FORSIKRING Nr. 1 / 2015 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Humanistnørd brænder for CSR [Side 10] Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage? [Side 14] Kend faldgruberne på de sociale medier [Side 20] Nye regler om fratrædelsesgodtgørelse [Side 31]
[ TEMA 4-15 ]
Socialt ansvar Har selskaberne fokus på social ansvarlighed?
UNI World Congress: Vi er ikke alene – side 17, 22 og 26
Leder
Charlotte Hougaard Landsformand
Lige i skabet Hvis du går og tænker, at fagforeninger, overenskomster, fællesskab og solidaritet er noget støvet og gammeldags, så tror du fejl. Stadig flere danske lønmodtagere støtter op om et fagligt fællesskab, som håndterer kollektive overenskomster og i dialog med arbejdsgiverne klarer de små eller store skærmydsler. Dette griber jeg ikke ud af den blå luft, men ud af en ny rapport, der baserer sig på en undersøgelse, som gennemføres ca. hvert tiende år af Aalborg Universitet og støttes økonomisk af FTF og LO i fællesskab. Rapporten hedder ’Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv’ og den viser tre tydelige tendenser: Den første er, at der er en grundlæggende og stigende opbakning til fagbevægelsen og et ønske om mere indflydelse. Den anden er, at lønmodtagerne ønsker kollektive løsninger. Og sidst
men bestemt ikke mindst, viser rapporten en stor opbakning til velfærdsstaten. Disse tendenser gælder uden tvivl også for medlemmerne af DFL. I sidste kvartal af 2014 valgte ikke mindre end 427 af vores kolleger fællesskabet i DFL som den bedste støtte for deres arbejdsliv. Jeg byder et meget varmt velkommen til alle 427 nye medlemmer og lover, at vi i DFL vil gøre hvad vi kan for at opfylde vores vision, også for jer: ”Vores medlemmer har det godt”. Vi ved godt, at vores vision desværre ikke er virkeligheden for alle vores medlemmer, men DFL står klar til at hjælpe. Hvis du eller din kollega, som naturligvis også er medlem af DFL, ikke har det godt, så brug din lokale tillidsrepræsentant eller kontakt din personaleforening, som er DFL's lokale tilstedeværelse i selskabet. Hvis du er
medlem af Landskredsen, så gå trygt til DFL's sekretariat – og det gælder også dig, som er blevet ledig eller på vej på pension. For fællesskabet handler om, at vi er her for hinanden med hjælp og støtte - ikke mindst når tingene brænder på og du har ondt i arbejdslivet. Rapporten fra Aalborg Universitet fortæller desuden, at danske lønmodtagere ønsker, at deres faglige organisation prioriterer indsatsen for at skabe et bedre arbejdsmiljø, bedre vilkår for uddannelse og desuden bekæmper ledighed og udligner lønforskelle mellem mænd og kvinder. Alt sammen er noget, som DFL længe har haft fokus på, og fortsat prioriterer højt. Venlig hilsen
Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl .dk, www.dfl .dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl .dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl .dk. Sekretariatschef: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, ksa@dfl .dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl .dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl .dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl .dk), næstformand. Lena Svarre (les@ipf.dk), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Diana Bengtsen (db@dfl .dk), studentermedhjælp. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl .dk. Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2015 er afsluttet den 29. januar 2015.
2 | FORSIKRING 1/2015
Indhold
Fik du læst det seneste Forsikring?
FORSIKRING
FORSIKRING
Nr. 6 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Nr. 5 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring
Få værdi af dit netværk med LinkedIn [side 14]
Hvor gik Gerda hen? Status på de digitale forsikringsselskaber [side 6]
Gå ind på dfl.dk og hent bladet
Kroppen som kompetence [side 16] Nudging: Stræk ud, når du kan [side 18]
De er dygtige, men hvad kan den digitale generation egentlig? [side 8]
Kompetence [ TEMA 4-17 ]
Udvikling [ TEMA 4-19 ]
Udviklingen inden for digitalisering får store konsekvenser...
Kompetenceudvikling skal ske gennem hele dit arbejdsliv
Du er selv den største trussel mod ITsystemerne [side 18]
[side 8]
Chefen skal styre sig ved julefrokosten [side 22]
Branchen om 30 år: Mighty Brain, Wide Vision og Human Processing [side 6]
DFL Lønsikring giver dig tryghed: Læs side 30 og se indstik midt i bladet
DFL klar med ny vision og værdier: Vores medlemmer har det godt – side 20
»»» TEMA: Socialt ansvar 20-21
04 Ih, hvor er vi gode! 06 Hvordan står det til med den sociale ansvarlighed 08 Vær glad for at dit selskab tænker CSR 09 Gode grunde til social ansvarlighed 10 Humanistnørd brænder for CSR 12 Er CSR en omkostning eller en gevinst? 13 Giv en ansvarlig afsked
Pas på!
14 Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage?
Kend faldgruberne på de sociale medier
»»» Øvrige artikler 15 DFL Lønsikring – Din løn og også din tryghed 16 Medlem: Derfor er din personaleforening vigtig
16-17
17 UNI World Congress: Vi er ikke alene 19 Arbejdsmiljø: Alle har et ansvar for trivsel 20 Kend faldgruberne på de sociale medier 22 Masakhane: DFL til kvinde-verdenskongres
17, 22 og 26-27
DFL til verdenskongres
DFL var til UNI Global Union verdenskongres, og det var en øjenåbner – også for DFL Ungdom
Derfor!
Derfor er din personaleforening vigtig for dig, når arbejdslivet ramler sammen
»»» INFO sider 18 Ny leder af DFL’s sekretariat 18 Medlemsfordel: Rabataftale på skilektioner 21 Søren Thorsen: Mange gode år i DFL 23 Juristens blog 24 Profilen: Vi besøger Gjensidige
04-15
25 Vi chatter med Helle Mortensen fra Popermo 25 Kursus: Tag dine kompetencer 12 skridt videre 26 DFL Ungdom til UNI verdenskongres 26 DFL Ungdom: Kultur på afrikansk 28 Nyt fra personaleforeninger og regioner
Socialt ansvar Selskaberne i forsikringssektoren bruger store ressourcer på at være gode samfundsborgere – hvorfor gør de det, og betyder det noget for dig?
29 Regionale arrangementer 30 Medlemsarrangementer 30 DFL fik 427 nye medlemmer 31 Fagligt: Nye regler for fratrædelses godtgørelse 31 Sjov til pausen 32 Er dit lykkenummer udtrukket 32 Karriererådgivning over Skype 32 En Chris MacDonaldsk eftermiddag
FORSIKRING 1/2015 | 3
Tema Socialt ansvar
»»» TEMA: Socialt ansvar 04
Ih, hvor er vi gode!
06
Hvordan står det til med den sociale ansvarlighed
08
Vær glad for at dit selskab tænker CSR
09
Gode grunde til social ansvarlighed
10
Humanistnørd brænder for CSR
12
Er CSR en omkostning eller en gevinst?
13
Giv en ansvarlig afsked
14
Fleksjob – en guds gave eller en fandens plage?
IH, HVOR ER VI GODE! Hvem vil ikke gerne være socialt ansvarlige? Nemt spørgsmål med nemt svar, for det vil vi alle da gerne. Og det ser slet ikke så svært ud … på papiret. Af Lone Clausen, næstformand
Har du købt en brændstofbesparende bil? Ja, det har rigtig mange, og på den måde er man klart med til at værne om vores allesammens miljø. Men man er også med til at spare penge for sig selv, og var det i virkeligheden ikke det, der talte mest? Som stor virksomhed, der henvender sig til danskerne med tilbud om hjælp og støtte i form af forsikringer, pensioner og lignende tjenester og ydelser, er det vigtigt at fortælle, at man er en god samfundsborger.
4 | FORSIKRING 1/2015 TEMA
Det kan man være på mange måder, og nogle er nemmere og billigere at få på plads end andre. Eksempelvis er det ikke svært for et selskab er købe miljørigtige, brændstofbesparende biler, næste gang man udskifter flåden. Og ud over at spare CO2 i miljøet, så giver det da også bonus på bundlinjen. Lige så nemt er det at montere solceller på taget, servere sund mad i kantinen og indføre motionsordninger.
Socialt ansvar
Tema
Alt dette er rimelig ligetil, er til at overskue økonomisk og er bestemt værdifulde tiltag – ikke mindst for medarbejderne i selskabet.
gaden? Sender man gamle hjem for i stedet at antage unge? Hvor lang snor har dem, der bliver sygemeldt – gør selskabet en helhjertet indsats for at få dem tilbage på arbejdsmarkedet?
Men der er mange andre måder, hvorpå selskabet kan være en ansvarlig del af samfundet. Hos nogle selskaber har man opmærksomhed på det og gør en god indsats, mens andre glæder sig over de små biler og den sunde mad. For nu at sige det lidt firkantet.
Vi kan se, at lunten bliver kortere ved sygemeldinger, at man skiller sig af med gravide og ældre ved fyringsrunder og at hensynet til dem, der ikke længere kan arbejde 100 procent er faldende.
Og her kommer så mit budskab: Det er ikke nok at begrænse CO2 udledningen og sørge for motion til medarbejderne. Miljøet og den fysiske velvære er vigtig, men mindst lige så vigtig – og endnu mere værdifuld - er det psykiske arbejdsmiljø. Er medarbejderne trygge? Er ledelsen dygtig og bevidst om sit store ansvar? Kommunikerer ledelsen ofte og i tide om forandringer? Får medarbejderne valgmuligheder og tilbud om at udvikle deres kompetencer, så de er klar til fremtidens arbejdssituationer? At være en god samfundsborger betyder bestemt også, at man behandler sine medarbejdere godt. Også når man ikke har brug for dem længere. Gør selskabet noget ekstra for dem, der er blevet overflødige? Undersøger man, om der er nye eller andre jobs internt, før man sender folk på
Hvordan stemmer det med et selskabs sociale ansvarlighed? Og er man en socialt ansvarlig og god samfundsborger, når man sender stadig flere jobs til ”de varme lande” – til lande hvor lønningerne er lave, arbejdsforholdene uigennemskuelige og det hele er uden for de faglige organisationers rækkevidde. Man skal som samfund huske på, at når virksomheder sender eksempelvis IT-opgaver til Asien, så har man dels danske ITfolk gående uden arbejde, og dels lægger man kompetenceudviklingen og erfaringsforøgelsen i Asien. At holde danskernes erfarings- og kompetenceniveau i top bliver derfor et samfundsansvar, og ikke et ansvar, som selskabet er med til at løfte. Jeg vil opfordre til, at man nærlæser sit selskabs CSR-rapport og selv prøver at vurdere, om det hele ender i CO2-udledning og sund levevis, eller om selskabet virkelig er en god samfundsborger, der tænker længere og bredere end til næste regnskabsaflæggelse.
FORSIKRING 1/2015 TEMA | 5
Tema Socialt ansvar
Hvordan står det til med den
sociale ansvarlighed? Social ansvarlighed eller Corporate Social Responsibility (CSR) bliver et stadigt mere aktuelt samtaleemne. At opføre sig ansvarligt kan være en bekostelig affære for virksomhederne, men det kan samtidig give deres image et kæmpe boost. Men hvordan står det egentlig til med CSR i forsikrings- og pensionsbranchen? Af Diana Bengtsen
CSR er for mange virksomheder i forsikrings- og pensionsbranchen blevet et konkurrenceparameter, og hos de fleste selskaber finder man CSR-rapport eller CSR-politikker, der tilkendegiver, hvordan virksomheden er eller ønsker at være socialt ansvarlig. ”Snart sagt alle større danske og internationale virksomheder er i dag i et eller andet
6 | FORSIKRING 1/2015 TEMA
omfang med på vognen, og mange små og mellemstore virksomheder har ligeledes givet sig i kast med CSR-relaterede aktiviteter. CSR er i den grad blevet mainstream,” skriver Steen Vallentin, som er lektor ved Copenhagen Business School (CBS) og forsker i CSR, i en artikel til fagbladet LPF-nyt om ledelse. Ifølge Steen var det først i slutningen af
1980’erne, at man i Danmark begyndte at tage arbejdet med CSR alvorligt. Udviklingen og arbejdet med CSR er imidlertid – særligt inden for de sidste 5-10 år – eksploderet på alle niveauer herhjemme. Og forståelsen af, at en socialt ansvarlig virksomhed skal mere end blot at holde sig inden for lovens rammer og tjene penge, er for alvor gået op for virksomhederne. Uansvarlighed kan koste penge og kan i sidste ende være en trussel for virksomhedens fortsatte eksistens. Derfor er CSR i høj grad blevet et signal om virksomheders bestræbelser på at foregribe problemer med uansvarlighed og dermed søge at undgå kritik og dårlig omtale. ”Det er de færreste virksomheder, der har givet sig i kast med CSR, alene fordi det vurderes at være ’det moralsk rigtige at gøre’”, tilføjer Steen Vallentin, og siger dermed at virk-
Socialt ansvar
somheden mener, at CSR-indsatsen kan betale sig i det lange løb. Vores branche tager et stort socialt ansvar Brancheorganisationen Forsikring & Pension mener, at virksomhederne i vores branche har tilstrækkelig fokus på CSR. Per Bremer Rasmussen, administrerende direktør for brancheorganisationen Forsikring & Pension udtaler at ”danske forsikrings- og pensionsselskaber tager et stort samfundsansvar. Samtlige selskaber har individuelle CSR-politikker, og flere har tilsluttet sig FN’s initiativ for social ansvarlighed”. Han tilføjer: ”De danske pensionsselskaber er desuden karakteriseret ved at have retningslinjer for ansvarlige investeringer og via dialog og aktivt ejerskab at påvirke de virksomheder, der investeres i, i en mere ansvarlig retning. Desuden har forsikringsselskaberne taget en række konkrete tiltag indenfor blandet andet klimatilpasning og forebyggelse af ulykker og stiller deres viden om f.eks. skadesforebyggelse og risikohåndtering til rådighed, hvor den kan have en samfundsmæssig betydning.”
