Issuu

side 18

Sådan bruger du hjemmesiden Til- og afmelding til regionale arrangementer med få klik – se side 20-21

De ”gule” organisationer – fristelser og uvidenhed

id st

Fokus på timebanken: Læs her, hvis du har spørgsmål side 12-15

Tem

I Topdanmarks alarmcentral banker pulsen hele døgnet tema side 4-17

d ej

Medlemsblad for DFL – foreningen for ansatte i forsikring

rb a

Forsikring Nr. 6 - Oktober 2012

INDHOLD

Oktober 2012 a

a Tem

Forsikring Nr. 6 - Oktober 2012

ejd

Medlemsblad for dFL – foreningen for ansatte i forsikring

Begrebet ’arbejdstid’ er i stadig forandring. Computere i hjemmet, smartphones og tablets betyder, at du kan arbejde uanset tid og sted.

Timebank

Selskaberne skal have indført et timebank-system senest 1. januar 2013, men hvem omfatter det og hvad vil det betyde? DFL’s faglige konsulenter giver spørgsmål og svar på side 12-17

De ”gule” er ikke fagforeninger Har du også set og hørt reklamer fra alternative faglige organisationer? Her får du svaret på, hvorfor du skal være medlem af DFL og ikke falde for et af discounttilbuddene – side 18

I Topdanmarks alarmcentral banker pulsen hele døgnet tema side 4-17 Fokus på timebanken: Læs her, hvis du har spørgsmål side 12-15 De ”gule” organisationer – fristelser og uvidenhed

side 18

Sådan bruger du hjemmesiden Til- og afmelding til regionale arrangementer med få klik – se side 20-21

Temasider – arbejdstid Arbejdstiden er ikke din egen

Alarmcentralen: Pulsen banker hele døgnet

Grænseløs arbejdstid: Med arbejdet i lommen 8 Workforce Management giver styr på tropperne 10 Timebank: Hvad spørges der om?

Timebank: Bank til tiden?

Timebank: Tilfreds med timebanken

Hvis døgnet havde 30 timer

Øvrige artikler ”De gule”: Fristelser og uvidenhed

Styr på web: Regionale arrangementer

Interview med Christian Sagild: Forsikring er en modstandsdygtig branche

Infosider EU kommer ind på livet af os (IMD2) Kort nyt Nyt fra DFL Ungdom

Hvad er arbejdstid og hvordan fungerer livet for medarbejdere, der arbejder på anderledes tidspunkter? Side 4-17

| Forsikring

Nr. 6 2012

4-5 og 25-28 26-27

DFL støtter langtidsledige

Nyt fra personaleforeningerne

Sjov til pausen

Halen viser, hvordan du har det

Tema om arbejdstid

Bagsiden

Web: Sådan tilmelder du dig regionale arrangementer og kurser - side 20-21

leder

Det unge pust For DFL, er det vigtigt at vi får de unge i tale. De unge er det potentiale vi skal bygge fremtiden på og derfor er det vigtigt at have aktive unge, der får mulighed for at komme til orde – unge, som vil dele deres tanker om, hvad de forventer og ønsker sig af deres fagforening. Derfor er vi i høj grad interesseret i aktive unge i DFL. I DFL, hvor vores ”unge” er alle medlemmer under 35 år, lytter vi og har den største respekt for jeres synspunkter. Det er ikke mindst kommet til udtryk i vores overenskomster, hvor hensynet til unges interesser vejer tungt – både omkring pension, barsel, muligheden for orlov og meget andet. Men for at kunne gøre det endnu bedre, må vi til stadighed være i dialog med jer om, hvad I synes og hvad I ønsker. Formålet er at få indsigt i, hvad I som unge har af udfordringer, hvad I synes om DFL’s tilbud og services, og ikke mindst hvad I har af krav til den kommende overenskomst. Disse muligheder for at komme til orde har du altid – det har alle medlemmer af DFL, uanset alder – men som ung kan du også markere dig ved de aktiviteter, som vores ungdomsforum tilbyder.

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Forsendelse: Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: 9.700. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk

Hen over året afholdes arrangementer, som har faglig og/eller social vinkel, og op til overenskomstforhandlinger vil der ofte være deltagelse af formandskabet, som ønsker at høre ungdommens holdninger og forslag. Så kære unge, jeg kan kun opfordre til, at I alle støtter op om arbejdet i DFL’s ungdomsforum. Det vil give mange gode oplevelser og et nyttigt netværk til unge i eget og andre selskaber – og til politikerne i DFL. For dem, som har interesse for det faglige arbejde, kan jeg kun opfordre til at stille op som tillidsrepræsentanter i selskaberne. DFL arbejder på at udbygge uddannelsen af tillidsrepræsentanter, således at den giver nyttige kompetencer omkring håndtering af vanskelige samtaler, konfliktløsning og meget mere – alt sammen noget, som der vil være god brug for og glæde af i den videre karriere. Med venlig hilsen

Mette Bergmann, Landsformand for DFL

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr. 6 – 2012 er afsluttet den 8. oktober 2012 Vi vil mere

www.dfl.dk

Tema

Arbejdstid

Arbejdstiden er ikke din egen Temaet i dette nummer af Forsikring er arbejdstid. Behovene for at arbejde er forskellige og ønskerne mange, men mulighederne er også gode for at finde netop den form, placering og længde, der passer ind i ens livsfase, behov og ønsker.

Af Lone Clausen, næstformand for DFL

Lone Clausen, næstformand i DFL.

Selv om DFL’s overenskomst i høj grad har til hensigt at fastlægge retningslinjer for, hvad arbejdsgiverne kan tillade sig over for medarbejderne, og at sikre økonomisk kompensation, hvis det er ud over hvad man lige kan forvente at folk stiller op til, så skal den naturligvis også opfylde andre krav. Et af dem er arbejdsgivernes ønske om at kunne få ”butikken passet” på de tidspunkter, som selskabet vil kunne servicere kunderne på. Her er det bestemt ikke altid sikkert, at medarbejdernes og arbejdsgivernes interesser er forenelige. Lige præcis på det punkt er vi som medarbejdere underlagt selskabernes ledelsesret. Hvis ikke vi kan nå til enighed om arbejdstiden gennem en aftale, er det selskabet der inden for nogle aftalte rammer, bestemmer arbejdstidens placering og længde. Hvad er arbejdstid? Definitionen på arbejdstid i vores overenskomst er følgende: ”Arbejdstid er det tidsrum, hvori medarbej-

deren er på arbejde og står til arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Hvileperioden er det tidsrum, der ikke er arbejdstid.” Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer, inklusive overarbejde, hen over en 13 ugers periode. Daglig arbejdstid skal placeres mellem kl. 07.00 og 18.00 på hverdage, og så skal arbejdstiden udgøre mindst 5 og højst 10 timer. Aftaler holder På initiativ fra medarbejderen kan selskab og medarbejder aftale en anden placering og længde af den daglige arbejdstid. Med aftalen om indførelse af et Timebank system, som er en del af den seneste aftale om overenskomst, bliver arbejdstid endnu mere fleksibel for medarbejderne. Når systemet er indført, bliver det muligt at spare timer op til brug på et senere tidspunkt, og at arbejde meget i nogle perioder og bruge den opsparede tid til at arbejde mindre i andre perioder – hvis det er, hvad man ønsker. Men igen skal det være med arbejdsgivers

Krisen giver flere syge på jobbet

Digitale problemer – også blandt unge

I krisetider skruer mange danskere ned for såvel antallet af sygedage som for kritikken af deres chefen, viser en undersøgelse i nyhedsbrevet DeFacto. Den viser ikke overraskende, at 10 pct. af alle danskere har prøvet at gå syge på arbejde. Stort set lige så mange har afholdt sig fra at kritisere uacceptable forhold på jobbet, selvom de mente at noget bør laves om. Især dem, der frygter at blive afskediget, ændrer deres adfærd. Således sagde 35 pct. af de adspurgte, at der er nogen eller en stor risiko for at blive afskediget inden for det næste år, og at de derfor har skruet ned for kritikken af ledelsen. 30 pct. af dem er også gået syge på arbejde.

Selv om den yngre del af befolkningen er storforbrugere af internettet, så viser det sig, at hver tredje dansker mellem 18 og 35 alligevel har svært ved at finde ud af at bruge det offentliges tilbud om digital selvbetjening. Det er konklusionen i rapporten 'IT i Praksis', som er udarbejdet af Rambøll og Dansk IT. »Vi tror, at de unge har nemt ved det, fordi de er mest på nettet. Men de er mere på de sociale medier og bruger mobiltelefoner og andre mobile enheder. De er ikke som de lidt ældre, der sætter sig ved pc'en derhjemme og klarer forretninger med banken og det offentlige. De unge ordner tingene, mens de er på farten,« vurderer direktør Ejvind Jørgensen fra Rambøll. Han opfordrer derfor den offentlige sektor til at sætte gang i kampagner, som skal få de unge med, når det gælder brugen af digital selvbetjening. Målet er, at 80 procent af kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, fremover skal ske via digital selvbetjening.

| Forsikring

Nr. 6 2012

Arbejdstid

accept, og der skal jo også være noget arbejde at udføre. Det grænseløse arbejde Der er mange former for arbejdstid. Der er arbejde der skal passes i døgndrift, så man må arbejde i holddrift og der er arbejde, der kræver at man arbejder aften eller tidlig morgen og derfor må arbejde i forskudt tid. Paletten spænder vidt. Og hvornår er det almindelig arbejdstid? Faste arbejdstider er for mange et fortidigt fænomen. Arbejdet består i stedet af en række opgaver, der skal løses. Det kan både være en fordel og en ulempe for familielivet og for arbejdsmiljøet. Arbejdstiderne er blevet langt mere fleksible og varierende, og det er i højere grad den ansattes eget ansvar, hvornår og hvor arbejdet finder sted. Udfordringen er også at kunne slukke ned og holde fri, for det har vi brug for, hvis vi skal være skarpe og effektive til arbejdet. Det globale samfund sover aldrig Teknologiske fremskridt inden for kommunikation med internet, smartphones og tablets har for mange gjort den faste kontorplads overflødig. De behøver kun deres bærbare computer eller enhed, og så en form for opkobling på

nettet – enten via kabel, wifi eller mobilnettet – for at være i kontakt med virksomheden. Arbejdet kan derfor lige så godt foregå i bilen, toget, på en cafe eller naturligvis hjemmefra - eller for den sags skyld på et helt andet kontinent. Det giver hidtil usete muligheder for, at den enkelte medarbejder selv kan tilrettelægge sin arbejdstid. For nogle brancher, f.eks. alarmselskaberne under DFL, er det globale samfund i fulde omdrejninger 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Når dagen slutter i Danmark starter den på den anden side af kloden. Vi har forskellige behov Den fleksible arbejdstid har i mange tilfælde været et plus for ansatte, der har oplevet ubalance mellem arbejde og privatliv. Fleksibiliteten i arbejdstiden kan eksempelvis bruges til at holde eftermiddagene fri, så familien kan være sammen, mens børnene er vågne. Og så kan man tage fat på arbejdet igen om aftenen. På den måde kan det grænseløse arbejde virke positivt i forhold til stress og trivsel på arbejdet. Men de frie rammer kan være vanskelige at håndtere, og det er ikke alt arbejde man selv kan bestemme planlægningen af – for det er jo ikke alt arbejde, der kan udføres om aftenen i stedet for om eftermiddagen. I mange

Tema

situationer forventer selskabernes kunder tilgængelighed og service, og så skal vi heller ikke glemme de kollegiale hensyn i forhold til bemanding. De skæve tidspunkter En anden udfordring med at arbejde på ”skæve” tidspunkter er samfundets indretning. Blandt andet muligheden for at få passet sine børn på de tidspunkter hvor man arbejder. Foto: Polfoto Børneinstitutionerne i Danmark er meget lidt fleksible, lukker ofte på klokkeslettet 17.00 og har ikke åbent i weekender. Det kan alt sammen være markante problemer i forhold til fleksibilitet og ønskerne om at arbejde på anderledes tidspunkter. Men der sker også tilpasninger, blandt andet i kraft af den nye lukkelov, som nu giver forretningerne mulighed for at holde åbent på sene tidspunkter og dage, der ellers var lukkedage. Næsten alle regler om lukketid blev, som bekendt, ophævet den 1. oktober. Jeg håber, med de fleksible muligheder der ligger i overenskomsten med arbejdsgiverne, at man på lokalt plan og for den enkelte medarbejder kan aftale sig til løsninger, der tilgodeser alle. Ikke mindst løsninger, som i størst mulig udstrækning kan imødekomme medarbejderens ønsker om arbejdstid – men samtidig sikre, at opgaverne løses.

