jobcentret.

• Bevar dit drive og den positive energi • Vær topforberedt og vær dig selv, når du går til jobsamtale • Se personlighedstest som en måde at blive klogere på dig selv, lær nye sider af dig selv og få dem belyst på en ny måde • Tro på dig selv og på, at det kan lykkes • Gør det umulige muligt

17

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

ARBEJDSMILJØ af Lotte Kronholm Sjøberg

Lederen skal gå forrest Din leder har det overordnede ansvar for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, for det siger loven. Hos Gjensidige Forsikring uddannes lederne i at kende til deres ansvar.

At skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen er et fælles ansvar, som både ledere og medarbejdere skal bidrage til.

Men er lederne egentligt klar over, at de i forhold til Arbejdsmiljøloven har en direkte forpligtelse?

Arbejdsmiljølovens tekst om lederens ansvar beskriver blandt andet i § 26, at lederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han/hun leder. Lederen skal blandt andet sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt. Dette gælder i øvrigt også for medarbejderne.

petencer på mellemmenneskelige forhold, herunder det psykosociale arbejdsmiljø.

Og at de har det nødvendige kendskab til de enkelte landes love, forskrifter og regler.

Så det er baggrunden for, og motivationen bag, tiltaget med oplæring af alle ledere med personaleansvar i helse – og miljøarbejdet.

Samt lovværket, for på den måde at skabe en fælles platform at arbejde ud fra.”

God erfaringsudveksling Indtil nu har stort set alle 75 ledere i Danmark haft det obligatoriske kursus. Men mener lederne, at kursusdagen er værd at bruge tid på?

Et godt arbejdsmiljø forpligter Gjensidige Forsikring er et godt eksempel, for her er der et ønske om, at alle ledere bliver bekendte med deres ansvar. Derfor har de alle været igennem en obligatorisk kursusdag, netop for at blive bekendte med de relevante love og regler, som gælder på området.

Fagchef for HMS (Helse, Miljø og Sikkerhed) i Gjensidige Forsikring, Nils-Ola Halvorsen, fortæller om motivationen bag kursusdagen: ”Hos Gjensidige har vi et grundlæggende syn på, at alle medarbejdere i vores organisation skal have et godt arbejdsmiljø på deres arbejdsplads – uafhængig af landegrænser. For at kunne opnå dette, er vi som virksomhed afhængig af, at vores ledere har gode kom-

18

Nils-Ola Halvorsen

”Tilbagemeldingerne fra vores danske ledere er, at kursusdagen er en vigtig og nyttig måde at blive bevidst om, hvordan man effektivt kan arbejde med, at skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø i hverdagen, som opfylder visionen i vores handlingsplan,” svarer Nils-Ola. ”De har også meldt tilbage, at de mener det har været en nyttig erfaring, at kunne gennemføre oplæringen sammen med andre ledere, på tværs af organisationen, og på den måde høste erfaringer fra hinanden i forhold til arbejdsmiljøet”.

Fremadrettet vil der blive gennemført mindst to kurser om året, for at uddanne de nye ledere, som ikke har gennemført kurset.

På den måde sikres det, at alle ledere har samme kendskab, og fortsat kan dele erfaringerne med hinanden.

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

FOLKEMØDE af Lars H. Knudsen

Landsformand Charlotte Hougaard (tv) på Forsikringsforbundets Folkemøde-debat sammen med ungdomsformand Kim Faurdal (midt) og næstformand Lone Clausen. Debatten foregik i FTF-A's telt på Folkemødet.

Pulserende politisk event Ja, det giver god værdi at være til stede på Folkemødet på Born­ holm, samlingspunktet for hele det politiske Danmark. ”Det er en pulserende politisk event, hvor der er alle muligheder for at vedligeholde og udvide sit netværk og skabe nye relationer”, forklarer næstformand Lone Clausen, der sammen med landsformand Charlotte Hougaard deltog på Folkemødet på Bornholm. Formandskabet brugte Folkemødet til at deltage i debatter hos såvel samarbejdspartnere som ’konkurrenter’ for at lære af, hvad der blev debatteret og konkluderet – og for at lade sig inspirere til det videre politiske arbejde i Forsikringsforbundet.

På Folkemødet, der blev afholdt fra 16. til 19. juni i Allinge på Bornholm, var Forsikringsforbundet vært for en debat om ”De unge og fagbevægelsen”, hvor Charlotte Hougaard var i panelet samme med formanden for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk, Kim Faurdal, samt Camilla Guldberg fra Tranberg & Partners, der gav sit syn på fremtidens unge.

Der var fuldt ’hus’ ved debatten som dog også viste en af udfordringerne med at holde

på de unge: Efter ca. 20 minutters debat begyndte de så småt at sive fra debatten. Men sådan er det, konkluderede man fra panelet: De unge skal have udfordringer og inddragelse, ellers går de videre. De unge swapper til og fra, alt efter hvad de finder interessant og har svært ved at bevare koncentrationen i 45 minutter. De er derfor også en udfordring for de traditionelle fagforeninger, som må tænke i nye baner for at være attraktive for fremtidens medarbejdere.

Efter folkemødet kunne formandskabet for Forsikringsforbundet melde om mange nyttige kontakter, for nok er email og telefon godt, men det hele er nu meget nemmere, når man mødes ansigt til ansigt.

19

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

SUNDHED af Birgitte Aabo, journalist

Træn den stressede krop med omtanke Hård motion kan øge stress En sveddryppende omgang spinning, intervalløb eller anden motion, der får pulsen op i det røde felt, frarådes af eksperter, hvis du er superstresset.

Hård træning sætter kroppen i gang med at producere stresshormoner, som kroppen i forvejen er belastet af.

Lyt til din krop. Hvis du føler dig slidt og skal hive dig selv op ved håret for at dyrke planlagt motion, så giv dig selv lov til at slippe, og hav ikke dårlig samvittighed.

