Forsikring 2021-4 kompetence

NR. 4 / 2021

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Kompetence [Tema side 4-24]

FLEXUCATION ER FREMTIDENS LÆRING

SPØRG DIG SELV: "HVAD BRÆNDER JEG MEST FOR?”

HVAD ER DINE MICRO-CREDENTIALS?

TRIVSLEN ER STEGET I FORSIKRINGSBRANCHEN

[side 8]

[side 10]

DET STORE OVERBLIK: HER ER DINE STØTTEMULIGHEDER [side 16]

[side 20]

[side 26]

DIT DIGITALE SELVFORSVAR [side 28]

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

NR. 4 / 2021

INDHOLD

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: KOMPETENCE 04 Der er brug for dine kompetencer 06 Medlemspejling: Du skal være agil… 08 På vej mod flexucation 10 Fremtidens micro-credentials

8

12 Karriererådgivning: Førstehjælp til dit arbejdsliv

PÅ VEJ MOD FLEXUCATION

14 FH: Færre bump på vejen 16 Støtte til din kompetenceudvikling 18 Uddannelsespuljen – det er slet ikke så svært 20 Du skal spørge: ”Hvad brænder jeg mest for?”

TEMA: KOMPETENCE

22 N icole Offendal, FA: Vi skal kunne noget i morgen, som vi ikke kan i dag 24 Ledig: Du kan også få kompetenceudvikling

10

FREMTIDENS MICRO-CREDENTIALS

ARTIKLER 25 Mindeord for Jette Christensen 26 Trivselsundersøgelsen: Trivslen er steget 28 Christina Colclough: Dit digitale selvforsvar 31 Fuld ligestilling ved barsel

6

DU SKAL VÆRE AGIL…

33 Velkommen til Storstrøms Forsikring

28

DIT DIGITALE SELVFORSVAR

N VA

EM ÆRK

E T

S

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED­LEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Lone Clausen, (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i personaleforeningen i LB Forsikring og HB-medlem. Lars P. Helvard (lph@ftfa.dk), formand i personaleforeningen i FTFa og HB-medlem. Claudia M. Sønderskov (cms@kfforsikring.dk) formand i personaleforeningen i Købstæderne Forsikring og HB-medlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2021 er afsluttet den 3. november 2021.

Tryksag 5041 0826 Scandinavian Print Group

34 Forsikrings redaktør sender stafetten videre 40 Årets online-julekalender 40 Mist ikke dine feriedage

NÆR DIG 32 U ngdomsnetværket: De unge skal rustes til morgendagen 33 Kurser og arrangementer 34 Retten er sat: Religiøs ville ikke arbejde på en lørdag 36 Nyt fra Forsikringsforbundet lokalt 39 Pausen

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Fællesskabet længe leve En af vores tillidsrepræsentanter delte for nyligt sin oplevelse af, at flere og flere kollegaer ønsker at klare sig selv. Sammenholdt med at flere selskaber – i bekymrende omfang – ansætter fx soloselvstændige, på kontrakt eller korttidsansatte, stillede han spørgsmål ved, om fagforeningstanken havde overlevet sig selv. Det er et super relevant spørgsmål, men jeg er ikke det mindste i tvivl om, at svaret er et rungende NEJ. Selvfølgelig har fagforeningerne fortsat en kæmpe berettigelse, men vi skal blive bedre til at vise værdien af vores arbejde. Den 15. oktober deltog jeg i fejringen af fagbevægelsens 150-års fødselsdag. Det var en festlig eftermiddag, der mindede mig om den store betydning, som bevægelsen og vores faglige fællesskab har for rammerne om vores arbejdsliv. I dag er det svært at forestille sig et arbejdsliv uden basale rettigheder som fx løn under sygdom, barselsorlov, ferie og pensionsopsparing. Det er rettigheder, vi tager for givet uden at tænke over, hvordan de egentligt er opnået. Det var fx først i 1956, at det ved en forhandling mellem arbejdsgivere og fagforeninger blev slået fast, at løn under sygdom skulle være et krav for fastansatte. De timelønnede måtte vente helt frem til 1990’erne, før de også blev omfattet af reglen om fuld løn fra første sygedag.

forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter, hvor de aftalte, at pension skulle være en del af overenskomsten. Tiderne skifter, og i dag har vi øget vores fokus på at sikre vores medlemmers arbejdsmarkedsværdi. Med den seneste overenskomst fik vi bl.a. styrket adgangen til kompetenceudvikling, ligesom vi aftalte et tættere samarbejde mellem vores lokale afdelinger og arbejdsgiverne om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Jeg kunne blive ved med at liste de mange goder og rettigheder, Forsikringsforbundet gennem tiden har forhandlet sig frem til, og som vi skal være taknemlige over og ikke mindst passe godt på. Hvis vi også fremover skal bevare de gode rammer, og fortsat skal kunne fejre fagbevægelses fødselsdage, er det bindende nødvendigt, at vi alle støtter op om vores fællesskab. Ikke mindst derfor glæder det mit fagforeningshjerte, at vi den 1. november kunne byde velkommen til hele 320 nye medlemmer. Jeg håber, I vil opleve værdien af vores faglige fællesskab – og hvem ved, måske får nogle af jer ovenikøbet lyst til at prøve kræfter med forbundets faglige arbejde som tillidsrepræsentanter. Dermed kan I være med til at skrive nye spændende historier om vores fantastiske fagbevægelse.

Venlig hilsen Retten til pension er nærmest blevet en naturlov i Danmark, hvor ni ud af ti lønmodtagere indbetaler til en pensionsordning. Før 1993 havde 2/3 af befolkningen kun folkepensionen at leve af, når de blev gamle. Arbejdsmarkedspensionen er resultatet af

Charlotte Hougaard

TEMA: KOMPETENCE

af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Der er brug for dine kompetencer… Kompetenceudvikling og livslang læring er vejen frem, hvis du skal bevare din værdi på arbejdsmarkedet. Der er generelt mangel på arbejdskraft, og også i forsikringssektoren er der efterspørgsel på arbejdskraft. Det bedste råd, vi kan give, er at investere i din fremtid. Ifølge en analyse fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bliver der brug for at ansætte 8.000 personer med en videregående uddannelse i finanssektoren frem mod 2025. Det vil betyde en stigning på knap 25 pct. i antallet af medarbejdere med en lang videregående uddannelse. I perioden 2000 til 2019 er der sket en tredobling – fra 6 til 21 pct. – af beskæftigede med en lang, videregående uddannelse i finanssektoren. For resten af arbejdsmarkedet er der sket en fordobling i samme periode fra 6 pct. til knap 13 pct. Samtidig har 56 pct. af finanssektoren – der i forsikring, pen­sion, banker og realkredit mv. beskæftiger i alt ca. 63.000 medarbejdere – en videregående uddannelse, mens det for resten af arbejdsmarkedet gælder 39 pct. Efter finanskrisen og i takt med den øgede regulering og digitalisering er kompleksite-

4

ten i de arbejdsopgaver, man står overfor i finanssektoren, steget voldsomt.

Digitale kompetencer Det stiller krav til de ansatte om et højere kompetenceniveau til de mere komplekse opgaver, og derudover efterspørger Finanssektoren digitale kompetencer som aldrig før. Der er stor mangel på specialiserede IT-kompetencer i finanssektoren, hvor fire ud af ti virksomheder i en måling fra juli 2021 angiver, at de har oplevet udfordringer ved rekruttering af specialiserede IT-medarbejdere. Det gør IT-medarbejderne til den mest efterspurgte faggruppe i finanssektoren netop nu. Alene i 2020 slog sektoren ca. 3.100 jobannoncer op online, hvori der eksplicit var krav om digitale kompetencer hos ansøgerne, og denne medarbejdergruppe

stod for 43 pct. af sektorens totale online jobannoncer sidste år. Til sammenligning var den tilsvarende andel 36 pct. i 2015. Finanssektorens efterspørgsel ligger dermed væsentligt over gennemsnittet for det øvrige arbejdsmarked. Arbejdsgivernes undersøgelse viser, at der især er et massivt behov for medarbejdere indenfor softwareudvikling, digital forretningsudvikling og digital økonomistyring. Men derudover er der generelt brug for medarbejdere med almene digitale kompetencer. “Vi har det seneste årti – måske især de seneste år – oplevet en enorm digital udvikling i sektoren. Jeg tror ikke, at digitaliseringen stopper i morgen. Tværtimod. Udviklingen vil fortsætte. Derfor vil sektorens efterspørgsel efter digitale kompetencer og digitale mindsets også fortsat stige,” udtaler Nadeem Farooq, som frem til 1. november var konstitueret direktør i FA.

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

Konkret kan medarbejdere med en uddannelse fra Forsikringsakademiet på niveau 3 tage en efteruddannelse på akademiniveau på udvalgte uddannelser på Dania Erhvervsakademi, mens en uddannelse fra Forsikringsakademi på niveau 4 giver adgang til efteruddannelse på diplomniveau. Det er afgørende med så få barrierer som muligt for at efteruddanne sig. Den nye merit-aftale vil åbne døren for mange, som dermed får mulighed for at komme ind på akademiuddannelser og diplomuddannelser. Det kan give et stort løft til kompetenceudviklingen i branchen. Uddannelsespuljen er en mulighed for, at medarbejdere, der er omfattet af fælles­overenskomsten på forsikringsområdet, kan søge økonomisk støtte på op til 25.000 kroner til uddannelser, der giver op til 15 ECTS-point, til efterog videreuddannelse eller til en anerkendt certificering – læs mere om mulighederne på uddannelsespuljen.dk. Tallene stammer fra en helt ny opgørelse, som HBS Economics har foretaget for FA.

Uddannelsespuljen på forsikrings­ området er populær Der har været overordentlig stor interesse for at søge støtte til personlig uddannelse gennem Uddannelsespuljen, der blev lanceret i december 2020. En ny aftale om, at Forsikringsakademiets uddannelser giver merit til efteruddannelse på akademi- og diplomniveau, forventes at øge interessen for Uddannelsespuljen yderligere.

Uddannelsespuljen gør det nemt og enkelt at søge relevant efter- og videreuddannelse. Og det er vigtigt, fordi kompetencebehovet i finanssektoren ændrer sig hastigt, i takt med at fx nye digitale muligheder ser dagens lys.

Arbejdsgiverne skal byde sig til

Det var i forbindelse med fornyelsen af fællesoverenskomsten i 2020, at FA og Forsikringsforbundet blev enige om at oprette Uddannelsespuljen, som i det daglige administreres af Forsikringsforbundet.

Med den store efterspørgsel på arbejdskraft må selskaberne naturligvis byde sig til med praktikpladser til de unge finansøkonomer. Det er dem, der senere skal have de faste ansættelser på det finansielle arbejdsmarked, og der ligger også et samfundsansvar for virksomhederne i at tilbyde praktikpladser.

Ny mulighed for at få merit Uddannelsespuljen omfatter medarbejdere under fællesoverenskomsten for forsikringsområdet samt medlemmer af Forsikringsforbundet. Den blev søsat i december 2020 og er kommet rigtigt godt fra start, idet der allerede er kommet over 200 ansøgninger om støtte, hvilket både FA og Forsikringsforbundet betegner som en stor succes.

Mange medarbejdere i forsikringsbranchen har uddannelser fra Forsikringsakademiet, som ikke tidligere har givet merit til siden at blive optaget på en offentlig efter- og videreuddannelse. En ny aftale mellem Forsikringsforbundet, Forsikringsakademiet og Dania Erhvervsakademi åbner nu for nye muligheder for, at forsikringsuddannede kan efteruddanne sig.

Danmarks største erhvervsakademi, Cphbusiness, efterlyser praktikpladser til januar 2022 til 18 finansøkonomstuderende indenfor finansiel rådgivning, forsikring og pension.

Arbejdsopgaverne ændrer sig, behovet ændrer sig, kompleksiteten ændrer sig, og krav til kompetencer ændrer sig. Det er et fælles ansvar at kunne følge med udviklingen og rigtig vigtigt for jer medlemmer, at I hele tiden er bevidst om at bevare jeres arbejdsmarkedsværdi.

5

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

TEMA: KOMPETENCE af Lars H. Knudsen

Medlemspejling:

Du skal være agil, kunne samarbejde og bruge digitale systemer Fremtidens kompetencer handler om at være agil, have samarbejdsevner og kunne bruge digitale systemer. Sådan vurderer medlemmerne det i denne pejling, som også viser, at de ikke selv mener, at de savner kompetencer. Medlemmerne af Forsikringsforbundet savner ikke i særlig høj grad kompetencer, hvis vi skal tro på denne medlemspejling – og en række tidligere pejlinger og undersøgelser. Omkring 80 pct. mener ikke, at de savner kompetencer til deres nuværende job, men lidt atypisk i forhold til andre undersøgelser er der lidt flere mænd end kvinder, der mener, at de savner kompetencer. Mændene er ofte lidt mere skråsikre på deres evner, men ikke denne gang. Det modsatte billede tegner sig, når vi ser på kompetencerne til et job på et nyt/andet område, hvor omkring 80 pct. angiver, at de savner kompetencer. Bedre ser det ud ved skift til nyt job i samme branche, men her kan ens nuværende kompetencer sikkert også bruges – i hvert fald mener godt 40 pct., at de er godt rustet. Coronatiden har uden tvivl styrket troen på, at man kan styre sin egen arbejdsdag, for kun omkring en tredjedel mener, at de savner kompetencer inden for selvledelse, mens nogen flere – ca. 65 pct. – mener, at de savner kompetencer inden for projektstyring.

Personlige kompetencer Skal vi tolke pejlingen, så har medlemmerne af Forsikringsforbundet ikke det store behov for udvikling af deres personlige kompetencer. Vi spurgte ind til områder som selvsikkerhed, nysgerrighed, robusthed osv., og det

6

område, hvor flest kunne bruge flere/bedre kompetencer, var inden for gennemslagskraft. På de øvrige områder mener godt tre ud af fire, at de er godt rustet, og omkring nysgerrighed allerbedst med ni ud af ti.

Medlem:

Jo mere digital verden bliver, jo mere fokus bliver der på reel kundeservice – altså der, hvor relationen er det, der skaber værdi for kunden, kolleger og sam­ arbejdspartnere Hvilke kompetencer ønsker deltagerne i medlemspejlingen sig allermest, hvis de kunne vælge frit på alle områder? Vi havde stillet dette spørgsmål i håb om at få mange spændende svar og et kig ind i de uddannelses-/kompetencedrømme, som vores medlemmer går med. Men deltagerne har taget spørgsmålet virkelig seriøst, og taget udgangspunkt i deres job. Så her er ingen ønsker om at blive cirkusartist, operasanger eller raketforsker, men derimod ønsker om tekniske certificeringer, projektledelse, regnskab og økonomi, datamanagement og lignende faglige kompetencer. Enkelte ønsker sig dog selvsikkerhed, robusthed, nys-

gerrighed, ”at tro mere på mig selv, for jeg er dygtig til mit job” og at man kunne slippe for ordblindhed og blive bedre til engelsk.

