Issuu

FORSIKRING Nr. 6 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Hvor gik Gerda hen? Status på de digitale forsikringsselskaber [side 6] De er dygtige, men hvad kan den digitale generation egentlig? [side 8]

Udvikling [ TEMA 4-19 ]

Udviklingen inden for digitalisering får store konsekvenser...

Du er selv den største trussel mod ITsystemerne [side 18] Chefen skal styre sig ved julefrokosten [side 22]

DFL Lønsikring giver dig tryghed: Læs side 30 og se indstik midt i bladet

Leder

Charlotte Hougaard Landsformand

Forandring og udvikling – for at bevare DFL har formuleret en ny vision og nye værdier, der er skabt et sæt nye udvalg, der skal drive det politiske arbejde og sætte praktiske aktiviteter på, og der er sat et utal af andre små og store aktiviteter i gang. Men hvorfor nu det – hvorfor ikke bare sikre roen og den ’gode gamle’ tryghed, som medlemmerne i bund og grund er så tilfredse med, hvis jeg ser på den seneste medlemsundersøgelse? Svaret er, at det er vigtigere end nogensinde, at DFL forandres og udvikles i takt med udviklingen hos selskaberne og i samfundet som helhed. Hvor den brede holdning til fagforeninger tidligere har været, at de var lidt støvede og langsomme til at flytte sig, så er situationen reelt meget anderledes – i hvert fald i DFL.

Her er vores holdning, at vi skal forandre DFL for at sikre, at vi kan bevare alt det gode, som vi står for. Hvis DFL også i fremtiden skal være respekteret hos selskabernes ledelser, så må vi blive stadig dygtigere til det, som vi står for: At skabe tryghed og værdi for vores medlemmer. Det gør vi gennem uddannelse og træning i at blive bedre forhandlere, bedre til at være bisiddere for vores medlemmer, mere synlige i hverdagen og markante inden for vigtige områder som bl.a. afskedigelser, sygdom og psykisk arbejdsmiljø. Det skal sikres, at næsten 300 tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter - samt medlemmer af personaleforeningernes bestyrelser – holdes opdateret med den nyeste viden og de vigtigste

kompetencer, så de kan rådgive og sikre medlemmerne bedst muligt. Så derfor skal vi forandre og udvikle DFL – for at sikre dig som medlem værdi af at være en del af DFL gennem nærhed, tryghed og professionalisme, og ved at holde os nutidige og løbende arbejde for at styrke fællesskabet. Kontakter du DFL, hvad enten det er din lokale personaleforening eller sekretariatet, så kan du dog stole på, at du stadig får den ’gode gammeldags’ støtte og hjælp, som vi altid har været kendt og respekteret for. Venlig hilsen

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K, tel. 33 12 42 42, dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel. 33 36 45 19, st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand. Lena Svarre (les@ipf.dk), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis (suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2014 er afsluttet den 18. november 2014.

2 | FORSIKRING 6/2014

Indhold

Fik du læst det seneste Forsikring?

FORSIKRING

Nr. 5 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Nr. 4 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Få værdi af dit netværk med LinkedIn [side 14]

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

Kroppen som kompetence [side 16] Nudging: Stræk ud, når du kan [side 18]

Kompetence

De fleste selskaber har ingen stresspolitik

[ TEMA 4-17 ]

Kompetenceudvikling skal ske gennem hele dit arbejdsliv

Overvågning på arbejdspladsen [side 15]

[side 8]

ikring

} Besøg

bejde med

ring i samar

s nu Lønsik

af DFL tilbyde

Køb Løns

Topdanmark

k/DFL

mark.d www.topdan

k/DFL vide opdanmark.d ring på www.t om Lønsik kl. 8-16 ge mellem } Læs mere alle hverda 74 35 01 k } Ring 44 opdanmark.d loensikring@t } Skriv til

Få mere at

04 -19

Forandring kan fryde [side 12]

Karriererådgivning i DFL: Få styr på karrieren – og sæt kurs mod drømmejobbet – side 20

DFL klar med ny vision og værdier: Vores medlemmer har det godt – side 20

Medlemmer

Arbejdsmiljø

[ TEMA 4-17 ]

Har vi plads til introverte? [side 18]

Branchen om 30 år: Mighty Brain, Wide Vision og Human Processing [side 6]

30 + indstik

nem DFL lemspris genbliver ufrivilligt du sikring til med Køb en Løn 85 % af din løn, hvis til behold op arbejdsløs.

Cvr-nr. 1962508

04 Digitalisering – hverken du eller jeg kommer uden om 06 Hvor gik Gerda hen? Status på de digitale selskaber

IKRING LE KØB LØNS EMSFORDE MED MEDL , og

8538-1 12.14

»»» TEMA: Udvikling

DFL Lønsikring giver tryghed

DFL Lønsikring giver familien god tryghed til en meget attraktiv pris.

Hvad kan den digitale generation?

Personlig kontakt hitter

11 Nye kompetencer kræves af fremtidens børn 12

Jobbene forsvinder

Kom med på de sociale platforme

Digitale medier sidestilles med trykte

Facebook kan forudsige kærlighed

16 Mod strømmen – personlig kundeservice virker

Vi udleverer gerne os selv

Den største IT-trussel er dig selv!

»»» Øvrige artikler Udvikling

Udvikling er noget, vi ikke kommer uden om, og det giver krav og udfordringer, men også nye muligheder.

Chefen skal styre sig

Uanset om det er julefrokosten, skovturen eller firmafesten så skal chefen leve op til sin rolle som chef.

At grine gør godt

Sådan bevarer nu motivationen

Chefen skal styre sig ved julefrokosten

DFL Lønsikring: God tryghed til skarp pris

Julegodter i ægte LCHF-stil

32 DFL's nye tillidsrepræsentanter er kampklare!

»»» INFO sider 23

6-7

Vidste du at… om julefri

Dalende kundetilfredshed i branchen

Profilen: SOS International

Chatten: Kim Madsen fra Taksatorringen

Juristens blog

Gang i DFL's karriererådgivning

27 DFL Ungdom – Gratis medlemskab / Fredagsbar

Hvor gik Gerda hen? Da Gerda Nielsen Familie Forsikring dukkede op talte man om at tage 40 pct. af markedet. Men hvordan gik det så?

Regionale arrangementer

Nyt fra personaleforeningerne

Nyt fra regionerne

Afskedsreception for Søren Thorsen

DFL får ny sekretariatschef

Sjov til pausen

Tæl dagene til jul – DFL's skrabekalender

FORSIKRING 6/2014 | 3

Tema Udvikling

»»» TEMA: Udvikling 04

Digitalisering – hverken du eller jeg kommer uden om

Hvor gik Gerda hen? Status på de digitale selskaber

Hvad kan den digitale generation?

Personlig kontakt hitter

Nye kompetencer kræves af fremtidens børn

Jobbene forsvinder

Kom med på de sociale platforme

Digitale medier sidestilles med trykte

Facebook kan forudsige kærlighed

Mod strømmen – personlig kundeservice virker

Vi udleverer gerne os selv

Den største IT-trussel er dig selv!

DIGITALISERING Af Lone Clausen, næstformand

– hverken du eller jeg kommer uden om

Du kan ikke komme uden om den. Den er alle steder, og den rammer os alle på et eller andet tidspunkt – uanset om man vil eller ej. Hvis du står af, er du udenfor. Så hop om bord og følg med resten af verden. Her følger min egen oplevelse ud i det digitale.

Gid jeg kunne sige som drengen i fiskereklamen: ”Se bare på mig, jeg er der allerede” men nej, der er lang vej igen, og jeg øver mig stadig! Men jeg har sat mig for at ville, og jeg kaster mig ud i at bruge de digitale værktøjer med de kloge ord i baghovedet, at øvelse gør mester. Online 24-7-365 Man kunne måske tro at jeg er oldgammel, men da jeg, efter endt elevtid på et advokatkontor, startede mit arbejdsliv i Den Almindelige Brandforsikring for Landbygninger (som nu hedder Alm Brand), var der bare ingen computere noget sted, og ordet digitalisering fandtes slet ikke. Alt var analogt og foregik stort set med ”blæk og pen”, store protokoller, checklister, policer der blev skrevet manuelt på skrivemaskine og præmier på brandforsikring, der blev opkrævet via den kommunale ejendomsskattebillet. De tider er slut – og gudskelov for det. Verden er blevet mindre, men på samme tid større, da hastigheden på kommunikation og information i dag går med lynets hast. Du er blevet tilgængelig 247-365 – på godt og ondt. Til tider kan jeg godt blive lidt forpustet.

4 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

Svar skal gives eller forventes hurtigt efter at spørgsmålene er afsendt. Jeg bliver derfor konstant revet ud af den kontekst, jeg befinder mig i, for at tage stilling til noget nyt. Det giver et konstant pres og lidt stress hele tiden at forholde sig til nye mails og sms’er, og jeg må ind imellem huske mig selv på, at der er brug for eftertanke og refleksion for at finde den bedste løsning eller give det bedste svar. En ny verden har åbnet sig Jeg er født nysgerrig, og jeg er derfor alt for nysgerrig til ikke at interessere mig for at gå ind i den digitale verden. Min stædighed har gjort, at jeg bliver ved og ved indtil til det lykkes. Jeg har da oplevet nogle ”fejlskud” og tænkt s…. Jeg har bandet og svovlet og været ved at rive håret af mig selv, fordi jeg ikke evnede at navigere på diverse digitale platforme. Men jeg må også indrømme, at en helt ny verden har åbnet sig for mig – der er åbnet nye døre til ting, som jeg er glad for at kende til. Det er blevet en del af mit daglige arbejde og måden at kommunikere med og til hinanden på. En fantastisk verden, der kun bliver ved med at udvikle sig, om du så forstår det eller ej.

Udvikling

Hvis I havde spurgt mig for 40 år siden, havde jeg ikke haft fantasi til at forestille mig, at jeg nu kan se TV-programmer og film på min telefon og iPad, at jeg kan Skype eller Facetime med mine kære, når jeg er på den anden side af jordkloden, at jeg kan holde kontakt og chatte med mine gamle klassekammerater fra realskoletiden via Facebook, og at jeg kan tage billeder på min mobil og straks overføre til mine børnebørn. Og samtidig med alt dette gemmer jeg vel og mærke det hele i ”skyen”, så jeg kan se det fra alle mine enheder og ikke mister det, hvis telefonen bliver væk. Jeg skal ikke længere vente på, at filmen i kameraet bliver fremkaldt og printet på papir for så at sende et eksemplar med posten. Jeg behøver nu ikke at stå i kø i billetlugen ved DSB, men køber i stedet mine billetter til tog og metro via apps. Jeg går nu i netbanken og ordner, hvad der skal ordnes, og betaler de 50 kroner, som jeg skylder min veninde, med MobilePay. Og mere endnu, for på min smartphone lytter jeg også til min yndlingsmusik når jeg cykler, og holder mig opdateret på dagens nyheder.

Tema

på vigtigheden af oplevelsen af nærvær, samtale og interesse for andre mennesker. Vi skal huske at se folk i øjnene, bevare det menneskelige, og vi skal huske fornøjelsen af en god diskussion – ansigt til ansigt. Digitaliseringen er her, bliver her og vokser sig mere omfattende dag for dag. Den bliver vildere og vildere, og påvirker i høj grad vores jobs og ændrer vores egen og kundernes adfærd. Men digitaliseringen er bestemt ikke kun en trussel, det er også en spændende mulighed, som gør os i stand til helt nye og fantastiske ting, giver os muligheder, der for blot 40 år siden ville have virket som ren magi, hvis man dengang havde fået stukket en smartphone i hånden. På samme måde vil digitaliseringen 40 år ude i fremtiden uden tvivl være nærmest magisk, hvis vi så den i dag.