Alm. Brand Bank er en dårlig forretning

Støtte af miljøindsats

Regnskabet fra Alm. Brand-koncernen viste igen, at forsikringen er en glimrende forretning, mens bankdelen koster selskabet penge. Selskabet opjusterer årsforventningen fra 525 til 575 mio. kr. på koncernniveau. "Dykker man lidt ned i tallene er der imidlertid tale om, at skadesforsikringsdriften opjusteres med 100 mio. kr., mens banken nedjusteres med 60 mio. kr., og endelig er der en lille opjustering af posten ’øvrige’ med 10 mio. kr.", skriver Aktieugebrevet. Ugebrevet vurderer, at det er åbenlyst, at selskabet med en markedsværdi på cirka 2,5 mia. kr. ved kurs 14,5 ville stå meget stærkere uden banken, da forsikringen inklusive livsforsikring står til at tjene lidt over 600 mio. kr. før skat i 2012.

Miljømærkning Danmark lancerede i dag et nyt netværkssamarbejde for private virksomheder, der vil forbedre miljøindsatsen i forbindelse med deres indkøb. Seks store virksomheder, herunder if skadesforsikring og Nykredit, er de første medlemmer af det nye netværk. De vil markere, at der er forretningsmæssig fornuft i at stille miljøkrav, når man køber varer og ydelser. Som eksempel vil alene en omlægning af indkøbet af toiletpapir til svanemærkede produkter i de seks virksomheder betyde, at der årligt kan spares 16.000 kWh energi. Mere om miljømærket på www.ecolabel.dk

www.dfl.dk

Tema

Arbejdstid

Pulsen banker hele døgnet Verden går ikke i stå, fordi uret viser 18 her i Danmark og den typiske danske arbejdstid dermed er slut. I mange selskaber arbejdes der døgnet rundt, året rundt, og her står der medarbejdere klar til at servicere kunderne, uanset klokkeslæt. Ja, vi taler naturligvis om alarmcentralerne, hvor pulsen banker 24-timer i døgnet. Skifteholdsarbejde er meget udbredt i Danmark, hvor 17 pct. af den erhvervsaktive del af befolkningen arbejder på denne måde, svarende til ca. 446.930 personer. Af denne næsten halve million arbejder de 23 i Døgnservice i Topdanmark. En dag i marts måned blev medarbejderne fra Døgnservice kaldt sammen til møde og blev orienteret om, at fra den 1. oktober 2012 skulle de alle arbejde på skiftehold. Afdelingen består af i alt 29 personer, og hidtil har det været sådan, at nogle har arbejdet på skiftehold og andre kun på daghold. Nu skal alle, på nær de seks personer der betjener receptionen, på vagthold.

”Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver med de nye arbejdstider, og lige nu ønsker jeg bare at komme i gang”

Forsikring har mødt Pia Jørgensen og Vinnie Larsen til en snak om, hvorfor man vælger et job med skiftende arbejdstider. Vi talte også om hvad man gør, når man pludselig bliver pålagt skiftende arbejdstider. En stor omvæltning Pia, der har været 22 år i Topdanmark, heraf de sidste 4½ år i Døgnservice, var i første omgang bestemt ikke begejstret ved tanken: ”Åh nej, endnu en ny vagtplan”. Herefter tænkte

| Forsikring

Nr. 6 2012

hun, at det trods alt ikke ville berøre hende så voldsomt, da hun i forvejen var vant til skiftende arbejdstider. Hun kan lide de skæve arbejdstider, og valgte netop af den grund at søge til Døgnservice: ”Min mand er fornylig gået på pension, og med et job i Døgnservice kunne jeg få mere frihed og dermed mere tid sammen med ham”. Derfor ærgrer det hende også, nu hvor den endelige vagtplan er på plads, at hun får en del flere dagvagter, end hun har været vant til. Vores anden deltager, Vinnie, tilhørte den gruppe, der har arbejdet på dagholdet. Hun føler, at den nye vagtplan bliver trukket ned over hovedet på hende: ”Det er svært at forestille sig, hvordan det bliver med de nye arbejdstider, og lige nu ønsker jeg bare at komme i gang”. Vinnie er tilmed tillidsrepræsentant. Dog ikke for hendes egen afdeling, men hun har et godt samarbejde med Marlon, der er tillidsrepræsentant for afdelingen. To har søgt andre udfordringer Den nye vagtplan har været en stor omvæltning for alle, og desværre har to valgt at søge nye udfordringer. Den ene er fra det gamle daghold og den anden fra det gamle vagthold. Heldigvis har de fundet andre job internt hos Topdanmark. Årsagen for medarbejderen på vagtholdet var, at hun fik for mange dagvagter, hvor hun skulle møde kl. 7.00. Det kunne ikke

Arbejdstid

Tema

Vinnie Larsen (til venstre) og Pia Jørgensen arbejder på anderledes tidspunkter i Topdanmarks alarmcentral hænge sammen med privatlivet i relation til aflevering af barn i institution. I den nye afdeling har hun fleks og skal tidligst møde kl. 8.00. Den anden medarbejder kunne ikke forlige sig med de skiftende arbejdstider, som den nye vagtplan giver, og valgte af den grund at søge nye udfordringer i en anden afdeling. Kræver tilvænning ”Det kræver noget tilvænning i starten med de skiftende arbejdstider. Både fordi at kroppen skal vænne sig til det, men også fordi det er alle typer spørgsmål, kunderne ringer med i løbet af en nattevagt”, fortæller Pia. ”Herudover skal man også vænne sig til, at man sidder alene. På nattevagterne fra mandag til torsdag er der kun én på vagt. I starten hørte jeg mærkelige lyde, og følte mig ret alene i det kæmpestore hus. Men det vænner man sig nu hurtigt til, ligesom man også ret hurtig bliver god til at hjælpe kunderne med alverdens spørgsmål. Jeg synes i det hele taget, at vi er gode til at finde brugbare løsninger sammen med kunderne.” Andre typer kunder ”En anden ting man også skal vænne sig til, når man er på nattevagt er, at det kan være andre typer af kunder, der ringer. Nogle af

dem er nattemennesker og lever deres liv om natten, og så er der selvfølgelig også dem, der først og fremmest har et kontaktbehov”, afslører Pia. For Vinnies vedkommende har hun svært ved at forestille sig, hvordan det vil blive, men er spændt på det: ”Jeg har altid arbejdet på daghold og er spændt på, hvordan min krop vil reagere på de nye arbejdstider. Herudover er jeg også spændt på, hvordan jeg vil have det med at sidde alene.” ”En anden ting er transporten hertil. Jeg har kun min cykel, og desværre ligger Topdanmarks hus her på Borupvang lidt afsides i forhold til offentlig transport, så jeg tror ikke det bliver så rart, at skulle cykle til eller fra arbejde en mørk vinteraften”. Forskellige forventninger Kort tid efter at afdelingen var blevet orienteret om, at medarbejderne i fremtiden skulle på vagthold, blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle lave et forslag til en vagtplan. Her var alle velkomne til at komme med input, og heldigvis er langt de fleste blevet tilfredse med den nye vagtplan. Selvom Pia synes, at der er for mange dagvagter, er hun alligevel glad for, at der fremover bliver lidt færre weekendvagter og ikke alle vagter bliver på 12 timer:

”Tidligere har vi arbejdet hver anden weekend og det har været lange vagter både lørdag og søndag. Fremover skal vi arbejde 10 weekender på 23 uger, men da der både er lange vagter på 12 timer og kortere vagter på 5 timer, så har vi valgt, at vi kombinerer disse, så vi den ene dag møde 7-19 og den anden 12-17”. Lære kollegaerne at kende Pia har dog også nogle andre spekulationer: ”Jeg håber, at jeg kommer til at lære mine kolleger bedre at kende. Tidligere havde vi fra skifteholdet en fast makker. Fremover bliver det mere blandet, hvem man kommer på vagt sammen med. Det er vigtigt, at ens kemi passer godt sammen med den, man er på vagt med, men omvendt er det også rigtig vigtigt, at man får talt om det, hvis der er noget, man synes er forkert”, slutter Pia. Fra Vinnie lyder det som afrunding på vores snak om arbejdstid: ”Jeg glæder mig til, at der bliver flere dage i træk med nogenlunde ens arbejdstider. Og som sagt tidligere, så glæder jeg mig bare til at komme i gang, så jeg kan finde ud af, hvordan det egentlig er med skiftende arbejdstider”. Tekst og foto: Trine Zappe

www.dfl.dk

Tema

Arbejdstid

Med arbejdet i lommen Det grænseløse arbejde er hverdag i forsikringsbranchen, og det bliver mere udbredt i fremtiden. For smartphonen lægger arbejdet i lommen på dig, så det er med dig overalt.

En sms bipper ind på din smartphone. Det er fredag aften - Disneysjov flimrer hen over tossekassen, og Matador-mixen lokker i skålen. ”Har du set min mail?”, lyder det fra en utålmodig kunde. Selv hvis du ikke svarer på mailen eller sms’en, så er du lige hevet tilbage på arbejde, selvom det kun er få sekunder. Mentalt forsvinder Timon og Pumba fra dit sind. Selv når du gemmer dig blandt Disneys fantasifigurer, kan det grænseløse arbejde nå dig. Det er virkeligt, og det bliver værre i fremtiden. Eller også bliver det bedre. Det kommer an på, hvordan du har det med en dagligdag, der er overladt til din egen styring og et lettere anarki, som altid vil have små overraskelser til dig. Ikke lykkeligere mennesker Forskningschef Carsten Beck fra Institut for fremtidsforskning ser det som en udvikling, der kun lige er begyndt, og som vil påvirke vores tilværelse betydeligt. ”Jeg tror ikke, at vi bliver lykkeligere mennesker af det grænseløse arbejde. Vi får heller ikke et bedre arbejdsliv, men et anderledes arbejdsliv. Det giver en stor fleksibilitet for mange, der langt bedre kan få hverdagen til at hænge sammen”, fortæller Carsten Beck. Det er ikke længere et problem at gå tidligt for at hente børnene eller nå en aftale i byen. Vi ordner resten hjemme. Og de fleste ser det faktisk som en fordel at kunne løse arbejdsopgaver hjemmefra. Flere undersøgelser viser, at

| Forsikring

Nr. 6 2012

der er omkring to ud af tre, der ser det som en fordel, selv at kunne planlægge både hvor og hvornår arbejdet foregår. Men for den sidste tredjedel kan det give problemer. ”Mange mennesker har ikke deres identitet gennem deres arbejde. De har den gennem deres fritid og familie. For dem er det rigtige liv et andet sted. De vil føle, at det er forstyrrende, at de aldrig har rigtig fri”, siger Carsten Beck. Han tror, at vi generelt vil få en bedre livskvalitet, men mener at det vil være meget individuelt, hvem der får fordel af det grænseløse arbejde. ”Jo mere ustrukturerede folk er, desto sværere har de med det grænseløse arbejde. De mennesker, der har det godt med at passe ind i kasser og få udstukket rammer, er dem, der får problemer”, siger han. Arbejdet er i lommen De kan få større problemer i fremtiden. Den bærbare er gennem flere år kommet med hjem fra arbejde og har sammen med mobiltelefonen dannet en mobil arbejdsplads. Den har nu fået en ny og mere aggressiv lillebror, der vil udvikle sig i de kommende år. ”Smartphones er blevet omdrejningspunktet for vores liv. Den vil også blive det for vores arbejdsliv”, siger Carsten Beck. Fra 2011 til 2012 steg andelen af danske hjem med en smartphone fra en tredjedel til halvdelen. I løbet af få år vil den have udkonkurreret den gamle mobiltelefon.

