Forsikring nr. 4-2017

NR. 4 / 2017

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

EU og dit job [Tema side 4-19]

TAG DET ROLIGT! DINE IDD-KOMPETENCER ER SIKKERT I ORDEN [side 6]

HVAD SKER DER LIGE FOR DE UNGE?

MEDLEMSPEJLING: VI VED IKKE RIGTIG NOGET OM EU [side 9]

ARBEJDSKULTUR: FLYT ØJNENE FRA FEJLENE [side 22]

UDEN EU SKULLE DANMARK TÆNKES OM

MINDFULNESS PÅ MENUEN [side 24]

[side 16]

[side 20]

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

NR. 4 / 2017

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: DIT JOB OG EU

20

HVAD SKER DER LIGE FOR DE UNGE? Christian fra LB er ung og mener noget. Og han er ny ankermand i Forsikringsforbundets Ungdoms­ netværk.

TEMA:

DIT JOB OG EU

04 EU udfordrer vores arbejdsliv 06 IDD: Tag det roligt!

07 IDD og selskaberne: Meget mere end kompetencer 09 Medlemmerne har talt: Vi ved ikke rigtig noget om EU 10 Forsikringsakademiet: Dine faglige kompetencer skal testes 12 Mini EU-leksikon 13 EU er en mastodont 14 Lobbyisternes paradis 15 Dine talerør i EU 16 Uden EU skulle Danmark tænkes om 18 Ikke noget at gøre: EU-direktiver

ARTIKLER

EU får snart en mærkbar påvirkning af dit job, hvis du arbejder med salg og distribution af forsikringsprodukter. Vi ser på IDD og hvad dette direktiv betyder for dig, hvad et direktiv overhovedet er og om vi kan klare os helt uden EU.

ARBEJDSKULTUR:

22

FLYT ØJNENE FRA FEJLENE Det er langt bedre for dig og dine kolleger, hvis I giver positive tilbage­ meldinger. Vi ser på konstruktiv kritik.

19 Ny sekretariatschef 19 A-kasse smider bindestregen 20 Hvad sker der lige for de unge?

22 Flyt øjnene fra fejlene 23 Hvad er Kulturnetværket?

24 Mindfulness på menuen 25 FOAK: Bliv ved at uddanne jer 30 Arbejdsmiljø: Elastik i metermål hjælper

DIGITALT

26 Få styr på din teenager 26 Bolig-app fra Tryg

6

HVAD BETYDER IDD FOR DIG?

TAG DET ROLIGT!

Insurance Distribution Directive (IDD) skal efter planen blive til dansk lov i 2018, og det betyder at dine kompetencer skal dokumenteres. Men mon ikke, at de allerede er i orden…

2

DIVERSE

24

MINDFULNESS PÅ MENUEN I Gjensidige Forsikring præsenterede man arbejdsmiljøarbejdet i kantinen under frokosten. Det gav smag for mere.

27 28 30 31 31 31 32

Retten er sat Nyt fra personaleforeningerne Pause Medlemsarrangementer Vær klar til at leje feriebolig PFA bygger nye kollegier Der er liv i ungdommen

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

LEDER af Charlotte Hougaard, landsformand

Ny vin på gamle flasker Jeg har mange overbevisninger, men der er særligt tre ting, som jeg tror fuldt og fast på. Den første er, at fællesskaber styrker helheden og skaber glæde hos den enkelte.

Den anden er, at medarbejdere der trives skaber værdi til virksomhederne. Og den tredje er, at ’Den danske model’ – og dermed fagforeningerne – er stærkt medvirkende til vækstskabelsen i samfundet.

De rigtige fagforeninger – dem, der indgår overenskomster – har afgørende betydning for vores økonomiske stabilitet. Vi har stærke danske traditioner for, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab løser problemer og udfordringer, og det sikrer et roligt og stabilt arbejdsmarked. Dette er til fordel for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere: Begge parter kan bruge deres energi på det, de er bedst til, fremfor opslidende arbejdskampe.

I forsikringsbranchen lever vi i en spændende tid, hvor nye teknologier for alvor banker på. Fra EU bliver vi bombarderet med forordninger, regulativer og direktiver – som

du kan læse mere om i dette blad. Vi bliver udfordret af nye tankesæt, metoder og systemer. Det stiller store krav til os alle – medarbejdere, ledere og selskaber. Og bestemt også til os som faglig organisation.

kedet og dermed i høj grad også dig. Der er et stykke tid til de næste overenskomstforhandling, som finder sted i starten af 2020.

Men det er tid vi skal bruge til at tænke nye løsninger, der matcher vores samtid.

I Forsikringsforbundet skal vi naturligvis følge med og udvikle os i takt med den virkelighed, som vores medlemmer lever i.

Det lægger vi et stort arbejde i og har i den sammenhæng søsat et analysearbejde, der skal kortlægge værdien af de ydelser og de services, vi tilbyder vores medlemmer.

Vi skal derfor ’hælde ny og moderne vin på gamle flasker’, hvilket vil sige skabe nye og nutidige løsninger og services for vores medlemmer. Men samtidig skal vi fastholde et stærkt og nødvendigt fokus på vores grundlæggende kerneopgaver som fagforening.

Dit medlemskab og faglige fællesskab i Forsikringsforbundet skal give dig værdi, og vi må aldrig gå på kompromis med de kerneopgaver, som en ægte fagforening skal håndtere. Det er indgåelse og fornyelse af overenskomster, medlemsrådgivning og bistand, rettighedsforvaltning og politisk påvirkning af f.eks. uddannelsesmæssige interesser.

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard Landsformand

Det er områder, der er med til at understøtte samfundsøkonomien, væksten, arbejdsmar-

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk.

NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@ nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), næstformand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2017 er afsluttet den 21. september 2017.

3

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

EU

udfordrer vores arbejdsliv Vi er udfordret på vores ’danske model’ og det helt unikke aftale­ system, der regulerer arbejdsmarkedet. Udfordringerne stammer ikke mindst fra EU-direktiver og andre typer reguleringer, der griber ind i vores kollektive aftalesystem.

Siden 1990’erne har det været et tilbagevendende tema, hvordan det danske kollektive aftalesystem – Den Danske Model – spiller sammen med EU’s lovbaserede regulering. Det handler om den EU-regulering, der direkte eller indirekte omhandler arbejdsmarkedsområdet. Påvirkningen giver Danmark store udfordringer, for kunne man ikke i stedet for direktiver – lovgivning – håndtere de samme emner

markedets parter. Det skulle så suppleres med lovgivning. Det vil sige, at EU fastlægger direktiver, lovgivning og rammer for områderne, men at arbejdsmarkedets parter har mulighed for at fastlægge implementeringen via landets aftalesystem, eventuelt med understøttende national lovgivning.

gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter? Og hvorfor overhovedet lovgive, når vores aftaler fungerer godt?

bejdstidsdirektivet, mindstelønsdirektivet, ferielovsbestemmelser og nu IDD, som står for ’Insurance Distribution Directive’.

Svaret er, at aftalesystemet fungerer godt i Danmark, og godt i Norden. Men det fungerer bestemt ikke godt i alle EU-lande, så derfor skrider EU til lovgivning, som rammer alle landene. Herhjemme var frygten hos arbejdsmarkedets parter, at EU-direktiver ville føre til en underminering af vores velfungerende ’danske model’.

I de kommende år vil vi uden tvivl se en stigende regulering af arbejdsmarkedsområdet fra EU. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at EU skal respektere forskellige modeller for national implementering, herunder vores danske aftalesystem mellem arbejdsmarkedets parter, fremfor egentlig lovgivning.

Både-og model EU endte med at vedtage en model, der gav forrang til at lande kunne indføre direktiverne gennem aftaler indgået mellem arbejds-

4

Der er en del eksempler på denne måde at håndtere EU-direktiver på, blandt andet ar-

med indførelsen af dette direktiv er ønsket om en øget forbrugerbeskyttelse af forsikringskunder, og en øget og ens beskyttelse af forsikringskunderne hen over hele EU. IDD skal også sikre ens vilkår i konkurrencen mellem formidlerne af forsikringer, og de egentlige forsikringsselskaber. Endelig skal IDD åbne og støtte op om det indre marked i EU for forsikringer.

Formålet med indførelsen af IDD direktivet er ønsket om en øget forbrugerbeskyttelse En del af forbrugerbeskyttelsen er en minimumsstandard for medarbejderes kompetencer og krav om at kompetencer skal dokumenteres, krav om en ren straffeattest i henhold til hvidvaskningsloven, tvungen oplysning om bonusaflønning i sektoren samt krav om niveauet for produktinformation. Hertil kommer, at det bliver obligatorisk, at selskaberne skal etablere en whistleblowerordning.

Forbrugerbeskyttelse Den finansielle sektor er allerede et stærkt reguleret område, og IDD har baggrund i den bankkrise, vi oplevede i 2007-08. Formålet

I Danmark er det Finanstilsynet, der er tovholder på implementeringen, og den skal være på plads den 23. februar 2018. Derfor er der også stor aktivitet omkring i selskaberne.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Det har du som medlem af Forsikringsforbundet sikkert allerede bemærket.

se til medarbejderne, så de kan leve op til kompetencekravene.

Forsikringsforbundet har fulgt processen omkring IDD og tilblivelsen af den danske lovgivning tæt, og har deltaget i arbejdet med IDD-kompetencekravene. Når den endelige bekendtgørelse foreligger, vil vi sørge for information omkring bekendtgørelsens betydning for dig, som arbejder i forsikring.

I dette nummer af Forsikring sætter vi fokus på IDD, herunder såvel baggrunden som på hvad det vil betyde for dig. Men vores nationale lovgivning, der skal indføre IDD i Danmark, er i skrivende stund ikke vedtaget. Det er derfor ikke muligt at sige med sikkerhed, hvordan reglerne bliver. Når lovgivningen er vedtaget kommer vi tilbage med mere præcis information.

Hvad betyder det for dig?

I bekendtgørelsen stilles der krav til dit selskab om dokumentation. Selskabet skal sikre at den enkelte medarbejder, som på den ene eller anden måde distribuerer produkter inden for forsikring, pension og genforsikring, har bestået en prøve. Prøven dokumenterer at medarbejderen besidder de fornødne kompetencer inden for det arbejdsområde, han eller hun varetager. Det er virksomhedens ansvar at tilbyde relevant løbende uddannelse og/eller efteruddannel-

Kompetente og veluddannede medarbejdere Selv om det kan lyde besværligt med den fremtidige uddannelse og certificering, så er der bestemt også gode sider. En er, at du får papir på dine kompetencer. Det kan give værdi i såvel i dit nuværende job, som hvis du vil skifte job. Papiret kan sikre, at du kommer foran i køen til nye og andre forsikringsjobs i forhold til folk udenfor branchen.

Papiret sikrer også, at du opfylder kravene til jobs i EU-området, hvis du måtte ønske at søge ud i verden.

Du bevarer din værdi Som din fagforening er det en af vores fornemste opgaver at sikre, at du bevarer din værdi på arbejdsmarkedet. Vi kan kun være tilfredse med, at du står stærkt og kompetent i forhold til et arbejde i forsikrings- og pensionsbranchen, også i fremtiden.

Derfor ser vi det også som et plus, at du fremover får papir på dine kompetencer. Finanstilsynet har af hensyn til medarbejdere og virksomheder udarbejdet en smidig og pragmatisk overgangsordning, så alle får tid til at komme på omgangshøjde. Derudover har vi i vores branche et godt forspring, idet vi allerede har den obligatoriske grunduddannelse, som EU-kræver, som en del af uddannelsen på Forsikringsakademiet.

5

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU af Pernille Fahlmann Kristensen

IDD og dine kompetencer:

Tag det roligt!

IDD og den tilhørende danske lovgivning er ikke klar endnu. Og selv når den bliver vedtaget går der lang tid, før du mærker noget til den. Så tag det bare roligt!

Der sker mange forandringer i forsikringsbranchen – også mange, man som medarbejder kan være usikker omkring konsekvenserne af. Men IDD og den kommende danske lovgivning er ikke blandt det, som bør holde dig vågen om natten.

Det skyldes først og fremmest, at du – som de fleste andre af medlemmerne i Forsikringsforbundet – sikkert allerede har dit på det tørre: Når du arbejder i et selskab under Forsikringsforbundets overenskomst, har du uden tvivl dine forsikringskompetencer på plads.