Brug med omtanke og se muligheder Jeg er dog stadig så gammeldags, at jeg ikke blåøjet tager imod det hele uforbeholdent. For der skabes en afhængighed af de digitale muligheder og medier, og jeg advarer mod at man totalt fordyber sig i den digitale verden og måske taber opmærksomheden på den nære omverden og de mennesker, den rummer. Vi skal huske

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 5

Tema Udvikling

k gi Hvor hen? Gerda

For et år siden var de digitale forsikringsselskaber Gerda Nielsens Familie Forsikringer og NEXT ude at proklamere, at de ville bringe konkurrence til det traditionelle forsikringsmarked med deres nye digitale tilgang – men hvad skete der egentlig? Både Gerda Nielsens Familie Forsikringer (GNFF) og NEXT er nogle af de nyeste skud på stammen i forsikringsverdenen. Begge er digitalt baserede forsikringsselskaber – eller måske rettere salgsselskaber – hvor GNFF har specialiseret sig i de såkaldte mikroforsikringer, såsom identitetstyveri-, dæk- eller nøgleforsikringer, mens NEXT holder sig til de mere traditionelle forsikringer af villa, Volvo og vovhund. De to selskaber tegner ikke selv forsikringerne, men er i realiteten agenturer for henholdsvis AIG og NEM Forsikring. Højt at flyve – dybt at falde? ”Vi har en forventning om, at vi lige så stille over de næste to år vil sætte os på 40 pct. af markedet”, udtalte Michael Buchholz, administrerende direktør i GNFF, i december 2013 til Berlingske Business. Han erklærede dermed krig mod de traditionelle selskaber. Hos selskabet NEXT var de lidt mere moderate i deres udtalelser, da de over for dagbladet Børsen sagde, at de regnede med 50.000 kunder inden for de første to til tre år. Men hvordan går det så for de to selskaber her godt et år efter? Det har desværre ikke været muligt at få oplyst, hvad de konkrete kundeantal er

6 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

hos selskaberne. GNFF har ikke besvaret DFL’s forespørgsel, mens man hos NEXT ikke ønsker at oplyse tallene af ”strategiske grunde”. Dog fortæller Pelle Martin Smidt, administrerende direktør hos NEXT, at man oplever, at der generelt bliver taget godt imod den digitale model. Hver måned får omkring 35.000 danskere beregnet en pris på deres forsikring hos NEXT, og Pelle tilføjer: ”Vores interne statistikker viser, at 70 pct. af alle indtegnende kunder selv klarer den hele vejen igennem vores selvbetjening helt uden vores hjælp og dermed uden menneskelig berøring. Dét er for mig en tydelig bekræftelse på, at vores koncept virker”. Der er altså masser af optimisme at spore hos NEXT. Langt fra målet? Ifølge Danmarks Statistik har der siden 2010 været omkring 2,6 millioner husstande i Danmark, og da en undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring og Pension fra 2010 viste, at 13 procent af de danske husstande ikke var forsikrede, så skulle GNFF med deres målsætning på 40 pct. af forsikringsmarkedet gerne have omkring én million kunder i slutningen af 2015, mens 50.000 kunders målsætnin-

Af Diana Bengtsen

gen hos NEXT kun udgør lidt under 2 pct. af den samlede kundeandel. På webstedet iforsikring.dk findes hverken NEXT eller GNFF dog blandt de 20 største forsikringsselskaber i Danmark, og her gælder det at selskaberne i bunden af top 20 listen kun har en samlet kundeandel på 0,4 pct. Det svarer til, at de forsikrer færre end 20.000 mennesker. Der tegnes naturligvis mange andre typer af forsikringer, men hvis succesen var hjemme for de to selskaber, så var de nok kravlet ind på listen. Endnu ikke den store konkurrence Hos Topdanmark oplever man endnu ikke den store konkurrence fra de nye selskaber, fortæller Thomas Enna, som er forretningsudviklingschef i Topdanmark. ”Vi kan ikke se, at der er sket nogen som helst omfordeling i kundeantallet. Hverken i forhold til de kunder, vi har taget eller de kunder, som vi har mistet. Vi kan altså – ud fra vores tal – ikke se, at kunderne skulle være gået over til de digitale selskaber”, fortæller han. Thomas mener imidlertid, at de nye selskaber sagtens kan bringe noget nyt med sig på forsikringsmarkedet: ”Konkurrencen på forsikringsmarkedet er jo generelt meget stor. Der er mange selskaber med meget forskellige forretningsmodeller. Hvor nogle selskaber er rigtige gode til at være forankret i det lokale, så er andre gode til at have stordriftsfordele og

Udvikling

lægger derfor et stort markedspres. Og så er der dem, som er gode til at drive deres forretning gennem de digitale medier, som nogle af de nye selskaber. Så der er mange forskellige tilbud til kunderne, og det er jo rigtig positivt”, siger Thomas. Han tilføjer i forhold til selskabernes ambitioner omkring antal kunder: ”De (red. GNFF og NEXT) kom med nogle meget markante udtalelser og for at være fuldstændig ærlig, så var vi meget overraskede over deres optimisme. Det var overraskende, at der var nogen, der på den måde mente, at de kunne ændre konkurrencesituationen så markant på meget kort tid”.

sen som bedste forsikringsselskab blandt ’Danmarks mest digitale virksomheder’ både i 2013 og 2014, samt prisen for ’Danmarks bedste digitale kundeservice’ i 2014”.

Hos Codan ønsker de ikke at oplyse, om de ser de nye selskaber som konkurrenter, men Mads Houe, Codans pressechef, fortæller, at man dog ser internettet som en vigtig kanal til salg og service, hvor Codan forventeligt vil udvikle sig yderligere fremover. Hertil tilføjer han: ”Vi har vundet pri-

Hos Topdanmark prioriterer man også den personlige kundeservice højt, selv om man også her har en digital tilstedeværelse: ”Når du køber noget, som er sådan lidt svært håndgribeligt som forsikring, så har du behov for at kunne kigge et andet menneske i øjnene, som du får tillid til, og der-

Kundekontakten er stadig vigtig Mads understreger dog, at den digitale succes ikke betyder, at man hos Codan negligerer den personlige betjening: ”Mange af vores kunder sætter fortsat stor pris på muligheden for personlig betjening, så disse kanaler tilbyder og udvikler vi fortsat – parallelt med vores online-tilstedeværelse”, afslutter Mads Houe.

Tema

med har en større grad af troværdighed omkring det produkt, du køber. Samtidig tror jeg ikke, at vi som forbrugere endnu har vænnet os til, at en ydelse som forsikring skal sælges digital”, fortæller Thomas Enna, men afslutter: ”Men om det også forholder sig sådan om 5-10 år er svært at sige. Men når man på nuværende tidspunkt kommer med et tilbud, som er så markant anderledes, så vil det være svært i starten”. Så hvor Gerda Nielsens Familie Forsikringer og NEXT gik hen, det er endnu ikke til at vide. Begge selskaber er aktive og sælger forsikringer, og alle dem, DFL har talt med, ser det digitale aspekt som en vigtig del af det fremtidige forsikringsmarked. Men om de to selskaber når deres målsætning i år 2015 – og for alvor indtager en vægtig position på forsikringsmarkedet – står endnu uvist.

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 7

Tema Udvikling

Af Diana Bengtsen

Hvad kan den digitale generation? De er vokset op i en verden med smartphones, notebooks og tablets. De er vant til at have mange bolde i luften på samme tid – og arbejdet er ofte et sted for selvrealisering og personlig udvikling. Men hvad er det helt præcist den digitale generation kan ude på arbejdsmarkedet?

8 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

Udvikling

Vi er i en tid, hvor flere forskellige generationer er ude på arbejdsmarkedet samtidig. Ifølge Soulaima Gourani, en anerkendt virksomhedsrådgiver og foredragsholder, står vi i en tid, hvor vi i løbet af de næste år vil være helt op til fem forskellige generationer på arbejdsmarkedet samtidig. Fem generationer, der taler forskellige sprog på forskellige platforme med forskellige kompetencer, som skal arbejde sammen og udvikle virksomhederne i fælleskab. Soulaima fortæller til ’Med mere’, Selandias magasin til erhvervslivet, at man skal være særligt opmærksom på den nye digitale generation, som nu for alvor begynder at komme ud på arbejdsmarkedet. Y’erne og Z’erne: De to digitale generationer De to generationer, Generation Y (de 2535 årige) og Generation Z (de 15-25 årige), er i høj kurs hos virksomhederne ifølge en rapport, som er udgivet i et samarbejde mellem Finansrådet, DEA og CBS. ”De unge er i høj kurs, fordi de er få, veluddannede og mobile, samtidig med at de stiller nye krav til deres arbejdsliv og arbejdsplads. Kombinationen af disse udfordringer vil gøre det sværere for alle virksomheder at tiltrække og fastholde de dygtige unge”, konstateres det i rapporten. Soulaima Gourani går endda så langt som at spå, at virksomheder, som ikke kan rumme de forskellige generationer, vil dø inden for de næste ti år. ”I stedet for at holde de unge fra porten skal deres potentiale for at udvikle virksomheder udnyttes, så virksomheder kan bevæge sig ind i netværkssamfundet” sagde hun i november sidste år til ’Med mere’: ”Morgendagens vindere bliver dem, som har en strategi for at tilpasse organisationen til de unge. Men det er afgørende

for, at virksomheder i fremtiden kan overleve”, afslutter hun. Nye muligheder for virksomhederne Selvom den digitale generation kræver tilpasning ude i virksomhederne, så bringer de unge også en lang række af kompetencer med sig, som virksomhederne kan få et stort udbytte af. Eksempelvis er de unge vant til at have mange bolde i luften ad gangen. Informationshastigheden er accelereret. De er mere sociale og deler og samarbejder mere, men fordyber sig mindre. Forventningerne er mange til de unges digitale evner og måder at se verden på. For de unge er informationer og viden kun et par klik eller skærmberøringer væk, de er vant til at navigere i digitale fællesskaber og har derfor nemt ved at kommunikere med deres omverden. ”Det er tydeligt, at både Generation Y og Z kommer med en lang række nye kompetencer, som vi andre aldrig opnår, og som mange overser. Evnen til multitasking er mangedoblet, og evnen til at forstå networking og internationale muligheder eksempelvis crowdsourcing, gør de unge medarbejdere til unikke ressourcer”, fortalte Ulrik Blinkenberg, daværende administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforsikring, til Randsted i marts 2013. For Ulrik stod det klart, at hvis man vil have det optimale ud af fremtidens medarbejdere, så må man redefinere ledelsesbegrebet – og her vil evnen til at lede netværksorganisationer og rene digitale virksomheder komme i fokus. ”De virksomheder, der forstår at tiltrække, lede og udnytte generation Y og Z’s kompetencer, vil være fremtidens vindere” mener Ulrik Blinkenberg.

Tema

Mobilitet og udvikling i fokus Det er mobiliteten og den personlige og faglige udvikling som er i fokus for den nye generation af medarbejdere. ”De efterspørger jobs, der giver mening for dem, og hvor de har en stor grad af indflydelse på deres egen hverdag. De ønsker fleksible rammer, så de kan få arbejds- og privatliv til at balancere”, konkluderes det i rapporten fra Finansrådet, DEA og CBS. Derfor skal virksomhederne være i stand til at tilbyde jobs med spændende fagindhold og gode karrieremuligheder, og lederne skal kunne forklare medarbejderne fra den digitale generation, hvorfor og hvordan arbejdsopgaverne giver mening. Et friskt pust Hos Tryg var der ikke et sekunds tvivl, da DFL spurgte, om man var interesseret i medarbejdere fra den digitale generation: ”Svaret er entydigt ’ja’. Vi er meget interesseret i at ansætte folk fra den generation, da de kommer med nogle helt nye og anderledes kompetencer”, fortæller Bo Romme, HR-chef hos Tryg. ”Generationen kommer med et frisk pust, og de har fået den digitale måde at tænke på ind med modermælken, så for dem er det det mest naturlige i verden, at vi tænker digitalt, kommunikerer hurtigt og præcist og gennem nogle helt andre kommunikationskanaler end tidligere”, forklarer han og fortsætter: ”Os, som har været på arbejdsmarkedet længe, vi skal sætte os ind i et mindset om, hvordan kunderne tænker digitalt. Det behøver de ikke, for de har allerede det mindset”. Bo Romme understreger dog, at man ikke kan få det til at fungere uden at have de ældre generationer med: ”Vi kan under ingen omstændigheder gøre det godt, hvis vi kun

➤➤ FORSIKRING 6/2014 TEMA | 9

Tema Udvikling

➤➤ bruger de unge eller kun bruger de ældre”, siger han. Det er altså samarbejdet mellem de to grupper, som er rigtig frugtbart ifølge Bo: ”De ældre medarbejdere kan jo også lære de unge noget, og det er den synergi, der kommer ud af samarbejdet, som er vigtig. Synergien ved at bringe de to generationer sammen er vigtig for, at vi kan være en attraktiv samarbejdspartner og for hvordan kunderne ser på os udefra”.

munikere på, er det en kæmpe fordel at have ansatte, der er opvokset i den digitale verden. De har nogle kompetencer, som vi sætter pris på og som kommer de fleste af vore kunder til gode”, afslutter Martin Nielsen.

Gode til at kommunikere Samme tilgang har man hos GF Forsikring, hvor man også ser en stor værdi i de unge: ”Den digitale generation er naturligvis en interessant gruppe at beskæftige sig med. Når man ønsker at afspejle sig i den brede befolkning, skal man også have alle typer medarbejdere ansat, herunder også den digitale generation”, fortæller Martin Nielsen, koncernchef hos GF Forsikring.

Kompetencer, ikke alder Helt samme holdning finder man imidlertid ikke hos Topdanmark, hvor man ikke går helt lige så målrettet efter de unge og deres digitale evner, men i stedet interesserer sig for, om de har deres kompetencer på plads – eller om de har evnerne til at tilegne sig de nødvendige kompetencer: ”Selvfølgelig er det must at kunne begå sig digitalt, og her har de unge jo nok et lille forspring. Men de ældre generationer kan også sagtens tillære sig det. Selv min bedstefar havde f.eks. en facebookprofil”, fortæller Jacob Birck Hørdum, HR-konsulent hos Topdanmark.

