DFL Forsikring nr. 6 - 2013

FORSIKRING Nr. 6 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Sundhed [ TEMA 4-15 ]

”Jeg er selv ansvarlig for mit liv”. Læs Martins historie om, hvordan hans liv tog en brat vending [Side 14] Hvad gør dig glad? [Side 12]

Det sunde liv begynder i kantinen

Timebanken efter første år [Side 16]

Juristens blog ser på ligebehandling: Må man være lårkort i fængslet? – side 26

Leder

Mette Bergmann Landsformand

Tryghed Midt i december har DFL første møde med arbejdsgiverne om den kommende overenskomst – den, der skal træde i kraft den 1. april 2014. Før dette første møde har hele DFL lagt et meget stort arbejde med at finde frem til netop de krav, som vi på dette tidspunkt allerede har sendt til arbejdsgiverne.

en vigtig del af vores arbejde for at skabe tryghed for dig som medlem af DFL. Vi kan ikke hindre omorganiseringer, lukning af afdelinger og den stadigt stigende digitalisering, som vi bl.a. ser med det nye internetselskab Next Forsikring. Disse faktorer vil ændre stillingsindhold og fortsat reducere antallet af jobs i branchen.

DFL’s overenskomst med arbejdsgiverne er til for at sikre din tryghed – for at skabe et sikkerhedsnet under dit arbejdsliv. I de aktuelle overenskomstforhandlinger går vi benhårdt efter mere i løn efter flere år med tilbageholdenhed, men vi går bestemt også efter at øge din tryghed i jobbet – og når du står over for et skifte i dit arbejdsliv.

Samtidig har arbejdsgiverne sendt os deres krav, og i øvrigt meldt ud offentligt, at selskaberne har svært ved at se muligheder for lønstigning. Det sagde de også ved overenskomstforhandlingerne i 2012 og i DFL lyttede vi, og valgte at gå med på en minimal stigning for bedst muligt at sikre vores medlemmers jobs.

Det er ikke DFL’s opgave at stritte imod forandringer, men derimod at sikre, at der også tænkes på medlemmerne – på den menneskelige faktor. Vores omfattende lokale tilstedeværelse i selskaberne – personaleforeningerne og tillidsrepræsentanterne – ved hvor tingene brænder på, og står klar med en hjælp og støtte, som ingen andre faglige organisationer kan tilbyde de forsikringsansatte. Det skal du benytte dig af, for det har rigtig stor værdi.

Med ønske om en glædelig jul og godt nytår!

Sikring af jobs samt sikring af godtgørelse, støtte og vejledning ved afskedigelser er

Venlig hilsen

Mette Bergmann

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00.

Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk. Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis(suzanne.friis@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2013 er afsluttet den 3. december 2013.

2 | FORSIKRING 6/2013

Indhold

Forsikring

Forsikring

Nr. 5 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Nr. 4 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Socialrådgiverordningen sikrer forsørgelsen [Side 16] Mand dig op mand Få styr på din indre Tarzan [Side 10]

Er du tryg ved forandring?

[ TEMA 4-13 ]

Digitalisering

Fik du læst det sidste Forsikring?

14

Kollegernes bedste ven Den er en hund efter opmærksomhed [Side 14]

De stjæler din identitet Det er ikke risikofrit at færdes i den digitale verden [Side 12]

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

04 -15

Forandring [ TEMA 4-15 ]

En robot i telefonen ...

Gå ikke alene til sygesamtalen!

Det er vigtigt at have en bisidder [Side 19]

Mens vi venter på Eid al-Fitr Hvordan får man ramadanen til at passe ind i et forsikringsjob? [Side 18] Rettidig omhu: Derfor har DFL brug for din e-mail - side 23

Overenskomst eller konflikt? Sådan er processen – side 22-23

»»» TEMA: Sundhed 04

En sund sjæl i et sundt legeme

06

Det sunde liv begynder i kantinen

08

Spis pyramiden fra bunden

10

Hverdag for sundhedsambassadøren

Jeg er selv ansvarlig for mit liv

12

Hvad gør dig glad?

13

Løb lettere med 10-20-30

Martin fortæller sin historie om stress

14

artins historie: Jeg er selv ansvarlig M for mit liv

»»» Øvrige artikler 16

Sundhed At passe på sit hoved er mindst lige så vigtigt som at passe på sin krop

16

Fagligt: Timebankens første år Ikke uden udfordringer

En timebank kom til verden

17

Jobjagt for langtidsledige

18

GF Forsikring: Nærheden er helt central

20

På vej mod ny overenskomst

20

Ja til virksomhedsoverenskomst i SOS

21

Profilen: LB Forsikring

22

Fra goder til mindre goder

»»» INFO sider 18

Interview: Nærhed er vigtig for GF Forsikring

23

Next: Nu kommer online-forsikring

23

Spar penge med Forbrugsforeningen

24

Farvel til en garvet tillidsrepræsentant

24

rbejdsmiljøseminar: Tid til at nå det A hele…

25

hatten: Birgitte Andersen fra Lokal C Forsikring

26

Juristens Blog

27

Vidste du at… om overarbejde

27

DFL Ungdom: Nytte og netværk

28

Nyt fra personaleforeningerne

31

Sjov til pausen

32

Bagsiden

FORSIKRING 6/2013 | 3

Tema Sundhed

TEMA: Sundhed 04

En sund sjæl i et sundt legeme

06

Det sunde liv begynder i kantinen

08

Spis pyramiden fra bunden

10

Hverdag for sundhedsambassadøren

12

Hvad gør dig glad?

13

Løb lettere med 10-20-30

14 Martins historie: Jeg er selv ansvarlig for mit liv

En sund sjæl i et sundt legeme Temaet i dette nummer er sundhed, men sundhed er mange ting. Det ligger naturligvis lige for at se på, om din krop har det godt, men det er mindst lige så vigtigt, at du har det godt ’i dit hoved’. Desværre er den mentale sundhed ofte et tabuemne.

Af Lone Clausen, næstformand

Hvis du er glad, så har du typisk også overskud og fungerer godt i din hverdag, har det godt med kollegerne og harmoni på hjemmefronten. Måske giver det også lyst til at snuppe en løbetur, gå lidt længere ture med hunden eller snuppe en time i fitnesscenteret. Overskud og energi er i høj grad det, der driver os og er afgørende for, om vi har det godt – også fysisk.

Du tilbringer en stor del af dit liv på arbejdspladsen, og den er derfor en vigtig faktor i din mentale sundhed – den er med til at skabe det overskud og den energi, der

4 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

driver dig, eller til at dræne dig for lyst og initiativ, og gøre dagen grå og trist. Godt arbejdsmiljø er derfor en vigtig faktor i dit liv.

Svært at finde balancen I vores og mange andre brancher er det daglige arbejde blevet mere komplekst.

Mange har vanskeligt ved at finde balancen mellem egne ressourcer og de krav, der stilles til os. Der skal leveres mere for mindre og der stilles krav til kvalitet, viden og service. Vores arbejdstid er stadig mere udflydende, vi brænder for vores job, og indhold i jobbet giver gode muligheder

for at fremme trivsel gennem udviklende og tilfredsstillende jobs. Men det øger også risikoen for stress og psykiske problemer.

Vi kan se, at sygefravær og for tidlig tilbagetrækning pga. arbejdsrelateret stress og psykisk sygdom er øget og fortsat stigende. Det er nu den type lidelser, der koster mest i form af fravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Omkostningerne for selskaberne i produktionstab er store, og det samme er samfundets velfærdsydelser.

Der er kort sagt rigtig sund fornuft i

Sundhed

nedsætte fraværet markant. Økonomiske beregninger viser, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for mental sundhed ganske enkelt kan betale sig, når man tæller i kroner og ører – og i langt højere grad, når man vurderer de menneskelige omkostninger ved et dårligt eller ødelagt arbejdsliv.

Arbejdspladsen har derfor en væsentlig rolle at spille. Den er det sted ud over vores hjem, hvor vi opholder os en væsentlig del af tiden, og hvor vi har mange vigtige sociale relationer. Derfor er arbejdspladsen en velegnet arena for indsatser til at fremme vore sundhed. Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelser føler virksomhederne også i høj grad, at de har et medansvar for de ansattes adfærd og vaner.

En indsats for at fremme sundhed og trivsel på arbejdspladsen er udtryk for en ansvarlig virksomhedsstrategi, der ud over at forebygge sygdomme – herunder arbejdsrelaterede sygdomme, ulykker og stress – kan bidrage til at øge de ansattes trivsel og sundhedstilstand og dermed øge deres produktivitet.

at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø – mest for din og min skyld, men altså også for samfundets.

Sundhed hvor vi lever vores liv Der er dokumentation for, at indsats på arbejdspladsen til fremme af mental sundhed har en positiv effekt. Den rette indsats kan øge arbejdsglæden og

Hellere buttet og aktiv end slank og doven Nylige undersøgelser viser, at slanke personer, der ikke er aktive, har langt højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, få kræft og har en højere risiko for at dø end personer, der er overvægtige og fysisk aktive. I de fleste selskaber tilbydes der sund kantinemad og mulighed for fysisk aktivitet som for eksempel fitness og løbeklubber. Her har arbejdspladserne skabt mulighed for en sund livsstil, men en slank og sund krop, den rigtige kost og den evige jagt på et smukt ydre, gør os ikke nødvendigvis gladere.

Tema

Så gør dog noget Der er egentlig ingen, hverken os selv, arbejdsgiverne eller samfundet, som er i tvivl om problemerne og omkostningerne ved den dårlige mentale sundhed, der forårsages af dårlig trivsel i hverdagen og dårligt arbejdsmiljø.

Alle undersøgelser og beregninger viser, at her er et område, som det virkelig kan betale sig at sætte ind på, og derfor er der vel ingen tvivl om, at der gøres en stor indsats på dette område…

Men nej, sådan er det desværre ikke alle steder. DFL har længe haft særlig fokus på det psykiske arbejdsmiljø og den mentale sundhed, men det har været vanskeligt at få ledelserne i selskaberne til at give det den opmærksomhed, som det kræver. Og det er da også et svært område at arbejde med, for der er mange tabuer og mangel på lyst til at stå frem og tale åbent om arbejdspladsens miljø.

Her går vi fra let målbare parametre til noget, som er ”inden i os selv” – fra produktivitet og effektivitet til følelser, der påvirkes af kollegerne, lederne, familien, vennerne og af ens egen opfattelse af arbejdspres og kompetencer.

Skal vi virkelig rykke inden for området, så må der opbygges en ny holdning til at tale om tingene – og lytte til dem, der har problemer. Vedvarende forandringer, krav i jobbet, effektiviseringer for ikke at tale om chikane, mobning, sladder, stress og personlige udfordringer skal behandles på seriøs vis.

I naturen er det sådan, at de stærke kaster sig over de svage, men vi mennesker må med vores intellekt have forstået, at sammenhold og det at støtte hinanden gør os langt stærkere end at stå alene? Hvis ikke, så er det på tide at få øjnene op.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 5

Tema Sundhed

Det sunde liv begy Mange danskere spiser ikke sundt, men den letteste måde at ændre livsstil på er ofte i kantinen. Arbejdsgiverne kan og har et ansvar for at sørge for, at medarbejderne spiser sundt, mener fagfolk.

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Mens kanelsneglene udkæmper deres juleslag med rasende energi mod påståede bureaukrater i Fødevarestyrelsen, så foregår kampen for danskernes helbred i langt højere grad i kantinerne på landets arbejdspladser. Her er det ikke tiendedele gram kassiakanel, der afgør, om din sundhed får det bedre. Kantinerne har taget kvantespring fra bearnaisesovs til lette marinader i de senere år. ”Kantinerne er et sted, hvor mange får en meget stor del af deres daglige mad, og derfor er det vigtigt at det sunde valg er det nemme”, siger Anne Dahl Lassen fra Fødevareinstituttet på DTU. Hun forsker blandt andet i, hvordan kantiner kan påvirke, hvad vi spiser. Og kantinen er et sted, hvor flere og flere får sund mad, fordi kantinerne forandrer sig, og hjælper dig med at finde ud af, hvad du bør spise. ”Det er det kantinen kan. Hvis du er hjemme, så skal du selv forberede grøntsagerne og finde ud af, hvad der er sund mad”, siger hun.

For mange mennesker er kantinen det sted, hvor de lettest kan ændre deres kostvaner. Hvis kantinens medarbejdere har en sund strategi, så behøver du ikke selv bryde hjernen med det sunde valg. ”Der er en hel medarbejdergruppe, der gør det for dig. Når smagen passer til den, medarbejderne har på stedet, så spiser de sundere og er meget tilfredse”, fortæller Anne Dahl Lassen fra DTU.

6 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

I forsikringsbranchen er det ekstra vigtigt at spise det rigtige, fordi det er stillesiddende arbejde, og de små funktionærdeller derfor kan have særlig let ved at læne sig ud over bæltet.

Det sunde skal ind i retterne, så valget ikke står mellem bøf og spejlæg mod salatbaren. Grøntsagerne skal ind i hovedretterne og ikke være noget separat. Så kommer forandringen.

Holdningsændring Der har ikke altid været fokus på sundhed i de danske kantiner. Det var først i 1980’erne, at salatbaren gjorde sit indtog i de store virksomhedskantiner. Den brune sovs fik et mere vitaminrigt alternativ, men det fangede ikke alle.

Sidste år gennemførte Anne Dahl Lassen en undersøgelse i kantinen på Herlev Hospital. De ændrede kantinen, så den passer til den nye nøglehulsmærkning for spisesteder. Det betyder, at der er kommet flere sunde muligheder for brugerne. Resultaterne har været imponerende. Der ryger nu 30 procent færre kalorier ned, 20 procent mindre fedt, 40 procent mindre salt, mens frugt og grønt er gået op med næsten 50 procent. Samtidig var brugerne mere tilfredse med kantinens mad. Så om du lever sundt afhænger i høj grad af din kantine.

”Ved at have en salatbar, når man kun de sundhedsbevidste. Men man kan sagtens nå alle medarbejdergrupper. Hvis det er nemt for de ansatte at vælge det sunde”, fortæller Anne Dahl Lassen.

