Issuu

Forsikring Nr. 1 -- 2022

SE L

TEM

V I R T Fleksibelt kontorliv Pejling: Medlemmerne savner faste pladser

Røver historier De skøreste og mærkeligste historier om forsikringssvindel

Mindre stress Ny efteruddannelse for ledere og tillidsrepræsentanter

Den store plan om fordybelse Vi skal bruge et pulsur, en notesbog og en tavs telefon

Topdanmarkdirektør Rasmus Ruby-Johansen om ledelse ”Det gælder om at komme op i bokseringen”

Timm Vladimir ”At spare sammen og planlægge, hvad jeg vil gøre om 20 år, har jeg svært ved”

Indhold

”Nogle gange kan det være bittesmå indikationer, der viser, om man trives eller ej. Man skal ikke være bange for at gå hen til en kollega og spørge, om vedkommende er o.k.” Nicolai Stage Kraul, projektkonsulent og tillidsrepræsentant hos Tryg

14 4

Panorama

I arbejdstøjet Rasmus Ruby-Johansen

Så vandet driver

TEMA TRIVSEL

8 34 2

Spørgsmål & svar På vej op ad stresstrappen

Fordybelse er fremtidens superevne

Skepsis over for fleksible kontorpladser

Når jeg har fri Christian Rein Johannessen

40 års kamp for bedre vilkår

Forsikringsforbundet vinder voldgiftssag

Lokalt

Udbetalt Timm Vladimir

Medlemsarrangementer FORSIKRING

LEDER

Be a buddy – not a bully Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet

rives du på din arbejdsplads? Har du gode kolleger og en chef, som tager ansvar for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø? Trivsel og psykisk arbejdsmiljø er øverst på dagsordenen, og en kampagne fra erhvervsorganisationen Danske Rederier kan ikke sige det mere klart: ’Be a buddy – not a bully.’ Vi har alle et ansvar. Uanset om du er den øverste direktør, chef eller kollega. Trivsel handler om mange ting. Det handler om god organisering og ledelse af arbejdet, hvor man ikke bliver trykket af for store arbejdsmængder. Om omsorg og anerkendelse – og et nej til nulfejlskultur. Det handler grundlæggende om at blive set som menneske og ikke blot en ressource. Men trivsel er mere end det. En god arbejdsplads skal have plads til diversitet: Det gælder alder, køn, etnicitet, seksuel orientering, politisk ståsted osv. Trivsel er gensidig respekt, hvor vi sammen – uanset hvem vi er – har fokus på et psykologisk og mentalt godt arbejdsmiljø.

”Unge er oftest de mest udsatte.”

Men ikke kun ledelsen har et ansvar. Med den nye aftale pålægges vi alle et ansvar. Er du vidne til upassende opførsel og seksuel chikane mod en kollega, har DU også et ansvar for at tage affære. Du kan ikke bare kigge den anden vej. Aftalen er en milepæl på flere planer. Den signalerer fuld enighed om nultolerance mod sexchikane og sætter samtidig ny fokus på ligestilling og diversitet. Aftalen sætter retningen for at skabe et arbejdsmarked med plads til alle, hvor alle kan trives.

DU HAR SELV ET ANSVAR Det er et ufravigeligt krav, at alle skal have en ordentlig tone, og der er absolut nultolerance over for alle slags chikane. Det gælder ikke mindst seksuel chikane. Derfor er det glædeligt, at arbejdsmarkedets parter og regeringen i foråret har indgået en aftale om netop seksuel chikane. Der bliver bl.a. sat særligt fokus på at beskytte de unge, der oftest er dem – også i forsikrings- og pensionsbranchen – der er mest udsatte. Samtidig får ledelsen et endnu større ansvar for at stoppe seksuel chikane.

Forsikringsforbundets redaktion Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk Næstformand Lone Clausen lc@forsikringsforbundet.dk Formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem Mette Jensen etj@topdanmark.dk

1 — 2022

Formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem Søren Dalager sodp@lb.dk Formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem Lars P. Helvard lph@ftfa.dk Formand i personaleforeningen i Købstædernes Forsikring og HB-medlem Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk

Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www. piccolomedia.dk Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsideillustration Bjørn Ortmann

Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk Oplag 13.700 | ISSN 1904-4836 Tryk: Mercoprint A/S

PA N O R A M A

SELVSTYRE ”Chef, jeg arbejder hjemmefra i morgen, og det bliver mest om aftenen.” Det er afgørende for den moderne medarbejder at have indflydelse på, hvor og hvornår arbejdet bliver udført. Revisions- og konsulenthuset Ernst & Young har i en global undersøgelse spurgt 16.000 personer på tværs af brancher, hvad de lægger vægt på i deres arbejdsliv. Ni ud af 10 ønsker sig mere fleksibilitet i forhold til tid og sted for arbejdet. 54 % vil overveje at skifte job, hvis arbejdspladsen ikke vil acceptere ønsket om fleksibilitet – og andelen er større, jo yngre personer der er tale om.

Så mange ugers barsel er øremærket til hver forælder med de nye regler, der træder i kraft 2. august i år. Formålet er at få flere fædre til at tage længere orlov. Med de nye regler har moren fortsat ret til fire ugers barsel før fødslen, og begge forældre har to ugers øremærket orlov, når barnet bliver født. Men nu bliver yderligere ni uger øremærket til hver forælder. Ønsker en af forældrene ikke at holde de øremærkede uger, går de tabt. De nye regler gælder også for ansatte under Forsikringsforbundets overenskomst. Her har medarbejderne allerede bedre betingelser for at tage barsel i forhold til den gældende lovgivning. Bl.a. kan fædre tage længere orlov med løn. Som udgangspunkt kan fædre ansat under overenskomsten tage de nye 11 ugers øremærkede barsel med fuld løn.

HJEMME (OVER)ARBEJDE FERIEFEBER Corona fik danskernes og skandinavernes rejseaktivitet ned på et nulpunkt, men nu er rejselysten vendt tilbage. Forsikringsselskaberne har travlt med rejseforsikringerne, og særligt hos SOS International mærker de, at mange igen rejser sydpå. Efter at have afskediget et stort antal medarbejdere under corona-nedlukningerne har SOS International fra oktober 2021 til april 2022 ansat 80 nye medarbejdere.

MASSIV STØTTE

Krigen i Ukraine har fået både medarbejderne og selskaberne i den danske forsikrings- og pensionsbranche til at donere penge i hidtil uset grad. Medarbejderne har indsamlet adskillige hundredtusind kroner til at støtte humanitære formål. Samtidig har eksempelvis Tryg/TryghedsGruppen og LB Foreningen hver doneret 10 mio. kr. til hjælpearbejdet.

Pandemien har givet os mod på hjemmearbejde, bl.a. med mindre transporttid som en af de store fordele, men en del af tidsbesparelsen går med ekstra arbejde. En undersøgelse blandt knap 4.000 ansatte ved fire amerikanske universiteter viser, at medarbejderne sparer ca. 60 minutter om dagen på transport og omkring 10 minutter på ikke at være så nøje med barbering, makeup og påklædning. Det giver altså over en time ekstra pr. hjemmearbejdsdag. Men hvad går den ekstra tid med? Undersøgelsen viser, at halvdelen af tiden går med fritidsaktiviteter, mens den anden halvdel går med arbejde.

FORSIKRING

Forsikring Nr. 1 -- 2022

TR I V

EN EPOKE ER SLUT

SE L

Den danske pensionsbranche blev en del af boykotten af Rusland efter invasionen af Ukraine. En lang række selskaber meddelte, at de droppede deres investeringer i russiske statsobligationer samt i virksomheder, hvor den russiske stat har afgørende indflydelse. Ved årets begyndelse havde pensionsselskaberne ifølge en optælling fra Børsen russiske statsobligationer for ca. to mia. kr.

TEM

NJET!

Topdanmark har i marts solgt sit livsforsikringsselskab til Nordea. Med handlen er det samtidig en epoke, der slutter i Danmark. Efter Alm. Brand sidste år solgte sin pensionsforretning, var Topdanmark det sidste forsikringsselskab, der både solgte skadesforsikringer og livsforsikringer. Når handlen som ventet bliver godkendt til efteråret, fortsætter Topdanmark Livsforsikring og selskabets ca. 300 medarbejdere som en del af Nordea-koncernen i et nyt selvstændigt pensionsselskab.

Fleksibelt kontorliv Pejling: Medlemmerne savner faste pladser

Røver historier De skøreste og mærkeligste historier om forsikringssvindel

Mindre stress Ny efteruddannelse for ledere og tillidsrepræsentanter

Den store plan om fordybelse Vi skal bruge et pulsur, en notesbog og en tavs telefon

Topdanmarkdirektør Rasmus Ruby-Johansen om ledelse ”Det gælder om at komme op i bokseringen”

Timm Vladimir ”At spare sammen og planlægge, hvad jeg vil gøre om 20 år, har jeg svært ved”

’FORSIKRING’ I NYE KLÆDER Som du måske har bemærket, har Forsikringsforbundets medlemsmagasin ’Forsikring’ fået et helt nyt design og udkommer nu med et endnu skarpere indhold til medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen. For at markere udgivelsen af det nye ’Forsikring’ bliver magasinet denne gang ikke som vanligt sendt hjem i postkassen til medlemmerne. I stedet bliver ’Forsikring’ – alle steder, hvor det er muligt – delt ud til alle medarbejdere og/eller lagt på centrale steder på arbejdspladsen, så alle har mulighed for at læse det nye magasin og få ny viden og indsigt i, hvad der foregår i branchen. Er du ikke allerede medlem af Forsikringsforbundet, håber vi, at du måske kunne få lyst til at melde dig ind. Det kan du læse mere om på magasinets bagside. Når ’Forsikring’ udkommer næste gang til september, vil medlemmer af Forsikringsforbundet igen kunne finde magasinet i deres postkasse. Fremover vil ’Forsikring’ ved enkelte lejligheder blive delt rundt til alle for at give alle i branchen mulighed for at læse med.

JEG SKAL LIIIGE … Du skal bare lige se, hvad det var for en notifikation, der kom på telefonen. Og det hjælper faktisk ikke at bekæmpe overspringshandlingen og lade være med at se på telefonen, viser et studie offentliggjort i Journal of

1 — 2022

Experimental Psychology, for vores hjerner blive lige så distraherede af at ignorere notifikationen som af at læse den eller besvare et opkald. Det hjælper muligvis at slå notifikationerne fra, men et andet studie fra University

of Texas i Austin viser, at selve tilstedeværelsen af telefonen distraherer os, når vi skal udføre en opgave. Den skal ud af synsfeltet eller være mere besværlig at få fat i, er konklusionen.

RIS OG ROS Hvad synes du om det nye ’Forsikring’? Det vil vi meget gerne høre din mening om. Send gerne dine kommentarer om magasinet til Forsikringsforbundets redaktør Simon Tolstrup Holmegaard. Skriv til redaktionen@forsikringsforbundet.dk

I ARBEJDSTØJET

At møde ind om morgenen svarer til at komme op i bokseringen Af Christian Martinez Foto Topdanmark

for folk at lade en bemærkning falde, hvis noget ikke er optimalt.

Rasmus RubyJohansen Tidligere job:

Rasmus Ruby-Johansen, koncerndirektør i Topdanmark, om mavefornemmelser, tilstedeværelse og om at hoppe i havet for sine medarbejdere.

OR MIG ER TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN, når man glæder sig til at komme på arbejde. Man kan lave alle mulige målinger, men i virkeligheden handler det om, at man som medarbejder mærker efter i maven, om man ser frem til at møde ind om morgenen og løse en række opgaver med sine kolleger.

