DFL Forsikring nr. 2 - 2014

FORSIKRING Nr. 2 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Personaleforeningen er DFL i dit selskab [ TEMA 4-12 ]

Lokalt Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6] Med far på barsel [side 18] EU påvirker hver­dagen [side 24] Tillidsrepræsentant – meget mere end kaffe og kage [side 10]

Landsmødetillæg: midtersiderne – Overenskomst 2014: side 13-16

Leder

Lone Clausen Konstitueret landsformand for DFL

Tilbage til fremtiden DFL skal placere sig allerforrest med at udvikle og virkeliggøre den fremtidsorienterede fagforening til gavn for hvert enkelt medlem.

Sådan står der i den vision, som DFL har haft i snart mange år. Men er det virkelig det, der giver medlemmerne værdi? Eller ligger værdien i det nære, det personlige, det opmærksomme og den støtte, som DFL gennem sin lokale tilstedeværelse tilbyder medlemmerne?

Skal vi arbejde for at skabe fremtidens gennem-digitaliserede fagforening, som du skal kontakte gennem chat, mail eller hjemmeside fra din smartphone eller tablet? Eller skal vi satse på vores mange lokale tillidsrepræsentanter, som er DFL's ansigt over for medlemmerne – og sørge for at udbygge deres kompetencer, så de kan udføre deres faglige opgaver endnu bedre?

Svaret ligger vel lige for. DFL's medlemmer skal have ’varme hænder’ og ikke kold digital kontakt. Der skal være en kyndig, ressourcefuld og professionel lokal personaleforening at støtte sig til, og den skal være klar til både at lytte, rådgive og støtte op om din sag, hvad enten det handler om en afskedigelse eller advarsel, at få styr på det psykiske arbejdsmiljø omkring dig eller at sikre dine rettigheder som medarbejder.

Naturligvis skal DFL have øje for fremtiden og være klar til at håndtere de udfordringer, den måtte bringe. Det har vi altid været, og det vil vi også være i fremtiden.

Vi støtter op om udvikling, støtter op om at medlemmerne får de rette kompetencer til at håndtere fremtidens jobsituation, og tager selv samme medicin gennem udvikling af vores egen organisation og kompetencer.

Vi skal forberede os til fremtiden, så vi til enhver tid kan give medlemmerne størst mulig værdi. Det er en proces, som har været i gang længe, men som nu skal have særlig fokus – ikke mindst hos det formandskab, der står til valg på landsmødet den 9. maj.

Processen skal sætte medlemmerne og deres oplevelse af DFL øverst, og bygge på et kompetent og passioneret korps af lokale personaleforeninger og tillidsrepræsentanter, der giver den nærhed, tryghed, styrke og fællesskab, som sikrer dig værdi som medlem af DFL.

Venlig hilsen

Lone Clausen

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Konstitueret landsformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel. 33 36 45 19, st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), konstitueret landsformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis (suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2014 er afsluttet den 9. april 2014.

2 | FORSIKRING 2/2014

Indhold FORSIKRING Nr. 6 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

FORSIKRING Nr. 1 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovligt at snakke løn [Side 12] Onlineskolen: Bliv en haj – til bl.a.

Excel [Side 18]

Sundhed [ TEMA 4-15 ]

Fik du læst det sidste Forsikring?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

”Jeg er selv ansvarlig for mit liv”. Læs Martins historie om, hvordan hans liv tog en brat vending [Side 14] Hvad gør dig glad? [Side 12]

Det sunde liv begynder i kantinen

Timebanken efter første år [Side 16]

Juristens blog ser på ligebehandling: Må man være lårkort i fængslet? – side 26

Lønninger [ TEMA 4-16 ]

Bliver du lykkeligere, hvis du får mere?

DFL er midt i overenskomstforhandlingerne – side 14-15

»»» TEMA: Lokalt 04 -12

13-16

04 Centralt forankret – lokalt funderet 06 Der handles og forhandles lokalt 08 En forening af foreninger 09 Alle skal have værdi af DFL

Overenskomst 2014 Læs om hovedpunkterne i forliget til overenskomst for de kommende to år

10 Tillidsrepræsentant: Meget mere end kaffe og kage 12 Personaleforeningen i Codan: Vi er her for medlemmerne

»»» Overenskomst 2014 13 Et forlig, du er godt tjent med 14 Det fik vi 15 Lønrammen 16 Meget måtte droppes undervejs

20-21

»»» Landsmøde 2014 Lokalt Lokal tilstedeværelse i dit selskab giver dig hjælp og støtte, som kender din hverdag, arbejder for dig og står klar til at støtte, når du har ondt i arbejdslivet

Landsformands­ kandidaten Charlotte Hougaard opstiller som kandidat til posten som landsformand for DFL

Midtersiderne: 16-siders landsmødetillæg med status på DFL's aktiviteter siden sidste landsmøde

»»» Øvrige artikler 17 Formandskandidat ønsker ny forhandlingsproces 18 Fædreorlov: Med far på barsel 20 Formandskandidaten: Der kom noget i vejen 22 Skriv bedre e-mails – kursus hos FOAK

Midtersiderne

»»» INFO sider 23 Firmaprofilen: If forsikring 24 DFL Ungdom: EU påvirker vores hverdag 25 DFL Ungdom: Ny ungdomsformand 26 Juristens blog 27 Over 60 år? Så husk at søge arbejde

Landsmøde 2014 Hvad er der sket i DFL i indeværende landsmødeperiode?

Læs landsformandens beretning på midtersiderne

28 Nyt fra personaleforeningerne 28 Medlemsfordele 29 Regionale arrangementer 30 Chatten: Tina Snejbjerg fra Tryg 31 Vidste du at… Leder og medlem af DFL 31 Sjov til pausen 32 Medlemmerne er tilfredse

FORSIKRING 2/2014 | 3

Tema Lokalt

»»» TEMA: Lokalt 04 Centralt forankret – lokalt funderet 06 Der handles og forhandles lokalt 08 En forening af foreninger 09 Alle skal have værdi af DFL 10 Tillidsrepræsentant: Meget mere end kaffe og kage 12 Personaleforeningen i Codan: Vi er her for medlemmerne

Centralt forankret – lokalt funderet I DFL sætter vi det lokale arbejde i højsædet. Den lokale tilstedeværelse på arbejdspladserne og det at være tæt på medlemmerne i deres hverdag er en af DFL's absolutte styrker – her kan ’de gule’ organisationer slet ikke være med.

Af Lone Clausen, konstitueret landsformand

Hvor går du hen, hvis der er knas på din arbejdsplads? Som medlem af DFL kan du gå til din lokale personaleforening og dens tillidsrepræsentanter, der er til for dig og står klar til at rådgive og støtte dig.

Ja, der er konkurrence om at organisere medarbejderne, også inden for forsikring, pension, alarmcentraler og a-kasser. Dette er DFL's kerneområde, og ikke alene er det DFL, der forhandler overenskomsterne, men DFL har også en lokal repræsentation i selskabet gennem personaleforeningen. Netop den lokale tilstedeværelse er en af DFL's store styrker og et område, hvor alternative faglige organisationer – ’de gule’ – slet ikke kan være med.

4 | FORSIKRING 2/2014 TEMA

Som fagforening favner DFL bredt for så vidt angår faggrupper – fra traditionelle forsikringsansatte til blå mænd, kantinepersonale, rengøring, taksatorer, teamledere, specialister, IT-folk og mange andre.

De arbejder i både meget store, mellemstore, mindre og ganske små selskaber.

Netop forskelligheden gør det lokale arbejde så meget mere værdifuldt. Den lokale DFL-repræsentation kender selskabet, kender ledelsen og kender kulturen på den arbejdsplads, som de gerne vil være med til at udvikle og til at sikre, at det er en god og attraktiv arbejdsplads.

Derfor skal DFL være til stede lokalt. Den styrke, der ligger i vores lokale tilstedevæ-

relse, satser vi på at udvikle og udbygge gennem løbende at styrke vores tillidsrepræsentanters kompetencer. Jo mere professionelle og synlige vi er på arbejdspladserne, desto mere værdi har vores arbejde for medlemmerne. Arbejdet med at styrke tillidsrepræsentanternes kompetencer støttes af arbejdsgiverne.

Dialog og nærhed DFL ønsker at fremme den gode dialog på alle niveauer og er overbevist om, at det at skabe gode relationer giver gode resultater. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal være enige i alt, hvad vores arbejdsgiver finder på. Ud over at forhandle lokale aftaler i det enkelte selskab, handler det også om at kunne sige fra og stå op for medlemmerne, men det kræver på den anden side også, at arbejdsgiverne respekterer os som en vigtig med- og modspiller, og at det kan foregå i en ligeværdig dialog.

Nærheden og kendskabet til arbejdspladsen betyder, at DFL's personaleforeninger løser langt de fleste af medlemmernes

Lokalt

problemer lokalt. Når man har jævnlig kontakt med ledelse og HR-afdeling, sidder i Samarbejdsudvalget (SU) og måske tilmed sidder som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen, så er netværket i orden og ’linjen åben’ til ledelsen. Det er uligt meget lettere og hurtigere at løse hverdagens problemer gennem god dialog i selskabet, frem for ved faglige- eller retslige afgørelser ved domstolene. Men det sker dog også at sager må gå til dom, og her står DFL fuldt og helt bag medlemmet.

Vi ønsker at bevare og udbygge nærheden til vores medlemmer og altid have for øje, hvad der skaber værdi for det enkelte medlem.

Tema

sikre medlemmerne et godt arbejdsliv.

Et stærkt fagligt fællesskab giver større respekt for vores arbejde og større gennemslagskraft over for såvel arbejdsgivere som andre organisationer.

Dette er bestemt også i arbejdsgivernes – selskabernes – interesse, for set med arbejdsgiverøjne giver det ro ’på bagperronen’, at parterne på arbejdspladsen har et formaliseret samarbejde, ved hvad og hvordan området er reguleret og har mulighed for at indgå kollektive aftaler lokalt i selskabet.

Synlighed DFL er en af de få faglige organisationer, der har bevaret medlemstallet stort set uændret gennem finanskrisen. Dels er forsikringsbranchen præget af stor stabilitet, og dels har vi fået så mange nye medlemmer, at det opvejer den afgang, der altid vil være i forbindelse med brancheskift, pensioneringer mv.

Jo flere medlemmer i DFL, desto stærkere står vi over for arbejdsgiverne – også lokalt. Også her har DFL's tillidsrepræsentanter en central rolle, idet de er synlige i hverdagen og kan tage personlig kontakt, når der kommer nye medarbejdere.

Den personlige kontakt og evnen til at fortælle budskabet om værdien af at være medlem af DFL er det, der fungerer i praksis. Derfor har vores seneste hvervekampagner også været lokalt funderet.

Fællesskab I DFL skal vi hele tiden arbejde for at motivere flere medarbejdere i vores brancher til at blive medlem. Jo flere medlemmer, desto stærkere er vi og jo bedre kan vi arbejde for at

FORSIKRING 2/2014 TEMA | 5

Tema Lokalt

Personaleforeningen i Tryg forhandler de lokale overenskomster i selskabet

Der handles og forhandles lokalt Hvad er forskellen på DFL´s centrale forhandlinger med arbejdsgiverforeningen og de lokale forhandlinger med dit selskabs ledelse? Egentlig ikke nogen, for det er i begge tilfælde DFL, der forhandler for at sikre dig det bedst mulige arbejdsliv.

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Der er ikke noget at sige til det, hvis man som medlem har svært ved at skelne mellem hvad der sker ved DFL's centrale overenskomstforhandlinger med arbejdsgiverne i form af Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), og så ved de lokale forhandlinger mellem DFL's lokale

6 | FORSIKRING 2/2014 TEMA

personaleforening og ledelsen i dit selskab. I begge tilfælde sidder repræsentanter for DFL over for arbejdsgiverne ved forhandlingsbordet, og i begge tilfælde arbejder DFL alene for at skabe de bedst mulige forhold for dig.

Som tillidsrepræsentant bliver man ofte mødt med kommentarer fra medlemmer-

ne som ”hvorfor har I som personaleforening ikke fået forhandlet flere lønkroner hjem til os?” eller ”skal vi ikke snart have en højere pensionsprocent?”. Som udgangspunkt kan alt forhandles lokalt ude i selskaberne, men de centrale aftaler mellem DFL og FA om løn- og pensionsprocent – dem, som står i DFL´s gule fællesoverenskomst – er typisk ikke til forhandling mellem den lokale personaleforening og selskabets ledelse.

Mangfoldige forhandlinger Din lokale personaleforening har dog mange andre spændende goder og aftaler at forhandle til dig som medlem. Det varie-

Lokalt

Tema

Tina Snejbjerg, formand i Tryg Rikard Livman, formand i SOS International

rer meget fra selskab til selskab, hvad der kommer til forhandling, for afhængig af selskabets størrelse og struktur, forhandles der for forskellige medarbejdergrupper.

De fleste selskaber har dog særoverenskomster for specialister og taksatorer, som forhandles mellem din personaleforening og ledelsen. Derudover har nogle selskaber særoverenskomster for IT-ansatte, og i selskaber med en alarmcentral forhandles der specifikke vilkår for disse medarbejdere, som ofte har en anderledes baggrund og arbejdsform end blandt forsikringsansatte generelt.

Endelig har de fleste selskaber en række lokalaftaler og protokollater, som også skal forhandles mellem DFL og ledelsen.

De lokale virksomhedsoverenskomster, særoverenskomster, lokalaftaler og protokollater følger som udgangspunkt lønrammen, som er aftalt i fællesoverenskomsten, og forhandles typisk efter at de centrale forhandlinger er afsluttet og rammerne for løn og pension fastlagt.

Lokalaftaler På de fleste selskabers intranet, eller på din lokale personaleforenings hjemmeside, vil du kunne finde den virksomhedsoverenskomst og/eller de særoverenskomster, lokalaftaler og politikker, der er gældende i dit selskab.

Af politikker kan nævnes rygepolitik, sygefraværspolitik, alkoholpolitik og ansættelsespolitik, men der kan være mange andre. Eksempler på lokalaftaler er timebanksaftaler, bonusmodeller, distancearbejde eller aftaler om lønpakker. Der er mange aftaler, goder, regler og politikker som skal forhandles, når din personaleforening sætter sig til bords med selskabets ledelse.

En motiverende opgave Rikard Livman er formand for personaleforeningen i SOS International. For ham og personaleforeningen i SOS er der væsentlige forskelle på DFL´s centrale forhandlinger og de forhandlinger personaleforeningen har ansvaret for lokalt: ”Vi er en alarmcentral, så nogle af de aftaler der indgås centralt, passer ikke umiddelbart på vores situation. Vores opgave som personaleforening er så at forhandle rammer, som passer til vores medarbejdere her i SOS. Et eksempel er vilkår omkring ferie, som er meget anderledes hos os end i de fleste selskaber. Her i SOS skal vi have mange medarbejdere på arbejde i hovedferien, da det er her vores kunder ofte får brug for hjælp. Vores ansatte har for eksempel heller ikke automatisk fri i juledagene, nytårsaften eller dagen efter Kristi Himmelfarts dag. Så vores opgave lokalt er at sikre gode vilkår for netop vores medlemmer ud fra arbejdsvilkårene på en alarmcentral. Det er motiverende for os i personaleforeningen at forhandle vores komplicerede aftaler, og samtidigt spændende at være aftalepart”, slutter Rikard.

Holdbare aftaler for begge parter For Tina Snejbjerg, formand for persona-

leforeningen i Tryg Forsikring, er det vigtigste ved de lokale forhandlinger at indgå aftaler, der fungerer bedst muligt for de medarbejdere, aftalerne gælder for: ”De lokale aftaler og rammer vi forhandler skal naturligvis fungere for både medlemmer og selskab, forstået på den måde at ledelsen som aftalepart også skal kunne stå inde for aftalerne. Vi tænker jo primært på medlemmerne af DFL og deres behov, når vi forhandler. Hvis de tanker vi har ikke kan håndteres i praksis og fungere med selskabets struktur og administration, så kan vi ikke rigtigt bruge vores gode intentioner til noget. Så en god aftale skal fungere for begge parter”, understreger Tina Snejbjerg.

Forhandlingstid Som altid venter der, i forhandlingernes tegn, de lokale personaleforeninger en spændende opgave i månederne efter at DFL og FA har indgået fællesoverenskomsten, og de fleste personaleforeninger har allerede igennem et stykke tid nu været i gang med forhandlingerne. De lokale forhandlinger er meget vigtige for, at du befinder dig godt i dit arbejdsliv, og arbejdet tages dybt seriøst af din lokale DFL personaleforening.

Hjælp til medlemmerne af Spørgsmål om timebanken Jørgen havde nogle spørgsmål om timebanken, som han ønskede afklaret. Hos personaleforeningen i selskabet fik han en forklaring på noget med overarbejde og opgørelsen af timebanken. ”Det er meget uoverskueligt, og jeg forstår ikke helt systemet, men det blev godt forklaret af personaleforeningen,” siger Jørgen.

FORSIKRING 2/2014 TEMA | 7

Tema Lokalt

En forening af foreninger sentation, men hvis der opstår sager, som kræver mere end personaleforeningen normalt kan håndtere selv – eksempelvis faglig voldgift eller retssag – så træder DFL's sekretariat også til her. Gennem kontakt til arbejdsgivernes organisation, FA, og til de fagretslige systemer, kan der i de fleste tilfælde opnås en hurtig afgørelse – væsentlig hurtigere, end hvis man altid skulle gå rettens vej.

DFL er et forbund, som samler de lokale foreninger i selskaberne og giver dem styrken i et centralt samlingspunkt med ressourcer til at føre sager og forhandle en fælles overenskomst med arbejdsgivernes organisation.

Som DFL-medlem i Tryg, Topdanmark, NEM Forsikring, PFA Pension og alle de andre selskaber, som DFL organiserer, er du medlem af den lokale personaleforening. Personaleforeningen er DFL's lokale repræsentation i dit selskab, og dit månedlige kontingent dækker over både kontingentet til DFL og til det lokale arbejde i din personaleforening.

er, at så er du medlem af DFL's landskreds, som er en slags personaleforening for alle, der ikke har en lokal repræsentation i selskabet. Hvor du i et selskab med personaleforening skal gå til dem for hjælpe og støtte, så skal medlemmer af landskredsen henvende sig direkte til DFL's sekretariat, hvor faglige medarbejdere sidder klar til at rådgive, hjælpe og støtte.

Men hvad nu, hvis du er i et selskab, som ikke har nogen personaleforening? Svaret

Langt de fleste problemer omkring i selskaberne håndteres af den lokale repræ-

Hjælp til medlemmerne af Problem med mobning En afdeling havde på et tidspunkt alvorlige problemer med mobning. Det påvirkede flere af medarbejderne i afdelingen som tog fat i personaleforeningen, da lederen ikke var til at få i tale. Med personaleforeningens mellemkomst fik man italesat problemet, og opnåede god støtte og vejledning. Medlemmerne i afdelingen var efterfølgende meget tilfredse med den meget positive og konstruktive hjælp, de havde fået fra personaleforeningen.

8 | FORSIKRING 2/2014 TEMA

At DFL er et forbund af de lokale personaleforeninger ses også i den organisatoriske opbygning. Øverste myndighed er Landsmødet, som afholdes hvert andet år. Her kan personaleforeningernes bestyrelser deltage, og det er her DFL's vedtægter og andre store spørgsmål skal behandles. Andre vedtagelser kan håndteres af repræsentantskabet, som samles flere gange om året og hvor alle personaleforeningsformænd har en plads. De løbende sager og beslutninger håndteres af DFL's hovedbestyrelse, som samles næsten hver måned.

Her har de store personaleforeninger fast plads, de største tilmed to pladser, mens de små foreninger samlet vælger fire repræsentanter til hovedbestyrelsen.

De daglige beslutninger i DFL tages af formandskabet, der består af landsformand og næstformand – frem til landsmødet i år dog en konstitueret landsformand uden næstformand. Det er også formandskabet der tegner DFL og kan udtale sig på foreningens vegne.

DFL's opbygning skaber en organisation, som helt ind i hjertet er demokratisk opbygget og alene eksisterer for at give medlemmerne værdi – ikke blot gennem overenskomstens lønrammer, pension og øvrige bestemmelser, men også ved at stå klar med hjælp og støtte, når et medlem havner i en vanskelig situation.

Lokalt

ALLE

Tema

Jette Randrup

skal have værdi af DFL - også dig, der arbejder i en mindre afdeling eller lille lokalt kontor et sted i landet.

Af Suzanne Friis

Som medlem af DFL har du ret til den samme støtte, hjælp og information som alle andre medlemmer, uanset om du arbejder i et stort selskab som Topdanmark eller Alm. Brand, eller et mindre selskab med mange lokale afdelinger som GF Klubberne.