I selskabet ser man, at de unge er gode til at kommunikere på mange forskellige niveauer, både digitalt og traditionelt: ”I disse tider, hvor de sociale medier spiller en stadig større rolle i vores måde at kom-

”Vi tænker ligesom alle andre fremadrettet. Og de unge er attraktive, fordi de jo er den næste generation af medarbejdere” forklarer Jacob og fortsætter: ”Men det er som sådan ikke deres alder eller digitale

»»» Personlig kontakt hitter Af Diana Bengtsen

Det kan være svært at kradse penge ind fra kunder, som er i restance. Medarbejderne i Kreditsekretariatet hos Alm Brand prøvede derfor en ny måde at få pengene hjem på, nemlig ved at tage personlig kontakt på telefonen. I september sad 41 medarbejdere i Kreditsekretariatet og ringede kanvas på pantebrevskunder, der var i restance med september-terminen. ”Det var sjovt at prøve kræfter af med noget nyt. Det gav lige et ’sug i maven’, inden jeg ringede op til den første kunde, men herefter gik det fint,” forklarer Jane Sørensen, som arbejder inden for inkasso hos Alm Brand, i en artikel i Alm Brand Avisen.

10 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

evner i sig selv, vi interesserer os for. Vi er interesseret i alle dygtige profiler – uanset alder”. De unge er generelt mindre loyale Sammenlignet med de tidligere generationer, så er de unge generelt mindre loyale i forhold til deres arbejdsplads. Det viser al forskning på området, og det er en tendens, som også Bo Romme kan bekræfte: ”Det er både en udfordring og en værdi, at de unge ikke er så loyale. Det stiller nemlig krav til os om at være en spændende og attraktiv arbejdsplads, og vi gør faktisk meget ud af det. Vi gør f.eks. alt for at holde på vores elever, når de er færdige. Næsten 95 pct. af vores elevindtag bliver her efter endt uddannelse og gør karriere hos os”, afslutter han. En lige så aktiv indsats for at holde på de unge har man ikke hos GF Forsikring: ”Vi gør ikke noget særligt for at holde på denne generation af medarbejdere. Derimod forsøger vi generelt at gøre GF Forsikring til en attraktiv arbejdsplads for alle vores medarbejdere, så de har lyst til at blive hos os”, afslutter Martin Nielsen.

Erfaringerne fra dagens kanvas, hvor de 41 medarbejdere uanmeldt ringede restancekunderne op, lød, at de fleste af kunderne tog opkaldet rigtig pænt. Den menneskelige kontakt blev en kæmpe succes og skaffede 1,8 millioner kroner hjem, hvilket svarer til 55 pct. af de samlede restancer i september. I telefonen fik kunderne tilbudt ”fri lejde”, hvor de kunne slippe for at betale rykkegebyr, hvis de betalte inden fem dage. Samtidig blev de tilbudt at gå fra kvartalsbetaling til månedsbetaling så betalingerne fremover bliver i mindre portioner. Selv om forsøget her drejede sig om pantebrevskunder viser det, at en personlig kontakt virker bedre end breve og mails – ikke mindst, når den kombineres med et godt tilbud.

Udvikling

Tema

Nye kompetencer kræves af fremtidens børn Hvis du troede, at det først og fremmest var vigtigt, at dit barn lærte at skrive, regne og læse, så kan du godt tro om igen. Af Diana Bengtsen

Faglige kompetencer er godt, men der er ni andre typer kompetencer, der er vigtigere, at dit barn lærer, hvis det skal kunne begå sig og få succes i fremtidens samfund. Det mener Anne Skare Nielsen, som er fremtidsforsker ved Future Navigator. Anne Skare Nielsen har skrevet et blogindlæg på webstedet denoffentlige.dk,

som er en platform for nyhedsformidling, debat, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor. Her skriver hun, at fremtidens samfund vil være drevet af fem centrale kræfter, hvoraf særligt ti kompetencer er vigtige at have med i bagagen – og her kommer skrivning, regning og læsning ind på en bundplacering, nemlig på tiendepladsen. De faglige egenskaber ryger i baggrunden Selvfølgelig er det godt at kunne læse, skrive og regne, men det er på ingen måde et must. I fremtiden kan man nemlig klare sig fint uden, da vi er på vej væk fra tekst, tal og manualer og går imod grafik, video, tegning og intuitive systemer, skriver Anne.

Til gengæld bliver de sociale kompetencer og kreativ tænkning i langt højere grad de kompetencer, man skal fokusere på i opdragelsen af de små poder. Det gælder i langt højere grad om at kunne indgå i fælleskaber, være proaktiv, kunne rekreere sig selv, se sammenhænge, illustrere og have overblik. De almindelige basale skolekundskaber kommer ikke til at blive en så vigtig del af barnets opdragelse og dannelse, da vi får systemer, der klarer disse praktiske ting for os. ”Det styrker selvtilliden, hvis man har styr på de basale færdigheder, men det er et nice-to-have, ikke et need-to-have”, konkluderer Anne Skare Nielsen.

»»» Fremtidens ti kompetencer Dygtighed – som består af teknik, metode og vedholdenhed. Det handler om evnen til at arbejde disciplineret, lære mange teknikker og at gøre teknikkerne til en del af ens egne metoder.

Proaktiv projekttankegang – i fremtiden skal vi være proaktive og være vores egne iværksættere. Det handler om være foregangsmænd og skabe sit eget.

Dedikerede fællesskaber – man skal kunne indgå i fællesskaber og skabe samt indgå i lange, sunde, konfliktfyldte relationer. Succes vil fremover måles på “impact” – ens evne til at bidrage positivt i et fællesskab.

Dyb social intelligens – med charme, selvtillid og lækkert hår bliver alting meget nemmere. Man skal kort sagt have de sociale kundskaber på plads.

Lære, aflære, genlære – det gælder om at lære, hvordan man lærer bedst og så være parat til at aflære og genlære ting i en konstant forandrende verden.

MBS – står for den balance mellem Mind, Body og Soul, som er vigtigt i fremtidens samfund, lære at skabe balance i ubalanceret samfund.

Syntese – man skal kunne skabe overblik, se sammenhænge og finde mening.

Tænke stort – Det er vigtigt at kunne tænke stort og bevare den visionære skabertrang. Selv om vi ikke alle er kreative og rebeller, så skal vi kunne bakke op om dem, der er.

“Speak data” – man skal have en eksperimentel, videnskabelig tilgang til verden, kunne lave research og tjekke fakta, være åben over for feedback og konstruktiv kritik.

Læse, skrive, regne og tale fremmedsprog – ja, der skal være styr på de basale færdigheder. Men de er ikke længere nødvendige, for i fremtiden kan man klare sig fint uden.

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 11

Tema Udvikling

JOBB FORSVI Det gode budskab er, at vi om tyve år ikke behøver at tænke så meget på outsourcing og outshoring af vores arbejdspladser. Det dårlige budskab er, at det skyldes at arbejdspladserne ganske enkelt forsvinder. Ja, vi ser et godt stykke ud i fremtiden, men udviklingen er i gang.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

Der var et indslag i tv-nyhederne for nylig, hvor en amerikansk byggemarkedskæde viste en ny ekspedient-robot, der kunne tale med kunderne, se ting, de viste frem og i øvrigt tale flere forskellige sprog. Sådan en mandshøj og ikke særligt menneskelignende robot ser vi ikke mange af, når vi herhjemme suser gennem byggemarkedet eller butikkerne, men de kommer. Ud over salgsassistent-robotten er der også fremvist indkøbsrobotter med indbygget indkøbsvogn, hjemmehjælpsrobotter og mange andre. Fælles for dem er, at de alle ligner hvad de er: Robotter.

12 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

Men bag stadig flere kundeservice- og rådgivningsfunktioner vil vi i de kommende år se robotter overtage jobbene. Ikke mandshøje, støvsugerlignende tingester med blinkende øjne, men intelligent software, der er i stand til at lytte, forstå og tale til kunder, rådgive om produkter og ydelser, og på brøkdele af et sekund beregne tilbud og sende forslag til kunden. Det hele sker over nettet og/eller telefonen, og det bagvedliggende computersystem kan stå et vilkårligt sted i verden. De usynlige robotter ”Den løbende udvikling inden for kunstig intelligens – AI – og mønstergenkendelse

betyder, at vi vil få stadig mere intelligente systemer, der kan høre, se, forstå og tale med mennesker. Inden for fremstillingsvirksomheder er ingen i dag overraskede over at se robotter i produktionen, men vi kommer til at se stadig flere områder inden for servicefagene, som kan håndteres af computere”, forklarer Torben Schenk, Policy Officer. Torben Schenk arbejder hos UNI Europa, der er den europæiske del af den verdensomspændende faglige organisation UNI Global Union, som repræsenterer 20 millioner ansatte i de private servicefag. UNI Europa arbejder bl.a. med at sikre, at EU politikerne i Europaparlamentet og Kommissionen har opmærk-

Udvikling

Tema

ENE

NDER Torben Schenk.

somhed på forholdene i servicefagene, herunder digitaliseringens indflydelse på vores arbejdspladser. Også DFL er medlem af UNI. ”Der er udført forskning på University of Oxford omkring digitaliseringens betydning for amerikanske arbejdspladser, og ved at se på jobindhold og sammenholde det med den teknologiske udvikling kunne forskerne regne sig frem til, at 47 pct. af de amerikanske arbejdspladser vil forsvinde inden for de næste tyve år. Forskningen kan ikke overføres direkte til Europæiske forhold, men tallene vil stadig være markante: En finsk undersøgelse antyder, at her vil ca. 35 pct. af jobbene forsvinde. Undersøgelsen fortæller dog ikke noget om, hvor mange nye typer jobs, der vil opstå i samme periode”, understreger Torben Schenk. Men hans oplysninger er tankevækkende hvis ikke ligefrem foruroligende. De siger noget om, at fokus på kompetencer bliver altafgørende, for vi mennesker ender med at skulle tage over, hvor computersystemerne ikke slår til: Når der opstår problemer, ved meget komplekse eller specielle opgaver og andet, hvor menneskers viden og erfaring kan håndtere ting, som maski-

nerne må give op over for. Men det bliver stadig færre. Enorme ændringer Ikke nok med, at der forventes store konsekvenser af digitaliseringen inden for servicefagene, herunder forsikringssektoren, så kommer vi til at se voldsomme ændringer af vores måde at arbejde og leve på. Torben Schenk fortæller om den udvikling der tegner sig omkring vores privat- og arbejdsliv: ”Inden for få år behøver du ikke længere at gå i butikker for at købe ind. Du kommunikerer med din diætist via en app, får gode råd og anbefalinger, hvorefter app’en kontakter din ’smartfridge’ – dit intelligente køleskab – for at høre hvad du har i det og regne ud, hvad du mangler for at kunne lave det anbefalede aftensmåltid. Herefter kontakter app’en et online-supermarked og bestiller de manglende varer til levering hos dig. Fremtidens forbruger behøver ikke at gå uden for en dør”, forklarer Torben Schenk. Den samme udvikling ser han komme i arbejdslivet, hvor stadig flere opgaver kan håndteres via bl.a. crowdsourcing. Det betyder, at mange leverandører kan

byde ind på en standardopgave og selskabet kan så vælge den, hvor de får opgaven udført billigst. Leverandørerne kan være enkeltpersoner eller virksomheder, og de kan befinde sig overalt på kloden. Hvor skal vi mødes? ”En konsekvens af udviklingen på både privat- og arbejdsfronten kan blive markante ændringer af vores sociale liv. Når vi ikke længere møder naboerne i butikken på hjørnet eller kollegaerne på arbejdspladsen, hvordan får vi så opfyldt vores sociale behov – og hvordan kan vi klare os uden den inspiration og de gode råd, som vi får fra dem vi møder?”, spørger Torben Schenk. Og han har ikke selv svaret, men er overbevist om, at de kommende ca. tyve år vil byde på store ændringer i vores liv. I UNI Europa arbejder man på at sætte disse emner i perspektiv hos de faglige organisationer og over for beslutningstagerne i Europa, således at man kan iværksætte undersøgelser og forskning, der belyser udviklingen. Dermed kan politikerne måske hjælpe til at styre samfundsudviklingen i en retning, hvor den uundgåelige digitale udvikling ikke vil føre til ledighed og isolation.

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 13

Tema Udvikling

Kom med på de sociale

PLATFORME Facebook, Google+, Twitter, Instagram, LinkedIn og sådan kunne man blive ved. Mulighederne for at interagere på sociale platforme er nærmest uendelige. Er du endnu ikke aktiv på de sociale platforme, så kast dig bare ud i det – det kan være sjovt og spændende, og knytte dine venner og bekendte tættere til dig.

i stadig flere af Googles tjenester og applikationer. Således kan man automatisk få backuppet sine mobilfotos til Google+, der også væver sig sammen med Youtube og Gmail. De fleste it-brugere anvender mindst en Google-tjeneste, og Google+ er derfor nærmest umulig at komme uden om, men behøver ikke at bruges aktivt.