Samtidig arbejder du under en anerkendt – og rigtig god – overenskomst, og dit selskab er sikkert medlem af arbejdsgiverforeningen og ved, hvordan de skal håndtere tingene.

Så omkring IDD kan du tage det roligt og vente på et udspil fra din arbejdsgiver – eller spørge ind til det hos din leder, hvis du vil høre hvad dit selskab gør. Men tag det ikke

Formålet med IDD

IDD er resultatet af en syv år lang proces og har sin baggrund i krisen i den finansielle sektor i 2007-08, der skabte et krav om øget beskyttelse af forbrugerne i salgs- og rådgivningsfunktioner.

Hvor andre EU-tiltag skal beskytte bankkunder, så har IDD til hensigt at sikre beskyttelsen af forsikringskunder – herunder sikre bedre og mere ensartet beskyttelse af forsikringskunderne i hele EU-området. IDD skal desuden sikre ens vilkår i konkurrencen mellem formidlere og forsikringsselskaber, samt fremme det indre marked i EU for forsikringer.

Som forbrugerbeskyttelse sætter IDD en minimumsstandard for kompetencerne hos medarbejdere, der arbejder med salg- og distribution af forsikringer. Som led i det kan der i visse tilfælde kræves en ren straffeattest hos medarbejdere, når det drejer sig om visse typer økonomiske lovovertrædelser - herunder overtrædelser af hvidvaskningslovgivningen.

6

roligt, når det drejer sig om dine kompetencer: De skal mere end nogensinde før holdes skarpe og i top.

Du opfylder sikkert kravene Forsikringsforbundet har fulgt nøje med i arbejdet med implementering af IDD i Danmark. Det har været og er forsat vigtigt for os at sikre, at den kommende lovgivning giver mindst muligt besvær for vores medlemmer. Og sådan tegner det da også til, for som forsikringsmedarbejder i salgs- og rådgivningsfunktioner falder du ind under en overgangsordning, som betyder at dit selskab vil dokumentere dine kompetencer over for Finanstilsynet, som er den danske myndighed, der skal håndtere IDD. Som lovforslaget foreligger nu, er der fastlagt en overgangsordning, som bygger på en minimumsstandard – basale krav til medarbejdere, der arbejder med salg og distribution af forsikringer. De fleste medlemmer af Forsikringsforbundet opfylder allerede minimumsstandarden – og mere til – og falder dermed inden for overgangsordningen.

Vi har et så højt kompetenceniveau i Danmark, at du i salgs- og rådgivningsfunktioner inden for forsikring og pension ikke bør få problemer med at leve op til kompetencekravene i IDD. Forsikringsforbundet vil desuden arbejde for, at din arbejdsgiver

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

tilbyder relevant hjælp og sparring, så du er godt forberedt til hvad der kommer af tests.

Omkring test og procedurer anbefales, at du læser videre i artiklen fra Forsikringsakademiet på side 10.

Også fordele Selv om tests måske kan ses som besværlige, så vil du også få fordele ved kompetencekravene i IDD. Du får først og fremmest en god og bredt anerkendt dokumentation på dine faglige kompetencer, og er sikret en løbende efteruddannelse, som bevarer dit faglige niveau. Dokumentationen kan du bruge ved jobskifte i hele EU, og du kommer dermed foran i køen ved jobskifte i forhold til medarbejdere uden dokumentation for at de opfylder IDD-kompetencekravene.

Kompetencekravene og den tilhørende dokumentation er derfor med til at skærme vores branche mod selskabernes brug af ikke-brancheuddannede til salg og rådgivning inden for forsikring.

I skrivende stund (12. oktober 2017) er den danske lovgivning omkring IDD ikke på plads. Den er end ikke gået til høring hos partierne, men det er meningen at lovgivningen skal være klar til at træde kraft den 23. februar 2018.

Alt hvad du kan læse her er dermed baseret på det lovforslag, som foreligger, og der kan stadig ske justeringer af det.

Meget mere end kompetencer IDD handler ikke blot om medarbejdernes kompetencer, men kræver også en hel del fra arbejdsgiverne.

Som medarbejder inden for forsikring og pension kommer du efter al sandsynlighed til at mærke IDD, men du er bestemt ikke eneste part i det kommende direktiv. Også dit selskab får en række opgaver med at opfylde det, der bliver dansk lovgivning.

Lovforslaget omkring IDD fylder ikke mindre end 160 sider, og dele af det har allerede et stykke tid været gældende for bl.a. forsikringsmæglere. Lovforslaget vil også få be-

tydning for virksomheder, der distribuerer forsikringsprodukter som del af andre ydelser, de såkaldte ”accessoriske ydelser”. Det er eksempelvis bilforhandlere og sælgere af kameraer, elektronik og hårde hvidevarer, som ofte knytter forsikringstilbud til deres salg.

Krav til bestyrelsesmedlemmer Som en del af direktivet stilles der nu krav til viden og hæderlighed hos bestyrelsesmedlemmer i selskaber, der udbyder forsikringsprodukter. Kravene gælder også for medarbejdervalgte i selskabernes bestyrelser og siger, at bestyrelsesmedlemmer skal være egnede og hæderlige.

At være egnede betyder, at de skal have tilstrækkelig viden, erfaring og faglig kompe-

Udsættes IDD?

Nyhedsbrevet FinansWatch skriver lige før vores deadline på Forsikring at der er diskussion i EU om en udskydelse af, hvornår IDD skal træde i kraft i medlems­landene.

Udfordringen er ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension, at selskaberne har brug for et år til at få deres systemer til håndtering af IDD på plads.

Der er tale om ændringer af selskabernes systemer, som vil koste branchen et trecifret millionbeløb. Det anses ikke for rimeligt at de har så kort tid til at få dem på plads – ikke mindst i betragtning af, at lovgivningen omkring IDD ikke er på plads endnu.

Om EU fastholder at IDD skal træde i kraft i medlemslandene den 23. februar 2018 er uvist ved bladets deadline.

7

➤➤

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU ➤➤

tence, mens det med hæderligheden betyder, at de skal have et godt omdømme, være tilstrækkeligt uafhængige og ikke være straffede for lovovertrædelser, der har relation til deres arbejdsområder. Disse krav skal til enhver tid være opfyldt og fastlægges i Danmark af Finanstilsynet.

Aflønning af forsikringsansatte IDD stiller også krav omkring aflønning af forsikringsansatte, og er af særlig interesse for Forsikringsforbundet, da reglerne potentielt kan gribe ind i den danske aftalemodel og overenskomstforhandlingerne.

Lovforslaget respekterer dog langt hen af vejen vores kollektive aftalesystem, og siger i sin nuværende form, at reglerne ikke gælder, hvis aflønning udtrykkeligt følger af en kollektivt aftalt overenskomst. Hvis din løn direkte følger af overenskomsten, så bør det altså være i orden.

Hensigten med reglerne er, at der ikke må være aflønningsformer og modeller, der tilskynder en forsikringsmedarbejder til at rådgive om eller sælge et bestemt produkt, der ikke nødvendigvis er det bedste i forhold til kundens behov og situation.

I mange selskaber er der derudover også typer af aflønning, hvis størrelse ikke fremgår af overenskomsten og som er salgsafhængig. Det er først og fremmest lokalt aftalte bonusordninger. Omkring disse ordninger fremgår følgende af lovforslaget: Arbejdsmarkedets parter forventes desuden at holde sig orienteret om indgåelse og indhold af lokale kollektive overenskomster indgået under de landsdækkende kollektive overenskomster i forhold til overholdelse af de nævnte principper.

I Forsikringsforbundet tolker vi dette som, at vi som faglig organisation for branchen har en vis tilsynsforpligtelse, når der indgås bonusaftaler og lignende i selskaberne.

Whistleblowerordninger Whistleblowerordninger – ’sladreordninger’ – findes allerede i mange selskaber, men med den kommende lov bliver det obligatoriske

8

for alle selskaber, der sælger eller distribuerer forsikringer. Ordningerne betyder, at man som medarbejder anonymt kan melde om ulovligheder på arbejdspladsen til en uvildig part, som derefter kan vurdere hvilke skridt der skal tages.

Der er andre emner i lovforslaget, herunder at selskaberne skal drive forretning i henhold til ’god skik’ og der er yderligere krav til ’uafhængige forsikringsformidlere’, hvormed menes forsikringsmæglere.

Endelig er der bestemmelser om Finanstil-

synets tilsyn og selskabernes forpligtelse i den forbindelse.

Som dansk ansat i forsikring kommer du ikke til at mærke meget til disse krav, for vores ’den danske model’ med aftaler og overenskomster sikrer, at der i selskaberne under Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) er godt styr på lønninger og bonusaftaler.

Direktivet dækker alle EU-lande, og ud over at sikre en mere åben og ensartet kundebetjening, vil det også være med til at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse – noget, som vi i Danmark allerede har godt på plads.

Hvem gælder kravene for?

Kompetencekravene gælder for alle ansatte i forsikringsselskaber og ansatte hos forsikringsformidlere, der er direkte beskæftiget med forsikringsdistribution.

De gælder dermed alle som arbejder med salg og formidling af forsikringer hos forsikringsselskaber og hos virksomheder, der har aftale med et eller flere forsikringsselskaber om at formidle forsikringsprodukter. De gælder også for ansatte, som rådgiver om, foreslår eller udfører det indledende arbejde i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftaler.

Kravene gælder også for ledelsen, hvis den er direkte beskæftiget med forsikringsdistribution, men gælder ikke for administrativt personale.

Hvad angår de såkaldte ”accessoriske forsikringsformidlere” - medarbejdere i f.eks. Elgiganten, dyrlæger, bilsælgere osv. – kommer kompetencekravsbekendtgørelsen ikke til at gælde. Dog er der et dokumentationskrav om, at de har viden om de produkter, de distribuerer.

Der er desuden en række områder af forsikringsbranchen, hvor dokumentation af kompetencekravene endnu ikke er besluttet.

Hvad med pensionsområdet?

IDD omhandler forsikringsområdet, men er pensionsområdet også omfattet? Det er et godt spørgsmål, som først kan besvares endeligt, når Folketinget vedtager lovkomplekset om IDD. Det foreliggende lovforslag giver ikke et helt entydigt svar, men hvor pensionssalg og rådgivning omfatter livsforsikring eller andre forsikringsformer, er der ingen tvivl: Her er medarbejderne omfattet af kompetencekravene i IDD. Ifølge materiale fra Finanstilsynet er salg og distribution af pensionsprodukter uden forsikringselement ikke omfattet af kompetencekravene i IDD. Når den danske lovgivning omkring IDD er vedtaget vil der komme en vejledning fra Finanstilsynet, som giver mere præcise retningslinjer for, hvilke områder der er omfattet, og hvilke der ikke er.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Vi ved ikke rigtig noget om EU… Og det interesserer os heller ikke særlig meget. Men vi ved godt, at beslutningerne i EU har betydning for vores job og hverdag, ikke mindst IDD. De fleste ansatte i forsikringssektoren har uden tvivl en travl hverdag, så der er ikke noget overraskende i, at mange ikke også har ressourcer til at sætte sig ind i, hvad der sker i EU. Der sker også meget i EU, og det meste mærker vi da heller ikke så meget til ved skrivebordet eller i hjemmet. Men det gælder ikke for IDD, som vi kommer til at mærke til.

Over 300 medlemmer deltog i medlemspejlingen denne gang, og svarene indikerer, at næsten 60 pct. ikke interesserer for EU

eller er neutrale. Kun godt 6 pct. interesserer sig meget for EU. Men medlemmerne er dog ikke i tvivl om, at EU har indflydelse på vores hverdag: 57,4 pct. svarer, at det har meget stor eller stor betydning, hvad der sker i EU. Og godt 47 pct. svarer, at EU har direkte indflydelse på deres arbejdsliv. Kun få medlemmer frygter, at IDD giver anledning til afskedigelser (11,5 pct.), mens lidt flere forventer, at IDD vil give dem papir på deres faglige kompetencer (15,5 pct.).

