DFL Forsikring nr 6-2015

FORSIKRING Nr. 6 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Internationalt [ TEMA 4-15 ]

Klar til møde, når aftensmaden er ryddet væk [Side 6] Stor, større, størst verdens største forsikringsselskaber [Side 9]

Udlandet bestemmer mere end du tror Det er dejligt å være norsk i Danmark synes Codans nye landedirektør [Side 12]

Formandskabets julehilsen – Julekonkurrence Nyt navn og ny adresse [Side 16-17]

Leder

Charlotte Hougaard Landsformand

Velkommen til Forsikringsforbundet Dette er det sidste nummer af Forsikring før årsskiftet, og må derfor være det rette sted at sige et dybfølt og varmt farvel til DFL – Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Altså til navnet.

I takt med udviklingen i branchen og ude i selskaberne, har vi løbende tilpasset organisationen, kommunikationen og medlemstilbud så de matcher den virkelighed, du som medlem oplever i dagligdagen.

Lad mig for nemheds skyld nøjes med at sige ’DFL’, for sådan er det jo blevet i daglig tale – og det er et af problemerne med vores lange, gamle navn. Og gammelt er det, for ved stiftelsen hed vi ’Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat’, hvor ’Sekretariat’ blot to år senere blev ændret til ’Landsforening’.

Siden Landsmødet 2014 har vi arbejdet intenst med en fornyelse af vores organisation og derfor har det også været helt naturligt at ændre vores navn.

Navnet ’Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening’ har dermed eksisteret siden 1946 – i omkring 64 år. Prøv at tænke over, hvordan verden har ændret sig gennem årene.

Fra starten af det nye år hedder vi ’Forsikringsforbundet’. Her vil folk i langt højere grad kunne forstå hvem vi er og hvad vi laver, alene ud fra navnet. Navneskiftet er kun en indpakning. Det, der er indeni, er fortsat det samme og præget af et stort ønske om at skabe de bedste rammer for dig og dine kolleger.

Forsikringsforbundet vil også efter årsskiftet være drevet af mennesker, der brænder for at gøre en forskel, og for at hjælpe dig som medlem. Vores vision om at ’vores medlemmer har det godt’, er også efter nytår vores ledestjerne. Jeg glæder mig til at tage hul på et nyt år, og i en ny indpakning fortsætte arbejdet for at skabe en trivselsfyldt og tryg hverdag for dig og dine kolleger. Med ønsket om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Venlig hilsen

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2015 er afsluttet den 10. november 2015.

2 | FORSIKRING 6/2015

Indhold

Fik du læst det seneste Forsikring? Gå ind på dfl.dk og hent bladet

FORSIKRING

FORSIKRING

Nr. 5 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Nr. 4 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

! Karriere? le dage i gam Unge blive? Hvad kan jeg Fagfor ening? DFL

Unge

Fleksibilitet

Fremtidens unge medlemmer vil have personlig service

Fleksibilitet kan være godt – men der er grænser

[ TEMA 4-17 ]

[ TEMA 4-16 ]

Eleverne: Vi vil have længere weekends [Side 6] DFL Ungdom: Fra socialt forum til politisk organ [Side 8]

Vi spurgte medlemmerne: Hvor fleksibel er du? [Side 8]

Fremtidsprovokation – hvad skal vi gøre? [Side 12] Uddannelsens mange veje [Side 18]

A og B holdet – der er noget om snakken [Side 14]

Vær aktiv i arbejdstiden – for dit helbreds skyld [Side 16] Sådan knockouter du din modstander [Side 19]

Social kapital har værdi for dig – side 22

Kampagne i uge 45-46: Tjek din lønseddel! – side 21

»»» TEMA: Internationalt

04-15

04 EU kigger dig over skulderen 06 Internationalt arbejde: Klar til møde 08 Hvem tror du bestemmer? 09 Stor, større, størst 10 Udlandet vil styre dine kompetencer 12 Codan: Det er dejligt å være norsk i Danmark 14 Beslutningerne tages på en bar

Internationalt

15 Forsikring for folk i skudlinjen

Verden bliver mindre, og det mærker vi også som forsikringsansatte i Danmark. EU blander sig i stadig mere og DFL må også kæmpe for medlemmernes sag i udlandet.

15 Udlandet trænger sig på

»»» Midteropslaget 16 Formandskabets julehilsen

16-17

16 Julekonkurrence 17 Velkommen på ny adresse 17 Velkommen til Forsikringsforbundet 17 Forsikring får justeret design

Så er det snart jul og nytår Efter nytår vågner DFL op som Forsikringsforbundet på en ny adresse. Læs landsformandens leder og formandskabets julehilsen. Og så bliver der julekonkurrence alle dage frem til den 24. december.

17 Ny hjemmeside og e-mail adresser

»»» Øvrige artikler 18 Ni tips til alle rodehoveder 20 Jorden rundt på tre ben 22 Opsagt: Det er helt ok at reagere

»»» INFO sider 23 Jura: Retten er sat

20-21

24 Profilen: SEB Pension 25 Vi chatter med Simon Bijlsma fra FTF-A

18-19

26 DFL Ungdom: Succes med LinkedIn kursus

Ni råd til alle rodehoveder

Jorden rundt til fods

27 DFL Ungdom: Fredagsbaren hitter

Hvis du ikke kan finde kuglepennen og dit bord flyder med papir, så er du nok et rodehoved – men det kan du gøre noget ved.

Hos SEB Pension har ledelsen den holdning, at god kundeservice starter med glade medarbejdere. Smilies og walk-and-talk møder er nu en del af hverdagen.

28 Nyt fra personaleforeninger og regioner 31 Sjov til pausen 32 Løntjek / Tryg og iværksætterne / Medlemmer fik frokost og natmad

FORSIKRING 6/2015 | 3

Tema Internationalt

»»» TEMA: Internationalt 04 EU kigger dig over skulderen 06 Internationalt arbejde: Klar til møde 08 Hvem tror du bestemmer? 09 Stor, større, størst 10 Udlandet vil styre dine kompetencer 12 Codan: Det er dejligt å være norsk i Danmark 14 Beslutningerne tages på en bar 15 Forsikring for folk i skudlinjen 15 Udlandet trænger sig på

EU KIGGER DIG OVER SKULDEREN Lone Clausen, næstformand

Også i forsikringsbranchen bliver rammer og vilkår i stadig større grad styret fra EU. Arbejdet med at værne om den hverdag, vi kender og værdsætter, sætter derfor os og vores internationale samarbejdspartnere på hårdt arbejde.

4 | FORSIKRING 6/2015 TEMA

EU blander sig i stadig højere grad i de forsikringsansattes hverdag. Det gælder regulering af arbejde og krav til kompetencer, men også kapitalkrav til selskaberne. Det er tiltag, som har direkte betydning for os som medarbejdere, vores arbejdsliv og vores trivsel. Derfor er det vigtigt for dig som medlem, og bliver stadig vigtigere, at DFL er til stede for at kontrollere og påvirke beslutningstagerne – også hos EU i Bruxelles. Gennem vores arbejde støtter vi op om ’den danske model’ – som på mange måder også er den nordiske model. Det er en model, hvor det er arbejds-

markedets parter selv, der forhandler overenskomster, og hvor samarbejdet med arbejdsgiverne baserer sig på dialog og løsninger frem for lovgivning. Selv om EU og Bruxelles kan synes fjern i din travle hverdag, så er det vigtigt for dig, at vi som din faglige organisation er til stede i de fora, hvor dagsordenen for den

Internationalt

finansielle sektor og forsikringsbranchen bliver sat. Derfor prioriterer vi at deltage, der hvor det giver mening, og hvor det skaber værdi for dig som medlem. Den opgave kan vi ikke løfte alene. Derfor arbejder vi sammen med vores kolleger i norden om at vurdere og påvirke beslutninger i EU i tide, før de lander på bordet som direktiver og lovgivning. Sammen står vi stærkt Det er her, organisationer som Nordic Financial Unions (NFU) spiller en stor rolle. NFU er skabt af fagforeningerne for de bank- og forsikringsansatte i Norden, og drives af ildsjæle. NFU gør en stor indsats for at påvirke beslutningstagere via lobbyarbejde i Bruxelles. Noget af det samme sker i vores internationale paraplyorganisation UNI Global Union, hvor vi deltager i arbejdet i UNI Finance Europa for også af den vej at kunne påvirke beslutninger med betydning for finanssektoren i Danmark. Gennem NFU og UNI arbejder vi internationalt, og de to organisationer repræsenterer et så stort bagland i form af bl.a. finansansatte, at vi står stærkt. Derfor er det blandt andet lykkedes at få værdien af medarbejderrepræsentation i virksomhedsbestyrelser trukket frem, at tilpasse regler om whistleblowing, beskyttelse af arbejdstagerne samt beskyttelse af kollektive overenskomster og den nordiske aftalemodel.

Den danske model fungerer Det er også gennem disse internationale samarbejder, at vi kan påvirke og give modspil til kommende direktiver som f.eks. Insurance Distribution Directive (IDD). Direktivet indeholder blandt andet regler om kompetence- og løbende uddannelse af medarbejdere, der distribuerer forsikringer. Det indeholder også regler om interessekonflikter, og regler der skal forhindre overdrevne salgsmål. Kort sagt vil direktivet regulere og ændre på regler, som allerede fungerer rigtig godt for de forsikringsansatte i Danmark. Sådanne regler må ikke forringes. Sammen med vores partnere internationalt arbejdes der også på at beskytte de kollektive forhandlinger, og at sikre at medarbejderne informeres og høres om omorganiserings- og afviklingsplaner. Vi deltager også i den sociale dialog for forsikring i Europa. ’Social Dialog’ er et EU-støttet forum for de europæiske arbejdstagere og arbejdsgivere i forsikringssektoren. Her mødes vi og drøfter aktuelle emner, som rammer for distancearbejde, demografiske udfordringer for branchen, at vi skal arbejde til en højere alder samt digitaliseringens betydning for branchen. Her deles viden og gode erfaringer i en fælles forståelse for, at det er dialogen og samarbejdet om branchen og dets udfordringer, der får ting til at udvikle sig. Her bliver også sat rammer for standarder og hensigtserklæringer for et fælles forsikrings-Europa, som derefter skal danne rammerne for en national dialog.

Tema

Det nytter Alt i alt viser resultaterne, at særlig NFU har gjort en forskel omkring reguleringen af den finansielle sektor i EU, en forskel, der i den sidste ende, vil kunne mærkes hos dig som medarbejder og i din hverdag på jobbet. Som din fagforening er vi derfor nødt til at se længere ud end til det nationale og det nære. I dag er mange arbejdspladser tværnationale eller ejet af udenlandske selskaber, så også derfor er det nødvendigt, at vi tænker globalt. Den globale generation Vi ser en ny generation af medarbejdere og dermed også medlemmer af DFL, som er startet på deres arbejdsliv i de senere år. De har et arbejdsliv, hvor grænser på alle områder flyder mere ud – også mellem arbejds- og privatliv. Den nye generation på arbejdsmarkedet tænker globalt og er vokset op i en verden, hvor alt er tættere på, hvor nationale begreber som flag og fædreland betyder mindre, men individualisme betyder meget. Den nye generation ser mennesker og ikke racer, og er samlet set mere fleksible i deres tilgang til deres omverden og arbejdsliv. De skifter job for at få et sjovere og mere meningsfyldt arbejdsliv, og ikke nødvendigvis fordi lønnen er højere. Derfor kræver fremtiden af os, at vi også kan favne dem som medlemmer. Det kræver et bredt udsyn og en global bevidsthed.

FORSIKRING 6/2015 TEMA | 5

Tema Internationalt

Af Mette Frænde, freelance journalist

»»» Hverdagen i en international virksomhed:

KLAR TIL MØDE,

NÅR AFTENSMADEN ER RYDDET VÆK International ansættelse åbner døre, men kræver også tålmodighed – ikke mindst når tidsforskelle kræver at møder lægges, når aftensmaden er ryddet af bordet. Vi har talt med Heidi Støvring om hverdagen i en international forsikringsvirksomhed.