Den vigtigste uddannelse Hvad er deltagernes vigtigste uddannelse? Igen havde vi måske troet, at nogle ville nævne uddannelsen til yogatræner, havkajak-certifikatet eller spejdernes lederuddannelse. Men nej, vi er igen i jobverdenen, for den vigtigste uddannelse er klart den faglige baggrund, som medlemmerne har: Kandidatuddannelser, HD, projektlederkursus, kontoruddannelse i en kommune, akademiuddannelse, jurastudiet og mange typer uddannelser og certificeringer fra Forsikringsakademiet. En enkelt skriver, at en finansøkonomuddannelse øjensynlig ikke tages særligt seriøst i selskaberne, hvor elevuddannelsen vægtes højere. Mon andre føler det samme?

Medlem:

Man skal følge med digitalt og være helt utrolig omstil­ lingsparat Fremtidens uddannelse Og så tilbage til spørgsmålet om fremtidens kompetencer og vigtigste uddannelse. Selv om det er rigtigt svært at gætte på, så har

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: KOMPETENCE vores deltagere gjort et godt forsøg. Vi havde sat en række områder op og bedt om en vurdering af, om man er enig eller uenig i, at de er relevante fremover. Og det var de – faktisk var der ikke de helt store udsving i vurderingen, idet dog ”brugen af digitale systemer” kom helt i top med 100 pct., efterfulgt af ”agilitet” og ”samarbejdsevner – også på tværs af fagligheder”, som begge scorede omkring 98 pct.

En pejling er blot en pejling

Tak til de godt 150 medlemmer af Forsikringsforbundet, der deltog i medlemspejlingen denne gang. Det er væsentlig færre, end vi plejer at have med, men samme tendens har vi set ved flere undersøgelser i denne tid. Så måske er der ved at være en udbredt coronatræthed ude ved skrivebordene, hvor der uden tvivl også er nok at se til. Men en medlemspejling er heller ikke repræsentativ statistik, men blot en ’pejling’ – altså en måde at fornemme, hvordan holdningerne er hos medlemmerne.

Den laveste score gik til ”faglighed inden for mit felt” med godt 80 pct., hvilket må tolkes som et signal om, at der sker et skift fra faglige til mere personlige kompetencer.

I hvor høj grad mener du selv, at du savner faglige kompetencer inden for: 100% 90% 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Alle

Kvinder

Mænd

Mit nuværende job

Alle

Kvinder

Mænd

På nye/andre områder

Alle

Kvinder

Mænd

Til skift inden for branchen Savner

Alle

Kvinder

Mænd

Ved skift til anden branche

Alle

Kvinder

Mænd

Inden for selvledelse

Alle

Kvinder

Mænd

Inden for projektstyring

Savner ikke

I hvor høj grad mener du selv, at du savner følgende personlige kompetencer: 100% 90% 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0%

Alle

Kvinder Mænd

Selvsikkerhed

Alle

Kvinder Mænd

Nysgerrighed

Alle

Kvinder Mænd Robusthed

Alle

Kvinder Mænd Selvledelse Savner

Alle

Kvinder Mænd

Digitalt mindset

Alle

Kvinder Mænd

Kommunikation

Alle

Kvinder Mænd Kreativitet

Alle

Kvinder Mænd

Gennemslagskraft

Savner ikke

I graferne er svar med ”i høj grad” og ”i meget høj grad” slået sammen, og det samme er ”i lav grad” og ”i meget lav grad”. Neutrale og ikke besvaret er fjernet. Dermed illustrerer graferne essensen af svarene i medlemspejlingen, hvor procentudregningerne altså ikke medtager neutrale og ikke besvarede.

7

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

TEMA: KOMPETENCE af Lars H. Knudsen

Eksperten om fremtidens læring:

På vej mod flexucation Fremtidens læring skal være fleksibel og fortsætte hele livet. Nogle kalder det for ’flexucation’, og det indbefatter nye læringsformer som ’hybrid læring’ og ’mikrolæring’ – og der eksperimenteres allerede med Virtual Reality teknologier. Det svirrer med spændende nye ord og begreber, når man spørger Rasmus Borregaard Hall fra Dania Erhvervsakademi om, hvordan fremtidens læring bliver. Rasmus er viden- og udviklingschef hos Dania, hvor han som leder af deres afdeling for udvikling af fremtidens undervisning skal sikre, at virksomhedens undervisningsmæssige kompetencer er i top. “Der er ofte fokus på teknologi og alle de muligheder for målrettet, skalérbar undervisning, som kan give hurtig indlæring og god effekt. Men vi skal passe på ikke at overse, hvad det virkelig handler om, nemlig at kunne undervise effektivt i en verden i forandring,” forklarer Rasmus. Den omfattende teknologianvendelse er god til at formidle faktuel viden og dermed give nogle helt konkrete kompetencer – eksempelvis regnskabsanalyse. Teknologi rummer et unikt potentiale for læring og kan fx give uddannelse til mennesker med særlig udfordringer, eksempelvis ordblindhed, manglende håndtering af sprog, mennesker med sygdomme osv.

8

Vi skal passe på ikke at overse, hvad det virkelig handler om, nemlig at kunne undervise effektivt i en verden i forandring.

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: KOMPETENCE

HYBRID UNDERVISNING “Vi arbejder nu med hybrid undervisning, som kombinerer studerendes fysiske tilstedeværelse med deltagelse online. Det kræver god teknologi – fx store vægskærme og gode mikrofoner – så det både for de fysisk tilstedeværende og dem på nettet fungerer optimalt. Men det er altså ikke nok, at teknologien er på plads. Vigtigere er det, at underviseren tager hensyn til det hybride miljø og husker at inddrage dem, som deltager online,” forklarer Rasmus. Et eksempel kunne være, at der ofte stilles gode spørgsmål og udveksles vigtig information i pauserne og frokosten, så her er det særligt vigtigt, at underviseren sørger for, at ’alle er med’. Det er vigtigt, at underviserne ikke taler om ’os her’ og ’jer ved skærmen’, men ser alle som tilstedeværende i det hybride rum. Dania har måtte udarbejde et sæt leveregler for den hybride undervisning. Eksempelvis at man ikke ryger, når man er ’sammen’, og heller ikke deltager i undervisningen fra sin seng eller lignende. Det hybride læringsrum – som også kan være mobilt og ’komme ud’ til fx en arbejdsplads – er godt egnet til efter- og videreuddannelse, hvor man arbejder, tager noget uddannelse og så vender tilbage til arbejdet. Det er godt for hjernen, at man er i sit eget miljø, og så kan man også sætte folk sammen uden hensyn til geografisk lokation. “Den hybride undervisning betyder også, at man kan skemalægge undervisningen ude i virksomhederne, fx til hver tirsdag formiddag. Så er medarbejderne til stede på arbejdspladsen, men har fast deltagelse i kompetenceudviklingen,” forklarer Rasmus.

MIKROLÆRING

HARD OG SOFT SKILLS

Forestil dig, at du skal i møde med en kunde om et emne, du har lært om for nylig, men måske endnu ikke er helt tryg ved, at du kan huske. Her kan man anvende en af de nye læringsteknikker, som Rasmus arbejder med: Mikrolæringsmoduler.

Hard skills er praktisk, håndgribelige faglige færdigheder, som er nødvendige for fx at kunne betjene et IT-system eller lignende. Hard skills er relativt nemme at indlære, særligt hvis man efterfølgende skal gøre praktisk brug af dem.

Før dit vigtige møde tager du lige mobilen frem og ser en treminutters video om det, du lærte for nylig. Det giver dig en reminder, lige før du skal bruge læringen, og sikkert også den nødvendige tryghed ved, at du kan huske, hvad du skal. “Vi kalder det ’point of need’-læring, altså at du lige får de rette stikord og tips, før du skal bruge læringen. Det skal ikke være teori, men nogle konkrete ting, sagt med arbejdspladsens egen terminologi. Denne type støtte i læringen kommer vi til at bruge meget mere – ikke mindst i situationer, hvor man lige skal stives af før et kritisk møde. Det reaktiverer tidligere lært viden,” siger Rasmus.

Soft skills er i deres natur mere komplekse. Det kan være analytiske kompetencer, social interaktion samt kreativitet og evnen til at se nye løsninger – for bare at nævne nogle oplagte områder. En af fremtidens måder at indlære soft skills gennem anvendelse af teknologi kan være gennem brug af virtual reality (VR), hvor deltageren får et sæt VR-briller på og dermed befinder sig i et forbløffende virkeligt tredimensionalt rum. Her kan gennemføres situationer og rollespil med interaktion mellem en eller flere virkelige personer i et computerskabt miljø, hvor der også kan færdes computerskabte personer. Her kan man så træne færdigheder i social interaktion ved fx kundemøder. Rasmus Borregaard Hall understreger, at selv om der er forsøg med VR-teknologien, så er dette område rent læringsmæssigt stadig i sin spæde startfase.

9

TEMA: KOMPETENCE af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Her er et nyt ord, du skal lære:

Micro-credentials

Du skal uddanne dig hele livet – både på skolebænken, på jobbet og i alle mulige andre sammenhænge. I fremtiden får du hjælp til at dokumentere det hele med micro-credentials. Prøv at tænke på alt det, du kan. Altså, virkelig komme hele vejen rundt om de kompetencer, du har tilegnet dig på skolebænken, i hjemmet, på arbejde, blandt venner, i sportsklubben og måske ude i den store verden. Det kan blive til en hel del. Men måske tænker du også, at det kun er en brøkdel af alle de gode kompetencer, som du kan dokumentere med et diplom eller certifikat.

sidste 1 pct. til efteruddannelse,” fortæller Bjarne Dyrberg. Arbejdsmarkedet kræver imidlertid noget helt andet. “Den traditionelle forestilling om, at én uddannelse kan vare hele dit arbejdsliv, holder ikke længere. Du skal selvfølgelig have nogle grundfærdigheder, men derudover vil læringen ske løbende og i takt med de forskellige opgaver, du skal løse. Derfor vil vi bl.a. se flere korte, målrettede forløb, som matcher de konkrete behov på arbejdsmarkedet.”

Så hvad er det hele egentlig værd?

Alt det vi ’bare gør’ skal anerkendes

Den traditionelle forestilling om, at én uddannelse kan vare hele dit arbejdsliv, holder ikke længere. Vores syn på uddannelse ændrer sig Ifølge Bjarne Dyrberg, chef for uddannelsespolitik på Forsikringsakademiet, er alle kompetencer noget værd. Derfor skal vi i fremtiden kunne dokumentere både de små og store bedrifter. “Som samfund bruger vi 99 pct. af uddannelsesbudgettet til den første del af tilværelsen. Det er her, vi får lagt fundamentet og får papirer i hånden, som dokumenterer, hvad vi har lært. Det skal så holde et helt arbejdsliv igennem – understøttet af den

10

Udfordringen med de korte forløb er at dokumentere dem – det sker langt fra altid i dag. “Tag fx sidemandsoplæring. Det er jo ’bare noget, vi gør’ – men hvordan skal du over for en kommende ny arbejdsgiver dokumentere det, du har lært?” lyder det spørgende fra Bjarne Dyrberg. Svaret på spørgsmålet er lige nu ’microcredentials’. Begrebet micro-credentials – og beklager, at der ikke er en dansk oversættelse af ordet endnu – bruges bl.a. om korte, målrettede læringsforløb, der udløser et certifikat og eventuelt ECTS-point. “Vi kender jo allerede til det her i forsikringsbranchen, hvor vi i årevis har uddannet til ’jobbet’. Det vil sige, at du bliver ansat i en jobfunktion og uddanner dig specifikt til den. Men fremover vil vi

i højere grad komme til at uddanne helt ned til ’opgaven’. Som medarbejder skal du nemlig lynhurtigt kunne omstille dig til nye opgaver, fx indgå i et udviklingsprojekt, flytte fra sagsbehandling til kundebetjening eller fodre AI-robotter med din faglige viden. Og det kræver korte, målrettede læringsforløb, som kan dokumenteres med et officielt anerkendt certifikat,” fortæller Bjarne Dyrberg.

Forsikrings­ akademiet er med i EU-projekt om microcredentials Projektet skal udarbejde en fælles ramme for micro-credentialuddannelser og certifikater på tværs af landegrænser, brancher og uddannelsesinstitutioner. Forsikringsakademiet er med som eksempel på en privat uddannelses­institution, der samarbejder med det offentlige uddannelsessystem gennem akkrediteringer og merit. Tidligere har Forsikringsakademiet udviklet en fælles EU-ramme for certificeringer i forsikringsbranchen. Det, der hedder eficert.

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

Derfor skal du lære kort og målrettet I det europæiske uddannelsesmiljø taler man om ’Learning at the speed of change’ og ’Learning at the flow of work’. Begge dele er udtryk for, at noget af fokus flytter sig fra de lange, dybe uddannelser til korte, målrettede forløb, som matcher de aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Når vi taler micro-credentials er online tilgængelighed en væsentlig faktor, fx e-læring eller virtuel klasseundervisning. Et eksempel er MOOC.org, hvor du kan uddanne dig online indenfor alt fra arkitektur og Shakespeare til finansiering og fintech – og få et ’verified certificate of completion’. “Mit bud er, at vi kommer til at opleve uddannelse via mange forskellige kanaler. Store platforme som MOOC.org, LinkedIn og Google Learning. Men også streamingkanaler vil tage en bid af markedet. På Forsikringsakademiet vil hele den virtuelle del også komme til at fylde mere, fx med adaptiv læring og brug af AI – Artificiel Intelligens,” forudser Bjarne Dyrberg.

“Micro-credentials er lidt lige som spejdermærker. Hvis du er del af spejderverdenen, ved du præcis, hvilke knob- og pælestikskompetencer der ligger bag et ’Knotnut Guld eller Sølv’. På samme måde vil der blive udviklet et fælles mærkningssystem, der afspejler dine kompetencer og kvaliteten,” fortæller Bjarne Dyrberg fra Forsikrings­ akademiet.

11

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

TEMA: KOMPETENCE af Susanne Svendsen, karrierekonsulent i Forsikringsforbundet

Du er ikke alene:

Førstehjælp til dit arbejdsliv Er du i tvivl om, hvad du har lyst til? Kan du ikke gennemskue, hvad chefen egentlig vil have? Eller har du helt opgivet at afkode de uskrevne spilleregler på et arbejdsmarked, som nogle gange er for viderekomne? Så er der heldigvis hjælp at få. Kompetencer og præferencer. Det er to ret så afgørende ord, når målet er at få et spændende og sjovt arbejdsliv – og ikke mindst score de jobs, du har lyst til undervejs. For det første skal du helt enkelt kunne det, som jobbet kræver. Og ofte gerne lidt til. Men du skal også have lyst til jobbet – og være i stand til at overbevise andre om, at du er den rette. Eller sagt på en anden måde: Nogen skal have lyst til at hyre netop dig. Læg dertil de udfordringer, som det at gå til en samtale (og gøre det godt), netværke (på den rigtige måde), tro på dig selv (og få andre til det samme) eller finde

12

den bedste efteruddannelse (som giver mening for både dig og en arbejdsgiver) – ja, så er der hurtigt pænt meget at skulle håndtere. Den gode nyhed er, at du ikke behøver kæmpe med det hele selv. I Forsikringsforbundet er vi her for at få dig godt igennem det, der er svært i dit arbejdsliv. Uanset hvad dit udgangspunkt er. Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få hjælp til alt fra afklaring af karrieredrømme over det vigtige CV og til kunsten at stille de rigtige spørgsmål, inden du søger et job. Vi hjælper dig med at se dine muligheder og sætte spot på det, der gør dig

Gratis karriere­ sparring Som medlem af Forsikrings­forbundet kan du få en gratis karrieresparring en gang om året. Samtalen varer en times tid og tager udgangspunkt i netop dig, dine kompetencer, dine udfordringer og dine drømme. Hold også øje med kurser som fx Boost din markedsværdi, Boost dit CV og Boost din ansøgning, som løbende bliver udbudt. Du kan læse mere om aktuelle kurser på hjemmesiden forsikringsforbundet.dk – eller booke en karrieresparring ved at sende en mail til sus@forsikringsforbundet.dk eller til uddannelse@forsikringsforbundet.dk

til noget helt særligt – og se det, du måske skal arbejde lidt mere med. Men tag ikke kun vores ord for det. Læs her, hvordan Hafsah og Marijana har fået “karrierehjælp” – og book selv en karrieresparring eller meld dig til et kursus. Vi er her for at få dig godt videre.