Så vi ved det godt: At EU’s beslutninger og direktiver påvirker vores job og hverdag. Men området er komplekst, og at sætte sig ind i ordlyd og betydning af direktiver og forordninger kræver meget – rigtig meget. Så Diagramtitel meget, at Forsikringsforbundet bruger sit medlemskab af NFU (se artiklen om NFU) til at analysere og påvirke beslutningerne i EU. Hele 63,7 pct. af dem, der har svaret på

pejlingen, ser det som vigtigt at Forsikringsforbundet har viden om IDD og over 25 pct. forventer at kunne få rådgivning om IDD hos Forsikringsforbundet.

Ser vi på IDD (læs artiklerne om IDD her i bladet), så er det åbenlyst, at vores medlemmer savner information om, hvad det betyder for dem. ”Ved ikke” er den mest valgte svarmulighed undtagen til spørgsmålet ”Jeg føler mig godt informeret om IDD”, hvor 54,7 pct. svarer ”Slet ikke” mens yderligere 14,2 pct. svarer ”Ved ikke”. Blot 16 pct. føler sig godt informeret.

Derfor handler denne udgave af Forsikring om EU og IDD. Vi håber dermed at kunne besvare nogle af de spørgsmål, vores medlemmer måtte sidde med om IDD. Og på at kunne afhjælpe den usikkerhed, som medlemspejlingen viser er hos medlemmerne.

Diagramtitel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10%

mig EU har indflydelse på EU har indflydelse på Jeg ved, hvad et EU- Danmark s kal rette s ig IDD (Insurance Det er vigtigt, at IDD vil give mig papir 0% Jeg interes s erer mit arbejds mig EU har indflydelse på EU har indflydelse på EU- Danmark s kal rette ig IDD (Insurance Det er vigtigt, at IDD vil give mig på mine papir IDD vil s ikre mig fors ikrings - og liv direktiv er Jeg ved, hvad et efter EU-direktiver Dis stribution Directive) Forsikringsforbundet faglige fors ikrings - og mit arbejds liv direktiv er efter EU-direktiver Dis tribution Directive) Forsikringsforbundet på mine faglige løbende pensionsbranchen i for EU får indflydels e på mit har kendskab til IDD kompetencer pensionsbranchen i får indflydels e på mit har kendskab til IDD kompetencer efteruddannelse Danmark arbejds livliv Danmark arbejds I meget høj grad

I meget høj grad

I høj grad

I høj grad

Neutral

Neutral

I begræns et grad

Slet ikke

I begræns et grad

Ved ikke

Slet ikke

IDD vil s ikre mig Ledelsen kan bruge Jeg føler mig g Ledelsen kan bruge Jeg føler mig godt Forsikringsforbundet løbende IDD til at afs kedige informeret om IDD til at afs kedige informeret om IDD kan rådgive mig om efteruddannelse medarbejdere IDD medarbejdere

Ved ikke

9

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU ”Alle, der rådgiver om og sælger forsikring og pension er omfattet af de nye kompetencekrav. Men der kommer en overgangsordning, som gør, at mange medarbejdere kan vente tre år med at tage en efteruddannelsesprøve”, siger Bjarne Dyrberg fra Forsikringsakademiet.

af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Der er ny lovgivning på vej, som omfatter alle, der sælger eller rådgiver om forsikring og pension.

Det betyder, at dine kompetencer skal testes fra næste år og herefter hvert tredje år. Forsikringsakademiet vil være klar med en løsning, når loven træder i kraft den 23. februar 2018.

10

Dine faglige kompetencer skal testes EU har barslet med direktivet IDD, der står for Insurance Distribution Directive, og det har baggrund i finanskrisen i 2007-08. Direktivet betyder, at vi herhjemme skal have ny lovgivning, og lige nu er Finanstilsynet i gang med at få den danske bekendtgørelse helt på plads til deadline.

IDD har fokus på forbrugerbeskyttelse og stiller bl.a. krav til kompetenceniveauet blandt de medarbejdere, der rådgiver om og sælger forsikring og pension. Gør du det, så skal du ganske enkelt demonstrere, at du kan dit faglige kram, for at få lov til at udføre jobbet.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

I Danmark har branchen hen over mange årtier allerede opbygget et velfungerende uddannelsessystem, der sikrer en høj standard. Det rokker den nye lovgivning ikke ved, understreger Forsikringsakademiets uddannelsespolitiske chef, Bjarne Dyrberg:

Finanstilsynet har været meget lydhøre over for branchens ønsker

ikke den mundtlige prøve i tredje forsøg, skal du som konsekvens arbejde under opsyn af en kompetent kollega. Og når det gælder efteruddannelsesprøven, så mister du retten til at arbejde inden for den aktuelle jobfunktion i en periode på 12 måneder. ”Det er, hvad vi ved i dag. Præcis, hvilke muligheder, der herefter er for medarbejder og arbejdsgiver, ved vi meget mere om, når bekendtgørelsen er endelig på plads i februar 2018”, siger han.

Overgangsordning De nye krav rejser naturligt nok også mange

”Kompetencekravene i IDD-direktivet omfatter hele EU, men det er forskelligt fra land til land, hvordan kravene bliver omsat i praksis. Og det er den helt rigtige måde at arbejde med lovkravene på. Herhjemme betyder det f.eks., at vores tradition for at uddanne til stolen, dvs. til forsikringsmedarbejderens aktuelle job fortsætter. Nu bare med en endnu bedre mulighed for løbende at dokumentere sine kompetencer.”

Tester emner fra hverdagen Fra næste år skal du som medarbejder således op til en mundtlig prøve, der består af en kundecase inden for dit specifikke jobområde. Når du har bestået prøven, bliver det registreret, så myndighederne til enhver tid kan følge op på din kompetencemæssige status.

Tre år efter den beståede prøve, skal du gennemføre en mindre efteruddannelsesprøve.

Den består også af spørgsmål, som er specifikke for kompleksiteten i dit jobområde og dette resultat bliver også registreret. ”Som medarbejder betyder registreringen, at du altid kan dokumentere over for en arbejdsgiver, at du har dine kompetencer i orden og må udføre jobbet. Du får altså mulighed for yderligere at styrke din markedsværdi og mobilitet ud over den løbende uddannelse, der allerede følger med de allerfleste ansættelser i branchen”, siger Bjarne Dyrberg.

Men hvad så, hvis du ikke består dine prøver?

Hertil svarer Bjarne Dyrberg, at man ved begge prøvetyper får tre forsøg. Består du

andre spørgsmål fra branchen. Derfor har Forsikringsakademiet løbende informeret om processen, bl.a. på stormøder for de kompetenceansvarlige i selskaberne. Og i november inviteres til endnu en runde informationsmøder. ”Finanstilsynet har været meget lydhøre over for branchens ønsker, så vi står med en overkommelig opgave. Når det er sagt, er der mange detaljer, som endnu skal falde på plads og det er væsentligt for de enkelte selskaber at være så opdateret som muligt”, siger Bjarne Dyrberg.

Det handler f.eks. om den overgangsordning, som Finanstilsynet har udarbejdet.

Den giver mulighed for, at arbejdsgiver kan vurdere om en medarbejder er kompetent inden for et specifikt jobområde. Medarbejderen bliver altså registreret som kompetent til jobbet pr. 23. februar 2018 og skal først tre år senere, dvs. i 2020, gennemføre en efteruddannelsesprøve.

Overgangsordningen betyder også at medarbejdere, som har været væk fra – og vender tilbage til en jobfunktion – kan vurderes kompetente af arbejdsgiver. Det er dog en forudsætning, at medarbejderen har siddet i jobfunktionen inden for de seneste tre år. ”Og for medarbejdere, der er i gang med en uddannelse, som løber hen over 23. februar 2018, er budskabet: Bare fortsæt! Uddannelserne på Forsikringsakademiet tager højde for de nye kompetencekrav,” understreger Bjarne Dyrberg.

Værd at vide om de nye kompetencekrav

• IDD-direktivet består af flere elementer, bl.a. krav til dokumentation af at en medarbejders kompetencer matcher jobbet • Det er arbejdsgivers ansvar, at du som medarbejder har de krævede kompetencer • Der kommer en overgangsordning, som betyder, at mange kan vente tre år med at tage en efteruddannelsesprøve, fx hvis du allerede har et certifikat fra Forsikringsakademiet eller bliver vurderet kompetent af din arbejdsgiver pr. 23. februar 2018 • Forsikringsakademiet arbejder målrettet på at skabe enkle og smidige løsninger, der kan hjælpe alle, som bliver omfattet af IDD-kompetencekravene • Det drejer sig bl.a. om: –– et system til at registrere jobfunktioner og kompetencekrav, som sikrer mobilitet på tværs af hele branchen –– eksamener der lever op til alle IDD-kompetencekrav –– prøver og løbende efteruddannelsesprøver, som afspejler kompleksiteten i det enkelte jobområde –– træningsforløb som forberedelse til prøverne Du kan læse mere om kompetence­kravene på iddinfo.dk

11

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU af Kim Faurdal

Hvad er et EU direktiv?

Vi hører ofte, at EU har udsendt et direktiv, men hvad er det? Og hvad betyder det for os i Danmark? Der er masser af gode spørgsmål omkring lovgivningsarbejdet i EU.

noget vi danskere typisk kender og bruger i hverdagen. Faktisk kan det være svært at se forskellen på eksempelvis ’et direktiv’ og ’en forordning’.

Så velkommen til Forsikrings ultrakorte

Beslutningerne i EU har i mange tilfælde stor indflydelse på medlemslandene, og på borgernes liv og hverdag – også når vi bor i Danmark. En

DIREKTIV

Direktivet er en EU-lov, som alle medlemslandene skal overholde. Det er ikke altid så ligetil, så derfor har landene typisk en periode på to år til at indføre loven nationalt.

Det sker gennem vedtagelse af national lovgivning, der i Danmark vil være et lovforslag, som først går til høring i en periode, og derefter videre til vedtagelse i Folketinget.

Når loven er vedtaget er direktivet blevet til gældende dansk lov. Afhængig af lovteksten kan der så være fastsat en periode til at rette ind efter loven.

Når vi taler IDD, så har EU direktivet været gennem en længere behandling og foreligger som lovforslag, der er sendt til høring. Næste skridt er så vedtagelse, og at få de danske selskaber til at rette ind efter loven.

FORORDNING

En EU forordning er en bindende EU-lov, så at sige. Hvor man med direktivet har en periode til at indføre loven nationalt, så glæder for en forordning, at den træder i kraft på et givet tidspunkt og skal følges til punkt og prikke af alle landene i EU. Med forordninger skal ikke udarbejdes nationale love, for det er forordningen i den EU-ordlyd, som gælder, også nationalt.

12

stor del af påvirkningen sker gennem EUlovgivning, og på det område har EU en hel pakke af værktøjer, som de kan bruge.

Betegnelserne på disse værktøjer er ikke

Et godt eksempel er Persondataforordningen der allerede er trådt i kraft over hele EU, men først i maj næste år kan få konsekvenser.

Den siger blandt andet, at alle – virksomheder, selskaber, organisationer osv., og også Forsikringsforbundet – på forespørgsel fra en person skal være i stand til at slette alle data om personen. Lige nu er selskaberne i gang med at finde ud af hvordan de skal kunne overholde forordningen, så du har sikkert hørt om den på gangene eller læst om den på intranettet.

AFGØRELSE

En EU afgørelse er bindende for dem den er rettet mod. Det kan være et EU-land eller en konkret organisation, virksomhed eller andet. Den er ofte meget specifik for et område og omhandler noget helt konkret, der skal ske. En afgørelse gælder fra det øjeblik, den er faldet.

Et eksempel kan være, at EU Kommissionen har udstedt en afgørelse om EU’s deltagelse i antiterrororganisationers arbejde. Afgørelsen vedrører alene sådanne organisationer og er dermed særdeles specifik.

EU-leksikon. Her prøver vi at rede trådene ud, så du kan følge med i hvad det er og hvad det betyder for Danmark, når EU tager beslutninger og sender dem til medlemslandene.

HENSTILLINGER

En EU henstilling er ikke bindende for EU-landene og har ingen retslig virkning.

Den skal altså ikke føre til konkret lovgivning, men kan omhandle noget, som EU vil påpege som hensigtsmæssigt at gøre. Den har dog den funktion, at de forskellige dele af EU-maskineriet får mulighed for at give deres mening til kende og foreslå retningslinjer ud fra henstillingen. En henstilling kan også bruges til at påvirke arbejdet hen mod, hvad der senere kan blive til et EU direktiv.