Med smartphonen rykker arbejdet helt tæt på din krop. Den fungerer som en trojansk hest, der snart vil have næsten alt fra dit arbejde i sin mave. Skærmene bliver større og mere brugervenlige. Underholdnings app’s vil løbende blive suppleret med nye arbejdsrettede app’s, der er rettet mod at udvikle den til et lommekontor. Den grænseløse fritid Men det grænseløse arbejde stiller ikke bare krav til de ansatte. Modsat mærker arbejdsgiverne også den grænseløse fritid snige sig ind. De tider, hvor private telefonsamtaler næsten var ukendte på danske arbejdspladser, er forbi. Facebook er på alle smartphones, du kan ordne dine indkøb, og banken har aldrig lukket for dine 3,5 tommer i lommen. ”Det er klart, at hvis medarbejderne bruger to timer på Facebook hver dag, så må arbejdsgiverne lave politikker for det. Men på den lange bane er slaget tabt”, siger Carsten Beck. Smartphones giver måske mulighed for at have arbejdet på sig hele tiden, men den betyder samtidig, at medarbejderne altid har adspredelse

"Jo mere ustrukturerede folk er, desto sværere har de med det grænseløse arbejde. De mennesker, der har det godt med at passe ind i kasser og få udstukket rammer, er dem, der får problemer."

og underholdning blot en fingerbevægelse borte. Ifølge fremtidsforskeren stiller det nye krav til organisationerne. Urets visere vil træde i baggrunden til fordel for kvalitetsmålinger og mere konkrete vurderinger af medarbejdernes indsats. ”Arbejdsgiverne må acceptere, at de ikke længere kan se på arbejdstiden, men mere må kigge på de resultater medarbejderne leverer”, forklarer Carsten Beck. Denne artikel er skrevet i journalistens stue og blev færdig efter midnat en søndag aften. Tekst: Jens Sillesen Freelancejournalist

www.dfl.dk

Tema

Arbejdstid

Styr på tropperne En del af medarbejderne i Tryg Forsikring får lagt skema som i skolen. Workforce Management er blevet en del af dagligdagen for mange af de ansatte. Klokken er lidt i 10 tirsdag formiddag. Forsikringsrådgiver Lone Andersen sætter sig ned og gør sig klar til at tage mod opkald den næste time i Tryg Forsikrings callcenter i Lyngby. Det er ligesom i skolen med klart afgrænsede tidspunkter, hvor skemaet dog her siger ’svare på telefonopkald om bestående kunders forsikringer på ting som villa, indbo eller biler’. ”Telefontiderne låser os. Kunderne skal kunne nå os. Vi kan ikke selv bestemme, om vi taler i telefon eller laver administrative opgaver”, forklarer Lone Andersen. Hun er som de andre medarbejdere underlagt det nye Workforce Management-bemandingssystem. I systemet bliver medarbejderne analyseret i forhold til, hvor mange kunder de taler med og deres fravær. Antallet af medarbejdere i call centeret bliver så tilpasset arbejdsmængden og systemet sprøjter et skema ud efter at medarbejderne er kommet med deres ønsker til, hvordan deres arbejdsdag skal se ud. De bliver typisk sat til at tale med kunder i en time eller halvanden, mens det administrative arbejde, hvor de behandler sagerne, så ligger på andre tidspunkter. ”Det kræver tilvænning, og i begyndelsen var det svært at se idéen med det”, fortæller Lone Andersen. Men det er ikke akkordarbejde, hvor det

| Forsikring

Nr. 6 2012

gælder om at få så mange kunder gennem telefonen. Det drejer sig stadig om at give kunderne så god en oplevelse i telefonen som muligt. ”Vi har ikke krav om et bestemt antal opkald, men om en god samtale”, siger Lone Andersen.

”Tidligere lagde lederne vagtplaner i excelark, men det var for uprofessionelt og statisk. Workforce management er mere dynamisk og tager mere hensyn til medarbejderne og deres præferencer”, siger Bjarte Lyssand.

Disciplin og overvågning Systemet blev indført i januar 2011 og i maj måned samme år var det i brug inden for hele kundeservice området. Formålet med Workforce Management systemet er at effektivisere processerne og sørge for, at kunderne får en god service, fortæller kundeservicedirektør i Tryg, Bjarte Lyssand. Men det betyder også, at ledelsen i Tryg på nogle områder kræver stor disciplin af de ansatte. ”Hvis en medarbejder er sat til at tage mod opkald fra klokken 11.00, så er det 11.00 og ikke 11.15 eller 11.30”, siger Bjarte Lyssand. For systemet kræver, at der er det korrekte antal medarbejdere ved telefonerne. ”Tryg har et moderne callcenter. Det er vigtigt, at kunderne får svar hurtigt, så vi ikke spilder deres tid”, forklarer Bjarte Lyssand. Det kræver, at medarbejderne overholder skemaet. Hvis overholdelsen af skemaet er på mere end 90 procents præcision, så er niveauet tilfredsstillende. Men medarbejderne er faktisk ofte oppe på omkring 95 procent.

Løbende justering af systemet Systemet udvikler sig hele tiden. Tryg har tre medarbejdere, der står for at opdatere det. Det vil sige, at de analyserer, hvornår kunderne oftest ringer og sørger for at justere systemet ind, så det tager højde for de travle perioder. Eksempelvis ringer kunderne oftere om mandagen og fredagen, og i januar og juni. Mange kunder ringer også i eller omkring frokost, så systemet sørger for, at der er flere medarbejdere klar ved telefonerne på de tidspunkter. De tre kigger også efter mønstre i, hvornår medarbejdere er syge eller kommer for sent, så der også kan tages højde for disse situationer. Det kan lyde som et futuristisk overvågningssamfund i firmaformat. Bjarte Lyssand erkender, at det også kræver en anden arbejdskultur, hvor man accepterer de mere faste rammer. Indkøringsproblemer Implementeringen af Workforce Management

Arbejdstid

Tema

» Workforce Management systemet hos Tryg skal blandt andet tage hensyn til de lange afstande i Trygs bygninger, forklarer Suzanne Foverskov, næstformand i Trygs personaleforening.

hvor den nærmeste leder har styr på, hvornår medarbejderne kan købe ferierejsen.

var ikke problemfrit. Tryg var i forhandlinger med DFL for at sikre, at systemet overholdt aftalerne i overenskomsten, fortæller næstformand i personaleforeningen i Tryg, Suzanne Foverskov. ”Vi holdt møder løbende, mens systemet blev indført. At indføre et så stort og krævende system er noget, der tager tid, for folk skal lære det. Og de små fejl, der altid er i et sådant system i en opstartsfase, skal tilrettes”, fortæller Suzanne Foverskov, og nævner som eksempel, at Trygs bygninger er så store, at det fra de fjerneste hjørner tager omkring syv minutter at komme til kantinen. Det er systemet også nødt til at tage hensyn til.

”Alene gåturen til og fra kantinen gjorde det svært at nå frem og tilbage til frokost for disse medarbejdere. Det kan også give problemer, når bonus bliver beregnet ud fra hvor meget man sidder klar ved telefonen. Så der måtte tilpasninger til”, siger Suzanne Foverskov. Suzanne Foverskov fortæller også, at medarbejdernes ferieplanlægning ikke kan planlægges så langt frem i tiden som tidligere. Før Workforce Management systemet blev indført kunne medarbejderne meget tidligt få at vide, hvilke uger de skulle have ferie næste sommer. Nu ligger der en begrænsning på, at man kun kan se et par måneder frem. Så man har måttet ty til et skufferegnskab udenom systemet,

Fleksibiliteten er der stadig ”Vi kunne have implementeret det på en bedre måde. Der var ting, vi burde have opdaget, men det er nyt for alle”, erkender Bjarte Lyssand. Han forsvarer alligevel processen og mener, at ledelsen var meget lydhør over for medarbejderne. Efter en pilotperiode på fire måneder, lavede de en undersøgelse, hvor de gav medarbejderne mulighed for at komme med deres kommentarer. Disse blev inddraget i den videre indarbejdning af systemet. Blandt andet derfor mener Bjarte Lyssand, at Workforce Management har givet medarbejderne større medbestemmelse på deres hverdag. Selvom det låser medarbejderne mere i forhold til telefontiderne og at planlægningen af møde- og gåtider sker et godt stykke frem og derfor er stift, så har det også fordele, synes Lone Andersen. ”Man kan godt få plads til at hente børnene i børnehaven eller bytte med kollegerne. Så det bliver en form for fælles ansvar. Det er også et spørgsmål om at have en dialog med ledelsen”, siger hun. Så telefontiden tirsdag klokken 10 kan godt blive onsdag klokken 14, hvis Lone snakker med kollegerne eller ledelsen. Tekst: Jens Sillesen Freelancejournalist Foto: Lars H. Knudsen

www.dfl.dk

| 11

Tema

Arbejdstid

Fokus på timebanken Vores kolleger i bankverdenen har den allerede – timebanken – mens vi i forsikringsbranchen skal have den senest den 1. januar 2013. Men hvad er det vi skal have, og hvad giver den af muligheder? Timebanken er det bedste sted, du kan spare op. Den giver ganske enkelt mulighed for en forrentning, som er stort set umulig at opnå i nogen anden type bank, i hvert fald i disse tider. Men hvordan hænger det nu sammen,

for man sparer jo timer op og ikke kroner, og der er heller ikke en indbygget forrentning i aftalen om timebank-systemet? Der kan være mange spørgsmål omkring en så stor og kompleks ting, som timebanken er. Forsikring har derfor spurgt DFL’s faglige konsulenter, Bent Halfdan Pedersen og Torben Nylén, om hvad DFL’s personaleforeninger, tillidsvalgte og medlemmer spørger om i forbindelse med de kommende timebank-systemer. Nå ja, og så lige svaret på spørgsmålet om forrentningen, som skyldes at timerne i timebanken jo altid opgøres til ”dagskurs”,

Hvornår skal timebanken senest indføres? Svar: Timebanken skal senest træde i kraft den 1. januar 2013.

Jeg er ekspeditionssekretær i et større forsikringsselskab. Bliver jeg omfattet af timebanken? Svar: Det vil afhænge af de lokale forhandlinger mellem ledelsen og personaleforeningen. Ekspeditionssekretærer og specialister er kun omfattet af timebanken, hvis det aftales i det enkelte selskab.

uanset hvornår de er optjent. Hvis man har fået lønjusteringer eller måske flyttet lønklasse fra timerne er optjent og til de eventuelt udbetales, så bliver de jo hurtigt mere værd. Hvis man ender med at skulle have tvangsudbetalt timer fra banken er der virkelig bonus, for så lægges der 50 pct. oven i værdien af timerne på udbetalingstidspunktet. Og oven i det hele, så får man nu også pension af udbetalingerne. Værsgo! Hvad spørger de dog om? Her kommer en stribe spørgsmål og svar, som sikkert også vil give dig svar på meget af det,

Kan min arbejdsgiver nægte mig at afholde 5 fridage med timer fra timebanken, hvis jeg varsler det en uge før? Svar: Når du overholder varslet på en uge, så kan din arbejdsgiver kun nægte dig at afholde fridagene under de samme betingelser som gælder for aflysning af aftalt ferie. Det vil sige, at der skal være tale om væsentlige upåregnelige driftsmæssige forstyrrelser, som f.eks. skybrud, naturkatastrofer m.v.

Kan jeg skylde i banken og altså have minustimer? Svar: Det kommer an på de lokale forhold i dit selskab. Hvis du har haft denne mulighed i din hidtidige fleksaftale, så vil du også have mulighed for at kunne skylde timer i den nye timebank.

Kan jeg individuelt aftale et højere maksimum end 300 timer for timebanken? Svar: Ja, selskab og medarbejder kan lave en sådan aftale, når medarbejderen har et særligt behov. Aftalen skal godkendes af personaleforeningen.

Må jeg systematisk bede om udbetaling fra timebanken hver måned? Svar: Ja – man kan frit bede om at få timer udbetalt fra timebanken.

Bliver alle mine omsorgs- og seniorfridage lagt ind i timebanken? Svar: Ja – hvis du er omfattet af timebanken vil alle de omsorgs- og seniorfridage, som du hvert år får tildelt pr. 1. januar indgå i timebanken.

Skal alle mine omsorgs- og seniordage afholdes i det kalenderår, hvor jeg har fået dem? Svar: Nej – for fremtiden bestemmer du selv, hvor du vil holde dine dage – og timer.

Jeg vil gerne holde 5 fridage med timer fra timebanken. Hvor langt varsel skal jeg give? Svar: Du skal tage hensyn til selskabets drift på samme måde, som du kender, når du indtil nu har villet afholde omsorgsdage. Det vil sige, at du normalt skal give en uges varsel.

| Forsikring

Nr. 6 2012

Indgår min ferie i timebanken? Svar: Nej – dine feriedage indgår ikke i timebanken.

Arbejdstid

du måtte gå og tænke over i forbindelse med den kommende timebank. Hvis du, efter at have læst spørgsmål og svar nedenfor, har spørgsmål omkring timebank-systemet, så send dit spørgsmål til mailadressen: overenskomst@dfl.dk eller læg det som kommentar på hjemmesiden: Der er et indlæg på Overenskomstbloggen (findes under ’DFL blogger’ i Nyhedscenter), som du kan kommentere på. Husk, at du skal være logget ind på hjemmesiden, for at kunne kommentere. Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

Torben Nylén (til venstre) og Bent Halfdan Pedersen, faglige konsulenter i DFL, besvarer personaleforeningerne spørgsmål til timebanken ved et møde.