DET SVÆRE VED AT MÅLE TRIVSEL som leder er, at vi jo ikke kan gå ind i maven på folk og finde ud af, hvordan de har det. Man kan få et fingerpeg ved hjælp af undersøgelser, og man kan se på sygefraværet. Men som leder handler det om at være synlig. Når jeg møder, kan jeg godt lide at gå gennem vores kontorlandskab, hvor jeg selv sidder. På den måde får jeg måske hilst på 100 mennesker. Jeg kan ikke kalde 100 mennesker op over Teams og sige godmorgen. Det er også grunden til, at jeg ikke tror på, at vi skal sidde hjemme hele ugen, selvom den fleksible arbejdsplads vinder indpas. Når man er til stede og taler med sine medarbejdere, opfanger man ofte, hvad der rører sig. Det gør det også nemmere

→ Skadedirektør i Topdanmark (ansvarlig for skadebehandling i Topdanmark og Topdanmark Liv) → Underdirektør i Topdanmark Liv (Antagelse, Sundhed & Skade) → PFA: Chef for PFA Sundhedscenter & Skadecenter → Har tidligere været instruktør for Politiets Idrætsforenings jiu-jitsu-afdeling i næsten 10 år → Cand.merc.jur. fra CBS (2002) → 45 år, gift og far til tre børn på 19, 16 og 13 år.

MAN SKAL HUSKE , at problemer ikke går væk af sig selv. Man må kalde folk sammen og tale om, hvor problemet opstår. Nogle gange kan man imødekomme kritik, andre gange ser man forskelligt på tingene. Det vigtige er at være lydhør og ærlig. Et eksempel er vores forsøg med hjemmearbejdspladser, som vi satte i værk, før corona ramte. Vi oplevede problemer med at fastholde medarbejdere i en afdeling, hvor flere havde langt til arbejde og ønskede større fleksibilitet. Vi blev enige om at oprette hjemmearbejdspladser. Hvis de kunne vise mig, at de var lige så produktive som før, var det kun fint med mig. Det lykkedes over al forventning. KU N D E N K A N M Æ R K E , hvis en medarbejder ikke er glad og tilfreds, og hvis vi ikke kan give en god kundeoplevelse, går folk et andet sted hen. Medarbejdere, der trives, er som regel også mere produktive, og god trivsel betyder lavere sygefravær. Et højt sygefravær belaster kollegerne, og der opstår flere konflikter. Derfor har jeg trivsel og engagement som det første punkt i vores performanceplan. Det andet punkt er kunden, det tredje er tallene. Signalværdien over for medarbejderne er, at hvis de trives, skal vi nok lykkes med kunderne og bundlinjen. FORSIKRING

MAN KAN GODT NÅ RESULTATER på kort sigt ved at være mere hardcore og fokusere mere på økonomi end på trivsel efter devisen ’hvis du ikke kan lide lugten i bageriet’, men det er svært at finde 500 medarbejdere, der har lyst til at blive behandlet på den måde. Og spørgsmålet er, om man har lyst til at dyrke den kultur, og om det holder på den lange bane. JEG KAN LIDE AT løbe. I gamle dage gjaldt det om at løbe hurtigst muligt og brænde flest mulige kalorier af. Jeg var nærmest ved at dø og havde blodsmag i munden. I dag har jeg fundet glæden ved at løbe langt, men langsomt. Jeg blev inspireret af bogen ’Løb som eliten’ af Claus Hechmann. Jeg glæder mig mere til at løbe nu og har ikke ondt i benene dagen efter. Mine sukkerdepoter er heller ikke tømt på samme måde, så jeg tømmer ikke køleskabet, når jeg er færdig. Nu handler det mere om processen. Hvis jeg hører en lydbog undervejs, har jeg en regel om, at jeg kun må høre næste kapitel, hvis jeg løber. Det kan give en ekstra tur rundt om blokken for lige at få det næste med. JIU-JITSU HAR GIVET MIG selvtillid, ro og respekt for andre. Mine forældre morede sig altid over mig og min lillebror, når vi som børn bukkede pænt for hinanden både før og efter en slåskamp. Kampsporten har også lært mig, at ting tager tid. Du kan læse en masse bøger om det, men det hjælper ikke, når du står i ringen. Du kan også læse mange gode bøger om ledelse, men at møde ind om morgenen svarer til at komme op i bokseringen. Man lærer af de tæv, man indimellem indkasserer. Jeg siger til mine ledere: ”Det er fint at tage på kursus, men den bedste træning får man ved at gå på arbejde.”

1 Efter en høj svarprocent i en trivselsundersøgelse måtte Rasmus Ruby-Johansen holde sit løfte og hoppe i vandet i februar. 1a

1 — 2022

JO HØJERE OPPE i hierarkiet du sidder, jo vigtigere er det at kunne lave lidt grin med dig selv. Det fjerner lidt af den distance, der ellers opstår. For nylig lavede vi en trivselsundersøgelse, og jeg lovede at hoppe i havet, hvis vi fik en svarprocent på over 80. Den endte på over 90 %, så der var ingen vej udenom. På vores interne site ligger der nogle billeder af mig fra Dragør i februar måned, hvor jeg var en tur i baljen. Det var fandeme koldt! 7

Så vandet driver Af Christian Mohr Boisen Illustration Rasmus Buhl

Nye tal fra F&P fortæller om en stigning på 41 % i omfanget af forsikringssvindel fra 2019 til 2020. Sidste år afslørede forsikrings- og pensionsselskaberne svindel for lidt over en mia. kr. Svindelen er dog langtfra et nyt fænomen, for historien er fyldt med spektakulære og bizarre eksempler. 8

FORSIKRING

å længe der har været noget, der hed forsikring, har der også været svindel. En af de tidligste omtaler af fænomenet stammer helt tilbage fra det gamle Rom, hvor poeten Martial i det 1. århundrede e.Kr. skrev et såkaldt epigram om en mand, der var mistænkt for at have sat ild til sit hus for at score forsikringssummen. Selv om vi ikke kan vide, om det var tilfældet, er metoden en velkendt klassiker i forsikringssvindlens verdenshistorie – helt op til nutiden. I Danmark er det især inden for skadesforsikring, at afsløringen af svindel er vokset i de senere år. Et typisk forsøg på svindel er at anmelde et indbrud, der aldrig har fundet sted. Det kan også være at gøre en skade meget værre, end den er. Ifølge de seneste undersøgelser fra F&P er der også meget svindel med bilforsikringer og ulykkesforsikringer. Det kan være ren og skær opdigtning af skader eller massiv overdrivelse. Det er alvorligt nok, at lovlydige forsikringstagere skal betale regningen i den anden ende, men heldigvis er det de færreste, der har været så grove og kreative som de tilfælde, vi skal møde her.

1 — 2022

Øje for svindel

En rabat på 824 år

I 1994 havde øjenlæge Steven G. Cooperman indbrud i sit hjem i Beverly Hills. Det var ærgerligt nok i sig selv, men et endnu større tab var det vel, at tyvene stjal lægens to ikoniske malerier – Claude Monets ’Toldbetjentens hytte i Pourville’ fra 1882 og ’Nøgen foran spejlet’, malet af Pablo Picasso i 1932. Kunstværkerne havde en værdi af 2,5 mio. dollars, ca. 17 mio. kr. Til alt held havde dr. Cooperman dog forsikret dem for det femdobbelte, 12,5 mio. dollars, forinden, og selv om politiet fra starten fandt indbrudsanmeldelsen tvivlsom, fik dr. Cooperman udbetalt hele forsikringssummen. Årene gik, og disse linjer var sikkert aldrig blevet skrevet, hvis ikke det havde været for dr. Coopermans advokats ekskæreste. Kvinden, der var i et forhold med advokaten på tidspunktet for det påståede indbrud i 1994, gik i 1999 til politiet i Beverly Hills og fortalte, hvad hun vidste. At Cooperman havde ’stjålet’ malerierne fra sit eget hus og betalt sin advokat for at gemme de dyrebare Monet- og Picasso-værker i et aflåst lagerrum i Cleveland, Ohio, langt fra Beverly Hills og emsige politibetjente. Steven G. Cooperman og hans lidt for hjælpsomme advokat blev idømt tre års fængsel hver.

Den jødiske rabbiner Sholam Weiss var hjernen bag en af de største sager omkring forsikringssvindel i amerikansk historie. I 2000 blev Weiss idømt 845 års fængsel for forsikringssvindel, pengeafpresning, mandatsvig, hvidvaskning af penge og andre anklager i forbindelse med National Heritage Life Insurance Companys kollaps nogle år forinden. Weiss organiserede et kriminelt netværk af forretningsmænd, der svindlede sig til 450 mio. dollars – ca. 3 mia. kr. Weiss’ straf er den længste, der nogensinde er blevet idømt for økonomisk kriminalitet i amerikansk historie. Han blev løsladt fra fængslet i Pennsylvania i januar 2021, da Donald Trump valgte at benåde ham – en af Trumps sidste handlinger i præsidentembedet.

At vride sig moralsk 10

Fingernem

”Rundsaven var påfaldende nok blevet fjernet lige efter ulykken af mandens far, mens alle blodsporene var vasket væk af hans svigermor.”

Ifølge en Epinion-undersøgelse, som Forsikring & Pension tidligere har gennemført, er langt de fleste danskere imod forsikringssvindel. Hele 98 % mener, at det ikke er i orden at overdrive eller opdigte skader for at få en større erstatning. Det er dog ikke alle, der kan finde ud af at lade være med at svindle. I 2020 afslørede

selskaberne fusk med forsikringer for over en mia. kr. Men hvad ligger til grund for, at mennesker er for kreative i en erstatningssag? Vi har spurgt lektor i økonomi ved Københavns Universitet Christina Gravert. ”Ifølge en klassisk økonomisk model af nobelpristageren Gary Becker vurderer folk den potentielle straf

En dansk mand tegnede 17 ulykkesforsikringer mellem 2010 og 2014. Ifølge advokaten for de forsikringsselskaber, manden krævede penge af, er det ny rekord for et enkelt individ herhjemme. I efteråret 2013 hævede manden summerne på dem, så den samlede forsikringssum var på hele 33,6 millioner kroner. Præmierne for forsikringerne kostede en tredjedel af mandens nettoindkomst. Kort tid efter var han i garagen og i fuld gang med at skære brædder op i en rundsav, da den ene lillefinger røg med – sådan lød i hvert fald mandens forklaring. Han fik amputeret de to yderste led af fingeren og anmeldte skaden hos de 17 selskaber. Ikke længe efter nedsatte han præmierne og forsikringssummerne, men selskaberne anede uråd, da de fandt ud af, at manden havde tegnet det uhørt høje antal forsikringer. Nu startede efterforskningen. Rundsaven var påfaldende nok blevet fjernet lige efter ulykken af mandens far, mens alle blodsporene var vasket væk af hans svigermor. I bilen, der bragte ham til skadestuen, var der heller ingen blodspor. Mandens genbo, der var ankommet til huset kort efter ulykken, kunne berette, at manden ikke havde været ved rundsaven. Der var heller ingen brædder i garagen. De 17 selskaber afviste at udbetale pengene, og manden klagede over dem til Ankenævnet for Forsikring. Det fik han heller ikke noget ud af. Det er stadig uvist, hvordan han havde mistet de to led på fingeren.

for at snyde, ganger den med risikoen for at blive opdaget – og sammenligner resultatet med fortjenesten ved svindel. Hvis den potentielle straf er lav, eller risikoen for at blive opdaget er lav i forhold til udbyttet, giver det økonomisk mening af snyde,” forklarer Christina Gravert.