UDTALELSER

Med udtalelser er vi nede på det laveste niveau i EU-udmeldingerne. En udtalelse bruges som et instrument, der giver de forskellige EU-institutioner mulighed for at fremsætte en ikke-bindende erklæring. Udtalelsen kommer fra EU-institutioner som Kommissionen, Rådet og Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Erklæringen pålægger ikke nogen forpligtelser, men kommer ofte i forbindelse med udformning af EU-lovgivning i øvrigt.

Et eksempel er at Regionsudvalget i EU afgav en udtalelse om pakken om en politik for ren luft i Europa.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

TEMA: DIT JOB OG EU af Kim Faurdal

EU er en mastodont 28 lande og 508 millioner indbyggere. Det er EU i dag – en regulær mastodont, både geografisk og administrativt.

EU er en mastodont, ganske enkelt. EU står for Den Europæiske Union (European Union), men før 1993 hed det herhjemme ’EF’, som stod for De Europæiske Fællesskaber. EU omfatter i dag 28 lande med samlet ca. 508 millioner indbyggere. Det startede egentlig som et samarbejde mellem de europæiske landes industrier. De havde brug for et fællesskab over for store lande som USA, for landene i Europa er jo ret beset ikke særlig store, når man ser på dem hver for sig. Til sammenligning har USA omkring 323 millioner indbyggere.

handlede om standardisering, så producenter og leverandører kunne regne med, hvor mange agurker der kunne være i en kasse.

EU har fortsat meget at sige omkring standardisering, så landene ikke skaber barrierer for samarbejde og handel over grænser. Så derfor bestemmer EU rigtig mange ting. Det meste af vores nye lovgivning bliver til på baggrund af noget, som er vedtaget i EU.

Fri bevægelighed Blandt de største succeser i EU er sikringen af arbejdstagernes fri bevægelighed. Det betyder, at vi som EU-borgere ikke skal tænke så meget over om vi arbejder i Danmark eller Sverige, eller for den sags skyld i Frankrig.

Man skal selvfølgelig overholde landets skatteaftaler osv., men kan ikke blive afskediget og sendt hjem, bare fordi man har en anden nationalitet.

Derfor oprettede man ’Det Europæiske Kul-

Siden begyndelsen af det europæiske sam-

og Stålfælleskab’, ’Det Europæiske Økonomiske Fællesskab’ og ’Det Europæiske Atomenergisamarbejde’, som endte ud i en sammensmeltning til EF, som senere blev til EU.

arbejde i 1957 har EU haft en ambition om at sikre fri bevægelighed mellem landene. Det betyder bl.a., at varer frit kan bevæge sig, dvs. importeres, eksporteres og sælges på tværs af landegrænser. EU har vedtaget fælles regler for produktion af fødevarer, som betyder, at hvis varerne ellers er godkendt i EU, så skal de ikke også overholde krav i hvert enkelt land. Dette har enorm betydning, ikke mindst når vi handler på nettet.

Bestemmer meget EU er ikke mindst skabt ud fra et ønske om at varer, ydelser og arbejdskraft kan bevæge sig frit inden for EU-landene, og derfor er en af EU’s opgaver at sikre ens regler i medlemslandene. I gamle dage grinte man meget af, at EU (dengang EF) blandede sig i hvor krumme agurker måtte være, men det

EU arbejder også med andet end lovgivning.

EU kontrollerer f.eks. at virksomhederne i medlemslandene konkurrerer på lige vilkår,

og yder støtte inden for en lang række områder, bl.a. landbruget. Der er også et utal af EU udviklingsprojekter, hjælp til fattige regioner og til den tredje verden.

Senest er EU begyndt at kigge de store selskaber og deres konkurrencemæssige, økonomiske og datamæssige forhold efter i sømmene. Det har resulteret i store sager med mulige milliardbøder til følge mod blandt andre Google og Facebook.

Kæmpe virksomhed Der er også et omfattende politimæssigt og retsligt samarbejde, hvor medlemslandene koordinerer bekæmpelsen af kriminalitet, og arbejder mod at myndigheder og domstole anerkender afgørelser truffet i andre medlemslande.

I alt arbejder omkring 7.500 mennesker i Europaparlamentet, som dermed er en rigtig stor virksomhed. Men det rækker langt videre, for indirekte er ministre og dermed mange embedsmænd påvirket af EU og arbejder med EU-forhold.

EU er ganske enkelt et kæmpe apparat og selv om der siges meget negativt om EU, så er det europæiske fællesskab dog også en succes på mange områder. EU sikrer, at vi har handelsaftaler som landene hver især kan drage fordel af. EU er en kæmpe inden for den globale økonomi, hvor man derfor har meget at skulle have sagt. Ikke mindst for små og åbne økonomier som den danske er EU en vigtig faktor.

13

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU af Søren Dalager

Lobbyisternes paradis I manges øjne har ordet lobbyisme en negativ klang. Ikke så sjældent bliver lobbyister fremstillet som agenter for mørke kræfter, der konspirerer mod det gode. Men hvad er en lobbyist egentlig og gør de over­hovedet noget godt? Vi prøver at løfte sløret lidt for denne skjulte verden.

Lad det være sagt med det samme: Lobbyister er ikke så onde, som vi er blevet ledt til at tro. Problemet med lobbyister er, at det kan være svært for menigmand at gennemskue hvad de rent faktisk gør.

En lobbyist er en person, der søger kontakt til politikere og embedsmænd med det formål at holde såvel deres klienter som politikerne ajour med den seneste udvikling inden for det område, de repræsenterer.

I Bruxelles er der en hærskare af personer der varetager interessen for alt - lige fra kaffefirmaer til faglige organisationer.

Lobbyisten er med til at sikre en strøm af informationer, der flyder mellem virksomheder og ministerier, såvel som til og fra brancheorganisationer.

Over 1.700 finanslobbyister I 2016 anslog Transparency International – en global sammenslutning mod korruption – at der var omkring 25.000 lobbyister til stede, alene i Bruxelles. Og Corporate Europe Observatory – en organisation, der kæmper for mere regulering af lobbyisme i EU – har tidligere fastslået, at finanssektoren alene, er repræsenteret med over 1.700 lobbyister.

Selv i et stort system som EU, er det et ganske overvældende tal. Og holder man det

14

op mod antallet af embedsmænd i EU, så er forholdet omkring 4 til 1. Med overvægt til lobbyisterne vel at mærke.

Problemet med lobbyisme er, at ingen helt præcist ved, hvor stor en gruppe de er, da der ikke er noget krav om registrering. Denne usikkerhed, er med til at skabe et blakket ry og en mistillid til lobbybranchen. Derfor er der i øjeblikket fokus på at kaste mere lys på lobbyvirksomhed som helhed. Samtidig ønsker man at skabe et sæt etiske retningslinjer, som lobbyisten skal arbejde efter.

Professionelle meningsdannere Der findes mange forskellige typer lobbyister.

Der er NGO´erne (Non-Governmental Organization, dvs. en "ikke-statslig organisation"), der arbejder for at deres organisations mærkesag – som eksempelvis dyrevelfærd – bliver taget alvorlig. Der er den professionelle lobbyist, som ofte er ansat i et lobbyfirma, der har specialiseret sig i at være foden i døren for virksomheder, som gerne vil høres og have indsigt.

Og så er der dem, der repræsentere hele fagområder, som eksempelvis det finansielle marked i Norden. Det er tilfældet med NFU – Nordic Financial Unions – som er dannet af fagforeninger inden for den finansielle sektor i Norden. Herunder også Forsikringsforbundet.

Fælles for lobbyisterne er, at de er professionelle meningsdannere, der forstår hvordan det politiske spil fungerer. De ved, hvad der skal til for at få beslutningstagerne i EU til at lytte til dem. Det kræver også vedholdenhed, gå-på-mod og gode talegaver, at være succesfuld i sådan et job. Måske derfor findes der heller ikke en egentlig uddannelse for lobbyister. Til gengæld ser man ofte, at lobbyister selv stammer fra den politiske verden, hvor de efter ”endt tjeneste” i f.eks.

Folketinget, bliver hyret til at gøre brug af deres netværk og lange erfaring fra det politiske miljø. Andre kommer fra uddannelser, hvor man får et indblik i de mekanikker, der driver en stat.

Hvad gør de godt for Netop denne diversitet kan være en fordel for politikerne, ja ligefrem for hele den demokratiske proces. En politiker, og især politikere der bevæger sig i EU´s kæmpe apparat, kan nemt sidde med fornemmelsen af at være fanget i en osteklokke. Her betyder lobbyisterne, at politikerne får adgang til anden information end den de får fra embedsmænd og medier.

Gennem NFU er Forsikringsforbundet således med til at påvirke beslutningerne i EU og lovgivningsarbejdet, når det drejer sig om den finansielle sektor i Norden. Uden lobbyister ville information om overenskomster, de nordiske arbejdsmarkeder etc. være ukendte faktorer for en EU-politikker.

Forskellen på en god og dårlig lobbyist, kan derfor gå hen og blive afgørende for dit arbejdsliv.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

TEMA: DIT JOB OG EU af Mette Jensen

Dine talerør i EU At følge med i, hvad der sker i EU, er en omfattende en opgave. Derfor håndterer Forsikringsforbundet den gennem eksperterne i organisationerne NFU og UNI. Forsikringsforbundet varetager dagligt problematikker for de forsikringsansatte i Danmark.

På trods af vores over 8.000 medlemmer er vi dog blot en lille spiller på den store arbejdsmarkedsspilleplade.

En stadig større del af reguleringer af marked og selskaber i forsikringssektoren påvirkes af beslutningerne i EU, så det er vigtigt at følge med dér, men samtidig en omfattende opgave, som Forsikringsforbundet ikke kan håndtere alene.

Her er de samarbejdspartnere, der hjælper os med at varetage vores medlemmers interesser på europæisk plan.

NFU – Nordic Financial Unions NFU er en lobbyorganisation, som varetager interesserne for de nordiske fagforeninger inden for finanssektoren over for EU. NFU er dermed talerør for syv medlemsorganisationer, der i alt omfatter over 150.000 medlemmer i Norden.

Hvad laver NFU? Hovedopgave for NFU er at beskytte den nordiske aftalemodel og bevare en bæredygtig og fair finansiel sektor. Det gør de ved at overvåge og påvirke EU’s beslutninger og det, der kommer ud af det: Lovgivning, direktiver, forordninger osv.

Ved at overvåge udviklingen af EU-reguleringen kan NFU arbejde på at påvirke tilblivelsen, således at forholdene for de ansatte i den finansielle sektor bliver taget i betragtning – og det er NFU lykkedes godt med.

NFU har to medarbejdere i Stockholm og en i Bruxelles. Derudover er der en bestyrelse bestående af repræsentanter fra de syv medlemsforeninger. Forsikringsforbundet er repræsenteret ved landsformand Charlotte Hougaard.

Hvem er medlem af NFU Danmark

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Sverige

UNI Global Union UNI er en globalt arbejdende paraplyorganisation for fagforeninger, der organiserer inden for servicefag, herunder også bank

pa. Forsikringsforbundet er repræsenteret i UNI Europa Finance med næstformand Lone

og forsikring. UNI arbejder på verdensplan med at sikre og bedre medarbejdernes vilkår ved at sætte fokus på de problemer og udfordringer, som faglige organisationer og deres medlemmer har i mange lande. Samtidig varetager UNI fagforeningernes interesser på globalt plan.

Clausen, der deltager i arbejdsgruppen ’Social Dialogue’. Målet med arbejdsgruppen er, i samarbejde med arbejdsgiverforeningerne, at udarbejde fælles retningslinjer og deklarationer for områder som distancearbejde, telemarketingarbejde og de sociale effekter af digitaliseringen.

UNI Global Union har sit hovedkontor i Nyon, Schweiz, og organiserer mere end 900 medlemsorganisationer med 20 millioner medlemmer verden over.

UNI Europa Finance, som er den europæiske fagforening for finans- og forsikringsforbund i Europa, repræsenterer ca. 1,5 millioner finansansatte i Europa. Næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, er præsident for denne afdeling af UNI. Den er i løbende dialog med blandt andre EU-institutionerne World Economic Forum og de europæiske arbejdsgiverforeninger.