6 | FORSIKRING 6/2015 TEMA

Internationalt

Det kræver en stor portion tålmodighed og gode sprogkundskaber at arbejde for en stor international virksomhed i forsikringsbranchen i Danmark med kunder fra hele verden. Centralstyring og lange beslutningsprocesser kan være hverdag, men samtidig kan en international arbejdsplads åbne døren både til nyt input, og en udstationering i udlandet til de rejselystne. 69.000 kolleger i 120 lande Det fortæller Heidi Støvring, som arbejder i København for AON, verdens største konsulenthus indenfor Risk og Human Capital med hovedkontor i London og Chicago. Koncernen har 500 kontorer i 120 lande og i alt 69.000 ansatte, hvoraf 280 arbejder i Danmark. Heidi har arbejdserfaring fra begge verdener. Hun har arbejdet for den London-baserede forsikringsmægler Willis og boet i Tyskland, men også for pæredanske selskaber som Alm. Brand, Danica og Alka. Her giver hun indsigt i, hvordan hun oplever forskellen ved at arbejde for en international virksomhed med kunder fra Sverige til Singapore, fremfor et dansk selskab med danske kunder. ”Det der tiltrækker mig mest ved det internationale aspekt er, at man kan samarbejde på tværs af landegrænser,” siger Heidi, som dagligt har tæt kontakt til kollegaerne og kunderne globalt. ”Det giver mig noget ekstra at tale med mennesker ude i verden, og at finde ud af, hvordan samfundet hænger sammen andre steder i verden.” En af fordelene er, at hun får delvis indsigt i, hvordan pensionssystemet er skruet sammen i for eksempel England, Frankrig, Malaysia eller Indien. Indsigten vurderer hun giver et bedre udsyn, og et bedre sammenligningsgrundlag i den professionelle hverdag. Højt niveau af fleksibilitet Med kunder verden over er både tidsforskelle og krav til sprogkundskaber faste følgesvende. Tidsforskellen gør, at man skal være mere fleksibel, og det runde bord med morgenbrød hver fredag er skiftet ud med konferenceopkald eller videomøder, når det gælder kommunikation

med kollegaerne rundt om i verden. Møderne med kunder på tværs af tidszoner får man passet ind ved at være fleksibel, og ikke være bange for at tage et møde, når aftensmaden er ryddet af bordet, og ungerne er lagt i seng. ”Som regel er det sidst på dagen, ved femtiden, at de godt kan lide at snakke i USA, eller ved syvtiden ved større tidsforskelle,” forklarer Heidi, som pendler mellem Nyborg og København fire dage om ugen, og arbejder hjemmefra én dag. ”Man skal være klædt på til at tage de opkald ind imellem, afhængigt af, hvad det er for en jobfunktion man har,” siger hun. How do you do… En anden udfordring, som man møder som ansat i en international virksomhed med internationale kunder, er sprogkundskaberne. Her er et højt niveau af engelsk ofte påkrævet, også når det gælder fagsprog og alle de tekniske betegnelser, som skal læres udenad. ”Det kræver noget rent psykisk, at man hele tiden arbejder på et andet sprog. Man taler det, og man skriver det,” siger Heidi. At skulle tænke og skrive på et andet sprog konstant når man bor, og arbejder i Danmark, er krævende, forklarer hun. ”Det er ikke noget, jeg tænker så meget over mere, men i starten var jeg godt nok træt!” Globalt arbejde Hos AON betjener og rådgiver Heidi kunder over hele verden, typisk ansatte i store internationale virksomheder i Danmark, som placerer deres pensionsordninger og sundhedsforsikringer via AON. Kunderne har som regel ikke en HR-afdeling i Danmark, og kan derved ikke overskue overenskomster og de fagretslige regler, i samtlige af de lande hvor virksomheden er repræsenteret. Det er her Heidi kommer ind. Hun og kollegaerne står blandt andet overfor den udfordring at skulle forklare kunder fra hele verden, hvordan pensionsområdet fungerer i Danmark, og hvorfor deres foretrukne valg af forsikring, eventuelt ikke er en mulighed. Det er her, at tålmodigheden for alvor skal fin-

Tema

des frem, når produkter, regler og kulturer støder sammen. Danske selskaber og danske kunder ved godt, at pensionsområdet herhjemme er et lovreguleret område, og at der er en overenskomst. Det ved en international kunde ikke, og her er oplevelsen med internationale kunder ofte karakteriseret af centralstyring og lange beslutningsprocesser. Alt skal være lean Heidi forklarer, at store internationale selskaber har alting beskrevet, og kræver rapporteringer af alt, hvilket gør arbejdet meget mere administrativt tungt end hos et dansk selskab, som håndterer danske kunder. I de helt store selskaber skal alt være ”lean” eller ens i alle lande, og det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. I Indien fungerer reglerne bare anderledes end i Danmark. ”Det er meget centralstyret, og beslutningsprocesserne er meget lange. Længere end hvis du sidder med at dansk firma,” siger hun. Det kan eksempelvis godt tage knap et år at forklare, hvordan reglerne herhjemme fungerer, eller at få ændret på en beslutning hos en kunde som håndterer kontorer i 14 lande. ”Jeg kan godt risikere at skulle forklare det hele forfra tre måneder eller et år efter, også til den samme person,” siger hun. ”Så man skal være væbnet med tålmodighed.” Spændende muligheder Når Heidi skal pege på den absolut største forskel og udfordring ved at arbejde for et internationalt selskab med globale kunder, er det dog stadig sproget, som vægter mest. Mange danske ansatte ville ikke føle sig rustet til at skulle arbejde så intenst på et andet sprog, vurderer hun. Men samtidig giver ansættelsen i et internationalt selskab nogle kompetencer og chancer, som man ikke får i et pæredansk selskab. Det gælder både det globale udsyn, sprogkompetencerne og en hel unik mulighed, for de som går og drømmer om et eventyr, i form af en international udstationering til et af koncernens mange kontorer et sted ude i verden.

FORSIKRING 6/2015 TEMA | 7

Tema Internationalt

Hvem tror du bestemmer? Hvis du tror at den danske regering og det danske demokrati er dem der bestemmer i Danmark, så er du forkert på den. EU bestemmer langt mere end de fleste tror. Derfor er det vigtigt at kunne påvirke EU-maskineriets lovgivningsarbejde. Af Kim Faurdal

Måske lægger du ikke mærke til det i din hverdag, men rigtig meget omkring dig bestemmes ikke af dig og ikke af den danske regering, men besluttes på europæisk plan i EU. Det gælder alt fra maden du spiser til den bil, du kører i. Alle tilsætningsstoffer, sødestoffer og farvestoffer i maden er bestemt af EU. Hvilke kemikalier der må være i din shampoo, deodorant, make-up, hvilke gasarter og hvor meget din bil må udsende. EU bestemmer ganske enkelt mere end de fleste tror. De fleste EU-eksperter skønner, at mellem 60 og 80 pct. af lovgivningen i Danmark i

8 | FORSIKRING 6/2015 TEMA

virkeligheden er bestemt af EU. I Tyskland er der lavet en undersøgelse som viser, at hele 84 pct. af lovgivningen er fastlagt af EU, mens kun 16 pct. fastlægges af Tyskland selv. De vil os det godt EU vil os uden tvivl det bedste, men gennemsigtigheden mangler i den grad. EU er en voldsomt stor størrelse med et budget i 2016 på 153 milliarder Euro, svarende til godt 1.141 milliarder kroner - et helt astronomisk tal. I vores finansielle branche – forsikringssektoren – bestemmer EU rigtig meget. De fleste har nok hørt om ’Solvens 2’, som stillede krav til finanssektorens finansielle stabilitet og gave selskaberne store udfordringer. Vi har også set et eksempel på EU’s magt, da Grækenland i flere omgange var ved at gå konkurs. EU står for bl.a. den Europæiske Central Bank, ECB, som fastlægger den toneangivende rente i Europa – den rente, som også den Danmarks Nationalbank fastlægger det danske renteniveau efter. Det påvirker direkte hvilke renter du vil få, hvis du skal låne penge i banken.

Alene er vi små, men… DFL har slet ikke de økonomiske og organisatoriske ressourcer til selv at kunne påvirke lovgivningsarbejdet i EU, for det kan påvirkes, hvis man ellers er til stede i Bruxelles og Strasbourg og har gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Den opgave har de færreste faglige organisationer i Norden mulighed for selv at løfte, og derfor har man skabt NFU, den Nordiske Finansielle Union, der er en EU-lobbyorganisation, som arbejder i Bruxelles på vegne af de nordiske fagforeninger inden for den finansielle sektor. Også det verdensomspændende fagforbund UNI Global Union arbejder med påvirkning af lovgivningsarbejdet, og også det er DFL medlem af. DFL’s arbejdet gennem disse og andre organisationer har til formål at sikre de danske forsikringsansatte, at der tages mest mulig hensyn til vores branche, når EU-lovgivningen strikkes sammen. Og det fungerer som det skal, idet danske og nordiske indvendinger mod kommende direktiver er blevet accepteret og har ændret på indholdet – til glæde for dig som ansat i branchen.

Internationalt

t rs ø st , e rr ø st Stor, Vi har store selskaber i Danmark, men selv det største danske forsikringsselskab synes småt, når vi kigger til udlandet.

Tema

Prudential plc er stiftet i England i 1848 og arbejder i dag også i USA og Asien. Selskabet har 24.000 ansatte og har aktiver for over 443 mia. pund – over 4.800 milliarder kroner.

United Health Group arbejder med helbredsforsikringer og betjener ca. 85 mio. kunder i USA og 125 andre lande verden over. Omsætningen var i 2013 over 680 mia. kroner.

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Det største forsikringsselskab vi har i Danmark er Tryg. Selskabet er faktisk blandt de 20. største selskaber i Danmark, og det andet største forsikringsselskab i Norden. Tryg har omkring 3.800 ansatte og betjener cirka 2,5 millioner privatkunder i Norden. Resultatet på 2,56 mia. kr. efter skat i 2014 understreger selskabets stærke position på markedet.

Zurich Insurance Group fra Schweiz er det næststørste. De arbejder i 170 lande verden over og har 55.000 ansatte. Omsætningen var omkring 72 mia. dollar – over 400 mia. kroner.

Men ser vi ud over Danmarks og Nordens grænser, vil vi se forsikringsselskaber af en noget anden kaliber.

China Life Insurance Group (LFC) er kinesisk og statsejet, stiftet helt tilbage I 1949. Det har sine aktier noteret på børsen i New York og regnes for verdens største livsforsikringsselskab. Omsætningen er ikke kendt.

De største i verden Det er lidt svært at regne på, hvilke der er verdens største selskaber i forsikringsbranchen, for skal man regne på omsætning, indtjening, antal ansatte eller mængden af aktiver? Og nogle er del af en samling af selskaber, som arbejder inden for forskellige områder og brancher. Uanset hvad man regner på, så er her ti af verdens meget store forsikringsselskaber:

AXA er med over 102 millioner kunder og 157.000 ansatte nok det største af de store. De har hovedkontor i Paris, Frankrig, og arbejder i 56 lande. Omsætningen var omkring 91 mia. euro – over 680 mia. kroner.

Berkshire Hathaway har den verdenskendte milliardær Warren Buffet i spidsen, og selv om gruppen omfatter alt fra slik til transport og energiforsyning, så er Berkshire Hathaway også ejer af bl.a. GEICO og en række andre selskaber inden for forsikringssektoren – selskaber, som giver et godt tilskud til indtjeningen. GEICO er et af verdens største selskaber inden for bilforsikring. Strukturen i Berkshire Hathaway er meget anderledes, idet hovedkontoret kun har 21 ansatte, selv om koncernen samlet set har omkring 257.000 ansatte.

På de sidste tre pladser ligger Munich Re Group, grundlagt i 1880 og med i dag ca. 45.000 medarbejdere og en omsætning omkring de 385 mia. kroner.

Assicurazioni Generali, grundlagt i 1831 er førende i Italien og arbejder i 60 andre lande. Gruppen har 77.000 ansatte, betjener 65 mio. kunder og tjente omkring 32 mia. kroner i 2013.