”Men,” fortsætter hun, ”holdt op imod denne rationelle model ser vi faktisk meget lidt snyd i virkeligheden. De moralske omkostninger ved at snyde eller at blive set som en, der snyder, begrænser omfanget af snyd. Når det gælder erstatningssager med forsikring, er det nemt at bruge det, der på engelsk FORSIKRING

Spøgelsesskibet Frederick William Calvert var den engelske dronnings respekterede konsul i Istanbul i over 20 år. Det var også som konsul, at han i 1862 forsøgte at snyde assurandørerne i Lloyd’s of London, da han tegnede forsikring for oliefragtskibet Poseidon for 12.000 pund, ca. 15 mio. kr. i nutidens penge. Konsulen påstod herefter, at pirater havde bordet hans skib og sat ild til det, men assurandøren fattede mistanke og besluttede sig for at undersøge sagen nærmere. Det skulle vise sig at være en god idé, bare ikke for konsul Calvert. Det kom nemlig hurtigt frem, at han havde forfalsket en lang række dokumenter, og at Poseidon aldrig havde eksisteret. Konsulen flygtede fra sit konsulat og var på flugt i fem år, inden han vendte tilbage til Istanbul, hvor han blev arresteret og idømt to års fængsel på Malta. Til sin død i 1876 nægtede han sig skyldig i anklagerne. Lidt selvmodsigende mente den vanærede konsul, at han burde blive adlet af dronning Victoria for sine bestræbelser på at skaffe penge til de engelske soldater i området omkring Sortehavet. Det var nemlig ifølge Mr Calvert selv hans ædle formål med hele projektet – Poseidon, det ikke-eksisterende skib.

hedder ’moral wriggle room’, plads til at vrikke og vride sig lidt i moralsk henseende. Et begreb, der betyder: ”Hvis jeg ikke er helt sikker på, hvor meget min cykel var værd, da den blev stjålet, vil jeg hellere lave en fejl, som jeg tjener på, end en fejl, som forsikringsselskabet tjener på.”

1 — 2022

De mest ekstreme eksempler på forsikringssvindel stammer fra USA, og omfanget af forsøg på svindel er generelt højere end i Danmark. Det har også sine logiske grunde, fortæller Christina Gravert. ”Det hænger sammen med, at der er større ulighed i USA end i Danmark, hvor borgerne generelt er langt

bedre forsikret socialt. Det afhænger også af, hvilke former for forsikring man sammenligner. I USA udgør sygeforsikringen en meget stor del af de månedlige udgifter. Man skal betale for behandlingen først, og først bagefter godtgøres udgifterne af forsikringen. Det indebærer en mulighed for, at forsikringstageren

tænker: ”Jeg har betalt X kr. om måneden, så jeg skal have X kr. tilbage.” Hun hæfter sig især ved den teknologiske udvikling og brug af data som de faktorer, der vil gøre den helt store forskel fremover i bekæmpelsen af svindel. ”Undersøgelser viser, at skattesnyd ved lønindkomst ligger på næsten nul, fordi

arbejdsgiveren automatisk indberetter lønindkomst. Dette har intet med moralske aspekter at gøre, men handler om at fjerne muligheden for at snyde. Hvis et forsikringsselskab kan tjekke dine bankoplysninger og se, hvad du har betalt for en stjålet cykel for to år siden, bliver det svært at overdrive erstatningskravet.” 11

En glidebane Pensionisten Isabel Parker fra New Jersey var ludoman, og da hun løb tør for penge til at betale sin kasinogæld, fik hun idé. Fra 1993 til 2000 anmeldte hun 49 faldulykker som følge af glat underlag i supermarkeder, indkøbscentre og andre steder og fik udbetalt mere end 500.000 dollars, ca. 3,5 mio. kr. En efterforskning viste, at Isabel Parker havde 47 falske identitetskort og 11 forskellige adresser. I 2003 blev den 72-årige spilleglade kvinde fundet skyldig i over 20 tilfælde af forsikringssvindel og fik en dom på fire år – der blev afsonet med fodlænke i husarrest.

Klædt ud og klædt af To indehavere af en smykkebutik i New York, Atul Shah og Mahaveer Kankariya, betalte i december 2008 to mænd for at lave et falsk indbrud i forretningen – og især dets pengeskab med skinnende indhold for millioner. Af uransagelige årsager var de to ’lejetyve’ klædt ud i kostumer, så de lignede ortodokse jøder, og for at være på den sikre side havde Shah og Kankariya endda hældt afløbsrens i butikkens overvågningskameraer for at destruere alle spor. Det hele så da også ud til at gå efter planen, da indehaverne anmodede forsikringsselskabet Lloyd’s om erstatning på syv mio. dollars, ca. 50 mio. kr. Desværre for Shah og Kankariya lykkedes det efterforskerne af sagen at redde et par stumper af overvågningsoptagelserne fra butikken, som åbenbart kunne holde til afløbsrens. Optagelserne var ikke krystalklare længere, men de var lige akkurat tydelige nok til, at man kunne se Atul Shah og Mahaveer Kankariya fjerne de ’stjålne’ smykker fra deres eget pengeskab to timer før indbruddet. De slap med 20 måneders fængsel hver. 12

Hænderne op!

I 2009 forfalskede 33-årige Michael LeDuc fra Michigan en sygejournal, så den viste, at han havde fået skåret armen af i en træflisskærer, men forsikringsselskabet var ikke helt overbevist og bad LeDuc om at bevise amputationen ved personligt fremmøde. Det kunne han ikke. Begge arme sad, som de skulle. Michael LeDuc blev idømt fem års fængsel. FORSIKRING

Sagt på – lidt for – godt dansk

Mange af de mest ekstreme og bizarre eksempler på forsikringssvindel stammer fra USA, men en gang imellem dukker der også nogle vilde historier op på vores breddegrader. En af de mest spektakulære handler om et ægtepar fra København, der for nogle år siden var på ferie i Ukraine. Inden afrejsen havde de tegnet en række ulykkesforsikringer for omkring syv mio. kr. hos forskellige forsikringsselskaber. På feriens tredje dag var parret involveret i et trafikuheld, og ulykkeligvis pådrog kvinden sig så voldsomme hovedskader, at hun afgik ved døden på sygehuset et par dage efter. Det var i hvert fald den forklaring, hendes mand gav til de forskellige forsikringsselskaber, som stod til at skulle udbetale de syv mio. kr. Der var styr på papirarbejdet – manden havde medbragt det hele fra Ukraine, lige fra begravelses- og dødsattest til store hospitalsregninger. Dokumenterne var endda oversat til fejlfrit dansk, og netop dette forhold fik selskaberne til at undersøge sagen nærmere. De sendte en efterforsker til Ukraine for at kigge på den afdøde kvindes gravsted, og da efterforskeren ankom til kirkegården og spurgte efter graven – uden på forhånd at have fortalt noget om sin mistanke – sagde graveren, at han mente, at graven var falsk. Herefter blev kisten gravet op og åbnet, og både graver og efterforsker havde ret i deres mistanke. Nede i kisten lå … tre store kampesten. Kvinden, der ifølge sin mands forklaring lå nede i kisten, gik lyslevende rundt hjemme i København. Manden blev idømt en fængselsstraf på to et halvt år, mens ’afdøde’ selv slap med en mindre bøde, idet retten i dommen tog hensyn til, at parret havde børn. 1 — 2022

”Efter Johns ’tragiske druknedød’ havde fru Darwin hævet livsforsikringen på 679.000 pund.”

Helt sygt

Tragedien

I 2020 blev 49-årige Jacqueline Masse fra New Hampshire i USA idømt 18 måneders fængsel for at have opdigtet falske madforgiftninger og anklaget restauranter for efterfølgende svie, smerte og hospitalsindlæggelser. Ved hjælp af forfalskede sygejournaler fik hun i 12 tilfælde udbetalt erstatninger på over 210.000 dollars, ca. 1,5 mio. kr. – regningen gik til restauranternes forsikringsselskaber.

En af de mest tragiske historier, der involverer forsikringssvindel, omhandler brødrene Armin og Jeremy Wand, der i 2015 blev idømt fængsel på livstid i Wisconsin, USA. Med det formål at indkassere livsforsikringen for sin familie og ”starte på en frisk”, som Armin Wand kaldte det, satte brødrene ild til Armin Wands hus, hvor hans gravide hustru Sharon og parrets fire børn lå og sov. Det lykkedes Sharon Wand at redde parrets datter på to år ud af det brændende hus. Herefter gik hun tilbage i huset for at redde sine tre drenge på tre, fem og syv år. Det lykkedes ikke for hende, drengene omkom, og i sit forsøg på at redde dem blev Sharon Ward forbrændt på 86 % af kroppen og skal trække vejret gennem en slange med ilt resten af livet. Skaderne på hendes krop medførte desuden, at hun mistede sit ufødte barn. Som belønning for at hjælpe med at sætte ild til huset havde Armin Ward tilbudt sin mentalt handicappede lillebror Jeremy 300 dollars af den forsikringssum, som han regnede med at få udbetalt efter sin families død.

Darwins kano-teori

I 2002 padlede John Darwin, en respektabel engelsk skolelærer og tidligere fængselsbetjent, angiveligt ud på Nordsøen i sin kano og forsvandt. Trods myndighedernes ihærdige eftersøgning var alle spor af den flinke mand væk. Ingen kano, intet lig, ingenting. Men fem år senere dukkede John Darwin op – smilende sammen med sin hustru Anne på en ejendomsmæglers Facebook-opslag i Panama, hvortil ægteparret var flyttet for at starte et nyt liv. Efter Johns ’tragiske druknedød’ havde fru Darwin hævet livsforsikringen på 679.000 pund, ca. seks mio. kr., og betalt et banklån på 130.000 pund ud. Og så gik turen til troperne. Da han kom for retten hjemme i England, hævdede John Darwin, at han havde haft hukommelsestab efter sin forsvinden, men den købte dommeren ikke. Ægteparret blev idømt seks års fængsel hver. Efter de havde udstået deres straf, blev de skilt, og John Darwin er sidst set på Filippinerne, hvor han har startet et firma med sin nye hustru.

"Musens lunger indeholdt ingen suppe, og den havde aldrig været tilberedt på nogen måde."

”Tjener, der er en mus i min suppe” Carla Patterson forsøgte at svindle sig til at få udbetalt en forsikringssum på 500.000 dollars fra restauranten Virginia Cracker Barrel, efter at hun tilsyneladende havde fundet en død mus i sin suppe. Efterforskningen af sagen afslørede, at hun selv havde medbragt musen på restauranten. Musens lunger indeholdt ingen suppe, og den havde aldrig været tilberedt på nogen måde. Carla Patterson blev idømt et års fængsel. 13

S P Ø R G S M Å L & S VA R

S I K R I N

På vej op ad stresstrappen

TEMA

T R I VS E L 1

— 2 0 22

Af Christian Martinez Foto Sara Skytte

en række spørgsmål, som placerer den enkelte medarbejder på de fem trin, så vi afhængigt af svarene fik et billede af medarbejdernes stressniveau. Det viste sig, at størstedelen af teamet var på næsthøjeste trin af stresstrappen, men enkelte befandt sig på næstnederste. Der fik vi en indikator for, hvor vi kan løfte folk op.” NICOLAI ”Det fine ved øvelsen var også, at alle var åbne om deres svar. Besvarelsen var anonym, men de medarbejdere, som havde sat sig selv lavere på trappen, forklarede åbent, hvorfor de havde placeret sig der.”

Der er mindre stress end tidligere i forsikringsbranchen, men hvert femte medlem af Forsikringsforbundet har dog følt sig stresset inden for de seneste 14 dage. En ny efteruddannelse bygger bro i organisationen ved at lade en leder og en tillidsrepræsentant tage på trivselskursus sammen. Leder i Tryg Karina Pedersen var af sted med tillidsrepræsentant Nicolai Stage Kraul.

vad var den største aha-oplevelse på kurset? KARINA ”Da jeg startede som leder, vidste jeg ikke, hvem der var tillidsrepræsentant for mine medarbejdere. Jeg ville ønske, nogen havde sagt det til mig, men den introduktion var ikke en del af at komme ind som leder. Kurset har åbnet mine øjne for, hvordan jeg kan samarbejde med en tillidsrepræsentant, for Nicolai er der jo lige så meget for medarbejderne, som han er der for at sikre, at samarbejdet mellem mig og mine medarbejdere fungerer godt.” NICOLAI ”Inden kurset kunne man som tillidsrepræsentant godt have forbehold, når man bad sin leder om den nyeste trivselsundersøgelse, inden den blev fremlagt for medarbejderne. For hvad nu, hvis hun tror, man gør det for at se hende efter i kortene? Den utryghed er væk nu. Jeg har blot nogle medarbejdere, som jeg gerne vil passe på og støtte – og det gælder også lederen.” 14

1 Nicolai Stage Kraul er tester og projektkonsulent hos Tryg. Som tillidsrepræsentant tog han del i kurset Fælles Uddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø. 2 Karina Pedersen var på kurset i sin egenskab af leder af Test Excellence hos Tryg.