Arbejder du f.eks. i en skadeafdeling i Alm. brand, så har du en lokal tillidsrepræsentant i din nærhed. Men arbejder du i en af GF Klubberne, så må du ringe til Jette Randrup, som er din tillidsrepræsentant og står klar til at hjælpe dig. Jette er fælles tillidsrepræsentant for GF Klubberne, som på grund af deres struktur ikke har lokale tillidsrepræsentanter eller en personaleforening. Men hvordan får du værdi af DFL medlemskabet, når du f.eks. arbejder på et kontor i Næstved?

Et eksempel på værdi Netop i GF Klubberne er det en vanskelig opgave at skabe værdi for alle medlemmer, da de sidder spredt i afdelinger over hele landet med kun én tillidsrepræsentant til at yde service. En udfordring er også, at kun én ud af 68 klubber er med

i arbejdsgiverorganisationen FA, mens resten er selvstændige arbejdsgivere for medlemmerne. Netop derfor går alle personsager direkte til den faglige sekretær på DFL’s sekretariat, der har mange års erfaring i at håndtere disse sager.

For ikke så længe siden ansatte den fælles HR afdeling for GF Klubberne en konsulent i Odense, som nu har etableret et samarbejde med Jette Randrup. Dette har styrket samarbejdet med ledelsen om de faglige opgaver. Med støtte fra DFL centralt er der også indgået en aftale som gør, at alle personsager, fraværssamtaler mv. i Jylland og på Fyn varetages af Jette Randrup, mens samtaler på Sjælland varetages af DFL’s sekretariat. ”I det hele taget er der kommet mere fokus på overenskomst og aftaler med DFL, og nu er der tilmed ledere fra klubberne, som er begyndt at ringe og spørge ind til overenskomsten”, fortæller Jette Randrup, som ser det som meget positivt.

På besøg lokalt Da GF Klubberne ikke har en personaleforening, betaler medlemmer ikke som

andre steder lokalkontingent. Derfor har Jette Randrup via DFL’s hovedbestyrelse fået tildelt midler til at kunne besøge de lokale klubber og på den måde øge DFL’s synlighed omkring i landet. Jette tager nu på turné sammen med Ole Bilde, faglig sekretær på DFL’s sekretariat, og kommer rundt til klubberne i de kommende måneder. De håber på et godt fremmøde, så de kan få hilst på og besvaret spørgsmål fra så mange som muligt. ”Vi håber på en bred debat og forhåbentlig også masser af spørgelyst”, siger Jette, der glæder sig til at komme rundt til klubberne. ”Det er en udfordring i dagligdagen at være meget synlig, når der er så mange små kontorer og kontakten derfor ofte er via mail eller telefon”, slutter Jette Randrup.

Selv om det er en udfordring for medlemmer på kontorer, der ligger så spredt rundt i landet, så har Jette Randrup gjort sit til at give værdi til dem. Hun står altid klar til at hjælpe og støtte, også uden for normal arbejdstid, men det meste af tiden må det foregå via mail eller telefon.

FORSIKRING 2/2014 TEMA | 9

Tema Lokalt

Meget mere end kaffe og kage Har du en opfattelse af at DFL's tillidsrepræsentanter er kolleger, der bare vil drikke kaffe og spise kage på medlemmernes regning? Så tro om igen, for det er et aktivt og krævende job at være DFL-tillidsrepræsentant – men måske noget for dig?

Af Lena Svarre

Måske ser du ikke lige din tillidsrepræsentant hver dag, men det må ikke få dig til at tænke, at de bare lopper den af på personaleforeningens kontor med kaffe og kage. At være fagligt aktiv som tillidsrepræsentant i DFL er en del af vedkommendes arbejde i selskabet, for langt de fleste af DFL's godt 230 tillidsrepræsentanter har deres daglige arbejde og præstationsmål ved siden af. Ja, arbejdstid og mål er korrigeret for den tid, der går til arbejdet som tillidsrepræsentant, men mange står alligevel i en situation, hvor man både vil stå klar til at hjælpe sine kolleger og samtidig nå sine mål, gå til møder og videreuddannelse sig, både som medarbejder og som tillidsrepræsentant. Hvis du er aktiv og karriereminded, så tag et kig på hvad jobbet som tillidsrepræsentant kan gøre

10 | FORSIKRING 2/2014 TEMA

for dig – og hvad du kan gøre for DFL's medlemmer.

God kontakt Det at være tillidsrepræsentant indebærer blandt andet, at du skal være i god kontakt med både medlemmer og ledelsen inden for dit område. Det er dit job at sørge for, at overenskomster og lokale aftaler overholdes. Og du skal være klar til at træde til som bisidder for et medlem, hvis der er sygesamtale, advarsel, afskedigelse eller bortvisning. Tidsforbruget kan godt løbe op, da der ofte er mange ting der skal undersøges, når man bliver kontaktet af et medlem, som har problemer i arbejdslivet.

Gennem overenskomsterne er det dog sikret, at man som tillidsrepræsentant må

,,

bruge den nødvendige tid til varetagelse af det faglige arbejde- og har også ret til uddannelse. Jobbet som tillidsrepræsentant er ikke lønnet – til gengæld kan du som tillidsrepræsentant få rigtig meget ud af opgaverne: Du får udfordringer, indsigt i

”Jeg ser det som en meget spændende og vigtig post, hvor du blandt andet får en rigtig god uddannelse, som du kan bruge i mange sammen­hænge”.

love og regler, et godt netværk til kolleger og ledelse og en rigtig god uddannelse fra DFL. Desuden får du en indflydelse på din arbejdsplads, som de øvrige medarbejder næppe kan opnå, og bestemt ikke mindst glæden og tilfredsstillelsen ved at kunne hjælpe dine kolleger.

Tillidsrepræsentanterne er også med til at arrangere medlemsaktiviteter i personaleforeningen og medlemsbladet Forsikring skal uddeles til medlemmerne, hvilket er med til at skabe synlighed og dialog. Tillidsrepræsentanten tager måske en lille snak med medlemmerne og hører, hvordan stemningen er rundt i kontorerne. Det er vigtigt at kende sine medlemmer, da man er deres talsmand. Man er som tillidsrepræsentant nøgleperson i samarbejdet på arbejdspladsen og har store muligheder for at gøre en reel forskel. Det betyder også, at man møder en masse spændende mennesker i et miljø, der ofte er præget af engagement og diskussionslyst.

,,

”Som tillidsrepræsentant er der mange processer og ting, man får indsigt i – både politisk og organisatorisk. Og så er det en tilfredsstillelse at kunne gøre arbejdslivet lidt lettere for sine gode kolleger.

Dét at føle, at man aktivt har hjulpet en kollega, giver en stor personlig glæde”.

teter. Meget af det kan overføres direkte til CV’et, og kan tælle godt med den dag, man skal videre i karrieren.

Tavshed?

Hvis din tillidsrepræsentant ikke taler så meget om, hvad de går og arbejder med, så er fordi, at de har tavshedspligt om deres arbejde. Bryder de den, så er der stor sandsynlighed for at de afskediges.

I DFL er der nedsat en del forskellige udvalg, der arbejder for at varetage medlemmernes problemer, krav og udfordringer bedst muligt. Som tillidsrepræsentant er døren åben for at være med her, og dermed få en meget direkte indflydelse på DFL's arbejde.

Kort sagt så medfører jobbet som tillidsrepræsentant også personlig udvikling, hvis man ellers involverer sig.

Personlig udvikling Foruden de konkrete opgaver, medfører det også en masse andet. Som tillidsrepræsentant er der mange processer og ting, man får indsigt i – både politisk og organisatorisk.

Kræver det særlige forudsætninger?

Ja, det kræver at du har lysten til at påtage dig de opgaver, der er forbundet med at repræsentere medlemmerne af DFL. Hvis lysten er der, så giver jobbet som tillidsrepræsentant til gengæld masser af mulighed for personlig udvikling og udbygning af sit netværk. Skal man pege på nogle egenskaber, som en tillidsrepræsentant får brug for, er det at: • være en god formidler – som har baglandet i orden • kunne træffe beslutninger • kunne tænke strategisk • kunne inspirere medlemmerne • være god til at samarbejde • være en aktiv lytter • kunne arbejde under stress • kunne håndtere kriser • ikke være bange for, at sige sin mening til ledelsen

Når man er blevet valgt til tillidsrepræsentant, skal man gennemgå DFL's Grunduddannelse i Organisation (GO-uddannelsen). Her lærer man alt om, hvad man kan blive udsat for i sit nye hverv.

Det er ikke småting. Når uddannelsen er gennemført, vil der på et senere tidspunkt være en opfølgning. I mellemtiden bliver tillidsrepræsentanterne tilbudt relevante kurser, møder, temadage og andre aktivi-

Du skal da være tillidsrepræsentant Har du lyst til at gøre en forskel for dig selv dine kolleger? Som tillidsrepræsentant bliver du et kendt ansigt i organisationen og er med til at sikre dine kolleger en fair behandling, hjælpe med at sikre et godt arbejdsmiljø og mange andre opgaver. Jobbet giver ikke blot en god indsigt i lovgivning og overenskomstforhold, men også i håndtering af vanskelige samtaler,

,,

Lokalt

Tema

forhandling, hvervning af medlemmer og – ikke mindst – en god kontakt til ledelse og HR-afdeling i selskabet.

”Arbejdet som tillidsrepræsentant er personligt udviklende, da man lærer meget om ledelse og kommunikation. Desuden er det et super undervisningsforløb man går igennem. Man lærer en masse nye mennesker fra andre selskaber at kende”.

Særlige fordele En tillidsrepræsentant er særligt beskyttet rent jobmæssigt. Beskyttelsen betyder, at du ikke skal frygte for at få en fyreseddel, selvom du sidder i forhandlinger og taler ledelsen imod eller gør opmærksom på problemer i virksomheden.

Du har stor, effektiv og helhjertet støtte og opbakning fra dine kolleger i personaleforeningen og fra DFL's sekretariat. Du får også en grundig uddannelse, som naturligvis ikke koster dig noget.

Og så er du omfattet af tillidsrepræsentantaftalen, som blandt andet medfører tjenestefrihed til aktiviteter og tillidsrepræsentantuddannelsen. Du skal dog forvente at måtte bruge ekstra tid til opgaverne, herunder sikkert også lidt af din fritid.

!!!

Hold dig ikke tilbage - dine kolleger har brug for dig! Kontakt en af dine lokale tillidsrepræsentanter i personaleforeningen allerede i dag og hør mere.

FORSIKRING 2/2014 TEMA | 11

Tema Lokalt

Vi er her for medlemmerne Vi er her for medlemmerne, siger man i Codans personaleforening, der - som de øvrige personaleforeninger i selskaberne - er DFL’s lokale repræsentation.

Af Mette Jensen

”Vi er her for medlemmerne” kan have flere betydninger, alt efter hvor man lægger trykket, siger Ole Thureholm, som er næstformand i Codans personaleforening. Sætningen beskriver nogle af de fornemmeste opgaver de lokale personaleforeninger har, nemlig at medlemmerne har en lokal ressource, der står klar til at hjælpe når ’lokummet brænder’ og et medlem måske står midt i sit arbejdslivs største krise – hvilket kan være en opsigelse. Det handler også om at være fysisk tilstede lokalt i selskabet, så medlemmet kan få svar på spørgsmål og hjælp til at få klaret de små knaster i hverdagen. Og ikke mindst handler det om at lægge øre til, når et medlem har brug for at dele oplevelser eller frustrationer med en person, der ikke direkte har andel i deres arbejdshverdag – en person, der kan yde lidt psykologisk førstehjælp i situationer, hvor medlemmet har det skidt.

Lokal tilstedeværelse giver hurtig hjælp Personaleforeningen i Codan er så privilegeret, at Gitte Moesgaard Jensen fire dage om ugen sidder klar til at hjælpe dem, der ringer, skriver eller kommer forbi personaleforeningens kontor.

Gitte er sekretær for personaleforeningen og nok ansat af DFL centralt, men fysisk placeret i Codan.

For Gitte er det vigtigt at kunne give medlemmerne et hurtigt svar på deres henvendelser. ”Når medlemmet har taget sig tid i en travl hverdag til at kontakte personaleforeningen, så skal de også serviceres bedst muligt”, fortæller Gitte, som finder det meget vigtigt, at DFL har en personaleforening på arbejdspladsen, der kender selskabet og hurtigt kan træde til.

God synlighed – også på ”deltid” Ole Thureholm er nok næstformand, men er ikke på fuldtid på personaleforeningens kontor. To dage om ugen arbejder han med sit normale arbejde med Sundhedssikringen i Codan. Han har på den måde fortsat tæt kontakt til job og kolleger, og får derfor også en information fra medlemmerne om, hvordan det står til hos Codan omkring i landet - og det er han glad for. Det er måske også en af årsagerne til, at medlemmerne i den seneste medlemsundersøgelse har markeret, at de er godt tilfredse med personaleforeningens arbejde og synlighed.

12 | FORSIKRING 2/2014 TEMA

Ikke to dage er ens Det er meget forskelligt, hvor mange medlemmer der vil i kontakt med personaleforeningens kontor i hverdagen. Nogle dage står medlemmerne nærmest i kø, og andre dage er der bedre tid til at udføre de administrative opgaver. Gittes arbejde består blandt andet i vedligeholdelse af medlemskartoteket, kontingentregnskab og arrangement af møder. Christian Sletten, formand for personaleforeningen i Codan, eller Ole Thureholm tager sig af forhandlinger, møder med ledelsen og personsager.

Netop nu har personaleforeningen travlt med at hjælpe nogle af de medlemmer, der desværre er blevet kollektivt opsagt for nylig.

Ole fortæller, at personaleforeningen og dermed DFL bestemt har været med til at gøre en forskel for de opsagte medlemmer. Der var fejl i mere end halvdelen af de opsigelsesaftaler, HR afdelingen først var kommet med, og dem kunne personaleforeningen så hjælpe til at få rettet.

Ole og Gitte er slet ikke i tvivl om, at personaleforeningen gør en forskel for medlemmerne i Codan. ”Vi er her for medlemmerne – og det er vores berettigelse. Vores måde at agere på over for både medlemmer og ledelse, berettiger vores eksistens og tilstedeværelse i selskabet”, slutter Ole Thureholm.

Personaleforeningen i Codan har ca. 700 medlemmer, heraf er 19 tillidsrepræsentanter, som skal servicere medlemmerne på Codans syv kontorer omkring i landet. Personaleforeningens kontor ligger på hovedkontoret på Gammel Kongevej 60 i København.

OVERENSKOMST

DFL's forhandlingsgruppe på vej til arbejdsgiverne. Fra venstre: Torben Nylén, Lone Clausen, Søren Thorsen og Charlotte Hougaard

Et forlig, du er godt tjent med Lønrammen for de forsikringsansatte faldt på plads om aftenen den 12. marts, hvor DFL og FA indgik forlig om næste overenskomst, der giver lønstigninger på 5,25 pct. over de næste tre år.

Af Lone Clausen, konstitueret landsformand

Det tog over et halvt års arbejde og fem lange forhandlingsmøder, men så kunne DFL som første fagforening i finanssektoren melde ud om et forlig med arbejdsgiverne – FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Forliget giver en lønramme på 5,25 procent over de kommende tre år, startende den 1. juli. Med en inflation, der aktuelt ligger omkring 0,7 procent, bør du derfor få en reallønsfremgang på ca. 1 procent det næste år.

Forhandlingerne op til dette forlig har været vanskelige, og det er også usædvanligt at FA indgår forlig om overenskomst med DFL, før man har et forlig med Finansforbundet. Forliget

viser at arbejdsgiverne har respekt for DFL som selvstændigt forbund.

DFL gik efter en toårig overenskomst, men det kunne arbejdsgiverne ikke acceptere. Som altid i en forhandlingssituation må man manøvrere efter forholdene og nok accepterede vi de tre år, men fik så en række andre goder. Dem kan du læse mere om på de følgende sider.

Jeg mener, at DFL's medlemmer er godt tjent med dette forlig.

Med lønrammen og værdien af hvad vi ellers har opnået, vil jeg sige, at DFL har opfyldt, hvad vi meldte ud før overenskomstforhandlingerne, nemlig at gå efter mærkbare lønstigninger til alle.

FORSIKRING 2/2014 | 13

Overenskomst

Det fik vi Ud over den ramme for lønstigninger, der er aftalt i overenskomsten, så forhandler DFL sig altid til en række andre goder, som bestemt også har værdi.

Hvad er fridagen efter Kr. Himmelfart værd? Ikke så lidt, faktisk, og det er noget som DFL har fået med i overenskomsten. En ting er nemlig lønstigninger, men en stor del af forberedelserne til en kommende overenskomst er opstilling af de krav og ønsker, som vi også gerne vil have, og som ikke lige ses på lønrammen.

I Overenskomst 2014 har DFL fået en række goder ud over lønrammen. Man kan naturligvis prøve at regne på, hvad de er værd, men dels vil mange ’priser’ være politisk bestemt, og dels er det ikke alt, der kommer alle medlemmer til gode, selv om DFL altid har fokus på at goder rammer så bredt blandt medlemmerne, som muligt.

I det følgende er en kort gennemgang af noget af det nye i Overenskomst 2014 i forhold til tidligere. Se DFL's OK14 infoavis for en mere komplet oversigt – den ligger på hjemmesiden, men kan også fås hos din personaleforening. Bemærk, at alle ændringer indføres med virkning fra 1. april 2014, i det dog lønnen hæves pr. 1. juli.

Du kan få udbetalt pensionsbidrag Hvis du har nået pensionsudbetalingsalderen, dvs. den alder, hvor du kan få din opsparede pension udbetalt uden særbeskatning (i dag er det 60 år), kan du nu vælge at få udbetalt dit pensionsbidrag som et tillæg til lønnen - dog uden ferietillæg af beløbet.

Muligheden giver dig bedre muligheder for at gå ned i tid, når du runder de 60 år, således at det kan ske uden lønnedgang. Det påvirker naturligvis opsparingen til pensionen, så tag en samtale med din pensionsleverandør inden du beslutter noget.

Bedre varsling af overarbejde Overarbejde skal senest være varslet ved normal arbejdstids ophør dagen før, med mindre der er tale om uforudsete situationer – dvs. situationer, som arbejdsgiveren ikke med rimelighed kunne have planlagt sig ud af.

Styr på forsøg med ændring af din arbejdstid Arbejdsgiverne har længe haft mulighed for at ændre på din arbejdstid, men ønskede større fleksibilitet. Det har vi givet dem,

14 | FORSIKRING 2/2014

men under nøje kontrol. Arbejdsgiverne kan forsøgsvis ændre den årlige arbejdstid til 1924 timer for en periode på mindst 6 og højst 12 måneder, men kun efter forudgående aftale med DFL's lokale repræsentation, personaleforeningen. Dette er for at selskaberne ikke laver ”forsøg” til f.eks. at få bund i en overarbejdspukkel eller løse problemer med særlig travlhed i bestemte perioder.

Få erstatningsfri som deltidsansat Hvis du er deltidsansat, så får du en erstatningsfridag, hvis din ugentlige fridag falder på en overenskomstmæssig fridag fra mandag til fredag – altså Grundlovsdag, fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Bedre pension til IT-deltidsansatte Beregningen af pensionsprocenten for dig, der arbejder på deltid inden for ITområdet forbedres, så du sidestilles med deltidsansatte kolleger på overenskomster uden for IT-området.

Justeringer af timebanken På dit initiativ kan det i forbindelse med fratrædelsesaftaler med arbejdsgiveren indgå, at timer fra timebanken bruges i forbindelse med en fritstilling.

Din arbejdsgiver kan fremover give dig pålæg om at aftale afvikling af timer i timebanken, hvis du har opsparet 200 timer eller mere. Arbejdsgiveren kan dog højst forlange, at du skal nedbringe din timesaldo til 150 timer.

Overenskomst

Det kan aftales lokalt mellem selskabet og personaleforeningen, om tillæg for lørdagsarbejde og telekoncept skal indskydes i timebanken.

Forlænget gruppelivsdækning ved orlov Hvis du i henhold til overenskomsten tager orlov uden løn vil du fremover være dækket af gruppelivsordningen i op til 12 måneder, mod nu 6 måneder.

Bedre pension til dig, der er ung Overenskomsten sikrer fremover samme pensionsbidrag til alle medarbejdere i samme lønklasse, lige fra det fyldte 18 år. Hidtil har de 18 til 24-årige fået lavere pensionsbidrag.

u skal selv betale lægeattest ved indtræden i D pensionsordninger Hvis du skal indtræde i en pensionsordning, så skal du fremover selv betale din lægeattest, men kan dog få dækket udgiften over pensionspræmien. Når attesten er udarbejdet, skal du også selv opbevare den, og har det fulde ansvar for den.