nemmest at gøre det godt. Det er f.eks. energispild eller vand- og varmebesparelse, så virksomhederne kan fremhæve, at de er socialt ansvarlige”, mener Peter. Ifølge Steen Vallentin er arbejdet med CSR i høj grad præget af ønsket om pleje af virksomhedens image, omdømme og konkurrenceevne. Og det kan måske være med til at forklare tilbøjeligheden til at fokusere på de mere jordnære aktiviteter. Ikke særlig godt omdømme Ifølge en rapport fra organisationen EPSI kniber det for virksomhederne med at vise værdien af CSR-arbejdet over for omverdenen: ”Forsikringsbranchen er god til kundeservice og er samtidigt blevet bedre til skadehåndteringen” skrives det i rapporten fra EPSI, hvor man har foretaget en tilfredshedsundersøgelse blandt 4000 privat- og erhvervskunder på forsikringsmarkedet. Rapporten understreger dog: ”Branchen bør imidlertid smøge ærmerne op i forhold til deres generelle imagearbej-
Tema
de. Særligt lav score får omdømmet for selskabernes samfundsansvar”. Per Bremer Rasmussen kommenterer rapporten således: ”De danske forsikringsog pensionsselskaber har omfattende og ambitiøse CSR-politikker, som kan findes på de enkelte selskabers hjemmesider. Så vidt det er muligt, forsøger selskabernes at gøre deres kunder og resten af omverdenen opmærksomme på deres principper og konkrete tiltag i forhold til at drive en samfundsmæssig ansvarlig virksomhed. Det er klart, at vi som branche godt kunne tænke os, at vi i endnu højere grad var kendt for vores ansvarlighed. Vi bliver ofte kritiseret for, at vi ikke tager ansvar nok. Den kritik er jeg meget uenig i”, forklarer Per, og afslutter: ”Selskaberne gør et stort arbejde for at leve op til ansvaret over for kunderne og det øvrige samfund. Ved at drive forretning på ansvarlig og bæredygtig vis, skaber forsikrings- og pensionsselskaberne tryghed og værdi for både deres kunder og medarbejdere.”
Og ganske rigtigt, som Per Bremer Rasmussen fortæller, kan man i mange af de offentligt tilgængelige CSR-rapporter læse om, hvilket arbejde selskaberne gør, for at mindske forureningen ved at have et fokus på miljøvenlig transport, affaldssortering og reduktion af papirspild. Samtidig kan man mange steder også læse, hvordan man ønsker, at arbejde med eksempelvis proaktiv skadesbehandling, der skal sikre at kunder, som rammes af sygdom eller skade, ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljøet er vigtigt Trods dette mener Peter Kirkegaard, faglig konsulent i DFL med ansvar for arbejdsmiljø, ligestilling og medbestemmelse, at der er et for lille fokus på de menneskelige og sociale aspekter i rapporterne: ”En CSR-rapport får først virkelig værdi, når du kan læse i den, hvad der bliver gjort for arbejdsmiljøet. Selvom virksomhederne gør et godt stykke arbejde, så går de også efter de lavthængende frugter – dér hvor det er
FORSIKRING 1/2015 TEMA | 7
Tema Socialt ansvar
Vær glad for at dit selskab tænker
CSR
Du kan være godt tilfreds med, at dit selskab har fokus på social ansvarlighed, for det er positivt for både dig og hele samfundet. For dig personligt kan det skabe større arbejdsglæde og medvirke til at arbejdet med arbejdsmiljøet tages alvorligt.
udover kan virksomheder også udvise et socialt ansvar ved at indsluse mennesker, som af forskellige årsager har svært ved at opnå eller fastholde beskæftigelse. Her kan man f.eks. indsluse personer med nedsat arbejdsevne på særlige vilkår i fleksjob eller modtage ledige i virksomhedspraktik.”
Af Diana Bengtsen
Vi har brug for det sociale ansvar At virksomheden løfter et socialt og samfundsmæssigt ansvar betyder også, at den medvirker til at befolkningen er beskæftiget og udvikler sig, og at den støtter op om velfærdssamfundet generelt.
På et overordnet plan handler virksomheders sociale og samfundsmæssige ansvar både om at opføre sig miljømæssigt ansvarligt, hjælpe fattige og trængende, nedbringe børnearbejde og bekæmpe korruption. Samtidig skal virksomheden imidlertid også opføre sig samfundsmæssigt ansvarligt i det samfund den indgår i – og internt i virksomheden behandle de ansatte socialt ansvarligt. Alt dette kan gøres på mange måder; virksomheden kan arbejde på at forbedre sociale og miljømæssige forhold på et mere globalt niveau ved at stille krav til sine leverandører og samarbejdspartnere om, at både de og deres underleverandører overholder menneskerettigheder og opfører sig både miljømæssigt ansvarligt. Samtidig kan vi virksomheden også have
8 | FORSIKRING 1/2015 TEMA
fokus på miljøet ved at spare på strøm og vand og begrænse papirforbrug. Men vigtigt i virksomhedens arbejde omkring social ansvarlighed er imidlertid også, at den arbejder aktivt for at forbedre de interne forhold for medarbejderne; på at skabe plads til medarbejdere med særlige behov samt på at forbedre arbejdsmiljøet. ”Virksomheders sociale ansvarlighed kommer eksempelvis til udtryk ved, at de gør en indsats for at forebygge stress og sygdom, og ved at de arbejder for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø”, forklarer Helle Holt, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun forklarer videre: ”Det sociale ansvar handler også om at fastholde syge og udfordrede medarbejdere, så de ikke mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der-
”Når en arbejdsplads indsluser borgere, der f.eks. har svært ved at opnå beskæftigelse, så er virksomheden med til at flytte borgere fra passiv forsørgelse til en mere aktiv tilværelse med selvforsørgelse,” forklarer Helle og tilføjer: ”Desuden er beskæftigelsespolitikken i dag på mange måder afhængig af, at arbejdspladserne bakker op om at få befolkningen i beskæftigelse – særligt de udsatte. Dette er blevet endnu tydeligere med den nyeste beskæftigelsesreform.” Selskaberne i forsikringssektoren har alle fokus på den sociale ansvarlighed. Hos
Socialt ansvar
Topdanmark udarbejder man eksempelvis en meget grundig og informativ CSR-rapport, hvor man bl.a. kan læse om, hvor mange kroner selskabet sender tilbage til samfundet i form af skatter og afgifter. ”Da jeg var formand for Personaleforeningen i Topdanmark, læste jeg altid i CSR-rapporten med stor interesse. Her kunne jeg jo læse om effekten af det, som virksomheden gjorde for medarbejderne, og hvad den gjorde for samfundet. Eksempelvis er kampagner for at forebygge skader på mennesker og ting noget, som har samfundsværdi”, forklarer Charlotte Hougaard, der nu er landsformand for DFL. De lavthængende frugter Men har CSR-arbejdet reel værdi, når man ser på det med de faglige briller? ”Nej, ikke den store værdi”, mener Peter Kirkegaard,
Tema
Corporate Social Responsibility beskæftiger sig med virksomhedernes sociale og samfundsmæssige ansvar. Grundlæggende drejer det sig om, at virksomheder handler ansvarligt over for deres ansatte, samfundet og miljøet ved at håndtere sociale, etiske og miljømæssige udfordringer på en hensynsfuld og ordentligt måde. ansvarlig for arbejdsmiljøarbejdet i DFL. ”Vores selskaber har en tendens til at plukke de lavthængende frugter – søge nemme løsninger – og har derfor travlt med at fortælle om CO2 udledning og solceller. Men der hvor den sociale ansvarlighed virkelig tæller er, når den eksempelvis er med til at styrke viden og beskæftigelse i
Danmark – og her tager virksomhederne ikke så meget ansvar, når de f.eks. sender IT-opgaver til Fjernøsten. Så er det jo inderne, selskabet styrker og ikke de danske IT-folk”, mener Peter Kirkegaard, der synes, at det meget indsnævrede fokus på omkostningerne underminerer fremtiden for danskerne.
»»» Gode grunde til social ansvarlighed Der kan findes mange grunde til, at en virksomhed skal udvise social ansvarlighed og være en god samfundsborger. Her er tre bud fra Helle Holt fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: • En socialt ansvarlig virksomhed støtter op om vores velfærdsstat, hjælper samfundet og skaber en god arbejdspladskultur.
er en tendens til, at man først reagerer, når skaden er sket, og medarbejderen går ned med stress.
• Dét, at virksomheden arbejder med at fastholde og integrere sårbare eller udfordrede medarbejdere medvirker til, at de også bliver dygtigere til at forebygge mod et usundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, da der blandt mange virksomheder
• Og så skaber det et positivt omdømme for virksomhederne, når de udviser et socialt ansvar – både internt blandt medarbejderne, men også over for investorer, kunder og potentielle nye medarbejdere.
FORSIKRING 1/2015 TEMA | 9
w
Tema Socialt ansvar
HUMANISTNØRD
BRÆNDER FOR Alle selskaber i vores branche arbejder med CSR og en del af dem producerer omfattende rapporter, som fortæller hvordan selskabet håndterer sit samfundsansvar. Vi har hilst på en af dem, der holder øje med den sociale ansvarlighed. ”CSR skal være med til at understøtte forretningen på mange måder, og det er mit ansvar at sørge for, at vores CSR-arbejde gør netop det”, fortæller Pernille Fogh Christensen, der er ansat af Topdanmark til at varetage selskabets CSR-arbejde – et job, som kræver at man kan have mange bolde i luften på samme tid. Men ud over nogle meget informative rapporter, hvad laver en ansvarlig for virksomhedens CSR-arbejde så egentlig? Pernille er uddannet cand.mag., og hun er - efter eget udsagn - lidt af en humanistnørd. Hun har tidligere arbejdet med CSR i A.P. Møller og tøjbutikken Ticket to Heaven. Og nu arbejder hun i Topdanmark, hvor hun er ansvarlig for at koordinere virksomhedens arbejde med CSR (Corporate Social Responsibility, som er en betegnelse for virksomhedernes samfundsansvar).
Hånd i hånd med forretningen ”Meget af jobbet består i at agere koordinator. Jeg skal sørge for at vedligeholde, opfølge og udvikle de handlingsplaner, som etableres i samarbejde med Topdanmarks CSR-styregruppe. Jeg skal være entreprenør bag idéerne, så de kan leve videre ude i forretningen – og sørge for at hensynet til det sociale og miljøet integreres som en naturlig del af forretningen”, forklarer Pernille og tilføjer: ”Jeg koordinerer f.eks. CSR-indsatsen i forhold til vores leverandører og bidrager også til at udvikle politik og procedurer omkring ’ansvarlig investering’. Det betyder bl.a. at investeringer overvåges i forhold til menneskerettigheder og miljø”. Hos Topdanmark ser man CSR-arbejdet som en disciplin, der skal bidrage til at øge kundernes, medarbejdernes og ak-
Hvad er paragraf 99a? Paragraf 99a blev en del af regnskabsloven i 2008. Med den nye paragraf følger et krav om, at man som større virksomhed – omfatter ca. 1.100 børsnoterede virksomheder i Danmark – skal oplyse om CSR-politik, konkrete handlinger og resultaterne af den hidtidige indsats.
10 | FORSIKRING 1/2015 TEMA
tionærernes opfattelse og oplevelse af Topdanmark som et professionelt, værdiskabende og ansvarligt selskab, der også medvirker til en bæredygtig udvikling af det danske samfund. ”Det handler om, at vi skal være en aktiv og engageret virksomhed i lokalsamfundet og i det danske samfund generelt”, indskyder Pernille. En valgfri indsats? Pernille har, siden hun fik jobbet som CSR-ansvarlig i Topdanmark i starten af 2012, udarbejdet Topdanmarks årlige CSR-rapport. ”Man vælger ikke helt selv, hvad der skal stå i rapporten. Der er nogle minimumskrav fra regnskabslovens § 99a, som skal opfyldes. Rapporten skal bl.a. beskrive arbejdet med miljø og menneskerettigheder ” forklarer Pernille og understreger: ”Det er ikke nok kun at skrive, at man har en CSR-politik. Man skal også rapportere om konkrete handlinger og resultater. Og det er det som giver værdi i arbejdet med CSR. Derfor har vi i vores rapport indsat skemaer, hvor man hurtigt kan få et overblik over vores målsætning på de forskellige områder, hvilke handlinger og initiativer, vi har taget på området samt effekten af disse.”
Socialt ansvar
Tema
CSR Det må godt kunne betale sig Det er en værdifuld investering for virksomhederne at arbejde med CSR, mener Pernille. Og ifølge hende så burde CSR være en lige så stor selvfølgelighed for virksomhederne, som fagforeninger er. ”CSR handler om tre ting – people, planet og profit! Det er misforstået at tænke, at det at arbejde socialt ansvarligt kun handler om at give donationer. Jeg er overrasket over, at mange ikke forstår, at man godt må tjene penge på CSR. Bare fordi det er en god forretning at medtænke CSR i forretningsstrategien, bliver det jo ikke mindre ansvarligt”, påpeger Pernille. ”Virksomhederne skal lære at forstå, at det ikke er farligt at arbejde med CSR, men i stedet derimod positivt for virksomheden. Vi har f.eks. projektet ’Sund i Topdanmark”, hvor vi opfordrer medarbejderne til en sund kost og motion, og så har vi hele vores CO2-reduktionprogram, hvor vi har opført et af nordens største solcelleanlæg. Derudover har vi fokus på at indtage elever, så vi den vej igennem kan støtte op om uddannelsen internt i branchen, samtidig med at vi får nogle unge, friske og innovative øjne på, hvordan vi gør tingene hos os”, afslutter Pernille Fogh Christensen.