Dengang var tanken, at bare det var muligt at sammensætte et sundt måltid, så var det fint. Det var folks eget ansvar, om de ville spise sundt. I dag har holdningen rykket sig, så mange steder er de mest usunde ting røget ud. Det sunde er blevet det lette at vælge, ved at der er sunde alternativer til alle former for mad i kantinen, så ændrer medarbejderne deres madvaner. ”Man tager ansvaret fra folk. De behøver ikke længere at skulle vide en masse for at kunne sammensætte et sundt måltid, og de kan derfor lade lysten styre”, forklarer Anne Dahl Lassen.

Sundt er også lækkert Anne Dahl Lassen mener ikke, at der er en modsætning mellem velsmagende mad og sund mad. Det sunde skal bare laves lækkert.

Sundhed

Tema

gynder i kantinen Sådan er det også hos Alm. Brand på Midtermolen i København - få hundrede meter væk fra Den lille havfrue, hvis indtag af vitaminrige fisk står hen i det uvisse. Køkkenleder, Allan Hjort, har fokus på smag, men gennem en varieret menu, friske råvarer og en fornuftig holdning til fedtstoffer, så kommer sundheden af sig selv. ”Jeg mener helt klart, at man som kantine og virksomhed har et medansvar for at folk spiser sundt til frokost”, siger han.

Hos Alm. Brand spiser man populært sagt, hvad der bliver sat på bordet. Udvalget er begrænset for de 600 medarbejdere, fordi de forarbejder råvarerne fra bunden. Det giver mindre madspild, men kræver også mere arbejde.

parmesan. Eller en suppe med broccoli og kartofler. Det er sundt og bliver lavet fra bunden hver dag med vitaminrige og friske råvarer. Kantinen har heller ingen sodavand – kun postevand.

klar undtagelse. Koncernens julefrokost er trods alt ikke skåret ned til det faste koncept med to retter. Når firmaet fejrer Kristi fødsel må sundhedsapostlene holde sig pænt i baggrunden.

”Vi er ikke fanatikere. Der skal være plads til, at vi en gang om året laver stegt flæsk med persillesovs, hvis der er folk, som drømmer om det. Ellers bliver det for surt”, siger Allan Hjort.

Der er også blevet plads til tørrede frugter og lidt brunkager, men eller holder Alm. Brand den fornuftige linje, også i juletiden. Det giver lidt bedre plads til at folk selv kan slå sig løs i køkkenet i fritiden.

Han forventer, at der i fremtiden vil komme mere fokus på den energi, der er i maden. ”Hvis vi kan servere mad til frokost, så folk kan arbejde igennem hele eftermiddagen uden at brænde sammen, så er det jo godt”, siger han.

”Den store forskel mellem os og andre er, at vi i mange år har kørt med en forret og en hovedret, hvor vi bestemmer”, fortæller han.

Ingen julemad Selvom der nu er kommet lys i advents­ kransene, så påvirker det ikke den dag­lige menu.

Retterne kan for eksempel være lam med linser, yoghurt, spinat og tørrede frugter. Laks med rødbeder og linser og salat med oksekød, løg, rucola og

”Vi arbejder med de ting vi kan få i december måned, men vi laver ikke julemad som sådan. Det kører helt normalt med forret og hovedret hele december”, siger køkkenlederen.

Der er dog en enkelt

”Hvis vi spiser ordentligt og tænker os om på de fem arbejdsdage, så kan vi bedre give den gas i weekenden med familien”, siger Allan Hjort.

Så de langsomme kanelsnegle, der giver medarbejdere kortvarige sukkertrip, har hårde tider i selskabernes kantiner. Men skulle kaneljægerne i Fødevarestyrelsen eller sunde køkkenledere få bugt med dem, så kan du bare køre hinsidan og spise dem hos vort broderfolk, der ser med mildere øjne på disse udrydningstruede skabninger.

”Nøglehullet på spisesteder” er en frivillig certificeringsordning, der gør det muligt for danske spisesteder, at nøglehulsmærke sundere madretter som lever op til kriterierne for Nøglehulsmærket. Ordningen blev oprettet i 2012.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 7

Tema Sundhed

Spis pyramiden fra bunden Der er kommet nye kostråd og flyttet lidt rundt på indholdet af kostpyramiden, men grundprincippet er stadig den samme: Spis mest fra bunden og mindst fra toppen.

Af Kim Faurdal

En ny kostpyramide så dagens lys i 2011, så det er jo ikke nyhed. Men nyt er det, at der tidligere i år kom ti nye kostråd, som sammen med den seneste version af kostpyramiden giver god vejledning i, hvad en sund kost bør indeholde.

en del ting skiftet plads. Grøntsagerne er rykket ned til bunden af pyramiden, mens ris og pasta er flyttet fra bunden til midten.

Kartofler, rugbrød og havregryn forbliver i bunden, men så er der også kun tale om fuldkornsprodukter.

I virkeligheden kender de fleste sikkert godt kostrådende, men flere er åbne for fortolkning. Som eksempelvis rådet ”Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv”. Det er jo et godt råd, men kan stort set tolkes som man selv ønsker. Nogle mener de er fysisk aktive, når de løber en tur på mindst syv km, andre hvis de tager trappen til 1. sal frem for elevatoren.

I den nye og lidt omvendte verden skal man skifte syn på det man spiser. Før var kød hovedbestanddelen, som så blev suppleret med tilbehør. Nu skal kødet være tilbehøret og tilbehøret det vigtigste: Grøntsagerne. Din tallerken skal derfor ikke centreres omkring kødet, men om grøntsager, kartofler og produkter med fuldkorn.

De nyeste kostråd har fået en del kritik for ikke at være ambitiøse nok. Og der er også brug for ambitioner, for i dag er omkring halvdelen af den voksne danske befolkning at betegne som overvægtige.

Her kan et godt råd være, at du ikke forsager alt det, som du ellers synes er rigtigt lækkert – og som ligger for højt i pyramiden – men i stedet prøver at finde andre spændende og lækre ting, som kan lokke dig væk fra det hvide brød og pastaen: Måske bønner, linser, kikærter eller forskellige kålsorter. Det meste smager rigtig godt,

Grønt i bunden I den nyeste version af kostpyramiden har 8 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

når først man har lært at tilberede det rigtigt. Der findes faktisk et væld af frø, kerner, kål, nødder, bønner, linser og en masse andet, som man dårligt kender navnet på.

Her kan du kun risikere at få udvidet din madhorisont, og det kan jo blive både sjovt og spændende.

Ingen løftede pegefingre Hvordan kan fastfood kæderne dog blive ved med at sælge burgere, når vi alle sammen ved, at vi ikke burde spise deres mad?

Hvis man finder, at en burger i ny og næ er vildt lækkert, så går det selvfølgelig også, for det er ikke de to procent af tiden man spiser usundt, der betyder noget for vægten, men hvad man spiser resten af tiden.

For det hele behøver selvfølgelig ikke gå op i løftede pegefingre, motion og sund kost.

Men man skal jo starte et eller andet sted, og det kan passende være at begynde at købe fuldkorns ris, pasta og brød. Så er man allerede på vej til at ændre sin livsstil.

Sundhed

»»» De ti kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Vi skal spise mere varieret, så vi bedst muligt får dækket behovet for de forskellige næringsstoffer og afstemme hvor meget vi spiser i forhold til, hvor meget vi forbrænder. Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket er gode rettesnore, når du køber ind.

Så får du varer med mindre fedt, sukker og salt, flere kostfibre og fuldkorn. Mængden af mad kan være svær at bedømme, men prøv at portionsanrette maden, så du kun får én gang. Hvis du også spiser langsomt og drikker vand til maden, er det nemmere at undgå overspisning. En nem måde at arrangere sin tallerken på er ved hjælp af ’Y-tallerken’ princippet: Du opdeler maden på din tallerken i følgende felter: 1/5 kød, fjerkræ, fisk, æg eller ost 2/5 grøntsager eller frugt 2/5 kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornsris eller fuldkornspasta 2. Spis frugt og mange grøntsager Nej, der burde snarere stå ’spis mange grøntsager og lidt frugt’. De grove grøntsager er sundest og dem skal du have flere af.

Grøntsager og frugter giver dig vitaminer og mineraler, de indeholder meget få kalorier og mange kostfibre. Det hjælper dig alt sammen med at reducere eller holde vægten. Spis grøntsager både til hovedmåltider og mellemmåltider, for du bør spise 600 gram om dagen. Grøntsager på dåse og frosne grøntsager er ernæringsmæssigt lige så gode som friske.

3. Vælg fuldkorn Fuldkorn er godt for fordøjelsen, og samtidig indeholder fuldkorn mange vigtige mineraler og vitaminer. Det mætter mere end produkter uden fuldkorn og hjælper til at undgå overspisning. Hvis du bager selv, så lad mindst halvdelen af melet være fuldkornsmel.

4. Spis mere fisk Fisk, og især fed fisk, indeholder fiskeoli-

er, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få fra andre fødevarer – stoffer, som kan forebygge hjertekarsygdomme. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse og skaldyr. Den nemme genvej er at spise fiskeoliepiller.

5. Vælg magre mejeriprodukter Sørg for at få mellem en kvart og en halv liter mælkeprodukter dagligt, så du får protein og kalcium nok. Men vælg en mager variant, for ellers får du for mange mættede fedtsyrer. Hvis du ikke drikker mælk eller spiser yoghurt, så spis i stedet 1-2 skriver mager ost.

Tema

sunde mad og du risikerer så at få for lidt vitaminer og mineraler. Drik højst en halv liter sodavand, saft, juice eller energidrik om ugen, og drik vand til måltiderne.

10. Drik vand Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov uden at bidrage med unødvendige kalorier. Det er tilstrækkeligt for de fleste at drikke mellem en og halvanden liter vand om dagen.

6. Vælg magert kød og kødpålæg Kød indeholder proteiner, mineraler og jern, som kroppen har brug for. Vælg ikke fede kødtyper, for det giver for meget mættet fedt. Rødt kød - især forarbejdet kød og kødpålæg - kan øge risikoen for visse kræftformer. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, uanset om det er gennemstegt eller ej.

Forarbejdet kød er røget, saltet og konserveret kød, som f.eks. kødpålæg og bacon.

Du skal maksimalt have 500 gram om ugen af rødt og forarbejdet kød.

7. Spis mindre mættet fedt Mættet fedt er det fedt, der er i smør og smørblandinger, og for meget af det kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Så skrab smørret på brødet, eller undlad helt smør. Det mindst skadelige valg af blandingsprodukt er Kærgården, da det består af en tredjedel rapsolie.

8. Spis mindre salt Det meste af det salt, vi får, får vi fra forarbejdede produkter, under 20 procent stammer fra den salt, vi selv tilsætter.

Mindre salt sænker blodtrykket og mindsker risikoen for hjertekarsygdomme, og muligvis også knogleskørhed, nyresten og kræft i mavesækken.

9. Spis mindre sukker Hvis du får for mange tomme kalorier i form af sukker, optager det pladsen for den

»»» Romanescokål med mandler Opskriften er til fire personer 1/2 dl olivenolie friske krydderurter skal og saft af citron 100 g mandler 1 Romanescokål 1 bundt persille Sådan gør du: Skær den grove stok og bladene, fra kålen, og skær den i fine skiver.

Rist mandlerne på en tør pande, drys med lidt salt, og lad dem afkøle. Blend dem groft i en foodprocessor med persille, citronskal, citronsaft, friskkværnet peber og olivenolie. Kom marinaden ud over kålen, og lad den trække 1015 min. Du kan evt. smide nogle friske krydderurter i, hvis du har nogen stående i vindueskarmen.

Så er der serveret.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 9

Tema Sundhed

Det er blevet hverdag for sundheds­ ambassadørerne Hvordan går det med sundheden i hverdagen efter udfasningen af programmet ”Sund Hverdag” i Nordea Liv & Pension? Kan de holde takterne, også når de ikke kigges over skulderen?

Af Kim Faurdal

I 2009 lancerede Nordea Liv & Pension et storstilet sundhedsprogram ved navn ”Sund Hverdag”. Programmet bestod af en masse tiltag hvor rygraden var udvælgelsen og udnævnelsen af 28 sundhedsambassadører. Ambassadørerne skulle gå forrest og vise sig selv og resten af Nordea Liv & Pension, at de havde viljen til at nå deres mål – og det uanset om målet var et sundt og varigt vægttab, et specifikt træningsmål eller ændret adfærd i forbindelse med f.eks. stress eller rygning. I alle tilfælde var kost, motion og motivation hjørnestenene i programmet.

Ambassadørgruppens forløb varede 16 uger og bestod af to gange ugentlige træning med en instruktør fra Helsekompagniet, motivationssamtaler, en individuel kostplan baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger og så den ugentlige vejning hos Helsekompagniet. Som det første fik sundhedsambassadørerne et sundhedstjek, hvor de blandt andet fik målt blodtryk, kolesterol, knoglemasse, vandprocent, hvilestofskifte og bodyage.

Udgangspunktet for kostplanerne var, at ambassadørerne ikke skulle på kur, men i stedet få nye, sunde kostvaner. En for-

10 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

»»» Om Jeanette Jeanette Gylling Hansen, 31 år, har været i Nordea Liv & Pension i 10 år. Hun er kæreste med Martin og har børnene Marcus og Silja.

Sundhed

udsætning for, at de sunde vaner kunne slå rødder, var, at kosten var forenelig med den enkelte ambassadørs situation, og ikke mindst med familien derhjemme.

Alt dette tog Helsekompagniet højde for, da kostplanenerne blev lavet.

Ambassadørgruppen trænede også sammen som gruppe de to gange om ugen - en times spinning pulstræning samt en times styrketræning.

Nu er det blevet hverdag Fire år efter igangsættelsen er det for alvor blevet hverdag for selv den mest ihærdige sundhedsambassadør.

En af dem er Jeanette Gylling Hansen, som vi spørger om hvordan hun føler sig rustet til hverdagen her fire år efter sundhedsambassadørforløbet?