Frihed til at tage sig af alvorligt syg nærtstående Du får ret til frihed med løn i op til 2 uger pr. kalenderår, hvis du skal passe og/eller ledsage en alvorligt syg nærtstående. Det kan

sket i det omfang, du har ret til pasningsorlov efter § 118 i lov om social service, men ikke benytter dig af muligheden for orlov.

Orlov til at passe et handicappet barn Som forsørger får du ret til hel eller delvis orlov uden løn i indtil 12 måneder til pasning af fysisk eller psykisk handicappet hjemmeboende barn under 18 år.

Pensionsbidrag ved forældreorlov Der gives nu pensionsbidrag, hvis du tager forældreorlov på dagpenge – også hvis du forlænger orloven til ud over 60 uger fra fødslen.

Fædre får øget fleksibilitet Der bliver øget fleksibilitet ved placering af fædres barselsorlov, således at du fremover kan placere 2 uger af fædreorloven frit inden den 60’ende uge efter fødslen.

DFL får nemmere ved at hjælpe dig ved advarsler For bedre at kunne sikre DFL's medlemmer har selskabet nu pligt til på forhånd at orientere DFL's lokale repræsentation – personaleforeningen – hvis der skal gives en skriftlig advarsel til et medlem af DFL. Denne regel gælder allerede ved bortvisninger og afskedigelser.

5,25 procent mere i lønningsposen Forliget om ny overenskomst mellem DFL og FA giver de ansatte under DFL's fællesoverenskomst – ’den gule’ – en generel lønstigning på 5,25 procent hen over de næste tre år, startende den 1. juli 2014. Stigningen bliver dog ikke ens, idet den første år bliver på 1,7 pct., mens den andet og tredje år bliver henholdsvis 1,75 og 1,80 pct.

I selskaber, der har en virksomhedsoverenskomst (VOK) med DFL, som indeholder aftale om eget lønsystem, bliver 0,5 pct. pr. år af lønrammen lagt over til lokal fordeling. Dette er indtil videre kun aktuelt i ét selskab, nemlig Danica Pension.

Den samlede lønramme er 5,25 pct. over de tre år, men korrigerer man for en række besparelser for arbejdsgiverne, bliver den reelle stigning i deres lønudgifter på 5,15 pct. Besparelserne består i en nedregulering af arbejdsgivernes bidrag til Gruppeliv forsikringen.

Det sker ved at tage fra de opsparede bonusmidler i ordningen, og vil derfor ikke medføre forringelser i forsikringsdækningen eller øgede udgifter for dig som forsikringstager.

Endvidere er det aftalt, at overenskomstens kronesatser ikke reguleres i overenskomstperioden. Det drejer sig bl.a. om mindre økonomisk betydende poster som engangskontaktbeløbet ved tilkald og bespisning ved overarbejde.

FORSIKRING 2/2014 | 15

Landsmøde 2014

Landsformandens beretning Sekretariatet Kompetence Faglig afdeling Arbejdsmiljø Kommunikation Ungdom Landsmøde

FORMANDSKABETS BERETNING

Formandskabet Formandskabet:

Fremgang DFL har haft en sund og positiv udvikling siden landsmødet i 2012. Vi holder medlemstallet, sparer hvor vi kan og sørger for, at vores medlemmer får god værdi for deres kontingentkroner.

Ikke mange fagforeninger i Danmark kan melde ud, at medlemstallet er stabilt. Selv ”de gule” kan nu melde om svigtende medlemstal, mens DFL gennem en god, lokalt baseret indsats, har fået ikke mindre end 411 nye medlemmer, alene i 2013. Vi har dog også mistet mange medlemmer som følge af personalereduktioner i selskaberne, brancheskifte og mange andre årsager. Men den tilgang, som hvervningskampagnen med temaet ”Værdibevis” gav, betyder at DFL’s medlemstal har holdt sig stabilt i perioden.

Værdi for kontingentkronerne ”Værdibevis”-kampagnen satte netop fokus på, at man som medlem af DFL får noget for sine kontingentkroner. DFL’s lokale tilstedeværelse differentierer os klart fra ”de gule”, som ikke står klar på arbejdspladserne med råd og vejledning, bisiddere og et kendskab til og tæt kontakt med selskabet og dets ledelse, som giver vores medlemmer en klar fordel frem for ikke-medlemmerne.

2 | Landsmøde 2014

Nærhed Det skal vi huske på – nærheden til medlemmerne – for det er DFL’s unikke styrke i forhold til andre, der lokker med lavpristilbud uden værdifuldt indhold. Det er en styrke, som vi satser rigtig meget på at udbygge, hvilket skal ske gennem at styrke vores tillidsrepræsentanters kompetencer. Jo mere synligt og professionelt vi optræder i selskaberne, desto mere vil medlemmer og ikke-medlemmer se værdien af vores arbejde. Der er fuld gang i arbejdet med at forbedre GO-uddannelsen, så tillidsrepræsentanterne klædes endnu bedre på til at håndtere dagens – og fremtidens – udfordringer i selskaberne. Det er i øvrigt et arbejde, som følges nøje af arbejdsgiverne, som også støtter DFL’s indsats på området.

Godt forlig om overenskomsten At bevare sin medlemstilslutning er en succes og en styrke, som ikke mindst viser sig, når vi forhandler med arbejdsgiverne. I skrivende stund har

DFL indgået forlig med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA, som giver de forsikringsansatte 5,25 pct. i lønramme over de kommende tre år.

Det er et resultat, som DFL’s forhandlingsgruppe er meget tilfredse med, og som DFL’s medlemmer er rigtigt godt tjent med. Lønrammen ligger lidt over hvad der elles er givet af lønstigninger ved overenskomsterne på de forskellige områder og vi tror på, at vi med denne overenskomst sikrer reallønnen for vores medlemmer. Hertil skal lægges en række yderligere goder, som DFL også opnåede at få med i overenskomsten. Resultatet afspejler de forårstegn, som vi har set det seneste års tid, og som mange forventer fortsætter og styrkes i 2015.

Men det vil tiden jo vise – under alle omstændigheder trives selskaberne i vores branche. Alligevel oplever vi omkostningstilpasninger, omstruktureringer og effektiviseringer i selskaberne med afskedigelser til følge og vi ved, at digitaliseringen indenfor forsikringsbranchen vil tage yderligere fart de kommende år. Vi og vores medlemmer skal

FORMANDSKABETS BERETNING

være på forkant med udviklingen og have fokus på kompetenceudvikling hos det enkelte medlem, så man bevarer sin værdi på arbejdsmarkedet.

Respekt for medlemmernes penge Siden landsmødet i 2012 har DFL haft fokus på at reducere omkostninger på alle områder, hvor det ikke påvirker vores værdi for medlemmerne. Der er ikke skåret i ressourcerne til lokal og central rådgivning, sagsbehandling og støtte til medlemmer, og heller ikke omkring afholdelse af arrangementer, medlemskurser og andet, som kommer medlemmerne direkte til gode. Derimod er der skåret på områder som møder, konferencer, driftsudgifter på sekretariatet og andet, som ikke påvirker servicen over for medlemmerne.

Resultatet ses klart af regnskabet for 2013, som viser et overskud på godt 4 mio. kroner. En del skyldes dog det fortsat lave renteniveau, som har skabt et flot afkast af DFL’s fondsmidler, men medlemshvervning sammen med nøje fokus på omkostninger har vist sin værdi.

Synlighed gennem kommunikation DFL er en meget synlig organisation. Vi er til stede med lokal repræsentation – DFL’s personaleforeninger - i alle større selskaber med relation til FA. En vigtig faktor omkring DFL’s synlighed er vores kommunikation. Kommunikationen er dels central og dels lokal, hvor den centrale del omfatter medlemsbladet Forsikring, hjemmesiden, Facebook-gruppen og informationsbrevet DFL-Info. De tillidsvalgte har deres eget informationsbrev – TR-Info – som holder dem opdateret om, hvad der sker fagligt og

UNI er en hovedorganistion for fagforeninger og arbejder på globalt plan på at forsvare arbejdstageres rettigheder - ikke mindst retten til at organisere sig.

politisk i organisationen. De har også deres eget område på hjemmesiden – TR portalen – hvor der ligger vigtige værktøjer til brug for deres arbejde for medlemmerne.

ind. I oktober 2012 åbnede DFL en side på Facebook, som sikrer at både medlemmer og ikke-medlemmer kan holde sig opdateret, når der er nyheder og faglige budskaber fra DFL.

Hver af DFL’s personaleforeninger har fået deres egen hjemmeside, der er nem at komme til direkte eller via hovedsiden på www.dfl.dk. Her findes kontaktinformation til personaleforeningen og tillidsrepræsentanterne, og her kan lægges lokale nyheder og information, lokale arrangementer, konkurrencer, referater og hvad personaleforeningen ellers ønsker.

Forsikring fik nyt design og omfattende fornyelse af indholdet i starten af 2013, og det har medlemmerne taget meget positivt imod. Selv her i vores digitale tidsalder er medlemmerne glade for at få et papirmagasin fra deres fagforening, så det vil de også få de kommende år.

Der sker en løbende udvikling af kommunikationsområdet. I juni 2012 gik DFL i luften med en helt ny hjemmeside, som har fokus på at informere og støtte medlemmer og tillidsrepræsentanter – og på at fortælle ikke-medlemmer, hvorfor de skal melde sig

Konstitution af landsformand DFL er generelt en meget stabil organisation, så derfor var det også en overraskelse, at landsformand Mette Bergmann – der har haft posten siden det ekstraordinære landsmøde i 2009 – valgte at fratræde posten med øjeblikkelig virkning i januar 2014.

DFL's forhandlingsgruppe planlægger strategien. Fra venstre Lone Clausen, Charlotte Hougaard, Søren Thorsen og Torben Nylén.

Onlineskolen er et populært medlemstilbud. Næstformand hos Topdanmark, Mette Jensen, testede ordningen og gennemførte med succes et Excel-kursus.

Landsmøde 2014 | 3

FORMANDENS BERETNING

Baggrunden for Mette Bergmanns beslutning var en udmelding fra DFL’s hovedbestyrelse om, at man ønskede at opstille en anden kandidat til posten som landsformand ved DFL’s landsmøde den 9. maj 2014.

Det var så meget mere beklageligt, at Mette Bergmanns beslutning kom på et kritisk punkt i overenskomstforhandlingerne med FA. Ledelsen valgte at supplere DFL’s forhandlingsgruppe med Charlotte Hougaard, formand for personaleforeningen i Topdanmark, der deltog i resten af forhandlingsmøderne som repræsentant for hovedbestyrelsen.

Det står i DFL’s vedtægter, at i en situation, hvor landsformanden forlader posten i utide, skal næstformanden konstitueres som landsformand frem til et landsmøde. Næstformand Lone Clausen blev derfor konstitueret landsformand for DFL i slutningen af januar, og hovedbestyrelsen besluttede at hun skulle have denne post frem til landsmødet i maj.

Varetager medlemmernes interesser Hvor vigtigt det direkte arbejde for det enkelte medlem end er, så er DFL som ansvarlig faglig organisation også nødt til at arbejde på mange andre fronter, hvor det kommer alle medlemmer til gode.

Her tænkes på arbejdet i vores hovedorganisation FTF, hvor DFL, gennem sin repræsentation i FTF’s private sektor - Sektion P, arbejder for at påvirke det danske lovgivningsarbejde så det helst forbedrer, men i hvert fald ikke forringer forholdene for de forsikringsansatte. FTF nyder stor anseelse i regeringskredse, og er den rette vej for DFL at fremføre vores synspunkter.

Der kommer stadig flere love fra EU, som påvirker danske forhold - herunder specifikke love rettet mod finanssektoren og dens medarbejdere

DFL er også aktivt med i arbejdet i FTF-grupperne ”Velfærd, Vækst og Beskæftigelse”, og i ”Arbejdsliv”, der arbejder for at følge, formidle og påvirke arbejdet inden for vigtige områder som bl.a. beskæftigelse, arbejdsmiljø, medbestemmelse, sundhed og trivsel.

Reform af Finansuddannelsen Et af de seneste eksempler på DFL’s indsats over for den danske regering er påpegningen af problemet med reformen af erhvervsuddannelserne (EUD), herunder Finansuddannelsen. Reformen kræver, at elever med gymnasial baggrund kun får ét års elevtid, hvor elever uden får to år.

Forsikringsbranchen vil gerne have elever med studentereksamen, men finder at ét år er for kort tid til at give den rette baggrund for at servicere kunderne. Reformen er ikke blevet ændret, men det er foreløbig lykkedes DFL sammen med FA og Finansforbundet at få frem til 2019, før den får konsekvenser for vores sektor. Og der kan jo ske meget frem til da.

Fingeren på EU-pulsen Måske endnu vigtigere er det at holde sig opdateret omkring EU-forhold, hvor en stigende regulering og lovgivning får direkte betydning for danske forsikringsmedarbejdere. Her arbejdes bl.a. med retningslinjer for selskabernes soliditet, sikring af at forsikringsmedarbejderne giver en reel rådgivning til kunderne, retningslinjer for vikarer og et utal af andre vigtige områder. Man kan ikke ignorere EU-arbejdet, og gennem sit medlemskab af NFU,

der er finanssektorens nordiske EU-lobbyorganisation, arbejder DFL for at påvirke lovgivningen på EU-plan.

DFL er også medlem af den internationale organisation UNI, der arbejder for faglige organisationer over hele kloden for at bedre forholdene for medarbejdere i servicesektoren. Gennem UNI Europa Finance arbejdes der på EU-plan med at påvirke lovgivningsarbejdet. DFL har også deltaget i UNI-arbejdet omkring social dialog i Europa – et arbejde, som også FA deltager i.

Kvalitet og faglighed Ved landsmødet i 2012 blev der nedsat et udvalg, som skulle evaluere og styrke kvaliteten og fagligheden i DFL. I løbet af perioden kunne medlemmerne af udvalget konstatere, at målsætningen var så bred, at det var vanskeligt at finde et udgangspunkt for arbejdet. Derfor ændrede formandskabet i 2013 strukturen i udvalgsarbejdet, og gjorde det mere konkret. Efter landsmødet i maj, vil hovedbestyrelsen tage stilling til hvordan arbejdet med kvalitet og faglighed skal struktureres fremadrettet.

Et kig fremad I forsommeren 2013 deltog DFL for første gang på Folkemødet på Bornholm. Vi var inviteret af FA til at deltage i paneldiskussionen ”Finansbattle”, der satte fremtidens finansielle arbejdsmarked til debat.

Det var et interessant forum med store muligheder for at netværke på alle niveauer, og igen her i 2014 er DFL inviteret til Folkemødet af FA, der ønsker at sætte fokus på hvordan ”Fremtidens finansmedarbejder” skal klædes på for at kunne håndtere opgaverne i fremtiden.

I slutningen af maj i år fylder DFL 70 år, og selv om det ikke er meget rundt, så er det stadig værd at markere. Der er afsat et mindre budget til begivenheden, og der arbejdes aktuelt på planerne for, hvordan vi skal markere fødselsdagen over for medlemmerne.

Fra formandskabet skal lyde en stor tak for indsatsen i hele organisationen i denne landsmødeperiode – og i særdeleshed til de mange aktive ude lokalt i selskaberne, der gennem den direkte kontakt til medlemmerne sikrer DFL’s synlighed og effektive indsats.

Til landsmødet den 9. maj opstiller Charlotte Hougaard, formand for personaleforeningen i Topdanmark, som kandidat til posten som landsformand, mens Lone Clausen, konstitueret landsformand for DFL, genopstiller til posten som næstformand.

4 | Landsmøde 2014

SEKRETARIATET

DFL’s sekretariat

Travl periode – godt resultat DFL’s sekretariat har haft en travl periode, ikke mindst omkring overenskomsten i 2014, salg af ejendommen Vester Voldgade 100 og hård styring af DFL's økonomi, som har medvirket til et fint regnskabsresultat.

SØREN THORSEN sekretariatschef

omfang end hidtil – er det lykkedes DFL at fastholde kontingentindtægterne på niveau med de foregående år.

Samtidig er de samlede udgifter blevet ca. 2,7 mio. kr. mindre end der var budgetteret med, hvilket blandt andet skyldes at aktivitetsniveauet på visse områder ikke har været helt så højt som forventet.

De seneste to år har været en travl periode for sekretariatet, der har haft mange sager som følge af reorganiseringer og personalereduktioner i selskaberne. Travlheden skyldes også, at arbejdet med at forberede overenskomstforhandlingerne op til overenskomst 2014 var særdeles omfattende og har stået på siden forsommeren 2013, med en intensivering i efteråret. Ud over håndtering af krav, beregninger og forhandlinger, så påvirker det også områder som kommunikation og medlemsservice.

På trods af det meget høje aktivitetsniveau er det gennem nøje fokus på omkostninger og hård styring af DFL's økonomi – samt medlemstilgang og gode afkast af vores fondsmidler – lykkedes at skabe et meget positivt regnskabsresultat for 2013.

Endelig udviser fondsresultatet en særdeles positiv udvikling, som har givet DFL et afkast på 8,6 mio. kr. af de investerede midler, mod et budget på 7,1 mio. kr.

Medlemsstatus Vi oplever en stigning i antallet af kollektive afskedigelser inden for forsikringssektoren, men det er i store træk lykkedes DFL at fastholde det nuværende medlemsgrundlag på ca. 8.600 medlemmer. Dette skal blandt ses i lyset af en

meget vellykket hvervekampagne i foråret 2013, ”Værdibevis” kampagnen, hvor vi fik over 400 nye medlemmer. En aktivitet af denne karakter må forventes at skulle gentages med jævne mellemrum for at opveje det tab af medlemmer, som vil følge i kølvandet på fremtidige afskedigelser.

Personalesituationen DFL er midt i arbejdet med at ansætte en afløser for vores mangeårige uddannelsessekretær Kurt Andreasen, idet Kurt går på pension i sommeren 2014. Den kommende medarbejder bliver ikke alene ansvarlig for kompetence- og uddannelsesområdet, men skal også igangsætte et nyt tilbud til DFL's medlemmer om karriererådgivning.

Inden for de kommende år vil der ske yderligere udskiftninger i medarbejderstaben, idet en del af sekretariatets medarbejdere efterhånden er oppe i årene.

Salg af DFL's ejendom DFL har efterhånden boet til leje i Finansforbundets lokaler i syv år, og i den periode har DFL's ejendom i Vester Voldgade 100 været udlejet til erhvervslejere. I 2013 besluttede hovedbestyrelsen, at DFL skulle forsøge at sælge Vester Voldgade 100, og vi fik derfor vurderet ejendommen.

Resultatet blev, at det pr. 1. oktober 2013 lykkedes at få solgt ejendommen til et svensk selskab for en salgspris på 30 mio. kr.

Tilfredsstillende regnskab I seneste regnskabsår har DFL opnået et meget tilfredsstillende resultat – set ud fra en økonomisk synsvinkel – idet vi i 2013 regnskabet fik et overskud på godt 4,6 mio. kr.

Det gode resultat har baggrund i, at på trods af afskedigelser i vores sektor – og i noget større Landsmøde 2014 | 5

KOMPENTENCE

Kompetenceområdet

Krisen er overstået KURT ANDREASEN uddannelsessekretær

Hvis vi ser på aktiviteterne på Forsikringsakademiet, så har perioden fra landsmødet i 2012 og frem til nu været præget af stor stabilitet.

Antallet af kursister på Forsikringsakademiet har været rimelig stabilt de seneste par år. Det antyder, at det dyk i antal kursister, der var for et par år siden da krisen var på sit højeste, nu er overvundet, således at forsikringsfolkene igen tager på videre- og efteruddannelse.

Også på elevuddannelsen er der stabilitet, idet optaget af elever på Finansuddannelsen har været konstant både i 2012 og 2013, nemlig 106 nye elever pr. år.

Reform af erhvervsuddannelserne I oktober 2013 kom Undervisningsministeren med et udspil til reform af erhvervsuddannelsen (EUD), som er den uddannelse, som Finansuddannelsen er en del af. Den indeholder mange nye tanker omkring et uddannelsesområde, der lider af en del skavanker og derfor har behov for en revision.

Reformen indeholder desværre en bestemmelse om, at finanssektoren ikke må tage studenter ind på et toårigt elevforløb efter år 2020. Det vil sandsynligvis betyde et farvel til elevuddannelsen i finans, hvor 90 procent af eleverne har studenterbaggrund.

Når der kommer et lovforslag skal det i høring, og uddannelsesreformen skal efterfølgende evalueres, hvilket skal ske inden år 2020. Det kan give anledning til et håb om at reglerne omkring uddannelsen kan justeres ind, så det fortsat bliver attraktivt for branchen at tage elever ind med en studentereksamen som baggrund.