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: KOMPETENCE ka rr ier espar rin g

Hafsah Rana, 37 år

istration fra RUC og Hafsah en master i økonomi og business admin i PFA. Hun er nu nt nsule har tidligere været ansat som pensionsko , red.) specialist ering laund y ansat i et vikariat som AML (anti mone advisor i Danske Bank. Hvad har du brugt Forsikringsforbundet til? Jeg har bl.a. fået karrieresparring. For mig er det r virkelig vigtigt at føle, at der er nogen, som forstå der rked, dsma arbej et og er mig, mine kompetenc godt kan “drille”. Hvad har du især fået ud af hjælpen? Jeg har fået et kæmpe selvtillidsboost af at føle mig set for alvor og opleve at få helt konkrete råd, som jeg kunne rykke på allerede samme dag. Og så har jeg fået modet til at tro på mine egne kompetencer og ikke mindst vove lidt mere, når det handler om fx at kontakte folk på LinkedIn. Eller sagt på en anden måde: Jeg har bl.a. fået modet til at gå efter min drøm om at arbejde med compliance.

Hvad ville du ønske, at du havde vidst noget før? At kombinationen af en akademisk uddannelse fra RUC og et manglende, relevant netværk ville gøre det så svært for mig at få et godt fodfæste på arbejdsmarkedet. Efter min uddannelse gik jeg ledig i næsten to år. Det er virkelig gået op for mig, hvor afgørende det er at opbygge et stærkt netværk rent arbejdsmæssigt. Uddannelse eller erfaring gør det ikke alene.

Marijana Sutic, 37 å r

Marijana har en bach elor i international erh vervskommunikatio fra CBS og har løben n de taget flere kurser på bl.a. Forsikringsaka demiet. Hun har sene st været senior assis tance coordinator ho SOS International og s er nu skadebehandle r hos Topdanmark. Hvad har du brugt Fo rsikringsforbundet til? Jeg følte på et tidsp unkt, at jeg var faret lidt vild i mit arbejdsliv og tænkte egentlig ba re, at jeg skulle have lidt råd om efterudd nelse. Derfor fik jeg anen karrieresparring, men siden har jeg og været på Boost dit CV så -kurset. Hvad har du især fåe t ud af hjælpen? Jeg fik en megainspir erende og meget pe rsonlig sparring. Jeg fik belyst mine komp etencer, og jeg fik sty r på mit CV. Jeg blev løftet, og bagefter sa d jeg med 2 tætskrev ne A4 -ark fyldt med inspiration. Det var en fuldstændig øjenå bn er for mig. Inden min karrieresparring følte jeg nok reelt, at jeg var en tilfældig passager bagerst i bu ssen. Jeg fulgte bare med. Men samtalen gav mig skubbet til at hoppe op i førersæd et og selv køre bussen. Jeg føler, at jeg har tag et styringen nu. Jeg tag er ansvar for at blive den bedste ud gave af mig selv og få de udfordringer, som jeg gerne vil have. Hvad er dit bedste råd til andre? Grib muligheden for at få en karrieresparr ing, uanset hvor du er i dit arbejd sliv. Det er vigtigt at mærke efter, hvad der er de t rigtige for netop dig , men det er også vigtigt at finde ud af, hvilke muligheder du har. De t gælder simpelthen om at tage ma gten over dit arbejdsliv.

13

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

TEMA: KOMPETENCE af Lars H. Knudsen

Nanna Højlund, næstformand i FH:

Færre bump på vejen

Der skal være færre bump på danskernes uddannelsesvej, mener Nanna Højlund fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor hun arbejder for at gøre uddannelses­mulighederne mere synlige, med lettere adgang og sikring af, at uddannelse også er økonomisk realistisk. Du står med en omfattende forsikringsmæssig baggrund, opbygget gennem mange år, og nu vil du gerne videreuddanne dig. Men hvilke typer uddannelser er relevante for dig, hvad giver din hidtidige uddannelse og erhvervserfaring adgang til, og er det måske dyrt og dermed økonomisk urealistisk, når også hjem og familie skal passes?

livet” er særlig relevant for medlemmerne af Forsikringsforbundet, der løbende oplever skift i såvel teknologier som arbejdsprocesser, og dermed også krav om nye kompetencer.

“I FH vil vi gerne være den stærke fælles stemme i forhold til voksnes adgang til efter- og videreuddannelse. Det danske uddannelsessystem er præget af, at man hidtil har satset på gode grunduddannelser, og så ellers ikke tænkt uddannelse ind som del af en løbende proces,” forklarer Nanna Højlund som er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), hvor hun har særlig fokus på uddannelsesområdet.

Retten til kompetenceudvikling FH har udgivet “Færre bump på vejen – Tydelige, sammenhængende og fleksible muligheder for videregående uddannelse hele arbejdslivet”. Det er hovedorganisationens udmelding om, hvad der er af udfordringer i vores uddannelsessystemer, med mange forslag til hvordan de kan afhjælpes. Netop fokus på uddannelser “gennem hele arbejds-

14

“Forsikringsforbundet skal have ros for at indtænke kompetenceudvikling i overenskomsten for forsikringsområdet, således at medarbejderne har tydelige rettigheder til

uddannelse. Men retten til uddannelse er ikke nok, det er også vigtigt, at der bliver en væsentlig større

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: KOMPETENCE ordentlige støttemuligheder til efter- og videreuddannelse. Hun forklarer, at der ligger en væsentlig forskel på efter- og videreuddannelse i privat og offentligt regi: De private uddannelser giver typisk medarbejdere specialistkompetencer, mens de offentlige giver generalistkompetencer. De generelle kompetencer er med til at støtte mobiliteten på arbejdsmarkedet – altså det, at man kan udnytte sine kompetencer, også ved skift til andre jobs, måske i helt andre brancher.

gennemsigtighed for den enkelte medarbejder omkring, hvad vedkommende har adgang til af uddannelsestilbud – og hvad det koster.”

Erhvervserfaring tæller med “Man skal kunne gøre brug af sine eksisterende kompetencer, så dørene åbnes for nye uddannelsesmuligheder. Det gælder ikke kun uddannelser og certificeringer, men også de kompetencer, der har baggrund i ens erhvervserfaring. I dag er uddannelserne, adgangskravene og økonomien for uigennemskuelig.

“Der skal arbejdes for, at uddannelser på Forsikringsakademiet og andre private uddannelsessteder anerkendes, og dermed åbner dørene for nye uddannelsesmuligheder. Uddannelser bør understøtte både job- og brancheskift,” mener Nanna Højlund.

Her går det godt “På virksomheder, hvor arbejdsgiveren tager ansvar for medarbejdernes kompetenceudvikling, går det som oftest rigtigt godt. Og når man som arbejdsgiver kan lave planer for ferieafvikling, så kan man da også gøre det for kompetenceudvikling. Man kender jo sin branche og kan se, om der er mere stille

Når en virksomhed mangler kompetent arbejdskraft, kan de jo starte med at kigge indad og se på, hvad de selv har gjort for at sikre den? perioder, hvor medarbejderne kan udvikle deres kompetencer. Det må da være en vigtig konkurrenceparameter for en virksomhed, ikke mindst i jagten på dygtige medarbejdere,” understreger Nanna Højlund. “Når en virksomhed mangler kompetent arbejdskraft, kan de jo starte med at kigge indad og se på, hvad de selv har gjort for at sikre den?” I FH tager man anbefalingerne på uddannelsesområdet med til trepartsforhandlingerne i foråret 2022. Nanna Højlund opfordrer også til, at de enkelte faglige organisationer lader sig inspirere af anbefalingerne i “Færre bump på vejen” i deres overenskomstforhandlinger – for at skabe bedre muligheder for kompetenceudvikling og dermed større tryghed i ansættelsen for den enkelte medarbejder.

Fra politisk side kan medarbejdernes manglende udnyttelse af mulighederne for efterog videreuddannelse alt for let tolkes som manglende behov – eller at medarbejdere måske ikke er motiverede for at uddanne sig. Og sådan er det altså ikke,” slår Nanna Højlund fast.

Adgang til støtte Grundlæggende er økonomien i at uddanne sig en af de helt store barrierer for voksne med familier og job. Derfor understreger Nanna Højlund, at der skal være

15

TEMA: KOMPETENCE af Mette Jensen

Gode muligheder for støtte til din kompetenceudvikling Det kan være svært at overskue dine muligheder for at søge støtte til din personlige kompetenceudvikling. I dette skema får du overblikket. I indeværende overenskomstperiode er mulighederne for at søge midler til kompetenceudvikling blevet større end tidligere, men det kan være svært at få overblik over udbud af uddannelser og mulighederne for økonomisk støtte. Men fortvivl ikke, for her er en oversigt over, hvilke muligheder der er for dig som medarbejder for at kunne efter- og videreuddanne dig og dermed styrke din arbejdsmarkedsværdi. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at tage fat i din lokale tillidsrepræsentant eller Forsikringsforbundets konsulent for kompetenceområdet, Pernille Fahlmann Kristensen, på telefon 31708400 eller e-mail pfk@forsikringsforbundet.dk.

16

Sådan læser du skemaet Skemaet viser de forskellige medarbejdergrupper og uddannelsesmuligheder/puljer: • A lle medarbejdere i forsikrings- og pensionsbranchen er med i gruppe A • I overenskomstperioden 2020 til 2023 er man desuden enten med i gruppe B, C eller D • A lle medlemmer af Forsikringsforbundet er altid med i gruppe E.

Medarbejdergruppen har krav på eller kan søge midler til efter-/ videreuddannelse fra den pågældende uddannelse Medarbejdergruppen kan ikke få midler til efter-/videreuddannelse Ikke relevant

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

HER KAN DU SØGE PENGE TIL UDDANNELSE Gyldighedsperiode (herunder)

MEDARBEJDERGRUPPE

UDDANNELSESMULIGHED

A

B

Alle medarbejde- Medarbejdere, ansat på Forsikringsforbundets re i branchen. fællesoverenskomst inkl. IT og Alarm, sær-overenskomsterne for taksatorer, ekspeditions-sekretærer og virksomheds-overenskomsterne indgået med ForsikringsUDEN krav om forbundet for Danica, FTF-a, overenskomst­ Storstrøms Forsikring og tilhør og Dansk Tandforsikring. medlemskab af Forsikrings­ UDEN krav om medlemskab forbundet. af Forsikringsforbundet.

C

D

E

Medarbejdere ansat på virksomhedsoverenskomsterne indgået med Forsikringsforbundet

Medarbejdere IKKE ansat på overenskomster indgået med Forsikringsforbundet.

Kun for medlemmer af Forsikrings­ forbundet.

UDEN krav om medlemskab af Forsikringsforbundet.

MED krav om medlemskab af Forsikringsforbundet.

Fx ledige, medlemmer for selskaberne i mæglerbranchen, i forsikringsselskaber Pensam og Syge­ forsikringen Danmark. uden overenskomst med Forsikringsforbundet.

Altid gældende Uddannelse til stolen Aftales lokalt i selskabet med leder på udviklingssamtalen. Selskabets normale uddannelseskrav til nuværende job, fx FOAK -niveau 3-4-5. Generel kompetencegivende uddannelse/ vedligeholdelse, du kan bruge i alle selskaber, fx generel IT, sprog, salgsteknik osv. Jobspecifik undervisning til det enkelte selskab, fx selskabsrelaterede IT-systemer, forretningsgange, nye produkter osv. Omstillingsfonden Gældende foreløbigt frem kan søges af alle (u)faglærte, hvis til 31.12.2022 uddannelsesniveau ikke overgår en erhvervsuddannelse. Man søger, samtidig med at man søger modulet hos uddannelsesinstitutionen. Op til 10.000 kr. pr. år. til betaling af akademi- eller diplommoduler. P.t. gældende Lokal uddannelsespulje for overensJf. overenskomsten aftalt med den lokale komstperioden afdeling af Forsikringsforbundet. 2020-2023. Formål: Klargøring til fremtidens job / ud over stolen.

Mange forskellige lokale løsninger, så kontakt din TR for at høre nærmere. Uddannelsespuljen.dk søges direkte hos Forsikringsforbundet. Kan alene bruges på offentlige uddannelser med ECTS-point, godkendte certificeringer og Virksomhedsskolens sprogkurser. Op til 25.000 kr. pr. løbende 12 mdr. Kan ikke bruges til virksomhedskurser eller virksomhedsprojekter. Altid gældende Medlemskurser Find dem og tilmeld dig på mit.forsikringsforbundet.dk Altid gældende Onlineskolen Find og tilmeld dig kurserne på aofonlinekurser.dk. Vælg Forsikringsforbundet som medlemsorganisation. Altid gældende Karriererådgivning og uddannelsesrådgivning Se mere på forsikringsforbundet.dk Fagligt → Kompetence

17

TEMA: KOMPETENCE af Pernille Fahlmann Kristensen, uddannelseskonsulent

Uddannelsespuljen:

Få op til 25.000 kr. til din uddannelse Hvis du går og overvejer at efter-/videreuddanne dig, så er Uddannelsespuljen en oplagt mulighed for at få støtte til uddannelsesgebyret på op til 25.000 kr. Det er efterhånden svært at finde gode argumenter for ikke at tage efter- eller videreuddannelse. Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne har samme budskab om, at hvis du ønsker at bevare og styrke din værdi på arbejdsmarkedet, så er flere og nye kompetencer vejen frem. I den seneste fællesoverenskomst, der blev indgået i 2020, er afsat midler til såvel lokal uddannelse til fremtidens jobs – de lokale uddannelsespuljer – som centrale midler til personlig kompetenceudvikling i Uddannelsespuljen. De centrale midler, der kan søges af alle medlemmer af Forsikringsforbundet såvel som alle medarbejdere under fælle-

soverenskomsten,

administreres

af

Forsikringsforbundet.