Men sørg for bevægelse. En gåtur gør næsten altid godt.

20

Hvis du har kørt dig selv til kanten af stress-kløften, skal du være varsom med hård træning.

Bevægelse er bedre.

Slår hjertet hårdt, selv om du ikke har anstrengt dig? Og er det svært at trække vejret helt i bund? Den slags symptomer er typiske i forbindelse med ophobet stress, og hvis du har det sådan, skal du holde dig fra intervaltræning og anden motion, der får pulsen op at ringe. ”Intensiv træning er ikke godt, hvis din krop og psyke er helt oppe at køre i forvejen. Hvis du er derude, hvor du er svimmel, ikke sover om natten og er lige ved at tippe ud over kanten af stress, er svaret ikke en ordentlig omgang hård motion. Det vil kun stresse kroppen yderligere,” siger Birgitte Nymann, der holder foredrag om stresshåndtering, har skrevet bøger om emnet og er kendt som træningsekspert for blandt andet TV2.

Naturlig reaktion Det betyder ikke, at man skal sætte sig hen i sofaen og være inaktiv, når man er stressramt, for bevægelse er godt. Selv for den mega-stressede: ”Stress giver signal til hjernen om at kæmpe eller flygte, og begge dele indebærer bevægelse. Kroppen sætter pris på at få lov at foretage sig noget i stedet for at sidde stille og tage imod, mens det hele raser indvendigt - det er naturligt og instinktivt at bevæge sig, når man er presset. De fleste vil kende det, hvis man bliver irriteret under en telefonsamtale og begynder at vandre frem og tilbage i gangen, mens man fortsætter samtalen. Det aflaster at bevæge sig.”

Derfor kan en gåtur i det fri også få skuldrene lidt ned for de fleste: ”Gåture er meget velegnede for stressede, ikke kun fordi de giver bevægelse, også fordi de bringer de fleste ud i grønne omgivelser eller natur af en eller anden karakter. Der er mange bud på, hvorfor natur virker som

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

balsam, men på bundlinjen handler det om, at det er der, vi hører til. Nogle synes, det lyder som noget hokus-pokus med naturens påvirkning, men vi er ikke skabt til alle de indtryk, blandt andet alle de digitale indtryk, vi får i hverdagen.”

Problemet er, at stressplagede ofte i forvejen har svært ved at lytte til kroppen Find motionsglæden Foruden gåture i naturen kan al anden moderat form for motion være en fordel, og hvis du er til yoga og meditation, kan det måske give dig lidt ro på systemet. Og hvis du ikke er helt firkantet af stress, kan hårdere motion fortsat være et godt valg: ”Det er kun, så længe du er helt paralyseret af stress, at du skal fravælge den del af motionen. Ellers er det sundt at få pulsen op.”

Hvordan man ved, præcis hvor man selv ligger på stress-barometeret, er svært at give et entydigt svar på. Det kan også være vanskeligt at fire på de krav og mål om motion, man har stillet op for sig selv.

”Mit råd er, at man skal prøve at finde lysten til motion i stedet for at gøre det til endnu en pligt i hverdagen, fx at man skal løbe, fordi det forbrænder så godt,” siger Birgitte Nymann.

Hun foreslår, at du i stedet spørger dig selv, hvilken form for motion, du ville foretrække, hvis der ingen begrænsninger var, hverken praktiske eller økonomiske. ”Hvis du tænker åbent over det, finder du måske et svar – og hvis det svar er at danse, spille tennis eller ro kajak, så overvej det og undersøg, om det ikke er muligt at få det ind i dit liv, eller nærme dig det på en eller anden måde.

Det gør en enorm forskel at have lyst til den motion, man dyrker.”

Birgitte Nymann.

”Hvis det var let at styre og fornemme, ville folk jo bare lade være at udsætte sig selv for noget, kroppen ikke har godt af. Problemet er, at stress-plagede ofte i forvejen har svært ved at lytte til kroppen og får motion lagt ind som endnu en ting på to-do listen, som de slår sig selv i hovedet med ikke at nå, eller som de kører på for at nå, selv om de hverken har sovet eller spist ordentligt,” siger Birgitte Nymann.

En lettelse Mange vil kende til følelsen af, at det hele ligesom letter og virker lidt lysere, når motionen er gennemført, og har du den følelse, har du ramt det rette niveau. Endnu bedre tegn er det, hvis du også har lyst til at gå i gang med motionen:

21

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

DIGITALT

Gidseltagning i Tryg IT-gidseltagning er sjældent noget, som virksomheder tør indrømme, at de har været udsat for, men sikkerhedsdirektør Tom Engly er stået frem og har opfordret til, at virksomheder slår sig sammen i kamp mod problemet.

En medarbejder klikker på en vedhæftet fil i en e-mail. Det er der ikke noget usædvanligt i, for det sker utallige gange i løbet af en arbejdsdag i et stort selskab. Men denne gang gik det galt, for den vedhæftede fil var så snedigt lavet, at den var sluppet gennem Trygs sikkerhedssystemer på trods af, at den indeholdt en meget ubehagelig overraskelse: Et program, som tog data i Trygs systemer som gidsel. Efter klikket begyndte programmet at suse rundt i Trygs netværk og kryptere alle de filer, det kunne få fat på.

Resultatet var, at snart efter kunne Tryg ikke bruge filerne, og hackerne, der havde sendt det ubehagelige program, krævede løsepenge for at låse filerne op igen. Løsepengene var under 5.000 kr. og dermed småpenge, men Tryg havde gode sikkerhedskopier af filerne, så i stedet for at give efter for de kriminelle hackeres krav, kunne man reetablere de flere hundrede tusinder filer, som var blevet ramt. Der er dog ingen tvivl om, at operationen har kostet dyrt i arbejdstid for Tryg.

Budskabet fra Tryg – og årsagen til at Tom Engly står frem – er, at virksomhederne er sårbare over for de stadig mere avancerede angreb på IT-systemerne. Jo mere digitale selskaberne bliver, desto mere sårbare bliver de også på deres forretning af IT-kriminalitet.