Japan Post Holding Co. Ltd., er ejet af den japanske stat og omfatter både postvæsen og forsikring. Omsætningen i 2013 var omkring 1.120 mia. kroner.

Endelig er der Allianz SE med hovedkvarter i Tyskland og grundlagt i 1890. Selskabet arbejder nu i 70 lande og omsætningen i 2013 var omkring 831 mia. kroner. Sammenligner man selv Tryg med disse selskaber, så må man konstatere at de selskaber, der opererer i Danmark, er ganske små efter international målestok.

FORSIKRING 6/2015 TEMA | 9

Tema Internationalt

UDLANDE vil styre dine kompetencer I deres arbejde for at beskytte forsikringskunderne vil beslutningstagerne i EU fastlægge krav til dine kompetencer og efteruddannelse. Af Lars H. Knudsen

”Vi skal sikre os, at når der tages beslutninger omkring de forsikringsansattes kompetencer i EU, så bliver der taget videst muligt hensyn til det uddannelsessystem, vi har i Danmark”, forklarer Bjarne Dyrberg fra Forsikringsakademiet (FOAK). Bjarne repræsenterer FOAK i både europæiske organer og netværksgrupper, hvor han er med til at fastlægge

10 | FORSIKRING 6/2015 TEMA

og diskutere de krav til uddannelser, efteruddannelse, certificering etc. som senere kan gå hen og blive til EU lovgivning. FOAK bruger en del ressourcer på dette arbejde, for som hele forsikringsbranchens uddannelsesinstitution ønsker man at sikre anerkendelse af de danske forsikringsuddannelser. Samtidig vil FOAK løbende kunne tilpasse de danske uddannelser, således at de forsikringsansatte

også i fremtiden har de rette kompetencer. Det er kompetencer som anerkendes over hele EU og dermed åbner for, at man som dansk forsikringsuddannet let kan søge jobs i udlandet. Det rykker nærmere EU har tidligere barslet med IMD – Insurance Mediation Directive – som fastlægger kompetencer for forsikringsansatte, der typisk arbejder inden for mæglingsbranchen. Dette direktiv kom kun til at berøre ca. 10 pct. af de danske forsikringsansatte, som måtte tjekke at de havde de rette certifikater på plads.

Internationalt

Tema

DET Nu kommer så IDD – Insurance Distribution Directive – som får en langt mere vidtrækkende påvirkning af branchen. Bjarne Dyrberg regner med, at det kommende direktiv kan komme til at påvirke omkring 90 pct. af de danske forsikringsansatte, der har rådgivning af kunder blandt de daglige arbejdsopgaver. Insurance Distribution handler om salg af forsikringer, og dermed falder rigtig mange danske forsikringsansatte inden for direktivets rammer. Målet med direktivet er at skabe forbrugersikkerhed, men også at fastlægge kompetencer, som kan støtte en jobmæssig mobilitet. Vi har et par år Der bliver dog tid til at forberede sig, for først skal direktivet endeligt på plads og gennem alle EU-beslutningsorganerne. Der har været arbejdet på det i fem år, og der vil gå yderligere mindst to år, før det bliver ophævet til dansk lov. Det vil sige, at de kommende krav tidligst vil træde i kraft i 2018. FOAK har været med i hele forberedelsen, så de danske uddannelser er allerede rettet ind efter de forventelige krav. Når kravene bliver dansk lov betyder det, at Erhvervsministeriet har opgaven med at sikre overholdelse af loven. Den egentlige opgave med at kontrollere de ansattes kompetencer bliver uden tvivl en del af Finanstilsynets opgaver. Direktivet og den kommende lovgivning kommer til at ramme bredt, idet alle for-

sikringer med en løbende præmie på 200 Euro eller en engangspræmie på over 600 Euro er omfattet. Dermed kan det også gælde for medarbejdere i detailhandelen, hos bilforhandlere etc., der sælger forsikringer i forbindelse med køb af varer. Danmark er ikke problemet Det danske uddannelsessystem for forsikringsbranchen styres af branchen selv, idet den står bag FOAK. Derfor har vi herhjemme nogle gode og målrettede uddannelser, og dermed ikke behov for EU-styring. ”Behovet for det nye direktiv findes nok mest i Sydeuropa, hvor man ikke har et uddannelsessystem som det danske, men hvor kompetencekrav typisk er fastlagt i landets lovgivning. Dermed er målet med direktivet at få ensrettet lovgivningen. Bjarne Dyrberg opfordrer til, at man som forsikringsansat i Danmark tager et kig på sine kompetencer og sørger for at have alle nødvendige certifikater på plads. Finanskrisen spøger stadig ”Det er ikke så dramatisk, at forsikringsbranchen nu får disse direktiver, for i resten af finanssektoren har man haft dem længe, ligesom man har haft det for revisorer, advokater og lignende. Når de først kommer for forsikringsbranchen nu skyldes det, at branchen ikke var en hovedaktør i finanskrisen”, forklarer Bjarne.

Ikke ringere uddannelser Har vi gennem FOAK’s arbejde i EU fået noget med i direktivet, som der ikke ellers var tænkt på? ”Der er meget stor forskel på uddannelsesniveauerne omkring i Europa. De danske uddannelser skal hænge sammen med det niveau, man i øvrigt har i samfundet på de relevante områder, og de skal være tilpasset de jobfunktioner som medarbejderne sidder i ude i selskaberne. Hvis kravene ikke understøtter jobbet, bliver der tale om et krav for kravet skyld, og det har andre steder i Europa vist sig ikke at give værdi til hverken kunder, medarbejdere eller arbejdsgivere. Vi arbejder også på at sikre, at kravene til efteruddannelse bliver relevante og sker på en måde, der giver mening i hverdagen – altså noget med at undgå de store ’forkromede’ forløb og i stedet tænke i smidige modeller. Endelig har vi støttet op om, at tilsynsmyndigheden for det nye direktiv skal være dansk og ikke europæisk”, siger Bjarne. Selv om det kommende direktiv nu er på plads, stopper arbejdet ikke for FOAK og Bjarne Dyrberg, der også fremover har et stort arbejde i diverse europæiske organer og netværksgrupper – alt sammen for at sikre, at vi har de rigtige og fremtidssikrede forsikringsuddannelser i Danmark.

FORSIKRING 6/2015 TEMA | 11

Tema Internationalt

»»» Scott Ørmen, landedirektør for Codan:

Det er dejligt å være norsk i Danmark At drive virksomhed i Danmark sker under velordnede forhold og danskerne er venlige og positive siger Scott Ørmen, Codans nye topdirektør, som tiltrådte i starten af oktober.

’Det er dejligt å være norsk - i Danmark’ står der på VisitDenmarks reklamer for at besøge vores land, et slogan som kendes af næsten enhver nordmand. Det er da også det første Scott Ørmen, nytiltrådt landedirektør for Codan i Danmark, siger da vi mødes i hans ret beskedne hjørnekontor på tredje sal, hvor en stor del af Codans danske ledelsesteam holder til i dag. Scott understreger, at det faktisk er godt at være nordmand i Danmark.

tingene. Danskerne er et handelsfolk, som gerne vil gøre en god forretning. Men der er alligevel markante forskelle på købsadfærden, selv mellem de nordiske lande. Danskerne er mere reaktive og loyale, hvor nordmænd og svenskerne oftere shopper digitalt. Faktisk sælges ca. 30 pct. af de svenske forsikringer via nettet, hvor tallet i Danmark kun ligger på mellem 10 og 15 pct. Danskerne vil hellere mødes eller tale i telefon med deres forsikringsrådgiver, og den personlige kontakt fylder i det hele taget meget.

Foretrækker personlig kontakt Der er et godt erhvervsmiljø i Danmark, hvor der er ordnede forhold og struktur på

Når en dansker har valgt forsikringsselskab, så vil han/hun ofte være helkunde og blive længe i selskabet. Scott Ørmen

Af Lars H. Knudsen

12 | FORSIKRING 6/2015 TEMA

fortæller, at på udenlandske markeder er situationen den, at kunderne typisk køber mere specifikke forsikringer og hos forskellige selskaber, f.eks. forsikring bil, hund, hus, helbred etc. i de selskaber, hvor de får produktet bedst og/eller billigst. Det, at have totalkunder, er karakteristisk for selskaberne i Danmark. Forsikringer på nettet Scott Ørmen forklarer, at i lande som England og USA er onlinesalget dramatisk anderledes, end i Danmark. På disse markeder findes et utal af online tjenester, der kan finde den billigste eller bedste forsikring inden for et konkret område, og giver kunden mulighed for at købe den med

Internationalt

få klik. På forsikringsområdet er denne udvikling endnu ikke nået til Danmark. ”Det vil jo nok komme, også i Danmark, men tager længere tid på grund af danskernes ønske om personlig betjening. Som selskab må vi derfor investere i kompetencer og mennesker, men naturligvis også i teknologi, således at kunderne vil få en god oplevelse og optimal service”. Vi holder af vores børn… Også på et andet område er købsadfærden i Norden markant forskellig. Spørger man en dansker om hvad der er vigtigst for dem, så er det ofte børns helbred og tryghed. Det er det også for svenskerne, hvor 90 pct. har valgt at tegne forsikringer for deres børn - både ved ulykke og ved sygdom. Codan undersøgte senest markedet i Danmark i sommeren 2014, hvor det tilsvarende tal var blot 4 pct. Scott har ikke nogen forklaring på forskellen, for vores syn på og omsorg for børn er ellers meget godt på linje. Noget af det samme ses inden for erhvervsforsikringer, hvor man i rigt mål forsikrer bygninger, biler og produktionsfaciliteter, men ikke i samme grad som andre steder i verden forsikrer virksomhedernes oftest vigtigste ressource, medarbejderne med eksempelvis sundhedsforsikringer. Derfor skal forsikringsprodukter også tilpasses hvert enkelt marked og kan ikke uden videre flyttes – selv ikke mellem de nordiske lande. Dansk ekspertise Det kan medarbejderne derimod, på baggrund af vores gode forsikringsuddannelser, der følger retningslinjer for EU-certificering, sammen med generelt gode sprogkundskaber. Codans tilhørsforhold til det britiske moderselskab giver muligheder for udstationering, og man har et

’fast track’ for medarbejdere, der giver mulighed for at man kan prøve kræfter med at skifte sprog og miljø. Og få udvidet sin arbejdsmæssige og personlige horisont. I Danmark har Codan medarbejdere med ekspertviden om bl.a. forsikring af vindmøller. Disse medarbejdere har mulighed for at indgå i ekspertteams, som sendes ud i verden for at håndtere de ofte store og komplekse forsikringsopgaver på dette område. Man skal forstå formålet Ledelsesmæssigt er lighederne større end ulighederne mellem Danmark og vores nabolande. Scott Ørmen understreger vigtigheden af kommunikation: ”Jeg oplever danskerne som meget ’action-orienterede’ – de vil gerne forstå formålet med en forandring, for at være positive over for den. Kommunikation er meget vigtig over for danske medarbejdere, som ønsker at kunne forstå deres rolle og se, hvordan de bidrager til hele sagen. Danske medarbejdere gør måske nok hvad de får besked om, men gør det med en markant mere positiv holdning og arbejdsglæde, hvis de forstår det store billede. Det har jeg respekt for, og derfor har jeg også stor fokus på kommunikation”.

Tema

man har fået stillingen. Det ligger ligesom i luften. På vej ud fra mødet får jeg lige et stort smil og et dask i ryggen – for det gør man altså i Norge, det med den fysiske kontakt. Og, indrømmer Scott, han skal nok se at få lært at danskerne er noget mere tilbageholdende med skulderklappene.

»»» Om Scott Ørmen Scott Ørmen er 49 år og har en omfattende erfaring med ledelse inden for forsikringsbranchen. Han startede i 1996 som salgsdirektør hos Storebrand AS i Norge og var erhvervsdirektør hos Codan i Norge fra 2005 til 2011. Turen gik videre til Director of Global Business for Codan/ RSA Scandinavia frem til oktober 2015, hvor han blev landedirektør for Codan i Danmark. Karrieren har desuden bragt Scott Ørmen omkring Malaysia som adm. direktør for TNC International. Codan Forsikring er Danmarks tredje største forsikringsselskab og har knap 340.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder.