Millioner Man har kunnet søge støtte fra Uddannelsespuljen siden december 2020, og frem til oktober 2021 har over 200 søgt puljen om op til 25.000 kroner til deres personlige uddannelsesønsker. Rigtig mange får deres ansøgning om støtte godkendt, og i alt har Uddannelsespuljen nu givet tilsagn om støtte på over 2 millioner kroner. “Vi har stor fokus på vores medlemmers arbejdsmarkedsværdi, og der er ingen bedre måde at sikre den på end ved at

vedligeholde og udbygge sine kompetencer. Derfor er det også virkelig positivt, at så mange har ansøgt om støtte til uddannelsesformål,” siger landsformand Charlotte Hougaard. Hun ser støtte til kompetenceudvikling gennem Uddannelsespuljen og de lokale uddannelsesmidler i selskaberne som et meget vigtigt element i overenskomsten. Man kan læse mere om støttemulighederne i Uddannelsespuljen på uddannelsespuljen.dk eller kontakte uddannelseskonsulent Pernille Fahlmann Kristensen på pfk@forsikringsforbundet.dk.

CASE: 1

PÅ VEJ MOD MBA’EN Terkel Skårup er klar til at starte på ’CBA – Digital, Leadership & Transformation’- uddannelsen, som han tager som et skridt frem mod den kendte MBA-grad: Master of Business Administration. En MBA har åbnet mange karrieredøre gennem tiden, og for Terkel er det både for at fremme karrieren, men bestemt også fordi han har en personlig interesse i at få mere viden om området.

18

CBA

“Jeg er meget selvlært, så uddannelsen kan dokumentere mange af de kompetencer, jeg allerede har, samtidig med at jeg lærer noget nyt og møder en masse interessante folk,” forklarer han om sit uddannelsesvalg. Terkel fik bevilliget støtte fra Uddannelsespuljen til denne uddannelse, hvilket dog ikke dækkede hele gebyret, men selv uden støtten ville han have taget den.

MBA Tiden til studierne tages fra fritiden, forklarer Terkel, og roser muligheden for at få støtte til personlige uddannelsesønsker: “Generelt synes jeg, at det er godt, at der er mulighed for at få støtte til uddannelse, som arbejdspladsen ikke støtter,” slutter Terkel Skårup.

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

CASE: 2

HACKER MED HVID HAT Hacking og lignende er et stigende problem for virksomhederne, men de etiske hackere er et godt forsvar. De kortlægger virksomhedernes IT-systemer for at prøve at finde huller og svagheder, som en ’ond’ hacker kan bruge

til en afdeling, der har samlet IT og digital udvikling. Som man hører i nyhederne, er hacking og lignende et tiltagende og bekosteligt problem, og jeg tænkte derfor, at det både for mig og min arbejdsplads vil være en rigtig god kompetence at besidde,”

For Uffe er det både en spændende karrierevej, men bestemt også et ønske om at øge IT-sikkerheden i selskabet:

til at bryde ind med.

forklarer Uffe.

Uffe Holck er IT-medarbejder og mente, at det at blive en etisk hacker – en ’White Hat hacker’ – kunne hjælpe hans arbejdsplads med til at hindre kriminelles angreb via nettet.

Som etisk hacker gennemgår man arbejdspladsens sikkerhedsforanstaltninger for at se, om det er muligt at bryde igennem. Man bruger samme teknikker og værktøjer som de onde hackere – som kaldes ’Black Hats’. Derfor sørger en White Hat hacker altid for at have underskrevne aftaler med arbejdsgiveren, inden man forsøger at hacke sig ind i systemerne.

nes jeg, at området er spændende at beskæftige sig med – måske er der lidt Escape Room over det,” mener Uffe.

“Jeg har de seneste år skiftet arbejdsopgaver fra rådgivning og vejledning af a-kasse medlemmer, til at udvikle og drifte administrative robotter. For nyligt skiftede jeg så

“Kompetencerne er gode at have, også ved evt. jobskifte, da cyberangreb er et stigende problem. Og personligt sy-

Uffe Holck fik støtte til uddannelsen som ’Certified Ethical Hacker’ fra Uddannelsespuljen og ville nok ikke have taget den, hvis ikke han havde fået støtten. Han bruger fritiden til at tage uddannelsen og har heldigvis lang tid til at gennemføre den. Og så vil han se frem til at afprøve sine færdigheder i selskabet.

19

TEMA: KOMPETENCE

af Lars H. Knudsen

Op i uddannelsessystemet:

“Hvad brænder jeg mest for?” Lotte Kronholm Sjøberg har gennem det meste af sin karriere haft fokus på at uddanne sig. Det er blevet til en akademiøkonom- og to master-uddannelser, og den seneste master har nu ført til jobbet som ’Risiko Manager’ i Gjensidige. 20

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

I dag kan Lotte Kronholm Sjøberg glæde sig over, at hendes lange uddannelsesforløb har ført til en spændende ny udfordring som ’Risiko Manager’ med reference til Gjensidige Forsikrings hovedkontor i Norge. Men det har også været en lang vej, der startede med jobbet hos Nykredit Forsikring i 2003, hvor hun kom ind som markedskoordinator med en uddannelse som Akademiøkonom i udenrigshandel i bagagen. En dag stoppede den lokale formand for Forsikringsforbundet – dengang DFL, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening – og før generalforsamlingen i personaleforeningen var omme, var Lotte valgt som både tillidsrepræsentant og ny formand. “Jeg var jo ikke uddannet som tillidsrepræsentant, men greb udfordringen – som var noget større, end jeg var klar over. For lige om hjørnet lå nemlig, at jeg skulle håndtere både overenskomst og lokale aftaler med selskabet, og det havde jeg jo hverken uddannelse eller erfaring i. Men man må jo vokse med opgaverne,” siger Lotte med et smil.

Før man kaster sig over den store opgave, en uddannelse typisk er, skal man nøje overveje, hvad man vil bruge den til. Du skal vide, hvad du vil med en uddannelse Mens hun passede jobbet som formand for Gjensidiges personaleforening og tillidsrepræsentant for medlemmerne i selskabet, spekulerede hun over, hvad hun ville med sin karriere: “Før man kaster sig over den store opgave, en uddannelse typisk er, skal man nøje overveje, hvad man vil bruge den til. Det skal give god mening karrieremæssigt. Jeg har set både ledere og medarbejdere tage fx en MBA-uddannelse for så at komme tilbage til præcis det samme job, som de har haft de sidste ti år. En MBA har jo ingen værdi i sig selv, hvis det bare er for at få den på CV’et,” mener Lotte.

“Man skal spørge sig selv, hvad man brænder mest for. Og være bundærlig med sig selv, for lysten til at arbejde med netop det, der interesserer dig, er hvad der skal drive dig frem. Jeg fandt ud af, efter at have siddet i selskabets Risikoudvalg, at klimarelateret risiko og de usikkerheder, der er forbundet med det for forsikringsbranchen, virkelig vakte min interesse. Derfor valgte jeg at læse ’Master of Disaster Management’ på Københavns Universitet,” fortæller Lotte.

er lidt i den tunge ende at tage en universitetsuddannelse. Der skal skrives meget, og i mit tilfælde foregik alt på engelsk. Hvis ikke man er til det akademiske miljø, så skal man tænke sig godt om, før man kaster sig ud i en sådan rent teoretisk uddannelse – for der er mange andre gode uddannelser og kurser derude.”

Klimaet berører os alle

I 2010 kastede Lotte sig ud i sin første masteruddannelse, da hun startede på Køben-

Hvordan vil en given temperaturstigning påvirke Europa? Hvor hurtigt stiger vandstanden i Danmark, og hvor hurtigt smelter gletcherne i Norge som følge af klimaforandringer? Disse og mange andre emner be-

havns Universitets juridiske fakultet med at læse den toårige “Mediation and Conflict Resolution” – altså hvordan man mægler og håndterer konflikter mellem mennesker.

handles i en ca. 4.000 siders klimarapport fra IPCC, der rummer scenarier for, hvad klimaforandringer kan forårsage frem mod år 2100.

Nykredit Forsikring støttede Lotte i hendes ønske om videreuddannelse, bl.a. med fridage til forberedelse og undervisning, men da hun var færdig med uddannelsen – og med et års barselsorlov – hed selskabet nu Gjensidige, for de overtog Nykredit Forsikring i 2010.

“Klimaforandringer og deres betydning er noget, der kommer til at berøre hele forsikringsbranchen på sigt. Det er i høj grad temperaturstigningers påvirkning og mere voldsomt vejr, som potentielt kan påvirke forsikringerne,” forklarer Lotte, der har læst klimarapporten og set på, hvad klimaforandringerne kan betyde for Gjensidige.

Ny uddannelse hvert 10. år

“Jeg mener godt, at man kan tage en ny uddannelse hver tiende år. Man har godt af at ’ryste posen’ med passende mellemrum, for ellers kan man gå hen og blive for komfortabel i sit job – med risiko for at gro fast. Er man ikke tilfreds med sit nuværende job, så er det jo bare om at se at komme videre. Men det er ikke sliddet værd med en ny uddannelse, hvis ikke den har din interesse,” mener Lotte.

Benhård fokus “I 2010 var jeg stadig formand for personaleforeningen og tillidsrepræsentant, men i 2020 indgik jeg aftale med Gjensidige Danmark om, at jeg kunne tage en etårig master og have et job hos Gjensidige bagefter. Det har så ført til min nuværende stilling i vores norske afdeling for Risikostyring.”

Lotte ser tilbage på et hårdt studieår, men har ikke fortrudt bare ét sekund. Den nye rolle og stilling har givet hende en masse ny energi og udfordringer. “Vil man blive i jobbet og branchen resten af sit arbejdsliv?” spørger Lotte. “Hvis ikke, så skal man tænke bredere og tage en efter-/videreuddannelse, som også kan bruges udenfor forsikringsbranchen.”

Lotte tog den nye master på ét år, da hun havde valgt at studere på fuld tid. Men det var også benhårdt og samtidig en uddannelse med ren teori og ingen praktik. “For at kaste sig ud i en sådan uddannelse skal man være glad for det boglige, for det

21

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

TEMA: KOMPETENCE af Nicole Offendal, adm. direktør i FA

“Vi skal kunne noget i morgen, som vi ikke kan i dag” Personlige egenskaber, som fx forandringsparathed og lysten til at lære nyt, bliver afgørende i fremtiden, fordi det finansielle arbejdsmarked kalder på nye kompetencer, lyder det i denne kommentar fra Nicole Offendal, som er ny adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Der er ingen tvivl om, at vi skal kunne noget i morgen, som vi ikke kan i dag. Med andre ord er det nødvendigt, at vi tilegner os nye kompetencer – det gælder både personlige og faglige kompetencer. Når alt kommer til alt, bliver personlige egenskaber, som fx forandringsparathed, nysgerrighed og lysten til at lære nyt, afgørende i fremtiden.

AF FINANSSEKTORENS ONLINE JOB­ OPSLAG I 2020 STILLEDE EKSPLICITTE KRAV OM DIGITALE KOMPETENCER

Medarbejdere med digitale mindsets bliver endnu mere efterspurgte i fremtiden, end de allerede er i dag. Det samme gælder kompetencer inden for bæredygtighed. Det at kunne indtænke samfundsansvar, bæredygtige løsninger og integrere teknologi i forretningen bliver endnu vigtigere de kommende år.

Faglige kompetencer stadig afgørende At digitale kompetencer er efterspurgte i finanssektoren, underbygges af en opgørelse, som HBS Economics foretog for FA i september 2021. Opgørelsen viser, at 44 pct. af finanssektorens online jobopslag i 2020 stillede eksplicitte krav om digitale kompetencer.

Man skal altid være enormt varsom med at kigge i krystalkuglen og skråsikkert forudsige fremtiden, men jeg er overbevist om, at især kompetencer indenfor digitalisering og bæredygtighed vil sætte sit

22

De dybe faglige kompetencer indenfor forsikring og pension vil fortsat være afgørende og eftertragtede. Det nye er, at de faglige kompetencer skal kombineres med person-

lige egenskaber som forandringsparathed og et digitalt mindset. Det skal ikke forstås derhen, at forsikrings- og pensionsansatte skal kunne programmere. Slet ikke. Digitale kompetencer er mere og andet end IT. Grundlæggende handler det om at kunne bruge og forstå de digitale muligheder i forretningen og kunne mestre kontinuerlige forandringer.

4 10 UD AF

44%

præg på forsikrings- og pensionsbranchen de kommende år.

SELSKABER MELDER OM REKRUTTERINGSUDFORDRINGER

Fortsat fokus på kompetenceudvikling Ifølge vores opgørelser investerer selskaberne i forsikrings- og pensionsbranchen årligt ca. 144 millioner kroner i medarbejdernes kompetenceudvikling. Det svarer til ca. 10.000 kroner pr. fuldtidsansat.

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

TEMA: KOMPETENCE

Jeg er ikke i tvivl om, at selskaberne fortsat vil investere massivt i kompetenceudvikling af medarbejdere for at imødegå morgendagens kompetencekrav. Det handler også om at fastholde erfarne medarbejdere med stærke faglige kompetencer indenfor forsikring og pension. Men vi ved også, at sektoren kigger ind i en mangel på arbejdskraft. Allerede i dag melder 4 ud af 10 selskaber om rekrutteringsudfordringer. Derfor vil vi opleve en skærpet kamp om arbejdskraften. Ikke blot på det finansielle arbejdsmarked, men på store dele af arbejdsmarkedet. En prognose, som vi offentliggjorde i foråret 2021, viser, at finanssektoren i 2025 samlet set kan mangle op mod 8.000 medarbejdere med videregående uddannelser.

Nicole Offendal Nicole Offendal tiltrådte den 1. november 2021 som ny adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Nicole Offendal har erfaring fra en række lederstillinger i advokatbranchen og i den finansielle sektor, hvor hun senest var HR-chef og ’Global Head of HR Legal’ i Danske Bank. Forsikrings- og pensionsbranchen er ikke ukendt land for Nicole Offendal, da hun i Danske Bank blandt meget andet havde Danica som ansvarsområde.

Nye moduler: Fokus på innovation

Din uddannelse fra Forsikringsakademiet giver dig adgang til akademi- og modulfag hos Dania Erhvervsakademi. Der er nu åbnet for de to første moduler, som sætter fokus på innovations­ kompetencer, forretningsudvikling og ledelse. Som medlem af Forsikringsfor-

onsprocesser i virksomheder og organi-

ringsbranchen, og uddannelserne starter

bundet kan du søge støtte til din deltagerbetaling fra Uddannelsespuljen eller via Omstillingsfonden. Hos Omstillingsfonden gælder, at dit højeste uddannelsesniveau ikke må overstige en erhvervsuddannelse.

sationer. Tilmeldingsfrist 11. januar 2022.

i februar 2022. Der er dels online-undervisning og dels fysisk fremmøde, som kan være i Randers eller København.