På de 16 uger forløbet varede tabte Jeanette hele 17 kg. Både Jeanette og hendes kæreste Martin var sundhedsambassadører, og begge var højt motiverede for at slanke sig. De første mange uger efter forløbet var det nemt at holde gejsten oppe, men det blev dog hurtigt vanskeligere, når der ikke længere var en personlig træner, ugentlig vejning mv.

Efter forløbet gik det sådan, at spiste man bare én forkert ting, så var hele dagen ødelagt. Og hvis den først var det, så kan man jo lige så godt spise som man har lyst til resten af dagen.

Slik på bordene Kulturen i selskabet omkring sunde vaner er stadig den samme, men der er ofte slik på bordene, for det bruger cheferne ofte til at belønne med. Der er også stadig kage, chips, flødeboller eller slik, når folk har fødselsdag. Det er jo nemmere end at skaffe sundere alternativer som nødder, tørret frugt, gulerodsstænger og lignende.

Når større ting skal fejres, som når f.eks.

Nordea Liv & Pension har vundet en pris, så serveres der typisk juice eller smoothie, men det har aldrig forplantet sig ned på kontorene. Enkelte medarbejdere tager sunde snacks med frem for slik, men er der langt imellem dem.

Ingen kur men en livsstil Jeanette tog stille og roligt syv kg på efter at sundhedsambassadør programmet sluttede, og har da også fortsat vægttab på ønskelisten. Efter flere forskellige kure mener hun nu at have fundet én, der passer hende, nemlig at leve efter Paleo madprincipperne – også kendt som stenalderkost. Paleo er grundlæggende en modernisering af den tidligere så populære Atkins diæt, og i begge tilfælde handler det om en diæt med høj protein og lav kulhydrat.

Princippet er, at man skal leve som et menneske er skabt til at leve rent kostmæssigt. Følger man Paleo principperne skal man spise meget næringsrige fødevarer som grøntsager, kød, fisk, fjerkræ, skaldyr, masser af sundt fedt, frugt, æg, nødder og frø. Og helt undgår mælkeprodukter, alle slags korn, bælgfrugter, sukker og tilmed stort set alle forarbejdede fødevarer.

Smidt tre kilo Efter tre uger med Paleo har Jeanette tabt tre kg. Hun har også ændret opfattelse, så hvis hun nu snyder med kosten er der ikke frit slag resten af dagen. Fra hendes tid som sundhedsambassadør lærte hun at det ofte er mellemmåltiderne, der er problemet. Her forbereder Jeanette sig ved altid at have et lager af riskiks med mørk chokolade, tørret frugt eller nogle stykker knækbrød. Sammen med brug af frugtordningen på jobbet kan hun på den måde undgå usunde mellemmåltider.

Jeanette ville selv gerne have haft længere tids opfølgning på sundhedsambassadør programmet. Da det var færdigt for-

Tema

svandt også det fællesskab, der var blevet bygget op mellem ambassadørerne. Hun havde også meget gerne set at man, mod egenbetaling, kunne købe sig til et videre forløb hos Helsekompagniet.

Motion er også at gå Det er heller ikke det nemmeste at prioritere motion i en travl hverdag. Men motion behøver ikke altid at være 60 minutter på en spinningcykel, det kan også være 30 minutters gåtur med børnene.

På den måde sørger man også for at de får motion. Sund mad behøver heller ikke betyde, at man skal bruge oceaner af tid på at handle frisk frugt og grønt ind, for de frosne grøntsager er lige så sunde og meget nemmere at bruge.

I de perioder hvor Jeanette har levet usundt, har hun efterfølgende reflekteret over hvordan hun har haft det fysisk. Hun synes at hun følte sig mere træt, sur, oppustet og rastløs, men for doven til at lave noget aktivt. Det kræver virkelig kamp at komme ud af de perioder – hver gang. En metode er hvis et bestemt par bukser begynder at stramme så ved hun, at det er på tide at stramme sig op. Så skal hun stoppe med de mange ’gode’ undskyldninger, man altid har for ikke at gøre en ekstra indsats.

Hun føler, at hun fire år efter sundhedsambassadørprogrammet har godt styr på hvad der virker og ikke virker for hende.

Så programmet har sat sit aftryk og givet motivation og værktøjer til at lægge livsstilen om.

Jeanette erkender, at en sund livsstil er man nødt til selv at vedligeholde, hele tiden – også når man virkelig ikke har lyst.

Det er de sure perioder der gør det hele noget værd, når de altså er overstået. Og så handler det om for Jeanette, at der ikke er noget der skal være ekstremt. Det skal følge et princip om ’alt med måde’. Man skal undgå at blive frelst og religiøs, hvad enten det er omkring kost eller motion.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 11

glad ?

Tema Sundhed

H

vad gør dig

Af Lotte Kronholm Sjøberg

Der forskes i at grine og være glad, men forskningen viser dog ikke entydigt, at en sund latter ligefrem kan have helbredende virkning. Et studie helt tilbage fra 1920 påviste, at personer med en høj score af ”munterhed” havde større sandsynlighed for at dø tidligt, end dem der scorede lavt. Forskerne mente dengang, at resultatet kunne forklares med at ”muntre” personer havde en mere usund livsstil, da de i større grad var livsnydere og at de havde større tendens til at vælge risikofyldte aktiviteter.

Børn griner i gennemsnit 400 gange om dagen, mens voksne kun i gennemsnit griner to gange om dagen. Det, at kunne grine, være glad og have et positivt sind er ganske enkelt godt for vores helbred.

Andre studier har heldigvis påvist, at det at grine og have en positiv indstilling er godt for vores helbred: En optimistisk indstilling kan forlænge dit liv uanset alder, vægt eller generel helbredstilstand. Positive følelser kan hjælpe dig med at se livet i et større perspektiv, og latter kan ligefrem hjælpe mennesker med type 2 diabetes til at forarbejde sukker bedre.

Det amerikanske magasin ”YES Magazine” skriver i en artikel, at en række forskere har videnskabelig dokumentation for at ti strategier helt konkret kan gøre dig glad. Opskriften kommer her:

OPSKRIFT PÅ AT GØRE DIG GLAD: 1 - Smag på hverdagens øjeblikke Tag en pause i hverdagen og duft til en rose du går forbi, lyt til børns latter eller nyd solskinnet. Selv små ting kan gøre dig glad hvis du tillader det.

2 - Undgå at sammenligne Det at sammenligne os med andre kan være skadeligt både for dit selvværd og din lykke generelt. Vær glad for den du er og sammenlign dig ikke med andre.

3 - Vægt ikke penge højt Mennesker som sætter penge højt på deres prioriteringsliste har større risiko for depression og lavt selvværd. Vægt derfor andre værdier højere i din tilværelse.

4 - Hav meningsfulde mål Mennesker der stræber efter noget konkret og har et eller flere mål med livet, er generelt lykkeligere end dem der ingen mål og drømme har.

12 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

5 - Tag initiativer på jobbet Det at være initiativrig på jobbet er afgørende for din arbejdsglæde. Når man udviser kreativitet, hjælper andre og kommer med forslag til forbedringer, føler vi os mere i kontrol og bliver værdsat mere af vores omgivelser.

6 - Værdsæt venner og familie Glade mennesker har generelt gode familieforhold samt dybe og støttende venskaber. En af forskerne bag studiet udtaler ”Vi har ikke kun brug for venskaber - vi har brug for meningsfyldte venskaber”.

7 - Smil - også selvom du ikke har lyst til det Det lyder simpelt, men det virker: Hvis du tillader dig selv at være glad, vil du bedre kunne rumme at se de muligheder og successer, der ligger foran dig og venter.

Forskerne bag studiet mener, at selvom man fra naturens side ikke er født med evnen til at se glasset som “halvt fyldt”, så kan du lære det.

8 - Sig tak til andre – og mén det!

Mennesker der har overskud til at sige tak, værdsætte sine omgivelser og sætte ord på det, er generelt mere optimistiske og har bedre chancer for at opfylde sine mål.

9 - Dyrk motion Et studie fra Duke Universitetet I USA har bevist, at motion er ligeså effektivt som medicin, i forbindelse med en depression.

Motion har ligeledes en forebyggende effekt, samtidigt med at det øger dit selvværd.

10 - Giv, giv og giv Et uselvisk menneske har mere lykkefølelse end et egoistisk menneske. Hjælp din nabo, lav frivilligt arbejde, vær med til at fejre andres successer eller lyt til en ven.

Alt sammen vil give dig en lykkefølelse som gavner dit helbred i samme grad som motion gør det.

Rigtig god fornøjelse!

Sundhed

Tema

vere jo s , e r e t t le r e – et løb som sundere og endda også Det giver bedre resultater på mindre tid. Det er nyt, sjovt og innovativt. Og så gør det dig hurtigere, sundere og mere motiveret. Prøv 10-20-30 løb.

Af Kim Faurdal

10-20-30-løb er navnet på et nyt løbeprogram udviklet af danske forskere fra Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Det nye 10-20-30 vidunderprogram betyder, at du forbedrer din løbepræstation med den halve træning.

Mange mener, at løb er nemt at gå i gang med: Man kan gøre det når det passer én og det skal ikke indpasses i fitnesscenterets åbningstid. Næsten lige så mange stopper dog hurtigt igen, da de føler det tager rigtig lang tid og kræver en stor indsats for at blive bedre. Motivationen og gejsten slipper op.

10-20-30-løb er et intensivt intervaltræningsprogram, som faktisk skal løbes bagfra. Du skal løbe stille og roligt i 5-10 minutter for at blive varm. Øg derefter farten de sidste 3 minutter, så pulsen kommer op.

Og gå så i gang med selve programmet.

30 sekunder ved lavt tempo Start med at jogge roligt i 30 sekunder, så pulsen kommer ned, og syren forlader be-

nene. Det er ok at gå de første 10 sekunder af denne periode.

afhængig af dit træningsniveau. Netop derfor virker programmet til alle løbere.

20 sekunder ved moderat tempo Øg nu farten og løb i højt, men kontrolleret tempo i 20 sekunder – lidt hurtigere end dit 5-km tempo. Hold en god rytme og træk vejret roligt.

Der er dog visse forudsætninger, du skal tænke på for at undgå skader. Du skal kunne løbe omkring 3 km. før du bør gå i krig med 10-20-30-løb. Herefter kan du nemt indarbejde 10-20-30-løb som en del af din normale løberutine, og det kan være et sjovt afbræk i et ellers monotont løb.

10 sekunders spurt Sprint så i 10 sekunder. Farten skal være tæt på dit maksimale sprinttempo – altså fuld fart frem! Efter de 10 sekunders sprint, sænker du igen farten og går i gang med de 30 sekunders rolig jogging.

Gentag denne cyklus et passende antal gange, og slut løbeturen med 10 minutters let løb.

Alle kan være med Alle kan være med, for det smarte ved programmet er at belastningen er relativ.

Som erfaren løber er du både hurtigere og når længere på de 10-20-30 sekunder end begynderen. Da du løber efter tid – og endda relativ kort tid – belaster du forskelligt,

Smartphonen som træner Hvis du ikke lige har en løbetræner, stopur der kan stilles til interval mv. men har en smartphone, så er der selvfølgelig en fiks app, der sørger for at holde styr på det hele. Søg på ’10-20-30’ så finder du hurtigt app’en til både iPhone og Android.

Den fornuftige løber sørger for at være ordentlig varm inden man begynder på nogen former for intervaltræning. Dette gælder selvfølgelig også for 10-20-30-løb.

Andre gode råd er altid at slutte dine løbeture med nogle hundrede meters jogging, så du undgår den værste ømhed – samt at huske at strække ud efter løbeturen.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 13

Tema Sundhed

Jeg er selv ansvarlig for mit liv ”Den vigtigste erkendelse fra mit stressforløb er, at jeg selv er ansvarlig for mit liv og selv kan forandre det” Martin, 30 år gammel og tidligere stressramt.

Af Martin

Jeg kunne ikke sidde stille og havde en konstant uro og rastløshed i kroppen. Mange morgener startede med skænderier, inden min kone og jeg kørte på job. Dårlig start på en i forvejen presset hverdag. Jeg havde langt til arbejde og skulle tidligt ud af døren, men det passede mig fint. Så undgik jeg mange unødvendige skænderier.

I mit job som salgskonsulent, betyder det meget for mig at vide, hvordan jeg klarer mig, sammenlignet med andre. Ligeledes i mit liv som ambitiøs fodboldspiller – jeg skulle helst være bedst og accepterede ikke at sidde på bænken.

Når jeg kom hjem, slappede jeg aldrig af, men havde altid mange projekter kørende, så jeg var sikker på, at jeg altid kunne holde min krop i gang.

14 | FORSIKRING 6/2013 TEMA

Faldt sammen som et korthus I marts 2013 sagde min krop fra. Jo, den havde prøvet at give mig signaler om, at der var noget helt galt. Jeg kunne ikke længere holde overblik i mine mails, systemer faldt sammen inde i mit hoved som et korthus, der let bliver væltet. Skærmen var et stort kaos og lignede meget den måde jeg havde den indeni. Billedlig talt var det ligesom på de gamle skrivemaskiner, hvor alle tangenterne satte sig fast på valsen, når man trykkede på flere bogstaver samtidig.

På egne præmisser Jeg havde naturligvis mange samtaler med min læge, mens jeg var sygemeldt.

Men da jeg var lang tid om at accepterer min situation, opsøgte jeg ikke i første omgang hjælp fra andre. Efter nogle uger begyndte jeg at gå til psykolog, men det har aldrig været min kop te, at skulle tale for meget om følelser. Det var en stor udfordring i starten, men efterhånden fik hun mig virkelig til at åbne øjnene op for, hvor meget og unødigt jeg pressede mig selv.

Den dag på vej hjem fra arbejde var jeg så svimmel og havde en stikkende fornemmelse ned i min ene arm, at jeg ringede til lægevagten. Han opfordrede mig til straks at søge egen læge. Jeg var i øvrigt også begyndt at få blod i min afføring.

Jeg skulle hele tiden være to skridt foran.

Min psykolog og lidt Mindfullness lærte mig at være mere til stede og accepterer og nyde dét, som er i mit liv lige nu.