Af Mette Jensen Foto: Tommy Verting
FORSIKRING 1/2015 TEMA | 11
Tema Socialt ansvar
Er CSR en omkostning eller en gevinst? CSR handler om, at en virksomhed opfører sig som en ’pæn samfundsborger’, og det er naturligvis ikke uden omkostninger. Men hvorfor har virksomhederne så stor fokus på CSR – måske opvejes omkostningerne i virkeligheden af fordelene ved at opføre sig ordentligt? Af Diana Bengtsen
Corporate Social Responsibility (CSR) handler som ordene siger, om at virksomheden tager et ansvar over for det samfund, som den opererer i – altså et samfundsmæssigt, miljømæssigt og socialt ansvar – og har det som del af forretningsmodellen. Mange virksomheder, også selskaberne i vores branche, bruger mange ressourcer på CSR med særlige CSR-ansvarlige medarbejdere, en lang række praktiske initiativer samt udarbejdelse af en moppedreng af en CSR-rapport hvert år. Det koster mange penge, men er det egentlig pengene værd? ”Der har tidligere været en tendens til at se CSR som et ’nice to have’-projekt, der ikke rigtigt gavnede forretningen. Det glæder mig, at der nu tegner sig et klart billede af, at virksomhederne for alvor har fået øjnene op for potentialet i at arbejde med CSR og bæredygtighed som en del af deres forretning”, udtalte Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv i oktober 2014 til Dansk Erhvervs egen avis. I en større undersøgelse dokumenterer Dansk Erhverv, at det styrker kunderelationer og salg, og dermed
12 | FORSIKRING 1/2015 TEMA
har en positiv effekt på bundlinjen, når der tages hensyn til sociale, miljømæssige og etiske forhold. Undersøgelsen har fokus på virksomheder i bred forstand og det er ikke første gang, at det kan dokumenteres, at CSR-politik har en positiv effekt på virksomheders bundlinje. En undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur fra 2010 viser nemlig, at for hver euro en virksomhed investerer i sundhedsfremme og sikkert arbejdsmiljø, reduceres omkostningerne ved fravær med op til 4,8 euro. De økonomiske gevinster ved at arbejde socialt ansvarligt er altså tydelige. Ansvarlige investeringer At CSR kan betale sig på flere fronter ses også ved, at banken Nordea senest har åbnet to nye investeringsafdelinger, som kun vil investere i selskaber, som har særligt fokus på at opføre sig miljømæssigt og socialt ansvarligt. Hos Nordea mener man nemlig, at netop sådanne selskaber har særligt gode muligheder for en positiv udvikling. Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Morningstar mener da også, at Nordea kan få succes med fondene: ”De gange, jeg har set nærmere på såkaldte etiske fonde, viser deres historik, at det generelt halter med at levere varen," fortæller Nikolaj i et interview med Børsen, men peger samtidig på, at det f.eks. er lykkedes Nykredit at have en ansvarlig fond, der kan slå det generelle aktiemarked på afkast. Afsluttende runder han af med at forklare, at der
grundlæggende er en god historie for virksomhederne i at være socialt ansvarlige. Ansvarlighed kan betale sig Hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, tidligere Socialforskningsinstituttet (SFI), slås det også fast, at fokus på CSR kan betale sig – og ikke kun økonomisk. Særligt når man fokuserer på CSR internt i virksomheden har det mere end økonomiske gevinster, mener Helle Holt, som er seniorforsker ved SFI: ”Når en virksomhed gør en indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø, fastholde og indsluse medarbejdere, der f.eks. har nedsats arbejdsevne, så går der en god cirkel i gang,” fortæller Helle og fortsætter: ”Medarbejderne i virksomheden får en positiv holdning til arbejdspladsen, og man sender et signal til dem om, at det her er en arbejdsplads, hvor man tager sig af sine medarbejdere. Det støtter op om en god arbejdspladskultur og trivsel. Og når medarbejdere trives, så producerer de mere”. Samme pointe understreges af CABI (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats), der i samarbejde med andre interesseorganisationer for socialt ansvar har udarbejdet en pjece til virksomheder, der ønsker at sætte den sociale ansvarlighed på dagsordenen. Her skriver de: ”Social ansvarlighed tiltrækker talenter, gør medarbejderne mere tilfredse og skaber sammenhold i organisationen. Mangfoldighed kan endda direkte aflæses på bundlinjen”. I pjecen understreges det, at social ansvarlighed er med til at give gode og loyale medarbejdere på sigt. Samtidig styrker det sammenholdet i virksomheden, når man er fælles om at hjælpe andre. Medarbejderne bliver stolte af deres virksomhed og det styrker virksomhedens image og konkurrenceevne.
Socialt ansvar
Tema
Giv en ansvarlig afsked Flere og flere virksomheder gør nu brug af outplacementforløb for at sikre afskedigede medarbejdere de bedste muligheder for at komme godt videre i deres arbejdsliv, og dermed ændre afskedigelsen fra at være en katastrofe til at blive en ny start. Ole Bilde
Af Diana Bengtsen
Outplacement er den engelske betegnelse for den indsats, virksomhederne kan gøre for at hjælpe afskedigede medarbejdere godt videre i arbejdslivet. På dansk taler man om genplacering, da den indsats, virksomheden tilbyder, skal være med til at hjælpe de afskedigede medarbejdere over i ny beskæftigelse. Afskedigelse er for mange forbundet med skam og følelsen af at blive kasseret. Mange har svært ved at forstå, at det virkeligt er sket og tænker: ’Det her sker bare ikke for mig’. Men verdenen i dag er meget foranderlig, og meget tyder på, at det bliver mere og mere normalt ikke at arbejde i den samme virksomhed hele ens arbejdsliv. Vi må derfor vænne os til, at det ikke er ligeså utænkeligt at blive afskediget, som det var tidligere. "Den verden, vi lever i, er meget omskiftelig. Virksomhederne arbejder på et marked, hvor tingene næsten konstant er i forandring, og de må derfor løbende tilpasse deres forretningsstrategi til det marked, de opererer på” påpeger Ole Bilde, som til dagligt beskæftiger sig med rådgivning, vejledning og forhandling i DFL. Samtidig tager Ole sig af arbejdet med DFL’s ledige medlemmer og er endvidere konsulent for udvalget Arbejdsliv & Karriere. ”Én strategi kræver medarbejdere med en bestemt type kompetencer, mens en anden strategi måske kræver medarbejdere med en anden type af kompetencer.
Når virksomheden så ændrer kurs, kan det være nødvendigt at sige farvel til de medarbejdere, som ikke længere har de rigtige faglige eller personlige kompetencer i forhold til den nye strategi”, forklarer Ole. En afgørende forandring i dit liv Selvom mennesker reagerer forskelligt på at blive opsagt, oplever de fleste en afskedigelse som traumatisk, og de oplever at få et knæk i selvtilliden. Derfor har det stor betydning for de afskedigede medarbejdere, at de bliver hjulpet godt videre: ”For mange i vores branche er det meget lang tid siden, de sidst har skrevet en ansøgning – og nogen har endda aldrig før prøvet det. Derfor er det vigtigt, at de får hjælp til at komme videre, og at de får hjælp til at skrive en ansøgning og et CV, der matcher det, som virksomhederne gerne vil have”, fortæller Ole. Vi er gode til at hjælpe videre I vores branche – forsikringsområdet – er vi gode til at hjælpe folk videre. Det skyldes bl.a. at det er skrevet ind som en del af overenskomsten mellem DFL og FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), at ’ledelsen i opsigelsesperioden skal optage drøftelser om iværksættelse af aktiviteter med henblik på at sikre, at opsagte medarbejdere får de bedste muligheder for fremtidig beskæftigelse’ (afsnit 7, § 15). For mange virksomheder i branchen betyder det, at man tilbyder de afskedigede kolleger et outplacement-forløb, forklarer Ole:
”I vores branche er vi meget aktive i forhold til at hjælpe folk videre i arbejdslivet. Det er vigtigt at vide, hvordan man søger efter job i dag, og derfor er det også vigtigt at gøre en aktiv indsats for de afskedigede. For mange virksomheder betyder det, at de vælger at gøre brug af et outplacement-forløb, da de færreste virksomheder selv har ressourcerne til at tage hånd om de opsagte medarbejdere.” Den gode stil gavner begge partner I takt med det stigende fokus på virksomhedernes sociale ansvar samt et øget krav fra medarbejderne om ordentlige arbejdspladser er mange virksomheder begyndt at koncentrere sig mere om afskedigelsesprocessen. Og det giver faktisk rigtig god mening – både for de afskedigede medarbejdere og for virksomheden. ”Et outplacementforløb kan få den opsagte medarbejder til at få øjnene op for, at hun eller han kan mere, end vedkommende selv troede. Man får hjælp til at komme videre, stiller nye spørgsmål og begynder at søge mod nye mål. Lige i starten fylder det intet, at man får tilbudt et outplacementforløb, da man er i chok over afskedigelsen. Men på sigt er hjælpen fuldstændig uvurderlig i forhold til at komme hurtigt videre”, fortæller Ole og tilføjer: ”Samtidig giver det også god mening for ledelsen at tilbyde – også selv om det er en lidt bekostelig affære. En ordentlig behandling af medarbejderne ved afskedigelser giver nemlig virksomheden et godt ry blandt kunder, potentielle ansøgere og tilbageblevne medarbejdere”.
FORSIKRING 1/2015 TEMA | 13
Tema Socialt ansvar
Af Mette Jensen
Fleksjob
– en guds gave eller en fandens plage? Kommunerne kræver rummelighed og arbejdsgiverne kræver effektivitet – men er et tilfredsstillende indtægtsgrundlag og ordentlige arbejdsforhold for meget at kræve som medarbejder med ondt i krop eller sind? ”Kommunen kan bevilge dig fleksjob, hvis du ikke har mulighed for at arbejde i det omfang, du kunne tidligere på grund af sygdom. Din arbejdsevne skal være væsentligt nedsat, men du må ikke være berettiget til førtidspension”. Sådan står der på borger.dk. Det lyder faktisk nogenlunde simpelt – men det er det desværre bare ikke helt.
Når kroppen eller psyken ikke længere giver dig mulighed for at arbejde i samme omfang som tidligere, så er det ikke bureaukratiet, man ønsker at kæmpe med, men det kan desværre være der, man ender. Hårde krav for overhovedet at få bevillingen Der er flere varianter af fleksjob i loven, men den vi oftest støder på i DFL-regi er
Det siger loven … § 70 b. En person kan kun blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, hvis personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, jf. dog stk. 3. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.
fastholdelsesfleksjobbet, altså der hvor man fortsætter på den arbejdsplads, man har haft før sin sygdom eller ulykke. Tidligere var det lidt nemmere at få tildelt et fleksjob, men i dag er kravene skærpet. Kommunen kræver blandt andet, at du har været ansat i mindst 12 måneder på særlige vilkår, før du kan få tildelt et fleksjob. Først når de 12 måneder er gået, er det muligt at søge om et fleksjob. 12-måneders-kravet gælder dog ikke ved akut opstået skade eller ulykke. De særlige vilkår kan være alt fra ændringer i vagtplanen, andre arbejdsopgaver, omplacering til en anden afdeling, støtte til behandling, ændret tilrettelæggelse af arbejdsdagen til nedsat timetal – oftest med nedsat løn til følge.
Stk. 2. Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Loven begrænser selskabernes motivation og vilje Loven kræver også, at arbejdsgiveren kan dokumentere hvilke særlige vilkår og hensyn, der er foretaget – og det er nok her, at vi støder på lidt af en kamp og må spørge os selv, om lovgivningen ligefrem er gået hen og blevet en barriere for selskabernes sociale ansvarlighed, når det gælder fleksjob?
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
I DFL fornemmer vi, at selskaberne faktisk gerne vil ansætte medarbejderne i fastholdelsesfleksjob, men at tiden de skal bruge på det, kan blive en barriere.
14 | FORSIKRING 1/2015 TEMA
Socialt ansvar
Både medarbejder og ledelse skal gå et helt år uden støtte fra kommunen, og i denne branche er der ofte lidt et slogan, der lyder: Money talks! Det betyder løst oversat, at alt kan købes for penge og vil sige, at hvis selskabet kan få refunderet nogle af deres udgifter, så er de også meget mere villige til at give en medarbejder længere snor end ellers. Men på grund af de nye regler bliver flere og flere langtidssyge desværre fyret af hensyn til selskabets drift. Ledelsen kan simpelthen ikke undvære en medarbejder på gulvet – og da slet ikke betale fuld løn uden at få fuld arbejdskraft retur i et helt år – før der sker en udvikling i processen.
sesfleksjob skal fremme brugen af andre ansættelsesformer end fleksjob, der tager de fornødne skånehensyn og således kan medvirke til at forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Arbejdsmarkedets parter skal tage ansvar for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt uden brug af offentlige tilskudsordninger ved at fastholde medarbejdere, der får en nedsat arbejdsevne”, sådan står det i Beskæftigelsesministeriets vejledning om fleksjob.