Får jeg pension af alle mine udbetalinger fra timebanken? Svar: Ja – du vil få pension af alle dine kontante udbetalinger fra timebanken.

Jeg kan ikke få lov at holde 2 ugers sommerferie i juli måned. Kan jeg så bare kræve 2 ugers frihed med timer fra timebanken – hvis jeg overholder mit varsel? Svar: Nej – det er ikke hensigten, at du kan få tilsidesat ferieplanlægningen ved at varsle afholdelse af timer fra timebanken. Her vil selskabet kunne sige nej, hvis det - på grund af dine kollegers ferie - vil give for store driftmæssige problemer.

Hvis selskabet vil gennemtvinge udbetaling fra timebanken – får jeg så et tillæg til timerne? Svar: Ja – hvis arbejdsgiveren undtagelsesvist vil udbetale nogle af dine timer, så skal du have den aktuelle timeløn med et tillæg på 50 pct. samt pension af din timeløn (uden tillæg).

Hvis jeg har 4 timers overarbejde på en lørdag – hvor mange timer bliver så lagt ind i timebanken? Svar: Når du arbejder over på en lørdag skal du have et overarbejdstillæg på 100 pct., og du vil således få sat 8 timer ind i timebanken.

Jeg vil gerne rejse 1 måned til USA til næste efterår, og jeg har timer nok i timebanken. Hvor tidligt skal jeg varsle det overfor min arbejdsgiver?

Tema

Svar: Når du vil holde mere end 9 fridage, så skal du give mindst 2 måneders varsel.

Hvis jeg bliver opsagt og fritstillet – kan min arbejdsgiver så betragte alle mine timebankstimer som afviklet? Svar: Nej – din arbejdsgiver kan ikke ”tage” dine timer under en fritstilling – så timerne fra timebanken er her bedre beskyttet end din almindelige ferie.

Jeg arbejder på skiftehold, skal min genebetaling for skiftehold ind i timebanken? Svar: Nej.

Hvis jeg skal til læge i arbejdstiden, skal tiden så trækkes på timebanken? Svar: Det vil afhænge af personalepolitikken og de lokale aftaler mellem personaleforeningen og ledelsen i det enkelte selskab. Det kan derfor variere fra selskab til selskab.

Hvis man har sæsonbestemte arbejdstider, altså forskellig dagsnorm på forskellige tider af året, hvad får man så af timer, når omsorgsdagene skal i timebanken 1. januar? Svar: Omsorgsdagene indgår med den gennemsnitlige dagsnorm for hele året. Det vil normalt være 7,11 time pr. dag.

www.dfl.dk

| 13

Tema

Arbejdstid

Bank til tiden? En af de større nye ting i den nye overenskomst er, at der fra den 1. januar 2013 skal være et fungerende timebanksystem i selskaberne. Vi har spurgt nogle af DFL’s medlemmer, om de glæder sig til at få en ’bank til tiden’?

Som tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension har jeg talt nogle af vores medlemmer og forsøgt at belyse, hvad de mener om det kommende timebank.-system. Svarene tyder på, at de fleste faktisk har glemt hvad det er – ude af øje, ude af sind. Alle – mig bekendt – er fortsat med de eksisterende flexaftaler, som i Nordea Liv og Pension giver mulighed for at have +/- 25 timer på saldoen. Den kommende timebank giver umiddelbart samme mulighed, idet man dog kan spare sammen op til 300 timer på sin timebankkonto. Der kan endda aftales endnu højere loft end de 300 timer, idet en sådan aftale med arbejdsgiveren dog skal godkendes af den lokale personaleforening. Denne mulighed er åbnet for dem, der måske vil spare timer op til en længere rejse eller orlov. Den fremtidige fleksaftale Timebanken bliver vores fremtidige flexaftale og tiden efter 1. januar 2013 vil vise, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Men mon ikke, at det kommer til at fungere på omtrent samme måde som vores flexaftale gør i dag: At jeg på min arbejdscomputer kan se hvor mange timer jeg har på min ”konto”, og at jeg akkumulerer tid, hvis jeg er på arbejde mere end min normtid, mens jeg bruger af saldoen på min konto, hvis jeg arbejder mindre end min normtid. Da jeg gik rundt til nogle medlemmer og kolleger i Nordea Liv og Pension var deres første reaktion ved at høre ordet ”timebank”, at den kunne de

| Forsikring

Nr. 6 2012

egentlig godt tænke sig at få forklaret én gang til. Og det måtte jeg så gøre. Flere medlemmer er af den overbevisning, at selskaberne kan risikere at blive hårdt ramt, når en medarbejder beslutter sig for at holde ferie i måske 7-8 uger for timer, sparet op i timebanken. Det tager tid at spare op Et hurtigt regnestykke fortæller, at vil man spare 300 ekstra timer op i timebanken skal man arbejde én time ekstra hver eneste dag i ca. 1½ år, da der er omkring 225 arbejdsdage på et år. Helt så simpel er timebank-systemet dog ikke, for der sættes ekstra timer i banken, hvis man arbejder over eller arbejder weekend og helligdage. Og så skal også omsorgs- og eventuelle seniorfridage sættes i banken. Forfølg dine drømme En kollega udtrykte sig meget smukt og poetisk omkring timebanken. Hun mente

at timebanken åbner for, at man kan forfølge sine drømme. Måske har man en drøm om at tage til et eksotisk sted – Australien, Costa Rica, USA eller måske på rundtur i Europa. En sådan tur tager sagtens én måned eller mere. Med den normale ferie må man hjem efter højst 5 uger og har så ikke mere ferie det år. Med timebanken kan man spare op til en sådan tur, og alligevel have mulighed for mere ferie i løbet af året. Om timebanken bliver helt uoverskuelig eller ganske simpel, og om den vil åbne for ens drømme, er det endnu for tidligt at spå om. For mig er timebanken muligheden for over læn-

Arbejdstid

Tema

Tilfreds med timebanken Mens selskaberne i forsikringsbranchen skal indføre et timebank-system senest ved årsskiftet, så har bankverdenen haft det længe. gere sigt at opspare timer til at supplere min ferie. Eller mulighed for at få opsparede timer udbetalt, hvis jeg har brug for pengene. Noget for alle Som andre håber også jeg, at overgangen til timebanken ikke bliver præget af spekulationer, bekymringer og besværligheder. Den skal helst være som min normale bank: bare fungere – og helst således at både arbejdsgiverne og medarbejderne føler, at de får noget ud af timebank-aftalen.

Selv om et timebank-system er nyt i DFL’s overenskomst og i forsikringsverdenen, så har andre brancher længe haft noget tilsvarende – eksempelvis vores kolleger i bankerne. Forsikring har talt med en medarbejder i en af de store banker, som har haft et timebank-system i flere år for vi var nysgerrige efter at vide, hvordan en timebank fungerer i praksis for medarbejderne. Konklusionen er, at den fungerer fint, men at det sandsynligvis kun er få medarbejdere, der bruger den til at spare op til at få fri i længere perioder. Flertallet bruger den som et udvidet flekssystem, hvor der i ny og næ lægges timer i så der er lidt at trække på den dag, der bliver brug for en fridag. Men lad os give ordet til ’Bente fra Banken’, som hun foretrak at blive kaldt: Er du glad for at have en timebank? ”Ja det er jeg. Jeg synes at det fjerner noget stress fra hverdagen ved f.eks. at man kan flekse ind og ud, så tiden passer med et tog eller andet. Så kan man hente børn, gå til sport eller hvad man ellers har lyst til. Man behøver heller ikke at trippe i toget om morgenen, hvis der er forsinkelser. Det giver plads til ens privatliv, hvis man ønsker at benytte sig af timebanken.”

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen Hvad bruger du den til? ”Jeg bruger kun delen, som omhandler min fleks. Jeg opsparer ikke mange timer til f. eks ekstra ferie, men bruger min fleksdel af timebanken til bl.a. at gå tidligt nogle dage og senere andre, hvor det passer ind i mit privatliv.” Hvad er det bedste ved en timebank? ”Den giver mulighed for en større opsparing af timer til f.eks. en længere ferie –nogen kan jo godt lide at tage en tur til Thailand i måske 1-2 måneder – og så er det jo en genial opfindelse.” Og det mest besværlige eller upraktiske? ”Registreringen! Men jeg bruger jo kun fleksdelen, og den er til at have med at gøre. Der er en del koder i vores system, men man lærer hurtigt dem, man bruger mest.” Er der noget du savner i systemet? ”Næ, jeg er godt tilfreds.” Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

www.dfl.dk

| 15

Tema

Arbejdstid

Hvad nu, hvis døgnet havde 30 timer? Forestil dig, at du pludselig fik 6 timer foræret – hver dag! Skulle de bruges på arbejde, på familien, på underholdning eller på at passe og pleje dig selv og dine interesser?

Forsikringsfunktionærers selvværd afhænger nok for en stor dels vedkommende af de gode præstationer på arbejdet, og mange arbejder måske mere end man kan forvente – om aftenen, i weekender og på ferier – for at overholde de mange deadlines på jobbet. Du kan ofte planlægger din arbejdstid og styre dit arbejde selv, men når friheden har en bagside, for når du kender opgaver og mål, så afsætter du sikkert også tiden til at nå hvad du skal – og så kan døgnet hurtigt have for få timer. Det giver mindre tid til at få hvilet ud, og til at være sammen med familie og venner. Arbejder du på flextid, så kommer der ofte alt for mange timer på kontoen.

til at stå senere op, nyde min morgen og tage en kop kaffe med min kæreste, inden vi skal i gang med dagens gøremål. Efter arbejde ville jeg løbe eller gå en tur i naturen og virkelig nyde den, dens liv og dufte, mens det er lyst. Nu, hvor jeg har brugt to af de ekstra timer, så kunne jeg også tænke mig, at have god tid til at gøre noget særligt ud af aftensmadensådan lidt slowfood agtigt – og vi ville være færdige med at spise og rydde op i god tid inden tv-nyhederne. I dag foregår det ofte med tallerkenen på skødet og en hurtigt opvarmet rest. Og så er der tilmed tid tilbage til at se en spændende film og læse i en god bog, inden sovetid. Se, det ville virkelig give livet mere kulør!

Man hvad nu hvis… Så hvad ville du gøre, hvis døgnet pludselig havde 30 timer? Ville du bruge mere tid på arbejdet, eller ville du holde mere fri? Prøv at tænke den tanke og se, hvad der dukker op af ideer og muligheder. Måske kan det tilmed inspirere dig til at bruge de nuværende 24 timer anderledes? Personligt ville jeg bruge de ekstra seks timer

Lisbet Engholm, produktrådgiver privat i Tryg: Læse flere bøger ”Jeg ville gå en tur på en time hver dag når jeg kom hjem fra arbejde eller gå i haven og stresse af. Tage en lille lur. Læse nogle flere bøger. Lave noget frivilligt arbejde. Strikke og male. Være mere sammen med min familie.” ”Ville nok også blive hængende længere oppe om aften og se nogle af de udsendelser

| Forsikring

Nr. 6 2012

Arbejdstid

de sender i fjernsynet, når jeg normalt sover, fordi de lyder tit mere interessante. Og jeg ville ikke have dårlig samvittighed over de ting jeg ikke når, for jeg ville nå det hele.” Christine Raun, projektleder i Tryg: Gøre det, som gør mig glad ”Hvis jeg havde seks timer mere til rådighed hver dag, ville jeg bruge tid på at mærke efter, hvad jeg virkelig har lyst til at gøre, som gør mig glad - og så gøre det.” Carina Conte, proceskonsulent i Tryg: Bruges til familie og venner ”Hvis jeg fik ekstra seks timer i døgnet, ville jeg klart bruge dem på familien og vennerne, som jeg synes man godt kan have lidt dårlig samvittighed over for, når dagligdagen bare kører med sine 24 timer.”

”Jeg ville nok også bruge lidt af tiden på at gøre noget som jeg godt kan lide, udover mit arbejde, naturligvis: Male! Jeg elsker at fordybe mig i noget kreativt, at overføre, bringe mine kreative tanker og ideer til et lærred. Det er noget der giver en indre ro for mig, og jeg tror at det er vigtigt, at man også tænker på at gøre noget, som man bare har lyst til at gøre alene for sig selv engang i mellem.”

Tema

Hvad kunne du bruge seks ekstra timer i døgnet til? Klik ind på DFL’s hjemmeside, hvor du har mulighed for at lægge en kommentar om, hvad du kunne bruge ekstra seks timer i døgnet til. Måske kan din kommentar hjælpe en kollega til at bruge sin tid anderledes? Tekst: Suzanne Foverskov, redaktionen

Forskellen? Får du nogensinde nok timer i døgnet? Eller er du bare en af de heldige, der nyder weekenderne og ferierne med familien, og får nået dit arbejde inden for den normale arbejdstid? Så kan du jo glæde dig over, at de 24 timer vi har i døgnet, bare passer godt til dig og dit liv.

www.dfl.dk

| 17

Hvorfor dog vælge en gul?