”En engageret med­arbejder er en god medarbejder og jeg ser ikke mine medarbejdere som kritiske over for ledelsen, men som nogen der ønsker troværdighed. Og når den er i orden, så har vi også respekten. Derfor skal der være nøje sammenhæng mellem hvad vi som ledelse siger og hvad vi gør – mellem teori og praksis. Og så vil jeg helst stå frem for medarbejderne og personligt tale med dem, men det er jo ikke altid muligt”. Og, indrømmer Scott Ørmen, så skal man som udlænding nok altid bevise hvorfor

FORSIKRING 6/2015 TEMA | 13

Tema Internationalt

Beslutningerne tages på en bar i Strasbourg Vi tudes ørerne fulde om hvor meget lovgivning, der besluttes hos EU i Bruxelles, men ifølge en garvet EU-medarbejder banes vejen for mange vigtige beslutninger snarere på barerne i Strasbourg. Af Lars H. Knudsen

”Der er masser af møder i Bruxelles, men i realiteten er det ved de ti EUsamlinger i Strasbourg, at tingene virkelig sker. De svarer på mange måder til Folkemødet på Bornholm, idet EU-politikerne kommer rejsende til, tager rundt til møder, middage, fester etc. i Strasbourg og går derefter ind og tager de vigtige EU-beslutninger”. Afsløringen kommer fra en garvet EU-lobbyist, der dog har stillet som betingelse for sin medvirken, at vi ikke oplyser navnet. Så lad os kalde vores kilde for ’Deep Throat’. Men tro os når vi siger, at personen har været der selv og har prøvet det hele – og redaktionen kender naturligvis navnet. Studehandler Deep Throat forklarer, at EU-systemet nok består af politikere, men ikke føles særlig partipolitisk. Det er ikke så meget røde-blå/højre-venstre holdninger, som styrer hvem der taler med hvem og støtter op om hvad, men i højere grad nationale interesser og personlige mærkesager. Men når dagen er omme, så gælder demokratiets grundregel også her: Kompromisser. De nås ofte i baglokalerne, under middagen eller ved cocktailparty’et og

14 | FORSIKRING 6/2015 TEMA

har ofte ”hvis jeg gør dig en tjeneste og stemmer for dit forslag, så forventer jeg, at du gengælder” som omdrejningspunkt. Så også i EUsystemet er studehandler et vigtigt element i systemet. De er overalt Deep Throat forklarer, at lobbyisterne er overalt: ”De har adgang til EU-systemet og mødes med politikere, deltager i møder, orienterer om deres forbehold og er i det hele taget med til at gøre EU til et indirekte demokrati, hvor alle, der har råd til at have lobbyister, også har mulighed for at blive hørt. Så i Bruxelles og Strasbourg – som alle andre steder – spiller de økonomiske ressourcer en vigtig rolle, hvis man ønsker at få sine holdninger hørt”. Lobbyarbejde støttes af EU Lobbyisterne ses ikke som noget negativt, men kan ligefrem bruges aktivt og støttes af EU-systemet, når der skal sparkes gang i noget. Så at lytte til, omgås og bruge lobbyister ligger dybt i selve EU-systemet. Hvis en politiker f.eks. vil vide noget om danske virksomheders holdning til bru-

gen af øldåser i stedet for flasker, så kan de kontakte f.eks. Carlsbergs lobbyist, som giver dem en orientering. På den måde kan politikerne hurtigt og let skaffe sig information. Men det betyder også, at det er de stærke og rige, der får indflydelse. De stemmer bare Under selve beslutningsfasen i EU-parlamentet er det også til at påvirke processerne, mener Deep Throat. Realiteterne omkring afstemningerne er nemlig, at langt fra alt når at blive oversat til et sprog, som politikerne forstår – og selv det, der er oversat, når de måske ikke at læse. Derfor stemmes der måske, som man ser de fleste andre i salen gøre, som man har fået besked på af sit bagland eller som lobbyisterne har anbefalet. ”Sådan vil du nok ikke få tingene beskrevet, hvis du spørger en dansk EU-politiker”, indrømmer Deep Throat, ”men du må jo vælge at tro hvad du vil.

Internationalt

Tema

Af Kim Faurdal

FORSIKRING for folk i skudlinjen Selv om vi forsikringsansatte i ny og næ skal stå for skud, så er det trods alt farligere for en politimand at gå på arbejde. Så hvordan forsikrer man sig, hvis man har et job i ’skudlinjen’? Forsikringsbranchen kan forsikre stort set alle, men ud fra et princip om at dem med større risiko betaler mere for dækningen, fordi selskabet påtager sig en større risiko. Som ansat i forsikring hører du ofte ind under betegnelsen ’kontor’, som er den billigste fareklasse at forsikre. Risikoen for at få skader og skavanker ved et kontorjob er mindre end ved så mange andre jobtyper, og de bliver endnu mindre, hvis man blot står op i ny og næ i stedet for at sidde og hænge på sin stol. Politifolk, der er medlem af fagforeningen Politiforbundet, har en gruppelivsforsikring ved død. Hertil kan man tegne en kol-

lektiv ulykkesforsikring for én selv samt ens familie og man kan få en helbredsforsikring i PFA Pension. Og så kan man tegne forsikringer gennem Popermo, som er politiverdenens eget selskab – med egen DFL-personaleforening. Skud, knivstik og farlige trapper Når politiet er på jobbet er politi-manden eller kvinden dækket af politiets forsikringer, samt dem man eventuelt selv har tegnet. Men faktisk er politiets forsikringer ikke meget anderledes end dem du har i kontorjobbet – det er risikoen for at de bliver brugt og måden de bliver brugt på, der kan være markant anderledes. Såvel en ansat i forsikringsbranchen som en ansat i politiet kan snuble ned af en farlig trappe og derfor få problemer med f.eks. ryggen. Men det er de færreste i forsikringsbranchen, der har risiko for at blive skudt i benet, som det skete for én af de i alt seks sårede politibetjente under sidste vinters terrorhandling i København. På samme måde er det mere sandsynligt at

»»» Udlandet trænger sig på Udenlandske selskabers appetit på de velindtjenende nordiske forsikringsselskaber er velkendt herhjemme. Siden 2006 er udenlandsk forretningsandel af de samlede bruttopræmieindtægter for den danske forsikringsbranche steget væsentligt. I 2006 udgjorde udenlandsk forretning blot ni procent af de direkte bruttopræmieindtægter i Danmark, ifølge tal fra brancheorganisationen Forsikring & Pension. I 2014 var omkring 34 procent af forsikringsselskabernes direkte præmieindtægter på knap 67 mia. kr., udenlandsk forretning.

Nordmændene indtager Danmark Den kraftige udvikling skyldes navnlig Trygs fusion med det norske forsikringsselskab Vesta i 2007, som indtil da var under norsk tilsyn. Siden har nordmændene ikke holdt sig tilbage. Gjensidige kom ind på det danske marked i 2006 gennem købet af Fair Forsikring og Kommuneforsikring. I 2010 blev Nykredit Forsikring også en del af Gjensidige, og også Gouda Rejseforsikring og distributøren Mondux Assurance Agentur blev opslugt af den norske koncern i henholdsvis 2013 og 2015.

politiet kommer ud for f.eks. knivstik, vold og brugte sprøjter man kan stikke sig på. Terrortruslen Terrortruslen, som siden sidste vinter har hængt over Danmark, har uden tvivl yderligere forhøjet forsikringsdækningerne for politifolkene. Men da forsikringerne er kollektive, betyder det, at de ikke påvirkes særlig meget ved et ’dårligt år’, hvor det dårlige år betegnes som et med mange skader. Præmien sættes simpelthen op for at imødekomme den forhøjede risiko, og kan så sættes ned igen, hvis det viser sig at der efter afslutningen på perioden ikke blev flere skader end normalt. Så at være ansat i politiet – eller i andre højrisikojobs som brandfolk, redningsfolk, soldater osv. - er forsikringsmæssigt ikke meget anderledes end så mange andre jobtyper. Det er selve hverdagen og risikoen på jobbet der gør det anderledes, men det har forsikringsselskaberne allerede taget højde for i deres prissætning.

Tillige har landets næststørste forsikringsselskab, Topdanmark, i en årrække været i søgelyset hos den nordiske finansgigant Sampo, der i forvejen ejer omkring 30 procent af selskabet.

Attraktivt marked Fra udlandets side er det blandt andet interessen for at kombinere forsikring og bank, effektive IT-systemer, og det at få fodfæste i Norden som tiltrækker. De nordiske markeder er desuden interessante indtjeningsmæssigt for forsikringsbranchen, fordi velfærdssamfundet gør det naturligt at betale meget for forsikringsydelser. I tillæg er der i Norden en vis tradition for at samle forsikringer.

FORSIKRING 6/2015 TEMA | 15

l u j g i l e d æ l G Jul

Det er en forandringens tid, ikke mindst i år hvor vi går på juleferie som DFL – Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening – og vågner op i det nye år som Forsikringsforbundet. Men lige som der ikke røres ved vores gamle jul, som der står i julesangen, så røres der heller ikke ved os, selv om vi får nyt navn. Vi er der fortsat for dig, vi varetager dine interesser i arbejdslivet og forhandler en overenskomst for dig, som giver dig gode og trygge rammer. Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Charlotte Hougaard, landsformand Lone Clausen, næstformand

»»» Julekonkurrence:

Vi bliver helt elektriske op til jul Der er tradition for, at DFL på en eller anden måde markerer juletiden ved at give dig mulighed for at vinde en ekstra julegave til dig selv, eller måske til én du holder af. De seneste år har vi produceret en jule-skrabekalender, men tiderne skifter og vi erkender at den er løbet fra papkalendere. Derfor er årets julekonkurrence i DFL helt i tidens ånd blevet elektronisk, hvor du deltager via nettet. Du kan selv

16 | FORSIKRING 6/2015

vælge, om det skal ske fra din computer, tablet eller smartphone, og proceduren er ganske simpel: Du melder dig til på julekalender.dfl.dk og er derefter med i konkurrencen om to gavekort á 500 kroner hver eneste dag til og med den 23. december! På selve juleaften bliver der trukket lod om en ekstra stor og flot julegave: Et gavekort på 3.000 kroner. Tilmeldingen åbner den 26. november. Du kommer dog ikke sovende til vinderchancerne, for hver dag vil der være et spørgsmål, som du skal svare på. Du kan tilmelde dig konkurrencen når som helst og deltager så fra den dag, hvor du tilmelder dig. Det er naturligvis kun medlemmer af DFL, der deltager i lodtrækningen om gavekort blandt de rigtige besvarelser på dagens spørgsmål.

Forandring

Forsikring får justeret design Alle publikationer og informationsmails skal afspejle det nye navn Forsikringsforbundet. Bladet Forsikring vil derfor få justeret sit design så det afspejler det nye navnetræk og de farver, der indgår i navn og logo. Der arbejdes pt. på designet, så det er endnu for tidligt at løfte sløret. Men glæd dig til Forsikring nummer 1, 2016, der udkommer i starten af februar.

Velkommen på ny adresse Når DFL’s – undskyld, Forsikringsforbundets – sekretariat møder på arbejde efter nytår, er det i nye omgivelser i Fondenes Hus - lige over for Politigården. Flytningen gør det muligt at få alle medarbejdere placeret på samme etage – ja, faktisk i samme lokale – hvilket ikke kunne lade sig gøre på Applebys Plads. Det vil styrke samarbejde og vidensdeling på kryds og tværs i de forskellige teams og funktioner.

Vi laver numre Sammen med flytningen udskiftes telefonsystemet, hvilket giver nye, praktiske muligheder for telefonbetjening og servicering af såvel medlemmer som tillidsvalgte og personaleforeninger. Hovednummeret til Forsikringsforbundet er fortsat 33124242, men som noget nyt bliver der indført to nye ’direkte’ telefonnumre, som du som medlem kan ringe på, hvis du ønsker rådgivning eller hvis du har spørgsmål eller ændringer til dit medlemskab. De nye numre er endnu ikke

på plads, så hold øje med hjemmesiden og informationsbrevene.