Social ansvarlighed er omdrejningspunktet ”Kravene til ansættelse i et fastholdel-
Trods dette håber DFL, at forsikringsbranchens selskaber gerne vil være med til løfte den forpligtigelse Beskæftigel-
Medlemmer af DFL tilbydes
At man politisk pålægger både arbejdsgiver og medarbejder så stor en forpligtigelse synes ikke at være fair. Arbejdsgiveren skal udvise social ansvarlighed ved at lade medarbejderen arbejde på nedsat funktion uden at blive kompenseret på nogen måde i mindst et år, mens medarbejderen f.eks. af egen vilje skal gå ned i timer og derved også indkomst.
Tema
sesministeriet har pålagt dem og udvise den rummelighed, der er nødvendig for at fastholde de gode medarbejdere, der blot ikke er helt så ’funktionsdygtige’ som tidligere. Indtægten er forringet – men måske stadig bedre end selvvalgt deltid På den gamle fleksjobordning fi k man fuld løn, selvom man arbejdede mindre. Arbejdsgiveren fik nemlig et løntilskud i ’kompensation’ fra kommunen. I dag får man løn efter den arbejdsindsats, man reelt yder. Man kan imidlertid få et tilskud, afhængigt af ens tidligere løn, fra kommunen – dog max. 17.000 kr. før skat om måneden. Man bliver således næppe rig af at få bevilget et fleksjob. Men hvis alternativet er, at man selv skal betale for at gå ned i tid, så kan et tilskud fra kommunen godt være et udmærket supplement til et tilfredsstillende indtægtsgrundlag.
nu Lønsikring i samarb
ejde med Topdanmark.
Køb Lønsikring } Besøg www.topdanma
rk.dk/DFL
Få mere at vide
»»» Din løn er også din tryghed } Læs mere om Lønsikr ing på www.topdanma rk.dk/DFL } Ring 44 74 35 01 alle hverdage mellem kl. 8-16 } Skriv til loensikring@top danmark.dk
DFL ønsker at give dig værdi for kontingentet, og derfor er det selvfølgelig fristende at tale om penge. Men værdien af tryghed, sikkerhed og stabilitet for dig selv og din familie er høj, og det er hvad DFL nu kan tilbyde dig – og kun dig, for dette er et tilbud, som kun kan benyttes af dig, der er medlem af DFL.
KØB LØNSIKRING MED MEDLEMSFORDE LE Køb en Lønsikring til med lemspris gennem DFL, behold op til 85 % af og din løn, hvis du bliver ufrivilligt arbejdsløs.
8538-1 12.14 Cvr-nr.
19625087
Tilbuddet hedder DFL Lønsikring og handler om, at du for et beskedent månedligt beløb kan sikre op til 80 procent af din indkomst, hvis du skulle blive afskediget. DFL har indgået samarbejde med Topdanmark om tilbuddet, som er forhandlet specielt til DFL’s medlemmer. Det betyder, at du dels får det til en særdeles attraktiv pris, som en af markedets absolut laveste - hvis ikke den laveste. Det betyder også, at DFL Lønsikring kan tegnes af dig, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, at du ikke behøver at være medlem af en A-kasse og at du kan tegne den helt til du fylder 60 år.
Læs mere om DFL Lønsikring på DFL’s hjemmeside, hos Topdanmark på www.topdanmark.dk/DFL eller ring på 44 74 35 01 og hør mere.
FORSIKRING 1/2015 TEMA | 15
Medlem
Derfor er din personaleforening vigtig Elizabeth Dobosz havde arbejdet hos Danica Pension i 28 år, da hun blev afskediget. En afskedigelse som viste værdien af at have sin personaleforening i ryggen. Af Diana Bengtsen
I november sidste år blev 59-årige Elizabeth Dobosz opsagt fra sit arbejde i Danica Pension. Der var efterhånden mindre at lave i Betalingsservice, som var den afdeling, Elizabeth arbejdede i. På grund af den mindre arbejdsmængde var ledelsen nødt til at skære i antallet af medarbejdere, og her faldt deres valg så på Elizabeth. En afskedigelse kan få hele ens verden til at bryde sammen, og så er det vigtigere end nogensinde, at man har nogen at søge støtte hos. For Elizabeth blev det Charlott Due Pihl, formanden i Personaleforeningen i Danica Pension, der sørgede for at styre tingene igennem. ’Lige fem minutter…’ ”Min teamleder kom og sagde, at hun lige
16 | FORSIKRING 1/2015
skulle tale med mig i fem minutter. Jeg rejste mig og gik med hende. Da hun drejede over mod vores personaleforening, blev jeg naturligvis nervøs for, hvad der skulle ske. Så kom vi ind i mødelokalet, og da jeg så Charlott fra personaleforeningen sidde der, begyndte det at gå op for mig, hvad der skulle ske”, fortæller Elizabeth. Elizabeth havde de sidste 28 år arbejdet hos Danica Pension, og i alle årene arbejdet i samme afdeling. Derfor var hun rystet, da hun pludselig stod med sin opsigelse i hånden: ”Jeg var simpelthen chokeret. Det tog kun fem minutter for min teamleder at læse min opsigelse op men det eneste, jeg reelt husker, er, at jeg var fristillet med samme. Da hun var færdig med at læse brevet højt
for mig, spurgte hun, om jeg havde nogen spørgsmål. Jeg kunne ikke tænke på nogen spørgsmål, og så gik hun”, forklarer Elizabeth. Vi lytter for dem ”Elizabeth var selvfølgelig rystet. Det bliver alle i den situation. Selve opsigelsen tager ikke lang tid. Lederen har ikke lyst til at være der, for det er ikke en særlig behagelig situation at skulle opsige nogen. Brevet læses hurtigt op og den opsagte får at vide, at han eller hun får løn i en vis periode. Herefter går lederen, og vi sidder tilbage med medlemmet”, fortæller Charlott Due Pihl, der har været tillidsrepræsentant i over ti år og har nyttig erfaring som bisidder ved opsigelser. ”Lederen spørger selvfølgelig, om den opsagte har nogen spørgsmål. Men det har de aldrig. De fleste er i chok og hører egentlig ikke rigtig, hvad der bliver sagt, ligeså snart ordet ’opsigelse’ lyder. Det er en af grundene til, at vi sidder med under
Medlem / Globalt samtalen. Vi er der for at lytte med for dem og høre det, som de selv overhører. Men vi er der også, så vi efter samtalen stille og roligt kan tale med vores medlem om den ubehagelige oplevelse, de lige har haft”, forklarer Charlott og tilføjer: ”Vi prøver at berolige den opsagte og fortæller, at han eller hun ikke er alene om det her, men kan få hjælp og støtte fra flere sider. Nogen gange kan vi sidde med et medlem i en time efter opsigelsen – andre gange fire timer. Det er meget forskelligt. Nogen græder, andre gør ikke. Men uanset hvad, er vi der i det omfang, de har behov for”. Personaleforeningen var guld værd Elizabeth understreger, at hun ikke ved, hvad hun skulle have gjort, hvis personaleforeningen ikke havde været der for hende.
”I det øjeblik du bliver opsagt og fristillet, så betyder du intet. Du anses ikke længere som en del af virksomheden, og du har ingen rettigheder. Virksomheden kører det efter bogen. Du får godtgørelse, du får tilbudt jobkonsulent, men du har ikke nogen, som er der for dig”, fortæller Elizabeth og fortsætter: ”Efter min opsigelse var det kun Charlott og personaleforeningen, som holdt hånden under mig. I sådan en situation har man brug for et menneske, som lytter og forstår én. Det gjorde Charlott. Når man er medlem af personaleforeningen i sit selskab, så har man nogen, som er til stede med hjertet hele tiden. Det er dem, som er tættest på. De har viden, erfaring, muligheder og værktøjer til at hjælpe én, når man har behov for det”. Netop det at være til stede med hjertet er centralt, mener Charlott: ”Vi bliver ad-
»»» Vi er ikke alene Som medlem af DFL er du en del af et verdensomspændende fællesskab af mere end 20 millioner ansatte i servicesektoren. Af Charlotte Hougaard, landsformand
Hvad er forskellen på en forsikringsansat kvinde i Sydafrika og i Danmark? Umiddelbart enorm, men alligevel er der overraskende mange lighedspunkter og udfordringer, som begge har og kan have glæde af at samarbejde om. Ja, arbejdsmarkedet i Danmark og Norden befinder sig på et helt andet stade end i meget store dele af verden, men op gennem tiden har vi kæmpet med og mod mange af de problemer, som man gør i Afrika, Asien, Sydamerika og for den sags skyld også stadig gør i Nordamerika og Sydeuropa. Vores ’danske model’ er noget, som man mange andre steder i verden kigger på og drømmer om at nå frem til.
Og kloden bliver hele tiden mindre. De multinationale selskaber arbejder frit hen over landegrænser og vi ser mange eksempler på, at de udnytter at medarbejderne står svagt omkring i verden. Derfor må de faglige organisationer også arbejde hen over landegrænser for at kunne matche dem. Også for DFL i Danmark gælder det, at mange af vores selskaber er udenlands ejede eller operere i andre lande og at vi i en eller anden grad har behov for at vide, hvad der sker i de andre markeder. Vi deler også mange udfordringer, herunder at fem millioner unge i EU-området står uden arbejde, og at selskaberne i mange lande
viseret om opsigelsen dagen før, at den skal finde sted. Derfor er vi klar til at være bisidder under samtalen, og efterfølgende være der for medlemmet. Jeg kan ikke forudse om et medlem er ked af det klokken otte om morgenen eller måske klokken otte om aftenen. Selv om det er uden for normal åbningstid i personaleforeningen, så er jeg klar til at lytte og tale med dem, hvis jeg har mulighed for det”, fortæller hun og tilføjer: ”Personaleforeningen gør et godt og vigtigt stykke arbejde for medlemmerne, når vi forhandler overenskomst og personalegoder. Men jeg plejer at sige, at personaleforeningen først giver et medlem virkelig værdi, når verden er brudt sammen og han eller hun har brug for støtte. Her kan medlemmerne mærke, at vi er der for dem”, afslutter Charlott Due Phil fra Personaleforeningen i Danica Pension.
modarbejder de faglige organisationer i en grad, vi aldrig har set mage til i Danmark. DFL er med i UNI Global Union af flere årsager. Først og fremmest for at være solidarisk med vores kolleger i andre lande, men også for at støtte UNI’s arbejde for at skabe bedre vilkår for medarbejdere overalt, ikke mindst gennem påvirkning af lovgiverne i EU og de enkelte lande. Vi skal være med til at indgyde kolleger mod og tro på, at det nytter noget at prøve at forandre tingene til det bedre. I det hele taget var vores deltagelse på UNI Global Union’s verdenskongres, der afholdes hvert fjerde år og i år lå i Cape Town, Sydafrika, langt mere relevant end jeg havde troet. Det havde meget med os at gøre og vi slås alle med centrale spørgsmål som ’hvordan får vi medindflydelse’ og ’hvordan får vi medbestemmelse’.
Det er blot en af årsagerne til, at DFL er en del af den verdensomspændende organisation UNI Global Union, der er et forbund af faglige organisationer inden for servicesektoren – hvilket omfatter bank, forsikring, forretning og et utal af andre områder. Totalt omfatter UNI over 20 mio. medarbejdere omkring på kloden.
FORSIKRING 1/2015 | 17
Info
Ny leder af DFL’s sekretariat ”DFL har en størrelse og organisation, som gør det til en særdeles interessant organisation og arbejdsplads. Da jeg fandt ud af, at DFL søgte en ny sekretariatschef, var det da klart en post der vakte min interesse”, forklarer Kenneth Sejlø Andersen, der efter en længere procedure og mange ansøgere endte med at få tilbudt jobbet. ”Jeg har været i bl.a. Finansforbundet og ved, hvad det vil sige at være en stor organisation. Derfor finder jeg også størrelsen på DFL’s organisation spændende, for med en lille, effektiv organisation lyttes der meget efter den enkelte, vi kan reagere hurtigt på udfordringer - og sager kommer igennem systemerne hurtigt og effektivt. Som sekretariatschef er jeg leder for de godt 20 medarbejder i DFL, der har som altoverskyggende opgave at hjælpe medlemmerne og at støtte op om vores lokale folk – personaleforeninger, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter”, forklarer Kenneth.
Han tilføjer, at han som fast del af sine opgaver som sekretariatschef også har sparring til formandskab samt ansvaret for, at sekretariatet håndterer de opgaver, som pålægges af DFL’s politiske niveau – formandskab, hovedbestyrelse, repræsentantskab og udvalg – på en professionel måde.
arbejdet som projektleder i Finansforbundet samt som centerleder ved UUÐRoskilde/Lejre (Ungdommens uddannelsesvejledning). Kenneth tiltrådte stillingen som sekretariatschef for DFL den 5. januar.
”Med et lille sekretariat er det nødvendigt med et fællesskab blandt alle medarbejdere som gør, at vi ved og respekterer hvad hinanden arbejder med. Og det gælder helt ud til DFL’s lokale repræsentation, personaleforeningerne og tillidsrepræsentanterne. Det er dem, der er i front over for medlemmerne, ikke sekretariatet, men de kan være helt sikre på, at vi i sekretariatet støtter op om dem og deres arbejde”, slutter Kenneth. Kenneth Sejlø Andersen Kenneth er 48 år og har en lang og bred erfaring fra organisationsverdenen, hvor han bl.a. har
»»» Medlemsfordele Rabataftale på ski-lektioner En ny rabataftale med Indoor Ski, Golf og Konferencecenter i Rødovre giver DFL's medlemmer fordelagtige priser på ski-lektioner. Man sparer f.eks. 20 pct. på enkeltlektioner.