Af Diana Bengtsen

Twitter Her har du en oversigt med de mest populære sociale platforme, men der er mange flere og der kommer stadigt nye til. Kommunikation på nettet kan på en og samme tid virke skræmmende og overvældende, hvis man aldrig har begivet sig ud i det før, men de sociale platforme bider ikke, og fordelene ved at være aktiv kan være store, hvis man bruger dem rigtigt. Mange holder sig tilbage, fordi man ikke ønsker at blotlægge sit liv på nettet, men sådan er det ikke. Man bestemmer helt selv hvad man vil, og hvordan man ønsker – eller ikke ønsker – at kommunikere. Det vigtige er, at man sætter sig ind i brugen af det eller de netværk, man ønsker at bruge. Facebook Facebook er i dag den mest anvendte sociale platform med omkring 900 millioner aktive bruger på verdensplan. Facebook er et socialt netværk, hvor man kan holde

14 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

kontakten med sine venner, bekendte og dyrke netværk omkring fælles interesser, virksomheder og meget andet. Samtidig er Facebook ideelt til at debattere emner, der interesserer én, følge forskellige grupper eller sider og komme med statusopdatering om ens hverdag. Når du har oprettet dig, kan du indstille din profil, så du selv styrer, hvor mange og hvem, der skal have mulighed for at se det indhold, du lægger op. Google+ Den næststørste sociale platform er Google+ (eller Google Plus), som Google angiver har 540 millioner aktive brugere af mindst én Google+ service, mens ca. 300 millioner aktivt lægger indhold i tjenestens ’strøm’ af nyheder og posteringer. Hvor man i starten så Google+ som en konkurrent til Facebook, så er tjenesten i dag blevet et ’socialt lag’, der væves ind

Twitter kan bedst beskrives som en statusopdateringstjeneste, hvor du kan skrive en sætning og sende den ud på nettet. Faktisk er det en form for netværk-SMS, for hver besked kan være på op til 140 tegn. I beskeden kan du kort kommentere eller linke til en spændende artikel, du har læst, dele dine tanker eller skrive om en idé, du har fået. Disse små statusopdateringer kaldes tweets. Når du følger andre, så kommer deres tweets automatisk op på din forside, kaldt ’hjem’. Twitter er ideelt til at holde dig opdateret omkring de mennesker og emner, du interesserer dig for. På Twitter bruger man ofte hashtags (# stigetegn), som er med til at angive det emne, ens tweet handler om. I Danmark er Twitter ofte brugt blandt politikere, medier og meningsdannere – og det mest anvendte hashtag i Danmark er #dkpol, som står for dansk politik.

Udvikling

LinkedIn LinkedIn er en social platform med fokus på dit professionelle liv og karriere. LinkedIn er derfor et oplagt karriereværktøj, hvor du opbygger og vedligeholder erhvervsmæssige relationer og netværk. Platformen er ideel, når du er jobsøgende eller selv vil rekruttere nye medarbejdere. Det er et socialt netværk, hvor du har en profil med et online CV. I modsætningen til f.eks. Facebook er det ikke elementer fra privatlivet, du deler, men nyt fra din karriere og din virksomhed. På LinkedIn kan du skabe forbindelser eller forbinde med andre brugere i netværk om alle tænkelige emner, og du kan også melde dig ind i grupper, målrettet dit fagområde, hvor der

Tema

kan blive slået jobs op eller udvekslet viden omkring nye tendenser inden for dit felt.

nem billeder, og hvor man kan søge billeder frem efter emner.

Instagram Instagram er en social platform, hvor du kan lægge billeder op og evt. behandle dem med forskellige effekter. Billeder kan lægges op direkte fra din smartphone eller hentes fra et digitalkamera og knyttes så til din Instagram profil. Når du lægger et billede op, tilføjer du nogle hashtags (# stigetegn) til dit billede, som markerer, hvilke emner dit billede omhandler. De, som følger dig på Instagram, kan se dine billeder og kommentere eller ’like’ dem. Instagram er således en slags fotodagbog, hvor du formidler din oplevelse eller historie gen-

Pinterest Pinterest er blandt de nyere sociale platforme. Det er en stærkt voksende platform, hvor du kan ’pinne’ de ting, du kan lide eller interesserer dig for på en virtuel opslagstavle kaldt et Pinboard. Det kan du så dele med de andre Pinterest brugere, der følger dig. Det smarte ved at ’pinne’ er, at mange kan finde dine billeder og så ’repinne’ (videresende) dem, hvis de synes om dem. Denne ’viderepinnen’ kan give rigtig mange ’hits’ og bruges også af virksomheder til en slags reklame for deres varer og tjenester.

Digitale medier side stilles nu med de trykte I Norge vil man fra 2016 og frem til 2021 påbegynde en omstilling, hvor man i fremtiden vil sidestille digitale og trykte medier. Som det er i dag betales der ikke moms på de trykte udgaver af de norske aviser, mens der er en moms på 25 pct. på de digitale udgaver af aviserne. Men det ændres fra 2016, hvor momsen på de digitale aviser nedsættes til otte procent. Med det nye tiltag er det hensigten, at momsen for de trykte aviser over en femårig periode skal hæves til at blive samme 8 pct. som den nye digitale momssats. Norge ønsker dermed at sidestille digitale og trykte medier, så papirudgaverne ikke gives særlige fordele eller udgiverne kan holde kunstigt lave priser. I Norge skal nyheder i fremtiden koste det samme, uanset hvilken platform forbrugerne ønsker at læse dem på, og det lyder da logisk. Tager man ydermere miljøpåvirkningen fra papiraviser i betragtning, kan der være god fornuft i ikke at give dem særligt attraktive vilkår.

Facebook kan forudsige kærlighed Når man har “big data” om millioner af mennesker, hvor man kender deres civilstatus, læser deres statusopdateringer og kommentarer og kan forbinde dem, der kender hinanden – hvad kan man så bruge det til? Jo, måske til at forudsige kærlighed. Kigger man på de enorme datamængder om menneskers adfærd på Facebook, så sker der markante ændringer i menneskers adfærd på systemet, hvis to Facebook-brugere går hen og bliver forelskede. De seneste 100 dage før forholdet faktisk starter, sker der nemlig en kraftig forøgelse af posteringer mellem dem, der er ved at finde sammen. Når man så er blevet et par, og man har annonceret det på Facebook, så falder online interaktionen mellem de to personer markant – måske fordi det lykkelige par i stedet bruger tiden sammen. Hvis Facebook derefter analyserer på de ord, som de nybagte par bruger, så stiger andelen af positive og glade ord markant og stabiliserer sig derefter på et højere niveau end før forholdet. Så spørgsmålet er, om det næste bliver, at man med de ufattelige datamængder i Facebook kan forudsige hvilke par, der kan opnå evig kærlighed og lykke. Og dette ville vel egentlig ikke være så tosset endda - medmindre den udkårne altså bor på den anden side af kloden…

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 15

Tema Udvikling

Mod strømmen Mange mener, at det er en fordel for alle, hvis kunderne gennes over på nettet og betjener sig selv via digitale løsninger. Men alle kunder er ikke ens, og heldigvis er der også selskaber, som tør gå mod den digitale strøm og satse på god gammeldags kundeservice. Af Lotte Kronholm Sjøberg

Selskaberne holder kortene tæt til kroppen, når det drejer sig om forsøg og nye tiltag, som kan give dem en konkurrencefordel. Der gennemføres undersøgelser og afprøves nye arbejdsformer stort set alle steder, ikke mindst inden for kundeservice. Kundeservice eller kundecenteret er dér, hvor man virkelig møder sine kunder og gerne skal give dem en god oplevelse, så de forbliver kunder og også gerne fortæller deres nabo, at de har fået en god behandling. Men hvis en kundeserviceafdeling har stramme ”salgsmål” og eksempelvis kun kan bruge få minutter pr. kunde, for at kunne holde et mål om antal samtaler pr. dag, så er situationen den, at servicemedarbejderen må styre samtalen og kunden bliver gennet rundt, så medarbejderen kan komme videre. Og det skal gå stærkt,når der er mange mål der skal nås, og når de opsatte skærme med medarbejdernes navne på lyser rødt i lokalet, fordi det lige skal gå lidt hurtigere.

16 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

Det er der gjort op med hos nogle selskaber, hvor man som forsøg eller mere permanent har fjernet salgsmål, mål for antal kundesamtaler og for samtalernes længde. Det betyder, at medarbejderne nu kan lade kunden styre samtalen og lade den tage den tid, som kunden ønsker at den skal tage. En ny vej frem Blandt DFL's medlemmer er der flere som er involveret i forsøg, hvor alle mål er fjernet til fordel for en kundestyret proces. Der er typisk tale om forsøg, som har været flere år undervejs, og er særdeles grundigt forberedt. Fokus er dog ikke kun alene på at skabe en kundestyret proces, men også på at skabe en mere effektiv arbejdsgang, hvor antallet af medarbejdere, som er involveret i en given kundesag, minimeres – helst helt ned til en enkelt medarbejder, der således skal kunne håndtere alle aspekter af en kundes sag. Det har til hensigt at

kunne give kunderne bedre og hurtigere svar, og at minimere den tid det tager f.eks. at færdiggøre en police eller en skadessag. Mere tilfredse kunder? Det store spørgsmål er, om det så gør nogen forskel i praksis – hvad viser forsøgene? Selskaberne ønsker ikke officielt at udtale sig om sagen, men det antydes dog, at man får en del positive tilbagemeldinger fra kunder, som har sat pris på den service de har fået. Den bedre tid til samtaler kan også have den positive virkning, at kunderne får afdækket deres behov mere grundigt, og derfor kan få bedre rådgivning og i sidste ende et bedre og mere målrettet produkt tilbudt. Men det hele handler ikke kun om kunderne, for den ’målløse’ kundeservice ændrer jo også arbejdssituationen for medarbejderne. Når der ikke længere skal jages efter målsætninger og antal, så kan der

Udvikling

blive mere ro over arbejdet og tilfredsheden blive større. Det kræver dog på den anden side, at medarbejdernes kompetencer er i top, når man skal rådgive om alle kundens forhold og have overblik over alle selskabets tilbud til en given kunde. Hertil kommer så det, at medarbejderen er klædt på til at lade kunden styre forløbet af samtalerne, men naturligvis stadig sikre, at man blive på sporet og når frem til en løsning eller et tilbud. Hvad skal jeg lave? En medarbejder i en af de nye forsøgsordninger forklarer til Forsikring, at det tog lidt tid at vænne sig til den nye arbejdsform,

når man er vant til at jagte et salg med blikket på stopuret. Så den første tid kunne man godt sidde og tænke på, hvad man dog skulle lave i denne uge. Men den nye arbejdsform er hurtigt blevet hverdag, og i dag forklarer medarbejderen, at den nye form giver bedre kundebetjening, større tilfredshed og fokus på kundens behov frem for på salgsmedarbejderens mål. Melding er nu, at man som medarbejder bliver rigtig glad for at arbejde uden salgsmål eller andre mål, det giver mere spændende udfordringer – ikke mindst på de faglige kompetencer – og man får virkelig brug for, hvad man lærte på Forsikringsakademiet. Resultatet er, meldes det ud,

Tema

at både kunden og medarbejderen bliver mere tilfredse. Stof til eftertanke På denne baggrund – glade kunder og tilfredse medarbejdere – burde valget jo være let for ledelsen af selskaberne. Alligevel ser det ikke ud til, at selskaberne er ved at lægge deres kundebetjening om, selv om dette ser ud til at være en rigtig win-win situation, hvor der tilmed kan opnås effektivisering gennem mere rationel kundeservice og muligheder for mersalg gennem det bedre kendskab til kundernes situation.

Vi udleverer gerne os selv Bruger du Facebook, Snapchat eller Instagram? Hvis ja, så har du selv givet disse apps tilladelse til at følge med i enhver lille ting, du foretager dig på din smartphone, tablet eller computer. Når du installerer og bruger disse apps, giver du nemlig firmaet bag programmerne tilladelse til både at kunne rode rundt i dine sms’er, kalender, kontakter og billeder – og de kan tilmed via GPS’en i mobilen holde øje med, hvor du befinder dig. Netop dét kritiseres af Forbrugerrådet Tænk i en ny video, de har kaldt ’Hvis din bagerjomfru var en app’, hvor de åbent spørger: ”Giver du uden kvaler dine apps lov til at snage i dine oplysninger? Og ville du finde dig i det i den fysiske verden?”. Resultatet af deres lille undersøgelse kan ses i videoen, og

konklusionen er klar: Ingen af kunderne var parate til at udlevere private oplysninger, når de købte morgenbrød. Men vi har ikke samme kritiske tilgang i vores brug af apps, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. ”Som forbruger skal man spørge sig selv, om det her er en platform, man vil bruge og har tillid til. Sige man ja til det, siger man også ja til at sælge sig selv til fx Facebook, og at de kan bruge ens data. Det er spillereglerne. Man får en gratis tjeneste og betaler med sine data”, fortæller Peter Kruse, sikkerhedsekspert hos CSIS, til Berlingske. Videoen kan ses på Youtube (Søg på ’hvis min bagerjomfru var en app’) eller find den hos Forbrugerrådet Tænk.

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 17

Tema Udvikling

Den største IT-tru Du er selv den største IT-trussel for dit selskab. Langt størstedelen af alle angreb på selskabernes IT-systemer kan undgås med enkelte midler, hvis blot du selv er lidt opmærksom.