Hvilke redskaber har I konkret taget med fra kurset? KARINA ”Vi blev introduceret for ’stress-trappen’, som består af fem trin. Hvis man ligger højt på trappen, er man i god trivsel. Så får du din søvn, du har de kompetencer, der skal til for at løse dine opgaver, dit fysiske velvære er i top, og du har lyst til at tage imod nye udfordringer. Jo længere ned ad trappen du bevæger dig, jo dårligere har du det. Det sidste trin på trappen er ensbetydende med langtidssygemelding. Vi definerede

Hvad var den største overraskelse? NICOLAI ”Når jeg er på kursus som tillidsrepræsentant, kommer jeg gerne tilbage til virksomheden med en masse viden, som jeg står alene med. At have en leder med betyder, at jeg ikke skal overbevise Karina om nye tiltag. Hun har hørt det selv på lige fod med mig.” KARINA ”Vi har fået et fælles billede af, at vi sammen kan sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er det vigtigste, jeg har fået med. Nicolai kan bringe det med videre i sin del af organisationen, i personaleforeningen, og jeg kan bringe det med videre i min ledergruppe. Vi kommer med det samme budskab. Det er det, som er så stærkt.” NICOLAI ”I en hverdag, som godt kan være travl og hektisk, er det altid vigtigt, at vi husker på de små ting såsom at sige godmorgen, smile og hilse, invitere til kaffe/frokost m.m. Vi skal huske, at de små ting kan have en kæmpe betydning for trivsel og psykisk arbejdsmiljø, og jeg synes, vi har en stærk kultur og et stærkt sammenhold.” FORSIKRING

1 — 2022

S P Ø R G S M Å L & S VA R

Stresstrappen Kilde: Stresstrappen er udviklet af Marie Kingston og Malene Friis Andersen og er præsenteret mere udførligt i deres fælles bog: ’Stop Stress – håndbog for ledere’ (2016).

TEMPERERET Krav og ressourcer balancerer

OPVARMET Begyndende pres

OVEROPHEDET

EFFEKTIVITET

Vedvarende pres

NEDSMELTET Langvarigt pres

Høj aktivitet og potentiel kvalitet.

Kvaliteten reduceres en smule.

Oplevelse af manglende kompetencer.

Motivation.

Tendens til uklarhed og manglende overblik.

Tro på egne evner svinder.

Fagligt engagement. Arbejdsglæde og følelse af kontrol. Højt energiniveau. Nærmeste udviklings- og udfordringszone.

Risiko for konflikter i teamet. Begyndende stresssymptomer, fx spise, gå og tale hurtigere, irritabilitet.

Dårlig prioritering og flere fejl. Stresssymptomer, fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi, bekymringer.

UDBRÆNDT Massivt og langvarigt pres

Ineffektivitet. Brandslukning. Lav trivsel, tristhed. Sygefravær. Alvorlige stresssymptomer, fysiske og psykiske sammenbrud.

Kognitivt og følelsesmæssigt flad og udbrændt. Markant nedsat arbejdsevne. Typisk langtidssygemelding.

TRIVSEL

Hvad vil I være opmærksomme på fremover, som I ikke havde tænkt over tidligere? KARINA ”Vi har lige lavet en større forandring, som hedder ’den levende arbejdsplads’, og som inkluderer free seating. Det er et godt eksempel på en beslutning, som er truffet ovenfra af nogle, som måske ikke oplever free seating som en stor forandring, fordi de ofte bevæger sig mellem møder. Men noget af det, vi blev opmærksomme på, er, at man har et ’forandringspendul’, der ikke rykker sig særlig meget i toppen, hvor beslutningerne tages, men til gengæld har et kraftigt udsving længere nede hos medarbejderne. Med enhver fysisk forandring følger der gerne en psykisk forandring med.” NICOLAI ”Jeg vil være mere opmærksom på de små tegn i hverdagen hos mine kolleger. Det kan være, at en person, som jeg er vant til altid smiler og er glad, pludselig ikke gør det mere. I sådan et tilfælde vil jeg helt sikkert tage kontakt og spørge ind til, om personen er o.k. Samtidig vil jeg være mere opmærksom på (som Karina også siger det), at når der sker en fy16

FUPA Fælles Uddannelse i Psykisk Arbejdsmiljø

Uddannelsen er et tredages forløb, hvor en leder og en tillidsrepræsentant får redskaber til at styrke trivsel og performance på arbejdspladsen. Deltagerne bliver både introduceret til teoretiske modeller og bliver stillet konkrete opgaver, som de kan arbejde med imellem modulerne. Uddannelsen er forbeholdt medlemmer af Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

sisk forandring, følger der en psykisk forandring med. Det kan være nemt for nogle og svært for andre.” Har I selv oplevet stress eller dårlig trivsel i perioder af jeres arbejdsliv? KARINA ”Jeg har sagt op på en arbejdsplads, fordi jeg ikke trivedes. Det psykiske arbejdsmiljø var skidt, og der var ikke tiltro til lederen. Jeg fandt noget nyt, men læringen er, at man som medarbejder også har et ansvar for egen trivsel. Det er ikke kun lederens eller tillidsrepræsentantens ansvar. Det kan så komme til udtryk ved, at man siger det højt, eller at man forsøger at gøre tingene anderledes. Man har også selv et ansvar.” NICOLAI ”Jeg har været sygemeldt med stress, og jeg stod meget alene med det, så i dag prøver jeg at have fokus på, hvordan andre agerer i det daglige. Det kan være en leder eller den, man sidder ved siden af. Den opmærksomhed var der ikke nogen, der viste mig dengang, så det har jeg taget med mig. Nogle gange kan det være bittesmå indikationer, der viser,

”Jeg har været sygemeldt med stress, og jeg stod meget alene med det, så i dag prøver jeg at have fokus på, hvordan andre agerer i det daglige.” Nicolai Stage Kraul

FORSIKRING

om man trives eller ej. Man skal ikke være bange for at gå hen til en kollega og spørge, om vedkommende er o.k. Bare det, at nogen har spurgt ind til det, er rart.” Trives I på arbejdspladsen – hvad er godt, hvad kan forbedres? KARINA ”Der er høj medarbejderglæde, og det smitter af på mig. Vi har stadig en masse mål og KPI, som vi skal leve op til, men jeg kan også vende den om og sige: ’Hvis vi har en høj trivsel, så skal vi nok nå de mål.’ For mig er det vigtigste ikke at nå målene, det er, at vi er glade og har det godt. For så når vi de mål. Vi ligger rigtigt højt på vores seneste medarbejdermåling, men hvad kan man gøre bedre? Jeg fristes til at sige mere ro: Knap så mange møder og ikke for mange forandringer på en gang.” Hvorfor scorer jeres afdeling højt i trivselsmålinger? NICOLAI ”Der er ikke nogen opskrift, men under corona fik jeg den idé at filme mig selv hjemmefra, og så havde jeg en lille skål med navnene på alle i teamet. Så trak jeg et navn til en aftale dagen efter, og så inviterede jeg på skift folk til frokost eller kaffe, eller hvad der nu var tid til. Det var bare en måde at tjekke ind på og stikke en finger i jorden.” KARINA ”Man gik og glædede sig til, at videoen kom. Var det mig, der blev trukket i dag? Det er de helt små ting i hverdagen, som skaber den fællesskabsfølelse.” Hvordan stikker man en finger i jorden, hvis man er i tvivl om en kollegas trivsel? KARINA ”Mine 1:1-møder med medarbejderne er der, hvor jeg har føling med, hvordan mine medarbejdere har det. Dem afholder vi hver 14. dag. Jeg fortæller også, hvordan jeg har det, og det smitter nogle gange af på, hvad man så kan åbne op for.” NICOLAI ”Min fremgangsmåde er meget ligefrem. Jeg spørger lidt ’svesken på disken’-agtigt: ’Hvordan går det?’ Jeg siger det ikke foran 800 andre, men trækker vedkommende til side eller får sat et kaffemøde op. Det handler om at tage kontakt, og hvis man så bliver afvist, er det helt fair. Bare det, at man har vist en interesse, gør en forskel.” 1 — 2022

FORSIKRING

S I K R I N

TEMA

T R I VS E L 1

— 2 0 22

Fordybelse er fremtidens superevne Af Anders Ryehauge Foto Sara Skytte & Sille Veilmark

Future Work Lab

1 Denis Leimberg er Scrum Master i pensionsselskabet Velliv og deltog i eksperimentet. Til at begynde med føltes det som et stort skridt at lukke ned for alt andet for udelukkende at fokusere på sine arbejdsopgaver. ”Jeg er vant til tilgængelighed. Man har hele tiden lyst til at tjekke, om nogen har svaret på Teams eller måske på noget privat i Messenger. Men så er man allerede et andet sted, hvor tankerne kører derudad. Man må spørge til sig selv: ’Hvad er så vigtigt, at det ikke kan vente?’ Jeg tror, det er en slags muskel, der skal trænes op.” 1 — 2022

Future Work Lab er udviklet i et samarbejde mellem Forsikringsforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansforbundet og Velliv Foreningen. Formålet med Future Work Lab er at skabe ny viden, der kan styrke den mentale sundhed i det digitale arbejdsliv. Ud over eksperimentet i Velliv har blandt andre Købstædernes Forsikring eksperimenteret med pausekultur, og Topdanmark har eksperimenteret med samarbejde i hybride teams. Læs mere på futureworklab.dk

For de ansatte i pensionsselskabet Velliv var dagligdagen fyldt med afbrydelser. Men da de hen over fem uger deltog i et eksperiment med Future Work Lab, hvor de skulle afsætte tid til fordybelse, skabte det mærkbare forbedringer i arbejdsglæden.

em fordybelsestimer og en notesbog. Så lidt skal der til for at sprede arbejdsglæde og øge både trivsel og kvalitet i det daglige arbejde. Det kan ansatte i pensionsselskabet Velliv konstatere efter at have deltaget i et eksperiment om fordybelse. Hen over fem uger deltog 40 medarbejdere i et eksperiment, hvor de hver især skulle afsætte fem timers fordybelsestid om ugen til at løse deres vigtigste opgaver i ro og mag uden at risikere forstyrrelser og afbrydelser fra mails, online-møder og snakkesalige kolleger. En af deltagerne var Denis Leimberg, der er Scrum Master i Velliv. ”Jeg kunne mærke, at jeg faktisk kom i zonen, og det gik op for mig, at hold op, hvor er det effektivt at lave noget dybt fokuseret en time. Man når lige pludselig meget på den måde. Én time ud af otte timer på en arbejdsdag er ingenting, men det er det alligevel, hvis det er en time, hvor man har været fordybet,” siger han. Denis Leimberg har med egne ord en agil lederstilling, hvor han ud over at have ansvaret for to udviklingsteams arbejder på tværgående projekter, holder interessenter informerede og involverede, planlægger workshops og i det hele taget har mange bolde i luften. Det var til at begynde med en overvindelse for ham at lukke helt ned for Outlook, Teams, og hvad der ellers var af programmer, under den daglige fordybelsestime. Desuden indstillede han sin telefon således, at han kun kunne modtage opkald fra sine børn. ”Lige pludselig kunne man faktisk ikke få fat på mig. Verden udenfor 19

kunne vælte, uden jeg opdagede det. Det var faktisk en øvelse ikke at lade sig distrahere, for hvad nu, hvis nogen svarer på en mail imens? Jeg skulle vænne mig til det, men jeg kunne hurtigt mærke, at det gav mig noget. Næsten alt kan vente en time, når det kommer til stykket.” Forsikrings- og pensionsbranchen har gennem de seneste år haft udfordringer med stort arbejdspres og stress blandt medarbejderne. For at

modvirke det blev Future Work Lab oprettet – bl.a. med støtte fra Forsikringsforbundet – med henblik på at ”skabe ny viden om og redskaber til at styrke den mentale sundhed i fremtidens digitale arbejdsliv”. Pia Hauge har stået for at facilitere flere af de i alt ni eksperimenter, bl.a. det om fordybelse, der tog sin begyndelse i foråret 2020. Hun er selvstændig ledelsesrådgiver og holder foredrag og skriver bøger om fremti-