Innovationskompetencer Akademimodulet ’Tværfagligt samarbejde og innovationsprocesser’ giver 5 ECTSpoint og er en del af akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. På dette modul lærer du at arbejde med de muligheder og udfordringer, tværfagligt samarbejde giver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af innovati-

Forretningsudvikling og innovationsledelse Diplommodullet ’Forretningsudvikling og innovationsledelse’ giver 5 ECTS-point og er del af en merkantil diplomuddannelse inden for salg og markedsføring. På uddannelsen får du kompetencerne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge i relation til gennemførelse af innovationstiltag. Tilmeldingsfrist 4. januar 2022. Begge uddannelsesmoduler arbejder med fagene i relation til pensions- og forsik-

Læs mere om uddannelserne på eadania.dk eller på uddannelsespuljen.dk under ’Find din uddannelse’. På uddannelsespuljen.dk kan du også læse om mulighederne for støtte. Har du spørgsmål til uddannelser og adgangskrav, så kan du skrive til chefkonsulent Annemette Lyngby på anly@eadania.dk, og til støttemuligheder til uddannelseskonsulent Pernille Fahlmann Kristensen på pfk@forsikringsforbundet.dk.

23

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

TEMA: KOMPETENCE af Lars Poul Helvard

Ledig? Hvad er dine muligheder

for kompetenceudvikling?

Kompetenceudvikling er altid relevant, og som ledig har du sikkert både motivation og tid til at efter- og videreuddanne dig. Men hvilke muligheder har du egentlig som ledig? Det kan ikke siges ofte nok: Det er altid fornuftigt at være medlem af en a-kasse, som udover at udbetale dagpenge også har mulighed for at bevillige dig 6 ugers jobrettet uddannelse. De kurser, der kan bevilliges, er AMU-kurser (arbejdsmarkedskurser), EUD-enkeltfagskurser (erhvervsuddannelser) og – måske mindre relevant for dig – kurser i taxikørsel.

Er du dagpengemodtager, så har jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde dig korte erhvervsrettede uddannelsesforløb. Disse uddannelsesforløb er på niveau med de gymnasiale uddannelser.

Kriterierne for bevilling er, at du enten er faglært, ufaglært eller har en kort videregående uddannelse, samtidig med at du har en erhvervsfaglig uddannelse, eksempelvis fra Forsikringsakademiet.

IDD-kompetenceprøven med på positivlisten

Man kan orientere sig i positivlisten hos sit Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) om, hvilke uddannelsesforløb der udbydes.

Forsikringsforbundet samarbejder med a-kassen FTFa, som har jobrådgivere, der tilbyder råd og vejledning om uddannelse,

både for ledige og ikke-ledige medlemmer af Forsikringsforbundet. Det er lykkedes FTFa og Forsikringsforbundet i samarbejde at få IDD kompetenceprøven med på positivlisten. Det betyder, at hvis du som ledig endnu ikke har en IDD kompetenceprøve, er det muligt at søge den, mens du er på dagpenge. Kommunerne kan desuden tilbyde vejledning og opkvalificering, og inden for ordinær uddannelse bevilge RKV (realkompetencevurdering) og FVU (forberedende voksenuddannelse) til dagpengemodtager og andre målgrupper. Gennem RKV kan du få adgang til mange typer uddannelser. Hvis du er dagpengemodtager og fyldt 30 år, så kan du desuden tage en erhvervsuddannelse. Her er det et krav, at du er:

•U faglært eller • Faglært med en forældet uddannelse, som ikke har været brugt i 5 år eller • Faglært med en erhvervsuddannelse, som ønskes udbygget med et trin. Forsikringsforbundet udbyder også kurser, hvor du som medlem kan tilmelde dig, og forbundet tilbyder også rådgivning og vejledning omkring uddannelse og karriere.

24

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

INFO

Fristen for beståelse af IDD-prøver er forlænget Finanstilsynet har godkendt, at fristen for beståelse af IDD-efteruddannelsesprøven er forlænget fra oktober 2021 til nu 1. april 2022. Hvis man ikke har gennemført og bestået efteruddannelsesprøven inden da, skal man starte forfra med kompetenceprøven og derefter tage efteruddannelsesprøverne hvert tredje år.

IDD Forsikringsdistributionsdirektivet kræver, at medarbejdere, der udøver forsikringsdistribution, har de nødvendige kompetencer. I forbindelse med implementeringen af reglerne blev der indført en overgangsordning, som betyder, at medarbejdere, der tidligere har udøvet forsikringsdistribution, alene skal bestå en efteruddannel-

sesprøve hvert tredje år for at leve op til kompetencekravene. Forudsætningen for at drage fordel af overgangsordningen er, at man består en efteruddannelsesprøve inden den 1. april 2022. Forlængelsen af fristen betyder, at medarbejdere som fx er på barsel, langtidssygemeldt eller har været på orlov, også skal bestå efteruddannelsesprøven inden den 1. april 2022. De tre organisationer opfordrer til, at medarbejdere og virksomheder finder pragmatiske løsninger for de medarbejdere, der kan risikere at komme i klemme.

MINDEORD af Charlotte Hougaard, landsformand & Lone Clausen, næstformand

Mindeord for Jette Christensen Det er med stor sorg, at vi i Forsikringsforbundet modtog beskeden om, at Jette Kaastrup Christensen, formand for Personaleforeningen i GF Forsikring, i slutningen af september sov stille ind. Vores tanker går til hendes nærmeste familie. Jette har arbejdet i GF Forsikring gennem hele sin karriere og har gennem tre årtier været engageret i det faglige arbejde i Forsikringsforbundet. Hun blev i 1991 valgt til tillidsrepræsentant i selskabet. To år senere i 1993 blev hun første gang valgt til formand for den lokale personaleforening – Forsikringsforbundet i GF. I GF Forsikring har Jette som tillidsmand og formand været

et centralt bindeled mellem medarbejderne og arbejdsgiversiden. Hun har gennem årene været en vigtig støtte for mange kolleger, som har haft brug for hjælp. I 2002 blev Jette valgt ind i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse, hvor hun med sin store erfaring var et værdsat medlem gennem næsten 20 år. Man skulle ikke tage fejl af Jette og hendes stille væsen, for hun havde klare holdninger og var en ildsjæl. Jette var særligt optaget af arbejdet i forbundets ’Sammenslutning af Mindre Personaleforeninger’ (SMP-kredsen) og var gennem en lang årrække primus motor i forbundets fælles kulturnetværk.

Jette var, indtil den alvorlige sygdom satte ind, dybt engageret i forbundets arbejde, og der skal her lyde en dybtfølt tak for hendes store indsats. Hun var et varmt og vellidt menneske, og hun vil blive savnet. Det er en kulturbærer i forbundet, som nu er gået bort. Æret være Jettes minde.

25

ARBEJDSMILJØ af Marie Haslev, arbejdsmiljøkonsulent

”Vores medlemmer har i meget høj grad vist sig omstillingsparate, og de har leveret en stor indsats under de svære vilkår under corona-nedlukningerne. De trives tilsyneladende godt med den øgede fleksibilitet, som mange selskaber i branchen har givet mulighed for,” siger Charlotte Hougaard.

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 30 %

Trivslen er steget i forsikringsog pensionsbranchen

I Forsikringsforbundet har vi netop gennemført den første trivselsmåling i kølvandet på corona. Den nye undersøgelse viser en stigende trivsel hos medlemmerne.

Medlemmerne af Forsikringsforbundet er blevet mere tilfredse med deres job. Hele 35 pct. af de godt 2.500 medlemmer, der har besvaret Trivselsundersøgelsen, giver karakteren 9 eller 10 (på en skala fra 0 - 10) på spørgsmålet om, hvor tilfredse de som helhed er med deres job. I 2019 var andelen på 31 pct. ”Det er positivt, at udviklingen går i den rigtige retning med højere trivsel. Men der er fortsat en række udfordringer – eksempelvis med stress og højt arbejdspres – som vi skal have stort fokus på at løse sammen med arbejdsgiverne,” siger Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.

Flere vil anbefale deres arbejdsplads til andre Af respondenterne giver 36 pct. karakteren 9 eller 10 til spørgsmålet, om de vil anbefale deres virksomhed til andre. I 2019 var dette tal 33 pct.

26

25 % 20 % 15 % 10 % 5% 0% 0 Meget utilfreds

1

2

3

4

2019

5

6

7

8

9

10 Meget tilfreds

2021

Trivselsundersøgelsen 2021

Forsikringsforbundet har i efteråret 2021 gennemført en undersøgelse af trivslen blandt alle erhvervsaktive medlemmer. Undersøgelsen er gennemført af analysevirksomheden Epinion. I alt har 2.504 personer deltaget i undersøgelsen. Det svarer til 33 pct. af forbundets erhvervsaktive medlemmer. Udover de samlede tal fra hele branchen kan alle personaleforeninger med minimum 10 besvarelser få adgang til resultaterne fra medlemmerne i deres selskab.

Tak for hjælpen!

”Vi vil fra Forsikringsforbundet gerne sige tusind tak for hjælpen til alle, som har besvaret trivselsundersøgelsen. Den nye viden kan hjælpe os med at gøre en særlig indsats på præcis de områder, hvor der er allermest brug for det.” Charlotte Hougaard Landsformand i Forsikringsforbundet

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

Hver femte føler sig stresset Hvis du føler dig stresset på jobbet, så er du langt fra den eneste. Faktisk er det hver femte medarbejder i forsikringsog pensionsbranchen, der har det på denne måde, viser Forsikringsforbundets nye trivselsundersøgelse. Således har 21 pct. af medlemmerne i Forsikringsforbundets nye trivselsundersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer svaret, at de inden for de seneste to uger har følt sig stresset ”ofte” eller ”hele tiden”. I undersøgelsen har 45 pct. svaret, at de ”sjældent” eller ”aldrig” føler sig stressede, mens 34 pct. ”somme tider” føler sig stressede. ”Det er bekymrende høje tal og et problem, vi uden tvivl bliver nødt til at have endnu mere fokus på sammen med arbejdsgiverne. Vi er kommet et lille stykke af vejen med at bekæmpe stress, men både centralt i branchen og lokalt i selskaberne er der brug for at se på, hvordan vi kan skabe en mindre presset hverdag for medarbejderne,” siger landsformand Charlotte Hougaard som kommentar til undersøgelsens resultater. Det er særligt kvinder, yngre medarbejdere og medarbejdere med direkte kundekontakt, der føler sig mest stressede, viser undersøgelsen.

Flere årsager til stigende trivsel Tallene fra undersøgelsen viser, at medlemmerne føler sig mindre stressede end før corona-pandemien. Da trivselsundersøgelsen blev gennemført i 2019, var andelen af medlemmer, der ofte eller hele tiden følte sig stresset, på 26 pct. mod 21 pct. i den nye undersøgelse fra 2021. ”Det er meget positivt, at tallene peger på, at færre føler sig stressede. De nye muligheder for hjemmearbejde og mere fleksibilitet i hverdagen kan være en del af forklaringen. Samtidig oplever færre, at arbejdstempoet gør det svært for dem at løse deres arbejdsopgaver ordentligt. Det kan også gøre, at færre føler sig stressede,” siger Charlotte Hougaard.

Ikke den enkeltes problem Selvom antallet af stressede er faldet, ligger forsikrings- og pensionsbranchen fortsat markant højere end landsgennemsnittet, hvor de seneste tilgængelige tal fra Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at 13,6 pct. føler sig stressede. Charlotte Hougaard er bekymret for, at arbejdspladserne placerer stressproblemer hos den enkelte medarbejder: ”Hvis vi søger løsningen hos den enkelte medarbejder, indikerer vi samtidig, at både årsagen og ansvaret ligger her. Når hver femte føler sig stresset, er det et udtryk for, at der er nogle generelle problemer i arbejdsmiljøet, der skal undersøges og tages hånd om, og ikke noget der skal løses hos den enkelte medarbejder.” Landsformanden mener, at virksomhederne skal undgå at fokusere på at gøre medarbejderne bedre til at håndtere et stort arbejdspres. Det handler derimod om at ændre den måde, den enkelte arbejdsplads organiserer og leder arbejdet på. Samtidig opfordrer hun alle, der mistrives, til at tage fat på deres tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant: ”Vi er i langt de fleste af virksomhederne stærkt lokalt repræsenteret. Det giver os en god mulighed for at hjælpe medlemmer, der er stressede eller mistrives af andre årsager,” siger Charlotte Hougaard. Samtidig understreger hun, at de bedste og mest holdbare løsninger skal findes lokalt mellem de tillidsvalgte og ledelserne. Hun er dog godt klar over, at det kan være sårbart at række ud og bede om hjælp. Derfor fremhæver hun samtidig den anonyme henvendelsesmulighed, hvor medlemmerne kan kontakte Forsikringsforbundet centralt, hvis problemer med arbejdsmiljøet ikke er blevet løst lokalt.

Hvor ofte har du følt dig stresset inden for de sidste 2 uger? 40% 35% 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5% 0% Hele tiden

De forbedringer, der blev aftalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2020, kan også have betydning for samarbejdet om det psykiske arbejdsmiljø og medlemmernes trivsel. Sammen med arbejdsgiverne er Forsikringsforbundet begyndt at uddanne ledere og tillidsrepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø, og alle virksomheder skal have en årlig drøftelse i samarbejdsudvalget, hvor de sætter mål for deres arbejde med trivslen.

Ofte

Somme tider 2019

Sjældent

Aldrig

2021

Har du problemer med dit psykiske arbejdsmiljø? Du kan kontakte Forsikringsforbundet ved at ringe til 88771752 eller ved at sende en mail til anonym@forsikringsforbundet.dk. Din henvendelse vil altid blive behandlet fortroligt.

27

DEBAT af Dr. Christina J. Colclough, The Why Not Lab

Dit digitale selvforsvar Den digitale verden er stadig ret ny for os mennesker. Modsat i naturen, hvor vi godt kan genkende en trussel, er vi stadig i gang med at lære at færdes trygt i den digitale jungle. Vi kan ikke undgå, at vi bliver overvåget på vores færd, men her får du ti gode råd, der kan hjælpe dig mod de værste rovdyr. Fik du læst mine tidligere artikler i Forsikring? I dem tegnede jeg et billede af det digitale landskab, som vi færdes i, uanset om vi er på job eller er private.

er mange, mange flere. Fakta er, at dine data også kan have en stærk indflydelse på andre menneskers muligheder i såvel privatliv som i deres karriere.

Smart eller for smart? Det er kun alt for tydeligt, at der trækkes data ud af dig, både som borger og som arbejdstager. Dine data bruges til at forudsige dine handlinger: hvilke ting du kan lide og ikke lide, hvad du ønsker og ikke ønsker, gør og ikke vil gøre. Men de bruges også til at sammenligne dig med andre, finde mønstre i jeres personligheder, holdninger og i jeres produktivitet, loyalitet og effektivitet – for blot at nævne nogle få anvendelser, for der

28

Jeg vil støtte Shoshana Zuboff, den anerkendte forfatter til bogen ”In the Age of Surveillance Capitalism”, som meget klogt har skrevet, at alt ”smart” skal kaldes ”overvågning”: Fra smartphonen til smarte højttalere, det smarte køleskab eller det smarte hjem, så overvåger de dig. Og de overvåger også dem, der kommer hos dig og dem, som du har videomøder med i det rum, hvor din smarthøjttaler står. Den er jo kun smart,

fordi den lytter og sender information ud i verden til analyse. Der er rigeligt med historier om, hvordan disse systemer ved et uheld eller bevidst lytter med. Så hjælp dig selv og andre ved at slukke for dem, når I er sammen. Informér i det mindste dine gæster i hjemmet om, at du har et smart hjem, som ser og lytter med – og spørg dem så, om de vil være mere trygge ved, at du slukker for det, mens de er hos dig.