Af Diana Bengtsen

For selskabet er det ubetænksomme medarbejdere, som er den største trussel mod datasikkerheden. Mange bruger f.eks. det samme kodeord både til Facebook, e-mailen og arbejdsserveren. Flere og flere selskaber oplever udfordringer med deres IT-sikkerhed, fordi hackerne bliver stadig dygtigere. Derfor er det vigtigt, at IT-systemerne har en høj sikkerhed og at udviklingen af sikre løsninger og håndtering af følsomme data er i højsædet. ”Den største trussel i forhold til almindelige brugere er, at hackerne er blevet utrolig dygtige til at narre os. Og de værktøjer, de bruger til at angribe med, er fantastisk avancerede og farlige. Det betyder desværre, at man nemt kan blive udsat for identitetstyveri, få stjålet ens kreditkortoplysninger eller blive udsat for afpresning. Man risikerer også nemt at blive brugt som middel for kriminelle eller andre, til at få adgang til ens selskab og netværk”, forklarer Jacob Herbst, IT-sikkerhedsekspert hos Dubex, et firma specialiseret i forretningsorienteret IT-sikkerhed. Det er da IT-afdelingens ansvar? ”IT-sikkerhed bliver ofte opfattet som noget teknisk, komplekst og uforståeligt, som brugerne regner med, at andre har styr på. Men faktisk har alle medarbejdere et ansvar for at sikre organisationen og udvise ansvarlig opførsel i forhold til it-sikkerheden”, mener Jacob og fortæller videre: ”Mange medarbejdere tænker ikke over, at de har adgang

18 | FORSIKRING 6/2014 TEMA

til masser af følsom information. Netop derfor bruger de IT-kriminelle ofte den almindelige medarbejder til at få adgang til virksomhedens netværk”. De kriminelle gør særligt brug af en metode kaldt ’social engineering’, hvor de bruger de sociale medier til at hente oplysninger om medarbejderne, som de så bruger til at sende en målrettet phishing-mail, hvor medarbejderen opfordres til trykke på et link, som umiddelbart virker harmløst - eller måske modtager en mail, der ser ud til at komme fra en offentlig instans, hvor man bliver opfordret til at tilbagesende følsomme oplysninger. ”Vi har set eksempler på mails fra ’IT-afdelingen’, hvor brugeren bliver bedt om at

Udvikling

Tema

ussel er dig selv! sende sit kodeord til et bestemt system eller logge ind på sider uden for virksomheden. Det vil en IT-medarbejder aldrig bede om, ligesom banken aldrig vil bede om ens kreditkortoplysninger”, understreger Jacob. Det gælder altså om, at man husker at stoppe op og tænke ’er det her for godt til at være sandt?’, inden man klikker. Gode råd til bedre IT-sikkerhed Der er nogle klare udfordringer omkring IT-sikkerheden, som ikke bliver mindre de kommende år, og ifølge Jacob er noget af det vigtigste, at man underviser brugerne i at udvise agtpågivenhed, som basalt set starter ved at man tænker sig om og bruger sin almindelige sunde fornuft: ”Vi ville jo aldrig udlevere nøglen til vores hoveddør til en

fremmed mand, men på nettet udviser folk ikke samme omtanke”, tilføjer han. Og vi skal begynde at tænke over IT-sikkerheden i en tidlig alder, mener Jacob. ”Vi har gennem de sidste 15-20 år været gennem en digital revolution, hvor IT er blevet et grundelement i vores tilværelse. I skolen lærer vi vores børn at køre sikkert på cykel, men vi lærer dem ikke at bruge IT på en sikker måde” siger han, og vurdere herefter: ”Skal vi generelt have et højere sikkerhedsniveau, er det vigtigt, at vi starter tidligt, og det er noget, vi bør starte på allerede i skolen”.

»»» Det kan du gøre som bruger: • IT-sikkerheden starter hos dig: Udvis almindelig sund fornuft og omtanke • Vær opmærksom på phishing-mails. Klik ikke på links i e-mails og oplys ikke dit kodeord eller lignende • Brug sociale medier med fornuft og omtanke. Offentliggør ikke personlige informationer, og begræns informationer om rejser samt hvad du arbejder med • Undgå at bruge andres USB-nøgler – de kan indeholde virus og andet skidt • Kontakt din IT-afdeling hvis noget ser forkert ud. Og følg deres retningslinjer, som jo tjener et godt formål

»»» De lidt mere tekniske råd: • Undgå at installere software fra internettet, særligt hvis du ikke kender producenten • Husk jævnligt at tage backup af alle dine data • Udnyt de sikkerhedsværktøjer du har til rådighed. Antivirus er stadig vigtigt • Hent altid de seneste sikkerhedsopdateringer til din computer

FORSIKRING 6/2014 TEMA | 19

Fagligt

At grine gør godt – ELLER NOT Det er skønt at grine, og mange forskere har forsøgt at påvise en sammenhæng mellem humor og helbredelse.

Vi kender den alle sammen. Følelsen efter et latteranfald minder lidt om den, der kommer efter en løbetur – fred og ro i krop og sjæl. Men hvorfor? Hvad er det der sker i kroppen, som gør så godt?

Humor forkorter livet Man har lavet nogle videnskabelige forsøg, der tager udgangspunkt i, at humor forlænger livet. Men selvom det er det vi alle tror, så peger resultaterne i en anden retning. Mennesker med humor har højere dødelighed.

Flere forskere har kigget på det, dog uden at finde et svar. At definere humor, munterhed eller humoristisk sans er en stor udfordring. Det er jo noget, hver enkelt kan tolke meget forskelligt.

For eksempel har man fulgt 1.200 personer, der i 1920 var 10 år gamle, og i de følgende 70 år, for at finde ud af, om personlige egenskaber hos deltagerne havde indflydelse på livslængden.

Af Suzanne Friis

»»» Det sker i kroppen Når du knækker sammen af grin, giver du kroppen motion. Man kan kalde et latteranfald for ’lettere workout’. Puls og blodtryk stiger og falder igen, du trækker vejret hurtigt og ilter blodet. Dine muskler, bl.a. i maven, trækker sig sammen. Kroppen udskiller muligvis endorfiner til blodbanen - et naturligt morfinlignende stof, der dæmper blandt andet smerter og giver en følelse af velvære.

»»» Det sker i hjernen Humor aktiverer områder i hjernen, der typisk reagerer på frygt, fare, social konflikt eller overraskelse. Når vi morer os, i stedet for at blive bange, er det en forudsætning, at aktiviteten forekommer under trygge rammer. Hvis vi med andre ord er i godt selskab og føler os veltilpasse, så griner vi af det, som vi under andre omstændigheder måske ville opleve som farligt. Lykkes det at dæmpe stressen, er der aktivitet i det, man populært kalder for hjernens belønningscenter.

20 | FORSIKRING 6/2014

Det viste sig, at børn med høj score for ’munterhed’ havde meget større sandsynlighed for at dø tidligt end dem med lav score. Forklaringen er dog nok den, at denne type mennesker kan have en mere usund livsstil. De er mere udadvendte og har større tendens til at vælge risikofyldte aktiviteter. Latter afleder Hvis noget er virkelig morsomt, kender vi følelsen af at glemme alt andet omkring os og bare nyde latteren. Undersøgelser viser, at f.eks. allergikere får reduceret indholdet af visse stoffer i blodet, ved at se humoristiske film. Man kan reducere smertetolerancen ved latter, men samme effekt viste sig faktisk ved at vise patienterne ubehagelige film. Så det er ikke bare enkelt og entydigt, det med humor og sygelighed. Latter er (heldigvis) ikke farligt Der er næppe en enkel og direkte sammenhæng mellem helbred og evnen til at grine – ’størrelsen’ på din humoristisk sans. Humor er nok mere en faktor der har en positiv effekt, når vi skal tackle hverdagen og dens stressperioder. Men din personlighed spiller også ind, og ikke mindst sociale relationer. For det er jo sjovest at se en morsom film i selskab med andre, der griner sammen med en. Ingen af forsøgene har dog påvist, at latter er skadelig, så klø bare på, hvad enten du er til stand-up, Danish Dynamite eller Familien på Bryggen. Latter er god motion, og det kan de fleste af os bruge.

Fagligt

Af Lena Svarre

Sådan bevarer du motivationen

FIND PÅ NOGET SJOVT Du sidder mæt og træt i sofaen – lidt for mæt, måske. Og lidt for tung, måske. At finde og bevare motivationen for slankekure og andre sure pligter kan være svært. Motivation er en svær størrelse, og hvad der motiverer os er meget individuelt. Vi er i uhyggelig høj grad præget af vores vaner og det kræver megen energi og koncentration, at bryde dem. Vi skal derfor have en særlig god grund til det, hvis vi skal kunne bryde og eller ændre vores vaner - og den grund skal helst være attraktiv og sjov, og dermed give os lyst til det. Selv hvis grunden er rigtig god, kan det stadig være rigtig svært for os at komme videre. Ja, vi ved jo godt at det ville være rigtig sundt at få mere motion eller tabe et par kilo. Og fra tid til anden lykkedes det da også at komme i gang. Men utrolig mange falder i igen, for sofaen lokker, en god film er i fjerneren og ”det er jo bare et enkelt stykke chokolade, og der er ingen der ser det” – HAPS! Hold gejsten Vi er jo godt klar over, hvad der er godt og skidt for os, og ingen af os har behov for at blive mindet om vores fiaskoer. Så hvad skal vi gøre for at holde gejsten og bevare motivationen?

Jo, kunsten er simpelt hen at finde på noget, der gør det sjovt at gøre, hvad vi bør. For nogle er det dejligt at løbe, og man glæder sig hele dagen til løbeturen. Andre elsker at dyrke Zumba og nyder musikken og bevægelserne. Du skal ganske enkelt prøve dig frem og finde det, der passer bedst til dig – som du synes er så sjovt og spændende, at det kan få dig væk fra sofaen og køen foran isboden, eller få dig til at smide cigaretterne i skraldespanden. Eller hvad dine ønsker og mål ellers går på. Du synes sikkert, at du har for lidt tid, men man har altid tid og overskud til det, man virkelig gerne vil. Undersøgelser viser, at noget så simpelt som opbakning fra dem man holder af, kan styrke ens motivation væsentligt. Så husk at dele din træning, kostplan, målsætning, resultater og successer med din familie og venner. Undersøgelser viser også, at motivationen bliver endnu større, hvis der er penge involveret. Så hvorfor ikke indgå et væddemål,

hvor du skal give penge til et formål, du absolut ikke ønsker at støtte, hver gang du IKKE gør noget for at nå dine mål. Uha av av, den er ikke sjov. Hvorfor mister vi motivationen? Når vi finder en ny interesse, så stiger vores motivation. Problemet er desværre, at vi mennesker oftest har en travl og stressende hverdag, og derudover er vi vanedyr. Interessen for flertallet af vores nyfundne hobbyer dør derfor typisk ud allerede efter 4-6 uger. En ny interesse er altid sjov og udfordrende i starten, og følelsen af selvtilfredshed er stor. Men når det snart efter begynder at blive rutine, så risikerer vi at kede os. Vi bliver trætte og udmattede af den nye hobby, og begynder at finde på undskyldninger og forklaringer på, hvorfor vi egentlig ikke har tid nok til denne interesse, at den er dyr og at den alligevel ikke giver noget. Husk derfor… Når motivationen daler, så prøv bare noget nyt. Og bliv ved med at skifte indtil du finder det, du syntes er sjovt og spændende – som kan fastholde din motivation. For et eller andet sted derude er der også lige det, som du vil synes om og som kan hjælpe dig med at nå dine målsætninger.

FORSIKRING 6/2014 | 21

Fagligt

Chefen skal huske at styre sig ved

Julefrokosten Vi er på det tidspunkt af året, hvor det for alvor går løs med arrangementer og fester. Emnet er den årlige julefrokost i firmaet – og det er en dag/aften, hvor manges øjne retter sig mod chefen, hvis hun eller han er med.

Af Diana Bengtsen

Juletiden er over os, og med den følger også den årlige julefrokost eller lignende julearrangement med firmaet. Julefrokosten kan komme i mange forskellige udgaver, men er oftest kendetegnet ved, at medarbejderne slipper lidt af kontrollen og den professionelle attitude i følgeskab med masser mad, fri bar, musik, fest og flirt. Men må chefen hoppe med på vognen, løsne slipset og feste igennem med sine ansatte?

rar og social, så er man som leder nødt til at bevare sit sunde omdømme”, mener Henning.

hvad de nu har lyst til. Så det er simpelthen også i respekt for medarbejderne”, forklarer han.

Næsten otte ud af ti af danske medarbejdere – nemlig 79 procent - mener, at chefen kan blive så længe til julefrokosten, som hun/han har lyst til. Det viser en undersøgelse foretaget af Hartmanns Research, som blev offentliggjort december forrige år.

Julefrokosten er en social sammenkomst, hvor hele arbejdspladsen har mulighed for at mødes under mindre formelle former, styrke relationer og lære hinanden at kende på et mere personligt niveau.

"For 10 år siden ville undersøgelsen have vist det modsatte. Dette er et tegn på, at afstanden mellem medarbejder og leder ikke er så stor, som den har været tidligere”, vurderer Anne-Mette Ravn, adm. direktør i Hartmanns, og hun set det som et godt tegn, at så mange af danskerne ikke mener, at chefen bør gå tidligt hjem.