Fristelser og uvidenhed I bund og grund er det svært at se andet end to faktorer der gør, at nogle vælger en ”gul” faglig organisation frem for den, der forhandler overenskomsten og har fingeren på pulsen i deres selskab: Fristende reklamer og uvidenhed om, hvad man (ikke) får for pengene. Medlemsfremgangen i DFL viser dog, at rigtig mange har forstået, hvad det drejer sig om.

Jamen, hvis man vil spare penge på et medlemskab af en faglig organisation, hvorfor så ikke bare nøjes med at være medlem af en a-kasse? Hvorfor så smide penge efter en alternativ faglig organisation, som ikke har overenskomst med virksomheden, ikke har kontakt til ledelse og HR-funktion og ikke er til stede lokalt, hvor den står klar til at støtte og hjælpe, fungere som bisidder og kæmper til det sidste for at bevare arbejdspladser – eller i det mindste for at sikre

| Forsikring

Nr. 6 2012

afskedigede medlemmer af DFL det bedst mulige afsæt for at komme videre? Det er ikke svært at finde gode spørgsmål, men måske sværere at finde gode svar. For er man ude efter ret til dagpenge ved ledighed, så skal man blot være medlem af en a-kasse, og hvis det ikke er nok, så kan man jo oven i tegne en forsikring mod at miste sin indkomst. Fristelser og uvidenhed Derfor ser det også ud til, at

valget af en ’alternativ’ faglig organisation ofte skyldes at man ganske enkelt er uvidende om, hvad man får hos dem. Måske har man ladet sig friste af en reklame om, at familien kan spare 10.000 kroner årligt ved at skifte, men glemmer at sætte sig ind i, hvad man egentlig mister af sikkerhed og muligheder. Du bruger sikkert ikke din faglige organisation hver dag, men hvis du ser på DFL, så arbejder vi hver dag for dig – dels centralt med at vurdere og påvirke lovgiv-

ning, som har indflydelse på din hverdag, og forhandle den overenskomst med arbejdsgiverne, som regulerer din løn og dine arbejdsforhold. Ja, det betaler du noget for. Vi arbejder aktivt for at sikre branchen og dig et bedre arbejdsmiljø, ikke mindst et bedre psykisk arbejdsmiljø. DFL’s tillidsrepræsentanter er til stede i selskaberne, hvor de er klar til at rådgive og støtte, men også pejle situationen omkring i kontorerne og tage det op med ledelsen, hvis

noget halter. Det betaler du også noget for. Kender branchen Oven i det, så har vi selv en forsikringsmæssig baggrund som gør, at vi kan forstå dine problemer og virkelig gøre noget for dig. Det betaler du ikke for, men det vil være værdifuldt den dag, hvor tingene brænder på for dig. Lad os lige slå fast, at de gule ikke er fagforeninger. De har ingen særlig relation til dit fag og det vil være et rent tilfælde, hvis du får kontakt til en rådgiver som har baggrund fra forsikringsbranchen. De gule organisationer kan heller ikke benytte det fagretslige system, som fagforeninger med en hovedaftale og overenskomst har mulighed for, men må ty til de civile domstole. Hvordan vil din private situation være, hvis din sag skal gennem en årelang behandling i en civil domstol før du måske får tilkendt en erstatning? DFL er ikke dyr Rent kontingentmæssigt ligger DFL i den billige ende, for her betaler du kun 225 kr. om måneden, svarende til 2.700 kr. om året. Du kan stadig spare lidt ved at vælge en gul organisation, men du får heller ikke det samme for pengene. For hovedparten af dem, der er ’kunde’ i de gule organisationer er situationen den, at de er dækket af en kollektiv overenskomst, som organisationen ikke har indflydelse på – den forhandles jo af DFL. Ud over din løn forhandler vi også din pension, så vi kan sikre dig et godt grundlag for at du kan nyde din pensionisttilværelse. Vi har også forhandlet sociale afsnit ind i overenskomsten, som f.eks. attraktive barselsvilkår, ret til fri ved børns sygdom og pasning af døende – for blot at nævne nogle få eksempler. Det er også DFL’s indsats som har gjort, at du har fri fredag efter Kr. Himmelfartsdag.

Du har også en rigtig god forsikringsordning med Forenede Gruppeliv, forhandlet af DFL, der vil sikre dig og din familie i tilfælde af død og invaliditet. Den har tilmed en forsikring for dig og dine børn som træder til ved kritisk sygdom. Denne forsikring har du automatisk som ansat i selskaberne under DFL’s overenskomst. Og det er DFL som har sikret, at du har den. Og sidst, men ikke mindst tager vi i DFL aktivt del i udvikling af faget i form af branchens uddannelser og efter- og videreuddannelse for vores medlemmer. Dyrt at vælge billigt I DFL tror vi på kvalitet, koblet med en dybtgående faglighed. Det vil vi ikke gå på kompromis med, for det er vores faste overbevisning, at kun på den måde vil du få de trygge rammer, den sikkerhed og støtte, som du skal have. Vi har ikke megen sympati for organisationer, som kalder sig faglige, men i bund og grund er en udvidet retshjælpsforsikring uden fagligt indhold. Kommer du ud i en situation, hvor du får en advarsel eller afskediges, så har du brug for støtte her og nu – og fra en person som forstår din situation og har viden, erfaring og værktøjer til at hjælpe dig effektivt. Du kan ikke være tjent med andet – og slet for blot at spare måske 7-800 kr. om året i kontingent. DFL giver værdi for dine kontingentkroner!

HAR DU KØREKORT? DET ER ET SPØRGSMÅL, SOM DE FLESTE KAN SIGE JA TIL. MEN BETYDER DET OGSÅ, AT DU ER GOD TIL AT KØRE BIL?

På Forsikringsakademiet har vi sat en værdi på din uddannelse, i form af en universel certificering, baseret på en fælles referenceramme. Certifikaterne er din personlige dokumentation for, at du har opnået en given kompetence og det betyder, at du med stolthed kan fremvise et gyldigt kørekort, som opfylder de standarder som kunder, og arbejdsgivere efterspørger.

LÆS MEGET MERE OM DE NYE CERTIFIKATER PÅ:

Tekst: Lone Clausen, redaktionen

WWW.FORSIKRINGSAKADEMIET.DK FACEBOOK.COM/FORSIKRINGSAKADEMIET ELLER RING PÅ TLF. 45 16 50 00 OG HØR NÆRMERE. UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

6203_94x240_annonce.indd 1

www.dfl.dk

| 25/05/12 19

11.23

www

Ny hjemmeside

Fokus på hjemmesiden:

Sådan fungerer tilmelding til DFL’s regionale arrangementer DFL’s medlemmer har taget rigtig godt imod arrangementssystemet på den nye hjemmeside, som styrer til- og afmelding til de regionale arrangementer.

Det tager vel altid lidt tid at skulle vænne sig til nye måder at gøre tingene på, men vi tør godt sige, at DFL’s medlemmer har fået rigtig god glæde af det nye arrangementssystem, som er en del af hjemmesiden. At påstanden holder ses tydeligt af, at systemet nu har håndteret en stribe arrangementer med hundreder af tilmeldinger uden at give brugerne de store problemer. Antallet af mails og telefonopkald om hjælp og vejledning har været meget lille, og tilmeldingerne til arrangementerne tikker hurtigt ind, når der via hjemmesiden og emailnyhedsbreve informeres om arrangementerne. I det følgende er en tjekliste til, hvordan man til- og afmelder sig et arrangement samt svar på de spørgsmål, som vi oftest får fra medlemmerne.

Arrangementer (klik på Se alle. Hvis du ikke står på hjemmesidens forside, så klik på MEDLEMSSERVICE menuen, og under MEDLEMSFORDELE derefter på Regionale arrangementer). Endelig informeres der om dem i medlemsbladet Forsikring, der udkommer seks gange om året. Tip: Se hurtigt alle aktuelle regionale arrangementer: Klik på den gule boks på forsiden af hjemmesiden, som hedder REGIONALE ARRANGEMENTER

RANGEMENT. I boxen finder du dine stamdata samt en knap, hvor der står Tilmeld > Klik på den for at tilmelde dig arrangementet.

Tjek dog lige først, at dine stamdata er i orden – specielt din email-adresse – og hvis ikke, så klik på linket Ret mine stamdata for at foretage rettelser. Der kræves en korrekt email-adresse for at du kan tilmelde dig et arrangement.

Hvem kan deltage og hvad koster det?

Alle medlemmer af DFL kan deltage på alle regionale arrangementer, ligegyldigt hvor i landet de foregår. Men man skal altså være medlem af DFL, så det er ikke muligt at tilmelde eller medbringe gæster. Det er gratis at deltage i regionale arrangementer, men al transport er for egen regning. Information om arrangementer

De regionale arrangementer annonceres via email-informationsbrevet Regional Info og er altid placeret på hjemmesiden under

| Forsikring

Nr. 6 2012

Sådan tilmelder du dig

Tilmelding kan kun ske via hjemmesiden – dfl.dk – og du skal være logget ind, for at kunne tilmelde dig. Hvis der er tvivl om, hvordan du logger ind, så klik på Hjælp til login øverst i den mørkeblå bjælke på hjemmesiden. Når du er logget ind, så find arrangementet ved at klikke på Se alle, der står ved siden af ordet ARRANGEMENTER – se også tippet ovenfor. Foretag en filtrering og klik herefter på det arrangement, du er interesseret i. Nederst på arrangementets side er en grå box, hvor overskriften er TILMELDING TIL AR-

Når du har tilmeldt dig et arrangement sendes der automatisk en bekræftelsesemail til din email-adresse. Udskriv denne og medbring den til arrangementet, da den fungerer som adgangsbevis til de regionale arrangementer.

Ny hjemmeside

Hvis du har specielle ønsker

I tilmeldingsfeltet er der et felt til Bemærkninger. I dette felt kan du oplyse arrangøren af det regionale arrangement om forhold der bedes tages højde for, eksempelvis hvis du er kørestolsbruger, vegetar eller lignende. Bemærk, at der ikke kan tages hensyn til ønsker om andres deltagelse, f.eks. at du kun vil deltage hvis et givet andet medlem også kan deltage. Sådan fungerer ventelisten

Da der er et begrænset antal pladser på de regionale arrangementer, gælder først-til-mølle princippet. Får du ikke en plads i første omgang, kan du vælge at komme på ventelisten. Når et medlem afmelder sin plads, sendes der automatisk en e-mail til alle, der er på ventelisten. Herefter gælder først-til-mølle princippet for tilmelding, så man skal være hurtig. Der kan dog komme flere afmeldinger, og derfor blive flere chancer for at komme med. Sådan afmelder du dig

Hvis du alligevel ikke kan komme til et arrangement, som du er blevet tilmeldt, så skal du huske at afmelde dig igen, så et andet medlem kan få din plads. Afmelding kræver blot et par klik på hjemmesiden, når du er logget ind. På forsiden under

www

Du kan også se dine tilmeldinger via Min side, hvor du klikker på fanen Mine arrangementer. Husk at møde op

MINE ARRANGEMENTER (lidt nede på siden i orange boks) klikker du på det arrangement, som du er tilmeldt. Når du er inde på selve arrangementet, så klik på Afmeld mig fra arrangementet/ kurset-knappen. Du modtager herefter en email som bekræfter, at du er afmeldt arrangementet.

Du kan også vælge at afmelde dig ved at klikke på linket Hvis du ikke længere ønsker at deltage… der er i den email, som du fik som bekræftelse, da du tilmeldte dig. Se, hvilke arrangementer du er tilmeldt

Det er vigtigt, at du møder op til de arrangementer, du er tilmeldt. Der er bestilt mad og drikkevarer til dig, og hvis du udebliver uden at afmelde dig spærrer du pladsen for et andet medlem, som ellers kunne have fået glæde af din plads. Husk derfor at afmelde dig, hvis du bliver forhindret i at deltage. Hvis du har spørgsmål til et arrangement

Alle regionale arrangementer arrangeres af regionerne i DFL. Du bedes derfor kontakte den ansvarlige for netop det arrangement, som du har spørgsmål til. Du finder en kontaktperson med navn og e-mail under hvert arrangement. Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen

Log ind på hjemmesiden og rul lidt ned på forsiden. Her finder du den ovenfor nævnte orange boks under overskriften MINE ARRANGEMENTER, hvor du finder en liste over de arrangementer, du er tilmeldt. Hvis du er tilmeldt flere end der kan stå i boksen, så klik på Se alle for at se en liste over alt, hvad du er tilmeldt.

www.dfl.dk

| 21

Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark:

Forsikring er en modstandsdygtig branche

| Forsikring

Nr. 6 2012

Skal vi blive ved med at tale om ”krise”, når selskaberne i forsikringsbranchen fremlægger det ene rekordregnskab efter det andet? Det spurgte vi Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark, om. Han afblæser ikke krisen, men betegner forsikringsbranchen som ”modstandsdygtig”.