Ti gode råd Jeg vil afslutte min serie af artikler om udfordringerne i den digitale verden ved at give dig mine ti bedste råd, som du kan bruge til at beskytte dig selv og andre mod skyggesiden af den digitaliserede verden. Den digitale jungle, kan jeg fristes til at kalde den, for selv om den kan se charmerende ud på overfladen, så kan der skjule sig trusler overalt. Som junglens myggenet, støvler og tykke klæder, så vil mine anbefalinger til din fær-

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

DEBAT den i den digitale jungle også synes besværlige. Sådan må det jo være, for dine digitale værktøjer, apps og services er netop designet, så du ikke har besvær eller behøver at tænke for meget over, hvad de gør, og hvad du ikke ser. De tilbyder dig enkelhed og bekvemmelighed, mens de opsamler data fra dig og binder dig stadig stærkere til dem. For at beskytte dine egne og andres rettigheder håber jeg, at du vil overveje at ændre nogle af dine digitale vaner. Lad os se på, hvad det indebærer.

Råd 1: Arbejdsgiver-udleverede mobiltelefoner og computere Hvis din arbejdsgiver har givet dig en mobiltelefon, har de sandsynligvis også installeret MDM-software (Mobile Device Management) på den. MDM skal beskytte de data, du producerer, når du bruger virksomhedens e-mail-system, henter og gemmer filer eller lignende. Men MDM giver samtidig din arbejdsgiver mulighed for at se, hvilke apps du har installeret, og hvordan du i det hele taget bruger din telefon. Lad os sige, at du har downloadet en app om graviditet: Vil det fortælle din arbejdsgiver noget, som du måske ikke selv har sagt endnu? Eller måske har din arbejdsgiver tændt for en ”find min telefon” tjeneste. I princippet giver det din arbejdsgiver mulighed for at spore, hvor telefonen er på ethvert tidspunkt af døgnet – og derfor også hvor du er. Så sygemeldte du dig, mens du i virkeligheden besøgte familien i den anden ende af landet? Det kan risikere at få konsekvenser. En arbejdsgiverbetalt mobil er arbejdsgiverens ejendom. Bruger du den til dine sociale medier? Til at gemme billeder eller tage noter? Husk, at alle disse oplysninger i princippet er din arbejdsgivers. Alt, hvad du privat gemmer på din arbejdsgivermobil, kan i værste fald bruges imod dig. Så mit første råd er ganske enkelt, men også et af de besværlige: Køb en privat mobiltelefon og sluk for arbejdsgiverens efter arbejdstids ophør. Brug kun den arbejdsgiverbetalte mobil til arbejdsformål. Alt andet gør du fra din private mobil.

Råd 3: Pas på apps!

Brug kun den arbejds­ giverbetalte mobil til arbejdsformål. Alt andet gør du fra din private mobil. Og det samme gælder i øvrigt for arbejdsgiverbetalte computere, tablets og andet udstyr: Brug det kun til arbejde og sluk det efter arbejdstid. Brug dine private enheder til alt andet.

Råd 2: Din arbejds-e-mailadresse Det fører mig til næste råd: Din arbejds-email. Det er også din arbejdsgivers ejendom. Hver eneste e-mail er deres, og de har ret til at tjekke dine e-mails, hvis de har gode grunde til det. Men der er flere grunde til, at vi skal være forsigtige, når vi bruger vores arbejds-e-mail. Den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) indeholder noget, der hedder ’retten til indsigt’ (på engelsk: Data Subject Access Request, DSAR). Denne ret sikrer en person mulighed for at få alle de personoplysninger, som en virksomhed har på vedkommende. Som medarbejder kan du kræve denne indsigt i, hvilke personlige data din arbejdsgiver har opsamlet om dig. De skal så give dig en kopi af alle emails, alle filer, alle sms-tekster, alle billeder fra overvågningssystemer mv. De skal også give dig oplysninger om, hvem disse data er videregivet til, og hvad oplysningerne ellers er brugt til. Mens ’retten til indsigt’ (DSAR) er en stærk rettighed, betyder den dog også, at hvis du har brugt din arbejds-emailadresse til at skrive om en bestemt person, og denne person kræver sin ret til indsigt, skal også dine emails indgå i pakken, vedkommende får. Det rejser nok en masse spørgsmål og måske nok også en del nervøsitet hos jer. Så det andet gode råd er, at du skal bruge din arbejds-e-mailadresse til arbejdsformål. Intet andet.

Apple og Android (Google) har heldigvis videreudviklet deres tjenester, så du nu får et overblik over, hvilke apps på din telefon eller tablet som har adgang til hvilke af dens sensorer. Det er godt og praktisk, da vi – hånden på hjertet – jo aldrig læser de endeløse privatlivspolitikker, vilkår og betingelser, men bare blindt accepterer dem, når vi installerer en app. Men vi burde læse dem. Din mobiltelefon og tablet indeholder typisk 14 sensorer, som kan give information om, hvor du er, med hvilken hastighed du bevæger dig og afsløre, om du er på gadeniveau eller på hvilken etage i en bygning. De opsamler altså et væld af information, og det gør dine apps også, medmindre du tager dig tid til at tage kontrollen med, hvilke sensorer dine apps har adgang til, og hvilke de ikke må. Mit råd her er, at du skal gøre brug af mulighederne for at begrænse dine apps i at opsamle data om dig og din færden. Og husk at slette de apps, du aldrig bruger. Hver eneste af dem er et potentielt værktøj til at opsamle information om dig.

Råd 4: Sociale medier Vi er blevet vant til at bruge de sociale medier til at holde kontakt med vores omverden, tjekke hvad de laver og se deres billeder – og fortælle hvad vi selv gør. Der er en hel stribe af dem, og du bruger sikkert flere end en. Brugte du samme e-mailadresse til at tilmelde dig dem? Har du brugt dit mobilnummer til det? Husk, at mens disse tjenester kan være virkelig praktiske, så er hele deres forretningsmodel, at de skal høste data fra dig, analysere dem og sælge dem videre. Det er sjovt og spændende at bruge deres services, men ”der er ingen gratis frokost her” – du betaler på den ene eller anden måde. Så her kommer nogle tips til at beskytte din identitet og privatliv på de sociale medier. Hold op med at bruge dem! Mange har droppet dem. Selv har jeg droppet Facebook for at beskytte mit privatliv. Det kan dog være et stort skridt, så prøv i stedet at dele mindre

29

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

DEBAT om dig og dit liv. Du behøver jo ikke at dele alt. Disse tjenester er ikke kun interesseret i dig, men får også masser af oplysninger om de steder, du besøger og om de venner, du har. Beder du om tilladelse, før du uploader billeder af vennerne? Eller af dine børn?

Selv et 15 år gammelt foto kan kompromittere en persons job eller muligheder i livet Onlineliv er for evigt. Selv et 15 år gammelt foto kan kompromittere en persons job eller muligheder i livet. Der er allerede mange virksomheder, som lever af at støvsuge de sociale medier og skabe profiler af menneskers aktiviteter og holdninger. De bruges af HR-afdelinger, rekrutteringseksperter, banker og regeringer langt oftere, end vi kan forestille os. Brug en særlig e-mailadresse. Ved oprettelse af konti på de sociale medier, så brug en ny, gratis emailadresse, som du kun bruger til det. Brug ikke din arbejds email eller din private e-mail. Pas på kriminelle. Hvis du oplyser dit rigtige navn, din fødselsdato, dit mobilnummer og lignende, så er det ikke vanskeligt for kriminelle at stjæle din identitet: Din email, Facebook-konto, LinkedIn profil osv. Og i værste fald din bankkonto.

tet er gratis! Selv om de ikke opkræver penge, så for hvert millisekund du er på, giver du dem data. Ofte skal du logge på med din e-mail eller flynummer, og så ved de, hvem du er, og hvor du skal hen. Hvis du har overskredet den mængde data, som dit mobilabonnement rummer, så skal du overveje at bruge et virtuelt privat netværk (VPN). Har du stadig data tilbage, så brug dem – det er din sikreste forbindelse.

Råd 6: Virtuelle Private Netværk, VPN Vi bør faktisk altid koble os på internettet gennem en VPN-forbindelse, der skaber en sikker forbindelse ude til den digitale verden. En VPN er et Virtuelt Privat Netværk, og du kan tænke på det som en måde at tildække dine online-aktiviteter for at maskere, hvad du laver, og hvor du er.

Denne vigtige lov har til formål at beskytte dit privatliv. Så brug de få sekunder, det tager at ”afvise alle cookies” – eller i det mindste kun tillade ”strengt nødvendige” cookies. Hvis du ”accepterer alle cookies” bliver du sandsynligvis sporet i alt, hvad du gør på nettet.

Selv har jeg et VPN-system på min mobiltelefon, som blokerer for alt muligt. Nogle måneder har det blokeret for op til 18.000 forsøg på at spore mine aktiviteter.

Råd 8: Gå inkognito

Råd 7: Cookies

Lidt i familie med at afvise cookies er, at du bør vælge privat tilstand – inkognito eller

Råd 5: Pas på gratis wi-fi-forbindelser Når du er ude i byen eller på rejse, eller bare i et offentligt rum, skal du være forsigtig med at gå på gratis wi-fi-forbindelser. Husk at in-

Mens cookies på mange måder får internettet til at fungere, som vi forventer det, bruges

30

Allerede i 2009 vedtog EU det såkaldte ”cookies-direktiv”. Det lægger restriktioner på sporing af dine onlineaktiviteter og kræver, at webstedsejere skal bede om dit informerede samtykke til brug af cookies. Derfor får du de mange cookie pop-ups.

Brug en VPN-tjeneste overalt, hvor du færdes. Det vil give dig en beskyttelse, som er større end selv et sikret wifi-hotspot: VPN gør, at det er svært at snage i din trafik og opfange, hvad du laver. VPN kan også hindre hjemmesider og internettjenester i at kende din virkelige placering. Og med VPN kan din internetudbyder ikke overvåge din aktivitet.

Cookies – digitale småkager – er skyld i mange af de pop-up beskeder, du får, når du browser nettet. Cookies gør det muligt for de websteder, vi besøger, fx at sikre at vi ikke skal logge ind igen og igen. De gør, at websteder kan huske vores brugernavne og gør det muligt for onlinebutikker at holde styr på, hvilke varer vi har lagt i vores digitale indkøbskurve. Det er også cookies, der leverer data til nogle af de mest populære analyseværktøjer, fx Google Analytics, der giver websteder realtidsrapporter om din lokation, hvilke websider du læser og hvor længe – og meget, meget mere.

De elsker at dele data. Facebook – eller Meta, som de kalder sig nu – ejer WhatsApp og Instagram. Google ejer YouTube. De elsker at dele data mellem deres forskellige services. Tænk dig derfor om, når du bruger besked/ messenging tjenester. Prøv Signal eller Telegram i stedet for WhatsApp, især hvis du har brug for at sende og modtage fortrolige data.

de også til at spore vores aktivitet. Cookies gør, at vores browsing- og shoppingaktiviteter får annoncører til at vise os målrettede annoncer – ikke bare på det websted, vi lige har besøgt, men også på mange andre websteder, på sociale medier, i mobilapps osv.

’privat internet browsing’ – når du bruger nettet. Dette er en mulighed i de fleste browsere og sørger for, at computeren ikke gemmer din browserhistorik, dine midlertidige internetfiler eller cookies. I Google Chrome kaldes det ’Incognito Mode’. Firefox kalder indstillingen ’Privat browsing’, og Edge/Internet Explorer bruger navnet ’InPrivate’ browsing. Fælles for dem er, at det er en funktion til beskyttelse af dit privatliv, der gør, at andre ikke kan spore dine browserdata. Men selv disse private tilstande er ikke helt private. Når du søger i inkognito eller privat tilstand, kan internetudbyderen stadig

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

DEBAT se din browseraktivitet. Hvis du bruger en firmacomputer, så kan din IT-afdeling også følge den. Selv de websteder, du besøger, kan spore dig. Så ja, inkognito browsing har visse fordele, men brug også de andre værktøjer til beskyttelse af dit digitale privatliv, ikke mindst VPN.

Råd 9: Hold alt opdateret Opdateringer hjælper dig med at holde dine mobiler, computere og andre enheder sikre. Et godt tip er derfor, at du med faste mellemrum – dagligt eller ugentligt – tjekker alle dine enheder for systemopdateringer. Dem,

der har udviklet de systemer, vi bruger, gør rent faktisk, hvad de kan for sikre os mod hacking og andet skidt. Selv starter jeg ugen med at kontrollere alle mine enheder og installere opdateringer. Du kan også indstille dine enheder til at gøre dette automatisk, men ofte kan det være praktisk selv at bestemme, at de henter opdateringer, når enhederne alligevel ikke bruges, snarere end midt i et møde.

Råd 10: Husk hviletid Mit sidste råd har at gøre med vores stigende afhængighed af alle vores smarte enheder. Lad os bare indrømme det: Vi går næppe no-

gen steder uden vores mobiler. Men måske skulle vi! Der er ikke behov for, at Google eller Apple 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen ved, hvor vi er. Gå en tur uden din telefon. Du skal turde at slukke den nu og da. Giv dig selv ret til et frirum og hvile. Så er du også fri for den konstante overvågning. Jeg vil ønske dig held og lykke med at ændre dine digitale vaner. Gør det for din egen skyld – og for alle dem, der påvirkes af dine data. Gør det til et fælles projekt – en leg – sammen med familien, vennerne og kollegerne, at beskytte jeres privatliv.

INFO

Fuld ligestilling ved barsel Med en ny aftale mellem regeringen og en række partier kan familierne i fremtiden fordele barsel og orlov mere lige end i dag. ”Den aftale, som her i aften er indgået om bedre fordeling af barsel mellem forældre, er ubetinget et fremskridt for ligestillingen i Danmark,” siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Majbrit Berlau. Moren og faren får fremover hver 11 ugers øremærket forældreorlov, og samtidig får de mere fleksibilitet i forhold til at fordele resten. Aftalen ligger tæt op ad den aftale, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening indgik i sensommeren. Den nye model for barsel lægger op til en total ligedeling af orloven efter fødslen, hvor faren og moren hver kan afholde i alt 24 ugers orlov med ydelser, hvis forældrene ikke foretager sig noget. Før fødslen får mor, sådan som det også er nu, ret til fire ugers barsel.

Med den nye orlovsmodel får hver forælder efter fødslen som udgangspunkt 24 ugers orlov hver med ret til barselsdagpenge. Derfor kaldes modellen for 24+24. To af ugerne er øremærket og skal holdes i forbindelse med fødslen – præcis som i dag. Hvis man er lønmodtager, vil yderligere ni af de 24 uger være øremærket, og skal afholdes inden for det første år efter barnets fødsel. De resterende 13 uger kan som udgangspunkt overdrages mellem forældrene og afholdes, frem til at barnet bliver ni år. Ordningen er en udmøntning af EU’s orlovsdirektiv, som også indeholder andre orlovselementer. Ordningen skal træde i kraft fra 1. august 2022. Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) skal nu se på, om og evt. hvordan den nye aftale påvirker aftalerne om barsel i vores fællesoverenskomst.