Brobygningsforløb Det er glædeligt, at så mange ønsker at arbejde i forsikringssektoren, og ønsker at videreuddan6 | Landsmøde 2014

ne sig. Det er særligt glædeligt i en tid, hvor der foretages indskrænkninger på mange områder.

Forsikringsakademiets og Aalborg Universitets brobygningsforløb, der i kombination med beståede moduler giver adgang til HD-uddannelsens anden del, fortsætter, men dog med noget færre deltagere end i starten. Der er alt 71, der er i gang med eller har gennemført dette forløb, og mange fortsætter som planlagt på HD – en enkelt endog endnu videre, nemlig på MBA. MBA står for ’Master of Business Administration’ og er en uddannelse på niveauet over HD og på linje med kandidater fra universiteterne. Det kan man i øvrigt læse mere om i februar-nummeret (2014) af Forsikring.

Professionsbachelorer Der er fremgang i antallet af professionsbachelorer i finans inden for forsikrings-retningen, og de bliver godt modtaget i selskaberne – både under den obligatoriske praktik, og senere gennem en egentlig ansættelse.

Onlineskolen giver IT-kompetencer Da DFL i 2013 åbnede for at DFL's medlemmer kunne bruge Onlineskolen var vi spændt på, hvordan den blev modtaget af medlemmerne. Den blev heldigvis godt modtaget og pr. februar 2014 er der 380 medlemmer tilmeldt Onlineskolens IT-kurser.

Antallet har været støt stigende, og DFL har derfor besluttet at medlemmerne også skal have dette tilbud i 2014.

Medlemskurser Der er fortsat søgning til Fokus-kurserne, som DFL tilbyder medlemmerne i samarbejde med Finansforbundet. Men interessen har desværre været aftagende de seneste år, måske som følge af, at kurserne nu alene annonceres elektronisk, hvor der tidligere udkom et kursuskatalog. Som tidligere er det nogle bestemte emner, der er mest populære.

Her er der ofte ventelister, mens der lige så ofte er ledige pladser på mange af de andre kurser.

Deltagergebyret er uforandret siden 2007, hvor dette tilbud til medlemmerne blev indført, og DFL kan kun opfordre medlemmerne til at benytte sig af de gode kursustilbud.

Uddannelsen af tillidsvalgte DFL’s interne uddannelse af de tillidsvalgte, der står for det lokale arbejde i selskaberne, er et meget vigtigt område, for det er tillidsrepræsentanterne, som er DFL’s ansigt udadtil og som du møder i dagligdagen. For yderligere at forbedre uddannelsen af tillidsvalgte gennemgår uddannelsen for tiden en revision, idet grunduddannelsen – kaldet GO-uddannelsen – omlægges.

Af nyheder kan nævnes opgradering af områderne: Den tillidsvalgte som bisidder, psykisk arbejdsmiljø og Samarbejdsudvalget (SU), samt en integrering af de faglige områder med den tillidsvalgtes personlige ageren, som det eksempelvis er tilfældet ved en vanskelig samtale.

DFL’s egen efter- og videreuddannelse for tillidsvalgte omfatter foruden det årlige seminar for tillidsrepræsentanter også aktiviteter for tillidsvalgte med særlige funktioner som eksempelvis SU-medlem, personaleforeningsformand eller kasserer.

Temadage DFL har også afholdt temadage i både liv- og skaderegnskab for SU-medlemmer og medarbejdervalgte medlemmer i selskabsbestyrelserne, hvor der også deltog tillidsvalgte fra Finansforbundets assurandørkreds. Desværre er der relativt få deltagere til disse kurser, så der er ikke basis for at afholde dem hvert år.

Kurser hos FTF og Finansforbundet FTF udvider til stadighed sit udbud af efterog videreuddannelse for tillidsrepræsentanter, og deltagerantallet fra DFL er stigende.

Til gengæld er Finansforbundets kursustilbud til DFL-personer reduceret meget efter en omlægning i vinter.

Samtlige disse kurser har til formål at gøre tillidsrepræsentanterne bedre rustet til at tage de samtaler og forhandlinger, som følger af selskabernes mange rokeringer, fyringsrunder og ’åbne vinduer’, der finder sted i disse tider.

FAGLIG AFDELING

FAGLIG AFDELING

Succes med voldgiftsager DFL har ført en del voldgiftsager og ikke mindst vundet flere principielle sager, der får betydning for medlemmerne.

ANDRÉ MERSEBAK

BENT HALFDAN PEDERSEN

OLE BILDE

TORBEN NYLEN

Langt størsteparten af de problemer, som DFL's medlemmer får i deres arbejdssituation, klares lokalt gennem dialog mellem personaleforeningen – der er DFL's lokale repræsentation – og ledelse og HR-afdeling i selskaberne. Men der er altid en del sager, som ikke kan afgøres i fordragelighed og oftest til fordel for medlemmet. Disse sager ender i mange tilfælde i en faglig voldgift, hvor DFL varetager medlemmernes sag over for arbejdsgiverne. I det følgende er nævnt nogle af de mere markante sager.

Lavere sygefravær må ikke være et bonuskriterie Sagen drejede sig om en bonusordning i et selskab, der som del af bonusberegningen havde, at antallet af sygedage for en gruppe af medarbejdere skulle falde. Hvis sygefraværet var uændret eller steg, så ville hele gruppen af medarbejdere ikke optjene bonuspoint fra denne del.

DFL mente ikke, at sygefravær, der jo er lovligt forfald, på nogen måde kan indgå i bonusberegninger. Denne holdning understreges af voldgiftsrettens afgørelse, som fastslog at ”det strider mod indholdet af overenskomstens bonusbestemmelse § 5 i afsnit 2, at medtage et kriterium, der udløser bonus, såfremt der konstateres et fald i medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær”.

Dette var en meget principiel sag for DFL, for det er uanstændigt over for medarbejdere at lægge en hel afdelings sygefravær til grund for en bonusberegning. Det kan let føre til et gruppepres, som får medarbejdere til at gå syge på arbejde, og det er ingen tjent med.

Misbrug af en personaleordning DFL vandt i februar 2014 en faglig voldgift i en sag, hvor en medarbejder blev bortvist for at tage frugt fra en frugtordning med hjem i stedet for at fortære frugten på arbejdspladsen. Selskabet mente der var tale om tyveri, men dommeren anførte, at uanset at der var tale om et misbrug af personaleordningen, så var selskabets bortvisning en alt for voldsom reaktion.

Bortvisningen blev derfor ændret til en almindelig opsigelse hvilket var acceptabelt, da medarbejderen under sine forklaringer om sagsforløbet havde løjet over for ledelsen. Ledelsen kunne derfor med rette ikke længere have den fornødne tillid til medarbejderen.

Medlemmet opnåede sit fulde opsigelsesvarsel svarende til 5 måneders løn, i stedet for at stå uden en krone ved bortvisningen.

Støtte til de langtidsledige I forbindelse med regeringens vedtagelse af en revideret dagpengereform, blev dagpengeperioden forkortet. Det betyder også for DFL’s medlemmer, at de har fået kortere tid til at finde anden beskæftigelse, hvis de mister deres arbejde. Det betyder, at de af DFL’s medlemmer, der allerede er ledige og har været det i længere tid, har oplevet at deres dagpengeperiode er blevet forkortet.

Når dagpengeperioden ophører, ophører dermed også forsørgelsesgrundlaget for vores ledige med-

lemmer. Med dette som baggrund vedtog DFL’s hovedbestyrelse, at der skulle afsættes økonomiske midler til at gøre en særlig indsats for at få disse medlemmer tilbage i arbejde. DFL har derfor kontaktet de ledige medlemmer, for hvem dagpengeperioden snart rinder ud, og tilbudt dem et jobsøgningsforløb hos Jobenergy. Jobenergy er det outplacementfirma, som DFL oftest benytter i sådanne sammenhænge.

ledige medlemmer imod og resultatet har været meget positivt, for omkring 80 procent af de berørte medlemmer er igen kommet i beskæftigelse med god hjælp fra DFL og Jobenergy.

DFL vil også fremover vurdere om det særlige tilbud om støtte til jobsøgning skal gentages over for de ledige medlemmer – for det vil fortsat være et problem at sikre forsørgelsen, når dagpengeperioden ophører.

Dette tilbud tog ca. 90 procent af de kontaktede Landsmøde 2014 | 7

FAGLIG AFDELING

Alarmfaggruppen Formålet med Alarmfaggruppen er at mødes og drøfte de specielle forhold der præger en alarmcentral, hvor medarbejderne skal arbejde i hele døgnet og som har åben 365 dage om året.

Alarmfaggruppen består af tillidsrepræsentanter fra de forskellige alarmcentraler under DFL's fællesoverenskomst. Alarmområdet har sit eget afsnit i overenskomsten under afsnit 6.

Gruppen mødes ca. fire gange om året og har medlemmer fra Topdanmark (Topalarm) og fra SOS International. Tryg (Trygalarm) er i landsmødeperioden blevet virksomhedsoverdraget til SOS International. For nyligt har Gjensidige købt Gouda Rejseforsikring, som også har en alarmcentral. Det vil måske betyde, at der igen bliver flere selskaber repræsenteret i alarmfaggruppen.

I den forgangne landsmødeperiode har alarmfaggruppen debatteret vagtsystemer og vagtrota kontra ønskevagtsystemer, hvor medarbejderen selv har mulighed for at ønske sig vagter på de tidspunkter, det passer medarbejderen og selskabet bedst. Gruppen har debatteret arbejdsmiljø samt forhold, som særligt vedrører medarbejdere, der arbejder på skiftende arbejdstider og har natarbejde.

Et stort debatpunkt har været størrelsen på genesatsernes. Genesatser er den ekstra betaling en medarbejder modtager, når der arbejdes uden for tidsrummet 07.00 til 18.00 mandag til fredag.

Genesatserne i DFL's overenskomst er rigtig gode, sammenlignet med andre overenskomster. Dette har skabt et pres mod DFL's overenskomst fra visse selskaber der mener, at genesatserne skaber en

konkurrenceforvridning. Særligt SOS International pressede på for at få reduceret genesatserne, som de anså for store i forhold til f.eks. HK’s overenskomst. For at kunne bevare medarbejderne på den i øvrigt attraktive DFL-overenskomst, blev det nødvendigt at indgå en virksomhedsoverenskomst med reducerede genesatser for medarbejderne i SOS International.

Også spørgsmål omkring afholdelse af ferie samt om tillidsrepræsentantens rolle - herunder kravet om at være synlig på en arbejdsplads som har åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året – har fyldt meget i Alarmfaggruppens diskussioner.

Alarmfaggruppen glæder sig til en ny og spændende landsmødeperiode.

Lisbeth Snedker, socialrådgiver i FTF, står klar til at hjælpe DFL’s medlemmer

Socialrådgiver­bistand DFL har gennem snart mange år samarbejdet med vores hovedorganisation FTF, således at vi kan tilbyde DFL's medlemmer en effektiv og kompetent socialrådgiverordning.

Ordningen betyder konkret, at medlemmer, der får nedsat erhvervsevne på grund af

8 | Landsmøde 2014

sygdom, kan få tilbudt socialrådgiverstøtte indtil der er klarhed om fremtiden. Støtten kan eksempelvis være bistand til at gennemgå sagsakter, eller deltagelse som bisidder i møder med socialforvaltningen.

I gennemsnit er der årligt mellem 15 og 20

medlemmer af DFL, som har gavn af socialrådgiverordningen, og dette tal har ligget meget konstant de seneste år.

Nærmere information om socialrådgiverordningen kan fås hos André Mersebak, faglig konsulent i DFL, som er visitator i ordningen.

FAGLIG AFDELING

Evaluering af timebanken Nu er der gået cirka et år med den timebank, som vi fik indført i overenskomsten i 2012. Derfor har DFL sammen med vores arbejdsgivermodpart, FA, foretaget en evaluering af, hvordan timebanken er blevet anvendt. En rundspørge blandt en række selskaber, der repræsenterer ca. 90 procent af de forsikringsansatte gav blandt andet svar på, hvor mange timer der er opsparet i timebanken omkring i selskaberne.

Antal timer i timebanken Ca. 75 pct. af medarbejderne har en saldo på mellem 0 og 50 timer. Hos de adspurgte selskaber var der kun en enkelt virksomhed, hvor flertallet af medarbejderne havde en saldo på mellem 51 og 250 timer.

Tabel 1 - Medarbejdere fordelt på timebanksaldo

0-50 timer

74,2 %

51-250 timer

25,5 %

251-300 timer

0,2 %

301 timer og derover

0,1 %

Brug af timerne fra timebanken Afspadserede timer udgør ca. 57 pct. af de brugte timebankstimer. Langt størstedelen af virksomhederne har da også en overvægt at afspadserede timer. Sættes de udbetalte timer i forhold til det samlede forbrug af timer fra timebanken, så udgør de 43 pct.

Tabel 2 – afspadserede og udbetalte timer

Afspadserede timer

Udbetalte timer

1. januar - 31. marts 2013

60 %

40 %

1. april - 30. juni 2013

59 %

41 %

1. juli - 30. september 2013

55 %

45 %

I alt (1. januar -30. september)

57 %

43 %

Periode

Tvangsudbetalte timer Fem ud af 16 selskaber har haft tvangsudbetalte timer, svarende til ca. 31 pct.

De tvangsudbetalte timer udgør ca. 13 pct. af det samlede antal udbetalte timer hos de fem virksomheder. Sættes de tvangsudbetalte timer i forhold til udbetalte timer i alle virksomheder, så udgør de 6 pct.

Tilvænningsproblemer er overstået Konklusionen på denne evaluering er, at timebanken ser ud til efterhånden at have overstået de første tilvænningsproblemer hos medarbejdere og selskaber. DFL oplever da også et faldende antal forespørgsler og henvendelser om regler for og brug af timebanken.

Job- og beskæftigelsesudvalget Job- og beskæftigelsesudvalget blev nedsat efter landsmødet i 2012 og har således fungeret i nu to år. Udvalget har til formål at koordinere DFL’s arbejde over for medlemmerne før, under og efter en afskedigelse.

Til den kommende overenskomst har Job- og beskæftigelsesudvalget haft fokus på bedre afbødeforanstaltninger, længere opsigelsesvarsel, lønsikring og tilsvarende.

Udvalgets opgaver har været at arbejde for, at DFL og personaleforeningerne skaber de bedst mulige vilkår og rammer for opsagte medlemmer, med henblik på, at forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet. I forbindelse med afskedigelsesrunder skal der være særlig tæt kontakt mellem personaleforeningerne, DFL og a-kassen FTF-A, så der derved skabes de bedste muligheder for det opsagte medlem. På den måde tager DFL hånd om sine opsagte medlemmer, således at de får de bedste muligheder for støtte til at komme videre i deres arbejdsliv efter en opsigelse.

En anden af udvalgets opgaver har været at sikre, at DFL’s konfliktberedskab er løbende opdateret og klar, hvis der skulle opstå situationer, hvor det skal tages i anvendelse. Arbejdet har resulteret i en omfattende ”Konfliktens A-B-C”, der først og fremmest er en støtte til DFL's tillidsrepræsentanter, så de kan informere og støtte medlemmerne bedst muligt. Hvis DFL på et tidspunkt kommer i konflikt, så vil denne ”Konfliktens A-B-C” blive gjort tilgængelig for alle DFL’s medlemmer.

Landsmøde 2014 | 9

FAGLIG AFDELING

Åbne vinduer

– en rigtig god idé Et nyt begreb har set dagens lys, og med stor succes: Åbne vinduer. Åbne vinduer betyder, at personaleforeningen lokalt sammen med selskabet har forhandlet en attraktiv fratrædelsesaftale, og tilbudt den til medarbejderne i det område af selskabet, hvor der skal ske afskedigelser.

Tilbuddet gælder i en bestemt periode, og her har en medarbejder kunnet gøre op med sig selv, om vedkommende ønsker at søge en frivillig fratrædelsesordning vel vidende, at alternativet kan være en ufrivillig afskedigelse.

De åbne vinduer betyder, at medarbejdere som ønsker at forlade deres stilling for at søge nyt job, ny branche eller måske pensionering, kan opnå en bedre og mere praktisk aftale med selskabet.

Selskabet kan strikke tilbuddet om fratrædelsesordning sådan sammen, at det retter

Det Regionale Forum:

Medlemsarrangementer Et medlemskab af DFL har som ekstra værdi, at man kan deltage i de arrangementer, DFL's regionale bestyrelser arrangerer – og det benytter rigtig mange medlemmer sig af. Der afholdes arrangementer omkring i Danmark, men der er ingen krav om, at man kun kan deltage på dem i ens egen region – medlemmer er velkommen til deltage på ethvert arrangement. Arrangementet er altid gratis, og DFL byder typisk deltagerne på mad. Transporten til og fra arrangementet er dog for egen regning.

10 | Landsmøde 2014

sig mod seniormedarbejdere, som kan få en positiv overgang til efterløn og/eller pension.

Men det kan også være generelle ordninger, som retter sig mod alle typer medarbejdere.

En åbne vinduer ordning er dog ingen garanti for, at man imødekommer en medarbejders ønske om fratrædelse. Afslag kan skyldes, at selskabet har brug for de kompetencer medarbejderen besidder. Men det kan også være fordi flere har søgt end selskabet skulle reducerer med.

Resultatet af åbne vinduer ordninger har været stor tilfredshed blandt de medarbejdere, som dermed fik mulighed for selv at beslutte deres fremtid. En anden, og ikke uvæsentlig grund til tilfredsheden har været, at antallet af ufrivillige afskedigelser har kunnet reduceres kraftigt – og i nogle tilfælde helt undgås.

Tilbuddene er mangfoldige lige fra Joan Ørting, bowling, Ove Dahl, mindfulness, Hans Engell til spændende foredrag med Morten Spiegelhauer fra Operation X. Og meget mere.

Ud over foredraget, får medlemmerne god lejlighed til at møde kolleger, netværke på tværs af selskaberne, man hører nyt fra DFL's hovedbestyrelse samt hvad DFL-centralt beskæftiger sig med.

DFL har også i den kommende landsmødeperiode afsat økonomiske midler til at regionerne kan arrangere spændende arrangementer. Et medlem af DFL’s hovedbestyrelse vil deltage en gang om året i hver region for give en orientering om, hvad der sker i DFL.

UNGDOM

Stafetten går videre i DFL Ungdom Stafetten gives nu videre til et nyt formandskab i DFL Ungdom, der vil videreudvikle gruppen og tilbyde de unge god værdi for deres kontingent.

Afgående formand for DFL Ungdom, Jesper Henrik de Gusmão-Sørensen, gør status over de sidste to år, hvor der er afholdt en stribe arrangementer til gavn og glæde for DFL's unge medlemmer.

Erfaringerne viser at fredagsbaren, hvor der bydes velkommen til de nye elever i branchen, bliver mere og mere populær med hele 70 unge glade DFL’er i 2013. Fredagsbaren er det bedste sted at opbygge og vedligeholde sit netværk i forsikringsbranchen.

Kim Faurdal er enig med Jesper i, at der ønskes bredere repræsentation fra selskaberne i DFL Ungdom. Alle medlemmer under 35 år, der ønsker at høre nærmere, er velkommen til at kontakte Kim Faurdal på kim.faurdal@nordea.dk Fremtiden ser lys ud mener Kim: ”Vi vil i ungdomsforummet arbejde på at fortsætte vores succesfulde arrangementer, og også bygge videre på det

internationale arbejde med sigte på at gøre vores indflydelse gældende i UNI Youth. I DFL's egen organisation, hvor formanden for DFL Ungdom sidder med i Formands/Næstformandskredsen, vil vi arbejde på fortsat at få prioriteret ungdommen i DFL. Men vi skal have øget engagement og opbakning fra de unge, og af den vej arbejde mod flere aktiviteter for de unge medlemmer”, slutter Kim Faurdal, ny formand for DFL Ungdom.

I 2013 blev der også afholdt et særdeles aktivt netværksmøde, som blandt andet bød på Laserkrig, Human Football, Sumostafet og Basketball i en hoppebog. Andre succesfulde arrangementer var det efterhånden traditionelle chokoladearrangement, hvor man ud over dejlig chokolade kunne debattere den på det tidspunkt kommende forhandling med FA om vores nye overenskomst.

Den store udfordring for DFL Ungdom har gennem alle årene været, at sikre det faglige element i arrangementerne, fortæller Jesper.

Op til de kommende overenskomster diskuterer DFL Ungdom hvilke krav der bør med i forhandlingerne, og de seneste overenskomster har da også betydet signifikante forbedringer til DFL's yngre medlemmer. DFL Ungdom er stolte over at kunne bidrage positivt, og glade for at blive prioriteret højt af DFL's hovedbestyrelse og formandskab.

Relationerne til udlandet har en særlig plads i DFL Ungdom, som deltager i flere internationale møder, bl.a. i UNI Youth. Det internationale arbejde er vigtigt for både DFL og DFL Ungdom, og der arbejdes på at få vores holdninger frem, således at vi kan genkende vores synspunkter i organisationernes officielle udmeldinger.