I en artikel i Børsen efterlyser Tom Engly, at virksomhederne danner en fælles front mod hackerne, så der kan udvikles bedre beskyttelse – og ikke mindst så medarbejderne trænes i at spotte problemer i tide, så de ikke åbner e-mails der kan være problemer med.

Det samme gælder phishing-e-mails, som forsøger at narre brugernavne og passwords ud af medarbejderne.

En anden måde hackerne forsøger at snige skadelige programmer ind i virksomhederne på, er ved at lægge USB-sticks hist og her, som de så håber, at nogen vil stikke ind i en computer for at se, hvad der er på. Straks suser det skadelige program over i virksomhedens systemer, og skaden er sket.

Digitalt indfødte er en myte Tro ikke, at dagens unge bare kan alt det digitale på fingerspidserne. Der er et uformindsket behov for udvikling af digitale kompetencer, understreger bloggeren Per Andersen i et indlæg i mediet Version 2.

Men det er det rene vrøvl, mener Per Andersen.

Når børn fødes i dag ved de ikke mere om digitale løsninger, end børn, der blev født for 100 år siden. Men de har bedre forudsætninger for at lære at leve i den digitale verden, for børn lærer nemt og hurtigt. En canadisk undersøgelse konkluderer, at forældre og lærere er børns vigtigske kilder til viden om digitale løsninger. Undersøgelsen konkluderer også, at børn i dag generelt ikke har så gode digitale kompetencer, som man går rundt og tror.

Verden er ikke så simpel. Mange offent-

En analyse fra Nielsen Norman Group

Siden 2001, hvor Marc Prensky skrev artiklen ”Digital Natives, Digital Immigrants” har man talt om ’de digitalt indfødte’ som dem, der er vokset op med tablets, mobiltelefoner, computere osv. Man antager at fordi de er født ind i den digitale verden, så er de godt klædt på til at anvende digitale løsninger.

22

lige institutioner har de største udfordringer med selvbetjeningsløsninger med unge mennesker og ikke den ældre generation. De unge er ikke vant til at bruge e-mail eller portaler.

om de ”digitalt indfødte” konkluderer, at der er tre gennemgående myter om de digitalt indfødte, men at ingen af dem er korrekte: 1. Digitale indfødte har dårlige sociale kompetencer eller foretrækker computeren frem for personlig interaktion 2. Digitale indfødte er bedre til at multitaske end den ældre del af befolkningen 3. Digitale indfødte har en naturlig forståelse af at bruge computere og andre digitale produkter.

Per Andersen konkluderer på den baggrund, at der fremover er et lige så stort behov for digital uddannelse og arbejde med digitale kompetencer, som der altid har været. Og behovene er ikke ensartede, heller ikke i samme aldersgruppe.

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

DIGITALT

Next vækst lader vente på sig Online-forsikringsselskabet Next, der har en iværksætter ved roret og bruger NEM Forsikring til praktisk håndtering af forsikringerne, er ikke kommet så hurtigt fra start som ventet. Next lagde friskt ud med at tale om 50.000 kunder de første to til tre år efter starten i november 2013, men er selv her i 2016 langt fra målet. Ikke mindst må Next afvise mange kundehenvendelser fra kunder, som andre selskaber har afvist.

Next selv siger, at det har været sværere end forventet at flytte kunderne – ikke mindst, fordi de traditionelle selskaber har kæmpet for at beholde kunderne

med rabatter og rigtig gode tilbud.

"Heldigvis har vi ikke fået 50.000 kunder på tre år. Det kan jeg sige her på bagkanten. Der har været mange ting, der skulle forandres og modnes i virksomheden, og havde vi fået 50.000 kunder, havde vi været i vækstproblemer," siger Pelle Martin Schmidt til Dagbladet Børsen.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange kunder selskabet har fået.

Next er endnu ikke i plus, men Pelle Martin Schmidt forventer at nå nul på bundlinjen i 2017, og vurderer, at de 50.000 kunder ikke er urealistisk inden for få år.

Pelle Martin Schmidt - NEXT

Fantastisk mulighed for medarbejderne Nordea har fået ny HR-chef, Karen Tobiasen, som har baggrund fra flere store IT- og forbrugerelektronik virksomheder. Hendes opgave bliver i høj grad at forberede organisationen til fremtidens rekruttering og de omfattende forandringer, der forventes i hele Nordea koncernen. Og når virksomheden forandres

så meget, så skal medarbejderne også forandres, siger hun.

"Medarbejderne skal tage et enormt stort ansvar, men det gør de kun, hvis de er trygge og tør prøve ting af. Det er ikke bare at lave fejl, men at være åben over for nye måder at gøre det på. Man

skal ikke vente på, at en ledelse i detaljer fortæller, hvad man skal, men selv tage et ansvar. Man kan sagtens få folk til at forandre. Vi skal have et givtigt miks af nye og gamle og folk fra forskellige industrier", udtaler Karen Tobiasen til FinansWatch.

Supercomputer taler sit klare sprog Supercomputeren Watson, der er udviklet af IBM, blev verdenskendt for at slå to amerikanske stormestre i quizshowet Jeopardy tilbage i 2011. Supercomputeren er i stand til at forstå menneskelig tale og svare på talte spørgsmål. Den kan håndtere enorme mængder ustrukturerede data og i løbet af få sekunder komme med svar, baseret på sandsynlighedsregning. IBM mener, at Watson

med sin utrolige paratviden bør have potentialet til at kunne forandre alt fra sundhedsindustrien til den finansielle sektor.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters mener IBM, at Watson vil være i stand til at yde kunderådgivning samt opspore svindel.