Deltagernes energiniveau ENERGINIVEAU

100

For at kunne måle testpersonernes energiniveau undervejs bar de hver især pulsure, der målte deltagernes pulsvariation, dvs. variationen i tid mellem hjerteslagene. Data blev analyseret af den danske teknologivirksomhed FocusWrx, der er specialiseret i performance og trivsel på arbejdspladsen. Eksperimentet viste mærkbare resultater. Eksempelvis havde medarbejderne:

Uge 43 Uge 47

0 8

TID PÅ DØGNET

Pulsure

→ 13 % stigning i energiniveau ved starten af dagen. → 18 % stigning i energiniveau over hele arbejdsdagen. → 23 % stigning i energiniveau kl. 17:00.

dens arbejdsliv. Ifølge Hauge er mange arbejdspladser ramt af en form for notifikations-mani. ”Vores koncentrationsevne er virkelig blevet ringere de seneste år. Nogle studier viser, at vi kun kan holde koncentrationen i 40 sekunder ad gangen. Det er seriøst vildt. For 15 år siden var det tre minutter, men i dag skifter vi hele tiden fokus.” De seneste 10 år er vi ifølge Pia Hauge begyndt at arbejde markant anderledes end tidligere. For de flestes vedkommende er dagene fyldt med møder, og der er konstant mails, notifikationer og sociale medier, som trænger sig på. De mange forstyrrelser går dårligt i spænd med at løse komplekse arbejdsopgaver. ”Der er den digitale støj fra mails og telefon, den fysiske støj i lokalerne, den visuelle støj med konstante input fra skærme, smart watches der dippe-dupper. Endelig er der den mentale støj, som selvfølgelig altid er i baghovedet, men som bliver højere, når man i vid udstrækning tager privatlivet med på arbejdet, når børnene sms’er, og vennerne sender shapchats af, at de hygger sig. Man har ikke mulighed for at fordybe sig, og det er en kilde til stress, at man ikke føler, at man bliver færdig med noget,” siger hun. FOR TO ÅR SIDEN UDGAV Pia Hauge bogen ’Kontorkoma’. Mange af de tanker, hun præsenterer i bogen, er blevet efterprøvet i eksperimentet med Velliv. Hun kalder selv fordybelse for ’fremtidens superevne’. ”Det bliver meningsfuldt at gå på arbejde, hvis man formår at fordybe sig. Man får et sundt arbejdsliv og et meningsfuldt liv i det hele taget. Alternativet er altid at arbejde i overfladen, altid være på vej videre til næste møde, næste mail, næste opgave. Meget forskning viser, at man ikke finder sit arbejdsliv meningsfuldt på den måde.” Før eksperimentets begyndelse lavede Future Work Lab en foranalyse blandt deltagerne i Velliv. Her var konklusionen, at det var dygtige og engagerede mennesker, men at mange havde svært ved at løse deres arbejdsopgaver ordentligt på grund af afbrydelser. Måske netop derfor var flere af de ansatte skeptiske over for, hvordan det rent praktisk skulle kunne lade sig gøre at indlægge fokustimer i den travle kalender. FORSIKRING

2 Ifølge ledelsesrådgiver Pia Hauge skyldes det i høj grad vanens magt, at mange har svært ved at afsætte tid udelukkende til sig selv i løbet af arbejdsdagen. ”For mange handler det om dårlig samvittighed, hvis man ikke er tilgængelig hele tiden. Det ligger i kulturen mange steder, at man bliver belønnet for at være konstant tilgængelig. Man er bange for at blive opfattet som en, der mediterer eller piller fnuller ud af navlen, hvis man skriver ’fordybelsestid’ i sin kalender.” 3 Min ”tallerken” er fyldt, men jeg har lært at prioritere nogle ting anderledes,” siger Denis Leimberg. 1 — 2022

”Vi har tidligere haft svært ved at få fat på hinanden, fordi vi hver især har travlt, så hvordan skulle det gå, når vi hver især lagde fokuseret tid ind i kalenderen på forskellige tidspunkter?” siger Denis Leimberg. Foruden de fem ugentlige fordybelsestimer skulle deltagerne hver morgen opliste dagens arbejdsopgaver i en notesbog for at skabe overblik over, hvor det gav bedst mening at tage fat. Til eksperimentet blev desuden benyttet pulsure, der via en app, som var sat op med medarbejdernes kalendere, kunne måle den enkeltes stress-aktivering, restitution og energiniveau i løbet af arbejdsdagen. På den måde kunne de hver især reflektere over, hvilke situationer der påvirkede dem positivt og negativt. FOR DENIS LEIMBERGS vedkommende begyndte han at differentiere i de fem timers fokustid, så det hele ikke nødvendigvis blev afsat til hardcore arbejde. Et par gange om ugen læser han således de faglige artikler, som han førhen øremærkede, men aldrig fandt tid til.

Refleksion Hver morgen skulle deltagerne starte dagen med følgende fire refleksionsspørgsmål: → Hvad er min vigtigste opgave i dag? → Kan jeg realistisk nå det, jeg har planlagt? → Byder dagen på opgaver, der kræver fordybelse? → Er der noget, jeg skal droppe/ flytte/uddelegere/afklare/ håndtere?

”Det giver mig en faglig udvikling. Det ligger i min rolle, at jeg nødigt skal gøre det samme de næste fem år, men hvordan får man den inspiration til at forny sig selv, hvis man kører overdrive hele tiden? For min tallerken er fyldt, men jeg har lært at prioritere nogle ting anderledes,” siger han. Over en bred kam faldt det samlede stressniveau, mens eksperimentet stod på. De fleste medarbejdere oplevede også at få mere overskud. Helt generelt var det for deltagerne forbundet med stor tilfredsstillelse at kunne strege de komplicerede opgaver ud i notesbogen som direkte resultat af fordybelsestimerne. Flere af dem, heriblandt Denis Leimberg, har efterfølgende besluttet sig for at fortsætte på samme måde fremadrettet. ”Man føler sig mere effektiv, fordi man når mere på kortere tid, men hovedet har det også bedre. Det er faktisk det vigtigste at huske på. Det handler ikke bare om, at jeg på den her måde kan levere 10 % mere til min arbejdsgiver. Det handler om, at jeg selv føler mig mere inspireret og har mere overskud i min dagligdag.” 21

S I K R I N

TEMA

T R I VS E L 1

— 2 0 22

Medlemspejling

Skepsis over for fleksible kontorpladser Af Sebastian Dall Mayoni Foto Sille Veilmark

I fremtiden kan hjemmearbejde være en lige så stor del af vores arbejdsliv som storrumskontorernes fleksible kontorpladser. Men i denne nye pejling vurderer medlemmerne, at det fleksible kontorliv kan give frustrationer.

ed corona-nedlukningen begyndte jordens største eksperiment. Sådan kalder organisationsanalytiker Eva Bjerrum situationen, hvor virksomheder over hele kloden måtte finde på alternative arbejdsgange og kommunikationsformer, fordi den fysiske arbejdsplads udgjorde en smitterisiko. Det blev til måneder og år med hjemmearbejde, virtuelle møder og mere fleksibel arFORSIKRING

1 ”De virksomheder, som tilbyder to hjemmearbejdsdage om ugen for så at indføre fleksible kontorpladser og nedlægge en tredjedel af kontorpladserne, har ikke forstået pointen,” siger Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker.

dage om ugen, så kan den frihed ofte opveje det,” fortæller Eva Bjerrum.

”Jeg oplever, at jeg lever i en papkasse, der skal pakkes ud hver dag, hvor skærme og borde skal indstilles. Man bruger alt for lang tid på at få startet op.” Medlem

bejdstid, og selv efter genåbningen er det ikke alle, der er vendt tilbage til den fysiske arbejdsplads for at slå måsen i den samme gamle kontorstol på fuld tid. Herhjemme har bl.a. PFA Pension, Velliv, Danica, Topdanmark, Tryg, Codan og LB Forsikring i forskellig grad fleksible kontorpladser. ”Rigtig mange virksomheder har på baggrund af pandemien fundet ud af, at deres medarbejdere godt kan arbejde hjemmefra. Det har gjort, at virksomhederne er mere villige til at eksperimentere med den gamle måde at arbejde på. Problemet er bare, at forandringerne bliver grebet vidt forskelligt an og ofte uden at spørge medarbejderne til råds,” fortæller Eva Bjerrum, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med vores arbejdsliv og i dag er ansat på Alexandra Instituttet på Aarhus Universitet. DEN FLEKSIBLE KONTORPLADS er et af de tiltag, der er blevet mere udbredt i forbindelse med pandemien. Forsikringsforbundet har i foråret gennemført en medlemspejling med besvarelser fra 730 medlemmer. Blandt de 501 medlemmer, der har svaret, at de er på en arbejdsplads med fleksible pladser, bliver den øgede fleksibilitet dog modtaget med blandede følelser: 62 % finder det besværligt at pakke skrivebordet ned hver dag, og 55 % oplever, at kontormiljøet er blevet mere upersonligt. Til gengæld mener 25 %, at de lærer nye

Gode råd om det fleksible kontor

1 — 2022

Medarbejderne er afgørende: ”Det er medarbejdernes behov, der skal understøttes. Lav undersøgelser, og spørg dem til råds. Det giver også medejerskab over arbejdspladsen. Det er både negativt for den enkelte

Pejlingen Tak til de 730 medlemmer af Forsikringsforbundet, som i marts deltog i medlemspejlingen om fleksible kontorpladser. Vores pejling er ikke repræsentativ, men giver en idé om, hvordan de fleksible kontorpladser bliver modtaget på arbejdspladsen. 70 % af respondenterne har denne gang været kvinder, mens 42 % har været ansat mere end 20 år i branchen.

kolleger at kende, mens 59 % har forståelse for, at man har indført fleksible kontorpladser. Pejlingen viser, at der er en generel negativ opfattelse af de fleksible kontorpladser. Skærme og stole skal indstilles hver morgen, familiebillederne skal pakkes væk om eftermiddagen, og det sociale liv i afdelingen bliver begrænset, hvis man ikke kan sidde sammen. Sådan lyder nogle af kommentarerne. Mest iøjnefaldende for Eva Bjerrum er det dog, at 49 % af de adspurgte ikke oplever fordele ved fleksible arbejdspladser. ”Fleksible kontorpladser fungerer, når fordelene opvejer ulemperne. Det kan være, at du skal fjerne billedet af familien og hunden eller indstille en stol om morgenen, men hvis du har mulighed for at arbejde hjemme to

”Tilknytningen til virksomhedens kultur bliver mindre. Det føles upersonligt. Den lokale kultur i en afdeling forsvinder.” Medlem

”Det er o.k. så længe vi kan kombinere det med distancearbejdsplads, så der er plads til alle.” Medlem

medarbejder og for virksomheden, hvis et team ikke kan sidde sammen. Eller hvis en medarbejder med en opgave, der kræver fordybelse, er tvunget til at sidde ved siden af et call-center.”