Hav tålmodighed med os Sekretariatet kommer uden tvivl til at bruge de første arbejdsdage på at pakke ud og få de tekniske systemer til at køre, så hvis du har brug for at kontakte konsulenterne bedes du have lidt tålmodighed. Den nye adresse er Forsikringsforbundet, Fondenes Hus, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V.

Ny hjemmeside og e-mail adresser Når DFL efter nytår skifter navn til Forsikringsforbundet vil også hjemmesiden skifte navn, så den hedder www. forsikringsforbundet.dk. I lang tid fremover kan du dog fortsætte med at skrive dfl.dk, da du ender samme sted, nemlig på Forsikringsforbundets hjemmeside. Også e-mail adresser til sekretariatet og til medarbejderne ændres, så de til ’efternavn’ får ’@forsikringsforbundet.dk’ i stedet for @dfl.dk. Der bliver en ny generel e-mail adresse til sekretariatet – info@forsikringsforbundet.dk – som du kan bruge, hvis du ikke ønsker at skrive til en bestemt medarbejder. Også for e-mail adresser gælder det, at de kommer sikkert frem, selv om du fortsat skriver @dfl.dk.

Velkommen til Efter nytår hedder din fagforening ikke længere DFL – Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening. Den hedder Forsikringsforbundet. Og det er det, for uanset navnet så vil vi også efter nytår være din fagforening, som står klar til at hjælpe og støtte dig i arbejdslivet med alt fra rådgivning, over juridisk assistance til nyttige kurser og gode

medlemstilbud. Men ikke mindst vil din lokale tillidsrepræsentant og personaleforening som altid være der for dig. Mange af personaleforeningerne vil markere navneskiftet lokalt, og det vil typisk ske fredag den 8. januar. Så hold øje med informationen fra din personaleforening.

FORSIKRING 6/2015 | 17

Effektivitet

Ni tips

Er dit skrivebord tynget af bunker, hvoraf du vist nok ved, hvad et par af dem indeholder? Må du flytte lidt rundt på de farverige post-its, der dekorerer din skærm, for bedre at kunne læse disse ord? Har du mere end to halvt fyldte og helt kolde kopper kaffer stående? Og undrer du dig tit over, hvor den fordømte kuglepen, du havde lige før, nu er blevet af?

Så er du nok et rodehoved. Og det skal du gøre noget ved. Godt nok kan du reelt være

til alle rodehoveder

ligeglad med, at dine kollegaer vil dømme dig på basis af din skrivebordsorden, hvis der ikke er nogen fedtfingre at sætte på din effektivitet og indsats. Sagen er bare, at det er der ofte. Heldigvis er der masser af råd og teknikker til dem, der er trætte af hver morgen at møde ind til et skrivebord, der ser ud til at have været involveret i en trafikulykke. Og mange af rådene kan skabe forbavsende store resultater, når man tænker på, hvor enkle de er.

Her er ni af slagsen 1. Genopfind den fysiske indbakke Forbavsende få har en metode eller et system til at tage os af de papirer, vi modtager i løbet af en dag. Lidt forvirret lægger vi dem på en ledig del af bordet, mens vi arbejder videre med det, vi var i gang med. Et godt tip er at genindføre den gammeldaws, fysiske indbakke: Ét sted dedikeret til de opgaver, notater, beskeder og breve, som dumper ned hos dig i løbet af dagen. 2. Hav en papirkurv tæt på dig Har du først besluttet dig for at smide noget ud, skal du straks kunne gøre det. Det lyder banalt, men det gør reelt en forskel. Chris MacDonald vil sikkert være uenig, men hvis du SKAL rejse dig for at smide papir ud, er papirkurven for langt væk. Er det af mystiske årsager udelukket, at du kan have en skraldespand inden for en armslængde, så gør det til en regel for dig selv, at du aldrig placerer skrald på dit bord. Aldrig. Snupper du den sidste Gajol fra æsken, så rejs dig, og smid den ud med det samme. Eller anskaf dig en papirkurv, der selv kan gribe skraldet. 3. Fjern unødvendige dimser fra dit skrivebord Rejs dig op, kig på alle tingene på dit bord. Er der nogen af dem, du aldrig bruger? Væk med dem. Hovedreglen er, at tingene på dit bord skal tjene et formål. Og kan du på en eller anden måde kategorisere dit rod? Ligger der fx tre kuglepenne lige bag tastaturet, to blyanter ved lampen og en highlighter ovre ved dine kaffekopper? Saml dem med en elastik eller i et krus. Og kaffekopper i flertal? Mindst én af dem hører til i køkkenet.

18 | FORSIKRING 6/2015

Effektivitet

4. Sæt tid af til at rydde op På vores kurser i effektivitet anbefaler vi gerne deltagerne at sætte tid af i deres kalender til aktivt at tage overblik. Kig frem i kalenderen, ryd op i indbakken, sorter i bunkerne. Hver uge. Det behøver ikke at tage meget mere end et kvarter. Og jo oftere du gør det, jo kortere tid vil det tage at få styr på bunkerne. 5. Ryd op i bunkerne med KAOSprincippet Nu har du sat dig for at komme bunkerne til livs. Dit skrivebords skyskrabere skal rives ned. Godt! Her er en enkel og effektiv metode til dig: KAOS-princippet. Det går ud på, at der er fire og kun fire ting, du kan stille op med et stykke papir eller dokument i en bunke. Vælg en bunke, og gå nu alt bunkens indhold igennem fra toppen af. For hver eneste del kan du nu vælge mellem fire forskellige handlinger: KASSÉR: Hvis du ikke skal bruge papiret til noget, skal det kasseres. Smid det væk med det samme. ANVEND: Hvis du ved, hvad du skal bruge papiret til, og du kan gøre det med det samme, så gør det. OVERLEVÉR: Er der en anden, der skal

have papiret, skal du overlevere det med det samme. Put det i en kuvert med frimærke på, gå over og aflever det til den rette kollega, eller læg det i det relevante dueslag. SYSTEMATISÉR: Har du brug for at gem-

me papiret, skal du systematisere det. Slå et par huller i, og sæt det ind i det rigtige ringbind. Læg det over i din to do-bakke, hvis du har sådan en. Tag et scan, og gem pdf’en i den rigtige mappe. Du ved bedst selv, hvad der er det rigtige. 6. Giv dig selv færre muligheder for at rode Vi mennesker er indrettet sådan, at vi nok skal gøre brug af den plads (og den tid), vi

får stillet til rådighed. Kan du måske huske, hvornår du sidst hørte nogen sige sætningen: ”Vi har ikke ret meget stående nede i vores kælderrum.” På samme måde skal du ikke have alle mulige brevordnere, bakkesystemer og ekstra reoler stående, hvis du ikke har en konkret systematik for, hvordan du bruger dem. Ellers vil de automatisk blive holdeplads for papirer, dimser og dutter, du ikke lige ved, hvad du skal stille op med. Clean-desk: Ahhh … så smukt som en solnedgang. 7. Tag billeder af ting, du skal huske Ligger der ting og sager på dit bord blot for at minde dig om et eller andet? Måske er din automatiske blyantspidser løbet tør for krudt, og nu ligger det døde batteri fremme for at minde dig om at købe et nyt? Måske er det en tom blækpatron? Men glemmer du det, hver gang du lukker kontordøren bag dig og suser hjemad? Tag i stedet et billede af batteriet/dimsen med din telefon. Den tjekker du sikkert ret tit, og næste gang du står nede i isenkræmmeren, kan du vise præcis, hvilket type batteri du skal bruge. 8. Lav en fyraftensoprydning Når du gør klar til fyraften, så forestil dig, at din chef svinger forbi dit skrivebord en halv time senere. Hvad vil du gerne have, at dit bord fortæller om dig? Fyraften er et godt tidspunkt at give din arbejdsplads den såkaldte ”5-Minute Room Rescue” – fem minutter, hvor du retter op på det værste rod og kaos. Det giver din arbejdsdag en god afslutning og gør det nemmere at gå i gang igen næste morgen. 9. Tænk ’Only touch it once’ ’Only touch it once’-tanken er tæt relateret til KAOS-princippet. Og navnet afslører næsten det hele. Når du modtager en ny opgave eller et dokument, så tag med det samme stilling til, hvad der skal ske med det. Lad være med at lægge det over

Henrik Hillestrøm Artiklen er skrevet af Henrik Hillerstrøm, konsulent i BRO Kommunikation (se flere gode indlæg på www. bro-blog.dk), hvor han arbejder med tekst, projektledelse, effektivitet og formidling.

i hjørnet og tage det frem hver halve time eller hver tredje dag og overveje, hvornår du mon får tid til at tage dig af det. ’Only touch it once’ betyder ikke, at du skal løse den med det samme, hver gang du får en opgave. Du skal blot beslutte, hvad planen er for at få opgaven løst. E-mail

Personligt

Telefon

Indkommende opgave

Tager opgaven mere end 5 minutter?

Nej

Udfør og afslut den straks

Ja Er jeg den bedste til at udføre opgaven?

Nej

Uddelegér til en anden

Ja Sæt den på din to-do liste/arbejdsplan

Kilde: Asian Efficiency

FORSIKRING 6/2015 | 19

Arbejdsmiljø

an P e r f or m

ce

Robu s t h

ed

Arbej dsglæde

Jorden rundt på tre ben SEB Pensions medarbejdere er på vej jorden rundt til fods. Fra april 2014 til oktober i år har de gået 1.497 ture, svarende til 5.508 km. I personaleforeningen mærker man den positive stemning i selskabet. Af Lotte Kronholm Sjøberg

Det fornemmes med det samme, når man træder indenfor i SEB Pensions hovedsæde på Kalvebod Brygge i København, at der foregår noget ekstraordinært. En stander ved elevatoren giver dig mulighed for at indtaste om du har sovet godt eller

mindre godt, der er ”smilies” i elevatoren og i husets tekøkkener ligger der mapper med opmålte gå-ruter i nabolaget, som kan benyttes til at holde ”møder i bevægelse”. De mange initiativer er sat i søen af ledelsen og medarbejderne, siden SEB vedtog

en ny vision i 2012. Initiativerne bidrager hver især på deres egen måde til at komme nærmere selskabets vision - og de bliver understøttet af de ’tre ben’ som selskabets ledelse har defineret. Den nye vision Tankerne om en ny vision startede ifølge selskabets administrerende direktør, Søren Lockwood, med en erkendelse af, at konkurrencen i pensionsbranchen var blevet hårdere, kunderne sværere at holde på, indtjeningen mere presset og dermed også presset på medarbejderne. Selskabets nye vision blev at være ’det førende online selskab, som giver kunderne en exceptionel oplevelse’. En sådan vision kræver hårdt arbejde og den kræver også, at alle selskabets ansatte bidrager aktivt. Ledelsen tog derfor udgangspunkt i, at tilfredse medarbejdere skaber tilfredse kunder. Startskuddet frem mod den nye vision gik i 2012, hvor alle medarbejdere blev samlet til en dag i DGI Byen, under navnet ”En dag på kontoret i 2020”. I løbet af dagen skulle medarbejderne blandt andet skrive på gule sedler, hvad de mente, ledelsen skulle arbejde videre med. Med godt 1.000 tilbagemeldinger og forslag, var ledelsen klar til at trække i arbejdstøjet. Performance, robusthed og arbejdsglæde Søren Lockwood fortæller om de tre ’ben’ som ledelsen har defineret: ”Først har vi Performance – vi skal kunne klare mere for mindre. Ud fra tilbagemeldingerne forstod vi, at medarbejderne gerne vil have klare mål, og opfølgning på deres mål”.