Som led i det internationale arbejde sendes unge tillidsrepræsentanter hvert år på kurser i både indland og udland. Jesper hilser den nye formand for DFL Ungdom, Kim Faurdal fra Nordea Liv & Pension, og den nye næstformand, Kamilla Rasnis fra Alm. Brand, velkommen og glæder sig til at følge forummets videre udvikling.

Kim Faurdal (tv) bliver budt velkommen som ny formand for DFL Ungdom af tidligere formand Jesper Henrik de Gusmão-Sørensen.

Landsmøde 2014 | 11

ARBEJDSMILJØ

Stadig store udfordringer PETER KIRKEGAARD ansvarlig for arbejdsmiljø, medbestemmelse og ligestilling

Arbejdsmiljøudvalget har haft en grundig drøftelse af opgaverne på baggrund af, at det for en del af arbejdsmiljørepræsentanterne er blevet sværere at se deres berettigelse. Dels er det psykiske arbejdsmiljø lagt over til tillidsrepræsentanterne, og dels er løsningen af stadig flere af de fysiske arbejdsmiljøproblemer lagt i hænderne på selskabernes servicepersonale.

DFL's medlemmer giver i undersøgelser udtryk for, at der er store udfordringer med indeklima og støj.

Arbejdsmiljørepræsentanterne har en stor opgave i, dels at være med til at kortlægge, vurdere og løse disse problemer, og dels at blive inddraget i planlægningen af fremtidens forsikringsarbejdspladser for at kunne forudse og forebygge problemer.

Den svære APV Arbejdspladsvurderingen (APV) er dér, hvor ar-

12 | Landsmøde 2014

bejdsmiljørepræsentanten finder sammen med lederen omkring en systematisk kortlægning og løsning af arbejdsmiljøproblemerne. Men sådan fungerer det langt fra alle steder. En del arbejdsmiljørepræsentanter oplever at sidde alene med APV-opgaven, fordi arbejdsmiljøarbejdet ikke prioriteres hos lederen. Andre steder bliver de kørt ud på et sidespor, fordi APV er et elektronisk spørgeskema, som man ikke får indflydelse på.

DFL arbejder for at arbejdsmiljørepræsentanterne er veluddannede og konstruktive samarbejdspartnere for både ledelse og arbejdsmiljøeksperter. Vi forventer at lederne tager arbejdsmiljøet alvorligt, og samarbejder gerne med arbejdsmiljøeksperter.

De skal blot involvere vores arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdet, for at sikre de bedste og mest holdbare løsninger.

Fælles seminar Samarbejdet med tillidsrepræsentanterne omkring det psykiske arbejdsmiljø har også været et væsentligt område for arbejdsmiljøudvalget. På et fælles seminar i november 2013 deltog ca. 120 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, hvor man den ene dag kunne høre om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, mens den anden dag var tilegnet andet arbejdsmiljøstof. Sekretariatet er nu i gang med

en besøgsrunde i selskaberne, for at følge op på seminaret og tage en drøftelse af, hvad der rører sig og hvad DFL kan bistå med.

Grundkurser i psykisk arbejdsmiljø Partsaftalen omkring psykisk arbejdsmiljø eksisterer stadigvæk. For at udbrede viden om den og for at få den taget i anvendelse i selskaberne, har Arbejdsmiljøudvalget i 2013 gennemført to grundkurser i psykisk arbejdsmiljø. Dem har der været så stor tilfredshed med, at grundkurset vil indgå som en ny kursusdag i vores tillidsrepræsentantuddannelse. DFL's tillidsrepræsentanter vil derfor fremover få et grundlæggende kendskab til trivsel og psykisk arbejdsmiljø, med særlig vægt på stress og forandringer.

Organisationsarbejde DFL er en aktiv del af FTF’s Arbejdslivsudvalg og Branchearbejdsmiljørådet, og har bl.a. deltaget i FTF’s opfølgningsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø. I Branche Arbejdsmiljørådet følger man op på de særlige indsatsområder omkring psykisk arbejdsmiljø og ergonomi. Her skal bl.a. lanceres en ’nudgekampagne’ om at bevæge sig mere i løbet af arbejdsdagen.

ARBEJDSMILJØ

Medbestemmelse og ligestilling Medbestemmelsesudvalget blev nedlagt efter sidste landsmøde, og aktiviteterne blev lagt over i Kvalitet- og Faglighedsudvalget, hvor især de tillidsvalgtes kvalifikationer og kompetencer er drøftet.

Samarbejdsudvalget (SU), DFL’s SU-aftale og den daglige dialog mellem tillidsrepræsentanter og ledelse er centrale faktorer for de muligheder, vi har for at sikre medbestemmelse og indflydelse på selskabernes beslutninger.

Beslutningerne tages sædvanligvis på et godt og fornuftigt grundlag, men ind imellem oplever vi, at et for ensidigt ledelsesfokus på indtjening og rationalisering skal effektueres gennem afskedigelser. I de situationer er det vigtigt at DFL har tillidsrepræsentanter og SU-medlemmer, som forstår ledelsernes rationaler, men også stiller spørgsmål til dem, og har en kritisk tilgang til de argumenter ledelsen kommer med. Der kan ligge

stor værdi i, at DFL kan præsentere alternative forslag til at udvikle og organisere arbejdet og produkterne.

Derfor er det afgørende vigtigt at have veluddannede tillidsrepræsentanter, som har samarbejdsevner, faglighed og forståelse for selskabernes forretning. En dygtig tillidsrepræsentant skal kunne manøvrere mellem menneskelighed - empati – og medlemsforståelse. De skal have mod til at fremlægge og stå ved deres holdninger, og indsigt til at forstå bevæggrunde hos både selskab og medlemmer.

Ligestillingsudvalget havde store forhåbninger til drøftelserne i og udbyttet af den arbejdsgruppe om kønsbalance i forsikring og pension, som blev nedsat efter overenskomstforhandlingerne i 2012. Men vi blev slemt skuffede efter de første møder med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Da det kom til realitetsdrøftelser om

løndannelse og karriereudvikling i branchen ville arbejdsgiverne kun tale på et helt overordnet og generelt niveau. Derfor blev arbejdsgruppen lukket ned efter blot to møder.

DFL ændrede derfor strategi og opfordrer vores SU-medlemmer i selskaberne til at komme med de lønstatistikker, som de får. De gennemgås nu sammen med sekretariatet for at se efter eventuelle uforklarlige lønforskelle.

Det håber vi at personaleforeningerne vil benytte sig af, sådan at der kan sættes ind over for de steder, hvor der stadig ses kønsmæssige lønforskelle.

Udvalget har gennem perioden udgivet to kønsopdelte lønstatistikker som viser, at der stadig er stor lønforskel mellem kvinder og mænd, selv om den ifølge statistikkerne er reduceret fra 11,2 pct. til lige under 9 pct. over de seneste fire år.

Landsmøde 2014 | 13

KOMMUNIKATION

Kommunikation i DFL

Evolution så det basker Ny hjemmeside. Ny Facebook-side. Nyt Forsikring. Ny hvervekampagne. Ny IT-netværksgruppe.

Der er sket rigtig meget på kommunikationsområdet siden landsmødet i 2012.

LARS H. KNUDSEN kommunikationsansvarlig

Hvor lang tid tager det egentlig at skabe en ny hjemmeside? Svaret må stå hen i det uvisse, men det praktiske arbejde med DFL's nye hjemmeside begyndte i starten af 2011 og er ikke slut endnu.

Der blev dog sat en markant milepæl den 18. juni 2012, hvor DFL trak stikket på den gamle hjemmeside og tændte for den nye. Men tro nu ikke, at alle derefter kunne læne sig tilbage og nyde værket. Det var først den 18. juni 2012, at arbejdet virkelig startede.

Et godt værktøj Hvor mange danskere går jævnligt ind og tjekker, om der er nyt på deres fagforenings hjemmeside?

Svaret er, at det er ganske få. Selv om en fagforening ønsker at være synlig i medlemmernes hverdag, så vejer jobbet, familien, fritiden og de øvrige interesser højere, og det er med fagforeninger som med forsikringer: Man får først interesse, når tingene brænder på.

Sådan oplever vi også brugen af DFL's hjemmeside.

Forholdsvis få medlemmer kommer bare forbi for lige at tjekke, om der er spændende nyt. Men der er mange måder, man alligevel kan få dem til at komme.

Man kan sørge for at siden løbende opdateres med relevant og interessant nyt, således at en besøgende vil falde over noget, der bør læses. Et vigtigt værktøj er informationsbrevene – DFL-Info (til alle medlemmer) og TR-Info (til tillidsrepræsentanterne) – hvor links i de korte tekster sender modtagerne direkte til mere information på hjemmesiden. Også fra medlemsbladet Forsikring kan der henvises til mere information på hjemmesiden, og det samme gælder udsendelse af information 14 | Landsmøde 2014

om sociale arrangementer mv. I alle tilfælde er hjemmesiden stedet, hvor man får mere at vide.

Værktøjskassen på plads Der er en gruppe i DFL, som besøger hjemmesiden jævnligt, og det er DFL's tillidsvalgte – tillidsrepræsentanter og bestyrelserne i DFL's personaleforeninger. Hjemmesiden er i høj grad en værktøjskasse og dagligt arbejdsredskab, hvor der findes regler, vejledning, tjeklister, formularer og meget andet, som gør at tillidsrepræsentanten kan udføre sit arbejde for medlemmerne bedst muligt.

De tillidsvalgte har et eget område på hjemmesiden – TR portalen – hvor alle disse informationer ligger let og hurtigt tilgængelige, og hvor der er mulighed for at udveksle viden og erfaring med andre tillidsvalgte på tværs af selskaberne. Endnu er der dog ikke meget gang i udvekslingen, men det er en læreproces som tager sin tid og som der hele tiden skal arbejdes for at styrke.

Der er fokus på at gøre TR portalen, og hjemmesiden i øvrigt, til et endnu bedre værktøj for de tillidsvalgte – og bestemt også for DFL's medlemmer. Det er et arbejde, som aldrig bliver færdigt.

DFL på Facebook En anden måde er at lægge information dér, hvor folk færdes – og det er på Facebook. Facebook har jo eksisteret længe, men først i oktober 2012 formulerede DFL en politik om, hvad vi skal på Facebook. Politikken er meget realistisk, for hverken DFL's politikere eller medlemmer har hang til at chatte om faglige emner og udviklingen i samfundet, så DFL bruger primært sin tilstedeværelse på Facebook til at informere om nyt på hjemmesiden. I praktisk foregår det sådan, at der ikke skrives selvstændig information på Facebook, men en kort overskrift og så et link til det relevante sted på hjemmesiden, hvor man så kan læse informationen.

Ind imellem lægges der dog mere underholdende indslag ud på Facebook siden, som i starten af

2014 nærmer sig 360 ”synes godt om” tilkendegivelser (likes). Der lyder måske beskedent, men kan man jo godt læse informationen uden at ”synes godt om” siden, og da vi linkede til information om overenskomst 2014 kom der ca. 2.100 klik på omtalen, som førte folk over på hjemmesiden.

En fordel ved Facebook er, at vi når både medlemmer, samarbejdspartnere og ikke-medlemmer, og dermed kan DFL's Facebook-side være med til at udbrede kendskabet til os og give nye medlemmer.

Et genfødt Forsikring Hvor medlemsbladet Forsikring i 2009 tog navneforandring fra ”Forsikringsfunktionæren” til det nuværende navn, så skete der igen en mindre revolution i starten af 2013. Her havde redaktionsudvalget nemlig udskrevet en uformel ”bureaukonkurrence”, hvor en række designbureauer gav deres bud på et nyt layout på bladet.

Udvalget, suppleret med professionelle grafikere, gennemgik buddene og valgte i stor enighed One2One/Clausen Grafisk i Odense, som ny partner.

Bureauet både layouter og trykker bladet, som har fået et spændende nyt pust med et markant og tidssvarende design.

Medlemmerne har taget godt imod ændringerne og af medlemsundersøgelsen i slutningen af 2013 fremgår det, at 72 pct. læser hvert eller de fleste numre af bladet, mens kun 5 pct. ikke læser det.

De mest ønskede artikelemner er interviews med medlemmer samt artikler om trends i branchen, strategier og nye tiltag i selskaberne. Også artikler om DFL's holdninger og politik er et emne, medlemmerne gerne vil høre om.

Forsikring udkommer nu seks gange årligt, og der er ikke planer om at ændre frekvensen eller lade bladet overgå til rent elektronisk form.

Mange nye medlemmer DFL har løbende fokus på at hverve nye medlemmer og er en af de fagforeninger, der har haft medlemstilgang snarere end afgang. I foråret 2013

KOMMUNIKATION

blev en hvervekampagne gennemført med temaet ”Værdibevis”, som slog på at et medlemskab af DFL giver god værdi i forhold til, hvad man betaler i kontingent.

Kampagnen havde et markant anderledes udseende end tidligere hvervematerialer, og var udviklet i et samarbejde mellem medlemsudvalget, DFL's kommunikationsfunktion og One2One/Clausen Grafisk, der også trykte materialerne – sågar med guldtryk hist og her. Den omfattede brochure, postkort, plakat og særlige informationsark til IT-folk og specialister.

Netværk for IT-folk Siden foråret 2013 har der været arbejdet på at skabe et forum, hvor grupper af medlemmer af DFL kan netværke – en slags elektronisk klubhus.

Teknologien kendes fra masser af steder på nettet, hvor man kan diskutere specifikke emner eller samles, fordi man har samme interesser. Som industriforbund organiserer DFL medarbejdere, som arbejder i forsikring og beslægtede brancher, men der er en række markante medlemsgrupper, som

kunne have værdi af at netværke på tværs af afdelinger og selskaber. Dette sker allerede i faggrupperne, men er typisk begrænset til tillidsvalgte.

I marts 2014 kunne DFL endelig slå døren op for den første netværksgruppe, nemlig Netværksgruppen for IT-medarbejdere. Efter at have kørt i test et par måneder er gruppen nu så velfungerende og brugervenlig, at den er klar til brug.

Frem for at gøre netværksgruppen til et tilvalg, så har DFL's sekretariat via medlemssystemet automatisk lagt alle, der er registreret som IT-medarbejdere, ind i netværksgruppen. Ønsker man ikke at være medlem af den, så forlader man den ved et simpelt klik på en knap. Dermed har Netværksgruppen for IT-medarbejdere nu godt 500 medlemmer, som kan skrive indlæg, kommentere på andre indlæg, dele filer med hinanden, søge efter kolleger med samme arbejdsområde eller situation i andre selskaber og meget mere. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænsen for brugen af gruppen – så længe tingene forgår med respekt for hinanden og i gode tone.

Udviklingen fortsætter Der er nået meget siden landsmødet i 2012, men udviklingen stopper bestemt ikke nu – den stopper aldrig. Næste projekt bliver at skabe flere netværksgrupper som forum for eksempelvis ungdommen, taksatorerne, alarmcentral medarbejdere og hvem der ellers kunne have brug for et elektronisk klubhus under DFL’s samlende vinger.

Også de øvrige kanaler vil udvikle sig, ikke mindst informationsbrevene, som i meget højere grad kan integreres med hjemmesiden og gøres fleksible, så de også kan bruges af enkelte personaleforeninger til at informere netop deres medlemmer.

Kommunikationsfunktionen er altid åben for ideer, forslag, kommentarer og kritik, som for bladets vedkommende kan sendes til redaktionen@dfl. dk, for hjemmesidens til webmaster@dfl.dk og for netværksgrupperne til networking@dfl.dk. De skal nok blive læst.

FORSIKRING Nr. 1 / 2014 | DFL - foreningen for

ansatte i forsikring

Får du den rigtige løn? [Side 8] Det er ikke ulovlig t at snakke løn [Side 12] Onlineskolen Bliv en haj – til bl.a : .

Excel [Side 18]

Lønninger [ TEM A 4-16 ]

Bliver du lykkeliger e, hvis du får mere?

DFL er midt i overen skomstforhandlinger ne – side 14-15

Landsmøde 2014 | 15

LANDSMØDE

Landsmøde – hvad er det for noget?

DFL kalder det landsmøde, mens andre kalder det kongres, årsmøde eller generalforsamling.

Formålet er det samme, men hvorfor holder vi landsmøde?

Ifølge DFL's vedtægter skal der afholdes et landsmøde hver andet år, mens der i de mellemliggende år afholdes et orienteringsmøde. Landsmødet er DFL's øverste myndighed og hvad der skal ske på landsmødet, er i en vis udstrækning fastlagt i vedtægterne. Landsformanden skal fremlægge sin beretning, som efterfølgende skal godkendes af forsamlingen. Der skal fremlægges og godkendes regnskaber, og derefter ses på politikker og indsatsområder. Så følger behandling af indkomne forslag, der kan være fra ledelse, politikere, sekretariat eller medlemmer – alle kan indsende forslag.

Spændingen stiger Efterfølgende fremlægges og godkendes budget, kontingent og henlæggelse til fond – alt sammen noget, der allerede er godkendt af DFL's hovedbestyrelse og repræsentantskab, men skal have sin endelige godkendelse på landsmødet.

Og så kommer vi frem til valg af landsformand, næstformand samt en revisor – hvor det nok ikke er revisoren, der er mest spænding om. Hvis formandskabet opstiller uden modkandidater er

16 | Landsmøde 2014

udfaldet givet, men man har faktisk ret til at rejse sig under dette punkt og sige, at man gerne vil vælges. I hvert fald hvis dirigenten tillader det, og det er der tradition for.

Ved landsmødet den 9. maj har der allerede meldt sig en kandidat til posten som landsformand, og da DFL's tidligere landsformand Mette Bergmann selv valgte at trække sig i januar, er posten ledig.

DFL's hovedbestyrelse stiller forslag om Charlotte Hougaard, som er formand for personaleforeningen i Topdanmark, og Charlotte har accepteret at opstille som kandidat til posten. Samtidig har Lone Clausen meddelt, at hun genopstiller til posten som næstformand. Det er naturligvis spændende om der kommer andre kandidater på selve landsmødet, men med opbakning fra en enig hovedbestyrelse er det sandsynligt, at Charlotte og Lone bliver valgt som DFL's formandskab frem til landsmødet i 2016.

Demokratisk system Fundamentet for DFL er et udpræget demokratisk system, der har landsmødet som afgørende

forum. Deltagerne på landsmødet er tillidsvalgte fra bestyrelserne i DFL’s personaleforeninger, som igen er valgt af medlemmerne i selskaberne. På landsmødet kan de gøre medlemmernes indflydelse gældende, både når det handler om valg af formandskab og på de fremadrettede politikker og indsatsområder. De delegerede udgør i alt 144 tillidsvalgte fra 30 personaleforeninger.

Vedtægter og valg Det er Landsmødet der godkender regnskab og budget, foretager valg af formandskab og beslutter og godkender, hvilken vej DFL skal følge fremadrettet og hvilke indsatser der skal iværksættes. Dog på et overordnet plan, idet den mere detaljerede formulering af indsatser og mål sker i hovedbestyrelsen samt i DFL’s udvalg, faggrupper og fora.

Landsmødet er også den instans, der diskuterer og vedtager ændringer til DFL’s vedtægter og behandler indkomne forslag fra vores medlemmer og personaleforeninger.

Overenskomst

Meget måtte droppes undervejs Når DFL og FA tilsammen stillede med over 70 krav og ønsker, så må meget nødvendigvis droppes eller udskydes. Her har du noget af det, som parterne måtte droppe til Overenskomst 2014.

Når man møder til overenskomstforhandlinger, så har man typisk nogle hovedkrav, som man står meget fast på, og så en række andre krav - det gælder både DFL og FA. På forhandlingsmøderne begrunder man kravene over for modparten, som så typisk vil handle om accept af ét krav mod modpartens accept af et eller flere andre.

Fra FA’s side droppede man til sidst et krav om at halvdelen af det bidrag, som de giver DFL til uddannelse af tillidsvalgte, skulle lægges ud lokalt. Man droppede en forenkling af lønsystemet og opgav også at få alle studerende helt ud af overenskomstsdækningen. FA havde også ønsket en række ændringer af time-

Det skal vi tale videre om Ved overenskomstforhandlinger støder parterne ofte på emner og krav, som det ikke er realistisk at tage beslutninger om under forhandlingerne, men som kræver yderligere arbejde og undersøgelser. Det gjorde vi også denne gang, hvor DFL og FA besluttede at nedsætte en række fælles arbejdsgrupper, som skal skabe grundlaget for beslutninger ved overenskomsten i 2017.