31

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

UNGDOMSNETVÆRKET af Nana Erstling, formand for Ungdomsnetværket

De unge skal rustes til morgendagen I Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk er fokus i særdeleshed på kompetenceområdet og på, hvordan de unge kan blive godt rustet til morgendagens forsikrings- og pensionsbranche. Mange unge interesserer sig i højere og højere grad for at videreuddanne sig og stræber efter at skabe en karriere i livet så hurtigt som muligt. I Forsikrings- og pensionsbranchen er indgangsbilletten for mange unge enten at starte i en salgsfunktion eller at starte karrieren efter endt kortere studietid som elev i et selskab. Dette gør, at de færreste har en længerevarende videregående uddannelse, når de har endt deres elevtid og derefter ønsker fastansættelse indenfor branchens brede spekter af muligheder. I mit virke som tillidsvalgt har jeg selv igennem gode råd og vejledning af Forsikringsforbundets karriererådgiver, Pernille Fahlmann, læst flere akademimoduler i ledelse, som inden længe gerne skulle munde ud i en akademiuddannelse i ledelse. Fællesoverenskomsten på forsikringsområdet gør det muligt at fortsætte kompetenceudviklingen for dem, som ønsker det. Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2020 blev der forhandlet to nye uddannelsespuljer, som har sikret ansatte under overenskomsten både lokale og centrale uddannelsesmidler.

32

Den nuværende overenskomst giver mulighed for kompetenceudvikling i form af de lokale udviklingsmidler samt Uddannelsespuljen, som er en central fond, hvor man kan søge om op til 25.000 kr. årligt til ens personlige kompetenceudvikling. Frem til udgangen af 2022 kan man også søge om op til 10.000 kr. i støtte til personlig kompetenceudvikling gennem Statens Omstillingsfond (VEU-omstillingsfonden).

Vi kan ikke længere for­ vente, at vores nuværen­ de kompetencer holder gennem hele arbejdslivet

arbejdslivet, og samtidig skal de unge gerne gå i front og fungere som ambassadører for, at også kollegerne udnytter mulighederne. Som medlem af Forsikringsforbundet har man mulighed for at få rådgivning inden for både karriere- og uddannelsesplanlægning, og Ungdomsnetværket vil anbefale, at man benytter sig af muligheden, der er ganske gratis for medlemmer. Tak til vores rådgivere, der kan gøre meget for, at du jobmæssigt når det, du går og drømmer om. Netop rådgivning og vejledning vil Ungdomsnetværket have mere fokus på fremadrettet, så det ikke blot er Forsikringsforbundets unge tillidsrepræsentanter, som kender til mulighederne, men også de unge medlemmer generelt.

Alt dette – og meget mere – arbejder Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk for at få ind under huden på de unge medlemmer. Som generation skal vi være længere på arbejdsmarkedet – måske endnu længere end vi selv lige kan forestille os – og det skal derfor være en naturlig del af de unges karriere og uddannelsesliv at efter- og videreuddanne sig. Vi kan ikke længere forvente, at vores nuværende kompetencer holder gennem hele

Nana Erstling

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

BRANCHEN

Velkommen til Storstrøms Forsikring Storstrøms Forsikring har tilsluttet sig overenskomsten mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). ”Vi er glade for, at Storstrøms Forsikring har meldt sig ind i FA, og at selskabets medarbejdere nu bliver omfattet af vores overenskomst med alle de fordele, det giver. Vi ser frem til at kunne byde flere medarbejdere fra Storstrøms Forsikring velkommen som medlemmer i Forsikringsforbundet,” siger Charlotte Hougaard, lands-

I forbindelse med annonceringen af Storstrøms Forsikrings indmeldelse i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) siger selskabets adm. direktør Per Guldbrandsen:

formand for Forsikringsforbundet.

heden og medarbejderne, er afgørende for skabelse af tillid og tryghed. Dette kan man for så vidt godt skabe uden medvirken af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, men officielle overenskomster og aftaler gør det bare nemmere.”

Storstrøms Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab og har ca. 25 medarbejdere. Hovedsædet ligger i Stege på Møn, og forsikringsselskabet har desuden en afdeling i Maribo på Lolland.

”Vi har meldt os ind i FA, fordi vi er sikre på, at velordnede forhold, forstået som transparente og tydelige aftaler imellem virksom-

Medlemsarrangementer Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer finder du en løbende opdateret oversigt over aktuelle kurser og arrangementer samt oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.

Per Guldbrandsen fremhæver samtidig, at den nye aftale om overenskomst kan gøre det nemmere for selskabet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Forsikringsforbundet ser meget positivt på, at Storstrøms Forsikring har valgt at blive en del af det organiserede arbejdsmarked og den danske model: ”Vi er meget tilfredse med, at ledelsen i Storstrøms Forsikring kan se den værdi, det skaber for både selskabet og medarbejderne at være omfattet af en overenskomst. Vi ser frem til godt samarbejde med Storstrøms Forsikring og håber, at andre forsikringsselskaber kan se de samme fordele som Storstrøms Forsikring,” siger Charlotte Hougaard.

Vejledning til login på Mit.Forsikringsforbundet Du logger ind på selvbetjeningsportalen mit. forsikringsforbundet.dk med dit medlemsnummer/CPR/e-mail og din adgangskode. Første gang du logger ind, skal du klikke på ”Ny adgangskode for førstegangsbrugere” og følge anvisningerne, så modtager du en e-mail med en adgangskode.

10. februar 2022

du vide mere om, hvordan man kan arbejde

Få afmystificeret "agile"

agilt med scrum, så er dette kursus sagen for

Herefter bliver du bedt om at vælge din egen

dig. Her vil du få en introduktion til den mest

adgangskode, som fremover skal anvendes

populære og anvendte agile metode, scrum, og

sammen med dit medlemsnummer til at logge

vi vil dykke ned i elementerne og byggeklod-

ind. Hvis du har glemt dit medlems­nummer og/

serne i scrum. Kom og brug nogle timer på at

eller din adgangskode, kan du benytte hjælpe-

blive klogere, have det sjovt og få inspiration

funktionerne på mit.forsikringsforbundet.dk.

med hjem til at ændre i måden at arbejde på.

TIP: Dit medlemsnummer står altid i nyheds-

På dette kursus vil du få en introduktion til de agile værdier og principper, som er grundlaget for de agile metoder, som i dag anvendes på mange områder. Du vil også prøve, hvad det vil sige at arbejde agilt via sjove interaktive øvelser. Få svar på, om agil er det samme som at

mailen Medlemsinfo.

være fleksibel og ændre plan hele tiden. Og om agil bare er en måde at sige, at der ikke er behov for planlægning eller dokumentation.

10. marts 2022

I dybden med Scrum Du har sikkert hørt ordet ’scrum’. Det er navnet på en af de mest udbredte 'agile' metoder. Vil

Tilmelding til kurser og arrangementer

Bemærk: Du kan ikke ændre dit brugernavn – det vil altid være dit unikke medlemsnummer.

Tilmelding foregår via selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet.dk. ​ Se evt. vejledning til login.

33

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

RETTEN ER SAT

Religiøs ville ikke arbejde på en lørdag En idrætslærer på et gymnasie var syvendedagsadventist og anså derfor lørdage som religiøse hviledage. Gymnasiet var klar over dette og havde tidligere taget hensyn til det ved at fritage læreren for at møde op til arrangementer på lørdage. Men da man det kommende år skulle udbyde en ny uddannelse, hvor idræt var blandt hovedfagene, og hvor idrætslæreren var den eneste, som var uddannet til at undervise i idræt, gav gymnasiet læreren besked om, at han skulle møde op til arrangementet. Dette nægtede læreren med henvisning til sin religion. Gymnasiet fik desuden et brev fra trossamfundet, som hævdede, at det ville være i strid med Grundloven at forhindre læreren i at dyrke sin gud og pålægge ham at arbejde på deres religiøse hviledag.

blandt lovens diskriminationskriterier. Arbejdsgivere må heller ikke indirekte gennem regler om fx beklædning stille nogle arbejdstagere ringere end andre, selv om selve reglen kan synes neutral. Men der er også undtagelser, hvor en forskelsbehandling kan accepteres, hvis den er ’objektivt begrundet i et sagligt formål, og hvis midlerne til at opfylde dette er både hensigtsmæssige og nødvendige’, som lovens §1 stk. 3 udtrykker det. Landsrettens afgørelse sagde, at gymnasiets krav om at arbejde på en lørdag var en neutral bestemmelse og dermed ikke direkte forskelsbehandling. Kravet om fremmøde lørdag kunne derimod udgøre indirekte forskelsbehandling. Dommerne var enige om, at kravet var begrundet i saglige formål, og at det var hensigtsmæssigt at kræve, at læreren mødte op for at opfylde formålet.

Sagen mundede ud i, at læreren ikke mødte op til arrangementet om lørdagen, og gymnasiet afskedigede ham derfor kort tid efter. Læreren klagede til Ligebehandlingsnævnet over afskedigelsen, med påstand om at han var udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af sin religion.

Afgørelsen i Landsretten blev derfor, at fremmødet var nødvendigt og

Ligebehandlingsnævnet gav læreren medhold og tilkendte ham en godtgørelse på 9 måneders løn. Gymnasiet var imidlertid uenig i afgørelsen og indbragte sagen for domstolene, hvor den blev henvist til Landsretten, da sagen var af principiel karakter.

Juristens kommentar

Forskelsbehandlingsloven forbyder arbejdsgivere at forskelsbehandle ved afskedigelse og fastlæggelse af arbejdsvilkår, og ’religion og tro’ er

hensigtsmæssigt for at opnå formålet med idrætsdagen, og at der derfor ikke var tale om forskelsbehandling i strid med loven. Gymnasiet fik derfor medhold i, at afskedigelsen var berettiget.

Sagen viser, at der kan forekomme tilfælde, hvor en – her – indirekte forskelsbehandling ikke var i strid med lovgivningen, idet undtagelsen om at en disposition, der både er objektivt begrundet i et sagligt formål og med midler, der var hensigtsmæssige og nødvendige, ansås for opfyldt.

INFO

af Lone Clausen, næstformand og medlem af Forsikrings redaktion

Tak til Forsikrings redaktør, som sender stafetten videre Lars H. Knudsen har gennem de seneste godt 12 år været redaktør på Forsikringsforbundets medlemsblad. Denne udgave af Forsikring bliver den sidste med Lars som ankermand, da han har valgt at stoppe i Forsikringsforbundet for at kunne arbejde mere med sine interesser inden for bl.a. fotografering, videoproduktion og sejlads. Ny redaktør på Forsikring bliver Simon Tolstrup Holmegaard, som er

34

kommunikationskonsulent i Forsikringsforbundet. Lars har i mere end et årti været indbegrebet af vores medlemsblad, og han har været garant for vedkommende artikler af høj kvalitet med fokus på vigtige emner og udfordringer for medlemmerne. Fra hele Forsikringsforbundet skal lyde en kæmpe tak for hans store indsats! Vi ønsker Lars alt det bedste fremover.

Lars H. Knudsen

Simon Tolstrup Holmegaard

KEEP SHINING!

BRANCHEN HAR BRUG FOR DIG OG DINE KOMPETENCER MANGE ÅR UD I FREMTIDEN. Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse.

Hele livet.

Vi hjælper dig med at shine. Skadeforsikring – Liv – Pension – IDD – Power Skills – Kommunikation Brobygning til HD 2. del – Compliance – Digitalisering – Innovation. Se alle dine muligheder på foak.dK

35

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

LOKALT

Nyt fra Forsikringsforbundet lokalt Topdanmark

til Sabine Maria Jensen, som er

Forsikring ønsker Nicklas Christi-

ode: Christian Sletten (formand)

pensionsrådgiver i Liv.

ansen tillykke med valget som ny

– Maria Katharina Degn (næstfor-

tillidsrepræsentant og medlem af

mand) – Elise Holm (kasserer) samt

bestyrelsen i personaleforeningen.

følgende som bestyrelsesmedlem-

Nicklas er 28 år, far til tre og sid-

mer: Pia Lentz, Tina Vesth, Bibbi

der til dagligt som skadebehand-

Biljana Dimitrova, Lene Karina

ler i indbo/bygning. Han glæder

Holgaard, Marie Louise V. Ander-

sig til at være med til at gøre en

sen og Michael Rasmussen.

Navneskift Personaleforeningen skifter navn 1. januar 2022. På de to generalforsamlinger i Viby og Ballerup stemte medlemmerne JA til, at ’Personaleforeningen i Topdanmark’ pr. 1. januar 2022 kommer til at hedde ’Forsikringsforbundet i Topdanmark’. På den måde kommer det forhåbentligt til at være mere tydeligt for både medlemmer og ikke-medlemmer, at vi er den lokale afdeling af fagforeningen Forsikringsforbundet.

LB Forsikring Generalforsamling Personaleforeningen i LB Forsikring afholdt fredag d. 5. november

forskel for sine kollegaer. Derud-

generalforsamling for foreningen i auditoriet på Amerika Plads. Det blev en fremragende aften, hvor beretning,

vedtægtsændringer

over glæder han sig til at blive

Generalforsamlingen blev afholdt

en del af Forsikringsforbundets

på Gammel Kongevej 60, men med

Ungdomsnetværk.

streaming til Codans kontor i Søften, Jylland. I alt deltog 65 medlem-

og valg til tillidsposter gik hånd i

mer, hvilket var flere, end vi har

involvering. De fremmødte med-

Codan

lemmer fik undervejs i program-

Generalforsamling

regnskabet fra kassereren og valg

Personaleforeningen i Codan holdt

til bestyrelsen, havde vi inviteret

hånd med medlemsdemokrati og

været i årevis. Udover beretningen fra formanden, fremlæggelse af

Indbydelse til indflydelse

met mulighed for at sætte deres

Personaleforeningen gentog sidste

præg på foreningens fremadrette-

generalforsamling torsdag den 28.

Helen Eriksen til at holde et fore-

års workshop, hvor medlemmerne

de arbejde gennem en workshop,

oktober, hvor følgende blev valgt

drag om arbejdsglæde, humor, og

fik mulighed for at give deres input

der satte fokus på arbejdsmiljø,

til bestyrelsen for en 2-årig peri-

hvordan det kan forenes. Det var

til foreningens fokusområder i de

synlighed og organisering, kompe-

kommende år. Der blev sat fokus

tenceudvikling, og ”ordet er frit”.

på emnerne Kompetence, Den

Bestyrelsen tager de mange gode

hybride arbejdsplads og Atypiske

forslag med sig videre og tilrette-

ansættelser. Disse områder ser vi

lægger det kommende arbejdspro-

frem til at arbejde videre med. Tak

gram efter medlemmernes input.

for hjælpen til jer, der deltog.

Efter selve generalforsamlingen

Der har været valg til bestyrelsen i personaleforeningen, hvor den på to vakante poster nu kan byde velkommen til Hanne Timm fra Salgscenter Ballerup og Allan Clemmesen, Bygningstaksator. De er begge tillidsrepræsentanter – og nu også bestyrelsesmedlemmer.