Ja, der er fortsat tale om krise i samfundet, for set fra chefstolen i et forsikringsselskab er der ganske enkelt sket en reduktion i mængden af ”forsikringsbare værdier” i samfundet på ca. 2 pct. årligt de seneste år – eller sagt kort: forsikringsmarkedet skrumper ind.

Men hvad betyder krisen så for selskaberne i forsikringsbranchen? Det spurgte Forsikring koncernchefen for Topdanmark, Christian Sagild, om: ”Forsikringsbranchen er meget modstandsdygtig over for kriser, hvilket ganske enkelt skyldes forretningsmodellen, der er afgørende forskellig fra bankernes. I en bank låner man kunderne penge for senere at få dem tilbage med fortjeneste. Men man ved ikke, om man får dem tilbage, og i krisetider sker det ikke sjældent, at kunderne ikke kan betale. Modsat i forsikring, hvor man starter med at modtage kundernes penge, investerer dem og først udbetaler til kunderne igen, hvis de får en skade”, forklarer Christian Sagild og understreger, at det er en meget robust forretningsmodel, som ikke er særlig krisefølsom. Det ses ikke mindst af, at ingen forsikringsselskaber i Europa har været ude i problemer under krisen. Skaderne bliver dyrere for branchen Hvis det hen ad vejen viser sig, at præmieindbetalingerne ikke dækker udbetalingerne tilstrækkeligt ind, så sætter man præmierne op. Krisen betyder dog, at samfundets værdier mindskes – tingene bliver mindre værd – og så mindskes værdien af det, som forsikres. ”Skader bliver også dyrere for selskaberne på grund af dagens meget lave rente. Det skyldes, at vi ikke kan forrente hensættelserne til dækning af skader så højt, og dermed skal vi bruge en større andel af præmiepengene til at betale for kundernes skader. Hvor lav må Combined Ratio blive? ”Et forsikringsselskab er en virksomhed med tre vigtige parter: Ledelsen, medarbejderne

og ejerkredsen (aktionærerne). Alle har interesse i, at virksomheden tjener penge og konsoliderer sig, og i Topdanmark har målet i mange år været en dækningsgrad på 10 pct. Som led i at nå dette mål arbejder vi for at nå en Combined Ratio på omkring 91 pct., hvilket er på linje med hvad branchens øvrige selskaber arbejder mod,” forklarer Christian Sagild. Combined Ratio er forholdet mellem på den ene side erstatninger og omkostninger, og på den anden side kundernes præmieindbetalinger. En Combined Ratio på 100 betyder, at det går lige op, og at selskabet dermed ikke tjener penge på forsikringsforretningen. Men hvor lav kan Combined Ratio blive? Konkurrenterne står klar ”Hvis et selskab har succes med at få Combined Ratio rigtig lav, så vil andre selskaber hurtigt få øje på det og gå ind med mere attraktive priser. Derfor er dette forhold helt og holdent styret af konkurrencen på markedet – og den er hård,” understreger Christian Sagild. ”Selskaberne i Danmark er utroligt effektive, for vi ligger med en omkostningsprocent på omkring 15-20, hvor man i udlandet ofte ligger på omkring 30. Effektiviteten skyldes ikke mindst, at vi er velorganiserede og gode til at udnytte teknologi. Hvis du er kunde hos Topdanmark kender vi hele dit kundeforhold, og kan tage hensyn til det i vores prissætning og kundeservice. I udlandet vil det ofte være forskellige afdelinger, der sælger dine forskellige forsikringer, og det kan give manglende overblik over kundeforholdet.” Ifølge Christian Sagild er det lave omkostningsniveau i Danmark en hovedårsag til, at udenlandske selskaber ikke går ind i markedet, »

www.dfl.dk

| 23

» for de kan ikke konkurrere på priserne, når deres omkostninger er højere. Forsikringer skal sælges – de købes ikke Udnyttelse af teknologi er fremtidens løsen, mener Christian Sagild: ”Til forskel fra bankverdenen, hvor kunderne typisk henvender sig med ønske om at købe ydelser, så skal forsikringer sælges. Bankerne har også haft succes med at lade kunderne betjene sig selv via computere og mobile enheder, hvor vi i forsikring har vægt på kundeservice via telefon. Jo, der bliver større vægt på digitale platforme hen ad vejen, men jeg vil ikke byde nogen at møde en automat, når de har kælderen fuld af vand! Forsikringsprodukter kræver kontakt mellem mennesker.” Når der ikke sker et større salg af forsikring via digitale systemer, skyldes det i høj grad at branchen er så effektiv. Der er ikke rigtig mulighed for at give de store online-rabatter, som

at mange af de kompetencer, der kræves i fremtiden, kan fås via de forsikringsmæssige uddannelser.” Christian Sagild kan derfor heller ikke se, at der i Topdanmark vil ske et større skift til ansættelse af medarbejdere med anden uddannelsesmæssig baggrund, herunder personer med universitetsuddannelser. Men der vil altid være funktioner, som kræver andre uddannelsesmæssige kompetencer. Godt samarbejde I Topdanmark vejer hensynet til medarbejderne tungt. Da krisen påvirkede selskabet mest indførte man ”intelligent ansættelsesstop”, fremfor en større opsigelsesrunde. I den forbindelse nævner Christian Sagild, at der er et usædvanligt godt samarbejde mellem selskabet og DFL’s personaleforening, hvor Charlotte Hougaard sidder som formand og i øvrigt også som medlem af

”Medarbejdernes opgave over for kunderne er at ’tage bolden’ og skabe tillid til, at selskabet står klar til at hjælpe og støtte.

kunderne vil forvente, fordi online-systemerne ikke byder på væsentlig lavere omkostninger for selskaberne.” Medarbejderne tager bolden ”Medarbejdernes opgave over for kunderne er at ’tage bolden’ og skabe tillid til, at selskabet står klar til at hjælpe og støtte. Det bruger Topdanmark mange ressourcer på at uddanne medarbejderne til, bl.a. ved at medarbejderne gennemlytter telefonsamtaler og vurderer, om noget kan gøres bedre. Vi gennemfører også ca. 60.000 målinger hos kunderne om, hvordan de synes at vi har klaret tingene, og ser på, hvordan scoren udvikler sig. Det hjælper os med at sætte ind de rigtige steder,” siger Christian Sagild. ”Jeg tror på, at de kommende år vil byde på en rolig tilpasning til nye typer systemer, herunder digitalisering af en del af kontakten og kundeservicen, men det bliver en rolig proces som vores medarbejdere vil kunne tilpasse sig. Vi tager elever ind hvert år og jeg vil mene

| Forsikring

Nr. 6 2012

selskabsbestyrelsen. Det giver jævnlig kontakt, men endnu vigtigere for samarbejdet er det, at personaleforeningen repræsenterer medarbejderne i mange udvalg og arbejdsgrupper i selskabet. ”Ledelsen har fået gennemført mange store organisationsændringer de senere år, og de er sket på en god måde på baggrund af dialogen mellem selskabet og personaleforeningen. Der er meget få sager, som vi ikke gennem positiv dialog kan finde en fornuftig løsning på. I det hele taget er personaleforeningens repræsentanter gode til at kommunikere på en måde, hvor de ikke optræder som talerør for ledelsen.” Christian Sagild understreger, at der gøres et stort arbejde i selskabet for at sikre en god medarbejderkultur, med åbne kommunikationskanaler mellem medarbejdere og ledelse. Han deltager blandt andet på personaleforeningens seminar for de tillidsvalgte i selskabet, hvor han svarer på deres mange spørgsmål.

Christian Sagild, koncernchef for Topdanmark, roser samarbejdet med DFL’s personaleforening.

Og så lige det med solpanelerne… ”Ja, det kan betale sig for selskabet! Vi har 5000 kvadratmeter solceller på taget, og de kan dække ca. 15 til 20 pct. af selskabets strømforbrug på årsbasis. Vi er som virksomhed tilmed dårligere stillet end private husstande, da vi ikke som dem kan sælge overskudsstrøm tilbage til elnettet. Alligevel er investeringen i solceller en god forretning,” understreger han. Han forklarer, at Topdanmark er en forretning, så et krav om at ledelse eller medarbejdere skulle til at køre elbiler, ville være at blande sig i medarbejdernes adfærd. Og det beskæftiger selskabet sig ikke med. Heller ikke på sundhedsfronten, hvor der er et utal af tilbud, men ingen løftede pegefingre. Som Topdanmark medarbejder får man tilbud om sundhedstjek, ernæringsrigtig kost og støtte til motion, og det benytter mange sig af. Nyt er det, at man som del af sundhedsforsikringen har adgang til anonym stressrådgivning, men det er så nyt, at selskabet endnu ikke ved om tilbuddet benyttes. På vej ud af hovedindgangen måtte jeg bane mig vej gennem en stor flok sportsklædte medarbejdere, der stod klar til en løbetur efter arbejdstid. De var der helt klart for deres egen skyld – hvilket blot understregede Christian Sagilds budskaber. Tekst og foto: Lars H. Knudsen, redaktionen

Infoside

Kort nyt

Nu kommer EU ind på livet af os Meget af det, der sker på EUplan, har ikke den store indvirkning på vores daglige arbejdsliv i forsikringsbranchen. Men nu skal vi spidse ørerne, for med Insurance Mediation Directive 2 (IMD2) kan lovgivningen fra EU få betydning for alle, der arbejder med salg af forsikringer. Der er gode tanker bag IMD2, som har til hensigt at sikre beskyttelse af forsikringskunderne. IMD2 skal sikre, at kunderne kan gennemskue hvad en forsikringssælger eller virksomhed har ud af at sælge et givent forsikringsprodukt. Der er krav til sælgernes kompetencer, som kan betyde, at mange skal på skolebænken igen. Om ikke andet, så for at erhverve beviser på den rigtige viden. I DFL er vi ikke positive over for alt, der er foreslået i IMD2, selv om der er meget godt i direktivet. DFL vil arbejde for beskyttelse af medarbejdernes privatliv, så de ikke tvinges til at fremlægge detaljer om deres løn og bonusforhold. Krav om uddannelse og certificering skal være rimelige og det skal være klart, at det er selskaberne og ikke den enkelte medarbejder, som har ansvaret for uddannelse og certificering. Direktivet foreslår også sanktioner – bøder – hvor DFL vil arbejde på at sikre, at hvis en medarbejder ellers følger selskabets regler, så er det selskabet og ikke medarbejderen, der i givet fald straffes. På plussiden er, at IMD2 indeholder regler omkring ’sladreordninger’ – whistleblowing – som gør, at man som medarbejder beskyttes, hvis man rapporterer om ulovligheder i virksomheden. DFL kræver, at beskyttelsen er så god, at de ansatte også tør slå alarm. Lang proces omkring EU-direktiver Et EU direktiv er en EU lov, som – når den bliver vedtaget – gælder i alle EU-landene, og ligger over vores eventuelle lokale love på området. IMD2 er endnu blot et udkast, men er på vej gennem den lange proces, som før eller senere fører til vedtagelse. Undervejs er der dog mulighed for at påvirke indholdet, og det er, hvad DFL gennem medlemskabet af NFU og UNI arbejder med. Det kan forventes, at forslaget i 2013 er færdigbehandlet og – forhåbentlig – tilpasset vores ønsker, og så går der fra ét til tre år før reglerne skal være indført i Danmark.

Whistleblowing i praksis:

Det kan betale sig at sladre Mens de fleste i det danske erhvervsliv – herunder forsikringsselskaberne – stadig kun snakker om whistleblowerordninger, hvor man anonymt kan anmelde mistanke om ulovlige forhold, så har det andre steder fungeret i årevis. Og øjensynlig kan man visse steder opnå en ordentlig jackpot, hvis man sladrer om en tilstrækkelig stor sag. Det skete for bankmanden Bradley Birkenfeld i USA, som godt nok måtte en tur i fængsel i 40 måneder for at have medvirket til skattesvindel, men som efterfølgende fik et solidt plaster på såret i form af 600 millioner kroner – 104 mio. dollar – for sin afsløring af skattesagen og bidrag til, at svindlerne blev dømt. Sagen var da også stor, for det samlede beløb, som det amerikanske skattevæsen kunne lægge deres hånd på, efter at Bradley havde afsløret, at de mange penge var gemt på schweiziske bankkonti, var ikke mindre end 5 milliarder dollars. I skattevæsenet betragtes resultatet som en stor succes for det program, der netop giver mulighed for at belønne whistleblowers. Og så er Bradley selv jo nok også meget godt tilfreds med, at pensionen i den grad er på plads.