Brug pladsen rigtigt: ”Når man laver fleksible kontorpladser, skal alle de fysiske rammer gentænkes. Brug den frigjorte plads til at understøtte medarbejdernes ønsker, ellers virker det som en spareøvelse. Det kunne være lyd-

HUN PÅPEGER DOG FLERE kommentarer i pejlingen, hvor medlemmer skriver, at de ser fleksible kontorpladser som en spareøvelse. De fleksible pladser bør ikke være en studehandel, forklarer Eva Bjerrum. ”De virksomheder, som tilbyder to hjemmearbejdsdage om ugen for så at indføre fleksible kontorpladser og nedlægge en tredjedel af kontorpladserne, har ikke forstået pointen. Det handler om, hvordan man får det bedste ud af sine medarbejdere, uden at kontorlokalet bliver et opbevaringsrum for skriveborde.” Derfor er det ifølge Eva Bjerrum også et problem, at blot 22 % svarer, at de er blevet inddraget i implementeringen af fleksible kontorpladser. Det er nemlig medarbejderne, der bedst ved, hvad der fungerer for dem i deres hverdag. ”Fleksible kontorpladser er en meget stor del af vores arbejdssituation, så hvis det bliver kørt top-down, så kan det skabe problemer,” siger Eva Bjerrum. DE KVADRATMETER, som bliver frigjort, kan med fordel bruges som biblioteksrum, hvor medarbejderne kan sætte sig hen for at fordybe sig, fortæller hun. Det kan også laves om til et virtuelt mødelokale, så man undgår højlydte Zoom-møder i storrumskontoret, eller det kan blive lavet til sofaområde. ”Man bruger hjemmet på mange måder, når man arbejder hjemme, og man kan sagtens tage det bedste fra hjemmearbejdspladsen med, når man laver en fleksibel arbejdsplads. Jeg er overbevist om, at virksomheder i de kommende år vil forsøge at gøre den fysiske arbejdsplads mere attraktiv. Når jeg læser pejlingen, så virker det ikke, som om det er lykkedes særlig godt.”

isolerede telefonbokse, bedre muligheder for fordybelse i en krog og mødelokaler til virtuelle møder.” Eksperimentér: ”Hvis man opdager, at dele af organiseringen ikke fungerer optimalt, så

find problemet, og ret det op. Den moderne arbejdsplads er i stor forandring, og det, der fungerer for én virksomhed, passer ikke nødvendigvis til en anden.”

NÅR JEG HAR FRI

Sidste sæt Af Henrik Nordskilde Foto Yves Lacroix / Badminton Photo

Ud over at være skadebehandler hos LB Forsikring har Christian Rein Johannessen i mange år rejst verden rundt som badmintondommer, indtil han for nylig faldt for aldersgrænsen. Kampene i de store arenaer har lært ham, at der ikke nødvendigvis er så langt fra at håndtere en samtale om et færdselsuheld til at håndtere en presset sportsstjerne.

vordan blev du badmintondommer? ”Som teenager ville jeg ud at se verden. Jeg fandt ud af, at det nok ikke ville blive som badmintonspiller, at jeg kom ud at rejse, men da jeg var linjedommer ved VM i København i 1983, så jeg, at der var dommere, som jo rejste rundt i verden. Jeg tog de nødvendige kurser, fik nogle gode bedømmelser og blev international dommer i 1990. De første 15 år var primært i Europa, og de sidste 16 år har jeg rejst i hele verden. Især i Asien, hvor de fleste store turneringer foregår.” 1

FORSIKRING

1 Christian Rein Johannessen og den kinesiske stjernespiller Chen Long i aktion under OL i Beijing 2021. Senere i turneringen tabte Chen Long finalen til danske Viktor Axelsen.

”Ingen, der så kampen, forstod, hvorfor han tændte sådan af. Jeg ved det heller ikke.”

Hvad har rejserne givet dig? ”Det har været spændende, ikke pga. de fine hoteller, men fordi man er sammen med de lokale. Det er kinesere og japanere osv., man er sammen med. Det udvider horisonten. Det har været en drivkraft. At møde andre mennesker og andre kulturer.” Hvor meget tid har du brugt på det? ”Sidste år var det fem uger. Jeg har været velsignet med en fleksibel arbejdsgiver. Bl.a. har jeg haft mulighed for flekstid. Ved min ansættelsessamtale lagde jeg vægt på, at jeg kunne få den frihed. Senere har jeg nogle gange haft lidt dårlig samvittighed over at skulle af sted, når der var travlt på jobbet, men holdningen hos mine nærmeste ledere har altid været, at det vidste de, da jeg blev ansat.” Hvad skal man kunne som dommer? ”Man skal selvfølgelig kunne reglerne, men den del kan man jo læse i en bog. Den gode dommer lægger mærke til, hvordan en person har det på banen. Om en spiller er ked af det eller vred, eller hvad det kan være. Man skal vide, hvordan man skal håndtere spillerne i de situationer.” Er det sket, at nogen er blevet meget vred? ”Jeg havde bl.a. en episode med en engelsk spiller, der er kendt for at kunne skælde ud på alt og alle, men jeg havde aldrig haft problemer med ham. Det plejede at virke, at jeg gav ham lov til at komme af med nogle aggressioner, men pludselig tændte han fuldstændigt af i en herredoublekamp. Alle kunne se, at han var helt ude, hvor 1 — 2022

man ikke kunne nå at hive ham tilbage. Hans makker gik væk fra ham, og træneren kiggede den anden vej. Jeg fik turneringslederen på banen for at forklare, at hvis han ikke slappede af og begyndte at spille, ville han blive diskvalificeret. Ingen, der så kampen, forstod, hvorfor han tændte sådan af. Jeg ved det heller ikke. I mit arbejde kan jeg også have 100 gode samtaler, og pludselig har jeg en samtale med et medlem, som kører fuldstændigt af sporet, hvor man bagefter tænker: ’Hvad gik der galt?’ Nogle gange er der bare intet at stille op.” Sker der også noget i kampene, man ikke lægger mærke til på tv? ”Der er løbende en dialog mellem dommere og spillere. Spillerne kender dommerne, og de ved, hvor langt de kan tillade sig at trække tiden, hvor meget de kan brokke sig, og hvor højt de må råbe. Dommere har forskellige tærskler. Vores opgave er at få spillet til at glide, og langt de fleste topspillere er nogle flinke mennesker, men det kommer også an på, hvordan man møder dem. Det er jo egentlig det samme, som når jeg sidder som autoskadebehandler. Hvordan møder jeg medlemmerne? Hvis de har haft en skade, skal jeg hjælpe, men ud fra de regler, der er gældende. Hvis de ikke kan få en erstatning, skal jeg forklare det så nøgternt som muligt, så de forstår det, uden at man taler ned til dem. Det er sjældent, at nogen siger, at det kan de slet ikke forstå. Der er nogle regler, der skal administreres og forklares for parterne, om det så er to bilister, der er stødt sammen, eller to badmintonspillere.”

Er der forskel på spillere fra forskellige lande? ”De europæiske spillere udfordrer dommerne mere end de asiatiske spillere. Hvis jeg dømmer en servefejl mod en europæisk spiller, vil spilleren ofte sige, at serven var i orden, hvor de asiatiske spillere mere er opdraget til, at ’hvad far siger, er rigtigt’. Der er ikke så mange diskussioner. Hvis der endelig er, så er det ikke om fortolkninger af en regel, men om en bold var inde eller ude, og det kan alle have en holdning til, uanset hvor de kommer fra. Nogle udenlandske dommere siger, at danske spillere er de værste til at brokke sig, men jeg har jo ikke dømt danske spillere i internationale turneringer. Jeg synes dog ikke, de har været besværlige, når jeg har dømt kampe i Danmark.” Hvor er der mest gang i publikum? ”Jeg har været i Malaysia i en hal, hvor der officielt er plads til ca. 15.000 tilskuere, men der har været mindst 20.000 til nogle af kampene. Selvom jeg havde et headset koblet til et højttalersystem, og selvom jeg talte højt, kunne jeg ikke høre mig selv. Det var en vild oplevelse og supersjovt. Det er noget andet end tilskuere i Europa. I Asien står tilskuerne op, og de klapper efter hver eneste duel, de råber, skriger og synger. Specielt indoneserne er gode til at synge sange, der støtter deres spillere, og de kan også finde på at klæde sig ud.” Hvad har været det største sportsligt? ”Jeg har været til OL i 2012 og 2021, jeg har dømt finaler tre gange i All England, og jeg dømte finalen i herresingle til VM i Spanien lige inden jul, hvor jeg faldt for aldersgrænsen på 55 år. Det var et flot punktum.”

I magasinet Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde. Laver du – eller en af dine kolleger – noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion på redaktionen@forsikringsforbundet.dk 25

40 års kamp for bedre vilkår

Ørene var røde, da røret blev lagt på. Direktøren i den anden ende af linjen havde overfuset Lone Clausen, og nu skulle hun en tur fra kontoret i Odense hele vejen til København og stå skoleret for den øverste direktør. Var hendes dage i selskabet talte, tænkte hun.

Af Simon Tolstrup Holmegaard Foto Lisbeth Holten

i er tilbage i 1988, og Lone Clausen havde formastet sig til at anbefale alle kollegerne at takke nej til et tilbud fra ledelsen om nogle særlige medarbejderfordele. Alm. Brand havde lige overtaget den daværende SJL-banken, og det skulle komme medarbejderne til gode, så de kunne få banklån på bedre vilkår. Problemet var bare, at det ’særlige’ tilbud til medarbejderne reelt ikke var noget særligt, og det skulle medarbejderne ikke spises af med. ”Nogle gange må man læne sig ud, når man synes, ens kolleger ikke får, hvad de har fortjent. Men jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte: Denne gang er du vist gået for vidt, nu har du ingen fremtid her mere,” siger Lone Clausen, som dengang var næstformand i Alm. Brands personaleforening. Episoden er kendetegnende for Lone Clausen, der i næsten 40 år har arbejdet for bedre vilkår for sine kolleger. Først som tillidsvalgt i Alm. Brand, siden som medlem af Forsikringsforbundets hovedbestyrelse og de seneste 13 år som næstformand i Forsikringsforbundet. DENGANG KLAREDE LONE skærene i København, og det endte med, at medarbejderne fik et bedre tilbud på deres bankaftaler. ”Jeg tror, det var min stædighed, som også dengang kom mig til gavn, og så har jeg altid været i besiddelse af en stor portion retfærdighedssans,” siger Lone Clausen. ”Jeg er ud af en arbejderfamilie og er opvokset lidt nord for Odense under små kår i en god og kærlig familie –

FORSIKRING

5 skridt frem Lone Clausen har været forhandler ved de seneste fem overenskomster. Ud over de kontante fordele med lønstigninger, pensionsordninger og forhøjet ferietillæg er her fem resultater, hun er særlig stolt af: 1 Oprettelse af Timebanken med større fleksibilitet for medarbejderne 2 En ekstra uges øremærket fædreorlov, hvor branchen var forud for sin tid med bedre barselsvilkår til mænd 3 Indførelse af retten til deltid og mulighed for seniordeltid 4 Afsatte midler til at styrke trivslen, senest med ny fælles uddannelse for tillidsfolk og ledere 5 Oprettelse af kompetencepuljer, hvor medlemmerne kan få støtte til efteruddannelse

1 Lone Clausen har været aktiv i Forsikringsforbundet i snart 40 år. Siden 2009 har hun været næstformand, men nu er det slut. 1 — 2022

alene med min mor, som var fabriksarbejder på Odense Konservesfabrik.” Det var lidt af et kulturchok at komme til forsikringsbranchen, husker hun. Efter en læreplads i begyndelsen af 70’erne som kontorelev på et advokatkontor fik hun job hos Tryg i Odense. ”Jeg kom fra at skulle tiltale min arbejdsgiver i tredje person med underdanighed over for to landsretssagførere og direkte ind til en moderne ledelsesstil, hvor min chef insisterede på at blive kaldt ved fornavn og sige du. Det var virkelig et kulturchok, men også en virkelig fed branche at komme til,” fortæller Lone Clausen. HUN ARBEJDEDE SOM sagsbehandler i brand-, hus- og grundejerforsikring, og her fulgte hun siden med over i Alm. Brand Forsikring, da Tryg og Alm. Brand måtte gå hvert til sit igen efter en mislykket fusion. Én person har været særligt afgørende for, at Lone Clausen blev aktiv i fagbevægelsen. Hendes tidligere chef i Alm. Brand Niels Thomsen, der skubbede til hende for at blive aktiv i den lokale personaleforening. ”Det lå i kortene hjemmefra, at man var medlem i fagforeningen, så siden min læretid har jeg som en naturlig ting også været det. Mange tænker måske ikke over det i dag, men de gode vilkår, vi har i branchen, skal man ikke bare tage for givet,” siger Lone Clausen. Arbejdet som tillidsvalgt endte med at blive hendes karriere. Efter mange år som næstformand og formand for personaleforeningen og medlem af selskabets bestyrelse i Alm. Brand kom et skelsættende skifte i 2009, da hun blev valgt til næstformand i Forsikringsforbundet. ”Jeg har ingen flot akademisk eksamen, men jeg har gået i livets skole, været flittig, dygtiggjort mig hen ad vejen og gjort mig umage, og så er jeg god til at snakke. Det kan man komme langt med,” siger Lone Clausen. SÆRLIGT DE MANGE TIMER ved forhandlingsbordet, når der skulle aftales en ny overenskomst med arbejdsgiverne, har optaget mange tanker hos den afgående næstformand.