18 | FORSIKRING 1/2015
Med egen skiinstruktør bliver du hurtigere en bedre skiløber. Få f.eks. nogle lektioner inden skiferien. Find mere information på dfl.dk under Medlemsservice/Rabatordninger/Fritid
Arbejdsmiljø
Alle har et ansvar for trivsel Den gode trivsel på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv. Alle i en organisation skal være villige til at yde en indsats for at vedligeholde den gode trivsel, eller for i fællesskab at skabe den. Ydes indsatsen rigtigt, kan trivsel og produktivitet gå hånd i hånd.
Af Lotte Kronholm Sjøberg
Vi vil alle gerne have den på arbejdspladsen, den gode trivsel. Ledelsen fordi tilfredse medarbejdere præsterer bedre, har lavere sygefravær og derved giver en bedre bundlinje. Og medarbejderne fordi det giver tryghed, motiverer, minimerer stress og øger arbejdsglæden. Men den gode trivsel kommer ikke af sig selv. I følge Videncenter for Arbejdsmiljø kan en arbejdsplads med god trivsel, og dermed et godt psykisk arbejdsmiljø, kendetegnes ved at såvel ledere som medarbejdere føler et fælles ansvar for at finde løsninger på hverdagens opgaver samt på de udfordringer og problemer, der måtte opstå i hverdagen. Et andet kendetegn er, at der eksisterer en åben og tillidsfuld dialog
mellem ledere og medarbejdere, og blandt medarbejderne indbyrdes. I arbejdet med trivsel er det vigtigt at huske på, at alle ansatte i en organisation er forskellige og at selv helt ens vilkår i en gruppe opfattes på forskellig vis af de enkelte personer. Det gør oplevelsen af trivsel på arbejdspladsen individuel. Vejen fremad Der er masser af professionel hjælp at hente, hvis trivslen på arbejdspladsen skal forbedres eller vedligeholdes. I DFL har vi gennem vores aftale med arbejdsgiverne – FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening - om trivsel og psykisk arbejdsmiljø en aftale om, at ledere og tillidsvalgte ude i selskaberne skal uddannes til at tage sig
af dette arbejde. Desuden skal både FA og DFL's konsulenter bruges til at give råd og vejledning i trivselsarbejdet. Der er også mange private aktører på markedet for trivsel og arbejdsmiljø, så der er ikke mangel på hjælp. Viden og ressourcer bør derfor ikke være en stopklods for at komme i gang med at sætte trivsel på dagsordenen. Men man skal hele tiden holde sig for øje, at det både er en indsats overfor den enkelte medarbejder, overfor teamet eller afdelingen, overfor lederen og for hele arbejdspladsen. Hvis dette er tænkt ind, så er der god mulighed for, at arbejdsmiljøarbejdet giver pote for alle parter i organisationen.
»»» IGLO-modellen Det at skabe en god trivsel i fællesskab betyder, at arbejdet med at vedligeholde eller skabe trivslen skal foregå på fire forskellige niveauer i organisationen. Det kan ske ud fra IGLO-modellen – hvilket står for Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation – som er udviklet af forskeren Michael Martini Jørgensen fra Syddansk universitet.
INDIVIDNIVEAU – Hvad kan du gøre som medarbejder? • Vær ærlig og tal med din leder og dine kolleger, hvis der er noget du ikke trives med • Sig fra hvis du oplever ubalance mellem arbejdspladsens forventninger og krav og dine egne ressourcer og forventninger
GRUPPENIVEAU – Hvad kan I gøre sammen som kolleger? • Lyt til hinanden og spørg jævnligt ind til hvordan det går • Hold øje med, om der er nogen i afdelingen der mistrives og aftal, hvem der skal tage en fortrolig snak med den kollega I er bekymrede for • Tal med Jeres leder om forventninger og opgaver
LEDELSESNIVEAU – Hvad kan man gøre som leder? • Tale med medarbejderne, så lederen kender den enkeltes ressourceniveau, behov, forventninger og interesser – og vær som leder klar og tydelig omkring forventninger til den enkelte • Tal også om konkrete mål og fordeling af arbejdsopgaver mellem medarbejderne • Tag en åben dialog om stress og trivsel i jeres afdeling og på arbejdspladsen som helhed, både med den enkelte medarbejder og med hele gruppen
ORGANISATIONSNIVEAU - Hvad kan organisationen gøre? • I selskabets Arbejdsmiljøudvalg og Samarbejdsudvalg kan I tale om og beslutte politikker og aktiviteter for at fremme trivslen på arbejdspladsen • I arbejdspladsvurderingen og i arbejdsmiljøarbejdet generelt kan I inddrage faktorer, der kan fremme trivslen og forebygge stress • Informér åbent og klart om de mål, politikker, aktiviteter og forandringer der aftales og igangsættes i hele organisationen
FORSIKRING 1/2015 | 19
Socialt
Af Catrine Koblov
Kend faldgruber ne
på de sociale medier Tænker du over, hvem du er ven med på de sociale medier? Er din profil åben for alle og enhver, eller har du lukket den af? Kan nogen udefra alligevel se, hvad du skriver på en lukket profil? Og hvordan kan det hele påvirke din jobsituation? ring nu også kan læses af deres venner – og allerede her mister du kontrollen over, hvem der kan læse din besked. Overvej derfor altid hvad du skriver. PAS NU GODT PÅ! Ja, det har været sagt og skrevet før, men det kan tilsyneladende ikke siges ofte nok. Du skal passe på med, hvad du gør på nettet – og særlig hvordan du opfører dig og hvad du skriver på de sociale medier. Pas på med at gå i Facebookfælden Rigtig mange benytter i dag Facebook til at holde kontakten til venner, kolleger og familie. Vi skriver det, vi tænker. Og på Facebook er sproget knapt så formelt og pænt. Det er med til at gøre mediet sjovt og spændende – men desværre også med til at gøre det farligt. For du ved reelt ikke, hvem der kigger med på din væg og ser det, du skriver. Heller ikke hvis du har lukket din profil af. For selvom din profil er lukket og forbeholdt dine personlige venner og kontakter, så vil et enkelt ”synes godt om” fra en ven gøre, at din statusopdate-
20 | FORSIKRING 1/2015
Du bør også gøre dig nogle overvejelser om, du vil være Facebook-venner med chefen. Selv dine mere uskyldige og hyggelige beskeder afslører mange oplysninger om dig – og er du venner med chefen, kan han også kigge med, når der bliver lagt billeder op af dig på Facebook af familien eller omgangskredsen. Arbejdsmail til privat brug Bruger du din arbejdsmail til at sende og modtage private mails? Ja, det gør mange, men husk på at arbejdsgiveren ejer din mailkonto på arbejdspladsen, og det er derfor muligt for lederen at kigge i dine mails – også de private af slagsen. Arbejdsgiverne har naturligvis andet at lave end at læse vores mails, men tænk på, at de faktisk har muligheden. Det er alene i de specielle situationer, hvor det tydeligt fremgår af e-mailens overskrift at denne
er privat, at arbejdsgiveren ikke har ret til at åbne mailen. Husk at skrive og kommentere med omtanke Chatsystemer på jobbet har allerede haft sit indtog mange steder. Det er en nem måde lige at få en hurtig afklaring fra en kollega, som måske kan være svær at træffe ellers. Når vi chatter, synes vi, at vi taler sammen. Men det gør vi ikke. Vi skriver sammen, og her gælder fuldstændig de samme regler som ved mails, nemlig at vi hurtigt kan komme til at skrive noget, som på skrift kan virke stødende eller skrevet i en sur tonen – og husk at en skriftlig chat kan gemmes, kopieres eller sendes som mail til chefen. Det er også blevet mere og mere almindeligt, at man kan kommenterer på artikler, blogs mv. på forskellige hjemmesider. Og det er en rigtig god idé – bare du husker på, at hvad du skriver, skal kunne læses og forstås af alle. Så undgå ironi og i særdeleshed sarkasme, for det er langt fra alle, som kan forstå eller bryder sig om den kommunikationsform. Konsekvenser ved uheldige ”udtalelser” på sociale medier Der har været ført flere sager ved domsto-
Socialt
lene, som har udgangspunkt i medarbejderes skriverier, primært på Facebook. Der har bl.a. været en sag for Højesteret, hvor medarbejderen mistede sit job og blev anklaget for ikke at overholde sin loyalitetspligt overfor firmaet, idet hun på Facebook havde udtalt sig nedladende om virksomhedens kunder. Dommen faldt imidlertid ud til medarbejderens fordel, da der blev lagt vægt på, at hun ikke havde skrevet, hvor hun var ansat, og at hun efterfølgende havde fortrudt sin post på Facebook og derfor slettet den. For medarbejderen
var skaden dog allerede sket. Selvom hun vandt sagen i retten, havde hun mistet sit job. Den skade der er sket i forholdet mellem medarbejder og arbejdsgiver, kan være svær at genskabe. Og det at miste sit job er en høj pris at betale for et øjebliks ubetænksomhed på Facebook. Når uheldet er sket! Skulle du alligevel have fået skrevet en mail eller ’postet en mening’ på Facebook, som du fortryder, så skynd dig at få den slettet og kontakt din tillidsrepræsentant,
Mange gode år i DFL For Søren Thorsen var det noget af et spring, da han for mere end 11 år siden påtog sig jobbet som sekretariatschef i DFL. Søren er jurist, og har tidligere haft sin gang i finansverdenen, hvor han har haft en række chef- og ledelsesstillinger. Den 1. oktober 2003 tiltrådte Søren så stillingen som sekretariatschef hos DFL – absolut et markant karriereskift, men også indgangen til mere end 11 gode år i fagforeningsverdenen. Dialog var vejen frem ”Det var et interessant skifte i karrieren. Jeg gik fra at være på arbejdsgiversiden til pludselig at arbejde i et forbund, hvor man repræsenterede medarbejderne”, forklarer Søren Thorsen. ”Da jeg startede her, blev der kørt mange voldgiftssager. Det var en af de ting, jeg straks forsøgte at æn-
dre, for jeg har altid ment, at man får mere ud af at prøve at løse problemerne gennem dialog frem for konflikt”, fortæller Søren. Gennem årene som sekretariatschef har arbejdet ikke altid været en dans på roser, og til tider kunne Søren også føle sig klemt mellem det politiske formandskab og personalet. Alligevel ser han meget positivt på sin tid hos DFL, som er en tid med fremgang og markante resultater. Ikke mindst har DFL haft en medlemsfremgang, der ikke blot har styrket det faglige arbejde, men også har givet en klar forbedring af økonomien. Den succes som står klarest i erindringen er DFL’s arbejde ved den sidste overenskomstforhandling, forklarer Søren: ”Sidste år lagde vi rammerne for forhandlingerne. Vi fik fastlagt de økonomiske rammer, og
hvis det er arbejdsrelateret. For selvom skaden er sket, så kan din tillidsrepræsentant i hvert fald være med til at sikre, at det ikke bliver værre - og måske være på forkant, hvis det udvikler sig til en advarsel eller opsigelse. En god start på et fornuftigt brug af sociale medier er, at du kigger dine profiler efter i sømmene – både Facebook, LinkedIn, Google+ eller hvad du ellers bruger. Tjek også hvem du er ven med, og at du ikke bruger firmamailen på nogen af dine profiler.
Af Diana Bengtsen
skabte et rigtigt godt overenskomstresultatet, som vi kan være stolte af”. Tid til golf, motion og hjemmehygge Selvom Søren nu har afsluttet sin tid hos DFL, har han alligevel rigeligt at tage sig til – og er i høj grad ’fit for fight’. ”I november tiltrådte jeg som formand for Værløse Golfklub, og det kommer til at optage meget af min tid. Men der skal også være plads til, at jeg kan køre noget oftere på min racercykel, få læst nogle flere bøger og gå og hygge mig med småreparationer i huset”, afslutter Søren Thorsen. I DFL ønsker vi Søren Thorsen alt godt i fremtiden og sagde tak for de mange års indsats ved en afskedsreception den 23. januar.
FORSIKRING 1/2015 | 21
Globalt
Masakhane!
– sammen er vi stærke ’Masakhane’ er det afrikanske ord for ’sammen er vi stærke’. Det lød igen og igen på den kvinde-verdenskongres, der blev afholdt i dagene før verdenskongressen i UNI Global Union. Af Lone Clausen, næstformand
Som optakt til verdenskongressen i UNI Global Union i Sydafrika deltog DFL’s formandskab i den kvindekongres, der blev afholdt i dagene før. Fagforeninger fra servicesektoren i hele verden var samlet, og kvinder fra alle dele af verden var repræsenteret. Det var to tankevækkende dage, hvor vi som danskere igen må konstatere, hvor privilegerede vi er i vores del af verden. At være kvindelig medarbejder i servicesektoren rundt omkring i verden og tro at der finder ligebehandling og anstændige forhold sted, er at være naiv. Der er stadig rigtig meget at kæmpe for på arbejdsmarkedet, og især for de kvindelige arbejdere. Når vi som danskere deltager i en sådan kongres, er det med en vis ydmyghed over for de kampe kvinder i udviklingslande og andre dele af verden må igennem og hvad de må kæmpe for. Vores opbakning og solidaritet er et vigtigt signal til disse kvinder, som dagligt må slås for retfærdighed og tålelige forhold, såvel på arbejdspladsen som i hjemmet. Opbakningen giver dem
22 | FORSIKRING 1/2015
troen på at det kan lykkes, og gejsten til at fortsætte deres kamp for bedre vilkår. I de lande, hvor det faglige arbejde har svære kår, ikke mindst for kvinderne, kæmpes der for ligeløn, anstændighed, fairness, retfærdighed, lige muligheder og for personlig sikkerhed. På kongressen blev der herudover også diskuteret vold mod kvinder – både fysisk, seksuel og psykisk såvel i hjemmet som på arbejdspladsen – og også kvinders helbred og sundhed var på programmet. De kvinder vi mødte på kvindekongressen er modige og stærke kvinder, der organisere sig og tager kampen op mod arbejdsgivere og samfund – ofte med livet som indsats. De fejrer selv de små succeser, arbejder for at organisere flere arbejdere og fører kampagner mod arbejdsgivere, der ikke tilbyder anstændige løn- og arbejdsvilkår – alt sammen med hjælp fra UNI og UNI’s organisationer. For hjælp, støtte og solidaritet er alfa og omega for dem og deres arbejde. Masakhane - Fællesskab gør stærk.