Nyt HD Brobygningsforløb Forsikringsakademiet kan slå fast, at brobygningsforløbet fra forsikringsuddannelserne til HD-studiet er en succes: Den 15. september startede 19 deltagere på det andet HD Brobygningsforløb, mens hele 40 gennemførte og bestod første hold. HD Brobygningsforløbet tilbydes i samarbejde med Aalborg Universitet og har til formål at give forsikringsbranchens medarbejdere adgang til det offentlige uddannelsessystem. Og tallene underbygger, at Brobygningsforløbet dækker et reelt behov i branchen for at uddanne sig i mere end blot forsikringsfag. Af de 40, som gennemførte og bestod det første Brobygningsforløb, starter 27 dette efterår på HD 2. del i Organisation og ledelse og to starter på MBA studiet. Brobygningsforløbet udbydes af Forsikringsakademiet med undervisere fra Aalborg Universitet. Forløbet tager ca. syv måneder og afsluttes med en realkompetenceprøve. Når denne er bestået, har man adgang til HD 2. del på Aalborg Universitet og skal dermed ikke tage HD 1. del. Har man derudover også erfaring med ledelse og strategi, kan en bestået realkompetenceprøve også give adgang til at læse MBA på Aalborg Universitet.

www.dfl.dk

| 25

Infoside

Nyt fra DFL ungdom DFL Ungdom på UNI-Europe Youth Summer School:

Viden og netværk under Italiens sol At tage på sommerskole kan bestemt være noget man gør af lyst – lyst til at blive klogere og netværke med ligesindede. At det tilmed foregår i Italien, gør det jo bare endnu mere attraktivt. Jeg har altid kun hørt om sommerskole – oftest i amerikanske film - som noget, der bestemt ikke var fornøjeligt: Nærmest noget for dumme børn, der ikke kunne komme videre i livet, hvis ikke de tog sig sammen og lærte tingene. Heldigvis var det ikke hvad jeg skulle af sted til, for dette års sommerskole for unge europæiske tillidsvalgte, UNI-Europe Youth Summer School, blev holdt i Italien. Her var vejret fantastisk, hvilket gjorde det svært at holde koncentrationen på tidspunkter, hvor airconditioneringen ikke virkede efter hensigten og gjorde lokalet ekstremt koldt eller ekstremt varmt. Men det er vel bare Italien, som vi kender det. Varmt som i en sauna Jeg ankom til Bologna lufthavn og vidste blot, at jeg skulle tage et tog videre til en by, ca. 1 times togkørsel væk. Efter kyndig vejledning fra turistinformationen fandt jeg bussen, der kører til togstationen. Ved et lykketræf mødte jeg en, som syntes at jeg så tilpas fortvivlet og tilstrækkelig ”ikke-italiensk” ud, at hun godt turde spørge, om jeg også skulle på sommerskole. Så havde jeg i det mindste en at fare vild sammen med. Halvanden time senere tjekker vi ind på hotellet efter en 35 graders saunavarm togtur. Heldigvis havde hotellet et pool-område, som vi skyndte os hen til, for at blive lidt kølet ned. Der var stadig nogle timer til, at vi skulle møde de øvrige sommerskoledeltagere, som kom fra ni forskellige europæiske lande. Afpudsning af det engelske Et af sommerskolens vigtige formål var at hjælpe os med at skabe et netværk for nye tillidsrepræsentanter samt lære os forhandlingsteknik, samarbejde på tværs af organisationer samt præsentations- og kommunikationsteknik. En sidegevinst var at vi alle fik pudset vores engelskkundskaber af, for hele kurset foregik naturligt nok på engelsk, for at alle deltagerene fra ni forskellige lande kunne forstå hinanden. Selv var jeg den eneste dansktalende person. Der gik dog kun en halv dag, hvorefter jeg helt glemte hvor pinligt jeg synes det var at tale dansk-engelsk, og får involveret mig i debatter om både arbejdstid, lønpolitikker og ledelsesstil. Stilen er forskellig Det viste sig hurtigt, at klimaet for det faglige arbejde er meget forskelligt i selv de nordiske lande, når de ses i forhold til resten af Europa. Historierne fra de andre lande om, hvordan fagforeninger nærmest

| Forsikring

Nr. 6 2012

bekriger ledelsen får mig til at tænke tilbage på, hvordan jeg har læst i historiebøgerne, at det fungerede under Danmarks egen industrialisering. Vi er kommet langt siden – og i forhold til mange andre steder i Europa – og i dag tror jeg meget på den dialogbaserede kommunikation, hvor strejke eller lignende er den absolut sidste og yderste konsekvens. Krævende præsentation På sommerskolens sidste dag skulle vi gennemføre en præsentation af noget, der betyder noget for os. Den skulle være på tid, og måtte maksimalt afvige med 10–15 sekunder. Det var meget sværere end jeg havde troet det muligt – og så skulle den jo holdes på engelsk. På trods af, at vi havde det meste af en uge at forberede os, var alle både nervøse og spændte. Men præsentationerne gik alligevel rigtig godt og for de få, der havde problemer undervejs, lod vi andre som om, at de gjorde det rigtig godt. Så med i bagagen hjem fra sommerskolen havde jeg, foruden nyttige faglige teknikker, nu også gode kontakter til faglige aktive unge i andre lande, og også til en række organisationer – både nogle, der ligner DFL og DFLU, og til andre der bestemt ikke har mange lighedspunkter. Jeg fik også øget min sociale kompetence, er blevet mere sikker på mig selv, specielt hvis jeg skal tale engelsk. Og sidst men ikke mindst, så havde jeg haft en fantastisk tur. De mennesker jeg mødte har jeg fortsat kontakt til. Alt i alt, vil jeg varmt anbefale UNI-Europe Youth Summer School til enhver ny tillidsrepræsentant under 35 år – eller måske vinterskolen, som også skulle være en mulighed. Måske afholdes den på et fantastisk italiensk skisportssted. Tekst og foto: Kim Faurdal, redaktionen

Infoside

Nyt fra DFL ungdom

Regionale arrangementer Hellere dø af grin end af stress!

Foredrag med virksomhedskonsulent Gunnar Ørskov. Afholdes i Aabenraa den 24. oktober kl. 18.00. Tilmeldingsfrist er 16. oktober.

Da landbolivet blev en by i provinsen

Foredrag med professor Johs. Nørregaard Frandsen. Afholdes i Højslev (tæt på Skive) den 25. oktober kl. 18.00. Tilmeldingsfrist er 19. oktober

UNI-Europa Youth Nordic Area Meeting

Gang i det internationale ungdomsarbejde Fagforbundet HK i Norge inviterede i år til et nordisk møde i det internationale ungdomsarbejde. I HK’s bygning ved regeringskvarteret i Oslo kunne vi fra mødelokalets vinduer se de stadig ødelagte vinduer i regeringsbygningen fra dengang for lidt over et år siden, da navnet ’Anders Breivik’ gik verden rundt. Hvorom alting er, stod de mange ødelagte vinduer i skarp kontrast til resten af Oslo. De fleste af deltagerne var naturligt nok fra Norge, men ud over de seks deltagere fra Danmark var også Sverige, Finland og Island godt repræsenteret. Det nordiske ungdomsmøde er stedet, hvor de nordiske lande kan danne fælles front og fremsætte fælles ønsker til den større UNI Youth organisation, de såkaldte ”motions”. Alle kan fremsætte motions, men de bliver selvsagt taget mere seriøst, når et helt område går sammen om dem. Forarbejdet til de motions der blev behandlet på det nordiske møde, har som udgangspunkt mere end et enkelt land i ryggen. Dog skal det nævnes at processen endnu ikke er færdig, for først når et motion er færdigudformet, stiller man som fagforening sin støtte til det. Og det sker først senere, når de er pudset helt af. Imellem vores arbejde med motions, havde Norge arrangeret en række aktiviteter. Der var et foredrag med en af Norges førende eksperter inden for nationalistisk højreekstremisme, Henrik Lunde. Et meget spændende foredrag, med meget stof til eftertanke, specielt set i lyset af Norges egen forfærdelige højreekstremistiske sag. Den nordiske gruppe besøgte også Stortinget, som er det norske Folketing. Det blev nogle spændende timer, hvor vi fik indblik i hvad de i Norge har af udfordringer, og hvordan de forsøger at takle dem. Alt sammen med et særligt fokus på ungdommen. Alt i alt en givtig tur til Oslo. Hvor vi besluttede at arbejde videre på nogle af forslagene til motions, mens andre blev kasseret.

Christiansborg, før og nu Foredrag med Hans Engell. Afholdes i København Ø den 29. oktober kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 22. oktober.

Forsikringssvindel

Foredrag om efterforskning omkring forsikringssvindel. Afholdes i Rønne den 8. november kl. 17.30. Tilmeldingsfrist er 1. november. Ved redaktionens slutning var der stadig ledige pladser på ovennævnte arrangementer. Du kan læse mere og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer.

FAGLIGT

DFL støtter langtidsledige DFL iværksætter et projekt for at få langtidsledige medlemmer tilbage i arbejde så hurtig som muligt, da de står til at miste retten til dagpenge om meget kort tid. Som konsekvens af regeringens dagpengereform, der har afkortet dagpengeperioden, har DFL et antal langtidsledige medlemmer, som vil miste deres forsørgelsesgrundlag på grund af bortfald af dagpenge. De første står allerede til at miste retten til dagpenge inden udgangen af 2012. Selv om der er tale om relativt få DFL-medlemmer, der vil risikere at blive ramt af dagpengeperiodens afkortning, så kan det blive en økonomisk katastrofe for dem. DFL har derfor besluttet at kontakte disse medlemmer og tilbyde dem valget mellem et jobsøgningsforløb via FTF-A eller et jobsøgningsforløb via et eksternt konsulentfirma. Der er i første omgang tale om en aktivitet over for de medlemmer af både DFL og FTF-A, som rammes af dagpengestoppet frem til 1. april 2013. Også herefter vil der løbende være medlemmer, som kan komme til at stå i den triste situation, ikke længere at være dagpengeberettiget, og DFL vil løbende tage stilling til, hvordan de kan hjælpes.

www.dfl.dk

| 27

Infoside

Kort nyt

Lej feriebolig i 2013 Udlejningen af Finanssektorens ferieboliger for uge 1 til og med 21 i 2013 starter den 7. november 2012 klokken 10.00 og foregår via nettet. Reservationer er baseret på ’først til mølle’ princippet, så det er klogt at være hurtig. Ud over den dejlige ferielejlighed i Berlin er der nu indgået aftale med Lalandia som betyder, at du kan leje feriehus der til meget attraktiv pris. Klik dig ind på dfl.dk/indhold/ferieboliger og læs mere.

Den danske model findes på Facebook DFL er bare én af mange fagforeninger, som anser ”den danske model”, som den bedste måde at regulere arbejdsmarkedet på i dag og i fremtiden. Flere fagforeninger har været i medierne med støtte til ”den danske model”, men FOA – et fagforbund for offentligt ansatte – har ligefrem oprettet en Facebook side for den danske model. Siden er ikke uden humor, for man kan komme i tvivl om, hvorvidt der er tale om en fanside for danske fotomodeller, men nærmere læsning bringer dog flere faglige budskaber end modelfotos. Men kig og døm selv ved at søge på ”den danske model” i Facebook eller gå ind her: facebook.com/DenDanskeModel

| Forsikring

Nr. 6 2012

Ingen effekt af motionen, hvis du arbejder ved skærmen Stillesiddende adfærd er i sig selv en risikofaktor med negativ indflydelse på helbredet, uanset om man dyrker motion eller ej, siger rapport om danskernes alt for stillesiddende hverdag. Selv om du cykler langt til arbejde og knokler i træningscentret et par gange om ugen, kan du alligevel have forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes. Anbefalingerne om en halv times motion om dagen er ikke nok, viser en stor rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. I dag har 40 procent af danskerne stillesiddende arbejde, og antallet er stigende. Men stillesiddende adfærd hænger ikke nødvendigvis sammen med, om man i øvrigt er fysisk aktiv. Men derfor bør man alligevel gå i fitnesscentret, for der er stadig en sundhedsmæssig positiv effekt ved at træne. Derimod kan der vindes meget ved at sætte ind i arbejdstiden. Undersøgelser viser, at hvis man blot afbryder den stillesiddende adfærd med nogle få minutter to til tre gange i timen, så får man en positiv effekt sammenlignet med at sidde helt stille. Anbefalingerne er derfor: Let dig fra kontorstolen i løbet af arbejdsdagen. Du kan nemlig ikke kompensere for de mange stillesiddende timer ved at træne hårdt et par gange om ugen.