UNI Europa Finance Hvor UNI Global Union arbejder på verdensplan, så arbejder UNI Europa Finance målrettet med den finansielle sektor i Euro-

15

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU af Birgitte Aabo

Uden EU skulle Danmark tænkes om

Det ville have voldsomme konsekvenser, hvis vi besluttede os for at gøre det samme som briterne. Ikke mindst økonomiske. ”Det ville være en af de mest gennemgribende beslutninger, vi kunne tage som land.”

Stillet overfor tankeeksperimentet om, hvad der ville ske, hvis Danmark forlod EU, ved professor Rebecca Adler-Nissen dårligt, hvor hun skal begynde. Hun forsker blandt andet i EU’s udvikling på Institut for Statskund-

”Forandringen ville være så kæmpestor, politisk, økonomisk og juridisk, at det formentlig ville være nødvendigt med en længere overgangsperiode. Hvis vi – som briterne - ville luge ud i al EU-lovgivning, skulle alle regler og lovgivning i forhold til blandt andet miljø og forbrugerbeskyttelse kigges efter i alle detaljer. Advokater og jurister ville få gyldne tider.”

skab på Københavns Universitet og er ikke i tvivl om, at en udmeldelse ville have store konsekvenser.

De fleste andre erhverv ville til gengæld blive ramt hårdt, i hvert fald i første omgang.

”Hvor vidtrækkende betydning det ville få, afhænger i høj grad af, hvilken model, der blev valgt for vores exit. Hvis vi valgte den mest markante udgave og stod helt udenfor toldunion og det indre marked, ville det betyde, at store dele af vores samfund skulle tænkes om.”

Godt for jurister Forandringen ville selvfølgelig ikke kunne ske fra den ene dag til den anden, hvis Danmark besluttede sig for sololøb:

16

Eksempelvis ville det give vores meget betydelige landbrugs- og fødevareeksport - som tegner sig for en fjerdedel af eksporten, primært til det indre marked - noget at slås med.

Eksporten ville også i al almindelighed få barske betingelser. Det er stejlt op ad bakke at handle på det indre marked som udenforstående, fordi det indre marked bygger på ens regler og fjernelse af alle handelshindringer, også told.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

Rebecca Adler-Nissen

”Med en told på op til tyve procent på landbrugsvarer og produkter vil det være nærmest umuligt at afsætte varer, hvis vi stod udenfor toldunionen. Det ville blandt andet betyde, at nye markeder skulle afsøges,” konstaterer professoren.

99 milliarder fattigere Der er gjort forsøg på at regne sig frem til, hvor store økonomiske fordele, Danmark har af at være en del af det indre marked, frem for at handle efter de almindelige, internationale frihandelsprincipper.

I en undersøgelse foretaget for Erhvervsstyrelsen i februar regnede og analyserede konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz sig frem til, at vi herhjemme ville gå glip af en ’betydelig økonomisk aktivitet’, hvis vi stod udenfor EU. Sidste år havde Danmark således et bruttonationalprodukt, der var fem procent højere, end det ville have været, hvis vi ikke var medlemsland.

Selv om der skal tages diverse forbehold, svarer det til 99 milliarder til plussiden i BNP. Det medfører igen, at danskerne har haft råd til et privatforbrug, der er seks procent højere, end det ville have været udenfor EU.

Det skulle ifølge undersøgelsen betyde, at et gennemsnitligt danske ægtepar i ejerbolig har en direkte økonomisk gevinst af det indre marked i form af en årlig merindtægt på 65.000 kr.

I alt har vi danskere haft 57 milliarder kr. mere at bruge sidste år, end hvis vi ikke var i det indre marked.

Arbejdspladser knyttet til EU Landene i EU’s indre marked tæller omkring 500 millioner forbrugere, som i 2015 tilsammen aftog danske varer og tjenester for 622 milliarder kr. Den massive eksport betyder ikke kun højere BNP og højere privatforbrug, den har også stor indflydelse på antallet af danske arbejdspladser.

Således er 578.000 danske arbejdspladser direkte knyttet til eksporten af varer og tjenester til det indre marked - svarende til godt tyve procent af den samlede beskæftigelse herhjemme.

Så som undersøgelsen for Erhvervsstyrelsen konstaterer: Det indre marked er vigtigste kunde i butik Danmark.

17

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

TEMA: DIT JOB OG EU af Birgitte Aabo, journalist

Når et direktiv er vedtaget af EU-Kommissionen er der ingen vej udenom for medlemslandene Dorte Sindbjerg Martinsen

Ikke noget at gøre – direktivet er vedtaget Danmark har ingen mulighed for indsigelse, når et EU-direktiv som IDD er vedtaget. Men der kan stadig sættes betydelige danske fingeraftryk.

vedtaget med tilstrækkeligt flertal i EU - med mindre det gælder et af de områder, vi har taget forbehold på. Det gør det ikke i dette tilfælde,” konstaterer professor Dorte Sindbjerg Martinsen, Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

EU-Kommissionen kan fremsætte fem forskellige typer af retsakter, og tre af dem er juridisk bindende for medlemslandene, når de er vedtaget – herunder direktiver. Et direktiv fastsætter et mål, som EU-landene skal opnå, men hvordan de vil nå det, er op til det enkelte land.

Danske fingeraftryk Når et direktiv er vedtaget af EU-kommissionen, er der ingen vej udenom for medlemslandene.

Det skal efterfølges. ”Der er ikke nogen mulighed for indsigelse fra Danmarks side mod et direktiv, der er

18

Den udgave af IDD, som du kommer til at mærke til i din hverdag, bliver dog en dansk udgave. For selv om direktivet skal gælde i alle EU’s medlemslande, er det ikke ensbetydende med, at det får nøjagtig samme udtryk eller konsekvenser.

”Der er ofte ret stor variation landene imellem, i forhold til, hvordan et direktiv forstås og implementeres. Det enkelte land bestemmer, hvad der er behov for i forhold til at nå direktivets målsætning. Om der skal lovgives, eller om en bekendtgørelse er tilstrækkeligt. Det giver landene en vis frihed, og der

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

kan sættes betydelige danske fingeraftryk,” siger professoren.

Forordninger kan anvendes umiddelbart af danske domstole og andre myndigheder, her bestemmer EU altså direkte.

EU bestemmer det meste Danmark kan altså til en vis grad definere sin egen udgave af det, direktiver dikterer.

Havde der derimod været tale om en forordning – som sammen med direktiver er de mest almindelige EU-regler – havde det været en anden sag.

Hvor meget EU overordnet bestemmer herhjemme, er meget svært at gøre op. Der har været tal i debatten på helt op til 80 procent af den danske lovgivning, men det er senere blevet tilbagevist af forskere.

”Jeg kan ikke sætte procenttal på, hvor meget EU bestemmer herhjemme,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der dog ikke vurderer, at det er i nærheden af de 80 procent.

I 2011 anslog den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, at omkring 50-60 procent af den danske lovgivning direkte eller indirekte kom fra EU.

A-kasse smider bindestregen A-kassen FTFa, som er samarbejdspartner med Forsikringsforbundet, har gennemført en markant opdatering af sit design. Som led i processen har man bl.a. smidt bindestregen i navnet, så man nu hedder ’FTFa’. Der er designet et nyt logo, og FTFa har også fået nydesignet sin hjemmeside og sin URL, der fremover hedder ftfa.dk.

I toppen af hjemmesiden finder man stadig menupunkterne ’Vi tilbyder’, ’Din situation’, ’Find svar’ og ’Tast selv’, men man vil nok alligevel opleve hjemmesiden som meget ny.

Under ”Din situation” kan man dykke ned i nye guides, gode råd til jobsøgning, tips til arbejdslivet og hjælp til at fastlægge milepæle i et karriereskift. Der er masser af nyttig information, uanset om du er jobsøgende eller overvejer et karriereskift.

Ny sekretariatschef

Den 1. november får medarbejderne i Forsikringsforbundets sekretariat ny chef, idet Anne Seiersen tiltræder som sekretariatschef. Anne Seiersen bliver dermed øverste ansvarlige for ledelsen af sekretariatet og medarbejderne, og får desuden ansvaret for Forsikringsforbundets økonomi, deltagelse i overenskomstforhandlinger og andet. ”Vi glæder os til at byde Anne Seiersen velkommen, og får med hende en leder med en indsigt i og erfaring fra vores branche, som vi ganske enkelt ikke kan ønske os bedre. Anne Seiersen er den helt rigtige til at sikre Forsikringsforbundets fortsatte udvikling, så vi også i fremtiden forbliver det rette valg for alle, der arbejder inden for forsikringsområdet”, udtaler landsformand Charlotte Hougaard.

Anne Seiersen har omfattende erfaring med ledelse i en politisk styret organisation og med forholdene inden for forsikrings- og pensionsbranchen fra sin karriere i brancheorganisationen Forsikring & Pension. Hun har siden 2007 været underdirektør i afdelingen ’Velfærd og pension’ med ansvar for bl.a. pensionsområdet, og herunder for udvikling og strategi inden for forbrugerrettede indsatser, blandt andet Pensionsinfo.

19

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

UNGDOM af Søren Dalager

Hva’ sker Ungdomsnetværket i Forsikringsforbundet har det seneste år haft en noget omskiftelig tilværelse. Men nu rejser Ungdoms­netværket sig igen – og det er de unge selv, der er driv­kraften bag.

Christian Slot Munk arbejder til daglig i saneringsafdelingen i LB Forsikring. Når han ikke er hængt op på arbejde, bruger han sin energi på at være talerør for de unge. Sådan har det været siden 2013, hvor han blev valgt ind som ungdomsrepræsentant i Personaleforeningen i LB Forsikring. I dag er hans passion genrejsningen af Ungdomsnetværket i Forsikringsforbundet, og han er en af drivkræfterne bag projektet.

Vi mødte Christian til en snak om ungdom og generationsskifte – og om det at være på forkant med sin egen panikalder.

Netværket blev ikke brugt rigtigt ”Da man satte Ungdomsnetværket i bero, så jeg det som en mulighed for, at ændre metoden man hidtil havde benyttet netværket på”, fortæller han.

Christian Slot Munk

20

”Jeg valgte at lave et oplæg til formandsskabet og hovedbestyrelsen i Forsikringsforbundet, hvor jeg opfordrede til at man ikke lukkede netværket ned, men derimod udviklede det potentiale, der kan være i et sådan netværk. Jeg tror helt sikkert på, at man kan benytte Ungdomsnetværket til at

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

der lige for de unge? skabe mere dynamik i Forsikringsforbundet, og det er det jeg vil kæmpe for”.

Christian er en mand med en sag, og heldigvis faldt hans henvendelse ikke for døve ører: ”Vi har heldigvis et meget nærværende formandskab i Forsikringsforbundet, og der bliver både lyttet på og udfordret på de henvendelser, der kommer”, fortæller han.

“Jeg så gerne, at alle de unge medlemmer i fremtiden kommer til at se Ungdomsnetværket som ’deres’ politiske organ i det samlede Forsikringsforbund” Sammen med resterne af bestyrelsen i det tidligere Ungdomsnetværk blev han derfor inviteret til møde med formandsskabet.

Her gennemgik man den viden, som var opsamlet fra det gamle Ungdomsnetværk og udarbejdede en plan for, hvordan man kunne forløse det potentiale, der kan ligge i et netværk for de unge.

Men en ting er Ungdomsnetværket, noget andet er ’brugerne’, som i dette tilfælde er Forsikringsforbundets medlemmer under 35 år. Hvad kan de helt præcist bruge sådan et netværk til?

Svaret kommer prompte fra Christian: ”Først og fremmest kan de unge medlemmer

bruge netværket som deres talerør til deres fagforening. De tanker og ønsker de unge medlemmer måtte have, kan bruges til at øge forståelsen i Forsikringsforbundet om, i hvilken retning fremtidens forsikringsmedarbejdere trækker. Ungdomsnetværket vil i den forbindelse være en base for tanker, ønsker og holdninger fra unge medlemmer”.

Christian løfter samtidig sløret for sin drøm, som er: ”Jeg så gerne, at alle de unge medlemmer i fremtiden kommer til at se Ungdomsnetværket som ’deres’ politiske organ i det samlede Forsikringsforbund”.

Forsikringsforbundets lange historie bliver overleveret på bedste vis til fremtidens forsikringsansatte.

Christian har dog selv en udfordring, som er hans alder.

I Forsikringsforbundet er der en øvre grænse for hvornår man er ung. Unge er, ifølge vedtægterne, nemlig medlemmer under 35 år.