”Jeg har siddet med ved ’det store bord’ i de seneste fem overenskomstforhandlinger, og jeg vil vove den påstand, at vi har en af landets bedste overenskomster.”

”Jeg har siddet med ved ’det store bord’ i de seneste fem overenskomstforhandlinger, og jeg vil vove den påstand, at vi har en af landets bedste overenskomster,” siger Lone Clausen og fortsætter: ”Det er et meget givende og spændende job, men man skal ikke være arbejdssky eller være sart og nærtagende. Det er til tider hårdt og ubarmhjertigt at sidde i spidsen for en faglig forening og de beslutninger, der skal træffes.” Lone Clausen måtte i 2014 bestå sin store manddomsprøve – eller det burde måske rettere hedde ’kvinddomsprøve’, da hun netop fremhæ-

ver ligestilling som en af sine store mærkesager. Midt i overenskomstforhandlingerne forlod den daværende landsformand posten og overlod roret til Lone Clausen, der i tre hektiske måneder måtte træde op som landsformand og pludselig stå i spidsen for overenskomstforhandlingerne. Siden da har hun været ’wing-woman’ og dannet parløb med den nuværende landsformand Charlotte Hougaard. ”Jeg er taknemmelig og føler mig heldig og privilegeret over at have fået lov at arbejde med det, jeg brænder allermest for, nemlig at gøre en positiv forskel for medlemmernes vilkår og arbejdsbetingelser, og jeg er stolt af de resultater, vi har opnået,” slutter Lone Clausen, der nu tager fat på et nyt kapitel som pensionist, hvor kalenderen ikke længere styrer hendes liv, og der bliver mere tid til andre aktiviteter og til familien, ikke mindst de fem børnebørn.

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte? Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder. Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV via vores hjemmeside: www.centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk

A S S I S TA N C E

Forsikringsforbundet vinder voldgiftssag – forsikringssælger får 128.000 kr. i erstatning Af Simon Tolstrup Holmegaard

orsikringsforbundet har vundet en voldgiftssag for et medlem, der sidste år blev bortvist fra sin arbejdsplads. Han arbejdede som forsikringssælger, og forsikringsselskabet mente, at han adskillige gange bevidst havde misbrugt forskellige kunderabatter for at få en større personlig bonus. Selskabet valgte derfor uden advarsel at bortvise ham. Bortvisningen betød, at han ikke fik de tre måneders løn, som han ellers havde krav på i opsigelsesvarslet. Det var forsikringssælgerens første job i branchen, og store dele af de 10 måneder, han nåede at arbejde i selskabet, arbejdede han hjemmefra pga. corona-nedlukninger. Han mente derfor, at han ikke havde fået tilstrækkelig oplæring og løbende vejledning i reglerne for, hvornår han måtte give forskellige rabatter til kunder for at sælge nye forsikringer eller fastholde dem som kunder i selskabet. Samtidig havde selskabet ikke – selvom selskabet i en længere periode havde været opmærksom på hans brug af rabatterne – givet ham en advarsel, før han blev bortvist. Forsikringssælgeren kontaktede Forsikringsforbundet for at få hjælp. Da det ikke lykkedes for Forsikringsforbundets jurister at få en aftale med selskabet om bortvisningen, måtte sagen gå videre til en faglig voldgift. Forsikringsforbundet førte voldgiftssagen for medlemmet, og sagen blev afgjort i marts 2022. Afgørelsen i voldgiftssagen fremhæver, at sælgeren i en række tilfæl28

”Afgørelsen slår fast, at det var en uberettiget bortvisning, og at han derfor havde krav på løn i opsigelsesperioden.”

de havde været for hurtig til at give rabatter til kunderne. Men det kunne ikke fastslås, at sælgeren bevidst og systematisk havde tilsidesat de interne rabatregler for at opnå en større bonus i en grad, så det kunne betegnes som grov misligholdelse. Afgørelsen slår fast, at det var en uberettiget bortvisning, og at han derfor havde krav på løn i opsigelsesperioden på tre måneder. Det betyder, at selskabet nu skal betale 128.669 kr. plus renter til forsikringssælgeren. FORSIKRING

KEEP KEEP SHINING! SHINING!

BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele livet. Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse.

Hele livet.

Vi hjælper dig med at shine. Vi hjælper dig med at shine. Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Brobygning til HD 2. del – Compliance Digitalisering – Innovation. Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD ––Power Skills – Kommunikation Brobygning til HD 2. del – Compliance – Digitalisering – Innovation. Se alle dine muligheder på foak.dK Se 1 —alle 2 0 2 2dine muligheder på foak.dK

L O K A LT

Ny personaleforening i Alm. Brand Pension Pensionsforretningen i Alm. Brand Forsikring blev i oktober 2021 solgt til Nordic I&P. Forsikringsforbundets medlemmer i selskabet har i marts 2022 stiftet en ny personaleforening i det nye selvstændige pensionsselskab. Mange både nuværende og helt nye medlemmer af Forsikringsforbundet viste deres opbakning ved at deltage på det stiftende møde, hvor de enstemmigt valgte Vibeke Jubelsky som ny formand for personaleforeningen.

Tryg Nye tillidsrepræsentanter: To af vores nyvalgte tillidsrepræsentanter måtte desværre trække sig kort efter valget, men heldigvis var to nye ildsjæle hurtigt på banen. Leif Konow (som nogle sikkert kender fra SOS) samt Bettina Houtved, der har været barselsvikar for en tidligere TR i hendes område. Vi glæder os til et godt samarbejde.

”Det er yderst glædeligt, at så mange medlemmer lokalt har støttet op om etableringen af den nye personaleforening og den nye formand, hvis arbejde for medlemmerne vil medvirke til fortsat at sikre gode løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladsen,” siger Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet.

Indsamling til Ukraine: På halvanden dag indsamlede medarbejderne i Tryg/Alka i Danmark, Tryg og Codan i Norge samt Moderna og Trygg-Hansa i Sverige 603.535 kr. til at støtte Ukraine. Tak til alle for deres bidrag.

Forsikringsforbundets landsmøde 6. maj

Alm. Brand Forsikring

Forsikringsforbundets landsmøde er afholdt efter redaktionens deadline. Læs seneste nyt om landsmødet på www.forsikringsforbundet.dk

Påskebanko og biftur: Personaleforeningen holdt påskebanko for medlemmerne i slutningen af marts og forsøger at lave et fælles arrangement i hele landet – og inviterer alle medlemmer en tur i biffen. Den lokale tillidsrepræsentant står for arrangementet. Senere på året planlægger personaleforeningen endnu et landsdækkende arrangement, der ikke kan løftes sløret for endnu.

LB Forsikring Lidt at varme sig på: Personaleforeningen uddelte traditionen tro påskeæg til alle medlemmer af Forsikringsforbundet i LB Forsikring. Ud over ægget fik medlemmerne desuden en ekstra overraskelse i form af en termokop med foreningens logo. Bevæg dig sund: I januar gennemførte arbejdsmiljøudvalget, hvor personaleforeningen også er

repræsenteret, en ’Tæl skridt’-konkurrence blandt medarbejderne. 48 afdelinger deltog i konkurrencen, og samlet gik selskabet over 53 mio. skridt. En enkelt kollega gik sågar 734.944 skridt. De samlede vindere fra Kommunikation og CSR kunne nyde sejren og deres pokal med en brunch i LB’s kantine. Ud over konkurrencer, der sætter gang i kredsløbet, er der mange andre nye tiltag. Gratis yoga tirsdag og mindfulness torsdag. Onsdag sættes pulsen op med udendørs træning.

Kollegerne i Kommunikation og CSR var temmelig begejstrede over at løbe med sejren.

Årligt TR-seminar: De tillidsvalgte holdt i starten af april det årlige TR-seminar, hvor der var mulighed for socialt samvær og faglig sparring. På seminaret blev bl.a. drøftet integrationen af de nye kolleger fra Codan. Den proces kommer til at fylde meget, og vi glæder os meget til den spændende rejse.

FORSIKRING

Topdanmark Livforretningen solgt til Nordea: I marts blev det offentliggjort, at Nordea har købt Topdanmarks Livselskab, herunder Kapitalforvaltning og Topejendom. Det har naturligvis givet anledning til både spænding, usikkerhed og mange spørgsmål fra medarbejderne. De mange spørgsmål har både ledelsen, HR og Forsikringsforbundet i Topdanmark haft travlt med at

svare på. Livselskabet fortsætter sin drift, indtil handlen er godkendt, og medarbejderne bliver en del af Nordea-koncernen i et nyt selvstændigt pensionsselskab. Forsikringsforbundet i Topdanmark står som altid klar til at svare på spørgsmål fra medlemmerne. Vinter og forår med organisationsændringer: Ud over salget af Liv har tillidsrepræsentanterne og formandskabet brugt meget tid på involvering i diverse organisationsændringer. Der flyttes rundt på medarbejdere, opgaver og ledere. Desværre afføder det også nogle opsigelser, men her tager vi som vanligt hånd om vores medlemmer i den svære situation. Arrangementer på vej: Forsikringsforbundet i Topdanmark planlægger en række spændende arrangementer. Medlemmerne kan godt glæde sig til sommeren og efteråret. Mere info følger lokalt.

Forsikringsforbundet, så vi kan få nogle flere medlemmer,” siger Mathias Kristensen.

Købstædernes Forsikring Ny næstformand i personaleforeningen i Aros Forsikring, Mathias Kristensen.

Aros Forsikring Ny næstformand: Mathias Kristensen er valgt til ny næstformand i personaleforeningen i Aros Forsikring. Den 25-årige kontorassurandør har som mærkesag, at han gerne vil være med til at sikre medarbejdernes trivsel hos Aros både på og uden for arbejdspladsen. ”Min interesse ligger i, at vi sørger for at holde sociale arrangementer, så vi kan bevare et kanon kollegialt sammenhold. Samtidig vil jeg have fokus på at få spredt budskabet om

Julen varer lige til påske: I år har personaleforeningen i Købstædernes Forsikring delt ’påskeæg’ ud til medlemmerne på virksomhedens lokationer. Medlemmerne er ved at være tilbage på kontorerne, så dette var en kærkommen lejlighed til at sige hej til medlemmerne. 260-års fødselsdagsfest: Den 10. juni samles alle medarbejderne i Købstædernes Forsikring til en længe ventet firmafest. Oven på en lang nedlukning glæder vi os endelig til at samles for både at fejre Købstædernes 260-års fødselsdag, og at vi samlet har indfriet strategien om en fordobling af forretningen fire år før tid.

3% i rente* på din lønkonto Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb. Vores rødder er i faglige fællesskaber At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Forsikringsforbundet særligt favorable vilkår Giver det mening? Ring 3378 1978 – eller gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og book et møde.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Forsikringsforbundet. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Hvad har Forsikringsforbundet med dit valg af bank at gøre?