Vil du være en del af vores karrierenetværk?

blev alle fremmødte medlemmer inviteret på middag. Maden blev leveret af foodtrucks, der til lejligheden havde taget opstilling ude foran LB’s nye domicil. Her kunne

I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kunder inden for forsikring, og det har vi gjort gennem mange år. Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk.

medlemmerne få serveret pølser og flæskestegssandwich fra Pølsemanden, samt eksotiske retter fra det peruvianske køkken.

Ny tillidsrepræsentant

Send dit CV til emnebanken: Bliv en del af vores emnebank, så står du i første linje til nye karrieremuligheder – både faste stillinger og vikariater.

På generalforsamlingen var der I tillidsrepræsentantkorpset byder

valg til personaleforeningens be-

personaleforeningen velkommen

styrelse. Personaleforeningen i LB

36

7 1 3 5 8 2 6 4 9

1 5 8 7 2 6 4 9 3

3 7 4 8 9 1 5 2 6

6 9 2 3 4 5 1 8 7

5 2 1 9 3 7 8 6 4

9 8 6 1 5 4 3 7 2

4 3 7 2 6 8 9 1 5

26 85 73 18 37 69 51 94 42 48 69 11 54 76 92 23 85 37 92 57 34 85 43 21 18 69 76 67 48 52 79 81 33 94 16 25 19 74 85 27 98 46 32 51 63 33 91 26 62 14 55 77 48 89 74 22 69 41 55 17 86 33 98 51 33 47 96 29 88 65 72 14 85 16 98 33 62 74 49 27 51

69 82 24 71 95 36 48 13 57

55 93 78 87 42 19 26 34 61

37 11 46 28 54 63 92 75 89

82 47 53 94 71 25 19 66 38

76 68 39 13 87 42 55 91 24

91 24 15 36 69 58 77 82 43

13 39 87 42 26 74 61 58 95

44 56 91 65 18 87 33 29 72

28 75 62 59 33 91 84 47 16

SUDCL_ 4013 SUDCL_ 4014

8 6 5 4 7 9 2 3 1

SUDCL_ 4012 SUDCL_ 4013

2 4 9 6 1 3 7 5 8

SUDCL_ 4012

Sudoko løsning (Fra side 39) 9 2 4 1 5 6 8 3 7

5 3 8 7 2 9 6 4 1

Er du interesseret? Send dit CV til: info@centrum-personale.dk. 7 2 6 1 3 4 8 og læs mere om os: 1 Følg 7 8 4QR-koden, 9 6 5 6 8 4 3 2 5 9

3 4 1 5 9 6 8

9 3 7 2 5 1 4

5 6 9 8 7 2 3

7 1 2 2 5 9 6 8 3 4 7 1 Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C 1 3 4 Telefon: 33 24 40 80 8 9 7 www.centrum-personale.dk 5 2 6 SUDCL_ 4014

Nye ansigter i bestyrelsen og nye tillidsrepræsentanter

engagement - erfaring - ekspertise

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

LOKALT virkelig godt. Aftenen sluttede

som kom til hovedkontoret i Lyng-

med skøn middag og socialt sam-

by. Det var glade medarbejdere fra

Tryg

vær på den store klinge, både i Kø-

Danica Pension og Danske Bank,

Generalforsamling

benhavn og i Søften.

som fik en croissant.

Tak til alle de fremmødte på årets generalforsamling. Det var fantastisk

FTFa

Andespil

Generalforsamling

sikringsforbundet i Danica Pensi-

Den 30. oktober 2021 inviterede Personaleforeningen i FTFa til ge-

Den 30. november afholder Foron det årlige andespil i kantinen i Lyngby. Det er med gløgg og æble-

neralforsamling for første gang i to

skiver og gode gaver.

år. Formen blev lidt anderledes end

Bornholms Brand

tidligere år: Normalt inviteres alle medlemmer til møde med efterfølgende middag og overnatning. I år var der udfordringer med at finde egnede lokaler, så bestyrelsen besluttede, at generalforsamlingen i år var både online og offline. Via Teams var kontorerne i videoforbindelse med hinanden under generalforsamlingen. Det var en okay løsning, men alle var enige om, at der mangler noget, når man ikke er samlet fysisk. Det gør vi til

Clausen, næstformand i Forsikringsforbundet, samt Bent Pedersen, juridisk konsulent. Det blev en god generalforsamling med genvalg af Simon D. Hansen som bestyrelsesmedlem.

Mange nye medlemmer Forsikringsforbundet i If har budt

Lars P. Helvard, blev genvalgt, og

velkommen til hele 20 nye med-

på det efterfølgende konstitueren-

lemmer, der er kommet som led i

de bestyrelsesmøde konstituerede

den nylige hvervekampagne.

bestyrelsen sig med ny næstfor-

Tirsdags-treats

Danica

I Danica Pension har man hjemtaget IT-funktionen, og i den forbindelse har man fået to nye tillidsrepræsentanter, nemlig Sebastian Højlund Stengaard og Birgit Enggaard Jensen. De har begge været tillidsrepræsentanter i Danske Bank, men fortsætter nu som tillidsrepræsentanter i Danica Pension i forbindelse med hjemtagelsen af IT.

sig selv via korpset af tillidsrepræsentanter, hvis det bliver nødvendigt.

ling. Man havde besøg af Lone

Formand for personaleforeningen,

sen til Pia.

pladsen i øjeblikket, blev vedtægterne ændret, så bestyrelsen kan supplere

Brand har holdt generalforsam-

Genvalg og ny næstformand

Tillykke til Gry og tak for indsat-

Hansen ikke ønskede genvalg. Idet bestyrelsen ikke ønsker at genbesætte

Personaleforeningen i Bornholms

If

som overtager efter Pia Nielsen.

bestyrelse og formandskab. Bestyrelsen blev dog én færre, da Mette Holm

Generalforsamling

næste år.

mand Gry Lindegaard Rasmussen,

at se jer alle igen. På generalforsamlingen blev der genvalg til revision,

If har i august og september 2021 haft ’tirsdags-treats’. Her bød If medarbejderne velkommen tilbage på kontoret med bl.a. pan-

Navneændring

nes dagligdag. Møderne er meget

dekager med is, flødeboller, smoo-

Den største ændring på general-

værdifulde for formandskabet, og

thies, pølsevogn og musik samt

forsamlingen var i vedtægterne,

vi håber, at de også giver jer som

morgenmad.

hvor navnet blev ændringen fra

medlemmer værdi. Endnu engang

Generalforsamling

’Personaleforeningen i Tryg’ til

tak til alle jer, som mødte op og

Forsikringsforbundet i IF afholdt

’Forsikringsforbundet i Tryg’.

deltog i debatten.

Valg af tillidsrepræsentanter

sin generalforsamling i oktober, og alle, der var på valg, blev gen-

Vi vil gerne takke alle jer, som tog

Der har været valg af tillidsrepræ-

valgt. Aftenen forløb godt med en

jer tid til at deltage, vi håber, I hav-

sentanter (TR) i de forskellige om-

fin beretning fra formanden Claus

de en hyggelig aften.

råder. Da vi de seneste år er steget i

Hansen og efterfølgende et indlæg fra landsformand for Forsikringsforbundet, Charlotte Hougaard.

Provinsturné I løbet af oktober og november besøgte formandskabet kontorerne

antal ansatte, og heldigvis også antal medlemmer i Skade i Ballerup, har vi udvidet skadeområdet med to nye TR-områder. Det betød, at vi

Kampagnecroissanter

Derefter spillede vi bankospil med

i Kolding, Næstved og Århus på

I forbindelse med medlems­

mange flotte gevinster, og aftenen

årets provinsturné. Mødernes ret

men til Louise Angelo Schack, men

hvervning i slutningen af oktober

sluttede af med dejlig middag i

uformelle setup gør, at vi får nog-

desværre er den anden TR-plads

delte personaleforeningen crois-

kantinen i form af en italiensk

le gode drøftelser og ikke mindst

i skade på hovedkontoret stadig

santer ud til alle medarbejdere,

buffet, som If´s kok stod for.

informationer om medlemmer-

vakant.

den 1. oktober kunne sige velkom-



37

FORSIKRING > NR. 4 > DECEMBER 2021

LOKALT

Louise Angelo Schack

Marlon Stabel Vollandt

Valget i Lautrupbjerg Erhverv blev

år i år, så er det julegaveår. Med-

medlemmer. Carsten Rasmussen

vundet af den siddende TR, som er

lemmerne i Tryg modtog derfor i

blev genvalgt som formand.

Bouchra Mohammadi. Vi ønsker

november måned et gavebevis fra

Bouchra tillykke med genvalget

den lokale tillidsrepræsentant, og

Sebastian kunne fortælle en mas-

og takker Simon for interessen i

det kan de den 1. december om-

se om at være medarbejder i Gjen-

arbejdet som tillidsrepræsentant.

sætte til årets julegave. Vi håber,

sidige Forsikring. Det var rigtig

at alle bliver glade for gaven, og

fint, at han tog turen fra Køben-

alle medlemmer i selskabet øn-

havn over til os. Det var med til

skes en rigtig glædelig jul.

at gøre generalforsamlingen til en

Det er julegaveår! Personaleforeningen/Forsikrings-



forbundet i Tryg har den regel, at

Derudover opstillede to kandida-

man i ulige år uddeler julegaver

ter i to områder, hvilket udløste et

til medlemmerne. Og det er ulige

rigtig positiv oplevelse.

NEM Forsikring

Samtidig var det dog en ret underlig aften, da det jo nok er sidste

valg i hhv. Kundefront Privat Ska-

Sidste generalforsamling

de og Lautrupbjerg Erhverv. I Kun-

Personaleforeningen i NEM For-

defront Privat Skade blev valget

sikring afholdt generalforsamling

vundet af Marlon Stabel Vollandt,

den 26. oktober på hovedkontoret.

hvilket betød, at vi måtte tage

Bent Halfdan Pedersen, juridisk

afsked med Helle Juul-Pedersen.

konsulent i Forsikringsforbun-

Der skal lyde en stor tak til Helle

det, samt Sebastian Buur Gabe

for et godt samarbejde. Samtidig

Kristiansen, hovedbestyrelses-

mark’ kunne i oktober 2021 fej-

glæder vi os til et nyt samarbejde

medlem og formand i Gjensidige

re sit 20-års jubilæum. Det er

med Marlon.

Forsikring, deltog sammen med 6

nemlig netop nu 20 år siden, vi

Som medlem af Forsikringsforbundet er du medejer af Lån & Spar og får særlige fordele. Danmarks højeste rente på din lønkonto er en af dem. Du får også en økonomisk helhedsrådgivning af din personlige bankrådgiver, der har sat sig ind i arbejdsog lønvilkår for medlemmer af Forsikringsforbundet.

ling i NEM Forsikring.

Sygeforsikringen "danmark" Forsikringsforbundet

Skal du handle bolig?

Ring 3378 1978, book på lsb.dk/ forsikringsforbundet – eller skriv til: forsikrings­ forbundet@lsb.dk

i

’dan-

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Boligøkonomi bliver nemmere, når du ejer din bank

gang, der holdes generalforsam-

Det sidste er vigtigt, når det gælder din bolig. Uanset om du skal købe, sælge eller leje, kan du regne med kvalificeret rådgivning fra en, der kender din økonomi. Køb af villa, lejlighed eller andelsbolig er nok den største økonomiske beslutning, du kommer til at træffe, så hvorfor ikke udnytte alle dine fordele?

Forsikring_211115_Bolig_180x112.indd 1

38

10.11.2021 19.48

DECEMBER 2021 < NR. 4 < FORSIKRING

LOKALT havde de første møder med DFL – Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, som Forsikringsforbundet hed dengang. Og efter mange møder fik vi skabt Personaleforeningen.

GF Forsikring

På den ekstraordinære generalforsamling i personaleforeningen i GF Forsikring den 4. november blev Lillian Falck Skivinger Bojsen

valgt som ny formand, Susanne Hertzum blev valgt som næstformand, og Mette Kristine Sloth blev valgt som nyt menigt medlem af bestyrelsen.

De første 20 år har budt på spændende og udfordrende forhandlinger, tre udskiftninger af formænd og diverse udskiftninger i vores

Nyt medlem af hovedbestyrelsen SMP-kredsen, der er de mindre og mellemstore

lokale bestyrelse. Vi startede ud

lokale repræsentationer i selskaberne, er repræ-

med ca. 60 medlemmer og er i dag 93 medlemmer. Det blev besluttet at fejre jubilæum med et supergavekort til alle medlemmer i selskabet.

senteret i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse. Med Jette Christensens bortgang blev en plads ledig, og efter suppleringsvalg blev Shila Casey fra Thisted Forsikring valgt ind som medlem af hovedbestyrelsen.

1 8 6 4

8 1 5

9

1 8 4 5 7 8 8 4

1

5 8

7

1

4 8

6 3

5 6

9

3 5 4 1

7 1

7 3 4 8 7 5

39

© www.pibfeatures.com

7

2

SUDCL_ 4013

2 3 4

5 3 8 7 9 4 3 7 8 5 3 6 2 9 5 7 3 2

© www.pibfeatures.com

1 5 5 3 8 4 5 1 8 9 6 7 2 4 5 3 6

9 8 3 7 1 2 SUDCL_ 4012

3

© www.pibfeatures.com

2

SUDCL_ 4014

PAUSE

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

Tilmeld dig årets online julekalender Igen i år markerer Forsikringsforbundet julen med en hyg­ gelig online julekalender for medlemmer, og den løber hen over alle juledagene. Fra den 1. december og helt frem til juleaften kan du dagligt online-skrabe dig til dejlige gave­ kort. Og juleaftensdag er der tilmed særligt store gave­ kort at vinde. For at deltage skal du selvfølgelig være medlem af Forsikringsforbundet. Du finder mere info om julekalend­er­en på forsikringsforbundet.dk Tilmeld dig via dette link: jul.forsikringsforbundet.dk Glædelig jul og pøj-pøj med skraberiet. Hvis du ikke er medlem af Forsikrings­ forbundet, men har lyst til at lege med i online-julekalenderen, så gå ind på BlivMedlemNu.dk og meld dig ind. Det er en god julegave til dig selv.

Pas på, at dine feriedage ikke går tabt! 31. december 2021 er sidste frist for at afholde feriedage, som evt. er blevet overført fra ”mini-ferieåret” i sommeren 2020.

Der gælder en særlig regel i forhold til disse overførte feriedage. De kan hverken overføres eller udbetales. Medmindre du er ramt af en ”feriehindring”, går disse feriedage tabt, hvis du ikke når at holde dem inden udgangen af 2021.

Feriedage overført helt tilbage fra den gamle ferielov (ferie, der skulle have været afholdt inden 31. april 2020) bliver ikke på samme måde forældede. Disse dage kan blive udbetalt, eller du kan indgå aftale med din arbejdsgiver om at få dem overført. Er du på barsel eller sygemeldt, kan du overføre ikke-­ afholdt ferie til næste ferieafholdelsesperiode. Dette gælder også ferie fra ”mini-ferieåret”.

kindly.dk

Da vi overgik til nye ferieregler, fik du tildelt 16,64 feriedage den 1. maj 2020. Disse dage skulle bruges til ferie i perioden fra 1. maj til 31. august 2020. Fik du ikke holdt din ferie, blev dagene automatisk overført til ferieperioden 1. september 2020 – 31. december 2021.