Der skal nedsættes arbejdergrupper til at se på følgende fem områder: • Modernisering af området ’arbejdstid og genebetaling’ • Se på mulighederne for nyt lønsystem på IT-området • Arbejde med konsekvenserne af reformen af erhvervsuddannelserne på Finansuddannelsen • Overveje smidiggørelse af reglerne for ’distancearbejde’ • Og så skal parterne se på den fremtidige indretning af og minimumskrav til indholdet af vores sundhedsforsikringer

16 | FORSIKRING 2/2014

banken, som ville give forringelser for de ansatte, men det faldt også bort.

DFL undgik også at få forringet bestemmelserne om fratrædelsesgodtgørelse og ikke mindst FA’s krav om at stadig flere områder tages ud af overenskomsten eller lægges ud til lokal forhandling mellem selskaberne og personaleforeningerne, hvorved DFL mister overblik og indsigt i, om tingene nu også gøres rigtigt over for medarbejderne. Endelig undgik vi et krav om reduktion i antallet af tillidsrepræsentanter.

Fra DFL's side måtte vi droppe kravet om en kollektiv lønsikring, om højere pensionsbidrag til alle, længere opsigelsesvarsel og forhøjelse af ferietillægget. Der var ikke vilje eller penge, da disse krav var meget dyre. Vi fik heller ikke vores ønske om en toårig overenskomst opfyldt og måtte opgive at få en generel ordning om betalt frihed til rutinemæssige læge- og tandlægebesøg. Også mange af vores mindre og lavere prioriterede krav måtte skrinlægges, da forhandlingen om rammen tog fart.

,,

Mariane Dissing, administrerende direktør for FA: Det er min klare vurdering, at vi med den nye overenskomst har fået en aftale med en god balance, der giver mærkbare forbedringer for de ansatte, og som bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne.

Fagligt

Formandskandidat ønsker ny forhandlingsproces Charlotte Hougaard, der kandiderer til formandsposten i DFL, foreslår en mere moderne måde at forhandle overenskomster på.

Af Jens Sillesen

Da Mette Bergman trådte tilbage som formand for DFL med øjeblikkelig virkning i slutningen af januar, blev en plads ledig ved bordet i overenskomstforhandlingerne. Den blev dog hurtigt fyldt ud med formanden for personaleforeningen hos Topdanmark, Charlotte Hougaard, der indtrådte som repræsentant for hovedbestyrelsen. Allerede den 3. februar var hun med i Amaliegade hos FA. Charlotte Hougaard havde annonceret sit kandidatur til formandsposten, så hun var et naturligt valg til fjerdemand på DFL’s hold. Det var første gang, hun deltog i forhandlingerne, men der var ikke de store debutantnerver. ”Jeg tænkte ikke så meget over det. Det var mere det andet møde, hvor vi troede, at der kom et resultat. Der kunne jeg godt mærke presset ved at forhandle for så mange mennesker”, siger Charlotte Hougaard, der har været formand for DFL's personaleforening i Topdanmark siden 2007.

Det andet møde begyndte til gengæld forvirrende for den nye forhandler. Da

parterne havde sat sig til rette ved bordet, opdagede hun, at der kun var sekretariatschef Søren Thorsen, Torben Nylén og FA´s forhandlere. DFL's konstituerede landsformand Lone Clausen manglede. ”Hvor f….. er Lone. Er hun blevet dårlig?”, røg det gennem hovedet på Charlotte Hougaard.

I nogle minutter undrede hun sig over Lone Clausens pludselige forsvinden. Det viste sig dog, at formanden var gået ud for at tale uformelt med Lars Bonde fra FA. Så da de kom tilbage, var det nye univers igen på plads i Charlotte Hougaard hoved. ”Jeg blev positivt overrasket. Det var meget uformelt, og vi bød alle ind og alle diskuterede. Der var en åben og undersøgende dialog”, fortæller hun.

En ny måde at forhandle på Kvinden, som måske rykker ind på Applebys Plads i den nærmeste fremtid, ser dog et behov for forandring. ”Vi burde forhandle overenskomst på en anden måde. Det er ret umoderne, som det er nu”, forklarer hun.

I stedet for at tage direkte fat på forhandlingerne som nu, så ser hun gerne, at man deler det op i tre faser. Det gør de hos Topdanmark. Første møde afklarer en fælles forståelse af, hvordan de opfatter situationen – hvilken viden de har om aftaleområdet. Det næste møde afklarer, hvad parterne ønsker af en aftale, og det sidste er selve forhandlingen. ”Tidligere havde vi en diskussion på tre timer, og vi fik en aftale, som begge parter var lidt kede af. Nu får vi det bedste for begge sider. Det er selvfølgelig et kompromis, men vi går ikke derfra med en følelse af, at de andre har prøvet på at snyde os”, siger hun.

Det er en anderledes måde at se forhandlinger på, som måske kan blive vanskelige at indføre. Men hun er optimistisk. ”Vi har gjort det hos Topdanmark. Hvorfor skulle det ikke kunne fungere i større skala?”, spørger hun.

Selvom hun gerne ser en modernisering af processen, så var hun bestemt ikke utilfreds med selve resultatet af denne overenskomstforhandling. ”Det var helt fantastisk, at vi kunne indgå forlig før Finansforbundet og dermed vise, at vi er en fagforening, der på egen hånd kan indgå en overenskomst”, siger Charlotte Hougaard.

FORSIKRING 2/2014 | 17

Fagligt

MED FAR PÅ BARSEL Når et lille nyt menneske kommer til verden, har både moren og faren fri til at vænne sig til den nye tilværelse med en ekstra i familien. Er mulighederne i overenskomsten gode nok, eller har familien brug for mere eller andet?

Af Kim Faurdal

Gennem kvindens graviditet føler mange mænd sig nok sendt ud på sidelinjen – ikke mindst med hensyn til deres arbejdsmæssige rettigheder. Kvinderne får betalt frihed til jordemoderbesøg og andre graviditetsrelateret besøg. Faderen, ja han kan selvfølgelig godt deltage, og de fleste arbejdsgivere i vores branche er da også forstående for, at en kommende far kan få fri til et møde eller jordemoderbesøg. Men han skal selv betale for sin tid.

Det er ikke ligebehandling, for selv om det ikke drejer sig om tonsvis af graviditetsrelaterede aftaler, så kan den kommende far godt savne en inkludering i processen.

Og faderen bør tage med til så mange barselsrelaterede aftaler, som han kan. For en typisk førstegangsfødende, uden komplikationer, er der 11 aftaler fordelt mellem den praktiserende læge og jordemoderen.

Det er rundt regnet omkring én arbejdsdag, som den kommende far skal tage fra sin arbejdstid – og fra sin indkomst.

Far’en er på vej ind ’Fader’ som begreb i sundhedssektoren omkring graviditet eksisterede faktisk ikke for bare 20 år siden, så hele regelsættet er blot sammen med det øvrige samfund ved at blive opdateret, så der faktisk også indgår en far i barselsprocessen.

Har man fået et barn ved man, at der sker radikale ændringer i ens liv. Har man ikke

18 | FORSIKRING 2/2014

ofte hørt koret af kolleger på arbejdspladsen sige ’bare vent til du får børn’, hvis man taler om manglende søvn? Men det er helt i sin orden som nybagt far at klage sin nød næsten hver dag, fordi ens barn ikke har sovet så mange timer i træk, som man selv gerne ville.

Mon ikke at nogle mænd tænker noget i retning af, at ’så længe baby bare kan æde, sove og skide, så er der vel ingen grund til at jeg er hjemme?’. Virkeligheden er, at begge forældre forvandles til toptunede praktiske pasningsmaskiner, der sammen får hverdagen til at køre. Alt i ens liv handler pludselig om bleskift, tørt tøj og hvilket bryst baby ammede fra sidst? Andre opgaver som støvsugning, vasketøj, madlavning, badning og tandbørstning får pludselig en ny og meget lavere prioritet.

Ugerne forsvinder hurtigt I DFL’s overenskomst er der mulighed for op til 12 ugers barsels/forældreorlov med fuld løn. Hertil kommer de første to ugers orlov, som mænd får når barnet fødes.

Mange mænd tager fire uger til at starte med, og så op til ti ugers orlov på et senere tidspunkt. De første fire uger sammen i den lille familie forsvinder så ufatteligt hurtigt, at man næsten ikke forstår det.

Vi har talt med to mandlige medarbejdere i Nordea Liv & Pension om deres barselsforløb. Fælles for dem er, at de er første-

Fagligt

gangsfædre, de havde begge taget fire ugers barsel umiddelbart efter fødslen og så ti uger på et senere tidspunkt. Thomas på 34 år, har Josefine på nu to år og har altså afholdt sin barsel. Peter på 31 år har Olivia, som er født i juni 2013. Peter er netop startet på sin ti ugers barsel med Olivia.

Ingen af de nybagte fædre var klar over, at de faktisk kunne holde mere barsel end hvad overenskomsten giver dem ret til. Reglerne er meget komplekse og det bliver ikke nemmere af, at man skal overskue både lovgivningen og DFL’s overenskomst. Derfor kan du også med fordel tale med din lokale tillidsrepræsentant, hvis du vil have hjælp og sparring om hvad du har ret til af orlov – og hvad det vil koste.

Fædre er sikret 14 dage Kort fortalt er fædre i dag blot sikret 14 dage sammen med deres nyfødte barn.

Perioden, der giver ret til dagpenge, svarer til den fædreorlov, som Folketinget indførte i 1984. I en periode på tre år fra 1998 til 2001 var yderligere 14 dage øremærket til faderen, men de forsvandt igen ved en lovrevision i 2001. Ud over den øremærkede orlov til faderen, har både mor og far mulighed for at fordele de sidste 32 uger af barselsperioden imellem sig. Men denne del af orloven – forældreorloven – udnyttes i dag fortrinsvis af mødrene.

Thomas og Peter udtrykker dog, at de er godt tilfredse med at de har kunnet holde først fire uger og sidenhen ti uger, der blev lagt ved slutningen af barslen. Men hvorfor valgte de begge at placere deres barselsorlov i slutningen? ”Trods mit fine brystparti kan jeg ikke amme. Jeg tror også at man som far får mere ud af at holde barsel sent, da man får mere igen fra den lille”, fortæller Peter.

Det rammer nok hovedet på sømmet for de fleste.

Sundhedsfolk anbefaler, at barnet de første seks måneder ikke får andet end modermælk. Så det første halve år kan manden ikke gøre så meget, hvis han er alene med barnet. Holder far og mor barsel samtidig, tæller det en uge for hver

og således kan man hurtigt få brugt hele barselsperioden. Af samme årsag deler mange deres barsel op, så de blot overlapper med nogle dage. Det sikrer en form for overlevering.

Ligestilling?

Ligestilling handler stort set altid om kvindernes ret til at få/kunne det samme som mændene, og der tales ikke meget ligestilling på områder, hvor det er mændene, som har de dårligste vilkår.

Barselsområdet er et sådant område, og lovgivningen giver mændene 14 dage på dagpenge, mens kvinderne får Graviditetsorlov (fire uger før termin) og Barselsorlov (14 uger efter fødsel). Fælles er Forældreorloven (32 uger, som kan forlænges med 8 – 14 uger mod en mindre dagpengesats), der kan deles som man har lyst til - men som oftest holdes af mødrene.

En statistik for 2013 viser, at 20 pct. af alle fædre ikke holder mere barsel end de første 14 dage.

DFL har heldigvis indgået en rigtig god aftale med selskaberne, hvor eksempelvis ’fuld løn under barselsorlov, er et godt argument for at fædrene får holdt den barsel de har mulighed for og lyst til (i hvert fald i de 12 uger).

For lang barsel?

Selv som nybagt far mener Thomas, at ”både mænd og kvinder får alt for meget barsel. Det er efter min mening slet ikke nødvendigt og en unødvendig luksus, at man kan holde så lang barsel. Med hensyn til ligestilling så kan det være, at aftalerne i andre brancher ikke giver mændene så gode muligheder for at tage barsel, men jeg synes dog at mænd i dag har rigtig gode muligheder for barsel. For mig er det ret naturligt, at der lige på dette område ikke er fuld ligestilling”, forklarer Thomas.

Barnet har gavn af forældrene De fleste psykologer, læger og andre der arbejder med babyer mener at barnet har gavn af både en mor og en far. Dette gælder både først i livet som igennem hele livet. Når faderen tager barsel, får han naturligt en tættere tilknytning til barnet og

omvendt. Barnet oplever, at det ikke kun er mor, der kan ’klare hverdagens problemer’, men at far er mindst lige så god.

Hvor meget vi end vil ligestilling i samfundet, så er der heldigvis stadig forskel på mænd og kvinder. Vi håndterer forskellige problemer forskelligt, i fællesskab skaber vi velafbalancerede børn. Og barnet har godt af diversitet.

Selv i dag forventer samfundet ikke at faderen holder barsel ud over de første 14 dage. ”Jeg har indtryk af at barsel er noget, der tilhører mødrene. Når fædrene holder barsel er det ikke mindst et signal til deres omverden om, at de er interesserede i barnets opdragelse. En ligeså stor cadeau får moderen over, at hun giver manden lov til at overtage barslen. Men det burde jo være en selvfølgelighed, at også manden holder barsel”.

Før barslen glædede Peter sig meget til orloven: ”Ja, for søren! Jeg har købt en løbevogn, så jeg regner med, at jeg skal være en af de der overskudsagtige fædre, der løber tur med barn og hund hver dag”.

Bedre lovgivning Lovgivningen kunne givetvis opdateres, så der blev mere ligestilling på barselsområdet. Sidste år var regeringen tæt på at barsle med en ny lov, der skulle dele barslen mere ligeligt mellem kønnene.

Det gav en masse debat, som viste at vi ikke kan læne os tilbage og vente på, at den lovgivende forsamling indfører mere ligestilling.

Derfor gik DFL også ind i overenskomstforhandlingerne 2014 med krav om bedre muligheder for fuldt betalt barsel til fædrene da undersøgelser viser, at det er vigtigt for mændene at bibeholde deres løn under barslen. Overenskomsten udmøntede sig desværre ikke til mere barsel med løn for fædrene, men til gengæld er der kommet større fleksibilitet omkring hvornår mændene kan lægge to af deres barselsuger – de to uger, som tidligere skulle lægges inden for de første 14 uger, kan nu lægges hvor faderen ønsker det. Naturligvis efter forhandling med moderen.

FORSIKRING 2/2014 | 19

Portræt

n je e v i T E G O N Der kom Formandskandidat Charlotte Hougaard sætter medlemmerne højt.

Det oplevede Forsikring, da vi mødte hende hos Topdanmark.

Klokken er 14:09. Aftalen om et interview var egentlig 14.00, men Forsikrings udsendte måtte vente tålmodigt i receptionen i Topdanmark i Ballerup. Endelig dukker der en skikkelse op, men det er ikke den nye formandskandidat. Hun er næstformand i personaleforeningen og må rykke ud som erstatning.

næstformand i et år endnu. Lige nu er det lokalforhandlinger, og til sommer er der en bonusaftale”.

”Jeg ved ikke selv, om jeg er den fødte politiker, men jeg flytter mig hver eneste dag”, lyder det beskedent fra Mette Jensen.

Tingene kommer til at køre lidt anderledes end under Charlotte Hougaard.

”Hun er skide skarp i hjernen”, lyder det med fast stemme fra sekretæren Gitte Andersen, der larmer på sit tastatur i baggrunden.

”Jeg vil inddrage tillidsrepræsentanterne endnu mere end tidligere, fordi der er rigtig meget arbejde, jeg ikke vil kunne nå. Det kræver en masse rutine”, forklarer hun.

Den har Charlotte Hougaard, som har været formand siden 2007. De to arbejder ellers godt sammen.

”Der er stadig mange ting, jeg prøver for første gang. Jeg har jo ikke engang været

20 | FORSIKRING 2/2014

14:28

Charlotte Hougaard kommer ind i det lille hjørnekontor. Der er pause i forhandlingerne.

Hun foreslår, at interviewet kan blive på telefon, hvis det passer bedre. Efter et høfligt afslag dukker en pakke Marlboro light og en lighter dukker op, og hun forsvinder ud igen. På hendes skrivebord står en brun kaffekop og venter. Den har et hjerte og teksten ”Bublé-girl” på.

Sagen er dukket pludselig op, og medlemmet kommer før medlemsbladet. Så i første omgang bliver det til en kop kaffe og en snak med den næstkommanderende.

”Jeg er ked af, at muligheden kommer allerede nu. Jeg havde håbet på at lære en masse af Charlotte”, siger Mette Jensen og fortsætter:

Mette Jensen griner glad.

”Det må du meget undskylde, men der kommet en personalesag i vejen”, siger hun venligt.

”Charlotte har siddet i møde med en personalesag siden klokken halv et”, siger Mette Jensen, mens vi går gennem den brune bygning på Borupsvang.

Mette Jensen er den kommende formand for personaleforeningen i Topdanmark, hvis Charlotte Hougaard bliver formand for DFL. Hun er 37 år og har kun været næstformand siden maj sidste år. Men hun har dog været medlem af bestyrelsen siden 2006.

Af Jens Sillesen

”Jeg er en ”sucker” for Michael Bublé.

Jeg elsker ham simpelthen”, er Charlottes kommentar til koppen.

Mette Jensen

”Jeg er meget detaljeorienteret, mens Charlotte har det store overblik. Så vi supplerer hinanden godt. Charlotte har en sindssyg god hukommelse. Det er jeg meget imoneret over”, siger hun.

Havde det ikke været for overenskomstforhandlingerne, så havde hun været på plads til koncert i Forum på Frederiksberg i februar. Men pligten kom før kærligheden til den canadiske supercrooner. Faktisk er hun normalt mere til rock, og hendes næste koncert er med rockbandet Volbeat.

Men lige nu må hun gå til stålet overfor ledelsen i Topdanmark.

Portræt

15:56

Der er gået fire kopper kaffe og næsten to timer. Charlotte Hougaard dukker op igen. Medlemmet har valgt en fratrædelse i stedet for den løsning, hun anbefalede hende. Men på bedre vilkår end oprindeligt. De tre en halv times forhandling har ikke været uden resultat.

føler hun selv var en fordel for hende, da hun var med til overenskomstforhandlinger for første gang i februar.

”Nej, nej. Men der kan ske noget”, siger Gitte.

17:10

Sekretæren Gitte stikker hovedet ind med en sidste besked om deres tillidsrepræsentantseminar næste dag.

”Jeg følger den unge dame ud. Så er jeg her”, siger hun.

Charlotte vender tilbage og sætter sig ned.

”Fagforenings-DNA’et er dybt i mig. Jeg tror meget på den danske model og fagforeningen”, siger den 49-årige kvinde, som er vokset op hos en hjemmegående mor, og en far der var metalarbejder.

Hun ser gerne en ny proces i overenskomstforhandlingerne, der er mindre konfronterende. ”Jeg er ikke en krigsgeneral, og jeg ved ikke noget om krigsstrategier. Men jeg er god til at samarbejde og skabe relationer til andre. Det har jeg gjort her hos Topdanmark”, fortæller Charlotte Hougaard. ”Vi skal skabe fordele for medlemmerne. Det er det, det drejer sig om. Men der skal også være sorte tal på bundlinjen. Så vi må vise et vist hensyn til virksomheden”, siger hun.

Charlotte Hougaard

”Vi har styr på det hele i morgen. Det er kl.

7.15 hos Mette. Du kan sende en SMS, hvis du bliver forsinket”, siger hun.

”Vi skal have en bedre uddannelse af formænd og næstformænd, så de bliver endnu dygtigere til at forhandle ude i virksomhederne”, siger hun.

Hun vil gerne involvere formændene mere i DFL, og håber på en nytænkning af organisationen. ”Jeg vil nok være en katalysator i forhold til at tænke nyt. Det er ikke kun mine tanker, der er interessante. Alle kan spille med”, forklarer hun.

Hun mener, at det er vigtigt, at de tillidsvalgte, som sidder med ”motorolie” på fingrene, fra der hvor overenskomsten bliver brugt, har et vigtigt input til DFL. Det

”Den er ti over”, siger Gitte.

17.13

Charlotte Hougaard kommer tilbage. Hun er endelig klar - også til at blive formand for DFL.

Charlotte Hougaard vil videreudvikle kompetencerne i DFL.

”Hvad er klokken?”, spørger Charlotte.

”Jeg må lige ringe til min mand. Vi havde en aftale kl. 17. Jeg skynder mig lige”, griner Charlotte og går uden for døren.

16:05

Hun blev ikke selv hjemmegående, men har arbejdet hos Topdanmark siden 1987 og har mand og to børn i Rødovre.

Hun er uddannet Forsikringsassistent i livsforsikring og efterføgende17 år i IT som system udvikler.

”Det gør jeg ikke!”, lyder det med fast stemme fra Charlotte.

17:23 Interviewet er slut. En lang dag på kontoret er forbi for Charlotte. Nu venter hendes mand i Rødovrecentret.