»»» Facts om
ligestillings- og socialområdet
• På verdensplan tjener kvinder 23% mindre end mænd for det samme arbejde – i Europa er løngabet i gennemsnit 17% • 70 procent af verdens befolkning deler blot 4,2 procent af verdens samlede formue. 0,5 procent af befolkningen sidder på hele 36 procent af verdens formue, og for kvinderne er fordelingen endnu mere skæv. Kvinder udgør 70 procent af verdens fattigste • I 2012 var der 72 mio. arbejdsløse kvinder. I 2013 var dette tal steget med 13 mio. til 85 mio. • 46 pct. af verdens største virksomheder har ingen kvinder i bestyrelsen • 70 pct. af verdenens kvinder vil på et eller andet tidspunkt opleve vold i en eller anden form • På verdensplan dør eller skades flere kvinder mellem 15 og 44 år af vold end af kræft, krig, malaria og trafikulykker tilsammen • Kvinder, som har været udsat for vold, er i forhold til andre kvinder 80 pct. mere udsatte for hjerteproblemer, har 60 pct. større risiko for astma og 70 pct. mere udsatte for at få alkoholproblemer.
Blog
»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk
Køb fra en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon
Dagpengeret og fratrædelsesgodtgørelse
Det er meget almindeligt, at arbejdsgivere stiller f. eks. mobiltelefoner, tablets eller lignende til rådighed for medarbejderne, enten alene til brug for arbejdet eller som et arbejdsgiverbetalt gode, der også må bruges privat. Men kan misbrug af en arbejdstelefon føre til bortvisning? Det så Østre Landsret på i denne sag.
Når man er medlem af en a-kasse, har man som udgangspunkt ret til dagpenge, hvis man uforskyldt mister sit arbejde. En forudsætning for at modtage dagpenge er dog bl.a., at man som ledig ikke har andet forsørgelsesgrundlag, herunder har modtaget indtægter, der træder i stedet for løn.
I sagen, der endte for landsretten, havde en systemudvikler fået stillet en mobiltelefon til rådighed, som han betalte multimedieskat af. Da arbejdsgiveren blev bekendt med, at systemudvikleren havde købt private togbilletter på mobiltelefonen for 1.282 kr., blev han bortvist.
I følgende sag handlede det om en administrerende direktør, der blev opsagt på grund af omstruktureringer i virksomheden. Direktøren havde et opsigelsesvarsel på blot 3 måneder, men fik derudover udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 9 måneders løn i overensstemmelse med sin kontrakt.
Medarbejderen anerkendte at have købt billetterne, men henviste til, at ingen havde orienteret ham om, hvad telefonen måtte og ikke måtte bruges til. Der stod heller ikke noget i virksomhedens personalehåndbog. Endelig gjorde han gældende, at den skattemæssige værdi (3.000 kr.) måtte udgøre grænsen for forbruget. Arbejdsgiveren mente på den anden side, at det var grov misligholdelse at lade virksomheden betale medarbejderens private udgifter. Landsretten frifandt arbejdsgiveren i sin afgørelse. Selv om der ikke stod instruktioner i personalehåndbogen om brugen af mobiltelefonen, måtte det have stået systemudvikleren klart, at mobiltelefonen var et arbejdsredskab, der ikke måtte bruges til at lade arbejdsgiveren betale for rent private udgifter uden arbejdsgiverens udtrykkelige accept. Landsrettens dom sættes i perspektiv af, at Byretten tidligere var nået til det modsatte resultat. Juristens kommentar Dommen viser, at det kan berettige en arbejdsgiver til at bortvise en medarbejder, hvis medarbejderen misbruger en arbejdsmobiltelefon til at lade arbejdsgiveren betale sine rent private udgifter. Køb af togbilletter er et stigende praktisk eksempel på goder, som kan købes på telefonen, og det gælder også andre ting – f.eks. privat parkering, gaver til indsamlinger osv. Det er derfor en god ide, at tænke sig om, og bruge sin sunde fornuft – og i tvivlstilfælde sikre sig arbejdsgiverens forudgående - og gerne skriftlige - godkendelse.
Bliv en del af et stærkt team...
Ved udløbet af opsigelsesperioden søgte direktøren om dagpenge, men fik afslag fra a-kassen. Sagen endte hos Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der ligesom a-kassen afviste, at direktøren havde ret til dagpenge før 12 måneder efter opsigelsens udløb. Direktøren ankede så Ankestyrelsens afgørelse til Østre Landsret. Direktøren gjorde gældende, at et opsigelsesvarsel på 6 måneder ville have været rimeligt, og han mente derfor, at han i hvert fald havde ret til dagpenge 6 måneder efter opsigelsen. Østre Landsret gav Ankestyrelsen medhold i, at fratrædelsesgodtgørelsen måtte anses for en indtægt, der trådte i stedet for løn i opsigelsesperioden, og at direktørens opsigelsesperiode derfor reelt svarede til 12 måneder. Direktøren havde derfor ikke ret til dagpenge før 12 måneder efter opsigelsens udløb. Juristens kommentar Selv om DFL ikke organiserer direktører, så kan dommen være en udmærket illustration af, at såfremt man f. eks. i forbindelse med en fratrædelsesaftale helt eller delvist ’giver afkald’ på sit opsigelsesvarsel mod i stedet at få en fratrædelsesgodtgørelse her og nu – så kan det give problemer i forhold til dagpengeretten. Dette skyldes, at a-kassen skal vurdere, om de modtagne penge reelt skal betragtes som løn, og derfor skal ’bruges op først’, inden man kan begynde at modtage en offentlig ydelse.
Søg dit nye job her: www.danicapension.dk – under Om Danica Pension, Job, Ledige job
FORSIKRING 1/2015 | 23
Profilen
Af Diana Bengtsen
Vi besøger Gjensidige Gjensidige bygger på en historie, som er tæt på 200 år gammel. Gennem tiden har selskabet udviklet sig til det, som det er i dag – nemlig et af de førende nordiske skadeforsikringsselskaber – og vokseværket er bestemt ikke slut. Med mere end 3.500 ansatte i Norden, heraf omkring 680 i Danmark, og filialer både i Norge, Sverige, Danmark og Baltikum udgør Gjensidige en vægtig spiller på forsikringsmarkedet. Derfor er deres logo – nemlig vægteren – måske også meget passende. Vægteren blev taget i brug som logo sammen med mottoet: ”Tiden går – Gjensidige består” i 1932 – og her 83 år senere, så består Gjensidige stadig. De har gennem tiden ikke bare nøjedes med at bestå – selskabet er blevet større og dækker bredere. I Norge tilbyder Gjensidige både skadesforsikrings-, bank- og pensionsprodukter, mens de til danske kunder udelukkende tilbyder skadesforsikringsprodukter. En opgørelse fra Forsikring og Pension viser, at Gjensidige er det sjette største forsikringsselskab i Danmark. Ønsket om at udvide Hos Gjensidige er de ikke færdige med vokse. ”Gjensidige-koncernen ønsker at styrke sin position på det danske marked. Derfor har vi siden den danske afdeling åbnede i 2006 opkøbt både Nykredit Forsikring, Byggeriets Forsikringsservice, Gouda Rejseforsikring og for nyligt også
24 | FORSIKRING 1/2015
forsikringsselskabet Mondux for at få en stærkere position i Danmark”, fortæller Lotte Kronholm Sjøberg, formand i Personaleforeningen i Gjensidige Danmark, den lokale afdeling af DFL. Ud over vokseværket ønsker Gjensidige også at blive det mest kundeorienterede selskab i den nordiske forsikringsbranche - en vision som man arbejder målrettet frem imod, fortæller Lotte.
te medarbejdere nu på selskabets egen ’Gjensidigeskolen’ her i Danmark, hvor de modtager intern undervisning i forhold, der er vigtige for den gode kundebetjening. Der er også ved at blive opbygget en intern feedback-kultur, hvor medarbejderne giver feedback til hinanden om kundeoplevelser, så de får delt de erfaringer og oplevelser, der kan bidrage til at kunderne får den bedste behandling”.
Vi skal kende kunden bedst og involvere os mest Internt i virksomheden har Gjensidige valgt begrebet ’ildsjæl’ som udtryk for deres identitet, der dækker over selskabets helhjertede engagement i kunder og virksomheders liv både før og efter en skade. ”Når kunderne er i kontakt med Gjensidige, skal de opleve, at vi kender dem, bryder os om dem, gør det enkelt for dem og hjælper dem”, skriver Gjensidige på deres hjemmeside.
Et anderledes design Et andet meget synligt tiltag, der skulle gøre det nemmere for selskabets kunder, var, da Gjensidige i 2012 udviklede en ny mærkevareplatform. Her ændrede man fuldstændig i designet på Gjensidiges hjemmeside: I stedet for lange menuer og tekster overalt, så kom der nu simple tegninger og grafik med enkle valg. Det gjaldt om at gøre det hele enkelt, nemt og brugervenligt for kunderne.
Og at Gjensidige forsøger at gøre det bedst muligt over for kunderne kommer da også til udtryk på flere måder, mener Lotte: Ligesom i Norge kommer alle kundevend-
”De grundlæggende tanker bag det nye design var at signalere brugervenlighed over for kunderne og at sikre en god digital kommunikation. Og det er, som jeg hører det, lykkes rigtigt godt” slutter Lotte.
Chatten
Vi chatter ... … med Helle Mortensen fra Popermo
Af Lena Svarre
Jeg synes ikke, at der er noget, jeg brænder mere for end andet. For mig er det vigtigste, at alle medlemmer trives og har det godt – både fysisk og psykisk – og at vi har en god hverdag med muligheder for faglig og personlig udvikling.
Hvad holder dig på posten som formand?
Grunden til, at jeg bliver som formand, er nok, at der ikke er så mange andre kandidater. Vi havde en svær opstart, og derfor tror jeg, at andre tøver med at lade sig opstille.
Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?
DFL sendte i 2007 hvervebreve ud til medlemmer i det vi kaldte ’Landsklubben’. I hvervebrevet blev medlemmerne opfordret til at komme til møde i Odense og tage ’ikke-medlemmer’ med. Mødet gik rigtig godt, og efterfølgende besluttede vi os for at starte Personaleforeningen i Popermo. Vi afholdt stiftende generalforsamling i 2008, og her blev jeg blev valgt til formand. Det var slet ikke planen, at jeg skulle være formand, men sådan blev det altså.
Hvis du skulle nævne én ting, du virkelig brænder for i forhold til personaleforeningen, hvad skulle det så være?
Når du ikke laver foreningsarbejde, hvad laver du så?
Når jeg ikke laver foreningsarbejde, så arbejder jeg i vores policeafdeling. Det har jeg gjort af to omgange. Første gang fra 1987 til 1996 og så igen fra 2004 og til nu.
Hvad er din passion, når du ikke er på arbejde?
Når jeg ikke arbejder, så hygger jeg mig med mine veninder, venner og familie. Jeg træner tre gange om ugen, da det giver masser af velvære. Det giver god energi og virker afstressende efter en hektisk dag i Popermo.
»»» Tag dine kompetencer 12 skridt videre Du har nu en helt unik mulighed for at udvikle dine kompetencer digitalt med kurset AnotherStep. Kurset strækker sig over 12 måneder, hvor der hver måned er fokus på at udvikle et bestemt kompetenceområde. Du vil ved hvert måneds undervisningsmodul møde et nyt dilemma, som du kan blive udsat for i hverdagen, og vil på den måde udvikle dine kompetencer på området. Hele undervisningen og kursusforløbet kan i princippet foregå på computeren hjemme i din dagligstue, men du har også mulighed for at møde op til det månedlige ’på vej møde’ om
det aktuelle tema. Der afholdes møder i København, Middelfart og Silkeborg, og for hvert tema du gennemfører, bliver du certificeret med et ’AnotherStep kompetencebevis’, så du ved kursets afslutning vil have 12 kompetencebeviser. Synes du at det lyder interessant, så læs mere om kurset på DFL’s hjemmeside. For AnotherStep kursusforløbet gælder, at kurset betales af DFL under forudsætning af, at du gennemfører alle 12 moduler. Du skal før kursusstart indbetale kr. 1.000 i depositum til DFL, men de vil blive tilbagebetalt ved kursusafslutning, når du indsender dine 12 kursusbeviser.
FORSIKRING 1/2015 | 25
Ungdom
Formanden for DFL Ungdom, Kim Faurdal, var med på scenen (nr. 3 fra højre) under UNI Global Union verdenskongressen
DFL Ungdom til verdenskongres Formanden for DFL Ungdom var til UNI Global Union verdenskongres for at mødes med andre unge i fagbevægelsen, netværke med fagforeningsfolk fra hele verden og deltage i diskussionen af mange store emner.