Selv er han 34 år, så afslutningen på hans ungdom nærmer sig med hastige skridt. Adspurgt griner han lidt af spørgsmålet, inden han svarer:

Generationsskifte på plads

”Jeg føler mig i hvert fald ung, når jeg som 34-årig ligner én på 33 år!”.

Set i det store perspektiv er ungdommen stadig kun en del af Forsikringsforbundet. Man kan måske derfor sætte spørgsmålstegn ved, hvad man skal bruge et ungdomsnetværk til.

Især i et forbund, hvor der eksempelvis ikke findes et seniornetværk eller et netværk for

Men han erkender også, at tiden arbejder mod ham: ”I min fritid dyrker jeg triatlon, selv om det ofte opfattes som en sport for gamle mænd i panikalderen. Ligesom mange andre am-

andre grupper af medlemmer. Men når man spørger Christian, så er der mange fordele ved et ungdomsnetværk. ”Det er min klare holdning, at unge kommunikerer bedst med andre unge. Det kan derfor være et utroligt vigtigt redskab for enhver organisation, at have en direkte linje til de unge – til fremtiden – så man forstår hvad de kommende generationer tænker og mener. På den måde vil organisationen løbende kunne udvikle sig, så man ikke pludselig står med et behov for drastiske ændringer”.

Så hvis man skal tro Christian, så er Ungdomsnetværket i Forsikringsforbundet både fremtiden og det, der kan sikre, at

bitiøse unge, så tænker jeg meget over hvor jeg vil være i fremtiden. Så når jeg har valgt netop at dyrke triatlon, er det da også med en bagtanke om at jeg så er en af de bedste, når min generation når panikalderen”.

Selv om Christian ikke vil være ung for evigt, så vil Forsikringsforbundet med et velfungerende Ungdomsnetværk på plads, viser at de tager de unge seriøst og er klar til at lade dem komme til orde.

Den 6. oktober havde initiativtagerne til det genopståede ungdomsnetværk deres første møde - se på bagsiden, hvad der kom ud af det.

21

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

ARBEJDSKULTUR af Birgitte Aabo

Peter Hjermind

Flyt øjnene fra fejlene Giv din kollega feedback, som ikke handler om fejl. Konstruktive tilbagemeldinger er motiverende for alle.

Nederst på side 6 finder du en fejl i din kollegas rapport. Der er brugt et gammelt tal, som rykker på forudsætningen for den endelige beregning.

Konstruktiv feedback – fem trin

1. Hav gode hensigter – du ønsker at hjælpe modtageren, men også gerne dig selv og teamet/virksomheden 2. Vær direkte - giv tydelig, men konstruktiv feedback 3. Tag hensyn - er modtageren nyansat, forsigtig eller kontant?

4. Husk timing – ikke når modtageren er på vej ud ad døren, eller der er gået flere måneder 5. Fremadrettet – kom gerne med konkrete forslag

22

”I stedet for kun at gribe fat i din kollega og gøre opmærksom på fejlen, kan du give ham eller hende en mere konstruktiv tilbagemelding. Naturligvis skal fejlen rettes, men det behøver ikke at være det eneste, du siger,” pointerer Peter Hjermind, der er partner i Learning Design og i mange år har arbejdet for at udbrede konstruktiv feedback.

man have grønne tal, der viser, hvor mange, man allerede har hjulpet den dag. Hvad er mest relevant?” spørger Peter Hjermind.

Måske kan du samtidig komme omkring, at du synes, at det er et godt stykke arbejde, der derudover ligger i rapporten. At det er tydeligt, at din kollega har brugt energi på at komme hele vejen rundt om problemstillingen, eller hvad der ellers er naturligt at komme ind på.

”I eksempelvis reklamebranchen taler man om at finde en tekst, der fænger. Man koncentrerer sig altså om det, der skal til for at nå ud med budskabet, ikke om det, der forhindrer det.”

Han peger på, at det gør en stor forskel, om en virksomhed prøver at nå sine mål ved at pege det ud, der ikke må forekomme og skal rettes, eller det, der skal til for at nå målet.

Varm kartoffel Peter Hjermind oplever jævnligt, at hans kursister er optændt af at give konstruktiv feedback, men har meget svært ved at få det indført i større målestok på deres arbejdsplads.

Et andet fokus I brancher, der som forsikringsbranchen typisk er optaget af tal og bundlinje, kan der være en tendens til at glemme at give tilstrækkelig positiv feedback, mener Peter Hjermind.

Og det er ærgerligt, for der er meget godt at hente i en velsmurt feedback-kultur - de fleste får ekstra energi, motivation og arbejdsglæde af ikke udelukkende at få udpeget, hvad de gør galt. ”Man kan bruge billedet af et callcenter. Her er der typisk mange ansatte og store lystavler, der med røde tal viser, hvor mange, der venter på at komme igennem. I stedet kunne

Det bør dog ikke afholde den enkelte i at tage hul på at give feedback, siger han: ”Du kan prøve at indarbejde det med dine nærmeste kolleger. Jeg er klar over, at det kan være en lidt varm kartoffel, specielt hvis man sidder med hver sit fagområde og er ekspert på det – så kan være svært at acceptere, fordi det kan føles, som om kollegaen træder ind over enemærkerne.”

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

MEDLEMSARRANGEMENTER af Jette Christensen, formand for Kulturnetværket

Konstruktiv dialog Når det alligevel er værd at forsøge at få en god feedback-kultur etableret, er det fordi det åbner for en konstruktiv dialog, som kan være udviklende for den enkelte: ”Hvis du kun får at vide, når du begår fejl, er det at få tilbagemelding negativt – som når du fik røde streger i hjemmeopgaven i skolen. Hvis du derimod også får at vide, at du fremlagde noget rigtig godt på et møde, og at det mærkedes, at du var velforberedt eller noget andet positivt, bliver feedback noget varieret og konstruktivt.”

Tænk det igennem Er det vanskeligt at komme på, hvad du skal sige, uden at det bliver til tom ros, kan du overveje følgende: Er der noget i det resultat, din kollega har opnået, du har noget konstruktivt at sige om?

Eller kan du sætte et par ord på den indsats, der ligger bag? Det kan også være noget i

Hvad er Kulturnetværket?

Har du lyst til at møde Mikkel Beha og høre om ’kurs mod fjerne kyster’? Eller at høre Morten Spiegelhauer fortælle spændende historier fra Operation-X udsendelserne? Det og meget mere er, hvad Kulturnetværket kan tilbyde dig.

rigskorrespondent), Morten Spiegelhauer (Operation-X) og Joan Ørting (sexolog og terapeut). Endvidere har der blandt andet været foredrag om stress, coaching, mindfulness og grafologi.

Mere godt på vej Kulturnetværket i Forsikringsforbundet har eksisteret i over 25 år og er fordelt i syv regioner landet over. Kulturnetværket afholder typisk to arrangementer om året i hver region, hvor nuværende og tidligere kolleger kan mødes på tværs af selskaber. Det giver dig som medlem gode muligheder for at bevare dit netværk i branchen.

Kulturnetværkets arrangementer er en del af det, du som medlem får af Forsikringsforbundet. Arrangementerne byder som oftest på spisning, foredrag med en aktuel foredragsholder samt nyttig faglig information og nyt fra Forsikringsforbundet.

Ved tidligere arrangementer har vi blandt andet haft besøg af velkendte navne som Peter Ingemann (TV-vært på TV2), Mikkel Beha Erichsen (Kurs mod fjerne kyster), Lars Christiansen (håndboldspiller), Paul Erik Skammelsen (TV-vært og tidligere uden-

Kulturnetværket har meget mere godt på vej til medlemmerne. Indtil videre er der planlagt arrangementer rundt om i landet med Lars Christiansen (håndboldspiller), David Guldager (morgenvært på TV 2) og med John Harmsen fra ’Arbejdsglædeministeriet’.

Du kan deltage på de arrangementer, du ønsker, uanset hvor du bor i landet. Transport til arrangementer er altid for egen regning.

Har du forslag til spændende arrangementer eller en god foredragsholder, så er du velkommen til at kontakte Katrine Haar Pedersen på kat@forsikringsforbundet.dk eller Jette Christensen på jetc@gforsikring.dk.

Holde øje med hjemmesiden – www.forsikringsforbundet.dk – hvor du kan se kommende arrangementer. Det er også ved at logge ind på hjemmesiden, at du tilmelder dig Kulturnetværkets arrangementer.

din kollegas adfærd eller fremtoning, du kan give meningsfuld feedback på. ”Det kan fx være den unge praktikant, der for første gang er med til møde med en stor kunde og har gjort sig umage med at fremstå særlig præsentabel i tøjet i den anledning.

Det synes jeg godt, du som kollega kan give udtryk for, at du har lagt mærke til.”

Men feedback skal ikke gemmes til særlige anledninger eller noget, der foregår på et møde, siger Peter Hjermind: ”Jo mere, feedback du giver i dagligdagen, jo nemmere får du ved det - og jo mere modtager du selv.”

23

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

ARBEJDSMILJØ af Lotte Kronholm Sjøberg

Mindfulness på menuen Medarbejderne skal ikke tages på sengen, men med mad i munden, når det gælder om at skabe synlighed for arbejdsmiljøarbejdet. Det gjorde man i Gjensidige, hvor arbejdsmiljørepræsentanterne satte mindfulness på menuen.

Ifølge Arbejdstilsynet, skal virksomheder hvert år tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelse til repræsentanterne fra deres arbejdsmiljøorganisation (AMO). Det tog arbejdsmiljøorganisationen i Gjensidige ac-

24

tion på i slutningen af september, hvor arbejdsmiljøudvalget afholdt en spændende uddannelsesdag.

baggrunden for at undervisningsdagen blev suppleret med eventen i kantinen. Her kunne selskabets ansatte i forlængelse af deres frokost blandt andet prøve mindfulness i tre minutter, checke deres viden om arbejdsmiljøudvalget eller lægge en ’glad’ eller ’sur’ bold ned i en opstillet ’arbejdsglædebeholder’.

Og synlige, det blev udvalgets repræsentan-

Den faglige del af dagen blev afbrudt et par timer til frokost, hvor udvalget rykkede ned i selskabets kantine, for at afholde en praktisk event. Det gav bred synlighed og indsigt i udvalgets arbejde. Eventen blev afholdt sammen med rådgivningsfirmaet NIRAS, som også er fast deltager på arbejdsmiljøudvalgets møder.

Ønskede større synlighed Arbejdsmiljøudvalget i Gjensidige har længe haft et ønske om at blive mere synlige i hele organisationen, og det var blandt andet

ter i hvert fald den dag. Det er derfor ikke sidste gang at sådan et arrangement afholdes, for eventet var godt besøgt og fik positiv respons fra medarbejderne.

Uddannelsesdagen fortsatte med temaer som ’Forandringer i organisationer’ og ’AMU´s rolle under forandringer’.

Medarbejderne på Gjensidiges kontor i Aarhus kan nu se frem til en lignende event, hvor mindfulness og arbejdsglæde igen skal på dagsordenen.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

KOMPETENCE

Bliv ved at uddanne jer

Fejringen blev rundet af med underholdning af sociolog og tidligere jægersoldat, Nikolaj Moltke-Leth. Fra scenen delte han ud af sin viden og erfaringer om vejen til succes.

Hvert år fejrer Forsikringsakademiet de forsikringsmedarbejdere, som inden for de seneste tolv måneder har opnået en titel ved at uddanne sig på akademiet. Det sker under festlige former med taler, overrækkelse af certifikater, god mad og underholdning på det flotte Rungstedgaard, hvor akademiet bor.

Talen fra branchen stod Peter Rosenlind-Nissen for. Han er direktør for rådgivning i PFA og selv uddannet sig på Forsikringsakademiet. I sin tale gravede han ned i minderne om sine egne år på skolebænken og kunne konstatere, at meget er sket siden da: ”Kvaliteten af uddannelser og eksamener fra Forsikringsakademiet er i dag på meget højt niveau. Derfor kan vi bl.a. sammenligne os med det offentlige uddannelsessystem og har forløb som fører videre til HD 2. del og MBA i universitets-regi”, fremhævede han. Han understregede, at der fortsat er brug for det høje niveau i en tid, hvor forsikrings- og pensionsbranchen er i kraftig udvikling: ”Med digitaliseringen vil en række jobfunktioner forsvinde og nye komme til. Vinderne i den udvikling er dem, som forstår at blive ved med at uddanne sig. Mit råd er derfor: Bliv ved med at uddanne jer, så vil der altid være muligheder for jer ude i branchen”.