Jeg blev sygemeldt fra arbejdet på ubestemt tid og følte mig mere træt og udtrådt, end mine gamle hullede løbesko.

Med ét var min verden lagt i ruiner uden på det tidspunkt at vide, om jeg ville komme ovenpå igen. Det var forfærdeligt at ligge derhjemme med viden om, at jeg ikke bidrog med noget som helst til dagligdagen, hverken på arbejdet eller hjemme.

Nu starter min dag på mine præmisser.

Jeg har fået en meget bedre døgnrytme og vælger at stå op i god tid om morgenen. På den måde undgår jeg en dårlig energi og føler mig ikke stresset allerede fra dagens start. På vej til arbejde kører jeg ofte en bagvej forbi smukke landlige omgivelser, hvilket jeg finder dejlig beroligende og en dejlig måde at starte arbejdsdagen på.

Sundhed

Arbejder mindre Jeg arbejder nu kun det, der er nødvendigt og føler mig ikke presset til at skulle arbejde over. Jeg føler mig mere effektiv, når jeg er på arbejdet. Jeg konkurrere ikke længere med andre og tjekker kun mine egne salgstal. Det er en enorm befrielse!

Når jeg kommer hjem fra en arbejdsdag, stresser jeg ikke længere rundt og ”ordner ting”. Jeg sætter mig behageligt til rette i enten sofaen eller i en dejlig læderstol, fars stol. Jeg løber og cykler stadig ture i min fritid. Men nu nyder jeg mere selve turen og kigger ikke på uret for at opnå hurtigere tider. Min hverdag er nu anderledes, fordi jeg er blevet anderledes.

Higen efter anerkendelse Den primære årsag til, at jeg blev stresset, var, at jeg gennem hele mit liv har taget hensyn til andre, i stedet for at tænke på, hvad jeg har lyst til, og hvad der er bedst for mig. Det at få andres anerkendelse, betød alt for mig og var drivkraften i mit arbejde og i mit privatliv.

Før jeg blev ramt af stress, var jeg en kolibri, der flakkede af sted i et vanvittigt tempo og havde sit næb i samtlige blomster, for ikke at gå glip af noget. Nu er jeg mere som kongeørnen, der roligt svæver over landskabet og slår til på de rigtige tidspunkter.

Lyt til andres behov Det har haft en enorm betydning for mig og har hjulpet mig meget, at jeg er blevet bedre til at kommunikere. Jeg har ikke længere nær så mange konflikter med familie og venner. Jeg er blevet bedre til at lytte til andres og egne behov, og det opfatter jeg som en meget ærlig måde at kommunikere på. Vi har fået det mere roligt herhjemme, fordi vi ikke længere skændes så tit.

Vi giver os selv lov til at være langsomme, dovne og uproduktive, sidde i sofaen en hel søndag under dynen og se tv eller læse avis.

Med til denne historie hører at det har forstærket mit stressforløb, at min kone og jeg er ufrivilligt barnløse. Det er et enormt pres for begge parter i et forhold og har naturligvis også påvirket vores situation.

Stresstrolden Efter at jeg har været ramt af stress, er der altid en lille ”stresstrold” der sidder på mine skuldre og passer på mig. Det minder mig om, at jeg ikke må presse mig selv for hårdt. Jeg minder oftere mig selv om, ”jeg gør det så godt, jeg kan, og det må være nok”. Skulle min krop alligevel sende signaler om, at jeg har presset mig selv for langt ud, ved f. eks at blive svimmel og få vejrtrækningsproblemer, så holder jeg en længere pause, eller i værste tilfælde, så gå jeg tidligere hjem end planlagt.

Tema

Det der er det vigtigste for mig og nok også de fleste andre i samme situation er, at jeg selv kan strukturere min hverdag. Jeg gør de ting der gør mig glad og accepterer mine tanker og følelser – både de gode og de dårlige.

Bedre til jobbet Stressforløbet og mine sessioner hos psykologen og gennem Mindfullness, har udviklet min evne til at være mere nærværende.

Det har jeg glæde af på arbejdet til mine kundemøder og har gjort mig til en bedre og mere behagelig sælger. Nu er jeg bedre til at lytte til kundens behov, i stedet for allerede at fokusere på den næste kunde.

Tidligere har jeg tænkt meget over, hvad min uddannelse har lært mig om, hvordan man opbygger en samtale til et kundemøde. Jeg gjorde tingene korrekt, fordi det er det, der virker for det fleste. I dag er jeg mig og gør i høj grad det, der føles rigtigt for mig. Det har gjort, at jeg befinder mig bedre i min nuværende rolle og har det sjovere, når jeg er på arbejde. Nogle af mine kolleger har ligefrem sagt, at det er behageligt at lytte til mine samtaler med kunderne. Det handler primært om, at jeg tager det mere roligt og lytter til det, som kunden gerne vil tale om.

Den vigtigste erkendelse fra mit stressforløb er, at jeg selv er ansvarlig for mit liv og selv kan forandre det.

Er du stressramt:

Brug Martins erfaringer

• Betragt det ikke som en sygdom. Se det som et led i en personlig udvikling • Lyt for alt i verden til din krop og lad den styre dig, den sender de rigtige signaler.

Er du tidligere stressramt: • Fortæl din historie til andre, men undgå at være belærende. Ikke alle er endt i stress på samme måde og langt fra alle tackler denne svære situation som dig • Husk, at det er godt hvis du ikke er den samme som før.

Hvorfor fortælle om min oplevelse af stress?

• Stress er kommet for at blive og det er derfor vigtig, at folk erkender sagens alvor.

Det er ikke mange, som har kendskab til stress, men fortæller man åbent om det man gennemgår, så kan andre måske undgå at komme i samme situation.

FORSIKRING 6/2013 TEMA | 15

Fagligt

En timebank kom til verden Af Lotte Kronholm Sjøberg

”Vi har også oplevet at nogle selskaber har meldt ud, at medarbejderne maksimalt må have et bestemt antal timer i timebanken eller på flekskontoen ved månedens afslutning. Eller et ønske om at saldoen ligefrem skal gå i nul. Og det er naturligvis heller ikke meningen, da timbanken netop giver mulighed for at spare timer op, hvis man ønsker det”, fortæller Bent.

Gode rettigheder og muligheder Timebanken rummer, trods sådanne udfordringer, bestemt også gode muligheder for frihed og selvbestemmelse for medarbejderne: ”Modsat før timebanken, får man nu pension af alle de timer der udbetales, og det er en rigtig god ting. Timebanken giver også mulighed for at spare op til 300 timer op til et specifikt formål, eksempelvis en længere rejse”, fortæller Bent.

sorgsdage eller seniorfridage inden årets udgang. Nu kan man vente med at afholde dem, eller få timerne udbetalt i stedet for”.

Timebanken blev født ved overenskomstforhandlingerne i 2012, og der har både været udfordringer og successer i det første år af dens liv.

Ifølge DFL’s jurist Bent Halfdan Pedersen var det helt naturligt, at det første halve år efter indførelsen af timebanken gav mange spørgsmål og situationer, der skulle afklares. Meget blev besvaret i den fælles timebankvejledning, der nu er kommet i 2. udgave. I dag, hvor timebanken har eksisteret i næsten et års tid, kører den generelt godt i selskaberne.

Nyt er det, at man med timebanken ikke længere kan identificere timerne: Omsorgsdage, flekstimer, seniorfridage med videre, lægges alle ind på samme ”konto”.

Nej, man kan ikke længere se hvor mange omsorgsdage man har brugt, men det er også ligegyldigt, forklarer Bent: ”Når alle timerne sættes ind på den samme konto bliver der ikke længere skelnet mellem hvad der er hvad. Derfor er man ikke længere tvunget til at afholde sine om-

16 | FORSIKRING 6/2013

Opstartsudfordringer Der er dog fortsat udfordringer, som Bent formulerer det. ”Med timebanken har vi set, at medarbejdere er blevet varslet på overarbejde, men af lederen har fået at vide, at de kun kan overarbejde hvis de vil have timerne udbetalt. Altså ikke noget overarbejde, hvis man ønsker at afspadsere dem. Dette ligger på grænsen af timebankens hensigt, og det er vigtigt at huske på, i disse situationer, at udbetalingen af timerne efterfølgende, skal ske med plus 50 procent, da der er tale om en tvangsudbetaling”, fortæller Bent.

Der har også været meldinger om, at en leder giver medarbejderne besked på, at de ikke kan afholde nogen former for frihed i for eksempel tre måneder, af hensyn til afdelingens drift. ”Det er på kant med timebankens reelle hensigt”, fortæller Bent. ”Det er naturligvis en balance omkring, hvor meget et selskab kan henvise til driftshensyn, men at ’frarøve’ medarbejderne mulighed for at holde ferie, eller bare at tage en omsorgsdag, i en fjerdel af året, det hænger ikke sammen med timebankens regler”.

”Man skal dog huske, at et ønske om at afholde mere end ni dage skal varsles til lederen to måneder før. Men der skal så også en helt ekstraordinær begrundelse til, hvis ledelsen skal afslå”.

Endnu en fordel ved timebanken er at dine rettigheder er blevet forbedret, hvis du bliver fritstillet i forbindelse med en opsigelse. Før timebanken blev dine timer på flekskontoen typisk modregnet ved fritstilling, men det er ikke længere tilfældet.

Timebanken giver også friheden til at vælge, om du ønsker udbetaling af timer eller afholdelse af frihed. Det er nemlig helt op til dig, hvordan du ønsker at bruge dine optjente timer.

Timebankens usikre fremtid Hvad angår timebankens fremtidige udformning, så er det vanskeligt at forudsige hvordan det vil gå. For selv om det ser ud til, at timebanken har fundet sine ben at stå på, så går de centrale forhandlinger mellem Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA) og DFL snart i gang. Her har FA i deres krav formuleret en række større ændringsforslag til timebanken. Så hvordan den ser ud efter april 2014 vil den kommende tids forhandlinger blive afgørende for.

Fagligt

DFL inspirerer til

”DFL sender dig dette brev, da vi har noteret i vores medlemssystem, at du er ledig”. Sådan starter brevet til de DFL-medlemmer der har været ledige så længe, at de står til at miste deres dagpengeret.

Af Suzanne Friis

Regeringen har vedtaget, at dagpengeperioden er forkortet. Det betyder, at DFL’s ledige medlemmer har fået kortere tid til at finde sig et nyt job, før de mister deres dagpenge. Hovedbestyrelsen i DFL har derfor vedtaget, at langtidsledige medlemmer skal have en særlig hjælp til at komme videre i deres arbejdsliv.

Erfaringen viser, at ca. 70 pct. af afskedigede DFL-medlemmer finder nyt job, går på efterløn eller pension, inden deres opsigelsesvarsel løber ud. Tilbage er en restgruppe af ledige, som har rigtigt svært ved at finde et nyt job. Her kan være tale om udfordringer med geografien, kvalifikationerne, alderen eller andet.

Individuelt jobjagt forløb I løbet af 2013 er foreløbig 15 medlemmer endt i en situation, hvor de ikke har haft succes med jobsøgningen, således at de står over for at miste dagpengene. De har nu fået tilbudt et såkaldt outplacementforløb, betalt af DFL. Tolv af dem har sagt ’ja tak’ til tilbuddet om hjælp, og de fleste er nu i gang med vikariater i branchen, eller

har fået faste stillinger uden for branchen.

Outplacementforløbet er sammensat af firmaet Job Energy, og dem har DFL gode erfaringer med – de er dygtige til at hjælpe medlemmerne tilbage i beskæftigelse, og så er firmaet landsdækkende.

Projektet er godt i gang ”Vi er godt i gang med projektet, og nogle har allerede fået job, eller skal til jobsamtaler,” udtaler Jens Howard fra Job Energy.

Medlemmerne kommer til 5-6 møder med Jens og hans kollega Bjarne Jørgensen, og det er en længere proces, da der går ca.

3-4 uger imellem møderne. Det giver erfaringsmæssigt en bedre effekt, og skulle man få brug for hjælp mellem møderne, så kan man altid ringe og få hjælp med en ansøgning eller jobsamtale.

Rart med et skub ”Deltagerne synes glade og positive, og fortæller os, at de trænger til at få kigget på deres papirer. Altså CV’et og hvordan man laver en jobansøgning”, fortæller Jens og fortsætter: ”Og man finder så ud af, at

hvis det man gør ikke virker, ja så skal man nok prøve en anden måde, og det er her vi kan hjælpe med at vende blikket”.

Mogens Ottosen er en af dem, der har fået rigtig travlt! Efter at have været på besøg hos Jens Howard, har han fået ændret sit syn på jobsøgningen. I går var han på kursus i FTF-A, og i dag er han til den sjette jobsamtale siden de mødtes hos Job Energy. Med energi i stemmen siger Mogens: ”Det her er på en helt anden måde.

Jeg har været på jobcentre, hvor de brugte det meste af tiden på at fortælle mig, hvor dygtige de selv er. Hos Job Energy havde vi fem minutters smalltalk, og derefter tre timers udfordringer”.

Mogens har hurtigt lært at være ærlig med, hvad han selv vil. Han kigger nu ud over de kompetencer, der står på cv’et, og bruger også de personlige kompetencer i arbejdet med at komme tilbage i joblivet.

Mogens Ottosen kan kun anbefale, at du som ledig tager imod tilbuddet, hvis du får brevet fra DFL med det særlige tilbud om hjælpe til jobjagt.

»»» DFL sælger ejendom DFL har solgt den ejendom i Vester Voldgade, som tidligere husede sekretariatet. Lokalerne blev for små og sekretariatet flyttede derfor til den nuværende adresse på Applebys Plads. Siden da har ejendommen, der rummer såvel erhvervslejemål som et antal lejligheder til beboelse, udlejet. Med salget sparer DFL ressourcer til administration og vedligeholdelse af ejendommen. Køber overtog ejendommen pr. 1. oktober 2013, og købesummen indgår nu i de midler, der skal sikre medlemmerne i tilfælde af strejke.

FORSIKRING 6/2013 | 17

Interview

Vi møder Martin Nielsen, direktør for GF Forsikring:

Nærheden er helt central At være gensidig og have kunderne som medlemmer, medejere og aktive i ledelsen giver en unik nærhed til markedet og dem, man forsikrer, mener Martin Nielsen, adm. direktør for GF Forsikring.