Af Kim Faurdal
”Vi havde i de europæiske ungdomsafdelinger af UNI Global Union aftalt, at vi ville dele flyers og tørklæder ud til alle kongresdeltagere under 35 år. Så kunne man hurtigt se, hvem der var blandt de unge, og hvem der ikke var. Desværre viste det sig at de unge udgjorde højst 5 procent af deltagerne på kongressen, hvilket vi i UNI Youth bevægelsen selvfølgelig synes var alt for lidt. Men det ødelagde ikke budskabet fra de unge om, at ”Vi er fremtiden, men vi er her også nu!” Ungdom var imidlertid ikke det eneste vigtige emne på kongressens agenda. UNI Global Union afholder verdenskongres hvert fjerde år, og i år blev
den afholdt i Capetown i Sydafrika fra 7. til 10. december. Her deltog omkring 2000 delegerede fra 420 fagforbund verden over – heriblandt også DFL Ungdom sammen med formandskabet fra DFL.
Store emner blev vendt På verdenskongressen blev mange store og vigtige emner italesat. Blandt andet blev det stadigt større skel mellem rig og fattig diskuteret. Her diskuterede man hvor grænsen mellem retfærdig til uretfærdig lå, når det kom til indkomstforskelle og forskellene mellem rig og fattig. Som det ser ud i dag, ejer de 80 rigeste personer i verden lige så meget som hele den fattigste halvdel af jordens befolkning tilsammen – hvil-
nogle timer havde de fleste dog set rigeligt med stammedans og anden lokal kunstnerisk udfoldelse. Nok var det fascinerende og flot udført, men det blev bare ved og ved. Men så var kongressen også ligesom skudt i gang med et ordentligt skud afrikansk kultur.
Styrke til folket
»»» Kultur på afrikansk Der blev diskuteret vigtige emner på UNI Global Union verdenskongressen, men oveni det fik man også indtryk af den sydafrikanske kultur. Af Kim Faurdal
UNI Global Union Kongressen blev skudt af med en stor åbningsceremoni, hvor man havde fokus på, hvor i verden man befandt sig, hvis nu nogen af de delgerede skulle have glemt, at de var i Sydafrika. Efter
26 | FORSIKRING 1/2015
Ret hurtigt lærte alle de ikke-afrikanske deltagere ved kongressen, at når der blev råbt ”Amandla” fra talerstolen var meningen, at vi skulle svare ”Awethu”. Det betyder direkte oversat ’Styrke til folket’ – et slagsord der ofte blev brugt under kampen imod apartheidstyret. Det var en positiv, men meget speciel oplevelse at være til en så stor kongres sammen med så mange ikke-vestlige deltagere. Særlig det afrikanske folk deltog på kongressen med en stor indlevelse og et kæmpe engagement, der kom til udtryk gennem deres mange forskellige kampråb, spontane sange og ikke mindst deres mange danse. Det skete flere gange dagligt under kongressen, at hvis en taler havde været rigtig god, så gik der en spontan fællessang i gang – og hvis hun eller han havde gjort det ekstra godt, kom der straks en hel delegation op til scenen og begyndte at danse rundt om personen, mens de sang. Det var meget imponerende og livsbekræftende at være en del af.
Ungdom ket er mere end 3,5 milliarder mennesker. I tillæg til det konkluderer en ny rapport fra OECD, der blev offentliggjort i december 2014, at jo større uligheder der er i et samfund, jo sværere er det at afhjælpe sociale problemer. Samtidig konkluderer rapporten, at en stor ulighed direkte hæmmer den økonomisk vækst. Skellet mellem rig og fattig er derfor højaktuelt.
Ungdommen gjorde meget for at være synlige og markere sig i debatten under verdenskongressen. Også Kim Faurdal var på banen som uddeler af informa tionsmateriale
På kongressen bragte Philip Jennings, generalsekretær for det globale serviceforbund UNI Global Union, det da også på banen, at man frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før verdens fattige begynder at gribe til våben og andre voldelig aktioner, og så selv omfordeler formuerne – vel at mærke hvis de rige ikke selv påbegynder en fair omfordeling af verdens formuer. På kongressen blev der selvfølgelig også vedtaget motions, der er retningsgivende for, hvad UNI Global Union skal arbejde med de kommende fire år. Den specifikke tekst i hver motion var i løbet af de sidste mange måneder forhandlet på plads, således at der var sikkerhed for at kongressen kunne tilslutte sig dem. Der var også valg til en række topposter, og blandt andet blev den mangeårige generalsekretær for UNI Global Union, Phillip Jennings, genvalgt, mens Ann Selin fra den finske fagforening PAM blev valgt som ny præsident.
Stærk dansk fagforeningstradition Heldigvis har vi i Danmark en lang fortid med gode traditioner for samarbejde og dialog med arbejdsgivernes organisationer, hvilket er enormt gunstigt for os. Vi er sjældent i en situation, hvor en dansk fagforening er nødt til at sætte hårdt mod hårdt i bogstavelig forstand. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat har fokus på at opretholde det gode samarbejde og den gode dialog på arbejdsmarkedet.
En sejr for fagforeningerne
Med et boost af energi og en følelse af at fagforeningen stadig har brug for masser af ildsjæle og hårdtarbejdende tillidsrepræsentanter, som vil gøre en forskel både lokalt i virksomheden, sluttede kongressen for DFL Ungdom. DFL arbejder alene for at støtte og gavne medlemmerne, både i det lokale og internationale arbejde. Vores overenskomstforhandlinger har stor betydning for hele ”den danske model” for styring af arbejdsmarkedet.
En vigtig sag, som blev præsenteret på kongressen, var succeshistorien om, hvordan den tyske fagbevægelse fik påvirket den tyske telegigant Telekom til at også at vise ansvarlighed over for medarbejderne i deres filialer i USA. Her understregede fagforeningen overfor Telekom, at de jo ejede virksomheden i USA, og derfor også havde indflydelse på ledelsen af firmaet derovre. Det førte til – efter mange, lange dialoger og protester – at Telekom i USA til sidst anerkendte fagforeningens argumenter og krav, og indførte overenskomster. Det var en enorm sejr for den tyske fagbevægelse, men også for den amerikanske, som kæmper med et Amerika, der ikke udviser særlig stor velvilje over for fagforeninger. Hele processen blev fulgt nøje og støttet af UNI Global Union. Uden denne paraplyorganisation ville samarbejdet nok aldrig været kommet op at køre.
engagement - erfaring - ekspertise
Vi hører mere og mere om, at vi lever i en globaliseret verden. Det betyder grundlæggende, at det vi laver, ikke kun kan og skal ses i kontekst med hverdagen i Danmark, men med hele verden. Vores virksomheder opererer ikke kun i Danmark, men ligger i konkurrence med virksomheder i mange andre lande. Derfor er samarbejdet mellem fagforeningerne på tværs af landene vigtigt, og det er med til at skabe en værdi for medlemmerne på tværs af landegrænser. Som fagforening skal vi, ligesom virksomhederne, orientere os både lokalt og internationalt; og når de store virksomheder spiller med deres finansielle muskler, er det vigtigt, at vi – lokalt, europæisk og internationalt – viser sammenhold. For uden medarbejdere kommer ingen virksomheder jo særlig langt.
Pensionsmedarbejder til antagelse Har du erfaring med at vurdere helbredsoplysninger i en antagelsesafdeling? Og er du interesseret i at arbejde i en virksomhed med et særdeles godt arbejdsklima? Så er dette en god jobmulighed for dig; Vi søger en medarbejder, evt. med baggrund som sygeplejerske, til en fast stilling hos vores kunde i København. Der er tale om en pensionsvirksomhed med et godt arbejdsmiljø, som oplever vækst inden for sit felt.
6 8 2 1 5 7 3 4 9
7 9 4 2 3 8 5 6 1
5 3 1 6 4 9 8 2 7
3 2 9 5 8 4 7 1 6
8 4 7 9 1 6 2 5 3
1 6 5 3 7 2 9 8 4
4 79 37 83 6 51 15 98 2
21 53 62 7 98 15 4 36 89
95 18 86 4 29 32 67 73 51
69 87 21 16 5 73 32 4 98
73 92 45 29 34 8 56 61 17
58 36 14 61 42 97 89 25 73
36 24 98 52 81 49 73 17 65
82 45 73 98 17 6 21 59 34
17 61 59 35 73 24 98 82 46
46 91 7 39 62 18 54 83 25
18 35 24 76 81 53 47 62 9
53 89 62 45 94 27 76 38 1
94 72 1 63 58 35 29 47 86
35 28 56 94 47 89 62 1 73
89 67 43 1 26 72 95 54 38
62 4 89 28 15 91 3 76 57
27 53 38 82 79 6 1 95 4
71 16 95 57 3 4 8 29 62
6 1 7 9 2 8 4 3 5
8 5 4 6 1 3 7 2 9
3 9 2 5 4 7 6 8 1
Lyder det interessant for dig? 4 5 9 2 7 1 Læs 2 8 7 mere 4 3 6 på: www.centrum-personale.dk 1 6 3 kontakt 9 8 5 eller Inge Bungum på: 33 24 40 80. 3 8 5 9 7 6
4 7 9 2 1 3
1 8 2 7 6 5 9 3 2 1 6 4 Centrum Personale A/S 5 3 1 8 4Frederiksberg 6 5 9 Allé 35 · 1820 Frederiksberg 8 7 4 2 SUDCL_ 2005
9 1 8 4 2 3 6 7 5
2003 SUDCL_ 2005
2 5 6 7 9 1 4 3 8
2001 SUDCL_ 2003
4 7 3 8 6 5 1 9 2
SUDCL_ 2001
»»» Sudoku løsning (Fra side 31)
FORSIKRING 1/2015 | 27
Info
»»» Nyt fra personaleforeningerne SEB Pension
FDC
Alm Brand
Julegaver til alle
Generalforsamling i FDC
Fantastisk resultat på medlemskampagnen
Traditionen tro delte personaleforeningen igen i år julegaver ud til alle medlemmer – også til de ti nye medlemmer, der blev medlem under medlemskampagnen. Medlemmerne fik en biografbillet og slik til filmen. Samtidig uddelte personaleforeningen yderligere fem dejlige gaver, som der blev trukket lod om den sidste uge op til jul.
Personaleforeningen i FDC holder generalforsamling torsdag den 26. marts.
Ny lønstatistik IT for 2014 Den 14. december udkom den årlige lønstatistik for IT-ansatte, hvor man kan se den gennemsnitlige løn for IT-ansatte under DFL's overenskomst rundt i de forskellige selskaber. Opgørelsen kan findes på DFL’s hjemmeside og hedder ’Lønstatistik IT 2014’.
Region Midtjylland Tag med Mikkel Beha til søs
’Lucia-svende ’ sang julen ind Den 12. december var der Lucia-optog igennem huset. Det var dog ikke de sædvanlige yndige unge piger, der gik rundt med hvide kjoler og lys i håret, men derimod hele forretningsledelsen anført af direktionen. Efter Lucia-optoget var der fælles julesang for hele personalet.
Mikkel Beha Erichsen, som blandt andet er kendt fra Go' morgen Danmark på TV 2 og serien ’Kurs mod de fjerne kyster’, hvor familien sejler jorden rundt på skibet Havanna, kommer og fortæller om turen til søs, de mange oplevelser i de forskellige lande, det at blive fulgt rundt af et tv-hold og meget andet. Efter foredraget bydes der på lidt at spise. Arrangementet finder sted torsdag den 12. marts 2015 kl. 17.30 på Restaurant Orkideen, som ligger på Ølgodvej 1, 9220 Aalborg Ø, og hvis man ønsker at deltage, skal man tilmelde sig arrangementet på DFL’s hjemmeside under Arrangementer.
»»» Topdanmark Velkommen til 58 nye medlemmer! I Topdanmark havde personaleforeningen kæmpe succes med DFL’s medlemskampagne og endte med hele 58 nye medlemmer. Det er godt gået af både medlemmer og tillidsrepræsentanter, der har været med til at få flere medlemmer til DFL. Personaleforeningen havde arrangeret en lille stand foran kantinen den 10. december, hvor vi, ud over medlemskab, også kunne fortælle lidt om den nye DFL Lønsikring. Standen var godt besøgt, og der var mange spørgsmål.
Personaleforeningens bedste bowler Den 23. januar stablede personaleforeningen en landsdækkende bowlingturnering på benene, hvor otte bowlingcentre rundt omkring i Danmark fik besøg af i alt 168 DFL-medlemmer fra Topdanmark. Her blev der kæmpet om æren og konkurreret om pokalen, der gik til årets lokale bowler. Vinderen fra Ballerup blev også vinderen på landsplan: Taksator Mogens Olsen tog kegler med hele 215 point for den bedste serie. Stort tillykke med sejren som personaleforeningens bedste bowler 2015 i Danmark! Det var en rigtig sjov aften med masser af kampgejst, små konkurrencer undervejs og en skøn middag.
28 | FORSIKRING 1/2015
Personaleforeningen i Alm Brand er stolte af at kunne fortælle, at vi nu, efter DFL’s medlemskampagne i slutningen af 2014, er oppe på 548 medlemmer. Det er så vidt vides det højeste antal medlemmer, vi nogensinde har været.
Formanden kommer på besøg Vi er i øjeblikket i gang med at ligge sidste hånd på forberedelsen af personaleforeningens årlige rundtur, hvor vores formand, Helle Låsby Frederiksen, tager rundt i hele landet og møder medlemmerne. Vi håber, at rigtig mange vil deltage og udnytte muligheden for at give deres meninger og oplevelser til kende.