25

Der var stort tillykke til årets forsikringsdimittender, der nu kan føje nye titler på CV’et som bl.a. eksamineret skadebehandler, underwriter, certificeret seniorrådgiver, certificeret kundebetjener eller certificeret privatkundebetjener. Foto: Kim Dahl

år i Forsikringsforbundet

Det skal fejres!

Ole Bilde har været ansat i Forsikringsforbundet/DFL i 25 år, og det skal vi naturligvis fejre på bedste vis – med pølser, fadøl og god stemning.

Fredag den 3. november 2017, kl. 15.00 - 18.00 Ole håber, at du kan være med til at fejre dagen, som afholdes i sekretariatet: Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 3. sal, København V For at lette planlægningen bedes du meddele, om du kommer.

Skriv til Cecilia på csb@forsikringsforbundet.dk S.U.: Senest den 30. oktober 2017 Vi ses ved de ternede duge!

25

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

DIGITALT af XXXXX, Fxxxxxxxxx

Få styr på din teenager

Bolig-app fra Tryg En ny gratis app fra Tryg henvender sig til boligejere. App’en skal både åbne en ny salgskanal for Tryg og samtidig give selskabet en konkurrencemæssig fordel i kraft af de data, som app’en kan opsamle. Den nye app hedder Homebob og samler alle relevante oplysninger om en ejerbolig – bl.a. skøde, tilstandsrapport, energiforbrug – og giver nem adgang til Trygs håndværkernetværk.

Tør du låne din flotte bil ud til din teenager? Du ved jo, at der nok bliver trykket lidt (for) hårdt på speederen og spillet musik for fuld knald for nedrullede vinduer.

Den digitale udvikling inden for bilindustrien har løsningen til dig, for Ford udstyrer nu nogle af deres biler med en intelligent nøgleteknologi, kaldet Ford MyKey. Nøglen kobler sig til bilens centrale computer og programmerer den til at overholde de regler, som du som ejer ønsker: Det kan være, at bilen højst må køre 90 km/t, eller at radioen ikke må skrues op over styrke 2. Værsgo, sådan kan udskejelserne begrænses!

Det er Servicevirksomheden Solar og innovationshuset Kring Innovation, der har udviklet Homebob, og ud over at appen er gratis, så behøver man heller ikke at være Tryg-kunde for at gå glæde af den. Med app’en håber Tryg at få kontakt til potentielle kunder, eksempelvis til produkter inden for forebyggelse af problemer med boligen. Samtidig åbner app’en for en hyppigere kontakt mellem selskaber og kunderne, bl.a. på baggrund af den indsamling af data, som app’en rummer.

I Ford modeller med MyKey-teknologien kan du indstille begrænsninger og knytte dem op på en nøgle, så de ikke kan omgås - med mindre altså, at man har den originale admin-nøgle.

Så pas på, hvilken nøgle du udleverer!

Tryg har et ønske om, at omkring 25 pct. af boligejerne vil anvende Homebob inden for en tidshorisont på ca. tre år.

Lars Bonde Koncerndirektør at Tryg

engagement - erfaring - ekspertise

Autoskadebehandler til jobmulighed Er du klar til nye muligheder? Enten i form af en fast stilling eller et vikariat? Så vil vi gerne invitere dig til at blive en del af Centrum Personales emnebank.

Vi bruger emnebanken aktivt, når vi rekrutterer til vores kunder. I Centrum Personale har vi et bredt og solidt netværk i forsikringsbranchen.

Er du interesseret?

Send dit CV til info@centrum-personale.dk eller kontakt Tine Nissen Kornum på 33 24 40 80 / tnk@centrum-personale.dk og få flere informationer.

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

26

Sudoko løsning (Fra side 31) 9 6 1 8 4 2 7 3 5

5 7 3 1 6 9 8 2 4

8 4 2 5 3 7 6 9 1

2 5 6 4 1 8 9 7 3

7 9 4 3 2 6 5 1 8

1 3 8 7 9 5 2 4 6

6 1 7 9 8 4 3 5 2

3 2 5 6 7 1 4 8 9

4 8 9 2 5 3 1 6 7

4 1 7 6 8 3 5 9 2

9 6 5 1 4 2 3 7 8

3 2 8 9 7 5 6 4 1

2 3 4 5 9 1 7 8 6

6 8 9 4 3 7 1 2 5

5 7 1 2 6 8 9 3 4

7 9 2 8 1 6 4 5 3

1 5 3 7 2 4 8 6 9

8 4 6 3 5 9 2 1 7

8 3 2 5 7 9 4 1 6

4 9 5 6 1 2 8 3 7

1 6 7 8 4 3 5 9 2

3 7 6 1 9 8 2 4 5

2 8 1 3 5 4 6 7 9

9 5 4 7 2 6 1 8 3

5 2 8 4 3 7 9 6 1

6 1 3 9 8 5 7 2 4

7 4 9 2 6 1 3 5 8

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

RETTEN ER SAT

Ferieglad ansat burde have vidst bedre Hvis en medarbejder har fået for meget udbetalt i løn kan arbejdsgiveren i nogle tilfælde kræve det for meget betalte tilbage. Østre Landsret skulle tage stilling til, om det også gjaldt en nyansat socialpædagog, som ved en fejl fik udbetalt løn under sin ferie på trods af, at hun ikke havde været ansat længe nok til at optjene ret til ferie med løn.

Arbejdsgiveren opdagede fejlen efter godt et år og modregnede derefter det for meget udbetalte i socialpædagogens løn. Socialpædagogen mente, at hun dels var i god tro og dels at arbejdsgiveren havde udvist passivitet ved ikke at reagere hurtigere.

Men der kan ske smuttere, og derfor er det godt at gå til sin lokale afdeling af Forsikringsforbundet, hvis der er noget, man som medlem er i tvivl om på lønsedlen.

I en konkret sag gennemgik et selskab en række større strukturelle ændringer og blev i den sammenhæng også medlem af FA. Da selskabet ikke oprindelig var medlem, skulle medarbejdernes ansættelseskontrakter og aftaler naturligvis passes ind under de nye forhold.

En medarbejder undrede sig over, at hun ikke automatisk havde fået den lønregulering pr. 1. juli, som man skulle have ifølge Forsikringsforbundets overenskomst. Den lokale tillidsrepræsentant tog et kig på lønsedlen og ansættelseskontrakten, og kontaktede så en juridisk konsulent i Forsikringsforbundets sekretariat for at få sikkerhed for, hvad medarbejderen havde ret til. Det viste sig, at medarbejderens ansættelseskontrakt på en række punkter ikke overholdte overens-

Østre Landsret bemærkede, at det såkaldte optjeningsprincip (at en medarbejder kun har ret til løn i ferier, hvis den er optjent i det foregående kalenderår), må anses for at være et alment kendt princip, som socialpædagogen også burde kende til. Retten fandt heller ikke, at arbejdsgiveren havde udvist passivitet i forhold til krav om tilbagebetaling.

komsten, bl.a. omkring lønniveau, pensionstillæg og ret til sygesamtale ved længere sygdom.

På den baggrund slog Østre Landsret fast, at arbejdsgiver var berettiget til at modregne det for meget udbetalte i lønnen, som de havde gjort.

En glad medarbejder kunne i den efterfølgende måned se en efterbetaling på næsten 30.000 kroner på sin lønseddel, og fik samtidig rettet ansættelsen ind, så den fulgte overenskomsten. Og Forsikringsforbundets tillidsrepræsentant glædede sig over at have været til værdifuld hjælp for medlemmet.

Juristens kommentar Det må formodes at være et helt almindelig kendt princip, at man skal optjene ret til løn under ferie. En medarbejder bør derfor selv sige til, hvis vedkommende uberettiget har fået udbetalt løn under ferie, for det er ikke korrekt blot at beholde pengene.

Tjek af lønnen gav pote Man skal huske at tjekke sin lønseddel med jævne mellemrum, og især hvis der er sket ændringer i ens ansættelsesforhold. Det gælder i høj grad hvis ens arbejdsplads gennemgår større ændringer.

Gennem sidste halvdel af september kørte FTF – som er Forsikringsforbundets hovedorganisation – sammen med LO ”Er du OK? Løntjek” kampagnen, som også Forsikringsforbundets personaleforeninger kunne vælge at være med i. Kampagnen satte fokus på nødvendigheden af, at man jævnligt tjekker sin lønseddel for fejl. Hvor fejl kan være hyppige i nogle brancher, så er det dog ikke tilfældet for medarbejdere under Forsikringsforbundets overenskomst. Her er reglerne præcise og selskaberne gode til at styre tingene.

Tillidsrepræsentanten tog nu sagen videre med HR afdelingen, som godt kunne se, at ansættelsen ikke overholdt overenskomsten. Sammen med ledelsen besluttede man at rette op på tingene straks.

Kurser

til it-professionelle TOGAF® Foundation & Certified

Business Relationship Management

COBIT® 5.0 Foundation

Agil Transformation

Se det store udvalg på dit.dk/kurser 27

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

LOKALT NEM Forsikring

Generalforsamling Vi holder generalforsamling i personaleforeningen I NEM Forsikring onsdag den 25. oktober,

GF Forsikring

Seminar i fremtidens tegn Bestyrelsen og tillidsmandskorpset i GF Forsikring var i september på deres årlige seminar. I år stod seminaret helt klart i fremti-

nye medlemmer. Kampagnen var

strøm til nye digitale breve i LB

især rettet mod IT-medarbejder-

Forsikring. Leverancen til admi-

ne, men på dette område har vi

nistrationssystemet i november

allerede en høj medlemsprocent.

skulle gerne løse en del ting i vores

LB Forsikring

hverdag i Kundeservice.

Nye lokaler

dens tegn. Vi behandlede emner

Generalforsamling til november

medlemmer som muligt.

som personaleforeningens rolle i

Personaleforeningen afholder ge-

hvordan vores nye lokaler, som

Oktoberfest i Hamborg

fremtiden, krav til kompetencer

neralforsamling fredag den 17. no-

vi flytter ind i til sommer 2018,

og fremtidens GF/arbejdsplads.

vember. Da det i år er et ulige år, er

Den 6. til 8. oktober tog hele per-

kommer til at se ud. Der er en

Det sidste indlæg stod vores

hele bestyrelsen på valg. I forbin-

sonalet i NEM Forsikring til ok-

stor ombygning i gang, og det bli-

HR-direktør Held Gryholm for.

delse med valget har vi en vakant

toberfest i Hamborg. Det var tre

ver spændende selv om det også

Derudover havde vi arbejdsmiljø

plads i bestyrelsen, som vi håber at

festlige dage med sang, musik

er vemodigt ikke længere at skul-

på programmet, et emne som er

kunne få besat. Er du interesseret

og hvad der ellers hører til en god

le dele bygning med Tryg, som vi

evigt aktuelt. På seminariet blev

i at vide mere om hvad denne rolle

oktoberfest.

har haft mange gode samarbejder

det besluttet, at for at italesætte

indebærer, er du velkommen til at

med gennem mange år.

AROS Forsikring

og synliggøre, hvor vigtigt det er

kontakte Per Gustafsson eller Sø-

at holde sig ’ajour’ for at bevare sit

ren Dalager. Efter generalforsam-

job. Personaleforeningen vil derfor

lingen inviteres alle fremmødte

Kundeservice, salg og assuran-

udfærdige plancher med hoved-

medlemmer på middag. Hold øje

dør-salg i selskabet sammenlæg-

punkter omkring dette emne.

med intranettet for mere informa-

ges nu.

Kampagne gav nye medlemmer

Ny salgs- og kundechef ansat

Personaleforeningen deltog i For-

og glæder os til at se så mange

Organisationsændring

AROS har fået ny chef for salg og

sikringsforbundets seneste kam-

kundeservice, og det blev Martin

pagne for at få flere medlemmer

Høj, som kommer fra Tryg. Vi ser

i selskabet. Det var en succes og

frem til et godt samarbejde.

vi kan nu byde velkommen til 12

tion om både generalforsamling, middag og tilmelding.