20 | FORSIKRING 6/2015

Arbejdsmiljø

Han fortæller, at det andet ben er defineret som Robusthed. Det handler om at blive stærkere, så man bliver stående, når stormen rammer. Her er fokus på kost, bevægelse i arbejdstiden og velvære. Det er ikke meningen, at man skal løbe maraton, men er en opfordring til at man f.eks. tager trapperne på vej til møde, hvor mødet godt kan foregå i bevægelse. Desuden er der hver dag fem minutters pausegymnastik, og der er indført stress-spotter-kurser, mindfulness app og sund mad i kantinen. Medarbejderne tager en personlig trivselsmåling hver 14. dag og har man brug for det, kan man blive ringet op af en erhvervspsykolog. Det tredje ben hedder Arbejdsglæde og handler om, at medarbejderne skal have lov til at præstere og anerkendes for det. Det er også vigtigt for arbejdsglæden, at medarbejderne har meningsfyldte sociale relationer på arbejdspladsen.

start, for det gør, at man føler ejerskab for projektet. Vi har selv meldt ind og bidraget til det, og initiativerne bliver generelt taget positivt imod. Der er en mere åben tone i huset, både blandt medarbejdere og ledere”, fortæller Doris. Der sker endnu mere i julen Julen nærmer sig, og i den forbindelse kan medarbejderne se frem til de ekstra tiltag, som Arbejdsglædegruppen sætter i gang. Sidste år bød for eksempel på fællessang og luciaoptog, udført af selskabets ledelse. Der har også været en elektronisk julekalender, hvor medarbejderne hver dag skal tage et initiativ eller deltage i en begivenhed. Det kan være, at man kan hente pebernødder i køkkenet, at man skal huske

at give en kollega et kram, eller lave et julehjerte til det store juletræ. Det kan også være en mere fysisk begivenhed, som for eksempel at tælle trappetrinnene fra 5. – 9. etage, gå ned og tælle hvor mange motionscykler der er i motionsrummet, eller en konkurrence om hvilken afdeling der kan lave den længste juleguirlande. Også i år vil julen sikkert byder på en masse hyggelige initiativer for medarbejderne hos SEB Pension, ligesom resten af året vil byde på bl.a. ’møder i bevægelse’. For målet er som sagt at gå jorden rundt, og når man ’kun’ er nået 5.508 km., er der endnu et stykke vej op til Jordens omkreds på 40.000 km.

Søren Lockwood forklarer: ”En del af arbejdsglæden handler om, at man som medarbejder selv får lov til at træffe nogle beslutninger, og at man har den uddannelse og de værktøjer, det kræver at gøre det”. ”Vi tror også på styrkebaseret feedback, og at der er energi i at lære af sine fejl. Det kan være svært at give både negativ og positiv feedback til hinanden, men det er noget, vi skal turde. Derfor gør vi blandt andet brug af ’smilies’, som er et lille klistermærke man kan give til en kollega, man syntes har gjort noget godt”. Mere positiv stemning i huset Doris Marcussen er formand for DFL’s personaleforening i selskabet, og hun synes at initiativerne har bidraget til at give en anden stemning i huset: ”Jeg fornemmer, at medarbejderne generelt er mere positive. Der er en større villighed til at diskutere ting, komme med forslag og bidrage mere aktivt, for nu bliver der lyttet i langt højere grad end tidligere. Jeg tror, det har været rigtig vigtigt, at vi som medarbejdere har været involveret og medinddraget helt fra

FORSIKRING 6/2015 | 21

Afskedigelse

Af Hanne Gaard Guldager, journalist, FTF-A

Det er helt ok at reagere En fyring vil udløse en række reaktioner. Giv plads til dem, for det er helt naturligt at reagere, siger Anne Rasmussen, job- og karrierechef i FTF-A. Chok, vrede, modløshed, lettelse, hvorfor lige mig?

men kigger også fremad. Tredje fase, der kommer nogle måneder efter en fyring, kan vare op til et halvt års tid.

Reaktionerne kan være mange, hvis man pludselig bliver fyret fra sit job.

I fjerde fase, forsonings- og udviklingsfasen, lærer man at leve med sin situation, men er stadig sårbar. Man har lært at tackle sine følelser, selv om det stadig er svært.

Men reaktionerne er helt naturlige, og det er vigtigt at huske, siger Anne Rasmussen, jobog karrierechef i FTF-A. Hun har i mange år rådgivet både ledere og medarbejdere i forbindelse med afskedigelser.

Bliv afklaret I A-kassen FTF-A benytter man en fast model ved outplacementforløb for afskedigede medarbejdere. Her er første trin afklaring, hvor man får overblik over sin situation og sine ønsker, og man får mulighed for at tale sin afskedigelse igennem med en jobog karrierecoach. Derefter lægger man en strategi for sin jobsøgning for så til sidst at få styr på ansøgning og CV.

”Det er meget individuelt, hvordan mennesker reagerer, og man kan ikke forudsige, at en bestemt type af mennesker reagerer på en bestemt måde. Men det er vigtigt at understrege, at det er ok at reagere”, forklarer Anne Rasmussen. Fire faser Bliver man fyret, gennemgår man som udgangspunkt fire faser, der varierer i længde alt efter ens individuelle situation. ”Chokket kommer i første fase. Nogle vil blive forvirrede, og nogle vil opleve at få fysiske reaktioner som eksempelvis hovedpine. Man spørger sig selv: Hvorfor lige mig?” fortæller Anne Rasmussen.

22 | FORSIKRING 6/2015

Den første fase kan tage fra nogle minutter til få dage, inden man rykker videre til reaktionsfasen, som varer nogle uger eller måneder. Her erkender man for alvor, hvad der er sket. Nogle bliver vrede og modløse eller forsøger at placere skylden et sted. Det er også naturligt at få smerter i muskler og lide af søvnløshed. I tredje fase bearbejder man sin oplevelse,

Anne Rasmussen peger på, at det er nødvendigt at erkende, at det kan tage tid at komme sig over en fyring. ”Det kan være rigtig svært at se i situationen, men min erfaring er, at man med tiden kommer videre, og mange ser efterfølgende jobsøgningstiden som lærerig”, understreger Anne Rasmussen.

Jura

»»»

Af Lars H. Knudsen

Retten sat er »»» Arbejdsgiver læste medarbejders sms’er Er en sms omfattet af loven om brevhemmelighed på samme måde, som e-mail er? Gør det nogen forskel, hvis sms’en er sendt fra en firmatelefon, som er udlånt til en medarbejder? Det spørgsmål måtte Retten i Aarhus afgøre i en principiel sag, hvor Aarhus Havn havde læst SMS-korrespondance mellem en medarbejder og hans kolleger. Retten afgjorde, at det var i strid med straffelovens bestemmelse om beskyttelse af brevhemmelighed, at Aarhus Havn som arbejdsgiver havde læst sms-korrespondancen. Sagen startede i 2012, efter en konflikt mellem Aarhus Havn og de ansatte kranførere. Aarhus Havn havde i den forbindelse en mistanke om mobning blandt medarbejderne, og da arbejdsmiljørepræsentanten indleverede sin mobil til udskiftning, benyttede Aarhus Havn sig af lejligheden til at gennemgå sms-beskeder på telefonen. Aarhus Havn lagde stor vægt på, at de kun havde gennemgået arbejdsrelaterede sms-beskeder. Retten udtalte om dette forhold, at det måtte lægges til grund, at en del af korrespondancen var af både privat og fortrolig karakter. Retten kom frem til, at sms-beskeder er lukkede meddelelser i lighed med emails og breve. Sms-beskederne lå i en ind- og udbakke, som aktivt skulle tilgås for at kunne læses. De var derfor ikke umiddelbart tilgængelige, straks man åbnede telefonen. Det forhold, at telefonen tilhørte Aarhus Havn og frivilligt blev indleveret til udskiftning, kunne ikke ændre på afgørelsen. Med til at støtte afgørelse var, at telefonen kunne benyttes såvel arbejdsmæssigt som privat, og at der ikke var udstukket retningslinjer for arbejdsgivers adgang til korrespondance på telefonen. Det støttede også rettens afgørelse at medarbejderen var arbejdsmiljørepræsentant. Derfor måtte der kunne forventes et element af fortrolighed i korrespondancen med hans kollegaer. Det kom også Aarhus Havn til skade, at de ikke i forbindelse med

konflikten med kranførerne havde besluttet, at de ville forsøge at finde baggrunden for konflikten ved eksempelvis at gennemgå korrespondance mellem de implicerede medarbejdere. Muligheden for at læse sms’erne var opstående ved en tilfældighed, og det havde de benyttet sig af. Alt i alt afgjorde retten, at Aarhus Havn ikke havde haft ret til at læse sms-korrespondancen og dermed havde brudt brevhemmeligheden i straffeloven. Alligevel ingen straf Aarhus Havn havde fået juridisk rådgivning fra Aarhus Kommune, inden ledelsen havde læst sms-korrespondancen. Aarhus Kommune havde sagt god for både at tilgå og gennemgå sms-beskederne. Aarhus Kommunes juridiske rådgivning havde vurderet, at dette hverken var et brud på brevhemmeligheden eller et brud på god databehandlingsskik. Retten kom derfor frem til, at ledelsen hos Aarhus Havn på grund af den forkerte rådgivning havde befundet sig i en undskyldelig misforståelse vedrørende straffeloven på det tidspunkt, hvor de læste sms-beskederne. Med baggrund i disse formildende omstændigheder undlod retten undtagelsesvist at idømme de tiltalte ledere straf.

Juristens kommentar Afgørelsen fra Retten i Aarhus viser i lighed med tidligere sager omkring ansattes brug af e-mails og internet at det er vigtigt, at virksomheden i f.eks. ansættelseskontrakten eller personalepolitikken fastsætter retningslinjer for medarbejderes brug af arbejdsmobiltelefonen. Afgørelsen er lidt besynderlig i og med at den konkluderer at der er begået et strafbart lovbrud, men at det kan undskyldes med dårlig rådgivning. Hvis dette virkelig er tilstrækkeligt til at undgå straf for en fastslået strafbar handling, så kan det få vidtrækkende konsekvenser for det danske retssystem.

FORSIKRING 6/2015 | 23

Profilen

Vi besøger SEB Pension Når SEB koncernen til næste år kan fejre 160 år års fødselsdag, kan man med rette sige, at der er sket noget af en revolutionerende udvikling i SEB Pension, når det gælder arbejdsmiljø. Det er ikke på alle arbejdspladser at pausegymnastik, møder i den fri natur og vandpibe er på programmet, når medarbejderne skal have det sjovt i dagligdagen. Og sjov skal der være plads til i SEB Pension. Faktisk er selskabet både utraditionel og innovativ i tilgangen til arbejdsmiljø. Det forklarer Doris Markussen, formand for personaleforeningen i Danmarks fjerdestørste kommercielle pensionsselskab. ”SEB Pension er et godt sted at være. Vi er langt fremme på området for arbejdsmiljø, fordi vi har en ledelse, som har fokus på trivsel. Selvfølgelig skal der præsteres, men vi skal også have det sjovt”, forklarer Doris. Bøj og stræk I SEB Pension er der således pausegym-

24 | FORSIKRING 6/2015

nastik kl. 10.55 hver dag i fem til ti minutter, hvorefter turen går tilbage til skrivebordet. Eller ud i naturen, hvis man skal holde et møde. I stedet for at booke et mødelokale når der skal afholdes møder, opfordres medarbejderne nemlig til at udskifte indeklimaet og snakke under en rask tur i det fri. Et andet initiativ som medarbejderne kan se frem til, er den årlige bazar. Her vælger hver afdeling et tema, og får en stand, hvor man præsenterer sin afdeling for kollegaerne. Og her får kreativiteten frit spil hele eftermiddagen. ”Hele selskabet er samlet, og det er meget kreativt”, siger Doris. ”En afdeling havde en gang lavet et tema med blandt andet vandpiber, mens et lykkehjul med præmier også har været brugt”. Frihed til at tage en puster Men hvad gør det for medarbejderne at få frisk luft, når man afholder møder, at strække arme og ben klokken fem minut-

ter i elleve hver dag, eller ryge vandpibe en gang om året? Ifølge Doris gør det medarbejderne meget bevidste om, at de arbejder på en utraditionel arbejdsplads, hvor der er plads til at have det sjovt, på trods af at man har travlt. Hun understreger, at det også forhøjer arbejdsmiljøet, at der er stor fokus på feedback til de ansatte, og på at man taler ordentligt til hinanden. De utraditionelle initiativer som skal medvirke til arbejdsglæden hos de omkring 300 medarbejdere i SEB Pension, kommer ifølge Doris fra intet mindre end topledelsen selv. Det har blandt andet vundet SEB Pensions topchef, Søren Lockwood, HR-Prisen sidste år, som den første chef nogensinde der ikke er chef for en HR afdeling. ”Hos os ved medarbejderne, at de har frihed til at tage sig en puster, i stedet for at blive pacet frem, som det er tilfældet mange andre steder. De ved, at her er der plads til arbejdsglæde”, afslutter Doris.