Nu er Watson en meget stor mundfuld for de fleste virksomheder, og IBM har

da også i første omgang rettet deres salgsindsats mod bankerne. Men det vil uden tvivl være muligt at bringe teknologien i brug i forsikringsverdenen, hvor man har mange af de samme typer opgaver. Så måske ligger det ikke særlig langt ude i fremtiden, at en forsikringskunde ikke ved, om det er et menneske eller en intelligent computer, vedkommende har i telefonen.

23

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

UNGDOM af Kim Faurdal, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Ungdommen på Bornholm Nej, ikke den Bornholmske ungdom, men Forsikringsforbundets Ung­ domsnetværk var til Folkemødet på Bornholm – men hvorfor nu det?

Det primære formål med Folkemødet på Bornholm er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.

Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde dem ansigt til ansigt.

For en formand for Ungdomsnetværket var deltagelse i Forsikringsforbundets debat med titlen ”De unge og fagbevægelsen” kulminationen på Folkemødet. Men da debatten kun tog omkring én time og selve Folkemødet

kører fra torsdag til søndag, så er en enkelt time jo ikke meget.

Unik mulighed Folkemødet er en unik mulighed for at opbygge og pleje sit netværk. Udover de mange beslutningstagere - politikkere, erhvervsledere og foreningsfolk – så er der naturligvis også en del ”almindelige borgere”, som kommer for at opleve debatterne og stemningen.

Og netop debatterne er Folkemødets rygrad.

De arrangeres af politiske partier, organisationer, virksomheder og interessegrupper af enhver art, og der er gratis adgang til alt.

Det er overvældende at være på Folkemødet, og antallet af arrangementer er enormt.

Nogle vælger man fordi de lyder spændende, andre for at få konkret udbytte og stille spørgsmål under og efter eventen, som man selv kan bruge til noget. Endnu andre vælger man, fordi der deltager interessante personer. Næsten alle politikere – kendte såvel som upcoming - er til stede og deltager på kryds og tværs.

Led i uddannelse ”For mig som formand for Ungdomsnetværket havde tilstedeværelsen på Folkemødet en særlig funktion. Det var nemlig ikke Forsikringsforbundet, der havde sendt mig til mødet, men FTF, og det skete som led i den talentuddannelse for medlemmer af faglige organisationer, som jeg har gennemgået,” forklarer Kim Faurdal. ”Så jeg var til Folkemødet for på egen krop at opleve, hvordan rutinerede debattører optræder og styrer deres indlæg, så de får budskaberne klart igennem. Det har også været interessant at se håndteringen af spørgsmålene fra deltagerne på Folkemødet, og i det hele taget opleve organiseringen og stemningen.”

Panelet ved ungdomsdebatten på Folkemødet. Fra venstre Camilla Guldberg (ekstern konsulent) sammen med Charlotte Hougaard, Kim Faurdal og Susanne Paulsen fra Forsikringsforbundet.

24

”Min deltagelse kulminerede så med Forsikringsforbundets eget arrangement, debatten om de unge og fagbevægelsen, hvor jeg var på scenen i 45 minutter og kunne prøve alt det af, som jeg har lært om på talentuddannelsen. Og indrømmet, det er slet ikke så let at holde sin fokus på få og klare budskaber, når debatten kører derudaf.”

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

KARRIERE

Brug karriereagenterne gøre noget mere eller noget andet, og her kan Forsikringsforbundets karriereagenter give dig en hjælpende hånd. Forsikringsforbundet har uddannet en række karriereagenter, ofte en af de lokale tillidsrepræsentanter eller en medarbejder i personaleforeningen, som du kan gå til, hvis du vil have et kig på dine kompetencer, muligheder og dit CV.

Karriereagenter i Topdanmark Gitte Andersen (tv) og Vicki Maja Hvidman

Er du på rette spor i din karriere? Måske har du en lurende mavefornemmelse af, at du kunne

ringsforbundets karriererådgiver i sekretariatet, Pernille Fahlmann Kristensen.

Der er i dag lokale karriereagenter i Alm. Brand, Danica Pension, Topdanmark, PFA Pension, Codan og SOS International. Desuden har sekretariatet en karriereagent, som kan bookes for møder lokalt i selskabet, eller man kan afholde mødet i sekretariatet.

Den lokale karriereagent vil være det rette

Du booker tid hos de lokale karriereagenter ved at tage kontakt til personaleforeningen.

Karriereagenter vil typisk også være at finde på personaleforeningens hjemmeside (se på www.forsikringsforbundet.dk under menu-

sted at starte, når du vil tage et sundhedstjek på dit arbejdsliv og sparre om dine karrieretanker. Hvis du derefter ønsker en mere omfattende sparring, kan du gå til Forsik-

punktet ’Nær dig’). Man er også velkommen til at kontakte Katrine Haar Pedersen på kat@forsikringsforbundet.dk for bookning af samtale med karriereagenterne.

HUSK AT TANKE OP PÅ KARRIEREVEJEN! - NÆRMESTE TANKSTATION...

FOAK

Tjek vores efteruddannelsesmuligheder – og fyld på, inden du løber tør WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER

25

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

RETTEN ER SAT Snegletempo giver ikke ret til overtid En udkørende teknisk inspektør, ansat under Industriens Funktionæroverenskomst, havde gennem en længere årrække brugt mere end 37 timer om ugen på sit arbejde. Medarbejderen havde noteret sig alle de ekstra timer og da han senere fratrådte, krævede han en kvart million fra arbejdsgiveren i betaling for overarbejde, idet han mente, at virksomheden pålagde ham en for stor mængde arbejdsopgaver.

Men den gik ikke.

Virksomheden var af den opfattelse, at medarbejderen selv var skyld i den for lange arbejdstid, fordi han arbejdede langsommere end kollegerne – altså var mindre effektiv til at planlægge og udføre sit arbejde end kollegerne.

Medarbejderens fagforening klagede til Arbejdsretten og gjorde gældende, at virk-

somheden havde tildelt medarbejderen så mange arbejdsopgaver, at han i praksis ikke kunne udføre opgaverne inden for en normal arbejdsuge på 37 timer. Fagforeningen gjorde dermed gældende, at virksomheden havde overtrådt Industriens Funktionæroverenskomst.