* 3% i rente på op til 50.000 kr. kræver medlemskab af Forsikringsforbundet og afsluttet uddannelse. Indestående over 50.000 kr. forrentes med 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kr. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit – se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Forsikringsforbundet_22.02_3%_Valg-A_184x122.indd 1

1 — 2022

14.03.2022 13.25

U D B E T A LT

Hellere pensioneret end pensionist

Timm Vladimir ved det godt, og ellers skal hans revisor nok minde ham om det: Han har ingen pensionsordning. Det gnaver i samvittigheden, men som tv-vært, forfatter og underviser forsøger Vladimir at sikre sig med flere ’økonomiske heste’. Fremtidsdrømmen er et liv med samme levestandard, men mindre arbejde.

vad tænker du på, når du hører ordet pensionist? ”På ældre mennesker med blød hat. Det giver et billede af, at man er oldgammel og sidder og kigger ud i luften. Men ordet pensioneret giver mig nogle andre billeder. Det kan lige så godt være mennesker i slut-60’erne eller i 70’erne, som lever et godt liv og måske stadig arbejder nogle timer om ugen. Det synes jeg er en rar tanke. Om jeg glæder mig til at blive pensioneret, er så meget sagt, men jeg glæder mig til mere fritid. Det er f.eks. blevet min karriere at lave mad, og jeg laver også mad derhjemme, men fordi jeg arbejder meget, bliver det ikke nødvendigvis det mad, jeg helst ville lave. Når jeg har ferie, laver jeg noget mad, der måske tager hele dagen.” Hvor meget tænker du over din pension? ”Ikke ofte, og når jeg gør, er det med dårlig samvittighed. Jeg ved godt, at det er en virkelig dum situation, hvis jeg på et tidspunkt ikke kan arbejde mere og ikke har nogen penge. Så skal jeg ændre min livsstil fuldstændigt. 32

Jeg er blevet mere bevidst om pension med alderen, men jeg forestiller mig at tjene penge nok til, at jeg kan klare mig, når jeg ikke skal arbejde mere. Jeg kan nok bedre forestille mig at lave nogle investeringer frem for en specifik pensionsordning. Uden at jeg overhovedet er sikker på, at det er rigtigt at gribe det an på den måde.”

Af Henrik Nordskilde Foto Columbus Leth

Så du sparer op, men uden at have en pensionsordning? ”Jeg har haft kortere ansættelser, hvor der er blevet indbetalt noget, men jeg har ikke overblik. Jeg lægger ikke et fast beløb til side, og jeg har ikke en udregning over, hvor meget jeg har pr. måned fra en bestemt alder. Men jeg er 53 nu, og jeg kunne godt tænke mig at være uafhængig af at arbejde om ca. 10 år. Det betyder ikke, at jeg slet ikke vil arbejde. Jeg vil gerne lave ting, jeg synes er sjove, uden at være afhængig af pengene. Selvom jeg ikke har en plan, sørger jeg trods alt for at have flere økonomiske heste at ride på. Jeg har en madskole sammen med min makker, min serie af køkkenudstyr, tv-arbejde og indtægter fra bøger og foredrag. Så jeg er sikret i den forstand, at hvis det ene går galt, skal jeg ikke gå fra hus og hjem.”

”Jeg er 53 nu, og jeg kunne godt tænke mig at være uafhængig af at arbejde om ca. 10 år.”

Siger nogen til dig, at du bør indbetale til pension? ”Min revisor kan godt nævne det. At det ville være klogt med en plan. For nogle år siden var jeg moderator i nogle debatter om forsikring og pension på Folkemødet, og der talte jeg med mange gode folk fra branchen. Jeg kunne godt høre, at det er meget almindeligt, at folk ikke tænker så meget over det. Især blandt os selvstændige.” Også fordi du stadig vil arbejde til en vis grad? ”Meget af det, jeg er passioneret omkring, kan også kaste penge af sig, og det er noget, jeg også gerne vil lave, når jeg bliver ældre. Jeg tror, at der stadig vil være lidt iværksætteri i min pensionisttilværelse. Måske kan jeg bruge min erfaring til at hjælpe andre med at opbygge noget. Især som selvstændig er det svært at omstille sig til slet ikke at arbejde. Hvis man har haft en virksomhed, er det ens lille barn. Men jeg kan sagtens se for mig, at jeg overlader virksomheden til andre, hvis det er de rigtige mennesker. Og jeg er også så heldig, at jeg har mit navn på døren til virksomheden, så der vil stadig gå penge ind, selvom jeg skulle stoppe. På samme måde står mit navn på mine køkkenprodukter. Det er også en form for pensionsopsparing.” Har du forbilleder eller skræmmebilleder blandt pensionister? ”Min mor har været pædagog og leder af en ungdomsklub. Hun går ikke på arbejde mere, men er meget aktiv. Jeg er nok på samme måde. Jeg kan sagtens se mig selv slappe af, men ikke gå helt i nul og sidde på en terrasse. Hendes generation var typisk lønmodtagere med pensionsordninger, og nogle af dem har tjent godt på deres bolig, men man kan selvfølgelig også være uheldig. Jeg har en god ven, hvis far var leder i en bank i mange år. Han så frem til sin pensionisttilværelse, men fik et slagtilfælde, og nu kan han ikke så meget, som han kunne ønske sig. Det er så ærgerligt for en person, der har arbejdet meget, og nu kan han f.eks. ikke tage ud at rejse. Så det med at spare sammen og planlægge, hvad jeg vil gøre om 20 år, har jeg svært ved. Vi er også nødt til at leve vores liv nu.” FORSIKRING

Timm a la Vladimir Timm Vladimir er født i 1968 og uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1993. Sammen med Gordon Kennedy stod han i 1997 bag underholdningsprogrammet ’Vladimir og Kennedy’ på DR. Han har bl.a. lagt stemme til animationsfilm og haft flere værtsroller på tv, f.eks. ’Den store bagedyst’ siden 2014. Han er desuden medejer af Danmarks største private madskole, Timm Vladimirs Køkken, og forfatter til flere kogebøger.

’Sommerkogebog – Mad til årets lyse måneder’ er netop udkommet på forlaget Alpha. 1 — 2022

FOR MEDLEMMER

M E D L E M S A R R A N G E M E N T E R Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer finder du en oversigt over aktuelle kurser og arrangementer. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.

8. juni 2022 kl. 16.15-17.30 Stå fast med Svend Brinkmann – et opgør med tidens udviklingstvang

Forsikringsforbundet inviterer til et eksklusivt online-foredrag med Svend Brinkmann, der er professor i psykologi og bl.a. kendt fra en række tv- og radioprogrammer. Svend Brinkmann stiller i dette foredrag skarpt på, om vi nu har nået grænsen for, hvor megen fleksibilitet og omstillingsparathed mennesker kan kapere. Konstant udvikling af kompetencer, selvet og personligheden er blevet et krav i vores accelererende kultur. Evig forandring ser efterhånden ud til at være det eneste permanente i vores liv. Det er både inden for uddannelse og familie- og arbejdsliv. Hvad er konsekvenserne for menneskelig integritet, loyalitet og pligtfølelse, når man konstant skal være i udvikling? Kan vi virkelig finde retning i tilværelsen ved konstant at kigge ind i os selv og mærke efter? Og hvilke alternativer findes for mennesker, der ikke hele tiden vil stræbe mod at finde sig selv, men hellere vil stå fast i deres liv og affinde sig med sig selv? Bliv inspireret til at tænke i nye baner, når Svend Brinkmann sætter fokus på sindsro, værdighed og pligt som modgift mod nutidens udviklingstvang.

9. juni 2022 Webinar: Investering og pension Uanset om du drømmer om at shoppe på Bahamas eller om at udforske junglen i Ny Guinea, er pensionsopsparing og personforsikringer din billet til fremtiden. Og sætter du pris på frihed til selv at bestemme, er hemmeligheden at komme i gang i en fart. På webinaret får du en gennemgang af de pensionsformer, du kan vælge mellem. Vi kigger også på, hvor meget du vil få udbetalt – og de aktuelle udsigter til din pensionsalder. Undervejs får du en introduktion til de personforsikringer, som gør livet mere trygt for dig og din familie, hvis uheldet er ude. Der vil være plads til spørgsmål under webinaret, så hold dig ikke tilbage.

30. august 2022 Webinar: Boost dit CV! Sådan sælger du dig selv bedre Bliv inspireret sammen Foredraget med Svend Brinkmann streames via Microsoft Teams. I forbindelse med foredraget har din lokale personaleforening mulighed for at invitere til et socialt arrangement. Hvis der bliver arrangeret et event i dit selskab, vil du høre

nærmere fra din personaleforening. Men tøv ikke med at tilmelde dig, så du er sikker på din online-plads til foredraget.

Eller scan for at tilmelde dig:

Tilmeld dig på forsikringsforbundet.dk (senest 30. maj)

Tilmelding Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk

Dit CV er meget mere end blot en kedelig oversigt over dit arbejdsliv. Det rigtige CV gør dig jobmæssigt attraktiv, giver et overbevisende og professionelt overblik over dine kvalifikationer og din erfaring – og måske vigtigst af alt: Det øger markant chancen for, at du bliver indkaldt til samtale på de jobs, du søger. På webinaret, som holdes via Zoom, får du bl.a. masser af tips og tricks til at sælge dig selv og dine erfaringer bedst muligt med et gennemarbejdet og professionelt CV.

FORSIKRING

Dine gode løn- og arbejdsvilkår er ikke kommet af sig selv. Det er Forsikringsforbundet, som forhandler din overenskomst. Et stærkt fællesskab giver os styrke og legitimitet ved forhandlingsbordet. Derfor giver det god mening at være medlem af Forsikringsforbundet.

Det giver dig ro og tryghed i dit arbejdsliv med et stærkt forbund i ryggen. Som medlem får du blandt andet adgang til karriererådgivning, kurser og arrangementer, rabatordninger, uddannelsespulje og meget mere.

Forsikringsforbundet

• er til stede lokalt på din arbejdsplads. • har et indgående kendskab til dit selskab og taler din sag. • har jurister og faglige eksperter, der står klar til at hjælpe dig. • forhandler som den eneste den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold. • har indgående viden om lokale løn- og ansættelsesforhold og har adgang til ledelse og HR i dit selskab.

Bliv medlem nu SPAR 720 KR.

Medlemskab af Forsikringsforbundet koster op til 240 kr. pr. måned.* Melder du dig ind fra den 9. maj og senest den 27. maj, får du de første 3 måneders medlemskab gratis. * I selskaber med en personaleforening betales der et lokalt kontingent. Se kontingentsatser på forsikringsforbundet.dk under menupunktet ’Services’.

Vi klarer udmeldelsen af din nuværende fagforening!

Under kampagnen hjælper vi dig med at blive meldt ud af din nuværende fagforening. Det kræver en fuldmagt. Efter du har meldt dig ind på blivmedlemnu.dk, skal du skrive en kort mail til os på medlem@forsikringsforbundet.dk, hvor du skriver:

Jeg giver hermed Forsikringsforbundet fuldmagt til at melde mig ud af [ NAVNET PÅ DIN NUVÆRENDE FAGFORENING]. Venlig hilsen [ DIT FULDE NAVN ] [ DIN FØDSELSDATO ]** ** Ikke CPR-nummer

Meld dig ind allerede i dag på Vælg en fagforening med tillidsrepræsentanter. Kig efter OK-mærket.

blivmedlemnu.dk

Tilbuddet gælder i perioden 9. maj til 27. maj 2022. Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl. 4612 MAR2022

I Forsikringsforbundet kender vi dine udfordringer, og vi står klar med hjælp og rådgivning, når du som medlem har spørgsmål til dit arbejdsliv og din karriere. Vi er din professionelle sparringspartner, som støtter og vejleder lokalt med et korps af dygtige tillidsrepræsentanter og jurister.

Kontakt 44 51 73 37

Vælg den fagforening, som faktisk kan hjælpe dig

Bliv medlem af Forsikringsforbundet – det giver mening

SPAR 720 KR.

Meld dig ind senest den 27. maj og få de tre første måneder GRATIS.

blivmedlemnu.dk Læs mere på bagsiden

4612 Hvervekampagne forår 2022 BAGSIDE MAGASIN MAR2022.indd 1

28.03.2022 11.13