Hjælp til medlemmerne af Gode råd gav god samtale

Over i fleksjob

Medlemmet Anders gik til personaleforeningen for hjælp og vejledning til brug for sin MUS-samtale, og der fik han nogle gode råd, som han kunne tage med sig til samtalen. Det endte med at blive en god samtale, med en tilfredsstillende udviklingsplan for hans karriere.

Jane skulle over på fleksjob. Der er mange spørgsmål når man skal på fleksjob, og i den forbindelse gik Jane til personaleforeningen for hjælp og information om konsekvenserne og information om, hvordan hun kunne få mere hjælp via kommunen og andre steder. Siden da har det fungeret fint i hverdagen for Jane.

FORSIKRING 2/2014 | 21

Mails udgør en stadig større del af hverdagen, men hvordan sikrer man sig, at modtageren forstår budskabet? Det er nogle af de spørgsmål, der helt sikkert vil blive rejst på Forsikringsakademiets kursus ’Skriv professionelle mails’.

Fagligt

Jeg skriver til dig, fordi…

Ja, hvordan er det lige, man tager hul på en mail, der i sidste ende skal være præcis, let forståelig og efterlade et professionelt indtryk hos modtageren? Et nyt kursus på Forsikringsakademiet sætter fokus på den professionelle mail.

Af Rita Modberg, Forsikringsakademiet

Danskerne er glade for internettet og bruger det til at sende og modtage millioner af e-mails. 93 pct. af deltagerne i en undersøgelse af danskernes it-vaner* angiver, at de først og fremmest bruger nettet til mails. På andenpladsen kommer netbank efterfulgt af informationssøgning. Mails er altså en af danskernes foretrukne kommunikationsformer, og det mærker medarbejderne i forsikringsbranchen også. Det er blevet kutyme at skrive frem og tilbage med kunderne på denne måde både i små og store sager.

Fagtermer og forklaringer Det gælder også for Nicolaj Schrøder, der arbejder med retshjælpsforsikring i Lærerstandens Brandforsikring. Han korresponderer pr. mail med både advokater og medlemmer - i begge situationer er det vigtigt at skrive helt præcist for at undgå misforståelser. ”Når jeg skriver til advokater kan jeg bruge fagtermer og henvise til forsikringsvilkår uden nærmere forklaringer. Det kan jeg ikke, når det gælder vores kunder - medlemmerne. En af udfordringerne i forhold til dem kan f.eks. være at forklare ’rimelighedsbegrebet’, dvs. vores vurdering af om en sag med rimelighed kan vindes og dermed dækkes. Det kan ind imellem godt være lidt svært”, fortæller Nicolaj Schrøder, der af samme årsag har tilmeldt sig til kurset ’Skriv professionelle mails’.

Præcise formuleringer sparer tid Her vil han bl.a. møde Michael Feddersen fra GF Forsikring og Jesper Kristiansen fra PFA, som oplever nogle af de samme udfordringer. De har også tilmeldt sig kurset for at blive skarpere, få nye ideer og brugbare værktøjer. ”Jeg har efterhånden en del års erfaring med at korrespondere på skrift, både med advokater og kunder. Men jeg har ikke en boglig * Kilde: Danmarks Statistik: It-anvendelse i befolkningen 2013 (http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=18685)

22 | FORSIKRING 2/2014

uddannelse bag mig og er derfor ikke skolet i, hvordan man formulerer sig og argumenterer på skrift. Det går sådan set fint, men jeg bruger meget tid på at tænke over, hvad jeg skriver og ser derfor frem til at få nogle redskaber til struktur og formuleringer”, siger Michael Feddersen, der er overtaksator på bil.

Hos Jesper Kristiansen i PFA er det administratorerne hos virksomhedskunderne, der bliver skrevet med. Han oplever ind imellem tilbageløb på sine mails. ”Målet må være at kunne skrive kort og præcist første gang. Men tit afføder et svar nye spørgsmål, og sagen bliver svær at afslutte.

I de situationer vælger jeg mange gange at ringe til personen i den anden ende, fordi det er nemmere at give en mundtlig forklaring.

Men hvis jeg kan ramme plet i min første mail, så er der jo tid at hente for alle parter”, siger Jesper Kristiansen.

Kursus i maj Kurset ’Skriv professionelle mails’ kører over to dage og afholdes på Forsikringsakademiet i maj. Har du også udfordringer omkring at formulere dig ligetil og forståeligt i dine mails, så kan du læse mere om indholdet af kurset på www.forsikringsakademiet.dk/pku

Profilen Af Lena Svarre

Vi besøger If er Nordens førende skadeforsikringsselskab med 3,6 millioner kunder. I 2010 var deres bruttopræmieindtægt 37 milliarder svenske kroner. If ejes af finske Sampo, og koncernen har ca. 6.800 ansatte.

deres aktier i If til Sampo. Dermed bliver de ejet fuldt ud af Sampo, hvilket de stadig er i dag. Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Sampo, udtaler, at købet af If var det bedste køb nogensinde.

uden to yderligere tillidsrepræsentanter – altså otte i alt. Personaleforeningen i If, som har kontor på syvende sal i selskabet, er en ’gammel’ en af slagsen. Faktisk fylder den 70 år i år.

If tilbyder skadeforsikringer til kunder på nationale markeder i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Baltikum og Rusland.

Desuden tilbyder de service til nordiske kunder med international virksomhed via filialkontorer og via netværk.

I 2009 fejrede If ti års jubilæum, hvilket dog er en sandhed med modifikationer. Via deres moderselskaber har de nemlig haft forsikringskunder i mere end 200 år.

”Medlemmerne i If har mange personalegoder, bl.a. kan nævnes diverse foreninger – vinklub, kunstforening, gourmetklub og sportsforening. Vi har nok byens mest velassorterede kantine med alt fra salatbar til kold buffet og varm ret”, fortæller Claus.

ISelskabet If, som vi kender det i dag, blev dannet i 1999 ved en sammenlægning af skadesforsikringsaktiviteterne hos svenske Skandia og norske Storebrand.

Formålet var at etablere det førende skadesforsikringsselskab i Norden.

Historien bag If I 2001 bliver Sampo’s skadesforsikringsvirksomhed en del af If, og de bliver dermed uden sammenligning det største skadesforsikringsselskab i Norden. Content 3 I 2002 overtog deres nuværende administrerende direktør Torbjörn Magnusson roret, og samme år blev de introduceret på de baltiske markeder. Da Torbjörn Magnusson blev administrerende direktør, vendte If’s resultat, og de har siden da været et af de mest stabile og lønsomme forsikringsselskaber på markedet.

Formand og skadebehandler ”Jeg har fungeret som formand i snart seks år og har været ansat i If i 20 år. Ud over formandsjobbet, som jeg bruger 60 procent af min tid på, er jeg også skadebehandler på arbejdsskader”, siger Claus Hansen, formand for DFL's personaleforening i If. ”Vi er en bestyrelse på seks personer, der også er tillidsrepræsentanter, og er des-

”Vores domicil har de sidste par år fået en markant ansigtsløftning. Kantinen er bygget fuldstændig om. Alt fra gulve og lofter til møbler er blevet udskiftet til noget nyt og mere moderne. Alle etager er blevet malet, og i øjeblikket er vores reception ved at gennemgå den helt store renovering”, slutter Claus Hansen, formand for personaleforeningen i If.

Hjælp til medlemmerne af Vejledning til medlemmer Da en afdeling skulle flyttes over under en anden virksomhed, holdt personaleforeningen et møde, hvor medlemmerne af DFL fik god information om det generelle ved en virksomhedsoverdragelse. De enkelte medlemmer fik også individuel vejledning i, hvad skiftet ville betyde for dem personligt, så de kunne vælge til eller fra om de ville acceptere det.

I 2004 sælger Skandia og Storebrand alle

FORSIKRING 2/2014 | 23

Ungdom

EU-lovgivningen påvirker vores hverdag Mellem 70 og 80 pct. af vores danske lovgivning kommer fra Europaparlamentet og er lige så vigtig som det, den danske regering beslutter. Alligevel er EU et lavinteresseområde for de fleste. Hvis vi ikke har fokus på EU, får vi ingen indflydelse.

Af Kim Faurdal

I de seneste måneder er samtlige danske hjemmesider blevet udstyret med en oplysning om, at de gemmer en såkaldt ’cookie’. Cookies er små filer, som stort set alle hjemmesider gemmer på din computer, så de kan holde øje med og reagere på

de dataspor, du automatisk sætter, når du klikker rundt på nettet. Der er både gode og dårlige funktioner ved cookies, men den største anke mod dem er, at brugere af hjemmesider normalt ikke ved, at de kan blive overvåget gennem dem.

Derfor stiller den nye lov - der er dikteret af et EU-direktiv - krav om, at hjemmesider skal informere om deres cookie-politik, og at brugerne skal give samtykke til, at der bliver lagret cookies på deres computer.

Cookie-lovgivningen er et eksempel på, at det ofte er EU der svinger taktstokken, når der skrives nye love – også dem, der gælder i Danmark. Direktivets hensigt har uden tvivl været at gøre forbrugerne bevidste om, at bl.a. Google og Facebook i stor stil lagrer information om brugerne, og bruger den til bl.a. at målrette reklamer til den enkelte bruger. Det er både rigtig smart og rigtig skræmmende. Dette er blot ét eksempel på love fra EU, hvor Danmark ikke har andet valg end at lade sig diktere af EU. Alligevel er EU et lavinteresseområde for de fleste.

Hvordan virker EU For at få større viden om lovgivningsarbejdet i EU og hvordan vi som faglig organisation kan påvirke det, sendte DFL Ungdom sin nye formand, Kim Faurdal, til EU-seminar i Bruxelles. Her arbejdede deltagerne godt ti timer hver dag i en lille uges tid, og besøgte både EU parlamentet og talte med politikere. En del af tiden var der undervisning i hvordan EU virker, og i hvordan lobbyisme har en skræmmende stor betydning for hvilke love der vedtages.

24 | FORSIKRING 2/2014

Ungdom

Det er vigtigt, at vi interesserer os for EU, for det er i mange sammenhæng EU, der bestemmer. Derfor er det også vigtigt, at de danske fagforeninger støtter op om de internationalt arbejdende faglige organisationer, herunder – for DFL's vedkommende – om UNI Global Union (www. uniglobalunion.org) samt om vores nordiske lobby-organisation NFU (nordicfinancialunions.org).

Der er EU-lobbyarbejde i rigelige mængder fra arbejdsgiverside og det understreger nødvendigheden af, at også de faglige organisationer er aktive i EU-sammenhæng.

Hvis der sker en forringelse af ansattes rettigheder på EU-plan, så vil det også forringe rettighederne i Danmark. I øjeblikket kæmper UNI imod en EU-lovgivning, der vil strømline en masse forhold for ansatte, men desværre også fjerne nogle vigtige rettigheder.

Vi er nødt til at være med I Bruxelles blev der netværket meget blandt de unge faglige på EU-seminaret, som kom fra 14 europæiske fagforeninger. Deltagerne besøgte parlamentarikere og fik drøftet forskellige områder med dem og deres assistenter.

Hvem hjælper EU-loven?

”Det var en meget intensiv uge, hvor vi typisk arbejdede mere end 11 timer hver dag. Sjældent er jeg gået så træt i seng, så mange dage i træk”, siger Kim Faurdal. ”Nu forstod jeg virkelig, hvor vigtigt det internationale arbejde er, hvis ikke EU-lovgivningen blot skal trækkes ned over hovedet på DFL’s medlemmer. Vi påvirker EU-lovgivningen, når vi har mulighed for det, både direkte og indirekte. Derfor er samarbejdet i UNI så vigtigt – også fordi UNI arbejder med at påvirke beslutningerne i WTO (World Trade Organisation) og andre internationale organisationer.

Hvis man vil have indflydelse, så skal man deltage i arbejdet - og i DFL vil vi gerne have indflydelse på forhold, som kan påvirke medlemmerne.

Det kan være svært at gennemskue, hvem en lov egentlig er til størst fordel for – og hvem der har presset på for at få en lov igennem. Eksempelvis vedtog EU for nogen tid siden en lov, som skal beskytte personalet i sundhedssektoren.

Loven siger, at brugte injektionsnåle skal påsættes en beskyttelseshætte inden de smides ud, for at ingen stikker sig på nålen. Det lyder som en god lovgivning.

Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der kun findes én producent af præcis de hætter, der bruges. Producenten opnår dermed et monopol på grund af EU lovgivningen. Samtidig viser undersøgelser, at de fleste uheld med nålene sker, når der f.eks. skal sættes hætter på dem. Så hvor nødvendig er loven egentlig?

Loven er et godt eksempel på, at der muligvis kan være tale om massiv lobbyisme over for EU. Da der ikke er nogen registrering af lobbyisme, bliver det kun gætterier. Området er følsomt og et forslag om registrering af lobbyisme blev gjort frivilligt for nogle år siden. Resultatet er, at der ikke er nogen lobbyister registreret.

»»» Ungdommen er tilfreds med overenskomsten

Af Kim Faurdal

”Vi meget tilfredse med nogle elementer i den nye overenskomst”, siger den nye formand for DFL Ungdom, Kim Faurdal fra Nordea Liv & Pension.

”Vi er især tilfredse med, at der ikke længere er forskelsbehandling på pensionsområdet, idet alle fremover vil få den pensionsprocent, der er defineret i lønklasserne – uanset alder. Vi imødeser også den større fleksibilitet for kommende fædre, der nu kan placere fædreorloven mere fleksibelt.

Det er en god tendens at gøre barslen mere fleksibel for mændene, der statistisk set tager meget lidt barsel/orlov.”

Helt så positiv er Kim ikke omkring egenbetalingen for helbredsattest ved indtrædelse i pensionsordning. Men han

må erkende, at en overenskomstforhandling ikke nødvendigvis kan være positiv på alle fronter – begge forhandlingsparter vil jo have noget ud af forhandlingerne. ”Jeg vil gerne opfordre alle unge om at bakke op om arbejdet i DFL Ungdom.

Det gør I bedst ved at deltage i vores arrangementer og fortælle os, hvad I godt kunne tænke jer. Jeg vil også invitere unge DFL-medlemmer til at deltage i arbejdet i DFL Ungdom - vores dør er ganske enkelt åben for enhver der har lyst til at være med”, siger Kim Faurdal.

FORSIKRING 2/2014 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk.

Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Fuld anonymitet, hvis du har noget at melde Obligatoriske whistleblowerordninger – sladreordninger - for de finansielle virksomheder er nu vedtaget i form af en ny lov. Den betyder, at alle selskaber, der er omfattet af loven om finansielle virksomhed har pligt til at have en intern whistleblowerordning. Ordningen betyder, at ansatte og medlemmer af selskabets bestyrelse nu får en særlig, uafhængig og selvstændig kanal, som kan bruges til at indberette sager, hvor virksomheden overtræder eller potentielt overtræder den finansielle regulering. Whistleblowerordningen skal sikre, at indberetninger kan foretages fortroligt, og ordningen i den enkelte virksomhed skal være godkendt af Datatilsynet.

Reglerne siger, at finansielle virksomheder ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi den ansatte har indberettet virksomheden til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomheden.

Opmanden fandt dog, at en afskedigelse var saglig, da tilliden til den ansatte var brudt som følge af løgnen.

Juristens kommentar Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver skal være meget præcis med formuleringen af sine retningslinjer og personalepolitikker. Selv om man – som her – havde en 0-tolerancepolitik over for alkohol, så fremgik det ikke samme sted, at en overtrædelse kunne føre til bortvisning.

Bortvisningen kunne heller ikke retfærdiggøres ved, at medarbejderen løj omkring at han havde drukket, men det kunne dog være medvirkende til, at en opsigelse var saglig, da tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder var brudt.

Fleksjobbere – afskedigelse og godtgørelses­niveau

Hvis de personer, som har foretaget indberetningen, alligevel udsættes for ufordelagtig behandling – måske en fyring eller forflytning – kan de tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsesniveauet skal følge praksis efter forskelsbehandlingslovgivningen – det vil sige ligesom ved barselsafskedigelser eller aldersdiskrimination.

En kommune måtte i forbindelse med faldende børnetal sammenlægge to folkeskoler, hvorefter 11 lærere blev afskediget. Tre af de afskedigede var ansat i fleksjob. De havde alle tre nedsat erhvervsevne, men havde fungeret tilfredsstillende med små hold eller specialundervisning af elever i en årrække.

Alkoholindtagelse kunne ikke berettige til bortvisning

Den ene medarbejder blev opsagt med henvisning til manglende fleksibilitet, mens arbejdsgiveren i de to andre tilfælde vurderede, at man ikke kunne opfylde medarbejdernes skånehensyn efter omstruktureringen.

En faglig voldgift skulle tage stilling til, om det var berettiget at bortvise en medarbejder på grund af overtrædelse af interne retningslinjer om, at man ikke måtte være alkoholpåvirket i arbejdstiden.

Medarbejderen havde været ansat som jernbanearbejder i 28 år. En dag bemærkede en kollega, at han lugtede af alkohol. Han benægtede i første omgang at have drukket, men prøverne viste, at han havde en alkoholpromille på henholdsvis 1,1, 1,7 og 1,4. Arbejdsgiveren havde en 0-tolerancepoltik over for alkohol og af retningslinjerne fremgik bl.a., at en overtrædelse ville medføre en ’vurdering af ansættelsesforholdet’.

Medarbejderen endte med at blive bortvist.

Voldgiftsretten fandt ikke, at en bortvisning i denne situation var berettiget. Man lagde bl.a. særlig vægt på, at medarbejderen havde en meget lang anciennitet, og at det ikke udtrykkeligt fremgik af virksomhedens alkoholpolitik, at en overtrædelse ville medføre bortvisning.

Hertil kom, at medarbejderen ikke tidligere havde modtaget påtaler for overtrædelse af alkoholpolitikken.

Den omstændighed, at medarbejderen i første omgang benægtede at have drukket, var heller ikke begrundelse nok for en bortvisning.

26 | FORSIKRING 2/2014

Alle tre medarbejdere indbragte deres opsigelser for Ligebehandlingsnævnet, da de mente, at de var omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven på grund af handicap, og at arbejdsgiveren havde lagt vægt på deres handicap ved udvælgelsen af, hvem der skulle afskediges.

Ligebehandlingsnævnet startede med at fastslå, at de tre medarbejdere havde varige funktionsbegrænsninger, der måtte anses som handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde endvidere vægt på, at medarbejderne på grund af deres skånebehov var ansat i fleksjob, der var tilkendt dem som følge af deres respektive handicap.

Medarbejderne havde derfor påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for, at der var tale om indirekte forskelsbehandling.

Nævnet fandt herefter, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at opfyldelse af klagernes skånebehov - som man havde levet med i en årrække - ville være urimelig byrdefulde efter skolesammenlægningerne og medarbejderne fik derfor medhold i deres klage og de tre blev i alt tilkendt 500.000 kroner i godtgørelse.

Info

Konsulent til Forsikringsoplysningen

»»» Til dem på 60 år og derover:

Husk at søge arbejde!

Vil du være med til at kommunikere om forsikring både i telefonen, på web og i de trykte medier? Kan du forklare, så almindelige mennesker kan forstå, hvordan en forsikring dækker, og hvad den nogle gange ikke dækker? Og vil du være med til at ideudvikle, skrive og redigere tekster og nyheder til vores hjemmeside og facebook?

Hvis man er fyldt 60 år eller mere og bliver fyret efter mindst 12 års ansættelse, er det meget vigtigt, at man søger et nyt arbejde. Hvis ikke, så risikerer man at gå glip af fratrædelsesgodtgørelsen.

Af Kim Faurdal

Medarbejdere, der har en alder hvor de kan begynde at få udbetalt deres pensionsopsparing, risikerer at miste deres fratrædelsesgodtgørelse, hvis ikke de er aktivt jobsøgende. Det er resultatet af en dom i Højesteret. Aldersgrænsen for udbetaling er netop nu 60 år, men kendelsen gælder generelt, hvis man har en alder der betyder, at man kan begynde at få udbetalt sin pensionsopsparing.

Flere arbejdsgivere - herunder på finansområdet - har hidtil afvist at give fratrædelsesgodtgørelse til afskedigede medarbejdere, der var fyldt 60 år, fordi de her var berettiget til efterløn og også kunne påbegynde at få udbetalt deres pension.

Forsikringsoplysningen har i mere end 80 år givet gode, faktuelle råd til forbrugerne og pressen om forsikring og forebyggelse af skader. Vi ønsker at styrke Forsikringsoplysningen med en konsulent, der ved, hvad der er op og ned på skadesforsikringer, og som er dygtig til at formidle sin viden.