Af Lars H. Knudsen

Det er en medlemsorganisation, hvor man står sammen til alles bedste. Som medlem er man medejer og økonomisk involveret, og har mulighed for at gøre sin indflydelse gældende i en organisation, hvor der er kort vej fra medlem til ledelse.

Man kunne næsten tro, at vi her talte om DFL, og der er da også mange paralleller, for begge medlemsorganisationer har nærhed og medbestemmelse som centrale elementer, og der står ingen aktionærer og kræver afkast. Vi taler om en af de absolutte topscorere i årets tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder, nemlig GF Forsikring.

Nærheden er vigtig ”Årets EPSI tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder viser at gensidighed virkelig fungerer. De selskaber, der ligger i top, er alle gensidige – altså kundeejede. Klubbernes lokale tilstede-

18 | FORSIKRING 6/2013

værelse giver nærhed og tilgængelighed for kunderne, og det værdsættes højt. GF Forsikring er landsdækkende med klubber, og vi har ikke planer om at slå dem sammen til centrale enheder, sådan som det ellers sker i mange selskaber”, forklarer Martin Nielsen, administrerende direktør for GF Forsikring. ”Nærheden handler også om at vores ejerstruktur sikrer, at der er kort fra klubmedlemmet – forsikringstageren – til os i ledelsen. I klubberne vælger man en bestyrelse, og klubbestyrelserne har 7 af 12 pladser i selskabets hovedbestyrelse. For mig giver det en nærhed som sikrer, at vi altid handler i tråd med hvad vores medlemmer ønsker og hurtigt kan reagere på nye strømninger i markedet”.

Forsikringer på nettet Udefra set virker GF Forsikring da også som et selskab, der tør tage spændende initiativer og kaste sig ud i nye områder.

I dag kan selskabet tilbyde samtlige de

forsikringer, som en husstand har behov for, hvor det i starten alene drejede sig om bilforsikringer. Det er da også stadig sådan, at klubbernes økonomi – og dermed eventuel tilbagebetaling til medlemmerne – beregnes ud fra bilforsikringerne.

I efteråret indgik GF Forsikring et samarbejde med COOP (Brugsen m.fl.), og det finder Martin Nielsen helt naturligt: ”COOP er en medlemsejet organisation ligesom GF Forsikring. Som to medlemsorganisationer har vi et sammenfald af værdier, så et samarbejde ligger lige for”. ”Hvor GF Forsikring arbejder med salg via klubber, så betyder aftalen med COOP, at vores forsikring nu markedsføres via nettet over for medlemmerne af COOP. Det kan være svært at vurdere udefra, men COOP’s netforretning er meget stor og vil yderligere modnes de kommende år. Allerede i dag vil mange forsikringskunder undersøge priser og muligheder på nettet, men kunderne er efter min opfattelse endnu ikke klar til rendyrket selvbetjening.

Men nu får vi se”, siger Martin Nielsen.

Han hører fra klubberne, at mange medlemmer stadig foretrækker telefonkontakt

Interview

og personlige møder om deres forsikringer, fremfor at klikke sig rundt i online-løsninger. Meldingen er også, at det er lige tidligt nok for klubbernes medlemmer med rådgivning alene via nettet.

GF Forsikring vokser gennem en fortsat tilgang af nye kunder til klubberne, men ifølge Martin Nielsen er samarbejdet med medlemsorganisationer naturligt for selskabet, særligt hvor der er et positivt sammenfald af interesser og værdier. Det kan derfor tænkes at fremtiden byder på nye samarbejder med organisationer, som har store grupper af medlemmer.

Kommunikation er hjørnestenen Martin Nielsen har tidligere været hos Tryg koncernen og i ledelsen af Syddanske Medier. Nu skulle man tro, at der er langt fra forsikring til aviser, men begge steder handler det i høj grad om kommunikation. ”På forsikringsmarkedet handler det om kommunikation. Vi skal gøre produkterne

transparente, så kunderne kan gennemskue dem. Problemet med mange forsikringsprodukter i dag er ikke deres dækning, men at det er svært at forstå hvad de indeholder. Der ligger en stor værdi i forenkling og gennemskuelighed – noget, vi allerede har set ske med større eller mindre succes hos mobiludbyderne”.

Intet køb på ærligheden Som de øvrige selskaber, er også GF Forsikring i stadig forandring og udvikling.

Produkterne ændres og nye tilbud, samarbejder og teknologier kommer til. Også her taler Martin Nielsen om vigtigheden af kommunikation og af, at man som ledelse kan beskrive sine mål – ”hvor vi skal hen” – og ikke bede medarbejderne om bare at gå ud i mørket. Når alle forstår hvorfor selskabet ønsker en given forandring, så bliver forandringerne ofte succesfulde. ”Der kræves hundrede procents ærlighed fra ledelsen. Hvis vi bliver nødt til at sige farvel til medarbejdere, så skal man sige

det lige ud og ikke prøve at krybe udenom. Ærlighed opbygger tryghed og tillid hos medarbejderne og betyder, at man gør tingene sammen. Mennesker kan jo oftest godt selv regne tingene ud, så ærligheden er vigtig og skaber energi og kompetence i en organisation. I øvrigt er det sjældent at noget kikser på grund af medarbejderne – det er oftest på grund af ledelsen”, understreger Martin Nielsen. ”Som leder skal man stå frem og indrømme det, når man har taget fejl. Ikke alt vil lykkes, og medarbejderne ved det jo alligevel når et projekt går skidt. Er man som leder bange for at tabe ansigt ved at indrømme en forkert beslutning, så er der virkelig risiko for at man taber det”. ”Jeg ser mig selv som den dummeste i virksomheden, men har jo en hel organisation af dygtige medarbejdere, specialister og eksperter at trække på. Og det gør jeg”, slutter Martin Nielsen.

Skadechef til Bornholms Brandforsikring A/S

Skadechef til Bornholms Brandforsikring A/S Kan frivarieret og varieret for familien, gode golfbaner, og Kan du du lidelide fri og natur,natur, tryggetrygge rammerrammer for familien, gode golfbaner, fodbold ogfodbold vandsport? vandsport? Mulighederne er mange på Bornholm og du kan få glæde af dem, sammen med en Mulighederne er mange på Bornholm og du kan få glæde af dem, sammen med en spændende og udviklende spændende og udviklende stilling på Bornholm. stilling på Bornholm.

Som skadechef skal du primært være leder og faglig sparringspartner for medarbejderne i vores

Som skadechef skal du primært være leder faglig sparringspartner for medarbejderne i vores skadeafdeling. skadeafdeling.

Afdelingen omfatter både og taksatorer og skadebehandlere, i alt 7 medarbejdere pt.

Afdelingen omfatter både taksatorer og skadebehandlere, i alt 7 medarbejdere pt.

Som en del af ledergruppen indgår du også i produktudvikling, udarbejdelse af forsikringsbetingelser og tilsvarende tværgående opgaver.

Som en del af ledergruppen indgår du også i produktudvikling, udarbejdelse af forsikringsbetingelser og tilsvarende tværgående opgaver.

Læs mere på www.bornholmsbrand.dk eller kontakt direktør Poul Friis Hansen på tlf. 61 61 11 75 eller

mail; pfh@bornbrand.dk Læs mere på www.bornholmsbrand.dk eller kontakt direktør Poul Friis Hansen på tlf. 61 61 11 75 eller mail; pfh@bornbrand.dk

FORSIKRING 6/2013 | 19

Fagligt

På vej mod ny overenskomst Den 1. april 2014 skal en ny overenskomst træde i kraft, men inden det er muligt skal DFL på medlemmernes vegne forhandle indholdet i overenskomsten med arbejdsgiverne, som er FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Ikke alene skal de to organisationer blive enige om indholdet i næste overenskomst, men det skal deres medlemmer også.

Når – eller hvis – organisationerne når frem til et forslag til ny overenskomst, så skal du som medlem af DFL stemme ja eller nej til, om du kan acceptere forslaget. En mere direkte indflydelse på din næste overenskomst får du ikke.

bejdsgiverne kræver, men at vi lytter og forhandler så vi opnår aftaler, der giver medlemmerne af DFL de bedst mulige arbejdsbetingelser – og ikke mindst den bedste tryghed.

Det er hidtil lykkedes at nå til enighed, og DFL’s grundholdning er da også, at en åben og positiv dialog er bedre end at kaste branchen ud i konflikt. Det betyder dog ikke, at vi accepterer hvad ar-

Foreløbig er det dog kun krav og ønsker. De kommende måneder vil vise, om det lykkes parterne at opnå enighed om overenskomsten.

Parterne starter med at føle hinanden på tænderne ved første overenskomstmøde den 16. december, og i starten af det nye år går så de egentlige forhandlinger i gang. Sideløbende bliver der analyseret på krav, ønsker og forslag i en række arbejdsgrupper med deltagelse af begge parter.

Der er nye toner fra arbejdsgiverne ved disse overenskomstforhandlinger, idet en række af deres krav har sigte mod at svække DFL’s rolle som fagforening, svække overenskomsten, underminere timebankaftalen, nedsætte genebetalingen og begrænse antallet af tillidsrepræsentanter. Desuden ønsker arbejdsgiverne at kunne udvide den normale arbejdstid, så der skal arbejdes på mere ubekvemme tidspunkter uden ekstra betaling.

’Ja’ til virksomhedsoverenskomst i SOS International DFL’s medlemmer i SOS International har stemt ’ja’ til en ny virksomhedsoverenskomst for alarmcentralens medarbejdere, der træder i kraft den 1. april 2014.

Der har gennem lang tid været forhandlinger mellem DFL og ledelsen af SOS International om muligheden for at indgå en virksomhedsoverenskomst (VOK), som skulle regulere genebetalingerne for medarbejdere i SOS’ alarmcentral under

20 | FORSIKRING 6/2013

DFL’s overenskomst. Ledelsen havde stillet et ultimatum som betød, at alarmcentralens medarbejdere, som arbejder i holddrift, kunne risikere at komme over under en anden overenskomst end DFL’s, med deraf følgende forringelser af deres samlede løn- og arbejdsforhold.

DFL har, i tæt samarbejde med personaleforeningen i SOS, arbejdet for i størst muligt omfang at sikre medlemmernes

vilkår, og har derfor over for ledelsen i SOS forhandlet sig frem til en VOK. DFL’s medlemmer har nu stemt om den, og med 71,8 pct. ’ja’ stemmer har medlemmerne godkendt den nye VOK, der træder i kraft den 1. april 2014, når den nuværende DFL overenskomst udløber.

Der var en stemmeprocent på 74 blandt DFL-medlemmerne i selskabet, så interessen for sagen var stor.

Profilen

Af Lena Svarre

Vi besøger

Lærerstandens Brandforsikring En førstelærer på Møn fik en god ide, som blev grundlaget for Lærerstandens Brandforsikring – topscorer i den nylige tilfredshedsundersøgelse blandt forsikringskunder.

I dag, 133 år efter opstarten, er Lærerstandens Brandforsikring G/S vokset til at være en stor forsikringskoncern ved navn LB Forsikring A/S, der består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og FDM Forsikring med tilsammen 335.000 medlemmer. Det er selskaber, hvor sund fornuft fortsat går hånd i hånd med en overbevisning om, at medmenneskelighed gør medlemmerne rigere.

Fællesskab LB bygger på ideen om, at det betaler sig for forsikringstagere i stor udstrækning at være solidariske med hinanden. Dette er ganske enkelt hvad gensidigheden i et gensidigt selskab går ud på. En stor fremtidig udfordring for selskabet bliver at bevare LB’s unikke værdier, der handler om, at tryghed, gensidighed og åbenhed med fordel går hånd i hånd med solid forretningsfornuft.

Det betaler sig Det betaler sig, at være solidarisk med hinanden og LB koncernen er ganske enkelt ejet af medlemmerne, kunderne. De støtter hinanden, når en ulykke rammer og går

langt for at hjælpe. Samtidig er der ingen aktionærer, der skal have del i overskuddet, som dermed går retur til medlemmerne.

Pengene går først og fremmest til at sikre, at medlemmer kan få hjælp og økonomisk støtte, når for eksempel huset brænder, eller vandet fosser ned gennem taget.

Forretningen er så sund, at selskabet også kan bidrage til pædagogiske udviklingsprojekter samt humanitære, bæredygtige og kulturelle aktiviteter.

Knud Erik: Glad og stolt ”En avis bringer en længere reportage om en brand i en ejendom på Nørrebro. Et kvindeligt medlem, der bor i en lejlighed i ejendommen fortæller, hvordan hun under branden står, rystet og ulykkelig, på gaden foran sit hjem: Hvad skal hun nu gøre af sig selv? En LB-medarbejder møder op og giver hende nøglen til en lejlighed på Frederiksberg og nævner, at 50.000 kroner netop er sat ind på hendes konto…” ”Når jeg hører sådan en historie, bliver jeg glad og stolt”, siger tidligere formand for Personaleforeningen i LB, Knud Erik Bang.

Tanja: Det er en god virksomhed ”Det at være ansat i LB Forsikring er rigtig godt. Det er en god virksomhed.

Der er mange muligheder for, at gøre karriere internt i selskabet”, fortæller Tanja Juul Sondrup. ”Jeg har været ansat i syv år og startede i den gamle bilskadeafdeling, rykkede videre til ejerskifteafdelingen og herefter til rejseskadeafdelingen. Det har været spændende, at opleve forskellige afdelinger af selskabet”. ”Af goder må jeg fremhæve vores kantine, som laver sund mad som samtidig er inspirerende og yderst velsmagende.

Vi har også et behandlerteam, hvor man kan få massage, zoneterapi, akupunktur og lignende. Vores behandlere er meget professionelle og er altid klar med et godt råd, hvis noget er ømt”.

Tanja Juul Sondrup er i det hele taget rigtig glad for at være i selskabet: ”Jeg oplever LB Forsikring som en arbejdsplads med masser af muligheder. Man kan gøre karriere inden for selskabet og man behøver ikke, at blive leder men kan også blive specialist”, slutter hun.