Chatten

Vi chatter ...

Vi chatter med Vi chatter med Simon Bijlsma fra FTF-A

Hvad fik dig til at stille op som formand for personale­ foreningen?

Jeg tiltrådte som formand i 2010, en tid præget af en forholdsvis ny ledelse og rigtig mange forandringer. Det var tydeligt, at der var brug for en, som på vegne af medarbejderne, kunne ”råbe op” og give ledelsen et nødvendigt modspil. Jeg havde egentlig ikke ambition om at blive formand, men jeg blev opfordret kraftigt til at stille op, så jeg lod mig overtale.

Hvad holder dig til ilden som formand?

Det der holder mig til ilden, er troen på retfærdighed. Jeg nægter at tro på, at ting ikke kan lykkes, og at man ikke kan finde en god måde at løse problemer på. Det er noget jeg brænder for, og det sidder i blodet at kæmpe for bedre vilkår og rettigheder for medarbejderne.

Hvad har din største udfordring som formand været indtil nu?

Det har nok været det direkte samarbejde med ledelsen. Udfordringen har været at få dem til at møde mig, som en der kommer med et konstruktivt samarbejde, frem for en som ønsker konflikt. Det har været temmelig meget op ad bakke, men det er blevet bedre.

Hvad arbejder du med når du ikke laver foreningsarbejde?

Jeg har været frikøbt i hele min formandsperiode. Inden jeg blev formand, var jeg front office medarbejder.

Hvad er din passion, når du ikke er på arbejde?

Film er min store hobby, og specielt socialrealistiske film. Det skal være film, som har noget på hjertet. Charlie Chaplin film er blandt mine favoritfilm. Chaplin inspirerer mig, og jeg har blandt andet brugt ham på forskellige måder i mine mundtlige beretninger til generalforsamlingen.

»»» Køb din øl i Krakow På websitet GoEuro kan du sammenligne alle mulige rejserelaterede informationer, herunder bus, tog og flypriser. Og så på ølpriser, for hvor er det egentlig billigst og dyrest at købe en øl? Svaret er, at Geneve i Schweiz er klart dyrest, da du for samme pris som en øl koster her – ca. 40 kroner – får hele tre flasker, hvis du tager til Krakow i Polen. København ligger som nummer 58 på listen, så selv om øllen forekommer pebret, når tjeneren lægger regningen, så er København altså et stykke fra det dyreste sted at købe sine forfriskninger. GoEuro ranglister 75 byer ud fra prissætningen på øl – og mange andre faktorer – med det formål at hjælpe os alle til at tage nogle bedre og billigere valg.

FORSIKRING 6/2015 | 25

Ungdom

»»» DFL Ungdom

Stor succes med LinkedIn kursus DFL Ungdom inviterede til LinkedIn kursus i København og i Aarhus og fik fulde huse. Af Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom

Der er efterspørgsel efter kurser i brug af det erhvervsrettede sociale medie LinkedIn blandt danskerne, og kurser bliver hurtigt fyldt op. Da efterspørgslen efter kurser er særlig stor hos de yngre, besluttede DFL Ungdom at tilbyde et LinkedIn kursus til DFL medlemmer under 35 år – ’de unge’, i daglig tale. Der blev derfor arrangeret kurser i både København og Aarhus. Mange virksomheder bruger LinkedIn i deres rekruttering af medarbejdere og slår blandt andet jobs op på LinkedIn, endda ofte før de slår dem op på de etablerede sites. Har man fokus på karrieren, kan det derfor være afgørende at have sin LinkedIn profil i orden. På kurset i København underviste Morten Vium, som er en af Danmarks top-profiler inden for LinkedIn. Han havde en masse information, tips og ikke mindst konstruktiv feedback på delta-

26 | FORSIKRING 6/2015

gernes egne profiler. En enkelt deltager fik gennemgået hele sin profil, og fik dermed uden tvivl aftenens største udbytte. Morten forklarede efterfølgende hvordan man bedst målretter sin profil og rammer lige dét, som efter hans mening er det de fleste virksomheder kigger efter. Deltagere gik derfra med stor iver og i dagene efter blev mange profiler opdateret med udgangspunkt i Mortens tips og gode råd. I Aarhus stod Anni Kjeldahl, Job- og karrierecoach i A-kassen FTF-A, for kurset. Her havde ungdommen godt nok fortrinsret til kurset, men der var også andre DFL-medlemmer med, så gruppen var mindre homogen. Anni kom med gode råd til de mere erfarne LinkedIn brugere, og fik også forklaret de nye brugere på tjenesten, hvorfor og hvordan den bedst bruges. DFL Ungdom har planer om flere kompetencegivende kurser og vil meget gerne have input til hvilke kurser, du måtte ønske - skriv til Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom, på kim.faurdal@nordea. dk eller find ham på LinkedIn og send en besked der.

Ungdom

»»» Fredagsbaren hitter De unge er sociale, og hvilke bedre forudsætning er der for at være social med andre fra DFL Ungdom end at mødes i byen for at styrke det faglige og sociale netværk. Og det gjorde ungdommen så – i stort tal.

Tag din karriere til nye højder

Af Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom

Bliv del af Danica Pension, og vær med til at udvikle vores produkter og services.

Der var lagt op til et brag af en hyggelig aften i netværkets tegn, da DFL Ungdom inviterede til fredagsbar på Madam Chu’s – en hyggelig cocktailbar i Indre København. Aftenen var en stor succes og de mange unge DFL-medlemmer havde det ikke bare sjovt og hyggeligt, men fik også talt om arbejdspladser, job og fritid på kryds og tværs af selskaberne. Formand Kim og næstformandinde Kathrine italesatte nogle faglige problemetikker og brugte resten af aftenen på at svare på spørgsmål omkring DFL, overenskomster osv.

Vi vil møde kunderne i øjenhøjde og være det mest tillidsskabende pensionsselskab. Det kræver dygtige og engagerede medarbejder med lyst til at overgå vores kunders forventninger.

Ikke mindst for unge er netværk og networking meget vigtigt. Ens professionelle netværk kan være guld værd, hvis man en dag ønsker at søge nyt job i branchen. Ofte kan bekendte i andre selskaber komme med tip til, hvordan man gebærder sig ved en jobsamtale, fordi de kender virksomheden og måske tilmed den man skal til jobsamtale hos. En opdateret LinkedIn profil er nok vigtig, men de personlige relationer i ens netværk er mindst lige så vigtige.

Læs mere om dine muligheder hos os på danicapension.dk/job

”I DFL Ungdom værdsætter vi det professionelle netværk og er glade for at vi kan skabe rammer hvor de unge medlemmer har mulighed for at netværke og samtidig nyde et godt socialt samvær”, udtaler Kim Faurdal. Som ung kender man nok endnu ikke så mange i forsikringsbranchen, så derfor er vores netværksarrangementer vigtige - både for dem der har været i branchen nogle år, og for de nyansatte – herunder ikke mindst eleverne, der ansættes hvert år.

engagement - erfaring - ekspertise

Pensionsrådgiver

Er du en kundefokuseret teamplayer? Lægger du vægt på professionel og empatisk rådgivning? Så har vi en interessant jobmulighed for dig; Vi søger en pensionsrådgiver til vores kunde i København – en pensionskasse med et kvalitetspræget, stærkt fagligt og forandringsfokuseret miljø. Virksomheden arbejder aktivt med et stærkt kundefokus. Lyder det interessant for dig? Læs mere på: www.centrum-personale.dk eller 2 8 3 7 6 1 9 5 4 25 84 38 72 61 17 93 56 49 59 43 84 27 1 76 32 65 98 9 3 4 kontakt 7 1 6 2 Tine 5 8 Nissen Kornum på: 33 24 40 80. 4 5 3 2 6 8 9 1

3 9 1 7 8 5 2 4

8 2 5 9 4 7 6 3

7 1 6 5 2 4 3 8

2 8 9 4 3 1 7 6

6 3 8 1 7 2 5 9

97 41 79 32 18 6 84 53

59 72 47 6 93 35 18 21

13 6 21 85 54 97 49 72

46 59 3 28 65 81 97 14

34 93 12 7 89 58 25 46

8 25 56 94 41 73 62 39

71 17 65 59 2 4 36 8

2 8 94 41 37 19 73 65

65 34 8 13 76 2 51 97

72 15 98 24 86 63 41 37

97 26 71 69 32 54 85 18

31 68 13 57 45 76 9 2

65 94 36 83 58 19 72 41

48 3 24 72 9 87 56 65

89 52 67 45 1 38 24 93

13 79 5 96 27 41 68 84

24 81 49 18 73 92 37 56

56 47 82 31 64 25 13 79

2 5 8 4 6 3 1 7

7 6 1 9 2 4 5 8

1 8 3 7 5 6 9 2

5 4 6 3 8 9 2 1

8 3 4 2 9 7 6 5

9 2 7 5 1 8 4 3

3 4 6 9 1 7 5 9 2 6 8 1 7Frederiksberg 3 4 Allé 35 · 1820 Frederiksberg C 1 2 5 Telefon: 33 24 40 80 8 7 3 4 6 9 SUDCL_ 2030

1 6 2 8 5 9 4 7

2028 SUDCL_ 2030

5 7 4 6 9 3 1 2

2026 SUDCL_ 2028

9 4 7 3 1 6 8 5

SUDCL_ 2026

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

FORSIKRING 6/2015 | 27

Lokalt

»»» Nyt fra personaleforeningerne

Bornholms Brandforsikring

Industriens Pension

Generalforsamling

Personaleforeningen i Industriens Pension havde generelforsamling den 6. oktober. Den mundede ud i kampvalg mellem Lena Mørch Svarre og Camila Dahl Jensen om formandsposten i personaleforeningen. Camilla Dahl Jensen vandt valget og blev dermed ny formand. Den hidtidige næstformand Morten Mølgaard Hald fortsætter på posten. Bestyrelsen takker Lena Mørch Svarre for flere års god indsats, godt og positivt samarbejde samt et imponerende engagement.

I Bornholms Brandforsikring blev der den 7. oktober afholdt generelforsamling, hvilket gav genvalg til formanden Pia Lysegaard, mens Lene Kure blev valgt til næstformand.

NEM forsikring Generalforsamling Den 20. oktober var der generelforsamling i NEM Forsikring. Dette gav genvalg til formand Mette Faurholdt.

Ny formand

Nordea Liv & Pension har afholdt generalforsamling i personaleforeningen, hvilket gav genvalg til næstformand Anne-Marie Nielsen og til Marlene Munk Elbæk. På billedet ses hele bestyrelsen.

Tilfredshedsundersøgelse Årets ESI – Employer Satisfaction Index – i daglig tale ’medarbejder tilfredshedsundersøgelse’ løber af stablen og bliver

Indlæg om karriereafklaring Den 6. oktober blev der afholdt generalforsamling i personaleforeningen på kontoret i Odense. Efter beretningen blev Nanna Hilligsø Schultz valgt som bestyrelsesmedlem i personaleforeningen og herefter fortalte Jette Christensen fra DFL’s hovedbestyrelse om nyt fra DFL. Medlemmerne fik også lejlighed til at hilse på Morten Vadstrup, jurist og konsulent i DFL, der har afløst Torben Nylén, som har været faglig konsulent for personaleforeningen gennem mange år. Laila Kühnau fra FTF-A bidrog efterfølgende med et interessant indlæg omkring emnerne - karriereafklaring og kompetenceudvikling. Efter mødet gik deltagerne på generalforsamlingen ud i byen for at spise og hygge sammen.