Men virksomheden blev altså frifundet, for Arbejdsretten fandt det ikke bevist, at pålæggelsen af arbejdsopgaver kunne sidestilles med et direkte pålæg om at udføre overarbejde. Arbejdsretten lagde i sin afgørelse særlig vægt på, at kollegerne i virksomheden ikke havde problemer med at nå en tilsvarende arbejdsmængde inden for de 37 timer.

Medarbejderen havde heller ikke tidligere under sin årelange ansættelse stillet med krav om overarbejdsbetaling.

Juristens kommentar Det nytter ikke noget, at man på en løs seddel i skuffen noterer sig eventuelle timer, som man arbejder ud over den normale arbejdstid. Hvis man ønsker at kunne få overarbejde udbetalt, så skal der foreligge

Grønt lys for hemmelige agenter

Forsikringsbranchen har været kritiseret for brugen af ’hemmelige agenter’ eller ’spioner’ til at efterforske kunder for forsikringssvindel. Men nu bakker Erhvervsog vækstminister Troels Lund Poulsen op om selskabernes efterforskning.

Ministeren ser ikke behov for yderligere regulering, for reglerne siger allerede, at ”finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber, skal behandle deres kunder redeligt og loyalt”.

Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes overholdelse af god-skik reglerne, og finanstilsynets afgørelser på området fastsætter, hvilke rammer virksomhederne skal holde sig inden for, for at handle redeligt og lovligt over for deres kunder.

Ministerens svar kommer efter kritik af, at selskaberne i nogle tilfælde har benyttet spionudstyr som GPS-sporing, skygning, videooptagelser osv.

26

et pålæg om overarbejde fra ledelsen, eller man må på forhånd have en aftale om, at det er i orden, at man kan få eventuelle overarbejdstimer udbetalt. At så medarbejderen øjensynlig har udført opgaverne i snegletempo, når der sammenlignes med kollegerne, gør ikke hans sag bedre.

Fri mobil er ikke lig med frit forbrug

At man har en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon er ikke ensbetydende med, at en medarbejder må foretage private køb via mobilen - hvis da ikke det er aftalt på forhånd.

En højesteretsdom har netop slået fast, at en arbejdsgiver var i sin gode ret til at bortvise en medarbejder, der uden tilladelse havde købt togbilletter til privat brug via sin arbejdsmobil. Medarbejderen havde som del af sin ansættelse fået stillet en mobiltelefon til rådighed og blev beskattet af den på helt normal vis.

Højesteret pointerede – ligesom landsretten havde gjort tidligere - at selv om arbejdsgiveren ikke havde opstillet regler eller en politik for medarbejderens anvendelse af mobiltelefonen, burde en medarbejder alligevel være klar over, at arbejdsmobilen var et arbejdsredskab, som ikke kunne benyttes til betaling af private udgifter uden arbejdsgiverens tilladelse.

I dommen har Højesteret ikke lagt afgørende vægt på beløbsstørrelsen af medarbejderens private køb, og dermed siger dommen at en medarbejder principielt kan bortvises på grund af selv meget små beløb –eksempelvis gebyrer i forbindelse med en sms-afstemning.

Juristens kommentar Som medarbejder er det en rigtig god idé at undersøge, om arbejdspladsen har en politik omkring brugen af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner. I princippet bør alle arbejdspladser med ’fri arbejdstelefon’ udarbejde en telefonpolitik, der gør det klart hvad man som medarbejder må og ikke må.

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

PORTRÆT af Lotte kronholm Sjøberg

Hvem er

Mondux?

Ud over de store og velkendte selskaber, så har vi i Danmark en mængde mere specialiserede og/ eller mindre selskaber, som man ikke hører så meget om. Nogle af dem fungerer som underleverandører, idet deres produkter sælges gennem andre virksomheder.

Mondux er netop sådan et selskab, og det er et af Danmarks største forsikringsagenturer, men der foregår dog også salg direkte til privatkunder. Selskabet blev oprettet i 1974 og er med over 40 års virke blandt vores ældre selskaber. Selskabet ejes i dag af Gjensidige Forsikring ASA i Norge, og medarbejder i Mondux er således kommet ind under Forsikringsforbundets overenskomst.

De støttes lokalt af Forsikringsforbundet i Gjensidige Forsikring og foreningens tillidsrepræsentanter.

er særligt stærkt inden for bil- og motorcykelforsikringer. Selskabet tilbyder ligeledes produktforsikringer og er leverandør af såkaldte “White Label” forsikringer, som er forsikringsydelser til mobil- og elektronikmarkedet, indkøbsforeninger og faglige organisationer, som sælger forsikringerne til deres kunder og medlemmer under eget navn. Man kan dermed godt være forsikret gennem Mondux, selv om selskabets navn ikke står på forsikringen. I dag er ca. 400.000 danskere forsikret via Mondux, der også opererer på det svenske og norske marked.

Ved overtagelsen havde Mondux ca. 40 medarbejdere og har de senere år vist kraftig vækst i forretningen.

Mondux tilbyder alle former for privatforsikring, herunder bil- og motorcykelforsikringer, hus, indbo og ulykke. Selskabet

Lønsikring med medlemsfordele Køb en Lønsikring til medlemspris gennem Forsikringsforbundet, og behold op til 90 % af din løn, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs.

Besøg www.topdanmark.dk/forsikringsforbundet

27

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

LOKALT Nordea Liv & Pension

kedet var næsten indhentet i løbet af en uge og forholdene er nu stort set normale.