Nordea Liv & Pension

Trafik

Personaleforeningen i Trafik har holdt sin sidste generalforsamling Den 1. september i år overtog Alm. Brand landets største forsikringsselskab for taxavognmænd, Trafik, og derved er et unikt forsikringsselskab lukket.

Bonusaftale

Hos Trafik havde kunder og med-

I Nordea Liv & Pension afsluttede

arbejderen et helt særligt forhold

vi i september måned en overar-

til hinanden. Vores kunder kom og

bejdsrunde, hvor medarbejderne

delte deres sorger og glæder med

havde mulighed for at opnå ekstra

os, som f.eks. dengang en vogn-

penge i form af en bonus. Desvær-

mand sad og græd over at hans

I juni måned afholdt personaleforeningen seminar, og igen i år

re er der fortsat mange sager at

hund var død, eller når vi som

havde vi besøg af administrerende direktør Søren Lockwood og

løse i Kundeservice, så derfor har

medarbejdere lige skulle se et bil-

HR-partner Steffen Wiborg.

vi også i oktober og året ud indgået

lede på mobilen af børnebørnene.

en bonusaftale, baseret på antal

Hvis en medarbejder blev lang-

timers overarbejde.

tidssygemeldt kom der ofte en

deltog i Folkemødet. Her var vi med til to debatter, den første var

Nye værdier

’god bedring’ hilsen fra en vogn-

om fremtidens ledere og blev afholdt i Finansteltet. Her deltog

Der har været mange møder, hvor

blandt andre Forsikringsforbundets landsformand, Charlotte

medarbejderne har skulle arbejde

Hougaard. Den anden debat fandt sted i FTFa teltet, og handlede

med at italesætte selskabets nye

om digitalisering og robotter.

værdier ’Passion, Samarbejde,

SEB Pension

Seminar i personaleforeningen

Folkemødet på Bornholm I sommers tog personaleforeningens bestyrelse til Bornholm og

Ejerskab og Mod’. Dem, der har været med, fandt at det gav dem god værdi og at de nu bedre kan

Forsikringsforbundet var medarrangør af event i Finansteltet i 2016

28

Vi er begyndt at se planer over

mand via en kollega til den sygemeldte. Og på den anden side kunne vi blive helt bekymrede, hvis der gik lang tid imellem vi så vores stamkunder. Vi blev også meget berørte, når en god gammel kending i taxabranchen gik bort.

huske værdierne, når de selv har

Denne tætte kontakt til vores

skulle tale om dem og tage stil-

kunder mister vi desværre nok

ling til dem. Så er værdierne ikke

hos Alm. Brand. De fleste med-

længere blot noget man har læst

arbejdere er flyttet med over til

på Intranettet.

Alm. Brand, og står nu over for et

Nye IT-systemer

nyt og spændene kapitel i deres

Der arbejdes fortsat videre på de nye IT-systemer, der skal sættes

arbejdsliv.

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

LOKALT Topdanmark Vigtige datoer

Personaleforeningen i Topdanmark afholder generalforsamlinger den 30. oktober 2017 i Viby

PFA fylder 100 år

og den 1. november 2017 i Balle-

100 år er åbenbart ingen alder, når

rup. Efterfølgende holder den ny-

man formidler pensioner. I hvert fald

valgte bestyrelse et konstituerende seminar.

sprudler det i PFA – som tidligere hed PFA Pension – med ideer og virkelyst: Der bygges

Fra midten af oktober til midt november holdes der tillidsrepræsentant valg i selskabet.

kollegier til studerende og opkøbes ejendomme, og selskabet har kig på fremtiden og hvad behovene bliver hos den ældre befolkningsgruppe. 100 års jubilæet bliver bl.a. brugt som anledning til at

løsningsforslag til de levevilkårsændringer, den

Foredrag med Abdel Aziz

arbejde med selskabets rolle i samfundet, for der

stigende levealder medfører for den enkelte og

Den 21. september afholdt per-

er jo sket en hel del i verden på de mere end 36.000

for samfundet.

sonaleforeningen et foredrag

dage, der er gået, siden PFA blev stiftet i november

for medlemmer med Abdel Aziz

1917. Herunder vil PFA se på, hvordan man sikrer,

Mahmoud som taler. Han tog ud-

at danskerne har frihed til at leve det liv, de øn-

gangspunkt i sin bog ”Hvor taler

sker, og at arbejdsmarkedet har den fleksibilitet,

du flot dansk”, og det var et både

der skal til for at skabe beskæftigelse og vækst.

meget humoristisk og selvironisk foredrag, hvor han kom ind på de udfordringer han har mødt i løbet

PFA Pension blev i 1917 dannet af en række arbejdsgiverorganisationer som et uafhængigt selskab med det ene formål at sikre medarbejdere og familier en tryg økonomisk fremtid. Det førte til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalten,

Det sker bl.a. gennem oprettelsen af en tænke-

Aktieselskab, som PFA oprindeligt hed. I dag har

tank, som skal skabe debat om og komme med

PFA ca. 1,2 mio. kunder.

af sin i opvækst i Danmark.

5%

Danmarks absolut bedste Studiekonto

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

rt – ganske ko Studiekonto e på de første 20.000 kr. får 5 % i rent Når du er medlem af Forsikringsforbundet, kan du få en studiekonto hos Lån & Spar. Med 5 % på kontoen kan du faktisk få penge ud af at have penge i banken – og hvis du skal bruge en kassekredit på op til 50.000 kr., er Lån & Spar blandt de billigste.

Der er meget mere. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Her kan du også søge online. Ellers send en mail til forsikringsforbundet@lsb.dk eller ring på 3378 1978 og book et møde.

Du 10 % – derefter 0, til 50.000 kr. ekredit på op ss ka en lg Væ n 5 % i rente mme pinkode Du betaler ku ard – med sa rC te as M og Visa/Dankort ver 0,50 % ring – som gi StudieOpspa aringen på HELE opsp rt fra alle ed Visa/Danko r m ve hæ by Du kan ge en nmark ud automater i Da betale gebyr at en ud ta valu studie Du kan veksle år efter endt rdele i op til 3 fo ne di ld ho Be

For at få Danmarks bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Forsikringsforbundet. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkost­ ninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (variabel) 5,09 %, ÅOP 5,1 %. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende 3. marts 2017.

29

F O R S I K R I N G > N R . 4 > O K TO B E R 2 0 17

PAUSE

Elastik i metermål hjælper Vores ofte meget stillesiddende jobs

de øvelser’, som har til formål at forebygge og

og ubehag i kroppen. Derudover er træningen

ved skærm, tastatur og mus er ro-

mindske museskader.

et pusterum, hvor der er plads til at sludre

den til meget ondt – bogstavelig talt.

Selv om de ansatte i forsikringssektoren er velforsynede med gode kontorstole og praktiske

Fra flere medarbejdere lyder det, at træningen har gjort godt og fjernet eller mindsket smerter

og grine med kollegerne, mens man hiver i elastikkerne.

hæve-sænkeborde, så er smerter i nakke og skuldre noget, som mange oplever.

Det gør vi også i Forsikringsforbundets sekretariat, hvor vi nu har indført frivillig træning to gange 10 minutter om ugen. Hver tirsdag og torsdag kl. 11.50 samles dem, der ønsker det, og gennemfører en række øvelser med elastik til hyggelig musik.

Ud over elastiktræningen gennemfører vi også en række enkle og effektive ’nervemobiliseren-

PAUSE 1 6 5 3 8 3 4 8 7 6 6 3 9 8 9 4 3 8 6 5 7 1 9 7

30

2 8 3 7 9 8 4 6 1 9 2 7 8 4 1 5 7 8 4 5 3 1 3 1 7

3

9 6 8 2 7 6 8 5 8 4 1 5 2 6 4 6 2 7 5 9

9 6 1 3

O K TO B E R 2 0 17 < N R . 4 < F O R S I K R I N G

INFO

Lej en feriebolig Fra den 15. november 2017 klokken 11.00 åbnes for booking og deltagelse i lodtrækning af Finanssektorens Feriefondens ferieboliger i uge 1-20 i 2018. Du finder praktisk info om lodtrækningen og bookningen på www.forsikringsforbundet.dk

ARRANGEMENTER

Medlemsarrangementer Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på forsikringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’ eller ’Kulturnetværks-arrangement’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Kulturnetværket – kommende arrangementer Læs mere om de kommende arrangementer i Kulturnetværket på hjemmesiden forsikringsforbundet.dk under ’Arrangementer’.

PFA bygger fire nye kollegier Pensionsselskabet PFA vil opføre nye kollegier i Odense, Aalborg, Aarhus og København over de kommende år, som tilsammen vil koste mere end en milliard kroner. De fire nye kollegier kommer til at hedde ’PFA Kollegiet’, og de skal skabe gode rammer for læring, fællesskab og bæredygtighed for mere end 1000 studerende. ”Vi har i PFA haft stor fordel af den udvikling, som Danmark har gennemgået de sidste 100 år med baggrund i et højt uddannelsesniveau, og derfor giver vi gerne et bidrag til, at den udvikling kan fortsætte. Med PFA-kollegierne ønsker vi at skabe moderne og attraktive studieboliger,

Hvordan bliver man verdens bedste kollega?

Kom med til et humoristisk foredrag med John Harmsen om arbejdsglæde og motivation.

Aarhus den 25. oktober 2017

Det uundværlige i morgen i dag – et indblik i tiden trends og tendenser Kom og hør David Guldager fra bl.a. Go’ Morgen Danmark på TV 2 fortælle om den kommende tids teknologiske trends og tendenser blandet med konkrete eksempler på succeser, men også fiaskoer. Aftenen indledes med spisning.

Odense den 25. oktober 2017

der imødekommer den boligmangel, som mange studerende oplever,”

Arrangement med Anders Agger

siger Allan Polack, Group CEO i PFA.

Mød den kendte journalist og TV-vært Anders Agger. Nærmere information om arrangementet kan ses på hjemmesiden.

København den 9. november 2017

De fire kollegier vil efter planen senest stå færdige i 2022. Odense bliver den første by med et nyt kollegie, der forventes at stå indflytningsklart i begyndelsen af 2020.

I designet af kollegierne lægges der vægt på at styrke fællesskabet hos de studerende. De får eget værelse med bad, men ellers er det fællesarealerne, der er i fokus – såsom fælleskøkkener, moderne studiepladser og fællesrum, som lever op til den måde, de unge studerer og er sammen på i dag.

Kommende faglige arrangementer Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er angivet.

Husk bedre 7. november

Lær at håndtere hverdagens forandringer 9. november

Nå dine karrieremål med LinkedIn 28. november

31

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Der er liv i ungdommen Der er pustet nyt liv i Forsikringsforbundets Ungdoms­ netværk, som efter en periode uden bestyrelse nu har fået både en formand og to næstformænd.

Laberdesque fra Gjensidige, Jens Chr. Stage fra Alm. Brand, Anne Eriksen fra If, Saira Kaur fra Topdanmark, Christian Slot Munk fra LB Forsikring og Stephanie Lesley Ogle fra Tryg.

I gruppen svirrer det allerede med ideer til, hvad der skal ske i Ungdoms­ netværket, så hold godt øje med dem, hvis du er under 35 år.

På et møde i Forsikringsforbundet den 6. oktober blev der dannet en ny gruppe bag Ungdomsnetværket, som ellers har ligget stille et stykke tid.

Den nye gruppe er fuld af virkelyst og glæder sig til at komme i gang med arbejdet i Ungdomsnetværket, der retter sig mod alle medlemmer i Forsikringsforbundet under 35 år.

Der har været god opbakning til at få arbejdet i Ungdomsnetværket i gang igen, og en gruppe på ti unge tillidsrepræsentanter fra en række forskellige selskaber støtter op om arbejdet. Ved mødet i Forsikringsforbundet blev der valgt formandskab. Christian Slot Munk fra LB Forsikring blev formand for Ungdomsnetværket med Anne Eriksen fra If og Saira Kaur fra Topdanmark som næstformænd.

Syv af de ti unge tillidsrepræsentanter var mødt frem til mødet. Fra venstre på billedet er det Mona Marie Mikkelsen fra PFA, Marlene Piil

HUSK AT TANKE OP PÅ KARRIEREVEJEN! - NÆRMESTE TANKSTATION...

Tjek vores efteruddannelsesmuligheder – og fyld på, inden du løber tør WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/KURSER

kindly.dk

FOAK