»»» Nordea Liv & Pension Generalforsamling

Sygeforsikringen ”danmark”

efterfølgende gennemgået sammen med selskabets handlingsplaner i starten af 2016. Der ventes fortsat på at få svarene fra trivselsundersøgelsen, som man skulle besvare for nogle måneder siden. Undersøgelsen blev i øvrigt gennemført umiddelbart efter, at Nordea Banks fagforening, Finansforbundet, havde spurgt deres medlemmer om trivsel, hvilket gav et billede af dårlig trivsel i koncernen.

Gjensidige Generalforsamling Torsdag den 29. oktober blev der afholdt generalforsamling hos personaleforeningen i Gjensidige. På generalforsamlingen blev det vedtaget, at personaleforeningen pr. 1. januar 2016 skifter navn til ”Forsikringsforbundet i Gjensidige Forsikring”, for at afspejle navneskiftet centralt, hvor DFL til januar skifter navn til Forsikringsforbundet. Generalforsamlingen sluttede med en hyggelig middag i huset i Sydhavn.

Ny tillidsrepræsentant På generalforsamlingen fik personaleforeningen indvalgt en ny tillidsrepræsentant, Marlene Piil Laberdesque, der er ansat på Gouda’s alarmcentral. Personaleforeningen mangler dog at få besat yderligere en post som tillidsrepræsentant i selskabet.

Orienteringsmøde for medlemmer Torsdag den 5. november afholdt personaleforeningen et af de tilbagevendende orienteringsmøder for medlemmerne i Aarhus. Her orienterede personaleforeningen medlemmerne om generalforsamlingens forløb og vedtagelser.

28 | FORSIKRING 6/2015

Lokalt

FDC

Popermo Forsikring

Godt gang i debatten

Ny næstformand

Den 29. september blev der afholdt seminar for medlemmerne af Personaleforeningen i FDC. På dagsordenen var ”Hvad rør sig i FDC?”. Der gav rigtig godt gang i debatten og stor lyst til at ytre sig, som følge af, at der har været mange forandringer efter at der er kommet ny direktion og ledelse i selskabet. Efter seminariet blev der grillet en masse lækker mad til stor fornøjelse for de fremmødte medlemmer.

Ved generalforsamlingen i Personaleforeningen i Popermo Forsikring den 20. oktober blev Kasper Baden Jørgensen valgt til medlem af bestyrelsen og udnævnt til næstformand. Kasper er 29 år og dermed blandt de yngste medlemmer i en personaleforeningsbestyrelse.

»»» LB Forsikring Højt humør Generalforsamlingen i LB Forsikring blev til en aften i højt humør med en stor gruppe af spørgelystne og nysgerrige medlemmer. Interessen for personaleforeningens virke var stor, hvilket foreningens bestyrelse er rigtig glad for, ikke mindst alle de gode input fra medlemmerne, der blev modtaget på aftenen. Formandens beretning om bonus, fleksordning og lokalaftaler gav anledning til mange gode spørgsmål og betragtninger fra medlemmerne. På generalforsamlingen blev det til genvalg af alle bestyrelsens medlemmer. Det betyder naturligvis meget for

bestyrelsen, at få denne tillidserklæring fra kollegaerne. Udover valg til bestyrelsen, blev Jens Wang Finnerup valgt som ny revisor, samt Bill Eskildsen som revisorsuppleant. Personaleforeningen vil gerne takke Helle Låsby Frederiksen fra DFL’s hovedbestyrelse, for hendes gode indlæg om DFL’s fremtid som ’Forsikringsforbundet’. Ikke mindst en særlig tak til konsulent André Mersebak fra DFL, som går på pension efter mange gode år i DFL og som Personaleforeningen i LB Forsikrings sparringspartner. Efter generalforsamlingen inviterede personaleforeningen alle fremmødte medlemmer på Restaurant Flammen, hvor aftenen blev afsluttet med god mad og masser af hygge.

Tryg Julefest i oktober Den 23. oktober holdt Personaleforeningen i Tryg generalforsamling med efterfølgende middag og banko over temaet ’Gertrud Sands jul’. Julestemningen blev levet helt ud med udsmykning, nissehuer og hvad der dertil hører. På generalforsamlingen blev Jesper H. de Gusmão-Sørensen valgt til næstformand for personaleforeningen. Den efterfølgende middag og bankospil gav lejlighed til, at tillidsrepræsentanter og kollegaer kunne mødes på kryds og tværs og tale om, hvad der sker af stort og småt i selskabet. Personaleforeningen siger tak for et dejligt og hyggeligt arrangement og håber at alle Tryg’erne allerede nu sætter kryds ved torsdag den 13. oktober 2016, altså til næste år, hvor der afholdes orienteringsmøde i personaleforeningen med efterfølgende middag og bankospil.

FORSIKRING 6/2015 | 29

Info

»»» Bond smadrede for milliarder

»»» Sæt kryds

James Bond er en dyr agent at have rendende rundt i verden. I den seneste Bond-film, Spectre, efterlader han en ruinhob sammen med et utal af smadrede biler og knuste fly. Flot og fantastiske, ja absolut, men gør man skaderne op, så bliver det i omegnen af 4,5 mia. kroner. Tallet er naturligvis fiktivt og bygger på beregnede værdier af bygninger, biler og fly, udført af den tyske forsikringsforening GDV. Det var dog ikke kun James Bond, der var skyld i skaderne: Filmholdet fik stjålet fem luksus Land Rovere, som skulle være brugt til optagelserne i Østrig. Alene i smadrede biler – herunder syv Aston Martin DB10 – var der skader for 248 mio. kroner.

i kalenderen

Den 15. januar 2016 kl. 10.00 åbnes for udlejningen af feriehusene for resten af feriesæsonen 2016 – uge 22-46

N55 88 / Ø12 54 O

O

VEJEN TIL DIN UDDANNELSE

Tag en tur gennem uddannelseslandskabet på Forsikringsakademiet og find din egen vej. www.forsikringsakademiet.dk/uddannelsesveje

30 | FORSIKRING 6/2015

Pause

»»» Medlemsarrangement Du finder DFL medlemsarrangementer med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på dfl.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser.

Mikkel Beha – med kurs mod fjerne kyster Siden Mikkel Beha var helt lille, har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv. En aften med Mikkel er en rejse ud i den store forunderlige verden, og alle de udfordringer der følger med, når man slipper fortøjningerne til den velkendte hverdag og tager på eventyr. Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner. Men også om det hårde slid, det indimellem kan være, at få sine drømme til at gå i opfyldelse. Arrangementet bliver afholdt 9. december i Palads Biograf i København, kl. 17.00 - 20.00. Tilmeldingsfrist er 8. december.

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

8

3

1

8 5 7

9

7 1 4

9 2

5 8 4 7

3 2

1 7 3 4 8 1 8 5 6

FORSIKRING 6/2015 | 31

SUDCL_ 2030

9 2 5 8 3 6 4 4 3 6 8 4 2 7 5 6 9 8

© www.pibfeatures.com

9 7

3

SUDCL_ 2028

3 8 4 1 7 2 7 6

1

© www.pibfeatures.com

2

5 7 9

SUDCL_ 2026

5 1 4 7 6 9 2 1 7 4 3 6 3 9 5 6 8 6 9 8 1 4 6 2 1 4 8

4

© www.pibfeatures.com

1

Afsender: DFL, Applebys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842 Fejl ko ster d ig dyrt

»»» Har du tjekket din lønseddel?

Det ka n være dyrt at sin løns stole bl ed indt på Københ del. Det fa ndt O avn ud skar fra lønsed af. Ha ler og n tjekk op ede sin pensio dage e nsindb de, at der m etalin og Osk ger. Fe angled ar jlen bl til gode fik de 36.0 00 ev rette e . kr., so t, m han havde

Hvornår har du sidst kigget din lønseddel igennem for fejl? Og forstår du alle posterne på lønsedlen og Dekan tte svurdere, kal du På DF tjekke L’s hjem om dit selskab har regnet rigtigt? mesid tips og e

(w w w. gode dfl.dk) råd om tjekke finder , din lø du nsedde hvordan du over

de pu l. Her selv ka er bl.a nk ter, n lønsed På DFL-området giver fællesoverenskomsten mellem DFL og FA rigtig godt styr på lønningerne, men alligevel viser . du sæ del på rligt bø en liste . r tjekk e din et nærmere kig på lønsedlerne, at der kan ske fejl – og du er selv ansvarlig for at tjekke, at din lønseddel Er du er korrekt. i tvivl, så s p dinskal tillidshuske Derfor besluttede DFL at gå med i FTF-LO kampagnen ”Er du OK? Løntjek” som satte fokus på, at du ørg repræ tage Er du senta i tvivl, om di nt så tal et grundigt kig på din lønseddel, hver gang du får den. n løns med di eddel n til ko er lidsrep ntak t person ræsent korrekt, lokale alefor ant. El eninge repræ ler

sentat n, som direkt ion - og e linje er DFL’s Mange af DFL’s personaleforeninger stod klar i kampagneugerne 45 og 46 med råd og vejledning omkring din de løntil din rmed OK fa en gforen ing. seddel, og der blev da også fundet fejl hist og her, som medlemmet efterfølgende kunne gå til selskabets lønafdeling og få rettet. Selv om kampagnen nu er overstået er det fortsat vigtigt at huske, at du skal tjekke din lønseddel. På DFL’s hjemmeside finder du tips og gode råd om, hvad du bør kigge efter, og du er altid velkommen til at spørge din tillidsrepræsentant eller personaleforening, hvis du er i tvivl om noget. DFL - Dan ske For sikringsfu Tlf. 33 12 nktionære 42 42 / www.d fl.dl / dfl@ rs Landsforenin g dfl.dk vi fra jan uar 201 6 hedder

Husk, at

Det er os me d og fag lige fæ overenskom llesskab ster er

»»» Tryg skyder 4,5 mio. kr. i iværk­ sætterprojekter Danmarks største forsikringsselskab investerer over de næste tre år 4,5 mio. kr. i iværksætterprojekter, med det formål at finde nye ideer til fremtidens forsikringsprodukter og løsninger. Investeringen foregår via et partnerskab i iværksætterprojektet Startupbootcamp, et globalt program udviklet af en virksomhed af samme navn, som hjælper iværksættere med at få adgang til et netværk af andre i samme situation.

Hvorn du sid år har s din lø t tjekket nsedd el? DFL er din ‘O

K fagfo forhan re dler d in ove ning’ og Men d rensko et er mst. din løn dit eget an svar a sedde t tjekk l, når - for d er kan du får den e ske fejl. ..

»»» Medlemmerne fik frokost og natmad ’Vores medlemmer har det godt’ lyder DFL’s vision, og det fik medlemmerne i SOS International et meget håndgribeligt bevis på for nogle uger siden, da selskabets kantine var under ombygning. Man kunne godt nok få en flad madpakke, men Personaleforeningen i SOS syntes at medlemmerne havde fortjent bedre, så man lejede en kebabvogn, der stod klar med frisklavet kebab i frokostpausen. Selv om det gav lidt kø til frokost, så blev omkring 150 glade medlemmer bespist i kebab-vognen. Også medlemmerne på natholdet blev forkælet, idet personaleforeningen havde sørget for køb af en bunke pizzaer, så man også her kunne glæde sig over en meget konkret medlemsfordel. SOS International er en alarmcentral, der servicerer forsikringsbranchen. Her er der aktivitet døgnet rundt og året rundt, hvor man sidder klar til at hjælpe nødstedte danskere overalt på kloden.

Ifølge Tryg kan de innovative miljøer tilbyde nytænkning på digitale løsninger, og derved hjælpe selskabet i søgningen efter ideer til nye produkter, digitale løsninger eller simplificering af eksisterende processer.

kindly.dk

Startupbootcamp har tidligere lavet programmer indenfor fintech, finansielle teknologier, men det er første gang, at projektet har lavet et program kun med fokus på forsikring.