FORSIKRING 6/2013 | 21

Fagligt

Fra goder til mindre goder Det gamle testamente fortæller om gode og dårlige år, og det har bestemt paralleller til virkeligheden - dog ikke nødvendigvis syv af hver. Lige nu oplever vi ’dårlige tider’, og så bliver der skåret i stort set alt – også i vores goder.

Af Suzanne Friis

Kan der virkelig være sammenhæng mellem samfundsøkonomien og Biblens gamle testamente, der taler om syv gode og syv dårlige år? Nej, hvorfor skulle der dog være det – og dog, så er der tilsyneladende lidt om snakken, for vi fik et stort opsving i 2001 og frem til 2008, og er nu i gang med en ’nedeperiode’ som først nu viser tegn på at vende. Så verdensøkonomi og finansverdenen ser ud som et eksempel på en syvårsrytme.

Skidt men godt?

Men går det egentlig så skidt lige nu, eller er det bare noget vi tror? Inden for forsikring og pension har vi en af arbejdsmarkedets laveste ledighedsprocenter og ansættelsesforholdene er stadig attraktive.

Men hvad så med de små rare ting i hverdagen? Hvad med feriehuse, julegaver og fri kaffe for eksempel? Bliver der lige så stille barberet i vores små, rare goder omkring i selskaberne?

Vi har taget et kig rundt i selskaberne og her er, hvad den lokale DFL personaleforening fortæller.

Ingen stramninger hos GF Forsikring I GF Forsikring har man ikke mærket til stramninger eller reduceringer af medarbejdergoder. Der gives stadig julegaver (hvad mon det bliver i år?), GF træf for hele organisationen og jubilæer, som fejres med gratiale, reception og middag for kollegerne og lederen. Der er også stadig gaver ved runde fødselsdage. I dagligdagen

22 | FORSIKRING 6/2013

giver selskabet morgenbrød hver fredag og frugt til alle hver dag. ”Ud over vores goder, har vi som for eksempel her ved stormen den 28. september og tiden efter, fået serveret slik, kager og sodavand til at forsøde de ekstra lange arbejdsdage. Og naturligvis bespisning”, fortæller Jette Christensen, formand for personaleforeningen i GF Forsikring.

Lidt men godt i Alm. Brand ”I Alm. Brand har man skåret lidt ned, og det er det rigtige at gøre”, mener man i personaleforeningen - og er stadig godt tilfreds med de goder, der er tilbage. For snart mange år siden solgte Alm. Brand alle selskabets sommerhuse. Dels skulle de vedligeholdes, og dels kunne man ofte leje sommerhuse lige så billigt på det frie marked. Så omkring det gode er medarbejderne egentlig ikke gået glip af noget.

Der er stadig julegaver, hvis værdi dog nu afspejler afmatningen i samfundsøkonomien, og så holdes der julefrokost hvert år og sportsstævne hvert andet år. Jubilæer og de gaver der gives i den forbindelse, er der heller ikke ændret ved, så der er fortsat goder til medarbejderne i Alm. Brand.

Trygt og godt i Tryg På trods af stadige justeringer af organisationen har Tryg stadig rigtig mange ansatte, og også mange personalegoder.

De er typisk fordelt sådan, at der er flest goder, hvor der er flest ansatte. Det vil sige i Ballerup, hvor man har tilbud om cykelreparation, frisør, massage, renseri og zone-

terapi med mere. I hverdagen er der frugt og kaffe til alle ansatte, og man kan købe varm mad til at tage med hjem til familien.

Så er middagen hurtigt klaret.

Har man brug for det, kan man i Tryg få rabat på kontormøbler, biler, briller og fitness-medlemsskab. Og så er der to lejligheder i Club La Santa på Lanzarote, som man kan leje. Tryg holder julefrokost hvert år, og på de lokale kontorer, der ikke har glæde af hovedkontorets store arrangement, får man penge til en lokal julefrokost.

Massage og vin i Codan Massage og vinklub findes stadig i Codan, sammen med fitness, sportsklub og julefrokost med mere. Det har dog bragt mange af medarbejdernes humør ned på nulpunktet, at ledelsen har skåret jubilæumsgratialet ved 25, 40 og 50 års ansættelse ned fra en månedsløn - dog højst 25.000 kroner – til nu 5.000 kroner!

Så hvor Codan stadig giver medarbejderne rabat på forsikringer, vejhjælp og benzin, så må de nu nøjes med et meget lille håndtryk, når man har givet selskabet det meste af sit aktive arbejdsliv.

Ser stadig godt ud Så hvad kan man sige? Selv om vi ikke har spurgt omkring i alle selskaberne, så tegner der sig et billede af, at de goder der er rare at have i en travl hverdag, forsat er der. Der er ikke skåret i kaffe, frugt, massage, fitness og lignende – og da slet ikke i den traditionelle julefrokost – mens nogle af de goder, der ikke har indflydelse på din hverdag, risikerer at forsvinde, hvis det ikke allerede er sket.

Men summa summarum er, at selskaberne stadig sætter pris på, at vi trives og har det godt i hverdagen, og det er jo det, der tæller.

Fagligt

Nu kommer

online-forsikring Next Forsikring A/S er et nyt forsikringsselskab, der udelukkende arbejder via nettet – altså ingen personlig kontakt. Det giver lavere omkostninger, og Next erklærer derfor priskrig mod de etablerede forsikringsgiganter.

Next går efter at revolutionere forsikringsbranchen på samme måde, som lavprisudbydere som Telmore og Onfone har gjort på telemarkedet. Det skal ske ved at lade kunderne betjene sig selv online og dermed skære alle traditionelle mellemled væk. ”Det danske forsikringsmarked er gået i stå. Der er alt for lidt konkurrence, alt for høje salgsomkostninger, alt for megen administration og alt for lidt fokus på fremtidens kunder. Det forsøger vi at ruske op i nu,” siger adm. direktør i Next - Pelle Martin Smidt.

De traditionelle forsikringsselskaber er dog ikke helt ude af billedet, for NEM Forsikring ejer halvdelen af Next. I første ombæring vil Next tilbyde forsikring af bil, hus, indbo, ulykke og hund.

Spar penge når du køber dine julegaver Som medlem af DFL kan du blive medlem af Forbrugs­ foreningen, som er Danmarks ældste indkøbsforening og medlemskortet er i dag Danmarks næststørste betalingskort.

Af Lena Svarre

Forbrugsforeningen har siden begyndelsen i 1886 arbejdet for at give Danskerne en bedre privatøkonomi. Med Forbrugsforeningens betalingskort er du klædt godt på, når du skal handle. Stort set alle brancher, lige fra dagligvarer, hjemmeelektronik, rejser, oplevelser og personlig pleje til mobiltelefoni, tøj, sko, computere, benzin, briller og værktøj kan du købe med rabat gennem et medlemskab af Forbrugsforeningen.

Medlemskortet til Forbrugsforeningen fungerer som betalingskort og giver dig adgang til rabat i flere tusind forskellige butikker - også på nettet.

Er der flere voksne i husstanden, kan man få et betalingskort hver. At det ikke er småpenge, en aktiv familie kan spare, ses af at mange medlemmer af Forbrugsforeningen får udbetalt flere tusinde kroner i bonus, når deres rabatter gøres op.

Rentefri kredit Som medlem af DFL kan du nemt og hurtigt melde dig ind i Forbrugsforeningen via dit NemID. Udfyld blot indmeldelsesformularen på fbf.nu og omkring 10 dage senere vil du modtage dit medlemskort/ betalingskort og tilhørende pinkode. Det koster kun 132 kroner om året, at være medlem af Forbrugsforeningen og der er hverken renter eller gebyrer ved normal brug af kortet.

FORSIKRING 6/2013 | 23

Info

Solid at have i ryggen Connie Borgen, mange­årig tillidsrepræsentant i Nordea, går på pension.

Hvad synes du DFL har gjort for arbejdspladsen?

DFL har først og fremmest været en solid faglig baggrund at have i ryggen. DFL har forsynet mig og de øvrige tillidsrepræsentanter med en god grunduddannelse og efterfølgende med et bredt udbud af kurser, faglig sparring og hjælp. Når man så har været med i mange år, giver det en god bred viden om overenskomstmæssige spørgsmål, specielt kombineret med den erfaring man selv får i det lokale arbejde.

Hvad ser du som den største sejr?

Jeg vil ikke fremhæve én stor sejr, men snarere mange mindre sejre hen over tid. Efter min mening er dette også mere værd. De mange små sejre gennem mange overenskomstforhandlinger ender jo netop med mange rigtig gode aftaler. Alt fra vores gode pensionsbidrag til rare fridage er jo kommet i små portioner.

Hvad har du givet DFL og Nordea gennem dit virke?

Det jeg har givet DFL vil jeg vel beskrive som ”ro på arbejdspladsen”. Det er gjort ved at formidle, forklare og fortolke f.eks.

nye overenskomster og nye regler. Senest fortolkning af timebanken, som viste sig at være mere kompliceret end først forventet. Det samme er jo egentlig gældende på den anden side af bordet, hos arbejdsgiveren, som også har glæde af, at vi i personaleforeningen er i dialog med medlemmerne.

Derudover vil jeg ikke undlade at nævne den personlige udvikling jeg føler jeg selv har fået gennem arbejdet. Det er et til tider hårdt, men også givende job af være tillidsrepræsentant, og den tilfredsstillelse man føler når det lykkes at forbedre forholdende enten kollektivt eller for et enkelt medlem, er det hele værd.

Arbejdsmiljøseminar 2013

Fokus på arbejdsmiljøet Tid til at nå det hele er et af både nutidens og fremtidens fokusområder, mener lektor Henrik Lund fra RUC. Han talte om ’Et arbejdsliv i acceleration’ på det nyligt afholdte DFL arbejdsmiljøseminar.

Af Peter Kirkegaard, arbejdsmiljøansvarlig i DFL

Arbejdsmiljøseminaret gav DFL’s arbejdsmiljørepræsentanter to indholdsrige dage.

Første dag havde fokus på de traditionelle, men lige aktuelle arbejdsmiljøproblemer i forsikring og pension. Der blev set på grundlæggende indeklimaproblemer, og forslag til løsning af dem blev gennemgået af DFL’s arbejdsmiljøansvarlige Peter Kirkegaard.

24 | FORSIKRING 6/2013

Derudover blev den første dag brugt på, at resumere arbejdsmiljørepræsentantens opgaver, pligter og rettigheder, og ikke mindst på at tale om samarbejdet med den lokale ledelse.

Et arbejdsliv i acceleration Henrik Lund, lektor og Ph.D. på RUC fortalte om et af både nutidens og fremtidens fokusområder: Tid. Under overskriften ’Et arbejdsliv i acceleration’ fortalte han om

jagten på tilstrækkelig tid til at nå det hele.

Henrik Lund mener, at det er ved at være på høje tid at arbejde konstruktivt med tidsmiljøer, ligesom vi har noget der hedder arbejdsmiljø.

Nogle af stikordene til at skabe gode tidsmiljøer er, at skabe rytmer i hverdagen, indføre buffere mod belastninger og opbygge en kapacitet i afdelingen som gør, at man ikke i overført betydning væltes omkuld gang på gang.

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Næste dag på seminaret var dedikeret samarbejdet mellem tillids- og arbejds­

Chatten Fagligt

miljørepræsentanter omkring trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Der blev arbejdet med konkrete udfordringer, enten på tværs af selskaberne eller selskabsvis.

Her var der gode oplæg fra Kirsten Rahbek, arbejdsmiljørepræsentant i FTF-A og psykolog Majken Blom Søefeldt.

Seminaret lagde op til samarbejde mellem de lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, og det fik meget positive tilbagemeldinger. Sidst på dagen satte man sig

derfor sammen selskabsvis for at fastlægge hvilke konkrete samarbejdsprojekter, man ønsker at gennemføre fremover.

Deltagerne blev bedt om at rapportere tilbage selskabsvis i starten af 2014, og dermed ønsker DFL at give arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø et løft og en platform ude i selskaberne. Platformen skal understøtte brugen af partsaftalen med FA omkring psykisk arbejdsmiljø endnu mere konstruktivt end hidtil.

Vi chatter ...

Chat med Birgitte Andersen, formand for personaleforeningen i Lokal Forsikring

Birgitte, hvor længe har du været formand af personale­ foreningen, og hvor længe har du været i branchen?

Jeg har været formand for personaleforeningen i Lokal Forsikring siden etableringen i april 2010, og har været i forsikringsbranchen siden 1996.

Hvad laver du, når du ikke laver personaleforeningsarbejde?

Så sidder jeg i selskabets policeafdeling, hvor jeg tager mig af vores landbrugskunder. Desuden håndterer jeg selskabets præmierestancer og er SU- og arbejdsmiljørepræsentant.

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Af Mette Jensen

Jeg var en af initiativtagerne til foreningen, så for mig var det en naturlig ting at påtage mig hvervet, da DFL spurgte mig, om jeg havde lyst. Udgangspunktet for etableringen var primært, at der skete nogle ting på arbejdspladsen, som gjorde at vi som SU-medlemmer mente, der var en god grund til at oprette foreningen for medarbejdernes skyld. Og vi har ikke fortrudt den beslutning.

Kan du få DFL-arbejdet til at hænge sammen med dit daglige job?

Ind imellem synes jeg det kan være svært at få tingene til at hænge sammen. Ikke fordi der er de store ting at tage sig af i dagligdagen rent personaleforeningsmæssigt, men vi er ikke så mange til at klare arbejdsopgaverne. Så ind imellem kan det være svært at få tid til møder i DFL, når jeg også skal hjælpe medlemmerne og klare det daglige arbejde.

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?

Når jeg ikke er på job, bruger jeg tid på at holde mig i form, og jeg læser en masse bøger. Og så skal der også være tid til familie og venner.

FORSIKRING 6/2013 | 25

Blog

»»» Juristens blog Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk.

Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

Opsigelse efter tilbagekomst fra barsel

Må man være lårkort i fængslet?