Bornholms Brand

Topdanmark

Elev

TR og ledere holder fællesmøde

Bornholms Brand har ansat en

Personaleforeningen i Topdan-

Elever

elev pr. 1. september 2016 og vi

mark og HR-afdelingen har in-

Nordea Liv & Pension har haft fire

glæder os til at byde vedkommen-

viteret tillidsrepræsentanter og

get hul på udviklingen af robotter.

elever, der er blevet færdige i sep-

de velkommen.

deres nærmeste ledere til en TR/

Indtil videre frigiver robotterne

tember. Det er meget positivt at

tid til vores pressede kollegaer,

konstatere, at alle er blevet fast-

men udviklingen går stærkt og

ansat i selskabet.

Robotterne er kommet I Nordea Liv & Pension har vi ta-

det bliver spændende at se, hvor

Ironman Der skal lyde et stort tillykke til Niels Lauridsen fra Bornholms

lederdag den 22. september. Her skal der blandt andet debatteres samarbejde, roller og kommunikation. Det er et fællesmøde, der

Nyt IT-system

Brand, som har deltaget og vun-

kunne udføre af arbejde.

I august/september påbegyndte vi

det en Ironman – og det er virke-

Brexit presser

den første konvertering til vores

lig en flot præstation. En Ironman

nye administrationssystem. Hvor

består af 3,8 km svømning, 180

Englands folkeafstemning om EU

meget og hvor hurtigt vi kan kon-

km cykling og så lige en maraton

- Brexit - har naturligvis fyldt en

verter vores eksisterende bestand

som afslutning: 42 km løb. Niels

del i organisationen, da kundernes

af data finder vi ud af i disse må-

gennemførte sin Ironman på

pensionsopsparinger kunne blive

neder, men det er en omfattende

Hammeren på Bornholm som led

Peter ”Størst” Ingemann kommer

presset af at briterne stemte for at

proces.

i Suunto Hammer Trail Triathlon

Efterårets arrangementer i per-

& Duathlon.

sonaleforeningen lægger den 15.

meget robotterne efterhånden vil

forlade EU. Men faldet i aktiemar-

holdes hvert andet år og det plejer at være en god og informativ dag med mulighed for at opnå fælles forståelse om emner fra hverdagen i selskabet.

september ud med foredrag af Peter Ingemann, der fortæller om TV-programmet ’Størst’ foruden sjove historier med tilknytning til programmet.

Tryg

destrip samt bruger datingtjenesten Tinder.

begivenhed.

Industriens Pension

Sommerbilleder

Formandsskabet i Forsikringsfor-

Personaleforeningen siger tak til alle jer der mødte op, og gjorde arrangementet til en hyggelig

Gå-hjem møde

Sammen med personaleforeningens første med-

bundet kom forbi Personalefor-

lemsblad i foråret fik medlemmerne i Tryg en

eningen i Industriens Pension, da

pose frø. De er siden spiret og groet, så her ses

man i slutningen af august havde

resultatet af den lille forårshilsen.

inviteret medlemmerne til gåhjem-møde. Her fik IP’s medlemmer mulighed for at høre landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clausen fortælle om forventningerne til den kommende overenskomst og om, hvad de oplever der sker i branchen de kommende år. Efter

Stand-up med Lasse Rimmer

de faglige indlæg bød personale-

Personaleforeningen i Tryg inviterede i slut-

foreningen deltagerne på middag.

ningen af juni medlemmerne til stand-up med

SOS

Lasse Rimmer. Der mødte ca. 70 medlemmer op til en hyggelig aften med mange gode grin.

Aftenen startede med hyggelig kollegasnak

Barselsvikar

over lidt at spise og drikke, hvorefter Lasse gik

Det er med stor glæde at personaleforeningen

på scenen. Han gav på sin egen finurlige måde

kan byde Mette Haagh velkommen i vores korps

et detaljeret indblik i et møde med en hjemløs,

af tillidsrepræsentanter. Mette træder til som

hans nye svigerfamilie og så fik vi ikke mindst

barselsvikar for Nana Erstling og Stephanie Ogle

tip til hvordan man udfører en succesfuld man-

frem til januar 2017.

Bakketur I starten af juni havde Forsikringsforbundet i SOS – personaleforeningen – inviteret alle medlemmer til en ’all-inclusive’ aften på Dyrehavsbakken. Ikke mindre end 65 medlemmer havde tilmeldt sig og mødtes under træerne i Dyreha-

28

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Aros

GF Forsikring

Personaleforeningen i Aros For-

Personaleforeningen i GF Forsik-

Derudover fik medlemmerne hver

sikring havde ikke mindre end

ring kan fejre 40 års jubilæum

en stak billetter som kunne bruges

45 års jubilæum som del af For-

den 14. september 2016. Jubilæet

på boder og/eller forlystelser. Det

sikringsforbundet den 1. juli i år,

markeres overfor medlemmerne

var tredje år i træk at vi afholdt

idet den blev optaget hos Forsik-

fredag den 16. september med en

denne fantastiske event, som alle

ringsforbundet – der jo dengang

lille overraskelse. I personalefor-

er rigtig glade for at deltage i.

hed Danske Forsikringsfunktio-

eningen har man været tilbage i

De gamle referater og bilag har

nærers Landsforening (DFL) - den

de gamle i referater fra stiftelsen

været interessant læsning og

1. juni 1971. Jubilæet blev fejret af

og melder om, at det er interes-

personaleforeningens bestyrelse

personaleforeningen med en gave

sant læsning, skrevet med sirlig

takker den daværende bestyrelse

til alle medlem, der hver fik en Eva

håndskrift.

for en stor indsats for at få etab-

ven til velkomst, hvorefter vi tog på restaurant Hvide Hest, hvor der var

45 års jubilæum

mad og drikke de følgende timer.

Totalt rygeforbud Fra og med den 1. juli i år er der indført totalt rygeforbud på SOS for alle medarbejdere samt alle besø-

40 års jubilæum

Solo termoflaske og en miniatu-

gende. Medarbejdere, der ryger, må

Personaleforeningen havde stif-

restol, designet af Arne Jacobsen.

derfor nu bruge deres selvbetalte

tende generalforsamling den 14.