Ingen fuldskab eller flirt Undersøgelsen fra Hartmann viser også, at 59 procent mener, at det ikke er i orden, at chefen bliver fuld til julefrokosten. Og samme pointe understreges af Henning: ”Chefen må ikke drikke sig fuld eller flirte med medarbejderne. Man kan ikke forgribe sig på kontoreleven og så forvente at møde den samme respekt dagen efter”, fortæller Henning og tilføjer: ”Man skal være klar over, hvad man siger, og hvad man gør. Man skal principielt set agere lige så ansvarsfuldt, som man ville gøre, hvis det var torsdag morgen på jobbet. Kort sagt skal man til julefrokosten huske at holde hovedet koldt og hjertet varmt”.

Chefen skal med Derfor er det også vigtig, at chefen deltager i julefrokosten, mener Henning Korsbæk Frandsen, som er ledelsesrådgiver hos Lederne. Ifølge Henning er det dog vigtigt, at lederen opfatter julefrokosten som en form for arbejdssituation: ”Lederen skal sige til sig selv, at han er på arbejde. Julefrokosten er en arbejdssituation. Selv om man sagtens kan være sød,

Henning Korsbæk Frandsen mener dog ikke, at det er fornuftigt, at chefen bliver og fester med de ansatte til den lyse morgen, og han råder i stedet til, at man som leder tager hjem på et passende tidspunkt: ”Dels for undgå den risiko, at det går over gevind, men dels også så medarbejderne får et frirum til at tale frit om chefen, eller

Fire gode råd til lederen: • • • •

Deltag i julefrokosten Opfør dig i forlængelse af det du er – nemlig leder Vær den som medarbejderne normalt møder – voksen, faglig og saglig Gå hjem på et passende tidspunkt – lad være med at blive til den lyse morgen

22 | FORSIKRING 6/2014

Selvom chefen ikke kan slippe kontrollen, så er det vigtigt, at hun/han møder op til julefrokosten, så medarbejderne oplever, at vedkommende er et helt almindeligt menneske. Men det er vigtigt, at chefen husker at være påpasselig: ”Det er stor fare for, at lederens autoritet bliver svækket ved en julefrokost, hvis han ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Men det er jo op til lederen selv at opføre sig ansvarsfuldt – så hvis lederen er sig selv og sit job voksent, så deltager han til festen sammen med medarbejderne, men opfører sig, som man forventer, at et menneske, man skal have respekt for, gør”, afslutter Henning Korsbæk Frandsen

Info

Vidste du at ... Nu er det jul lige om lidt, og så skal vi holde fri og gerne nyde maden, gaverne og familien. Men har vi ret til at holde fri? Af Suzanne Friis

Selve juleaftensdag er det vi kalder en §15 fridag. Det gør vi, da den står nævnt i afsnit 2, § 15 i overenskomsten. Det er altså en fridag, som arbejdsgiveren betaler. Første og anden juledag er helligdage, så der holder vi også fri med løn, lige som på andre helligdage. Ønsker du at holde ferie eller tage fri mellem jul og nytår? Hvis arbejdsgiveren ellers siger ja, så gælder det, at bruger du dine feriedage til at tage fri, så gælder ferieloven. Bruger du derimod tid fra din timebank, så gælder reglerne for timebanken, som findes i DFL og FA Timebankvejledningen. Det er altså ikke noget du som medarbejder har ret til, men noget som du kan aftale dig frem til. Hvis du har børn, tænker du måske, at du så har førsteret til at

»»» Har du ret til fri til jul? tage fri i juledagene. Men nej, det har du ikke. En sådan førsteret gælder kun ved sommerferien jf. ferieloven. Den siger, at arbejdsgiveren så vidt muligt skal imødekomme det, hvis du søger om sommerferie i dit barns skolesommerferie. Og altså kun i hovedferien, der ligger i perioden 2. maj til 30. september. Så til jul må du være med i arbejdspladsens lodtrækning eller hvad der måtte være eller kunne indgås af aftaler om, hvem der kan holde lang juleferie. Arbejder du på deltid og f.eks. har fri om onsdagen, så får du erstatningsfri for denne dag i år, da juleaftensdag falder på en onsdag. Du får derfor erstatningsfrihed af tilsvarende varighed, og timerne indsættes i timebanken. De andre § 15 fridage er Grundlovsdag, Nytårsaftensdag og fredagen efter Kr. Himmelfartsdag – som DFL fik med i overenskomsten i 2008.

Dalende kundetilfredshed Kundetilfredsheden med forsikringsselskaberne er begyndt at falde. Sidste år var der en gennemsnitlig kundetilfredshed på 77,5 ud af 100, mens den i år er faldet til 76,4. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysefirmaet EPSI. Nedgangen skyldes forskellige faktorer hos de enkelte selskaber. Men det er særligt tilfredsheden omkring selskabernes image, herunder værdi for pengene, som er faldet, forklarer Helene Söderberg, adm. direktør i EPSI Danmark, i et interview med Berlingske Business.

Den største tilbagegang er at finde hos GF Forsikring, hvor tilfredsheden er gået fra 82,4 i 2013 til 78,5 i 2014. Næststørste fald er at finde hos Topdanmark, hvor man er gået fra en kundetilfredshed på 78,7 til 75,5. EPSI oplyser imidlertid, at virksomheder, der har et indeks på over 75 stadig har en stærk position blandt sine kunder. Nedgangen kan derfor ikke tolkes som, at det går skidt i branchen, som fortsat scorer meget højt sammenlignet med de fleste andre brancher – herunder banksektoren, hvor kundetilfredsheden er noget lavere. Samtidig er det værd at bemærke, at kundetilfredsheden generelt set siden 2001 er steget med omkring 4 indekspoint.

FORSIKRING 6/2014 | 23

ng people Profilen

Af Lena Svarre

Vi besøger

SOS International 1957 blev starten på SOS Internationals historie. Siden da er det gået stærkt fremad og i dag har selskabet mere end 800 ansatte. Medarbejderne i SOS International står altid klar til, at hjælpe. Der er simpelthen åbent 24 timer i døgnet - alle dage om året! SOS’ nøglekompetence er at have eller finde den rette ekspertise i hver eneste situation. Det sikres gennem et højt kvalificeret personale og et unikt netværk af nøje udvalgte leverandører og forretningspartnere over hele verden. Selskabet har desuden 24 lokale repræsentationskontorer fordelt på seks kontinenter. Inspirerende arbejdsplads ”Det er helt klart en spændende arbejdsplads, hvor rødderne godt nok er i Norden, men medarbejderne kommer fra hele verden. Det er inspirerende at opleve hvordan mange forskellige kulturer fungerer godt sammen”, fortæller Rune Sixtus Glæser, næstformand for personaleforeningen. ”På alarmcentralen, hvor jeg er, er arbejdet præget af uforudsigelighed. Der er et højt fokus på at performe godt under pres. Det kræver drive at være i afdelingen, men til gengæld får man hver dag nye oplevelser”, fortsætter Rune Sixtus Glæser. Hvad laver de egentlig? SOS International tilbyder omfattende rejsebistand før, under og efter rejsen. Ydelserne omfatter tilpasset og generel

24 | FORSIKRING 6/2014

rejseinformation, samt medicinske- og risikovurderinger. Alarmcentralerne er bemandet døgnet rundt og giver akut bistand til tilskadekomne eller syge rejsende, herunder håndtering af hospitalsindlæggelse og transport af pårørende i nødsituationer. Det medicinske personale giver assistance hele døgnet og sikrer sig, at den bedst mulige behandling stilles til rådighed for kunderne. Det er SOS Internationals egne læger der bestemmer den mest hensigtsmæssige behandling i hvert enkelt tilfælde. Hvis det er nødvendigt, vil transport og hjemsendelse også blive arrangeret – evt. med specialfly. Personalegoder er der nok af I SOS kører medarbejdernes kantineordning døgnet rundt, for når der arbejdes døgnet rundt, så må der også være mulighed for at få mad. På hovedkontoret har de massør tre dage om ugen med lav egenbetaling og til natteravnene er der en massagestol. Ødegård i Sverige Men det slutter ikke her, for der er også en ødegård i Sverige, som medarbejderne kan leje billigt, hvortil kommer forskellige rabatordninger og motionsrum.

Kan man samle en større gruppe af kolleger, så er der tilskud til at deltage i diverse sports events. Og så er det vel i disse dage nærmest et personalegode, at man stadig må ryge på matriklen. Personaleforeningen Det er blevet en tradition, at personaleforeningen afholder en årlig grillaften, som er helt uformel og hvor kolleger kan mødes på tværs af firmaet. Derudover er der flere mindre arrangementer, såsom chokoladekursus og en temaften om fagforeningshistorie.

»»» Vidste du… • De 800 ansatte udgør 30 nationaliteter. Kombineret taler de mere end 30 forskellige sprog • SOS International dækker 96 procent af alle lande i verden • SOS International håndterer 1.835 henvendelser hver dag, året rundt • SOS International tager sig af mere end fem nødsituationer, bl.a. evakuering med ambulancefly og helikoptere hver dag, hele året rundt

Chatten

Vi chatter ... ... med Kim Madsen fra Taksatorringen

Af Mette Jensen

Jeg har været formand siden 2007, hvor den tidligere formand sagde sit job op og derfor forlod posten.

Og hvad fik dig til at stille op som formand?

Da jeg var næstformand, var det naturligt, at jeg blev formand da den tidligere formand trak sig – og det har jeg så været lige siden.

Hvor længe har du været ansat i branchen?

Jeg har været i forsikringsbranchen i ca. tyve år. Før jeg blev autotaksator, var jeg værkfører på et værksted i Ringsted.

Hvilke typer skader takserer du?

Jeg takserer alle former for køretøjer, lige fra cykler til lastbiler og landbrugsmateriel. Alle taksatorer i Taksatorringen takserer samme type skader.

Hvor længe har du været formand for personaleforeningen?

Hvad brænder du for omkring arbejdet i personaleforeningen?

Jeg kan rigtig godt lide personaleforeningsarbejdet og arbejder for, at mine kolleger og medlemmer får bedre arbejdsforhold og derved en bedre arbejdsdag. Det forsøger jeg bland andet på SU møderne i selskabet, og det kan være lidt af en udfordring. Men den tager jeg gerne.

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?

Jeg bor i et gammelt hus, som jeg går og bygger lidt på. Jeg er også begyndt at løbe og svømme lidt, og ellers nyder jeg at være sammen med vennerne.

Vi har været specialister i skadeservice siden1989... Prøv os. SkadeService

Så er der styr på det

TR SkadeService A/S • Tlf. 4615 1433 • www.trskadeservice.dk

FORSIKRING 6/2014 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Arbejdsgiverens kendskab til graviditet Hvis en arbejdsgiver opsiger en gravid medarbejder, så skal arbejds giveren godtgøre at opsigelsen ikke er begrundet i graviditeten. Denne bevisbyrde er i de fleste tilfælde løftet, hvis arbejdsgiver på opsigelsestidspunktet ikke har kendskab til graviditeten. I denne sag kendte arbejdsgiver ikke til graviditeten, da han indkaldte den gravide til en afskedssamtale, men arbejdsgiver nåede at blive bekendt med graviditeten inden den endelige afskedigelse. Sagen drejede sig om en sygemeldt pædagog, der havde haft 217 fuldtidssygedage og 14 delvise sygedage inden for det seneste år. På den baggrund besluttede kommunen at indkalde pædagogen til en afskedssamtale. Dagen efter at indkaldelsen var modtaget, rettede pædagogen henvendelse på e-mail til kommunen og oplyste, at hun var gravid. Kommunen valgte alligevel at gennemføre opsigelsen under henvisning til pædagogens lange sygefravær. Pædagogen mente, at opsigelsen var begrundet i hendes graviditet, og hun indbragte sagen for Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnet frifandt kommunen ud fra oplysningerne om det høje sygefravær, og at pædagogen først havde orienteret kommunen om graviditeten, efter at hun blev bekendt med, at man ville opsige hende. Juristens kommentar Afgørelsen viser, at det har afgørende betydning for arbejdsgiverens mulighed for at løfte den omvendte bevisbyrde i ligebehandlingsloven, at det kan godtgøres, at arbejdsgiveren først fik kendskab til medarbejderens graviditet, efter at der var taget initiativ til at opsige den gravide medarbejder. I denne sag kunne arbejdsgiveren sandsynliggøre, at graviditeten ikke havde haft indflydelse på beslutningen om at afskedige medarbejderen.

Det er derfor vigtigt, at man som medarbejder orienterer arbejdsgiveren om sine lykkelige omstændigheder så hurtigt som muligt.