Det er i strid med ligebehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver vælger at opsige en medarbejder på grund af graviditet eller barsel. Hvis arbejdsgiveren træffer beslutning om at afskedige medarbejderen under medarbejderens graviditet eller barsel, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at medarbejderen ikke blev afskediget på grund af afholdelsen af barsel.

En arbejdsgiver er forpligtet til at behandle mænd og kvinder lige. I denne sag tog Ligebehandlingsnævnet stilling til, om et uniformskrav til en kvindelig medarbejder var diskriminerende.

Men hvis afskedigelsen sker ca. 1 måned efter, at medarbejderen er vendt tilbage fra barsel, er der så stadig en formodning for, at opsigelsen er begrundet i fraværet? Det skulle Ligebehandlingsnævnet afgøre i denne sag.

En medarbejder vendte tilbage fra barselsorlov i begyndelsen af februar 2011, men blev knap én måned senere afskediget på grund af mangel på arbejde.

Medarbejderen mente, at afskedigelsen skyldtes hendes barselsorlov, og hun indbragte derfor sin tidligere arbejdsgiver – en kommune – for Ligebehandlingsnævnet.

Ligehandlingsnævnets afgørelse I sin afgørelsen lagde nævnet vægt på, at arbejdsgiveren først 2 uger efter, at medarbejderens havde afsluttet sin orlov, blev opmærksom på, at det ville blive nødvendigt med afskedigelser, og kriterierne for valget af, hvilken medarbejder der skulle afskediges, blev først fastlagt ca. 25 dage efter medarbejderen var kommet fra barsel.

På den baggrund fastslog Ligebehandlingsnævnet, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at beslutningen om at afskedige medarbejderen var blevet truffet under hendes barsel, eller at der i øvrigt var lagt vægt på fraværet i forbindelse med beslutningen om at opsige medarbejderen.

Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.

Juristens kommentar Afgørelsen illustrerer at man godt kan være omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingsloven, selv om man formelt bliver opsagt efter sin tilbagekomst fra orlov – men kun hvis man kan sandsynliggøre at beslutningen om opsigelse reelt blev truffet under orloven. Det lykkedes så ikke i denne sag.

26 | FORSIKRING 6/2013

En kvinde var ansat som sygeplejerske i et fængsel, og hun havde ofte lårkorte kjoler på, når hun var på arbejde. Det gav - ikke overraskende anledning til en del snak blandt de indsatte. Sygeplejerskerens chef bad hende derfor fremover at bære en lang kittel på arbejde af hensyn til at hendes autoritet og sikkerheden i fængslet.

Sygeplejersken klagede herefter til Ligebehandlingsnævnet og gjorde i sin klage gældende, at hun havde været udsat for indirekte forskelsbehandling, fordi det fortrinsvis er kvinder, der går i kjoler.

Derudover gjorde hun gældende, at hun var den eneste inden for sygeplejen, der fik pålæg om at bære uniform, og at uniformskravet rakte videre, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt til at opfylde et sagligt formål.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse Nævnet startede med at konstatere, at der var skabt en formodning for indirekte forskelsbehandling, da det som udgangspunkt kun er kvinder, der går i kjoler.

Men pålægget om at bære kittel var begrundet i et legitimt formål – nemlig sygeplejerskernes autoritet og forebyggelse af en sikkerhedsrisiko henset til arbejdspladsens særlige karakter – og nævnet fandt ikke, at pålægget gik længere, end hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Ligebehandlingsnævnet gav på den baggrund ikke sygeplejersken medhold.

Juristens kommentar Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver godt kan stille krav til udvalgte medarbejderes beklædning, herunder stille krav om uniformering. Men hvis der i den forbindelse bliver tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, så skal kravet kunne begrundes objektivt i et ”legitimt formål”, og midlerne til at opfylde formålet skal være hensigtsmæssige og nødvendige.

Det fandt Ligebehandlingsnævnet altså var opfyldt i denne sag.

Info

Ifølge reglerne i timebanken skal overarbejde som hovedregel afspadseres hvilket vil sige, at du som udgangspunkt skal holde fri.

For hver time der overarbejdes, ydes der 1½ times frihed de første 3 overarbejdstimer pr. dag i forlængelse af din normale arbejdstid, som ligger mandag-fredag.

»»» Nytte og netværk i DFL Ungdom Af Kim Faurdal, DFL Ungdom

DFL Ungdom – for medlemmer under 35 år - har i 2013 afholdt et ’Laser-tag’ arrangement samt vores rigtig populære fredagsbar, der trak omkring 70 unge medlemmer til et arrangement, hvor både det faglige, de personlige netværk og det sociale samvær blev dyrket.

DFL Ungdom er i gang med planlægningen af næste års arrangementer, hvor der bl.a. er tanker om chokolade-arrangementer, fredagsbar, stand-up arrangement.

DFL Ungdom arbejder også med at påvirke og inspirere det øvrige DFL til at huske de unge medlemmers krav og ønsker – ikke mindst op til overenskomstforhandlingerne.

Vi mangler dig DFL Ungdom er den gruppe af unge medlemmer, der står for arrangementer og faglige aktiviteter. Hertil kommer et tilknyttet hovedbestyrelsesmedlem og en medarbejder fra DFL’s sekretariat.

Det ville være rigtig godt, hvis vi var flere til at drive arbejdet i DFL Ungdom. Ud over et godt netværk og en direkte linje til DFL, så er det også spændende, sjovt og nyttigt at være med i gruppen.

Du er velkommen til at kontakte Jesper, formand for DFL Ungdom, på jesper.de-gusmao-soerensen@tryg.dk, eller skriv til næstformand Kim på kim.faurdal@nordea.dk. Du kan også tale med din lokale tillidsrepræsentant og personaleforening.

Hvis du har lyst til at se hvordan DFL Ungdom arbejder, så er du velkommen til at deltage som gæst ved et af vores møder.

Aflyses beordret overarbejde senere end kl. 16.00 dagen før dets planlagte udførelse, kompenseres der med 3 timers frihed.

Hvis overarbejdstimerne pålægges at blive udbetalt, skal dette ske med plus 50 procent, da der i givet fald er tale om tvangsudbetaling.

Hvis du kommer i tvivl om dine rettigheder og om selskabet har lagt korrekt antal timer i din timebank, så tal med din lokale tillidsrepræsentant eller personaleforening.

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte?

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren: I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:info@centrum-personale.dk Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

»»» Sudoku løsning (Fra side 31) 573 916 824 621 854 937 894 723 561 142 395 678 768 241 359 935 678 142 357 182 496 286 439 715 419 567 283

312 546 798 657 829 431 984 731 256 468 357 129 123 694 587 795 218 364 276 483 915 831 975 642 549 162 873

187 296 534 364 751 928 295 483 761 526 319 847 849 675 312 713 842 695 432 567 189 651 928 473 978 134 256

FORSIKRING 6/2013 | 27

SUDCL_ 510

Ifølge DFL´s overenskomst er der tale om overarbejde, når den fastlagte daglige arbejdstid af din chef beordres forlænget.

Derud over ydes der 2 timers frihed for andre og efterfølgende overarbejdstimer, der udføres i tidsrummet fra midnat og til 06.00 morgen, samt på lørdage og søndage og helligdage.

SUDCL_ 508

Mange skademedarbejdere har eller har haft meget travlt med at behandle skader efter stormen i oktober. En sådan storm betyder overarbejde for mange medarbejdere og ekstraordinær travlhed på jobbet.

»»» Sådan er reglerne om overarbejde

SUDCL_ 506

Vidste du at ...

Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne Tryg

If

Gjensidige

Generalforsamling

Lidt af hvert

Før årets traditionelle bankospil med spændende gaver, som trækker mange medlemmer til, afholdt personaleforeningen generalforsamling og derefter middag i ”de små haver”. På generalforsamlingen kunne det meldes ud, at hele bestyrelsen var genvalgt, da der ikke havde været andre kandidater til posterne. Bestyrelsen takker for tilliden.

Personaleforeningen i If afholdt den årlige generalforsamling, fredag den 15. november 2013 med ca. 55 deltagere. Formand Claus Hansen holdt beretningen og man fik en god debat om mulighederne for lønsikring og om Onlineskolen. Bestyrelsen blev genvalgt med Eylem Güleryuz som nyt bestyrelsesmedlem.

Orienteringsmøde og generalforsamling

Bestyrelsens beretning trækker også mange medlemmer til, og der var næsten 140 deltagere, som spændt lyttede til formanden fortælle om året der var gået. Efter beretningen var der mange spørgsmål og kommentarer, og det er bl.a. dette der gør generalforsamlingen levende og interessant. Så med en god og livlig skare, gik alle til ”de små haver”, hvor der blev serveret stegt flæsk med persillesovs og rødbeder.

I starten af september var bestyrelsen til den årlige Trade Union konference, der i år blev afholdt i Tallinn i Estland. Temaet for dette års konference var ”What role will unions have the next years in a changing world? Technological development – threats and possibilities in the future?”

Farvel til Jette Fogh Den 1. november, hvor generalforsamlingen blev afholdt, var også vores mangeårige tillidsrepræsentant Jette Foghs sidste arbejdsdag inden efterlønnen kalder.

Trade Union konference

Julegaver til medlemmer Personaleforeningen i if har en fast juletradition med uddeling af julegaver til medlemmerne. Hvad gaven bliver i år? Ja, det må tiden jo vise. Men sikkert er det, at personaleforeningens TR-nisse lægger gaven på medlemmernes skriveborde den 18. december.

Jette har været i foreningsarbejdet i over 37 år, så vi sagde farvel til hende med stående klapsalver og ønsket om et godt otium. Du kan møde Jette i Den Gamle By i Århus, hvor hun fremover vil servere kager i Konditoriet.

»»» NEM Forsikring Ny formand Medlemmerne i NEM Forsikring valgte ny formand for personaleforeningen ved den nylige generalforsamling. Der var kampvalg om posten, og her vandt Mette Faurholt. Mette er ny i DFL-sammenhæng og med valget er hun samtidig blevet tillidsvalgt, og er allerede tilmeldt GO-uddannelsen til foråret. Lone Bach Hansen fortsætter på posten som næstformand.

Mette Faurholt er ikke forsikringsuddannet, men har en baggrund som Juridisk Assistent (advokatsekretær) og har arbejdet inden for ejendomsmæglerbranchen med tilstandsrapporter og energimærker. Hendes seneste arbejdsplads havde udviklet et system til kvalitetssikring af disse ting. Da de blev overtaget af NEM Forsikring fulgte Mette Faurholt med, og hun arbejder fortsat med disse opgaver.

28 | FORSIKRING 6/2013

Personaleforeningen i Gjensidige Forsikring afholdt orienteringsmøde for medlemmerne i Aarhus den 14. november, forud for generalforsamlingen i København den 21. november.

Julefrokost Den 10. januar afholder Gjensidige julefrokost for medarbejderne i henholdsvis København og Aarhus.

I København vil der desuden være deltagelse fra medarbejderne i Gouda, som forventes at flytte ind i Gjensidiges lokaler i Sydhavn i løbet af januar måned.

Sønderjysk Forsikring Generalforsamling ramt af storm Personaleforeningen i Sønderjysk Forsikring afholdt generalforsamling den 4.november 2013. Her deltog 15 medlemmer og man fik besøg af Jette Christensen, som er medlem af DFL’s hovedbestyrelse og formand for personaleforeningen hos GF Forsikring, samt af Ole Bilde fra DFL’s sekretariat.

Efter generalforsamlingen var der middag på restaurant Bella Italia i Sønderborg.

Der var desværre en del afbud til generalforsamlingen i år, som følge af orkanen den 28. oktober. Både skadesmedarbejdere og taksatorer havde siden den 28. oktober arbejdet på højtryk for at hjælpe de kunder, der var berørt af stormskader. Sønderjysk Forsikring har indtil videre modtaget over 4.000 skadesanmeldelser.

Nu med billigere bilforsikringer Fra 1. januar 2014 går Sønderjysk Forsikring den stik modsatte vej af branchen og sænker prisen på bilforsikringerne med gennemsnitligt ca.

10 pct. I mere end ti år har Sønderjysk Forsikring, som et af de få selskaber holdt priserne i ro og ikke gennemført ekstraordinære prisforhøjelser.

Info

Topdanmark Generalforsamling og medlemshygge med ”to svaner” og ”gamle Ole” Generalforsamlingerne i Topdanmarks Personaleforening tiltrak henholdsvis ca. 70 og 40 medlemmer i Ballerup og Skejby ved Aarhus. Selv om det var et par kolde oktoberaftener, var der en god og debatfyldt stemning.

Aftenerne sluttede af med hyggelig middag og bankospil, hvor der livligt blev spredt om sig med bankotallenes synonymer af bankoopråberne: To svaner (22), gamle Ole (90), to tykke damer (88) og den frække (69).

Nye ansigter i personaleforeningen Personaleforeningens bestyrelse kunne i forbindelse med generalforsamlingerne præsentere de to nyvalgte bestyrelsesmedlemmer fra hovedkontoret, Bibi Christensen og Tina Gaarn Nielsen, ligesom man kunne byde velkommen til Luise Hanssing som nyvalgt revisor.

»»» Nordea Liv & Pension Generalforsamling I Nordea Liv & Pension blev bestyrelsen én person mindre da Connie Borgen gik på pension efter en lang karriere i selskabet. Connie har været formand i personaleforeningen i mange år, og har det sidste år været fungerende næstformand - en post som Anne Marie Nielsen nu bestrider. Marlene Elbæk var på valg som bestyrelsesmedlem og blev genvalgt.

Afskedigelser i selskabet Nordea Liv & Pension gennemførte for tredje år i træk i november en større fyringsrunde som led i en organisationsændring. 17 gode kollegaer blev opsagt, men DFL området var heldigvis ikke det område der blev mest berørt.

Chokolade For første gang i lang tid afholdt personaleforeningen i Nordea Liv & Pension et chokoladearrangement hos chokoladeeksperten Peter Beier. Der var masser af hygge blandt dejlige kolleger og ikke mindst masser af lækker chokolade.

Valget af tillidsrepræsentanter i personaleforeningen er netop overstået, og her var der genvalg til de opstillede kandidater. Dog kom også nye kræfter på banen i form af Susanne Morell Sønderup fra Viby.