Selskabet kvitterede for jubilæet

frokostpause til at gå væk fra ma-

platte til hele 35 kroner. Lønudviklingen de seneste 40 år er tankevækkende, idet et lønbilag fra 1979 viser at årslønnen i lønklasse 32.1. var 84.502 kroner. Og vi taler altså årsløn!

leret en personaleforening i GF Forsikring.

daværende formand Knud Niel-

nyhedsbrev.

flexe ud og gå ud og ryge.

medlemmerne ’bevilliger’ DFL en

september 1976, hvorefter den

med en artikel i selskabets interne

triklen og ryge. Man må heller ikke

delse med et orienteringsmøde for

sen skriver til forretningsudvalget i DFL (som jo i dag hedder For-

Alm. Brand

sikringsforbundet) og beder om godkendelse af vedtægter samt

Bådtur

optagelse som en sektion af DFL.

Personaleforeningen i Alm. Brand

NYT JOB?

Se ledige stillinger fra annoncører på forsikringsforbundet.dk

Man kan også læse i referaterne,

afholdt et medlemsarrangement

at personaleforeningen i forbin-

i juni måned, hvor medlemmerne kom på vandet i Københavns Kanaler i de smarte elektriske GoBoat både. Det var en stor succes, og heldigvis røg ingen i vandet.

Nyt køkken

engagement - erfaring - ekspertise

Hovedkontoret er ved at få lavet nyt køkken henover sommeren,

Overvejer du et jobskifte?

så medarbejderne nyder godt af

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

køkkenpersonalets alternative løsninger.

Tandforsikring

Smarte cykellygter

Alle medarbejdere hos Aros

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Forsikring har nu fået en gratis

Alm. Brand har investeret i udvik-

tandforsikring igennem Dansk

lingen af et sæt magnetcykellyg-

tandforsikring. Det er et meget

ter med indbygget GPS-tracker og

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

positivt medarbejdergode, som

GSM-teknologi, som et første led i

personaleforeningen hilser meget

Alm. Brands fokus på de teknolo-

velkomment.

giske muligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:info@centrum-personale.dk

4 3 2 1 6 5 8 9 7

6 2 4 7 1 8 9 3 5

7 8 9 5 3 4 1 2 6

3 5 1 9 2 6 4 7 8

2 9 7 8 5 3 6 1 4

8 6 3 4 7 1 2 5 9

1 4 5 6 9 2 7 8 3

52 78 61 27 89 96 35 43 14

96 14 89 3 45 72 58 67 21

43 37 25 1 64 58 82 96 79

69 26 47 78 12 81 93 34 5

71 82 93 54 36 45 17 29 68

34 5 18 9 27 63 41 72 86

28 9 72 86 51 37 64 15 43

87 61 36 45 73 14 29 58 92

15 43 54 62 98 29 76 81 37

29 84 17 71 98 62 5 3 46

6 45 91 37 59 23 84 78 12

32 73 58 14 46 85 21 67 9

95 68 72 83 24 1 36 49 57

13 26 34 48 67 59 72 91 85

47 51 89 95 72 36 18 24 63

81 9 23 62 15 78 47 56 34

78 17 65 56 3 4 9 82 21

54 32 46 29 81 97 63 15 78

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige 9 6 2 5stillinger”.

3 7 1 8 4

© www.pibfeatures.com

9 1 8 3 4 7 5 6 2

© www.pibfeatures.com

5 7 6 2 8 9 3 4 1

© www.pibfeatures.com

Sudoko løsning (Fra side 31)

4 7 1 8 2 5 3 6

5 1 7 9 3 4 8 2

3 8 4 6 5 1 7 9

8 6 1 9 7 2 2 4 9 3 5 6 Du er også altid velkommen til at kontakte 3 8 5 2 6 9 4Tine 7 2 Nissen 5 3 1 Kornum på: 33 24 40 80.

1 9 6 8 4 7 6 2 8 7 9 3 9 1 4 6 2 5 7 5 3 4 1 8

29

F O R S I K R I N G > N R . 4 > A U G U S T 2 0 16

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Netværk - sådan kommer du i gang

Bliv overbevist om at LinkedIn er værd at bruge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver brugt til rekruttering. Få optimeret din profil, og lær at forbind til de rigtige personer.

udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette balance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på

Kurset er en enestående mulighed for at lære,

rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde

hvor nemt du kan netværke dig til markant

mig et andet job, eller skal jeg tale med min

større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere

arbejdsplads om eventuelle andre muligheder?

målrettet end du nogensinde har gjort før.

Nå dine karrieremål med LinkedIn

jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat

3. og 4. oktober, IDA Mødecenter, København V

12. oktober, IDA Mødecenter, København V

Tag hånd om dit arbejdsliv (2-dages kursus)

At være i arbejde betyder for de fleste rigtig meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet,

Få jobbet – vejen til den gode ansøgning Kurset giver overblik over hvordan en moderne jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan skrives.

22. sept., Forsikringsforbundet, København V

er der mange ting, som skal harmonere. På for-

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

skellige tidspunkter kan det også være forbun-

14. september, IDA Mødecenter, København V

det med en overvejelse om: Hvordan bevarer

1. november, IDA Mødecenter, København V

Værsgo’:

Danmarks bedste studiekonto Når du er medlem af Forsikringsforbundet, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar med unikke renter og vilkår. Du får mere ud af at have penge i banken – og hvis du har brug for en kassekredit på op til 50.000 kr., er den billigere i drift end andre steder.

Se alle dine fordele og søg online på studiekonto.dk

nske kort a g – o t n o k 0% Studie kr. – derefter rste 50.000

Du kan også sende en mail til forsikringsforbundet@lsb.dk eller ringe på 3378 1978 og booke et møde. Det er let at skifte bank, du skal bare tage dit NemID med.

Få en bedre studiekonto!