Loyalitet i en fritstillingsperiode En medarbejder skal handle loyalt over for sin arbejdsgiver – også, selv om medarbejderen er opsagt og fritstillet. En souschef i en fond, som drev et opholdssted for udsatte unge, blev opsagt og fritstillet da antallet af elever faldt. I fritstillingsperioden tog souschefen kontakt til en kommune, som havde en ung anbragt på opholdsstedet. Souschefen ville gerne selv overtage det videre arbejde med den unge. Souschefen tog også direkte kontakt til den unge selv. Souschefen blev bortvist, da arbejdsgiveren fik kendskab til kontakten. Begrundelsen var, at medarbejderen havde handlet groft illoyalt ved at forsøge at overtage arbejdet med den unge. Souschefen anlagde herefter sag ved domstolene. Sagen endte i Landsretten, som nåede frem til, at medarbejderen groft havde misligholdt sin loyalitetspligt. Selv om medarbejderen aldrig reelt fik overtaget arbejdet, mente Landsretten, at det kunne have haft alvorlige økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren, hvis dette var sket. Bortvisningen var derfor berettiget, sagde retten. Juristens kommentar Dommen illustrerer, at medarbejdere også i en fritstillingsperiode har pligt til at optræde loyalt over for deres arbejdsgiver, og at en tilsidesættelse af denne pligt som udgangspunkt er en væsentlig misligholdelse. At den illoyale opførsel vil kunne påføre arbejdsgiver økonomisk skade kan samtidigt være nok til at begrunde en bortvisning – også selvom handlingen i sidste ende ikke når at få reelle økonomiske konsekvenser for arbejdsgiveren.

»»» Gang i DFL's karriererådgivning DFL's medlemmer har virkelig set værdien i karriererådgivning, for der er gang i aktiviteterne hos Pernille Fahlmann Kristensen, DFL's konsulent med ansvar for uddannelse og karriere. Fra august og frem til december har Pernille talt med over 50 DFL-medlemmer, der enten har været til personlig karriererådgivning eller rådgivning via telefonen.

Hvis du ønsker at tale om karriere og jobskifte, så start med at kigge på DFL's hjemmeside under ’Fagligt’ og så ’Kompetence’ i hovedmenuen. Her finder du en mængde værdifuld information og gode råd om jobsøgning, udformning af cv, jobsamtaler og meget mere. Husk at logge dig ind – informationen er kun tilgængelig for medlemmer af DFL.

Fra foråret 2015 vil DFL tilbyde en række kurser og gå-hjem møder, som kan hjælpe dig videre omkring din jobsøgning og karriereplanlægning. Hold øje med DFL's hjemmeside for mere information.

Du er også velkommen til at ringe eller maile til Pernille og booke en karriererådgivning på telefon 33 36 45 04 eller sende en mail til pfk@dfl.dk

26 | FORSIKRING 6/2014

Info

»»» Gratis medlemskab hos DFL

»»» Regionale

arrangementer

Er du i gang med at læse en bachelor eller uddanne dig som finansøkonom inden for forsikring? Så tilbyder DFL dig helt gratis et medlemsskab under studiet

500 medlemmer til foredrag med Chris MacDonald

DFL tilbyder i en forsøgsperiode frem til udgangen af marts 2015 gratis medlemskab til studerende, der læser bachelor eller finansøkonom inden for forsikring. Tilbuddet betyder, at de studerende kan få faglig rådgivning og støtte, tilbud om diverse arrangementer og kurser, gratis adgang til Onlineskolen, fagbladet Forsikring og meget, meget mere. Ikke mindst muligheden for at gå til de erfarne tillidsrepræsentanter i selskaberne og tale om job og karriere, er attraktivt.

“Nothing motivates more than feeling good, but not everything that feels good is good for us in the long run” - Chris MacDonald Region Hovedstaden har stået for mange populære medlemsarrangementer, men det seneste med Chris MacDonald har dog slået alle rekorder. Allerede få dage efter at foredraget med helseguruen blev annonceret, var de 500 pladser ganske enkelt revet væk. Først i næste Forsikring kan vi fortælle dig, hvad Chris sagde til DFL's medlemmer.

Når den studerende så er færdig med studiet eller sin praktik i selskabet skal vedkommende give DFL skriftlig besked, hvis hun eller han ikke ønsker at fortsætte sit medlemskab efter endt uddannelse. Hvis man ikke opsiger medlemskabet fortsætter man automatisk som medlem til normal betaling. Alternativt kan man meddele DFL, at man er ledig, således at man fortsat kan gøre brug af DFL’s medlemsfordele mod et særligt lavt kontingent på blot 51 kroner om måneden. Læser du ikke bachelor eller finansøkonom inden for forsikring? Selvom du ikke læser bachelor eller finansøkonom inden for forsikring, så har DFL også en rigtig god pris til dig, som er lønnet forsikringselev. I elevperioden kan du nemlig blive fuldt medlem af DFL for kun 85 kroner om måneden. Uanset om du læser bachelor eller finansøkonom inden for forsikring eller er i gang som forsikringselev, så glæder vi os til at byde dig hjerteligt velkommen i DFL. Du kan læse mere om, hvem DFL er og hvad vi tilbyder på vores hjemmeside under ”Bliv medlem”.

engagement - erfaring - ekspertise

»»» Fredagsbar i DFL Ungdom

Account Manager

Den 28. november afholdt DFL Ungdom en fredagsbar, hvor forsikringsbranchens unge under 35 havde mulighed for at møde unge kolleger. Ved fredagsbaren var der både fagligt indhold, gode muligheder for networking samt gratis sjusser og øl til de fremmødte. Arrangementet fandt sted på Mini Bar i København efter arbejdstid.

til forsikringsvirksomhed i Nordsjælland Kan du udvikle gode relationer til diverse mæglere? Har du erfaring fra forsikringsbranchen og lyst til at bruge din viden på at skabe salg? Vil du gerne arbejde i en specialiseret, mindre virksomhed med gode kolleger i Nordsjælland? Så kan vi tilbyde dig en stilling, hvor du vil sælge forsikringsløsninger af høj kvalitet.

273 459 186 654 281 937 891 367 524 428 135 679 517 896 342 936 724 815 162 978 453 385 642 791 749 513 268

SUDCL_ 538

392 475 816 716 983 452 485 612 937 653 298 174 241 367 598 879 154 263 924 536 781 568 721 349 137 849 625

SUDCL_ 536

396 485 271 781 269 345 452 731 869 823 596 714 615 374 928 974 128 536 139 657 482 567 842 193 248 913 657

SUDCL_ 540

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

Lyder det interessant for dig? Læs mere på: www.centrum-personale.dk eller kontakt Inge Bungum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

FORSIKRING 6/2014 | 27

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne

De fremmødte medlemmer var glade for den direkte dialog med formandskabet for DFL. Der er nu talt ud om tingene og lavet aftaler om, hvordan DFL konkret kan hjælpe fremover.

»»» SEB Pension Mord ved personaleforeningens jubilæumsfest Den 3. oktober fejrede personaleforeningen i SEB ti-års jubilæum, og alle medlemmer var derfor indbudt til middag. Dette foregik i de smukke omgivelser under Det Ny Teater. Efter velkomsttale ved formand Doris Markussen stod menuen på ’Middag med Mord’. Ind imellem forret, hovedret og dessert blev der fortalt makabre detaljer om mordet på musicaldivaen Elaine Rage, og de ni borde skulle dyste mod hinanden i opklaringen af mordet. Det var en skøn aften med dejlig mad, god vin og glade medlemmer. Dog blev mordet på Elaine Rage ikke opklaret den aften, men personaleforeningen blev fejret, som det også var meningen.

Om aftenen var der middag. Flere husker stadigvæk desserten, som var en fest med super bandet The Flash. Alle gav den hele armen og det var skønt at se så mange på dansegulvet.

candyfloss og maling af porcelænsskåle til spørgeskemaer, kagemænd og lykkehjul. Blandt andet uddelte Skadesafdelingen klistermærker med teksten ”Arbejdsgælde smitter, du er smittebærer”. Alle havde travlt med at finde kollegaer, de kunne give feedback. Afgivelse af feedback blev så betalt med en smiley. Efter bazaren blev blandt andet ”Den bedste feedbacker” (altså den der havde fået flest smileys i løbet af eftermiddagen) kåret.

FTF-A Generalforsamling

Bazar med kåring af ’Den bedste feedbacker’ Igen i år afholdt kundeservice i SEB Pension ’performance bazar’, hvor temaet var toppræstationer og feedback. Kantinen i SEB huset blev for en eftermiddag omdannet til en bazar, hvor vi udstillede vores toppræstationer, og hvor der var alt lige fra hjemmelavet

i baglandet end det plejer. Trods frustrationer over både DFL’s og ledelsens tolkning af dele af overenskomsten, ”krængede” debatten aldrig over og der var en rigtig god dialog.

Personaleforeningen har afholdt generalforsamling i Middelfart den 25. oktober 2014. Man var meget privilegeret i år, da der var besøg af både landsformand og næstformand i DFL, Charlotte og Lone. Debatten efter den mundtlige beretning kom primært til at stå i Overenskomst 2014´s tegn (FTF-A har sin egen virksomhedsoverenskomst). Bestyrelsen opfatter OK 14 som en skelsættende overenskomst og mener samtidig, at forhandlingsforløbet har adskilt sig markant fra tidligere overenskomstforhandlinger. Det er måske også derfor, at der har været mere uro

På grund af kampvalg til bestyrelsen betød generalforsamlingen også et farvel til Michael Esven, mangeårigt bestyrelsesmedlem og ikke mindst mangeårig vogter af personaleforeningens pengekasse. Michael fik en kæmpestor tak for indsatsen, og i stedet blev Christa Lund Nielsen valgt ind i bestyrelsen.

Delegeretmøde Den 29. oktober 2014 har der været delegeretmøde i FTF-A. Der blev valgt nyt formandskab og ny hovedbestyrelse. Det bliver spændende at se, hvad det nye formandskab kommer til at betyde for FTF-A som organisation. I år blev medarbejderne flere gange omtalt positivt og anerkendende i den mundtlige beretning - i modsætning til sidste delegeretmøde for to år siden, hvor medarbejderne stort set ikke blev nævnt. Der var stor ros til medarbejdernes engagement, omstillingsparathed og viljen til altid at give arbejdet en ekstra skalle. Det blev sagt højt og tydeligt, at FTF-A aldrig havde kunnet stå distancen i forbindelse med de seneste års mange omstruktureringer/ forandringer og aldrig havde kunnet stå så stærkt i forhold til konkurrencen i dag, hvis ikke det havde været for medarbejderne!

Topdanmark

»»» ”Sygeforsikringen” Danmark Generalforsamling Onsdag den 22. oktober holdt Personaleforeningen i Sygeforsikringen ”danmark” generalforsamling. Her blev bestyrelsen genvalgt, og den fortsætter uændret. Pernille Fahlmann Kristensen fra DFL deltog i generalforsamlingen og styrede mødet som dirigent. Efterfølgende holdt hun et spændende oplæg omkring karriererådgivning. Generalforsamlingen sluttede med middag ude i byen.

28 | FORSIKRING 6/2014

Fællesdag for tillidsrepræsentanter og ledere Den 26. november var alle tillidsrepræsentanter og deres nærmeste ledere samlet til en fælles informationsdag – en såkaldt TR/ lederdag, som bliver holdt hvert andet år. Denne gang var der spændende indlæg og god debat omkring håndtering af sygdomsramte medarbejdere, forbrug af tjenestefrihed og tid til den årlige samtale mellem tillidsrepræsentant og dennes leder.

Info

Alm Brand

Thisted Forsikring

Industriens Pension

Kampagne mod cykeltyveri

Genvalg til formanden

Stor kundetilfredshed

Alm Brand har i øjeblikket stor succes med "Stop Cykeltyven- kampagnen, der sætter fokus på cykeltyveri i Danmark. Ved at tilmelde sig eksperimentet på Alm Brands hjemmeside, kan man, hvis man bliver udvalgt, få en stærk kædelås til en værdi af 600 kroner, som man skal benytte i mindst ét år. På den måde får Alm Brand et billede af, hvor effektivt en ordentlig kædelås nedsætter risikoen for cykeltyveri.

Den 22. oktober var der generalforsamling i Thisted Forsikring, hvor Ole Bilde, faglig sekretær i DFL, og hovedbestyrelsesmedlem Jette Christensen deltog. Ole blev valgt som dirigent, og han styrede generalforsamlingen gennem punkterne med sikker hånd.

Industriens Pension (IP) lander i år på en flot andenplads i Loyalty Groups store uvildige undersøgelse af danskernes forhold til deres pensionsselskab. Ledelsens udmelding er, at man i selskabet er rigtig glade og stolte over det flotte resultat – og det har vi alle i IP god grund til at være. Tilfredsheden med IP skyldes givetvis, at vi gennem mange år har opnået høje afkast af investeringerne og dermed har sikret medlemmerne en rigtig god forrentning af deres opsparing. Men det skyldes også vores gode service, og at pensionsordningen hos os er mere overskuelig. Vi har i tråd med vores mission indrettet pensionsordningen, så den stort set passer sig selv – hele livet, helt enkelt.

Formand Keld Holst var på valg som formand og blev enstemmigt genvalgt til en ny to-årig periode. Under punktet eventuelt var der en god og konstruktiv debat omkring trivsel i selskabet. Efter generalforsamlingen var der middag på Cafe Baghuset i Thisted.