Facebook er blevet legalt i arbejdstiden Den 31. oktober valgte Topdanmark at ”gå mod strømmen” og åbnede op for brugen af Facebook i arbejdstiden. Personaleforeningen hilser det nye tiltag velkomment, men opfordrer samtidig vores medlemmer til at bruge den nye adgang med stor omtanke. Topdanmark sammenligner Facebook med de øvrige nyhedsmedier, der er tilgængelige på nettet og vil med den nye medarbejderadgang skabe en mere proaktiv tilgang til arbejdet med sociale medier.

Alm. Brand Generalforsamling

Thisted Forsikring

Personaleforeningen ønsker at rette en tak til de medlemmer, som kom til foreningens generalforsamling i Kolding. Også stor tak til Alm. Brands ledelse, som efter selve generalforsamlingen deltog i en konstruktiv og aktiv debat om bl.a. selskabets strategi, mål, sygefraværspolitik og kommende overenskomstforhandlinger.

Bestyrelsen mangler medlem

Næste års arrangementer

Thisted Forsikring har afholdt generalforsamling den 23. oktober. Gitte Højbjerg blev genvalgt, mens Pia Jensen har valgt at stoppe. Der blev desværre ikke fundet en afløser til Pia på generalforsamlingen, så bestyrelsen vil nu arbejde på at få den ledige post besat.

Hos Alm. Brand er personaleforeningen godt i gang med, at finde og tilrettelægge næste års medlemsarrangementer. Medlemmerne får nærmere besked om arrangementerne i starten af det nye år og man glæder sig til igen at gøre noget ekstra for medlemmerne af foreningen. Husk, at man altid kan ringe eller

skrive til foreningen, hvis man selv ønsker at stå for et arrangement, hvor foreningen kan hjælpe økonomisk.

Reduceret papirforbrug År til dato har Alm. Brand-koncernen reduceret sit papirforbrug med mere end 850.000 ark papir. Men målet er ikke nået endnu, lyder budskabet fra koncernens arbejdsmiljøchef, der forventer at besparelserne på papirforbruget kan blive endnu større.

Sport og tyrolertøj Der var lagt op til fest, sport og sjov, da sportsforeningen i Alm. Brand afholdt arrangementet ”Sport på midten”. I alt havde 213 kolleger pakket træningstøj, badetøj og det helt store tyroler-outfit til en weekend, hvor der både blev klatret mellem træer og trækroner, sejlet i voldgraven, danset i laden og løbet orienteringsløb i skoven.

FORSIKRING 6/2013 | 29

Info

PFA Pension

SOS International

Generalforsamling

Virksomhedsoverenskomst

I personaleforeningen i PFA Pension har man afholdt generalforsamling. Formanden Lars Christoffersen, som også sidder i DFL’s hovedbestyrelse, blev genvalgt ligesom der var genvalg på de øvrige poster i bestyrelsen.

Medarbejderne i SOS Internationals alarmcentral vil fra april næste år fungere under en virksomhedsoverenskomst, idet DFL’s medlemmer i SOS International har stemt ’ja’ til en ny virksomhedsoverenskomst for alarmcentralens medarbejdere.

Bedste film Det kan have flere fordele at formidle pension på en simpel, enkel og præcis måde. Senest har PFA vundet prisen for ”Bedste Interaktive Film Online” ved True Awards, som er Danmarks reklamefilmpris, som gives til den informerende og underholdende kampagne for Pensionstallet.

Smid bukserne Den 5. november blev der afholdt Røde Kors tøjindsamlingsdag med overskriften ”Smid bukserne”. Det var en oplagt mulighed for at tømme skabet, kælderen og loftet for overflødigt tøj og donere det til Røde Kors. PFA deltog som selskab i tøjindsamlingen og havde på dagen opstillet sække foran indgangen til kantinen, som man kunne lægge tøj i.

Generalforsamling Den 20. november blev der holdt generalforsamling i personaleforeningen. Der deltog lidt over 100 medlemmer, hvilket er ny rekord i SOS. Generalforsamlingen fandt sted i Nationalmuseets festlokale og tog godt fire timer, hvorefter de mange aktive medlemmer fik en god middag som belønning. Den helt store debat var selvfølgelig omkring den nye vedtagne virksomhedsoverenskomst.

Formanden var på valg, og blev genvalgt uden modkandidat.

»»» Industriens Pension

PFA har en partnerskabsaftale med organisationen ”Børn, Unge & Sorg”, som rådgiver børn og unge om forældres alvorlige sygdom eller død. Der blev holdt et informationsmøde torsdag den 21. november. Her deltog direktør i Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, der fortalte om organisationens arbejde, erfaringer og oplevelser. Han gav også gode råd om, hvordan man som netværk og familie selv kan være opmærksom på, hvad børn og unge kan have brug for, når forældre dør eller rammes af alvorlig sygdom.

Generalforsamling Der var generalforsamling i personaleforeningen i Bornholms Brand den 21. oktober. Her blev Lene Kure valgt som ny næstformand, da den tidligere ikke ønskede at genopstille. For første gang var der kampvalg om posten, og Lene løb med sejren.

30 | FORSIKRING 6/2013

Aros Sammenlægning af afdelinger Hos Aros har de lagt afdelingen Support sammen med afdelingen for Kundeservice og er dermed blevet til en rigtig stor afdeling.

James Bond til julefrokost Årets julefrokost i selskabet blev afholdt på Aros’ hovedkontor den 13. december.

Denne gang var det bestemt, at det skulle være James Bond tema.

Støtter stråleterapi i Næstved Administrerende direktør for Industriens Pension, Laila Mortensen, har taget det første spadestik til udbygningen af stråleterapien på Næstved Sygehus. Dermed er landets første offentlige-private partnerskab på sygehusområdet i Danmark kommet i gang.

Industriens Pension og entreprenørvirksomheden KPC har indgået aftale med Region Sjælland om at stå for opførelsen af ejendommen til ca. 120 mio. kr.

Børn, Unge & Sorg partner

Bornholms Brand

To bestyrelsesposter var på valg, Leif Konow og Rune Sixtus Glæser, som begge genopstillede og blev genvalgt ved kampvalg. Der var også to tillidsposter på valg, Angelica Bostrøm og Mads Willman, som også genopstillede og blev genvalgt ved kampvalg.

Industriens Pension topper Industriens Pension topper BrancheIndex Pension 2013, som er en stor uvildig undersøgelse af danskernes forhold til deres pensionsselskab. Det er blevet fejret med flag i hele huset.

Rokering i bestyrelsen Der blev afholdt generalforsamling i personaleforeningen den 9. oktober. Her blev tidligere næstformand, Lena Svarre, valgt som formand og Morten Mølgaard Hald som næstformand. Afgående formand, Torben Lundgren Riisager, holdt sin beretning, som gav anledning til en livlig snak omkring lønsumsafgiften. Efter generalforsamlingen var der middag på Restaurant Pintxos.

3.200 danske pensionskunder er blandt andet blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med deres selskab, hvor attraktivt selskabet er i forhold til andre, og hvordan de oplever selskabets rådgivning. Undersøgelsen viser, at kunderne i Industriens Pension er dem, der er mest glade for deres pensionsselskab.

For at fejre prisen – og for at vise tillidsrepræsentanter og lokalafdelinger, at man værdsætter deres indsats fik de i slutningen af november en pakke fra Industriens Pension.

I pakken var der en kop med et stort smil og logo. Alle medarbejderne fik desuden chokolade og også de fik en smilende kop.

Info / Pause

FTA-A

Socialrådgiverordning i FTF-A

meget op ad bakke denne gang, så også lokalt forventes ingen dans på roser.

Nye folk i bestyrelsen

Personaleforeningen i FTF-A gør opmærksom på, at man i FTF-A har en socialrådgiver ordning som alle, der er medlem af a-kassen, kan benytte sig af. FTF-A’s dygtige socialrådgiver tager sig af alle henvendelser, og alle spørgsmål eller problemer behandles selvfølgelig fortroligt.

Social kapital i FTF-A

Ved generalforsamlingen blev formand Simon Bijlsma genvalgt, mens der i øvrigt er skiftet ud i bestyrelsen i personaleforeningen.

Charlotte Lange, som er ansat på hovedkontoret, er nyt medlem af bestyrelsen. Christa Lund Nielsen er trådt ud af bestyrelsen, da hun ikke ønskede genvalg.

I personaleforeningen har man gennem flere år arbejdet ihærdigt på at styrke samarbejdet mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Dette arbejde er nu begyndt at bære frugt, for takket være et tæt samarbejde mellem tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne er ledelsen i FTF-A blevet overbevist om, at det kan betale sig, at arbejde aktivt med begrebet ’Social Kapital’ til gavn for både medarbejdere og medlemmer.

Der var en god debat i kølvandet på den mundtlige beretning og deltagerne fik nogle spændende og personlige kommentarer om bl.a. den kommende overenskomst i 2014 med på vejen fra Christian Sletten, der repræsenterede DFL’s hovedbestyrelse.

Codan Generalforsamling Personaleforeningen afholdt generalforsamlingen den 10. oktober, hvor formand Christian Sletten, som også sidder i DFL’s hovedbestyrelse, blev genvalgt. Ole Thureholm blev valgt som ny næstformand, da Lise Bergmann gik på pension.

Der udover blev der valgt et nyt bestyrelsesmedlem og to nye suppleanter.

I FTF-A glæder personaleforeningen sig til at komme i gang med Social Kapital arbejdet, og er selvfølgelig meget glade for, at de nu kan se reelle resultater af det nære samarbejde hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne – og vil gøre alt for at fastholde og videreudvikle samarbejdet, inden for de rammer ledelsen fastlægger.

Efter generalforsamlingen blev de indsamlede overenskomstkrav fra lokalgeneralforsamlingerne diskuteret og prioriteret. Lige som DFL, skal de jo også forhandle ny overenskomst i FTF-A. Og som formandskabet i DFL har antydet, så bliver det nok temmelig

7 4 1

8 3

7 9 1 6 2

2 3

9 6 6 5 2 5 3 7 1 6 3 1 9 5 7 8 9 4 3 1 7 7 1 2

FORSIKRING 6/2013 | 31

© www.pibfeatures.com

5 7 1 9 1

SUDCL_ 508

8 6 2 3

© www.pibfeatures.com

SUDCL_ 506

4 9 3 5 1 8 1 5 1 4 4 9 9 7 8 3

4 6 7 9 3 1

© www.pibfeatures.com

3 9 2 1 9 7 2 9 7 6 8 3 5 6 7 7 8 8 6 4 1 6

SUDCL_ 510

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

»»» Sundere julegodter

Af Mette Jensen, redaktionen

Ingen jul uden kager og godter. Men når nu man gerne vil forsøge at være lidt sundere, hvad gør man så? Jo, så går man i krig med at kreere disse skønne alternative julegodter.

Konfektruller

2 spsk. kokosolie 3 spsk. agavesirup 1 tsk. stødt ingefær 1 tsk. stødt kanel 1 tsk. hvid peber 1 tsk. kardemomme 100 g. bløde dadler 200 g. malede mandler (malet til mel i en kaffekværn eller food processor) Sådan gør du: Mos eller blend dadlerne sammen med kokosolie og agavesirup til du har en blød dadelmasse. Ælt dadelmassen med ingefær, kanel, hvid peber, kardemomme og til sidst mandelmel.

Du kan enten dehydrere (tørre) pebernødderne 10-12 timer eller trille dem til saftige rå pebernøddekugler.

»»» Find drillenissen Der har været en drillenissen på spil hos redaktionen af Forsikring, men det lykkedes den at gemme sig på en af siderne i bladet, før vi fik fat på den. Hjælp med at finde drillenissen og deltag i lodtrækningen om to Supergavekort fra gavekortet.dk på hver 250 kr.

Det kan godt lade sig gøre at lave julegodter, som er i god tråd med en sund levevis. Vi giver dig et par opskrifter.

Pebernødder

Julekonkurrence

300 g dadler 2½ dl cashewnødder 2½ kokosmel ½ dl appelsinsaft eller vand 2-4 spsk raw kakaopulver 1 tsk vaniljepulver 1 knivspids cayenne Evt. reven appelsinskal Kokosmel til at rulle stængerne i.

Sådan gør du: Kom nødderne i foodprocessoren og hak dem, indtil de er så finthakkede som muligt. Tilsæt de øvrige ingredienser og blend, indtil konsistensen er fast og der begynder at danne sig en klump. Smag om nødvendigt til med ekstra kakao. Hvis massen er for tør, kan du tilsætte en smule vand.

Sådan deltager du Det lykkedes os at snuppe et billede af drillenissen. Hvis du vil være med, så find nissen inde i bladet og send en e-mail hvor du skriver på hvilken side du har fundet ham.

Bare sidetallet.

Send en mail til redaktionen@dfl.dk senest den 19. december kl. 12.00. Senere samme dag trækker vi lod blandt de rigtige svar og oplyser vinderne på dfl.dk og DFL’s Facebook side.

»»» Hold da helt ferie!

Udlejningen af ferieboligerne i Finanssektorens Feriefond starter den 15. januar 2014 kl. 10.00. Hvis du er interesseret i en feriebolig i 2014, så skal du være klar ved tasterne denne dag, hvor der udlejes fra uge 22 til og med 46 (Bornholm, København og Berlin frem til slutningen af året).

Tag en god håndfuld af massen og rul den ud til en aflang rulle (ca. 3 cm høj). Rul stangen i kokosmel. Du kan også forme små kugler, som du efterfølgende ruller i kokosmel. Sæt dem i køleskab eller fryser natten over.

Smagen kan varieres med for eksempel lime, mynte, nelliker, lakrids eller andet. Kun fantasien sætter grænser. Du kan også vælge at pynte konfekten med hasselnødder, valnødder eller måske en kaffebønne, hvis det er kræs for din søde tand.

DFL ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul ved igen i år at have uddelt en skrabe-julekalender, som giver dig mulighed for at vinde præmier – både ved at skrabe, men også via det påtrykte lykkenummer. Huske derfor at tjekke lykkenumrene alle hverdage på www.dfl.dk

on e2one. dk

»»» DFL skrabekalender