Ring på 3378 1978 eller gå på studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09%, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Forsikringsforbundet. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

30

på de fø 2,25% i rente kr. op til 50.000 Kassekredit på e Kun 5% i rent e pinkode rCard – samm kort og Maste an /D sa Vi is Grat gen HELE opsparin ing – 0,50% på StudieOpspar automater /Dankort i alle Hæv med Visa en gebyr i Danmark ud g helt gratis Valutavekslin

A U G U S T 2 0 16 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

UDMÆRKSELSE

Medaljeregn Forsikringsbranchen er kendt for lange ansættelser og her er tre trofaste forsikringsmedarbejdere og medlemmer af Forsikringsforbundet, som har fået Dronningens Belønningsmedalje for deres virke.

Susanne Blankholm

ningsmedalje for 40 års uafbrudt tjeneste i Tryg.

Hendes sidste job var i Rådgivning og Salgsstøtte Team 2, hvor hun også var tillidsrepræsentant for Forsikringsforbundet. Hun har i øvrigt i sit tidlige jobliv været ansat i Amalienborgs husholdning, så allerede dengang var der lidt royalt islæt.

gens Belønningsmedalje for 47 års virke i forsikringsbranchen, og var gennem mange år formand for personaleforeningen i Skandia. Susanne gik på pension fra Skandia i august i år.

Hos Tryg har Kirsten Annette Sørensen også medaljen. Hun stoppede i Tryg med udgangen af juli, hvor hun var Underwriter i Landbrug. Sammenlagt har Kirsten været i forsikringsbranchen i ca. 49 år.

Susanne Blankholm har fået Dronnin-

Tidligere i år fik også Anne Lise Abildgaard fra Tryg Dronningens Beløn-

Anne Lise Abildgaard

9 7

8

4 4 5 2 4 8 5 7 1 3 6 5 5 8 1 3

2 9 4

1 9 3

2 3 8 7

4 7

4

5 4 6 2 5 6 2 8 1 7 8 6 7 8 7 6 8 7 9 3 8 1 2 7 5 8 3 4 9 7 5 6 3 8 4 6 1 5 7

9 4

9

31

8 © www.pibfeatures.com

5 2 9 6 3 4 1 7 2 5 3 6 9 4 9 2 3 1 8 5 6 7 6 7 5 5 6 4 1 3 8 9 7 4 7 9 6 2 7 4 9 6 7

© www.pibfeatures.com

5 9 6 3 8 1 2 5 9 4 6 7 2 1 5 9 4 5 7 5 4 6 3 1 3 9 4 6 6 9 2 7 1 5 7 3

© www.pibfeatures.com

PAUSE

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

World Wide Web startede i 1991

Lønsikring - nu endnu bedre Forsikringsforbundets lønsikring, som vi tilbyder i samarbejde med Topdanmark, er blevet endnu mere fordelagtig for dig som medlem – og nok den bedste lønsikring du kan få. Nu kan du nemlig forsikre dig, så du kan bevare op til 90 procent af din løn, hvis du bliver afskediget.

For at komme bredt ud med den nye og bedre lønsikring, vil Forsikringsforbundet gennem efteråret kontakte medlemmerne telefonisk med tilbuddet.

Hvis du ønsker information om Forsikringsforbundets lønsikring, finder du mere på www. forsikringsforbundet.dk – klik på banneret i toppen af siden. Du kan også ringe på 44 74 35 01 alle hverdage mellem 8 og 16.

Den 6. august 1991 kunne Tim Berners-Lee, opfinderen af World Wide Web, fortælle om sit nye spændende projekt, som jo kom til at ændre verdens adgang til information. Samtidig kunne han præsentere verdens første offentlige hjemmeside, der dermed kan fejre sølvbryllup i år.

Selv om ideen og projektet har vist sig mere end levedygtigt, så tog det alligevel en del tid før der kom godt gang i tingene. I 1992 var der således blot ti hjemmesider, i 1997 rundede internettet 1 million hjemmesider, og i marts 2016 kunne det opgøres, at nettet havde over 1 milliard aktive hjemmesider. I dag er der over 1.062.376.000 hjemmesider online.

Pokemon-jægere får ny energi ”Har du brug for ekstra energi i jagten på Pokemons? Så kom ind og få en gratis powerbank”.

Hos LB Forsikring har man været hurtige til at reagere på bølgen af de typisk unge og yngre, der går rundt i København på jagt efter Pokemons. At jage Pokemons dræner voldsomt på mobilens batteri, da den skal bruge både kamera, skærm og GPS, så muligheden for at få en powerbank er uden tvivl kærkommen hos jægerne.

Pokemon-dyrene findes kun i den virtuelle verden, men i Pokemon Go-spillet på mobilen kan man via ’Augmented Reality’-teknologien se de forskellige Pokemons i et ’lag’, som mobilen lægger hen over den virkelige verden. Augmented Reality kan forstås som ’udvidet virkelighed’ og dermed menes teknologier, der åbner for at vi kan se eksempelvis information om verden omkring os lagt ind på mobilens billede.

Vi ved ikke hvor mange strømtrætte Pokemon jægere, der har lagt turen inden for hos LB Forsikring, men tilbuddet er jo godt. Og mon ikke der lige ryger et forsikringstilbud med i pakken…

”Udviklingen i hjemmesider har betydet, at flere har fået adgang til mere information – og i gigantiske mængder. Det er et klasseeksempel på en teknologitrend, som har udviklet sig eksponentielt, og som har været en såkaldt ’game-changer’, siger Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

”Fremtidens teknologier vil erstatte hinanden i et langt højere tempo, end vi så for bare ganske få år siden. Derfor kan hjemmesidens sølvbryllup meget vel være et af de sidste it-sølvbryllupper, vi kommer til at fejre,” udtaler Birgitte Hass.

kindly.dk

I dag vrimler det med potentielle ’game-changers’ på nettet – og udenfor – men farten er skruet voldsomt op, så man kan ikke længere regne med, at det tager tyve år for en ny teknologi at slå igennem. Nogle gange taler vi dårligt nok om måneder…