Infoside

Nyt fra personaleforeningerne GF Forsikring Reduktion i ledelsen og flere medarbejdere Der har været en større organisationsændring i GF Forsikring, som medførte en reduktion af antallet af medlemmer af direktionen og af afdelingsledelsen. Herudover er flere chefer og teamledere blevet omplaceret. Der er taget godt imod ændringen i det meste af organisationen. De øvrige medarbejdere har ikke været berørt af ændringen, men kan derimod se frem til nye kolleger, da der skal ansættes flere i selskabet.

engagement - erfaring - ekspertise

Er du uddannet ingeniør og super skarp til kunder? Ønsker du at udvikle et bredt kompetencefelt i en meget afvekslende hverdag?

Nyt tilbud til gravide PFA har fra 1. september indgået et projektsamarbejde med Jean Vennestrøm, der er graviditets-coach og PhD i grundbiologi. Formålet med projektet er dels, at hjælpe gravide medarbejdere til at få større trivsel gennem graviditeten og en lettere fødsel. Dels at undersøge forskellige redskaber, som kan bidrage til en optimal graviditet med færre graviditetsproblemer og sygdomme. Projektet strækker sig over tre år og finansieres delvist af fondsmidler fra bl.a. Falck Health Care. Gratis personlig graviditets-coach Kort fortalt tilbydes gravide medarbejdere en gratis personlig graviditets-coach, som via samtaler og rådgivning fokuserer på fire områder, der har betydning for en vellykket graviditetsperiode: Arbejde, Sundhed, Hjemmet og Psyke. Graviditetsforløbet foregår i PFA og strækker sig gennem hele graviditeten frem til barselsorloven. Forløbet indeholder bl.a. seks møder af 45 minutters varighed samt to timers telefonrådgivning fordelt i perioden. Møderne foregår i arbejdstiden, og PFA betaler tiden.

Der er tale om en international Loss Adjuster virksomhed i hastig vækst, som har brug for en rutineret skadekonsulent til property. Du vil indgå i et team af meget dygtige medarbejdere, der servicerer et bredt udsnit af forsikringskunder med hovedvægten på erhvervsområdet. Lyder det som en stilling for dig? Så læs mere på www.centrum-personale.dk under ”Ledige Stillinger”. Eller kontakt Tine Nissen Kornum på telefon: 33 24 40 80 Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen – både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: Fra kundeservicemedarbejderen,til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau.

Løsninger

Sudoko løsning fra side 31 ....den lette

....den mellem

....og den svære

695 238 741 182 974 653 437 165 982 524 697 138 369 481 527 871 352 496 946 813 275 718 529 364 253 746 819

187 426 395 362 759 481 459 831 726 691 345 278 834 267 519 275 918 643 543 182 967 928 673 154 716 594 832

786 921 345 594 738 612 321 645 897 152 893 476 643 257 981 978 416 523 869 572 134 437 169 258 215 384 769

SUDCL_ 129

PFA

Til vores kunde søger vi en eksamineret skadekonsulent til en stilling med udviklingsmuligheder i en langsigtet ansættelse, hvor trivsel og tryghed vægtes højt.

SUDCL_ 4

I Nordea Liv & Pension ser vi frem til den årlige generalforsamling, der afholdes mandag den 26. november. Stedet vil som vanligt være Bryggeri Skovlyst. Vi ser frem til en god debat med stor deltagelse fra mange af vores medlemmer. Ikke mindst glæder vi os til årsberetningen fra formanden Connie Borgen og til vores gæstetalere.

SUDCL_ 126

Nordea

www.dfl.dk

| 29

Infoside

Nyt fra personaleforeningerne Alm. Brand Overenskomster stemt hjem Alle lokalaftaler i Alm. Brand er nu forhandlet på plads og særoverenskomsterne er stemt hjem. Personaleforeningen har været i fuld gang med at arrangere generalforsamling, som blev afholdt den 6. oktober i København. For første gang skulle vi holde generalforsamlingen samme dag som Alm. Brand Bank – hvilket medførte, at vi var sammen med banken om dagens sociale arrangementer. Sponsor for ”Træd til” I august måned var Alm. Brand hovedsponsor for cykelløbet ”Træd til”, hvor Alm. Brand i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse havde arrangeret cykelløb i flere danske byer. Mange ansatte i Alm. Brand deltog sammen med deres familier.

Danica Afskedsreception for Gitte Jensen Den 1. december 2012 har Gitte Jensen fra Danica valgt at gå på pension. Gitte Jensen har de seneste 29 år været formand for personaleforeningen i Danica Pension. I den anledning holdes der reception den 8. november fra klokken 14.30-16.30 i Danica Pension, Parallelvej 17, 2800 Lyngby. Jubilæer Tom Jensen Brian Christensen Mette Eisholt Liv Larsen Annette Hall Jensen Pia Almtoft Liselotte Narvi Hanne Lorenzen Marianne Vilstrup Susanne Larsen

25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 25 år 40 år 40 år

Tillykke til eleverne Jacob, Mette og Caroline har nu afsluttet deres elevtid, og det er meget positivt, at de har fået tilbudt at fortsætte som forsikringsmedarbejdere i selskabet.

| Forsikring

Nr. 6 2012

SEB Jubilæer Pia Duvald Friis

25 år

Rundvisning Den 26.september inviterede personaleforeningen medlemmerne på en guidet rundvisning på Københavns Rådhus. Efter rundvisningen blev de berømte rådhuspandekager serveret for deltagerne.

Topdanmark Jubilæer Birgit Sejer Poulsen Lene Hansen Anne-Grethe Christensen

40 år 25 år 25 år

Top OL Topdanmark havde inviteret deres medarbejdere fra de kundevendte afdelinger til en aktiv og hyggelig søndag. For medarbejderne på Sjælland foregik det søndag den 2. september ved Bagsværd Sø, og for medarbejderen på Fyn og i Jylland var det søndagen efter, nemlig den 9. september ved Brabrand Sø ved Aarhus. Begge steder blev det en hyggelig og festlig dag, hvor medarbejderne havde deres familier med og hyggede sig med mange forskellige aktiviteter. Sundhedstjek til alle medarbejdere Topdanmark tilbyder igen i år et sundhedstjek til alle sine medarbejdere. I år tilbydes der to forskellige typer test til at få målt sin kondition. En såkaldt max test med en hård cykeltest, eller en normal test med let anstrengende cykeltest. Medlemsmøde medlemmerne i Liv Onsdag den 24. oktober har personaleforeningen inviteret medlemmerne fra liv og pensionsafdelingerne til et medlemsmøde. Fælles dag for tillidsrepræsentanter og ledere Onsdag den 14. november afholder HR og personaleforeningen igen en fælles dag for alle tillidsrepræsentanter og deres ledere. På dagsorden er punkter som samarbejdet i Topdanmark, gennemgang af lokalaftaler og den nye timebanksaftale og ikke mindst er der afsat tid til, at den enkelte leder og tillidsrepræsentant kan få afholdt den årlige TR/leder samtale. Velkommen til 23 nye elever Personaleforeningen var med mandag den 3. september, da Topdanmark bød velkommen til 23 nye elever. Det er glædeligt, at Topdanmark igen i år har valgt at ansætte elever. Faktisk står selskabet for knap 25% af det samlede elevoptag i forsikringsbranchen. Der er i alt ansat 104 elever i hele branchen. Til sammenligning kan nævnes, at bankerne kun har optaget 54 elever i alt på landsplan.

Infoside

Nyt fra personaleforeningerne Sønderjysk Forsikring Thisted Forsikring

Medarbejderrepræsentanter i selskabets bestyrelse Som noget helt nyt er der ved seneste valg til selskabsbestyrelsen i Sønderjysk Forsikring blevet indvalgt to medarbejderrepræsentanter. Foruden en af selskabets assurandører blev Christian Jürgensen, formand for personaleforeningen i Sønderjysk Forsikring valgt ind: ”Det har været et stort ønske fra medarbejderne i mange år, så det er dejligt, at det endelig er lykkes”, siger Christian.

Sponsor for lokal håndboldklub Thisted Forsikring er blevet hovedsponsor for den lokale håndboldklub Mors- Thy håndbold.

Tryg Jubilæum Karin Chrøis Finn E. Jensen Inge Tang

Åbning af nyt skadecenter Sønderjysk Forsikring har åbnet et nyt skadecenter på Møllebakken i Sønderborg. Der er pladsmangel på hovedkontoret, og selskabet har derfor valgt at samle alt vedrørende skade på en separat adresse.

25 år 25 år 40 år

sjov til pausen

Sudoku ....en mellem

8 1 9 6 6 3

8 6 9 5 7 3 5

SUDCL_ 129

8 8 7 3 5 9 4 1 7 8 2 3 7 4

6 9 1 4 2 7 5 8 2 6 7

3 2 1 5 6 4

2 1 3 4 7 8 4 3 4 8 4 2 6

www.dfl.dk

| 31

6 5 9 7 5 2 4 6 3 2 4 1 9

2 5 9 4 8 3 1 7 SUDCL_ 4

7 2 4

1 3

SUDCL_ 126

3 8

9 5

....og en svær

Sudoku ....en let

Afsender: DFL Applebys Plads 7 1411 København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst 3312 4242

Magasinpost SMP Id nr: 42842

Vis din sindstilstand med en fiks og klædelig robot-kattehale, som aftaster dine hjernebølger og logrer, hvis du er glad. Fås også som katteører…

Halen viser, hvordan du har det Troede du, at science-fiction filmenes historier om at styre rumskibe og våben med tankens kraft alene, eller at kunne læse folks tanker med eller mod deres vilje var ren … science-fiction? Så tro om igen, for der sker en rivende udvikling omkring aflæsning af hjernebølger og hvad det kan bruges til. Firmaet Emotiv har skabt et EEG-headset, der bare sættes på hovedet og stikkes i computerens USB-stik, så kan du kontrollere spil og meget andet med hjernen – siger de. Langt mere nyttig er robot-kattehalen Shippo fra NeuroWear, der er opkaldt efter en populær japansk tegneseriefigur. Shippo-halen aflæser via et headset dine hjernebølger og vil så vise om du er glad,

bange, rolig, oprørt og lignende. Og den gør det på bedste kattevis ved at svaje, vifte eller gemme sig mellem benene. NeuroWear producerer i øvrigt allerede et sæt store katteører, Necomimi, der vender og drejer sig, styret af dine hjernebølger. Det lyder skørt og vil nok også se ret idiotisk ud, hvis vi begynder at rende rundt med hjerne-styrede kattehaler og ører, men det tog jo også tid at vænne sig til de små bluetooth-headset i ørene… Og Shippo robothalen kan, sammen med robotørerne, måske revolutionere arbejdsmiljøarbejdet ude i selskaberne: Hvis alle medarbejdere udstyres med hale eller ører kan man jo nemt se, hvem der er glade og hvem der ikke har det så godt.

Men så kunne man jo egentlig bare springe halen over, og lade hjerne-informationen gå via trådløst netværk direkte til HR-afdelingen. Så kunne de rykke ud, når der blinkede en rød STRESS-advarsel på deres skærm. På den anden side kan de så nok også se det, hvis man ikke yder optimalt eller ligefrem sidder og sover ved skrivebordet. Men bliv nu ikke overrasket, hvis din teenagedatter om et års tid ønsker sig en Shippohale til sin fødselsdag, for det skal nok gå hen og blive et hit – leder du lidt på nettet kan du finde en video, som viser hvordan halen fungerer. Tekst: Lars H. Knudsen

Den glade logren varsler ilde Forsikring har spurgt Peter Kirkegaard, ansvarlig for arbejdsmiljø i DFL, om hans syn på hjernestyrede logrende kattehaler på arbejdspladserne: ”Til tider kan adfærden ude på kontorerne måske være direkte dyrisk, men logrende kattehaler og vrikkende robotører kan jo starte en regulær lavine af problemer - for hvor stopper denne udvikling: Skal ledelsen til at have horn i panden, som støder til, når de bliver vrede? Og det kan blive endnu værre, for hvis du er glad og vrikker veloplagt

med halen, så bliver der sikkert skruet op for antallet af telefoner og opgaver på dit bord. Først når du stikker halen mellem benene, har du jo fået nok om (robot-) ørerne!”