GF Forsikring Hvervekampagne virker - flere medlemmer i GF

Julebanko Personaleforeningen i Alm Brand afholdt sit andet årlige julebankospil den 13. november. Det var til stor fornøjelse for de ca. 85 fremmødte medlemmer, der deltog i kampen om de flotte gaver. Personaleforeningen i Alm Brand vil gerne takke for en dejlig aften og for den gode stemning som alle bidrog til. Sidst men ikke mindst vil personaleforeningens bestyrelse ønske alle medlemmer en rigtig god jul og et dejligt nytår.

Siden den 1. oktober har DFL fået ni nye medlemmer i personaleforeningen i GF Forsikring, og flere er på vej på trods af en allerede høj medlemsprocent. Der er ikke "lokket" med noget fra personaleforeningens side, idet man via et nyhedsbrev har opfordret medlemmer til at hverve deres ikke-medlems kolleger. Derudover har tillidsrepræsentanterne været på banen. Lige nu overvejer vi mere synlighed og tænker, at aktiviteterne i julemåneden vil gøre os synlige.

Nem Forsikring Julefrokost for medlemmerne

Gjensidige Generalforsamling afholdt Personaleforeningen i Gjensidige Forsikring afholdt generalforsamling torsdag d. 6. november. Der var et fint fremmøde blandt medlemmerne og genvalg på alle poster. Forud for generalforsamlingen blev der afholdt orienteringsmøde for medlemmerne på Gjensidiges kontor i Århus. Begge arrangementer blev afsluttet med en hyggelig middag i byen.

Juletræsfest Søndag d. 7. december var medarbejdere og deres familie inviteret til juletræsfest på Gjensidiges kontor i København, hvor man julehyggede, dansede om juletræet, spiste julegodter og fik lejlighed til at hilse på julemanden. Et lignende arrangement afholdes på kontoret i Århus.

Fredag den 5. december blev der afholdt julefrokost hos NEM Forsikring, som startede med afholdelse af generalforsamling og dernæst var der spisning ”Hos Søren” i Skanderborg. Det helt store tema denne aften var ’London’ – og man kårede bedste udklædning. Efter spisning fortsatte festen i lokalerne hos NEM Forsikring på Adelgade 92 i Skanderborg.

Tour de kundeservice Tidligere på året kunne Forsikring skrive om, at Kundeservice igen i år lavede konkurrencer hen over sommeren. Hvis medarbejderne nåede det fastsatte mål, så ville det udløse en hyggelig aften. Denne aften blev afholdt den 10. november. Aftenen startede med en lækker burgermenu efterfulgt af bowling i DGI-byen.

Julefrokost Årets julefrokost blev igen i år afholdt på IDA’s Møde- og kongrescenter.

Lørdag og søndag var fyldt med mange gode oplevelser – teatertur til ’Phantom of the Opera’, shopping, sightseeing, fællesspisning m.m. Sent søndag aften – godt trætte - landende de igen i Billund efter en oplevelsesrig weekend. Alle hos NEM Forsikring mødte glade op mandag morgen og var enige om, at det havde været en super god tur.

London I NEM Forsikring har personalet gennem længere tid sparet sammen til en fælles tur til London. Medarbejderne mødtes i Billund Lufthavn fredag den 3. oktober efter arbejde. Herefter fløj de til Stansted Lufthavn, hvor en bus ventede. Efter indkvarteringen på hotellet Notting Hill gik turen naturligvis til den lokale pub.

FORSIKRING 6/2014 | 29

Info

»»» Sikring af din løn DFL har fået en aftale i stand med Topdanmark som gør, at vi nu kan give DFL's medlemmer et unikt tilbud på Lønsikring til pris og betingelser, som gør den virkelig attraktiv. Af Ole Bilde

Trygheden hos langt de fleste erhvervsaktive afhænger af, at der tikker et beløb ind på lønkontoen hver måned. Men hvordan kan man sikre sig det, når nedskæringer, besparelser og organisationstilpasninger betyder, at man selv med kompetencerne i orden risikerer at stå for tur? Svaret er DFL Lønsikring, som nu tilbydes af DFL i samarbejde med Topdanmark. Det er lykkedes DFL at forhandle sig frem til en særdeles attraktiv ordning, som ikke alene har lav præmie, ikke kræver a-kasse medlemskab og kan tegnes helt frem til at man fylder 60 år. Har du allerede en lønsikring et andet sted, så kan du overføre den til DFL Lønsikring og bevare din anciennitet, således at du kan opnå en både bedre og billigere lønsikring med fuld dækning fra første dag.

giver den lave præmie idet DFL får en selvstændig risikogruppe hos Topdanmark.

Derfor skal du vælge DFL Lønsikring • Bevar op til 85 pct. af din løn, hvis du mister jobbet • Få udbetalt op til 40.000 kr./md. før skat - alt efter størrelsen af din nuværende løn • Du får skattefradrag for præmien til Lønsikring • Du behøver ikke at være medlem af en a-kasse • Du kan også få DFL Lønsikring, hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark • Du får overført anciennitet fra en eksisterende ordning • Du kan tegne DFL Lønsikring fra du er fyldt 18 år og indtil du fylder 60 år • Du vælger selv, om din DFL Lønsikring skal udløbe ved 62 eller 65 år

Derfor den lave pris Når du kan få DFL Lønsikring på så attraktive vilkår skyldes det, at vi i forsikringssektoren har en meget lav ledighed, og det

Besøg www.topdanmark.dk/DFL Her kan du læse mere om lønsikring og få netop din præmie beregnet.

Eksempel på

DFL Lønsikring Du har en bruttoløn på 36.000 kr. og kan få en DFL Lønsikring, der giver dig op til 85 pct. af lønnen, hvis du bliver ledig. Lønnen skal fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget på 8 pct., og 85 pct. af det resterende er 28.152 kr. Dagpenge fra en a-kasse vil give dig 17.650 kr. (2014 satsen) og DFL Lønsikring vil give dig de resterende 10.494 kr. Bemærk, at hvis du ikke er medlem af en a-kasse og derfor ikke modtager dagpenge, så bliver dagpengesatsen alligevel fratrukket i beregningen. Præmien for en DFL Lønsikring med en dækning på 10.000 kr. og udløb ved det fyldte 62 år er 297 kr. pr. måned. Dette er blot et eksempel. Hvis du ringer til DFL Lønsikring på 44 74 35 01 kan du få beregnet prisen på netop din DFL Lønsikring.

»»» Region Fyn

»»» Region Syd

Besøg hos kunstner og provokatør

Sådan laver man tv

Den første onsdag i oktober gav DFL's Region Fyn medlemmerne mulighed for at møde kunstneren og provokatøren Jens Galschiøtt i hans værksted. Det blev en underholdende aften, hvor Galschiøtt med stort engagement og humor fortalte om sin kunst. Vi hørte om teknikken bag og om baggrunden for værkerne.

DFL Region Syd bød i november medlemmerne inden for hos TVSYD, som holder til i Kolding. Man blev budt velkommen af Kirsten Kenne, som engageret fortalte om det 40 mio. kroner dyre byggeri af TVSYD, der blev indviet i marts 2013. TVSYD beskæftiger omkring 80 ansatte, og dækker et sendeområde på ca. 800.000 seere. DFL's medlemmer fik muligheden for at følge aftenens nyhedsudsendelse på storskærm, og efterfølgende var der rundvisning.

Mange af værkerne er kendt i både Danmark og i udlandet, især "Den indre Svinehund" og "Skamstøtten" har været meget omtalt og har bevirket, at Jens Galschiøtt er udvist af Kina for livstid pga. af værkets politiske budskab. DFL's medlemmer fik uden tvivl noget med hjem, lige fra "stof til eftertanke" og måske et af de flotte sølvsmykker eller andet fra Galschiøtts butik.

30 | FORSIKRING 6/2014

Info / Pause

»»» Afskedsreception

»»» DFL får ny sekretariatschef

for Søren Thorsen

Som følge af at Søren Thorsen går på pension, har DFL brugt den seneste tid på at finde en ny sekretariatschef til at overtage posten. Personen er nu fundet og hedder Kenneth Sejlø Andersen. Kenneth starter som sekretariatschef for DFL i januar, og har første arbejdsdag mandag den 5. januar.

I forbindelse med at Søren Thorsen fylder 65 år, har han ønsket at gå på pension. Han forlader derfor posten som sekretariatschef for DFL, som han har varetaget i godt 11 år. Det markeres med en afskedsreception fredag den 23. januar fra kl. 15 til 17 på 5. sal i DFL's sekretariat på Applebys Plads 7.

Kenneth er 48 år og har en lang og bred erfaring fra organisationsverdenen, hvor han bl.a. har arbejdet som projektleder i Finansforbundet samt som centerleder ved UU-Roskilde/Lejre (Ungdommens uddannelsesvejledning).

Ved receptionen bliver der også mulighed for at hilse på DFL's nye sekretariatschef, Kenneth Sejlø Andersen.

Vi vender tilbage med en nærmere præsentation af Kenneth i første udgave af Forsikring i det nye år.

»»» Sudoku (Løsning se side 27) 7 8

7 9 8

3 6 8 2 1 3 8 4

8 9

1 3 2 1 SUDCL_ 538

6 9

4 9 6 2

6 7

4 4

4 1

SUDCL_ 540

5 8 1 8 4 5

4 SUDCL_ 536

8 1 3 5 5 2 7 3 1 8 8 3 9 6 3 9 2 7 2 8 5 6 1 9 6 7 4 2 5 9 8 9 1 6

2 6

3 1 6

FORSIKRING 6/2014 | 31

4 8

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

»»» Julegodter i ægte LCHF-stil Kitt Hoffmann-Harms fra Codan har bidraget med disse opskrifter på lækre julegodter i ægte ’Low Carb High Fat’ manér, så julen kan nydes med god samvittighed.

Julefudge

Chokolade trøfler

2,5 dl. piskefløde 38% 125 gr. smør, gerne den saltede 30 gr. Sukrin Gold 2 tsk. vaniljepulver Julekagekrydderi

3 dl. hjemmemalet mandelmel 4 spsk. finthakket mørk chokolade 1 spsk. grøn HUSK 1 spsk. Sukrin Gold 1 knsp. mandelessens 1 knsp. vaniljepulver 1 knsp. fint salt 4 spsk. kokosolie med smag Groft kokosmel til at trille kuglerne i

Alle ingredienserne, med undtagelse af julekrydderiet, blandes sammen og varmes op til kogepunktet i en kasserolle uden låg. Herefter koges fudgen stille og roligt ind ved ganske svag varme. Massen skal nu være under konstant omrøring i omkring 1½ time, mens massen reducerer og bliver mørkere i farven. Den vil gradvist få en mere intens duft af karamel. Når massen er færdig, tages den af varmen, og der smages til med julekrydderi. Hæld den færdige masse i en form af passende størrelse. Er den ikke af silikone, så husk at beklæde den med bagepapir. Der bliver ca. 45 karameller ud af en portion.

Bland alle ingredienser i en minihakker eller en foodprocessor. Stil massen i køleskabet, indtil den er let stivnet - ca. 30 minutter. Herefter formes kuglerne i den ønskede størrelse og trilles i kokosmelet. Læg dem herefter i en lufttæt beholder eller en lille fin metalkagedåse foret med bagepapir og stil dem på køl, indtil de atter er stivnet, og nyd dem så. Portionen rækker til 4-6 personer.

Stil hernæst formen på køl og lad den stivne, før den skæres i passende ”karameller", som opbevares bedst på køl i en lufttæt beholder.

»»» Tæl dagene til jul 5

10 20 21 9 7 24 18 14 13 17

nytår

PRÆMIE 1

DFL ønsker dig en glædelig jul og et godt

KONTROLFELT Må ikke skrabes

22 1

Som medlem af DFL har du modtaget årets skrabe-julekalender. Hvis du ikke har modtaget den, så kan du få den hos din lokale personaleforening eller evt. ved at kontakte DFL's sekretariat.

Og husk så: Det er ikke, hvad du spiser mellem jul og nytår, der tæller – men hvad du spiser mellem nytår og jul.

»»» Kampklare! Ikke mindre end 22 nye tillidsrepræsenter har for nylig afsluttet DFL's grunduddannelse i organisation – GO-uddannelsen – og har dermed kompetencerne til at støtte og hjælpe medlemmerne lokalt i selskaberne. Som led i grunduddannelsen lærer tillidsrepræsentanterne at forhandle, håndtere vanskelige samtaler, fungere som bisidder samt ikke mindst hvad de kan finde hvor i overenskomsten mellem DFL og arbejdsgiverne, FA. Som medlem opfordres du til at tage fat i din lokale tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål, brug for støtte og hjælp eller har problemer med det psykiske arbejdsmiljø omkring dig. Det er det, de er der for!

Ud over, at julekalenderen er en festlig måde at holde styr på dagene frem til jul, så har du også chancen for at vinde fine gaver – en dejlig delikatessekasse til en værdi af 800 kr. eller gavekort på 500 eller 300 kroner. Selv om du ikke vinder på julekalenderens skrabefelter, så hold øje med den: Bag på er trykt et lykkenummer, og alle hverdage fra 1. december til og med 22. december trækkes lod om fem gavekort på hver 200 kroner.

kindly.dk

Held og lykke – og glædelig jul!