Nye spændende medlemsarrangementer DFL-medlemmerne i Alm Brand har nu modtaget det nye medlemsarrangementskatalog, og vi glæder os meget til at se jer til curling, gokart, flødebollekursus og meget mere - og ikke mindst vores årlige julebanko, men der er jo god tid.
Info
NEM Forsikring Nye kolleger til Nysalg Privat Vi har fra 1. januar i år ansat tre nye kolleger til vores afdeling ’Nysalg Privat’. Det drejer sig om Thomas Christensen, der har baggrund i Danske Forsikring og Topdanmark, Søren Thomsen, der har baggrund i Alka og Peter Rasmussen, der har en baggrund i Topdanmark. Afdelingen udgør nu tilsammen ni medarbejdere.
Nordea Liv & Pension Nye kundeserviceskurser for de ansatte Der sker meget spændende i Nordea Liv & Pension for tiden. I kundeservice er vi i gang med at stable en række interne kurser, kaldet Kundeserviceakademiet, på benene, som skal skærpe de kundevendte medarbejderes servicekompetencer.
Helt nyt administrationssystem Selskabet er i gang med at etablere et helt nyt administrationssystem, kaldt
N16, som har igangsat et stort konverteringsprojekt, hvor de første policer allerede nu skal konverteres til det nye og forbedrede system.
Højt afkast til pensionskunderne Afsluttende var afkastet for vores pensionskunder på hele 10 pct., 13,6 pct. og 16 pct. for henholdsvis kunder med lav, mellem og høj risiko på vores livscyklusprodukt ’Vækstpension’. Det må siges at være en ganske pæn forrentning.
Gjensidige Glensidige opkøber Gjensidige Forsikring har købt forsikringsselskabet Mondux, der tilbyder sine kunder en bred vifte af privatforsikringer. Mondux er også underleverandør af forsikringer, der f.eks. tilbydes i samarbejde med bestemte brancher, bl.a. banker, kreditkortselskaber, indkøbsforeninger og lignende. Nyeste produkt fra Mondux er i øvrigt motorcykelforsikringer. Mondux har 40 ansatte og Mondux’ virksomhed vil komme til at indgå i segment Nordic i Gjensidige, som ledes fra Danmark. Den endelige overtagelse afventer godkendelse fra relevante myndigheder, hvilket ventes at ske inden udgangen af andet kvartal.
GF Forsikring Flere sagde farvel til GF I GF Forsikring fik vi en noget trist afslutning på 2014. Budgettet for 2015 viste nemlig, at vi desværre skulle spare nogle medarbejdere, og det betød opsigelsen af ni personer. Det lyder måske ikke af mange i forhold til, hvad der sker i andre selskaber, men det er naturligvis alvorligt for de berørte medarbejdere. Samtidig sagde vi midt i december farvel til vores administrerende direktør, Martin Nielsen, så julestemningen havde lidt svært ved at indfinde sig i GF-huset.
»»» Regionale arrangementer Tag dig selv seriøst – foredrag med Lars Christiansen Kom til foredrag med Lars Christiansen og hør, hvorfor det er vigtigt, at vi som mennesker, medarbejdere og ledere aldrig må glemme at tage os selv seriøst. Lars fortæller, hvorfor vi skal være i en vedvarende og konstruktiv dialog med os selv – uanset hvor i livet vi befinder os. Vi må huske, at den gamle kliche holder endnu: ”Tag dig selv seriøst – ellers kan du ikke forvente at andre gør det”. Foredraget finder sted på Restaurant Næsbyhoved Skov ved Odense den 11. marts fra kl. 17.45. Tilmeldingsfristen er 4. marts.
Tag med Mikkel Beha til søs Mikkel Beha Erichsen, som blandt andet er kendt fra Go' morgen Danmark på TV2 og serien ’Kurs mod de fjerne kyster’, hvor familien sejler jorden rundt på skibet Havana, kommer og fortæller om turen til søs, de mange oplevelser i de forskellige lande, det at blive fulgt rundt af et tv-hold og meget andet. Efter foredraget bydes der på lidt at spise. Foredraget finder sted torsdag den 12. marts 2015 kl. 17.30 på Restaurant Orkideen, i Aalborg. Har man ikke mulighed for at deltage her, afholdes der også et foredrag hos Tryg Forsikring i Aarhus den 18. marts fra kl. 17.30. Hvis man ønsker at deltage i et af de to foredrag, skal man tilmelde sig inde på DFL’s hjemmeside under Arrangementer. Tilmeldingsfristen er henholdsvis d. 5. marts for foredraget i Aalborg og d. 6. marts for foredraget i Aarhus.
Det blev jul – trods alt Alle medarbejdere fik en flot julegave, og der blev afholdt en rigtig hyggelig julefrokost i GF-huset. Samtidig havde personaleforeningen også i år givet medlemmerne en lille julegave i form af fire skønne lokaløl, som vakte glæde i de små hjem - har vi ladet os fortælle.
Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer. Der tages forbehold for overbookede arrangementer. Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks – Regionale Arrangementer - midt på hjemmesiden!
FORSIKRING 1/2015 | 29
Info
»»» Medlemsarrangementer Du finder DFL medlemsarrangementer og medlemskurser med alle oplysninger om tid, sted og tilmelding på dfl.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbehold for overbookede arrangementer og kurser. Få jobbet - vejen til den gode ansøgning
Seniormøder
Få retning på din ansøgning og dit CV. DFL guider dig igennem hele processen fra research, udarbejdelse af jobansøgning og CV til selve jobsamtalen.
Få styr på overgangen til seniortilværelsen: I DFL har vi på det seneste oplevet en stigning i antallet af spørgsmål omkring, hvordan man tilrettelægger afslutningen på sit arbejdsliv og hvilke muligheder man har i tilværelsen, når man rammer den tredje alder. Det er årsagen til, at der er indbudt til en række seniormøder omkring i landet, hvor du kan få besvaret de spørgsmål du måtte have om, hvad du har af muligheder, og hvilke regler der gælder for dig. Blandt emnerne er ikke mindst efterløn, herunder hvilken betydning dine pensioner har for efterlønnen og hvordan du kan optjene til den skattefrie præmie.
Afholdes hos DFL i København den 10. marts kl. 15.00 19.00. Tilmeldingsfrist er 6. marts.
Karriereudviklingskursus Du kan sagtens planlægge din karriereudvikling på egen hånd. Men mange oplever, at det er svært at komme i gang, hvis man sidder alene derhjemme, og at det også er svært at sætte den nødvendige tid af til processen. Målet med dette todages kursus er at arbejde i en mere struktureret form med dine karriereovervejelser, så du kan træffe bevidste valg.
Arrangementet henvender sig til alle DFL-medlemmer på 55 år og derover. Det er gratis og tilmelding sker på DFL’s hjemmeside under Arrangementer – vælg ’Medlemsarrangement’ under Arrangementstype. Først-til-mølle gælder. Planlagte seniormøder:
Afholdes hos DFL i København den 20. - 21. maj kl. 10.00 16.00. Tilmeldingsfrist er 7. maj.
Seniormøde, 24. februar, Ballerup - tilmeldingsfrist 20. februar Seniormøde, 5. marts, DFL København - tilmeldingsfrist 2. marts Seniormøde, 19. marts, DFL København - tilmeldingsfrist 16.marts
»»» DFL fik 427 nye medlemmer Fra den 1. oktober 2014 og frem til den 31. december kørte DFL en medlemskampagne, hvor man kunne opnå en række fordele, hvis man meldte sig ind i DFL under kampagnen. Kampagnen gik over al forventning og DFL
30 | FORSIKRING 1/2015
kan nu byde velkommen til hele 427 nye medlemmer. De mange nye medlemmer fik bl.a. de første tre måneders kontingent gratis. Samtidig
slap de for den normale karens på tre måneder og deltog desuden i lodtrækningen om iPad Air tablets. Kampagnen blev en kæmpe succes, og DFL’s samlede medlemstal er nu på over 8.500 medlemmer på trods af, at der også er en løbende afgang som følge af personalereduktioner, pensioneringer mv.
Fagligt / Pause
»»» Nye regler for fratrædelsesgodtgørelse Folketinget har ændret reglerne for fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a. Reglerne er nu markant nemmere at håndtere, idet alle opsagte medarbejdere, der opfylder anciennitetskravene kan få udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen, uanset om de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet eller ej. Tidligere var reglerne i funktionærlovens § 2a sådan, at medarbejdere ved afskedigelse var berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse med et beløb svarende til én, to eller tre måneders løn, alt efter om de havde arbejdet i virksomheden i 12, 15 eller 18 år. Fratrædelsesgodtgørelsen var dog betinget af, at den afskedigede medarbejder ved fratrædelsen ikke vil oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren. Disse undtagelser afskaffes nu, og loven giver i stedet aftrædelsesgodtgørelsen en karakter af belønning for lang og tro tjeneste, hvor den tidligere havde sigte på at lette overgangen til ny beskæftigelse.
fratrædelsesgodtgørelse på én måneds løn, mens en medarbejder, der har arbejdet over 17 år, har krav på en fratrædelsesgodtgørelse svarende til tre måneders løn. Man har således valgt at sløjfe den midterste sats. Det er fortsat ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er afgørende for, om der skal betales fratrædelsesgodtgørelse. Det vil sige, at hvis medarbejderen på opsigelsestidspunktet har været ansat uafbrudt i den pågældende virksomhed i 11 år og 11 måneder, så vil han eller hun – i kraft af sit opsigelsesvarsel på 6 måneder – nå at have været ansat i mere end 12 år, når vedkommende fratræder.
Fremover vil en opsagt medarbejder, som har været ansat ved samme virksomhed i minimum 12 år, således kunne få udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen – uanset om han eller hun bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, er ledig eller kan gå på efterløn eller pension. Fratrædelsesgodtgørelsen vil alene bortfalde, såfremt medarbejderen bliver berettiget bortvist.
Lovændringen af § 2a trådte i kraft den 1. februar 2015. Der sker ikke ændringer i de supplerende regler om ret til yderligere fratrædelsesgodtgørelse, der findes i DFL´s overenskomst (afsnit 1, § 13).
Nye satser følger med de nye regler Samtidig med at reglerne for fratrædelsesgodtgørelsen ændres, følger der også nye satser. For fremtiden vil en medarbejder, der har arbejdet mellem 12 og 17 år i samme virksomhed, have ret til at få udbetalt en
»»» Sudoku (Løsning se side 27)
4
2 4 3 2
5 2 8
5
7 1 6
7 1
2
9
6 5 7
7 4 8
FORSIKRING 1/2015 | 31
SUDCL_ 2005
3
© www.pibfeatures.com
1
SUDCL_ 2003
5 9 3 6 2 1 6 5 6 9 2 8 8 5 2 4 4 3 3 7 9 2 9 1 7 5
© www.pibfeatures.com
3 2 1 9 7 4 2 9 6 5 8 7 1 3 7 8 4 1 3 8 7 9 3 2 5 2 5 9 6 4
SUDCL_ 2001
8
© www.pibfeatures.com
2 9 6 7 5 8
Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K
Id nr.: 42842
»»» Er dit lykkenummer udtrukket? Fra den 1. december til den 22. december udtrak DFL alle hverdage et lykkenummer. Nummeret står bag på DFL-julekalenderen, og hvis dit nummer er udtrukket, så har du vundet et gavekort på 200 kr. til Gavekort.dk Her er den komplette liste over udtrukne lykkenumre. På bagsiden af DFL-julekalenderen står hvad du skal gøre for at få din præmie.
Mellem 10000-14999 10008
10053
10132
10465
10576
10628
10754
10825
10908
11007
11051
11052
11123
11265
11625
11825
11843
11911
11933
12023
12201
12340
12409
12520
12656
12713
12806
12900
12974
13049
13139
13150
13270
13330
13435
13526
13855
13900
14198
14201
14208
14212
14272
14273
14421
14519
14609
14710
14845
»»» Karriererådgivning
over Skype
Er DFL’s karriererådgivning for langt væk? Nu kan du få karriererådgivning i dit eget hjem, direkte via Skype, hvor du er ansigt til ansigt med Pernille Fahlmann Kristensen, som er ansvarlig for DFL's karriererådgivning. Via Skype kan du få en god sparring og rådgivning - og blive klogere på din karriere, uanset om du er ledig eller i job.
Hvis du ønsker karriererådgivning, så ring eller send en e-mail og lav en aftale hos Pernille Fahlmann Kristensensen på 33 36 45 04 eller e-mail pfk@dfl.dk eller Susan Damstoft på 33 36 45 25 eller e-mail sd@dfl.dk
Mellem 15000-19999 15074
15112
15300
1548
15520
15623
15701
15917
15943
16036
16143
16204
16415
16537
16928
16982
16988
17163
17470
17506
17562
17681
17694
17710
17818
17824
18011
18013
18014
18106
18212
18317
18439
18767
18781
19000
»»» En Chris MacDonaldsk eftermiddag En kold og vinterblæst aften i december samlede godt 500 DFL-medlemmer sig i plysstolene i Palads Biografen for at deltage i Chris MacDonalds foredrag om livskvalitet, trivsel og drivkraft. Til trods for kulden udenfor var salen i Palads fyldt med varme, humor og masser af smil. De mange DFL-medlemmer havde forventningsfuldt mødt op for at høre Chris MacDonald holde foredrag – og det blev et foredrag præget af det positive og karismatiske menneske, han er.
kindly.dk
Gennem foredraget talte han om, hvad livskvalitet, trivsel og drivkraft er – og hvad de ting betyder for vores hverdag og arbejdsliv. Og efter foredraget kunne man da også se et smil på folks læber, for det havde været et særdeles underholdende og lærerigt foredrag.