EU-domstolen har tidligere afgjort, at dette er aldersdiskriminerende. Nu har Højesteret i Danmark også afgjort, at arbejdsgiverne skal udbetale fratrædelsesgodtgørelserne. Dommen fra Højesteret er dog ikke så præcist formuleret, at det her og nu udmønter sig i en ændring af praksis. Bl.a. dømte Højesteret i en række specifikke sager med kommunale arbejdsgivere, så dommen referer kun til offentlige ansatte. Og det er hvad juristerne fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) hæfter sig ved, og mener derfor ikke, at den nødvendigvis kan bruges i vores sektor.

Ansøgningsfrist 11. maj – Læs mere på www.forsikringogpension.dk/ om-os/job Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

Går man på efterløn uden samtidigt at søge nyt job, er det meget tvivlsomt, om man så er berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse. Kommunernes Landsforening stiller indtil videre som krav, at man har minimum 6 måneders aktiv jobsøgning, før det kan udløse en fratrædelsesgodtgørelse.

engagement - erfaring - ekspertise

Der er kort sagt ikke klarhed omkring fratrædelsesgodtgørelsen, hvilken nok kræver en specifik lovgivning på området. Der bør jo ikke gælde forskellig praksis afhængig af, om man er offentligt eller private ansat. Så klarhed er et krav, hvis de ansatte skal stilles ens – både med hensyn til arbejdssted, og også alder. Det kan jo heller ikke være rigtigt, at det kan være billigere at fyre en 60-årig medarbejder end en 59-årig medarbejder pga. fratrædelsesgodtgørelsen.

Er du uddannet sygeplejerske og har du erfaring med antagelse?

Så har vi en god jobmulighed til dig; vi søger en medarbejder til en fast stilling hos vores kunde – et pensionsselskab i København. Du bliver en del af virksomhedens afdeling for antagelse, hvor du vil bidrage med din erfaring inden for netop dette område.

Man kan kun håbe, at dommen fra EU-domstolen og nu Højesteretsdommen vil føre til en ændring af funktionærloven, der sikrer alle medarbejdere ens behandling og samme ret til fratrædelsesgodtgørelse, uanset alder og arbejdssted.

Lyder det interessant for dig?

Send dit CV og en ansøgning til: info@centrum-personale.dk Læs mere på: www.centrum-personale.dk Du er også velkommen til at kontakte os på tlf.: 33 24 40 80.

941 623 758 523 718 649 687 459 123 879 341 265 312 567 984 465 982 371 258 196 437 794 235 816 136 874 592

SUDCL_ 518

619 247 853 278 365 941 435 189 276 854 921 367 391 674 528 726 538 419 963 412 785 147 853 692 582 796 134

SUDCL_ 516

482 961 357 395 472 186 671 583 294 526 798 431 748 136 529 139 254 678 854 627 913 267 319 845 913 845 762

SUDCL_ 520

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

FORSIKRING 2/2014 | 27

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne Nordea Liv & Pension

Nem Forsikring

Valg til selskabsbestyrelsen

Vinsmagning

I Nordea Liv & Pension afholdes valg til selskabets bestyrelse. Fra Personaleforeningen opstiller Anne Marie Nielsen, næstformand, samt formand for DFL Ungdom og bestyrelsesmedlem i personaleforeningen, Kim Faur­ dal. Der skal vælges i alt tre medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse, og fem er opstillet til valg. I Nordea Liv & Pension krydser vi fingre for at DFL også fortsat vil være repræsenteret i bestyrelsen, hvor vi kan gøre en stor indsats for medlemmerne.

Personaleforeningen i Nem Forsikring havde arrangeret en udsøgt vinsmagning for medlemmer i starten af april. Arrangementet var hyggeligt og en succes.

Tæl skridt Nordea Liv & Pension er som mange andre selskaber med i ”tæl skridt” kampagnen, så mange medlemmer har for tiden ekstraudstyr på i form af en skridttæller. Der bliver gået ekstra ture, både på arbejdet og i hjemmet for at opsamle så mange skridt som muligt.

London Eye Den første weekend i oktober tager personaleforeningen i Nem Forsikring sørme også en tur til London. Personaleforeningen står for arrangementet, som der ikke er nogen tvivl om, at medlemmerne i selskabet glæder sig meget til.

Nyt ansigt i skade Betina Friis Kristensen blev den 1. marts ansat i skadeafdelingen og den 1. april startede hele tre nye ansatte i Nysalgsafdelingen.

Betina er medlem af DFL og mon ikke også de tre nye bliver det…

Tryg

Hylende morsomt foredrag Personaleforeningen i Tryg inviterer medlemmerne til et fantastisk foredrag den 22. maj med Mads Vangsø. Arrangementet afholdes på hovedkontoret. Foredraget sætter fokus på ”Glæden ved forandring” og handler om forandring, motivation og arbejdsglæde. Absolut relevant – og absolut morsomt.

GF Forsikring Bestyrelsen fortsætter

»»» Medlemsfordele Ny oversigt over rabatordningerne

Som medlem af DFL har du adgang til en lang række fordelagtige rabatordninger. Der er netop kommet en ny oversigt på hjemmesiden over ordningerne, delt op i kategorier som f.eks. ’Bilen’, ’Krop og velvære’, ’Bolig’ og ’Fritid’. Oversigten er sorteret efter postnummer, så du hurtigt kan finde rabataftaler i dit område, og i praktiske webshops.

Du finder den nye oversigt under Medlemsservice/Rabatordninger.

Ny rabataftale: 15% hos SWIMBIKERUNSHOP.DK Du får 15 % rabat* på samtlige produkter hos SWIMBIKERUNSHOP.DK. Webshoppen er fyldt med spændende udstyr til din træning, når du cykler, løber eller svømmer.

Benyt rabatkoden: DFL15, når du skal betale. *Gælder ikke allerede nedsatte varer.

28 | FORSIKRING 2/2014

Personaleforeningen i GF Forsikring afholdt generalforsamling den 25. marts. Det blev en rolig generalforsamling med genvalg hele vejen rundt, så bestyrelsen fortsætter i den kommende periode med samme ’mandskab’. Generalforsamlingen havde besøg af konstitueret landsformand Lone Clausen, som meget aktuelt fortalte om den nye overenskomst – meget aktuelt, da der blev åbnet for afstemningen om den dagen efter.

Efter generalforsamling var der foredrag med Simon Steenholm, som talte om at "Gå glad på arbejde og hellere dø af grin end af stress”.

Det var et inspirerende og tankevækkende foredrag, som virkelig kunne holde deltagerne vågne, selv efter en lang arbejdsdag.

Gjensidige Gouda medarbejdere flytter ind Mellem torsdag d. 20 marts og mandag d. 24 marts flyttede alle medarbejdere fra Gouda Rejseforsikring ind i Gjensidige Danmarks lokaler i Sydhavn.

Der er blevet taget godt imod medarbejderne, som er budt velkommen med en fælles brunch for alle i huset samt introduktionsprogrammet ”Velkommen i Gjensidige”.

Info

SEB Pension

Industriens Pension

Fredagsbar med tøndeslagning

Klar parat pensionsoverblik

Den 28. februar afholdt SEB Pension fredagsbar. Denne gang var der arrangeret tøndeslagning, og der blev kåret to kattekonger og to kattedronninger blandt medarbejderne.

I skrivende stund er Industriens Pension i fuld sving med at udsende de nye pensionsoverblik til kunderne. Afdelingerne Kundeservice og Forsikringsteknik havde lagt en køreplan, hvilket betød at man påbegyndte udsendelsen allerede i uge 9. Ifølge planen skal alle elektroniske udsendelser være afsluttet inden uge 16.

Kick-off om feedback og arbejdsglæde Den 7. marts afholdt SEB Pension sin årlige firma-Kick-off i DGI byen. I år var dagens to hovedtemaer feedback og arbejdsglæde. Begge temaer er en del af SEB Pensions program om robusthed for medarbejderne, og der vil blive arbejdet videre med begge temaer i tiden frem. Efter mødet tog man tilbage til SEB Huset hvor der var middag og fest.

Gate Gourmet er med Efter længere tids arbejde er det lykkedes Industriens Pension, at overbevise Gate Gourmet om fordelene ved at flytte deres ekstra ordning fra SEB til Industriens Pension.

Genvalg på generalforsamlingen Personaleforeningen i SEB Pension afholdt generalforsamling den 13. marts. Der var genvalg af formanden Doris Markussen, og bestyrelsesmedlem Amanda Nielsen.

Generalforsamlingen havde besøg af DFL's hovedbestyrelsesmedlem Tina Snejbjerg fra Tryg Forsikring, der fortalte om den nye overenskomst. Efter generalforsamlingen var der middag på restaurant House of Hereford.

Skandia Ny bestyrelse Efter veloverstået generalforsamling den 19. marts 2014 har personaleforeningen enstemmigt valgt en kollektiv bestyrelse, som består af Jeanette Normand, Ole Sand og Lene Mogensen. Valgperioden for den nyvalgte bestyrelse løber frem til næste ordinære generalforsamling.

Codan Medlemsmøde Torsdag den 6. marts afholdt personaleforeningen i Codan et medlemsmøde i Codanhus for at besvare spørgsmål omkring Fit4theFuture omkostningsprojektet, som skal trimme Codan til fremtidens forsikringsmarked.

Projektet lægger et hårdt arbejdspres på de ansatte i Codan: Antallet af arbejdsopgaver stiger, antallet af ”produktions-medarbejdere” falder, og der flyttes mange medarbejdere rundt i afdelingerne. Projektet har stået på i næsten ét år og det stopper nok først omkring 2015.

»»» Regionale arrangementer

LB Forsikring En ny sektion LB Forsikring har sammenlagt deres tegnings- og policesektion til én stor sektion. Den nye sektion hedder ”Salg- og Rådgivningsafdelingen”, og har betydet en rokade for ca.

130 medarbejdere. I forløbet op til sammenlægningen har personaleforeningen i selskabet haft en tæt og god dialog med ledelsen.

Det har betydet, at overgangen til den nye struktur er forløbet næsten uden udfordringer. Efter at have overstået børnesygdommene, har sektionen nu fået en struktur, der giver mere ”luft” til sagsbehandleren og igen gør det sjovt at gå på arbejde.

Lokale forhandlinger Personaleforeningen er, oven på det indgåede forlig om overenskomsten 2014, gået i gang med at genforhandle lokalaftaler og særoverenskomster for taksatorer, afdelingsledere samt fagledere og specialister.

Synlighed I personaleforeningen har vi stor fokus på at være mere synlige. Særligt har vi her i foråret iværksat tiltag som medlemsmøder og deltagelse ved introduktion af nyansatte. Hen imod sommer vil vores medlemmer også opleve, at deres tillidsrepræsentanter er mere aktive på vores hjemmeside og i afdelingerne.

11 minutter mere Fra den 1. april skal alle medarbejdere arbejde 11 minutter mere om dagen. Hidtil har alle arbejdet med en årsnorm på 1820 timer, men vi er varslet op på 1865,50 timer, og det betyder altså 11 minutter mere om dagen.

Operation X – foredrag med Morten Spiegelhauer Afholdes på Odense Væddeløbsbane den 24. april fra kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 10. april.

Positivitet og livsglæde – foredrag med Bubber Afholdes i København (Fisketorvet).

To datoer: Den 30. april fra kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 25. april.

Den 6. maj fra kl. 17.30.

Tilmeldingsfrist er 2. maj.

Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrange­menter. Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks – Regionale Arrangementer - midt på hjemmesiden!

FORSIKRING 2/2014 | 29

Chatten

Vi chatter ...

Af Søren M. Hansen

Chat med Tina Snejbjerg, formand for personaleforeningen i Tryg

Hvad brænder du for i forbindelse med arbejdet i personaleforeningen?

Hvor længe har du været formand for personaleforeningen, og hvor længe har du været ansat i branchen?

Jeg blev ansat i Baltica den 7. april 1987, men faktisk startede jeg allerede i selskabet som vikar i efteråret 1986. Jeg læste engelsk på universitetet og vikariatet skulle egentlig kun vare i tre måneder, men det blev altså til lidt mere. Efter at have været næstformand i cirka 10 år, blev jeg formand i maj 2010.

Jeg brænder for at finde de bedste løsninger for medlemmerne - både over en bred kam og for det enkelte medlem - og jeg har altid holdt af at løse svære problemstillinger. Et perfekt sagsforløb for mig er, når både medlemmet og selskabet er tilfredse med løsningen - så føler jeg, at jeg har gjort mit bedste. I den forbindelse er respekt, ærlighed og loyalitet vigtige begreber og værdier for mig.

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Det kom ganske naturligt da den daværende formand, Birthe Petersen, ønskede at stoppe på grund af nyt arbejde uden for selskabet. Jeg var frisk på udfordringen - især fordi jeg holder af at udvikle mig menneskeligt og gerne opsøger nye udfordringer.

Jeg holder meget af at læse - f.eks. en god krimi eller spændende historiske fortællinger. Jeg er for tiden ved at læse andet bind i Ken Folletts nye Century-triologi - den kan varmt anbefales. En af mine store favorit-forfattere er Knud H. Thomsen. Jeg har slidt flere af hans bøger op og har måttet købe nye, da jeg bare må have dem stående i bogreolen. Derudover nyder jeg at hygge mig med havearbejde - det giver ro og samler tankerne efter en lang og travl arbejdsdag.

Vi har været specialister i skadeservice siden1989...

Prøv os.

SkadeService

Så er der styr på det

TR SkadeService A/S • Tlf. 4615 1433 • www.trskadeservice.dk

30 | FORSIKRING 2/2014

Info / Pause

Vidste du at ...

»»» Leder og medlem af DFL

Som leder og medlem af DFL har du mulighed for fagspecifik coaching, når du har spørgsmål til overenskomsten og ønsker hjælp til forståelse af paragrafferne. Med god indsigt i reglerne om arbejdstid, barsel og overarbejdsbetaling, ja, så er det lettere for dig at forklare det til dine medarbejdere.

Men kan du ikke bare henvende dig i HR, for at få svarene på dine spørgsmål?

Som leder er du nemlig ansvarlig for, at samtalerne finder sted. I overenskomsten kan du også se, hvilke punkter I som minimum skal drøfte.

Måske, men ofte er det hurtigere og lettere at gribe fat i den lokale DFL-tillidsrepræsentant. Selv om det måske er en af dine medarbejdere, så er det samtidig en sparringspartner, som du kan stole på. Tillidsrepræsentanten har tavshedspligt og har som vigtig opgave at være kontaktled mellem medarbejdere og ledelse.

Samtidig skal tillidsrepræsentanten medvirke til at vedligeholde og fremme et godt samarbejde.

Har du udfordringer med at få tid og støtte til at tage hånd om medarbejdernes trivsel, sygefravær og samarbejdet i afdelingen?

Så kan tillidsrepræsentanten også hjælpe dig. De har nemlig også til opgave at hjælpe med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

Det står i aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, der også findes i overenskomsten, og hvordan tillidsrepræsentantens skal medvirke kan du læse om i pkt. 5, stk. 3.

Samarbejdet kan du styrke, ved at have jævnlige samtaler med din tillidsrepræsentant. Du kan læse om det i overenskomstens afsnit 7, § 7 om samarbejdet mellem dig og tillidsrepræsentanten.

Held og lykke med samarbejdet – til glæde for alle.

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

9

7

7 6 8 1 9 5 9 2 3

7

8

9 3 4 1 6 6 9 9 9 2 8

1 2 3 2 8 4 1 6 2

FORSIKRING 2/2014 | 31

SUDCL_ 520

2 8

© www.pibfeatures.com

8

5

SUDCL_ 518

4 7 6 3 8 9 4 1 4 6 5 3 3

© www.pibfeatures.com

8 1 6 5 9 3 2 5 6 7 8 4 2 7 9 1 3 8 9 3 4 2

9

SUDCL_ 516

6 5 2

1 3 5 5 4 7 1 6 1 8

© www.pibfeatures.com

4 8

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

DFL's medlemsundersøgelse:

»»» Stor tilfredshed

»»» Hvorfor er du medlem Hvorfor er du medlem af DFL? (mulighed for flere svar)

Procent

Fordi jeg bør være medlem af en fagforening

63%

92 pct. af medlemmerne er tilfredse med DFL, og det er bestemt godt og tilfredsstillende at høre. Men vi vil altid arbejde på at gøre det endnu bedre.

For at være solidarisk med mine kollegaer

46%

For at få mine interesser varetaget

64%

Fordi det er tradition på min arbejdsplads

9%

I slutningen af 2013 gennemførte DFL en undersøgelse for at finde ud af, om medlemmerne er tilfredse med DFL, såvel centralt som lokalt. Og det er medlemmerne i høj grad, for ikke mindre end 92 pct. af besvarelserne siger, at de er tilfredse. Også lokalt er tilfredsheden stor, idet 85 pct. af besvarelserne siger, at medlemmet er tilfredse med sin lokale personaleforening. Lige godt en fjerdedel af medlemmerne har inden for det seneste år haft brug for at kontakte deres personaleforening og næsten halvdelen har på et eller andet tidspunkt haft brug for at kontakte personaleforeningen, der jo er DFL's lokale repræsentation.

Fordi DFL har gode medlemstilbud

9%

De fleste spørgsmål går på et medlems løn- og ansættelsesforhold – herunder ferie, barsel, orlov, arbejdstid og lignende – men også problemer med arbejdsmiljø var en hovedårsag til kontakten. Endelig havde en del medlemmer spørgsmål omkring samarbejdet med deres leder.

I alle tilfælde står den lokale personaleforening klar med mere end råd og vejledning. Personaleforeningen kan også tage spørgsmål om arbejdsmiljø, løn- og ansættelsesforhold op i selskabets Samarbejdsudvalg (SU), hvis der er tale om udbredte problemer eller spørgsmål.

Medlemmerne får meget af deres faglige information via personaleforeningen, ofte via mails og nyhedsbreve, og det er de glade for, mens ca. en tredjedel angiver, at de får det via deres tillidsrepræsentant.

Hvorfor er man medlem af DFL? Svaret ligger også i medlemsundersøgelsen, som viser at flertallet ønske at have DFL til at varetage deres

Fordi jeg ligestiller mit medlemsskab med forsikring og tryghed

48%

Fordi jeg kan få eksperthjælp (juridisk bistand m.m.)

54%

For at få indflydelse på min løn- og ansættelsesvilkår/overenskomst

63%

faglige interesser, mens næsten lige så mange mener, at man bør være medlem af en fagforening og støtte op om dens arbejde. Endelig mener næsten halvdelen af medlemmerne, at DFL giver tryghed og er en god forsikring mod de problemer, der kan opstå i joblivet.

Medlemmerne har også svaret på spørgsmål om deres brug af DFL's medier. 38 pct. læser hvert nummer af Forsikring, mens i alt 72 pct. læser de fleste numre. 84 pct. har besøgt DFL's hjemmeside, og har her typisk fundet faglig information (75 pct.) og nyheder om DFL og branchen (64 pct.). Også de mange foredrag og arrangementer samt ferieboligerne er populære på hjemmesiden.

DFL gennemfører med mellemrum medlemsundersøgelser blandt alle medlemmer, for at pejle medlemmernes ønsker og hvad de mener, giver størst værdi. Kun på den måde kan DFL også fremover sikre sig en høj score på medlemstilfredshed.

»»» Top 5: Sådan svindler danskerne

Der er samlet en liste over de mest brugte og værste eksempler på forsikringssvindel hos de tre store selskaber: Tryg, Topdanmark og Codan. Den mest sete form for svindel, og formentlig den mest simple, er, at der bliver skrevet ekstra ting på anmeldelsen efter et indbrud, eller anmelderen overdriver værdien af de stjålne genstande.

Crash for Cash ses ofte. Her handler det om, at man måske tager en gammel eller lejet bil og bruger den som rambuk for at totalskade den bil, som svindleren vil have udbetalt forsikringen på. Biler meldes andre gange også stjålet og bliver brændt af.

Det er også svindel, hvis en nyslået bilist tegner forsikring i forældrenes navn for at få en mere attraktiv forsikringspræmie. Selv om det

måske ikke opfattes som rigtig svindel, da det ikke involverer uberettigede udbetalinger, så ser selskaberne det stadig som svindel.

Arrangeret indbrud er også på top 5. Forsikringstageren spiller selv rollen som indbrudstyv, og forsøger at overbevise selskabet om, at det dyre TV og den nye computer er stjålet, selv om de måske står gemt i skuret.

Også rejseforsikringen må stå for skud hos svindlere. I udlandet bliver svindlerne ’overfaldet’ under en ferie og må til lægen for at få rettet næsen eller få tænderne fikset. Det er også set, at de ligefrem aftaler med hospitalet, at nye bryster bliver til et brækket ben på regningen.

on e2one. dk

12 pct. af danskerne indrømmer, at de har fusket med deres forsikringer. I 2012 tilbageholdt forsikringsselskaberne for omkring 456 mio. kr. i 4248 sager om forsikringssvindel.